Dagsordener og referater for regionsrådet

Regionsrådet har hvert år siden 2009 tildelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Der er indkommet seks forslag til Region Midtjyllands landsbypris 2021. Et fagligt panel har vurderet kandidaterne og anbefaler, at landsbyprisen 2021 tildeles Skals i Viborg Kommune.

Regionsrådet har siden 2009 uddelt en årlig landsbypris. De efterhånden mange prismodtagere beviser alle, at der er masser af kvaliteter og udvikling i landdistrikterne. Der er også udfordringer. For mange af de unge flytter væk. For få vender tilbage, og i alt for mange år har en negativ fortælling om ’Udkantsdanmark’ fået lov til at fylde, fremfor fortællingen om de store stedbundne styrker, der findes udenfor de større byer. Land og by er hinandens forudsætninger. Region Midtjyllands vision er, at landdistrikterne i Region Midtjylland skal være attraktive steder at bo med aktive fællesskaber, der viser vejen til det gode og bæredygtige liv. Landsbyprisen hylder stærke landdistrikter, der byder ind med løsninger, der kan skaleres op, kopieres og bruges andre steder.

Regionen indbyder hvert år kommuner og Lokale Aktionsgrupper (LAG) om at indsende forslag til modtagere af Region Midtjyllands landsbypris. Til årets landsbypris er der indkommet seks forslag. Det relativt begrænsede antal skyldes ifølge LAG-koordinatorer og kommunerne corona-situationen. Alle seks kandidater er vurderet egnede til at være med i finalerunden, hvor de har haft lejlighed til at give en mundtlig præsentation af deres landsby for det faglige panel. Ud fra en samlet gennemgang af det skriftlige materiale og præsentationen har det faglige panel vurderet kandidaterne og indstiller én til at modtage landsbyprisen 2021.

Vurdering af kandidaterne

De seks indkomne forslag fra de Lokale Aktionsgrupper og kommuner er:

• Ebdrup, Syddjurs Kommune
• Hald, Skive Kommune
• Herskind, Skivholme og Herskind Hede, Skanderborg Kommune
• Lindved, Hedensted Kommune
• Serup, Lemming, Nisset, Ebstrup og Sejling, Silkeborg Kommune
• Skals, Viborg Kommune

Det faglige panel har tildelt point ud fra kriterier for udvikling og fornyelse, der tager afsæt i den regionale landdistriktsstrategi. Landsbyerne har ved den mundtlige præsentation haft mulighed for at uddybe deres skriftlige forslag.

Indstilling til landsbypris 2021

På baggrund af det skriftlige materiale og de mundtlige præsentationerne har det faglige panel vurderet de seks kandidater og indstiller, at landsbyprisen 2021 tildeles Skals i Viborg Kommune, da Skals samlet set bedst opfylder kriterierne. Skals er den landsby, der har fået den højest samlede score af det faglige panel og de blev positivt bedømt i forhold til den mundtlige præsentation. Scorerne fremgår af bilaget.

Anbefalingen af Skals som modtager af landsbyprisen er især begrundet i, at Skals har formået at gribe mulighederne og skabe sin egen identitet, og at Skals viser vejen for, hvordan en landsby kan arbejde helhedsorienteret og gennemføre en udviklingsproces i en stor landsby med ca. 1800 indbyggere.

Skals har med udgangspunkt i en analyse af byens situation fået lavet en udviklingsplan for byen, som en nedsat initiativgruppe efterfølgende har arbejdet med at realisere. Der har været og er mange borgere i Skals involveret i udviklingsplanen gennem en række arbejdsgrupper m.m., hvilket vidner om evne til at organisere og gennemføre projekter i landsbyen. Arbejdsgrupperne har især haft fokus på byens infrastruktur med bygninger, byens rum, omgivelser m.m. Udviklingen er blandt andet baseret på egne naturmæssige stedbundne ressourcer, højskole for design- og håndarbejde m.m. Tang fra Hjarbæk Fjord har tidligere været en vigtig råvare i den lokale produktion af tangmadrasser, og man arbejder nu på at inddrage tang i andre former for fremtidig udvikling samt at skabe en historie omkring tangproduktion, bl.a. via spændende udstillinger og samarbejde.

I Skals arbejder man blandt andet med en undersøgelse af muligheden for at etablere bæredygtige seniorfællesskaber på en gammel fabriksgrund, anlæg af stianlæg i byparken, vedligehold af grønne områder af et korps af "grønne pedeller", udvikling af byens torv og anlæg af en minigolfbane efter internationale standarder. Skals er også kendetegnet ved et aktivt og velfungerende kultur-, forenings- og idrætsliv, der holder til i udbyggede og renoverede idrætsfaciliteter samt byens torvecafé.

Sidst men ikke mindst er Skals også med i den grønne omstilling, hvor byens kraftvarmeværk udvinder over 90 % af varmen fra lokalproduceret biogas. Der er desuden et stort genopretningsprojekt med at føre en eng og et vådområde tilbage til sin oprindelige form, som har resulteret i et storslået naturområde med et rigt dyreliv.

Fakta om landsbyprisen

Landsbyprisen på 0,150 mio. kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse i landsbyen eller gruppen af landsbyer. Prisen overrækkes i foråret eller sommeren 2021 efter nærmere aftale med modtageren af landsbyprisen.

Alle seks kandidater får tilbudt at få lavet en kort video om deres landsby, som kan bruges på landsbyernes hjemmeside og til omtale af landsbyen på de sociale medier. Alle landsbyerne omtales på regionens hjemmeside. Desuden tilbydes landsbyerne at deltage i et lærings- og udviklingsforløb, der har til formål at fremme engagementet, læringen og konkrete handlinger i lokalsamfundenes arbejde med bæredygtig udvikling. Alle interesserede landsbyer har i øvrigt mulighed for at deltage i lærings- og udviklingsforløbet.

Administrationen planlægger, at landsbyprisen evalueres i foråret 2022 (jf. sag på regionsrådsmøde den 17. marts 2021 om regional udvikling om lærings- og udviklingsforløb).

De tidligere modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by i Horsens Kommune (2011), Rødding i Skive Kommune (2012), Nørager i Norddjurs Kommune (2013), Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune (2014), Glyngøre i Skive Kommune (2015), Feldballe i Syddjurs Kommune (2016), Nørre Nissum i Lemvig Kommune (2017), Sall i Favrskov Kommune (2018), Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2019) og Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune (2020).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2021 på 0,150 mio. kr. tildeles Skals i Viborg Kommune, og

at midlerne bevilges fra puljen til landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2021 på 0,150 mio. kr. tildeles Skals i Viborg Kommune, og

at midlerne bevilges fra puljen til landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland samlede årsregnskab 2020 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 129,2 mio. kr.

På sundhedsområdet og Regional Udvikling er der med budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Udgifter til håndteringen af COVID-19 har i 2020 været undtaget fra udgiftslofterne jf. budgetloven. Regionen har overholdt økonomiaftalen med regeringen både på sundhedsområdet og Regional Udvikling. Dette under hensyntagen til regeringens udmeldinger om, at regionerne skulle gøre det nødvendige for at bekæmpe COVID-19.

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et merforbrug på 451,8 mio. kr. Merforbruget svarer til 1,8 % af nettodriftsbudgettet. For Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et merforbrug på 0,2 mio. kr., og på socialområdet er der et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.

Regionens aktiviteter omfatter tre områder:

• Sundhedsområdet
• Regional Udvikling
• Socialområdet.

De tre områder finansieres særskilt. Regionens finansieringsindtægter stammer fra staten og kommunerne.

På sundhedsområdet og Regional Udvikling er der med budgetloven indført et balancekrav med et udgiftsloft til styring af regionens udgifter. Udgifter til håndteringen af COVID-19 har i 2020 været undtaget fra udgiftslofterne jf. budgetloven, men for øvrige udgifter indenfor sundhedsområdet har budgetloven været gældende i 2020. På den baggrund har regionen også i 2020 bidraget til at overholde de af staten fastsatte økonomiske rammer.

Socialområdet er finansieret af kommunerne, der bestiller opgaver hos regionen.

Region Midtjylland har i 2020 haft indtægter på 32,7 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2020 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 129,2 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

Årets resultat er et udtryk for en regional ansvarlig tilgang til årets udfordringer med at bekæmpe COVID-19. Resultatet er endvidere et udtryk for en evne til at levere høj faglighed, omstillingsparathed og samarbejde på tværs af alle regionens enheder og medarbejdere.

I henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner skal der aflægges et omkostningsbaseret regnskab for alle tre hovedområder. De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner for sundhedsområdet og Regional Udvikling aftales udgiftsbaseret. Ligeledes opgøres overholdelse af balancekravet i henhold til budgetloven også udgiftsbaseret. På baggrund heraf sker økonomistyringen i regionerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling udgiftsbaseret. Socialområdet styres omkostningsbaseret efter principperne i rammeaftalen, som bliver indgået mellem kommunerne og regionen.

Sundhedsområdet: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til sundhedsområdet udgør 25,5 mia. kr. I forhold til Økonomiaftalen 2020 giver resultatet for nettodriftsudgifter et merforbrug på 451,8 mio. kr., svarende til 1,8 % af nettodriftsbudgettet.

Regionen kommer ud med et udgiftsbasseret underskud på sundhedsområdet i 2020. Dette skal ses i forhold til de særlige rammer, som regionen har været underlagt i løbet af året for at håndtere COVID-19. Regionen har grundlæggende overholdt økonomiaftalen med regeringen under hensyntagen til regeringens udmeldinger om, at regionerne skulle gøre det nødvendige for at bekæmpe COVID-19.

Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 528 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et merforbrug på 0,2 mio. kr., svarende til 0,04 % af nettodriftsbudgettet, og regionen overholder dermed budgetloven og økonomiaftalen.

Socialområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regionen har haft indtægter på socialområdet på 1,4 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret mindreforbrug på 1,9 mio. kr., når det akkumulerede resultat fra tidligere år medtages.

Likviditet

I 2020 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 2.704 mio. kr., hvilket svarer til 2.039 kr. pr. indbygger, og regionen overholder denne del af budgetloven, idet kravet er på minimum 1.000 kr. pr. indbygger. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 433,9 mio. kr.

Anvendt regnskabspraksis

Som en del af Region Midtjyllands årsregnskab er den anvendte regnskabspraksis også beskrevet. Der er ikke foretaget ændring i regnskabspraksis i forhold til tidligere år.

Offentliggørelse og revision

Regionens årsregnskab offentliggøres på regionens hjemmeside. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på mødet den 23. juni 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands årsregnskab 2020 godkendes og afgives til revision, og

at anvendt regnskabspraksis godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2020 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2020 til 2021 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer ligeledes overførslerne inden for rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes etårige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for Regional Udvikling.

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

De indstillede overførsler er for både sundhedsområdet og Regional Udvikling neutrale i forhold til budgetloftet.

Udgifter til håndteringen af COVID-19 har i 2020 været undtaget fra udgiftslofterne jf. budgetloven, men for øvrige udgifter inden for sundhedsområdet har budgetloven fortsat været gældende i 2020. På den baggrund har regionen også i 2020 bidraget til at overholde de af staten fastsatte økonomiske rammer. Dette betyder, at driftsrammerne for 2021 ikke vil blive påvirket af merforbruget i 2020.

Sundhedsområdet

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse, jf. budgetlovens bestemmelser.

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

Driftsoverførsler følger den generelle regel, hvor mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling.

Betingelserne for at anvende den generelle regel er, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne.

Driftsoverførslerne fra 2020 til de kommende år afviger dog fra denne generelle regel, da institutionernes driftsforudsætninger ikke har været normale på grund af COVID-19-pandemien. For at sikre den bedst mulige økonomistyring, besluttede regionsrådet på mødet i oktober 2020, at hospitalernes budgetter i 2020 blev tilpasset i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020, således at hospitalernes forventede afvigelse pr. 31. august 2020 (mer- eller mindreforbrug) blev overført til kommende år.

På baggrund heraf er overførselssagen 2020-2021 og frem for hospitalerne i praksis gennemført, og det blev ligeledes forudsat, at hospitalernes afvigelser i regnskab 2020 var ændringer i hospitalernes nettomerudgifter til COVID-19. Der er undtagelser, som fremgår af vedhæftede notat. Ligeledes fremgår begrundelserne for de enkelte overførsler af notatet.

Der foreslås samlet overført et merforbrug på 62,3 mio. kr. til 2021 og efterfølgende år. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien et mindreforbrug på 57,4 mio. kr. Overførslerne vedrører samhandel for Aarhus Universitetshospital, da der har været stor usikkerhed om data på området, og området har stor økonomisk betydning for Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi. Derudover vedrører overførslerne forskningsprojekter hos hospitalerne.

Foruden hospitalernes overførsler, overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder. Overførslerne for de nævnte områder var ikke en del af overførslerne i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020.

Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2020 til 2021 og frem

Merforbruget for servicefunktioner skyldes dels periodeforskydninger af indkøb til regionens fælles centrallager samt en fremrykning af indkøb til lager af hospitalsmedicin, som forventes nedbragt igen i løbet af 2021.

Socialområdet

Tabel 2. Socialområdets driftsoverførsler fra 2020 til 2021 og frem

Kommuneregnskabet udviser et akkumuleret overskud på 36,1 mio. kr. I henhold til Rammeaftale 2019-2020 indgår hensættelsen til feriepenge ikke i denne regnskabsopgørelse. Når hensættelsen til feriepenge medtages i regnskabsresultatet, var der i 2020 et akkumuleret overskud på 1,9 mio. kr.

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat fra tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2019 har der været et akkumuleret overskud på 13,6 mio. kr. Der har i 2020 isoleret set været et overskud på 22,5 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2020 er dermed steget til 36,1 mio. kr., som skal overføres til 2021. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.

Regional Udvikling

Tabel 3. Regional Udviklings driftsoverførsler fra 2020 til 2021 og frem

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2021-2024, for at Regional Udvikling samlet balancerer.

Oversigt over overførsler på sundhedsområdet i 2021 og frem

Med overførslerne i denne sag, tillagt de tidligere års overførsler, vil de samlede overførsler på sundhedsområdet for 2021 og frem være fordelt som i nedenstående tabel 4.

I forbindelse med driftsoverførslerne udnyttes overførselsrammen for 2021 ikke fuldt ud, der efterlades en ledig ramme på 24,1 mio. kr., som vil indgå i økonomistyringen i 2021.

Tabel 4. Overførsler på sundhedsområdet i 2021 og frem

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budgetoverførslerne fra 2020 til 2021 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 28. oktober 2020 blev det besluttet at tilpasse hospitalernes budgetter i 2020 i forbindelse med økonomirapportering pr. 31. august 2020, således at hospitalernes forventede afvigelser pr. 31. august 2020 (mer- eller mindreforbrug) blev overført til kommende år.

Der er i 2020 afsluttet 13 anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr.

Anlægsregnskaberne forelægges til regionsrådets godkendelse på samme møde som årsregnskabet. Anlægsregnskaberne indgår i revisionen af årsregnskabet.

På regionsrådsmødet den 29. april 2020 blev proceduren for aflæggelse af anlægsregnskaber fastlagt i henhold til reglerne beskrevet i "Budget- og Regnskabssystemer for regioner".

• Anlægsregnskaber under 10 mio. kr.: Indarbejdes i note i årsregnskabet.
• Anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr.: Forelægges regionsrådet på selvstændig sag på samme møde som årsregnskabet.
• Anlægsregnskaber over 100 mio. kr.: Revisionserklæring indhentes inden forelæggelse på selvstændig sag for regionsrådet.

I forlængelse af sag om årsregnskab 2020 forelægges derfor anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr., som er afsluttet i 2020.

De enkelte anlægsregnskaber er nærmere uddybet i vedhæftede notat. Anlægsregnskaberne er overdraget til revisionen i forbindelse med årsregnskabet.

De bevillingsmæssige konsekvenser af anlægsregnskabernes afvigelser blev behandlet i forbindelse med anlægsoverførselssagen på regionsrådsmødet den 17. marts 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de 13 afsluttede anlægsregnskaber godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet 29. april 2020 forslag om ændret procedure for anlægsregnskaber.

Regionsrådet behandlede på regionsrådsmødet den 17. marts 2021 de bevillingsmæssige konsekvenser af anlægsregnskaberne.

Det har været nødvendigt at gennemføre et nyt udbud af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og sygetransportenheder. Det nye udbud har medført prisstigninger, og der er derfor behov for at udvide leasingrammen fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Regionsrådet har tidligere godkendt, at der etableres en samlet leasingramme på 33,2 mio. kr. til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og sygetransportenheder fra den 1. december 2021.

På baggrund af en juridisk vurdering har regionen valgt at genudbyde rammeaftalen. Det nye udbud har medført højere priser, og det betyder, at der er behov for at udvide leasingrammen til indkøb af køretøjer med 2,3 mio. kr. Merudgiften afholdes inden for det afsatte budget til regional drift af ambulancer.

Der gøres desuden opmærksom på, at der til punktet 'Orientering om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020' på denne dagsorden er vedlagt et bilag, der indeholder svar på en række spørgsmål fra regionsrådsmedlem Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden, som også berører dette punkt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at leasingrammen til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport udvides med 2,3 mio. kr. fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Hospitalsudvalget indstillede,

at leasingrammen til indkøb af køretøjer og udstyr til den regionale drift af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport udvides med 2,3 mio. kr. fra 33,2 mio. kr. til 35,5 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020, at der etableres en leasingramme på 18 mio. kr. til indkøb af ambulancekøretøjer og udstyr, en leasingramme på 6,4 mio. kr. til indkøb af køretøjer til liggende/hvilende sygetransport og driftsbiler og en leasingramme på 8,8 mio. kr. til indkøb af bårer og trappetjenere til ambulancekøretøjer og køretøjer til liggende/hvilende sygetransport.

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 6,3 % i 2020 sammenlignet med 2019. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 2020, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 2020. For den siddende patienttransport er aktiviteten faldet med 6,9 % i 2020 sammenlignet med 2019.

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 2020 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort. I den efterfølgende sag på indeværende dagsorden fremgår forslag til supplerende opgørelser i afrapporteringerne.

Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2020: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 1.

Aktivitet (hastegrad A - D)

Antallet af kørsler er steget i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var der 160.109 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 2019 var 150.666 kørsler. Det svarer til en stigning på 6,3 %.

Stigningen i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er medført af en stigning i antallet af anmodninger om præhospital hjælp fra praktiserende læger, vagtlæger og hospitaler. Stigningen er på henholdsvis 15,6 %, 9,8 % og 7,2 %. Det er vurderingen, at stigningen i 2020 primært skyldes COVID-19. Der er i 2020 indkøbt ekstra midlertidige køretøjer for at håndtere aktiviteten. Hvis aktiviteten ikke mindskes i takt med, at COVID-19-relateret aktivitet falder, kan det blive nødvendigt at overveje at indsætte flere køretøjer.

Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)

Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 2020. Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt i 2020. Servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 nedenfor.

Den lavere servicemålsoverholdelse i 2020 skyldes hovedsageligt stigningen i antallet af kørsler. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid på grund af den øgede kompleksitet, som følger af COVID-19.

Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 4 i afrapporteringen.

Servicemålene for hastegrad C og D blev ikke overholdt i 2020 og servicemålsoverholdelsen var lavere i 2020 end i 2019. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt stigningen i antallet af kørsler med hastegrad C og D. Som ved hastegrad A og B tager kørslerne også længere tid på grund af den øgede kompleksitet, som følger af COVID-19.

Servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D fremgår af tabel 3 på side 4 i afrapporteringen.

Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2020: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

• er pensionist, eller
• bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
• har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

Aktivitet

Der var 391.261 kørsler med siddende patienttransport i 2020, hvor der i 2019 var 420.088 kørsler. Det svarer til et fald på 6,9 %.

På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til faldet i antallet af kørsler med siddende patienttransport.

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis dialysepatienter og andre patienter. I forbindelse med COVID-19 er det administrativt besluttet, at også ordinære kørsler så vidt muligt skal være fremme ved patienten senest 30 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt, ligesom det er servicemålet for dialysepatienter. Dette for at sikre, at patienterne venter kortest mulig tid på en hjemkørsel fra hospitalet. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre data på andelen af ordinære kørsler, der var fremme inden for 60 minutter. Det opgøres således som "andelen af ordinære kørsler fremme inden for 30 minutter", hvilket der ikke er et politisk fastsat mål for. 91,5 % af kørslerne var fremme inden for 30 minutter. Servicemålet for dialysepatienter blev ikke overholdt i 2020.

Servicemålsoverholdelsen for den siddende patienttransport fremgår af tabel 5 i afrapporteringen.

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne i 2020

Der var i 2020 i alt 19.640 akutlægebilskørsler. Akutlægebilskørslerne med hastegrad A, rekvireret via 1-1-2 (10.441 kørsler), var fremme i ca. 10 % af hændelserne inden for 5 minutter, i ca. 43 % af hændelserne inden for 10 minutter, i 69 % af hændelserne inden for 15 minutter og i ca. 86 % af hændelserne inden for 20 minutter i 2020.

Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 6 og 7 i afrapporteringen.

Aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Regionernes akutlægehelikoptere fløj i 2020 til 4.670 patienter. Det svarer til, at hver akutlægehelikopter i gennemsnit fløj ca. tre ture i døgnet. 1.307 af akutlægehelikopternes flyvninger i 2020 var til et skadested i Region Midtjylland, hvor der i 2019 var 1.120 flyvninger til et skadested i Region Midtjylland. Det svarer til en stigning på 16,7 %.

Aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af tabel 8 i afrapporteringen.

Der gøres desuden opmærksom på, at punktet er opdateret med et bilag, der indeholder svar på en række spørgsmål fra regionsrådsmedlem Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden vedrørende den præhospitale indsats.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 2020 tages til efterretning.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I dette punkt præsenteres et forslag til supplerende opgørelser, der kan indgå i kommende afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats. Det anbefales, at de kommende afrapporteringer suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median.

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.

Som opfølgning på den tidligere politiske behandling af afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats gennemgås i det følgende forslag til opgørelser, der inkluderes i kommende afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse:

• Opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter
• Opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D
• Opgørelse af antallet af ambulancer, der kommer til tiden
• Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
• Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.

Forslagene gennemgås i bilaget 'Forslag til supplerede opgørelser i afrapporteringer'. I bilaget præsenteres også data for 2019 og 2020.

Anbefaling om supplerende opgørelser

Det er administrationens vurdering, at de to førstnævnte opgørelser samt den sidstnævnte er de mest relevante, og det anbefales derfor, at disse kommer til at indgå i de fremtidige afrapporteringer. Det vil sige opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og hastegrad D samt opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median. Det anbefales, at opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgøres som median (svarende til tabel 10 i bilaget), idet gennemsnit er følsomt over for ekstreme observationer (meget korte eller meget lange) og fejlregistreringer. Opgørelsen som både gennemsnit og median fremgår af bilaget (tabel 9 og 10).

Såfremt det besluttes at inkludere de foreslåedes opgørelser i de fremtidige afrapporteringer, vil det være tabeller tilsvarende tabel 1, 2, 3 og 10 i bilaget, der kommer til at indgå i materialet.

Antallet af ambulancer, der kommer til tiden

Opgørelse af antallet af ambulancer, der kommer til tiden (svarende til tabel 4 i bilaget), vurderes ikke at give væsentlig ny information i forhold til opgørelsen af servicemålsoverholdelsen, der allerede indgår i afrapporteringen. Det kan derfor ikke anbefales at supplere fremtidige afrapporteringer med opgørelser svarende til tabel 4.

Tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme

I opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme (svarende til tabel 5 og 6 i bilaget), indgår også tiden, der bruges på sundhedsfaglig visitation ved et 1-1-2-opkald. Det er dog mindst lige så vigtigt og muligvis vigtigere, at den sundhedsfaglige visitation er fagligt god, end at det foregår hurtigt. Ved andre rekvirenter end via 1-1-2 kan tiden med sundhedsfaglig visitation (tabel 7 og 8) ikke opgøres, da den foretages af rekvirerende læge. Det er derfor alene responstiden, der kan opgøres. Responstiden opgøres allerede i forbindelse med opgørelse af servicemålsoverholdelsen. Opgørelsesmetoden er blot en anden. Den eksisterende opgørelsesmetode i forbindelse med servicemålsoverholdelsen er valgt i Region Midtjylland, da den ikke er følsom over for ekstreme observationer og fejlregistreringer. Den svarer derudover til den metode, der anvendes i forbindelse med sammenligning på tværs af regioner. Det kan derfor ikke anbefales at supplere fremtidige afrapporteringer med opgørelser svarende til tabel 5 og 6 samt 7 og 8.

