Administrationen har på baggrund af den politiske rammesætning og input fra borgermøder, samarbejdspartnere og sundhedsprofessionelle udarbejdet et udkast til Region Midtjyllands nye sundheds- og hospitalsplan (høringsversion).

Sundheds- og hospitalsplanen angiver regionsrådets retning for fremtidens sundhedsvæsen - et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og hvor partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft.

Bemærk, at udkast til sundheds- og hospitalsplan er opdateret i forlængelse af drøftelser på regionsrådets temamøde den 9. januar 2020.

Det fremgår af sundhedsloven, at regionsrådet skal udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet (sundhedsplan). Jf. budget 2019 blev det aftalt at udarbejde en samlet sundheds- og hospitalsplan for Region Midtjylland. Planen skal danne grundlag for de nuværende præmisser for sundhedsvæsenet, samtidig med at den

• understøtter det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi både udvikler den specialiserede behandling og det nære sundhedsvæsen.
• fastholder regionens position som førende i den sundhedsfaglige udvikling til gavn og glæde for patienterne i regionen og i resten af landet.

Interaktiv høringsversion af planen er vedlagt og findes her:

https://ipaper.ipapercms.dk/RM/Sundhedsplanlgning/sundheds-_og_hospitalsplan/

https://ipaper.ipapercms.dk/RM/Sundhedsplanlgning/sundheds-_og_hospitalsplan_plangrundlag/

Administrationen præsenterer høringsversionen i de politiske udvalg.

Høringsversionen består af to dele:

• En politisk del, der fortæller, hvilken retning regionsrådet ønsker at sætte for fremtidens sundhedsvæsen og konkrete handlinger ("det vil vi gøre"). Der er fokus på:
  • Fremtidens arbejdsplads
  • En sammenhængende akutindsats og hospitalsstruktur
  • Aarhus Universitetshospital - regionens faglige fyrtårn
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Fælles beslutningstagen og patientinddragelse
  • Digital sundhed
  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Håndtering af multisygdomme
  • Personlig medicin
  • Sundhedsinnovation og udvikling
  • Forskning, uddannelse og læring.

• Et tilhørende plangrundlag, der beskriver sundhedstilstanden i regionen, organisering af og samarbejde i det nære sundhedsvæsen, plangrundlag for hospitalerne (somatik og psykiatri), forskning og udvikling samt arbejdsstyrkeplanlægning og uddannelse. I plangrundlaget henvises også til eksisterende planer og strategier.

Udkast til sundheds- og hospitalsplan (høringsversion) er udarbejdet på baggrund af den politiske rammesætning og input fra borgermøder, samarbejdspartnere og tværfaglige specialeråd samt regionsrådets temadag den 23. oktober 2019.

Til støtte for behandlingen vedlægges den politiske rammesætning og opsamling fra borgermøder, samarbejdsfora og tværfaglige specialeråd. Efter anmodning fra hospitalsudvalget (møde den 11. november 2019) er der endvidere udarbejdet et overblik over konkrete input og forslag, som er modtaget i forbindelse med arbejdet med sundheds- og hospitalsplanen.

Høringsversionens to dele præsenteres på regionsrådets temamøde den 9. januar 2020. Planen præsenteres i et format, der minder om regionens interne nyhedsmagasin (MidtNyt), hvor der vil være mulighed for at klikke gennem materialet og videre til konkrete planer og strategier, alt efter hvor meget information man ønsker.

Det indstilles, at høringsversion af sundheds- og hospitalsplanen godkendes med henblik på høring i perioden den 31. januar til 15. marts 2020.

Høring og den videre proces

Høringsversion af sundheds- og hospitalsplanen sendes i høring i perioden den 31. januar til 15. marts 2020. I samme tidsrum indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, jf. sundhedsloven: "Forud for regionsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning."

Udkast til høringsliste er vedlagt til godkendelse.

Ifølge tidsplanen er der planlagt døgnseminar for regionsrådet den 20.-21. april 2020 med henblik på at indgå en politisk aftale om sundheds- og hospitalsplanen. Regionsrådet kan drøfte, om der fortsat vurderes at være behov for, at der efter høringen afholdes døgnseminar om sundheds- og hospitalsplanen.

Jævnfør tidsplanen fremlægges sundheds- og hospitalsplanen i regionsrådet den 27. maj 2020 med henblik på endelig godkendelse.

Opdateringer som følge af drøftelser på regionsrådets temamøde den 9. januar 2020

Udkast til sundheds- og hospitalsplan (politisk del) er opdateret i forlængelse af drøftelser på regionsrådets temamøde den 9. januar 2020. Den opdaterede version er, som aftalt, vedlagt med markering af ændringerne. Der foreligger endnu ikke en ny ipaper-version og derfor er ovenstående link ikke opdateret. Planen udarbejdes i det grafiske format og interaktiv version, når teksten er godkendt i forretningsudvalget og regionsrådet.

Udkast til plangrundlaget er opdateret med mindre redaktionelle ændringer i forlængelse af møderne i de stående udvalg. Dette er vedlagt i bilag (pdf) og fremgår desuden af ovenstående link.

Herudover er høringslisten opdateret på baggrund af input fra møderne i de stående udvalg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (høringsversion) godkendes med henblik på høring i perioden den 31. januar til 15. marts 2020,

at liste over høringsparter godkendes, og

at den videre proces efter høringen drøftes.

Hospitalsudvalget, udvalg for regional udvikling, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (høringsversion) godkendes med henblik på høring i perioden den 31. januar til 15. marts 2020,

at liste over høringsparter godkendes, og

at den videre proces efter høringen drøftes.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget.

Regionsrådet vedtog,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (høringsversion) godkendes med henblik på høring i perioden den 31. januar til 15. marts 2020,

at liste over høringsparter godkendes, idet social- og sundhedsskolerne tilføjes, og

at de indkomne høringssvar og eventuelle ændringsforslag drøftes på en temadag mandag den 20. april 2020.

Susanne Buch, Mette Valbjørn og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 den politiske rammesætning og opdateret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan.

Regionsrådet godkendte den 28. august 2019 en revideret tidsplan, herunder afholdelse af temadag om fremtidens sundhedsvæsen med deltagelse af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.

Gymnasierne i fordelingsudvalgene Øst har haft et ønske om at gøre brug af muligheden for at fastlægge lokale fordelingsregler, men der kunne ikke opnås enighed. Regionsrådet har modtaget to klager fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium over fordelingsudvalgets afgørelse og har nu frist til den 29. januar 2020 til at afgøre klagen og eventuelt fastsætte lokale fordelingsregler.

Regionsrådet skal endvidere informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til Undervisningsministeriet, at der fastlægges et kapacitetsloft for én eller flere institutioners optag. Ved et kapacitetsloft forstås, at et gymnasium ikke kan optage elever udover den kapacitet, som de tildeles.

En ny etårig lov giver gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Ifølge reglerne kan et fordelingsudvalg fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på én eller flere institutioner i området. Det skal ske enstemmigt.

Loven giver yderligere mulighed for, at en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, kan klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse.  

Regionsrådet skal endvidere informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen.

Der sker hvert år en almindelig fordeling af elever mellem gymnasier, når gymnasier får flere ansøgere, end de har kapacitet til, og hvor en del af ansøgerne derfor skal fordeles til andre gymnasier. Når dette sker, træder en række fordelingskriterier i kraft. Kriterierne fastlægger, hvordan eleverne fordeles mellem gymnasier. I udgangspunktet fordeles eleverne efter deres ansøgningsprioriteter. I de tilfælde, hvor én elev ikke kan få opfyldt sin prioritet, fordeles eleven til det gymnasium med ledig kapacitet nærmest elevens bopæl. Den nye etårige lov giver herudover mulighed for, at et fordelingsudvalg kan fastsætte lokale fordelingsregler med det formål at sikre en elevsammensætning, der ikke giver anledning til faglige, pædagogiske og sociale udfordringer.

I Region Midtjylland blev 95 % af de unge i 2019 optaget på det gymnasium, som de havde ønsket som 1. prioritet. Men hvert år er der institutioner, som får flere førsteprioritetsansøgninger, end de har kapacitet til. Det gælder i særlig grad for gymnasier i de større byer. De unge, som ikke får opfyldt deres førsteprioritet og bliver fordelt til andre gymnasier med ledig kapacitet, har efter fordelingen alene mulighed for at flytte til andre gymnasier med ledig kapacitet. Såfremt der efterfølgende bliver ledig plads på det gymnasium, som eleven først havde søgt ind på, er der mulighed for at eleven kan flyttes. I helt særlige tilfælde, begrundet i f.eks. mistrivsel, er der dog mulighed for, at eleven kan flyttes til et overansøgt gymnasium.

I det følgende gennemgås indmeldingerne for både elevfordelingsregler og kapacitetsfastsættelsen for de fire fordelingsudvalg.

Fordelingsudvalg Øst

Fordelingsudvalget har arbejdet på en model for lokale fordelingsregler, men opnåede ikke enighed. Der var enighed i udvalget om at tage et fælles ansvar i forhold til ansøgere fra de såkaldte KUO-områder (ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet). Derimod kunne der ikke opnås enighed om yderligere fordeling af ikke-KUO ansøgere samt kapacitetsfastsættelsen. Der er således ved fristens udløb modtaget to klager fra henholdsvis Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium. I det følgende gennemgås det forslag til fordelingsregler, som et flertal i fordelingsudvalget opnåede enighed om, samt forslagene fra de klagende parter. Alle tre forslag omhandler fordeling af elever på baggrund af elevernes bopæl i de såkaldte KUO-områder.

Forslag til fordelingsprincipper fra fordelingsudvalg Øst

Et flertal af gymnasierne i fordelingsudvalg Øst er nået til enighed om nedenstående fordelingsregler.

• Der reserveres forlods pladser til ansøgere fra KUO-områder på Egaa Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium.
• Hvis et gymnasium i 2.g og 3.g har en KUO-andel på mere end 10 %, kan gymnasiet ikke optage KUO-elever i 1.g.
• Ved fordelingen af KUO-elever tages hensyn til deres øvrige prioriteter. Kan dette ikke lade sig gøre, flyttes de til nærmest beliggende skole med ledig KUO-kapacitet.
• En institution, som på baggrund af ovenstående flytninger modtager 1. prioritetsansøgere fra andre institutioner, kan vælge at sætte et maksimum på 28 af disse ansøgere. Det samlede antal kan ikke overstige 10 % af kapaciteten på den enkelte institution.

• Efter KUO-fordeling fordeles de øvrige ansøgere. Det sker på baggrund af de almindelige fordelingsregler om elevernes prioriteter og transportafstand til nærmeste gymnasium med ledig kapacitet.

Det fremgår af aftalen, at et gymnasium, som modtager KUO-elever fra andre gymnasier, kan vælge at sætte et maksimum på 28 af disse elever. Det bemærkes, at fordelingsudvalget ikke har forholdt sig til, om dette maksimum kan øges, hvis antallet af KUO-ansøgere stiger. I henhold til aftalen reserveres der forlods plads til KUO-ansøgere på Egaa Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium. Det fremgår ikke af modellen, i hvilket omfang omegnsgymnasierne vil modtage KUO-ansøgere fra gymnasier, der ikke kan optage KUO-elever.  

Det fremgår endvidere af aftalen, at den er indgået på betingelse af, at kapacitetslofter ikke tages i brug i fordelingsudvalg Øst. Fordelingsdivisor er aftalt til 28,0 for alle skoler i fordelingsudvalget, med undtagelse af gymnasierne i Grenå, Randers og Silkeborg, hvor fordelingsdivisor er 29,5. Det er vurderingen, at disse skoler, grundet deres geografiske placering, ikke har mulighed for at bidrage til at bringe elever i fordeling af betydning for spørgsmålet om elevsammensætningen på Aarhus-gymnasierne.

Ved en fordelingsdivisor forstås det antal elever, der må planlægges med pr. klasse inden skoleårets start. Erfaringen er imidlertid, at en række elever ombestemmer sig, efter at de er blevet tildelt en plads på et gymnasium. Ved en fordelingsdivisor på 29,5 har det enkelte gymnasium mulighed for at optage en anden elev, såfremt en optaget elev melder fra. Det bemærkes, at gymnasierne modtager tilskud til max. 28 elever pr. klasse. Dette opgøres årligt den 1. november.

Flertalsmodellen planlægger med 28 elever pr. klasse for alle skoler i fordelingsudvalget, med undtagelse af gymnasierne i Grenå, Randers og Silkeborg. Under forudsætning af, at der også i næste skoleår vil være overansøgte gymnasier samt elever, der ombestemmer sig efter tildeling af en plads, vil der i praksis blive elever, som kan fordeles til de underansøgte gymnasier.

Administrationen har foretaget konsekvensberegninger af fordelingsudvalgets forslag til fordelingsregler, jf. tabel 1. Beregningerne er baseret på ansøgningerne for 2019, da det faktiske søgetal for det kommende skoleår endnu ikke er kendt.

Tabellen viser, at fordelingsudvalgets forslag medfører, at der i alt er 262 elever, der skal fordeles, efter at KUO-fordelingen er foretaget. Der er i alt 137 KUO-elever, der har søgt gymnasierne i fordelingsudvalg Øst. Disse fordeles i henhold til den beskrevne fordelingsmodel. Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium kan i henhold til modellen ikke modtage KUO-elever. Tabellen viser herefter, hvor mange af de 262 elever, der fordeles til Viby Gymnasium, Aarhus Gymnasium og øvrige gymnasier og uddannelsesinstitutioner.

Klage vedrørende lokale fordelingsregler fra Viby Gymnasium

Viby Gymnasium har bedt fordelingsudvalg Øst om at fastsætte lokale fordelingsregler for at imødegå de problemer, som en skæv elevsammensætning har medført.

Søgemønsteret til stx på Viby Gymnasium har de senere år fremvist et fald i antallet af elever med dansk oprindelse og en stigning i antallet af elever med udenlandsk oprindelse. På den nuværende 1.g-årgang har over 50 % af eleverne udenlandsk oprindelse. Sammensætningen af elever er nu blevet så ulig det omkringliggende samfund, at gymnasiet oplever markante sociale og faglige udfordringer.

