Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Alle regioner er omfattet af denne indberetning.

Indberetning indeholder regnskab 2019.

Opgørelsen viser et mindreforbrug på sundhedsområdet på 24,6 mio. kr. og et mindreforbrug for regional udvikling på 0,04 mio. kr.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er fælles for alle regioner. Opfølgningsskemaet er fastlagt i Budget- og regnskabssystemer for regioner (kapitel 7.4).

Opfølgningen skal ske i forhold til det oprindelige budget inklusive aftalte korrektioner. Dette kaldes også sanktionsniveauet, altså den økonomiske ramme regionerne skal overholde for ikke at blive pålagt sanktioner i henhold til budgetloven.

Der er et samlet mindreforbrug på sundhedsområdet på 24,6 mio. kr.

For regional udvikling er der et mindreforbrug på 0,04 mio. kr.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer indberettes der data for både 4. kvartal eksklusive supplement og endeligt regnskab (inklusive supplement).

Regnskab 2019 vil blive forelagt forretningsudvalget den 21. april 2020 og regionsrådet den 29. april 2020.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indberetningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet af den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. december 2019 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner har aftalt en fælles indsats for at sikre, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuld tid. I Region Midtjylland foreslås, at man øger andelen af medarbejdere på fuld tid ved, at samtlige stillinger vil blive opslået på fuld tid med undtagelse af særlige stillinger, samt at der indføres ret til fuld tid for sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner har på baggrund af manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren aftalt en stor fælles indsats for at sikre, at en større andel af de regionale medarbejdere kommer på fuld tid.

Danske Regioners bestyrelse er derfor kommet med opfordringer til:

        A. at regionerne indskærper, at alle stillinger skal opslås på fuld tid

        B. at der etableres en ret til fuld tid i første omgang for plejepersonalet på sygehusene.

Der er på baggrund af opfordringerne udarbejdet et notat (bilag 1) om, hvordan Region Midtjylland vil arbejde med at øge andelen af fuldtidsansatte i regionen med særlig fokus på plejepersonalet.

A. Fuldtid

Alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger

I Region Midtjylland indføres det, at alle stillinger skal opslås som fuldtidsstillinger. Kun koncernledelsesrepræsentanter kan give dispensation fra retningslinjen ud fra princippet "følg eller forklar".

Dog vil stillinger, der er en del af det rummelige arbejdsmarked, som f.eks. flexjob, generelt være undtaget fra kravet om fuld tid. Det samme gælder vikarer, studentermedhjælpere og andre helt særlige jobfunktioner, hvor der er behov for et begrænset timetal.

B. Ret til ansættelse på fuld tid for plejepersonalet på de somatiske og psykiatriske hospitaler

Der indføres en ret til fuld tid for sygeplejersker og SOSU-assistenter

Plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU-assistenter) på de somatiske og psykiatriske hospitaler får ret til at komme på fuld tid inden for tre måneder efter, at de har tilkendegivet deres ønske. Retten skal gælde i forhold til de arbejdsfunktioner, de varetager og på deres nuværende arbejdssted. Det kan medføre, at opnormeringen sker på andre områder end dem, som enhederne prioriterer, så der på sigt kan blive behov for en omfordeling af ressourcer/timer mellem enhederne.

Kommunikation om pensionsfordele ved højere fast timetal

Det foreslås endvidere, at der gennemføres kommunikationstiltag, der sigter mod at gøre medarbejdere inden for alle faggrupper opmærksomme på, hvor store økonomiske fordele omkring pension, der er forbundet med at være ansat på fuld tid. Der lægges op til, at kommunikationsindsatsen gennemføres i samspil med relevante faglige organisationer/TR og pensionskasser. 

Bemærkninger fra Regions-MEDudvalget

Emnet blev drøftet på Regions-MEDudvalget mødet den 27. januar 2020, og det vedlagte notat er efterfølgende tilrettet på baggrund af mødet. Der er desuden vedlagt en opsummering med bemærkningerne fra Regions-MEDudvalget.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

Hospitalsudvalget har i forbindelse med behandling af sagen på møde den 3. februar ønsket yderligere oplysninger om blandt andet omfanget af brug af eksterne vikarer og vikarbureauer. Sagen bliver på den baggrund opdateret med et ekstra bilag i løbet af uge 7.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at alle stillinger, der opslås efter den 1. marts 2020, opslås som fuldtidsstillinger,

at hospitalsledelser og psykiatri- og socialledelsen kan give dispensation fra kravet,

at for så vidt angår stillinger uden for hospitaler og Psykiatri- og Social er kompetencen til at give dispensation tillagt de respektive medlemmer af koncernledelsen, og

at plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU-assistenter) på somatiske og psykiatriske hospitaler får ret til at få fuld tid. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at alle stillinger, der opslås efter den 1. marts 2020, opslås som fuldtidsstillinger,

at hospitalsledelser og psykiatri- og socialledelsen kan give dispensation fra kravet,

at for så vidt angår stillinger uden for hospitaler og Psykiatri- og Social er kompetencen til at give dispensation tillagt de respektive medlemmer af koncernledelsen, og

at plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU-assistenter) på somatiske og psykiatriske hospitaler får ret til at få fuld tid.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at alle stillinger, der opslås efter den 1. marts 2020, opslås som fuldtidsstillinger,

at hospitalsledelser og psykiatri- og socialledelsen kan give dispensation fra kravet,

at for så vidt angår stillinger uden for hospitaler og Psykiatri- og Social er kompetencen til at give dispensation tillagt de respektive medlemmer af koncernledelsen,  

at det tilstræbes, at flest mulige er ansat på fuld tid, men under hensyntagen til, at nogle har behov for deltid,

at plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU-assistenter) på somatiske og psykiatriske hospitaler får ret til at få fuld tid, og

at der laves en indfasning af ret for de øvrige faggrupper i Region Midtjylland til at få fuld tid.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at alle stillinger, der opslås efter den 1. marts 2020, opslås som fuldtidsstillinger,

at man i stillingsopslag fx kan skrive, at "stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge",

at hospitalsledelser og psykiatri- og socialledelsen kan give dispensation fra kravet,

at for så vidt angår stillinger uden for hospitaler og Psykiatri- og Socialområdet er kompetencen til at give dispensation tillagt de respektive medlemmer af koncernledelsen,

at den lokale ledelse i den konkrete ansættelsessituation, ud fra en samlet vurdering, kan tage hensyn til ansøgeres evt. særlige behov for ansættelse på deltid,

at plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU-assistenter) på somatiske og psykiatriske hospitaler får ret til at få fuld tid,

at der indføres bedre introduktionsforløb til nyuddannede sygeplejersker,

at regionsrådet tilskynder ansatte på deltid til at gå op i tid, idet regionsrådet understreger, at ingen ansatte vil få forøget arbejdstiden mod eget ønske, jf. også Region Midtjyllands livsfasepolitik, og

at der sættes mere fokus på aftalen fra 2007 mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn om adgang til et højere timetal ved stillingsledighed.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringen og Danske Regioner har den 10. januar 2020 indgået en aftale om 1.000 ekstra sygeplejersker på landsplan.

Bevillingerne foreslås i Region Midtjylland udloddet til de enkelte somatiske hospitaler, og der vil blive fulgt op på effektueringen af aftalen. Psykiatrien har fået sin egen bevilling og forventes at medvirke til opfyldelsen af aftalen.

Administrationen har udarbejdet et notat om tiltag i Region Midtjylland med henblik på at leve op til aftalen.

Regeringen og Danske Regioner har den 10. januar 2020 indgået aftale om at øge antallet af sygeplejersker på de somatiske og psykiatriske sygehuse med 500 sygeplejersker i 2020 og 1.000 sygeplejersker fra 2021 (se bilag 1).

Region Midtjyllands andel udgør ca. 21,5 %, svarende til knap 129 mio. kr. i 2021, hvilket giver ca. 215 varige stillinger. I 2020 udmøntes halvdelen.

Med aftalen mellem regeringen og Danske Regioner er det forventningen, at arbejdsmiljøet kan styrkes i en travl hverdag på regionens hospitaler og i Psykiatrien. En forbedring der kan være til glæde og gavn for både patienter og personale. Samtidig giver aftalen bl.a. mulighed for at forbedre vilkårene for nyansatte og studerende på regionens arbejdspladser.  

I Region Midtjylland vil midlerne bliver udloddet til de enkelte somatiske hospitaler, og det vil være op til de enkelte hospitalsledelser at prioritere midlerne og sikre, at midlerne bliver omsat til at øge antallet af sygeplejestillinger/antal timer for sygeplejerskerne.

Psykiatrien skal også medvirke til at øge antallet af sygeplejersker. Psykiatrien har fået selvstændige bevillinger på finansloven, og Psykiatrien vil via sin anvendelse af disse midler forøge antallet af sygeplejersker svarende til 20 fuldtidsansatte i 2020 og 40 fuldtidsansatte fra 2021.

Det fremgår af aftalen, at Danske Regioner har besluttet en række konkrete initiativer for at understøtter realiseringen af målet:

• Alle stillinger slås op på fuld tid.
• Ret til fuld tid for plejepersonale.
• Bedre introduktionsforløb, herunder tid til oplæring i første tid af ansættelse.
• Initiativer, der kan skabe bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafald på uddannelserne.

Ud over de fire ovennævnte initiativer foreslås det, at der signaleres til hospitaler og psykiatri, at der kan rettes fokus mod områder, hvor opnormering kan være nyttig:

• Prioritering til ekstra indsats/opnormering. Midlerne kan anvendes til specielt vagttunge afdelinger som akutafdelinger og medicinske afdelinger eller afdelinger, hvor der er lav anciennitet samt til understøttelse af forebyggelige genindlæggelser, tværsektorielle forløb og brobygger funktioner.

Administrationen har udarbejdet et notat (bilag 2), hvor disse initiativer er indarbejdet i Region Midtjyllands forslag til udmøntning af de ca. 215 sygeplejerskestillinger, der varigt skal forøges med i Region Midtjylland.

Baseline

Der fastlægges i Region Midtjylland en baseline (med udgangspunkt i november 2019), så forbruget af sygeplejersketimer kan følges i Psykiatrien og på de somatiske hospitaler. Sygeplejersker ansat uden for Psykiatrien og de somatiske hospitaler indgår ikke som målgruppe for finanslovsbevillingen.

Der er ikke i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner korrigeret for de besparelser, der skal gennemføres i 2020 og fremover. Baseline tager udgangspunkt i antal sygeplejersker i november 2019.

Den interne baseline for Region Midtjylland korrigeres derfor ikke i 2020 for besparelser, der var vedtaget forud for 1. januar 2020, men som ikke var effektueret ved etablering af baseline. Det forudsættes, at de enkelte enheder lever op til en forøgelse af antallet af sygeplejersker jf. fordelingen der fremgår af notatet.

Som konsekvens af besparelser i budget 2020 har regionens hospitalsenheder tilsammen planlagt at nedlægge mellem 30 og 40 sygeplejerskestillinger. De planlagte nedlæggelser af sygeplejerskestillinger i 2020 forventes bredt ud over regionens hospitalsenheder. Samlet er det forventningen, at der ikke bliver behov for kompenserende afskedigelser af andre faggrupper i 2020. Det kan henføres til følgende forhold:

• Der etableres i 2020 en buffer på 20 stillinger i Psykiatrien, finansieret via "psykiatripengene" fra finanslov 2020.  
• Der etableres i 2020 en økonomisk buffer af bevillingen. Direktionen bemyndiges til, efter dialog med hospitalerne, at udmønte bufferen til at understøtte, at målet om 107 flere sygeplejersker i 2020 opnås.
• Bevillingerne til stillingerne tilføres enhederne med virkning fra 1. januar 2020, mens måling først foretages i 4. kvartal 2020. Det giver mulighed for en gradvis implementering.

I 2021 justeres de interne måltal som følge af kvalitetsfondsbyggeribesparelserne i Hospitalsenheden Vest, hvor der var planlagt at nedlægge 87 sygeplejerskestillinger i 2021. De 87 stillinger, fratrukket de 40 stillinger i Psykiatrien, deles ud over alle somatiske hospitalsenheder, således at forøgelsen af antallet af sygeplejersker i 2021 og fremover på 47 stillinger bliver fordelt mellem enhederne. Justeringen foretages for at sikre, at Hospitalsenheden Vest kan leve op til de krav, der har været forudsætningen for kvalitetsfondsbyggeriet i Gødstrup, samtidig med at Region Midtjylland samlet kan sikre, at der bliver 215 flere sygeplejersker i 2021 og fremover.

Administrationen indstiller, at midlerne fordeles forlods til hospitalerne. Der foretages kvartalsvise opfølgninger – opfølgningen i 4. kvartal vil fokusere på såvel indsats som på effekt.

Emnet blev drøftet på Regions-MEDudvalget mødet den 27. januar 2020 og det vedlagte notat er efterfølgende tilrettet på baggrund af mødet. Der er desuden vedlagt en opsummering med bemærkningerne fra Regions-MEDudvalget.

På baggrund af en anmodning fra hospitalsudvalget på mødet den 3. februar 2020, har Vikar Region Midt opgjort de seneste tal for forbruget af egne og eksterne vikarer, opgjort i timer og den udgift, som VRM fakturerer afdelingerne, til og med ultimo december 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands andel af bevillingen på 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2021 og fremover fordeles til de somatiske hospitaler som foreslået i vedlagte notat,

at Psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen med henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og 40 i 2021 og fremover. Finansieringen findes i de midler fra finanslovsforhandlingerne, der er målrettet Psykiatrien,

at der etableres en intern baseline for hvert af de somatiske hospitaler og Psykiatrien,

at der i 2020 etableres en økonomisk buffer af bevillingen med henblik på at understøtte, at målet om 107 flere sygeplejersker i 2020 opnås,

at direktionen bemyndiges til, efter dialog med hospitalerne, at udmønte bufferen,

at der foretages kvartalsvise opfølgninger – opfølgningen vil fokusere på såvel indsats som på effekt, og

at der evalueres løbende med henblik på eventuelle ændrede tiltag fra 2021.

