En analyse af behovet for velfærdsuddannede viser, at der under visse forudsætninger er stor risiko for mangel på blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og radiografer.

Koncernledelsen har drøftet analysens konklusioner og vurderer, at der er flere forskellige handlemuligheder for at imødegå de mulige rekrutteringsudfordringer. Et øget optag på nogle uddannelser er en af disse handlemuligheder, og VIA University College har i forlængelse af analysen fremsendt en henvendelse om en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. Det foreslås, at Region Midtjylland er positiv overfor denne henvendelse. Opfølgning på analysen kommer derudover blandt andet til at ske på baggrund af et forslag til en strategi for arbejdsstyrkeplanlægning, som forelægges for regionsrådet i løbet af foråret 2019.

I 2012 gennemførte analysefirmaet COWI en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen var bestilt af Region Midtjylland og Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland og blev gennemført i samarbejde med blandt andet VIA University College, social- og sundhedsskolerne i Midtjylland og de faglige organisationer.

I juni 2018 aftalte Region Midtjylland og KKR Midtjylland sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i Midt-Nord og flere uddannelsesinstitutioner, at der i løbet af efteråret 2018 skulle udarbejdes en opdatering af denne analyse.

Formålet har været at få et opdateret vidensgrundlag for at vurdere mulighederne for at kunne rekruttere det antal medarbejdere, der er behov for i forhold til at kunne varetage opgaverne på væsentlige dele af velfærdsområdet i kommunerne og Region Midtjylland frem til 2028.

Analysen er nu afsluttet, og rapporten blev offentliggjort den 22. november 2018. Hovedrapporten og en kortere pixi-udgave med resumé af hovedkonklusionerne er vedlagt.

I forlængelse af analysen har Region Midtjylland primo december 2018 modtaget en henvendelse fra VIA University College vedrørende en øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen i Midtjylland.

Henvendelsen og et udkast til svar er vedlagt som bilag.

VIA University College ønsker at øge dimensioneringen med 120 studerende årligt og foreslår blandt andet, at der i den forbindelse etableres en uddannelsesstation i Herning. I det vedlagte forslag til svar giver Region Midtjylland sin opbakning til forslaget om en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. Spørgsmålet om, hvor dimensioneringen skal øges, hvor meget den skal øges og hvordan skal drøftes med de midtjyske kommuner, som udgør en væsentlig del af det sammenhængende sundhedsvæsen og dermed også er en vigtig aftager af uddannede sygeplejersker.

Baggrunden for behovet for en øget dimensionering på denne uddannelse er blandt andet resultaterne fra analysen fra COWI, som er beskrevet nedenfor.

På sundhedsområdet peger rapporten fra analysen på, at der er stor risiko for udfordringer med at rekruttere til følgende faggrupper:

• sygeplejersker (hvis efterspørgslen efter faggruppen fortsat stiger og med den nuværende beskæftigelsesgrad)
• radiografer (hvis efterspørgslen efter faggruppen fortsat stiger)
• social- og sundhedsassistenter (blandt andet på grund af et fald i antallet af nyuddannede)
• hospitalsserviceassistenter (afhængigt af, hvor tidligt de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet)
• lægesekretærer (blandt andet på grund af alderssammensætningen, som betyder, at flere de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet)
• jordemødre (kun hvis efterspørgslen fortsætter som gennemsnittet de seneste otte år).

I forhold til pædagoger og folkeskolelærere er analysens resultater ikke entydige og afhænger i høj grad af, hvordan regeringens tilbagetrækningsreform slår igennem. Kommunerne kan få udfordringer med at rekruttere pædagogiske assistenter, blandt andet på grund af et fald i tilgangen til uddannelsen. Rapporten konkluderer, at der er behov for særligt fokus på udviklingen fremover for alle de nævnte faggrupper.

Lægerne er ikke medtaget i analysen. I forhold til denne faggruppe er der et særligt analysearbejde i gang i Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg i forbindelse med fastlæggelsen af den nye dimensionering af uddannelsen af speciallæger fra 2020.

Konklusionerne i analysen fra COWI bygger på tekniske fremskrivninger baseret på kendt og målbar viden. Der er set på, hvordan både udbud og efterspørgsel efter forskellige faggrupper vil udvikle sig under en række konkrete antagelser (scenarier) og viser en mulig udvikling. Der er f.eks. ikke taget højde for, at arbejds- og opgavefordelingen kan ændre sig, både mellem faggrupper og mellem stat, regioner, kommuner og patienter/pårørende. Der er heller ikke taget højde for ændringer i behandlingsmetoder, ændringer i uddannelserne og evt. politiske beslutninger om at ændre de økonomiske og styringsmæssige rammer, som regionerne og kommunerne er underlagt.

Analysens resultater har været drøftet i koncernledelsen i november 2018. Det har blandt andet været drøftet, om der på baggrund af rapporten er behov for særlige tiltag for at understøtte, at der også fremover er tilstrækkeligt med medarbejdere til at varetage regionens opgaver. Koncernledelsens vurdering er, at der på baggrund af analysens resultater kan være behov for en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen og eventuelt radiografuddannelsen. Koncernledelsen har også fokus på, at der er en række andre muligheder for at imødegå de mulige rekrutteringsudfordringer:

• I forhold til sygeplejersker kan der f.eks. arbejdes mere systematisk med at øge arbejdstiden og dermed beskæftigelsesgraden.
• Yderligere fokus på de nyuddannede sygeplejerskers overgang fra studiet til arbejdsmarkedet, så flere fastholdes i faget. En måde kunne være at udvikle praktikopholdene i slutningen af uddannelsen og ved at styrke introduktionsprogrammerne til de nyansatte.
• Fortsat fokus på at reducere medarbejdernes sygefravær.
• Fortsat fokus på at understøtte, at medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Analysen af velfærdsuddannede viser samtidig, at der for nogle faggrupper kan blive et overskud af uddannede personer. Det gælder f.eks. i forhold til ergoterapeuter. Et muligt tiltag kan derfor også være en mere strategisk og systematisk brug af opgaveflytning, hvor nogle opgaver kan varetages af andre faggrupper, eventuelt kombineret med en relevant kompetenceudviklingsindsats.

Regionen har allerede en række politikker, der understøtter de forskellige indsatser, blandt andet en livsfasepolitik. Regions-MEDudvalget har desuden udarbejdet principper for opgaveflytning.

Et flertal i regionsrådet besluttede i forbindelse med aftalen om budgettet for 2018, at der skulle udarbejdes en strategi for arbejdsstyrkeplanlægning. En sådan strategi skal bidrage til, at Region Midtjylland både på kort og langt sigt har tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft til rette tid, sted og omkostningsniveau. Et forslag til strategi vil blive fremlagt for regionsrådet i løbet af foråret 2019.

Samtidig med det analysearbejde, der blev iværksat i Midtjylland, iværksatte regeringen et større kortlægningsarbejde for at undersøge kommuner og regioners udfordringer med at rekruttere blandt andet social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Resultatet af dette kortlægningsarbejde blev offentliggjort medio december 2018, og rapporten vedlægges som bilag.

Pressemeddelelsen vedrørende regeringens rapport kan ses her.

Kortlægningen viser blandt andet et stort behov for, at flere søger og gennemfører social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen og Danske Folkeparti har i forlængelse af kortlægningen afsat ca. 150 mio. kr. over fire år til en række forskellige initiativer, der skal imødegå rekrutteringsudfordringerne på dette område.

I forhold til sygeplejersker vil uddannelses- og forskningsministeren invitere uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner til en dialog om mulighederne for at øge antallet af studie- og praktikpladser, så antallet af studerende kommer til at matche efterspørgslen. Ministeriet har primo januar 2019 endnu ikke taget konkrete initiativer til dette.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om analysens resultater tages til efterretning, og

at udkastet til svar på henvendelsen fra VIA University College om øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen godkendes. Svaret indebærer, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til VIA University College's forslag om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen, idet det forudsættes, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om analysens resultater tages til efterretning, idet det anerkendes, at der vil blive behov for en øget dimensionering af flere uddannelser, og

at udkast til svar på henvendelsen fra VIA University College om øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen godkendes, idet der er enighed om hensigten med svaret, og det forstås, at der hermed ikke tages konkret stilling til dimensionering og placering, og idet det forudsættes, at den videre dialog om hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, sker sammen med blandt andet de midtjyske kommuner.

Hospitalsudvalget forstår, at der her alene er tale om en første del af behandlingen af den fremtidige mangel på de i analysen omtalte faggrupper og imødeser forslag til strategi for arbejdsstyrkeplanlægning. 

Udvalg for nære sundhedstilbud, psykiatri- og socialudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om analysens resultater tages til efterretning, og

at udkast til svar på henvendelsen fra VIA University College om øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen godkendes. Svaret indebærer, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til VIA University College's forslag om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen, idet det forudsættes, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner.

Torben Nørregaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsministeren har den 7. december 2018 skrevet til Danske Regioner med en ny fortolkning af reglerne om opkrævning af tolkegebyr.

Sundheds- og Ældreministeriet har tidligere oplyst til regionerne, at patienten selv skal afholde en eventuel udgift til udstedelse af en blanket eller lægeerklæring som dokumentation for undtagelse fra gebyr på baggrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sundhedsministeren oplyser i den nye henvendelse til Danske Regioner, at Sundheds‐ og Ældreministeriet efterfølgende er blevet opmærksom på, at patienten efter gældende ret ikke kan afkræves selv at skulle afholde udgiften til en sådan lægeerklæring.

Administrationen foreslår, at der via Danske Regioner tages initiativ til at indgå en landsdækkende aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester og lægeerklæringer om fritagelse for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Regionsrådet godkendte i oktober 2018 en midlertidig procedure for håndtering af opkrævning af gebyr for tolkning i Region Midtjylland samt for opkrævning af allerede afholdte tolkninger. Som et led i denne procedure er det bestemt, at borgere, der søger om at blive fritaget for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal dokumentere fritagelsen ved hjælp af en lægeattest.

Sundheds- og Ældreministeriet har tidligere oplyst, at patienten selv skal afholde en eventuel udgift til udstedelse af en sådan attest/blanket eller lægeerklæring som dokumentation for undtagelse fra gebyr på baggrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Sundhedsministeren oplyser nu i henvendelsen til Danske Regioner, at Sundheds‐ og Ældreministeriet efterfølgende er blevet opmærksom på, at patienten efter gældende ret ikke kan afkræves selv at skulle afholde udgiften til en sådan lægeattest eller lægeerklæring. Det betyder, at såfremt regionen i forbindelse med opkrævning af tolkegebyr beder borgeren fremlægge dokumentation for undtagelse i form af en lægeattest eller lægeerklæring, må en eventuel udgift til udfærdigelse af dokumentationen ikke pålægges patienten, men skal i stedet afholdes af regionen.

Region Midtjylland var medio december 2018 klar til at sende opkrævninger ud angående tolkegebyr, men som konsekvens af den nye udmelding fra Sundheds- og Ældreministeriet er det nødvendigt at ændre i de breve og vejledninger, der sendes til borgere om opkrævning af tolkegebyr, så det fremgår, at eventuelle udgifter til anskaffelse af dokumentation for undtagelse fra tolkegebyr afholdes af regionen og ikke som først udmeldt af patienten selv. Der er vedlagt udkast til nyt patientbrev (revideret i henhold til indstillingen fra forretningsudvalget). Administrationen arbejder ligeledes på at udforme nyt informationsmateriale til hospitals- og praksisområdet om ændret praksis og vejledning. Som følge heraf er udsendelsen af opkrævninger for tolkegebyr midlertidigt udsat i Region Midtjylland, indtil det nye materiale foreligger. Der er pt. ca. 700 opkrævninger, der skal udsendes.

Forslag til håndtering af udgifter til lægeattest eller lægeerklæring

Det forventes, at langt hovedparten af undtagelsesvurderingen vil blive foretaget af patientens praktiserende læge. Vurdering af, om en patient opfylder kriterierne for undtagelse af helbredsmæssige årsager og udfærdigelse af lægeattest eller lægeerklæring herom, er ikke en ydelse, der indgår i overenskomsten mellem regionerne og Praktiserende Lægers Organisation. Den praktiserende læge fastsætter derfor selv honoraret. Eventuel brug af tolk i forbindelse med lægens vurdering af om en patient opfylder kriterier for undtagelse for tolkegebyr er ligeledes ikke en del af de ydelser, regionen har indgået kontrakt med tolkebureauerne om at levere.

For at sikre en enkel og håndterbar løsning foreslås det, at der forsøges indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om honorar for lægeattest eller lægeerklæring vedrørende tolkegebyrfritagelse. Det vil sikre ens og kendt honorar og vil samtidig muliggøre, at lægen fremsender regning på attest via den almindelige afregning mellem region og praktiserende læger. Det vil være enkelt for læger, patienter og regionens administration. Da situationen er den samme i alle regioner, vil det være mest hensigtsmæssig med en landsdækkende aftale. Administrationen foreslår derfor at tage kontakt til Danske Regioner og bede dem tage initiativ til at koordinere mellem regionerne og gennemføre en forhandling med PLO.

