Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Regionsrådet

Se alle

  • Udvalg: regionsrådet
  • Mødedato: 02. december, 2021 kl. 13:00
  • Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Purnima Erichsen, der havde meldt afbud.

 

Mødet blev hævet kl. 13.25.


Sagnr.: 0-3-1-20

1. Oversigt over medlemmerne af regionsrådet for Region Midtjylland i valgperioden 1. januar 2022 - 31. december 2025

Resume

Der gives en orientering om de valgte medlemmer af regionsrådet for Region Midtjylland i valgperioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om de valgte medlemmer af regionsrådet i valgperioden 1. januar 2022 til 31. december 2025 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Ifølge valgbogen for valget den 16. november 2021 til regionsrådet for Region Midtjylland er følgende valgt til regionsrådet i valgperioden 1. januar 2022 til 31. december 2025:

A. Socialdemokratiet

Anders Kühnau

Lone Dybdal

Else Søjmark

Morten Flæng

Per Møller Jensen

Flemming Knudsen

Henrik Gottlieb Hansen

Ditte Fredensborg

Conny Jensen

Annette Roed

Birgit Marie Christensen

Gitte Færgemann

Niels Viggo Lynghøj

B. Radikale Venstre

Hanne Roed

Josefine Schlosser

C. Det Konservative Folkeparti

Stine Damborg

Purnima Erichsen

Martin Jakobsen

B. Bo Jensen

Nicolaj Bang

Mette Guldberg

D. Nye Borgerlige

Inger-Marie Tryde

F. SF-Socialistisk Folkeparti

Jacob Klærke

Susanne Buch

Ulla Holm

K. Kristendemokraterne

Marianne Karlsmose

O. Dansk Folkeparti

Lone Langballe

P. Psykiatri-Listen

Rose-Marie Mollerup

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Ulrich Fredberg

Anders G. Christensen

Anne Marie Søe Nørgaard

Ib Bjerregaard

Arne Lægaard

Torben Nørregaard

Bent B. Graversen

Louise Høeg

Olav Nørgaard

Steen Jakobsen

Thrine Rimdal Nørgaard

Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne

Else Kayser

Henrik Qvist.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-20

2. Valg af formand for regionsrådet

Resume

Regionsrådet vælger på det konstituerende møde en formand blandt sine medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet vælger en formand for regionsrådet.

Sagsfremstilling

I henhold til § 9, stk. 2, i lov om regioner vælger regionsrådet på sit konstituerende møde en formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af regionsrådsmedlem Conny Jensen.


Valget af formand for regionsrådet sker ved flertalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget har virkning for behandlingen af de efterfølgende sager på det konstituerende møde og for regionsrådets funktionsperiode 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Beslutning

Anders Kühnau (A) blev valgt til formand for regionsrådet.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-20

3. Valg af første og anden næstformand for regionsrådet

Resume

Regionsrådet vælger på det konstituerende møde en første og en anden næstformand blandt sine medlemmer.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet vælger en første og anden næstformand for regionsrådet.

Sagsfremstilling

I henhold til § 9, stk. 4, i lov om regioner vælger regionsrådet på sit konstituerende møde en første og anden næstformand blandt sine medlemmer til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand.


Valget af første og anden næstformand foretages under ét som forholdstalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.


Valget af første og anden næstformand har virkning for regionsrådets funktionsperiode 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Beslutning

Hanne Roed (B) blev valgt til første næstformand og Stine Damborg (C) blev valgt til anden næstformand for regionsrådet.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-20

4. Valg af medlemmer til forretningsudvalget

Resume

Regionsrådet skal i henhold til konstitueringsaftalen af 17. november 2021 vælge 16. blandt regionsrådets medlemmer, der sammen med formanden udgør regionsrådets forretningsudvalg.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet vælger 16 blandt regionsrådets medlemmer, der sammen med regionsrådets formand udgør forretningsudvalget.

Sagsfremstilling

Regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg, jf. bestemmelserne i § 13 i lov om regioner. Regionsrådet fastlægger i styrelsesvedtægten bl.a. forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde.