Hvis det ønskes, at opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme skal indgå i de kommende afrapporteringer, anbefales det, at det opgøres som median frem for gennemsnit, idet gennemsnit som tidligere nævnt er følsomt over for enkelte ekstreme observationer og fejlregistreringer. Opgørelsen som gennemsnit og median i 2020 og 2019 fremgår af bilaget (tabel 5 og 6).

Hyppighed for kommende afrapporteringer

Afrapporteringerne vil blive fremlagt kvartalsvist for hospitalsudvalget og halvårligt for forretningsudvalget og regionsrådet.

Svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget

I forbindelse med forretningsudvalgets behandling af forslag til supplerende opgørelser den 17. november 2020 blev der rejst en række øvrige spørgsmål, som besvares i vedlagte bilag 'Svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget'.

Drøftelse af servicemål på det præhospitale område

I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af sag vedrørende forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats den 9. november 2020 blev det besluttet, at der i forbindelse med den politiske behandling af servicemålsoverholdelse for den præhospitale indsats for 2020 samtidig lægges op til fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.

Der er på den baggrund udarbejdet forslag til nye servicemål for hastegrad C og D, da de nuværende servicemål for hastegrad C og D har en række ulemper. Forslaget fremlægges under et selvstændigt punkt på denne dagsorden.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at de kvartalsvise afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som median, og

at svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at de kvartalsvise afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som både median og gennemsnit, og

at svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget tages til efterretning.

Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nicolaj Bang (C) tog et foreløbigt forbehold, idet spørgsmål fra Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden ønskes belyst forud for endelig stillingtagen.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at de kvartalsvise afrapporteringer af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats suppleres med en opgørelse af responstid for akutte kørsler fra alle rekvirenter, en opgørelse af ventetid på henholdsvis hastegrad C og D samt en opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes, opgjort som både median og gennemsnit,

at afrapporteringerne udvides med tabel 5, som vedrører den samlede borgeroplevede responstid, tabel 7, som viser responstid for kørsler med hastegrad A og B fra anden rekvirent samt en tabel, som hvert kvartal følger responstiden på babylancen, og

at svar på øvrige spørgsmål fra forretningsudvalget tages til efterretning.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget sendte den 17. november 2020 forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats til fornyet behandling i hospitalsudvalget.

Der fremlægges forslag til nye servicemål for ambulancekørsler med hastegrad C og liggende/hvilende sygetransport med hastegrad D. I forslaget inddeles både C- og D-kørslerne i tidskritiske og ikke-tidskritiske kørsler.

På mødet i hospitalsudvalget den 1. marts 2021 blev punktet udsat grundet tidsmangel.

Hospitalsudvalget har ønsket en fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats. Nedenfor fremgår derfor forslag til ændring af servicemålene for hastegrad C og D, idet de nuværende servicemål har en række ulemper. Det anbefales, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes.

Hastegrad C og D

Ved en kørsel med hastegrad C forstås ambulanceopgaver, som ikke er akutte, dvs.:

• Bestilte kørsler, hvor der er behov for sundhedsfaglig observation eller fortsættelse af behandling.
• Overflytninger til andet hospital med henblik på supplerende undersøgelser.
• Transport til indlæggelse samme dag efter ordination af egen læge eller vagtlæge.

Der køres som hovedregel uden udrykning.

Ved en kørsel med hastegrad D forstås kørsler, hvor patienten skal ligge ned eller hvile under kørslen, men hvor patienten ikke har brug for behandling udført af en sundhedsfagligt uddannet person. Patienten kan være under observation, men ikke nødvendigvis af personale med en sundhedsfaglig uddannelse. Patienten kan få ilt under kørslen.

Nuværende servicemål for hastegrad C og D

De nuværende servicemål for hastegrad C og D, som blev vedtaget i forbindelse med den nuværende kontrakt, der trådte i kraft 1. december 2014, fremgår af tabellen nedenfor:

Servicemålene opgøres som et samlet gennemsnit.

De nuværende servicemål har en række ulemper:

• De er komplekse og svære at forstå
• De modsvarer ikke den måde, bestillinger af C- og D-kørsler i dag modtages og oprettes på AMK-vagtcentralen
• De modsvarer ikke den mulige opsætning i vagtcentralsystemet, som blev indført i 2016.

Forslag til nye servicemål for hastegrad C og D

Forslaget til nye servicemål for hastegrad C og D har til hensigt at imødegå de nævnte ulemper ved de nuværende servicemål. Forslaget er udarbejdet med afsæt i en indledende opdeling af C- og D-kørslerne i tidskritiske (inden for 60 minutter) og ikke-tidskritiske kørsler. I dag findes allerede en uofficiel, men hyppigt anvendt, undergruppe af C-kørsler, de såkaldte "C60-kørsler", hvor bestiller stilles i udsigt, at der afhentes inden for 60 minutter. Det foreslås, at der tilsvarende oprettes en undergruppe af D-kørsler, D60-kørsler, hvor samme servicemål anvendes. Det vil formentlig flytte kørsler fra ambulancer til liggende sygetransport og dermed kunne frigive køretøjer til patienter, der har behov for en ambulancekørsel.

De ikke-tidskritiske C- og D-kørsler får samtidig deres egne servicemål. Disse kørsler opdeles efter, om der er tale om afhentnings- eller afleveringskørsler. Ved en afhentningskørsel forstås en kørsel, der bestilles med et ønsket afhentningstidspunkt. Ved en afleveringskørsel forstås en kørsel, der bestilles med et ønsket afleveringstidspunkt. Afleveringskørsler vil typisk være med destination på et hospital, men kan f.eks. også være til plejehjem, hvor personale står klar til at modtage patienten på et bestemt tidspunkt. Bestiller afgør ved bestillingen, om kørslen hører til i den ene eller anden kategori, da der i vagtcentralsystemet alene kan tilføjes et af de to tidspunkter pr. kørsel ved oprettelsen.

For afleveringskørslerne lægges op til et servicemål om, at 75 % afleveres tidligst 60 minutter før og senest 15 minutter efter det ønskede afleveringstidspunkt. Muligheden for at aflevere før end ønsket er primært tiltænkt kørsler til behandling på et hospital. Derudover bemærkes det, at hospitalerne kan vælge et tidspunkt for aflevering, der er afstemt med patientens behandling, herunder at der er plads til, at patienten afleveres lidt senere end det ønskede afleveringstidspunkt. For de ikke-tidskritiske afhentningskørsler lægges op til et servicemål om, at 75 % afhentes senest 120 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt.

Servicemålene for C- og D-kørsler vil blive opgjort for C-kørsler og D-kørsler for sig, modsat i dag, hvor de opgøres samlet. Der vil derfor i alt blive seks servicemålstal, men de vil have samme struktur, idet procenttallet "75 %" går igen.

Det fremgår af tabellen, at 35 % af alle C- og D-kørsler forventes at ligge i de tidskritiske (C60/D60) kategorier, og disse kørsler vil få et nyt og bedre servicemål (afhentning inden 60 minutter) end hidtil.

Hvis de nye servicemål for hastegrad C og D vedtages, foreslås det, at de kommer til at gælde fra den 1. juli 2021.

Data vedrørende de foreslåede servicemål

Nedenfor fremgår en oversigt over, hvor godt Region Midtjylland – på baggrund af historiske data – har overholdt de foreslåede servicemål:

Da kategorien D60 ikke findes i dag, har det ikke været muligt at lave data for den. Som det fremgår af tabellen, ligger servicemålstallet på de 75 % cirka svarende til det historiske niveau. Det må forventes, at der med det fremlagte forslag vil være tale om servicemål, som Region Midtjylland i nogle kvartaler vil kunne overholde eller tæt herpå, men som regionen i andre kvartaler også vil overskride. Særligt C-afleveringskørsler må forventes at ligge i den lave ende. Samlet set anbefales det fælles niveau på 75 % dog, da det sikrer en ensartethed og derved en øget tilgængelighed.

En vedtagelse af det fremlagte forslag vil ikke i sig selv medføre en udgiftsstigning eller et udgiftsfald, idet ændringen af servicemålene ikke indebærer en samtidig ændring i de ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport, der er til rådighed.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes.

Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nicolaj Bang (C) tog et foreløbigt forbehold, idet spørgsmål fra Finn Thranum (V) til regionsrådsformanden ønskes belyst forud for endelig stillingtagen.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes, og

at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget bad i forbindelse med behandlingen af sag om forslag til kommende opgørelser af aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats den 9. november 2020 om, at der i forbindelse med den næstkommende behandling af servicemålsoverholdelse i marts 2021 lægges op til en samtidig fornyet drøftelse af Region Midtjyllands servicemål for den præhospitale indsats.

Henvendelse fra Finn Thranum vedrørende forslag på det præhospitale område.

Finn Thranum har sendt anmodning om at få følgende forslag til politisk drøftelse.

"Forslag 1

Det anbefales, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes - gældende for alle rekvirenter.

Patienten kan være under observation ved hastegrad D, men ikke nødvendigvis af personale med en sundhedsfaglig uddannelse.

Til orientering for mine regionsrådskolleger, så er den liggende sygetransportenhed ofte bemandet med en tidligere ambulanceassistent eller ambulancebehandler, som har ønsket en mere afdæmpet arbejdsform i slut karrieren.

Det er vigtigt, at de medarbejdere, som ikke har denne ambulancebaggrund, bliver godt uddannet til det niveau, hvor de skal møde patienten i den liggende sygetransportenhed, herunder også vedligeholdelsesuddannelse.

Det er selvfølgelig gældende uanset, om de er ansat regionalt eller ved en underleverandør.

Tabel 2. Forslag til nye servicemål for hastegrad C og D.

Jeg er enig i de opdelte kategorier, men den forventede flytning af opgaver fra hastegrad C til hastegrad D samlet set, afspejles ikke i de forventede antal årlige kørsler, der er beskrevet i tabel 2, men lad os alligevel håbe, det bliver resultatet.

Forslag 2

Der indsættes snarest muligt flere enheder til liggende sygetransport, så ambulancerne kun undtagelsesvist skal hjælpe med hastegrad D.

Forslaget oversendes med anbefaling til de kommende forhandlinger om Budget 2022, med ønsket om opstart fra årsskiftet 2021/22.

Til en start kan de 2 enheder til liggende sygetransport - som blev nedlagt i 2019 - genetableres.

Flere liggende sygetransportenheder vil frigøre ambulancerne til de behandlingskrævende og hastende opgaver, og det vil forbedre ventetiderne på hastegrad B og C.

Tilsvarende vil flere liggende sygetransportenheder nedbringe overskridelsen af de nuværende servicemål på hastegrad D.

Forslag 3

Der etableres servicemål for XL ambulancerne og en tabel, som hvert kvartal følger målresultaterne.

Forslag 4

Der etablereres servicemål for babylancen og en tabel, som hvert kvartal følger målresultaterne.

I den aktuelle debat omkring muligheder for at føde decentralt i regionen, så er der mig bekendt ofte lang ventetid på babylancen ved behov for en overflytning hastegrad A til Aarhus Universitetshospital eller Odense Universitetshospital med en kritisk nyfødt.

Forslag 5

Der etableres servicemål for akutlægebilen og en tabel, som hvert kvartal følger målresultaterne.

Forslag 6

Der etableres servicemål for akutlægehelikopteren og en tabel, som hvert kvartal følger målresultaterne.

Forslag 7

Der etableres et passende antal akutbiler bemandet med en paramediciner, som indsættes i de områder, hvor responstiden er for lang.

Forslaget oversendes med anbefaling til de kommende forhandlinger om Budget 2022, med ønsket om opstart fra årsskiftet 2021/22.

I lighed med andre regioner som benytter denne knap så omkostningstunge mulighed for at have en præhospital enhed hurtigt fremme i yderområderne ved borgerne og yde kvalificeret behandling indtil primærambulancen ankommer.

En akutlægebil koster under det halve af en ambulance såvel i opstartsinvestering som i drift.

En opstart kunne jo være etablering af 2 akutbiler bemandet med paramedicinere i de to mest belastede yderområder i regionen."

Sagen blev trukket.

Henvendelse fra Christian Møller-Nielsen om udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital.

Christian Møller-Nielsen (V) har sendt anmodning om at få følgende punkt til politisk drøftelse.

"Undertegnede ønsker følgende sag på regionsrådets dagsorden ved mødet i april 2021 med overskriften ” Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital”.

Forslaget er, at direktionen inden den 1. august 2021 udarbejder et forslag til regionsrådet om proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en langsigtet udviklingsplan for regionens største hospitalsenhed, Aarhus Universitetshospital.

Udviklingsplanen skal omfatte både faglige, forskningsmæssige og økonomiske målsætninger. Formålet er at fastholde og udvikle hospitalets nuværende højtspecialiserede funktioner samt synliggøre nye specialiserede funktioner, som kan udvikles på Aarhus Universitetshospital. Planen skal bidrage til fastholdelse og rekruttering af dygtige fagprofessionelle, som kan understøtte høj faglig kvalitet til gavn for patienterne i Vestdanmark eller hele Danmark. Samtidig skal planen synliggøre finansieringsbehov ved øget aktivitet eller nye opgaver. Planen skal bidrage til at opretholde hospitalets generelt høje faglige kvalitet og patienttilfredshed.

Inspireret af den igangværende udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg skal regionsrådet og interesseorganisationer inddrages aktivt i processen. Regionsrådets deltagelse skal sikre et yderligere politisk fokus og forpligtende engagement for Aarhus Universitetshospital i de kommende år.

Udviklingsplanen skal udarbejdes i tæt samarbejde med blandt andet ledelse og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital samt mindst ti repræsentanter fra regionsrådet. I praksis skal der udarbejdes detaljerede målsætninger for hvert lægefaglige speciale i samarbejde med specialerådene, og planen skal afstemmes med regionshospitalernes opgaver. Planen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af finansieringsmuligheder af nye tiltag i de kommende år. De forventede økonomiske konsekvenser skal præsenteres for regionsrådet til en politisk prioritering.

Behovet for en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital skyldes, at hospitalet gradvist har mistet flere vigtige faglige funktioner siden regionernes dannelse, og siden Sundhedsstyrelsen fik magt til at fordele de mest specialiserede lægefaglige funktioner mellem universitetshospitalerne i Danmark. Det gælder specielt de højtspecialiserede funktioner, som kun varetages højst tre steder i Danmark. Sammenfattende mister Aarhus Universitetshospital gradvist lægefaglige funktioner og anerkendte specialister, og på sigt mister hospitalet dermed position i det nationale og internationale hospitalsvæsen.

Aarhus Universitetshospital har et virkeligt godt fundament for yderligere udvikling med de nye fysiske rammer i Skejby og de mange dygtige ledere og medarbejdere. Hospitalets høje faglige niveau bekræftes blandt andet årligt i den omfattende kvalitetsundersøgelse, som bladet Dagens Medicin gennemfører. Endvidere har hospitalet modtaget et varigt budgetløft som bidrager til budgetoverholdelse, men ikke sikrer finansiering til nye nødvendige faglige opgaver."

Regionsrådet vedtog,

at administrationen bedes om at udarbejde et forslag til proces, indhold og tidsramme for udarbejdelse af en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital til regionsrådsmødet i august 2021.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af høringsproces og første politiske behandling fremlægges revideret udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland med henblik på endelig godkendelse. Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen og indeholder en række anbefalinger og fokusområder, som i de kommende år skal danne rammen om den fortsatte udvikling af området.

Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Udover at sikre udmøntningen af lovgivningsmæssige krav samt nationale faglige anbefalinger vedrørende svangreomsorgen tager fødeplanen udgangspunkt i en række centrale mål og pejlemærker for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, der skal understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland.

Samtidig giver planen et overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barselsperiode indtil ca. én uge efter barnets fødsel. Der lægges med den nye plan blandt andet op til en differentiering, hvor forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt. Der lægges i planen vægt på bl.a. understøttelse af mestring og selvhjulpenhed, fælles beslutningstagning og øget brug af digitale løsninger. Samtidig er der fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier.

Fødeplanen indeholder en række anbefalinger og fokusområder, som i de kommende år skal danne rammen om den fortsatte udvikling af svangreomsorgen i Midtjylland. Dette omfatter blandt andet, at udviklingen i aktivitet og kapacitetsbehov følges, herunder i lyset af en forventning om stigende fødselstal samt en i forvejen høj kapacitetsudnyttelse i særligt Aarhus og det østjyske område.

I forlængelse af behandling af sagen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud i marts 2021 har Administrationen i vedlagte notat kort beskrevet den mobile jordemoderordning ved Hospitalsenheden Vest samt redegjort for nogle centrale forudsætninger bag en sådan organisering. Som det fremgår af notatet, vil det kræve en faglig proces med tilhørende økonomiske, planlægningsmæssige og organisatoriske analyser at foretage en nærmere belysning af fordele/ulemper og mulige implikationer af at indføre en lignende ordning i hele regionen.

I vedlagte justerede udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland er det desuden uddybet, hvilke yderligere relevante sundhedsprofessionelle der indgår i behandlingen af gravide med medicinske sygdomme (afsnit 5.3.3.).

Om høringssvarene

Der er indkommet i alt 22 høringssvar. En række høringssvar har givet anledning til at indarbejde forslag til ændringer i teksten (formuleringsændringer, faktuelle rettelser og supplerende/uddybende oplysninger og beskrivelser). Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit. Ændringsforslagene er markeret i det reviderede udkast til fødeplan, der nu fremlægges til politisk godkendelse. Der er herudover vedlagt en opdateret oversigt over høringssvarene med angivelse af Administrationens forslag til både ændringer af teksten i høringsudgaven og forslag til anden opfølgning på hvert hovedpunkt i det enkelte høringssvar jf. de stående udvalgs ønske herom.

Af større indholdsmæssige forslag til ændringer kan fremhæves:

• Et bilag indeholdende sammenfatning af hovedpointer fra de gennemførte interviews med kvinder/par
• Fælles beslutningstagning er mere udførligt beskrevet
• Forslag til nyt fokusområde i afsnittet om anbefalinger og fokusområder om at fremme den naturlige fødsel gennem påvirkning af stemninger (se afsnit 7.7), jf. at regionsrådet i budget 2021 har afsat 5 mio. kr. til etablering af familievenlige, interaktive fødestuer.

Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Som led i høringen har Region Midtjylland i henhold til sundhedsloven indhentet Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrelsen har således fremsendt sine bemærkninger i brev af 11. januar 2021 (vedlagt). Sundhedsstyrelsen vurderer, at regionen overordnet set lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Dog bemærker Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar, at der på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Holstebro ikke er pædiatriske afdelinger med neonatologiske kompetencer på matriklen, hvilket ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Administrationen foreslår på baggrund af en tilfredsstillende vurdering af de patientsikkerhedsmæssige og faglige/kvalitetsmæssige forhold, at organiseringen af fødslerne på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Holstebro fastholdes som beskrevet i det plangrundlag, der indgår i udkast til ny fødeplan. Klinikforum har drøftet Sundhedsstyrelsens tilbagemelding og tilslutter sig Administrationens vurdering. Fødslerne fra fødestederne i Herning og Holstebro samles i 2021 i forbindelse med ibrugtagningen af det nye hospitalsbyggeri i Gødstrup (indgår også i fødeplanen). Administrationen har i et vedlagt notat redegjort for hovedbegrundelserne for fastholdelse af den nuværende organisering af fødselsområdet på Regionshospitalet Horsens.

Kommende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

Der er nye faglige anbefalinger for svangreomsorgen og organiseringen af fødeområdet (opdelt i to publikationer) på vej fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet med færdiggørelsen har trukket ud, hvorfor anbefalingerne mod forventning ikke er udkommet allerede i 2019. Når begge publikationer fra Sundhedsstyrelsen er endeligt udkommet, vil der eventuelt kunne være behov for mindre opdateringer eller konsekvensrettelser i fødeplanen.

Den videre proces

Efter regionsrådets endelige godkendelse af fødeplanen vil teksten blive redigeret og layoutet i et format, der forventes at ligne sundheds- og hospitalsplanen, herunder vil fødeplanen blive gjort tilgængelig digitalt på Region Midtjyllands hjemmeside. Dette vil omfatte en "pixi-udgave" af planen med fokus på regionens vision, målsætninger og konkrete initiativer/fokusområder på svangreområdet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at justeret udkast til fødeplan for Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at justeret udkast til fødeplan for Region Midtjylland godkendes, og

at bilaget med den skematiske oversigt over håndteringen af de indkomne høringssvar sendes ud til de parter, der har fremsendt et svar, og at der samtidig hermed kvitteres for de bidrag, der er modtaget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at justeret udkast til fødeplan for Region Midtjylland godkendes,

at det præciseres, at tilbuddet om 4-7 jordemoderkonsultationer er i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og

at bilaget med høringssvar opdateres med oplysningen om, at der deltager to jordemødre ved hjemmefødsler, der sker mod given rådgivning.

Ulrich Fredberg stemte imod.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan for Region Midtjylland.

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland blev sendt i høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021.

Forretningsudvalget vedtog den 9. marts 2021, at sagen sendes tilbage til fornyet behandling i de stående udvalg med henblik på yderligere belysning af de spørgsmål, der blev rejst i udvalgsbehandlingen i hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud.

I forbindelse med et indkøb af antigentestkits stillede Region Midtjylland garantier for i alt 241 mio. kr. på vilkår, som regionen ikke havde hjemmel til. Efterfølgende drøftelse med Advokatfirmaet Bech-Bruun har medført, at administrationen har identificeret en række betingelser, som en regional garanti skal overholde. Disse betingelser bliver indarbejdet i regionens garantistillelser i fremtiden.

Region Midtjylland har i forbindelse med indkøbet af antigentestkits lagt bestillinger i Sydkorea med et mindre dansk firma som mellemmand. Den sydkoreanske leverandør krævede en andel af bestillingen, svarende til 36 mio. kr., betalt forud som betingelse for at starte forhandlinger. Efterfølgende skulle der stilles forudbetaling for hele resten af ordren på i alt 241 mio. kr. som betingelse for endelig handel. Regionens mellemmand formåede kun dette, hvis Region Midtjylland stillede en garanti på først 36 mio. kr., og senere hævet til 241 mio. kr., til mellemmandens bank, som sikkerhed for forudbetalingen.

Der er stort pres på markedet for testudstyr grundet den igangværende pandemi, og regionen måtte derfor handle hurtigt – ellers var udstyret solgt til anden side. Region Midtjylland konsulterede kort Bech-Bruun for eventuelt og umiddelbare bemærkninger til udkast til den første garanti, som man havde modtaget fra mellemmandens advokatfirma, hvilket resulterede i enkelte ændringer i ordlyden. Region Midtjylland endte derefter med at stille garantier for i alt 241 mio. kr. i forbindelse med indkøbet. Alle varer er efterfølgende leveret og modtaget, og garantierne effektueres derfor ikke.

Administrationen er efterfølgende blevet i tvivl om regionen har lovhjemmel til at stille sådanne garantier. Derfor har regionens jurister drøftet problemstillingen med Bech-Bruun. Bech-Bruun har henvist til en nyere udtalelse fra Ankestyrelsen vedrørende garantistillelse i forbindelse med ambulanceberedskabet i Region Midtjylland, som Bech-Bruun har bistået regionen med. På baggrund af dette har administrationen udledt følgende generelle betingelser, der skal være opfyldt for, at regionens garantistillelse er lovlig:

1. Der skal være hjemmel i regionsloven til den pågældende opgave, og det skal være en opgave, som regionen kan lade tredjemand stå for.

