Økonomirapporteringen pr. 31. august 2020 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. august 2020 forventes balance på sundhedsområdet. Den forventede balance skyldes, at nettomerudgifter som følge af COVID-19 forventes dækket af staten, herunder merudgifter til COVID-19 udgifter, udskudt aktivitet og indkøb af værnemidler samt mindreudgifter på praksisområdet på grund af lavere aktivitet. Der er foretaget og vil blive foretaget konsoliderende tiltag, lig tidligere år, med henblik på at understøtte ønsket i regionens målbillede om god økonomistyring og mest mulig sundhed for de ressourcer, regionen har til rådighed. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i økonomirapporteringen som følge af COVID-19-pandemien.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 20,3 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Tabel 1. Opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet

1: Finansiering i alt er finansiering for både anlæg og drift.

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. august 2020 forventes balance på sundhedsområdet. Der er foretaget og vil blive foretaget konsoliderende tiltag, lig tidligere år, med henblik på at understøtte ønsket i regionens målbillede om god økonomistyring og mest mulig sundhed for de ressourcer, regionen har til rådighed.

Håndtering af COVID-19 udgifter

I Region Midtjylland er der på nuværende tidspunkt opgjort følgende mer- og mindreudgifter som følge af COVID-19. Nettomerudgifterne forventes dækket af staten. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i opgørelsen, samt at opgørelsen opdateres/revideres senere på året. Ud over de opgjorte udgifter, kommer udgifter til patienter, der er under observation for COVID-19, som ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt. Udgifterne kan ikke opgøres, da opgørelsesmetoden ikke er fastlagt.

Hertil kommer, at Region Midtjylland har fået kompensation for de udgifter, der har været til indkøb af værnemidler på vegne af Den Nationale Operative Stab (NOST) på 361,0 mio. kr. Ligeledes har Region Midtjylland haft anlægsudgifter for 25,0 mio. kr. vedrørende medicotekniske anskaffelser, som finansieres af det likviditetstilskud, som regionen har fået fra staten.

Hospitaler

Hospitalerne

Økonomistyringen i 2020 er udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19 udgifter.

Overførsler mellem budgetår reguleres efter de gældende principper i regionens bevillings- og kompetenceregler. Det fremgår heraf, at overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne. På grund af situationen med COVID-19 vurderes det ikke, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale.

På den baggrund tilpasses hospitalernes budgetter i bevillingsændringen i skema 1.21. Budgetterne tilpasses således, at hospitalernes forventede afvigelse pr. 31. august 2020 (mer- eller mindreforbrug) overføres til kommende år. Hospitalernes forventede afvigelse vil herefter være reduceret til nul. En væsentlig del af de budgetmidler, der flyttes, har været afsat til udgifter, hvor periodiseringen er blevet ændret som følge af COVID-19, forsinket indflytning i Gødstrup mv.

For Aarhus Universitetshospital laves der ligeledes en bevillingsændring, der flytter 20,0 mio. kr. fra 2020 til 2021, da Aarhus Universitetshospital som følge af COVID-19 har en række udgifter, som tidligere var forventet afholdt i 2020, som nu forventes afholdt i 2021.

Fællesudgifter og –indtægter

Det forventede mindreforbrug på 119,5 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter, som ses i tabel 1, skyldes primært forventede mindreforbrug på pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, bløderpatienter, respiratorbehandling i eget hjem, lov- og cirkulærprogram samt andre reguleringer, dimensionering og rekruttering i almen praksis, udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever samt optimering af fradragsret for energiafgifter og refusion af moms.

Praksis

Praksissektoren skønnes til et mindreforbrug i 2020 på 111,2 mio. kr. Der er tale om et markant mindreforbrug, der er forårsaget af nedsat aktivitet som følge af COVID-19. Der er tale om mindreforbrug på alle områder inden for praksissektoren.

Særligt har (og er tildeles stadig) tandlægehjælp og fysioterapi ramt af nedsat aktivitet. Disse to områder er tilsammen skønnet til et mindreforbrug svarende til 12,6 % af det tilhørende budget.

Seneste opgørelse af aktiviteten viser, at før sommerferien var de fleste praksisområder, på nær fysioterapi, oppe på nogenlunde normal aktivitet målt på bruttohonorar.

Det forventede mindreforbrug anvendes til merudgifter forbundet med COVID-19 og indgår derfor i opgørelsen af regionens nettomerudgifter forbundet med COVID-19. Mindreforbruget er således anvendt til andet formål, og afvigelsen angives derfor til nul i økonomirapporteringen.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin forventes i 2020 at lande på 1.455,0 mio. kr. svarende til et merforbrug i forhold til budgettet på 87,9 mio. kr., og en vækst i forhold til sidste års regnskab på 6 %.

De forventede udgifter pr. 31. august 2020 ligger en del under vurderingen ved seneste økonomiopfølgning pr. 31. maj 2020.

Udgifterne blev pr. 31. maj skønnet til 1.510,0 mio. kr. for 2020, og derved ligger skønnet pr. 31. august 55,0 mio. kr. under dette.

Helt overordnet ses der en vækst i mængden af udleveret medicin (defineret døgndosis (DDD)) på 1,69 % år til dato i forhold til samme periode i 2019. I den samme periode har der været en vækst i prisen pr. DDD på 3,99 %. Der er altså tale om stigende udgifter både som følge af stigende mængder af udleveret medicin, samt at medicinen er blevet dyrere.

Servicefunktioner

Afvigelsen for servicefunktioner skyldes hovedsagligt forventet merforbrug for Indkøb & Medicoteknik vedrørende indkøb til lager som en del af konsolideringen i 2020.

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

Samlet set forventes et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. Efterspørgslen er generelt stabil. Der er indregnet merudgifter på 11,3 mio. kr. i forbindelse med COVID-19, men merudgiften kan blive større. Desuden er der merudgifter i forbindelse med tilsyn.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. Som følge af stigende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd forventes der et merforbrug på 9,9 mio. kr. til tjenestemandspensioner, mens der forventes mindreforbrug på stabene, som delvis opvejer merforbruget på tjenestemandspensioner.

Finansielle områder

Renter

Renteudgifterne for 2020 forventes at være i overensstemmelse med forudsætningerne i det korrigerede budget for 2020.

Likviditet

Pr. 30. september 2020 er gennemsnitslikviditeten på 2.569,3 mio. kr. svarende til 1.937 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. august 2020. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes mindreforbrug på 100,0 mio. kr. i forhold til rammen inkl. overførsler og fremrykninger. Hvis der skulle vise sig mindreforbrug i løbet af året, vil midlerne blive omplaceret til politisk godkendte projekter.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet.

Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt. Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. august 2020.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets tredje økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2020 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1. - 6.1 godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, fx konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at reducere den økonomiske ubalance til det aftalte måltal, og det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Der er fundet varige besparelser i 2020 og frem, men ikke fuldt ud svarende til de nødvendige besparelser, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser. Varige såvel som engangsbesparelser fremgår af sagen.

Aarhus Universitetshospitals samlede økonomi har de senere år været under pres. I 2019 blev der udarbejdet en plan for genopretning af hospitalets økonomiske balance, herunder tilførsel af midler bevilget af regionsrådet. Som en del af denne plan skulle Aarhus Universitetshospital realisere effektiviseringer og besparelser svarende til 150 mio. kr. varigt. En del af de 150 mio. kr. blev realiseret via engangsbesparelser og skal således håndteres i 2020.

Tilpasning af hospitalernes budgetter

Økonomistyringen i 2020 er generelt udfordret af COVID-19. Der er et ønske om at sikre bedst muligt grundlag for økonomistyring og konsolidering på regionalt niveau, herunder understøtte arbejdet med at opgøre COVID-19 udgifter. For at hjælpe dette på vej, tilpasses hospitalernes budgetter i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Budgetterne tilpasses således, at hospitalernes forventede mer- eller mindreforbrug pr. 31. august indstilles overført til overslagsårene via en bevillingsændring - det vil sige flyttes til de efterfølgende år. Hospitalernes forventede afvigelse vil herefter være nul. De budgetmidler, der flyttes, har været afsat til udgifter hvor periodiseringen er blevet ændret som følge af COVID-19. Tilpasning af hospitalernes budgetter bliver uddybet i punktet om økonomirapporteringen pr. 31. august 2020, der behandles af regionsrådet den 28. oktober 2020.

For Aarhus Universitetshospital betyder ovenstående, at det forventede merforbrug/måltal på 60,7 mio. kr. indstilles overført til overslagsårene i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Det nye måltal, som hospitalet skal økonomistyre efter, bliver derved nul. Derudover har Aarhus Universitetshospital i lighed med nogle af de andre hospitaler som følge af COVID-19 en række udgifter, som tidligere var forventet afholdt i 2020, men som nu forventes afholdt i 2021. På den baggrund indstilles et mindreforbrug overført fra 2020 til 2021, hvilket vil fremgå af punktet om økonomirapporteringen pr. 31. august 2020. Det har ingen indvirkning på balancen, da både budget og forbrug bliver mindre i 2020.

Aktuel status

Aarhus Universitetshospital har gennem hele 2020 arbejdet på at nå det økonomiske måltal. Det er hospitalsledelsens forventning, at hospitalet kommer ud af 2020 med et resultat på niveau med måltallet. Regionsrådet vil i 2020 fortsat blive orienteret om fremdriften i forhold til at nå det aftalte måltal.

I vurderingen af den økonomiske balance i 2020 er lagt til grund, at hospitalets økonomi ikke belastes af merudgifter som følge af COVID-19.

Der er fortsat væsentlig usikkerhed om forudsætningerne for regionernes samhandel med hinanden. Herunder også den del af samhandelsområdet, som Aarhus Universitetshospital har budgetansvaret for. Usikkerheden knytter sig til både indtægter og udgifter vedrørende 2019 og 2020. Der arbejdes med de øvrige regioner for at afklare afregningsgrundlaget snarest muligt.

Når der tages højde for, at det forventede merforbrug på 60,7 mio. kr. flyttes til overslagsårene, viser den interne økonomiopfølgning på Aarhus Universitetshospital ved udgangen af august 2020 en vurderet ubalance eksklusiv COVID-19 på knap 88 mio. kr. i 2020. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for afdelingernes ubalancer. Det vurderes, at afdelingerne samlet set kommer i balance, og at en række engangsbesparelser har en effekt på ca. 55 mio. kr., hvorefter der udestår en restbesparelse på ca. 14 mio. kr., som er det samlede omstillingskrav, jf. tabellen nedenfor. Engangstiltagene retter sig mod den centrale del af hospitalets økonomi. Til sammenligning var der ultimo maj 2020 et omstillingskrav på ca. 26 mio. kr.

Tabel 1. Vurderet balance og omstillingskrav

Aarhus Universitetshospitals plan for at nå måltallet for 2020 retter sig dels mod afdelingernes budgetbalance, dels mod en række engangsbesparelser og dels mod det fælles omstillingskrav.

Til budget 2020 er der sket en omfattende rebudgettering af afdelingerne, hvilket har medvirket til en ubalance på de centrale puljer mv. Det er derfor hospitalsledelsens forventning, at afdelingerne kommer ud af 2020 i økonomisk balance. Hospitalsledelsen har et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige økonomistyring i de enkelte afdelinger. Afdelingernes økonomiske situation er forskellig, og fokus og indsats fra hospitalsledelsen tilpasses herefter. Der er fastlagt en proces for at sikre handleplaner for disse afdelinger. For at opnå balance i budgettet vil nogle afdelinger opleve indskrænkelser i deres råderum. Siden opfølgningen ultimo maj 2020 er afdelingernes forventning til resultatet forbedret med 34 mio. kr.

Aarhus Universitetshospital har organiseret en række tiltag og projekter under "Økonomisk Veldrevet Hospital", som er en plan over flere år, der skal sikre de nødvendige effektiviseringer og omstillinger. De varige tiltag er indregnet i økonomiopfølgningen ultimo august 2020. Gennem "Økonomisk Veldrevet Hospital" arbejder Aarhus Universitetshospital på at opnå en varig økonomisk balance. Da det ikke har været muligt at finde tilstrækkelige varige besparelser til at opnå balance i 2020, er der behov for engangsbesparelser for at sikre, at Aarhus Universitetshospital når måltallet. Tiltagene ses i nedenstående tabel.

Tabel 2. Varige tiltag og engangstiltag

Både de varige tiltag og engangstiltagene beskrives i vedlagte bilag.

Omstillingskravet er efter de strukturelle besparelser og engangsbesparelserne på ca. 14 mio. kr. Det er hospitalsledelsens ambition, at det udestående sparekrav så vidt muligt realiseres via yderligere strukturelle tiltag. Der vil derfor fortsat være fokus på at finde yderligere besparelser under "Økonomisk Veldrevet Hospital" via både igangværende og nye tiltag.

Den omtalte usikkerhed om forudsætningerne for regionernes og dermed også Aarhus Universitetshospitals samhandel med de andre regioner knytter sig til det generelle afregningsgrundlag. Tiltaget vedrørende optimering af registreringskvalitet er uafhængigt af den usikkerhed, hvorfor det stadig vurderes muligt at opnå besparelsen på tiltaget.

På møde den 10. august 2020 - hvor hospitalsudvalget behandlede sagen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi - spurgte udvalget ind til besparelsen på 5 mio. kr. på hjemtrækning fra privathospitaler i 2021 i sammenhæng med afvikling af den udskudte aktivitet. Hjemtrækning fra privathospitaler indgår som et af de varige tiltag under "Økonomisk Veldrevet Hospital" i forbindelse med at skabe strukturel balance i hospitalets økonomi. Hospitalsudvalget ønskede uddybet, hvorvidt det er realistisk at hjemtrække fra privathospitaler samtidig med afvikling af den udskudte aktivitet efter COVID-19. Aarhus Universitetshospital arbejder på at udrede muligheder og potentialer for hjemtrækning fra privathospitaler. Dertil kommer, at det løbende vurderes, hvorvidt de 5 mio. kr. kan realiseres, når patientrettigheder genindføres den 1. januar 2021. I lyset af COVID-19 vil vurderingen være forbundet med usikkerhed. Såfremt de 5 mio. kr. ikke kan realiseres, vil hospitalet finde kompenserende besparelser.

Den aktuelle ubalance i økonomien videreføres i overslagsårene, indtil der er fundet varige løsninger i form af strukturelle effektiviseringer. Det er hospitalets klare mål, at der så hurtigt som muligt findes varige og bæredygtige løsninger på den økonomiske ubalance, men det er en stor opgave. Hospitalsledelsen vurderer derfor, at det ikke er et realistisk mål, at hele den aktuelle ubalance kan være adresseret fuldt ud via strukturelle tiltag i 2021, hvorfor der også i 2021 vil være behov for engangsbesparelser.

COVID-19 har gjort det nødvendigt at tilrettelægge driften anderledes på en række områder. Nogle af disse erfaringer bør kunne omsættes til varige omlægninger og effektiviseringer. Der arbejdes med at afdække, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 kan omsættes til mere strukturelle ændringer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status på Aarhus Universitetshospitals økonomi tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospitals handleplaner til politisk godkendelse blev behandlet på regionsrådsmøderne den 26. juni og den 21. august 2019.

I "Aftale om Budget 2020 for Region Midtjylland" blev Aarhus Universitetshospital i 2020 tildelt varige midler samtidig med, at der blev stillet målrettede krav hertil.

Planlægningen af de nye fysiske rammer i Søndersøparken for Psykiatrien i Viborg er godt i gang. Der fremlægges en tidsplan for projektet og anmodning om bevilling til projektorganisation og rådgivning samt nødvendige forarbejder i 2021.

Efter vedtagelsen af Investeringsplan 2021-2029 kan der nu arbejdes videre med den konkrete proces for Psykiatrien i Søndersøparken, Viborg, som i projektperioden vil blive benævnt Ny psykiatri i Viborg. Derfor forslås det at etablere en projektorganisation. Projektorganisationen fungerer som regionens interne projektledelse og daglige bygherrerepræsentant og skal sørge for, at projektet gennemføres inden for de rammer, som regionsrådet godkender, herunder at funktionalitet, kvalitet, tidsplan og økonomi sikres. Projektnavnet er foreløbigt, og der vil på et senere tidspunkt være en proces omkring den formelle navngivning af projektet.

Det skitserede nybygscenarie anviser et byggefelt for et nyt psykiatrihospital tættest muligt på Regionshospitalet Viborg, længst fra den nuværende psykiatrisengebygning. Både for at kunne opretholde aktiviteten i psykiatriens eksisterende bygninger i byggeperioden og for at give bedre mulighed for at sikre en fysisk sammenhæng mellem Regionshospitalet Viborg og Regionspsykiatrien Midt fremadrettet.

Nybygscenariet muliggør, at psykiatribehandlingen i Regionspsykiatrien Midt samt Retspsykiatrien i Viborg om få år kan flytte ind i helt nye rammer, som byder på tidssvarende faciliteter for regionens patienter og personale, og som kan understøtte et optimalt behandlingstilbud. Ligeledes vil moderne bygninger være med til at optimere det generelle ressourceforbrug og dermed understøtte en bæredygtig udvikling i Region Midtjylland.

Investeringsplan 2021-2029

I forbindelse med godkendelse af budget 2021 og Investeringsplan 2021-2029 er der prioriteret 550 mio. kr. af regionale anlægsmidler i årene 2021-2026 til at finansiere Ny psykiatri i Viborg. De prioriterede midler skal dække etablering af nye fysiske rammer for de funktioner, som Region Midtjylland har placeret i Søndersøparken i Viborg. Den største funktion er Regionspsykiatrien Midts Viborgaktiviteter med ambulatorier, almenpsykiatriske sengeafsnit og retspsykiatri. Derudover har Regionshospitalet Viborg en række logistiske og kliniske funktioner i Søndersøparken. Af de samlede prioriterede midler på 550 mio. kr. til etablering af nye faciliteter for de to hospitalsenheder er ca. 400 mio. kr. til Psykiatriens funktioner, ca. 50 mio. kr. til Hospitalsenhed Midts funktioner og ca. 100 mio. kr. til fællesinvesteringer såsom arealerhvervelse, etablering af p-hus og jordoprensning. I perioden, indtil et etableringsprojekt er gennemført, er der afsat en ramme til vedligehold af Søndersøparken til at holde de nuværende bygninger i funktion.

Etablering af projektorganisation

Projektorganisationen søges bemandet med relevante interne kompetencer, så det sikres, at de erfaringer, som regionen har erhvervet gennem de større byggeprojekter i de senere år, bruges konstruktivt i dette projekt. Projektorganisationen får reference til en styregruppe, der bemandes med en koncerndirektør, hospitalsledelsesrepræsentanter fra Psykiatrien i Region Midtjylland og Hospitalsenhed Midt samt repræsentanter fra de centrale stabe.

Som de første opgaver for projektorganisationen står antagelse af ekstern bygherrerådgiver og afklaring af udbudsform for projektet, myndighedsdialog om planrammer, dialog om arealerhvervelse samt øvrige forarbejder. De øvrige forarbejder indebærer begyndende flytning væk fra området, forundersøgelser i forbindelse med miljøundersøgelser forud for nedrivning og nybyg samt arkæologiske undersøgelser. Medio 2021 vil regionsrådet få forelagt en sag, der nærmere redegør for muligheder for udbuddet af det endelige projekt. Den overordnede tidsplan for det kommende arbejde vedrørende Ny psykiatri i Viborg fremgår af tabel 1.

Projektorganisation skal desuden afklare mulighederne for, at Ny psykiatri i Viborg kan blive et af Region Midtjyllands bæredygtighedspilotprojekter. Derfor skal der ligeledes igangsættes en dybere analyse af bæredygtighedstiltag, som bør/skal indarbejdes i det endelige projektmateriale. Det skal samtidig overvejes, om der skal arbejdes for at opnå bæredygtighedscertificering for Ny psykiatri i Viborg projektet.

Der er behov for at bevilge midler til projektorganisation og rådgivning samt nødvendige forarbejder for projektet vedrørende Ny psykiatri i Viborg. De forventede udgifter i 2021 fremgår i tabel 2. Det foreslås derfor, at der gives en opstartsbevilling på 20 mio. kr. til at afholde projektomkostninger i 2021.

Tabel 3 viser, at der ved godkendelsen af dette punkt bevilges 20,0 mio. kr. i 2021 fra pulje til anlægsprojekter til disse formål.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der oprettes en projektorganisation for Ny psykiatri i Viborg,

at det godkendes, at der antages bygherrerådgiver,

at det godkendes, at der begyndes på at afklare projektforudsætninger, herunder at afsøge mulighederne for at foretage de nødvendige grundkøb, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det godkendes, at der oprettes en projektorganisation for Ny psykiatri i Viborg,

at det godkendes, at der antages bygherrerådgiver,

at det godkendes, at der begyndes på at afklare projektforudsætninger, herunder at afsøge mulighederne for at foretage de nødvendige grundkøb, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådets møde i april 2020 blev det besluttet, at der arbejdes videre med et nybyg-scenarie for Søndersøparken i Viborg, der igangsættes hurtigst muligt, da der herved kan opnås størst mulig besparelse på bygningsvedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse, og at der hurtigst muligt opnås fordelene ved nye, tidssvarende fysiske rammer, særligt for patienter og personale i Regionspsykiatrien Midt. Ligeledes blev det besluttet, at helhedsplanen for Søndersøparken skal indgå i arbejdet med Investeringsplan 2021-2029, og at der så vidt muligt skal findes permanente placeringer til de somatiske funktioner under Regionshospitalet Viborg, der skal flyttes i forbindelse med projektet, herunder eksempelvis høreklinik og tandklinik.

Udkast til Rammeaftalen 2021-2022 er udarbejdet i tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. I Rammeaftalen 2021-2022 sættes der fokus på to udviklingsområder om den nære psykiatri og borgere med komplekse udfordringer.

Som en del af Rammeaftale 2019-2020 indgik kommunerne og regionen en fireårig aftale om at reducere taksterne på de social tilbud med minimum 2 % i perioden 2019-2022. Takstaftalen videreføres i den kommende rammeaftale. Region Midtjylland har gennemført disse besparelser og skal ikke gennemføre yderligere besparelser i forhold til Rammeaftalen 2021-2022.

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere på i forbindelse med Rammeaftalen. Region Midtjylland har bidraget til afrapporteringerne vedrørende de centrale udmeldinger om målgrupperne borgere med svære spiseforstyrrelser samt borgere med udviklingshæmning og dom, da regionen har betydelige leverandøropgaver på de to områder. De to afrapporteringer fremlægges til godkendelse sammen med Rammeaftalen.

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2021-22 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har skabt et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde. Parterne er enige om at anbefale, at rammeaftalen samt afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmeldinger godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Udkast til Rammeaftale 2021-22 med bilag samt afrapporteringerne på de tre centrale udmeldinger til Socialstyrelsen er vedlagt.

Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

I Rammeaftale 2021-22 sætter kommunerne og regionen fokus på to fælles udviklingsområder:

• Den nære psykiatri
• Borgere med komplekse udfordringer

Region Midtjylland stiller sig positiv overfor de valgte udviklingsområder. Udviklingsområdet om den nære psykiatri videreføres fra den foregående rammeaftale 2019-2020 og understøtter et bedre tværsektorielt samarbejde, og samarbejdet er blandt andet også rodfæstet i Sundhedsaftalen for 2019-2023.

I forhold til udviklingsområdet om borgere med komplekse problemstillinger opleves der stigende efterspørgsel ved alle aktører. Der er derfor et stort behov for, at kommuner og region i fællesskab udvikler nye fleksible tilbud til denne gruppe borgere, så kompetencerne i både kommuner og region udnyttes mest effektivt.

Psykiatri- og socialudvalget behandlede på udvalgsmøde den 15. april 2020 forslag til Rammeaftalens udviklingsområder. Til behandlingen var der indhentet bemærkninger til udviklingsområderne fra møde den 4. marts 2020 i kontaktforum for det regionale socialområde. Region Midtjylland fremsendte på den baggrund vedlagte svar i forhold til udviklingsområderne til Rammeaftalesekretariatet den 22. april 2020.

Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Aftaler herom er beskrevet i Styringsaftalen, bilag 1 til rammeaftalen.

