Regionsrådet skal godkende Råstofplan 2020, som sætter retningen og fastlægger arealudpegningen for råstofindvindingen i Region Midtjylland i de kommende 12 år.

Forslag til Råstofplan 2020 har været i offentlig høring fra den 8. juni til den 1. september 2020. Planen har særligt fokus på bæredygtighed og på beskyttelse af borgerne ved råstofindvinding. Planen betyder samlet set en væsentlig reduktion af graveområder og interesseområder i regionen. Regionen har i høringsperioden modtaget knap 300 høringssvar, som især handler om eksisterende råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Høringen har givet anledning til justeringer i forslaget.

Råstofplanen annonceres over for offentligheden, når regionsrådet har godkendt planen.

Råstofplanen

Råstofplan 2020 skaber den forsyningsmæssige robusthed, som er nødvendig for at sikre det fremtidige behov for råstoffer i regionen. Samtidig vægtes bæredygtig udvikling i planen, idet der er udført en samlet interesseafvejning og vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i råstofloven.

Råstofplan 2020 har FN's verdensmål som ramme og tager størst muligt hensyn til naboer, natur og miljø, samtidig med at samfundets fremtidige efterspørgsel efter råstoffer sikres i planperioden.

Råstofplan 2020 udpeger 22 nye graveområder, hvoraf 17 er udvidelser af eksisterende graveområder. Yderligere udpeges 8 nye råstofinteresseområder, som er arealer, hvor der ikke kan søges om råstofindvindingstilladelse, men hvor regionsrådet har en interesse i evt. fremtidig råstofindvinding. Råstofinteresseområderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre eller være til gene for en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster.

Råstofgraveområderne og råstofinteresseområderne i Råstofplan 2020 kan ses på kortet på forsiden af Region Midtjyllands Råstofplan 2020.

Råstofgraveområderne er reduceret med ca. 2.400 ha i forhold til Råstofplan 2016, og råstofinteresseområderne er reduceret med ca. 1.000 ha i forhold til Råstofplan 2016.

Reduktionen af råstofgraveområderne og råstofinteresseområderne betyder, at langt færre lodsejere og kommuner er berørte af bindingen af arealanvendelsen.

Høring

Forslag til Råstofplan 2020 har været i offentlig høring fra den 8. juni til den 1. september 2020. Region Midtjylland har modtaget knap 300 høringssvar fra enkeltpersoner, grupper af borgere, myndigheder, råstofbranchen, interesseorganisationer m.fl. Høringssvarene er offentliggjort på regionens hjemmeside Region Midtjyllands Råstofplan 2020.

Høringssvarene tilkendegiver bl.a. en række interesser i forhold til afgrænsningen af de foreslåede råstofområder. Langt hovedparten af høringssvarene omhandler forslagene til de nye råstofgraveområder og råstofinteresseområder, herunder bekymringer om eventuelle gener fra støj, støv og trafik, men også genernes varighed og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Administrationen har været i dialog med mange af de høringsberettigede for at forholde sig til de indkomne forslag.

Der har været god dialog og stort engagement i forbindelse med forslaget. Det har omfattet:

• fire digitale borgermøder, syv fysiske borgermøder og to virksomhedsbesøg, hvor repræsentanter fra udvalget for regional udvikling har deltaget
• møder og dialog med repræsentanter fra staten, herunder blandt andet Miljøstyrelsen
• ca. 500 samtaler med borgere, myndigheder og råstofindvindere har fundet sted og over 1.300 partshøringsbreve er sendt ud
• knap 300 høringssvar er modtaget fra borgere, grundejerforeninger, interesseorganisationer, myndigheder, foreninger, indvindere og råstofbranchen

• presse- og kommunikationsindsats vedrørende Forslag til Råstofplan 2020 og de virtuelle borgermøder. Pressen har bragt over 100 artikler om planforslaget.

Ændringer af nye områder i forhold til forslaget

Administrationen har indarbejdet den nye viden, der er indkommet fra høringssvarene, borgermøderne og de politiske drøftelser, så råstofplanen sikrer samfundets og råstofindvindernes efterspørgsel efter råstoffer, samtidigt med gener for naboer, miljø og den lokale infrastruktur begrænses mest muligt.

Der er således foretaget følgende ændringer fra Forslag til Råstofplan 2020 til Råstofplan 2020:

• Nordby, Samsø Kommune - området tages ikke med i den endelige råstofplan
• Læsten, Randers Kommune samt Stjær Øst, Skanderborg Kommune ændres fra råstofgraveområder til råstofinteresseområder
• 12 råstofgraveområder og et råstofinteresseområde reduceres i deres udbredelse

Sluttelig er ti råstofgraveområder og fem råstofinteresseområder bibeholdt og derved uændrede i forhold til Forslag til Råstofplan 2020.

Råstofplan 2020 er vedlagt dette dagsordenspunkt. Heri beskrives planprocessen, lovgivningen, retningslinjer for råstofindvinding, samt analyser af udbud og efterspørgsel af råstoffer.

Også vedlagt er en sammenfattende redegørelse, som beskriver hvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan udtalelserne fra offentlighedsfasen er taget i betragtning, og en hvidbog, der indeholder samtlige modtagne høringssvar og giver et resumé af høringssvarene, samt administrationens indstilling, vurdering og bemærkninger til høringssvarene.

Der vil efter regionsrådets godkendelse af planen være en offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Jf. råstofloven er der en klagefrist på fire uger, hvor afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet kan kun behandle spørgsmål af retlig karakter og således ikke spørgsmål om planens hensigtsmæssighed eller dens nærmere afvejning af interesser og hensyn.

Den lovfastsatte fire ugers klagefrist vil løbe henover sommerferieperioden. For at imødekomme dette vil der blive kommunikeret om klagefristperioden i forlængelse af offentliggørelsen af denne dagsorden, og de klageberettigede vil dermed få mulighed for at tilgå relevant materiale forud for den officielle annoncering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Råstofplan 2020 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Råstofplan 2020 godkendes.

Morten Flæng tog forbehold.

Rasmus Foged stemte imod, idet Alternativet finder, at råstofplanen skal tage udgangspunkt i markant mindre klimabelastende betonbyggeri, udbygning af motorveje mv. i de kommende 12 år.

Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti stillede et ændringsforslag om, at graveområdet ved Kragelund udgår af råstofplan 2020, da "det vil have en negativ påvirkning af lokalsamfundet omkring Kragelund, ikke mindst i spørgsmålet om bevarelse af det geografiske og landskabsmæssige område som den jyske hedeslette i Løsning. Desuden vil det bebudede graveområde få betydning for de lokale trafikale forhold, ikke mindst den trafikale sikkerhed for områdets børn og unge."

For forslaget stemte Enhedslisten, Kristendemokraterne, Alternativet og Dansk Folkeparti, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Enhedslisten stillede et ændringsforslag om, at graveområdet ved Rosmus SV udgår af råstofplan 2020, da "det foreslåede graveområde vil have en negativ påvirkning af lokalsamfundet som Rosmus landsby, ikke mindst den trafikale sikkerhed for områdets børn og unge."

For forslaget stemte Enhedslisten og Alternativet, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Enhedslisten stillede et ændringsforslag om, at udvidelsen af graveområdet ved Addit Syd udgår af råstofplan 2020, da "området ligger inden for områder, der er udpeget til bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskaber, specifik geologisk bevaringsværdi, national geologisk interesse og bevaringsværdi, samt områdets nationale geologiske samt historiske og kulturelle interesse.

Det vil sløre dalsidens landskabssammenhænge, der er karakteristisk for Gudenådalen. En udvidelse af graveområdet vil ændre dette unikke landskab for evigt. Området har stor historisk og kulturmæssig værdi med en stor turismemæssig interesse nu og for fremtiden og bidrager til lokal beskæftigelse i området.

Området har desuden stor bevågenhed for lokalbefolkningen og dets tilknytning til lokalområdet."

For forslaget stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Alternativet og Enhedslisten stemte imod.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed og Steen Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Budget 2021 blev der i perioden 2021-2023 prioriteret i alt 30 mio. kr. til et nødvendigt løft af de fysiske rammer på Regionshospitalet Silkeborg. Det fremgår af budgetaftalen, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg skal sikres, at hospitalet også fremadrettet har de faciliteter og rammer, der skal til for at drive et udviklingshospital. Der fremlægges forslag til projekteringsbevillinger til to anlægsprojekter på Regionshospitalet Silkeborg, som er en udmøntning af de prioriterede 30 mio. kr. Projekterne vil give et væsentligt løft til hospitalets fysiske rammer.

Der søges en projekteringsbevilling til et anlægsprojekt, hvor der flyttes et medicinsk sengeafsnit, som i dag er beliggende i ældre lokaler med 4-sengs stuer og små baderum. Afsnittet er i dag desuden placeret på en etage med kun en enkelt elevator. Med projektet vil sengeafsnittet få nogle tidssvarende faciliteter og komme til at ligge i forlængelse af et andet medicinsk sengeafsnit med et fælles modtageområde. Derudover er logistikken på hospitalet udfordret, særligt efter overgangen til det regionale lager, hvor et øget antal varebure, tilkørselsforhold mv. gør arbejdet vanskeligt for både chauffører og de ansatte. Der søges på den baggrund også en projekteringsbevilling til et projekt vedrørende en ny logistikløsning på Regionshospitalet Silkeborg.

I alt søges der om projekteringsbevillinger på 3 mio. kr. til de to projekter, som finansieres af de 30 mio. kr., der blev prioriteret til hospitalet i budgetforlig for Budget 2021.

Der fremlægges forslag til projekteringsbevillinger til to anlægsprojekter på Regionshospitalet Silkeborg, der skal bidrage til, at hospitalet også fremadrettet har de faciliteter og rammer, der skal til for at drive et udviklingshospital. Projekterne omhandler flytning og opdatering af et medicinsk sengeafsnit samt en ny og bedre logistikløsning på hospitalet. Der er tale om to projekter, der vil give et væsentligt løft til hospitalets drift og logistik. Projekterne skal understøtte den videre udvikling af hospitalets nuværende funktioner og rolle som udviklingshospital, som er sat i gang i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Anlægsprojekterne finansieres af de 30 mio. kr., der i budgetforliget for Budget 2021 blev prioriteret til et nødvendigt løft af de fysiske rammer på Regionshospitalet Silkeborg i perioden 2021-2023. Indholdet i de to projekteringsbevillinger beskrives nedenfor.

Projekteringsbevilling: Flytning af medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg har to medicinske sengeafsnit, som er placeret i forskellige bygninger og etager/niveauer. Begge sengeafsnit er af ældre dato og trænger til en renovering. Medicinsk sengeafsnit M2 er placeret på niveau 5 i bygning 3 i lokaler med 4-sengs stuer og små baderum, der tilgås fra gangen. Der findes kun én sengeelevator, som forsyner etagen, og den er præget af ustabil drift. Dette er uhensigtsmæssigt set fra et patientsikkerhedsperspektiv, eftersom det ikke er muligt at transportere sengeliggende patienter, såfremt elevatoren er ude af drift. Sengeelevatoren er desuden smal i forhold til nutidens standarder til hospitalssenge.

Det medicinske sengeafsnit M2 foreslås derfor flyttet til niveau 3 i bygning 3, således at det kommer til at ligge i forlængelse af medicinsk sengeafsnit M1. Dette muliggør etablering af et fælles modtageafsnit for de to medicinske sengeafsnit i direkte forbindelse til hovedtrappen. Sengeafsnittene vil danne hver sin vinge ud fra det fælles medicinske modtageområde i midten. Med projektet etableres moderne og større baderum samt 1- og 2-sengs stuer. Desuden vil det fælles modtageafsnit frigive arealer på sengeafsnittene. Projektet skal understøtte den videre udvikling af Regionshospitalet Silkeborg, som er sat i gang i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af en udviklingsplan for hospitalet, idet der skabes tidssvarende faciliteter til gavn for både patientbehandlingen og personalets arbejdsmiljø.

Begge sengeafsnit vil kunne betjenes af to velfungerende elevatorer, der forsyner denne etage. Projektet vil ikke renovere M1, da dette sengeafsnit ikke trænger i samme grad som M2.

Der vil være et arealproblem i byggeperioden, hvilket der skal findes løsninger på i forbindelse med projekteringen.

De medicinske klinikker, som i dag er placeret på den ønskede placering, vil flytte op til det område, som M2 fraflytter.

Herudover vil de resterende ikke-renoverede sengestuer på Regionshospitalet Silkeborg indgå i en sengestueanalyse for regionens hospitaler, som gennemføres i 2021, og hvor resultaterne vil indgå til budgetforhandlingerne for Budget 2023.

Rådgiver og udbudsform

For at opnå kontinuitet i projektet indgås der aftale med en gennemgående rådgiver, som skal udarbejde projektforslag og bistå med udførelsen af projektet frem til ibrugtagning. Rådgiveropgaven forventes udbudt som begrænset udbud med prækvalifikation.

Det forventes, at projektets entrepriseform bliver hoved- og fagentreprise. Den endelige udbudsform afstemmes i samarbejde med den valgte totalrådgiver og vil blive forelagt til godkendelse i forbindelse med godkendelse af projektforslaget.

Tidsplan

• Sommer 2021: Aftale med rådgiver og opstart på projektering.
• Primo 2022: Projektforslaget forelægges regionsrådet med henblik på anlægsbevilling til at gennemføre ombygningen.
• Medio 2022 - ultimo 2023: Gennemførelse af ombygning.

Økonomi

Den samlede anlægssum forventes at beløbe sig til 20 mio. kr. og forventes fordelt med 2 mio. kr. i 2021, 5 mio. kr. i 2022 og 13 mio. kr. 2023. Der foreslås i denne sag en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. i 2021.

Projekteringsbevilling til at udarbejde forslag til en ny logistikløsning på Regionshospitalet i Silkeborg

Logistikken på Regionshospitalet Silkeborg er udfordret i forhold til tilkørselsforhold, rampeforhold, opbevaringsplads til vogne (dem der skal afhentes og dem, der endnu ikke er fordelt) samt adgang til tunnelsystem. Udfordringerne er blevet større efter overgangen til det regionale lager, hvor der kommer væsentlig flere varebure til hospitalet samtidig med, at der skal være plads til de tomme bure. I og med vejene ved Regionshospitalet Silkeborg er snævre med mange sving, giver det dagligt chaufførerne udfordringer i forhold til kørselsforhold og rampeforhold. Der er behov for en projekteringsbevilling til at analysere mulighederne for en ny logistikløsning på Regionshospitalet Silkeborg. En ny logistikløsning skal give et væsentlig løft til den daglige drift og personalets arbejdsmiljø.

Rådgiver og udbudsform

For at opnå kontinuitet i projektet indgås der aftale med en gennemgående rådgiver, som skal udarbejde projektforslag og bistå med udførelsen af projektet frem til ibrugtagning. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor der gennemføres en markedsafdækning med skriftlige tilbud fra 2-3 rådgivere forud for valg af rådgiver.

Det forventes, at projektets entrepriseform bliver hoved- og fagentreprise. Den endelige udbudsform afstemmes i samarbejde med den valgte totalrådgiver og vil blive forelagt til godkendelse i forbindelse med godkendelse af projektforslaget.

Tidsplan

• Sommer 2021: Aftale med rådgiver og opstart på projektering.
• Primo 2022: Projektforslaget forelægges regionsrådet med henblik på bevilling til etablering af ny logistikløsning.
• 2022-2023: Etablering af ny logistikløsning.

Økonomi

Den samlede anlægssum forventes at beløbe sig til 10 mio. kr. og forventes fordelt med 1 mio. kr. i 2021, 4 mio. kr. i 2022 og 5 mio. kr. i 2023. Projekteringsbevillingen på 1 mio. kr. skal bruges i 2021.

Samlet finansiering

Tabel 1. Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering for de to projekter.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Hospitalsenhed Midt bevilges 2 mio. kr. til projektering af anlægsprojektet vedrørende flytning af medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet Silkeborg,

at Hospitalsenhed Midt bevilges 1 mio. kr. til projektering af anlægsprojektet vedrørende ny logistikløsning på Regionshospitalet Silkeborg, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Hospitalsenhed Midt bevilges 3 mio. kr. til udarbejdelsen af en skitse af en plan, der sammentænker en logistikløsning og en samlet omlægning af sengestuerne på Regionshospitalet Silkeborg til 1- og 2-sengsstuer - uden at der reduceres i antallet af senge, herunder belysning af et eventuelt behov for en tilbygning.

Hospitalsudvalget ønskede desuden, at det undersøges, om udvalgets ekstraordinære møde den 16. juni kommende møde kan afholdes på Regionshospitalet Silkeborg med henblik på en besigtigelse.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen og Marianne Kirkegaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten er der behov for at etablere en ambulancebase i Silkeborg. Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale, som fremlægges til godkendelse. Lejeaftalen indebærer, at regionen står for renovering af lejemålet, så det kan anvendes til ambulancebase. Der fremlægges på den baggrund også et forslag om projektbevilling til Præhospitalet på 1 mio. kr. til godkendelse.

Regionsrådet udsatte den 26. maj 2021 behandlingen af sagen med henblik på fornyet udvalgsbehandling. Punktet er som opfølgning herpå opdateret med et bilag, som søger at besvare de spørgsmål, der blev rejst på regionsrådets møde. Der er derudover vedlagt en opdateret tidsplan.

Som opfølgning på mødet i hospitalsudvalget den 7. juni er punktet herudover opdateret med to notater om henholdsvis løbende opkvalificering og uddannelse i Præhospitalet og størrelsen på de foreslåede baser i Silkeborg og Randers S (jf. selvstændigt punkt på indeværende dagsorden).

Baggrund

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften skal Præhospitalet etablere en base i Silkeborg. Basen skal rumme fire ambulancer, en akutlægebil og et antal reservekøretøjer. Præhospitalet skal derudover stille en baseplads til rådighed for leverandøren af liggende sygetransport i området (Falck). Regionsrådet besluttede i januar 2020, at Region Midtjylland fremover har ansvaret for efteruddannelsen af al ambulancepersonale i regionen. Opgavens karakter og omfang kræver, at Præhospitalet har adgang til uddannelseslokaler, som er indrettet til formålet.

Lejeaftale og deponering

Præhospitalet har indgået en betinget lejeaftale med uddannelsesinstitutionen College 360. Aftalen er betinget af regionsrådets godkendelse af aftalen, samt at regionsrådet bevilger midler til ombygning. Aftalen er desuden betinget af, at Silkeborg Kommune godkender et tillæg til den eksisterende lokalplan for området, som tillader ambulancedrift fra matriklen.

Lokalerne er beliggende på Kejlstrupvej og er godt placeret i forhold til at sikre dækning af Silkeborg og omegn. Lokalerne kan desuden rumme de nødvendige faciliteter.

Aftalen tager sin begyndelse, når lokalplanprocessen er afsluttet (forventet juni 2021), og lejemålet er uopsigeligt de første 10 år. Den årlige leje er på 596.050 kr., svarende til 325 kr. pr. m². Den lave leje skal ses i lyset af, at regionen finansierer ombygning af lejemålet. Præhospitalet afholder udgifterne til leje og drift inden for rammerne af hjemtagelsesøkonomien.

Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtelse svarende til lejemålets værdi over en tærskelværdi på 5 mio. kr. Værdien af lejemålet på Kejlstrupvej er beregnet til 21,6 mio. kr., hvilket giver en deponeringsforpligtelse på 16,6 mio. kr. Deponeringsforpligtelsen foreslås afholdt ved et kassetræk.

Ombygning og istandsættelse

Lejemålet kræver en større istandsættelse og ombygning, før det kan fungere som base og uddannelsescenter. Ombygningen skal udføres og finansieres af Region Midtjylland, hvilket regionen normalt er tilbageholdende med, når der er tale om lejemål. En række særlige omstændigheder gør dog, at det i dette tilfælde er den bedste løsning for regionen. Det spiller i den sammenhæng ind, at udlejer (College 360) er en selvejende institution under Undervisningsministeriet, som ikke har hjemmel til at ombygge med udlejning for øje. Den øvrige del af ejendommen udgøres af et sprogcenter, hvori Silkeborg Kommune er part.

De eksisterende forhold i lejemålet kan ikke genanvendes til ambulancebase, hvorfor det kræver en gennemgribende ombygning for at etablere ambulancegarage, soverum, opholdsrum samt undervisningsfaciliteter. Ombygningen, herunder den overordnede tidsplan, er yderligere beskrevet i vedlagte bilag.

Udbud

Projektet anvender ekstern rådgivning i form af totalrådgivning, som udbydes i et begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium. Byggearbejderne planlægges udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud med laveste pris som tildelingskriterium.

Økonomi

Ved godkendelse af indstillingerne i dette punkt gives Præhospitalet en bevilling på 1,0 mio. kr. (jf. bevillingsskema) til projektering. Den forventede samlede pris for projektet vurderes at være ca. 15 mio. kr., og der forventes i 2021 at blive fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.

Projektet er et led i hjemtagelsen af ambulancetjenesten (jf. regionsrådsbeslutning januar 2020 og oktober 2020). I foråret 2020 prioriterede regionsrådet 10 mio. kr. til projektet i Investeringsplanen med henblik på efterfølgende videre afdækning.

Bæredygtighed

Der er foretaget en vurdering af projektet sammenlignet med andre muligheder (et andet lejemål samt et nybyggeri). Analysen viste, at en base på Kejlstrupvej er godt placeret i forhold til overholdelse af responstiderne. Kejlstrupvej ville desuden give de bedste betingelser for kort mobiliseringstid, idet Region Midtjylland her, som det eneste sted, kan etablere basen i ét plan. På Kejlstrupvej vil Præhospitalet blive nabo til en samarbejdspartner (Midtjysk Brand og Redning), hvilket giver mulighed for realisering af faglige- og driftsmæssige synergieffekter. Lejemålet kan rumme alle de ønskede funktioner, og uddannelsescentret kan etableres, således at flowet af kursister ikke forstyrrer driften. Lokalerne gør det desuden muligt at indsætte ekstra beredskaber, såfremt fremtidens byudvikling og demografi kræver det.

Der er foretaget en analyse af trafikforholdene omkring adressen i forbindelse med lokalplansarbejdet. I forlængelse heraf er det besluttet at etablere adfærdsregulerende tiltag på cykelstien på hovedvejen ved udkørsel fra sidevej (skilt der blinker ved udrykning samt rumleriller på cykelstien) med henblik på at øge trafiksikkerheden.

Forventningen til anlægs- og deponeringsudgifter relateret til hjemtagelsen

Afklaring af mulighederne for etablering af baser til hjemtagelsen pr. 1. december 2021 er i gang. Der er fortsat en række forhold, som skal undersøges nærmere. Forventningerne til behovet for midler til henholdsvis anlæg og deponering i relation til baseetablering er for nuværende som følger:

Anlægsmidler

Regionshospitalet Randers og Præhospitalet undersøger mulighederne for base på sundhedshusets matrikel i Grenå, herunder hvilken økonomi, der er forbundet hermed. En eventuel løsning i Grenå har en tidshorisont på ca. 1 år, hvorfor Præhospitalet opstarter drift i lejede lokaler. I forbindelse med, at sagen blev fremlagt for regionsrådet i maj var vurderingen at tidshorisont vil være 2-3 år. Præhospitalet undersøger desuden muligheden for at overtage et par pavillionbaser fra de private ambulanceleverandører. Det vurderes, at der er tale om en mindre udgift, såfremt et køb bliver aktuelt.

Præhospitalet vurderer, at der inden for 2-5 år evt. kan blive behov for anlægsmidler til at finde fordelagtige løsninger til erstatning af midlertidige og/eller mindre hensigtsmæssige lejemål (økonomisk og driftsmæssigt), som er blevet indgået på grund af tidspres i hjemtagelsesprocessen. Det estimeres p.t., at der kan blive tale om et beløb i størrelsesordenen 10-20 mio. kr.

Deponeringsmidler

Strategien med lejemål som primær løsning bevirker, at der ved lejemål med værdi over 5 mio. kr. skal deponeres. Ved regionsrådets godkendelse af lejekontrakt for Aarhus V (maj 2020) blev det godkendt, at deponering på 9,1 mio. kr. for denne base afholdes af kassen. I Silkeborg forventes deponering jf. ovenstående at beløbe sig til 16,6 mio. kr. Udover Silkeborg bliver der tale om en deponering for lejemål i Randers S på 1,1
mio. kr. Præhospitalet skal i løbet af et par år stille et nyt lejemål til rådighed for Falck i Ringkøbing. Her kan der også kan blive tale om en mindre deponering (antageligt i størrelsesordenen 2-3 mio. kr.).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indgåelse af lejekontrakt angående Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg godkendes,

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 16,6 mio. kr., afholdes af kassen, og

at Præhospitalet tildeles en projektbevilling på 1,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 2).

Hospitalsudvalget indstillede,

at indgåelse af lejekontrakt angående Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg godkendes,

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 16,6 mio. kr., afholdes af kassen, og

at Præhospitalet tildeles en projektbevilling på 1,0 mio. kr. jf. bevillingsskema (tabel 2).

Ib Bjerregaard, Nicolaj Bang og Jakob Rixen tog forbehold.

Erik Vinther, Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Finn Thranum, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod, idet de finder, at etablering/lejemål af ambulancebase i Silkeborg på 1.170 m² er for stort og for dyrt. De er ligeledes imod etablering af et uddannelsescenter i Silkeborg, idet de mener, at efteruddannelsen af ambulancepersonalet skal udføres eksternt, f.eks. ved DAPUC i Silkeborg.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen og Marianne Kirkegaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020, at der etableres regional drift af ambulanceberedskaber og akutlægebiler som beskrevet i model B i tre faser fra den 1. februar 2021, 1. marts 2021 og 1. april 2021, og at der etableres en regional tværgående funktion vedrørende sundhedsfaglig kvalitet pr. 1. december 2021.

