Regionsrådet har i april 2017 godkendt, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital skulle genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år. I forbindelse med kontraktens forlængelse, har Aarhus Universitetshospital foretaget en vurdering af mulighederne vedrørende en eventuel hjemtagning af opgaven.

Det foreslås, at Aarhus Universitetshospital udnytter den option, der er i kontrakten om forlængelse af aftalen med Coor Service i to år, samt at hospitalet anvender de to år frem til september 2023 til at klargøre en hjemtagning.

Aarhus Universitetshospital har udliciteret rengøringsopgaven til Coor Service. Den nuværende kontrakt løber frem til 30. september 2021, hvorefter der er mulighed for at forlænge kontrakten med to gange to år. Forlængelsen skal varsles seks måneder i forvejen, det vil sige senest den 30. marts 2021.

Aarhus Universitetshospital har i den forbindelse foretaget en vurdering af mulighederne for en eventuel hjemtagning af opgaven. På baggrund af denne vurdering foreslås det, at Aarhus Universitetshospital udnytter den option, der er i kontrakten om at forlænge aftalen med Coor Service i yderligere to år.

Baggrunden for forslag om forlængelse af den nuværende aftale opridses kort herunder og uddybes efterfølgende i afsnittet 'Vurdering vedrørende hjemtagning af rengøringsopgaven'.

For det første vurderes det, at en hjemtagning vil medføre betragtelige merudgifter for Aarhus Universitetshospital. Derudover står hospitalet i øjeblikket i en situation, hvor der ikke er de tilstrækkelige ressourcer til at overtage opgaven, da der dels er sket en større omorganisering af serviceområdet på Aarhus Universitetshospital, som er under implementering og dels, at der i et hjemtagelsesscenarie vurderes at være behov for at ansætte nye medarbejdere til løsning af opgaven. Sidstnævnte vurderes vanskeligt at nå at effektuere inden kontraktens udløb. Slutteligt har Service- og Forsyningsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som hospitalets andre afdelinger, skullet tilpasse sig til arbejdsgangene i de nye bygninger og indgå i hospitalets håndtering af COVID-19, hvorfor det samlet set ikke vurderes hensigtsmæssigt at hjemtage rengøringsopgaven på nuværende tidspunkt.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital påtænker at anvende den ekstra tid, som en forlængelse af den nuværende kontrakt giver, til at klargøre sig til at hjemtage opgaven vedrørende rengøring, således at serviceassistenter dækker hele Aarhus Universitetshospital. Der henvises dog i den sammenhæng til andet punkt på denne dagsorden vedrørende serviceassistentkonceptet, herunder muligheder for afvigelser fra denne løsning i forhold til særlige opgaver.

Vurdering vedrørende hjemtagning af rengøringsopgaven

Aarhus Universitetshospital er generelt tilfreds med samarbejdet med Coor Service samt den udveksling af erfaringer, der sker mellem Coor Service og Aarhus Universitetshospital. Begge parter har fokus på arbejdsmiljø og i vedlagte bilag ses bl.a. nøgletal for sygefravær og personaleomsætning.

I forbindelse med stillingtagen til kontraktens forlængelse har Aarhus Universitetshospital foretaget en vurdering vedrørende en eventuel hjemtagning af den opgave Coor Service løser i dag.

Implementering af ny organisering

Ved indgangen til 2020 gennemførte Aarhus Universitetshospital en organisationsændring, hvor Serviceafdelingen, Indkøbsafdelingen og Logistik blev slået sammen til én serviceafdeling for at opnå en mere "sømløs" understøttelse af klinikken pr. 1. januar 2020. Afdelingen består af knap 650 medarbejdere, og arbejdsopgaverne dækker et bredt spektrum af service- og logistikopgaver. Det tager tid at få så stor en afdeling fusioneret og at få arbejdsgange trimmet og udviklet. Forsyning og Service er således fortsat i gang med en reorganisering af afdelingen, hvor nye arbejdsgange og snitflader stadig er under etablering. En samtidig forberedelse af en hjemtagning af den udliciterede opgave fra oktober 2021 vil således være vanskeligt at nå for Forsyning og Service i den aktuelle situation.

Flere medarbejdere og ny ledelsesopgave ved hjemtagelse

Coor Service har ca. 120 medarbejdere ansat til rengøringsopgaver på Aarhus Universitetshospital inklusiv ledere. Coor Service varetager selv ledelsen af de medarbejdere, der er ansat til rengøringsopgaverne på hospitalet.

Ved en hjemtagning af opgaven vil der skulle rekrutteres yderligere ca. 30 medarbejdere, idet der forventeligt vil skulle bruges ca. 156 fuldtidsstillinger. (Baggrunden herfor beskrives længere nede i sagsfremstillingen). Baseret på erfaring forventes det desuden, at der vil være medarbejdere, der falder fra, såfremt opgaven hjemtages. Aarhus Universitetshospital forventer således opsummerende, at der i en hjemtagningssituation, vil være en opgave med at rekruttere og oplære nye serviceassistenter svarende til de nævnte ca. 30 medarbejdere samt det omtalte frafald. Samtidig vil der være en række ikke uvæsentlige ledelses- og implementeringsmæssige opgaver forbundet med selve omlægningsprocessen.

Vurderingen er, at det med ovenstående in mente vil tage minimum et år at forberede en hjemtagning. Dette gælder uanset, om der i forbindelse hermed sker en eventuel virksomhedsoverdragelse. Aarhus Universitetshospital påtænker dog som tidligere nævnt at anvende den ekstra tid, som en forlængelse af den nuværende kontrakt giver, til at klargøre sig til at hjemtage opgaven vedrørende rengøring, som tidligere besluttet af regionsrådet.

Merudgift ved hjemtagning

En hjemtagning vil medføre en merudgift for hospitalet. I vedlagte bilag gives et skøn over merudgifterne ved hjemtagning af den udliciterede rengøring. Heri estimeres det, at merudgifterne ved hjemtagning udgør i alt ca. 13,4 mio. kr.

Merudgifterne skyldes blandt andet forskellige aftalevilkår på det private og offentlige område, såsom:

• forskel i arbejdstakt/effektivitet (Alle opmålte rengøringsopgaver er berammet til et tidsforbrug svarende til et arbejdstempo, der er normalpræstationen for en medarbejder (= arbejdstakt 100). Privatansatte planlægges med arbejdstakt 130, regionalt ansatte planlægges med arbejdstakt 100 - se nærmere uddybning i faktaboks i bilaget 'Vedr. spørgsmål fra hospitalsudvalgsmødet i januar')
• løn/pension (både fast løn og pension er højere i de regionale overenskomster end i DI-overenskomsten, som Coor Service indgår i)
• arbejdstid (der er ingen betalte pauser i DI-overenskomsten og færre særlige fridage)
• fravær (ved barsel giver regionale overenskomster ret til fuld løn otte uger før fødslen, mens DI-overenskomsten giver ret til fuld løn fire uger før fødslen).

Forskellen i arbejdstakt vurderes at være den væsentligste faktor i forhold til at forklare de merudgifter, der er forbundet med en hjemtagning af opgaven. Forskellene er uddybet i vedlagte notat samt i bilagsmaterialet til regionsrådets behandling i april 2017.

Herudover vil der skulle afholdes en række engangsudgifter. For yderligere information om beregningen af estimatet for merudgifterne henvises til bilaget herom. Såfremt disse midler vil skulle findes på hospitalets øvrige driftsområder, vil det kræve yderligere besparelses- og udviklingstiltag, ud over de allerede igangsatte projekter i regi af Økonomisk Veldrevet Hospital.

Samlet vurdering

Set i lyset af ovenstående pointer i forhold til en omorganisering på området, behov for tid til at ansætte og uddanne nye medarbejdere ved hjemtagelse, øgede udgifter knyttet til en hjemtagning af opgaven samt det faktum, at også serviceområdet i løbet af 2020 har brugt kræfter på håndteringen af COVID-19, vurderes det, at en hjemtagelse vil kræve en længere forberedelsesproces, end en hjemtagning fra oktober 2021 giver mulighed for. Med baggrund i ovenstående foreslås det, at Aarhus Universitetshospital udnytter den option, der er i kontrakten om at forlænge aftalen med Coor Service. Med en forlængelse af kontrakten i yderligere to år har Aarhus Universitetshospital mulighed for at bruge tiden frem til 1. oktober 2023 på at klargøre sig til hjemtagelse af opgaven.

Det foreslås, at regionsrådet primo 2022 får præsenteret et forslag om en hjemtagning af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notater, der blandt andet indeholder oplysninger, som hospitalsudvalget har anmodet om i forbindelse med udvalgsmødet den 30. november 2020, hvor punktet blev udsat med henblik på dels yderligere belysning samt dels en forudgående drøftelse på regionsrådets temadag den 7. december 2020. Hospitalsudvalget anmodede blandt andet om, at grundlaget for beregning af merudgiften ved at hjemtage rengøringsopgaven belyses yderligere, ligesom en række konkrete spørgsmål fra udvalget blev ønsket besvaret.

Herudover er vedlagt et notat, som indeholder oplysninger, som hospitalsudvalget har anmodet om i forbindelse med behandlingen af punktet på udvalgsmødet den 11. januar 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital forlænger kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023,

at Aarhus Universitetshospital anvender de to år frem til 30. september 2023 til at klargøre en hjemtagning, og

at regionsrådet primo 2022 behandler forslag om en hjemtagning af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital forlænger kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023,

at Aarhus Universitetshospital anvender de to år frem til 30. september 2023 til at klargøre en hjemtagning, og

at regionsrådet primo 2022 behandler forslag om en hjemtagning af rengøringsopgaven på Aarhus Universitetshospital pr. 1. oktober 2023.

Ib Bjerregård, Jørgen Winther, Erik Vinther, Nicolaj Bang og Jakob Rixen tog forbehold, idet det ikke ønskes at hjemtage opgaven om to år uden et nyt udbud, og idet det ikke ønskes at skulle pålægge Aarhus Universitetshospital besparelser på 13 mio. kr. pr. år, hvis opgaven hjemtages. Serviceassistentkonceptet støttes fortsat.

Regionsrådet vedtog,

at Aarhus Universitetshospital forlænger kontrakten vedrørende udliciteret rengøring med to år frem til 30. september 2023, og

at Aarhus Universitetshospital først gennemfører en markedsdialog i forhold til mulighederne for at udbyde serviceassistentopgaven, hvorefter der tages politisk stilling til det videre forløb.

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 blandt andet, at kontrakten vedrørende udliciteret rengøring på Aarhus Universitetshospital i Skejby genudbydes for en treårig periode indtil september 2021 og med mulighed for forlængelse i to gange to år, og at Psykiatri og Social skulle genudbyde rengøring og visse serviceopgaver på det nuværende Aarhus Universitetshospital Risskov og i Regionspsykiatrien Randers, idet der samtidig skulle afgives kontrolbud i forhold til det nye byggeri i Skejby.

Derudover bekræftede regionsrådet den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet og alle flytninger internt og eksternt er gennemført.

Region Midtjylland tager med bæredygtighedsstrategien et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid og indfrielse af FN's verdensmål. Klimaforandringer og ressourcemangel udfordrer i disse år jordens befolkning og skaber krav om handling. Region Midtjylland vil være en del af løsningen og arbejder gennem strategien med bæredygtighed i organisationen.

Visionen i bæredygtighedsstrategien er, at Region Midtjylland i 2030 vil være en cirkulær region med bæredygtige indkøb, genbrug, genanvendelse, vedvarende energi og minimalt forbrug. I 2050 vil regionen være CO₂-neutral.

Missionen med strategien er at integrere bæredygtighed i kernen af Region Midtjyllands serviceydelser og øvrige drift, så den bæredygtige omstilling skaber værdi og bliver en væsentlig drivkraft i udviklingen af regionen til gavn for miljøet, borgere og ansatte.

Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde mellem hospitalernes tekniske og kliniske afdelinger, stabe og fællesfunktioner, ligesom eksterne samarbejdspartnere er blevet inddraget. Strategiforslaget har været i høring i regionens MED-system, hvor der generelt var opbakning til strategien, men også opmærksomhed på, at den kræver nogle investeringer, som skal finansieres.

Administrationen vil løbende følge økonomien og bede regionsrådet forholde sig til finansieringsbehov og -muligheder i forhold til de konkrete initiativer.

Målsætningerne i bæredygtighedsstrategien

Med strategien opstilles der målsætninger inden for fire områder. De konkrete målsætninger ses i vedlagte strategiforslag. Målsætningerne omhandler:

1. Cirkulær økonomi
   Regionen stiller krav til og samarbejder med leverandørerne om at tænke og handle bæredygtigt. Regionen vil reducere forbruget og klimaaftrykket fra de produkter, regionen bruger. Regionen vil skabe mindre affald og øge genanvendelsen af ressourcer.

2. El, vand og varme
   I 2030 vil regionen udelukkende bruge vedvarende energi til driften af regionens hospitaler, institutioner mm. og understøtte omstillingen til et samfund, som ikke bruger fossile brændsler. Regionen vil fortsat have fokus på effektiv og bæredygtig drift af regionens bygninger.

3. Transport, logistik og mobilitet
   Regionen vil reducere klimaaftrykket fra transport af varer, patienter og medarbejdere ved at minimere antallet af kørte km og omstille til grønne drivmidler som biogas, biodiesel, brint og el.

4. Social ansvarlighed
   Regionen vil være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads med et bæredygtigt arbejdsmiljø og en mangfoldig personalesammensætning.

Implementering

Der udarbejdes en handleplan med det formål at implementere strategien i organisationen, når bæredygtighedsstrategien er godkendt i regionsrådet. Handleplanen udarbejdes for 2021-2022 og vil blive forelagt til regionsrådets godkendelse. Regionsrådet vil desuden løbende blive præsenteret for muligheder og investeringsbehov i forbindelse med de konkrete indsatser, f.eks. implementering af en ny regional affaldsplan.

Tidligere politisk behandling

Bæredygtighedsstrategien udspringer af regionens Agenda 21 forpligtigelse i Planloven. Strategien var først forankret i det midlertidige udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer, som i 2019 startede udarbejdelsen af regionens første bæredygtighedsstrategi. Strategien har siden været behandlet på tre af regionsrådets temadage i 2019 og 2020.

Opfølgning på seneste behandling i udvalg for regional udvikling

Udvalg for regional udvikling havde en temadrøftelse i oktober 2020, hvor ambitionen om, at målsætningerne for transport, logistik og mobilitet skulle nås senest i 2030, var i fokus.

Udvalget debatterede endvidere, hvorfor en målsætning om kønslig balance indgår i strategien. Bæredygtighed handler også om social ansvarlighed, og der er derfor indarbejdet et særligt afsnit om den del, hvor også betragtningen om, at diversitet er en styrke, vægtes højt.

