Hermed fremlægges forslag til budget 2021 til regionsrådets 2. behandling.

Den 8. september 2020 blev der indgået budgetforlig for Budget 2021 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Budgetforslag 2021 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2021, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 19. august 2020.

Budget 2021 er et vækstbudget, der giver regionen mulighed for at prioritere midler til en række områder, som kan styrke og udvikle Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

Den 8. september 2020 blev der indgået budgetforlig for Budget 2021 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Dvs. et budgetforlig for 2021 med opbakning fra alle regionsrådets partier.

Budgetforlig 2021 er en del af budgetbemærkningerne, der er vedlagt.

Budget 2021 er et vækstbudget, der giver regionen mulighed for at prioritere midler til en række områder, der kan styrke og udvikle Region Midtjyllands sundhedsvæsen. Der bliver flere borgere og ældre borgere i regionen, og budget 2021 giver mulighed for at sende knap 90 mio. kr. ud til hospitalerne, og der er midler til en lang række politiske prioriteringer og initiativer.

I budgetforlig 2021 er der særligt fokus på og bl.a. prioriteringer og initiativer på følgende områder:

• En region i balance: Budgetmidler til hospitalerne som følge af flere borgere og flere ældre borgere dvs. den demografiske udvikling. Region Midtjylland har dermed mulighed for f.eks. at ansætte mere personale, således at hospitalerne kan imødekomme det stigende behov for sundhedsydelser.
• Ansvarligt økonomisk grundlag: Budget 2021 indeholder prioriteringer på driftsbudgettet for 498,1 mio. kr. Råderummet skyldes dels Økonomiaftalen for 2021, genberegning af bloktilskudsfordelingsnøglen og egne budgettilpasninger, herunder besparelser i 2021 fra budget 2019.
  
  Ud over midlerne til hospitalerne afsættes der midler til en række initiativer og områder bl.a. vækstområder. Der afsættes ekstra 100 mio. kr. til hospitalsmedicin og ekstra 165 mio. kr. til tilskudsmedicin dvs. den medicin, som borgerne køber med tilskud på apotekerne. Herudover er der midler til bl.a. telemedicin og socialsygeplejersker.
• Nye hospitalsbyggerier – Godt fra start: Varig økonomisk hjælp til Aarhus Universitetshospital som aftalt i budgetforliget fra 2020 og engangshjælp til Hospitalsenheden Vest. Dermed sikres et fortsat stærkt og dygtigt universitetshospital, der kan måle sig med de bedste universitetshospitaler. Regionshospitalet i Gødstrup får en engangshjælp, ligesom Aarhus Universitetshospital har fået til indflytning og ibrugtagning af byggerierne.
• Region Midtjyllands Investeringsplan: I forbindelse med vedtagelse af den nye investeringsplan 2021–2029 fastlægges de kommende års anlægsrammer for regionen til investeringer for nye byggerier, renoveringer, it og medicotekniske investeringer. Regionen har dermed fastlagt rammerne for en videreudvikling af sundhedsvæsenets bygninger og behandlingsmuligheder til gavn for patienterne.
  
  Vedlagt er ’Investeringsplan 2021-2029’ og ’Bilag A IP 2021-2029 uddybende beskrivelser’. Bilagene var ligeledes en del af materialet til 1. behandlingen. Forligspartierne har med budgetforliget for 2021 indgået aftale om, hvordan henholdsvis pulje til særlige initiativer og pulje til investeringer i sammenhæng med Sundheds- og Hospitalsplanen skal fordeles i 2021. Materialet er på den baggrund opdateret med beslutninger vedrørende anlæg fra budgetforlig 2021.
• Helt ny psykiatri i Viborg: Der afsættes, som en del af investeringsplanen, 550 mio. kr. i perioden 2021-2026 til at etablere den nye psykiatri m.v. i Viborg. Der er tale om et stort løft i psykiatrien - både for patienter, ansatte og pårørende.
• Bæredygtighedsindsats: Regionen ønsker at bidrage til, at Danmark bliver mere bæredygtigt. Det sker ved at implementere en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, således at bæredygtighed integreres i kernen af regionens ydelser. Der afsættes bl.a. 20 mio. kr. til en række projekter i 2021, der sikrer grønne byggerier, og der prioriteres samtidig varige midler til bæredygtighedskonsulenter, så bæredygtighedsstrategien kan implementeres lokalt på hospitaler og andre regionale tilbud.
• Medarbejdere og trivsel: Medarbejderne er fundamentet og forudsætningen for, at Region Midtjylland kan fastholde og udvikle et effektivt og omstillingsparat sundhedsvæsen, der kan levere de rette ydelser til borgerne. Der skal således være fokus på, at det er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Regionen skal som arbejdsplads sikre rammer for god ledelse, høj faglighed, forskning, udvikling og meningsfyldte arbejdsliv for medarbejderne - til gavn for borgerne.

Sundhedsområdet

Drift

Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 26.256,6 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i Økonomiaftalen 2021 fastsatte udgiftsramme.

Anlæg

På anlægsområdet budgetteres der med den fastsatte ramme i Økonomiaftalen 2021. De konkrete projekter m.v. fremgår af Investeringsplan 2021-2029.

Finansielle poster

Region Midtjylland har ansøgt Social- og Indenrigsministeriets lånepulje på 650 mio. kr. om refinansiering af regionale afdrag. I forslag til 2. behandling af Budget 2021 er der forudsat lån til afdrag i Budget 2021 på 148 mio. kr. Region Midtjylland forventer svar fra ministeriet snarest.

I forslaget til Budget 2021 er der med de nuværende budgettekniske detaljer et træk på likviditeten på sundhedsområdet på 290,4 mio. kr.

Regional udvikling

Regional Udviklings nettodriftsramme er 546,1 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i Økonomiaftalen 2021 fastsatte udgiftsramme. For at understøtte bæredygtighedskonsulenternes arbejde på regionens hospitaler, sociale tilbud m.v. afsættes 1 mio. kr. til at styrke aktiviteterne. Herudover videreføres en ramme på 9 mio. kr. til initiativer vedrørende sundhedsinnovation.

Socialområdet

Socialområdets nettodriftsramme er i Budget 2021 fastlagt til 1,108,2 mio. kr. Der er overordnet set tale om en uændret aktivitet og budgetramme. Fokus vil være på udvikling af socialområdet med henblik på at blive så effektivt som muligt. Region Midtjylland skal levere faglige og økonomisk attraktive tilbud.

Med Budget 2018 blev investeringsrammen til udvikling og omlægning på socialområdet forhøjet til 50 mio. kr. Investeringsplanen videreføres i 2021 for at imødekomme behovet for renovering og etablering af nye sociale tilbud.

Investeringsplan 2020-2029 for socialområdet er vedlagt.

De endelige takster og dimensioneringer inden for socialområdet fastlægges i forbindelse med godkendelsen af Rammeaftale 2021-2022. På grund af COVID-19 er proceduren for byråd og regionsrådets godkendelse af rammeaftalen udskudt, således at den endelige godkendelse skal foreligge inden december 2020. Der vil kunne ske mindre tekniske justeringer af bruttoudgifts- og indtægtsbudgettet frem til godkendelsen.

COVID-19

Som følge af COVID-19 forekommer der en række merudgifter i regionerne, der vil have budgetpåvirkning i 2021. Dette gælder både Sundhedsområdet og området for Regional Udvikling.

I Region Midtjyllands budget 2021 er der ikke budgetteret med COVID-19 merudgifter. Der er ikke på nuværende tidspunkt aftalt kompensation for de udgifter, der vil komme som følge af ’et nyt normalt’ som følge af COVID-19.

Det fremgår af Økonomiaftalen for 2021, at "Regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020. Aftalen genbesøges ultimo 2020". Det forventes, at håndteringen af de varige merudgifter som følge af COVID-19 vil indgå, når aftalen genbesøges ultimo 2020. Alternativt kan udgifterne indgå i Midtvejs-reguleringen i forbindelse med Økonomiaftalen for 2022.

Tilpasning af bevillings- og kompetencereglerne

I budgetbemærkningerne indgår regionens bevillings- og kompetenceregler. Der er foretaget en mindre justering som følge af ændringer i Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystemer for regioner. Justeringen giver mulighed for regnskabstekniske korrektioner inden for Fællesudgifter og -indtægter vedrørende området Udligning for at sikre korrekt brug af funktioner i regnskabet.

Herudover er der tilføjet et afsnit, der præciserer de bevillingstekniske regler vedrørende modtagelse af større donationer.

Budgetbemærkninger 2021 – Bemærkning vedrørende konsolideringstiltag i 2021

I budgetbemærkningerne fremlægges bevillinger og vilkårene for regionens budget.

Det skal særligt bemærkes, at det i afsnittet om budgetloven præciseres, at der, lig tidligere år, vil blive foretaget konsoliderende tiltag med henblik på at understøtte ønsket i regionens målbillede om god økonomistyring og mest mulig sundhed for de ressourcer, regionen har til rådighed. Regionsrådet vil fremadrettet, i forbindelse med økonomirapporteringer i efteråret, skulle tage nærmere stilling til rammerne for administrationens konsolideringstiltag.

Offentliggørelse af regionens budget 2021

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budget 2021 godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at foretage justeringer af social- og specialundervisningsområdets budget som følge af, at godkendelse af rammeaftalen først vil foreligge i november 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulrich Fredberg stemte imod med den begrundelse, at "investeringsplanen 2021-2029 lige som den tidligere investeringsplan slet ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for det betydelige efterslæb på vedligeholdelse og udbygning af bygningsmassen, der gennem årene er opbygget på Regionshospitalet Silkeborg."

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundheds- og hospitalsplanen angiver regionsrådets retning for fremtidens sundhedsvæsen - et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og hvor partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Udkast til sundheds- og hospitalsplan har været i høring frem til den 15. juni 2020. Et udkast, inklusive forslag til ændringer som følge af høringsperioden, har været drøftet i de stående udvalg i august 2020 og på regionsrådets temadag den 17. august 2020.

Der forelægges nu et udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive forslag til ændringer som følge af høringssvar og den efterfølgende politiske drøftelse.

Sundheds- og hospitalsplanen, inklusive ændringsforslag som følge af høringsperioden og politiske ændringsforslag som følge af drøftelser i de stående udvalg og på regionsrådets temadag den 17. august 2020, forelægges til godkendelse. Overliggeren blev gennemgået på temadagen den 17. august 2020. Der tages i udvalgene stilling til konkrete bemærkninger til plangrundlaget.

Baggrund

Region Midtjylland vil stå i spidsen for et imødekommende sundhedsvæsen, der leverer sammenhængende somatisk og psykiatrisk behandling og pleje af høj kvalitet, som borgerne føler sig trygge ved, og som understøtter lighed i sundhed. I fremtidens sundhedsvæsen tages der desuden udgangspunkt i patientens møde med sundhedsvæsenet, og partnerskaber mellem patienter, behandlere, ansvarlige myndigheder, medarbejdere og andre interessenter skal være en central drivkraft. Sundheds- og hospitalsplanen skal bidrage til at skabe forudsætningerne for, at regionsrådets visioner for fremtidens sundhedsvæsen kan realiseres.

Der lægges op til en sundheds- og hospitalsplan, der rækker 5-10 år ud i fremtiden.

Sundheds- og hospitalsplanen er resultatet af et forløb, hvor borgere, fagfolk og samarbejdspartnere er blevet inddraget. Udkast til sundheds- og hospitalsplan har været i høring frem til den 15. juni 2020. Der er modtaget 65 høringssvar, herunder fra Sundhedsstyrelsen og 15 af regionens kommuner, 12 af de tværfaglige specialeråd, Aarhus Universitet, Regions-MEDudvalget og fem Hoved-MEDudvalg samt to regioner, PLO-Midtjylland, Lægeforeningen Midtjylland og VIA University College. De indsendte høringsvar kan læses her.

De stående udvalg har på udvalgsmøderne den 10. og 12. august 2020 haft mulighed for at drøfte udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive ændringsforslag. Regionsrådet har efterfølgende på temadagen den 17. august 2020 ligeledes drøftet udkastet.

Om høringssvarene

De generelle linjer i de høringssvar, der er modtaget, er, at:

• der er opbakning til den retning, der præsenteres i sundheds- og hospitalsplanen
• regionen skal være opmærksom på udfordringerne ved at komme fra "retning" til konkret handling
• der skal være opmærksomhed på, hvad der ønskes, og hvad der kan realiseres og finansieres og i hvilket tempo
• der er ønske om tidlig inddragelse i planens udmøntning (særligt fra kommunerne og praksisområdet).

En række høringssvar har givet anledning til at udarbejde forslag til ændringer i formulering og uddybning af ord og tekststykker.

Enkelte steder er der tilføjet nye afsnit i plangrundlaget. Ændringsforslagene er i såvel den politiske del (overliggeren) som i plangrundlaget fremhævet med rød skrift.

For de høringssvar, som ikke har givet anledning til forslag til ændringer i sundheds- og hospitalsplanen, er de grundlæggende tre begrundelser, der går igen, at:

• sundheds- og hospitalsplanen præsenterer den retning, regionsrådet vil sætte for fremtidens sundhedsvæsen i den midtjyske region. Bemærkningen vurderes på den baggrund at være for konkret og specialespecifik i forhold til sundheds- og hospitalsplanens detaljeringsniveau.
• høringssvaret taler ind i den videre udmøntning, og at det derfor vurderes at være et opmærksomhedspunkt, når planens intentioner skal realiseres.
• forslag til ændringer/fokus vurderes at være dækket af den eksisterende tekst om intentionerne i planen.

Samlet oversigt over høringssvar, herunder administrationens forslag til eventuelle ændringer som følge af de enkelte bemærkninger, er vedlagt.

Revideret udkast til sundheds- og hospitalsplan er vedlagt til godkendelse (ændringerne fremgår med rød skrift).

Retteblad i forhold til tabeller og kort er vedlagt.

Regionsrådets drøftelse på temadagen den 17. august 2020

Regionsrådet drøftede på temadagen den 17. august 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan, inklusive ændringsforslag som følge af høringsrunden.

Regionsrådet gennemgik den politiske overligger. På den baggrund er der foretaget rettelsesforslag, som fremgår af overliggeren med rød skrift på linje med ændringerne fra høringsperioden. Rettelsesforslag i forlængelse af temadagen fremgår desuden af vedlagte oversigt (læsevejledning) med henvisning til side og spalte.

Den videre proces
Regionsrådet aftalte på temadagen den 17. august 2020, at de stående udvalg skal fokusere på de ændringsforslag, der ligger inden for hver deres politiske område. Udkast til sundheds- og hospitalsplan inklusive ændringsforslag og udvalgenes indstillinger behandles herefter samlet i forretningsudvalget.

Regionsrådet aftalte endvidere på temadagen, at bemærkninger til udkast til plangrundlaget kunne gives skriftligt til administrationen. Administrationen har i forlængelse af temadagen ikke modtaget skriftlige bemærkninger. En del af de bemærkninger, der kom under møderne i de stående udvalg i august, går på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Derfor er udvalgenes bemærkninger vedlagt til alle udvalgene som input i behandlingen. Bemærkningerne er som hjælp til en fokuseret drøftelse blevet opdelt i tre notater fordelt på generelle bemærkninger, plangrundlag og overligger.

iPaper-versionen opdateres, når sundheds- og hospitalsplanen er behandlet og godkendt i regionsrådet.

Opfølgning efter behandling i de stående udvalg

I forlængelse af møderne i de stående udvalg den 31. august og 2. september 2020 er der udarbejdet enkelte ændringsforslag, som fremgår af bilaget "Ændringsforslag fra stående udvalg 31. aug. og 2. sep. 2020".

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (overligger) godkendes, og

at der tages stilling til de konkrete politiske bemærkninger til plangrundlaget.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan godkendes, idet der ønskes følgende præciseringer

• overligger side 4: Det præciseres, at ambulancepersonalets understøttelse af indsatsen i de kommunale akutfunktioner ikke skal forstås som en lægefaglig vurdering.

• plangrundlaget side 6: Det præciseres, at høj produktivitet giver mulighed for at behandle flere, og at det samtidig stiller øgede faglige og arbejdsmiljømæssige krav til de ansatte.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan godkendes, idet der ønskes præciseret, at Region Midtjylland skal sikre, at ikke-højt specialiserede aktiviteter knyttet til sundhedsområdet placeres decentralt i regionen - i respekt for patienternes lette adgang til de regionale sundhedsydelser men også i respekt for kvalitet og effektivitet, og

at der tages stilling til de konkrete politiske bemærkninger til plangrundlaget.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan (overligger) godkendes, og

at der tages stilling til de konkrete politiske bemærkninger til plangrundlaget.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til sundheds- og hospitalsplan godkendes.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 den politiske rammesætning og opdateret tidsplan for sundheds- og hospitalsplan.

Regionsrådet godkendte den 28. august 2019 en revideret tidsplan, herunder afholdelse af temadag om fremtidens sundhedsvæsen med deltagelse af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.

Regionsrådet godkendte den 29. januar 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan med henblik på høring.

Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 justeret tidsplan for sundheds- og hospitalsplanen, herunder forlænget høring frem til den 15. juni 2020.

De stående udvalg drøftede på møderne 10. og 12. august 2020 og på regionsrådets temamøde den 17. august 2020 udkast til sundheds- og hospitalsplan inkl. forslag til ændringer som følge af høringsperioden.

Der er udarbejdet en plan for robustgørelse af organiseringen af COVID-19 test i Region Midtjylland. Robustgørelsen indeholder en sammenlægning af de to nuværende testspor i fælles fysiske rammer, hensigtsmæssig ressourceudnyttelse på tværs af testsporene samt sikring af testkapacitet til smitteopsporing frem til udgangen af 2021. I planlægningen tages der hensyn til robusthed i forhold til fast testkapacitet, fleksibel og hurtig i fordeling af testkapacitet i henhold til lokale smitteudbrud samt geografisk dækning i regionen. Sammenlægningen vil samtidig betyde én indgang for borgerne til test.

Regionerne er af Rigspolitiets enhed for National SamfundsRobusthed, under den Nationale Operative Stab, blevet anmodet om at udarbejde en plan for robustgørelse af testcentrene i regi af Testcenter Danmark.

Robustgørelsen handler både om de fysiske rammer, der på nuværende tidspunkt er en teltløsning, som er svær at opretholde i vinterhalvåret, og om sikring af testkapacitet til smitteopsporing frem til udgangen af 2021.

I Region Midtjylland planlægges der i forbindelse med denne robustgørelse med en sammenlægning af test i de nuværende to testspor. Sundhedssporet, som varetages af regionen og er placeret ved akuthospitalerne, og Samfundssporet, der varetages af regionen på vegne af TestCenter Danmark ved tre teststationer og en række udkørende mobile enheder.

Sammenlægningen begrundes med mulighed for bedre ressourceudnyttelse på tværs af de to testspor samt muligheden for at skabe større overskuelighed for borgerne med én indgang til test i Region Midtjylland.

Den nationale strategi og Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til, hvilke grupper af patienter/borgere der skal testes i de forskellige spor følges fortsat, dog med mulighed for aflastning på tværs af testspor af hensyn til analysekapaciteten i de forskellige spor.

Der er tre overordnede hensyn at tage i forhold til den fremtidige organisering af COVID-19 test i Region Midtjylland:

Robusthed

Sikres gennem etablering af syv faste testcentre, der varetager test i begge testspor.

Agilitet

Sikres gennem mulighed for at skrue op og ned for testkapaciteten forskellige steder i regionen efter behov. Dette bl.a. gennem opbygning af en 'flåde' af mobile testenheder, der kan sættes ind, hvor der er behov for det og varetage test ved lokale smitteudbrud.

Geografisk dækning

Sikres gennem faste testcentre syv steder i regionen samt ved oprettelse af faste testsatellitter ved sundhedshuse med fleksibel testkapacitet.