Hospitalsudvalget indstillede, 

at Region Midtjyllands andel af bevillingen på 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2021 og fremover fordeles til de somatiske hospitaler som foreslået i vedlagte notat,

at Psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen med henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og 40 i 2021 og fremover. Finansieringen findes i de midler fra finanslovsforhandlingerne, der er målrettet Psykiatrien,

at der etableres en intern baseline for hvert af de somatiske hospitaler og Psykiatrien,

at der i 2020 etableres en økonomisk buffer af bevillingen med henblik på at understøtte, at målet om 107 flere sygeplejersker i 2020 opnås,

at direktionen bemyndiges til, efter dialog med hospitalerne, at udmønte bufferen,

at der foretages kvartalsvise opfølgninger – opfølgningen vil fokusere på såvel indsats som på effekt, og

at der evalueres løbende med henblik på eventuelle ændrede tiltag fra 2021.

Else Kayser (Ø) tog forbehold i forhold til 3. og 4. "at".

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede, 

at Region Midtjyllands andel af bevillingen på 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2021 og fremover fordeles til de somatiske hospitaler som foreslået i vedlagte notat,

at Psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen med henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og 40 i 2021 og fremover. Finansieringen findes i de midler fra finanslovsforhandlingerne, der er målrettet Psykiatrien,

at der etableres en intern baseline for hvert af de somatiske hospitaler og Psykiatrien,

at der i forbindelse med udmøntningen af de ekstra stillinger sikres, at der er socialsygeplejersker på alle hospitalsenheder,

at det tilstræbes, at flest mulige er ansat på fuld tid, men under hensyntagen til, at nogle har behov for deltid,

at der i 2020 etableres en økonomisk buffer af bevillingen med henblik på at understøtte, at målet om 107 flere sygeplejersker i 2020 opnås,

at direktionen bemyndiges til, efter dialog med hospitalerne, at udmønte bufferen,

at der foretages kvartalsvise opfølgninger – opfølgningen vil fokusere på såvel indsats som på effekt, og

at der evalueres løbende med henblik på eventuelle ændrede tiltag fra 2021.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Alternativet og Psykiatri-Listen foreslog, at beslutningen blev tilføjet et ekstra “at”: "at psykiatriens budget i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2021 forlods vil blive forhøjet med 15,5 mio. kr. i varige midler, idet finansieringen af dette indgår i den samlede budgetlægning for 2021."

For forslaget stemte Alternativet, Psykiatri-Listen og Kristendemokraterne, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.  

Indstillingen blev vedtaget.

Alternativet, Psykiatri-Listen og Kristendemokraterne stemte imod.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med finanslov 2020 blev der på landsplan afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien fra 2020 og frem. Det estimeres, at Region Midtjyllands andel af midlerne udgør 129 mio. kr. årligt. Med henblik på, at midlerne hurtigst muligt kan udmøntes til gavn for patienterne, indstilles det, at der allerede nu udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 til en differentieret indsats målrettet de sværest syge patienter. Da forhandlingerne mellem Danske Regioner og ministerierne omkring retning og bindinger på udmøntningen af finanslovsmidlerne endnu ikke er afsluttet, lægges der op til en indledende drøftelse om den resterende del af finanslovsmidlerne med henblik på at sætte en første politisk retning for den efterfølgende anvendelse af de økonomiske midler.

Der er i Finanslov 2020 afsat 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til psykiatrien.

Heraf er 510 mio. kr. årligt afsat til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. En del af midlerne vil skulle målrettes investeringer i udbygning af kapacitet, men vil i alt overvejende grad dække over udgifter forbundet med mere personale.

De resterende 90 mio. kr. årligt fra 2020 og frem er afsat til bl.a. flere nye senge i retspsykiatrien.

Danske Regioner forhandler med Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet om eventuelle bindinger på midlerne.

På baggrund af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt er til rådighed, estimeres det, at Region Midtjyllands andel af midlerne udgør i alt 129 mio. kr. årligt. Disse er fordelt således:

• Sikringen (Region Midtjyllands andel af ti pladser): 8 mio. kr. årligt
• Retspsykiatri: 18 mio. kr. årligt (vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at drive et retspsykiatrisk sengeafsnit)
• Generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringen: 103 mio. kr. årligt

Med henblik på at midlerne hurtigst muligt kan komme ud at arbejde til gavn for patienterne, foreslås det, at der her og nu udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 til en differentieret indsats målrettet de sværest syge patienter i forventning om, at dette vil være inden for rammerne af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne.

I overensstemmelse med finanslovsforliget foreslås det endvidere, at en del af midlerne anvendes til etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit. Det foreslås at etablere det nye retspsykiatriske sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, hvor der kan etableres 16 senge – mod 12 senge i Regionspsykiatrien Midt, Viborg – og hvor patienterne kan tilbydes bedre forhold. Det skal bemærkes, at der - som følge af forretningsudvalgets behandling af sagen - ikke er en indstilling i forhold til etablering af et nyt retspsykiatrisk afsnit i Region Midtjylland.

I forhold til anvendelsen af de øvrige midler er der behov for, at regionsrådet sætter en retning for det videre arbejde, således at et samlet forslag til fordeling af midlerne kan fremlægges til politisk behandling hurtigst muligt efter, at bindingerne på finanslovsmidlerne bliver offentliggjort. Beløbets størrelse taget i betragtning foreslås det, at forslaget til fordeling af midlerne forelægges for psykiatriens Hoved-MEDudvalg med henblik på bemærkninger, før det fremlægges til politisk behandling.

Der er vedlagt en oversigt over antal normerede senge i psykiatrien pr. 10.000 borgere.

Input til drøftelsen af retning for anvendelsen af finanslovsmidlerne

I drøftelsen af retningen for anvendelsen af Region Midtjyllands andel af finanslovsmidlerne kan der f.eks. tages udgangspunkt i følgende temaer. Det foreslås, at midlerne fokuseres på få indsatser, hvor de kan gøre en mærkbar forskel for patienterne, frem for at blive bredt ud på mange indsatser.

• Drift
  • Drift af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit (estimeret 26 mio. kr. årligt)
  • Styrkelse af den opsøgende indsats i retspsykiatrien for at skabe en bedre klinisk indsats for de sværest syge og mest udadreagerende retspsykiatriske patienter for at forebygge indlæggelser og reducere anvendelsen af tvang
  • Øget normering i sengeafdelingerne sen eftermiddag/aften med henblik på at tilbyde flere aktiviteter i dette tidsrum og forebygge tvang
  • Fastholdelse af øget personalenormering i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, når den nuværende bevilling til buffersengene udløber med udgangen af 2021
  • Øget kapacitet hos privatpraktiserende psykiatere, hvor der i dag er meget lange ventetider
  • Psykiatrien indgår i indsatsen for at leve op til aftalen om ansættelse af 1.000 sygeplejersker med ansættelse af henholdsvis 20 sygeplejerskestillinger i 2020 og i alt 40 i 2021 og fremover
  • Der forhandles på nationalt niveau om fremtiden for de særlige pladser, hvorfor der også kan blive en regional udgift forbundet med en eventuel ændret anvendelse af disse pladser.

• Anlæg
  Såfremt eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne tillader det, kan en del af finanslovsmidlerne anvendes til anlæg. Mulige projekter kunne være

• Etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit
• Etablering af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens
• Erstatning af pavillon i Regionspsykiatrien Randers
• Bidrag til Ny Søndersøparken, Regionspsykiatrien Midt.

Uddybning af forslaget om differentierede indsatser målrettet de sværest syge patienter

Psykiatrien oplever, at der er en gruppe af de sværest syge patienter, hvor de nuværende behandlingstilbud, herunder tilbud i pakkeforløbene, kun i mindre grad har en langvarig positiv effekt. Patienterne har derfor typisk mange indlæggelser og sendes frem og tilbage mellem primær- og sekundærsektoren.

Der er evidens for, at anvendelsen af differentierede indsatser kan have en positiv effekt, idet der kan tilrettelægges et mere individuelt, fleksibelt og specialiseret fagligt tilbud, der virker for den enkelte patient, befordrer en recovery-tankegang i patientens eget nærmiljø og kan tilbyde en mere flydende overgang mellem sengeafsnit og det ambulante område samt mellem primærsektoren og psykiatrien.

Det foreslås, at der her og nu udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 til differentierede indsatser for de sværest syge patienter. Det prioriteres at udmønte disse midler her og nu, fordi det bl.a. vurderes, at der vil være en relativt omfattende rekrutteringsproces, idet ambitionen er at ansætte erfarent personale i de tilknyttede stillinger. Det vurderes endvidere, at indsatser for de sværest syge patienter vil være inden for rammen af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne.

Uddybning af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Der lægges i finanslovsaftalen op til, at de i alt 90 mio. kr., der er afsat til retspsykiatrien, bl.a. anvendes til etablering af flere nye senge i retspsykiatrien.

I 2018 tegnede retspsykiatriske patienter sig for ca. 1.000 indlæggelser og 20.000 indlæggelsesdage i almenpsykiatrien i Region Midtjylland. Det tyder på, at der er behov for at øge sengekapaciteten i retspsykiatrien, så flere retspsykiatriske patienter kan behandles i den specialiserede retspsykiatri frem for at blive indlagt på almenpsykiatriske afdelinger.

Øget kapacitet i retspsykiatrien vil betyde, at flere retspsykiatriske patienter oplever, at de kan få behandling på en specialiseret retspsykiatrisk afdeling, hvor patienterne kan tilbydes en bedre og mere målrettet faglig behandling. Samtidig frigøres kapacitet i almenpsykiatrien til gavn for de almenpsykiatriske patienter.

Region Midtjyllands andel af finanslovsmidlerne til retspsykiatrien udgør ca. 18 mio. kr. årligt. Det vurderes imidlertid, at driften af et retspsykiatrisk sengeafsnit vil beløbe sig til 26 mio. kr. Det foreslås derfor, at Region Midtjylland anvender yderligere 8 mio. kr. af finanslovsmidlerne, som ellers er afsat til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringen, til retspsykiatrien.

Af hensyn til drift og ressourceudnyttelse bør et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit placeres i tilknytning til en eksisterende retspsykiatriske afdeling. Der er i dag retspsykiatriske afdelinger i Regionspsykiatrien Midt, Viborg og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

I Regionspsykiatrien Midt, Viborg kan der etableres et retspsykiatrisk sengeafsnit med 12 senge i "Højhuset". Dette vil dog ikke være hensigtsmæssigt for patienterne, bl.a. på grund af begrænset adgang til udeområder. Denne løsning vil desuden kræve en ombygning af "Højhuset" og omplacering af nuværende ambulatorier. Endelig er der i øjeblikket stor usikkerhed om Søndersøparkens fremtidige forhold.

I Aarhus Universitetshospital Psykiatrien kan der etableres et retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge som en ny etage ovenpå den eksisterende retspsykiatri. Her kan sengeafsnittet placeres i fremtidssikrede rammer i sammenhæng med den nuværende specialiserede retspsykiatri. Det vil dog være nødvendigt at etablere et ekstra udeareal i tilknytning til retspsykiatrien, da en del af det nuværende udeareal på taget af bygningen inddrages til det nye sengeafsnit.

Driftsmæssigt vurderes det, at omkostningerne til drift af 16 senge er marginalt højere end omkostningerne til drift af 12 senge.

Da placeringen i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien dels giver den største kapacitet og dels giver de bedste forhold for patienterne, foreslås det, at der arbejdes videre med forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Da der ikke er ledig kapacitet på matriklerne i Viborg og Aarhus, vil det være nødvendigt at bygge nyt for at få plads til det nye retspsykiatriske sengeafsnit. Det forventes, at en del af midlerne fra Finanslov 2020 kan anvendes til anlæg af et retspsykiatrisk sengeafsnit.

