Regionsrådet har hvert år siden 2009 tildelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Der er indkommet 13 forslag til Region Midtjyllands landsbypris 2020. Et ekspertpanel har vurderet kandidaterne og anbefaler, at landsbyprisen 2020 tildeles Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Uddelingen af Region Midtjyllands landsbypris tager udgangspunkt i Region Midtjyllands Udviklingsstrategi og knytter sig særligt til spor 1, der handler om at give borgerne mulighed for det gode liv i hele regionen.

Regionen indbyder hvert år kommuner og Lokale Aktionsgrupper om at indsende forslag til modtagere af Region Midtjyllands landsbypris. Til årets landsbypris er der indkommet 13 forslag. Ekspertpanelet har udvalgt de fem bedste kandidater, som oveni det skriftlige materiale fik lejlighed til at give en mundtlig præsentation af deres landsby. Ud fra en samlet vurdering af det skriftlige materiale og præsentationen har ekspertpanelet rangeret de fem bedste kandidater og indstiller én til at modtage landsbyprisen 2020.

Vurdering af kandidaterne

De 13 indkomne forslag fra de Lokale Aktionsgrupper og Kommuner er:

• Blåhøj, Ikast-Brande Kommune
• Borum, Aarhus Kommune
• Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune
• Fårup, Randers Kommune
• Gylling, Odder Kommune
• Hald, Skive Kommune
• Knudby, Viborg Kommune
• Landsbyklyngen Langhøj, Struer Kommune
• Landsbyklyngen "Livet i Midten", Norddjurs Kommune
• Mørke, Syddjurs Kommune
• Stauning, Ringkøbing-Skjern Kommune
• Vejerslev, Favrskov Kommune
• Voerladegård, Skanderborg Kommune

Det nedsatte ekspertpanel har gennemgået de indkomne skriftlige forslag og tildelt point ud fra de opstillede kriterier for udvikling og fornyelse. På baggrund af pointgivningen har de fem bedste kandidater været inviteret til at præsentere deres landsby for ekspertpanelet for herigennem at give landsbyerne mulighed for at uddybe deres skriftlige forslag. De fem landsbyer, der har præsenteret deres landsby, er Bøvlingbjerg, Gylling, Hald, Landsbyklyngen Langhøj og Stauning.

Der er desuden ved at blive lavet en kort video om hver af de fem landsbyer, som kan bruges på landsbyernes hjemmeside og til omtale af landsbyen på sociale medier. Alle 13 landsbyer omtales på regionens hjemmeside.

Indstilling til landsbypris 2020 

På baggrund af det skriftlige materiale og præsentationerne har ekspertpanelet rangeret de fem bedste kandidater og indstiller, at landsbyprisen 2020 tildeles Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune, da Stauning samlet set bedst opfylder kriterierne.

Rangeringen af de fem bedste kandidater er som følgende:

1. Stauning
2. Landsbyklyngen Langhøj
3. Gylling
4. Bøvlingbjerg
5. Hald

Anbefalingen af Stauning som modtager af landsbyprisen er især begrundet i, at Stauning er med til at vise vejen for, hvordan et lokalsamfund kan arbejde med økonomisk og social bæredygtighed. Borgerne i Stauning har selv formået at igangsætte og gennemføre en række projekter i Stauning, f.eks. renovering af købmandsbutik, udvidelse af friplejehjem, etablering af ladestander til elcykler, jazzfestival m.m. Dette er bemærkelsesværdigt, når man tænker på landsbyens størrelse.

Stauning har også et stærkt foreningsliv, hvor der i høj grad samarbejdes på tværs, bl.a. i form af fælles økonomisk støtte til mange nye aktiviteter og opstart af nye foreninger. Der eksisterer desuden i Stauning en udpræget selvstændighedskultur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er en stor gejst og vilje til selv at finde løsninger på de udfordringer, som landsbyen står overfor.

Hertil kommer, at Stauning på trods af sin begrænsede størrelse har formået at bevare børnehave, skole, plejehjem, købmand m.m. Stauning har ligeledes et værdifuldt samarbejde med nabolandsbyen Dejbjerg og fire andre landsbyer i landsbyklyngen "Friskvind".

Fakta om landsbyprisen 

Landsbyprisen på 0,150 mio. kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse i landsbyen eller gruppen af landsbyer. Prisen overrækkes i foråret 2020 efter nærmere aftale med modtageren af landsbyprisen.

De tidligere modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by i Horsens Kommune (2011), Rødding i Skive Kommune (2012), Nørager i Norddjurs Kommune (2013), Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune (2014), Glyngøre i Skive Kommune (2015), Feldballe i Syddjurs Kommune (2016), Nørre Nissum i Lemvig Kommune (2017), Sall i Favrskov Kommune (2018) og Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2019). 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2020 på 0,150 mio. kr. tildeles Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at midlerne bevilges fra puljen mobilitet og landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjyllands landsbypris 2020 på 0,150 mio. kr. tildeles Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at midlerne bevilges fra puljen mobilitet og landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter, idet udvalget ønsker, at indstillingen til landsbyprisen offentliggøres snarest muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019 proces, kriterier og ekspertpanel for uddeling af landsbyprisen 2020.

Regionsrådet har besluttet at igangsætte fremrykning af anlægsinvesteringer for at holde hånden under dansk erhverv og arbejdspladser i forbindelse med COVID-19-situationen. Mulighederne for at fremrykke og igangsætte anlægsinvesteringer er siden dette tidspunkt blevet konkretiseret.

Som en del af regeringens tiltag for at holde hånden under dansk erhverv og danske arbejdspladser i forbindelse med COVID-19-situationen har regeringen valgt at dispensere fra anlægsloftet i 2020. Regioner og kommuner kan derfor finansiere et øget anlægsniveau via et kassetræk i indeværende år. I forlængelse heraf har regionsrådet godkendt, at en række regionale anlægsinvesteringer søges fremmet mest muligt i 2020.

Der var ved sagens fremlæggelse i april 2020 en forventning om, at det ville være muligt at fremrykke og gennemføre planlagte bygningsinvesteringer for 40-60 mio. kr. i 2020. Der har efterfølgende været en proces med alle hospitalsenhederne i forhold til konkretisering af dette, og det har vist sig, at der er yderligere relevante projekter indenfor renovering, vedligehold og forbedrede forhold for særligt patienter og personale, der kan igangsættes med kort varsel. Samlet set vurderes det således nu, at der vil kunne gennemføres bygningsinvesteringer for et dobbelt så stort beløb, som forudsat i april.

Som bilag til denne sag er en overordnet beskrivelse af, hvilke investeringer der påtænkes gennemført på de enkelte matrikler indenfor en række overordnede kategorier.

Nedenstående tabel 1 opsummerer de foreslåede fremrykninger, som fremgår af økonomirapporteringens skema 2.6.

Der arbejdes fortsat på yderligere fremrykning af medicotekniske anskaffelser fra 2021 til 2020 indenfor allerede afgivne anlægsbevillinger for en samlet værdi af ca. 40 mio. kr. De forventende investeringsfremrykninger i forhold til udstyrsanskaffelser stemmer således overens med forventningerne på april-mødet. Ligeledes arbejdes der på konkretisering og specificering af de mulige fremrykninger på It-området. Der vil senere på året, når mulighederne er endeligt konkretiseret, blive foretaget de nødvendige bevillingsændringer.

Herudover er der tre relaterede bevillingssager på denne dagsorden, som også vedrører fremrykning/igangsætning af anlægsprojekter; to dagsordenspunkter vedrørende godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling til projekter i Grenaa og Skanderborg Sundhedshuse og herudover en overførsel af mindreforbrug fra to afsluttede anlægsprojekter vedrørende Aarhus Universitetshospital som foreslås anvendt på diverse udbedringsprojekter på Skejby-matriklen (økonomirapporteringens skema 2.5). Sammenlagt udgør disse tre bevillinger ca. 14 mio. kr., men eftersom der i de to sundhedshusprojekter også tidligere er bevilget midler fra Statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, fra øvrige aktører samt fra regionens anlægspulje, sikres der herved igangsættelse af projekter for sammenlagt knap 40 mio. kr.

Sammenlagt sikrer alle de foreslåede bevillingsændringer derved igangsætning af anlægsinvesteringer for godt 270 mio. kr., hvoraf langt størstedelen planlægges afholdt i 2020.

Finansieringsmæssige forudsætninger 

Den 26. marts 2020 indgik Danske Regioner og regeringen aftalen "Tiltag vedrørende regionernes økonomi i lyset af COVID-19". Af aftalen fremgår det, at regionerne i 2020 sættes fri af det aftalte anlægsloft. Regeringen og Danske Regioner har et ønske om at understøtte danske virksomheder og dansk økonomi gennem krisen. Det forventes, at en række allerede planlagte og igangsatte anlægsinvesteringer må udskydes for at understøtte sikker og stabil drift af sygehusene. De planlagte fremrykninger forventes derfor delvist udlignet af forsinkelser på andre projekter.

Det øgede anlægsniveau skal finansieres af regionens kassebeholdning i 2020. Det vurderes ikke problematisk at finansiere et kassetræk af den foreslåede størrelse på nuværende tidspunkt. De enkelte anlægsbevillinger udmøntes dog fra regionens anlægspulje, som derfor vil være negativ i 2020. Der vil på et senere tidspunkt, eventuelt i forbindelse med årsregnskabet, blive foretaget en udligning mellem kassebeholdningen og anlægspuljen, svarende til den øgede udmøntning, der foretages i forbindelse med dispensationen fra anlægsloftet. De konkrete bevillingsændringer, der skal muliggøre fremrykning og igangsætning, håndteres udover de nævnte tre separate punkter, i økonomirapporteringens skema 2.6 på denne dagsorden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at fremrykning af anlægsinvesteringer for 174,1 mio. kr. til 2020 jf. tabel 1 godkendes, og

at bevillingsændringer foretages jf. økonomirapporteringens skema 2.6 på denne dagsorden.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at der i 2020 igangsættes fremrykning af Region Midtjyllands anlægsinvesteringer. Tiltaget er muliggjort ved, at regeringen har valgt at dispensere fra anlægsloftet i 2020.

Der er både i 2018 og 2019 søgt og tildelt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus. Skanderborg Kommune har i december 2019 godkendt et kommuneplantillæg for Sundhedshuset, som sammen med en række tekniske krav har været med til at udfordre projektøkonomien. Regionsrådet har med beslutning om at fremrykke anlægsinvesteringer fundet de resterende midler på 2,5 mio. kr. til projekterne i Skanderborg Sundhedshus. Der foreligger nu et konkret projektforslag for etableringen af de to flerlægeklinikker i Skanderborg Sundhedshus samt en bevilling til endelig politisk godkendelse.

Der er i to omgange søgt midler fra statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekter i Skanderborg Sundhedshus.

Projektet, der blev ansøgt i 2018, indeholder tagrenovering, etablering af en flerlægepraksis i en del af tagetagen (fløj A), rokade af en række funktioner i tagetagen samt udstyrsinvesteringer til en samlet udgift på ca. 7,6 mio. kr.

Regionsrådet besluttede i februar 2019, at der samtidig med 2018-projektet skal etableres handicapvenlig elevator-adgang til tagetagen samt renoveres den del af taget, som ikke er indeholdt i 2018-puljeprojektet til en samlet udgift på ca. 4,1 mio. kr.

Det blev besluttet også at søge 2019-puljen for at kunne indrette yderligere en flerlægeklinik i den endnu ikke udnyttede del af tagetagen (fløj C). Budgettet blev vurderet til 3,1 mio. kr. Der blev givet fuldt tilsagn til projektet fra statens pulje i 2019.

Der har i efteråret 2019 været dialog med Skanderborg Kommune, da den oprindelige kommuneplan ikke tillod ændring af tagetage til en fuld etage. I det kommuneplantillæg, som Skanderborg Byråd godkendte i december 2019, er der stillet en række krav til den visuelle udformning af tagetagen, som sammen med krav om mekanisk ventilation stillet i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling, afviger fra grundlaget for det oprindelige budget. Plangrundlaget er således med til at øge investeringsbehovet for det samlede projekt, som ikke længere kan rummes indenfor den anviste økonomi. Der er i processen givet indsigelse fra både regionen og lægeklinik til Skanderborg Kommune om den visuelle udformning, som delvist er blevet efterkommet i forbindelse med godkendelse af kommuneplantillægget. Der opstod derfor en manko på 3,5 mio. kr., hvor lægerne stiller med en medfinansiering på 1 mio. kr., således mankoen blev reduceret til 2,5 mio. kr.

Regionsrådet besluttede på møde i april 2020 i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter. Der blev herunder afsat de resterende midler til projektet i Skanderborg Sundhedshus, således projektet kan gennemføres hurtigst muligt.

Der foreligger nu et projektforslag og samlet budget for projektet. Hensigten er, at projektet sættes i gang hurtigst muligt efter endelig politisk godkendelse. Opstarten af renoveringen forventes at være 3. kvartal 2020.

Projektforslag og budget er vedlagt.

Dialog med Skanderborg Kommune vedrørende medfinansiering

Der er taget kontakt til Skanderborg Kommune for at afklare mulighederne for en yderligere kommunal medfinansiering af projekterne i Skanderborg Sundhedshus. I det omfang der gives positivt tilsagn fra Skanderborg Kommune, vil den regionale medfinansiering til projektet efterfølgende blive reduceret tilsvarende.

Udbud

Projektet vil blive udbudt jf. regionens byggeregulativ. Rådgiverydelsen planlægges udbudt som totalrådgivning. Rådgivningsydelsen overskrider tærskelværdien og skal derfor i udbud jf. udbudsloven. Anlægsprojektet forventes udbudt som enten hoved- eller storentreprise efter nærmere markedsafsøgning og dialog med rådgiver. Udbuddet forventes gennemført i begrænset licitation med prækvalifikation jf. tilbudsloven.

Anlægsbevilling

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelse af denne dagsorden bevilges 2,5 mio. kr. i 2020 til etablering af flerlægepraksisser i Skanderborg Sundhedshus. Finansieringen er muliggjort ved regeringens dispensation fra anlægsloftet i 2020. Udover regionens anlægsfinansiering til projektet indgår tilskud fra Statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse og lægernes medfinansiering, således at den samlede anlægsbevilling til projekterne udgør ca. 17,3 mio. kr.

Der vil i 3. kvartal 2020 blive gennemført dialog med bevillingshavere om det forventede forbrug på allerede afgivne bevillinger, herunder blive fulgt op på i hvilket omfang COVID-19-situationen har påvirket fremdriften i byggeprojekterne. Såfremt der registreres væsentlige ændringer, vil der efterfølgende kunne foretages justering af rådighedsbeløb og dermed tilbageføres midler til puljen til anlæg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af to flerlægeklinikker i Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projektforslag for etablering af to flerlægeklinikker i Skanderborg Sundhedshus godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer. Der blev herunder afsat de resterende midler til projektet i Skanderborg Sundhedshus.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Regionsrådet har med beslutning om at fremrykke anlægsinvesteringer fundet de resterende midler på 7,3 mio. kr. til projekt i Grenaa Sundhedshus, der fik delvis finansiering på 9,3 mio. kr. af national pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Det samlede projekt koster således 16,6 mio. kr. Der foreligger nu et konkret projektforslag for etablering af flerlægeklinik i Grenaa Sundhedshus samt en bevilling til endelig politisk godkendelse. Derudover har lejer givet en tilkendegivelse om accept af lejemålet under de givne vilkår.

Der blev i 2019 ansøgt om midler fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til projekt i Grenaa Sundhedshus. Der blev givet et delvist tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet på 9,3 mio. kr., hvor der siden har været en proces i gang for at afdække den endelige økonomi i projektet og derved belyse behovet for restfinansiering. Det endelig behov for restfinansiering er opgjort til ca. 7,3 mio. kr.

Regionsrådet besluttede på møde i april 2020 i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter. Der blev herunder afsat de resterende midler til projekt i Grenaa Sundhedshus, således projektet kan gennemføres hurtigst muligt.