Robusthed og geografisk dækning

Af hensyn til robustheden og en bred geografiske dækning af smitteopsporing og test i regionen foreslås det, at der etableres syv faste testcentre, hvor det er muligt at booke tider til test i begge testspor. Disse faste testcentre oprettes i pavilloner, som placeres i umiddelbar nærhed til - og som og drives af - Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Randers, Viborg, Horsens, Herning, Silkeborg og Holstebro. Hospitalerne har driftsansvaret for testcentrene, men understøttes af TestCenter Danmark.

Disse testcentre får ansvar for drift af en række testsatellitter med tidsbestilling til test ved fx sundhedshuse. For nuværende planlægges med faste testsatellitter i de regionale sundhedshuse i Skive, Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Skanderborg.

Åbningstiderne i satellitterne vil kunne variere på baggrund af efterspørgsel og behov for test. På baggrund af de nuværende erfaringer med behov for testning på disse lokationer, planlægges der med en daglig åbningstid fra kl. 9-16 i Skive, Grenaa og Skanderborg. I Ringkøbing og Lemvig vil der være åbent for tests i samme tidsrum, hver anden dag.

Derudover tilknyttes der mobile testenheder til hvert af de syv testcentre. De mobile enheder indgår som beredskab og kan indsættes til test ved smitteudbrud efter behov. De tilbyder test uden tidsbestilling til borgere uden symptomer. Disse mobile testenheder skal også indgå som kapacitet til test ved virksomheder, til støtte i andre regioner samt grænseovergange.

For borgere med symptomer betyder det, at de, som i dag, vil kunne blive testet syv steder i regionen. Fremadrettet vil dette blot foregå i på de nye sammenlagte testcentre.

For borgere uden symptomer betyder det, at de fremadrettet med tidsbestilling vil kunne blive testet ved de syv sammenlagte testcentre samt ved testsatellitterne ved sundhedshusene og uden tidsbestilling ved de mobile enheder.

Agil styring af testkapacitet

Der er behov for en robust basiskapacitet og mulighed for hurtig opskalering i antallet af test ved smitteudbrud. Der pågår i øjeblikket et arbejde nationalt i forhold til afklaring af, hvilken testkapacitet der er behov for fremadrettet.

Behovet for tests afhænger dels af den nationale teststrategi og dels af smitteudbrud. Det er derfor vigtigt med en fleksibel og hurtig løsning, hvor der kan skaleres op og ned på testkapaciteten på de faste testlokationer, og hvor de mobile enheder hurtigt kan indsættes der, hvor der måtte opstå behov for yderligere tests, end der er plads til i det faste setup. Samtidig kan de mobile enheder sættes ind, hvis der er smitteudbrud i særlige områder, det være sig boligområder eller mindre byer, hvor der er længere transporttid til nærmeste faste testtilbud. Den robuste basiskapacitet sikres som nævnt ovenfor ved de syv faste testcentre.

Behovet for udbud af test følges løbende, og udviklingen i smittetal anvendes i forhold til kapacitetsstyringen. Kapaciteten styres af det regionale Sundhedsberedskab, der overvåger den aktuelle smittesituation i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed og de lokale beredskabsstabe.

Dette betyder, at der i perioder vil være dele af regionen, der tildeles større testkapacitet og andre steder, der tildeles mindre i henhold til det lokale smittetryk. Der vil dels kunne blive skruet op og ned for testkapaciteten/åbningstiderne ved testsatellitterne, og der vil kunne indsættes mobile enheder lokalt.

Økonomi

Fordelingen af udgifterne til etablering af det robuste test-setup afklares med TestCenter Danmark. Den del af udgifterne, der måtte påhvile regionen, vil blive søgt refunderet af staten, via Danske Regioner, som en del af udgifterne i forbindelse med COVID-19.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag om etablering af syv faste testcentre med placering ved hospitalerne i Skejby, Randers, Viborg, Horsens, Gødstrup, Silkeborg og Holstebro godkendes, og

at oplæg til hurtig, fleksibel og behovsbestemt styring af testkapacitet godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag om etablering af syv faste testcentre med placering ved hospitalerne i Skejby, Randers, Viborg, Horsens, Gødstrup, Silkeborg og Holstebro godkendes, og

at oplæg til hurtig, fleksibel og behovsbestemt styring af testkapacitet godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hospitalerne har opgjort deres forventede merudgifter som følge af COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020, således at hospitalernes budgetter kan reguleres herfor. På baggrund heraf fremlægges et forslag til kompensation for COVID-19-udgifterne, der giver hospitalerne deres nye økonomiske måltal.

Regionsrådet behandlede på mødet den 19. august 2020 den foreløbige opgørelse for merudgifter til COVID-19 for perioden 1. marts til 31. maj 2020 samt udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet og tildelte hospitalerne mv. kompensation for de forventede merudgifter. Hospitalerne, herunder Psykiatrien og Præhospitalet, har nu opgjort deres forventede merudgifter til COVID-19 for perioden 1. juni til 31. december 2020, og det indstilles, at hospitalerne tilsvarende tildeles kompensation for de forventede merudgifter, således at de har et nyt samlet økonomisk måltal at styre efter.

Opgørelsen af forventede udgifter til COVID-19 i perioden fra 1. juni til 31. december 2020 tager udgangspunkt i nedenstående punkter i forhold til den nuværende situation med det nuværende beredskabsniveau.

• Bemanding af podningsklinikker
• Akutafdeling: zoneopdeling, ekstra fremmøde af pleje- og lægepersonale mv.
• Analyser af prøver
• Intensive senge; kompetenceuddannelse og -vedligehold
• Medicinske senge: opnormering og bemanding af ekstra senge
• Værnemidler, tests og apparatur
• Andet.

Hertil kommer en afregning til de enkelte hospitaler efter deres faktiske antal COVID-19 patienter.

Der er et arbejde i gang med at udrede merudgiften til kravet om øget hygiejne som følge af COVID-19, men da arbejdet fortsat ikke er afsluttet, indgår dette ikke i opgørelsen over de forventede merudgifter på nuværende tidspunkt.

Opgørelsen af de forventede merudgifter tager udgangspunkt i det nuværende beredskabsniveau, og det forudsættes, at eventuelle COVID-19-patienter kan håndteres indenfor hospitalernes eksisterende kapacitet. Hvis der sker en stigning i antallet af patienter, kan der derfor ske en stigning i merudgifterne, og tilsvarende kan et lavere antal patienter medføre lavere merudgifter end forventet.

Tabel 1. Bevillingsændring for COVID-19 merudgifter 1. juni til 31. december 2020

I oktober 2020 vil der blive gennemført en ny opgørelse over merudgifterne til COVID-19 for 2020, således at eventuelle ændringer i de forventede merudgifter kan behandles af regionsrådet på mødet i december 2020. I den nuværende opgørelse er der alene taget merudgifter til bekræftede COVID-19 patienter med. I forbindelse med ændringerne, der præsenteres for regionsrådet i december 2020, vil merudgiften til de særlige foranstaltninger, der er for patienter, der er under mistanke for at have COVID-19, blive medtaget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. juni til 31. december 2020 godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at tillægsbevillingen for de foreløbigt vurderede udgifter knyttet til COVID-19 i perioden 1. juni til 31. december 2020 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet behandlede den 19. august 2020 den foreløbige opgørelse for merudgifter til COVID-19 for perioden 1. marts til 31. maj 2020 samt udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet.

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. I forlængelse heraf fremlægges forslag til kommissorier for to arbejdsgrupper, en koordineringsgruppe og to politiske følgegrupper samt et forslag til en proces for arbejdet.

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, som skal videreudvikle hospitalets nuværende funktioner og rolle som udviklingshospital. Udviklingsplanen skal herudover danne udgangspunkt for prøvehandlinger mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praksissektoren i forhold til den videre udvikling af samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kommissorier

Arbejdet med en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg kører i to spor og har en bred organisering med to politiske følgegrupper, en administrativ koordinationsgruppe og to arbejdsgrupper som besluttet i regionsrådet den 24. juni 2020. Kommissorier med medlemmer, organisering, opgaver og tidsplan for grupperne forelægges til godkendelse.

Kommissorium for arbejdsgruppen og den politiske følgegruppe for spor 2 har kommunal deltagelse og forelægges parallelt til politisk behandling i Silkeborg Kommune.

Alle grupperne fungerer, indtil udviklingsplanen er politisk behandlet. Det gælder også den administrative koordinationsgruppe, som i det oprindelige forslag skulle fungere som koordinationsgruppe for implementeringen, eventuelt i justeret form. Administrationen foreslår, at koordinationsgruppens rolle i forhold til implementering ændres. I stedet for at fortsætte i forbindelse med implementeringen, foreslås det, at implementering af udviklingsplanen varetages i det almindelige ledelseshierarki. Alle fem grupper fungerer således indtil, udviklingsplanen er politisk behandlet medio 2021.

Proces

Af kommissorierne fremgår, at der lægges op til en proces med bred inddragelse under udvikling af planen, bred høring og endelig behandling i regionsrådet i juni 2021:

• Oktober-december 2020: Input til arbejdet med udviklingsplanen (bred inddragelse)
• Januar-februar 2021: Udarbejdelse af forslag til udviklingsplan
• Marts 2021: Høringsudkast godkendes i regionsrådet
• April-maj 2021: Høringsudkast til en udviklingsplan sendes i bred høring, herunder behandling i Silkeborg Kommune
• Juni 2021: Udviklingsplanen inkl. eventuelle ændringer som følge af høring/behandling i Silkeborg Kommune forelægges til endelig godkendelse i regionsrådet.

Opfølgning efter behandling i de stående udvalg

De stående udvalg har den 31. august og den 2. september 2020 drøftet kommissorierne. På baggrund af drøftelserne foreslås følgende ændringer:

Arbejdsgrupperne, medlemmer og organisering:

• Den samlede hospitalsledelse fra Hospitalsenhed Midt indgår i begge arbejdsgrupper
• I arbejdsgruppe 1 justeres antallet af medarbejdere, så der deltager fire medarbejderrepræsentanter fra Regionshospitalet Silkeborg og to fra Regionshospitalet Viborg.
• I arbejdsgruppe 1 justeres antallet af ledelsesrepræsentanter, således at der deltager en fra hvert af de øvrige hospitalsenheder

Arbejdsgruppe 1 og den politiske følgegruppe for spor 1

• Det præciseres, at arbejdsgruppens formand i løbet af processen afrapporterer til såvel den politiske følgegruppe (Hospitalsudvalget) som til regionsrådsformanden.

I forhold til anmodning fra hospitalsudvalget om, at administrationen kommer med forslag til, hvordan advisory board kan inddrages i arbejdet med en ny udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. Administrationen har været i dialog med Hospitalsenhed Midt, og der planlægges efter, at hospitalsledelsen vil skrive til advisory board, at man, i løbet af processen om udviklingsplanen, vil invitere til et dialogmøde om udviklingsplanen.

Der er ikke ændret i de vedlagte kommissorier. Ændringerne vil blive indarbejdet i kommissorierne i forlængelse af den endelige politiske behandling.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kommissorier og proces for udarbejdelse af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kommissorier og proces for udarbejdelse af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes med følgende ændringer i kommissoriet for arbejdsgruppen vedrørende spor 1.,

at der deltager en ledelsesrepræsentant fra hver af de øvrige fire hospitalsenheder i Region Midtjylland,

at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling kommer med forslag til, hvordan der kan sikres en større medarbejderrepræsentation fra Regionshospitalet Silkeborg, som udpeges af medarbejdersiden,

at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling formulerer et forslag til en beskrivelse i kommissoriet af en ligeværdig afrapportering fra arbejdsgruppen til henholdsvis Hospitalsudvalget og regionsrådsformanden.

Hospitalsudvalget anmodede desuden om, at administrationen kommer med forslag til, hvordan advisory board kan inddrages i arbejdet med en ny udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at kommissorier og proces for udarbejdelse af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og

at den samlede hospitalsledelse indgår som medlemmer af spor 1 og 2.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at kommissorier og proces for udarbejdelse af udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg godkendes, og

at hospitalsledelsen indgår som medlemmer af spor 1 og 2.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulrich Fredberg stemte imod med den begrundelse, at "topstyringen i udviklingsplanen med alt for få medarbejderrepræsentanter ligner mere en styring end en styrkelse af Regionshospitalet Silkeborg."

Regionsrådet besluttede den 24. juni 2020, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Som følge af bygningsmæssige begrænsninger på Regionshospitalet Viborg er en række ambulante specialiserede funktioner inden for lungemedicin blevet varetaget på Regionshospitalet Skive, indtil Akutcentret ved Regionshospitalet Viborg stod klar. Akutcentret står nu færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor pr. 1. december 2020 at flytte ca. 1.750 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede undersøgelser og behandlinger inden for lungemedicin til Regionshospitalet Viborg med henblik på at skabe mere sammenhæng i patientforløbene og overholde Sundhedsstyrelsens specialeplan. Ca. 5.000 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau vil forblive på Regionshospitalet Skive.

Ved Region Midtjyllands dannelse i 2007 var der på Regionshospitalet Skive en lungemedicinsk afdeling, der modtog akutte visiterede patienter. Af Region Midtjyllands Akutplan fra oktober 2007 fremgår det imidlertid, at "der er behov for at integrere den nuværende lungemedicinske afdeling, Regionshospitalet Skive i medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, når der bygningsmæssigt er mulighed herfor". I dag varetager Regionshospitalet Skive fortsat undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau og specialiseret niveau inden for lungemedicin.

Nu står det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg færdigt, og Hospitalsenhed Midt ønsker derfor at flytte de specialiserede ambulante undersøgelser og behandlinger til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen har godkendt til varetagelse på Regionshospitalet Viborg.

Patientperspektivet

Særligt patienter i udredning for lungekræft har i dag et opsplittet forløb med besøg på både Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Viborg. Dele af udredningen foregår kun på Regionshospitalet Viborg, herunder bronkoskopier, lungebiopsier og særlige skanninger, fordi det nødvendige udstyr og faciliteter, samt den nødvendige ekspertise fra andre specialer - herunder anæstesiologer - ikke er til stede på Regionshospitalet Skive. Samtidig er det nødvendigt, at man ved komplikationer under eller lige efter undersøgelserne skal kunne indlægge patienten i et medicinsk sengeafsnit eller på Intensiv. Der er i dag ikke et medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet Skive, og patienterne indlægges derfor på Regionshospitalet Viborg. Hvis patienterne får behov for indlæggelse senere i forløbet, sker dette tilsvarende på Regionshospitalet Viborg. Sidstnævnte gælder ikke blot lungepatienter, men også patienter med svær astma og tuberkulose

Det vurderes, at patienterne vil få et hurtigere, mere helhedsorienteret og mere sammenhængende tilbud, hvis hele forløbet kan foregå på Regionshospitalet Viborg. Udover muligheden for at kunne indlægges samme sted, som de har deres ambulante forløb, vil der også i visse tilfælde være mulighed for at samle visse besøg og undersøgelser på samme dag. En uddybende beskrivelse af, hvilke patienthensyn en samling vil imødegå kan findes i det vedlagte bilag.

Flytning af specialiserede funktioner inden for lungemedicin

Hospitalsenhed Midt ønsker pr. 1. december 2020 at flytte alle ambulante undersøgelser og behandlinger vedrørende specialiserede funktioner fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg.

Det drejer sig om undersøgelser og behandlinger i relation til fire specialiserede funktioner – henholdsvis tre regionsfunktioner og én højt specialiseret funktion – vedrørende lungekræft, astma, tuberkulose samt sjældne interstitielle lungesygdomme (herunder den forholdsvis sjældne lungesygdom idiopatisk lungefibrose). I alt svarer aktiviteten til ca. 1.750 ambulante undersøgelser og behandlinger om året (baseret på antallet af undersøgelser og behandlinger i 2018).

Specialiserede funktioner er undersøgelser og behandlinger, som fx er sværere, dyrere eller vedrører færre patienter end andre funktioner. I modsætning hertil varetages der på hovedfunktionsniveau opgaver af mere begrænset kompleksitet, hvor både sygdomme, undersøgelser og behandlinger er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau.

Regionerne skal med års mellemrum ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at varetage specialfunktioner på de enkelte matrikler. Ansøgningerne godkendes af regionsrådet. Af prosateksten til ansøgningen fra 2016, der er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside, fremgår følgende: "Den ambulante funktion inden for lungemedicin er midlertidigt placeret på matriklen Regionshospitalet Skive, indtil nyt Akutcenter står klar ved Regionshospitalet Viborg".

Det er Sundhedsstyrelsen, der i sidste ende fastsætter, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et hospital kan varetage en specialfunktion og bestemmer, hvor de enkelte specialfunktioner skal placeres. Sundhedsstyrelsens specialeplan er matrikelbaseret, hvilket vil sige, at alle godkendelser gives til sygehusmatrikler og ikke til hospitaler. De specialiserede funktioner er alle godkendt af Sundhedsstyrelsen til varetagelse på Regionshospitalet Viborg. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen i 2018 og 2019 henvist til, at Regionshospitalet Skive ikke er godkendt til varetagelse af funktionen, og henholdsvis indskærpet og påpeget, at specialeplanen skal overholdes. Dialogen med Sundhedsstyrelsen er uddybet i bilaget.

Det er derfor afgørende for overholdelse af specialeplanen, at funktionerne flyttes til Regionshospitalet Viborg, som Sundhedsstyrelsen blev stillet i udsigt på ansøgningstidspunktet, og som Region Midtjylland efterfølgende har bekræftet flere gange.

Administrationen vurderer, at det ikke er realistisk at opnå Sundhedsstyrelsens godkendelse af, at funktionerne varetages både på Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Viborg. Administrationen baserer sin vurdering på, at specialiserede funktioner i et speciale ifølge Sundhedsstyrelsen så vidt muligt samles på få hospitaler for at sikre det faglige miljø. Dertil kommer, at hospitaler med specialiserede funktioner skal have en tilstrækkelig kapacitet og robusthed med hensyn til bemanding samt sikre, at der samarbejdes med andre specialer, hvor det er relevant, og at der er adgang til andre specialers ekspertise og faciliteter.
Disse vilkår er i højere grad til stede på Regionshospitalet Viborg end på Regionshospitalet Skive.

Konkret sikrer placeringen på Regionshospitalet Viborg desuden, at der er let adgang til læger og sygeplejersker med lungemedicinske kompetencer, når patienter med vejrtrækningsproblemer som følge af KOL, astma, luftvejsinfektioner osv. kommer ind i akutmodtagelsen.

Regionshospitalet Skive i fremtiden

Der vil forblive ca. 5.000 årlige ambulante undersøgelser og behandlinger på Regionshospitalet Skive. Dette omfatter undersøgelser og behandlinger på hovedfunktionsniveau for patienter fra Skive og Viborg kommuner.

Der er samtidig fortsat stor opmærksomhed på at drive og udvikle nye tilbud i Skive Sundhedshus. I 2019 åbnede eksempelvis Klinik for Åndenød i et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme. Her ses patienter, som lider af både hjertesygdomme og lungesygdomme. Samtidig fungerer klinikken i tæt samarbejde med både almen praksis og med Skive Kommune, der også er til stede i Skive Sundhedshus.

Klinik for Åndenød vil fortsætte og forventes at udvide aktiviteten på sigt som følge af projekt SKARB.

SKARB-projektet er iværksat for midler i Aftale om budget 2019, hvor der blev afsat 10 mio. kr. til udvikling og styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Projektet består i at udvikle nye tiltag for multisyge kronikere i et samarbejde mellem Skive Sundhedshus og Skive Kommune, Almen praksis, region (primært Medicinsk Afdeling) og Borger.

I regi af styregruppen for Skive Sundhedshus har man desuden i foråret 2020 igangsat en proces, hvor man afdækker mulighederne for nye samarbejder mellem regionen og Skive Kommune i Skive Sundhedshus.

Opdatering efter Hospitalsudvalget, 31. august 2020

Som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling den 31. august 2020 er sagen opdateret med et supplerende bilag, som beskriver patienternes geografiske tilhørsforhold og nuværende patientforløb i forhold til de undersøgelser og behandlinger, der foreslås flyttet.