Som en del af Rammeaftale 2019-20 indgik kommunerne og regionen en fireårig aftale om at reducere taksterne på de sociale tilbud med minimum 2 % i perioden 2019-2022. Takstaftalen videreføres i den kommende rammeaftale. Region Midtjylland har gennemført de nødvendige takstreduktioner i Rammeaftale 2019-20, hvilket gør, at regionen allerede lever op til de indbyggede besparelseskrav i den kommende rammeaftale. Region Midtjylland skal derfor ikke gennemføre yderlige besparelser i forhold til Rammeaftalen 2021-2022.

De midtjyske kommuner oplever overordnet set, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Den kapacitet, der stilles til rådighed for kommunerne i regionen, videreføres derfor overordnet set til den nye Rammeaftale 2021-2022 med mulighed for visse løbende tilpasninger. Region Midtjylland har i forbindelse med indgåelsen af Rammeaftalen for 2021-2022 derfor ikke fremlagt ønske om konkret tilpasning af kapaciteten.

Der har siden 2017 været en forenklet og fleksibel aftale mellem parterne om kapacitetstilpasninger i regi af Rammeaftalen. Tilpasninger i kapaciteten kan ske løbende inden for rammerne beskrevet i styringsaftalen. Det kan her blandt andet nævnes, at socialområdet i Region Midtjylland på den baggrund arbejder med planer om mulig kapacitetsudvidelse i 2021 med et nyt tilbud i Hinge beliggende i Silkeborg kommune til voksne med autisme med 8 døgnpladser, 15 mulige nye døgnpladser til socialpsykiatri i tilknytning til Sct. Mikkel beliggende i Viborg kommune i 2021. Sådanne væsentlige tilpasninger i kapaciteten ved Region Midtjylland vil altid blive behandlet politisk.

Ingen midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af rammeaftalen.

Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen

Den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen skal medvirke til at sikre, at der findes det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det sker blandt andet gennem faglig dialog, vidensindsamling og ved, at Socialstyrelsen udarbejder såkaldte centrale udmeldinger på områder, hvor styrelsen vurderer, at der kan være behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner eller regioner for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud.

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere i forbindelse med fastlæggelsen af Rammeaftale 2021-22. Målgrupperne for de centrale udmeldinger er: 1) borgere med svære spiseforstyrrelser, 2) borgere med udviklingshæmning og dom og 3) udsatte gravide med skadeligt rusmiddelbrug. Afrapporteringerne på de centrale udmeldinger indgår som bilag til Rammeaftalen.

Region Midtjylland har bidraget til afrapporteringen vedrørende de centrale udmeldinger om målgrupperne borgere med svære spiseforstyrrelser og borgere med udviklingshæmning og dom som følge af regionens betydelige leverandøropgaver på de to områder. Region Midtjyllands Specialområde Socialpsykiatri Voksne driver således et døgntilbud for unge voksne med svære spiseforstyrrelser på Sønderparken i Hornsyld. Holmstrupgård har ligeledes to døgnafdelinger for unge med spiseforstyrrelser i Aarhus. Tilsvarende driver Specialområde Udviklingshæmning og ADHD tre højtspecialiserede afdelinger til målgruppen borgere med udviklingshæmning og dom: Nørholm i Herning, Mosetoft i Viborg og Gårdene i Paderup.

Det fremgår af afrapporteringen på den centrale udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, at de midtjyske kommuner ikke oplever udfordringer i udbuddet af højt specialiserede tilbud til målgruppen. Der er enighed om at nedsætte et vidensnetværk, som skal være med til at fastholde den høje specialiseringsgrad, der er i de midtjyske tilbud, og arbejde videre med en række konkrete udviklingsprojekter.

Det fremgår af afrapporteringen på den centrale udmelding vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom, at de midtjyske kommuner vurderer, at der er et bredt udbud af døgntilbud til målgruppen i den midtjyske region. Det fremgår også, at Region Midtjyllands Specialområde Udviklingshæmning og ADHD er langt den største aktør på området i regionen.

Det skal særligt bemærkes, at kommunerne peger på, at en eventuel ny sikret afdeling for borgere med udviklingshæmning og dom i Vestdanmark placeres i det midtjyske område, og at kommunerne i forbindelse med behandlingen af den centrale udmelding har markeret interesse for, at Region Midtjylland undersøger grundlaget for at etablere en sådan afdeling. I første omgang skal Socialstyrelsen imidlertid tage stilling til, om der er behov for en ny vestdansk afdeling i en fortsat dialog med fagspecialister, kommuner med flere. Hvis det skulle blive aktuelt at arbejde videre med et konkret forslag i Region Midtjylland, vil dette forudsætte politisk godkendelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Rammeaftalen 2021-2022 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes, og

at afrapporteringerne til Socialstyrelsen vedrørende de centrale udmeldinger om borgere med svære spiseforstyrrelser samt for borgere med udviklingshæmning og dom godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Rammeaftalen 2021-2022 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes, og

at afrapporteringerne til Socialstyrelsen vedrørende de centrale udmeldinger om borgere med svære spiseforstyrrelser samt for borgere med udviklingshæmning og dom godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland tager som arbejdsgiver klar afstand til seksuel chikane og krænkende handlinger herunder sexisme. Region Midtjylland har en formuleret politik og tydelige holdninger på området. Der orienteres om, hvad der gøres for at forebygge og følge op på seksuel chikane og sexisme, samt hvad de generelle oplevelser er omkring karakteren og omfanget af seksuel chikane og sexisme. Endvidere foreslås en drøftelse i forhold til det politiske miljø i regionsrådet.

Region Midtjylland har en klar politik med tydelige holdninger og retningslinjer på området, som bl.a. fastslår, at chikane, krænkende handlinger og sexisme er helt uacceptabelt og ikke en privat sag, hvad bl.a. ledelsen og MEDsystemet bør gøre for at forebygge, og hvordan man som medarbejder eller kollega bør reagere, hvis det opleves.

I forbindelse med den seneste debat om emnet i medierne mv. er der (igen) kommunikeret bredt i organisationen om ovenstående, og der er iværksat undersøgelser af problemernes omfang og karakter - via gennemgang af APV'er (ArbejdsPladsVurderinger) og VTC-anmeldelser (anmeldelser om Vold, Trusler og Chikane).

Forretningsudvalget og Regions-MEDudvalget drøfter emnet på et fælles møde tirsdag den 20. oktober 2020.

På december mødet 2020 i Regions-MEDudvalget behandles emnet, og det vil i den forbindelse blive drøftet, hvordan der i hele organisationen kan sættes regelmæssigt fokus på, hvad der gøres for at forebygge og følge op på krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme.

Alle enheder i Region Midtjylland har dialog i de lokale Hoved-MEDudvalg og ledelsessystemerne om, hvordan der arbejdes med forebyggelse af og opfølgning på seksuel chikane, krænkende handlinger og sexisme.

Region Midtjylland er i dialog om området med de uddannelsesinstitutioner, som regionen samarbejder med i forhold til praktik og klinikophold for studerende.

Som en del af kommunikationen til hele organisationen er der lavet en video, hvor regionsdirektøren bl.a. fortæller om, hvordan vi opfører os over for hinanden i Region Midtjylland og præciserer, at sexisme og seksuelt krænkende adfærd er fuldstændigt uacceptabelt.

Via nedenstående link kan videoen tilgås, Region Midtjyllands "Politik om vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane".

https://region-midtjylland.23video.com/secret/64482030/66a282d59b249ebe50caabf9836fb7d8

Der er vedlagt en vejledning til ansatte om, hvad de skal gøre, hvis de oplever seksuel chikane.

Det foreslås, at forretningsudvalget drøfter emnet set i forhold til det politiske miljø i regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om seksuel chikane og krænkende adfærd tages til efterretning,

at krænkelser, seksuel chikane og sexisme er uacceptabelt i Region Midtjylland, og

at emnet set i forhold til det politiske miljø i regionsrådet drøftes.

Regionsrådet vedtog,

at orienteringen om seksuel chikane og krænkende adfærd samt den videre proces tages til efterretning,

at krænkelser, seksuel chikane og sexisme er uacceptabelt i Region Midtjylland, og

at regionsrådet bifalder, at Danske Regioners bestyrelse har taget initiativ til at gennemføre en undersøgelse blandt de 205 medlemmer af regionsrådene.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udsatte på sit møde den 23. september denne orientering om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet. Sagen genfremsendes, idet grundlaget for en behandling af sagen nu er til stede.

Med studiestart medio august er det muligt at orientere om, hvor mange elever der startede på de almene gymnasier i regionen, og således hvor mange der beholdte deres tildelte gymnasieplads. Almindeligvis er der et vist frafald fra ansøgningstidspunktet frem til skolestart. Tallene viser dog, at der er et markant mindre frafald i år end tidligere år, hvorfor det tyder på, at størstedelen har beholdt deres tildelte gymnasieplads. De faktiske elevtal kendes medio november, hvor gymnasierne skal indberette elevtal til ministeriet som grundlag for taxametertilskud.

Ansøgere til det almene gymnasium fik den 1. maj 2020 besked om, hvilket gymnasium de havde fået reserveret en plads på efter sommerferien. Alle ansøgere i fordelingsudvalg Syd og Vest fik opfyldt deres 1. prioritet. For ansøgere til fordelingsudvalg Nord og Øst blev der foretaget elevfordeling, da ikke alle elever kunne få opfyldt deres 1. prioritet, eftersom der ikke var plads til dem alle. Flere ansøgere fik således tilbudt et andet uddannelsessted.

Med skolestarten medio august er det muligt at konstatere, hvor mange elever der startede på de forskellige gymnasier, og dermed hvor mange der beholdte deres tildelte uddannelsessted. Administrationen har indhentet oplysninger hos de enkelte gymnasier om det faktiske antal elever til skolestart den 20. august. Tallene viser, at der i år er et mindre frafald end de tidligere år, jf. bilaget "Oversigt over elevbestanden på gymnasieområdet".

Normalt vil der frem til skolestart være et vist frafald af elever som følge af omvalg, udenlandsk studieophold, elever der ikke består evt. optagelsesprøve m.v. I år kan der dog være et særligt vilkår med et mindre frafald og flere eftertilmeldinger end tidligere år som følge af COVID-19, idet ansøgere, der havde planlagt at tage på udlandsophold eller efterskole, i stedet vælger at blive hjemme og tage en gymnasial uddannelse. Det kan også være årsag til, at frafaldet er mindre i år end tidligere år.

Gymnasierne skal medio november indberette det faktiske elevtal til Børne- og Undervisningsministeriet. Det er dette elevtal, der ligger til grund for udbetaling af taxametertilskud til gymnasierne, og elevtallet skal også her være tilpasset den fastlagte kapacitet. Der er normalt i perioden fra skolestart til 15. november et gennemsnitlig frafald på ca. 2 %.

I det følgende gennemgås fordelingen og frafald for fordelingsudvalg Nord og Øst.

Fordelingsudvalg Nord

Der blev fordelt 5 elever fra Viborg Katedralskole til Bjerringbro Gymnasium. 3 af disse elever har truffet andre uddannelsesvalg efterfølgende. Som følge af almindelig flytning har Bjerringbro Gymnasium modtaget yderligere 2 elever.

Fordelingsudvalg Øst

Der blev fordelt i alt 447 elever fra de overansøgte gymnasier i Aarhus, heraf 84 elever fra KUO-områderne. KUO-områderne dækker over ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet.

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium modtog ikke KUO-elever som følge af de lokale elevfordelingsregler, da de i forvejen havde en høj andel. Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium har dog fortsat elever med anden etnisk baggrund end dansk, som bor uden for KUO-områderne, og det skønnes, at ca. 23 % af deres elever i 1. G har anden etnisk baggrund end dansk. Aarhus Statsgymnasium og Risskov Gymnasium har en lignende andel elever med anden etnisk baggrund end dansk.

I fordelingen var det særligt Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, der afgav elever, og særligt Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, der modtog elever.

Der har i år ikke været et nævneværdigt frafald frem mod skolestart, bortset fra på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium.

Viby Gymnasium har haft et frafald på ca. 40 elever, hvilket er en tredobling i forhold til tidligere år. Aarhus Gymnasium har tilsvarende haft et frafald på ca. 40 elever.

Aarhus Gymnasium har oplyst, at eleverne der er fordelt med 61 elever på Aarhus Gymnasium, Aarhus C og 39 stx-elever på Aarhus Gymnasium i Tilst. Herudover går der 52 PreIB-elever (international studentereksamen) på Aarhus Gymnasium i Tilst. Elevtallene fra Aarhus Gymnasium fremgår af den vedhæftede redegørelse, som Aarhus Gymnasium har fremsendt til regionsrådet. Aarhus Gymnasium anfører i redegørelsen, at de med denne elevfordeling opfylder det i fusionsgodkendelsen nævnte vilkår om, at der i det væsentligste ikke må gå flere elever på Aarhus Gymnasium, Aarhus C end på Aarhus Gymnasium, Tilst.

Med henvisning til regionsrådets drøftelse af fusionen mellem Aarhus Tech og Langkær Gymnasium henledes opmærksomheden på, at muligheden for at sikre et godt uddannelsesudbud i Aarhus Vest var afgørende for den positive indstilling til godkendelse af fusionen. Det kan imidlertid nu konstateres, at søgningen til udbudsstedet i Aarhus C for andet år i træk er lav (16 ansøgere i foråret 2020), ligesom Aarhus Gymnasium, Tilst, stadig er udfordret på elevgrundlaget med deraf følgende udfordringer for et bredt fagligt udbud.

En gruppe elever fra Aarhus Gymnasium, Tilst, har således sendt et åbent brev til regionsrådet, hvori de beskriver de udfordringer, der er forbundet med både et begrænset udbud af studieretninger og et begrænset elevtal. Formandsskabet for udvalg for regional udvikling har holdt møde med eleverne, og elevernes materiale fra dette møde er vedlagt.

Det kan på den baggrund drøftes, om regionsrådet skal rette henvendelse til undervisningsministeren for i fællesskab at få udarbejdet en langsigtet løsning, der skal sikre et stabilt elevgrundlag og et fagligt solidt uddannelsesudbud på Aarhus Gymnasium.

Ventelister

Fordelingsudvalg Øst har indgået en aftale om skoleskift og ventelister. Aftalen indebærer, at der fra dagene omkring undervisningsstart og frem til tidspunktet omkring grundforløbets afslutning i ultimo oktober/primo november i udgangspunktet ikke kan forekomme gymnasieskift. En elev kan dog skifte skole i grundforløbet, hvis det er en væsentlig forudsætning for elevens trivsel. Efter grundforløbet og indtil den 10. januar 2021 kan der i princippet skiftes gymnasium, såfremt der er ledige pladser. Det fremgår endvidere af aftalen, at regionsrådet efter grundforløbet kan bede de modtagne skoler om periodevis statistik over flytninger. Administrationen vil følge med i udviklingen og indhente oplysninger om eventuelle flytninger.

Det bemærkes, at ventelisteaftalen ikke lever op til den henstilling, som regionsrådet vedtog på mødet i januar 2020. Her henstillede man til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, at der ikke blev oprettet ventelister før grundforløbets afslutning, og at der ikke blev flyttet elever, før den enkelte elev havde haft en mulighed for at gennemgå grundforløb og minimum indgå i opstart af en studieretning. Gymnasierne er imidlertid ikke forpligtede til at følge henstillingen, da ventelister i henhold til optagelsesbekendtgørelsen oprettes af det enkelte gymnasium. Regionsrådet kan derfor alene henstille til, at ventelisteaftaler bliver overholdt.

Beskrivelse af klasseloftet

For at opnå det fulde taxameter skal institutionerne sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin. En institution modtager således ikke tilskud til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Klasseloftet beregnes som et gennemsnit på 28,0 elever for hvert klassetrin. Det betyder, at der gerne må være 30 elever i en klasse, hvis der er 26 elever i en anden klasse på samme årgang. Klasseloftet opgøres på tælledagen, som ligger 60 dage efter studiestart. Hvis klasseloftet overskrides uden særlig begrundelse, vil skolen miste et taxametertilskud, der svarer til ca. 50.000 kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning,

at regionsrådets stillingtagen til redegørelsen fra Aarhus Tech drøftes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning.

Regionsrådet vedtog,

at orienteringen om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning, idet det bemærkes, at Aarhus gymnasium med fordeling af 61 STX elever i Aarhus C og 39 STX elever i Tilst ikke opfylder fusionsgodkendelsens vilkår om, at der i det væsentligste ikke må gå flere elever på Aarhus gymnasium, Aarhus C end på Aarhus gymnasium, Tilst.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udsatte den 23. september 2020 sagen, idet regionsrådet afventede yderligere oplysninger om elevfordelingen mellem tilbuddene under Aarhus TECH.

Udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland fremlægges til politisk godkendelse forud for gennemførelse af høring. Fødeplanen har overordnet et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Der lægges med den nye plan blandt andet op til en differentiering, hvor forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt. Samtidig er der fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier samt blandt andet på øget brug af digitale løsninger. Det forventes, at planen på baggrund af høringen vil kunne forelægges til politisk godkendelse i 1. kvartal 2021.

Svangreområdet er generelt velfungerende i Region Midtjylland. Udkast til en ny fødeplan skal derfor i stor udstrækning ses som en konsolidering og videreudvikling af hidtidige indsatser, samarbejdsprocesser og organiseringer. Den nye fødeplan indeholder dog samtidig en række elementer, som skal bidrage til, at planen er afstemt med aktuelle strategiske prioriteringer, herunder Region Midtjyllands nye sundheds- og hospitalsplan samt den seneste sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.

Udover at sikre udmøntningen af lovgivningsmæssige krav samt nationale faglige anbefalinger vedrørende svangreomsorgen tager fødeplanen således udgangspunkt i en række centrale mål og pejlemærker for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, der skal understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland. Samtidig giver planen et overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barselsperiode indtil ca. én uge efter barnets fødsel.

Fødeplanen tager udgangspunkt i sundheds- og hospitalsplanen for Region Midtjylland, herunder at der er fødesteder ved Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro frem til tidspunktet for ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup, hvor fødslerne samles dér).

Strategiske spor i ny fødeplan

Fødeplanen har et forebyggende og helhedsorienteret perspektiv på svangreomsorgen. Nedenfor er nogle af elementerne fra udkastet til ny fødeplan fremhævet med reference til vigtige strategiske spor, der i de kommende år forventes at skulle præge udviklingen af sundhedsvæsenet i det midtjyske:

Differentiering

Der lægges med den nye plan op til, at forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt inden for den ramme, der udstikkes via Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide og sårbare familier - og logikken er, at tiden og ressourcerne skal dedikeres til disse grupper fremfor mere ressourcestærke kvinder og familier.

Brugernes involvering og ressourcer

Der peges i planen på, at der kan bygges videre på en stærk tradition for tæt dialog og involvering af kvinden/parret ved, at der inden for svangreomsorgen også arbejdes med udvikling og kvalificering af metoder og fremgangsmåder i relation til fælles beslutningstagning. Planen lægger desuden op til, at det skal være en central målsætning at understøtte mestring/selvhjulpenhed hos kvinderne/parrene/familierne.

Digitalisering

Det kan konstateres, at det er et stort ønske fra kvinderne/parrene, at digitale services/tilbud udnyttes maksimalt. Herunder bl.a. også som tryghedsskabende faktor - som "livlinen", der understøtter, at man kan ganske meget selv, fordi man ved, at man om nødvendigt kan opsøge kvalificeret bistand og rådgivning. Efterspørgslen går på app-løsninger, digital svangrejournal mv. Hertil kommer et fokus i planen på løsninger, der kan "afhospitalisere" ved at tilbyde bl.a. hjemmemonitorering, egenrapportering af oplysninger og sikre, at vi bruger så lidt af de gravides/familiernes tid som muligt eller i hvert fald bruger den så effektivt som muligt.

Anbefalinger og fokusområder

Et vigtigt formål med fødeplanen er at opstille en række anbefalinger og fokusområder, der danner rammen om de kommende års udvikling af området, jf. planens kapitel 7.

Stigende fødselstal

Det forventes, at fødselstallet i lighed med resten af Danmark stiger i de kommende år. I lyset af den generelle usikkerhed ved prognosen samt det forhold, at der aktuelt ses en stagnation i fødselstallet i Region Midtjylland, anbefales det at følge udviklingen i den kommende periode. Vedlagte notat indeholder en nærmere beskrivelse af udviklingen i antal fødsler og kapaciteten samt opridser handlemuligheder i forbindelse med en vedvarende stigning i fødselstallet.

Fortsat udvikling af kvaliteten

I forhold til at udvikle og sikre kvaliteten på fødeområdet lægger planen op til opmærksomhed på bl.a. sikring af kompetencer og kapacitet med betydning for robusthed i varetagelsen af centrale funktioner på hospitalerne inden for fødselsområdet. Hertil kommer fortsat vægt på et tæt, (tvær)fagligt samarbejde på tværs af fødestederne/hospitalerne, udvikling af funktionen "klinisk jordemodersupervisor" samt forbedring af datagrundlaget for systematisk kvalitetssikring, herunder i forhold til indsatsen for at understøtte amning.

Digitalisering

Temaet omkring digitalisering omfatter bl.a. udvikling og ibrugtagning af den digitale svangrejournal, fælles app-løsning/patientguide til svangreområdet, telemedicinsk hjemmemonitorering af gravide med komplikationer samt fortsat udvikling af den digitale kommunikation mellem svangreomsorgens mange samarbejdspartnere.

Fælles beslutningstagning

Det anbefales, at fødestederne i Region Midtjylland medvirker i udviklingen og udbredelsen af metoder til fælles beslutningstagning, der netop kan bidrage til realisering af målsætningerne om at differentiere og individualisere svangreforløbene.

Styrket implementering af indsatsen for sårbare gravide

Ordningen "Fælles Gravidteam", der blev introduceret i 2015 som en del af sundhedsaftale-samarbejdet, har til formål at sikre en tidlig tværsektoriel og tværfaglig indsats for sårbare gravide/familier. Det kan konstateres, at der kan hentes megen organisatorisk læring ud af de hidtidige erfaringer, som kan medvirke til at styrke ordningens anvendelse.

Samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet

Det anbefales, at gode erfaringer fra forskellige modeller for samarbejde med civilsamfundet udbredes som led i bestræbelserne på at opnå endnu bedre vilkår og resultater for børns og familiers trivsel, sundhed, læring og udvikling.

Planens tilblivelse

Der har været nedsat en arbejdsgruppe under det regionale fødeplanudvalg med tværfaglig og tværsektoriel repræsentation fra både den kommunale sundhedspleje, regionens fødesteder samt almen praksis. Arbejdsgruppen har haft som opgave at bidrage med viden, sparring og idéer til støtte for udarbejdelsen af udkast til ny fødeplan.

Det er en central ambition bag fødeplanen, at tilrettelæggelsen af indsatsen sker på borgerens/brugerens præmisser. Som led i udarbejdelsen af fødeplanen har der været fokus på at inddrage brugernes/borgernes perspektiv i form af erfaringer, idéer og oplevelser fra dels gravide/par (dvs. forløbet før fødslen) og dels kvinder/par, som er blevet forældre (det samlede forløb, herunder fødslen og forløbet efter fødslen). Der er således i perioden juni–september 2019 gennemført semi-strukturerede interviews med gravide og nybagte forældre. Interviewrunden omfattede 24 kvinder og 38 forældrepar med en forholdsvis bred geografisk repræsentation.

Baggrunden for udarbejdelsen af en ny fødeplan var oprindeligt, at der er nye faglige anbefalinger for svangreomsorgen på vej fra Sundhedsstyrelsen. I begyndelsen af 2019 var det forventningen, at anbefalingerne ville være på plads i løbet af 2019. Imidlertid er arbejdet med færdiggørelsen trukket ud. Anbefalingerne forventes at bestå af to publikationer: Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet og Retningslinjer for svangreomsorgen. Udkast til Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet har netop været i høring. Administrationen vurderer, at udkastet til ny fødeplan ligger inden for rammerne af høringsversionen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udarbejdet på baggrund af faglig og administrativ involvering, hvorfor der er udarbejdet et administrativt høringssvar til Sundhedsstyrelsen. I høringssvaret er der særlig opmærksomhed på fødestedet i Horsens uden selvstændig pædiatrisk funktion, der i stedet er organiseret med et tæt fagligt og beredskabsmæssigt samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Når begge publikationer fra Sundhedsstyrelsen er endeligt udkommet (formentlig i løbet af 2021), vil der eventuelt på visse områder kunne være behov for mindre justeringer eller opdatering af fødeplanen.