Der foreligger nu et projektforslag og samlet budget for projektet. Hensigten er, at projektet sættes i gang hurtigst muligt efter endelig politisk godkendelse. Opstarten af renoveringen forventes at være 3. kvartal 2020.

Projektforslag og budget er vedlagt.

Lejer

Lægeklinikken er på nuværende tidspunkt bosat i Grenaa og har ønsket ekstra lokaler til at håndtere en øget aktivitet. Der har siden marts 2020 pågået en proces med lejer vedrørende fastlæggelse af huslejeniveauet, hvor der har været tilknyttet en uvildig mægler, som har vurderet markedslejen for de pågældende lokaler.

Denne proces er nu afsluttet og både Region Midtjylland og den praktiserende læge har accepteret lejeniveauet. Region Midtjylland har derfor nu en tilkendegivelse fra lejeren om lejemålet under de gældende vilkår. Lejekontrakten skal underskrives forud for indgåelse af kontrakt med entreprenøren, der skal istandsætte lokalerne.

Udbud

Projektet vil blive udbudt jf. regionens byggeregulativ. Rådgiverydelsen planlægges udbudt som totalrådgivning. Rådgivningsydelsen overskrider tærskelværdien og skal derfor i udbud jf. udbudsloven. Anlægsprojektet forventes udbudt som hovedentreprise i begrænset licitation med prækvalifikation jf. tilbudsloven.

Anlægsbevilling

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelse af denne dagsorden bevilges 7,3 mio. kr. i 2020 til etablering af flerlægepraksis i Grenaa Sundhedshus. Finansieringen er muliggjort ved regeringens dispensation fra anlægsloftet i 2020. Udover regionens anlægsfinansiering til projektet indgår tilskud fra Statens pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, således at den samlede anlægsbevilling til projektet udgør ca. 16,6 mio. kr.

Der vil i 3. kvartal 2020 blive gennemført dialog med bevillingshavere om det forventede forbrug på allerede afgivne bevillinger, herunder blive fulgt op på i hvilket omfang COVID-19-situationen har påvirket fremdriften i byggeprojekterne. Såfremt der registreres væsentlige ændringer, vil der efterfølgende kunne foretages justering af rådighedsbeløb og dermed tilbageføres midler til puljen til anlæg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for etablering af flerlægeklinik i Grenaa Sundhedshus godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projektforslag for etablering af flerlægeklinik i Grenaa Sundhedshus godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer. Der blev herunder afsat de resterende midler til projektet i Grenaa Sundhedshus.

Regionsrådet gav den 30. oktober 2019 regionsrådsformanden bemyndigelse til at acceptere revideret projektskrivelse og budget for Grenaa Sundhedshus. Materialet blev fremsendt til ministeriet den 31. oktober 20019.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Der er udelukkende foretaget en central vurdering af udgifterne i økonomirapporteringen denne gang, på grund af COVID-19. Der arbejdes pt. med at opgøre udgifterne til COVID-19.

De kommende økonomiopfølgninger pr. 31. maj, 31. august og 31. oktober 2020 vil blive gennemført som planlagt.

Her gives i stedet en status på økonomien og aftalen mellem regionerne og regeringen på driftsområdet på baggrund af COVID-19.

Vedlagt sagen er bevillingsændringerne samt standardiseret økonomiopfølgning, som sædvanligt i forbindelse med økonomirapporteringerne.

Sundhedsområdet

Håndteringen af COVID-19 i regionerne betyder, at ressourcerne på sygehusene og i sundhedsvæsenet generelt er omlagt, og at aktiviteten er reduceret på en række områder. Dette sker samtidig med, at beredskab og intensivpladser er bygget op, og der er merudgifter til indkøb af bl.a. værnemidler, testkits mv.

På en række områder vil COVID-19 betyde lavere aktivitet og eventuelt også lavere udgifter. Det kan fx være i praksissektoren, såfremt aktiviteten ikke senere indhentes. På hospitalerne vil udgifterne ikke nødvendigvis falde, selv om aktiviteten falder, da størstedelen af udgifterne er til løn, og en del af personalet indgår i beredskabet og uddannes til at varetage andre funktioner. Men det kan være tilfældet på enkeltområder.

Samtidig har regionerne en række merudgifter i forbindelse med COVID-19. Det drejer sig bl.a. om udgifter til værnemidler, testkits og analyser, lagerudgifter, kursus og uddannelsesaktiviteter, karantænefaciliteter, vikarer for hjemsendte medarbejdere eller opnormering samt udbetaling af over- og/eller merarbejde.

Aftale om finansiering af merudgifter til COVID-19 

Den 26. marts 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftalen 'Tiltag vedrørende regionernes økonomi i lyset af COVID-19' (er vedlagt) om dansk økonomi og de økonomiske rammer i regionerne i forbindelse med COVID-19. Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om, at der tages de nødvendige skridt for at bekæmpe den sundhedsmæssige krise, der følger af COVID-19 her og nu. Regeringen tilkendegav samtidig, at den vil sikre, at der er finansiering i regionerne til den ekstraordinære indsats til COVID-19-relaterede tiltag.

Region Midtjylland opgør merudgifterne til COVID-19 til brug for opfølgning på aftalen med regeringen om at finansiere disse udgifter. Samtidig har regeringen tilkendegivet, at indsatsen i forhold til COVID-19 også kan have betydning for regionernes arbejde i 2021 fx i form af nedbringelse af ventelister som følge af udskudte operationer mv.

I regi af Danske Regioner er der et arbejde i gang med at opgøre merudgifterne til COVID-19, til brug i forbindelse med Danske Regioners forhandling med regeringen om finansiering af disse merudgifter. I de vedlagte notater 'Orientering om regionens økonomi i relation til COVID-19' og 'Finansiering af regionerne i 2020' gives en orientering om arbejdet med regionernes finansiering i 2020 og arbejdet med at opgøre merudgifter som følge af COVID-19.

Økonomirapportering pr. 31 marts 2020 

*Ovenstående tabel indeholder opgørelse af regnskabstal for 2020 pr. 31 marts. Det er således ikke det fulde omfang af de hidtil bogførte udgifter forbundet med COVID-19, der fremgår af tabellen.  

**Fællesregionale funktioner er holdt udenfor, da budgettet sidste år var placeret i ekstern kontoplan.

Der er udelukkende foretaget en central vurdering af udgifterne denne gang på grund af COVID-19. Det har været vurderingen, at det ikke ville give mening at lave en detaljeret økonomiopfølgning på grund af de omfattende omstruktureringer, tilpasninger og det ekstraordinære fokus, som hospitaler m.v. har haft med at håndtere COVID-19-situationen de første måneder af 2020. Der arbejdes p.t. med at opgøre udgifterne til COVID-19. Regionsrådet vil stadig få forelagt den standardiserede økonomiopfølgning samt bevillingsændringer.

Den centrale vurdering viser, at der samlet set har været et højere forbrug pr. 31. marts 2020 i forhold til forbruget pr. 31. marts 2019. Det skal bemærkes, at der har været et større forbrug på de alle områder, men hvor der forholdsmæssigt har været den største stigning er på servicefunktioner.

Det er Indkøb & Medicoteknik, som har den største stigning i forbrug pr. 31. marts 2020, da der er regnskabsført 151,4 mio. kr. mere end pr. 31 marts 2019. Dette skyldes indkøb af værnemidler, testkits og analyser, lagerudgifter etc.   

Det skal bemærkes, at Region Midtjylland som region er nettosælger i forhold til samhandel mellem regionerne, det betyder, at den manglende aktivitet som følge af COVID-19 kan føre til manglende indtægter for regionen. Dette vil blive fulgt tæt i de kommende økonomirapporteringer.

De kommende økonomiopfølgninger pr. 31. maj, pr. 31 august og pr. 31. oktober 2020 vil blive gennemført som planlagt.

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospitals økonomiske balance var under stort pres gennem hele 2019, og der blev arbejdet med spare- og effektiviseringstiltag for at reducere ubalancen til det aftalte niveau. En del af besparelserne i 2019 var engangsbesparelser, hvorfor Aarhus Universitetshospital i 2020 skal finde tilsvarende besparelser varigt. Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat under pres i 2020. Hospitalet har iværksat initiativer under 'Veldrevet Hospital', og der er fundet strukturelle/varige besparelser i 2020 og frem, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at nå det aftalte måltal på et forventet merforbrug på 60,7 mio. kr. 2020. Blandt andet på grund af COVID-19 er det vanskeligt for hospitalet at gennemføre alle planlagte tiltag for at skabe strukturel balance, hvorfor der også i 2020 vil være engangsbesparelser. Økonomien vil blive fulgt tæt i 2020 ligesom i 2019.

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Det er som på sundhedsområdet vurderet, at der ikke skal gennemføres en økonomirapportering pr. 31. marts 2020, for områderne Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter. Der er derfor udelukkende lavet en central vurdering, hvor forbruget pr. 31. marts 2020 er sammenlignet med forbruget pr. 31. marts 2019.

Socialområdet

Socialområdet forventer samlet set et resultat i balance. Efterspørgslen er generelt stabil, men der forventes merudgifter blandt andet i forbindelse med tilsyn og COVID-19. Merudgifterne kan pt. dækkes af det akkumulerede resultat fra tidligere år.

Regional Udvikling

Som konsekvens af COVID-19 er passagerindtægterne i den kollektive trafik kraftigt reduceret. Som forudsætning for Midttrafiks budget 2020 er der indregnet indtægter fra billetsalg på 310 mio. kr. Midttrafik estimerer, at der i perioden marts til maj er tale om et fald på 90 %, mens der for hele året forventes et fald på 60 % i indtægterne fra billetsalg. De manglende indtægter er med til at presse Midttrafiks likviditet, og der er derfor indgået aftale om, at Regional Udvikling fremrykker betalingen af bestillerbidraget, således at der betales dobbeltrater i maj og juni 2020. Der forhandles gennem Danske Regioner med relevante ministerier om kompensation for de manglende indtægter.

Regional Udvikling forventer balance på deres øvrige bevillingsområder.

Fælles Formål og Administration

Stigningen fra 2019 skyldes primært forskudte udgifter i forhold til 2019, og tjenestemandspensioner, hvor der er flere, der er på pension nu end den tilsvarende periode sidste år.

Likviditet

Pr. 31. marts 2020 er gennemsnitslikviditeten på 2.155,2 mio. kr. svarende til 1.625 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger. 

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. marts 2020. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes forbrug af hele rammen inkl. overførsler. Hvis der skulle vise sig mindreforbrug i løbet af året, vil midlerne blive omplaceret til politisk godkendte projekter, som kan anvende dem.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt, med forudsætning om at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

Da der udelukkende er foretaget en central vurdering i forhold til økonomirapporteringen pr. 31. marts 2020, er der i kolonnen 'Forventet årsresultat' indtastet overholdelse af rammen for de enkelte områder med forudsætning om, at nettomerudgifter forbundet med COVID-19 dækkes af staten.   

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets første økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomisk status pr. 31. marts 2020 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1.1-6.5 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Der fremlægges forslag til Råstofplan 2020, som sætter retningen for råstofindvindingen i Region Midtjylland i de kommende 12 år.  

Forslaget indeholder 7 nye råstofgraveområder og 18 udvidelser af eksisterende områder. Herudover indeholder forslaget 6 nye råstofinteresseområder på Fur.  

Efter regionsrådets godkendelse af forslaget sendes det i offentlig høring og partshøring, og der afholdes virtuelle informations- og borgermøder.

Administrationen har udarbejdet et Forslag til Råstofplan 2020. Det er gjort på baggrund af Råstofplan 2016, ca. 100 høringssvar fra idé- og debatfasen, regionens egne kortlægninger og analyser, møder med kommunerne samt politiske drøftelser i udvalg for regional udvikling.

Om Forslag til Råstofplan 2020

I Forslag til Råstofplan 2020 er der 25 nye råstofgraveområder, hvoraf 18 er udvidelser af eksisterende råstofgraveområder fra seneste råstofplan, og 7 er nye råstofgraveområder. Herudover er der forslag til 6 nye råstofinteresseområder på Fur, hvilket er arealer, hvor regionen mangler kendskab til kvaliteten af råstofforekomsten.

I alt udgør forslaget 11.859 ha råstofgraveområder og 1.491 ha råstofinteresseområder, hvoraf 619 ha er nye råstofgraveområder og 31 ha er nye råstofinteresseområder.

I forhold til Råstofplan 2016 tages 2.812 ha råstofgraveområder og 1.128 ha råstofinteresseområder ud. Det skyldes blandt andet, at områderne er færdiggravede, eller at regionen har fået ny viden om dårlig råstofkvalitet.

På råstofplanens hjemmeside (www.raastofplan2020.rm.dk) kan forslagets råstofgraveområder og råstofinteresseområder ses.

Kortet herunder viser de 25 nye råstofgraveområder fordelt på kommuneniveau. 

Forslaget indeholder desuden overordnede retningslinjer, som fastlægger de overordnede rammer for råstofindvinding i Region Midtjylland. Med retningslinjerne synliggøres det, hvilke forhold regionsrådet vil og har mulighed for at lægge til grund for sine afgørelser om tilladelse til råstofindvinding inden for lovens rammer.

Høringsprocessen

Når forslag til Råstofplan 2020 er godkendt af regionsrådet, sendes det i 12 ugers offentlig høring. Perioden på 12 uger er forlænget i forhold til de lovfaste 8 uger, hvilket skyldes COVID-19, og at høringsperioden går hen over sommerferien. De berørte parter, som typisk er de nærmeste naboer, myndigheder, interesseorganisationer og andre interessenter vil modtage en skriftlig orientering om høringen.

Der udarbejdes endvidere opslag omkring høringen af råstofplanen i blandt andet aviser og på sociale medier samt på regionens hjemmeside.

Der var planlagt en række borgermøder i maj 2020, men grundet COVID-19 forventes det ikke, at der kan gennemføres fysiske borger- og informationsmøder i forbindelse med høring af Råstofplan 2020. I stedet planlægger administrationen at gennemføre et virtuelt borgermøde med efterfølgende mere områdespecifikke virtuelle møder. Det fælles møde holdes den 15. juni 2020. De områdespecifikke møder afvikles i tiden derefter.

Borgerne kan direkte følge mødet via et link og ligeledes direkte stille spørgsmål til politikere og administrationen. Møderne planlægges med tekniske løsning, hvor spørgsmål kan stilles live, samt på forhånd og undervejs via mail.

På møderne gives der en gennemgang af baggrunden for den nye plan og information om, hvordan borgerne har mulighed for at afgive høringssvar. Samtidig giver mødet mulighed for svar på eventuelle spørgsmål i forbindelse med råstofplanen. Endvidere opfordres borgere og andre interessenter altid til at kontakte regionen telefonisk eller via mail, hvis de har spørgsmål.

Regionsrådets medlemmer kan melde sig til at deltage. Administrationen foreslår, at udvalgsformandskabet agerer værter. Administrationen stiller med fagpersoner, der kan svare på de faktuelle spørgsmål, fortælle om planprocessen og holde oplæg.

Tidsplanen er som følgende:

• 8. juni 2020 - 1. september 2020 - Offentlig høring af forslag til Råstofplan 2020.
• 15. juni 2020 og herefter - Afholdelse af virtuelle informations- og borgermøder i forbindelse med høringen. De områdespecifikke møder afvikles i tiden derefter.
• 4. kvartal 2020 - Politisk drøftelse i udvalget for regional udvikling af høringssvarene til forslag til Råstofplan 2020.
• 1. kvartal 2021 - Endelig Råstofplan fremlægges til regionsrådets godkendelse.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Forslag til Råstofplan 2020 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering godkendes, hvorefter den sendes i offentlig høring i 12 uger,

at høringsprocessen gennemføres som beskrevet i dagsordensteksten, og

at udvalg for regional udvikling udpeger deltagere til de virtuelle borgermøder.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Forslag til Råstofplan 2020 for Region Midtjylland med tilhørende miljøvurdering godkendes, hvorefter den sendes i offentlig høring i 12 uger, og

at høringsprocessen gennemføres som beskrevet i dagsordensteksten.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet sendte i foråret 2019 et idé- og debatoplæg om en ny råstofplan i høring med henblik på at få idéer og forslag til den kommende 12 årige råstofplanperiode for råstofindvindingen i Region Midtjylland. Der har været tre politiske drøftelser i efteråret 2019 om udarbejdelse af Forslag til Råstofplan 2020.