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Finanslov 2020 og finansieres af Fælles udgifter og indtægter, puljen til Psykiatri.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at differentiere indsatsen målrettet de sværest syge patienter i henhold til bevillingsskemaet,

at det godkendes, at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien,

at retningen for anvendelsen af den resterende del af Region Midtjyllands andel af Finanslov 2020-midlerne til psykiatrien drøftes,

at udarbejdelsen af et konkret forslag til anvendelse af finanslovsmidlerne afventer den endelige aftale mellem ministerierne og Danske Regioner, og

at der på baggrund af de politiske drøftelser og de endelige udmeldinger af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne udarbejdes et forslag til anvendelsen af Region Midtjyllands andel af midlerne, som forelægges for Psykiatriens Hoved-MEDudvalg og derefter fremlægges til politisk behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at differentiere indsatsen målrettet de sværest syge patienter i henhold til bevillingsskemaet,

at det godkendes, at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien målrettet aflastning af patienter i almenpsykiatrien,

at retningen for anvendelsen af den resterende del af Region Midtjyllands andel af Finanslov 2020-midlerne til psykiatrien drøftes,

at udarbejdelsen af et konkret forslag til anvendelse af finanslovsmidlerne afventer den endelige aftale mellem ministerierne og Danske Regioner, og

at der på baggrund af de politiske drøftelser, erfaringerne fra psykiatri- og socialudvalgets dialogmøder med de ansatte i psykiatrien, de endelige udmeldinger af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne og input fra henholdsvis det regionale kontaktforum på psykiatriområdet, Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, det tværfaglige specialeråd for voksenpsykiatrien og det tværfaglige specialeråd for børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdes et forslag til anvendelsen af Region Midtjyllands andel af midlerne, som forelægges for Psykiatriens Hoved-MEDudvalg og derefter fremlægges til politisk behandling.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at der udmøntes 24 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at differentiere indsatsen målrettet de sværest syge patienter i henhold til bevillingsskemaet,

at det godkendes, at administrationen arbejder videre med en konkretisering af forslaget om etablering af et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 senge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien målrettet aflastning af patienter i almenpsykiatrien

at retningen for anvendelsen af den resterende del af Region Midtjyllands andel af Finanslov 2020-midlerne til psykiatrien drøftes,

at udarbejdelsen af et konkret forslag til anvendelse af finanslovsmidlerne afventer den endelige aftale mellem ministerierne og Danske Regioner, og

at der på baggrund af de politiske drøftelser, erfaringerne fra psykiatri- og socialudvalgets dialogmøder med de ansatte i psykiatrien, de endelige udmeldinger af eventuelle bindinger på finanslovsmidlerne og input fra henholdsvis det regionale kontaktforum på psykiatriområdet, Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel, det tværfaglige specialeråd for voksenpsykiatrien og det tværfaglige specialeråd for børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdes et forslag til anvendelsen af Region Midtjyllands andel af midlerne, som forelægges for Psykiatriens Hoved-MEDudvalg og derefter fremlægges til politisk behandling.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 18. december 2019, at overskydende midler til drift af et nyt sengeafsnit i Psykiatrien samt uforbrugte midler fra Finanslov 2019 skulle udmøntes til Psykiatrien til senere politisk udmøntning. Det indstilles, at der i henholdsvis 2020 og 2021 afsættes 6 mio. kr. i engangsmidler til udbredelse af Transkraniel Magnetstimulation (TMS) og til at understøtte digitaliseringen af Psykiatrien. Det indstilles endvidere, at de uforbrugte finanslovsmidler fra 2019 overføres til henholdsvis 2021 og 2022, hvor de anvendes til udflytningen til Gødstrup, indsatser for selvskadende patienter og til at understøtte arbejdet med psykiatriens indsatsområder.

Regionsrådet vedtog på mødet den 18. december 2019, at overskydende midler til drift af et nyt sengeafsnit i psykiatrien samt uforbrugte midler fra Finanslov 2019 skulle udmøntes til Psykiatrien til senere politisk udmøntning.

Der fremlægges i det følgende et forslag til udmøntning af de 6 mio. kr. fra drift af sengeafsnittet i henholdsvis 2021 og 2022 samt de uforbrugte midler på i alt 21,3 mio. kr. fra Finanslov 2019 til en udgående funktion i Børne- og Ungdomspsykiatrien samt til intensive senge.

6 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021

Forligspartierne bag Budget 2019 var enige om, at der skal etableres ekstra sengekapacitet i Psykiatrien. Af budgetforliget for 2019 fremgår det således, at der ultimo 2020 etableres et psykiatrisk afsnit på 12 senge.

Regionsrådet har efterfølgende udmøntet 50 mio. kr. årligt til et løft af Psykiatrien, heraf 6 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til delvis finansiering af driften af det nye psykiatriske sengeafsnit. Da det vurderes, at det vil tage ca. to år at etablere det nye psykiatriske sengeafsnit, forventes det, at sengeafsnittet tidligst kan tages i brug ultimo 2021.

Dermed er der nu frigjort 6 mio. kr. i 2020 og 2021, som var udmøntet til drift af sengeafsnittet.

Regionsrådet vedtog på mødet den 18. december 2019, at midlerne skulle udmøntes til Psykiatrien til senere politisk udmøntning.

Det indstilles, at midlerne dels anvendes til at udvide TMS-behandling (Transkraniel Magnetstimulation) til flere matrikler og dels anvendes til støtte op om digitalisering af psykiatrien.

Transkraniel Magnetstimulation (TMS)

TMS anvendes til behandling af patienter, der lider af en depression. Under behandlingen udsættes hjernen for en elektromagnetisk strømpåvirkning. Behandlingen kan anvendes som et alternativ til elektrochokbehandling (ECT).

ECT er en relativt dyr og ressourcekrævende behandling, bl.a. fordi patienterne skal i narkose og eventuelt har behov for indlæggelse. Patienterne kan desuden lide af bivirkninger i form af hukommelsesbesvær i nogle uger efter behandlingen.

TMS foregår uden narkose og medfører typisk færre bivirkninger. Metoden er muligvis også mindre effektiv end ECT og kræver daglige behandlinger af en halv times varighed i op til fire uger.

I Region Midtjylland tilbydes TMS af depressive patienter kun af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Da behandlingsformen kræver fysisk fremmøde dagligt i op til fire uger, foreslås det at udmønte 2,5 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til at udbrede TMS-behandlingen til Regionspsykiatrien Midt, Viborg og Regionspsykiatrien Vest, Herning med henblik på at opnå en bedre geografisk dækning af regionen.

Behandlingsmetoden forankres i forlængelse af den nuværende ECT-behandling. De 2,5 mio. kr. anvendes til

• Kompetenceudvikling af personalet, så de kan udføre TMS-behandlingen
• Ansættelse af en sygeplejerske ved henholdsvis Regionspsykiatrien Midt og Regionspsykiatrien Vest
• Indkøb af apparatur og indretning af behandlingsrum

For patienterne vil dette betyde, at de sikres en bedre faglig behandling samt langt mindre transportafstand til de daglige behandlinger i op til fire uger. Det er endvidere psykiatriens forventning, at TMS kan afkorte patienternes behandlingsforløb, fordi behandlingen kan iværksættes tidligere i forløbet end f.eks. ECT.

Digitalisering

Psykiatrien fokuserer generelt på at skabe en yderligere digitalisering med udgangspunkt i MidtEPJ og øvrige it-systemer. Psykiatrien udforsker desuden løbende de kliniske behov og afsøger mulighederne for at anvende nye – men dog kendte – teknologier.

Det foreslås at udmønte 3,5 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til dels at understøtte afprøvning og test af PRO-Psykiatri og til at øge anvendelsen af telepsykiatrisk behandling.

PRO (Patient Reported Outcome) er oplysninger, der indsamles direkte fra patienten om patientens helbred, trivsel, bivirkninger, funktionsniveau osv. Med PRO-Psykiatri er det hensigten at øge patientinddragelsen, at bruge PRO i patientbehandlingen og at synliggøre den patientoplevede behandlingskvalitet for patienter med skizofreni og depression.

For patienterne vil PRO-Psykiatri bidrage til at sikre, at det er de rigtige patienter, der kommer ind til udredning og behandling. Herved vil patienterne opleve færre unødige besøg, samtidig med at det sikres, at der er øget kapacitet til rådighed, når patienterne har et akut behov for psykiatrisk behandling.

I forhold til den telepsykiatriske behandling fokuseres der på de patienter, hvor det giver fagligt mening. Telepsykiatrien kan f.eks. være en fordel for de patienter, hvor selve det fysiske fremmøde kan være overvældende eller angstprovokerende, idet patienterne kan sidde i trygge rammer og søge den nødvendige faglige behandling.

Der fokuseres endvidere på at anvende videokonferencer til at øge spredningen om forsknings- og undervisningsresultater på tværs af matrikler for at tilbyde en bedre og mere evidensbaseret behandling af patienterne.

10,7 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022

Med Finanslov 2019 blev der afsat 6,4 mio. kr. årligt fra 2019 til intensive teams i Børne- og Ungdomspsykiatrien og 14,9 mio. kr. årligt fra 2019 til intensive senge i Psykiatrien.

Da indsatserne først iværksættes ultimo 1. kvartal 2020, var der i alt 21,3 mio. kr. i uforbrugte midler i 2019. Regionsrådet vedtog på mødet den 18. december 2019, at midlerne skulle udmøntes til Psykiatrien til senere politisk udmøntning.

Da den økonomiske ramme for driftsoverførsler fra 2019 til 2020 på nuværende tidspunkt er fuldt ud disponeret, indstilles det, at de uforbrugte midler overføres til 2021 og 2022. Midlerne fordeles ligeligt mellem årene, således at der er 10,7 mio. kr. til rådighed i henholdsvis 2021 og 2022.

Det foreslås, at midlerne anvendes inden for følgende områder:

• Primært til udflytningen til Gødstrup, da der for nuværende er stor usikkerhed om de faktiske udgifter, herunder udgifter til evt. udbedring af fejl og mangler.
• Indsatser for selvskadende patienter, herunder oprettelse af et tværsektorielt "Center for Selvskade". Dette skal afklares med kommunerne i Region Midtjylland.
• Understøttelse af arbejdet med psykiatriens seks strategiske indsatsområder, der er forankret i årsplanen. Der identificeres konkrete indsatser og langsigtede mål for arbejdet frem mod 2024.

Midlerne overføres til Budget 2021 og 2022 i forbindelse med overførselssagen fra 2019 til 2020. Midlerne vil fortsat være placeret på den centrale "Pulje til psykiatri". Regionsrådet vil få forelagt en sag om udmøntning af midlerne, hvor indsatserne og fordelingen af midler konkretiseres, senest ultimo 2020.

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der udmøntes 6 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 til Psykiatrien. Midlerne er afsat i Budget 2019 og finansieres af Fælles udgifter og indtægter, Pulje til Psykiatri.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,
at der udmøntes 6 mio. kr. til Psykiatrien i henholdsvis 2020 og 2021 i henhold til bevillingsskemaet,

at de 6 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 anvendes til at udbrede behandlingen med Transkraniel Magnetstimulation og til at understøtte digitaliseringen af psykiatrien,

at der i forbindelse med overførselssagen fra 2019 til 2020 overføres 21,3 mio. kr. fra Budget 2019 til Budget 2021 og 2022, fordelt ligeligt mellem årene,

at de i alt 21,3 mio. kr. primært anvendes til udflytningen til Gødstrup og sekundært til indsatser for selvskadende patienter og til understøttelse af psykiatriens indsatsområder som beskrevet i dagsordenspunktet, og

at der senest ultimo 2020 fremlægges en konkret plan for anvendelsen af de 21,3 mio. kr. for regionsrådet med henblik på udmøntning af midlerne.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der udmøntes 6 mio. kr. til Psykiatrien i henholdsvis 2020 og 2021 i henhold til bevillingsskemaet,

at de 6 mio. kr. i henholdsvis 2020 og 2021 anvendes til at udbrede behandlingen med Transkraniel Magnetstimulation og til at understøtte digitaliseringen af psykiatrien,

at der i forbindelse med overførselssagen fra 2019 til 2020 overføres 21,3 mio. kr. fra Budget 2019 til Budget 2021 og 2022, fordelt ligeligt mellem årene,

at de i alt 21,3 mio. kr. primært anvendes til udflytningen til Gødstrup og sekundært til indsatser for selvskadende patienter og til understøttelse af psykiatriens indsatsområder som beskrevet i dagsordenspunktet, og

at der senest ultimo 2020 fremlægges en konkret plan for anvendelsen af de 21,3 mio. kr. for regionsrådet med henblik på udmøntning af midlerne.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hæmatologisk Dagafsnit, Regionshospitalet Holstebro, driver Klinik for Blodsygdomme som en ambulant funktion på Regionshospitalet Viborg. Det foreslås at lukke den pågældende udefunktion i Viborg, fordi aktiviteten igennem en længere periode har været faldende blandt andet grundet krav fra Sundhedsstyrelsen om samling af behandlinger og mangel på sygeplejersker med hæmatologiske kompetencer. Lukningen vil betyde, at der er ni patienter tilknyttet klinikken i Viborg, som én gang årligt vil skulle til kontrol i Holstebro.

Hospitalsenheden Vest driver Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Viborg. Klinikken er en ambulant funktion på hovedfunktionsniveau drevet af Hæmatologisk Dagafsnit på Regionshospitalet Holstebro.

Klinikken blev oprettet som følge af, at Hospitalsenhed Midt i 2013 grundet lægemangel måtte opgive at varetage den hæmatologiske funktion i eget optageområde. Hospitalsenheden Vest har ansvaret for den lægefaglige dækning, mens sygeplejerske og lægesekretærer er ansat ved Hospitalsenhed Midt. Udefunktionen er lægebemandet en dag ugentligt fra Hospitalsenheden Vest. Der varetages almene sygeplejefaglige opgaver de øvrige dage svarende til et tidsforbrug på ca. en dag ugentlig.

Siden 2017 har den hæmatologiske aktivitet på Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Viborg været faldende, hvilket skyldes krav fra Sundhedsstyrelsen om samling af behandlinger (specialeplanen), og at der er kommet flere nye avancerede behandlinger, som ikke gives i Viborg, da der er tale om en udefunktion. Ifølge specialeplanen kan der på hovedfunktionsniveau alene foretages indledende diagnostik samt kontrol af udvalgte patienter. Øvrige patienter skal henvises til hospital, der varetager regionsfunktioner, dvs. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro. Siden sommeren 2019 har der endvidere ikke været sygeplejersker med hæmatologiske kompetencer i Viborg, da det ikke har været muligt at opretholde kompetencerne på grund af den faldende aktivitet. Det har betydet, at yderligere en række forløb ikke har kunnet håndteres i Viborg, herunder kemoterapi og hæmatologiske behandlinger. De berørte patienter er blevet flyttet til Regionshospitalet Holstebro.

Det foreslås, at den resterende aktivitet på Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Viborg flyttes til Regionshospitalet Holstebro pr. 1. marts 2020. De to hospitalsledelser er enige i, at det er hensigtsmæssigt at flytte aktiviteten.