Viby Gymnasium foreslår følgende model for elevfordelingsregler:

• Eleverne fordeles efter en fleksibel KUO-model, idet der tages højde for den samlede elevsammensætning på et gymnasium: KUO-elever fordeles i henhold til skolernes nuværende andel af KUO-elever. Hvis en skole i 2.g og 3.g i det kommende skoleår har en KUO-andel på mere end 10 %, vil skolen ikke kunne optage KUO-elever på den nye årgang.
• De KUO-elever, der skal fordeles, fordeles efter gældende regler i forhold til prioriteter og geografi.
• Tilbageløb af ikke-KUO-ansøgere – antallet af ikke-KUO-ansøgere skal mindst svare til antallet af afgivne KUO-ansøgere. For at Viby Gymnasium når det det ønskede mål om at bringe andelen af elever med udenlandsk oprindelse ned på 35 %, er der brug for både et tilbageløb, der svarer til de afgivne KUO-ansøgere, og der skal yderligere tilføres et antal elever, så de når 224 elever, svarende til otte klasser på tælledagen i november.

• Efter KUO-fordeling fordeles de øvrige ansøgere. Det sker på baggrund af de almindelige fordelingsregler om elevernes prioriteter og transportafstand til nærmeste gymnasium med ledig kapacitet.

Forudsætningerne for denne fordelingsmodel er, at der foretages en kapacitetsfastsættelse, der sikrer et tilstrækkeligt volumen af elever. Der forslås en kapacitet, hvor gymnasierne i Aarhus, ekskl. Aarhus Katedralskole og Viby Gymnasium, Odder og Skanderborg sættes en klasse ned, Favrskov og Aarhus Katedralskole sætte to klasser ned, og hvor Viby Gymnasiums kapacitet bevares (på otte klasser) i forhold til den indmeldte kapacitet fra 2019.

Dette giver en samlet kapacitet på 84 klasser for de ti gymnasier, som er omfattet af aftalen. Der regnes med en fordelingsdivisor på 29,5 elever pr. klasse, svarende til en samlet kapacitet på 2.478 elever.

En stram kapacitetsstyring samt aftaler og monitorering af ventelister skal sikre, at elever, der er tildelt f.eks. Viby Gymnasium, ikke efterfølgende overflyttes til de skoler, der har afleveret de pågældende elever til fordelingen.

Administrationen har foretaget konsekvensberegninger af Viby Gymnasiums forslag til fordelingsregler, jf. tabel 2.  Beregningerne er baseret på ansøgningerne for 2019, da det faktiske søgetal for det kommende skoleår endnu ikke er kendt.

Tabellen viser, at med Viby Gymnasiums forslag til kapacitetsbegrænsning kommer der 349 elever til fordeling, efter at KUO-eleverne er fordelt. I flertalsmodellen vil der komme 262 elever til fordeling. Viby Gymnasium afgiver 54 KUO-elever til fordeling i henhold til de lokale fordelingsregler og modtager 109 andre elever i fordelingsprocessen. Der er 107 ikke-KUO-elever, der har søgt og fået optagelse på Viby Gymnasium, og Viby Gymnasium får således et samlet elevtal på 216 elever. Ved flertalsmodellen ville Viby Gymnasium havde fået tilført 45 elever i fordelingsprocessen og derved have nået et samlet elevtal på 152 elever.

Klage vedrørende lokale fordelingsregler fra Aarhus Gymnasium

Aarhus Gymnasium har tilsvarende bedt fordelingsudvalg Øst om at fastsætte lokale fordelingsregler for at imødegå de problemer, som en skæv elevsammensætning har medført.

På Aarhus Gymnasium er andelen af elever med udenlandsk oprindelse på 71 % i 2018, mens den for gymnasierne i Aarhus og omegn i gennemsnit er på 13,4 %. Den skæve elevsammensætning giver også her markante sociale og faglige udfordringer.

Aarhus Gymnasium foreslår en løsning, hvor de fordelingsregler anvendes, som flertallet i fordelingsudvalget har udarbejdet, samt en stram kapacitetsstyring.

Aarhus Gymnasium foreslår en kapacitet, hvor gymnasierne i Aarhus, ekskl. Aarhus Katedralskole og Viby Gymnasium, Odder og Skanderborg sættes en klasse ned, Favrskov og Aarhus Katedralskole sættes to klasser ned, og hvor Viby Gymnasiums kapacitet bevares (på otte klasser) i forhold til den indmeldte kapacitet fra 2019.

Dette giver en samlet kapacitet på 84 klasser for de ti gymnasier, som er omfattet af aftalen. Der regnes med 28 elever pr. klasse, svarende til en samlet kapacitet på 2.352 elever.

Aarhus Gymnasium anmoder samtidig om, at regionen udarbejder retningslinjer for ventelister og flytning af elever, og henstiller til, at institutionerne følger disse.

Administrationen har foretaget konsekvensberegninger af Aarhus Gymnasiums forslag til fordelingsregler, jf. tabel 3. Beregningerne er baseret på ansøgningerne for 2019, da det faktiske søgetal for det kommende skoleår endnu ikke er kendt.

Tabellen viser, at med den kapacitetsbegrænsning, som Aarhus Gymnasium har foreslået, vil der være 405 elever til fordeling, efter at KUO-fordelingen er gennemført. Aarhus Gymnasium afgiver 11 KUO-elever til fordeling i henhold til de lokale fordelingsregler til øvrige gymnasier og modtager 107 andre elever i fordelingsprocessen. Der er 30 ikke-KUO-elever, der har søgt og fået optagelse på Aarhus Gymnasium, og Aarhus Gymnasium får således et samlet elevtal på 137 elever. Ved flertalsmodellen ville Aarhus Gymnasium have fået tilført 39 elever i fordelingsprocessen og derved have opnået et samlet elevtal på 69 elever.

Administrationens forslag til lokale fordelingsregler og kapacitetsfastsættelse

Administrationen har udarbejdet to forslag til lokale fordelingsregler og kapacitetsfastsættelse for fordelingsudvalg Øst.

I udarbejdelse af modellerne er der taget afsæt i de styringsmuligheder, som regionsrådet har til rådighed i forhold til reglerne om fastsættelse af optagelseskapacitet:

• Fastlæggelse af kapacitet og kapacitetslofter: Regionsrådet har mulighed for at fastsætte kapacitetslofter (et loft for institutionernes optag) på bestemte gymnasier, for at undgå at de underminerer elevgrundlaget for nærliggende institutioner.
• Divisor (klassekvotient): Fastsættelse af kapacitet kan tage udgangspunkt i en klassekvotient på enten 28 eller 29,5. En klassekvotient for 29,5 er et udtryk for en teknisk overbooking, hvor der tages højde for et forventet frafald af elever fra optagelsestidspunktet frem til tælledagen i november, hvor klassekvotienten ikke må overstige 28 elever.
• Ventelister: Ventelister oprettes i henhold til optagelsesbekendtgørelsen af det enkelte gymnasium. Regionsrådet kan derfor alene henstille til, at ventelisteaftaler bliver overholdt, f.eks. at ventelister ikke oprettes før grundforløbets afslutning.

Administrationens forslag til modeller er udarbejdet på baggrund af en vurdering og sammenligning af effekterne af flertalsmodellen og modellerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium. Det er administrationens vurdering, at flertalsmodellen ikke i tilstrækkelig grad sikrer kompensation i forbindelse med fordelingen af ikke-KUO-elever til de gymnasier, der afgiver KUO-elever. Dette betyder, at de pågældende gymnasier stadig vil have udfordringer med elevsammensætningen. Ved flertalsmodellen vil f.eks. Viby Gymnasium have en andel på 24 % med udenlandsk oprindelse, mens de ved administrationens forslag vil have en andel på 18-19 %. De store gymnasier, som Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium har en andel på 8-9 %. Århus Statsgymnasium og Risskov Gymnasium vil have en andel på 10-15 %.

Det er endvidere vurderingen, at flertalsmodellen ikke sikrer robusthed i forhold til at minimere antallet af elevflytninger efter fordelingsprocessen. Dette har betydning både for den enkelte elevs mulighed for at falde til på gymnasiet og for skolernes mulighed for at planlægge efter et kendt optag af elever. På denne baggrund lægges der i administrationens forslag op til en stærkere kapacitetsstyring end i flertalsmodellen.

Ved en kapacitetsnedsættelse på de overansøgte gymnasier sikres det, at der er flere elever til fordeling. Herved kan der i højere grad opnås en elevsammensætning, der afspejler befolkningens sammensætning på Viby og Aarhus Gymnasium. Ved en stærkere kapacitetsstyring minimeres samtidig antallet af elevflytninger efter fordelingsprocessen. Det skal bemærkes, at en kapacitetsnedsættelse har konsekvenser for elevernes frie valg. Således vil der i flertalsmodellen skulle fordeles 262 elever, mens der i administrationens forslag til fordelingsregler vil blive fordelt henholdsvis 318 og 378 elever i model 1 og henholdsvis 457 og 518 i model 2.

Administrationen har også foretaget konsekvensberegninger af en model, hvor eleverne får opfyldt deres 1. prioritet. En sådan fordelingsmodel vil dog ikke have afgørende betydning for antal fordelte elever - 265 elever til fordeling - og antal overførte elever til de underansøgte gymnasier. Der er tilsvarende foretaget konsekvensberegninger på en model, hvor eleverne får opfyldt deres 1. prioritet og herefter fordeles til det nærmeste gymnasium med ledig kapacitet. Denne model vurderes tilsvarende ikke at have tilstrækkelig effekt på antal fordelte elever, da den vil give 262 elever til fordeling.

Administrationens model 1

Model 1 indebærer: 

• KUO-fordeling: For at give mange ansøgere til fordeling, er alle KUO-ansøgere overført til de overansøgte gymnasier (Marselisborg, Egaa, Statsgymnasiet, Katedralskolen og Risskov). Når KUO-elever flyttes til et overansøgt gymnasium, vil der komme flere elever til fordeling. Hvis et gymnasium i 2.g og 3.g har en KUO-andel på mere end 10 %, kan gymnasiet ikke optage KUO-elever.

• Efter KUO-fordelingen fordeles de øvrige ansøgere. Det sker på baggrund af de almindelige fordelingsregler om elevernes prioriteter og transportafstand til nærmeste gymnasium med ledig kapacitet.

• Kapacitet: Der er lavet to beregninger af modellen. Den ene beregning tager udgangspunkt i en fordelingsdivisor på 29,5 og giver 318 elever til fordeling. Den anden beregning tager udgangspunkt i en fordelingsdivisor på 28 og giver 378 elever til fordeling.
• Kapaciteten sættes ned med én klasse på følgende gymnasier: Marselisborg, Egaa, Statsgymnasiet, Katedralskolen, Risskov. I forhold til sidste års kapacitetsnedskrivning på Marselisborg Gymnasium og Aarhus Katedralskole er kapacitetsnedsættelse fordelt på alle de overansøgte Aarhus-gymnasier. Dertil sættes kapaciteten også ned med én klasse på Favrskov og Skanderborg Gymnasium for at minimere antallet af elevflytninger. For de øvrige gymnasier i fordelingsudvalg Øst fastholdes deres kapacitet uændret i forhold til sidste års kapacitet, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF.
• Monitorering: Ventelister oprettes i henhold til optagelsesbekendtgørelsens § 27 af det enkelte gymnasium. Det henstilles til gymnasierne, at de tilrettelægger brugen af deres ventelister som beskrevet i forslaget fra fordelingsudvalg Øst til lokale fordelingsregler. Dog henstilles der til, at der ikke flyttes elever før efter fem måneder (i forhold til de foreslåede tre måneder). For at skabe et bedre statistisk grundlag til belysning af flytte- og søgemønstre efter fordeling pålægges gymnasierne at indberette samtlige elevflytninger til regionens administration med oplysninger om, hvor eleven flyttes fra, til hvilken uddannelsesinstitution eleven overflyttes, eller om eleven er udmeldt. Regionsrådet orienteres om omfanget af elevflytninger.

Administrationens model 2

Administrationen har endvidere udarbejdet en model, der i højere grad end model 1 skal sikre et solidt elevgrundlag på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium og dermed mere robuste og bæredygtige gymnasier.

Model 2 indebærer:

• KUO-fordeling: For at give mange ansøgere til fordeling, er alle KUO-ansøgere overført til de overansøgte gymnasier (Marselisborg, Egaa, Statsgymnasiet, Katedralskolen og Risskov). Når KUO-elever flyttes til et overansøgt gymnasium, vil der komme flere elever til fordeling. Hvis et gymnasium i 2.g og 3.g har en KUO-andel på mere end 10 %, kan gymnasiet ikke optage KUO-elever.
• Efter KUO-fordeling fordeles de øvrige ansøgere. Det sker på baggrund af de almindelige fordelingsregler om elevernes prioriteter og transportafstand til nærmeste gymnasium med ledig kapacitet.
• Kapacitet: Der er lavet to beregninger af modellen. Den ene beregning tager udgangspunkt i en fordelingsdivisor på 29,5 og giver 457 elever til fordeling. Den anden beregning tager udgangspunkt i en fordelingsdivisor på 28 og giver 518 elever til fordeling.
• Kapaciteten sættes ned med i alt ti klasser, svarende til to klasser på følgende gymnasier: Marselisborg, Egaa, Statsgymnasiet, Katedralskolen og Risskov. For de øvrige gymnasier i fordelingsudvalg Øst fastholdes deres kapacitet uændret i forhold til sidste års kapacitet, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF.
• Monitorering: Ventelister oprettes i henhold til optagelsesbekendtgørelsens § 27 af det enkelte gymnasium. Det henstilles til gymnasierne, at de tilrettelægger brugen af deres ventelister som beskrevet i forslaget fra fordelingsudvalg Øst til lokale fordelingsregler. Dog henstilles der til, at der ikke flyttes elever før efter fem måneder (i forhold til de foreslåede tre måneder). For at skabe et bedre statistisk grundlag til belysning af flytte- og søgemønstre efter fordeling pålægges gymnasierne at indberette samtlige elevflytninger til regionens administration med oplysninger om, hvor eleven flyttes fra, til hvilken uddannelsesinstitution eleven overflyttes eller om eleven er udmeldt. Regionsrådet holdes orienteret om omfanget af elevflytninger.

Forventet søgning til gymnasierne i 2020

I de kommende år vil der være færre unge mellem 16 og 19 år. Der er dog store geografiske forskelle i den demografiske udvikling. Der vil således være flere unge omkring de større byer, mens områderne uden for de større byer vil opleve et markant fald i antallet af unge. Samtidig er der i de seneste år set en ændring i de unges søgemønster, hvor de i højere grad søger ind mod gymnasierne i de store byer. I fordelingsudvalg Øst er det således sket en stigning i antal ansøgere til gymnasier i Aarhus: Aarhus Katedralskole, Aarhus Statsgymnasium, Marselisborg Gymnasium, Risskov Gymnasium, Egaa Gymnasium, mens gymnasierne uden for Aarhus oplever enten stilstand eller tilbagegang i antal ansøgere. Dertil er der i en årrække sket en stigning i antal elever med udenlandsk oprindelse på gymnasierne generelt. Dette gør sig især gældende på gymnasierne i de større byer. Endelig har der i de senere år også været et svagt fald i antal ansøgere til det almene gymnasium og en svag stigning i antal ansøgere til andre ungdomsuddannelser (HHX, HTX og HF) samt erhvervsuddannelserne.