Afdækning af muligheder for decentralisering af hælblodprøve og hørescreening

Det indgik i forlig af 20. november 2018 om udmøntning af 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren (vedtaget af regionsrådet 19. december 2018), at partierne bag forliget så muligheder i lokale tilbud om hælblodprøve (PKU-test) og hørescreening af nyfødte, og at denne del skulle indgå i arbejdet med ny fødeplan.

Som konklusion på denne afdækning er vedlagte notat udarbejdet, hvori baggrunden beskrives for den tilrettelæggelse af hælblodprøve/PKU-test og hørescreening, der indgår i udkast til ny fødeplan for Region Midtjylland.

Høring og videre proces

På baggrund af regionsrådets godkendelse af udkast til nye fødeplan for Region Midtjylland iværksættes en åben høringsproces, der giver mulighed for, at samarbejdspartnere og andre interesserede kan afgive bemærkninger til udkastet. Som en del af høringen indhentes Sundhedsstyrelsens rådgivning i henhold til sundhedslovens bestemmelser herom. Høringen vil foregå i perioden 2. november 2020 til 18. januar 2021. Efter høringsprocessen forventes et endeligt udkast at kunne forelægges til politisk godkendelse i løbet af 1. kvartal 2021.

Udkast til høringsliste er vedlagt til godkendelse.

Fødeplanen for Region Midtjylland udgør et plangrundlag, der har politikere, fagpersoner, ledere og embedsfolk som primære målgrupper. Dette tænkes efterfølgende suppleret med en lettere tilgængelig, digital formidling af planens indhold via Region Midtjyllands hjemmeside.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

I forlængelse af møderne i de stående udvalg den 5. og 7. oktober 2020 er der udarbejdet nogle ændringsforslag, som er markeret i den opdaterede version af udkast til fødeplan.

På hospitalsudvalgets møde var der desuden ønske om information om variationen i antal fødsler hen over året. Sagen er derfor ligeledes opdateret med et bilag, der indeholder tabeller med oplysninger om antal fødsler i Region Midtjylland over måneder og år samt for 2019 fordelt på hospitaler/fødesteder og månedsfordelt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast af den 8. oktober 2020 til fødeplan for Region Midtjylland godkendes med henblik på høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021, og

at liste over høringsparter godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast af den 17. september 2020 til fødeplan for Region Midtjylland godkendes med henblik på høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021, idet der ønskes følgende justeringer

• Kapitel 2: Visionen for svangreomsorgen ændres til: Svangreomsorgen i Region Midtjylland understøtter den bedst mulige start for alle børn og deres familier,

• Afsnit 4.4: I afsnittet ønskes fødestederne synliggjort på ensartet vis,

• Afsnit 5.1.2: Der ønskes en uddybning af de forskellige former for livliner til gravide i hele Region Midtjylland, herunder mulighed for udgående funktioner og tidlig screening på baggrund af konkret faglig vurdering,

• Afsnit 5.6: Der ønskes en tydeliggørelse af de forskellige former for livliner i forbindelse med overgangen til hjemmet, herunder mulighed for screening i forbindelse med hjemmebesøg til PKU og hørescreening,

• Afsnit 5.6.11: Det ønskes uddybet, hvilke tilbud der er til forældre, der mister et ufødt barn efter første trimesterscanning og før uge 14, og

at liste over høringsparter godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast af den 17. september 2020 til fødeplan for Region Midtjylland godkendes med henblik på høring i perioden fra den 2. november 2020 til den 18. januar 2021, og

at liste over høringsparter godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den gældende fødeplan for Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet i 2012.

27. februar 2019 vedtog regionsrådet en indstilling om udarbejdelse af en ny fødeplan, der i de kommende år skal danne rammen om driften og udviklingen af den samlede indsats, der knytter sig til svangreomsorgen i Region Midtjylland.

Region Hovedstaden har i efteråret 2019 vedtaget en strategi for fertilitetsområdet, som bl.a. indeholder et forslag om at øge antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks. På opfordring fra Danske Regioners sundhedsudvalg er alle regioner blevet bedt om at drøfte forslaget og melde tilbage med henblik på en fornyet behandling i Danske Regioners sundhedsudvalg.

Region Hovedstaden har udarbejdet og politisk vedtaget en strategi på fertilitetsområdet. Strategien fra oktober 2019 indeholder bl.a. et forslag om at øge antallet af reagensglasbehandlinger for ufrivilligt barnløse, hvor det vurderes lægefagligt relevant.

Region Hovedstadens sundhedsudvalg har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at øge antallet af offentligt betalte reagensglasbehandlinger udelukkende i Region Hovedstaden, da det vil skabe uens praksis på tværs af regionerne. Danske Regioners sundhedsudvalg har således på baggrund af henvendelse fra sundhedsudvalget i Region Hovedstaden drøftet sagen og på denne baggrund opfordret til, at forslaget drøftes i de enkelte regioner. Herefter vil Danske Regioners sundhedsudvalg på ny behandle sagen. Der henvises til vedlagte uddrag af referatet fra Danske Regioners sundhedsudvalgs møde den 28. november 2019.

Det nuværende tilbud

I dag er praksis i alle regioner, at ufrivilligt barnløse tilbydes maksimalt tre reagensglasbehandlinger. En reagensglasbehandling er oplægning af et befrugtet æg. Der gives kun hjælp til ét barn. Dog kan man få frosset overskydende befrugtede æg ned fra de tre reagensglasbehandlinger, og kvinden kan få oplagt de frosne befrugtede æg inden for fem år. Gennemsnitsalderen for fertilitetspatienter er 33 år. Hvis de tre forsøg ikke resulterer i en graviditet, vil yderligere behandling ske mod egenbetaling på privatklinikker.

Det er ikke lovreguleret, hvor mange reagensglasbehandlinger der tilbydes. Det er et serviceniveau, som er fastlagt i regionerne. Tilbuddet om tre behandlinger afspejler således de accepterede vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen.

Forslaget fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har vurderet, at sandsynligheden for at få et barn vil stige fra 64 % til 83 %, hvis antallet af reagensglasbehandlinger stiger fra tre til seks i tilfælde, hvor det vurderes lægefagligt relevant.

Ifølge Region Hovedstadens foreløbige vurdering vil forslagets gennemførelse indebære merudgifter på 13,5 mio. kr. om året. Den samlede aktivitet på de to offentlige fertilitetsklinikker på Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Horsens svarer til ca. 2/3 af den samlede aktivitet på de fire offentlige fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden. Hvis Region Hovedstadens estimat lægges til grund, vil det skønsmæssigt svare til en merudgift for Region Midtjylland i størrelsesordenen 9 mio. kr. årligt at gå fra tre til seks reagensglasbehandlinger.

Det vil kræve et omfattende analysearbejde at fremkomme med nærmere estimater vedrørende de økonomiske, aktivitets- og kapacitetsmæssige implikationer for Region Midtjylland.

Region Midtjylland har i lighed med de øvrige regioner modtaget vedlagte brev fra Dansk Fertilitetsselskab, hvori selskabet beskriver en række spørgsmål og vurderinger vedrørende Region Hovedstadens strategiplan og det konkrete forslag om flere reagensglasbehandlinger. Det fremgår desuden af vedlagte svar fra Det Tværfaglige Specialeråd for Gynækologi og Obstetrik i Region Midtjylland, at specialerådet er enig i bemærkningerne fra Dansk Fertilitetsselskab. Herunder bemærker specialerådet, at der i både den offentlige og private sektor er rekrutteringsproblemer inden for fertilitetsområdet. Det vurderes således, at en ressourcetilførsel ikke vil løse problemet med at få ansat erfarent personale. Dermed vil ventetiden til behandling kunne stige. Da kvindens alder er en afgørende faktor for fertiliteten, vurderes det, at øget ventetid vil have en negativ indflydelse på behandlingsresultatet/graviditetschancen. Specialerådet peger desuden på manglende retningslinjer for hvilke patienter, der i givet fald vil skulle tilbydes seks behandlinger. Endelig indikerer bemærkningerne, at man ikke finder det økonomiske overslag og forudsætningerne bag dette tilstrækkeligt belyst.

Drøftelser af forslaget i andre regioner

I Region Syddanmark er forslaget blevet behandlet af flere omgange. Ved den seneste behandling i august måned besluttede Sundhedsudvalget i Region Syddanmark at fremsende et brev til Danske Regioners sundhedsudvalg med opfordring til yderligere belysning af en række dilemmaer og problemstillinger inden for fertilitetsområdet i et samarbejde mellem regionernes fagfolk og relevante faglige selskaber (der henvises til vedlagte brev af 2. september 2020).

Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland har ligeledes drøftet sagen. Der henvises her til, at forslaget fra Region Hovedstaden forventes at udfordre allerede besluttede initiativer i Region Sjælland, idet der er mangel på personale og allerede bevilget midler til en udvidelse af den samlede behandlingskapacitet med henblik på at nedbringe ventetiden. Hvis der skal ske en udvidelse af tilbuddet fra tre til seks behandlinger, forudsætter udvalget, at der tilføres statslige midler til området via finansloven, og at det ikke betyder længere ventetid. Der er ikke planer om yderligere behandling af sagen i Region Sjælland.

Der har ikke fundet en politisk drøftelse af sagen sted i Region Nordjylland. Direktionen i Region Nordjylland har i stedet foreslået en behandling af sagen i sundhedsdirektørkredsen.

Danske Regioner afventer på administrativt niveau en tilbagemelding fra alle regioner, men det forventes umiddelbart, at sagen vil blive behandlet i både sundhedsdirektørkredsen og Danske Regioners sundhedsudvalg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget fra Region Hovedstaden om at udvide antallet af forsøg i forbindelse med reagensglasbehandling fra tre til seks ikke kan støttes på det foreliggende grundlag.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland tilsvarende Region Syddanmark opfordrer Danske Regioners sundhedsudvalg til yderligere belysning af forslaget i et samarbejde mellem regionernes fagfolk og relevante faglige selskaber.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På Aarhus Universitetshospital er der behov for at udskifte vaskemaskiner i Sterilcentralen. De nuværende maskiner er udtjente, og der forekommer nedbrud med driftsstop til følge. Det har konsekvenser for aktiviteten i Sterilcentralen og dermed for mulighederne for både at opretholde og øge den samlede operationskapacitet på hospitalet. Det foreslås, at der købes otte nye vaskemaskiner, en ny 4-taktvaskemaskine og en ny air-glide (transportbånd til lastning af vaskemaskiner). Samtidig skal der foretages en opgradering af de elektriske installationer, ventilation mv. som følge af ibrugtagning af den nye 4-taktvaskemaskine. Det samlede projekt beløber sig til 16,4 mio. kr. Udskiftningen er planlagt til efteråret 2020 og foråret 2021.

Vaskemaskinerne i Aarhus Universitetshospitals Sterilcentral er nedslidte, og der forekommer produktionsafbrydelser. Samtidig betyder vaskemaskinernes stand, at der ikke kan køres med fuld kapacitet, og det har indvirkning på Aarhus Universitetshospitals muligheder for at opretholde operationskapaciteten.

Vaskeudstyret i Sterilcentralen består i dag af en 4-taktvaskemaskine og otte vaskemaskiner til rengøring og desinfektion af instrumenter, bækkener mv. med en tilhørende air-glide. En 4-taktvaskemaskine vasker med en kapacitet, svarende til fire vaskemaskiner. Vaskemaskinerne er alle - med undtagelse af en, som er fem år gammel – knap ti år gamle.

Den tilhørende air-glide er nedslidt og vurderes at have en begrænset restlevetid. Der kan ikke længere leveres sliddele til den. Når der er nedbrud på air-glide, skal alle otte vaskemaskiner lastes manuelt, hvilket udgør en stor arbejdsmiljømæssig udfordring, og processen er tidskrævende.

Der er behov for at anskaffe og installere endnu en 4-taktvaskemaskine, fordi det dels vil øge og robustgøre den samlede kapacitet, og dels gøre det muligt at gennemføre udskiftningerne uden at lukke produktionen i Sterilcentralen helt ned. Der er fysisk plads til endnu en maskine i Sterilcentralen.

Udskiftning af vaskemaskinerne og air-glide kan kun ske uden markant reduceret produktion, hvis der anskaffes en ny 4-taktvaskemaskine.

Der foreslås en samlet udskiftning af vaskemaskinerne og air-glide. Den samlede udgift til nye vaskemaskiner og air-glide inkl. installation er på 11,6 mio. kr.

Nødvendig opgradering

Øgning af den samlede vaskekapacitet med en ny 4-taktvaskemaskine nødvendiggør samtidig en udvidelse og opgradering af forsyningerne i form af ventilation, el og renset vand. Opgraderingen beløber sig til i alt 4,8 mio. kr.

De nuværende maskiners sporbarhedssystem og log er knyttet til leverandørens system og kan derfor ikke kobles på RM Sterilflow (Region Midtjyllands it-system til sterilflow). Nye maskiner vil kunne kobles på RM Sterilflow, hvilket i sig selv vil være en væsentlig driftsmæssig opgradering.

Udskiftningsplan

Ved installation af en 4-taktvaskemaskine vil produktionen blive påvirket i forbindelse med opbygning af en støvvæg i ca. to dage, hvorefter produktionen vil kunne fortsætte på de otte vaskemaskiner uden påvirkning af installationen af den nye maskine. Installationen skønnes at tage ca. seks uger, hvor forstyrrelser kan forekomme på den urene side.

Installationen af de otte vaskemaskiner planlægges i efteråret 2020. Installationen skønnes at tage otte uger. Med henblik på at sikre en robust drift i sterilcentralen hen over en periode, hvor der sker udskiftning af vaskemaskiner, tilføres ekstra kapacitet til sterilcentralen med hjælp fra en mobil sterilbus, som vil understøtte den sterile produktion hen over perioden.

Bæredygtighed

Der er i valget af vaskemaskiner taget hensyn til arbejdsmiljøet, f.eks. ved lavere støjniveau. Der indkøbes mere effektive vaskemaskiner, som er mere energibesparende, har bedre oppetid, færre reservedelsudgifter, bedre vaskekapacitet og et forhøjet kvalitetsniveau af det sterile gods efter vask.

Udbud og økonomi

Projektet var oprindeligt planlagt som et projekt finansieret af Aarhus Universitetshospitals drift. Der er derfor allerede gennemført et udbud, og en vinder er udpeget (Steelco Nordic). Da lignende projekter i regionen er finansieret af den centrale anlægsramme, fremlægges projektet nu som et anlægsprojekt til godkendelse i regionsrådet. Det foreslås, at det gennemførte udbud fastholdes, da det dermed vil være muligt hurtigt at gennemføre den påtrængende udskiftning af vaskemaskiner i Sterilcentralen på Aarhus Universitetshospital.

Tabel 1. Anlægsbudgettet for projektet.

Tabel 2. Konsekvenserne for bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 16,4 mio. kr. til udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentral på Aarhus Universitetshospital jf. tabel 2, og

at det gennemførte udbud fastholdes, så udskiftningen af vaskemaskinerne kan ske allerede i efteråret 2020.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 16,4 mio. kr. til udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentral på Aarhus Universitetshospital jf. tabel 2, og

at det gennemførte udbud fastholdes, så udskiftningen af vaskemaskinerne kan ske allerede i efteråret 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret midler til renovering og modernisering af den resterende del af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. Sterilcentralen skal opgraderes, så den kan leve op til de gældende standarder, og der skal etableres fysiske forhold, der kan betyde bedre og mere effektive arbejdsgange for Regionshospitalet Viborg, herunder understøttelse af et nyt sterilflow. Der er tidligere givet en projekteringsbevilling til projektet. Det foreslås i denne sag, at der bevilges 37,2 mio. kr. til ombygning af Sterilcentralen.

Størstedelen af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er ikke blevet opgraderet i forhold til maskiner og udstyr, siden højhuset ved Regionshospitalet Viborg blev ibrugtaget i 1980'erne. Den lever dermed teknologisk ikke op til de krav, der stilles i dag, og understøtter ikke en effektiv drift. Som følge heraf står sterilcentralen over for en større renovering, herunder bedre ventilation. Dertil kommer, at sterilcentralen skal ændres, så den passer bedre til ændrede arbejdsgange på operationsafdelingen blandt andet som følge af nye rammer i forbindelse med det nye akutcenter.

I 2019 godkendte regionsrådet en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. til ombygning af sterilcentralen. På baggrund heraf er der udarbejdet et projektforslag til projektet, ligesom der er blevet arbejdet med at kæde dette sammen med det nye sterilkoncept, som fremadrettet vil være gældende på Regionshospitalet Viborg.

Sterilcentralen er en forudsætning for gennemførelse af operationer på Regionshospitalet Viborg. Det er af afgørende betydning, at ombygningen foretages under hensyn til, at driften i sterilcentralen forstyrres mindst muligt. Samtidig indstilles det, at der vælges entreprenører med stort kendskab til og forståelse for hospitalsdrift.

Det nye sterilkoncept indebærer, at det sterile flow på Regionshospitalet Viborg fremover vil være centreret omkring brugen af case carts (vogne pakket med operationsspecifikke operationsbakker). Det betyder, at sterilcentralen fremadrettet pakker disse vogne direkte i sterilcentralen, hvorefter disse transporteres til den specifikke operation. It-systemet RM Sterilflow vil understøtte hele processen, hvorved der blandt andet sikres sporbarhed af de anvendte instrumenter.

Formålet med ombygningen af sterilcentralen til at kunne understøtte denne konceptudvikling er at effektivisere arbejdsgange, sikre sporbarhed og øge patientsikkerheden, blandt andet fordi arbejdsgangene omkring det sterile udstyr minimeres.

Ombygning af sterilcentralen er planlagt i tre etaper for at muliggøre fuld drift af Sterilcentralen i hele byggeperioden:

Etape 1: Etablering af kontor- og personalefaciliteter og renovering og udvidelse af depotområde

Ombygning af området hvor der i dag er nyreambulatorie samt en mindre del af sterilcentralens depotområde. Nyreambulatoriet flytter i foråret 2021 som led i Kvalitetsfondsprojektets ombygning (delprojekt 3).

Etape 2: Ombygning og renovering af nuværende og fremtidige pakkeområde

I etape 2 sker der en ombygning og renovering af nuværende og fremtidige pakkeområde, herunder etablering af tre nye autoklaver (apparat til sterilisering af udstyr). I denne periode skal pakning af sterilt flergangsudstyr foregå i depotområde etableret under etape 1.

Etape 3: Ombygning af nuværende område for autoklaver, der fremtidigt skal være depotområde

I etape 3 sker der en ombygning af nuværende område for autoklaver, der fremtidigt skal være depotområde. I denne periode er de nye autoklaver taget i drift og pakning foregår i nyt pakkeområde.

Generelt betyder ombygningen en renovering og fornyelse af de eksisterende forhold, således at disse moderniseres og gøres tidssvarende. Herudover udvides sterilcentralen med større depotområder, hvilket er nødvendigt som følge af det nye koncept, hvor flere decentrale depoter flyttes til sterilcentralen, ligesom der skal være plads til flere case carts (vogne med instrumenter til operation).

Rådgiver og udbudsform

Der er indgået en aftale med en gennemgående rådgiver, som har udarbejdet projektforslaget og skal stå for udførelsen af selve byggeprojektet.

Det indstilles, at projektet gennemføres som stor- og fagentreprise med begrænset licitation uden prækvalifikation. Begrundelsen herfor er, at ombygningen skal ske, mens sterilcentralen fortsat er i fuld drift. Det er af afgørende betydning, at entreprenørerne er bekendte med komplekse hospitalsbyggerier og hospitalsdrift, herunder relevante tekniske og hygiejnespecifikke forhold.

Tidsplan

• Til og med 1. halvår 2021:Færdigprojektering, licitation, kontraktindgåelse med entreprenører og konceptudvikling
• 2. halvår 2021 til ultimo 2022: Ombygning og konceptudvikling
• 1. halvår 2023: Ibrugtagning og endelig implementering af koncept.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Udskiftningen af autoklaverne vil bevirke et reduceret strømforbrug for den enkelte maskine, hvor størrelsen på reduktionen i el-forbruget afhænger af, hvilken leverandør der vælges. Der tages endvidere højde for støjreduktion, således personalet ikke skal høre på larmende maskiner, som samtidig udskiller varme, eftersom disse placeres i nabolokalet. Derudover vil udskiftning af belysning også medføre en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Renovering af ventilationsanlæg forbedrer luftkvaliteten til gavn for de ansatte i sterilcentralen. De ansattes arbejdsbetingelser ændres også fra et tætpakket område med mange sving til et større areal med mere luft, og at flere mindre lokale depoter samles til større depotenheder, hvilket optimerer arbejdsgange.

Økonomi

Den samlede anlægssum for ombygning og modernisering af sterilcentralen beløber sig til 37,2 mio. kr., jf. tabel 1.

Projektet er blevet dyrere, siden regionsrådet gav en projekteringsbevilling den 29. maj 2019. Her blev det estimeret, at projektets anlægssum vil beløbe sig til 29 mio. kr. Projektet er blevet 8,2 mio. kr. dyrere, hvilket primært skyldes, at der er sket en øget risikoafdækning i projektet set i lyset af erfaringer fra lignende projekter i regionen. Herudover er der i projektet tilført udstyr til sporbarhedssystem, hvor der blandt andet skal indkøbes udstyr til læsning af de forskellige instrumenter.

Anlægssummen på i alt 37,2 mio. kr. forventes fordelt i 2020, 2021, 2022 og 2023 jf. nedenstående tabel 2.

I nedenstående tabel 3 ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

Engangsudgifter til drift og konceptudvikling

Driftsudgifterne til konceptudvikling og implementering beløber sig til 7,5 mio. kr., som Hospitalsenhed Midt finansierer af egen drift. Beløbet dækker dels interne timer som følge af at skulle drifte en sterilcentral under ombygning og deraf afledte merudgifter til udvidet åbningstid, ekstra rengøring på skæve tidspunkter mv. og dels udgifter til indkøb af flere sterile instrumenter, hvilket er nødvendigt grundet case cart-konceptet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 37,2 mio. kr. (indeks 105,4) i perioden 2020-2023 til at renovere og modernisere sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 3,

at entrepriseformen er stor- og fagentreprise, og

at udbuddet gennemføres som begrænset licitation uden prækvalifikation.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 37,2 mio. kr. (indeks 105,4) i perioden 2020-2023 til at renovere og modernisere sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 3,

at entrepriseformen er stor- og fagentreprise, og

at udbuddet gennemføres som begrænset licitation uden prækvalifikation.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. marts 2017 en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til ombygning af indleveringen, den urene del af sterilcentralen, på Regionshospitalet Viborg.

Regionsrådet godkendte den 29. maj 2019 en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. til ombygning af sterilcentralen.

Regionsrådet har tidligere godkendt, at Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg flyttes til Søndersøparken. Denne flytning kan ikke længere finde sted, da arealerne i Søndersøparken skal bruges til psykiatriprojektet. I stedet foreslås nu en placering til Høreklinikken i højhuset på Regionshospitalet Viborg i et område ved siden af den gamle ambulancehal, der i dag er tomt.

Høreklinikken kan være klar til ibrugtagning primo 2022.

Høreklinikken ved Regionshospitalet Viborg ligger i dag i bygning 1 på etage 5. Dette areal skal Intensiv disponere over i forbindelse med ombygningen af Intensiv, der er en del af ombygningsprojektet i kvalitetsfondsprojektet (delprojekt 3). Høreklinikken skal derfor fraflytte området.

