Hermed fremlægges forslag til budget 2020 til regionsrådets 2. behandling.

Den 8. oktober 2019 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Budgetforslag 2020 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2020, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 25. september 2019.

Den 8. oktober 2019 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Budgetforlig 2020 er en del af budgetbemærkningerne.

Budget 2020 indeholder prioriteringer for 552,2 mio. kr. Råderummet skyldes dels økonomiaftalen for 2020 og egne budgettilpasninger, herunder bl.a. besparelser i 2020, der blev vedtaget i budget 2019.
 

I budgetforlig 2020 er der særligt fokus på at sikre:

• Et stærkt universitetshospital i højeste klasse.
• En region i balance.
• Region Midtjylland går forrest i bæredygtig udvikling og grøn omstilling.
• En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde.

I budgetforliget er det bl.a. aftalt, at en betydelig del af råderummet anvendes til en række individuelle økonomiske udfordringer på regionens hospitaler. Heri indgår bl.a. en særlig hjælp til Aarhus Universitetshospital, som har økonomiske udfordringer. Der er med forliget fastlagt en løsning for udfordringerne, som betyder, at der ikke er yderligere besparelser på hospitalet i 2020. Herudover afsættes der midler til en række vækstområder som eksempelvis hospitalsmedicin.

Endvidere ønsker forligspartierne at sætte fokus på klima ved at understøtte en grøn og bæredygtig udvikling i regionen.

Sundhedsområdet 

Drift

Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 25.470 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2020 fastsatte udgiftsramme.

Anlæg

På anlægsområdet budgetteres der med den fastsatte ramme i økonomiaftalen 2020. Regionsrådet vil, når en ny sundheds- og hospitalsplan er godkendt i 2. kvartal 2020, få forelagt en ny investeringsplan.

I den kommende investeringsplan skal bl.a. indgå nye lokaler til Hospitalsapoteket, MidtVask og etablering af nyt sengeafsnit i behandlingspsykiatrien. Herudover vil der være behov for at fremrykke en udbedring af vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne på Regionshospitalet Silkeborg samt øge midlerne til medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse.

Finansielle poster

Region Midtjylland har ansøgt Social- og Indenrigsministeriets lånepulje på 650 mio. kr. om refinansiering af regionale afdrag. I forslag til 2. behandling af budget 2020 er der forudsat lån til afdrag i budget 2020 på 170,8 mio. kr. Region Midtjylland forventer svar fra ministeriet ultimo oktober 2019.

I forslag til budget 2020 er der med de nuværende budgettekniske detaljer et træk på likviditeten på sundhedsområdet på 261,6 mio. kr.

Regional Udvikling    

Regional Udviklings nettodriftsramme er 538,4 mio. kr. efter regulering vedrørende ændringer af Erhvervsfremmeområdet. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2020 fastsatte udgiftsramme. Der er afsat en ramme på 25,5 mio. kr. til en handlingsplan, der bl.a. fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Socialområdet

Socialområdets nettodriftsramme er i 2020 på baggrund af rammeaftalen fastlagt til 1.112 mio. kr. I budgettet er der indarbejdet en besparelse på 1,06 %, som primært findes ved nedsættelse af det administrative overhead fra 4,4 % til 4,1 %. Den resterende del af besparelsen findes på specialområdernes driftsbudgetter.

Indenfor den afsatte investeringsramme, er der udarbejdet en opdateret investeringsplan for socialområdet. Investeringsplanen for socialområdet er vedlagt.

Tilpasning af bevillings- og kompetencereglerne, ændrede regler vedrørende kontering af psykiatriområdet og deres andel af fællesudgifter og -indtægter

I budgetbemærkningerne indgår regionens bevillings- og kompetenceregler. Der er foretaget en mindre justering, som følge af ændringer i Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabsregler for regioner. Det vedrører ændrede regler vedrørende kontering af psykiatriens andel af fællesudgifter og -indtægter, som tidligere var placeret under somatikken men fremadrettet skal fordeles mellem somatik og psykiatri. Der er alene tale om en regnskabsteknisk ændring, således at psykiatriens bevilling ikke bliver påvirket.

Bevillings- og kompetencereglerne foreslås justeret, således at "Bevillingsændringer på Sundhedsområdets fællesudgifter og -indtægter i alle tilfælde sker ved en politisk godkendelse, med undtagelse af budget- og regnskabstekniske justeringer indenfor puljen psykiatriens andel af fællesudgifter og -indtægter".

I øvrigt

Ændringsforslag til budget 2020

Regionsrådsformanden vil umiddelbart efter 2. behandlingen af budget 2020 i forretningsudvalget udsende meddelelse til regionsrådsmedlemmerne om, at eventuelle ændringsforslag fra de politiske grupper skal tilgå administrationen senest den 25. oktober 2019 kl. 12.00. Eventuelle ændringsforslag vil blive udsendt den 28. oktober 2019 til samtlige regionsrådsmedlemmer og vil dermed kunne indgå i regionsrådets 2. behandling af budgetforslag 2020.

Udestående vedrørende budgettekniske detaljer

Som følge af folketingsvalget 2019 og de deraf følgende forsinkelser i budgetprocessen, udestår der enkelte budgettekniske detaljer. Administrationen bemyndiges på baggrund heraf til at foretage mindre tekniske justeringer i budgetmaterialet efter regionsrådets vedtagelse af budget 2020.

Offentliggørelse af regionens budget 2020

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.

Budgettet vil blive gjort tilgængeligt for borgerne på regionens hjemmeside, hvor der er mulighed for både at finde de overordnede budgettal og gå i dybden med budgettet.

Høringssvar

Budgetmaterialet har været udsendt i høring i regionens MED-system. Høringssvarene er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budget 2020 godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at foretage mindre justeringer i budgettet frem til publiceringen som følge af forsinkelse af budgettekniske detaljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. august 2019 forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventes, at der i løbet af året kommer yderligere mindreforbrug på en række områder, da der historisk set opstår og indmeldes mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at øge det forventede mindreforbrug. På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne. Samlet set forventes det at øge mindreforbruget. Der arbejdes med konsoliderende tiltag med henblik på, at årsresultat er i balance.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 12,0 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

1: Finansiering i alt, er finansiering for både anlæg og drift.

Økonomirapporteringen viser, at der pr. 31. august 2019 forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Det forventes, at der i løbet af året kommer yderligere mindreforbrug på en række områder, da der historisk set opstår og indmeldes mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at øge det forventede mindreforbrug. På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne. Der arbejdes med konsoliderende tiltag med henblik på et årsresultat i balance.

Hospitaler

Det skal bemærkes, at alle hospitaler er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance. Derudover er det som følge af omlægning af patientregistreringen til LPR3 ikke muligt at vurdere en række udgifter præcist, og der kan som følge heraf komme afvigelser, når der foreligger data.

Hospitalsenheden Vest

Der forventes budgetbalance i 2019, men på grund af den forestående flytning til Regionshospitalet Gødstrup og udgifterne herved, er prognosen for det forventede regnskabsresultat forbundet med en stor usikkerhed.

Den ordinære drift forventes at være i balance, men der er forskydninger i det afsatte budget på 112,0 mio. kr. til engangsudgifterne relateret til indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup. Seneste estimat viser en forskydning på engangsudgifterne på ca. 51,0 mio. kr. Hospitalsenheden Vest har allerede flyttet 11,0 mio. kr. fra budget 2019 til 2021, og i bevillingsændringerne flyttes yderligere 40,0 mio. kr. fra 2019 til 2021.

Hospitalsenhed Midt

Der forventes samlet et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. i 2019. Afdelinger og centre er økonomisk udfordret, og der arbejdes med at tilpasse forbruget til budgetterne. Udfordringen håndteres ved at anvende nogle af de engangsmidler, som hospitalet har fået overført fra tidligere år. Engangsmidlerne var opsparet med henblik på indflytningen i akutcentret. Det nye akutcenter blev ibrugtaget den 22. maj 2019, og nogle klinikker er flyttet ind i byggeriet, og forhallen er taget i brug. I den resterende del af året vil afdelinger og funktioner løbende flytte ind i akutcentret.

Aarhus Universitetshospital

Økonomien på Aarhus Universitetshospital er fortsat presset. I lighed med tidligere økonomiopfølgninger i 2019 viser rapporteringen pr. ultimo august 2019 en ubalance. Seneste opfølgning viser imidlertid også en effekt af de handleplaner og tiltag til opbremsning i udgifter, der er iværksat med henblik på at reducere det forventede merforbrug. Det er således hospitalsledelsens vurdering, at den aktuelle ubalance i 2019 kan reduceres til -275,0 mio. kr. i løbet af årets sidste fire måneder. For at komme ned på det aftalte merforbrug på 275,0 mio. kr. i 2019, mangler hospitalet at gennemføre besparelser for 50,0 mio. kr.

Der er en række usikkerheder i forhold til det indmeldte merforbrug. Det skyldes blandt andet, at det på grund af manglende afregningsdata er svært at udarbejde en prognose for udgifter til og indtægter fra behandling af patienter på tværs af regionsgrænser. Der henvises til notatet "Økonomirapportering pr. 31. august 2019 – Aarhus Universitetshospital" for en nærmere beskrivelse.

Psykiatrien

Der forventes balance i 2019. Der forventes mindreforbrug, der kan henføres til et optaget lån på 13,0 mio. kr. til håndtering af uforudsete udgifter ved flytningen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Skejby. Det har vist sig, at der ikke er behov for lånet. Der anmodes derfor om, at lånet bliver tilbageført.

De "særlige pladser" er ikke fuldt udnyttet. Resultatet er behæftet med usikkerhed, da der fortsat er usikkerhed om udgifterne i forhold til ibrugtagningen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Psykiatrien anmoder om, at der overføres 7,0 mio. kr. fra 2019 til 2020.

Præhospitalet

Der forventes et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til udskydelse af anskaffelser af TNT udstyr til test af patienter, der mistænkes for blodprop i hjertet. Herudover er der endnu ikke døgndækket lægebemanding på Akut Medicinsk Koordinering (AMK) vagtcentral. Endelig er der mindreforbrug på siddende befordring, dels på grund af mindre stigning i aktivitet på hospitalerne end oprindeligt forudsat og dels på grund af faldende afregningspriser efter nyt udbud, der trådt i kraft 1. marts 2019.

Fællesudgifter og -indtægter

Det forventede mindreforbrug på 265,3 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter skyldes primært forventede mindreforbrug på puljer vedrørende samhandel mellem regioner, pulje vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, bløderpatienter, patientforsikring, pulje til overførsler og konsolidering, udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever samt pulje vedrørende fælles implementeringstiltag it mv.

På området Fællesudgifter og -indtægter finansieres der bevillingsændringer fra puljer, hvor der kan være negativt budget. Finansieringen skal dog ses i sammenhæng med hele bevillingsområdet Fællesudgifter og -indtægter og den samlede økonomiopfølgning for Region Midtjylland. Eksempelvis puljerne; pulje til overførsler og konsolidering og pulje til korrektioner anvendes i den løbende økonomistyring i regionen, det betyder, at puljerne i løbet af året både kan have negativt og positivt budget.

Praksis

Der er et forventet merforbrug på 6,8 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet en engangsudgift, der er forårsaget af en forskydning af udbetaling af kronikerhonorar til de alment praktiserende læger. Der er derudover betydelige merforbrug inden for tilskud til høreapparater og ernæringspræparater. Udviklingen i antallet af tilmeldte kronikere i almen praksis følges tæt, da kronikerordningen er udgiftsdrivende for regionen.

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

Socialområdet

Samlet forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

Likviditet – Pr. 30. september 2019 er gennemsnitslikviditeten på 1.894,7 mio. kr. svarende til 1.435 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger. 

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. august 2019. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes mindreforbrug på minimum 110,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på igangværende anlægsprojekter.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon. Det bemærkes, at den fastlagte skabelon er ændret i forbindelse med kontoplanændringer vedrørende det administrative område.

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for Sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt. Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. august 2019.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets tredje økonomirapportering. Årets sidste økonomirapportering forlægges regionsrådet den 18. december 2019.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstiller,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. august 2019 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.6 godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, fx konsolidering gennem indkøb til lager for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med udbuddet af ambulancetjeneste i 2020 skal der træffes beslutning om det fremtidige antal ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport og placeringen af beredskaberne/enhederne. Der fremlægges et forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber og justering af antallet af beredskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport.

Ændringerne forventes at medføre forbedret servicemålsoverholdelse for responstiderne.  

I 1. halvår 2020 gennemføres udbud af ambulancetjenesten og den liggende/hvilende sygetransport, jf. tidligere politisk behandling. I den forbindelse skal der træffes beslutning om det fremtidige antal af ambulanceberedskaber samt enheder til liggende/hvilende sygetransport og deres placering.

Med dette punkt fremlægges et forslag til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber samt en mindre justering af antallet til godkendelse. Indledningsvist beskrives den nuværende dimensionering af ambulancer og liggende/hvilende sygetransport.

Såfremt de forslåede ændringer godkendes, vil de komme til at indgå i udbudsmaterialet. Ændringerne vil træde i kraft sammen med kontraktstarten på de nye kontrakter den 1. december 2021.

Antallet af faste ambulanceberedskaber i dag

De nuværende kontrakter omfatter 66 ambulanceberedskaber. Hertil kommer, at Falck leverer to dagdækkende ambulanceberedskaber som kompensation for, at AMK-vagtcentralen tager højde for flere mandskabspauser, end Falck har krav på i henhold til kontrakten. Den regionale ambulance i Aarhus pr. 1. september 2019 medregnes ikke i de 66 ambulanceberedskaber, da denne er finansieret inden for Præhospitalets eget budget for ambulanceområdet. Pr. 1. september 2019 er der således i alt 69 faste ambulanceberedskaber i Region Midtjylland. Beredskabernes placering fremgår af bilag 2.

Antallet af enheder til liggende/hvilende sygetransport i dag

De nuværende kontrakter omfatter 24 enheder til liggende/hvilende sygetransport på hverdage samt fire enheder i weekender/på helligdage. Antallet af enheder blev reduceret med to pr. 1. april 2019 som følge af samlingen af Aarhus Universitetshospital og bortfaldet af kørsler mellem hospitalsmatriklerne i Aarhus. Bilag 3 indeholder en oversigt over enheder til liggende/hvilende sygetransport.

Forslag til fremtidig dimensionering

På baggrund af en analyse af den nuværende aktivitet og forventninger til fremtidens aktivitet fremlægges en række fagligt funderede forslag til ændringer i forhold til den nuværende dimensionering.

Disse ændringsforslag kan have en gavnlig effekt på opfyldelsen af regionens servicemål for responstider og er ikke omkostningstunge. Ved forslagene øges antallet af ambulanceberedskaber fra 69 til 70, mens antallet af enheder til liggende/hvilende sygetransport reduceres fra 24 til 22. Derudover foreslås en række flytninger af ambulanceberedskaber og andre mindre justeringer. De enkelte forslag, herunder konsekvenserne heraf, er yderligere beskrevet i bilag 1.

Ambulanceberedskaber

Tre ambulancebaser vurderes med fordel at kunne flyttes til nye lokationer med henblik på forbedring af responstiderne i de pågældende kommuner:

1. Ørsted til Allingåbro (begge Norddjurs Kommune).
2. Hornsyld til Klakring/Juelsminde (begge Hedensted Kommune).
3. Tirstrup til Kolind (begge Syddjurs Kommune).

Det foreslås at opsplitte en ambulancebase i Randers, så et af de fire ambulanceberedskaber, der i dag er placeret i Randers N, flyttes til Randers SV eller SØ.

Det foreslås endvidere at flytte et dagberedskab fra Struer til Holstebro, da mange af beredskabets opgaver er i Holstebro. Selvom dagberedskabet fra Struer flyttes til Holstebro, vil der fortsat være et fast ambulanceberedskab i Struer. Hvis dette beredskab sendes på opgave, vil der som udgangspunkt straks blive sendt et ambulanceberedskab fra Holstebro til Struer med henblik på, at Struer Kommune er dækket.

Det foreslås at konvertere to enheder til liggende/hvilende sygetransport, placeret i Skive og Silkeborg til et ambulanceberedskab med placering i Viborg.

I Aarhus har Falck solgt sin nuværende hovedbase på Trindsøvej, og basen vil derfor ikke kunne benyttes som ambulancebase fra den 1. december 2021, hvorfor der skal findes en ny base. På den baggrund er Præhospitalet i dialog med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen om at afklare mulighederne for et basesamarbejde. En omfordeling af ambulanceberedskaberne til disse mulige baser vurderes ikke at få betydning for responstiden i Aarhus.

Fremskudte placeringer

En fremskudt placering er en ekstra base, som kun anvendes, når AMK-vagtcentralen forkantsdisponerer, dvs. midlertidigt forflytter ambulancer til områder, hvor der ellers vil være risiko for lang responstid. De fremskudte placeringer er opdelt i sovebaser og hvilebaser.

For at fremme vilkårene for forkantsdisponering foreslås det, at der oprettes fremskudte placeringer med sovemulighed (sovebaser) på følgende lokationer:

• Aulum (i dag en hvilebase) (Herning Kommune)
• Balling (i dag en hvilebase) (Skive Kommune)
• Hadsten (i dag en hvilebase) (Favrskov Kommune)
• Sdr. Felding (i dag en hvilebase) (Herning Kommune)
• Glesborg  (Norddjurs Kommune)
• Gjerlev (Randers Kommune)
• Virklund (Silkeborg Kommune). 

Ændringerne forudsætter at, der kan findes økonomisk og driftsmæssigt egnede placeringer. Hvis det ikke kan lade sig gøre i et eller flere tilfælde, vil det blive forelagt regionsrådet.

