Politisk budgetvejledning for budget 2022 indeholder det økonomiske udgangspunkt for budget 2022, en tidsplan for den politiske behandling af budget 2022 samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

Der er udarbejdet forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2022. Der er en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for budget 2022, en tidsplan for den politiske behandling samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

De vigtigste datoer for den politiske behandling af budget 2022 er følgende:

Skabelon til budgetforslag 2022 er vedlagt dagsordenen som bilag i pdf-version. En redigerbar version af skabelonen i Word-format, der skal benyttes til at indsende budgetforslag, kan fås ved henvendelse til Koncernoekonomi@stab.rm.dk

Fristen for indsendelse af budgetforslag er den 6. april 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at politisk budgetvejledning for 2022 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om, at Regionspsykiatrien Vest i en længere periode har manglet læger. Regionspsykiatrien Vest har nu så lav bemanding af speciallæger i psykiatri, at afdelingen ikke på nuværende tidspunkt kan varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau. Der arbejdes på en løsning, så det ikke vil få betydning for patienterne. Regionsrådet vil i april 2021 få forelagt en sag, der beskriver, hvordan der fremadrettet sikres en ensartet behandling på tværs af regionen. For at robustgøre Regionspsykiatrien Vest foreslås det, at de særlige pladser, der i dag midlertidigt er placeret i Regionspsykiatrien Midt i Viborg, indtil videre fastholdes i Viborg.

Som regionsrådet og psykiatri- og socialudvalget tidligere er blevet orienteret om, har der i en længere periode været lægemangel i Regionspsykiatrien Vest. Psykiatriens hospitalsledelse har i en årrække arbejdet fokuseret på at tiltrække og fastholde læger i regionspsykiatrien, men desværre uden at det har haft den ønskede effekt. Aktuelt har afdelingen nu kun to fasttilknyttede speciallæger i Psykiatri, efter at den ledende overlæge har sagt op.

Lægemanglen og de foreslåede tiltag i forhold til frasigelse af funktioner på regionsfunktionsniveau og fastholdelse af den nuværende placering af de særlige pladser indtil videre er beskrevet nærmere i det vedlagte notat.

Varetagelse af specialiserede funktioner på regionsfunktionsniveau

Da Sundhedsstyrelsen kræver, at der som udgangspunkt skal være mindst tre speciallæger til at varetage en specialiseret funktion, kan Regionspsykiatrien Vest ikke på nuværende tidspunkt varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau.

Sundhedsstyrelsen har bedt Region Midtjylland om at redegøre for sagen. Der fremlægges derfor i april 2021 en sag for regionsrådet, hvor det indstilles, at Region Midtjylland frasiger sig sine syv regionsfunktioner i Regionspsykiatrien Vest. Der vil fortsat være regionsfunktioner i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Samtidig fremlægges der på mødet i april en plan for, hvordan udredningen og behandlingen tilrettelægges fremadrettet, så patienterne sikres en ensartet behandling på tværs af regionen.

Udgangspunktet er etablering af regionsfunktionsklinikker i Regionspsykiatrien Vest, Herning bemandet af personale fra Afdeling for Depression og Angst og Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Dermed vil patienterne fortsat opleve den samme tilgængelighed i forhold til behandlingen.

Planen skal efter behandlingen i regionsrådet forelægges for Sundhedsstyrelsen.

Region Midtjylland vil kunne ansøge Sundhedsstyrelsen om regionsfunktioner til Regionspsykiatrien Vest, når afdelingen igen opfylder kravene til varetagelsen af funktionerne.

Fastholdelse af de særlige pladser på de nuværende placeringer indtil videre

Med henblik på at robustgøre Regionspsykiatrien Vest foreslås det, at de 14 særlige pladser, der midlertidigt er placeret i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, og de 2 særlige pladser, der midlertidigt er placeret i Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, fastholdes på deres nuværende placering indtil videre. Regionsrådet har tidligere besluttet, at de særlige pladser skulle flyttes til Gødstrup i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2021.

Dette vil dels robustgøre Regionspsykiatrien Vest og dels aflaste det hårdt pressede personale, ved at man ikke skal opstarte et nyt sengeafsnit med særlige pladser midt i en flytteproces og i en situation med stor lægemangel i afdelingen. Målgruppen for de særlige pladser er patienter med både svær psykisk sygdom og misbrug. En målgruppe som afdelingen ikke tidligere har varetaget.

Derudover kan man fastholde det nuværende faglige miljø omkring de særlige pladser i Viborg.

Det vurderes, at der vil være omkostninger i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. årligt til at sikre, at der fortsat er lokaler til de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Der vil således i de kommende år være et generelt genhusningsbehov på matriklen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om, at Regionspsykiatrien Vest ikke har tilstrækkelig lægedækning til at varetage sin funktioner på regionsfunktionsniveau tages til efterretning,

at flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt, Viborg og 2 særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup udskydes indtil videre, og

at regionsrådet og særligt psykiatri- og socialudvalget løbende i det kommende år involveres i udarbejdelsen af en plan til robustgørelse af Psykiatrien.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om, at Regionspsykiatrien Vest ikke har tilstrækkelig lægedækning til at varetage sine funktioner på regionsfunktionsniveau tages til efterretning,

at der i april 2021 fremlægges en sag vedrørende frasigelse af regionsfunktionerne og en plan for den fremtidige patientbehandling på regionsfunktionsniveau til politisk behandling,

at forslaget om at udskyde flytningen af de 14 særlige pladser fra Regionspsykiatrien Midt, Viborg og 2 særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien til Regionspsykiatrien Gødstrup sendes i høring i MED-systemet og fremlægges til politisk behandling i april, og

at regionsrådet og særligt psykiatri- og socialudvalget løbende i det kommende år involveres i udarbejdelsen af en plan til robustgørelse af Psykiatrien.

Psykiatri- og socialudvalget ønsker, at der i udarbejdelsen af planen til robustgørelse af Psykiatrien tages højde for, hvordan det areal i Gødstrup, der skulle rumme de særlige pladser, skal anvendes, indtil Regionspsykiatrien Vest er robust nok til at modtage de særlige pladser. Psykiatri- og socialudvalget kom herudover med en række kommentarer og spørgsmål, som medtages og besvares i forbindelse med den politiske behandling i april.

Steen Jakobsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 14. december 2020 fik regionsrådet en skriftlig orientering om personalesituationen i Regionspsykiatrien Vest.

På møde i psykiatri- og socialudvalget den 13. januar 2021 orienteres om personalesituationen i Psykiatrien med særligt fokus på Regionspsykiatrien Vest.

På regionsrådets temadag den 25. januar 2021 blev orienteret om personalesituationen i Regionspsykiatrien Vest.

Regionsrådet vedtog på møde i december 2020 at pålægge kapacitetslofter for flere gymnasier i Aarhusområdet samt for Skanderborg og Favrskov Gymnasier. Kapacitetslofterne skal godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet, men der er endnu ikke truffet en endelig afgørelse. Der foreligger nu foreløbige ansøgertal for de almengymnasiale uddannelser. Ansøgertallene er opgjort pr. 1. marts 2021, og de endelige ansøgertal foreligger den 15. marts. På baggrund af de aktuelle søgetal foreslås det, at Skanderborg Gymnasiums kapacitetsfastsættelse revurderes.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 16. december 2020 en indstilling til undervisningsministeren om, at kapaciteten på Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium og fem gymnasier i Aarhus (Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium) blev sat ned med en klasse i forhold til skolernes indmeldte kapacitet. Regionsrådet vedtog desuden, at Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej skulle nedlægges.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der skal godkende kapacitetsfastsættelsen og herunder de foreslåede kapacitetslofter. Ministeriet har haft kapacitetslofterne i høring hos de berørte gymnasier med høringsfrist den 18. januar, men ministeren har endnu ikke truffet endelig afgørelse. Der er således heller ikke truffet afgørelse om regionsrådets indstilling om nedlæggelse af Aarhus Gymnasiums udbud på Dollerupvej eller om de af Region Nordjylland indstillede kapacitetslofter på Viborg Katedralskole og Randers Statsskole.

Ansøgningsfristen til ungdomsuddannelserne er nu udløbet, og de foreløbige ansøgertal er tilgængelige. Ansøgertallene kan først opgøres endeligt efter den 15. marts 2021, hvor uddannelsesvejlederne har frist for oversendelse af ikke-uddannelsesparate ansøgere. Administrationen vurderer de foreløbige tal til at være tilstrækkelige til at afgive en ny indstilling, da der normalt er tale om et ret begrænset antal ekstra ansøgere. I henhold til optagelsesbekendtgørelsen skal eleverne senest den 1. maj 2021 have besked om, hvilket gymnasium de har fået reserveret en plads på.

Ansøgertal til fordelingsudvalg Øst

De samlede ansøgertal for gymnasierne i fordelingsudvalg Øst fremgår af nedenstående tabel.

Ansøgertallene er 1. prioritetsansøgere og omfatter også ansøgere, der skal til optagelsesprøve, ikke er erklæret uddannelsesparate, udsættere (elever, der søger om optagelsen i år, men ønsker at udskyde skolestart til det efterfølgende skoleår) m.v. På baggrund af dette vil der være et vist frafald frem til skolestart i august 2021.

Der er ved kapacitetsfastsættelsen regnet med en fordelingsdivisor på 29,5. Ved en fordelingsdivisor forstås det antal elever, der må planlægges med pr. klasse inden skoleårets start. Men det er også den faktiske kapacitet, som gymnasierne tildeles fra ministeriets side og dermed den kapacitet, der er gældende for gymnasierne ved tælledagen i november. Gymnasierne modtager kun tilskud til maksimalt 28 elever pr. klasse, men har mulighed for at oprette ekstra klasser. Optagelseskapacitet og kapacitetslofter er alene defineret som et bestemt antal elevpladser, ikke et bestemt antal klasser.

Ansøgertal for gymnasierne i Aarhus, Skanderborg og Favrskov

For gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, der er omfattet af kapacitetslofterne, kan det særligt bemærkes, at søgetallet til gymnasierne er stabilt i forhold til sidste år, med undtagelse af Marselisborg Gymnasium, der har haft et fald i antal ansøgere, og Egaa Gymnasium, der har haft en stigning i ansøgertallet i forholdet til sidste år. Generelt er der samlet set i fordelingsudvalg Øst sket et fald i ansøgertallet i forhold til sidste år.

Viby Gymnasium har haft en stigning i ansøgertallet i forhold til sidste år og har således fået 105 ansøgere, en fremgang på 19 ansøgere.

Aarhus Gymnasium, Tilst har fået 34 ansøgere - et fald på 14 elever i forhold til sidste år. Aarhus Gymnasium, Dollerupvej har til gengæld haft en stigning på 14 ansøgere til nu 30 ansøgere.

Der skal fordeles ca. 290 elever fra de gymnasier i fordelingsudvalg Øst, som er pålagt et kapacitetsloft. Der blev i indeværende skoleår fordelt 363 elever. Det er særligt gymnasierne i det centrale Aarhus, der er overansøgte - Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium - og hvorfra, der skal fordeles et stort antal elever. Egaa Gymnasium og Risskov Gymnasium er også overansøgte, og herfra skal fordeles henholdsvis 13 elever og 21 elever.

Hertil kommer fordelingen af de såkaldte KUO-elever (ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). Der blev i indeværende år fordelt 84 KUO-ansøgere. Ansøgertallene for KUO-elever kendes endnu ikke.

Ansøgertal til Skanderborg Gymnasium

Skanderborg Gymnasium har fået 288 1. prioritetsansøgere, og da gymnasiet er indstillet til et kapacitetsloft på 266 elever, skal der som udgangspunkt fordeles 22 elever til andre gymnasier. Der er dog normalt et vist frafald frem mod skolestart i august, så der vil reelt ikke være tale om 22 manglende pladser. Således fik Skanderborg Gymnasium i 2020 stort set samme antal ansøgere - 282 ansøgere - og ved skolestart i august var elevtallet faldet til 270.

Ses der på det geografiske søgemønster til gymnasiet, er dette stort uændret i forhold til sidste år. Nedenfor ses en oversigt over ansøgerne til Skanderborg Gymnasium. Der er forhold til sidste år flere ansøgere fra Skanderborg, Galten og Hørning. Såfremt kapacitetsloftet på de 266 elever fastholdes for Skanderborg Gymnasium, vil eleverne blive fordelt fra områderne Galten, Låsby og Ry. I henhold til optagelsesbekendtgørelsen skal eleverne fordeles først efter afstand og dernæst efter deres prioriteter, og det vil betyde, at eleverne vil blive fordelt til primært Silkeborg Gymnasium, HTX og HF i Skanderborg. Viby Gymnasium står til at modtage 2-4 elever.