Den nuværende ø-læge på Anholt har opsagt sin stilling pr. 1. marts 2021. I forbindelse med at der skal findes et nyt lægetilbud for beboerne på Anholt, skal der tages stilling til omfanget af og model for det fremtidige lægetilbud. Der præsenteres i sagsfremstillingen tre modeller med forskellig omfang af tilstedeværelse af henholdsvis læge og sygeplejerske. Modellerne er sammensat under hensyn til behov for lægedækning samt muligheden for transport til øen.

Den nuværende ø-læge på Anholt har opsagt sin stilling pr. 1. marts 2021. I forbindelse med at der skal findes et nyt lægetilbud for beboerne på Anholt, skal der tages stilling til omfanget af og model for det fremtidige lægetilbud.

Ø-lægen har fungeret efter en aftale med Region Midtjylland, der blev indgået i 2013. Praksis er åbent alle hverdage, og ø-lægen fungerer derudover som vagtlæge for øens beboere. Ø-lægen supplerer også det akutte beredskab på Anholt og kan kaldes af AMK-vagtcentralen ved akut opstået sygdom og ulykker. Det præhospitale arbejde udføres i samarbejde med kystredningstjenestens station på Anholt, som også bemander øens sygetransport.

I den nuværende aftale er regionens udgifter til lægehonorarer på Anholt i alt ca. 2,2 mio. kr. pr. år inkl. honorar for afregnede ydelser, honorar til vikarer og vagtberedskab.

Administrationen har vurderet aftalen fra 2013 og fundet en række forhold, som gør, at aftalen ikke kan videreføres i sin nuværende form.

Rammerne for den fremtidige løsning

På Anholt er der lang transporttid med færgen og få afgange. Dette udfordrer øboernes adgang til læge. Det gælder specielt for de beboere, hvis sygdomsforhold gør, at en lang færgetur ikke er hensigtsmæssig, eller hvor der er behov for regelmæssige kontroller. Derudover besøges øen, specielt i sommerperioden, af et stort antal turister, der ligeledes kan have behov for lægehjælp.

Øboernes alder, andel af polyfarmacipatienter og antallet af kontaktydelser pr. indbygger giver, sammen med det samlede antal indbyggere, en indikation af behovet for lægetilstedeværelse i dagtid. Tabel 1, der er vedlagt som bilag, viser oplysninger om Anholt pr. april 2020. Der er dog tale om meget små populationer og udsving i sygdomsforhold, til-og fra flytning samt forskelle i registrering af ydelser vil give mærkbare udsving i tallene.

Fartplanen sætter ligeledes nogle rammer for planlægningen af lægens mulighed for tilstedeværelse. Det vil ikke være muligt for en læge at komme til og fra øen på samme dag. En ønsket tilstedeværelse på ca. 6 timer eller derunder pr. uge, vil derfor kræve aftenkonsultationer samt en overnatning, mens en tilstedeværelse på mellem 6-10 timer pr. uge kræver aften- og dagkonsultationer samt to overnatninger, og en tilstedeværelse på mellem 10 og 18 timer pr. uge vil ligeledes kræve aften- og dagkonsultationer samt tre overnatninger.

Beboerforeningen på Anholt har givet udtryk for, at de er glade for den nuværende lægeløsning, som er med til at skabe en høj grad af tryghed på øen. Præhospitalet vurderer dog, at en løsning uden fast ø-læge vil være forsvarlig i forhold til det akutte beredskab.

Løsningsmodeller

På baggrund af ovenstående fremlægges 3 modeller med forskellig omfang af lægetilstedeværelse på øen. Én mulig løsning er, at videreføre den nuværende dækning, som omfatter dagtid, vagttid og akutberedskab alle ugens dage,  beskrevet under model A. En anden mulighed er at etablere en løsning tilsvarende løsningerne på Tunø og Endelave, med en delvis tilstedeværelse af en læge, kombineret med ansættelsen af en ø-sygeplejerske. Forskellige niveauer for lægetilstedeværelse er præsenteret i model B og C. Regionen har i dag ingen sygeplejerskeressourcer på Anholt.

Tabel 2. Overblik over løsningsmodeller

Økonomi

Honorarerne i de tre modeller afhænger af, om lægeløsningen kan besættes indenfor rammerne af overenskomst om almen praksis, eller om der skal foretages et udbud af opgaven.

Nedenfor ses et estimat for omkostningerne til lægehonorar og ø-sygeplejerske. Ved udbud honoreres lægen for tilstedeværelse uanset aktiviteten. Da en del af honoreringen efter overenskomsten sker på baggrund af de udførte ydelser, er honoraret, særlig i model A, lavere end de forventede omkostninger ved et udbud af modellen.

I Model B og C er det forudsat, at der kan indgås en aftale med Norddjurs Kommune om fælles ø-sygeplejerske funktion, hvor Norddjurs Kommune afholder 25 % af udgifterne. Denne fordeling er inspireret af aftalerne på Tunø og Endelave. Kommunens andel er ikke medtaget i ovenstående beregning. Da lægen er på øen i flere dage ad gangen, forekommer det hensigtsmæssigt, at denne også tildeles opgaven vedrørende det akutte beredskab. Udgiften til ø-sygeplejerske er derfor afhængig af, hvor mange dage der er læge på øen.

En væsentlig årsag til de højere omkostninger i model B og C er sejltiden og billetpriserne til færge. De betyder, at en delvis lægeløsning vil have omkring 533.000 kr. i årlige udgifter til transport af lægen inkl. sommerlæge. Til sammenligning er udgiften til transport og medgået tid for lægeløsningen på Endelave, der har to konsultationsdage om ugen samt sommerlæge, 210.000 kr. pr. år.

Ovenstående estimater giver grundlag for at forvente, at der kan findes en ny løsning indenfor det nuværende udgiftsniveau til lægehonorarer.

Den videre proces

Administrationen vurderer, at det for alle tre modeller er realistisk at modtage relevante bud fra enten lægepraksis eller private leverandører.

Når det er besluttet, hvilken model der skal anvendes, kan der iværksættes en rekrutteringsproces. Den samlede opgave annonceres således først til almen praktiserende læger. Giver dette ikke et resultat, foreslås det, at den normale rekrutteringsproces ændres, således at sagen returneres til udvalget forud for at opgaven sættes i udbud. Her kan det besluttes, om der skal igangsættes et udbud af den valgte model, eller om der i stedet ønskes annonceret en anden model for lægedækningen på Anholt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udvalget peger på en af de i sagsfremstillingen foreslåede modeller,

at såfremt den videre afklaring af økonomien i den valgte model resulterer i betydelige ændringer i det økonomiske estimerede, returneres sagen til udvalget med henblik på en genovervejelse af valgte model, og

at såfremt det ikke lykkes at rekruttere til den valgte model ved en annoncering til almen praktiserende læger, returneres sagen til udvalget forud for, at opgaven sættes i udbud med henblik på genovervejelse af den valgte model.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der arbejdes videre med model A på overenskomstvilkår,

at såfremt den videre afklaring af økonomien i den valgte model resulterer i betydelige ændringer i det økonomiske estimerede, returneres sagen til udvalget med henblik på en genovervejelse af valgte model, og

at såfremt det ikke lykkes at rekruttere til den valgte model ved en annoncering til almen praktiserende læger, returneres sagen til udvalget med henblik på genovervejelse af den valgte model.

Finn Thranum og Ulrich Fredberg tog et foreløbigt forbehold.

Christian Møller-Nielsen tog forbehold og tilkendegav, at der bør arbejdes videre med en model med lægeligt fremmøde en dag ugentlig kombineret med videokonsultation de øvrige hverdage samt sommerferiedækning.

Indstillingen blev vedtaget.

Jacob Rixen stemte imod.

Christian Møller Nielsen, Finn Thranum, Torben Nørregaard, Dorte West, Ulrich Fredberg, Erik Vinther, Jørgen Winther, Olav Nørgaard, Ib Bjerregaard og Steen Jakobsen stemte imod, idet de foreslår en lægedækning på Anholt med lægefremmøde cirka en hverdag ugentligt (som Tunø og Endelave), adgang til videokonsultation med lægepraksis på fastlandet i de andre hverdage og lægevikar en del af sommerperioden.

Carsten Kissmeyer undlod at stemme.

På Regionshospitalet Silkeborg er der behov for udskiftning af vaskemaskiner i sterilcentralen, da de nuværende maskiner er udtjente, og sterilcentralen er presset på kapaciteten. Det foreslås, at der købes seks nye vaskemaskiner. Samtidig skal der foretages en el-opgradering for at klare det øgede strømbehov, som følger ved, at sterilcentralen går fra fire til seks vaskemaskiner. Det samlede projekt beløber sig til 6,7 mio. kr., og udskiftningen er planlagt gennemført i sommerperioden 2020.

Sterilcentralen på Regionshospitalet Silkeborg har med de eksisterende fire vaskemaskiner i flere år haft en underkapacitet. Det har blandt andet nødvendiggjort udvidelse af Sterilcentralens åbningstid og samtidig givet udfordringer i forhold til at kunne overholde alle infektionshygiejniske retningslinjer for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. De nuværende maskiner er udtjente. Det foreslås, at der købes seks nye vaskemaskiner.

Behov for øget kapacitet 

Hospitalet har af flere omgange undersøgt muligheden for at installere en kabinetvasker til sterilcentralen, der vil kunne vaske instrumentcontainere, men det er ikke muligt på grund af sterilcentralens fysiske rammer. Som følge af at der ikke kan installeres en kabinetvasker, er behovet i stedet seks nye vaskemaskiner, hvorved de hygiejnemæssige krav på en sterilcentral - bl.a. til vask af instrumentcontainere - vil kunne efterleves.

I forbindelse med anlægsbevillingen til nye operationsstuer på Regionshospitalet Silkeborg (fase 4 og 5) fjernes en vaskemaskine fra anæstesien. Rengøringen af flergangsutensilier skal efterfølgende ske i sterilcentralen, hvilket også presser kapaciteten.

De eksisterende fire vaskemaskiner er mere fyldte end de anbefalede mængder for at kunne nå at få instrumenterne igennem sterilcentralen indenfor den nuværende åbningstid. Installation af seks vaskemaskiner vil sikre en kapacitet, der svarer til den nuværende drift.

Det foreslås opsummerende, at der installeres seks vaskemaskiner, da det vil give en kapacitet, der svarer til den nuværende drift og som samtidig kan bidrage til at sikre, at de gældende standarder og retningslinjer overholdes.

Nødvendig el-opgradering

Sterilcentralen kan skabe den nødvendig fysiske plads til de nye vaskemaskiner, eftersom de fylder mindre end de nuværende. Indkøb af seks nye vaskemaskiner nødvendiggør dog etablering af en ny transformator og hovedtavle på Regionshospitalet Silkeborg, da de nye vaskemaskiners samlede strømkrav er større end de nuværende maskiner. Hovedtavlen udføres som en standardlevering med 1.200 ampere. De nye vaskemaskiner kræver 600 ampere, hvilket giver plads til senere udvidelser uden igen at skulle etablere en hovedtavle.

Opgraderingen af el-tavlerne vil samtidig både sikre og fjerne den flaskehals, som allerede nu ses på Regionshospitalet Silkeborgs hovedtavle. Nye vaskemaskiner sammen med opbygningen af nye operationsstuer, CT-scanner i 2020 og ny MR-scanner i 2021 vil kræve ekstra af hovedtavlen.

Bæredygtighed

Regionens designguides følges i det omfang, det er muligt. Der vil i valget af vaskemaskiner blive taget hensyn til arbejdsmiljøet, f.eks. ved lavere støjniveau og medarbejderne vil kunne nå deres arbejde indenfor normal arbejdstid. Installation af en ny vaskelinje medfører mere effektive vaskemaskiner, som er mere energibesparende, har bedre oppetid, færre reservedelsudgifter, bedre vaskekapacitet og et forhøjet kvalitetsniveau af det sterile gods efter vask.

Udbud

Det vurderes, at der på markedet kun er én leverandør, der kan levere de særlige vaskemaskiner, der skal anvendes i Silkeborg. På grund af de pladsmæssige forhold, der gør sig gældende i sterilcentralen, er der eksempelvis helt særlige krav til, hvordan serviceringen af maskinerne skal foregå. Der foretages derfor en paragraf 4-annoncering omkring, at Hospitalsenhed Midt vil indgå en kontrakt med det pågældende firma. I annonceringen vil der være en teknisk specifikation af de vaskemaskiner, der er brug for. Hvis der ikke sker indsigelser mod dette fra andre leverandører i en 14 dages periode, kan udskiftningen af vaskemaskinerne ske som planlagt. Hvis en anden leverandør henvender sig med en vaskemaskine, der kan leve op til kravene i den tekniske specifikation, vil der i stedet blive gennemført et EU-udbud, hvilket forventes at vare ca. fire måneder.  

Økonomi

Hospitalet har modtaget et tilbud på vaskemaskiner på 3,1 mio. kr. Hertil kommer den nye hovedtavle inkl. tilslutningsbidrag, stikledninger, installation mv. på 2,3 mio. kr. samt uforudsete udgifter på 1,3 mio. kr. Den samlede pris er 6,7 mio. kr. og fremgår af tabel 1 nedenfor.

I tabel 2 fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Herefter resterer der 4,0 mio. kr. i puljen til driftsnødvendige projekter i 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udskiftningen af vaskemaskiner på Regionshospitalet Silkeborg godkendes,

at der gives en bevilling på 6,7 mio. kr., og

at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2020, som finansieres af puljen til vedligeholdelsesnødvendige projekter.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udskiftningen af vaskemaskiner på Regionshospitalet Silkeborg godkendes,

at der gives en bevilling på 6,7 mio. kr., og

at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2020, som finansieres af puljen til vedligeholdelsesnødvendige projekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Det foreslås at anskaffe en ekstra MR-skanner til Regionshospitalet Viborg med henblik på at kunne imødekomme efterspørgslen efter MR-skanninger. Den samlede udgift er 17,8 mio. kr., som foreslås finansieret af Hospitalsenhed Midt. MR-skanneren forventes at kunne være i drift oktober 2021 og vil, med en levetidsforlængende opgradering, have en forventet levetid på 16 år. Værdien af hjemtrækning og øvrig aktivitet giver samlet set en positiv business case.

Baggrund

Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Viborg har to MR-skannere, der begge har en åbningstid på ca. 70 timer om ugen, svarende til fuld udnyttelse af den fysiske kapacitet. Til trods for dette er der stadig stor efterspørgsel, som ikke kan imødekommes, hvilket medfører, at der fortsat er høj MR-aktivitet for Regionshospitalet Viborgs sædvanlige optageområde i privat regi. Udgiften til denne aktivitet er ca. 4,1 mio.kr årligt.

Der mangler ligeledes tilstrækkelig kapacitet i dagtid til håndtering af akutte og sub-akutte MR-skanninger. Sammenholdt med en stigende efterspørgsel efter kontrolskanninger samt af patienter i kræftpakker øger dette presset på kapaciteten på Regionshospitalet Viborg, da disse patienter ikke er velegnede til håndtering i privat regi.

Således er der behov for at udvide kapaciteten dels for at kunne hjemtrække patienter og dels for at sikre bedre akutte og sub-akutte patientforløb - ikke mindst kræftpakkeforløb.  

Anskaffelse af ny MR-skanner

Der er udarbejdet en business case, hvor henholdsvis udgifter til anskaffelse, drift og vedligehold samt værdisættelse af ekstra aktivitet ved hjemtrækning og håndtering af flere undersøgelser på Regionshospitalet Viborg er opgjort. Hovedkonklusionerne fremhæves i afsnittet nedenfor. For yderligere udspecificering henvises til bilag.