Det er derfor vanskeligt at forudsige det kommende års søgetal. Men det er dog forventningen, at de populære gymnasier i Aarhus fortsat vil være overansøgte, og det vil med et kapacitetsloft som det foreslåede være muligt at sikre et godt elevgrundlag til de gymnasier, der er udfordrede på elevsammensætningen. Hvis der derimod bliver et faldende ansøgertal, samtidig med et stigende antal elever med udenlandsk oprindelse, bliver der behov for at flytte et større antal elever for at sikre en balanceret elevsammensætning på Viby og Aarhus Gymnasium.

Sammenligning mellem modellerne

Tabel 4 og 5 opsummerer konsekvenserne af de ovenfor beskrevne modeller for fordelingsregler. Beregningerne er baseret på ansøgningerne for 2019, da det faktiske søgetal for det kommende skoleår endnu ikke er kendt.

Tabellerne viser det samlede antal elever - de modtagne elever og antal ansøgere - til gymnasierne for hver model samt antal elever i den nuværende årgang, opgjort pr. 20. november 2019. Tabellen viser også det antal elever, der skal fordeles i forhold til de enkelte modeller, samt det antal elever, der blev fordelt i april 2019.

Det fremgår af tabellen, at der pr. 20. november 2019 ikke er nogle stx-elever på Aarhus Gymnasium, City (Dollerupvej). Der var 26 elever ved skolestart, men efter grundforløbet var der kun ni elever tilbage, og Aarhus Gymnasium valgte at lukke udbuddet og flytte eleverne til Aarhus Gymnasium i Tilst. Det kunne på den baggrund overvejes, om udbuddet skulle indstilles til lukning. Dog har udbuddet kun eksisteret et år, og kendskabet til udbuddet kan derfor endnu være lavt. En lukning af udbuddet ville endvidere ikke have særlig store konsekvenser i forhold til antal fordelte elever. Det er derfor administrationens forslag, at udbuddet fortsat bør opretholdes.

Tabel 5 opsummerer konsekvenserne af administrationens modeller. Model 2 sikrer et større antal elever til Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, men der skal samtidig flyttes et meget stort antal elever. Model 2 begrænser risikoen betydeligt for, at de fem gymnasier i Aarhus - Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium kan hente yderligere elever fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, da de beskæres med to klasser. Derimod bliver omegnsgymnasierne ikke beskåret, hvilket betyder, at der fortsat vil være en risiko for, at de kan hente elever fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, såfremt omegnsgymnasierne ikke efterlever en evt. ventelisteaftale.

Kapacitet for HF i fordelingsudvalg Øst 

Den gældende kapacitet for HF i fordelingsudvalg Øst fastholdes. Th. Langs HF & VUC, Aarhus HF & VUC og HF på Aarhus Gymnasium havde tidligere indmeldt øget kapacitet, men denne er nu trukket tilbage, så kapaciteten forbliver den samme som sidste års kapacitet, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF.

Fordelingsudvalg Nord

I fordelingsudvalg Nord har gymnasierne lokalt valgt at lave en aftale om kapacitet. Aftalen skal sikre en styring af STX-kapaciteten i området, der lige nu er for høj i forhold til det forventede antal ansøgere.

Der er aftalt en reduktion i kapaciteten på i alt syv klasser, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF.

Fordelingsudvalg Vest

Fordelingsudvalg Vest har ikke lavet særlige aftaler vedrørende elevfordelingsregler.

Den gældende kapacitet for STX og HF fastholdes, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF.

Fordelingsudvalg Syd

Fordelingsudvalg Syd har ikke lavet særlige aftaler vedrørende elevfordelingsregler.

Den gældende kapacitet for STX og HF i de tilbageværende gymnasier i fordelingsudvalg Syd fastholdes, jf. bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 STX-HF. Tørring Gymnasium, som nedsættes med én klasse, er overflyttet til fordelingsudvalget Trekanten.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2019-2020 for HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet, jævnfør bilaget Endelig kapacitet 2020-2021 HHX-HTX.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at klagerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium vedrørende lokale elevfordelingsregler samt forslag til fordelingsprincipper fra fordelingsudvalg Øst tages til efterretning,

at administrationens forslag til lokale elevfordelingsregler drøftes med henblik på afgivelse af indstilling til regionsrådet,

at administrationen indmelder kapacitet til undervisningsministeriet i forhold til den vedtagne model for lokale fordelingsregler,

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd tages til efterretning,

at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning, og

at den indmeldte kapacitet for HF i fordelingsudvalg Øst tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at klagerne fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium vedrørende lokale
elevfordelingsregler samt forslag til fordelingsprincipper fra fordelingsudvalg Øst tages til efterretning,

at kapacitet og fordelingsregler i fordelingsudvalg Øst fastlægges efter en justeret model 1 med en divisor 29,5, baseret på den faktiske kapacitet for skolerne i indeværende skoleår, således at kapaciteten fastlægges som følger:

- Egå Gymnasium: 9 klasser

- Favrskov Gymnasium: 9 klasser

- Marselisborg Gymnasium: 8 klasser

- Odder Gymnasium: 7 klasser

- Paderup Gymnasium: 9 klasser

- Risskov Gymnasium: 9 klasser

- Skanderborg Gymnasium: 8 klasser

- Viby Gymnasium: 8 klasser

- Aarhus Gymnasium, Tilst: 4 klasser

- Aarhus Gymnasium, City: 3 klasser

- Aarhus Katedralskole: 9 klasser

- Aarhus Statsgymnasium: 9 klasser,

at der forlods reserveres pladser til ansøgere fra KUO-områderne (Kombinerede Udlejningsområder, KUO-listen fra 2011) på Egaa Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium, Risskov Gymnasium og Statsgymnasiet,

at der henstilles til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, at de anvender ventelisteaftalen fra flertalsmodellen, og at der ikke flyttes elever før at den enkelte elev har haft en mulighed for at gennemgå grundforløb og minimum indgå i opstart af en studieretning,

at administrationen indmelder kapacitet til undervisningsministeriet i forhold til den vedtagne model for lokale fordelingsregler,

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd tages til efterretning,

at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning, og

at den indmeldte kapacitet for HF i fordelingsudvalg Øst tages til efterretning.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Christian Møller-Nielsen, Ole Revsgaard Andersen, Lone Langballe og Steen Thomsen stillede forslag om at beslutte at følge fordelingsudvalg Øst’s forslag til fordelingsprincipper 2020. For forslaget stemte Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Christian Møller-Nielsen, Ole Revsgaard Andersen, Lone Langballe og Steen Thomsen. Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen undlod at stemme, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Rasmus Foged stillede forslag om at beslutte administrationens model 1 (med divisor 29,5) med baseline indmeldt kapacitet. For forslaget stemte Rasmus Foged, Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Christian Møller-Nielsen Steen Thomsen, Ole Revsgaard Andersen, Lone Langballe og Mikkel Rasmussen, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Rasmus Foged, Nicolaj Bang, Christian Møller-Nielsen, Jakob Rixen, Steen Thomsen, Ole Revsgaard Andersen, Lone Langballe og Mikkel Rasmussen stemte imod.

Susanne Buch og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen er blevet opmærksom på, at der i regionen eksisterer særregler for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Det foreslås at afskaffe særreglerne pr. 1. marts 2020 med henblik på at lovliggøre regionens praksis. Afskaffelse af særreglerne vil betyde, at dialyse-, kemo- og strålepatienter skal visiteres på lige fod med andre patientgrupper.

Som opfølgning på den tidligere politiske behandling af sagen har administrationen undersøgt, om regionen kan vedtage en ny regel, der indebærer, at hvis patienter har et givent antal besøg inden for en given periode, kan de få tilskud. Dette er dog ikke muligt. Det indstilles, at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. marts 2020.

Sagen blev behandlet i regionsrådet den 27. november 2019. Regionsrådet sendte sagen til fornyet behandling i hospitalsudvalget.

Der blev under regionsrådets behandling af sagen spurgt til, om regionen kan vedtage en ny regel, der indebærer, at hvis patienter har et givent antal besøg inden for en given periode, kan de få tilskud. Administrationen har undersøgt de juridiske muligheder. Det er ikke juridisk muligt at lave en sådan regel.

I henhold til sundhedsloven er det Sundheds- og Ældreministeren, der fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling. Disse regler følger af befordringsbekendtgørelsen. Regionen må alene give kørsel eller tilskud til kørsel efter betingelserne i befordringsbekendtgørelsen og kan ikke fastsætte andre betingelser end de, der fremgår af bekendtgørelsen.

Det kan i forlængelse af dette oplyses, at Danske Regioner den 8. oktober 2019 sendte vedlagte henvendelse til Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke. I henvendelsen gøres opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i bekendtgørelsen. 

Baggrund: Reglerne for kørsel og tilskud

Patienter kan få patienttransport og tilskud til kørsel efter reglerne i sundhedsloven og bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Patienter har ret til at få kørsel eller tilskud til kørsel fra regionen, hvis de lever op til mindst én af følgende betingelser, der er fastlagt i lovgivningen:

• Patienten er pensionist
• Patienten bor mere end 50 km fra hospitalet
• Patienten kan ikke tage offentligt transportmiddel på grund af sit helbred og er i et videre ambulant behandlingsforløb.

Regionerne bestemmer selv, om de tilbyder patienterne kørsel, eller om patienterne selv skal sørge for transporten og efterfølgende har mulighed for at søge om tilskud. Regionerne fastsætter også selv deres servicemål for patientkørslen.

I Region Midtjylland kan patienter, der selv kan klare turen til og fra hospitalet, få tilskud til rejsen, hvis de opfylder en af de tre betingelser beskrevet ovenfor.

Tilskuddet udregnes typisk som prisen på billigste offentlige transportmiddel. Tilskuddet skal være større end 43 kr. for pensionister og 102 kr. for andre pr. hospitalsbesøg for at blive udbetalt.

Patienter, der på grund af deres helbred ikke kan tage offentlig transportmiddel, kan blive kørt med siddende patienttransport, hvis de opfylder en af de tre betingelser.

Særregler

Administrationen er blevet opmærksom på, at der eksisterer særregler, der ikke har hjemmel i lovgivningen, for to patientgrupper. Regionerne må ikke forskelsbehandle patienter på baggrund af, hvilken type behandling de går til. Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven giver ikke mulighed for, at man kan fastsætte andre betingelser for at opnå befordring eller befordringsgodtgørelse for bestemte patientgrupper, end de betingelser, som følger af bekendtgørelsen, og som gælder for alle patientgrupper. Juridisk kontor oplyser, at der ikke kan søges om dispensation til at have andre betingelser hverken for bestemte patientgrupper eller alle patientgrupper.

Region Midtjylland har følgende særregler om patientbefordring:

• Dialysepatienter har fri kørsel med patienttransport eller fri adgang til tilskud til kørsel.
• Patienter i stråle- eller kemobehandling har fri kørsel med patienttransport, hvis vedkommende ikke kan tage offentligt transportmiddel.

Dialysepatienterne skal derfor ikke leve op til de almindelige betingelser. For kemo- og strålepatienter opretholdes kravet om, at patienten har et helbredsmæssigt behov, men derudover skal de ikke leve op til kriterierne.

For dialysepatienter er der derudover et skærpet servicemål, idet patienter, der køres til og fra dialyse med siddende patienttransport, hentes indenfor en halv time, hvor det almindelige servicemål er en time. Idet regionerne selv fastsætter deres servicemål for patientkørslen, er dette i overensstemmelse med lovgivningen.  

Særreglerne blev vedtaget af regionsrådet den 22. august 2007 som led i en harmonisering af særregler fra de tidligere amter. Da regionsrådet vedtog særreglerne, blev man ikke oplyst om, at der manglede lovhjemmel.

Det er ikke muligt inden for den gældende lovgivning at lovliggøre Region Midtjyllands nuværende regler. Det forslås derfor, at særreglerne for disse to patientgrupper afskaffes med henblik på at lovliggøre regionens praksis for så vidt angår retten til kørsel og tilskud til kørsel.

Særreglerne foreslås afskaffet pr. 1. marts 2020 med henblik på, at patienterne og hospitalsafdelingerne kan blive informeret om ændringerne i god tid, inden de træder i kraft.

Det foreslås ikke at ændre på det skærpede servicemål for dialysepatienter.

Konsekvenser for patienterne

En dialysepatient er i dialysebehandling flere gange om ugen. I 2018 blev 539 patienter kørt til og fra dialyse 75.790 gange. 5.033 kræftpatienter blev kørt til og fra kemo- og strålebehandling 62.440 gange i 2018.

Ophævelse af særreglerne betyder, at dialyse-, kemo- og strålepatienter skal visiteres på lige fod med andre patientgrupper. En stor del af patienterne vil stadig leve op til de almindelige visitationskriterier, og de vil derfor fortsat kunne få kørsel eller tilskud.

De patienter, der mister muligheden for at få kørsel eller tilskud, vil opleve en forringelse af deres rettigheder og få flere udgifter i forbindelse med transport til og fra behandling.

Økonomiske konsekvenser

Region Midtjylland brugte i 2018 39,5 mio. kr. på patienttransport af kemo-, stråle- og dialysepatienter.

Der blev udbetalt 42,2 mio. kr. i alt i kørselstilskud i 2018. Det vides ikke, hvor stor en andel af dette beløb der er udbetalt i kørselstilskud til dialyse, kemo- og strålepatienter.

En afskaffelse af særreglerne vil medføre en besparelse i Præhospitalets budget for patientbefordring og tilskud til befordring. Det vurderes dog, at en stor del af patienterne fortsat vil have adgang til enten kørsel eller tilskud som følge af de almindelige visitationsregler, hvilket reducerer besparelsen betydeligt. Det anslås, at den tilknyttede besparelse kan være på et beløb i millionstørrelsen, men beløbet kan ikke beregnes præcist, idet det ikke vides hvor mange af patienterne, der fortsat vil have ret til tilskud eller kørsel.

Det foreslås, at der følges op på besparelsens omfang medio 2020. 