Patientperspektivet for patienterne i Viborg

På Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Viborg behandles primært patienter med kroniske former for knoglemarvskræft eller lymfeknudekræft. De to hospitaler har igangsat en række tiltag med henblik på at skabe størst mulig nærhed i behandlingen for patienter fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. Ved udgangen af 2019 er der ni patienter tilknyttet klinikken i Viborg, som ved en lukning én gang årligt vil skulle til kontrol i Holstebro. En række forløb er blevet omlagt til telefonkonsultationer med blodprøvetagning på nærmeste hospital. Derudover er en række patienter blevet afsluttet fra hæmatologisk regi til fortsat behandling hos egen læge eller nærmeste hospital. Det omfatter terminale patienter samt ikke-hæmatologiske patienter, der har haft forløb i Klinik for Blodsygdomme i Viborg. Endvidere vil Regionshospitalet Viborg fortsat varetage almene sygeplejefaglige opgaver, der ikke kræver tilstedeværelse af en hæmatologisk læge. Det gælder blandt andet blodtransfusioner og venesectio (åreladning) til hæmatologiske og andre intern medicinske patienter, terminale patienter samt udlevering af medicin.

Økonomi

De to hospitaler har hver givet deres vurdering af, hvor meget økonomi som bør flyttes i forbindelse med samling af aktiviteten set fra henholdsvis afgivende og modtagende hospital. Direktionen har på den baggrund vurderet, at der skal flyttes 600.000 kr. på helårsbasis fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest. Ved lukning af Klinik for blodsygdomme pr. 1. marts flyttes 500.000 kr. i 2020.

Opfølgning på sagens behandling i hospitalsudvalget

Hospitalsudvalget har i forbindelse med behandling af sagen på møde den 3. februar 2020 ønsket yderligere oplysninger om principper for flytning af budgetmidler mellem hospitaler i forbindelse med flytning af funktioner og patientstrømme. Der er på den baggrund vedlagt et notat, der udover førnævnte også opridser sagens historik.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Viborg lukkes pr. 1. marts 2020, og

at der med virkning fra den 1. marts 2020 på helårsbasis flyttes 600.000 kr. fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Viborg lukkes pr. 1. marts 2020, og

at der med virkning fra den 1. marts 2020 på helårsbasis flyttes 600.000 kr. fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest jf. tabel 1, idet sagen tilføjes oplysninger om regionens principper for flytning af budgetmidler mellem hospitaler i forbindelse med flytning af funktioner og patientstrømme – herunder ønskes nærværende flytning sammenholdt med flytning af funktion vedrørende behandling af inkontinens med syntetiske Mesh-implantater, der blev behandlet på regionsrådsmødet i november 2019.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at Klinik for Blodsygdomme i Viborg lukkes pr. 1. marts 2020, og

at der med virkning fra den 1. marts 2020 på helårsbasis flyttes 600.000 kr. fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest, jf. tabel 1.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VIA University College ønsker at øge dimensioneringen på bioanalytikeruddannelsen for at dække det forventede fremtidige behov for bioanalytikere i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Hospitalerne i Region Midtjylland vurderer ikke umiddelbart, at der er behov for øget dimensionering, mens hospitalerne i Region Nordjylland mangler bioanalytikere. På baggrund af COWI's rapport af behovet for velfærdsuddannede, Region Nordjyllands mangel på bioanalytikere og den nuværende fordeling af praktikpladser mellem de to regioner anbefaler administrationen, at Region Midtjylland medvirker til en øget dimensionering på bioanalytikeruddannelsen.

Region Midtjylland har fået en henvendelse fra VIA University College (vedlagt som bilag), som ønsker at øge dimensioneringen på bioanalytikeruddannelsen med 21 pladser fra de nuværende 129 studerende til 150 studerende årligt. Region Nordjylland har fået en tilsvarende henvendelse, og de to regioner er i tæt dialog om en løsning, idet de to regioner skal stille praktikpladser til rådighed til de studerende på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College.

VIA University Colleges begrundelse for en øget dimensionering

VIA University College uddanner bioanalytikere til både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Formålet med den øgede dimensionering er at sikre, at der fremadrettet uddannes tilstrækkeligt mange bioanalytikere og dermed dække det forventede behov i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

COWI's rapport fra analysen af behovet for velfærdsuddannede fra november 2018 viser, at der på dette tidspunkt ikke var udfordringer i Region Midtjylland i forhold til at rekruttere bioanalytikere til ledige stillinger.

Ledigheden for bioanalytikere var dog allerede på det tidspunkt lav, og rapporten opfordrede til, at man er opmærksom på udviklingen i efterspørgslen de kommende år.

Det scenarie i rapporten, som administrationen vurderer er mest sandsynligt, viser, at der fra 2024 og frem kan være risiko for mangel på bioanalytikere, hvis ikke dimensioneringen på uddannelsen øges.

Derudover forventer VIA University College en stigende efterspørgsel på bioanalytikere i kommuner og i det private, bl.a. hos praktiserende læger.

Samarbejde med Region Nordjylland om uddannelsesopgaven

Den nuværende fordeling af praktikpladser på bioanalytikeruddannelsen mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland afspejler ikke den sædvanlige fordelingsnøgle mellem de to regioner (2/3 til Region Midtjylland og 1/3 til Region Nordjylland) og heller ikke den reelle fordeling af færdiguddannede ansatte bioanalytikere i de to regioner. Både VIA University College og Region Nordjylland ønsker at rette op på dette i forbindelse med en øget dimensionering, så Region Midtjylland fremadrettet varetager en større del af uddannelsesopgaven end på nuværende tidspunkt.

Samlet set har hospitalerne i Region Midtjylland tilkendegivet, at de har yderst begrænsede muligheder for at rumme flere bioanalytikerstuderende. Der vil være behov for at opdyrke nye praktikpladser på hospitalerne, og derfor vil det være hensigtsmæssigt med en indfasningsperiode over længere tid.

Anbefaling og vurdering fra administrationen

Administrationen vurderer, at det bl.a. i lyset af COWIs analyse af behovet for velfærdsuddannede kan være hensigtsmæssigt, at Region Midtjylland medvirker til en øgning af dimensioneringen på bioanalytikeruddannelsen på VIA UC.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt, at Region Midtjylland anerkender, at der på nuværende tidspunkt er rekrutteringsudfordringer i Region Nordjylland.

Ud over en øget dimensionering på bioanalytikeruddannelsen kan Region Nordjyllands rekrutteringsudfordringer også imødegås af et tiltag, der er igangsat i september 2019 med en onlineuddannelse i Aalborg, som netop skulle give mulighed for, at bioanalytikerstuderende med bopæl i Region Nordjylland kan blive boende i Region Nordjylland, mens de er under uddannelse. 

Den øgede dimensionering på bioanalytikeruddannelsen kommer samtidig med en øget dimensionering på sygeplejerske- og sosu-uddannelserne, der alle, i forhold til deres praktikforløb, skal tænkes ind i driften på hospitalerne.

På hospitalerne skal der prioriteres ressourcer til vejledning af de ekstra studerende, der kommer i praktikforløb. Hospitalerne har ikke en lønudgift i forhold til de studerende, da de får SU under hele deres uddannelse.

Administrationen foreslår, at der overfor VIA University College og Region Nordjylland i den videre proces tilkendegives følgende:

at Region Midtjylland maksimalt kan etablere yderligere 11 praktikpladser årligt

• at den øgede dimensionering indfases gradvist over fire år
• at der derudover skal sættes øget fokus på at mindske det store frafald, der er på uddannelsen
• at der er behov for, at VIA University College arbejder på at opdyrke nye praktikmuligheder i bl.a. kommuner og hos praktiserende læger. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland medvirker til en øget dimensionering på bioanalytikeruddannelsen, hvor Region Midtjylland maksimalt stiller yderligere 11 praktikpladser til rådighed årligt og med en gradvis indfasning over fire år, og

at Region Midtjylland derudover tilkendegiver overfor VIA University College og Region Nordjylland, at der også skal arbejdes med at reducere frafaldet på uddannelsen og at finde nye praktikmuligheder i bl.a. kommunerne.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland medvirker til en øget dimensionering på bioanalytikeruddannelsen, hvor Region Midtjylland maksimalt stiller yderligere 11 praktikpladser til rådighed årligt og med en gradvis indfasning over fire år, og

at Region Midtjylland derudover tilkendegiver overfor VIA University College og Region Nordjylland, at der også skal arbejdes med at reducere frafaldet på uddannelsen og at finde nye praktikmuligheder i bl.a. kommunerne.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres for udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital, som skal sikre, at Region Midtjylland også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, både nationalt og internationalt.

I 2019 er der blandt andet ydet økonomisk støtte til indkøb af avanceret udstyr til styrkelse af avancerede genetiske analyser, ansættelse af en donationsansvarlig hospitalsnøgleperson i forbindelse med organtransplantationer og oplæring af speciallæger til hjertetransplantationskirurgi.

I denne sag orienteres der om status for Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi, herunder hvad der er sat i gang i regi af udviklingsstrategien i 2019 og hvilke tiltag og projekter, det planlægges at igangsætte i 2020.

Status på Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi 

Udviklingsstrategien består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag)
2. Skabe vilkår for forskning (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up for at kunne udvikle nye spydspidsområder – områder hvor Aarhus Universitetshospital udmærker sig nationalt og eventuelt internationalt)
3. Særlige satsningsområder (formål: sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

Særlige satsningsområder

Der er udpeget fem særlige satsningsområder inden for udviklingsstrategien: Dansk Center for Partikelterapi, hjertesvigt, hjernens sygdomme, reduktion af senfølger efter kræftbehandling og præcisionsmedicin.

I 2019 er følgende projekter blevet støttet økonomisk under de fem satsningsområder:

Dansk Center for Partikelterapi
Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi har til formål at forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt med færrest mulige bivirkninger og anvende forskningsresultaterne til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

Kræftens Bekæmpelse har bevilget 25 mio. kr. til etablering og drift af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi under Danish Comprehensive Cancer Center. Aarhus Universitetshospital har i ansøgningen tilkendegivet en egenfinansiering på i alt 15 mio. kr.
Projektet løber over fem år (2018-2022) og omfatter en bred vifte af aktiviteter inden for stråleterapiforskning, fra basal til klinisk forskning i et samarbejde mellem samtlige danske strålebehandlingsafdelinger og de strålerelevante forskningsinstitutioner.
Der er desuden oprettet et professorat i Medicinsk Fysik.

Hjertesvigt
Behandlingen af svært hjertesvigt er forbedret markant gennem de senere år. Antallet af patienter med svært hjertesvigt har været stigende. Samtidig med dette er der sket en teknologisk udvikling, således at man i dag kan holde patienter i live med en indopereret støttepumpe til venstre hjertekammer (LVAD, som i daglig tale kaldes et mekanisk hjerte). Det er tidligere aftalt, at Aarhus Universitetshospital skal øge antallet af pumper til hjertesvigtspatienter.

Der arbejdes også på et projekt vedrørende etablering af en funktion med donationsansvarlig hospitalsnøgleperson, idet Aarhus Universitetshospital ønsker at øge fokus på transplantationsområdet. Man har derfor sammen med Dansk Center for Organdonation aftalt, at man sammen vil finansiere en donationsansvarlig hospitalsnøgleperson. Der blev ansat en donationsansvarlig hospitalsnøgleperson per 1. oktober 2019.

Endelig er der blevet identificeret et behov for at sikre robustheden i forhold til hjertetransplantationskirurger. På Aarhus Universitetshospital gennemføres der 10-15 transplantationer om året, og området hænger fagligt og organisatorisk sammen med området vedrørende de mekaniske hjerter. Med henblik på at sikre områdets robusthed er der afsat midler til oplæring. Oplæringen er igangsat og den første læge er nu så langt i sin oplæring, at lægen indgår i vagtberedskabet.

Hjernens sygdomme
Der er videreført et professorat tilknyttet stroke-behandling (behandling af hjerneblødning) i Neurologisk Afdeling. Grethe Andersen, som er professor og overlæge i neurologi, Aarhus Universitetshospital, var inviteret til at holde oplæg på hospitalsudvalgets møde den 3. februar, hvor hun fortalte om udviklingsstrategien set i forhold til områderne hjernens sygdomme og stroke (hjerneblødning).

Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne fokuserer på at forbedre behandlingen af patienter med senfølger og gennem forskning i de grundlæggende årsager til senfølger forbedre fremtidig behandling.

Aarhus Universitetshospital har i november 2017 modtaget tilsagn fra Kræftens Bekæmpelse om bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til dette center. Aarhus Universitetshospital har i ansøgningen tilkendegivet en egenfinansiering på i alt 10 mio. kr.

Der er også et stort og udækket behov for at kunne tilbyde relevante tiltag overfor senfølger til brystkræftbehandling. Formålet med Nationalt Center for Brystkræftsenfølger er systematisk at indsamle data for hurtigere at kunne identificere patienter i risikogruppe og for at kunne tilbyde relevant forebyggelse og behandling af brystkræftsenfølger.

Aarhus Universitetshospital har i november 2017 modtaget tilsagn fra Kræftens Bekæmpelse om bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til dette center. Aarhus Universitetshospital har i ansøgningen tilkendegivet en egenfinansiering på i alt 0,8 mio. kr.

Der er oprettet to professorater indenfor området, dels et klinisk professorat i senfølger i kræft, dels et klinisk professorat i kirurgi.

