Dagsordener og referater for regionsrådet

Regionsrådet er tidligere blevet præsenteret for to scenarier for udviklingen i antal bookinger i 4. kvartal 2021. Her blev det vurderet, at der med udgangen af 2021 kunne forventes et efterslæb på ca. 19.000-20.000 operationer. I dette punkt udvides beregningerne med scenarierne for udviklingen i antal bookinger i 1. kvartal 2022. Det fremgår, at der vil kunne forventes en forøgelse frem imod 1. april 2022, således at der på dette tidspunkt kan forventes et efterslæb på 22.000-23.000 operationer, hvilket svarer til ca. en måneds produktion.

Region Midtjylland oplever et stort pres. Presset kan blandt andet tilskrives øget aktivitet på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejke mv. Region Midtjylland påvirkes samtidigt ligesom andre sektorer af udfordringer med at fastholde og rekruttere de ønskede medarbejdere. Udfordringerne gælder både for psykiatrien, socialområdet og somatikken.

Regionsrådet har som følge af presset på sundhedsvæsenet besluttet, at der udarbejdes en 360 graders plan for initiativer. I dette dagsordenspunkt punkt udvides beregningerne, der tidligere blev præsenteret, med scenarierne for udviklingen i antal bookinger i 1. kvartal 2022.

Beregnet udvikling i antal bookinger for 4. kvartal 2021

I et tidligere dagsordenspunkt blev det med udgangspunkt i to scenarier for udviklingen i antal bookinger i 4. kvartal 2021 estimeret, at antallet af fremtidige bookinger ville stige, hvilket vil sige, at med udgangen af 2021 ville antallet af patienter, der venter alt andet lige forventes at være større. Dette blev belyst via et estimat for stigningen i operationer, hvor det blev vurderet, at der med udgangen af året kunne forventes et efterslæb på ca. 19.000-20.000 operationer

Her præsenteres en udvidelse af beregningerne, således at der i tillæg til beregningerne fra 4. kvartal 2021 beregnes et estimat for den fortsatte udvikling i antal bookinger i 1. kvartal 2022. Beregningen for 1. kvartal 2022 baserer sig på en række forudsætninger, der er opdelt i to scenarier.

Nedenfor uddybes beregningerne om udviklingen i antal bookinger for 1. kvartal 2022. Det skal indledningsvist pointeres, at beregningerne antager en "alt andet lige" situation i forhold til en eventuel udvikling i COVID-19. Såfremt dette ændrer sig, vil det selvsagt have konsekvenser for udviklingen i antallet af bookinger.

Scenarier for aktivitet og kapacitet 1. kvartal 2022

I vedlagte bilag 'Hospitalsaktivitet og scenarier 1. kvartal 2022' gennemgås to forskellige scenarier for status for planlagt aktivitet og udviklingen af denne. I scenarie 1 beregnes udviklingen i antallet af bookinger, hvis den akutte aktivitet, herunder COVID-19, er som i dag, personalesituationen er som i dag, men uden ekstraordinær ferieafvikling, samt at der indgår forventninger til yderligere udsatte planlagte aktiviteter som følge af Hospitalsenheden Vests flytning til Regionshospitalet Gødstrup. Scenarie 2 er lig scenarie 1 tillagt en influenzasæson med et ekstra indtag på 5 %.

I bilaget er beregnet, hvor mange patienter der enten er booket til operation, besøg, m.v. eller skal indkaldes til kontrol i fremtiden. Ændringen i antallet af bookinger er fordelt på operationer og øvrig aktivitet. Udviklingen i antallet af bookinger svarer til de ekstra opgaver, der forventes at komme til, fordi det ikke forventes at være muligt at udføre i perioden, eller aktivitet, der er aflyst. Da en patient kan være booket til flere ting, er antallet af patienter, der er berørt, lavere end de i bilaget viste tal.

Med de givne forudsætninger i scenarierne i 1. kvartal 2022, er det skønnet, at antallet af fremtidige bookinger vil stige yderligere. Dvs. antallet af patienter, der venter, bliver alt andet lige større. Der er tale om beregnede tal, som er forbundet med væsentlig usikkerhed.

Det bør dog samtidig pointeres, at det tyder på, at stigningen i antallet af bookinger til operation i løbet af 1. kvartal 2022 er mindre end den tidligere opgørelse, og at en del af den beregnede stigning skyldes flytningen til Regionshospitalet Gødstrup.

Ud fra forudsætninger i scenarie 1 er det beregnet, at antallet af bookinger på de somatiske hospitaler for perioden 1. januar 2022 til 1. april 2022 samlet vil stige med ca. 19.500 opgaver. Det er en stigning på ca. 2.800 operationer og endoskopier, mens der er en stigning på ca. 16.700 i øvrig aktivitet såsom kontrol og ambulante besøg.

Ud fra forudsætninger i scenarie 2 er det beregnet, at antallet af bookinger på de somatiske hospitaler for perioden 1. januar 2022 til 1. april 2022 samlet vil stige med ca. 21.600 opgaver. Det er en stigning på ca. 3.200 operationer og endoskopier, mens der er en stigning på ca. 18.400 i øvrig aktivitet såsom kontrol og ambulante besøg.

Stigningen i antal bookinger på operationer og endoskopier pr. måned (1/3 af stigningen i scenarie 1 og scenarie 2) i 1. kvartal 2022 svarer til ca. 4 % af den normale aktivitet. Der udføres gennemsnitlig ca. 23.000 planlagte operationer og endoskopier pr. måned i et normalt år på Region Midtjyllands hospitaler. Det er ikke muligt at lave tilsvarende opgørelse for den øvrige aktivitet, da der i nogle tilfælde kan være flere bookinger på samme patient.

Som tidligere præsenteret, blev det vurderet, at der med udgangen af 2021 kunne forventes et efterslæb på ca. 19.000-20.000 operationer. Med ovenstående udvidelse af beregningerne for 1. kvartal 2022, vil der kunne forventes en forøgelse af det efterslæb frem imod 1. april 2022, således at der på dette tidspunkt kan forventes et efterslæb på 22.000-23.000 operationer. Det svarer til ca. en måneds produktion.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede:

at orienteringen om udvikling i udsat aktivitet og scenarier for 1. kvartal 2022 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om udvikling i udsat aktivitet og scenarier for 1. kvartal 2022 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet blev den 12. oktober 2021 præsenteret for to scenarier for udviklingen i antal bookinger i 4. kvartal 2021.

Region Midtjylland har igen i 2021 afholdt regionale og nationale udgifter i forbindelse med COVID-19. Der er udarbejdet en vurdering af de samlede regionale merudgifter, som foreslås dækket med en bevillingsændring, således at det samlede merforbrug for COVID-19 er samlet på en central pulje. Der gives samtidig en orientering om de nationale udgifter i forbindelse med COVID-19, som Region Midtjylland har afholdt.

Hospitalerne, nogle stabe og fællespuljer har i 2021 haft en række merudgifter som følge af COVID-19 og i lighed med 2020 foreslås det, at der laves en bevillingsændring, således at de tildeles budgetmidler svarende til de afholdte og forventede merudgifter til COVID-19 i 2021 på hospitaler, stabe og fællespuljer. Med bevillingsændringen vil merudgifterne ikke påvirke regnskaberne på de enkelte enheder, og det vil være med til at sikre en bedre økonomistyring på enhederne.

Jævnfør tabel 1 forventes der i alt afholdt merudgifter til COVID-19 i 2021 for 1.140,8 mio. kr. De generelle merudgifter på hospitalerne udgør de udgifter, der har været til eksempelvis ekstra personaleudgifter som følge af indlæggelser, observationer for COVID-19 og indkøb af værnemidler til COVID-19 indsatsen. For stabe, fællespuljer mv. består generelle merudgifter blandt andet af merudgifter til lagerhåndtering, merudgifter til selvejende hospitaler og udrulning af IT.

Tabel 1. Forventede merudgifter til COVID-19 i 2021

Den opgjorte udgift til testcentre på 374,8 mio. kr. er den samlede udgift til testindsatsen for både samfundssporet under TestcenterDanmark og i regionens eget sundhedsspor.

På baggrund af ovenstående opgørelse foreslås nedenstående bevillingsændringer, således at enhederne mv. kompenseres for de forventede merudgifter, og det samlede merforbrug bliver placeret på en central fællespulje.

Tabel 2. Bevillingsændringer til merudgifter til COVID-19 i 2021

Afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 om model for afvikling af udskudte aktiviteter på de somatiske hospitaler, som følge af COVID-19-epidemien i 2021. På daværende tidspunkt blev det estimeret, at ressourceforbruget hertil for hele 2021 ville være ca. 50 mio. kr. Der var før sommerferien konkrete aftaler om projekter for ca. 42 mio. kr. Forudsætningerne for afvikling af udsatte aktiviteter på hospitalerne har hen over sommer og efteråret imidlertid ændret sig. Medarbejdernes muligheder for, og ønske om, at arbejde ekstra er påvirket af bl.a. vakancer, sygeplejerskekonflikten og øget akut indtag. Der er således i 2021 afviklet 104 projekter vedrørende udsat aktivitet som følge af COVID-19, svarende til et beløb på 25,1 mio. kr. Hospitalerne tilføres midler, som vist i nedenstående bevillingsskema. Dertil kommer et øget forbrug på privathospitaler, som er estimeret til 107,1 mio. kr. Samlet set opgøres udgifterne til udsat aktivitet, der er afviklet i 2021, til 132,2 mio. kr.

Tabel 3. Bevillingsændringer til udsatte aktiviteter som følge af COVID-19

Kompensation for regionale udgifter

I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at regionerne skal kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndteringen af COVID-19 i 2021 i lighed med 2020. Da det er regionens samlede nettomerudgifter, der kompenseres fra staten, betyder det, at eventuelle mindreforbrug andre steder vil blive modregnet i kompensationen. Det vil således formentlig være et mindre beløb end de opgjorte 1.128,1 mio. kr., som Region Midtjylland modtager i kompensation.

Nationale udgifter

Region Midtjylland har afholdt en række nationale udgifter til private aktører for primært antigentest og tilvalgsordningen for vaccination. Regionsrådet har på møderne den 28. april 2021 og 23. juni 2021 godkendt udgiftsbevillinger for i alt 10,0 mia. kr. til afholdelse af disse udgifter. Regionen modtager direkte refusion fra staten for disse udgifter, og på møderne blev der derfor godkendt tilsvarende indtægtsbevillinger, således at budgettet ikke bliver påvirket heraf.

Herudover har Region Midtjylland afholdt en række øvrige nationale udgifter eksempelvis i forbindelse med det nationale lager for værnemidler og ekstra analysekapacitet til PCR-prøver.

Tabel 4. Afholdte nationale udgifter ultimo oktober 2021

Som det ses i tabel 4 er der afholdt nationale udgifter for i alt 6.141,9 mio. kr. ultimo oktober 2021. Region Midtjylland afholder udgifterne, hvorefter staten udbetaler refusionen. Region Midtjylland har dermed løbende et udlæg for nationale udgifter for perioden mellem afholdelsen af udgiften og udbetalingen af refusionen. Ultimo oktober har regionen et udlæg for staten på 524,8 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opgørelsen af COVID-19 udgifter tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i tabel 2 over de opgjorte COVID-19 udgifter godkendes, og

at bevillingsændringerne i tabel 3 over udgifterne til udskudt aktivitet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 23. april 2021 en udgiftsbevilling på 5,0 mia. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling til udgifter til private aktører i forbindelse med COVID-19.
Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 yderligere en udgiftsbevilling på 5,0 mia. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling, således at den samlede udgiftsbevilling til private aktører i 2021 er på 10,0 mia. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling på 10,0 mia. kr.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 modellen for afvikling af udsat aktivitet i 2021.

Administrationen har behov for yderligere bemyndigelse til at indkøbe varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest og antigentestkits, så indkøbene kan fortsætte i 2022. Indkøbene sker efter opdrag fra Staten på vegne af samtlige regioner, kommuner og statslige instanser. Udgifterne forbundet hermed refunderes af staten.

Regionsrådet godkendte den 28. april 2021, at administrationen indkøber varer og tjenesteydelser vedrørende antigentest og antigentestkits på vegne af de øvrige regioner for 5,0 mia. kr. Den 23. juni 2021 godkendte regionsrådet indkøb for yderligere 5,0 mia. kr.

Region Midtjylland har pr. ultimo oktober 2021 indkøbt antigentest og antigentestkits for 5,8 mia. kr. Med genindførelsen af nye restriktioner i november og en forøget testning resten af året, venter administrationen et yderligere indkøb for ca. 1,2 mia. kr., således at det fulde forbrug på bevillingen ventes at blive 7,0 mia. kr. i år.

Den nuværende bevilling udløber med udgangen af året, men alt tyder på, at behovet for test fortsætter ind i 2022. Derfor anmoder administrationen om bemyndigelse til at foretage indkøb til antigentest og antigentestkits mv. for 5,0 mia. kr. i 2022.

Økonomi

Det er vanskeligt at forudse, hvordan COVID-19-situationen udvikler sig, og dermed hvor stor udgiften til antigentest og antigentestkits vil være for Region Midtjylland. Der forventes en stigende efterspørgsel efter test i takt med, at kravet om gyldigt coronapas forventeligt indfases flere steder af samfundet. Ved udgangen af november forventer administrationen et ugentligt udlæg relateret til private test for 200 mio. kr. om ugen. Der er stor usikkerhed om, hvordan testbehovet udvikler sig henover og på den anden side af julen. Med en bevilling på 5,0 mia. kr. venter administrationen dog at kunne dække behovet frem til sommeren 2022.

Med nedenstående bevillingsændring bemyndiges administration til at afholde udgifter for op til 5,0 mia. kr. og tilsvarende modtage refusion fra staten på op til 5,0 mia. kr.

Tabel 1. Bevillingsændring til godkendelse

Likviditet

Med sagen indstilles, at ovenstående dispositioner finansieres af regionens kassebeholdning frem til, at Staten udbetaler refusion.

Det er administrationens forventning, at alle udgifter direkte relateret til indkøb af varer og tjenesteydelser vedrørende antigentests og antigentestkits på vegne af Staten vil blive dækket af Staten. Justitsministeriet har løbende udbetalt kompensation i løbet af 2021. Pr. ultimo november 2021 har regionen et udlæg for Staten angående antigentest og -kits for ca. 200 mio. kr.

Med forventede udlæg for 200 mio. kr. om ugen og en forventet månedlig udbetaling af kompensation vil Region Midtjyllands udlæg medføre et så stort træk på regionens likviditet, at regionen midlertidigt er nødsaget til at hæve kassekreditten med 500 mio. kr., således at den i alt er på 2,5 mia. kr. Merudgifter til forhøjelse af kassekreditten indgår i statens kompensation af nettomerudgifter til covid.

Det forventede månedlige udlæg vil have effekt på regionens gennemsnitslikviditet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at administrationen i 2022 efter opdrag fra staten kan indgå aftaler inden for en ramme på 5,0 mia. kr. på vegne af samtlige regioner, kommuner og statslige instanser frem til og med 31. december 2022,

at der gives bevilling til pulje til covid-19 udgifter, private aktører på 5,0 mia. kr. svarende til de forventede udgifter frem til 31. december 2022,

at der gives en tilsvarende bevilling på indtægter på 5,0 mia. kr. svarende til den forventede refusion fra staten frem til 31. december 2022, og

at indkøbene mellemfinansieres ved et træk på regionens likvide beholdning frem til statens udbetaling af refusionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet har den 28. april og den 23. juni 2021 givet bevilling til indkøb af antigentest og antigentestkits for sammenlagt 10,0 mia. kr. i 2021, hvor der forventes et forbrug på ca. 7,0 mia. kr.

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2021 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et mindreforbrug på 71,6 mio. kr. på sundhedsområdet eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19.

Det forventede årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 911,7 mio. kr. Regeringen og regionerne har i økonomiaftalen for 2022 aftalt, at regionerne kompenseres for nettomerudgifter til COVID-19 i 2021 på samme vilkår som i 2020.

Socialområdet forventer et merforbrug på 5 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2021 viser et samlet mindreforbrug på 71,6 mio. kr. eksklusiv nettomerudgifter til COVID-19. Årsresultat inklusiv nettomerudgifter til COVID-19 er et merforbrug på 911,7 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug ligger primært på Praksissektoren og Tilskudsmedicin og forventes på baggrund af relativt lav aktivitet inden for almen lægehjælp og faldende medicinpriser.

I konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for perioden 2022-2025 fremgår det af forståelsespapiret at: "Vi søger at prioritere en del af et eventuelt overskud for 2021 til psykiatrien." På den baggrund afsøger Psykiatrien og administrationen i øjeblikket muligheden for at foretage engangsinvesteringer på Psykiatriens område inden udgangen af 2021.

Der forventes et merforbrug på hospitalerne under ét, dels som følge af problemer med at nå i mål med Økonomisk Veldrevet Hospital på Aarhus Universitetshospital, dels som følge af flytte- og ibrugtagningsudgifter på Hospitalsenheden Vest og slutteligt som følge hjemtagning af ambulancedrift på Præhospitalet. I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser finansieres af Præhospitalets driftsramme.

Derudover forventes der et merforbrug på Fællesudgifter og -indtægter som hovedsageligt vedrører konsoliderende tiltag, blandt andet som følge af forsinket ibrugtagelse i Gødstrup.

I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er parterne blevet enige om, "at regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet" samt "Nettoudgifter i 2021 relateret til COVID-19 vil indgå i en teknisk korrektion ved opgørelsen af regionernes samlede budgetterede udgifter svarende til håndteringen i 2020 ". Regionsrådet behandler bevillingsændringer som følge af COVID-19 udgifterne på en særskilt sag på denne dagsorden.

Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. oktober 2021.

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens forventer et merforbrug på 4,0 mio. kr., som blandt andet vedrører ekstraordinære stigninger i lønforbruget som følge af bemandingsudfordringer samt stigene energipriser.

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers forventer et mindre forbrug på 5,0 mio. kr., som blandt andet vedrører udfordringer i forhold til at gennemføre alle planlagte initiativer som følge af blandt andet sygeplejerskekonflikten og håndtering af COVID-19.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest forventer et merforbrug på 22,0 mio. kr. Der er dog stadig usikkerhed om beløbet som følge af forestående flytte- og ibrugtagningsudgifter. På nuværende tidspunkt forventes der ligeledes et merforbrug i 2022 på 80,0 mio. kr. til flytte- og ibrugtagningsudgifter.

Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt forventer budgetoverholdelse for driften af hospitalet. Budgetopfølgningen har været kompliceret i 2021 som følge af covid-19 og sommerens arbejdsmarkedskonflikt på sygeplejerskeområdet.

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital gik ind i 2021 med et omstillingskrav på ca. 100 mio. kr. Planen var at realisere besparelser for ca. 70 mio. kr. via varige effektiviseringer under Økonomisk Veldrevet Hospital og de resterende ca. 30 mio. kr. via engangstiltag i 2021. Hele omstillingskravet fra 2022 var forudsat løst via varige tiltag.

Ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2021 var forventningen, at Aarhus Universitetshospital ville komme ud af 2021 med en økonomi i balance. Ved rapporteringerne pr. 31. maj og 31. august var forventningen et merforbrug på henholdsvis 50 mio. kr. faldende til et merforbrug på 25. mio. kr.

Den seneste vurdering pr. 31. oktober 2021 viser fortsat, at hospitalet forventer et merforbrug på 25 mio. kr. Aarhus Universitetshospital har de seneste måneder set tendens til et lavere forbrug. Dette i kølvandet på COVID-19 og sygeplejerskekonflikten. Ferieafvikling for sygeplejersker udtaget til konflikt kombineret med rekrutteringsudfordringer på sygeplejerskeområdet udfordrer opretholdelse af normalkapacitet i efteråret 2021. Den reducerede kapacitet medfører isoleret set færre udgifter i 2021, da aktiviteten på hospitalet vil være lavere. Dette vil også kunne medføre lavere udenregionale indtægter for hospitalet.

Aarhus Universitetshospital vurderer fortsat, at det ikke vil være muligt at realisere alle de forudsatte planer under Økonomisk Veldrevet Hospital, som skulle bidrage til økonomisk balance. COVID-19 og kapacitetsudfordringer på hospitalet udfordrer igangsættelse af flere tiltag, herunder særligt tiltag på vareforsyningsområdet og på samhandelsområdet. På vareforsyningsområdet har COVID-19 medført varemangel på det globale marked og stigende priser, og fokus er derfor p.t. på forsyningssikkerhed i forhold til drift af klinikken.

Der er udarbejdet en ny plan for at komme i strukturel balance. Fem temagrupper har arbejdet på at identificere besparelses- og effektiviseringsmuligheder, således at hospitalet i 2022 kan arbejde videre med at realisere de effektiviseringer, der er nødvendige for at bringe hospitalet i økonomisk balance.

Præhospitalet

Præhospitalet forventer et samlet merforbrug på 10,0 mio. kr. i 2021.

Dette består af et merforbrug på 21,9 mio. kr. på driftsområdet samt et forventet mindreforbrug på den siddende patientbefordring på 11,9 mio. kr., som dog er behæftet med usikkerhed, idet afvigelsen vil afhænge af hospitalernes aktivitet resten af året, herunder evt. pukkelafvikling på grund af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten.

Merforbruget på driften på 21,9 mio. kr. består dels af et merforbrug på 27,4 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med hjemtagelsen af ambulancedriften og dels et forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. på andre områder, hvor bl.a. to større IT-projekter er udskudt til 2022. Der skal tages forbehold for en vis usikkerhed forbundet med denne prognose bl.a. på grund af, at den sidste hjemtagelsesdel finder sted 1. december 2021, der kan dermed være periodeforskydninger samt andre uforudsigelige faktorer, der spiller ind på det endelige resultat.

De samlede etableringsudgifter er uændrede, men en del af etableringsudgifterne er periodeforskudt til 2022, og merforbruget i 2021 er således mindre end oprindelig forventet.

I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften besluttede regionsrådet den 28. oktober 2020, at udgifterne til etablering af ambulancebaser, finansieres af præhospitalets driftsramme. Dette medfører et merforbrug i 2021, da størstedelen af etableringen af ambulancebaser finder sted i år, hvilket også blev fremlagt for regionsrådet. Merforbruget vil afbetales af de kommende besparelser på præhospitalets driftsbudget som følge af hjemtagelsen.

Området for kontrakter, ambulancer og akutlægebiler er i økonomisk balance.

Psykiatrien

Der forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Der er fortsat usikkerhed i forhold til indtægter og udgifter vedrørende udenregional behandling og afregning for færdigbehandlede patienter, ligesom der er usikkerhed forbundet med rekrutteringsvanskeligheder i forhold til sundhedsfagligt personale.

COVID-19 udgifter på hospitalerne

I tabel 1 er der angivet det samlede skøn for COVID-19 relaterede udgifter i 2021 i Region Midtjylland, på tværs af hele organisationen. Skønnet er pr. 31. oktober 2021 på 983,3 mio. kr. for hele året og hele Region Midtjylland.

Nedenfor i tabel 1.a er vist de afholdte udgifter på hospitalerne pr. 31. oktober 2021

Ovenstående tabel viser COVID-19-udgifter på regionens hospitaler. Der gøres opmærksom på, at der også er COVID-19-relaterede udgifter andre steder i organisationen.

Fællesudgifter og -indtægter

Fællesudgifter og -indtægter skønnes til et samlet merforbrug på 107,0 mio. kr. Merforbruget på området vedrører hovedsageligt konsoliderende tiltag blandt andet som følge af forsinket ibrugtagelse af Regionshospitalet Gødstrup.

Praksis

Praksisområdet skønnes til et mindreforbrug på 52,8 mio. kr. i 2021. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug inden for almen lægeområdet, hvor antallet af patienter indtil videre har været lavere i 2021 end 2020.

Udgifterne inden for speciallægehjælp ligger over normalt niveau, hvilket til dels skyldes, at nogle specialer indgår i afviklingen af udskudt hospitalsaktivitet som følge af COVID-19.

Under Øvrige områder er det især høreapparater, psykologområdet og øvrige sygesikringsudgifter, der skønnes til mindreforbrug.

Tilskudsmedicin

På nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 160 mio. kr.

Sammenlignet med 2020 har der været ca. samme antal borgere, der har hentet medicin på recept på apoteket i 2021. Den samlede mængde af udleveret medicin er derimod steget i samme periode. Derved er der en tendens til, at borgerene henter mere medicin.

Den primære baggrund for, at udgifterne til Tilskudsmedicin er faldende, er prisfald inden for en række medicingrupper.

Servicefunktioner

Der forventes balance for Servicefunktioner.