2. Kautionen skal være på følgende vilkår:

• Regionen skal være berettiget til at modregne eventuelle betalinger i henhold til garantien/kautionen i regionens betaling til leverandøren.
• Regionen skal have indtrædelsesret i kontrakten i tilfælde af, at leverandøren går konkurs.
• Kautionen skal øremærkes og alene være til sikkerhed for den konkrete kontrakt/leveranceaftale.
• Regionen skal opkræve en garantiprovision, eller alternativt kræve at leverandørens tilbudspris er lavere, således at der i sidste ende betales en markedspris. I modsat fald vil der være tale om ulovlig statsstøtte.

Det er administrationens vurdering, at imens de pågældende garantier opfylder punkt 1, så overholder de ikke betingelserne i punkt 2. Regionen burde derfor ikke have stillet garantierne i den aktuelle form. Administrationen mener ikke, at modparten kan have været i ond tro om dette. Derfor er regionen forpligtet til at betale, hvis modparten ønsker det på de vilkår, som er aftalt i garantierne.

Såfremt regionen en anden gang skal stille en lignende garanti, vil administrationen sørge for, at garantistillelsen sker på vilkår, som overholder de nævnte betingelser.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om garantistillelse tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Staten har anmodet Region Midtjylland om at forestå og koordinere indkøb af varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest, antigentestkits og udbud af vaccination på vegne af alle regioner samt andre offentlige myndigheder. Det indstilles, at regionsrådet bemyndiger administrationen til at indgå aftaler til at imødekomme denne opgave inden for en ramme på 5,0 mia. kr. Administrationen forventer, at staten dækker alle udgifter direkte relateret til disse indkøb.

Beløbsrammen er fastsat ud fra et skøn frem til sommeren 2021, som blandt andet afhænger af pandemiens varighed, prisudvikling mv., og der kan dermed blive behov for at udvide rammen. Administrationen vil i givet fald forelægge en ny sag til politisk godkendelse.

Antigentest og antigentestkits har været en del af det offentligt finansierede testtilbud siden december 2020. Samarbejdet omkring brugen af antigentest er beskrevet i aftale indgået den 29. januar 2021 mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har på den baggrund bedt Region Midtjylland om at stå for udbuddet af vaccination og for indkøbet og koordineringen vedrørende antigentests og antigentestkits på vegne af alle regioner, kommuner, staten og udvalgte private aktører.

De formelle rammer for indkøb af testene er under afklaring. Afklaringen sker i dialog med Danske Regioner og staten, hvor lovgrundlaget for indkøbene og udbetalingen af kompensation for regionens udlæg endeligt skal falde på plads. Situationen har dog gjort, at indkøbene ikke kunne vente på dette og er derfor iværksat med det samme.

Finansudvalget har den 25. marts 2021 vedtaget et aktstykke, der giver Justitsministeriet bemyndigelse til at kompensere Region Midtjylland for afholdte udgifter i forbindelse med indkøb af antigentestkits. Dermed er lovgrundlaget omkring finansieringen af en del af indkøbene nu kommet på plads.

Økonomi

Det er vanskeligt at forudse, hvordan COVID-19-situationen udvikler sig, og dermed hvor stor udgiften til antigentest og antigentestkits vil være for Region Midtjylland. Der forventes en stigende efterspørgsel på antigentest efterhånden, som samfundet åbnes mere igen, således at der i prognosen er beregnet en udnyttelse på 30 % af den samlede testkapacitet i januar til marts, stigende til 75 % fra maj 2021. På baggrund heraf forventes der udgifter på 5,0 mia. kr. frem til sommeren 2021 til antigentest og antigentestkits.

Tabel 1. Forventede udgifter til antigentest og antigentestkits

Med nedenstående bevillingsændring bemyndiges administration til at afholde udgifter for op til 5,0 mia. kr. og tilsvarende modtage refusion fra staten på op til 5,0 mia. kr.

Tabel 2. Bevillingsændring til godkendelse

Regionsrådet vil løbende blive orienteret om faktisk afholdte udgifter og indtægter i forbindelse med økonomirapporteringen og ved særskilte sager vedrørende økonomien i forbindelse med COVID-19-situationen, når det er relevant.

Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at indkøbsudgifterne i udgangspunktet afholdes af ordregiveren. Der vil månedligt blive indsendt udgiftsopgørelser til Justitsministeriet, som på baggrund af de indsendte opgørelser udbetaler refusion.

Efter COVID-19 skal det sikres, at overskydende og eventuelle uafsættelige varer samt tab på gennemførte dispositioner, hvor leverancer er udeblevet o.l., ikke belaster Region Midtjyllands økonomi alene, men håndteres på tværs af stat, regioner og kommuner.

Såfremt der mod forventning ikke opnås fuld dækning af merudgifterne gennem aftalen med staten, vil administrationen rette henvendelse til de øvrige regioner med henblik på en solidarisk håndtering af merudgifter og eventuelle tab.

Likviditet

Med sagen indstilles, at ovenstående dispositioner finansieres af regionens kassebeholdning, frem til staten udbetaler refusion.

Det er administrationens forventning, at staten dækker alle udgifter direkte relateret til indkøb af varer og tjenesteydelser vedrørende antigentests og antigentestkits på vegne af staten. Justitsministeriet udbetalte den 30. marts 2021 596 mio. kr. for Region Midtjyllands udlæg vedrørende antigentestkits, men det er endnu usikkert, i hvilken kadence regionen fremadrettet modtager betalingerne fra staten.

Region Midtjyllands udlæg i årets første kvartal 2021 har medført et så stort træk på regionens likviditet, at regionen har været nødsaget til midlertidigt at hæve sin kassekredit hos Jyske Bank med 500 mio. kr., således at den i alt er på 2,5 mia. kr. Kassetrækket finansierer både udlæg for staten samt fremrykning af betalinger til regionens leverandører.

Det forventede månedlige udlæg vil have effekt på regionens gennemsnitslikviditet, ligesom forsinket betaling fra staten kan medføre, at Region Midtjylland vil mangle likviditet til at gennemføre betalinger.

Figur 1. Graf over Region Midtjyllands likviditet

Grafen viser den totale likviditet, som består af en række delelementer:

• Kontanter og indskud: kontantbeholdninger og bankkonti for hospitaler og øvrige driftsenheder.
• Fonds- og forskningsmidler: Obligationer og bankkonti vedrørende forskning- og fondsmidler. Forskningsmidlerne kan udelukkende bruges til det formål, de er givet til og indgår således ikke i de løbende betalinger.
• Hovedkonto: regionens betalinger går ind og ud af denne.
• Obligationer: likvide midler investeret i obligationer. Regionen indgår løbende aftaler om salg og tilbagekøb af obligationer (REPO-forretninger) for at frigøre den del af likviditeten, der står i obligationer, til betaling af regninger.

Regionens hovedkonto er i grafen vist med en grå linje. Den stiplede grå linje viser, hvordan likviditeten havde set ud, hvis regionen ikke havde modtaget kompensation fra staten ultimo måneden. Det ses, at regionens likviditet ikke har rum til større udlæg på vegne af staten, hvis kompensationen bliver forsinket.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at administrationen efter opdrag fra staten kan indgå aftaler inden for en ramme på 5,0 mia. kr. på vegne af samtlige regioner, kommuner og statslige instanser om indkøb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med COVID-19 frem til og med den 31. december 2021,

at der gives bevilling til puljen Udgifter til private aktører i forbindelse med COVID-19 på 5,0 mia. kr. svarende til de forventede udgifter frem til sommeren 2021,

at der gives en tilsvarende bevilling på indtægter på 5,0 mia. kr. svarende til den forventede refusion fra staten frem til sommeren 2021, og

at indkøbene mellemfinansieres ved et træk på regionens likvide beholdning frem til statens udbetaling af refusionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den teknologiske udvikling fortsætter i højt tempo, og it-transformation skaber bedre og mere sikker behandling for patienterne, færre papirbaserede arbejdsgange for medarbejderne og en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. For at understøtte den udvikling er der behov for at prioritere og udmønte yderligere midler i 2021 til it-udviklingsprojekter af national og regional karakter i relation til den Kliniske It-Arbejdsplads (KITA) og til understøttelse af it-transformationen i Region Midtjylland.

I forbindelse med Budget 2022 og prioriteringerne inden for både Budget 2022 og rammerne af investeringsplanen skal regionsrådet tage stilling til en mere langsigtet prioritering af midler til understøttelsen af it-transformation i Region Midtjylland.

I digitaliseringsstrategien er det et centralt mål, at det skal være nemmere at være ansat, patient og borger i Region Midtjylland. Det kræver løsninger, som imødekommer nye behov hos fremtidens patienter og borgere og forbedrer behandlingen.

Nedenfor gennemgås behovet for at finde finansiering til en række it-projekter, som kan være med til at understøtte it-transformationen i Region Midtjylland.

Den Kliniske It-Arbejdsplads

Den Kliniske It-Arbejdsplads er en samling af it-programmer, som anvendes til at understøtte det daglige kliniske arbejde på hospitalerne. Styregruppen for Klinisk It-Arbejdsplads (KITA) skal sikre at prioritere og styre udviklingen af programmerne, således at ressourcer udnyttes bedst muligt i relation til udvikling og det kliniske arbejde understøttes bedre. Under styregruppen ligger blandt andet puljen af it-fællesimplementeringstiltag.

En vurdering af økonomien i december 2020 for puljen af it-fællesimplementeringstiltag viser en initial udfordring på 7,2 mio. kr. i 2021. Der er tale om budgetbehov til færdiggørelse af igangsatte projekter.

Ubalancen skyldes et voksende antal RSI- (Regionernes Sundheds-it) projekter med et stærkt stigende finansieringsbehov, hvilket reducerer råderummet for igangsættelse af nye initiativer. Dertil kommer, at RSI-projekternes afledte årlige driftsudgifter ligeledes skal afholdes inden for rammen, hvorfor ledige midler til udvikling yderligere reduceres.

Herudover kommer en række presserende nye projekter, som er nødvendige for at understøtte it-transformationen i Region Midtjylland, samt projekter der er nødvendige for at implementere de nationale it-projekter, som er tvungne træk. Der er tale om anlægsprojekter for cirka 12,3 mio. kr. og engangsdriftsudgifter for 10,8 mio. kr. Der er dermed et samlet behov på 23,1 mio. kr. Der er tale om projekter, som for eksempel LPR3 registrerings- og dataprojekt, Ny platform til indkaldelsesbreve og RM Sterilflow. Tabel 1 nedenfor viser de projekter, som hører under KITA, og som er nødvendige at prioritere midler til. Der er tale om budgetbehov til færdiggørelse af igangsatte projekter.

Tabel 1. Projekter i forbindelse med den Kliniske It-Arbejdsplads

Projekterne er beskrevet nærmere i vedlagte bilag 'projektbeskrivelser it-projekter'.

It-transformation

I forbindelse med budgetforligsdrøftelserne var behovet for midler til understøttelse af it-transformation med som en del af de projekter, der kunne prioriteres midler til fra pulje til investeringer med sammenhæng til sundheds- og hospitalsplanen. På daværende tidspunkt blev der ikke afsat midler til it-transformation på anlæg i 2021.

Det vurderes nødvendigt at prioritere midler til at understøtte Region Midtjyllands it-transformation i 2021. Behovet i 2022 og frem skal der tages stilling til i forbindelse med den mere langsigtede prioritering i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2022 og Investeringsplan 2022-2030. På baggrund af dette indstilles det, at der afsættes midler til færdiggørelse af projekter fra henholdsvis KITA og it-transformation i 2021. I tabel 2 nedenfor vises de projekter, som der er behov for at understøtte i forbindelse med it-transformationen. Der er tale om budgetbehov til færdiggørelse af igangsatte projekter.

Tabel 2. Projekter i forbindelse med it-transformation

Projekterne er beskrevet nærmere i vedlagte bilag 'projektbeskrivelser it-projekter'.

Økonomi

Anlægsudgifterne for projekterne er på samlet 38,8 mio. kr. Der er tale om budgetbehov til færdiggørelse af igangsatte projekter. Det skal understreges, at der ikke er midler til yderligere udviklingstiltag end de nedenfor beskrevne. Af tabel 3 nedenfor fremgår finansieringen.

Tabel 3. Udmøntning af både drifts- og anlægsbevillingerne

Udgifterne foreslås finansieret ved at omprioritere 5,8 mio. kr. fra It's eksisterende anlægsbevilling 'It reinvesteringer 2021' herudover prioriteres 33,0 mio. kr. fra puljen til anlægsprojekter. Det er muligt at prioritere de 33,0 mio. kr., da regionsrådet i november 2020 besluttede at fremrykke indkøb af tre robotter for 33,0 mio. kr. på medicotekniske område fra 2021 til 2020. Det har frigjort midler i 2021. It's behov for anlægsmidler reduceres i den forbindelse med samlet 33,0 mio. kr. i perioden 2022-2024.

Driftsudgifterne for projekterne på samlet 10,8 mio. kr. foreslås finansieret af mindreforbruget i 2020 på puljen til lov- og cirkulærprogram samt andre reguleringer. Mindreforbruget for 2020 foreslås i forbindelse med andet dagsordenspunkt på denne dagsorden overført til 2021.

I forbindelse med Budget 2021 blev der i de tekniske budgetoverslag reserveret henholdsvis 7 mio. kr. i 2022 og 8 mio. kr. i 2023 til øgede driftsudgifter. Der skal tages endelig bevillingsmæssig stilling hertil, herunder eventuelt revurderet niveau i forbindelse med den politiske behandling af Budget 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes en anlægsbevilling på 38,8 mio. kr. i 2021 til understøttelse af it-transformation i Region Midtjylland,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3, og

at der udmøntes en driftsbevilling på 10,8 mio. kr. i 2021 til understøttelse af it-transformation i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 25. november 2020 at fremrykke indkøb af tre robotter for 33,0 mio. kr. på det medicotekniske område fra 2021 til 2020, det har frigjort midler i 2021.

Der er udarbejdet et notat, der beskriver en proces for afhændelse af inventar og udstyr i forbindelse med flytningen fra Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Gødstrup. Der beskrives de forskellige faser, der vil være i processen, samt hvorledes donationer håndteres, og hvordan det skal undgås, at der sker overdragelse eller læk af fortrolige og personfølsomme oplysninger til de, der modtager aflagt inventar og udstyr.

I forbindelse med udflytningen til Regionshospitalet Gødstrup bliver Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Herning til ét hospital. To store hospitalsmatrikler lukker ned og skal efter flytningen rømmes for overskydende inventar.

Hospitalsenheden Vest har som offentlig institution en forpligtigelse i forhold til at bortskaffe overskydende inventar, udstyr og materialer bæredygtigt og økonomisk forsvarligt, således mest muligt genanvendes og uden større værditab. Erfaringerne fra Aarhus Universitetshospital og Sygehus Lillebælt viser, at det er en omfattende proces.

Salgskontrakterne på bygningerne giver hospitalet muligheder for både at efterlade alt nagelfast hospitalsudstyr men også med mulighed for nedtagning, hvis hospitalet finder det muligt og rationelt at genanvende. Bygninger skal dog rømmes for alt løst inventar, udstyr og materiale inden overdragelse.

Med inspiration fra Region Syddanmark og Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet vedlagte notat om proces for afhændelse af inventar og udstyr i Hospitalsenheden Vest ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup.

Det beskrives, hvilke faser der vil være, og hvorledes IT-udstyr, medicoteknisk udstyr, nagelfast hospitalsteknisk udstyr, inventar og forbrugsmaterialer vil blive håndteret. Ligeledes beskrives det, hvorledes donationer og bortgivelse vil blive håndteret, samt hvordan det skal undgås, at der sker overdragelse eller læk af fortrolige og personfølsomme oplysninger til de, der modtager aflagt inventar og udstyr.

Det fremgår, at al inventar, udstyr og materialer forsøges genanvendt i Regionshospitalet Gødstrup. Såfremt dette ikke er muligt, vil det blive solgt til øvrige hospitaler og institutioner i Region Midtjylland og ellers herefter de øvrige regioner. Næste fase vil være gennemførelse af et offentlig salg ved afvikling af "loppemarked". Er det ikke muligt at afsætte blandt andet overskydende inventar, bortgives det til donation. Er der herefter fortsat overskydende inventar, udstyr og materialer vil det blive bortskaffet.

De fem afhændelsesfaser er opsummeret nedenfor:

1. Genanvendelse i Hospitalsenheden Vest

2. Salg til hospitaler og institutioner i Region Midtjylland samt i andre regioner

3. Offentlig salg

4. Donation til landsdækkende NGO'er og lokale foreninger

5. Bortskaffelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det vedlagte notat, der beskriver den samlede afhændelsesproces i Hospitalsenheden Vest for inventar og udstyr ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup, godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at det vedlagte notat, der beskriver den samlede afhændelsesproces i Hospitalsenheden Vest for inventar og udstyr ved flytningen til Regionshospitalet Gødstrup, godkendes, idet det frem mod forretningsudvalgets behandling undersøges, om det beskrevne offentlige salg (omtalt som markedsdage) kan afholdes som online auktion med mulighed for besigtigelse i stedet for en afhændelsesproces, hvor en ekstern part sælger det på en markedsdag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med afslutningen af DNV-projektet skal der træffes beslutning om indløsning af emner fra besparelseskataloget og indarbejdelse af optioner. Det foreslås, at de resterende besparelsesemner indløses, hvilket kan ske uden at gennemføre konkrete besparelser. Det foreslås endvidere, at der indarbejdes to optioner omhandlende indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet.

Baggrund

I denne sag søges om indløsning af de resterende to besparelsesemner i besparelseskataloget for DNV-Gødstrup samt om indarbejdelse af to optioner. Endvidere foreslås projektets centrale reserver samlet i én bevilling.

Byggeriet af DNV-Gødstrup forventes afsluttet i juni 2021 med modtagelse af ibrugtagningstilladelser til hospitalsdrift. Indflytning forventes gennemført i 3. og 4. kvartal 2021, jf. dagsordenspunkt til regionsrådsmødet den 16. december 2020.

Inden projektet afsluttes, skal det besluttes, hvorvidt de resterende besparelser i besparelseskataloget skal indhøstes, og hvordan de resterende reserver skal disponeres.

Centrale reserver i DNV-Gødstrup

Størrelsen af de centrale reserver efter beslutningerne på regionsrådsmødet i februar 2021, hvor der blandt andet blev bevilget op til 3,0 mio. kr. til TV på patientstuerne, er 5,5 mio. kr., hvilket fremgår af tabel 1.:

I den ikke-udmøntede pulje til DNV er der endvidere afsat 7,4 mio. kr. (2009 pl) til eventuelle negative ændringer i forhold til de nuværende prisindeks. Der er dialog med staten om hvilket endeligt prisindeks, som projektets totalramme skal reguleres med.

For en uddybning af økonomien henvises til kvartalsrapporten for 4. kvartal 2020, som blev behandlet på regionsrådsmødet i marts 2021.

Indløsning af emner i besparelseskataloget

Besparelseskataloget for DNV-Gødstrup indeholder to emner til i alt 4,6 mio. kr. (2014 pl): Medicoteknisk udstyr og inventar.

Det foreslås at indløse de to besparelser, hvorefter der ikke længere vil være et besparelseskatalog for projektet, og at bevillingerne til medicoteknisk udstyr og øvrige anskaffelser reduceres tilsvarende. Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af projektets fremskredne stade, at dette er acceptabelt, såfremt der i øvrigt vurderes at være tilstrækkelige reserver til dækning af projektets resterende udgifter.

Øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil kunne give en besparelse på 3,6 mio. kr., og øget genanvendelse af inventar vil kunne give en besparelse på 1,0 mio. kr.

Projektet er nu så fremskredent, at omfanget af genanvendelse hvad angår både udstyr og inventar er fastlagt. Heri indgår genanvendelse for samlet set 4,6 mio. kr. Det er derfor muligt at realisere besparelserne nu uden at gennemføre konkrete besparelser på udstyrs- og inventardelen. Jf. besparelseskataloget vurderes konsekvensen af besparelserne at være begrænset. Der henvises til vedlagte katalog.

Indarbejdelse af optioner

Hospitalsenheden Vest ønsker at indarbejde to emner fra projektets optionsliste: Delvis etablering af gårdrum og Etablering af skærmvæg ved Kapellet. Emnerne har tidligere været sparet ud af projektet. For en uddybning af emnerne henvises til vedlagte optionsliste. Det foreslås i forlængelse heraf, at bevillingen til delprojekt 5, terræn og landskab forhøjes med 4,7 mio. kr.

Indretning af fem gårdrum

Der mangler p.t. indretning af 13 gårdrum i projektet. Heraf ønsker hospitalet at igangsætte de 5 gårdrum, der ligger op til foyeren, hvor der er mest trafik og ophold for patienter og pårørende. Med en beslutning i april 2021 forventes gårdrummene at være etableret i oktober 2021. Udgiften til etablering af 5 gårdrum i henhold til den oprindelige planlægning er 3,3 mio. kr.

Gårdhaverne projekteres indrettet med opholdsterrasser og stier i "blødt" præg og tilplantet med træer og buske, stauder og bunddækkeplanter i hver sine blomstrende farvenuancer, der understøtter hospitalets "finde vej" strategi. Planterne er valgt ud fra krav om at kunne gro i skygge og delvis fugtig jord. Haverne anlægges driftsvenlige uden græsarealer, der skal slås mv.

Etablering af skærmvæg ved Kapellet

Der foreligger projektbeskrivelse på etablering af en skærmvæg omkring Kapellet, udført i en stålkonstruktion med trælameller på ydersiden. Udgiften er oprindeligt estimeret til 3,0 mio. kr.

Skærmvæggens funktion er at skærme mod indkig fra hospitalet og omkringliggende områder samt at varetage hensynet til diskretion under ceremonielle handlinger fra Kapellet. Det vurderes, at man kan bibeholde skærmvægens funktion og samtidig reducere i budgettet ved at undlade espalieroverdækning samt glasoverdækning ved indgange. Disse elementer vil eventuelt kunne etableres senere. Dermed kan udgiften reduceres til 1,4 mio. kr.

Økonomi

Ændringerne vil samlet reducere den centrale disponible reserve med 0,1 mio. kr. til 5,4 mio. kr. jf. tabel 2. Hertil kommer disponible decentrale reserver i de enkelte delprojekter. Desuden vil projektet ikke længere have et besparelseskatalog.

De disponible reserver vurderes at være tilstrækkelige til håndtering af problemstillinger i den resterende del af projektet, om end vurderingen er behæftet med usikkerhed blandt andet som følge af, at en række økonomiske konflikter i projektet forventes afgjort via voldgift. Endvidere er der en begrænset margin til dækning af eventuelle yderligere krav fra entreprenører og rådgivere.

Der er vedlagt en anlægsoversigt for DNV-Gødstrup.

Bevillingsjusteringer

I forbindelse med afslutning af projektet er det hensigtsmæssigt at samle projektets centrale reserver på én bevilling. Bevillingen til justeringsreserven på 2,2 mio. kr. foreslås derfor flyttet til Puljen for uforudsete udgifter. Puljen for uforudsete udgifter vil blive anvendt til opsamling af differencer fra anlægsregnskaberne for DNV-Gødstrup, som forventes aflagt i 2. halvår 2021.

Bevillinger og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

Beløbene i sagsfremstillingen afviger fra tabel 3, idet beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser, mens beløbene i sagsfremstillingen er i andre indeks, som bruges i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne.

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2021-2024:

Puljen til DNV-Gødstrup består af rådighedsbeløb til brug for DNV-Gødstrup-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-Gødstrup-projektet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 3,6 mio. kr. (2014 pl) vedrørende medicoteknik indløses,

at bevillingen til medicoteknisk udstyr tilsvarende reduceres med 3,6 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,

at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 1,0 mio. kr. (2014 pl) vedrørende løst inventar indløses,

at bevillingen til it, apparatur og løst inventar tilsvarende reduceres med 1 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,

at bevillingen til delprojekt 5 Terræn og Landskab forhøjes med 4,7 mio. kr. (indeks 88,8) til indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet finansieret af Puljen for uforudsete udgifter,

at bevillingen til Puljen for uforudsete udgifter forhøjes med 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) fra Justeringsreserven,

at der afsættes bevillinger jf. tabel 3, og

at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget indstillede,

at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 3,6 mio. kr. (2014 pl) vedrørende medicoteknik indløses,

at bevillingen til medicoteknisk udstyr tilsvarende reduceres med 3,6 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,

at besparelsesforslaget i besparelseskataloget på 1,0 mio. kr. (2014 pl) vedrørende løst inventar indløses,

at bevillingen til it, apparatur og løst inventar tilsvarende reduceres med 1 mio. kr. (2014 pl), der overføres til Puljen for uforudsete udgifter,

at bevillingen til delprojekt 5 Terræn og Landskab forhøjes med 4,7 mio. kr. (indeks 88,8) til indretning af fem gårdrum og etablering af en skærmvæg ved Kapellet finansieret af Puljen for uforudsete udgifter,

at bevillingen til Puljen for uforudsete udgifter forhøjes med 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af 2,2 mio. kr. (indeks 88,8) fra Justeringsreserven,

at der afsættes bevillinger jf. tabel 3, og

at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 16. december 2020 blev det foreslåede flyttetidspunkt godkendt.