Danske Regioner har indkaldt regionerne til et møde den 15. januar 2019 for at drøfte den nye udmelding fra Sundheds- og Ældreministeriet. Region Midtjylland har her - under forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse - foreslået, at Danske Regioner tager kontakt til for at aftale et fast honorar.

Indtil det er afklaret, om der skal/kan indgås en national aftale, og en sådan aftale er på plads og implementeret, må der etableres en midlertidig løsning vedrørende honorering for lægeattester og lægeerklæringer, hvor patienter og praktiserende læger orienteres om, at såfremt regionen anmoder patienten om dokumentation i form af lægeattest/-erklæring, påhviler det regionen at dække borgerens udgifter hertil. Det vurderes, at regionen vil kunne afregne direkte med den læge, der udsteder erklæringen, eller med borgeren, i fald denne har betalt for erklæringen. I forbindelse med behandlingen af sagen på forretningsudvalgets møde den 15. august 2019 blev administrationen bedt om at undersøge, hvorvidt lægerne kan sende regningen for attesten og selve attesten direkte til regionen. Der er mulighed for, at lægerne kan gøre dette, men regionen kan på nuværende tidspunkt ikke kræve dette af lægerne. Hvis der indgås en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om honorar for attester for undtagelser for tolkegebyr, vil regningen automatisk indgå i afregningen med regionen. I forbindelse med forhandlingen med Praktiserende Lægers Organisation vil der være mulighed for at aftale en procedure for fremsendelse af attesten til regionen.

Allerede afholdte udgifter til lægeattest eller lægeerklæring

Sundhedsministeren henstiller i den nye udmelding til, at regionerne tager kontakt til patienter, der er blevet anmodet om at fremlægge dokumentation i form af en lægeerklæring, og oplyser de pågældende patienter om, at de kan få eventuelt afholdte udgifter til udstedelse af lægeerklæringen refunderet af regionen.

Administrationen vil kontakte de borgere, der har indsendt dokumentation for fritagelse for gebyr og gøre dem opmærksom på, at de kan få refunderet eventuelle afholdte udgifter til udfærdigelse af lægeattest/-erklæring.

Økonomi

Med den ændrede fortolkning af betalingsforpligtigelsen i forhold til lægeattester/-erklæringer påføres regionerne en ny udgift i form af betaling for attesterne/erklæringerne. Der vil også blive påført administrationen ekstra arbejde med håndtering af refusion af borgernes udgifter til erklæringer.

Før der foreligger en eventuel aftale med PLO om honorar for at lave en lægeattest/-erklæring, er det vanskeligt at estimere udgifterne. Hertil kommer, at antallet af erklæringer fra borgere, der beder om at blive undtaget fra gebyret, er ukendt og meget svært at estimere. Endelig er det usikkert, i hvor mange tilfælde en læge vil vurdere, at der er behov for medvirken fra en tolk, når lægen skal vurdere, om patienten opfylder kriterierne for af helbredsmæssige grunde at blive undtaget for tolkegebyret.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland anmoder Danske Regioner om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester og lægeerklæringer om fritagelse for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland anmoder Danske Regioner om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester og lægeerklæringer om fritagelse for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Region Midtjylland anmoder Danske Regioner om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester og lægeerklæringer om fritagelse for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

at sætningen 'du kan undtages fra tolkegebyr på grund af fysisk eller psykisk sygdom' i brevet suppleres med sætningen  'der gør, at du er ude af stand til at lære dansk', og

at det undersøges, om Region Midtjylland kan træffe beslutning om, at der ikke udsendes regninger med tilbagevirkende kraft, blandt andet set i lyset af, at præciseringerne fra nationalt niveau er kommet så sent i processen. 

Regionsrådet vedtog,

at Region Midtjylland anmoder Danske Regioner om at tage initiativ til at forhandle en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om et fast honorar for udarbejdelse af lægeattester og lægeerklæringer om fritagelse for tolkegebyr som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 31. oktober 2018 behandlet en sag om status på implementeringen af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland, herunder vedtaget et forslag til midlertidig håndtering af opkrævning af gebyret.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har udarbejdet anbefalinger til regionsrådet indenfor udvalgets arbejdsområde.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har haft til formål at komme med forslag til at styrke det politiske system i Region Midtjylland. Udvalget har haft til opgave at være med til at sætte fokus på og synliggøre de politiske beslutningsprocesser og mulighederne for involvering og inddragelse i processen for interne og eksterne interessenter. 

Udvalget har afholdt seks møder samt et fællesmøde med det midlertidige udvalg for kollektiv trafik. 

Udvalget har primært beskæftiget sig med to overordnede temaer:

1. Styrkelse af samspillet mellem politikere og embedsmænd i Region Midtjylland.
2. Styrkelse af inddragelse af borgere, patienter/brugere, pårørende, medarbejdere m.fl. i Region Midtjylland.

Udvalget har på den baggrund formuleret følgende otte anbefalinger til regionsrådets videre arbejde med at styrke demokratiet og inddragelsen i Region Midtjylland:

1. Udvalget anbefaler, at der løbende er opmærksomhed på at udvikle og styrke samspillet mellem politikere og embedsmænd i Region Midtjylland med henblik på at forbedre det politiske beslutningsgrundlag.
2. Udvalget anbefaler, at der i de stående og midlertidige udvalg løbende arbejdes med at udvikle samarbejdsformer, som giver udvalgsmedlemmer et politisk handlerum.
3. Udvalget anbefaler, at der udvikles et redskab/en metode, som giver de stående udvalg overblik over verserende og kommende sager i det politiske system.
4. Udvalget anbefaler, at der tilrettelægges en mere systematisk tilbagemelding til de stående udvalg om implementeringen og resultaterne af politisk interessante sager.
5. Udvalget anbefaler, at der vedtages grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland med udgangspunkt i de principper, som udvalget har formuleret.
6. Udvalget anbefaler, at der udarbejdes en strategi for Region Midtjylland som en inddragende region for regionens borgere og medarbejdere som supplement til grundprincipperne for borgerinddragelse. Et element heri bør være, at der i Region Midtjylland arbejdes systematisk med at udvikle, afprøve og opsamle erfaringer om metoder til inddragelse med henblik på at skabe en fælles viden i regionen om gode metoder til inddragelse.
7. Udvalget anbefaler, at de nævnte prøvehandlinger om sundhedshuse, dialogmøder og kollektiv trafik gennemføres i regi af de pågældende stående udvalg, og at der sker en systematisk opsamling på erfaringerne fra prøvehandlingerne.
8. Udvalget anbefaler, at der arbejdes med at synliggøre Region Midtjylland som en inddragende region overfor borgere, medarbejdere og andre interessenter.

Som det fremgår af anbefaling nr. 5 har Udvalg vedrørende demokrati og inddragelse i forbindelse med udvalgets arbejde udarbejdet et forslag til grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland. Forslaget om grundprincipper for borgerinddragelse behandles i en særskilt sag på dagsordenen.

Udvalgets afrapportering med anbefalinger til regionsrådet er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapporteringen fra det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De midlertidige udvalg blev nedsat efter beslutning i regionsrådet den 23. januar 2018.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har udarbejdet et forslag til grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland.

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har haft til formål at komme med forslag til at styrke det politiske system i Region Midtjylland. Udvalgets afrapportering og anbefalinger er på en særskilt sag på dagsordenen.

Udvalget har haft et særligt fokus på, hvordan regionsrådet kan understøtte og udbrede inddragelse af borgere, patienter, pårørende, medarbejdere m.fl. i Region Midtjylland. Udvalget ønsker, at det politiske system i højere grad også får viden og oplysninger direkte fra borgerne, så denne viden kan indgå i de politiske beslutninger. Politikerne skal derfor have større kendskab til udfordringerne ved at opleve praksis og møde borgerne, der hvor de er.

Det er derfor udvalgets opfattelse, at der bør arbejdes på at justere mindsettet for beslutningstagerne og de ansatte i regionen, så man i højere grad inddrager borgernes ønsker og behov. Det vil være med til at skabe mere målrettede, brugervenlige og holdbare regionale løsninger.

Udvalget har samtidig haft fokus på, hvordan man kan sikre, at inddragelsen af borgerne sker på en ordentlig måde for borgerne og for regionen, så begge parter får det bedste udbytte. Det er vigtigt for udvalget, at inddragelse af borgere tilrettelægges og gennemføres på en måde, så de oplever, at inddragelsen er reel. Og hvor regionen samtidig får brugbare og repræsentative input fra processen. Et eksempel er, at det skal være tydeligt, hvad de deltagende borgere har af indflydelsesrum, når de deltager i inddragelsesinitiativer.

Udvalget har derfor drøftet, hvordan inddragelse bør ske i Region Midtjylland, herunder formålet og rammerne for inddragelse, og har på den baggrund formuleret en række grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland, som bør være retningsgivende for regionens arbejde med inddragelse på alle niveauer i regionen.

Udvalget har i december 2018 inviteret til drøftelse af borgerinddragelse i Region Midtjylland på regionens facebookside.

Forslag til "Grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland"

Vores overordnede mål er at skabe en "inddragelseskultur" i Region Midtjylland, hvor borgerinddragelse er et naturligt element i vores virke – og hvor borgerne oplever sig inddraget på en vedkommende og respektfuld måde. Region Midtjylland skal sætte et godt eksempel og skal stræbe efter at være landets førende region i forhold til inddragelse af borgere.

I Region Midtjylland ønsker vi at sætte borgeren i centrum. Vi tror på, at inddragelse af borgernes viden og kompetencer er nødvendig for at skabe de helt rigtige tilbud for borgerne.

Med "borgere" tænker vi her på alle relevante interessenter i forhold til regionens ydelser, såsom patienter, brugere, pårørende, medarbejdere m.fl.

1. Vi tror på, at borgerne ønsker reel inddragelse i og indflydelse på egen situation og i udviklingen af regionens ydelser. Vi ønsker, at borgerne er og oplever at være reelt  og respektfuldt inddraget i såvel egen situation som i udviklingen af regionens ydelser. Vi mener derfor, at borgerne på forhånd skal kende deres muligheder for at få reel indflydelse.
2. Vi ønsker, at borgerne føler sig set og hørt i samspillet med regionsrådet og regionens ansatte.
3. Vi tror på, at alle borgere har en særlig indsigt i egen situation, som kan bruge positivt i samspillet med borgeren.
4. Vi tror på, at der i samspillet mellem de professionelle og borgerne kan udvikles bedre tilbud for borgerne.
5. Vi ønsker at skabe rum og mulighed for, at alle borgere har mulighed for inddragelse.
6. Vi ønsker inddragelse fra forskellige perspektiver (patienter, pårørende, organisationer m.fl.).
7. Vi forpligter os til at forbedre mulighederne for inddragelse for udsatte borgere/grupper.
8. Vi ønsker, at inddragelse tænkes ind fra starten, så inddragelsen sker på det/de rigtige tidspunkter. Rammen for inddragelse skal være tydelig, og inddragelse skal tilrettelægges på en struktureret og hensigtsmæssig måde.
9. Vi forpligter os til at finde nye veje til inddragelse af borgere med henblik på at møde borgerne, der hvor borgerne er.

Det videre arbejde med inddragelse

Det er vigtigt for udvalg vedrørende demokrati og inddragelse, at der sker en implementering af og opfølgning på arbejdet med at styrke inddragelse i Region Midtjylland. Af udvalgets anbefalinger til regionsrådet fremgår således bl.a., at der bør udarbejdes en strategi for Region Midtjylland som en inddragende region for regionens borgere og medarbejdere som supplement til grundprincipperne for borgerinddragelse. Et element heri bør være, at der i Region Midtjylland arbejdes systematisk med at udvikle, afprøve og opsamle erfaringer om metoder til inddragelse med henblik på at skabe en fælles viden i regionen om gode metoder til inddragelse.

Regionsrådet har på sit møde i december 2018 nedsat et midlertidigt udvalg vedrørende inddragelse og samskabelse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, som skal fortsætte det arbejde, som det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har igangsat i 2018 med henblik på at komme med forslag til at styrke viden om og brug af inddragelse og samskabelse i Region Midtjylland.

Det nye udvalg skal være med til at sætte fokus på og synliggøre mulighederne for involvering, inddragelse og samskabelse i dagligdagen i mødet mellem regionen og dens borgere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslaget fra det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse til grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Regionsrådet udarbejder derfor årligt en plan for indsatsen på jordforureningsområdet. I 2019 vil regionen fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

Region Midtjylland varetager en række vigtige opgaver inden for jordforureningsområdet. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning, undersøgelse og afværge (i form af oprensning og afskærmning) af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde.

I regionen er der ca. 3.400 forurenede grunde, mens 5.200 grunde er vurderet som muligt forurenede.

I 2019 vil regionen fortsat have fokus på indsatsen for:

• beskyttelse af grundvandet mod forurening og styrkelse af overblikket over risikoen fra pesticidforureninger, som stammer fra spild og deponering af sprøjtemidler.
• at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede og muligt forurenede grunde.

Kerneopgaverne omkring den miljø- og sundhedsprioriterede undersøgelses- og afværgeindsats vil således igen i 2019 være i fokus.

Her følger en kort præsentation af udkastets indsatsområder:

Indledende og videregående forureningsundersøgelser

Regionen forventer i 2019 at udføre ca. 140 indledende forureningsundersøgelser, hvoraf ca. 100 grunde fremgår af den aktivitetsliste, som indgår i Indsatsplan for 2019. De 100 grunde er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal afhænger af undersøgelsernes omfang.