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

På Socialområdet forventes der et merforbrug på 5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til forventede feriepengehensættelser på 25 mio. kr.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Fælles Formål og administration

Der forventes et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. som primært vedrører regionens samlede forsikringsområde.

Finansielle områder

Renter

Det forventede merforbrug til renteudgifter på 62,2 mio. kr. skyldes ugunstige vilkår for regionens kapitalforvaltningsaftaler. De lange renter er steget i løbet af 2021, hvilket har gjort regionens obligationsbeholdninger mindre værd. Samtidig har forrentningen af de indefrosne feriepenge været højere end forudsat i budgettet.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets fjerde økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2021 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1 - 6.12 godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, f.eks. konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet bevilgede i januar 2021 29,9 mio. kr. (indeks 109,3) til etableringen af en stråleterapi ved Regionshospitalet Gødstrup. Der foreligger nu licitationsresultat, som viser en fordyrelse af byggeprojektet på i alt 9 mio. kr. (indeks 109,3). Fordyrelsen skyldes dels øgede krav til strålebeskyttelse, ændrede projektforudsætninger samt generelle prisstigninger. Fordyrelsen foreslås finansieret via midler i puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen.  

Baggrund

Det var oprindeligt planlagt, at stråleterapien, som i dag er placeret i Herning, skulle flyttes med til Gødstrup i de somatiske bygninger i etape 3 i kvalitetsfondsprojektet.

I løbet af byggeprocessen vedtog regionsrådet at trække stråleterapien ud af projektet, idet der kunne realiseres en besparelse, og samtidig kunne de eksisterende stråleacceleratorer på Regionshospitalet Herning udnyttes i den resterende levetid frem til 2023.

Af hensyn til at færdiggøre den nye stråleterapi inden da og samtidig forstyrre den kommende hospitalsdrift mindst muligt blev det oprindelige projektforslag opdateret, og der blev udarbejdet et myndighedsprojekt for byggeriet, som blev forelagt regionsrådet i januar 2021, hvor der samtidig blev givet bevilling til udførelsen af projektet.

Fordyrelse af projektet

Der foreligger nu licitationsresultat, som viser, at det i alt vil koste 9 mio. kr. mere at etablere stråleterapien. Fordyrelsen skyldes en række forskellige årsager.

Øget krav til strålebeskyttelse

Der er kommet øgede krav til strålebeskyttelsen, som har medført en øget betontykkelse i området, hvor acceleratoren er placeret. Herudover har øgede krav medført, at der skal indkøbes to neutrondøre, som samlet koster 1 mio. kr.

Ændrede projektforudsætninger

I dispositionsforslaget er en stabiliserende væg blevet betragtet som værende en ikke-stabiliserende væg. Ændringen til at være en stabiliserende væg har betydet, at acceleratorbygning er blevet ca. 1 meter dybere, hvilket har øget udgifterne til beton, gulv og tagkonstruktion. Der er samtidig indstillet en optionspris på indkøb af et indgangsparti for liggende transport til stråleterapien.

Markedssituationen

Der er på det seneste sket væsentlige prisstigninger i markedet. Prisstigningerne skyldes formentlig en kombination af en øget aktivitet på markedet samt en effekt af Covid-19. Således er der sket prisstigninger på både byggematerialer og lønninger.

Økonomi

Af hensyn til byggeriets tidsplan foreslås det, at der gives en tillægsbevilling til byggeriet på 9 mio. kr. Fordyrelsen foreslås finansieret med midler fra puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. Idet der i øjeblikket ikke er frie midler i puljen i de førstkommende år, vil det betyde, at puljen reduceres i 2027. Der er imidlertid reserveret 21 mio. kr. som buffer til eventuelle udsving i anlægsrammen i 2023. Viser det sig, at der som forventet ikke er udsving i anlægsrammen i 2023, vil det være muligt at finansiere fordyrelsen der.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 blive foretaget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 9 mio. kr. (indeks 109,3) til fordyrelsen af etableringen af en stråleterapi ved Regionshospitalet Gødstrup jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 9 mio. kr. (indeks 109,3) til fordyrelsen af etableringen af en stråleterapi ved Regionshospitalet Gødstrup jf. tabel 1.

Ib Bjerregaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2021. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” to anbefalinger i forhold til kvartalsrapportens skema 9, som indeholder en oversigt med projektets tvister og det forventede udfald heraf.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for 3. kvartal 2021. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er gengivet rapportens to anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

1. Opdatering af skema 9 om tvister

I kvartalsrapporten om DNV-Gødstrup giver bygherre en status på projektets økonomi, herunder på projektets reserver. Der gives endvidere en status på de kritiske delentrepriser.

Som en del af kvartalsrapporten udarbejdes ligeledes et skema 9, som indeholder en oversigt med projektets tvister samt en vurdering af det forventede udfald af disse.

"Det tredje øje" anbefaler, at der i forbindelse med opdatering af skema 9 udarbejdes en supplerende begrundet vurdering af de angivne forhold.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Projektet har i oktober 2021 modtaget en opdateret risikovurdering fra projektets advokat med vurdering af udfaldet af de enkelte tvister. Det er aftalt, at advokaten supplerer risikovurderingen med en uddybning af begrundelserne bag de enkelte vurderinger.

2. Indløsning af optioner

Bygherren har til "det tredje øje" oplyst, at byggeriet forventes at kunne gennemføres inden for de afsatte reserver. De forventede voldgiftssager er selvstændig opgjort i kvartalsrapportens skema 9. Ved modtagelse af slutopgørelse fra apteringsentreprenøren må det forventes, at skema 9 revideres.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at indløsning af optioner afventer en opdatering af skema 9 om tvister, hvor slutopgørelsen for apteringsentreprisen er indeholdt.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der forventes ikke indarbejdet væsentlige optioner i projektet, før alle krav fra entreprenørerne er kendte. Entreprenøren for aptering har i 2. kvartal 2021 fremsendt klageskrift i Voldgiftsnævnet, hvorfor hovedparten af entreprenørens krav formodes at være kendte. En endelig afklaring af muligheden for indarbejdelse af optioner vil først kunne foretages efter afslutning af projektets voldgiftssager.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2021. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende projektets reserver, voldgiftssagen mod projektets totalrådgiver og tidsplaner for ombygningsdelprojekterne.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2021 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øje" har tre anbefalinger for projektet. Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. Derudover har "det tredje øje" opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, som er besvaret af Byggeri og Projekt i vedlagte bilag.

Projektets reserver

Det tredje øje bemærker, at der i projektet er fokus på, at der skal udarbejdes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog. Herunder skal der blandt andet tages stilling til, hvordan det ikke-disponerede beløb fra delprojekt 2 (Akutcentret) kan anvendes i projektet.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at voldgiftssagen mod projektets totalrådgiver fortsat følges tæt, således at en eventuel senere udvikling i sagen afspejler de økonomiske ressourcer, der kan allokeres til delprojekt 3 (ombygningsprojektet). Desuden anbefaler "det tredje øje", at projektet fortsat følger prisudviklingen for byggematerialer og håndværkerudgifter tæt, således at de budgetterede beløb til ombygning afspejler prisudviklingen.

Svar fra Byggeri og Projekt

Udviklingen i voldgiftssagen mod projektets totalrådgiver følges tæt, og eventuelle opdateringer eller ændringer i sagen indarbejdes i projektets prognosemodel for økonomi og har på den baggrund betydning for summen af forventede reserver i projektet.

Byggeri og Projekt er meget opmærksom på den generelle prisudvikling i markedet og dennes betydning for de resterende projekter. Byggeri og Projekt følger udviklingen tæt med henblik på at kunne tilpasse projekterne til prisudviklingen, ligesom risikoen er kapitaliseret i risikokataloget for delprojekt 3 (ombygningsprojektet).

Voldgiftssag mod Projektgruppen Viborg (totalrådgiver)

Som nævnt ovenfor kører projektet en voldgiftssag mod Projektgruppen Viborg.

"Det tredje øje" bemærker, at medmindre parterne er i stand til at indgå forlig i voldgiftssagen, forventes der lange udsigter før endelig afslutning. Endvidere eksisterer der efter "det tredje øjes" opfattelse fortsat en væsentlig økonomisk usikkerhed i forbindelse med voldgiftssagen med Projektgruppen Viborg.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at udviklingen i voldgiftssagen fortsat følges tæt, da der fortsat er en væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen, og da dette forhold udgør projektets væsentligste økonomiske risiko

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enig med "det tredje øje" i, at voldgiftssagen mod Projektgruppen Viborg for nuværende udgør den største økonomiske risiko for projektet. Risikoen er kapitaliseret på baggrund af en juridisk vurdering og indarbejdet i projektets reserveprognose. Der henvises til projektets kvartalsrapport.

Status på ombygningsprojektet

"Det tredje øje" bemærker, at færdiggørelsen af ombygningsprojektet (delprojekt 3) grundet forskellige forhold er blevet udskudt til ultimo 2023.

Derudover bemærker "det tredje øje", at der fortsat er en risiko for, at der i den øvrige ombygning kan opstå overraskelser i det eksisterende byggeri, hvor det eksisterende byggeri ikke er som forventet.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at projektets tidsplaner for ombygningsprojektet revideres, således at de afspejler forsinkelsen af Intensiv og fremrykning af Hjerteambulatoriet. Dette er med henblik på at sikre retvisende tidsplaner og koordinering af opgaver blandt projektets partere.

Svar fra Byggeri og Projekt

Der arbejdes aktuelt med at opdatere tidsplanerne for ombygningen af henholdsvis Intensiv og Hjerteklinikken i tråd med "tredje øjes" anbefalinger.

Byggeri og Projekt er derudover bekendt med, at der ved ombygningsprojekter altid foreligger en risiko for, at forholdene i det eksisterende ikke er som forventet. I forbindelse med projekteringen af delprojekt 3 registreres de eksisterende forhold, men på trods af dette er der fortsat en risiko for, at der opstår uventede forhold, som skal håndteres. Byggeri og Projekt er enig med "det tredje øje" i, at dette indeholder en risiko for både tid, økonomi og kvalitet. Det skal understreges, at der er taget højde for dette i projektets risiko- og reserveprognose, og at der løbende vil blive fulgt op på risikoscenariet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport gældende for 3. kvartal 2021. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" anbefalinger vedrørende opfølgning på hovedprojektet samt projektets samlede tidsplan.

Der foreligger en rapport for 3. kvartal 2021 fra "det tredje øje" på byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital. Rapporten er vedlagt.

Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.

Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øjes" to anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

1. Opfølgning på hovedprojektet

Som nævnt i tidligere "tredje øje"-rapporter har der i projektforløbet fra bygherres side været en vis utilfredshed med kvaliteten af ingeniørprojektet. Status på hovedprojektet er, at det blev endelig godkendt af bygherre i april 2021, men at der fortsat er enkelte, væsentlige temaer, som kræver endelig dokumentation og afklaring. De to væsentligste udeståender er vakuumanlægget og køleanlægget til biobanken. For begge udeståender gør det sig gældende, at der er uenighed om de installationstekniske principper, både i forhold til projektering og udførelse samt uenighed om den finansielle dækning af opgraderingerne.

Bygherre oplever, at emner, der blev identificeret som problemfyldte i forbindelse med granskning af hovedprojektet, kræver særlig opmærksomhed under udførelsen. Dette har ført til intensiveret bygherretilsyn, der føres på igangværende arbejder på byggepladsen af såvel Projektafdelingen, Teknisk Afdeling samt af bygherrerådgiver. Det fastholdes over for totalentreprenøren, at identificerede forhold løbende skal adresseres, og at udførelsesprojektet løbende tilrettes og opdateres i det omfang, dette er nødvendigt.

Det oplyses til "det tredje øje", at Teknisk Afdelings involvering og tilstedeværelse på pladsen er til stor gavn for bygherre i forhold til at identificere og tilrette uhensigtsmæssigheder i byggeriet. Det vurderes samtidigt, at bygherres løbende tilstedeværelse og opfølgning på byggeriets kvalitet vil lette mangelgennemgangen ved overdragelse af byggeriet. Der er planlagt en grundig kontrol af alle tekniske anlæg med henblik på at sikre, at eventuelle fejl og mangler registreres og udbedres rettidigt.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat fører intensiveret bygherretilsyn samt løbende følger op på de identificerede forhold i henhold til udbedring af mangler og fejl samt tilretning og opdatering af udførelsesprojektet, hvor det er nødvendigt. Dertil kommer, at bygherre er opmærksom på de potentielle afledte effekter, såfremt forventningerne til kvaliteten af udførelsen ikke indfries.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og planlægger fortsat at føre intensiveret bygherretilsyn samt løbende følge op på de identificerede forhold i henhold til udbedring af mangler og fejl samt tilretning og opdatering af udførelsesprojektet.

2. Projektets samlede tidsplan

Projektafdelingen oplyser, at totalentreprenøren estimeres at være 3-4 uger forsinket i henhold til udførelsestidsplanen med planlagt aflevering den 8. februar 2022. Totalentreprenøren fastholder dog fortsat aflevering af byggeriet den 8. februar 2022.

Den sanktionsgivende afleveringstermin er, som nævnt i tidligere "tredje øje"-rapporter, udskudt til den 9. april 2022 grundet udvidede brugerprocesser i dispositions- og projekteringsfasen. Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret nye tidsmæssige udfordringer, som vil kunne forsinke byggeriet yderligere.

Ibrugtagning af Forum er planlagt til september 2022, og aktiviteter frem mod ibrugtagning bliver tilrettet under hensyntagen til ovennævnte forskydning i udførelsen. Projektafdelingen oplyser, at der p.t. ikke forventes udskydelse af projektets samlede tidsplan.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet fortsat følger tæt, om der forekommer yderligere forsinkelse af totalentreprenørens udførelsestidsplan med de hertil afledte konsekvenser for aflevering, testning, indflytning og ibrugtagning.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og planlægger fortsat at følge projektet tæt. Både hvad angår det udførelsesmæssige kvalitetsniveau samt tidsmæssige forsinkelser.

Opmærksomhedspunkt om COVID-19

Ud over ovenstående to anbefalinger har "det tredje øje" et opmærksomhedspunkt i forhold til risikoen for tidsmæssige og heraf afledte økonomiske konsekvenser for projektet, som følge af COVID-19-situationen. Projektafdelingen er enig i, at der fortsat kan være risiko for tidsmæssige konsekvenser for projektet, da projektet er i slutfasen, hvor f.eks. eventuelle nye udbrud kan betyde nedlukning af byggepladsen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for 3. kvartal 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. september 2021. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget. For DNV-Gødstrup er der planlagt påbegyndt indflytning i januar 2022.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. september 2021.

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Der rapporteres særskilt på den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

Regionshospitalet Viborg

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger. Der rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

DNV-Gødstrup

For DNV projektet gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet i projektets risikorapport.

I 3. kvartal 2021 er det blevet fastsat, at indflytningen påbegyndes den 31. januar 2022. Forventningen til indflytningstidspunktet er uændret.

Alle entrepriser er afleveret med undtagelse af apteringsentreprisen (indvendige elementarbejder) på etape 1. Desuden er færdiggørelse af affald/linnedsug overgået til anden leverandør. Byggeprojektet forventes afsluttet medio november 2021.

Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører en økonomisk usikkerhed for projektet. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme.

Etape 1

Idet at dokumentationen for, at dørene lever op til brandkravene i udbudsmaterialet, ikke har kunnet fremskaffes, har entreprenøren valgt at udskifte 177 døre. Dette forventes afsluttet i november 2021. Brandgodkendelse af dørene er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse af bygningerne til patientbehandling.

Etape 3

Hospitalets aktivering pågår. Der indhentes slutfaktura fra entreprenørerne med henblik på afslutning af økonomien i entrepriserne.

Bygherreleverancer

AGV-systemet skal være klar til drift, før indflytning kan påbegyndes. I samarbejde med brandmyndighederne er der nu fastlagt en brandmæssig forsvarlig løsning. Der skal ske bygningsmæssige ændringer. Aktiviteterne forventes afsluttet i november 2021.

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for kvalitetsfondsbyggerierne med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten for 3. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for kvalitetsfondsbyggerierne med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten for 3. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2021 for Aarhus Universitetshospital Forum projektet. Forum projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt, og den økonomiske ramme forventes ligeledes overholdt.

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprisen på Forumbyggeriet.

Hovedprojektet blev afleveret den 6. april 2020 og endeligt godkendt den 20. april 2021.

Den dagbodsgivende termin er den 9. april 2022, men totalentreprenøren fastholder aflevering den 8. februar 2022. Forventet ibrugtagning er i september 2022.

Udførelsesprocessen pågår, hvor alle væsentlige bygningsarbejder er afsluttet. Indvendige apteringsarbejder (elementarbejder) pågår i hele bygningen samt i forbindelsesgangene, der forbinder Forum med Aarhus Universitetshospitals nord- og sydfløje.

Der pågår terrænarbejder på alle arealer, der ikke er inddraget til byggeplads.

Ved udgangen af 2. kvartal 2021 blev det aftalt, at betalingerne af raterne med virkning fra juni 2021 udskydes med en måned. Forsinkelsen er ikke indhentet, og det overvejes at udskyde betalingen af de sidste rater til tidspunktet for slutraten. Derudover er der foretaget et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelsen af hovedprojektet.

Der er ved udgangen af 3. kvartal 2021 realiseret et reserveforbrug på 17,8 mio. kr. for hele Forum projektet ud af en oprindelig reserve på 47,3 mio. kr.

Den samlede vægtede kapitalisering af Forum projektets økonomiske risici (risikotal) afledt af projektets risikovurdering udgør 1,2 mio. kr.

Forum projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt, og kvalitetsfondsprojektet DNU's samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 30. september 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 30. september 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30. september 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcentrets ibrugtagning afsluttet undtagen Hotlab og de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg: Akutcentret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).

Akutcentret er nu fuldt ibrugtaget bortset fra Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk klinik. Hotlab er blevet afleveret i 3. kvartal 2021 og overdraget til driften, hvor der pågår en klinisk validering af området inden endelig ibrugtagning.

I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.

Dialyse og Klinik for Nyresygdomme blev ibrugtaget i 2. kvartal 2021. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 4. kvartal 2023.

I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre ved udgangen af 1. kvartal 2021 modtaget den første Syns- og skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen. Bygherre arbejder sammen med den eksterne advokat på at klargøre de næste runder af materialer, der skal indgå i Syn- og skønserklæring.

Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserver er jf. projektets reservestrategi 5,8 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund overstiger projektets reserver reservekravet jf. reservestrategien. Dertil kommer frie midler fra delprojekt 2 på 19 mio. kr. Der er en udredning i gang i forhold til disse midler. Det forventes, at der foreligger en plan herfor i 4. kvartal 2021.

Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 3. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2021 for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for 3. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

 Regionsrådet godkendte den 24. juni 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

De særlige pladser i Psykiatrien fastholdes i Regionspsykiatrien Midt frem til medio 2025, hvorefter de flyttes til Regionspsykiatrien Gødstrup. Som følge af den midlertidige fastholdelse af de særlige pladser i Viborg optages de fysiske rammer, som var tiltænkt sengeafsnittet for affektive lidelser i Regionspsykiatrien Midt. Der er derfor behov for etablering af en midlertidig pavillonløsning med 18 sengepladser til genhusning af sengeafsnittet.

Til midlertidig sikring af fysisk kapacitet til de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt er der i budget 2022 afsat 2,5 mio. kr. årligt i årene 2022, 2023 og 2024. I 2025 halveres beløbet til 1,25 mio. kr., idet de særlige pladser flyttes til Regionspsykiatrien Gødstrup. Der er således i alt afsat 8,75 mio. kr. i perioden, der forslås anvendt til finansiering af lejeudgifter til en sengepavillon. Der er herudover udgifter på til selve etableringen af en sengepavillon med 18 pladser, som foreslås finansieret af bevillingen til genhusning.

Regionsrådet har besluttet at fastholde de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt frem til medio 2025, hvor sengeafsnittet flyttes til Regionspsykiatrien Gødstrup.

Som følge heraf optager sengeafsnittet til de særlige pladser placeret i Regionspsykiatrien Midt den plads, der var tiltænkt sengeafsnittet for affektive lidelser, og der er derfor behov for etablering af en midlertidig pavillonløsning for at skaffe fysisk plads til sengeafsnittet for affektive lidelser i Regionspsykiatrien Midt.

Sengeafsnittet for affektive lidelser er i dag placeret i Søndersøparken 21 sammen med et sengeafsnit fra Holstebro, der midlertidigt er placeret i Regionspsykiatrien Midt indtil ibrugtagningen af Regionspsykiatrien Gødstrup i foråret 2022. Da Søndersøparken 21 fysisk er placeret relativt langt fra de øvrige psykiatriske sengeafsnit, vil det blive driftsmæssigt sårbart kun at have ét sengeafsnit i bygningen. Det vil eksempelvis blive vanskeligt at løbe alarm til afsnittet. Derfor foreslås det at genhuse det affektive sengeafsnit i en sengepavillon, der placeres i tilknytning til den øvrige psykiatri.

Den midlertidige pavillonløsning skal etableres i tæt forbindelse med højhuset, hvor de øvrige sengeafsnit holder til. Psykiatrien har vurderet, at der er behov for en midlertidig sengepavillon med 18 sengepladser. De 18 sengepladser i pavillonen skal fordeles således:

• 12 pladser til patienter fra sengeafsnittet for affektive lidelser
• Fire lavintensive pladser fra parterreetagen i Søndersøparken 1
• To ommærkede særlige pladser.

De to ommærkede særlige pladser er midlertidigt placeret i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien frem til ibrugtagningen af Regionspsykiatrien Gødstrup. For som tidligere planlagt at frigive pladsen i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien flyttes de to ommærkede særlige pladser allerede nu til Regionspsykiatrien Midt, så der fremadrettet er 16 særlige pladser på hver af de to matrikler.

Der er i samarbejde med Viborg Kommune og en rådgiver tilknyttet Psykiatrien høringsmateriale under udarbejdelse, jf. anden sag på dagsordenen. Opsætning af pavillonen kræver endelig godkendelse fra Viborg Kommune.

Tidsplan

Etableringen af den midlertidige sengepavillon forventes gennemført i marts 2022. Sengeafsnittet for affektive lidelser forventes at kunne flytte til sengepavillonen inden udgangen af marts 2022.

Udbud

Der er i overensstemmelse med regionens bygge- og anlægsregulativ foretaget en markedsdialog for at afdække prisen på pavillonløsninger. Tilbuddet gælder etableringen af 16 sengepladser, som tidligere var det forventede behov til antal sengepladser. De samlede udgifter for 48 måneders leje, engangsudgifter samt uforudsete omkostninger udgør:

Tilbud 1: 8,5 mio. kr. (for 16 sengepladser).

Tilbud 2: 8,9 mio. kr. (for 16 sengepladser).

På baggrund af markedsdialog foreslås det at leje pavillonløsningen fra tilbud 1. Denne pavillonløsning er udviklet til psykiatrien på Odense Universitetshospital Svendborg. Det vurderes, at pavillonen opfylder de særlige krav, der er til bygninger, der skal håndtere psykiatriske patienter. Der er således tale om en løsning, som allerede er afprøvet i drift, og som vil kræve minimal tilpasning for at kunne bringes i anvendelse i Regionspsykiatrien Midt.

Det skal bemærkes, at tilbuddene er indhentet for en sengepavillon med 16 sengepladser. Da Psykiatrien har vurderet, at der er behov for en midlertidig sengepavillon med 18 sengepladser, bliver denne løsning ca. 1 mio. kr. dyrere end det angivne tilbud. Udgifterne for en pavillonløsning med 18 sengepladser anslås til i alt knap 9,5 mio. kr. samlet i perioden.

Finansiering

Til midlertidig sikring af fysisk kapacitet til de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt er der i budget 2022 afsat 2,5 mio. kr. årligt i årene 2022, 2023 og 2024. I 2025 halveres beløbet til 1,25 mio. kr., idet de særlige pladser flyttes til Regionspsykiatrien Gødstrup. Der er således i alt afsat 8,75 mio. kr. i perioden, der foreslås anvendt til finansiering af lejeudgifter.

Budgettet for en sengepavillon med 18 sengepladser beløber sig anslået til knapt 9,5 mio. kr. og fremgår af tabel 1. Det foreslås, at meromkostningen på 750.000 kr. finansieres via bevillingen til genhusning.

Bæredygtighed

Pavillonløsninger består af moduler, der er fleksible og kan imødekomme specifikke brugerkrav. Modulerne er lavet af bæredygtige materialer for at mindske klimapåvirkningen. Pavillonløsninger opføres som energibesparende bygninger, som forbruger så lidt energi som muligt.