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland og Horsens hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg samt den liggende/hvilende sygetransport i ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus).

Som led i hjemtagelse af ambulancedriften ønsker Præhospitalet at indgå lejeaftale med privat udlejer om ambulancebase i Randers SV.

Regionsrådet udsatte den 26. maj 2021 behandlingen af sagen med henblik på fornyet udvalgsbehandling. Punktet er som opfølgning herpå opdateret med et bilag, som søger at besvare de spørgsmål, der blev rejst på regionsrådets møde. Der er endvidere vedlagt plantegning, der viser indretning samt situationsplan, der viser udenomsareal med p-pladser.

Som opfølgning på mødet i hospitalsudvalget den 7. juni er punktet herudover opdateret med et notat om størrelsen på de foreslåede baser i Randers S og Silkeborg (jf. selvstændigt punkt på indeværende dagsorden).

Som led i hjemtagelsen af ambulancedriften ønsker Præhospitalet at indgå lejeaftale med selskabet 'Ribevej 3, Randers ApS' om leje af lokaler på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV.

Baggrund

På nuværende tidspunkt er der placeret fire ambulanceberedskaber, tre liggende/hvilende sygetransporter og en akutlægebil i det nordlige Randers hos Falck og på Regionshospitalet Randers. Regionsrådet har tidligere besluttet, at to af ambulanceberedskaberne og to af de liggende/hvilende sygetransporter fra 1. december 2021 skal placeres i Randers Syd, så der bliver en bedre dækning af den sydlige del af byen. Herudover får Præhospitalet brug for undervisningslokaler og for et sted at placere reservekøretøjer, som på nuværende tidspunkt er hos Falck. Den nye ambulancebase på Ribevej 3 dækker dette behov.

Lejeaftale og deponering

Lejemålet er beliggende på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV. Lokalerne er tæt på Århusvej med gode tilkørselsforhold og har tidligere rummet en autoforhandler. Lejemålet er på 900 m² og fordeler sig med 353 m² på garageareal og 547 m² på opholdsareal. Den årlige leje er aftalt til 635.000 kr., svarende til en årlig leje på 706 kr. pr. m². Der er aftalt en uopsigelighedsperiode på 10 år, som følge af, at udlejer indretter og ombygger lejemålet for ca. 3,7 mio. kr. Lejekontrakt er vedlagt som bilag.

Præhospitalet afholder udgifterne til leje inden for den samlede økonomi til ambulancetjenesten.

Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtigelse svarende til lejemålets værdi ud over en tærskelværdi på 5 mio. kr. Værdien af lejemålet på Ribevej 3 er beregnet til 6,1 mio. kr., hvilket giver en deponeringsforpligtigelse på 1,1 mio. kr. Deponeringsforpligtigelsen foreslås afholdt af kassen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indgåelse af lejekontrakt om leje af lokaler på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV til brug for ambulancebase godkendes, og

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 1,1 mio. kr., afholdes af kassen.

Hospitalsudvalget indstillede,

at indgåelse af lejekontrakt om leje af lokaler på adressen Ribevej 3, 8940 Randers SV til brug for ambulancebase godkendes,

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet, beregnet til 1,1 mio. kr., afholdes af kassen.

Ib Bjerregaard, Nicolaj Bang og Jakob Rixen tog forbehold.

Erik Vinther, Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Finn Thranum stemte imod, idet han finder, at etablering/lejemål af ambulancebase i Randers SV på 900 m² er for stort og for dyrt.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2021 en ændret placering af ambulanceberedskaber i Randers, hvorefter der fra 1. december 2021 vil være 2 ambulanceberedskaber samt 2-3 enheder til sygtransport i Randers S.

Udkast til strategi for sundheds- og psykiatrihuse har været i høring, hvor der er indkommet 22 høringssvar. Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer i strategien. Strategien er vedlagt til politisk godkendelse. Der er herudover udarbejdet et administrationsgrundlag med principper for udlejning af lokaler i sundhedshusene, som skal ses i sammenhæng med strategien. Administrationsgrundlaget vedlægges ligeledes til politisk godkendelse.

Strategi for sundheds- og psykiatrihuse skal bidrage til at realisere visionen i sundheds- og hospitalsplanen om, at Region Midtjylland vil stå i spidsen for et venligt og imødekommende sundhedsvæsen, der leverer sammenhængende og koordineret somatisk og psykiatrisk behandling og pleje af høj kvalitet, som borgeren kan føle sig tryg ved, og som understøtter geografisk og social lighed i sundhed.

Strategien skal ses som Region Midtjyllands bidrag til den videre udvikling af sundheds- og psykiatrihuse i regionen. Strategien tager afsæt i pejlemærker fra sundheds- og hospitalsplanen om, at udviklingen af sundheds- og psykiatrihuse skal ske i et tæt og forpligtende samarbejde med kommuner, praksisydere, civilsamfund og borgere, med afsæt i den lokale befolknings behov og afstand til hospital, med fokus på at styrke sundheden og forebygge sygdomme samt med fokus på en helhedsorienteret tilgang til patientens pleje og helbredelse. Strategien vil endvidere bygge på de fire visioner i sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland, kommunerne og almen praksis:

• Mere lighed i sundhed – socialt og geografisk
• På borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere sundhed for pengene.

Den færdige version af strategi for sundheds- og psykiatrihuse er vedlagt til godkendelse. Derudover er der vedlagt en version, hvor de tilrettede afsnit er markeret med gult.

Om høringssvarene

Der er indkommet i alt 22 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt samlet som et bilag. En række høringssvar har givet anledning til at indarbejde forslag til ændringer i teksten (formuleringsændringer, faktuelle rettelser og supplerende/uddybende oplysninger og beskrivelser). Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit. Ændringsforslagene er markeret i det reviderede udkast til strategi for sundheds- og psykiatrihuse, der nu fremlægges til politisk godkendelse. Der er herudover vedlagt en oversigt over høringssvarene administrationens bemærkninger, herunder om det har givet anledning til ændringer. Overordnet set har høringssvarene været positivt stemte overfor strategien og har generelt ikke givet anledning til mange ændringer.

Af indholdsmæssige forslag til ændringer, som er imødekommet, kan fremhæves:

• Uddybning af Region Midtjyllands tilgang til psykiatri i sundheds- og psykiatrihuse
• Øget fokus på praktiserende speciallæger, bl.a. i henhold til prioritering af lejere i sundhedshuse
• Udfoldelse af hensynene, der skal vægtes ved nye tilbud/funktioner i det nære.

Tilrettet administrationsgrundlag - principper for udlejning af lokaler i sundhedshuse

Der er som følge af strategien for sundhedshuse og den konkrete prioritering af lejere i sundhedshusene udarbejdet et administrationsgrundlag for udlejning af lokaler i sundhedshusene til godkendelse. Det fremgår af administrationsgrundlaget, hvordan Region Midtjylland vil prioritere lejere i forskellige grupper. Konkret foreslås følgende prioritering:

• Prioriteringsgruppe 1: kommunale sundheds- og socialpsykiatritilbud og almen praktiserende læger
• Prioriteringsgruppe 2: praktiserende speciallæger
• Prioriteringsgruppe 3: andre sundhedspersoner, der virker efter overenskomst indgået med RLTN samt apoteker og relevante patientforeninger.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at udleje til aktører i prioriteringsgruppe 1, 2 eller 3, vil der være en situation med lokaleoverkapacitet. Da kan lokalerne i regionalt ejede sundhedshuse udlejes til:

• Prioriteringsgruppe 4: sundhedspersoner, der arbejder uden for overenskomst, men som tilhører en faggruppe, der har indgået overenskomst med RLTN, samt sundhedspersoner eller leverandører med tæt tilknytning til sundhedsområdet, herunder også tandlæger og diætister.

Rammerne, herunder det lovmæssige, er beskrevet i administrationsgrundlaget, som er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at strategi for sundheds- og psykiatrihuse godkendes, og

at administrationsgrundlag for sundhedshuse godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at strategi for sundheds- og psykiatrihuse godkendes med en tilføjelse om, at en begrundelse for at samle flere praktiserende læger i praksisfælleskaber og sundhedshuse er at skabe sammenhængende patientforløb for flere borgere og samtidig skabe faglige miljøer og attraktive stillinger for flere praktiserende læger, og

at administrationsgrundlag for sundhedshuse godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at strategi for sundheds- og psykiatrihuse godkendes, og

at administrationsgrundlag for sundhedshuse godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget noterer sig tilkendegivelserne fra kommunerne om udvikling af nære sundhedstilbud og psykiatri, idet udvalget er positiv over for en dialog om de kommunale tilkendegivelser.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet forelægges forslag om beslutningsstruktur og etablering af følgegruppe i forbindelse med gennemførelse af projektet om oprensning af forureningen ved Høfde 42. Den foreslåede beslutningsstruktur indebærer, at alle væsentlige beslutninger forelægges regionsrådet. Den foreslåede følgegruppe består af Region Midtjylland og de finansierende parter. Derudover orienteres om myndighedssamarbejde og informationsaktiviteter i relation til projektet.

Region Midtjylland er bygherre for projektet om oprensning af forureningen ved Høfde 42. Arbejdet med oprensningen forventes at forløbe over de næste 5 år og forventes at koste ca. 250 mio. kr. Regionen indgår aftaler med rådgivere og entreprenører under iagttagelse af gældende udbudsregler, ligesom regionen har det økonomiske ansvar for projektets gennemførelse. Den endelige beslutningskompetence i forhold til projektets realisering ligger alene hos regionen.

Oprensningsprojektet er finansieret af statslige midler, samt af en donation på 125 mio. kr. fra Auriga Industries A/S (Aarhus Universitets Forskningsfond).

Regionsrådets rolle - beslutningsstruktur

Alle væsentlige beslutninger om afværgeprojektet på Høfde 42 vil blive forelagt regionsrådet.

Det omfatter:

1. Udbudsstrategi for entreprisen til godkendelse
2. Projektforslag (vinderen af udbudsforretningen) til godkendelse
3. Ændringer i projektet, der har væsentlig betydning for projektøkonomi eller projektets gennemførelse til godkendelse
4. Slutafrapportering inklusive dokumentation for, at oprensning af Høfde 42 er gennemført som planlagt.

Administrationen vil orientere udvalg for regional udvikling og regionsrådet om fremdrift og resultater i projektperioden.

Følgegruppe

Det foreslås, at der nedsættes en følgegruppe til oprensningen af Høfde 42, der består af repræsentanter fra de finansierende parter Miljøstyrelsen og Auriga Industries A/S samt Region Midtjylland, der er ansvarlig for oprensningens gennemførsel.

Følgegruppens formål er at følge fremdrift og resultater i projektperioden. Derudover skal gruppen koordinere og vurdere anmodninger om udbetaling af midler til dækning af udgifter til oprensningen. Følgegruppen orienteres om og involveres i drøftelse af væsentlige problemstillinger vedrørende oprensningsprojektet inden de forelægges regionsrådet.

Region Midtjyllands repræsentant i følgegruppen udpeges på administrativt niveau.

Følgegruppens rolle vil blive beskrevet i et særskilt kommissorium, som aftales mellem følgegruppens parter.

Myndighedssamarbejde

Region Midtjylland har i flere år koordineret et veletableret myndighedssamarbejde med de relevante myndigheder, der alle har interesser på Harboøre Tange. I samarbejdet indgår: Kystdirektoratet, Naturstyrelsen Vestjylland, Lemvig Kommune, Miljøstyrelsens afdeling for virksomheder samt Miljøstyrelsens afdeling for jord og affald. Der afholdes bl.a. årlige møder, hvor der sker en detaljeret indbyrdes orientering, og fælles problemstillinger drøftes. Dette samarbejde videreføres sideløbende med oprensningerne på Harboøre tange.

Information og borgermøder mv.

Regionen vil løbende informere om og være i dialog med borgere, organisationer, medier mv. om oprensningsprojektet på Høfde 42.

Regionen vil igennem hele projektperioden kommunikere åbent om, hvordan der renses op, projektets fremdrift og de beslutninger, som træffes i forhold til opgaveløsningen. Det vil blandt andet ske på borgermøder, informationsmøder og andre arrangementer samt gennem nyhedsopdateringer på regionens hjemmeside. Det vil være muligt for alle interesserede at tilmelde sig via regionens hjemmeside, så man automatiske får information tilsendt om kommende arrangementer, og når der bliver lagt nyheder om oprensningen ud på regionens hjemmeside.

Det første borgermøde afholdes den 14. juni 2021 på Lemvig Gymnasium.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den foreslåede beslutningsstruktur godkendes, og

at den foreslåede følgegruppe etableres.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den foreslåede beslutningsstruktur godkendes, og

at den foreslåede følgegruppe etableres.

Enhedslisten og SF foreslog, at der sidestillet med den foreslåede tekniske og administrative følgegruppe nedsættes en politisk og NGO-orienteret følgegruppe med det formål at følge arbejdet med oprensning af Høfde 42 og formidle relevant viden og information til lokalbefolkningen og øvrige interessenter som organisationer og presse.

I denne følgegruppe indgår politikere fra regionsråd og byråd samt repræsentanter fra de lokale borgergrupper, som gennem årene har fulgt området og kæmpet for en oprensning af de forurenede jordområder.

For forslaget stemte Enhedslisten, SF og Alternativet, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Regionsrådet vedtog,

at den foreslåede beslutningsstruktur godkendes,

at den foreslåede følgegruppe etableres, og

at der afholdes borgermøder og forskellige informationsarrangementer, som er åbne for alle, minimum to gange årligt. Arrangementernes karakter og hyppighed vil naturligt afhænge af aktiviteterne i oprensningsprojektet.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har behov for yderligere bemyndigelse til at indkøbe varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest, antigentestkits og tilvalgsordning for vaccinationer udeladt af det danske vaccinationsprogram. Indkøbene sker efter opdrag fra staten på vegne af samtlige regioner, kommuner og statslige instanser. Udgifterne forbundet hermed refunderes af staten.

Regionsrådet har tidligere godkendt, at administrationen indkøber varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest og antigentestkits på vegne af de øvrige regioner. Bevillingen på 5,0 mia. kr. dækker forventede indkøb frem til sommerferien 2021. På grund af indførelsen af coronapasset og den generelle genåbning af Danmark har efterspørgslen efter test været større end forventet. Derfor anmoder administrationen om bemyndigelse til at foretage indkøb til antigentest og antigentestkits mv. for yderligere 5,0 mia. kr.

Region Midtjylland har derudover på vegne af Sundhedsministeriet indgået en aftale med en privat aktør omkring en tilvalgsordning for vaccinerne fra AstraZeneca, og Johnson & Johnson, som er udeladt af det danske vaccinationsprogram. Aftalen indebærer, at den private leverandør kan vaccinere op til 575.000 borgere. Regionens udgifter til tilvalgsordningen refunderes af staten.

Økonomi

Antallet af daglige test er siden 1. april 2021 steget fra 100.000 til, at der i midten af maj blev udført 340.000 test af private aktører. Administrationen forventer på den baggrund, at der fra juni gennemsnitligt bliver udført 365.000 daglige test af private aktører, men der er stor usikkerhed om, hvordan testbehovet udvikler sig henover og på den anden side af sommeren.

Det forventes, at det samlede indkøb til test, vacciner mv. beløber sig til 10,0 mia. kr. for hele året.

Med nedenstående bevillingsændring bemyndiges administration til at afholde udgifter for op til 5,0 mia. kr. og tilsvarende modtage refusion fra staten på op til 5,0 mia. kr. Sammen med tidligere bevilling bliver den samlede bevilling dermed på 10,0 mia. kr.

Tabel 1. Bevillingsændring til godkendelse

Likviditet

Med sagen indstilles, at ovenstående dispositioner finansieres af regionens kassebeholdning, frem til staten udbetaler refusion.

Det er aftalen, at staten løbende kompenserer Region Midtjylland for afholdte og nært forestående udgifter, så der ikke sker for stort et løbende træk på regionens kassebeholdning. Der er modtaget 596 mio. kr. ultimo marts, 1.796,1 mio. kr. ultimo april og den 21. maj modtog regionen 1.778,4 mio. kr. i kompensation for faktiske og forventede udgifter frem til medio juni. I alt har Region Midtjylland modtaget 4.170,5 mio. kr. i kompensation fra staten.

På grund af sommerferien kan der ikke udbetales kompensation i juli. Region Midtjylland har derfor bedt om, at staten udbetaler en særlig stor kompensation i slutningen af juni, for at undgå likviditetsmangel henover sommeren. Denne indbetaling vil medføre øgede renteudgifter for regionen, idet Region Midtjylland betaler negative renter for indestående i banken. Administrationen forventer, at denne merudgift bliver kompenseret af staten på samme vilkår, som regionens øvrige udgifter relateret til de nationale indkøb.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at administrationen efter opdrag fra staten kan indgå aftaler inden for en yderligere ramme på 5,0 mia. kr. på vegne af samtlige regioner, kommuner og statslige instanser frem til og med 31. december 2021,

at der gives bevilling til puljen Udgifter til private aktører i forbindelse med COVID-19 på 5,0 mia. kr. svarende til de forventede udgifter frem til 31. december 2021,

at der gives en tilsvarende bevilling på indtægter på 5,0 mia. kr. svarende til den forventede refusion fra staten frem til 31. december 2021, og

at indkøbene mellemfinansieres ved et træk på regionens likvide beholdning frem til statens udbetaling af refusionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 28. april 2021 blev godkendt, at administrationen indkøber varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest og antigentestkits på vegne af de øvrige regioner.

Der er udarbejdet en model for afvikling af udskudte aktiviteter på hospitalerne i 2021 som følge af COVID-19-epidemien. Der er stor usikkerhed forbundet med at estimere de udsatte aktiviteters omfang. Seneste vurdering er, at der som følge af COVID-19-epidemien ved udgangen af april 2021 er ca. 24.000 aftaler om udredning og behandling i Region Midtjylland, som er udsat. Det er estimeret, at ressourceforbruget til afvikling for hele 2021 vil være på ca. 50 mio. kr., som forventes kompenseret af staten. Der er medio maj 2021 indmeldt projekter for ca. 38 mio. kr. Afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemien forventes at vare hele 2021. Der forventes også at være udsat aktivitet, som rækker ind i 2022.

Baggrund

Som følge af COVID-19-epidemien er der behov for afvikling af udsatte aktiviteter i sundhedsvæsenet. De udsatte aktiviteter kan afvikles på hospitaler, privathospitaler eller hos praktiserende speciallæger. Regeringen har tilkendegivet, at udgifter vedrørende COVID-19 og relaterede ekstraudgifter som følge af epidemien også i 2021 vil blive finansieret af staten. Der er i 2021 et krav om, at regionen i højere grad end i 2020 skal kunne dokumentere indsatserne for at få tilført midler.

Konkret model for afvikling

Der er udarbejdet en model for afvikling af udskudte aktiviteter på hospitalerne i 2021 som følge af COVID-19-epidemien.

Udviklingen af en model har skullet finde den rette form i forhold til at favne fleksibilitet og begrænse bureaukrati, men også kunne håndtere de forventede krav om dokumentation for at få statslig kompensation for midlerne. Der har i perioden med udvikling af modellen været mulighed for, at hospitalerne kunne igangsætte mulige projekter til afvikling af udsatte aktiviteter.

Afviklingen af udsatte aktiviteter på regionens hospitaler i 2021 bliver finansieret ved, at hospitalerne tilføres midler dedikeret til de udsatte aktiviteter, der skyldes reduceringer i hospitalernes elektive behandlingskapacitet som følge af COVID-19-beredskabet, eller at søgningen til tilbuddet har været vigende grundet nedlukning af samfundet, da der inden for nogle områder er konstateret et fald i henvisninger til hospitalerne. Forudsætningen for, at der kan modtages midler, er, at der redegøres for, hvilken aktivitet der skal afvikles, hvordan det vil foregå, og hvordan der kan følges op. Midlerne forventes kompenseret af staten og skal derfor ikke reserveres af regionens budget, men der skal til stadighed være overblik over, hvor mange midler der forventes udmøntet til hospitalerne vedrørende udsat aktivitet. Administrationen følger løbende op på, hvor mange midler der forventes udmøntet.

Forventet omfang

Der er modtaget foreløbige ansøgninger for 38,3 mio. kr. vedrørende 82 projekter (pr. 26. maj 2021), og der er givet godkendelse til, at hospitalerne går i gang med stort set alle konkrete projekter. Enkelte projekter afventer yderligere afklaring. Hospitalerne har indikeret, at der er yderligere projekter på vej. Der er meget stor usikkerhed forbundet med at estimere de udsatte aktiviteters omfang, blandt andet at kvantificere, hvor meget det vil koste at afvikle de samlede udsatte aktiviteter i Region Midtjylland. Ved udgangen af februar 2021 var ca. 27.000 udredninger/behandlinger udsat som følge af COVID-19. Seneste vurdering fra hospitalerne i Region Midtjylland er, at der ved udgangen af april er ca. 24.000 aftaler om udredning og behandling som er blevet udsat til senere. Der bliver reduceret i den udsatte aktivitet, men det forventes, at der fortsat vil være udsat aktivitet med udgangen af 2021.

De udsatte aktiviteter opgjort ultimo april 2021 kan fordeles på følgende:

• Operationer: 1.700
• Dagkirurgi: 1.200
• Ambulante besøg: 17.700
• Endoskopier: 2.000
• Diagnostik radiologi: 1.200.

Til disse aktiviteter må en del afledte aktiviteter inden for klinisk biokemi og diagnostisk radiologi forventes.

For nuværende er bedste bud, at omfanget vil være 50 mio. kr. til afvikling af udsat aktivitet. Beløbet er indmeldt til Danske Regioner som den nuværende forventning, men det understreges, at det er behæftet med stor usikkerhed. Midler brugt til afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19 forventes, som ovenfor omtalt, kompenseret af staten.

Videre forløb

Hospitalerne er allerede gået i gang med at arbejde med konkrete projekter. Modellen er behandlet af relevante administrative fora. Der er fra hospitalernes side bekymring for det bureaukratiske arbejde og den budgetusikkerhed, der følger med, når der kræves målopfyldelse, før den endelige bevilling udmøntes. Der er stor opmærksomhed på, at der i dialogen og konkrete forhold om både målsætninger og i opfølgning skal være smidighed og plads til tilpasninger. Det understregres samtidig, at forventningen er, at kriteriet for at opnå statslig kompensation er, at der foreligger dokumentation for afvikling af udsatte aktiviteter. Modellen og dermed behovet for afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19-epidemien forventes at fortsætte hele 2021. Mulighed for afvikling afhænger også af en eventuel sygeplejerskekonflikt, udvikling i COVID-19-epidemien, tilgængelige personaleressourcer, herunder personalets overskud til at udføre ekstraarbejde.

Modelbeskrivelse samt notat om status på udsatte aktiviteter leveret til budgetseminaret er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at model for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19-epidemien godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at model for afvikling af udsat aktivitet som følge af COVID-19-epidemien godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om, at Diagnostisk Center, Dansk Lunge Cancer Gruppe og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram har afsluttet deres undersøgelse af den øgede insidens af tidlige stadier af lungekræft blandt patienter udredt på Regionshospitalet Silkeborg.

I forlængelse af det ekstra ordinære møde i Region Midtjyllands forretningsudvalg den 4. maj 2020, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på brugen af lavdosis-CT i udredningen af lungesygdomme – brugen af lavdosis-CT i Diagnostisk Center.

Arbejdsgruppen bad Diagnostisk Center, Dansk Lunge Cancer Gruppe og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram undersøge, om der er sammenhænge - og i givet fald hvilke - mellem stigningen i antallet af CT-skanninger foretaget i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg og stigningen i antallet af lungekræfttilfælde fundet i sygdommens tidlige stadier - herunder om praktiserende lægers mulighed for at henvise til lavdosis-CT kunne være en årsag hertil.

Gruppen har nu afsluttet deres undersøgelse og udarbejdet en rapport herom (vedlagt).

Rapporten har været drøftet i arbejdsgruppen på et møde den 31. maj 2021.

Efter drøftelse af rapporten i arbejdsgruppen er de væsentligste konklusioner, at:

• størstedelen af stigningen i antallet af fundne lungekræfttilfælde i tidlige stadier skyldes henvisninger fra hospitalet - i mindre grad henvisninger fra praktiserende læger.
• de lungekræfttilfælde, der er fundet i det tidlige stadie oftest er bifund - altså fundet hos patienter, der er undersøgt af andre årsager end mistanke om lungekræft.

Opsummering af rapporten og drøftelserne i arbejdsgruppen

Indledning

Efter 2016 kom der en stor stigning i anvendelse af CT-scanninger i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.

Diagnostisk Center gav i 2016 et tilbud til de praktiserende læger om at henvise direkte til lavdosis-CT-scanning af lungerne.

I tiden efter er der konstateret en stigning i antallet af lungekræfttilfælde fundet ved Diagnostisk Center, som findes i tidlige stadier.

Formålet med undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, om der er en årsag til det tidsmæssige sammenfald mellem den højere anvendelse af CT-scanninger i Silkeborg og det forhold, at der i perioden findes flere med lungekræft i de tidlige stadier.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 547 patienter, som i perioden 2013-2018 har fået konstateret lungekræft ved Regionshospitalet Silkeborg.

Af de 294 patienter i 2016-2018 havde de 85 lungekræft i det tidlige stadie, da de fik diagnosen.

20 % af de 85 patienter (17 patienter) med lungekræft i tidligt stadie var henvist fra praktiserende læge.