Administrationens vurdering af ansøgertallene til Skanderborg Gymnasium

Administrationens prognose for antal ansøgere til Skanderborg Gymnasium har desværre vist sig ikke at holde stik. Skanderborg Gymnasiums kapacitet blev på baggrund af prognosen og på baggrund af et hensyn til at sikre elevgrundlaget til Viby Gymnasium fastsat til 266 elever. Skanderborg Gymnasiums egne prognoser viste et forventet ansøgertal på 288 elever, hvilket fremgik af gymnasiets høringssvar til regionen. De faktiske ansøgertal til Skanderborg Gymnasium er pr 1. marts 288 elever, og der kan komme yderligere ansøgere frem til den endelige frist den 15. marts.

De foreløbige ansøgertal viser, at det geografiske søgemønster til Skanderborg Gymnasium ikke har ændret sig nævneværdigt, og en opskrivning af kapaciteten vil derfor ikke få afgørende betydning for elevgrundlaget på Viby Gymnasium. De elever, der ved en fastholdelse af kapacitetsloftet på Skanderborg Gymnasium skulle fordeles til andre gymnasier, ville ikke blive fordelt til Viby Gymnasium. Det er derfor vurderingen, at Skanderborg Gymnasium bør have opskrevet kapaciteten til 295 elever, svarende til 10 klasser med en fordelingsdivisor på 29,5. Skanderborg Gymnasium vil dermed have mulighed for at optage alle 1. prioritetsansøgninger for skoleåret 2021-2022, og det skal bemærkes, at Skanderborg herudover vil have mulighed for at optage yderligere 7 elever i forhold til det nuværende ansøgertal.

Da Børne- og Undervisningsministeriet endnu ikke har taget stilling til kapacitetsindmeldingen fra Region Midtjylland, foreslås det, at der rettes henvendelse til ministeriet hurtigst muligt med en revurdering af regionsrådets indstilling vedrørende kapacitetsfastsættelsen for Skanderborg Gymnasium.

Ansøgertal fra de øvrige fordelingsudvalg

De samlede ansøgertal til det almene gymnasium fremgår af bilaget Søgetal til det almene gymnasium og HF 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kapacitetsfastsættelsen for Skanderborg Gymnasium drøftes, og

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at Skanderborg Gymnasiums kapacitet øges fra 266 elever til 295 elever.

Udvalg for regional udvikling indstillede,
Udvalg for regional udvikling drøftede sagen.

Rasmus Foged foreslog følgende indstilling:

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at beslutning om ændring af eventuelle kapacitetslofter på gymnasierne overlades til fordelingsudvalget, jf. optagelsesbekendtgørelsens § 10, og at regionsrådet opfordrer Børn- og Undervisningsministeren til at træffe afgørelse om de af regionsrådet indstillede kapacitetslofter, så fordelingsprocessen kan sættes i gang.

For forslag stemte Rasmus Foged. Resten stemte i mod.

Udvalg for regional udvikling udsatte behandlingen af sagen med henblik på yderligere datagrundlag på baggrund af de endelige ansøgertal. Sagen ønskes politisk behandlet i uge 12.

Rasmus Foged tog forbehold, idet han finder, at beslutning om ændring af eventuelle kapacitetslofter på gymnasierne skal ske i fordelingsudvalget, jf. optagelsesbekendtgørelsens § 10, og at regionsrådet skal opfordre børne- og undervisningsministeren til at træffe afgørelse om de af regionsrådet indstillede kapacitetslofter, så fordelingsprocessen kan sættes i gang.

Sagen blev trukket fra dagens dagsorden.

Regionsrådet vedtog den 16. december 2020 at lægge kapacitetslofter på fem gymnasier i Aarhus samt på Skanderborg og Favrskov Gymnasium.

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 27. juni 2021. For mange busruter er der kun lagt op til mindre justeringer af køreplanerne. Der er i forslagene ikke lagt op til at nedlægge kørsel, men i forbindelse med tilpasningerne ændrer flere ruter rutenummer og -navn. For nogle af forslagene er der tale om tilpasning af ruter og køreplaner, som regionsrådet skal tage stilling til. Midttrafik vurderer, at det samlede forslag til køreplanændringer vil kunne holdes inden for regionsrådets økonomiske ramme til regional kollektiv trafik.

Med henblik på at tilbyde passagerne bedst mulig kollektiv trafik inden for den økonomiske ramme, som regionsrådet stiller til rådighed, foretager Midttrafik årlige justeringer af køreplanerne.

I forbindelse med udbud af buskørslen har Midttrafik yderligere muligheder for at tilpasse ruter og køreplaner for at optimering busdriften. Det kan f.eks. være ændringer i bussernes antal og stationeringssted. Dette betyder en bedre udnyttelse af busmateriel og chauffører og frigiver dermed ressourcer til at tilbyde bedre kørsel inden for den samlede økonomiske ramme.

Midttrafiks forslag til køreplaner, der træder i kraft til køreplanskiftet den 27. juni 2021, har været i offentlig høring i januar 2021.

Midttrafik har som led i tilpasningerne af ruter og køreplaner foreslået at omlægge X-buskørsel, der forløber parallelt med standsende regionalruter mellem Aarhus og Ringkøbing og mellem Aarhus og Randers. X-buskørslen er i stedet indarbejdet i de standsende regionalruter, der har fået bedre tilpassede afgange. Konkret vil passagerne slippe for, at busafgange på to ruter klumper sig sammen, og da alle stoppesteder betjenes af de standsende afgange, vil mange passagerer derfor opleve flere afgange fra deres stoppested. På udvalgte afgange vil Midttrafik dog indføre lynbusafgange med færre stop, svarende til den hidtidige X-busbetjening, hvilket tilgodeser bl.a. pendlere. Der er i forslagene ikke lagt op til at nedlægge kørsel, men i forbindelse med tilpasningerne ændrer flere ruter rutenummer og -navn. Tilpasningerne er beskrevet nedenfor og uddybet i vedlagte bilag om Midttrafiks behandling af høringssvar.

Tilpasninger Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing og betjening af Regionshospitalet Gødstrup

En af de foreslåede tilpasninger er, at parallel buskørsel på rute 952X Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing foreslås nedlagt. Kørslen indarbejdes i stedet i de standsende regionalruter 15 Ringkøbing-Herning og 124 Herning–Silkeborg–Aarhus.

Ved Midttrafiks høring har forslaget resulteret i en del bemærkninger fra bl.a. Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner og passagerer samt givet anledning til en del presseomtale. Herunder er der ved høringen påpeget behov for direkte betjening af Regionshospitalet Gødstrup for pendlere og andre rejsende fra Ringkøbing- og Videbækområdet.

Midttrafik har udarbejdet et revideret oplæg til køreplan for strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing, hvor der er 10 henholdsvis 12 gennemgående afgange i hver sin retning mod de nuværende 13. Yderligere er der mellem Aarhus og Herning 8 henholdsvis 5 gennemgående afgange i hver sin retning. I weekenden er der planlagt 7 gennemgående ture i hver retning mellem Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. Der indgår i oplægget forslag til direkte betjening af Regionshospitalet Gødstrup med 5 ture på hverdage målrettet pendlere og andre rejsende fra Ringkøbing og Videbæk. Turene er tilpasset mødetiderne på hospitalet. På øvrige tidspunkter vil der være forbindelse til hospitalet med bus- eller togskifte i Herning. I vedlagte notat fra Midttrafik om busruterne 15 og 124 og betjening af Gødstrup er det reviderede køreplanoplæg beskrevet nærmere.

Regionshospitalet Gødstrup har direkte togbetjening fra Struer og Holstebro, Brande, samt Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Ikast og Herning. Endvidere betjenes hospitalet af en lokal busrute fra Herning. Fra øvrige områder skal der skiftes til bus eller tog i Herning.

Forslaget til betjening af regionshospitalet i Gødstrup har været sendt til kommentering hos Hospitalsenhed Vest og hos Regionspsykiatrien.

Hospitalsenhed Vest hilser det velkomment, at Regionshospitalet Gødstrup tænkes ind i den samlede betjening med kollektiv trafik i denne del af Region Midtjylland, og at betjeningen af regionshospitalet gives en særligt prioritering.

Hospitalsenhed Vest og Regionspsykiatrien nævner, at det er vigtigt med opmærksomhed på, at transporttiderne skal tage højde for både medarbejderes og patienters mødetidspunkter. Administrationen vil anmode Midttrafik, om det er muligt at tilpasse køreplanerne efter ønskerne fra Hospitalsenhed Vest og Regionspsykiatrien.

Der er i forbindelse med trafikplan Midt- og Vestjylland nedsat en politisk følgegruppe. Derudover er der nedsat en række administrative arbejdsgrupper om betjeningen af Gødstrup, flextrafik, unges transportvaner, mobilitet og service m.m. Arbejdet skal munde ud i en større sammenhængende trafikplan for det midt- og vestjyske område og forventes gennemført i 2022.

Øvrige betydelige tilpasninger for de regionale busruter

I Aarhus-, Hadsten- og Randersområdet omfatter Midttrafiks køreplanforslag indarbejdelse af kørslen fra rute 918X i rute 118 Aarhus-Randers. Rute 118's kørselsomfang udvides dermed og vil fremover betjene Hadsten på halvdelen af afgangene. De konkrete tilpasninger omfatter herudover, at rute 115 Hinnerup-Hadsten-Randers omlægges til Hinnerup-Hadsten-Langå, mens betjeningen Hadsten-Randers varetages af rute 118. Ligeledes har Midttrafik indarbejdet betjening af rute 117 Aarhus-Hadsten-Langå i rute 115 og 118. På udvalgte afgange på rute 118 indsættes lynbusser.

I tilpasningerne indgår endvidere, at kørslen på rute 913X Aarhus-Galten-Silkeborg er foreslået indarbejdet i den standsende rute 113 Aarhus-Galten-Silkeborg. Desuden lægges der op til at betjene Sorring på hver anden tur, og at der bliver indsat et antal lynbusafgange.

For de øvrige regionale busruter lægger Midttrafik kun op til mindre justeringer af de nuværende køreplaners afgangstider. Alle justeringerne er nærmere beskrevet i bilaget om Midttrafiks behandling af høringssvar.

Midttrafik har kun modtaget få høringsbemærkninger til disse tilpasninger og øvrige ændringer i køreplanerne.

Midttrafik vurderer, at det samlede forslag kan holdes inden for regionsrådets økonomiske ramme til kollektiv trafik på 342,7 mio. kr. (budget 2021).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til køreplansændringer for Ringkøbing-Herning-Aarhus, Aarhus-Hadsten-Randers og forslag til betjening af Regionshospitalet Gødstrup godkendes, og

at forslag til øvrige køreplansændringer tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til køreplansændringer for Ringkøbing-Herning-Aarhus, Aarhus-Hadsten-Randers og forslag til betjening af Regionshospitalet Gødstrup godkendes, og

at forslag til øvrige køreplansændringer tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gennem 2020 er regionsrådet løbende orienteret om status på økonomi og aktivitet på Aarhus Universitetshospital. Dette punkt afrunder 2020. Der orienteres om, at hospitalet har overholdt det aftalte måltal for økonomien, og at der er sket målopfyldelse på budgetmålene på kræftpakker, ligesom hospitalet har opnået kravet på 1.000 operationer om ugen. Punktet indeholder ligeledes en orientering om udfordrede afdelinger samt eksempler på effektiviseringer i 2020. Der er også en beskrivelse af, hvilket udfordringsbillede hospitalet står overfor i forhold til de højt specialiserede funktioner. Slutteligt redegøres for anbefalingerne fra Muusmann-rapporten og hvilke tiltag, Aarhus Universitetshospital har foretaget i forlængelse heraf.  

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi og aktivitet på nogle områder har de senere år været under pres, og regionsrådet er løbende orienteret herom. I det følgende afrundes 2020, og der orienteres om regnskabsresultatet for 2020 samt flere udvalgte områder. I bilag 1 er en mere detaljeret beskrivelse af alle nedennævnte områder. Derudover er nogle af områderne yderligere udfoldet i særskilte bilag.

