Hospitalsenheden Vest har en særlig udfordring med at sikre bemanding af ekstra kapacitet til COVID-19, og herunder de intensive senge i de uger, hvor epidemien ventes at toppe. Bemandingen af disse fordrer en række ekstra tiltag, som det eventuelt kan blive nødvendigt at sætte i værk. Tiltagene skal sikre, at der i en midlertidig periode kan frigøres personaleressourcer til COVID-19 relaterede opgaver. Konkret anmoder direktionen om bemyndigelse til en eventuel midlertidig nedlukning af Akutklinikken i Ringkøbing samt andre decentrale funktioner i Lemvig, Tarm og Brande, til en eventuel midlertidig nedlukning af fødeklinikken i Holstebro og til en eventuel midlertidig tilpasning af bemandingen til akutlægebilen.

Region Midtjylland har i samarbejde med hospitalerne og Sundhedsstyrelsen i de forgangne uger forberedt sig på at håndtere corona epidemien i Danmark bl.a. i form af etablering af ekstra intensiv kapacitet. I den forbindelse har Hospitalsenheden Vest en særlig udfordring i kraft af et stort geografisk optageområde med mange matrikler, der skal dækkes, megen kræftkirurgi og - i forhold til andre hospitaler - mange COVID-19 patienter allerede fra epidemiens start. Hospitalsenheden Vest er derfor særligt presset i forhold til at etablere ekstra intensiv kapacitet.

Hospitalsenheden Vest har i lighed med de andre hospitaler i regionen gjort en stor indsats for at frigøre, uddanne og omskole personaleressourcer og gjort brug af de ressourcer, der er til rådighed i vikarbureauer og i den fælles jobbank. I kraft af ovenstående forhold vurderes det imidlertid, at der er en naturlig grænse for, hvor mange personaleressourcer der kan frigøres internt på akuthospitalet. Samtidig er det også en stor udfordring at integrere eksternt personale.

Hospitalsenheden Vest har i lighed med de andre hospitaler benyttet sig af alle forhåndenværende muligheder for at bemande den ekstra kapacitet. Derfor vurderes det, at der i den konkrete situation eventuelt er behov for ekstra tiltag.

Forretningsudvalget tilkendegav på mødet den 24. marts 2020, at der – i fald der indtraf et konkret behov – senere kunne træffes beslutning om midlertidig mulighed for eventuel tilpasning af aktivitet. Givet behovet for at nå at uddanne eventuelt frigjort personale, vurderes det, at der nu foreligger et sådant konkret behov i den vestlige del af Region Midtjylland.

Forslag til mulig midlertidig tilpasning af aktivitet i den vestlige del af Region Midtjylland 

Direktionen ønsker konkret at få bemyndigelse til en eventuel midlertidig tilpasning af Hospitalsenheden Vests aktivitet på følgende områder:

1. Akutklinik og øvrig decentrale funktioner i Ringkøbing, Lemvig, Tarm og Brande

Jævnfør indstilling til forretningsudvalget den 24. marts 2020 om midlertidig nedlukning af aktivitet i akutklinikkerne mv., er der i øjeblikket mange personaleressourcer fastlåst til opretholdelse af decentrale behandlingstilbud til et vigende antal patienter. Flere af forholdene i vedlagte bilag "Scenarier for brug af lukningsmandat", gør sig således gældende på Hospitalsenheden Vest på nuværende tidspunkt. Personale fra de decentrale funktioner vil ved midlertidig nedlukning af de decentrale funktioner kunne indgå i den generelle bemanding på akuthospitalet, herunder direkte i akutafdelingen og derved aflaste personalesituationen omkring både øvrige COVID-senge og øvrige akutte forløb. Lukning af akutklinikfunktionen i vagttiden vil medføre, at der ikke længere kan være vagtlægekonsultation på matriklen i Ringkøbing. Borgerne vil dog i stedet kunne få et hjemmebesøg af vagtlægen.