Bevillinger og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering. Indgåelse af lejemålet medfører en deponeringsforpligtelse på 11,5 mio. kr., som foreslås afholdt ved et kassetræk.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at etablering af en midlertidig sengepavillon med en samlet udgift på knapt 9,5 mio. kr. godkendes, og

at lejeudgifterne finansieres af driftsmidler på i alt 8,75 mio. kr.,

at etableringsudgifterne finansieres af bevillingen til genhusning, jf. tabel 2, og

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet afholdes af kassen.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at etablering af en midlertidig sengepavillon med en samlet udgift på 9,5 mio. kr. godkendes,

at lejeudgifterne finansieres af driftsmidler på i alt 8,75 mio. kr.,

at etableringsudgifterne på 0,75 mio. kr. finansieres af bevillingen til genhusning, jf. tabel 2, og

at regionens forpligtigelse til deponering som følge af lejemålet afholdes af kassen.

Jacob Klærke og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 28. april 2021 en forlængelse af den midlertidige placering af de særlige pladser i psykiatrien i Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Som erstatning for den nedbrændte bygning i Regionspsykiatrien Midt i Søndersøparken skal der etableres en halpavillonløsning, der kan rumme motionsfaciliteter frem til åbning af Ny psykiatri i 2027. Det er et stort ønske i Regionspsykiatrien Midt at få genetableret motionsmuligheder i umiddelbar nærhed til sengeafsnittene. Det foreslås, at der indkøbes en halpavillonløsning til 5,7 mio. kr. Pavillonløsningen foreslås finansieret af forsikringsmidler givet til genetablering af en motionsbygning.  

I forbindelse med renovering af taget på Festsalen i Søndersøparken, Regionspsykiatrien Midt, nedbrændte bygningen i maj 2019. Bygningen indeholdt motionsfaciliteter for Regionspsykiatrien Midt. Som erstatning for den brændte bygning blev der af forsikringen udbetalt ca. 19 mio. kr. til genetablering af blandt andet en motionsbygning.

Som erstatning for den brændte festsal/motionsbygning er der et stort ønske i Regionspsykiatrien Midt om at få genetableret motionsmulighederne hurtigst muligt og i umiddelbar nærhed til sengeafsnittene, da det er vigtigt for patienterne, at der er mulighed for fysisk aktivitet under indlæggelsen.

Regionspsykiatrien Midt ønsker at etablere en motionspavillonløsning, der kan anvendes som motionsrum frem til ibrugtagning af Ny Psykiatri i 2027. En reduktion i antallet af m² i forhold til det, der oprindeligt var til rådighed i festsalen, gør det muligt at etablere motionsfaciliteterne i en pavillonløsning.

Pavillonen tænkes etableret ved højhuset (ned mod søen) og etableres samtidig med etablering af en pavillonløsning til sengepladser til affektivt sengeafsnit, jf. anden sag på dagsordenen, således at opsætning og forberedelse af alle forsyninger sammentænkes.

Opsætningen af de to pavilloner kræver en godkendelse fra Viborg Kommune. Der er fokus på at sikre, at de to pavillonløsninger (motionsbygning og sengeafsnit) får et ensartet visuelt udtryk, som forventes at kunne godkendes hos bygningsmyndighederne og i en eventuel nabohøring.

Høringsmateriale for de to pavilloner er, i samarbejde med kommunen og en rådgiver tilknyttet psykiatrien, under udarbejdelse. Høringsperioden forventes afsluttet i december 2021, hvorefter der kan bestilles en halpavillon, under forudsætning af regionsrådets godkendelse af købet og lejen af pavillonerne.

Tidsplan

Tidsplan for etablering af en halpavillon fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Udbud

Der er i overensstemmelse med Region Midtjyllands bygge- og anlægsregulativ foretaget en markedsdialog med pavillonleverandører, der er specialiserede i midlertidige pavillonløsninger.

Økonomi

Budgettet for køb af en pavillonløsning beløber sig til 5,7 mio. kr.

Etablering af pavillonen foreslås finansieret af forsikringsmidler, som er modtaget i forbindelse med brand i den tidligere festsal/motionsbygning til genetablering af blandt andet en motionsbygning.

Bæredygtighed

Halpavillonen består af moduler, som er fleksible og efterfølgende kan genbruges i andre sammenhænge. Pavillonen er produceret af bæredygtige materialer for at mindske klimapåvirkningen. Desuden opføres pavillonen som en energibesparende bygning, der har et lavt energiforbrug.

Bevillinger og finansiering

I tabel 3 fremgår bevilling og finansiering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at etablering af en halpavillonløsning til 5,7 mio. kr. til Regionspsykiatrien Midt godkendes, og

at pavillonløsningen finansieres af forsikringsmidler til genetablering af en motionsbygning til psykiatrien, og

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at etablering af en halpavillonløsning til 5,7 mio. kr. til Regionspsykiatrien Midt godkendes,

at pavillonløsningen finansieres af forsikringsmidler til genetablering af en motionsbygning til psykiatrien, og

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Jacob Klærke og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

På grund af forsinket ibrugtagning af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens og det nye retspsykiatriske sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har Psykiatrien 34,5 mio. kr. i engangsmidler, som ellers skulle have været anvendt til drift af de to sengeafsnit i 2022 og 2023. Psykiatrien foreslår, at midlerne fordeles over en længere periode og anvendes til understøttelse af de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens frem til ibrugtagningen af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit, til udbredelse af behandlingstilbuddet Transkraniel Magnetstimulation samt til understøttelse af digitaliseringen af Psykiatrien i Region Midtjylland.

Regionsrådet har i henholdsvis Budget 2019 og ved udmøntningen af midler fra Finanslov 2020 afsat midler til drift af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens og et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Projekterne er imidlertid forsinket. Det forventes på nuværende tidspunkt, at de to sengeafsnit står klar til ibrugtagning ultimo 2023/2024.

I 2023 vil der være udgifter til ansættelse af personale mv., før sengeafsnittene tages i brug. Opstartsudgifterne forventes at udgøre halvdelen af de årlige driftsbevillinger.

De nuværende bevillinger og det forventede forbrug fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Nuværende bevilling og forventet forbrug til drift af nye sengeafsnit i psykiatrien

Mindreforbruget udgør 13,5 mio. kr. i 2022 og forventes at udgøre 21 mio. kr. i 2023, altså i alt 34,5 mio. kr. i midlertidige midler. Fra 2024 og frem forventes det, at de nye sengeafsnit er i drift, og at de bevilgede midler derfor anvendes fuldt ud til drift af sengeafsnittene.

Anvendelse af de 34,5 mio. kr. i midlertidige midler

Understøttelse af ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens

Ved udmøntningen af midler fra Finanslov 2020 i august 2020 afsatte regionsrådet en midlertidig pulje til kommende initiativer. Af denne pulje afsatte regionsrådet i december 2020 0,5 mio. kr. i 2020, 2 mio. kr. i 2021 og 2 mio. kr. i 2022 til at understøtte de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens, indtil det nye sengeafsnit står færdigt.

Da det nye sengeafsnit tidligst forventes at stå klart ultimo 2023, foreslås det at afsætte 1 mio. kr. i 2023 til at understøtte de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens. Dette skal ses i sammenhæng med, at der også er afsat 8 mio. kr. i 2023 til opstart af det nye sengeafsnit.

Transkraniel Magnetstimulation (TMS)

Transkraniel Magnetstimulation (TMS) anvendes til behandling af patienter, der lider af en depression. Under behandlingen udsættes hjernen for en elektromagnetisk strømpåvirkning. Behandlingen kan anvendes som et alternativ til elektrochokbehandling (ECT).

ECT er en relativt dyr og ressourcekrævende behandling, blandt andet fordi patienterne skal i narkose og eventuelt har behov for indlæggelse. Patienterne kan desuden lide af bivirkninger i form af hukommelsesbesvær i nogle uger efter behandlingen.

TMS foregår derimod ambulant uden narkose og medfører typisk færre bivirkninger. Patienten kan derfor tage hjem umiddelbart efter behandlingen. Dermed er behandlingen med TMS mindre indgribende end ECT. TMS kan også tilbydes tidligere i behandlingsforløbet end ECT. Selvom TMS er mindre effektiv end ECT er den samlede vurdering af effekt og bivirkninger, at TMS er et fagligt bedre tilbud til mange patienter, der lider af en depression. TMS kræver daglige behandlinger af en halv times varighed i op til fire uger. Det er derfor en fordel for patienterne, hvis tilbuddet placeres geografisk spredt i regionen, så transportafstanden til de daglige behandlinger begrænses.

I Region Midtjylland tilbydes TMS af depressive patienter af Afdeling for Depression og Angst i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest.

TMS blev indført i Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest i 2020. Behandlingstilbuddet i Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest finansieres af midlertidige midler i 2020 og 2021.

For at udbrede anvendelsen af behandlingsmetoden foreslås det, at der primo 2022 etableres et tilbud om TMS i Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Randers. Samtidig foreslås det at forlænge finansieringen i Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest. Samlet set foreslås det at afsætte 4 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til deling mellem de fire regionspsykiatrier. Det forventes, at driften af TMS på sigt kan finansieres via effektivisering af anden behandling.

Digitalisering

Psykiatrien fokuserer generelt på at skabe en yderligere digitalisering med udgangspunkt i MidtEPJ og øvrige it-systemer. Psykiatrien udforsker desuden løbende de kliniske behov og afsøger mulighederne for at anvende nye – men dog kendte – teknologier.

Regionsrådet har tidligere afsat 3,5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 til digitalisering.

I forbindelse med Budget 2022 ønskede forligspartierne, at psykiatrien tager yderligere digitale løsninger i brug for at sikre den fremtidige opgaveløsning. Psykiatrien prioriterede midlerne fra Budget 2022 til andre indsatser, men med disse midlertidige midler er der nu mulighed for at afsætte yderligere 3,5 mio. kr. årligt i perioden 2025-2029 til øget digitalisering. Formålet er dels at sikre, at der ved at sætte ekstra fokus på digitalisering kan realiseres de ønskede gevinster, og dels at fastholde de nødvendige kompetencer.

Tabel 2: Samlet forslag til anvendelse af driftsmidlerne 2022-2029. Mio. kr.

Økonomi

De 26 mio. kr. til drift af det retspsykiatriske sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien er allerede udmøntet til Psykiatrien fra 2023 og frem. Der er således alene tale om, at halvdelen af midlerne foreslås anvendt til andre formål i 2023. Derefter forventes det, at de 26 mio. kr. årligt kan anvendes til drift af det retspsykiatriske sengeafsnit.

De 13,5 mio. kr. i 2022 og 16 mio. kr. årligt derefter til drift af det almenpsykiatriske sengeafsnit i Horsens er endnu ikke udmøntet til Psykiatrien. Midlerne indstilles overført fra "Fællesudgifter og –indtægter: Pulje til Psykiatri" til Psykiatrien, som beskrevet i bevillingsskemaet i Tabel 3.

Den ændrede fordeling mellem årene for Psykiatriens budget indstilles gennemført i forbindelse med overførselssagen fra 2021 til 2022.

Den planlagte fordeling fremgår af tabel 4.

Tabel 4: Planlagt overførsel af midler

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget om, at de i alt 34,5 mio. kr. i midlertidige midler, der er afsat til drift af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens samt et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i perioden fra 2022 frem til 1. halvår 2023, anvendes til henholdsvis understøttelse af de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens, behandling med Transkraniel Magnetstimulation samt til digitalisering, godkendes,

at der udmøntes 13,5 mio. kr. i 2022 og 16,0 mio. kr. fra 2023 og frem til Psykiatrien, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

at der i forbindelse med overførselssagen fra 2021 til 2022 overføres 9,5 mio. kr. fra Psykiatriens Budget 2022 og 16 mio. kr. fra Psykiatriens Budget 2023 til årene 2024-2029, jf. tabel 4.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslaget om, at de i alt 34,5 mio. kr. i midlertidige midler, der er afsat til drift af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens samt et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i perioden fra 2022 frem til 1. halvår 2023, anvendes til henholdsvis understøttelse af de ambulante klinikker i Regionspsykiatrien Horsens, behandling med Transkraniel Magnetstimulation samt til digitalisering, godkendes,

at der udmøntes 13,5 mio. kr. i 2022 og 16,0 mio. kr. fra 2023 og frem til Psykiatrien, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

at der i forbindelse med overførselssagen fra 2021 til 2022 overføres 9,5 mio. kr. fra Psykiatriens Budget 2022 og 16 mio. kr. fra Psykiatriens Budget 2023 til årene 2024-2029, jf. tabel 4.

Jacob Klærke og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen 2022 at afsætte midler til nedbringelse af ventetider på høreområdet. Det foreslås, at Region Midtjylland øger kapaciteten til behandling af kompliceret høretab på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

Regionsrådet besluttede med budgetforliget 2022 at bevilge 1 mio. kr. til nedbringelse af ventetider på høreområdet. Nedenfor præsenteres forslag til udmøntning af 1 mio. kr.

Høreapparatbehandling kan inddeles i to kategorier:

a) kompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne

b) ukompliceret høreapparatbehandling, som varetages af hospitalerne, men hvor borgerne også har mulighed for at vælge høreapparatbehandling på privat høreklinik med offentligt tilskud.

Patienter med kompliceret høretab har således ingen mulige alternativer til et offentligt tilbud. Det foreslås på den baggrund, at kapacitetsudvidelsen prioriteres til borgere med kompliceret høretab, og at aktiviteten fordeles ligeligt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Det vil betyde, at der samlet set øges med 220 ekstra behandlinger fra 2022 fordelt med 110 behandlinger på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital. Hospitalsenheden Vest dækker den vestlige del af regionen, mens Aarhus Universitetshospital dækker den østlige del af regionen.

Fra 2022 og frem vil udvidelsen andrage i alt 1 mio. kr. om året og vil give 220 ekstra behandlinger for kompliceret høretab. Ud over midler til undersøgelse og behandling skal der også afsættes midler til høreapparaterne. I tabel 1 ses bevillingsskema.

Tabel 1. Bevillingsskema

Et alternativ til ovenstående forslag vil være at udvide kapaciteten for borgere med ukompliceret høretab. Der findes forskellige muligheder for at udvide kapaciteten for ukompliceret høretab, som regionsrådet er præsenteret for tidligere.

Regionsrådet vedtog ved seneste kapacitetsudvidelse den 29. april 2020, at de 3 mio. kr. afsat i Budget 2020 skulle fordeles med henblik på at øge kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling.

Aktivitet og ventetider

Generelt er behovet for flere høreapparatbehandlinger i disse år stigende bl.a. som følge af den demografiske udvikling.

I tabel 2 fremgår det, at ventetiden på høreapparatbehandling fordelt mellem Region Midtjyllands klinikker i 2021 er mellem 22 og 85 uger.

De enkelte høreklinikkers ventetider er afhængig af klinikkernes kapacitet og efterspørgslen efter behandling.

Tabel 2. Ventetider på høreapparatbehandling for regionens klinikker, målt i uger

Bilaget "Udviklingen i ventetider og aktivitet på høreområdet" redegør for udviklingen i ventetider og aktivitet fordelt på Region Midtjyllands behandlingssteder. Opgørelse af ventetiderne fra oktober 2021 viser, at ventetiderne er gået fra at være mellem 23 og 89 uger i januar 2020 til aktuelt at være mellem 22 og 85 uger. I januar 2019 var ventetiden mellem 48 og 91 uger.

Regionsrådet har gennem de senere år styrket kapaciteten i de offentlige klinikker i regionen svarende til ca. 1.300 ekstra patienter i 2019 og 700 ekstra patienter i 2020. Herudover har hospitalerne løbende arbejdet med effektiviseringer.

Særligt 2020 har været påvirket af Covid-19.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 220 ekstra behandlinger i 2022,

at aktiviteten fordeles ligeligt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest, svarende til en helårsvirkning på 110 behandlinger på hvert hospital, og

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling øges med 220 ekstra behandlinger i 2022,

at aktiviteten fordeles ligeligt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest, svarende til en helårsvirkning på 110 behandlinger på hvert hospital,

at der gives bevilling jf. bevillingsskemaet, tabel 1, og

at ikke forbrugte midler, der var prioriteret til høreområdet i 2020 men ikke kunne anvendes som følge af Covid-19, tilbageføres til høreområdet i 2022.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet tog den 25. september 2019 en analyse om høreapparatbehandling i Region Midtjylland til efterretning. Herudover godkendte regionsrådet blandt andet forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2020, 2021 og 2022 ved at øge aktiviteten på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest.

Regionsrådet vedtog den 29. april 2020 at øge kapaciteten til kompliceret høreapparatbehandling til 500 ekstra behandlinger i 2020 og 670 behandlinger årligt i 2021 og frem.

Med budgetforliget for 2022 er der afsat 3 mio. kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen i den nordvestlige del af regionen samt til at øge kapaciteten på hudområdet.

Af budgetaftalen for 2022 fremgår det, at der afsættes i alt 3,0 mio. kr. til indsatser i det nære sundhedsvæsen med særligt fokus på det nordvestjyske område, herunder øget kapacitet på hudområdet.

Der er udarbejdet nedenstående forslag til en udmøntning, hvor det foreslås, at der afsættes henholdsvis 1 mio. kr. til indsatser i det nære sundhedsvæsen i nordvest i regi af Hospitalsenheden Vest samt 2 mio. kr. til en øget kapacitet på hudområdet i regi af de privatpraktiserende hudlæger.

Styrke kapaciteten på hudområdet i det nære sundhedsvæsen

Gennem de senere år har der på tværs af regionen været stigende ventetider for at komme til undersøgelse eller behandling hos en privatpraktiserende hudlæge. På nuværende tidspunkt varetager de privatpraktiserende hudlæger hovedparten af behandlingen på hovedfunktionsniveau. I gennemsnit venter en patient 27 uger med en spredning fra 12 uger til 34 uger. Region Midtjylland har et relativt lavt antal dermatologiske speciallægepraksis set i forhold til de øvrige regioner og dermed en lavere kapacitet på området.

På den baggrund foreslås det, at der afsættes 2 mio. kr. til at styrke kapaciteten i speciallægepraksis. Administrationen vurderer, at såfremt der skal være en synlig effekt af midlerne på hudområdet, så er der behov for at afsætte 2 mio. kr. Den geografiske fordeling af speciallæger er nogenlunde ligeligt fordelt. Det samme gælder for ventetiderne. En speciallægepraksis koster ca. 5 mio. kr. Der er således ikke midler til at oprette en ny speciallægepraksis. I stedet foreslås det, at den øgede kapacitet fordeles blandt de dermatologiske speciallægepraksis i regionen, som er interesseret i at øge deres kapacitet. Den konkrete model foreslås behandlet i samarbejdsudvalget for speciallægepraksis.

Det kan forventes, at de 2 mio. kr. vil medføre ca. 1.900 flere behandlede patienter om året.

Et alternativ til denne model er, at hospitalet i stedet varetager flere behandlinger på hovedfunktionsniveau, og at behandlingen flyttes til det nære fx i regi af sundhedshusene. Dette vil ændre på den nuværende struktur, hvor det er speciallægepraksis, som i dag varetager stort set al behandling på hovedfunktionsniveau. De praktiserende speciallæger er i forvejen til stede i det nære sundhedsvæsen med en bred geografisk fordeling. Såfremt Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital skal varetage behandlinger i det nære, skal der etableres decentrale ambulatorier, og der skal betales løn til transporttid af læger/sygeplejersker.

Vedlagt er et baggrundsnotat for udmøntning af budgetmidler til dermatologipraksis.

En styrkelse af de nære sundhedstilbud i den nordvestlige del af regionen

I forlængelse af budgetaftalen 2022 har Hospitalsenheden Vest undersøgt mulige initiativer, der kan styrke hospitalsfunktioner i det nære i den nordvestlige del af regionen. Det gælder både initiativer i regi af Center for Sundhed, samt initiativer der kan understøtte det nære og sammenhængende patientforløb i borgerens hjem. Det handler eksempelvis om at afprøve forskellige udviklingsinitiativer med henblik på at styrke indsatsen for de ældre medicinske patienter eksempelvis via øget brug af videokonference med kommunerne for at bidrage til at forebygge indlæggelser. Endvidere ses der på mulighederne for at udvide åbningstiderne eksempelvis på øjenklinikken i Holstebro samt overvejelser om at få de geriatriske kompetencer på Regionshospitalet Gødstrup mere i spil i relationen til almen praksis og kommunerne.

Det fremgår af forligsteksten, at administrationen vil udarbejde et forslag om, hvilke konkrete hospitalsfunktioner der kan etableres/udvides herunder afdække anlægsbehovet. Set i lyset af, at der er tale om 1 mio. kr. foreslås det i stedet at udmønte midlerne som en rammebevilling til Hospitalsenheden Vest, og at hospitalet gør status medio 2022 for midlerne. Hospitalet vil derved have mulighed for at indgå i de nødvendige dialoger med relevante samarbejdsparter med henblik på i fællesskab at udvikle, afprøve og implementere fælles løsninger fx for den ældre medicinske patient. Endvidere vil der blive arbejdet på at udvide åbningstiden i visse ambulatorier i Center for sundhed, da der ikke er ledige lokaler. Såfremt der bliver et anlægsbehov, vil regionsrådet blive forelagt en sag.

Det foreslås derfor, at der afsættes 1 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest med henblik på at etablere flere nære sundhedstilbud i den nordvestlige del af regionen, som skal udvikles i et tæt samarbejde med almen praksis og de relevante kommuner. Regionsrådet vil få en status på den konkrete udmøntning.

Regionshospitalet Gødstrup åbner primo 2022. I forlængelse heraf er der i regi af Hospitalsenheden Vest været et udviklingsforløb på tværs af specialer med henblik på at afdække mulige hospitalsfunktioner i Center for Sundhed. Der er vedlagt en opdateret oversigt over planlagte og faktiske regionale somatiske tilbud i Center for Sundhed.

Bevilling

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der afsættes 1 mio. kr. til Hospitalsenhed Vest med henblik på at styrke hospitalets nære sundhedstilbud i det nordvestlige område af regionen, herunder Center for Sundhed i Holstebro, og

at der afsættes 2 mio. kr. til en styrkelse af kapaciteten hos de praktiserende hudlæger på tværs af regionen.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der afsættes 1 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest med henblik på at styrke hospitalets nære sundhedstilbud i det nordvestlige område af regionen, herunder Center for Sundhed i Holstebro, og

at der afsættes 2 mio. kr. til en styrkelse af kapaciteten hos de praktiserende hudlæger på tværs af regionen.

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten undlod at stemme vedrørende 2. at, idet ”Enhedslisten støtter den alternative model, hvor hospitalet i stedet varetager flere behandlinger på hovedfunktionsniveau, og hvor behandlingen flyttes til det nære fx i regi af sundhedshusene. Dette vil ændre på den nuværende struktur, hvor det er speciallægepraksis, som i dag varetager stort set al behandling på hovedfunktionsniveau.”

Administrationen anbefaler, at medicinopfyldningen i lægevagtskonsultationen hjemtrækkes til Hospitalsapoteket, da administrationens estimat viser, at det vil medføre besparelser for regionen.

I dag er der forskel på, hvordan medicinopfyldningen i lægevagtskonsultationerne løses på tværs af regionen. Medicinopfyldningen i lægevagtens konsultationslokaler løses af Hospitalsapoteket i Aarhus og Randers og af private lokale apoteker i de øvrige konsultationer.

Administrationens estimat viser, at opgaven kan løses billigst muligt, hvis opgaven helt overgår til Hospitalsapoteket. Derfor skal der træffes beslutning om, hvorvidt Hospitalsapoteket skal overtage opgaven.

Baggrund

I Region Midtjylland varetager Hospitalsapoteket opfyldning af medicin i lægevagtskonsultationerne i Aarhus og Randers, mens private apotekere varetager denne opgave på otte lægevagtskonsultationer. Der er i dag ikke medicinskabe i lægevagtskonsultationerne i Herning og Holstebro. Her udleverer lægerne medicin fra egen lægetaske.

Juridisk kontor har vurderet, at der er hjemmel til, at opgaven vedrørende medicinopfyldning i lægevagtskonsultationerne hjemtrækkes til Hospitalsapoteket.

Figur 1: Oversigt over lægevagtskonsultationer og hvem der fylder medicin op

Økonomi forbundet med medicin og vaccine opfyldning

Administrationen estimerer, at prisen for opfyldning af medicin og vacciner i lægevagtskonsultationerne vil være lavest, hvis opgaven varetages af Hospitalsapoteket. Det skyldes, at medicinen og vaccinerne er billigere på Hospitalsapoteket, idet medicinen og vaccinerne har været konkurrenceudsat via Amgros. Sammenligningen af økonomien foretages ved at estimere udgiften ud fra, om hele opgaven varetages af Hospitalsapoteket eller af private apoteker.