Endvidere blev det drøftet, hvorvidt målsætningen om en mere lige fordeling mellem kønnene inden for fag med en ulige kønsfordeling var tilstrækkeligt ambitiøs. Administrationen har undersøgt kønsfordelingen og oplyser, at blot 3 % af sygeplejerskerne er mænd, hvilket også typisk gør sig gældende blandt de studerende. Ifølge personaleredegørelsen er der blot seks mænd blandt regionens 2.025 lægesekretærer, og der er i alt 5 % mænd i personalegruppen ansat på overenskomsten for Sundhedskartellets basispersonale. Det tager mange år at ændre kønsfordelingen, og det kan kun lykkes ved at få ændret kønsfordelingen blandt de studerende/elever på de sundhedsfaglige uddannelser. Derfor foreslås det at fastholde målsætningen på 10 %.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030 godkendes, idet det i forbindelse med oplistningen af FN's verdensmål ønskes fremhævet, hvilke af verdensmålene regionens Udviklingsstrategi 2019-2030 har defineret som værende mål, der knytter sig direkte til Region Midtjyllands kerneopgaver.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030 godkendes, idet målsætningerne om udbud/indkøb af personbiler og varevogne (intern transport og dele af patientbefordringen) samt sygetransporten (side 31) formuleres med frist "senest" i de angivne årstal, ligesom det er formuleret med tjenesterejser og med den regionale kollektive trafik.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030 godkendes, og

at der indskrives en definition på begrebet cirkulær økonomi indledningsvist samt at investeringer indskrives i missionen.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed 2030 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Der fremlægges et forslag til fokusindikatorer i målbilledet for sundhedsområdet for 2021-2022. Herudover foreslås det, at der også i 2021 afrapporteres på målbillederne for sundheds- og socialområdet fire gange årligt. Det er endnu for tidligt at afrapportere løbende på målbilledet for Regional Udvikling, da indikatorerne ikke er fastlagt. Udover afrapporteringerne på målbillederne vil der i 2021 være fire økonomirapporteringer, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi.

Målbillederne for henholdsvis sundhedsområdet, socialområdet og Regional Udvikling skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer på de tre hovedområder. Et revideret målbillede for Regional Udvikling blev godkendt af regionsrådet den 29. april 2020, og i forbindelse med behandlingen af budget 2021 besluttede regionsrådet den 23. september 2020 at fastholde de eksisterende målbilleder for sundheds- og socialområdet.

Sundhedsområdet

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Udpegning af fokusindikatorer for 2021-2022

Det er besluttet, at regionsrådet hvert andet år udpeger cirka fem fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særligt tæt, og der forventes hurtige forbedringer på. De nuværende fokusindikatorer er gældende for 2019-2020 (en oversigt over fokusindikatorerne for 2019-2020 er vedlagt som bilag), og regionsrådet skal derfor udpege nye fokusindikatorer for 2021-2022.

Efter input fra koncernledelsen indstiller direktionen følgende forslag til fokusindikatorer for 2021-2022:

Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser foreslås fastholdt som fokusindikator. Indikatoren indgår i sundhedsaftalen med de midtjyske kommuner og almen praksis, og det er derfor væsentligt, at regionen fortsat har fokus på området.

Kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser

Det foreslås, at opfyldelse af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser fortsætter som fokusindikator. Regionsrådet har tidligere besluttet, at indikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser udvælges blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams. Dette for at fokusere på indikatorer, der er vurderet relevante i en grundig proces, hvilket netop finder sted i de Nationale Lærings- og Kvalitetsteams.

Det anbefales, at der i 2021-2022 foretages en udskiftning i indikatorerne fra databaserne.

Det foreslås, at indikatorerne vedrørende hoftenære lårbensbrud fastholdes til og med 2021. Det Nationale Lærings- og Kvalitetsteam afsluttes i november 2020, men der har i en lang periode været manglende data på grund af en omlægning til Landspatientregister 3 fra februar 2019 til august 2020. Dette har betydet, at det har været vanskeligt at arbejde med forbedringer på indikatorerne. Det foreslås derfor, at der fortsat fastholdes fokus på området.

Herudover foreslås det, at der fra og med 2022 sættes fokus på udvalgte indikatorer fra Lærings- og Kvalitetsteamet vedrørende akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter, der starter op i foråret 2021. Det foreslås dog, at udvælgelsen af de konkrete fokusindikatorer først sker omkring årsskiftet 2021/2022. På det tidspunkt vil der være opnået nogle erfaringer med, hvilke indikatorer der er mest relevante.

Indikatorer fra de øvrige Nationale Lærings- og Kvalitetsteams er af forskellige årsager ikke hensigtsmæssige at sætte fokus på i øjeblikket: Teamet vedrørende børnediabetes anvender ikke data fra en database, teamet vedrørende KOL starter tidligst op i efteråret 2021, og teamet vedrørende tvang er fortsat under udarbejdelse i ekspertgruppen.

Udredningsret og kræftpakker

Det foreslås, at udredningsret og kræftpakker fastholdes som fokusindikatorer i 2021-2022. Der er fortsat stor bevågenhed på disse indikatorer, og der er stadig behov for, at der skabes forbedringer på de to områder blandt andet grundet de udfordringer, der er opstået i forbindelse med COVID-19.

Bæltefikseringer

Det foreslås, at bæltefikseringer fortsætter som fokusindikator i 2021-2022. Området har fortsat en høj prioritet i psykiatrien, og i 2020 er der sket en stigning i antallet af personer, der bæltefikseres.

Patientinddragelse

Det foreslås ligeledes, at patientinddragelse fastholdes som fokusindikator i 2021-2022 i lyset af regionens overordnede målsætning om "et sundhedsvæsen på patientens præmisser".

Det skal bemærkes, at det som noget nyt fremover bliver muligt at følge udviklingen i den patientoplevede inddragelse månedligt som led i omlægningen af LUP-konceptet (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser).

Akutte genindlæggelser

Som ny indikator foreslås, at der i 2021-2022 sættes fokus på akutte genindlæggelser inden for 30 dage. Begrundelsen for forslaget er, at indikatoren er et af kriterierne i nærhedsfinansieringen. Desuden indgår indikatoren i sundhedsaftalen med de midtjyske kommuner og almen praksis.

Socialområdet

Målbilledet for socialområdet består af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være en aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

I efteråret 2020 har socialområdet fået nye indikatorer i målbilledet, som er udarbejdet i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget. Der mangler dog stadig at blive udviklet indikatorer på to af målene i målbilledet. Det arbejde forventes færdigt i løbet af 2021.

Regional Udvikling

Det reviderede målbillede for Regional Udvikling blev godkendt af regionsrådet i april 2020. Indikatorer til opfølgning og rapportering på målbilledet afventer endnu Danske Regioners arbejde med at udvælge fælles regionale indikatorer på FN's verdensmål. Der har været en forventning om, at disse indikatorer ville blive godkendt i december 2020, men på grund af COVID-19 og udskudte begivenheder omkring arbejdet med indikatorerne forventes indikatorerne at blive forelagt regionsrådet i løbet af budgetår 2021. Når de forelægges, vil der også blive forelagt en tidsplan for afrapportering i 2021

Tidsplan for afrapportering i 2021

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne for sundheds- og socialområdet fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbillederne. Afrapporteringsformen fra 2020 fastholdes som udgangspunkt i 2021.

Det er endnu for tidligt at afrapportere løbende på målbilledet for Regional Udvikling, da indikatorerne ikke er fastlagt endnu.

Rapporteringen på sundhedsområdet og socialområdet vil to gange årligt blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne, hvor der vil være særligt fokus på de udvalgte fokusindikatorer.

Derudover vil der også i 2021 være økonomirapporteringer, hvor regionsrådet får et kort overblik over regionens økonomi på drift og anlæg. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Udover den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder på sundheds- og socialområdet og økonomirapporteringer.

Tabel 1. Politisk behandling af målbilleder og økonomirapporteringer i 2021

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022 godkendes, og

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2021 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022 godkendes, idet der i forlængelse af ambitionerne i Sundheds-og hospitalsplanen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser tilføjes en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb, og

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2021 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022 godkendes, idet der til målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet inkluderes et eller flere relevante indikatorer som fokuserer på bæredygtighed, og

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2021 godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022 godkendes, og

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2021 godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022 godkendes, og

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2021 godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget bemærker samtidig, at der bør være mulighed for at ændre i fokusindikatoren om bæltefikseringer, såfremt en ny national partnerskabsaftale om nedbringelse af tvang introducerer en ny hovedindikator for nedbringelse af tvang.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 19. december 2018, at fokusindikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser fremover udvælges blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams.

Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 revideret målbillede for Regional Udvikling.

Regionsrådet besluttede den 23. september 2020 at fastholde de eksisterende målbilleder for sundheds- og socialområdet (som led i behandling af budget 2021).

Der er i de senere år løbende sket en udbygning af, hvilke data og indsatser inden for psykiatrien og socialområdet der afrapporteres på til det politiske system. Der fremlægges et forslag til, hvordan strukturen kan forenkles, og afrapporteringerne gøres mere relevante for de politiske drøftelser.

Der har fra politisk side i en årrække været et særligt fokus på psykiatrien og socialområdet. Dette har medført iværksættelse af en række vigtige indsatser og et ønske fra politisk side om at følge implementeringen nøje. Derfor er der sket en løbende udbygning af, hvilke data og indsatser inden for psykiatrien og socialområdet der afrapporteres på til det politiske system. En del af disse afrapporteringer går mere i detaljen, end det kendes fra somatikken. Derudover er der overlap mellem flere af afrapporteringerne.

Psykiatri- og socialudvalget drøftede på mødet den 2. december 2020 et forslag til en forenkling af afrapporteringsstrukturen. Forslaget er beskrevet nærmere i det vedlagte notat. Der lægges op til en forenkling, så det politiske system fortsat får de relevante informationer, men på en mere overskuelig måde, uden at disse "drukner" i mængden af oplysninger.

Principperne for forslaget til en ny afrapporteringsstruktur er:

• Der afrapporteres fortsat på målbilledet
• Psykiatri- og socialudvalget drøfter årligt, hvilke indikatorer udvalget derudover ønsker at fokusere på i det kommende år
• Der afrapporteres så vidt muligt kun på hver indikator én gang i løbet af en periode, så gentagelser undgås
• Prioritering af indikatorer, hvor der reelt er noget nyt at fortælle
• Der vil fortsat være sager, som løbende fremlægges i en afgrænset periode. Aktuelle eksempler er tilsynssager og status på Covid-19

Det samlede forslag til en ny afrapporteringsstruktur fremgår af tabel 1. Målbillederne vil fortsat blive fremlagt kvartalsvist. En række af de øvrige afrapporteringer samles fremover i en årlig status fra henholdsvis psykiatrien og socialområdet. Samtidig præsenteres årsplanerne for det kommende år.

Ved fremlæggelsen for psykiatri- og socialudvalget deltager henholdsvis psykiatriledelsen og ledelsen på socialområdet, mens der til møderne i forretningsudvalget og regionsrådet alene fremlægges en skriftlig fremstilling. Status og årsplan danner grundlag for en politisk drøftelse af, hvilke temaer og indikatorer psykiatri- og socialudvalget ønsker at følge særligt tæt i det kommende år. Afhængigt af karakteren præsenteres indikatorerne enten i forbindelse med en temadrøftelse eller lignende, hvor de kan kvalificere grundlaget for de politiske drøftelser og beslutninger, og/eller i en halvårlig afrapportering.

Det foreslås, at psykiatriledelsen og socialledelsen præsenterer deres oplæg på hver sit møde i 1. kvartal, så der er mulighed for at gå i dybden med de politiske drøftelser. Det foreslås endvidere, at præsentationen i 2021 som følge af den korte tidsfrist sker på udvalgsmøderne i marts og april.

Såfremt forslaget til en ny afrapporteringsstruktur godkendes, bortfalder de selvstændige afrapporteringer på psykiatriens strategiske indsatsområder ("dashboardet"), succeskriterier for 50 mio. kr. til psykiatrien samt udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, der ellers skulle fremlægges til politisk behandling i februar 2021. I stedet vil relevante elementer af disse afrapporteringer indgå i den status på psykiatrien, der fremlægges i marts 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til en ændret afrapporteringsstruktur godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til en ændret afrapporteringsstruktur godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Psykiatri- og socialudvalget den 2. december 2020: Psykiatri- og socialudvalget bakkede op om det fremlagte forslag til ændret afrapporteringsstruktur og anbefalede, at
forslaget fremlægges for regionsrådet til godkendelse.

Gymnasierne i fordelingsudvalg Øst har ønsket at gøre brug af muligheden for at fastlægge lokale elevfordelingsregler, men der kunne ikke opnås enighed i fordelingsudvalget. Regionsrådet har modtaget en fælles klage fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst over fordelingsudvalgets afgørelse og har nu frist til den 27. januar 2021 til at afgøre klagen og eventuelt fastsætte lokale elevfordelingsregler.

Den midlertidige lov fra 2019, der gav gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, er blevet forlænget til også at gælde for skoleåret 2021/2022. Ifølge loven kan et fordelingsudvalg fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, der har sammenhæng med elevsammensætningen på én eller flere institutioner i området. Det skal ske enstemmigt. En institution, som oplever disse udfordringer, skal senest den 3. december anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Fordelingsudvalgets frist for at fastsætte lokale elevfordelingsregler er den 4. januar 2021.

Såfremt der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, kan et gymnasium, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse senest den 7. januar 2021. Regionsrådets frist for at afgøre en klage og fastsætte eventuelle lokale elevfordelingsregler er den 27. januar 2021.

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium anmodende den 3. december 2020 fordelingsudvalg Øst om at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Fordelingsudvalget har på den baggrund arbejdet med en model for lokale elevfordelingsregler, men der blev ikke opnået enighed. Der var enighed i udvalget om at tage et fælles ansvar i forhold til at sikre en elevsammensætning, der afspejler den generelle befolkningssammensætning. Andelen af elever med ikke-vestlig herkomst er steget generelt over de senere år på gymnasierne i Aarhus, og især Risskov Gymnasium, Viby Gymnasium, Aarhus Gymnasium Tilst og Aarhus Statsgymnasium har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst.

På baggrund af de lokale elevfordelingsregler, der blev vedtaget i foråret 2020 og anvendt ved dette års elevfordeling, er der i indeværende skoleår opnået en bredere elevsammensætning på Aarhus-gymnasierne, jf. nedenstående tabel. De syv Aarhus-gymnasier har på dette års 1. g årgang mellem 27 og 71 elever med ikke-vestlig herkomst eller mellem 11 og 27 %. For at sikre udviklingen i retning af en bredere elevsammensætning ønsker fordelingsudvalget også i det kommende skoleår at fastlægge lokale elevfordelingsregler.

Tabel 1. Opgørelse over antal KUO-elever og elever med ikke-vestlig herkomst i skoleåret 2020-2021.

Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for optageåret 2021/2022

Der var enighed i fordelingsudvalg Øst om at tage et fælles ansvar for at sikre en bedre elevsammensætning på alle gymnasier i Aarhus og på den baggrund fastsætte lokale elevfordelingsregler med bopæl som fordelingskriterie og specifikt med udgangspunkt i de såkaldte KUO-områder (almene boligområder, der har et stor antal beboere uden for arbejdsmarkedet). Derimod kunne der ikke opnås enighed om, i lighed med sidste års elevfordelingsregler, at fritage Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium for at optage KUO-elever. Der er således ved fristens udløb modtaget en fælles klage fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst.

I det følgende gennemgås følgende forslag til lokale elevfordelingsregler: Forslag til fordelingsregler, som er drøftet i fordelingsudvalg Øst, forslag til fordelingsregler, modtaget fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, samt et forslag til lokale elevfordelingsregler, modtaget fra elevrepræsentanten i fordelingsudvalget.

Forslag til lokale elevfordelingsregler fra fordelingsudvalg Øst

Fordelingsudvalg Øst har drøftet disse fordelingsregler:

• Ansøgere fra KUO-områder fordeles ligeligt på gymnasierne i Aarhus, sådan at alle gymnasier har ca. samme andel af KUO-elever af de optagne elever på 1. g årgangen.
• De involverede gymnasier er: Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Viby Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium.
• Ved fordelingen af KUO-elever identificeres først de elever, der skal have reserveret plads på deres 1. prioritet. Disse vælges ud fra transporttid, sådan at de KUO-ansøgere, der har kortest transporttid (med offentlig transport til gymnasiet), får reserveret plads.
• De øvrige KUO-ansøgere skal fordeles til andre gymnasier med ledig KUO-kapacitet.
• Hvis en på denne måde udvalgt ansøger har prioriteret et gymnasium med ledig KUO-kapacitet, flyttes ansøger hertil uanset transporttid.
• Hvis ansøger ikke har prioriteret et gymnasium med ledig KUO-kapacitet, flyttes ansøger til det gymnasium med ledig KUO-kapacitet, hvortil ansøger har kortest transporttid.

Forslaget fra fordelingsudvalg Øst fremgår af bilaget "Forslag til lokale elevfordelingsregler fra fordelingsudvalg Øst".

Administrationen har foretaget konsekvensberegninger af dette forslag, jf. bilaget "Estimeret elevfordeling". Ud fra ansøgertallene fra 2020 er det estimeret, at de syv Aarhus-Gymnasier vil få en andel KUO-elever på mellem 5 og 10 % og en andel elever med ikke-vestlig herkomst mellem 9 og 46 % set i forhold til den samlede elevbestand. Viby Gymnasium vil med dette forslag have 11,7 % KUO-elever og 31,1 % elever med ikke-vestlig herkomst. Aarhus Gymnasium, Tilst vil tilsvarende have 8,5 % KUO-elever og 46,4% elever med ikke-vestlig herkomst.

Klage vedrørende lokale elevfordelingsregler fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst har anmodet fordelingsudvalg Øst om at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Baggrunden for anmodningen er, at begge gymnasier ligger over grænseværdierne på en eller flere indikatorer i Børne- og Undervisningsministeriets parallelsamfundstilsyn (vedrørende bl.a. andel elever fra et udsat boligområde og andel elever med ikke-vestlig baggrund), og at et ureguleret optag i august 2021 vil forværre elevsammensætningen markant. På den baggrund anmoder de regionsrådet om at beslutte lokale elevfordelingsregler, der sikrer, at Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium ikke kan optage ansøgere med bopæl i et KUO-område.

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium har følgende forslag til fordelingsregler:

• Institutioner, som ligger over grænseværdien på en eller flere af parallelsamfundstilsynets indikatorer, kan ikke optage KUO-ansøgere ved optaget i 2021.
• De afviste KUO-ansøgere fordeles efter deres prioriteringer, hvor de forlods er sikret optag. Har en KUO-ansøger ikke angivet brugbare prioriteringer, fordeles ansøgeren til det nærmeste gymnasium.
• I forbindelse med KUO-fordelingen skal der ske en overflytning af elever, så de afgivne skoler modtager 1:1 fra de skoler, som eleverne flyttes til. Det sker ud fra gængse optagelsesregler (afstand). Det betyder konkret, at en underansøgt skole, der får tilført KUO-elever, ikke kan bruge disse elever til at øge optagetallet.
• I forbindelse med den øvrige elevfordeling fra de overansøgte skoler bør det sikres, at de to udfordrede skoler fyldes op til mindst 85 % (del af lokale elevfordelingsregler), inden der foretages andre flytninger mellem andre gymnasier.
• Der bør indgås aftale om ikke at flytte elever via ventelister efter den endelige fordeling.

Den modtagne klage fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium fremgår af bilaget "Klage fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium". Med dette forslag vil det det alene være Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, der ikke kan optage KUO-elever. Med forslaget vil de øvrige gymnasier således have en KUO-andel på mellem 3 % og 16 % procent, og især Aarhus Statsgymnasium vil få en relativt høj KUO-andel på 16 % set i forhold til den samlede elevbestand.

Elevforslag til lokale elevfordelingsregler

Der er modtaget et forslag til lokale elevfordelingsregler fra elevrepræsentanten i fordelingsudvalg Øst, jf. bilaget "Elevforslag til lokale elevfordelingsregler". Forslaget har til formål at sikre en bæredygtig elevsammensætning på alle gymnasier samt modarbejde polariserede gymnasier. Forslaget indebærer et princip om, at Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst skal sikres et elevgrundlag, som garanterer, at de kan oprette mindst 7 stx-klasser. Forslaget indebærer følgende fordelingsregler:

• Alle KUO-elever fordeles ligeligt på alle gymnasier, sådan at alle gymnasier har den samme andel af KUO-elever.
• Hvis et gymnasium har en for høj andel af KUO-elever, modtager det ingen KUO-elever.
• Ingen elever skal have over 45 minutters transporttid.
• Man sikrer, at alle gymnasier har en minimumskapacitet på 7 klasser på tælledagen i november.
• I fordeling indgår Aarhus Katedralskole, Aarhus Statsgymnasium, Marselisborg Gymnasium, Viby Gymnasium, Aarhus Gymnasium og Risskov Gymnasium.
• Der oprettes ikke ventelister på de overansøgte gymnasier. Kun ved alvorlig mistrivsel bør elever kunne flytte gymnasium.

Administrationen har ikke foretaget konsekvensberegning af denne model. Det er ikke muligt at garantere, at Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst kan oprette 7 klasser, da det reelle elevantal afhænger af både de faktiske søgetal til de to gymnasier og elevernes prioriteter i forbindelse med elevfordelingen. Med den nuværende kapacitetsfastsættelse, som blev vedtaget af regionsrådet i december, har Viby Gymnasium dog allerede kapacitet til at kunne oprette 8 klasser, og Aarhus Gymnasium, Tilst har kapacitet til at kunne oprette 5 klasser. Herved er det vurderingen, at begge gymnasier er sikret en tilstrækkelig kapacitet til at opretholde et bæredygtigtig udbud. Det er endvidere ikke muligt at foretage en konsekvensberegning i forhold til antal KUO-elever, da det ikke fremgår af forslaget, hvilken andel KUO-elever et gymnasium skal have, for at det ikke skal modtage KUO-elever.

Administrationens forslag til lokale elevfordelingsregler

Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til lokale elevfordelingsregler. Forslaget er udarbejdet på baggrund af en sammenligning af effekterne af modellen fra fordelingsudvalg Øst og modellen fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst.

Det er administrationens vurdering, at modellen fra fordelingsudvalg Øst ikke i tilstrækkelig grad vil sikre balance i elevsammensætning for Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, idet de med forslaget vil få en høj andel af KUO-elever. Ved de elevfordelingsregler, der blev anvendt ved elevoptaget i 2020, modtog de to gymnasier ikke KUO-elever, og de to gymnasier fik derved en elevsammensætning på 1. g årgangen, der var i balance. Det er administrationens vurdering, at der er brug for 1-2 år mere, hvor de to gymnasier ikke modtager KUO-elever, for at skolen som helhed kan opnå en elevsammensætning, der afspejler den generelle befolkningssammensætning.

Det er endvidere administrationens vurdering, at modellen fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium vil kunne give udfordringer for især Aarhus Statsgymnasium, som med dette forslag ikke skal afgive KUO-elever og derved vil komme op på en beregnet KUO-andel på 16 %. Der lægges i forslaget fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium også op til, at de to udfordrede skoler i forbindelse med fordelingen skal sikres et elevantal svarende til 85 % af deres kapacitet. De to skoler anmoder i forlængelse heraf om, at regionsrådet genovervejer beslutningen om kapacitetsfastsættelse. Det er administrationens vurdering, at der med den nuværende kapacitetsfastsættelse er sikret de to skoler et tilstrækkeligt elevgrundlag, bl.a. som følge af, at udbuddet på Aarhus Gymnasium, Dollerupvej er indstillet til nedlæggelse. Endelig fremgår det af forslaget fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, at der bør indgås en aftale om ventelister. Ventelister oprettes imidlertid i henhold til optagelsesbekendtgørelsen af det enkelte gymnasium. Regionsrådet kan derfor alene henstille til, at der indgås en evt. ventelisteaftale.

På den baggrund foreslår administrationen en model for lokale elevfordelingsregler, hvor der anvendes de samme principper for fordeling, som regionsrådet vedtog vedrørende skoleåret 2020/2021 (dvs. baseret på KUO-listen for 2011). Herved fritages Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium for at optage KUO-elever, ligesom Aarhus Statsgymnasium vil skulle afgive KUO-elever. Administrationens forslag indebærer også, at den vedtagne kapacitet fastholdes.

Administrationens forslag indebærer disse fordelingsregler:

• KUO-ansøgere fordeles forlods på Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium.
• Såfremt et gymnasium i 2.g og 3.g har en andel på mere end 10 % KUO-elever, kan gymnasiet ikke optage KUO-elever.
• Ved fordelingen af KUO-elever identificeres først de elever, der skal have reserveret plads på deres 1. prioritet. Disse vælges ud fra transporttid, så de KUO-ansøgere, der har kortest transporttid (med offentlig transport til gymnasiet), får reserveret plads.
• De øvrige KUO-ansøgere skal fordeles til andre gymnasier med ledig KUO-kapacitet.
• Hvis en på denne måde udvalgt ansøger har prioriteret et gymnasium med ledig KUO-kapacitet, flyttes ansøger hertil uanset transporttid.
• Hvis ansøger ikke har prioriteret et gymnasium med ledig KUO-kapacitet, flyttes ansøger til det gymnasium med ledig KUO-kapacitet, hvortil ansøger har kortest transporttid.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at klagerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst tages til efterretning,

at forslag til lokale elevfordelingsregler fra fordelingsudvalg Øst og elevforslaget tages til efterretning, og

at administrationens forslag til lokale elevfordelingsregler godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at klagerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst tages til efterretning,

at forslag til lokale elevfordelingsregler fra fordelingsudvalg Øst og elevforslaget tages til efterretning, og

at administrationens forslag til lokale elevfordelingsregler godkendes.

Rasmus Foged tog forbehold, idet han finder, at der bør være mulighed for, at de KUO-elever, der bor tættest på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, kan optages på deres lokale gymnasium.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti foreslog, at indstillingen fra fordelingsudvalg Øst følges med tilføjelse af, at ingen gymnasier i 1.g, 2.g. og 3.g. samlet kan have en andel af KUO-elever, der overstiger 10 %. Herved vil de elever, der bor tættest på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, kunne optages på deres lokale gymnasium.

For forslaget stemte forslagsstillerne, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

Regionsrådet vedtog,

at klagerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst tages til efterretning,

at forslag til lokale elevfordelingsregler fra fordelingsudvalg Øst og elevforslaget tages til efterretning, og

at administrationens forslag til lokale elevfordelingsregler godkendes.

Liberal Alliance stemte imod 3. at.

Stråleterapien i Hospitalsenheden Vest er i dag placeret på Regionshospitalet Herning. Efter planen skal stråleterapien flytte i nybyggede faciliteter i Gødstrup i 2023. Der foreligger nu projektforslag, som præsenteres i nærværende sag. Herudover foreslås totalrådgiver og byggeleder til projektet samt at der gives en anlægsbevilling til projektet, som samlet koster 29,1 mio. kr.

Baggrund

Det var oprindeligt planlagt, at stråleterapien, som i dag er placeret i Herning, skulle flyttes med til Gødstrup i de somatiske bygninger i etape 3 i kvalitetsfondsprojektet.

I løbet af byggeprocessen vedtog regionsrådet at trække stråleterapien ud af projektet, idet der kunne realiseres en besparelse, og samtidig kunne de eksisterende stråleacceleratorer på Regionshospitalet Herning udnyttes i den resterende levetid frem til 2023.

Byggeriet til stråleterapien skulle dermed påbegyndes umiddelbart efter aflevering af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup på grundlag af det oprindelige projektforslag.

Myndighedsprojekt

Der er nu udarbejdet myndighedsprojekt med udgangspunkt i det oprindelige projektforslag. Bygningsanlægget, hvori stråleterapien disponeres, står i dag færdigbygget som råhus og skal kun apteres indvendigt. Således mangler udførelsen af indvendige elementer og inventar. Dette gælder for hele afsnittet på nær de to acceleratorrum. Her bygges en "stråleterapibunker" til den eksisterende facade, som gennembrydes for at skabe adgang til acceleratorrummene. Myndighedsprojektet, som omhandler 1.137 kvadratmeter aptering af råhus samt 309 kvadratmeter tilbygning ved acceleratorer, er udarbejdet ud fra de i projektforslaget fastsatte principper for bearbejdning af facader, overordnet materialevalg af bygningsdele og overflader, konstruktions- og installationsprincipper, energiforhold samt overvejelser om drift og vedligehold. Alle bygnings-, materiale- og forsyningsmæssige forhold videreføres fra det øvrige kvalitetsfondsbyggeri.

I forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget er alle rum i stråleterapien gennemgået i samarbejde med Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som driver stråleterapien, og der er foretaget en videreudvikling af de rum- og plandisponeringer, der blev fastlagt i det oprindelige projektforslag. Endvidere er fokus rettet mod indretning af rum for fastlæggelse af rumgeometri, udstyr og logistik og funktionelle krav til rummenes bygnings- og installationstekniske kvaliteter, alt sammen med udgangspunkt i rumfunktionsprogrammer for hvert rum. Der er endvidere sket ændringer i strålebeskyttelsen af byggeriet, da kravene er skærpet siden det oprindelige projektforslag.

En nærmere beskrivelse fremgår af vedlagte myndighedsprojekt.