Udkast til henvendelse fra regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeriet

Forretningsudvalget har indstillet, at der sendes en politisk henvendelse fra regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeren, der opfordrer til en fremskyndelse af en ændring af lovgivningen med henblik på at få en tidssvarende og mere hensigtsmæssig lovgivning på området. På den baggrund er sagen opdateret med et udkast til en henvendelse til ministeren.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. marts 2020.

Hospitalsudvalget indstiller,

at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. marts 2020.

Jørgen Winther (V) tog et foreløbigt forbehold.

Ib Bjerregaard (V) og Erik Vinther (V) indstiller til forretningsudvalget,

at der indføres en ensartet tildeling af befordring ud fra følgende kriterie. Er patienten i et fast forløb på et sygehus i regionen, hvor der skal ske fremmøde mere end 10 gange i løbet af et år, og hvor afstanden overstiger 10 km, anses patienten for at være kørselsberettiget.

Inden igangsætning forespørges Sundheds- og Ældreministeriet, om det strider mod gældende lov - og hvis det gør det, ansøges om dispensation fra gældende lov til at indføre kriteriet  som anført.

Nuværende særregler fastholdes, indtil der kommer svar.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet vedtog,

at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. marts 2020 med henblik på at lovliggøre regionens praksis, og

at udkast til politisk henvendelse fra regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeriet godkendes og sendes til ministeren.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet sendte den 27. november 2019 sagen tilbage til hospitalsudvalget.

Foranlediget af henvendelse af 21. oktober 2019 fra Silkeborg Jordemoderhus ApS v/jordemoder Mona Bindner har administrationen foretaget en vurdering af ansøgningen om visitationsret til 20 fødsler pr. måned. Der er endvidere foretaget en gennemgang af rammer, vilkår, aktivitet og økonomi for de private fødeklinikker i Region Sjælland. På denne baggrund indstilles det, at Region Midtjyllands samlede fødetilbud fortsat ikke omfatter private fødeklinikker, samt at der meddeles afslag på føromtalte ansøgning.

Region Midtjylland modtog 21. oktober 2019 vedlagte henvendelse fra jordemoder Mona Bindner, som på vegne af Silkeborg Jordemoderhus ApS ansøger om visitationsret til varetagelse af 20 fødsler pr. måned med tilhørende konsultationer, barselsbesøg samt fødselsforberedelse (alle med forventet, spontant forløbende, ukompliceret fødsel). Der har hidtil ikke eksisteret et privat fødetilbud i det midtjyske område. Som udgangspunkt er der tale om et rent privat tilbud. Der er ikke noget i det nuværende plangrundlag for svangreområdet, der tilsiger, at regionen skal indgå aftaler med private fødeklinikker.

Hospitalsudvalget havde en indledende drøftelse af henvendelsen den 11. november 2019. Administrationen havde i den forbindelse en række bemærkninger til henvendelsen, som er gengivet nedenfor. Udvalget besluttede at udsætte sagens behandling med henblik på, at der til den kommende udvalgsbehandling inddrages erfaringer fra privatpraktiserende jordemødre på Sjælland i forhold til blandt andet vilkår for drift og samarbejdsrelationer til hospitaler, og at de økonomiske konsekvenser belyses yderligere.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har på det foreliggende grundlag følgende bemærkninger.

Henvendelsen fremstiller det private fødetilbud som en besparelsesmulighed for Region Midtjylland. Dette bygger på, at der foretages en isoleret sammenligning af DRG-taksterne for henholdsvis fødsel på hospital og hjemmefødsel. Denne fremgangsmåde er ikke korrekt og fører til en forkert konklusion. Der vil således være behov for at anlægge et bredere økonomisk perspektiv. En eventuel flytning af fødsler fra et eksisterende fødested i Region Midtjylland vil ikke kunne frigøre midler svarende til den foreslåede honorering af det private fødetilbud i Silkeborg. En integration af et privat fødetilbud i det samlede regionale fødetilbud vil kræve tilførsel af yderligere midler til området.

Fødselstallet i Danmark forventes at være stigende i de kommende år. I den kommende fødeplan for Region Midtjylland forventes et centralt fokusområde at bestå i at følge udviklingen i fødselstallet i Midtjylland med henblik på rettidigt at kunne iværksætte relevante initiativer til sikring af tilstrækkelig kapacitet på fødestederne i Horsens, Aarhus, Randers, Viborg og Herning/Holstebro. Dette forventes at kunne bestå i forskellige scenarier, hvor førstevalget kunne være at sikre en optimal udnyttelse af den eksisterende kapacitet gennem f.eks. justering af optageområder. Hvis sådanne muligheder ikke længere er tilstrækkelige, vil det i en næste fase/scenarie eventuelt kunne være relevant at se på egentlig udvidelse af den eksisterende kapacitet på relevante fødesteder på hospitalerne.

Men på nuværende tidspunkt står Region Midtjylland ikke i en situation, hvor der samlet set er kapacitetsmangel på de eksisterende fødesteder. En flytning af fødsler fra eksisterende fødesteder - hvor der altså er kapacitet og beredskab til at varetage fødslerne (både komplicerede og ukomplicerede) - til en privat fødeklinik vil derfor som udgangspunkt være dyrere for regionen.

En samarbejdsaftale med et privat fødetilbud vil kræve relativt nøje specifikationer af krav til bl.a. visitation, personalets kompetencer/kompetenceudvikling samt faglige, patientsikkerhedsmæssige, administrative og afregningsmæssige forhold. Dette vil tilsvarende kræve etablering af systemer og arbejdsgange i regionalt regi til at følge op på aftalens overholdelse og udvikling. Alt andet lige vil transaktionsomkostningerne i det samlede fødetilbud blive forøget, idet disse forhold på de eksisterende fødesteder allerede er indlejret i eksisterende organisatoriske og ledelsesmæssige strukturer, kvalitetsorganisationer, faglig rådgivningsstruktur, ledelses- og samarbejdsfora, administrative systemer mv.

Ud fra hensynet til kvindernes og børnenes sikkerhed vil der være en række områder, hvor der må forventes at være særligt skærpede krav til koordinering samt entydighed i faglige standarder og kommunikationen til kvinderne og deres partnere. Det gælder bl.a. visitationen. En vis andel af fødslerne må desuden forventes undervejs at udvikle sig således, at der bliver behov for overflytning til hospitalsregi for at håndtere komplikationer, manglende fremdrift eller andet. Tilsvarende omkring undersøgelser i tilknytning til graviditeten i forløb, der måske er sammensat af kontakter i både den private klinik og på ét af fødestederne på hospitalerne, hvor der vil være behov for koordinering af krav til optegnelser fra f.eks. ultralydsscanninger, idet disse kan have betydning for vurderinger af fostret og dets udvikling i resten af graviditetsforløbet.

Der gøres opmærksom på, at Region Midtjyllands fødetilbud allerede i dag rummer muligheden for at føde hjemme (for samme målgruppe som en privat fødeklinik efter gældende faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vil kunne varetage) samt, at der også på de nuværende fødesteder på hospitalerne er fokus på fødemiljøet og atmosfæren, herunder tryghed, ro, sammenhæng og individuelle hensyn til kvinden/familien. Der arbejdes desuden også her ud fra ambitionen om, at antallet af indgreb ved ukomplicerede fødsler minimeres.

Der vil være behov for at belyse de udbudsjuridiske implikationer af en eventuel beslutning om etablering af et samarbejde med en privat fødeklinik nærmere. Umiddelbart må det forventes, at Region Midtjylland er udbudspligtig i forhold til at indgå en aftale med et privat fødetilbud og derfor ikke uden videre vil kunne indgå et konkret samarbejde med Silkeborg Jordemoderhus ApS. Uafhængigt af henvendelsen fra Silkeborg Jordemoderhus ApS kræver det altså en aktiv beslutning fra regionens side at integrere et privat fødetilbud i regionens samlede fødetilbud. I den sammenhæng ville det desuden være relevant, at regionen forholder sig til i hvilke(t) geografisk(e) område(r), der var størst behov for en eventuel kapacitetsudbygning.

Administrationen kan på nuværende tidspunkt samlet set ikke anbefale, at Region Midtjyllands fødetilbud udbygges med en eller flere private fødeklinikker.

Erfaringer fra Region Sjælland

På baggrund af en forsøgsordning besluttede regionsrådet i Region Sjælland i sommeren 2018 at permanentgøre en tidligere forsøgsordning med private fødetilbud som en integreret del af regionens samlede fødetilbud. Der blev på dette tidspunkt indgået nye kontrakter, idet der på nuværende tidspunkt er én klinikejer (Storkereden), der driver to fødeklinikker i Slagelse og Holbæk samt en anden klinikejer med én fødeklinik i Roskilde (Roskilde Fødeklinik).

De private fødeklinikker er jordemoderdrevne og fungerer kort fortalt som en hjemmefødsel i forhold til visitation og udstyr. Der er ingen læger tilknyttet klinikkerne, men de har hver især et tæt samarbejde med den fødeafdeling, som kvinden er tilknyttet og bliver omvisiteret (i graviditeten) eller overflyttet (i forbindelse fødslen) til, hvis der opstår komplikationer. De tre klinikker er ikke med brugerbetaling. Klinikkerne modtager et honorar fra regionen afhængigt af, hvornår kvinden er indskrevet i ordningen, og hvornår hun udgår af ordningen/føder. Et gennemført fødselsforløb indeholder alle graviditetsundersøgelser, fødselsforberedelse samt fødsels- og barselshjælp.

De private fødeklinikker ses som et supplement til regionens fødeafdelinger samt Hjemmefødselsordning Sjælland, og må maksimalt varetage 600 fødsler pr. år tilsammen. Der er derfor indgået tre rammeaftaler, som skal dele dette volumen ligeligt mellem sig. Det vil sige, at den enkelte private klinik kan varetage op til 200 fødsler årligt.  

Hospitalsudvalget har efterspurgt oplysninger om hvilke vilkår og samarbejdsrelationer, der gælder for privatpraktiserende jordemødre/private fødeklinikker på Sjælland. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, der blandt andet gennemgår den kravspecifikation, der ligger bag det udbud, som Region Sjælland gennemførte i 2018, og som de nuværende kontrakter med de private fødeklinikker hviler på.

Specifikt er der spurgt til håndteringen af overflytninger fra de private fødeklinikker til hospitalernes fødeafdelinger som følge af komplikationer mv. i forbindelse med fødslen. Udover kravene til visitationen stiller Region Sjælland krav om, at de private fødeklinikker har klare retningslinjer for overflytning til et offentligt hospital ved alvorlige komplikationer hos såvel mor som barn, i tilfælde hvor jordemoderens kompetenceområde overskrides samt ved behov for lægefaglig assistance.

De private fødeklinikker har således formelle aftaler med Region Sjællands fødeafdelinger og Præhospital Center i forhold til varetagelsen af omvisiteringer og overflytninger. Region Sjælland har i forbindelse med udbuddet medio 2018 stillet krav om, at den fødende kvinde eller det nyfødte barn kan overflyttes på maksimum 30 minutter fra ambulancen ankommer til den private fødeklinik til mor og barn kan modtages på et hospital med relevante funktioner.

I ansøgningen af 21. oktober 2019 fra Silkeborg Jordemoderhus ApS forventes antallet af overflytninger efter en stringent visitation at ligge på omkring 10 %. Ifølge evalueringsrapporten fra maj 2017 fra Region Sjælland vedrørende forsøgsordningen lå andelen af overflytninger i forbindelse med fødsler på de private fødeklinikker på ca. 16 %. I 2018 lå overflytningsfrekvensen på 29 %, og i første halvår 2019 på 31%. Langt de fleste overflyttede er førstegangsfødende.

I forhold til økonomien er det oplyst af Region Sjælland, at de samlede udgifter til de private fødeklinikker var 4,8 mio. kr. i 2018. Fordelingen for 2018 omfatter udgifterne til 219 fulde forløb og 29 afbrudte forløb. Med afsæt i både Region Sjællands afregningstakst og DRG-taksten for en hjemmefødsel er det forsøgt at opstille en skønsmæssig beregning af merudgifterne for Region Midtjylland, hvis man forestillede sig, at regionen på baggrund af et udbud indgik en aftale med en privat fødeklinik om varetagelsen af ca. 240 fødsler årligt. Det vurderes forsigtigt, at en aftale af dette omfang vil kræve, at der prioriteres yderligere midler til fødselsområdet i størrelsesordenen 3,2 - 4,7 mio. kr. årligt (2019-niveau) afhængigt af bl.a. afregningsmodel og –takst samt den faktiske sammensætning af aktiviteten hos den private fødeklinik, jf. fuldt honorar for fulde forløb og reduceret honorar for (af)brudte forløb.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at plangrundlaget for svangreområdet i Region Midtjylland fortsat ikke omfatter private fødeklinikker, og

at der meddeles afslag på ansøgningen i henvendelse af 21. oktober 2019 fra Silkeborg Jordemoderhus ApS v/ Mona Bindner.

Hospitalsudvalget indstillede,

at plangrundlaget for svangreområdet i Region Midtjylland fortsat ikke omfatter private fødeklinikker, og

at der meddeles afslag på ansøgningen i henvendelse af 21. oktober 2019 fra Silkeborg Jordemoderhus ApS v/ Mona Bindner.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget behandlede sagen den 11. november 2019, hvor den blev udsat med henblik på yderligere belysning.

Der er udarbejdet forslag til en regional strategi for forskning på sundhedsområdet. Strategien skal være med til at understøtte regionens sundheds- og hospitalsplan, skabe grundlag for et effektivt og evidensbaseret sundhedsvæsen samt markere Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og en relevant og ambitiøs samarbejdspartner for eksterne aktører. Strategien forelægges til godkendelse.

Administrationen har udarbejdet et oplæg til strategi for forskning på sundhedsområdet, der skal sætte retning for den regionale sundhedsforskningsindsats i de kommende år, jf. bilag. Strategien skal være med til at understøtte regionens sundheds- og hospitalsplan, skabe grundlag for et effektivt og evidensbaseret sundhedsvæsen samt markere Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og en relevant og ambitiøs samarbejdspartner for eksterne aktører.

Strategien har et bredt perspektiv med fokus på at understøtte det samlede sundhedsvæsen og med særlig vægt på at adressere de store sundhedsudfordringer som multisygdom, ulighed i sundhed og patientforløb, der går på tværs af sektorer og fagområder. Der er i strategien stor opmærksomhed på betydningen af internationale samarbejdsrelationer, og hvordan øget internationalisering af forskningen kan bidrage til at løfte området. Samtidig understreges vigtigheden af et fortsat tæt samarbejde med Aarhus Universitet og øvrige samarbejdsparter.