Som det kan ses i bilaget, vedrører de ca. 1.750 årlige undersøgelser og behandlinger, der foreslås flyttet, ca. 850 unikke patienter. Af disse 850 patienter kommer ca. 282 – svarende til 33 % – fra Skive Kommune, mens de resterende 568 patienter kommer fra Viborg, Silkeborg eller andre kommuner – heraf dog hovedparten fra Viborg.

Lungecancerudredninger udgør den største andel af både besøg og patienter i Lungeklinikken på Regionshospitalet Skive. I dag har disse patienter meget opsplittede forløb, hvor ca. 38 % af patienternes besøg – herunder en del indlæggelser – sker på Regionshospitalet Viborg. Særligt denne patientgruppe vil derfor opleve at få mere sammenhængende forløb, hvis funktionen flyttes til Regionshospitalet Viborg.

Administrationen er desuden blevet bedt om en vurdering af muligheden for at give borgere fra Skive-området mulighed for frit valg i forhold til behandlingssted.

Som udgangspunkt har alle patienter mulighed for frit at vælge behandlingssted mellem sygehuse, der varetager udredningen eller behandlingen på samme specialiseringsniveau.

Hvis funktionerne skal tilbydes samtidigt på Regionshospitalet Viborg for patienter fra Viborg, Silkeborg og øvrige omliggende kommuner og på Regionshospitalet Skive for patienter fra Skive-området, kunne dette evt. ske gennem oprettelsen af en såkaldt udefunktion på Regionshospitalet Skive. Ved en udefunktion i relation til en specialfunktion forstås, at behandlerteam fra den matrikel, der er godkendt til varetagelse af specialfunktionen, "i begrænset omfang varetager funktionen på en anden matrikel i form af fx fremskudt ambulatoriefunktion, hvor behandlerteamet fra den matrikel, der er godkendt til at varetagelse af specialfunktioner, tager ud på anden matrikel".

Oprettelsen af en udefunktion vil kræve en dialog med Sundhedsstyrelsen om muligheden for at ændre rammerne for varetagelsen af funktionerne i forhold til de tidligere vedtagne beslutninger. Det er usikkert, om Sundhedsstyrelsen vil vurdere, at der kun er tale om aktivitet i begrænset omfang, hvis udefunktionen vil angå en tredjedel af patienterne i de specialiserede funktioner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at flytning af de specialiserede funktioner inden for lungemedicin fra Regionshospitalet Skive til Regionshospitalet Viborg godkendes, idet sagen forud for forretningsudvalgets behandling uddybes med yderligere oplysninger om blandt andet patientbevægelser for de undersøgelser, der foreslås flyttet samt med en vurdering af muligheden for at give borgere fra Skive-området mulighed for frit valg i forhold til behandlingssted.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, hvilke specialfunktioner Region Midtjylland skulle søge til hvilke hospitaler (matrikler) i forbindelse med Sundhedsstyrelsens daværende revision af specialeplanen.

Regionsrådet har på sit møde den 24. juni 2020 godkendt etableringen af Socialområdet i Region Midtjylland som et selvstændigt driftsområde, idet regionsrådet samtidig besluttede, at der skal forelægges en sag for det politiske system med forslag til konkretisering af ledelsesmodellen for Socialområdet i Region Midtjylland samt til placeringen og organiseringen af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland.

Direktionen har på den baggrund udarbejdet en beskrivelse af forskellige ledelsesmodeller og sundhedsfaglig organisering i Socialområdet.

Regionsrådet har på sit møde den 24. juni 2020 godkendt en opdeling af driftsområdet Psykiatri og Social i to selvstændige driftsområder med hver sin ledelse med virkning fra den 1. juli 2020. Henholdsvis et nyt driftsområde for Socialområdet i Region Midtjylland og et nyt driftsområde for Psykiatrien i Region Midtjylland. Regionsrådet besluttede samtidig, at der skal forelægges en sag for det politiske system med forslag til konkretisering af ledelsesmodellen for Socialområdet i Region Midtjylland samt til placeringen og organiseringen af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland.

Direktionen har på den baggrund udarbejdet en beskrivelse af forskellige ledelsesmodeller og organisering af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland i vedlagte "Høringsnotat om ledelsesmodeller og organisering af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland". Notatet beskriver rammerne, to forskellige ledelsesmodeller og forskellige modeller for organisering af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland.

Ledelsesmodeller

De to beskrevne ledelsesmodeller er dels en model med en socialdirektør og en vicedirektør og dels en model med to sidestillede direktører. Udgangspunktet for de to ledelsesmodeller er, at den nuværende organisering og arbejdsdeling mellem det centrale niveau i Socialområdet og specialområderne fastholdes uændret, men at der er behov for en styrkelse af den overordnede socialfaglige ledelse af Socialområdet. Beskrivelserne af ledelsesmodellerne omhandler derfor alene det øverste ledelsesniveau i Socialområdet og den centrale administration på Socialområdet (Socialstaben).

Model 1 med socialdirektør og vicedirektør

I model 1 vil den overordnede ledelse af socialområdet fremadrettet bestå af en socialdirektør og en vicedirektør med en socialfaglig profil. Vicedirektøren refererer til socialdirektøren og er stedfortræder for socialdirektøren. Socialdirektøren og vicedirektøren udgør den øverste ledelsesgruppe i Socialområdet og løser i fællesskab den samlede overordnede ledelsesopgave. De forskellige kompetenceprofiler og ansvarsområder betyder, at socialdirektøren og vicedirektøren i fællesskab kan styrke udviklingen af Socialområdet i Region Midtjylland.

Denne organisering i en én-strenget ledelsesmodel vil betyde, at entydighed i ledelsen af Socialområdet fastholdes med en socialdirektør, som refererer til koncerndirektionen. Samtidig vil vicedirektørens primære opgave være udviklingen af den social- og sundhedsfaglige indsats i Socialområdet, hvorfor der er mulighed for en fokuseret indsats på dette område. Modellen matcher den kommunale organisering og organiseringen i de øvrige fire regioner på socialområdet.

Model 2 med to sidestillede direktører

I model 2 varetages den overordnede ledelse af Socialområdet fremadrettet af en fælles ledelse bestående af en socialdirektør og en faglig direktør. De to direktører udgør den øverste ledelsesgruppe i Socialområdet og løser i fællesskab den samlede overordnede ledelsesopgave. De to direktører har forskellige kompetenceprofiler og ansvarsområder, der gør, at de i fællesskab kan styrke udviklingen af Socialområdet i Region Midtjylland. Der er således en socialdirektør med en administrativ profil og en socialfaglig direktør med en relevant faglig profil.

Denne organisering betyder, at fagligheden styrkes i den øverste ledelse af Socialområdet. Det kan samtidig være en fordel for Socialområdet og regionen som helhed, at der er to repræsentanter for området i koncernledelsen. I forhold til de otte specialområder, som ikke har sideordnet ledelse, kan der på den ene side være en ubalance i referencen til Socialledelsen, men på den anden side kan det medføre en øget tilgængelig til den øverste ledelse, når der er to direktører. Det skal bemærkes, at sideordnet ledelse ikke er en kendt ledelsesmodel på det specialiserede socialområde.

Eksternt kan det være en udfordring, at sideordnet ledelse på socialområdet ikke er kendt i kommunerne og måske kan give anledning til usikkerhed i samspillet med kommunerne - også set i lyset af kommunernes ønske om, at taksterne på det sociale område i størst muligt omfang skal gå til den direkte opgave i forhold til borgerne. Denne model er dyrere end model 1.

Organisering af den sundhedsfaglige indsats

Den konkrete sundhedsopgave løses lokalt i de sociale tilbud og understøttes primært af et social- og sundhedsfagligt personale og i samspil med beboernes praktiserende læger. Sundhedsopgaverne i de sociale tilbud varetages i vid udstrækning indenfor en socialfaglig ramme, men der er i de senere år kommet et nyt selvstændigt fokus på de sundhedsfaglige opgaver. Sundhedsopgaven centralt i Socialområdet er derfor primært at varetage den strategiske ledelse af området og at udvikle, understøtte og sikre, at sundhedsopgaverne løses på et højt kvalificeret niveau decentralt i specialområderne.

I forhold til den fremtidige organisering af sundhedsindsatsen i Socialområdet i Region Midtjylland er det overordnede udgangspunkt, at den nuværende arbejdsfordeling imellem det centrale og decentrale niveau bevares, og at der er fortsat er ledelsesmæssig forankring i den øverste ledelse af Socialområdet, der sikrer, at udviklingen af den sundhedsfaglige indsats er højt prioriteret i den øverste ledelse.

I forhold til de to ledelsesmodeller for den fremtidige ledelse af Socialområdet er ansvaret for den overordnede sundhedsfaglige indsats placeret ved henholdsvis vicedirektøren eller den socialfaglige direktør, det vil sige i den øverste ledelse af Socialområdet. Herved sikres en faglig ledelse af den sundhedsfaglige indsats og samtidig en nødvendig tæt kobling mellem den socialfaglige indsats og den sundhedsfaglige indsats.

Der er i beskrivelsen nævnt to alternative modeller i forhold til den ledelsesmæssige forankring af sundhedsopgaven. Dels en organisering, hvor ansvaret for den sundhedsfaglige indsats i den øverste ledelse er placeret ved en direktør/vicedirektør med en decideret sundhedsfaglig uddannelse/profil, og dels en model, hvor antallet af sidestillede direktører udvides til tre personer / antallet af vicedirektører udvides til to personer, så der er både en person med en socialfaglig og en person med en sundhedsfaglig profil i den øverste ledelse. Det vil betyde, at den overordnede ledelse af den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats er fordelt på to ledere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den socialfaglige opgave i Socialområdet er væsentligt større end den sundhedsfaglige.

Høring

Direktionen har i samråd med formandskabet for Regions-MEDudvalget gennemført en høring af denne beskrivelse forud for den politiske forelæggelse af materialet. Høringen har omfattet Hoved-MEDudvalget for det tidligere Psykiatri og Social, Lokal-MEDudvalgene i de otte specialområder i Socialområdet samt Lokal-MEDudvalget for PS Administrationen. Høringen er sket i perioden 6. august til 20. august 2020.

Der er indkommet høringssvar fra Hoved-MEDudvalget for det tidligere Psykiatri og Social, fra syv af de otte specialområders lokal-MEDudvalg samt fra PS Administrationens lokal-MEDudvalg i Psykiatri og Social. Herudover har kredsen af områdechefer i Socialområdet i Region Midtjylland og Dansk Sygeplejeråd sendt et høringssvar.

Høringssvarene er vedlagt, inklusive en samlet oversigt over bemærkningerne fra lokal-MEDudvalgene.

I høringssvaret fra Hoved-MEDudvalget anbefaler et bredt flertal modellen med en direktør og en vicedirektør (model 1), som også er den model, de fleste lokal-MEDudvalg anbefaler. I høringssvaret anfører Hoved-MEDudvalget, at ledelsesmodel 1 er den model, flertallet vurderer, vil være mest effektiv – herunder i forhold til brugen af de kommunale takstmidler på administration (ledelse) - og er den model, der også ses i kommunerne og de øvrige regioner. Det vurderes, at modellen vil kunne håndtere de sundhedsfaglige udfordringer på socialområdet.

Hoved-MEDudvalget anfører samtidig, at der også ses gode muligheder for udvikling af socialområdet, såfremt regionsrådet vælger at arbejde videre med model 2.

Endelig fremgår det af høringssvaret fra Hoved-MEDudvalget, at et mindretal på medarbejdersiden i stedet foreslår en model med tre sideordnede direktører, hvoraf den ene har en sundhedsfaglig baggrund, som bl.a. skal være med til at styrke den sundhedsfaglige indsats på socialområdet.

Kredsen af områdechefer anbefaler i sit høringssvar en ledelsesmodel med en vicedirektør. Dansk Sygeplejeråd peger i deres høringssvar på behovet for en sideordnet sundhedsfaglig ledelse af socialområdet med direkte reference til koncerndirektionen.

Det indstilles, at den fremtidige ledelsesmodel for Socialområdet i Region Midtjylland følger den beskrevne model 1 med en socialdirektør og en vicedirektør med en socialfaglig profil. Vicedirektøren er ansvarlig for den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet.

Proces

Den endelige beslutning om ledelsesmodel og organisering af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland forventes truffet på regionsrådets møde den 23. september 2020.

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af opdelingen af Psykiatri og Social i to selvstændige driftsområder fremgik det af sagen, at socialdirektøren hurtigst muligt og senest seks måneder efter regionsrådets beslutning skal fremlægge en udviklingsplan for organisering og drift af socialområdet for direktionen med afsæt i målbilledet for Socialområdet.

Dette arbejde vil blive igangsat, når den fremtidige ledelsesmodel er politisk besluttet. Udviklingsplanen vil blive udarbejdet i to tempi, hvor der først er fokus på organiseringen og driften af Socialområdet og derefter på styrkelse af fagligheden i Socialområdet. Den del af udviklingsplanen, der omhandler styrkelse af fagligheden i Socialområdet, forventes dog først igangsat, når der er ansat en ny vicedirektør eller faglig direktør, så det er den samlede ledelse, der kan forestå udarbejdelsen af denne plan. Det må derfor forventes, at denne del af planen ikke foreligger før i 1. halvår 2021, da der samtidig er en ambition om en bred inddragelse af interessenter i formuleringen af den faglige udviklingsplan.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den fremtidige ledelsesmodel for socialområdet i Region Midtjylland følger den beskrevne model 1 med en socialdirektør og en vicedirektør med en socialfaglig profil. Vicedirektøren er ansvarlig for den sundhedsfaglige indsats i socialområdet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at den fremtidige ledelsesmodel for socialområdet i Region Midtjylland følger den beskrevne model 1 med en socialdirektør og en vicedirektør med en socialfaglig profil. Vicedirektøren er ansvarlig for den sundhedsfaglige indsats i socialområdet.

Psykiatri- og socialudvalget lægger vægt på, at der i den kommende udviklingsplan for socialområdet er et tydeligt fokus på udvikling af den sundhedsfaglige indsats i socialområdet i Region Midtjylland.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Enhedslisten, Psykiatri-Listen og Dansk Folkeparti stillede et ændringsforslag om, "at ledelsesmodellen for socialområdet skal bestå af en socialdirektør og to vicedirektører, henholdsvis en socialfaglig/pædagogfaglig vicedirektør og en sundhedsfaglig vicedirektør".

For forslaget stemte Enhedslisten, Psykiatri-Listen, Dansk Folkeparti og Alternativet. Det Radikale Venstre undlod at stemme, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten og Psykiatri-Listen stemte imod.

Regionsrådet har på sit møde den 24. juni 2020 besluttet, at der skal forelægges en sag for det politiske system med forslag til konkretisering af ledelsesmodellen for Socialområdet i Region Midtjylland samt til placeringen og organiseringen af den sundhedsfaglige indsats i Socialområdet i Region Midtjylland.

Med studiestart medio august er det nu muligt at orientere om, hvor mange elever der startede på de almene gymnasier i regionen, og således hvor mange der beholdte deres tildelte gymnasieplads. Almindeligvis er der et vist frafald fra ansøgningstidspunktet frem til skolestart. Tallene viser dog, at der er et markant mindre frafald i år end tidligere år, hvorfor det tyder på, at størstedelen har beholdt deres tildelte gymnasieplads. De faktiske elevtal kendes medio november, hvor gymnasierne skal indberette elevtal til ministeriet som grundlag for taxametertilskud.

Ansøgere til det almene gymnasium fik den 1. maj 2020 besked om, hvilket gymnasium de havde fået reserveret en plads på efter sommerferien. Alle ansøgere i fordelingsudvalg Syd og Vest fik opfyldt deres 1. prioritet. For ansøgere til fordelingsudvalg Nord og Øst blev der foretaget elevfordeling, da ikke alle elever kunne få opfyldt deres 1. prioritet, eftersom der ikke var plads til dem alle. Flere ansøgere fik således tilbudt et andet uddannelsessted.

Med skolestarten medio august er det muligt at konstatere, hvor mange elever der startede på de forskellige gymnasier, og dermed hvor mange der beholdte deres tildelte uddannelsessted. Administrationen har indhentet oplysninger hos de enkelte gymnasier om det faktiske antal elever til skolestart den 20. august. Tallene viser, at der i år er et mindre frafald end de tidligere år, jf. bilaget "Oversigt over elevbestanden på gymnasieområdet".

Normalt vil der frem til skolestart være et vist frafald af elever som følge af omvalg, udenlandsk studieophold, elever der ikke består evt. optagelsesprøve m.v. I år kan der dog være et særligt vilkår med et mindre frafald og flere eftertilmeldinger end tidligere år, som følge af COVID-19, idet ansøgere, der havde planlagt at tage på udlandsophold eller efterskole, i stedet vælger at blive hjemme og tage en gymnasial uddannelse. Dette kan også være årsag til, at frafaldet er mindre i år end tidligere år.

Gymnasierne skal medio november indberette det faktiske elevtal til Børne- og Undervisningsministeriet. Det er dette elevtal, der ligger til grund for udbetaling af taxametertilskud til gymnasierne, og elevtallet skal også her være tilpasset den fastlagte kapacitet. Der er normalt i perioden fra skolestart til 15. november et gennemsnitlig frafald på ca. 2 %.

I det følgende gennemgås fordelingen og frafald for fordelingsudvalg Nord og Øst.

Fordelingsudvalg Nord

Der blev fordelt 5 elever fra Viborg Katedralskole til Bjerringbro Gymnasium. 3 af disse elever har truffet andre uddannelsesvalg efterfølgende. Som følge af almindelig flytning har Bjerringbro Gymnasium modtaget yderligere 2 elever.

Fordelingsudvalg Øst

Der blev fordelt i alt 447 elever fra de overansøgte gymnasier i Aarhus, heraf 84 elever fra KUO-områderne. KUO-områderne dækker over ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet.

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium modtog ikke KUO-elever som følge af de lokale elevfordelingsregler, da de i forvejen havde en høj andel. Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium har dog fortsat elever med anden etnisk baggrund end dansk, som bor uden for KUO-områderne, og det skønnes, at ca. 23 % af deres elever i 1. G har anden etnisk baggrund end dansk. Aarhus Statsgymnasium og Risskov Gymnasium har en lignende andel elever med anden etnisk baggrund end dansk.

I fordelingen var det særligt Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, der afgav elever, og primært Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, der modtog elever.

Der har i år ikke været et nævneværdigt frafald frem mod skolestart, bortset fra på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium. Viby Gymnasium har haft et frafald på ca. 40 elever, hvilket er en tredobling i forhold til tidligere år. Aarhus Gymnasium har tilsvarende haft et frafald på ca. 40 elever. Aarhus Gymnasium har oplyst, at eleverne er fordelt med 61 elever på Aarhus Gymnasium, Aarhus C og 81 elever på Aarhus Gymnasium i Tilst, men det har ikke været muligt at få oplyst, hvor stor en andel af de 81 elever i Tilst, der er PreIB-elever (international studentereksamen). Dette elevtal opgøres normalt særskilt. Det kan dog oplyses, at der i 2019 var ca. 40-PreIB elever på Aarhus Gymnasium, Tilst, og der var 27 ansøgere til PreIB i marts 2020.

Fordelingsudvalg Øst har indgået en aftale om skoleskift og ventelister. Aftalen indebærer, at der fra dagene omkring undervisningsstart og frem til tidspunktet omkring grundforløbets afslutning i ultimo oktober/primo november i udgangspunktet ikke kan forekomme gymnasieskift. En elev kan dog skifte skole i grundforløbet, hvis det er en væsentlig forudsætning for elevens trivsel. Efter grundforløbet og indtil 10. januar 2021 kan der i princippet skiftes gymnasium, såfremt der er ledige pladser. Det fremgår endvidere af aftalen, at regionsrådet efter grundforløbet kan bede de modtagne skoler om periodevis statistik over flytninger. Administrationen vil følge med i udviklingen og indhente oplysninger om eventuelle flytninger.