Den største andel af stigningen i tidlige stadier skyldtes patienter, som var visiteret til lavdosis-CT af hospitalet.

Hovedparten af patienterne, som er diagnosticeret med lungekræft i det tidlige stadie, er således ikke henvist til lavdosis-CT af praktiserende læger. De har enten været henvist fra:

1. praktiserende læger til anden undersøgelse (røntgen), hvorefter Diagnostisk Center på baggrund af røntgenbilledet har vurderet, at der var behov for yderligere undersøgelse med lavdosis-CT, eller
2. andre hospitalsafdelinger med henblik på scanning af anden årsag end lungekræft.

Henvisninger fra hospitalet bidrager således mest til stigningen i forekomst af lungekræft i lavt stadie.

Patienterne, som har fået konstateret lungekræft i det lave stadie i Silkeborg, har følgende karakteristika:

• De er 2-5 år ældre end patienter, der har mere fremskreden lungekræft
• De har flere kroniske sygdomme
• Har røget mindre
• Er patienter, hvor lang udredningstid har været nødvendig.

De lungekræft tilfælde, der er fundet i det tidlige stadie, er oftest bifund. Det vil sige, at de er fundet hos patienter, der er undersøgt af andre årsager end mistanke om lungekræft.

Drøftelsen af rapporten i arbejdsgruppen

Det er - i absolutte tal - få bifund, der er fundet. Det drejer sig om en stigning på 17 tilfælde pr. år ud fra 2.000 ekstra CT-scanninger, svarende til 1 ud af 100.

Det er tal, som ligner en screeningslignende situation. Nytten af det høje niveau af brug af lavdosis-CT må således vurderes ud fra andre tilstande, som findes eller afkræftes - ikke på baggrund af de sjældne fund af lungekræft i tidligt stadie. Undersøgelsen giver ikke svar på, om lavdosis-CT kan anbefales som den primære billeddiagnostiske undersøgelse i udredningen af andre sygdomme end lungekræft.

Bifund er ikke en dårlig ting, da der kan findes sygdomme i et tidligt stadie, hvor man kan sætte ind med tidligere – måske livreddende - behandling. Men bifund øger også risikoen for overdiagnostik og behandling af tilstande, der ikke når at udvikle sig i patientens levetid.

Undersøgelsen kan ikke give svar på, om det øgede fund af patienter med lungekræft i tidligt stadie medfører et fald i lungekræftdødsfald. Det vil først kunne påvises i de kommende år, hvis dødeligheden som følge af lungekræft falder i Silkeborg.

Der er imidlertid tale om et meget lavt antal ekstra tilfælde af lavt stadie, hvilket gør det vanskeligt at påvise et statistisk signifikant fald i antallet af lungekræftdødsfald.

Epidemiolog Henrik Møller fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram deltager på regionsrådets temadag den 17. juni 2021, hvor rapportens indhold præsenteres. Henrik Møller deltager også i hospitalsudvalgets møde den 7. juni med henblik på at kunne besvare spørgsmål om rapporten.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om rapport vedrørende den øgede andel af tidlige stadier af lungekræft blandt patienter udredt på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om rapport vedrørende den øgede andel af tidlige stadier af lungekræft blandt patienter udredt på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Venstre stillede forslag om at ændre beslutningen til følgende:

at orientering om rapport vedrørende den øgede andel af tidlige stadier af lungekræft blandt patienter udredt på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning og

at Region Midtjylland herudover ikke drager nogen politisk konklusion, da Region Midtjylland afventer Sundhedsstyrelsens vurdering af, om man på landsplan vil igangsætte en MTV, der skal afklare, hvilket anvendelsesområde lavdosis-CT har i udredning af sygdomme i lungerne. Regionsrådet har tilbudt at bidrage til undersøgelsen med op til 1 mio. kr.

For forslaget stemte alle medlemmer undtagen Ulrich Fredberg. Forslaget blev dermed vedtaget.

Ulrich Fredberg bemærkede, at han stemte imod, idet “Stadiefordelingen i Silkeborg er den samme som i det internationale Nelson-studie, hvor dødeligheden blev reduceret med 24 %. Der er ingen faglig begrundelse for at formode, at det samme ikke er tilfældet i Silkeborg, når datamængden bliver stor nok. Jeg finder det derfor dybt beklageligt, at man lukker for tilbuddet og dermed dataindsamlingen. Det synes oplagt, at lavdosis-CT i nær fremtid vil erstatte røntgen, hvis lungekræftmistanken kun er en mindre differentialdiagnose, og henvisende læge ikke finder indikation for at henvise til Lungekræftpakken. Det man kalder det såkaldte 3. diagnostisk spor.

Hvis man ikke genoptager tilbuddet om direkte henvisning til lavdosis-CT i stedet for røntgen af lungerne i Silkeborg snarest muligt, risikerer regionsrådet om få år at stå med det problem, at det dokumenteret har koster lungekræftpatienter livet."

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2021. I rapporten har "det tredje øje” en enkelt anbefaling, og den vedrører opdatering af arbejdstidsplanen.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for første kvartal 2021. Rapporten er vedlagt. I rapporten er der en anbefaling vedrørende projektets arbejdstidsplan.

Det er "det tredje øjes" vurdering, at den væsentligste risiko for projektet fortsat består i usikkerhed om, i hvilket omfang den aktuelle stadetidsplan (arbejdstidsplan) kan overholdes, herunder opnåelse af en foreløbig og ultimativt endelig ibrugtagningstilladelse til drift.

Hospitalsenheden Vest er enig i, at overholdelse af stadetidsplanen stadig er en væsentlig risiko for projektet. Dette har stort fokus i den daglige ledelse af byggeriet. Bygherre har bl.a. organiseret særlige teams til opfølgning på kritiske aktiviteter for opnåelse af ibrugtagningstilladelse og tager løbende initiativ til aftaler om opmanding hos entreprenørerne på opgaver, hvor der ikke er tilstrækkelig fremdrift.

Anbefaling vedrørende arbejdstidsplan for etape 1

Nedenfor er gengivet rapportens anbefaling samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

"Det tredje øje" kan konstatere, at opdatering af arbejdstidsplanen for etape 1 ikke sker kontinuerligt som tidligere, hvorfor den seneste arbejdstidsplan version 5.2 er behæftet med en vis usikkerhed.

De større delentrepriser modtages med forholdsvis mange mangler og udskudte arbejder, hvor opfølgning og afhjælpning kræver særlig planlægning. Mangelafhjælpningsperioder er indarbejdet i arbejdstidsplan version 5.2, og det vurderes, at en fortsat opdatering er nødvendig for at bevare overblikket.

"Det tredje øje" anbefaler, at arbejdstidsplan version 5.2, som vedligeholdes af byggeledelsen, fortsat opdateres, så bygherren kan planlægge forhold omkring mangelafhjælpningsperioder, overdragelser og afleveringer.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Byggeledelsen har efterfølgende opdateret arbejdstidsplanen medio april 2021, og arbejdstidsplanen vil fortsat blive opdateret, indtil de sidste afleveringer er gennemført. Status på afhjælpning af mangler i mangelafhjælpningsperioden følges i særskilt opfølgning. På de fleste entrepriser er der tilstrækkelig fremdrift i mangelafhjælpningen.

Øvrige kommentarer til rapporten fra Hospitalsenheden Vest

Ad Resumé

"Det tredje øje" skriver i resumeet, at der i projektets stadetidsplan er indarbejdet en 42 dages testperiode, som har til formål at stressteste bygningens tekniske installationer og anlæg, inden sygehuset tages endeligt i brug, hvilket er planlagt i månederne juni, juli og august.

Hospitalsenheden Vest afprøver de tekniske anlæg mv. før indflytning. Hospitalsenheden præciserer, at 42-dages testen først vil blive gennemført efter indflytning, hvor bygningen er fuldt ibrugtaget. Dermed foretages 42-dages testen med udgangspunkt i daglig drift, så der er et realistisk billede af anlæggenes samlede belastning. Stadetidsplanen vil blive opdateret, så 42-dages testen er placeret i oktober-november 2021.

Ad tidspunkt for afleveringer af delentrepriser i etape 1

I "det tredje øjes" tabel i afsnit 4.2.2 angives tidspunkter for aflevering af delentrepriser i etape 1. Entreprisen vedrørende sengestuepaneler står i tabellen til forventet aflevering i marts 2021, men som endnu ikke afleveret. Hospitalsenheden Vest oplyser, at entreprisen er afleveret i første kvartal 2021, efter at "det tredje øje" har færdiggjort sin rapport.

Ad tidspunkt for afleveringer af delentrepriser i etape 3

I "det tredje øjes" tabel i afsnit 4.3.1 angives tidspunkter for aflevering af delentrepriser i etape 3. Entreprisen vedrørende BMS (bygningsstyresystemer) står i tabellen til forventet aflevering den 7. april 2021. Hospitalsenheden Vest oplyser, at entreprisen er afleveret som forventet. Dermed er alle entrepriser i etape 3 afleveret. Linned- og affaldssug afleveres som et samlet anlæg for hele byggeriet.

Ad økonomi i etape 1

I "det tredje øjes" tabel i afsnit 5.3 angives status for modtagne slutopgørelser for delentrepriser i etape 1. Jævnfør tabellen mangler der slutopgørelse fra flere entreprenører. Byggeledelsen rykker løbende entreprenørerne for fremsendelse af slutopgørelse i henhold til de frister, der fremgår af kontraktgrundlaget.

Ad økonomi etape 3

I "det tredje øjes" tabel i afsnit 5.4 angives status for modtagne slutopgørelser for delentrepriser i etape 3, herunder om byggeregnskabet er godkendt og afsluttet. Jævnfør tabellen er der modtaget slutopgørelse fra flere entreprenører, hvor byggeregnskabet endnu ikke er godkendt og afsluttet. Disse regnskaber forventes afsluttet inden for kort tid. For enkelte entrepriser forventes der ikke umiddelbart at kunne opnås enighed. For beskrivelse af disse tvister henvises til kvartalsrapportens lukkede bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende første kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende første kvartal 2021 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. marts 2021. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i byggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen hotlab. For DNV Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2021.

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

Regionshospitalet Viborg

Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade er det aftalt med Sundhedsministeriet, at der ligeledes rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

DNV-Gødstrup

For DNV gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projektets risikorapport.

Generelt er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer i projektet, særligt i etape 1. Der har været en række yderligere forsinkelser i en række entrepriser og forsinkelserne er indarbejdet i den fælles tidsplan, der ligger til grund for den forventede indflytning fra den 13. september - 31. oktober 2021. De forventede afleveringstidspunkter afspejler dermed tidsplanen fremlagt for regionsrådet den 16. december 2020.

Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører en økonomisk usikkerhed for projektet. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme.

Etape 1

Forsinkelser i apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) har været en af hovedårsagerne til forsinkelse på etape 1. Der er iværksat dagbod. Entreprisen forventes afleveret i april 2021 med efterfølgende udskudte arbejder og mangelafhjælpning under forudsætning af, at entreprenøren kan dokumentere, at automatikdørene lever op til brandkravene.

Manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren på etape 1 har også bidraget til betydelige forsinkelser. Indregulering og test pågår, hvor der i 1. kvartal 2021 er konstateret en forsinkelse på indregulering af varme og køl. Der er aftalt opmanding med entreprenøren for at sikre, at indflytningsplanen kan fastholdes. Det forventede tidspunkt for aflevering er af den årsag udskudt fra april til maj 2021.

Budgettet til uforudsete udgifter i delprojekterne på etape 1 er presset , bl.a. som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om.

Aftale med Cura Vita om totalrådgivning i etape 1 i den forlængede byggetid er ikke forlænget efter 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftale med byggeledelsen, Rambøll A/S, om at overtage projektopfølgningen og fagtilsynet på etape 1 fra 1. juli 2020 fra totalrådgiveren.

Etape 3

Alle entrepriser på etape 3 er afleveret med undtagelse af VVS- og ventilationsentreprisen og BMS entreprisen (bygningsstyringssystemer), der er afleveret primo april 2021. Der resterer afhjælpning af enkelte mangler. Hospitalets aktivering er påbegyndt.

Bygherreleverancer

Der er underskrevet aftaler på alle leverancer af nyindkøbt medicoteknisk udstyr. Installationen af udstyret forventes afsluttet i 2. kvartal 2021. Alle It-projekter er med undtagelse af netværkskomponenter overdraget til driften i 1. kvartal 2021.

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31 marts 2021 godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31 marts 2021 godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2021. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende COVID-19-situationen og tilhørende konjunkturudsving samt voldgiftsagen mod projektets totalrådgiver. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagte bilag.

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2021 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har to anbefalinger samt en række opmærksomhedspunkter for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt hos Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som ligeledes er besvaret nedenfor af Byggeri og Projekt i vedlagte bilag.

COVID-19 situationen

"Det tredje øje" bemærker, at ved afslutningen af denne rapport er store dele af samfundet igen delvist lukket ned på grund af COVID-19-situationen. Situationen og dens udvikling er i sagens natur meget uforudsigelig og dermed svær at dæmme op for.

"Det tredje øje" har fået oplyst, at COVID-19-situationen har været en medvirkende faktor til, at færdiggørelsen af Delprojekt 3 (ombygning af det eksisterende hospital) er udskudt til forventet medio 2023. Flere forhold har haft indvirkning på tidsplanen, herunder bl.a. midlertidig anvendelse af dialyseafsnit som COVID-19-station i 2020, fremrykning af psykiatriprojektet (Ny Psykiatri i Viborg), ophold i brugerprocesserne på grund af COVID-19 samt anvendelse af området til COVID-19-vaccination.

Det er for "det tredje øje" et opmærksomhedspunkt, hvorvidt en eventuel fortsat COVID-19-krise vil kunne påvirke Delprojekt 3.

Anbefaling

Det tredje øje anbefaler, at de potentielle afledte effekter af COVID-19-situationen fortsat følges tæt gennem foråret og sommeren med henblik på at modvirke disse. Herunder proaktivt at afværge disse. Her henledes opmærksomheden særligt på den potentielle indvirkning på: 1) Fremdriften i Delprojekt 3 som følge af øget smittespredning og anvendelse af områder til håndtering af COVID-19, 2) Konjunkturudvikling efter COVID-19 og 3) Krav om tidsfristforlængelser som følge af COVID-19.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er meget opmærksomme på hele situationen omkring COVID-19 og følger den tæt og proaktivt.

For nuværende udgør COVID-19 ikke en udfordring i projektet i forhold til fremdrift, krav om tidsfristforlængelse, leveranceudfordringer eller lignende, men det er naturligvis en udvikling, som Byggeri og Projekt følger tæt. Rådgivere og entreprenører følger de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, når de opholder sig på hospitalets område.

I forhold til den generelle konjunkturudvikling er det svært at vide, hvad den aktuelle situation får af betydning i de kommende år. For nuværende peger markedsudviklingen på højere materialepriser og stor travlhed blandt entreprenørerne, hvilket kan påvirke licitationsresultaterne i opadgående retning. Der er dog fortsat noget tid til at næste projekt, Ombygning af intensiv, skal i licitation, hvorfor det er muligt, at priserne finder tilbage til et mere stabilt niveau.

Projektets risiko- og reserveprognoser forsøger at tage højde for mulige udfald og har kapitaliseret disse.

Voldgiftssag mod Projektgruppen Viborg

Voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg (projektets totalrådgiver) er delt i to runder, hvortil der for identificerede fejl og mangler i hver sag skal indhentes en selvstændig syns- og skønserklæring.

Status på voldgiftssagens forløb mellem Projektgruppen Viborg og Bygherre er, at syns- og skønstemaer for anden runde af fejl og mangler er påbegyndt. Byggeri og Projekt er på nuværende tidspunkt i gang med at afstemme og prioritere, hvad der skal indgå i sagen. Der udestår stadig en indikation af, hvornår der forventes at være syns- og skønstemaer klar for anden runde.

I relation til syns- og skønserklæringen for første runde af fejl og mangler har synsmændene udtrykt ønske om at foretage en yderligere besigtigelse af pladsen grundet sagens omfang. Denne vil finde sted medio marts 2021. Syns- og skønserklæringen for første runde forventes at være klar i maj 2021. Herefter forventes der at blive taget stilling til det videre forløb.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at udviklingen i voldgiftssagen fortsat følges tæt, da der fortsat er en væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen, og da dette forhold udgør projektets væsentligste økonomiske risiko.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enig med "det tredje øje" i, at voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg for nuværende udgør den største økonomiske risiko for projektet. Risikoen er dog kapitaliseret på baggrund af en juridisk vurdering og indarbejdet i projektets reserveprognose.

Forløbet omkring voldgiftssagen følges tæt, og eventuelle opdateringer eller ændringer i forholdene indarbejdes i projektets prognosemodel.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2021 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 31. marts 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Der er to delprojekter tilbage på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).

Akutcentret er nu fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der tilhører Fysiologisk Klinik. Der pågår en række tilpasningsarbejder i Hotlab, og det forventes, at området er klar til endelig ibrugtagning i 2. kvartal 2021.

I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.

Som et led i delprojekt 2 indgår desuden et ombygningsprojekt i det eksisterende hus omkring Operation og Intensiv, som forventes afsluttet i 2. kvartal 2021.

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv. Det forventes, at delprojekt 3 er færdig i 3. kvartal 2023.

I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre ved udgangen af 1. kvartal 2021 modtaget den første Syns- og Skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen.

Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 7,1 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger. Dertil kommer frie midler fra delprojekt 2 på 19 mio. kr.

Udover projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,5 mio. kr. (løbende priser), og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 1. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 1. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 24. juni 2021 blev justeringsreserve, prioriterings- og besparelseskatalog vedrørende ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik godkendt.

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport gældende for 1. kvartal 2021. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger vedrørende COVID-19-situationen, opfølgning på hovedprojektet samt samarbejdet med totalentreprenøren.

Der foreligger en rapport for 1. kvartal 2021 fra "det tredje øje" på byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital. Rapporten er vedlagt.

Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.

Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

1. Generelt om COVID-19-situationen

Ved afslutning af "det tredje øjes" rapport er store dele af samfundet igen delvist lukket ned på grund af COVID-19-situationen. Situationen og dens udvikling er i sagens natur meget uforudsigelig og dermed svær at dæmme op for, således også for Forum-projektet. Ifølge Projektafdelingen har COVID-19-situationen for indeværende fortsat ikke påvirket projektets fremdrift. Totalentreprenøren har varslet, at COVID-19-situationen kan have økonomiske konsekvenser i forbindelse med nye velfærdsskure, der grundet afstandskrav skal være større. Projektafdelingen oplyser, at det økonomiske krav er afvist af bygherre. Der er ikke identificeret andre påvirkninger af COVID-19-situationen for Forum-projektet.

"Det tredje øje" vurderer, at der fortsat er risiko for tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet som følge af COVID-19. Eksempelvis kan yderligere stramning af gældende restriktioner eller et eventuelt større smitteudbrud på byggepladsen medføre reduceret fremdrift i byggeriet.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet fortsat følger tæt op på eventuelle projektpåvirkninger som følge af COVID-19-situationen, herunder udviklingen i COVID-19.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at den alvorlige situation med COVID-19, som landet befinder sig i, kan få konsekvenser for byggeriet af Forum.

"Det tredje øje" skriver, at der er risiko for tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet. Projektafdelingen er enig, at smittespredning på byggepladsen kan betyde nedlukning og dermed have konsekvenser. Projektafdelingen har derfor tilbage i marts 2020, hvor COVID-19-spredningen startede, iværksat nedenstående tiltag i samarbejde med totalentreprenøren. Disse tiltag er faste elementer på byggepladsen:

• Koordinering på pladsen er intensiveret, og forholdene vurderes løbende.
• Byggepladsen er zoneopdelt, så de enkelte håndværkere ikke færdes overalt.
• Al mødeaktivitet foregår enten på videomøder eller udendørs, stående møder med afstand – dvs. ingen fysiske møder indendørs.
• Der spises i hold, med afstand.
• Der er opsat ekstra spritdispensere.
• Rengøringsfrekvensen er øget markant.
• Der anvendes som anbefalet engangspapirhåndklæder – et tiltag som har været gældende fra starten af byggeriet.

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og følger COVID-19-situationen tæt, herunder vurderes det i samarbejde med totalentreprenøren løbende, om der skal foretages yderligere tiltag.

2. Godkendelse af totalentreprenørens hovedprojekt

Status på hovedprojektet er, at bygherren den 11. november 2020 modtog 4. version af hovedprojektet. Bygherre har efterfølgende efter en længere proces, der primært har omhandlet opretning af ingeniørprojektet, givet en betinget godkendelse af hovedprojektet ultimo januar 2021. Projektafdelingen oplyser, at de fejl og mangler, som bygherre har identificeret i hovedprojektet, har nået et niveau, hvor de er håndterbare. Endvidere oplyser "det tredje øje", at der ikke er fastsat en deadline for at efterleve de fremførte betingelser, dog er der stor fokus på at få lukket de forhold, der står i vejen for den endelige godkendelse.

Projektafdelingen oplyser, at der efter den 11. november 2020 og forud for den betingede godkendelse er afstedkommet designtilpasninger til projektmaterialet af gasprojektet, der nu har et acceptabelt niveau. Endvidere oplyser "det tredje øje", at der er gennemført en tredjepartskontrol og egenkontrol af afløbsprojektet. Bygherres godkendelse af hovedprojektet er bl.a. betinget af, at der sker en opretning af afløbssystemet i forhold til granskningsresultater. For så vidt angår biobankens køleanlæg, afventer bygherre fortsat dokumentation for, at den projekterede løsning lever op til den ønskede køleeffekt.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat løbende følger op på de forhold, som indgår i den betingede godkendelse af hovedprojektet, herunder de potentielle afledte effekter, såfremt forventningerne til kvaliteten af udførelsen ikke indfries.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at der skal følges op på de forhold, der indgår i den betingede godkendelse. Dette har fokus i Projektafdelingen. På nuværende tidspunkt er hovedparten af punkterne lukket.

3. Samarbejde med totalentreprenøren

For at øge bygherres tryghed for kvaliteten af byggeriet foretager bygherre egne observationer med byggeriet ved Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Teknisk Afdeling er kontinuerligt til stede på byggepladsen for at sikre kvaliteten, samt at der sker opretning af identificerede forhold, hvis behovet opstår. Bygherrerådgiver bistår fortsat bygherre med projektmæssig sparring samt supplerende teknisk faglighed.

Det oplyses til "det tredje øje", at der er sket en optrapning i kommunikationen mellem bygherre og totalentreprenøren, idet totalentreprenøren nu foretrækker at udskyde udbedring af Teknisk Afdelings identificerede fejl og mangler til afslutningen af byggeriet. Projektafdelingen oplyser, at de har fokus på at få foretaget udbedringer løbende, når der identificeres forhold med et utilfredsstillende niveau. I forlængelse heraf er der en vis bekymring for, om samarbejdsklimaet mellem bygherre og totalentreprenøren er udfordret, herunder om et udfordret samarbejde vil påvirke projektets afsluttende udførelsesperiode.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet fortsat følger tæt, om uoverensstemmelser mellem bygherre og totalentreprenøren vil medføre et uhensigtsmæssigt samarbejde med de hertil afledte konsekvenser.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at der skal være fokus på samarbejdet med totalentreprenøren. Der er ugentlige møder mellem totalentreprenørens projektdirektør og Projektafdelingens projektchef. Temaer på møderne er blandt andet samarbejde og udeståender, der er gået i hårdknude og dermed ikke bliver løst. Ligeledes kommunikeres det ud i bygherres organisationen, at bygherre proaktivt skal søge løsningerne frem for at anvende konfliktoptrappende kommunikation.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for 1. kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for 1. kvartal 2021 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 31. marts 2021 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Forum projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Tidsplan med tilhørende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet.

Dispositionsforslag og projektforslaget er endeligt godkendt.

Den endelige godkendelse af hovedprojekt blev givet den 20. april 2021. Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020. Totalentreprenøren fastholder fortsat aflevering af byggeri den 8. februar 2022. Der forventes indflytning i september 2022.

Udførelsesprocessen pågår, og montage af betonelementer er afsluttet. Indvendige apteringsarbejder pågår i hele bygningen. Forbindelsesgangene, der forbinder forum med Aarhus Universitetshospitals nord- og sydfløje, er monteret og her pågår færdigaptering.

Ved udgangen af 1. kvartal 2021 følges tidplan med tilhørende rateplan fortsat, dog er der foretaget et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojekt. Tilbageholdet forventes afregnet i 2. kvartal 2021, da hovedprojektet er godkendt i april 2021.

Der er ved udgangen af 1. kvartal 2021 realiseret et reserveforbrug på 15,6 mio. kr. for hele Forum projektet ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr. Den samlede vægtede kapitalisering af Forum projektets økonomiske risici (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 2,2 mio. kr. Der henvises til vedlagte risikorapport for en nærmere gennemgang af projektets risici.

Forum projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for DNU Forum godkendes,

at risikorapporten pr. 31. marts 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31 marts 2021 sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for DNU Forum godkendes,

at risikorapporten pr. 31. marts 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31 marts 2021 sendes til Sundhedsministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en række bygningsmæssige tilpasninger, når de nye kvalitetsfondsprojekter ibrugtages. I forhold til kvalitetsfondsprojektet i Gødstrup har regionsrådet i budget 2021 afsat en pulje på 30 mio. kr. I denne sag foreslås det, der gives bevilling til kontorfaciliteter i forbindelse med stråleterapien, øget pårørendeovernatning og til en ramme til mindre afledte investeringer. Derudover foreslås det, at der gives en projekteringsbevilling til et projekt, hvor der samles værkstedsfaciliteter.