Erfaringerne fra den nuværende driftsperiode viser, at nogle fremskudte placeringer anvendes meget lidt. Hvilebasen i Thyborøn er eksempelvis anvendt en gang i 2018 og to gange i 2019. Det foreslås derfor, at de lukkes. Derudover betyder forslaget til ny dimensionering, at der i nogle områder kommer faste ambulanceberedskaber, hvilket gør det overflødigt at have en fremskudt placering i samme geografi. Følgende fremskudte placeringer foreslås derfor lukket ned:

• Thyborøn (hvilebase) (Lemvig Kommune)
• Havndal (hvilebase) (Randers Kommune)
• Fjellerup (hvilebase) (Norddjurs Kommune)
• Juelsminde (hvilebase) (Hedensted Kommune)
• Ryomgård (sovebase) (Syddjurs Kommune).

Økonomien forbundet med forslagene til ny dimensionering

De ovenfor beskrevne ændringsforslag omfatter primært flytning af eksisterende beredskaber til nye baser samt oprettelse af nye fremskudte placeringer. Den endelige pris for at gennemføre forslagene vil afhænge af de konkrete muligheder for etablering af baser/fremskudte placeringer, herunder om udlejer vil påtage sig eventuelle ombygningsomkostninger, som i stedet indregnes i lejeudgiften.

Forslagene vurderes samlet set at medføre en mindre stigning i de årlige driftsudgifter på op til 2 mio. kr. Ud over den årlige udgift vil der være en etableringsudgift, men kun i det omfang, den ikke kan indarbejdes i lejeaftalerne for baserne/de fremskudte placeringer. Det anbefales, at der tages stilling til den årlige udgift samt eventuelle etableringsudgifter i forbindelse med den politiske behandling af sagen om hjemtagelse af baser/fremskudte placeringer, som behandles i december 2019.

Det indstilles dermed, at forslaget til ændret dimensionering og justering af antallet af beredskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport godkendes under forudsætning af, at der kan findes finansiering ved behandling af sag om baser/fremskudte placeringer til december 2019.

Uddybning af forslag

Hospitalsudvalget bad i forbindelse med behandling af sagen om at følgende forslag beskrives yderligere forud for den videre politiske behandling:

• Forslag om at flytte et dagberedskab fra Struer til Holstebro
• Forslag om at konvertere to enheder til liggende/hvilende sygetransport, placeret i Skive og Silkeborg, til et ambulanceberedskab med placering i Viborg.

Et notat, der uddyber de to forslag, er vedlagt (bilag 4).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber godkendes under forudsætning af, at der kan findes finansiering i forbindelse med behandlingen af sag om hjemtagelse af ambulancer/fremskudte placeringer i december 2019, og

at forslaget til justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport  godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslaget til ændret placering af udvalgte ambulanceberedskaber godkendes, dog undtaget forslag om at flytte ambulancebasen i Hornsyld til Klakring/Juelsminde,

at den eksisterende hvilebase i Juelsminde konverteres til en sovebase,

at forslaget til justering af antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport godkendes, og

at det forudsættes, at der kan findes finansiering i forbindelse med behandlingen af sag om hjemtagelse af ambulancer/fremskudte placeringer i december 2019.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 27. marts 2019 blandt andet, at ambulancetjenesten og den liggende sygetransport sendes i udbud, at første del af udbudsstrategien godkendes, at der senere tages stilling til, hvilken andel af ambulancedriften, der skal sendes i udbud, og at Præhospitalet anmodes om at udarbejde et forslag til hjemtagning af en væsentlig del af ambulancedriften.

Regionen har ansvar for at udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan på speciallægeområdet, som fremlægges til godkendelse. Den nye praksisplan skal erstatte praksisplanen fra 2013.

Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om behandling i speciallægepraksis.

Ifølge Landsoverenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger skal regionen udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Regionen har ansvaret for – og kompetence til – at udarbejde denne plan.

Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan på speciallægeområdet, som skal erstatte praksisplanen fra 2013. Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om behandling i speciallægepraksis. Intentionen med praksisplanen er at sætte en mere tydelig retning for den rolle, speciallægepraksis skal spille i det ambulante tilbud til regionens borgere.

Praksisplanen bygger på den sundhedsplan, som regionsrådet vedtog i 2013 og regionens målbillede for sundhedsområdet. Endvidere bygger planen på de sigtelinjer, som regionsrådet udarbejdede i 2018. Som afsæt for udarbejdelsen af praksisplanen drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for speciallægepraksis på sit møde den 12. september 2018. Udvalget pegede blandt andet på følgende pejlemærker:

• Geografisk ligelig fordeling af de store specialer (fx øre-næse-hals, hud, øjne)
• Ønske om, at speciallægepraksis indgår i sundhedshuse
• Fokus på faglig udvikling herunder understøttelse af faglige fællesskaber
• Styrke sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen, både i samarbejdet om den enkelte patient og i opgavefordelingen
• Fokus på, hvad der giver værdi for patienten.

Udvalgets pejlemærker er indarbejdet i de enkelte kapitler.

Planen fastsætter mål og visioner for speciallægepraksis. Endvidere indeholder planen en række anbefalinger til blandt andet kapacitet, sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen, kvalitet i speciallægepraksis samt tilgængelighed og service.

Der er forskel på den rolle speciallægepraksis spiller i det samlede sundhedsvæsen. Derfor fremgår det af planen, at regionen fremadrettet vil have en mere differentieret tilgang til speciallægepraksis, når det drejer sig om tilpasning af kapacitet og funktioner mellem hospitaler og speciallægepraksis. Overordnet skelnes mellem "de store" praksisspecialer, hvor en stor del af regionens behandlingskapacitet og behandlingsindsats på hovedfunktionsniveau foregår i speciallægepraksis (øre-næse-hals, øjne, hud) og de supplerende specialer, der er karakteriseret ved, at der generelt er et stort sammenfald mellem det, der foregår i speciallægepraksis og i hospitalsambulatorierne. Det psykiatriske område, hvor praktiserende psykiatere behandler en anden målgruppe end regionspsykiatrien, betragtes også som et af de "store" praksisspecialer.

I vurderingen af den fremtidige kapacitet er der blandt andet set på den demografiske udvikling, ventetid mv. Det kan som følge af den demografiske udvikling forventes, at efterspørgslen efter ydelser hos øjenlæger, øre-, næse- og halslæger og hudlæger vil stige. Samtidig skal der tages højde for, at nye behandlingsmetoder og teknologisk udvikling kan påvirke udviklingen. Der er i dag ventetid til undersøgelse og behandling inden for disse specialer. Ventetiden opgøres af den enkelte speciallæge, og noget af forskellen i ventetider på tværs af et speciale kan skyldes, at speciallægerne tilrettelægger arbejdet i praksis forskelligt. Det anbefales, at kapaciteten inden for disse specialer følges tæt de følgende år.

For psykiatrispecialet er der også lang ventetid. Ventetiden er problematiseret af både praktiserende læger og kommunerne, da det f.eks. kan forsinke den kommunale indsats. Det anbefales, at en mulig kapacitetsudvidelse hos praktiserende psykiatere undersøges nærmere under hensyntagen til rekrutteringssituationen i regionspsykiatrien.

Regionen vil løbende foretage konkrete vurderinger af, om den ambulante opgave økonomisk, planlægnings- og borgermæssigt løses bedst muligt i speciallægepraksis eller i regi af hospitalerne.

Proces for udarbejdelse af praksisplanen

Udvalg for nære sundhedstilbud godkendte et høringsudkast til praksisplan på mødet den 8. maj 2019. Efter høringen er praksisplanen blevet revideret og præciseret på en række punkter, og der foreligger nu et forslag til en ny praksisplan for speciallægepraksis.

De praktiserende speciallæger har været inddraget i processen ved, at repræsentanter fra speciallægepraksis inden for øjne, øre-, næse- og halsområdet, dermatologi, gynækologi og psykiatri har deltaget i en indledende workshop om praksisplanen. Derudover har de samme repræsentanter inden for øjne, øre-, næse-, halsområdet og dermatologi deltaget i specialespecifikke arbejdsgrupper, der har givet input til praksisplanen.

Praksisplanen har været behandlet i samarbejdsudvalg for speciallægehjælp både før og efter, at den har været i høring. Efter høringen er der foretaget en række ændringer og præciseringer, som er indarbejdet i praksisplanen. I henhold til overenskomsten har speciallægesiden i samarbejdsudvalget mulighed for at give selvstændige bemærkninger til den endelige praksisplan – disse bemærkninger er vedlagt.  

Høringssvar

De samlede høringssvar og et skema over de væsentligste bemærkninger fra høringsparterne er vedlagt.

Et gennemgående tema i høringssvarene fra kommunerne er udfordringerne med lange ventetider inden for psykiatrien.

Udover en række forslag til tekstnære ændringer er FAPS' (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) og PLO's (Praktiserende Lægers Organisation) bemærkninger koncentreret om, at de generelt mangler konkrete anbefalinger om flere ydernumre og ændring af opgavefordeling mellem hospitaler og speciallægepraksis, ligesom de ikke mener, at planen i tilstrækkelig grad understøtter en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

På baggrund af høringssvarene er der i planen foretaget en række omformuleringer og præciseringer. De konkrete ændringer fremgår af bilag "Forslag til ændringer". Der kan nævnes blandt andet følgende ændringer:

• Det anbefales, at mulighederne for at udvide kapaciteten inden for psykiatrien, ved at psykiatriske deltidspraksis ændres til fuldtidspraksis, undersøges nærmere. Dette under hensyntagen til rekrutteringsudfordringerne i regionspsykiatrien.
• Det anbefales, at der umiddelbart efter praksisplanens godkendelse igangsættes et arbejde med at vurdere, om nogle af rammeaftalerne i de moderniserede specialer skal implementeres.
• Der er indsat et ekstra afsnit om samarbejde med kommunerne.

Herudover var der blandt høringssvarene en række yderligere input og opmærksomhedsområder i forhold til den kommende udmøntning af praksisplanen. F.eks. omkring samarbejde og kommunikation mellem speciallæger, almen praksis, kommunerne og hospitalerne, øget brug af telemedicin og sikring af nærhed til sundhedsydelserne. Disse vil blive medtaget som baggrund for det videre arbejde med implementering af planen.

Udvalg for nære sundhedstilbud anmodede på sit møde den 9. oktober 2019 om, at der, til brug for sagens videre behandling, udarbejdes et kort notat med overordnede kommentarer til de bemærkninger, som FAPS (Foreningen af Alment Praktiserende Speciallæger) er kommet med i sit høringssvar af 18. september 2019. Dette notat er vedlagt som bilag på sagen til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen.

Forretningsudvalget anmodede på mødet den 22. oktober 2019 om, at der blev redegjort for, om en patient kan kræve henvisning til hospital, hvis man synes, at ventetiden til speciallægepraksis er for lang. Redegørelsen er vedlagt som bilag til brug for regionsrådets behandling af sagen.
 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til praksisplanen for speciallægepraksis godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til praksisplanen for speciallægepraksis godkendes.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regional Udviklingsstrategi forelægges regionsrådet til endelig godkendelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse godkendte på sit møde den 24. september 2019 Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi 2019-2030. Strategien kan derfor nu forelægges regionsrådet til endelig godkendelse.

Om strategien og den videre udmøntning

Strategien har som vision at skabe en attraktiv og bæredygtig region for alle. Visionen udtrykker et ønske om, at borgeren er i centrum for fremtidige indsatser, samt at regionen er med til at skabe holdbare og relevante løsninger på tværs af regionen. Med den ambitiøse vision og valget af FN's 17 bæredygtige verdensmål som strategisk ramme har regionsrådet mulighed for at fremme løsninger på de store samfundsmæssige og globale udfordringer, der går på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, og hvor der er brug for at samarbejde om fælles løsninger.

For at realisere den regionale udviklingsstrategi udarbejder administrationen flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder under regional udvikling. Heri beskrives de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning for at udmønte strategien. Disse er og vil løbende blive forelagt til regionsrådets godkendelse.

På baggrund af den regionale udviklingsstrategi skal der udarbejdes et målbillede, som udfolder visionen, herunder de strategiske mål. Målbilledet forventes at blive forelagt regionsrådet til godkendelse den 18. december 2019.

Den regionale udviklingsstrategi var i offentlig høring i efteråret 2018. I den forbindelse modtog regionen et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen på vegne af Erhvervsministeriet, som anfægtede gyldigheden af den regionale høringsproces, idet der blev henvist til den nye lov om erhvervsfremme, hvori det fremgår, at en regional udviklingsstrategi skal forelægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, inden den sendes i høring. I den efterfølgende dialog mellem regionen og Erhvervsstyrelsen blev der enighed om at finde en pragmatisk løsning. Regionsrådet godkendte på mødet den 30. januar 2019 at sende udkastet til den regionale udviklingsstrategi til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som efterfølgende bad regionsrådet om at forklare strategien. Svaret fra regionsrådet blev behandlet på regionsrådsmødet den 29. maj 2019. Danmarks Erhvervsfremmestyrelse har på sit møde den 24. september 2019 taget svaret til efterretning.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 godkendes.

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 30. januar 2019 godkendte regionsrådet udkastet til den regionale udviklingsstrategi, samt at udkastet blev sendt til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Den 29. maj modtog regionsrådet en status for den regionale udviklingsstrategi, herunder godkendte svarbrevet til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Der fremlægges et forslag til aftale med Midttrafik om en styringsmodel for det fremtidige samarbejde. Baggrunden er regionsrådets beslutning om, at Midttrafik løbende skal fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. Med styringsmodellen får Midttrafik større råderum til at foretage justeringer i det regionale rutenet, men også en pligt til at informere regionen om tiltag, som Midttrafik ønsker at sætte i værk for at sikre budgetoverholdelse. Der holdes statusmøder administrativt og politisk.

Administrationen har sammen med Midttrafik udarbejdet et forslag til en styringsmodel for samarbejdet mellem Region Midtjylland og Midttrafik. Med aftalen skal Midttrafik bidrage til at sikre, at budgettet overholdes. Midttrafik får også større frihedsgrader til at fastlægge og optimere aktivitetsniveauet i den regionale kollektive trafik.

I stedet for en initiativret får Midttrafik en initiativpligt. Er der indikationer på, at budgettet ikke kan overholdes, skal Midttrafik således tage initiativ til at foreslå og gennemføre tiltag, der kan sikre budgetoverholdelse. Da det fortsat er Region Midtjylland, der bestemmer serviceniveauet i den regionale kollektive trafik, er det afgørende, at regionen løbende orienteres om den økonomiske udvikling og passagerernes brug af den regionale kollektive trafik.

Parterne forpligter sig i fællesskab til at arbejde for visionerne i den regionale udviklingsstrategi om udvikling af mobiliteten på tværs af kommunerne med fokus på bæredygtige og fleksible transportløsninger.

Parterne afholder statusmøder hvert kvartal, hvor Midttrafik orienterer administrationen om planlagte og gennemførte aktiviteter. Møderne giver mulighed for at drøfte forslag til enhver ændring i serviceniveauet og vurdere, om tiltag har en karakter, der forudsætter en politisk godkendelse. Der afholdes ét årligt møde mellem formandskabet for Midttrafik og formandskabet for udvalg for regional udvikling. Regionsrådet vil blive orienteret om resultatet af dette årlige møde.

Aftalen omfatter ikke Aarhus Letbane, da samarbejdet mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om letbanen er fastlagt i en interessentskabskontrakt.

For Midttrafik vil planlægning og beslutning om justeringer i de regionale ruters serviceniveau omfatte:

• Tilpasninger af busruters forløb
• Valg af køretider mellem destinationer
• Valg af afgangstider
• Valg/prioritering af korrespondance til bus og tog
• Oprettelse og nedlæggelse af busafgange
• Oprettelse og nedlæggelse af flexbusafgange
• Tilrettelæggelse af udbud af bustrafik, herunder valg af bustype
• Information til borgerne
• Inddragelse af borgerne i forbindelse med større ændringer

Midttrafik har hidtil afholdt en offentlig høring af ændringsforslag til køreplaner, hvor regionsrådet efterfølgende har fået forelagt resultatet af den offentlige høring inklusiv Midttrafiks kommentarer til godkendelse. Materialet fra Midttrafik har ofte været meget deltaljeret med oplysninger om både mindre og større ændringer i køreplaner og konsekvenser ved at gennemføre disse.

Administrationen og Midttrafik har i fællesskab vurderet, hvilke justeringer der kræver politisk godkendelse. Ved meget små ændringer – eksempelvis minutjusteringer af afgangstider – har det derfor været praksis at vurdere, om justeringen kunne gennemføres uden behov for politisk stillingtagen. Ved større justeringer af serviceniveau – eksempelvis nedlæggelse af afgange eller ruteomlægninger – er ændringerne i udgangspunktet altid sendt til politisk godkendelse.  

Styringsmodellen betyder, at regionsrådet som udgangspunkt ikke vil skulle behandle ændringsforslag, der omfatter justering af afgangstider, tilpasning af busruters forløb og nedlæggelse af afgange med meget få passagerer. Nedlæggelse eller oprettelse af nye ruter og strækninger kan ikke ske uden Region Midtjyllands godkendelse. Ændringer i trafikplanens hovednet skal altid forelægges Region Midtjylland til godkendelse.

Styringsmodellen vil således betyde, at regionsrådet kun vil få forelagt resultatet af den offentlige høring af de ændrede køreplaner, hvis styringsmodellen ikke giver Midttrafik kompetence til at gennemføre justeringerne i planerne. På de løbende statusmøder vil det dog altid kunne drøftes, om der er konkrete forslag til ændringer i køreplanerne, som alligevel bør sendes til politisk godkendelse.

Forslag til aftale om styringsmodel har administrativt været forelagt Midttrafik, som kan tilslutte sig den. Aftalen forventes forelagt til godkendelse i Midttrafiks bestyrelse med ikrafttræden januar 2020.

I forlængelse af udvalget for regional udviklings behandling af forslag til styringsmodellen på dets møde den 11. september 2019 er det blevet præciseret, at modellen også omfatter Midtjyske Jernbaner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at styringsmodel for det fremtidige samarbejde med Midttrafik godkendes,

at formandskabet for udvalg for regional udvikling udpeges til at deltage i de beskrevne årlige møder med Midttrafik, og

at de medlemmer af Midttrafiks bestyrelse, som er udpeget af regionsrådet, kan deltage i de årlige møder med Midttrafik.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at styringsmodel for det fremtidige samarbejde med Midttrafik godkendes,

at formandskabet for udvalg for regional udvikling udpeges til at deltage i de beskrevne årlige møder med Midttrafik, og

at de medlemmer af Midttrafiks bestyrelse, som er udpeget af regionsrådet, kan deltage i de årlige møder med Midttrafik.