Derudover er ca. 60 grunde prioriteret til videregående forureningsundersøgelser. Det drejer sig om 20 undersøgelser af boliggrunde og 40 grundvandsundersøgelser.

Afværge, drift og overvågning

I 2019 gennemføres afværgeprojekter på 20 grunde, hvilket vil sige, at der oprenses eller afskærmes i forhold til jordforurening, der kan true menneskers sundhed eller miljøet. Endvidere vil regionen videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på ca. 32 forurenede grunde, hvor der tidligere har været eller pt. er aktive afværgeindsatser.

I foråret 2018 besluttede regionsrådet at prioritere oprensning af forureningen fra et tidligere renseri i Boulstrup i Odder Kommune. Forureningen er spredt på over 2.000 m² og til det primære drikkevandsmagasin i området. Forureningen udgør en trussel for områdets grundvandsressource. I 2018 er forureningens omfang yderligere karakteriseret, og oprensningsopgaven har været i udbud. Miljøvirksomheden Krüger A/S vandt opgaven, og oprensning påbegyndes i 1. kvartal 2019. Oprensningen forventes at koste ca. 10 mio. kr.

Sideløbende vil der i 2019 være fokus på de såkaldte generationsforureninger på Harboøre Tange (Cheminovas fabriksgrunde og Høfde 42). Krüger og Fortums demonstrationsforsøg med ny teknologi til rensning af jord fra Høfde 42 afsluttes i 2019. Resultaterne af projekterne er vigtige set i lyset af de planlagte forhandlinger mellem Danske Regioner og staten om prioritering og finansiering af oprydning af jordforureninger, der truer overfladevand, som fx Høfde 42.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2019 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2019 godkendes.

Torben Nørregaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 28. februar 2018 godkendte regionsrådet indsatsplanen for jordforurening 2018.

Regionsrådet besluttede den 22. august 2018 at igangsætte en planrevision af Råstofplan 2016. Den nye plan vil få navnet Råstofplan 2020.

Før udarbejdelsen af et forslag til ny råstofplan eller ændringer hertil, indkalder regionen idéer og forslag med henblik på udførelse af planlægningsarbejdet. Denne idé- og debatfase indebærer en offentlig høring, hvor borgere, interesseorganisationer og virksomheder m.fl. inviteres til at komme med input til den kommende råstofplan. Hertil har administrationen udarbejdet et debatoplæg med fem hovedspørgsmål, der særligt lægges op til at få besvaret i høringen.

Den offentlige høring foregår via en dertil oprettet hjemmeside. Vedlagt er udkastet til debatoplægget.

Forsyning af råstoffer til byggeri, veje og andre infrastrukturanlæg er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i Region Midtjylland og kræver hele tiden nye råstofgrave til at erstatte de udtømte. Derfor udarbejder regionsrådet en råstofplan for området. Regionsrådet har besluttet, at den gældende råstofplan for regionen skal justeres. Der er udarbejdet et debatoplæg, som inviterer borgere, interesseorganisationer, kommuner, staten, industrien og andre interessenter til at komme med idéer og forslag til den kommende 12-årige planperiode for råstofindvindingen i Region Midtjylland.

I debatoplægget lægges der særlig vægt på at få forslag inden for følgende hovedspørgsmål:

• Hvor skal der udlægges nye råstofgraveområder?
• Hvilke retningslinjer skal med i Råstofplan 2020?
• Hvordan arbejder regionen med bæredygtig anvendelse og cirkulær økonomi?
• Hvordan kan regionen minimere transport af råstoffer? 
• Har regionen brug for en fælles råstofstrategi?

Høringsfasen forventes at løbe fra starten af februar til starten af april 2019. Annonceringen foregår digitalt via en dertil oprettet hjemmeside.

Alle de indkomne høringssvar, forslag til nye graveområder, indvendinger, visioner og bemærkninger tages med i udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2020, som forventes at blive fremlagt for regionsrådet i slutningen af 2019 med henblik på at sende den i offentlig høring i starten af 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til debatoplæg godkendes, hvorefter det sendes i otte ugers offentlig høring.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til debatoplæg godkendes, idet mulighederne for krav om efterbehandling af graveområderne skal fremgå tydeligt af debatoplægget, hvorefter det sendes i otte ugers offentlig høring.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 22. august 2018 godkendte regionsrådet en revision af den gældende Råstofplan 2016.

Da kontrakten om lægebetjening af Endelaves 151 beboere udløber den 30. april 2019, har administrationen analyseret brugen af lægen og vurderet det fremtidige behov på både Tunø og Endelave.

Baseret på beboernes brug af den tilstedeværende læge på Endelave og Tunø vurderer administrationen, at behovet for at kunne tilgå læge på begge øer kan imødekommes med én lægedag ugentligt. Det betyder en nedjustering for Endelave og en opgradering på Tunø.

Det er administrationens vurdering, at behovet også i sommerperiodens otte uger kan dækkes med én ugentlig lægedag.

Kontrakten med Falck Lægehuse om lægebetjening på Endelave udløber den 30. april 2019, men med mulighed for at forlænge kontrakten med et år. Derfor har administrationen evalueret aftalen og analyseret behovet for den fremtidige lægelige tilstedeværelse på øen. Administrationen har inkluderet Tunø i analysen, dels fordi Odder Kommune har henvendt sig til administrationen om, at den regionsansatte sygeplejerske på øen oplever en stigende arbejdsbelastning, og dels fordi der i dag er stor forskel på det lægelige tilbud, på trods af at de to øer er sammenlignelige med henholdsvis 121 og 151 beboere og med hensyn til fremkommelighed. 

I dag er der lægebetjening to dage om ugen på Endelave, hvor Falck Lægehuse leverer en vikarlæge, mens lægen på Samsø tager til Tunø ca. én dag om måneden.

Hvis beboerne har behov for at søge læge andre dage end de, hvor lægen er til stede, kan de på grund af deres status som øboere, hvor man typisk ikke er tilmeldt en fast praksis, søge hvilken som helst anden læge. Tilstedeværelsen af en læge på øen nogle faste dage er et udvidet tilbud til øboerne, som regionen har valgt at tilbyde. På begge øer er der desuden en fast ansat sygeplejerske, der fungerer som præhospitalets lokale repræsentant og kan hjælpe ved pludselige opståede behov. De to sygeplejersker assisterer desuden lægen ved behov. Det forudsættes, at en sådan ordning fortsætter på begge øer.

På begge øer betaler regionen i dag for, at der i sommerferieperioden i otte uger er lægebemanding alle ugedage, inklusive weekender, 24 timer i døgnet. Regionen stiller tilbuddet til rådighed af hensyn til turister.

Endelave

Administrationen har analyseret aktiviteterne hos lægen på Endelave og vurderer, at den lægelige tilstedeværelse fremover kan nedjusteres til én dag om ugen frem for to dage. Det samme gælder for sommerperioden, hvor en analyse af lægens aktivitet i otte sommeruger viser, at der ikke er behov for den ekstra lægebemanding. De turister, der måtte være på øen, trækker tilsyneladende ikke nævneværdigt på lægen (se bilag for vurdering og analyse).

Den nuværende løsning på Endelave, hvor Falck Lægehuse sikrer læge to dage ugentligt og en fast sommerlæge på fuld tid i otte uger, koster Region Midtjylland ca. 1 mio. kr. om året. De årlige omkostninger vil ved en halvering af lægebetjeningen og bortfald af sommerbemandingen forventes at falde til omtrent halvdelen. I beregningen er der taget hensyn til, at transporttid ikke halveres i forhold til nu, hvor lægen bliver på øen i to dage. Ligeledes er det indregnet, at priserne på udbud af lægepraksis generelt er steget, siden kontrakten blev underskrevet i 2016.

Tunø

Antallet af aktiviteter på Tunø, som kræver personlig tilstedeværelse af en læge, svarer i dag kun til omtrent en fjerdedel af aktiviteten på Endelave, men det skyldes, at lægen kun er til stede én gang om måneden, altså en ottendedel af tilstedeværelsen på Endelave. Øens beboere benytter andre læger (på fastlandet eller Samsø). Behovet for at besøge lægen må vurderes at være den samme, som for beboerne på Endelave. Derfor indstiller administrationen, at den lægelige tilstedeværelse på Tunø opjusteres til én dag ugentligt, for derved at tilbyde borgerne på Tunø et nært sundhedstilbud sammenligneligt med sundhedstilbuddet på Endelave.

Den nuværende løsning på Tunø, med betjening én dag om måneden og en fast sommerlæge i otte uger, koster Region Midtjylland omtrent 0,6 mio. kr. om året. Baseret på prisen for den nuværende ordning på Endelave forventer administrationen, at en fremtidig løsning på Tunø med lægebetjening én dag om ugen året rundt vil koste omtrent det samme.

Sommerlæge

En speciallæge i almen medicin koster normalt regionen omkring 37.000 kr. om ugen, for en 40 timers arbejdsuge på fastlandet, når man benytter vikarbureauer. På øerne skal lægen stå til rådighed 24 timer i døgnet, også weekender. Det må altså forventes at blive noget dyrere i de otte uger. Prisen for sommerlægen kan i lyset af dette forventes at blive i størrelsesordenen 350.000-400.000 kr. pr. ø.

Udbud/annoncering

Lægebetjeningen af begge øer forventes at kunne udbydes samlet, sideløbende med at opgaven annonceres til læger på almindelige overenskomstmæssige vilkår. En eksisterende praksis kan byde ind og etablere en satellitpraksis på én eller begge øer. Administrationen forventer dog ikke, at eksisterende lægehuse vil byde ind på opgaven på overenskomstmæssige vilkår, da honoreringen efter det almindelige ydelsessystem formentlig er for lav til at dække omkostningerne, men regionen ønsker naturligvis at afprøve muligheden for det.

Onsdag den 23. januar 2019 blev der afholdt et møde mellem Region Midtjylland og beboerforeningen på Endelave samt repræsentanter fra Horsens Kommune, som opfølgning på beslutningen fra forretningsudvalgsmødet den 15. januar 2019. Referatet fra mødet er vedlagt sagen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at lægebetjeningen på Endelave fremover nedjusteres til én dags tilstedeværelse om ugen, i stedet for de nuværende to dage,

at lægebetjeningen på Tunø fremover opjusteres til én dags tilstedeværelse om ugen, i stedet for den nuværende ene dag om måneden,

at den læge, der har været på begge øer fuld tid i sommerperioden (otte uger), fremover erstattes af én ugentlig lægedag og ud over dette det præhospitale tilbud.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at lægebetjeningen på Endelave fremover nedjusteres til én dags tilstedeværelse om ugen, i stedet for de nuværende to dage,

at lægebetjeningen på Tunø fremover opjusteres til én dags tilstedeværelse om ugen, i stedet for den nuværende ene dag om måneden, og

at den læge, der har været på begge øer fuld tid i sommerperioden (otte uger), fremover erstattes af én ugentlig lægedag og ud over dette det præhospitale tilbud.

Regionsrådet vedtog,

at den nuværende lægedækning på Endelave forlænges, så den kan fortsætte et år. I mellemtiden drøftes det i en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter for Beboerforeningen på Endelave, Horsens Kommune og Region Midtjylland, hvordan lægedækningen herefter kan tilpasses øens særlige forhold. Indstillingen fra arbejdsgruppen skal være fremsendt til Region Midtjylland i oktober 2019, således at sagen politisk kan være behandlet inden årsskiftet 2019/2020 til implementering i 2020, når den forlængede kontrakt udløber, og

at lægedækningen på Tunø i et år opjusteres til én dags tilstedeværelse om ugen, i stedet for den nuværende ene dag om måneden, samtidig med, at den særlige dækning i sommerperioden ophører. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for borgerne på Tunø, Odder Kommune og Region Midtjylland drøfter, hvordan lægedækningen på Tunø herefter kan tilpasses øens særlige forhold. Indstillingen fra arbejdsgruppen skal være fremsendt til Region Midtjylland i oktober 2019, således at sagen politisk kan være behandlet inden årsskiftet 2019/2020 til implementering i 2020, når kontrakten udløber.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet har imødekommet Region Midtjyllands ansøgning om etablering og drift af fire børne- og ungehospicepladser i Vestdanmark med placering i tilknytning til Hospice Djursland. Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset er en selvejende institution, hvorfor der skal indgås driftsoverenskomst med Region Midtjylland om vilkår for driften af pladserne. Der præsenteres et udkast til driftsoverenskomst for "Den selvejende institution Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset" med henblik på godkendelse.

Børne- og ungehospicepladser i Vestdanmark

Regionsrådet besluttede den 26. september 2018 at søge Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af fire børne- og ungehospicepladser i Vestdanmark. Det skete på baggrund af, at Sundheds- og Ældreministeriet efter dialog med regionsrådet valgte at afsætte yderligere 1,3 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til etablering og drift af børnehospicepladser.

Som regionsrådet er blevet orienteret om, har ministeriet valgt at imødekomme Region Midtjyllands ansøgning om etablering af et børne- og ungehospice i tilknytning til Hospice Djursland, der er beliggende i Rønde. Pladserne etableres i en ny bygning i forlængelse af det eksisterende hospice. Det er forventningen, at børne- og ungehospicet, som vil få navnet Strandbakkehuset, vil tage imod de første børn og deres familier medio 2020.