Totaløkonomi

Levetiden for en ny MR-skanner er ca. otte år. Hertil er det muligt at levetidsforlænge en skanner via en omfattende opgradering. En opgradering levetidsforlænger MR-skanneren med yderligere otte år og koster mellem 4-7 mio. kr. afhængig af leverandør. Den samlede levetid vurderes på den baggrund at være 16 år.

Dertil er der udgifter til ombygning for at huse en ny skanner, hvilket estimeres at være ca. 4,8 mio. kr. inklusiv rådgivning. Udgifterne til dette vil afskrives over 16 år, svarende til den samlede forventede levetid.

Beskrivelserne af rygge (columna) forventes foretaget af kiropraktorer med specialisering heri, mens de øvrige beskrivelser foretages af radiologer. I udgifterne er der indregnet lønudgifter til radiograf, lægesekretær samt serviceassistent.

Valget af beskriver-model beror dels på sammensætningen af patienter, når skanneren er i drift, dels mulighederne for rekruttering.

I tabel 1 fremgår årlige udgifter og værdiskabelsen, som en ny MR-skanner forventes at generere.

Når hjemtrækning og øvrig aktivitet er værdisat, giver det en positiv business case med en forventet årlig nettogevinst på 370.000 kr. Det foreslås derfor at anskaffe en ny MR-skanner til Regionshospitalet Viborg.

Tidsplan

Udbud

Opgaven styres af intern projektleder fra Regionshospitalet Viborg, og der skal tilknyttes ekstern rådgiver. Rådgiverydelsen forventes at koste under 0,5 mio. kr., og der planlægges derfor ikke med udbud på denne opgave.

Bygningsentreprisen forventes at koste omkring 2,8 mio. kr. og planlægges gennemført i fagentreprise ved indhentning af tilbud ved 2-3 entreprenører. Dertil skal der flyttes to CT-skannere over i en anden bygning, hvilket estimeres at koste 1,5 mio.kr. De samlede udgifter til ombygning er 4,8 mio.kr.

Økonomi

På baggrund af business casen foreslås MR-skanneren samt opgradering finansieret af Hospitalsenhed Midts mindreforbrug på driften i 2019, der er overført til 2021. Baggrunden for Hospitalsenhed Midts egenfinansiering er, at apparaturpuljerne, der vanligt anvendes til anskaffelse af medicoudstyr, er fuldt prioriteret for 2020 og 2021, og at der er et aktuelt behov for anskaffelse af ny MR-skanner.

I nedenstående tabel 4 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det til Regionshospitalet Viborg godkendes at anskaffe en MR-skanner samt foretage de nødvendige ombygninger til at huse skanneren til samlet 16,3 mio. kr. (indeks 105,4),

at finansieringen sker via Hospitalsenhed Midts driftsmidler,

at opgradering af MR-skanner efter otte år godkendes, og

at der gives anlægsbevilling jf. tabel 4.

Hospitalsudvalget indstillede,

at det til Regionshospitalet Viborg godkendes at anskaffe en MR-skanner samt foretage de nødvendige ombygninger til at huse skanneren til samlet 16,3 mio. kr. (indeks 105,4),

at finansieringen sker via Hospitalsenhed Midts driftsmidler,

at opgradering af MR-skanner efter otte år godkendes, og

at der gives anlægsbevilling jf. tabel 4.

Indstillingen blev vedtaget.

Med budgetforliget for 2020 blev der sikret anlægsfinansiering til etablering af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit, som regionsrådet efterfølgende har besluttet placeret i Regionspsykiatrien Horsens. Der er nu behov for at afsætte midler til rådgivning og projektering for at få udarbejdet et projektforslag.

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. november 2019, at der skal etableres et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens. For at kunne rumme det nye sengeafsnit, er der behov for at bygge en etage oven på en del af den eksisterende bygning; et område som i dag rummer ambulatoriefunktioner. Denne del af den eksisterende bygning er oprindeligt indrettet som sengeafsnit. Det vurderes, at det både funktionelt og økonomisk er den bedste løsning at flytte ambulatoriefunktionerne op i den planlagte, nye overetage og i stedet tilbageføre og renovere stueetagen til at kunne rumme den nye sengeafdeling. På denne måde kan der sikres niveaufri adgang til skærmede udearealer fra sengeafsnittet, gode logistiske sammenhænge i bygningen samt mulighed for at indrette tidssvarende ambulatoriefunktioner i et nybyggeri.

Siden november 2019 er en række projektalternativer blevet belyst, og forudsætningerne er dermed blevet yderligere konkretiseret. Det næste skridt i processen er antagelse af rådgiver til at udforme projektforslag.

Der udformes udbud af rådgivningsydelsen i to dele; et bygherrerådgivningsudbud og et totalrådgiverudbud:

• Udbud af bygherrerådgivning udføres i henhold til regionens Byggeregulativ med to-tre bydende rådgivere i en indbudt licitation. Bygherrerådgiveren gennemfører brugerprocesser og udarbejder på baggrund heraf dispositionsforslag. Herudover bidrager bygherrerådgiveren til planlægning og nødvendige tiltag i forbindelse med rokader og midlertidig genhusning.

• Totalrådgiverudbuddet udformes i henhold til Byggeregulativet som et EU-udbud, da den samlede rådgivningsydelse ligger over tærskelværdien. Første etape i totalrådgivningsydelsen er på basis af dispositionsforslaget at udarbejde et projektforslag, som vil blive forelagt regionsrådet. Ved regionsrådets godkendelse af projektforslaget vil der i totalrådgiverens efterfølgende etape blive udarbejdet myndighedsprojekt, hovedprojekt og udbudsmateriale, ligesom totalrådgiveren også skal gennemføre licitation, byggeledelse, tilsyn og opfølgning i byggeperioden. Udbudsstrategi for entrepriseydelserne vil blive planlagt i samarbejde med totalrådgiveren og forelagt til regionsrådets godkendelse sammen med projektforslaget.

Tidsplan

Der planlægges efter, at et bygherrerådgiverudbud og et efterfølgende totalrådgiverudbud kan være gennemført oktober 2020, og at projektforslag herefter vil kunne fremlægges for regionsrådet i første kvartal 2021. Byggeperioden forventes fra juni 2021 til marts/april 2022. Ibrugtagning vil ud fra denne tidsplan kunne ske i maj 2022.

Økonomi

Projektet er i forbindelse med scenariebeskrivelser og valg af placering i 2019 budgetteret til ca. 26 mio. kr. I den efterfølgende konkretisering samt ved nærmere undersøgelser af de eksisterende bygninger er det blevet klart, at skal den kliniske aktivitet fortsætte uforandret i byggeperioden, er det nødvendigt midlertidigt at lave en rokade og genhuse aktiviteter. Noget kan midlertidigt løses ved at flytte administrative funktioner ud af bygningen og ind i lokaler, som lånes af Regionshospitalet Horsens, men det er nødvendigt at supplere med en pavillonløsning i tilknytning til de kliniske aktiviteter. Der har ikke i det oprindelige budget været indeholdt udgiften til denne genhusning, og det skal derfor klarlægges i den kommende periode, hvordan og i hvor stort omfang pavilloner er nødvendige. Det forudsættes fortsat muligt at gennemføre projektet indenfor den ramme på 20-30 mio. kr., som regionsrådet afsatte i Budget 2020 til projektet.

Det forudsættes nu, at en andel af Finanslovsmidlerne til psykiatrien vil kunne anvendes til finansiering af anlægsprojektet.

Nedenstående tabel 1 viser, at Psykiatrien med godkendelse af dette dagsordenspunkt bevilges 0,93 mio. kr. til rådgivnings- og projekteringsydelser i forbindelse med etablering af nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens. Bevillingen finansieres af puljen til anlæg i 2020. Der tilbagestår 0,17 mio. kr. uforbrugt på den allerede afgivne bevilling, som Psykiatrien modtog i 2019 til at afholde udgifter til ekstern konsulentbistand i forbindelse med scenariebeskrivelser. Det samlede rådighedsbeløb til at afholde de kommende rådgivningsydelser frem til og med projektforslag udgør således 1,1 mio. kr.

Der vil i 3. kvartal 2020 blive gennemført dialog med bevillingshavere om det forventede forbrug på allerede afgivne bevillinger, herunder blive fulgt op på, i hvilket omfang COVID-19-situationen har påvirket fremdriften i byggeprojekterne. Såfremt der registreres væsentlige ændringer, vil der efterfølgende kunne foretages justering af rådighedsbeløb og dermed tilbageføres midler til puljen til anlæg.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Psykiatrien gives en anlægsbevilling på 0,93 mio. kr. i 2020 til at afholde rådgivnings- og projekteringsomkostninger frem til projektforslag for et nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Psykiatrien gives en anlægsbevilling på 0,93 mio. kr. i 2020 til at afholde rådgivnings- og projekteringsomkostninger frem til projektforslag for et nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. november 2019, at der skal etableres et nyt almenpsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser i Regionspsykiatrien Horsens.

Regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose (K) har anmodet om, at besøgsreglerne i Psykiatrien i Region Midtjylland i den aktuelle Covid-19-situation drøftes.

Regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose har den 4. maj 2020 henvendt sig angående et punkt på dagsordenen om besøgsregler i Psykiatrien i Region Midtjylland i forbindelse med Covid-19-epidemien.

Marianne Karlsmose anfører følgende i henvendelsen:

"Jeg vil gerne have et særskilt punkt på næste udvalgsmøde om besøgsreglerne i psykiatrien, så vi sikrer, at mennesker ikke undlader at lade sig indlægge eller lader sig udskrive, fordi de ikke ønsker at være indlagt med de nuværende besøgsregler."

Marianne Karlsmose har i en særskilt henvendelse tydeliggjort, at det er de aktuelle besøgsregler i forbindelse med Covid-19-epidemi, der ønskes belyst og drøftet på mødet.

Der er vedlagt et notat om besøgsrestriktioner i Psykiatrien i Region Midtjylland under den aktuelle Covid-19 epidemi.

Der er vedlagt et forslag til henvendelse fra Region Midtjylland til Sundhedsministeriet om en lempelse af besøgsrestriktionerne i psykiatrien.

Tidligere indstilling:

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland retter henvendelse til Sundhedsministeriet med henblik på at få lempet besøgsreglerne for psykiatrien, så de svarer til reglerne for botilbud på det specialiserede socialområde, og

at regionsrådsformand Anders Kühnau tager ønsket om lempelse af besøgsrestriktionerne i psykiatrien op på møderne med sundhedsministeren om Covid-19.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede på møde i december 2019 i forbindelse med beslutning om kapacitetsudvidelse på psykologområdet, at der gennemføres en analyse af mulighederne for at nedbringe ventetiden for patienter med let til moderat angst og depression, herunder belyse relevante internetbaserede løsninger. Der præsenteres to tiltag, der omhandler henholdsvis oprettelse af ekstra ydernumre for praktiserende psykologer og internetbaseret psykologbehandling af angst og depression. Tiltag ved oprettelse af nye ydernumre er belyst med aktivitet og økonomi, mens der i regi af Danske Regioner skal drøftes en finansieringsmodel for internetbaseret psykologbehandling før en eventuel permanentgørelse af tilbuddet.

Regionsrådet besluttede på møde i december 2019 i forbindelse med beslutning om kapacitetsudvidelse på psykologområdet, at der gennemføres en analyse af mulighederne for at nedbringe ventetiden for patienter med let til moderat angst og depression, herunder belyse relevante internetbaserede løsninger. Analysen skal kunne indgå i forberedelserne til budget 2021. 

Administrationen har undersøgt mulighederne for nedbringelse af ventetiderne for patienter med let til moderat angst og depression. Der er to tiltag, der forventes at kunne medvirke til nedbringelse af ventetider til psykologbehandling:

• Oprettelse af ekstra ydernumre for praktiserende psykologer.
• Investering i internetbaseret psykologbehandling.

Derudover kan ventetiden til psykologbehandling forventeligt nedbringes ved, at de eksisterende psykologer arbejder mere inden for overenskomsten og dermed behandler flere patienter. Dette er et tiltag, der allerede arbejdes med, da det med den nye overenskomst for psykologhjælp blev besluttet at hæve kravet til minimumsomsætning i en psykologpraksis samt øge omsætningsloftet. Den nye overenskomst trådte i kraft pr. 1. januar 2020, hvorfor effekten af dette endnu ikke er kendt.

Oprettelse af ekstra ydernumre for praktiserende psykologer

Ved oprettelsen af nye ydernumre for psykologer er der en række forudsætninger, der skal tages højde for:

• Det blev på møde i regionsrådet den 18. december 2019 besluttet at udvide kapaciteten for psykologer med fem ydernumre som følge af ophævelsen for aldersloftet på angst (henvisningsårsag 11) i den nye overenskomst om psykologhjælp.
• Kravet til minimumsomsætning for psykologer er hævet fra 100.000 kr. årligt til 150.000 kr. årligt pr. 1. januar 2020.
• Omsætningsloftet er hævet fra 272.178 kr. til 305.078 kr. pr. 1. januar 2020. Omsætningsloftet hæves igen pr. 1. januar 2022 til 324.370 kr. Det skal bemærkes, at omsætningsloftet kun gælder for henvisning på baggrund af depression og angst (henvisningsårsag 10 og 11). Der er således ikke et omsætningsloft indenfor de øvrige henvisningsårsager.

En psykolog med ydernummer omsætter i gennemsnit for 287.842 kr. pr. år baseret på 2019-tal og justeret for det nye krav til minimumsomsætning. Der er dog stor forskel i omsætningen blandt psykologerne, hvor det ses, at nogle psykologer holder sig ved kravet til minimumsomsætningen, mens andre i højere grad arbejder indenfor overenskomsten og omsætter for en del mere. Der er derfor en vis usikkerhed i den anslåede udgift til et ydernummer. En psykologpraksis i Region Midtjylland behandler i gennemsnit 89 patienter om året baseret på 2019-tal. Dette er et fald på én patient fra henholdsvis 2017 og 2018, hvor der gennemsnitligt er behandlet 90 patienter pr. kapacitet.

Ventetid

Den gennemsnitlige ventetid i Region Midtjylland er 12 uger mens den konkret for depression og angst er 14 uger. Ventetiden har de seneste fem år ligget mellem 11 og 12 uger, mens ventetiden konkret for depression og angst har ligget mellem 13 og 15 uger.

Det fremgår af overenskomst om psykologhjælp, at: "Psykologen skal oplyse den skønnede, gennemsnitlige ventetid til første konsultation for ikke-akutte patienter opdelt på henvisningsårsag 1-9 og henvisningsårsag 10-11 i praksisdeklarationen. Ventetidsoplysningerne skal opdateres minimum hver anden måned." Det er administrationens vurdering, at der er forskellig praksis for, hvordan den enkelte psykolog opgør sin ventetid. Antallet af patienter på venteliste er ikke kendt for administrationen. Den seneste opgørelse for ventetider blandt psykologer i Region Midtjylland er vedhæftet.

Investering i internetbaseret behandling af angst og let til moderat depression

Region Midtjylland deltager i et tværregionalt pilotprojekt om internetbaseret psykologbehandling, hvor alle regioner deltager. Region Syddanmark er projektejer og varetager driften af projektet. Målgruppen for projektet er borgere med fobier samt let til moderat angst eller depression, der kan få et regionalt tilbud om gratis internetbaseret behandling indenfor kriterierne. Forsøget indeholder derudover en række eksklusionskriterier.

Målgruppen for tilbuddet er patienter over 18 år med angst, fobier og let til moderat depression. Der er dog en række eksklusionskriterier. Patienten kan ikke få behandling, hvis vedkommende samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller lignende, eller hvis hovedproblematikken er PTSD eller OCD. Derudover behandles der ikke patienter med alkohol- og/eller stofmisbrug, eller som aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling.

Økonomi

Region Midtjylland indbetaler i projektperioden et fast årligt beløb på ca. 1,1 mio. kr. til Region Syddanmark, som afholder udgifterne til projektet, herunder ansættelse af psykologer mv. Aftalen blev dermed oprindeligt indgået med en pris pr. patient på 3.600 kr. Tilbuddet er gratis for patienten.