Ifølge konstitueringsaftalen af 17. november 2021 og den reviderede styrelsesvedtægt som er behandlet anden gang i regionsrådet 1. december 2021, nedsætter regionsrådet et forretningsudvalg på 17 medlemmer, der består af regionsrådets formand, der er formand for forretningsudvalget samt 16 af regionsrådets øvrige medlemmer.

Valget af medlemmer til forretningsudvalget foretages som forholdstalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.


Forretningsudvalget konstituerer sig med første og anden næstformand på sit første møde i 2022. Det første møde i forretningsudvalget er planlagt til afholdelse tirsdag den 11. januar 2022 kl. 10.00.


Forretningsudvalget vil på det første ordinære møde i januar få forelagt et forslag til udvalgets mødeplan i 2022.

Beslutning

Forretningsudvalget består af følgende 17 medlemmer: Anders Kühnau (A), Conny Jensen (A), Morten Flæng (A), Per Møller Jensen (A), Hanne Roed (B), Stine Damborg (C), Martin Jakobsen (C), Inger-Marie Tryde (D), Jacob Klærke (F), Marianne Karlsmose (K), Lone Langballe (O), Rose-Marie Mollerup (P), Anders G. Christensen (V), Anne Marie Søe Nørgaard (V), Steen Jakobsen (V), Ib Bjerregaard (V), Else Kayser (Ø).


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-20

5. Valg af medlemmer til og godkendelse af kommissorier for stående udvalg

Resume

Regionsrådet skal i henhold til styrelsesvedtægten for Region Midtjylland vælge regionsrådsmedlemmer til hvert af de stående udvalg. Kommissorier for de stående udvalg er ligeledes til godkendelse med denne sag.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet blandt sine medlemmer vælger 11 til hospitalsudvalget og 9 til henholdsvis psykiatri- og socialudvalget, udvalg for regional udvikling, udvalg for nære sundhedstilbud og udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, og


at udkast til kommissorier for fem stående udvalg for henholdsvis hospitalsområdet, psykiatri- og socialområdet, regional udvikling, nære sundhedstilbud og bæredygtighed, teknologi og anlæg godkendes.

Sagsfremstilling

Ifølge styrelsesvedtægten for Region Midtjylland og konstitueringsaftalen af 17. november 2021 nedsætter regionsrådet fem stående udvalg. Hospitalsudvalget med 11 medlemmer samt psykiatri- og socialudvalget, udvalg for regional udvikling, udvalg for nære sundhedstilbud og udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, som alle har 9 medlemmer.


Valget af medlemmer til stående udvalg foretages som forholdstalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.


De stående udvalg konstituerer sig med formand og næstformænd og godkender forretningsorden på deres første møde i januar 2022.


Kommissorier

Der er udarbejdet vedlagte udkast til kommissorier for de fem stående udvalg med henblik på godkendelse.


De fem stående udvalg vil på deres første møde i januar 2022 få lejlighed til at drøfte deres kommissorium og herefter have mulighed for at foreslå ændringer til regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Hospitalsudvalget består af følgende 11 medlemmer:

Purnima Erichsen (C), Annette Roed (A), Niels Viggo Lynghøj (A), Birgit Marie Christensen (A), Bo Jensen (C), Ulla Holm (F), Lone Langballe (O), Ib Bjerregaard (V), Olav Nørgaard (V), Ulrich Fredberg (V) og Else Kayser (Ø).


Psykiatri- og socialudvalget består af følgende 9 medlemmer:

Jacob Klærke (F), Rose-Marie Mollerup (P), Ditte Fredensborg (A), Lone Dybdal (A), Nicolaj Bang (C), Marianne Karlsmose (K), Anne Marie Søe Nørgaard (V), Olav Nørgaard (V) og Steen Jakobsen (V).


Udvalg for nære sundhedstilbud består af følgende 9 medlemmer:

Else Søjmark (A), Lone Langballe (O), Gitte Færgemann (A), Mette Guldberg (C), Susanne Buch (F), Marianne Karlsmose (K), Louise Høeg (V), Thrine Rimdal Nørgaard (V) og Henrik Qvist (Ø).