Tabel 1: Estimeret udgifter til medicin, vacciner og opfyldning i 2021-priser

Administrationen har beregnet medicinudgiften ud fra det aktuelle forbrug af medicin og vacciner, som er anvendt i lægevagtskonsultationen i Aarhus (leveret af Hospitalsapoteket) i 2019. Herefter er udgiften udregnet pr. konsultation i Aarhus og efterfølgende for alle konsultationer i regionen. Administrationen estimerer, at der kan opnås en besparelse på mere end 530.000 kr. årligt i 2021-priser ved at lade Hospitalsapoteket varetage opgaven med opfyldning af medicin og vacciner i lægevagtskonsultationerne i hele regionen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det besluttes, at levering af medicin til lægevagtskonsultationerne hjemtrækkes til Hospitalsapoteket.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at det besluttes, at levering af medicin til lægevagtskonsultationerne hjemtrækkes til Hospitalsapoteket.

Ulrich Fredberg og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Det beskrives i punktet, hvad en ortopædkirurg kan varetage i en akutklinik med henblik på at lægge så meget behandling som muligt i Akutklinikken i Silkeborg.

Regionsrådet godkendte den 27. oktober 2021 udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. I forbindelse med behandling af udviklingsplanen blev det vedtaget at tilknytte ortopædkirurgiske kompetencer til Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg med henblik på øgning af aktiviteten i dagtid.

Samtidig blev det besluttet, at regionsrådet skulle have forelagt en sag, der beskriver, hvad en ortopædkirurg kan varetage i en akutklinik med henblik på at lægge så meget behandling som muligt i Akutklinikken i Silkeborg.

I vedlagte notat beskrives det,

• hvilke typer af skader, der vil kunne ses i akutklinikken i Silkeborg i dagtid på hverdage (hvor Hospitalsenhed Midt har ansvaret for akutklinikken), hvis der er mulighed for tilkald af ortopædkirurgisk læge med skadestueerfaring,
• at akutklinikken fremover vil kunne behandle børn under 10 år samt flere patienter med sårskader eller mindre brud- og ledskader,
• at der vil være gennemsnitlig ca. 3 patienter pr. hverdag, som kan behandles i akutklinikken i Silkeborg i stedet for at skulle til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg. Dette er forudsat, at den nuværende afgrænsning af, hvilke skader m.v., som behandles hos praktiserende læge, fastholdes uændret,
• at de læger, som kan tilkaldes til akutklinikken, vil være yngre læger under uddannelse i enten 1-årig introduktionsstilling med skadestueerfaring (I-læger) eller i hoveduddannelse som ortopædkirurg (HU-læger). Disse læger kan konferere pr. telefon/video med speciallæge på Regionshospitalet Viborg for faglig rådgivning og sparring,
• at akutklinikken i Silkeborg fortsat vil være organisatorisk forankret i Akutafdelingen i Regionshospitalet Viborg, og at det lægefaglige ansvar for aktiviteten i akutklinikken ligger i Akutafdelingen.
• at der som backup opretholdes mulighed for visitation af skader til Regionshospitalet Viborg i situationer, hvor der grundet rekrutteringsudfordringer ikke kan hentes lægelig bistand til akutklinikken uden aflysning af anden ortopædkirurgisk aktivitet.

I det første år efter ændringens indførelse foretages en månedsvis audit af alle skader henvist til Akutklinikken med henblik på at sikre, at der ikke sker utilsigtede ændringer i, hvilke skader der kan varetages af egen læge. Den nye organisering evalueres efter et år med henblik på at få dokumenteret viden om, hvorvidt det har betydet, at færre skader sendes til Akutafdelingen i Viborg og i hvilket omfang. Evalueringen forelægges regionsrådet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om ortopædkirurgi i Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning,

at vedlagte notat sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få bemærkninger til, om beskrivelse af ændret visitation vurderes at være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelses anbefalinger, og

at den nye organisering evalueres efter et år med henblik på at få dokumenteret viden om, hvorvidt det har betydet, at færre skader sendes til Akutafdelingen i Viborg.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om ortopædkirurgi i Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning,

at vedlagte notat sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få bemærkninger til, om beskrivelse af ændret visitation vurderes at være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelses anbefalinger, og

at den nye organisering evalueres efter et år med henblik på at få dokumenteret viden om, hvorvidt det har betydet, at færre skader sendes til Akutafdelingen i Viborg.

Ulrich Fredberg foreslog, at sagen blev sendt tilbage til behandling i hospitalsudvalget. For forslaget stemte Ulrich Fredberg, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Regionsrådet vedtog,

at orientering om ortopædkirurgi i Akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning,

at vedlagte notat sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få bemærkninger til, om beskrivelse af ændret visitation vurderes at være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelses anbefalinger, og

at den nye organisering evalueres efter et år med henblik på at få dokumenteret viden om, hvorvidt det har betydet, at færre skader sendes til Akutafdelingen i Viborg. Hospitalsudvalget får en delevaluering efter seks måneder.

Ulrich Fredberg bemærkede, at "Den tilstedeværende læge i Akutklinikken i Silkeborg bør være en ortopædkirurgisk læge på bagvagtsniveau, så vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger og passe et selvstændigt ambulatorium i Silkeborg for at udnytte tiden maksimalt.

Samtidig udløser det to fuldtidsstillinger at flytte samme minimale arbejdsmængde fra Viborg til Silkeborg!

Problemstillingen om den tilstedeværende læges kvalifikationer og den overdrevne opnormering burde have været uddybet i oplægget til regionspolitikerne, da det kan danne præcedens og vanskeliggøre yderligere udflytninger til nærmiljøerne”

Regionsrådet godkendte den 27. oktober 2021 udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Der fremlægges et forslag til opfølgning på den undersøgelse, som påviste en øget risiko for kræft hos borgere, som var bosiddende i området Thyborøn-Harboøre fra 1968-1970 og fremefter. Dette sker som opfølgning på regionsrådets hensigtserklæring i budget 2022.

Det foreslås konkret, at opfølgningen på undersøgelsens resultater sker via flere studier, som skal vise, om den forøgede risiko også findes for andre sygdomme end kræft. Ligeledes ønskes yderligere undersøgelser i forhold til de yngre borgere i undersøgelsen, som skal følge op på, om deres risiko for alvorlige sygdomme er forøget eller ej.

Desuden følges der op med lokale tiltag rettet mod borgere og praktiserende læger i området.

I juni 2021 udkom en undersøgelse, som påviste en øget risiko for kræft for beboere i området Thyborøn og Harboøre. Undersøgelsen blev lavet af professor Elsebeth Lynge, statistiker Søren Lophaven og tidligere praktiserende læge i Thyborøn Hans Asger Holmsgaard. Idéen til undersøgelsen opstod, fordi læge Hans Asger Holmsgaard oplevede, at hans patienter oftere end forventeligt fik kræftdiagnoser.

Undersøgelsen viste forøget risiko for kræft for borgere, som var bosiddende i området Thyborøn-Harborøre fra 1968-1970 og fremefter. De har ca. 20 % højere risiko for kræft end de sammenlignelige fiskersamfund Holmsland-Hanstholm. Der er forhøjet risiko for kræft for både mænd og kvinder, særligt når det gælder blære- og nyrekræft.

Forskerne bag undersøgelsen kan ikke påvise en sammenhæng mellem den øgede risiko for kræft i området og forurening på grund af produktion af bl.a. pesticider på det tidligere Cheminova. De argumenterer imidlertid for, at undersøgelsens resultater tyder på, at kemisk forurening muligvis kan have påvirket risikoen for kræft.

Regionsrådet i Region Midtjylland har lavet en hensigtserklæring i budget 2022 om at følge op på undersøgelsens resultater.

Det foreslås på den baggrund at følge op på undersøgelsens resultater med flere studier, som skal vise, om den forøgede risiko også findes for andre sygdomme end kræft.

Der ønskes afsat en rammebevilling på op til 500.000 kr. i 2022-2023 til udførelse af studier i andre alvorlige sygdomme i den gruppe af borgere, hvor der i første studie er fundet en øget risiko for kræft. Det drejer sig bl.a. om neurologiske lidelser. Samtidig undersøges for andre sygdomme, bl.a. leversygdom, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og KOL, som kan belyse, om der er underliggende livsstilsfaktorer, som også påvirker risikoen for kræft.

Regionsrådet har til hensigt at udføre fremtidige undersøgelser, i forhold til de yngre borgere i den oprindelige undersøgelse om 10 år, som skal følge op på om borgernes risiko for alvorlige sygdomme er forøget eller ej.

Derudover ønskes iværksat informationsindsatser overfor borgere i området om undersøgelsens resultater, og hvad de betyder for borgere i området. Desuden foreslås det, at der også laves en indsats målrettet de praktiserende læger i lokalområdet.

Det foreslås, at Region Midtjylland laver en aftale med forskere om at lave de opfølgende undersøgelser. Til at følge udvikling og gennemførelse af nye videnskabelige undersøgelser, er det planen, at der nedsættes en videnskabelig følgegruppe, hvor der bl.a. deltager repræsentanter fra Klinisk Epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og repræsentanter fra den gruppe, som har lavet den oprindelige undersøgelse. Herudover skal der deltage andre relevante faglige eksperter.

Det vil være forskerne, der efter inddragelse af den videnskabelige følgegruppe udformer og designer de opfølgende undersøgelser, så de giver mest mulig viden om risici for alvorlige sygdomme hos borgerne i Thyborøn og Harboøre.

Det bemærkes, at forskerne bag den første undersøgelse har oplyst administrationen om, at de selvstændigt forfølger et spor om at koble de fundne kræftsygdomme med kemikalier, som er udledt med spildevandet fra Cheminova indtil en gang i 1980'erne.

Der er udarbejdet en henvendelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet om den øgede risiko for kræft i området.

Regionen har et behov for rådgivning fra Sundhedsministeriet og evt. Sundhedsstyrelsen i sagen, herunder om der, ud fra nationale og internationale erfaringer, er behov for flere undersøgelser eller indsatser, ud over de som påtænkes igangsat i regionen allerede.

Tabel 1. Bevillingsskema

Tidligere indstillinger:

Direktionen,

at forslaget til opfølgning på undersøgelse af øget risiko for kræft i Thyborøn-Harboøre i Region Midtjylland godkendes,

at en rammebevilling på 500.000 kr. til opfølgende videnskabelige undersøgelser og informationsindsatser i lokalområdet godkendes, jf. bevillingsskema 1,

at en opfølgning på den yngre population fra den oprindelige undersøgelse med yderligere undersøgelser om 10 år godkendes, og

at brevet til Sundhedsministeriet godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslaget til opfølgning på undersøgelse af øget risiko for kræft i Thyborøn-Harboøre i Region Midtjylland godkendes,

at en rammebevilling på 500.000 kr. til opfølgende videnskabelige undersøgelser og informationsindsatser i lokalområdet godkendes, jf. bevillingsskema 1,

at en opfølgning på den yngre population fra den oprindelige undersøgelse med yderligere undersøgelser om 10 år godkendes, og

at brevet til Sundhedsministeriet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien. Beretningen er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundhedsministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelsen af en ministerredegørelse. Der fremlægges et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til godkendelse.

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien. Baggrunden er, at psykiske lidelser er årsagen til ca. halvdelen af alle langtidssygemeldinger og samtidig er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om myndighedernes indsats for at sikre sammenhængende beskæftigelsesrettede forløb for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været tilfredsstillende.

Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om Rigsrevisionens udkast til beretning samt om Region Midtjyllands høringssvar.

Beretningen, der er vedlagt som bilag til orientering, er nu afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelsen af en ministerredegørelse. Et udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland er vedlagt til godkendelse.

I beretningen vurderes psykiatrien samlet set for hele landet og ikke i den enkelte region. Den kritik, der rejses, retter sig derfor mod psykiatrien i hele landet.

Af statsrevisorernes bemærkninger fremgår det, at "Statsrevisorerne finder, at Beskæftigelsesministeriets, regionernes og kommunernes indsats for at sikre, at sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien får et sammenhængende og beskæftigelsesrettet forløb, har været utilfredsstillende."

Statsrevisorerne hæfter sig blandt andet særligt ved, at "Lovens muligheder for udveksling af oplysninger, udskrivningsmentorer mv. bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i myndighedernes indsats" og at "Der mangler digital understøttelse af informationsudvekslingen mellem jobcentre og psykiatrien, og jobcentrene anmoder om lægeattesterne sent i sygedagpengeforløbene."

Af udkastet til udtalelse fremgår det i forlængelse heraf, at regionsrådet anerkender, at der er områder, hvor Region Midtjylland kan styrke indsatsen i forhold til at sikre sammenhæng i forløbet for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien. Det gælder i forhold til dialogen med den enkelte patient om muligheden for at få tildelt en udskrivningsmentor, og det gælder i forhold til at sikre, at lægeattester returneres inden for tidsfristen.

Det fremgår dog også af udkastet til udtalelse, at det er regionsrådets opfattelse, at det primære ansvar for den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere med eller uden et forløb i psykiatrien ligger hos kommunerne, og at det som udgangspunkt er kommunerne, i dette tilfælde jobcentrene, der har den primære initiativforpligtelse i forhold til den koordinerende indsats. Det pointeres endvidere, at det er regionsrådets opfattelse, at den regionale del af infrastrukturen er på plads, men at de kommunale it-systemer mangler at komme med, og at dette er en væsentlig barriere for, at kommunikationen bliver understøttet digitalt.

Den videre proces

Beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Regionsrådenes udtalelser indgår i sundhedsministerens redegørelse.

Efterfølgende afgiver rigsrevisor, der er den øverst ansvarlige chef i Rigsrevisionen, et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i april 2022.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes "Endelig betænkning over statsregnskabet 2021", som afgives til Folketinget i februar 2023.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien godkendes, idet psykiatri- og socialudvalget anbefaler, at 5. afsnit i udtalelsen udgår, og at der i forlængelse af 6. afsnit tilføjes følgende: “Der er tale om en problemstilling, der har været kendt i en årrække, og regionsrådet vil derfor også, på linje med statsrevisorerne, appellere til at ministerierne med afsæt i Rigsrevisionens beretning søger at finde en løsning på de teknologiske udfordringer".

Psykiatri- og socialudvalget bemærker desuden, at regionsrådet tidligere har besluttet, at beskæftigelsesområdet dagsordenssættes på et møde i psykiatri- og socialudvalget, og at der på den baggrund lægges op til en styrket dialog og koordinering med kommunerne omkring beskæftigelsesområdet.

Lars Møller Pedersen, Birgit Marie Christensen og Niels Erik Iversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

På regionsrådsmødet den 27. oktober 2021 blev regionsrådet orienteret om rigsrevisionens opdaterede udkast til beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien samt om Region Midtjyllands høringssvar til det opdaterede udkast til beretning, der havde været i lynhøring.

På regionsrådsmødet den 18. august 2021 blev regionsrådet orienteret om rigsrevisionens udkast til beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien samt om Region Midtjyllands høringssvar til udkastet til beretning.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet og hospitalernes ledelsesberetninger.

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet bliver sammentænkt, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Data er opgjort til og med 3. kvartal 2021. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, især 2. og 4. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Flere af hospitalerne gør derudover i ledelsesberetningerne opmærksom på, at målopfyldelsen på flere områder er påvirket af sygeplejekonflikten og personalemangel.

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorerne gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.

Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.

Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021, men har efterfølgende stabiliseret sig. Faldet i 2020 og starten af 2021 skete stort set inden for gruppen af patienter, der indlægges med influenza, som ikke var ret udbredt i 2020. Det hænger blandt andet sammen med nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-pandemien. Dertil kommer, at en større del af den ældre befolkning blev vaccineret mod influenza end i de tidligere år. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der igen i år gennemføres en kampagne i samarbejde med kommuner og almen praksis, der blandt andet har til formål at understøtte, at flest muligt ældre borgere vaccineres mod influenza.

Akutte genindlæggelser

Andelen af genindlæggelser er steget i den seneste periode på regionsniveau. På de enkelte somatiske hospitaler ligger andelen imidlertid stabilt omkring 10-15 %. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb.

Bæltefikseringer

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres ligger stabilt. I 3. kvartal 2021 blev 92 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange.

Psykiatrien er ikke i mål med den nationale 2020-målsætning om halvering af andelen af patienter, som bæltefikseres, men brugen af bæltefikseringer er reduceret mærkbart til stor gavn for patienterne. Psykiatrien har et stærkt ønske om at reducere brugen af tvang yderligere og har derfor valgt at prioritere denne opgave yderligere ledelsesmæssigt i 2021. Det har været særdeles virksomt at styrke patientsamarbejdet under indlæggelse, men der er samtidig en øget bevidsthed om, at forebyggelse af tvang kræver et styrket tværsektorielt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder samarbejdet med kommuner, bosteder og egen læge m.fl.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.

I 3. kvartal 2021 blev 74,4 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor fire timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.

Både på regions- og hospitalsniveau har der været en nogenlunde konstant andel af patienter med hoftenære lårbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 3. kvartal 2021 blev 87,6 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer, og den faglige standard på 90 % er således akkurat ikke opfyldt. På Regionshospitalet Horsens har der over en længere periode været en positiv udvikling, hvilket i målbilledrapporten er illustreret med en grøn pil.

Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 3. kvartal 2021 på 10,4 %, hvor den faglige standard er på 8 %. På hospitalsniveau overholdes standarden af et ud af de fem hospitaler. Bemærk, at indikatoren tidligere har målt 30-dages overlevelsen, men nu er vendt om, så den måler 30-dages dødeligheden. Baggrunden for ændringen er, at man i de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser typisk måler på dødelighed fremfor overlevelse.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som er afsluttet ultimo 2020. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam.

Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg i 2020 og starten af 2021. I denne periode er både ventende og nyhenviste patienter blevet prioriteret ud fra sygdommens alvorlighed og ikke efter, hvornår de er henvist. Dette er forklaringen på udviklingen i løbet af 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til omkring 60-70 % i Region Midtjylland. Patientrettighederne er genindført fra den 1. marts 2021, men det øgede pres på de somatiske hospitaler, som blandt andet skyldes øget aktivitet på det akutte område, indlagte børn på grund af RS-virus og udskudt aktivitet, både som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejke påvirker den gennemsnitlige ventetid til udredning behandling i negativ retning.

I Psykiatrien blev patientrettighederne genindført fra den 1. september 2020, men efter en periode med høj målopfyldelse er der sket et tydeligt fald i målopfyldelsen. I 3. kvartal 2021 overholdes den korrigerede udredningsret for 74,6 % af patienterne. Ifølge Psykiatrien er der flere faktorer, der udfordrer overholdelsen af udredningsretten og behandlingsgarantien:

• Rekrutteringssituationen er vanskelig, og flere ambulante enheder har svært ved at få besat stillinger med erfarne medarbejdere.
• Psykiatrien har i den seneste periode gennemført lidt flere udredninger, hvis der sammenlignes med de seneste to år, dette på bagrund af et højere henvisningstal.
  Det bør i den forbindelse bemærkes, at Psykiatrien stadig har et højt ambulant aktivitetsniveau (fysisk + virtuelt + udebesøg).

Psykiatrien er opmærksom på problemstillingen med overholdelse af udredningsretten og arbejder på at forbedre overholdelsen.

Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af pakkeforløb, der blev gennemført indenfor tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de pakker, som har flest patientforløb og derfor trækker den samlede målopfyldelse ned. I 3. kvartal 2021 ligger den samlede målopfyldelse på 87,0 %. Direktionen afholder faste taskforcemøder med hospitalerne, med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.

Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020.

Det skal bemærkes, at LUP-undersøgelsen ikke blev gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der kommet løbende LUP-undersøgelser med månedlige resultater. Fra næstkommende opfølgning på målbilledet vil der derfor indgå løbende data for patientinddragelse- og tilfredshed.

Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget er der vedlagt en opgørelse af genindlæggelser i psykiatrien fordelt på kommuner samt en opgørelse af brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien.

Opfølgning på punktets behandling

På baggrund af drøftelser i forretningsudvalget og hospitalsudvalget er punktet opdateret med et bilag indeholdende data for hoftenære lårbensbrud pr. 1. december 2021. De opdaterede data viser en anden og bedre målopfyldelse, end den oprindelige målbillederapport, i forhold til bl.a. Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital. Dette vurderes at skyldes manglende registreringer i datagrundlaget for den oprindelige målbillederapport.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Ib Bjerregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde og Socialområdets ledelsesberetning. Der er samtidig et forslag om at supplere målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland med to nye indikatorer.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området. Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Indikatorer herfor er under udvikling og vil forventeligt blive indarbejdet i løbet af 2021.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

I Socialområdets ledelsesberetning er arbejdet med målbilledet nærmere beskrevet.

Målbilledet for 3. kvartal 2021

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke for nærværende. En kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder, og der er ikke nogen tendens i op- eller nedadgående retning. Der opleves fortsat væsentlige udfordringer med at rekruttere fagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Andel faglært sundhedspersonale har ligget stabilt over de seneste 24 måneder.

For indikatoren Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen er antallet af opgaver forsat på 17. Det forventes ikke, at der afsluttes nye udbudsrunder i løbet af 2021, og antallet af opgaver forventes derfor ikke at ændre sig i løbet af 2021.

Høj sikkerhed

For pågældende mål er indikatoren Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser. I sidste halvdel af 2020 oplevede socialområdet en stigning i magtanvendelser, som især kunne henledes til enkelte nye borgere, men i 3. kvartal 2021 er antallet af magtanvendelser tilbage på et mere normalt niveau.

God økonomi og relevant aktivitet

I sidste halvdel af 2020 oplevede Socialområdet et mindre fald i belægningen. Det har dog rettet sig i 2021, og belægningen er i september 2021 tilbage på et mere almindeligt niveau. Indikatoren Samlet sygefravær har været stabil med de udsving, der normalt opleves vedrørende sygefravær. På indikatoren Andel Vikartimer ses der ikke en tendens til stigning eller et fald. Det skal ses i sammen med udfordringerne i forhold til rekruttering og fastholdelse på Socialområdet. Det har ikke altid været muligt for Vikar Midt at levere de ønskede vikarer til specialområderne, og det har derfor været nødvendigt at hente vikarer uden for Vikar Midt.

På indikatoren Forventet årsresultat fremgår det, at der forventes et resultat for 2021 på 20,0 mio. kr. inklusiv et akkumuleret overskud fra 2020 på 36,1 mio. kr. Det betyder, at der isoleret er et forventet merforbrug på 16,1 mio. kr. i 2021, hvilket har været intentionen, idet socialområdet ikke bør akkumulere alt for stort overskud af midler, som stammer fra takstindtægter fra kommunerne. Socialområdet har i 2021 derfor styret efter at bringe midler i anvendelse til gavn for kvaliteten af de tilbud, som regionen driver efter aftale med kommunerne.

Status på udviklingen af supplerende indikatorer

Socialområdet i Region Midtjylland har efter politisk beslutning i marts 2020 arbejdet med udviklingen af nye, supplerende indikatorer til det eksisterende indikatorsæt i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget. Det er et arbejde, som vil fortsætte løbende, i takt med at nye data bliver tilgængelige, f.eks. fra Sensum Bosted.

Arbejdet har indtil videre resulteret i to nye indikatorer om henholdsvis "Personaleomsætning" og "Andel sundhedsfagligt personale", som foreslås at indgå i målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland for 4. kvartal 2021 og fremadrettet.

Det skal bemærkes, at den nye indikatorer om "Andel sundhedsfagligt personale" erstatter en eksisterende indikator om sundhedsfagligt personale. Forskellen på de to indikatorer er, at den nye indikator måler andelen af sundhedsfagligt personale ud af alle ansatte. Den gamle indikator målte andelen af medarbejdere ansat i sundhedsfaglige stillinger, som havde en sundhedsfaglig bagrund.

Indikatorerne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning,

at ledelsesberetningen for Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning, og

at de to nye indikatorer om "Personaleomsætning" og "Andel sundhedsfagligt personale" indgår i afrapporteringen på målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland for 4. kvartal 2021 og fremadrettet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning,

at ledelsesberetningen for Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning, og

at de to nye indikatorer om "Personaleomsætning" og "Andel sundhedsfagligt personale" indgår i afrapporteringen på målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland for 4. kvartal 2021 og fremadrettet.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Administrationen foreslår, at der fra regionens mobilitetspulje udmøntes midler til projekter om bedre busfremkommelighed, de unges transportvaner og ladeinfrastruktur i Lemvig.