Det bemærkes, at ventelisteaftalen ikke lever op til den henstilling, som regionsrådet vedtog på mødet i januar 2020. Her henstillede man til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, at der ikke blev oprettet ventelister før grundforløbets afslutning, og at der ikke blev flyttet elever, før den enkelte elev havde haft en mulighed for at gennemgå grundforløb og minimum indgå i opstart af en studieretning. Gymnasierne er imidlertid ikke forpligtede til at følge henstillingen, da ventelister i henhold til optagelsesbekendtgørelsen oprettes af det enkelte gymnasium. Regionsrådet kan derfor alene henstille til, at ventelisteaftaler bliver overholdt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagen blev udsat, idet regionsrådet venter på yderligere oplysninger om elevfordelingen mellem tilbuddene under Aarhus TECH. Sagen forelægges derefter indledningsvist for udvalg for regional udvikling.

Regionsrådet udsatte den 23. september 2020 sagen, idet regionsrådet afventede yderligere oplysninger om elevfordelingen mellem tilbuddene under Aarhus TECH.

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da to af emnerne i det nuværende katalog har beslutningsfrist i 3. kvartal 2020. Der er i det nye katalog i alt tre emner til en værdi af 7,1 mio. kr.

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. To af besparelsesemnerne fra det nuværende katalog har beslutningsfrist i 3. kvartal. Det drejer sig om emnerne pårørendesofa og reduktion i terrænarbejde. Beslutningsfristen angiver det tidspunkt, hvor der senest skal træffes beslutning om eventuelt at tage et emne ud af projektet. Således vil det efter beslutningsfristen være nødvendigt at begynde etableringen af de pågældende emner med henblik på at nå det inden projektets afslutning.

Besparelsesemnet reduktion i terrænarbejde kan indkøbes senere i byggeprocessen. Af hensyn til at opretholde muligheden for at forøge reserverne yderligere, foreslås det, at beslutningstidspunktet for emnet udsættes til 4. kvartal 2020. Det vurderes ikke muligt at udskyde beslutningsfristen for emnet pårørendesofa. På trods af en presset økonomi vurderes projektet fortsat at kunne færdiggøres indenfor den givne ramme. Projektet nærmer sig samtidig sin afslutning, hvorfor reduktionen i prioriterings- og besparelseskataloget både vurderes acceptabel og forventeligt. Dermed udgår emnet pårørendesofaer af prioriterings- og besparelseskataloget og indkøbes og installeres i den kommende tid.

Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Besparelsesemnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt tre prioriterings- og besparelsesemner.

Konsekvenser ved indløsning af besparelsesemner

Konsekvenserne af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. For alle emnerne gælder, at en indløsning ikke vil have betydning for tidsplanen, idet der for nogle af emnerne blot er tale om, at noget ikke er etableret, mens det for andre emner er et spørgsmål om, hvorvidt der installeres noget nyt eller genbrugt. For alle emnerne gælder det ligeledes, at de ikke vil have betydning i forhold til at leve op til kravet om et fuldt funktionsdygtigt hospital.

Reduktion af terrænarbejde

Ved en reduktion af terrænarbejde, vil det betyde, at der ikke er vedligehold af arealerne indeholdt i entreprenørarbejdet efter aflevering. Konsekvensen vil således være, at Hospitalsenheden Vest i stedet skal sikre vedligeholdelse af arealerne, hvilket vil betyde, at udgiften pålægges hospitalets driftsbudget. Der vil ligeledes være tale om en kvalitetsforringelse af det omkringliggende terræn samt af de gårdhaver, der er i den somatiske del af byggeriet.

Øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr

Ved øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr vil der hurtigere blive behov for vedligehold og udskiftning, ligesom det kan give udfordringer for driften, hvis udstyret ikke er identisk. Udstyret vil ligeledes variere i kvalitet. Det skal dog understreges, at udstyret er i brug i dag.

Ensartet møblering

Ved indløsning af besparelsesemnet ensartet møblering vil en konsekvens være, at inventar hurtigere skal udskiftes, da en del af inventaret vil være brugt. Det vil ligeledes have indflydelse på den oplevede kvalitet, idet der vil benyttes mere forskelligt inventar og dermed ikke være sammenhæng. En del af møblerne er betrukket med stof, hvilket fra et hygiejneperspektiv ikke er at foretrække. Inventaret er dog i brug i dag.

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2020. Rapportens anbefalinger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har "det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til aflevering og dagbodskrav.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for andet kvartal 2020. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er gengivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå:

1. Kvalitetsniveau ved aflevering

De første afleveringer af etagetog er gennemført med endog mange noterede mangler. Antallet af mangler kan i et vist omfang begrundes i afstemning af kvalitetsniveau mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. De første afleveringer vil typisk fastsætte kvalitetsniveau for de kommende afleveringer.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at kvalitetsniveauet i forbindelse med afleveringer afstemmes mellem bygherre, rådgiver, byggeledelse og entreprenørerne, samt at de udarbejdede procedurer for afleveringsprocessen følges.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det har været vanskeligt at få apteringsentreprenøren til at følge de udarbejdede procedurer for afleveringen. Det har dog også været vigtigt at få gennemført de første overdragelser, så der har kunnet gøres status over kvalitetsniveauet i byggeriet. De første overdragelser af områder fra entreprenørerne til bygherren har vist, hvilket kvalitetsniveau de forskellige entrepriser har ved aflevering, herunder om entreprenører og totalrådgiver har samme fortolkning af kravene i udbudsmaterialet. På apteringsentreprisen i etape 1 har der i særlig grad været uoverensstemmelser, idet der er konstateret mange mangler, hvoraf en del ikke er blevet udbedret indenfor tidsfristen. Der er derfor iværksat syn og skøn, hvor en tredjepart vurderer omfanget af mangler og udarbejder en rapport, som forventes modtaget i august-september 2020. Med udgangspunkt i denne kan kvalitetsniveauet i forbindelse med kommende afleveringer afstemmes og mangler, som apteringsentreprenøren ikke vil udbedre, kan igangsættes ved anden entreprenør.

2. Dagbodskrav ved forsinkelser

"Det tredje øje" observerer, at bygherrens indsats igennem de seneste kvartaler med inddragelse af ledelsen hos henholdsvis installationsentreprenøren og apteringsentreprenøren, vedrørende opmanding og færdiggørelser, ikke har haft den tilstrækkelige effekt. Øget bemanding er fortsat nødvendigt for overholdelse af afleveringsterminerne, hvor særligt bemanding for indregulering af de tekniske anlæg er kritisk.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at dagbodskravet effektueres og bygherren sikrer sin retstilling, herunder registrerer alle forsinkelser forårsaget af entreprenørerne.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. På etape 1 er der iværksat dagbod overfor installationsentreprenøren og apteringsentreprenøren. Projektsekretariatet og regionens jurister sikrer sammen med byggeledelsen dokumentation af årsager til forsinkelserne.

Der er ligeledes iværksat dagbod på etape 3 overfor kompletteringsentreprenøren og installationsentreprenøren. Her sikres også dokumentation for årsager til forsinkelserne.

3. Delafleveringer

De mange delafleveringer stiller særlig krav til driftsorganisationen, for håndtering af service- og driftsforhold. Det er vigtigt, at driftsorganisationen i tæt samarbejde med bygherren sikrer, at alle nødvendige serviceforhold udføres så garantiforhold ikke kompromitteres.

På den baggrund anbefaler "det tredje øje", at afleveringsproceduren optimeres med erfaringer gjort med de første delafleveringer. Herunder at entreprenørens mestergennemgang og før-afleveringer følger afleveringsproceduren.

Svar fra Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Som det fremgår af ovenstående, har erfaringerne fra de første overdragelser givet anledning til igangsætning af syn og skøn, der skal optimere de efterfølgende overdragelser/afleveringer. Der er i juli 2020 gennemført en række afleveringer på etape 3, hvor der har været gode erfaringer med den fastlagte procedure.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2020 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2020 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30 juni 2020. I DNU er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er Akutcentret ibrugtaget undtagen Hotlab, og derudover udestår de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. For DNV Gødstrup er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020.

DNU

Alle afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet. Anlægsregnskaber udarbejdes i takt med, at delprojekterne afsluttes økonomisk. Oversigt over igangværende tvister er vedlagt som bilag. Der rapporteres efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet særskilt om den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

Regionshospitalet Viborg

Akutcentret er ibrugtaget på nær Hotlab, og derudover resterer der i kvalitetsfondsprojektet de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Som følge af kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fremover – ligesom ved Forum - rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

Projektets fremskredne stade har også bevirket, at der i forhold til rapportering fra "det tredje øje" fremadrettet kun udarbejdes to rapporter om året suppleret med to mundtlige rapporteringer. Der er af samme årsag ikke en rapportering fra "det tredje øje" på denne dagsorden.

DNV Gødstrup

Generelt er der fortsat betydelige tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet, særligt i etape 1. Jf. orientering til regionsrådet den 24. juni 2020 er den forventede færdiggørelse af etape 1 udskudt til januar 2021 og færdiggørelse af etape 3 til oktober 2020. Dialogen med rådgivere og entreprenører om både tidsplan og deraf afledt økonomi er fortsat i 2. kvartal 2020. Dette har medført mindre korrektioner i forhold til de afleveringsterminer, der fremgik af rapporteringen for 1. kvartal 2020 og orientering til regionsrådet den 24. juni 2020. De forventede afleveringstidspunkter, der fremgår af rapporteringen for 2. kvartal 2020, er baseret på den aktuelle stadetidsplan. Det faktiske afleveringstidspunkt kan ligge før eller efter det angivne tidspunkt. I oktober 2020 vil det blive vurderet, om fremdriften er tilstrækkelig til, at indflytningen kan gennemføres før sommerferien 2021.

Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Dette medfører økonomisk usikkerhed for projektet. For nærmere beskrivelse af økonomiske konflikter henvises til skema 9, der er vedlagt som bilag til kvartalsrapporten. Status vedrørende dagboder mv. fremgår endvidere af reserveprognosen, der er vedlagt som lukket del af rapporteringen. Samlet set forventes projektet gennemført indenfor den økonomiske totalramme jf. reserveprognosen.

Etape 1

Forsinkelser i apteringsentreprisen (delprojekt 8-10) har været en af hovedårsagerne til forsinkelse på etape 1. Der er iværksat dagbod. Der er iværksat tiltag, herunder øget bemanding på maleropgaverne, der skal sikre fremdriften i apteringsentreprisen. De fysiske arbejder forventes afsluttet i december 2020, hvorefter der kan foretages mangelgennemgang inden det forventede afleveringstidspunkt i januar 2021. Der sker løbende overdragelse af færdiggjorte arealer til bygherren. De første overdragelser har vist et stort antal mangler i apteringsentreprisen, og der er uenighed om kvalitetsniveauet mellem bygherre og entreprenør. Der er derfor iværksat syn og skøn, hvor en uafhængig part vurderer om kvaliteten.

Budgettet til uforudsete udgifter i delprojekterne i etape 1 er presset, bl.a. som følge af et øget antal uafklarede ekstrakrav. Ekstrakravene er under behandling, og der foretages en økonomisk vurdering af de krav, der ikke kan opnås enighed om. For en nærmere gennemgang henvises til lukket bilag omhandlende reserveprognosen.

Aftale med Cura Vita om totalrådgivning i etape 1 i den forlængede byggetid er ikke forlænget efter 30. juni 2020, hvor etape 1 var forudsat afleveret. Der er i stedet indgået aftalte med byggeledelsen, Rambøll A/S, om at overtage projektopfølgningen og fagtilsynet på etape 1 fra 1. juli 2020 fra totalrådgiveren.

Etape 3

Aflevering på etape 3 var fastsat til den 1. maj 2020. På grund af forsinkelse på kompletteringsentreprenøren (vægge, lofter og døre mv.) og VVS- og ventilationsentreprenøren er afleveringen forsinket til forventet oktober 2020. Forsinkelsen forventes ikke at få direkte betydning for indflytningstidspunktet, da etapen fortsat forventes færdiggjort før etape 1. Færdiggørelsestidspunktet har dog betydning for, hvornår bygherreleverancer og andre aktiviteter frem til indflytningen kan påbegyndes.

På grund af manglende overholdelse af mellemtermin og afleveringstermin er der fremsendt krav om dagbod overfor kompletteringsentreprenøren samt VVS- og ventilationsentreprenøren.

Der er indgået aftale med totalrådgiver om forlænget byggetid. Merudgifterne til entreprenører og rådgivere forventes finansieret af dagbod hos de forsinkede entreprenører og de disponibel reserver.

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for projektets reserver.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2020 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 med tilhørende bilag og risikorapporter sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nedenfor redegøres i kvartalsrapporteringen pr. 30. juni 2020 for økonomi, fremdrift og risici i Aarhus Universitetshospital Forum projektet.

Tidsplanen med tilhørende rateplan følges og rammetidsplanen med aflevering af byggeri i februar 2022 forventes overholdt.

Da kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus nu er afsluttet og ibrugtaget undtagen den del af Forum projektet, der finansieres af kvalitetsfondsmidler, er det aftalt med Sundheds - og Ældreministeriet, at der rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedrørende totalentreprise på Forumbyggeriet.

Dispositionsforslaget og projektforslaget er endeligt godkendt, og projektering af hovedprojekt forventes afsluttet september 2020. Hovedprojektet er afleveret til gennemsyn hos bygherren med en uges forsinkelse i forhold til hovedtidsplanen.

Der foreligger både grave- og byggetilladelse.

Størstedelen af afløbs-, fundaments- og terrændækarbejder er afsluttede, og montage af betonelementer er i fuld gang, hvor betonelementer er rejst op til plan 2 i en del af bygningen.

Ved udgangen af 2. kvartal 2020 følges tidsplanen med tilhørende rateplan fortsat, dog er der et tilbagehold på 3 mio. kr. som følge af forsinkelse af hovedprojektet.

Der har været dialog med Energistyrelsen om principperne for tilkobling af forum til el-nettet, og der er nu modtaget svar fra Energistyrelsen på Region Midtjyllands ansøgning om dispensation for Forums tilkobling til Aarhus Universitetshospitals ringforbindelse. Med udgangspunkt i Energistyrelsens positive svar, vurderes det, at der ikke længere er en økonomisk risiko forbundet med dette risikoemne. Der henvises til risiko nr. 20 i projektets risikorapport for 2. kvartal 2020.

Der er ved udgangen af 2. kvartal 2020 realiseret et reservetræk på 10,7 mio. kr. for hele Forum-projektet, og dermed resterer der 6,2 mio. kr. i reserve i den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

Kvalitetsfondsprojektets andel af projektets samlede kapitaliserede risici på 5,1 mio. kr. udgør 0,8 mio. kr., hvilket kan indeholdes i den resterende reserve på 6,2 mio. kr. Det samlede kvalitetsfondsprojekts totalramme forventes overholdt.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2020 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2020 godkendes,

at risikorapporten tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Forum pr. 30. juni 2020 godkendes,

at risikorapporten tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcentrets ibrugtagning afsluttet på nær Hotlab og de sidste ombygninger. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der med virkning fra 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, Akutcentret og ombygningen af det eksisterende hospital.

Den første delvise ibrugtagning af Akutcentret skete den 22. maj 2019. De efterfølgende ibrugtagninger og indflytninger er forløbet planmæssigt og vellykket. Der udestår dog at modtage en endelig ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune. Det forventes dog at denne foreligger snarest.

I 2. kvartal 2020 er de sidste fire operationsstuer ibrugtaget, hvormed Akutcentret har 10 operationsstuer i renhedsklasse 4.

Med udgangen af 2. kvartal 2020 udestår som det eneste ibrugtagningen af Hotlab, som er det laboratorie, der hører til Fysiologisk Klinik. Det forventes, at området er i fuld drift i 1. kvartal 2021.

Nu hvor delprojekt 2 Akutcentret nærmer sig sin afslutning, har styregruppen besluttet at igangsætte arbejdet med delprojekt 3 Ombygninger igen. Styregruppen har godkendt, at Byggeri og Projekt selv varetager en stor del af projekteringen af delprojektet.

Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ombygges først. Det forventes, at området er klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2021. Sideløbende hermed pågår der aktuelt et rokadearbejde med henblik på at skabe plads til ombygning af Intensiv. Rokaden afventer beslutning fra regionsrådet i forventeligt oktober 2020.

Ombygningen af Hjertemedicinsk klinik udgør projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Denne del vil derfor først blive igangsat, når der er opnået en større sikkerhed for den samlede økonomi i delprojekt 3. Det forventes, at ombygningen kan igangsættes, når licitationen på Intensiv er afsluttet. På den baggrund forventes Hjertemedicinsk klinik at være klar til ibrugtagning i 2. kvartal 2023.

Det samlede krav til kvalitetsfondsprojektets centrale reserve er jf. projektets reservestrategi 7,6 mio. kr. Projektets justeringsreserve er på 7,6 mio. kr. På den baggrund svarer projektets reserver til, hvad reservekravet jf. projektets reservestrategi tilsiger.

Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog, der indeholder emner for 5,1 mio. kr. (løbende priser).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten inkl. effektiviseringsrapporten tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. juni 2020 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten inkl. effektiviseringsrapporten tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

I denne sag fremlægges der til godkendelse fire anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter på Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

DNU Nord 5 og DNU Færdiggørelsesarbejder er en del af Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus og regnskabsaflægges med samlet 1,5 mio. kr. i mindreforbrug, mens DNU Tekniske hovedforsyninger, der er finansieret af Region Midtjyllands anlægsmidler udenfor Kvalitetsfondsprojektet, regnskabsaflægges med 1,8 mio. kr. i mindreforbrug. Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr er delvist finansieret med donation fra A.P.Møller og Hustru Chastines Mc-Kinney Møllers Fond og regnskabsaflægges med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

I denne sag fremlægges anlægsregnskaber for tre DNU projekter, der nu er afsluttet.

DNU Nord 5

DNU Nord 5 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Nord 5 omhandler bygninger i fire plan på i alt ca. 13.500 kvadratmeter, der indeholder arealer til ambulatorier, forskning og kontorer til afdelinger for behandling af hoved- og neurosygdomme bl.a. neurologi, hjerne- og rygkirurgi, øjen-, øre-, næse- og halsafdeling.

Regionsrådet har bevilget i alt 377,6 mio. kr., mens det regnskabsaflagte forbrug har været 375,1 mio. kr. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Mindreforbruget på 2,5 mio. kr. indstilles overført til Justeringsreserven for DNU.

DNU Færdiggørelsesarbejder

DNU Færdiggørelsesarbejder er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Bevillingen til DNU færdiggørelsesarbejder har omfattet følgende arbejder:

Jord og terrænarbejder, veje, belægninger og parkeringspladser, udendørs belysning, skiltning og signalanlæg, beplantninger og et henfaldsanlæg til radioaktivt materiale.

Regionsrådet har i alt bevilget 316,6 mio. kr. til DNU Færdiggørelsesarbejder, mens det regnskabsaflagte forbrug har været 317,5 mio. kr. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Merforbruget på 0,9 mio. kr. indstilles finansieret af Justeringsreserven for DNU.

DNU Tekniske Hovedforsyninger

De tekniske hovedforsyninger omfatter etablering af distributionsanlæg i jord frem til hospitalsbygningerne for vand, sprinkling, køling, it-fibernet og medicinske luftarter samt produktionsanlæg for køling. Regionsrådet har bevilget i alt 126 mio. kr. til DNU Tekniske Hovedforsyninger, mens det regnskabsaflagte forbrug har været 124,2 mio. kr. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Mindreforbruget på 1,8 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.

Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr

Dansk Center for Partikelterapi er et landsdækkende center for den meget apparatur- og omkostningstunge behandling af kræft med partikelterapi. Centret er opført i tilknytning til Aarhus Universitetshospital. Byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi er tidligere regnskabsaflagt, og dette anlægsregnskab aflægges for bevillingen til indkøbet af selve protonterapianlægget som A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond har doneret 250 mio. kr. til. Regionsrådet har afgivet en udgiftsbevilling på 275 mio. kr. til indkøb af protonterapianlægget og en indtægtsbevilling på 250 mio. kr. til donationen fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond. Der er i det regnskabsaflagte forbrug indregnet en dagbod fra udstyrsleverandøren som følge af forsinkelse i installationen af anlægget. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. indstilles overført til puljen til anlæg.

Tabel 1. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for DNU Nord 5 godkendes,

at mindreforbruget på DNU Nord 5 på 2,5 mio. kr. overføres til justeringsreserven for DNU,

at anlægsregnskabet for DNU Færdiggørelsesarbejder godkendes,

at merforbruget på DNU Færdiggørelsesarbejder på 0,9 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for DNU,

at anlægsregnskabet for DNU Tekniske Hovedforsyninger godkendes,

at mindreforbruget på DNU Tekniske Hovedforsyninger på 1,8 mio. kr. tilføres puljen til anlæg,

at anlægsregnskabet for Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr godkendes,

at mindreforbruget på 0,6 mio. kr. Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr tilføres puljen til anlæg, og

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 1 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2011 bevillingen til DNU Nord 5.

Regionsrådet godkendte den 21. marts 2012 bevillingen til DNU Færdiggørelsesarbejder.

Regionsrådet godkendte den 24. august 2011 bevillingen til DNU Tekniske Hovedforsyninger.

Regionsrådet godkendte den 28. januar 2015 bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr.

Der blev på mødet i udvalg for nære sundhedstilbud den 12. august 2020 stillet forslag om oprettelse af en radiografbemandet CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro med lægediagnostik fra Regionshospitalet Gødstrup. I nærværende sagsfremstilling præsenteres mulighederne for oprettelse af en CT-klinik, herunder de anlægs- og driftsudgifter, der er forbundet med oprettelsen af klinikken.

På mødet i udvalg for nære sundhedstilbud den 12. august 2020 blev der stillet forslag om en radiografbemandet CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro med lægediagnostik fra Regionshospitalet Gødstrup. Der er på baggrund af forslaget foretaget en indledende undersøgelse af mulighederne og forudsætningerne for etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed samt de dertilhørende anlægs- og driftsudgifter. En CT-klinik i Center for Sundhed vil give borgere i den nordvestlige del af regionen mulighed for scanninger tættere på deres bopæl. Det vil dog også medføre øgede udgifter til henholdsvis drift og etablering. I det følgende vil yderligere detaljer om muligheden for en CT-klinik i Center for Sundhed blive præsenteret.

Hospitalsenheden Vests CT-scanner kapacitet

Hospitalsenheden Vest råder i dag over fem CT-scannere, hvoraf to er i brug døgnet rundt, mens de resterende tre scannere ofte er i brug til klokken 22. Når Regionshospitalet Gødstrup ibrugtages, vil Hospitalsenheden Vest råde over seks CT-scannere. Herudover er det planen at ansøge om en syvende CT-scanner ved puljemidler inden for de kommende år. Planen for CT-scannerne, som Hospitalsenheden Vest forventer at have, når Regionshospitalet Gødstrup tages i brug, er, at en vil blive brugt til akutområdet, og en vil være en hjertescanner, som også kan benyttes til almindelige CT-scanninger. CT-kapaciteten på Regionshospitalet Gødstrup er beregnet ud fra det behov for fleksibilitet, som et akutsygehus har.

Ved en eventuel udvidelse af kapaciteten med en ny CT-scanner i Center for Sundhed vil der ved en åbningstid alle hverdage fra kl. 8.00 til 15.00, 42 uger om året, kunne gennemføres cirka 4.200 CT-scanninger ekstra årligt, hvis der foretages scanninger med og uden kontrast. Såfremt der kun udføres scanninger uden kontrast, vil der kunne gennemføres cirka 7.350 CT-scanninger ekstra årligt. Det kan medføre udfordringer i forhold til en effektiv udnyttelse af CT-scannerne i Gødstrup, hvis der udelukkende gennemføres CT-scanninger uden kontrast i Center for Sundhed, da disse typer af undersøgelser bruges til at udfylde huller i programmet. Som det fremgår af "Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet 2021 og 2026" (bilag 1), vurderes der ikke at være behov for en udvidelse af kapaciteten. Antallet af patienter omvisiteret til CT-scanninger på privathospitaler fra Hospitalsenheden Vest er ligeledes relativt lavt med 47 patienter i 2018 og 27 patienter i 2019, og det vurderes dermed ikke, at en udvidelse af kapaciteten vil ændre væsentligt på dette.

I stedet for at udvide kapaciteten ved at indkøbe en ny CT-scanner, er det muligt at flytte en af de planlagte scannere fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Vælges denne løsning, vil det være muligt at flytte en del af aktiviteten fra Regionshospitalet Gødstrup til Center for Sundhed. Det skal vurderes nærmere, om der kan flyttes aktivitet nok til at frigøre en scanner i Gødstrup. En flytning af en scanner kan medføre en række udfordringer for driften af Regionshospitalet Gødstrup, blandt andet i form af mindre fleksibilitet ved akutte undersøgelser, vanskeligheder ved at opretholde en næsten normal aktivitet ved nedbrud på en scanner samt mindre mulighed for fleksibel udnyttelse af personalet ved sygdom og andet fravær. Ydermere vil det ikke være muligt at udnytte afbud i programmet på scanneren i Center for Sundhed til at foretage scanninger af akutte og indlagte patienter.

En CT-klinik i Center for Sundhed vil betyde kortere afstand til scanning for en række patienter i den nordvestlige del af regionen. Det vil dog formentlig ikke være muligt at foretage hjerte-CT-scanning i Holstebro, da der stilles særlige krav til både scanneren samt til personalet, der skal betjene scanneren.

Fysisk placering af CT-klinik i Center for Sundhed

For at kunne opnå en optimal udnyttelse af personaleressourcerne omkring en CT-klinik, vil den mest hensigtsmæssige placering af klinikken være i forlængelse af de to røntgenrum, der allerede er under etablering i Center for Sundhed. Med de nuværende planer for centret er der dog ikke ledige lokaler i den regionale del af Center for Sundhed til at kunne etablere end CT-klinik. Det vurderes heller ikke muligt at etablere en CT-klinik i Holstebro Kommunes lokaler. Der har dog ikke været dialog med kommunen om muligheden herfor.

En etablering af en CT-klinik i Center for Sundhed vil derfor sandsynligvis fordre, at der enten foretages en tilbygning, eller at en eller flere af de somatiske funktioner, som regionsrådet den 19. august 2020 godkendte som funktioner i Center for Sundhed, byttes ud med en CT-klinik. De godkendte funktioner fremgår af bilag 2. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udpege, hvilke funktioner der kan byttes ud for at frigøre plads til en CT-klinik, hvis denne skal placeres indenfor de eksisterende lokaler. Før dette kan afklares, kræver det en gennemgang af den nuværende lokalefordeling og planlægning i forhold til funktioner i Center for Sundhed. Mulighederne for en eventuel tilbygning er på nuværende tidspunkt ikke afdækket.

Såfremt en CT-klinik skal placeres i den regionale del af Center for Sundhed, vil det kræve en ombygning af rummene, da der stilles særlige krav i forhold til blyafskærmning i rummet og rummets størrelse.

Anlægs- og driftsudgifter

Anlægsudgifter

Anlægsudgifterne til etablering af en CT-klinik afhænger af, hvorvidt der indkøbes en ny CT-scanner til CT-klinikken, eller om der flyttes en scanner fra Gødstrup til Center for Sundhed, samt om der skal foretages en tilbygning, eller om en eller flere funktioner byttes ud med CT-klinikken med dertilhørende ombygning af de eksisterende rum.

Udgiften til en ny CT-scanner er cirka 6 mio. kr. Udgiften til flytning af en scanner er cirka 0,35 mio. kr. Da det er planen at flytte tre scannere fra henholdsvis Holstebro og Herning til Regionshospitalet Gødstrup, vil der dog ikke være tale om en ekstra udgift, såfremt en af de tre scannere i stedet flyttes til Center for Sundhed. Herudover er der udgifter til selve scannerrummet. En ombygning af et eksisterende rum estimeres at beløbe sig til cirka 1 mio. kr. En tilbygning med betjeningsrum og omklædningsrum til patienten vurderes at koste 2 mio. kr. Estimatet er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet det eksempelvis afhænger af, om tilbygningen kan kobles på et eksisterende køleanlæg, om der stilles særlige krav til samlingen af de to bygninger, ligesom udgifterne til byggemodning kan variere alt efter, hvor og hvordan tilbygningen etableres.

Driftsudgifter

Driftsudgifterne afhænger af, hvor CT-klinikken placeres i bygningen, da der ved en placering i sammenhæng med røntgenfunktionen vil være et mindre personalebehov, end hvis klinikken ligger for sig selv. Således vurderes udgiften til personale at være 1,7 mio. kr. årligt, hvis CT-klinikken etableres i umiddelbar nærhed af røntgenfunktionen. Etableres klinikken ikke i nærheden af røntgenfunktionen, vurderes udgiften til personale at være 2,2 mio. kr. årligt. Ved flytning af en scanner vil der være besparelser på personaleudgifterne på Regionshospitalet Gødstrup, men det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvor store besparelserne vil være.

Udover udgifter til personale vil der ved køb af en ny CT-scanner yderligere være udgifter på 0,35 mio. kr. årligt til vedligeholdelse, ligesom der vil være udgifter til el med videre. Ved flytning af en scanner vil disse udgifter i Center for Sundhed modsvares af tilsvarende besparelser i Regionshospitalet Gødstrup.

Det bør understreges, at ovenstående beløb er estimater og dermed behæftet med nogen usikkerhed, ligesom det ikke kan udelukkes, at der vil være yderligere udgiftsposter ved en eventuel etablering af en CT-klinik.

Afslutningsvis bemærkes det, at der er risiko for, at patienten får en reaktion, når der udføres CT-scanninger med kontrast, som nødvendiggør akut hjælp. Der udestår fortsat en afklaring af, hvordan det nødvendige setup til at håndtere en sådan situation vil skulle se ud, hvis der etableres en CT-klinik i Center for Sundhed. Herudover udestår afklaring af, hvilke undersøgelser der fagligt og med udgangspunkt i krav fra specialeplanen for radiologi kan foretages i Holstebro.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at mulighederne for at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro tages til efterretning, og

at anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at mulighederne for at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro tages til efterretning,

at anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro tages til efterretning,

at forslaget undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere, og

at en eventuel oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro ikke må ske som en erstatning for de somatiske funktioner, som regionsrådet har godkendt som funktioner i Center for Sundhed.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at mulighederne for at oprette en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro tages til efterretning,

at anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med en CT-klinik i Center for Sundhed i Holstebro tages til efterretning,

at forslaget undersøges nærmere, herunder at forventninger til kapacitetsudnyttelse og økonomi som følge af forslaget samt muligheden for en fysisk placering af en CT-klinik i tilknytning til de øvrige røntgenrum i Center for Sundhed belyses yderligere, og

at en eventuel oprettelse af en CT-klinik i Center for Sundhed, Holstebro ikke må ske som erstatning for de regionale funktioner, som regionsrådet tidligere har godkendt.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune vedrørende Center for Sundhed i Holstebro.

Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale for Center for Sundhed i Holstebro.

Regionsrådet godkendte den 19. august 2020 hvilke regionale funktioner, der placeres i Center for Sundhed i Holstebro.

Det foreslås i denne sag, at Region Midtjylland igangsætter et udviklingsprojekt, der indebærer afprøvning af multidisciplinære teamkonferencer for diabetespatienter, som også har andre sygdomme end diabetes. Novo Nordisk Fonden har fremsendt en bevillingsaftale, som fremlægges med henblik på godkendelse og igangsættelse af projektet.

Baggrund

Det foreslås, at Region Midtjylland over de kommende fire år igangsætter, afprøver og evaluerer et udviklingsprojekt, der indebærer afprøvning af multidisciplinære teamkonferencer (MDT-konferencer) for diabetespatienter med comorbiditet. Udviklingsprojektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, der har fremsendt en bevillingsaftale på i alt 15 mio. kr. til at afprøve MDT-konferencerne. Projektet skal afvikles i regi af Steno Diabetes Center Aarhus.

Da udviklingsprojektet ikke er indholdsmæssigt eller økonomisk indeholdt i den nuværende bevillingsaftale, som er grundlaget for Steno Diabetes Center Aarhus, og som er indgået imellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden i 2016, fremlægges hermed en særskilt bevillingsaftale.

Formål

Formålet med udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer er at bidrage til en bedre behandling og til mere sammenhængende patientforløb for de diabetespatienter, som også har andre sygdomme end diabetes.

Med MDT-konferencerne ønsker Novo Nordisk Fonden at afprøve, om MDT-konferencerne kan styrke koordineringen imellem de klinikere, som behandler patientens diabetes og de klinikere, der behandler patientens andre sygdomme f.eks. inden for hjertemedicin, lungemedicin mv.

Steno Diabetes Center Aarhus planlægger at udfolde initiativet igennem følgende fem faser - blandt andet med henblik på at afdække, hvilke relevante diabetespatienter i Region Midtjylland som vil have gavn af initiativet. Det ønskes samtidig herved at sikre, at de rette sundhedsprofessionelle involveres i udviklingen af projektet.

Afdækning af behov for MDT-konferencer

Antallet af diabetespatienter med komplikationer, der gør det nødvendigt, at patienterne behandles i en eller flere andre afdelinger, skal afdækkes på tværs af regionens hospitaler.

Pilottestning

Der vil blive igangsat et pilotprojekt med fokus på mulighederne for fysiske MDT-konferencer med speciallæger fra Steno Diabetes Center Aarhus samt en eller flere speciallæger fra andre relevante afdelinger. Som en del af pilotprojektet tages der udgangspunkt i konkrete patienter, som følges i flere ambulante forløb på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital.

Efter pilotprojektet vil der blive taget stilling til det videre arbejde med MDT-konferencer, herunder kadence for møderne samt hvilke patientgrupper, det vil være relevante at inddrage.

Højt specialiserede funktioner

Mulighederne for at etablere MDT-konferencer omkring højt specialiserede funktioner undersøges. Formålet hermed vil være, at et team vedrørende højt specialiserede funktioner kan viderebringe relevant viden til hele regionen, fx specielle problemstillinger omkring onkologiske patienter med svær overvægt/diabetes eller lignende.

Virtuelle regionale MDT-konferencer

Det vil blive undersøgt, om det er muligt at afholde virtuelle regionale MDT-konferencer. Dette giver mulighed for en faglig sparring omkring konkrete patientforløb, og det kan samtidig bidrage til en kompetenceudvikling mellem Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne.

Udvidelse af MDT-konferencer

Det vil blive afdækket, om der er grundlag for at udvide MDT-konceptet til praktiserende læger med henblik på de diabetespatienter, hvor behandlingsansvaret ligger i almen praksis.

Organisering af MDT-konferencerne

Den tidsmæssige ramme for MDT-konferencerne er tre år med en efterfølgende evaluering.

MDT-konferencerne etableres parallelt i regi af Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Aarhus. Det forventes, at konferencerne senere etableres i Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Sjælland og Steno Diabetes Center Nordjylland. På baggrund af dette nedsættes der på tværs af centrene en erfaringsudvekslingsgruppe, som får deltagelse af Novo Nordisk Fonden.

Bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus har på vegne af regionsrådet de ledelsesmæssige beføjelser i forhold til centret. Dette omfatter også opfølgning i forhold til denne supplerende donation.

Finansiering

Donationen fra Novo Nordisk Fonden er på op til 15 mio. kr. og fordeles over fire år.

De 15 mio. kr. dækker al planlægning, implementering og drift af MDT-konferencerne på diabetesområdet – herunder finansiering af lønudgifter til projektledelse, koordinering og frikøb til deltagelse i konferencerne. Budgettet fordeles på følgende måde:

I det første år, hvor planlægningen finder sted, afsættes der 3 mio. kr. Efterfølgendes tildeles der hvert år 4 mio. kr. til at dække driftsudgifter for alle tilknyttede fagpersoner i det multidisciplinære team. Derudover dækker det årlige beløb opgaver med den overordnede styring, koordinering og evaluering af initiativet.

Steno Diabetes Centrene kan endvidere søge Novo Nordisk Fonden om 5 mio. kr. til forskning i comorbiditet. En eventuel sådan udvidelse vil senere skulle behandles i regionsrådet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingsaftale vedrørende afprøvning af udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer i regi af Steno Diabetes Center Aarhus godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingsaftale vedrørende afprøvning af udviklingsprojektet omkring multidisciplinære teamkonferencer i regi af Steno Diabetes Center Aarhus godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2016 etablering af Steno Diabetes Center Aarhus.

Regionsrådet godkendte den 24. august 2016 visionsoplægget for Steno Diabetes Center Aarhus.

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der foreslås igangsat en forsøgsordning om CT-scanninger på privathospital for patienter fra Aarhus Universitetshospital, hvor afdelingen ringer til patienterne og tilbyder dem omvisitering.

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning med det formål at sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021 til forsøgsordningen. Forsøgsordningen foreslås tilrettelagt på den måde, at patienterne telefonisk gøres opmærksom på deres rettigheder og muligheder og i højere grad hjælpes til at benytte disse.

Forslag til udmøntning af forsøgsordning

Hensigten med forsøgsordningen er at udnytte regionens samarbejdsaftaler med privathospitaler bedre. Samtidig er hensigten også at hjælpe de patienter, som ikke kan udredes og behandles inden for de gældende frister, bedre på vej til at søge alternative muligheder.

Det kan gøres ved, at der udvælges en afdeling, som i forbindelse med indkaldelsen af patienten tager telefonisk kontakt til de patienter, som ikke kan få en tid inden for de gældende frister. Disse patienter oplyses telefonisk om den aktuelle ventetid og muligheden for at komme på privathospital. Den nuværende praksis for omvisitering til privathospitaler er beskrevet i vedlagte bilag.

Konkret foreslår administrationen, at CT-scanninger udvælges til forsøgsordningen. Årsagen er, at der er tale om afgrænsede undersøgelser. Operationer vil ikke egne sig særlig godt til forsøgsordningen, da der er behov for meget specifik viden omkring, hvilke operationskoder der er omfattet af en samarbejdsaftale. Dette fordi der ofte kan være brug for efterfølgende dialog mellem region og privathospital om afregning af konkrete ydelser i forløbet og anmodning om yderligere behandling. Denne dialog vil kræve megen oplæring i det kontraktmateriale, som ligger bag en samarbejdsaftale og også i de grundlæggende aftaler mellem Danske Regioner og privathospitalerne, som regionens samarbejdsaftaler bygger ovenpå.

CT-scanninger egner sig yderligere godt til forsøgsordningen, idet der er tale om en afgrænset patientgruppe. En yderligere fordel ved at vælge CT-scanninger til forsøgsordningen er, at der i øjeblikket er en udfordring med at have tilstrækkelig kapacitet til at foretage CT-urografier (scanning af nyrer og urinveje), og forsøgsordningen vil således have en positiv effekt på ventetiderne i de urologiske forløb, hvis flere patienter vælger at få foretaget CT-scanningen på privathospital.

Det skal bemærkes, at der ikke er en samarbejdsaftale på CT-scanninger endnu, men det er forventningen, at der fra efteråret 2020 vil være indgået samarbejdsaftale med ét privathospital. Der er offentliggjort udbudsmateriale medio august 2020.

Opmærksomhedspunkter i forhold til omvisitering og forsøgsordningen

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med en omvisitering til privathospital er flere forhold, der skal tages højde for i forhold til at lægge opgaven omvisiteringen og kontakten til patienten ud til afdelingerne, da kompetencerne i forhold til samarbejde med privathospitalerne på nuværende tidspunkt ligger i Patientkontoret.