Det fremgår af de indledende resultater fra projektet, at patienterne er tilfredse med tilbuddet, men at regionerne fortsat skal arbejde med at udbrede tilbuddet, således borgerne kender til det.

Pilotprojektet afsluttes ultimo 2020. Region Syddanmark har allerede besluttet at sætte projektet i drift. Projektets videreførelse er på nuværende tidspunkt til drøftelse i Danske Regioner, hvor finansieringen af en eventuel permanentgørelse også drøftes, herunder om det skal være et fast samlet beløb, som det er på nuværende tidspunkt, eller om der skal udarbejdes en anden finansieringsmodel f.eks. ved afregning pr. patient. Derudover skal forventningerne til den fremtidige aktivitet også afklares.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at analyse af tiltag for nedbringelse af ventetider til psykologbehandling tages til orientering med henblik på videre drøftelse i regi af budgetforhandlinger 2021.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at analyse af tiltag for nedbringelse af ventetider til psykologbehandling tages til orientering med henblik på videre drøftelse i regi af budgetforhandlinger 2021.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at analyse af tiltag for nedbringelse af ventetider til psykologbehandling tages til orientering med henblik på videre drøftelse i regi af budgetforhandlinger 2021, og

at administrationen belyser forslag til nye tiltag til nedbringelse af ventetid til behandling af let til moderat angst og depression med inddragelse af internationale erfaringer vedrørende internetbaseret psykiatri og nye erfaringer vedrørende tilrettelæggelse af behandlingen fra situationen med Covid-19. Resultaterne fremlægges for psykiatri- og socialudvalget og udvalget for nære sundhedstilbud på et fælles temamøde i oktober 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget en forespørgsel fra AIDS-Fondet om indgåelse af samarbejde vedrørende test for klamydia og gonorré for målgrupper i høj risiko for sexsygdomme samt for alle i alderen 15-29 år i AIDS-Fondets klinik Checkpoint Test og Rådgivning til og med 2022. Regionens rolle i projektet vil være at afhente og analysere prøver foretaget ved AIDS-Fondets klinik i Aarhus. Det anbefales, at Region Midtjylland ikke på nuværende tidspunkt indgår i projektet, men afventer en nærmere faglig udredning.

AIDS-Fondet har henvendt sig til Region Midtjylland med henblik på at indgå samarbejde vedrørende test for klamydia og gonorré for udvalgte målgrupper i AIDS-Fondets klinik Checkpoint Test og Rådgivning i Aarhus til og med 2022. Det drejer sig om målgrupper i høj risiko for sexsygdomme (fx transpersoner og mænd, der har sex med mænd) samt alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år. Regionens rolle i projektet vil være at afhente og analysere prøver foretaget ved klinikken i Aarhus. Henvendelsen fra AIDS-Fondet er vedlagt.

Baggrunden for henvendelsen er, at AIDS-Fondet af partierne bag satspuljeaftalen for 2019-2022 er blevet tildelt midler til at udvide deres tilbud om test for klamydia og gonorré til ovenstående udvalgte målgrupper.

Administrationen har fået faglig rådgivning fra faglige eksperter fra Infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital og Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers i forhold til deres vurdering af effekten og behovet for at etablere yderligere tilbud om test i samarbejde med AIDS-Fondet. Den faglige anbefaling er, at der ikke på nuværende tidspunkt sker en udvidelse af test for klamydia og gonorré på flere lokalisationer. Og at en udvidelse vil fordre en nærmere faglig udredning. Der tages i forvejen et meget stort antal tests i Danmark og i Region Midtjylland. Nuværende testmønster er uklart, og det er også uklart, om testningen har den ønskede virkning. En nærmere faglig udredning vil give en mere velunderbygget stillingtagen til et fremtidigt samarbejde med AIDS-fondet. Desuden vil det give mulighed for at vurdere, om ressourcer anvendt til test for klamydia og gonorré generelt kan anvendes bedre. Tidspunktet for igangsætning af en faglig udredning skal ses i lyset af COVID-19 situationen.   

Baggrund for projektet

AIDS-Fondets test-, rådgivnings- og forebyggelsestilbud har i mere end ti år været et tilbud til målgrupper i høj risiko for sexsygdomme. Tilbuddet er centralt beliggende i Aarhus, hvor brugeren kan komme ind fra gaden mellem kl. 16.00 og 18.00 én dag om ugen og få tilbudt rådgivning og test for relevante kønssygdomme (HIV, syfilis og hepatitis C). AIDS-Fondet har planer om at udvide åbningstiden i Aarhus til to dage om ugen.

Som følge af et samarbejdsprojekt mellem AIDS-Fondet, Region Hovedstaden og Københavns Kommune tilbydes test for klamydia og gonorré til målgrupper i høj risiko for sexsygdomme i København i 2019-2022, hvor 2019 var et forsøgsår. Region Hovedstaden har desuden i slutningen af 2019 godkendt, at målgruppen udvides til også at omfatte alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år. AIDS-fondet ønsker at udvide tilbuddet til Aarhus.

AIDS-Fondet anslår, at de i Aarhus vil foretage ca. 1.100 prøver for klamydia og gonorré om året, såfremt regionen indgår i samarbejdet.  

Eksisterende tilbud i Midtjylland

Der findes allerede en række tilbud vedrørende test for klamydia og gonorré i Midtjylland (jf. nedenstående overblik). Målgrupperne kan dermed allerede få et relevant tilbud i almen praksis, praktiserende gynækologer og på hospital. Det skal dog bemærkes, at langt færre mænd end kvinder undersøges for klamydia.

Overblik over eksisterende tilbud til test for klamydia og gonorré

Der findes en række tilbud om test for klamydia og gonorré. Følgende giver et overblik over de tilbud i Midtjylland, administrationen har kendskab til:

• Almen praksis
• Praktiserende gynækologer
• Venereaklinikken på Aarhus Universitetshospital
• Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital
• Præventions- og rådgivningsklinikken "Ungmod 24/7" i Herning (for unge).

Der er i Region Midtjylland i 2018 analyseret 79.500 prøver for klamydia og gonorré (kombinationstest). I 2019 er tallet steget til 84.816 analyser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland ikke på nuværende grundlag deltager i projekt vedrørende test for klamydia og gonorré for målgrupper i høj risiko for sexsygdomme samt for alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år i AIDS-Fondets klinik "Checkpoint Test og Rådgivning" i Aarhus.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Region Midtjylland indgår et samarbejde om projektet vedrørende test for klamydia og gonorré for målgrupper i høj risiko for sexsygdomme samt for alle mænd og kvinder i alderen 15-29 år i AIDS-Fondets klinik "Checkpoint Test og Rådgivning" i Aarhus.

John G. Christensen tog forbehold.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der gøres status på Psykiatriens Hus i Aarhus ét år efter, at huset gik i drift. Huset rummer en række regionale, kommunale og fælles tilbud, der generelt er velfungerende. Psykiatriens Hus i Aarhus er imidlertid allerede nu udfordret på de fysiske rammer, hvilket gør det vanskeligt at udvikle tilbuddene i huset yderligere. Der lægges endvidere op til, at udarbejdelsen af et evalueringskoncept udskydes, til formålet med evalueringen er klarlagt.

Psykiatriens Hus i Aarhus er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Huset har en fælles ledelse bestående af en kommunal og en regional leder. Psykiatriens Hus gik i drift i februar 2019.

Visionen for Psykiatriens Hus i Aarhus er at etablere et fremtidssikret psykiatritilbud af høj kvalitet. Indsatserne i tilbuddet skal understøtte borgernes recovery-proces, sikre at borgerne får de bedste muligheder for at være hovedaktører i eget liv og samtidig understøtte, at borgerne kan få så selvstændige tilværelser som muligt.

I henhold til samarbejdsaftalen om Psykiatriens Hus i Aarhus skal Aarhus Kommunes og Region Midtjylland have en status efter et års drift. Denne status er vedlagt som bilag.

Tilbud i Psykiatriens Hus i Aarhus

Psykiatriens Hus i Aarhus rummer i dag en lang række tilbud:

• 16 overnatningspladser (otte kommunale og otte regionale).
• Åben fleksibel rådgivning efter Servicelovens § 82 a og b, der både tilbyder rådgivning i huset og udgående funktioner. Siden den 1. november 2019 har der været tilknyttet virksomhedskonsulenter til rådgivningsfunktionen.
• Hjemmebehandlerteam.
• Recoveryskole, som står for uddannelse af peers og udbyder en lang række recovery-orienterede kurser.
• Socialvagten, som er en åben telefonrådgivning, der er åben kl. 16.00–24.00 alle dage.
• Gruppeforløb, eksempelvis søvngruppe og BAT-gruppe (fysioterapeutisk behandlingsform)
• Aktiviteter, eksempelvis gåture, kreativ gruppe og træning, hvoraf flere drives af en kommunal og en regional medarbejder i fællesskab.
• Åben Dialog-netværksmøder.
• Collaborative care, som er et samarbejdsprojekt med en række alment praktiserende læger i Aarhus (satspulje).
• Styrket sundhedsfaglig rådgivning til botilbud (satspulje).
• Sygeplejerskerne, der indgår i politiets fælles udrykningsteam, kommer fra Psykiatriens Hus (satspulje).
• Social Sundhed (frivilligt projekt) koordinerer deres indsats fra huset.

Der er endvidere ansat ti peermedarbejdere i huset, heraf fem kommunale og fem regionale medarbejdere.

Status på økonomien

Der blev oprindeligt afsat 23.095.000 kr. til driften af Psykiatriens Hus i Aarhus. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange midler der for nuværende er afsat til driften af Psykiatriens Hus i Aarhus.

Stigningen i det regionale budget skyldes ekstra midler til hjemmebehandlerteamet og til peers. Psykiatriens Hus fik således del i de midler til ansættelse af peers og harmonisering af den udgående ambulante aktivitet, der blev udmøntet i Budget 2019. Desuden har der været behov for ekstra administrativ støtte samt ekstra midler til husleje i forbindelse med, at Region Midtjylland har lejet sig ind i halvdelen af parterret i huset.

Stigningen i det kommunale budget skyldes, at Socialvagten er overgået til Psykiatriens Hus.

Den videre udvikling af Psykiatriens Hus

Psykiatriens Hus ønsker at modvirke ensomhed og skabe aktiviteter, der understøtter fysisk og psykisk sundhed. Det kan f.eks. være i form af sundheds- og træningsgrupper eller aktiviteter som musik og sang. Der arbejdes på at etablere samarbejder med frivillige organisationer, som via aktiviteter i Psykiatriens Hus kan fungere som brobygning til de aktiviteter, der tilbydes i organisationernes egne lokaler. Derudover vil man gerne etablere et styrket samarbejde med pårørende.

Psykiatriens Hus i Aarhus er imidlertid allerede nu udfordret på de fysiske rammer. Psykiatrien har lejet halvdelen af parterret for en toårig periode til medio 2021. I parterret er der placeret satspuljeprojekter, der ikke var planlagt med fra starten. Disse udløber løbende i 2021.

For at kunne realisere den videre udvikling af Psykiatriens Hus i Aarhus er Psykiatrien indstillet på at leje parterret fremadrettet, hvis det kan ske i samarbejde med Aarhus Kommune efter de samme principper, som ligger i samarbejdsaftalen. Der er en forventning om, at der medio 2021 kan ske en genforhandling med henblik på sænkelse af huslejen. Bestyrelsen for MarselisborgCentret har stillet styregruppen for Psykiatriens Hus en sådan forhandling i udsigt, da bestyrelsen for MarselisborgCentret mener, at MarselisborgCentret på det tidspunkt vil være fuldt udbygget og dermed får fuld huslejeindtægt.

Evaluering

Af samarbejdsaftalen for Psykiatriens Hus fremgår det, at "Der skal gennemføres en ekstern evaluering to år efter, Psykiatriens Hus i Aarhus er i drift. Evalueringskonceptet skal foreligge inden udgangen af 2018. På baggrund af resultatet af den eksterne evaluering træffer styregruppen beslutning om behovet for yderligere evalueringer."

Da indsatserne og samarbejdet i Psykiatriens Hus fortsat er under opbygning og udvikling, er det vurderingen, at det er for tidligt at lægge sig fast på et koncept for evaluering af Psykiatriens Hus i Aarhus. Psykiatriens Hus i Aarhus indeholder mange forskellige indsatser og mange måder at samarbejde på. Efter sommerferien iværksætter styregruppen derfor et afklaringsarbejde i forhold til, hvad der skal evalueres og hvorfor. Derefter udvikles et evalueringskoncept. I vurderingen af, om der skal gennemføres en intern eller en ekstern evaluering, vil prisen for evalueringen indgå som et parameter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status på Psykiatriens Hus i Aarhus Kommune tages til efterretning, og

at orienteringen om, at udarbejdelsen af evalueringskonceptet udskydes, til formålet med evalueringen er klarlagt, tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på Psykiatriens Hus i Aarhus Kommune tages til efterretning, og

at orienteringen om, at udarbejdelsen af evalueringskonceptet udskydes, til formålet med evalueringen er klarlagt, tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev samarbejdsaftalen om Psykiatriens Hus i Aarhus godkendt.

Midttrafiks passagerindtægter er faldet med 90 % grundet COVID-19 og nedlukningen af samfundet. Midttrafik har holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde om den økonomiske situation i trafikselskabet. Med bestyrelsens beslutning foreslås det, at Region Midtjylland forudbetaler rater af det vedtagne budget for kollektiv trafik for at sikre likviditet hos Midttrafik. Hertil kommer, at de opsparede regionale midler i Midttrafik kan anvendes til at sikre likviditeten.

Der orienteres i sagen om, at såfremt der ikke opnås en løsning med staten om kompensation for de manglende indtægter i Midttrafik, så vil det formentligt blive nødvendigt med en tillægsbevilling i 2020 ud over det aktuelle budget.

Midttrafik er af Transport- og Boligministeriet pålagt at sikre fuld drift af den kollektive trafik under Covid-19-pandemien. Der er tillige indført restriktioner i busser og tog om, hvor mange passagerer, der må være med, ligesom der ikke kan betales med kontanter.

Covid-19 og den medfølgende nedlukning af samfundet har fået en betydelig indvirkning på Midttrafiks passagerindtægter, der med øjeblikkelig virkning faldt med 90 %. Samtidig skal bus- og flextrafik-vognmænd kompenseres for ekstra rengøring og køb af værnemidler.

Midttrafik har estimeret manglende passagerindtægter for busdrift, letbane og Lemvigbanen for 397,7 mio. kr., og der er beregnet ekstraudgifter til rengøring for 19,3 mio. kr. i 2020., samlet 420 mio. kr. For Region Midtjylland er estimatet for de manglende passagerindtægter godt 163 mio. kr. i 2020.

I henhold til Lov om Trafikselskaber er trafikselskabet finansieret gennem indtægter fra salg af kort og billetter m.v. samt et tilskud fra de deltagende kommuner og regioner.

Region og kommuner hæfter for underskud i Midttrafik

Midttrafik står således overfor en økonomisk udfordring. På den ene side skal busvognmænd og togoperatører betales for fuld drift, og på den anden side er finansieringsgrundlaget via billetindtægter på et absolut minimumsniveau.

Det udfordrer likviditeten i Midttrafik. Det er kommunerne og regionen, der i fællesskab skal sikre, at trafikselskabet er solvent.

Samtidig skal bestyrelsen og direktionen i Midttrafik i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 2019 foretage en vurdering af, om årsregnskabet kan aflægges med fortsat drift i 2020.

Bestyrelsen har således pligt til at godkende et revideret budget, som tager højde for de manglende indtægter.

Initiativer til at sikre Midttrafiks likviditet

For at sikre Midttrafiks likviditet har Midttrafiks administration til bestyrelsen foreslået, at Aarhus Kommune og Region Midtjylland yder et likviditetstilskud til betaling af Aarhus Letbane i maj og juni måned. Dette tilskud finansieres af parternes opsparede puljemidler ved Midttrafik.