Forskningsstrategien tager afsæt i en antagelse om, at forskning, uddannelse og klinik/praksis hænger uløseligt sammen, og at de tre områder tilsammen udgør grundlaget for et effektivt og evidensbaseret sundhedsvæsen. Grundlæggende for indsatsen er, at den forskning, der udføres i det regionale sundhedsvæsen, i sidste ende skal komme borgerne til gavn. Visionen er, at der i alle regionale enheder foregår forskning på højt niveau, som bidrager til fortsat udvikling af et evidensbaseret sundhedsvæsen til gavn for borgerne.

Indsatsområder og prioriterede forskningsområder

Strategien beskriver syv strategiske indsatsområder og fire prioriterede forskningsområder, som Region Midtjylland vil have særlig fokus på i de kommende år.

Strategiske indsatsområder

• Patientinvolvering
• Ledelse og organisering
• Kompetencer
• Forskningsmiljø
• Samarbejde
• Finansiering
• Formidling og implementering af ny viden

Prioriterede forskningsområder

• Klinisk forskning
• Forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste
• Forskning i personlig medicin
• Forskning i folkesygdomme.

Involverede parter

Strategien er udarbejdet med input fra repræsentanter fra fagmiljøerne såvel som koncernledelsen. Strategien har været i høring i Regions-MEDudvalget og hos eksterne samarbejdsparter (Aarhus Universitet, VIA University College og KOSU).

Implementering af strategien

Der nedsættes en implementeringsgruppe til at drive processen med at omsætte de strategiske målsætninger til konkret handling. Implementeringsgruppen består af ledelsesrepræsentanter fra de forskellige regionale enheder og relevante stabsafdelinger og samles første gang kort tid efter den politiske behandling af strategien.

På baggrund af indstillingen fra udvalg for nære sundhedstilbud om at det under temaet “ Forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste” tydeliggøres, at der også er fokus på at udvikle og organisere effektive forløb, er der vedlagt et revideret bilag, hvor dette er tydeliggjort.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at oplæg til Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at oplæg til Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet godkendes.

Jakob Rixen og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at oplæg til Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet godkendes, idet det under temaet "Forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste" tydeliggøres, at der også er fokus på at udvikle og organisere effektive forløb.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at oplæg til Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet godkendes, idet der i afsnittet om samarbejde på side 9 indsættes følgende tekst: "Tilsvarende forventes et løbende tæt samarbejde mellem forskningsmiljøerne og de forskellige forskningsstøttende faciliteter som fx Forskningsstøtteenheden, GCP-enheden, som arbejder med god klinisk praksis, og de videnskabsetiske komitéer."

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har to puljer til understøttelse af forskning og udvikling på sundhedsområdet. Midlerne fra begge puljer udmøntes for perioder på tre år. Der fremlægges her et forslag til overordnet fordeling af regionens strategiske puljemidler i perioden 2021-2023 samt justeret fordeling af puljemidlerne i 2020.

Region Midtjylland har to puljer øremærket understøttelse af forskning og udvikling på sundhedsområdet:

Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen blev etableret i forbindelse med "Aftale om Budget 2012", hvor det blev besluttet at afsætte årlige midler til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland. Puljen har et årligt budget på ca. 14 mio. kr.

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne

Puljen blev etableret i forbindelse med budgetforliget for 2018. Ifølge forligsteksten ønskede forligspartierne at understøtte forskning og udvikling på regionshospitalerne, og der skulle etableres en særlig pulje, som hospitalerne kunne søge på baggrund af konkrete initiativer. Puljen har et årligt budget på ca. 2 mio. kr.

Midlerne fra begge puljer udmøntes for perioder på tre år. Næste bevillingsperiode løber over årene 2021-2023, og fordelingen af midlerne for den nye periode ønskes politisk godkendt med henblik på at give god tid til forberedelse af forskningsprojekter mv., som skal igangsættes i bevillingsperioden.

Forslag til fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" (14 mio. kr.-puljen)

Puljen har foreløbig kørt over tre bevillingsperioder, og midlerne har i disse år været anvendt inden for primært fire områder: 1) Universitetsklinikker, 2) Internationalisering, 3) Forskningsprojekter og 4) Human First. Der er i alt ca. 40,8 mio. kr. til rådighed i puljen i perioden 2021-2023, og dette beløb foreslås fordelt mellem samme overordnede områder som tidligere og med følgende fordeling af midlerne:

• Universitetsklinikker: 3,3 mio. kr.
• Internationalisering: 4,5 mio. kr.
• Forskningsprojekter (inkl. psykiatriforskning): 30,0 mio. kr.
• Human First: 3,0 mio. kr.

Universitetsklinikker

Region Midtjylland har i henhold til "Aftale om universitetsklinikker" forpligtet sig til at understøtte universitetsklinikker med 300.000 kr. pr. klinik pr. år i en femårig periode. Den økonomiske understøttelse af de eksisterende fem universitetsklinikker er alle udløbet inden 2021, og der skal derfor udelukkende reserveres midler til nye universitetsklinikker, som startes op fra og med 2020. Ifølge den nye universitetsklinikaftale kan der ansøges om maksimalt to nye universitetsklinikker pr. år. Det er forventningen, at Region Midtjylland ansøger om 1-2 universitetsklinikker i 2020 og også de kommende år bliver klar med nye universitetsklinikansøgninger.

Internationalisering

Den Regionale Internationaliseringspulje uddeles to gange om året, som engangsbeløb til ansøgere som hjælp til at gennemføre et studieophold på udenlandske universitetshospitaler i en fastlagt periode, typisk med en varighed på 1-12 måneder. Formålet med puljen er bl.a. at styrke Region Midtjyllands internationale profilering ved at sikre udviklingen af særligt de højtspecialiserede funktioner gennem tilegnelse af relevante nye diagnostiske og terapeutiske principper på førende udenlandske institutioner. Der er de seneste år reserveret 1,5 mio. kr. pr. år til Den Regionale Internationaliseringspulje. Beløbet er blevet brugt fuldt ud og vurderes at være i en passende størrelsesorden. Det foreslås derfor, at der også i den kommende periode anvendes 1,5 mio. kr. pr. år til området.

Forskningsprojekter

Puljemidlerne har tidligere finansieret en lang række forskningsprojekter inden for strategisk udpegede områder (fx akutforskning, patientinvolvering, sundhed og ledelse). Det foreslås, at der også i den kommende periode sættes forskningsprojekter i gang inden for strategisk udpegede områder, herunder emneområderne i Region Midtjyllands nye strategi for forskning på sundhedsområdet, som er på dagsordenen til politisk godkendelse samt politisk og ledelsesudpegede områder. Det anbefales, at i alt 30 mio. kr. i 2021-2023 afsættes til igangsætning af forskningsprojekter fordelt på følgende områder:

• Forskningsstrategi - klinisk forskning
• Forskningsstrategi - forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste
• Forskningsstrategi - forskning i personlig medicin
• Forskningsstrategi - forskning i folkesygdomme
• Tværgående akutforskning
• Psykiatriforskning (jf. politisk beslutning skal der afsættes 1 mio. kr. pr. år til denne indsats).

Som det fremgår, foreligger der allerede på forhånd en politisk beslutning om at anvende 1 mio. kr. pr. år til psykiatriforskning. Der er ikke på samme måde defineret et fast beløb til de øvrige emneområder. Det foreslås, at administrationen, i forbindelse med udmelding af emnerne til hospitaler og øvrige regionale enheder, anmoder om at modtage projektforslag inden for de udpegede områder, og at projekterne skal holde sig inden for en beløbsramme på 0,5-2 mio. kr. pr. projekt pr. år. Det bemærkes, at psykiatrien har mulighed for at byde ind med projekter inden for alle emneområder og således ikke er begrænset til at foreslå projekter inden for den på forhånd besluttede bevillingspost til psykiatriforskning.

Human First

I 2018 blev der etableret et partnerskab mellem VIA University College, Aarhus Universitet og Region Midtjylland om forskning og uddannelse på sundhedsområdet under navnet Human First. Der arbejdes i Human First med fælles initiativer inden for udvalgte indsatsområder - i første omgang inden for "Sygdomme og skader i hjernen", "Mennesker med rehabiliteringsbehov" og "Sammenhæng mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløb". Udgifter til Human First dækkes som udgangspunkt ligeligt mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College, og regionens forventede udgifter til området afhænger derfor i høj grad af, hvad parterne i fællesskab bliver enige om at sætte i gang. Det foreslås, at der afsættes i alt 3 mio. kr. fordelt på hele perioden.

Forslag til ramme for fordeling af midler fra "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning og udvikling ved regionshospitalerne" (2 mio. kr.-puljen)

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne har i den første bevillingsperiode (2018-2020) været udmøntet til henholdsvis infrastruktur ved NIDO, Hospitalsenheden Vest samt aktiviteter, der kunne udvikle universitetsklinikker på de øvrige regionshospitaler. Det foreslås, at der også i den kommende periode fortsat er fokus på modning af universitetsklinikker, men at der samtidig afsættes puljemidler til styrkelse af afdelingernes forskningskompetencer mere bredt set. Et middel til dette er at øge antallet af kliniske lektorater. Puljemidlerne foreslås fordelt til følgende to områder i perioden 2021-2023:

• Modning af universitetsklinikker: 1,8 mio. kr. (samlet for hele perioden)
• Kliniske lektorater: 4,2 mio. kr. (samlet for hele perioden).

Modning af universitetsklinikker

Midlerne til modning af universitetsklinikker skal finansiere forundersøgelser og mulighedsafdækning på hospitalerne i forhold til opstart af nye universitetsklinikker.

Kliniske lektorater

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har ved flere lejligheder drøftet muligheden for at styrke hospitalernes forskningskompetencer gennem oprettelse af kliniske lektorater. Den nærmere proces, for hvordan der kan arbejdes mere strategisk med oprettelse af disse lektorater, er aktuelt under afklaring i en dialog med Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Der ønskes afsat puljemidler til at finansiere de planlagte kliniske lektorater ved regionshospitalerne.

Videre proces i forhold til fordeling af midler i 2021-2023

Der vil i forlængelse af den politiske godkendelse af den overordnede fordeling af puljemidler blive iværksat en proces, hvor puljemidlernes anvendelse konkretiseres yderligere, inden regionsrådet får forelagt et endeligt oplæg til godkendelse i foråret 2020. Processen frem til endelig politisk godkendelse består af følgende trin:

1. Hospitaler og øvrige regionale enheder orienteres om den politisk besluttede ramme for fordeling af puljemidler i perioden 2021-2023 og anmodes om at indsende forslag til forskningsprojekter under 14 mio. kr.-puljen og områder til modning af universitetsklinikker og oprettelse af kliniske lektorater under 2 mio. kr.-puljen.
2. Koncernledelsen drøfter de indkomne forslag til forskningsprojekter.
3. Direktionen beslutter, hvilken endelig fordeling af midler afsat til "forskningsprojekter", "modning af universitetsklinikker" og "oprettelse af kliniske lektorater" der skal indstilles til politisk godkendelse, herunder hvilke specifikke emner og/eller områder midlerne skal gå til.
4. Endelig fordeling af puljemidlerne forelægges regionsrådet til godkendelse.

Justeret fordeling af puljemidler i 2020

Regionsrådet har i september 2017 godkendt en fordeling af de strategiske puljemidler i perioden 2018-2020. Der er i løbet af perioden sket ændringer i forudsætningerne for anvendelsen af midlerne, og der foreslås derfor en justeret fordeling af midler i 2020. Ændringerne er kort skitseret nedenfor.

Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Der har været et mindre forbrug end forventet til henholdsvis universitetsklinikker og Human First. Dette skyldes bl.a. en længere proces omkring udarbejdelse af ny universitetsklinik-aftale samt gensidig forventningsafstemning med Aarhus Universitet og VIA University College i forhold til niveauet i parternes økonomiske understøttelse af Human First. Grundet mindreforbruget på de to ovennævnte områder, er der et restbeløb i 2020 på 4,5 mio. kr. Beløbet foreslås anvendt til allerede i løbet af 2020 at igangsætte et tværgående forskningsprojekt inden for akutområdet. Dette emne er også blandt de foreslåede emner til forskningsprojekter i den kommende bevillingsperiode, og anvendelsen af en 2020-bevilling til området vil derfor også skulle kobles til en eventuel ny satsning på akutområdet i den nye bevillingsperiode.

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne

Der har på et af projekterne i den nuværende bevillingsperiode været et mindre forbrug end forventet, og der er derfor et restbeløb på puljen i 2020 på 350.000 kr. Det foreslås, at beløbet anvendes til en afprøvning allerede i 2020 af satsningen vedrørende etablering af kliniske lektorater, jævnfør forslaget om at anvende puljemidler i 2021-2023 til dette område.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til overordnet fordeling af midler fra de to puljer "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" og "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" for perioden 2021-2023 godkendes,

at orientering om den videre proces for konkretisering af puljemidlernes anvendelse i 2021-2023 tages til efterretning, og

at forslag til justeret fordeling af de to puljers midler i 2020 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til overordnet fordeling af midler fra de to puljer "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" og "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" for perioden 2021-2023 godkendes, idet udvalget ønsker, at der i forhold til forskning i folkesygdomme sættes fokus på lighed i sundhed og behandling af udsatte patientgrupper,

at orientering om den videre proces for konkretisering af puljemidlernes anvendelse i 2021-2023 tages til efterretning, og

at forslag til justeret fordeling af de to puljers midler i 2020 godkendes.

Jakob Rixen og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til overordnet fordeling af midler fra de to puljer "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" og "Puljen til styrkelse af forskning og udvikling ved regionshospitalerne" for perioden 2021-2023 godkendes,

at orientering om den videre proces for konkretisering af puljemidlernes anvendelse i 2021-2023 tages til efterretning, og

at forslag til justeret fordeling af de to puljers midler i 2020 godkendes.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i begge udvalg.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med udmøntning af budget 2019 at etablere sundhedsvisitationer på alle fem akuthospitaler. Sundhedsvisitationerne skal sikre bedre overblik og enkle indgange til eksisterende akuttilbud i den enkelte klynge og etableres i hospitalsvisitationerne på de fem akuthospitaler i Horsens, Randers, Viborg, Herning samt Aarhus. En tværsektoriel arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger. Samarbejdsaftalen indebærer, at de praktiserende læger ved henvendelse i Sundhedsvisitationen kan indlægge akutte patienter, få en subakut tid og få råd og vejledning om de kommunale akuttilbud i klyngen.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med udmøntning af budget 2019 at afsætte midler til etablering af sundhedsvisitationer på alle fem akuthospitaler. Sundhedsvisitationerne skal sikre bedre overblik og enkle indgange til eksisterende akuttilbud i den enkelte klynge og etableres i hospitalsvisitationerne på de fem akuthospitaler i Horsens, Randers, Viborg, Herning samt Aarhus. Vedlagte forslag til samarbejdsaftale indebærer, at de praktiserende læger ved henvendelse i Sundhedsvisitationen kan indlægge akutte patienter, få en subakut tid og få råd og vejledning om de kommunale akuttilbud i klyngen. Udkast til samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis på baggrund af erfaringer fra især Midtklyngen og Randersklyngen. Alle klynger har været repræsenteret i arbejdet.

Samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger
Forslaget til samarbejdsaftale indebærer, at der etableres sundhedsvisitationer i alle klynger. Visionen er, at sundhedsvisitationerne skal være den professionelle og servicemindede indgang til alle akutte tilbud i klyngen, uanset sektor. Samarbejdet omkring sundhedsvisitationerne skal sikre, at det for egen læge og vagtlæge er lige så let at vælge et relevant alternativ til indlæggelse som at vælge at indlægge patienten, uanset hvilken sektor det relevante alternativ findes i. Samarbejdsaftalen om sundhedsvisitationer bygger videre på det eksisterende samarbejde om almen praksis visitation af akutte patienter. Formålet med aftalen er ikke at ændre de eksisterende visitationsveje, men at gøre det enklere for de praktiserende læger og vagtlægerne at vælge et kommunalt alternativ til akut indlæggelse. Aftalen indebærer således ikke, at eksisterende alternative visitationsaftaler som for eksempel aftalen om Flexible indlæggelser i Silkeborg, skal ændres.

Etablering af sundhedsvisitationer indgår som en del af samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner om at sikre: 

• at alle borgere får den rette behandling (rette borger i rette seng)
• sammenhæng i akutte forløb
• at flest mulige borgere kan behandles i eget hjem eller i det kommunale akuttilbud, hvis der ikke er behov for en akut indlæggelse
• at målet om lighed i sundhed understøttes på tværs af psykiatri og somatik
• at de samlede ressourcer anvendes bedst muligt.

Sundhedsvisitationerne er primært et tilbud til praktiserende læger, vagtlæger og læger i præhospitalet og skal kunne:

• visitere til akutte indlæggelser
• orientere om, tilbyde og visitere til subakutte tider indenfor alle specialer
• formidle adgang til specialistrådgivning, fx gennem konferencekald ind i hospitalet
• vejlede om og formidle kontakt til kommunale tilbud vedrørende somatisk og psykisk sygdom.

 Etablering af sundhedsvisitationer indebærer:

• at regionen sikrer, at de rette kompetencer i forhold til visitation og tværsektorielt samarbejde er til stede og vedligeholdes i hospitalsvisitationerne og indretter sig med ensartede tilbud i forhold til subakutte tider og udgående funktioner fra hospitalerne
• at kommunerne skal give oplysninger til hospitalsvisitationerne om relevante tilbud og sikre enkle indgange til akuttilbud i kommunerne.

Klyngestyregruppen i den enkelte klynge har ansvaret for, at det i klyngen aftales, hvilke tilbud der kan bruges, og hvordan, i en akut situation.

Implementering
Aftalen forventes at kunne træde i kraft den 1. marts 2020, hvorefter de enkelte klynger står for at implementere aftalen.

Det er forventningen, at det styrkede samarbejde vil kunne etableres hurtigere i forhold til borgere med somatisk sygdom end ved borgere med psykisk sygdom. I forhold til de kommunale socialpsykiatriske akuttilbud er der behov for at etablere og udvikle samarbejdsrelationerne yderligere. Der er behov for at udbygge den gensidige viden om tilbud og muligheder i de tre sektorer samt at afstemme forventningerne til, hvad forskellige typer af tilbud kan bruges til på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.

Aftalen indebærer ikke, at der skal etableres nye tilbud i den enkelte klynge.

Der følges op på aftalen i 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen om sundhedsvisitationer i alle klynger godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at samarbejdsaftalen om sundhedsvisitationer i alle klynger godkendes.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Da der ikke er fast læge på øerne Tunø og Endelave, har Region Midtjylland indgået aftale med henholdsvis Odder og Horsens kommune om ansættelse ø-sygeplejersker på de to øer. Ø-sygeplejersken på Tunø har opsagt sin stilling, og der skal derfor ansættes en ny. Der skal tages stilling til ny aftale om ø-sygeplejerske og om forslag omkring økonomien i den forbindelse.

Ø-sygeplejersken på Tunø har opsagt sin stilling pr. 30. november 2019, og det er planen, at en ny sygeplejerske ansættes pr. 1. marts 2020. I mellemtiden dækkes stillingen af afløsere.

Ø-sygeplejersken er en vigtig del af det nære sundhedstilbud på Tunø, som er med til at skabe en øget tryghed for øens beboere. Den nuværende aftale for funktionen som ø-sygeplejerske på Tunø blev indgået i 2013 og opdateret i 2014. Ø-sygeplejersken er ansat af Odder Kommune i samarbejde med Region Midtjylland og varetager opgaver i den kommunale hjemmepleje samt understøtter lægetilbuddet på øen. Ø-sygeplejersken er også en del af det akutte beredskab under Præhospital. I forbindelse med den borgerinddragende proces vedrørende lægeløsningen på Tunø og Endelave udtrykte beboerne på Tunø stor tilfredshed med ø-sygeplejeordningen, og beboerne ønsker at denne ordning fortsætter fremadrettet.

Økonomi

På Endelave er der tilsvarende ansat en ø-sygeplejerske af Region Midtjylland og Horsens Kommune i fællesskab. Aftalerne på Endelave og Tunø er indgået på forskellige tidspunkter, og der er forskel i økonomien, både når det gælder sygeplejerskens løn og regionens andel af denne. Odder Kommune har anmodet om, at regionens andel af ø-sygeplejerskens løn ensrettes med aftalen for Endelave.

I den nuværende aftale for Tunø udgør regionens andel 50 % af lønnen med et loft på 200.000 kr. om året. Der er desuden ikke lavet aftale om afløsning for de regionale opgaver ved sygeplejersken fravær, og der er ikke afsat økonomi til dette. Odder Kommune har derfor kun indsat vikar for den kommunale del af sygeplejerskens opgaver, når sygeplejersken på Tunø har været fraværende.

I 2016 stoppede ø-lægen på Endelave. Inspireret af Tunø løsningen blev der indgået aftale med Horsens Kommune om ansættelse af en ø-sygeplejerske på Endelave. I denne aftale er lønnen til sygeplejersken højere, og Region Midtjyllands aftalte andel udgør 75 % af udgifterne, svarende til ca. 600.000 kr. på årsbasis. Lønaftalen for ø-sygeplejersken på Endelave er forhandlet med Dansk Sygeplejeråd. På Endelave ansættes der en afløser for ø-sygeplejersken ved fravær, som også dækker de regionale opgaver.

Nedenfor gives et samlet overblik over udgifterne.  

Afløsning ved fravær

Ud over økonomien er en væsentlig forskel på aftalerne, at der på Endelave indsættes en afløser, hvis ø-sygeplejersken er fraværende fra øen. Regionen betaler også en andel af denne udgift. Det er administrationens vurdering, at enkelte dages fravær fra ø-sygeplejersken kan accepteres, men at der ved længere tids fravær bør besættes med en afløser. Præhospitalet i Region Midtjylland vurderer ligeledes, at kortere perioder med fravær fra ø-sygeplejersken fra det supplerende akutte beredskab kan dækkes af det øvrige akutte beredskab.

Da der er meget overlap i opgaverne, er det svært at opgøre præcis, hvor meget tid ø-sygeplejersken bruger på henholdsvis kommunale og regionale opgaver. Det er dog vurderingen, at omkring 75 % af de daglige opgaver har regional karakter. At ø-sygeplejersken opretholder døgnvagt er også et regionalt krav. Det vurderes derfor som rimeligt, at regionen påtager sig en større andel af lønnen end Odder Kommune. Odder Kommune påtager sig til gengæld ansvaret for ansættelsen, inklusiv rekruttering, administration og daglig ledelse.

Vurdering 

Administrationen vurderer, at ansættelse af en ø-sygeplejerske er en god løsning på øer som Endelave og Tunø, hvor der ikke er etableret fast lægepraksis. På denne baggrund vil det derfor være hensigtsmæssigt at foretage en ensretning af de to ordninger. Da der tidligere ikke blev sendt afløser for de regionale opgaver på Tunø, betyder dette, at der sker en udvidelse af ordningen for beboerne på Tunø. For at kunne styre økonomien i aftalen anbefales det, at der besluttes et loft for den samlede regionale andel af lønudgifterne. Dette er ikke en del af den nuværende aftale om ø-sygeplejersken på Endelave.

Det forventes, at lønforhandlingerne med den nye ø-sygeplejerske på Tunø vil tage udgangspunkt i ansættelsesaftalen for sygeplejersken på Endelave. Odder Kommune har beregnet, at 75 % af udgifterne til løn inklusiv afløsning ved sygdom og ferie i alt vil beløbe sig til ca. 568.000 kr. Administrationen er i gang med at etablere en ny lægeløsning på Tunø. Indeholdt heri er fire ugers sommerlæge, som blandt andet har til formål at aflaste ø-sygeplejersken, der har døgnvagt samt give mulighed for afholdelse af sommerferie. Såfremt ø-sygeplejersken afholder sommerferie i denne periode, bliver udgiften til aflønning 45.000-60.000 kr. mindre i forhold til Odder Kommunes beregning. Sammenholdt med, at en fraværsperiode på 1-2 dage ikke kræves dækket med afløser, vurderer administrationen, at den samlede regionale andel bør hæves fra de nuværende 200.000 kr. til 500.000 kr. årligt, og at der fastsættes et loft for den regionale andel på 500.000 kr. årligt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at administrationen indgår ny aftale om ø-sygeplejerskefunktionen på Tunø med uændret ansvarsområde som på nuværende tidspunkt,

at der fremover sendes afløser for ø-sygeplejersken ved fravær fra øen på tre dage eller mere,

at det godkendes, at økonomien for aftalen udvides med 300.000 kr. årligt, og

at der fastsættes et loft for økonomien på i alt 500.000 kr. årligt.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at administrationen indgår ny aftale om ø-sygeplejerskefunktionen på Tunø med uændret ansvarsområde som på nuværende tidspunkt,

at der fremover sendes afløser for ø-sygeplejersken ved fravær fra øen på tre dage eller mere,

at det godkendes, at økonomien for aftalen udvides med 300.000 kr. årligt, og

at der fastsættes et loft for økonomien på i alt 500.000 kr. årligt.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med henblik på godkendelse fremlægges en donoraftale mellem Region Midtjylland og regionens bloddonorer om leverance af blod. Aftalen vedrører perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Der er i forhold til tidligere aftaler kun foretaget mindre justeringer i aftalen. Eksempelvis er der i aftalen åbnet op for, at Region Midtjylland øger antallet af plasmaferesetapninger med henblik på at kunne producere sin andel af blodplasma til national selvforsyning.

Ifølge lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål er Region Midtjylland forpligtiget til at indgå en aftale med regionens bloddonorkorps. Aftalen fornyes hvert fjerde år, hvorved det sikres at aftalen tilpasses den udvikling, som måtte være sket på området.

Vedhæftede aftale er udarbejdet i samarbejde mellem Blodbanken i Region Midtjylland, administrationen og repræsentanter for Bloddonorernes Regionsbestyrelse. Aftalen vil gælde for perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Tiltrædes aftalen vil tappegebyret og den årlige pulje til Bloddonorernes Regionsbestyrelse alene blive justeret med den årlige pris-/lønfremskrivning. Aftalen medfører således ikke, at der tilføres hospitalerne eller Blodbanken nye midler til donorvirksomheden.

Donorkorpsene er forpligtiget til at forestå hvervningen af bloddonorer, og til dette anvendes midler, som donorkorpsene får via den aftale, som Region Midtjylland har med donorerne. Midlerne, som bloddonorerne sikres via aftalen, består af et tappegebyr på 58,13 (2020 p/l) kr. pr. påbegyndt donortapning, som udbetales til de lokale donorkorps samt en årlig pulje (1. januar 2020 er beløbet 329.805 kr.), som udbetales til bloddonorernes regionsbestyrelse. Udover hvervning bruger bloddonorerne også ressourcer på fastholdelse af eksisterende bloddonorer.

Det fremgår af aftalen, hvor der er lokale donorkorps, og hvor tappestederne i Region Midtjylland Blodbanken er placeret.

Tidligere aftaler har sikret et godt samarbejde mellem bloddonorerne og Blodbanken i Region Midtjylland. Der er tale om en almennyttig ordning, som udføres frivilligt og vederlagsfrit af borgeren. Der er en løbende dialog mellem parterne, og via aftalen er der fastsat to årlige møder mellem Blodbanken og Bloddonorerne.

På baggrund af det velfungerende samarbejde er der i forhold til tidligere aftaler kun foretaget små justeringer i aftalen.

Der er ændringer i aftalen, hvor Blodbanken fremover forpligtiges til at udmelde måltal for antallet af tapninger på et mere detaljeret niveau.

Endvidere er der i aftalen åbnet op for, at Region Midtjylland øger antallet af plasmaferesetapninger med henblik på at kunne producere sin andel af blodplasma til national selvforsyning.

Vedlagt er et bilag, som viser de konkrete ændringer i den nye aftale i forhold til den tidligere aftale. Der er alene ændringer i aftalens § 6.

I forventning om at begge parters bestyrelser kan tiltræde aftaleudkastet, vil aftalen være gældende fra 1. januar 2020

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at aftalen mellem regionens bloddonorer og Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at aftalen mellem regionens bloddonorer og Region Midtjylland godkendes.

Jakob Rixen og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Restordrer på medicin er et stigende globalt problem. Der orienteres om de tiltag, der gøres regionalt og nationalt for at afbøde konsekvenserne heraf.

Restordrer på medicin er et stigende problem både i Danmark og i resten af verden, hvilket har ført til kritiske forsyningsvanskeligheder på vigtige lægemidler såsom anæstesimidler, antibiotika og cytostatika. Restordrerne skyldes bl.a. færre leverandører af både lægemidler og råvarer til lægemidler på verdensmarkedet.

Der gøres mange tiltag både regionalt og nationalt for at afbøde konsekvenserne af restordrer. Disse tiltag beskrives nærmere nedenfor.

Tværregional hospitalsapoteks-arbejdsgruppe

Der er nedsat en tværregional hospitalsapoteks-arbejdsgruppe, der sammen med Amgros finder løsninger på konkrete restordrer på medicin, der bruges på hospitalerne. Amgros er en grossistvirksomhed, der køber ind for hospitalerne.