Ansøgning til busfremkommelighedspuljen
Folketinget har indgået aftale om investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022-2035. I aftalen indgår statslige puljer til styrkelse af den kollektive trafik. Der afsættes bl.a. 100 mio. kr. til initiativer, der kan modvirke trængsel og passagerforsinkelser ved at skabe bedre fremkommelighed for busserne. Staten finansierer op til 50 % af udgifterne.

Det er nødvendigt at sætte fokus på, at busserne kan komme frem til den planlagte tid, da kunderne skal kunne stole på, at den kollektive trafik er stabil og rettidigt fremme. Midttrafik planlægger derfor i samarbejde med Region Midtjylland og berørte østjyske kommuner at søge om tilskud fra busfremkommelighedspuljen. En ansøgning kræver en del forberedelse, herunder analyser af ruteføring, etablering af nye stoppesteder og af særlig forkørselsret. På den baggrund ansøger Midttrafik Region Midtjylland om 0,25 mio. kr. i tilskud til forberedelse af ansøgninger til puljen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Midttrafik har efter ophævelsen af COVID-19-restriktionerne oplevet en øget trængsel på vejene og dermed også forsinkelser på busruter ind og ud af byerne. Midttrafiks analyse af fremkommeligheden på bybusserne i Aarhus viste, at busserne allerede i 2019 tabte køretid svarende til 35 mio. kr. per år som følge af øget trængsel. Tilsvarende rammer trængslen også flere regionale hovedruter. Det gælder særligt de store ruter til/fra Aarhus, bl.a. rute 100 (Odder-Aarhus-Hornslet) og rute 200 (Skanderborg-Aarhus-Hinnerup), samt rute 118 (Randers-Aarhus), hvor det har været nødvendigt at justere køreplanen.

Det er Midttrafiks vurdering, at projekter på de tre ruter kan bidrage positivt til fremkommeligheden og samtidig formodentlig vil kunne kvalificere sig til støtte fra statens fremkommelighedspulje. I den forbindelse er der behov for midler til udredning, forberedelse af ansøgning og medfinansiering af initiativer.

Opfølgning på Kollektiv trafikplan for Midt- og Vestjylland
Region Midtjylland, Midttrafik og de otte deltagende kommuner har som led i en trafikplan for Midt- og Vestjylland gennemført en undersøgelse af de unges transportvaner.

Der er i forlængelse af undersøgelsen blevet nedsat et ungepanel med unge uddannelsessøgende fra gymnasier og erhvervsskoler i området. Ungepanelet har behandlet fire temaer: Komfort, tid, miljø og pris. Panelet er kommet med en række anbefalinger og forslag til indretning af busserne for at gøre det attraktivt for de unge at benytte den kollektive trafik. Et ønske fra de unge er bl.a. tilpasninger af indretningen af busserne, herunder læselys og bedre plads til bagage.

Midttrafiks udbud i området kører fra sommeren 2022 med nye eldrevne busser. Der er således mulighed for at imødekomme nogle af de unges ønsker ved at foretage tilpasninger af disse nye busser. En sådan tilpasning vil dog være et tilkøb, og det kræver derfor ekstra finansiering. På den baggrund ansøger Midttrafik Region Midtjylland om 0,5 mio. kr. i tilskud til opfølgning på undersøgelsen af de unges transportvaner og ungepanelet.

I første omgang kunne de unges ønsker afprøves gennem forsøgsprojekter, hvor nogle af de ønskede virkemidler afprøves på en busrute eller et område for at vurdere, om det kan være gode greb at implementere bredere i de regionale busser.

Projekt om ladeinfrastruktur i Lemvig
Midtjyske Jernbaner er i gang med udbud af Danmarks første batteritog, og Midttrafik indsætter i 2023 elbusser på regionalruterne mellem Lemvig-Holstebro og Holstebro-Struer. I den forbindelse skal der etableres ladeinfrastruktur i Lemvig. Der planlægges en samlet løsning med opladning af tog, busser og biler samt et fælles oplagringssystem til strøm. Løsningen vil være den første af sin art i Danmark. Midtjyske Jernbaner ansøger Region Midtjylland om 0,25 mio. kr. i tilskud til professionel rådgivning til gennemførelse af projektet. Projektet skal ses i sammenhæng med klimasamarbejdsaftalen mellem Transportministeriet og Region Midtjylland om omstilling til grøn kollektiv trafik.

Økonomi

Der søges om en konvertering på 0,250 mio. kr. af udviklingsmidler til tilskudsmidler inden for indsatsområdet 'Mobilitet' på bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter' med henblik på at imødekomme de tre indkomne ansøgninger. De tre projekter finansieres derefter af regionens pulje til mobilitet, som indgår i budget 2021. Puljen er herefter opbrugt for 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midttrafik til forberedelse af ansøgning til busfremkommelighedspuljen,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,5 mio. kr. til Midttrafik til forsøg med busindretning i forbindelse med ungeundersøgelsen under trafikplan Midt- og Vestjylland,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midtjyske Jernbaner til projekt om ladeinfrastruktur i Lemvig, jf. tabel 1, og

at der inden for indsatsområdet mobilitet under bevillingen til regionale udviklingsaktiviteter omdisponeres 0,25 mio. kr. af udviklingsmidlerne til tilskudsmidler, således at tilskudspuljen udgør 1 mio. kr., jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midttrafik til forberedelse af ansøgning til busfremkommelighedspuljen,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,5 mio. kr. til Midttrafik til forsøg med busindretning i forbindelse med ungeundersøgelsen under trafikplan Midt- og Vestjylland,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midtjyske Jernbaner til projekt om ladeinfrastruktur i Lemvig, jf. tabel 1, og

at der inden for indsatsområdet mobilitet under bevillingen til regionale udviklingsaktiviteter omdisponeres 0,25 mio. kr. af udviklingsmidlerne til tilskudsmidler, således at tilskudspuljen udgør 1 mio. kr., jf. tabel 2.

Arne Lægaard var inhabil i forhold til indstillingen om bevilling til Midtjyske Jernbaner og deltog ikke under behandling af denne del af sagen.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Uddannelsespuljen i Region Midtjylland består af en åben pulje, der understøtter udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken - og en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt.

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og administrationen indstiller i denne sag alle fem modtagne ansøgninger til den åbne pulje til godkendelse, hvorved der samlet set indstilles 2,779 mio. kr. i tilskud under den åbne pulje. Herudover er der i et særskilt dagsordenpunkt indstilling om godkendelse af ansøgninger til teknologipagtspuljen på samlet 13,146 mio. kr. Finansiering af de indstillede bevillinger til ansøgninger til de to puljer forudsætter intern omdisponering af midler til uddannelsespuljen. Der indstilles derfor samtidigt i denne sag til en intern omdisponering af i alt 2,437 mio. kr. til uddannelsespuljen.

Uddannelsespuljen - den åbne pulje og teknologipagtspuljen

Uddannelsespuljen omfatter to puljer, hvortil der resterer 13,488 mio. kr. efter første udmøntning i 2021, jf. bilag. Med godkendelse af den indstillede interne omdisponering af midler til uddannelsespuljen vil den økonomiske ramme være på i alt 15,925 mio. kr. til anden udmøntning i 2021. Denne ramme vil være fuldt udmøntet, såfremt regionsrådet godkender de ansøgninger, der er indstillet til bevilling i sagerne om henholdsvis den åbne pulje og teknologipagtspuljen.

Udmøntning af den åbne pulje

Den åbne pulje er en del af uddannelsespuljen, som har til formål at støtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. Udviklingsprojekterne kan bl.a. omhandle udvikling af fag, valgfag, efteruddannelse m.v. Administrationen foreslår, at fem ansøgninger på i alt 2,779 mio. kr. indstilles til godkendelse.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Regionsrådet har endvidere vedtaget, at projekter, der omhandler følgende temaer, vil blive prioriteret:

• FN's Verdensmål
• Social Inklusion
• Bæredygtighed
• Kreativitet

I følgende præsenteres de enkelte ansøgninger.

• SIMU: Social inklusion og mindre ulighed på EUD
• Social inklusion på FGU
• Udvikling af nye didaktikeres professionelle dømmekraft
• Trivsel og fastholdelses projekt – EUD
• Uddannelsesdebatten

Administrationens vurdering af ansøgningerne og alle ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

SIMU: Social inklusion og mindre ulighed på EUD

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, der skal bidrage til ny viden om de faktorer og situationer, som skaber ulighed på grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Denne viden skal resultere i udvikling af inkluderende undervisning, så flere elever trives og fastholdes i uddannelse. Det samlede budget er på 0,743 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,551 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet igennem lærer- og elevinddragelse kan bidrage til ny viden om social inklusion på erhvervsuddannelserne og herigennem øge elevernes trivsel og fastholdelse på uddannelsen.

Social inklusion på FGU

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, hvor Region Midtjyllands seks FGU-institutioner skal samarbejde om at styrke et inkluderende læringsmiljø for de mest udsatte elevgrupper. Det samlede budget er på 1,915 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,879 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet adresserer en aktuel problemstilling om inklusion af sårbare unge i uddannelsessystemet. Projektet har en bred partnerkreds, der skaber et solidt fundament for videndeling og spredning på tværs af regionen.

Udvikling af nye didaktikeres professionelle dømmekraft

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, der skal udvikle og forankre praksisnære kompetenceudviklingsforløb, som har til formål at løfte nye læreres pædagogisk-didaktiske kompetencer. I projektet etableres der et læringsrum til løbende pædagogisk-didaktisk refleksion, der understøtter institutionens kapacitet til at lære af og i egen praksis. Det samlede budget er på 0,735 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,551 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet bidrager til at højne undervisningskvaliteten i erhvervsuddannelserne gennem udvikling af de nyansatte læreres pædagogiske undervisningskompetencer.

Trivsel og fastholdelses projekt – EUD

Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle en indsats, som skal forbedre fællesskabet, samhørigheden og trivslen blandt elever på erhvervsuddannelser. Der udvikles en model og procedure, som giver eleverne indsigt, sprog og redskaber til selvhjælp i forhold til egen trivsel. Den samlede projektsum er på 0,599 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,448 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge trivsel og fastholdelse på erhvervsuddannelserne er et højaktuelt og vigtigt emne. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er det højeste blandt alle ungdomsuddannelser, hvorfor et øget fokus på dette er i tråd med Region Midtjyllands erklærede mål om, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Projektets mål om at skabe en egentlig vidensbaseret model (med inddragelse af fagpersoner) og et koncept for mindre frafald på grundløbet vurderes positivt, da det er en problemstilling, som går på tværs af uddannelserne.

Uddannelsesdebatten

Lemvig Kommune, VIA University College, samt Skolebyen Nr. Nissum søger om tilskud til at afvikle Uddannelsesdebatten. Uddannelsesdebatten har til formål at skabe en platform for forskningsbaseret debat om relevante temaer inden for uddannelser på tværs af institutioner og aktører med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem i Region Midtjylland og i Danmark. Det samlede budget er på 1,4 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,350 mio. kr.

HF i Nørre Nissum søger om tilskud til at afvikle Uddannelsesdebatten. Uddannelsesdebatten har til formål at skabe en platform for forskningsbaseret debat om relevante temaer inden for uddannelser på tværs af institutioner og aktører med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem i Region Midtjylland og i Danmark. Det samlede budget er på 1,4 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,350 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da Uddannelsesdebatten understøtter vidensdeling og netværk på tværs af institutioner og faggrupper, understøtter sammenhæng i uddannelseskæden, sikrer politisk opbakning til et større uddannelsesevent i regionen samt sætter en national dagsorden i det faglige miljø i det nordvestlige område af regionen. Projektet er en videreførelse af Uddannelsesdebatten, som regionen har støttet igennem flere år.

Parterne er enige om, at der skal etableres et bredere økonomisk grundlag for uddannelsesdebatten, hvor Aarhus Universitet inviteres med som bidragyder. Der gøres en indsats for at få yderligere sponsorer med ombord.

Økonomi

Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 2,779 mio. kr. i tilskud til uddannelsesprojekter i den åbne pulje.

Finansiering - ændret bevillingsramme for uddannelsespuljen 2021

Der er i 2021 13,488 mio. kr. tilbage på uddannelsespuljen efter udmøntningerne fra puljen tidligere på året. Det indstilles, at der omdisponeres 2 mio. kr. fra medfinansieringspuljen under 'sundhedsinnovation - tilskud', og at der omprioriteres 0,437 mio. kr. fra administrative udviklingsmidler under uddannelse til uddannelsespuljen, jf. tabel 2. Det giver en samlet ramme på i alt 15,925 mio. kr. til udmøntning af tilskud i uddannelsespuljen. Heraf prioriteres 2,779 mio. kr. til den åbne pulje og 13,146 mio. kr. til teknologipagtspuljen. I det vedlagte bilag ses det fulde økonomioverblik over uddannelsespuljen i 2021.

Det skal bemærkes, at der samtidig anmodes om, at uddannelsespuljen i 2022 tilsvarende reduceres med 2 mio. kr., som i stedet anvendes til sundhedsinnovation, hvor der vil blive afholdt ny ansøgningsrunde til medfinansieringsprojekter i 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der foretages en intern omdisponering under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' på 2 mio. kr. fra medfinansieringspuljen under indsatsområdet sundhedsinnovation (tilskud) til uddannelsespuljen for 2021, mens der for 2022 foretages en omdisponering fra uddannelsespuljen til sundhedsinnovation (tilskud) på 2 mio. kr., jf. tabel 2,

at der under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,437 mio. kr. til uddannelsespuljen fra administrative udviklingsmidler under uddannelse,

at der af uddannelsespuljen 2021: Den åbne pulje, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', bevilges 2,779 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter, jf. tabel 1, og

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der foretages en intern omdisponering under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' på 2 mio. kr. fra medfinansieringspuljen under indsatsområdet sundhedsinnovation (tilskud) til uddannelsespuljen for 2021, mens der for 2022 foretages en omdisponering fra uddannelsespuljen til sundhedsinnovation (tilskud) på 2 mio. kr., jf. tabel 2,

at der under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,437 mio. kr. til uddannelsespuljen fra administrative udviklingsmidler under uddannelse,

at der af uddannelsespuljen 2021: Den åbne pulje, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', bevilges 2,779 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter, jf. tabel 1, og

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder den åbne pulje.

Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2019 temaerne for den åbne pulje.

Regionsrådet vedtog på mødet den 23. juni 2021, at der af uddannelsespuljen blev bevilget midler til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, samt at de resterende midler under den åbne pulje skulle udmøntes i en ansøgningsrunde til efteråret 2021.

Uddannelsespuljen i Region Midtjylland består af en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og en åben pulje (til behandling i særskilt dagsordenpunkt), der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og administrationen har modtaget 13 ansøgninger til teknologipagtspuljen. Der indstilles 12 ansøgninger til godkendelse, og en ansøgning indstilles til afslag. Det indstilles, at der samlet udmøntes i alt 13,146 mio. kr. i tilskud under teknologipagtspuljen.

Teknologipagtspuljen er en del af uddannelsespuljen. Formålet med Teknologipagten er, at flere skal interessere sig for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics), uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job. Administrationen foreslår, at 12 ansøgninger på i alt 13,146 mio. kr. indstilles til godkendelse, mens en ansøgning på 1,313 mio. kr. indstilles til afslag.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter Teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Der har kunnet søges under følgende temaer:

• STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner
• Bæredygtighed
• Sprog
• Kreativitet

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og alle ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Præsentation af ansøgninger indstillet til bevilling

Robotteknologi – Den røde robottråd

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om tilskud til et projekt, der har som mål at skabe en rød tråd mellem brobygning og opstart på en erhvervsuddannelse, så det betragtes som en samlet enhed. Det gøres bl.a. ved at skabe innovative undervisningsforløb med fokus på robotteknologi. Den samlede projektsum er på 0,861 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,621 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at skabe innovative undervisningsforløb med den nyeste teknologi er med til at understøtte Teknologipagtens målsætninger. Samtidig vurderes nyhedsværdien at være høj, da projektet gennem robotteknologi kan skabe en model for at gøre brobygning mere relevant for eleverne. Det kan på sigt være medvirkende til at øge optaget på STEM-erhvervsuddannelserne.

Merkantile digitale transformationer

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at give eleverne på de merkantile erhvervsuddannelser bedre kompetencer inden for digitalisering og informatikforståelse. Det skal bl.a. ske gennem en opkvalificering af de deltagende lærere og ved, at informatikforståelse bliver anvendt helhedsorienteret igennem hele uddannelsesforløbet. Den samlede projektsum er på 0,999 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,749 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes digitale kompetencer samt øge interesse for at vælge en STEM-uddannelse lever op til Teknologipagtens målsætninger. Projektets fokus på at øge pigers interesse for STEM er desuden en del af Teknologipagtens ambitioner.

ATU | Midt Faglige og kompetenceopbyggende turboforløb

ATU | Midt søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle en række nye og innovative undervisningsforløb inden for de fire Teknologipagtstemaer: STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner, bæredygtighed, sprog og kreativitet. Formålet er at give elever på de gymnasiale uddannelser mulighed for målrettet kompetenceopbygning indenfor et specifikt område, ud over den undervisning, som de allerede modtager. Den samlede projektsum er på 1,990 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,393 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes kompetencer og faglige niveau inden for de fire temaer lever op til Teknologipagtens målsætninger om at flere lærer om og uddannes inden for STEM. Ydermere er det brede partnerskab med virksomheder og institutioner positivt i forhold til at sikre virkelighedsnære, nyskabende og fagligt stærke forløb. Administrationen er i dialog med ansøger om længden og antallet af forløbene.

Sprog på tværs af faggrænser

Marselisborg Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som har til formål at de styrke de unges fremmedsproglige kompetencer samt øge de unges interesse inden for fremmedsprog. Projektet vil udvikle nye metoder og didaktiske tilgange til bedre at kunne integrere fremmedsprog i ikke-sprogfag via CLIL-metoderne (Content and Language Integrated Learning). Et eksempel på metoden kunne være at bruge tysk materiale i biologiundervisningen. Den samlede projektsum er på 1,160 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,891 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes motivation for at vælge fremmedsprog samt forbedre deres fremmedsproglige kompetencer er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende fremmedsprog. Nyhedsværdien i projektet vurderes samtidig som værende høj, da udviklingen af nye didaktiske tilgange og metoder inden for fremmedsprog og CLIL ikke er blevet brugt systematisk i sprogundervisningen i det midtjyske før.

Faglært livstil i turist- og oplevelsesindustrien (FLITO)

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at skabe en ny erhvervsuddannelse inden for turisme- og oplevelsesindustrien. Uddannelsen tager udgangspunkt i det lokale behov, hvor der mangler faglærte med kompetencer til at arbejde inden for turismefaget. Den samlede projektsum er på 1,484 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,049 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner. Ydermere vurderes nyhedsværdien at være høj, da der ikke p.t. eksisterer en lignende uddannelse. Det brede samarbejde med områdets virksomheder og offentlige aktører er ligeledes positivt, da det styrker de virkeligheds- og praksisnære elementer i skabelsen af uddannelsen.

Digitalt medieret samarbejde og udvikling i sprogfagene

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, som har til formål at styrke fremmedsprogsundervisningen ved at udvikle nye undervisningsformer med fokus på digitale didaktiske værktøjer, herunder muligheden for virtuel udveksling. Den samlede projektsum er på 0,811 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,605 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes motivation for at vælge fremmedsprog samt forbedre deres fremmedsproglige og digitale kompetencer er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende fremmedsprog. Nyhedsværdien i projektet er samtidig høj, da der endnu ikke er skabt en holdbar metode og didaktik for virtuel udveksling i fremmedsprog.

Digital fashion

Viden Djurs søger om tilskud til et projekt, som har til formål at afdække og imødekomme tekstilbranchens behov for faglærte medarbejdere med de rette STEM-kompetencer, bidrage til bæredygtig omstilling af tekstilbranchen, udvikle bestpractice læringsaktiviteter og rekruttere flere piger til at gennemføre STEM-uddannelser. Den samlede projektsum er på 1,026 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,769 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet taler ind i Teknologipagtens tema omkring bæredygtighed og øgede STEM-kompetencer. Projektet har en stor erhvervsmæssig forankring, hvilket er med til at sikre praksisnære aktiviteter. Projektets fokus på tekstil- og modebranchen vurderes ligeledes at kunne have en positiv indvirkning på diversiteten på STEM- og EUD-uddannelserne, samt øge tiltrækningen til disse. Nyhedsværdien i projektet er høj, da kombinationen af en EUD-uddannelse med fokus på 3D-grafiske kompetencer og tekstil- og modebranchen er nyskabende.

Bæredygtighed og handlekraft som uddannende og dannende fokus i HF-uddannelsen

HF i Nr. Nissum søger om tilskud til et projekt, som har til formål at bevidstgøre unge om arbejdet med løsninger på klimaudfordringer. Unge undervises i analyse af klimaudfordringer og bæredygtighed, og hvordan der kan arbejdes innovativt, vedkommende og tværfagligt med at løse disse udfordringer. Den samlede projektsum er på 2,0 mio. kr., hvor Region Midtjylland ansøges om 1,5 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på tværfaglige kompetencer inden for klimaudfordringerne og bæredygtighed er i tråd med Teknologipagtens fokus på selvsamme. At undervisningsforløbene udvikles i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, er ligeledes med til at sikre en praksisnær undervisning. Udover at forstærke elevernes bevidsthed og dannelse omkring bæredygtighed, vurderes projektets formål om at få de unge til at arbejde konkret med bæredygtighed at kunne få flere elever til at vælge en STEM-uddannelse.

Høfde 42 og SDG 4 – undervisningsmateriale og miljøer

Skive College søger om tilskud til et projekt, som har til formål om at etablere et samarbejde på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner om at udnytte oprensningen af Høfde 42 til at synliggøre, løfte og visualisere grønne kompetencer, der matcher fremtidens jobprofiler i en bæredygtig verden. Den samlede projektsum er 2,641 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,013 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet taler ind i en unik læringsmæssig mulighed med en høj nyhedsværdi i form af oprensningen af generationsforureningen på Høfde 42. Projektets formål om at give elever og studerende en større indsigt i miljøbeskyttelse og bæredygtighed er helt i tråd med Teknologipagtens tema. Ydermere vurderes projektet at bidrage til temaet omkring STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner, da flere unge får stiftet bekendtskab med mulighederne inden for STEM-uddannelserne.

Klimasmart landbrug

Bygholm Landbrugsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål skabe viden og forståelse for værdien og effekten af ny teknologi i fødevareproduktionen og naturforvaltningen i et bæredygtighedsperspektiv. Projektet vil udarbejde undervisningsmateriale og bruge robotteknologi i praksis. Den samlede projektsum er 3,295 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,215 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at bringe undervisning i bæredygtighed – via brug af den nyeste teknologi – ind i landbrugsuddannelserne er i tråd med Teknologipagtens målsætninger. Udviklingen af undervisningsmateriale med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling på landbrugsuddannelsen vurderes ligeledes at have et stort spredningspotentiale samt en høj nyhedsværdi. Projektets formål om at anvende den nyeste robotteknologi kan ligeledes være medvirkende til at øge tilslutningen til de pågældende erhvervsuddannelser.

"Grønne/Trådte uddannelsesstier"- Fase 2

Skive College søger om tilskud til et projekt, som videreudvikler et projekt med fokus på at afdække, visualisere og markedsføre jobprofiler på det grønne arbejdsmarked. Fokus er den praktiske uddannelsesvej fra EUX til videregående uddannelser. Den samlede projektsum er 0,789 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,592 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at videreudvikle de eksisterende indsatser i det vellykkede projekt Grønne uddannelsesstier er positivt. Projektets formål om at skabe en didaktisk model med fokus på overgangene og de unges uddannelsesveje til uddannelser med fokus på bæredygtighed og STEM vurderes at være i overensstemmelse med Teknologipagtens målsætninger. Projektet vurderes ligeledes at kunne have en positiv indvirkning på optaget og fastholdelsen på EUX-uddannelsen.

En podcastserie om bæredygtighed for unge

Randers Social og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål bringe unge konkret viden om bæredygtighed gennem podcastafsnit suppleret med undervisningsmateriale og instruktionsark i øjenhøjde med unge på ungdomsuddannelser. Den samlede projektsum er 0,999 mio. kr. hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,749 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at udvikle nyt tværfagligt undervisningsmateriale inden for bæredygtighed er i tråd med Teknologipagtens temaer. Nyhedsværdien vurderes samtidig at være høj, da der p.t. ikke eksisterer undervisningsmateriale inden for bæredygtighed på ungdomsuddannelser, som benytter podcastmediet som et didaktisk og pædagogisk redskab. Projektets brede partnerskab er ligeledes positivt, da det bidrager til den efterfølgende forankring og spredning af projektets resultater.