Der er med budgettet for 2021 afsat en række puljer til investeringer afledt af de store kvalitetsfondsbyggerier. Baggrunden herfor er, at det generelt har vist sig, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en række tilpasninger, når de nybyggede bygninger tages i brug. Det kan være afledte konsekvenser og forhold, som af driften vurderes uhensigtsmæssige, men som det ikke har været muligt at forudsige og tilrette i byggeprocessen.

I forhold til kvalitetsfondsprojektet i Gødstrup er der afsat en samlet pulje på 30 mio. kr. Der fremlægges nu konkrete projekter, som det foreslås, at der gives bevilling til. Samtidig foreslås det, at der gives en projekteringsbevilling til et større projekt vedrørende samling af værkstedsfaciliteter.

Byggeriet til stråleterapien er planlagt med opstart umiddelbart efter den planlagte ibrugtagning af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Det vurderes, at der er behov for at etablere flere kontor-, møde- og træningsfaciliteter i tilknytning til stråleterapien, hvorfor det foreslås, at der gives en bevilling på 7 mio. kr. til formålet. Der er tale om 529 kvadratmeter i alt.

Der er i Kvalitetsfondsprojektet afsat midler til pårørendeovernatning på sengeafsnittene. Det gælder dog ikke Fødsel og Barselsafsnittet samt Børn og Unge, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at anskaffe mulighed for overnatning på disse afsnit for at skabe bedre forudsætninger for familier, der er indlagt. Der etableres i alt 66 overnatningsmuligheder, som fordeles med 24 sofaer til Barselsafsnittet, 6 sofaer til Fødsel og 36 sofaer til Børn og Unge.

Værkstedsfaciliteterne var planlagt til etablering på et senere tidspunkt efter indflytning i DNV-Gødstrup. Den midlertidige løsning, der var planlagt til perioden fra indflytning til værkstederne står færdige, er presset af forsinkelsen i indflytning i kvalitetsfondsprojektet, hvorfor projektering af værksteder skal igangsættes nu, så selve byggeprocessen ikke forsinkes yderligere. Muligheden for synergi mellem teknikere fra IT, Medico og Teknisk Afsnit er efterspurgt i de pågældende afdelinger, og løsningen med at beholde værksteder på matriklen i Holstebro er ikke langtidsholdbar.

Der er med tiden sket forskellige ændringer i f.eks. arbejdsmåder og hygiejnestandarder, som afføder hensigtsmæssige bygningsmæssige ændringer i forbindelse med indflytningen i Gødstrup, for at skabe de bedste rammer for patienter, pårørende og ansatte. Det drejer sig f.eks. om ændret indretning i de neurologiske funktioner (estimeret 1,7 mio. kr.) som følge af ændringer i specialeplanen for neurologi, etablering af vagtcentral til overvågning af blandt andet bygnings- og IT-systemer (estimeret 1 mio. kr.), etablering af affaldskværn (0,3 mio. kr.), 25 mm rørpost til sengeafsnittene for hurtigere svartider (2 mio. kr.) samt diverse andre mindre projekter.

Sociale klausuler og bæredygtighed

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for alle udbud, ligesom udbuddene vil indeholde Region Midtjyllands "Klausul om anvendelse af praktikanter".

Der vil i projekterne blive taget udgangspunkt i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi. Eksempelvis vil etablering af affaldskværn gøre det muligt at anvende madaffald til produktion af biogas.

Tidsplan og udbud

Projektet vedrørende kontor- og støttefaciliteter til Stråleterapien følger tidsplan og udbudsstrategi for stråleterapien, som godkendt af regionsrådet den 27. januar 2021. Projektet igangsættes i 2021 og er færdig til ibrugtagning i 2023.

Indkøb af sofaer til pårørendeovernatning vil være et simpelt indkøb uden udbud. Indkøbet vil ske i 2021.

Det planlægges efter, at værkstedsfaciliteterne udbydes i totalentreprise med tildelingskriteriet ”laveste pris”. Regionsrådet vil senere få forelagt projektforslaget for projektet, hvor udbudsform og tildelingskriterie vil indgå til godkendelse. Projektet forventes færdigt i 2023.

Projekterne i puljen til afledte investeringer vil blive gennemført løbende, og det vil undervejs blive vurderet, hvorledes de forskellige mindre projekter skal håndteres rent udbudsmæssigt. De sidste projekter forventes gennemført
2023.

Økonomi

I tabel 1 nedenfor er anlægsbudgetterne for de enkelte projekter og puljen til afledte investeringer i Gødstrup. Det forventede samlede anlægsbudget for projektet vedrørende værkstedsfaciliteter er angivet i tabel 1, selvom der i denne sag kun i første omgang foreslås en projekteringsbevilling til projektet.

Tabel 2. Bevilling, fordeling af rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes inden for de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 7 mio. kr. til etablering af kontor- og støttefaciliteter til stråleterapien i Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 1,9 mio. kr. til øget pårørendeovernatning i Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 1,5 mio. kr. til projektering af værkstedsfaciliteter på Regionshospitalet Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til mindre afledte investeringer i Gødstrup, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 7 mio. kr. til etablering af kontor- og støttefaciliteter til stråleterapien i Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 1,9 mio. kr. til øget pårørendeovernatning i Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 1,5 mio. kr. til projektering af værkstedsfaciliteter på Regionshospitalet Gødstrup,

at Hospitalsenheden Vest gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til mindre afledte investeringer i Gødstrup, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er behov for en række bygningsmæssige tilpasninger, når de nye kvalitetsfondsprojekter ibrugtages. I forhold til kvalitetsfondsprojektet i Viborg har regionsrådet i Budget 2021 afsat en pulje på 20 mio. kr. I denne sag foreslås det, at der bevilges 5 mio. kr. ud af de 20 mio. kr. til en række mindre tilpasningsopgaver i relation til akutcentret på Regionshospitalet Viborg. Det er eksempelvis udskiftning af tag, der støder op mod akutcentret, løsning af arbejdsmiljømæssige forhold og en forbedring af mobildækning i huset.

Der er med budgettet for 2021 afsat en række puljer til investeringer afledt af de store kvalitetsfondsbyggerier. Baggrunden herfor er, at det generelt har vist sig, at der opstår en række behov for tilpasninger, når de nybyggede bygninger tages i brug. Det kan være afledte konsekvenser og forhold, som af driften vurderes uhensigtsmæssig, men som det ikke har været muligt at forudsige og tilrette i byggeprocessen.

I forhold til kvalitetsfondsprojektet i Viborg er der afsat en samlet pulje på 20 mio. kr. til henholdsvis afledte konsekvenser i forbindelse med ibrugtagningen af Akutcentret samt i forbindelse med det tilbageværende ombygningsprojekt, hvor der aktuelt ombygges ny Dialyse, og der senere skal ombygges ny Intensiv og ny Hjerteklinik.

I forbindelse med ibrugtagningen af Akutcentret er der opstået en række forhold, som med fordel kan finansieres af denne pulje. Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 5 mio. kr. ud af de i alt 20 mio. kr. til at håndtere en række mindre tilpasningsarbejder i relation til akutcentret.

Der vil for flere af projekterne være tale om, at de vil forbedre arbejdsmiljøet. Bevillingen skal blandt andet anvendes til taget på bygning 4, som støder op imod Akutcentret, og som trænger til at blive udskiftet. Taget er i forbindelse med etableringen af Akutcentret alene blevet udskiftet i det område, hvor gangbroen blev etableret, men resten af taget trænger til udskiftning. Lige under taget ligger en del af Operationsafdelingen, og det vil være forbundet med stor risiko for vandindtrængning ikke at etablere et nyt tag i området, da det nuværende er utæt.

Derudover skal der etableres øget mobildækning. Der er i Akutcentret etableret mobildækning, men efter ibrugtagningen har systemet vist ikke at være tilstrækkeligt i elevatorerne, hvorfor det er nødvendigt at udvide systemet.

Projekterne skal ligeledes håndtere forskellige arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Det er f.eks. på de nye operationsstuer i Akutcentret, hvor der er udfordringer med loftshøjden på operationsstuen og den deraf tilladte bevægelsesfrihed for lamper mv. Det giver udfordringer, som skal løses i forhold til at sikre den nødvendige bevægelsesfrihed af udstyr. Et andet eksempel er etablering af glasafskærmning for at øge trygheden i receptionen og udvidelse af slusefunktioner omkring indgangsvejene i Akutafdelingen med henblik på at eliminere trækgener.

Projekterne vil blive gennemført i 2021.

Økonomi

Tabel 1. Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes inden for de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt til afledte anlægsinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet i Viborg, og

at bevilling, rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt til afledte anlægsinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet i Viborg, og

at bevilling, rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme på Regionshospitalet Viborg skal flytte fra Søndersøparken, da arealerne skal bruges til psykiatriprojektet i Søndersøparken "Ny Psykiatri i Viborg". Der foreslås en placering til Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme i Højhuset på Regionshospitalet Viborg i et område, hvor der tidligere var sengeetage.

Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme ved Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, har placering i Søndersøparken i Viborg. Regionsrådet har tidligere besluttet, at der så vidt muligt skal findes nye permanente placeringer til de somatiske funktioner, da psykiatriprojektet "Ny Psykiatri i Viborg" skal anvende den placering, som klinikken befinder sig på. Som opfølgning herpå er der fundet en ny placering på Regionshospitalet Viborg.

Regionshospitalet Viborg ønsker, at Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme flytter ind i Højhuset, hvor klinikken skal ligge i forlængelse af Klinik for Lungesygdomme, begge en del af Medicinsk Afdeling.

Det er muligt at flytte Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme uden at lave gennemgribende ombygninger. Dog har området tidligere været anvendt som sengeetage, hvorved det er nødvendigt at foretage en række tilpasningsarbejder, bl.a. fordi der er mange badeværelser på etagen.

I forbindelse med klargøringen af området til klinik skal der bl.a. nedlægges otte badeværelser, som inddrages som en del af klinikrummene, hvorved der kan skabes bedre, flere og større klinikrum på 15 kvadratmeter. Det undgås samtidig at skulle holde ubrugte badeværelser "i gang" i forhold til rør, afløb mv. Derudover etableres ventefaciliteter til klinikkerne, skyllerum, ombygning af medicinrum mv., som ikke er til stede i dag.

Arealet males, isættes nye døre og opfriskning af gulve mv., således at arealet kommer til at fremstå mere lyst og indbydende. Herudover vil der skulle foretages en del byggetekniske tilpasninger i forhold til ventilation og en række nødvendige el-arbejder.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Etableringen af Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme i Højhuset på Regionshospitalet Viborg vil forbedre arbejdsmiljøet og indeklimaet blandt andet på baggrund af bedre plads og større lokaler. Herudover vil der blive skabt bedre funktionelle sammenhænge, da området indrettes på baggrund af afdelingens funktionelle behov. Størstedelen af afdelingens udstyr og inventar vil blive genanvendt.

Udbud

Opgaven vil blive udført i fagentreprise på baggrund af begrænset licitation uden prækvalifikation. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor opgaven ikke behøver at blive udbudt.

Økonomi

Det fremgår nedenfor i tabel 1, at projektets anlægssum er 2,9 mio. kr. Indeholdt i anlægssummen er de byggetekniske tilpasninger (ventilation, installationer), byggeplads, rådgivning og øvrige udgifter.

Projektet er blevet dyrere end de oprindeligt afsatte 700.000 kr., da Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme skal flytte til en anden placering, hvor der skal ske renovering for at gøre området anvendeligt til formålet. Projektet har derfor en samlet anlægssum på 2,9 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. er finansieret.

I tabel 2 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes inden for de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029. De ekstra 2,2 mio. kr. til projektet, vil blive finansieret af puljen til afledte investeringer i Hospitalsenhed Midt i forbindelse med psykiatriprojektet "Ny Psykiatri i Viborg", der blev prioriteret i Investeringsplan 2021-2029.

Tidsplan

• Efterår 2021: Kontrakt med håndværkere og opstart af projektet
• Sommeren 2022: Renovering er færdig.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den allerede afgivne bevilling på 0,7 mio. kr. til flytning af Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme ved Regionshospitalet Viborg øges med 2,2 mio. kr. jf. tabel 2,

at opgaven udføres i fagentreprise, og

at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den allerede afgivne bevilling på 0,7 mio. kr. til flytning af Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme ved Regionshospitalet Viborg øges med 2,2 mio. kr. jf. tabel 2,

at opgaven udføres i fagentreprise, og

at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På Regionshospitalet Horsens er der behov for at udskifte instrumentvaskere og to autoklaver (apparat til sterilisering af udstyr). Udstyret er forældet og slidt, hvilket betyder, at der sker nedbrud til gene for driften, og der er stigende udgifter til reparation af udstyret.

Det foreslås, at der gives en bevilling til udskiftning af udstyret, så der kan indkøbes instrumentvaskere, der har større effektivitet, er mere bæredygtige ved eksempelvis lavere strømforbrug, og som vil give et bedre arbejdsmiljø ved mindre støj. Den samlede udskiftning beløber sig til 6 mio. kr. Den sidste maskine forventes at være installeret og i drift til sommeren 2022.

Regionshospitalet Horsens råder over syv instrumentvaskere og to autoklaver. En stor del af den nuværende maskinpark er forældet og slidt, hvilket blandt andet resulterer i nedbrud og en deraf følgende manglende maskinkapacitet. Desuden er der stigende udgifter til reparationer. Der er på den baggrund behov for at udskifte en større del af det nuværende udstyr.

Udskiftning af instrumentvaskere

Regionshospitalet Horsens har fem instrumentvaskere fra 2008 og to fra 2016. De fem instrumentvaskere fra 2008 har kørt over 15.000 vaske. Normalt forventes det, at instrumentvaskere kan køre ca. 10.000 vaske svarende til ca. 10 års levetid. De fem maskiner kræver megen vedligeholdelse og reparationer. Dette betyder øgede vedligeholdelsesomkostninger og "nedetid" på maskinerne med den deraf følgende påvirkning af den daglige drift i Sterilcentralen. Det vurderes, at der er behov for udskiftning af disse fem maskiner snarest. Hospitalet råder over en ubrugt instrumentvaskemaskine, hvorfor der kun vil være behov for indkøb af fire nye instrumentvaskere til erstatning af de nuværende fem. Med udskiftningen til den nye version af instrumentvaskere sikrer Regionshospitalet Horsens sig en marginalt større vaskekapacitet, da gennemsnitstiden for en vask på en ny instrumentvasker er kortere end på en gammel.

De to instrumentvaskere fra 2016 er velfungerende og har en forventet restlevetid på 4-6 år.

Autoklaver

Der er to autoklaver på Regionshospitalet Horsens. Den ene er fra 2003, og den anden er fra 2007. Autoklaverne har en estimeret levetid på 10 år og med grundig forebyggende vedligeholdelse kan forventes en levetid på op til 15 år. Gennem forebyggende vedligeholdelse har det indtil nu været muligt at forlænge autoklavernes levetid, men der er nu behov for udskiftning af begge autoklaver med henblik på at sikre driftsstabilitet, opretholdelse af den daglige drift og færre vedligeholdelsesudgifter.

Der er behov for en robust og driftssikker udskiftningsplan for autoklaverne, således at de udskiftes tidsmæssigt forskudt af hinanden med tilstrækkelig afsat tid til planlægning, fysisk installation og implementering. Udskiftningen af produktionsudstyret vil derfor tage op i mod 12 måneder fra regionsrådets godkendelse.

Bæredygtighed

Der er i valget af vaskemaskiner taget hensyn til arbejdsmiljøet, f.eks. ved lavere støjniveau. Der indkøbes mere effektive vaskemaskiner, som er mere energibesparende, har bedre oppetid, færre reservedelsudgifter, bedre vaskekapacitet og et forhøjet kvalitetsniveau af det sterile gods efter vask.

Udbud

Indkøb af udstyret vil være opdelt i to separate indkøb. Indkøb af vaskemaskinerne forventes at ligge noget under tærskelværdien på knap 1,6 mio. kr. Der vil blive sikret indkøb på markedsmæssige vilkår ved at indhente to til tre tilbud. Autoklaverne ligger over tærskelværdien, og her vil der blive gennemført et begrænset udbud.

Økonomi

I tabel 1 nedenfor fremgår anlægsbudgettet for den samlede udskiftning af vaskemaskiner og autoklaver på Regionshospitalet Horsens. Den samlede udskiftning beløber sig til 6 mio. kr.

I tabel 2 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes indenfor de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidsplan

Der vil være udbud og indkøb frem til december 2021. Installation vil ske fra december 2021 og frem til sommer 2022.

Generelt om sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens

Sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens har en række problemstillinger udover det nedslidte udstyr. Der er blandt andet opmærksomhed på det fysiske arbejdsmiljø grundet løft og indeklima, pladsen er trang, og selve bygningen har gamle installationer med dertilhørende risiko for skader. Regionshospitalet Horsens har derfor lavet en udredning af, hvorvidt udskiftningsbehovet vedrørende nedslidt udstyr bør medføre en større renovering af Sterilcentralen. Vurderingen er, at udskiftning af de omtalte dele af maskinparken ikke kan afvente, at de fysiske rammer forbedres. I et længere perspektiv er der behov for et anlægsprojekt vedrørende Sterilcentralen, men i denne sag fokuseres der alene på udskiftning af nedslidt udstyr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 6 mio. kr. til udskiftning af instrumentvaskere og autoklaver på Regionshospitalet Horsens, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 6 mio. kr. til udskiftning af instrumentvaskere og autoklaver på Regionshospitalet Horsens, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der gives en status på arbejdet med etablering af nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens. Der er konstateret en fordyrelse af projektet, og som følge heraf har administrationen afsøgt en række alternative placeringer af et nyt sengeafsnit i Psykiatrien i Region Midtjylland. Det indstilles på den baggrund fortsat, at projektet i Regionspsykiatrien Horsens søges kvalificeret og indarbejdet i den kommende Investeringsplan.

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. november 2019, at der skal etableres et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens. Der er i forbindelse med planlægningen af projektet konstateret en fordyrelse af projektet. Administrationen har derfor afsøgt en række alternative placeringer af et nyt sengeafsnit i Psykiatrien i Region Midtjylland, men det indstilles fortsat, at projektet søges kvalificeret og indarbejdet i den kommende Investeringsplan.

Som regionsrådet blev orienteret om den 27. maj 2020, er der behov for at bygge en etage oven på en del af den eksisterende bygning; et område som i dag rummer ambulatoriefunktioner. Denne del af den eksisterende bygning er oprindeligt indrettet som sengeafsnit. Det vurderes, at det både funktionelt og økonomisk er den bedste løsning at flytte ambulatoriefunktionerne op i den planlagte nye overetage og i stedet tilbageføre og renovere stueetagen til at kunne rumme den nye sengeafdeling. På den måde kan der sikres niveaufri adgang til skærmede udearealer fra sengeafsnittet, gode logistiske sammenhænge i bygningen samt mulighed for at indrette tidssvarende ambulatoriefunktioner i et nybyggeri.

Der har siden maj 2020 været arbejdet med projektet. Blandt andet er mulighederne for tilbygning og ombygning blevet afsøgt, og der har samtidig været dialog med relevant klinisk og teknisk personale. På baggrund af afsøgningen af mulighederne for tilbygning og ombygning vurderes det, at der i Regionspsykiatrien Horsens er mulighed for at udvide med yderligere to sengepladser. Det har endvidere vist sig, at der er en række afledte delprojekter, som vurderes nødvendige at få med i det endelige projekt, hvilket samlet set betyder en fordyrelse. Desuden er genhusningsudgifterne dyrere end oprindeligt budgetteret.

De primære årsager til det øgede budget er:

• Revurdering af entrepriseomkostninger, som skyldes dels generel prisudvikling i markedet, herunder stigende priser på bl.a. træ, glas og stål, dels revurdering af omfanget af nødvendige tiltag ved byggeriet.
• Det var tidligere forudsat, at ECT-behandlingen (Elektrochokbehandling) kunne blive i den nuværende placering. Dette er ikke muligt, da støjgener fra byggeriet vil forhindre behandlingen.
• Der er indhentet tilbud på genhusning, og udgifterne hertil er højere end forudsat.

Samlet vurderes det, at projektet vil koste ca. 41,2 mio. kr. Det var tidligere forventet, at det ville koste 20-30 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt prioriteret 25,0 mio. kr. til etablering af sengeafsnittet i Investeringsplanen.

Det forventes, at projektet kan gennemføres på ca. 2,5 år, fra det igangsættes, til sengeafsnittet kan ibrugtages.

På baggrund af udgiftsstigningen har administrationen afsøgt alternative scenarier, som beskrives kort herunder.

Alternative scenarier

Udvidelse i somatikken i Horsens

I dag anvender somatikken i Horsens en del af den bygning, der rummer Regionspsykiatrien Horsens. Ved at bygge nyt til somatikken, kan somatikken fraflytte psykiatriens bygning, hvorefter de ledige lokaler kan indgå i en rokade i psykiatrien, så sengepladserne kan etableres uden yderligere tilbygning i psykiatrien.

Det vurderes, at projektet i sin helhed kan gennemføres på ca. fire år fra igangsættelse. De psykiatriske sengepladser vil dog kunne være etableret ca. 1,5 år fra igangsættelse.

Det vurderes, at dette scenarie vil koste 65,5 mio. kr., heraf 36,9 mio. kr. til projektet i somatikken og 28,7 mio. kr. til projektet i psykiatrien.

Administrationen vurderer, at den øgede udgift på ca. 40 mio. kr. i forhold til de 25 mio. kr., der er afsat i Investeringsplanen, ikke er realistisk at prioritere for nuværende. Der ses i Investeringsplanen ind i en række øvrige projekter/områder, som det vurderes nødvendigt at prioritere midler til. Det er blandt andet understøttelse af regionens bæredygtighedsstrategi, bygningssyn og understøttelse af it i forbindelse med transformationen af sundhedsvæsenet.

Udvidelse i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Regionsrådet besluttede den 25. november 2020, at der etableres et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit, et areal til kontorarbejdspladser og et disponibelt areal i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Regionsrådet besluttede samtidig, at der skulle træffes politisk beslutning om anvendelsen af det disponible areal i 2. kvartal 2021. Dette er som følge af nedenstående sonderinger udskudt til 3. kvartal 2021.

Administrationen har undersøgt mulighederne for at udvide dette projekt med et almenpsykiatrisk sengeafsnit på 16 senge. Den foreløbige vurdering er, at sengeafsnittet af hensyn til patienternes mulighed for at komme ud bør placeres i stueetagen. Derudover vurderes det nødvendigt at etablere to separate gårdrum, da de retspsykiatriske patienter og de almenpsykiatriske patienter behøver to meget forskellige gårdrum. Dermed vil der blive behov for at inddrage en væsentligt større del af parkeringsarealet.

Det estimeres, at det vil koste ca. 70 mio. kr. at udvide projektet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med et ekstra sengeafsnit med 16 senge, hvilket er en ekstraudgift på ca. 45 mio. kr. i forhold til det, der er afsat i Investeringsplanen. Der vil dog være tale om et OPP-projekt, der finansieres af driftsmidler.

Et projekt i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien vil ikke umiddelbart løse de kapacitetsmæssige udfordringer i Regionspsykiatrien Horsens, da hospitalerne har hvert sit optageområde, der følger somatikkens optageområder. Hvis patienter fra Regionshospitalet Horsens i større omfang skal indlægges i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, er der er en risiko for uhensigtsmæssige patientforløb, fordi samarbejdet på tværs kompliceres - det gælder både samarbejdet mellem psykiatri og somatik, når optageområderne brydes, det gælder på tværs af sektorer, hvor der skal samarbejdes med flere kommuner og praktiserende læger, og det gælder internt i psykiatrien, hvor der i givet fald skal være et tæt samarbejde mellem sengeafsnittene i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de ambulante indsatser i Regionspsykiatrien Horsens.

Det planlagte projekt i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien forventes at stå klar til indflytning ultimo 2024.

Udvidelse i Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Region Midtjylland står over for at skulle bygge en ny psykiatri i Søndersøparken i Viborg. Regionspsykiatrien Midt, Viborg var oprindeligt i spil i forhold til det nye almenpsykiatriske sengeafsnit, da der med Budget 2019 blev afsat midler til etablering af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit. Psykiatri- og socialudvalget besluttede imidlertid på mødet den 11. september 2019 ikke at anbefale dette scenarie. Baggrunden var bl.a. det begrænsede demografiske pres på Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Endvidere vurderes det, at etableringen af yderligere et sengeafsnit i Ny Psykiatri i Viborg vil medføre, at byggeriet fylder for meget på grunden i forhold til den plads, der er til rådighed.

Byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg forventes at stå klar til indflytning medio 2027.

Administrationens vurdering

Det er fortsat administrationens anbefaling, at det nye sengeafsnit i Psykiatrien i Region Midtjylland skal etableres i Regionspsykiatrien Horsens via til- og ombygning af den eksisterende psykiatri, herunder med byggeri af en ekstra etage ovenpå den eksisterende bygning.

Regionspsykiatrien Horsens er således allerede presset på kapaciteten og har eksempelvis indgået en aftale med Aarhus Universitetshospital Psykiatrien om, at to pladser i Skejby er reserveret til patienter fra Regionspsykiatrien Horsens' optageområde, indtil det nye sengeafsnit står klar. Der forventes et øget pres i kraft af den demografiske udvikling i de kommende år i Horsens-området. Etableringen af et nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens, som besluttet i november 2019, er således en vigtig brik i arbejdet med robustgørelsen af Psykiatrien i Region Midtjylland.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for etablering af nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit ved Regionspsykiatrien Horsens tages til efterretning,

at det godkendes, at projektet med til- og ombygning i Regionspsykiatrien Horsens kvalificeres, og

at de forventede merudgifter søges indarbejdet i Budget 2022 og den kommende Investeringsplan.