Rasmus Foged tog forbehold, idet han mener, at kompetencen hos Midttrafik til ændringer i serviceniveauet ikke skal inkludere oprettelse og nedlæggelse af bus- og flexbusafgange.

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Alternativet, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Søren Gytz Olesen stemte imod, idet de mener, at kompetencen hos Midttrafik til ændringer i serviceniveauet ikke skal inkludere oprettelse og nedlæggelse af bus- og flexbusafgange.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling vedtog på møde den 11. september 2019 at udsætte sagen med henblik på præciseringer i aftaleforslaget.

Udvalg for regional udvikling modtog den 4. april 2019 og den 8. maj 2019 orienteringer om status for udarbejdelse af aftale om styringsmodel for Midttrafik.

Regionsrådet har tidligere indstillet til undervisningsministeren, at en række gymnasier i Region Midtjylland og Region Syddanmark blev pålagt kapacitetslofter, og at kapacitetslofterne skulle revurderes efter et år. Gennemgangen af kapacitetslofterne viser, at de har haft en vis positiv effekt på flere gymnasier, bl.a. Aarhus Gymnasium, Viby Gymnasium og Rønde Gymnasium, idet de har fået tilført flere elever. Kapacitetsloftet har dog kun haft en begrænset effekt i forhold til at skabe et bedre elevgrundlag for de øvrige gymnasier i Aarhus. Dette skyldes især de gældende fordelingsregler, og at der trods kapacitetslofterne stadig er en betydelig ledig kapacitet i hele regionen.

Regionsrådet behandlede i efteråret 2018 kapacitetsspørgsmålet på gymnasieområdet ad to omgange, henholdsvis den 31. oktober 2018 og igen den 30. januar 2019, og indstillede til undervisningsministeren, at en række gymnasier i Region Midtjylland og Region Syddanmark blev pålagt kapacitetslofter. Regionsrådet vedtog den 31. oktober 2018, at kapacitetslofterne skulle revurderes efter et år.

Første gang behandlede regionsrådet kapacitetsspørgsmålet efter anmodning fra undervisningsministeren i forbindelse med fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. På det tidspunkt indstillede regionsrådet, at der skulle reduceres med otte klasser i fordelingsudvalg øst. Indstillingen blev fulgt af undervisningsministeren, der understregede, at "Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege vigtigheden af, at regionen aktivt bidrager til at sikre, at der er balancerede rammer for den fremtidige STX-kapacitet i og omkring Aarhus. Så vidt jeg er orienteret, lægger forretningsudvalget op til, at der hovedsageligt sker en tilpasning af den ubenyttede kapacitet i Aarhus-området. Jeg skal på den baggrund opfordre til, at regionsrådet overvejer, om forretningsudvalgets indstilling er tiltrækkelig til at sikre, at der er bæredygtige STX-udbud i og omkring Aarhus". Samtidig meddelte undervisningsministeren, at hun godkendte fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. Alle kapacitetslofterne gælder for skoleåret 2019-2020.

Regionsrådets formål med at reducere kapaciteten var at opretholde et bæredygtigt elevgrundlag på gymnasier, som erfaringsmæssigt afleverer elever til nabogymnasiet. Reduktionen i kapaciteten skete på baggrund af tidligere års opskrivning af kapaciteten. Et faldende ansøgerantal til gymnasierne har betydet, at der var og fortsat er en del ledig kapacitet i regionen.

Regionsrådet skal tage stilling til næste års kapacitet på sit møde i januar 2020, når regionen har modtaget fordelingsudvalgenes kapacitetsindmeldinger.

I det følgende gennemgås kapacitetslofterne i de fire fordelingsudvalgsområder. En detaljeret gennemgang af kapacitetslofterne fremgår af notatet Gennemgang af kapacitetslofter i Region Midtjylland.

Fordelingsudvalg Øst

Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium fik hver et kapacitetsloft, der satte deres kapacitet en klasse ned i forhold til den kapacitet, de havde i skoleåret 2018-2019. Kapaciteten på de øvrige gymnasier i fordelingsudvalg ØST forblev uændret. Med den fastlagte kapacitet blev resultatet for fordelingen, at der skulle fordeles 202 ansøgere i Aarhusområdet.

Kapacitetslofterne har haft en positiv effekt for flere gymnasier. De primære modtagere af fordelte ansøgere er Aarhus Gymnasium (43), Viby Gymnasium og Hf (39), Risskov Gymnasium (32), Favrskov (23), Skanderborg (14) og Rønde (8). 25 ansøgere blev fordelt til andre uddannelser, såsom HTX, HHX og EUX mv. For Viby Gymnasium havde tilførslen af 39 elever yderligere en positiv effekt på gymnasiets elevsammensætning, idet deres andel af elever med minoritetsbaggrund herved faldt med 7 procentpoint. Den samme effekt kan ses på Aarhus Gymnasium.

Kapacitetslofterne havde imidlertid en begrænset effekt i forhold til at sikre et bedre elevgrundlag for de øvrige gymnasier i Aarhus. Dette skyldes primært de gældende fordelingsregler, hvor ansøgerne skal fordeles først efter deres prioriteringer og derefter efter et afstandskriterium. Herved bliver ansøgere ofte fordelt til andre gymnasier end dem, der har størst behov for at forøge deres ansøgerantal. Den begrænsede effekt skyldes dog også, at der er en del ledig kapacitet på mange gymnasier i regionen. I fordelingsudvalg ØST var der således 607 ledige pladser, som de 202 ansøgere kunne fordeles på.

Fordelingsudvalg Nord

Viborg Gymnasium og HF's forlagte udbud på Bjerringbro Gymnasium fik tildelt en kapacitet på to HF-klasser, og Bjerringbro Gymnasiums STX-kapacitet blev fastsat til fire klasser. Bjerringbro Gymnasium havde 57 ansøgere til STX og har oprettet tre mindre klasser. Der var 11 ansøgere til HF på Bjerringbro Gymnasium. Kravet var mindst ti ansøgere, for at der ville blive oprettet en klasse.

Der skulle fordeles 39 ansøgere fra Viborg Katedralskole. Ansøgernes prioriteringer betød, at 25 ansøgere blev fordelt til Viborg Gymnasium og HF og ti blev fordelt til andre uddannelser på Mercantec og Hf. Fire ansøgere blev fordelt til Bjerringbro Gymnasium.

Fordelingsudvalg Syd

Regionsrådet indstillede til undervisningsministeren, at Rosborg Gymnasium og Rødkilde Gymnasium i Vejle blev pålagt kapacitetslofter på henholdsvis 15 og 10 STX-klasser. Formålet med kapacitetsloftet var at sikre Tørring og Grindsted Gymnasium et større elevgrundlag. Kapacitetsloftet havde ingen virkning, da antallet af ansøgere svarede til kapaciteten for begge gymnasiers vedkommende.

Fordelingsudvalg Vest

Der er ingen gældende kapacitetslofter i fordelingsudvalg Vest. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om midlertidige kapacitetslofter på gymnasieområdet 2019-2020 tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om midlertidige kapacitetslofter på gymnasieområdet 2019-2020 tages til efterretning.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gymnasiekapaciteten for skoleåret 2019/2020 er blevet behandlet af regionsrådet i to omgange, henholdsvis den 31. oktober 2018 og den 30. januar 2019.

Der forelægges et forslag til reviderede kriterier for Region Midtjyllands landsbypris 2020. Kriterierne er blevet tilpasset, så de er blevet tydeligere og bedre afspejler den regionale udviklingsstrategi. I forslaget er to af de nuværende kriterier udgået og et nyt kriterium omhandlende bæredygtig udvikling er tilføjet. Administrationen foreslår, at der ved uddelingen af landsbypris 2020 bruges samme ekspertpanel som ved forrige uddeling, og at den fremadrettede stillingtagen til brug af et ekspertpanel vil ske i forbindelse med udmøntningen af den kommende landdistriktsstrategi i løbet af 2020. Som noget nyt vil de fem bedste kandidater blive inviteret til at præsentere deres landsby for ekspertpanelet. Derudover lægges der op til at give landsbyprisen mere synlighed, bl.a. med små præsentationsvideoer for de fem bedste kandidater og et større event i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Region Midtjyllands landsbypris er uddelt 11 gange. I forbindelse med uddelingen af landsbyprisen i 2019 bad udvalget for regional udvikling administrationen om at se på udvælgelsesprocedure og kriterier for tildelingen af regionens landsbypris.

Reviderede kriterier

Overordnet foreslår administrationen, at kriterierne bliver tilpasset, så der ikke er så stort sammenfald mellem dem. Det vil gøre kriterierne mere entydige og brugbare. Dertil kommer, at kriterierne i større omfang tager udgangspunkt i FN's verdensmål og landsbyernes arbejde med det gode og bæredygtige liv, jf. den regionale udviklingsstrategi.

Konkret foreslås det, at to at de nuværende kriterier slettes: 'Stærkt lokalt engagement gennem flere år', og 'Landsbyen har trodset særlige vanskelige vilkår, f.eks. nedlæggelse af offentlige service eller private arbejdspladser'. Vurderingen er, at det første er overflødigt, da alle kandidater viser engagement. Det andet kan give et utilsigtet signal om, at landsbyers udviklingsarbejde skal være drevet af negative strukturelle udfordringer mere end af de potentialer og stedbundne ressourcer, som kendetegner lokalområdet, jf. 3. kriterium nedenfor.

Derudover er der lavet nogle mindre justeringer, som fremgår nedenfor, og der er tilføjet et kriterium angående bæredygtig udvikling.

Foreslåede kriterier for uddeling af landsbyprisen 2020

1. Landsbyens fysiske miljø er attraktivt, og der er god adgang til natur, hvilket f.eks. kan være skabt gennem større projekter, sanering m.m.
   Bemærkningerne er præciseret, så det fremgår tydeligere, hvad der menes.

2. Landsbyen arbejder med indsatser og aktiviteter, der understøtter en bæredygtig udvikling.
   Nyt kriterium.

3. Landsbyens udvikling tager udgangspunkt i de særlige stedbundne ressourcer og potentialer, som kendetegner lokalområdet.
   Bemærkningerne er præciseret, så det fremgår tydeligere, hvad der menes.

4. Landsbyens borgere, foreninger og erhvervsliv har inden for de seneste 3-5 år medvirket aktivt til at planlægge landsbyens og områdets udvikling.
   Det er blevet præciseret, at det drejer sig om de seneste 3-5 år.

5. Landsbyen har udsyn og deltager i samarbejder og netværk, eksempelvis om fælles projekter, faciliteter og arrangementer.
   Kriteriet er tilpasset, så der ikke længere står 'klyngesamarbejde', og opfattelsen af samarbejde er gjort bredere.

6. Landsbyen har aktive fællesskaber og frivillige, som understøtter et godt og inddragende socialt og kulturelt miljø.
   Kriteriet er tilpasset, så det også omhandler frivillighed og fællesskaber.

7. Generel vurdering af landsbyen og dens udviklingsaktiviteter. Kandidater skal ikke forholde sig til dette kriterium, da det alene skal bruges af ekspertpanelet.
   Ikke ændret.

Administrationen foreslår, at landsbyprisen på 150.000 kr. fortsat gives til en landsby med maksimalt 2.000 indbyggere eller en gruppe af mindre landsbyer, samt at regionsrådet helt ekstraordinært kan uddele en særpris til en landsby, som har gjort en særlig indsats. Tidligere modtagere af landsprisen vil få mulighed for at ansøge igen, men udelukkende på baggrund af nye udviklingstiltag iværksat efter seneste tildeling. Der vil i sagens natur gå en årrække, inden resultaterne herfra kan bruges til at kvalificere en ny indstilling.

Ekspertpanel

Et ekspertpanel har i tidligere år bistået regionen med en faglig vurdering af ansøgninger og kandidater til landsbyprisen. Administrationen foreslår, at det nuværende ekspertpanel også bidrager til udvælgelsesprocessen for Landsbyprisen 2020, mens der i forbindelse med udmøntningen af en kommende regional landdistriktsstrategi skal tages fornyet stilling til evt. forsat brug af et ekspertpanel. Det nuværende ekspertpanel består af to forskere fra universiteter, en ekspert i bæredygtighed, to medarbejdere fra en kommune i hhv. Region Nordjylland og Region Syddanmark, og en medarbejder fra administrationen i Region Midtjylland.

Proces for uddeling af landsbyprisen 2020

Efter regionsrådets godkendelse af proces og kriterier inviteres kommuner og LAG'er (Lokale AktionsGrupper) til at indsende forslag til kandidater til landsbyprisen 2020. Frist herfor er januar 2020. Derefter vurderer ekspertpanelet de indkomne forslag i forhold til kriterierne. Som et nyt tiltag vil de fem bedste kandidater blive inviteret til et møde med ekspertpanelet for at præsentere deres landsby. Med udgangspunkt i både ansøgninger og præsentationer indstiller ekspertpanelet én vinder af landsbyprisen 2020 til regionsrådets møde i marts 2020. Overrækkelsen af landsbyprisen 2020 forventes at blive i maj 2020, hvor der som noget nyt samtidig vil blive afholdt et større arrangement.

Yderligere nye tiltag

Som noget nyt vil der også blive lavet presseomtale af de fem kandidater, som går videre til finalerunden. De fem bedste kandidater vil også få lavet en ca. 3 minutters videooptagelse, der viser nogle af landsbyens aktiviteter. Forventningen er, at det vil være med til at gøre landsbyerne og landsbyprisen endnu mere synlig. Derudover vil alle kandidater til landsbyprisen blive tilbudt at deltage i regionens landdistriktsarrangementer og relevante netværkssamarbejde for at åbne op for nye samarbejder og projekter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der fortsat uddeles én landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer på 150.000 kr.,

at det ved uddelingen kan overvejes at uddele en særpris til en landsby, der har gjort en særlig indsats,

at proces og kriterier for uddelingen af landsbyprisen 2020 godkendes,

at det nuværende ekspertpanel fortsat anvendes i udvælgelsesprocessen for uddelingen af landsbyprisen 2020, og

at der vil blive taget stilling til den fremadrettede brug af et ekspertpanel i forbindelse med udmøntningen af den kommende landdistriktsstrategi i løbet af 2020.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der fortsat uddeles én landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer på 150.000 kr.,

at det ved uddelingen kan overvejes at uddele en særpris til en landsby, der har gjort en særlig indsats,

at proces og kriterier for uddelingen af landsbyprisen 2020 godkendes,

at det nuværende ekspertpanel fortsat anvendes i udvælgelsesprocessen for uddelingen af landsbyprisen 2020, og

at der vil blive taget stilling til den fremadrettede brug af et ekspertpanel, i forbindelse med udmøntningen af den kommende landdistriktsstrategi i løbet af 2020.

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalget for regional udvikling bad på sit møde den 13. marts 2019 om, at der er behov for en ny udvælgelsesprocedure for landsbyprisen, herunder at ekspertgruppens opgave og arbejdsform overvejes.

For at realisere den regionale udviklingsstrategi udarbejder administrationen flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Handleplanerne beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning. Dette giver mulighed for større politisk indflydelse på de kommende års aktiviteter.

Her fremlægges de flerårige handleplaner for henholdsvis klimatilpasning og råstoffer.

Vision

Region Midtjylland har med den regionale udviklingsstrategi blandt andet som vision at tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling. Konkret fremhæves det i strategien, at regionen generelt på miljø- og klimaområdet vil rette fokus mod at bringe regionens viden og ekspertise i spil i et bredt samarbejde. Regionen vil være med til at finde nye løsninger og organisationsformer for bedst mulig tilpasning til de nye vilkår, når klimaet ændrer sig.

I forhold til råstofområdet vil regionen involvere sig endnu mere i at fremme alternative, bæredygtige løsninger, så der forbruges færre nye råstoffer og undgår tung transport af materialer på vejene. Regionen har en central rolle i at samle og iværksætte indsatser i samarbejde med f.eks. kommunerne, Vejdirektoratet og beton- og byggeindustrien.

For at realisere visionerne udarbejdes der flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Disse beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning.

De flerårige handleplaner for henholdsvis klimatilpasning og råstoffer omhandler realiseringen af de nævnte visioner.

Flerårig handleplan for klimatilpasning

I de kommende år er følgende områder og handlinger prioriteret.

1. Klimarobust region
   Administrationen vil fortsat arbejde med at samle interessenterne på klimaområdet og koordinere en fælles indsats, da løsninger på klimaudfordringerne skal findes i et samarbejde mellem kommuner og forsyning på tværs af administrative grænser. Fokus er på at skabe nye projekter gennem partnerskaber i samarbejde med både nationale og internationale aktører, på at sikre en forankring og formidling af resultaterne fra de eksisterende klimapartnerskaber og på at udvikle værktøj til multifunktionel jordfordeling.

2. Bæredygtig benyttelse og beskyttelse af grundvand
   Administrationen vil arbejde for en bæredygtig benyttelse og beskyttelse af grundvandet ved at have fokus på udvikling af nye metoder til belysning af grundvandsforholdene i regionen, arbejde med beskyttelse af grundvandet i forbindelse med store nedbørsmængder og udvikle nye værktøjer til sikring af, at kommuner og forsyninger kan udføre en effektiv indsats på grundvandsområdet.

3. Internationalisering og fundraising
   Administrationen vil arbejde med at støtte kommuner gennem regionens internationale netværk og bistå i at skaffe finansiering af nye projekter.

Flerårig handleplan for råstoffer

Udover Region Midtjyllands opgaver inden for råstofområdet, som har ophæng i råstofloven, vil administrationen i de kommende år også prioritere følgende områder og handlinger.

