Regionsrådets forretningsorden, som fastlægger de nærmere regler for regionsrådets møder, er opdateret i forhold til sidste valgperiode. Opdateringen består af enkelte sproglige og redaktionelle rettelser i overensstemmelse med praksis og cirkulæret om normalforretningsorden.

Regionsrådets forretningsorden fastlægger de nærmere regler for regionsrådets møder. Regionsrådets forretningsorden er siden sidste valgperiode blevet opdateret med henblik på at præcisere teksten enkelte steder. Forslaget til forretningsorden er indholdsmæssigt uændret, idet opdateringerne vedrører enkelte sproglige og redaktionelle rettelser i overensstemmelse med praksis og cirkulæret om normalforretningsorden.

Ændringer i forhold til den gældende forretningsorden er markeret i det vedlagte bilag.

Bilaget om spørgetid er også opdateret. Opdateringerne er her sproglige rettelser, og de er i overensstemmelse med gældende praksis.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forretningsorden for regionsrådet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2022 samt forslag til datoer for temadage i 2022.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage mv. i 2022.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2022:

Regionsrådet

Onsdag den 26. januar (Blev godkendt på konstituerende møde den 2. december 2021)

Onsdag den 23. februar

Onsdag den 30. marts

Onsdag den 27. april

Onsdag den 25. maj

Onsdag den 22. juni

Onsdag den 24. august

Onsdag den 28. september

Onsdag den 26. oktober

Onsdag den 23. november

Onsdag den 21. december

Regionsrådsmøderne holdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg. Møderne starter kl. 13.00.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2022. Enkelte møder er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2021 og budget for 2023.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådet afholder 8 temadage, som afvikles på mandage. Dertil kommer budgetseminarer og budgetforligsdrøftelser. I tilknytning til temadagene vil der være mulighed for møder i de politiske grupper, så regionsrådet i god tid kan sætte sig ind i dagsordenerne til møderne i de stående udvalg.

Temadagene er planlagt som heldagsmøder, som blandt andet vil give en grundig introduktion til Region Midtjyllands opgaver og ansvarsområder og vil give mulighed for at besøge en række af regionens institutioner.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2022:

Mandag den 24. januar

Mandag den 28. februar

Mandag den 28. marts

Mandag den 2. maj

Mandag den 23. maj (budgetseminar)

Mandag den 30. maj

Tirsdag den 16. august (budgetseminar)

Tirsdag den 6. september (budgetforligsdrøftelser)

Mandag den 26. september

Mandag den 31. oktober

Mandag den 28. november.

Temadagene vil som udgangspunkt blive holdt på regionshospitalerne og regionens institutioner som led i introduktion af det nye regionsråd undtagen budgetmøderne, der holdes i Regionshuset i Viborg. Temadagene holdes i tidsrummet kl. 9.30-15.30 undtagen budgetforligsdrøftelserne, som starter kl. 9.00.

Øvrige møder

Der er planlagt døgnseminar for regionsrådets medlemmer den 1. og 2. februar 2022.

Der er planlagt døgnseminar om den politiske ambition for regionsrådets medlemmer den 1. og 2. marts 2022. Derudover er der afsat tre halve dage til samme formål den 19. april, 4. maj og 20. juni 2022.

Der er mulighed for deltagelse i Folkemøde den 16. til 19. juni 2022.

Arrangeret af Danske Regioner

Kursus for nyvalgte (og øvrige interesserede) regionsrådsmedlemmer den 27. og 28. januar 2022.

Konference den 23. marts og generalforsamling den 24. marts 2022.

Kursus i økonomi den 22. april 2022 for alle regionsrådsmedlemmer.

Kursus i patientrettigheder den 26. august 2022 for alle regionsrådsmedlemmer.

Kursus i sociale medier den 7. oktober 2022 for alle regionsrådsmedlemmer.

Konferencen Sundhed for alle den 3. november 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for ordinære møder og temadage for regionsrådet i 2022 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Grundet stor mangel på sygeplejersker, navnligt behandlersygeplejersker, er der behov for forlængelse af den midlertidige nedlukning af akutklinikken i Ringkøbing frem til 1. april 2022. Der vil som vanligt blive foretaget sygebesøg af lægevagten, ligesom der fortsat vil være mulighed for at få foretaget røntgen og få taget blodprøver i Sundhedshuset i Ringkøbing. Der arbejdes i den mellemliggende tid på rekruttering og kompetenceudvikling af andre faggrupper, så disse kan varetage opgaverne i akutklinikken i både dag- og vagttid og dermed åbne akutklinikken i Ringkøbing igen.

Henover jul og nytår har det været nødvendigt at lukke akutklinikken i Ringkøbing. Mandat til lukning af akutklinikken i Ringkøbing blev givet via en formandsbeslutning den 16. december 2021. Formandsbeslutningen blev sendt til regionsrådet den 17. december. Af formandsbeslutningen fremgik også, at hospitalerne fik mulighed for, på enkeltstående dage, at lukke de øvrige akutklinikker i regionen ved ekstraordinært pres på ressourcerne. Dette gjaldt også lægevagtskonsultationen i Center for Sundhed i Holstebro. Der har i perioden ikke været behov for lukning på enkelte dage. Driften på regionens øvrige akutklinikker samt lægevagtskonsultationen i Holstebro har således været upåvirket af formandsbeslutningen.

Baggrunden for formandsbeslutningen var stor mangel på sygeplejersker, herunder især behandlersygeplejersker. Dette gælder hele regionen, men er specielt udtalt i Hospitalsenheden Vest, der samtidig i perioden frem til udflytning til Gødstrup har flest akutklinikker og lægevagtsfunktioner at dække (akutklinik i Ringkøbing og på Regionshospitalet Holstebro, og assistance til lægevagt i henholdsvis Herning og Center for Sundhed i Holstebro).

Regionsrådsformanden har, efter opbakning på forretningsudvalgsmøde den 14. januar 2022, forlænget formandsbeslutningen til og med den 4. februar 2022. Derudover genetableres muligheden for blodprøvetagninger i Ringkøbing Sundhedshus fra 18. januar 2022.

Opdatering af aftale med Praktiserende Lægers Organisation, Midtjylland (PLO-M) og assistance til lægevagten

I Akutaftalen fra 2012 mellem PLO-M og Region Midtjylland er det aftalt, at regionen stiller assistance til rådighed for vagtlægerne i lægevagtskonsultationer på akutafdelingerne og regionens fem akutklinikker. Konkret indebærer aftalen, at der stilles sygeplejersker med en række konkrete kompetencer til rådighed i lægevagtskonsultationer på akutafdelingerne og behandlersygeplejersker med særlige kompetencer til rådighed for lægevagten i akutklinikkerne.

De seneste måneder har det været en udfordring for flere af akuthospitalerne at leve op til den del af aftalen. Baggrunden er mange akutte patienter kombineret med stor mangel på sygeplejersker. Flere steder har man undtagelsesvist stillet sygepleje- eller medicinstuderende og/eller yngre læger til rådighed for lægevagten i stedet. Der arbejdes derfor for en tilpasning af aftalen med PLO-M gående på, at assistance til lægevagten fremadrettet kan løses af andre faggrupper end beskrevet i den nuværende aftale. Dialogen med PLO-M om den konkrete beskrivelse af de forventede kompetencer er stadig i gang. En aftale forventes at blive indgået inden udgangen af januar 2022. Det er vagtlægen, der har det lægefaglige ansvar for behandlersygeplejerskens arbejde, derfor er klarhed omkring kompetencerne vigtige. Samtidig skal assistancen kunne løse de opgaver, der er beskrevet i Akutaftalen. PLO-M har endvidere pointeret, at det er nødvendigt med et begrænset og fast team, som er lokalkendte og kan anvende it-systemet. Samtidig skal ordningen følges løbende, og ordningen skal evalueres pr. 1. september 2022.

Behov for yderligere nedlukning i Ringkøbing

Som ovenfor beskrevet har alle akuthospitalerne behov for, at der fremadrettet kan bruges andre faggrupper end sygeplejersker til assistance til lægevagten. Udfordringen er dog størst i Hospitalsenheden Vest.

Personalesituationen i Hospitalsenheden Vest

Personalesituationen i Hospitalsenheden Vest er stærkt presset. Dette skyldes en række faktorer. Akutafdelingen oplever stor vækst i antal akutte patienter. Samtidig har afdelingen mange ubesatte sygeplejerskestillinger, højt sygefravær og et slidt personale, der i en lang periode har skullet yde ekstraordinært og tage flere vagter for at få hverdagen til at hænge sammen. Endeligt indebærer den forestående flytning til Gødstrup også et ekstra træk på personalet, fordi der skal forberedes nye arbejdsgange m.v. Konkret har afdelingen inden for sygeplejerskegruppen p.t. 10 ubesatte stillinger, 11 langtidssygemeldte fuldtidssygeplejersker, fire deltidssygemeldte sygeplejersker og seks sygeplejersker på barsel. Det giver samlet set 31 sygeplejerskestillinger, der ikke er dækning for. Der er 137 sygeplejersker ansat i akutafdelingen i alt, inklusive fuld- og deltidssygemeldte og sygeplejersker på barsel.

Det øgede pres har også affødt, at Hospitalsenheden Vest den 21. december 2021 modtog et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Budskabet i påbuddet er, at arbejdsbyrden for den enkelte sygeplejerske skal nedbringes. Regionsrådet er orienteret herom.

