Symptomerne starter i reglen lidt efter lidt i form af smerter ved gang, typisk bag på underbenet. Står man stille lidt tid, kan man gå et stykke tid igen.
Forværres blodtilførslen yderligere, kan der komme smerter i fødderne i hvile.
I de sværeste tilfælde kan der opstå sårdannelse og/eller koldbrand i benet.
Årsag
Åreforkalkning er en betegnelse for ophobning af fedtstoffer (kolesterol), bindevæv og kalk i blodkarrenes vægge, som derved bliver stive, fortykkede og med forsnævringer. Dette fører til en nedsat blodgennemstrømning og derved nedsat forsyning af iltet blod til eksempelvis hjerne, hjerte og ben, samt øget risiko for blodprop.
Du har fået konstateret åreforkalkning i pulsårerne til/i benene.
Åreforkalkning i benene er dog et tegn på, at der er en grad af åreforkalkning i alle kroppens årer, også hjertets og hjernens.
Der er adskillige faktorer, som er forbundet med øget risiko for udvikling af åreforkalkning:
Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien
Rygning. Rygning øger bl.a. betændelsestilstanden i karvæggen
Sukkersyge (diabetes)
Manglende motion. Selv ½-1 times daglig gang er forebyggende for åreforkalkning
Øget kolesterol i blodet
Fedme
Forhøjet blodtryk
Mandligt køn. Mænd udvikler åreforkalknings følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder
Stress
Har man åreforkalkning, er der mange ting, man selv kan gøre for at forbedre tilstanden samt forebygge risikoen for karsygdom generelt, såsom blodprop i hjertet eller hjernen. Læs mere i de følgende afsnit i denne pjece.
Om behandlingen
Over 90% af patienterne med åreforkalkning til benene er rygere. Fortsat rygning er en betydelig medvirkende faktor til forværring af åreforkalkningen. Desuden er holdbarheden af et eventuelt karkirurgisk indgreb væsentligt nedsat, hvis man er ryger.
Det allervigtigste er derfor at holde op med at ryge.
Er det svært for dig at kvitte tobakken, er der hjælp at hente fx hos din egen læge eller kommunen. Vi (sygeplejersken) kan sende en henvisning til kommunen, hvis du ønsker hjælp til rygestop.
Det er vigtigt, at du gangtræner regelmæssigt – helst en halv time dagligt – med en gåtur. På den måde får du en bedre kondition.
Blodforsyningen til lægmusklerne kan langsomt forbedres via mindre kar, der udvikles. Det giver dig mulighed for at øge din gangdistance.
Gangrelaterede bensmerter er ikke et faresignal. Det er endda en fordel, hvis du går videre trods smerter.
Det er vigtigt, at fodtøjet passer.
Efter en kar-operation råder vi dig til at motionere dagligt.
Har du brug for hjælp til superviseret gangtræning, kan vi sende en henvisning til en fysioterapeut, som tilrettelægger gangtræningen.
Ved åreforkalkningssygdommen er der oftest for meget fedt i blodet. Fedt (kolesterol) aflejres i karvæggen og kan give en kronisk form for betændelsestilstand.
Det er derfor vigtigt, at kosten er fedtfattig, og det fedt, du spiser, skal være af den rigtige slags.
Vi anbefaler en kost bestående af groft brød, frugt, grøntsager samt magert kød, fisk og olivenolie.
Du kan finde god hjælp til kostomlægning i diverse pjecer om kolesterolfattig kost, fx fra Hjerteforeningen. Du kan også opsøge din egen læge og få hjælp til, hvilken kost du skal spise. Desuden kan du finde værktøjer og opskrifter på Fødevarestyrelsens hjemmeside på www.altomkost.dk.
Kommunen tilbyder også vejledning i sund kost. Sygeplejersken kan sende en henvisning, hvis du er interesseret.
Hvis du er overvægtig, lindres symptomerne på åreforkalkning, hvis du taber dig. Det skyldes, at musklerne skal bære på en mindre vægt. Det er vigtigt at undgå overvægt, især hvis fedtet sidder på maven.
Patienter med sukkersyge har øget risiko for åreforkalkning til benene. Er sukkersygen velreguleret, nedsættes risikoen for udvikling af åreforkalkningssygdommen.
Type 2 diabetes kan man have uden at vide det. Hvis sukkersygen opdages/behandles i tide, kan risikoen for følgesygdomme mindskes.
Hvis du har sukkersyge, skal den være så velreguleret som muligt. Gå til kontrol jævnligt hos din egen læge eller i et diabetes ambulatorium.
Forhøjet blodtryk belaster hjerte og kar og giver øget risiko for rifter i karvæggen, som kan udvikle sig til blodpropper. Væggene i pulsårene kan ligeledes vokse og blive stive pga det høje tryk, de skal modstå.
Det er derfor vigtigt, at du får målt dit blodtryk hos egen læge. Hvis blodtrykket er forhøjet, kan lægen give dig medicin, der kan sænke det.
Det er vigtigt at forebygge blodpropper med blodfortyndende medicin som fx Hjertemagnyl 75 mg dagligt. Hjertemagnyl har den virkning, at blodpladernes evne til at klumpe sig sammen og derved danne blodpropper nedsættes.
Samtidig behandling med Albyl, Kodymagnyl, Idotyl og lignende bør undgås.
Kan du ikke tåle Hjertemagnyl, kan der anvendes Clopidogrel i stedet. Du skal forvente at tage Hjertemagnyl dagligt hele livet. (Dette gælder også efter en eventuel karkirurgisk operation.)
2/3 af patienterne med åreforkalkning opnår lindring ved gangtræning og medicinering.
Du skal regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år. Dit LDL kolesteroltal må ikke være over 1,4 mmol/l. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning samt forebygger dannelse af blodpropper.
Hvis du ikke opnår effekt ved de ovennævnte tiltag og forværres symptomerne yderligere med stærke smerter, kroniske sår og/eller koldbrand, kan karkirurgi være en mulighed.
I så fald skal årenes forløb først undersøges med en MR- eller CT-scanning. På billederne kan karkirurgen se, om der er mulighed for at bedre blodtilførslen med en ballonudvidelse af blodårens forsnævring, en oprensning af åren eller indsættelse af en bypass.
Din egen læge vurderer, om du skal henvises til en karkirurg, hvis dine symptomer forværres.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: test28.rm.dk/1087035
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.