Udfordringerne gælder både sikring af, at patienterne bliver oplyst korrekt om patientrettigheder, kørsel mv. og den efterfølgende dialog med privathospitaler om behandlingskoder. Udfordringerne er uddybet i vedlagte bilag.

Opfølgning

Administrationen forventer at lave en opfølgning på forsøgsordningen på aktivitetsdata, hvor der ses på aktiviteten af CT-scanninger på privathospital i 2019 og sammenligne dem med aktiviteten i 2021 (2020 holdes ude grundet forholdene med COVID-19, og de suspenderede patientrettigheder). Aktivitetsmålet kan være en indikator på, om flere patienter har valgt at gøre brug af deres mulighed at komme på privathospital. Grundet den nuværende suspension af patientrettighederne, som genindføres fra den 1. januar 2021, kan den del af forsøgsordningen, som foregår i 2020 ikke sammenlignes med 2021. I perioden hvor patientrettighederne er suspenderet, prioriteres det, at de mest behandlingskrævende patienter tilbydes et privat alternativ. Administrationen forventer dog at kunne bruge erfaringerne fra forsøgsordningen i 2020 med henblik på at afdække spørgsmål omkring ressourceforbrug, praktisk håndtering af den telefoniske kontakt fra afdelingen til patienter mm.

Derudover vil det blive afklaret, i hvilket omfang der kan laves en opfølgning på kontakten med patienterne. F.eks. i forhold til andelen af patienter der tager imod tilbuddet om omvisitering, opgaven med at oplyse om rettigheder mv.

Økonomi

Den beskrevne forsøgsordning indebærer, at der vil komme et øget udgiftspres på to områder. Aarhus Universitetshospital vil få øgede administrative omkostninger, idet der skal afsættes sekretærtid til at ringe til patienter og til det praktiske arbejde med at omvisitere. Erfaringsmæssigt er det at have telefonisk kontakt til patienterne en ressourcekrævende opgave, idet der kan være behov for at ringe til patienterne flere gange, før der opnås kontakt. Selve samtalerne med patienterne vil også tage tid, da regionen er forpligtet til at oplyse om patientrettigheder mv. Derudover skal der afsættes tid til korrespondance med privathospitalet og til oplæring i kontaktmaterialet.

På kontoen til behandling på privathospitaler vil der også komme et udgiftspres, da der formentligt er flere patienter, som vil benytte muligheden for at komme på privathospital. Da der på det radiologiske område er decentraliseret budgetansvar, vil det betyde, at det er Aarhus Universitetshospital, der kommer til at betale det merforbrug vedrørende CT-scanninger, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Det gælder dog ikke i 2020, da det på grund af den særlige situation i 2020 er aftalt, at på områder med decentraliseret budgetansvar vil hospitalerne kun skulle dække udgifterne svarende til niveauet i 2018. Eventuelle stigninger i udgifterne fra dette niveau vil blive dækket af centrale midler. Regionsrådet er orienteret om dette den 29. april i punktet vedrørende principper for gradvis øgning af aktivitet.

Det præcise økonomiske omfang af forsøgsordningen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af andelen af patienter, som tager imod tilbuddet om at komme på privathospital. Tilbagemeldingen fra Aarhus Universitetshospital er dog, at det drejer sig om ca. 500 patienter årligt. Taksten for en CT-scanning er 2.371 kr. plus eventuel kontrastvæske til 650 kr. Forudsat at der anvendes kontrast til alle scanninger, vil udgiften være ca. 1,5 mio. kr. Hertil kommer, at det i forbindelse med indgåelse af en udbudsaftale formentligt vil være muligt at opnå rabat på taksterne samt at de scanninger, som sendes på privathospital, i et eller andet omfang betyder reduceret CT-aktivitet på Aarhus Universitetshospital.

Det er forventningen, at de 0,5 mio. kr., der årligt er afsat til forsøgsordningen, vil dække de administrative omkostninger, som Aarhus Universitetshospital vil få, men ikke de øgede udgifter til privathospital på CT-området. Hvorvidt Aarhus Universitetshospital vil få et merforbrug i 2021 på det radiologiske område samlet set vil også afhænge af udviklingen i brugen af privathospitaler på de andre radiologiske områder (MR, røntgen og ultralyd).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den beskrevne forsøgsordning for CT-scanninger for patienterne fra Aarhus Universitetshospital til privathospital godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den beskrevne forsøgsordning for CT-scanninger for patienterne fra Aarhus Universitetshospital til privathospital godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler, vedrørende kliniske mammografier.

Regionsrådet frafaldt den 27. november 2019 ovenstående beslutning grundet en samlet vurdering af den optimale udnyttelse af den tilgængelige kapacitet på mammografiområdet.

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at beslutningerne vedrørende forsøgsordningen blev udskudt grundet de suspenderede patientrettigheder.

Regionsrådet blev den 29. april 2020 orienteret om særlige regler om decentraliseret budgetansvar, som betyder, at det er Aarhus Universitetshospital, der kommer til at betale det merforbrug vedrørende CT-scanninger, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Det gælder dog ikke i 2020, da det på grund af den særlige situation i 2020 i forbindelse med punkt vedrørende principper for gradvis øgning af aktivitet.

Der præsenteres et forslag til den fremadrettede opfølgning mv. på stråleområdet i Region Midtjylland. Sagen rummer et forslag til en permanent omlægning af bevillingsprocessen omkring stråleområdet samt et forslag til den fremadrettede aktivitets- og kapacitetsopfølgning på området. Forslaget er en følge af regionsrådets beslutning om, at der ikke fremadrettet skal udarbejdes en årlig strålerapport.

I forbindelse med regionsrådets behandling af den seneste strålerapport blev det besluttet at opretholde en uændret strålekapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, samt at den eksisterende bevilling fra strålepuljen på 74 mio. kr. (2019 p/l-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet. Samtidig blev det besluttet, at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - fremover ikke modtager en årlig strålerapport, og at der i en kommende sag redegøres for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges. I det følgende præsenteres administrationens forslag til den fremadrettede håndtering af stråleområdet.

Permanentgørelse af den årlige bevilling fra strålepuljen

Ophøret med en fast årlig politisk behandling af strålerapporten foreslås samtidig at indebære en permanentgørelse af bevillingen til stråleområdet. Rent teknisk er bevillingen på i alt ca. 75 mio. kr. allerede lagt ind i budgettet for Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, som har ansvaret for driften og udviklingen af strålebehandling i hele Region Midtjylland, dvs. strålebehandlingsafsnittet i Aarhus og strålesatellitten i Herning. I forbindelse med regionsrådets behandling af strålerapporten hvert forår er der foregået en godkendelse af bevillingsniveauet for indeværende år samt foretaget en justering af det foregående års bevilling med udgangspunkt i dels stråleaktiviteten og dels konkrete udgifter knyttet til stråleområdet.

Stråleaktiviteten (strålebehandling med fotoner/røntgenstråling) synes at have stabiliseret sig på et niveau omkring ca. 55.500 fraktioner (behandlinger) pr. år, idet den samlede kapacitet har været 66.300 fraktioner inkl. en 10 % buffer med henblik på at kunne absorbere udsving i aktiviteten/spidsbelastninger. Aktiviteten har ligget på dette niveau de seneste to år, og prognosen for de kommende år ligger også på dette niveau. De senere år har der som nævnt inden for det udmøntede beløb fra strålepuljen været plads til - udover de ca. 55.500 fraktioner/behandlinger - at afholde en række konkrete udgifter relateret til driften og udviklingen af stråleområdet.

Det foreslås på denne baggrund, at bevillingen på 74,6 mio. kr. (2020 p/l-niveau) til Aarhus Universitetshospital til driften af stråleområdet permanentgøres fra og med 2020. Dette vil - udover opretholdelsen af en årlig strålekapacitet på 66.300 fraktioner inkl. 10 % bufferkapacitet - give mulighed for, at der kan afholdes årlige udgifter på i alt ca. 6,2 mio. kr. til følgende områder, som er nødvendige for driften og servicemålsopfyldelsen på stråleområdet:

• Indkøb af ny funktionalitet til understøttelse af faglig og teknologisk udvikling inden for strålebehandling (ca. 1,6 mio. kr. årligt)
• Løbende uddannelse af stråleterapeuter (4-5 pr. år) og teknikere med henblik på sikring af robusthed i bemanding og kompetencer (ca. 2,4 mio. kr. årligt)
• Sammenlignende dosisplanlægning og "tabte af tider" vedrørende patienter til protonterapi hos Dansk Center for Partikelterapi (ca. 2,2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem). For nærmere beskrivelse henvises til sagen på regionsrådets møde 29. april 2020.

Lukning af strålepuljen

Hvis driftsbevillingen på 74,6 mio. kr. (2020 p/l-niveau) til Aarhus Universitetshospital som foreslået permanentgøres fra og med 2020, vil der aktuelt være et uudmøntet beløb på strålepuljen svarende til 2,4 mio. kr. Dette beløb foreslås overført til kassen.

Overblik over anskaffelses- og investeringsbehov

Strålerapporterne indeholder sædvanligvis et afsnit, der giver et overblik over de kommende års udskiftnings- og investeringsbehov inden for stråleområdet. Selve prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr er over årene i al væsentlighed håndteret via regionens årlige proces for apparaturprioritering. Dette vil med forslaget også være tilfældet fremover, hvor der i øvrigt må forventes et betydeligt pres på apparaturmidlerne. Det gælder i høj grad også inden for stråleområdet, hvor man i de kommende år står over for store udskiftningsbølger på grund af bl.a. behov for udskiftning af et større antal acceleratorer på én gang.

Fremtidig overvågning af kapaciteten på stråleområdet

Den funktion, som strålerapporterne har haft i forhold til overvågning af udviklingen i behovet for strålekapacitet, overtages fremadrettet af den løbende monitorering, der knytter sig til efterlevelsen af kræftpakkerne og dermed også lovgivningsmæssige krav vedrørende maksimale ventetider for livstruende sygdomme. Et centralt aspekt af dette er at identificere og opstille løsninger i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet for at overholde ventetider/krav til gennemløbstider på forskellige trin i patientens forløb. Hertil kommer, at der på stråleområdet - i lighed med alle andre specialer og funktioner på hospitalerne - sker en løbende vurdering og opfølgning på kapacitet og eventuelle flaskehalse mv. via ledelsessystemet. Dette vil således også fremadrettet være en afgørende faktor i forhold til at sikre forudsætningerne for høj kvalitet, overholdelse af gældende ventetidskrav og sikkerhed for patienterne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital vedrørende stråleområdet permanentgøres fra og med 2020 svarende til 74,6 mio. kr. (2020-niveau) med henblik på opretholdelse af en kapacitet svarende til 66.300 fraktioner/behandlinger årligt (inkl. en 10 % buffer) samt finansiering af en række konkrete udgiftsposter, der er omtalt nærmere i sagsfremstillingen,

at strålepuljen lukkes, idet saldoen på 2,4 mio. kr. (2020-niveau) overføres til kassen,

at overvågningen af aktivitet og kapacitet på stråleområdet fremover er forankret i den monitorering og ledelsesopfølgning, der løbende finder sted inden for hospitalsområdet, herunder på kræftområdet, og

at prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr til stråleområdet fortsat håndteres via regionens årlige proces for apparaturprioritering.

Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital vedrørende stråleområdet permanentgøres fra og med 2020 svarende til 74,6 mio. kr. (2020-niveau) med henblik på opretholdelse af en kapacitet svarende til 66.300 fraktioner/behandlinger årligt (inkl. en 10 % buffer) samt finansiering af en række konkrete udgiftsposter, der er omtalt nærmere i sagsfremstillingen,

at strålepuljen lukkes, idet saldoen på 2,4 mio. kr. (2020-niveau) overføres til kassen,

at overvågningen af aktivitet og kapacitet på stråleområdet fremover er forankret i den monitorering og ledelsesopfølgning, der løbende finder sted inden for hospitalsområdet, herunder på kræftområdet, og

at prioriteringen og bevillingen af anlægsmidler til anskaffelse af apparatur og nyt udstyr til stråleområdet fortsat håndteres via regionens årlige proces for apparaturprioritering.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Den seneste strålerapport blev behandlet på regionsrådets møde den 29. april 2020, hvor det blev besluttet at opretholde en uændret strålekapacitet i 2020 på 66.300 strålebehandlinger, samt at den eksisterende bevilling fra strålepuljen på 74 mio. kr. (2019 p/l-niveau) videreføres i 2020, herunder til finansiering af en række konkrete udgifter til sikring af kapacitet og kvalitet på stråleområdet. Samtidig blev det besluttet, at regionsrådet - grundet områdets stabile kapacitetssituation - fremover ikke modtager en årlig strålerapport, og at administrationen i en kommende sag redegør for implikationerne af dette, herunder hvordan området i stedet kan følges.

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af udmøntning af midler fra finanslov 2020 til psykiatrien på mødet den 19. august 2020 blev det besluttet at afsætte 0,3 mio. kr. i 2020 og fremover 2 mio. kr. årligt til øget kapacitet i psykiatriske speciallægepraksis. Der fremlægges forslag til den konkrete udmøntning af de afsatte midler.

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af udmøntning af midler fra finanslov 2020 til psykiatrien på mødet den 19. august 2020 blev det besluttet at afsætte 0,3 mio. kr. i 2020 og fremover 2 mio. kr. årligt til øget kapacitet i psykiatriske speciallægepraksis. Regionsrådet skal beslutte, hvordan det afsatte beløb skal udmøntes.

Baggrunden for regionsrådets beslutning om at udvide kapaciteten hos praktiserende psykiatere er, at der er meget lang ventetid til psykiatriske speciallægepraksis (12-78 uger, gennemsnitligt 48 uger). Ventetiden er ikke geografisk bestemt, og der er en nogenlunde ligelig geografisk fordeling af psykiatriske speciallægepraksis i regionen, dog er der en underrepræsentation i Horsens-klyngen.

Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet har drøftet sagen og anbefaler en udvidelse af kapaciteten hos de privatpraktiserende psykiatere, og at udvidelsen sker ved at udvide kapaciteten hos to deltidspraktiserende psykiatere.

Dette er i tråd med anbefalingen i praksisplanen om, at muligheden for at øge aktiviteten i psykiatriske deltidspraksis skal undersøges. En psykiatrisk deltidspraksis har et omsætningsloft på 981.716 kr. om året, så der er et loft over, hvor mange patienter de har mulighed for at se.

En udvidelse af kapaciteten i psykiatripraksis skal balancere et hensyn til, at der også er behov for at kunne rekruttere tilstrækkeligt med psykiatere i regionspsykiatrien, og det anbefales derfor, at udvidelsen sker i regi af to deltidspraktiserende psykiatere. Det kan i den forbindelse nævnes, at der sandsynligvis kommer otte til ni psykiatriske speciallægepraksis til salg de kommende år som følge af praksisejernes alder.

Der er pt. fem deltidspraktiserende psykiatere i Region Midtjylland. Administrationen har anmodet de deltidspraktiserende psykiatere om at forhåndstilkendegive om de er interesserede i at øge kapaciteten.

Sagen har været behandlet i Samarbejdsudvalget for Speciallæger, som anbefaler at:

• konvertere Tove Mathiesens deltidspraksis i Rønde til fuldtidspraksis. Hun har ikke ansættelse i regionspsykiatrien ved siden af sit deltidsydernummer. Hun har flere gange ytret ønske om at komme til at praktisere på fuld tid.
• give deltidspraktiserende psykiater Kenneth Brandt Hansen i Aarhus tilladelse til at udvide kapaciteten ved at ansætte en assisterende speciallæge og samtidig forhøje hans omsætningsloft med 0,5 mio. kr. Derved kan aktiviteten øges samtidigt med, at han bevarer sin deltidsansættelse i regionspsykiatrien.

Administrationen indstiller, at anbefalingen fra Samarbejdsudvalget for Speciallæger følges. Det er således administrationens vurdering, at der ikke er alternative udmøntninger af de 2 mio. kr. til psykiatriske speciallægepraksis, som vil medføre flere behandlede patienter for de afsatte midler.

Da ventetiden til psykiatriske speciallægepraksis ikke er geografisk bestemt, og de fem deltidspraksis alle er placeret i den østlige del af regionen, har der ikke været geografiske hensyn i indstillingerne.

Det gennemsnitlige honorar pr. patient er ca. 5.000 kr. Den estimerede merudgift ved konvertering af deltidspraksis til fuldtidspraksis er ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Psykiateren i den konverterede deltidspraksis vil fremover behandle ca. 440 patienter om året i stedet for de nuværende ca. 146 patienter om året svarende til en meraktivitet på ca. 300 patienter.

I forbindelse forhøjelse af omsætningsloftet med 500.000 kr. hos deltidspraktiserende psykiater kan det forventes, at der bliver behandlet ca. 100 ekstra patienter om året.

Hvis indstillingen følges, kan det således forventes, at der behandles ca. 400 ekstra patienter om året.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at deltidspraktiserende psykiater Tove Mathiesen i Rønde tilbydes konvertering til fuldtidspraksis, og

at deltidspraktiserende psykiater Kenneth Brandt Hansen i Aarhus får tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge en dag om ugen, og at han samtidig får forhøjet omsætningsloftet med 0,5 mio. kr.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at deltidspraktiserende psykiater Tove Mathiesen i Rønde tilbydes konvertering til fuldtidspraksis, og

at deltidspraktiserende psykiater Kenneth Brandt Hansen i Aarhus får tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge en dag om ugen, og at han samtidig får forhøjet omsætningsloftet med 0,5 mio. kr.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Der blev i foråret 2019 godkendt en fælles vision for sundhedsindsatsen på Samsø mellem regionen og Samsø Kommune. Der er sidenhen blevet igangsat en række initiativer med henblik på at indfri denne vision. Der gives en status for arbejdet. Derudover er der behov for en godkendelse af forlængelse af arbejdet med en række af initiativerne på grund af COVID-19.

Ifølge visionen for samarbejdet om sundhedsindsatsen på Samsø, som blev politisk godkendt af Samsøs kommunalbestyrelse og regionsrådet i løbet af foråret 2019, fremgår det, at Region Midtjylland og Samsø Kommune vil samarbejde om en række konkrete områder med henblik på at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt for borgerne på Samsø. Til at udmønte visionen blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra både Samsø Kommune og Region Midtjylland. Styregruppen fik et år til dette arbejde fra juni 2019 til juni 2020. Perioden skulle anvendes til at teste og udvikle nye samarbejdsformer for at skabe et mere integreret og helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde på borgerens præmisser.

Der er blevet arbejdet indgående med en række initiativer, hvor der allerede er blevet draget gode erfaringer. Der gives en status for dette i de følgende afsnit. Derudover har styregruppen for arbejdet vurderet, at der er behov for en forlængelse af perioden for arbejdet med initiativerne med et år, da der er behov for længere tid til at videreudvikle samarbejdet. Det kan herefter vurderes, om arbejdet får betydning for den nuværende driftsaftale.

Status for realisering af visionen

Brugerstyret plads målrettet borgere med psykiske lidelser

Der oprettes en brugerstyret plads i Samsø Sundheds-og Akuthus i løbet af efteråret 2020, som kan anvendes af borgere med psykiske lidelser på Samsø, der ikke vurderes udadreagerende eller potentielt til fare for sig selv eller andre.

Forud for etableringen af pladsen holdes der fælles kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere i Samsø Kommune og på Samsø Sundheds-og Akuthus i forhold til risikovurdering og selvmordsscreening. Kompetenceudviklingen planlægges afholdt i løbet af august-september 2020.

Medicindosering og -udlevering

Medicindosering og -udlevering har tidligere været varetaget på både Plejecenter Kildemosen og Samsø Sundheds-og Akuthus, alt efter om der har været tale om medicin til borgere i kommunalt regi (plejehjemsbeboere eller borgere, der har modtaget hjemmesygepleje) eller til patienter i regi af Samsø Sundheds-og Akuthus (kommunale korttidspladser eller regionale observationspladser). Siden marts 2020 er opgaverne samlet på Samsø Sundheds-og Akuthus af hensyn til at opnå bedre ressourceudnyttelse. Der arbejdes fortsat med konsolidering af de nye arbejdsgange og afklaring af snitflader mellem Plejecenter Kildemosen og Samsø Sundheds-og Akuthus på medicinområdet.

