Patienternes oplevelse af Akutlægehelikopteren 2024

Pernille Bjørnholt Nielsen; Gitte Dahl

Patienter der har fløjet med akutlægehelikopteren fra perioden 1. september 2023 til juni 2024 indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen er en totalundersøgelse. Dog indgå der ikke intuberede patienter eller patienter under 18 år. 

Patienternes oplevelse med akutlægehelikopteren er generelt meget positivt. Til spørgsmålet om patienternes samlede indtryk er der 91 %, der svarer 'meget godt', mens 8 % svarer 'godt'. To svarpersoner (0 %) mener, at deres samlede indtryk er 'dårligt'. Ingen har svaret 'meget dårligt'. I 2019 var der en anelse flere som svarede ’meget godt’ (93 %), differencen er dog ikke udtryk for en signifikant forskel.  

Blandt de øvrige spørgsmål varierer andelen, der har svaret ’I høj grad’ mellem 81 % og 97 %. Førstnævnte spørgsmål handler om at blive forberedt på, hvad der skal ske under flyvningen og sidstnævnte om at blive mødt med respekt.  

I overensstemmelse med de kvantitative resultater viser de kvalitative interviews, at interviewpersonerne hovedsageligt har haft en positiv oplevelse af forløbet med akutlægehelikopteren, ligesom langt de fleste af kommentarerne fra spørgeskemaundersøgelsen er positive.  

Der indgår 882 patienter. Heraf er der gennemført 40 kvalitative interviews. Svarprocenten ligger på 75. 

Link til projektet bag publikationen

Download Tabelsamling_2024_Patienternes oplevelse af Akutlægehelikopteren.pdf

Download Rapport_2024_Patienternes oplevelse af Akutlægehelikopteren.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2024
Udgiver DEFACTUM
Længde 28 sider