Økonomi 2020

Aarhus Universitetshospital har i 2020 overholdt det aftalte måltal, hvilket er et resultat af et stort fokus på styring af den samlede økonomi på hospitalet. Det bogførte regnskabsresultat viser et overskud på 64,8 mio. kr., som skal holdes op imod et måltal på nul. Som følge af at Aarhus Universitetshospital er lykkedes med at overholde det aftalte måltal, og afdelingerne under ét er i balance, foreslås det, at den særlige rapportering om hospitalets økonomi afsluttes med denne sag. Regionsrådet vil herved løbende i 2021 følge økonomien på Aarhus Universitetshospital i de fire årlige rapporteringer på lige fod med de øvrige hospitaler.

Aktivitet

Målopfyldelse på kræftpakker

I 2020 blev Aarhus Universitetshospital tildelt konkrete budgetmål for målopfyldelsen på kræftpakker. Budgetmålet er opdelt i henholdsvis den generelle målopfyldelse eksklusiv brystkræft og målopfyldelsen på lungekræft, og på begge områder har hospitalet opnået budgetmålet.

Afrapportering/status på operationsområdet

Aarhus Universitetshospital har i 2020 haft stort fokus på operationsområdet. Med budgetforliget for 2020 blev der stillet krav om en aktivitet på operationsområdet på 1.000 operationer om ugen i almindelige uger. Dette mål er nået i løbet af 2020, hvorfor det indstilles, at særskilt afrapportering for status på operationsområdet ophører med denne sag.

Udfordrede afdelinger i forhold til kapacitet og lang ventetid

På hospitalsudvalgets møde den 30. november 2020 blev givet en status på Aarhus Universitetshospitals økonomi. På mødet blev aftalt, at udvalget skulle have en status på udfordrede afdelinger i forhold til kapacitet og lang ventetid.

På fødeområdet medfører stigningen i antal fødsler sammen med øget kompleksitet et kapacitetspres på afdelingen. Der er ligeledes et kapacitetspres på neonatalområdet, blandet andet som følge af langt bedre overlevelse end hidtil for de for tidligt fødte. Tilsvarende er der et stigende pres på det urologiske område blandt andet på grund af den demografiske udvikling med flere ældre i de kommende år.

Eksempler på effektiviseringer

Aarhus Universitetshospital har i 2020 arbejdet på at realisere effektiviseringer og omstillinger. Som eksempel kan nævnes sterilområdet, hvor der blev sat fokus på kvalitet og gennemløbstider. Et andet område er Hjerne- og Rygkirurgi, hvor der i 2020 var et samarbejde med firmaet Medtronics IHS med fokus på at optimere materialehåndtering og planlægning af operationsprogrammet på afdelingen. Det sidste eksempel er fra Hjertesygdomme, hvor en af indsatserne var gennemgang af varesortimentet for trimning af varer.

Udfordringsbillede for Aarhus Universitetshospitals højt specialiserede funktioner

En række højt specialiserede funktioner og områder på Aarhus Universitetshospital er i stigende grad truede på deres robusthed, og i hvilken grad de er rustet til at følge med udviklingen inden for det højt specialiserede område og inden for nye behandlinger.

Anbefalingerne fra Muusmann-rapporten

Konsulentfirmaet MUUSMANN har foretaget en analyse af operationsområdet på Aarhus Universitetshospital på baggrund af en række udfordringer på området. Hospitalet har i løbet af 2020 arbejdet med en organisationsændring på operationsområdet med afsæt i Muusmann-rapporten.

På hospitalsudvalgsmødet den 1. marts 2021 anmodede udvalget om, at punktet opdateres med yderligere information vedr. anbefalingerne fra Muusmann-rapporten. Der ønskes opfølgning på den del af rapporten, der omhandler medarbejderinddragelse og beslutningsprocesser, herunder anbefalinger vedrørende ledelsesstilen på Aarhus Universitetshospital. Som følge heraf er bilag 7 "Anbefalingerne fra Muusmann-rapporten" opdateret.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og aktivitet 2020 samt anbefalingerne fra Muusmann-rapporten tages til efterretning,

at særskilt afrapportering om Aarhus Universitetshospitals økonomi ophører med denne sag, og

at særskilt afrapportering vedrørende operationsområdet på Aarhus Universitetshospital ophører med denne sag.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og aktivitet 2020 samt anbefalingerne fra Muusmann-rapporten tages til efterretning,

at særskilt afrapportering om Aarhus Universitetshospitals økonomi ophører med denne sag, og

at særskilt afrapportering vedrørende operationsområdet på Aarhus Universitetshospital ophører med denne sag.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.

Regionsrådet blev den 27. november 2019 orienteret om igangsætning af en analyse af operationsområdet som følge af udfordringerne på området. Efterfølgende var der en temadrøftelse i hospitalsudvalget den 9. marts 2020, hvor hospitalsledelsen fra Aarhus Universitetshospital og konsulentfirmaet MUUSMANN præsenterede indholdet og konklusionerne i analysen. Emnet var ligeledes dagsordensat på regionsrådets temadag den 16. marts 2020.

Der følges op på regionsrådets beslutning om, at patienter, som fik en ventetid på ni måneder eller derover i en prøveperiode i efteråret 2019, skulle kontaktes telefonisk af afdelingen, inden indkaldelsesbrevet blev sendt. Hospitalsudvalget besluttede den 3. februar 2020 at udsætte sagen med henblik på yderligere belysning.

Denne sag præsenterer erfaringerne fra de berørte afdelinger suppleret med hospitalsudvalgets ønske om yderligere informationer.

Overordnet set viste tilbagemeldingerne fra afdelingerne, at tiltaget var meningsfuldt i de tilfælde, hvor det var muligt at tilbyde patienten en tid på et andet offentligt hospital, og hvor afdelingen kunne omvisitere patienten i samme arbejdsgang.

Regionsrådet besluttede i juni 2019, at patienter, som får en ventetid på ni måneder eller derover, i en prøveperiode, skulle kontaktes telefonisk, inden indkaldelsesbrevet blev sendt. Formålet med telefonisk kontakt var at sikre, at patienterne forstod, hvilke rettigheder og alternative muligheder de havde, samt at de kunne kontakte Patientkontoret og få rådgivning. Tiltaget med telefonisk kontakt til patienterne trådte i kraft den 1. oktober 2019. Grundet suspensionen af patientrettighederne fra medio marts 2020 besluttede direktionen den 1. april 2020 at udsætte den politiske behandling af tiltaget og at indstille prøveperioden. Regionsrådet blev orienteret herom i en mail den 8. april 2020.

Trods fortsat suspension af patientrettighederne frem til den 1. marts 2021, vil regionsrådet nedenfor blive præsenteret for de overordnede erfaringer fra tiltaget med henblik på beslutning om eventuel videreførelse af tiltaget. I bilag 1 findes en uddybende beskrivelse af erfaringerne fra tiltaget.

Evalueringen samt indstillingen tager udgangspunkt i en hverdag, hvor patientrettighederne er genindført, og hvor regionens brevkoncept benyttes som tidligere.

Overordnede erfaringer fra tiltaget

Intentionen med tiltaget var, som tidligere nævnt, at vejlede patienterne bedre og sikre, at patienterne forstod deres rettigheder og alternative muligheder samt at informere om, at de kunne kontakte Patientkontoret og få rådgivning.

Overordnet var tilbagemeldingerne fra afdelingerne, at patienterne satte pris på opkaldet, når det var muligt at omvisitere patienten til et andet offentligt hospital i regionen i forbindelse med opringningen.

Når afdelingerne ringede til patienter med opfordring til, at patienten kontaktede Patientkontoret for at få undersøgt muligheden for at blive omvisiteret til et privat alternativ, oplevede afdelingerne generelt utilfredshed blandt patienterne. Patienterne gav udtryk for, at afdelingerne blot ringede for at videregive en information, som patienten senere ville modtage i indkaldelsesbrevet.

Generelt oplevede de berørte afdelinger, at det var en udfordring med telefonisk kontakt til og vejledning af patienter, som:

• havde svært ved at høre og forstå gennem telefonen
• boede på plejehjem eller institution, og som ikke selv kunne tage imod besked
• af den ene eller anden grund havde behov for særlige hensyn
• havde svært ved at forstå og udtrykke sig på dansk
• ikke vidste, at de var henvist til behandling, idet det var pårørende, der hjalp med at styre deres forløb.

Kompetenceløft blandt sekretærer på hospitalsafdelingerne

Hospitalsudvalget har ønsket, at punktet suppleres med oplysning om, hvad det vil kræve at give sekretærer på afdelingerne et kompetenceløft i forhold til eget område, så der i forbindelse med telefonkontakt kan omvisiteres direkte fra afdelingen til privathospitaler uden, at patienten skal omkring Patientkontoret. Den estimerede udgift ved et sådant kompetenceløft ønskedes ligeledes beskrevet.

Det har ikke været muligt at estimere, hvad det økonomiske omfang ville være ved et kompetenceløft blandt sekretærerne på hospitalsafdelingerne, men nedenfor er beskrevet, hvilke kompetencer patientvejlederne trækker på i deres dialog med patienterne.

Alle regionens patientvejledere har en sygeplejefaglig baggrund, som de dagligt trækker på. Dette er ikke et krav som sekretær på en hospitalsafdeling.

Når patientvejlederne er i dialog med en patient, trækker de blandt andet på deres viden om:

• befordringsregler
• patientrettigheder
• regionens private samarbejdsaftaler
• Danske Regioners aftaler med privathospitaler om ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg
• den konkrete lidelse og eventuelle konkurrerende lidelser (komorbiditet).

Modsat patientvejlederne, vil det for sekretærerne på afdelingerne dreje sig om en speciale-afgrænset opgave, hvilket begrænser kompetenceløftets omfang. Dertil kommer dog, at mange afdelinger i princippet kan opleve lange ventetider. Det vil derfor være en stor gruppe sekretærer, som ville skulle have et kompetenceløft. Derudover vil der være store forskelle på, hvor ofte de enkelte afdelinger ville skulle trække på disse kompetencer, da det netop kan være meget forskelligt, hvor ofte der gives tider udover ni måneder.

I forbindelse med COVID-19 er der blevet åbnet mere op for at lade hospitalsafdelingerne omvisitere patienter direkte til privathospitaler, idet flere afdelinger har ønsket, at flere patienter gjorde brug af et privat alternativ for at undgå at opbygge lange ventelister på afdelingerne. På aftalte områder har hospitalsafdelinger derfor ringet til patienter og tilbudt dem et privat alternativ. Hvis patienterne samtykkede, har afdelingerne i samme arbejdsgang omvisiteret patienten til et privathospital.

Det har dog krævet en del administrativt arbejde at klæde afdelingerne og privathospitalerne på til denne ordning. Derudover har der været fokus på, at det skulle være på områder med forholdsvis simple undersøgelser/behandlinger, for at gøre det nemmere at gennemskue, hvis andre forhold spillede ind på behandlingen. Derudover er det på områder, hvor der kun er én privat mulighed.

På enkelte områder er der tale om direkte omvisitering af mere komplicerede behandlinger, og hvor der er flere private muligheder, hvilket kræver, at afdelingerne er godt inde i Danske Regioners kontrakter samt Region Midtjyllands samarbejdsaftaler.

Ved direkte omvisitering pålægges afdelingerne og regionens regnskabsafdeling også en ekstra arbejdsgang, da der er behov for at føre lister over de omvisiterede patienter til intern regningskontrol. For patienter omvisiteret via Patientkontoret, har regnskabsafdelingen adgang til dele af patientkontorets system, og de har derfor mulighed for at kontrollere regningerne fra private leverandører, hvilket ikke er en mulighed for patienter omvisiteret via afdelingerne.

Administrationens vurdering er, at direkte omvisitering kan fungere på forholdsvise simple undersøgelser/behandlinger (f.eks. MR- og ultralydscanninger). Det kan være et godt redskab, der kan benyttes i et begrænset omfang på afgrænsede områder, men det bør overvejes nøje, hvis man ønsker at oplære sekretærer på alle afdelinger, som kan have ventetider på ni måneder eller derover.

Patientkontorets mulighed for at løfte opgaven

Hospitalsudvalget ønskede ligeledes belyst, om det vil være muligt at placere opgaven med telefonisk kontakt ved ventetid over ni måneder i Patientkontoret.