Nye udviklingsområder

Styregruppen har indtil videre besluttet, at gruppen på næste møde i september skal behandle et oplæg til et fremadrettet samarbejde om en fælles sygeplejeklinik med fysisk placering på Samsø Sundheds-og Akuthus. Hensigten er at overflytte de tilbageværende sygeplejefaglige opgaver, som varetages i Plejecenter Kildemosens klinik, til Samsø Sundheds-og Akuthus, så der fremover kun er sygeplejeklinik ét sted på Samsø.

Derudover overvejes det, om opgaverne i forbindelse med sårpleje, som i dag foregår i både lægepraksis, på sygeplejeklinikken på Plejecenter Kildemosen, på skadestuen på Samsø Sundheds-og Akuthus og i patientens eget hjem, med fordel kan samles på færre hænder. Ved at samle sårplejen på færre hænder, kan man højne behandlingskvaliteten og forventeligt løfte opgaven mere effektivt.

Forlængelse af perioden

Det anbefales, at perioden med afprøvning af initiativer på basis af visionen forlænges med ét år til og med september 2021. Der vil herefter blive taget stilling til, hvorvidt der er behov for at ændre driftsaftalen.

Der vil ved at forlænge prøveperioden med ét år kunne afprøves flere udviklingsinitiativer for at realisere visionen. Det vurderes, at der kan afprøves nye initiativer, der forventes at medføre en bedre udnyttelse af medarbejderressourcer i fællesskab, såfremt der afsættes mere tid til udviklingsprocessen. Det skyldes, at der er behov for tid til omstilling af de involverede medarbejdere, hvis arbejdsvilkår vil blive påvirkede som følge af den øgede samtænkning af opgaveløsningen.

Det vil ydermere blive muligt at konsolidere de nye arbejdsgange.

Dertil kommer, at både COVID-19 samt udskiftning i ledelseslagene i begge organisationer har påvirket forløbet, hvorfor arbejdet er blevet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.

Supplerende bemærkninger

Der gøres opmærksom på, at Samsø Kommunes kommunalbestyrelse tager stilling til samme anmodning i løbet af september 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for arbejdet med den fælles sundhedsindsats på Samsø tages til efterretning, og

at forlængelse af arbejdet med at implementere visionen for den fælles sundhedsindsats på Samsø til og med september 2021 godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for arbejdet med den fælles sundhedsindsats på Samsø tages til efterretning, og

at forlængelse af arbejdet med at implementere visionen for den fælles sundhedsindsats på Samsø til og med september 2021 godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

I 2018 var der på landsplan en tredjedel af de henvisninger til behandling for nedgroede negle, der blev sendt til en fodterapeut, som ikke blev anvendt. Administrationen har udarbejdet en forsøgsordning med henblik på afvigelse af kravet om henvisning til denne behandling. Forsøgsordningen er et grundlag for en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet.

Baggrund

Nedgroede negle kan forårsages af flere årsager. Nogle borgere er disponeret for lidelsen, imens andre borgere oplever et akut behov for behandling.

I de faglige retningslinjer på området, så anbefales der en fodterapeutisk behandling før et evt. kirurgisk indgreb. Det er vurderingen, at der kan opnås det bedste resultat ved en fodterapeutisk behandling. Hvis en borger ønsker tilskud til behandlingen af lidelsen, så skal der indhentes en lægehenvisning.

I 2018 blev der på landsplan sendt knap 30.000 til Henvisningshotellet, mens det kun var ca. 10.000 af disse, som blev anvendt i følge oplysninger fra Multimed, der driver henvisningshotellet.

Formål

Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, om der kan opnås fordele ved en direkte adgang til behandling ved en fodterapeut. Med forsøgsordningen fjernes kravet om en lægehenvisning til behandling for nedgroede negle. Patienterne vil fortsat kunne modtage et tilskud til behandling. Dette er fastsat i bekendtgørelse nr. 49 af den 19. maj 2011 om tilskud til fodbehandling i praksissektoren.

Forsøgsordningen forventes at forløbe over en periode på 1 år og 6 måneder, og denne vil gælde for hele regionen.

Effekter

Med forsøgsordningen vil patienterne kunne opnå en hurtigere behandling. Dette vil forkorte behandlingsforløbet, som vil være til gavn for den enkelte patient. Derudover forventes det, at forsøgsordningen kan aflaste de praktiserende læger. Det må hertil forventes, at der vil være færre omkostninger til konsultationshonorer pr. patient i almen praksis.

Forsøgsordningen vil blive afsluttet med en evaluering, som udarbejdes i et samarbejde med en relevant og erfaren forskningsenhed.

Patientsikkerhed

I forbindelse med forsøgsordningen er det en overvejelse om patientsikkerheden kan blive kompromitteret, når den praktiserende læges gate-keeper-rolle sættes ud af funktion. Samarbejdsudvalget for Fodterapi vurderer, at fodterapeuter har en stor erfaring med denne patientgruppe. Udvalget anser forsøgsordningen for at være fagligt forsvarligt.

Som en del af forsøgsordningen nedsættes der en projektstyregruppe, bestående af repræsentanter fra administrationen, fodterapeuter fra Samarbejdsudvalget og en praktiserende læge, som blandt andet har til opgave af følge udviklingen i behandlingen.

Forudsætning for projektet

En forudsætning for at projektet kan igangsættes er, at der kan opnås en dispensation fra Sundhedsloven. Dispensationen kan opnås ved en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at gøre brug af Sundhedslovens forsøgsbestemmelse. Danske Regioner vil forestå denne ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektbeskrivelsen for forsøgsordningen godkendes, og

at fremsendelse af en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på fravigelse af kravet om henvisning til behandling for nedgroede negle godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projektbeskrivelsen for forsøgsordningen godkendes, og

at fremsendelse af en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på fravigelse af kravet om henvisning til behandling for nedgroede negle godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionerne bidrager til at sikre rationel lægemiddelbehandling hos praktiserende læger og på hospitaler. Til brug for kvalitetsudvikling på medicinområdet er der behov for data. Regionen ønsker at udfordre gældende lovgivning, så det igen bliver muligt at anvende egne regionale data, frem for at benytte data fra Sundhedsdatastyrelsen, der erfaringsmæssigt leveres med store forsinkelser.

Regionerne løser en række opgaver på medicinområdet og bidrager til at sikre rationel lægemiddelbehandling hos praktiserende læger og på hospitaler. Rationel lægemiddelbehandling betyder brug af de lægemidler, der har den største effekt og har de færreste bivirkninger til den laveste pris.

Når forbruget på medicinområdet skal følges blandt andet i regionsrådet og i Den Regionale Lægemiddelkomité, og indsatser derudfra skal planlægges og gennemføres, er adgangen til data helt central. I indsatser er det derudover væsentligt at kunne give de enkelte klinikker egne data tilbage, hvis der ønskes en adfærdsændring (dog ikke cpr-data). Spørgsmål fra fx regionsrådspolitikere skal også besvares, ligeledes ofte på baggrund af data.

Regionerne er for år tilbage blevet opmærksomme på, at egne regionale data (fra afregning med private apoteker) ikke lovligt kan anvendes til kvalitetsudvikling. Dette betyder, at data til kvalitetsudvikling skal bestilles hos Sundhedsdatastyrelsen, hvilket opleves som unødigt bureaukratisk og medfører ekstra administrativt arbejde både i regioner og i Sundhedsdatastyrelsen. Erfaringen i Region Midtjylland er, at bestilling af data fra Sundhedsdatastyrelsen er problematisk, idet der ofte opleves meget store forsinkelser i modtagelse og deraf følgende brug af data. I realiteten er det regionernes egne data, som regionerne får igen fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er tale om den samme datakilde.

Den manglende adgang til data er også noget, som Rigsrevisionen betoner i sin rapport fra november 2019 om implementering af lægemiddelanbefalinger i almen praksis. Sundhedsdatastyrelsen er ved at udvikle et nyt system Ordiprax+, der skal hjælpe regionerne med data på medicinområdet. Systemet har været under udvikling de seneste år, og release er blevet udsat af flere omgange. Det er dermed usikkert, hvornår – men også i hvilket omfang - Ordiprax+ kommer til at imødekomme de regionale behov for en fleksibel og dynamisk adgang til medicindata.

Region Midtjylland vælger derfor at benytte udfordringsretten til at udfordre den lovgivning, der ligger til grund for, at regionerne ikke må anvende egne data til kvalitetsudvikling. Regionen finder, at det er uholdbart at være afhængig af Sundhedsdatastyrelsens leverancer, der erfaringsmæssigt leveres med store forsinkelser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgningen om at benytte udfordringsretten godkendes.

Udvalg for nære
sundhedstilbud indstillede,

at ansøgningen om at benytte udfordringsretten godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet har besluttet at afsætte i alt 30 mio. kr. fra "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 til igangsætning af forskningsprogrammer/-projekter fordelt på seks strategisk udvalgte områder. Alle enheder (hospitaler, Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM) har haft mulighed for at indsende forslag til anvendelsen af de 30 mio. kr. Sagen indeholder et forslag til fordelingen af midlerne.

"Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" blev etableret i forbindelse med Aftale om Budget 2012, hvor det blev besluttet at afsætte årlige midler til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland. Puljen har et årligt budget på ca. 14 mio. kr., og midlerne fra puljen udmøntes for perioder på tre år. Næste bevillingsperiode løber over årene 2021-2023.

Puljemidlerne har tidligere finansieret en lang række forskningsprogrammer inden for strategisk udpegede områder (f.eks. akutforskning, patientinvolvering, sundhed og ledelse).

Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. januar 2020, at der også i perioden 2021-2023 sættes forskningsprogrammer i gang inden for strategisk udpegede områder, herunder emneområderne i Region Midtjyllands nye strategi for forskning på sundhedsområdet. Regionsrådet besluttede, at i alt 30 mio. kr. i 2021-2023 afsættes til igangsætning af forskningsprogrammer fordelt på følgende strategisk udpegede områder:

• Forskningsstrategi - klinisk forskning
• Forskningsstrategi - forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste
• Forskningsstrategi - forskning i personlig medicin
• Forskningsstrategi - forskning i folkesygdomme
• Tværgående akutforskning
• Psykiatriforskning

Der forelå allerede før mødet i regionsrådet den 29. januar en politisk beslutning om at anvende minimum 1 mio. kr. pr. år til psykiatriforskning.

Konkret er alle enheder (hospitaler, Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM) blevet bedt om at indsende forslag til større forskningsprogrammer, der rummer flere delprojekter, eller alternativt mindre for- eller pilotprojekter, som kan danne grundlag for et senere forskningsprogram. Et program forstås som: "en samling af forskningsprojekter, der hver især bidrager til øget viden og indsigt inden for forskningsprogrammets tema, og hvor der på tværs af de enkelte projekter kan udvindes data, viden og indsigt, der rækker ud over

de enkelte projekters resultater".

Udvælgelse af forskningsprogrammer/-projekter

Implementeringsgruppen for Region Midtjyllands Forskningsstrategi har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget til regionsrådet om fordelingen af de 30 mio. kr. i 2021-2023 på baggrund af de indkomne forslag. Gruppen består af en repræsentant fra hver hospitalsledelse

(inkl. Præhospitalet, Hospitalsapoteket og Psykiatrien), vicedirektøren for Koncern Kvalitet, vicedirektøren for Regional Udvikling og cheflægen i Human First.

Vurderingen af projektforslagene har efter aftale med implementeringsgruppen taget udgangspunkt i følgende overordnede principper:

1. Som udgangspunkt gives midler til alle seks strategisk udpegede områder
2. Der prioriteres forslag, der involverer flere enheder i Region Midtjylland (hospitalerne inkl. Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM)
3. Det skal være tydeligt, at der er tale om forskningsprogrammer/-projekter (versus fx udviklings- og implementeringsprojekter)

Princip 2 er baseret på indsatsområdet "samarbejde" i Region Midtjyllands Forskningsstrategi, hvor det blandt andet fremgår, at internt og eksternt samarbejde er en væsentlig forudsætning for at lave forskning på højt niveau og for at sikre videnudveksling om igangværende forskningsprojekter og allerede eksisterende forskningsresultater.

På den baggrund er der blevet lavet vedlagte brede forslag om at fordele midlerne fra puljen i 2021-2023 til 19 af de 38 indkomne forslag til forskningsprogrammer/-projekter.

I forslaget til fordelingen af midlerne i puljen til de 19 programmer/projekter har ikke alle fået bevilget midler til de anslåede udgifter. I udmøntningen kan der søges midler andre steder fra, eller programmet/projektet kan tilpasses de bevilgede midler.

Kendetegn ved de 19 forskningsprogrammer/-projekter

Forslaget om at tildele midler til de 19 programmer/projekter betyder, at der vil blive tildelt midler til programmer/projekter inden for alle de strategisk udpegede områder.

Tabel 1 viser, hvordan programmerne/projekterne fordeler sig på de strategiske indsatsområder, og hvor mange midler der lægges op til at tildele til hvert indsatsområde. Det skal bemærkes, at mange programmer/projekter vedrører flere af de strategiske indsatsområder samtidigt, herunder eksempelvis "Danish Concussion Research Collaboration", der både vedrører klinisk forskning og forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste. Kategoriseringen under de strategiske indsatsområder er dermed ikke udtømmende.

Tabel 1. Fordeling af forskningsmidler på strategiske indsatsområder

Forslaget er desuden kendetegnet ved, at det betyder, at der tildeles midler til alle enheder (alle hospitaler, Psykiatrien, Præhospitalet, Hospitalsapoteket og DEFACTUM). 15 ud af de 19 programmer/projekter går endvidere på tværs af regionens enheder, herunder eksempelvis "Fælles medicinkoordinering på psykiatrisk botilbud", der er et samarbejde mellem Psykiatrien og Hospitalsapoteket.

Flere af de 19 programmer/projekter er tværsektorielle, idet de enten involverer kommuner eller praktiserende læger/speciallæger. Dette gør sig eksempelvis gældende for "Obstruktiv søvnapnø, Drug Induced Sleep Endoscopy og søvnforbedrende kirurgi" på Hospitalsenheden Vest, hvor der allerede er etableret et samarbejde med de praktiserende ørelæger i regionen. "Tværsektorielt samarbejde om forbedring af det somatiske helbred blandt patienter indlagt på Retspsykiatriske Afdelinger i Region Midtjylland" er ligeledes et eksempel på et tværsektorielt projekt/program og omhandler en indsats, der har til formål at skabe, implementere og effektevaluere et samarbejde mellem de praktiserende læger og regionspsykiatrien.

Desuden involverer flere af de 19 programmer/projekter forskellige faggrupper, herunder "Hjerterehabilitering – hvad virker bedst?". Programmet tager udgangspunkt i en tværfaglig og tværsektoriel problemstilling, hjerterehabilitering, og involverer derfor flere faggrupper, ligesom der vil være koordinering med Aarhus Universitet, VIA og kommunerne.

Det indstilles, at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at fordelingen af midlerne under "Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland" i 2021-2023 godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet et udkast til en ny strategisk partnerskabsaftale, som skal erstatte den nuværende fra 2014.

Med aftalen er der særligt fokus på bæredygtig udvikling og arbejdet for at fremme løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Begge parter ønsker desuden, at der arbejdes på tværs af fagligheder og kompetencer. Der er udvalgt tre samarbejdsområder, der vil blive fokuseret på: "Fremtidens sundhedsvæsen", "Understøtte borgernes deltagelse i samfundet" og "Grøn omstilling og klimatilpasning".

Både Region Midtjylland og Aarhus Universitet har et særligt fokus på bæredygtig udvikling og arbejder for at fremme løsninger på samfundsmæssige udfordringer. FN's 17 verdensmål fungerer som referenceramme for indsatser hos begge parter, og begge lægger vægt på at skabe løsninger gennem stærke partnerskaber og samarbejde på tværs af kompetencer og fagligheder. Intentionen er således at styrke samarbejdet på tværs af alle fakulteter på Aarhus Universitet og afdelinger i Region Midtjylland.

Med fornyelsen af den strategiske partnerskabsaftale ønsker Region Midtjylland og Aarhus Universitet at fortsætte og videreudvikle samarbejdet med afsæt i de mange aktiviteter, som parterne allerede samarbejder om. Det er således ikke meningen, at allerede eksisterende aftaler og samarbejder skal tilrettes, men at der med den nye aftale skal være et øget fokus på, hvordan samarbejdet mellem parterne kan øges og udvikles. Af allerede eksisterende samarbejde mellem parterne kan nævnes det fælles genomdatacenter, det regionale netværk for kultur, sundhed og beskæftigelse, den midtjyske teknologipagt samt klimaprojektet Coast to Coast Climate Challenge.

Vision for samarbejdet og fokuserede samarbejdsområder

Visionen for samarbejdet er at være fælles om at bidrage til udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Der er udvalgt tre samarbejdsområder, der vil blive fokus på:

1. Fremtidens sundhedsområde
2. Borgerne og samfundet
3. Grøn omstilling og klimatilpasning.

De to parter vil desuden løbende identificere nye samarbejdsmuligheder. Som led i dette holdes der årlige møder mellem regionsrådsformanden og rektor, hvor der gøres status på samarbejdet.

Implementering af aftalen

Til at varetage implementeringen og opfølgningen på partnerskabsaftalen vil der blive nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Koordinationsgruppen vil stå for at facilitere den løbende indsats for at omsætte aftalens visioner til konkret handling og vil undervejs inddrage relevante aktører, fx vil der blive arrangeret en række workshops, som vil bringe medarbejdere fra regionen og universitetet sammen om udvalgte samfundsmæssige udfordringer for at udlede konkrete handlinger.

Der er ikke knyttet økonomiske forpligtelser mellem parterne til aftalen.

Aftalen vil være gældende fra 2020 til 2023.

Universitetsledelsen hos Aarhus Universitet behandlede udkastet på sit møde i den 4. august 2020 og godkendte aftaleudkastet uden ændringer.

Baggrund

Den gældende strategiske partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet er indgået i 2014 og afspejler på flere områder ikke den nuværende situation blandt andet i forhold til erhvervsfremme, som regionen ikke længere har som ansvarsområde. Administrationen har på den baggrund taget initiativ til en fornyelse af aftalen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkastet til ny strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet godkendes.

De stående udvalg indstillede,

at udkastet til ny strategisk partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Udkast til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 blev godkendt af regionsrådet den 14. april 2020, og det blev besluttet at sende planen i otte ugers ekstern høring. Der er indkommet fire høringssvar. Behandlingen af høringssvarene giver ikke anledning til væsentlige ændringer af handleplanens indhold. Handleplan for jordforurening 2020-2025 fremlægges derfor til endelig godkendelse.

Høringsudkast til handleplan for jordforureningsområdet 2020-2025 blev godkendt af regionsrådet den 14. april 2020. Samtidig blev det besluttet at sende planen i otte ugers ekstern høring.

Resultatet af høringen

Der er modtaget i alt fire høringssvar. Danske Vandværker har i sit høringssvar opfordret til at uddybe begrebet værdifuldt grundvand og til at prioritere beskyttelsen af grundvandet tæt på drikkevandsboringer. Administrationen har i forlængelse heraf uddybet, at værdifuldt grundvand dækker over de områder, som regionen via lovgivningen er forpligtet til at sikre, ligesom der i høringsnotatet er henvist til regionens strategi for drikkevandstruende forureninger, som forventes revideret i løbet af det kommende år.

De øvrige høringssvar har ikke ført til ændringer.

Handleplan for jordforurening 2020-2025 fremlægges derfor nu til endelig godkendelse.