Valg af rådgiver

Arkitektfirmaet Mangor og Nagel har været totalrådgiver på etape 3 i kvalitetsfondsprojektet og har dermed udarbejdet det oprindelige projektforslag. Det er derfor hensigtsmæssigt, at rådgiveren varetager byggeriet til stråleterapien. Det vurderes, at den eksisterende rådgiveraftale med Mangor og Nagel kan omfatte byggeriet af stråleterapien inkl. byggeledelsesopgaven, som udgør en mindre udvidelse af den oprindelige opgave.

Sociale klausuler og bæredygtighed

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbuddet, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands "Klausul om anvendelse af praktikanter".

Der vil i projektet blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.

Tidsplan

Tidsplanen for delprojektet er som følger:

• Hovedprojektering og udbudsproces februar 2021 - oktober 2021
• Udførelse november 2021 - november 2022
• Installation og idriftsættelse af udstyr fra december 2022 - maj 2023.

Udbudsstrategi

Det foreslås, at delprojektet gennemføres med storentrepriser opdelt på følgende hovedgrupper:

• Bygnings- og apteringsentreprise, som omfatter råhus, maler, gulve, lofter, vægge, døre mm.
• Teknikentreprise, som omfatter ventilation, køl, el, vand og varme, sprinkling, luftarter mm.

Herudover vil mindre tekniske anlæg købes som underhåndsbud.

Det foreslås samtidigt, at de to storentrepriser udbydes i begrænset udbud med tildelingskriteriet "laveste pris". Udbuddene gennemføres på baggrund af et detaljeret hovedprojekt.

Hertil kommer særskilte indkøb af bygherreleverancer, herunder it og teknisk inventar.

Økonomi

Det samlede anlægsbudget for stråleterapien er på 29,1 mio. kr. (indeks 106,1).

Budgettet er ekskl. medicoteknisk udstyr som CT-scanner og to acceleratorer, der finansieres af apparaturpuljerne.

Budgettet fremgår af tabel 1 herunder.

I forbindelse med vedtagelsen af investeringsplanen for 2021-2029 blev der samlet prioriteret 25,2 mio. kr. til etableringen af stråleterapien i årene 2021-2023. Fordyrelsen af projektet skyldes flere faktorer. Som allerede nævnt er kravene til strålebeskyttelse skærpet siden det oprindelige projektforslag. Herudover etableres stråleterapien på en måde, som forstyrrer driften af Regionshospitalet Gødstrup mindst muligt, hvilket har betydet øgede udgifter.

Det foreslås, at de resterende 3,9 mio. kr. finansieres med midler fra puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. Dette vil betyde, at beløbet til prioritering fra puljen i 2023 samlet set vil være 3,9 mio. kr. mindre. Der resterer dermed 121,1 mio. kr. i puljen i 2023. Af vedhæftede bilag fremgår en oversigt over udmøntninger fra puljen. I tabel 2 herunder fremgår de 3,9 mio. kr. i 2023 sammen med de oprindeligt prioriterede midler.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 blive foretaget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at myndighedsprojekt godkendes,

at arkitektfirmaet Mangor og Nagel varetager totalrådgivning og byggeledelse,

at udbudsform og tildelingskriterier for håndværkerydelserne godkendes, og

at der gives en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 2.

Hospitalsudvalget indstillede,

at myndighedsprojekt godkendes,

at arkitektfirmaet Mangor og Nagel varetager totalrådgivning og byggeledelse,

at udbudsform og tildelingskriterier for håndværkerydelserne godkendes, og

at der gives en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. (indeks 106,1) jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 30. marts 2016, at stråleterapien skulle varetages fra Regionshospitalet Herning og dermed udtages af kvalitetsfondsprojektet.

Byggeriet af Psykiatrien i DNV-Gødstrup er afsluttet, og der resterer kun få opgaver. Dermed er der også større klarhed over økonomien i projektet. Det vurderes, at der resterer 5 mio. kr. i projektet, som det foreslås, at ledelsen af Hospitalsenheden Vest og Psykiatrien i Region Midtjylland kan disponere over til tilkøb med relation til projektet.

Totalentreprenøren afleverede byggeriet af Psykiatrien i DNV-Gødstrup til bygherren den 3. juli 2020 med enkelte udeståender, som efterfølgende blev udbedret. Ved afslutningen af byggeriet er der fortsat udisponerede midler på anlægsbevillingen, efter der er afsat beløb til psykiatriens færdiggørelse af byggeriet frem til indflytning.

Beløbet er ikke gjort endeligt op, da der fortsat udestår afslutning og afregning af de sidste opgaver. Det vurderes, at der resterer 5 mio. kr. En del af beløbet foreslås anvendt til færdiggørelse af området omkring hospitalet i Gødstrup til opgaver, der ikke er eller har været omfattet af det kvalitetsfondsfinansierede byggeri. Eksempelvis foreslås det, at de resterende midler anvendes til afskærmning omkring søer og grøfter, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt på grund af nærliggende stier eller lignende. Af øvrige eksempler på mulige tilkøb kan nævnes opgradering af det eksisterende inventar, it-udstyr, cykelskure eller bænke.

Der vil i løbet af foråret 2021 blive taget stilling til eventuelt yderligere tilkøb, som kan finansieres af de resterende midler. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt kan ledelsen af henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Psykiatrien i Region Midtjylland beslutte, hvad de resterende midler skal benyttes til. Hospitalsenheden Vest er med til at beslutte, idet bygningerne og udendørsarealerne administreres af enheden, ligesom der også er flere fællesområder både indendørs og udendørs. Skulle der være overskydende midler ved aflægning af regnskab, tilbageføres midlerne til anlægspuljen til fornyet prioritering.

Ud over de resterende midler er der prioriteret midler til færdiggørelsen af psykiatribyggeriet både i psykiatriprojektet samt i investeringsplanen, herunder til uforudsete forhold, som skal udbedres. Således blev der i økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2020 overført 7 mio. kr. fra bevillingen til byggeriet af psykiatrien til bevillingen til inventar og udstyr, som skal benyttes på tilpasninger af bygningerne, så de er klar til drift. Herudover er der i investeringsplanen prioriteret 5 mio. kr. til uafsluttede projekter, som vil kunne benyttes til uforudsete forhold, som skal udbedres.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ledelsen af Hospitalsenheden Vest samt Psykiatrien i Region Midtjylland kan disponere over de resterende midler til tilkøb med relation til projektet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at ledelsen af Hospitalsenheden Vest samt Psykiatrien i Region Midtjylland kan disponere over de resterende midler til tilkøb med relation til projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Der er i investeringsplanen afsat i alt 245,3 mio. kr. til prioritering af medicoteknisk udstyr for prioriteringsåret 2021 til anvendelse i perioden 2020-2023.

Det foreslås, at der bevilges 240,3 mio. kr. til indkøb via pulje 1 og pulje 2 og 5,0 mio. kr. til accelerator. Endvidere foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning.

Af de 245,3 mio. kr. er 87,6 mio. kr. udmøntet i 2020 som en del af fremrykningen af anlægsinvesteringer, og 16,0 mio. kr. til driftsudgifter er udmøntet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, dermed udestår der udmøntning af 141,7 mio. kr., som foreslås udmøntet med denne sag.

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr

Som det fremgår af den godkendte investeringsplan for 2021-2029, er der for prioriteringsåret 2021 en pulje på 240,3 mio. kr. samt 5,0 mio. kr. til opgradering af acceleratorer. Det er dermed 245,3 mio. kr. til disponering for prioriteringsåret 2021. Af de 245,3 mio. kr. er 87,6 mio. kr. udmøntet i 2020 som en del af fremrykningen af anlægsinvesteringer, og 16,0 mio. kr. til driftsudgifter er udmøntet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, dermed udestår der udmøntning af 141,7 mio. kr., som foreslås udmøntet med denne sag.

Den overordnede disponering er som vist i tabel 1 nedenfor.

Regionsrådet besluttede i maj 2020, at anskaffelser for 54,6 mio. kr. fra pulje 2021 skulle fremrykkes til anskaffelse i 2020. Endvidere besluttede regionsrådet i november 2020 at fremrykke anskaffelse af tre operationsrobotter til i alt 33,0 mio. kr. Disse midler er indeholdt i de 240,3 mio. kr., som fremgår af tabel 1. Der er således allerede udmøntet 87,6 mio. kr. i 2020 af midlerne for prioriteringsåret 2021.

Pulje 1

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1,0 mio. kr. Puljen fordeles til hvert hospital efter bruttobudgettet. Andelen til Præhospitalet og MidtSim er dog for 2021 fastsat til henholdsvis 0,8 mio. kr. og 0,6 mio. kr. Der er forlods afsat 10,0 mio. kr. til harmonisering af mindre udstyr på tværs af hospitalsmatriklerne. Hospitalerne disponerer selv over pulje 1 med Indkøb & Medicoteknik som rådgivere. Pulje 1 er som angivet i tabel 1 på 145,3 mio. kr.

Pulje 2

Pulje 2 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi over 1,0 mio. kr. Der er forlods afsat 5,0 mio. kr. til mindre opgraderinger af større udstyr, og den resterende del af puljen er prioriteret ud fra de indkomne ansøgninger. Af vedlagte bilag fremgår forslag til fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne. Pulje 2 er som angivet i tabel 1 på 95,0 mio. kr.

I år er særligt prioriteret og udmøntet midler til nødvendig udskiftning af robotter til kirurgi på Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital, der er ligeledes prioriteret midler til anskaffelse af udstyr til Hospitalsenheden Vest i forbindelse med deres indflytning i Regionshospitalet Gødstrup.

Oversigt over puljerne

Tabel 2 viser fordelingen af puljerne i forhold til hospitalsenhederne.

*Skal betales over driften, midlerne hertil er bevilget i budget 2021.

Finansiering af Pulje 2021

Pulje 2021 finansieres i 2021 af en blanding af drift og anlæg.

Ud af de 245,3 mio. kr. vurderes det, at de 16,0 mio. kr. vedrører drift. Midler til driften er allerede udmøntet i forbindelse med budgetlægningen for 2021. Derfor vil tabel 3 alene indeholde periodisering af de resterende 229,3 mio. kr.

Anlægsmidlerne til puljeanskaffelser 2021 udmøntes til de allerede oprettede bevillinger for prioriteringsåret 2021 nævnt i tabel 4.

I tabel 4 er de allerede udmøntede 87,6 mio. kr. trukket fra, således vil tabel 4 alene udmønte de 141,7 mio. kr., som vedrører perioden 2021 til 2023 for prioriteringsåret 2021.

Tabel 4. Finansieringsdelen

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 141,7 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og pulje 2 fordelt over perioden 2021 til 2023,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at prioriteringen af puljen på 245,3 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 2 og tabel 3 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig, og

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 141,7 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 og pulje 2 fordelt over perioden 2021 til 2023,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at prioriteringen af puljen på 245,3 mio. kr. jf. tabel 1, tabel 2 og tabel 3 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig, og

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Indstillingen blev vedtaget.

På regionsrådsmødet den 27. maj 2020 godkendte regionsrådet fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020, herunder 54,6 mio. kr. vedrørende medicotekniske anskaffelser fra de medicotekniske prioriteringer for prioriteringsåret 2021.

På regionsrådsmødet den 25. november 2020 godkendte regionsrådet anskaffelsen af tre robotter til samlet 33,0 mio. kr. til anskaffelse i 2020 fra de medicotekniske prioriteringer for prioriteringsåret 2021.

Regionsrådet har besluttet, at organiseringen af serviceområdet sker ud fra en generel forudsætning om, at medarbejderne over tid har en baggrund som erhvervsuddannet serviceassistent. Der redegøres i dette punkt for status for implementeringen af serviceassistentkonceptet på hospitaler m.v. i Region Midtjylland. Herudover fremlægges forslag om mindre justeringer i konceptet begrundet i den udvikling, der har fundet sted, siden konceptet blev besluttet.

Siden 2009 har regionsrådet af flere omgange drøftet organiseringen af og uddannelser på serviceområdet.

Regionsrådet har i den forbindelse forudsat, at organiseringen af serviceområdet sker ud fra en generel forudsætning om, at medarbejderne over tid har en baggrund som erhvervsuddannet serviceassistent. Formålet er dels af opnå en maksimal fleksibilitet på serviceområdet og dels at give medarbejderne mulighed for både faglig og personlig udvikling samt at undgå fysisk nedslidning.

Overordnet har det således været tanken med "serviceassistentkonceptet", at overenskomstgrupperne:

• Sygehusportører
• Rengøringsassistenter
• Husassistenter
• Erhvervsuddannede serviceassistenter
• Servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse.

hen af vejen skulle udfases, eller i det mindste reduceres betydeligt og erstattes af erhvervsuddannede serviceassistenter.

Udviklingen på området er illustreret i vedlagte oversigter.

Det har i den forbindelse også været forudsat, at der på hospitalerne m.v. blev taget initiativ til at få disse forskellige faggrupper gennem et uddannelsesforløb med henblik på, at de får en egentlig erhvervsuddannelse som serviceassistent.

Den udvikling, der har fundet sted på hospitalerne siden 2009 i form af større enheder, højere grad af specialisering m.v., har imidlertid betydet, at der er nogle områder, hvor de kompetencer, der erhverves gennem uddannelsen til erhvervsuddannet serviceassistent, har vist sig ikke at være relevante i forhold til arbejdsopgaverne i de specifikke områder.

Derfor foreligger der en indstilling om, at udvalgte områder kan undtages fra uddannelsesforpligtelsen efter en konkret vurdering. Samtidig er det med forslaget forudsat, at der tages initiativ til at tilbyde ansatte, der er undtaget fra uddannelsesforpligtelsen til serviceassistent, en anden relevant uddannelse, og at de faglige organisationer bliver inddraget i denne proces.

Disse områder har typisk opgaver, der er uden patientkontakt, herunder lager- og logistikfunktioner, intern transport af varer m.v.

Relevante uddannelser er f.eks.

• Faglærte lagerarbejdere/-ekspedienter
• Logistikuddannelse
• Kontor-/handelsuddannelse
• Sikkerhedsvagt-uddannelsen.

Administrationen har i 2020 fulgt op på implementeringen af serviceassistentkonceptet på de enkelte hospitaler m.v. med henblik på en generel status og et overblik i forhold til uddannelsesopgaven.

Det foreslås i den forbindelse, at udviklingen i andelen af erhvervsuddannede serviceassistenter følges løbende, ligesom der lægges op til, at regionsrådet på ny bekræfter, at Region Midtjylland også fremadrettet har som mål, at den altovervejende del af medarbejderstaben på serviceområdet skal have en erhvervsuddannelse som serviceassistent.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat af 26. november 2020 med tilhørende oversigter samt notat af 3. december 2020. Sidstnævnte indeholder oplysninger, som hospitalsudvalget har anmodet om i forbindelse med udvalgsmødet den 30. november 2020, hvor punktet blev udsat med henblik på yderligere belysning.