Interne procedurer

I regi af Den Regionale Lægemiddelkomité er det aftalt, at der er behov for at se på de interne procedurer i forbindelse med restordrer, herunder hvordan informationen når ud til læger både i primær- og sekundærsektoren. Administrationen og Hospitalsapoteket er i løbende dialog om relevant videreformidling på udvalgte områder. Herudover arbejdes der videre med at forbedre de interne procedurer i regionen med henblik på at sikre patienternes lægemiddelbehandling i restordresituationer.

Temamøde i Lægemiddelstyrelsen

Den 31. oktober 2019 afholdt Lægemiddelstyrelsen et temamøde om forsyningsvanskeligheder, hvor forskellige aktører på markedet præsenterede deres syn på restordrer og mulige løsningsmuligheder. Umiddelbart gav dette møde ikke anledning til at tro på en nært forestående løsning.

Henvendelser til Lægemiddelstyrelsen

Restordreproblematikken har ligeledes været behandlet i Den Regionale Lægemiddelkomité, hvor der var ønske om, at der fra regionens side lægges pres på Lægemiddelstyrelsen for at få en bedre national understøttelse.

Formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité har den 14. november 2019 sammen med PLO-Midtjylland og Region Midtjylland rettet henvendelse til Lægemiddelstyrelsen om, at der er behov for at smidiggøre procedurer og national understøttelse i forbindelse med restordrer, da det medfører usikkerhed hos personalet, øget risiko for patientsikkerheden og et unødigt ressourceforbrug mange steder i sundhedsvæsenet. I henvendelsen er der lagt vægt på, at regionerne ønsker en bedre national understøttelse af området frem for en række lokale løsninger. Dette omfatter udvikling af en løsning i det fælles medicinkort, en oversigt over alternative lægemidler til brug i konkrete restordresituationer samt at ansøgningsproceduren for at ibrugtage lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark, gøres langt smidigere, når der ansøges på baggrund af en restordresituation.

Lægemiddelstyrelsen har fremsendt vedlagte svar på henvendelsen.

Amgros og hospitalsapotekerne har herudover fremsendt en henvendelse til Lægemiddelstyrelsen med opfordring til et tættere samarbejde om restordrer og med forslag til konkrete løsningsmuligheder.

Efter ønske fra forretningsudvalget er der udarbejdet et notat, som beskriver konsekvenserne for patienterne, når der opstår forsyningsvanskeligheder af lægemidler.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om restordrer på medicin tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om restordrer på medicin tages til efterretning,

Jakob Rixen og Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om restordrer på medicin tages til efterretning,

at problemstillingen drøftes i relevante regionale samarbejdsfora med brugere og pårørende, og

at sagen tages op i Danske Regioners bestyrelse med henblik på en national løsning.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Børne- og Undervisningsministeriet planlægger i samarbejde med Skills Denmark at søge om, at Euroskills 2024 afholdes i Herning. Region Midtjylland har fået en henvendelse fra ministeriet om medfinansiering af Euroskills 2024.

Euroskills er europamesterskaberne i erhvervsuddannelser og afholdes hvert andet år. Både Euroskills og DM i Skills, danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser, vurderes at være ambitiøse led i strategien om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet har henvendt sig til Region Midtjylland om afholdelse og finansiering af Euroskills 2024. Ministeriet planlægger sammen med Skills Denmark m.fl. at søge om afholdelse af Euro Skills 2024 i Danmark, nærmere bestemt i Herning.

Euroskills er europamesterskaberne inden for håndværk, service- og industrifag og afholdes hvert andet år, senest i Göteborg og Budapest. De europæiske mesterskaber samler op mod 600 unge håndværkstalenter fra mindst 30 nationer til konkurrence i 35-40 forskellige fag. Mesterskaberne afholdes over fire dage, og omkring 80.000-100.000 tilskuere forventes at møde op.

Valget af Herning som værtsby hænger bl.a. sammen med den succesfyldte afholdelse af DM i Skills i 2018. DM i Skills er den største uddannelsesevent i Danmark. Her konkurrerer omkring 320 unge inden for de forskellige fag, og vinderne kvalificerer sig til Euroskills, hvis faget er med.

Euroskills såvel som DM i Skills giver unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, muligheden for at vise deres talenter samtidig med at vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. Mesterskaberne vurderes at være ambitiøse led i strategien for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Parterne bag tiltrækning og afholdelse af Euroskills indgår aftalen "Hensigtserklæring vedrørende tiltrækning  og afvikling af Euroskills 2024", som underskrives af alle parter. Parterne stifter et konsortium for at sikre fremdrift, koordinering og videndeling. Konsortiet stiftes som et interessentskab (I/S), og hver part indtræder som medejer af konsortiet. Regionens deltagelse i et interessentskab som dette vil være betinget af, at der sikres den fornødne hjemmel, hvilket forventes at skulle ske ved et aktstykke, der forelægges Finansudvalget forud for etablering af konsortiet. Det indstilles, at bevillingen gives under forudsætning af, at dette hjemmelsgrundlag etableres.

Følgende parter indgår i konsortiet: Børne- og Undervisningsministeriet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Skills Denmark, Herning Kommune og Region Midtjylland. Konsortiet etablerer et sekretariat, der afholder udgiften til ansættelse af medarbejdere, der har kendskab til og erfaring med at afholde lignende arrangementer. Der forventes ansat 20-25 medarbejdere. Konsortiet vil blive ledet af en bestyrelse, hvortil hver part har ret til at udpege medlemmer med en indflydelse, der afspejler den pågældende parts bidrag. Ministeriet udpeger formanden for bestyrelsen.

Under hensyntagen til de tidsmæssige rammer har parterne bestræbt sig på at kvalificere det mest realistiske budget for projektet, som er anslået til at udgøre 119 mio. kr. Det er et meget gennemarbejdet budget, som blandt andet er udarbejdet på grundlag af udgifter til afholdelse af Euroskills i 2016, 2018 og i særlig grad 2020. Dertil er lavet solide risikovurderinger af såvel indtægter som udgifter.

Hvis udgifterne bliver større end forudsat, fordeles merudgifterne i henhold til forholdet mellem parternes egne bidrag. Tilsvarende, hvis indtægterne bliver større eller mindre end forudsat, fordeles differencen forholdsmæssigt mellem parterne i henhold til parternes egne bidrag. Parterne er forpligtede til i videst muligt omfang at arbejde for, at det samlede budget overholdes, herunder at justere på de enkelte udgifts- og indtægtsposter med henblik på at opnå en samlet balance. 

Ansøgningen er indsendt 15. januar 2020 og behandles på WorldSkills Europes generalforsamling den 19. marts 2020. Holland og Danmark byder begge på værtsskabet i 2024.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 2,5 mio. kr. i 2020 fra puljen udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter til Konsortiet for afholdelse af Euroskills 2024,

at der tilkendegives villighed til at bevilge 2,5 mio. kr. af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til Konsortiet for afholdelse af Euroskills 2024. Midlerne frigives i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, under forudsætning af at rammen opretholdes,

at bevillingen gives med forbehold for, at øvrig medfinansiering er fundet, samt at ansøgningen godkendes, og

at bevillingen gives med forbehold for, at det fornødne hjemmelsgrundlag etableres via et aktstykke.

Udvalg for regional udvalg indstillede,

at der bevilges 2,5 mio. kr. i 2020 fra puljen udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter til Konsortiet for afholdelse af Euroskills 2024,

at der tilkendegives villighed til at bevilge 2,5 mio. kr. af midlerne til regionale udviklingsaktiviteter i 2021 til Konsortiet for afholdelse af Euroskills 2024. Midlerne frigives i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, under forudsætning af at rammen opretholdes,

at bevillingen gives med forbehold for, at øvrig medfinansiering er fundet, samt at ansøgningen godkendes, og

at bevillingen gives med forbehold for, at det fornødne hjemmelsgrundlag etableres via et aktstykke.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 6. januar 2020 udsatte regional udvikling behandlingen af punktet til mødet her.

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats for jordforurening i Danmark. Region Midtjylland udarbejder årligt en plan for indsatsen. I 2020 vil regionen fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

Region Midtjylland varetager en række vigtige opgaver inden for jordforureningsområdet. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning, undersøgelse og afværge (i form af oprensning og afskærmning) af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde.

I regionen er der ca. 3.400 forurenede grunde, mens 5.200 grunde er vurderet som muligt forurenede.

Styrkelse af jordforureningsområdet

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget besluttet at afsætte 6 mio. kr. ekstraordinært til jordforureningsområdet i 2020. Endvidere er det besluttet, at jordforureningsområdet skal tilføres et permanent årligt løft, jf. sagen om udmøntning af projektpuljen i december 2019. De ekstra midler i 2020 påtænkes anvendt til at styrke indsatsen på tre områder:

1. Oprensning af forurening på boliggrunde
2. Afværge med henblik på grundvandsbeskyttelse
3. Flere forureningsundersøgelser på grunde, der muligvis kan være forurenede

Samlet set er der tale om en markant styrkelse af jordforureningsområdet, som gør det muligt både at styrke indsatsen for at beskytte grundvandet og indsatsen for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

Indsatser i 2020

I 2020 forventes følgende indsatser.

Indledende og videregående forureningsundersøgelser

Regionen forventer i 2020 at udføre ca. 160 indledende forureningsundersøgelser og udføre videregående forureningsundersøgelser på ca. 82 forurenede grunde. Hovedparten af grundene er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal af forureningsundersøgelser afhænger af undersøgelsernes omfang.

Afværge, drift og overvågning

I 2020 gennemføres afværgeprojekter på 16 grunde, hvilket vil sige, at der oprenses eller afskærmes i forhold til jordforurening, der kan true menneskers sundhed eller grundvandet. Endvidere vil regionen videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på 49 forurenede grunde, hvor der er eller tidligere har været afværgeindsatser.

Generationsforureningerne

Regionen vil i 2020 forstærke dialogen med staten om at afsætte yderligere ressourcer til oprydning af generationsforureningerne ved Høfde 42 og/eller Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. I 2019 modtog regionen 30 mio. kr. fra staten samt et tilsagn om yderligere 20 mio. kr. i 2020. De i alt 50 mio. kr. er øremærkede til forureningerne på Harboøre Tange. Beløbet er ikke stort nok til at udføre en oprydning af Høfde 42 depotet. Det er derfor besluttet, at midlerne indtil videre »spares op«. En mindre del af beløbet anvendes dog i 2020 til udarbejdelsen af udbudsmateriale mv., så dette er klar, når de resterende midler findes.

Se vedlagte bilag for en dybere gennemgang af indsatserne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2020 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2020 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i december 2019 udmøntningen af projektpuljen under budget 2020 for regional udvikling.

I 2020 er der under Regional Udvikling afsat 2,5 mio. kr. til at støtte mindre udviklingsprojekter inden for sundhedsinnovation på hospitalerne. Administrationen foreslår at målrette udmøntningen af midlerne ved at prioritere halvdelen til ansøgninger vedrørende digital sundhed.

For at skabe en stærkere videndeling og etablere netværk på tværs af hospitalerne foreslår administrationen en ny prioritering af midlerne afsat til mikrofinansiering af sundhedsinnovation i 2020 i forhold til det forudgående år. Således indstilles det, at halvdelen af midlerne prioriteres til ansøgninger vedrørende digital sundhed.

Digital sundhed handler om at anvende ny teknologi for at opnå et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen, set fra både organisationens og borgerens perspektiv. Digitalisering går på tværs af alle områder og funktioner og indebærer et bredt fokus på afprøvning og implementering af nye teknologier.

I Region Midtjylland er der mange virksomheder, som arbejder inden for området digital sundhed, og bl.a. universitetet har stor viden inden for området. Det skal hospitalerne med denne fokusering udnytte yderligere og sammen skabe flere innovative løsninger med aktører uden for hospitalerne. Det er ligeledes en del af den flerårige handleplan for sundhedsinnovation, at hospitalerne skal understøttes i at arbejde endnu tættere og mere sammen med private virksomheder. Det vil denne prioritering også understøtte.

Det vil stadig været muligt for hospitalerne at søge midler til andre områder end digital sundhed, så andre gode innovative idéer kan udvikles og gøre gavn for borgerne i Region Midtjylland.

Anbefalinger fra det midlertidige udvalg for digital sundhed

Regionsrådets midlertidige udvalg for digital sundhed har netop afsluttet sit arbejde og anbefaler bl.a., at digitalisering skal understøtte patientressourcer, og at regionen sætter fokus på, hvordan teknologi og digitalisering yderligere kan understøtte, at borgerne kan tage ansvar for egen sundhed og mestre egen sygdom. Udvalget anbefaler desuden, at regionen i et fremtidsperspektiv arbejder med implementering af kunstig intelligens til varetagelse af patientkontakter, hjemmemonitorering, digitale konsultationer og lignende. Disse anbefalinger vil indgå med stor vægt i kriterierne ved tildeling af tilskud af midlerne.

Om Sundhedsinnovationspuljen

Sundhedsinnovationspuljen er et virkemiddel, der skal bidrage til et mere effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet med borgeren i centrum. Puljen indeholder midler til at understøtte udvikling af nye produkter, arbejdsformer eller værktøjer på regionens hospitaler. I 2020 er der afsat 2,5 mio. kr. til puljen. Puljen vil blive forhøjet til 2,7 mio. kr., såfremt indstillingen om omprioritering af midler i projektpuljen godkendes, hvilket behandles på et særskilt punkt på dagsordenen. Puljen kan søges til bl.a. at teste nye idéer, til frikøb af personaleressourcer eller til at udarbejde fondsansøgninger til større projekter. I 2019 blev der givet tilskudsmidler til 23 projekter.

Puljens generelle kriterier er, at initiativet skal være innovativt og nyskabende, skal gennemføres i partnerskab med andre dele af økosystemet, være bæredygtigt og kunne videreføres efter projektperioden, skabe ny læring og ny viden og gerne bidrage med en vis egenfinansiering. Projekterne skal ligge inden for den regionale udviklingsstrategi og støtte op om gennemførelsen af FN's verdensmål. Kriterierne for puljen vil blive opdateret i forlængelse af godkendelsen af prioriteringen af ansøgninger vedrørende digital sundhed og med anbefalingerne fra det midlertidige udvalg for digital sundhed.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at prioriteringen af, at halvdelen af tilskudsmidlerne til mikrofinansiering anvendes på ansøgninger vedrørende digital sundhed, godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at prioriteringen af, at halvdelen af tilskudsmidlerne til mikrofinansiering anvendes på ansøgninger vedrørende digital sundhed, godkendes.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 18. december udmøntningen af projektpuljen under regional udvikling.