Udvalg for regional udvikling består af følgende 9 medlemmer::

Bent Graversen (V), Henrik Qvist (Ø), Flemming Knudsen (A), Henrik Gottlieb Hansen (A), Morten Flæng (A), Josefine Schlosser (B), Martin Jakobsen (C), Arne Lægaard (V) og Torben Nørregaard (V).


Udvalg for bæredygtighed teknologi og anlæg består af følgende 9 medlemmer::

Henrik Gottlieb Hansen (A), Inger-Marie Tryde (D), Conny Jensen (A), Niels Viggo Lynghøj (A), Birgit Marie Christensen (A), Bo Jensen (C), Ulla Holm (F), Arne Lægaard (V) og Torben Nørregaard (V).


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-3-1-20

6. Fastlæggelse af dato for det første møde i regionsrådet 2022

Resume

Regionsrådet skal fastlægge dato og tidspunkt for afholdelse af det første ordinære møde i regionsrådet 2022.

Direktionen indstiller,

at det første ordinære møde i regionsrådet fastlægges til onsdag den 26. januar 2022 kl. 13.00 i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal fastlægge dato og tidspunkt for afholdelse af det første ordinære møde i regionsrådet.


Det foreslås, at mødet holdes onsdag den 26. januar 2018 kl. 13.00.


Regionsrådet skal i dagene 11. og 12. januar 2022 på seminar.


Til orientering kan det oplyses, at regionsrådet på det første ordinære møde i januar vil få forelagt et forslag til mødeplan med følgende møder i regionsrådet i 2022:


Onsdag den 23. februar

Onsdag den 30. marts

Onsdag den 27. april

Onsdag den 25. maj

Onsdag den 22. juni

Onsdag den 24. august

Onsdag den 28. september

Onsdag den 26. oktober

Onsdag den 23. november

Onsdag den 21. december.


Alle møder i regionsrådet afholdes i regionsrådssalen i Viborg. Møderne starter kl. 13.00.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-1-22

7. Udpegning af medlemmer til sundhedssamarbejdsudvalget

Resume

Som et led i en samlet sundhedsaftale bliver sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget slået sammen til et nyt sundhedssamarbejdsudvalg. Det sker forventeligt 1. juli 2022. Der skal udpeges fem medlemmer til at indgå i både praksisplanudvalget og sundhedskoordinationsudvalget. Disse fem medlemmer indgår i sundhedssamarbejdsudvalget, når det træder i kraft.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger fem medlemmer til at indgå i både sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget fra 1. januar 2022 og indtil, de to udvalg ophører.


at de fem medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget fortsætter som medlemmer af sundhedssamarbejdsudvalget, når det træder i kraft forventeligt 1. juli 2022.

Sagsfremstilling

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i juni 2021 vedlagte Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger). Heri indgår, at sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget samles i et nyt sundhedssamarbejdsudvalg med forventet ikrafttræden den 1. juli 2022. Der oprettes samtidig fem politiske sundhedsklynger i regionen. Aftalen og den følgende tilpasning af lovgivningen skal behandles i Folketinget som led i en samlet sundhedsaftale.


Jf. aftalen skal der udpeges tre regionsrådsmedlemmer til det nye sundhedssamarbejdsudvalg, og to til tre regionsrådsmedlemmer til hver politiske sundhedsklynge. I Region Midtjylland er det aftalt med KKR, at regionen udpeger fem regionsrådsmedlemmer til sundhedssamarbejdsudvalget, så der er ligelig repræsentation fra regional og kommunal side. Det er også aftalt med KKR, at regionen udpeger fem regionsrådsmedlemmer til sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget. PLO-Midtjylland bakker ligeledes op om, at der udpeges fem regionsrådsmedlemmer til praksisplanudvalget.