Der er mulighed for at lave en rokade på Aarhus Universitetshospital, som kan frigøre arealer til opbevaring af inventar, respiratorer og byggematerialer, der i dag af nød til tider bliver opbevaret på gangarealer. Rokaden består i, at der etableres yderligere 570 kvadratmeter kælder under apoteks- og vaskeribygningen, som gør, at arealer inde på hospitalet, som i dag bruges af midtVask til decentral sengevask, kan rømmes.

Det foreslås, at der gives en bevilling på 4,729 mio. kr. til projektet i 2022. Bevillingen finansieres af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen i 2022.

Anlægsøkonomien er efter behandlingen i Hospitalsudvalget blevet opdateret, da verificeringen af overslaget har vist, at der er brug for 4,729 mio. kr. fremfor 4,031 mio. kr. Det har blandt andet været nødvendig at forstærke en del af dækkonstruktionen over kælderen på grund af vaskerimaskinernes høje vægt. Det har betydet, at prisen for udvidelsen af kælderen er steget med ca. 700.000 kr.

Det har længe været et ønske at få etableret decentrale lagre på Skejby-matriklen, men der har ikke været mulighed for at øge bygningsareal eller frigøre eksisterende lokaler på de relevante placeringer. Der har vist sig en mulighed for at lave en rokade, der frigør 570 kvadratmeter på Aarhus Universitetshospital. Ved at opføre yderligere kælder under nybyggeriet, kan midtVask rømme to områder på Aarhus Universitetshospital, som bliver anvendt til decentral sengevask. De arealer kan Aarhus Universitetshospital herefter anvende til opbevaring af f.eks. inventar, respiratorer og byggematerialer, der i dag af nød til tider bliver opbevaret på gangarealer.

Den samlede investering vurderes at være mindre ved at gennemføre dette projekt, end ved efterfølgende at opføre det tilsvarende areal i en traditionel bygning andet sted på matriklen, og ligeledes vurderes den kliniknære placering også meget favorabel. Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 4,729 mio. kr. i 2022 til etablering af det nødvendige kælderareal under vaskeriet, til at kunne rømme de nuværende lokaler decentralt på Skejby-matriklen og dermed frigøre disse til Aarhus Universitetshospital. Bevillingen finansieres af puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og hospitalsplanen i 2022.

Projektet lægges nu op til politisk godkendelse, da det dermed er muligt at få det med i apoteks- og vaskeribyggeprojektet, hvor der i forvejen etableres kælder til bygningen.

Anlægsøkonomien er efter behandlingen i Hospitalsudvalget den 12. april 2021 blevet opdateret, da verificeringen af overslaget har vist, at der er brug for 4,729 mio. kr. fremfor 4,031 mio. kr. Det har blandt andet været nødvendig at forstærke en del af dækkonstruktionen over kælderen på grund af vaskerimaskinernes høje vægt. Det har betydet, at prisen for udvidelsen af kælderen er steget med ca. 700.000 kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 4,729 mio. kr. til etablering af kælderarealer under anlægsprojektet Nyt apotek og Vaskeri i Skejby, for at sikre mulighed for frigørelse af arealer til lager på Aarhus Universitetshospital, og

at finansieringen jf. tabel 1 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en anlægsbevilling på 4,729 mio. kr. til etablering af kælderarealer under anlægsprojektet Nyt apotek og Vaskeri i Skejby, for at sikre mulighed for frigørelse af arealer til lager på Aarhus Universitetshospital, og

at finansieringen jf. tabel 1 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Specialområde Holmstrupgård oplever et stigende aktivitetsniveau på baggrund af flere indskrivninger med flere ansættelser til følge. Holmstrupgård ønsker derfor at indgå nye lejemål per 1. juni 2021 ved Runetoften 14, 8210 Aarhus V for at afhjælpe de kapacitetsudfordringer, specialområdet står overfor.

Holmstrupgård er en selvejende institution, der har indgået driftsoverenskomst med Region Midtjylland og dermed er en del af den regionale indsats på socialområdet. Holmstrupgård yder en højt specialiseret indsats for unge mellem 14-23 år med en psykiatrisk lidelse og tilbyder døgnbehandling, dagtilbud og efterværn/udslusning. Hovedmatriklen ligger på adressen Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, og derudover har Holmstrupgård enkelte satellitafdelinger andre steder i Aarhus Kommune.

Holmstrupgård oplever en høj efterspørgsel på specialområdets ydelser, og tilbuddet har et stigende aktivitetsniveau på baggrund af flere indskrivninger, flere borgere, der indskrives på de høje takster, og flere overlap mellem pladserne. De seneste fem år er omsætningen steget med mellem 5-10 mio. kr. årligt, og for 2021 er der budgetteret med 116 mio. kr. Denne øgede aktivitet medfører flere administrative opgaver og har ført til ansættelse af mere personale. Derudover har specialområdet en målsætning om at udvikle og specialisere sig i en endnu højere grad med flere nye tiltag og udviklingsopgaver i porteføljen.

Det medfører et behov for flere kontor- og mødefaciliteter, der skal afhjælpe specialområdets kapacitetsudfordringer og skabe rammerne omkring specialområdets udviklingsarbejde. Nye kontorfaciliteter vil derudover give mulighed for at samle afdeling Bogruppens personalefaciliteter (som beskæftiger sig med udslusning og efterværn for de unge borgere) i et fagligt miljø med en placering, der vil være understøttende for udslusningen af de unge, da de derved kan orientere sig mod et andet sted end hovedmatriklen, der bl.a. huser mange af specialområdets forskellige døgntilbud.

Holmstrupgård har fundet egnede lokaler ved Runetoften 14, 8210 Aarhus V, hvor specialområdet i forvejen har indgået to lejemål i henholdsvis Runetoften 14, 1. sal th. og 1. sal tv., hvorfra der drives dagtilbud.

Med den stigende efterspørgsel og deraf følgende stigende omsætning kan huslejen for de tre lejemål finansieres indenfor Holmstrupgårds eget driftsbudget.

Værdien af de samlede nye lejemål er på mere end 5 mio. kr., hvorfor lejekontrakten forelægges regionsrådet til godkendelse. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse af lejemålet er Holmstrupgård herefter bemyndiget til selv at underskrive lejekontrakten.

Koncernøkonomi har vurderet, at de nye lejemål har en værdi på 6,2 mio. kr., og dertil skal lægges et lejemål indgået i 2020 på 4 mio. kr., i alt 10,2 mio. kr. Der skal derfor ske en deponering på 5,2 mio. kr., som finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2021.

Tillægget til den eksisterende lejekontrakt er vedlagt til godkendelse. Juridiske bemærkninger fra Regionssekretariatet er indarbejdet i tillægget til lejekontrakt.

Der er vedlagt business case med uddybning af sagen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet godkender, at Holmstrupgård indgår lejekontrakt (tillæg til eksisterende lejekontrakt) vedrørende lejemål på Runetoften 14, 8210 Aarhus V,

at der deponeres 5,2 mio. kr. i 2021 i forbindelse med indgåelse af lejemålene, og

at deponeringen finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2021, jf. bevillingsskema.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at regionsrådet godkender, at Holmstrupgård indgår lejekontrakt (tillæg til eksisterende lejekontrakt) vedrørende lejemål på Runetoften 14, 8210 Aarhus V,

at der deponeres 5,2 mio. kr. i 2021 i forbindelse med indgåelse af lejemålene, og

at deponeringen finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2021, jf. bevillingsskema.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Fra anlægspuljen til bæredygtige initiativer foreslås det, at 10 mio. kr. udmøntes til gennemførelse af de første ni pilotprojekter samt etablering af en rammebevilling til kommende pilotprojekter. Pilotprojekterne skal medvirke til at skabe viden og opbygge erfaringer på anlægsområdet til brug i den videre proces for at kunne indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne omhandler eksempelvis el-ladestandere, effektiv styring af kølebehov, vandrensning og neddeling af plastikaffald på hospitalerne.

Herudover foreslås det, at yderligere 10 mio. kr. fra anlægspuljen til bæredygtige initiativer prioriteres til bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers, hvor midlerne dog først udmøntes endeligt på et senere tidspunkt.

Regionsrådet afsatte i budget 2021 en pulje til bæredygtige initiativer.

Rammebevilling til kommende pilotprojekter

Der fremlægges nu en række pilotprojekter til godkendelse, der kan skabe viden og opbygge erfaringer, der kan være med til at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger. Pilotprojekterne forventes i udgangspunktet at have et skaleringspotentiale, såfremt resultatet af det enkelte pilotprojekt er positivt.

Tabel 1. Oversigt over projekterne

Herudover foreslås det, at der prioriteres den rammebevilling på 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter, som direktionen løbende kan udmønte, således at der med denne sag udmøntes i alt 10,0 mio. kr. til henholdsvis ni pilotprojekter inden for bæredygtighed og en rammebevilling til samme formål.

Regionsrådet vil ved udgangen af 2021 få forelagt en samlet statusbeskrivelse for de igangsatte pilotprojekter.

Prioritering af i alt 10 mio. kr. til Ny psykiatri i Viborg og Generalplan for Regionshospitalet Randers

Desuden foreslås der prioriteret 5 mio. kr. til henholdsvis til Ny psykiatri i Viborg og Generalplanen for Regionshospitalet Randers for at kunne afsøge, kvalificere og om muligt implementere bæredygtige tiltag i begge projekter – herunder afprøve principper for bæredygtighedscertificering af projekterne – og om muligt opnå certificering. De i alt 10 mio. kr. vil blive foreslået udmøntet, når der fremlægges konkrete, motiverede anmodninger fra de to projekter.

Pilotprojekter og prioriterede midler er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Økonomi

Nedenstående tabel viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 6,415 mio. kr. til ni separate pilotprojekter. Derudover udmøntes 3,585 mio. kr. til en rammebevilling, som direktionen kan udmønte fra løbende til nye pilotprojekter. Projekter, som kan underbygge implementering og målopfyldelse af regionens Bæredygtighedsstrategi, og som desuden har den ønskede pilot-karakter, hvor der opnås viden, og der efterfølgende er et skaleringspotentiale.

Med godkendelsen af indstillingerne resterer der 10 mio. kr. af rammen til bæredygtige initiativer i 2021. Disse foreslås prioriteret med 5 mio. kr. til Ny psykiatri i Viborg og 5 mio. kr. til Generalplanen for Regionshospitalet Randers for at kunne afsøge, kvalificere og om muligt implementere bæredygtige tiltag i begge projekter. Midlerne vil blive foreslået udmøntet, når der fremlægges konkrete, motiverede anmodninger fra de to projekter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntning af i alt 10,0 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed samt en rammebevilling til samme formål godkendes,

at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udmøntning af i alt 6,415 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes,

at udmøntning af yderligere 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter inden for området fremlægges til politisk godkendelse,

at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der undtaget 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udmøntning af i alt 10,0 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed samt en rammebevilling til samme formål godkendes,

at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udmøntning af i alt 6,415 mio. kr. til ni pilotprojekter inden for bæredygtighed godkendes,

at udmøntning af yderligere 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter inden for området fremlægges til politisk godkendelse,

at prioriteringen af i alt 10,0 mio. kr. til afdækning og om muligt implementering af bæredygtige anlægstiltag i forbindelse med Ny Psykiatri i Viborg samt Generalplanen for Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der gives bevilling til pilotprojekterne og finansiering jf. tabel 2 med undtagelse af de 3,585 mio. kr. til kommende pilotprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2019 blev der igangsat et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt. Det blev igangsat på baggrund af vedvarende udfordringer med udredningskapaciteten på hjerteområdet, særligt i den vestlige del af regionen. Rammen for meraktivitetsprojektet var 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 mod et årligt aktivitetskrav på 760 ekstra hele kardiologiske udredningsforløb. Det indstilles, at projektet fortsætter i yderligere to år med en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt.

Derudover orienteres der om, at der planlægges yderligere meraktivitetsprojekt for 0,5 mio. kr. årligt på området, som finansieres af midler, der allerede er på puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Et afledt projekt heraf blev et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt med en ramme på 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.

I 2019 realiserede Hospitalsenhed Midt meraktivitetsprojektet fuldt ud og leverede dermed en ekstra kapacitet til regionen. Den leverede aktivitet fremgår i tabel 1 herunder:

I 2020 var det vanskeligt at opgøre effekten af meraktivitetsprojektet, fordi COVID-19-belastningen skabte pukler på flere områder, herunder hjerteområdet, og forvrængede billedet. Det er dog vurderingen fra hospitalerne i Region Midtjylland, at der fortsat er behov for øget kapacitet på hjerteområdet. Dels har nogle hospitaler haft ventelister på hjerteområdet gennem længere tid, dels har der som følge af COVID-19-belastningen i starten af 2021 været et øget behov for at udrede og behandle flere hjertepatienter end normalt, og dette behov ser ud til at fortsætte et godt stykke ind i 2021. Samlet set betyder det, at det er vurderingen, at der er behov for at fortsætte meraktivitetsprojektet i Hospitalsenhed Midt.

Derudover vurderes det, at der kan være behov for yderligere kapacitet på området. Der er mulighed for at afsætte 0,5 mio. kr. fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker til dette.

De ekstra 0,5 mio. kr. kan enten bruges til at udvide meraktivitetsprojektet i Hospitalsenhed Midt eller lave et projekt på et af regionens øvrige hospitaler. Administrationen afklarer med hospitalerne, hvor den ekstra aktivitet bedst placeres ud fra hensyn til mulighed for at realisere ekstra aktivitet og om muligt geografisk spredning af udredningstilbuddet på hjerteområdet i regionen.

Økonomi
Administrationen foreslår, at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til fortsættelse af meraktivitetsprojektet på området fra kontoen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Der sker en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojekter, og der afregnes kun for den faktisk realiserede aktivitet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker, og

at orientering om, at yderligere 0,5 mio. kr. årligt fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker påtænkes anvendt til meraktivitet på hjerteområdet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 1,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker, og

at orientering om, at yderligere 0,5 mio. kr. årligt fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker påtænkes anvendt til meraktivitet på hjerteområdet tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 et tidsafgrænset meraktivitetsprojekt inden for hjerteområdet i Hospitalsenhed Midt med en ramme på 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.

En omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg har blandt andet betydet, at Øjenklinikken nu fungerer som uddannelsesklinik. Omlægningen havde herudover til formål at medføre besparelser. Det fremgår af punktet, at disse besparelser ikke er blevet indfriet i 2020, og at de heller ikke forventes at kunne indfries i 2021. Det skyldes blandt andet en fremrykning af omlægningen, hvor uddannelsesklinikken er etableret tidligere end forventet. Det foreslås, at der godkendes en reduceret besparelse i 2021, hvor den manglende besparelse dækkes fra centralt hold, og at den fulde planlagte besparelse som følge af omlægningen indfries fra og med 2022.

Regionsrådet har i 2019 truffet beslutning om en omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg, hvor klinikken gik fra at være en del af friklinikken med timelønnede speciallægekonsulenter til at blive bemandet med læger fra Aarhus Universitetshospital. Dette blev vedtaget sammen med en række øvrige tiltag på øjenområdet, som skulle fremtidssikre patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen.

Omlægningen af Øjenklinikken havde flere formål. Dels skulle den sammen med øvrige anbefalinger på øjenområdet medføre besparelser. Et andet formål var, at man på Regionshospitalet Silkeborg fremover skulle kunne bidrage til uddannelse af øjenlæger for at sikre den rette volumen af kataraktkirurger (som behandler grå stær) og øjenområdets robusthed i fremtiden. Man etablerede en ekstra operationsstue på Regionshospitalet Silkeborg for at kunne håndtere uddannelsesopgaven. Af sagen fra 2019 fremgik desuden en forventning om, at omlægningen på sigt ville give mulighed for at hjemtage grå stær operationer fra Region Syddanmark.

Fremrykning af omlægningen og nuværende organisering

For at kunne imødekomme eventuelle rekrutteringsvanskeligheder, blev der i den oprindelige plan for omlægningen lagt op til, at omlægningen skulle ske i to faser med en trinvis rekruttering af i alt fire læger i perioden 2020-2022. Aarhus Universitetshospital lykkedes med at rekruttere lægerne pr. 1. maj 2020. Det er således lykkedes hurtigere end forventet at rekruttere, og omlægningen kunne som følge heraf realiseres pr. 1. juni 2020.

Aarhus Universitetshospital bidrager i dag med fire årsværk speciallæger, og klinikken fungerer som kataraktkirurgisk uddannelsesklinik i Region Midtjylland. I Øjenklinikken bruges efter omlægningen to operationsstuer med fuldt program, hvor den ene operationsstue fungerer som uddannelsesstue til en ny øjenkirurg under oplæring, mens den anden bemandes med en læge, som er lidt længere i oplæringen og har mindre behov for supervision. På den baggrund er aktiviteten ikke ens på de to stuer.

Hospitalsenhed Midt skal for at kunne bemande to operationsstuer bruge ekstra personale i Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg. Baggrunden er, at speciallægekonsulenterne, som tidligere har varetaget grå stær operationerne i Friklinikken, kun brugte én operationsstue, mens der med det nye set up og jf. ovenstående er behov for to stuer med fuldt program for at kunne varetage uddannelsesopgaven.

Aktivitet og uddannelse

I den oprindelige sag fra 2019 var der forventet 2.616 grå stær operationer, hvilket stemmer overens med den faktiske aktivitet. Operationerne er dog fordelt på flere operationsdage end forventet, da det som nævnt ovenfor foregår med oplæring. Der foretages henholdsvis fem og otte operationer pr. dag på de to stuer i 40 uger om året.

I 2021 forventer Aarhus Universitetshospital at fortsætte med det samme set up som i 2020, hvor to læger er under oplæring på to stuer.

Vurderingen fra Aarhus Universitetshospital er, at det ikke er muligt at øge produktiviteten i 2021 med det behov for supervision, som uddannelsen kræver. Uddannelse af kataraktkirurger i Silkeborg styrker det faglige miljø og de specialiserede funktioner på øjenområdet. Det øgede antal øjenlæger ventes således at styrke øjenfaget på Aarhus Universitetshospital og dermed i Region Midtjylland som helhed. I takt med at lægerne er færdigoplært, vil produktiviteten stige, og klinikken kan øge antallet af grå stær operationer. En stigning i produktiviteten vil ligeledes være grundlag for, at man på sigt kan hjemtage grå stær operationer fra Region Syddanmark.

Forventet og faktisk besparelse

Den fremrykkede uddannelsesopgave betyder, at det ikke er muligt at indhente den forventede besparelse i 2021, da produktiviteten er lavere ved samtidig uddannelse. Der er ligeledes brug for mere hjælpepersonale fra Hospitalsenhed Midt, da behovet for øvrigt personale har vist sig at være større, end man forventede i 2019 inden omlægningen. Den øgede udgift til hjælpepersonale skyldes blandt andet flere operationsdage end forventet og nye arbejdsgange sammenlignet med organiseringen i friklinikken.

På den baggrund foreslås det, at den manglende besparelse finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2.

I tabel 1 ses et overblik over forskellen på den forventede og faktiske besparelse som følge af omlægningen af Øjenklinikken i Silkeborg. I beregningen af den manglende besparelse i 2021 forudsættes det, at der fortsættes med den nuværende produktivitet og den nuværende bemanding.

Fra 2022 fastholdes den oprindelige besparelse samtidig med, at det forventes at opnå det fastsatte produktionsmål om 2.600 årlige operationer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den manglende besparelse på ca. 1,6 mio. kr. i 2021 vedrørende omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2, og

at den oprindelige forventede besparelse på ca. 0,6 mio. kr. for 2022 og frem fastholdes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den manglende besparelse på ca. 1,6 mio. kr. i 2021 vedrørende omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg finansieres af den centrale konto, Pulje til korrektioner jf. bevillingstabel 2, og

at den oprindelige forventede besparelse på ca. 0,6 mio. kr. for 2022 og frem fastholdes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 25. september 2019 en omlægning af øjenaktiviteten på Regionshospitalet Silkeborg fra at være en del af friklinikken med timelønnede speciallægekonsulenter til at blive bemandet med læger fra Aarhus Universitetshospital. Det blev vedtaget sammen med en række øvrige tiltag på øjenområdet, som skulle fremtidssikre patientbehandlingen, forskningen og uddannelsen. Samtidig skulle det medføre besparelser. Der blev givet en engangsbevilling på 2,2 mio. kr. til en ekstra operationsstue på Regionshospitalet Silkeborg, da den tilknyttede uddannelsesopgave ikke kan rummes på en operationsstue alene.

Regionspsykiatrien Vest i Herning og Holstebro er en god afdeling med dygtige, erfarne medarbejdere, men akut speciallægemangel presser afdelingen. Dette betyder, at Regionspsykiatrien Vest ikke længere opfylder Sundhedsstyrelsens krav til varetagelse af de 7 regionsfunktioner, som de er godkendt til i specialeplanen. Det indstilles derfor, at regionen frasiger sig de syv regionsfunktioner, og at behandlingsansvaret for patienterne i stedet flyttes til henholdsvis Afdeling for Psykose og Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, som vil drive funktionerne som ambulant udefunktion i Regionspsykiatrien Vest.

Der arbejdes videre med en plan for robustgørelse på lang sigt for psykiatrien i hele Region Midtjylland, herunder Regionspsykiatrien Vest. I forbindelse med dette arbejde vil man overveje, hvordan vi fremadrettet sikrer de specialiserede funktioner i Region Midtjylland, og herunder hvordan de specialiserede funktioner placeres mest hensigtsmæssigt.

Som regionsrådet og psykiatri- og socialudvalget tidligere er blevet orienteret om, har der i en længere periode været lægemangel i Regionspsykiatrien Vest. Manglen på speciallæger i psykiatri er en landsdækkende udfordring, men særligt i det vestjyske har det været vanskeligt at tiltrække og fastholde speciallægerne. Der har af flere omgange været søgt i ind- og udland, men desværre uden held. Der er på nuværende tidspunkt en meget begrænset dækning af fastansætte speciallæger i Regionspsykiatrien Vest.

Regionsrådet blev på mødet den 17. marts 2021 orienteret om, at Regionspsykiatrien Vest nu ikke har tilstrækkelig lægedækning til at varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau, og at det med henblik på at robustgøre Regionspsykiatrien Vest foreslås at udskyde flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt og to særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup.

De foreslåede indsatser skal her og nu lette presset på afdelingen. Det handler om at skabe et fundament for udvikling af afdelingen. I det kommende år vil regionsrådet og særligt psykiatri- og socialudvalget løbende blive involveret i udarbejdelsen af en plan til robustgørelse af Psykiatrien, hvor der vil være fokus på det langsigtede perspektiv. I arbejdet med denne plan kan blandt andet indgå overvejelser omkring ledelsesmæssig og faglig organisering, samt overvejelser om, hvordan vi fremadrettet sikrer de specialiserede funktioner i Region Midtjylland, og herunder hvordan de specialiserede funktioner placeres mest hensigtsmæssigt.

Sideløbende er der på dagsordenen et forslag om forlængelse af den midlertidige placering af de særlige pladser i psykiatrien i Regionspsykiatrien Midt.

Frasigelse af regionsfunktioner i Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien Vest er i øjeblikket godkendt til at varetage syv regionsfunktioner vedrørende demens, skizofreni, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD, PTSD og traumatiserede flygtninge.