Indgåelse af driftsoverenskomst

Strandbakkehuset er en selvejende institution, der selv forestår driften af børne- og ungehospicepladserne. Der skal derfor indgås en selvstændig driftsoverenskomst mellem Den Selvejende Institution Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset og Region Midtjylland om vilkår for driften af pladserne. Administrationen har i dialog med Hospice Djurslands bestyrelse udarbejdet vedlagte udkast til driftsoverenskomst. Overenskomsten er udarbejdet med udgangspunkt i samme struktur og indhold som driftsoverenskomsten for Hospice Djursland og de øvrige hospicer. Driftsoverenskomsten fastsætter de overordnede rammer for samarbejdet mellem Strandbakkehuset og Region Midtjylland, mens det regnskabstekniske, aftaler om antallet af sengedage og visitationsretningslinjer fastsættes i særskilte aftaler. Fordelen ved denne model er, at aftalerne løbende kan justeres, uden at driftsoverenskomsten skal genforhandles. Dette har man gode erfaringer med fra driftsoverenskomsterne for de fem voksenhospicer. Herudover vil der også løbende være erfaringsudveksling med Region Hovedstaden om den driftsoverenskomst, som regionen netop har indgået med Sankt Lukas Stiftelsens børne- og ungehospice.

Af driftsoverenskomsten fremgår blandt andet, at det er Region Midtjylland, der fastlægger det årlige drifts- og anlægsbudget for Strandbakkehuset, herunder det forudsatte antal pladser, belægningsprocent, patientflow og døgntakst. Det årlige driftsbudget for Strandbakkehuset udgør 9,6 mio. kr. Finansieringen af børne- og ungehospicepladserne fremgår af tabel 1. I forhold til udenregionale borgere er det forudsat, at omkring 20 % af de indlagte børn kommer fra andre regioner. Strandbakkehuset vil som nævnt først være i drift medio 2020. Ministeriet har i den forbindelse oplyst, at de midler, der er givet tilsagn om i 2018 og 2019, kan anvendes i senere år.

Som det fremgår af ovenstående, og som der blev orienteret om ved regionsrådets behandling af ansøgningen den 26. september 2018, vil der være et uafklaret finansieringsbehov på op til 2,5 mio. kr. årligt fra 2022. Uforbrugte midler fra 2018 og 2019 vil jf. ministeriets tilkendegivelse kunne anvendes til at nedbringe finansieringsbehovet.

Driftsoverenskomsten vil træde i kraft fra det tidspunkt, hvor hospice er klar til at ansætte personale og modtage de første børn, formentlig pr. 1. maj 2020. Driftsoverenskomsten er uopsigelig fra begge parters side i ti år, hvorefter den kan opsiges med to års skriftlig varsel til et regnskabsårs afslutning. Dog har Region Midtjylland mulighed for at opsige driftsoverenskomsten med et års skriftlig varsel til et regnskabsårs afslutning, såfremt forudsætningerne for indgåelse af driftsoverenskomsten bortfalder, fx de økonomiske forudsætninger.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til driftsoverenskomst mellem Den Selvejende Institution Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset og Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til driftsoverenskomst mellem Den Selvejende Institution Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset og Region Midtjylland godkendes med den bemærkning, at det foreslås, at det kommer til at fremgå tydeligt af driftsoverenskomsten, at der er tale om samme leder og bestyrelse som for Hospice Djursland, og at der sker inddragelse af erfaringer og samarbejde med Lukashuset Børne- og Ungehospice.  

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 26. september 2018 vedtog regionsrådet, at Region Midtjylland skulle søge om Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af fire børne- og ungehospicepladser i Vestdanmark. Regionsrådet vedtog samtidig, at administrationen blev bemyndiget til at indgå forhandlinger om indgåelse af driftsoverenskomst med Hospice Djursland under forudsætning af efterfølgende godkendelse i regionsrådet.

På regionsrådsmødet den 25. april 2018 blev sag om drift af fire børnehospicepladser behandlet. Regionsrådet vedtog, at der skulle sendes en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på en fornyet drøftelse om etablering af et børnehospice i Vestdanmark.

I forbindelse med budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020. En del af besparelserne blev udmøntet i forbindelse med budgettet og regionsrådsmødet den 28. november 2018, mens en del af besparelserne afventer udmøntning.

Med denne sag foreslås udmøntning af besparelser for 1,1 mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem vedrørende klinisk fysiologi og nuklearmedicinske undersøgelser på Regionshospitalet Randers.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020 og frem. En del af besparelserne blev udmøntet i forbindelse med budgettet, mens en del af besparelserne afventer udmøntning.

Der udestår udmøntning af besparelser for i alt 20,8 mio. kr. i 2019 og 133,0 mio. kr. i 2020 og frem. Med denne sag foreslås udmøntning af 1,1 mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem på baggrund af besparelsesforslag nr. 8 under strukturændringer vedrørende klinisk fysiologi og nuklearmedicinske undersøgelser på Regionshospitalet Randers.

Den klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdeling på Regionshospitalet Randers nedlægges. Den fysiologiske aktivitet skal fortsat varetages i Randers, men aktiviteten skal integreres i de øvrige afdelingers eksisterende opgaver, mens de nuklearmedicinske opgaver skal overtages af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital.

Efter aftale mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, der overtager de nuklearmedicinske opgaver fra Regionshospitalet Randers, fordeles opgaver og midler hertil med 46 % til Aarhus Universitetshospital og 54 % til Hospitalsenhed Midt. Det giver nedenstående bevillingsændringer for 2019 og følgende år.

Besparelser til senere udmøntning

Med udmøntning af den beskrevne besparelse, vil der fortsat være 19,7 mio. kr. i 2019 og 131,5 mio. kr. i 2020 og frem til senere udmøntning.

Nedenfor fremgår en oversigt over besparelserne til senere udmøntning, samt hvornår regionsrådet behandler udmøntningen af besparelsen. Det bemærkes, at der i forhold til besparelsen vedrørende gennemgang af øjenområdet er en ændring til, hvornår regionsrådet behandler udmøntningen.

Tabel 1. Oversigt over besparelser til senere udmøntning

Der er efter forretningsudvalget behandling tilføjet et bilag, der viser konsekvenserne af udmøntningen. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes besparelser for 1,1 mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere behandlet sagen på møderne den 27. september 2018 og den 28. november 2018.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Der er i investeringsplanen afsat i alt 278,4 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2019.

Det foreslås, at der bevilges 161,9 mio. kr. til indkøb via pulje 1 & 2, samt at der til genanvendelse af medicoteknisk udstyr i 2019 bevilges 116,5 mio. kr. Samtidig foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning.

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

På regionsrådsmødet d. 19.12.18, godkendte regionsrådet Investeringsplan 2019-2027 med det forbehold, at finansieringsmodellen for et nyt hospitalsapotek skulle belyses yderligere. Derfor sker udmøntningen af de medicotekniske rammer i 2019 med forbehold for resultatet af denne undersøgelse.    

Puljen til medicoteknisk udstyr fordeles ud på tre puljer: pulje 1, som vedrører medicoteknisk udstyr under 1 mio. kr. og pulje 2, der vedrører medicoteknisk udstyr over 1 mio. kr. Dertil er der afsat midler til øget genanvendelse. Dette er midler afsat fra den samlede medicotekniske anlægsramme, som er øremærket til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier.

Administrationen har fokus på, at der næste år bør prioriteres et mindre beløb til at opgradere diverse udstyr i regionens sundhedshuse.

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr

Der er i 2019 en pulje på 161,9 mio. kr. samt 116,5 mio. kr. til øget genanvendelse. Den overordnede disponering er som vist i tabel 1 nedenfor. Puljen, der strækker sig over årene 2019, 2020 og 2021, kaldes "Pulje 2019".

Pulje 1

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1 mio. kr. Puljen fordeles til hvert hospital efter bruttobudgettet. Andelen til Præhospitalet og MidtSim er dog et fast beløb. Der er forlods afsat 10 mio. kr. til standardisering af mindre udstyr på tværs af hospitalsmatriklerne. Hospitalerne udarbejder en samlet prioriteringsliste med Indkøb & Medicoteknik som rådgivere.

Pulje 1 er som angivet i tabel 1 på 80,9 mio. kr. i 2019-2021.

Pulje 2

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 1 mio. kr. Der er forlods afsat 5 mio. kr. til mindre opgraderinger af større udstyr, og den resterende del af puljen er prioriteret ud fra de indkomne ansøgninger. Af vedlagte bilag fremgår fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne.

Ved sidste års fordeling blev følgende forhåndsbevilget til puljen 2019:

• 1,9 mio. kr. til Bloddyrkningssystem til Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital. Bevillingen er en del af en større samlet bevilling på i alt 7,0 mio. kr., hvoraf 5,1 mio. kr. blev bevilget på pulje 2018.

Pulje 2 er som angivet i tabel 1 på 80,9 mio. kr. i 2019-2021.

Pulje til øget genanvendelse

Puljen til øget genanvendelse, som er puljemidler, der anvendes til medicoteknisk udstyr i forbindelse med byggeprojekter, er som angivet i tabel 1 på 116,5 mio. kr. i 2019-2021.

Puljen til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne disponeres med 100 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital, 13 mio. kr. til Regionshospitalet Viborg samt 3,5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens.

Det er ligeledes påtænkt, at der i de kommende år afsættes midler til Hospitalsenheden Vest til medicoteknisk udstyr i forbindelse med byggeprojekter.

Oversigt over puljerne

Tabel 2 viser fordelingen af puljerne i forhold til hospitalsenhederne. Samlet set fordeler udgifterne sig med 80,9 mio. kr. til pulje 1, 80,9 mio. kr. til pulje 2 samt 116,5 mio. kr. til øget genanvendelse.

Finansiering af Pulje 2019

Pulje 2019 finansieres i 2019 af en blanding af driftsanskaffelser, anlæg og leasing, jf. tabel 3.

Leasingrammen på de 83,2 mio. kr. oprettes med godkendelse af denne sag. Leasingydelserne betales over driften i de kommende år.

Tabel 4 anviser finansiering.

Som et af de politisk besluttede initiativer for bedre styring på anlægsområdet, udmøntes der op mod 50 mio. kr. mere i 2019 end anlægsrammen. Dette gøres for at nedbringe anlægsoverførslerne og med en forventning om kommende mindre forbrug i 2019.

Med udmøntning af anlægsmidler i forbindelse med denne sag vil der være -39,8 mio. kr. på den centrale pulje til anlægsprojekter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 161,9 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 & 2 på fordelt over perioden 2019 til 2021,

at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne bevilges med henholdsvis 100 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital, 13 mio. kr. til Regionshospitalet Viborg samt 3,5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at prioriteringen af puljen på 278,4 mio. kr. jf. tabel 1, 2 og 3 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig, og

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 161,9 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i pulje 1 & 2 fordelt over perioden 2019 til 2021,

at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne bevilges med henholdsvis 100 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital, 13 mio. kr. til Regionshospitalet Viborg samt 3,5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens,

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 4,

at prioriteringen af puljen på 278,4 mio. kr. jf. tabel 1, 2 og 3 tages til efterretning,

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig, og

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler i puljen i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, senest på regionsrådets møde den 15. december 2017.

Der bliver hvert år anvendt en del af midlerne fra Investeringsplanen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Midlerne dækker anlægsprojekter, udstyrsinvestering, rådgivning m.m. ved pludseligt opståede projekter, som kræver en hurtig indsats for ikke at påvirke driften negativt eller øge behovet for efterfølgende investering. Med denne sag udmøntes rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter.

Det blev med godkendelsen af Investeringsplan 2019-2027 fastlagt, at niveauet for puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2019 er 15 mio. kr.

Puljen er til uforudseelige projekter, herunder pludseligt opståede projekter f.eks. efter nedbrud eller til driftsnødvendige projekter. Det blev også godkendt, at puljen delvist skal finansieres af forsinkelser og/eller mindreforbrug på andre projekter under Investeringsplanen, og at der derfor er prioriteret et mindre beløb, end der forventes behov for. Denne budgettering vil være medvirkende til at nedbringe de årlige anlægsoverførsler.

For at sikre hurtig indsats og gennemførelse af mindre projekter oprettes puljen som en rammebevilling, som jf. regionens kompetence- og delegeringsregler vil kunne udmøntes administrativt til mindre projekter. Det foreslås i denne sag at udmønte 15 mio. kr. i en rammebevilling. De konkrete projekter vil blive vurderet enkeltvist efterhånden, som de indmeldes.

Der vil fra rammebevillingen kunne udmøntes til specifikke drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i indeværende år. Det sker efter en konkret vurdering af direktionen i forhold til behov og effekt. Der vil ofte være tale om pludseligt opståede projekter, som kræver en hurtig indsats for ikke at påvirke driften negativt eller øge behovet for efterfølgende investering. I de tilfælde, hvor det vurderes relevant og muligt, vil der fortsat blive fremlagt bevillingssager til politisk behandling.