Midtjyske Jernbaner bidrager med likviditet i den nuværende situation ved udsættelse af betalingen af driftstilskud for maj og juni måned. Disse driftstilskud indregnes i stedet ved udbetaling af driftstilskud i årets sidste fire måneder.

De vedtagne aconto-rater fra bestillerne (kommunerne og regionen) som udtryk for de gennemsnitlige nettoudgifter er ikke tilstrækkelige til at dække de kontraktlige forpligtelser. Midttrafik foreslår derfor, at der opkræves forudbetalinger fra bestillerne for at dække likviditetsproblemet. Midttrafik har estimeret, at der mangler indtægter i 2020 på netto 356 mio. kr. For Region Midtjylland vil mindreindtægterne fordele sig med estimeret 163 mio. kr. til Regional Udvikling som bestillere og en estimeret sparet udgift på 27 mio. kr. på sundhedsområdet til patientbefordring/flextrafik.

Forudbetalingerne opkræves fra juni måned, og opkrævningen af aconto-betaling sker gradvist svarende til de manglende billetindtægter. For Region Midtjylland vil forudbetalingerne blive foretaget ud af det vedtagne budget for kollektiv trafik.

Situationen for Region Midtjylland

Administrationen har drøftet situationen med regionens revisionsselskab Ernest & Young og de af regionsrådet udpegede medlemmer til Midttrafiks bestyrelse. På baggrund heraf har administrationen sendt et brev til Midttrafik, hvor der gøres opmærksom på, at Region Midtjylland anerkender den vanskelige situation, men at Region Midtjylland ikke har mulighed for at revidere det for Regional Udvikling vedtagne budget for 2020. Regionen vil naturligvis bidrage med sin andel i at sikre den fornødne likviditet i Midttrafik.

Forslaget er derfor, at Region Midtjylland forudbetaler sin finansiering ved at indbetale dobbeltrater i maj og juni og dermed bidrager til at sikre likviditeten. Hertil kommer, at de opsparede regionale midler i Midttrafik kan anvendes til at sikre likviditeten. Puljerne vedrører en budgetsikkerhedspulje og ikke forbrugte statslige midler til letbanedrift at Grenaastrækningen. Det forudsættes, at genetablering af puljerne sker i forbindelse med budget 2021.

Situationen i Midttrafik er også gældende for alle andre trafikselskaber. Trafikselskaberne i Danmark, KL og Danske Regioner er i dialog med Transport- og Boligministeriet og Finansministeriet om kompensation for de manglende indtægter.

Kommer der ikke i løbet af de næste par måneder en aftale med Transport- og Boligministeriet og Finansministeriet om kompensation for de manglende indtægter i Midttrafik, vil der være behov for at Region Midtjylland vedtager en tillægsbevilling for 2020 til dækning af regionens andel af indtægtstabet i Midttrafik.

Beslutningen fra Midttrafiks bestyrelsesmøde

Bestyrelsen i Midttrafik har den 30. april 2020 besluttet følgende:

• Aarhus Kommune og Region Midtjylland bidrager via opsparede puljemidler i Midttrafik umiddelbart med likviditet til betaling af Aarhus Letbane i maj og juni måned.
• Den foreslåede tillægsbevilling til vedtaget budget for 2020 blev godkendt med opkrævning fra juni måned.
• Opkrævningen af aconto-betaling for tillægsbevillingen sker gradvist svarende til de manglende billetindtægter.
• Der laves opfølgende status på likviditet, statslig kompensation og nettoudgifter senest parallelt med forventet regnskab for 2. kvartal, herunder gives en opfølgning for administrationsomkostninger i Trafikselskabet.
• Administrativt kan der laves en særskilt aftale med regionen om likviditetsbetaling, således at Region Midtjylland, når 2020 er omme, har bidraget på lige fod med de øvrige ejere.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om de økonomiske udfordringer i Midttrafik tages til efterretning,

at der forudbetales rater af det vedtagne budget for kollektiv trafik for at sikre likviditet hos Midttrafik, og

at der via Danske Regioner lægges pres på regeringen, for at trafikselskaberne får dækket meromkostninger som følge af corona-krisen.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om de økonomiske udfordringer i Midttrafik tages til efterretning,

at der forudbetales rater af det vedtagne budget for kollektiv trafik for at sikre likviditet hos Midttrafik, og

at der via Danske Regioner lægges pres på regeringen, for at trafikselskaberne får dækket meromkostninger som følge af corona-krisen.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det årlige møde mellem Midttrafiks formandsskab, formandskabet for udvalg for regional udvikling og de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af regionsrådet til Midttrafiks bestyrelse, fandt sted den 15. april 2020. Der var blandt andet fokus på situationen med COVID-19, lokale trafikplaner og grøn omstilling.

Den 15. april 2020 blev der afholdt det årlige politiske møde mellem Midttrafiks formandskab, formandskabet for udvalg for regional udvikling og de af regionsrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer til Midttrafiks bestyrelse.

Der var fem punkter på dagsordenen. Herunder oplistes kort, hvad der blev talt om under punkterne.

1. Situationen med COVID-19 og forventninger til, når Danmark åbner igen
   På mødet blev der bl.a. talt om håndteringen af COVID-19-konsekvenserne for den kollektive trafik. Midttrafik har fulgt Transportministeriets udmeldinger om bl.a. beskyttelse af chaufføren, afstand mellem kunderne og ingen kontantbetaling.
   
   Med hensyn til økonomien har Midttrafik i perioden mistet 90 % af indtægterne. Der er dialog med staten om kompensation.
   
   Der blev også talt om situationen, når Danmark åbner igen, og hvorvidt borgerne igen tør køre med kollektiv transport, eller om de i mellemtiden har fundet andre transportmuligheder. 

2. Styringsmodellen og om Midttrafik har gennemført tilpasninger i forhold til økonomien
   På mødet blev der bl.a. orienteret om, hvordan Midttrafik har forsøgt at skabe et råderum i forhold til Region Midtjyllands budgetter, både i områdeplanlægning, udbud og i køreplanlægning generelt. Hertil blev det pointeret, at regionen gerne vil inddrages i områdeplanlægningen, når det vedrører regionale busser. Trafikplanen for Djursland-Aarhus er et eksempel på et godt samarbejde om områdeplaner.

3. Status på lokale trafikplaner og samarbejdet mellem kommuner, region og Midttrafik om emnet
   På mødet blev der bl.a. orienteret om trafikplanerne for henholdsvis Randers Kommune, Silkeborg Kommune og Favrskov Kommune.
   
   Derudover var der ros til samarbejdet om trafikplanen i Kommunesamarbejdet i Midt- og Vestjylland.
   
   I forhold til trafikplanen for Horsens Kommune var der enighed om at opfordre Horsens Kommune til at inddrage Midttrafik og regionen mere i arbejdet.

4. Samarbejde med Aarhus Letbane, herunder økonomi, passagerindtægter, kommunikation m.v.
   På mødet var der bl.a. et ønske om i forhold til økonomien at kigge på den fælles aftale mellem Aarhus Letbane, ejerne og Midttrafik og få tilpasset økonomien til de reelle udgifter og indtægter.

5. Den grønne omstilling – status på Cowi-analysen
   På mødet blev der bl.a. talt om det kommende store udbud af regionale ruter, hvor det er vigtigt at tage stilling til den grønne omstilling, samt om den strategiske opgave med at få den grønne omstilling tænkt på tværs af kommuner og region. Analyserapporten forventes at blive forelagt regionsrådet i løbet af sommeren - Cowi har meddelt, at analysen og anbefalingerne først kan være klar kort før sommerferien.

Dagsorden med bilag og referat fra mødet er vedlagt. 

Baggrund

Regionsrådet og Midttrafiks bestyrelse godkendte i efteråret 2019 en styringsmodel for Midttrafik. Styringsmodellen fastholder, at det er Region Midtjylland, som bestemmer serviceniveauet i den regionale kollektive trafik, jf. lov om trafikselskaber. Derfor skal Midttrafik løbende holde regionen opdateret om udviklingen i den regionale kollektive trafik, informere regionen om tiltag, som Midttrafik foreslår at sætte i værk for at sikre budgetoverholdelse, samt understøtte udmøntning af den regionale udviklingsstrategi på mobilitetsområdet.

Derudover skal der holdes et årligt møde mellem Midttrafiks formandskab, formandskabet for udvalget for regional udvikling og de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af regionsrådet til Midttrafiks bestyrelse. Regionsrådet vil blive orienteret om resultatet af dette årlige møde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om det afholdte møde tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om det afholdte møde tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev orienteret om ændringer af regionale buskøreplaner ved køreplansskiftet i juni 2020 på sit møde den 29. april 2020.

Regionsrådet godkendte styringsmodellen for Midttrafik på sit møde i oktober 2019.

Med den halvårlige opfølgning på aktivitet og økonomi gøres der status for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Overordnet er status, at aktiviteterne forløber som forventet, hvorfor det ikke er nødvendigt at omfordele midler. Grundet COVID-19 er enkelte aktiviteter blevet påvirket, men vurderingen er, at de afsatte midler vil blive anvendt i år.

Status er desuden, at der er et tilbageløb, hvoraf 2 mio. kr. foreslås omdisponeret til kulturområdet og det resterende beløb foreslås hensat til prioritering i september 2020. Derudover er Region Midtjyllands medfinansieringsgrad til projektet 'EUD for alle' blevet forhøjet.

Opfølgning på økonomi og aktiviteter

I tillæg til den kvartalsvise økonomiopfølgning foretages en særskilt opfølgning på den projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter, som regionsrådet udmøntede i december 2019. Da projekterne skal beskrives og udføres, før pengene kan udbetales, forventes det meste af rammen på 36,276 mio. kr. først udbetalt sidst på året. Pr. 31. marts 2020 er der således brugt 0,638 mio. kr., men vurderingen er, at den samlede ramme vil blive anvendt.

Inden for alle indsatsområder er der igangsat en række forskellige aktiviteter, og status er, at størstedelen forløber som forventet. Situationen med COVID-19 har påvirket de initiativer, der sker i samarbejde med hospitalerne, men vurderingen er, at de vil blive genoptaget efter sommeren. Det drejer sig blandt andet om godkendelsen af Region Midtjyllands Bæredygtighedsstrategi, som er udsat til regionsrådets møde i oktober 2020, puljerne til bæredygtige hospitaler og mikrofinansiering inden for sundhedsinnovation.

Inden for udvikling af arbejdskraftressourcer er der afsat 3,5 mio. kr. til et socialfondsprojekt omhandlende kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsfremmebestyrelsen har endnu ikke annonceret en ansøgningsrunde hertil. Hvis dette ikke sker, vil midlerne i stedet kunne anvendes på andre initiativer. Det kunne f.eks. være projekter, der relaterer sig til den aktuelle situation vedrørende COVID-19 eller vidensopsamling vedrørende fjernundervisning. I så fald vil regionsrådet blive forelagt sager herom.

Fordeling af tilbageførte midler

Grundet tilbageførsel af midler fra bevillinger til erhvervsfremmeprojekter, som ikke har brugt hele bevillingen, og en tilbageførsel af midler til Central Denmark EU-Office (CDEU), skal i alt 11,377 mio. kr. omprioriteres. 5 mio. kr. er allerede prioriteret til finansiering af Region Midtjyllands engagement i CDEU i 2020, jf. regionsrådet tidligere beslutning om at bevilge 10 mio. kr. til finansiering af regionens engagement i CDEU i årene 2020 og 2021. Af regnskabstekniske årsager har det vist sig nødvendigt at føre bevillingen tilbage og konvertere den til kontingentbetaling på 5 mio. kr. i 2020 og i 2021. Administrationen forventer, at der også i 2021 kommer et tilbageløb af midler fra afsluttede erhvervsfremmeprojekter, som vil kunne dække kontingentet i 2021. Hvis det mod forventet skulle vise sig, at der ikke er tilbageløb nok hertil, fremlægges en sag herom for regionsrådet. Samarbejdsaftalen med CDEU er uforandret.

Der er således 6,377 mio. kr. tilbage i 2020 til ekstra aktiviteter inden for regional udvikling. Administrationen ser tre muligheder: 1) Hele beløbet udmøntes, 2) en del af beløbet udmøntes, og en anden del hensættes til senere udmøntning, og 3) hele beløbet hensættes til senere udmøntning. Administrationen foreslår mulighed 2, således at 2 mio. kr. nu omprioriteres til kulturområdet, der er særligt påvirket af COVID 19-situationen, og at de resterende 4,377 mio. kr. hensættes til prioritering i september 2020, hvor der forventes større klarhed over de økonomiske konsekvenser af COVID-19, herunder om staten fuldt ud kompenserer regionen for manglende passagerindtægter i den regionale kollektive trafik.

Med omdisponeringen af midler til kulturområdet laves en intern bevillingsændring, jf. tabel 2. Disponeringen af de ekstra midler til kulturområdet behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Forhøjet medfinansiering af 'EUD for alle'

Region Midtjylland driver sammen med 20 partnere projektet 'EUD for alle', som skal få flere unge og unge voksne til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Regionsrådet godkendte i september 2019 den regionale medfinansiering på samlet 5,5 mio. kr. Bevillingen blev dog givet under forudsætning af, at den maksimalt udgør 17 % af den samlede projektfinansiering. Bevillingen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse blev dog mindre end ansøgt, og regionens bevilling udgør derfor nu 21,5 % af den samlede projektfinansiering. Projektet har et samlet budget på 25,6 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at projektet bør gennemføres med den ændrede finansiering, da der er et stort behov for, at flere unge og unge voksne vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Derfor indstilles det, at regionens medfinansieringsgrad til projektet ændres, og at regionsrådet fastholder bevillingen på 5,5 mio. kr. til projektet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at opfølgningen pr. 31. marts 2020 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,

at omdisponeringen af 2 mio. kr. til kulturområdet godkendes,

at placeringen af tilbageløbsmidlerne på 4,377 mio. kr. i en uudmøntet pulje til prioritering i september 2020 godkendes,

at kontingentet til Central Denmark EU-Office i 2021 finansieres af forventede tilbageløb i 2021, og

at bevillingen på 5,5 mio. kr. til projektet 'EUD for alle' fastholdes, men at regionens medfinansieringsgrad ændres fra 17 % til 21,5 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at opfølgningen pr. 31. marts 2020 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,

at omdisponeringen af 2 mio. kr. til kulturområdet godkendes,

at placeringen af tilbageløbsmidlerne på 4,377 mio. kr. i en uudmøntet pulje til prioritering i september 2020 godkendes,

at kontingentet til Central Denmark EU-Office i 2021 finansieres af forventede tilbageløb i 2021, og

at bevillingen på 5,5 mio. kr. til projektet 'EUD for alle' fastholdes, men at regionens medfinansieringsgrad ændres fra 17 % til 21,5 %.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i december 2019 udmøntningen af projektpuljen og de halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgninger.

Regionsrådet godkendte i september 2019 bevillingen til 'EUD for alle'.

Regionsrådet godkendte i juni 2019 bevillingen til Central Denmark EU-Office.

Der fremlægges et udkast til handlingsplan for den regionale kulturindsats i 2. halvår 2020. Da kulturlivet i høj grad er ramt af nedlukningen som følge af COVID-19, er der behov for et særligt fokus herpå og prioritering af midler til en særlig indsats. Udvalget for regional udvikling har på møde den 11. maj 2020 drøftet et udkast til opdatering af den regionale kulturpolitik, og har ønsket en yderligere drøftelse af udkastet, herunder om kulturlivets vækstlag.

Administrationen har udarbejdet et udkast til handlingsplan for  kulturområdet for 2. halvår 2020 bl.a. med henblik på udmøntning af de regionale kulturudviklingsmidler. Udkastet til handlingsplan er udarbejdet i tilknytning til arbejdet med en opdateret regional kulturpolitik, der planlægges forelagt regionsrådet den 24. juni 2020. Handlingsplanen indeholder fem indsatsområder inden for hvilke at kulturudviklingsmidlerne anvendes.