Det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et hospital kan varetage en specialfunktion og bestemmer, hvor de enkelte specialfunktioner skal placeres. Et af de generelle krav er, at der for at sikre kapacitet og robustheden i varetagelsen af specialfunktioner, som udgangspunkt skal være minimum tre speciallæger med specifikke kompetencer til at varetage en given specialfunktion på et sygehus inden for det pågældende speciale og på det pågældende niveau. En enkelt speciallæge kan dog godt have specifikke kompetencer til at varetage flere specialfunktioner.

Som beskrevet ovenfor har der gennem lang tid været udfordringer med speciallægemangel i Regionspsykiatrien Vest. I øjeblikket er der kun to fasttilknyttede speciallæger i psykiatri. Ud over disse har man tilknyttet et antal speciallæger, som enten er ansat på konsulentvilkår eller som vikarer gennem vikarbureauer. Fælles for disse er dog, at flertallet er ansat med begrænset timeantal og kun for kortere perioder. I bilaget kan der ses en oversigt over den nuværende speciallægedækning i Regionspsykiatrien Vest.

Den langvarige mangel på læger i Regionspsykiatrien Vest har betydet, at brugen af konsulenter og vikarer er helt nødvendig for at sikre lægedækningen i Regionspsykiatrien Vest. I forhold til varetagelsen af specialfunktionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens krav om robusthed vurderes det dog, at den nuværende lægedækning er for sårbar.

Regionen har pligt til at informere Sundhedsstyrelsen, hvis kravene for opretholdelse af specialfunktionen ikke længere er til stede og har derfor været i løbende dialog med styrelsen om udfordringerne i Regionspsykiatrien Vest.

På baggrund af de langvarige udfordringer med at sikre lægedækning, samt den nuværende bemanding i Regionspsykiatrien Vest ser Region Midtjylland sig nødsaget til at frasige sig de syv regionsfunktioner i Regionspsykiatrien Vest.

Hvis Region Midtjylland på et senere tidspunkt ønsker, at Regionspsykiatrien Vest skal varetage alle eller nogle af regionsfunktionerne – forudsat at der sikres robust speciallægedækning – skal regionen på ny søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til dette.

Medmindre helt særlige forhold taler for det, behandler Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke ansøgninger om specialfunktioner uden for de ordinære specialeansøgningsrunder, som finder sted med års mellemrum. Den sidste ansøgningsrunde fandt sted i 2016. Det er fortsat uvist, hvornår den næste specialeansøgningsrunde vil finde sted.

Varetagelse af regionsfunktionspatienterne fra Regionspsykiatrien Vest

I forbindelse med frasigelsen af regionsfunktionerne i Regionspsykiatrien Vest er der behov for at tage stilling til, hvordan behandlingen af regionsfunktionspatienterne skal varetages.

Det foreslås, at ansvaret for behandlingen af regionsfunktionspatienterne fra Regionspsykiatrien Vest flyttes til henholdsvis Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at varetage de samme regionsfunktioner.

Der vil dog ikke blive ændret på den geografiske tilgængelighed for patienterne, da behandlingen vil blive etableret som udefunktioner i Herning/Gødstrup. Konkret betyder det, at behandlerteams fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien varetager regionsfunktionerne i Herning/Gødstrup med fremmøde i det omfang der passer til antal patienter. Der vil således stadig vil være et ambulant behandlingstilbud i Herning/Gødstrup for regionsfunktionspatienterne.

Da antallet af patienter inden for de to regionsfunktioner 'PTSD' og 'traumatiserede flygtninge' udgør en stor andel af den samlede patientgruppe i Psykiatrisk Traumeklinik i Regionspsykiatrien Vest, arbejdes der på at finde en samlet løsning for både hovedfunktion og regionsfunktion for at sikre en robust organisering af behandlingstilbuddet.

I det vedlagte bilag er planerne for varetagelsen af de enkelte funktioner efter frasigelsen uddybet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget om frasigelse af regionsfunktionerne i Regionspsykiatrien Vest godkendes, og

at planen for varetagelsen af regionsfunktionspatienterne godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslaget om frasigelse af regionsfunktionerne i Regionspsykiatrien Vest godkendes,

at planen for varetagelsen af regionsfunktionspatienterne godkendes, og

at regionsrådet får en orientering om den endelige organisering af regionsfunktionerne fra Regionspsykiatrien Vest, når det er fastlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den marts 2021 blev der orienteret om, at Regionspsykiatrien Vest ikke længere kan varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau samt om forslaget om at udskyde flytningen af de særlige pladser, der midlertidigt er placeret på andre matrikler.

På møde i psykiatri- og socialudvalget den 13. januar 2021 blev udvalget orienteret om personalesituationen i Psykiatrien med særligt fokus på Regionspsykiatrien Vest.

Som følge af omfattende og vedvarende speciallægemangel i Regionspsykiatrien Vest indstilles det, at den planlagte flytning til Regionspsykiatrien Gødstrup af de 16 særlige pladser, der midlertidigt er placeret på andre matrikler, udskydes. Forslaget har været i høring i MED-organisationen. Høringssvarene er vedlagt til orientering.

Som beskrevet i den foregående sag vedrørende "Frasigelse af regionsfunktioner og fremtidig varetagelse af regionsfunktionspatienter i Regionspsykiatrien Vest" har der i en længere periode været lægemangel i Regionspsykiatrien Vest.

Med henblik på at robustgøre Regionspsykiatrien Vest foreslås det at udskyde flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt og 2 særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup. Dette skal her og nu lette presset på afdelingen og skabe et bedre fundament for udvikling af afdelingen.

Forslaget om at udskyde flytningen af de særlige pladser har været i høring i MED-systemet og fremlægges hermed til politisk behandling. Høringsmaterialet samt høringssvarene er vedlagt som bilag til orientering.

Baggrund for den nuværende placering af de særlige pladser

De særlige pladser er målrettet særligt udsatte borgere, der er kendetegnede ved svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb, misbrug og/eller dom til behandling. Det er således en målgruppe, der stiller særlige krav til personalets kompetencer.

En forudsætning i lovgrundlaget bag de særlige pladser var, at der i Region Midtjylland skulle etableres 32 pladser i eksisterende kapacitet i sygehusregi, der skulle stå klar primo 2018. Da Psykiatrien ikke havde ledige sengeafsnit, skulle den nødvendige ledige kapacitet skabes gennem en intern omrokering af afsnit og funktioner. En gennemgang af de psykiatriske afdelingers bygningskapacitet viste imidlertid, at det ikke var muligt at pege på en permanent løsning, som kunne stå klar primo 2018.

Derfor besluttede regionsrådet, at der på kort sigt skulle etableres i alt 21 særlige pladser, heraf 14 pladser i Regionspsykiatrien Midt og 7 pladser i Aarhus Universitetshospital Skejby.

Efterfølgende besluttede regionsrådet, at der på længere sigt skulle etableres 16 faste pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, 2 midlertidige særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. De midlertidige pladser skulle flyttes til Regionspsykiatrien Gødstrup i forbindelse med ibrugtagningen af denne i efteråret 2021.

Som det fremgår, var der ikke fysisk mulighed for at samle de 32 særlige pladser på én matrikel. Det gælder fortsat, at der ikke er mulighed for at samle de særlige pladser inden for de eksisterende fysiske rammer i Psykiatrien. En forudsætning for den permanente placering var endvidere, at de særlige pladser skulle placeres to steder i regionen, henholdsvis i den midt/vestlige del og den østlige del, for at sikre en rimelig geografisk dækning. Der var således fokus på at sikre en region i balance. Dette hensyn vil ikke blive tilgodeset ved en samling af de særlige pladser på én matrikel.

Forslag om udskydelse af flytning af de særlige pladser

Med henblik på at robustgøre Regionspsykiatrien Vest indstilles det, at den midlertidige placering af de særlige pladser fastholdes indtil videre. Udgangspunktet er, at flytningen udskydes med 3-4 år.

Det vil medvirke til at robustgøre Regionspsykiatrien Vest, idet man ikke skal opstarte et nyt sengeafsnit med særlige pladser midt i en flytteproces og i en situation med stor lægemangel i afdelingen. Regionspsykiatrien Vest har således ikke tidligere varetaget en tilsvarende målgruppe i det omfang.

En tidshorisont på 3-4 år vil give Regionspsykiatrien Midt mulighed for at fastholde kontinuiteten og det nuværende stærke faglige miljø, der er opbygget omkring de særlige pladser. Tidsperspektivet er endvidere hensigtsmæssig i forhold til realiseringen af Ny Psykiatri i Viborg.

Det vurderes, at der vil være omkostninger i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. årligt til at sikre, at der fortsat er lokaler til de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Der vil således i de kommende år være et generelt genhusningsbehov på matriklen. Omkostningerne søges finansieret af en fælles pulje. Den konkrete model vil afhænge af, om der eksempelvis lejes eller købes pavilloner, da det har indflydelse på, om finansieringen skal findes på driftsbudgettet eller anlægsbudgettet.

Det affektive sengeafsnit fra Holstebro, der midlertidigt er placeret i Regionspsykiatrien Midt, flyttes som planlagt til Gødstrup i efteråret 2021. Planen er, at dette sengeafsnit integreres i det eksisterende affektive sengeafsnit i Regionspsykiatrien Vest, og at det – modsat de særlige pladser – i mindre grad forventes at belaste Regionspsykiatrien Vest, da det oftest vil være patienter, som i forvejen er kendte og i ambulant behandling i Regionspsykiatrien Vest. Flytningen af de affektive sengepladser forventes derfor at kunne håndteres med den aktuelle læge- og plejepersonalebemanding.

Overvejelser om anvendelsen af ledig kapacitet i Regionspsykiatrien Gødstrup

Udskydes flytningen af de særlige pladser, vil der i de kommende 3-4 år være et ledigt areal i Regionspsykiatrien Gødstrup. Psykiatrien undersøger i øjeblikket mulighederne for at anvende de ledige lokaler til øvrige funktioner i Regionspsykiatrien Gødstrup.

Det kan eksempelvis være i forhold til den ambulante behandling af patienter på regionsfunktionsniveau, hvor det jf. punktet om frasigelse af regionsfunktioner forventes, at Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien overtager patientbehandlingen. Det vil understøtte et stærkt fagligt miljø på tværs af de involverede afdelinger til gavn for patienter med behov for behandling på regionsfunktionsniveau i Regionspsykiatrien Gødstrup.

Det kan også være i forbindelse med TMS-behandling (Transkraniel Magnet Stimulation) og ambulant ECT (elektrochokbehandling). I Regionspsykiatrien Vest modtager en relativt stor andel af patienterne disse behandlingsformer.

De ledige kvadratmeter kommer dermed ikke til at stå tomme frem til flytningen af de særlige pladser.

Høringssvar

Forslaget om udskydelse af flytningen af de særlige pladser har været i høring i MED-systemet. Der er indkommet høringssvar fra Psykiatriens Hoved-MEDudvalg samt fra de lokale MEDudvalg i henholdsvis Regionspsykiatrien Vest og Regionspsykiatrien Midt.

Der udtrykkes generelt ærgrelse over, at flytningen af de særlige pladser udskydes, men også forståelse for og opbakning til, at det er en nødvendig beslutning.

Lokal-MEDudvalget for Regionspsykiatrien Midt har ønsket en tidshorisont for udskydelsen, der tager højde for rekruttering og fastholdelse af de særlige pladser samt for projekteringen af Ny Psykiatri i Viborg. Administrationen vurderer som beskrevet i dagsordenspunktet, at tidshorisonten er 3-4 år.

Udvalget har endvidere påpeget udfordringer i forhold til de fysiske forhold i Søndersøparken i Viborg. Som det fremgår af dagsordenspunktet, forventes det, at der vil komme omkostninger i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. til imødegåelse af dette.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at høringssvarene om udskydelse af flytning af 16 særlige pladser til Regionspsykiatrien Gødstrup tages til efterretning, og

at forslaget om at udskyde flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt, Viborg og 2 særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at høringssvarene om udskydelse af flytning af 16 særlige pladser til Regionspsykiatrien Gødstrup tages til efterretning,

at forslaget om at udskyde flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt, Viborg og 2 særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup godkendes, og

at der senest i juni 2024 fremlægges en status med henblik på endelig stillingtagen til flytningen af de særlige pladser.

Psykiatri- og socialudvalget forudsætter, at der gives en tilbagemelding til det politiske system i forhold til udnyttelse af det ledige areal i Regionspsykiatrien Gødstrup samt om håndtering af eventuelle økonomiske udgifter forbundet med sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

17. marts 2021: Regionsrådet orienteres om, at Regionspsykiatrien Vest ikke længere kan varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau samt om forslaget om at udskyde flytningen af de særlige pladser, der midlertidigt er placeret på andre matrikler.

13. januar 2021: Psykiatri- og socialudvalget orienteres om personalesituationen i Psykiatrien med særligt fokus på Regionspsykiatrien Vest.

25. oktober 2017: Regionsrådet beslutter at de 14 midlertidige pladser placeres i Viborg. Sagen belyser også muligheden for at placere pladserne i Holstebro, men det vurderes blandt andet, at det vil være betydeligt sværere at rekruttere det nødvendige lægefaglige personale til Holstebro end til Viborg.

27. september 2017: Regionsrådet beslutter, at de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen, placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup.

23. august 2017: Regionsrådet godkender den midlertidige placering af de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt og Aarhus Universitetshospital Risskov

I Søndersøparken 5 i Viborg har der tidligere været lægeboliger. Nu foreslås ejendommen ombygget til brug for Specialområde Socialpsykiatri Voksnes tilbud til yngre voksne borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Bygningen vil fungere som en udbygning af specialområdets botilbud, Sct. Mikkel. Der er nu udarbejdet et projektforslag, og der søges en bevilling på 20,0 mio. kr. fra socialområdets anlægsramme til formålet.

Regionsrådet godkendte den 25. marts 2020 en udvidelse af det socialpsykiatriske bosted Sct. Mikkel i Viborg og gav samtidig en projekteringsbevilling. Nu foreligger der et projektforslag for ombygningen af Søndersøparken 5, og der søges en anlægsbevilling til gennemførelse af dette projekt. Projektforslaget er vedlagt som bilag.

Botilbuddet Sct. Mikkel, der rummer unge voksne borgere med socialpsykiatriske problemstillinger, er beliggende Søndersøparken 3 i Viborg. Socialområdet har overtaget naboejendommen Søndersøparken 5, der hidtil har været anvendt som lægeboliger. Placeringen er dermed optimal i forhold til en udvidelse af kapaciteten på Sct. Mikkel, som gennem flere år har oplevet stor efterspørgsel efter botilbud til Sct. Mikkels målgruppe. Med socialområdets udnyttelse af bygningen bidrages der samtidig til at give fornyet liv til regionens eksisterende bygningsmasse.

Det nuværende Sct. Mikkels målgruppe (22 døgnpladser) er yngre voksne borgere med svær psykisk sygdom, som har en betydelig og kompleks psykisk, social eller fysisk funktionsnedsættelse, og ikke kan bo i egen bolig som følge af skizofreni eller anden svær psykisk sygdom, personlighedsforstyrrelse ofte med omfattende selvskadende adfærd, dobbeltdiagnoser, eventuel retlig foranstaltning (dom til behandling) mm. Aldersgruppen er fra 18 til cirka 40 år.

De 15 nye pladser i Søndersøparken 5 vil overordnet have samme målgruppe som det nuværende Sct. Mikkel. Pladserne vil dog mere specifikt blive:

• Yngre voksne borgere, som er tidligt skadede følelsesmæssigt og neurologisk på grund af usikker tilknytning til primære omsorgspersoner.
• Yngre voksne borgere, som pga. traumer efter det fyldte 3. år, har udviklet personlighedsforstyrrelse.
• Yngre voksne borgere, som viser tegn på udviklingsforstyrrelse samt har fået en psykiatrisk diagnose eller i udredning herfor. Dvs. borgere med komplekse problemstillinger som følge af comorbiditet.

De foreslåede pladser vil således have en faglig profil, der matcher en Holmstrupgård-målgruppe – eller tilsvarende – som er fyldt 18 år, og derfor har behov for et tilbud i voksenregi.

Grundtanken er, at det fagligt set er velbegrundet at sætte ind med den nødvendige støtte så tidligt som muligt i ungdoms-/voksenlivet for at give borgerne de bedst mulige vilkår for at oparbejde kompetencer og mestringsstrategier til et funktionelt og selvstændigt voksenliv.

Efterspørgsel på de nye pladser

Forslaget om udvidelse af Sct. Mikkel har været i høring iblandt de 19 kommuner i Region Midtjylland forud for regionsrådets bevilling af midler til projektering. Der har i den forbindelse ikke været indsigelser fra kommunerne, men Horsens Kommune anbefaler generelt en klar struktur og gennemsigtighed i, hvilke opgaver og ydelser der er indeholdt i det nye tilbud og tilhørende takster.

I 2021 har Sct. Mikkel indtil videre modtaget 12 henvendelser fra kommunerne, særligt vedrørende § 107-pladser til yngre voksne med psykiatriske problemstillinger. Der er generelt mange henvendelser, dels på baggrund af generel stor efterspørgsel og dels som følge af, at kommunerne har kendskab til, at Sct. Mikkels kapacitet står over for en udvidelse. Det kan f.eks. være borgere med stor kompleksitet, udviklingsforstyrrelse, selvskade, unge voksne, der har behov for udredning/afklaring, færdigbehandlede patienter m.v. Tendensen ses også i behandlingspsykiatrien.

Tendensen underbygges af den socialpolitiske redegørelse fra Social- og Ældreministeriet 2020, hvor det netop bliver påpeget, at kommunerne oplever udfordringer med et stigende omfang af målgruppen unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og hyppig kontakt til behandlingspsykiatrien samt udfordringer i arbejdet med unge og voksne med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt og i arbejdet med unge og voksne med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

Ombygning/indretning

Med udgangspunkt i at sikre god trivsel for beboeren bliver der etableret 15 lejligheder, 5 mindre fælles- og aktivitetsrum, en cafe med direkte udgang til terrasser og grønne områder samt et tilhørende produktionskøkken. Bygningen kommer også til at rumme supplerende administrations- og personalefaciliteter, som understøtter det forøgede behov som opstår, når der etableres 15 nye botilbudspladser. Der skabes gode rammer for medicinhåndtering, og på øverste etage laves et rum som kan bruges til fagstøttende undervisning og større personalemøder. Beboernes lejligheder indrettes med eget køkken og badeværelse, samt et lille depotrum. Lejlighederne har ét stort værelse, hvor beboerne med fleksibel indretning kan vælge om værelset skal være et stort eller 2 mindre rum. Samlet ombygges ca. 1.480 m².

Der etableres 2 nye flugtvejstrapper ved hver gavl, som både er personsikkerhedsforanstaltning for personale og beboere og samtidig imødekommer skærpede brandkrav. I forbindelse med den ene flugtvejstrappe etableres en elevator, som dækker alle etager.

Søndersøparken 5 har de seneste år fået udskiftet udvendige døre og vinduer samt fået efterisoleret tagrummet. De første skridt er således allerede taget i at skabe en mere energieffektiv bygning. I forbindelse med byggeprojektet vil de kolde gavlvægge blive efterisoleret, alle radiatorer blive udskiftet og der etableres ventilation med varmegenvinding. Herudover vil al belysning blive udført som LED belysning, og alle armaturer og toiletter vil være vandbesparende.

Anlægsarbejdet vil blive udført i totalentreprise, og der forventes indflytning i marts 2022.

Fremtidig frikøb af det nuværende Sct. Mikkel

Kommunerne efterspørger i stigende grad paragraf 107-tilbud og i mindre grad almene boliger til Sct. Mikkels målgruppe. Der arbejdes derfor sideløbende på at afdække mulighederne for at omdanne almenboligerne i det nuværende Sct. Mikkel til servicelovs-boform. På anlægsrammen for 2022 er der afsat 14 mio. kr. til frikøb af almenboligerne i Sct. Mikkel. Der vil blive forelagt en sag om dette, når afdækningen er gennemført, og der er udarbejdet en plan for, hvordan et sådant frikøb kan foregå.

Økonomi og finansiering

Den foreslåede ombygning af Søndersøparken 5 er budgettet til en anlægsudgift på 22,0 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. til inventar/køkkenmaskiner m.v. vil blive finansieret og afskrevet over botilbuddets driftsmidler. Trækket på socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud er således budgetteret til 21,0 mio. kr. Der er tidligere givet en projekteringsbevilling på 1,0 mio. kr., og der søges nu om 20,0 mio. kr. jævnfør nedenstående bevillingsskema.

Den søgte anlægsbevilling overstiger det beløb på 16 mio. kr., der blev anslået i forbindelse med ansøgning af projekteringsbevilling. Årsagen er, at der er vurderet et behov for at opgradere renoveringen med blandt andet en forbedring af adgangsforholdene med flugtvejstrapper og elevator samt istandsættelse og efterisolering af hele kælderen og forbedring af ventilationen.

Der vil efter udmøntningen restere 74,9 mio. kr. i 2021 og 46,0 mio. kr. i 2022 på rammen til udvikling af sociale tilbud.

Takster

Det nye tilbuds takstniveauer vil bestå af seks takster med et spænd fra ca. 2.500 kr. pr. døgn til ca. 6.800 kr. pr. døgn (2021 pris/lønniveau). I de seks takstniveauer er der et stort takstspænd med henblik på at skabe fleksibilitet for kommunerne. De ydelser, der før ville udløse tillægstakster, er indeholdt i de seks takstniveau. Dermed skabes mere gennemskuelighed i taksterne.

Taksterne for de nye pladser r lidt højere, end oprindeligt oplyst i forbindelse med projekteringsbevillingen dels på grund af almindelig pris- og lønfremskrivning og dels fordi den højere anlægspris resulterer i lidt højere takst. Den forhøjede anlægssum betyder 58 kr. i gennemsnit. Det er administrationens vurdering, at dette ikke ændrer grundlæggende på efterspørgslen efter pladserne.

Det nuværende Sct. Mikkels takster har et spænd på mellem 1.597 kr. og 2.396 kr. pr. døgn. Til gengæld har der oveni taksterne været betydelige tillægstakster. Tillægstaksterne udgjorde i 2020 ca. 8 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 25,8 mio. kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslaget for udvidelse af Sct. Mikkel i Søndersøparken 5 godkendes, og

at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb jf. bevillingsskemaet til socialområdet til ombygningen.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at projektforslaget for udvidelse af Sct. Mikkel i Søndersøparken 5 godkendes, og

at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb jf. bevillingsskemaet til socialområdet til ombygningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 25. marts 2020 godkendte Regionsrådet en udvidelse af Sct. Mikkel i Søndersøparken 5 og gav samtidig en projekteringsbevilling.

Praksisplanudvalget har haft praksisplan for almen praksis i høring. Praksisplanen foreligger efter høring nu i en endelig udgave. Praksisplanen er behandlet og godkendt af Praksisplanudvalget og indstilles til godkendelse i regionsrådet, PLO-Midtjylland og de 19 byråd med henblik på ikrafttrædelse den 1. juni 2021.

Praksisplanen for almen praksis udgør det lokale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Praksisplanudvalget er ansvarlig for i hver valgperiode at udarbejde en praksisplan for almen praksis og i udarbejdelsen understøtte, at den kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. I Praksisplanudvalget sidder der politiske repræsentanter fra PLO-Midtjylland, kommunerne og regionen.

Proces og ændringer på baggrund af høring

Arbejdet med en ny version af praksisplanen blev indledt med en politisk workshop den 5. marts 2020, hvor kommunale og regionale politikere og repræsentanter for PLO-Midtjylland deltog. Den vedlagte praksisplan tager afsæt i den eksisterende praksisplan, og bygger videre på det der fungerer og det der blev peget på i workshoppen.

Praksisplanudvalget har haft praksisplan for almen praksis i høring i perioden fra den 5. oktober til den 7. december 2020. Der er modtaget i alt 35 høringssvar. Alle indkomne høringssvar kan læses på: https://www.rm.dk/politik/udvalg/praksisplan-udvalg/praksisplan-for-almen-praksis-2020/.