Rapportering

Der rapporteres på udmøntning samt anvendelse i forbindelse med de standardiserede anlægsopfølgninger samt ved årets afslutning.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår det, at der bevilges en ramme til bygningsvedligehold på sundhedsområdet.

Bevillingerne finansieres af anlægspuljen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der i 2019 af anlægsmidlerne gives en rammebevilling på 15 mio. kr. til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige anlægsprojekter,

at rammebevillingen udmøntes administrativt jf. regionens kompetence- og delegeringsregler,

at der rapporteres på anvendelse af midlerne i forbindelse med anlægsopfølgningen, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der i 2019 af anlægsmidlerne gives en rammebevilling på 15 mio. kr. til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige anlægsprojekter,

at rammebevillingen udmøntes administrativt jf. regionens delegerings- og kompetencefordelingsregler,

at der rapporteres på anvendelse af midlerne i forbindelse med anlægsopfølgningen, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Investeringsplan 2019-2027 blev godkendt af regionsrådet den 19. december 2018.

Region Midtjylland har som led i udmøntning af den nationale sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet modtaget midler til de regionale centre for voldtægtsofre. Midlerne er tildelt Region Midtjylland for at nedbringe ventetiderne til psykologhjælp til ofre for voldtægt, som henvender sig ikke-akut samt pukkelafvikling for 2018. Region Midtjylland har centre for voldtægtsofre i henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital. Der er med forbehold for endelig godkendelse af regionsrådet fremsendt detaljerede budgetter samt projektbeskrivelser til Sundheds- og Ældreministeriet.

Region Midtjylland har to centre for voldtægtsofre på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital.

Baggrund

Der er som led i udmøntning af den nationale sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet afsat 8,7 mio. kr. i 2018 samt 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til de regionale centre for voldtægtsofre med henblik på at nedbringe ventetiderne til psykologhjælp til ofre for voldtægt som henvender sig ikke-akut, herunder nedbringelse af nuværende pukkel på ventelisterne.

De afsatte midler i perioden 2019-2021 overføres til det regionale bloktilskud.

For så vidt angår midler for 2018 udbetales midlerne til regionerne som tilskud. Af de 8,7 mio. kr. i 2018 afsættes 3 mio. kr. til at nedbringe ventetider og 5,7 mio. kr. til pukkelafvikling. Midlerne til nedbringelse af ventetider er blevet fordelt efter bloktilskudsnøglen, mens midler til pukkelafvikling er blevet fordelt efter regionernes andele af gennemsnitlig ventetid til psykologhjælp for ikke-akutte henvendelser på regionale centre for voldtægtsofre i perioden 1. august 2017 til 1. august 2018.

Region Midtjylland har således modtaget følgende andel af de udmøntede midler:

• Midler til nedbringelse af ventetider i 2018: 642.741 kr.
• Midler til pukkelafvikling i 2018: 3.412.245 kr.

Udmøntning af midler til Region Midtjylland

Midlerne til de to centre indenfor regionen foreslås fordelt på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på aktiviteten i de to centre det seneste år (1/11-2017 til 31/10-2018). Fordelingsnøglen er derfor 25 % til Hospitalsenheden Vest og 75 % til Aarhus Universitetshospital. Det betyder følgende fordeling:

Aarhus Universitetshospital:

• 482.056 kr. udmøntes til nedbringelse af ventetider
• 2.559.184 kr. udmøntes til pukkelafvikling.

Hospitalsenheden Vest

• 160.685 kr. udmøntes til nedbringelse af ventetider
• 853.061 kr. udmøntes til pukkelafvikling.

I forbindelse med udmøntning af midlerne er Region Midtjylland blevet bedt om at fremsende et detaljeret og udspecificeret budget samt projektbeskrivelse til Sundheds- og Ældreministeriet for henholdsvis Center for Voldtægtsofre i Hospitalsenheden Vest og Center for Voldtægtsofre i Aarhus Universitetshospital for 2018 vedrørende ovennævnte tilskud med henblik på nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling. Efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet vil der også være mulighed for udmøntning af midlerne ind i 2019.

Hospitalsenheden Vest anvender de udmøntede midler til opnormering af psykologtimer samt finansiering af ekstra psykologtimer med henblik på afvikling af puklen på venteliste. Derudover anvendes der ekstra midler til psykologudgifter til bibeholdelse af kort ventetid til psykolog.

Aarhus Universitetshospital ansætter, hvad der svarer til 1,4 ekstra psykolog i Center for Voldtægtsofre. Derudover afvikler Aarhus Universitetshospital puklen i ventelister ved at sende 50 patienter til en privatpraktiserende psykolog.

Processen for udmøntning af midlerne har været kort fra Sundheds- og Ældreministeriets side. Henvendelsen fra ministeriet er blevet fremsendt til Region Midtjylland den 16. november 2018, hvorefter de relevante hospitalsenheder har udarbejdet projektbeskrivelser og budgetter.

Budget og projektbeskrivelser er udspecificeret i vedlagte bilag. Sundheds- og Ældreministeriet ønsker ved projektets afslutning et regnskab, der er direkte sammenligneligt med de fremsendte budgetter. Regnskabet skal indsendes senest tre måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest den 1. april 2019, men dette er med udgangspunkt i anvendelse af midlerne i 2018, hvilket ikke har været muligt med den korte frist. Efter aftale med ministeriet kan midlerne anvendes ind i 2019, hvorfor tidspunkt for indmeldelse af regnskab til ministeriet vil blive ændret efter endelig godkendelse.

De detaljerede budgetter samt projektbeskrivelser er fremsendt til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på godkendelse med forbehold for endelig godkendelse i regionsrådet.

Opfølgning på møde i forretningsudvalget

Som opfølgning på forretningsudvalgets møde den 15. januar 2019 er baggrunden for privatpraktiserende psykologers rolle i projektbeskrivelserne kort belyst.

Når det konkret drejer sig om pukkelafvikling, handler det om, at lang ventetid for flere patienter gerne skal nedbringes hurtigst muligt. Sundheds- og Ældreministeriet skriver konkret i deres brev om udmøntning af midlerne følgende:

'Det bemærkes, at det forventes, at private aktører inddrages, hvor det er muligt, så den kapacitet, der måtte være, anvendes til at nedbringe ventetider, herunder pukkelafvikling'.

Hospitalerne har derfor benyttet sig af muligheden for anvendelse af private aktører indenfor rammerne for udmøntningen af midlerne. En øgning af egen kapacitet indenfor den forventede tidsfrist på ca. tre måneder, som Sundheds- og Ældreministeriet har givet for anvendelse af midlerne fra udmøntningstidspunktet, vil kræve en længere tidsproces i forhold til udredning af forøgelse af midlertidig kapacitet, ansættelsesprocedurer mv.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntningen af midler til nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling på regionens centre for voldtægtsofre godkendes, og

at projektbeskrivelserne for nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling på regionens centre for voldtægtsofre godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udmøntningen af midler til nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling på regionens centre for voldtægtsofre godkendes, og

at projektbeskrivelserne for nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling på regionens centre for voldtægtsofre godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Af budgetforligets 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne er der afsat 1,1 mio. kr. til flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem. Heraf indstilles 0,9 mio. kr. udmøntet til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens til udflytning af konkrete aktiviteter fra hospitalerne til sundhedshusene i Grenaa, Ringkøbing, Skive, Skanderborg og Lemvig.

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forligspartierne er med vedlagte aftale enige om udmøntningen heraf. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel. Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 forligspartiernes prioritering og udmøntning af de første 8,9 mio. kr. Der resterer aftale om udmøntning af 1,1 mio. kr. til flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem.

Midlerne skal anvendes til udflytning af konkrete aktiviteter fra hospitalerne til sundhedshusene i Grenaa, Ringkøbing, Skive, Skanderborg og Lemvig. Der er tale om aktivitet, som eksempelvis kan udflyttes på enkelte dage og med afsæt i lokale behov, allerede eksisterende tilbud og patientvolumen. Midlerne fordeles derfor til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens. Derudover har forligspartierne tilkendegivet, at de ser muligheder i lokale tilbud om PKU/hørescreening af nyfødte, og denne del indgår i arbejdet med ny fødeplan i 2019.

Midlerne fordeles efter følgende principper:

• fordeling efter befolkningsantal i de kommuner, der har sundhedshuse
• hospitalerne står herefter for konkret udmøntning
• hospitalerne afrapporterer medio 2019 til regionsrådet, hvilken konkret aktivitet der er skabt for midlerne.

Fordeling

Der reserveres 0,2 mio. kr. til eventuelt at etablere lokale tilbud om PKU/hørescreening i forlængelse af arbejdet med ny fødeplan 2019.

De resterende 0,9 mio. kr. fordeles som nedenstående. Midlerne er fordelt på baggrund af befolkningstallet i Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Skive, Skanderborg og Lemvig kommuner, opgjort 4. kvartal 2018.

Tabel 1. Fordeling af midler og forventning til omfang af udflyttet aktivitet

Videre proces

Midlerne udmøntes til Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens efter nedenstående skema. Der indsamles medio 2019 en status fra hospitalerne, som forelægges regionsrådet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udmøntning af 0,9 mio. kr. til flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udmøntning af 0, 9 mio. kr. til flere sundhedstilbud i sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udkast til den regionale udviklingsstrategi 2019-2030 har været i offentlig høring, og der er efterfølgende foretaget mindre justeringer, som her lægges frem til regionsrådets godkendelse.

Erhvervsstyrelsen har på vegne af Erhvervsministeriet indgivet et høringssvar, som anfægter gyldigheden af den regionale høringsproces grundet den nye lov om erhvervsfremme, hvor en regional udviklingsstrategi skal forelægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, inden den sendes i høring. Derfor indstilles det, at regionsrådet godkender, at udkastet til strategien, inklusiv justeringer, sendes til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Herefter vil strategien blive fremlagt for regionsrådet til endelig godkendelse.

Der er udarbejdet et udkast til en regional udviklingsstrategi for Region Midtjylland, der nu har været i offentlig høring. Regional Udvikling har modtaget 28 høringssvar.

Vision

Strategien har til formål at skærpe den regionale profil i forhold til partnerskabet og samarbejdet om at nå i mål med visionen om en attraktiv og bæredygtig region for alle. Visionen udtrykker et ønske om at skabe en attraktiv og bæredygtig region, hvor borgeren er i centrum for fremtidige indsatser, som skal skabe holdbare og relevante løsninger på tværs af regionen.

Med den ambitiøse vision og valget af FN's 17 Verdensmål som strategisk ramme har regionsrådet mulighed for at fremme løsninger på de store samfundsmæssige og globale udfordringer, der går på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, og hvor der er brug for at samarbejde om fælles løsninger. Der vil i strategiperioden blive arbejdet i faser med FN's verdensmål, så regionen går fra at anvende målene som et kommunikationsredskab til at bruge dem som et reelt styringsredskab i forhold til indsatser og aktiviteter.

Strategispor og indsatser

Med valget af fire strategispor er der skabt et solidt grundlag for prioritering af de fremtidige indsatser, som en ny organisation for Regional Udvikling skal beskæftige sig med. Tidligere resultater og viden vil danne grundlag for en videreudvikling af de effektfulde midtjyske modeller for partnerskaber om udviklingen af innovative og bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at binde regionen sammen på tværs af land og by.

• Spor 1 - At give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen.
• Spor 2 - At skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle.
• Spor 3 - At tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling.
• Spor 4 - At bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet – for borgeren og tæt på borgeren.

Høringssvar

Regionen har modtaget 28 høringssvar, som er behandlet administrativt. Til sagen er vedlagt vurderinger af de enkelte høringssvar og høringssvarene i deres fulde længde. På baggrund af høringssvarene er der foretaget en række mindre justeringer, primært i spor 1, 2 og 4. Justeringerne er markeret i udgaven til godkendelse. Hvis et høringssvar ikke har medført en konkret rettelse, er der givet en begrundelse i vedlagte skema, som også vil blive kommunikeret til de pågældende høringsparter.

Høringssvarene er generelt af positiv karakter, og mange aktører ser frem til tæt samarbejde om udmøntningen af strategien, som vil ske i en handleplan, der udarbejdes sammen med regionens samarbejdspartnere i løbet af 2019.

Høringssvar fra Erhvervsministeriet 

Regionen har modtaget et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen på vegne af Erhvervsministeriet, som anfægter gyldigheden af den regionale høringsproces. Der henvises til den nye lov om erhvervsfremme, hvori der står, at en regional udviklingsstrategi skal forelægges Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, inden den sendes i høring. Der har efterfølgende været dialog mellem regionen og Erhvervsstyrelsen for at finde en pragmatisk løsning.

Derfor indstilles det, at udkastet til den regionale udviklingsstrategi inklusiv justeringer, der er foretaget i forlængelse af høringen, sendes til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Efterfølgende vil strategien blive fremlagt for regionsrådet til endelig godkendelse.

Målbillede

På baggrund af den regionale udviklingsstrategi skal der udarbejdes målbilleder, som udfolder visionen, herunder de strategiske mål. Målbilledet vil blive fulgt op af en række konkrete indikatorer, som der gives kvartalsvise opfølgninger på til regionsrådet. Målbilledet forventes fremlagt til godkendelse på regionsrådsmødet den 27. februar 2019, og indikatorer forventes fremlagt til godkendelse af regionsrådet i 4. kvartal 2019.