Præcisionsmedicin
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har i fællesskab etableret et fælles genomdatacenter, der er et netværk af særdeles kraftige computere. Det fælles genomdatacenter er en forudsætning i forhold til at kunne håndtere og opbevare de enorme mængder data, som brugen af menneskelig arvemasse i forskning og patientbehandling kræver. Udgifterne til driften af det fælles genomdata på i alt 6,15 mio. kr. er fordelt ligeligt mellem Health (Aarhus Universitet), Science og Technology (Aarhus Universitet) og Aarhus Universitetshospital.

Genomsekventering har et stort potentiale til at løfte både diagnostik og forskning til nye højder. I 2019 er der anskaffet avanceret udstyr, som skal styrke udførelsen af forskellige genetiske analyser af blandt andet arvelige kræftformer og arvelige hjertesygdomme.

Siden foråret 2017 er der sket en styrkelse af de netværk af fagfolk på Aarhus Universitetshospital, der varetager behandling af patienter med sjældne diagnoser. Styrkelsen har blandt andet ført til beskrivelser af en række specifikke patientforløb. Målet er, at patienter med sjældne sygdomme oplever mere sammenhængende forløb gennem hele livet og undgår at være deres egen "koordinerende ekspert".

I de patientforløb er koordinationen af de mange sideordnede bidrag til den samlede behandling en højt specialiseret opgave i sig selv.

Indsatsen for 2020

Der er i alt udmøntet 18,8 mio. kr. af puljen i 2019, og der er således en rest i puljen på 13,9 mio. kr., idet der i 2018 blev overført 2,7 mio. kr. til 2019. Restbeløbet hænger sammen med den generelle tilbageholdenhed, som der i 2019 har været på Aarhus Universitetshospital i forhold til at igangsætte nye tiltag og projekter, set i lyset af den svære økonomiske situation for hospitalet i 2019.

De 13,9 mio. kr. overføres til 2020, hvorved der samlet er 43,9 mio. kr. i puljen. Der er på nuværende tidspunkt planlagt projekter og tiltag for 42,8 mio. kr. i 2020. For en række projekter er der tale om fortsættelse af de allerede igangsatte tiltag, men der planlægges også med nye tiltag.

Blandt andet er der disponeret midler til en MR-skanner til hjerteområdet, hvor MR-vævskarakteristik forventes at blive betydelig, og potentielt vil medføre et diagnostisk paradigmeskifte med betydning for forebyggelse og bedre behandling af komplekse hjertesygdomme.

Der er desuden disponeret midler til indkøb af udstyr til fokuseret ultralydsbehandling i hjernen til behandling af "essential tremor" (rysten). Essential tremor er en ufrivillig, rytmisk rysten af hænder, arme og i nogle tilfælde også af hovedet. I udtalte tilfælde, hvor rystelserne går ud over livskvalitet og funktionalitet, og hvor behandling med medicin ikke er effektiv, kan kirurgisk behandling komme på tale. Der er dog en række komplikationer forbundet med det kirurgiske indgreb. Med det ønskede udstyr kan Aarhus Universitetshospital – via fokuseret ultralyd – behandle patienterne uden at skulle foretage kirurgisk behandling. Behandlingen med fokuseret ultralyd er endnu ikke godkendt i Danmark. Sundhedsstyrelsen har dog overvejelser om, hvorvidt behandlingen også skal tilbydes i Danmark. Eksperter fra Aarhus Universitetshospital deltager i øjeblikket i møder om dette i Sundhedsstyrelsen.

Kadence for skriftlig status

Der er hidtil givet skriftlig status for tiltag og projekter igangsat under Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi to gange om året.

Da de igangsatte tiltag under udviklingsstrategien ofte har et længere sigte, indstilles det, at der fremadrettet kun gives status én gang om året. Dette svarer til den kadence, der er besluttet for skriftlig status vedrørende udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at der fremadrettet gives status for implementeringen af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi én gang om året.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at der fremadrettet gives status for implementeringen af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi én gang om året.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital.

I forbindelse med budget 2017 besluttede regionsrådet at afsætte 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. i 2019 og frem til at understøtte udviklingsstrategien. Udover bevillingen fra regionsrådet, har Aarhus Universitetshospital også selv prioriteret midler til udviklingsstrategien. Der var således i alt 10 mio. kr. i puljen i 2017, 25 mio. kr. i 2018. I 2019 er afsat i alt 30 mio. kr., som er den varige bevilling.

Der orienteres om resultaterne af en undersøgelse om patienternes oplevelse af Region Midtjyllands indkaldelsesbreve. 750 patienter har besvaret en spørgeskemaundersøgelse, og besvarelserne er overordnet set meget positive.

Administrationen undersøgte i november 2019, hvad patienternes oplevelse er af Region Midtjyllands indkaldelsesbreve. Formålet med undersøgelsen var at få en enkel måling af, om patienterne forstår og kan bruge indkaldelsesbrevene. Indkaldelsesbrevene er fra både somatikken og psykiatrien.

Respondenterne er overordnet meget tilfredse med indkaldelsesbrevene. Blandt andet angiver 95,5 % af respondenterne, at de har forstået alle ord i indkaldelsesbrevet. De fleste respondenter (88,6 %) føler sig også godt forberedt efter at have læst indkaldelsesbrevet. Hovedparten (93,3 %) svarer desuden, at de kan bruge indkaldelsesbrevets information om at finde vej på hospitalet, eller at de allerede kender vejen. Ca. 2/3 af respondenterne oplyser, at de læser indkaldelsesbrevets information om patientrettigheder. Undersøgelsen har herudover givet et indblik i, hvilke typer af informationer nogle respondenter mangler eller kan undvære i brevene.

Spørgsmål og resultater fremgår af bilaget.

Den grundlæggende viden om patienternes oplevelse og brug af indkaldelsesbrevene kan blandt andet bruges, når Region Midtjylland senere i 2020 overgår til at sende indkaldelsesbreve fra en ny platform. Platformen er endnu ikke valgt, men der er to leverandører i spil. Når den nye platform er implementeret, påtænker administrationen at foretage en ny undersøgelse af patienternes oplevelse af indkaldelsesbrevene. Administrationen i den sammenhæng særligt undersøge oplevelsen hos de patienter, der får indkaldelsesbrev på papir. Fx ved at spørge patienter, der sidder i venteområder. Bl.a. kan der i den kommende undersøgelse spørges til baggrunden for, at indkaldelsesbrevenes del om patientrettigheder læses eller ej. En hypotese kan være, at patienter, der får en hurtig tid, ikke leder efter alternativer/patientrettigheder.

Om undersøgelsen

I indkaldelsesbrevene var der i undersøgelsesperioden et link til en spørgeskemaundersøgelse med 10 spørgsmål om oplevelse og brug af indkaldelsen.

Der er ca. 750 besvarelser. I perioden sendte Region Midtjylland ca. 30.000 indkaldelsesbreve, så besvarelsesprocenten er lav, men 750 besvarelser er tilstrækkeligt til at give et kvalificeret bud på, hvordan borgerne oplever kommunikationen. Hovedparten af besvarelserne (98,5 %) kommer fra patienter, der har modtaget indkaldelsesbrevet som Digital Post. Kun syv respondenter, der har fået indkaldelsesbrev på papir, har besvaret skemaet.

Patientinddragelsesudvalget har forud for undersøgelsen kommenteret på spørgsmålene, og de får præsenteret resultatet på et møde i februar 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om patienternes oplevelse af indkaldelsesbreve tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om patienternes oplevelse af indkaldelsesbreve tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har i forbindelse med lukningen af Projekt Akut hjælp til sårbare borgere (Sociolancen) ønsket, at der i samarbejde med kommunerne etableres en indsats i forhold til sårbare borgere med sociale problemstillinger. Der er nu udarbejdet en samarbejdsaftale med kommunerne.

Samarbejdet indebærer, at Præhospitalet tager kontakt til en borgers bopælskommune, hvis borgeren gentagne gange ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger. Herfra har kommunen forpligtiget sig til at tage kontakt til borgeren og sammen med borgeren klarlægge, hvilke(t) tilbud der kan hjælpe borgeren.

Jf. tidligere politisk behandling har regionsrådet besluttet, at Projekt Akut hjælp til sårbare borgere (Sociolancen) ikke skulle videreføres, da projektperioden udløb den 31. december 2019. Regionsrådet besluttede endvidere, at der skulle arbejdes videre i forhold til at etablere en indsats for sårbare og udsatte borgere i ligeværdigt samarbejde med kommunerne.

I budgetforliget for 2020 tilkendegav forligspartierne i en hensigtserklæring, at "det ligger forligspartierne på sinde at forbedre forholdene for sårbare og udsatte borgere i Region Midtjylland. Forligspartierne imødeser det samarbejde, der er sat i gang, med henblik på at etablere en indsats for sårbare og udsatte borgere i ligeværdigt samarbejde med kommunerne."

Der er nu som opfølgning på dette udarbejdet en aftale med kommunerne om det fremtidige samarbejde om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger.

I aftalen indgår, at Præhospitalet skal tage kontakt til en borgers bopælskommune, hvis de oplever, at borgeren gentagne gange ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger. Kommunen har derfra ansvaret for at tage kontakt til borgeren og sammen med borgeren klarlægge, hvilke(t) tilbud der kan hjælpe borgeren.

Hvis borgeren fortsætter med at ringe 1-1-2 med sociale problemstillinger eller genoptager opkaldene, skal Præhospitalet igen rette henvendelse til kommunen. At opkaldene fortsætter eller genoptages kan være tegn på, at de tiltag, kommunen har iværksat for borgeren, ikke virker, eller ikke virker længere, og det kan derfor være værdifuld viden for kommunen i forsøget på at hjælpe borgeren.

Hvis en (sårbar) borger ringer 1-1-2 med akutte somatiske problemstillinger eller øget selvmordsrisiko, vil der blive sendt en ambulance.

En forudsætning for, at samarbejdet kan forløbe som beskrevet i aftalen, er, at borgeren giver samtykke til, at der udveksles oplysninger mellem Præhospitalet og kommunen.

Det har været drøftet med kommunerne, om aftalen skal indgå i sundhedsaftaleregi. Det har der fra kommunal side ikke været ønske om.

Det er en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner og region, der har udarbejdet forslaget til samarbejde. Aftaleudkastet er godkendt i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet), der består af kommunernes direktører på social-, beskæftigelses- og handicapområderne og Region Midtjylland.

Samarbejdsaftalen fremlægges for Kommunekontaktrådet den 5. februar 2019. Derefter skal aftalen til godkendelse i kommunerne. Det varierer på tværs af kommunerne, om aftalen fremlægges til politisk eller administrativ godkendelse.

Baggrund: Projekt Akut hjælp til sårbare borgere (Sociolancen)

Projekt Akut hjælp til sårbare borgere blev igangsat, da Præhospitalet oplevede, at der var sårbare borgere, der ringede 1-1-2 med sociale problemstillinger. Disse borgere har ofte ikke gavn af den sundhedsfaglige hjælp, som Præhospitalet kan tilbyde. Projekt Akut hjælp til sårbare borgere blev igangsat for at hjælpe borgerne videre til rette hjælp i enten kommunalt, regionalt eller frivilligt regi.

Erfaringerne fra projektet har indgået i udarbejdelsen af det nye samarbejde med kommunerne.  

På et år var 196 borgere inkluderet i projekt Akut hjælp til sårbare borgere. Erfaringerne fra projektet viste, at disse borgere ofte har komplekse problemstillinger, der har medført iværksættelse af mange forskellige indsatser i bl.a. psykiatrien, kommunen og ved egen læge, uden at borgeren er blevet i stand til at håndtere sit eget liv. Det er typisk voksne, ofte alene i eget hjem og ensomme. De ringer 1-1-2, da de søger omsorg.

En anden erfaring fra projekt Akut hjælp til sårbare borgere er, at brobyggerne har haft udfordringer i forhold til ikke at gå for langt ind i det kommunale arbejde. Det kan give et uhensigtsmæssigt forløb for borgeren, at det er brobyggeren, ansat i Præhospitalet, der har haft første kontakt til borgeren, idet brobyggeren ikke har myndighed til at træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal sættes i værk for borgeren. Man har således erfaret, at det giver det bedste forløb for borgeren, at det er den organisation, der har myndigheden (oftest kommunen), der bør have første kontakt til borgeren.

Estimeret er 90 % af borgerne allerede kendt i kommunalt regi og/eller hos andre myndigheder.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at aftalen vedrørende samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at aftalen vedrørende samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at aftalen vedrørende samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, godkendes, idet der forelægges en status på ordningen om et år. 

Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 21. august 2019 besluttede regionsrådet, at projekt Akut hjælp til sårbare borgere ('Sociolancen') ikke videreføres, når projektperioden udløber den 31. december 2019, og at regionsrådet ønsker at arbejde videre i forhold til at etablere en indsats for sårbare og udsatte borgere i ligeværdigt samarbejde med kommunerne.

Herning byråd har i forbindelse med beslutningen om at overtage døgntilbuddet Nørholm givet Region Midtjylland mulighed for at fremsætte alternative muligheder. Det foreslås, at der fremsendes et forslag om et udbygget samarbejde mellem Herning Kommune og Region Midtjylland som alternativ til kommunens overtagelse af Nørholm.

Herning Kommunes byråd besluttede den 17. december 2019 at meddele regionsrådet, at Herning Kommune ønsker at overtage Nørholm jf. Lov om Social Service § 186. Byrådet besluttede samtidigt, at Region Midtjylland har mulighed for at fremsætte alternative muligheder med frist til 1. marts 2020.

Byrådets beslutning blev truffet på baggrund af et forløb, hvor Herning Kommune og Region Midtjylland har søgt at afklare eventuelle samarbejdsmuligheder som alternativ til en overtagelse. Region Midtjyllands administrative bemærkninger og de bemærkninger, som formandskabet for Psykiatri- og Socialudvalget den 22. november 2019 fremsendte til Herning Kommune på udvalgets vegne, indgik i forbindelse med den politiske behandling i byrådet den 17. december 2019.