2. Midlertidig varetagelse af fødslerne fra Holstebro i Herning med henblik på at frigøre personale

Det foreslås, at der gives mulighed for eventuelt at nedlukke fødselsfunktionen i Holstebro midlertidigt, såfremt der i den kommende periode opstår behov for at frigøre personale til opbygning og opretholdelse af kapacitet til behandlingen af patienter smittet med coronavirus/COVID-19.

Fødslerne i Holstebro kræver døgndækket obstetrisk speciallægetilstedeværelse året rundt. En midlertidig samling af fødslerne i Herning vil således frigøre speciallæge-ressourcer, som i stedet kan bidrage til udredning og behandling i Hospitalsenheden Vests nyoprettede COVID-19 afsnit. Hertil kommer, at fødslerne trækker på anæstesiressourcer i Holstebro til epiduralbedøvelser mv. i forbindelse med fødslerne. I den kommende tid vil kapaciteten på anæstesilægeområdet i Holstebro være betydeligt udfordret på grund af COVID-19. En samling af fødslerne i Herning vil således kunne bidrage til at aflaste anæstesifunktionen i Holstebro.

I april 2020 er der en forventning om i alt ca. 231 fødsler i Hospitalsenheden Vest. Det kan ikke opgøres præcist, hvordan fødslerne fordeler sig. Men det anslås, at ca. 1/5 af fødslerne – altså i størrelsesordenen ca. 45 fødsler vil foregå i Holstebro. Det er vurderingen, at en midlertidig samling af alle fødslerne i Herning ikke vil resultere i kapacitetsmæssige udfordringer, da der er mulighed for at omdisponere personaleressourcer inden for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest. På nuværende tidspunkt modtager Holstebro fødende uden forventede komplikationer, mens Herning modtager fødende både med og uden forventede komplikationer. Den midlertidige samling af fødslerne vil således fortsat basere sig på høj kvalitet og patientsikkerhed for både den fødende og barnet.

Det skal bemærkes, at funktionen i Holstebro opretholdes i kraft af et årligt driftstilskud under finansloven (seneste afsluttede regnskabsår 2019: 16,2 mio. kr.). Dette følger af ”Aftale om sundhed” af 26. maj 2011, der blev indgået af den daværende regering, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller. Aftalen havde således til formål at understøtte, at fødeafdelingen på Regionshospitalet Holstebro blev bibeholdt til den nye sygehusstruktur er på plads i forbindelse med ibrugtagningen af det nye hospital i Gødstrup. Det forudsættes, at det under de givne omstændigheder vil være muligt, via Sundheds- og Ældreministeriet, at opnå den fornødne godkendelse af en eventuel midlertidig omlægning af den samlede fødselsbetjening i den vestlige del af Region Midtjylland.

3. Bemanding af akutlægebil

Jf. andet punkt, som behandles særskilt på dagsordenen.

Varighed af nedlukning af aktiviteten

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere varigheden af en eventuel midlertidig nedlukning af Akutklinikken i Ringkøbing, øvrige decentrale funktioner i Lemvig, Tarm og Brande og muligheden for at føde i Holstebro. Det skal understreges, at en eventuel midlertidig reduktion af serviceniveauet i den vestlige del af Region Midtjylland alene er begrundet i den ekstraordinære situation i forbindelse med COVID-19. I første omgang foreslås en eventuel midlertidig nedlukning af akutklinik, decentrale funktioner og fødeklinik frem til den 1. maj 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at direktionen får bemyndigelse til en eventuel midlertidig tilpasning af Hospitalsenheden Vests aktivitet med henblik på at frigøre personaleressourcer til etablering af ekstra kapacitet i forbindelse med COVID-19 presset, og

at plan for eventuel midlertidig nedlukning af aktivitet på Hospitalsenheden Vest godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede:

at direktionen får bemyndigelse til en eventuel midlertidig tilpasning af Hospitalsenheden Vests aktivitet med henblik på at frigøre personaleressourcer til etablering af ekstra kapacitet i forbindelse med COVID-19 presset, og

at plan for eventuel midlertidig nedlukning af aktivitet på Hospitalsenheden Vest godkendes, og

at en eventuel midlertidig nedlukning af akutklinik, decentrale funktioner og fødeklinik i første omgang løber frem til den 1. maj 2020.