Politisk behandling og den videre proces

Regionsrådet har været inddraget gennem hele udviklingsprocessen af den regionale udviklingsstrategi via temamøder og politisk topmøde. Høringsudkast til strategien blev behandlet af regionsrådet den 26. september 2018.

Efter regionsrådets endelige godkendelse starter administrationen udarbejdelsen af handleplaner, som er udmøntningen af strategien. Handleplanernes indhold med konkrete aktiviteter udarbejdes i tæt samarbejde med de partnerskaber, som regionen har på de forskellige indsatsområder. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at justeringerne i udkastet til den regionale udviklingsstrategi godkendes, og

at det godkendes, at udkast til den regionale udviklingsstrategi inklusiv justeringer, der er foretaget i forlængelse af høringen, sendes til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at justeringerne i udkastet til den regionale udviklingsstrategi godkendes, idet det tilføjes under afsnittet om fleksibel og bæredygtig infrastruktur, at samarbejdet med kommunerne skal foregå i forlængelse af tidligere aftaler, og

at det godkendes, at udkast til den regionale udviklingsstrategi inklusiv justeringer, der er foretaget i forlængelse af høringen, sendes til udtalelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til Undervisningsministeriet, at der fastlægges et kapacitetsloft for én eller flere institutioners optag.

Regionsrådet indstillede ekstraordinært til Undervisningsministeriet den 31. oktober 2018 at reducere kapaciteten i Aarhus med otte STX-klasser. Denne indstilling blev fulgt af undervisningsministeren. Efterfølgende er kapaciteten for de øvrige institutioner blevet behandlet af de forpligtende samarbejder.

På baggrund af de endelige kapacitetsindmeldinger indstilles det, at Viby Gymnasium gives mulighed for at øge sin HF-kapacitet fra to til tre HF-klasser. Th. Langs HF og VUC indstilles pålagt et kapacitetsloft, der svarer til det nuværende niveau på syv klasser, da det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet i området, når det nye udbud i Bjerringbro bliver oprettet med to klasser. Af hensyn til Tørring Gymnasiums elevgrundlag indstilles det desuden, at Rødkilde Gymnasium og Rosborg Gymnasium i Vejle pålægges kapacitetslofter, så de højst må optage henholdsvis ti og 15 klasser.

Regionsrådets kompetence og ansvar

Regionsrådet har overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner.

I forlængelse heraf er det regionsrådets opgave at indmelde den samlede optagelseskapacitet for de gymnasiale institutioner til undervisningsministeren. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Det betyder, at det er undervisningsministeren, der efter høring af den enkelte institution fastlægger et evt. kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

I det vedhæftede notat uddybes, hvorledes kapacitetsfastsættelsen og brugen af kapacitetslofter har indflydelse på den geografiske dækning af uddannelsesudbuddet. Særligt skal det bemærkes, at regionsrådet har kompetence til også at lave indstillinger om kapacitetslofter på institutioner, der ligger udenfor regionen, når dette er relevant for at sikre elevgrundlaget for institutioner beliggende i regionen.

Forpligtende samarbejder for STX og HF

I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk svarer til de tidligere amter. Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal årligt senest den 1. september sende et oplæg om institutionens ønsker og muligheder for at optage elever (kapacitet) til det forpligtende samarbejde. Det forpligtende samarbejde drøfter senest den 15. september institutionernes oplæg for at tilgodese det samlede behov for kapacitet bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område.

De forpligtende samarbejder skal senest den 15. december 2018 meddele ønsker om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner, til regionsrådet. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar indstille den samlede kapacitet for STX og HF i regionen til Undervisningsministeriet.

Kapacitet for fordelingsudvalg ØST

Regionsrådet behandlede ekstraordinært kapacitetsfastsættelsen i fordelingsudvalg ØST's virkeområde i forbindelse med fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. På regionsrådets møde den 31. oktober 2018 indstillede regionsrådet til undervisningsministeren:

• at Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium pålægges et kapacitetsloft, således at hver institution sættes en klasse ned i forhold til den nuværende kapacitet,
• at Langkær Gymnasium og HF pålægges et kapacitetsloft på seks klasser, som i tilfælde af undervisningsministerens godkendelse af fusionen fordeles med tre klasser i Tilst og tre klasser på Dollerupvej med den forudsætning, at antallet af oprettede STX-pladser på Dollerupvej ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst, således at Langkær Gymnasium og HF's nuværende kapacitet nedsættes med to klasser,
• at Grenaa Gymnasium og HF's ønske om en kapacitetsnedsættelse på en klasse godkendes, og
• at den indmeldte STX-kapacitet for Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Rønde Gymnasium, Risskov Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium og Odder Gymnasium godkendes.

Samtlige ovennævnte indstillinger er imødekommet af undervisningsministeren. I øvrigt bemærkes det, at undervisningsministeren på baggrund af den indmeldte kapacitet har godkendt fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech.

Derudover er der indkommet et ønske fra Viby Gymnasium om at øge gymnasiets HF-kapacitet fra to til tre klasser. Viby Gymnasium havde i 2018 ca. 30 elever, der henvendte sig efter ansøgningsfristens udløb den 15. marts og måtte afvises pga. manglende kapacitet, ligesom ansøgere, der havde søgt rettidigt, måtte sendes videre til andre skoler. Samtidig kan eleverne nu optages på HF direkte efter 9. klasse. Karakterkravet til alle gymnasiale ungdomsuddannelser hæves i 2019, således at ansøgere mindst skal have karakteren 5 i gennemsnit for kunne optages på STX og 4 på HF. Det kan betyde en større søgning til HF. Lokalt havde Viby Gymnasium i 2018 31 1.-prioritetsansøgere på STX med under 5 i gennemsnit. I en alt andet lige situation vil disse elever fremadrettet ikke kunne optages på STX. For disse ansøgere antages det, at HF vil være et alternativ. Da Viby Gymnasium har et samarbejde med Team Danmark og Elite Sports Akademi Aarhus, der har fortrinsret til pladser på HF i Viby, betyder det et begrænset antal HF-pladser til "almindelige" ansøgere. På den baggrund indstiller administrationen, at ønsket fra Viby Gymnasium og HF imødekommes.

Th. Langs HF og VUC ønsker ligeledes at sætte sin HF-kapacitet en klasse op, da institutionen forventer en stigning i ansøgerantallet, når kravene til STX skærpes. Det skal bemærkes, at med regionsrådets indstilling om et HF-udbud i Bjerringbro vil en forøgelse af HF-kapaciteten i Silkeborg kunne påvirke optaget i Bjerringbro negativt. På den baggrund indstiller administrationen, at ønsket fra Th. Langs HF og VUC ikke imødekommes.

Kapacitet for fordelingsudvalg VEST

Den kapacitet for STX og HF, der er gældende for indeværende år, fastholdes.

Kapacitet for fordelingsudvalg NORD

Regionsrådet vedtog på mødet den 31. oktober 2018, at Bjerringbro Gymnasium godkendes til at modtage en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium & HF samtidig med, at den samlede gymnasiekapacitet for Bjerringbro Gymnasium fastholdes.

Viborg Gymnasium og HF’s forlagte HF-udbud på Bjerringbro Gymnasium fastsættes herefter til to HF-klasser, mens Bjerringbro Gymnasiums kapacitet fastsættes til fire STX-klasser. En forudsætning for denne justering af kapaciteten, som også er vedtaget af regionsrådet i oktober, er, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Viborg Gymnasium og HF og Bjerringbro Gymnasium.

Kapacitet for fordelingsudvalg SYD

For gymnasierne i Horsens by vil kapaciteten være uændret.

I forbindelse med regionens koordinering af kapaciteten udveksler administrationen oplysninger med de øvrige regioner. Det er et ønske fra både Tørring og Grindsted gymnasier, at Rosborg og Rødkilde gymnasier i Vejle pålægges kapacitetslofter. Administrationen har i den forbindelse modtaget Region Syddanmarks talmateriale fra Vejleområdet.

Tørring Gymnasium havde sidste år en tilbagegang i ansøgerantallet på 16 % fra 129 til 108 ansøgere. En tendens der frygtes at fortsætte, hvis kapaciteten på gymnasierne i Vejle ikke begrænses. En analyse for 2016-18 lavet af Region Syddanmark viser, at et kapacitetsloft på 15 STX-klasser på Rosborg Gymnasium i den periode kunne have resulteret i en elevfordeling til Tørring Gymnasium i størrelsesordenen 12-24 elever. En forudsætning for, at et loft på Rosborg Gymnasium vil få den ønskede virkning, er, at også Rødkilde Gymnasium pålægges et kapacitetsloft på ti klasser, da kapacitetsloftet forventes at bidrage til at modvirke, at fordelte elever ved senere lejlighed skulle søge ind på Rødkilde Gymnasium.

Udvalget for uddannelse og arbejdskraft i Region Syddanmark indstillede den 13. december 2018 til forretningsudvalget i regionen, at gymnasierne i Vejle pålægges de samme kapacitetslofter, som forslås i Region Midtjylland. Forretningsudvalget i Region Syddanmark holder møde den 16. januar 2019, og regionsrådet mødes den 28. januar 2019.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2019-2020 for HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilaget Endelig kapacitet 2019-2020-HHX-HTX.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at reduktionen på otte STX-klasser i fordelingsudvalg ØST's virkeområde fastholdes, jf. regionsrådets beslutning den 31. oktober 2018,

at Viby Gymnasium og HF’s HF-kapacitet sættes en klasse op fra to til tre klasser,

at Viborg Gymnasium og HF's forlagte udbud på Bjerringbro Gymnasium fastsættes til en kapacitet på to klasser, og Bjerringbro Gymnasiums STX-kapacitet fastsættes til fire klasser under forudsætning af, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Viborg Gymnasium og HF og Bjerringbro Gymnasium,

at Th. Langs HF og VUC pålægges et kapacitetsloft på syv klasser, svarende til det nuværende niveau,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 15 STX-klasser for Rosborg Gymnasium i Vejle, hvilket svarer til det nuværende kapacitetsloft,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på ti STX-klasser på Rødkilde Gymnasium i Vejle fra og med skoleåret 2019-2020,

at den øvrige indmeldte STX- og HF-kapacitet for alle de forpligtigende samarbejder tages til efterretning, og

at den indmeldte HHX- og HTX-kapacitet tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at reduktionen på otte STX-klasser i fordelingsudvalg ØST 's virkeområde fastholdes, jf. regionsrådets beslutning den 31. oktober 2018,

at Viby Gymnasium og HF’s HF-kapacitet sættes en klasse op fra to til tre klasser,

at Viborg Gymnasium og HF's forlagte udbud på Bjerringbro Gymnasium fastsættes til en kapacitet på to klasser, og Bjerringbro Gymnasiums STX-kapacitet fastsættes til fire klasser under forudsætning af, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Viborg Gymnasium og HF og Bjerringbro Gymnasium,

at Th. Langs HF og VUC pålægges et kapacitetsloft på syv klasser, svarende til det nuværende niveau,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på 15 STX-klasser for Rosborg Gymnasium i Vejle, hvilket svarer til det nuværende kapacitetsloft,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at der lægges et kapacitetsloft på ti STX-klasser på Rødkilde Gymnasium i Vejle fra og med skoleåret 2019-2020,

at den øvrige indmeldte STX- og HF-kapacitet for alle de forpligtigende samarbejder tages til efterretning, og

at den indmeldte HHX- og HTX-kapacitet tages til efterretning.

Torben Nørregaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech på sine møder den 20. marts 2018 og 22. august 2018.

Regionsrådet behandlede kapaciteten i fordelingsudvalg ØST på sine møder den 26. september 2018 og 31. oktober 2018.

Regionsrådet behandlede den 31. oktober 2018 ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium om HF-udbud.

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro Kommune. Der orienteres om, hvilke somatiske regionale funktioner der planlægges placeret i Center for Sundhed. I forlængelse af at byggeriet nu er færdigt og i drift, er der udarbejdet vedtægter samt driftsaftale for ejerforeningen Center for Sundhed.

Region Midtjylland og Holstebro Kommune har i fællesskab opført Center for Sundhed i Holstebro Kommune. Bygningen er i maj 2018 afleveret til bygherren og taget i brug i juni 2018 af Holstebro Kommune og Psykiatrien, Region Midtjylland.

Parallelt med byggesagens afslutning er der udarbejdet aftaler med Holstebro Kommune om den fremtidige drift af bygningen, hvor både Holstebro Kommune og Region Midtjylland er ejere. Konkret vedrører det:

• Fordeling af driftsudgifter i ordinær drift (ved idriftsættelse af de somatiske funktioner)
• Fordeling af driftsudgifter i perioden fra overtagelse af bygningen frem til regional idriftsættelse af de somatiske funktioner
• Vedtægter for ejerforeningen Center for sundhed
• Driftsaftale for ejerforeningen Center for sundhed.

I samme periode har Hospitalsenheden Vest kvalitetssikret plangrundlaget for de forventede regionale somatiske funktioner, som skal placeres i Center for Sundhed.