Der er på baggrund af byrådets beslutning iværksat en indledende planlægning af en overdragelsesproces efter bestemmelserne i Serviceloven. Samtidigt har byrådets beslutning givet anledning til yderligere overvejelser og afdækning af eventuelle samarbejdsmuligheder, som Region Midtjylland kunne foreslå Herning Kommune som alternativ til kommunens overtagelse af Nørholm.

En overtagelsesproces indebærer, at Region Midtjylland indledningsvist orienterer kommunerne i Region Midtjylland om Herning byråds beslutning således, at kommunerne har mulighed for at tilkendegive ønske om at drøfte Herning kommunes ønske om at overtage et regionalt tilbud i Kontaktudvalget (jf. Servicelovens § 187). En sådan drøftelse vil, hvis der tilkendegives ønske herom fra en eller flere kommuner, kunne finde sted på det planlagte møde i Kontaktudvalget den 3. april 2020 eller efter en anden tidsplan, som aftales med Herning Kommune. Der vil forventeligt kunne afholdes et indledende styregruppemøde vedrørende overdragelsesprocessen i uge 12 eller 13, hvor Region Midtjylland fremlægger et første deludkast til aftale baseret på økonomioplysninger m.v., som Herning Kommune allerede har modtaget. Styregruppen drøfter hvilke forhold, som nærmere skal afklares og fastlægger en tidsplan for det videre arbejde. Udgangspunktet for aftalen er, at Herning Kommune skal overtage de aktiver og passiver, rettigheder og pligter som udelukkende er knyttet til Nørholm, samt personale som udelukkende eller overvejende er knyttet til Nørholm. Herning Kommune skal samtidig overtage en forholdsmæssig andel af regionens øvrige personale. En endelig aftale skal efter revisorpåtegning behandles i både byråd og regionsråd, hvilket forventes at kunne finde sted efter sommerferien 2020.

Herning byråds beslutning om at give Region Midtjylland mulighed for at fremsætte alternative muligheder med frist til 1. marts 2020 har givet anledning til yderligere overvejelser og afdækning af eventuelle samarbejdsmuligheder, som Region Midtjylland kunne foreslå Herning Kommune som alternativ til kommunens overtagelse af Nørholm. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedhæftede forslag om et udbygget samarbejde mellem Herning

Kommune og Region Midtjylland.

Med forslaget anerkender Region Midtjylland Herning Kommunes ønske om i højere grad selv at løse opgaver på handicapområdet. Regionen forslår et samarbejde, der tager afsæt heri, og som samtidigt giver Region Midtjylland mulighed for at fastholde Specialområde Udviklingshæmning og ADHD som et af de ganske få højt specialiserede tilbud for udviklingshæmmede med problemskabende adfærd i Danmark med Nørholm som specialområdets vigtigste specialmiljø til målgruppen.

Nørholm står med 35 døgnpladser for ca. 49 % af specialområdets døgnkapacitet til udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd og betjener aktuelt 16 kommuner med døgnpladser til 16 borgere med anbringelsesdom eller anden type af dom. Nørholm og specialområdets øvrige døgntilbud til samme målgruppe (Mosetoft og Gårdene i Paderup) understøttes fagligt af specialområdets tværgående konsulentstab, som er en central krumtap for faglig kompetenceudvikling og en væsentlig forudsætning for at fastholde og udvikle det nødvendige fagligt specialiserede tilbud til målgruppen Det vil være et kritisk tab af faglig specialekspertise og i alvorlig grad forringe specialområdets muligheder for at løse fagligt krævende opgaver for borgere og kommuner, hvis en væsentlig del af grundlaget for specialområdets tværgående konsulentteam bortfalder. Omvendt vil fortsat drift af Nørholm som en del af Specialområde udviklingshæmning og ADHD bidrage til, at Region Midtjylland kan fastholde og udvikle en vigtig, efterspurgt specialiseret leverandøropgave på landsplan til

gavn for målgruppen udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd og evt. dom.

Forslaget omfatter følgende hovedpunkter:

• Et samarbejde om revisitation af Herning-borgere på Nørholm til kommunale tilbud, idet der som udgangspunkt afsættes tre år hertil, således at der både er tid til opbygning af ny kapacitet i Herning Kommune og en god visitationsproces sammen med de pågældende borgere. Region Midtjylland giver samtidigt tilsagn om at gennemføre en midlertidig takstreduktion for borgere, som Nørholm vurderes kan tilgodeses i mindre indgribende tilbud i tre år.

• Et samarbejde om eventuel visitation af Herning-borgere med udviklingshæmning og problemskabende adfærd til frigjorte døgnpladser på Nørholm fra eksterne døgntilbud udenfor Herning Kommune.

• Et samarbejde om konsulentbistand og kompetenceudvikling fra Specialområde Udviklingshæmning og ADHD i Region Midtjylland til Herning Kommunes medarbejdere i forhold til målgruppen udviklingshæmmede borgere med komplekse problemstillinger og problemskabende adfærd.

• Et samarbejde om at opbygge yderligere og nytænkende kapacitet i tilknytning til Herning Kommunes nuværende eller kommende døgntilbud for borgere med udviklingshæmning.

• Et samarbejde om en udviklingscirkel/innovationsprojekt med det formål at udvikle nye fleksible, individuelt tilpassede støtte- og eventuelt boformer til borgere med handicap som alternativ eller supplement til traditionelle støtteformer og døgntilbud.

Såfremt regionsrådet beslutter at fremsende det alternative forslag til Herning Kommune, vil den videre proces afhænge af Herning Kommunes beslutning om enten at fortsætte overdragelsesprocessen eller at gennemføre forslaget om et udbygget samarbejde.

Hvis regionsrådet vælger ikke at fremsætte det alternative forslag, fortsætter overdragelsesprocessen som beskrevet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget om et udbygget samarbejde mellem Herning Kommune og Region Midtjylland som alternativ til kommunens overtagelse af Nørholm godkendes og fremsendes til Herning Kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der ansøges om godkendelse af etablering af en multihal på Grenen-Glesborg, Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, da den eksisterende gymnastikhal ikke opfylder de særlige behov for målgruppen på tilbuddet.

I maj 2019 blev det administrativt besluttet at etablere en multihal til Grenen-Glesborg i Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. Da den forventede anlægssum var under 10 mio. kr., blev der samtidigt administrativt udmøntet en bevilling til projektet på 9,7 mio. kr. fra socialområdets rammebevilling til udvikling af sociale tilbud. Dette beløb har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til gennemførelse af projektet, hvorfor der nu søges om godkendelse af det samlede projekt og bevilling af yderligere 1,6 mio. kr. til gennemførelse, således at den samlede bevilling bliver på 11,3 mio. kr.

I 2005 åbnede Grenen-Glesborg med ti åbne pladser særligt målrettet unge idømt en ungdomssanktion. En af de afgørende faktorer for, at Grenen-Glesborg er lykkedes med behandlingen af de unge, er bl.a. deres fokus på at skabe tryghed, sikkerhed, læring, trivsel, udvikling, sundhed mv. gennem fysiske aktiviteter og samvær. Siden åbningen har både pladsantal (pr. 1. januar 2019 har Grenen-Glesborg 26 døgnpladser) og målgruppen imidlertid ændret sig betydeligt med deraf afledte udviklinger af behandlingsbehov indenfor målgruppen af kriminalitetstruede og dømte børn og unge. Det har medført, at Grenen-Glesborg i dag oplever, at deres eksisterende gymnastiksal – en mindre hal med én badmintonbane – er utilstrækkelig.

På den baggrund ønskes de nuværende halfaciliteter udvidet med en ny multihal, hvor de unge og medarbejderne kan udføre udviklende og sundhedsfremmende aktiviteter, som i dag er begrænset af størrelsen af den eksisterende gymnastiksal. Multihallen skal medvirke til, at Grenen-Glesborg kan opretholde et udbytterigt, trygt og sikkert behandlingsmiljø, hvor fysiske aktiviteter og sundhed indgår som afgørende faktorer.

Udvidelsen med multihallen ønskes etableret i ét plan på 575 kvadratmeter og ønskes etableret på placering B i situationsplanen i det vedhæftede dispositionsforslag.

Den nye multihal skal kunne rumme mange forskellige aktiviteter, som f.eks.:

• Badminton
• Volleybold
• Floorball
• YOGA med åndedrætstræning og moving meditation, som har stor effekt på behandling af PTSD og andre psykiske traumer, som mange unge i DOK lider af.
• Springgrav, motorikvæg og klatrevæg til at udfordre, stimulere og træne diverse fin- og grovmotoriske færdigheder.

Målgruppens risikoadfærd og behandlingsbehov kræver, at store dele af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unges behandlingsprogrammer i form af diverse specialiserede aktiviteter skal finde sted på og ikke uden for matriklen. Dette er nødvendigt af hensyn til sikkerhed og for at opnå tidsbesparelser, høj effektivitet og kvalitet i den tidsbegrænsede og intensive socialpædagogiske behandling. Ligeledes har hovedparten af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge i store dele af behandlingsforløbet brug for en høj grad af social monitorering. En multihal vil kunne tilvejebringe de fornødne fysiske rammer på matriklen til dette og medvirke til, at Grenen-Glesborg vil få både de rette aktivitetsmuligheder til rådighed og i umiddelbar tilgængelighed til opgaveløsningen med de unge.

Der planlægges udført et udbud af totalrådgivningsopgaven, hvor to arkitektfirmaer bliver indbudt til at afgive tilbud. Efterfølgende forventes bygningsarbejderne udbudt i storentrepriser.

Projekteringen ønskes gennemført i foråret 2020 med entrepriseudbud i juni 2020 og byggestart efter sommerferien. Byggeriet forventes afsluttet i maj 2021.

Der er tidligere administrativt udmøntet 9,7 mio. kr. til projektet, og der søges nu om yderligere 1,6 mio. kr. til etablering af en multihal til Grenen-Glesborg, således at den samlede bevilling bliver på 11,3 mio. kr.

 
Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at dispositionsforslaget for en multihal ved Grenen-Glesborg godkendes, og

at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af en multihal ved Grenen Glesborg jf. bevillingsskemaet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at dispositionsforslaget for en multihal ved Grenen-Glesborg godkendes, og

at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af en multihal ved Grenen Glesborg jf. bevillingsskemaet.

Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 25. september 2019 blev løsningsmulighederne for lægedækning på den kommunale institution "Landsbyen Sølund" drøftet. Regionsrådet besluttede, at opgaven skulle genannonceres bredt til praktiserende læger. Opgaven har været annonceret bredt, men ingen praksis har budt ind på opgaven. Det indstilles, at der etableres en regionsklinik på Sølund for beboerne på Sølund.

På regionsrådsmødet den 25. september 2019 drøftede regionsrådet løsningsmulighederne for lægedækning på den kommunale institution "Landsbyen Sølund". Sølund ligger i Skanderborg Kommune og er en boform og et aktivitetstilbud for voksne over 18 år med et betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.

På førnævnte møde blev regionsrådet forelagt fem forskellige løsningsmodeller. Regionsrådet besluttede, at opgaven skulle genannonceres bredt til praktiserende læger (jf. model 2 i behandlingen den 25. september 2019).

Opgaven på Sølund har været annonceret bredt til de praktiserende læger. Inden annonceringen blev der afholdt informationsmøde for interesserede praksis på Sølund. Tre praksis mødte op til informationsmødet. Da annonceringsfristen udløb, var der dog ingen bud fra praktiserende læger.

Derfor indstiller administrationen, at der etableres en regionsklinik på Sølund for beboerne på Sølund (jf. model 5 i behandlingen den 25. september 2019), hvilket kræver en godkendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, fordi der kræves dispensation til at undlade at gennemføre udbud og at begrænse regionsklinikken til kun at omfatte institutionens beboere.

Dispensationsansøgningen vedlægges til godkendelse inden fremsendelse til ministeriet. Der søges om en forsøgsperiode på seks år.

De regionale udgifter til driften af regionsklinikken forventes at være ca. 1,65 mio. kr. årligt. Heri indgår udgifter til lægeløn til to delestillinger på overlægeoverenskomsten á 23 timer pr. uge pr. stilling, pension, øvrige personaleudgifter, kurser og uddannelse, forbrugsartikler, klinisk udstyr og administration.

Begrundelse for en regionsklinik på Sølund for beboerne på Sølund

Regionen har ikke pligt til at stille et lægetilbud til rådighed særligt for Sølunds beboere. Beboernes særlige behov har dog betydet, at regionen hidtil har prioriteret at have en huslæge ansat på institutionen.

Der er tale om en gruppe patienter med særlige behov og hensyn, som ikke passer ind i en almindelig praksisdrift og honoreringsstruktur, så tilmelding af beoerne i de omkringliggende praksis er ikke tilrådeligt. Der kan være behov for at observere beboerne i længere tid for at afdække den sundhedsmæssige problemstilling, da en meget stor del af beboerne ikke har et funktionelt sprog, og lægen kan derfor ikke få afdækket problemstillingerne ved at stille spørgsmål til patienten. Sølund vurderer, at en undersøgelse tager ca. 2-3 gange længere tid for patienterne på Sølund. Sølund vurderer endvidere, at beboerne ikke vil kunne komme i en almindelig praksis, fordi der vil være en væsentlig risiko for udadreagerende adfærd, da ukendte mennesker kan føre til angst og utryghed. 