Dermed kan de samme fem medlemmer varetage arbejdet i sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget i 1. halvår 2022 og derefter overgå til at være medlemmer af det kommende sundhedssamarbejdsudvalg. Dette er i overensstemmelse med konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget den 16. november 2021, hvoraf det fremgår, at de fem medlemmer af sundhedssamarbejdsudvalget pr. 1. januar 2022 varetager opgaverne for sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget, indtil sundhedssamarbejdsudvalget træder i kraft, og sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget ophører.


Jf. konstitueringsaftalen består de regionale repræsentanter i sundhedssamarbejdsudvalget af regionsrådsformanden (A, formand for udvalget), formanden for udvalg for nære sundhedstilbud (A), et medlem fra hospitalsudvalget (x), et medlem fra psykiatri- og socialudvalget (x) samt yderligere et medlem fra regionsrådet (B).


Regionsrådsmedlemmer til de politiske klyngegrupper udpeges ved regionsrådsmødet i januar 2022. Der tilstræbes sammenfald mellem regionsrådsrepræsentanter i sundhedssamarbejdsudvalget og de politiske klyngegrupper.

Beslutning

Regionsrådet udpegede:

Anders Kühnau (A), Else Søjmark (A), Ib Bjerregaard (V), Anne Marie Søe Nørgaard (V) og Hanne Roed (B).


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-78-13

8. Udpegning af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen for Midttrafik

Resume

Bestyrelsen for Midttrafik består af ni medlemmer, hvoraf regionsrådet udpeger to og kommunalbestyrelserne i trafikselskabets område udpeger syv.


Derudover skal regionsrådet udpege to suppleanter.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Midttrafik består af ni medlemmer. Regionsrådet udpeger to medlemmer og to suppleanter til trafikselskabets bestyrelse.


Kommunalbestyrelserne inden for trafikselskabets område udpeger syv medlemmer. Som den kommune, der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering, er Aarhus Kommune fast medlem af bestyrelsen.


Der afholdes konstituerende bestyrelsesmøde den 14. januar 2022 kl. 10.30 i Højbjerg.


Administrationen anbefaler, at der udpeges mindst et regionsrådsmedlem med sæde i udvalg for regional udvikling, da hvervet forudsætter en politisk indsigt i udvalgets område, og da bestyrelsesarbejdet vil være med til yderligere at kvalificere udvalgets viden på området.

Beslutning

Regionsrådet udpegede:


Morten Flæng (A) og Arne Lægaard (V) som medlem af bestyrelsen. Som personlige suppleanter udpeges Niels Viggo Lynghøj (A) og Torben Nørregaard (V).


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-1-15

9. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S

Resume

Fra 2022 består bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S af 7 medlemmer, heraf tre fagmedlemmer samt fire politisk udpegede medlemmer. Region Midtjylland og Aarhus Kommune skal hver udpege to medlemmer til bestyrelsen.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet den 27. oktober 2021 blev det besluttet at ændre sammensætningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S, således:

  • at regionsrådet fra 2022 udpeger to regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane,
  • at Region Midtjylland indgår en aftale med Aarhus Kommune om at udpege yderligere et bestyrelsesmedlem med relevant erhvervserfaring,
  • at ændringerne indarbejdes i en revision af interessentskabskontrakten, og
  • at interessentskabskontrakten suppleres af en ejerskabsstrategi og forelægges regionsrådet til godkendelse i 2022.


Regionsrådet skal derfor udpege to medlemmer til bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S.


Administrationen anbefaler, at der udpeges mindst et regionsrådsmedlem med sæde i udvalg for regional udvikling, da hvervet forudsætter en politisk indsigt i udvalgets område, og da bestyrelsesarbejdet vil være med til yderligere at kvalificere udvalgets viden på området.

Beslutning

Regionsrådet udpegede:

Flemming Knudsen (A) og Arne Lægaard (V) til bestyrelsen.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-39-13

10. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S

Resume

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner og Midtjyske Jernbaner Drift A/S består af seks medlemmer, hvoraf regionsrådet skal udpege to medlemmer, to medlemmer udpeges af Midttrafik og to medlemmer udpeges af Lemvig og Holstebro kommuner i fællesskab.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S for perioden 1. januar 2022-31. december 2025.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner A/S og Midtjyske Jernbaner Drift A/S består af seks medlemmer, der udpeges på generalforsamlingen.