Fordeling af driftsudgifter

Udgifterne til fællesomkostninger er estimeret til 6,47 mio. kr. i 2018-niveau og afregnes efter faktisk forbrug. Region Midtjyllands andel af driftsudgifterne er fastlagt til 17,8 %, svarende til 1,128 mio. kr. årligt. I perioden fra overtagelse af bygningen og til indflytning og ibrugtagning er beløbet dog reduceret. Udgifterne fordeles mellem Hospitalsenheden Vest og Psykiatrien i Vest efter en intern fordelingsnøgle. Ud over de indeholdte driftsudgifter, vil der efter ibrugtagning være udgifter til rengøring af egne lokaler.

Region Midtjylland har finansieret 16 % af bygningsmassen. Ved beregning af fordelingen af driftsudgifterne er der taget højde for, at Region Midtjylland medfinansierer driftsudgifterne for fællesfaciliteter eksempelvis kantine og affaldshåndtering, hvorved Region Midtjyllands andel er beregnet til 17,8 %. Se vedhæftede "Fordelingsnøgle driftsomkostninger Center for Sundhed".

Der er endvidere indgået aftale med Holstebro Kommune om fordeling af driftsomkostningerne i perioden fra overtagelse af bygningen i juni 2018 til ibrugtagning i 2. kvartal 2020. Udgiften er her fastsat til 300.000 kr. årligt.

Vedtægter for ejerforeningen og driftsaftale

Da Region Midtjylland og Holstebro Kommune har hver sin ejerlejlighed, skal der i henhold til ejerlejlighedslovgivningen fastlægges vedtægter for en ejerforening. Ejerforeningens formål er at varetage ejernes fælles anliggender, rettigheder og forpligtigelser som ejere samt administrere ejendommen (se vedhæftede "Vedtægter for Ejerforeningen Center for Sundhed"). Til at varetage den daglige drift af bygningen, er der nedsat en driftsbestyrelse, der i henhold til vedtægterne for ejerforeningen skal sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens fælles anliggender. Driftsbestyrelsens opgaver er fastlagt i vedhæftede "driftsaftale for Ejerforeningen Center for Sundhed".

Regionale funktioner i Center for Sundhed

Center for Sundhed vil huse både regionale somatiske og psykiatriske funktioner. De psykiatriske funktioner har ibrugtaget deres del af bygningen, men ibrugtagningen af de somatiske funktioner følger ibrugtagningstidspunktet af Regionshospitalet Gødstrup i 2020.

Følgende funktioner planlægges placeret i Center for Sundhed:

• Akutklinik
• Blodprøvetagning og tappefunktion
• Interne medicinske funktioner
• Røntgenklinik
• Jordemoderklinik
• Brystkræftscreening
• Vagtlæge og lægevagtsvisitation
• Akutlægebil.

Udover ovenstående er der nedsat en arbejdsgruppe med bred repræsentation, som er i gang med at undersøge placering af evt. andre mulige funktioner.

Hospitalsenheden Vest vil inden ibrugtagningen revurdere plangrundlaget. Endeligt forslag til regionale funktioner i Center for Sundhed vil blive fremlagt til regionsrådets godkendelse.

Psykiatriske funktioner

Regionspsykiatrien i Vest har ibrugtaget sine ambulatorier til behandling med:

• Klinik for ADHD
• Psykiatrisk Traumeklinik
• Klinik for ældre psykiatri
• Retspsykiatrisk klinik.

Yderligere klinikker starter op med behandling i 2019.

Psykiatrien i Vest har endvidere indgået samarbejdsaftale med Holstebro, Struer og Lemvig kommuner samt almen praksis om udvikling af nye tværsektorielle samarbejdsformer på tværs af Regionspsykiatrien, almen praksis, socialpsykiatrien, misbrugsindsatsen, det kommunale sundheds- og arbejdsmarkedsområde. Samarbejdet er blevet navngivet "Psykiatrien i Nordvest".

Målsætningen er en fælles indsats for borgere med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom og et samtidigt misbrug. Der er i samme forbindelse etableret en recovery-skole med fokus på at udvikle den enkelte borgers mestringskompetencer. Der er i forbindelse med "Psykiatrien i Nordvest" etableret i alt otte ambulante overnatningspladser (fem regionale og tre kommunale) og indgået en lejeaftale mellem Holstebro Kommune og Psykiatrien.

Strategisk samarbejdsforum for Center for Sundhed

Som erstatning for den tidligere styregruppe, der blev etableret i forbindelse med gennemførelsen af byggeprojektet, etableres et strategisk samarbejdsforum for Center for Sundhed. Det strategiske samarbejdsforum for Center for Sundhed får til formål at drøfte og beslutte tiltag, der kan udvikle sundhedsbetjeningen af borgere og patienter samt udvikle samarbejdet mellem Hospitalsenheden Vest, Holstebro Kommune, Psykiatri og Social, privat praktiserende læger, øvrige aktører i Center for Sundhed samt øvrige kommuner i Hospitalsenheden Vests optageområde.

Samarbejdet tager udgangspunkt i sundhedsaftalen og de oprindeligelige visioner for Center for Sundhed (jf. konceptprogrammet for Center for Sundhed fra juni 2012, udarbejdet for Holstebro Kommune), der lød:

• Størstedelen af borgerens kontakt med sundhedsvæsenet foregår lokalt.
• Størstedelen af de lokale sundhedstilbud samles et sted
• Vi arbejder med innovative og progressive sundhedsløsninger
• Sammenhæng og samarbejde er nøgleord
• Vi har fokus på borgernes evne til at mestre egen sundhed
• Center for Sundhed skal være et levende, spændende og fleksibelt hus
• Vi udbygger og deler viden.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om kvalitetssikringen af de regionale somatiske funktioner tages til efterretning,

at vedtægter for Ejerforening Center for Sundhed godkendes, og

at driftsaftale for Ejerforening Center for Sundhed godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om kvalitetssikringen af de regionale somatiske funktioner tages til efterretning,

at vedtægter for Ejerforening Center for Sundhed godkendes, og

at driftsaftale for Ejerforening Center for Sundhed godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 24. oktober 2012 blev der godkendt samarbejdsaftale for Center for Sundhed.

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018 at indsende en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om iværksættelse af forsøg efter sundhedslovens § 233. Administrationen har i forlængelse heraf indsendt ansøgning, hvoraf det fremgår, at Region Midtjylland ønsker at etablere en almen medicinsk klinik drevet af Hospitalsenheden Vest på Regionshospitalet Lemvig omfattende mindst 3.200 patienter. Efter drøftelser med lægerne i Lemvig og PLO-Midtjylland foreslås det dog, at klinikken udvides til at omfatte mindst 6.900 patienter.

Regionsrådet godkendte den 28. november 2018, at regionen etablerer en regionsdreven almen medicinsk klinik i Lemvig, såfremt der opnås godkendelse fra ministeriet. På den baggrund er der fremsendt en ansøgning til ministeriet.

Af sagen fremgik det, at regionsklinikken omfatter de 3.200 patienter, som på nuværende tidspunkt varetages af udbudsklinikken.

To læger i Lemvig har meldt ophør medio 2019, og på den baggrund har der været afholdt møder mellem Region Midtjylland, Lægerne i Lemvig og PLO-Midtjylland om lægedækningssituationen. Konklusionen af drøftelserne er, at en udvidelse af den planlagte regionsklinik fra at omfatte mindst 3.200 patienter til at omfatte mindst 6.900 patienter vil gøre lægedækningssituationen i Lemvig mere robust. Ligeledes forventes det at forbedre rekrutteringsmulighederne for den regionsdrevne klinik, idet en større praksis anses som værende mere attraktiv for lægerne. En større klinik giver bedre mulighed for fleksibilitet og dermed bedre muligheder for på sigt at tilbyde delestillinger, så der eksempelvis er mulighed for, at lægerne kan forske eller være ansat på hospitalet på deltid. Lægerne i Lemvig ser derfor regionsklinikken med mindst 6.900 patienter tilknyttet som et konstruktivt og realistisk bud på løsning af lægedækningsudfordringen i Lemvig. 

Det foreslås derfor, at regionsklinikken omfatter mindst 6.900 patienter, og at klinikken derfor overtager de patienter, der på nuværende tidspunkt betjenes af udbudsklinikken (Nordic Medicare) samt de to privatpraktiserende læger, der har valgt at opsige deres ydernummer med virkning fra sommeren 2019.

Udvidelse af klinikken ændrer ikke på behovet for ressourcer til planlægning af klinikken. Driftsomkostningerne afhænger af antallet af patienter og vil basere sig på det konkrete antal patienter, der tilknyttes klinikken.

Administrationen har i december 2018 orienteret Sundhedsministeriet om udvidelsen af den regionsdrevne almen medicinske klinik med forbehold for regionsrådets behandling af sagen i januar 2019. Ministeriet er orienteret på forkant af hensyn til den forholdsvis pressede tidsplan og dermed behov for en tilbagemelding fra ministeriet snarest.

Regionsklinikken er i drift pr. 1. september 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at den kommende almen medicinske lægeklinik i Lemvig udvides fra at omfatte mindst 3.200 patienter til at omfatte mindst 6.900 patienter.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at det godkendes, at den kommende almen medicinske lægeklinik i Lemvig udvides fra at omfatte mindst 3.200 patienter til at omfatte mindst 6.900 patienter.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er to praktiserende læger i Region Midtjylland, der arbejder som udrykningslæger. Den aftale, lægerne i øjeblikket arbejder efter, er dog ikke længere gyldig, hvorfor der skal indgås en ny aftale. Der er udarbejdet en ny aftale, som fremlægges til godkendelse. Den nye aftale beskriver i høj grad gældende praksis. Der er dog enkelte tilføjelser, der skal sikre kvalitet, og at lovgivningskrav om journalføring overholdes.

Der er to praktiserende læger, der arbejder som udrykningslæger i Region Midtjylland; begge på Samsø. Udrykningslægerne kan blive kaldt af AMK-vagtcentralen i tilfælde af alvorlig ulykke eller sygdom på Samsø. Udrykningslægeordningen blev i sin tid oprettet i Århus Amt.

Udrykningslægeordningen er en særlig ordning, der er relevant i områder, hvor den pågældende læge i udgangspunktet kan forventes at være tilgængelig, og hvor der er et særligt behov og en særlig struktur, som understøtter relevansen af, at der etableres alternative løsninger i forhold til første lægehjælp på stedet. Dette gør sig gældende på Samsø, hvor de praktiserende læger i udgangspunktet altid kan kontaktes, og de geografiske forhold medfører, at udrykningslægen ofte vil kunne nå frem før en præhospital akutlæge (akutlægehelikopteren).

Udrykningslægerne arbejder i øjeblikket efter en aftale, der blev indgået mellem Århus Amt og PLO i 1999. Aftalen er imidlertid forældet, hvorfor der skal indgås en ny aftale. For eksempel eksisterede der ikke AMK-vagtcentral i 1999. Det er i dag AMK-vagtcentralen, der kalder udrykningslægerne.

Den nye aftale om udrykningslægeordningen – aftale om præhospital lægehjælp i Region Midtjylland – beskriver i høj grad den praksis, der er gældende i dag i forhold til udkald, afregning mv. Der er tilføjet enkelte afsnit, der skal sikre ordningens kvalitet samt at ordningen lever op til lovgivningskrav om eksempelvis journalføring.

Den nye aftale forventes ikke at medføre merudgifter, og udrykningslægeordningen kan derfor fortsat finansieres inden for eksisterende budget.

Aftalen er godkendt af praksisplanudvalget den 5. september 2018.  

Aftalen om præhospital lægehjælp i Region Midtjylland (udrykningslægeordningen) er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at aftalen om præhospital lægehjælp i Region Midtjylland mellem PLO og Region Midtjylland godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at aftalen om præhospital lægehjælp i Region Midtjylland mellem PLO og Region Midtjylland godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hjælpemiddelcentralen ved Aarhus Universitetshospital ønsker at indgå et nyt lejemål, da den nuværende lejekontrakt udløber.

Hjælpemiddelcentralen ved Aarhus Universitetshospital drives i dag fra et lejemål på ca. 800 kvadratmeter beliggende på Ceres Alle 11, 8000 Aarhus C. Lejemålet udløber 1. maj 2019, og udlejer ønsker ikke at forlænge lejemålet. Der er derfor behov for at finde andre, egnede lokaler, inden lejekontrakten udløber.

Aarhus Universitetshospital har fundet et egnet lejemål, der vurderes at kunne rumme hjælpemiddelcentralen. Der er tale om et lejemål på ca. 1.000 kvadratmeter, der ligger på Johann Gutenbergs Vej 3, 8200 Aarhus N, og hvor den årlige leje inklusive driftsomkostninger udgør 513.000 kr. Samtlige forpligtelser og udgifter afholdes indenfor Aarhus Universitetshospitals nuværende driftsbudget.

Med det nye lejemål kommer hjælpemiddelcentralen tættere på det øvrige Aarhus Universitetshospital i Skejby og får væsentligt bedre brugertilgængelighed og læsnings- og aflæsningsforhold. Derfor vil funktionerne forflytnings- og hjælpemiddelundervisning blive samlet med hjælpemiddelcentralen på dette lejemål. Det nye lejemål er ca. 377.000 kr. billigere end det nuværende lejemål og med samlingen af flere funktioner, kan der spares yderligere 200.000 kr. i udgifter, der i dag betales for dagsleje af specialindrettede (med senge, lifte og hjælpemidler) lokaler eksternt.