Personalesituationen betyder, at det er nødvendigt for akutafdelingens ledelse at prioritere skarpt, når den begrænsede personaleressource skal placeres på forskellige opgaver. I den afvejning indgår både antal patienter og deres alvorlighedsgrad. Hospitalsledelsen og afdelingsledelsen i akutafdelingen vurderer i den konkrete situation, at det er nødvendigt at prioritere sygeplejerskeressourcerne til de meget syge og uafklarede patienter i akutafdelingen i Herning, fremfor at bruge ressourcer på de relativt få og mindre syge patienter i akutklinikken i Ringkøbing (se tabel 1). Ellers kan konsekvensen for patienterne i akutafdelingen i Herning være, at meget syge og uafklarede patienter vil være utilsete i op til flere timer grundet manglende sygeplejeressourcer. Dette vurderes at kunne få alvorlig betydning for patientsikkerheden.

Der er derfor behov for at forlænge beslutningen om midlertidig nedlukning af akutklinik og lægevagt i Ringkøbing frem til 1. april 2022, mens der arbejdes på opkvalificering af andre faggrupper til at kunne varetage opgaven med assistance af lægevagten mv. Både blodprøvetagning og mulighed for røntgen opretholdes i hele perioden i Ringkøbing.

Aktivitet i akutklinikken i Ringkøbing

Med den foreslåede løsning opretholdes mulighed for blodprøvetagning i Ringkøbing Sundhedshus begyndende fra den 18. januar 2022. Det betyder, at mange borgere igen vil kunne få den service i nærområdet. Blodprøveaktiviteten bemandes ved hjælp af personale fra hospitalets vaccineenhed og udgør dermed ikke en belastning for akutafdelingens personale. Konkret tages der ca. 100 blodprøver i ugen. Blodprøvetagningen vil fungere som vanligt, hvor borgeren booker en tid på www.blod.rm.dk.

Der vil også fortsat være mulighed for at få taget røntgenbilleder i Ringkøbing i dagtid på alle hverdage, ligesom der fortsat køres sygebesøg af lægevagten i området ved behov.

Nedenfor ses data for henholdsvis antal besøg i akutklinikkerne (berøres) og antal patienter, der får taget blodprøver (berøres ikke).

Tabel 1. Antal konsultationer i akutklinikken i Ringkøbing

Tabel 2. Antal blodprøver i akutklinikken i Ringkøbing

Konsekvenser for patienterne

Konsekvensen for de patienter, der normalt ville benytte akutklinik og lægevagt i Ringkøbing, er forskellig i dagtid og vagttid. I dagtid vil patienter i Ringkøbing skulle visiteres til Herning i det omfang, egen læge ikke kan varetage behandlingen. Aften og weekend vil lægevagtstelefonen altid blive besvaret, og patienten vil derefter blive telefonisk vurderet og visiteret af den vagthavende læge. Som i alle andre tilfælde kan patienterne hjælpes med råd og vejledning til egenomsorg, eller der kan aftales et sygebesøg. Der kan også som altid visiteres direkte til akutmodtagelsen i Herning. Lægevagten kan også vælge at visitere patienten til en anden lægevagtskonsultation/akutklinik, hvor der er en behandlersygeplejerske til stede. Patienterne kan altså risikere at få længere transporttid til lægevagten eller blive visiteret direkte til akutmodtagelsen, men patienten vil aldrig stå uden et tilbud om at blive vurderet akut.

Situationen for patienterne i akutafdelingen i Herning afhænger af beslutning om eventuel midlertidig nedlukning af akutklinikken i Ringkøbing. Grundet den ekstraordinært pressede personalesituation i akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest vurderes det som ovenfor beskrevet, at konsekvensen af at holde akutklinikken i Ringkøbing åben vil være, at meget syge og uafklarede patienter i akutafdelingen i Herning vil være utilsete i længere tid grundet manglende sygeplejeressourcer. Dette vurderes at kunne få alvorlig betydning for patientsikkerheden.

Initiativer for at afhjælpe situationen

For at afbøde generne for patienterne i Ringkøbing er der genetableret mulighed for blodprøvetagning i Ringkøbing Sundhedshus. Ordningen vil fungere som tidligere, hvor borgeren booker en tid på www.blod.rm.dk. Samtidig opretholdes muligheden for at få foretaget røntgen i Ringkøbing, ligesom der fortsat køres sygebesøg.

Med henblik på at kunne genåbne akutklinikken i Ringkøbing fra 1. april 2022 fortsætter arbejdet med at sikre de nødvendige kompetencer. Der er således igangsat initiativer for at sikre kompetenceudvikling af andre faggrupper med henblik på at dække vagterne i akutklinikken. Der ses blandt andet på mulighederne for at kunne rekruttere et hold af yngre læger og på mulighederne for at bruge praksissygeplejersker. Uanset hvilken faggruppe, der skal indgå i opgaven, er det en omfattende opgave at udvikle de rette undervisningstilbud og samtidig få rekrutteret relevante medarbejdere til opgaven. Da der er tale om ekstra vagter til medarbejdere, der i forvejen har en ansættelse, behøves også en vis tidshorisont for at sikre, at medarbejderne kan få tid til at deltage i undervisning og efterfølgende til at dække vagterne i akutklinikken. Endelig kan teoretisk undervisning ikke stå alene, når der er tale om denne type af kompetencer. Det er derfor nødvendigt, at de kommende medarbejdere ud over den teoretiske undervisning kommer i praktik i akutafdelingerne for at træne de praktiske færdigheder, inden de selv kan stå med opgaven i akutklinikken.

Derfor kan en løsning med et hold af medarbejdere med de relevante kompetencer tidligst garanteres klar 1. april 2022. For at undgå endnu en situation med ekstraordinær indkaldelse af regionsrådets medlemmer, lægges der derfor op til at forlænge den midlertidige lukning af akutklinikken i Ringkøbing frem til 1. april. Der arbejdes dog målrettet på at få et hold på plads, med henblik på at kunne åbne hurtigst muligt. Herunder også muligheden for at kunne åbne med en reduceret åbningstid.

Det er også overvejet, om det eventuelt ville være muligt at hjemtage lægevagtsopgaven i Ringkøbing i en periode. Med i overvejelsen har været muligheden for at bruge ressourcerne i lægebilen anderledes. Præhospitalet har dog ikke umiddelbart personale med de rette kompetencer til at varetage opgaven. Der er samtidig tale om en kompleks ændring, som ville indebære behov for fornyelse af aftalen med PLO-M samt kompetenceudvikling af medarbejdere og opbygning af nye systemer. Vurderingen er, at denne model er ikke gangbar, slet ikke lige før arbejdet med en modernisering af lægevagten går i gang.

Hospitalsenheden Vest skal i overgangsperioden, til der flyttes til Gødstrup, fortsat bemande både akutklinikken på Regionshospitalet i Holstebro og stille med assistance til lægevagten i Center for Sundhed. Det er undersøgt, om det er muligt at slå funktionerne sammen. Dette lader sig desværre ikke gøre. Det er ikke muligt at skaffe fysisk plads til at have lægevagtsfunktion på regionshospitalet længere. Samtidig er det umuligt at flytte den sygeplejerske, der passer akutklinikfunktionen i akutklinikken på Regionshospitalet Holstebro, til Center for Sundhed, da hun også varetager andre vitale opgaver i akutmodtagelsen i Holstebro samtidig med, at hun dækker vagten i akutklinikfunktionen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at akutklinikken i Ringkøbing fortsat er lukket foreløbig frem til 1. april, og

at der arbejdes på rekruttering og kompetenceudvikling til behandlersygeplejerskeniveau hos andre faggrupper med henblik på at kunne varetage opgaverne i akutklinikken og assistere lægevagten.

Hospitalsudvalget indstillede,

at akutklinikken i Ringkøbing fortsat er midlertidigt lukket, idet akutklinikken åbnes igen hurtigst muligt og senest 1. april 2022,

at forlængelsen af den midlertidige lukning sker ud fra et hensyn til at kunne opretholde aktiviteten i Akutafdelingen på Regionshospitalet Herning og dermed ud fra et hensyn til patientsikkerhed for de akutte patienter, og

at der arbejdes på rekruttering og kompetenceudvikling til behandlersygeplejerskeniveau hos andre faggrupper med henblik på at kunne varetage opgaverne i akutklinikken og assistere lægevagten.

Ulrich Fredberg, Olav Nørgaard og Ib Bjerregaard stemte imod 1. at, idet det ønskes, at der ikke sker en forlængelse af lukningen af akutklinikken.

Ulla Holm og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at akutklinikken i Ringkøbing åbnes snarest muligt og senest den 1. april 2022,

at der arbejdes på rekruttering af behandlersygeplejersker og rekruttering og kompetenceudvikling til behandlersygeplejerskeniveau af andre faggrupper med henblik på at kunne varetage opgaverne i akutklinikker og lægevagtskonsultationer i akutafdelingerne, og

at der arbejdes målrettet på at få et hold på plads med henblik på at kunne åbne hurtigst muligt, herunder også muligheden for en reduceret åbningstid før 1. april 2022.

Thrine Rimdal Nørgaard tog foreløbigt forbehold for 1. at, og Marianne Karlsmose tog forbehold for 1. at.

Lone Langballe tog foreløbigt forbehold for 2. at.

Thrine Rimdal Nørgaard tog foreløbigt forbehold for 3. at.

Louise Høeg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at akutklinikken i Ringkøbing fortsat er midlertidigt lukket, idet akutklinikken åbnes igen snarest muligt og senest 1. april 2022,

at forlængelsen af den midlertidige lukning sker ud fra et hensyn til at kunne opretholde aktiviteten i Akutafdelingen på Regionshospitalet Herning og dermed ud fra et hensyn til patientsikkerhed for de akutte patienter,

at der arbejdes på rekruttering af behandlersygeplejersker og rekruttering og kompetenceudvikling til behandlersygeplejerskeniveau af sygeplejersker og andre faggrupper med henblik på blandt andet at kunne varetage opgaverne i akutklinikker og lægevagtskonsultationer i akutafdelingerne, og

at der arbejdes målrettet på at få et hold på plads med henblik på at kunne åbne hurtigst muligt herunder også muligheden for en trinvis åbning eller åbning med reduceret åbningstid før 1. april 2022

Venstre og Kristendemokraterne stemte imod 1. og 2. at, "idet de, med hospitalsledelsens gennemgang af en række igangsatte tiltag, som partierne anerkender, ikke kan støtte en forlængelse af lukningen af akutklinikken i Ringkøbing."

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod hele indstillingen.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med henblik på at understøtte uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne på hospitalerne samt bidrage til at sikre et arbejdsmiljø i balance, foreslås samlet prioritering af 15 mio. kr. til området.

Sundhedsområdet

Regionsrådet besluttede med budgetforliget 2022 at en del af den økonomisk realvækst skulle anvendes til at sikre ressourcer til at forbedre arbejdsmiljøet og lette presset på medarbejderne, herunder et øget ledelsesmæssigt fokus på, at personalet har de rette kompetencer med henblik på at kunne løse opgaverne i fremtiden.

Region Midtjyllands 360-graders plan indeholder tilsvarende initiativer med henblik på at etablere uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag indenfor flere faggrupper med henblik på at kunne indgå i den patientnære opgavevaretagelse samt vagtarbejdet.

Det foreslås derfor, at der afsættes til udmøntning på hospitalerne efter bruttobudgetnøglen i alt kr. 15 mio. i 2022.

De 15 mio. kr. finansieres til dels af 10 mio. kr. fra puljen "Styrkelse af uddannelsesområdet". De 5 mio. kr. stammer fra et mindreforbrug i 2021 der overføres til 2022, derudover afsættes 5 mio. kr. fra puljen i 2022. De 10 mio. kr. skal understøtte uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på hospitalerne. De resterende 5 mio. kr. prioriteres fra tilskudsmedicin, hvor der forventes et mindreforbrug i 2022. Mindreforbruget vedr. tilskudsmedicin i 2022 forventes primært på baggrund af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin i 2. halvår 2021 og det realiserede mindreforbrug på området i 2021. De 5 mio. kr. kan fx anvendes til lokale arbejdsmiljøtiltag, lokale personaleaktiviteter evt. via personaleforeninger mv.

Socialområdet

Socialområdet arbejder med en tilsvarende 360 graders plan ud fra følgende overskrifter: Rekruttering, introduktion og fastholdelse.
Overskrifterne dækker bl.a. over initiativer som "den gode ansættelsesproces", "introstillinger" og "Kompetence udvikling".

Socialområdets 360 graders plan finansieres indenfor socialområdets egen økonomiske ramme gennem takstfinansieringen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der prioriteres 10 mio. kr. fra puljen "Styrkelse af uddannelsesområdet" til at understøtte uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på hospitalerne og 5 mio. kr. fra mindreforbrug på tilskudsmedicin til at bidrage til styrkelse af et arbejdsmiljø i balance med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø jf. bevillingsskema i tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der gives forslag til den geografiske udmøntning af regionsrådets beslutning om oprettelse af ti nye psykologydernumre pr. 1. juli 2022.

Regionsrådet besluttede på sit møde i december 2021, at der skal oprettes ti nye ydernumre til psykologer med virkning fra den 1. juli 2022.

Regionerne stiller psykologhjælp til rådighed via en overenskomst mellem Dansk Psykologforening og Regionernes Lønnings- og takstnævn. Borgere kan få tilskud til psykologhjælp, hvis psykologhjælpen tilbydes af en psykolog med ydernummer. Det er regionen, der fastsætter antal og placering af ydernumre. Et ydernummer tildeles efter en ansøgningsrunde.

På nuværende tidspunkt er der 206 ydernumre på psykologområdet i Region Midtjylland. For yderligere fakta om psykologyderområdet i Region Midtjylland henvises til medsendte faktaark, hvor der blandt er en oversigt over ventetider.

Placering af nye ydernumre

Samarbejdsudvalget for psykologer har på et ekstraordinært møde den 21. december 2021 drøftet den geografiske placering af de ti nye psykologpraksis. Samarbejdsudvalget består af repræsentanter fra regionsrådet, KKR samt psykologsiden. Samarbejdsudvalget har på baggrund af en samlet vurdering af en række faktorer, henholdsvis geografisk spredning, indbyggere pr. kapacitet og nuværende ventetid (primære faktorer) samt gennemsnitlig omsætning pr. kommune og befolkningsgrundlag i den enkelte kommune (sekundære faktorer), anbefalet en placering af de nye ydernumre. Vurderingen fremgår af skema med nøgletal om placering af psykologydernumre.

På den baggrund foreslår et enigt samarbejdsudvalget, at de ti nye ydernumre fordeles på følgende måde:

• Aarhus (tre ydernumre)
• Silkeborg
• Struer
• Hedensted
• Viborg
• Randers
• Syddjurs
• Herning

Regionsrådet har et ønske om at følge udviklingen i ventetid på psykologområdet tæt og har derfor i februar 2021 i forbindelse med godkendelse af oprettelse af ti nye ydernumre for psykologer anmodet om en status på kapacitet og ventetider på psykologområdet i 1. halvår 2022. Denne status fremgår af det vedlagte bilagsmateriale.

Samarbejdsudvalget for psykologer vil løbende følge udviklingen i ventetid og aktivitet på psykologområdet.

Økonomi

En psykologpraksis koster i gennemsnit 372.000 kr. årligt i Region Midtjylland, baseret på gennemsnitlig bruttohonorar i perioden oktober 2020 til september 2021. Der skal i den forbindelse tages forbehold for, at der er forskel på psykologernes omsætning. Nogle psykologer omsætter for mere, mens andre omsætter for mindre. Der vil derfor være en vis usikkerhed om det endelige udgiftsniveau.

Såfremt de 372.000 kr. lægges til grund, vil udmøntning af ti nye ydernumre indebære en udgift på ca. 1,9 mio. kr. i 2022 og ca. 3,7 mio. kr. fra og med 2023. Regionsrådet har i forbindelse med godkendelsen af de nye ydernumre besluttet, at udgiften i 2022 finansieres inden for praksisområdets budget, mens udgiften i 2023 og fremover håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2023.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at udgifterne til de nye ydernumre var anslået til et lidt mindre beløb på henholdsvis ca. 1,5 mio. kr. i 2022 og ca. 3,0 mio.

kr. i 2023 og frem i forbindelse med godkendelsen af de nye ydernumre.

Lokalaftale med henblik på fravigelse af omsætningsgrænsen

Samarbejdsudvalget for psykologer besluttede på møde i september 2021, at muligheder for en lokalaftale, der giver mulighed for at fravige omsætningsloftet for angst og depression, skulle afsøges.

Danske Regioner og Dansk Psykologforening har den 21. december 2021 indgået en aftale, som ophæver det nuværende omsætningsloft for angst og depression. På den baggrund finder Samarbejdsudvalget ikke grund til indgå en lokal aftale.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at opslag af de ti nye ydernumre for psykologer, fordelt i Aarhus (tre ydernumre), Silkeborg, Struer, Viborg, Randers, Syddjurs, Herning, Hedensted kommuner, godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at opslag af de ti nye ydernumre for psykologer, fordelt i Aarhus (tre ydernumre), Silkeborg, Struer, Viborg, Randers, Syddjurs, Herning, Hedensted kommuner, godkendes.

Lone Dybdal Madsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 1. december 2021 at udvide kapaciteten på psykologområdet med ti ydernumre med virkning fra 1. juli 2022.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2021 at udvide kapaciteten på psykologområdet med ti ydernumre fordelt med tre i Aarhus, ét i Favrskov, Odder, Horsens, Randers, Viborg, Herning og Holstebro kommuner. Regionsrådet anmodede samtidig om en status på kapacitet og ventetider på psykologområdet i 1. halvår 2022 til det politiske system.

Regionsrådet besluttede den 18. december 2019 at udvide kapaciteten på psykologområdet med fem ydernumre fordelt med to i Aarhus Kommune, et i Ringkøbing-Skjern Kommune, et i Viborg Kommune og et i Horsens Kommune. Baggrunden for udvidelsen var ophævelse af aldersloftet for henvisning til behandling af angst.

Deltidspraktiserende psykiater Lars Merinder, Aarhus, har søgt om forhøjelse af omsætningsloftet.

Deltidspraktiserende psykiater Lars Merinder, Aarhus, har søgt om at få forhøjet omsætningsloftet for sin deltidspraksis, så han får mulighed for at se flere patienter.

Omsætningsloftet for deltidspraktiserende psykiatere er 1.012.640 kr. om året.

Lars Merinder har oplyst, at han har mulighed for at se patienter for ca. 500.000 kr. om året udover omsætningsloftet. Derfor ønsker han en generel forhøjelse af loftet med 500.000 kr. om året.

Et gennemsnitligt patientforløb hos Lars Merinder koster ca. 4.900 kr. (gennemsnitsprisen for alle psykiaterne er ca. 4.500 kr. pr. patient). Det vil sige, at han kan se ca. 100 patienter ekstra om året for 500.000 kr.

Der er meget lang ventetid til de praktiserende psykiatere (gennemsnit på 67 uger og spredning fra 22 uger til 104 uger).

Administrationen foreslår, at omsætningsforhøjelsen på 500.000 kr. finansieres via puljen på 5 mio. kr. fra budgetforliget vedrørende 'Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis'. Der skal være opmærksomhed på, at speciallægepraksis ikke direkte er nævnt i overskriften for puljen, men "den nære psykiatri" er nævnt. Forligsteksten lyder: "Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. til et styrket samarbejde med kommuner og almen praksis (den nære psykiatri)".

Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp anbefaler, at Lars Merinders omsætningsloft forhøjes med 500.000 kr. om året i 2022 og 2023.

I Region Midtjylland er der 21 fuldtids- og fire deltidspraktiserende psykiatere.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at deltidspraktiserende psykiater Lars Merinders omsætningsloft for 2022 og 2023 forhøjes med 500.000 kr. om året, og

at udgiften finansieres via puljen på 5 mio. kr. fra budgetforliget vedrørende 'Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis'.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at deltidspraktiserende psykiater Lars Merinders omsætningsloft for 2022 og 2023 forhøjes med 500.000 kr. om året, og

at udgiften finansieres via puljen på 5 mio. kr. fra budgetforliget vedrørende 'Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis'.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland har i de seneste år været og er fortsat udfordret. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at det er vanskeligt at rekruttere personale, og at nogle patientforløb opleves som værende uhensigtsmæssige. Det vurderes endvidere, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af den samlede karkirurgi. Der er på den baggrund igangsat en ekstern analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Status for arbejdet er, at der nu er udarbejdet et kommissorium vedrørende den eksterne analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Analysearbejdet forventes at løbe frem til marts 2022.

Karkirurgi vedrører sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i blodkarrene på grund af åreforkalkning, behandling af åreknuder og behandling af blodpropper i de dybe vener i ben, bækken og arme.

I Region Midtjylland varetages udredning og behandling af karkirurgiske patienter på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg. Både på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg er der tale om to relativt små karkirurgiske funktioner, der ikke fungerer som selvstændige afdelinger.

Det vurderes, at der er behov for at styrke den faglige udvikling af karkirurgien og samarbejdet på tværs – både af hensyn til patienterne og for, at karkirurgien i Region Midtjylland fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere det rette personale.

Ekstern analyse af det karkirurgiske speciale

Som regionsrådet blev orienteret om på mødet den 18. august 2021, har administrationen derfor taget initiativ til, at der udarbejdes en ekstern analyse af det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland med henblik på at udvikle området til gavn for patienterne.

Status for arbejdet er, at der nu er udarbejdet et kommissorium vedrørende den eksterne analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Kommissoriet er vedlagt som bilag.

Analysen har til formål at afsøge, hvordan karkirurgien i Region Midtjylland som helhed kan styrkes. Robusthed, rekruttering og kvalitet vil derfor stå centralt i analysen.

Det fremgår blandt andet af kommissoriet, at regionsrådets udgangspunkt er, at der er karkirurgisk akutfunktion på både Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.

Selve analysen forestås af professor, ph.d., ledende overlæge Kim Houlind, Karkirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt. Overlæge Allan Kornmaaler Hansen, ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, inddrages i analysearbejdet med henblik på sparring. Der nedsættes herudover en følgegruppe for analyseopgaven. Følgegruppen mødes løbende med de eksterne konsulenter med henblik på sparring og kvalificering af analysearbejdet. De eksterne konsulenter honoreres på baggrund af timeforbruget.

Analysearbejdet forventes at løbe frem til marts 2022. Det forventes, at regionsrådet inden sommerferien 2022 vil blive orienteret om analysen og få forelagt et forslag til udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland.

Karkirurgiens udfordringer og de tidligere indsatser på området beskrives nærmere herunder.

Baggrund – karkirurgiens udfordringer og tidligere indsatser på området

I Budget 2019 blev der gennemført en række besparelser i Region Midtjylland, herunder inden for det karkirurgiske område. Med henblik på at indhente denne besparelse blev der aftalt en ny arbejdsdeling, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsårer) blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betød, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder blev henvist til Aarhus Universitetshospital.

Den nye organisering trådte i kraft i foråret 2019. I løbet af 2019 blev det tydeligt, at der var behov for at styrke det tværgående samarbejde med henblik på at forbedre patientforløbene. På den baggrund foreslog det tværfaglige specialeråd for karkirurgien, at der blev etableret én karkirurgisk afdeling på tværs af hospitalerne. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for karkirurgien og afdelingsledelserne på begge matrikler.

Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til en ny organisering af karkirurgien, der blev fremlagt for hospitalsledelserne i efteråret 2020. Centralt i forslaget var etableringen af én fælles karkirurgisk afdeling med én karkirurgisk ledende overlæge for hele afdelingen samt en oversygeplejerske, en karkirurgisk funktionsleder og en afdelingssygeplejerske på hver af de to matrikler. Der var således lagt op til en dublering på de fleste ledelsesposter. Direktionen og hospitalsledelserne vurderede, at den foreslåede organisering ville blive for ledelsestung, men der var enighed om, at karkirurgien var udfordret, og at nogle patientforløb blev oplevet som værende uhensigtsmæssige.

Med henblik på at forbedre patientforløbene åbnede Regionshospitalet Viborg i august 2021 igen for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dage.

Der er derudover udpeget en karkirurgisk funktionsleder på hvert af hospitalerne. I den sårbare situation, som det karkirurgiske speciale befinder sig i, savnes der dog en karkirurgisk afdelingsledelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status vedrørende analyse af det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status vedrørende analyse af det karkirurgiske speciale i Region Midtjylland tages til efterretning.

Ulla Holm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede den 18. august 2021 et orienteringspunkt om, at arbejdsdelingen mellem de karkirurgiske funktioner på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt justeres, så Hospitalsenhed Midt i løbet af august 2021 åbner for indtag af akutte patienter døgnet rundt alle årets dag. Derudover blev regionsrådet orienteret om, at administrationen ville tage initiativ til udarbejdelsen af en grundlæggende og uvildig analyse af det karkirurgiske speciale. Regionsrådets udgangspunkt for analysen var, at der er karkirurgisk akutfunktion på både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

Hospitalsudvalgets modtog den 9. november 2020 under "Gensidig Orientering" en orientering om, at der var behov for mere tid til at overveje en eventuel ændret organisering af karkirurgien i Region Midtjylland.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 en ændret arbejdsdeling inden for det karkirurgiske speciale, som overordnet medførte, at den centrale karkirurgi varetages på Aarhus Universitetshospital, mens den perifere karkirurgi blev delt imellem hospitalerne. Derudover blev der etableret et samarbejde omkring de akutte patienter, der betyder, at de akutte patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde i weekender, på helligdage og i ferieperioder henvises til Aarhus Universitetshospital.

I henhold til regionsrådets vedtagelse af Budget 2019 ændres arbejdsdelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt inden for karkirurgien med henblik på at indhente en besparelse.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne.

Det fremgår af punktet, at det foreslås at bevillige 213,6 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i perioden 2022-2024. I dette beløb indgår, at der resterer at blive udmøntet 64,2 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2022, og at det herudover foreslås, at der udmøntes 116,7 mio. kr. i 2023 og 32,7 mio. kr. i 2024. Desuden foreslås det i punktet, at der oprettes en leasingramme på 50 mio. kr. i 2022.

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr

Der er i investeringsplanen for prioriteringsåret 2022 afsat 284,5 mio.kr. til pulje 1 og 2 samt 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer og 5,0 mio. kr. til Generalplanen i Randers. Den overordnede disponering udgør dermed 294,5 mio. kr. som vist i tabel 1 nedenfor.

Yderligere disponering af puljen for 2022

• På regionsrådsmøderne den 18. august 2021 og den 27. oktober 2021 er der samlet set fremrykket 18 mio. kr. af prioriteringer for 2022 til 2021. Således er der udmøntet 13 mio. kr. til indkøb af fire CT-skannere og en MR-skanner samt 5 mio. kr. til anskaffelse af udstyr til Regionshospitalet Gødstrup.
• Dertil kommer, at der på regionrådsmødet den 15. december 2021 er godkendt en driftsbevillingsændring på 11,9 mio. kr. til medicoteknisk rådgivning.

På den baggrund udestår der således udmøntning af 264,6 mio. kr. vedrørende de medicotekniske prioriteringer for 2022.

Pulje 1

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1,0 mio. kr. Det kan eksempelvis være køb af mindre skannere, skoper eller EKG-apparater. Puljen fordeles til hvert hospital efter bruttobudgettet eksklusiv medicinudgifter. Andelen til Præhospitalet og MidtSim er dog for 2022 fastsat til henholdsvis 0,8 og 1,0 mio. kr. Derudover er der er forlods afsat 5,0 mio. kr. til harmonisering af mindre udstyr på tværs af hospitalsmatriklerne, ligesom der er afsat 3 mio. kr. til C-buer (mobilt røntgenudstyr til at gennemlyse patienten i forbindelse med forskellige typer procedurer og operationer). Slutteligt er der indhentet 14,7 mio. kr. af 2022 puljen til finansieringen af en ubalance på samlet 80 mio. kr., der er opstået som følge af tidligere års overudmøntning af de medicotekniske puljer.