De fem indsatsområder, som på hver sin måde bidrager til at opfylde kulturpolitikken om et varieret og kompetent kulturliv, er:

• Regionalt kultursamarbejde
• Udvikling og eksperimenter
• Kultur og sundhed
• Kultur landdistrikter
• Kultur og børn & unge

Særlig indsats i 2020 grundet COVID-19

Kulturlivet er i særlig høj grad blevet ramt af nedlukningen som følge af COVID-19-pandemien og må forventes at stå med store udfordringer i forbindelse med en genåbning. Derfor lægges der op til en udmøntning af kulturindsatsen i efteråret 2020 med et særligt fokus på tilpasning af kulturlivet til de ændrede vilkår som følge af COVID-19, f.eks. genoplukning, nye digitale produktioner og udstillinger tilpasset retningslinjer for COVID-19 og digitale kompetencer. Rammen til udmøntning af indsatsen "Udvikling og eksperimenter" målrettes i 2. halvår 2020 en særlig indsats i forhold til COVID-19 situationen, så ca. 80 % af udviklingsmidlerne kan anvendes hertil.

Udmøntning af kulturpolitikken

Realiseringen af den regionale kulturpolitik sker i et samarbejde med kommuner, kulturaktører, foreninger m.m. og understøttes af regionens administration og de regionale kulturudviklingsmidler. Region Midtjyllands samarbejde med kommunerne i Europæisk Kulturregion er integreret i handlingsplanens indsats om regionalt kultursamarbejde.

Med udgangspunkt i handlingsplanen for 2. halvår 2020  annonceres der efter projekter til udmøntning af kulturpolitikken i juni og forventet bevilling i regionsrådet i oktober 2020.

I slutningen af 2020 udarbejdes der en handlingsplan for 2021 med udgangspunkt i en opdateret regional kulturpolitik for perioden 2020 - 2024. Udvalg for regional udvikling har på møde den 11. maj 2020 haft en første drøftelse af et opdateret udkast til regional kulturpolitik og behandler igen udkastet på møde den 8. juni 2020.

Med udgangspunkt i handlingsplanen for 2. halvår 2020 arbejdes der med følgende forventede økonomiske ramme for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne i 2020. De økonomiske rammer afhænger af behandlingen af aktivitets- og økonomiopfølgningen, som behandles under særskilt dagsordenspunkt, hvor det indstilles, at der overføres 2 mio. kr. til kulturområdet

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020 godkendes, og

at midler til indsatsområdet "Udvikling og eksperimenter" i handlingsplanen for 2. halvår 2020 målrettes særligt mod kulturlivets udfordringer i forhold til COVID-19.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handlingsplan for 2. halvår 2020 godkendes, og

at midler til "Udvikling og eksperimenter" i 2020 målrettes særligt mod kulturlivets udfordringer i forhold til COVID-19.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i december 2015 en ny kulturpolitik for Region Midtjylland.

Der søges om 1,925 mio. kr. i medfinansiering til innovationsprojektet Samblik til KOL, som gennemføres i samarbejde mellem Region Midtjyllands Center for Telemedicin og de 19 kommuner i Midtjylland. Formålet er at samle relevante sundhedsinformationer indenfor KOL på en digital platform, der er tilgængelig for patienter og sundhedspersonale i kommuner, almen praksis og region.

Region Midtjyllands Center for Telemedicin søger om medfinansiering til udvikling af Samblik til Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Projektet gennemføres i samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i Midtjylland. Projektet er godkendt af Sundhedsstyregruppen, som er det øverste administrative organ i det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde fastlagt i sundhedsaftalen 2019-2023.

Borgere og sundhedsfaglige har i dag ikke en samlet oversigt over aftaler, behandlingstilbud og sygdomsforløb, der går på tværs af sektorer. Samblik til KOL vil udvikle en ny tværsektoriel it-platform, som samler sundhedsinformationer inden for KOL, så den relevante viden bliver tilgængelig på en digital platform for patienter og sundhedspersonale i kommuner, almen praksis og region. Det overordnede formål med projektet er at give patienter med KOL et bedre liv med kronisk sygdom. Ved at give patienten og sundhedspersonalet et fælles sygdomsoverblik på tværs af sektorer, vil det blive muligt at optimere behandlingsforløbet, minimere risikoen for fejl, sikre at patienten ikke skal bære vigtig information samt styrke patientens mulighed for egenomsorg og støtte fra pårørende.

Behovet for løsningen er opstået, da borgere med KOL og sundhedsfaglige mangler et fælles overblik over sundhedsinformationer og tiltag, der går på tværs af sektorgrænser. I modsætning til den almindelige monosektorielle udviklingsproces, gør "Samblik til KOL" brug af en ny udviklingsmetode, hvor patienter og pårørende inddrages. Samtidig arbejder projektet hen mod en generisk platform, som har skaleringspotentiale i forhold til flere sygdomsgrupper og andre landsdele. Derfor foregår der sideløbende et samarbejde med Steno Diabetes Center, som udvikler et modul til diabetes for sundhedsfaglige på tværs af sektorer. Steno Diabetes Center vil efterfølgende bygge videre på den brugergrænseflade, som udvikles til borgere med KOL.

Ønsket om en digital forløbsplan som "Samblik til KOL" er behandlet og godkendt i Sundhedsstyregruppen, under forudsætning af, at der kan findes midler til udvikling. Udviklingspakke 1 har en tidsplan fra juni til december 2020, og der søges sideløbende om støtte til resten af projektet inkl. pilotafprøvning, evaluering, tilpasning og implementering, som forventes færdig i juli 2021.

Succeskriterier

Det overordnede succeskriterie er, at patienter med KOL oplever, at de har et overblik over deres forløb. Derfor er der stor fokus på at involvere patienterne i udviklingen af Samblik. Dernæst skal Samblik til KOL give sundhedsfaglige et samlet overblik over indsatser og tilbud til patienten på tværs af sektorer. Det skønnes, at der er 44.000 borgere med KOL i Region Midtjylland, som vil få gavn af projektet.

Det er målsætningen, at løsningen implementeres af alle 19 kommuner i Region Midtjylland. For at sikre implementeringen efter projektperioden skal Samblik til KOL forankres i den tværsektorielle "Styregruppe for fælles telemedicinske og digitalt understøttede sundhedsløsninger i Midtjylland", der varetager både telemedicinske og digitalt understøttede sundhedsløsninger.

Det er desuden et succeskriterie, at løsningen udformes på en sådan måde, at den på sigt kan skaleres op til en national løsning. Dette sikres ved, at man tidligt i projektet afdækker og udvikler snitflader til den kommende nationale infrastruktur til telemedicin (FUT) samt den nationale serviceplatform (NSP). Hvis Samblik senere skal implementeres på nationalt plan, skal det forankres i en national styregruppe.

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 2,499 mio. kr., og der søges om medfinansiering fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter på i alt 1,925 mio. kr. Hvis ansøgningen godkendes, vil der være 0,225 mio. kr. tilbage i puljen for 2020.

Baggrund

Projektet bygger videre på forprojektet "Accelereret udviklingsforløb i forbindelse med udvikling af fælles patientoverblik til KOL", som var finansieret med 0,1 mio. kr. fra Sundhedsinnovationspuljen i 2019. Derudover har It i Region Midtjylland finansieret 0,3 mio. kr. til udvikling af en prototype, som er udviklet og testet med borgere og sundhedsfaglige. Tilskuddet til Samblik til KOL flugter med regionsrådets beslutning om at prioritere halvdelen af puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til ansøgninger vedrørende digital sundhed.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der ydes tilskud på 1,925 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Region Midtjyllands Center for Telemedicin til gennemførelse af projektet "Samblik til KOL - Udviklingspakke 1".

Udvalg for regional udvikling og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der ydes tilskud på 1,925 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Region Midtjyllands Center for Telemedicin til gennemførelse af projektet "Samblik til KOL - Udviklingspakke 1".

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 at prioritere halvdelen af puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til ansøgninger vedrørende digital sundhed.

"Bæredygtige landsbyer i balance" er det første projekt i udmøntningen af landdistriktsstrategien. Det er et samarbejdsprojekt med Landdistrikternes Fællesråd, tre kommuner og tre lokalsamfund. Det handler om at realisere initiativer, der fremmer det gode og bæredygtige liv i landsbyerne. Det indstilles, at projektet bevilges 0,3 mio. kr. Projektet er desuden indsendt til Erhvervsministeriets landdistriktspulje, hvor der søges om 0,6 mio. kr. i medfinansiering.

En ny analyse fra Københavns Universitet viser, at der er en sammenhæng mellem fællesskab og klimaaftryk, hvor fællesskaber skaber en lokal kultur, der påvirker folk til at leve mere klimavenligt. Landsbyer er med deres fællesskaber derfor ideelle til at arbejde med klimaløsninger og bæredygtighed.

Med projektet 'Bæredygtige landsbyer i balance' vil der blive udvalgt tre forskellige pilotlandsbyer i Region Midtjylland. De skal gennem et udviklingsforløb opbygge erfaring med forskellige bæredygtige tiltag, f.eks. deleøkonomiske løsninger og lokale virkemidler der kan begrænse CO₂-udledningen. Udviklingsforløbet og erfaringerne vil blive formidlet løbende for at skabe synlighed af arbejdet, som kan komme flere landsbyer til gavn. Udvælgelsen af pilotlandsbyerne vil ske i samarbejde med regionen og kommunerne.

Formålet med projektet er at sætte initiativer i gang, som kan fremme det gode og bæredygtige liv i landsbyerne. Samtidig ønsker projektet også at udvikle og teste nye metoder, der kan fremme den bæredygtige udvikling på landet. For eksempel nye måder at organisere sig på samt nye platforme til formidling.

Projektet understøtter både den regionale udviklingsstrategis forankring i verdensmålene og landdistriktsstrategiens fokus på sammenhængende og bæredygtige løsninger.

Aktiviteter

Projektets aktiviteter er delt op i fire faser. Fase 1 omhandler identificering af landsbyer og kommuner. Fase 2 er research, kortlægning og procesplanlægning. Fase 3 vil være udvikling, test, implementering og tilpasning, og fase 4 er erfaringsopsamling, formidling og videndeling. Specificering kan ses i den vedlagte ansøgning til Erhvervsministeriet.

Ved projektets afslutning vil der blive afholdt et udviklingsseminar. Samlet set skal projektet skabe viden og håndgribelige redskaber, der kan understøtte såvel den danske klimalov som FN's verdensmål. Derudover vil Region Midtjylland og de deltagende parter efter endt projektperiode kunne hjælpe og sparre omkring emnet til gavn for andre landsbyer i Danmark.

Gevinster 

Med aktiviteterne vil projektet levere resultater i form af:

1. Konkrete bæredygtighedsinitiativer i tre midtjyske landsbyer igennem et fokuseret udviklingsforløb.
2. Ny viden og værktøjer til alle danske landsbyer ved udgivelse af et Landsbykalejdoskop for bæredygtig udvikling i form af et digitalt udstillingsvindue.
3. Konkret sparring til alle landdistriktsaktører ved afholdelse af et udviklingsseminar for alle interesserede landsbyer, kommuner og regioner.

På sigt er forventningen, at projektet understøtter, at flere landsbyer omstiller sig til en bæredygtig udvikling.

Projektet forventes at bidrage til følgende verdensmål:

• Mål 4.7: Fokus på at fremme alles muligheder for livslang læring om bæredygtig udvikling, livstil og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
• Mål 8.4: Forbedret ressourceudnyttelse inden for forbrug og produktion og forsøget med at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse.
• Mål 11a: Støtte til positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.

Økonomi

Det indstilles, at Region Midtjylland bevilger 0,3 mio. kr. til projektet. Hvis indstillingen følges, vil der være 1,05 mio. kr. tilbage i puljen til landdistriktsudvikling i 2020.

Landdistrikternes Fællesråd har som operatør desuden indsendt en ansøgning til Erhvervsministeriets landdistriktspulje om medfinansiering på 0,6 mio. kr.  I alt er projektets budget på 1,025 mio. kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,3 mio. kr. fra puljen mobilitet og landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter til Landdistrikternes Fællesråd til at gennemføre projektet "Bæredygtige landsbyer i balance", under forudsætning af godkendelse og tilsagn fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje på 0,6 mio. kr.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 0,3 mio. kr. fra puljen mobilitet og landdistrikter under de regionale udviklingsaktiviteter til Landdistrikternes Fællesråd til at gennemføre projektet "Bæredygtige landsbyer i balance", under forudsætning af godkendelse og tilsagn fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje på 0,6 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte Landdistriktsstrategien og handlingsplanen den 29. april 2020.

Den selvejende institution Metodecentret, der har til formål at bidrage til at understøtte virksomme sociale indsatser, virksomhedsoverdragede pr. 1. januar medarbejderne fra Region Midtjylland til Metodecentret. På den baggrund er der behov for at få godkendt justerede vedtægter for Metodecentret.

Metodecentrets medarbejdere blev den 1. januar 2020 virksomhedsoverdraget fra Region Midtjylland til Metodecentret, hvilket har medført behov for at justere Metodecentrets vedtægter, herunder justering af bestyrelsens konstituering og forretningsgange.

Metodecentret, der har til formål at bidrage til at understøtte virksomme sociale indsatser gennem udvikling af nye metoder og tilgange eller via implementeringsstøtte og kvalitetssikring af eksisterende indsatser, har siden sin etablering i 2010 været organisatorisk forankret i Koncern Kvalitet i Region Midtjylland. Centrets medarbejdere og daglige leder har indtil 1. januar 2020 været ansat i Koncern Kvalitet.

Metodecentret, der er en selvejende institution, drives af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, der sammen etablerede centret tilbage i 2010 samt Herning, Randers, Norddjurs, Hillerød og Viborg kommuner. Samtlige kommuner og Region Midtjylland er repræsenteret i Metodecentrets bestyrelse, hvor Aarhus Kommune har formandskabet, mens Region Midtjylland har næstformandskabet.

Centrets daglige leder er ansat i Region Midtjylland og frikøbt til Metodecentret for at sikre en fortsat tæt kobling mellem centret og Region Midtjylland. Endvidere har Metodecentret en administrationsaftale med Region Midtjylland, der indebærer, at regionen mod betaling varetager en række administrative opgaver for Metodecentret.

De væsentligste ændringer

De væsentligste ændringer af vedtægterne omhandler følgende:

• Det er blevet rammesat, at Metodecentrets daglige ledelse varetages af en kontorchef ansat i Region Midtjylland, der er udpeget til opgaven, mens centrets øvrige personale er ansat i Metodecentret. Samtidig præciserer vedtægterne betingelserne for, at bestyrelsen kan vælge at oprette en selvstændig stilling som daglig leder.
• Beslutningsgangen for fordelingen af formands- og næstformandsposterne i bestyrelsen er blevet justeret, så det fremover præciseres, at formandsposten og næstformandsposten fordeles mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
• Det er præciseret, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst to medlemmer samt formanden eller næstformanden er til stede. Sidstnævnte var ikke et krav i de hidtidige vedtægter.

Vedtægtsændringerne er skriftligt godkendt af samtlige bestyrelsesmedlemmer og skal tillige godkendes af Aarhus Byråd og regionsrådet i Region Midtjylland.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedhæftede udkast til justerede vedtægter for Metodecentret godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I juni 2018 godkendte regionsrådet regionens nye ledelsesgrundlag "God ledelse og styring i Region Midtjylland". Nu fremlægges en ny version, som er justeret som følge af det nye målbillede for Regional Udvikling.

Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 et nyt målbillede for Regional Udvikling.

"God ledelse og styring i Region Midtjylland" er blevet justeret som en konsekvens deraf og fremlægges hermed for regionsrådet med henblik på godkendelse af de foretagne justeringer.

Med justeringerne er visionen "En attraktiv og bæredygtig region. For alle" og de fire strategispor for Regional Udvikling således indarbejdet i "God ledelse og styring i Region Midtjylland." I det vedhæftede dokument er det markeret, hvor der er foretaget justeringer.  