Præsentation af ansøgning indstillet til afslag

Sammen om bæredygtige løsninger

Uddannelsescenter Holstebro søger om tilskud til et projekt, som har til formål at fremme HHV- og HTX-elevers bæredygtige dannelse. Projektet er et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne samt mellem ungdomsuddannelser og lokale virksomheder om bæredygtig udvikling i et samspil mellem produktudvikling og markedsføring. Den samlede projektsum er 1,761 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,313 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag. Projektets formål er at skabe et koncept, som er lig det som Uddannelsescenter Holstebro allerede har fået tilskud fra uddannelsespuljen til at udvikle i projektet STEM-iværksætterkultur på HHX og HTX. Nyhedsværdien er derfor lav, da konceptet allerede – med succes – er blevet udviklet og afprøvet på Uddannelsescenter Holstebro. Projektets nye fokus på bæredygtighed vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at retfærdiggøre et nyt tilskud.

Økonomi

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse samt ansøgningen indstillet til afslag. Det fremgår af tabellen, at der indstilles i alt 13,146 mio. kr. i tilskud til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen.

Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.

Finansiering
Der er 13,488 mio. kr. tilbage på uddannelsespuljen efter 1. udmøntning i 2021. I sagen vedr. åben pulje indstilles der til godkendelse af en intern omdisponering af midler til uddannelsespuljen, som giver en samlet ramme på i alt 15,925 mio. kr. til udmøntning. Godkendelse af intern omdisponering til uddannelsespuljen er en forudsætning for, at der er finansiering af projekterne, der er indstillet til godkendelse.

Der er indstillet 2,779 mio. kr. til udmøntning af tilskud under den åbne pulje, mens der med denne sag indstilles 13,146 mio. kr. til udmøntning.
Alle miderne på uddannelsespuljen i 2021 vil derved være opbrugt efter udmøntningssagerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2021: Teknologipagtspuljen, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', udmøntes et tilskud på 13,146 mio. kr. til medfinansiering af 12 projekter, jf. tabel 1,

at der gives afslag til et projekt på 1,313 mio. kr., jf. tabel 2,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2021: Teknologipagtspuljen, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', udmøntes et tilskud på 13,146 mio. kr. til medfinansiering af 12 projekter, jf. tabel 1,

at der gives afslag til et projekt på 1,313 mio. kr., jf. tabel 2,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder det tidligere vækstforums anbefaling om anvendelsen af den regionale uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsaktiviteter.

Regionsrådet godkendte de nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt på dets møde den 29. april 2020.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Herningsholm Erhvervsskole i Herning om oprettelse af et udbud af EUD Grundforløb 2 (GF2) og hovedforløb til uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at oprette uddannelsen.

Herningsholm Erhvervsskole ønsker at udbyde EUD Grundforløb 2 (GF2) og hovedforløb til uddannelsen som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Uddannelsen udbydes i dag af Learnmark i Horsens, Mercantec i Viborg og AARHUS TECH. Uddannelsen forventes udbudt på adressen Lillelundvej 21 i Herning. Her forventer skolen at kunne optage 20-30 elever årligt på GF2 fra januar 2023. På hovedforløbet forventes optaget at kunne stige fra 5-7 årselever i 2024 til 17-25 årselever i 2026, jf. bilag.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at koordinere og sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Anmodning fra Det Faglige Fællesudvalg for byggeriets uddannelser

Herningsholm Erhvervsskole er af Det faglige Fællesudvalg for byggeriets uddannelser blevet anmodet om at udbyde uddannelsen, da den vurderer, at der mangler en udbyder i den vestlige del af regionen, og at potentialet og behovet for faglærte inden for fagene er højt.

Det faglige udvalg anfører således, at struktøruddannelsen har et væsentligt vækstpotentiale, idet:

• der er et stort antal ufaglærte i branchen,
• der er mere end 60 godkendte virksomheder i området, hvoraf kun halvdelen har en lærling,
• og udvalget vurderer, at flere unge vil søge ind på struktøruddannelsen, hvis uddannelsesforløbet kan gennemføres i Herning.

Det er vurderingen, at elevgrundlaget for uddannelsen burde være til stede, da der både i Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune er relativt få struktørelever. Udbuddet skal også ses i sammenhæng med den store efterspørgsel, der er på faglært arbejdskraft inden for byggeriet, og som forventes at stige yderligere. Udbuddet ses som en generel styrkelse af erhvervsuddannelsesudbuddet i regionen og skal samtidig imødekomme erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft.

Årsager til Herningsholm Erhvervsskoles ønske om udbud

Herningsholm Erhvervsskole lægger i sin ansøgning vægt på, at udbuddet af uddannelsen i det midt- og vestjyske område er meget begrænset, hvilket betyder, at en lang række virksomheder i Midt- og Vestjylland ikke kan få dækket deres behov for lærlinge/uddannede på struktørområdet. Endvidere har mange store anlægsopgaver de senere år betydet, at der har været et stort behov for at uddanne arbejdskraft inden for struktørfagene. Tilgangen til uddannelsen er således øget over de senere år, hvor antallet af elever, der er påbegyndt grundforløb 2, er steget med mere end 30 % i perioden mellem 2017 og 2020. Endelig er det skolens erfaring, at elever/børn/unge oftere vælger uddannelser til, når de har mulighed for at se og afprøve faget. Blandt både de helt unge og de lidt ældre er der ofte et ønske om at kunne forblive i lokalområdet, når der skal vælges uddannelse.

Skolen anfører endvidere, at den har et godt samarbejde med FGU, Ungevejledning, Jobcentre m.fl. lokalt i forhold til vejledningsaktiviteter, brobygnings- og introduktionsaktiviteter m.v., ligesom der er et veludbygget samarbejde om indsatser for at få flere til at gå fra ufaglært til faglært. Herningsholm Erhvervsskole vil investere i opbygning af udstyrsbestand og lærerkompetencer i det nødvendige omfang, så undervisningen vil kunne gennemføres i høj kvalitet.

Høringssvar fra uddannelsesinstitutioner

Der er modtaget nedenstående høringssvar:

MERCANTEC, Viborg

Skolen vurderer, at de nuværende udbudssteder kan dække efterspørgslen og en vækst i denne, og at branchens rekrutteringsproblemer ikke løses ved at tilføje endnu et udbudssted. Et nyt udbud vil betyde en udhuling af det stærke faglige miljø på de nuværende udbudssteder. I stedet for etablering af endnu et udbudssted foreslås en styrkelse af dialogen og samarbejdet mellem de nuværende udbudsskoler.

AMU Vest

Skolen anfører, at endnu et udbud af uddannelsen kan indebære, at elevoptaget bliver spredt mere, hvorved skoler som AMU-Vest risikerer at miste et fagligt bæredygtigt udbud. Desuden risikerer det vestjyske generelt at miste kompetencer og viden. Det er vurderingen, at de nuværende udbydere kan dække den nuværende efterspørgsel, både når der henses til geografi, ungdomsårgange m.v. AMU-Vest er som øvrige berørte skoler altid indstillet på det gode samarbejde med Herningsholm og med virksomhederne i Vestjylland.

Learnmark, Horsens

Det er skolens samlede vurdering, at uddannelserne er dækket godt ind af de allerede eksisterende udbydere, geografisk og fagligt. De nuværende udbydere har et godt samarbejde med virksomhederne fra det vestlige dækningsområde. Learnmark Horsens er meget villig til at indgå i et samarbejde og deler gerne sin erfaring med rekruttering fra GF1, men det er skolens vurdering, at der ikke er grundlag for endnu en udbyder af uddannelserne til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Ansøgningen har ligeledes været sendt i høring hos Skive College og Uddannelsescenter Holstebro, som ikke har afgivet høringssvar.

Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at udbyde uddannelsen som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Anbefalingen beror på en vurdering af, at udbuddet vil være med til at dække behovet for flere faglærte, samtidig med at der sikres en bredere geografisk dækning af uddannelsen. Vurderingen beror på erfaringen med, at flere elever vælger en uddannelse, hvis den udbydes i nærområdet. Der er for struktøruddannelsen og en række andre EUD uddannelser en forholdsvis lav mobilitet i forhold til, hvorvidt eleverne flytter efter uddannelsen.

En opgørelse over antallet af struktørelever (fordelt på bopælskommuner i Region Midtjylland i perioden 2015-2020) viser, at struktøreleverne i høj grad er bosat i den kommune, hvor struktøruddannelsen udbydes som hovedforløb.

Sidste tabel illustrerer den øgede efterspørgsel efter uddannelsen, hvor flere og flere vælger uddannelsen over tid.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at oprette EUD Grundforløb og hovedforløb til uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at oprette EUD Grundforløb og hovedforløb til uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Administrationen har udarbejdet et forslag til den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten på gymnasieområdet for optageåret 2022/2023. Forslaget har været sendt i høring hos gymnasierne, og der er modtaget høringssvar fra en række gymnasier. Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest, Syd og Øst samt HHX og HTX tages til efterretning. (Anbefalingen er opdateret i overensstemmelse med nye indmeldinger fra skolerne).

Sagens forudsætninger er ændret siden behandlingen i udvalg for regional udvikling den 29. november 2021 som følge af nye kapacitetsindmeldinger fra fire skoler. De nye oplysninger i sagen er følgende:

• Silkeborg Gymnasium, Paderup Gymnasium og Randers Statsskole har efter udsendelse af dagsordenen til udvalget den 29. november 2021 indmeldt kapacitet, der matcher administrationens kapacitetsloft. Disse indmeldinger blev forelagt på mødet den 29. november 2021, og udvalget besluttede at tage disse indmeldinger til efterretning.
• Randers HF og VUC indmeldte efter udvalgets møde den 29. november 2021 en kapacitet, der matcher administrationens kapacitetsforslag. På baggrund heraf besluttede forretningsudvalget den 7. december 2021 at indstille til regionsrådet, at den indmeldte kapacitet tages til efterretning.
  Indstillingen gælder alle fordelingsudvalg, og dermed pålægges der ikke kapacitetslofter for nogen skoler.

Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til ministeriet, at der fastlægges et kapacitetsloft for ét eller flere gymnasiers optag. Et kapacitetsloft defineres ved, at et gymnasium ikke kan optage elever udover den kapacitet, som det tildeles.

Regionsrådet har desuden en overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med gymnasierne, der alle er selvejende institutioner.

Proces for kapacitetsfastsættelsen

Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen senest den 1. februar 2022. Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse har været sendt i høring hos gymnasierne i perioden 11. oktober til 27. oktober 2021 for at skabe øget åbenhed og dialog. Der er givet et kort resume af høringssvarerne nedenfor under det enkelte fordelingsudvalg. De samlede høringssvar fremgår af bilag.

Administrationen har ultimo september modtaget forslag til kapacitetsfastsættelse fra de forpligtende samarbejder og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til kapacitet for optageåret 2022-2023, jf. bilag.

Principper for kapacitetsfastsættelse

Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse tager afsæt i opfordringen til stram kapacitetsstyring fra forligskredsen bag den nye elevfordelingsmodel. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at imødekomme den nye lovgivning på området med henblik på en gradvis tilpasning af kapaciteten. Desuden vil der være behov for at se på kapaciteten i samtlige fordelingsudvalg på grund af den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange.

Der er anvendt to overordnede principper for kapacitetsfastsættelsen:

• Kapaciteten er for alle STX- og HF-institutioner justeret, så den afspejler det faktiske antal ansøgere, som institutionen havde i 2021.
• Behovet for pladser i et fordelingsområde er justeret i forhold til det forventede samlede antal ansøgere.

Den midlertidige lov fra 2019, der gav gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, er blevet forlænget til også at gælde for skoleåret 2022-2023. Det er forventningen, at fordelingsudvalg Øst vil anvende denne mulighed. Der gennemføres for nuværende drøftelser i fordelingsudvalget herom. Såfremt der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, kan et gymnasium, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse. Tidsfristen for indsendelse af en eventuel klage kendes ikke endnu. Det forventes at være primo januar, og klagen vil kunne forelægges regionsrådet senest på mødet den 26. januar 2022.

I det følgende gennemgås kapacitetsfastsættelsen for de fire fordelingsudvalg samt de tilhørende høringssvar.

Fordelingsudvalg Øst

Børne- og Undervisningsministeriet meddelte den 4. oktober 2021, at Aarhus Gymnasium, Tilst, og Viby Gymnasium er blandt de gymnasier, der skal stoppe for optag i et år. For Aarhus Gymnasium, Tilst, gælder det, at de ikke må optage STX- og HF-ansøgere i det kommende skoleår, mens studerende på det forberedende 1.g-forløb til optagelse på den internationale gymnasiale uddannelse (PRE-IB) er undtaget. For Viby Gymnasium er det alene STX-afdelingen, der er omfattet af det midlertidige stop for optag, mens HF-afdelingen ikke er omfattet.

Det betyder, at kapaciteten fra Aarhus Gymnasium, Tilst, og Viby Gymnasium skal fordeles til de øvrige gymnasier i Aarhus-området. Kapaciteten er således øget på følgende måde:

• Fra 266 elever i indeværende år til 325 elever på Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium.
• Fra 295 elever i indeværende år til 325 elever på Aarhus Katedralskole.
• Fra 207 elever i indeværende år til 236 elever på Odder Gymnasium, som derved kan optage elever fra Viby Gymnasiums optagelsesområde.
• Fra 266 elever i indeværende år til 295 elever på Egaa Gymnasium og Risskov Gymnasium, hvorved der sikres tilstrækkelig kapacitet i den nordlige del af Aarhus.

Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse fremgår af bilag, hvor begrundelserne for de enkelte gymnasiers kapacitetsfastsættelse udfoldes nærmere.

Anbefalede kapacitetslofter

Administrationen anbefaler, at der lægges kapacitetslofter på følgende institutioner i henhold til princippet om at sikre en gradvis tilpasning af kapacitet: Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Th. Langs HF og VUC, Randers HF og VUC. For de øvrige uddannelsesinstitutioner fastholdes den indmeldte kapacitet.

Fordelingsudvalgets formand har på vegne af gymnasierne i Aarhus meddelt, at fordelingsudvalget vil sikre, at alle ansøgere vil få opfyldt deres retskrav om optagelse på gymnasiet, hvis der skulle vise sig behov for ændringer i kapaciteten i opad- eller nedadgående retning.

Der forventes ca. 100 flytninger, såfremt de kommende ansøgertal og søgemønstre vil ligne foregående år. Hertil vil komme eventuelle flytninger af elever fra kombinerede udlejningsområder (KUO) som følge af lokale elevfordelingsregler. Såfremt der vedtages lokale elevfordelingsregler, forventes der fordelt ca. 40-50 KUO-elever. Antallet vil være noget lavere end de tidligere år, da der ikke skal fordeles KUO-elever fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, som følge af det midlertidige stop for optag på de to skoler.

Høringssvar

Gymnasierne i Aarhus kvitterer for, at der ikke pålægges gymnasierne kapacitetslofter. De er indstillede på at finde løsninger, så der bliver plads til alle ansøgere i Aarhus, på trods af den midlertidige lukning af to skoler.

Favrskov Gymnasium har efter udsendelse af høringsmaterialet indsendt ny kapacitetsindmelding på 280 elever. Denne indmelding imødekommes, da den svarer til det foreslåede kapacitetsloft på 280 elever.

Paderup Gymnasium anfører i sit høringssvar, at det med et kapacitetsloft på 207 elever (+ 12 elever i autistklasse) kan risikere ikke at kunne optage alle elever i Randers og omegn, der måtte ønske at gå på Paderup Gymnasium. Gymnasiet anmoder om, at der tages hensyn til følgende forhold, når kapaciteten fastsættes: en stabil befolkningsudvikling, fluktuationer i søgemønsteret og ingen særlige udfordringer i Randers.

Administrationen indstiller, at Paderup Gymnasiums anmodning imødekommes, således at kapacitetsloftet sættes til 224 elever (+12 elever i autistklasse), da der på den måde i højere grad tages hensyn til de forholdsvis store udsving, der har været i ansøgertallet til Paderup Gymnasium. Paderup Gymnasium pålægges dog fortsat et kapacitetsloft i forhold til den indmeldte kapacitet på 266 elever.

Silkeborg Gymnasium anfører i sit høringssvar, at de er uforstående over for administrationens forslag om kapacitetsbeskæring fra 522 elever til 502 elever. Det anføres således, at der er et stabilt ansøgertal i Silkeborgområdet, og at en kapacitetsbeskæring vil betyde, at mange elever fra Silkeborg Kommune ikke kan optages på deres 1. prioritet, uden at dette fører til flere elever til Bjerringbro Gymnasium. Der forventes desuden en stigning i ansøgertallet på 40-50 elever som følge af flere ansøgere fra efterskoler og 10. klasse samt en stigning i antallet af 15-16 årige i kommunen.

Administrationen indstiller, at Silkeborg Gymnasiums kapacitetsloft fastholdes, idet kapacitetsaftalen, der er vedtaget af det forpligtende samarbejde i NORD, forudsætter, at der ikke er "tom kapacitet" på de omkringliggende gymnasier. Silkeborg Gymnasiums kapacitet foreslås alene reduceret, så den tilpasses sidste års ansøgertal på 498. Formålet med en nedsættelse af kapaciteten er således ikke at forhindre Silkeborg Gymnasium i at optage dets 1. prioritetsansøgere, men alene at sikre, at der ikke står "tom kapacitet". Den tomme kapacitet kan resultere i, at elever der er udtaget til fordeling i fordelingsudvalg Nord bliver fordelt fra Viborg Katedralskole til Silkeborg Gymnasium, og ikke til Bjerringbro Gymnasium.

Øvrige bemærkninger fra høringssvarene

Gymnasierne i Aarhus retter en opmærksomhed på, at skolerne som følge af kapacitetsudfordringen skal ansætte flere lærere til at undervise de ekstra elever. Der anmodes derfor om, at der tages hensyn til dette, når kapaciteten skal tilpasses i de kommende skoleår. Regionsrådet opfordres desuden til at diskutere de kommende års kapacitetsfastsættelse, når Viby Gymnasium igen må optage elever i 2023, og når de nye elevfordelingsregler træder i kraft. De unge fra omegnskommunerne har efter de nye fordelingsregler mulighed for at søge ind mod Aarhus og enten vinde eller tabe i lodtrækningen om en plads. Gymnasierne ønsker dermed regionsrådets drøftelse af:
1. Hvordan kapaciteten fastsættes på gymnasierne i Aarhus og på omegnsgymnasierne ud fra disse nye regler og potentielle nye søgemønstre.
2. Hvilke hensyn der skal tages i forhold til de unge, til omegnsgymnasierne og til gymnasierne i Aarhus, hvad angår kapaciteten.

Fordelingsudvalg Nord

Gymnasierne i fordelingsudvalg Nord er blevet enige om en reduktion i STX-kapaciteten i forhold til indeværende år på fem klasser. Man har samtidig aftalt at øge kapaciteten, hvis ansøgertallet ændrer sig. Dette er muligt, når gymnasierne ikke er pålagt et kapacitetsloft. Aftalen åbner op for den mulighed, at Bjerringbro Gymnasium kan opnå den minimumskapacitet på 84 elever, som vil være gældende under den nye elevfordelingsaftale. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilag.

Høringssvar

Det forpligtende samarbejde har afgivet et samlet høringssvar, hvor det bakker op om regionens forslag til kapacitetsfastsættelse. Begrundelsen er, at der med større sandsynlighed kan ske en tilstrækkelig elevfordeling til at sikre Bjerringbro Gymnasium tre fyldte klasser. Regionens udspil sikrer, at fordelingsudvalg Nord ikke står alene med fordelingsopgaven, og at fordelingsopgaven ikke undermineres af overkapacitet i den vestlige del af Øst.

Viborg Gymnasium har desuden afgivet et selvstændigt høringsvar. Gymnasiet anfører, at situationen vedrørende Bjerringbro Gymnasium også skal løses i årene fremover. Det ønsker med høringssvaret at gøre opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at begrænse kapaciteten på Viborg Gymnasium for at opnå dette.

Det forpligtende samarbejde er ligeledes blevet enigt om at reducere HF-kapaciteten med to klasser i forhold til indeværende års kapacitet.

Fordelingsudvalg Vest

Administrationen har været i dialog med fordelingsudvalg Vest om kapacitetsfastsættelsen vedrørende fjernelse af "tom kapacitet". Der er forståelse i fordelingsudvalget for at sætte kapaciteten ned, så den tilpasses antallet af forventede 1. prioritetsansøgere. Det har medført, at skolerne den 15. november har indmeldt ny kapacitet, som i hovedtræk svarer til det kapacitetsforslag, administrationen tidligere har udarbejdet. Det tidligere forslag ville medføre, at 9 ud af 10 skoler ville få pålagt et kapacitetsloft.

Administrationen indstiller, at den indmeldte kapacitet godkendes ud fra hensynet om, at flest mulige elever får opfyldt deres 1. prioritet, når de søger deres lokale gymnasium.

De høringssvar, som er modtaget i forbindelse med administrationens kapacitetsforslag, er fortsat gældende. Der er bekymring fra de mindre gymnasier om, hvorvidt kapacitetsstyringen bliver gennemført i et sådant omfang, at de sikres et tilstrækkeligt elevgrundlag. Der er således modtaget et fælles høringssvar fra Struer Gymnasium, Lemvig Gymnasium og Nr. Nissum HF. De anfører, at der med forslaget fortsat vil være en fremtidig overkapacitet, og at forslaget med al sandsynlighed ikke vil komme til at indebære en egentlig elevfordeling. Samtidig anfører de, at de finder det naturligt, at regionen allerede i det kommende skoleår tager skridt i retning af den fremtidige kurs, som elevfordelingsaftalen udstikker.

Omvendt påpeger de større gymnasier, at kapacitetslofter er med til at begrænse det frie gymnasievalg. Det anføres også, at den foreslåede kapacitetsbegrænsning ikke giver rum til naturlige fluktuationer i ansøgertallet, og at usikkerheden i forhold til at fastsætte kapaciteten ud fra optageåret 2021 er stor, da et væsentligt højere antal elever end tidligere år kan forventes at have udskudt uddannelsesvalg og alternativt have valgt efterskole eller andet, forud for valg af ungdomsuddannelse.

Fordelingsudvalg Syd

Den gældende kapacitet for STX og HF fastholdes. Der er ikke modtaget høringssvar fra fordelingsudvalg Syd. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilaget.

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere Børne- og Undervisningsministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilag til sagen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse for fordelingsudvalg Øst indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, således at der lægges kapacitetslofter på Silkeborg Gymnasium, Paderup Gymnasium, Randers Statsskole, og Randers HF og VUC,

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd tages til efterretning, og

at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalg Øst tages til efterretning, idet der frem mod forretningsudvalgets møde afventes svar fra Randers HF og VUC, hvorefter forretningsudvalget kan vurdere om svaret nødvendiggør, at der pålægges et kapacitetsloft på Randers HF og VUC.

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd tages til efterretning, og

at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra en privat lodsejer om indvending af råstoffer på Anholt uden for den vedtagne råstofplan. Administrationen vurderer, at der er tale om en begrænset årlig indvending, og at projektet ikke vil være skæmmende i landskabet på den konkrete placering. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, og at sagsbehandlingen derfor kan fortsættes.

En privat lodsejer har ansøgt om råstofindvinding på Anholt uden for den vedtagne råstofplan. Området er ikke ansøgt som areal i råstofplan 2020, da det ifølge lovgivningen ikke er tilladt at have råstofgraveområder planlagt i Natura 2000-områder. Dog har Fredningsnævnet givet dispensation til indvinding i det omfang, det sker til lokalt brug på Anholt. Ansøger ønsker en erhvervsmæssig indvending til at dække øens lokale behov for råstoffer. Ansøger lægger desuden vægt på, at det vil være bæredygtigt for øen at benytte råstofferne på øen til mindre vejprojekter, fremfor at de skal sejles ind.

Ifølge delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland skal regionsrådet behandle ansøgninger uden for råstofgraveområderne.

Ansøgning om råstofindvinding på Anholt

Den private lodsejer ønsker at indvinde råstoffer lokalt til beboerne på Anholt. Sand og ral skal primært bruges til at vedligeholde de mange grusveje, der findes på øen. Der er søgt om at indvinde 250 m³/år sand og grus på ca. 1,2 ha i en gammel sandgrav ved Flakket, samt 150 m³ /år ral på ca. 0,4 ha. på Nordstranden (se vedlagte billeder). Ansøger lægger vægt på, at det ønskes muligt at kunne forsyne øen lokalt med råstoffer. Ansøger anfører yderligere, at det vil være miljøbelastende at sejle og fragte sand, sten og grus fra fastlandet til øen i forbindelse med vejanlæg m.v., som er nødvendige for lokalbefolkningen. Der foregår ikke oparbejdning, og der opstilles ingen oparbejdningsanlæg på de to ansøgte arealer. Den lokale vognmand kører afgravet materiale direkte til de lokale lodsejere. Der bliver brugt en gravemaskine samt anhængervogn til traktor. Driftstider er angivet som ca. en gang per 14. dag.