Regionsrådet har tidligere godkendt, at Høreklinikken flyttes til Søndersøparken. Dette er dog ikke længere muligt som følge af psykiatriprojektet i Søndersøparken, der skal anvende den placering, der var tiltænkt Høreklinikken. Der har været arbejdet på at finde en ny placering på Regionshospitalet Viborg, hvilket nu er fundet i bygning 5, plan 2. Her foreslås Høreklinikken placeret i området ved siden af den gamle ambulancehal, som for nuværende er tomt.

Der er ønske om, at projektet igangsættes hurtigt, da Høreklinikken som beskrevet spærrer for fremdrift i delprojekt 3, men også da klinikken har en del arbejdsmiljømæssige udfordringer i de nuværende lokaler.

Ny Høreklinik

I den nye Høreklinik skal der indrettes seks hørebokse, heraf en børneboks. Herudover skal der etableres fem tilpasningsrum, tre lægeundersøgelsesrum, kontor- og personalefaciliteter, værksteds- og lagerfaciliteter, sekretariat samt venteområde til patienterne.

Såfremt der gives bevilling til projektet, forventes området ombygget og klar til ibrugtagning i starten af 2022.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Etableringen af en ny Høreklinik vil forbedre arbejdsmiljøet og indeklimaet betydeligt, blandt andet på baggrund af ny ventilation. Herudover vil der blive skabt bedre funktionelle sammenhænge, fordi området indrettes på baggrund af afdelingens funktionelle behov. Størstedelen af afdelingens udstyr og inventar vil blive genanvendt.

Udbud

Opgaven vil blive udført i fagentreprise på baggrund af begrænset licitation uden prækvalifikation. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor opgaven ikke behøver at blive udbudt.

Økonomi

Det fremgår nedenfor i tabel 1, at projektets anlægssum er 9,6 mio. kr. Indeholdt i anlægssummen er entrepriseudgifterne, projektering, byggeledelse, inventar og øvrigt udstyr. I entrepriseudgifterne er der afsat en post til uforudsete forhold på 25 %, da budgettet er baseret på et projekt på dispositionsniveau (hvor arealerne er disponeret på overordnet niveau).

Projektet er blevet dyrere fra oprindeligt 2 mio. kr., da Høreklinikken skulle placeres i Søndersøparken. Ombygningen i det eksisterende højhus er mere kompliceret end i Søndersøparken. Derudover er der afsat en højere budgetpost til uforudsete forhold baseret på erfaringer fra andre ombygningsprojekter.

I tabel 2 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Regionsrådet har i 2017 givet en bevilling på 2 mio. kr. til flytning af Høreklinikken til Søndersøparken. Dette er som tidligere nævnt ikke længere muligt. Den nuværende bevilling er en samlet bevilling på 2,7 mio. kr., hvor de resterende 700.000 kr. blev givet til ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme på Regionshospitalet Viborg.

I kvartalsrapporteringen pr. 31. august 2020 vil der blive foretaget en opsplitning af den nuværende bevilling, så den fremover kun omhandler ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme. De 2 mio. kr. til Høreklinikken føres tilbage til puljen for anlægsprojekter, hvorfra de kan bevilges til det nye anlægsprojekt, der kun vil omhandle Høreklinikken.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til flytning af Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 2,

at opgaven udføres i fagentreprise, og

at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 9,6 mio. kr. til flytning af Høreklinikken på Regionshospitalet Viborg jf. tabel 2,

at opgaven udføres i fagentreprise, og

at fagentreprisen udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 25. oktober 2017 givet en bevilling på 2 mio. kr. til flytning af Høreklinikken til Søndersøparken.

Punktet omhandler godkendelse af programoplæg for etape 3 på Regionshospitalet Randers samt udmøntning af projekteringsbevilling. Projektet omhandler etablering af områder, hvor der fremtidigt skal være en central operationsgang for hele Regionshospitalet Randers samt bl.a. etablering af etager med sengeafsnit.

Regionsrådet vil i november 2020 blive præsenteret for Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers. Af hensyn til den samlede tidsplan for Generalplan 2020 vurderes det nødvendigt at lægge etape 3 op til godkendelse allerede nu, således at projektet kan fortsætte inden for tidsrammen. Nærværende dagsordenspunkt er blevet opdateret siden behandlingen i hospitalsudvalget den 5. oktober, således at beløbene nu fremgår i korrekt indeks. Forskellen i beløbsstørrelserne skyldes således blot, at de tidligere fremgik i indeks 103,2, mens de nu fremgår i indeks 106,1.

Projektets indhold

Anlægsprojektet udgør ca. 7.000 kvadratmeter nybyggeri og 4.000 kvadratmeter ombygning i eksisterende byggeri.

For at skabe kapacitet til det fremtidige behov for operationsstuer, intensiv-, opvågnings- og sengepladser er det nødvendigt at fortsætte udbygningen af bygning 15 (den nuværende Akutafdeling). Etape 3 indeholder derfor etablering af hele plan 05 ovenpå den eksisterende Akutafdeling, hvor der fremtidigt skal være en central operationsgang for hele Regionshospitalet Randers. Derudover skal der på bygning 15 etableres fire etager med sengeafsnit. Byggeriet bliver opført i stil med den eksisterende hospitalsmasse.

Yderligere ombygning i etape 3:

• gennemgribende ombygning af plan 05 i den tilstødende bygning 02
• en klargøring af råhuset i akutbygningen på plan 01
• en mindre del af plan 05 i bygning 1.

Etape 3 overblik

Oversigtskort over Regionshospitalet Randers findes på side 2 i Programoplægget for etape 3.

Områder, der berøres i etape 3:

Bygning 15, nybyggeri, blåt område

Bygning 01 og 02 (delvist), ombygning, orange område.

Nybyg

Nybyggeriet placeres ovenpå eksisterende bygning 15 opført i 2014-2016. Bygning 15 rummer akutmodtagelse, skadestue og traumemodtagelse (I det nederste plan findes desuden auditorie og undervisningsfaciliteter).

• Der bygges et plan 05 i sit fulde etageplan ovenpå bygning 15. Den nye etage skal rumme de nye operationsfaciliteter.
• Ovenpå en del af den nye operationsgang bygges et sengetårn i fire etager. Sengetårnet skal være med til at skabe sengeudtynding på hospitalet. Hensigten er, at de fire sengeetager med 10-12 senge på hvert plan skal forbindes med de kommende ombyggede arealer (etape 5 og 6 i Generalplan 2020), så der i fremtiden vil være fire sengeafsnit med ca. 44 moderne sengestuer på hver etage.

Bygning 15 er oprindeligt forberedt for udvidelse, hvorfor flere hovedforsyninger til nybyggeriet allerede er etableret. Der bliver dog behov for installation af nye tekniske anlæg i form af bl.a. køle- og ventilationsanlæg på hospitalet, så ombygningsområderne kommer til at leve op til standarden for de funktioner, der skal betjenes bl.a. intensivstuer, opvågning, personalefaciliteter mm.

Ombyg

Ombygningen sker primært i eksisterende bygning 02 fra 1950'erne og finder hovedsageligt sted på plan 05. Derudover ombygges et mindre område i bygning 01 fra 1980'erne på samme plan samt i bygning 15, hvor et mindre råhusområde på plan 02 skal klargøres til ergo- og fysioterapien.

• De øvrige ombyggede arealer skal rumme en ny intensivafdeling, et nyt opvågningsafsnit samt et perioperativt afsnit.

• Udover den indvendige ombygning, er der i etape 3 også afsat midler til udskiftning af vinduer i de berørte områder i de ældre bygninger, som længe har været en stor udfordring for både patienter og personale.

Midlertidige flytninger

Da en stor del af ombygningen rummer centralt placerede funktioner som Hjerteklinikken, Medicinsk Sengeafsnit 1 samt Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, vil der ske en række mellemflytninger. Der skal derfor planlægges midlertidig udflytning af disse afsnit og evt. etablering af midlertidige arealer til disse afsnit andre steder på hospitalet.

I forbindelse med nybyggeriet, er det nødvendigt at foretage midlertidige flytninger i akutafdelingen, da det ikke er muligt at opretholde driften, mens der monteres betonelementer på etagerne over. Elementmontagen forsøges planlagt i etaper, således at flytninger minimeres.

Tidsplan for Etape 3

Udbud

Rådgivningen for etape 3 udbydes som henholdsvis bygherre- og totalrådgivning efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Nybyggeri og ombygninger udbydes samlet. Kontrakten tildeles efter kriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet" vurderet ud fra de opstillede tildelingskriterier i udbuddet.

Bygge- og anlægsarbejder forventes udbudt som storentrepriser, hvor der er mulighed for at samle beslægtede entrepriser i én entreprise. Storentreprisen bliver udbudt efter forudgående prækvalifikation af et antal tilbudsgivere. Ved udvælgelse af tilbudsgivere, blandt de interesserede ansøgere, vil der blive lagt vægt på, at tilbudsgiverne har erfaring med løsning af tilsvarende hospitalsopgaver i indhold og omfang. Kontrakten tildeles efter kriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet" vurderet ud fra opstillede tildelingskriterier i udbuddet.

Udbudsbetingelser og udbudsmateriale for entrepriseudbuddene udarbejdes af den valgte totalrådgiver.

Sociale klausuler og bæredygtighed

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser, såvel som regionens Agenda 21, følges i de projekter, der ligger inden for reglernes anvendelsesområde.

Primo 2021 vil der foreligge en bæredygtighedsrapport for hele Generalplan 2020. Rapporten skal være med til at synliggøre, hvilke tiltag Regionshospitalet Randers kan arbejde med, for at hospitalet bliver mere bæredygtigt. Det arbejde vil også blive indarbejdet i etape 3, når rapporten forelægger.

Økonomi

Etape 3 udgør den største etape af Generalplan 2020, både hvad angår antal kvadratmeter og økonomi. Den samlede økonomi for etape 3 udgør 304,4 mio. kr. (indeks 106,1) eksklusiv medicoteknik. Økonomien for medicoteknisk udstyr for etape 3 på 15,1 mio. kr. (indeks 106,1) finansieres af den Medicotekniske pulje.

Samlet budget for Etape 3

I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 214 mio. kr. (indeks 105,4) til etape 3. Det lavere beløb i forhold til budgettet skyldes blandt andet, at forudsætningerne for projekterne i generalplanen har ændret sig fra 2017 og frem til 2020. Således vil det være nødvendigt at prioritere yderligere midler til etape 3 fra de endnu ikke udmøntede puljer, hvis projektet skal gennemføres som hidtil planlagt. Den generelle økonomi for generalplansprojekterne vil blive forelagt regionsrådet på mødet i november 2020 i forbindelse med dagsordenspunktet vedrørende Generalplan 2020.

Med henblik på at udarbejde et projektforslag, er der behov for en projekteringsbevilling. Det indstilles, at der gives en bevilling på 16,4 mio. kr. (indeks 106,1) til denne opgave, se tabel 3 herunder.

Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 106,1, hvilket svarer til indekset for Generalplan for 2020, mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. I et bilag ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 106,1 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.

Baggrund

Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers med henblik på forelæggelse for regionsrådet i november 2020. Generalplan 2020 er en revision af den politisk godkendte Generalplan for 2017. Den reviderede generalplan giver et samlet overblik over kommende projekter på Regionshospitalet Randers. Heraf er etape 3 den største af etaperne i generalplanen.

Som opfølgning på møde i hospitalsudvalget den 5. oktober 2020 er sagen opdateret med et notat, der beskriver merudgiften for etape 3, samt hvilke opgaver, der er indeholdt i projekteringsbevillingen til etape 3.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Programoplæg for etape 3 godkendes, og

at der gives en projekteringsbevilling på 15,96 mio. kr. (indeks 103,2) til etape 3 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Programoplæg for etape 3 godkendes, og

at der gives en projekteringsbevilling på 16,4 mio. kr. (indeks 106,1) til etape 3 af Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers, jf. tabel 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret midler til en række projekter på Regionshospitalet Horsens. Det foreslås, at der udmøntes midler til henholdsvis projekterne blodprøver og biokemi, programorganisationen, helhedsplan for udearealer og renovering af service- og logistikbygningen. Midlerne foreslås udmøntet nu, så det er muligt at igangsætte arbejderne i 2021.

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens, som blev godkendt i 2013, er udformet med henblik på en udbygning og modernisering af det eksisterende hospital for at muliggøre opgavevaretagelse, med henblik på at sikre et godt patient- og arbejdsmiljø samt med henblik på at skabe den bygningsmæssige kapacitet, som optageområdets aktivitet forudsætter.

Med denne sag foreslås midler udmøntet til en række projekter under generalplanen for Regionshospitalet Horsens.

Blodprøver og Biokemi

Som et af de største projekter i Generalplan 2013 indgår den etapeopdelte renovering af sengetårnet Højhuset. Højhusets etape 4, som blandt andet omfatter Blodprøver og Biokemi, var i den tidlige planlægningsfase tænkt som et renoveringsprojekt i de eksisterende rammer i 2024.

Under de indledende drøftelser om projektet viste det sig, at det ikke er realistisk at renovere laboratoriet i de eksisterende rammer, samtidig med at det holdes i drift. Derfor planlægges laboratoriet nu indrettet på plan 1 i Nye Nord, mens de borgerrettede funktioner blodprøvetagning og donortapning forbliver i de gamle rammer.

Projektet planlægges gennemført i to etaper:

Etape A (laboratorium i Nye Nord plan 1): Nye Nords plan 1 bruges på nuværende tidspunkt som midlertidig genhusningsfacilitet for et sengeafsnit, og planen var på sigt, at etagen skulle indrettes til klinikker. Etagen er opbygget fleksibelt med primært lette vægge, ligesom teknikforsyninger kan hentes fra underliggende teknikrum i kælder. Det forventes således, at ombygning til laboratorium til Blodprøver og Biokemi kan gøres inden for de eksisterende rammer.

Etape B (borgerrettede funktioner i Blodprøver og Biokemi samt evt. klinikker): Når laboratoriefunktionen er flyttet ud i Nye Nord, renoveres det gamle Blodprøver og Biokemi (plan 1 i Højhuset). Planen er på sigt, at etagen skal rumme de borgerrettede funktioner i Blodprøver og Biokemi (bl.a. blodprøvetagning) samt sandsynligvis klinikker i de resterende frigivne områder, som erstatning for de tiltænkte kliniklokaler på plan 1 i Nye Nord. Renoveringen på plan 1 i Højhuset tænkes udført på samme vis som de pågående renoveringer på de øvrige etager i Højhuset, det vil sige totalrenovering inkl. installationer, facader, ændret rumindretning mm.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for etableringen af Blodprøver og Biokemi fremgår herunder.

Etape A:

• August 2020 – September 2021: Kravspecifikation og udbud af automatiseret båndløsning.
• September 2021 – September 2022: Projektering og udbud af ombygning Nye Nord plan 1.
• Oktober 2022 – Juni 2023: Ombygning til laboratorium i Nye Nord plan 1.
• Juni 2023 – Juni 2024: Indkøring og ibrugtagning af laboratorium i Nye Nord plan 1.

Etape B:

• 2021 – 2022: Brugerfase og kravspecifikation.
• 2022 – 2023: Projektering og udbud.
• 2024 – 2025: Udførelse.

Økonomi

I investeringsplanen for 2021-2029 er der prioriteret 47 mio. kr. til Blodprøver og Biokemi.

Ved godkendelse gives Regionshospitalet Horsens en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til gennemførelse af forundersøgelse samt projektforslag til Blodprøver og Biokemi (etape A og B). Bevillingen dækker udgifter til udførelse af projektforslag, og der forventes i 2021-2022 at blive fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.

Udgifter til medicoteknisk udstyr finansieres af de medicotekniske puljer.

Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.

Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.

Bevilling til programorganisation

I forbindelse med arbejdet med Generalplan 2013 er der på Regionshospitalet Horsens etableret en programorganisation, der styrer generalplanens delprojekter. Som en del af generalplanen prioriterede regionsrådet i oktober 2016 45,32 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen frem til og med 2024. Midlerne dækker blandt andet løn til ansatte i programorganisationen, ekstern juridisk rådgivning og anden ekstern rådgivning. Der er løbende foretaget udmøntninger til programorganisationen, og det er således de resterende midler, der i denne sag foreslås udmøntet.

Økonomi

Med de resterende midler har Regionshospitalet Horsens budget til programorganisationen til og med 2024. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt bevilges 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til anlægsbevillingen til programorganisationen.

Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.

Med investeringsplanen for 2021-2029 er der yderligere prioriteret 3 mio. kr. til programorganisationen i 2025-2026. Bevilling på dette beløb foreslås udmøntet separat på et senere tidspunkt.

Anlægsbevilling til udarbejdelse af helhedsplan for udearealer

Adgangs- og logistiske forhold for personer, køretøjer og vareflow på Regionshospitalet Horsens har de seneste år ændret sig markant. Oprindelig var hovedindgang med tilhørende parkeringspladser placeret mod nord, mens vareforsyning blev leveret på bagsiden af hospitalet med indgang fra syd. Gennem de senere år er Regionshospitalet Horsens bygget om og til, og mange af de oprindelige parkeringspladser mod nord er i dag erstattet af nye bygninger. Resultatet er, at hovedparten af patienterne i dag parkerer i det nybyggede parkeringshus mod syd og herefter passerer vareforsyningsruterne under deres gang mod hovedindgangen i den nordlige ende af matriklen.

Dels har patienterne store udfordringer med at finde vej til hovedindgangen, trods omfattende arbejde med intuitiv skiltning, og dels passerer patienter og pårørende den primære vej for vareforsyning, hvor der indgår tung trafik, hvilket er en sikkerhedsrisiko.

På den baggrund er der behov for at udarbejde en helhedsplan for udearealerne, herunder parkering, vare- og patientflow, forbedrede indgange mm.

Tidsplan og økonomi

I investeringsplanen er der prioriteret 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelse af helhedsplan for udearealer. Udarbejdelsen af helhedsplanen forventes foretaget i 2021.

Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.

Bevilling til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt

Der er for år tilbage ved bygningsgennemgang konstateret, at tagbelægningen på service- og logistikbygningen er slidt og utæt, hvorfor det er nødvendigt løbende at udbedre. Herudover er levetiden af facadepartier udtjent.

Tidsplan og økonomi

Renoveringsarbejdet forventes foretaget i 2021 og 2022.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt gives en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt. Projektet finansieres inden for den økonomiske ramme for generalplanen for Regionshospitalet Horsens, og projektet indgår som en del af den godkendte investeringsplan for 2021-2029.

Af tabel 1 fremgår det, hvordan rådighedsbeløbene fordeler sig mellem årene.

Udbud

Bygge- og anlægsarbejderne planlægges udbudt som fagentreprise i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.

Bevillingsændringer og finansiering

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til projektering af Blodprøver og Biokemi (etape A og B),

at der gives en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen,

at der gives en bevilling på 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelsen af en helhedsplan for udearealer, og

at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 95,8) til projektering af Blodprøver og Biokemi (etape A og B),

at der gives en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen,

at der gives en bevilling på 1,5 mio. kr. (indeks 95,8) til udarbejdelsen af en helhedsplan for udearealer, og

at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 95,8) til renovering af service- og logistikbygningen udvendigt.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2013 Generalplan for Regionshospitalet Horsens, som danner grundlag for arbejdet med hospitalets anlægsprojekter.

Der fremlægges projektforslag til godkendelse for indretning af akutfunktion i sundhedshuset, jf. aftale med staten i "puljen til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder". Ved godkendelse af projekt og budget anmodes den resterende andel af den statslige medfinansiering til projektet udmøntet.

Region Midtjylland og Lemvig Kommune samarbejder om etableringen af Lemvig Sundhedshus. Region Midtjylland har fået tilsagn om statslige bevillinger til etablering af et akuthus og en regional drevet flerlægepraksis.

Licitationen er gennemført, og budgettet for projektet vedrørende funktionerne tilknyttet akutklinikken i Lemvig Sundhedshus viser, at projektet kan gennemføres inden for den ramme, der er givet statsligt tilsagn til. Derfor forelægges det endelige budget samt projekt nu til godkendelse med henblik på at få indtægtsbevilling til den statslige finansiering af projektet samt udmøntning af anlægsmidlerne til projektet. Desuden har regionsrådet med budgetaftalen for 2020 bevilget 4,8 mio. kr. til nedrivning, ombygning og renovering af Lemvig Sundhedshus.

Nærværende sag omhandler de funktioner, der knytter sig til akutklinikfunktionen, herunder behandlersygeplejerske, præhospital, røntgen, blodprøvetagning og vagtlæge.

Projektforslag for placering af funktionerne i akuthuset

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 helhedsplanen og dispositionsforslag for Lemvig Sundhedshus. Af vedlagte bilag fremgår det endelige projektforslag og dermed fordeling af lokalerne i Lemvig Sundhedshus, som anvendes til funktionerne, der er tilknyttet akutklinikken. Lokalerne til disse funktioner er markeret med blåt i bilaget.

Udgifterne til ombygningen af lokalerne til akutklinikken og dertilhørende funktioner fremgår af budgettet i tabel 1.

Økonomi for Lemvig Sundhedshus

Budgettet for projektet er udarbejdet på baggrund af licitationen for projektet akuthus i Lemvig Sundhedshus. Budgettet fremgår af tabel 1, hvor udgifterne er fordelt på posterne etablering, inventar og nedrivning/grundsalg. Posten etablering indeholder både håndværkerudgifter og omkostninger til eksempelvis rådgivning og flytning. Posten nedrivning/grundsalg indeholder de udgifter, der er forbundet med nedrivningen af bygningen på den grund, som Lemvig Kommune har købt af Region Midtjylland. Det skal hertil bemærkes, at udviklingen af Lemvig Sundhedshus er et fælles anliggende for Lemvig Kommune og Region Midtjylland. Det er derfor tidligere politisk aftalt at forberedelse af byggemulighed for Lemvig Kommune håndteres i fællesskab, ved at Region Midtjylland afholder udgifter til nedrivning og nødvendig reetablering, og at Lemvig Kommune efterfølgende betaler Regionen for den ryddede grund. Derved har begge parter bidraget solidarisk til realiseringen af dette delprojekt. De uforudsete udgifter fra licitationen er fordelt ud på de relevante poster til etablering og inventar i budgettet.

Projektet finansieres med både statslig finansiering og regional egenfinansiering. Bevillingerne til projektet fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Budget og finansiering

^* Uforudsete udgifter i projektet er fordelt ud på posterne etablering og inventar.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil der blive givet anlægs- og indtægtsbevilling med rådighedsbeløb som angivet i tabel 2.

Hospitalsenheden Vest har i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen i 2015 fået udmøntet 0,3 mio. kr. af den samlede bevilling på 8,0 mio. kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for akuthus i Lemvig Sundhedshus godkendes,

at det godkendes, at Region Midtjylland fremsender budget for akuthus i Lemvig Sundhedshus til Sundheds- og Ældreministeriet med en anmodning om udmøntning af den resterende del af bevillingen på i alt 8 mio. kr. fra puljen til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder fra 2011, og

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling jf. tabel 2.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projektforslag for akuthus i Lemvig Sundhedshus godkendes,

at det godkendes, at Region Midtjylland fremsender budget for akuthus i Lemvig Sundhedshus til Sundheds- og Ældreministeriet med en anmodning om udmøntning af den resterende del af bevillingen på i alt 8 mio. kr. fra puljen til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder fra 2011, og

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte 30. oktober 2019 helhedsplanen og dispositionsforslaget for Lemvig Sundhedshus samt udgifter til projektering og udbud.

Der foreslås indgået en lejeaftale med PensionDanmark i forhold til Hedeager 3, st., 8200 Aarhus N.

Aftalen vil sikre kontorfællesskabet Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP), Vælg klogt-sekretariatet og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) plads til en forventet vækst i antal medarbejdere det næste år. Den frigivne plads på Olof Palmes Allé 25 forventes at blive brugt til Præhospitalets øgede behov for plads i forbindelse med COVID-19 aktiviteter, og af IT i forbindelse med øget aktivitet i 2021.

Der er med udlejer, PensionDanmark, forhandlet en aftale om leje af Hedeager 3, st., 8200 Aarhus N.

Baggrunden for lejeaftalen er, at kontorfællesskabet Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP), Vælg klogt-sekretariatet og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) har behov for mere plads i forbindelse med udvidelse af antallet af medarbejdere.