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for etablering af nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit ved Regionspsykiatrien Horsens tages til efterretning,

at det godkendes, at projektet med til- og ombygning i Regionspsykiatrien Horsens kvalificeres, og

at de forventede merudgifter søges indarbejdet i Budget 2022 og den kommende Investeringsplan.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for etablering af nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit ved Regionspsykiatrien Horsens tages til efterretning,

at det godkendes, at projektet med til- og ombygning i Regionspsykiatrien Horsens kvalificeres, og

at de forventede merudgifter søges indarbejdet i Budget 2022 og den kommende Investeringsplan.

Psykiatri- og socialudvalget noterede sig, at der er lagt op til, at antallet af sengepladser i det nye afsnit i Regionspsykiatrien Horsens kan udvides fra 12 til 14 pladser. Psykiatri- og socialudvalget tilkendegav samtidig utilfredshed med, at projektet ser ud til at blive væsentligt dyrere end først antaget.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 27. november 2019, at det nye almenpsykiatriske sengeafsnit med 12 pladser etableres i Regionspsykiatrien Horsens.

Regionsrådet besluttede den 27. maj 2020 at bevilge 0,93 mio. kr. til projektering af projektforslag for et nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens.

Der er behov for at skabe mere plads i vareindleveringen på Regionshospitalet Horsens. Pladsen er i forvejen trang og på grund af nyt lagerkoncept i regionen, skal der være plads til flere varebure, end der aktuelt er plads til. For at imødekomme disse pladsmæssige udfordringer skal der foretages ombygning og en række brandtekniske tiltag. Projektet beløber sig til 2 mio. kr. og kan gennemføres i 2021.

Pladsen i vareindleveringen på Regionshospitalet Horsens er i dag trang, hvilket resulterer i midlertidig oplagring i tunnelsystemet under hospitalet. Med det nye lagerkoncept i regionen forværres denne situation, da der nu også skal være plads til varebure med vasketøj i vareindlevering, idet disse bure ikke længere køres direkte ud på de enkelte afdelinger. Der er derfor behov for at skabe mere depotplads.

For at løse udfordringerne i vareindleveringen skal der foretages ombygning. Derudover skal der gennemføres en række brandtekniske tiltag, som f.eks. etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg, flugtvej og paniklys samt røgventilation. Det har i tilknytning hertil vist sig, at en del af de lette vægge i området skal nedbrydes og genopbygges, for at de kan overholde gældende brandkrav. De samme lette vægge indeholder asbest, hvorfor der også er en udgift til asbestsanering.

Den samlede ombygning og brandsikring i vareindleveringen på Regionshospitalet Horsens beløber sig til 2 mio. kr., og projektet vil blive gennemført i 2021.

Tabel 1. Anlægsbudget for ombygningsprojektet.

Tabel 2. Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes inden for de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2021-2029.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling til Regionshospitalet Horsens på 2 mio. kr. til ombygning af vareindleveringen for at skabe plads til regional logistik, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling til Regionshospitalet Horsens på 2 mio. kr. til ombygning af vareindleveringen for at skabe plads til regional logistik, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvidelse af servicemålene for hastegrad A og B til at gælde alle rekvirenter betyder, at det sandsynligvis ikke vil være muligt at overholde servicemålene for B-kørsler. Der præsenteres to løsningsmuligheder på dette. Den første indebærer at fastsætte et lavere servicemål for hastegrad B. Det andet løsningsforslag indebærer indsættelse af flere præhospitale enheder.

Regionsrådet besluttede den 28. april 2021, at "de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter". Indtil da har servicemålene for A- og B-kørsler alene været gældende for kørsler rekvireret via 1-1-2. Hospitalsudvalget blev den 3. maj 2021 orienteret om, at beslutningen vurderes at kunne have konsekvenser, som ikke fremgik klart i forbindelse med regionsrådets drøftelse. Det blev derfor aftalt, at sagen skal belyses yderligere.

I vedlagte notat er servicemålene for hastegrad A og B, udviklingen i aktivitet og servicemålsoverholdelse samt forskellen på responstiderne for kørsler med hastegrad A og B rekvireret via 1-1-2 eller af anden rekvirent beskrevet. Derudover er konsekvenserne ved at udvide servicemålene for A- og B-kørsler og forslag til løsningsmuligheder beskrevet. Notatet er ligeledes sendt til regionsrådet som en del af materialet til budget 2022-processen.

Præhospitalet er allerede nu udfordret på at overholde servicemålene for hastegrad B, og servicemålene for B-kørsler har på intet tidspunkt i årene 2014-2020 været overholdt, hvis der ses på kørsler rekvireret af alle rekvirenter. Præhospitalet vurderer, at der er følgende løsningsmuligheder for at imødekomme dette, så det bliver muligt at overholde servicemålene, som de blev besluttet på regionsrådsmødet den 28. april 2021:

1. Lavere servicemål for kørsler med hastegrad B
2. Indsættelse af flere præhospitale enheder.

Løsning 1: Lavere servicemål for kørsler med hastegrad B

Den første løsningsmulighed er at sænke servicemålene for hastegrad B ved at ændre måltallet (andelen fremme inden for X antal minutter) og/eller minuttallet (eksempelvis 20 minutter), så der tages højde for udvidelsen af servicemålets målgruppe. Der vil i så fald være tale om en justering af servicemålet, og der vil formentligt være en vis substitutionseffekt ved slækkelse af servicemålene for B-kørsler. Det vil sige, at der i højere grad vil blive bestilt A-kørsler end tidligere.

Hvis det besluttes at sænke servicemålene for hastegrad B, anbefaler Præhospitalet at ændre måltallet frem for minuttallet, da det formodes at mindske substitutionseffekten.

Præhospitalet anbefaler på baggrund af de seneste års responstider for hastegrad A og B, at servicemålene for hastegrad B fremadrettet bliver:

• 55 % af kørslerne med hastegrad B skal være fremme inden for 15 minutter (B15) (måltallet har hidtil været 60 %)

• 70 % af kørslerne med hastegrad B skal være fremme inden for 20 minutter (B20) (måltallet har hidtil været 75 %).

Den anbefalede sænkelse af måltallet med 5 procentpoint for kørsler med hastegrad B vil på en udgiftsneutral måde opveje konsekvenserne ved at udvide målgruppen til at gælde alle rekvirenter. Det bemærkes, at løsning 1 ikke indebærer nogen reel ændring af det nuværende serviceniveau, men er en tilpasning til den nye måde at opgøre på.

Løsning 2: Indsættelse af flere præhospitale enheder

Den anden løsningsmulighed vil være at indkøbe yderligere præhospitale ressourcer, dvs. enten enheder til liggende/hvilende sygetransport eller ambulanceberedskaber. Præhospitalet foretrækker i givet fald ved indsættelse af ekstra ressourcer at indsætte ambulanceberedskaber, da disse kan benyttes mere fleksibelt til alle hastegrader. De kan således bruges til akutte kørsler, hvis der er behov herfor, og de kan bruges til de ikke-hastende kørsler, hvis der er behov herfor. En enhed til liggende/hvilende sygetransport kan til sammenligning kun benyttes til afvikling af D-kørsler, og de skal helst benyttes i hele deres driftstid for at være udgiften værd. Priserne for tilkøb af yderligere præhospitale ressourcer kan ses af bilaget vedrørende Økonomi for tilkøb af yderligere ressourcer.

Præhospitalet har foretaget en analyse af, hvad vil kræve af ekstra ambulanceberedskaber at opnå servicemålsoverholdelse for hastegrad B i 2019, hvis servicemålene alene gjaldt for 1-1-2, og hvis servicemålene gjaldt for alle rekvirenter.

På baggrund af analysen er det Præhospitalets vurdering, at der skulle indsættes seks ekstra ambulanceberedskaber (tre døgndækkende ambulanceberedskaber og tre 12-timers ambulanceberedskaber), hvis servicemålet gjaldt for alle rekvirenter. Der skulle derimod tilkøbes to ekstra ambulanceberedskaber for at opnå servicemålsoverholdelse for hastegrad B, hvis servicemålet gjaldt for 1-1-2.

Med en antagelse om, at aktiviteten atter falder til 2019-niveau på den anden side af COVID-19, er det altså Præhospitalets vurdering, at der er brug for to ambulanceberedskaber mere for at håndtere den generelle aktivitetsstigning, der har været i perioden 2014-2019. Det er Præhospitalets vurdering, at der derudover skal bruges yderligere fire ambulanceberedskaber, hvis de nuværende servicemål for hastegrad A og B skal gælde for alle rekvirenter.

Indsættelse af seks ekstra ambulanceberedskaber vil koste ca. 36 mio. kr. pr. år. Derudover vil der skulle etableres baser til de ekstra ambulanceberedskaber. En base baseret på et lejemål, der huser ét ambulanceberedskab, koster i gennemsnit ca. 276.000 kr. i etablering og ca. 310.000 kr. om året i drift. Hvis ambulancebasen skal oprettes med kort varsel eller i et område uden egnede lejemål, kan der blive behov for anlægsmidler. Herudover vil der være udgifter til uddannelse af et antal elever pr. ambulanceberedskab.

Hvis et tilkøb af ambulanceberedskaber skal have maksimal effekt på regionens servicemålsoverholdelse, er det Præhospitalets vurdering, at de skal indsættes i områder med høj befolkningstæthed. En placering i områder med lav befolkningstæthed vil derimod kun have en begrænset effekt på servicemålsoverholdelsen. Der vil derfor skulle indsættes endnu flere ambulanceberedskaber end de seks ambulanceberedskaber, hvis ambulanceberedskaberne placeres i områder med lav befolkningstæthed. På den baggrund anbefaler Præhospitalet, at ambulanceberedskaberne får base i henholdsvis Aarhus, Horsens, Silkeborg, Randers og Herning.

Indsættelse af seks ekstra ambulanceberedskaber vil kræve ca. 52 ambulancepersonaler i Region Midtjylland, hvilket svarer til en udvidelse af arbejdsstyrken på ca. 7 %. På grund af den lave ledighed i faget kan det på kort sigt være en udfordring at tiltrække så stort et antal ekstra medarbejdere, og selv hvis det lykkes, vil det muligvis medføre "huller" i naboregionerne. Tilkøb af seks ekstra ambulanceberedskaber vil derfor skulle indfases over en årrække.

Såfremt der prioriteres midler i forbindelse med Budget 2022 kan løsning 2 komme på tale.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen vedrørende konsekvenserne af at udvide servicemålene for A- og B-kørsler tages til efterretning, og

at servicemålene for kørsler med hastegrad B sænkes med fem procentpoint, jf. løsning 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen vedrørende konsekvenserne af at udvide servicemålene for A- og B-kørsler tages til efterretning, og

at servicemålene for kørsler med hastegrad B sænkes med fem procentpoint, jf. løsning 1, idet der henvises til, at det generelle spørgsmål om en eventuel prioritering af yderligere midler til justering af responstider i Region Midtjylland indgår i regionsrådets drøftelser vedrørende budget 2022.

Erik Vinther, Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med dagsordenspunktet "Forslag til nye servicemål for C- og D-kørsler" vedtog regionsrådet den 28. april 2021, at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter.

Hospitalsudvalget modtog den 3. maj 2021 en orientering om, at beslutningen "at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter", vurderes at kunne være konsekvenser, som ikke fremgik klart i forbindelse med regionsrådets drøftelse. Udvalget fik oplyst, at administrationen på den baggrund anbefaler, at der sker en yderligere belysning heraf. Det blev i forlængelse heraf aftalt, at administrationen udarbejder et punkt til behandling på et kommende møde, hvori beskrivelser og beregninger i forhold til eventuelle konsekvenser af beslutningen fremgår.

Regionens strategi for sundheds- og psykiatrihuse har netop været i offentlig høring og behandles særskilt på nærværende dagsorden til endelig godkendelse. I den forbindelse lægges der op til udmøntning af henholdsvis 4 mio. kr. til varig drift i sundhedshusene samt 10 mio. kr. til anlæg i 2021.

I budgetforliget for 2021 er der afsat midler til sundhedshusene, hhv. 10 mio. kr. til anlæg i 2021 og 4 mio. kr. varigt til drift. Disse midler ses i sammenhæng med strategi for sundheds- og psykiatrihuse, som behandles på et særskilt punkt på dagsordenen. Udvalg for nære sundhedstilbud har ønsket, at der skulle fremlægges forslag, der bidrager til flere funktioner i sundheds- og psykiatrihusene samt om mobile/udgående funktioner.

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede på udvalgsmødet den 5. maj 2021 mulige prioriteringer af driftsmidlerne på baggrund af et katalog over forslag. Udvalget ønskede, at der blev arbejdet videre med nedenstående forslag:

Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker at prioritere midler til:

1. En hørebil, der kan tilbyde høreapparatbehandlinger til borgere, der har vanskeligt ved at forlade eget hjem
2. Prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes
3. Geriatriske ambulatorier i sundhedshusene.

Forslag 1: En hørebil

Nogle borgere har i dag vanskeligt ved at gøre brug af et offentligt tilbud om høreapparatbehandling, da de har svært ved at forlade eget hjem. Det foreslås at etablere et pilotprojekt med en hørebil, som (med mindre avanceret udstyr end i høreklinikkerne) kan køre ud til borgere med behov for ukompliceret høreapparatbehandling, der har svært ved at transportere sig til en høreklinik. En hørebil vil kunne behandle ca. 300 patienter årligt og vil koste ca. 1,26 mio. kr. i etablering og herefter ca. 2,15 mio. kr. årligt i drift inkl. høreapparater. Muligheden for en leasingbil er ved at blive afdækket og kan muligvis give reducerede etableringsomkostninger i forhold til den ramme, der foreslås bevilliget.

Da der i forvejen er pres på høreområdet og forholdsvis lange ventetider til høreapparatbehandling, indgår i forslaget en meraktivitet på ca. 300 patienter. En sådan løsning vil særligt være en fordel for de patienter, der ikke så let kan transportere sig til behandling på de nuværende høreklinikker.

Hørebilen vil i første omgang være en prøvehandling drevet af Aarhus Universitetshospital med henblik på at høste erfaringer og senere ligeledes at drive en hørebil fra Hospitalsenheden Vest. I første omgang vil ordningen dække den østlige del af regionen. Såfremt det besluttes, at Hospitalsenheden Vest på et senere tidspunkt ligeledes skal etablere en hørebil, vil hele regionen kunne dækkes med tilbuddet. Prøvehandlingen med en hørebil på Aarhus Universitetshospital anbefales at løbe i 1,5 år fra den 1. januar 2022 med evaluering efter 1 år. Hørebilen vil under prøvehandlingen være bemandet af en audiologiassistent på fuld tid.

Forslag 2: Prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes

Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En af årsagerne hertil er, at somatisk sygdom hos denne type patienter ikke opspores i tide. Det estimeres blandt andet, at 15 % af borgerne med psykisk sygdom ligeledes lider af diabetes. På den baggrund ønskes der en prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus, hvor et psykiatrisk og somatisk team arbejder sammen om denne type patienter.

Konkret foreslås det, at prøvehandlingen indebærer en ugentlig åbningsdag med en varighed på halvandet år. Håbet med prøvehandlingen er at kunne hindre senkomplikationer af diabetes hos borgere med psykisk sygdom samt skabe et sammenhængende tilbud til en sårbar gruppe af patienter. Der er ingen anlægsomkostninger ved projektet, og det forventes at kunne driftes for ca. 416.000 kr. årligt.

Prøvehandlingen vil blive drevet af Regionshospitalet Horsens og grundet ombygninger i Skanderborg Sundhedshus forventes den at løbe i 2022 og første halvår af 2023.

Forslag 3: Geriatrisk ambulatorium tilknyttet sundhedshusene

Med stadigt flere ældre borgere med komplekse sygdomsbilleder i regionen, er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere geriatriske ambulatorier i forbindelse med flere af regionens sundhedshuse. Dette med henblik på at skabe nære og sammenhængende sundhedstilbud til de borgere, der har sværest ved at transportere sig til hospitalet.

Et geriatrisk ambulatorium kan indeholde tilbud som demensudredning, tværfaglige konferencer (med bl.a. gerontopsykiatrien), forebyggende behandling af knoglebrud, opfølgende konsultationer efter endt indlæggelse samt mulighed for faglig sparring til almen praksis. Der forventes en øget efterspørgsel efter et nært geriatrisk tilbud, og der er derfor en forventning om, at et tilbud i sundhedshusene vil betyde meraktivitet på området.

Med udgangspunkt i prioriteringen fra udvalg for nære sundhedstilbud, foreslås der etablering af geriatriske ambulatorier i følgende sundhedshuse:

• Center for Sundhed i Holstebro
• Grenaa Sundhedshus
• Skanderborg Sundhedshus
• Skive Sundhedshus
• Ringkøbing Sundhedshus
• Samsø Sundhedshus

De fire førstnævnte sundhedshuse vil etablere et geriatrisk ambulatorium med én ugentlig åbningsdag i 46 uger om året. Grundet befolkningsgrundlaget vil Ringkøbing Sundhedshus etablere et geriatrisk ambulatorium med 1-2 månedlige åbningsdage året rundt. Yderligere har Hospitalsenhed Vest ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at bemande to sundhedshuse med en ugentlig åbningsdag. Ambulatoriet på Samsø vil få én månedlig åbningsdag året rundt.

Borgerne i Lemvig vil være dækket af Center for Sundhed i Holstebro.

Ambulatorierne i Grenaa, Skanderborg, Samsø og Skive forventes at starte op den 1. oktober 2021. Ambulatoriet i Ringkøbing startes op den 1. januar 2022 og Center for Sundhed, der afventer flytning, etablerer det geriatriske ambulatorium i løbet af 2022.

En delmængde af aktiviteten i de geriatriske ambulatorier vil være eksisterende aktivitet, der flyttes fra hospitalerne. Derudover forventes der en meraktivitet som konsekvens af den øgede tilgængelighed. Administrationen foreslår på den baggrund, at hvert ambulatorium varigt tildeles 250.000 kr. årligt til at dække udgifter til meraktivitet og merudgifter til kørsel for personalet mv. Grundet den begrænsede åbningstid tildeles Ringkøbing Sundhedshus 125.000 kr. årligt til drift og Samsø Sundheds- og Akuthus tildeles 60.000 kr. årligt til drift. Der er etableringsomkostninger for i alt 130.000. kr., som fremgår af tabel 2.

Ambulatorierne vil være bemandede af speciallæger og/eller sygeplejersker, og det vil være op til det enkelte sundhedshus, om den ugentlige åbningsdag (med undtagelse af Ringkøbing og Samsø) skal foregå én dag i ugen eller fordeles ud på flere dage.

Apotek i Grenaa Sundhedshus

Den 20. oktober 2015 godkendte forretningsudvalget en bevilling til istandsættelse af 145 kvadratmeter. til en apoteksfilial i Grenaa Sundhedshus på 875.000 kr. Apoteket er endnu ikke etableret, bl.a. grundet øgede istandsætningsomkostninger. Merudgifterne beløber sig til 325.000 kr. Regionshospitalet Randers og Grenaa Apotek har siden haft en positiv dialog, og apoteket ønsker fortsat at oprette en filial i Grenaa Sundhedshus. Merudgifterne indgår derfor som forslag til prioritering i udmøntningen af anlægsmidler til udvikling af sundhedshuse. Tidsplanen for projektet er således, at der vil gå ca. seks måneder fra projektet påbegyndes, indtil apotekeren kan tage lokalerne i brug. Såfremt tillægsbevillingen gives, forventes det derfor, at apoteket kan flytte ind i Grenaa Sundhedshus primo 2022.

Anlægsramme

I Budget 2021 blev der afsat 10 mio. kr. til anlægsprojekter i sundhedshusene. Med den foreslåede bevilling i tabel 2 anvendes i alt 1.720.000 kr. Der er vedlagt en oversigt over nuværende potentielle anlægsprojekter i sundhedshusene. Den videre udmøntning afventer den nationale plan for sundhedshuse/lægehuse, som forventes udmeldt i efteråret.

Finansiering

Finansieringen af forslagene skal for så vidt angår drift ske via puljen til udvikling af sundhedshuse (4 mio. kr. årligt) og for anlæg via puljen til anlægsprojekter (10 mio. kr. i 2021 til sundhedshusene).

Den konkrete finansiering ses nedenfor i tabel 1 (drift) og tabel 2 (anlæg).

I tabel 1 var der i den oprindelige sagsfremstilling til Udvalg for nære sundhedstilbud og forretningsudvalget sket en forveksling mellem bevillingerne til Regionshospitalet Horsens og Psykiatrien vedrørende prøvehandlingen i Skanderborg Sundhedshus. Bevillingsskemaet er nu korrigeret således at der bevilliges:

• 399.000 kr. i 2022 og 200.000 kr. i 2023 til Regionshospitalet Horsens og
• 17.000 kr. i 2022 og 9.000 kr. i 2023 til Psykiatrien

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives bevilling til driften jævnfør tabel 1, og

at der gives bevilling til anlæg jævnfør tabel 2.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der gives bevilling til driften jævnfør tabel 1, og

at der gives bevilling til anlæg jævnfør tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er ad to omgange søgt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus, hvor det for begge projekter er besluttet, at lægepraksisserne, der flytter ind, skal være medfinansierende mod en lavere husleje i en årrække. Det giver dog en regnskabsmæssig udfordring, at lægerne er medfinansierende, da den foreslåede model vurderes som en "låne-konstruktion", hvilket betyder, at Region Midtjylland skal deponere for beløbet. Det foreslås derfor, at modellen for lægepraksissernes medfinansiering ændres.

Der er ad to omgange søgt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus, hvor det for begge projekter er besluttet, at lægepraksisserne der flytter ind, skal være medfinansierende mod en lavere husleje i en årrække. Det har dog vist sig regnskabsmæssigt at give en udfordring.

Projekt fra 2018

Projektet, der blev ansøgt i 2018, indeholder tagrenovering, etablering af en flerlægepraksis i en del af tagetagen (fløj A), rokade af en række funktioner i tagetagen samt udstyrsinvesteringer til en samlet udgift på ca. 7,6 mio. kr. Regionsrådet besluttede desuden i februar 2019, at der samtidig med 2018-projektet skulle etableres handicapvenlig elevatoradgang til tagetagen, og at den del af taget, som ikke er indeholdt i 2018-puljeprojektet, skulle renoveres. En udgift på ca. 4,1 mio. kr.

Det giver en samlet udgift på 11,7 mio. kr., der blev finansieret af følgende parter:

• Statens pulje: 3,1 mio. kr.
• Region Midtjylland: 6,1 mio. kr.
• Skanderborg Kommune: 1,5 mio. kr.
• Lægepraksis: 1 mio. kr. mod nedsat husleje i en periode.

Projekt fra 2019

Det blev besluttet også at søge 2019-puljen for at kunne indrette yderligere en flerlægeklinik i den endnu ikke udnyttede del af tagetagen (fløj C). Budgettet blev vurderet til 3,1 mio. kr. Der blev givet fuldt tilsagn til projektet fra statens pulje i 2019.

Der har i efteråret 2019 været dialog med Skanderborg Kommune, da den oprindelige kommuneplan ikke tillod ændring af tagetage til en fuld etage. I det kommuneplantillæg, som Skanderborg Byråd godkendte i december 2019, er der stillet en række krav til den visuelle udformning af tagetagen, som sammen med krav om mekanisk ventilation, stillet i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling, afviger fra grundlaget for det oprindelige budget. Der opstod derfor en manko på 3,5 mio. kr.

Det giver en samlet udgift på 6,6 mio. kr., der blev finansieret på følgende måde:

• Statens pulje: 3,1 mio. kr.
• Region Midtjylland: 2,5 mio. kr.
• Lægepraksis: 1 mio. kr. mod nedsat husleje i en periode.

Regionsrådet har godkendt begge finansieringsmodeller for de to projekter.

Forslag til ændret finansieringsmodel

På trods af at Region Midtjylland i andre anlægsprojekter med eksterne parter anvender f.eks. nedsat husleje som en kompensation for, at lejeren selv bidrager økonomisk til projektet, bliver det i det konkrete tilfælde vurderet, at det vil være en "låne-konstruktion". Dette er fordi de to lægepraksisser i anlægsfasen bidrager med et beløb, som de efterfølgende bliver præcist kompenseret via nedsat husleje. En "låne-konstruktion" udløser en deponeringsforpligtelse; at regionen skal deponere et tilsvarende beløb i den periode, som aftalen løber, altså 2 mio. kr., som er fuldt frigivet efter tre år. Alternativt kan der søges deponeringsfritagelse, hvilket dog vurderes uhensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde.

Det foreslås i stedet, at regionen finansierer de 2 mio. kr. ekstra via ledige midler i huslejepuljen med det samme, og at de to lægeklinikker derfor ikke skal indbetale et engangsbeløb og have tilsvarende nedslag i huslejen i den første periode. Set over en treårig periode er de to modeller budgetneutrale og vil således ikke påvirke hverken projektøkonomi, driftsøkonomi eller regionens muligheder for fremtidige investeringer.

Administrationen har været i dialog med de to lægepraksisser, der har tilkendegivet, at de vil acceptere denne ændring. Såfremt regionsrådet godkender ændringen i finansieringsmodellen og finansieringen via sundhedshuspuljen, vil administrationen ændre lejekontrakterne til de to lægepraksisser.