I aktionæroverenskomsten er det aftalt, at bestyrelsen skal bestå af:

  • to medlemmer udpeget af regionsrådet
  • to medlemmer udpeget af Midttrafik
  • to medlemmer udpeget af Lemvig og Holstebro kommuner i fællesskab.


Medlemmerne vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen.


Det er bestyrelsen for Midttrafik, der udpeger formand og næstformand for bestyrelsen i Midtjyske Jernbaner.


Administrationen anbefaler, at der udpeges mindst et regionsrådsmedlem med sæde i udvalg for regional udvikling, da hvervet forudsætter en politisk indsigt i udvalgets område, og da bestyrelsesarbejdet vil være med til yderligere at kvalificere udvalgets viden på området.

Beslutning

Regionsrådet udpegede:

Martin Jakobsen (C) og Torben Nørregaard (V) til bestyrelsen.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-2-2-22

11. Udpegning af medlemmer til fordelingsudvalg

Resume

Der skal udpeges to medlemmer til hver af de fire fordelingsudvalg, der har til opgave at fordele ansøgere til STX (det almene gymnasium) og HF for de skoler, der har flere ansøgere end deres kapacitet giver mulighed for at optage.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger medlemmer til de fire fordelingsudvalg.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har fire fordelingsudvalg, som har til opgave at fordele ansøgere til STX (det almene gymnasium) og HF for de skoler, der har flere ansøgere end deres kapacitet giver mulighed for at optage.


Der skal udpeges to medlemmer til henholdsvis:

  • Fordelingsudvalg Øst
  • Fordelingsudvalg Vest
  • Fordelingsudvalg Nord
  • Fordelingsudvalg Syd.



Et flertal i Folketinget har aftalt, at fordelingsudvalgene nedlægges med virkning fra skoleåret 2023/2024. Hvornår det træder i effekt er endnu uvist.

Beslutning

Regionsrådet udpegede:

Fordelingsudvalg Øst: Hanne Roed (B) og Else Søjmark (A)

Fordelingsudvalg Vest: Torben Nørregaard (V) og Bo Jensen (C)

Fordelingsudvalg: Nord: Olav Nørgaard (V) og Morten Flæng (A)

Fordelingsudvalg: Syd: Trine Rimdal Nørgaard (V) og Henrik Qvist (Ø).


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 1-01-72-110-21

12. Indstilling af medlemmer til statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer

Direktionen indstiller,

at regionsrådet indstiller tre lægmedlemmer til de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer,


at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstillingen af tre faglige medlemmer til de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer efter indstilling fra Institut for Klinisk Medicin, og


at regionsformanden bemyndiges til i valgperioden at godkende indstilling af medlemmer, såfremt et medlem fra Region Midtjylland udtræder af en Videnskabsetisk Medicinsk Komité.

Sagsfremstilling

De Videnskabsetiske Medicinsk Komitéer har fra 26. maj 2021 behandlet sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr. Den videnskabsetiske behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr blev flyttet fra de regionale Videnskabsetiske Komitéer til nye statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.


Den 31. januar 2022 træder EU-forordningen for kliniske lægemiddelforsøg i kraft, og alle kliniske lægemiddelforsøg skal fra denne dato også behandles af de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Der skal i den forbindelse nedsættes en tredje Videnskabsetisk Medicinsk Komité, således at der kommer til at være tre Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.


En Videnskabsetisk Medicinske Komité består af otte medlemmer:

  • En formand, der udpeges af sundhedsministeren
  • Fem medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efter indstillinger fra de enkelte regionsråd
  • To medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efter indstillinger fra patientorganisationer


Der nedsættes tre komiteer, og Sundhedsministeriet har anmodet Regionsrådet om at indstille seks medlemmer til komitéerne, heraf tre lægmedlemmer og tre personer, der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelig forskning..