Efter regionsrådets godkendelse vil dokumentet på ny blive sat op grafisk med den justerede tekst og med det nye målbillede for Regional Udvikling og gjort tilgængeligt på hjemmesiden www.godledelse.rm.dk.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den justerede version af "God ledelse og styring i Region Midtjylland" godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Silkeborg har i dag alene et isolationsafsnit til patienter, der under indlæggelse er kommet under mistanke for at have COVID-19. Derudover udlånes personale fra Regionshospitalet Silkeborg til COVID-19-afsnit på Regionshospitalet Viborg.

Hospitalsudvalget har anmodet om, at det belyses, hvordan Regionshospitalet Silkeborg i endnu højere grad kan øge den elektive aktivitet. Der er behov for yderligere udredning i forhold til, om ressourcerne på tværs af regionen udnyttes bedst muligt ved, at Regionhospitalet Silkeborg friholdes for COVID-19-relaterede opgaver.

Hospitalsudvalget har jf. tidligere politisk behandling ønsket, at det belyses, hvordan Regionshospitalet Silkeborg i endnu højere grad kan øge den elektive aktivitet, blandt andet ved, at hospitalet friholdes for COVID-19-aktivitet.

COVID-19-indsatsen på Hospitalsenhed Midt

I Hospitalsenhed Midt er COVID-19-indsatsen i dag overordnet løst ved, at patienter med mistanke om COVID-19 modtages på Regionshospitalet Viborg. Den medicinske sengekapacitet er øget på både Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg for at løfte den samlede medicinske opgave for Hospitalsenhed Midts optageområde. I den forbindelse er der oprettet et sengeafsnit i Silkeborg, som i løbet af perioden blandt andet har været anvendt til patienter, som i løbet af deres indlæggelse på Regionshospitalet Silkeborg er kommet under mistanke for at have COVID-19. Sengeafsnittet er oprettet i et ortopædkirurgisk sengeafsnit.

Personale fra Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center har indgået i bemanding af medicinske senge i Silkeborg, og derudover er personale fra Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center udlånt til andre dele af Hospitalsenhed Midt, hvor der har været et behov afledt af COVID-19.

Med faldet i antal COVID-19-patienter er der reduceret i såvel antallet af intensivsenge og isolationssenge på Regionshospitalet Viborg og udlån af plejepersonale, og læger fra Regionshospitalet Silkeborg er derfor også blevet reduceret. Hospitalsenhed Midt søger at friholde Regionshospitalet Silkeborg mest muligt for COVID-19-opgaven, og der arbejdes på at øge aktiviteten til så tæt på normal aktivitet som muligt. Der er dog stadig en stor opgave i forhold til modtagelse af patienter med luftvejssymptomer og behandling af disse patienter i isolation, indtil negativ COVID-test foreligger.

Hospitalsenheden Midt har desuden en opgave i forhold til at drive og bemande to testcentre (test af syge og "samfundssporet").

Der er aktuelt (pr. 15. maj 2020) ingen patienter indlagt med COVID-19 på Regionshospitalet Silkeborg. Siden marts 2020 har der været to patienter, som er testet positiv for COVID-19, hvoraf den seneste var i april 2020. 

Mulighed for at friholde Regionhospitalet Silkeborg fra COVID-19-opgaver

Der er flere overvejelser i forhold til at friholde Regionshospitalet Silkeborg for COVID-19-opgaver.

Hvis Regionshospitalet Silkeborg skal holdes fri for COVID-19-opgaver, kan en mulighed være at omrokere på medicinske senge og bemande testcentrene på anden vis, så det trækker mindst muligt på medarbejderressourcerne i Hospitalsenhed Midt.

Regionen har forpligtiget sig over for Sundhedsstyrelsen til at kunne etablere 69 intensive senge i løbet af fem dage til COVID-19-patienter i hele regionen. Hvis Regionshospitalet Silkeborg friholdes fra at indgå i en eventuelt kommende opskalering af den intensive kapacitet i regionen, vil det betyde en større nedlukning af den elektive aktivitet på andre hospitaler sammenlignet med den nuværende situation.

En friholdelse af Regionshospitalet Silkeborg i forhold til at indgå i understøttelsen af COVID-19-opgaven (udlån af personale) på Regionshospitalet Viborg, herunder testcentrene, vil medføre et behov for at ansætte personale eller vikarer på Regionshospitalet Viborg. Der kan dog være udfordringer i forhold til rekruttering.

Hvis Regionshospitalet Silkeborg friholdes fra at indgå i COVID-19-relaterede opgaver, vil det for Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Centers vedkommende være muligt at vende tilbage til meget tæt på 100 % normalt aktivitetsniveau, idet der fortsat vil være afstandskrav mv., der har betydning for, hvor mange patienter der kan ses. Udfordringerne i forhold til afstandskravene kan muligvis reduceres, fx ved at benytte parkeringspladsen som venteareal.

Der er behov for yderligere udredning af, om ressourcerne på tværs af regionen udnyttes bedst muligt, ved at Regionhospitalet Silkeborg friholdes for COVID-19-relaterede opgaver. Herunder indhentes erfaringer fra de andre regioner. Der vil blive fremlagt en sag på førstkommende møde i hospitalsudvalget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om muligheder for øget aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget ønskede på mødet den 11. maj 2020, at det til det kommende forretningsudvalgsmøde belyses, hvordan Regionshospitalet Silkeborg i endnu højere grad kan øge den elektive aktivitet, blandt andet ved, at hospitalet friholdes for Covid-19-aktivitet.

Der orienteres om den overordnede udvikling i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 2019, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 57 mio. kr. i 2019 sammenlignet med 2018. Tilsvarende for hospitalsmedicin er udgifterne faldet med 30 mio. kr. i 2019. I forhold til budgettet svarer det for tilskudsmedicin til et merforbrug på 45 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget til hospitalsmedicin er der et mindreforbrug på 69,5 mio. kr. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 2019.

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i 2019 på 1.372 mio. kr. Sammenlignet med 2018, hvor udgifterne var 1.315 mio. kr., har der været en udgiftsstigning på 57 mio. kr.

Stigningen skyldes udgiftsstigninger på især diabetes-lægemidler, blodfortyndende lægemidler og midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsagen til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler indenfor diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for midler mod forhøjet blodtryk primært skyldes prisstigninger. I 2019 har der endvidere været prisstigninger på en række (øvrige) lægemidler, hvilket har øget udgifterne betydeligt.

Omvendt har der også været større udgiftsfald på flere områder, fx midler mod KOL og astma, midler mod ADHD, smertestillende medicin og urologika (lægemidler mod fx vandladningsbesvær, hyppig vandladning mv.).

I 2019 var budgettet til tilskudsmedicin på 1.327 mio. kr. Med et forbrug på 1.372 mio. kr., svarer det til et merforbrug i forhold til budgettet på 45 mio. kr.

Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin var 2.269 mio. kr. i 2019, mens udgiften var 2.299 mio. kr. i 2018. Udgiften til hospitalsmedicin er dermed faldet med 30 mio. kr. (forbrugstal fra apoteket).

Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret brug af biosimilær medicin siden 2018 (særligt adalimumab). Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel. Det har givet en markant afdæmpning i væksten i medicinudgifterne. Således var udgiften til adalimumab 102 mio. kr. i 2018, mens udgiften faldt til 24 mio. kr. i 2019. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme.

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med 36 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne er faldet i udgift, mens andre er steget i udgift. Den samlede udgift til de 15 mest udgiftstunge lægemidler var 683 mio. kr. i 2019. Lægemidlet Darzalex kan nævnes som eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en vækst i forbruget fra ca. 53 til 64 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

Det bemærkes, at lægemidlerne i top15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

I 2019 var der et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget 2019.

Det bemærkes, at der var et merforbrug på hospitalsapoteket i 2019. Merforbruget skyldes bl.a. en fremrykning af indkøb af hospitalsmedicin til lager. Dertil er det sandsynligt, at en del af medicinen ikke er blevet afregnet med korrekte priser. De præcise årsager til merforbruget er ved at blive undersøgt nærmere. Det forventes ikke, at regionens centrale konto til finansiering af hospitalsmedicin skal finansiere merforbruget på hospitalsapoteket.

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget i 2019. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Signe Lund Jensen (Ø) anmoder om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet på grund af barsel fra den 1. august til den 31. december 2020.

Enhedslistens 1. stedfortræder Henrik Qvist indtræder i stedet fra den 1. august til 31. december 2020, hvorefter Signe Lund Jensen genoptager hvervet som regionsrådsmedlem.

Signe Lund Jensen anmoder om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet på grund af barsel i perioden 1. august til 31. december 2020.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

Administrationen har kontaktet Henrik Qvist, som i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 er anført som Enhedslistens 1. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Henrik Qvist indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 1. august til den 31. december 2020.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Signe Lund Jensens anmodning om orlov fra regionsrådet fra 1. august til 31. december 2020 godkendes, og

at betingelserne for, at Henrik Qvist, der er 1. stedfortræder for Enhedslisten, indtræder i regionsrådet, er til stede.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet nedsatte i december 2019 fire midlertidige udvalg om emnerne den gode arbejdsplads, samarbejde med civilsamfundet, digital sundhed samt klima og bæredygtighed for 2020. Det foreslås, at de midlertidige udvalgs funktionsperiode forlænges til udgangen af 2021 grundet COVID-19 situationen. Udover forlængelsen af funktionsperioden er der ikke foreslået indholdsmæssige ændringer i kommissorierne for de fire udvalg.

I forbindelse med indgåelse af budgetforliget for 2020 blev det aftalt, at der i 2020 skal være følgende midlertidige udvalg:

• Den gode arbejdsplads
• Samarbejde med civilsamfundet
• Digital Sundhed
• Klima og bæredygtighed.

På den baggrund nedsatte regionsrådet den 10. december 2019 de fire udvalg og godkendte kommissorierne for udvalgene. Regionsrådet udpegede samtidig medlemmer til udvalgene samt udpegede formand og næstformand for hvert af udvalgene.

Udvalgene blev nedsat for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

Det har været vanskeligt at starte arbejdet i de midlertidige udvalg op i foråret 2020 grundet COVID-19 situationen. Det foreslås derfor, at udvalgenes funktionsperiode forlænges til 31. december 2021, så udvalgene får den fornødne tid til opgaverne i kommissorierne. Hertil kommer, at udvalgene forventes at skulle afrapportere deres arbejde relativt tidligt i efteråret 2021 grundet regionsrådsvalget.

Det foreslås samtidigt, at regionsrådets udpegning af medlemmer til udvalgene samt udpegning af formand og næstformand for udvalgene ligeledes forlænges frem til 31. december 2021.

Udover forlængelsen af funktionsperioden er der ikke lagt op til ændringer i udvalgenes opgaver.

De reviderede kommissorier for de fire midlertidige udvalg er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forlængelsen af funktionsperioden til den 31. december 2021 for de fire midlertidige udvalg godkendes,

at regionsrådets tidligere udpegning af de syv medlemmer til hvert af de midlertidige udvalg forlænges til den 31. december 2021, og

at regionsrådets tidligere udpegning af formand og næstformand for hvert af de midlertidige udvalg forlænges til den 31. december 2021.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet nedsatte de fire midlertidige udvalg på sit møde den 10. december 2019.

Administrationen har udarbejdet et forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2021 samt forslag til datoer for temadage og valgbestyrelsesmøder mv.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage i 2021.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2021. Alle dage med mødestart kl. 13.00.

Onsdag den 27. januar

Onsdag den 24. februar

Onsdag den 24. marts

Onsdag den 28. april

Onsdag den 26. maj

Onsdag den 23. juni

Onsdag den 18. august

Onsdag den 29. september

Onsdag den 27. oktober

Onsdag den 1. december

Onsdag den 8. december. Efter mødet holdes konstituerende møde i det nye regionsråd.

Regionsrådsmøderne afholdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2021. Mødet i august er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende første behandling af budget for 2022. Den korte tid mellem forretningsudvalgsmødet og regionsrådsmødet betyder, at administrationen må fravige reglerne for udsendelse af dagsordener fire dage forud for mødet, da dagsordenen til regionsrådsmødet i august først kan udsendes mandag den 17. august 2021.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådets temadage afvikles på mandage i ugen forud for afholdelse af møder i de stående udvalg. I tilknytning til temadagene vil der være mulighed for at holde møder i de politiske grupper.

Temadagene er som udgangspunkt planlagt som heldagsmøder.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2021:

Mandag den 4. januar kl. 9.30-15.30

Mandag den 25. januar kl. 9.30-15.30

Mandag dag 1. marts kl. 9.30-15.30

Mandag den 6. april kl. 9.30-15.30

Mandag den 17. maj kl. 9.30-15.30 (budgetseminar)

Mandag den 16. august kl. 9.30-15.30 (budgetseminar)

Mandag den 6. september kl. 9.00-12.00 (½ dag)

Temadagene vil som udgangspunkt blive afviklet på regionens institutioner. Det foreslås, at der ikke holdes temadage i oktober, november og december 2021 på grund af regionsrådsvalg i november 2021.

Valgbestyrelsesmøder

Der planlægges afholdt 5-6 møder i valgbestyrelsen.

Der foreslås følgende plan for valgbestyrelsesmøder i 2021:

Onsdag den 24. marts kl. 12.15-13.00 (forud for regionsrådsmødet)

Onsdag den 26. maj kl. 12.15-13.00 (forud for regionsrådsmødet)

Tirsdag den 21. september kl. 9.15-10.00 (forud for forretningsudvalgsmøde)

Fredag den 1. oktober kl 13.00-14.00

Torsdag den 18. november kl. 11.00

Fredag den 19. november kl. 14.00 (mødet holdes kun, hvis der er behov for det).

Øvrige møder

Danske Regioner afholder konference den 25. marts og generalforsamling den 26. marts 2021 i Aarhus.

Der planlægges budgetforligsdrøftelser den 7. september 2021.

Endelig bemærkes, at der forventes afholdt to møder i Kontaktudvalget i 2021. Forslag til mødedatoer foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Der er planlagt Folkemøde på Bornholm den 17.-20. juni 2021.

Stående udvalg

De stående udvalg forelægges udvalgenes mødeplan til godkendelse på møderne i juni 2020.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for ordinære møder og temadage mv. for regionsrådet i 2021 godkendes.

Sagen blev sendt tilbage til forretningsudvalget til behandling.

Hospitalsudvalget har i 2019 været på studietur til London. Der fremlægges rapport og regnskab for studieturen til godkendelse.

Hospitalsudvalget var den 29. september til 2. oktober 2019 på studietur i London.

Formålet med studieturen var at samle viden og inspiration til brug i udvalgets videre arbejde, herunder blandt andet at sætte fokus på digitale og online sundhedsløsninger samt en ny 10-års plan, der er udarbejdet for det engelske sygehusvæsen. Programmet var planlagt med følgende programpunkter:

• Besøg på Den Kongelige Danske Ambassade med fokus på sundhed og Brexit
• Besøg ved Whittington Hospital, London med fokus på sammenhængende og værdibaseret sundhed (med udgangspunkt i behandling af KOL-patienter)
• Besøg hos King's Health Partners med fokus på konneks mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis
• Besøg hos The King's Fund med fokus på ny 10-års plan for Englands sundhedsvæsen
• Besøg hos Babylon Health med fokus på digitale og virtuelle sundhedsydelser.

Rapport for studieturen er vedlagt.

Regnskab

På sit møde i juni 2019 godkendte regionsrådet et samlet budget for studieturen på ca. 124.000 kr. for hospitalsudvalgets 11 medlemmer. I tabel 1 herunder ses regnskabet for turen.

Alle 11 udvalgsmedlemmer deltog på studieturen. Som det fremgår, blev den faktiske samlede udgift til studieturen en del lavere, end det oprindeligt var budgetteret. Dette skyldes primært, at det lykkedes at finde et billigere hotel, end det var forventet. Herudover blev udgiften til lokal transport reduceret ved at udvalget benyttede Londons undergrundsbane til alle besøgsmål - frem for at leje bus. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab for studieturen til London godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapport og regnskab for studieturen til London godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 26. juni 2019 et budget for hospitalsudvalgets studietur på knap 124.000 kr.