Administrativt Sundhedsledelsesforum 06. november 2017 (Dagsorden)
halløj
teskst i en blok
- Udvalg: Administrativt Sundhedsledelsesforum
- Mødedato: 06. november, 2017 kl. 09:00
- Mødested: Regionshuset Viborg, mødelokale C5, kælderen. Skottenborg 26, 8800 Viborg
Pkt. tekst
1. Retningslinjer for registrering af oplysninger vedrørende medarbejdere
Koncern HR indstiller,
at | forslag til retningslinjer for registrering af oplysninger vedrørende medarbejdere drøftes. |
Sagsfremstilling
På baggrund af en aktuel sag, har strategisk sundhedsledelsesforum drøftet, hvordan det sikres, at oplysninger fra eksterne aktører om medarbejdere registreres, således at der er mulighed for at agere på disse oplysninger. Ole Thomsen konkluderede på mødet, at der skulle udarbejdes forslag til procedurer, der kan sikre dette.
Koncern HR har derfor udarbejdet vedlagte forslag til retningslinjer. Regionssekretariatet har bistået Koncern HR i udarbejdelsen af forslaget.
Forslaget indebærer, at størstedelen af de oplysninger, der vedrører konkrete medarbejdere, samles i pågældendes personalesag.
Der er ikke i retningslinjerne lagt op til en ændring i behandlingen af disse oplysninger. Der er i procesplanen vedrørende retningslinjerne foreslået, at der udarbejdes fælles standarder for behandling af de oplysninger, der tilgår den lokale HR-afdeling.
Forslag til retningslinjer og procesplan vedlægges.
Nina Skarum deltager under behandlingen af punktet.
2. Videndeling og optimering - undringspunkter
Koncernøkonomi, Koncern HR, Indkøb og Medicoteknik, Regionssekretariatet, Koncern Kvalitet og IT indstiller,
at | kredsens dagsordenspunkt til Lederforum for Økonomi vedrørende opsætning af undringspunkter godkendes. |
Sagsfremstilling
Ole Thomsen har bedt en række afdelinger drøfte input til undringer, som kan øge kvaliteten og skabe økonomisk råderum gennem videndeling. På den baggrund foreslås følgende dagsordenspunkt til Lederforum for Økonomi:
Videndeling og optimering er et vigtigt tema i den fortsatte sikring af et effektivt sundhedsvæsen med en god økonomi, som netop er forankret i Lederforum for Økonomi. Administrativt Sundhedsledelsesforum ønsker med dette initiativ at sætte nogle eksempler på undringsspørgsmål op, hvor der vil være et kvalitetsmæssigt og økonomisk forbedringspotentiale.
De udvalgte emner er:
- Arbejdstidsplanlægning
- Brug af indkøbssystemet
- Kapacitetsudnyttelse
- Medicin
- Manglende betaling fra udenlandske patienter.
Af undringspunkterne, som fremlægges på mødet, fremgår en forskellighed i adfærd, som ved videndeling og benchlearning kan ændre adfærd og dermed skabe et økonomisk råderum.
Da der i forbindelse med dagsordenspunktet "Det videre arbejde med sammenkædning af økonomi og kvalitet" bliver talt om, hvordan vi får skabt et råderum til fællesskabet, vil det potentielle økonomiske råderum, der kan komme ud af dette initiativ blive på hospitalerne.
I forhold til det anvendte datagrundlag er en fuldstændig nøjagtighed og sammenlignelighed ikke nødvendig for at vække undren.
3. Regionsrådsvalg 2017
Regionssekretariatet indstiller,
at | orienteringen om regionsrådsvalg 2017 tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Regionssekretariatet orienterer om aktiviteter i forhold til regionsrådsvalget 2017 og forberedelserne af introduktionen af det nye regionsråd.
4. Aktuelle emner
Regionssekretariatet indstiller,
at | kredsen drøfter aktuelle emner. |
Sagsfremstilling
Kredsen drøfter aktuelle emner.