Som praksis er for nuværende, kan det juridisk ikke lade sig gøre at placere opgaven med telefonisk kontakt i Patientkontoret, da patienten ikke har givet samtykke til videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. Opgaven kan ligge på hospitalsafdelingerne, fordi patienten i forbindelse med henvisning fra egen læge giver samtykke til, at praktiserende læge videregiver helbredsoplysninger til den konkrete hospitalsafdeling. Hvis Patientkontoret skal kunne forestå opgaven, vil det kræve, at hospitalsafdelingerne indhenter samtykke fra patienten (enten skriftligt eller mundtligt), for at Patientkontoret må indhente oplysninger om disse patienter og kontakte dem.

Når patienter selv vælger at kontakte Patientkontoret, ligger der indirekte et samtykke i kontakten. Derudover beder patientvejlederne altid patienten bekræfte, at patientvejlederen må indhente helbredsoplysninger om patienten.

Fremadrettet

Såfremt regionsrådet ønsker at fortsætte med tiltaget i en ændret form, er en mulig model at tage telefonisk kontakt til borgere, som får en ventetid på ni måneder eller derover, i de tilfælde, hvor der findes en alternativ mulighed på et af regionens andre hospitaler. I disse tilfælde vil afdelingen kunne omvisitere patienten i samme arbejdsgang, og patienten vil undgå selv at skulle kontakte Patientkontoret. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelingerne vurderer, om det for nogle patienter er tilstrækkeligt med skriftlig information via indkaldelsesbrevet, hvis patienten opfylder et eller flere af ovenstående punkter. På den måde er der mulighed for at drage nytte af de positive erfaringer fra tiltaget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Aarhus Universitetshospitals økonomi og aktivitet 2020 samt anbefalingerne fra Muusmann-rapporten tages til efterretning,

at særskilt afrapportering om Aarhus Universitetshospitals økonomi ophører med denne sag, og

at særskilt afrapportering vedrørende operationsområdet på Aarhus Universitetshospital ophører med denne sag.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om erfaringerne fra tiltaget med telefonisk kontakt ved ventetid på ni måneder eller derover tages til efterretning,

at ordningen med telefonisk kontakt ved ventetid på ni måneder eller derover fastholdes i de tilfælde, hvor der er en alternativ mulighed på et af regionens andre hospitaler, og

at administrationen for de resterende tilfælde på møderne i maj 2021 præsenterer et forslag til en model, som giver patienterne med ventetid på ni måneder eller derover mulighed for en let tilgængelig og samlet viderehenvisning til offentlige og private tilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019, at patienter, som får en ventetid på ni måneder eller derover, i en prøveperiode, skal kontaktes telefonisk, inden indkaldelsesbrevet sendes. Det blev ligeledes besluttet, at tiltaget med telefonisk kontakt ved ventetid på ni måneder eller derover fortsætter, indtil erfaringerne fra de tre første måneder er politisk behandlet.

Hospitalsudvalget besluttede på mødet den 3. februar 2020 at udsætte sagen med henblik på yderligere belysning.

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Jacob Klærke, Ib Bjerregaard og Susanne Buch vedrørende forslag om udbredelse af virtuel fødselsforberedelse til hele regionen.

Jacob Klærke (SF), Ib Bjerregaard (V) og Susanne Buch (SF) har den 19. februar 2021 anmodet om et punkt på dagsorden til hospitalsudvalgets møde den 1. marts 2021.

"Fødselsforberedelse er en meget vigtig del af vores tilbud til gravide og partner, der venter barn. Det giver tryghed og forbereder familien til både fødslen og den tidlige familiedannelse. Corona-pandemien har udfordret den almindelige fødselsforberedelse, som har været nedlukket i flere længere perioder. Fødselsforberedelse er fortsat nedlukket. Der blev hurtigt i den første corona-nedlukning lavet videobaseret information til de gravide som til dels dækker indholdet af den normale fødselsforberedelse. Disse vil også være et godt supplerende tilbud, når den almindelige fødselsforberedelse kan genstartes. Indtil da er det vigtigt, at alle gravide informeres om videomaterialet. Vi mener dog, at et vigtigt element i fødselsforberedelsen også er muligheden for interaktion, hvor familierne kan stille spørgsmål og sparre med en jordemoder og med andre gravide. Flere gravide har i pressen desværre givet udtryk for at mangle fødselsforberedelse, og at dette har givet større nervøsitet og utryghed i deres graviditet.

Vi er informeret om, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest er i gang med at afprøve online gruppeforberedelse for gravide. Vi mener dette bør være et tilbud til gravide i hele regionen.

Vi vil derfor foreslå, at den virtuelle gruppefødselsforberedelse med mulighed for interaktion mellem gravide og jordemoder hurtigst muligt udbredes til hele regionen og er et tilbud så længe, det ikke er muligt at gennemføre fødselsforberedelse som normalt. Vi mener, at tilbuddet efterfølgende, hvis det evalueres positivt af de fødende, bør tilbydes som en kombinationsmulighed med fysisk fødselsforberedelse for de kommende forældre, der måtte ønske det.

Som bilag ønskes vedlagt besvarelserne af 28. januar og 17. februar 2021 på spørgsmål stillet af regionsrådsmedlem Jacob Klærke.

Forslaget ønskes behandlet på hospitalsudvalgets kommende møde med efterfølgende behandling i forretningsudvalg og regionsråd."

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at henvendelse vedrørende forslag om udbredelse af virtuel fødselsforberedelse til hele regionen drøftes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den virtuelle gruppefødselsforberedelse med mulighed for interaktion mellem gravide og jordemoder hurtigst muligt udbredes til hele regionen og er et tilbud så længe, det ikke er muligt at gennemføre fødselsforberedelse som normalt, og

at tilbuddet efterfølgende, hvis det evalueres positivt af de fødende, bør tilbydes som en kombinationsmulighed med fysisk fødselsforberedelse for de kommende forældre, der måtte ønske det.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er i foråret 2020 igangsat en regional afprøvning af konceptet "Klinisk Akademisk Gruppe", som er en samarbejdskonstruktion, der sigter på at styrke sammenhængen mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis.

Der er foreløbigt taget initiativ til afprøvning af konceptet inden for fem områder i Region Midtjylland. Det foreslås i punktet, at der godkendes en bevilling til afprøvning af en Klinisk Akademisk Gruppe inden for området kirurgisk behandling af patienter med tyktarmskræft ved Hospitalsenheden Vest.

Klinisk Akademisk Gruppe er en særlig samarbejdskonstruktion, der sigter på at styrke sammenhængen mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis.

Grundidéen med konceptet er at bidrage til 1) bedre forskning og innovation; 2) bedre undervisning og kompetenceudvikling og 3) bedre klinisk praksis. De Klinisk Akademiske Grupper skal sikre en fleksibel samarbejds- og udviklingsstruktur og understøtte samspillet mellem forskning, uddannelse og praksis. Konceptet kendes fra blandt andet King's Health Partners i London og Greater Copenhagen Health Sciences Partners i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Visionen for arbejdet med Klinisk Akademiske Grupper i Region Midtjylland er,

• at afprøvningen tager udgangspunkt i de udfordringer, der opleves i klinisk praksis med henblik på at kunne tilbyde den bedste udredning, diagnostik og behandling
• at samspillet mellem forskning og innovation; undervisning og kompetenceudvikling; og klinisk praksis bliver tættere integreret og med gensidig inspiration
• at igangsætte eller bidrage til forskning inden for den relevante udfordring
• at alle medarbejdere til enhver tid har de nødvendige kompetencer i forhold til den kliniske udfordring
• at øge den faglige stolthed blandt medarbejderne med henblik på at øge muligheden for rekruttering og fastholdelse af personale
• at etablere et samarbejde med King's Health Partners i London, hvor dette giver mening.

Der er foreløbigt taget initiativ til afprøvning af Klinisk Akademiske Grupper inden for fem områder i Region Midtjylland, jf. tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over aktuelle afprøvninger af konceptet med Klinisk Akademiske Grupper

Afprøvningerne af de Klinisk Akademiske Grupper understøttes økonomisk med 100.000 kr. pr. år i den periode, som afprøvningerne løber over. De første rater til afprøvningerne ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospital er godkendt af regionsrådet ultimo 2020. Det indstilles, at regionsrådet tilsvarende godkender bevillingsændring på 100.000 kr. pr. år i 2021-2023 til afprøvningen ved Hospitalsenheden Vest, jf. tabel 2.

Tabel 2. Bevillingsændring til godkendelse

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om regional afprøvning af modellen med Klinisk Akademiske Grupper tages til efterretning, og

at Hospitalsenheden Vest tilføres bevilling på 100.000 kr. pr. år i 2021-2023 til afprøvning af en Klinisk Akademisk Gruppe inden for området kirurgisk behandling af patienter med tyktarmskræft jf. tabel 2.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om regional afprøvning af modellen med Klinisk Akademiske Grupper tages til efterretning, og

at Hospitalsenheden Vest tilføres bevilling på 100.000 kr. pr. år i 2021-2023 til afprøvning af en Klinisk Akademisk Gruppe inden for området kirurgisk behandling af patienter med tyktarmskræft jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med økonomirapporteringerne henholdsvis 28. oktober og 16. december 2020 godkendte regionsrådet bevillinger til afprøvning af Klinisk Akademiske Grupper ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospital. Midlerne til afprøvning af Kliniske Akademiske Grupper kommer fra "Pulje til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland", som blev etableret i forbindelse med "Aftale om Budget 2012".

Administrationen har i 2019 og 2020 flyttet hovedparten af de forskningsmidler m.v., der tidligere var registreret i ekstern kontoplan i økonomisystemet ind i regionens interne kontoplan, så midlerne er med i regionens samlede regnskab. Som følge heraf er "Regulativ for helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter mv. (FAS-regulativet)" blevet opdateret.

Administrationen har i 2019 og 2020 flyttet hovedparten af de forskningsmidler m.v., der tidligere var registreret i ekstern kontoplan i økonomisystemet ind i regionens interne kontoplan, så midlerne er med i regionens samlede regnskab.

Regulativ vedrørende helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter mv. (FAS-regulativet)

Som følge af at eksterne forskningsmidler mv. er flyttet, så det nu indgår i regionens samlede regnskab har det været nødvendigt at opdatere "Regulativ vedrørende eksternt finansierede projekter mv. i Region Midtjylland (FAS-regulativet)", og samtidig har regulativet skiftet navn til "Regulativ vedrørende helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter mv. (FAS-regulativet)" (herefter benævnt FAS-regulativet).

Det nye i FAS-regulativet er, at projekterne fremover bliver opdelt i, om de budgetoverføres (samme princip som afdelingens øvrige midler fra regionsrådet) eller balanceoverføres (det vil sige afdelingens budget påvirkes ikke af over-/underskud på projekter), og de to begreber er også defineret i regulativet.

Væsentlige hovedpointer fra FAS-regulativet:

• Det er obligatorisk at følge reglerne i FAS-regulativet, og det er et krav, at regulativet gennemlæses inden, der søges midler til et projekt.
• Midler, der er tildelt et projekt, tilhører Region Midtjylland, og dette gælder også for aktiver indkøbt for projektets midler.
• Afdelingsledelsen skriver under på, at afdelingens budget dækker et eventuelt underskud.
• Projekter løber som udgangspunkt maksimalt fem år (undtaget kliniske kontrakter).
• Ved ansættelse af projektmedarbejdere gælder som udgangspunkt samme regler som for øvrige ansatte i Region Midtjylland.
• Region Midtjyllands sædvanlige regler vedrørende bilagshåndtering er gældende.

Herudover kan det oplyses, at oprettelsesblanketten, der er vedlagt som bilag 1, er blevet tilpasset.

Baggrund

Administrationen konstaterede i samarbejde med Revisionsfirmaet Ernst & Young i 2019, at eksterne forskningsprojekter skulle flyttes til regionens interne økonomi, da forskningsprojekter er en del af den opgaveportefølje, som regionen skal varetage i regi af sundhedsloven. Administrationen igangsatte derfor en proces med at flytte de mange eksterne projekter fra ekstern til intern kontoplan.

Flytteprocessen er færdig og afsluttet med årsregnskabet for 2020. Fremover kan der kun oprettes eksterne kontoplaner til eksterne midler, der ikke er Region Midtjyllands. Det vil sige, hvor driftsenheden har eget CVR-nummer, men hvor enheden er tilknyttet til Region Midtjylland via en samarbejdsaftale. Projekter med intern finansiering og med ekstern finansiering oprettes fremover i intern kontoplan på særligt mærkede kontoplaner, så de kan udskilles fra den almindelig drift.