Bevillingsskema

Om sundhedshuspuljen

Hospitalerne beholder 275 kr. pr. udlejet m2 i sundhedshusene, som bl.a. skal dække renovering og drift af sundhedshusene. De overskydende lejeindtægter indsættes på sundhedshuspuljen, hvor midlerne skal anvendes til udvikling af sundhedshusene. Der er på nuværende tidspunkt et overskud på cirka 2,2 mio. kr. ved udgangen af 2021. Overskuddet er før en eventuel finansiering af projekterne i Skanderborg Sundhedshus.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ændring i finansieringen af de to projekter i Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

at de 2 mio. kr. finansieres af sundhedshuspuljen.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at ændring i finansieringen af de to projekter i Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

at de 2 mio. kr. finansieres af sundhedshuspuljen.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til en samarbejdsaftale mellem kommuner, hospitaler, almen praksis og hospicerne, der har til formål at imødekomme nogle af de kritikpunkter Rigsrevisionen pegede på i deres seneste beretning om den palliative indsats. Aftalen sætter eksempelvis fokus på at sikre en tidlig opsporing af den palliative patient og dennes behov. Endvidere fremlægges notat om den palliative indsats i Region Midtjylland, herunder hospicekapaciteten.

Punktet er en opfølgning på regionsrådets hensigtserklæring i Budget 2021 om at sikre, at patienter får en værdig afslutning på livet, blandt andet ved en tidlig opsporing af palliative patienter, uanset diagnose.

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Regionsrådet har i budgetforliget for 2021 en hensigtserklæring om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Ønsket er, at det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer den palliative patient og henviser til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling (det palliative team) eller hospice, når patienten har behov herfor. Hensigtserklæringen er vedlagt som bilag.

Hospitalsudvalget har endvidere bedt administrationen undersøge, om der er et tilstrækkeligt antal hospicepladser, samt om den nuværende kapacitet udnyttes. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat, der beskriver den nuværende kapacitet på hospice samt det palliative område generelt.

I 2020 udkom Rigsrevisionens beretning om den specialiserede palliative indsats, hvor visse kritikpunkter i den nuværende indsats blev påpeget.

I Region Midtjylland er der igangsat en række initiativer på det palliative område, som adresserer Rigsrevisionens kritik og bidrager til at realisere hensigtserklæringen samt Danske Regioners pejlemærker for den palliative indsats.

Rigsrevisionens undersøgelse af den palliative indsats
Regionsrådet har i november 2020 behandlet Rigsrevisionens redegørelse. Rigsrevisionen peger på, at ikke alle regioner sikrer, at patienter får rettidig behandling på specialiseret palliativt niveau. Det kan i den forbindelse oplyses, at Region Midtjylland er den eneste region, som opfylder standarden om, at 90 % af patienterne skal have kontakt senest ti dage efter henvisningen. Rigsrevisionen peger endvidere på, at patienter med livstruende sygdomme ikke systematisk får identificeret deres behov for palliation. Der er på den baggrund i samarbejde med repræsentanter fra det palliative område udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale om palliation, som skal rette op på dette kritikpunkt. Udkast til aftale er vedlagt og beskrives nedenfor.

Samarbejdsaftale om palliation

Der er udarbejdet udkast til ny samarbejdsaftale om palliative indsatser. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland", som blev indgået i 2011.

Samarbejdsaftalen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens publikationer om palliativ indsats og Sundhedsaftalen for 2019-2023. Den er udarbejdet af repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, hospicerne, almen praksis og patientinddragelsesudvalget.

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. De involverede aktører på tværs af almen praksis, hospitaler, kommuner og hospicer har et fælles ansvar for at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne.

Samarbejdsaftalen har et særligt fokus på tidlig opsporing af palliative patienter. Den tidlige opsporing skal sikre, at alle patienter uanset diagnose, der har behov for en palliativ indsats, får vurderet deres behov løbende og systematisk samt får en palliativ indsats svarende til deres ønsker og behov på det rette specialiseringsniveau. For at sikre en ensartet indsats lægger aftalen op til, at der indføres anerkendte spørge- og vurderingsskemaer, der skal hjælpe med at sikre en systematisk afdækning af patientens nuværende og kommende palliative behov på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Traditionelt har den palliative indsats fokuseret på kræftpatienters behov, men også patienter med andre livstruende og invaliderende sygdomme kan have behov for palliativ støtte, det drejer sig eksempelvis om patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertepatienter. Med samarbejdsaftalen vil man sørge for, at flere patienter med behov for en palliativ indsats modtager tilbuddet herom.

Der lægges også op til en øget anvendelse af "Advance Care Planning”, der er et redskab til at afholde samtale med patienten om de svære og følsomme emner vedrørende behandling og pleje i den sidste tid. Samarbejdsaftalen lægger endvidere op til, at der etableres koordinerende møder mellem samarbejdsparterne, patienten og dennes pårørende, så patienterne oplever et mere trygt og sammenhængende tilbud.

Samarbejdsaftalen er i april 2021 behandlet i Sundhedskoordinationsudvalget og er herefter sendt til politisk behandling i region og kommuner. Samarbejdsaftalen forudsætter bl.a. udgifter til uddannelse af personale og honorering af praktiserende lægers deltagelse i koordinationsmøderne. Udgifterne er under afklaring. Det foreslås, at forslag til finansiering af aftalen indgår i prioriteringen af budget 2022. Der kan eventuelt igangsættes en gradvis indfasning af aftalen afhængigt af udgifterne til aftalen.

Hospicekapacitet i Region Midtjylland

Administrationen har foretaget en analyse af hospicekapaciteten samt kapaciteten på det palliative område generelt. Analysen viser, at kapaciteten på det palliative område i Region Midtjylland generelt er fornuftig, fx ligger hospicekapaciteten i Region Midtjylland over landsgennemsnittet. Region Midtjylland har én hospiceplads pr. 21.070 borgere, mens landsgennemsnittet er 22.600 borgere pr. hospiceplads. Analysen viser derudover, at antallet af unikke patienter henvist til hospice i Region Midtjylland generelt har været stigende fra 2015-2019, og der har i samme periode været en stigning i antal indlagte på hospice. Ventetiden for henviste patienter til et specialiseret palliativt tilbud (hospice el. enheder for lindrende behandling) i Region Midtjylland befinder sig på et niveau, der lever op til gældende standarder.

Analysen viser samtidig, at behovet for palliation i alle former for indsatser, både basal og specialiseret, forventeligt vil stige de kommende år i takt med, at levealderen stiger, og antallet af kræfttilfælde forventeligt vil øges. Analysen peger derfor på, at der på sigt vil blive behov for at udvide kapaciteten generelt i forhold til den specialiserede palliative indsats.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Det Palliative Råd, der består af ledere fra regionens hospice samt Enheder for Lindrende Behandling. Henvendelsen er vedlagt. I henvendelsen gør Det Palliative Råd opmærksom på behovet for at styrke samarbejdet mellem hospicerne og enhederne for lindrende behandling. Frem for flere hospicepladser ser Det Palliative Råd gerne flere ambulante tilbud i nærområdet og rehabiliterende tiltag med henblik på at mindske presset på den specialiserede palliation. Det Palliative Råd efterlyser endvidere, at der afsættes midler til implementering af samarbejdsaftalen vedrørende palliation.

Analysen af den palliative kapacitet i Region Midtjylland kan bruges som baggrund for de indsatser og tiltag, der ønskes implementeret for at forbedre den palliative indsats. Det anbefales aktuelt at prioritere implementeringen af samarbejdsaftalen, da denne tager hånd om de udfordringer, der er mest presserende på det palliative område i forhold til Rigsrevisionens opmærksomhedspunkter om at udvide og forbedre opsporingen af patienter med palliative behov. Derudover er der indgået et samarbejde mellem hospicerne og Enhederne for Lindrende Behandling for at finde en løsning på en mere smidig indlæggelse af patienter på hospice i weekender og ferier.

Baggrundsinformation om palliation

Begrebet palliation bruges i forbindelse med lindrende behandling af lidelser og de symptomer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom. Formålet med den palliative indsats er at sikre lindrende og støttende behandling samt pleje og omsorg til alle, der er ramt af en livstruende sygdom. Der er fokus på at øge patienternes livskvalitet og sikre dem en værdig og ordentlig afslutning på livet.

Palliation er bygget op omkring den enkelte patient, og hvad denne har behov for. Der findes fire hovedelementer i den palliative indsats:

• Enheder for lindrende behandling (forankret i hospitalsregi og med udgående funktioner)
• Hospice
• Palliativ indsats på den enkelte hospitalsafdeling
• Kommune/egen læge.

Der skelnes mellem to former for palliativ indsats: den specialiserede og den basale. Den specialiserede palliative indsats varetages af Enhederne for Lindrende Behandling samt hospice og foregår på hospital, i eget hjem (i samarbejde med kommune og egen læge) og på hospice. Den basale palliative indsats varetages af hospitalerne, kommunerne og egen læge.

Den palliative indsats er således meget bred og kan foregå både i hjemmet, eller på hospitalet, via udgående palliative teams og på hospice.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,

at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af Budget 2022, og

at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede på mødet den 3. maj 2021,

at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,

at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af budget 2022, og

at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale vedrørende den palliative indsats godkendes,

at finansiering af samarbejdsaftalen indgår i prioriteringen af Budget 2022, og

at notat om belysning af kapacitet på det palliative område tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 25. november 2020 behandlet Rigsrevisionens rapport og Region Midtjyllands supplerende bemærkninger og kommentarer hertil.

Sagen blev behandlet i hospitalsudvalget den 3. maj 2021 og forretningsudvalget den 18. maj 2021, hvor den blev udsat med henblik på behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2020, at abortrådgivningen i Region Midtjylland skal evalueres, samt at kendskabet til, at kvinder har ret til støttesamtaler hos regionen eller hos andre aktører før og efter en eventuel abort, øges. DEFACTUM har på denne baggrund udarbejdet et forslag til evalueringens tilrettelæggelse, som hermed fremlægges til godkendelse med henblik på igangsættelse af evalueringsarbejdet.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2020 efter indstilling fra forretningsudvalget, at kendskabet til, at kvinder har ret til støttesamtaler hos regionen eller hos andre aktører før eller efter en eventuel abort, skal øges, samt at abortrådgivningen i Region Midtjylland evalueres i løbet af de kommende to år. DEFACTUM har på denne baggrund udarbejdet et forslag til tilrettelæggelsen af evalueringen. Sagen behandles kun i udvalg for nære sundhedstilbud, da det omhandler evalueringsdesign i almen praksis.

Formålet med evalueringen af abortrådgivningen i Region Midtjylland er således at undersøge kvaliteten af den rådgivning, som kvinder - med ønske om eventuelt at få foretaget en abort - modtager i form af en støttesamtale før og efter en eventuel abort.

Evalueringen vil have form af en brugerundersøgelse, som retter sig mod brugerne af støttesamtalerne i Region Midtjylland med henblik på at vurdere kvaliteten og oplevelsen af støttesamtalerne. Derudover vil evalueringen bestå af en kortlægning af den aktuelle praksis i forhold til abortrådgivningen i Region Midtjylland, herunder selve kommunikationen omkring og organiseringen af rådgivningstilbuddet. Kortlægningen udarbejdes med inddragelse af relevante fagpersoner med viden, kompetencer og praksiserfaring inden for området.

Hovedspørgsmål

Evalueringen retter sig mod to hovedspørgsmål:

1. Hvordan oplever og vurderer kvinder med ønske om eventuelt at få foretaget en abort før 12. graviditetsuge kvaliteten af de støttesamtaler, de modtager i Region Midtjylland?

2. Hvordan er abortrådgivningen organiseret i Region Midtjylland, herunder hvordan kommunikeres der om rådgivningstilbuddet?

Fokus/afgrænsning

Evalueringen fokuserer på de kvinder, der modtager en støttesamtale i forbindelse med rådgivning omkring en eventuel abort før 12 graviditetsuge. 94 % af de aborter, der blev foretaget i Region Midtjylland i perioden 2011-2018, blev foretaget før uge 12. Afgrænsningen følger desuden af, at der ofte ligger medicinske årsager til grund for at vælge abort, der gennemføres efter uge 12, eksempelvis arvelige anlæg eller risiko for fostret.

I evalueringen vil det være kvinder, der modtager en støttesamtale ved almen praksis i Region Midtjylland, der vil indgå. Langt hovedparten (ca. 86 %) af støttesamtalerne med kvinder fra Region Midtjylland gennemføres inden for egen region i almen praksis. Dertil kommer, at det vil være vanskeligt at inddrage de resterende støttesamtaler (ca. 14 %) foretaget gennem organisationerne Mødrehjælpen og Sex & Samfund, fordi disse organisationer ikke registrerer navn og cpr-nummer ved henvendelser.

Dataindsamling og bearbejdning

Forslaget til evalueringsdesign indebærer, at processen indledes med en kortlægning af abortrådgivningens organisering, hvor de centrale aktiviteter og ressourcer synliggøres.

I forlængelse af denne kortlægning gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, der sigter mod at afdække brugernes oplevelser og tilfredshed med abortrådgivningen i Region Midtjylland.

Rekrutteringen af kvinder, der skal udsendes et spørgeskema til, vil foregå ved, at den praktiserende læge i forbindelse med afholdelse af en støttesamtale i forbindelse med abortrådgivning før 12. graviditetsuge i perioden 15. september 2021-15. januar 2022 spørger kvinden, om hun vil give samtykke til, at den praktiserende læge må videregive kontaktoplysninger til DEFACTUM med henblik på, at DEFACTUM efterfølgende vil kontakte hende med en forespørgsel om at deltage i undersøgelsen.

Det anslås, at der i udgangspunktet kan udsendes spørgeskemaer til omkring 120 kvinder. I spørgeskemaet vil det være muligt for kvinderne at angive, om de ønsker at deltage i et efterfølgende telefoninterview. Der vil derfor blive foretaget individuelle telefoninterviews med i alt 8-10 kvinder af ca. 45 minutters varighed med henblik på at kvalificere de resultater, der er fremkommet ved spørgeskemaundersøgelsen. Såfremt der ikke rekrutteres tilstrækkeligt med respondenter via den beskrevne metode, vil der ske supplerende rekruttering ved, at DEFACTUM kontakter et udvalg af de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet.

Forventet afrapportering

Efter afslutning af dataindsamlingen vil alle indsamlede data blive analyseret og samlet i en rapport. Rapporten vil indeholde en nærmere analyse af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og de gennemførte telefoninterviews med brugere af støttesamtalerne. Derudover vil kortlægningen af abortrådgivningen i Region Midtjylland fremgå af rapporten.

DEFACTUM vil i forbindelse med færdiggørelsen af rapporten afholde et dialogmøde med deltagelse af relevante fagpersoner for sammen med denne gruppe at formulere opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som skrives ind i rapporten.

Ifølge den foreslåede tidsplan forventes det, at afrapportering og politisk behandling af rapporten finder sted i maj/juni 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til tilrettelæggelse af evalueringen af abortrådgivningen i Region Midtjylland godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til tilrettelæggelse af evalueringen af abortrådgivningen i Region Midtjylland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er evidens for, at initiativer, der kobler kultur og sundhed, har gavnlige effekter inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering. Region Midtjylland har siden 2015 gennemført prøvehandlinger på området med gode resultater. Det foreslås, at der på baggrund af de erfaringer omdisponeres midler til et årsværk for at fastholde og styrke indsatsen inden for kultur og sundhed.

WHO har dokumenteret, at kultur og sundhed er en effektfuld kobling inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering, og at det kan reducere blandt andet medicinforbrug, genindlæggelser, fravær på arbejdsmarkedet m.m., samtidig med at den oplevede livskvalitet styrkes.

Det foreslås, at indsatsen inden for kultur og sundhed i Region Midtjylland styrkes i et samarbejde mellem områderne regional udvikling og sundhed samt en række andre parter. Der er en stigende efterspørgsel efter viden, kompetencer og partnerskabsdannelse på området, og for at imødekomme dette foreslås det at omdisponere midler til et årsværk med henblik på udvikling af et bæredygtigt grundlag for arbejdet med kultur og sundhed.

Der skal som centrale elementer i dette arbejdes med regionens udbud af kulturelle løsninger, den sundhedsmæssige efterspørgsel skal yderligere afdækkes, der skal skabes interne og eksterne partnerskaber samt indhentes ekstern finansiering fra fonde m.m. Der indgår også en afklaring af de organisatoriske rammer for det fortsatte tilbud om sparring og udvikling af kultur- og sundhedsløsninger i Region Midtjylland.

Målet er, at Region Midtjylland i de kommende år udbygger sin rolle som en international foregangsregion på feltet, og blandt andet er i stand til at imødekomme efterspørgslen efter viden inden for forskning og kan stille konkrete og nemt implementerbare løsninger til rådighed for regionens hospitaler, social- og psykiatriområdet, kommuner, borgere m.fl.

Erfaringer i Region Midtjylland med kultur og sundhed

Region Midtjylland har siden 2015 arbejdet med kultur og sundhed som et indsatsområde. Der er gennemført en række prøvehandlinger, blandt andet i samarbejde med regionshospitaler med "livemusik på intensiv", "Sammen om levende musik" m.fl.

Region Midtjylland har en førerposition på feltet og har særlige iboende muligheder for at opnå en særstatus og derved tiltrække yderligere finansiering til nationale og internationale samarbejder. Bl.a. er WHO på nuværende tidspunkt en tæt samarbejdspartner i flere internationale projekter. Indsatsen understøtter målet om det gode liv i hele region Midtjylland i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi 2019-2030.

Økonomi

Der foreslås en bevillingsændring mellem sundhedsinnovations udviklingspulje under bevillingen 'Regionale udviklingsmidler' og 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' på 0,217 mio. kr. i 2021 og 0,650 mio. kr. årligt fra 2022 og frem med henblik på at udvide regionens indsats inden for kultur og sundhed.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der foretages en bevillingsændring fra sundhedsinnovations udviklingspulje under bevillingen 'Regionale udviklingsmidler' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' på 0,217 mio. kr. i 2021 og 0,650 mio. kr. årligt fra 2022 og frem med henblik på at udvide regionens indsats inden for kultur og sundhed.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der foretages en bevillingsændring fra sundhedsinnovations udviklingspulje under bevillingen 'Regionale udviklingsmidler' til 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter' på 0,217 mio. kr. i 2021 og 0,650 mio. kr. årligt fra 2022 og frem med henblik på at udvide regionens indsats inden for kultur og sundhed.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er i 2021 afsat 20,8 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Uddannelsespuljen er opdelt med 75 pct. i en teknologipagtspulje (behandles i særskilt dagsordenpunkt), der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og 25 pct. i en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

Den åbne puljes andel udgør 5,2 mio. kr. Hertil kommer 1,156 mio. kr. fra afsluttede projekter, således at puljen er på 6,356 mio. kr.

Der er modtaget otte ansøgninger til den åbne pulje. Seks ansøgninger indstilles til godkendelse og to indstilles til afslag. Der indstilles i alt 4,085 mio. kr. til bevilling.

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og regionen har modtaget otte ansøgninger til den åbne pulje. Den åbne pulje har til formål at støtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. Udviklingsprojekterne kan bl.a. omhandle udvikling af fag, valgfag, efteruddannelse m.v. Administrationen foreslår, at seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og at to indstilles til afslag.

Der er i 2021 reserveret 5,2 mio. kr. til den åbne pulje. Der er endvidere overført 1,156 mio. kr. i tilbageløbsmidler fra tidligere afsluttede projekter under uddannelsespuljen, hvilket giver en ramme på i alt 6,356 mio. kr. for den åbne pulje. Der er indkommet ansøgninger for i alt 5,832 mio. kr.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Regionsrådet har endvidere vedtaget, at projekter, der omhandler følgende temaer, vil blive prioriteret:

• FN's Verdensmål
• Social Inklusion
• Bæredygtighed
• Kreativitet

Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 4,085 mio. kr. til uddannelsesprojekter i den åbne pulje. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag. I 2021 er der med tilbageløbsmidler fra tidligere afsluttede projekter under uddannelsespuljen afsat 6,356 mio. kr. til den åbne pulje. Hvis indstillingerne følges, resterer der 2,271 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2021, hvor der er mulighed for en ekstra ansøgningsrunde.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og et oversigtskort over ansøgningerne indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

Forebyggelse af fravær og bedre inklusion på FGU Østjylland

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle og implementere en samlet indsats, der skal nedbringe elevfraværet og fremme inklusion. Det samlede budget er på 1,020 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,327 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet adresserer en aktuel problemstilling vedrørende forebyggelse af frafald på FGU. Projektet medvirker herved til at hjælpe unge i regionen videre i uddannelse.

Elevinddragelse og demokrati på FGU

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle en elevrådsuddannelse for herigennem at fremme elevindflydelse og elevdemokrati på FGU. Det samlede budget er på 0,502 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,376 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet adresserer en relevant udfordring vedrørende etablering af stærke og velfungerende FGU-skoler med et aktivt elevdemokrati og elevinddragelse. Projektet har et bredt partnerskab bestående af fem FGU-skoler.

Det bæredygtige valgfag på den pædagogiske assistent uddannelse

SOSU Randers søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle et bæredygtighedsvalgfag, der skal fremme læring om bæredygtighed og FN's Verdensmål for skolens elever. Det samlede budget er på 0,094 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,070 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet fremmer bæredygtighedsdagsordenen på SOSU-uddannelserne og er i overensstemmelse med de prioriterede temaer i den åbne pulje.

Social inklusion med fokus på interkulturalitet

SOSU Fredericia-Vejle-Horsens (FVH) søger om tilskud til et projekt, som vil øge den sociale inklusion på tværs af sociale, kulturelle og etniske baggrunde. Det samlede budget er på 1,414 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,060 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da den adresserer en relevant udfordring vedrørende en stigende polarisering af elevsammensætningen på regionens SOSU-uddannelser. Projektet kan igennem sine indsatser og brede partnerskab bidrage med ny viden herom. Dog mangler der præcisering omkring måltal og spredning af projektet. Administrationen er i dialog med SOSU FVH herom.

Udvikling af demokratiske kompetencer

Viby Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som skal finde nye veje til at forebygge parallelsamfundsproblematikken og styrke elevernes demokratiske og faglige kompetencer. Det samlede budget er på 2,541 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,906 mio. kr. Administrationen indstiller ansøgningen til godkendelse, da projektet adresserer en aktuel udfordring. Flere gymnasier oplever udfordringer med elevsammensætningen, hvilket påvirker det faglige og pædagogiske miljø på den enkelte institution. Der mangler i ansøgningen en konkretisering og præcisering af dele af aktiviteterne i projektet og administrationen er i dialog med Viby Gymnasium herom.

Alle med i samfundsfag - en induktiv tilgang

Favrskov Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som skal udvikle en induktiv tilgang til samfundsfag på gymnasiet, og som vil tage udgangspunkt i elevernes egen livsverden og erfaringsgrundlag. Det samlede budget er på 0,479 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,346 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet nytænker undervisningen i samfundsfag og udvikler nyt undervisningsmateriale og -metode, så en bredere elevgruppe inkluderes i undervisningen. Projektet vurderes at have en høj faglig nyhedsværdi.

Ansøgninger indstillet til afslag

Lærernes collective efficacy i ungdomsuddannelserne

SOSU Randers søger om tilskud til et projekt, som vil undersøge undervisningsmetoden "Collective Teacher Efficacy" i en dansk kontekst. Det samlede budget er på 1,478 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,109 mio. kr. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, da det er vurderingen, at lærer-elevinvolveringen er lav. Endvidere vurderes det, at projektet har en lav nyhedsværdi, da det ligger tæt op ad et tidligere projekt støttet af uddannelsespuljen - "Pædagogisk ledelse af professionelle lærersamarbejder" - som ansøger netop har afsluttet.

Relationel pædagogik på grundforløb EUD

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, som skal undersøge og udbrede relationel pædagogik blandt lærerne på erhvervsuddannelserne. Det samlede budget er på 0,868 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,638 mio. kr. Administrationen indstiller ansøgningen til afslag, da det er vurderingen, at relationelle kompetencer er en nødvendig undervisningskompetence, og at det falder ind under ansøgers obligatoriske opgave at sikre, at lærerne besidder disse kompetencer. Projektet vurderes samtidig at have en lav nyhedsværdi, da det lægger sig tæt op ad øvrige projekter under den åbne pulje, som adresserer social inklusion på erhvervsuddannelserne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 4,085 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 4,085 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til to projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder den åbne pulje.

Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2019 temaerne for den åbne pulje.

Der er i 2021 afsat 20,8 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Uddannelsespuljen er opdelt med 75 pct. i en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og 25 pct. i en åben pulje (behandlet i særskilt dagsordenpunkt), der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

Teknologipagtspuljen udgør 15,6 mio. kr.

Der er modtaget ni ansøgninger til teknologipagtspuljen, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt. Seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og tre indstilles til afslag. Der indstilles i alt 4,383 mio. kr. til bevilling.

Regionen har modtaget ni ansøgninger til teknologipagtspuljen. Administrationen foreslår, at seks ansøgninger indstilles til godkendelse, og at tre indstilles til afslag.

Formålet med Teknologipagten er, at flere skal interessere sig for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics), uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter Teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 4,383 mio. kr. til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag. Der er afsat 15,6 mio. kr. til teknologipagtspuljen i 2021. Hvis indstillingerne følges, vil der være 11,217 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2021, hvor der er mulighed for en ekstra ansøgningsrunde.

I det følgende præsenteres de enkelte ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og et oversigtskort over ansøgningerne indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

STEM Bæredygtighed og kreativitet på FABx

Den Jydske Haandværkerskole søger om tilskud til et projekt, som har som mål at udvikle et nyt skaberværksted med titlen FABx. Den samlede projektsum er på 5,425 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,0 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da der åbnes op for nye læringsmiljøer og samarbejder med offentlige og private aktører. Samtidig vurderes det, at projektet lever op til Teknologipagtens tema om bæredygtighed og kreativitet, ligesom det kan være medvirkende til at sikre flere faglærte i Region Midtjylland. Projektet vurderes til at have en høj nyhedsværdi, da der i projektet skabes nye læringsmiljøer og samarbejder med offentlige og private aktører.