Det oplyses, at arealet på Nordstranden bliver tilført materiale fra havet i et højere tempo, end der bliver indvundet. Der forventes dermed ikke at kunne ses nogen terrænændringer for ralindvinding. Kystdirektoratet skal i forbindelse med en videre sagsbehandling give en dispensation, før ralindvindingen kan foretages.

Anholt

Anholt ligger inden for et værdifuldt geologisk område, et naturbeskyttelsesområde, et Natura 2000-område, bevaringsværdige landskaber, kystnærhedszonen samt under flere fredninger. Området er ikke ansøgt som areal i råstofplan 2020, da det ifølge lovgivningen ikke er tilladt at have råstofgraveområder planlagt i Nature 2000-områder. Fredningsnævnet har meddelt en lovliggørende dispensation til den skete indvinding af sand, sten og grus og dispensation til den fortsatte indvinding heraf i det omfang, det er nødvendigt til lokalt brug på Anholt.

Administrationen har i forbindelse med modtagelse af ansøgningen været i dialog med interesseorganisationer, Fredningsnævnet og Norddjurs Kommune omkring de mange naturinteresser, der er på øen. Der er i den indledende fase ikke opstået modstridende interesser. Danmarks Naturfredsforening har i en dialog med administrationen tilkendegivet, at det er vigtigt at indvindingen på strandarealet udelukkende sker i vinterhalvåret. Det stemmer overens med, hvad der er ansøgt.

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer, at råstofindvinding vil påvirke landskabet lokalt, men at projektet ikke vil påvirke de større landskabelige træk grundet indvindingens beskedne størrelse. Herudover vil der ikke blive opført maskinel, tanke eller skur, der kan virke skæmmende i landskabet. Arealet reetableres til naturområde og tilpasses til det omgivende areal, således det falder naturligt ind i omgivelserne.

Den nuværende sandgrav blev eftersigende opstartet i starten af 1900-tallet. Administrationen har dog kun luftfotos tilbage fra 70'erne, hvor indvindingen kan ses. I dag benyttes arealet til en ikke-erhvervsmæssig indvinding af sand og grus.

Såfremt ansøgningen godkendes, og administrationen dermed kan fortsætte sagsbehandlingen, vil det endelige udkast til råstoftilladelsen blive forelagt regionsrådet inden den endelige godkendelse/offentliggørelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgning om indvending af råstoffer på Anholt godkendes, og at sagsbehandlingen derfor kan fortsættes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at ansøgning om indvending af råstoffer på Anholt godkendes, og at sagsbehandlingen derfor kan fortsættes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Imerys A/S om molerindvinding uden for den vedtagne råstofplan på Fur. Administrationen vurderer, at der kan være en miljøpåvirkning af sårbart landskab, og at der allerede er udlagt flere råstofgraveområder på Fur, der endnu ikke er færdiggravede. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at der gives afslag på ansøgningen om at grave uden for de allerede udlagte råstofgraveområder på Fur.

Imerys A/S har ansøgt om molerindvinding uden for den vedtagne råstofplan på Fur. Området er søgt medtaget i råstofplan 2020, men fik afslag. Ansøger lægger i ansøgningen vægt på, at projektet har samfundsmæssige interesser, og at miljøpåvirkningen af landskab og geografiske interesser ikke er væsentlig, da arealet er begrænset.

Ifølge delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland skal regionsrådet behandle ansøgninger uden for råstofgraveområderne.

Ansøgning om råstofindvending på Fur

Imerys A/S har søgt om at grave ca. ½ ha. nord-nordvest for det allerede udlagte graveområde på Fur "Midtøen" (se vedlagte billeder). Det anslås af ansøger, at der kan indvindes op mod 30.000 m³ moler på arealet svarerende til ca. 30 % af et års forbrug for Imerys A/S.

Ansøger lægger vægt på, at der er tale om moler af god kvalitet i bakken, samt at moleret inden for den eksisterende tilladelse kan udnyttes fuldt ud. Ansøger lægger vægt på, at projektet er af samfundsmæssig interesse, idet råstofressourcerne udnyttes optimalt under hensyntagen til miljø og omgivelser, der ikke vurderes påvirket.

Administrationens bemærkninger

Imerys A/S har ansøgt om at få arealet med i råstofplanen 2020 og har i den forbindelse fået afslag. Det er ifølge hvidbogen for råstofplanen 2020 blevet vurderet, at der er udlagt tilstrækkelige områder med moler på Fur. Denne vurdering bygger på råstofbranchens egne tal.

Råstofbranchen har efter høringen af råstofplanen 2020 indsendt nye beregninger for molerressourcen på Fur. Disse beregninger viser, at der ikke er reserveret en stor nok molerressource til indvinding på Fur til en råstofplanperiode på 12 år. Det bør her nævnes, at molerressourcen ved den nordøstlige del af Salling, nord for Junget, ikke er medtaget i denne beregning.

Det nordlige Fur er udpeget som henholdsvis bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskaber. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Indgreb, der ændrer arealernes landskabskarakter, må kun finde sted, hvis det samlede resultat forbedrer mulighederne for almenheden til at opleve landskabet.

Administrationen vurderer, at der ikke er tale om en så særlig samfundsmæssig interesse, at det kan godtgøre, at der skal åbnes molergrave uden for de udlagte råstofplaner. Administrationen lægger desuden vægt på, at de allerede udlagte områder til moler på Fur bør færdiggraves, før der gives tilladelse til arealer uden for de regionale planer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives afslag på ansøgningen om at grave uden for de allerede udlagte råstofgraveområder på Fur.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der gives afslag på ansøgningen om at grave uden for de allerede udlagte råstofgraveområder på Fur.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Der er i projektet BioScape et ønske om at indtænke landdistriktsudvikling med det formål at sikre en udvikling af de tre lokaliteter, der indgår som pilotområder i projektet: Byn i Lemvig Kommune, Aastrup Kær i Hedensted Kommune og Endelave i Horsens Kommune. Administrationen anbefaler, at Region Midtjylland yder et tilskud på 1 mio. kr. til landdistriktsaktiviteterne i projekt BioScape med Lemvig Kommune som den ledende partner.

Region Midtjylland arbejder aktivt på at skabe en klimarobust region. I den forbindelse kan projektet BioScape spille en stor rolle. BioScape handler om multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling er en tilgang, hvor man via opkøb og bytte af jorder med forskellig anvendelse fremmer flere funktioner på samme areal. Det samme areal kan f.eks. anvendes til både fremme af biodiversitet og grundvandsbeskyttelse, mens andre arealer fremmer dyrkning af jorden og klimatilpasning.

Projektet er godkendt af EU LIFE, som støtter projektet med 22,2 mio. kr. Resten af det samlede budget på 37 mio. kr. finansieres af partnerskabet, som omfatter Hedensted Kommune, Lemvig Kommune, Horsens Kommune, SAMN Forsyning, DN (Danmarks Naturfredningsforening), Aarhus Universitet, ELO (European Landowners Organisation) og Region Midtjylland (projektleder). Kommunernes medfinansiering til hovedprojektet om multifunktionalitet udgør 10,755 mio. kr. Der er imidlertid også et ønske om at indtænke fokus på landdistriktsudvikling i projektet.

Behovet for landdistriktsudvikling i BioScape

I projektet BioScape er der et ønske om at indtænke landdistriktsudvikling med det formål at sikre en udvikling af de tre lokaliteter, der indgår som pilotområder i projektet: Byn i Lemvig Kommune, Aastrup Kær i Hedensted Kommune og Endelave i Horsens Kommune. For at sikre midler hertil anbefaler administrationen, at Region Midtjylland omposterer 1 mio. kr. til formålet. Baggrunden herfor er et ønske fra pilotområderne om at involvere lokalbefolkningen i idéudviklingsprocessen.

I projektets pilotområder involveres lokalbefolkningen i en idéudviklingsproces for at drøfte områdernes fremtid og borgernes ønsker for den kommende udvikling de næste 10-20 år. Det skal udmønte sig i konkrete anbefalinger til aktiviteter inden for følgende områder:

• Udvikling af specielle højkvalitetsprodukter, der relaterer sig til det kvæghold, der indgår i vedligeholdelsen af de arealer, der omlægges, samt afgræsning af de eksisterende naturarealer.
• Udvikling af økologiske produkter, der relaterer sig til den eksisterende økologiske landbrugsproduktion, samt på de bedrifter, der omlægges.
• Øget biodiversitet samt beskyttelse/nyttiggørelse af eksisterende sårbare naturtyper.
• Øget adgang til natur (stier, skiltning, udsigtspladser).
• Flere rekreative muligheder i naturen (motion, overnatning).
• Styrkelse af naturformidlingen.

Proces for borgerinddragelse

Administrationen planlægger at igangsætte en proces, hvor der inden for hvert område etableres borgergrupper, som i samarbejde med projektets øvrige interessenter skal igangsætte lokale udviklingsaktiviteter.

Regionen har under landdistriktsindsatsen udviklet et lærings- og udviklingspil "Den mest bæredygtige landsby", som vil blive anvendt som afsæt for borgergruppernes samarbejde og udvikling af konkrete udviklingsplaner.

De bevilgede midler skal være med til at sætte gang i initiativerne og støtte op om de udgifter, der opstår i processen. Midlerne overføres til den ledende partner på landdistriktsaktiviteterne i projekt BioScape (Lemvig Kommune).

Økonomi

Administrationen indstiller, at der udmøntes et tilskud til øget landdistriktsaktivitet i projekt BioScape, jf. tabel 1. Tilskuddet varetages af Lemvig Kommune på vegne af projektet. De interne omdisponeringer, som er indstillet til godkendelse, fremgår af tabel 2.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. til øget landdistriktsaktivitet i projekt BioScape, jf. tabel 1, som Lemvig Kommune varetager på vegne af projektet,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,2 mio. kr. fra udviklingsmidler under indsatsen bæredygtighed og grøn omstilling til indsatsen tilskud til klima,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,4 mio. kr. fra indsatsen tilskud til landdistrikter til indsatsen tilskud til klima, og

at der inden for indsatsen klima omdisponeres 0,4 mio. kr. fra udviklingsmidler til tilskudsmidler, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. til øget landdistriktsaktivitet i projekt BioScape, jf. tabel 1, som Lemvig Kommune varetager på vegne af projektet,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,2 mio. kr. fra udviklingsmidler under indsatsen bæredygtighed og grøn omstilling til indsatsen tilskud til klima,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,4 mio. kr. fra indsatsen tilskud til landdistrikter til indsatsen tilskud til klima, og

at der inden for indsatsen klima omdisponeres 0,4 mio. kr. fra udviklingsmidler til tilskudsmidler, jf. tabel 2.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi 2030 blev i januar 2021 vedtaget af regionsrådet. Strategien fastsætter en række ambitiøse politiske målsætninger for, hvordan bl.a. visionen om at være en CO₂-neutral region i 2050 realiseres. Administrationen har i forlængelse af bæredygtighedsstrategien udarbejdet en toårig handleplan for udmøntningen af strategiens politiske målsætninger, som nu forelægges regionsrådet til godkendelse.

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022 har i løbet af året været drøftet i både arbejdsgruppe og styregruppe for bæredygtighed og er senest blevet behandlet i direktionen. På baggrund af den proces foreligger der nu et endeligt udkast til den toårige handleplan for bæredygtighed 2021-2022, som er vedlagt som bilag.

Handleplanen for bæredygtighed har afventet det endelige budget for 2022 med henblik på at sikre klarhed omkring den økonomiske ramme for bæredygtighedsindsatsen i Region Midtjylland. Den er nu på plads. Sideløbende med den budgetmæssige proces er handleplanen blevet behandlet på såvel arbejdsgruppe som styregruppe for bæredygtighed i Region Midtjylland. Handleplanen er justeret i sin ordlyd, så den er i overensstemmelse hermed.

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022 beskriver, hvordan bæredygtighedsstrategiens politiske målsætninger udmøntes i lokale handlinger på tværs af driftsenhederne i Region Midtjylland. Handleplanen har til formål at fungere som en rammebeskrivelse for de lokale implementeringsplaner og er opdelt efter bæredygtighedsstrategiens fire strategiske områder:

• Cirkulær økonomi
• El, vand og varme
• Logistik, transport og mobilitet
• Social ansvarlighed.

Implementering af handleplanen

Fokus i implementeringen af handleplanen er at indhente og analysere data, viden og erfaringer for at udbygge og styrke Region Midtjyllands organiserings-, videns- og datafundament for den bæredygtige omstilling. På baggrund heraf vil man bedre i fremtiden kunne vurdere effekten af de forskellige iværksatte tiltag i handleplanen, både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den regionale handleplan for bæredygtighed 2021-2022 godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at den regionale handleplan for bæredygtighed 2021-2022 godkendes.

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Klimaregnskabet for 2020 viser, at Region Midtjylland har et årligt klimaaftryk på 678.000 tons CO₂. Hovedparten af CO₂-udledningen stammer fra Region Midtjyllands forbrug af varer og tjenesteydelser, mens en mindre andel stammer fra byggeri og anlæg, transport samt forbrug af varme, el og vand. Samlet viser regnskabet, at CO₂-udledningen fra forbrug af varer og tjenesteydelser er steget i 2020, mens CO₂-udledningen fra affald samt varme og el er reduceret med henholdsvis 3.000 og 5.000 tons i 2020.

Region Midtjylland arbejder målrettet for at blive en CO₂-neutral region og har senest med bæredygtighedsstrategien fastslået en række målsætninger for bl.a. regionens drift, som skal indfries frem mod 2030. Klimaregnskabet er med til at give et samlet billede af, hvordan det går med at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger ved at give et samlet billede af Region Midtjyllands årlige ressourceforbrug og klimaaftryk.

Klimaregnskabet for 2020 viser, at Region Midtjyllands samlede klimaaftryk er på 678.000 tons CO₂, hvilket svarer til klimaaftrykket for 35.000 danskere. Hovedparten af CO₂-udledningen stammer fra Region Midtjyllands indkøb af varer og tjenesteydelser, mens en mindre andel stammer fra byggeri og anlæg, transport samt forbrug af el, varme og vand.

Forbrug af varer og tjenesteydelser

Den største bidragsyder til klimaaftrykket er forbrug af varer og tjenesteydelser, som udgør 80 % af det samlede klimaaftryk. Her udgør forbrug af varer såsom medicin og medicinsk udstyr til regionens sygehuse og bosteder 60 % af klimaaftrykket, mens fødevarer til sammenligning udgør 3 %.

Klimaaftrykket fra forbrug af varer og tjenesteydelser er steget med 8 % fra 2019 til 2020. Region Midtjylland arbejder aktivt på at afsøge muligheder for at sikre mere bæredygtige indkøb til regionens hospitaler, senest med åbningen af regionens Center for Bæredygtige Hospitaler (CfBH).

Affald

Klimaregnskabet viser, at CO₂-udledningen fra affald i 2020 er reduceret med 3.000 tons som følge af genanvendelse af affald til nye råstoffer og energi. Mens mængden af affald er reduceret med 5 % fra 2019 til 2020, er genanvendelsesprocenten til gengæld faldet med 3 procentpoint i samme periode. Det skyldes primært en stor mængde metalskrot fra Aarhus Universitetshospital i 2019 på grund af udflytningen til Skejby.

En del af det affald, der sendes til forbrænding, indeholder materiale som f.eks. plastik, der med fordel kan sorteres fra til genanvendelse. I den detaljerede opgørelse ses det, hvorledes affaldet fra regionens hospitaler og regionshuse sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

Transport

Transport udgør i alt 5 % af Region Midtjyllands samlede klimaaftryk og er dermed faldet med 5 % fra 2019 til 2020. Det skyldes især, at klimaaftrykket fra tjenesterejser og -kørsel er halveret som følge af COVID-19. Kollektiv transport udgør desuden 76 % af klimaaftrykket fra transport.

El, varme og vand

CO₂-aftrykket fra energiforbruget er faldet 5.000 tons i 2020. Det skyldes dels et lavere forbrug på regionshusene og hospitaler som følge af COVID-19, og dels at Region Midtjyllands egenproduktion fra solenergi nu udgør 3 % af det samlede elforbrug. CO₂-aftrykket fra varmeforbruget er reduceret med 20 %. Vandforbruget er faldet for tredje år i træk.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at klimaregnskabet for 2020 for Region Midtjylland godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at klimaregnskabet for 2020 for Region Midtjylland godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

I forbindelse med budgetforliget for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. Midlerne blev fordelt på to projekter i henholdsvis Aarhus og Skive. I dette punkt orienteres om status for de to projekter, som begge er forsinkede/forandrede på grund af COVID-19.

I forbindelse med budgetforlig for 2019 besluttede regionsrådet at afsætte 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Af de 10 mio. kr. er der afsat 2,4 mio. kr. i tre år til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter. Midlerne blev fordelt på to projekter:

Et treårigt projekt på Aarhus Universitetshospital målrettet øget støtte og rådgivning til socialt udsatte patienter med skadeligt forbrug af alkohol eller afhængighed. Der er afsat 1,2 mio. kr. årligt i tre år. Der er tale om et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud.

Et treårigt kvalitetsudviklingsprojekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge. Formålet med projektet er at afdække sårbare multisyges behov for støtte, pleje og behandling i nærmiljøet og dermed undgå akut behandling samt nedbringe elektiv behandling i sekundær sektor, når der ikke er behov for intervention på hospital.

Input til denne status er indhentet fra hospitalerne medio 2021.

Status for forsøgsprojekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere

Projektet har med en række prøvehandlinger resulteret i konkrete tiltag for borgere med skadeligt alkoholforbrug eller afhængighed. Enkelte tiltag er fuldt implementerede mens andre fortsat afprøves og udvikles.

De konkrete tiltag inkluderer:

• screening af patienter for skadeligt alkoholforbrug og tilbud om relevant forløb (implementeret)
• 'Den involverende og koordinerende samtale' (implementeret) og 'Den motiverende samtale' (under afprøvning og udvikling) som bruges i differentierede og målrettede forløb
• udgående og opsøgende funktion (under afprøvning og udvikling)
• træningsforløb til kompetenceudvikling af hospitalspersonale (under afprøvning og udvikling)

Projektet evalueres af DEFACTUM, jf. projektbevillingen. En mere uddybede status kan læses i vedlagte bilag.

Status for forsøgsprojekt i Skive Sundhedshus vedrørende sårbare multisyge

Projektet er indtil nu forløbet med dataindsamling til brug for identificering af målgruppen og afprøvning af intervention i form af en virtuel multidisciplinær konference.

Der har været udfordringer med både dataindsamling og afprøvning af intervention. For dataindsamlingen skyldes udfordringerne, at det ikke har muligt at inkludere det ønskede antal patienter, hvilket betyder at datagrundlaget er mangelfuldt.

Afprøvning af interventionen har været udfordret af, at det har været vanskeligt at finde praktiserende læger, der ville indgå i et samarbejde. Det lykkes dog at finde først én og efterfølgende tre læger som ville indgå i samarbejde om interventionen.

Projektet har foreløbigt vist:

• at 77 % af multisyge borgere med forløb i hospitalsklinikker også bliver fulgt for én eller flere kroniske sygdomme hos den praktiserende læge, mens kun 33 % af borgerne modtager kommunale ydelser
• at der er potentiale for multidisciplinære konferencer som et redskab til øget borgertilfredshed ved tværsektorielle behandlingsforløb for multisyge borgere.

En mere uddybende status kan læses i vedlagte bilag.

Forlængelse af projektperioderne

På grund af forsinkelser i projekterne relateret til COVID-19 anmodes der om, at projektperioderne forlænges.

For projektet på Aarhus Universitetshospital anmodes om en forlængelse af projektperioden frem til 31. januar 2023 med henblik på, at det bliver muligt at afprøve og afdække den fulde effekt af den udgående funktion. Samtidig anmodes om udskydelse af slutevalueringen. Forlængelsen kan afholdes ved udskydelse af de allerede bevilgede midler og kræver derfor ikke yderligere bevilling. Den nuværende projektperiode løber til 31. juli 2022 med slutevaluering ultimo 2022.

For projektet i Skive Sundhedshus anmodes om en forlængelse af projektperioden frem til 31. december 2022 med henblik på genoptagelse af fase 1. Projektforlængelsen kan finansieres inden for projektets nuværende budget. Den nuværende projektperiode løber til 30. april 2022 med slutevaluering ultimo 2022.

Såfremt projekterne forlænges, foreslås en ny delevaluering et halvt år før afslutning af projekterne med henblik på, at beslutning om projekterne kan træffes på et oplyst grundlag. Ved at lægge en foreløbig evaluering minimum seks måneder før projektafslutning, kan det undgås at skulle lukke projekterne, hvis det ønskes, at indsatserne skal fortsætte som varige tilbud.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for de to projekter vedrørende øget støtte og rådgivning godkendes,

at projekterne forlænges (henholdsvis otte og seks måneder) inden den faste bevilling eventuelt udmøntes permanent,

at indsendelse af slutevalueringen udskydes til 31. juli 2023, og

at der for begge projekter gives en ny status medio 2022, inden projekterne er helt afsluttede.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for de to projekter vedrørende øget støtte og rådgivning godkendes,

at projekterne forlænges (henholdsvis otte og seks måneder) inden den faste bevilling eventuelt udmøntes permanent,

at indsendelse af slutevalueringen udskydes til 31. juli 2023, og

at der for begge projekter gives en ny status medio 2022, inden projekterne er helt afsluttede.

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 21. august 2019 at forlænge de to projekter ind i 2022 grundet problemer med at anvende de udmeldte midler i 2019. Her blev det også besluttet, at der for begge projekter gives en status ultimo 2021, inden projekterne er helt afsluttede.

Der orienteres om status på forsinkelser i forhold til to flytninger og en opgradering af ambulancebaser samt om en yderligere forsinkelse i forhold til opgradering af hvilebasen i Sønder Felding til en sovebase.

I forbindelse med hjemtagelsen af ambulancedriften skal Region Midtjylland oprette 26 faste baser, 6 fremskudte placeringer samt stille 4 baser til rådighed for Falck.

Regionsrådet besluttede i oktober 2019 følgende ændringer i forhold til placering af to ambulanceberedskaber og opgradering af to baser:

1. Ambulanceberedskabet i Ørsted flytter til Allingåbro
2. Ambulanceberedskabet i Tirstrup flytter til Kolind
3. Hvilebasen ved Juelsminde opgraderes til en sovebase
4. Hvilebasen i Sønder Felding opgraderes til en sovebase

Ændringerne skal efter planen træde i kraft den 1. december 2021. Præhospitalet orienterede i september 2021 regionsrådet om, at det ikke er muligt at gennemføre de planlagte ændringer i punkt 1-3 ovenfor fra den 1. december 2021, men at der i stedet er sikret midlertidige alternativer, som understøtter driften, indtil de permanente løsninger er på plads.

Strategien for etablering af baser i forbindelse med hjemtagelsen af ambulancedriften har været, at etablere så mange baser som muligt som lejemål – dette af hensyn til ikke at belaste regionens anlægsbudget, samt for at undgå at Præhospitalet får ansvaret for drift og vedligehold af en stor spredt bygningsmasse. Ulempen ved denne strategi er imidlertid, at Præhospitalet i høj grad er afhængig af at kunne indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. kommuner, brandberedskaber og private udlejere.

Kommunerne og brandberedskaberne i regionen har generelt været meget samarbejdsvillige og ser – på samme måde som Præhospitalet – mange fordele ved et samarbejde. Sådanne processer er dog tidskrævende – særligt når der samtidig skal være fokus på at sikre økonomisk fornuftige løsninger. Overordnet set er baggrunden for forsinkelserne derfor, at der er behov for mere tid til at få etableret permanente baser, som understøtter den daglige drift og samtidig er driftsøkonomisk fornuftige. Nedenfor gives en status på arbejdet samt en orientering om en forsinkelse af opgradering af hvilebasen i Sønder Felding (punkt 4).

Både sove- og hvilebaser er fremskudte placeringer, som anvendes til forkantsdisponering af AMK-vagtcentralen. På sovebaserne er der modsat hvilebaserne mulighed for, at ambulancepersonalet kan lægge sig. Det betyder, at det kun er tilladt at anvende hvilebaserne i op til to timer ad gangen.