Regionens forskningsfinansierede projekter m.v. har været i ekstern kontoplan siden regionens dannelse. Region Midtjylland videreførte ved regionens dannelse en kutyme fra Århus Amt, hvor amtet i sin tid oprettede de forskningsfinansierede projekter i ekstern kontoplan under henvisning til, at pengene ikke tilhørte amtet. Efter flytningen er projekterne fra 2020 en del af regionens samlede regnskab.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at opdateringen af "Regulativ for helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter mv. (FAS-regulativet)" godkendes, og

at flytningen af regionens forskningsmidler til intern kontoplan tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget 2020 og regnskab for 2020 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2020 til 2021. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt -23,4 mio. kr. For de tre kvalitetsfondsprojekter overføres i alt 280,0 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på Socialområdet udgør i alt 72,6 mio. kr. For Regional Udvikling sker der ingen overførsel.

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2020 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

Anlægsområdet er opdelt i separate finansielle kredsløb: Sundhedsområdets almindelige anlægsramme, kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup), socialområdet og regional udvikling.

Tabel 1. Korrigerede anlægsbudget for 2020 samt regnskab 2020 for kredsløbene

Sundhedsområdet

Anlægsudgifterne udgør i 2020 i alt 1.038,3 mio. kr., heraf udgør it-udgifter 129,8 mio. kr., og medicotekniske anskaffelser 258,4 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 234,3 mio. kr., hvoraf donation til Forum-projektet udgør 174,5 mio. kr., og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 80,9 mio. kr.

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2019 til 2020 i alt -23,4 mio. kr. Det skyldes, at der i 2020 er fremrykket projekter for 184,0 mio. kr., hvilket udligner mindreforbruget på andre igangværende anlægsprojekter. For yderligere specifikation af overførslerne henvises til vedlagte notat.

Kvalitetsfondsprojekterne

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte midler på 280,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes ændret udgiftsprofil for byggeriet i Viborg og betalingsforskydninger for projektet i Gødstrup. Fremdriften fremgår af opfølgningen på kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2020, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.

Socialområdet og regional udvikling

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 72,6 mio. kr. fra 2020 til 2021. Der er ikke behov for overførsler for regional udvikling.

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2021, bevillingsændringer som følge af ændrede fordelinger mellem anlægsprojekter og mellem driftsbevillinger og anlæg samt bevillingsændringer i medfør af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021 på i alt 329,2 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

at bevillingsskemaerne 1-13 i vedlagte notat godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 fremrykningen af anlægsinvesteringer til 2020.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2020. Rapportens anbefaling er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. Anbefalingen omhandler myndighedsbehandlingen.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for 4. kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er gengivet anbefalingen fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

Etablering af task force

Fællestidsplanen koordinerer både byggearbejder samt de tværgående aktiviteter, herunder myndighedsbehandling og bygherreleverancer.

Bygherren har iværksat en særlig møderække omkring myndighedsforhold. Afprøvning af alle brandtekniske installationer og øvrige forhold for opnåelse af en foreløbig ibrugtagningstilladelse forventes gennemført primo maj 2021. En foreløbig ibrugtagningstilladelse giver tilladelse til, at byggeriet kan ibrugtages af personale og andre personer - dog ikke patienter.

Afslutning og test af de brandtekniske installationer, som beskrevet i brandstrategien, er derfor særlig vigtig at få afsluttet ultimo marts 2021. De samlede byggearbejder forventes afsluttet i april 2021, dog med afslutning af indregulering af BMS (Building Management System) i maj 2021.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at bygherre etablerer en særlig task force til hjælp for byggeledelsen eller som en del af byggeledelsen, så myndighedsbehandlingen ikke forsinkes grundet manglende færdiggørelse.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. I projektet er der stort fokus på tilvejebringelse af grundlaget for myndighedsgodkendelse, og der har siden september 2020 været nedsat en task force med deltagelse fra bl.a. Herning Kommune. I gruppen afklares en lang række emner i forbindelse med godkendelsen. For at sikre at byggeriet er klar til godkendelse, er der nedsat en lang række andre task forces på kritiske områder. Det gælder bl.a. AGV-kørsel, som er den førerløse transport, brandtekniske forhold, indregulering af tekniske anlæg og klargøring af automatiske branddøre. Bygherre, totalrådgiver og byggeledelsen indgår i de forskellige task forces.

Øvrige kommentarer

"Det tredje øje" bemærker i afsnit 4.2, at realisering af arbejdstids-, og stadetidsplaner ikke gennemføres i det planlagte omfang, og at kvalitetsniveaet særligt på aptering, som er udførelsen af indvendige elementer, kan være en udfordring ved overdragelse. Forsinkelserne betyder, at der er store arealer, der skal afleveres i 1. kvartal 2021, hvilket kan sætte slutafleveringen under pres. Samtidig er der en del mangler, der skal afhjælpes. Hospitalsenheden Vest er enig i problemstillingen og arbejder for at prioritere de dele af byggeriet, der er væsentlige for myndighedsgodkendelse og hospitalets kliniske drift. Mindre, kosmetiske mangler vil efterfølgende komme i fokus.

"Det tredje øje" bemærker i afsnit 5.3, at økonomien i en række afleverede entrepriser ikke er afsluttet. Hospitalsenheden Vest har anmodet byggeledelsen om at sikre, at slutregnskaber fra entreprenører indhentes rettidigt, med henblik at kunne lukke økonomien i de afleverede entrepriser og afslutte byggeledelsens opgaver. Eventuelt behov for yderligere tilkøb hos entreprenøren i forbindelse med klargøring af byggeriet til drift vil blive håndteret af bygherren.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2020 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2020 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen hotlab. For DNV-Gødstrup er der fortsat betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2020.

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes regnskabsmæssigt. Oversigt over igangværende tvister er vedlagt som bilag. Der rapporteres efter aftale med Sundhedsministeriet særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forumbyggeriet.

Regionshospitalet Viborg

Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade, er det aftalt med Sundhedsministeriet, at der fremover, ligesom ved Forum, rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

DNV-Gødstrup

For DNV-projektet gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projektets risikorapport.

Generelt er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet, det gælder særligt i etape 1. Der er sket yderligere forsinkelser i en række entrepriser siden rapporteringen for 3. kvartal 2020. Disse forsinkelser er indarbejdet i den fælles tidsplan, der ligger til grund for den forventede indflytning pr. 13. september 2021. De forventede afleveringstidspunkter afspejler dermed tidsplanen fremlagt for regionsrådet den 16. december 2020.

Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. For nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til vedlagte skema 9. Status vedrørende dagbod mv. fremgår endvidere af den lukkede del af rapporteringen. Samlet forventes projektet gennemført inden for den økonomiske totalramme.

Etape 1

Forsinkelse i apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) har været en af hovedårsagerne til forsinkelse på etape 1. Der er iværksat dagbod. Tidsplanen er baseret på en forventet færdiggørelse af entreprisen i april 2021. Manglende bemanding og fremdrift hos installationsentreprenøren på etape 1 har også bidraget til betydelige forsinkelser. Indregulering og test fortsætter frem til den forventede aflevering i april 2021.

Budgetterne til uforudsete udgifter i delprojekterne på etape 1 er presset, blandt andet som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om. For en nærmere uddybning henvises til lukket bilag.

Aftalen med Cura Vita om totalrådgivning i etape 1 i den forlængede byggetid er ikke forlænget efter 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftale med byggeledelsen Rambøll A/S, om at overtage projekteringsopfølgningen og fagtilsynet på etape 1 fra 1. juli 2020 fra totalrådgiveren.

Etape 3

Alle entrepriser på etape 3 er afleveret med undtagelse af VVS- og ventilationsentreprisen og BMS-entreprisen (bygningsstyresystemer). Der blev afholdt afleveringsforretning på VVS- og ventilationsentreprisen i december 2020, men på grund af blandt andet manglende dokumentation for opfyldelse af ventilationsanlæggets funktionskrav afviste bygherre modtagelse. Der planlægges ny afleveringsforretning. BMS-entreprisen forventes afleveret i februar 2021. De resterende mangler forventes udbedret i første kvartal 2021. Hospitalets aktivering er påbegyndt.

Bygherreleverancer

Der er underskrevet aftaler på alle leverancer af nyindkøbt medicoteknisk udstyr. Installation af udstyr pågår og forventes afsluttet i 2. kvartal 2021. IT-projekter forventes overdraget til driften i 1. kvartal 2021.

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2020 godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2020 godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 31. december 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg - Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

Delprojekt 2 Akutcentret er nu fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk Klinik. Hotlab området blev godkendt af Lægemiddelstyrelsen i 4. kvartal 2020. Der er registreret periodiske udfald på ventilationssystemet som betyder, at der skal pågå en række tilpasningsarbejder. Det forventes derfor, at området er klar til endelig ibrugtagning i 2. kvartal 2021.

I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.

Som et led i delprojekt 2 indgår desuden et ombygningsprojekt i det eksisterende hospital omkring Operation og Intensiv, som forventes afsluttet i 2. kvartal 2021.

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 3. kvartal 2023.

Ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik udgør projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Denne vil derfor først blive igangsat, når der er opnået en større sikkerhed for den samlede økonomi i delprojekt 3.

Der pågår fortsat syn og skøn som en del af den voldgiftssag, bygherre har anlagt mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg. Det forventes, at der foreligger syn- og skønserklæring, som kan bruges i den videre sag i løbet af de kommende seks måneder.

Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 7,5 mio. kr. Projektets justeringsreserve er 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. reservestrategien tilsiger.

Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog der indeholder emner for 5,5 mio. kr.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes derfor overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 for Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med underliggende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 24. juni 2020 et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog.

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 31. december 2020 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum Projektet. Tidsplan med følgende rateplan følges, og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet. Dispositionsforslag og projektforslag er endeligt godkendt.

Den endelige godkendelse af Hovedprojektet udestår fortsat, hvilket hovedsageligt relaterer sig til forhold vedrørende gas- og afløbsprojektet samt biobankens køleanlæg. På nuværende tidspunkt har totalentreprenøren oplyst, at denne forsinkelse ikke vil ændre på endeligt sluttidspunkt for aflevering af byggeriet og fastholder fortsat aflevering den 8. februar 2022. Endelig godkendelse af hovedprojektet forventes ultimo januar 2021. Forventet indflytning er i september 2022.

Udførelsesprocessen er igangsat, og fundaments- og terrændækarbejder er afsluttet. Montage af betonelementer er ligeledes igangsat, hvor der nu er rejst betonelementer op til plan 13. Indvendig aptering (indvendige elementarbejder) pågår til og med plan 7, og installationsarbejder pågår til og med plan 5.

Ved udgangen af 4. kvartal 2020 følges ridsplan med tilhørende rateplan fortsat, dog er der foretaget et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojektet.

Der er ved udgangen af 4. kvartal 2020 realiseret et reserveforbrug på 14,4 mio. kr. for hele Forum Projektet ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr.

Den samlede vægtede kapitalisering af Forum Projektets risici (risikotal) afledt af projektets risikovurdering for 4. kvartal 2020 udgør 4,9 mio. kr. Der henvises til vedlagte risikorapport for en nærmere gennemgang af projektets risici.

Projektets økonomiske ramme forventes overholdt, og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten pr. 31. december 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten pr. 31. december 2020 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2020 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der søges anlægsbevilling til etablering af et nyt døgntilbud til Specialområdet Autisme på en nyindkøbt grund i Hinge. Botilbuddet Hinge skal bestå af 16 AT Home-boliger version 2, to fællesbygninger, en beskæftigelsesbygning og administration.

Regionsrådet gav den 27. november 2019 projekteringsbevilling til udvikling af fleksible, mobile modulboliger, AT Home-boliger i version 2. Erfaringerne fra version 1 er, at denne type boliger er en både hurtig, økonomisk fornuftig og kvalitetsmæssig relevant måde at kapacitetsudvide på. Derfor blev arbejdet med at udvikle og udarbejde et nyt udbud om levering af et større antal AT Home-boliger i version 2 igangsat.

Udviklingsprojektet er nu gennemført i en proces, hvor de gode erfaringer fra den oprindelige model er inddraget, og der er videreudviklet på modellen. Efterfølgende har der været gennemført et totalentrepriseudbud i offentligt udbud med prækvalifikation. Der søges derfor nu om en anlægsbevilling til opførelse af 16 AT Home version 2-boliger, fælleshuse og beskæftigelsestilbud på den grund i Hinge, Silkeborg Kommune, som regionsrådet den 30. marts 2020 besluttede at købe.

De 16 døgnpladser i Hinge ønskes opført til Specialområde Autisme. Dels som erstatning for døgntilbuddet Højskolebakken i Skals, som lukkede i 2020 efter udfordringer med blandt andet de bygningsmæssige rammer, og dels som erstatning for Botilbuddet Skovvejen, tidligere Højskolebakken Thorning. Det blev allerede i forbindelse med lukningen besluttet at igangsætte planlægning af et erstatningstilbud samt sammenlægning af de to døgntilbud i Hinge.

Kommunerne efterspørger i stigende grad døgntilbud til mere komplekse målgrupper, hvor høj specialisering er en forudsætning for at kunne levere de indsatser, borgerne har behov for. Det er borgere, hvor der i høj grad er behov for tværfaglige samarbejder og koordinering med andre myndigheder, som f.eks. retspsykiatri og misbrugsbehandling for at forebygge (gen-)indlæggelser. Et højt specialiseret døgntilbud, der tilsvarende stiller høje krav til medarbejderkompetencer, fagmiljø, samarbejde og vidensudvikling.

Specialområde Autisme har i øjeblikket flere konkrete borgere på vej til indskrivning i Botilbuddet Skovvejen, som har behov for indsatser med høj specialisering, og dermed også til et højere takstniveau end på Botilbuddet Skovvejen. Det kan være borgere, som har brug for omfattende støtte 1:1, da de har voldsomme, intimiderende, krænkende, selvskadende og truende adfærd, som dagligt kommer til udtryk.

Målgruppen for det nye døgntilbud bliver derfor borgere med autisme, som derudover er indgribende udfordret, f.eks. i form af psykiatriske diagnoser, misbrugsproblematikker og/eller problemskabende adfærd, eventuelt med dom til psykiatrisk behandling eller dom til anbringelse. Det er til borgere med behov for et højt specialiseret tilbud. Borgere i Botilbuddet Skovvejen tilbydes i samarbejde med handlekommunerne at flytte til Hinge, idet der vil være en konkret og individuel aftale omkring takst. Hvis tilbuddet i Hinge ikke matcher borgerens behov, vil der blive tilbudt anden placering i specialområdet.

Det er forventningen, at tilbuddet vil være i økonomisk balance i 2023 efter opstart i marts 2022 med løbende indskrivning. Businesscase er vedlagt.

Det foreslås, at navngive tilbuddet "Botilbuddet Hinge".

AT Home-boligerne er udviklet ud fra en grundtanke om at skabe boliger, hvor beboerne kan være Apart – Together. Boligerne er selvstændige huse på 49 m² og består af stue, soveværelse, køkken, badeværelse og entré. Derudover er der en integreret delvis overdækket terrasse. Boligerne er således udviklet særligt til målgruppen og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab ud fra den enkeltes forudsætninger og ønsker.

Der har været en inddragende proces med workshops og gennemarbejdede borgerbeskrivelser for at komme tæt på borgernes og medarbejdernes behov for de bedste fysiske rammer. Borgerne inddrages hver for sig, når der skal tages konkret beslutning om valg af farver i boligen, grad af skærmning i den overdækkede terrasse samt, hvor det er muligt, ved valg af bolig.

Idéen bag byggeriet har været at etablere et visionært, fremtidssikret byggeri, som markant forbedrer livskvaliteten for målgruppen, bl.a. via helhjertet indlevelse i målgruppens specifikke udfordringer (ved f.eks. materialevalg, dagslysbehandling og placering/skærmning). Målgruppens øgede sanselighed kan give udfordringer, eksempelvis i forhold til lyde, lugte, skarpt lys, nærheden af andre mennesker, men kan også give en ekstra glæde ved se, høre, dufte og røre. Denne viden åbner op for muligheder, oplevelser samt nye arkitektoniske og indretningsmæssige løsninger, hvor der lægges vægt på nænsomhed.

Placeringen i Hinge giver mulighed for at etablere et botilbud i rolige omgivelser i smuk natur og med meget plads omkring boligerne. Grunden er på næsten 8 hektar og beliggende ca. 7 km fra Kjellerup, ca. 16 km fra Silkeborg og 28 km fra Viborg. Der er derfor både mulighed for skærmning og fællesskab i større og mindre grad. Boligerne placeres i to afdelinger med otte boliger i hver, som ligger i en vifte omkring de fælles borger- og personalefaciliteter. Der bliver en "privat" sti fra hver bolig til de tilhørende fælles borger- og personalefaciliteter. De to fælleshuse etableres også af moduler, der bygges sammen. Hvert fælleshus skal indeholde fællesrum og køkken til borgerne samt personalefaciliteter.

Med de 16 boligmoduler og to fælleshuse, som hver består tre moduler, skal der således opsættes i alt 22 AT Home version 2-moduler i Hinge. Modulerne er fleksible og flytbare, således at det er muligt at flytte dem til en anden placering, hvis behovet skulle opstå. På grunden opføres endvidere en beskæftigelsesbygning, hvor borgerne får mulighed for beskæftigelsesrettede aktiviteter. Bygningen bliver på 49 m² og skal indeholde to rum/værksteder, hvor der kan udføres aktiviteter, der er tilrettelagt til den enkelte borger. Denne bygning forventes ligeledes opført fleksibelt og mobil.

Der er eksisterende bygninger på grunden, som skal nedrives for at gøre plads til de nye boliger. En enkelt bygning (bygning 4) er dog vurderet velegnet til at huse administration og mødefaciliteter. Denne bygning vil således blive renoveret og ombygget til at indeholde kontorer, mødefaciliteter, pedelværksted, vaskeri og depoter til borgerne. Der er vedlagt visualiseringer af projektet.

Bæredygtighed

I løbet af projekteringen har der været en dialog med Green Building Council med henblik på certificering af AT-home-boligerne som et af de første enfamiliehuse og modulbyggerier i Danmark. Til certificering af projektet er der indgået samarbejde med en specialist i bæredygtighed, som forestår kontakten til Green Building Council. Det forventes, at byggeriet som minimum kan opnå en DGNB-sølv-certificering. Der er fra Regional Udviklings pulje til bæredygtighedsprojekter bevilget 100.000 kr. til udvikling af bæredygtigheden i forbindelse med projektet.

Udbud

I totalentrepriseudbuddet modtog regionen tre tilbud, hvor det ene blev afvist som værende ikke konditionsmæssigt. De øvrige to bud blev vurderet efter tildelingskriteriet 'det økonomisk mest fordelagtigt tilbud', hvor prisen blev vægtet med 50 %, funktionel løsning på modulbyggeri samt kvalitet af teknik og materialer var vægtet med 40 % og procesbeskrivelsen med 10 %. Her opnåede Jorton A/S med Designmodul som underleverandør den højeste pointscore, og der vil med regionsrådets godkendelse af anlægsbevilling til projektet blive indgået en totalentreprisekontrakt med Jorton A/S.

I totalentreprisetilbuddet for de fleksible boliger er en option på senere tilkøb på op til yderligere 11 AT Home version 2-boliger. Modulerne kan bestilles i flere leverancer.

Økonomi

Som det ses af tabel 1 er budgettet til etablering af Botilbuddet Hinge på i alt 44,55 mio. kr. ud over udgiften til køb af grund.

Regionsrådet har tidligere bevilget i alt 1,75 mio. kr. til projektering af en ny version af de fleksible boliger, og der søges således nu om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 42,8 mio. kr. Som vist i bevillingstabel 2 sker finansieringen fra Socialområdets ramme til udvikling.

Ved regionsrådets godkendelse af dette dagsordenspunkt vil der restere 5,7 mio. kr. på rammen til udvikling af sociale tilbud i 2021 og 42,2 mio. kr. i 2022. Der forventes herudover overført 50,3 mio. kr. uforbrugte anlægsmidler fra 2020 til rammen i 2021.

Tidsplan

Godkendelse af en ny lokalplan for området forventes vedtaget i maj/juni 2021. Herefter vil nedrivning af de eksisterende bygninger med undtagelse af bygning 4, der renoveres til administrationsformål, blive igangsat. Modulboligerne forventes opstillet i løbet af 2. halvår 2021, og der forventes indflytning i de nye botilbud i marts 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der til Socialområdet i Region Midtjylland gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb finansieret af Socialområdets ramme til udvikling, jf. bevillingsskema, og

at det nye døgntilbud navngives Botilbuddet Hinge.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der til Socialområdet i Region Midtjylland gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb finansieret af Socialområdets ramme til udvikling, jf. bevillingsskema, og

at det nye døgntilbud navngives Botilbuddet Hinge.

Steen Jakobsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav en projekteringsbevilling til projektet på mødet den 27. november 2019.

På mødet den 30. marts 2020 traf regionsrådet beslutning om køb af grund til projektet.

Miljøstyrelsen planlægger at ophæve påbud, vilkår og aftaler, der siden 1980'erne har forpligtet FMC/Cheminova til at fortage afværgetiltag mod forureningen på Rønland. Denne afgørelse af sendt i høring. I vedlagte udkast til høringssvar fra Region Midtjylland tilkendegiver regionen, at man ikke er enig i præmisserne eller grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelse.

Den agrokemiske virksomhed FMC (tidligere Cheminova), beliggende på Rønland på Harboøre Tange, har siden starten af 1980'erne etableret og drevet en række afværgeanlæg på fabriksgrunden, hvor virksomheden oppumper og renser forurenet grundvand med det formål at oprense og forhindre forureningen i at sprede sig til det omgivende miljø. Afværgetiltagene er etableret på baggrund af påbud og frivillige aftaler indgået med miljømyndighederne. I tidens løb er betingelserne for driften af afværgeanlæggene skrevet ind som vilkår i virksomhedens miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen har den 17. december 2020 sendt en afgørelse i høring, hvor styrelsen planlægger at ophæve påbud, vilkår og aftaler, der siden 1980'erne har forpligtet Cheminova til at foretage afværgetiltag mod forureningen på Rønland. Årsagen er, at Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er lovhjemmel til de påbud og aftaler om forureningsafværge, som virksomheden har efterlevet i ca. 40 år. Høringsmaterialet er vedlagt.

Miljøstyrelsens udkast til afgørelse, hvis den endelige afgørelse får samme indhold, indebærer potentielt store økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland, idet afværge af forureningen herefter må henføres under den offentlige indsats under jordforureningslovens kap. 3. Omkostningerne hertil er behæftet med stor usikkerhed, men kan potentielt være et tocifret millionbeløb årligt.

Det skal bemærkes, at FMC tilkendegiver, at virksomheden frivilligt vil fortsætte afværgeprojekterne på det nuværende niveau, hvis de nuværende påbud, vilkår og aftaler måtte ophæves. Virksomheden har endvidere foreslået, at rammerne for en fremtidig indsats i så fald kunne beskrives i en civilretligt bindende aftale, hvis indhold kan drøftes mellem virksomheden og myndighederne. Administrationen vurderer imidlertid, at myndighederne på lang sigt vil stå stærkest ved at fastholde de nuværende krav til afværge i et offentligt retligt system, fremfor at indgå en civilretligt aftale.

Juridisk vurdering af Miljøstyrelsens påtænkte afgørelse

For så vidt angår selve baggrunden for Miljøstyrelsens afgørelse om at ophæve påbuddene mm., er administrationen ikke enig i Miljøstyrelsens udkast til afgørelse og i de juridiske argumenter, som Miljøstyrelsen lægger til grund for sin afgørelse. Det baseres blandt andet på resultaterne af en analyse af hjemmelsproblematikken for så vidt angår de oprindelige påbud meddelt i 1981 og 1983, som er udført af Codex Advokater i forbindelse med høringen. Dette er uddybet i et juridisk notat, der er vedlagt forslaget til høringssvar fra Region Midtjylland.

Den juridiske vurdering er således, at det ikke er korrekt, når Miljøstyrelsen konkluderer, at der ikke var hjemmel til at meddele påbud til virksomheden i 1981 og 1983. Det er derfor regionens holdning, at Miljøstyrelsen bør anerkende, at påbuddene fra 1981 og 1983 blev meddelt med gyldig hjemmel, og at påbuddene uændret skal efterleves på offentligretligt grundlag. Tilsvarende mener regionen, at de aftaler om forureningsafværge, som Ringkjøbing Amtskommune indgik med virksomheden i stedet for at meddele påbud, stadig er gyldige, da der kunne have været meddelt påbud i stedet for indgåede aftaler.