Dette behov løses ved, at kontorfællesskabet flytter til det nye lejemål med forventet indflytning den 1. april 2021. Steno Diabetes Center og Aarhus Universitetshospital Sundheds-IT har allerede lejemål på samme adresse, og lejeaftalen er rent huslejemæssigt en aftale på samme niveau som regionens andre lejemål på samme adresse.

Lejemålet er i dag primært et stort storrumskontor, hvor RKKP's behov er mindre kontorceller. Der forestår derfor en opbygning af lejemålet til RKKP's behov. Ombygningsprojektet er en del af lejeaftalen og finansieres af udlejer. Ombygningsprojektet har en værdi af ca. 4 mio. kr.

RKKP betaler i dag for 40 arbejdspladser og vil med den nye lejeaftale komme til at betale for 58 arbejdspladser til Region Midtjylland.

Dette dækker en øget udgift til både flere arbejdspladser og den specialindretning, der etableres.

Driftsaftalen mellem RKKP og Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark er uændret.

Den frigivne plads på Olof Palmes Allé 25 forventes at blive brugt af Præhospitalet i forbindelse med COVID-19 aktiviteter og af IT i forbindelse med øget aktivitet i 2021. IT fylder i dag hovedparten af lejemålet i Olof Palmes Allé 25.

Aftalen træder i kraft den 1. april 2021, hvor indflytningen også finder sted. Aftalen er uopsigelig fra lejers side i seks år og i otte år fra udlejers side.

Der er vedlagt en lejekontrakt. De bilag, der nævnes i kontrakten, er ikke vedlagt sagen.

Deponeringsforpligtelse

Lejemålet på Hedeager 3 har en værdi på 12,2 mio. kr., hvilket medfører, at Region Midtjylland skal deponere 7,2 mio. kr. ved indgåelse af lejemålet.

I forbindelse med sagens udarbejdelse er administrationen blevet bekendt med, at Region Midtjylland mangler at deponere 0,6 mio. kr. for et lejemål, som blev indgået i 2017 på samme adresse. Steno Diabetes Center flyttede i 2017 ind i de lokaler, som tidligere har huset den nu nedlagte projektafdeling ved DNU. I den forbindelse blev det eksisterende lejemål udvidet, og værdien af denne udvidelse blev der ikke deponeret for – en deponeringsforpligtelse på 0,6 mio. kr.

Administrationen indstiller derfor, at der samlet deponeres 7,8 mio. kr. for lejemål indgået på Hedeager 3, 8200 Aarhus N, og at deponeringen finansieres af regionens kasse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at lejeaftalen med PensionDanmark vedrørende Hedeager 3, st., 8200 Aarhus N, godkendes, og

at den afledte deponeringsforpligtelse på 7,8 mio. kr. for lejemål på adressen bliver finansieret af regionens kassebeholdning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Transport og boligministeren ønsker at indgå klimasamarbejdsaftaler med regionerne om grøn kollektiv trafik og har udvalgt en række områder, som aftalen skal omhandle, bl.a. den regionale bustrafik og patientbefordring. Danske Regioner og ministeriet har indgået en overliggeraftale for klimasamarbejdsaftalerne. Derudover skal der indgås bilaterale aftaler mellem den enkelte region og ministeren. Udkastet til Region Midtjyllands bilaterale aftale forelægges til godkendelse.

Overliggeraftale mellem Danske Regioner og Transport- og Boligministeriet

Transport- og boligministeren har indgået klimasamarbejdsaftaler med landets største kommuner om grøn omstilling af den kollektive trafik. Ministeren ønsker at indgå tilsvarende klimasamarbejdsaftaler med regionerne, da regionerne og de regionale trafikselskaber også spiller en central rolle i den grønne omstilling. Danske Regioner og transport- og boligministeren har således indgået en overliggeraftale herom med titlen 'Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik', som skal understøtte og accelerere den grønne omstilling i landets regioner.

Overliggeraftalen omhandler den regionale kollektive bustrafik og lokalbanerne i regionen samt intern transport og patientbefordring, regionale mobilitetsstrategier, cykeltrafik og unges transportvaner.

Regionerne forpligter sig med overliggeraftalen til at arbejde med de udvalgte områder. Disse forpligtelser konkretiseres i de bilaterale regionale klimasamarbejdsaftaler mellem den enkelte region og Transport- og Boligministeriet. Tilsvarende forpligter regeringen ved Transport- og Boligministeriet sig til også at arbejde med de udvalgte områder. Regeringens forpligtelser er oplistet både i overliggeraftalen og de bilaterale aftaler.

Der afsættes ikke midler til arbejdet med at opnå intentionerne i aftalen, men regeringen forpligter sig til at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken.

Vedlagt er udkastet til overliggeraftalen, som blev godkendt af Danske Regioners bestyrelse med to tilføjelser omkring privatbaner og brintbusser, som er ved at blive indarbejdet.

Bilateral regional klimasamarbejdsaftale

Administrationen har udarbejdet et udkast til en bilateral aftale mellem Region Midtjylland og Transport- og Boligministeriet. Udkastet tager særligt udgangspunkt i forslaget til Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi og målsætningerne heri for den bæredygtige omstilling af regionens transport, både intern transport, patientbefordring og kollektiv transport.

Da bæredygtighedsstrategien først forelægges til godkendelse i regionsrådet til november, er aftalen under forudsætning af, at målsætningerne i bæredygtighedsstrategien godkendes af regionsrådet.

Administrationen er i dialog med Transport- og Boligministeriet om aftaleudkastet. Vedlagt er den seneste version af aftaleudkastet. Forventningen er, at et endeligt aftaleudkast kan forelægges på mødet i forretningsudvalget den 20. oktober. Transport- og boligministeren ønsker at lancere aftalerne med regionerne i starten af november.

Herunder oplistes forslag til, hvad Region Midtjylland med aftalen forpligter sig til at arbejde for inden for de økonomiske muligheder, som regionen har til rådighed.

• Regional bustrafik
  • CO₂-neutrale busser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 under forudsætning, at der er økonomi til rådighed.
  • Pilotprojekter med elbusser
  • Forsøg med emissionsfri biler i flextrafikken

• Lokalbaner
  • Klimavenligt togmateriel på lokalbanerne, herunder Lemvigbanen
  • Letbanen skal på sigt køre på 100 % grøn el

• Intern transport og patientbefordring
  • Grøn omstilling af regionens vognpark
  • Reducere medarbejdernes tjenesterejser
  • Grøn omstilling af sygetransporten

• Unges transportvaner
  • Påvirke de unges transportvaner

Derudover fremhæves følgende tiltag i aftalen, som initiativer regionen arbejder med:

• En strategi og handleplan for den grønne omstilling af regional buskørsel
• At skabe tilbringertrafik til trafikale knudepunkter i form af kombination af cykel og kollektiv trafik
• Understøtte etablering af sekretariat for supercykelsti i Østjylland
• Understøtte benyttelsen af kollektiv trafik gennem øget trafikal sammenhæng på tværs af transportformer

Regeringens forpligtelser i den bilaterale regionale aftale

Med aftaleudkastet lægges der også op til forpligtelser fra regeringens side til blandt andet at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken i Region Midtjylland, at udarbejde en analyse af prisstrukturer for offentligt tilgængelige ladestandere, og i samarbejde med regionerne at foretage en analyse af de unges transportvaner.

Regionen har derudover i dialogen opfordret regeringen til at overveje behovet for at understøtte tilgængelighed af biogasanlæg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og

at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og

at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og

at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes, idet det konsekvensrettes i aftalen, at årstallene for indfrielserne af Region Midtjyllands forpligtigelser angiver seneste år for indfrielse, og

at regionsrådet i forbindelse med tiltrædelsen af aftalen tilkendegiver opbakning til Danske Regioner i at pege på, at det forudsættes, at Transport- og Boligministeriet engagerer sig i at tilvejebringe den fornødne finansiering.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har sendt sit forslag til budget for 2021 i politisk høring hos Region Midtjylland og kommunerne. For Region Midtjylland betyder budgetforslaget en merudgift på 9,2 mio. kr. Beløbet foreslås dækket af midler, som regionen har hensat hos Midttrafik.

Et centralt emne i budgetforslaget er forventningerne til effekten af coronapandemien. Det er i budgetforslaget forudsat, at staten i 2021 fuldt ud kompenserer for udgifter relateret til COVID-19.

Midttrafik har sendt sit forslag til budget 2021 i politisk høring hos Region Midtjylland og kommunerne. Budgettet omfatter den regionale kollektive trafik: bus, tog, letbane og flextrafik. Den samlede ramme i budgetforslaget er 426,8 mio. kr., hvilket betyder en merudgift på 9,2 mio. kr. i forhold til den afsatte regionale ramme. Ud over differencen på 9,2 mio. kr. har Midttrafik indarbejdet tilpasninger i budgettet for i alt 10 mio. kr. Det sker med afsæt i den vedtagne styringsmodel for Midttrafik.

Merudgifterne skyldes et lavere statsligt tilskud end forventet ved budgetlægningen og et forventet højere forbrug, bl.a. grundet engangsudgifter til omstilling af billetautomater på Aarhus Letbane til kontaktløs betaling og fald i indtægter fra ungdomskort og kombinerede bus- og togrejser.

Anledningen til, at de 9,2 mio. kr. ikke foreslås dækket via styringsmodellen er, at der er tale om engangsudgifter til billetautomater på letbanen, og derudover er det for at undgå for omfangsrige tilpasninger i en usikker situation med COVID-19 og usikkerhed om passagerindtægter.

Administrationen foreslår i stedet, at der skabes balance i budget 2021 ved at omdisponere 7,8 mio. kr., som oprindeligt var afsat til ydelser på tog til Lemvigbanen. Udgiften hertil bliver ikke aktuel i 2021, da udbuddet af nye tog er udskudt grundet Midtjyske Jernbaners beslutning om at købe batteritogsæt. Midlerne foreslås derfor omdisponeret midlertidigt til delvis dækning af merudgifterne hos Midttrafik i 2021. Derudover foreslår administrationen, at det resterende beløb på 1,4 mio. kr. håndteres ved brug af hensatte midler til Grenaabanen. Herefter vil der restere 5,8 mio. kr. i hensatte midler hos Midttrafik.

Midttrafik anmodes om at udarbejde forslag til tilpasninger med henblik på at skabe balance i budgettet fra 2022.

Tabel 1 viser budgetforslaget, finansiering samt forslag til håndtering af differencen i 2021.

* Jf. regionsrådets beslutning 19. december 2018.

** Omfatter ydelser til lån til ombygning af Odderbanen i 2008, lån til anlæg af Aarhus Letbane og pensioner til tidligere tjenestemandsansatte ved Midtjyske Jernbaner.

Der skal gøres opmærksom på, at budgettet, som er sendt i høring, ikke indeholder en forventning til de kommende udbud af regional buskørsel på bæredygtige drivmidler, som regionsrådet behandlede på mødet den 19. august 2020. Udbuddet falder så sent, at der ikke vil komme en afklaring af en evt. merpris indenfor høringsfristen den 31. oktober. Det er forudsat, at regionsrådet forelægges tilbuddene inden kontraktindgåelse.

Ligeledes gør administrationen opmærksom på, at der er uoverensstemmelse mellem tallene i dette budgetforslag og punktet på regionsrådsmødet den 23. september vedrørende budget 2021. Uoverensstemmelsen skyldes, at budgetbemærkningerne til septembermødet stammer fra det oprindelige budgetforslag, som Midttrafik sendte i høring i juni, og at Midttrafik efterfølgende i september har sendt et opdateret budgetforslag i høring.

COVID-19-forudsætninger i 2021

COVID-19-pandemien er den altoverskyggende udfordring i budget 2021. Midttrafik anslår merudgifter og mindreindtægter på i alt 56,1 mio. kr. i 2021 grundet tiltag mod smittespredning, f.eks. øget rengøring og indsættelse af ekstra kapacitet og en fortsat tilbageholdenhed blandt borgerne overfor at bruge kollektiv trafik.

Det forudsættes i budgetforslaget, at staten fuldt ud dækker alle COVID-19-relaterede udgifter i 2021 ved et direkte tilskud til trafikselskabet. Denne forudsætning er gældende i alle regioner.

Der foregår aktuelt forhandlinger mellem Danske Regioner, KL og staten om kompensation for COVID-19-relaterede udgifter i 2021, men de er endnu ikke afsluttet.

Overslagsårene

COVID-19-situationen er fortsat usikker. I budgetoverslagsår 2022 har Midttrafik indregnet udgifter til ekstra rengøring mv. samt indtægter under normalniveauet, mens pandemien i 2023 forudsættes at være overstået.

Der er fra statslig side ikke taget stilling til evt. kompensation efter 2021. Administrationen følger situationen, herunder udviklingen i indtægterne, og er i løbende dialog med Danske Regioner.

Ydes der ikke - eller kun delvis - statslig kompensation i 2022, vil emnet skulle bringes op i økonomiforhandlingerne, og der vil i 2021 skulle tages stilling til udfordringen i forbindelse med regionens budgetlægning for 2022. I medfør af styringsmodellen skal Midttrafik allerede nu udarbejde forslag til, hvordan budgettet kan bringes i balance fra 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Midttrafiks forslag til budget for 2021 godkendes under forudsætning af, at der ydes fuld statslig kompensation for de COVID-19-relaterede udgifter i budgetåret,

at merudgiften på 9,2 mio. kr. håndteres ved at omdisponere 7,8 mio. kr. inden for årets budget til regional udvikling, og at 1,4 mio. kr. tilføres fra hensatte midler til Grenaabanen, og

at Midttrafik udarbejder forslag til, hvordan budgettet kan bringes i balance i 2022, jf. styringsmodellen for Midttrafik.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks forslag til budget for 2021 godkendes under forudsætning af, at der ydes fuld statslig kompensation for de COVID-19-relaterede udgifter i budgetåret samt at budget 2021 udregnes efter de passagertal, regionsrådet ved budget 2019 godkendte for overslagsårene,

at merudgiften på op til 9,2 mio. kr. håndteres ved at omdisponere 1,4 mio. kr. fra hensatte midler til Grenaabanen, og det resterende beløb på 7,8 mio. kr. fra årets budget til regional udvikling, som foreløbigt hensættes som en uudmøntet pulje hos Midttrafik, og

at Midttrafik udarbejder forslag til, hvordan budgettet kan bringes i balance i 2022, jf. styringsmodellen for Midttrafik.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i oktober 2019 styringsmodellen for Midttrafik.

Der er gennemført en ansøgningsrunde for de regionale kulturudviklingsmidler i 2020 med ansøgningsfrist den 17. august 2020. Der er modtaget i alt 62 ansøgninger med et samlet ansøgt tilskud på 32,7 mio. kr. Det indstilles, at 19 ansøgninger bevilges tilskud på i alt 11,9 mio. kr., og at 43 ansøgninger gives afslag.

Region Midtjylland har den 17. august 2020 modtaget 62 ansøgninger om tilskud på i alt 32,7 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Projekterne har et samlet budget på 83,3 mio. kr.

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til regionens kulturpolitik og kriterier for kulturudviklingsmidlerne. Da kulturlivet er udfordret på grund af nedlukninger som følge af COVID-19, er udviklingsmidlerne målrettet projekter, der har til formål at hjælpe kulturen tilbage i omdrejninger efter corona-krisen. Af samme grund er kravet til egenfinansiering reduceret til 25 % mod normalt 50 %. Projekter skal bidrage til at understøtte den regionale kulturpolitik og dens fem indsatsområder: Regionalt kultursamarbejde, Udvikling og eksperimenter, Kultur og sundhed, Kultur og landdistrikter samt Kultur og børn & unge.

Administrationen har vurderet, at 19 projekter i høj eller middel grad lever op til kriterier for kulturudviklingsmidlerne, bl.a. om udvikling i partnerskaber, bibringe ny viden samt er relevante for borgere og kulturliv. Resume af ansøgningerne, administrationens vurderinger af opfyldelse af kriterier og begrundelser for ydelse af tilskud er vedlagt i bilag 1.

Administrationen vil tage initiativ til at indbyde en række projekter inden for udendørs digital kulturformidling til et møde om udvikling inden for dette område, herunder videndeling og inspiration til øget samarbejde. Desuden tilbydes ansøgere, hvis projekter vurderes at kunne komme i betragtning til næste ansøgningsrunde, en dialog, såfremt ansøger ønsker det.

Den administrative pulje foreslås tilført 0,326 mio. kr. til at gennemføre regionens egne aktiviteter inden for kultur og sundhed, børn og unge samt Midtjysk Kulturakademi, som beskrevet i handlingsplanen for 2. halvår 2020. Der er heri beskrevet flere mindre indsatser, som bidrager til at opfylde den regionale kulturpolitik vedtaget i juni.

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget 11,908 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne til ansøgninger. Hvis indstillingen godkendes, er hele rammen til kulturpuljen dermed udmøntet.

Ansøgninger indstillet til godkendelse

Viborg Museum: Hvis mursten kunne tale

Der søges om tilskud til at udvikle et koncept til udendørs formidling af gemte eller glemte historier i byer. Administrationen finder, at det er et relevant og velbeskrevet Covid-19 projekt i et samarbejde, der kan give nye indsigter i museumsformidling.

Levende Musik i Skolen: Sammen om levende musik

Projektet kobler musik og sundhed og udvikler skræddersyede musikforløb for sårbare borgere og patienter for at øge sundhed og trivsel. Administrationen finder, at der et stort potentiale, og at projektet kan bidrage med vigtig læring i at understøtte kultur og sundhedsindsatsen i regionen.

Naturhistorisk Museum: Dansker med ulve

Projektet søger om tilskud til at udvikle en udstilling i et nyt samarbejde med et kulturhistorisk museum, der udfolder et kulturhistorisk og nutidigt syn på ulve. Administrationen finder, at der er tale om et innovativt projekt, der sætter et højaktuelt emne på dagsordenen i en ny sammenhæng. Der indstilles et mindre tilskud end ansøgt.

Den Kreative Skole Silkeborg: DanseKRAFT

Der er tale om videreførelse af et støttet pilotprojekt, der styrker dansens fødekæde, rekruttering af medarbejdere og dansen som kunstnerisk felt. Administrationen finder, at netværket bidrager med videndeling og udvikling af det dansefaglige område med mulighed for udbredelse i regionen.

Rosa - Dansk Rock Samråd: Musikalske besøgsvenner

Projektet undersøger musikkens sundhedsfremmende potentiale hos ensomme borgere igennem musikalske besøg i deltagernes hjem sammen med deres besøgsvenner. Administrationen finder, at der er tale om et projekt, der undersøger musikkens indvirkning på kultur- og sundhedsområdet. Der forudsættes en dialog med projektet fra Levende Musik i Skolen.

Teatret Svalegangen: UNITED CHANGE

Projektet handler om videndeling samt nyskabende kunstoplevelser i et partnerskab mellem kunst, erhverv og videninstitutioner med udgangspunkt i FN's verdensmål. Administrationen finder, at der er tale om et relevant projekt, som i høj grad opfylder de regionale kriterier.

The Animation Workshop: Same, same but different

Projektet sigter på at anvende filmkunst og tegning som undervisningsmetode for børn med læse- og skrivevanskeligheder. Administrationen finder, at projektet understøtter inklusion og læring for målgruppen gennem brug af kunstneriske metoder.

Midtjyske Museers udviklingsråd: Museer uden vægge i den digitale verden

Projektet systematiserer museers erfaringer på det digitale område i skyggen af Covid-19 og analyserer museers initiativer. Administrationen finder, at projektet er meget værdifuldt for museernes læring og udvikling i lyset af Covid-19-nedlukningen.

Ungdomskulturhuset UKH: UNGT kulturnetværk

Der er tale om en forundersøgelse af behovet for et formaliseret netværk for ungdomskulturhuse, der kan understøtte unges muligheder for at udfolde sig kunstnerisk. Administrationen finder, at der mangler viden på området, hvorfor det er ønskeligt at få kortlagt området og behovet for et netværk.

Slagteriet i Holstebro: Ovation

Projektet skal give kunstnere kompetencer til at skabe bæredygtige virksomheder og projekter gennem et udviklingsforløb. Administrationen finder, at der er tale om et afprøvet koncept, der kan styrke kulturaktørers forretningsforståelse og indtjeningsmuligheder.

Aarhus Musikskole: Musik til randen

Projektet udvikler et netværk og koncept for musikundervisning med online undervisning og blended learning, der også når uden for de store byer. Administrationen finder, at projektet understøtter musikundervisningen i hele regionen, så flere børn kan opnå kvalificeret undervisning, både digitalt og fysisk.

Eluda Dans Co: Black Circle

Projektet søger om støtte til at udvikle forestillinger og opbygning af en cirkulær Covid-19 sikker teaterscene. Administrationen finder, at der er tale om et innovativt projekt, der fokuserer på de udfordringer, som scenekunsten står med i forbindelse med Covid-19-nedlukningen.

Secret Hotel: Earthbound 2021

Der søges om tilskud til merudgifter som følge af udskydelse på grund af Covid-19 og supplerende aktiviteter til et projekt støttet i 2019 af kulturmidlerne. Administrationen finder, at der kan ydes et tilskud for at få gennemført et prioriteret projekt fra 2019, dog med et mindre tilskud end ansøgt.

Can Rebecca Canoe: Kunsten tæt på - nye blikke på lokale narrativer

Der søges om tilskud til at undersøge, om kunsten kan skabe udvikling i landdistrikter og landsbyer gennem udvikling af nye metoder og samarbejder. Administrationen finder, at der tale om et udviklingsprojekt, der kan skabe ny kunst og udvikling i landsbyer og understøtte den lokale identitet.

SPOT Festival: SPOT på midten

Projektet skaber et udvidet, tværgående samarbejde mellem musikmiljøer gennem nye steder at præsentere musik, bl.a. gennem online-koncerter. Administrationen finder, at projektet skaber ny udvikling for musikbranchen, der oplever store udfordringer på grund af Covid-19 og forsamlingsforbuddet.

Teatret Kimbri: Visioner fra vandkanten

Der søges om tilskud til en kulturkaravane med deltagelse af videnskabsfolk, kunstnere m.m., der undervejs skaber forestillinger gennem kulturelle byttehandler med lokale kulturaktører. Administrationen finder, at projektet udvikler ny scenekunst gennem inddragelse og samskabelse.

Teater Katapult: Katapult akademiet

Projektet udvikler ny dansk dramatik med inddragelse af et nyt publikum samt skaber ny viden herom. Administrationen finder, at der er tale om et nyskabende pilotprojekt, der udvikler nye metoder for involvering af publikum og støtter udviklingen af nyskabende teaterproduktion.

BUM - Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland: Kunst på tværs

Der søges om tilskud til et projekt, hvor alle børn skal møde kunst og kultur i skolen, og hvor der udvikles nye konkrete værktøjer på dette felt med udgangspunkt i FN's verdensmål. Administrationen finder, at projektet er relevant med fokus på udvikling af kompetencer og kvalificering af kunstnere, lærere og pædagoger.

Teatret Apropos: Corona dagbog - Ung i 2020

Der skabes tre mindre værker ud fra unges Corona-dagbøger gennem tværfaglige workshops, hvor Covid-19-nedlukningen bearbejdes. Administrationen finder, at der er tale om et relevant og tværfagligt projekt, hvor der sker en bearbejdning af de unges oplevelser af nedlukningen gennem kunsten.