Herudover vil flere forskellige læger få behandlingssvar for beboerne, hvilket vanskeliggør kontinuitet og samarbejde med personalet på Sølund. Desuden vil Skanderborg Kommune skulle transportere beboerne til praksis i byen i de tilfælde, hvor lægen ikke kommer på besøg på Sølund.

Både en udbudsklinik og almindelig regionsklinik, jf. Sundhedsloven § 227, (jf. model 3 og 4 i behandlingen den 25. september 2019), vil skulle være åben for alle borgere i regionen. På baggrund af den specielle patientgruppe samt manglende egnede lokaler til en større praksis på Sølund, vurderer administrationen og Sølund, at disse løsninger ikke er gangbare.

Det er i høj grad hensynet til Sølunds beboere, som ligger til grund for at etablere en klinik på institutionen, som kan udvikles efter de behov, der er for netop denne patientgruppe. Det forventes, at løsningen vil give et holistisk syn på beboerne, som kan fremme de forebyggende indsatser og sikre en kontinuerlig opfølgning og minimere uhensigtsmæssige indlæggelser.

Region Midtjylland, Skanderborg Kommune og Sølund vil i fællesskab arbejde for at skabe og formidle et særligt miljø for den/de kommende læge(r), som indeholder en naturlig opmærksomhed på lighed i sundhed for den helt særlige og komplekse patientgruppe.

Da de forhenværende læger har givet udtryk for manglende lægefaglig sparring samt fleksibilitet til ferieafvikling mv., vil det være oplagt at ansætte to læger på deltid. Disse læger kunne have ønske om kortere arbejdsdag eller ønske om deltidsansættelse med mulighed for at kunne have ansættelse andre steder.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der etableres en regionsklinik for beboerne i "Landsbyen Sølund" på Sølund med lægedækning alle hverdage fra kl. 8-16, og

at dispensationsansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der etableres en regionsklinik for beboerne i "Landsbyen Sølund" på Sølund med lægedækning alle hverdage fra kl. 8-16, og

at dispensationsansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 25.september 2019 drøftede regionsrådet fem mulige løsningsmodeller vedrørende lægedækning for beboerne i "Landsbyen Sølund".

Regionsrådet besluttede, at opgaven skulle genannonceres bredt til praktiserende læger (jf. model 2). 

Den 15. november 2019 udkom Rigsrevisionens beretning om lægemiddelanbefalinger. Denne er tidligere fremsendt til regionsrådet. Sundheds- og Ældreministeren, Magnus Heunicke, indhenter nu udtalelser fra regionsrådene.

Hermed forelægges udkast til en udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland til godkendelse.

Rigsrevisionen har den 15. november overgivet beretning til Statsrevisorerne om Lægemiddelanbefalinger. Regionen har flere gange under udarbejdelsen af beretningen afgivet høringssvar. Regionsrådet er tidligere orienteret om regionens høringssvar til udkast til beretningen den 30.10.2019. Desuden er selve beretningen sendt til orientering til regionsrådet den 14.11.2019.

Kritikken i beretningen rettet mod regionerne er begrænset.

Regionsrådet skal nu fremsende en udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af beretningen. Ministeren skal herefter afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne.

Udtalelsen fra regionsrådet i Region Midtjylland retter sig mod de tre hovedkonklusioner i beretningen: 

1. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad bruger sine muligheder for at understøtte, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i behandlingen af patienter i almen praksis
2. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke fuldt ud bruger sine muligheder for via regionernes indsatser at understøtte, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i almen praksis
3. Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for, at ministeriet sammen med regionerne afklarer, hvordan et nyt (data)system kan sikre bedre viden om lægernes udskrivningsmønstre.

Udtalelsen fra regionsrådet peger på, at 

• tilskud til lægemidler er en vigtig parameter i regulering af forbruget af lægemidler. Derfor er det vigtigt, at det nationalt sikres, at der er sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger og Lægemiddelstyrelsens afgørelser om tilskud til medicin.

• der i Region Midtjylland er taget stilling til lægemiddelanbefalinger indenfor de områder, hvor Sundhedsstyrelsen udgiver lægemiddelanbefalinger. Hvis relevant er disse formidlet på regionens Basisliste. Basislisten er en liste over lægemiddelanbefalinger til praksissektoren i Region Midtjylland.

• der er stort behov for, at regionerne får langt bedre og fleksible datamuligheder for at tilrettelægge og følge effekten af indsatser med fokus på kvalitet. I dag skal data til kvalitetsudvikling rekvireres fra Sundhedsdatastyrelsen eller fra IT-systemet Ordiprax, hvilket betyder uaktuelle data, mangel på fleksibilitet og risiko for fejl i data.

• lægeklynger (grupper af praktiserende læger, der arbejder sammen om datadrevet kvalitetsudvikling) har et stort uudnyttet potentiale i forhold til kvalitetsudvikling på bl.a. medicinområdet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskab for Medicoteknisk udstyr 2015-2017 er afsluttet og forelægges regionsrådet til godkendelse. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.

Bevillingen Medicoteknisk udstyr 2015-2017 er nu afsluttet med et samlet forbrug på 12 mio. kr. og et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.

Regionsrådet bevilgede oprindeligt 2,7 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Bevillingen var en del af Pulje 2015, hvoraf størstedelen var leasingfinansieret. Bevillingen var således en del af den årlige, samlede bevillingsramme til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Der er efterfølgende bevilget yderligere 10,5 mio. kr. Dette blev gjort med henblik på at reducere leasingrammen af medicoteknisk udstyr for at mindske de fremadrettede leasingydelser. Bevillingen er blandt andet blevet brugt på at anskaffe mindre udstyr samt acceleratorer og en kirurgisk robot.

I tabel 1 herunder vises en oversigt over bevillingen samt forbruget

Tabel 2 nedenfor viser, at mindreforbruget på 1,1 mio. kr. ved godkendelse af anlægsregnskaberne og denne sag overføres til anlægspuljen til fornyet disponering i regionens investeringsplan

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk udstyr 2015-2017 godkendes, og

at det samlede mindreforbrug på 1,109 mio. kr. overføres til anlægspuljen til fornyet disponering i regionens investeringsplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet bevilgede den 28. januar 2015 2,7 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr.

Regionsrådet bevilgede den 28. august 2015 yderligere 10,5 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr.

Der er nu aflagt regnskab på kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups delprojekt 6: Klimaskærm. Regnskabet viser et merforbrug på 6,6 mio. kr., som foreslås finansieret af projektets pulje til uforudsete udgifter.

Byggeriet af DNV-Gødstrup er ved at være så fremskredent, at mange af byggeriets delprojekter er afleveret. Dette gælder blandt andet delprojekt 6: Klimaskærm, og der er derfor aflagt anlægsregnskab for delprojektet, .

Der blev oprindeligt bevilget 228,4 mio. kr. til delprojekt 6: Klimaskærm, tæt hus. Bevillingen har omfattet følgende arbejder i etape 1:

• Byggepladsarbejder - Byggepladsarbejder indeholdt i entrepriserne eksklusiv fælles byggepladsdrift indeholdt i delprojekt 1B
• Murerarbejder, udvendig
• Facadearbejder, glas- alufacader
• Facadearbejder, lette facadeelementer
• Døre, vinduer og porte
• Balkoner og altaner, komplettering
• Lofter, udvendig
• Tagarbejder
• Ydervægge i skeletkonstruktion

Projektet er løbende blevet justeret, og den endelige bevilling var dermed på 244,7 mio. kr. Nu er projektet afsluttet, og regnskabet viser et forbrug på 251,3 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1, er der dermed et merforbrug på 6,6 mio. kr. Merforbruget skyldes et forkert skøn fra rådgiver i forbindelse med licitationen i forhold til udviklingen i byggeomkostningsindekset.

Merforbruget foreslås finansieret af puljen til uforudsete udgifter. Beløbet er afsat i reserveprognosen. Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 2 herunder blive foretaget.

Som en del af delprojektet er der en uafsluttet forsikringssag, hvor det forventes, at regionen får cirka 2,2 mio. kr. tildelt i erstatning. Dette vil i så fald styrke projektets reserver.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for delprojekt 6 Klimaskærm godkendes, og

at merforbruget på 6,6 mio. kr. finansieres af projektets pulje til uforudsete udgifter.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 25. juli 2014 at bevilge 228,4 mio. kr. til delprojekt 6: Klimaskærm, tæt hus.

Lægeboligen på Endelave, som består af lægeklinik og lejlighed samt boligdel, Kongevejen 48, 8789 Endelave, ønskes solgt, og regionens behov for lægeklinik samt lejlighed ønskes afløst af en lejeløsning.

Region Midtjylland har gennem længere tid haft overskydende boligkapacitet i den nuværende lægebolig på Endelave, idet ø-sygeplejersken fraflyttede boligdelen af lægeboligen (211 m²) ultimo august 2018, hvorefter boligdelen ikke har været benyttet. Ud over boligdelen består ejendommen af en lægeklinik på 77 m², hvor der på 1. sal er en lejlighed på 43 m², som kan anvendes til overnatning for lægen. Luftfoto, der viser ejendommen, er vedlagt.

Efter forudgående undersøgelse og afklaring af forskellige alternative muligheder for fremtidig administration af ejendommen, vurderer administrationen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at sælge ejendommen med vilkår om, at regionen sikres mulighed for fremadrettet leje af lægeklinikken og lejligheden.

Det er administrationens antagelse, at en privat/lokal ejer bedre kan udnytte boligdelen og samtidig forestå udlejning og servicering af regionens lejemål til brug for lægeklinik og lejlighed.

Det skal præciseres, at der ikke ændres på lægedækningen med ordningen.

Administrationen har forhørt sig hos Horsens Kommune, om de kunne være interesserede i ejendommen, men dette har ikke været tilfældet. Ejendommen indstilles derfor solgt ved offentligt udbud.

Der er tale om følgende ejendom:

Adresse: Kongevejen 48, 8789 Endelave

Matr.nr: 13b. Ejerlav: Endelave by, Endelave.

Ejd.værdi (2018): 1,7 mio. kr.

Grundværdi: (2018): 274.200 kr.

Matrikulært areal: 1.827 m²

Bygningerne består både af lægeklinikken opført i 2003 (77 m²), lejligheden opført i 2003 (43 m²) og beboelsesdelen opført i 1880 (211 m²). Hertil kommer carport/mellembygning ligeledes fra 2003 (22 m²). 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ejendommen sættes til salg i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud, og

at nettoprovenuet tilføres regionens kasse.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om resultatet af licitationen vedrørende renovering af bygning 6 på Regionshospitalet Horsens, som indeholder røntgen og skanning, kirurgiske fællesambulatorier samt kantine. Resultatet viser som forventet, at fordyrelsen af renoveringsprojektet kan afholdes indenfor den tidligere oplyste ramme på 6 mio. kr.

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt fremad. Delprojekterne Nye Nord, Akut etape 1 og 2A, Nødstrøm og transformer m.fl. er gennemført indenfor den afsatte økonomi, hvilket har muliggjort oprettelsen af en justeringsreserve finansieret af mindreforbrug på blandt andet disse afsluttede delprojekter.

Bygning 6

Regionsrådet godkendte med grundlag i projektforslaget i marts 2019 en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6, som indeholder Røntgen og Skanning, Kirurgiske fællesambulatorier samt kantine. Med baggrund i rådgiverens kalkulation af håndværkerudgifterne i forbindelse med hovedprojektet var det forventningen, at licitationsresultatet ville overstige anlægsbevillingen. Dette skyldes flere faktorer, men primært udgiften til facadearbejder, udskiftning af ventilation samt totaloverdækning af bygningen. Herudover er den oprindelige tidsplan, som var udarbejdet af rådgiver, ændret grundet en mere kompleks etapeopdeling af hensyn til driftsforhold, herunder test af tekniske anlæg forud for ibrugtagning. Den forlængede byggeperiode er ligeledes medvirkende til øgede omkostninger, da udgifter til byggeledelse og byggepladsdrift øges.

På den baggrund bemyndigede regionsrådet på mødet den 30. oktober 2019 Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens til at foretage en bevillingsændring og dermed flytte midler fra justeringsreserven til anlægsbevillingen af Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang – dog inden for justeringsreservens rådighedsbeløb på 13,974 mio. kr. (indeks 104,8). På tidspunktet for bemyndigelsen var forventningen, at fordyrelsen ville beløbe sig til 6 mio. kr., og at projektet er afsluttet medio 2022.

Den 13. december 2019 modtog Regionshospitalet Horsens licitationsresultatet på projektet. Licitationen er faldet ud således, at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens på mødet den 13. januar 2020 godkendte, at der overføres 5 mio. kr. fra justeringsreserven til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6. På baggrund af ovenstående går projektet i udførelse med projektstart i januar måned 2020 og afslutning forventes ultimo 2022.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om resultat af licitation tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om resultat af licitation tages til efterretning. 

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 27. marts 2019 at give en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6.

Regionsrådet godkendte den 30. oktober 2019, at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens kunne flytte midler fra justeringsreserven til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang.

Udvalg for nære sundhedstilbud, Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget var på studietur til Holland i november 2019. Der fremlægges rapport og regnskab for studieturen til godkendelse.

Udvalg for nære sundhedstilbud, Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget har været på studierejse til Holland fra 19. - 22. november 2019.

Formålet med studieturen var at finde inspiration i det hollandske sundhedsvæsen i forhold til arbejdet med det nære sundhedsvæsen samt muligheder for at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af alle sundhedsvæsenets sektorer.

Udvalg for nære sundhedstilbud har efterfølgende drøftet erfaringer, læring og inspiration fra studieturen. Udvalget finder, at erfaringerne fra Naast Call Center og "Positive Health" vil være meget relevante at arbejde videre med i regionalt regi og foreslog endvidere, at Buurtzorg, som er mest relevant i kommunerne, drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget.