Der er vedlagt et forslag til høringssvar til Miljøstyrelsen til godkendelse. Her tilkendegives det, at det er regionens opfattelse, at påbuddene i 1981 og 1983 samt de efterfølgende aftaler om afværge i forhold til Rønland er gyldige, og derfor skal opretholdes. Region Midtjylland opfordrer derfor Miljøstyrelsen at revurdere den påtænkte afgørelse.

Såfremt Miljøstyrelsen fastholder afgørelsen, må regionsrådet på dette tidspunkt vurdere, hvordan man kan gå videre med sagen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til høringssvar til Miljøstyrelsen godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til høringssvar til Miljøstyrelsen godkendes, idet administrationen afsøger muligheden for at udbygge den juridiske argumentation.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har medfinansieret Den Jyske Kunstfond i 2019 og 2020. Slots- og Kulturstyrelsen har henvendt sig om støtte til fonden i 2021. Fondens formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. I 2020 bidrog Region Midtjylland med 0,55 mio. kr. til Den Jyske Kunstfond, der i 2020 samlet har ydet ca. 4,1 mio. kr. i tilskud til kulturprojekter, heraf ca. 2,1 mio. kr. i Region Midtjylland.

Den Jyske Kunstfond har til formål at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i Jylland. Formålet er dels at skabe økonomisk bæredygtig vækst inden for kunst- og kulturområdet og dels at understøtte, at denne vækst finder sted uden for hovedstadsområdet. Der er tilsvarende etableret en kunstfond for øerne.

Region Midtjylland har i 2018 bevilget et tilskud til medfinansiering af Den Jyske Kunstfond på 0,55 mio. kr. om året i en forsøgsperiode fra 2019-2020. Regionen tilkendegav samtidig, at yderligere bevilling beror på en status for fondens resultater.

Både Region Nordjylland og Region Syddanmark har imidlertid valgt at yde en bevilling til fonden for en treårig periode dvs. til udgangen af 2021, inden der foretages en evaluering. Med en bevilling fra Region Midtjylland for 2021 kan Slots- og Kulturstyrelsen ved udgangen af 2021 foretage en samlet evaluering forud for afklaring af regionernes fortsatte medfinansiering af Den Jyske Kunstfond.

Slots- og Kulturstyrelsen, der sekretariatsbetjener Den Jyske Kunstfond, har således anmodet Region Midtjylland om medfinansiering på 0,5 mio. kr. i 2021. Tilskuddet til Den Jyske Kunstfond afholdes af de regionale kulturudviklingsmidler.

I 2020 uddelte Den Jyske Kunstfond i alt 4,1 mio. kr., hvoraf 2.1 mio. kr. (svarende til 51 %) blev tildelt projekter i Region Midtjylland. Fondens årlige finansiering udgøres af 2,4 mio. kr. fra styrelsen og 0,5 mio. kr. fra hver af de tre vestdanske regioner (Region Midtjylland har medfinansieret med 0,55 mio. kr. i 2019 og 2020). Det betyder, at der for hver krone, der er kommet fra de regionale kulturudviklingsmidler, er kommet fire kroner tilbage til kulturaktører i Region Midtjylland i 2020.

Kunstfondens ledelse udgøres af en bestyrelse på seks personer, hvor regionsrådsmedlem Dorte West er Region Midtjyllands repræsentant.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes et tilskud til Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. i 2021 fra de regionale kulturudviklingsmidler, og

at Slots- og Kulturstyrelsen opfordres til inden udgangen af 2021 at gennemføre en evaluering af forsøgsperioden 2019-2021 forud for en eventuel videreførelse af regionens tilskud.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der udmøntes et tilskud til Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. i 2021 fra de regionale kulturudviklingsmidler, og

at Slots- og Kulturstyrelsen opfordres til inden udgangen af 2021 at gennemføre en evaluering af forsøgsperioden 2019-2021 forud for en eventuel videreførelse af regionens tilskud.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmøde den 31. oktober 2018 blev medfinansiering for 2019 og 2020 godkendt.

På møde i udvalg for regional udvikling den 1. februar 2021 (regionsrådet den 24. februar 2021) blev prioriteringen af de regionale kulturudviklingsmidler godkendt. Heri er indregnet medfinansiering af Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr.

Det foreslås, at Landsbyprisen i 2021 suppleres med et lærings- og udviklingsforløb for de indstillede kandidater til prisen samt for øvrige interesserede lokalsamfund og landsbyer. Formålet er at fremme engagementet, læringen og konkrete handlinger i lokalsamfundenes arbejde med bæredygtig udvikling.

Landsbyprisen 2021 forventes uddelt i forsommeren 2021. Det foreslås, at tilrettelæggelsen af landsbyprisen samt lærings- og udviklingsforløbet evalueres og forelægges til politisk behandling forud for uddeling af prisen i 2022.

Erfaringer fra uddeling af landsbyprisen de seneste 12 år viser, at der i landsbyerne er et stort ønske om deling af viden og erfaringer med andre landsbyer. Administrationen foreslår derfor, at processen omkring landsbyprisen fra 2021 suppleres med et lærings- og udviklingselement, hvor de landsbyer, der er indstillet til prisen, samt øvrige interesserede landsbyer tilbydes et forløb, der stiller skarpt på landsbyernes særlige behov og ønsker om at arbejde med bæredygtighed. Eksempelvis i forhold til energiforsyning, sundhed og trivsel m.m.

Administrationen arbejder med at skabe øget synlighed omkring landsbyprisen. Bl.a. vil lærings- og udviklingsforløbet give anledning til flere gode erfaringer og historier, som kan kommunikeres bredere ud. Desuden tilbydes finalekandidaterne ligesom i 2020 at få lavet en præsentationsvideo. Endvidere indsamles viden og best practices fra tidligere vindere af landsbyprisen og kandidater til landsbyprisen 2021, og deres gode såvel som mindre gode erfaringer og cases vil blive videreformidlet via hjemmeside, sociale medier og møder mv.

Lærings- og udviklingsforløb

Formålet med det nye lærings- og udviklingsforløb er at øge landsbyernes bevidsthed om, hvordan forskellige aspekter af bæredygtighed kan tænkes ind i det eksisterende udviklingsarbejde og samtidig give inspiration til nye udviklingsmuligheder. Forløbet vil dels indeholde fælles aktiviteter på tværs af alle kandidatlandsbyerne og dels mere individuelle forløb, der sætter fokus på de enkelte landsbyers udviklingspotentiale.

Fælles for landsbyerne er en generel introduktion til, hvordan man kan arbejde med bæredygtig udvikling i landsbyer. Landsbyerne skal endvidere identificerespecifikke temaer, som er relevante for dem at arbejde videre med, fx bæredygtige energiløsninger, grøn mobilitet eller nye måder at engagere og inddrage borgere og foreninger på.

De individuelle forløb opdeles efter henholdsvis prioriterede temaer og/eller geografisk placering. Der udvikles en innovationsmetode designet specifik til landdistriktsudvikling med afsæt i den regionale landdistriktsstrategi. Landsbyernes udviklingsproces faciliteres af regionen, og metoden sikrer, at forskellige aspekter af bæredygtighed (socialt, miljømæssigt, økonomisk og sundhedsmæssigt) overvejes. Hvis en landsby f.eks. er interesseret i at etablere nye boformer i landsbyen, er det oplagt også at forholde sig til grønne energiløsninger, bæredygtige materialer, adgang til naturen, fællesskab, sundhed, inklusion osv. Der er ofte fokus på udfordringer med tilladelser og finansiering. Metoden kan medvirke til at åbne op for et bredere udviklingsperspektiv og understøtte, at nye og mere bæredygtige løsninger også iagttages.

Landsbyrepræsentanter og nøglepersoner for den enkelte landsbys udviklingsarbejde inviteres til at deltage i forløbet, herunder kommunale landdistriktsmedarbejdere, repræsentanter for lokale aktionsgrupper, regionale og kommunale politikere m.fl.

Det foreslås, at forløbet udvikles og gennemføres i løbet af første halvår 2021. Såfremt de nævnte aktiviteter med landsbyerne ikke kan gennemføres med fysisk fremmøde før sommerferien på grund af COVID-19, udsættes de til umiddelbart efter eller så snart, det kan lade sig gøre i andet halvår af 2021.

Forløbet finansieres af den ramme, der er afsat til udviklingsaktiviteter på landdistriktsområdet.

Udpegning og tildeling af Landsbyprisen 2021

Ansøgere til Landsbyprisen 2021 blev indkaldt i oktober 2020 med en ansøgningsfrist for LAG'er og kommuners indstilling af kandidatlandsbyer den 1. februar 2021.

Region Midtjylland har modtaget seks ansøgninger til Landsbyprisen 2021. Det er lidt lavere end normalt og skyldes i følge samarbejdspartnere i kommuner og LAG'er, at landsbyerne ikke har haft mulighed for at prioritere udarbejdelse af ansøgninger grundet corona-situationen i år. De bedste landsbyer går videre til en finalerunde, hvor landsbyerne præsenterer sig direkte over for et fagligt panel.

Indstilling af vinder af Landsbyprisen 2021 behandles politisk i april. Uddeling af Landsbyprisen 2021 forventes at ske lokalt i maj/juni 2021. I tilknytning til overrækkelsen af landsbyprisen i forsommeren 2021 afholdes et større event med politisk deltagelse, hvor vinderen vil blive fejret, og hvor der samtidigt sættes fokus på landdistriktsudvikling generelt. Arrangementet vil blive tilrettelagt under hensyntagen til Covid-19 situationen til den tid. Processen for vurdering og uddeling af landsbyprisen fremgår af vedlagte notat.

Det bemærkes, at den regionale landdistriktsstrategi blev politisk godkendt i 2020, og kriterierne for landsbyprisen er på baggrund heraf bearbejdet af administrationen, så de afspejler landdistriktsstrategien. Kriterierne er endvidere suppleret med vejledende spørgsmål, der kan hjælpe ansøgerne, når de skal beskrive deres landsbyer og udviklingsaktiviteter i forhold til kriterierne. Kriterierne for Landsbyprisen 2021 er dog indholdsmæssigt på linje med de kriterier, der blev anvendt i forbindelse med Landsbyprisen 2020. Kriterierne ligger til grund for henholdsvis ansøgninger og vurdering af ansøgninger i 2021.

Det foreslås, at tilrettelæggelsen af landsbyprisen samt lærings- og udviklingsdialogen evalueres og forelægges til politisk behandling forud for uddeling af prisen i 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gennemføres et lærings- og udviklingsforløb i tilknytning til Landsbyprisen 2021, og

at tilrettelæggelsen af landsbyprisen samt lærings- og udviklingsforløbet evalueres og forelægges til politisk behandling forud for uddeling af prisen i 2022.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der gennemføres et lærings- og udviklingsforløb i tilknytning til Landsbyprisen 2021, og

at tilrettelæggelsen af landsbyprisen samt lærings- og udviklingsforløbet evalueres og forelægges til politisk behandling forud for uddeling af prisen i 2022.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatriens status på 2020 samt Psykiatriens årsplan fremlægges til orientering. 2020 har været præget af coronapandemien, lægesituationen og af opgaver på anlægsområdet, herunder overtagelsen af Psykiatrien i Gødstrup. Derudover har Psykiatrien arbejdet med sine seks strategiske indsatsområder, herunder "øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende" samt "bedre sammenhængende patientforløb". Arbejdet med de strategiske indsatsområder fortsætter i 2021.

Regionsrådet godkendte på mødet den 27. januar 2021 en ny struktur for afrapporteringer fra Psykiatrien og Socialområdet til det politiske system. I henhold til den nye afrapporteringsstruktur vil henholdsvis Psykiatrien og Socialområdet fremlægge en årlig status på det foregående år samt præsentere årsplanerne for det kommende år. På den baggrund fremlægges her en status på Psykiatrien for 2020 samt Psykiatriens årsplan for 2021. Begge dokumenter er vedlagt som bilag.

Ved fremlæggelsen for psykiatri- og socialudvalget deltager Psykiatriens hospitalsledelse med et mundtligt oplæg. Status og årsplan danner derefter grundlag for en politisk drøftelse af, hvilke temaer og indikatorer psykiatri- og socialudvalget ønsker at følge særligt tæt i det kommende år. Afhængigt af karakteren præsenteres indikatorerne enten i forbindelse med en temadrøftelse eller lignende, hvor de kan kvalificere grundlaget for de politiske drøftelser og beslutninger, og/eller i en halvårlig afrapportering.

Status på 2020

I 2020 har Psykiatrien ligesom andre hospitaler været udfordret af coronapandemien.