Fra FGU til selvstændig

FGU Midt-Vest søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at udvikle iværksætteri- og innovationsforløb via virkelighedsnære cases om bæredygtighed fra erhvervslivet. Den samlede projektsum er på 0,611 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,446 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i god overensstemmelse med Teknologipagtens målsætning om at øge antallet af STEM-uddannede. Projektet har en høj nyhedsværdi, da der ikke tidligere har været meget fokus på iværksætteri og innovation på FGU.

Smart Teknologi på grundforløbet

UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle elevernes teknologiske viden og kompetencer igennem teknologiforståelsesforløb og kompetenceudvikling af lærerne. Den samlede projektsum er på 0,496 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,372 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet lever op til Teknologipagtens mål om at få flere til at lære om og uddanne sig inden for STEM. Projektet har en høj nyhedsværdi, da der arbejdes med nye teknologier og læringsmetoder.

Det digitale samfund – en ny studieretning i gymnasiet

Viby Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som har til formål at bidrage til implementeringen af en ny studieretning: Samfundsteknologi. Den samlede projektsum er på 0,875 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,656 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da nyhedsværdien i studieretningen er høj, og den vurderes at kunne bidrage positivt til at øge interessen for STEM.

Grøn omstilling i landbrugsuddannelsen

Asmildkloster Landbrugsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål at kickstarte en grøn omstilling af skolen og de uddannelser, den tilbyder. Den samlede projektsum er på 0,340 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,255 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på bæredygtige uddannelser taler ind i Teknologipagtens tema om bæredygtighed.

Digital indsats for elevaktiverende og -samskabende læringsformer

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at udvikle nye digitale undervisningsformer, som kan være understøttende for fjern-, hybrid- og tilstedeværelsesundervisning. Den samlede projektsum er på 0,872 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,654 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål er i tråd med Teknologipagtens målsætninger om at få flere til at beskæftige sig med teknologi. Ydermere har projektet et bredt partnerskab og dermed god mulighed for forankring og efterfølgende spredning.

Ansøgninger indstillet til afslag

Stolthed, STEM og bæredygtighed

Mercantec søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at afdække nye læreres kompetencer inden for STEM og bæredygtighed, gøre det lettere at onboarde og kompetenceudvikle nye lærere samt skabe et netværk på tværs af skoler. Den samlede projektsum er på 1,823 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,342 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag. Projektets nyhedsværdi vurderes som værende lav, og aktiviteterne anses for at være en del af uddannelsesinstitutionens kerneopgaver.

Future STEM Skills
Viden Djurs søger om tilskud til et projekt, som har til formål at præsentere STEM-karrieremuligheder for elever via oplæg fra virksomheder og it-studerende fra landets universiteter. Den samlede projektsum er på 1,071 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,721 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag. Uddannelsesinstitutionernes rolle i udviklingen og gennemførelsen af projektet vurderes som værende lille, hvilket også gør sig gældende for muligheden for forankring. Samtidig vurderes nyhedsværdien til at være lav, da der allerede findes eksisterende tilbud med virksomhedsinddragelse på gymnasierne, og da eleverne har mulighed for at opleve rollemodeller og universitetsmiljøer igennem den almene studiepraktik.

Ydermere går over 70 % af det ansøgte beløb til partnerne Happy42 og Future People, hvorfor projektet ikke lever op til uddannelsespuljens krav om, at hovedparten af projektets økonomi skal rettes mod eleverne på uddannelsesinstitutionerne.

Grøn omstilling og bæredygtighed i gymnasiet og på HF

Viborg Katedralskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål at bruge Naturvidenskabernes Hus’ Tekcase-model for skolevirksomhedssamarbejde til, at flere unge i gymnasiet og på HF får styrket deres STEM-kompetencer. Den samlede projektsum er på 2,735 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,043 mio. kr.

Administrationen indstiller, at der gives afslag. Projektets nyhedsværdi vurderes som værende lav, da Tekcase-modellen allerede er et eksisterende tilbud hos Naturvidenskabernes Hus. Ydermere har projektet lav til ingen efterfølgende forankring på uddannelsesinstitutioner, hvilket gør at projektet ikke vurderes som værende et udviklingsprojekt.

Samtidig går over 50 % af den samlede projektsum på 2,735 mio. kr. til Naturvidenskabernes Hus og Energimuseet, hvorfor projektet ikke lever op til uddannelsespuljens krav om, at hovedparten af projektets økonomi skal rettes mod eleverne på uddannelsesinstitutionerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2021 bevilges 4,383 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til tre ansøgninger under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2021 bevilges 4,383 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til tre ansøgninger under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder det tidligere vækstforums anbefaling om anvendelsen af den regionale uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsaktiviteter.

Regionsrådet godkendte de nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt på dets møde den 29. april 2020.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet, som i denne sammenhæng er suppleret med hospitalernes ledelsesberetninger.

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet sammentænkes, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Data opgøres til og med 1. kvartal 2021. Resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, især 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Tallene for perioden med COVID bør fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt, både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora og i regionsrådet. Fokusindikatorer gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.

Nedenfor gives en status på de udvalgte fokusindikatorer, som er gældende i 2021:

Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020. Faldet i forebyggelige indlæggelser sker stort set udelukkende inden for gruppen af patienter, der indlægges med influenza, som ikke har været ret udbredt i 2020. Dette hænger blandt andet sammen med nedlukningen af samfundet i forbindelse med Corona-pandemien. Dertil kommer, at en større del af den ældre befolkning er vaccineret mod influenza end i de tidligere år. Bemærk, at forebyggelige indlæggelser ikke inkluderer indlæggelser som følge af Corona. Patienter med COVID-lignende symptomer, der indlægges med diagnosen obs. COVID, indgår derfor ikke som forebyggelige indlæggelser.

Akutte genindlæggelser

Andelen af genindlæggelser har været relativt stabil i den seneste periode, både for hele regionen og på hospitalsniveau. På de somatiske hospitaler ligger andelen stabilt omkring 10-15 %. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Aarhus Universitetshospital har altid haft den laveste frekvens af genindlæggelser i regionen, men dette hænger blandt andet sammen med sammensætningen af patienter på de somatiske hospitaler, hvor Aarhus Universitetshospital varetager mange højt specialiserede funktioner, hvor der typisk er færre genindlæggelser.

Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har stabiliseret sig i anden halvdel af 2020 efter en periode med stigning. Det samme gælder i 1. kvartal 2021, hvor 96 unikke patienter blev bæltefikseret en eller flere gange. Dette er væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal.

Psykiatrien har arbejdet dedikeret med forebyggelse af tvang over de seneste år. Psykiatrien er ikke i mål med den nationale 2020-målsætning om halvering af andelen af patienter, som bæltefikseres, men brugen af bæltefikseringer er reduceret mærkbart til stor gavn for patienterne. Antallet af unikke patienter, som bæltefikseres årligt, er reduceret fra 449 til 304 patienter, svarende til 32,3 % færre. Samtidig er tvang i forhold til børn og unge reduceret markant, og brugen af langvarige fikseringer er mere end halveret. Psykiatrien har et stærkt ønske om at reducere brugen af tvang yderligere og har derfor valgt at prioritere denne opgave ledelsesmæssigt i 2021. Det har været særdeles virksomt at styrke patientsamarbejdet under indlæggelse, men der er samtidig en øget bevidsthed om at forebyggelse af tvang kræver et styrket tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder samarbejdet med kommuner, bosteder og egen læge m.fl.

Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud:

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt patienternes overlevelse 30 dage efter operation. Resultaterne fra databasen viser, at 83 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Dette er udtryk for en positiv udvikling i de seneste måneder. Når det gælder mobilisering efter operation, blev 81 % af patienterne mobiliseret indenfor 24 timer i 1. kvartal 2021. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den faglige standard er for de to omtalte indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 88 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam (LKT) for hoftenære frakturer, som er afsluttet ultimo 2020. Konklusionen i den afsluttende rapport er blandt andet, at der siden starten på projektet er sket en mindre forbedring af 30-dages overlevelsen efter hoftebrud, men målet om at nedbringe mortaliteten med 20 % er endnu ikke er opfyldt. Procesindikatoren for tidlig mobilisering viser også en forbedring af resultatet sammenlignet med perioden før der blev nedsat et LKT for hoftenære lårbensbrud.

Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020 og starten af 2021. I denne periode er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til omkring 60-70 % i Region Midtjylland. Patientrettighederne vedrørende udredningsret og behandlingsgaranti er genindført fra den 1. marts 2021.

I psykiatrien blev patientrettighederne genindført fra den 1. september 2020, og der har været en højere andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden. I 1. kvartal 2021 er det dog faldet, så den korrigerede udredningsret overholdes for 74 % af patienterne.

Kræftpakker

I den seneste periode har der været et relativt højt og stabilt niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 1. kvartal 2021 ligger målopfyldelsen på 88 %. Det skal dog bemærkes, at der vil være lange forløb, som endnu ikke er færdigregistreret. Målopfyldelsen vil derfor erfaringsmæssigt falde lidt, efterhånden som alle forløb inkluderes. Direktionen fortsætter med at holde faste taskforcemøder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale i taskforce er der blandt andet taget initiativ til en ny, tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. I 2020 er der igen gennemført en stor undersøgelse af patientoplevelser (LUP), og målbilledet indeholder derfor nye tal for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling.

Bemærk, at LUP-undersøgelsen ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der kommet løbende LUP-undersøgelser med månedlige resultater. Fra næstekommende opfølgning på målbilledet vil der derfor indgå løbende data for patientinddragelse- og tilfredshed. at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Erik Vinther, Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Psykiatri- og socialudvalget bemærker, at en ny vejledning til psykiatriloven fra efteråret 2020 medfører en stigning i den registrerede tvang, herunder bæltefikseringer, uden, at der er sket en ændring i den kliniske praksis. Det betyder, at det er svært at sammenligne tallene på tværs af denne dato.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Målbilledet er denne gang suppleret med en ledelsesberetning fra Socialområdet i Region Midtjylland.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, der udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021. Som der tidligere er orienteret om, arbejder Socialområdet i Region Midtjylland på at udvikle nye indikatorer til målbilledet. Det er således forventningen, at der i 2. halvår 2021 vil blive præsenteret forslag til en række nye indikatorer.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

I Ledelsesberetningen redegøres for de indikatorer, som er relevante at belyse overfor regionsrådet.

Målbilledet for 1. kvartal 2021

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering af data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke. Kommenteringen af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

For Andel faglært pædagogisk personale ses en mindre stigende tendens i udviklingen, omend andelen af faglærte for begge indikatorer har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder. For gruppen af ufaglært pædagogisk personale gør det sig gældende, at de ikke har en uddannelse, der berettiger dem til at blive ansat på en overenskomst for socialpædagogisk personale, men er ansat på en overenskomst for omsorgspersonale. De ufaglærte kan dog godt have en anden uddannelse, f.eks. som lærer, akademiker inden for bl.a. sociologi og pædagogik, bachelor i medicin, kok, politibetjent, bygningsmaler og tømrer. Inden for det ufaglærte personale er det dog ikke p.t. muligt at opgøre den præcise faglige baggrund for medarbejderne.

Andel faglært sundhedspersonale har ligget stabilt over de seneste 24 måneder.

Socialområdet varetager pt. 17 VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen. Det forventes ikke, at der afsluttes nye udbudsrunder i løbet af 2021, og antallet af opgaver forventes derfor ikke at ændre sig i løbet af 2021.

Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. I sidste halvdel af 2020 oplevede socialområdet en stigning i magtanvendelser, som især kunne henledes til enkelte nye borgere. Tendensen for 1. kvartal 2021 er dog, at de høje tal, der blev observeret i slutningen af 2020, er faldet igen. Endnu dog ikke helt ned til samme niveau som i starten af 2020.

Antallet af magtanvendelser kan stige i forbindelse med ankomst af en ny borger af forskellige årsager. Der kan f.eks. opstå udfordringer i allerede etablerede fællesskaber, når en ny borger ankommer, ligesom personale og borger skal opbygge nye relationer. Det er således en meget vigtig del af det pædagogiske arbejde for medarbejderne at forebygge, at der opstår farlige/uhensigtsmæssige situationer. Det arbejde omhandler bl.a. opbygning af en god relation til borgeren. Derfor er der ekstra opmærksomhed på nye borgere i et tilbud, hvor den relation endnu ikke er opbygget.

Magtanvendelser kan være nødvendige – f.eks. hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre. Et eksempel er borgere, som direkte forsøger selvmord – nogle gange på måder som også vil gøre fysisk skade på andre (enten medarbejdere, andre borgere på botilbuddet eller borgere i det omliggende samfund). Her må medarbejderne gribe til magtanvendelser (ofte mange på den samme dag/situation) for at forhindre ulykken i at ske. Når der alligevel opstår en farlig/uhensigtsmæssige situation bruges akutte magtanvendelser som sidste udvej for at forhindre en ulykke. Farlige situationer kan f.eks. være en borger, der forsøger at springe ud foran et tog, eller forsøger selvmord på sit værelse. Det gælder også for situationer, der ikke direkte er selvmordsforsøg, men som alligevel kan være til fare for borgeren eller andre.

Der er stort ledelsesmæssig fokus i Socialområdet i Region Midtjylland på forebyggelse af magtanvendelser. Indsatsen er nærmere beskrevet i forbindelse med præsentationen af målbilledet for 4. kvartal 2020. Denne indsats vil forsætte i 2021.

God økonomi og relevant aktivitet

I 2020 har belægningen i de første 6 måneder været stabil, men fra juni og frem har Socialområdet oplevet et mindre fald i belægningen. I 1. kvartal 2021 har tendensen været opadgående, og forbruget af døgnpladser og belægningen er i marts 2021 tilbage på niveau med 1. kvartal 2020. På indikatoren Forventet årsresultat fremgår det, at der forventes et resultat for 2021 på 20 mio. kr. inklusive akkumuleret overskud fra 2020 på 36,1 mio. kr. Efterspørgslen har været stigende i 1. kvartal af 2021.

Indikatoren Samlet sygefravær har været stabil med de udsving, der normalt opleves vedrørende sygefravær. I forhold til Andel Vikartimer ses der overordnet et fald. Det vurderes, at det i nogen grad er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne. Der ses dog en stor stigning i juli måned i lighed med tidligere år, mens tendensen efter sommer har været nedadgående. Denne tendens er fortsat i 1. kvartal 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at Socialområdets ledelsesberetning tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at Socialområdets ledelsesberetning tages til efterretning.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af retspsykiatriske patienters forløb. Beretningen er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundhedsministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelsen af en ministerredegørelse. Der fremlægges et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til godkendelse.

Rigsrevisionen har siden januar 2020 undersøgt myndighedernes indsats i retspsykiatriske patienters forløb. Baggrunden er, at antallet af retspsykiatriske patienter de sidste 20 år er steget fra 1.445 patienter i 2001 til 4.254 patienter i 2018, mens psykiatrien generelt er udfordret på kapaciteten. Samtidig har en tidligere undersøgelse udarbejdet af Kriminalforsorgen vist, at der var svagheder i de retspsykiatriske patienters forløb, som risikerede at forlænge forløbet.

Regionsrådet blev den 25. marts 2021 orienteret om Rigsrevisionens udkast til beretning.

Beretningen er nu afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelsen af en ministerredegørelse. Et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland er vedlagt til godkendelse.

I beretningen vurderes psykiatrien samlet set for hele landet og ikke i den enkelte region. Den kritik, der rejses, retter sig derfor mod retspsykiatrien i hele landet. Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb, har været utilfredsstillende. Myndighederne har for mange patienters vedkommende ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb. Der er således mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt, unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patientens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræventive indsats udebliver, og at patienten kan falde tilbage i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning.

Statsrevisorerne bemærker, at myndighedernes og kommunernes utilstrækkelige indsats ved afslutningen af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at psykiatriens – i forvejen pressede kapacitet – sættes under unødigt pres. Det sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sengepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må vente.

Udkastet til udtalelse fokuserer i forlængelse heraf på sammenhængende forløb, herunder opstart og afslutning af forløb, den kriminalpræventive indsats samt samarbejdet med kommunerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet godkendes, idet udtalelsen suppleres med en anerkendelse af, at der er områder, hvor Region Midtjylland kan styrke indsatsen i forhold til retspsykiatriske patienters forløb.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionens beretning for nedbringelse af brug af tvang i psykiatrien er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundhedsministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for ministerredegørelse. Der fremlægges et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til godkendelse.

Rigsrevisionen offentliggjorde den 12. februar 2021 en beretning på baggrund af en undersøgelse af indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien. På baggrund af beretningen har Statsrevisorerne udtalt kritik bl.a. af regionernes indsats. Beretningen er vedlagt.

Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorerne udtaler primært kritik af, at Sundhedsministeriet og regionerne har styret indsatsen til at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien utilfredsstillende. Der udtales kritik af, at de mål, som blev aftalt i forbindelse med Partnerskabsaftalen mellem ministeriet og regionerne i 2014, ikke er nået:

• Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020,
• Den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres.

Rigsrevisionens beretning har set på målopfyldelse fra alle fem regioner, men udvalgte som led i undersøgelsen at se nærmere på Region Hovedstaden og Region Nordjylland, da de to regioner ved undersøgelsens start var henholdsvis tættest på og længst fra at indfri de to overordnede målsætninger.

Udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til sundhedsministeren

Sundhedsministeren er blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministeriet har derfor anmodet om en udtalelse til beretningen fra regionsrådene, jf. § 18, stk. 2 og stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Vedlagt er et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til sundhedsministeren. Der er vedlagt et udkast til udtalelse fra regionsrådet til godkendelse.

Som svar på den fremførte kritik tilkendegives det i udtalelsen blandt andet, at Rigsrevisionen har afgrænset undersøgelsen til at omfatte sengepsykiatrien. Undersøgelsen tager derfor ikke højde for kommunernes og bostedernes ansvar i forhold til at forebygge tvang, hvilket dermed giver et mangelfuldt billede af indsatser og resultater. Sundhedsstyrelsen har i pressemeddelelse fra 6. maj 2021 tilkendegivet, at forebyggelse af tvangsindlæggelse kræver et stort fokus og en særlig indsats fra kommuner og de praktiserende læger. Endvidere at tvangsindlæggelse ofte fører til anden brug af tvang.

Endvidere gøres der opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen har ændret vejledningerne for registrering af tvang flere gange under partnerskabsperioden. Disse ændringer svækker sammenligneligheden af data for tvang over tid og medfører en udfordring i forhold til at konkludere meget håndfast på baggrund af tallene. Samtidig har det været op til regionerne at fortolke vejledningerne, hvorfor man risikerer, at tvang registreres forskelligt. Region Midtjylland har tidligere ad flere omgange over for Sundhedsstyrelsen - og overfor Rigsrevisionen i forbindelse med undersøgelsen - gjort opmærksom på, at der er brug for at tage hånd om denne udfordring, fx gennem national kompetenceudvikling, som understøtter ensartet registrering af tvang.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelse til sundhedsministeren godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til udtalelse til sundhedsministeren godkendes.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2020 er uden modifikationer, og det er revisionens konklusion, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”. Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Revisionsberetningen indeholder en revisionsbemærkning og fem anbefalinger.

Revisionsselskabet Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, har fremsendt Revisionsberetning nr. 51 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab 2020. I forbindelse med revision 2020 er ansvarsprotokollen genoptrykt.

Ansvarsprotokol

Ansvarsprotokollen indeholder bl.a. en beskrivelse af direktionens og revisionens opgaver og ansvar i relation til revision og regnskabsaflæggelse mv. Herudover indeholder ansvarsprotokollen en beskrivelse af, hvordan revisor griber opgaven an.

Ansvarsprotokollen udarbejdes ved revisors tiltrædelse og genoptrykkes med passende mellemrum.

Revisionsberetningen

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet. Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsrapport 2020 med revisionspåtegning uden modifikationer, men med en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2020 til regionsrådet er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2.1, side 638-641

Revisors konklusion i påtegningen af årsregnskabet

"Vi har revideret årsregnskab for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020, omfattende siderne 16-39, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

• Et overskud på 129 mio. kr.
• Aktiver i alt på 25.601 mio. kr.
• Egenkapital i alt på 5.015 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner".

Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet for 2020 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”."

Revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven.

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, jf. side 641:

Det fremgår af revisionspåtegningen, at hvis revisionen på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal revisionen rapportere herom i en udtalelse:

"I henhold til Budget- og regnskabssystem for regioner" skal regionen have adskillelse mellem de tre finansieringskredsløb Sundhed, Social og specialundervisning og Regional Udvikling.

Der er i 2020 ydet støtte fra Regional Udvikling til Sundhedsområdet til projekter vedrørende sundhedsinnovation og bæredygtige hospitaler på i alt 9,0 mio. kr. Indenrigs- og Boligministeriet har på forespørgsel fra regionen udtalt, at overførsel af midlerne ikke er i overensstemmelse med ”Budget- og regnskabssystem for regioner".

Administrationen har i notat om revisionsberetningen udarbejdet administrationens svar på udtalelsen om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Revisionsbemærkning, jf. side 642.

Det fremgår af revisionsberetningen, at revisionen skal anføre bemærkninger i revisionsberetningen, hvis de under revisionen konstaterer forhold, hvorom de mener, at regionsrådet og tilsynsmyndigheden skal informeres

Revisionsberetningen indeholder en bemærkning vedrørende sundhedsinnovation.

"På baggrund af ovennævnte udtalelse fra Indenrigs- og Boligministeriet vil de i 2019 og 2020 overførte beløb fra Regional Udvikling til Sundhedsområdet vedrørende sundhedsinnovation og bæredygtige hospitaler ikke være i overensstemmelse med ”Budget og regnskabssystem for regioner”."

Administrationen har udarbejdet et forslag til besvarelse af bemærkningen til Ankestyrelsen.

Anbefalinger

Revisionsberetningen indeholder fem anbefalinger, hvoraf den første er ny i 2020, mens de resterende fire er anbefalinger, som fortsat er gældende fra revisionsberetning vedrørende regnskab 2019

1. Varebeholdninger, jf. afsnit 2.5, side 646
2. Kontroller på lønområdet, jf. afsnit 2.6.1, side 647:
3. Ledelsestilsyn og afstemning af finansielle status konti, jf. afsnit 2.7, side 648:
4. Anbefaling vedrørende administrativ it-anvendelse, jf. afsnit 2.8, side 648:
5. Håndtering af outsourcede persondata (GDPR), jf. afsnit 2.9, side 649:

Anbefalingerne har ikke givet anledning til bemærkninger, men revisionen ønsker at orientere regionsrådet herom.

Administrationen har i notat om revisionsberetningen udarbejdet et notat til regionsrådet om anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revisionsberetning nr. 50 vedrørende ansvarsprotokol og revisionsberetning nr. 51 vedrørende revision af Region Midtjyllands regnskab for 2020 tages til efterretning,

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2020 endeligt godkendes, og

at Årsregnskab 2020, revisionsberetning nr. 50 og 51 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til Ankestyrelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab, har fremsendt revisionsberetning nr. 49 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2020 for Region Midtjylland.

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Regionens revision, Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab, har revideret endelig restafregning på statsrefusion til sociale udgifter m.v. for Region Midtjylland. Statsrefusionen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob, og den samlede statsrefusion for 2020 er opgjort til 41.232 kr.

Revisorerklæringen for restafregning på statsrefusion til sociale udgifter m.v. for 2020 er gengivet i revisionsberetningen nr. 49 side 626-628.

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisor angiver, at den endelige restafregning af statsrefusion vedrørende servicejob i alle henseender er rigtig. I revisors udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision oplyser revisor, at de ingen væsentlige kritiske bemærkninger har at rapportere.

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger til regionsrådet og Social- og Ældreministeriet.

Revisionsberetning nr. 49 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Social- og Ældreministeriet og Ankestyrelsen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revisionsberetning nr. 49 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2020 for Region Midtjylland tages til efterretning, og

at revisionsberetning nr. 49 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Social- og Ældreministeriet og Ankestyrelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2020 er blevet revideret. Revisionsberetningen indeholder anbefalinger og en bemærkning, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen). Udkast til besvarelse er vedlagt som bilag.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2021 fremsende redegørelsen og revisionsberetning til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland, Sundhedsministeriet samt Ankestyrelsen.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes et statsligt tilskud (nærhedsfinansiering), hvor regionen skal opfylde fire kriterier.

Regionen har i 2020 modtaget aktivitetsafhængige tilskud for 4.672 mio. kr. Dette tilskud indeholder tilskud fra Nærhedsfinansiering på 329,7 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.281 mio. kr. og kommunal fuldfinansiering på 61,3 mio. kr.

I 2019 var aktivitetsdata udfordret af overgangen til det nye Landspatientsregister. Nogle af de udfordringer kom også til at række ind i 2020. Dette, sammen med at året også var præget af COVID-19, betød, at alle finansieringsordningerne har været suspenderet eller delvis suspenderet i 2020. Reelt var det kun den kommunale fuldfinansiering, som blev afregnet på baggrund af regionens aktivitet 2020, da afregningen af den kommunale medfinansiering var fastlåst på tidligere års aktivitet, og udbetalingerne ved nærhedsfinansieringen ikke blev efterreguleret.