Rapport for studieturen er vedlagt.

Regnskab

På sit møde den 24. april 2019 godkendte regionsrådet budget for studieturen. Nedenstående regnskab for studieturen omfatter udgifter for seks medlemmer af udvalg for nære sundhedstilbud samt tre yderligere regionsrådsmedlemmer fra Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen til Holland godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen til Holland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 24. april 2019 budget for studieturen.

Psykiatri- og socialudvalget var sammen med Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg på studietur til England (London) og Skotland (Edinburgh) i marts 2019. Der fremlægges rapport og regnskab for studieturen til godkendelse.

Psykiatri- og socialudvalget har været på studietur til London og Edinburgh fra den 12.-15. marts 2019. Studieturen blev gennemført i samarbejde med Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Formålet med turen var at indsamle viden, erfaringer og inspiration på en række konkrete emner inden for psykiatriområdet og socialområdet til brug i udvalgets videre arbejde. Herunder blandt andet om arbejdet med kvalitetsforbedring i praksis, gratis psykologhjælp og integrerede tilbud til mennesker med komplekse sygdomme.

Rapport for studieturen er vedlagt.

Regnskab

På sit møde den 30. januar 2019 godkendte regionsrådet budget for studieturen. Af nedenstående tabel 1 fremgår regnskabet for studieturen for de deltagende  seks medlemmer af psykiatri- og socialudvalget. For de medlemmer af udvalget, der samtidig er medlem af Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg, er udgifterne delt ligeligt mellem Region Midtjylland og Danske Regioner. Når studieturen er blevet væsentlig billigere end budgetoverslaget, skyldes det primært, at budgetoverslaget er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at alle udvalgets ni medarbejdere deltog i studieturen samt at Danske Regioner, som nævnt, har været med til at dække halvdelen af udgifterne for deres fælles medlemmer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab fra psykiatri- og socialudvalgets studietur til England og Skotland godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapport og regnskab fra psykiatri- og socialudvalgets studietur til England og Skotland godkendes.

Lars Møller Pedersen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 budget for studieturen.

Henvendelse fra Alternativet om oprettelse af Borgerting i Region Midtjylland.

Alternativet har den 15. januar 2020 sendt følgende anmodning om et punkt til politisk drøftelse.

"At regionsrådet beslutter, at direktionen skal udarbejde en indstilling til politisk behandling om en 3-årig forsøgsordning, hvor deliberativt demokrati testes på regionalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt Borgerting bestående af 40 frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at sikre diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst.

Motivering

Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget flere gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen.

Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige medlemsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til regionsrådet samt dets politiske udvalg. Det foreslås desuden, at forsøgsordningen skal evalueres efter 3 år, således at det vurderes, hvordan borgertingsmodellen fungerer, hvordan den kan forbedres, og om det skal anbefales, at borgertinget gøres permanent.

Uddybende bemærkninger til forslaget

Demokrati, folkets styre, er ikke bare en styreform men er i stedet en livsstil, der udleves mellem mennesker. Det er derfor et stærkt demokrati udspringer af en engageret og oplyst befolkning, som har gode muligheder for at påvirke og deltage i politiske processer.

Folketinget har indført muligheden for borgerforslag, og det er et godt skridt mod et bedre, mere åbent og mere involverende demokrati. I Region Midtjylland har vi arbejdet meget med inddragelse af borgerne, og Alternativet mener, at det er på tide, at Region Midtjylland tager et skridt videre. Derfor foreslås det, at der etableres et 3-årigt forsøgsprogram med deliberativt demokrati på regionalt niveau.

Det foreslås helt konkret, at der oprettes et regionalt borgerting. Borgertinget skal bestå af 40 borgere, der udtrækkes tilfældigt for en periode på 18 måneder. Borgertingets sammensætning skal dog så vidt muligt afspejle et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Midtjylland, bl.a. ved at sikre demografisk diversitet inden for eksempelvis køn, alder, geografisk placering og indkomst.

Borgertinget skal flere gange årligt udvælge politiske emner, som medlemmerne ønsker at blive klogere på og debattere. Medlemmerne skal herefter deltage i en række høringer, hvor relevante og forskellige eksperter inddrages i en deliberativ proces for at sikre, at medlemmerne præsenteres for forskellige synspunkter og relevant viden, f.eks. forskning, undersøgelser og andet relevant viden fra ind- og udland. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag i regionsrådet, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger.

I Københavns Kommune har man for nylig eksperimenteret med at involvere borgerne mere i den politiske beslutningsproces gennem en række borgersamlinger om fornyelsen af Indre By, som det f.eks. er beskrevet i artiklen "Ny metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By skal besluttes sammen med borgerne" fra Altinget den 27. oktober 2019. Andre steder i verden er man gået endnu længere og har indført forskellige former for borgerting. Det gælder bl.a. i dele af Canada, Australien og Frankrig, men også i byer som Madrid (beskrevet i Dagbladet Informations artikel "Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting en over 2300 år gammel god idé", den 20. maj 2019) og den polske by Gdansk (beskrevet i publikationen "Citizens’ Assemblies – Guide to democracy that works" fra 2018 af den polske forsker Marcin Gerwin) og i den tysktalende del af Belgien, hvilket man så i det såkaldte G1000-projekt.

Erfaringerne fra de nævnte lande og byer er generelt gode. Det er de også i Irland, hvor man har oprettet The Citizens’ Assembly, hvor størstedelen af medlemmerne er almindelige borgere udvalgt gennem lodtrækning. Det irske borgerting kan komme med konkrete anbefalinger til det nationale parlament, hvilket bl.a. har medvirket til, at parlamentet valgte at afskaffe et forbud mod abort. Forud for afstemningen blev der i borgertinget afholdt en række folkehøringer med inddragelse af eksperter og forskellige synspunkter, som endte med, at borgertinget valgte at anbefale parlamentet at afskaffe forbuddet mod abort. Denne anbefaling valgte et flertal i parlamentet efterfølgende at imødekomme, hvorfor abort i dag er lovlig i Irland. Forløbet er bl.a. beskrevet i Dagbladet Informations artikel "I Irland har borgerting skabt store forandringer. Det bør Danmark lade sig inspirere af" fra den 22. maj 2019.

Alternativet mener, at Region Midtjylland bør lade sig inspirere af de gode erfaringer med borgerinddragelse og deliberative processer fra udlandet. Foruden ovenstående eksempler kan regionen også lade sig inspirere af arbejdet under OECD’s ekspertpanel The Future of Democracy eller det internationale netværk Democracy R&D, der begge rummer nogle af de dygtigste eksperter og organisationer inden for demokrati, borgerinvolvering og deliberative metoder.

Vi er villige til at diskutere den specifikke model for udformningen af et borgerting i regionen, herunder hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i borgertinget. Som udgangspunkt foreslås det, at de pågældende personer skal have stemmeret til folketingsvalg, dog således, at 16- og 17-årige også skal kunne udtrækkes. Ministre, personer i valgte politiske embeder, dommere, højerestående embedsmænd i centraladministrationen og i den regionale administration skal ikke kunne være medlemmer af borgertinget.

Det foreslås, at medlemmer af borgertinget modtager et honorar for deres indsats svarende til det beløb, som en person i dag modtager for at være domsmand. Honoraret er i dag 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. pr. nat, hvor man er væk hjemmefra. Medlemmer af borgertinget skal desuden kompenseres for eventuelle rejseudgifter i forbindelse med møder i borgertinget.

For at sikre den nødvendige administrative og organisatoriske support foreslås det, at regionen understøtter borgertinget med de nødvendige organisatoriske ressourcer".

Deliberativt demokrati

Deliberativt demokrati kan overordnet forstås som et ønske om, at politiske beslutninger skal træffes på baggrund af en grundig drøftelse, hvor alle relevante synspunkter til en konkret sag kan komme til udtryk. Formålet er, at de politiske beslutninger er til det fælles bedste.

I et deliberativt demokrati er der således blandt andet indtænkt en høj grad af borgerindflydelse og deltagelse i den politiske beslutningsproces for at sikre de bedste og mest holdbare løsninger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelse om oprettelse af Borgerting i Region Midtjylland drøftes.

For forslaget stemte Alternativet og Psykiatri-Listen, mens resten af regionsrådet stemte imod.

Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har afgivet høringssvar til et udkast til notat fra Rigsrevisionen omhandlende regionens styring af risici og reserver i DNU og DNV. I notatet konkluderer Rigsrevisionen foreløbigt, at Region Midtjylland har implementeret flere tiltag for at styrke risiko- og reservestyringen i de to byggerier, og Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen følger i vedlagte notat op på en sag om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i DNU og DNV-Gødstrup, som blev indledt med en beretning i 2017. Sagen er endvidere behandlet i notat til Statsrevisorerne af 31. maj 2017.

Udover Rigsrevisionen notatudkast er Region Midtjyllands høringssvar vedlagt (uden bilag). Notatudkastet og regionens høringssvar fremlægges til fortrolig orientering. Det endelige notat offentliggøres forventeligt efter Statsrevisorernes behandling af sagen på et møde den 21. februar 2020.

Rigsrevisionens notatudkast

På baggrund af beretningen fra 2017 og Statsrevisorernes bemærkninger har Rigsrevisionen i sit notat fulgt op på følgende punkter:

1. Resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre risikostyringen i DNU.
2. Resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at kapitaliseringer af risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet.
3. At Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici.
4. Resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde reserveprognoser for DNV-Gødstrup.

Rigsrevisionens konklusioner i notatudkastet

Rigsrevisionen finder, at Region Midtjylland har implementeret flere tiltag for at styrke risiko- og reservestyringen i de to byggerier. Region Midtjylland har for begge sygehusbyggerier opdateret regionens styringsmanualer og præciseret modellen for at opgøre reservebehovet. Regionen har opdateret retningslinjerne for at kapitalisere risici i byggerierne og inddrager værdien heraf i reserveprognoserne. Rigsrevisionen finder tiltagene tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Det skal understreges, at der er tale om foreløbige konklusioner, som kan blive ændret i det endelige notat.

Region Midtjyllands høringssvar

Først og fremmest konstaterer Region Midtjylland, at DNU-projektet med undtagelse af Forum er færdigt, at resultatet er blevet et hospital i overensstemmelse med Kvalitetsfondens formål, og at DNV-Gødstrup overdrages fra entreprenørerne medio 2020.

Desuden noterer regionen sig med tilfredshed, at Rigsrevisionen finder regionens tiltag tilfredsstillende og på den baggrund vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om høringssvar til Rigsrevisionens udkast til notat om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i DNU og DNV-Gødstrup tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om høringssvar til Rigsrevisionens udkast til notat om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i DNU og DNV-Gødstrup tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagen blev overført fra lukket dagsorden punkt 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de medlemmer af regionsrådet, der har valgt at få erstatning herfor i 2020.

Regionsrådsmedlemmer kan vælge at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved fravær fra jobbet, som skyldes varetagelse af hvervet som medlem af rådet. Valget foretages for et regnskabsår ad gangen. Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag i 2020 med 22.034 kr. årligt. Der kan højst gives 2.150 kr. i erstatning pr. dag. Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For regnskabsåret 2020 vises, hvilke regionsrådsmedlemmer der har valgt at få erstatning, og hvilken takst der ønskes brugt til beregningen:

Bemærkning: Privatansatte og selvstændige er ikke oplyst jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Taksterne stemmer med de oplysninger, de enkelte regionsrådsmedlemmer har opgivet. Dokumentation ligger på sagen.

Erstatning ud over rejse- og mødetid

Der gives som udgangspunkt kun erstatning for den samlede rejse- og mødetid. Kun hvis arbejdets indhold eller karakter gør, at regionsrådsmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes.

Af "Vejledning om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv" fremgår det, at "regionsrådet må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det regionale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udstrækning."

Der er to regionsrådsmedlemmer, der søger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ud over rejse- og mødetid. Steen Jakobsen fik det første gang godkendt i 2018 og Jacob Isøe Klærke i 2019.

Ansøgning fra Steen Jakobsen

Steen Jakobsen arbejder som underviser ved Storåskolen i Holstebro med en daglig arbejdstid kl. 8.00-16.00. Steen Jakobsen er udfordret af, at arbejdsdagen fra kl. 8.00-15.15 er skemalagt i tre moduler, og at der ved fravær indsættes vikar. Det betyder, at han kan være nødt til at forlade arbejdet før tid og ikke være i stand til at genoptage det, selv om han kan være tilbage på arbejdspladsen inden fyraften. I 2019 har der været 13 tilfælde af 1-1,5 timers varighed.

Ansøgning fra Jacob Isøe Klærke

Jacob Isøe Klærke arbejder som læge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland. En del af arbejdet som læge følger en tidsplan, fx vagter, forundersøgelser og stuegang. Det lader sig vanskeligt gøre kun at tage en del af en vagt. Funktionen kan i løbet af arbejdsdagen overgives midlertidigt til andre i kortere tidsrum. Det samme gælder stuegangsfunktionen.

Jacob Isøe Klærke har kun haft behov for tabt arbejdsfortjeneste ud over rejse- og mødetid to gange af en halv time i 2019. Ellers har han kunnet organisere sig ud af situationen. Han skifter arbejdssted til Børnepsykiatrien i Aalborg fra midten af 2020 og kender ikke mulighederne for fleksibilitet der, hvorfor behovet kan blive større.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de takster, regionsrådsmedlemmerne har oplyst, skal gælde for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i 2020, godkendes, og

at det godkendes, at Steen Jakobsen og Jacob Isøe Klærke fortsat kompenseres for deres faktiske fravær fra arbejde og ikke kun afholdt rejse- og mødetid.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.