Ansøgninger indstillet til afslag

Det vurderes, at der ikke kan ydes tilskud til 43 ansøgninger. Et mindre antal ansøgninger opfylder ikke kriterierne for tilskud, mens resten i for begrænset omfang opfylder kriterierne f.eks. i forhold til at være tilstrækkeligt udviklingsorienteret eller baseret på partnerskaber med andre aktører. Bilag 1 indeholder et kort resume af ansøgningerne og administrationens begrundelser for afslag på tilskud.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 bevilges i alt 11,9 mio. kr. til 19 ansøgninger, jf. tabel 1,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 overføres 0,326 mio. kr. til den administrative kulturpulje til gennemførelse af projekter i overensstemmelse med den godkendte handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020, og

at der gives afslag til 43 ansøgninger, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 bevilges i alt 11,9 mio. kr. til 19 ansøgninger, jf. tabel 1,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 overføres 0,326 mio. kr. til den administrative kulturpulje til gennemførelse af projekter i overensstemmelse med den godkendte handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020,

at der gives afslag til 43 ansøgninger, jf. tabel 2, og

at udmøntningen af midler i 2021 fremrykkes til først på året og prioriteres til Covid-19-relateret støtte. Udvalg for regional udvikling skal til november have forelagt et forslag til proces for udmøntningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jakob Rixen stemte imod med begrundelsen: "Det er usundt, at regionen først opkræver et udviklingsbidrag fra kommunerne for derefter at fordele midlerne tilbage til mere eller mindre lokale kulturprojekter. Denne opgave bør kun varetages lokalt, hvis den overhovedet bør varetages for offentlige midler".

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 27. maj 2020 godkendt handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelse af budget 2020 oprettet en kultur- og eventpulje for tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents i Region Midtjylland og afsat 4 mio. kr. til puljen i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår. Der var indkommet fem ansøgninger ved ansøgningsfristen den 1. september 2020. Der indstilles tre ansøgninger til tilskud og to til afslag.

Region Midtjylland har den 1. september 2020 modtaget fem ansøgninger om tilskud på i alt 12,6 mio. kr. fra Region Midtjyllands kultur- og eventpulje. Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til de overordnede retningslinjer for at kunne yde støtte samt i forhold til de opstillede syv vurderingskriterier. De events, der kan støttes, skal bl.a. have en markant international betydning, virkeliggøre regionsrådets regionale udviklingsstrategi og synliggøre regionsrådets arbejde.

Administrationen bemærker, at de tre ansøgninger indstillet til tilskud alle har fokus på FN's verdensmål og inddragelse af Region Midtjylland i arbejdet med bæredygtighed og en videreudvikling af side-events.

Tabel 1 viser en oversigt over ansøgningerne med forslag til indstillet tilskud.

Ansøgninger indstillet til tilskud

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen fra Aarhus Kommune og de to ansøgninger fra Herning Kommune er markante internationale events som opfylder de overordnede retningslinjer for ydelse af tilskud, og at ansøgningerne indeholder en fyldestgørende beskrivelse og opfyldelse af vurderingskriterierne.

Aarhus Kommune, Aarhus Event, The Ocean Race i 2023

Aarhus Kommune søger om 2 mio. kr. i 2020 samt 1 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022 til at tiltrække og gennemføre The Ocean Race i 2023 med et 14 dages-stop af de deltagende både, og hvor der holdes en 14 dages maritim fest på havnen. Der forventes 400.000 gæster, heraf ca. 40.000 udenlandske. The Ocean Race giver også anledning til en massiv tv-dækning af sejladserne og værtsbyerne for sejladsen. Sejladsen har fokus på bæredygtighed og havmiljø, og Aarhus Kommune planlægger et omfattende program med fokus på bæredygtig udvikling.

Herning Kommune, VM i ridesport i 2022

Herning Kommune søger om et tilskud på 2 mio. kr. til tiltrækning og gennemførelse af VM i ridesport i 2022, der gennemføres over ti dage. VM i ridesport gennemføres hvert 4. år, og der forventes deltagelse af 1.000 heste. Det er forventningen, at VM i ridesport vil tiltrække 200.000 besøgende, hvoraf de 70.000 vil være internationale gæster. Der vil komme omkring 1.000 pressefolk fra hele verden, der er med til at synliggøre sporten og de oplevelser, der kan fås i Herning og Region Midtjylland.

Herning Kommune, VM i ishockey i 2025

Herning Kommune søger om et tilskud på 5 mio. kr. til tiltrækning og gennemførelse af VM i ishockey 2025. VM i ishockey afvikles over 16 dage i maj 2025 i Sverige og Danmark. Det danske spillested forventes afklaret i 2021. Herning Kommune søger kultur- og eventpuljen på nuværende tidspunkt for at sikre en regional opbakning, som har betydning for valg af Herning som spillested. Det er forventningen, at VM i ishockey vil tiltrække tilskuere på niveau med VM i ishockey 2018, hvor der blev solgt mere end 335.000 billetter i København og Herning. Der forventes et meget betydeligt antal internationale tilskuere. Ud over de deltagende hold forventes der over 1.000 pressefolk fra hele verden. I 2019 blev VM i ishockey vist på tv i 165 lande med over 1 mia. seere. Administrationen indstiller et tilskud på 4 mio. kr., og ikke 5 mio. kr. som ansøgt, da der ikke er flere midler til rådighed i den afsatte pulje.

Ansøgninger indstillet til afslag

Det er administrationens vurdering, at ansøgningerne fra Himherandit Production og Ikast-Brande Kommune ikke udgør markante internationale events, og at ansøgningerne ikke indeholder en fyldestgørende beskrivelse i forhold til de syv vurderingskriterier.

Himherandit Production, The GENDERhouse Festival #2 i 2021

Himherandit Production i Aarhus søger om et tilskud på 100.000 kr. til at gennemføre The GENDERhouse Festival #2 i 2021. Festivalen er en international Queer Arts festival (LBGT+), der gennemføres af Himherandit Production i samarbejde med nationale og internationale kulturorganisationer og samarbejdspartnere. Festivalen præsenterer queer art på tværs af genrer og formater og henvender sig til et publikum, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet. Festivalen holdes hvert tredje år, og første festival blev holdt i 2018 i Aarhus. I 2018 var der 78 optrædener ved festivalen, og det vurderes, at 50.000 personer var i berøring med festivalen.

Ikast-Brande kommune, Verdensmålsgavlene i Midtjylland i 2021

Ikast-Brande kommune søger om et tilskud på 1,5 mio. kr. til kultureventet "Verdensmålsgavlene i Midtjylland", der varer 17 uger i 2021. Der forventes en kommunal medfinansiering fra de 8 kommuner på 850.000 kr., hvor 17 gavlværker bliver præsenteret. Ideen er, at 17 kunstarter vil præsentere gavlværker med udgangspunkt i et af de 17 verdensmål. Der forventes mindst 500 tilskuere til hvert af de 17 gavlværker (8.500 tilskuer i alt) samt 100.000 gæster eller turister.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 til Herning Kommune til VM i ridning,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 til Aarhus Kommune til The Ocean Race, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. i 2021 til Herning Kommune til VM i ishockey, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og 2023 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at Region Midtjylland inddrages som forudsat i ansøgningerne, og

at der meddeles afslag på ansøgningerne fra Himherandit Production og Ikast-Brande Kommune, da de to ansøgninger ikke opfylder retningslinjerne om at være markante internationale events.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 til Herning Kommune til VM i ridning,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 til Aarhus Kommune til The Ocean Race, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. i 2021 til Herning Kommune til VM i ishockey, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og 2023 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at Region Midtjylland inddrages som forudsat i ansøgningerne, og

at der meddeles afslag på ansøgningerne fra Himherandit Production og Ikast-Brande Kommune, da de to ansøgninger ikke opfylder retningslinjerne om at være markante internationale events.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 29. april 2020 godkendt retningslinjer og vurderingskriterier for kultur- og eventpuljen.

Den halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgning på projektpuljen og generelle omdisponeringer inden for Regional Udviklings område fremsættes til godkendelse.

Størstedelen af aktiviteterne i projektpuljen forløber som forventet, men der er nogle steder ønsker om interne omdisponeringer af midler. Som følge af et øget aktivitetsniveau forventes desuden et merforbrug på 1,73 mio. kr. Derudover er der i alt 4,73 mio. kr. til omdisponering grundet et mindreforbrug på den tværgående udviklingspulje, uudmøntede midler fra forrige opfølgning samt på bevillingen "planlægnings-, analyse- og udviklingsmidler".

Det foreslås, at disse midler anvendes til at finansiere det forventede merforbrug på projektpuljen samt til at øge aktiviteter inden for områderne jordforurening og råstoffer.

Opfølgning på projektpuljens aktiviteter og økonomi

Efterårets opfølgning på projektpuljen viser, at størstedelen af aktiviteterne forløber som forventet. Pr. 15. september 2020 er der udbetalt 4,68 mio. kr. af rammen på 36,3 mio. kr. At der endnu ikke er registreret et større forbrug skyldes, at aktiviteterne skal være udført, før pengene kan udbetales.

Med opfølgningen er der konstateret et mindreforbrug på samlet 0,1 mio. kr. inden for "mobilitet og udeområder" samt "udvikling af arbejdskraftressourcer".

Til gengæld er der ønske om flere aktiviteter end forventet inden for "internationale aktiviteter" samt "bæredygtighed og grøn omstilling" på i alt 1,83 mio. kr.

Konkret drejer de yderligere aktiviteter sig om:

1. Tilskud til MIT REAP
   Regional Udvikling ønsker at styrke innovationskraften på sundhedsinnovationsområdet i regionen og medfinansiere et projektsekretariat, der skal lokaliseres på Aarhus Universitet. Det primære fokus er at få offentlige og private aktører til at arbejde sammen om økosystemet på sundhedsinnovationsområdet for at styrke innovationsdrevne virksomheder. Regional Udvikling har i den forbindelse særligt fokus på videndeling og samarbejde mellem sundhedsområdet og virksomheder. Aarhus Kommune og Aarhus Universitet bidrager hver med 1 mio. kr. i tre år.

2. Tilskud til Central Denmark EU-Office
   Central Denmark EU-Office ønsker at søge om tilskud for at opnormere på området for grøn omstilling og bæredygtighed i Region Midtjylland. Det forventes, at øget viden og kompetence i forhold til den europæiske dagsorden om bæredygtighed vil give et større indblik i mulighederne for at varetage Region Midtjyllands interesser på europæisk plan, hvor bæredygtighed i stigende grad er en afgørende parameter for politikudformning såvel som administrative aktiviteter og projekter.

Der søges derfor om en udvidelse af rammen på 1,73 mio. kr. og godkendelse af de nye aktiviteter.

Endelig ønsker administrationen intern omdisponering af midler inden for de enkelte indsatsområder. Eksempelvis ønskes der under "sundhedsinnovation" flyttet 0,775 mio. kr. fra mikrofinansieringspuljen til medfinansieringspuljen. Ønskerne og forklaringen bag er uddybet i vedlagte opfølgning under de enkelte indsatsområder.

Teknisk ændring til indsatsområdet "udvikling af arbejdskraftressourcer"

Inden for bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" anmodes der om bevillingsændring mellem indsatsområdet "udvikling af arbejdskraftressourcer" og "uddannelsesområdet", jf. tabel 2. Bevillingsændringen skyldes, at der er kommet et aktstykke vedrørende EuroSkills, hvortil regionsrådet i januar 2020 har bevilget 2,5 mio. kr. Aktstykket præciserer, at midlerne skal udmøntes i regi af institutionsloven, hvorfor midlerne omdisponeres til uddannelsesområdet. Samtidig anmodes der om en bevillingsændring for de resterende 1 mio. kr. under tilskudsmidlerne, så disse kan anvendes til senere udmøntning under uddannelsesområdet. I forhold til udviklingsmidlerne under indsatsområdet anmodes der desuden om en omdisponering på 1,05 mio. kr. til uddannelsesområdet for at understøtte de yderligere aktiviteter på området.

Øvrige aktivitetsændringer og deraf anmodning om bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne

I den tværgående udviklingspulje under bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er rest fra sidste opfølgning.

Derudover forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 2,23 mio. kr. på bevillingen "planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter" som følge af COVID-19-restriktionerne og -nedlukningen. Dette skyldes fx mindre kørsel i forbindelse med mødeaktiviteter samt nedsat deltagelse i analoge kurser.

Sammenlagt er der således 4,73 mio. kr. til omdisponering.

Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til at finansiere det øgede aktivitetsniveau i projektpuljen og til at fremrykke aktiviteter på jordforureningsområdet, hvor det er muligt at øge aktiviteten i forbindelse med oprydningsopgaver, samt flere midler til råstofområdet, hvor der har været en uforudset mængde miljøundersøgelser i forbindelse med sagsbehandlingen i 2020. Tabel 3 viser forslaget til bevillingsændringer.

Baggrund

I tillæg til den kvartalsvise økonomiopfølgning foretages der halvårlige opfølgninger på den projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter, som regionsrådet udmøntede i december 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at opfølgningen pr. 15. september 2020 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,

at de interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer godkendes, og

at anvendelsen af de øvrige midler og de medfølgende bevillingsændringer godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at opfølgningen pr. 15. september 2020 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,

at de interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer godkendes, og

at anvendelsen af de øvrige midler og de medfølgende bevillingsændringer godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet i Region Sjælland har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2020-2024, som er sendt i offentlig høring. Forslaget til høringssvar fra Region Midtjylland bakker op om strategiudkastet og inviterer til øget samarbejde og erfaringsudveksling mellem regionerne.

Regionsrådet i Region Sjælland har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2020-2024, som er sendt i offentlig høring.

Udviklingsstrategien er et fælles afsæt for den regionale udviklingsindsats i de næste fire år. Med strategien ønsker Region Sjælland at bidrage til FN's verdensmål og dermed at sikre en attraktiv region i bæredygtig vækst og udvikling. Strategiforslaget, der er bygget op om fire strategispor, er blevet til i et bredt samarbejde og i dialog med parter i hele regionen.

Høringssvar

Region Midtjylland bakker i udkastet til høringssvaret op om Region Sjællands udviklingsstrategi. Der fremhæves også en række lighedspunkter mellem de to regioners strategier, særligt fokus på FN's verdensmål og det brede samarbejde inden for fire strategiske hovedområder. Region Midtjylland lægger derfor op til, at udmøntningen af strategierne og den tilhørende opfølgning og måling af de regionale bidrag til FN's verdensmål vil kunne blive styrket gennem en god og tæt dialog og erfaringsudveksling på tværs af regionerne.

Som bilag vedlægges strategiudkastet samt forslag til høringssvar fra Region Midtjylland. Hvis høringssvaret godkendes, vil det blive fremsendt til Region Sjælland den 21. oktober med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse på mødet den 28. oktober.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Sjællands forslag til Udviklingsstrategi 2020-2024 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Sjællands forslag til Udviklingsstrategi 2020-2024 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En ny prognose fra Danske Regioner opgør omkostningerne til regionernes fremtidige undersøgelser, oprensninger og tilhørende drift til 26,2 mia. kr. Dertil kommer de løbende myndighedsopgaver. Region Midtjylland forventer at være færdig med langt den største forureningsundersøgelses- og oprensningsindsats i 2040.

I 2017 igangsatte Danske Regioner sammen med de enkelte regioner udarbejdelsen af en prognose for den samlede opgave på jordforureningsområdet. Prognosen skulle give regionerne og landspolitikkerne et overblik over den samlede jordforureningsopgave.

Samlede omkostninger for opgaverne inden for jordforurening

Den samlede fremtidige mængde af undersøgelser, oprensninger og til dels drift, der kan anses som endelige opgaver, vurderes at koste 26,2 mia. kr. Selvom det er et stort beløb, så er det sammenligneligt med de få andre europæiske lande, der har lavet tilsvarende opgørelser. Beløbet fordeler sig med 71 % rettet mod grundvand, 15 % mod arealanvendelse (boliger) og 14 % mod overfladevand.

Figur 1 viser de samlede udgifter fordelt på indsatsområder.

Udgifterne til generationsforureninger udgør med 9 % i forhold til overfladevand og 1 % i forhold til grundvand altså en forholdsvis mindre andel af den samlede opgave på 26,2 mia. kr. Den største andel er de 18 mia. kr., der skal bruges på at sikre grundvandet. Regionerne har kontinuerligt et skarpt fokus på prioritering af indsatsen i forhold til de forureninger, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer. Samtidig vokser opgaven, fordi der findes stadig flere stoffer og forureningskilder, heriblandt pesticider. Dermed bliver det stadigt mere omfattende og ressourcekrævende at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand.

Anvendelse af midlerne på jordforureningsområdet

Regionerne havde i 2017 tilsammen et budget på 436 mio. kr. til jordforureningsområdet. De fleste midler bruges på kortlægning, forureningsundersøgelser, afværgetiltag samt drift af tekniske anlæg og monitering. Herudover anvender regionerne 85 mio. kr. om året på borgerrettede opgaver, vedligeholdelse af registre og databaser, byggetilladelser på forurenet jord og frivillige oprensninger og andre administrative opgaver.

Rapporten konkluderer, at jordforureningsopgaven skal betragtes som en varig opgave, dvs. at selv når kortlægnings- og oprensningsopgaven om mange år er udført, vil der stadig være opgaver indenfor jordforureningsområdet, som skal håndteres af regionerne.

Figur 2 viser oversigten over anvendelsen af midlerne på jordforureningsområdet.

Regionale størrelsesforskelle på jordforureningsopgaven

Prognosen viser også store regionale forskelle på jordforureningsopgavens størrelse. Med de nuværende budgetter til jordforureningsområdet er Region Midtjylland færdig med langt den største forureningsundersøgelses- og oprydningsindsats i 2040, mens Region Hovedstaden først er færdig om 95 år, altså i 2115. Dette skyldes bl.a. forskelle i den historiske industriudvikling i de forskellige regioner, og at presset på grundvandsressourcen er forskellig fra Jylland til hovedstadsområdet.

De regionale forskelle betyder, at udgangspunktet for jordforureningsindsatsen er forskellig fra region til region, og at der derfor er forskel i prioriteringer og fremdrift i arbejdet med kortlægning af forurenede grunde i regionerne.

Figur 3 viser oversigten over den samlede indsats i de enkelte regioner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at prognosen for jordforureningsområdet tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at prognosen for jordforureningsområdet tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Samarbejdet om ungeindsatsen i Region Midtjylland ønskes styrket mellem de regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland. Parterne har derfor i fælleskab formuleret et samarbejdspapir, som giver tre anbefalinger til et fremtidigt samarbejde.

I efteråret 2019 holdt de regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland en midtjysk arbejdsmarkedskonference, hvor formand for udvalg for regional udvikling, Jørgen Nørby, deltog på vegne af Region Midtjylland.

I forlængelse af konferencen var der et ønske om yderligere samarbejde på ungeområdet fra de tre parter, hvorfor man i foråret 2020 i fællesskab påbegyndte arbejdet med et samarbejdspapir. Samarbejdet omhandler de initiativer, som er målrettet de 16-29 årige, som ikke påbegynder (eller frafalder) en ungdomsuddannelse, og som er uden for arbejdsmarkedet. Formålet er derfor, at parterne i fællesskab kan styrke indsatsen på området.

På arbejdsmarkedskonferencen deltog beskæftigelsesministeren, som udtrykte ønske om at modtage konkrete input og initiativer fra de midtjyske parter. På baggrund af den opfordring anbefales det, at ministeren tilsendes samarbejdspapiret og kataloget over de eksisterende indsatser og tiltag som et eksempel på det gode samarbejde, som kan skabes mellem offentlige aktører i regionen.

Ud over en kort diagnose af problemstillingen, en beskrivelse af målgruppen, og hvad parterne hver især kan bidrage med, indeholder samarbejdspapiret tre konkrete anbefalinger for det videre samarbejde:

1. At de tre parter arrangerer et årligt politisk ungetopmøde, startende i 2021. På mødet gøres der status på de eksisterende samarbejder parterne imellem, og der tages evt. initiativ til formalisering af nye samarbejder. Beskæftigelsesministeren inviteres til at deltage i mødet, så de midtjyske parter kan fortsætte og fremme den gode dialog med det nationale niveau. Det første topmøde kan danne rammerne om en drøftelse af et formaliseret samarbejde og partnerskab på området - eksempelvis i form af en ungestrategi - hvori de tre parter i fællesskab opstiller måltal og forpligter sig på en række konkrete indsatser.

2. At der nedsættes en tværgående administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre parter. Formålet er at sikre, at der følges op på de gode intentioner for et styrket samarbejde. Styregruppen kommer til at stå for det praktiske i forhold til det politiske topmøde samt udarbejdelsen af dagsorden og materiale til drøftelserne på mødet. Arbejdsgruppen har ligeledes til opgave at koordinere møder mellem de tre parter, så det sikres, at samarbejdet mellem de tre parter fortsat styrkes, og at dialogen opretholdes året rundt.

3. At parterne sender indeværende samarbejdspapir til beskæftigelsesministeren, når det er behandlet i KKR Midtjyllands Uddannelsesudvalg, RAR Øst og Vestjylland samt i regionsrådet i Region Midtjylland

Administrationen vil senere forberede en sag til det politiske system, hvor der gøres status og følges op på arbejdet med de respektive anbefalinger.

Samarbejdspapiret og indsatskataloget er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at samarbejdspapiret mellem kommunerne, De regionale Arbejdsmarkedsråd og Region Midtjylland om ungeindsatsen i regionen godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at samarbejdspapiret mellem kommunerne, De regionale Arbejdsmarkedsråd og Region Midtjylland om ungeindsatsen i regionen godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Bestyrelsesformand for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, har meddelt, at han ønsker at fratræde som formand ved årsskiftet 2020/2021, eller når en afløser er fundet. Region Midtjylland og Aarhus Kommune skal i fællesskab udpege en ny formand for selskabet.

Formand for bestyrelsen for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, har meddelt sin bestyrelse, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, at han ønsker at fratræde som formand for selskabet ved årsskiftet 2020/2021, eller når der er fundet en afløser. Han har begrundet sit ønske med, at han søger opstilling til kommunalbestyrelsen i Aarhus Kommune.

Ifølge interessentskabskontrakten mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om Aarhus Letbane udpeger interessenterne - foruden tre bestyrelsesmedlemmer hver - et bestyrelsesmedlem i forening, som er født formand for bestyrelsen. Det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af en ny formand for Aarhus Letbane.

I bestyrelsen sidder på nuværende tidspunkt Jørgen Nørby, Flemming Knudsen og Arne Lægaard som udpeget af Region Midtjylland og Bünyamin Simsek, Peter H. Bonfils og Jan Ravn Christensen som udpeget af Aarhus Kommune. Desuden har interessenterne for nyligt besluttet at udvide bestyrelsen med et ekstra medlem med relevant erhvervserfaring. Som nyt bestyrelsesmedlem er udpeget direktør Charlotte Liendgaard Vigh, Risskov. Region Midtjylland og Aarhus Kommune har i den forbindelse været enige om, at udpegningen skulle ske under hensyntagen til, at der i bestyrelsen er repræsentation af mere end ét køn.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af ny formand for Aarhus Letbane.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af ny formand for Aarhus Letbane.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danmark er blevet godkendt som vært for EuroSkills 2024 til afholdelse i Herning.

Parterne omkring værtskabet vil stifte et konsortium i form af et interessentskab (I/S), som skal sikre fremdrift, koordinering og videndeling mellem parterne.

Region Midtjylland skal som part udpege et medlem af interessentskabet, et medlem af bestyrelsen og en suppleant til bestyrelsen.

Den 16. september 2020 blev Danmark valgt som vært for Euroskills 2024 på en ekstraordinær generalforsamling i WorldSkills Europe.

Region Midtjylland har sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, Herning Kommune, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og SkillsDenmark ansøgt om at blive vært for Euroskills 2024. Euroskills er de europæiske mesterskaber inden for erhvervsuddannelser og det event, som vindere af DM i Skills kan kvalificere sig til.

Regionen har fået hjemmel til at medfinansiere eventet via et aktstykke vedtaget af Folketingets Finansudvalg.

Samarbejde forankres i et konsortium

Parterne er blevet enige om, at samarbejdet om at udføre eventet skal forankres i et konsortium, der stiftes som et interessentskab (I/S). Regionen har fået tilladelse fra Ankestyrelsen til at indgå i et I/S.

Der er lagt vægt på, at konsortiet skal have smidige beslutningsprocesser, samtidig med at parterne sikres den fornødne indflydelse. Endvidere lægges vægt på, at arbejdet i konsortiet er gennemsigtigt for parterne, herunder også omkring de økonomiske forhold. Endelig er det vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt med en organisationsform, som sikrer solidarisk, direkte og ubegrænset hæftelse for parterne.