Desuden henvises til vedlagte notat af 13. januar 2021 om den overenskomstmæssige månedsløn for de forskellige relevante erhvervsuddannelser, som hospitalsudvalget anmodede om at få belyst i forbindelse med udvalgsmødet den 11. januar 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at beslutningen om, at der på serviceområdet, som hovedarbejdskraft, anvendes erhvervsuddannede serviceassistenter, bekræftes,

at hospitalerne m.fl. på udvalgte områder, hvor erhvervsuddannelsen som (hospitals)serviceassistent ikke konkret skønnes relevant i forhold til arbejdsopgaverne, kan ansætte andre relevante faggrupper,

at hvis der ansættes ufaglærte i de udvalgte områder, hvor en erhvervsuddannelse som serviceassistent ikke findes relevant, forudsættes det, at der bliver taget initiativ til at tilbyde de pågældende anden relevant (erhvervs)uddannelse efter forudgående dialog med den respektive forhandlingsberettigede organisation, og

at udviklingen i andelen af erhvervsuddannede serviceassistenter følges løbende.

Hospitalsudvalget indstiller,

at beslutningen om, at der på serviceområdet, som hovedarbejdskraft, anvendes erhvervsuddannede serviceassistenter, bekræftes,

at hospitalerne m.fl. på udvalgte områder, hvor erhvervsuddannelsen som (hospitals)serviceassistent ikke konkret skønnes relevant i forhold til arbejdsopgaverne, kan ansætte andre relevante faggrupper,

at hvis der ansættes ufaglærte i de udvalgte områder, hvor en erhvervsuddannelse som serviceassistent ikke findes relevant, forudsættes det, at der bliver taget initiativ til at tilbyde de pågældende anden relevant (erhvervs)uddannelse efter forudgående dialog med den respektive forhandlingsberettigede organisation,

at udviklingen i andelen af erhvervsuddannede serviceassistenter følges løbende, og

at Region Midtjylland arbejder for at området tilføjes de regionale arbejdsmarkedsråds lister over områder med mangel på arbejdskraft med henblik på at sikre, at der sker en koordineret indsats i forhold til rekruttering til området.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Forudsætningerne om anvendelse af serviceassistentkonceptet indgik i regionsrådets budgetaftale for 2009.

Regionsrådet bekræftede den 26. april 2017, at serviceassistenter skal dække alle de somatiske akuthospitaler.

Regionsrådet besluttede den 25. april 2018, at hospitalerne arbejder videre med anbefalinger fra en analyserapport udarbejdet af Dansk Servicerådgivning med henblik på at realisere muligheden for optimering af serviceassistentområdet.

Tidsplan for arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg foreslås justeret, som følge af, at der er lagt en ekstra, forberedende fase ind i inddragelsesprocessen.

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. I september 2020 godkendte regionsrådet en tidsplan for processen samt kommissorier for to politiske følgegrupper, to arbejdsgrupper og en koordineringsgruppe, hvorefter arbejdet kunne igangsættes.

Arbejdsgrupperne for de to spor er kommet godt i gang, og der har været stort fokus på at sikre bred inddragelse helt fra starten og at fastholde denne inddragende tilgang. Derfor har der været brugt tid i arbejdsgrupperne på at drøfte forslag til kernetemaer i udviklingsplanen og på at tilrettelægge en proces, der giver den bredest mulige inddragelse på tværs af interesser. Der har i begge arbejdsgrupper været udtrykt tilfredshed med denne tilgang.

Dette forberedende arbejde, hvor arbejdsgrupperne kvalificerede opgaven, har været i tråd med de politiske ønsker om at sikre en bred, inddragende proces. Det har dog også betydet, at der er lagt en ekstra, forberedende fase ind i processen. Arbejdet med at indsamle input fra den bredere kreds er derfor først igangsat i december, og ikke, som det fremgår af den politisk besluttede tidsplan, i oktober-december 2020. Det betyder, at arbejdet med udviklingsplanen dermed er forrykket med cirka to måneder.

Idet det var vigtigt at få sat den brede, inddragende proces i gang, blev regionsrådet orienteret skriftligt den 7. december 2020 med henblik på efterfølgende godkendelse i regionsrådet.

Tabel 1. Forslag til justeret tidsplan

De politiske følgegrupper blev orienteret om overvejelserne om at justere tidsplanen på møder den 30. november 2020 (hospitalsudvalget, som er politiske følgegruppe for spor 1 - hospitalsudvikling) og den 3. december 2020 (den politiske følgegruppe for spor 2 - tværsektorielt samarbejde med formandskaberne fra udvalg for nære sundhedstilbud og hospitalsudvalget samt repræsentanter fra Silkeborg Kommunes byråd og PLO-Midtjylland).

Udviklingen i forhold til COVID-19 kan få betydning for den planlagte form for inddragelse og kan betyde løbende justering, også i hele tidsplanen. For eksempel er tre dialogmøder, som var planlagt til den 15. og 17. december 2020, blevet aflyst i forbindelse med de skærpede restriktioner i december 2020. Som situationen ser ud ultimo december, er der også fremadrettet en betydelig risiko for, at restriktioner og presset på hospitaler og medarbejdere kan få yderligere indflydelse på inddragelsesprocessen og tidsplanen. Yderligere behov for at ændre i tidsplanen på den baggrund vil blive forelagt i de relevante politiske mødefora.

Arbejdet med udviklingsplanen kan følges her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-silkeborg/udviklingsplan/.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at justeret tidsplan for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at justeret tidsplan for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, idet administrationen forud for den videre behandling bedes afdække Silkeborg Kommunes indstilling til planen, og herunder den mulige vanskeliggørelse af plan for inddragelsesproces, som følger af den fortsatte udvikling i Covid-19 smitte, restriktioner mv.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at justeret tidsplan for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 24. juni 2020, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Regionsrådet godkendte den 23. september 2020 tidsplan for processen og kommissorier for to politiske følgegrupper, to arbejdsgrupper og en koordineringsgruppe.

Der er udarbejdet udkast til samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi, der behandles på hovedfunktionsniveau. Aftalen beskriver, hvordan hospital og kommune samarbejder om de patienter, der udskrives fra de akutte apopleksiafsnit, og som har behov for at blive fulgt hjem af det udgående apopleksiteam. Apopleksiteamet varetager ikke-afsluttede hospitalsopgaver i borgerens eget hjem.

Baggrund

Hospitalerne har haft udgående og rådgivende apopleksiteams siden 2012, men de er organiseret på forskellig vis. Sundhedsstyregruppen besluttede i 2019, at der skal udarbejdes en fælles model for udgående og rådgivende funktion for apopleksiteams.

Apopleksiteams understøtter en god overgang mellem hospitalet og hjemmet/kommunen, når patienterne udskrives, efter de er blevet ramt af en apopleksi (hjerneblødning eller blodprop i hjernen). Apopleksiteams udgår fra Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest, og de dækker hele regionen. Apopleksiteamet tilknyttes de patienter, der udskrives fra de akutte apopleksiafsnit, og de varetager ikke-afsluttede hospitalsopgaver i borgerens eget hjem.

Apopleksiteams – ny model

Arbejdsgruppen har udarbejdet udkast til en fælles regional samarbejdsaftale for den fremtidige drift af apopleksiteams.

Kernen i den fælles model er, at:

• den omfatter patienter med apopleksi, der behandles på hovedfunktionsniveau, og som udskrives fra et akut apopleksiafsnit i Hospitalsenheden Vest eller Aarhus Universitetshospital
• apopleksiteamet varetager ikke-afsluttede hospitalsopgaver i borgerens eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet
• de udgående og rådgivende apopleksiteams skal være tværfagligt sammensat og skal som minimum bestå af læge (neurolog/geriater), fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske med stor neurofaglig viden. Ved behov skal de udgående og rådgivende teams kunne indhente rådgivning eller henvise patienten til andre faggrupper, eksempelvis diætist, logopæd eller neuropsykolog
• klyngerne afholder audit en gang årligt for at sikre kvaliteten i indsatsen
• klyngerne en gang årligt evaluerer det tværsektorielle samarbejde. Der er mulighed for at udvide modellen lokalt
• den samlede opgavetilrettelæggelse mellem kommuner og hospitaler sker med udgangspunkt i princippet om lavest effektive omkostningsniveau.

Modellen beskrives nærmere i vedlagte udkast til samarbejdsaftale. En godkendt samarbejdsaftale vil ikke være nogen hindring for, at man lokalt i klyngerne kan arbejde med f.eks. en udvidet målgruppe. Der skal blot laves bilaterale aftaler herom.

Økonomi

Modellen for apopleksiteams, som er beskrevet i denne samarbejdsaftale, læner sig tæt op ad de modeller for apopleksiteams, som allerede er etableret i klyngerne. Den nye model adskiller sig ved, at den skaber grundlag for et tættere samarbejde mellem hospitalet og kommunen om kvaliteten af patientforløbene, og at den beskriver, hvordan parterne følger op på samarbejdsaftalen. Som følge heraf er det ikke forventningen, at modellen medfører øgede udgifter for hverken region eller kommuner eller skaber opgaveglidning.

Godkendelse af samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 25. september 2020, og den skal efterfølgende behandles i regionsrådet og kommunalbestyrelserne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede.

at "Samarbejdsaftale om apopleksiteams i Region Midtjylland - udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau" godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at "Samarbejdsaftale om apopleksiteams i Region Midtjylland - udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau" godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Der er udarbejdet udkast til en ny samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse. Den nye samarbejdsaftale bygger på en værdibaseret tilgang til samarbejde med udgangspunkt i seks samarbejdsprincipper og er i tråd med sundhedsaftalens visioner om at skabe sammenhængende patientforløb på patientens præmisser.

Baggrunden for en ny samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse er, at de eksisterende aftaler om indlæggelse og udskrivelse længe har kaldt på behov for revidering med henblik på at være i tråd med sundhedsaftalens visioner samt en værdibaseret tilgang.

Samarbejdsaftalen beskriver rammen for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, hvor den fælles ambition er at sikre, at borgerne oplever gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb.

Aftalen er en samarbejdsaftale under sundhedsaftalen og bygger videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer om indlæggelse og udskrivelse, der allerede er i den midtjyske region. Aftalen tager udgangspunkt i en værdibaseret tilgang og i sundhedsaftalens fire overordnede visioner.

Samarbejdsaftalen indeholder tre delelementer:

• Seks principper for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om den gode indlæggelse og udskrivelse
• Flowchart, som et redskab i kommunikation og samarbejde vedrørende det gode indlæggelses- og udskrivelsesforløb på tværs af sektorer
• Implementeringsovervejelser og opfølgning på aftalen.

Principper for samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse

Seks principper for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om den gode indlæggelse og udskrivelse udgør omdrejningspunktet i samarbejdsaftalen.

De seks samarbejdsprincipper er:

• Inddragelse af borgeren og de pårørende

• Et fælles ansvar for at sikre det gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for borgeren

• Den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen

• Videndeling og realistiske oplysninger

• Relationsdannelse, gensidig tillid og dialog

• Fælles forberedelsestid.

Den værdibaserede tilgang med afsæt i samarbejdsprincipper er en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende aftaler om indlæggelse og udskrivelse. Samarbejdsaftalen lægger op til, at faste tidsfrister fjernes, hvorved fokus flyttes fra et fast antal forberedelsesdage til funktionsevnen hos borgeren, og spørgsmålet: hvad skal der til for, at borgeren kan komme hjem med det funktionsniveau, som borgeren har? Det forventes at give mere fleksible rammer for samarbejdet og dermed bedre muligheder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne.

En omsætning af samarbejdsprincipperne forudsætter et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde på tværs af kommune, hospital og almen praksis. Samtidig forudsætter en værdibaseret tilgang en høj grad af ledelsesfokus på det enkelte hospital og i den enkelte kommune.

Implementering og opfølgning

Der lægges op til, at aftalen implementeres i klyngerne. Klyngerne påbegynder implementeringen fra ikrafttrædelse den 1. april 2021. Aftalens første år er et implementeringsår.

Til at understøtte implementeringen i klyngerne og opfølgningen på aftalen nedsættes en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppen. Arbejdsgruppen skal blandt andet udarbejde en kommunikationspakke, som kan anvendes til at understøtte implementeringen af aftalen i klyngerne. Arbejdsgruppen skal ligeledes binde implementerings- og opfølgningsarbejdet i klyngerne sammen løbende samt arrangere et læringsseminar sidst i implementeringsåret.

Godkendelse af samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2020, og den skal efterfølgende behandles i regionsrådet og kommunalbestyrelserne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at "Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse" godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at "Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse" godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Der er udarbejdet et forslag til en rammeaftale mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Midtjylland (Aarhus Universitetshospital). Aftalen erstatter den eksisterende aftale, som er fra 2010 og handler om at styrke samarbejdet om behandling af patienter fra Færøerne på Aarhus Universitetshospital. Aftalen skal således understøtte tilfælde, hvor hele eller dele af en given patientbehandling ikke kan blive varetaget på Færøerne.

Færøernes Sygehusvæsen, Aarhus Universitetshospital og administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til en ny rammeaftale mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Midtjylland.

Med aftalen ønskes et styrket og tæt samarbejde om behandling af patienter fra Færøerne på Aarhus Universitetshospital. Aftalen understøtter således de tilfælde, hvor hele eller dele af en given patientbehandling ikke kan blive varetaget på Færøerne. Oftest vil der være tale om behandling af patienter på højt specialiseret niveau. Det kan konkret ske ved, at patienter i en periode overflyttes til Aarhus Universitetshospital, eller ved at digitale muligheder udnyttes til både lægefaglig sparring om konkrete patienter og til løbende læring og udvikling. Aftalen afspejler et fælles ønske om et tættere og stærkere bånd, der skal sikre fortsat høj kvalitet i sygehusbehandlingen af patienter fra Færøerne.

Aftalen omfatter alle somatiske patienter visiteret fra Færøernes Sygehusvæsen. Behandlingerne omfatter både højtspecialiseret behandling og behandlinger på hovedfunktions- eller regionsfunktionsniveau. Det foreslås, at aftalen træder i kraft den 1. februar 2021. Omfanget af aftalen forventes at kunne håndteres inden for regionens normale kapacitet og forventes ikke at have nogen betydning i forhold til ventelisterne i regionen. Aftalen kan skriftligt opsiges med seks måneders varsel, eller før hvis parterne er enige om det. Der henvises til vedlagte aftale for nærmere detaljer i indholdet af aftalen.

Aftalen erstatter "Aftale mellem Det Færøske Sundhedsministerium og Region Midtjylland om behandling af patienter, som er visiteret af det færøske offentlige sygehusvæsen" fra den 1. september 2010. Nærværende rammeaftale er en revision af rammeaftalen fra 2010. Det er det færøske sygehusvæsen, som har taget initiativ til at revidere aftalen. Indholdsmæssigt ligner den nye aftale stort set den tidligere aftale. Den nye aftale er dog suppleret med paragraffer om udveksling af data, det gode sygehusforløb og ny dyr medicin.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vedlagte rammeaftale om sygehusbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at vedlagte rammeaftale om sygehusbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Midtjylland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Resultatet af lægedækningshøring 2020 viser, at der er plads til yderligere 77.803 sikrede borgere hos de praktiserende læger i Region Midtjylland. Dette svarer til 5,9 % ekstra sikrede i almen praksis. Region Midtjylland har således overordnet set tilstrækkelig uudnyttet behandlingskapacitet hos de eksisterende praktiserende læger. Det kan yderligere konkluderes, at den laveste uudnyttede behandlingskapacitet findes i Odder og Samsø kommuner.

Region Midtjylland skal jævnfør overenskomst om almen praksis foretage en årlig lægedækningshøring blandt regionens praktiserende læger. Spørgsmålene skal være givet til lægerne inden den 1. oktober. Formålet med lægedækningshøringen er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af lægekapaciteter i regionen er tilstrækkelig til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge.

Den uudnyttede behandlingskapacitet suppleres i Region Midtjylland af en opgørelse, hvor lægens eventuelle ønske om et lavere eller højere patienttal, end det der er bestemt i overenskomsten om almen praksis, indregnes.

Resultatet af lægedækningshøringen 2020 viser, at der i Region Midtjylland er en uudnyttet behandlingskapacitet på 77.803 sikrede (5,9 %). Praksis ønsker dog 39.691 yderligere sikrede i praksis, hvilket svarer til 3,0 %. Den laveste uudnyttede behandlingskapacitet findes i Odder og Samsø kommuner. Den uudnyttede behandlingskapacitet i Samsø Kommune er negativ, hvilket betyder, at der er flere sikrede end lægekapaciteterne i kommunen er overenskomstmæssigt forpligtet til at varetage.

Lægedækningshøringen blev gennemført fra den 21. september til 27. oktober 2020. I alt fik 348 af regionens 357 praksis pr. den 1. september 2020 tilsendt det digitale spørgeskema. De resterende lægepraksis er Region Midtjyllands syv udbudsklinikker i henholdsvis Bøvlingbjerg, Holstebro, Lemvig, Roslev, Struer og Thyholm og to regionsklinikker i henholdsvis Lemvig og Skanderborg. Ud af de 348 praksis gennemførte 324 praksis helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket resulterede i en svarprocent på 93,1 %.

På mødet for udvalg for nære sundhedstilbud onsdag den 13. januar 2021 blev der fremsat ønske om, at få besvaret nogle supplerende spørgsmål til lægedækningshøringen 2020. Besvarelserne af disse spørgsmål fremgår af bilaget: Supplerende spørgsmål fra udvalg for nære sundhedstilbud.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om lægedækningshøring 2020 tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om lægedækningshøring 2020 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen har iværksat en undersøgelse af indsatsen for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, så det fastsatte mål indfries. I punktet orienteres Regionsrådet om hovedkonklusionerne i Rigsrevisionens høringsudgave af beretningen samt om Region Midtjyllands høringssvar.

Rigsrevisionen har iværksat en undersøgelse af indsatsen for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Formålet er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, så det fastsatte mål indfries.

I vedlagte diagram for regionernes involvering i rigsrevisionsundersøgelser er processen illustreret. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i fase 3. I november 2020 udsendte Rigsrevisionen således et udkast til beretning i høring. Høringsbrevet og udkastet til beretning er vedlagt. Region Midtjylland har undervejs bidraget med oplysninger til Rigsrevisionens undersøgelse.

Baggrund

I forbindelse med finansloven for 2014 blev det aftalt, at brug af tvang i psykiatrien skulle nedbringes med 50 % frem mod 2020. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner konkretiserede finanslovsmålet i to målsætninger:

1. Andelen af personer, som bæltefikseres, skal være halveret i 2020.
2. Den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres.

De to målsætninger blev efterfølgende operationaliseret i 15 indikatorer.

På baggrund af aftalen indgik Sundheds- og Ældreministeriet i 2014 partnerskabsaftaler med hver region. Partnerskabet indebærer blandt andet, at hver enkelt region skal beskrive sin plan for at nedbringe brug af tvang. Ministeriet nedsatte samtidig en Task Force, der skulle følge udviklingen i brug af tvang.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2020, fordi der var indikationer på, at det var tvivlsomt, om det lykkedes at nedbringe brug af tvang som forudsat i finansloven.

Hovedkonklusioner

I beretningen kritiserer Rigsrevisionen Sundheds- og Ældreministeriets, Sundhedsstyrelsens og regionernes styring af indsatsen for at nedbringe tvang. Rigsrevisionen fremhæver, at der er blevet fulgt op på udviklingen i brugen af tvang, men fremhæver også, at der er ikke blevet fulgt systematisk op på de iværksatte initiativer og virkningen af disse.

Rigsrevisionen konkluderer, at det ikke er realistisk, at regionerne med den nuværende indsats vil kunne indfri målet fra finansloven for 2014 om, at brug af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 % frem mod 2020. Andelen af personer, som bæltefikseres, er generelt faldet, men ikke tilstrækkeligt, og den samlede brug af tvang er steget. Derudover konkluderer Rigsrevisionen, at der kan være sket substitution fra brug af bæltefikseringer til andre tvangsformer, herunder særligt fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang, som er steget med henholdsvis 49 % og 14 %. Der er betydelige regionale forskelle i regionernes brug af tvangsformer.

I Rigsrevisionens beretning fremgår det, at Region Midtjylland i 2019 opfyldte 11 ud af 15 indikatorer. Kun Region Hovedstaden opfyldte flere.

Høringssvar fra Psykiatrien i Region Midtjylland

Psykiatrien i Region Midtjylland har afgivet vedlagte høringssvar til beretningen. Beretningen har også været sendt til de somatiske hospitaler, men der er ikke indkommet bemærkninger herfra. Høringssvaret fra Psykiatrien indeholder konkrete tekstnære input til beretningen.

Nedenfor fremgår en generel tilbagemelding fra Psykiatrien vedrørende de nationale målsætninger vedrørende tvang.

Psykiatrien i Region Midtjylland har arbejdet dedikeret med at forebygge tvang over de seneste år, og den seneste nationale monitoreringsrapport viser flere betydelige resultater i perioden fra 2011-13 (baseline) til 2020:

• Antal patienter, som bæltefikseres, er reduceret med 34 % (målet var 50 %).
• Antal bæltefikseringer er reduceret med 43 % (målet var en reduktion i perioden).
• Antal bæltefikseringer med varighed over 48 timer er reduceret med 67 % (målet var reduktion på 50%).
• Antal børn og unge berørt af tvang er reduceret fra 51 patienter til 46 patienter (målet var at reducere antallet ).
• Antal bæltefikseringer af børn og unge er faldet fra 229 patienter til 20 patienter.

Partnerskabet indeholder en række indikatorer, hvis mål er, at disse ikke må stige i partnerskabsperioden. Enkelte af indikatorerne er steget svagt sammenlignet med baseline, hvilket eksempelvis gælder fastholdelse og akut beroligende medicin under tvang. På andre indikatorer er niveauet stort set uændret i forhold til baseline, hvilket eksempelvis gælder antal personer berørte af tvang.

Psykiatrien erkender, at den ikke når i mål med alle de nationale målsætninger, men ønsker samtidig at understrege, at der er opnået betydelige resultater til gavn for patienterne indenfor de givne rammer.

Psykiatrien bemærker, at Rigsrevisionen har afgrænset undersøgelsen til at omfatte sengepsykiatrien. Undersøgelsen tager derfor ikke højde for kommunernes og bostedernes ansvar i forhold til at forebygge tvang.

Psykiatrien har tiltro til, at en kommende national partnerskabsaftale med et bredere tværsektorielt perspektiv på forebyggelse af tvang vil kunne reducere anvendelsen af tvang yderligere. Dette vil kunne bidrage til at imødegå udfordringerne vedrørende antallet af tvangsindlæggelser, der hyppigt leder til anden anvendelse af tvang, tvang i somatikken samt tvang i forhold til patienter fra bosteder.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Region Midtjyllands høringssvar til Rigsrevisionsberetning om indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om Region Midtjyllands høringssvar til Rigsrevisionsberetning om indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen i Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger/de praktiserende psykiatere har færdigforhandlet en aftale om, at alment praktiserende læger kan henvise patienter med psykiatriske problemstillinger til en hurtig vurdering hos praktiserende psykiatere. Aftalen skal endeligt godkendes af regionsrådet, før den kan træde i kraft.

Der er politisk i Region Midtjylland et stærkt ønske om at forbedre tilgængeligheden hos de privatpraktiserende psykiatere. I høringssvarene til praksisplan for speciallægepraksis, som regionsrådet godkendte i oktober 2019, var et gennemgående tema fra både de alment praktiserende læger og fra kommunerne ligeledes, at de finder det problematisk med de lange ventetider hos praktiserende psykiatere. Endvidere er udvikling af den nære psykiatri et af sundhedsaftalens indsatsområder og omdrejningspunkt for alliancen om den nære psykiatri.

Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp besluttede på den baggrund, at det skulle undersøges, om der kan indgås en aftale med de praktiserende psykiatere i Region Midtjylland. Ønsket er, at psykiaterne skal give de praktiserende læger konkrete råd og vejledning, så de får bedre forudsætninger for at kunne håndtere de nævnte patienters sygdomsforløb. Det skal forebygges, at patienter får det værre, kommer i lange sygdomsforløb og falder fra på arbejdsmarkedet og uddannelse.

Administrationen og Foreningen af Speciallæger/de praktiserende psykiatere har nu færdigforhandlet et forslag til en aftale.

Aftalen er indgået i henhold til overenskomstens § 66 om udnyttelse af kapaciteten i speciallægepraksis, hvoraf det fremgår, at der kan indgås regionale aftaler om, hvad op til 20 % af de praktiserende speciallægers aktivitet skal bruges til. Det betyder, at aftalen som udgangspunkt er udgiftsneutral for regionen.

De primære formål med aftalen er:

• at give de praktiserende læger bedre forudsætninger – og konkrete råd og vejledning – for at kunne håndtere det aktuelle sygdomsforløb
• at give patienterne et hurtigere og mere sammenhængende forløb med udredning og proaktiv handling
• at medvirke til, at patienterne er sygemeldt i kortere tid og i højere grad fastholdes i arbejde og uddannelse, frem for på overførselsindkomster.

I praksis går aftalen ud på, at regionens 21 fuldtidspraktiserende psykiatere fast afsætter tid til to patienter om ugen henvist af almen praksis til hurtig vurdering. Patienterne ses inden for to uger.

Psykiateren vil på baggrund af vurderingskonsultationen om muligt stille en diagnose og give den alment praktiserende læge gode råd og forslag til behandlingsplan, så patienten kan blive i almen praksis eller få et optimalt forløb, indtil der er tid hos en praktiserende psykiater.

Et lignende pilotprojekt fra Region Syddanmark er evalueret af VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter). Evalueringen er yderst positiv, og Region Syddanmark arbejder på at få aftalen implementeret i hele regionen.

VIVE's evaluering finder overordnet, at hurtig udredning opleves som et veletableret, relevant og virksomt tilbud for de patienter og fagpersoner, der har deltaget i evalueringen. Det er således en klar konklusion, at hurtig udredning:

• giver de praktiserende læger hurtig adgang til relevant viden og vejledning, der opleves som en god hjælp til bedre at kunne håndtere de henviste patienters behandlingsforløb
• for patienterne generelt set fremstår som et relevant, hurtigt og sammenhængende tilbud, der opleves som en hjælp i deres videre forløb
• mindsker de henviste patienters forbrug af ydelser i den regionale psykiatri og på sygesikringsområdet i så stor grad, at der samlet set realiseres en signifikant samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1.150 kr. pr. henvist patient i første år efter henvisning.

Der har været afholdt to afklarende møder med repræsentanter fra de praktiserende lægers organisation, Foreningen af speciallæger, de praktiserende psykiatere, Regionspsykiatrien og Sundhedsplanlægning med henblik på at afklare ønsker, målgruppe og afstemme forventninger til en aftale, ligesom psykiatri- og socialudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud blev orienteret om arbejdet på møderne i maj 2020.

Visitering af patienter til hurtig vurdering vil foregå gennem Psykiatriens Centrale Visitation. Det undersøges for øjeblikket, om der på sigt kan indføres en form for elektronisk booking, så almen praksis selv kan booke tid hos de praktiserende psykiatere.

Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet har behandlet sagen og anbefaler regionsrådet at godkende aftalen.

Ordningen følges løbende med henblik på at vurdere værdien og konsekvenserne af aftalen, herunder om aftalen får indflydelse på ventetiden hos de praktiserende psykiatere. Jævnfør VIVE's evaluering af pilotprojektet i Region Syddanmark tyder det på, at ordningen ikke får negative konsekvenser for ventetiden.

Der er igangsat en proces på tværs af kommuner, region og almen praksis med det formål at styrke indsatsen for patienter med psykisk sygdom, der er omfattet af målgruppen for primærsektor. Målgruppen omfatter således ikke patienter, hvor egen læge har mistanke om psykotisk tilstand, svær personlighedsforstyrrelse, patienter hvor egen læge er bekendt med, at der er et behov for tværsektoriel eller tværfaglig indsats, eller patienter med misbrugsproblem.

Udover aftalen om hurtig vurdering har regionen en aftale med de praktiserende psykiatere om, at de giver 18-24 årige med behandlingskrævende depression en hurtig tid for eventuelt at igangsætte medicinsk behandling. Denne aftale håndteres ligeledes af Psykiatriens Centrale Visitation.

Psykiatriens Centrale Visitation vil skulle bruge en del personalemæssige ressourcer på administrationen af de to aftaler med praktiserende psykiatere, og det foreslås derfor, at Psykiatrien i Region Midtjylland tilføres 300.000 kr. årligt til disse merudgifter.

Det indstilles, at udgiften på 300.000 kr. årligt finansieres af puljen på 5 mio. kr. fra budgetforliget vedrørende "Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis" jf. tabel 1. For god ordens skyld skal dog gøres opmærksom på, at speciallægepraksis ikke direkte er nævnt i overskriften for puljen, men "den nære psykiatri" er nævnt. Forligsteksten lyder: "Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. til et styrket samarbejde med kommuner og almen praksis (den nære psykiatri)".

Tabel 1. Bevillingsskema

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at aftalen om visitering af patienter med psykiatriske problemstillinger godkendes,

at Psykiatrien i Region Midtjylland tilføres 300.000 kr. til Psykiatriens Centrale Visitations håndtering af to aftaler med praktiserende psykiatere, og

at de 300.000 kr. finansieres fra "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til Psykiatri".

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at aftalen om visitering af patienter med psykiatriske problemstillinger godkendes,

at Psykiatrien i Region Midtjylland tilføres 300.000 kr. til Psykiatriens Centrale Visitations håndtering af to aftaler med praktiserende psykiatere, og

at de 300.000 kr. finansieres fra "Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til Psykiatri".

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der søges en forhøjelse af både indtægts- og anlægsbevilling til etablering flerlægepraksis på MarselisborgCentret, da hele bygningen renoveres samtidig med etablering af flerlægepraksis.

I 2018 blev der hos Sundheds- og Ældreministeriet søgt midler fra en pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til blandt andet en flerlægepraksis på MarselisborgCentret. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte en revideret projektbeskrivelse i december 2018, som efterfølgende blev godkendt af regionsrådet i februar 2019 samtidig med, at der blev givet anlægsbevilling til projektet.

Tilskuddet fra ministeriet er på 2,95 mio. kr., og MarselisborgCentret gav tilsagn om et tilskud på 2,0 mio. kr.

Der er nu blevet arbejdet med projektet, og der er indgået aftale med læger til flerlægepraksis. Flerlægepraksis etableres i en del af bygning 15, som er fra 1938 og er på godt 1.000 m².

I forbindelse med projekteringen er projektet blevet mere omfattende end oprindeligt antaget. MarselisborgCentret har ønsket, at hele bygningen renoveres samtidig med ombygningen til flerlægepraksis i en del af bygningen og etableringen af et trappetårn med elevator. Udgifterne til ombygningen og renoveringsprojektet er dermed blevet øget med 6,0 mio. kr., som finansieres af MarselisborgCentret selv. Ved ombygningen og renoveringen af bygning 15 gøres lejemålene i bygningen mere attraktive, hvilket øger MarselisborgCentrets mulighed for udlejning og generering af lejeindtægter.

Der søges således om en forhøjelse af både anlægs- og indtægtsbevillingen. Den samlede bevilling til projektet vil herefter være på 10,95 mio. kr.

MarselisborgCentret ejes og drives af Region Midtjylland (2/3) i et samarbejde med Aarhus Kommune (1/3). MarselisborgCentret er en indtægtsdækket virksomhed, hvor indtægterne kommer fra udlejning til offentlige og private organisationer og institutioner, der arbejder med rehabilitering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der til MarselisborgCentret gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb vedrørende flerlægepraksis på MarselisborgCentret jævnfør bevillingsskemaet.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der til MarselisborgCentret gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb vedrørende flerlægepraksis på MarselisborgCentret jævnfør bevillingsskemaet.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 en revideret projektbeskrivelse for flerlægepraksis på MarselisborgCentret og gav anlægs- og indtægtsbevilling hertil.

Forebyggelse er et af de prioriterede indsatsområder i sundhedsaftalen 2019-2023. Herunder er det aftalt, at der først er fokus på rygning. Som et led i forebyggelsesarbejdet har Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2020 etableret Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser og inviterer regionsrådet og de 19 byråd til at tilslutte sig partnerskabet.

Baggrund

Forebyggelse er et af de prioriterede indsatsområder i Sundhedsaftalen 2019-2023. Herunder er det aftalt, at der først er fokus på rygning. En vigtig målgruppe i arbejdet med at forebygge rygning er unge mellem 15-24 år. Det er i denne aldersgruppe mange begynder at ryge. Derfor har Sundhedskoordinationsudvalget etableret Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, ungdomsuddannelser og FGU skoler i Region Midtjylland.

Formålet med Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser er, at understøtte ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland med implementering af tobaksfri skoletid. Partnerskabet er udarbejdet på baggrund af en foranalyse, som viste, at der er opbakning til initiativet blandt ungdomsuddannelserne.

Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser

Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser samler de forskellige aktører og bygger ovenpå igangværende indsatser på tobaksforebyggelsesområdet, med en fælles vision om, at ingen unge skal begynde at ryge eller være afhængige af tobak.

Omdrejningspunktet for partnerskabet er en hjemmeside, som er udviklet til ungdomsuddannelserne. Hjemmesiden samler de eksisterende ressourcer på området, herunder erfaringer, viden, redskaber til implementering, kontaktoplysninger og meget andet af relevans for ungdomsuddannelserne. Hjemmesiden skal understøtte, at alle kan få succes med at implementere tobaksfri skoletid.

I tillæg til hjemmesiden er netværksopbygning et centralt element i partnerskabet. Dette både for at sikre videndeling og erfaringer og for at skabe rammer for samarbejde på tværs af sektorer og geografi. Partnerskabet tillader diversitet og favner ungdomsuddannelserne bredt, uanset hvordan man arbejder med tobaksforebyggelse.

Partnerskabet vil være en central aftale i det videre samarbejde for en tobaksfri fremtid i Region Midtjylland. Ved at have etableret en platform med et bredt bagvedlæggende netværk, vil indsatsen kunne danne grundlag for en videre udbredelse af tobaksforebyggelse til andre målgrupper.

Det er gratis at være med i Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser.

Invitation til partnerskabet

Sundhedskoordinationsudvalget inviterer samtlige ungdomsuddannelser og FGU skoler i Region Midtjylland, regionsrådet og de 19 byråd til at tiltræde Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser.

Tiltrædelse til partnerskabet indebærer, at regionsrådet støtter op om den fælles vision om, at ingen unge skal begynde at ryge eller være afhængige af tobak.

I foråret 2021 afholdes et kick-off arrangement, et webinar, for alle inviterede, med foredrag om bl.a. tobaks indvirkning på indlæringsevnen.

Organisering og økonomi

Der nedsættes en styregruppe, som har det overordnede ansvar for strategi og udvikling af partnerskabet. Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland, de midtjyske kommuner, Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland.

Sundhedsstyregruppen har på møde 20. november 2020 besluttet, at implementeringen og driften af partnerskabet understøttes med 100.000 kr. årligt i tre år. Det forventes, at der skal bruges ca. 10 timer om ugen til driften af partnerskabet og herunder udgifter til etablering og drift af hjemmesiden. Midlerne findes i beredskabspuljen under Folkesundhed i Midten.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at Region Midtjylland tiltræder Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at det godkendes, at Region Midtjylland tiltræder Partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening i Danmark. Regionsrådet udarbejder årligt en plan for indsatsen. Regionen fortsætter i 2021 indsatsen for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde. Samtidig forberedes udbuddet af oprensningen af Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund, som der nu er afsat midler til på finansloven.

Region Midtjylland varetager en række opgaver inden for jordforureningsområdet. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning, undersøgelse og afværge (i form af oprensning og afskærmning) af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde. I regionen er der ca. 3.500 forurenede grunde, mens 5.100 grunde er vurderet som muligt forurenede.

I 2021 er budgettet for jordforureningsområdet på 47,2 mio. kr.

Overfladevand – en ny opgave

Region Midtjylland skal som noget nyt i 2021 og 2022 undersøge i alt ca. 80 forurenede grunde, der kan true vandløb, søer, fjorde og hav. Regionen modtager i alt 13,2 mio. kr. i DUT-regulering fordelt med 6,6 mio. kr. pr. år til at gennemføre denne opgave. Der anmodes om bevillingsændringer for 0,65 mio. kr. pr. år til ekstra personaleressourcer for at kunne løfte overfladevandsopgaven.

Indledende og videregående forureningsundersøgelser

Administrationen forventer i 2021 at udføre ca. 190 indledende forureningsundersøgelser. Det forventes derudover, at der i alt bliver udført videregående forureningsundersøgelser på ca. 100 forurenede grunde. Hovedparten af grundene er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal af forureningsundersøgelser, som udføres i 2021, vil afhænge af undersøgelsernes omfang.

Afværge, drift og overvågning

Der arbejdes i 2021 med afværgeprojekter på ca. 22 grunde, hvor der oprenses eller afskærmes i forhold til jordforurening, der kan true menneskers sundhed eller true grundvandet. Regionen gennemfører endvidere en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på 50 forurenede grunde, hvor der tidligere har været eller p.t. er aktive afværgeindsatser.

Videbæk højttalerfabrik

Det foreslås at påbegynde oprensningen af jord- og grundvandsforureningen ved højttalerfabrikken på Stationsvej i Videbæk. Dette er indarbejdet i forslag til indsatsplanen. Forureningen udgør en risiko for grundvandet og periodevist også for naboboliger. Oprensningen forventes gennemført i perioden 2021-2023 og vurderes at ville koste 10-14 mio. kr.

Generationsforureningerne

Administrationen har i 2021 fokus på arbejdet med håndteringen af generationsforureningerne på Harboøre Tange. Der blev i 2019 afsat 50 mio. kr. i øremærkede midler fra staten til arbejdet med forureningerne på Harboøre Tange. På finansloven for 2021 er der frem til 2025 bevilget i alt 630 mio. kr. til gennemførelse af fase 1 i regionernes plan for generationsforureningerne. Fase 1 omfatter bl.a. de to lokaliteter Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund i Region Midtjylland, hvor en fuldskala oprensning forventes at kunne gennemføres for 250 mio. kr. pr. lokalitet. I forlængelse af finansloven kom Aarhus Universitets Forskningsfond via Auriga Industries med tilsagn på et bidrag på 125 mio. kr. Disse midler er øremærket til oprensningen af Høfde 42 depotet.

I 2021 udføres det forberedende arbejde med henblik på oprensning af Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund, og regionen forventer at kunne sætte opgaverne i udbud i løbet af andet halvår 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2021 godkendes, og

at en bevillingsændring mellem bevillingerne 'Miljø' og 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' for 0,65 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022 godkendes med henblik på at finansiere personaleressourcer til løfte den nye opgave vedrørende overfladevand.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2021 godkendes, og

at en bevillingsændring mellem bevillingerne 'Miljø' og 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' for 0,65 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022 godkendes med henblik på at finansiere personaleressourcer til løfte den nye opgave vedrørende overfladevand.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folketinget har på finansloven for 2020 afsat midler til, at der i hver region oprettes et regionalt passagerråd forankret hos Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Regionerne har tilsluttet sig aktivt at indgå i arbejdet sammen med trafikselskaberne og kommunerne. De regionale passagerråd kan komme med input og anbefalinger til den kollektive trafik, og der skal afholdes en årlig regional passagerkonference, som sætter fokus på udfordringerne i den kollektive trafik. Administrationen har sammen med Passagerpulsen udarbejdet udkast til kommissorium og samarbejdsaftale om passagerråd i Region Midtjylland.

Folketinget har indgået aftale om, at Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk skal have en ny rolle med etablering af regionale passagerråd. Der er på finanslov for 2020 afsat 6,5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til passagerpulsens arbejde. Alle regioner har tilsluttet sig tiltaget.

Passagerpulsen blev etableret i 2014 med det formål at sikre større inddragelse af og fokus på passagererne for at skabe større tilfredshed og størst mulig mobilitet for flertallet af passagerne i den kollektive trafik.

Passagerpulsens nye rolle er at være tovholder for fem nye regionale passagerråd. Passagerpulsen skal i samarbejde med det midtjyske passagerråd arrangere en årlig konference for derigennem at sætte fokus på de regionale udfordringer og muligheder inden for den kollektive trafik. Passagerpulsen skal publicere en årlig rapport som opfølgning på konferencen.

Administrationen og Passagerpulsen har udarbejdet et udkast til kommissorium for arbejdet og et forslag til samarbejdsaftale mellem Passagerpulsen og Region Midtjylland.

Det fremgår af kommissoriet, at passagerrådet i Region Midtjylland skal varetage passagerernes interesser og repræsentere dem i udviklingen af den kollektive transport i regionen. Passagerrådet skal bidrage med idéer, ønsker, viden, opmærksomhedspunkter og konstruktiv feedback til udviklingen af en sammenhængende, tilgængelig, kollektiv transport af høj kvalitet i samspil med andre transportformer. Herved skal passagerrådet bidrage til at styrke arbejdet i regionen med at sikre størst mulig mobilitet og bæredygtig transport.

Passagerrådet vil bestå af op til 19 medlemmer. Passagerpulsen udvælger 10 medlemmer blandt passagerer, der ansøger om deltagelse i passagerrådet. 9 medlemmer udpeges af Passagerpulsen blandt kandidater indstillet af relevante organisationer. På møderne kan drøftes udviklingsmuligheder, principper for planlægning af ruter, knudepunkter, kampagner m.m. Passagerpulsen har et stort fokus på at udvælge og uddanne sine rådsmedlemmer med henblik på at opnå en konstruktiv debat på møderne.

Administrationen vurderer, at der er tale om et godt og relevant borgerinddragelsesinitiativ. Region Midtjyllands udbytte vil være et bedre indblik i borgernes tanker om forskellige udfordringer og muligheder, inden der tages beslutning om løsninger, ligesom nye idéer og initiativer, der initieres af regionsrådet, kan trykprøves i passagerrådet.

Flere parter kan indgå i samarbejdet, f.eks. kommuner og trafikselskab. Der nedsættes en administrativ følgegruppe, hvor hver part er repræsenteret ved ét medlem. Følgegruppen skal bl.a. bidrage med relevante emner til behandling i passagerrådet og til at videreformidle passagerrådets synspunkter.

Region Midtjylland deltager i følgegruppen, bidrager til passagerrådets dagsordener, stiller mødelokaler og forplejning til rådighed og har dialog med passagerrådet om anbefalinger, input, behov mv. Derudover skal det fastlægges, hvordan passagerrådets arbejde kan indgå i regionsrådets beslutninger om udviklingen af den kollektiv trafik og mobilitetsfremmende initiativer.

Det bemærkes, at Region Midtjylland ikke har mulighed for eller ønske om at agere på vegne af kommunerne i relation til den lokale kollektive trafik og heller ikke på de statslige togstrækninger. Passagerpulsen er gået i dialog med kommunerne og de øvrige mobilitetsaktører om deltagelse i rådet.

Passagerpulsen forventer, at det regionale passagerråd i Region Midtjylland bliver etableret i løbet af foråret 2021.

Regionen er ikke forpligtet til at bidrage med finansiering af arbejdet i passagerrådet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til kommissorium og samarbejdsaftale om passagerråd i Region Midtjylland godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til kommissorium og samarbejdsaftale om passagerråd i Region Midtjylland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften ønsker Præhospitalet at indgå en tidsbegrænset lejeaftale med Falck om leje af Falckgården i Aarhus.

Aarhus Kommune er i gang med at etablere en ny brandstation samt ambulancebase på Bautavej 1 i Aarhus, hvor regionen bliver lejer ultimo 2021. Indtil dette lejemål står klart, ønsker Præhospitalet at indgå en lejeaftale med Falck om leje af Falcks nuværende faciliteter på Trindsøvej 4, 8000 Aarhus C - i daglig tale kaldet Falckgården. Lejemålet skal rumme seks beredskaber i drift samt specialkøretøjer og reservebiler.

Falck har solgt Falckgården til A. Enggaard og Falck er derfor selv lejer i ejendommen, og der er således tale om et fremlejeforhold.

Lejemålet har en værdi over 5 mio. kr. og kræver dermed godkendelse i regionsrådet.

Lejeaftalen træder i kraft pr. 1. februar 2021 og løber indtil den 31. december 2021. Den årlige leje er aftalt til 1 mio. kr. Det lejede areal udgør i henhold til BBR 1.577 m², og den årlige leje pr. m² er således 634 kr.

Præhospitalet afholder udgifterne til leje inden for den samlede økonomi til ambulancetjenesten. Da lejemålet er tidsbegrænset, er der ikke deponeringspligt forbundet med lejemålet. Lejekontrakten er vedlagt.

Til orientering kan det endvidere oplyses, at Præhospitalet planlægger at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler med Falck om leje af ambulancebaser i Galten, Ringkøbing og Silkeborg. Anlægsværdien af hver enkelt af disse baser er mindre end 5 mio. kr., og kræver dermed ikke regionsrådets godkendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indgåelse af tidsbegrænset lejekontrakt om leje af Trindsøvej 4, 8000 Aarhus C (Falckgården), godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 indgåelse af lejekontrakt for ambulancebase på Bautavej , Aarhus.

Der foreslås indgået en lejeaftale med Holstebro Kommune vedrørende Lægårdvej 10, Holstebro.

Ved salget af Regionshospitalet Holstebro overgår også Regionshuset Holstebro, Lægårdvej 10, til Holstebro Kommune.

Ved indgåelse af lejemål af 6. og 7. etage af Lægårdvej 10 sikres administrative regionale arbejdspladser i den vestlige del af regionen i tråd med tidligere beslutninger herom.

Der er med udlejer, Holstebro Kommune, forhandlet en aftale om leje af 6. og 7. etage i bygningen Lægårdvej 10, 7500 Holstebro.

I forbindelse med Holstebro Kommunes overtagelse af Regionshospitalet i Holstebro overtager Holstebro Kommune også Regionshuset Holstebro, der er beliggende Lægårdvej 10.

Som tidligere besluttet skal administrationen fortsat have en tilstedeværelse i den vestlige del af regionen, og derfor skal der findes plads til de cirka 41 medarbejdere, der i dag har til huse i Regionshuset Holstebro, og som ikke naturligt flytter med til Gødstrup.

Af de cirka 41 medarbejdere foreslås det i en anden sag på dagsordenen, at de otte medarbejdere fra Regional Udviklings jordforureningskontor flytter til et nyt lejemål i Klimatoriet i Lemvig pr. 1. april 2021. De resterende cirka 33 medarbejdere (Kørselskontoret, Koncern HR og It) samles på 6. og 7. etage. I praksis betyder det, at Kørselskontoret og Koncern HR skal flytte fra 4. etage til 6. og 7. etage. It har i dag allerede til huse på 6. og 7. etage.

Lejemålet består af 541 m² kontorfaciliteter på 6. etage samt 282 m² kontorfaciliteter på 7. etage. Lejemålet kan umiddelbart tages i brug uden yderligere tilpasninger eller ombygninger.

Lejemålet starter samme dato som Holstebro Kommunes overtagelse af hele Regionshospitalet Holstebro. Det er p.t. planlagt til den 1. juli 2021 men forventes udskudt mindst ½ år.

Lejemålet er med tre års uopsigelighed fra Region Midtjyllands side og fem års uopsigelighed fra Holstebro Kommunes side regnet fra lejeperiodens start. Prisen for lejemålet udgør 409.200 kr. pr. år incl. udgifter til vand, varme og el.

Forud for den endelige indgåelse af lejemålet skal der foreligge en godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet af lejemålet, herunder at der ikke skal foretages deponering. Dette vil administrationen søge om samlet for de arealer, som regionen ønsker at bibeholde via lejeaftaler med Holstebro Kommune.

Der er vedlagt en lejekontrakt. De bilag, der nævnes i kontrakten, er ikke vedlagt sagen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at lejeaftale med Holstebro Kommune vedrørende Lægårdvej 10, 7500 Holstebro godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 31. januar 2018, at der skal forelægges forslag til videreførelse af de nuværende administrative funktioner, der er placeret i Regionshuset Holstebro, når bygningen, som regionshuset er placeret i, sælges til Holstebro Kommune.

Der foreslås indgået en lejeaftale med Lemvig Kommune vedrørende et mindre lejemål beliggende i Klimatoriet, Havnen 8, 7620 Lemvig.

Med lejeaftalen flytter jordforureningskontoret i Regional Udvikling til Klimatoriet i Lemvig og understøtter og styrker dermed partnerskabet med Klimatoriet i Lemvig. Samtidig opnås en nærhed med de kommende oprensningsprojekter, herunder Høfde 42, samt der fastholdes regionale arbejdspladser i den vestlige del af regionen.

Der er med udlejer, Lemvig Kommune, forhandlet en aftale om leje af et kontorområde i Havnen 8, 7620 Lemvig.

Baggrunden for lejeaftalen er et ønske fra Regional Udvikling om at understøtte og styrke partnerskabet med Klimatoriet i Lemvig.

Det er jordforureningskontorets otte medarbejdere, der i dag har til huse i Holstebro, der skal flytte ind i lejemålet. Det giver god mening, at jordforureningskontoret får en tilstedeværelse tæt på Høfde 42, taget de kommende oprensningsprojekter i betragtning.

Lejemålet består af ét storrumskontor på 83 m² i det nybyggede og nyindviede Klimatoriet, Havnen 8 i Lemvig.

De otte medarbejdere får et kontorfællesskab med Klimatoriets øvrige beboere fra Lemvig Vand og kan benytte alle fællesfaciliteter – herunder møderum, køkkenfaciliteter og fællesrum på lige fod med Klimatoriets øvrige faste beboere.

Flytningen af de otte medarbejdere fra Holstebro til Lemvig har været behandlet af LMU i Regional Udvikling, og de berørte jordforureningsmedarbejdere har i en intern høringsproces afgivet et høringssvar, der har været behandlet af ledelsen i Regional Udvikling. Behandlingen af medarbejdernes høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i den foreslåede lejeaftale.

Aftalen træder i kraft den 1. april 2021. Aftalen er uopsigelig fra Lemvig Kommunes side i ti år og i fem år fra Region Midtjyllands side. Prisen for lejemålet udgør 62.250 kr. pr. år incl. udgifter til vand, varme, el og rengøring.

Der er vedlagt en lejekontrakt. De bilag, der nævnes i kontrakten, er ikke vedlagt sagen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at lejeaftalen med Lemvig Kommune vedrørende Havnen 8, 7620 Lemvig godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen og Ib Bjerregaard om opfølgning på orientering om vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende lungeområdet.

Henrik Gottlieb Hansen (A) og Ib Bjerregaard (V) har den 27. december 2020 anmodet om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 11. januar 2021.

"Vi har i formandskabet drøftet nedenstående efter temadrøftelsen på sidste hospitalsudvalgsmøde og har vendt det i vore partigrupper.

Vi ved godt, at dagsordenen er udsendt – men ønsker det som et ekstra punkt, så det kan iværksættes og det kræver ikke i første omgang administrativ indsats. Vi vil derfor på formandskabets vegne og med opbakning fra vore partigrupper anmode om et punkt på næste hospitalsudvalgsmøde. Det sker som opfølgning efter temamødet, hvor vejledningen fra Sundhedsstyrelsen omkring henvisning til visitation og udredning på lungeområdet blev forelagt.

Følgende bedes klarlagt:

1. Den drøftede uklarhed omkring henvisning til og rekvisition af lavdosis CT-skanning fra de praktiserende læger og de enkelte sygehuses behandling af disse.

Her ønskes orienteret om, hvad der er foretaget i forhold til Sundhedsstyrelsen/Danske Regioner i forhold til at få afklaret dette forhold. Om f.eks. De praktiserende læger i Randers, hvor vi tidligere er oplyst om, at hospitalet ikke foretager, den i den nye vejledning individuelle vurdering af de enkelte henvisninger/rekvisitioner fra de praktiserende læger, er i strid med den nye vejledning. Og ligeledes en orientering om den nye vejledning og uklarhederne i denne har givet anledning til ændret henvisnings/rekvisitionsmønster fra de praktiserende læger.

2. I vejledningen fra Sundhedsstyrelsen står anført, at der mangler robust dokumentation - i forhold til systematisk brug af lavdosis-CT frem for eks.vis røntgen og at denne kan skaffes ved f.eks. at lave en Medicinsk Teknologivurdering (MTV).

Dette ønske/forslag er også nævnt i tidligere drøftelser og efter artikler i pressen, er det også tidligere foreslået både overfor regionen og Sundhedsstyrelsen. Her har det fremgået, at det ikke er iværksat, da det kostede 1 mio. kr. at lave en MTV.

I faglige kredse, er der uenighed og uklarhed. Mange mener, at lavdosis-CT vil kunne redde menneskeliv, da denne metode kan finde kræft i tidligere stadier - andre mener det er usikkert og nævner strålingsrisiko i forhold til andre metoder. Vi finder det afgørende vigtig en gang for alle, at få afklaret dette på en faglig korrekt måde - til gavn for patienterne med lungesygdom. Hvis dem, der mener lavdosis-CT kan redde menneskeliv har ret - har vi en forpligtigelse til som politikere at forfølge dette og få det afklaret.

Vores indstilling vedr. punkt 1.

Hvis ikke der allerede er igangsat en afklaring af usikkerheden omkring ansvaret i forhold til den praktiserende læge og det enkelte sygehus røntgenafdeling sendes forespørgsel til Sundhedsstyrelsen om, hvad de mener. Det kan evt. ske via Danske Regioner, da alle regioner må have samme behov.

Vores indstilling vedr. punkt 2:

Der rettes henvendelse til sundhedsstyrelsen med anmodning om, at de igangsætter en uvildig Medicinsk Teknologivurdering for afklaring af brugen af lavdosis-CT jfr. deres egen bemærkning i bilag til vejledningen, hvor de anfører, at en sådan kan sikre den robuste dokumentation. - Og at Region Midtjylland af hensyn til patienternes bedste tilbyder at medfinansiere denne vurdering med op til 1 mio. kr., hvilket er det beløb, der tidligere er nævnt, som det beløb en MTV koster."

Administrationen giver herudover en kort orientering på mødet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at henvendelse om opfølgning på orientering om vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende lungeområdet drøftes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen med anmodning om, at der igangsættes en uvildig medicinsk teknologivurdering vedrørende afklaring af brugen af lavdosis-CT, jf. Sundhedsstyrelsens egen bemærkning i bilag til vejledningen, hvor de anfører, at en sådan kan sikre den robuste dokumentation,

at Region Midtjylland af hensyn til patienternes bedste tilbyder at medfinansiere denne vurdering med op til 1 mio. kr., hvilket er det beløb, der tidligere er nævnt, som det beløb en medicinsk teknologivurdering koster, og

at såfremt en medicinsk teknologivurdering ikke sikrer den nødvendige afklaring, vil Region Midtjylland arbejde for, at relevante forskningstiltag igangsættes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Apotekerne oplever det som et stigende problem, at flere borgere må forlade apoteket uden deres lægeordinerede medicin. Der er derfor et ønske om, at der rettes henvendelse til Danske Regioner med et forslag om, at man på nationalt plan ser på muligheder for at ændre medicintilskudsreglerne.

På møde i udvalg for nære sundhedstilbud i november måned blev udvalget orienteret om den drøftelse, der har været i samarbejdsudvalget for apotekerne i oktober 2020 omkring medicintilskudssystemet. Baggrunden for denne drøftelse var, at apotekerne oplever det som et stigende problem, at mange borgere må forlade apoteket uden deres lægeordinerede medicin, da de ikke har råd til at købe den. Derfor foreslår Apotekerforeningen, at man ser på en revidering af medicintilskudssystemet, således det i højere grad kan understøtte, at alle borgere kan betale for deres medicin og dermed også på dette område skabe lighed i sundhed.

Det nuværende medicintilskudssystem er beskrevet nærmere i vedlagte notat. Tilskuddet til medicin varierer gennem den enkeltes tilskudsår. Det betyder, at når et tilskudsår løber ud, så starter man forfra, og tilskuddet bortfalder derfor, til man igen har brugt mere end 995 kr. på tilskudsberettiget medicin. Udgifterne svinger dermed gennem tilskudsåret. Borgere med store medicinudgifter kan få en henstandsordning på det lokale apotek, så den årlige egenbetaling for tilskudsberettiget medicin betales i 12 lige store rater.

Apotekerforeningen har foreslået en abonnementsordning, der skal erstatte henstandsordningen, og som kan være en løsning for alle borgere, der har svært ved at betale for deres medicin. Det kan, uden at øge udgifterne til medicintilskud, være med til at skabe større tryghed og i det hele taget fjerne en unødig bekymring for borgere, der har svært ved at betale for nødvendig medicin, når sygesikringstilskuddet skifter og medicinpriserne svinger.

Udfordringen med medicintilskudssystemet er nævnt i Beretning afgivet af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg tilbage i 2017, hvor udvalget pålagde regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om, hvordan man kunne løse problemet med det ujævnt fordelte medicintilskud.

Senest har Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 13. august 2020 rejst følgende spørgsmål til sundheds- og ældreministeren om medicintilskudssystemet: ”Er det ministerens opfattelse, at den såkaldte ”henstandsordning” som apotekerne skal tilbyde de borgere, der har et højt medicinforbrug, fungerer efter hensigten?”. Af svaret fremgår det, at regeringen er ved at se på muligheden for at digitalisere og udbrede henstandsordningen, således at flere borgere kan undgå en stor egenbetaling i starten af tilskudsåret.

Dette løser imidlertid kun problemet for de patienter, der har et medicinforbrug på mere end 4.000 kr. årligt, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge andre måder, hvorpå tilskudsreglerne kunne revideres, så de i højere grad understøtter lighed i sundhed.

Medlemmer af samarbejdsudvalget for apotekerne rettede derfor henvendelse til udvalg for nære sundhedstilbud med et ønske om, at udvalget drøfter, om der skal rettes henvendelse til Danske Regioner for herigennem at rejse problematikken på nationalt plan. Region Midtjylland har ikke taget stilling til, hvilken model eller hvilke konkrete ændringer af medicintilskudsreglerne, der eventuelt skal til.

På møde i udvalg for nære sundhedstilbud den 11. november 2020 udsatte udvalget sagen med henblik på yderlige belysning. På den baggrund er der udarbejdet et notat med en nærmere beskrivelse af de nuværende medicintilskudsregler, henstandsordningen og abonnementsordningen samt et udkast til en henvendelse til Danske Regioner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der rettes henvendelse til Danske Regioner for herigennem at rejse problematikken omkring den nuværende medicintilskudsordning på nationalt plan.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der rettes henvendelse til Danske Regioner for herigennem at rejse problematikken omkring den nuværende medicintilskudsordning på nationalt plan.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagen er tidligere behandlet i udvalg for nære sundhedstilbud den 11. november 2020, hvor udvalget udsatte sagen med henblik på yderligere belysning.