Sundhedskoordinationsudvalget har haft mulighed for at give bemærkninger til høringsversionen, ligesom regionsrådet har behandlet høringsversionen den 25. november 2020, hvorefter vedlagte regionale høringssvar blev afgivet. Sundhedsstyrelsen har ligeledes sendt deres anbefalinger (hvilket er lovpligtigt).

Behandling af høringssvar

Praksisplanudvalget behandlede den 23. februar 2021 de samlede høringssvar. Praksisplanudvalgets behandling af høringssvar kan læses på: https://www.rm.dk/politik/udvalg/praksisplan-udvalg/dagsordner/.

Høringssvarene udtrykker generelt opbakning til praksisplanen, herunder understreges sammenhængen til sundhedsaftalen generelt som værende positiv, ligesom der er tilslutning til de overordnede visioner og de valgte indsatsområder. Nogle input har givet anledning til, at der er foretaget justeringer i planen, jf. vedlagte bilag. Størstedelen af justeringerne er præciseringer bredt i hele planen. Derudover er der tilføjet et par afsnit under temaet Lægedækning og rekruttering om henholdsvis virtuelt bilag med kapacitetsbeskrivelser og udvikling af tværprofessionelt samarbejde. Under kapitlet om Implementering er det derudover uddybet nærmere, hvordan Praksisplanudvalget vil arbejde med planen. Udover input, som har ført til justeringer, har andre input peget ind i det fremadrettede arbejde med at udmønte aftalen. Herudover var der blandt høringssvarene en række input til indsatsområderne og en række opmærksomhedsområder, som bør medtænkes i den kommende udmøntning.

Det drejer sig fx om:

• opmærksomhed på at sikre gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser ved opgaveoverdragelse
• konkrete input til indsatsområder vedrørende øget samarbejde om medicinindsatser bl.a. dosisdispensering, forbedret tilgængelighed, kontinuitet og nærhed i lægebetjeningen
• opmærksomhed på at konkretisere de beskrevne indsatser/indsatsområder og sikre løbende politisk opfølgning.

Bidragene vil indgå som baggrund for det videre arbejde med implementering af aftalen.

Indhold i praksisplanen for almen praksis

Praksisplanen beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage i et samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Derudover hvilke snitflader og sammenhænge, der er til det øvrige sundhedsvæsen. Ligeledes hvordan det øvrige sundhedsvæsen kan understøtte almen praksis til at løfte disse opgaver samt den kapacitetsplanlægning, som er forudsætning for opgaveløsningen.

Praksisplanen skal bidrage til at konkrete indsatser, som er besluttet i sundhedsaftalen, og hvor almen praksis er involveret, indgår i praksisplanen og ved behov følges op af en underliggende aftale. Praksisplanen fastsætter på den baggrund konkrete anbefalinger inden for tre udvalgte temaer: 1) Lighed i sundhed og forebyggelse, 2) Tilgængelighed og digitalisering og 3) Lægedækning og rekruttering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at praksisplan for almen praksis godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at praksisplan for almen praksis godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse besluttede den 14. maj 2020, at regionerne skal videreføre tilbud om internetbaseret psykologbehandling af angst og let til moderat depression inden for den samme økonomiske ramme som i den toårige pilotperiode. Efterfølgende har en tværregional arbejdsgruppe i regi af Region Syddanmark udarbejdet en samarbejdsaftale med henblik på opstart af fællesregional drift pr. 1. januar 2021.

Internetbaseret psykologbehandling

Internetpsykiatrien er et internetbaseret behandlingstilbud udviklet i Region Syddanmark. På baggrund af gode erfaringer med behandlingsformen blev tilbuddet udbredt til borgere i alle regioner. Behandling i Internetpsykiatrien er gratis og drives af Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark. Tilbuddet er rettet mod mennesker, der lider af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.

Hvis borgerens tilstand opfylder kriterierne for behandlingen, indledes behandlingen med en videosamtale af 1-1½ times varighed med en psykolog. Derefter foregår behandlingen i et computerprogram, hvor borgeren skal igennem en række behandlingstrin med daglige øvelser, som er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsforløbet afsluttes med en afsluttende videosamtale. Under hele forløbet følges borgeren af den samme psykolog.

Behandlingen varer typisk 10-12 uger, hvorefter egen læge får besked om behandlingsforløbet samt patientens tilstand og udbytte af behandlingen.

Konsolidering af eksisterende samarbejdsaftale

Danske Regioners bestyrelse besluttede på møde den 12. oktober 2017, at Region Syddanmarks behandlingstilbud om internetbaseret psykologbehandling af angst og let til moderat depression fra den 15. marts 2018 skulle tilbydes til borgere i alle regioner i en toårig periode som et pilotprojekt, hvorefter projektet skulle evalueres.

Evalueringen blev forelagt Danske Regioners bestyrelse den 14. maj 2020, og her blev det besluttet ”at regionerne inden for den samme økonomiske ramme viderefører tilbud om internetbaseret psykologbehandling til borgere med angst og let til moderat depression, samt at ordningens effekt følges tæt. Bestyrelsen bad om at undersøge, om afregningsmodellen kan ændres, så antallet af gennemførte forløb får en større vægt.”

Efterfølgende har en tværregional arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle regioner udarbejdet vedlagte samarbejdsaftale med henblik på opstart af fællesregional drift pr. 1. januar 2021. Der er ikke tale om ændringer i forhold til den tidligere samarbejdsaftale, men en konsolidering af det eksisterende samarbejde.

Samlet set fortsættes den internetbaserede psykologbehandling inden for samme nationale økonomiske ramme, og der afsættes 5,312 mio. kr. i 2021. Heraf reserveres 400.000 kr. til drift og vedligeholdelse af behandlingssoftware samt formidlingsmateriale til patienter og sundhedsfaglige. Fordeling mellem regioner sker på baggrund af 2021-bloktilskudsnøglen for sundhed, og Region Midtjyllands andel udgør dermed 1.145.851 kr. årligt.

Aftalen indebærer en videreførelse af ordningen, hvor Region Syddanmark står for driften og derved er ansvarlige for kvaliteten og patientsikkerheden. Regionerne har løbende mulighed for at følge egne patienter via data, og Region Syddanmark udarbejder derudover halvårlige analyserapporter til de enkelte regioner med detaljerede data om patienter, forløb, gennemførelsesrate og økonomi.

Yderligere forpligter Region Syddanmark sig til at efterstræbe et servicemål om, at ingen borgere, der tilbydes en forsamtale med en psykolog, venter i mere end 30 dage. Såfremt en region ønsker at træde ud af aftalen, skal der forelægges en sag til Danske Regioners bestyrelse, hvor de samlede økonomiske konsekvenser for de resterende regioner heraf vurderes.

Da Danske Regioners bestyrelse har udtrykt ønske om, at afregningsmodellen i højere grad skal tage hensyn til gennemførte forløb, vil den tværregionale arbejdsgruppe inddrage måltal for gennemførte behandlingsforløb i afregningen. Den tværregionale arbejdsgruppe vil derfor i 1. halvdel af 2021 afdække og lave et forslag til aftale om, hvordan afregningsmodellen kan justeres i overensstemmelse med bestyrelsens ønske. Her skal det afdækkes, hvordan fx differentieret afregning kan føre til en mere fleksibel samarbejdsaftale.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen godkendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at samarbejdsaftalen godkendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har i august 2020 bevilget 1,1 mio. kr. årligt til videreførelsen af internetbaseret psykologbehandling.

Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog den 24. februar 2021, at der igangsættes en politisk behandling af, på hvilke områder og i hvilken retning sundhedslovens § 227 bør præciseres for at sikre bl.a. kontinuiteten i lægebemandingen, når ejerlægen driver flere praksis.

Overvejelserne om præciseringer foreslås overbragt til Danske Regioner jf. vedlagte brev, med henblik på dels at rejse en tværregional drøftelse, og dels opfordre til, at regionerne bidrager med input til Folketingets behandling af beslutningsforslaget om "at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis" fremsat af de Konservative den 21. januar 2021.

Baggrund

Flere praktiserende læger ønsker at drive mere end én praksis, enten på egen hånd eller i partnerskab med en privat leverandør (partnerskabsklinikker), hvilket er en mulighed i medfør af sundhedslovens § 227. I takt med dette, opleves der en bekymring for, om kontinuiteten i lægebemandingen påvirkes negativt i disse klinikker.

Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog den 24. februar 2021 at igangsætte en politisk behandling af, på hvilke områder og i hvilken retning sundhedslovens § 227 bør præciseres.

Formålet med ændringsforslagene er at sikre, at alle borgere i Region Midtjylland, såvel som i de øvrige fire regioner, fortsat kan tilmeldes et lægetilbud, der forbindes med kontinuitet, nærhed og behandling af høj faglig kvalitet.

Region Midtjylland vil efterfølgende henvende sig til Danske Regioner med en opfordring om, at der rejses en tværregional drøftelse vedrørende ændringsforslagene, og at regionerne bidrager med et fælles input til Folketingets behandling af de Konservatives beslutningsforslag om "at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis", fremsat den 21. januar 2021 og førstebehandlet den 26. marts 2021.

Problemstilling

I 2013 ændrede Folketinget sundhedslovens § 227, hvilket gjorde det muligt for praktiserende læger at eje op til 6 ydernumre, hvilket vil sige, at den enkelte læge må drive op til 6 forskellige praksis på landsplan.

Lovgivningens mulighed for at blive "læge med flere ydernumre" blev dog sparsomt benyttet i årene 2013-2019. I stedet blev der i denne periode oprettet udbuds- og regionsklinikker over hele landet for at sikre lægedækningen i alle områder.

I 2020 ændrede situationen sig, da lægerne for alvor begyndte at benytte muligheden for at drive flere ydernumre, og i flere tilfælde at indgå partnerskaber med private leverandører med erfaring i at drive lægepraksis (udbudsklinikker). Der er forskellige perspektiver på om denne udvikling drives af lægerne selv, eller det i højere grad er de private leverandører som driver udviklingen ved at opfordre praktiserende læger til partnerskab.

Partnerskabsmodellen synes at have afløst behovet for at etablere nye udbuds- og regionsklinikker i Region Midtjylland, da de ledige ydernumre nu afsættes på almindelige overenskomstmæssige vilkår, og i flere tilfælde til en læge i partnerskab med en privat aktør.

Modellen tilbyder en ny måde at være selvstændig praktiserende læge på, hvor der skabes øget rum til at fokusere på lægegerning og patienterne fremfor på administration. I en partnerskabsklinik bevares lægens ejerskab af ydernummeret, hvilket fastholder opbygningen af almen praksis som et privat marked, hvor lægen har økonomisk incitament til at udvikle egen virksomhed.

Med den stigende interesse for denne nye praksistyper følger en bekymring for, om patienterne vil opleve en forringet kontinuitet og tilgængelighed i lægebemandingen i disse praksis, såfremt ejerlægen ikke selv praktiserer i klinikken, og at der af denne grund i stedet benyttes læger i kortere ansættelser. Brugen af ansatte læger og vikarer skal følge reglerne i overenskomst om almen praksis.

For brugen af ansatte læger følger det af overenskomsten, at en praksis kan besætte en ledig lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i en fast stilling i stedet for en kompagnon (OK § 20). Reglerne for lægedækningstruede områder gør det dog muligt at benytte flere ansatte læger end de 50 % (1 ansat pr. 1 ejer), samt søge om dispensation til at ansætte læger, der er i fase 3 af deres uddannelse til speciallæge i almen medicin.

For brugen af vikarer gælder det, at ejerlægen så vidt muligt skal sørge for, at en antaget vikar er speciallæge i almen medicin, hvis vikaren arbejder i praksis mere end 2 måneder. For vikarer ansat i under 2 måneder, skal vikaren som minimum have ret til selvstændigt virke (færdiggjort klinisk basisuddannelse) og have adgang til supervision (OK § 11).

Hverken sundhedsloven eller overenskomsten tager dog eksplicit stilling til, om ejerlægen selv skal virke som praktiserende læge, eller i hvilket omfang driften af lægepraksis må udliciteres til en underleverandør. Omfanget af en læges fravær fra praksis kan på nuværende tidspunkt udelukkende rejses til drøftelse i Samarbejdsudvalget (OK §46).

Dermed åbnes en mulighed for, at en læge kan eje op til 6 ydernumre, med et varierende antal lægekapaciteter, uden selv at være forpligtet til at arbejde som læge eller deltage i drift og ledelse af sine klinikker. En sådan konstellation, hvor ejerlægen ikke er tilstede og overlader al drift til partneren, benævnes til tider for stråmandspraksis. I de nuværende partnerskabsklinikker i Region Midtjylland er administrationen dog oplyst om, at alle ejerlægerne selv er aktive som praktiserende læger. Dog i praksis i andre regioner.

Administrationen fremlægger følgende fire mulige forslag til ændringer i sundhedslovens §227, som vil kunne medvirke til at sikre kontinuitet og nærhed, når en læge driver flere praksis:

1. Retten til, hvor mange ydernumre én læge må eje, skal begrænses
2. Ejerlægen skal selv virke som praktiserende læge
3. Færre dele af praksisdriften skal kunne udliciteres til en underleverandør
4. Nye kontrolmuligheder til regionerne.

Forslag 1 – Retten til, hvor mange ydernumre én læge må eje, skal begrænses

Forslaget vedrører en indskrænkning i, hvor mange praksis på forskellige adresser én læge må eje. Forslaget vedrører ikke størrelsen på den enkelte praksis, dvs. hvor mange kapaciteter den enkelte praksis omfatter.

Baggrund og formål

At indskrænke antallet af ydernumre, som en praktiserende læge må eje, har til formål at reducere i antallet af praksis, hvor der benyttes ansatte læger. Effekten heraf vil være, at et stigende antal læger fastholdes i et ejerskab, hvis de ønsker at være praktiserende læge, og dermed forventes at være læge i samme klinik i længere tid.

Forslaget indebærer et dilemma. Der er en række forhold, der taler for at opretholde mulighede for at læger kan eje et større antal ydernumre.

I Region Midtjylland blev det tilbage i 2015 beskrevet, at "en sådan mulighed (at blive læge med flere ydernumre, red.) ser PLO-Midtjylland og Region Midtjylland, som et bidrag, der kan medvirke til at sikre lægedækningen i hele regionens geografi". Således kan de nye praksistyper være med til at sikre lægedækningen, da der kun skal én ejerlægen til for at drive op til 6 praksis. Såfremt én læge kun må eje fx ét ydernummer, skal der naturligt flere læger med interesse for at drive egen virksomhed til for at løse den samme opgave.

At de private leverandører kan bidrage aktivt til at frigive lægens tid til patientkontakt fremfor til administration kan være med til at skabe attraktive rammer for de praktiserende læger, hvilket efterspørges af nogle yngre og ældre læger. Dertil kommer, at muligheden for at virke som ansat læge, tilbyder en fleksibilitet som potentielt kan virke rekrutterende i lægedækningstruede egne, og muligvis også rekrutterende i forhold til specialet.

Der er også en række forhold, der taler imod, at en læge kan eje et større antal klinikker.

Med et stigende antal klinikker reduceres ejerlægens mulighed for at deltage aktivt i praksisdriften og varetage ledelsen af klinikkerne, på bekostning af den kontinuitet, som patienterne vil opleve i praksis.

Samtidig kan læger med flere ydernumre eventuelt modvirke, at yngre læger kan nedsætte sig som praktiserende læger, såfremt ydernumre samles på færre hænder. Det vides endnu ikke, i hvilket omfang at bl.a. partnerskabsklinikker vil blive afhændet igen.

Det Konservative Folkeparti mener dog, at udbredelsen af stråmandsklinikker, hvor ejerlægen ikke selv virker, skal bekæmpes ved, at en læge højest må eje et ydernummer, og har stillet et beslutningsforslag herom. Forslaget blev første gang behandlet i Folketinget den 26. marts 2021, og skal nu viderebehandles i Folketingets Sundhedsudvalg.

Forslag 2 - Ejerlæge skal selv virke som praktiserende læge

Forslaget vedrører, hvorvidt ejerlægen selv skal virke som praktiserende læge i et af dennes ydernumre, og en præcisering af, hvilke forpligtigelser ejeren har i forhold til sine praksis.

Baggrund og formål

Det er administrationens vurdering, jf. bilag 1 "notat om lægens pligt til at praktisere", at en praktiserende læge selv skal virke som læge. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt det kan kræves jf. den nuværende lovgivning. Det foreslås derfor, at sundhedslovens § 227 fremover skal indeholde en præcisering af, at praktiserende læger (speciallæger i almen medicin), der påtager sig almen praksis i henhold til overenskomst om almen praksis, selv skal virke som læge. Ligeledes bør det præciseres, hvilke forpligtigelser, der er forbundet med at være ejer af flere praksis.

Formålet med denne præcisering er, at det bliver et lovkrav, at ejerlægen selv tager aktiv del i både det patientrettede arbejde i mindst én af de praksis (ydernumre), som vedkommende ejer. Dette skal bidrage til at styrke den patientoplevede kontinuitet og nærhed i lægetilbuddet, samt bidrage til udviklingen af det nære sundhedsvæsen lokalt.

Ejerlægen vil dog kun kunne fremgå som navngiven læge i én af dennes praksis, hvilket sætter en naturlig grænse for, hvor mange patienter, der vil møde denne læge, eksempelvis hvis lægen ejer seks praksisser.

En rapport fra Danske Patienter fremhæver da også, at "for patienter og pårørende er lægens organisatoriske tilhørsforhold ikke af afgørende betydning. Det, der betyder noget for brugerne, er, at den samlede praksissektor udvikler sig i en retning, som giver dem værdi og kvalitet i behandlingen."

At ejerlægens eget virke vil bidrage til eksempelvis større patienttilfredshed, er dog ikke undersøgt nærmere, ligesom der ikke findes sammenligninger af, hvorvidt fx partnerskabsklinikker giver en bedre eller dårligere kontinuitet i lægebemandingen end andre praksis.

Forslag 3 – Færre dele af praksisdriften skal kunne udliciteres til en underleverandør

Forslaget vedrører, i hvor høj grad ejerlægen kan udlicitere driften af en eller flere lægepraksis til en privat underleverandør.

Baggrund og formål

Det er velkendt, at almen praktiserende læger kan anvende underleverandører til eksempelvis it-løsninger og forskellige administrative opgaver, hvilket frigiver tid til patientkontakten. Generelt vurderer administrationen, at det er lovligt for praktiserende læger at benytte underleverandører. For patienterne kan det dog fremstå uigennemsigtigt, hvem der ejer og driver den praksis, som de er tilmeldt.

Dog står det klart i lovgivningen, at det udelukkende er speciallæger i almen medicin som kan erhverve sig et ydernummer, og denne læge vil altid både være den fagligt og juridisk ansvarlige for driften. Den private leverandør vil således aldrig kunne drive praksis, uden at have en praktiserende læge som ejer af ydernummeret.

Der kunne derfor med fordel tages stilling til, i hvilket omfang, der kan anvendes underleverandører i driften af lægepraksis.

Eksempelvis om det skal være muligt at udlicitere ansættelsesforholdet til ansatte læger, eller om praksis kan tage navn efter den private leverandør. Formålet med forslaget er at gøre det tydeligt for patienterne, at de er tilmeldt en praksis ejet af en praktiserende læge, samt at gøre det tydeligt, at ejerlægen har ansvaret for de ansatte læger.

Forslag 4 – Nye kontrolmuligheder til regionerne

Forslaget vedrører, at det i højere grad skal være muligt for regionerne at kontrollere, hvor mange ydernumre den enkelte læge ejer, og i hvor høj grad ejerlægen selv praktiserer som læge.

Administrationen oplever, at regionerne mangler værktøjer til at kontrollere, hvor mange ydernumre en konkret læge ejer. I forbindelse med regionale salg af ydernumre, er regionen således afhængig af, at PLO-C kontrollerer, at ansøger ikke ejer flere end seks ydernumre.

Ligeledes er det ikke muligt for regionerne at opgøre, I hvor høj grad ejerlægen er til stede i praksis. Aktuelt kan "det rimelige omfang" af en læges fravær fra praksis gøres til genstand for en drøftelse i Samarbejdsudvalget for almen praksis, jf. overenskomstens § 46, men da regionerne ikke har mulighed for at kontrollere omfanget af fraværet, kan det være svært at løfte sagen.

Af disse grunde ønskes det, at regionerne får bedre muligheder for at kontrollere, at overenskomst og lovgivning overholdes, både når det kommer til tildeling af ydernumre og ejerlægen tilstedeværelse.

Konklusion

De fire forslag til ændringer i sundhedsloven har til fælles formål at sikre borgerne et lægetilbud, der forbindes med kontinuitet, nærhed og behandling af høj faglig kvalitet. Dette kan opnås ved at sikre klare krav til ejerlægens eget virke og tilstedeværelse i praksis, en klar opdeling af, hvilke opgaver der kan/ikke kan udliciteres til en underleverandør, samt at regionerne får nye muligheder til at kontrollere at lovgivningen overholder.

De fire forslag er dog gensidigt afhængige af hinanden. Eksempelvis vil et krav til ejerlægens patientkontakt have indflydelse på, i hvilke omfang ejerlægen kan varetage personaleledelsen for sine ansatte, hvilket igen er afhængigt af antallet af praksis, der ejes.

Der skal derfor tages stilling til, hvilke af ændringsforslagene, eller hvilken afbalancering mellem disse, der bedst opfylder det overordnede hensyn om kontinuitet og kvalitet for patienterne.

Det foreslås, at Region Midtjylland retter henvendelse til Danske Regioner med henblik på, at få rejst en tværregional drøftelse vedrørende ændringsforslagene, med efterfølgende fælles input til Folketingets behandling af det Konservative Folkepartis forslag om "at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis".

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at begrænsning af retten til at eje flere ydernumre godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 1),

at ejerlægen skal selv virke som praktiserende læge godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 2),

at begrænsning af muligheden for at udlicitere godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 3),

at nye kontrolmuligheder godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 4), og

at det vedlagte brevudkast til Danske Regioner forhåndsgodkendes under forudsætning af, at brevet justeres i forhold til de godkendte ændringsforslag.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at begrænsning af retten til at eje flere ydernumre godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 1),

at ejerlægen skal selv virke som praktiserende læge godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 2),

at begrænsning af muligheden for at udlicitere godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 3),

at nye kontrolmuligheder godkendes til at indgå i henvendelsen til Danske Regioner (ændringsforslag 4), og

at det vedlagte brevudkast til Danske Regioner forhåndsgodkendes under forudsætning af, at brevet justeres i forhold til de godkendte ændringsforslag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis. I tilgængelighedsundersøgelsen foretages også en undersøgelse af den internetbaserede tilgængelighed. Resultaterne viser, at der generelt er tilfredsstillende tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis i Region Midtjylland.

Der udføres årligt en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed for akutte patienter i almen praksis – den såkaldte tilgængelighedsundersøgelse. Den telefoniske tilgængelighed måles på svartiden, defineret som tiden fra første opkaldsforsøg påbegyndes, og indtil opkaldet besvares. Servicemålet for besvarede opkald i lægevagten kan bruges som en indikator for tilfredsstillende tilgængelighed i almen praksis. Hvis servicemålet fra lægevagten bruges som indikator, er målet, at mindst 90 % af alle telefoniske henvendelser besvares inden for fem minutter. Udover undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed er det blevet undersøgt, hvorvidt praksissens hjemmeside indeholder en vejledning til, hvordan patienter med akut behov for lægehjælp opnår kontakt med deres læge eller en stedfortræder for lægen.

Resultaterne fra undersøgelsen af den telefoniske tilgængelighed viser, at 96,5 % af alle opkald i 2020 blev besvaret inden for fem minutter. Dette er en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til seneste undersøgelse fra 2019. På 90,2 % af praksissernes hjemmesider angives det, hvordan der skal opnås kontakt med praksis ved akut behov for lægehjælp.

Foruden undersøgelse af svartid og vejledning på praksissens hjemmeside, er der i både den telefoniske undersøgelse og den internetbaserede undersøgelse registreret en række andre oplysninger om brugervenligheden i forbindelse med den akutte kontakt til almen praksis. De samlede resultater fra tilgængelighedsundersøgelsen præsenteres i bilaget.