Hospitalerne disponerer selv over pulje 1 med Indkøb & Medicoteknik som rådgivere. Pulje 1 er som angivet i tabel 1 på 161,3 mio. kr. hvoraf 5,0 mio. kr. allerede er bevilget til Regionshospitalet Gødstrup.

Pulje 2

Pulje 2 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi over 1,0 mio. kr. Der er forlods afsat 5,0 mio. kr. til mindre opgraderinger af større udstyr. Den resterende del af puljen er prioriteret ud fra de indkomne ansøgninger. Af vedlagte bilag fremgår forslag til fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne. Pulje 2 er som angivet i tabel 1 på 123,2 mio. kr., hvoraf 13,0 mio. kr. er bevilget i 2021 til fremrykkede investeringer i CT- og MR-skannere.

Oversigt over puljerne

Tabel 2 viser fordelingen af puljerne i forhold til hospitalsenhederne.

Finansiering af prioriteringer i 2022

I tabel 3 ses fordelingen af finansieringskilder.

Prioriteringerne i 2022 finansieres i 2022 af en blanding af drift, anlæg og leasing.

• Som tidligere nævnt er der fremrykket 18,0 mio. kr. af de medicotekniske prioriteringer for 2022 til 2021, ligesom der er bevilget 11,9 mio. kr. vedrørende medicoteknisk rådgivning i 2022.
• Herudover er der indregnet en forventet besparelse på 1 mio. kr. på det udstyr, der leasingfinansieres.
• Det efterlader 263,6 mio. kr. til udmøntning til medicotekniske prioriteringer for 2022 i 2022-2024.

Ud af de 263,6 mio. kr. vedrører 5 mio. kr. en servicekontrakt, som skal driftsfinansieres. Der vil således blive foretaget et bytte mellem anlæg og drift. Herudover forventes det, at en række indkøb i pulje 1 vil skulle driftsfinansieres. Det endelige omfang kendes imidlertid ikke, hvorfor der oprettes en driftsbevilling for hver enhed til at afholde driftsudgifterne. Der vil herefter foretages en udligning mellem drift og anlæg baseret på det faktiske forbrug på driften.

Leasing

Det var oprindeligt planlagt at leasingfinansiere for samlet 67,5 mio. kr. Dette var udgjort af dels 32 mio. kr., som følge af en reduktion af anlægsrammen i 2022 i forhold til det forudsatte niveau, og dels af 35,5 mio. kr., som på regionsrådsmødet den 16. december 2020 blev besluttet anvendt på det medicotekniske område i forbindelse prioritering af anlægsmidler til Hospitalsapoteket og midtVask.

Af styringsmæssige årsager foreslås det dog, at der oprettes en leasingramme på samlet 50 mio. kr. til de medicotekniske prioriteringer for 2022. I forbindelse med udmøntningen af anlægsmidler til de medicotekniske prioriteringer for 2023 vil det blive foreslået at oprette en leasingramme på de resterende 17,5 mio. kr., således at de overordnede rammer over årene er uændrede.

Leasingrammen på 50 mio. kr. oprettes med godkendelse af nærværende sag. Leasingydelsen på 7,4 mio. kr. årligt betales over 7 år og afholdes af driften.

Af tabel 4 fremgår drifts- og anlægsmidlerne, der endnu ikke er udmøntet. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabellen blive foretaget. Som det fremgår af tabellen udmøntes 64,2 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2022. Herudover foreslås det, at der udmøntes 116,7 mio. kr. i 2023 og 32,7 mio. kr. i 2024. Dermed foreslås det samlet, at der gives en anlægsbevilling på i alt 213,6 mio. kr. vedrørende pulje 1 og 2, for årene 2022-2024.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 213,6 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og pulje 2 fordelt over perioden 2022-2024,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at der oprettes en leasingramme på 50 mio. kr. til finansiering af indkøb, hvor den årlige leasingydelse på 7,4 mio. kr. betales over 7 år og afholdes af driften,

at orientering om prioriteringen på samlet 294,5 mio. kr. jf. tabel 1 og 2 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der bevilges 213,6 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og pulje 2 fordelt over perioden 2022-2024,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at der oprettes en leasingramme på 50 mio. kr. til finansiering af indkøb, hvor den årlige leasingydelse på 7,4 mio. kr. betales over 7 år og afholdes af driften,

at orientering om prioriteringen på samlet 294,5 mio. kr. jf. tabel 1 og 2 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

at udvalget forelægges forslag til udmøntning af ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Ulla Holm og Bo Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 18. august 2021 at forhåndsdisponere for samlet 81 mio. kr. af prioriteringerne for 2022 og samtidig fremrykke køb af 4 CT-skannere og 1 MR-skanner og udmøntede i den forbindelse samlet 13 mio. kr. til de forventede udgifter i 2021.

Regionsrådet godkendte den 27. oktober 2021 en fremrykning af anskaffelser for 2022 for 5,0 mio.kr. på Hospitalsenheden Vests pulje 1, således anskaffelse kan ske inden udflytning til Regionshospitalet Gødstrup.

Regionsrådet godkendte den 15. december 2021 en budgetflytning på 11,9 mio. kr. i 2022 og 13,8 mio. kr. for de efterfølgende år, således at der fremadrettet ikke vil foretages interne afregninger for medicoteknisk rådgivning.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2020 at leasingfinansiere 35,5 mio. kr. af indkøbene på det medicotekniske område. Det skete i forbindelse prioritering af anlægsmidler til Hospitalsapoteket og Midtvask.

Regionsrådet godkendte i juni 2021, at Præhospitalet kunne indgå lejeaftale om dele af ejendommen Kejlstrupvej 99D i Silkeborg med henblik på etablering af ambulancebase samt regional uddannelsesfunktion for den præhospitale indsats, og gav samtidigt projekteringsbevilling til forberedelse af ombygningsprojekt.

Siden dette tidspunkt er to af Socialområdets specialområder, Autisme og Socialpsykiatri Voksne, blevet udfordret på deres lokaler til administration og kursusaktiviteter, og der har derfor været foretaget en markedsafsøgning, som har peget på den resterende del af Kejlstrupvej-ejendommen. Det forventes, at der kan opnås kvalitetsmæssige synergier ved en fysisk samlet placering af de to specialområders administrationer – ligesom der forventes en lokale- og driftsmæssig optimering ved at samle kursus- og mødefaciliteter for Præhospitalet og de to specialområder.

Ud fra en økonomisk betragtning vurderes det fordelagtigt, at Region Midtjylland køber ejendommen fremfor at indgå yderligere lejemål, hvis hele bygningen er i regional anvendelse.

Regionsrådet godkendte i juni 2021, at Præhospitalet kunne indgå lejekontrakt for lokaler til en ny base i Silkeborg. På samme dagsorden blev der givet projekteringsbevilling til ekstern rådgivning, for at den nødvendige ombygning af de eksisterende lokaler kunne forberedes og prissættes. Projektforslaget for den fremtidige indretning af basen fremlægges nu til regionsrådets godkendelse med henblik på udmøntning af anlægsbevilling til udbud og gennemførelse af projektet.

Socialområdets otte specialer har egne decentrale administrationer på forskellige lokationer. Administrationen for Specialområde Autisme er blevet opsagt af en del af sine lejede lokaler i Hinnerup, og der er derfor igangsat en afsøgning efter egnede lokaler som kan rumme hele administrationen. Ligeledes er administrationen for Specialområde Socialpsykiatri Voksne midlertidigt placeret i lejede lokaler i Funder, Silkeborg, indtil der findes en mere permanent løsning.

I denne forbindelse er der set på potentialerne ved at finde fælles administrations- og kursuslokaler med henblik på øget samarbejde og synergi. Afsøgningen har peget på den resterende del af Kejlstrupvej-ejendommen, herunder også den synergi, der kan være mellem Socialområdets og Præhospitalets kursuslokaler. Samlet vil der kunne opnås en væsentlig bedre udnyttelsesgrad af disse lokaler samt understøttes etablering af øvrige fællesfunktioner i forbindelse med kursus- og daglige driftsaktiviteter.

Køb af Kejlstrupvej 99D

Der er indgået lejeaftale med College360, som ejer Kejlstrupvej 99D, om de lokaler, som Præhospitalet skal bruge fremadrettet. Synergien i at anvende den resterende del af ejendommen til Socialområdet har muliggjort en mere helhedsorienteret tilgang, der via business case-analyse peger på, at et samlet køb af ejendommen vil være mere favorabelt for regionens interesser. Dette beror både på, at det er lykkedes at forhandle en fornuftig pris for ejendommen, at deponeringsreglerne i forbindelse med indgåelse af lejekontrakt ved den konkrete ejendom giver et stort likviditetstræk, og at forrentnings- og afskrivningsreglerne på det takstfinansierede Socialområde gør, at en 30-årig profil i forbindelse med eje giver en lavere takstpåvirkning, end en 10-årig profil ved en leje-løsning. Der er forhandlet en købspris, som vil danne basis for handlen under forudsætning af tilsagn fra sagens aktører. Det foreslås at købssummen fordeles 40/60 mellem Præhospitalet og Socialområdet på basis af arealer/anvendelse af bygningen. I bilaget 'Beskrivelse af projekter samt købsforudsætninger' belyses baggrunden for et køb yderligere, herunder business case, der viser den økonomiske fordel ved at købe frem for at leje.