Der er udarbejdet en aktivitetsredegørelse, som beskriver de aktivitetsafhængige tilskud og kontrollerne heraf. Denne er blevet revideret af revisionen. Revisionen konkluderer, at der ikke har været problemer, der har betydende indflydelse på regionens økonomi, men har følgende bemærkning, som skal besvares og indsendes til Ankestyrelsen:

"Som følge af de udfordringer implementeringen af LPR3 har medført, foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at

• de aktivitetsoplysninger, som regionen har indberettet til Sundhedsdatastyrelsen, er uden væsentlige fejl og mangler
• regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af IT-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende tilrettelagt
• mulighederne for at foretage elektroniske kontrol på oplysninger er tilstrækkeligt udnyttet, og at
• der er sket sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktivitet, herunder opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens "Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3) 2020"

Forslag til besvarelse af revisionsbemærkninger er vedlagt.

Herudover har revisionen nedenstående anbefalinger:

"Vi anbefaler, at Region Midtjylland etablerer procedurer og interne kontroller, der sikrer opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret (LPR3)”, herunder etablerer:

• automatiske kontroller i EPJ systemet, der forhindrer fejl i forbindelse med registrering af aktivitetsdata eller sikrer, at fejl i de registrerede aktivitetsdata opdages og rettes, inden aktivitetsdataene indberettes til LPR3
• procedurer for regelmæssig kvalitetssikring af de registrerede aktivitetsdata
• regelmæssig kontrol af, at aktivitetsdata indberettes fuldstændigt og nøjagtigt til LPR3, samt at der foretages opfølgning på eventuelle fejl eller manglende indberetninger
• regelmæssig sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten, herunder sammenholdelse af aktivitetsdata i Region Midtjyllands EPJ system og LPR3
• ledelsestilsyn med de etablerede kontroller."

Region Midtjylland udfører en række af de nævnte kontroller og er i dialog med revisionen for at afklare, hvad der er tilstrækkelig dokumentation. Region Midtjylland forventer fremadrettet at kunne leve op til kravet om kontroller, og yderligere dokumentation af regionens kontrolforanstaltninger er sat i værk.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2020 godkendes,

at revisionsberetning nr. 52 tages til efterretning, og

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2020, revisionsberetning nr. 52 og udskrift af regionsrådsbehandling fremsendes til Ankestyrelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er afsluttet tre anlægsregnskaber vedrørende Solcelleanlæg DNU, DNU Planlægning og styring og Horsens Nye Nord. Anlægsregnskaber over 100 mio. kr. aflægges løbende til regionsrådet.

Regionsrådet har tidligere godkendt proceduren for aflæggelse af anlægsregnskaber i henhold til reglerne beskrevet i "Budget- og Regnskabssystemer for regioner".

• Anlægsregnskaber under 10 mio. kr.: Indarbejdes i note i årsregnskabet.
• Anlægsregnskaber på mellem 10 og 100 mio. kr.: Forelægges regionsrådet på selvstændig sag på samme møde som årsregnskabet.
• Anlægsregnskaber over 100 mio. kr.: Revisionserklæring indhentes inden forelæggelse på selvstændig sag for regionsrådet.

De enkelte anlægsregnskaber er nærmere uddybet i vedhæftede notat. Der er indhentet revisionserklæring på anlægsregnskaberne inden forelæggelsen for regionsrådet.

De bevillingsmæssige ændringer for afvigelserne på anlægsregnskaberne fremgår af bevillingsskemaet nedenfor.

Kvalitetsfondsprojektet DNU

Der indhentes revisionserklæringer på alle anlægsprojekter, som hører under kvalitetsfondsprojektet (også projekter under 100 mio. kr.) Det skyldes, at der skal aflægges regnskab til staten for totalrammen for kvalitetsfondsprojektet. Staten har krav om, at der udarbejdes en revisionserklæring på alle afholdte udgifter.

Mindreforbruget på anlægsregnskaberne Solcelleanlæg DNU og DNU Planlægning og styring indstilles tilført til justeringsreserven for kvalitetsfondsprojektet DNU. Justeringsreserven kan udmøntes inden for kvalitetsfondsprojektets ramme.

Horsens

Nye Nord er en del af generalplanen for Regionshospitalet Horsens. Mindreforbruget på anlægsregnskabet Nye Nord indstilles tilført til justeringsreserven for generalplanen i Horsens til fornyet udmøntning til anlægsprojekter under generalplanen.

Note: Der er som følge af afrundinger til hele tusinde kr. i overførselssager difference på 1.000 kr. i mellem bevilling og rådighedsbeløb på nogle projekter.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de tre afsluttede anlægsregnskaber godkendes, og

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 29. april 2020 blev proceduren for aflæggelse af anlægsregnskaber fastlagt i henhold til reglerne beskrevet i "Budget- og Regnskabssystemer for regioner".

Administrationen i Region Midtjylland har til opgave at styrke indsamlingen af forslag og gode ideer til forbedringer samt styrke koordineringen af effektiviseringsindsatser i hele regionen. I den forbindelse modtager regionsrådet en halvårlig afrapportering om forenklingsinitiativer.

Status ved denne afrapportering er, at der er indkommet 164 forslag, siden afrapporteringen begyndte. Samlet set vil cirka 40 % af de indsamlede forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.

Administrationen giver halvårligt en afrapportering om igangværende forenklingsinitiativer. Formålet med initiativerne er at gennemføre forenklinger af uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Arbejdet med disse initiativer foregår i forlængelse af, at der overalt i Region Midtjylland dagligt arbejdes med forbedringstiltag og findes løsninger lokalt.

Samlet og koordineret indsamling af forslag

Der arbejdes med en samlet og koordineret indsamling af gode ideer og forslag på tværs af koncernen, hvor ansatte og afdelinger via 'forenklingspostkassen' nemt kan fremsende ideer/udfordringer til statslige og koncerndækkende regler og komme med ideer til forbedringer. Status ved slutningen af maj 2021 er, at der er indsendt i alt 95 ideer ad denne vej - 4 nye idéer er kommet til via 'forenklingspostkassen' siden sidste afrapportering i november 2020.

Det antages, at færre har indsendt idéer til 'forenklingspostkassen', idet organisationen har været travlt beskæftiget med opgaver relateret til COVID-19.

I forbindelse med situationen med COVID-19 anmodede Danske Regioner i sommeren 2020 om forslag fra regionerne, der kunne give mere enkle arbejdsgange mv. for at frigøre ressourcer til indhentning af aktivitet. I den forbindelse indsamlede administrationen 34 øvrige forenklingsforslag i organisationen, hvoraf regionen efterfølgende har undersøgt og arbejdet videre med en række af disse forslag. Disse idéer fremgår af tabel 1 (se nedenfor) som 'øvrige forslag', idet de er indkommet uafhængigt af 'forenklingspostkassen'. Der er i alt tale om 69 øvrige forslag.

I alt er der altså arbejdet med 164 idéer.

Koordineret opfølgning på ideer til forenkling

Samlet set vil cirka 40 % af de 164 forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.

Note til tabel: De 34 forslag, der indkom i sommeren 2020 i forbindelse med anmodningen fra Danske Regioner, fremgår i tabellen under 'øvrige forslag' og indgår som en del af 69 'øvrige forslag', der i alt er indkommet.

Indsamlede ideer under kategorien "andet" kan eksempelvis være input til overordnede hensigtserklæringer eller ideer, som det vurderes mest hensigtsmæssigt at arbejde videre med i et andet regi end forenklingsindsatsen (eksempelvis bæredygtighedstiltag eller meget lokale problemstillinger).

Det bemærkes, at der er tale om ideer af vidt forskelligt omfang. Sagsbehandlingstiden for vurdering af de indkomne forslag varierer derfor også blandt andet i forhold til, hvor mange personer eller samarbejdspartnere der skal inddrages i at finde en ny løsning.

Andre eksempler på aktuelle forenklingsinitiativer og COVID-19

Som nævnt, igangsættes og videreføres løbende forenklingsinitiativer i organisationen som en del af det generelle arbejde i koncernen.

Siden foråret 2020 har der især - grundet situationen med COVID-19 - været behov for, at nye initiativer er blevet implementeret og igangsat for at løse nye udfordringer. Mange afdelinger har derfor tænkt ud af boksen og lavet nye løsninger.

Det ses blandt andet i forhold til, at der er blevet tænkt i nye løsninger i forhold til måden, hvorpå man er sammen med borgere og patienter – men også medarbejdere imellem. Der er også fundet mange nye digitale løsninger, som har bidraget til en lettere arbejdsgang for medarbejdere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapporteringen om forenklingsinitiativer i Region Midtjylland tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for regionens arbejde med effektiviseringer af registreringer, arbejdsgange og databehandling.

Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2022 samt forslag til datoer for temadage. Det nyvalgte regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2022 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage mv. i 2022. Det nyvalgte regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2022 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2022:

Onsdag den 26. januar

Onsdag den 23. februar

Onsdag den 30. marts

Onsdag den 27. april

Onsdag den 25. maj

Onsdag den 22. juni

Onsdag den 24. august

Onsdag den 28. september

Onsdag den 26. oktober

Onsdag den 23. november

Onsdag den 21. december.

Regionsrådsmøderne holdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg. Møderne starter kl. 13.00.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2022. Enkelte møder er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2021 og budget for 2023.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådet afholder ni temadage, som afvikles på mandage. I tilknytning til temadagene vil der være mulighed for at holde møder i de politiske grupper, så regionsrådet i god tid kan sætte sig ind i dagsordenerne til møderne i de stående udvalg.

Temadagene er planlagt som heldagsmøder, som blandt andet vil give en grundig introduktion til Region Midtjyllands opgaver og ansvarsområder og vil give mulighed for at besøge en række af regionens institutioner.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2022:

Mandag den 24. januar

Mandag den 28. februar

Mandag den 28. marts

Mandag den 2. maj

Mandag den 23. maj (budgetseminar)

Mandag den 30. maj

Tirsdag den 16. august (budgetseminar)

Tirsdag den 6. september (budgetforligsdrøftelser)

Mandag den 26. september

Mandag den 31. oktober

Mandag den 28. november.

Temadagene vil som udgangspunkt blive holdt på regionshospitalerne og regionens institutioner som led i introduktion af det nye regionsråd. Temadagene holdes i tidsrummet kl. 9.30-15.30 undtagen budgetforligsdrøftelserne, som starter kl. 9.00. Gruppemøderne vil kunne afvikles efter temadagen.

Stående udvalg

De stående udvalg forelægges foreløbig mødeplan til godkendelse på møderne i august 2022. Mødeplanen vil blive forelagt de kommende udvalg til godkendelse.

Øvrige møder

Der er planlagt døgnseminar for regionsrådets medlemmer den 11. og 12. januar 2022.

Danske Regioner holder Økonomi- og Styringsseminar den 27. og 28. januar 2022.

Danske Regioner holder konference den 23. marts og generalforsamling den 24. marts 2022. Mødested oplyses senere.

Der er planlagt Folkemøde på Bornholm den 16.-19. juni 2022.

Orientering om Økonomiaftalen 2023 den 20. juni 2022 kl. 14.00-15.00.

Danske Regioner holder konferencen Sundhed for alle den 3. november 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for ordinære møder og temadage for regionsrådet i 2018 godkendes foreløbigt, idet mødeplanen vedtages endeligt af det nyvalgte regionsråd.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om resultaterne fra den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) 2020. LUP består af delundersøgelserne LUP Psykiatri, LUP Somatik, LUP Fødende og LUP Akutmodtagelse.

Resultaterne for de nationale nøglespørgsmål i LUP Psykiatri 2020 viser, at for hver af de to patientgrupper i børne- og ungdomspsykiatrien (ambulante og indlagte) ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på et enkelt af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt og med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter samt pårørende til ambulante i Børne- og ungdomspsykiatrien. I forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål i de tre delundersøgelser på det somatiske område ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på langt størstedelen af de nationale nøglespørgsmål for de tre patienttyper i LUP Somatik.

I LUP Akutmodtagelse er billedet lidt mere gennemsnitligt og med en tendens til under gennemsnittet for patientgruppen, der behandles på akutklinikkerne. I LUP Fødende er tre af de 12 spørgsmål over landsgennemsnittet.

Herudover orienteres om, at der fra december 2020 er igangsat pilotprojekter med månedlige målinger sideløbende med ordinære årlige målinger i 2020 og 2021.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) består af delundersøgelserne LUP Psykiatri, LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse og LUP Fødende. Årsresultatet for LUP 2020 blev offentliggjort den 17. marts 2021.

De vedlagte bilag giver et samlet overblik over de nationale resultater for 2020 for henholdsvis det psykiatriske område og de tre delundersøgelser på det somatiske område for de udvalgte nationale nøglespørgsmål. Herudover er der vedlagt bilag, der indeholder tilsvarende oversigter for Region Midtjyllands resultater på de samme nationale nøglespørgsmål.

Resultater på det psykiatriske område

Figur 1 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patient- og pårørendegrupperne i delundersøgelsen på det psykiatriske område.

For hver af de to patientgrupper i Børne- og ungdomspsykiatrien i LUP Psykiatri ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på et enkelt af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt og med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter samt pårørende til ambulante i Børne- og ungdomspsykiatrien.

Figur 1. Region Midtjylland i forhold til landsresultater

Note: Der er opgjort signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultatet i forhold til landsgennemsnittet.

* På grund af få besvarelser er det ikke muligt at regne signifikans i forhold til landsgennemsnittet på alle spørgsmålene.

** På grund af få besvarelser er det ikke muligt at regne signifikans i forhold til landsgennemsnittet på spørgsmålene.

Resultater på det somatiske område

Figur 2 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patienttyperne i de tre delundersøgelser på det somatiske område. Der er opgjort på signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultatet i forhold til landsgennemsnittet.

På de tre patientgrupper i LUP Somatik ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på langt størstedelen af de nationale nøglespørgsmål. I LUP Akutmodtagelse er billedet lidt mere gennemsnitligt og med en tendens til under gennemsnittet for patientgruppen, der behandles på akutklinikkerne. I LUP Fødende er tre af de 12 spørgsmål signifikant over landsgennemsnittet.

Figur 2. Region Midtjylland i forhold til landsresultater

Note: Der er opgjort signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultatet i forhold til landsgennemsnittet.

Generelt om LUP 2020

Som led i udviklingen af Fremtidens LUP er der fra LUP 2020 udvalgt et mindre antal nationale nøglespørgsmål, der afdækker de centrale områder af den patientoplevede kvalitet, og som i videst mulig omfang går på tværs af de fire delundersøgelser. For henholdsvis LUP Psykiatri, LUP Somatik og LUP Akutmodtagelse er der udvalgt ni nationale nøglespørgsmål, hvor fem af spørgsmålene er ens på tværs af de tre delundersøgelser – herunder de to spørgsmål, der indgår i de nationale mål for sundhedsvæsenet og Region Midtjyllands målbillede omkring patientoplevet inddragelse og patienttilfredshed alt i alt. For LUP Fødende er der udvalgt 12 nationale nøglespørgsmål, der er mere specifikke til graviditets-, fødsels- og barselsforløbet. Her går to spørgsmål igen i forhold til de øvrige delundersøgelser, da det er spørgsmål, der omhandler den patientoplevede inddragelse og patienttilfredshed alt i alt.

Resultaterne er løbende sendt til hospitaler/afdelinger efter resultaterne var udarbejdet for de enkelte patient- og pårørendegrupper fra 9. december 2020 til 24. februar 2021.

Resultaterne er i øvrigt tilgængelige via følgende links:

Psykiatriundersøgelserne: www.psykiatriundersogelser.dk,

Afsnitsrapporter for LUP Somatik: https://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/lup-somatik/2020/, og

Øvrige rapporter for de tre delundersøgelser i somatikken: www.patientoplevelser.dk/lup.

Månedlige målinger i LUP

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) har indtil 2020 været en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patientoplevelser, men der er fra december 2020 igangsat pilotprojekter med månedlige målinger sideløbende med ordinære årlige målinger i 2020 og 2021. De månedlige målinger er en ren elektronisk spørgeskemaundersøgelse af patienternes oplevelser for de fire delundersøgelser (i psykiatrien er det i første omgang alene voksne patienter). Hver måned udsendes digitale breve til patienter, der i den foregående måned har haft en kontakt. Formålet er at kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser på månedsbasis og give mulighed for at følge, hvordan igangsatte forbedringsindsatser påvirker patienternes oplevelser. Patienter uden en digital postkasse indgår i udgangspunktet ikke i de månedlige målinger. Region Midtjylland deltager i pilotundersøgelserne med alle hospitaler og psykiatrien.

Der indgår i de månedlige målinger både de nationale nøglespørgsmål og mulighed for regionale og lokale hospitals-/afdelingsspecifikke spørgsmål. Det forventes, at patientgrupperne fra pilotundersøgelserne overgår fuldstændig til månedlige målinger, når pilotundersøgelserne og LUP 2021 er afsluttet. Derefter bliver de nationale nøglespørgsmål de eneste obligatoriske spørgsmål, der stilles på tværs af alle regioner og hospitaler hver måned. Nøglespørgsmålene er som nævnt allerede integreret med de øvrige spørgsmål i spørgeskemaerne fra 2020 for at sikre kontinuitet i målingerne. Fra 2022 vil der ske en opsamling af de månedlige målinger i et årsresultat på tværs af landet i en årsrapport.

Resultaterne fra de månedlige målinger i Region Midtjylland bliver formidlet for hospitals-, afdelings- og afsnitsniveau via BI-portalen løbende i takt med, at de enkelte måneders dataindsamlinger lukkes.

Igangsættelsen af de månedlige målinger af patientoplevelserne betyder, at opfølgningen på målbilledet i Region Midtjylland fra 3. kvartal 2021 vil have månedlige målepunkter frem for alene årlige, som er tilfældet p.t.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Psykiatri, LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse og LUP Fødende 2020 tages til efterretning, og

at orienteringen om de fremadrettede månedlige målinger af patienttilfredsheden tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Psykiatri, LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse og LUP Fødende 2020 tages til efterretning, og

at orienteringen om de fremadrettede månedlige målinger af patienttilfredsheden tages til efterretning.

Erik Vinther, Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den årlige indberetning til Miljøstyrelsen om regionens aktiviteter på jordforureningsområdet i 2020 er udarbejdet og indsendt.

Region Midtjylland har i 2020 blandt andet arbejdet med 229 indledende forureningsundersøgelser, 144 videregående undersøgelser og 29 afværgesager. Regionen har desuden indgået i en række tværgående projekter og udviklingsprojekter, som også beskrives i indberetningen.

Der udarbejdes en årlig indberetning til Miljøstyrelsen over regionens aktiviteter på jordforureningsområdet. Indberetning om jordforurening 2020 er vedlagt som bilag. Regionens udførte aktiviteter ligger på niveau med de foregående år, hvor budgettet har været omtrent det samme.

I 2020 arbejdede Region Midtjylland med 229 indledende forureningsundersøgelser, 144 videregående undersøgelser og 29 afværgesager, hvor en del af sagerne er videreført til 2021. Derudover blev der arbejdet med drift og monitorering på 56 forurenede lokaliteter, herunder Høfde 42. Drift er anlæg, der skal forhindre, at forureningen spreder sig enten til grundvand, miljø eller indeklimaet i boliger.

Det er et element i Region Midtjyllands Handleplan for jordforurening, at regionen er en aktiv medspiller i teknologi- og vidensudviklingen inden for jord- og grundvandsområdet. I 2020 var Region Midtjylland involveret i mere end 22 samarbejds- og udviklingsprojekter, som enten var egenfinansierede eller gennemført med samfinansiering fra nationale og internationale partnere. I alt blev der anvendt under 5 pct. af driftsmidlerne til udviklingsaktiviteter.

Regnskabet for jordforureningsområdet viser en udgift i 2020 på ca. 52 mio. kr. og forbrug af 36 årsværk. I indberetningen til Miljøstyrelsen er inkluderet regionens plan for indsatsen på jordforureningsområdet i 2021, som blev godkendt af regionsrådet den 29. januar 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om indberetningen til Miljøstyrelsen tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om indberetningen til Miljøstyrelsen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov, som Danske Regioner har fået udarbejdet. Analysen viser et investeringsbehov på 8,5 mia. kr. i perioden 2021-2035, som regionerne ikke vil være i stand til at dække med den nuværende økonomi. Danske Regioner har derfor bedt om et møde med ministre for en drøftelse af mulighederne for finansiering af udgifterne.

Rambøll har for Danske Regioner opdateret den statslige analyse fra 2017 om privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov. Analysen viser, at der i perioden 2021-2035 er udgifter til investeringer i infrastruktur og nye tog på i alt 8,5 mia. kr. De store investeringer skyldes primært, at cirka 75 % af sporene opnår en alder på 40-45 år inden udgangen af 2035 og derfor skal udskiftes, og at en del af togsættene vil være 30 år og forventes at være udtjente. Det fremgår af analysen, at privatbanerne generelt er i god stand, bortset fra Østbanen på Sjælland.

Danske Regioner har fremsendt analysen til finansministeren, transportministeren og indenrigs- og boligministeren og meddelt, at investeringsbehovet er så stort, at det ikke kan håndteres indenfor regionernes økonomi. Danske Regioner anmoder derfor om et møde for drøftelse af muligheder for finansiering af udgifterne.

Rambølls analyse og Danske Regioners brev til ministre er vedlagt dagsordenen.

I Rambølls analyse er udgifterne til Lemvigbanen og Odderbanen i perioden 2021-2035 opgjort til i alt 1,2 mia. kr., fordelt med 882 mio. kr. til infrastruktur, 162 mio. kr. til tog, 107 mio. kr. til sikringsanlæg og 58 mio. kr. til ladeinfrastruktur. Beløbene er baseret på enhedspriser, som kan adskille sig betydeligt fra de faktiske priser, alt efter valg af løsning og lokale forhold. Odderbanen, som er en del af Aarhus Letbane sammen med den indre strækning i Aarhus og Grenaabanen, var ikke med i den oprindelige statslige analyse, men indgår nu, fordi Region Midtjylland fortsat modtager statsligt investeringstilskud til strækningen. Region Midtjylland har det fulde finansieringsansvar for Lemvigbanen, mens udgifterne til Aarhus Letbane deles med Aarhus Kommune med hver 50 %. Staten ejer fortsat Grenaabanen.

Regionrådet vedtog i 2018 en investeringsplan for Lemvigbanen, der dækker perioden 2020-2030. Investeringsplanen omfatter køb af tog og løbende vedligeholdelse af infrastrukturen med henblik på først at forny Lemvigbanens spor efter 2030. I investeringsplanen er der afsat 151,5 mio. kr. til køb af nye tog og 44,2 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. Der er i regionens investeringsplan ikke afsat midler til udskiftning af sikringsanlæg og ladeinfrastruktur til batteritog.

Administrationen er i dialog med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane om det fremtidige investeringsbehov på Aarhus Letbane.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har ønsket en årlig opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser med henblik på at sikre fortsat balance i regionen.

I denne sag beskrives udviklingen fra 2012 til 2020. Regionens arbejdspladser (eksklusiv socialområdet) udgør 1,97 % af indbyggertallet i Region Midtjylland i 2020. Fordelingen af arbejdspladserne i de tre områder i regionen er stort set uændret i forhold til 2019, dog med en mindre stigning i alle tre områder.

Regionsrådet fik den første opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser på mødet den 19. juni 2018. I denne fjerde årlige rapportering præsenteres data opgjort i henholdsvis 2012, 2017, 2018, 2019 og 2020.

I forhold til det geografiske aspekt anvendes der en gruppering af kommunerne ud fra følgende gruppering:

• Vest: Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern og Herning
• Midt: Ikast-Brande, Silkeborg, Skive og Viborg
• Øst: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus.

Opgørelsen med forklaring og grafik er vedlagt.

Hovedtallene fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1. Udvikling i antal arbejdspladser (ekskl. socialområdet) fordelt på områder fra 2012 til 2020

Note: Opgjort som procent arbejdspladser i forhold til indbyggertal.

Regionens arbejdspladser (ekskl. socialområdet) udgør 1,97 % af indbyggertallet i 2020. Ser man på udviklingen mellem de tre områder i perioden 2012-2020, er der relativt set i forhold til indbyggertal kommet flest nye arbejdspladser i Vest, men også mindre stigninger i Øst og Midt. Men der er tale om meget små ændringer, og det skal ses i sammenhæng med, at indbyggertallet er steget mest i Øst.

Baggrunden for at socialområdet er holdt ude af opgørelsen i arbejdsplacering er, at der en betydelig skævhed i placeringen af tilbud på det sociale område. Skævheden kan tilskrives, at kommunerne i regionen i meget forskelligt omfang har valgt at overtage de sociale tilbud/efterspørger de regionale tilbud.

Tabel 2. Forskel i fordeling af de ansattes arbejdspladsplacering (ekskl. socialområdet) og bopæl (inkl. socialområdet) i 2020.

Note: Opgjort som procent arbejdspladser/ansatte i forhold til indbyggertal.

Som det fremgår af tabel 2, bor de ansatte i mindre grad i den vestlige del af regionen, end hvor arbejdspladserne er placeret.

Opgørelsen for 2020 er foretaget som et gennemsnit af fuldtidsansatte i november 2020.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i de regionale arbejdspladser tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Mette Valbjørn, Jørgen Winther, Marianne Carøe, Hanne Roed, Steen Thomsen, Marianne Kirkegaard, Lone Langballe, Claus Kjeldsen og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 31. januar 2018 blev det besluttet, at der fremadrettet udarbejdes en opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser med henblik på at sikre fortsat balance i regionen. Regionsrådet vil udarbejde et regionalt pejlemærke for området, ligesom der gives en årlig rapportering til regionsrådet.

På regionsrådsmødet den 16. juni 2020 blev der senest orienteret om udviklingen.