En undersøgelse har vist, at det generelt ikke er de samme praksis, der scorer lavest på tværs af spørgsmål og år. Det betyder, at en praksis godt kan have en lang svartid på trods af, at praksissens telefonsvarer vejleder akutte patienter, og omvendt kan en praksis uden en vejledende telefonsvarer have en kort svartid. Ligeledes er det ikke de samme praksis, der har en lang svartid i tilgængelighedsundersøgelsen 2020, som havde det i tilgængelighedsundersøgelsen 2019. Det er dog i overvejende grad de samme praksis i tilgængelighedsundersøgelsen 2020 og tilgængelighedsundersøgelsen 2019, som ikke har en fungerende hjemmeside.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om tilgængelighedsundersøgelsen tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om tilgængelighedsundersøgelsen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Unge tegner vores fremtid og kan give nye perspektiver på mange områder. Det gør sig også gældende på mange af Region Midtjyllands arbejdsområder, hvor unge kan skabe unik værdi inden for eksempelvis sundhedsydelser og digitale løsninger, sociale dagtilbud og ikke mindst bæredygtighed.

Det vurderes, at det kræver en målrettet indsats at engagere og fastholde de unges opmærksomhed. Derfor foreslås det, at regionsrådet inviterer unge til at være med til at forme fremtiden for Midtjylland.

Borgernes perspektiv, viden og erfaringer er afgørende for, at Region Midtjylland kan skabe de helt rigtige tilbud og løsninger til borgerne, jf. grundprincipper for borgerinddragelse vedtaget af regionsrådet den 31. januar 2019. Unge er en særligt eftertragtet målgruppe for både offentlige og private aktører, da unge ret beset er vores fremtid og kan give voksne inspirerende og nye perspektiver på mange emner. Det vurderes, at det kræver en målrettet indsats at fange og fastholde de unges opmærksomhed.

Formål

Intentionen med projektidéen om samfundsformere er at invitere unge til at formgive Region Midtjyllands fremtid, at engagere sig i regionale aktiviteter og derigennem at oparbejde indsigt i regionens politiske virke og aktiviteter.

Initiativet giver regionsrådet en platform for dialog og samarbejde med unge, og det giver unge mulighed for at påvirke regionale processer og beslutninger.

Hvad er der i det for de unge?

Midtjylland har en generation af unge, der er optaget af sundhed, uddannelse, social retfærdighed og globale udfordringer som klima og miljø. Mange af Region Midtjyllands ansvarsområder og aktiviteter er derfor interessante for unge. Områderne spænder bredt fra sundhed og social til regional udviklings samarbejder og partnerskaber med kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, internationale aktører m.fl. i forhold til klima, miljø, cirkulær økonomi, kultur, uddannelse, innovation og by-/landbalancen. Alt sammen rammesat af FN's 17 verdensmål.

Målgruppen er ca. 38 unge i Region Midtjylland på 18-25 år. I gennemsnit to unge pr. kommune, dog et lidt større antal fra Aarhus.

Samfundsformerne har serveretten, og det er dem, der fortæller, hvad de synes er spændende. Vi leder efter unge mennesker med både ressourcer, varme hjerter og lysten til at deltage i udviklingen af samfundet.

Initiativet tilstræber at gøre det nemt for samfundsformerne at mobilisere andre unge, så interessen for at forme Midtjylland spreder sig til flere og flere unge.

Demokratisk dannelsesrejse

Samfundsformerne er tænkt som et vedvarende initiativ med løbende udvidelse af gruppen af unge samfundsformere. Derfor skal der skabes et fælles grundlag i gruppen, hvor alle har været gennem en demokratisk dannelsesrejse.

De ca. 38 unge inviteres på en 72 timers dannelsesrejse, hvor de lærer, hvad det vil sige at være samfundsformer. Dannelsesrejsen har nogle faste elementer, som gør det nemt for samfundsformerne at komme i gang med arbejdet og at samarbejde med hinanden. De vil blive inviteret til at deltage i fysiske og digitale paneler, workshops, scenariebygning, spørgeskemaer mv. Vi skal samtidig være åbne for helt nye formater på de unges initiativ.

De unge får serveretten til at sætte emner på dagsordenen gennem møder, de selv inviterer andre unge, politikere m.fl. til, men de opfordres også til at deltage i idéprocesser, hvor der skal knækkes nødder her og nu. De udfordringer, som kalder på de unges umiddelbare refleksion og kreativitet, kommer fra regionens mange ansvarsområder.

Samfundsformerne skal have en egen grafisk identitet/logo, som de unge har lyst til at være en del af, men hvor man samtidig ikke er i tvivl om, at samfundsformerne er forankret i Region Midtjylland. Den grafiske identitet skal bæres igennem, så der skabes en sporbarhed, som gør samfundsformernes bidrag synligt. Det vil øge lysten til at deltage blandt de unge, at de kan se, at deres bidrag betyder noget.

Inspiration fra Anna Amalia

24 kvinder involverede i perioden 2006-2008 borgere, som regionen almindeligvis ikke er i kontakt med, og bidrog til udvikling af regionale aktiviteter. De 24 kvinder blev som optakt til arbejdet inviteret på en dannelsesrejse til Weimar, og de stod efterfølgende for over 100 saloner, hvor de inviterede borgere i Midtjylland til at komme med bidrag til den første regionale udviklingsplan. Med stor succes. Det førte til 1.000 idéer, anbefalinger og konkrete projekter. Forbilledet for Region Midtjyllands Anna Amalia-initiativ i 2006 var hertuginde Anna Amalia af Weimar, som i 1700-tallet inviterede så forskellige mennesker som muligt til teselskaber, hvor nye idéer til at skabe fremtidig velstand blev udviklet.

Opstart og videre proces

Det foreslås, at samfundsformerne inviteres til at forme Midtjylland medio 2021 og foreløbigt to år frem, hvorefter projektet evalueres med henblik på etablering af en fast organisering, såfremt der vurderes grundlag for det.

Initiativet forudsætter, at de unge sekretariatsbetjenes af administrationen. Administrationen forbereder dannelsesrejsen, er fact finders og bidrager med viden, der understøtter samfundsformernes perspektiver og interesser.

Økonomi

Projektets samlede økonomi er på 2,1 mio. kr. fordelt med 1,05 mio. kr. per år.

Projektets foreslås finansieret fra Regional Udviklings bevilling 'Regionale Udviklingsaktiviteter'.

Af den årlige ramme anvendes 0,650 mio. kr. til et årsværk, mens der afsættes 0,4 mio. kr. til materiale- og andre driftsudgifter.

Der anmodes i den forbindelse om en bevillingsændring på 0,650 mio. kr. med henblik på at finansiere et årsværk i 2021 og 2022, jf. nedenstående tabel.

Tabel 1. Bevillingsændring

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,
at unge inviteres til at formgive Midtjylland som beskrevet i projektet om samfundsformerne, og

at der foretages en bevillingsændring fra 'Regionale Udviklingsaktiviteter' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' på 0,650 mio. kr. i 2021 og 2022 til medfinansiering af et årsværk.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at unge inviteres til at formgive Midtjylland som beskrevet i projektet om samfundsformerne, og

at der foretages en bevillingsændring fra 'Regionale Udviklingsaktiviteter' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' på 0,650 mio. kr. i 2021 og 2022 til medfinansiering af et årsværk.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i perioden 2018-2020 deltaget i et internationalt program på Massachusetts Institute of Technology (MIT) om at etablere de optimale vilkår for etablering af et velfungerende økosystem inden for bl.a. sundhedsinnovation.

I forlængelse heraf er der stiftet en forening The Link i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet og Aarhus Kommune med det formål at skabe en sammenhængende indsats på tværs af de midtjyske styrkeområder sundhedsinnovation, fødevarer og cleantech.

Region Midtjylland har gennem uddannelsesforløbet ved MIT været med til at afklare betingelserne for at forbedre innovationskraften i Region Midtjylland på blandt andet sundhedsinnovationsområdet. Efter endt forløb er det besluttet, at samarbejdet skal realiseres via dannelsen af en forening med navnet "The Link".

Et medlemskab af The Link skal først og fremmest gavne hospitalerne og borgerne i regionen i form af bedre og mere effektive behandlingsformer, i takt med at behovene ændres som følge af nye diagnoser, udvikling i demografien mv. Det stiller krav til nytænkning blandt alle betydende parter i den samlede danske sundhedssektor såvel som i regionen.

Foreningen The Link skal drive et mindre sekretariat, der skal etablere og udvikle rammerne for entreprenørskab i tæt samarbejde med de regionale og nationale klyngeenheder, der er etableret inden for de tre styrkeområder: sundhedsinnovation, fødevarer og cleantech.

The Link er tænkt som en brobygger mellem entreprenører, videninstitutioner, professionelle rådgivere, kontorfællesskaber, udviklingslaboratorier og kapitalkilder.

Det er ligeledes planen, at foreningen i kombination med den nye nationale klynge - Danish Life Science Cluster (DLSC) og den herunder regionale hub med fokus på sundheds-IT og biotek, bliver et vigtigt omdrejningspunkt for regionens medvirken til at skabe et komplet og stærkt økosystem med uddannelsesprogrammer for iværksættere, adgang til internationale eksperter, adgang til kapital via investorpræsentationer og etablering af et sammenhængende fysisk iværksættermiljø. Erfaringer og konklusioner fra MIT-programmet viser, at et sådan økosystem er meget effektivt til at skabe innovative produkter og løsninger med udgangspunkt i klinikkens behov samt nye og videnstunge arbejdspladser i nærområdet.

Det er således forventningen, at regionens medlemskab af The Link vil skabe yderligere muligheder for den indsats for sundhedsinnovation som er besluttet med dannelsen af Danish Life Science Cluster.

Administrationen har sikret, at foreningens vedtægter er i overensstemmelse med, at regionen ikke må varetage erhvervsfremmeaktivitet. Det er den samlede vurdering, at regionen kan indmeldes i foreningen med de udarbejdede vedtægter.

Økonomi

Medlemskab af foreningen betales gennem et grundkontingent. Regionsrådet har på møde den 28. oktober 2020 afsat midler til videreførelse af samarbejdet med MIT, som dækker grundkontingentet for regionen på 1,5 mio. kr. Grundkontingentet betales i 2021 og dækker en treårig periode med 0,5 mio. kr. per år. Aarhus Kommune og Aarhus Universitet betaler ligeledes grundkontingent.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om stiftelsen af foreningen The Link tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om stiftelsen af foreningen The Link tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har på møde den 28. oktober 2020 i forbindelse med aktivitets- og økonomiopfølgning på projektpuljen under regional udvikling afsat midler til videreførelse af samarbejdet med MIT, som dækker grundkontingentet for regionen på 1,5 mio. kr. Grundkontingentet betales i 2021 og dækker en treårig periode med 0,5 mio. kr. per år.

VIA University College anmoder om en udtalelse i forbindelse med nedlæggelse af professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health. Ønsket om nedlæggelse begrundes i lav efterspørgsel efter dimittender på det danske arbejdsmarked og en lav gennemførelsesgrad på studiet. De eksisterende studiepladser forventes overflyttet til den beslægtede uddannelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen ved optaget sommeren 2021.

Bestyrelsen for VIA University College har på møde den 10. december 2020 foreløbigt godkendt lukning af professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health, som udbydes i Aarhus. Det følger af lov om professionshøjskoler, at professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i den region eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det følger samtidig af loven, at regionsrådet skal afgive en udtalelse, inden professionshøjskolen træffer endelig beslutning om nedlæggelse af en uddannelse.

Professionsbacheloruddannelsen i Global Nutrition and Health har siden begyndelsen i 2009 haft svært ved at konsolidere sig på det danske arbejdsmarked, hvilket har betydet en lav beskæftigelsesgrad. Uddannelsen udbydes som en full degree international uddannelse. Jf. nedenstående tabel er beskæftigelsesgraden faldet fra 91,6 % i 2013 til 63,4 % i 2016.

Samtidig oplever den tilsvarende danske uddannelse, Ernæring og sundhedsuddannelsen, en stigende efterspørgsel blandt ansøgere og på arbejdsmarkedet. Både Global Nutrition and Health og Ernæring og sundhedsuddannelsen er placeret på VIA's Campus N i Aarhus.

Uddannelsen er indstillet til lukning med virkning fra sommeren 2021.

De nuværende studerende vil få mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i Aarhus.

Der er udarbejdet et udkast til udtalelse, hvor administrationen i lyset af udviklingen i beskæftigelsesgraden foreslår, at regionsrådet tager nedlæggelsen af uddannelsen til efterretning. Det bemærkes i udkastet til udtalelsen desuden, at der vil være behov for en dialog om praktikpladser, hvis uddannelsespladserne overflyttes til Ernæring og sundhedsuddannelsen, da det er en uddannelse, hvor kommuner og region stiller praktikpladser til rådighed.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til
udtalelse om nedlæggelse af uddannelsen Global Nutrition and Health godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til udtalelse om nedlæggelse af uddannelsen Global Nutrition and Health godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at vi sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Omstillingen har haft betydning for målopfyldelsen, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.

I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Data opgøres til og med 4. kvartal 2020. Resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien. Det har særligt betydning for resultaterne i 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorer gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.

Nedenfor gives en status på de udvalgte fokusindikatorer, som var gældende i 2019-2020:

Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser har været kraftigt faldende i 2020. Dette hænger blandt andet sammen med nedlukningen af samfundet i forbindelse med corona-pandemien. Faldet i forebyggelige indlæggelser sker stort set udelukkende inden for gruppen af patienter, der indlægges med influenza, som ikke har været ret udbredt i 2020. Dertil kommer, at en større del af den ældre befolkning er vaccineret mod influenza end i de tidligere år. Det skal bemærkes, at forebyggelige indlæggelser ikke inkluderer indlæggelser som følge af corona.

Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har stabiliseret sig i anden halvdel af 2020, efter en periode med stigning i brugen af bæltefiksering. I 4. kvartal 2020 blev 100 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.

Psykiatrien har arbejdet dedikeret med forebyggelse af tvang over de seneste år. Psykiatrien er ikke i mål med den nationale 2020-målsætning om halvering af andelen af patienter, der bæltefikseres, men brugen af bæltefikseringer er reduceret mærkbart til stor gavn for patienterne. Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres årligt, er reduceret fra 449 til 304 patienter, svarende til en reduktion på 32,3 %. Samtidig er tvangen i forhold til børn og unge reduceret markant, og brugen af langvarige fikseringer er mere end halveret. Psykiatrien har et stærkt ønske om at reducere brugen af tvang yderligere og har derfor valgt at opprioritere denne opgave ledelsesmæssigt i 2021. Det har været særdeles virksomt at styrke patientsamarbejdet under indlæggelse, men der er samtidig en øget bevidsthed om, at forebyggelse af tvang kræver et styrket tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder samarbejdet med kommuner, bosteder og egen læge m.fl.

Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister

Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt patienternes overlevelse 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at knap 82 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Når det gælder mobilisering efter operation, blev 81 % af patienterne mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den faglige standard er for de to omtalte indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 88 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som er afsluttet ultimo 2020. Konklusionen i den afsluttende rapport er blandt andet, at der er sket en mindre forbedring af 30-dages overlevelsen efter hoftebrud, men målet om at nedbringe mortaliteten med 20 % er endnu ikke opfyldt. Procesindikatoren for tidlig mobilisering viser også en forbedring af resultatet sammenlignet med perioden før, der blev nedsat et lærings- og kvalitetsteam for hoftenære lårbensbrud.

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med apopleksi (slagtilfælde), som får enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Dette betegnes som revaskulariserende behandling i databasen. Den anden indikator måler andelen af patienter med apopleksi og atrieflimren (hjerteflimmer), der sættes i behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen. Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Resultaterne i 4. kvartal 2020 ligger omkring de faglige standarder for begge indikatorer. Dette er et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder. Fra 2021 indgår der ikke længere fokusindikatorer vedrørende apopleksi.

Udredningsret

I perioden efter overgangen til LPR3 i februar 2019 lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-19-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Herefter er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til omkring 60 % i Region Midtjylland. Patientrettighederne vedrørende udredningsret og behandlingsgaranti er genindført fra 1. marts 2021.

I psykiatrien er patientrettighederne genindført fra 1. september 2020, og der er en højere og nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden. I 4. kvartal 2020 overholdes den korrigerede udredningsret for 87 % af patienterne.

Kræftpakker

I den seneste periode har der været et relativt højt og stabilt niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 4. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 83 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste møder i taskforce med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale i task force, er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. I 2020 er der igen gennemført en stor undersøgelse af patientoplevelser (LUP), og målbilledet indeholder derfor nye tal for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Bemærk, at LUP-undersøgelsen ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Det forventes, at der i næste opfølgning på målbilledet kan startes med en løbende opfølgning på patientinddragelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for målbilledet for sundhedsområdets indikatorer tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orientering om status for målbilledet for sundhedsområdets indikatorer tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 27. januar 2021 blev fokusindikatorer gældende for 2021-2022 godkendt.

Opfølgningen på målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Indikatorerne for 4. kvartal 2020 ligger generelt på et stabilt niveau.

Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for Socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området. Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Indikatorer for disse mål er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021. Sidst i punktet er der en status på dette udviklingsarbejde.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Målbilledet for 4. kvartal 2020

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data.

Høj faglighed i indsatsen

For Andel faglært pædagogisk personale ses en mindre stigende tendens i udviklingen, omend andelen af faglærte for begge indikatorer har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder. Andel faglært sundhedspersonale har ligget stabilt over de seneste 24 måneder.

For indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen er antallet af opgaver forsat på 17. Der er ikke planlagt nye udbudsrunder i løbet af 2021, og antallet af opgaver forventes derfor ikke at ændre sig i løbet af 2021.

Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. Efter en stigning i magtanvendelser i september og oktober 2020, som især kunne henledes til enkelte nye borgere, ser antallet af magtanvendelser ud til at ligge i et mere almindeligt leje i årets sidste to måneder. Dog er der en stigning i december, som ligeledes kan forklares med en enkelt borger.

Antallet af magtanvendelser kan stige i forbindelse med ankomst af en ny borger af forskellige årsager. Det kan f.eks. være, at borgeren ikke er i afdelingens målgruppe, der kan opstå udfordringer i allerede etablerede fællesskaber, når en ny borger ankommer, ligesom personale og borger skal opbygge nye relationer.

Magtanvendelser kan være nødvendige, hvis borgeren eksempelvis er til fare for sig selv eller andre. Socialområdet har prioriteret arbejdet med at forebygge magtanvendelser højt, og det er et område med stort ledelsesmæssigt fokus. Der er blandt andet etableret et netværket vedrørende magtanvendelser, som består af en "magtkoordinator" fra hvert specialområde. Herunder er der blevet udviklet E-læringskurser om indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er i 2020 blevet arbejdet på at implementere kurset i de enkelte specialområder, så alle relevante medarbejdere har gennemført kurset med udgangen af 2020. Formålet har været at sikre en grundlæggende viden om borgeres selvbestemmelsesret og betingelserne for at anvende magt samt viden om, hvordan magtanvendelser skal indberettes.

Derudover er der tilbud til alle specialområder om juridisk vejledning og undervisning. Formålet er at tilføre ledere og medarbejdere i specialområderne relevant og behovsbaseret viden om borgerens selvbestemmelsesret og om betingelserne for at anvende magt. Undervisningen og den faglige sparring har et stort fokus på forebyggelse af magtanvendelser. Disse aktiviteter har dog desværre været væsentligt reduceret på grund af COVID-19 i det seneste år, da en stor del består i at være opsøgende i specialområdernes praksis.

Kommunernes foretrukne eksterne valg

Indikatoren Årlig forbrug af døgnpladser er der i denne afrapportering tal for 2020. De viser, at forbruget stort set er uændret fra 2019. Konkret har der fra 2019 til 2020 været et mindre fald på 4,5 pladser svarende til 0,5 %.

For indikatoren Udviklingen i antal kommuner, som socialområdet i Region Midtjylland leverer ydelser til, er der i denne afrapportering tal for 2020. De viser et lille fald på tre kommuner (fra 81 til 78 kommuner), som har købt ydelser af regionen. Det er vurderingen, at der er tale om et tilfældig udsving.

God økonomi og relevant aktivitet

I 2020 har belægningen i de første skes6 måneder været stabil, men fra juni og frem har Socialområdet oplevet et mindre fald i belægningen. Belægningen stabiliserede sig dog mod slutningen af året.

På indikatoren Samlet sygefravær er der sket en lille stigning i slutningen af året. Det sker efter at fraværet har ligget lavet over sommeren. Fraværet i efteråret 2020 er dog ikke anderledes end i efteråret 2019.

På indikatoren Andel Vikartimer ses der overordnet et fald. Det vurderes, at det i nogen grad er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne. Der ses dog en stor stigning i juli måned i lighed med tidligere år, mens tendensen efter sommer har været nedadgående.

På indikatoren Forventet årsresultat fremgår det, at resultatet for 2020 blev på 36,1 mio. kr. inklusiv et akkumuleret overskud fra tidligere år på 13,6 mio. kr., men eksklusiv hensættelse til feriepenge.

Status på udviklingen af supplerende indikatorer til målbilledet

Socialområdet har efter politisk beslutning i marts 2020 arbejdet med udviklingen af nye supplerende indikatorer til det eksisterende indikatorsæt, så der er relevante indikatorer til alle syv mål i målbilledet. Der er samtidig en evaluering af det nuværende indikatorsæt. Med afsæt i psykiatri- og socialudvalgets input til udviklingen af nye indikatorer arbejder Socialområdet således p.t. blandt andet med udviklingen af indikatorer vedrørende sundhed, personaleomsætning og borgertilfredshed.

Der er fremdrift i udviklingsarbejdet, der dog er udfordret af COVID-19 samt datamæssige udfordringer. Eksempelvis har udrulningen af en borgeroplevet tilfredshedsundersøgelse, der skal danne grundlag for en række nye indikatorer, måttet sættes i bero henover vinteren, da det ikke været forsvarligt at foretage afprøvninger af undersøgelsesspørgsmål i praksis, bl.a. af hensyn til smitterisiko på afdelingerne samt en i forvejen presset drift grundet restriktioner mv. Udrulningen af undersøgelsen er blevet genoptaget.

Et andet eksempel er kommunetilfredshedsundersøgelsen, der i dag danner grundlag for tre af målbilledets indikatorer. Undersøgelsen foretages som udgangspunkt én gang årligt omkring december, men er som følge af COVID-19 ikke blevet afviklet for 2020. Undersøgelsen vil blive genoptaget for 2021, hvor der igen vil være ny data.

Udfordringerne har medført, at den oprindelige tidsplan for implementeringen af nye indikatorer må udskydes. Det er dog fortsat forventningen, at der i 2021 løbende vil blive præsenteret en række nye, supplerende indikatorer.

Umiddelbart efter sommerferien 2021 vil der igen blive forelagt en status på arbejdet for det politiske system. Her vil forslagene til nye indikatorer blive konkretiseret, og det er forventningen, at nogle af de nye indikatorer vil være endeligt klar til godkendelse og implementering i målbilledet i 2. halvår 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at status på arbejdet med udvikling af nye supplerende indikatorer til målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at status på arbejdet med udvikling af nye supplerende indikatorer til målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er bevilget 630 mio. kr. på finanslov 2021 til gennemførelse af fase 1 i regionernes "Plan for generationsforureninger". Oprensningen af forureningerne ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund er omfattet af fase 1, og det forberedende arbejde frem mod et udbud af oprensningerne er igangsat.

På finansloven 2021 blev der bevilget 630 mio. kr. til gennemførsel af fase 1 i regionernes "Plan for generationsforureninger". Oprensningen af forureningerne ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund er omfattet af fase 1. Auriga Industries A/S (selskab ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond) har tilkendegivet, at de støtter oprensningen af Høfde 42 med 125 mio. kr. Dermed er det finansielle grundlag skabt for, at både depotet ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund kan blive oprenset. Miljøstyrelsen forventes inden for kort tid at udarbejde udkast til en tilskudsbekendtgørelse, som beskriver vilkårene for, hvordan de statslige midler til oprensningerne skal administreres og frigives.