Flytning af beredskab fra Ørsted til Allingåbro

I Allingåbro er Præhospitalet i dialog med Norddjurs Kommune samt Beredskab og Sikkerhed om etablering af en base på den nuværende brandstation. Dette kræver en ombygning, som Norddjurs Kommune forestår, men efter opgaven var udbudt er projektet blevet dyrere end forventet (bl.a. på grund af de store prisstigninger i byggebranchen).
Norddjurs Kommune havde behov for endnu en politisk proces, hvilket medførte en forsinkelse.

Præhospitalet har derfor indgået en aftale med Falck om midlertidig leje af deres base i Ørsted. Det lokale lejemarked i henholdsvis Ørsted og Allingåbro er uden held afsøgt for relevante midlertidige lejemål, som kan erstatte Ørsted-basen. Det eneste kendte alternativ til leje af Falcks baser er derfor leje af et flytbart modul hos en privat leverandør. Dette alternativ vurderes dog at være uforholdsmæssigt dyrt givet den korte løbetid en sådan aftale ville have, da udgifter til flytning, opsætning og nedtagning er uafhængige af lejeperioden.

Flytning af beredskab fra Tirstrup til Kolind

I Kolind arbejder Præhospitalet på at få en aftale på plads vedrørende den rette lokalitet, idet der er forhandlinger i gang med en udlejer. Herefter kan tidsperspektivet for flytningen endelig afklares i samarbejde med udlejer, som ville skulle foretage nogle bygningsmæssige tilpasninger før basen kan gå i drift. Basen i Tirstrup fortsætter således ind til denne løsning er på plads.

Hvilebasen ved Juelsminde opgraderes til en sovebase

Ved Juelsminde indgår Præhospitalet i et samarbejde med Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Brandvæsen om etablering af en sovebase og brandstation i kommunal ejendom i Juelsminde/Klakring. Hedensted Kommune er bygherre. Parterne er enige om en plantegning, men der endnu ikke fastsat en tidsplan for projektet. Indtil den nye sovebase står klar, bibeholder Præhospitalet muligheden for en fremskudt hvilebase. Præhospitalet benytter primært hvilebasen i turistsæsonen om sommeren. Den fremskudte hvilebase bliver fra 1. december 2021 hos brandvæsenet i Klakring.

Hvilebasen i Sønder Felding opgraderes til sovebase

Hvilebasen i Sønder Felding ligger i et delområde, hvor Falck har ansvaret for driften fra 1. december 2021, og Falck har ifølge ambulancekontrakten derfor ansvaret for opgraderingen af basen. Basen i Ørsted er en flytbar modulbygning, og idet Falck efter hjemtagelsen ikke længere skal have en ambulance i Ørsted, har Falck planlagt at anvende dette modul i Sønder Felding. Dette er dog ikke muligt, så længe modulet lejes af Region Midtjylland til brug for det faste beredskab i Ørsted.

Administrationen har jf. ovenstående vurderet, at leje af Falcks base i Ørsted med henblik på at sikre en base til det faste beredskab i området samlet set er den bedste tilgængelige løsning, selvom det betyder, at hvilebasen i Sønder Felding først får sovefaciliteter i løbet af foråret 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forsinkelse af flytning og opgradering af ambulancebaser tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om forsinkelse af flytning og opgradering af ambulancebaser tages til efterretning.

Ib Bjerregaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet tog den 29. september 2021 orientering om forsinkelse af flytning af ambulanceberedskaber til efterretning.

Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2021 opslået en pulje til styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade. Midlerne er primært afsat med henblik på at videreføre projekter, der blev støttet med midler fra satspuljen 2018-2021, men kan også søges af nye initiativer i regioner og private behandlingstilbud. Psykiatrien har med forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler, dels til videreførelse af tilbuddet om behandling for BED, der fik midler fra satspuljen 2018-2021, og dels til en ny styrket indsats for voksne svært personlighedsforstyrrede patienter.

Med "Aftale om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024" blev der på nationalt niveau afsat i alt 40,2 mio. kr. til en styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Midlerne er en videreførelse af satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021.

Sundhedsstyrelsen har på den baggrund opslået en delpulje vedrørende udvidelse af behandlingskapaciteten med tilbud til behandling af personer med spiseforstyrrelser og selvskade. Der er på landsplan afsat 30,4 mio. kr. i perioden 2022-2024. Der er ikke krav om medfinansiering, så imødekommelse af ansøgningen vil ikke medføre merudgifter for Region Midtjylland, medmindre der er et ønske om at videreføre indsatserne efter puljens udløb.

Midlerne er primært afsat med henblik på at videreføre projekter, der blev støttet med midler fra satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021, men kan også søges af nye initiativer i regioner og private behandlingstilbud.

Psykiatrien i Region Midtjylland har indsendt to ansøgninger til puljen med forbehold for regionsrådets godkendelse:

Binge Eating Disorder (BED) behandling på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser
BED er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved, at patienten oplever tilbagevendende episoder af tvangsoverspisning, hvor der spises en stor mængde mad inden for et kort tidsrum ledsaget af en følelse af kontroltab og skamfølelse. BED er altid ledsaget af betydeligt ubehag i forbindelse med overspisningerne. Overspisningerne ledsages ikke af efterfølgende opkastninger, faste eller overdreven motion. Derfor ledsages BED ofte af betydelig overvægt.

Ansøgningen omfatter en direkte videreførelse af den indsats, der blev etableret med midler for satspuljen 2018-2021.

Styrket indsats for voksne svært personlighedsforstyrrede patienter

Formålet er at styrke den ambulante indsats over for en relativt lille men meget ressource- og omkostningstung patientgruppe af svært selvskadende og selvmordstruede personlighedsforstyrrede patienter med henblik på færre indlæggelser og bedre behandlingsudbytte. Der er gode erfaringer med en tilsvarende indsats for unge patienter, så Psykiatrien ønsker at udvide målgruppen for aldersgruppen fra 27 år og op.

Mere detaljerede beskrivelser af de to delprojekter, deres målgrupper, formål og økonomi kan findes i ansøgningerne, der er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgningen vedrørende projektet "Binge Eating Disorder (BED) behandling på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser" til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes, og

at ansøgningen vedrørende projektet "Styrket indsats for voksne svært udviklingsforstyrrede patienter" til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at ansøgningen vedrørende projektet "Binge Eating Disorder (BED) behandling på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser" til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes, og

at ansøgningen vedrørende projektet "Styrket indsats for voksne svært udviklingsforstyrrede patienter" til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes.

Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

19. december 2018: Regionsrådet godkender Psykiatri og Socials ansøgning til puljen til udvidelse af kapaciteten til behandling af personer med spiseforstyrrelser.

Der gives en orientering om Miljøstyrelsens afgørelse om, at de gamle påbud om afværgetiltag på Rønland anses som efterlevet. Der lægges desuden op til en drøftelse af regionens handlemuligheder med afsæt i vedlagte notat fra Codex Advokater. Regionen kan påklage elementer i Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet og har endvidere mulighed for at prøve sagen ved domstolene.

FMC (tidligere Cheminova) har siden 1980'erne drevet afværgetiltag på Rønland. Afværgetiltagene består af oppumpning og rensning af forurenet grundvand for at forhindre en spredning af forurening fra grunden til det omkringliggende miljø.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen har nu truffet en række afgørelser, bl.a. at de gamle påbud, som ligger til grund for den mangeårige oppumpning, må anses for efterlevet. Det betyder, at FMC fremadrettet ikke er forpligtiget til at fortsætte driften af værgetiltag. Afværgetiltagene er nødvendige for at undgå en påvirkning af omgivelserne omkring Rønland. Såfremt virksomheden ophører med driften, vil regionen have ansvaret for at sikre det omkringliggende miljø mod uacceptabel påvirkning fra forureningen. Omkostningerne hertil vurderes at beløbe sig til et tocifret millionbeløb årligt.

Det skal bemærkes, at FMC tilkendegiver, at virksomheden for nuværende vil fortsætte afværgeprojekterne på det eksisterende niveau.

Udkast til afgørelsen har været i høring hos regionen i starten af året. I marts 2021 afgav regionen et detaljeret høringssvar, hvori der blev argumenteret for, at Miljøstyrelsens afgørelse er juridisk forkert. Miljøstyrelsen har dog valgt, at fastholde afgørelsen, jf. bilag 1.

Brev til miljøministeren

Regionsrådsformanden har 10. november 2021 sendt et brev til miljøministeren på vegne af regionsrådet. Det fremgår af brevet, at regionsrådsformanden er forundret og uforstående over Miljøstyrelsens afgørelse og over, at Miljøstyrelsen i denne sag aktivt har valgt at tilsidesætte 'forureneren-betaler-princippet', da det påfører det offentlige en potentiel stor omkostning til forureningshåndtering.

Regionsrådsformanden har inviteret miljøministeren til politisk drøftelse af sagen.

Regionens handlemuligheder

Administrationen har søgt juridisk rådgivning hos Codex Advokaterne med henblik på at få en vurdering af selve afgørelsen, en beskrivelse af regionens handlemuligheder samt anbefalinger til sagens videre håndtering, jf. bilag 2. På baggrund af den juridiske vurdering fra Codex Advokaterne har administrationen valgt at klage over et af de delelementer i Miljøstyrelsens afgørelse, som kan påklages. Det drejer sig om elementet vedrørende fjernelse af de vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, som omhandler oppumpning og rensning af forurenet grundvand. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet er vedlagt som bilag.

Klagen er fremsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for klagefristen den 9. november 2021. Klagen har opsættende virkning for afgørelsen, såfremt klagenævnet antager den. Det medfører, at påbuddene stadig gælder, og at afværgetiltagene skal videreføres af virksomheden frem til tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse. Klagen vil kunne trækkes tilbage, såfremt regionsrådet ikke ønsker at klage.

Det helt essentielle element i Miljøstyrelsens afgørelse af, hvorvidt de gamle påbud er efterlevet, kan ikke påklages. Her er den regionale handlemulighed alene at anlægge et søgsmål mod Miljøstyrelsen. Fristen for et eventuelt søgsmål er den 12. april 2022. Regionsrådet forelægges en sag i første kvartal 2022 om, hvorvidt denne handlemulighed ønskes benyttet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om Miljøstyrelsens afgørelse tages til efterretning,

at orientering om regionsformandens brev til miljøministeren tages til efterretning, og

at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om Miljøstyrelsens afgørelse tages til efterretning,

at orientering om regionsformandens brev til miljøministeren tages til efterretning, og

at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Arbejdet med generationsforureningerne på Harboøre Tange forløber planmæssigt. Der arbejdes intensivt med udarbejdelse af udbudsmateriale for oprensningsprojektet for Høfde 42 depotet, som offentliggøres i slutningen af december af 2021. Der arbejdes desuden med forberedelsen af det tilsvarende udbud på Cheminovas gamle fabriksgrund. Administrationen planlægger at gennemføre arrangementer med inddragelse af borgere og interessenter i forbindelse med Høfde 42 oprensningen.

Høfde 42 depotet er en af tre generationsforureninger beliggende i Region Midtjylland. De to andre er henholdsvis Cheminovas gamle fabriksgrund og Cheminova/FMC's nuværende fabriksgrund (Rønland). Finansieringsgrundlaget for oprensningsprojekterne på både Høfde 42 depotet og Cheminovas gamle fabriksgrund blev tilvejebragt med indgåelse af finanslovsaftale i efteråret 2020 samt aftale med Auriga Industries A/S.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at selvom finansieringen for både Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund er tilvejebragt, vil selve oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år i forhold til Høfde 42.

Høfde 42 oprensningen

I foråret 2021 indgik regionen en aftale med COWI om bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelse af oprensningen af Høfde 42 depotet. COWI skal i tæt samarbejde med administrationen udarbejde det udbudsmateriale, der skal ligge til grund for konkurrenceudsættelse af opgaven i et EU-udbud.

Udbud af et oprensningsprojekt i denne størrelsesorden og med den komplekse sammensætning af forurening, kombineret med placeringen på vestkysten, betyder, at der ikke eksisterer erfaring fra gennemførsel af tilsvarende oprensninger. Derfor er det udarbejdede udbudsmateriale i begyndelsen af november 2021 sendt i en teknisk forhøring i markedet for at få markedets vurdering af de rammer for oprensningsprojektet, som er skrevet ind i udbudsmaterialet.

Den tekniske forhøring afsluttes med udgangen af november, hvorefter det samlede udbudsmateriale færdigbearbejdes. Det færdige udbudsmateriale udsendes i EU-udbud i december måned, hvorefter prækvalifikation, tilbudsfase samt forhandlingsfase forløber i 2022 med forventet kontraktindgåelse i 2. halvår 2022.

Cheminovas gamle fabriksgrund

Selvom oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år, pågår det forberedende arbejde allerede nu. Der er gennemført underhåndsbud (jf. udbudsloven) af opgaven med udførelse af geotekniske undersøgelser og forureningsundersøgelser i oktober-november 2021. Undersøgelserne udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af udbudsmateriale på oprensningsprojektet for Cheminovas gamle fabriksgrund.

Offentlighedens inddragelse

Regionsrådet har besluttet, at der holdes borgermøder minimum hvert halve år i forbindelse med gennemførelse af oprensningen af Høfde 42-depotet. Hensigten med borgermøderne er at give offentligheden mulighed få information og stille spørgsmål til oprensningsprojektet og regionens arbejde med forureningerne på Harboøre Tange. Nyligste borgermøde er efter denne beslutning et åbent-hus-arrangement ved Høfde 42 søndag den 28. november 2021.

I 2022 planlægger administrationen afholdelse af borgermøde i foråret samt i 2. halvår efter indgåelse af kontrakt for oprensning af Høfde 42 depotet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for oprensningen af Høfde 42 tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om status for oprensningen af Høfde 42 tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede på mødet den 18. august 2021, at oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år i forhold til Høfde 42, og at der skulle gennemføres arrangementer med inddragelse af borgere og interessenten i forbindelse med Høfde 42 oprensningen.

Administrationen i Region Midtjylland har til opgave at styrke indsamlingen af forslag og gode ideer til forbedringer samt styrke koordineringen af effektiviseringsindsatser i hele regionen. I den forbindelse modtager regionsrådet en halvårlig afrapportering om forenklingsinitiativer.

Status ved denne afrapportering er, at der er indkommet 165 forslag, siden afrapporteringen begyndte. Samlet set vil cirka 41 % af de indsamlede forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.

Administrationen giver halvårligt en afrapportering om igangværende forenklingsinitiativer. Formålet med initiativerne er at gennemføre forenklinger af uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Arbejdet med disse initiativer foregår i forlængelse af, at der overalt i Region Midtjylland dagligt arbejdes med forbedringstiltag og findes løsninger lokalt.

Samlet og koordineret indsamling af forslag

Der arbejdes med en samlet og koordineret indsamling af gode ideer og forslag på tværs af koncernen, hvor ansatte og afdelinger via 'forenklingspostkassen' nemt kan fremsende ideer/udfordringer til statslige og koncerndækkende regler og komme med ideer til forbedringer. Status ved slutningen af november 2021 er, at der er indsendt i alt 96 ideer ad denne vej - 1 ny idé er kommet til via 'forenklingspostkassen' siden sidste afrapportering i juni 2021.

Der er desuden en række forslag, der er indkommet uafhængigt af 'forenklingspostkassen' (i tabel 1 beskrevet som "øvrige forslag"). Der er i alt tale om 69 øvrige forslag. En række af de øvrige forslag stammer fra, da Danske Regioner i sommeren 2020 anmodede regionerne om forslag, der kunne give mere enkle arbejdsgange mv. for at frigøre ressourcer til indhentning af aktivitet. I den forbindelse indsamlede administrationen 34 øvrige forenklingsforslag i organisationen.

I alt er der altså arbejdet med 165 idéer.

Koordineret opfølgning på ideer til forenkling

Samlet set vil cirka 41 % af de 165 forslag, der foreløbigt er taget stilling til, blive helt eller delvist imødekommet.

Indsamlede ideer under kategorien "andet" kan eksempelvis være input til overordnede hensigtserklæringer eller ideer, som det vurderes mest hensigtsmæssigt at arbejde videre med i et andet regi end forenklingsindsatsen (eksempelvis bæredygtighedstiltag eller meget lokale problemstillinger).

Det bemærkes, at der er tale om ideer af vidt forskelligt omfang. Sagsbehandlingstiden for vurdering af de indkomne forslag varierer derfor også blandt andet i forhold til, hvor mange personer eller samarbejdspartnere, der skal inddrages i at finde en ny løsning.

Øvrige aktuelle eksempler på forenklingsinitiativer

Der igangsættes og videreføres løbende forenklingsinitiativer i organisationen som en del af det generelle arbejde i koncernen.

I det vedlagte bilag orienteres om en række af de aktuelle eksempler på forenklingsinitiativer, som er igangsat uafhængigt af den centrale postkasse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapporteringen om forenklingsinitiativer i Region Midtjylland tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for regionens arbejde med effektiviseringer af registreringer, arbejdsgange og databehandling.

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i FirstAgenda ved at trykke på ”Godkend”.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Der er indgået en delaftale mellem Folketingets parter om en coronavinterpakke, der skal styrke sygehusvæsenets robusthed hen over vinteren. Region Midtjyllands andel af pakken er 216,1 mio. kr. De skal prioriteres til særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i sygehusvæsenet, der kan bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonale og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinært svær vintersæson til gavn for patienterne og personalet.

Administrationen har efter dialog med blandt andet koncernledelsen og de faglige organisationer udarbejdet et oplæg til prioritering af og principper for udmøntningen af midlerne.

I forbindelse med finansloven for 2022 er der indgået en delaftale, hvor regionerne ekstraordinært tildeles en vinterpakke på 1 mia. kr. til at styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren. Region Midtjyllands andel er 216,1 mio. kr. Pengene er givet til særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i sygehusvæsenet, der kan bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonale og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinært svær vintersæson til gavn for patienterne og personalet.

Administrationen lægger op til, at Region Midtjyllands andel udmøntes efter fire prioriteringer og underliggende principper, der er beskrevet nedenfor. Prioriteringerne understøtter delaftalens bindinger om, at pengene både anvendes til dels til aktivitet og dels til fastholdelse af medarbejdere.

Administrationen har udarbejdet en model for udmøntning, hvor målene er:

• at give målrettet fastholdelsesbonus til alle medarbejdere på afsnit med særlig høj vagtbelastning
• at styrke honorering for at tage frivilligt ekstraarbejde (FEA) og overarbejdstimer i vinterperioden – uanset hvilket afsnit man er ansat på
• at understøtte aktiviteten med midler til lokale personalerettede aktiviteter.

De fire prioriteringer og underliggende principper

De fire prioriteringer tager afsæt i udmeldinger fra Danske Regioner (vedlagt) samt principperne for anvendelse af midlerne aftalt mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet (vedlagt). Administrationen har herefter indhentet input til de fire prioriteringer og de underliggende principper fra de faglige organisationer og koncernledelsen, og på baggrund heraf er der lavet en række justeringer. De fire prioriteringer og underliggende principper samt den overordnede fordeling af pengene er udformet med blik for de øvrige regioners planer.

Overordnet set var der opbakning fra de faglige organisationer og koncernledelsen til at udmønte coronavinterpakken ud fra de skitserede prioriteringer nedenfor. De faglige organisationers skriftlige bemærkninger er vedlagt. Der var ikke enighed mellem de faglige organisationer om fordelingen af pengene mellem fastholdelsesbonus og øget aktivitet. Der blev udtrykt bekymring for, at modellen nogle steder giver et ufuldstændigt billede af vagtbelastningen for medarbejdere i støttefunktioner. En række organisationer gjorde derudover opmærksom på, at medlemmer ofte er ansat fælles i en afdeling og derfra sendes ud i de enkelte kliniske afsnit, eksempelvis FOA, Danske Ergoterapeuter, Danske Bioanalytikere, Farmakonomforeningen, Radiograftrådet og Yngre Læger.

Administrationen anbefaler, at udmøntningen sker med udgangspunkt i nedenstående overordnede fordeling af de 216,1 mio. kr. Flere beløb er angivet som intervaller, da der er behov for en vis fleksibilitet i forhold til udmøntningen, da det ikke er muligt præcist at forudsige, hvor mange der omfattes. Der lægges samtidigt op til, at de beløb, der er afsat til prioriteringerne 2 og 4 lokal, kan udmøntes i sammenhæng.

De fire prioriteringer og underliggende principper er som følger:

1. Fastholde sundhedspersonale

• Fastholdelsesbonus til fastansatte på afsnit med særlig høj vagtbelastning* i somatik, Psykiatrien, Præhospitalet og Hospitalsapoteket
• Omfatter alle faggrupper på afsnit med særlig høj vagtbelastning (som udgangspunkt eksklusiv ledere med personaleansvar)
• Samme beløb til alle faggrupper (ikke pensionsgivende - så ens beløb og flere personer kan få)
• Reguleret efter ansættelsesbrøk
• Målet er en fastholdelsesbonus på 10.000 kr., der udbetales i to rater i henholdsvis ultimo januar (4.000 kr.) og ultimo april (6.000 kr.) 2022 til alle ansatte på de konkrete afsnit (denne model vurderes også at kunne understøtte tiltrækning/rekruttering)
• Fordelingen af budget til hospitaler mv. gives efter en nøgle med antal fuldtidsansatte på de afsnit, der er identificeret som havende særlig høj vagtbelastning

*Definition af særlig høj vagtbelastning

Afsnit med særlig høj vagtbelastning defineres som der, hvor medarbejderne i gennemsnit har præsteret mere end 40 timer på en måned i aften-/nat- og weekendvagter. Der er lavet en model med vagtdata til at identificere disse afsnit. Resultaterne er efterfølgende kvalificeret af hospitalernes HR-enheder. Modellens resultater er valideret hos hospitalerne og rammer de forventede områder, således at alle akutafdelinger er med, alle intensiv afsnit, alle sengeafsnit i somatik og psykiatri, serviceafsnit, sterilcentraler på alle hospitaler samt vagtcentral og ambulancereddere på Præhospitalet.

2. Fastholdelse – buffer til lokal udmøntning

• Midlerne kan anvendes lokalt til at rette op på åbenlyse uhensigtsmæssigheder/uretfærdigheder i modellen for tildeling af fastholdelsesbonusser, der tager afsæt i vagtbelastningen på afsnit, jf. ovenfor. Eksempelvis til udvalgte medarbejdere, hvis de reelt har haft særlig høj vagtbelastning, men ikke er ansat på et afsnit, der lever op til kriterierne herunder f.eks. bioanalytikere
• Der reserveres midler til lokal udmøntning, der fordeles efter bruttobudget

3. Styrke aktiviteten

• Understøtte aktivitet via aktivitetsbonus ved udbetalte overarbejdstimer og FEA på 200 kr. pr. time. (ens for alle)
• Omfatter alle faggrupper – uanset hvilket afsnit man er ansat på (test- og vaccinationscentre er undtaget)
• Træder i kraft umiddelbart efter der er indgået en tilslutningsaftale med relevante faglige organisationer
• Aktivitetsbonussen vil gælde hurtigst muligt efter, at tilslutningsaftalen er på plads
• Omfanget af udmøntningen vurderes i marts 2022 med henblik på eventuelt at forlænge perioden til april 2022, såfremt alle midlerne ikke er disponeret
• Budgetmidlerne placeres på en central pulje til senere udmøntning efter faktiske udgifter

4. Understøtte aktiviteten

• Eksempler på anvendelsesmulighederne kunne være ekstra hænder til praktiske eller administrative opgaver, lokale arbejdsmiljøtiltag, opkvalificering af medarbejdere, lokale personaleaktiviteter via tilskud til personaleforeningerne mv.
• Udmøntning sker lokalt på enhederne. Midlerne fordeles mellem hospitalerne efter deres bruttobudget

Udmøntning af de fire prioriteringer og de underliggende principper

Der lægges op til, at direktionen får bemyndigelse til inden jul at indgå en tilslutningsaftale med de relevante faglige organisationer om udmøntningen med udgangspunkt i de besluttede prioriteringer og underliggende principper.

Efter dialog med de andre regioner, lægges der op til, at der indgås en tilslutningsaftale med de faglige organisationer. Der er indkaldt til en fælles forhandling om en sådan aftale med faglige organisationer fredag den 17. december.

Godkendelse af bevillingsændring

Regionsrådet bedes godkende følgende bevillingsændring for Region Midtjyllands andel af de 216,1 mio. kr.:

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de fire prioriteringer og underliggende principper for udmøntningen af coronavinterpakken godkendes,

at direktionen får bemyndigelse til at indgå tilslutningsaftale med de relevante faglige organisationer om udmøntningen med udgangspunkt i de besluttede fire prioriteringer og underliggende principper, og

at bevillingsændringen godkendes, og at regionsrådet senere forelægges en sag om den faktiske udmøntning af pengene til områderne.

Indstillingen blev vedtaget.