Handleplanen

Det er regionens ansvar at sikre grundvand, menneskers sundhed og miljøet mod påvirkning fra jordforurening. Det ønskes gjort så bæredygtigt som muligt. Opgaven udføres med afsæt i FN's verdensmål, som er den strategiske ramme for regionens arbejde med regional udvikling. Regionens arbejde med jordforurening bidrager i særlig grad til verdensmålene nr. 3 og 6 omhandlende henholdsvis sundhed og rent vand.

Jord- og grundvandsforurening stammer typisk fra virksomheder, som gennem tiden har brugt forskellige typer af kemikalier. Tidligere måder at håndtere f.eks. kemikalier på er årsagen til, at jorden og grundvandet i dag er forurenet mange steder. I Region Midtjylland er der kendskab til ca. 3.400 forurenede grunde, mens ca. 5.200 grunde er vurderet til at være muligt forurenede. Den offentlige indsats omfatter de jordforureninger, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed (beboelser, børneinstitutioner mv.), drikkevand eller overfladevand. Disse grunde findes der ca. 3.200 af i Region Midtjylland.

Handleplanen beskriver, hvordan regionen vil prioritere sine indsatser på jordforureningsområdet frem mod 2025. Der er opsat seks særlige indsatsområder. For en uddybning af de enkelte områder henvises til det vedhæftede bilag. De seks særlige indsatsområder er:

1. Indsats i balance
   Indsatsen over for jordforurening i Region Midtjylland skal balanceres mellem grundvand og boliger med en mindre overvægt på indsatser i forhold til grundvand.

2. Overblik i 2030
   Med udgangen af 2030 skal alle muligt forurenede grunde, der er i offentlig indsats i Region Midtjylland, være undersøgt.

3. Pesticider – en særlig trussel for drikkevandet
   Region Midtjylland arbejder målrettet sammen med relevante interessenter for at sikre det rene drikkevand mod forurening fra pesticider.

4. Generationsforureninger – kræver handling
   Region Midtjylland håndterer generationsforureningerne på Harboøre Tange, så de ikke udgør en trussel for mennesker og miljø – og arbejder for at få forureningerne ryddet op.

5. Videndeling og samarbejde er afgørende
   Region Midtjylland faciliterer videndeling og samarbejde på tværs af relevante interessenter på jord- og grundvandsområdet i regionen og på tværs af regionerne.

6. Udvikling af fremtidens løsninger
   Region Midtjylland arbejder målrettet med udvikling på jordforureningsområdet med det formål at skabe bedre og mere bæredygtige løsninger til undersøgelser og afværge.

I arbejdsprocessen med at udforme handleplanen har regionens egne jordforureningsmedarbejdere, regionspolitikere og eksterne interessenter været inddraget.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til handleplan for jordforurening 2020-2025 godkendes.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Region Midtjylland arbejder for at blive grønnere og mere klimavenlig. Klimaregnskabet er med til at give et samlet billede over regionens ressourceforbrug og klimaaftryk og kan på den måde være med til at skabe retning for indsatsen samt følge op på de målsætninger, som den kommende strategi for bæredygtighed sætter.

Den samlede opgørelse i klimaregnskabet for 2019 viser, at udledningen var 568.000 tons. Opgørelsen viser samtidig, at hovedparten af CO₂-udledningen stammer fra regionens forbrug af varer og tjenesteydelser. Klimaregnskabet viser desuden, at elforbruget er steget, mens varmeforbruget samlet er faldet.

Klimaregnskabet for 2019 viser, at regionens samlede klimaaftryk er på 568.000 tons CO₂, hvilket svarer til klimaaftrykket for 30.000-35.000 danskere. Forbrug af varer og tjenesteydelser udgør størstedelen af klimaaftrykket med 70 %. Byggeri og anlæg bidrager med 18 %, transport med 7 % og energiforbruget med 5 %.

Samlet viser klimaregnskabet, at CO₂-udledningen for el, varme og transport er faldet 10.000 tons i forhold til 2018. Det skyldes primært et lavere varmeforbrug efter ibrugtagning af nye bygninger. Samtidig er CO₂-udledningen pr. kWh er faldet, da 2019 var et godt vindår, og at andelen af strøm fra vindmøller derfor var større end året før.

Forbrug af varer og tjenesteydelser

Den største bidragyder til klimaaftrykket er forbruget af vare og tjenesteydelser. Læge- og sygefaglige produkter samt medicin udgør knap 50 % af klimaaftrykket.

Opgørelsen for forbrug af varer og tjenesteydelser er fra 2018, da arbejdet med indkøb og lager i relation til COVID-19 ikke har gjort det muligt at prioritere data for 2019. Ud fra sammenligninger med ændringerne fra 2017 til 2018, hvor der var små forskydninger forventes ændringerne fra 2018 til 2019 ikke at være af væsentlig karakter. Tallene for forbruget for 2018 er derfor medtaget for at give et samlet overblik over regionens udledning af CO₂. Administrationen og Danske Regioner samarbejder om at udvikle en ny metode, der fremadrettet vil gøre det mindre tidskrævende at fremskaffe mere retvisende data og give mulighed for at sammenligne på tværs af regioner. Dermed vil der også bedre kunne sikres en løbende opfølgning på målsætningerne i regionens bæredygtighedsstrategi, der bruger tallene fra 2018 som baseline. Bæredygtighedsstrategien forventes vedtaget i oktober 2020.

Affald

Beregninger viser, at CO₂-udledningen i 2019 er reduceret med 3.000 tons som følge af genanvendelse af affald til nye råstoffer og energi. Der er genanvendt 20 % mere end i 2018, hvilket primært skyldes en øget mængde metalskrot til genanvendelse på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med flytningen til Skejby.

Klimaregnskabet viser, at hovedparten af affaldet fra regionens hospitaler sendes til forbrænding, mens kun 21 % sendes til genanvendelse. En del af det affald, der sendes til forbrænding, indeholder materialer, f.eks. plastik, der med fordel kunne sorteres fra til genanvendelse. Dette fremgår af den detaljerede opgørelse af, hvorledes affaldet fra regionens hospitaler og regionshuse sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

Transport

Kollektiv transport står for størstedelen af klimaaftrykket fra transportområdet med 70 %. Samlet set udleder regionen mindre CO₂ på transport end i 2018. Det skyldes bl.a., at 2019 har været et godt vindår, hvilket har mindsket CO₂-udledningen for el anvendt af letbanen i Aarhus.

El, varme og vand

Der er gennemført el-besparende tiltag på hospitalerne. Det ser dog ud til, at det øgede elforbrug til ventilation, køling, øget teknologi som rørpost, it og andet udstyr til klinisk drift i de nye kvalitetsfondsfinansierede byggerier har opvejet besparelserne. Elforbruget er derfor steget med over 20 % det seneste år.

I 2019 faldt varmeforbruget med 20 %. Det skyldes primært ibrugtagning af nye bygninger i Psykiatrien, Skejby og i Viborg. På længere sigt må det forventes, at varmeforbruget vil falde på grund af ibrugtagning af nye moderne bygninger og anvendelse af overskudsvarme fra de el-forbrugende apparater.

Vandforbruget har over de seneste år været svagt faldende.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at klimaregnskabet for 2019 for Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for regional udvikling og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at klimaregnskabet for 2019 for Region Midtjylland godkendes.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Ole R. Andersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet skal nedsætte en regionsvalgbestyrelse, der skal varetage en række opgaver i forbindelse med afholdelse af regionsrådsvalget den 16. november 2021.

Desuden forslås det, at der rettes henvendelse til kommunerne i regionen med anmodning om, at disse forestår en eventuel fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget.

Nedsættelse af regionsvalgbestyrelse

Der skal nedsættes en regionsvalgbestyrelse til regionsrådsvalget den 16. november 2021.

Regionsvalgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

• modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om liste- og valgforbund
• tilvejebringer stemmesedler og opslag
• forestår den endelige opgørelse af afstemningen
• forestår opgørelsen af valget.

Regionsvalgbestyrelsen består af mindst fem og højst syv medlemmer, der vælges af regionsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der udpeger et medlem, udpeger tillige en stedfortræder.

Regionsrådsformanden er formand for regionsvalgbestyrelsen. Regionsrådet vælger blandt de øvrige medlemmer af regionsvalgbestyrelsen en næstformand, der varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

Regionsvalgbestyrelsen skal i henhold til bekendtgørelse om kommunale og regionale valg træffe en række beslutninger inden for allerede fastlagte tidsfrister. Af hensyn til overholdelse af disse tidsfrister foreslås det derfor, at der i 2021 afholdes møder i regionsvalgbestyrelsen på følgende tidspunkter:

• 17. marts kl. 12.15 - 13.00
• 26. maj kl. 12.15 - 13.00
• 21. september kl. 9.30 - 10.00
• 1. oktober kl. 15.00 - 16.00
• 18. november kl. 11.00 - 12.00.

Endvidere vil der i tilfælde af fornyet fintælling af stemmerne blive afholdt et møde i regionsvalgbestyrelsen den 19. november kl. 14.00 - 15.00.

I tidsplanen er der taget hensyn til, at valgbestyrelsen efter anmodning kan fritage de kandidatlister, der ved sidste regionsrådsvalg opnåede repræsentation i regionsrådet, og som tirsdag ni uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i regionsrådet, for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere. Kravet til andre kandidatlister er, at de disse fortsat skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.

Regionsrådet kan ikke længere forhøje mindsteantallet af stillere.

Henvendelse til kommunerne om fornyet fintælling af stemmer

Regionsvalgbestyrelsen kan beslutte, at der skal foretages en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved valgene i 2009, 2013 og 2017 indgik Region Midtjylland aftale med kommunerne i regionen om, at disse - mod refusion af afholdte udgifter - ville forestå en eventuel fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Det foreslås, at administrationen også retter henvendelse til kommunerne i forbindelse med det kommende valg med henblik på at anmode kommunerne om at foretage en eventuel fornyet fintælling af stemmerne. Alternativt skal Region Midtjylland selv forestå en eventuel fornyet fintælling af stemmerne, herunder etablere den fornødne logistik.

Tilforordnede vælgere

Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af regionsrådsvalget. Det foreslås, at der i lighed med de tidligere regionsrådsvalg ikke foretages udpegning af tilforordnede vælgere i forbindelse med regionsrådsvalget i 2021.

Diæter

Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer. Regionsrådet kan dog beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at diætsatsen ændres. Gives der diæter, kan valgbestyrelsens medlemmer ikke modtage tabt arbejdsfortjeneste for møderne i valgbestyrelsen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsvalgbestyrelsen består af syv medlemmer,

at der udpeges medlemmer og stedfortrædere til regionsvalgbestyrelsen,

at der udpeges en næstformand for regionsvalgbestyrelsen,

at der rettes henvendelse til kommunerne i regionen med anmodning om, at disse forestår en eventuel fornyet fintælling af stemmerne, og

at der ikke udpeges tilforordnede vælgere til at bistå ved en fornyet fintælling af regionsrådsvalget.

Regionsrådet vedtog,

at regionsvalgbestyrelsen består af syv medlemmer,

at Ib Bjerregaard, Henrik Gottlieb Hansen, Hanne Roed, Rasmus Foged, Torben Nørregaard og Lone Langballe udpeges som medlemmer og Steen Jakobsen, Morten Flæng, Else Kayser, Jacob Isøe Klærke, Jørgen Nørby og Steen Thomsen som stedfortrædere til regionsvalgbestyrelsen,

at Ib Bjerregaard udpeges en næstformand for regionsvalgbestyrelsen,

at der rettes henvendelse til kommunerne i regionen med anmodning om, at disse forestår en eventuel fornyet fintælling af stemmerne, og

at der ikke udpeges tilforordnede vælgere til at bistå ved en fornyet fintælling af regionsrådsvalget.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 1. halvår 2020, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Udgifterne til tilskudsmedicin er steget med 62 mio. kr. i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. Udgifterne til hospitalsmedicin er steget med 40 mio. kr., når de seneste fire kvartaler sammenlignes med de foregående fire kvartaler. Der orienteres om baggrunden for udviklingen i medicinudgifterne.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 1. halvår 2020. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin var i 1. halvår 2020 på 735 mio. kr. sammenlignet med 1. halvår 2019, hvor udgifterne tilsvarende var 673 mio. kr., hvilket er en udgiftsstigning på 62 mio. kr.

Stigningen skyldes udgiftsstigninger på en lang række områder, særligt diabeteslægemidler, blodfortyndende lægemidler, epilepsilægemidler, midler mod KOL og astma samt midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgiftstunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsagerne til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler inden for diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for de øvrige områder bl.a. kan tilskrives prisstigninger. I 1. halvår 2020 har der endvidere været udgiftsstigninger på en række lægemidler fra mindre udgiftstunge områder, hvilket blandt andet skyldes prisstigninger.

Omvendt har der også været større og mindre udgiftsfald på flere områder, fx midler mod ADHD, smertestillende midler samt hormon- og fertilitetsmidler.

Hospitalsmedicin

Udgifterne til hospitalsmedicin i de seneste fire kvartaler (1. juli 2019-30.juni 2020) er sammenliget med de foregående fire kvartaler. Her var udgiften henholdsvis 2.316 og 2.276 mio. kr., hvilket er en vækst på 40 mio. kr. samlet set.

Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere terapiområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Der er fx sket i medicinudgifterne til behandling af flere kræftsygdomme, herunder knoglemarvskræft, modermærkekræft og prostatakræft.

Behandling af sklerose er et eksempel på et område, hvor udgiften til nogle lægemidler falder, mens andre lægemidler stiger. Til behandling af sklerose indgår fx tre lægemidler i de 15 dyreste lægemidler i regionen. Her er to af lægemidlerne faldet med 2,6 mio. kr. i alt, mens det tredje lægemiddel er steget med 21,3 mio. kr. i perioden.

Medicinudgifterne til hæmofili (bløderpatienter) er et eksempel på et sygdomsområde, hvor medicinudgiften er faldet, således med 14,1 mio. kr. i perioden. Det skyldes faldende medicinpriser efter et udbud efter anbefaling fra Medicinrådet og et skifte til billigere lægemidler. Hæmofili er en medfødt tilstand, hvor en mangel eller en defekt af enkeltmolekyler i blodets størkningsmekanisme giver anledning til blødersygdom.

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med 81,4 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 720,5 mio. kr. i de seneste fire kvartaler.

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

Den seneste Markedsovervågning fra Amgros efter 2. kvartal i 2020 (indkøbstal) er vedlagt til orientering.

Om forbrugstal og regnskabstal

Medicinrapporten beskriver udviklingen i forbruget (apotekstal) af hospitalsmedicin inden for en udvalgt periode. Denne periode følger ikke de enkelte regnskabsår. Tallene i gennemgangen kan derfor ikke direkte sammenholdes med budgettal.

På budgetsiden indgår også forskellige budgettekniske forhold, blandt andet pris- og lønfremskrivning af forbruget i 2019, ligesom udgifter til behandling af bløderpatienter fra andre regioner håndteres under en anden konto.

Budgettet til afholdelse af udgifterne til hospitalsmedicin kan deles op i to dele:

• Et grundbudget, der er placeret på hospitalerne (lig sidste års forbrug), og
• Et centralt budget til finansiering af vækst i udgifterne i indeværende år.

Det centrale budget udmøntes til hospitalerne alt efter, hvor meget medicinudgifterne stiger. Hvis udgifterne omvendt falder, så føres midler fra hospitalernes medicinbudgetter tilbage til den centrale medicinpulje.

I modsætning til hospitalsmedicinen er hele budgettet til tilskudsmedicin placeret centralt. Medicinrapporten beskriver udviklingen i tilskudsmedicin inden for en udvalgt periode, og sammenligner ikke hele regnskabsår.

Nedenstående tabel viser budgettet og det forventede forbrug for hospitalsmedicin og tilskudsmedicin i 2020.

*OBS: 2.185,1 mio. kr. er allerede i hospitalernes budgetter og 127,5 mio. kr. er placeret på den centrale medicinpulje til senere udmøntning.

Det næste officielle skøn over det forventede forbrug af hospitalsmedicin og tilskudsmedicin udarbejdes i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 2,5 % i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i 1. halvår 2020, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B ikke blev overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C og D) blev ikke overholdt i 1. halvår 2020.

For den siddende patienttransport er aktiviteten faldet med 12,3 % i 1. halvår 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt i 1. halvår 2020.

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats 1. halvår 2020 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.

Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

• Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
• Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
• Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (f.eks. henvis-ning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af kørsler er steget i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår 2019. I 1. halvår 2020 var der 76.533 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i 1. halvår 2019 var 74.631 kørsler. Det svarer til en stigning på 2,5 %.

Stigningen i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport skyldes primært en stigning i antallet af anmodninger om præhospital hjælp fra de praktiserende læger og vagtlægerne, hvilket formodentligt skyldes COVID-19 og den ændrede visitationspraksis i forbindelse hermed.

Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Servicemålsoverholdelsen for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 nedenfor. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i 1. halvår 2020.

Servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt i 1. halvår 2020.

Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes hovedsageligt, at de praktiserende læger og vagtlægerne i højere grad har anmodet om kørsler med hastegrad A og kørsler med hastegrad C. De praktiserende læger og vagtlægerne har mulighed for at anmode om, at kørsler med hastegrad C er fremme inden for 60 minutter. Dette har i høj grad været ønsket i 1. halvår 2020, hvilket har betydning for servicemålsoverholdelsen for hastegrad B.

Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 4 i afrapporteringen.

Det fremgår af tabel 3 på side 4 i afrapporteringen, at servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D ikke er overholdt i 1. halvår 2020. Den lavere servicemålsoverholdelse for hastegrad C og D sammenlignet med 1. halvår 2019 skyldes stigningen i antallet af kørsler med hastegrad C og en stigning i antallet af anmodninger om kørsler med hastegrad D fra hospitalerne.

Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten

• er pensionist,
• bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
• har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

Aktivitet

Der var 187.166 kørsler med siddende patienttransport i 1. halvår 2020, hvor der i 1. halvår 2019 var 213.329. Det svarer til et fald på 12,3 %.

På grund af COVID-19 var store dele af hospitalernes planlagte behandlinger aflyst i foråret 2020, hvilket er årsagen til faldet i antallet af kørsler med siddende patienttransport.

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis dialysepatienter og andre patienter. Det fremgår af tabel 5 i afrapporteringen, at servicemålene for den siddende patienttransport blev overholdt 1. halvår 2020 for både dialysepatienter og andre patienter.

Responstider for akutlægebilerne

Der var 9.708 kørsler med akutlægebil i 1. halvår 2020. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i 43 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 86 % af hændelserne.

Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 6 og 7 på side 6-7 i afrapporteringen.

Akutlægehelikopternes aktivitet

Akutlægehelikopterordningen er et supplement til ambulanceberedskaberne og akutlægebilerne.

En opgørelse af akutlægehelikopternes aktivitet i 1. halvår 2020 viser, at der har været 2.199 flyvninger på landsplan, svarende til ca. 3 ture i døgnet for hver af de fire helikoptere. Heraf har 646 flyvninger været til patienter i Region Midtjylland. Den samlede aktivitet er steget med ca. 8 % sammenlignet med 1. halvår 2019. I Region Midtjylland er aktiviteten steget med ca. 32 % fra 1. første halvår 2019 til 1. halvår 2020.

Stigningen i antallet af flyvninger til Region Midtjylland vurderes bl.a. at skyldes, at flere borgere på grund af nedlukningen af samfundet har opholdt sig i f.eks. sommerhuse i områder længere væk fra byerne, hvor det er mere relevant at benytte regionernes akutlægehelikoptere.

Der ses særligt en stigning i antallet af flyvninger i Region Midtjylland, som kategoriseres som "patientkontakt", dvs. flyvninger hvor lægen på akutlægehelikopteren tilser patienten, men patienten flyves ikke fra skadestedet, og flyvninger, som afmeldes undervejs – oftest fordi primærambulancen eller personalet på akutlægebilen vurderer, at der ikke er behov for akutlægehelikopteren. AMK-vagtcentralen arbejder på at nedbringe antallet af flyvninger, der afmeldes undervejs.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2020 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats i 1. halvår 2020 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Henrik Qvist og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.