Forberedende arbejde

Administrationen har siden medio 2020 arbejdet med at forberede udbud af opgaverne med oprensning af Høfde 42 og den gamle fabriksgrund. En del af forberedelserne består i at samle den omfattende viden, som gennem årene er genereret på både Høfdedepotet og Cheminovas gamle fabriksgrund i en række tekniske notater. Notaterne gør det eksisterende videngrundlag lettere tilgængeligt og skal danne grundlag for kommende udbud af afværge (oprensning) på de to lokaliteter.

Regionen har også som et led i forberedelserne gennemført en markedsdialog med en række relevante virksomheder med henblik på bl.a. at identificere, hvilke problemstillinger der er vigtige at få klarlagt, før oprensningerne kan udbydes. Ligeledes har der været dialog med relevante myndigheder, som vil være centrale parter i forhold til regler og vilkår for oprensningerne.

Der er placeret to reference-spunsjern på området for at teste, hvordan de påvirkes. Regionen har i marts trukket reference-spunsjernene op for at besigtige deres tilstand og for dermed at vurdere styrken på den omkransende spunsvæg. Der skal også gennemføres en række geotekniske boringer ved Høfde 42, som skal bruges til at dimensionere den kommende oprensning. Herudover forberedes en detaljeret naturvurdering af nærområdet omkring depotet ved Høfde 42 og den gamle fabriksgrund, så påvirkninger fra de kommende oprensninger kan vurderes og evt. imødegås.

EU-udbud

Gennemførsel af oprensningerne er en stor og kompleks opgave, og regionen får derfor brug for en "bygherrerådgiver", som kan bistå administrationen i udarbejdelsen af entreprise udbuddet og med ekspert rådgivning i projektperioden. Denne opgave er sendt i EU-udbud, og det forventes, at der vil blive tegnet kontrakt i maj 2021.

Entrepriserne (oprensningerne) skal i EU-udbud på grund af opgavernes omfang. Lige nu arbejder administrationen på et udkast til udbudsstrategi for oprensningerne. Udbudsstrategien skal beskrive oprensningernes omfang, udbudsform samt en række strategiske overvejelser om rækkefølgen på de to oprensninger. Der er både fordele og ulemper ved at udføre oprensningerne af de to forureninger tidsmæssigt forskudt. Udbudsstrategien vil blive forelagt til politisk godkendelse, inden udbudsforretningen gennemføres.

Udbuddet af entreprisen forventes at kunne offentliggøres i 2. halvår 2021, og en vinder af udbuddet vil få tildelt kontrakt i 2. halvår 2022, hvorefter selve arbejdet med oprensningen vil kunne påbegyndes.

Cheminovas nuværende fabriksgrund (Rønland)

Der er ikke afsat midler til at undersøge og oprense Rønland. I regionernes "Plan for generationsforureninger" skal forureningen på Rønland undersøges i fase 2. For at forberede fase 2 vil regionen i 2021 arbejde på at lave et mere nøjagtigt prisestimat på, hvad en forureningsundersøgelse af Rønland vil koste. Prisestimatet vil blive inkorporeret i en fremtidig revision af regionernes "Plan for generationsforureninger".

Borgermøde

Det planlægges, at der i juni måned vil blive afholdt et borgermøde, hvor regionen kan orientere borgerne og øvrige interesserede om planer for den kommende oprensning af de to generationsforureninger, herunder hvilken tidshorisont der er for oprensningerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på generationsforureningerne på Harboøre Tange tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på generationsforureningerne på Harboøre Tange tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen, Ib Bjerregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsministeriet har i marts 2021 offentliggjort den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2018.

Produktivitetsudviklingen fra 2017 til 2018 er på landsplan 3,0 %, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de seneste år. Region Midtjylland har fra 2017 til 2018 haft en stigning i produktiviteten på 3,1 %, hvilket er over landsgennemsnittet.

Sundhedsministeriet har i marts 2021 for 15. gang offentliggjort den landsdækkende måling af de somatiske hospitalers produktivitet. Opgørelsen er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundhedsministeriet, med det mål at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige hospitaler.

Hermed afrapporteres endvidere på målet "God økonomi og relevant aktivitet" i Region Midtjyllands målbillede, da produktivitet indgår som en indikator herunder. Det skal bemærkes, at produktivitetsmålingerne skal ses i sammenhæng med regionens øvrige målsætninger om øget kvalitet og patienttilfredshed mv. Produktivitetsmålingen er alene kvantitativ og inddrager ingen kvalitetsmæssige elementer. Den udtrykker derfor intet om fx forskelle i serviceniveau, og hvilken behandlingskvalitet der opnås ved et givent ressourceforbrug.

Tabel 1. Udviklingen fra 2017 til 2018 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for de fem regioner

Region Midtjylland har fra 2017 til 2018 haft en stigning i produktiviteten på 3,1 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Dette er resultatet af, at Region Midtjylland har haft det største fald på udgiftssiden blandt regionerne på 2,4 %. Samtidig hermed har Region Midtjylland haft en mindre stigning i aktiviteten på 0,6 %.

Set i forhold til udviklingen fra 2016 til 2017, hvor stigningen i produktiviteten på landsplan kun var på 0,9 %, er udviklingen fra 2017 til 2018 forbedret.

I 2018 blev der indført et nyt takstsystem til værdisætning af produktionen. I det gamle system blev værdien for ambulante og indlagte patienter opgjort hver for sig, mens det i det nye system opgøres sammen. Derfor værdisættes produktionen anderledes end tidligere, hvor ambulant behandling har fået en forholdsmæssig større værdi i forhold til indlagt behandling. Dette har direkte indvirkning på produktivitetsniveauet og giver for nogle regioner og hospitaler forskydninger i niveauet. Konsekvensen for Region Midtjylland er produktivitetsniveauet falder med et enkelt point.

Tabel 2. Regionernes produktivitetsniveauer de seneste tre år

Som det ses i tabel 2 har Region Midtjylland et produktivitetsindeks på 99. Spredningen mellem regionerne i 2018 skyldes primært det nye takstsystem, men også til dels en ændring i værdifastsættelsen af korrektionerne. Produktivitetsniveauet er derfor i større grad end tidligere er påvirket af tekniske og metodiske ændringer, som ikke er et udtryk for reel ændring i aktiviteten og dermed produktiviteten på hospitalerne.

Tabel 3. Tilsvarende udvikling og produktivitetsindeks for Region Midtjyllands egne hospitaler

Alle regionens hospitaler har en positiv produktivitetsudvikling og kun Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt ligger under landsgennemsnittet, der jf. tabel 1 er på 3,0 %

Aarhus Universitetshospital har en produktivitetsudvikling fra 2017 til 2018 på 3,1 %, hvilket er over landsgennemsnittet og den rigtige retning i forhold til hensigtserklæringen i budget 2019 om en forbedret produktivitet.

Fire af hospitalerne i Region Midtjylland har et produktivitetsniveau, som ligger over eller på landsgennemsnittet på 100, mens Aarhus Universitetshospital ligger under. Som tidligere beskrevet er produktivitetsniveauet meget påvirket af tekniske og metodiske ændringer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om den landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning, og

at orienteringerne om de landsdækkende produktivitetsmålinger fremadrettet kun tilgår regionsrådet pr. mail.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen, Ib Bjerregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionslager Midt er nu fuldt implementeret med vareleverancer til alle enheder i regionen. De forventede fordele og størstedelen af de forventede besparelser på i alt 75 mio. kr. er opnået. Regionslageret har også vist sig at give fordele, udover det allerede forudsatte i form af blandt andet forsyningssikkerhed og mulighed for justering af lagerets kapacitet.

Der har dog også vist sig at være uforudsete merudgifter forbundet med regionslageret. For det første på grund af nødvendige ændringer, der er valgt undervejs i implementeringen. For det andet fordi nogle af forudsætningerne af projektet har vist sig ikke at holde. Der arbejdes på at reducere merudgifterne.

Implementering

Regionsrådet har besluttet, at en privat logistikpartner skal drive ét fælles varelager for Region Midtjylland. Opgaven var i udbud. DKI Logistics vandt opgaven som regionens logistikpartner, og der blev indgået kontrakt i 2018. Vurderingen på daværende tidspunkt var, at det fælles regionslager kunne drives for 35,0 mio. kr. årligt i form af direkte udgifter til DKI Logistics. Hertil kom de indirekte udgifter for hospitalerne og de øvrige brugere af lageret.

Regionslageret blev i sommeren 2019 etableret nord for Horsens ved E45. Fra september 2019 til oktober 2020 overgik alle hospitaler, sociale tilbud, sundhedshuse, regionale stabe, praktiserende læger/speciallæger og praktiserende fodterapeuter i Region Midtjylland til at få vareleverancer fra regionslageret. I den forbindelse er alle lokale lagre blevet nedlagt, så regionen reelt set kun har ét varelager. Varerne pakkes til den enkelte bruger, som for eksempel er et depotrum på et hospitalsafsnit.

Implementeringen er gennemført samtidig med, at der er sket en udvidelse af varelageret for kritiske varer for at sikre forsyningssikkerheden som følge af COVID-19. Dette er sket, uden at der er sket alvorlige svigt i vareforsyningen.

Merudgifter

Under implementeringen blev det dog tydeligt, forudsætningerne for regionslageret ikke holdt, hvilket har øget omkostningerne. Der transporteres langt flere rullebure med varer, end der var forudsat. Det skyldes en kombination af regionens bestillingsmønster, plastkasseløsningen og måden, varerne pakkes på fra DKI's side. Dette medfører både højere udgifter til transport og afledte merudgifter til håndtering af de mange rullebure på hospitalerne og på regionslageret. Endvidere er der højere omkostninger i varemodtagelsen på regionslageret på grund af væsentligt flere fejl fra vareleverandørernes side end forudset.

Endeligt er der i forbindelse med implementeringen sket en lang række nødvendige tilretninger, så leverancerne er mere tilpasset de interne arbejdsgange og fysiske forhold på hospitalerne. Det regionslager, som regionen er endt med, løser flere opgaver, end det regionen gik i udbud med. Det gælder blandt andet på følgende punkter:

• Setuppet for regionslageret har ændret sig fra varer, som er pakket til den enkelte afdeling til varer, som er pakket til det enkelte skab på afdelingen. På den måde får hospitalerne lettere ved at lægge varerne på plads.

• Regionen har valgt, at hospitalerne får en del varer leveret i plastkasser, der vaskes og genbruges, frem for i papkasser der bruges en gang. Plastkasseløsningen er en mere bæredygtig løsning, og løser det problem, at nogle afdelinger ikke havde plads til at håndtere papkasserne hygiejnemæssigt korrekt. Plastkasserne giver dog også en økonomisk dyrere løsning, fordi varerne fylder mere i plastkasser, og fordi der er ekstra håndtering af plastkasser og rullebure end i papkasseløsningen. Der arbejdes på at optimere løsningen, så merudgifterne reduceres.

• På baggrund af erfaringerne fra COVID-19 godkendte regionsrådet i august 2020 en forøgelse af værdien af lagerbeholdningen på regionslageret fra ca. 50 mio. kr. til ca. 100 mio. kr. Det medfører øgede faste udgifter til husleje, forsikring mv.

• Leverancer fra regionslageret til regionens hjemmepatienter var alene beskrevet som et muligt udviklingspunkt, men forberedelserne til dette er påbegyndt.

Samlet set anslås de årlige merudgifter, hvis ikke der gøres noget, til i alt 34,8 mio. kr. fordelt på følgende:

• direkte udgifter for hospitalerne på 15,4 mio. kr.,
• afledte udgifter til personale på hospitalerne på 9 mio. kr. og
• fælles udgifter til DKI Logistics, IT og den regionale logistikfunktion 10,4 mio. kr.

Derudover har regionsrådet i august 2020 godkendt udvidelse af leasingrammen til rullebure fra 12,0 til 16,0 mio. kr., så den dækker ekstra indkøb af rullebure.

Der blev i 2020 igangsat en proces, hvor hospitalerne, administrationen og DKI Logistics arbejder sammen om at reducere merudgifterne. Målsætningen er på nuværende tidspunkt at reducere udgifterne til forbruget af rullebure og fejl i varemodtagelsen med 9,4 mio. kr. årligt fra 34,8 til 25,4 mio. kr. årligt.

Håndtering af merudgifter i 2021 og frem

Merudgifterne i 2020 blev håndteret som en del af den generelle økonomistyring. De samlede merudgifter i 2021 vil også blive håndteret i forbindelse med den generelle økonomistyring. I forhold til 2022 og frem foreslås den budgetmæssige ubalance omkring Regionslager Midt håndteret sammen med budgetprocessen for 2022. Udfordringen vil blive præsenteret som et forslag på møder i de stående udvalg i maj 2021, hvor den forventede effekt af de igangsatte initiativer for nedbringelse af merudgifterne afspejles.

Fordele ved et fælles regionslager

Region Midtjylland har opnået en række økonomiske, kvalitetsmæssige og organisatoriske gevinster. Fordelene er blandt andet:

• Regionen har ikke haft behov for at bygge/udbygge decentrale lagre på hospitalerne i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne og øvrige generalplansprojekter.

• Regionslageret har ikke de samme fysiske kapacitetsbegrænsninger, som egne lagre har. Dermed har det været muligt at fordoble lagerbeholdningen.

• Det fælles regionslager har gjort det muligt at sikre en forholdsvis høj forsyningssikkerhed under COVID-19-pandemien. Lagerets kapacitet blev udvidet meget hurtigt og fleksibelt, og det blev muligt at varetage opgaver på vegne af ministerier, regioner og kommuner. Regionen er således bedre rustet til håndtering af eventuelle fremtidige epidemier.

• Regionslageret og organiseringen, der er etableret omkring vareforsyningen i de seneste år, skaber grundlag for yderligere forbedringstiltag på kort og langt sigt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om implementeringen af og merudgifter til regionslager Midt tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen, Ib Bjerregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 30. maj 2018, at DKI Logistics A/S skulle tildeles opgaven med at etablere og drive regionslageret.

Regionsrådet besluttede den 19. august 2020 at tilføre regionslageret 50 mio. kr. til en forøgelse af værdien af lagerbeholdningen. Det blev også besluttet at øge leasingrammen til indkøb af rullebure fra 12 mio. kr. til 16 mio. kr.

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

Forbruget på privathospitaler var i 2020 på 143,4 mio. kr., hvilket var et fald på 7 mio. kr. i forhold til 2019.

Grundlæggende var brugen af privathospitalerne i 2020 præget af COVID-19-epidemiens nedlukning af de elektive aktiviteter på hospitalerne i foråret og den efterfølgende afvikling af udskudte aktiviteter i forbindelse med nedlukningen. I 2021 fortsætter tendenserne fra 2020, med fokus på at afvikle udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemiens nedlukninger af de elektive behandlinger i foråret 2020 og fra november 2020 og frem. Det forventes, at flere patienter end tidligere vil få mulighed for udredning og behandling på privathospital i 2021.

Regionens udgifter til privathospitaler vedrører patienter, der henvises til udredning eller behandling på et privathospital, hvis der ikke kan tilbydes udredning eller behandling inden for fristen på regionens egne hospitaler.

Forbruget er i 2020 endt på 143,4 mio. kr.

Det oprindelige budget i 2019 blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 tilført 27,5 mio. kr., som blev bevilget til at dække merforbruget til behandlinger på privathospitalerne.

For at give hospitalerne budgetsikkerhed i forbindelse med COVID-19-epidemien blev det aftalt, at hospitalernes udgifter til de decentraliserede områder for behandlinger på privathospitalerne blev låst til 2018-niveau. Hospitalerne har derfor i 2020 kunnet tilbyde patienterne udredning og behandling på privathospital, uden at et eventuelt merforbrug ville belaste hospitalernes regnskabsresultat. Hospitalernes andel af forbruget på privathospitalerne andrager 56,4 mio. kr. svarende til forbruget på de decentraliserede områder i 2018. Derudover skal korrektioner som følge af ubrugte bevillinger til meraktivitetsprojekter, CPAP-udstyr og højt specialiserede behandlinger på Aarhus Universitetshospital medregnes.

Samlet giver dette anledning til et merforbrug til behandlinger på privathospital på ca. 25,8 mio. kr., hvilket stemmer nogenlunde overens med økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020, hvor prognosen lød på et merforbrug på 25,6 mio. kr.

Det samlede forbrug i 2020 blev dog ca. 7 mio. kr. mindre end i 2019, hvilket skyldes en anden sammensætning af behandlingerne på privathospitaler, hvor 2019 fx især var påvirket af udfordringerne med af afvikle operationer på Aarhus Universitetshospital.

I 2020 havde Psykiatrien i Region Midtjylland et forbrug på ca. 1,1 mio. kr. til udredning af børn og voksne på privathospital, hvilket var mindre end i 2019, hvor forbruget endte på 1,4 mio. kr.

Samarbejdet med privathospitaler i 2020

Region Midtjyllands brug af privathospitalerne i 2020 er præget af COVID-19-epidemien og nedlukningen i foråret.

Suspendering af retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med COVID-19-epidemien betød i foråret, at antallet af patienter, der er blevet henvist til udredning og behandling på privathospital faldt markant. Region Midtjylland begyndte igen at benytte privathospitalerne fra maj 2020 og antallet af patienter, der blev behandlet på privathospital, har i 2. halvår 2020 været markant højere end den tilsvarende periode i 2019. I alt blev 37.000 patienter henvist til udredning og behandling på privathospitaler i 2020, hvilket var en stigning på 5.000 patienter i forhold til 2019.

I diagram 1 vises antallet af henvisninger til privathospitaler fordelt på uger i 2020 (orange) sammenlignet antallet af henvisninger i 2019 (blå).

Diagram 1. Henvisninger til privathospitalerne inkl. direkte omvisiteringer

Udviklingen i henvisninger til privathospitalerne fordelt på specialer fremgår af vedlagte bilag. Tallene viser en markant stigning (en stigning på mere end 50 %) inden for specialerne ortopædkirurgi, neurokirurgi, diagnostisk radiologi, kirurgi, CT-scanninger og urologi. Omvendt oplevede regionen et markant fald på neurofysiologi, gynækologi og pædiatri.

Da hospitalerne lukkede for de elektive aktiviteter i foråret 2020 betød det, at der i perioden fra uge 12 og til uge 23 blev sendt markant færre patienter på privathospital. Fra uge 23 og frem til uge 38 var antallet igen på normalt niveau, hvilket kan forklares med, at behandlingspersonalet på de offentlige hospitaler afviklede ferie, hvilket betød, at der ikke kunne afvikles udsatte aktiviteter. Fra uge 39 og frem har markant flere patienter fået tilbud om privathospital. En yderligere forklaring på den skitserede udvikling er, at der som tidligere nævnt blev truffet beslutning om, at hospitalerne i 2020 kunnet tilbyde patienterne udredning og behandling på privathospital, uden at et eventuelt merforbrug ville belaste hospitalernes regnskabsresultat.

Sammenligningen mellem 2019 og 2020 skal tages med det forbehold, at den oplistede udvikling er opgjort som antal patienter, der henvises til privathospital inden for de forskellige specialer. Denne opgørelsesform kan ikke vise, hvis sammensætningen af behandlingerne inden for delområderne varierer fra år til år. En forklaring kan eksempelvis være, at det i 2019 inden for ortopædkirurgi var patienter til operationer, der blev sendt på privathospital, imens det i 2020 i højere grad var udredningspatienter. Derved vil gennemsnitsværdien af de ortopædkirurgiske procedurer i 2019 have været højere end i 2020. Dette forklarer også, at selvom der blev sendt 5.000 flere patienter på privathospital i 2020 end i 2019, faldt den samlede udgift med ca. 7 mio. kr. Slutteligt kan en forklaring på det lavere forbrug i 2020 være, at patienterne hovedsageligt sendes til både udredning og behandling på privathospitalerne, og at nogle af behandlingerne ikke er tilendebragt i 2020, hvorfor regningen først kommer i 2021.

Forventninger til brugen af privathospitalerne i 2021

I 2021 vil der være fokus på at bruge privathospitalerne til at hjælpe med de patienter, som har fået aflyst eller udsat deres behandling som følge af hospitalernes COVID-19-beredskab. Privathospitalerne og Region Midtjylland har i den forbindelse indgået aftaler om, at privathospitalerne ikke søger at rekruttere fastansat personale på de offentlige hospitaler. Da brugen af privathospitaler i nogen grad er påvirket af hospitalernes COVID-19-beredskab, vil omfanget af patienter, der får mulighed for at blive udredt og behandlet på privathospital, være afhængig af COVID-19-epidemien. Det forventes, at flere patienter end tidligere vil få mulighed for udredning og behandling på privathospital i 2021.

Opfølgning

I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af punktet den 12. april blev det ønsket, at udviklingen inden for det plastikkirurgiske område uddybes forud for forretningsudvalgets behandling. Det kan oplyses, at reduktionen i antallet af plastikkirurgiske patienter, der blev henvist til privathospitaler fra 2019 til 2020, skyldes, at operationskapaciteten på Aarhus Universitetshospital i 2020 blev normaliseret. I 2018 blev 1.323 plastiske kirurgiske patienter behandlet på privathospital, imens det i 2019 steg til 1.836 patienter, hvorefter antallet igen faldt til 1.293 patienter i 2020. Det store antal henviste patienter inden for området i 2019 skyldes derfor udfordringer med at få afviklet operationsaktiviteterne på Aarhus Universitetshospital i 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2020 og forventningerne til 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2020 og forventningerne til 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen, Ib Bjerregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der gives en kort status på tiltagene fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Fraregnet det planlagte arbejde på smerteområdet er alle tiltag implementeret. På neurorehabiliteringsområdet har de forskellige tiltag ikke givet anledning til det ønskede fald i ventetid til specialiseret neurorehabilitering. Opfølgningen viser også, at patienter i gennemsnit venter længere på et tilbud om specialiseret neurorehabilitering i forbindelse med ferieperioder. Det er aftalt, at der frem mod budget 2022 udarbejdes en kapacitetsanalyse af neurorehabiliteringsområdet. Som led i dette vil der også blive set på kapaciteten på hovedfunktionsniveau.

Regionsrådet godkendte i november 2019 en plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Hospitalerne har siden arbejdet med at implementere de forskellige dele af planen og med at realisere målsætningerne i planen. En række tiltag var planlagt implementeret i løbet af foråret 2020, men situationen med COVID-19 har betydet, at flere af disse er blevet udskudt. Regionsrådet blev i foråret 2020 løbende orienteret om udskydelserne. Der er vedlagt en status for de forskellige dele af planen.

Som beskrevet i den vedlagte status gør både hospitaler og klynger opmærksom på, at der er behov for at se yderligere på neurorehabiliteringsområdet. Der gøres konkret opmærksom på, at neurorehabiliteringsområdet er presset på kapacitet, og at dette har betydning for evnen til at sikre et godt flow og nedbringe ventetiden. Der opleves således et kapacitetspres på både de højtspecialiserede senge og i forhold til neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. En del af presset på hovedfunktionsniveauet skyldes ventedage, men det vurderes også, at en del af det pres, der opleves, kan skyldes efterspørgsel efter tilbuddet fra de patientgrupper, der er omfattet af forløbsbeskrivelsen, men i mindre grad indregnet i den oprindelige dimensionering af antallet af senge.

Som følge af presset på de højtspecialiserede senge til de indenregionale patienter er det aftalt med Hospitalsenhed Midt, at der frem mod budget 2022 udarbejdes en kapacitetsanalyse af neurorehabiliteringsområdet. Som led i dette arbejde vil der ligeledes blive set på neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. Der vil desuden blive set på mulighed for reduktion af ventetid i forbindelse med ferieperioder.

Parallelt med arbejdet vil hospitalerne også blive bedt om at evaluere på planen med afsæt i erfaringerne fra det første halve år med en ændret organisering og samarbejdsstruktur.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for arbejdet med de forskellige tiltag fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning, og

at orientering om plan og fokus for det videre arbejde på neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for arbejdet med de forskellige tiltag fra planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning, og

at orientering om plan og fokus for det videre arbejde på neurorehabiliteringsområdet tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Jakob Rixen, Ib Bjerregaard, Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 27. november 2019 blev planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet godkendt.