Fagpersonerne indstilles efter indstilling fra relevante forskningsfaglige fora. I Region Midtjylland er det Institut for Klinisk Medicin, der indstiller fagpersoner til Videnskabsetiske Komitéer.


Krav til medlemmer, der indstilles

Som fagpersoner kan indstilles personer, der

  • har en sundhedsvidenskabelig uddannelse (cand.med., cand. odont. og lignende).
  • er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning. Den pågældende skal således i en vid udstrækning være involveret i og have kendskab til videnskabelig forskning. Hensigten med kravet er at sikre, at personen har en faglig indsigt i forskningsprojekterne.


Som lægmedlem kan indstilles personer, der

  • ikke har en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne og
  • ikke har en sundhedsvidenskabelig uddannelse (cand.med., cand. odont. og lignende)

Hvorvidt personer med andre uddannelser, herunder sundhedsuddannelser, kan udpeges som lægmedlemmer, beror på, om de er ansat i sundhedsvæsenet.


Både ved indstillingen og udpegningen af medlemmer til komitéerne skal der lægges vægt på, at kompetencer inden for etiske vurderinger og erfaring med etiske vurderinger vil være en hensigtsmæssig kompetence i de enkelte komitéer.


Der skal tilstræbes, at der indstilles lige mange mænd og kvinder, idet der i komitéerne skal være en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Der kan kun fraviges fra dette, hvis en ligelig kønssammensætning ikke er mulig ud fra særlige grunde.


Bagrund

De Videnskabsetiske Medicinsk Komitéer har fra 26. maj 2021 behandlet sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der angår kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr. Den videnskabsetiske behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr blev flyttet fra de regionale Videnskabsetiske Komitéer til nye statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.

Den 31. januar 2022 træder EU-forordningen for kliniske lægemiddelforsøg i kraft, og i den anledning ændres de organisatoriske og administrative rammer for den videnskabsetiske vurdering af kliniske lægemiddelforsøg. Alle kliniske lægemiddelforsøg skal fra denne dato også behandles af de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Der skal i den forbindelse nedsættes en tredje Videnskabsetisk Medicinsk Komité, således at der kommer til at være tre Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.


Loven indebærer blandt andet, at den videnskabsetiske behandling af forsøg med lægemidler flyttes fra de regionale Videnskabsetiske Komitéer til de statslige Videnskabsetiske Medicinske Komitéer. Ændringen skal skabe mulighed for en enkel og hurtig proces for komitéernes sagsbehandling og for en effektiv koordinering mellem komitésystemet og Lægemiddelstyrelsen. Hermed kan Danmark leve op til blandt andet friser for behandling af sager i den nye forordning for kliniske lægemiddelforsøg. De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer bliver sekretariatsbetjent af Fællessekretariatet for Det Etiske Råd og National Videnskabsetisk Komité.


Udpegningsperiode og vederlag

Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen, svarende til den for regionsrådene gældende valgperiode. Der er mulighed for genudpegning to gange. Komitéerne skal være funktionsdygtige fra den 1. januar 2022.


Det bemærkes, at sundhedsministeren udpeger ét medlem fra hver region til hver Komité. Det vil sige, at kun tre af de fra regionen seks indstillede medlemmer udpeges.


De Videnskabsetiske Medicinske komitéer forventes at afholde elleve møder årligt per komité, svarende til ca. ét møde om måneden. Der gives et honorar på ca. 1.900 kr. per møde.


Indstillingerne skal være ministeriet i hænde senest 10. december 2021.

Beslutning

Regionsrådet vedtog:


at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstilling af tre lægmedlemmer til de Videnskabsetiske Medicinske Komiteer,


at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende indstillingen af tre faglige medlemmer til de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer efter indstilling fra Institut for Klinisk Medicin, og


at regionsformanden bemyndiges til i valgperioden at godkende indstilling af medlemmer, såfremt et medlem fra Region Midtjylland udtræder af en Videnskabsetisk Medicinsk Komité.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagnr.: 0-9-70-21

13. Underskriftsark

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive underskriftsarket.

Beslutning

Underskriftsarket journaliseres på sagen.


Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i mødet.