Rapporten præsenterer resultaterne af DEFACTUMs evaluering af SMILET AUH; et kreativt værksted for børn og unge tilknyttet Aarhus Universitetshospital. Evalueringen er gennemført på baggrund af interviews med familier, hospitalsansatte -og ledere, en spørgeskemaundersøgelse af det opsøgende tilbud KreaVognen samt SMILETS egne data herunder en besøgsstatistik.
Evalueringen viser, at SMILET AUH har stor betydning for de familier, der bruger værkstedet. Det er et frirum og en tiltrængt pause fra sygdom – både for børn og forældre – og det er en positiv oplevelse på hospitalet, som gør det nemmere at komme på AUH. Samtidig smitter det kreative mindset også af på de hospitalsansatte på børneafdelingerne, som i højere grad bruger kreativitet i det daglige til at gøre et kompliceret eller langt behandlingsforløb nemmere for børnene.
Udgivelsesform | Rapporter |
År | 2024 |
Udgiver | DEFACTUM |
Længde | 48 sider |
Kontaktperson
+45 5118 5395