Fakta for ejendommen samt købsaftale

Ejendommen er opført i 1996 og er løbende om- og tilbygget. Facaderne fremstår i gule tegl samt hvidpudsede områder, og med fladt tag.

Adr. Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg.

Matr. nr. 1yb V. Kejlstrup, Balle.

Grundareal: 9.635 m².

Bebygget areal: 3.269 m², Erhvervsareal: 4.829 m², Kælderareal: 766 m²

Energimærke C

Off. vurd. 57 mio. kr.

Købsaftalen og den aftalte pris for ejendommen er baseret på, at sælger fraskriver sig ansvar for ejendommen og regionen afholder udgifter til tinglysning. Som led i handlen har regionen haft mulighed for at gennemgå ejendommen. Tidspunkt for overtagelse af ejendommen er ikke endeligt aftalt, men kan ske pr. 1. februar 2022, eller efter parternes nærmere aftale. De nærmere vilkår fremgår af købsaftalen (se bilag 3).

Fremtidig anvendelse af ejendommen, samt projekt- og dispositionsforslag

I vedhæftede Bilag 1 beskrives den fremtidige anvendelse af ejendommen, projektforslag for ombygning til Præhospitalet – samt dispositionsforslag for ombygning til Socialområdet. Derudover findes i bilaget en uddybning af forhold omkring købet. Bilag 2 indeholder tegninger af de påtænkte ombygninger.

Bevillinger

Nedenstående tabel viser, at der ved godkendelse af denne sag giver to anlægsbevillinger:

• en anlægsbevilling på 16 mio. kr. til Præhospitalets baseetablering samt andel af fælles arealer/kursusfaciliteter, samt
• en anlægsbevilling på 9 mio. kr. til Socialområdets administration samt andel af fælles arealer/kursusfaciliteter.

Anlægsbevillingerne er beregnet på basis af, at hvert finansieringsområde betaler 100 % af ombygningsudgifter i egne arealer, samt en vægtet fordeling på 40 % til Præhospitalet og 60 % til Socialområdet af ombygningsudgifterne til fællesområder og kursusfaciliteter. Fordelingsnøglen er fastlagt på basis af arealanvendelse, og danner også basis for fordeling af købssummen og fælles driftsudgifter.

Yderligere bliver der med godkendelsen af denne sag givet bevilling til at købe ejendommen samt til at afholde udgifter til tinglysning mv. Præhospitalets andel finansieres af midler som regionsrådet i juni 2021 godkendte kassefinansieret til deponering i forbindelse med indgåelse af lejemålet. Socialområdets andel afholdes af Socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud.

Ved godkendelse af denne dagsorden resterer der 6,0 mio. kr. på Socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud i 2022. Med forventning om, at mindreforbrug for 2021 overføres til 2022, er det vurderingen, at anlægsrammen er tilstrækkelig for 2022. Men der kan blive behov for at udsætte prioriterede anlægsprojekter fra investeringsplanen med 1 – 2 år, eller alternativt forhøje anlægsrammen fra 2023. På sundhedsområdets pulje til anlægsprojekter resterer der ved godkendelsen 71,6 mio. kr. i 2022.

Bæredygtighed

Et væsentligt element i at sammentænke de tre forskellige driftsenheder i en fælles bygning, er en optimeret, effektiv arealudnyttelse. Dette gør samlet set, at hver af enhederne har behov for at råde over færre kvadratmeter/lokaler til uddannelse og kursus, og samtidigt har mulighed for en fleksibel anvendelse af lokaler med forskellig størrelse og funktionalitet. Ved at indrette i en eksisterende bygning opnås også fordele ved genbrug af eksisterende materialer og konstruktioner, og dermed et mindre klimaaftryk end ved etablering af en ny bygning. Den geografiske placering midt i regionen betyder, at transport i forbindelse med uddannelse både hos Præhospitalet og Socialområdet reduceres, hvilket er en ressourcemæssig besparelse. Samlet set peger businesscasen for projektet på, at der er tale om en totaløkonomisk god løsning, hvilket også er et element i en samlet bæredygtighedsvurdering.

Sociale klausuler

Ombygningsprojekterne har et omfang der gør, at regionens krav vedrørende lære- og praktikpladser træder i kraft. Der vil således blive stillet krav om, at minimum 6 % af de årsværk, der anvendes til at opfylde entreprisekontrakter på projektet, skal besættes med praktikanter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af base og tilknyttede faciliteter til Præhospitalet i Silkeborg godkendes,

at Præhospitalet gives en anlægsbevilling på 16,0 mio. kr. til gennemførelse af ombygningsprojektet finansieret fra Puljen til anlægsprojekter,

at Region Midtjylland køber ejendommen Kejlstrupvej 99D til fælles anvendelse for Præhospitalet og Socialområdet,

at dispositionsforslag for indretning af kursusfaciliteter og administration for Specialområde Autisme og Specialområde Socialpsykiatri Voksne godkendes,

at Socialområdet gives en anlægsbevilling på 9,0 mio. kr. til gennemførelse af ombygningsprojektet finansieret fra Socialområdets ramme til udvikling af tilbud,

at der gives anlægsbevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 1, samt bilag 1, tabel 5, og

at finansiering og fordeling af købssummen foretages jf. bilag 1, tabel 5.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at projektforslag for etablering af base og tilknyttede faciliteter til Præhospitalet i Silkeborg godkendes,

at Præhospitalet gives en anlægsbevilling på 16,0 mio. kr. til gennemførelse af ombygningsprojektet finansieret fra Puljen til anlægsprojekter,

at Region Midtjylland køber ejendommen Kejlstrupvej 99D til fælles anvendelse for Præhospitalet og Socialområdet,

at dispositionsforslag for indretning af kursusfaciliteter og administration for Specialområde Autisme og Specialområde Socialpsykiatri Voksne godkendes,

at Socialområdet gives en anlægsbevilling på 9,0 mio. kr. til gennemførelse af ombygningsprojektet finansieret fra Socialområdets ramme til udvikling af tilbud,

at der gives anlægsbevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 1, samt bilag 1, tabel 5, og

at finansiering og fordeling af købssummen foretages jf. bilag 1, tabel 5.

Ulla Holm og Bo Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021, at der blev indgået lejekontrakt om lokaler til Præhospitalet i Kejlstrupvej 99D. Der blev samtidigt afsat 16,6 mio. kr. fra kassebeholdningen til deponering i forbindelse med indgåelse af lejemålet, samt givet projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for etablering af base- og undervisningsfaciliteter til Præhospitalet.

Præhospitalets etablering af base- og undervisningsfaciliteter er en del af den samlede hjemtagelsesopgave, som har været behandlet ad flere omgange af regionsrådet, bl.a. i januar 2020, hvor det blev besluttet, at Region Midtjylland fremover har ansvaret for efteruddannelsen af al ambulancepersonale i regionen.

Psykiatrisk Center i Skejby er etableret som et OPP-projekt. På mødet den 25. november 2020 besluttede regionsrådet, at det eksisterende OPP-projekt skal udvides med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal til fælles mødelokaler. Udvidelsen af OPP-projektet nødvendiggør, at den eksisterende OPP-kontrakt udvides. OPP-leverandøren er interesseret i at medvirke, men kontraktudvidelsen er ikke på plads endnu. Det forventes at ske maj 2022. Der er to alternative tidsplaner, der indeholder forskellige starttidspunkter for projekteringen.

Regionsrådet orienteres i denne sag om, at der uanset valg af tidsplan vil være behov for kompensation til OPP-leverandøren, hvis der ikke indgås kontrakt til maj 2022. Indgås der kontrakt vil projekteringsudgifterne indgå i OPP-projektet og blive finansieret af den vej.

Regionsrådet har på regionsrådsmøde den 25. november 2020 besluttet at udvide Psykiatrisk Center i Skejby med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit (udslusningsafsnit), et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal indrettet som fælles mødelokaler. Administrationen har siden arbejdet med udformning af projektmateriale vedrørende den planlagte udvidelse af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Anlægsprojektet udgøres af en ny bygning i 3 etager á 1.350 kvadratmeter samt sammenkoblingsarealer, indeholdende:

• Plan 1, kælderetage – overvejende udformet som tomt/"råhus" areal
• Plan 2, stueplan – med et retspsykiatrisk sengeafsnit til 16 sengepladser
• Plan 3, 1. sal – med 50 kontorarbejdspladser og mødelokaler – dog med mulighed for på evt. senere ændring af arealet til ambulant funktion.

Desuden etableres forbindelse til tunnelgang og generelle adgangsforhold/sammenhæng til den eksisterende bygningsmasse.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at den nye bygning skal finansieres ved en udvidelse af OPP-aftalen mellem PKA (OPP-leverandøren) og Region Midtjylland, og at den option på udvidelse af OPP byggeriet, der indgår i OPP-kontrakten, skal tages i anvendelse. Region Midtjylland har meddelt OPP-leverandøren, at regionen ønsker at anvende udvidelsesmuligheden i kontrakten, og OPP-leverandøren er interesseret i at medvirke.