Hospitalsudvalget forudsætter, at en tilpasning af aktiviteten i den vestlige del af Region Midtjylland først kommer på tale, når den eksisterende kapacitet på regionens hospitaler samlet set er udnyttet.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Arne Lægaard, Jakob Rixen, Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forslag om midlertidig nedlukning af akutklinikker mv. blev behandlet på mødet i forretningsudvalget den 24. marts 2020.

Så vidt muligt skal Region Midtjyllands 10 akutlægebiler forblive i drift under den nuværende situation med COVID-19. Der kan dog blive behov for at nedskalere i antallet af akutlægebiler i regionen, hvis der opstår udbredt sygdom blandt lægerne på akutlægebilerne, eller der er et stort træk på lægerne på hospitalerne på grund af mange patienter med COVID-19. En plan for en sådan nedskalering fremlægges til godkendelse.

Region Midtjylland har 10 akutlægebiler, som er fordelt på forskellige baser i regionen, men som kan dække ind for hinanden.

Så vidt muligt skal regionens akutlægebiler forblive i drift under den nuværende situation med COVID-19.

Der kan dog blive behov for at nedskalere i antallet af akutlægebiler i regionen. Dette kan ske, hvis:

1. der opstår udbredt sygdom blandt de præhospitale akutlæger, der er speciallæger i anæstesi
2. der på grund af mange syge med COVID-19 bliver et stort træk på speciallægerne i anæstesi på hospitalerne. 

Hvis en sådan situation opstår, foreslås følgende:

1 akutlægebil er ude af drift

På baggrund af den samlede beredskabssituation vurderes det, hvilken akutlægebil der tages ud af drift. Det foreslås som udgangspunkt, at enten akutlægebilen i Lemvig, akutlægebilen i Ringkøbing eller akutlægebilen i Grenaa tages ud af drift.

2 akutlægebiler er ude af drift

På baggrund af den samlede beredskabssituation vurderes det, hvilke akutlægebiler der tages ud af drift. Det foreslås som udgangspunkt, at akutlægebilerne i Grenaa og Lemvig eller akutlægebilerne i Grenaa og Ringkøbing tages ud af drift.

3 akutlægebiler er ude af drift

På baggrund af den samlede beredskabssituation vurderes det, hvilke akutlægebiler der tages ud af drift. Det foreslås som udgangspunkt, at akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig og Ringkøbing tages ud af drift.

4 akutlægebiler er ude af drift

På baggrund af den samlede beredskabssituation vurderes det, hvilke akutlægebiler der tages ud af drift. Det foreslås som udgangspunkt, at enten akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing og Silkeborg eller akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing og Viborg tages ud af drift.

5 akutlægebiler er ude af drift

På baggrund af den samlede beredskabssituation vurderes det, hvilke akutlægebiler der tages ud af drift. Det foreslås, at enten akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing, Silkeborg og Viborg eller akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing, Viborg eller Herning eller akutlægebilerne i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing, Silkeborg eller Herning tages ud af drift.

De ovenfor nævnte akutlægebiler er valgt, fordi der er tale om lavaktivitetsberedskaber, som har forholdsvist få kørsler.

AMK-vagtcentralen vil samtidig under hensyntagen til den samlede beredskabssituation forsøge at flytte et paramedicinerbemandet ambulanceberedskab til det område/de områder, hvor akutlægebilen/akutlægebilerne er taget midlertidigt ud af drift. Det betyder, at området/områderne, hvor akutlægebilen evt. tages midlertidigt ud af drift, så vidt muligt vil være dækket af med et ambulanceberedskab, hvor redderne har flere kompetencer. Ambulanceredderne vil samtidig – som i dag – kunne konferere med lægen i AMK-vagtcentralen eller på en af akutlægebilerne. Derudover vil det ligesom i dag være muligt at rekvirere en akutlægehelikopter til de mest syge og tilskadekomne patienter, der har lang afstand til akut lægehjælp. Det vil blive prioriteret at bemande akutlægehelikopterne, så de kan opretholde normal drift. Patienterne vil altså fortsat være sikret præhospital lægehjælp, hvis de bliver alvorligt akut syge eller kommer alvorligt til skade.

Regionsrådet vil blive orienteret, hvis der opstår en situation, hvor der er behov for nedskalering i antallet af akutlægebiler.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at plan for nedskalering i antallet af akutlægebiler godkendes, og

at direktionen bemyndiges til at træffe beslutninger om nedskalering i antallet af akutlægebiler, hvis der bliver behov herfor.

Hospitalsudvalget indstillede,

at plan for nedskalering i antallet af akutlægebiler godkendes, og

at direktionen bemyndiges til at træffe beslutninger om nedskalering i antallet af akutlægebiler, hvis der bliver behov herfor.

Hospitalsudvalget ønsker, at der - såfremt en situation, hvor der er behov for nedskalering i antallet af akutlægebiler, opstår - præsenteres en plan for tilbagevenden til normal drift.

Regionsrådet vedtog,

at plan for nedskalering i antallet af akutlægebiler godkendes,

at direktionen bemyndiges til at træffe beslutninger om nedskalering i antallet af akut-lægebiler, hvis der bliver behov herfor, og

at regionsrådet, såfremt der opstår en situation, hvor der er behov for nedskalering i antallet af akutlægebiler, præsenteres en plan for tilbagevenden til normal drift.

Signe Lund Jensen, Arne Lægaard, Jakob Rixen, Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Godkendelse af bemyndigelsespapir vedrørende økonomiske dispositioner i forbindelse med COVID-19.

Som følge af COVID-19 er der behov for akut at foretage økonomiske dispositioner, som ikke kan afvente en bevilling fra regionsrådet. Derudover er der på grund af COVID-19 i visse situationer behov for at tilsidesætte reglerne i Kasse- og regnskabsregulativet og give mulighed for at foretage forudbetaling. Det har i flere tilfælde været et krav om forudbetaling for overhovedet at komme i betragtning til at få en ordre igennem på f.eks. værnemidler.  

Administrationen har derfor udarbejdet vedhæftede bemyndigelsespapir, som skal godkendes af regionsrådet. Der er tale om en afvigelse fra Kasse- og regnskabsregulativet, som regionsrådet senest har godkendt den 27. juni 2018.

Det vedhæftede bemyndigelsespapir giver koncerndirektør Anders Kjærulff og økonomidirektør Mette Jensen bemyndigelse til at godkende økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19, uden der foreligger en bevilling fra regionsrådet samt til at godkende forudbetalinger af leverancer, der er direkte henførbare til COVID-19.

Den interne procedure for godkendelse af forudbetalinger i denne særlige situation er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedlagte bemyndigelsespapir godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Arne Lægaard, Jakob Rixen, Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Region Midtjylland varetages al åreknudebehandling i Hospitalsenhed Midt. Pr. 1. april 2019 samlede Hospitalsenhed Midt åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg. Speciallægekapaciteten er imidlertid ikke tilstrækkelig til at løfte opgaven, hvorfor der er lang og stigende ventetid til udredning og behandling af åreknuder i Region Midtjylland. Hospitalsenhed Midt påtænker derfor snarest at samle åreknudebehandlingen med de øvrige karkirurgiske funktioner på Regionshospitalet Viborg med henblik på at kunne udnytte den lægefaglige kapacitet bedre, styrke det faglige fællesskab og forbedre mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling til gavn for patienterne og dermed også styrke rekrutteringsmulighederne.

Som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 18. februar 2020 er der i øjeblikket store kapacitetsproblemer i forhold til varetagelsen af åreknudebehandlingen i Region Midtjylland.

I et forsøg på at finde en midlertidig løsning på kapacitetsproblemerne har Hospitalsenhed Midt været i dialog med en række karkirurger om at varetage åreknudebehandlingen på konsulentbasis. Hospitalsenhed Midt har under de givne betingelser ikke kunnet opnå en aftale med konsulenterne om aflønning.

På den baggrund har ledelsen i henholdsvis Kirurgi, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg vurderet, at der samlet set kan opnås en bedre ressourceudnyttelse ved at flytte åreknudebehandlingen fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Viborg, hvor funktionen samles med de øvrige karkirurgiske funktioner.

Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt påtænker på den baggrund snarest at samle de karkirurgiske funktioner på Regionshospitalet Viborg. Hospitalsenhed Midt har fortsat en vision om at etablere et åreknudecenter, som understøttes af forskning, udvikling og uddannelse inden for området, men dette vil kunne ske med udgangspunkt i en fysisk placering i Viborg.

Den 18. februar modtog regionsrådet en skriftlig orientering om en forestående proces vedrørende mulighederne for at etablere én karkirurgisk afdeling. Af orienteringen fremgik det, at regionsrådet vil blive præsenteret for resultatet af processen på mødet i juni. Da processen involverede et møde med det tværfaglige specialeråd for karkirurgen, er arbejdet udsat med henblik på at forebygge spredning af coronavirussen. Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.

Flytningen af åreknudebehandlingen vil medføre ledig fysisk kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg. Administrationen er derfor i dialog om mulighederne for at flytte aktivitet til Regionshospitalet Silkeborg. Konkret ses der på mulighederne for at hjemtage en del af den ortopædkirurgiske aktivitet, der i dag går ud i privat regi. Det er især patienter fra Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospitals optageområder, der behandles på privathospitaler.

Kapacitetsproblemerne, midlertidige løsningsforslag og fordelene ved at samle Hospitalsenhed Midts karkirurgi på Regionshospitalet Viborg beskrives kort herunder.

Kapacitetsproblemer

Aktuelt mangler Hospitalsenhed Midt tre speciallæger i karkirurgi. Dertil kommer, at der over den kommende tid vil være yderligere nedgang i speciallægekapaciteten som følge af orlov, barselsorlov og aldersbestemt fratrædelse. Først i marts 2021 vil man under de nuværende forudsætninger og uden nyansættelser være tilbage på det nuværende niveau. På den baggrund har den karkirurgiske funktion i Hospitalsenhed Midt været nødsaget til at prioritere patienter med størst behov.

Antallet af åreknudebehandlinger er faldet fra 2.827 i 2017 til 1.837 i 2019 svarende til et fald på 35 %. Den gennemsnitlige ventetid til behandling er det seneste år steget fra 31 dage i februar 2019 til 232 dage i januar 2020.

På baggrund af den stigende ventetid til behandling for åreknuder har Sundhedsstyrelsen henvendt sig til Region Midtjylland  med henblik på at få oplyst, hvorvidt disse kapacitetsudfordringer også gælder varetagelsen af regionsfunktion 6: Behandling af recidiv af åreknuder og åreknuder med komplikationer, og hvordan ventetiden i givet fald nedbringes. Region Midtjylland har meddelt Sundhedsstyrelsen, at det er korrekt, at der i øjeblikket er kapacitetsudfordringer inden for karkirurgien i Region Midtjylland. Patienterne prioriteres efter kliniske symptomer og ikke efter, om patienten skal behandles på hovedfunktionsniveau eller regionsfunktionsniveau. Region Midtjylland er fortsat i dialog med Sundhedsstyrelsen om varetagelsen af regionsfunktionen. Flytningen af karkirurgien til Regionshospitalet Viborg kan være med til at sikre, at Region Midtjylland også fremadrettet kan varetage regionsfunktionen.

Forsøg på at indgå aftale med konsulenter som midlertidig løsning

Hospitalsenhed Midt har tidligere haft en lokalaftale om konsulentydelser inden for åreknudebehandling, hvor aflønningen var baseret på stykpris og delvist en fast dagstakst.

Med udgangspunkt i et ønske om bedre at kunne styre omkostningerne og Region Midtjyllands ønske om generelt at nedbringe de høje aflønninger, har Hospitalsenhed Midt tilbudt konsulenterne en fast dagstakst. Det er ikke lykkedes at nå til enighed om de ændrede vilkår.

Fordele ved at samle karkirurgien på Regionshospitalet Viborg

Det forventes, at ressourcerne kan udnyttes mere effektivt, bl.a. ved at nyhenviste patienter kan ses af karkirurger på tidspunkter, hvor det passes ind i forhold til det øvrige karkirurgiske program. De få patienter, der har brug for et operativt indgreb, kan på tilsvarende vis passes ind i ledige tider i operationsprogrammet.

Der vil endvidere være bedre muligheder for at inddrage uddannelseslæger i behandlingen af åreknuder, hvilket både øger kapaciteten og styrker mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling. Det faglige fællesskab vil desuden blive styrket, fordi alle karkirurger har mulighed for at være en del af dette. Den enkelte får desuden flere faglige udviklingsmuligheder, fordi der både kan udføres åreknudebehandlinger og øvrige karkirurgiske opgaver. Dette forventes at styrke rekrutteringsmulighederne.

Den forventede øgede kapacitet vil gavne patienterne, idet flere kan behandles med kortere ventetid. Det forventes endvidere, at nogle patienter kan komme til forundersøgelse og behandling samme dag, så de får færre fremmøder. Endelig vil de patienter, der både har åreknuder og sår, få gavn af, at eksperterne er samlet ét sted. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at åreknudebehandlingen samles på Regionshospitalet Viborg, og

at administrationen arbejder videre med at finde aktiviteter, der kan bidrage til udnyttelsen af den fysiske kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg.

Hospitalsudvalget indstillede,

at åreknudebehandlingen samles på Regionshospitalet Viborg, og

at administrationen arbejder videre med at finde aktiviteter, der kan bidrage til udnyttelsen af den fysiske kapacitet på Regionshospitalet Silkeborg.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Arne Lægaard, Jakob Rixen, Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Spar 2015-19: Åreknudebehandlingen flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og varetages dels på Regionshospitalet Silkeborg og dels på Regionshospitalet Viborg.

Budget 2019: Der vedtages en besparelse på karkirurgien, som medfører en ændret arbejdsdeling mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt.

Regionsrådsmødet den 27. marts 2019: Regionsrådet orienteres om, at Hospitalsenhed Midt samler al åreknudebehandling i Friklinikken på Regionshospitalet Silkeborg pr. 1. april 2019.

Regionsrådsmedlem Mikkel Rasmussen (P) anmoder om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet af arbejdsmæssige årsager fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020.

Psykiatri-Listens 1. stedfortræder Peter Møller Andersen indtræder i stedet fra den 1. maj 2020 til 31. december 2020, indtil Mikkel Rasmussen igen er i stand til at genoptage hvervet som regionsrådsmedlem.

Mikkel Rasmussen anmoder af arbejdsmæssige årsager om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020 (otte måneder).

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

Administrationen har kontaktet Peter Møller Andersen, som i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 er anført som Psykiatri-Listens 1. stedfortræder. Det indstilles på den baggrund, at Peter Møller Andersen indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 1. maj til den 31. december 2020.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Mikkel Rasmussens anmodning om orlov fra regionsrådet fra udgangen af april 2020 til udgangen af december 2020 godkendes, og

at betingelserne for at Peter Møller Andersen, der er 1. stedfortræder for Psykiatri-Listen, indtræder i regionsrådet er til stede.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Arne Lægaard, Jakob Rixen, Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.