Lejemålet på Johann Gutenbergs Vej 3 har en værdi af 5,550 mio. kr., men da der kan ske modregning af værdien af det fraflyttede lejemål, skal der ikke deponeres i forbindelse med indgåelse af den nye lejekontrakt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital bemyndiges til at forhandle og indgå en lejekontrakt om anvendelse af lokaler på Johann Gutenbergs Vej 3, 8200 Aarhus N, og

at Aarhus Universitetshospital afholder leje- og driftsudgifter indenfor eksisterende driftsbudget.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskabet for byggeprojekt syd 3 på Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

Anlægsregnskabet viser udgifter på 368,6 mio. kr. Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et merforbrug på 1,2 mio. kr.

DNU Syd 3 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Regionsrådet godkendte den 29. maj 2013 en anlægsbevilling på 409,5 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse af underprojekt Syd 3 på DNU. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget større justeringer i projektet.

DNU Syd 3 er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus. DNU Syd 3 er bygget til behandling af sygdomme i bækkenbund, endoskopi (kikkertundersøgelser og behandling), nyremedicinsk dialyse, operationsafsnit for mave- og tarmsygdomme samt lokaler til kræftforskning.

Regionsrådet har til DNU Syd 3 bevilget i alt 367,4 mio. kr.  Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et merforbrug på 1,2 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Økonomi

I tabel 2 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

Der er en difference på 1.000 mellem det tilbageværende rådighedsbeløb og afvigelsen på bevillingsniveau.

Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.   

 Finansieringen af DNU projekter fremgår af tabel 3:

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus syd 3 godkendes, og

at merforbruget på 1,2 mio. kr. finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 29. maj 2013 en anlægsbevilling på 409,5 mio. kr. til udarbejdelse af for- og hovedprojekt samt efterfølgende udførelse af underprojekt Syd 3 på DNU. Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet på møderne den 29. maj 2013,  den 25. september 2013, den 25. september 2013, den 3. december 2013, den 19. marts 2014, den 30. april 2014, den 25. juni 2014, den 24. september 2014, den 29. oktober 2014, den 26. november 2014, den 17. december 2014, den 25. marts 2015, den 26. august 2015, den 30. september 2015, den 25. november 2015, den 30. marts 2016, den 22. juni 2016, den 23. november 2016, den 29. marts 2017, den 27. september 2017, den 5. december 2017, den 15. december 2017 og den 20. marts 2018.

Byggeriet af Det Nye Universitetshospital, Aarhus, er ved at være så fremskredent, at mange af byggeriets delprojekter er afleveret og der kan dermed aflægges anlægsregnskab.

Der fremlægges til regionsrådets godkendelse to anlægsregnskaber for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus. Der har ikke været nogen afvigelser i de to anlægsregnskaber.

Regionsrådet godkendte henholdsvis den 26. november 2014 en bevilling på 118,0 mio. kr. til delprojekt forsyningsaftale el og den 17. december 2014, en bevilling på 49,0 mio. kr. til delprojekt forsyningsaftale fjernvarme. Der har siden været afgivet anlægs- og tillægsbevillinger samt foretaget justeringer i delprojektet.

I tilsagnsbetingelserne til Det Nye Universitetshospital, Aarhus var det forudsat, at der blev etableret en alternativ forsyningsstruktur, herunder både el- og fjernevarmeforsyning.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Anlægsregnskaber og revisorerklæringer er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for DNU: Forsyningsaftale el godkendes, og

at anlægsregnskabet DNU: Forsyningsaftale fjernvarme godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sterilcentralen på Aarhus Universitetshospital i Skejby er blevet ombygget for at kunne betjene de afdelinger, der udflyttes til Skejby.

Anlægsregnskabet for ombygningen er afsluttet og forelægges til godkendelse.

Anlægsregnskabet viser udgifter på 53,3 mio. kr. Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. overføres til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

Regionsrådet godkendte den 20. august 2014 en bevilling på 30,8 mio. kr. til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget justeringer i projektet.

Sterilcentralen på det eksisterende Universitetshospital i Skejby er blevet ombygget med henblik på at øge kapaciteten, således at sterilcentralen også kan betjene de afdelinger, der udflyttes fra de øvrige hospitalsmatrikler i Aarhus til Skejby.

Regionsrådet har bevilget i alt 54,3 mio. kr. til ombygning af sterilcentralen.

Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Det foreslås, at mindreforbruget overføres til bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

Økonomi

I tabel 2 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der vedlægges anlægsregnskab og revisorerklæring.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for ombygning af sterilcentral på Aarhus Universitetshospital, Skejby godkendes, og

at mindreforbruget på 1,0 mio. kr. overføres til bevillingen til ombygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby etape 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 20. august 2014 blev godkendt anlægsinvestering i forbindelse med ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby. Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet på møderne den 26. november 2014, den 30. september 2015, den 25. november 2015, den 30. marts 2016, den 28. september 2016, den 23. november 2016, den 29. marts 2017, den 5. december 2017 og den 20. marts 2018.

I forbindelse med spareplanen 2015-2019 besluttede regionsrådet at harmonisere optageområder i voksenpsykiatrien. Projektet handler om flytning af optageområde Silkeborg fra Aarhus Universitetshospital, Risskov til Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Anlægsregnskabet for harmonisering af optageområder i voksenpsykiatrien er afsluttet og forelægges regionsrådet til godkendelse.

Anlægsregnskabet viser udgifter for 17,367 mio. kr. Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et merforbrug på 47.806 kr., som foreslås finansieret af psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold.

Regionsrådet godkendte den 24. juni 2015 en bevilling på 13,3 mio. kr. til etablering af ekstra senge i Viborg for at harmonisere optageområder i voksenpsykiatrien. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget justeringer i projektet.

Harmoniseringen af optageområder i voksenpsykiatrien medfører, at patienter fra optageområde Silkeborg fremover indlægges i Viborg i stedet for i Risskov. Harmoniseringen sigter mod at forbedre de psykiatriske patienters samlede forløb, både i forhold til samarbejdet med det nære sundhedsvæsen og med det somatiske sundhedsvæsen.

Regionsrådet har bevilget i alt 17,319 mio. kr. til etablering af ekstra senge i Viborg.

Der er ved udarbejdelsen af regnskabet konstateret et merforbrug på 47.806 kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Økonomi

I tabel 2 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Anlægsregnskabet og revisorerklæring er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for harmonisering af optageområder Regionspsykiatrien Midt (tidligere Viborg-Skive) godkendes, og

at merforbruget på 47.806 kr. for anlægsprojekt for harmonisering af optageområder finansieres af psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmødet den 24. juni 2015, godkendelse af anlægsinvestering i forbindelse med etablering af ekstra senge i Regionspsykiatrien Midts bygning i Viborg. Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet på møderne den 26. august 2015, den 30. marts 2016, den 23. november 2016, den 29. marts 2017 og den 20. marts 2018.

Rigsrevisionen har den 14. november 2018 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om udredningsretten. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om bemærkninger til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Statsrevisorerne offentliggjorde den 14. november 2018 beretning nr. 3/2018 om udredningsretten. Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.

Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente bemærkninger fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Bemærkningerne omhandler overordnet set, at:

• Rigsrevisionens konklusioner er meget markante, og at de bygger på en meget lille stikprøve.
• Rigsrevisionen ikke entydigt kan sige, at undersøgelser udføres med et udredende formål, da undersøgelser også kan have karakter af opfølgning eller kontrol. Det kan derfor godt være korrekt registreringspraksis, at patienten registreres som færdigudredt, selvom der efterfølgende foretages en undersøgelse (opfølgning eller kontrol).
• der kan være behov for at justere en igangsat behandling, og at det ikke betyder, at patienten ikke er færdigudredt. Patientens symptomer og tilstand kan godt være afklarede, selvom der bliver brug for justering af f.eks. den medicinske behandling. 
• Region Midtjylland mener, at der registreres i overensstemmelse med vejledningen til loven.
• der er igangsat et arbejde på tværs af regionerne med at ensrette registreringspraksis.

Danske Regioner foreslår en fælles tilgang til de centrale kritikpunkter i Rigsrevisionens beretning, som går på tværs af regionerne, og at hver region i bemærkningerne til ministeren synliggør denne fælles tilgang. Den fælles tilgang drøftes på et møde mellem regionerne midt i januar 2019. Hvis drøftelserne giver anledning til ændringer, vil punktet og de vedlagte bemærkninger til ministeren blive opdateret inden regionsrådsmødet den 30. januar 2019.

Dagsordenspunktet er opdateret efter mødet i forretningsudvalget, og følgende punkter er tilføjet i det vedlagte udkast til bemærkninger:

• Region Midtjylland vil indskærpe overfor hospitalerne, at det er den samlede udredning som skal kunne varetages inden for 30 dage, og ikke blot tid til første undersøgelse.
• I Region Midtjylland arbejder vi løbende med at forbedre indkaldelsesbrevene, og det vil vi fortsat gøre.
• At er der nedsat tværregionale taskforces, på områder med forskelle i overholdelse af udredningsretten.
• At der er behov for en dialog mellem ministeriet og regionerne for at sikre en fælles forståelse af lovgivningen, og herunder hvornår en patient kan betragtes som udredt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om udredningsretten godkendes, og

at bemærkningerne sendes til sundhedsministeren.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om udredningsretten godkendes, og

at bemærkningerne sendes til sundhedsministeren.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev orienteret om høringssvaret til Rigsrevisionens udkast til beretning den 31. oktober 2018.

Hedensted Kommune har nedsat en styregruppe for projektet Kollektiv trafik og anmodet om, at regionsrådet udpeger et medlem.

Hedensted Kommune har anmodet om, at regionsrådet udpeger et medlem til styregruppen for projektet Kollektiv trafik.

Hedensted Kommune ønsker at igangsætte et projekt, der skal systematisere, kombinere og formidle de mange mobilitetsmuligheder, der findes i kommunen. Det vil ske i form af foldere, annoncer, artikler m.m. Derudover vil der blive uddannet lokale mobilitetsambassadører, der kan informere borgerne om mulighederne. Projektet har titlen "Kollektiv trafik - frem i lyset". Erfaringerne fra projektet vil indgå i en trafikplan for området med inddragelse af Region Midtjylland, Horsens og Hedensted kommuner og Midttrafik.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges et medlem til styregruppe for projektet Kollektiv trafik.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet bevilgede støtte til mobilitetsprojektet den 31. oktober 2018.

Psykiatri- og socialudvalget ønsker at tage på studietur til England og Skotland den 12. til 15. marts 2019. Formålet med turen er at samle viden og inspiration til brug i udvalgets videre arbejde.  

Studieturen gennemføres i fællesskab med Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Udvalget anmoder om regionsrådets godkendelse af studieturen.

Psykiatri- og socialudvalget ansøger om at tage på studietur til London i England og Edinburgh i Skotland i perioden 12.-15. marts 2019.

Psykiatri- og socialudvalget har som overordnet formål at følge udviklingen på psykiatri- og socialområdet. Udvalget skal således generelt følge udviklingstendenser og udfordringsopgaver på psykiatriområdet og på det specialiserede socialområde.

Formålet med studieturen er at indsamle viden, erfaringer og inspiration på en række konkrete emner inden for psykiatriområdet og socialområdet til brug i udvalgets videre arbejde. Studieturen vil blive tilrettelagt, så der bliver mulighed for at dække flere forskellige centrale temaer i forbindelse med udvalgets arbejdsområde, og således at både psykiatriområdet og det sociale område omfattes af turen.

England og Skotland er relativt sammenlignelige med Danmark, og på psykiatri- og socialområdet oplever Region Midtjylland på mange områder de samme udfordringer, som de to lande står overfor. Det er derfor meget relevant at høre om de erfaringer, de har gjort sig, og hvordan de har søgt at udvikle området.

Studieturen vil blive gennemført som en fælles studietur sammen med Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg. Det skal hertil nævnes, at tre af medlemmerne i psykiatri- og socialudvalget også er medlemmer i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg. Herudover er yderligere to regionsrådsmedlemmer fra Region Midtjylland medlemmer af Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Der har tidligere været gennemført sådanne fælles studieture med gode erfaringer. Det er vurderingen, at det giver større udbytte og gennemslagskraft, når nye idéer samles op på turen. Der opstår endvidere en god synergi, når udvalgsmedlemmer har mulighed for at udveksle indtryk og erfaringer på tværs af regioner. 

Der er udarbejdet vedlagte overordnede program for studieturen. Det endelige program vil blive udarbejdet i samarbejde med Danske Regioner. Der tages derfor forbehold for ændringer, da der ikke er foretaget bestillinger eller lavet endelige aftaler, inden regionsrådets godkendelse af studieturen. 

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der tages forbehold for ændringer, da flybilletter mv. endnu ikke er bestilt.  

Budgetoverslaget er udarbejdet for psykiatri- og socialudvalgets ni medlemmer. I forhold til de tre regionsrådsmedlemmer, der også er medlem af Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, vil der blive aftalt en fordeling af udgifterne til studieturen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget om studietur for psykiatri- og socialudvalget godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslaget om studietur for psykiatri- og socialudvalget godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Carsten Kissmeyer, Ole Jepsen, Birgitte Svenningsen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.