Projektmaterialet er sendt til OPP-leverandøren ved udgangen af oktober 2021 med henblik på, at OPP-leverandøren kan udarbejde en prisberegning på en udvidelse af OPP-aftalen mellem PKA og Region Midtjylland. Der er sideløbende afholdt møder med repræsentanter for OPP-leverandøren for at få OPP-leverandørens bud på en tidsplan for arbejdet. OPP-leverandøren og PKA har samtidig meddelt, at de vil samle det samme team med KPC og Wicotec Kirkebjerg samt rådgivere i form af arkitekt og ingeniør.

To alternative tidsplaner

KPC har udarbejdet to mulige tidsplaner:

• Tidsplan A omfatter et forløb, hvor projekteringen startes efter, at der er indgået en aftale mellem Region Midtjylland og OPP-leverandøren, forventeligt omkring maj 2022.
• Tidsplan B er en tidsplan, hvor projekteringen starter, mens den afsluttende godkendelse af aftalen pågår.

Det skal understreges, at tidsplanerne på nuværende tidspunkt ikke har et endeligt format med alle bygherreleverancer mv., og at der frem mod udformningen af en OPP-aftale vil ske en detaljering af tidsplanen.

Anvendes tidsplan B, er det muligt at fremrykke starten på projekteringsforløbet med tre måneder. Herved starter OPP-leverandørens projektering i februar 2022, dvs. inden den endelige godkendelse af OPP-aftalen i regionsrådet i april/maj 2022. Såfremt den endelige godkendelse ikke opnås, vil regionen være forpligtiget til at afholde OPP-partens rådgiverudgifter til dispositionsforslag.

Udgifter til udarbejdelse af prisoverslag og projektering

KPC har meddelt, at der i både i tidsplan A og B skal afholdes rådgiverudgifter til OPP-leverandørens bygherrerådgivere.

Udgifterne indgår i den samlede udgift for udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og dermed udvidelsen af OPP-aftalen og vil således indgå i den samlede udgift, som finansieres af OPP-leverandøren. Der er ikke tale om ekstra udgifter, men udgifter til opgaver, der udføres, før der tages beslutning om, at der indgås en kontrakt om udvidelse af OPP-aftalen.

Indgås der ikke en kontrakt, vil Region Midtjylland skulle afholde udgiften til udførelsen af dette arbejde. Det materiale i form af prisberegninger og projekteringsarbejde, der udarbejdes af OPP-leverandøren og deres rådgivere, inden der tages beslutning, om der skal indgås en aftale om udvidelse af OPP-kontrakten, tilfalder Region Midtjylland, hvis det besluttes, at der ikke indgås aftale om udvidelse af OPP-kontrakten.

KPC har ikke selv et kompensationsbehov, men for de tilknyttede rådgivere anføres et behov for kompensation.

Størrelsen af kompensationen afhænger af, om tidsplan A eller tidsplan B aftales anvendt.

Tidsplan A. Den samlede udgift til kompensation udgør i alt 750.000 kr.

• Kompensationen omfatter udgifter til arkitekt- og ingeniør i forbindelse prisberegningen.

Tidsplan B. Den samlede udgift til kompensation udgør i alt 2.380.000 kr.

• Kompensationen omfatter udgifter til arkitekt og ingeniør i forbindelse med prisberegning samt tre måneders projekteringsarbejder (dispositionsforslag inkl. brugerinvolvering), i alt 1.750.000 kr.
• Kompensation til Wicotec Kirkebjergs behov for medvirken i tre måneders projekteringsarbejde på op mod maks. 380.000 kr.

Dertil kommer omkostninger til Region Midtjyllands juridiske, finansielle og tekniske rådgivere og egen projektleder i perioden frem til indgåelse af kontrakt.

Det er besluttet i styregruppen for projektet, at OPP-leverandøren skal levere en prisindikation for udvidelsen, inden projekteringen igangsættes. Det giver mulighed for at tage stilling til det videre arbejde, inden projekteringen igangsættes. Under denne forudsætning vil det samtidig blive tilkendegivet overfor OPP-leverandøren, at Region Midtjylland ønsker, at der arbejdes videre med tidsplan B, givet at prisindikationen viser et brugbart resultat. Det forventes, at prisindikationen vil forelægge primo 2022.

Valg af finansieringsform

Region Midtjylland er forpligtet til at dokumentere, at OPP-finansiering er en bedre business case end alternativerne. Vedlagte notat om valg af finansieringsform redegør for, at den planlagte OPP-finansiering er en bedre løsning end anlægsfinansiering i det igangværende projekt. Notatet er udarbejdet på baggrund af forventninger til, hvad projektet bør koste, når det opføres på samme vilkår og forudsætninger, som lå til grund for den oprindelige kontrakt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om behov for økonomisk kompensation til OPP-leverandør, hvis der ikke indgås kontrakt, tages til efterretning, og

at notatet om valg af finansieringsform tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om behov for økonomisk kompensation til OPP-leverandør, hvis der ikke indgås kontrakt, tages til efterretning.

Ulla Holm og Bo Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 25. november 2020, at det eksisterende OPP-projekt skal udvides med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal til fælles mødelokaler.

Regionsrådet besluttede den 29. september 2021 anvendelse af disponibelt areal ved nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Regionsrådet besluttede den 25. november 2020, at det eksisterende OPP-projekt skal udvides med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal til fælles mødelokaler.

Regionsrådet besluttede den 29. september 2021 anvendelse af disponibelt areal ved nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Det foreslås, at der nedsættes to særlige udvalg, der skal virke i perioden 1. februar 2022 - 31. december 2025, samt at udvalgenes kommissorier og standardforretningsorden godkendes.

Det foreslås, at der i henhold til Region Midtjyllands styrelsesvedtægt § 19 nedsættes to særlige udvalg, der skal virke i perioden 1. februar 2022 - 31. december 2025.

Regionsrådet skal udpege i alt ni medlemmer, herunder formand og næstformand, til hvert af de særlige udvalg.

Af konstitueringsaftalen fremgår, at de to udvalg skal beskæftige sig med henholdsvis personalesituationen i de kommende år og arbejdet med at skabe mere lighed i sundhed, herunder børn og unges mentale trivsel. Det fremgår videre, at partierne ønsker, at regionsrådet i løbet af første halvår 2022 formulerer en styrende politisk ambition, som skal sætte en retning for, hvor regionen skal bevæge sig hen i løbet af valgperioden. Alt efter det kommende indhold i den styrende politiske ambition vil de to særlige udvalg også kunne blive bedt om at arbejde med andre temaer. Regionsrådet vil derfor kunne justere udvalgets kommissorium i løbet af valgperioden.

Kommissorier

Der er udarbejdet udkast til kommissorier for de to særlige udvalg, der beskriver udvalgenes formål, opgaver og arbejdsform.

Standardforretningsorden

Standardforretningsordenen fastlægger de nærmere regler for møderne i de særlige udvalg.

Dato for første møde

Det foreslås, at de første møder i de særlige udvalg bliver henholdsvis den 14. marts 2022 kl. 10.00-13.00 for det særlige udvalg for personale og den 25. marts 2022 kl. 9.00-12.00 for det særlige udvalg for lighed i sundhed.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der nedsættes to særlige udvalg, der skal virke i perioden 1. februar 2022 - 31. december 2025 for henholdsvis personale og lighed i sundhed,

at der udpeges ni medlemmer samt formand og næstformand til hvert af de særlige udvalg,

at kommissorier for de to særlige udvalg godkendes,

at standardforretningsorden for de særlige udvalg godkendes, og

at forslag til dato for udvalgenes første møder godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege en eller flere repræsentanter til en række bestyrelser mv. Der er derfor udarbejdet en hvervsoversigt, som angiver, hvilke bestyrelser mv. regionsrådet skal udpege til i indeværende valgperiode. Regionsrådet skal samtidig tage stilling til honorering af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af regionsrådet.

Regionsrådet skal udpege en eller flere repræsentanter til at varetage hverv for Region Midtjylland. Administrationen har derfor udarbejdet en hvervsoversigt, hvor det fremgår, hvilke bestyrelser, udvalg mv. regionsrådet skal udpege til i indeværende valgperiode.

Regionsrådet besluttede på det konstituerende møde den 2. december 2021 en række udpegninger. Disse fremgår også af hvervsoversigten. Det drejer sig om udpegning til Sundhedssamarbejdsudvalget (Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget), bestyrelsen for Midttrafik, bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner samt bestyrelsen for Letbanen I/S.

Regionsrådet skal på møde den 26. januar 2022 også udpege medlemmer til de videnskabsetiske komitéer jævnfør særskilt sag på dagsordenen.

Udbetaling af diæter

Udbetalingen af diæter kan være hjemlet i vedtægter, ældre bestyrelsesreferater m.m., og det har derfor ikke været muligt at fremskaffe relevante oplysninger for alle hvervene.

Der skal gøres opmærksom på, at for hverv på institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (gymnasier, HF og VUC) samt erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og handelsskoleafdelinger, kan der ikke ydes vederlag til repræsentanter udpeget af regionsrådet, som tillige er medlemmer af regionsrådet. Dette gælder dog ikke for varetagelse af formands-/næstformandsposter.

Honorering af udpegede ikke-regionsrådsmedlemmer

Regionsrådet skal træffe beslutning om eventuel vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af Region Midtjylland, jf. regionsrådets vederlagsregulativ (pr. 1. december 2021) § 18.

Det foreslås, at der, som i den forgange valgperiode, ydes diæter til de ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til bestyrelser mv. i stedet for regionsrådsmedlemmer. Dette gælder dog ikke, hvis der udpeges ansatte i Region Midtjylland eller personer, der honoreres fra anden side.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udpeger de repræsentanter til de udvalg og bestyrelser, som fremgår af hvervsoversigten,

at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til at varetage en bestyrelsespost i stedet for et regionsrådsmedlem, og

at formanden bemyndiges til at godkende indstillinger fra gruppeformændene om udpegninger til hverv, der er optaget i hvervsoversigten, men hvor udpegning endnu ikke har fundet sted.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådet udpeger de repræsentanter til de udvalg og bestyrelser, som fremgår af hvervsoversigten, idet Mette Guldberg udpeges til bestyrelsen for Museum Midtjylland, og

at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til at varetage en bestyrelsespost i stedet for et regionsrådsmedlem,

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland godkender i henhold til komitélovgivningen sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Komitéerne nedsættes af regionsrådet, der skal udpege komitéernes medlemmer med henblik på, at komitéerne kan konstituere sig i marts/april 2022. Komitéerne i Region Midtjylland forventes at skulle behandle ca. 250-300 nye sager årligt. Hver komité forventes at afholde 11 møder årligt.

Efter komitéloven nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komitéer.

Komitéens hovedopgave er at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at forsøgspersoner, der deltager i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, beskyttes med hensyn til rettigheder, sikkerhed og velbefindende samtidig med, at der skabes mulighed for udvikling af ny værdifuld viden.

I perioden 2018-2021 har der været nedsat to regionale komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer. Hver komité har afholdt 11 møder årligt og har på hvert møde behandlet ca. 12-14 sager.

Antal komitéer og medlemmer

Antallet af komitéer og medlemmer bestemmes af regionsrådet. Efter komitéloven skal der være mindst syv og højest 11 medlemmer i en komité.

Det indstilles, at der i den kommende valgperiode 2022-2025 nedsættes to videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer.

Baggrunden er for det første det store arbejde, der pålægges det enkelte komitémedlem.

Med to komitéer forventes hver komité at behandle ca. 125-150 nye sager årligt. Det betyder, at der i gennemsnit skal behandles ca. 12 sager pr. komitémøde. Dette tal er dermed lidt lavere end den forudgående periode, da lægemiddelforsøgene pr. 31. januar 2022 overgår til behandling i De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Med 11 medlemmer i hver af de to komitéer kan forberedelsen af sagerne fordeles på flere.

Krav til medlemmerne og forslag til fordeling af medlemmer

Medlemmerne udpeges for fire år af gangen svarende til den regionale valgperiode og skal have tilknytning til den region, komitéen dækker. Genudpegning af medlemmer kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter.

Ved udpegningen skal sikres, at der om muligt i komitéerne kun er én mere af det ene køn end af det andet.

Med 22 medlemmer i alt fordelt på to komitéer skal 10 medlemmer (fem i hver komité) være aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Disse udpeges af regionsrådet efter indstilling fra Institut for Klinisk Medicin.

Regionsrådet skal udpege 12 personer (seks i hver komité), der skal fungere som komitéens lægmedlemmer. Lægmedlemmerne må ikke have en sundhedsvidenskabelig uddannelse og ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Afgrænsningen betyder, at eksempelvis læger, tandlæger, farmaceuter og andre med en tilsvarende eller lignende sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau af den grund er afskåret fra at virke som lægmedlem i komitéerne. Det er den pågældendes uddannelse, der er afgørende, og det er derfor udelukket, at eksempelvis en pensioneret læge kan virke som lægmedlem.

De indstillede lægmedlemmer foreslås fordelt:

Som fagpersoner skal udpeges personer, der er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning.

Komitéerne vælger selv sin formand blandt fagpersonerne og næstformand blandt lægmedlemmerne.

Vederlag

Det indstilles, at komitéernes medlemmer modtager vederlag i overensstemmelse med satserne i bekendtgørelsen.

Satserne er p.t. 12.130 kr. årligt for ordinære medlemmer, 42.455 kr. årligt for hvervet som formand og 36.390 kr. for hvervet som næstformand.

Det indstilles endvidere, at ordinære medlemmer får mødediæter. Medlemmerne af komitéerne modtager endvidere kørselsgodtgørelse.

Konstituering

De nuværende komitéer fortsætter deres arbejde, indtil konstitueringen af de to nye komitéer er på plads. Det forventes at ske i marts/april 2022.

Institut for Klinisk Medicin indstiller 10 personer, som er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning som medlemmer af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland.

Det indstilles, at regionsrådet bemyndiger regionsrådsformanden til at udpege de indstillede fagpersoner samt godkender fordelingen af faglige medlemmer på de to komitéer. Fordelingen vil blive foretaget under hensyntagen til tidligere erfaring med komitéarbejdet, en hensigtsmæssig fordeling af faglige specialer og hensyntagen til, at der kun er én mere af det ene køn end af det andet i hver komité.

Det indstilles endvidere, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udskiftning af medlemmer undervejs i valgperioden, såfremt der bliver behov herfor.

National Videnskabsetisk Komité

National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, hvoraf de fem udpeges af ministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Region Midtjylland er af ministeren blevet bedt om at indstille fire medlemmer til National Videnskabsetisk Komité – to forskningsaktive medlemmer og to lægmedlemmer. For at tilgodese ligestilling mellem mænd og kvinder er regionen blevet anmodet om at indstille medlemmer af begge køn.

Det indstilles, at der indstilles to lægmedlemmer til National Videnskabsetisk Komité, og at formanden bemyndiges til at godkende indstillingen af to forskningsaktive medlemmer efter indstilling fra Institut for Klinisk Medicin.

Det bemærkes, at kun én af de fire indstillede personer vil blive udpeget som medlem af National Videnskabsetisk Komité.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der nedsættes to regionale videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer og med tilhørende 22 suppleanter,

at der udpeges seks lægmedlemmer til hver af de to komitéer, hvoraf de tre er mænd og de tre kvinder,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at udpege 10 forskningsaktive medlemmer efter indstilling heraf fra Institut for Klinisk Medicin og fordelingen af medlemmerne i de to komiteer,

at regionsrådsformanden bemyndiges til i valgperioden at godkende udskiftning af medlemmer, såfremt et medlem udtræder af en komité,

at komitéernes medlemmer modtager et årligt honorar i overensstemmelse med satserne i bekendtgørelsen om indstilling af forskningsaktive medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer og vederlag til medlemmer af de regionale komitéer samt at de ordinære medlemmer får mødediæter, og

at der indstilles to lægmedlemmer til National Videnskabsetisk Komité, og at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstillingen af to faglige medlemmer til National Videnskabsetisk Komité efter indstilling heraf fra Institut for Klinisk Medicin.

Regionsrådet vedtog,

at der nedsættes to regionale videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer og med tilhørende 22 suppleanter,

at de i sagsfremstillingen nævnte personer udpeges som lægmedlemmer henholdsvis suppleanter og fordeles på de to komiteer som angivet,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at udpege 10 forskningsaktive medlemmer efter indstilling heraf fra Institut for Klinisk Medicin og fordelingen af medlemmerne i de to komiteer,

at regionsrådsformanden bemyndiges til i valgperioden at godkende udskiftning af medlemmer, såfremt et medlem udtræder af en komité,

at komitéernes medlemmer modtager et årligt honorar i overensstemmelse med satserne i bekendtgørelsen om indstilling af forskningsaktive medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer og vederlag til medlemmer af de regionale komitéer samt at de ordinære medlemmer får mødediæter, og

at Else Søjmark (A) og Louise Ahle (V) indstilles til National Videnskabsetisk Komité, og at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstillingen af to faglige medlemmer til National Videnskabsetisk Komité efter indstilling heraf fra Institut for Klinisk Medicin.

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har revideret de gældende delegerings- og kompetencefordelingsregler, så de følger gældende lovgivning og praksis.

Det reviderede udkast er i høj grad lig de regler, der var gældende i den tidligere valgperiode. Der ses særligt ændringer indenfor regional udvikling og lægevagtsområdet. Der er desuden lavet konsekvensrettelser, som følge af etableringen af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Derudover er der lavet mindre redaktionelle ændringer og præciseringer.

"Delegerings- og kompetencefordelingsregler i Region Midtjylland" beskriver, hvorledes regionsrådet overordnet har valgt at fordele opgaven med at træffe beslutninger mellem det politiske niveau og det administrative niveau. Øvrige regler om kompetencefordeling, som f.eks. regionens bevillings- og kompetenceregler er således underordnet delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

Det fremlagte udkast til delegerings- og kompetencefordelingsregler er i høj grad lig de regler, der var gældende i den tidligere valgperiode. Ændringer er markeret synligt i det vedlagte bilag og de ses særligt inden for regional udvikling og lægevagtsområdet. Her har der været et ønske om at tillægge de stående udvalg en større kompetence til at afgøre sager.

Endvidere er der lavet konsekvensrettelser, som følge af etableringen af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Endeligt er der lavet mindre redaktionelle ændringer og præciseringer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Inger-Marie Tryde og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Anders Kühnau og Inger-Marie Tryde var forhindrede i at deltage i mødet.

Som stedfortræder for Anders Kühnau deltog Claus Kjeldsen.

Som stedfortræder for Inger-Marie Tryde deltog Karina Kirk.