I den godkendte udmøntning af midlerne til sundhedsinnovation var der afsat 1,5 mio. kr. til medfinansiering af en lead-rolle på et EU-projekt. Administrationen har fundet ud af, at disse midler ikke vil blive anvendt som forventet, og foreslår derfor, at midlerne i stedet anvendes til at øge ressourcerne til at bistå arbejdet med at styrke innovationen på regionens hospitaler.

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019 udmøntningen af midlerne til sundhedsinnovation. Her var det angivet, at administrationen forventede at anvende 1,5 mio. kr. til medfinansiering af en lead-rolle på et EU-projekt, og man var - og er stadig - i gang med at undersøge, hvilket af to projekter det kunne være.

Det er dog blevet tydeligt for administrationen, at det ikke vil blive nødvendigt at medfinansiere EU-projektet med tilskudsmidler, da det er tilstrækkeligt at lægge arbejdstid ind i projektet. Samtidig oplever administrationen en særlig efterspørgsel på kompetencer fra klinikerne på regionens hospitaler i forhold til forretningsudvikling og virksomhedskendskab, som er vigtige i udviklingen af innovative løsninger. Derfor foreslår administrationen, at de 1,5 mio. kr. i stedet anvendes til at øge ressourcerne til at bistå hospitalerne i at styrke deres innovationsarbejde og øge puljen til mikrofinansiering, som hospitalerne kan søge som hjælp til at opstarte eller teste innovative løsninger.

Styrkelse af hospitalernes innovationsarbejde

Regionens hospitalsenheder har i begrænset omfang dedikerede medarbejdere, der kan arbejde med at udvikle idéerne til innovative løsninger i klinikken. For at skabe mere sundhedsinnovation på hospitalerne vurderer administrationen, at der er brug for både opbakning og infrastruktur. I den godkendte udmøntning er der afsat midler til et årsværk til udgående funktion på regionens hospitaler, som har virksomhedsfokus, der skal hjælpe med dette. Administrationen indstiller, at der suppleres med midler til yderligere et årsværk for at styrke indsatsen.

De i alt to årsværk vil være placeret hos klinikerne på regionens hospitaler. I første omgang vil der være fokus på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest, som der allerede er en indledende dialog med herom. Her vil de to årsværk med deres viden om forretningsudvikling og virksomhedskendskab hjælpe med at identificere potentielle samarbejdspartnere og sætte skub på innovationen. De to årsværk vil også hjælpe med at opbygge en stærk infrastruktur inden for sundhedsinnovation, så de enkelte medarbejdere kommer til at kende hinanden på tværs af hospitalsenheder og afdelinger og derved kan hjælpe hinanden.

Administrationen foreslår også at anvende 0,65 mio. kr. på et årsværk, der skal arbejde med kommunikation. Årsværket skal medvirke til at etablere partnerskabet mellem bl.a. region, hospitaler, virksomheder og vidensinstitutioner som en central international aktør inden for sundhedsinnovation og life science (life science omhandler bl.a. medicoprodukter, lægemidler og bioteknologiske præparater). Med kommunikationsindsatsen vil partnerskabet blive mere synligt, hvilket kan bidrage til at øge hjemtagelsen af EU-midler og anden ekstern finansiering samt bidrage til at tiltrække de rette virksomheder til at udvikle og innovere med hospitalernes klinikere.

De resterende 0,2 mio. kr. foreslår administrationen flyttes til posten 'Mikrofinansiering' under tilskudsmidler.

Tabel 1 viser det oprindelige budget, de foreslåede justeringer og forslaget til det nye budget inden for sundhedsinnovation.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der omprioriteres 1,3 mio. kr. fra tilskudsmidler til personaleressourcer i forhold til midlerne til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter i 2020, og

at der flyttes 0,2 mio. kr. fra den oprindelige post 'Medfinansiering af lead-rolle af EU-projekt' til 'Mikrofinansiering' under tilskudsmidler til sundhedsinnovation i 2020.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det godkendes, at der omprioriteres 1,3 mio. kr. fra tilskudsmidler til personaleressourcer i forhold til midlerne til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter i 2020, og

at der flyttes 0,2 mio. kr. fra den oprindelige post 'Medfinansiering af lead-rolle af EU-projekt' til 'Mikrofinansiering' under tilskudsmidler til sundhedsinnovation i 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte udmøntningen af projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter på mødet den 18. december 2019.

Region Nordjylland har sendt sit forslag til regional udviklingsstrategi 2020-2023 i høring. Der fremlægges et udkast til høringssvar fra Region Midtjylland, hvori der lægges op til dialog og erfaringsudveksling i forhold til udmøntningen af de regionale udviklingsstrategier og tilhørende opfølgning af de regionale bidrag til FN's verdensmål.

Regionsrådet i Region Nordjylland har under titlen "Mulighedernes Nordjylland" udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2020-2023.

Udviklingsstrategien spænder bredt over områder, som er afgørende for udviklingen af Nordjylland: Uddannelse og kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft; den grønne omstilling og klimatilpasning; miljø, natur og kultur; kollektiv trafik og infrastruktur samt indsatsen for Nordjyllands yderområder og samarbejder med ind- og udland.

FN's verdensmål er integreret i de fem bærende principper for Region Nordjyllands vision, som er: bæredygtig udvikling, sammenhæng og balance, globaliseringens muligheder, åbenhed og samarbejde, nytænkning.

Strategien skal ikke kun være for regionsrådet, men være et grundlag for et bredt samarbejde om at skabe vækst og udvikling i det nordjyske.

Med fokus på FN's verdensmål og det brede samarbejde inden for en række områder har den nordjyske udviklingsstrategi en række lighedspunkter med den midtjyske. I udkastet til høringssvar fra Region Midtjylland lægges der derfor op til, at udmøntningen af strategierne og den tilhørende opfølgning og måling af de regionale bidrag til FN's verdensmål vil kunne blive styrket gennem en god og tæt dialog og erfaringsudveksling på tværs af regionerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Nordjyllands forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Nordjyllands forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger et anlægsregnskab for salg af hospitalsbygningerne på Tage Hansens Gade i Aarhus til godkendelse. Anlægsregnskabet udviser en mindreudgift på 2,7 mio. kr.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab for salg af hospitalsbygningerne på Tage Hansens Gade i Aarhus til godkendelse.

Regionsrådet godkendte den 17. december 2014 salgsaftalen om salg af hospitalsbygningerne på Tage Hansens Gade i Aarhus. Bygningerne blev overdraget til køber ved årsskiftet 2018/2019.

Der er opnået en salgsindtægt på 412,1 mio. kr. for hospitalsbygningerne, svarende til anlægsindtægtsbevillingen. Salgsomkostningerne har været på 21,3 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end udgiftsbevillingen i forbindelse med salget. Udgifterne består af tilbagebetaling af momsrefusion på 4,7 mio. kr., oprettelse af en miljøfond på 10 mio. kr. samt betaling for afhændelse af P-hus-aftale, landinspektør, tinglysning og konsulenter for i alt 6,6 mio. kr. 

Revisorerklæring og det godkendte anlægsregnskab er vedlagt.

Den samlede afvigelse på 2,7 mio. kr. tilføres puljen til anlægsprojekter jf. tabel 2. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for salg af hospitalsbygningerne på Tage Hansens Gade, Aarhus godkendes, og

at afvigelserne i anlægsudgifter anvendes, jf. bevillingstabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 17. december 2014 købsaftalen. 

Geopark Vestjylland har henvendt sig til Region Midtjylland med henblik på at få en repræsentant fra regionsrådet i bestyrelsen. Administrationen vurderer, at det er relevant, at regionsrådet deltager i bestyrelsen for Geopark Vestjylland i forhold til regional udviklings arbejde med Kultur og Landdistrikter samt Landdistriktsområdet.

Geopark Vestjylland har rettet henvendelse om deltagelse i den kommende bestyrelse for geoparken.

Formålet med Geopark Vestjylland

Formålet er at øge den internationale synlighed af de store landskabelige, naturlige og kulturhistoriske værdier, som området rummer, for at give turister og lokale bedre oplevelser i naturen.

Geoparken skal i tæt samarbejde med parkens mange aktører bidrage til at fortælle historierne om, hvordan:

• landskabet er opstået
• der er skabt spændende og enestående natur
• mennesker har levet med og i disse rammer.

Geoparken vil bidrage til at skabe udvikling, øget turisme og udvikling af regionens yderområder og landdistrikter.

Sammenhæng til Region Midtjyllands regionale udviklingsstrategi

Geopark Vestjylland vil bl.a. styrke bosætning og lokal identitet samt bidrage til at formidle historien om jordens dannelse, natur og kulturhistorie.

En række af geoparkens aktiviteter kan ses i naturlig sammenhæng med og understøtte den regionale udviklingsstrategi om at give borgere mulighed for at leve det gode liv i hele regionen og delvis om at tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling.

Geopark Vestjyllands formål og aktiviteter ligger også i god forlængelse af tankerne og indsatsen i udkastet til regional landdistriktsstrategi.

Administrationen vurderer, at det er relevant, at regionsrådet deltager i bestyrelsen for Geopark Vestjylland i forhold til regional udviklings arbejde med Kultur og Landdistrikter samt Landdistriktsområdet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Geopark Vestjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet bevilgede den 28. november 2018 regionale erhvervsudviklingsmidler til Geopark Vestjylland.

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har for nylig indgået en ny samarbejdsaftale om universitetsklinikker. Udnævnelse til universitetsklinik er et kvalitetsstempel og en anerkendelse af det videnskabelige arbejde ved regionshospitalerne og har til formål at bidrage til en styrkelse af hospitalernes forskningsindsats og muligheder for tiltrækning af eksterne fondsmidler. Den nye samarbejdsaftale forelægges regionsrådet til orientering.

Regionshospitalerne, inklusiv Regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland har siden 2012 haft mulighed for at blive tilknyttet Aarhus Universitet gennem etablering af universitetsklinikker. Udnævnelse til universitetsklinik er et kvalitetsstempel og en anerkendelse af det videnskabelige arbejde ved regionshospitalerne og har til formål at bidrage til en styrkelse af hospitalernes forskningsindsats og muligheder for tiltrækning af eksterne fondsmidler. Et aktivt forskningsmiljø forventes desuden at bidrage til at styrke hospitalernes muligheder for rekruttering og godkendelse af specialiserede funktioner.

Der er indtil nu etableret i alt fem universitetsklinikker:

• Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest
• Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt
• Nyresygdomme og blodtryksforhøjelse, Hospitalsenheden Vest
• Innovative patientforløb, Hospitalsenhed Midt
• Hånd-, hofte- og knækirurgi, Hospitalsenheden Vest.

Ny aftale

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har for nylig indgået en ny samarbejdsaftale om universitetsklinikker (vedlagt). Aftalen erstatter det tidligere principnotat for universitetsklinikker, som siden 2013 har sat rammerne for universitetsklinikkerne.

De væsentligste ændringer i forhold til tidligere er følgende:

Bedømmelseskriterier

Kriterierne for bedømmelse af universitetsklinikkerne er udspecificeret. Kriterierne er de samme, som også anvendes ved ansættelse af professorer på universitetet.

Afgrænsning

Aftalen omfatter kun det kliniske område. Regionens og universitetets samarbejde på folkesundhedsområdet vil blive styrket via andre virkemidler og igennem selvstændige aftaler for dette område.

Økonomi

Det regionale bidrag til universitetsklinikkerne videreføres ud fra samme model som hidtil, således at Region Midtjylland også fremover understøtter universitetsklinikkerne med 900.000 kr. pr. klinik pr. år i en femårs-periode – fordelt med 300.000 kr. fra centrale forskningsmidler og 600.000 kr. fra den regionale enhed, hvor universitetsklinikken er forankret. Aarhus Universitets andel af finansieringen vil fremover kunne variere mellem klinikker, og universitetets bidrag afklares således fra gang til gang.

Ansøgningsmuligheder

Der kan fremover kun ansøges om universitetsklinikker én gang årligt med frist den 1. marts. Der kan maksimalt søges om to klinikker samtidigt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet om universitetsklinikker tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet om universitetsklinikker tages til efterretning.

Jakob Rixen og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard er af helbredsmæssige årsager forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 16. februar 2020 og ca. to måneder frem.

Venstres 1. stedfortræder, Louise Ahle Jensen, har af arbejdsmæssige årsager bedt sig fritaget for at indtræde i regionsrådet.

Der er efterfølgende taget kontakte til 2. stedfortræder Ole Kamp, og det indstilles, at han indtræder i stedet fra den 16. februar 2020, og indtil Ib Bjerregaard igen er i stand til at genoptage hvervet som regionsrådsmedlem.

Ib Bjerregaard er af helbredsmæssige årsager forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i en perioden på forventeligt ca. to måneder. Han søger af denne årsag orlov fra regionsrådet.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sig regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

Administrationen har kontaktet Louise Ahle Jensen, som i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 er anført som Venstres 1. stedfortræder. Louise Ahle Jensen har anmodet om, at hun af arbejdsmæssige årsager ikke indtræder som stedfortræder.

Administrationen har efterfølgende kontaktet Venstres 2. stedfortræder, Ole Kamp. Det indstilles på den baggrund, at Ole Kamp indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 16. februar 2020 og indtil Ib Bjerregaard igen kan genoptage hvervet.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet godkender, at Ib Bjerregaard har orlov fra regionsrådet fra den 16. februar 2020, og

at regionsrådet godkender, at Louise Ahle Jensen af arbejdsmæssige årsager fritages for at indtræde i regionsrådet, og

at regionsrådet godkender, at betingelserne for at Ole Kamp, der er 2. stedfortræder for Venstre, indtræder i regionsrådet, er til stede.

Regionsrådet vedtog,

at Ib Bjerregaard har orlov fra regionsrådet fra den 16. februar 2020,

at Louise Ahle Jensen af arbejdsmæssige årsager fritages for at indtræde i regionsrådet,

at Ole Kamp, der er 2. stedfortræder for Venstre, indtræder i regionsrådet i orlovsperioden,

at Erik Vinther varetager posten som næstformand i hospitalsudvalget i orlovsperioden,

at Finn Thranum indtræder i hospitalsudvalget i orlovsperioden, og

at Ole Kamp indtræder i de midlertidige udvalg vedrørende den gode arbejdsplads og vedrørende klima og bæredygtighed. 

Susanne Buch, Mette Valbjørn, Rasmus Foged, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.