Interessentskabets formål er, jf. vedtægter for Interessentskabet, blandt andet at indgå aftale med WorldSkills Europe om afvikling af eventen, at varetage den overordnede koordinering før, under og efter eventet så effektivt som muligt og at bidrage til koordinering af sideaktiviteter, der gennemføres på lokalt/regionalt initiativ i forbindelse med eventen.

Hver part indtræder som medejer af konsortiet, og hver part udpeger derfor et medlem af interessentskabet. Interessentskabet mødes minimum én gang årligt.

Herning Byråd har udpeget byrådsmedlem Dorte West som medlem af interessentskabet for Herning Kommune.

Det indstilles, at der sker en politisk udpegning, således at regionsrådet udpeger et medlem til interessentskabet.

Bestyrelse for konsortiet

Konsortiet vil blive ledet af en administrativ bestyrelse, hvortil hver part har ret til at udpege medlemmer. Den enkelte parts medlem deltager i bestyrelsen med den indflydelse, der afspejler den pågældende parts økonomiske bidrag.

Bestyrelsen består af otte medlemmer.:

• Børne- og Undervisningsministeriet udpeger tre bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter
• Region Midtjylland udpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant
• Herning Kommune udpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant
• Fagbevægelsens Hovedorganisation udpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant
• Dansk Arbejdsgiverforening udpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant
• SkillsDenmark udpeger et bestyrelsesmedlem og en suppleant.

Børne- og Undervisningsministeriet udpeger formanden for bestyrelsen, og herudover vælger bestyrelsen en næstformand blandt repræsentanterne for de øvrige medlemmer.

Bestyrelsen skal sikre en effektiv og forsvarlig organisering af interessentskabet samt varetage den overordnede og strategiske ledelse i overensstemmelse med interessentskabets formål.

Bestyrelsens opgaver er blandt andet, jf. vedtægter for interessentskabet, at varetage det overordnede økonomiske ansvar for eventet, herunder at sikre, at interessentskabet udfører de forpligtelser, som påhviler interessentskabet i henhold til EuroSkills-aftalen samt ansøgningen "Application form to stage EuroSkills event 2024", og at påse at budgettet overholdes, og at Interessentskabet i øvrigt drives økonomisk forsvarligt.

Bestyrelsen holder møde mindst én gang i kvartalet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udpeger et medlem til interessentskabet, og

at administrationen bemyndiges til at udpege et medlem af bestyrelsen og dennes suppleant.

Regionsrådet vedtog,

at Morten Flæng udpeges som medlem til interessentskabet, og

at administrationen bemyndiges til at udpege et medlem af bestyrelsen og dennes suppleant.

Hanne Roed undlod at stemme.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 29. januar 2020 at bevilge midler til afholdelse af Euroskills 2024 i Herning.

Regionsrådet har på baggrund af en hensigtserklæring i Budget 2020 om god og klar kommunikation vedtaget et ensartet sprogkrav for ansættelse af udenlandske læger. Danske Regioner har efterfølgende udarbejdet fælles kriterier vedrørende sprogkrav for øvrigt udenlandsk autoriseret sundhedspersonale.

Regionsrådet gives hermed en orientering om, hvad der er gjort for at følge op på ovenstående.

I forbindelse med aftalen om Region Midtjyllands Budget 2020 vedtog forligspartierne en hensigtserklæring om, at det som led i rekrutterings- og ansættelsesprocesser sikres, at nyansatte har tilstrækkelige danskkundskaber. Det er vigtigt, at der er nem og klar kommunikation mellem borgere/patienter og medarbejdere på regionens arbejdspladser.

Regionsrådet har efter vedtagelsen af ovennævnte hensigtserklæring vedrørende god kommunikation besluttet, at der i Region Midtjylland af hensyn til patientsikkerheden stilles samme sprogkrav til læger med patientkontakt, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra andre lande.

Det betyder i praksis, at læger, der rekrutteres fra andre EU-lande, skal stilles over for de samme krav, som læger, der kommer fra lande uden for EU.

Læger fra lande uden for EU skal, for at opnå autorisation i Danmark, bestå Danskprøve 3 med karaktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling.

I regi af Danske Regioner, er der efterfølgende formuleret fælles kriterier for sprogkrav, der også vedrører ansættelse af øvrigt udenlandsk sundhedspersonale (med et udenlandsk uddannelsesbevis), som har patient- og/eller pårørendekontakt eller har funktioner, hvor sproglig kommunikation med f.eks. kolleger er afgørende for opgavens varetagelse.

I samspil med hospitalernes lokale HR-funktioner har administrationen på baggrund af beslutningerne iværksat en række tiltag, som skal sikre indfrielsen af sprogkravet.

Administrationen har blandt andet:

• Udarbejdet og formidlet information om sprogkravene via ledelsessystemet.

• Været i dialog med de rekrutteringsvirksomheder, som Region Midtjylland samarbejder med omkring international rekruttering (jf. rammeaftalerne indgået efter EU-Udbud) for at sikre, at kommende kandidater er informeret om og gennemgår sprogundervisning, der sigter mod, at de skal kunne indfri sprogkravet.

• Indhentet og formidlet tilbud vedrørende sprogtest og sprogscreeninger fra lokale sprogcentre m.fl.

• Opdateret relevante ansættelsesbreve med passus om sprogkravene.

• Formidlet informationsmateriale mv. via HR portalen www.hr.rm.dk og udarbejdet en regional retningslinje i eDok.

Direkte link til info på HR-portalen:

https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/international-rekruttering/

Foreløbige erfaringer med og konsekvenser af sprogkravene

Det er for tidligt at sige noget entydigt om konsekvenser/effekter af implementeringen af sprogkravene.

Nogle hospitalsenheder har oplyst, at sprogkravene har givet en øget opmærksomhed ved rekrutteringer, og at nogle afdelinger har iværksat danskkurser på arbejdspladsen i samarbejde med den lokale HR-afdeling.

Flere enheder har oplyst, at de p.t. er tilbageholdende med at benytte sig af international rekruttering, og at man prioriterer at bruge ressourcerne på at indsluse nyansatte kandidater med fokus på bl.a. fortsat sprogundervisning.

Lovforslag om sprogkrav på vej

Det kan i øvrigt oplyses, at der er et lovforslag på vej til Folketinget vedrørende sproglige kompetencer, der lovfæster arbejdsgiverens/driftsherrens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige kompetencer hos personalet.

Lovforslaget, som det foreligger, vurderes at understøtte tiltagene vedrørende sprogkrav i Region Midtjylland (lovforslaget er tidligere fremsat i 2019 og efterfølgende udskudt til 2021).

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opfølgende tiltag i forhold til at sikre indfrielse af sprogkrav tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 27. november 2019 blev sprogkravet vedtaget.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i nyeste retningslinjer, at regionerne påbegynder differentieret implementering af HPV-screening til kvinder i alderen 30-59 år, der undersøges i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Sundhedsdirektørkredsen har godkendt en plan for indførelse af differentieret screening, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering. Planen forelægges med henblik på orientering.

Fællesregionale udgifter til evaluering og kommunikation udgør i alt 2,180 mio. kr. over tre år. Der vil desuden være regionale drifts- og anlægsudgifter forbundet med implementeringen. Udgifter til fælles it-løsning afholdes af Patobankens (landsdækkende databank) udviklingsbudget.

Studier har vist, at HPV-screening kan finde flere tilfælde af svære celleforandringer og dermed forventes at kunne forebygge flere tilfælde af livmoderhalskræft. Der er dog samtidig ulemper, idet der med HPV-screening blandt andet også vil blive fundet flere falsk positive.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra maj 2018 anbefaler, at National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening udarbejder en plan for og igangsætter en differentieret implementering af HPV-screening som alternativ til den nuværende cytologiscreening for danske kvinder i alderen 30-59 år. Formålet med differentieret implementering er således at få erfaringer og vurdere fordele og ulemper ved at implementere HPV-screening i stedet for den nuværende cytologi-metode.

Den differentierede implementering skal levere data til vurdering af balancen mellem fordele og ulemper, så der indenfor kortest mulig tid kan træffes endelig beslutning om den fremtidige retning for det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Ulemperne forventes delvist at kunne afhjælpes ved yderligere håndtering af prøver i patologiafdelingerne (triagering), men det er endnu uklart, hvilken metode der vil være den bedste til dette.

Plan for implementering af HPV-test i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en plan for differentieret implementering af HPV-screening (jf. bilag 1), hvor der oprindeligt var forventet opstart den 1. september 2020. It-udfordringer har dog rykket opstarten til den 1. oktober 2020.

Sundhedsdirektørkredsen i regi af Danske Regioner har godkendt planen, og Sundhedsstyrelsen har bekræftet at støtte den foreslåede implementering.

Indhold

I dag foregår alle undersøgelser med cytologi. Med cytologi leder personalet på laboratoriet efter celleforandringer, som kan være et forstadie til livmoderhalskræft og kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Med HPV-undersøgelsen leder personalet efter det virus, som i langt de fleste tilfælde medfører celleforandringer. Det vil sige, at HPV-metoden finder risikoen for livmoderhalskræft tidligere - inden forstadiet er der.

Kvinder vil som vanligt blive inviteret til screening, og de skal fortsat henvende sig til egen læge for at blive undersøgt. Kvinderne vil ved besøget hos lægen ikke opleve nogen forandring i forbindelse med selve undersøgelsen - det er alene i laboratoriet, der sker ændringer. Kvinder, der undersøges med HPV-test, vil dog skulle vente lidt længere, inden de igen bliver inviteret til screening, idet de indkaldes hvert tredje år, hvor de, som undersøges med en cytologisk undersøgelse, indkaldes hvert andet år.

Når prøven herefter modtages til analyse på patologiafdelingen, vil prøver fra cirka halvdelen af kvinder i målgruppen blive HPV-screenet, mens den anden halvdel undersøges som hidtil med cytologiscreening. Fordelingen til de to typer af undersøgelser sker på baggrund af kvindens fødselsdato.

HPV-screening vil medføre, at flere kvinder skal i kontrolprogram, hvilket i nogle tilfælde kan give overbehandling. Dette er fordi, at det ikke er sikkert, at en positiv HPV-test vil medføre celleforandringer, og at celleforandringer vil medføre livmoderhalskræft. Hvis en prøve fra en HPV-screenet kvinde er positiv, vil der blive udført yderligere analyser af prøven (triagering) for at begrænse andelen af kvinder, der skal henvises unødvendigt til kontrolprogram. Alle regioner foretager en cytologisk undersøgelse som triagering. Desuden foretages supplerende triagering, som er forskellig mellem regionerne. To af disse metoder baserer sig på oplysninger, der allerede gives, når prøven indledningsvist undersøges for HPV, hvorimod den tredje supplerende triagemetode er en anden type af undersøgelse. I Region Midtjylland foretages den tredje type af supplerende triagering, hvilket også er tilfældet i Region Syddanmark.

Oplysninger i invitation

I invitationen til screening vil kvinden blive oplyst om, hvilken screeningsmetode der vil blive anvendt på hendes prøve, og den prøvetagende læge kan også se, hvilken undersøgelse kvinden har fået. Ligeledes gives som vanligt anbefalinger om opfølgning sammen med prøvesvaret, hvis dette vurderes nødvendigt.

Evaluering

National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening har udarbejdet en evalueringsplan for den differentierede implementering. Evalueringen skal foregå løbende, så den differentierede implementering kan afløses af en endelig beslutning om det danske livmoderhalskræftscreeningsprogram, når der er tilstrækkeligt med data. Der forventes i første omgang behov for en implementeringsperiode på 2-3 år. Sekretariatet for den nationale styregruppe tager initiativ til publicering, afrapportering og fremlæggelse med en indstilling til regionsrådet, Sundhedsdirektørkredsen og Sundhedsstyrelsen om den endelige retning for screeningsprogrammet.

Den nationale styregruppe forventer, at planlægning og drift er på plads, så der kan ske implementering af differentieret HPV-screening forventeligt 1. januar 2021.

Økonomi

Udover de tidligere nævnte fællesregionale udgifter på cirka 2,2 mio. kr. over en treårig periode til udarbejdelse af kommunikation og evaluering af den differentierede implementering, er der i Region Midtjylland ekstra udgifter, fordi triageringen af de positive HPV-prøver i Region Midtjylland skal analyseres med den ekstra undersøgelse.

Udgifterne til triageringen og de fællesregionale udgifter forventes at beløbe sig til omkring 3,6 mio. kr. årligt for Region Midtjylland, indtil det besluttes, hvilken test der fremover skal bruges i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet.

Til dette er der i midlerne fra Kræftplan IV fundet cirka 2,4 mio. kr. De resterende midler er afsat i forbindelse med forlig vedrørende budget 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om implementering af HPV-test tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om implementering af HPV-test tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres i denne sag om aktiviteten på hospicerne i Region Midtjylland. Redegørelsen viser, at 1.035 borgere i 2019 var indlagt på de hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med.

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Den samlede rapport er vedlagt som bilag.

Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med følgende fem hospicer, Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice, Hospice Djursland, Gudenå Hospice og Hospice Søholm. Det omfatter i alt 63 hospicepladser. Den gennemsnitlige udgift for en hospiceplads er ca. 1,8 mio. kr. årligt.

I 2019 blev der henvist 1.553 unikke patienter til hospice, som det fremgår af tabel 1. Generelt har der været en mindre stigning i antallet af henvisninger til hospice i perioden 2013-2019. I den forbindelse skal det nævnes, at kapaciteten løbende er blevet udvidet. Senest i 2018 hvor fire nye hospicepladser, to på Hospice Søholm og to på Gudenå Hospice, blev sat i drift.

1.035 blev i 2019 indlagt på hospice. Der var således 518 tilfælde, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. Heraf var der 130 patienter, der ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice. Derudover var der flere, der døde inden indlæggelse var mulig. Der kan være flere grunde til, at patienterne dør inden indlæggelse på hospice. Det kan blandt andet skyldes, at der sker hurtig forværring af patienternes sygdom, at patienterne ønsker at udskyde beslutningen om at komme på hospice, eller de bliver henvist sent i forløbet (339 ud af 518 døde indenfor fem dage fra de blev henvist).

Kilde: MidtEPJ

Ifølge tal fra Den Palliative Database er det primært kræftpatienter (89 %), der henvises til hospice i Region Midtjylland. Der er dog generelt sket en stigning i antallet af patienter med andre sygdomme end kræft, der bliver henvist til specialiseret palliation. I 2019 havde ca. 10 % af de henviste på landsplan andre sygdomme end kræft. I 2016 var det ca. 7 %.

Som det fremgår af budgetforliget for 2021, har regionsrådet en ambition om at sikre, at patienterne får en værdig afslutning på livet. Det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt opsporer og identificerer patienternes behov for en palliativ indsats uanset patienternes diagnose. Den kommende samarbejdsaftale om palliation under sundhedsaftalen, der er under udarbejdelse, har fokus herpå og lægger op til, at der ved behov henvises til en specialiseret indsats ved enhed for lindrende behandling (det palliative team) eller hospice.

Belægning

Belægningsprocenten varierer i 2019 mellem 89 og 94 %, og den gennemsnitlige liggetid er på 20 dage. Af tabel 2 fremgår belægningsprocenten over tid på de enkelte hospicer. Der er indledt en dialog mellem enhederne for lindrende behandling (palliative teams) og hospicerne i forhold til en større fleksibilitet ved indlæggelse i relation til udnyttelse af kapaciteten på hospicerne.

Kilde: Indrapportering fra hospicerne. Hospicernes belægningsprocent er ikke sammenlignelig med hospitalernes. I hospicernes beregning indgår - i modsætning til hospitalernes – både udskrivningsdagen og også døgnet efter udskrivningsdagen, når patienten ikke udskrives i live. Hvis patienten ikke udskrives i live, kan der således være op til to dages forskel i opgørelsen af indlæggelsestid mellem henholdsvis hospice og hospital.

Der opgøres opmærksom på, at der kan forekomme mindre datafejl grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) i 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om aktiviteten på hospicerne tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om aktiviteten på hospicerne tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorer i målbilledet. Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data. På nuværende tidspunkt begynder der imidlertid at være retvisende data til rådighed på en række indikatorer fra målbilledet.

Det regionale målbillede for sundhedsområdet består af en overordnet vision om "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet og skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Som følge af overgangen til det nye landspatientregister (LPR3) har regionen i en længere periode manglet løbende data for nogle indikatorer fra målbilledet. Der har været midlertidige hjælpelister til rådighed på de vigtigste områder som et redskab til at sikre, at patienter ikke kommer til at vente for længe. Hospitalerne har således haft dataunderstøttelse til at følge patientforløbene, selvom der ikke har været monitorering af indikatorerne. Omstillingen har dog haft betydning for resultaterne, da der på mange områder er blevet etableret en helt ny registreringspraksis.

I bilaget vises kun indikatorer, som er færdigvaliderede, og indikatorer fra andre datakilder, som ikke har været berørt af LPR3-omlægningen. I de tilfælde, hvor der ikke er kommet nye tal i løbet af det seneste år, vises indikatorerne ikke i bilaget. Som udgangspunkt vises data for de seneste 24 måneder, med mindre der er databrud, som bevirker, at man ikke kan sammenligne data før og efter LPR3-omlægningen.

Perioden for de viste data er til og med 2. kvartal 2020. Der indgår dermed data fra perioden med COVID-19. Dette har generelt betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor der på næsten alle områder har været et markant fald i aktiviteten. Resultaterne for denne perioden skal derfor fortolkes varsomt og med afsæt i den aktuelle situation på hospitalerne.

Fokusindikatorer

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeges der hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særligt tæt, både på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. I efteråret 2020 igangsættes et arbejde med udvælgelse af nye fokusindikatorer for 2021-2022.

Status på fokusindikatorerne for 2020:

Forebyggelige indlæggelser

Der er endnu ikke færdigvaliderede data til rådighed for antallet af forebyggelige indlæggelser. Hospitalerne har dog løbende kunnet følge deres resultater i midlertidige rapporter, som også snarligt forventes at kunne bruges til politisk opfølgning. Det skal nævnes, at indikatoren i forbindelse med LPR3 bliver ændret, så den måler antallet af forebyggelige ophold frem for indlæggelser. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har i en længere periode været nedadgående. Men i løbet af 2019 begyndte udviklingen at stagnere, og i 2020 har der været et stigende antal patienter, som blev bæltefikseret. I 2. kvartal 2020 blev 113 unikke patienter bæltefikseret en eller flere gange. Dette er dog fortsat væsentligt lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Ud fra denne baseline er målet, at brugen af bæltefikseringer skal være reduceret med mindst 50 % i 2020.

Psykiatrien fortsætter den række af tiltag, som er blevet iværksat over de seneste år, herunder arbejdet med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles case-gennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

2. Dansk Apopleksiregister

Ad 1. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, om patienterne mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt overlevelse inden for 30 dage efter operation.

Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en speciallæge inden for fire timer med henblik på at optimere patienten bedst muligt forud for operation. Hospitalerne har lidt forskellig praksis, da der ikke er krav til, hvilken speciallæge der skal forestå den præoperative optimering. Arbejdsgangen er derfor organiseret forskelligt på hospitalerne. Hospitalsenhed Midt har valgt, at det er en ortopædkirurg, der skal forestå den præoperative optimering, hvilket hospitalet angiver som baggrund for den lavere målopfyldelse.

Når det gælder mobilisering efter operation, viser resultaterne, at 76 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 2. kvartal 2020. Mobilisering sker, når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Den sidste indikator viser, at 87 % af patienterne er i live 30 dage efter deres hofteoperation. På Aarhus Universitetshospital opfyldes databasens nye skærpede standard på 92 %.

Der er blevet arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som blev afsluttet medio 2020.

Ad 2. Dansk Apopleksiregister

Den første udvalgte fokusindikator for apopleksi måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som får revaskulariserende behandling. Dette sker ved enten trombolyse (medicinsk behandling, som opløser blodproppen) eller trombektomi (mekanisk fjernelse af blodprop gennem pulsåren). Den anden indikator måler andelen af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i AK-behandling med blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelsen.

Indikatorerne vedrører kun patienter fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. De faglige standarder er for begge indikatorer tæt på at være opfyldte. Det ses som et tegn på, at arbejdet i lærings- og kvalitetsteamet har medvirket til en bedre behandlingskvalitet på de udvalgte områder.

Udredningsret

Tallene for overholdelse af udredningsretten kan ikke sammenlignes på tværs af skæringsperioden for LPR3 i februar 2019. I perioden herefter lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge af COVID-19-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere patientrettighederne vedrørende udredningsret i 2020. Dette har betydning for resultaterne i 2. kvartal 2020, hvor andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er faldet til 65 % i Region Midtjylland. I psykiatrien er der en nogenlunde konstant andel af patientforløb, der overholder den korrigerede udredningsret i perioden.

Kræftpakker

I den seneste periode har der været et uændret niveau i andelen af patientforløb, som overholder forløbstiderne. I 2. kvartal 2020 ligger målopfyldelsen på 83 %. Direktionen fortsætter med at afholde faste taskforce-møder med hospitalerne for at fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau. På møderne er der fokus på bryst- og lungekræft, som er de områder, hvor udfordringerne er størst. Efter aftale på taskforce-møderne er der blandt andet taget initiativ til en ny tværgående organisering af arbejdet med lungekræft i Region Midtjylland.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2018. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. LUP-undersøgelsen er ikke blevet gennemført i 2019 som følge af overgangen til LPR3. Der kan således ikke vises nye resultater for patienttilfredshed og -inddragelse i Region Midtjylland.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opfølgningen på målbilledet for Socialområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Der er lavet en status for 2. kvartal på målbilledet for det regionale socialområde, som generelt ligger på et stabilt niveau.

Målbilledet for socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 13 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens indikatorer for målene "Udvikling for borgeren" og "Borgeroplevet tilfredshed" er under udvikling og forventes indarbejdet i løbet af 2021.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår, f.eks. hvis indikatoren ikke er relevant for alle.

Det varierer, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Målbilledet for 2. kvartal 2020

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Kommentering er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

For indikatorerne "Andel faglært pædagogisk personale" og "Andel faglært sundhedspersonale" ses en svagt stigende tendens i udviklingen, omend andelen af faglærte for begge indikatorer har ligget overordnet stabilt de seneste 24 måneder.

Hvad angår indikatoren "Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen" er der ikke sket ændringer siden sidste afrapportering. I løbet af 2020 forventes antallet af leverandøropgaver at stige. Det skyldes, at der, forudsat at kontrakterne endeligt underskrives, er vundet en række opgaver på børn- og ungeområdet i en større VISO-udbudsrunde. De vil i givet fald indgå i afrapporteringen for 3. kvartal 2020.

Høj sikkerhed

Indikatoren for høj sikkerhed er "Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser". Der har været en stigning i antallet af ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser siden sidste afrapportering. Dog der har været udsving over de seneste 24 måneder uden nogen generel tendens, så den overordnede udvikling i antallet er fortsat stabil.

I november 2020 er der planlagt en temadrøftelse i psykiatri- og socialudvalget om magtanvendelser inden for det regionale socialområde. Til denne drøftelse vil dataene blive yderligere nuanceret og understøttet af eksempler.

God økonomi og relevant aktivitet

For indikatoren "Belægningsprocent" er udviklingen de seneste måneder overvejende stabil.

Hvad angår "Samlet sygefravær" er der sket et fald de sidste måneder. Det sker efter en stigning i begyndelsen af året på baggrund af COVID-19 og håndteringen heraf.

For "Andel Vikartimer" ses overordnet et fald, hvilket vurderes i nogen grad at være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter i forhold til begrænsningen i brug af skiftende personale på afdelingerne. Der ses dog en stor stigning i juli måned i lighed med tidligere år.

I forhold til den sidste indikator for målet "Forventet årsresultat", fremgår det, at der forventes et resultat for 2020 på 20,4 mio. kr. Efterspørgslen er generelt stabil, og der er indregnet merudgifter til blandt andet tilsyn og COVID-19.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Henvendelse fra Ulrich Fredberg og Jørgen Winther om håndtering af lavdosis-CT sagen.

Ulrich Fredberg og Jørgen Winther har sendt anmodning om at få følgende punkter til politisk drøftelse.