I foråret undlod en del psykiatriske patienter at søge behandling, hvilket kom til udtryk i et markant lavere antal henvisninger til psykiatrien. Det har i efteråret medført høje belægningstal på afdelingerne, da Psykiatrien fra august fik markant flere henvisninger. Patienterne var også mere syge ved indlæggelse, hvilket har øget risikoen for tvang.

På den positive side har coronapandemien givet erfaringer med øget anvendelse af video i patientbehandlingen samt med ændring og effektivisering af arbejdsgange, herunder afbureaukratisering af beslutningsgange og møder.

2020 har i lighed med tidligere år været præget af lægesituationen, hvor der pågår et stort arbejde med at skabe en mere robust lægedækning samt en mere bæredygtig psykiatri, hvor de rette kompetencer på tværs af faggrupper anvendes mest hensigtsmæssigt. Særligt Regionspsykiatrien Vest har for nuværende akut mangel på speciallæger, men oplevelsen af sårbarhed i forhold til lægebemanding gælder alle de psykiatriske afdelinger. Der blev på den baggrund i 2020 arbejdet med omstrukturering og opgaveaflastning af Regionspsykiatrien Vest. På længere sigt arbejdes der med rekruttering af andre faggrupper og med at skabe en mere attraktiv arbejdsplads på tværs af Psykiatrien.

På anlægsområdet har Psykiatrien i 2020 modtaget Psykiatrien i Gødstrup. Det forventes, at indflytningen kan ske i 3. kvartal 2021. Derudover forestår realiseringen af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens, et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, et nyt ambulatorium i Regionspsykiatrien Randers samt projektet Ny Psykiatri i Viborg.

Endelig har Psykiatrien i 2020 arbejdet med de strategiske indsatsområder frem mod 2024, som regionsrådet godkendte den 29. april 2020:

• Øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende: Implementering af anbefalingerne fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel. Medlemmerne har været inviteret ud på de fleste afdelinger for at formidle baggrunden for anbefalingerne og give anbefalinger til, hvordan man på en god måde kan samarbejde med patienterne.
• Bedre sammenhængende patientforløb: Udvikling af koncept for patientstyret ambulant forløb, der skal sikre, at udvalgte patienter i nogle perioder har høj grad af mulighed for at præge deres eget patientforløb. Implementering af Danske Regioners fem forløbsbeskrivelser for indlæggelsesforløb i Psykiatrien.
• Behandling af høj kvalitet for de sværest syge: Efter to år med markante fald i antallet af patienter, som bæltefikseres, er der sket en stigning i 2020. Der vil derfor også i 2021 være fokus på indsatser, der kan reducere anvendelsen af tvang.
• Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af psykiatri, kommuner og praksissektor: De tværsektorielle indsatser har været særligt hårdt ramt af coronapandemien, idet det ikke har været muligt at mødes fysisk på tværs. Internt i Psykiatrien har man arbejdet målrettet på at udarbejde flere udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, ligesom bostedteams og selvskadeteams er under udvikling og afprøvning i afdelingerne.
• Udvikling af hele psykiatrien med afsæt i et stærkt Aarhus Universitetshospital Psykiatrien: Der er i 2020 etableret et samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus om at styrke indsatsen for psykiatriske patienter med somatisk sygdom og at nedbringe overdødeligheden for patienter med psykiske lidelser.
• En god og attraktiv arbejdsplads – til gavn for borgerne: Der er blandt andet udarbejdet et overordnet koncept for modtagelse af nye medarbejdere, hvor alle nyansatte medarbejdere deltager på en fælles introduktionsdag og inden ansættelsesstart får adgang til en app, hvori de kan orientere sig om deres nye arbejdsplads.

Årsplan 2021

I 2021 vil Psykiatrien fortsat arbejde med de seks strategiske indsatsområder. Ud over de ovennævnte indsatser vil Psykiatrien blandt andet konkret arbejde med at skabe et bedre flow mellem sengeafsnit og ambulatorier samt mellem afdelinger for at skabe bedre sammenhæng uden forsinkelser i forbindelse med patienternes overgange. En anden konkret indsats retter sig mod identifikation af de mest komplekse patienter for at sikre gode patientforløb med færre genindlæggelser og mindre anvendelse af tvang. Til dette formål er der udarbejdet et screeningsværktøj, der er til afprøvning i afdelingerne, inden det kan implementeres.

Psykiatrien har udvalgt fire prioriterede indikatorer til opfølgning på indsatserne:

• Nedbringe tvang, herunder antallet af indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres
• Nedbringe belægningsprocenten til 90 %
• Nedbringe antallet af akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage
• Nedbringe andelen af medarbejdere, der opsiger deres stilling inden for det første år.

Indikatorerne følges frem mod 2024. Målsætningerne forventes således ikke indfriet allerede i 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status og årsplan 2021 for Psykiatrien i Region Midtjylland tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om status og årsplan 2021 for Psykiatrien i Region Midtjylland tages til efterretning.

Steen Jakobsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 27. januar 2021 godkendes en ny struktur for afrapporteringer fra Psykiatrien og Socialområdet til det politiske system.

På regionsrådsmødet den 29. april 2020 godkendes Psykiatriens strategiske indsatsområder frem mod 2024.

Rigsrevisionen gennemfører i øjeblikket en undersøgelse af forløbet for retspsykiatriske patienter. I den forbindelse har Rigsrevisionen sendt sit udkast til beretning i høring. Der orienteres om høringsudkastet fra Rigsrevisionen og Region Midtjyllands høringssvar.

Rigsrevisionen gennemfører i øjeblikket en undersøgelse af forløbet for retspsykiatriske patienter. Baggrunden er, at antallet af retspsykiatriske patienter de sidste 20 år er steget fra 1.445 patienter i 2001 til 4.254 patienter i 2018, mens psykiatrien generelt er udfordret på kapaciteten. Samtidig har en tidligere undersøgelse udarbejdet af Kriminalforsorgen vist, at der var svagheder i de retspsykiatriske patienters forløb, som risikerede at forlænge forløbet.

Til belysning af sagen har Rigsrevisionen indhentet materiale fra Psykiatrien, Kriminalforsorgen og Statsadvokaten. Da Rigsrevisionen generelt ikke har hjemmel til at revidere kommunernes indsats, stammer beretningsudkastets oplysninger om kommunerne fra de øvrige parters dokumentation.

Rigsrevisionen har udarbejdet et udkast til beretning, der har været sendt i høring i bl.a. regionerne. Udkastet til beretning og Region Midtjyllands høringssvar er vedlagt til orientering.

I beretningen vurderes Psykiatrien samlet set for hele landet og ikke i den enkelte region. Den kritik, der rejses, retter sig derfor mod retspsykiatrien i hele landet.

I udkastet til beretningen kritiserer Rigsrevisionen blandt andet følgende punkter, der her gengives med en beskrivelse af kritikpunktet og hovedpointen i Region Midtjyllands høringssvar:

Psykiatrien opstarter ikke alle patienter rettidigt efter modtagelse af dommen

Region Midtjylland bemærker, at det i flere tilfælde kan være svært at få kontakt til patienterne, men på trods af udfordringerne lykkes det at overholde fristen for opstart af behandlingsforløbet i 77% af de gennemgåede sager. Psykiatrien i Region Midtjylland vil fortsat have stort fokus på at sikre rettidig opstart af behandlingen og effektuering af dommen.

Ikke alle behandlingsdomme indledes med indlæggelse

Region Midtjylland vil gerne understrege, at vejledningen muliggør, at man kan af faglige årsager kan fravige at indlede med en indlæggelse. I en del tilfælde har patienten allerede et ambulant forløb i et psykiatrisk ambulatorium og får undervejs i det ambulante forløb en ny sigtelse. Der kan ofte være endog meget lang ventetid fra afgivelse af mentalerklæring, til der falder dom i sagen. I denne tid kan patienten være stabiliseret, således at vedkommende møder til aftalte tider, tager den nødvendige medicin og ikke længere begår kriminalitet. Hvis patienter, der er velbehandlede, er i et stabilt miljø og godt på vej i en rehabiliterende proces, sent i forløbet får en dom, så giver det ingen faglig mening at indlægge patienten og dermed afbryde eventuel uddannelse/arbejde osv.

Behandlingsplanen udarbejdes for sent

Psykiatrien skal ifølge vejledning om behandlingsansvarlige overlæger sikre, at der udarbejdes en behandlingsplan senest 7 dage efter første møde med patienten.

Det er Region Midtjyllands vurdering, at man inden for den specialiserede retspsykiatri langt hen ad vejen overholder tidsfrister i forhold til udarbejdelse af behandlingsplaner. Men det vil være et opmærksomhedspunkt for psykiatrien i Region Midtjylland at sikre, at behandlingsplanerne udarbejdes rettidigt og lever op til den lovgivning, der er på området.

Mangelfuld journalføring af væsentlige oplysninger

Region Midtjylland medgiver, at der i forhold til journalføring generelt er et forbedringspotentiale. Dels er der ikke en ensartet praksis på tværs af regionerne, dels anvendes forskellige journalsystemer og dels er der forskel på, hvordan man anfører de forskellige informationer i journalsystemet. Region Midtjylland vil derfor arbejde målrettet på at forbedre sin praksis på området.

Den behandlingsansvarlige overlæge ser ikke patienten en gang om måneden som foreskrevet i vejledningen

I Region Midtjylland udnytter Psykiatrien muligheden for sundhedsfaglig delegation som beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning. Der er i Region Midtjylland ofte tale om, at det er andet sundhedsfagligt personale, der tilser patienten. Der er gode erfaringer med, at det er patientens primærbehandler, som besøger patienten, mens den behandlingsansvarlige overlæge deltager i en kortere del af mødet via video.

Region Midtjylland medgiver, at der er et forbedringspotentiale i forhold til at dokumentere, hvor ofte patienten skal ses af den behandlingsansvarlige overlæge eller primærbehandleren, i behandlingsplanen.

Indholdet af behandlingsplanerne lever ikke op til kravet i vejledningen

I Region Midtjylland skal alle retspsykiatriske patienter have udarbejdet en udskrivningsaftale eller koordinationsplan ved udskrivelse fra sengeafsnit. For patienter i ambulante forløb i regionen udarbejdes en tværsektoriel samarbejdsplan på tværs af region, kommune og Kriminalforsorgen, der har samme indhold som koordinationsplanen.

Psykiatrien i Region Midtjylland medgiver, at det store fokus på implementering af anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der er et væsentligt redskab i forhold til at understøtte et godt samarbejde med Kriminalforsorgen og kommunerne om effektuering af domme, har betydet, at oplysningerne ikke i tilstrækkelig grad også er blevet dokumenteret i behandlingsplanerne. Region Midtjylland har derfor siden modtagelsen af Rigsrevisionens revisionsnotater i efteråret arbejdet målrettet på at sikre korrekte behandlingsplaner.

Psykiatrien undlader i en del tilfælde at udskrive patienter, fordi Psykiatrien vurderer, at kommunens boligtilbud til patienten ikke er egnet til at forebygge ny kriminalitet, hvorved patienten modtager en unødigt indgribende behandling.

I forhold til udskrivningsparate patienter er det korrekt, at de i nogle tilfælde er indlagt i længere tid som følge af reel mangel på botilbud. Det er ikke unormalt, at patienter venter op mod et år på botilbud grundet kvalitet af botilbud og ventetid på tilbud. Ofte forbliver patienter således indlagt, fordi kommunen slet ikke har et tilbud til pågældende, uagtet at kommunen orienteres minimum 6 måneder før, en patient bliver erklæret færdigbehandlet efter årelang indlæggelse. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at den kriminalpræventive indsats må være helt central.

Psykiatrien indstiller ikke i tilstrækkelig grad patientens foranstaltning ændret mellem Statsadvokatens årlige kontroller

Psykiatrien i Region Midtjylland medgiver, at man ofte ikke indstiller patientens foranstaltning ændret mellem Statsadvokatens årlige kontroller. Dette skyldes en oplevelse af træghed/forsinkelse i processen, der gør, at behandlingstiden på en eventuel indstilling ofte kan strække sig længere end datoen for Statsadvokatens årlige kontrol, hvorfor en sådan indstilling ikke vurderes meningsfuld.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Region Midtjyllands høringssvar til Rigsrevisionen tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om Region Midtjyllands høringssvar til Rigsrevisionen tages til efterretning.

Steen Jakobsen og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.