1. Fremme alternative og bæredygtige løsninger i forhold til forbrug af råstoffer
   Administrationen vil arbejde med at fremme alternative, bæredygtige løsninger, så der forbruges færre nye råstoffer og foregår mindre tung transport på vejene. Fokus er på kortlægning af råstofforbruget og råstofstrømme i Danmark for at kunne lave en bedre fremtidig planlægning, at det offentlige går foran som rollemodel i forbindelse med anlægsprojekter i udbud, og at regionen gennem partnerskaber igangsætter forskellige udviklings- og forskningsprojekter omkring f.eks. genanvendelse.

2. Fremme alternative og bæredygtige tiltag i forhold til overskudsjord
   Administrationen vil arbejde med at fremme alternative og bæredygtige tiltag via samarbejdsprojekter, så overskudsjord, der i dag betragtes som affald, bliver fremtidens ressource. Fokus er på samarbejdsprojekter og partnerskaber, som kan belyse, hvor det kan svare sig rent økonomisk at gøre noget mere bæredygtigt og cirkulært på området. Ligeledes er fokus på, at det offentlige går foran som rollemodel ved at stille krav i udbud til, at man tidligt forholder sig til bortgravet jord.

Ovenstående er uddybet i vedlagte bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at den flerårige handleplan for klima godkendes, og

at den flerårige handleplan for råstoffer godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den flerårige handleplan for klimatilpasning godkendes, og

at den flerårige handleplan for råstoffer godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet orienteres om, at der af driftsmæssige hensyn er behov for to ekstra kølemaskiner på Aarhus Universitetshospital mod tidligere forudsat en enkelt. Dette øger presset på regionens anlægsbudget med yderligere 7,4 mio. kr. Samlet set skal der findes ekstra finansiering for 9,8 mio. kr. for at rumme anlægsprojekterne vedrørende køl på Aarhus Universitetshospital.

Efter hospitalsudvalgets behandling af sagen er oplysningerne blevet udbygget, så der tages afsæt i budgetforliget vedrørende budget 2020, hvor forligspartierne vil sikre, at der så hurtigt som muligt indføres køl på sengestuerne på den nybyggede del af Aarhus Universitetshospital.

På regionsrådsmødet i maj 2019 gav regionsrådet en bevilling på 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for etablering af køl på etage 5-8 i DNU-byggeriet, som blandt andet rummer sengestuer. Samlet set har projektet en økonomi på 14,4 mio. kr. og en tilhørende årlig driftsudgift på ca. 0,5 mio. kr. Dertil skal lægges en anlægsudgift på 4,9 mio. kr., som er apotekets (1,4 mio. kr.) og Forums (3,5 mio. kr.) andel af en ekstra kølemaskine, som er indeholdt i de to projekters budgetter.

Indeholdt i økonomien er en udvidelse af hospitalets fælles kølecentral med én kølemaskine til 7,4 mio. kr. for at kunne dække køling på etage 5-8 samt nybyggerierne Forum og apoteket.

Behov for kølekapacitet

En afdækning af kølekapaciteten og -behovet på Aarhus Universitetshospital foretaget af dels et eksternt rådgiverfirma og dels hospitalets tekniske afdeling viser imidlertid, at hospitalet, for at dække det samlede behov, bør etablere to ekstra kølemaskiner og ikke kun den ene som nævnt i sagen fra maj 2019.

Den ene kølemaskine er nødvendig for at kunne dække behovet, når Forum og apoteket tilsluttes, og den vil også kunne bruges til køl på etage 5-8 i nybyggeriet. Den anden maskine er nødvendig reservekapacitet for at sikre driften. Det er kritisk for driften at have tilstrækkelig reservekapacitet, hvis en del af kølekapaciteten svigter. I Forum og apoteket er der udelukkende proceskøl – dvs. nødvendig køl til udstyr, laboratorier, biobank m.m.

Den ekstra kølemaskine skaber således et yderligere behov for finansiering af kølekapacitet på 7,4 mio. kr. i forhold til forventningerne på regionsrådsmødet i maj 2019.

De to kølemaskiner skal være i brug i 2022, hvor Forum står færdig. Udgiften til den ekstra kølemaskine vil falde i 2021.

Finansieringsmanko ved sager om køl på Aarhus Universitetshospital

Under forudsætning af at regionsrådet giver tilsagn om etablering af køl på etage 5-8 samt med inddragelse af behovet for den ekstra kølemaskine, skal der findes ekstra finansiering for 9,8 mio. kr. i regionens anlægsbudget, jf. nedenstående tabel 1. Det skal bemærkes, at anlægsbudgettet er særdeles presset i de kommende år.

Tabel 1. Forventet finansieringsbehov vedrørende sager om køl på Aarhus Universitetshospital

I investeringsplanen er der prioriteret 12 mio. kr. til anvendelse på Aarhus Universitetshospital, og da udgiften til køl på etage 5-8 samlet set udgør 14,4 mio. kr., skal der anvises yderligere finansiering på 2,4 mio. kr. i forbindelse med godkendelse af projektet. Dertil kommer det nye behov for en ekstra kølemaskine til 7,4 mio. kr. I alt mangler der således finansiering for 9,8 mio. kr.

Etablering af køl på etage 5-8 i nybyggeriet

Forligspartierne i budgetforliget for 2020 har tilkendegivet, at "Forligspartierne vil sikre, at der så hurtigt som muligt indføres køl på sengestuerne på den nybyggede del af Aarhus Universitetshospital. Arbejdet igangsættes umiddelbart." På den baggrund er sagsfremstillingen, i forhold til behandlingen i hospitalsudvalget, blevet udvidet med yderligere oplysninger for at muliggøre, at regionsrådet allerede ved behandling af denne dagsorden kan træffe beslutning om at igangsætte etableringen af køl på etage 5-8 i nybyggeriet.

Der er tidligere givet en bevilling på 0,1 mio. kr., og forretningsudvalget indstiller, at regionsrådet ved sin behandling af sagen vedtager, at Aarhus Universitetshospital får en anlægsbevilling på de resterende 15,7 mio. kr., således at projektet kan igangsættes hurtigst muligt. Bevillingen på 15,7 mio. kr. er sammensat som vist i tabel 2. Indeholdt i bevillingen er udgifter til ombygning samt en ekstra kølemaskine jf. ovenfor. Der henvises i øvrigt til regionsrådssagen fra den 29. maj 2019.

Tabel 2. Bevilling til etablering af køl på etage 5-8 i nybyggeriet

Fra beslutningstidspunktet forventes der at gå minimum ni måneder, før projektet er fuldt implementeret på alle etager. De første etager forventes at være færdige efter syv måneder, og i den forbindelse vil man prioritere de sengestueetager, som er hårdest ramt af varme.

Tabel 3. Hvorledes bevilling, rådighedsbeløb og finansiering vil fordele sig:

I tabel 3 fremgår, at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital på 15,7 mio. kr. inkl. apotekets andel, som der endnu ikke er givet bevilling til. Finansieringen sker fra regionens pulje til anlægsprojekter. Hermed resterer der en udgift på 3,5 mio. kr., som afholdes direkte af bevillingen til Forum. I alt er der således finansiering til de påkrævede 19,2 mio. kr. jf. tabel 2.

 
Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om behovet for yderligere en kølemaskine på Aarhus Universitetshospital til 7,4 mio. kr. (indeks 104,8) tages til efterretning. Herunder en potentiel samlet finansieringsudfordring på 9,8 mio. kr. (indeks 104,8) til køl på Aarhus Universitetshospital.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om behovet for yderligere en kølemaskine på Aarhus Universitetshospital til 7,4 mio. kr. (indeks 104,8) tages til efterretning. Herunder en potentiel samlet finansieringsudfordring på 9,8 mio. kr. (indeks 104,8) til køl på Aarhus Universitetshospital, og

at der snarest muligt etableres køl på sengestuer på etage 5-8 i nybyggeriet på Aarhus Universitetshospital.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. maj 2019 en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet.

Arbejdet med renovering af bygning 6, som indeholder røntgen og scanning, kirurgiske fællesambulatorier samt kantine, på Regionshospitalet Horsens sendes i udbud i starten af november 2019 med efterfølgende kontrahering. Allerede nu er det dog forventningen, at licitationsresultaterne vil overstige anlægsbevillingen. Der er således behov for, at projektet kan anvende midler fra Generalplanens Justeringsreserve for at sikre delprojektets gennemførelse.

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens skrider planmæssigt fremad. Delprojekterne Nye Nord, Akut etape 1 og 2A, Nødstrøm og transformer m.fl. er gennemført indenfor den afsatte økonomi, hvilket har muliggjort oprettelsen af en Justeringsreserve finansieret af mindreforbrug på blandt andet disse afsluttede delprojekter.

Regionsrådet gav den 21. august 2019 Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndigelse til at foretage en bevillingsændring til renovering af højhus og flytte midler svarende til Justeringsreservens daværende rådighedsbeløb på 14,974 mio. kr. (indeks 104,8).

Den 23. august 2019 modtog Regionshospitalet Horsens de endelige licitationsresultater på renoveringen af højhuset, og det står nu klart, at Programstyregruppen har behov for at overføre op til 9 mio. kr. fra Justeringsreserven. Resultatet er således, at der fortsat er 5,974 mio. kr. i Justeringsreserven. Sideløbende hermed er processen med den endelige økonomiske opgørelse på nybyggeriet Nye Nord så langt, at der i et andet punkt på denne dagsorden foreslås overført yderligere 8 mio. kr. til Justeringsreserven som mindreforbrug fra Nye Nord, således at Justeringsreserven totalt set vil udgøre 13,974 mio. kr. 

Regionsrådet godkendte i marts 2019 en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6. Projektet sendes i udbud i starten af november 2019, og licitationsresultatet forventes i slutningen af året. Med baggrund i rådgiverens kalkulation af håndværkerudgifterne i forbindelse med hovedprojektet er det forventningen, at licitationsresultatet vil overstige anlægsbevillingen. Dette skyldes flere faktorer, men primært at udgiften til facadearbejder, udskiftning af ventilation samt totaloverdækning af bygningen er øget i forhold til kalkulationen i projektforsalget. Herudover er den oprindelige tidsplan, som var udarbejdet af rådgiver, ændret grundet en mere kompleks etapeopdeling af hensyn til driftsforhold, herunder test af tekniske anlæg forud for ibrugtagning. Den forlængede byggeperiode er ligeledes medvirkende til øgede omkostninger, da udgifter til byggeledelse og byggepladsdrift øges. På nuværende tidspunkt er vurderingen, at projektet med det ovenstående fordyres med op til 6 mio. kr., og udførelsestidsplanen afsluttes i april 2022, hvilket er 11 måneder senere end oprindeligt planlagt. Tidsplansforskydning har ikke konsekvens for øvrige Generalplansprojekter.

Byggeriet på Regionshospitalet Horsens er underlagt Styringsmanual, Generalplan 2013. Af manualen fremgår det, at Programstyregruppen "…maksimalt kan overføre beløb fra Justeringsreserven svarende til 5 % af håndværkerudgiften og bygherreleverancerne på tidspunktet for regionsrådets godkendelse af projektforslaget". Det forventes, at der er behov for at overføre et større beløb end dette muliggør.

Ved godkendelse af denne sag vil Programstyregruppen have mulighed for at foretage en administrativ bevillingsændring og dermed flytte det nødvendige beløb fra Justeringsreserven til dette specifikke delprojekt, når endelig tilbudssum kendes for at sikre planmæssig kontrahering, rokade/rømning af lokalerne og opstart på selve renoveringen. Justeringsreservens rådighedsbeløb er tilvejebragt af konkrete mindreforbrug på afsluttede projekter, og bevillingsændringen vil derfor ikke have indflydelse på de resterende, planlagte delprojekter. Der er dog mulighed for på sigt at afvente igangsætning af blandt andet delprojektet "udearealer", indtil der er fuldt overblik over gennemførelse og afslutning af dette og øvrige igangsatte delprojekter. Dermed resterer der fortsat prioriteringsmuligheder indenfor den samlede Generalplan, selvom Justeringsreserven reduceres.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang, og

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens rådighedsbeløb på 13,974 mio. kr. (indeks 104,8).

Hospitalsudvalget indstillede,

at Programstyregruppen for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens bemyndiges til at foretage bevillingsændring og dermed flytte midler fra Justeringsreserve Generalplan til anlægsbevillingen Renovering af bygning 6 i nødvendigt omfang, og

at bevillingsændringen skal afholdes indenfor Justeringsreservens rådighedsbeløb på 13,974 mio. kr. (indeks 104,8).

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. marts 2019 en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6.

Regionsrådet godkendte den 25. april 2018 en projekteringsbevilling til renoveringen af bygning 6.

Hospitalsenhed Midt har fået foretaget en analyse af regnvandsinstallationernes tilstand i altandæk i bygning 1 (højhuset) og afløb i jord på Regionshospitalet Viborg. Tilstanden af både kloakledninger, afløb i jord, og regnvandsledningerne vurderes kritisk for opretholdelse af den daglige drift på systemet. Der er udarbejdet et forslag til løsning af de nævnte problemstillinger, som forelægges til godkendelse. Løsningen vil samlet beløbe sig til 7,3 mio. kr., og projektet forventes gennemført i 2019-2020.

Regionshospitalet Viborg har i det seneste år konstateret indtrængende regnvand i bygning 1, når det regner meget, samt registreret problemer med kloaksystemet og tagafvandingssystemet ved afløb i jorden ved forskellige bygninger ved Regionshospitalet Viborg.

På baggrund heraf har Hospitalsenhed Midt fået udarbejdet en tilstandsvurdering af dels skjulte regnvandsledningerne i altandæk i bygning 1 dels kloakledninger i terræn samt tagafvandingssystemets tilstand ved bygning 6 på Regionshospitalet Viborg. Tilstandsvurderingernes konklusioner gennemgås nedenfor.  

Renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk, bygning 1, Regionshospitalet Viborg

Bygning 1 er opført i 1980, og installationerne er fra byggeriets opførelse. De skjulte regnvandsledninger i altandækkene er udført i støbejern, hvor levetiden generelt er ca. 40 år. Rørene vurderes at være udskiftnings-/renoveringsmodent. Hospitalet har udført pletvise udskiftninger i tagbrønde på altaner, og der er flere steder registreret opstuvninger af vand på altangang, hvilket indikerer tilstopning af tagbrønde/rør.

Tilstanden af regnvandsledningerne i altandækkene vurderes kritisk for opretholdelse af den daglige drift på systemet og særligt i de kliniske områder f.eks. operationsstuer. Har kan det blive yderst problematisk at opretholde driften ved eventuel indtrængende vand. Vurderingen er foretaget på baggrund af TV-inspektioner og ledningers alder samt besigtigelse. Hospitalet har konstateret indtrængende regnvand ved regnskyl senest i maj og juni 2019.

For udbedring af regnvandsledninger foreslås renovering ved en rensning af rør, hvor der efterfølgende påføres et nyt lag indvendigt i rørene ("coating) til 2,1 mio. kr.

Renovering af kloakledninger i terræn samt tagafvandingssystemets tilstand (afløb i jorden)

Hospitalsenhed Midt har fået foretaget en tilstandsvurdering af afløb i jorden på en række bygninger. Det er blandt andet sket ved en TV-inspektion.

Tilstandsvurderingen viser, at driftssikkerheden  på de undersøgte områder er væsentlig nedsat på grund af aflejringer, belægninger, rødder i ledningerne, rørbrud i ledningerne og indvendige overfladebeskadigelser i ledningerne. Der anbefales en renovering af kloaksystemerne for at sikre bygningernes levetid og med henblik på at undgå en forværring af driftstilstanden.   

Renoveringen udgør en samlet pris på 5,2 mio. kr.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I de to projekter vil det primært være udskiftning af rør, der kan arbejdes med. Der ændres ikke på arealudnyttelsen eller inventar.

Tidsplan

Efterår 2019: Opstart af projektering og udbud

1. halvår 2020: Udskiftning af regnvandsledninger og afløb i jord 

2. halvår 2020: Færdiggørelse af udskiftning af regnvandsledninger og afløb i jord 

Udbud

Hospitalsenhed Midt gennemfører det samlede udbud med en markedsafdækning ved at indhente 2-3 tilbud på rådgiverydelsen. De indkomne priser på byggeteknisk rådgivning vil være mellem 750.000–850.000 kr. Da det ligger under 1,5 mio. kr., er en markedsafdækning tilstrækkelig. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

Økonomi og finansiering

Det samlede projekt koster 7,3 mio. kr., som fordeles med 0,2 mio. kr. i 2019 og 7,1 mio. kr. i 2020.

Tabel 1. Fordeling af anlægsudgifter

Tabel 2. Fordeling af udgifter

Tabel 3. Finansiering og rådighedsbeløb

Med godkendelsen af denne sag resterer der 5,93 mio. kr. på puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 7,3 mio. kr. i 2019 og 2020 (indeks 104,4) til renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk i bygning 1 og afløb i jord ved Regionshospitalet Viborg,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

at rådighedsbeløbene finansieres af puljen til anlæg jf. tabel 3,

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris, og

at entrepriseformen er fagentreprise.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 7,3 mio. kr. i 2019 og 2020 (indeks 104,4) til renovering af skjulte regnvandsledninger i altandæk i bygning 1 og afløb i jord ved Regionshospitalet Viborg,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3,

at rådighedsbeløbene finansieres af puljen til anlæg jf. tabel 3,

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris, og

at entrepriseformen er fagentreprise.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er nu gennemført en vellykket licitation for etablering af en ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel. Den A.P. Møllerske Støttefond har endvidere meddelt tilsagn om en donation fra programmet ”Socialt byggeri med målbar effekt” på i alt 9,59 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojektet og evaluering af projektet. Der søges om anlægsbevilling og indtægtsbevilling til gennemførelse af projektet.

På mødet den 27. februar 2019 godkendte regionsrådet et projektforslag for en ny døgnenhed efter Servicelovens § 107 til specialiseret rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade på Tagdækkervej i Hammel. Det blev samtidig godkendt, at projektet skulle udbydes i licitation, og at den endelige anlægsbevilling skulle godkendes efterfølgende. Nu foreligger der et resultat af licitationen, og der er kommet en tilbagemelding på administrationens projektansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond, således at grundlaget er klar til at søge anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Den nye døgnrehabiliteringsenhed, som er specialdesignet til intensiv døgnrehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, er projekteret med en høj kvalitet efter principperne om ”helende arkitektur”. Byggeriet omfatter 1.599 kvadratmeter fordelt på to etager med ti boliger og fællesrum, fysioterapi, træningsrum, samtalerum, kontorer og mødelokaler. Projektet tager afsæt i en målsætning om, at byggeriet sammen med en faglig opgradering vil føre til forbedrede resultater af rehabiliteringsindsatsen gennem mere intensive og bedre rehabiliteringsforløb. Dette indebærer, at der i byggeriet skabes naturlige træningsmuligheder ”alle steder”, og at der med byggeriet er skabt mulighed for regulering af stimuli bl.a. i form af lys, lyd, materialer og farver for at understøtte velvære, koncentration og mentalt overskud.

Byggeriet indebærer en række særindretninger blandt andet i form af loftslifte, døgnrytmelys og ekstra lyddæmpning. Endvidere indrettes fire boliger med ekstra plads til bariatriske borgere (borgere med vægt over 130 kilo). Der er som bilag vedlagt 3D tegninger fra hovedprojektet.

Licitationen er forløbet planmæssigt med tilbud, der gør, at den forventede anlægsramme på i alt 41 mio. kr. kan overholdes ved opførelse af den nye døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt tilsagn om en donation fra programmet ”Socialt byggeri med målbar effekt” på i alt 9,59 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojektet (7,95 mio. kr.) og til evaluering af projektet (1,64 mio. kr.). Af donationen skal der afholdes 17,5 % i fondsmoms, svarende til 1,391 mio. kr. for anlægsfinansieringen og 0,287 mio. kr. for donationen til evalueringen. Bevillingen indebærer støtte til:

• En høj arkitekttonisk standard, herunder krav til konstruktive elementer og materialer.
• Indretning af elementer, som giver mulighed for regulering af stimuli – konkret til installation af døgnrytmebelysning.
• Særlige faciliteter til træning i miljøet – indretning af træningsterrasse.  
• Evaluering af effekterne af det specialdesignede byggeri (ved DEFACTUM)

Det er aftalt at nedsætte en administrativ styregruppe sammen med Den A.P. Møllerske Støttefond, som følger byggeprojektet og evalueringen med hensyn til fremdrift, tidsplaner, kvalitet og økonomi.

Byggeriet forventes påbegyndt i efteråret 2019 og ibrugtagningen forventes at kunne ske primo 2021.

Der er tidligere bevilget i alt 2,35 mio. kr. til projektering af projektet. Der søges nu en anlægsbevilling på 40,041 mio. kr. fordelt i perioden 2019-2021. Den samlede udgiftsbevilling bliver således på 42,391 mio. kr., og fratrukket fonds-momsen vil der således være i alt 41,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Efter denne udmøntning vil der i 2019 restere 41,541 mio. kr. på rammen til udvikling af sociale tilbud. I 2020 vil der restere 19,767 mio. kr., og i 2021 vil der efter udmøntningen restere 43,908 mio. kr. på rammen til udvikling af sociale tilbud.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægsbevilling og finansiering til etablering af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel jf. bevillingsskemaet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der gives anlægsbevilling og finansiering til etablering af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel jf. bevillingsskemaet.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 27. februar 2019: Regionsrådet godkendte projektforslag og udbud af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel

Regionsrådet den 25. oktober 2017: Regionsrådet gav projekteringsbevilling til opførelse af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet øremærkede heraf 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf er 4 mio. kr. permanent udmøntet til hospitalerne. I 2019 blev 1 mio. kr. udmøntet til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin hæves for at aflaste de lungemedicinske afdelinger og 1,5 mio. kr. engangsudmøntet til initiativer i relation til lungekræft på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest.

Det indstilles, at forsøgsordningen ved de privatpraktiserende speciallæger forlænges i et halvt år med henblik på at kunne evaluere tiltaget.

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Region Midtjyllands andel udgjorde 63,9 mio. kr. i 2016 og 97,2 mio. kr. i 2017 og frem. Størstedelen af midlerne er udmøntet. I forbindelse med udmøntningen afsatte regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område, hvor midlerne fordeles til hospitalerne og speciallægepraksis, alt efter hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt. Heraf er 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne.

I december 2018 besluttede regionsrådet, at der i 2019 skulle bruges 1 mio. kr. til en ét-årig forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere hæves med hver 500.000 kr. Med forsøgsordningen skulle det afklares, om en hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere vil afhjælpe presset på de lungemedicinske afdelinger på hospitalerne.

Alt efter effekterne af projektet var det intentionen, at ordningen kunne forlænges og eventuelt udbredes til flere praktiserende lungemedicinere.

Grundet dataudfordringerne som følge af overgangen til LPR3, er det ikke aktuelt muligt at følge op på effekterne af forsøgsordningen ved de privatpraktiserende speciallæger. Det indstilles, at forsøgsordningen forlænges et halvt år, således at der er tid til evaluering af ordningen. Alternativt vil forsøgsordningen skulle stoppe ved årets udgang for eventuelt senere i 2020 at skulle genopstartes, hvis det vurderes hensigtsmæssigt ud fra evalueringen.

I 2019 er 1,5 mio. kr. af midlerne til lungeområdet udmøntet til lungekræftindsats. I 2020 er disse igen til rådighed til udmøntning.

Ovenstående vil betyde, at der af de 2,5 mio. kr. til lungemedicin i udrednings- og behandlingsret puljen i 2020 indtil videre udmøntes 0,509 mio. kr. (svarende til halvårseffekt af forsøgsordningen i p/l 2020). Det øvrige beløb vil afvente evalueringen af forsøgsordningen, hvorefter der kan tages stilling til, om forsøgsordningen skal fortsætte, udvides eller midlerne skal anvendes på anden måde. I lyset af det pres der er på lungekræftforløb, kan det blive relevant, at der udmøntes midler til hertil. Dette vil senere blive fremlagt til beslutning.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forsøgsordningen med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin forlænges et halvt år til 30. juni 2020.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forsøgsordningen med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin forlænges et halvt år til 30. juni 2020.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til lungemedicin fra 2018 og frem.

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 at udmønte 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode og at udmønte 1,5 mio. kr. til indsatser vedrørende lungekræft på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

"Regionshospitalet Gødstrup" bliver navnet for det nye hospital i Gødstrup. Navnet tages i brug, når de første patienter flytter ind. Det foreslås, at navnet samtidig er fællesbetegnelse for de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver i forbindelse med Center for Sundhed i Holstebro, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus og Tarm Sundhedscenter.

Den 23. august 2017 vedtog regionsrådet, at det nye hospital i Gødstrup navngives "Regionshospitalet Gødstrup", og at navnet tages i brug, når de første patienter flytter ind.

Da Regionshospitalet Gødstrup også driver en række regionale matrikler og udefunktioner med borgernære sundhedstilbud i forbindelse med Center for Sundhed i Holstebro, Ringkøbing Sundhedshus, Lemvig Sundhedshus og Tarm Sundhedscenter foreslås det, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" også omfatter disse.

I dag bruges fællesbetegnelsen "Hospitalsenheden Vest" for hovedmatriklerne i Herning og Holstebro samt de førnævnte regionale matrikler og udefunktioner. Fællesbetegnelsen "Regionshospitalet Gødstrup" vil med tilslutning til forslaget erstatte navnet "Hospitalsenheden Vest".

At anvende betegnelsen "Regionshospitalet Gødstrup" som fællesbetegnelse vil signalere over for borgerne, at det er Regionshospitalet Gødstrup, som har behandlingsansvaret for udefunktionerne, uanset hvilken matrikel funktionerne foregår på. Hvis borgerne skal i kontakt med afdelingerne, vil det typisk være med sekretariatsfunktioner, som befinder sig på afdelingernes hovedsæde i Gødstrup og ikke medarbejdere i sundhedshusene, og det vil forklare over for borgeren, hvorfor han eller hun i den sammenhæng vil støde på "Regionshospitalet Gødstrup" i mailadresser og lignende. En fællesbetegnelse vil desuden bidrage til opbygning af den nødvendige interne fælles kultur- og identitetsdannelse blandt medarbejderne.

Indkaldelsesbreve vil følge regionens skabeloner, og navnet på pågældende sundhedshus vil fremgå tydeligt i både hovedteksten og i højre hjørne. En foreløbig brevskabelon er vedlagt.

Samme måde at bruge fællesbetegnelsen på anvendes eksempelvis også for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens. Her gælder det også, at navnene omfatter regionale matrikler og udefunktioner i forbindelse med fx sundhedshusene i henholdsvis Grenaa og Skanderborg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" bliver fællesbetegnelse for både hovedmatriklen i Gødstrup samt de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver, og

at det godkendes, at fællesbetegnelsen tages i brug, når de første patienter flytter ind på hovedmatriklen i Gødstrup.

Hospitalsudvalget indstillede,

at det godkendes, at navnet "Regionshospitalet Gødstrup" bliver fællesbetegnelse for både hovedmatriklen i Gødstrup samt de regionale matrikler og udefunktioner, som Regionshospitalet Gødstrup driver, og

at det godkendes, at fællesbetegnelsen tages i brug, når de første patienter flytter ind på hovedmatriklen i Gødstrup.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I foråret 2019 har Region Midtjylland i samarbejde med Lemvig Kommune gennemført en borgerinddragelsesproces vedrørende Lemvig Sundhedshus, ligesom der har været drøftelser om henholdsvis kommunale og regionale funktioner i huset samt mulige synergieffekter på tværs. Der er udarbejdet en helhedsplan og et dispositionsforslag for Lemvig Sundhedshus, som medfører større sammenhæng og mulighed for samarbejde på tværs af funktioner og sektorer i Lemvig Sundhedshus.

Baggrund

Region Midtjylland og Lemvig Kommune samarbejder om etablering af Lemvig Sundhedshus. Region Midtjylland har fået statslige midler til etablering af akuthus i Lemvig (8 mio. kr. i 2011) og til etablering af flerlægepraksis (2,7 mio. kr. i 2018). I forbindelse med den statslige bevilling i 2018 besluttede regionsrådet at bevilge 1 mio. kr. til projektet.

Lemvig Kommune har prioriteret i alt 17 mio. kr. til projektet.

Der blev i 2015 udarbejdet en helhedsplan for Regionshospitalet Lemvig (i dag Lemvig Sundhedshus). Grundet udviklingen i ønsker til funktioner i huset i den mellemliggende periode har der været et behov for at opdatere helhedsplanen fra 2015 samt udarbejde dispositionsforslag for ombygning.

Ny helhedsplan og dispositionsforslag

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at udviklingsprocessen om Lemvig Sundhedshus skulle ske i et borgerinddragende setup. Der blev derfor i foråret 2019 gennemført en borgerinddragelsesproces i Lemvig Kommune.

Borgerinddragelsesprocessen har givet input til den vision for Lemvig Sundhedshus, som regionsrådet og Lemvig Kommune godkendte i august 2019. Visionen fremhæver de ønsker, Region Midtjylland og Lemvig Kommune har for det videre samarbejde mellem aktørerne i huset men også samarbejdet med borgerne.

Visionen for Lemvig Sundhedshus og den borgerinddragende proces har givet inputs til udarbejdelsen af en ny helhedsplan for Lemvig Sundhedshus. Inddragelsen af borgerperspektivet bidrager til større sammenhæng i huset på tværs af funktioner til gavn for patienter og borgere. Lemvig Sundhedshus gennemgår med denne helhedsplan en gennemgribende renovering. Hermed kan de fysiske rammer tilgodese, at flere kommunale og regionale funktioner flytter ind i huset og understøtte en større oplevelse af sammenhæng for patienterne og et tættere samarbejde på tværs af sektorer i Lemvig. 

Der er i forbindelse med opdatering af helhedsplanen udarbejdet et dispositionsforslag for de regionale og kommunale funktioner i Lemvig Sundhedshus. For den regionale del er der udgifter forbundet med:

• Etablering af flerlægepraksis til Klinik for Almen Medicin
• Etablering af akutklinik, herunder behandlersygeplejerske, præhospitalet, røntgen, blodprøvetagning, vagtlæge
• Udgifter forbundet med ændret brug af bygningen samt nedrivning.

Helhedsplanen indeholder ikke ændringer i de forhold, neurorehabiliteringen har i Lemvig Sundhedshus. Ligeledes vil der fortsat være plads til jordemoderkonsultation og aktiv patientstøtte i Lemvig Sundhedshus.

Regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus

Følgende regionale funktioner er placeret/flytter ind i Lemvig Sundhedshus:

• Klinik for Almen Medicin
• Akutklinik, herunder behandlersygeplejerske, præhospitalet, røntgen, blodprøvetagning, vagtlæge
• Jordemødre
• Aktiv patientstøtte
• Neurorehabilitering, sengeafsnit S14.

Kommunale funktioner i Lemvig Sundhedshus

Lemvig Kommune har besluttet, at følgende funktioner og tilbud placeres i Lemvig Sundhedshus:

• Sygepleje- og sårklinik
• Sundhedsfremme og Forebyggelse (herunder patientundervisning, træning, arbejdspladser mm.)
• Genoptræning
• Hjerterehabilitering
• Lokaler til fleksibelt brug for kommunens tilbud til borgerne fra sundhedsplejen, børne- familiecentret, handicap og psykiatri).

Med denne helhedsplan og dispositionsforslag er der disponeret lokaler til de regionale og kommunale funktioner, der placeres i Lemvig Sundhedshus. Der er fortsat enkelte ledige lokaler i huset. Det drejer sig om:

• tre lokaler i bygning 1, plan 4. I alt ca. 40 kvadratmeter. Disse lokaler er ikke egnede til patient- eller borgerrettede formål, men kan anvendes til kontorpladser.
• fem lokaler i bygning 2, plan 3. I alt ca. 85 kvadratmeter. Disse lokaler kan renoveres og anvendes til patient- eller borgerrettede formål.
• fire lokaler i bygning 5, plan 5. I alt ca. 60 kvadratmeter. Disse lokaler kan renoveres og anvendes til patient- eller borgerrettede formål.

I forhold til lokalerne på plan tre er der tale om et behov for let renovering, såfremt lokalerne skal tages i anvendelse. Denne renovering vil således ikke være til gene for det personale, borgere og patienter der bruger de resterende lokaler i bygningerne.

Lokalerne på plan 5 ligger afsides i forhold til de øvrige områder i bygninger, hvor der skal renoveres.

At disse lokaler på nuværende tidspunkt ikke er disponerede, giver fleksibilitet i forhold til at prioritere over lokalernes formål på et senere tidspunkt.

Salg af grund

I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen er det aftalt, at Lemvig Kommune køber en del af regionens matrikel i Lemvig. En del af grunden, hvor der i dag står bygninger, der ikke anvendes, udmatrikuleres derfor med henblik på, at Lemvig Kommune kan bygge nyt. Administrationen arbejder på en salgsaftale i samarbejde med Lemvig Kommune, som vil blive behandlet politisk ultimo 2019.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvilke kommunale funktioner der placeres i de lokaler, Lemvig Kommune lejer på plan tre i de eksisterende bygninger, og hvilke funktioner der placeres i kommunens kommende nybyg på matriklen.  

Økonomi

Som det fremgår af tabellen herunder, er der udgifter for i alt 17,3 mio. kr. til de regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus, herunder udgifter forbundet med ny anvendelse af huset og nedrivning af bygninger.

Tabel 1. Budget

Region Midtjylland har fået tilsagn om to statslige bevillinger til Lemvig Sundhedshus, og regionsrådet har i 2018 prioriteret 1 mio. kr. til projektet. Hertil kommer, at Region Midtjylland forventer en indtægt i forbindelse med salg af grund til Lemvig. De samlede midler til projektet i Lemvig udgør derfor 12,5 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. i 2015 blev prioriteret til helhedsplansarbejde, jf. tabel 2.

Det betyder, at der er en manko på 4,8 mio. kr. til etablering af de regionale funktioner i huset og til udgifter forbundet med at skabe øget sammenhæng, ny brug af huset og nedrivning af bygninger. Dette kan indgå i forbindelse med budgetlægning for 2020.

Tabel 2. Bevillinger

Lemvig Kommune har afsat 17 mio. kr. til kommunale funktioner på matriklen.

Projektering og udbud

Såfremt helhedsplanen godkendes, skal der antages en rådgiver til færdigprojektering af materialet forud for udbud af entrepriseydelserne. Udgifter til færdigprojektering udgør 1 mio. kr., som afholdes af anlægsbevillingen Helhedsplan for Akuthus Lemvig. Et evt. mindreforbrug vil blive overført til anlægsprojektet. Regionsrådet vil senere blive forelagt en sag om udmøntning af anlægsmidler, når projektmateriale foreligger, og vil på dette tidspunkt også blive forelagt endeligt budget for de enkelte delprojekter til endelig godkendelse.

Proces for byggeprojekt

Status for Klinik for Almen Medicin

Klinik for Almen Medicin åbnede i Lemvig Sundhedshus den 1. september 2019. Klinikken er åbnet med plads til 3.500 patienter. Der er nu tilknyttet 3.500 patienter, hvorfor der er lukket for tilgang for nye patienter til klinikken.

Etablering og opstart af klinikken er gået planmæssigt. Der vil i opstartsfasen være fokus på sikker drift af klinikken. Når klinikken er godt i gang, vil der blive igangsat udviklingsprojekter med henblik på at fremme omstillingen i sundhedsvæsenet. Udviklingsprojekterne vil blive drøftet i den styregruppe, der er nedsat i forbindelse med etablering af et samlet Lemvig Sundhedshus, hvor Lemvig Kommune, Psykiatri og Social, Hospitalsenheden Vest og en praksiskonsulent fra almen praksis i Lemvig Kommune blandt andet er repræsenteret.

Klinik for Almen Medicin vil blive evalueret ved en midtvejsevaluering (efter tre år) og en slutevaluering (efter seks år). Der er valgt en ekstern evaluator til evalueringerne.

Drifts- og udviklingsomkostninger

Regionsrådet blev i forbindelse med godkendelse af ansøgning om etablering af en regionsdrevet almen medicinsk klinik i november 2019 præsenteret for drifts- og udviklingsomkostningerne forbundet med en regionsklinik med 3.200 patienter tilknyttet. Det var dengang forventningen, at klinikken kan drives for 5,6 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til udviklingsprojekter. Driftsomkostningerne er beregnet ud fra de gennemsnitlige omkostninger pr. patient i en PLO-praksis.

Det er et krav i Sundhedsloven, at forsøgsklinikker arbejder med at fremme omstilling i sundhedsvæsenet. De afsatte udviklingsomkostninger skal derfor anvendes til udvikling internt i klinikken samt udviklingsprojekter i samarbejde med hospital, kommune og andre praksisydere til gavn for patienterne.

I det første overslag til driftsbudget var det forventningen, at omfanget af patienter var 3.200. Det er efterfølgende fastsat til 3.500 patienter, hvorfor drifts- udviklingsomkostningerne er fastsat til 6 mio. kr. heraf 1. mio. kr. til udvikling. Driftsomkostningerne er variable, idet de afhænger af det konkrete patientomfang. Selvom omfanget er fastsat til 3.500 patienter, og der derfor er lukket for tilgang af nye patienter, kan antallet variere lidt dels grundet naturligt frafald, dels fordi lovgivningen fastlægger, at visse patienter har ret til at vælge en læge, der har lukket for tilgang (eksempelvis børn til forældre tilknyttet klinikken).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at helhedsplan og dispositionsforslag for Lemvig Sundhedshus godkendes,

at det godkendes, at udgifter forbundet med projektering og udbud afholdes af anlægsbevillingen "Helhedsplan for Akuthus Lemvig",

at status vedrørende Klinik for Almen Medicin tages til efterretning, og

at drifts- og udviklingsomkostninger for Klinik for Almen Medicin godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at helhedsplan og dispositionsforslag for Lemvig Sundhedshus godkendes,

at det godkendes, at udgifter forbundet med projektering og udbud afholdes af anlægsbevillingen "Helhedsplan for Akuthus Lemvig",

at status vedrørende Klinik for Almen Medicin tages til efterretning, og

at drifts- og udviklingsomkostninger for Klinik for Almen Medicin godkendes.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland ansøgte i foråret 2019 om midler fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, hvor der blev ansøgt om 14 mio. kr. til renovering af lokaler i Grenaa Sundhedshus med henblik på indflytning af lægepraksis. Sundheds- og Ældreministeriet gav tilsagn om 9,3 mio. kr., hvilket krævede en yderligere udredning af økonomi og projekt. Ministeriet har nu afvist en udsættelse til den 1. december 2019 af fremsendelse af accept af tilskud og revideret projektmateriale, hvorfor det skal fremsendes senest 1. november 2019. Der er derfor behov for, at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe beslutning om accepten af tilskuddet samt revideret materiale for Grenaa Sundhedshus. Regionsrådet vil fortsat skulle godkende anlægsbevilling vedrørende projektet og vil i den forbindelse også få forelagt det reviderede materiale.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

Derudover fremgik det af sagen, at der var ansøgt om 14 mio. kr. til Grenaa Sundhedshus, hvor ministeriet gav tilsagn om 9,3 mio. kr. Der var derfor behov for mere tid til at afdække den endelige økonomi i projektet, herunder det eventuelle behov for egenfinansiering, inden regionsrådet kunne træffe beslutning om accept af tilskud.

Sundheds- og Ældreministeriet gav oprindeligt en frist for accept af tilskud samt udredningen af økonomien og det reviderede projektmateriale til den 1. september 2019. Fristen blev efterfølgende udsat til den 1. november efter en dialog med ministeriet.

Der har fortsat været komplikationer i forbindelse med at afdække den endelige økonomi for projektet. Udredningen er i gang, hvor der er ved at blive tilknyttet en ekstern rådgiver. Budgetoverslaget forventes at foreligge ultimo november/primo december 2019. Administrationen ansøgte medio september 2019 ministeriet om yderligere udsættelse til den 1. december 2019 med henblik på at få en politisk godkendelse af materialet i regionsrådet i november 2019. Ministeriet har meddelt afslag på dette.

Bemyndigelse til regionsrådsformanden

Da fristen for fremsendelse af materialet til ministeriet ligger fast til den 1. november 2019, og materialet først færdiggøres i løbet af oktober, er der behov for, at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe beslutning om accepten af tilskuddet samt revideret materiale for Grenaa Sundhedshus. Accepten af tilskuddet og det reviderede materiale skal fremsendes til ministeriet, såfremt accepten godkendes.

Såfremt der træffes beslutning om accept af tilskuddet, vil regionsrådet modtage og behandle det reviderede materiale, når en eventuel anlægsbevilling for projektet forelægges til politisk behandling. Hvis regionsrådet ikke godkender anlægsbevillingen for projektet, fremgår det af tilsagnsskrivelsen, at tilskuddet bortfalder og skal betales tilbage til ministeriet.

Det reviderede materiale har ikke økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland. Det vil på baggrund af det endelige budgetoverslag, som forventes at foreligge ultimo november/primo december 2019, vurderes, om der vil være et eventuelt behov for egenfinansiering fra Region Midtjylland. Såfremt der er behov for yderligere finansiering udover de statslige midler, vil det blive forelagt regionsrådet til politisk beslutning.

Det reviderede materiale er vedlagt til orientering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe beslutning om accept af tilskuddet samt revideret projektmateriale for Grenaa Sundhedshus, herunder hvad der forventes i egenfinansiering.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe beslutning om accept af tilskuddet samt revideret projektmateriale til Grenaa Sundhedshus, herunder hvad der forventes i egenfinansiering.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De nuværende aftaler om lægedækning på øerne Endelave og Tunø udløber til 1. maj 2020, og det bliver nødvendigt at indgå nye aftaler om øernes lægeløsning.

Regionsrådet har derfor besluttet, at der skulle igangsættes en borgerinddragende proces i regi af arbejdsgrupper for begge øer med henblik på at drøfte, hvordan lægedækningen kan tilpasses øernes særlige forhold. På baggrund af dette arbejde indstilles arbejdsgruppernes forslag til den fremtidige lægeløsning på Tunø og Endelave til godkendelse.

Baggrund

På baggrund af de politiske udvalgs behandling af lægedækningen på Endelave og Tunø i januar 2019 besluttede regionsrådet den 30. januar 2019, at der blev igangsat en borgerinddragende proces i arbejdet med at definere den fremtidige lægeløsning på Tunø og Endelave. De nye lægeløsninger skal igangsættes til 1. maj 2020, hvor de nuværende aftaler udløber.

Arbejdsgruppens forslag

Arbejdsgruppen foreslår i enighed følgende lægeløsning:

• Lægebesøg to dage om ugen på Endelave
• Lægebesøg en dag om ugen på Tunø
• Mulighed for telefon-/e-mail konsultation med samme læge/praksis på begge øer alle hverdage
• Mulighed for sygebesøg på lægedage                   

• Videokonsultationer søges udnyttet til at udvide lægetilbuddet
• Ø-sygeplejerske kan kontaktes i dagtid, såfremt der ikke er læge på øen
• Som minimum fire ugers sommerlæge (juli måned) på begge øer
• Lægeløsningen er gældende i minimum tre år med mulighed for forlængelse.

Arbejdsgrupperne har haft repræsentation fra de respektive øers borgerforeninger og kommuner, øernes nuværende læger og ø-sygeplejersker samt repræsentanter fra administrationen. Det blev på baggrund af arbejdsgruppernes fælles opstartsmøde i april 2019 enstemmigt besluttet at fortsætte med at holde møderne i et fælles forum for begge øer. Der er i processen afholdt to fællesmøder og derudover modtaget skriftligt input fra deltagerne.

Udgangspunktet for arbejdsgrupperne har været, at der skal findes en ensartet løsning for de to øer indenfor en fælles økonomiramme. Økonomirammen er beregnet ud fra udgifterne til de aftaler om lægetilbud på Endelave og Tunø, som var gældende i januar 2019. Lægeløsningen på Endelave kostede i januar ca. 1 mio. kr. pr. år, mens lægeløsningen på Tunø kostede ca. 600.000 kr. pr. år, altså skal løsningen findes indenfor en økonomisk ramme på ca. 1,6 mio. kr. Dette er inklusiv udgifter til sommerlæge, men eksklusiv udgifter til ø-sygeplejerskerne.

Arbejdsgruppens forslag vil betyde, at Endelave fastholder sit nuværende antal lægebesøgsdage. For Tunø betyder forslaget, at lægetilbuddet opjusteres i forhold til tidligere år, hvor der har været lægebesøg en gang om måneden. Forslaget betyder derudover, at sommerlægeordningen bevares, men at perioden bliver nedjusteret fra otte uger tidligere, til nu fire uger.

Repræsentanterne fra Tunø er indforståede med og bakker op om, at der er forskel på antallet af lægedage på de to øer. Forskellen i antal lægedage i arbejdsgruppens forslag hænger særligt sammen med, at der er ca. 1/3 flere borgere på Endelave sammenlignet med Tunø.

Administrationen støtter arbejdsgruppens forslag, og mener det bør afprøves, om løsningen kan etableres indenfor den fastsatte økonomi. Der laves ikke væsentlige ændringer i tilbuddet uden en forudgående dialog med ø-boerne, kommunerne og fagpersonalet på øerne.

Proces for annoncering og offentligt udbud

Administrationen vil i samarbejde med PLO-Midtjylland afsøge muligheden for, om en praktiserende læge eller praksis kan byde ind på opgaven og etablere en satellitpraksis på én eller begge øer. Det kan være en fordel for øboerne, at tilbuddet leveres af eksisterende lægepraksis, da dette sikrer kontinuiteten i behandlingen samt adgang til telefonkonsultationer i dagtid. Det kan også give mulighed for, at pendlere kan få konsultationer i praksis på fastlandet, såfremt opgaven tages af en nærliggende praksis.

I tillæg til annoncering til almene lægepraksis vil opgaven på henholdsvis Tunø og Endelave blive udbudt til private virksomheder i et offentligt udbud. Således vil processen følge den normale strategi for lægedækning i almen praksis, hvor en PLO-løsning foretrækkes, såfremt dette er muligt. Et tilbud i det offentlige udbud vil derfor blive valgt, såfremt ingen almene læger eller praksis byder ind på opgaven indenfor annonceringens frist.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at arbejdsgruppens afrapportering tages til efterretning

at det godkendes, at administrationen søger at etablere lægeløsninger på Endelave og Tunø, som følger arbejdsgruppens løsningsforslag, med start den 1. maj 2020.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at arbejdsgruppens afrapportering tages til efterretning, og

at det godkendes, at administrationen søger at etablere lægeløsninger på Endelave og Tunø, som følger arbejdsgruppens løsningsforslag, med start den 1. maj 2020, under forudsætning af, at løsningen kommer til at ligge inden for den forventede økonomiske ramme, der er afsat til lægedækningen på Tunø og Endelave. Hvis ikke dette lader sig gøre, skal sagen behandles politisk på ny.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der søges om 1,870 mio. kr. i medfinansiering til innovationsprojekt om teknologiudvikling og test i forhold til forebyggelse af følgesygdomme i forbindelse med type 2 diabetes.

Steno Diabetes Center Aarhus søger om medfinansiering til udvikling af et digitalt værktøj, der kan indgå som klinisk beslutningsstøtte til forebyggende tiltag i forbindelse med følgesygdomme for patienter med type 2 diabetes. Det skal støtte patienterne i at få et bedre liv med øget livskvalitet. Med det digitale værktøj vil man kunne forudsige følgesygdomme og dermed gribe ind og forebygge, før sygdommene opstår.

Innovationsprojektet bygger på allerede igangsatte analyser af data i TVÆRSPOR-databasen (sygdomsdata). Analyserne skal undersøge, om man med hjælp af kunstig intelligens, som anvendes på en stor mængde sygdoms- og socioøkonomiske data, kan få viden om senfølger i forbindelse med type 2 diabetes.

Den nye viden skal sammen med Patient Reported Outcome (PRO) data og data fra patienternes egne teknologiske hjælpemidler som f.eks. blodsukkermåler danne basis for udvikling af det digitale værktøj.

Mål og aktiviteter

Innovationsprojektet har som sit primære mål at udvikle og teste et nyt digitalt værktøj til gavn for både borgere og klinikere i tæt samarbejde med private virksomheder. Samtidig er det et mål at øge anvendelsen og indlejringen af kunstig intelligens i de it-løsninger, som borgere og klinikere bruger. Dermed bygger det på regionens digitaliseringsstrategi, der kalder på anvendelse af den nye agile it-infrastruktur (DIAS), til i partnerskab at skabe en løsning. Et partnerskab hvor private virksomheder er en vigtig aktør. Endelig har innovationsprojektet som mål, at løsningen kan skaleres og spredes både regionalt, nationalt og internationalt.

Innovationsprojektet indeholder en række aktiviteter, som svarer til projektets mål. Det vil sige, der er bl.a. en arbejdspakke for udvikling af det digitale værktøj, en for integration i regionens it-systemer og en om skalering og udbredelse.

Innovationsprojektets aktører

Steno Diabetes Center Aarhus er projektansvarlig, men projektet sker i samarbejde med bl.a. MedTech Innovation Consortium (MTIC) og den private virksomhed Enversion. Ligeledes gennemføres projektet i samarbejde med en række andre forskningsprojekter indenfor kunstig intelligens. Forventet projektstart er ultimo november 2019 og forventes afsluttet ultimo december 2021. Administrationen vil følge projektet tæt særligt med henblik på skalering og spredning af det digitale værktøj.

Baggrund

Den Regionale Udviklingsstrategi understreger, at bedre digitale løsninger er et stærkt redskab, når der skal skabes nye innovative løsninger, f.eks. i forhold til forebyggelse som dette projekt netop skal bidrage til. It-løsninger og brugen af kunstig intelligens er et område, hvor regionen står stærkt i partnerskab med f.eks. private virksomheder og forskere.

Formålet med innovationsprojektet er først og fremmest at give alle borgere med type 2 diabetes mulighed for at leve det gode liv med en balance mellem højest mulig livskvalitet, optimal behandling af deres sygdom og størst mulig uafhængighed af sundhedsvæsenet. Men formålet er også at vise, hvordan Region Midtjyllands nye agile platform (DIAS) kan bruges til udvikling af nye patientnære løsninger. Dernæst er formålet at anvende de nyeste metoder inden for kunstig intelligens og teste, om redskaber til beslutningsstøtte, der er udviklet på sundhedsdata ved hjælp af kunstig intelligens-teknologi, kan bringes i anvendelse i en konkret patient- og behandlingskontekst.

Økonomi

Ud af projektets budget på 2,6 mio. kr. søges der om medfinansiering fra Region Midtjylland på 1,87 mio. kr. Hvis de to punkter om sundhedsinnovationsprojekter på denne dagsorden godkendes, vil der være 1,6 mio. kr. til rest til nye projekter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,870 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Steno Diabetes Center Aarhus til medfinansiering af innovationsprojektet "Nybrud".

Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 1,870 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Steno Diabetes Center Aarhus til medfinansiering af innovationsprojektet "Nybrud".

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der ansøges om 0,295 mio. kr. i medfinansiering til en pilottest af MinMenu, der skal bidrage til at optimere ernæringsbehandlingen af indlagte patienter.

Aarhus Universitetshospital har påbegyndt en pilottest af den digitale platform MinMenu for at kunne lave veldokumenteret ernæringsbehandling. Det sker for at understøtte en højt specialiseret ernæringsbehandling af patienterne samt sikre datadrevet drift, forskning og udvikling gennem øget digitalisering og patientinddragelse. Pilottesten skal også afdække og optimere arbejdsgange i relation til madbestilling, servering og ernæringsregistrering.

Testen laves på afdelingerne for Ældresygdomme og Lungesygdomme, men det er hensigten, at løsningen skal udvides og spredes til andre afdelinger og hospitaler. Ligeledes skal testen vise, om man kan overføre viden mellem sektorer, hvilket vil styrke samarbejdet og ernæringsbehandlingen mellem hospitaler og kommuner.

Aarhus Universitetshospital søger om medfinansiering til testen.

MinMenu

Min Menu er en digital platform, hvor patienterne får adgang til platformen via en personlig patientterminal baseret på patientens ernæringsprofil. Patienten kan selv i MinMenu vælge den mad, vedkommende har lyst til, bestille og efterfølgende ernæringsregistrere og modtage respons fra systemet. Bestillinger og ernæringsregistreringer samles op i MinMenu, hvor der foretages en sammentælling og beregning af ernæringsregistrering, som i pilottesten overføres manuelt til den elektroniske patientjournal (EPJ).

Pilottest

Pilottesten gennemføres ved en række aktiviteter med udgangspunkt i, at der laves en baseline journalaudit samt en kortlægning af nuværende arbejdsgange i forbindelse med den samlede ernæringsindsats på afdelingerne. Aktiviteter derefter er konfiguration og tilretning af den digitale platform efterfulgt af testopstart på afdelingerne i en periode på 1-2 måneder. Dernæst kommer løsninger i pilotdrift på afdelingerne med løbende dataopsamling. Endelig afsluttes pilottesten med en evaluering og aftale om det videre forløb.

Succeskriterier

Succeskriterierne for projektet er bl.a. at få indblik i mulighederne for fuld implementering af MinMenu på Aarhus Universitetshospital samt spredning til regionens andre hospitaler. Dernæst at involvere patienterne i vurderingen af egen ernæring og øge deres motivation for at tage en aktiv rolle i forhold til egen ernæringsbehandling og endelig at opnå medarbejdernes vurdering af indsatsens indflydelse på arbejdsgange og kvalitet for patientens ernæring.

Projektets resultater skal samtænkes med andre udviklingsprojekter om ernæring i regionen. Administrationen er allerede i dialog med de øvrige implicerede hospitaler, som har modtaget mikrofinansiering til deres tests og er med til at understøtte, at der sker et samarbejde på tværs, hvor der videndeles med henblik på kvalificering og spredning.

Baggrund

Den regionale udviklingsstrategi har fokus på, hvordan nye løsninger kan sikre en bedre og mere korrekt ernæring for de indlagte patienter. I dag er fire ud af ti indlagte patienter underernærede under indlæggelsen. Underernæring medfører længere indlæggelse og 20-50 % flere komplikationer. Patienter, der er underernærede eller i risiko for at blive det, har 35 % større risiko for at dø sammenlignet med patienter, som ikke er underernærede. Dernæst har patienter, som er underernærede eller i risiko for at blive det, højere risiko for at blive genindlagt sammenlignet med patienter, som ikke er underernærede.

Der er i dag ikke integration mellem ernæringsberegningen i EPJ, madbestilling og kostregistrering, ligesom patienten ikke aktivt er involveret i indsatsen for en bedre ernæring. For medarbejderne er der ofte tale om dobbelte arbejdsgange og dobbelt registrering knyttet til ernæring i forhold til fx indlæggelse, kostregistrering og udskrivning.

Afdelingerne for Lungesygdomme, Ældresygdomme og Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital indgår i projektet, som løber frem til december 2019. Projektet er påbegyndt i juni 2019, hvor aktiviteterne finansieres af hospitalet. Administrationen har gjort opmærksom på, at regionsrådet først i løbet af oktober vil kunne tage stilling til ansøgningen.

Økonomi

Aarhus Universitetshospital samarbejder i projektet med Movesca, Carecall, Dynamisk Infrastruktur til Applikationer og Services (DIAS), MedTech Innovation Consortium (MTIC) samt it.

Ud af projektets budget på 0,827 mio. kr. søges der om medfinansiering fra Region Midtjylland på 0,295 mio. kr. Hvis de to punkter om sundhedsinnovationsprojekter på denne dagsorden godkendes, vil der være 1,6 mio. kr. til rest til nye projekter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,295 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Aarhus Universitetshospital til gennemførelsen af "Pilottest af MinMenu".

Hospitalsudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 0,295 mio. kr. fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsaktiviteter til Aarhus Universitetshospital til gennemførelsen af "Pilottest af MinMenu".

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget. 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2017 blev der nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et pilotprojekt med nye afregningsmodeller på ældreområdet. Der har været gennemført to prøvehandlinger, men det har været vanskeligt at inkludere patienter i projektet. Derfor anbefaler administrationen, at pilotprojektet ikke gennemføres.

I økonomiaftalen for 2016 indgik en kvalitetspulje til at finansiere forsøg med nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Midlerne er blevet udmøntet til regionen via bloktilskuddet. I første omgang frem til 2018, men siden forlænget til og med 2019. Midlerne er blevet anvendt til henholdsvis et tværregionalt projekt om værdibaseret sundhed på apopleksiområdet og forsøg med afregningsmodeller.

I Budget 2018 er der en hensigtserklæring om forsøg med nye afregningsmodeller. I hensigtserklæringen står der:

"Region Midtjylland er udset til at skulle lave forsøg med nye afregningsmodeller indenfor områderne ældre medicinske patienter og multisyge kronikere. Muligheden for at tilrettelægge/indrette afregningsmodeller, der går på tværs af sektorerne på disse områder, undersøges nærmere."

Der blev i 2017 etableret en tværsektoriel arbejdsgruppe til at udarbejde et pilotprojekt vedrørende ældreområdet med fokus på at udvikle og afprøve nye afregningsmodeller i det tværsektorielle felt. Gruppen blev sammensat af medlemmer fra kommuner, hospital, almen praksis (ved PLO-Midtjylland) samt administrationen.

Formål med pilotprojekt og prøvehandlinger

Projektets overordnede formål er at afprøve indsatser med nye afregningsmodeller i et tværsektorielt perspektiv med henblik på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital for en målgruppe af ældre borgere. Hermed skal pilotprojektet fokusere på målbilledeområderne omkring at styrke indsatsen for ældre patienter samt sikre god økonomi og relevant aktivitet i sundhedsvæsenet. Målene for projektet er:

• at udvikle og afprøve afregningsmodeller til at understøtte værdibaseret styring i tværsektorielt regi,
• at identificere og beskrive en indsats i almen praksis og med tilknytning til hospitalet, målrettet ældre borgere.

Evaluering af prøvehandlinger

Der har været gennemført to prøvehandlinger. Første prøvehandling har medført, at projektdesignet er blevet tilrettet til anden prøvehandling.

Prøvehandling 1

I prøvehandling 1 er fem patienter blevet drøftet på en tværsektoriel konference. Aktørerne, der drøftede patienterne, er en repræsentant fra Akutteam i Randers Kommune, en overlæge fra Regionshospitalet Randers samt en praktiserende læge.

Alle tre aktører er enige om, at det er udbytterigt at afholde en tværsektoriel konference om patientens fortsatte behandling og pleje. Konferencen har givet aktørerne indsigt i, hvorledes de andre sektorer arbejder med den enkelte patient, og aktørerne har fået større indsigt, når de samarbejder om patienten.

Aktørerne er enige om, at konferencen meget gerne skal afholdes forholdsvis hurtigt efter udskrivelsen. Aktørerne beskriver, at det er tidskrævende at gennemføre en fysisk tværsektoriel konference. Ved denne type konference er det planlagt, at mere end en patient skal drøftes. Det giver udfordringer, da nogle patienter kan have været udskrevet i en periode, før konferencen gennemføres.

På baggrund af erfaringerne fra prøvehandlingen anbefalede aktørerne, der deltog i prøvehandlingen, at der skulle iværksættes endnu en prøvehandling, hvor inklusionskriterierne blev ændret, hvor patient og pårørende skulle deltage, og at prøvehandlingen skulle iværksættes som en videokonference.

Prøvehandling 2

Det har i løbet af første halvår 2019 kun været muligt at inkludere en enkelt patient i prøvehandling 2. Aktørerne, der har deltaget, er en repræsentant fra Akutteam i Randers Kommune, en overlæge fra Regionshospitalet Randers, en praktiserende læge, patienten samt patientens pårørende.

Regionshospitalet Randers, almen praksis og kommunen er enige om, at det er relevant, at parterne taler sammen om den enkelte patient. Desuden medfører samtalen, at der kommer viden frem om patienten, som gavner patientens behandling på hospitalet. Desuden tilegner almen praksis sig viden, som ikke adresseres i en almindelig epikrise.

Det har vist sig vanskeligt at arrangere møder med kort varsel mellem hospital, kommune, almen praksis og pårørende, da samtalen skulle foretages i den periode, hvor patienten er akutindlagt på hospitalet. Aktørerne, herunder patientens pårørende, har mange planlagte gøremål, som er vanskelig at ændre med kort varsel.

Desuden har den gennemførte tværsektorielle videokonference vist, at it-udstyret ikke fungerer optimalt, og de ældre patienter har svært ved at høre og se på en lille skærm.

Den samlede økonomi vedrørende møder i projektgruppen og gennemførelse af prøvehandlingerne har beløbet sig til 12.163,97 kr. i perioden 2018-2019.

Konklusion på prøvehandlingerne

Det har vist sig yderst vanskeligt at lave et setup, som både imødekommer den akut indlagte patient og den travle hverdag på hospital, i kommune og i almen praksis. På baggrund af første prøvehandling er det besluttet, at den tværsektorielle konference i prøvehandling 2 afholdes, mens patienten er akutindlagt, dette er for at undgå genindlæggelser. Prøvehandling 2 viser, hvor vanskeligt det er at afholde tværfaglige (video)konferencer med kort planlægningsmargen, selvom valget af videokonference har været for at øge fleksibiliteten i forbindelse med planlægning.

På baggrund af evalueringerne af de to prøvehandlinger der er gennemført, anbefaler administrationen, at der ikke gennemføres et pilotprojekt om indsatser med nye afregningsmodeller i et tværsektorielt perspektiv med henblik på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital for en målgruppe af ældre borgere. Desuden er der iværksat andre projekter i Region Midtjylland, som minder om nærværende pilotprojekt.

Andre lignende projekter i Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der iværksat andre projekter, som arbejder med de samme problemstillinger som projektet, der foreslås lukket ned. Blandt andet kan nævnes "Aktiv Patientstøtte", der er et projekt i hele regionen. Aktiv Patientstøtte består af en telefonisk støtte og coaching fra en sygeplejerske til borgere med en høj risiko for mange akutte indlæggelser. Erfaringer fra tilsvarende indsatser viser, at en telefonisk støtte kan øge livskvaliteten og mindske antallet af indlæggelser. Indsatsen følges tæt af et forskningsprojekt, som undersøger virkningen af Aktiv Patientstøtte.

I juni 2019 har regionsrådet godkendt en samarbejdsaftale mellem PLO-Midtjylland, hospitalerne og kommunale akutteams, som opstiller klare rammer for arbejdsdeling og arbejdsgange i borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion herunder beskrives målgruppe for akutfunktion, henvisning og visitation, lægefagligt ansvar for patient og for behandling, afklaringsfase og samarbejde under forløbet samt afslutning i akutfunktionen. Aftalen har blandt andet til formål at sikre, at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om de skal have behandling og pleje i eget hjem, på en akutplads eller på et hospital. Desuden skal aftalen gerne medføre, at antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at et pilotprojekt om indsatser med nye afregningsmodeller i et tværsektorielt perspektiv med henblik på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital for en målgruppe af ældre borgere ikke godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at et pilotprojekt om indsatser med nye afregningsmodeller i et tværsektorielt perspektiv med henblik på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital for en målgruppe af ældre borgere ikke godkendes.

Lone Langballe og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskaber for henholdsvis Medicoteknisk udstyr 2014-2016 samt 2016-2019 er afsluttet og forelægges regionsrådet til godkendelse. Anlægsregnskaberne viser henholdsvis et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. og et merforbrug på 5,7 mio. kr.

Medicoteknisk udstyr 2014-2016         

Regionsrådet bevilgede i 2014 9,023 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Det er en central bevilling for alle hospitalernes medicotekniske anskaffelser i regionen. Der er efterfølgende i to omgange bevilget henholdsvis 5,454 mio. kr. og 27,2 mio. kr. med henblik på at reducere leasingrammen af medicoteknisk udstyr for at mindske de fremadrettede leasingydelser.

Bevillingen er nu lukket med et samlet forbrug på 35,173 mio. kr. Der er således tale om et mindreforbrug på 6,503 mio. kr.

Medicoteknisk udstyr 2016-2019

Regionsrådet bevilgede i 2016 28 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Det er en central bevilling for alle hospitalernes medicotekniske anskaffelser i regionen. Bevillingen blev givet, da der viste sig behov og mulighed for at fremrykke enkelte investeringer fra 2017 til 2016. Således blev der mulighed for at købe en scanner til Aarhus Universitetshospital og røntgenudstyr til Regionshospitalet Viborg i 2016 i stedet for 2017. Der er efterfølgende bevilget 0,772 mio. kr. til anskaffelser i forbindelse med fusion af de klinisk mikrobiologiske afdelinger og 39,144 mio. kr. til at nedbringe anlægsoverførslerne for 2017.

Bevillingen er nu lukket med et samlet forbrug på 73,635 mio. kr. Der er således tale om et merforbrug på 5,719 mio. kr. Merforbruget foreslås dækket af mindreforbruget på bevillingen Medicoteknisk udstyr 2014-2016.

I tabel 1 herunder vises en oversigt over de to bevillinger samt forbruget.

Tabel 1. Oversigt over bevillinger

Tabel 2 nedenfor viser, at merforbruget på 5,7 mio. kr. dækkes af mindreforbruget på 6,5 mio. kr. Differencen på 0,78 mio. kr. overføres ved godkendelse af anlægsregnskaberne og denne sag til anlægspuljen til fornyet disponering i regionens investeringsplan.

 Tabel 2. Oversigt over bevilling og rådighedsbeløb

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk udstyr 2014-2016 godkendes,

at anlægsregnskabet for Medicoteknisk udstyr 2016-2019 godkendes, og

at det samlede mindreforbrug på 0,78 mio. kr. overføres til anlægspuljen til fornyet disponering i regionens investeringsplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. oktober 2014 9 mio. kr. bevillingen til Medicoteknisk udstyr 2014-2019.

Regionsrådet bevilgede yderligere den 26. november 2014 5,5 mio. kr. og den 17. december 2014 27,2 mio. kr. til bevillingen Medicoteknisk udstyr 2014-2016.

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2016 28 mio. kr. bevillingen til Medicoteknisk udstyr 2016-2019.

Regionsrådet bevilgede yderligere den 21. december 2016 0,8 mio. kr. og den 5. december 2017 39,1 mio. kr. til bevillingen Medicoteknisk udstyr 2016-2019.

Der foreligger et anlægsregnskab for salg af Vibevej 1-3 i Silkeborg til godkendelse. Anlægsregnskabet udviser ingen afvigelse.

Der forligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab for salg af Vibevej 1-3 i Silkeborg til godkendelse. Vibevej 1-3 har tidligere været anvendt til lægeboliger, men regionen har ikke længere behov for disse. Ejendommen er en boligejendom med otte selvstændige fire- og femværelses lejligheder.

Salget giver et provenu på 11,692 mio. kr., hvilket bevilling og anlægsregnskabet også udviser. Salgsindtægten tilfalder regionens kasse.

 Revisorerklæring og det godkendte anlægsregnskab er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for salg af Vibevej 1-3, Silkeborg godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 29. marts 2017, at ejendommen sættes til salg.

Regionsrådet godkendte den 5. december 2017 salg af ejendommen. 

Der foreligger et anlægsregnskab for køb af Østervangsvej 28, Randers til godkendelse. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 116.000 kr.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab for køb af den tidligere sygeplejeskole på Østervangsvej 28 i Randers til godkendelse. Ejendommen skal anvendes til ambulatorier for Regionspsykiatrien Randers, og regionsrådet har den 25. september 2019 godkendt projektforslag og givet anlægsbevilling til etablering af ambulatoriet i bygningen.

Der er givet en anlægsbevilling til køb af ejendommen på 12,900 mio. kr., og anlægsregnskabet udviser et forbrug på 12,784 mio., hvilket giver et mindreforbrug på 0,116 mio.kr.

 Revisorerklæring og det godkendte anlægsregnskab er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for køb af Østervangsvej 28, Randers godkendes, og

at mindreforbrug tilføres kassen.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 28. februar 2018, at der kunne iværksættes forhandlinger med FREJA-ejendomme om køb af Østervangsvej 28 i Randers.

Regionsrådet besluttede den 22. august 2018, at der kan indgås aftale om køb af Østervangsvej 28 i Randers.

Der fremlægges aktivitets- og økonomiopfølgning på handleplan 2019 for regional udvikling for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Den samlede ramme er på 43,6 mio. kr. Pr. 30. september 2019 er der et forventet forbrug i 2019 på 39,8 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. er udbetalt. Administrationen vurderer, at det forventede forbrug vil blive udbetalt i 2019, da der er igangsat en række forskellige aktiviteter, hvoraf størstedelen forløber som forventet.

Der er 3,7 mio. kr., som, administrationen vurderer, bør omprioriteres. Administrationen foreslår, at midlerne, sammen med 1,3 mio. kr. fra midtvejsreguleringen, bliver tilført indsatsområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer' og øremærkes til EU Socialfondsansøgningen 'Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer'.

Det er pr. 30. september 2019 forventningen, at der i 2019 vil være et forbrug på 39,8 mio. kr. ud af de 43,6 mio. kr., som er rammen til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Pr. 30. september er 1,6 mio. kr. udbetalt. Administrationen vurderer, at det ikke er unormalt, at midler først udbetales sidst på året, når projekterne er sat i gang, og operatørerne gør regnskaberne for året op. Desuden er 15,9 mio. kr. bundet op på tre større tilskud, der også udbetales inden årets udgang. Administrationen vurderer derfor, at det forventede forbrug vil blive udbetalt inden årets udgang.

Status på aktiviteter

Inden for alle indsatsområder er der igangsat en række forskellige aktiviteter, hvor status er, at størstedelen af dem forløber som forventet. For de aktiviteter, som ikke forløber som forventet, skyldes det bl.a., at der inden for nogle områder endnu ikke har været relevante projekter at give tilskudsmidler til, og at de reelle omkostninger til f.eks. eksterne analyser har været lavere end forventet. Herudover har områdets aktiviteter være udfordret af, at regionens regionale udviklingsstrategi har været til behandling i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

De konkrete aktiviteter gennemgås i vedlagte bilag.

Tilpasning af midler

På baggrund af ovenstående foreslår administrationen, at rammerne inden for de enkelte indsatsområder tilpasses og nedskrives, jf. tabel 1.

Anvendelse af midlerne til omdisponering

Administrationen foreslår, at restmidlerne på 3,7 mio. kr. anvendes sammen med 1,3 mio. kr. fra tilbageløb i forbindelse midtvejsreguleringen, således at samlet 5 mio. kr. tilføres indsatsområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer'. Midlerne foreslås øremærket til medfinansiering af EU Socialfondsansøgningen 'Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer', som behandles på et særskilt punkt på regionsrådets møde den 30. oktober. De 1,3 mio. kr. i tilbageløb behandles under Økonomirapporteringen pr. 31. august 2019, hvor der gives en opfølgning på regionens økonomiske situation. Denne behandles også på regionsrådets møde den 30. oktober.

Såfremt EU Socialfondsansøgningen ikke opnår støtte eller andre planlagte aktiviteter ikke gennemføres som forventet, vil administrationen foreslå fremrykning af planlagte aktiviteter fra 2020, herunder initiativer inden for jordforurening og bæredygtig mobilitet.

Baggrund

Med budget 2019 afsatte regionsrådet midler til en projektpulje til understøttelse af regionale udviklingsaktiviteter. For at give regionsrådet mulighed for at følge de aktiviteter, som igangsættes under projektpuljen, fremlægges halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgninger. Her følges der op på, hvad forbruget har været, samt hvilke aktiviteter der er igangsat. Ligeledes beskrives, hvilke aktiviteter der er i planlægningsfasen, og hvad forbruget forventes at være fremadrettet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at opfølgningen pr. 30. september 2019 på aktiviteter og økonomi i forhold til handleplan 2019 tages til efterretning,

at de økonomiske ændringer vedtages, jf. tabel 1, og

at restmidlerne på 3,7 mio. kr. sammen med 1,3 mio. kr. fra tilbageløb i forbindelse med midtvejsreguleringen tilføres indsatsområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer' og øremærkes til medfinansiering af EU Socialfondsansøgningen 'Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer'.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at opfølgningen pr. 30. september 2019 på aktiviteter og økonomi i forhold til handleplan 2019 tages til efterretning,

at de økonomiske ændringer vedtages, jf. tabel 1, og

at restmidlerne på 3,7 mio. kr. sammen med 1,3 mio. kr. fra tilbageløb i forbindelse med midtvejsreguleringen tilføres indsatsområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer' og øremærkes til medfinansiering af EU Socialfondsansøgningen 'Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer'.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 26. juni behandlede regionsrådet den forrige halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgning samt udmøntningen af tilbageløbsmidler fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Region Midtjylland har med forbehold for regionsrådets godkendelse sendt ansøgningen "Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ansøgningen vil blive behandlet på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses møde den 14. november 2019.

Ansøgningen skal supplere den kommunale ungeindsats og gennemføres i tæt samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Ansøgningen har et samlet budget på 33,3 mio. kr., hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er søgt om 28,3 mio. kr., og Region Midtjylland medfinansierer 5 mio. kr.

I Region Midtjylland er det en politisk målsætning, at flere unge med særlige udfordringer skal inkluderes i fællesskaber og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. den regionale udviklingsstrategi 2019-2030.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i forsommeren 2019 en ansøgningsrunde til en inklusionsindsats, der skal øge unges erhvervsparathed gennem uddannelse, netop for unge med særlige udfordringer. Lov om erhvervsfremme giver regionerne mulighed for at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Region Midtjylland har på den baggrund indsendt ansøgningen "Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der behandler ansøgningen på sit møde den 14. november 2019. Ansøgningen er indsendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

Projektets formål er at få flere unge med særlige behov til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er alle unge (15-30 år) i hele regionen med særlige udfordringer, primært psykisk sårbare unge samt unge med anden etnicitet end dansk. Aktiviteterne vil primært bestå af særligt tilrettelagte, håndholdte forløb, der er udviklet og tilpasset den enkelte unges interesser, behov og muligheder. Forløbene er supplerende til den kommunale sammenhængende ungeindsats.

Projektets indsatsområder og aktiviteter

Projektet har tre hovedindsatsområder:

1. Overgangen fra grundskole til FGU eller ungdomsuddannelse
   Aktiviteter herunder vil være målrettet vejledning, rundbordssamtaler, overleveringssamtaler, trivselskoordinator, mentorforløb, lektiehjælp, netværk og jobafklaring. Hertil er der budgetteret med 12,4 mio. kr. til lønudgifter samt 5,0 mio. kr. til øvrige udgifter.

2. Overgang fra FGU til ungdomsuddannelse
   Aktiviteter herunder vil være de samme som under punkt 1. Hertil er der budgetteret med 6,2 mio. kr. til lønudgifter samt 2,5 mio. kr. til øvrige udgifter.

3. Unges erhvervsparathed
   Aktiviteter herunder vil være oplysning om erhvervslivet, oplysning om arbejdspladskultur, match mellem ung og virksomhed, livsmestring og mentorstøtte. Hertil er der budgetteret med 3,3 mio. kr. til lønudgifter samt 0,1 mio. kr. til øvrige udgifter.

Region Midtjylland er projektleder på projektet, mens aktiviteterne gennemføres med kommunerne som omdrejningsled. Da der i stor udstrækning er tale om håndholdte forløb tilpasset den enkelte unge, vil øvrige partnere (erhvervsskoler, FGU'er m.fl.) blive inddraget løbende, afhængigt af den enkelte unges behov. Pt. er der 18 partnere i projektet (ni kommuner, syv erhvervsskoler samt AOF og LO), men det forventes, at der kommer yderligere partnere til i løbet af projektperioden. Derudover er der interessetilkendegivelser fra LO Fyn, LO Aalborg og LO Vest/Esbjerg. 

Forventede resultater 

I projektet budgetteres med 3.150 deltagere. Det forventes, at 2.410 af disse starter på en uddannelse umiddelbart efter deltagelse i projektet. 215 deltagere forventes at være i beskæftigelse seks måneder efter deltagelse.

Økonomi

Projektet er treårigt med et samlet budget på 33,3 mio. kr.

Det indstilles, at regionens andel på 5 mio. kr. finansieres med 3,7 mio. kr. fra omprioriterede midler i forbindelse med Aktivitets- og økonomiopfølgningen på handleplan 2019 for regional udvikling og 1,3 mio. kr. i tilbageløbsmidler i forbindelse med midtvejsreguleringen, som er en del af Økonomirapporteringen pr. 31. august 2019. Begge behandles på regionsrådets møde den 30. oktober 2019.

Der søges om tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på i alt 28,3 mio. kr., heraf 16,7 mio. kr. fra EU's Socialfond og 11,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsudviklingsmidler.

I denne socialfondsansøgning er der benyttet en kontoplan, hvor kun lønudgiften skal dokumenteres i projektarbejdet. Dertil lægges et beløb svarende til 40 % af lønudgifterne til at dække alle øvrige udgifter, f.eks. revision, køb af ekstern konsulent, kørsel, forplejning og leje af mødelokaler. Kontoplanen er valgt efter anbefaling fra Erhvervsstyrelsen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at socialfondsansøgningen "Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer" godkendes, og

at der bevilges 5 mio. kr. fra handleplansområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer' under de regionale udviklingsaktiviteter til indsatsen. Bevillingen gives under forudsætning af, at regionsrådet godkender omprioriteringen af restmidler under behandlingen af 'Aktivitets- og økonomiopfølgningen på handleplan 2019 for regional udvikling', at regionsrådet godkender prioriteringen af tilbageløbsmidler under behandlingen af 'Økonomirapporteringen pr. 31. august', og at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at socialfondsansøgningen "Relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer" godkendes, og

at der bevilges 5 mio. kr. fra handleplansområdet 'Udvikling af arbejdskraftressourcer' under de regionale udviklingsaktiviteter til indsatsen. Bevillingen gives under forudsætning af, at regionsrådet godkender omprioriteringen af restmidler under behandlingen af 'Aktivitets- og økonomiopfølgningen på handleplan 2019 for regional udvikling', at regionsrådet godkender prioriteringen af tilbageløbsmidler under behandlingen af 'Økonomirapporteringen pr. 31. august', og at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet for det regionale socialområde.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet.

Dataene i målbilledet stammer primært fra Socialtilsynets tilsynsrapport med undtagelse af de belægningsmæssige og økonomiske data. Der er i 2019 igangsat et arbejde med at gentænke og udvikle nye indikatorer til afrapportering på målbilledets mål, der i mindre grad afhænger af data fra Socialtilsynet.

Målbilledet for 2. kvartal 2019

Der er udgivet to tilsynsrapporter fra Socialtilsynet i 2019 om specialområder. Det er for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) og Specialområde Børn og Unge (SBU).

Socialtilsynene vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre en systematisk og målrettet faglig vurdering af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene scorer således hvert eneste specialområde (Specialområde Kommunikation og Undervisning undtaget) ud fra en lang række indikatorer. Relevante indikatorer er udvalgt på målene i målbilledet. Målingen foretages af tilsynet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "lavt" og 5 er "højt". Scoren i afrapporteringen er et gennemsnit af alle scorer på tværs af specialområderne.

Socialtilsynene foretager en scoring af hvert enkelt specialområde hvert år. Scoren er ikke et gennemsnit af alle områdets afdelinger, men et udtryk for laveste fællesnævner på alle afdelinger. Det betyder, at en afdeling, der klarer sig dårligt, vil trække det samlede tal for specialområdet ned.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Jørgen Nørby er inviteret med på bestyrelsen for Midtjyske Jernbaners studietur til Berlin den 24.-26. oktober 2019. Formålet med studieturen er at undersøge muligheden for at indsætte batteridrevne tog på Lemvigbanen.

Bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner har planlagt en studietur til Berlin den 24.-26. oktober 2019. Jørgen Nørby er inviteret med i sin egenskab af formand for udvalg for regional udvikling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 26. september 2018 at yde Midtjyske Jernbaner en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af fire tog til Lemvigbanen. Som led i forberedelserne er Midtjyske Jernbaner i gang med at undersøge muligheden for at indsætte batteridrevne tog på strækningen i stedet for dieseltog for derved at bidrage til den grønne omstilling. Hvis det gennemføres, vil det være første gang i Danmark, at et togselskab erstatter dieseltog med batteridrevne tog.

Studieturen er et led i disse undersøgelser, og der skal blandt andet afholdes møder med en tysk producent af batteridrevne tog.

Udvalg for regional udvikling har til opgave at følge og bidrage til løsningen af en række opgaver som led i realiseringen af den regionale udviklingsstrategi, herunder blandt andet udviklingen af den kollektive trafik.

Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen deltager fra administrationen.

Budget

Udgifter i forbindelse med turen er rejsen til Berlin. Øvrige udgifter i forbindelse med studieturen dækkes af Midtjyske Jernbaner. Anslået udgift beløber sig til 6.300 kr. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Jørgen Nørbys deltagelse i bestyrelsen for Midtjyske Jernbaners studietur godkendes, og

at budget for Jørgen Nørbys deltagelse godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om arbejdet med regionens informationssikkerhed samt Center for Cybersikkerheds vurdering af nuværende cybertrusler og en ny national strategi om cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren.

Organisering af arbejdet med informationssikkerhed

Regionsrådet godkender årligt en handleplan for informationssikkerhed og modtager på samme møde en orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed. Det er primært på baggrund af disse tilbagevendende dagsordenspunkter, regionsrådet bestemmer niveauet for regionens aktiviteter i forhold til informationssikkerhed.

På administrativt niveau er det overordnede ansvar for arbejdet placeret hos et informationssikkerhedsudvalg.

Trusselsvurdering

Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderede i marts 2019, at der er en meget høj og vedvarende trussel fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark. Truslen fra spionage mod sundhedssektoren er særligt rettet mod sundhedsdata, -forskning og -teknologi, som kan bruges til at udvikle og forbedre staters sundhedssektorer samt befolkningers levestandard.

Angrebene fungerer ved, at hackerne trænger ind i ofrets netværk, og der stjæler data eller gør systemer utilgængelige, mens de afkræver en løsesum.

CFCS fremhæver blandt andet følgende udviklingstendenser med betydning for cybertruslen:

• Cyberangreb kan i stigende grad få konsekvenser i den fysiske verden, eksempelvis styring af vand, el eller varme på et hospital
• Det stigende antal IoT-enheder kan føre til flere og mere alvorlige cyberangreb, eksempelvis på medicoteknisk udstyr som skannere, der kobles på et netværk
• Kunstig intelligens kan hackes til at tage skadelige beslutninger, eksempelvis når det bruges til diagnosticering og medicinering i sundhedssektoren
• Simple angrebsmetoder er stadig blandt de mest effektive, eksempelvis phishing-mails. Det kan modgås med et system, der overvåger elementer af regionens it-infrastruktur.

Blandt andet på grund af trusselsbilledet godkendte sundhedssektorens parter i december 2018 en national strategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren. Formålet er at styrke sundhedssektorens evne til at forudsige og håndtere cyberangreb fra kriminelle. Regionen har i 2019 implementeret indledende leverancer fra strategien i it-beredskabet, bidraget med medarbejderressourcer i strategiens arbejdsgrupper samt repræsentation i strategiens styregruppe. De økonomiske konsekvenser af strategiens største initiativer er endnu ikke aftalt mellem sektorens parter.

Handleplan for informationssikkerhed 2019 i Region Midtjylland

Handleplanen for 2019 er en flerårig plan godkendt af regionsrådet i august 2018, som omfatter 43 initiativer. Af væsentlige resultater i 2019 kan fremhæves idriftsættelsen af en it-løsning til opfølgning på den lovpligtige kontrol med medarbejdere og lederes opslag i blandt andet MidtEPJ. Andre eksempler er tiltag til uddannelse af medarbejdere som en kampagne om phishingsmails, der skal bidrage til at hjælpe medarbejdere med at gennemskue disse angreb, der i 2019 er en af de store trusler mod regionen.

Der er opmærksomhed på at optimere organiseringen af arbejdet samt at opbygge medarbejderkompetencerne i organisationen fremfor at anvende eksterne konsulenter, så den økonomiske ramme på sigt anvendes mest fordelagtigt.

Med handleplanen for 2019 er der igangsat vigtige initiativer, som bidrager til at løfte Region Midtjylland på informationssikkerhedsområdet. Men flere af handleplanens initiativer forudsætter en række omfattende organisatoriske og tekniske tilretninger, der kræver langsigtede indsatser. Det må forventes, at der i de kommende år vil komme nye initiativer til i takt med digitaliseringen, den øgede modning af organisationen og voksende krav fra statsligt og EU-niveau. Et udkast til handleplanen for 2020 behandles på den lukkede dagsorden.

Status på tværregionalt samarbejde om informationssikkerhed

I første del af 2019 har man i det tværregionale samarbejde om informationssikkerhed haft det primære fokus på at få færdiggjort en række igangsatte opgaver fra 2018.

Her er der blandt andet tale om revidering af den fællesregionale databehandleraftaleskabelon og tilhørende instruks, udarbejdelse af en fællesregional cookiepolitik samt en retningslinje for behandlingssikkerhed. Ved siden af arbejdsgrupperne er der desuden dannet erfaringsudvekslingsgrupper, hvor regionerne blandt andet sparrer om implementering af ISO-27001-standarden, håndtering af brud på persondatasikkerheden samt logopfølgning.

Ved siden af arbejdet med de opgaver, som den tværregionale styregruppe for informationssikkerhed har igangsat, samarbejder regionerne om implementeringen af udvalgte initiativer fra strategien for cyber-og informationssikkerhed i sundhedssektoren. Formålet er dels at kunne finde fælles tilgange samt reducere den enkelte regions ressourceforbrug, og dels at regionerne kan stå samlet i samarbejdet med strategiens andre parter.

Status fra DPO-funktionen

Regionens DPO-funktion (databeskyttelsesrådgiver) har i 2019 blandt andet haft fokus på at informere, rådgive og levere anbefalinger om databeskyttelse, herunder i forhold til regionens informationssikkerhedsfunktion. I andet halvår 2019 gennemfører DPO-funktionen sit første tilsyn. Der er vedlagt et bilag med status fra DPO-funktionen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed tages til efterretning. 

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er faldet med 7,2 % i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018. Servicemålene for akutte kørsler med hastegrad A blev alle overholdt i første halvår 2019, mens servicemålene for akutte kørsler med hastegrad B blev delvist overholdt. Servicemålene for de ikke-hastende kørsler (hastegrad C) blev overholdt i første halvår 2019, mens liggende/hvilende transporter (hastegrad D) næsten blev overholdt.  

For den siddende patienttransport er aktiviteten stort set uændret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt for ordinære patienter, men for dialysepatienter er der ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse i første halvår 2019.

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats første halvår 2019 er opgjort i vedlagte afrapportering (bilag 2). Aktivitetsrapporteringen er opsummeret i bilag 1. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.

Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggen-de/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

• Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
• Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
• Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvis-ning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er faldet efter flere år med stigende aktivitet. I første halvår 2019 var der 74.631 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport, mens der i første halvår 2018 var 80.383 kørsler. Det svarer til et fald på 7,2 %.

Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Servicemålsoverholdelsen for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) fremgår af tabel 1 i bilag 1. Alle servicemål for responstider for hastegrad A blev overholdt i første halvår 2019.

Servicemålet for andelen af B-kørsler, der er fremme inden for 20 minutter, var ligeledes overholdt, mens målet for andelen af B-kørsler fremme inden for 15 minutter var meget tæt på at overholdelse.

Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende syge-transport (hastegrad C og D)

Det fremgår af tabel 2 i bilag 1, at servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D er forbedret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018, så servicemålene for de hastende kørsler var overholdt for 90 %-målet, og næsten overholdt for 99 %-målet.

Servicemålene for hastegrad C og D fremgår på side 3 i bilag 2.

Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospitalet, hvis de samtidig enten

• er pensionist,
• bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
• har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

Aktivitet

Der var 213.329 siddende patienttransporter i første halvår 2019. Dermed var aktivitet på den siddende patienttransport stort set uændret i første halvår 2019 sammenlignet med første halvår 2018.

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis patienter og dialysepatienter. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 3 i bilag 1. Det fremgår, at servicemålet for 'ordinære' patienter er overholdt i første halvår, mens der ikke blev nået fuld servicemålsoverholdelse for dialysepatienter i første halvår 2019. Servicemålet er, at 95 % af dialysepatienterne skal være afhentet senest en halv time efter ønsket afhentningstidspunkt. Servicemålsoverholdelsen var på 93,9 %.

Responstider for akutlægebilerne

Der var 5.267 A-kørsler med akutlægebil i første halvår 2018. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i ca. 45 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 85 % af hændelserne.

Akutlægebilernes responstider opgjort pr. beredskab og på kommuneniveau fremgår af tabel 4 og 5 i bilag 1.

Akutlægehelikopternes aktivitet

Akutlægehelikopterordningen er et supplement til ambulanceberedskaberne og akutlægebilerne.

En foreløbig opgørelse af akutlægehelikopternes aktivitet i perioden januar - august 2019 viser, at der har været 2.882 flyvninger på landsplan, svarende til ca. tre ture i døgnet for hver af de fire helikoptere. Den samlede aktivitet er steget med 2,5 % sammenlignet med samme periode sidste år. Akutlægehelikopterne er fløjet til opgaver i Region Midtjylland 733 gange i januar - august 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats første halvår 2019 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Lars Møller Pedersen, Jacob Isøe Klærke, Finn Thranum og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.