"1. Direktionens alvorlige misforståelse af Sundhedsstyrelsens regelsæt for udredning af lungekræftpakker

Baggrund

Sundhedsstyrelsen har helt klare retningslinjer for udredning af lungekræft, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens officielle Lungekræftpakke. Lungekræftpakken blev opdateret i 2018 med virkning senest fra den 1. april 2019. Heraf fremgår det, at lægen ved specifikke symptomer "bør overveje at henvise til højdosis CT-skanning".

Regionsdirektør Pernille Blach Hansen fremstår alvorligt misinformeret, da hun i en pressemeddelelse (bilag 1) i strid med Lungekræftpakken skriver, at: "Ved mistanke om lungekræft skal henvises til højdosis CT".

Denne alvorlige misinformering har bragt stor forvirring blandt praktiserende læger, hospitalslæger og unødig bekymring blandt patienterne og er helt centralt i hele udviklingen af sagen.

Sundhedsstyrelsen har klart fastslået (8. oktober 2020) over for bl.a. sundhedsministeren, at "Kriterierne for henvisning til pakkeforløb for lungekræft er ikke ændret siden pakkerevisionen i 2018", og deres rådgiver Dansk LungeCancer Gruppe har pointeret, at de ikke har ønsket noget opstramning, men at de praktiserende læger skal udrede med den undersøgelsesmetode, der findes mest hensigtsmæssigt for patienten (Dagens Medicin den 9.10.2020). Det vil sige, at hvis andre diagnoser er langt mere sandsynlige end lungekræft, skal der ikke rutinemæssigt henvises til højdosis CT-skanning. Alle er således enige om, at det kun er Sundhedsstyrelsens officielle Lungekræftpakke, der er gældende (bilag 2 og 3).

Forslag til vedtagelse

"Regionsrådet tager afstand fra formuleringen i regionsdirektørens pressemeddelelse og fastslår, at man i Region Midtjylland skal arbejde efter retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens officielle Lungekræftpakke fra 2018 med formuleringen "lægen bør overveje at henvise", og ikke at "lægen skal henvise" ved de i Lungekræftpakken anførte symptomer."

Supplerende

Vi ønsker nedsat en "Sandhedskommission", der skal finde og redegøre for årsagerne til den meget alvorlige misinformation af regionsdirektøren og hele forvaltningsskandalen. Blandt andet hvorfor der ikke reageres på de utallige advarsler fra fagfolk, hvorfor man ikke lyttede til Kræftens Bekæmpelse eller Forskningsenhed for Almen Praksis på Århus Universitet (som givet er de to instanser, der ved mest om problemstillingen), hvorfor den fejlagtige fortolkning af retningslinjer kun skal gælde i Silkeborg, og hvorfor der ikke allerede er iværksat en intern undersøgelse af det, der kaldes “Den største forvaltningsskandale”?

2. Silkeborg har nationalt procentvis diagnosticeret flest lungekræftpatienter i de tidlige stadier og færrest i de sene stadier

Baggrund

Ved at tilbyde de praktiserende læger at udskifte røntgen af lungerne med den langt bedre lavdosis CT-skanning har man opnået landets bedste resultater for lungekræftudredning med potentialet til at redde livet for flere hundrede lungekræftpatienter om året (bilag 4-5).

Hvis der er behov for billeddiagnostik af brystkassen, foregår dette i Silkeborg kun i 30 % af tilfældene med røntgen (de resterende 70% er CT-skanninger), mens røntgen anvendes mere end dobbelt så hyppigt andre steder i regionen (bilag 6). Kræftens Bekæmpelse har fremhævet resultaterne i Silkeborg og ønsker kraftigt begrænset anvendelsen af røntgen af lungerne.

Forslag til vedtagelse

"Regionsrådet konkluderer, at der ikke har været nogen "brist i patientsikkerheden" i Silkeborg, som tvært imod har skabt bedre resultater for udredning af lungekræft end andre steder i landet.

Der udsendes en pressemeddelelse med denne ordlyd."

3. Koncerndirektør Ole Thomsen og Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt har besluttet og pålagt Silkeborg at genindkalde patienter til supplerende højdosis CT-skanning efter samme fejlagtige retningslinje, som regionsdirektør Pernille Blach Hansen anfører i pressemeddelelsen (“skal henvise”)

Baggrund

Som anført under punkt 1, er alle instanser og fagpersoner enige i, at direktionens opstrammede tolkning af retningslinjerne af henvisning kriterierne til højdosis CT er fejlagtige.

Forslag til vedtagelse

"Patienter i Silkeborg er genindkaldt til supplerende CT-skanning på en fejlagtig opfattelse af sundhedsstyrelsens retningslinjer."

4. Koncerndirektør Ole Thomsen og Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt har besluttet og pålagt Silkeborg at genindkalde patienter til supplerende højdosis CT-skanning efter samme fejlagtige retningslinje, som regionsdirektør Pernille Blach Hansen anfører i pressemeddelelsen ("skal henvise")

Forslag til vedtagelse

"Alle de fejlagtigt genindkaldte patienter bør modtage en undskyldning af regionsrådsformand Anders Kühnau på regionens vegne."

5. Regionen skal snarest muligt have ansat en lægefaglig koncerndirektør i lighed med alle andre regioner

Region Midtjylland er den eneste region i Danmark, som ikke har ansat en lægefaglig koncerndirektør.

Baggrund

Anders Kühnau har udtalt, at han ikke har forstand på lægefaglige vurderinger som f.eks. henvisning til lavdosis-CT, og forløbet i den aktuelle sag har vist, at de nødvendige kompetencer til faglig vurdering ikke findes i direktionen med den nuværende sammensætning.

Forslag til vedtagelse

"Regionsrådet anbefaler, at der hurtigst muligt ansættes en lægefaglig koncerndirektør."

Der gælder følgende rammer for behandling af en henvendelse fra et regionsrådsmedlem, der går direkte i regionrådet og altså ikke forbehandles i et stående udvalg eller forretningsudvalget inden.

Rammerne for medlemmet er, at medlemmet har ret til at få punktet på dagsordenen, hvis det er indsendt senest 8 dage før mødets afholdelse. Medlemmet har ikke ret til at få sagen realitetsbehandlet på mødet. Medlemmet kan endvidere ikke modsætte sig, at sagen henvises til afgørelse i et udvalg eller i administrationen.

Rammerne for regionsrådet er, at det inden for vide rammer kan beslutte, at sagen udsættes til et senere møde i regionsrådet, herunder med henblik på yderligere belysning og/eller drøftelse i relevant stående udvalg/forretningsudvalget med henblik på at udarbejde indstilling til regionsrådet til beslutning i sagen. Regionsrådet kan også afslutte behandlingen af sagen med en beslutning, herunder en beslutning om, at regionsrådet ikke foretager sig yderligere, dvs. uden at træffe en afgørelse.

Regionsrådet vedtog,

På baggrund af brev af 28. februar 2020 fra Sundhedsstyrelsen blev der efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed iværksat en undersøgelse af forløbene for 625 patienter. Patienterne er karakteriseret ved i en periode på Regionshospitalet Silkeborg at have fået lavdosis CT undersøgelse af lungerne. Efter gennemgang af de foreliggende data fra undersøgelsen er der ikke mistanke om svigt i patientsikkerheden på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Regionsrådet ønsker dog, at den varslede vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed indgår før regionsrådets endelige stillingtagen. Styrelsens vurdering fremlægges for hospitalsudvalget.

Regionsrådet har igangsat en række initiativer, der bl.a. skal belyse brugen af lavdosis CT til diagnosticering af lungesygdomme, og regionsrådet afventer resultatet af disse initiativer og følger i øvrigt til enhver tid Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger på området.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Henvendelse fra Ulrich Fredberg og Jørgen Winther om afvisning af at underskrive genindkaldelsesbrevet.

Ulrich Fredberg og Jørgen Winther har sendt anmodning om at få følgende punkt til politisk drøftelse.

"Ulrich Fredberg afslog at underskrive det præfabrikerede genindkaldelsesbrev, som han af hospitalsledelsen blev præsenteret for. Begrundelse var, at genindkaldelsesbrevet åbenlyst ikke overholdt de lovpligtige informationer af patienterne, fremstillede forløbet, som de praktiserende læger havde henvist til en forkert undersøgelse, og at den opstrammede fortolkningen ville medføre, at man skulle genindkalde op mod halvdelen af alle, der henvises til røntgen af lungerne, da alle patienter, der får lavet lavdosis CT tidligere ville have fået tilbudt røntgen, som det forsat sker på de andre hospitaler i regionen.

Patienterne fik således ingen information og risiko for at få konstateret lungekræft statistisk set var 1/1.000, hvilket svarer til risikoen for at få en strålingsinduceret kræft. Alle ville sandsynligvis have takket nej til genindkaldelsen, hvis de var informeret, som lover foreskriver.

Forslag til vedtagelse

"Det var etisk og fagligt korrekt at nægte at underskrive brevet til genindkaldelse af patienterne i Silkeborg. Det er således ikke et udtryk for "illoyalitet" eller et forsøg på at "modvirke genoprettelse af patientsikkerheden", som det beklageligvis udtrykkes i pressemeddelelsen af 27/4-2020."

Der gælder følgende rammer for behandling af en henvendelse fra et regionsrådsmedlem, der går direkte i regionrådet og altså ikke forbehandles i et stående udvalg eller forretningsudvalget inden.

Rammerne for medlemmet er, at medlemmet har ret til at få punktet på dagsordenen, hvis det er indsendt senest 8 dage før mødets afholdelse. Medlemmet har ikke ret til at få sagen realitetsbehandlet på mødet. Medlemmet kan endvidere ikke modsætte sig, at sagen henvises til afgørelse i et udvalg eller i administrationen.

Rammerne for regionsrådet er, at det inden for vide rammer kan beslutte, at sagen udsættes til et senere møde i regionsrådet, herunder med henblik på yderligere belysning og/eller drøftelse i relevant stående udvalg/forretningsudvalget med henblik på at udarbejde indstilling til regionsrådet til beslutning i sagen. Regionsrådet kan også afslutte behandlingen af sagen med en beslutning, herunder en beslutning om, at regionsrådet ikke foretager sig yderligere, dvs. uden at træffe en afgørelse.

Sagen blev trukket tilbage.

Dette dagsordenspunkt blev behandlet på lukket dagsorden punkt 2. Efterfølgende er en del af dagsordenspunktet blevet åbnet. Nedenfor er angivet den tekst og bilag, som er åbent materiale.

Der er gennemført udbud af 70 % af ambulancetjenesten og hele den liggende/hvilende sygetransport. Sideløbende er der gennemført kontrolberegninger. På baggrund af tilbudsevalueringen og kontrolberegningerne anbefaler administrationen, at ambulancetjenesten i delområderne Randers/Djursland, Horsens og ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus) hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg. I forhold til det nuværende budget vil dette give en besparelse på 13 mio. kr. årligt.

Kontrakterne om ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport udløber den 30. november 2021.

Regionsrådet har tidligere besluttet at hjemtage 30 % af ambulancetjenesten og de resterende fem akutlægebiler med virkning fra primo 2021 samt at udbyde den resterende del af ambulancetjenesten (70 %) og hele den liggende/hvilende sygetransport.

Med dette punkt fremlægges resultatet af udbuddet, og samtidig præsenteres resultatet af de kontrolberegninger, som Præhospitalet sideløbende har udarbejdet. Med afsæt i vedlagte notater kan regionsrådet træffe beslutning om, hvilke aktører der fra 1. december 2021 skal stå for driften af ambulancer og liggende sygetransport i Region Midtjylland.

Udbudsresultat

Der er modtaget tilbud fra Falck, PreMed og BIOS. Resultatet af tilbudsevalueringen viser, at Falck er bedst og billigst.

Da det dog indgår i udbudsbetingelserne, at én leverandør ikke kan vinde alle fem delområder, står Falck til at vinde fire ud af fem delområder, mens PreMed er vinder af det sidste delområde (Horsens). Ved tildeling af disse delområder vil der blive opnået en besparelse sammenlignet med nuværende budget. Kontrolberegningerne viser dog, at regional drift (hjemtagelse) vil give en større besparelse. Delområderne fremgår i bilaget "Delområdernes geografi".

Udbudsresultatet skal ses i lyset af at regionens nuværende leverandør tidligere i indeværende kontraktperiode har varslet prisstigninger ved dette udbud.

Fire scenarier for valg af aktører

Regionsrådet kan frit beslutte, om det er regionen selv eller den vindende private leverandør, der skal drive de fem delområder. Administrationen foreslår følgende scenarier, der kan vælges imellem:

Ifølge kontrolberegningerne opnår regionen den største besparelse i forhold til de nuværende udgifter ved scenarie C og den mindste besparelse ved scenarie A.

Anbefaling: Scenarie B2

Administrationen anbefaler scenarie B2, der indebærer, at regionen hjemtager delområderne Horsens, Randers/Djursland og ST Øst (enheder til sygetransport i Aarhus), mens en privat leverandør tildeles delområderne Holstebro/Viborg og Herning. Det betyder, at den private leverandør vil komme til at drive 40 % af ambulancerne i regionen og 36 % af den liggende/hvilende sygetransport. Udbudsresultatet gør, at de delområder, der tildeles til privat operatør i scenarie B, skal tildeles Falck, da Falck er bedst og billigst i samtlige delområder.

Scenarie B2 anbefales, idet der med dette scenarie opnås en umiddelbar økonomisk gevinst, samtidig med at der etableres en konkurrence mellem to operatører i henholdsvis privat og regionalt regi. Ved at vælge den lidt større hjemtagning, opnår regionen en væsentlig del af den økonomiske gevinst, der er ved hjemtagning. Ved at vælge scenarie B2 opnås en årlig besparelse på 13 mio. kr. i forhold til det nuværende budget.

Det vurderes, at der med scenarie B2 vil være behov for anlægsmidler i størrelsesordenen 5 - 20 mio. kr. til etablering af baser, blandt andet på regionens egne matrikler i Randers og Grenå. Fordelene ved disse løsninger vil være at realisere faglige og driftsmæssige synergieffekter ved en samlet placering af ambulancer, akutlægebiler og sygetransportberedskaber. Strategien for etablering af baser er generelt at finde lejeløsninger, men den hidtidige erfaring med hjemtagelse viser, at der kan være situationer, hvor det ud fra en totaløkonomisk betragtning vil være mest hensigtsmæssigt at bruge anlægsmidler. Spændet på 5 - 20 mio. kr. dækker således over et behov for yderligere afklaring af dette. Udgifter til baser er indregnet i besparelsen og tabel 2 nedenfor, uanset om der er tale om anlægs- eller driftsmidler, idet der er afsat driftsmidler, som forventes at kunne anvendes til at afdrage de påkrævede anlægsmidler.

Fordele og ulemper ved de øvrige scenarier er beskrevet i vedlagte notat vedrørende udbud af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport i Region Midtjylland.

Optioner

I tilfælde af, at scenarie A eller B vælges, vil der skulle indgås kontrakter med en eller flere af de private tilbudsgivere. I den forbindelse skal der tages stilling til, om Region Midtjylland skal bede leverandøren løse disse opgaver: baser, forbrugsvarer, mobiltelefoner og XL-ambulancer.

Der er i udbudsmaterialet indlagt optioner på disse opgaver. Det til sige, at regionen kan vælge selv at løse opgaverne eller overlade det til leverandøren. Uanset om der vil blive tale om scenarie A eller B, viser udbudsresultatet, at det vil være billigst at lade de private tilbudsgivere stå for basedrift og forbrugsvarer. For så vidt angår mobiltelefoner og XL-ambulancer, ligger priserne på niveau, men der vurderes at være driftsmæssige fordele ved, at de private tilbudsgivere selv står for disse opgaver. Det anbefales derfor, at alle de skitserede optioner udnyttes i de delområder, hvor en privat leverandør vælges.

Øget optag af ambulanceelever

Det indgår i udbuddet og hjemtagelsen, at det årlige elevoptag øges til 5 % af ambulancepersonalet. Et elevoptag på 5 % er i et langtidsperspektiv et passende niveau, men i den nuværende situation vurderes det at være for lidt, hvis der i de kommende fem år skal undgås situationer med personalemangel. Det vurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at øge elevoptaget de første fem år af kontraktperioden fra 5 til 7 %. Baggrunden for dette er uddybet i vedlagte notat vedrørende udbud af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport til Region Midtjylland.

Opgaven med at sikre tilstrækkeligt ambulancepersonale bør være en opgave, som alle fem regioner løfter i fællesskab. Det foreslås derfor, at regionen går i dialog med de øvrige regioner om en ensartet forøgelse af elevoptaget, og at en del af besparelsen i forbindelse med udbuddet og eventuel hjemtagelse reserveres til at øge elevoptaget i en periode.

Et optag af elever på 7 % af ambulancepersonalet i de første fem år vil ved scenarie B2 koste i gennemsnit (beløbet er ikke tilgængeligt). Udgifterne ved øget elevoptag ved de andre scenarier fremgår af notatet vedrørende udbud af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport i Region Midtjylland.

Leasingramme til defibrillatorer

Som en del af første del af udbudsstrategien godkendte regionsrådet, at regionen indkøber defibrillatorer med henblik på at sikre, at det er de samme defibrillatorer, der anvendes i hele regionen.

Det indstilles i forlængelse af dette, at der afsættes en leasingramme på 19,022 mio. kr. til indkøb af defibrillatorer. Ydelsen på 2,8 mio. kr. årligt afdrages over syv år og afholdes af Præhospitalets driftsbudget.

Økonomi

Den samlede økonomi for ambulancer, akutlægebiler og liggende sygetransport består i den kommende kontraktperiode af følgende elementer:

1. Regional drift af ambulancer (30 %) og akutlægebiler (100 %)
2. Tre tværgående funktioner (sundhedsfaglig kvalitet, baser og medicinske gasser)
3. Den udbudte del af ambulancetjenesten (70 %) og liggende sygetransport (100 %)
4. Ambulancetjeneste på Samsø
5. Udgifter til defibrillatorer i ambulancer og akutlægebiler.

Delelementerne i punkt 1, 2 og 4 er tidligere behandlet i regionsrådet. Da de endelige tilbud i ambulanceudbuddet nu er kendte, kan den samlede økonomi fremlægges. Der er redegjort for økonomien i vedlagte bilag "Den samlede økonomi vedrørende ambulancer, akutlægebiler og sygetransport fra den 1. december 2021".

Driftsøkonomien kan i alle scenarier holdes under Præhospitalets nuværende budget til ambulancer, akutlægebiler og liggende/hvilende sygetransport på 559,9 mio. kr. Det vil sige, at der vil være en besparelse, uanset hvilket scenarie der vælges.

I nedenstående tabel vises den gennemsnitlige årlige besparelse år 1-5 (med og uden beregnede udgifter), år 6-10 og år 1-10 for hvert af de fire scenarier. Den gennemsnitlige årlige besparelse er angivet inklusiv midlertidige udgifter, der knytter sig til etablering af regional drift. Forskellen på med og uden beregnede udgifter fremgår af notat vedrørende udbud af ambulancetjeneste og liggende/hvilende sygetransport til Region Midtjylland.

Tabel 2 fremgår ikke af åben dagsordenspunkt.

Besparelserne i tabel 2 er et udtryk for et gennemsnit over årene. I bilaget "Den samlede økonomi vedrørende ambulancer, akutlægebiler og sygetransport fra den 1. december 2021" fremgår den samlede og periodiserede økonomi for hvert af scenarierne i hvert af årene 2021-2031. Udgifterne for hvert år varierer blandt andet på grund af etableringsudgifter, der falder i år 2021, indfasning af bonusordning for paramedicinere, indfasning af elevoptag og udgifter til serviceaftaler til køretøjerne.

I tabel 2 er de ovenfor beskrevne optioner ved scenarie A, B1 og B2 samt leasingramme til defibrillatorer regnet ind. Udgifterne (beløbet er ikke tilgængeligt) ved at øge elevoptaget fra 5 % til 7 % de første fem år er ikke regnet med i tabel 2 og skal således trækkes fra besparelsen, såfremt indstillingen om øget elevoptag vedtages.

Når etableringsudgifterne er afskrevet, nedskrives Præhospitalets driftsramme permanent svarende til den gennemsnitlige besparelse i de efterfølgende år (frem til år 2030). Udsvingene over årene håndteres ved overførsel til efterfølgende regnskabsår. Det vil sige, at besparelsen i forbindelse med kommende budgetter kan prioriteres til andre formål.

Etablerings- og anlægsudgifter er beskrevet i vedlagte bilag om økonomien og er inkluderet i tabel 2 ovenfor.

På baggrund af det valgte scenarie, beslutning om øget elevoptag samt eventuelle optioner vil der i forbindelse med en kommende økonomirapportering blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Administrationen gør derudover opmærksom på, at det i forbindelse med tildeling af kontrakt til en eller flere private leverandører kan komme på tale, at regionen stiller garanti for leverandørens leasingaftaler vedrørende køretøjer, jf. udbudsstrategiens andel del.

Hospitalsudvalget efterspurgte i forbindelse med deres behandling af sagen en beskrivelse i kroner af, hvor stor en økonomi der i hvert af de forskellige scenarier varetages af henholdsvis privat og regional leverandør. Dette er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalget bad i forbindelse med deres behandling af sagen om en beskrivelse af rammerne omkring mulighed for opsigelse af kontrakterne, hvad den indstillede løsning medfører af økonomi samt om den indstillede løsning har betydning for opstartstidspunktet for den regionale drift. Dette er beskrevet i vedlagte bilag 'Opfølgning efter forretningsudvalget'.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at scenarie B2 vælges, hvorved ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport i delområderne Randers/Djursland, Horsens og ST Øst hjemtages, mens Falck Danmark A/S tildeles kontrakten vedrørende ambulancetjenesten i delområderne Herning og Holstebro/Viborg,

at for så vidt angår delområderne Herning og Holstebro/Viborg udnyttes optionerne vedrørende XL-ambulancer, baser, mobiltelefoner og forbrugsvarer,

at en del af besparelsen ved udbud og eventuel hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden reserveres til at dække udgifterne ved øget elevoptag på op til 7 %,

at der afsættes en leasingramme på 19,022 mio. kr. til indkøb af defibrillatorer. Ydelsen på 2,8 mio. kr. årligt afdrages over syv år og afholdes af Præhospitalets driftsbudget, og

at på baggrund af det valgte scenarie samt optioner vil der i forbindelse med en kommende økonomirapportering blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Hospitalsudvalget indstillede,

at scenarie C vælges, hvilket indebærer, at Region Midtjylland selv varetager hele den udbudte opgave,

at en del af besparelsen ved udbud og eventuel hjemtagning i de første fem år af kontraktperioden reserveres til at dække udgifterne ved øget elevoptag på op til 7 %,

at der afsættes en leasingramme på 19,022 mio. kr. til indkøb af defibrillatorer. Ydelsen på 2,8 mio. kr. årligt afdrages over syv år og afholdes af Præhospitalets driftsbudget, og

at på baggrund af det valgte scenarie samt optioner vil der i forbindelse med en kommende økonomirapportering blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Jakob Rixen, Nicolaj Bang, Jørgen Winther, Erik Vinther og Ib Bjerregaard stemte imod første "at".

Indstillingen blev vedtaget.

Liberal Alliance, Enhedslisten og Psykiatri-Listen undlod at stemme.

Erik Vinther, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 første del af udbudsstrategien.

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 anden del af udbudsstrategien, herunder hjemtagning af 30 % af ambulancerne samt de resterende fem akutlægebiler.

Regionsrådet godkendte den 26. februar 2020 en leasingramme til regional ambulancedrift godkendt af regionsrådet.

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 blandt andet forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber, dog undtaget forslag om flytte ambulancebase i Hornsyld og forslag om flytte beredskab fra Struer samt ændring i antallet af ambulancebaser og enheder til liggende/hvilende sygetransport.

Regionsrådet godkendte den 18. december 2019, at kontrakten vedrørende ambulanceberedskabet på Samsø tildeles Samsø Redningskorps. På samme møde godkendte regionsrådet vision for brug af ikke-fossile brændstoffer i ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport.