Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2019 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Opfølgningen viser, at der pr. 31. marts 2019 forventes et mindreforbrug på 56,3 mio. kr. på sundhedsområdet. Det giver mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger, herunder konsoliderende tiltag for 56,3 mio. kr. i 2019 som kan hjælpe driften i de kommende år. Forventningen til årsresultatet er således balance.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 17,2 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2019 viser et forventet mindreforbrug på 56,3 mio. kr. på sundhedsområdet. Dette giver mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger, herunder konsoliderende tiltag for 56,3 mio. kr. i 2019, som kan hjælpe driften i de kommende år. Forventningen til årsresultatet er således balance.

Hospitaler

Regionshospitalet Randers

Økonomien har gennem flere år været presset, og hospitalet forventer et merforbrug i 2019 på 28,9 mio. kr.

Hospitalet har igennem en årrække haft høj aktivitet og høj produktivitet, hvorfor selv mindre reduktioner i budgettet er svære at omsætte. Hospitalet har over de seneste år især haft stigende patientaktivitet på det akutte område (især indenfor medicin), tarmkræftscreening og det radiologiske område. I 2019 begynder hospitalet at afbetale på gæld fra tidligere år, hvorfor der er lagt et yderligere pres på økonomien. Som en følge af de økonomiske udfordringer gennem de seneste år er budgettet til større og mindre investeringer løbende blevet beskåret. Dette er imidlertid ikke holdbart, da budgettet ikke længere kan dække hospitalets basale behov for større og mindre investeringer.

Der har gennem længere tid samtidig været en ubalance på afdelingernes budgetter, og hospitalsledelsen har besluttet, at afdelinger med merforbrug i 2018 skal udarbejde konkrete handleplaner, der skal sikre budgetoverholdelse i 2019 i afdelingerne.

Hospitalsledelsen vurderer, at det er et meget ambitiøst mål at komme ud af 2019 uden merforbrug i afdelingerne. Hospitalets forventede merforbrug i 2019 på 28,9 mio. kr. er under forudsætning af, at afdelingerne overholder deres budgetter.

Ubalancen på Regionshospitalet Randers behandles i dagsordenspunktet vedrørende "Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af produktivitet", hvor det foreslås at tildele hospitalet 27,5 mio. kr. i 2019, mens den videre håndtering foreslås behandlet i forbindelse med budget 2020.

Hospitalsenhed Midt

Der forventes et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. Hospitalet skal i maj 2019 ibrugtage det nye akutcenter. I løbet af den resterende del af året vil afdelinger og funktioner løbende flytte ind i akutcentret. Arbejdet med indflytningen foregår i henhold til hospitalets planer. Hospitalet har med henblik på indflytningen i akutcentret opsparet betydelige engangsmidler, der er overført fra tidligere år.

Som følge af at arbejdet med implementering af besparelserne fra budget 2019 endnu ikke er tilendebragt, er der usikkerhed om det forventede resultat. Dele af engangsmidlerne, der var afsat til ibrugtagningen af akutcentret, vil blive anvendt i en overgangsordning for de strukturelle besparelser fra budget 2019, men der forventes samtidig mindreforbrug.

Hospitalsenhed Midt har overtaget MidtTransport, hvor der forventes et merforbrug i 2019. Merforbruget er indeholdt i det samlede forventede mindreforbrug for Hospitalsenhed Midt.

Aarhus Universitetshospital

Der forventes et merforbrug på 100 mio. kr. i 2019. Hospitalet er i en alvorlig økonomisk situation. I lighed med 2018 er afdelingernes driftsbudgetter samlet set i markant ubalance. En væsentlig årsag til dette er, at afdelingerne ikke i tilstrækkelig grad har realiseret de spare-/effektiviseringskrav, der er udmøntet de seneste år.

Der vil fortsat være stort fokus på udgiftsreduktioner i alle afdelinger. Målet er balance på sigt. Det betyder en løbende reduktion af udgiftsniveauet over de kommende år, aktuelt arbejdes der på at reducere ubalancen til 100 mio. kr. i 2019. Der er udarbejdet konkrete handleplaner for udgiftsreduktioner i alle afdelinger, som sendes i høring og herefter behandles politisk på regionsrådsmødet i juni. Derudover er Aarhus Universitetshospitals økonomi i 2019 presset af merudgifter som følge af den nedsatte operationskapacitet. Det omfatter merudgifter til privathospitaler og i relation til aftaler med andre hospitaler samt færre indtægter på samhandel.

Psykiatrien

Der forventes mindreforbrug på 5 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til lånerammen i forbindelse med udflytningen til Skejby. Lånerammen forventes på nuværende tidspunkt ikke anvendt fuldt ud. Imidlertid kan der peges på en række forhold, der har betydning for forventningerne til årets resultat. Det er blandt andet uafklarede forhold vedrørende flytningen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Skejby vedrørende bygningsmæssige mangler i forbindelse med flytningen og implementering af driftsaftalen med Aarhus Universitetshospital. Herudover er der opstået usikkerhed om indtægterne vedrørende færdigbehandlede patienter, hvor det er usikkert, om opkrævningen kan gennemføres i 2019 som følge af LPR3.  

Øvrige hospitaler

De hospitaler, der ikke er nævnt ovenfor, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Vest og Præhospitalet, forventer økonomisk balance. Det skal dog bemærkes, at alle hospitaler er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet på at opnå økonomisk balance.

Fællesudgifter og -indtægter

Øvrige områder

Det forventede mindreforbrug på 140,3 mio. kr. på fællesudgifter og -indtægter skyldes især mindreforbrug på 27,4 mio. kr. vedrørende refusion af hospitalernes medicinforbrug, 14,7 mio. kr. vedrørende bløderpatienter samt 16,0 mio. kr. vedrørende patientforsikring.

Ud af det forventede mindreforbrug på fællesudgifter og -indtægter foreslås 27,5 mio. kr. udmøntet til Regionshospitalet Randers i dagsordenspunktet vedr. "Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af produktivitet".

Der forventes mindreforbrug på 26,7 mio. kr. på udgifter til ansatte social- og sundhedsassistenter. Mindreforbruget skyldes vanskeligheder med at besætte alle elevstillinger, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at kommunalt ansatte social- og sundhedsassistentelevers elevlønninger er højere.

Praksis

Der er et forventet mindreforbrug på i alt 32,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at regionens forudsætninger på almenlægeområdet i budget 2019 har overvurderet udgiftsudviklingen i forbindelse med indfasningen af den nye overenskomst på almenlægeområdet og udgiftsudviklingen på speciallægeområdet.  

Socialområdet, Regional Udvikling og nettorenter

Socialområdet

Samlet set forventes et mindre forbrug på 17,2 mio. kr. Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

Totalt forventes de kommunale betalinger at blive 67,2 mio. kr. højere end det budgetterede. Dels på grund af, at indtægter fra projektpladser og tillægstakster fremstår som merindtægter, da de pr. definition ikke kan medtages i budgettet, og dels fordi der er oprettet en række nye pladser. Merindtægterne modsvares af de merudgifter, som opstår i forbindelse med produktionen af de ekstra ydelser.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 9 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. marts 2019. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes forbrug af hele rammen inkl. overførsler. Hvis der skulle visse sig mindreforbrug i løbet af året, vil midlerne blive omplaceret til politisk godkendte projekter, som kan anvende dem.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon. Det bemærkes, at den fastlagte skabelon er ændret i forbindelse med kontoplanændringer vedrørende det administrative område.

Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt. Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. marts 2019.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets første økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. marts 2019 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.4 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har begge økonomiske udfordringer af strukturel karakter.

Begge hospitaler har høj produktivitet, der i kombination med stigende patientaktivitet gør det svært at opnå økonomisk balance. Det foreslås at tilføre Regionshospitalet Randers engangsmidler i 2019. På den baggrund forventes hospitalet at overholde budget 2019. Det foreslås, at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har begge økonomiske udfordringer af strukturel karakter, der blandt andet bunder i, at hospitalerne har en høj produktivitet. Som følge af den høje produktivitet har hospitalerne svært ved at reducere udgifterne tilstrækkeligt, da det ikke er realistisk, at hospitalernes aktivitet kan reduceres i et omfang, der kan sikre økonomisk balance.

Udover de strukturelle udfordringer har Regionshospitalet Randers nogle engangsudfordringer blandt andet på baggrund af hospitalets merforbrug i 2017 og 2018 samt nogle nødvendige engangsinvesteringer.

Regionshospitalet Horsens har overførte mindreforbrug fra tidligere år i budgetrammen frem til og med 2021 og forventer på den baggrund at kunne overholde budgettet i den periode.

Den samlede ubalance er vist i nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Samlet ubalance for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens

På baggrund af blandt andet de to hospitalers høje produktivitet kombineret med stigende patientaktivitet er hospitalerne ikke i stand til at imødegå deres ubalancer. Det foreslås derfor, at hospitalerne tildeles midler til at imødegå udfordringen. Alle hospitaler i Region Midtjylland oplever at have en presset økonomi og arbejder således løbende med interne spareplaner. Det foreslås derfor at give økonomisk engangshjælp til Regionshospitalet Randers i 2019, og at der i forbindelse med budget 2020 tages stilling til, tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens svarende til nedenstående tabel 2, hvorefter det vil være op til regionshospitalerne at bringe budgettet i balance.

Tabel 2. Foreslået økonomisk hjælp til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens

Efter tildeling af midler vil der være en forventning om, at begge hospitaler fremadrettet opnår budgetoverholdelse.

Der er i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2019 identificeret mindreforbrug på nogle puljer, der foreslås omprioriteret til finansiering af den økonomiske hjælp til Regionshospitalet Randers i 2019. Det omhandler blandt andet centrale puljemidler, hvor opgaven allerede løses på hospitalerne i dag, og puljen således ikke udmøntes. Det kan ligeledes forekomme, at hospitalerne skal løse opgaver uden tildeling af yderligere midler. Fra 2020 foreslås det at placere midlerne på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", hvor de vil indgå i arbejdet med budget 2020.

Den økonomiske situation og finansieringen af den foreslåede økonomiske hjælp til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens er yderligere uddybet i bilaget: "Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af høj produktivitet"

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges midler til Regionshospitalet Randers i 2019 samt placeres midler på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", der skal indgå i arbejdet med budget 2020, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges midler til Regionshospitalet Randers i 2019 samt placeres midler på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", der skal indgå i arbejdet med budget 2020, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af høje temperaturer på sengestuerne på Aarhus Universitetshospital i sommeren 2018 søges om en bevilling på 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for køl på etage 5-8 i de nye bygninger på Aarhus Universitetshospital. Samlet set forventes anlægsudgiften for projektet at blive ca. 14,4 mio. kr.

Baggrund

Der søges om 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af køl på etage 5-8 i de nye bygninger på Aarhus Universitetshospital. Samlet set forventes udgiften at udgøre ca. 14,4 mio. kr. Dertil skal lægges yderligere ca. 4,9 mio. kr., som udgør apoteket og Forums andel af en ekstra kølemaskine. Sidstnævnte udgift er indeholdt i de to projekters budgetter. Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt.

Regionsrådet blev i mail den 6. september 2018 orienteret om temperaturproblematikken på DNU, hvor der blandt andet for sengestuerne blev konstateret høje rumtemperaturer i sommeren 2018. Foruden de høje temperaturer har der også været for mange timer over ønsket komforttemperatur.

DNU-projektet har aldrig været planlagt med køling på de øvre etager herunder sengestuer, bortset for udvalgte rum som f.eks. medicinrum. Der har fra starten været forudsat et godt og acceptabelt indeklima i bygningerne med en mekanisk udskiftning af luften via ventilationsanlæg samt med oplukkelige vinduer – hvilket betyder, at temperaturen af indblæsningsluften ikke kan være lavere end udetemperaturen. Herudover er der solafskærmning, der skal nedsætte solindfaldet på sengestuen. Der er den nødvendige køling på f.eks. operationsstuer, medicinrum og skannerrum.

Køling af rum i DNU-projektet er generelt etableret med køleflader i ventilationen. Det vil sige, at den luft, man trækker ind via luftindtag, passerer en køleflade med vand, der nedkøler luften til den ønskede temperatur. Det kolde vand (kølevandet) produceres i en fælles kølecentral på hospitalsmatriklen og distribueres ud via en ringledning omkring hele det nybyggede hospital. Det giver både en fleksibilitet i forhold til fremtidige tilslutninger, men også en forsyningssikkerhed. DNU-projektet har til en vis grad været forberedt med mulighed for indbygning af køling på f.eks. sengestuerne.

En stor del af DNU-byggeriet er projekteret og opført i henhold til Bygningsklasse 2020, som stiller krav om et lavt energiforbrug. Der har således været stort fokus på energiforbruget, og der har blandt andet derfor fra starten ikke været regnet med køling på f.eks. sengestuerne. Som dimensioneringsgrundlag for DNU blev anvendt de seneste kendte klimadata på daværende tidspunkt. Nyere klimadata har markant flere solskinstimer. Hvis de anbefalede normer skal følges med de nyere klimadata, vil det kræve, at der indbygges køling.

Regionsrådet er tidligere orienteret om, at der også var en oplevet kuldeproblematik i sommeren 2018 enkelte steder på de nedre etager med køl. Dette forhold er ikke en del af indeværende sag. I forhold til kuldeproblematikken er det hospitalets forventning, at det kan løses ved indregulering af det nuværende system i form af indstilling af temperaturen på anlægget.

Løsningsforslag vedrørende køl

Hospitalets tekniske afdeling har siden sommeren 2018 fortsat arbejdet med driftsoptimering/indregulering af de nye bygninger. Herunder har man foretaget en række justeringer af de nuværende systemer. Der har endvidere pågået et større analysearbejde for at få afdækket problematikken samt gennemført en række nye indeklimasimuleringer. På denne baggrund foreslås det, at der etableres køling på sengestuerne og øvrige områder – primært kontorområder - på etage 5-8 på DNU og i en form, hvor indblæsningstemperaturen kan sænkes med 5 °C i forhold til udetemperaturen.

Der anbefales en løsning med zonekøleflader i ventilationen af hensyn til både anlægs- og driftsøkonomi. Der er foretaget nye indeklimasimuleringer med denne løsning, som viser en væsentlig forbedring i forhold til det nuværende. Der vil fortsat være mindre overskridelser af en rumtemperatur på 26 °C, men samlet set vurderes det at give den bedste løsning.

Det skal i denne forbindelse understreges, at ved et ekstremt år som 2018 vil rumtemperaturen sænkes 2° C i forhold til en situation uden køling. Det vil dog føles som mere end 2° C, fordi luften er affugtet, og da indblæsningstemperaturen er 5° C lavere, vil luftbevægelsen have en kølende effekt.      

Det skal bemærkes, at der ikke bliver køl på f.eks. sengestuer på det eksisterende hospital (det tidligere Skejby Sygehus).

Tidsplan

Regionsrådet får forventeligt forelagt projektforslaget medio 2019.

Ombygningsarbejdet forventes at vare til medio 2020, idet det blandt andet skal udføres i et hospital i fuld drift.      

Udvidelse af kølekapaciteten på Aarhus Universitetshospital

Beregninger af hospitalets kølekapacitet viser, at kapaciteten er tilstrækkelig, men at den stort set vil blive udnyttet 100 % i meget varme perioder. For at skabe reservekapacitet, blandt andet ved nedbrud foreslås den fælles kølecentral på hospitalet udvidet med kapacitet til at kunne køle de ekstra etager samt nybyggerierne af Forum og apoteket. De tre projekter vil kunne dele udgiften til installation af en ekstra kølemaskine til samlet ca. 7,4 mio. kr. Heraf skal indeværende projekt afholde 2,5 mio. kr. vedrørende ekstra kølekapacitet til sengestuer og kontorer.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår den forventede anlægsøkonomi for projektet:

Den forventede udgift for ombygning af ventilation med installation af køl er 11,9 mio. kr. Hertil kommer andel af udgift til udvidelse af kølekapaciteten til 2,5 mio. kr., således at den samlede forventede udgift er 14,4 mio. kr. Den årlige afledte driftsudgift vil udgøre ca. 0,5 mio. kr. Udgiften finansieres af regionens centrale pulje til korrektioner.

Entrepriseform

Ventilation/VVS- og BMS-entreprisen (Building Management Systems) udbydes som fagentrepriser. Entrepriseformen for udvidelse af kølecentralen er endnu ikke besluttet, men den vælges under hensyntagen til regionens bygge- og anlægsregulativ.

Udbudsform

Indbygning af kølezoneflader udbydes i begrænset licitation med forudgående prækvalifikation for ventilation/VVS, mens BMS-entreprisen udbydes i underhåndsbud. Udbudsformen for udvidelse af kølecentralen er endnu ikke besluttet, men den vælges under hensyntagen til regionens bygge- og anlægsregulativ.

Bæredygtighed

Etablering af køling på sengestuerne sker ved udvidelse af den fælles kølecentral, hvor der allerede er tænkt på lavest mulige energiforbrug samtidig med, at køl på sengestuerne kun anvendes efter behov og som en del af ventilationen.

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 0,1 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 19,1 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Investeringsplanen for 2019-2027 er der prioriteret midler til renovering og modernisering af den resterende del af Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. Sterilcentralen skal opgraderes, så den kan leve op til de gældende standarder, og der skal etableres fysiske forhold, der kan betyde bedre og mere effektive arbejdsgange for Regionshospitalet Viborg. Det foreslås i denne sag, at der bevilges 2 mio. kr. til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for projektet.  

Størstedelen af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er ikke blevet opgraderet i forhold til maskiner og udstyr siden højhuset ved Regionshospitalet Viborg blev ibrugtaget i 1980'erne. Den lever dermed teknologisk ikke op til de krav, der stilles i dag, og den understøtter ikke en effektiv drift. Som følge heraf står sterilcentralen overfor en større renovering, herunder bedre ventilation. Dertil kommer, at sterilcentralen skal ændres, så den passer bedre til ændrede arbejdsgange på operationsafdelingen samt der kan opnås energieffektiviseringer.

Hospitalsenhed Midt har i 2017 anvendt 5 mio. kr. fra hospitalets driftsbudget til ombygning af indleveringen, der også kaldes den urene del af sterilcentralen, på Regionshospitalet Viborg. Denne ombygning er gennemført. Nu mangler den resterende del, så sterilcentralen samlet har den standard, der er nødvendigt for et akuthospital.   

I Investeringsplanen er afsat midler til den resterende ombygning af sterilcentralen i 2019-2021 med et samlet budget på 29 mio. kr. Der er på den baggrund blevet udarbejdet en rapport over løsningsforslag samt estimering af udgifterne til en samlet renovering.

Det foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag af den rene del af sterilcentralen. Sterilcentralen kan dermed fungere hensigtsmæssigt hurtigst muligt efter ibrugtagning af akutcentret og de nye standarder omkring sterilkoncept, logistik og workflow træder i kraft. Sterilcentralen vil med ombygningen kunne efterleve de standarder, der er for sterilcentraler, herunder bedre ventilation samt sikre en mere effektiv arbejdsgang og være medvirkende til at optimere patientforløbet i blandt andet Operation og Intensiv.   

Konkret skal der gennemføres en ombygning og renovering af:

• Sterilt pakkeområde
• Sterilt nedkølingsområde
• Sterilt område til pakning af case card vogne (vogne med instrumenter til operation)
• Rent bufferområde for case card vogne
• Ændring af placering af autoklaver (apparat til sterilisering af udstyr)
• Indretning af område for kontor og personale faciliteter.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om et færdigt koncept for den fremtidige sterilcentral, da dette vil blive afklaret i forbindelse med den kommende projektering af ombygningen af den resterende del af sterilcentralen. Det endelige sterilkoncept vil derfor blive fremlagt regionsrådet i forbindelse med behandlingen af projektforslaget for ombygningsprojektet.

I udarbejdelsen af sterilkonceptet vil man inddrage erfaringerne fra de andre sterilcentraler i regionen og imødegå de udfordringer, der har været i forbindelse med ombygninger af nogle af de andre sterilcentraler. Her skal en kapacitetsanalyse blandt andet være med til at kortlægge behovet for instrumenter og genbehandlingstiden for disse.

Der vil under projekteringen være fokus på udfordringer og løsninger i forhold til uddannelse, oplæring og ressourcer i forhold til personale samt behovet for instrumenter og genbehandlingstiden for disse. Dette gælder både før, under og efter ombygningen er færdig.

Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er placeret tre etager under Operation og Intensiv, hvorved afstanden er forholdsvis kort, og vogne med instrumenter til operationer kan hurtigt transporteres fra sterilcentralen til operationsstuerne og modsat.

Rådgiver og udbudsform

For at opnå stor kontinuitet i projektet indgås der aftale med en gennemgående rådgiver, som skal udarbejde projektforslaget og bistå udførslen af projektet igennem hele processen, indtil projektet er gennemført. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor opgaven ikke behøver at blive udbudt.

Det foreslås, at projektets entrepriseform bliver hoved- og fagentreprise. Den mest fordelagtige udbudsform i forhold til håndværkerudbuddet skal der træffes beslutning om i dialog med den valgte totalrådgiver, og det vil blive forelagt til godkendelse i forbindelse med godkendelse af projektforslaget.

Tidsplan

• Medio 2019: Aftale med rådgiver og opstart på projektering.   
• Primo 2020:Færdigprojektering, licitation og kontraktindgåelse med hovedentreprenør/fagentreprenør
• Forår 2020: Projektforslaget forelægges regionsrådet med henblik på bevilling til ombygning
• 2020-2021: Ombygning og renovering af sterilcentralen.

Økonomi

Den samlede anlægssum for ombygningen beløber sig til 29 mio. kr. og forventes fordelt i 2019, 2020 og 2021 jf. nedenstående tabel 1.

Den samlede økonomi for projekteringen er 2 mio. kr. Anlægsbevillingen anvendes til forundersøgelser samt projektforslag til renovering og opdatering af den resterende del af Sterilcentralen.

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 2 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg. Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 19,1 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 2 mio. kr. (indeks 104,4) i 2019 til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg,

at der indgås aftale med en gennemgående totalrådgiver om udarbejdelse af projektforslag og udførsel gennem hele projektet for at sikre kontinuitet i processen, og 

at entrepriseformen er hoved- og fagentreprise.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 2 mio. kr. (indeks 104,4) i 2019 til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg,

at der indgås aftale med en gennemgående totalrådgiver om udarbejdelse af projektforslag og udførsel gennem hele projektet for at sikre kontinuitet i processen, og 

at entrepriseformen er hoved- og fagentreprise.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. Strålerapport XIII for 2019 indeholder således status og planer for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2018 samt forslag til udrulning i 2019. Derudover indeholder rapporten forventninger og fokusområder for de kommende år.

Produktionen i 2018 var 55.543 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter), hvilket er højere end forventet. Vurderingen er, at behovet for strålebehandlinger vil være på samme niveau i 2019. I 2019 er der desuden behov for uddannelse af stråleterapeuter, og der forventes endvidere øgede udgifter til sammenlignende dosisplaner og hurtige skift af patienter fra forløb i Kræftafdelingen til forløb i Dansk Center for Partikelterapi. Der varsles endvidere nye årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandling samt til softwareopgradering af acceleratorerne.

Det anbefales, at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018-niveau) videreføres i 2019. Der fremlægges to modeller for mulig håndtering af økonomien i 2020 og frem.

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet ("strålerapporten") siden 2006 foretaget en udbygning og vedligeholdelse af strålekapaciteten for, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig om dels bekendtgørelsen vedrørende maksimale ventetider ved behandling af kræft og dels forløbstiderne i kræftpakkerne.

Strålerapport XIII for 2019 foreligger nu. Heri gøres status for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2018. Samtidig indeholder strålerapporten forventninger til udviklingen og planlægningen i 2019 og frem.

Aktivitet i 2018 og forventninger til aktiviteten i 2019

Den personalemæssige kapacitet i 2018 svarede til en forventet produktion på 53.000 strålebehandlinger (strålebehandling gives almindeligvis i flere små doser, der kaldes fraktioner). Produktionen i 2018 var imidlertid 55.543 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter), hvilket altså er højere end forventet. Der var i 2018 fysisk og apparaturmæssigt en samlet kapacitet til at give op til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet.

Antallet af behandlingsforløb steg fra 3.814 i 2017 til 3.951 i 2018, hvilket svarer til en stigning på 3,6 %. I 2019 er prognosen 2 % stigning i antal patienter og uændret antal strålebehandlinger i forhold til 2018, dvs. ca. 4.000 patienter og godt 55.000 strålebehandlinger. Vurderingen er således, at behovet for strålebehandlinger (fraregnet fraktioner givet af Dansk Center for Partikelterapi samt tendens til færre fraktioner pr. patient) vil være på samme niveau i 2019.

Stigende udgifter knyttet til stråleaktiviteten

Udover udgifterne til selve strålebehandlingen vil der i 2019 være en række større nye udgifter knyttet til driften af stråleområdet. I flere tilfælde vil der være tale om poster, der er varige og eventuelt stigende i de kommende år. Samlet set skønnes disse udgifter at udgøre knapt 8 mio. kr. i 2019.

I 2019 vil der være udgifter på ca. 1,7 mio. kr. til uddannelse af stråleterapeuter.

Der vil herudover begynde at opstå udgifter i forlængelse af opbygningen af Dansk Center for Partikelterapi til udarbejdelse af sammenlignende dosisplaner og som følge af "tabte tider" i Kræftafdelingen, når en patient ved den sammenlignende dosisplanlægning viser sig med fordel at kunne skifte til et behandlingsforløb med protonstråler i Dansk Center for Partikelterapi. Her vil overflytningen af patienten til Dansk Center for Partikelterapi ske med så kort varsel, at det ikke er muligt at nå at udarbejde dosisplan og indkalde en anden patient i Kræftafdelingen. Der foreligger endnu ikke et præcist estimat af ovenstående. I takt med opbygningen af Dansk Center for Partikelterapi vil disse forhold - og de tilhørende udgifter - blive fulgt tæt, herunder i løbet af 2019. Det skønnes - på baggrund af et foreløbigt, usikkert estimat for antallet af patienter - at Kræftafdelingen vil kunne have merudgifter i størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr. årligt, når der er fuld aktivitet hos Dansk Center for Partikelterapi. Et usikkert, foreløbigt skøn for 2019 kunne være ca. 0,5-1 mio. kr.

I forbindelse med indkøb af nye acceleratorer i 2018 er der opstået varige merudgifter til dels softwareopgraderinger af acceleratorerne, dels indkøb af funktionalitet til understøttelse af den faglige og teknologiske udvikling inden for strålebehandling. Frem til nu er finansieringen tilvejebragt gennem de budgetter, der har været afsat til anskaffelsen af acceleratorerne. Ved det seneste acceleratorudbud blev der imidlertid ikke mulighed for at etablere en pulje til dækning af disse løbende udgifter i perioden frem til næste udbud.

Der varsles derfor med dette års strålerapport et behov for at finde en varig finansiering af det årlige indkøb af ny funktionalitet til strålebehandling. Det foreslås, at der fra og med 2020 bevilges 1,6 mio. kr.

Fra 2019 og frem vil der årligt være udgifter på 5 mio. kr. til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland. Det foreslås, at der i 2019 findes en éngangsfinansiering af de 5 mio. kr. via strålepuljen. Fra 2020 og frem foreslås en varig finansieringsløsning tilvejebragt ved, at den årlige udgift på 5 mio. kr. til softwareopgradering indgår forlods i prioriteringen af regionens pulje til medicotekniske anskaffelser, idet udgiften knytter sig snævert til regionens apparaturanskaffelser.

Nedenfor skitseres dels forslag til håndtering af økonomien på stråleområdet i 2019, dels fremlægges to modeller for håndteringen af økonomien i 2020 (og frem):

Økonomi for 2019 – videreførelse af eksisterende bevilling

Den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) foreslås videreført uændret i 2019. Dermed svarer kapaciteten i 2019 fortsat til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet. I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

Hvis aktiviteten i 2019 ligger på nogenlunde samme niveau som i 2018, vil der være forventning om en tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen ca. 6 mio. kr. Det understreges, at der i sagens natur knytter sig usikkerhed til et sådant fremadrettet skøn. Regionsrådet har endvidere godkendt, at et mindreforbrug på strålepuljen på 2,4 mio. kr. fra 2018 overføres til 2019.

Under disse forudsætninger vil der via de allerede udmøntede bevillinger under strålepuljen være mulighed for at dække de ca. 8 mio. kr., der er beskrevet ovenfor. Der vil herefter fortsat være en ikke-udmøntet "buffer" på ca. 2,4 mio. kr. i strålepuljen i 2019.

Økonomi for 2020 – forslag til to modeller

I forbindelse med behandlingen af strålerapport XII for 2018 besluttede regionsrådet på sit møde 30. maj 2018 at reducere bevillingen til området med 5 mio. kr. i 2018 til 68,0 mio. kr. (2018 P/L). Baggrunden var foregående års tilbagebetaling grundet et fald i antallet af strålebehandlinger og et ønske om at udnytte muligheden for at bidrage til regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018. I lyset af dette fremlægges hermed forslag om to mulige modeller for håndteringen af økonomien fra og med 2020:  

Model A

Bevillingen på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres, og kapaciteten vil fortsat svare til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet. Aktiviteten forudsættes at ligge på nogenlunde samme niveau som 2019, dvs. godt 55.000 strålebehandlinger. I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

I forbindelse med forelæggelsen af strålerapporten 2020 i foråret 2020 udmøntes en bevilling via strålepuljen på 1,6 mio. kr. (2018 P/L) til finansiering af årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandlingen. Den ikke-udmøntede "buffer" på ca. 2,4 mio. kr. på strålepuljen vil herefter være reduceret til 0,8 mio. kr. (2018 P/L).

Den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland forudsættes finansieret fra 2020 og frem via regionens pulje til medicotekniske anskaffelser.

Derudover forventes der fortsat i 2020 at være udgifter på skønsmæssigt 1 mio. kr. (2018 P/L) til uddannelse af stråleterapeuter (denne udgift varierer år til år) samt udgifter på 1,5-2 mio. kr. (2018 P/L) til sammenlignende dosisplanlægning og "tabte tider". 

Et meget forsigtigt skøn vil - under disse forudsætninger - pege i retning af en mulig tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen ca. 2-3 mio. kr. (2018 P/L).

Model B

Bevillingen reduceres i 2020 svarende til den forventede tilbagebetaling i 2019 på ca. 6 mio. kr. (2018 P/L), dvs. til 67 mio. kr. (2018 P/L). Aktiviteten forudsættes at ligge på nogenlunde samme niveau som 2019, dvs. godt 55.000 strålebehandlinger. Der sker derved en reduktion af bufferkapaciteten til strålebehandling. Såfremt man vælger model B, vil der efterfølgende skulle udarbejdes en konkret beregning af bufferkapaciteten.

Under disse forudsætninger forventes ingen tilbagebetaling til puljen. Økonomien er dog vanskelig at estimere præcist, blandt andet fordi der endnu ikke er lavet en faglig prognose for aktiviteten i 2020.

I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

Endvidere er der behov for at finde finansiering af det udgiftspres, som strålepuljen uden reduktion ville have kunnet absorbere.

En reduktion af bevillingen på 6 mio. kr. (2018 p/l) sammen med den hidtidige ikke-udmøntede "buffer" i strålepuljen på 2,4 mio. kr. vil tilvejebringe et finansieringsbidrag på 8,4 mio. kr. (2018 P/L).

Fra 2020 og frem vil der årligt være udgifter på 1,6 mio. kr. (2018 p/l) til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandlingen. Derudover forventes der fortsat i 2020 at være udgifter på skønsmæssigt 1 mio. kr. (2018 p/l) til uddannelse af stråleterapeuter (denne udgift varierer år til år) samt skønsmæssigt udgifter på 1,5-2 mio. kr. (2018 P/L) til sammenlignende dosisplanlægning og "tabte tider". 

Det skitserede udgiftspres på ca. 4-5 mio. kr. årligt (2018 p/l) inden for stråleområdet kombineret med en reduktion af strålepuljen vil skabe behov for, at prioriteringen af midlerne i stedet indgår i budgetlægningen for 2020. Det er i den sammenhæng vigtigt at fremhæve, at udgifterne på årligt ca. 4-5 mio. kr. (2018 p/l) må opfattes som helt nødvendige forudsætninger for at opretholde/vedligeholde kapacitet og kvalitet i strålebehandlingen. Det samme gælder den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 p/l) til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland, som forudsættes finansieret fra 2020 og frem via regionens pulje til medicotekniske anskaffelser.

Apparatur 

Regionsrådet besluttede i marts 2016 at udskyde udflytningen af stråleafsnittet i Herning til Gødstrup til 2023. I forhold til situationen i 2016 er det næppe længere relevant at overveje installation af nyt apparatur i eksisterende bygninger for senere at flytte det til Gødstrup i 2023. Som regionsrådet også på daværende tidspunkt blev orienteret om, kan det i stedet blive nødvendigt, at behandlingstyper, der forudsætter nyeste udstyr, midlertidigt flyttes til Aarhus Universitetshospital. Samtidig kan der være andre behandlingstilbud i samme periode, der kan flyttes fra Aarhus til Herning for at udnytte kapaciteten i regionen bedst muligt.

Der er visse bekymringer i forhold til sikringen af en stabil drift på de to acceleratorer indtil 2023. I forlængelse heraf kan det ved et eventuelt nedbrud af en accelerator blive nødvendigt at etablere 2-holdsskift blandt personalet i Herning eller flytte patienter til Aarhus. Situationen vurderes dog ikke at være kritisk på nuværende tidspunkt. Under de givne vilkår vil udviklingen og driftsstabiliteten dog blive fulgt tæt i det daglige af Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, der driver stråleafsnittet i Herning. Endvidere vil regionsrådet blive orienteret om eventuelle ændringer af situationen, herunder vil der fortsat være fokus på driften af de to acceleratorer via den årlige afrapportering til regionsrådet via strålerapporten.

Den nyeste teknologiske udvikling inden for stråleacceleratorer er MR-acceleratoren, hvor man anvender MR-billedtagning under behandlingerne. Dette giver mulighed for mere skånsomme, individuelt tilpassede behandlinger. I forbindelse med den årlige proces vedrørende prioritering af midler til medicotekniske anskaffelser i Region Midtjylland vil der blive udarbejdet en selvstændig ansøgning vedrørende indkøb og drift af MR-accelerator.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Strålerapport XIII for 2019 tages til efterretning,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2019 på 66.300 strålebehandlinger,

at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres i 2019,

at der via forventet mindreforbrug i 2019 samt overført mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på strålepuljen i 2018 søges tilvejebragt éngangsfinansiering via strålepuljen af en række poster, der er beskrevet nærmere i sagen,

at den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering finder varig finansiering fra og med 2020 ved, at udgiften forlods indgår i prioriteringen af regionens pulje til medicoteknisk anskaffelser, og

at der i forhold til budgetlægningen for 2020 vælges enten den i sagsfremstillingen beskrevne Model A eller Model B. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Strålerapport XIII for 2019 tages til efterretning,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2019 på 66.300 strålebehandlinger,

at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres i 2019,

at der via forventet mindreforbrug i 2019 samt overført mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på strålepuljen i 2018 søges tilvejebragt éngangsfinansiering via strålepuljen af en række poster, der er beskrevet nærmere i sagen,

at den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering finder varig finansiering fra og med 2020 ved, at udgiften forlods indgår i prioriteringen af regionens pulje til medicoteknisk anskaffelser, og

at der i forhold til budgetlægningen for 2020 vælges den i sagsfremstillingen beskrevne Model A. 

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med behandlingen af strålerapport XII for 2018 besluttede regionsrådet den 30. maj 2018 at reducere bevillingen med 5 mio. kr. i 2018 til 68,0 mio. kr. Baggrunden var foregående års tilbagebetaling grundet et fald i antallet af strålebehandlinger og et ønske om at udnytte muligheden for at bidrage til regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018.

I forbindelse med behandling af forslag til driftsoverførsler fra 2018 til 2019 har regionsrådet den 24. april 2019 godkendt, at et mindreforbrug på strålepuljen på 2,4 mio. kr. fra 2018 overføres til 2019.

I forbindelse med budget 2019 blev det besluttet at afsætte 6 mio. kr. fra 2020 og 16 mio. kr. fra 2021 til etablering af et nyt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. På baggrund af blandt andet befolkningsudviklingen og presset på sengeafdelingerne lægges der dog op til at genoverveje placeringen af sengeafsnittet.

Der blev i alt afsat 50 mio. kr. til et løft af Psykiatrien i budget 2019. I den forbindelse er der afsat 10 mio. kr. i 2019 og 16 mio. kr. i 2020 til øget kapacitet og personalebemanding i Psykiatrien.

I 2019 og 2020 anvendes de 10 mio. kr. til buffersenge og øget personalebemanding i AUH Psykiatrien.

I 2020 er de resterende 6 mio. kr. og fra 2021 alle 16 mio. kr. afsat til et nyt sengeafsnit på 12 senge placeret i Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Driftsudgifterne til et alment sengeafsnit med 12 senge estimeres til at være 16 mio. kr.

Finanslovsmidler til intensive sengeafsnit i Psykiatrien

I forliget omkring fordeling af midler til løft af Psykiatrien fra budget 2019 fremgår det, at midlerne til det nye sengeafsnit i Viborg skal ses i sammenhæng med de 70 mio. kr., der er afsat på landsplan i Finansloven for 2019 til intensive sengeafsnit i Psykiatrien. Region Midtjyllands andel af midlerne forventes at blive omkring 14,9 mio. kr. I 2019 skal de ca. 14,9 mio. kr. delvist anvendes til anlæg, delvist til drift. Fra 2020 er der udelukkende tale om driftsmidler.

Kriterierne for de intensive sengeafsnit er endnu ikke fastlagt. I regi af Sundhedsstyrelsen er der nedsat en arbejdsgruppe, der rådgiver styrelsen om anbefalinger for en intensiv indsats for mennesker med psykisk sygdom. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sit arbejde i slutningen af maj 2019.

Det fremgår dog allerede på nuværende tidspunkt, at midlerne er afsat til en opgradering af eksisterende kapacitet, ikke til etablering af nye sengeafsnit. Derudover skal ministeriet tage stilling til, om midlerne skal anvendes til flere mindre enheder eller én stor enhed i hver region.

Såfremt det bliver et krav, at midlerne fra finansloven skal anvendes til flere små enheder med intensive senge i hver region, vil de ikke kunne anvendes til det nye sengeafsnit, der er aftalt etableret med budgetforliget for 2019.

Placering af sengeafsnit

Som det fremgår, blev det med budgetforliget for 2019 besluttet at placere det nye sengeafsnit i Viborg. Det foreslås dog at genoverveje, om sengeafsnittet skal placeres i Viborg, eller om andre placeringer er mere hensigtsmæssige.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye Sundheds- og hospitalsplan er der udarbejdet analyser over befolkningsudviklingen 2008-2018 samt den forventede befolkningsudvikling 2018-2030 i regionen. Analysen viser, at den forventede største befolkningstilvækst er i optageområderne Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospital, særligt for voksne. Den forventede laveste befolkningstilvækst er i optageområderne for Hospitalsenhederne Midt og Vest.

Flere afdelinger har ligeledes haft udfordringer med belægningsprocenter på omkring eller over 100 %. Ses der på antal senge pr. indbygger samt patientflowet i sengene, er der også et billede af, hvilke afdelinger i Psykiatrien der er særligt pressede. Regionspsykiatrierne Horsens og Vest har flest indlæggelser og udskrivninger pr. normeret seng i perioden december 2018 – januar 2019, ligesom Regionspsykiatrien Horsens har den korteste liggetid.

Ovenstående er uddybet i vedlagte notat.

Det indstilles på den baggrund, at der træffes beslutning om, hvorvidt placeringen af sengeafsnittet i Viborg skal revurderes.

Scenarier for geografisk placering af sengeafsnittet

I det vedlagte notat er der beskrevet en række mulige scenarier for placering af sengeafsnittet. To scenarier beskriver muligheden for at etablere det nye sengeafsnit i eksisterende rammer i henholdsvis Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Midt. Derudover beskrives en række scenarier for nybyggeri i enten Regionpsykiatrien Randers, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien eller Regionspsykiatrien Vest/Gødstrup.

De beskrevne scenarier kræver alle yderligere undersøgelser, herunder med hensyn til byggetilladelse, mulighed for rokering af funktioner, udgifter mv.

Det anbefales, at administrationen arbejder videre med at belyse de forskellige scenarier.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er afsat anlægsmidler til finansiering af etablering af nyt sengeafsnit.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det drøftes, om placeringen af nyt sengeafsnit i Psykiatrien, aftalt i forbindelse med budget 2019, skal revurderes, og

at administrationen i forlængelse heraf arbejder videre med de forskellige scenarier.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at administrationen arbejder videre med at belyse forskellige scenarier for etablering af nyt sengeafsnit i Psykiatrien, aftalt i forbindelse med Budget 2019.

Ole Jepsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Samsø Kommune har i fællesskab udarbejdet en vision og proces for den fælles sundhedsindsats på Samsø, hvor der sættes fokus på fem indsatsområder: Akutområdet, palliation, forebyggelse og rehabilitering, psykiatri samt fælles kompetenceudvikling- og vedligeholdelse. Derudover skal der generelt være øget fokus på telemedicinske løsninger.

På et fællesmøde mellem politikere fra Samsø Kommune og Region Midtjyllands udvalg for nære sundhedstilbud den 7. marts 2018 blev det aftalt, at der skulle igangsættes en fælles udviklingsproces for at styrke samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommune og region, herunder bedst mulig udnyttelse af de samlede ressourcer.

På baggrund af fællesmødet har Region Midtjylland og Samsø Kommune i fællesskab analyseret det samlede sundhedstilbud på Samsø, herunder psykiatri, med fokus på at undersøge mulighederne for bedre udnyttelse af de samlede ressourcer i sundhedsindsatsen. Dette har været med et fokus på at forebygge indlæggelser og skabe mere sammenhængende sundhedstilbud for borgerne på Samsø.

Vision for den fælles sundhedsindsats på Samsø

Den foreliggende vision for sundhedsindsatsen på Samsø er at etablere et fremtidssikret sundhedstilbud af høj kvalitet i det nære. Der skal i den forbindelse bygges videre på det gode samarbejde mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune for at sikre sammenhængende patientforløb og gode sundhedstilbud til borgerne.

Visionen sætter fokus på fem indsatsområder:

• akutområdet (det kommunale akutområde) - fx skal der arbejdes mod, at der er flere udgående funktioner på Samsø.
• palliation - et udvidet samarbejde skal kunne varetage lindrende behandling for døende borgere på Samsø, der har behov for det.
• forebyggelse og rehabilitering - fx med et udvidet integreret samarbejde skal man kunne sætte ind overfor borgerne, inden sygdom forværres eller opstår.
• psykiatri - fx være mulighed for, at borgeren kan ringe til Samsø Sundheds- og Akuthus med henblik på at komme ind og få et trygt sted at sove med henblik på at forebygge en eventuel indlæggelse.
• fælles kompetenceudvikling- og vedligeholdelse - fokus på udvikling og vedligeholdelse af kompetencer i det videre arbejde.

Der skal desuden være fokus på øget anvendelse af telemedicinske løsninger i forhold til ambulante besøg. Dette for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt imødekomme borgerne på Samsøs ønske om så vidt muligt at blive behandlet på Samsø.

Der foreligger en driftsaftale for Samsø Sundheds- og Akuthus, indgået af Samsø Kommune og Region Midtjylland i 2017. Denne driftsaftale er fortsat gældende for samarbejdet. Dog vil der i udviklingsprocessen være behov for at arbejde med prøvehandlinger og udviklingsprocesser, som ligger uden for driftsaftalens rammer, herunder eksempelvis at afvige fra den specifikke bemanding i den daglige drift med henblik på at finde synergi i samarbejdet.

Region Midtjylland og Samsø Kommune vil fortsat indgå i arbejdet med de samme ressourcer, som lægges i sundhedsindsatsen i dag. Det centrale fokus for arbejdet er at undersøge, om de eksisterende ressourcer kan anvendes mere optimalt for at skabe en mere sammentænkt og fælles sundhedsindsats for borgerne på Samsø.

Fællespolitisk møde den 3. april 2019

Der blev den 3. april 2019 holdt et fællespolitisk møde mellem Region Midtjyllands udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalg samt Samsø Kommunes kommunalbestyrelse, hvor den foreliggende vision og proces blev drøftet.

Der var grundlæggende positive tilkendegivelser og enighed blandt politikerne om, at den foreliggende vision og proces er den rette vej at arbejde videre med. Der blev blandt andet givet følgende bemærkninger, der skal være opmærksomhed på i det videre arbejde:

• Fokus på løbende borgerinddragelse. Den nedsatte styregruppe skal tage stilling til, hvordan dette bedst håndteres i den videre proces.
• Gennemsigtighed i prøvehandlingerne. Hvis styregruppen igangsætter processer, der betyder afvigelse fra den nuværende driftsaftale, skal styregruppen have en opmærksomhed på, at politikerne eventuelt skal orienteres.

Den videre proces

Realisering af visionen vil foregå henover de kommende 12 måneder. Perioden vil blive brugt til at teste og udvikle nye samarbejdsformer for at skabe et mere integreret og helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde på borgerens præmisser inden for de tidligere nævnte indsatsområder. Arbejdsgruppen vil herefter mødes igen med henblik på en status på arbejdet, hvor der også drøftes en eventuel revidering af driftsaftalen for Samsø Sundheds- og Akuthus på baggrund af de igangsatte prøvehandlinger og initiativer, der afprøves i den nævnte tidsperiode.

Udviklingen skal foregå i en dynamisk proces med involvering af de relevante medarbejdergrupper for at skabe organisatorisk forankring og grundlag for udvikling af et udvidet samarbejde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vision og proces for den fælles sundhedsindsats på Samsø godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at vision og proces for den fælles sundhedsindsats på Samsø godkendes.

Ole Jepsen og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet fremsatte i forbindelse med vedtagelse af budget 2018 en hensigtserklæring om at få afklaret, om der er potentiale i, at Vikar Region Midt ud over plejepersonale også formidler læger.

På baggrund af den øgede opmærksomhed på vikarforbruget på specielt lægeområdet, som har ført til, at regionen konkurrenceudsætter vikardækning for læger, har regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2018 aftalt følgende hensigtserklæring:

"Forligspartierne er enige om, at det skal undersøges, om der kan være potentiale i, at også læger kan indgå i regionens interne vikarbureau på tværs af Region Midtjylland, for på den måde at afklare om det personale, der i forvejen er ansat og dermed kender organisationen, kan bidrage til bedre kvalitet, samtidig med at regionens omkostninger til eksterne lægevikarer kan reduceres".

Regionen havde i første kvartal 2018 et udbud for vikarbureauer, der tilbyder ydelsen lægevikarer. Der blev indgået en række kontrakter med forskellige vikarbureauer om henholdsvis korttids- og langtidsvikarer samt inden for specialerne radiologi og psykiatri.

Lederforum for HR, der er et forum af koncernledelsesmedlemmer, rådgiver direktionen i strategiske og principielle HR-spørgsmål. Formidling af lægevikarer gennem Vikar Region Midt har været drøftet i dette forum. Lederforum for HR  pointerede, at man ikke umiddelbart kan sammenligne markedet for vikardækning for plejepersonale med lægerne, da lægerne er langt mere specialiserede.

For at en formidling af lægevikarer skal kunne fungere, betyder specialiseringen, at der skal være en forholdsvis stor population af læger inden for de forskellige specialeområder, da de ikke kan dække ind på tværs af specialer. Det har det øvrige sundhedspersonale i væsentlig højere grad mulighed for.

En del korttids-vikariater dækkes af læger, der tidligere har været på afdelingerne, og som har tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe, hvis der er behov. Disse læger har stor kendskab til afdelingerne og formidles ikke gennem vikarbureauer.  

Langt de fleste læger i Region Midtjylland er ansat på fuld tid i modsætning til plejepersonalet, hvor det er mere udbredt, at man arbejder på nedsat tid. Der er derfor en større population blandt plejepersonalet, der kan være tilknyttet Vikar Region Midt som vikarer. Hospitalerne forsøger desuden i stor stil at anvende lægernes arbejdskraft indenfor overenskomsternes muligheder for overarbejde og merarbejde.

Såfremt Vikar Region Midt skal kunne tiltrække læger, vil der skulle indgås aftaler om honorering, der ikke vil være så langt væk fra den løn, de pågældende læger får ved de eksterne vikarbureauer. Der er mulighed for en potentiel besparelse, idet Vikar Region Midt ikke skal generere et overskud. Dog skal der indregnes et overhead i forbindelse med administreringen af ordningen.

Det er administrationens vurdering, at den indsats, der skal til for at kunne formidle læger gennem Vikar Region Midt, ikke kommer til at stå mål med udbyttet. Administrationen anbefaler derfor, at der ikke arbejdes videre med at lade Vikar Region Midt formidle lægevikarer.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der ikke skal formidles lægevikarer igennem Vikar Region Midt.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der ikke skal formidles lægevikarer igennem Vikar Region Midt.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. september 2017 budgettet for 2018. Regionsrådet vedtog som et element i budgetforliget følgende hensigtserklæring:

"Forligspartierne er enige om, at det skal undersøges, om der kan være potentiale i, at også læger kan indgå i regionens interne vikarbureau på tværs af Region Midtjylland, for på den måde at afklare om det personale, der i forvejen er ansat og dermed kender organisationen, kan bidrage til bedre kvalitet, samtidig med at regionens omkostninger til eksterne lægevikarer kan reduceres."

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afgivet høringssvar til den regionale udviklingsstrategi. Bestyrelsen beder om en nærmere forklaring på en række punkter, hvor der forekommer potentielle overlap mellem udviklingsstrategien og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme 2019.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 30. januar 2019 at godkende den regionale udviklingsstrategi og sende den til høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

I det omfang, den regionale udviklingsstrategi har betydning for eller indvirkning på den regionale erhvervsudvikling, er regionerne ifølge erhvervsfremmeloven forpligtede til at gennemføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger eller afgive en redegørelse til bestyrelsen, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ("følg-eller-forklar"-princippet).

Høringssvaret er fremsendt den 3. april 2019, og i svaret påpeger Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at der på en række punkter forekommer potentielle overlap mellem udviklingsstrategien og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme 2019.

De potentielle overlap findes inden for fødevareudvikling, kvalificeret arbejdskraft og miljø, hvor bestyrelsen har fundet nogle formuleringer, som den ønsker udeladt eller forklaret nærmere.

I forhold til sundhedsinnovation henviser Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen til Danske Regioner den 5. marts 2019, hvori Erhvervsstyrelsen har vurderet, at sundhedsinnovation ikke må indgå i de regionale udviklingsstrategier.

Som svar herpå har Danske Regioner den 15. marts 2019 skrevet til Erhvervsstyrelsen, at den regionale udviklingsstrategi ifølge lovbemærkningerne "kan omfatte alle forhold, som har betydning for den regionale udvikling." Danske Regioner mener derfor ikke, at der er noget til hinder for, at sundhedsinnovation omtales i de regionale udviklingsstrategier, selv om hjemlen hertil findes i sundhedsloven. Tilsvarende findes også hjemlen til kollektiv trafik, kultur og uddannelse uden for erhvervsfremmeloven.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skriver på trods heraf i høringssvaret, at sundhedsinnovation skal udgå som et tema i den regionale udviklingsstrategi.

I svarbrevet til Danmarks Erhvervsfremmestyrelse gives den ønskede forklaring på de konkrete formuleringer, men især fremhæves det, at udviklingsstrategien ifølge regionens mening er helt på linje med lovgivers intentioner, og at der ikke er risiko for overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at svarbrevet til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at svarbrevet til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2019 er der afsat i alt 20 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Uddannelsespuljen er opdelt i en teknologipagtpulje, der understøtter aktiviteter under den midtjyske teknologipagt, og en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

I 2019 er der reserveret 5 mio. kr. til ansøgninger under den åbne pulje og 15 mio. kr. til medfinansiering af teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.

I dette dagsordenspunkt behandles ansøgninger til den åbne pulje. Der er modtaget ni ansøgninger, hvoraf seks indstilles til godkendelse, og tre indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 2,566 mio. kr. til bevilling. Det efterlader 2,434 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2019.

Ansøgninger til teknologipagtpuljen behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på uddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til uddannelsesinstitutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Der er netop gennemført en ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen for 2019, og der er modtaget ni ansøgninger til den åbne pulje, hvoraf seks indstilles til godkendelse, og tre indstilles til afslag. Det er muligt at give op til 75 % i medfinansiering fra regionen.

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 2,566 mio. kr. til uddannelsesprojekter i den åbne pulje. Det efterlader 2,434 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2019. Regionsrådet besluttede i foråret 2018, at der kun skulle gennemføres én årlig ansøgningsrunde, mod tidligere to runder. Da der er midler til rest i uddannelsespuljen, lægges der op til, at der alligevel gennemføres to ansøgningsrunder i 2019. Administrationen vil forberede en sag til det politiske niveau, som forholder sig til indhold og proces for udmøntningen af de resterende midler.

Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og et oversigtskort over ansøgningerne indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

Udvikling af en dynamisk EUX-uddannelse baseret på en optimeret relation mellem teori og praksis

Den Jyske Håndværkerskole søger om tilskud til et projekt til udvikling af en dynamisk uddannelsesplanlægning, der skal optimere forholdet mellem teori og praksis på uddannelsen. Endvidere skal der udvikles undervisningsaktiviteter, der kan fremme elevernes kompetencer til at håndtere overgangene mellem uddannelsens boglige og praktiske del. Det samlede budget er på 0,204 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,153 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet omhandler en aktuel problemstilling og udfordring generelt for EUX-uddannelsen. Projektet vurderes derfor som nyskabende.

Pædagogisk ledelse af professionelle lærersamarbejder

Mercantec søger om tilskud til et projekt, der skal styrke de deltagende skolers arbejde med at fremme professionelle lærersamarbejder. I projektet skal der udvikles fire konkrete designs for organisatorisk rammesætning og facilitering af lærersamarbejde. Det samlede budget er på 0,666 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,499 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Projektet har et bredt samarbejde på tværs af erhvervsskoler og gymnasier og på tværs af regionens geografi.

Fra kompetenceløft til øget gennemførelse

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, der skal sikre optimalt udbytte af det strategiske kompetenceløft på erhvervsskolerne, hvor nyansatte undervisere skal gennemføre Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. Projektet vil udvikle modeller for, hvordan der gennem bl.a. kollegiale samarbejder og ledelsesmæssige tiltag arbejdes med at optimere og kvalificere såvel enkeltunderviseres som erhvervsskolers organisatoriske, pædagogiske og didaktiske arbejde. Det samlede budget er på 0,676 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Projektet bidrager til at nå målet om at flere fuldfører en erhvervsuddannelse og bidrager derfor til udmøntning af regionens uddannelsespolitik.

Medietalent

Viborg Gymnasium søger i samarbejde med The Animation Workshop om tilskud til et projekt, der skal styrke brobygning mellem de gymnasiale uddannelser og den kreative, visuelle industri. Projektet skal fremme unges muligheder for at danne og udvikle kreative visuelle kompetencer til aktivt brug i fag og uddannelse. I projektet skal der bl.a. udvikles og gennemføres en række workshopskoncepter til regionens gymnasiale uddannelser. Det samlede budget er på 0,552 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,414 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Projektet bidrager til at styrke elevernes kreative kompetencer - en vigtig kompetence, som efterspørges indenfor mange forskellige brancher - og vurderes som særligt nyskabende.

Symf. på gym

Viborg Katedralskole søger i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester om tilskud til et projekt, hvor der skal gennemføres en symfonisk turné til gymnasierne i Region Midtjylland. Det samlede budget er på 2,101 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet understøtter elevernes læring og kreative udfoldelse på et niveau, som det i dag ikke er praktisk muligt for gymnasierne at honorere. Projektet vurderes som særligt nyskabende.

ATU midt

Viby Gymnasium søger om tilskud til Akademiet for Talentfulde unge i Region Midtjylland (ATU Midt). ATU Midt er en forening, der samler det gymnasiale talentudviklingsarbejde vest for Storebælt og tilbyder undervisningstilbud til talentfulde unge. Det samlede budget er på 4,4 mio.kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. ATU Midt opfylder et vigtigt formål med at sikre et talenttilbud til unge i regionen, og der er en høj grad af samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner og virksomheder. ATU Midt har tidligere fået bevilget tilskud fra uddannelsespuljen, men er nu i dialog med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet om mulig statslig understøttelse af initiativet fremover.

Ansøgninger indstillet til afslag

Foreningen Intrface's udviklingspulje

Foreningen Intrface søger om tilskud til deres udviklingspulje, der støtter projekter mellem ungdomsuddannelser, museer og eksterne aktører. I projekterne samarbejder uddannelsesinstitutioner med en ekstern aktør om at udvikle og teste gymnasierelevante undervisningsforløb. Det samlede budget er på 0,3 mio.kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,225 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da nyhedsværdien er lav. Foreningen har flere gange tidligere fået bevilget tilskud fra uddannelsespuljen.

On-boarding - sikker start på EUD

Mercantec søger om tilskud til at udvikle et koncept for introduktion til EUD-uddannelsen. Modellen skal fastlægge en proces for den enkelte elev gennem de første 14 dage og med efterfølgende nedslag gennem de 20 ugers forløb. Der skal udvikles elementer, der understøtter det sociale liv på skolen- og der skal afprøves procedurer for, hvordan der følges op på frafald i løbet af de første 14 dage. Det samlede budget er på 0,666 mio.kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,499 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag. Det er vurderingen, at elementerne i projektet ikke er nyskabende og ekstraordinære i forhold til skolens generelle arbejde med modtagelse og fastholdelse af nye elever.

Praksisfagligt samspil mellem EUD/EUX og grundskolen

Mercantec søger om tilskud til at udvikle praksisfaglige moduler - fagdage - til grundskolens 7.-8. klasser. Det samlede budget er på 0,666 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,499 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag. Projektet vurderes ikke at være nyskabende i forhold til et tidligere bevilget projekt under uddannelsespuljen, der også omhandlede udvikling af valgfag til grundskolen. I øvrigt er der også delvis overlap til allerede igangværende projekter på dette område, hvor Mercantec er leadpartner på to af projekterne: Flere unge i erhvervsuddannelser, STEM - vejen til erhvervskompetence og beskæftigelse og Dit Barns fremtid.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 2,566 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der gives afslag til tre projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2, og

at de resterende midler udmøntes i efteråret 2019. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 2,566 mio. kr. til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der gives afslag til tre projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2, og

at de resterende midler udmøntes i efteråret 2019.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med ansøgningsrunden til uddannelsespuljen 2019 har Region Midtjylland modtaget otte ansøgninger under Teknologipagten. Teknologipagtspuljen udgør i 2019 15 mio. kr. Der ansøges samlet set om 9,712 mio. kr. i denne runde. Alle projekter indstilles til godkendelse, og administrationen anbefaler, at de resterende 5,288 mio. kr. udmøntes til efteråret.

Der er netop gennemført en ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen for 2019, og der er modtaget otte ansøgninger til teknologipagtspuljen. Syv af ansøgningerne falder inden for temaerne, og en ansøgning falder uden for temaerne, men indenfor rammerne af Teknologipagten generelt. Fem af de indkomne projekter fik meddelt et foreløbigt afslag ved ansøgningsrunden i efteråret 2018 og blev tilbudt et møde med administrationen med henblik på at kvalificere ansøgningerne. Administrationen mødtes i november 2018 med alle fem projekter.

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har haft mulighed for at søge støtte til projekter, som falder ind under teknologipagten.

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende, politisk vedtagne, kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Understøtter projektet teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Indeholder projektet flere finansieringsilder

Som det fremgår af tabel 1, indstilles der i alt 9,712 mio. kr. til teknologipagtsprojekter. Det efterlader 5,288 mio. kr. til udmøntning i efteråret 2019. Regionsrådet besluttede i foråret 2018, at der kun skulle gennemføres én årlig ansøgningsrunde, mod tidligere to runder. Da der er midler til rest i teknologipagtpuljen lægges der op til, at der alligevel gennemføres to ansøgningsrunder i 2019. Administrationen vil forberede en sag til det politiske niveau, som forholder sig til indhold og proces for udmøntningen af de resterende midler.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og et oversigtskort over ansøgningerne indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling 

Under temaet "Styrkepositioner" indstilles følgende projekter til bevilling.

Byggebox - virkelighedsnære undervisningsmiljøer om byggeri og klimarenovering i Region Midtjylland.

Aarhus Tech vil sammen med Dansk Byggeri bidrage til, at flere i fremtiden vælger en karriere inden for byggeriet i regionen, samt sætte fokus på klima og energi i forbindelse med byggerier i regionen. Det samlede budget er på 6,761 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,875 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet vedrører en reel udfordring med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Projektet har et stærkt fokus på samarbejde med virksomheder.

Innovation og klima på byggetek

Mercantec søger om støtte til at gøre sine elever i stand til at CO₂-analysere byggematerialer, så eleverne i fremtiden bliver i stand til at vælge klimakorrekte materialer i byggeriet. Det samlede budget er på 0,863 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,647 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at øge unges bevidsthed om klima og energi og dermed understøtter teknologipagten.

Udvikling og spredning af LYD-kit til undervisningsbrug

Struer Statsgymnasium søger om støtte til at udvikle og sprede undervisningsmateriale med udgangspunkt i lyd til eleverne på regionens gymnasier. Målet er at flere vælger en STEM-uddannelse (Science Technology, Engineering and Math), og at flere vælger en karriere indenfor lydindustrien. Det samlede budget er på 1,715 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,271 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at øge de midtjyske unges interesse for STEM. Projektet har en høj nyhedsværdi.

STEM i landbrugsfaglig erhvervsuddannelse

Bygholm Landbrugsskole søger om støtte til at udvikle og afprøve modeller for at arbejde med STEM på regionens landbrugsskoler. Målet er at gøre landbruget i stand til at bidrage til en bæredygtig ramme inden for rammen af FN's 17 verdensmål. Det samlede budget er på 0,956 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,717 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet ligger fint i tråd med den midtjyske teknologipagts intentioner om at øge rekrutteringen indenfor de midtjyske styrkepositioner, i dette tilfælde fødevarer. Projektet har en høj nyhedsværdi. Projektets budget er efter mødet i udvalget for regional udvikling blevet nedjusteret med 40.000 kr. efter aftale med ansøger. Nedjusteringen skyldes, at regionsrådet ikke kan støtte aktiviteter på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Under temaet "Iværksætteri" indstilles følgende projekter til bevilling.

STEM styrkepositioner, iværksætteri, innovation og rollemodeller

Learnmark søger om støtte til at gennemføre en række delprojekter, der tilsammen skal styrke både iværksætterkundskaberne blandt regionens unge og skabe interesse for regionens styrkepositioner med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål. Det samlede budget er på 4,379 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 3,258 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at styrke iværksætterkompetencerne på regionens ungdomsuddannelser og til at skabe interesse for regionens styrkepositioner. Projektet har et stærkt fokus på samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner.

STEM-Iværksætterkultur på EUX, HHX og HTX

Uddannelsescenter Holstebro søger om støtte til, i samarbejde med lokale virksomheder, at udvikle de unges entreprenørielle kompetencer og spore dem ind på en karrierevej som selvstændige. Det samlede budget er på 0,627 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,462 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at styrke iværksætterkompetencerne på regionens ungdomsuddannelser og dermed understøtter teknologipagten.

Det erhvervsfaglige eksperimentarium

Aarhus Business College søger om støtte til at etablere et digitalt laboratorium, der skal bidrage til at styrke erhvervsskolelevernes kreative, innovative og entreprenørielle kompetencer med udgangspunkt i en digital tankegang. Det samlede budget er på 0,485 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,364 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at styrke iværksætterkompetencerne på regionens ungdomsuddannelser og dermed understøtter teknologipagten.

Nedenstående ansøgning 'Styrk Kemien i Klassen' falder ikke ind under de prioriterede temaer for denne ansøgningsrunde, men bidrager til den generelle understøttelse af Teknologipagten. Ansøgningsrunden er åben for alle projekter, der understøtter Teknologipagten, men de projekter, der falder ind under de prioriterede temaer, har førsteprioritet. I modsætning til ansøgningsrunden i efteråret 2018 er der denne gang mulighed for at imødekomme alle ansøgninger indenfor den økonomiske ramme. Projektet Styrk Kemien i Klassen har til formål at styrke elevernes interesse for en STEM-uddannelse og understøtter dermed teknologipagten. Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.

Styrk Kemien i Klassen (SKIK)

Viborg Gymnasium søger i samarbejde med Aarhus Universitet om støtte til at udvikle og tilpasse undervisningsmateriale til elever med kemi/bioteknologi på højt niveau som studieretning. Det samlede budget er på 0,246 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,118 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at styrke elevernes interesse for STEM og dermed understøtter teknologipagten.

STEM-Barometer

I forlængelse af vedtagelsen af teknologipagten blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et STEM-barometer (se bilag), der skulle vise, hvilke aktiviteter der var gennemført under teknologipagten. STEM-barometeret skulle opgøres en gang årligt og lanceres første gang medio 2018, men blev udskudt som følge af erhvervsfremmereformen. Da de første teknologipagtindsatser først blev igangsat i efteråret 2018, er det endnu for tidligt at måle på de konkrete aktiviteter. I stedet sætter denne første udgave af barometeret fokus på regionens udgangspunkt i forhold til STEM-kompetencer indenfor de seks temaer målt på generelle indikatorer som antal ansatte med en STEM-uddannelse, tilgang til disse uddannelser m.v.

Fremover vil STEM-barometeret måle både på teknologipagtens konkrete aktiviteter og på de generelle indikatorer. Endvidere vil der i forbindelse med udarbejdelsen blive foretaget kvalitative interviews med de personer, der medvirker i teknologipagtsindsatser. Rådet for Fremtidens Kompetencer vil følge udviklingen og fremdriften i Teknologipagten via STEM-barometeret med henblik på at identificere eventuelle behov for nye tiltag under teknologipagten.

Af denne udgave af STEM-barometeret fremgår det blandt andet, at andelen af kvinder på de videregående STEM-uddannelser har ligget stabilt på 30 % i perioden 2010-2018, men at optaget på de videregående STEM-uddannelser generelt er steget med 56 % i samme periode.  På iværksætterområdet viser barometeret blandt andet, at andelen af elever, der modtager iværksætterundervisning på de enkelte ungdomsuddannelser, er meget forskellig. Således modtager 84 % af eleverne på HHX uddannelsen undervisning i entreprenørskab, mens det kun er 27 % af eleverne på STX.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges i alt 9,752 mio. kr. til otte projekter under Teknologipagten,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at de resterende 5,248 mio. kr. udmøntes i efteråret 2019, og

at orienteringen om STEM-Barometeret tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges i alt 9,752 mio. kr. til otte projekter under Teknologipagten,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at de resterende 5,248 mio. kr. udmøntes i efteråret 2019, og

at orienteringen om STEM-Barometeret tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 en teknologipagt, der skal være med til at sikre at flere unge vælger en uddannelse inden for STEM, lærer om STEM og efteruddannes inden for STEM. Teknologipagten indeholder seks temaer: "Styrkepositioner", "Piger og STEM", "Teknologiambassadører", "Informatik", "Iværksætteri" og "Kompetenceudvikling".

Den 31. oktober 2018 støttede regionsrådet de første teknologipagtsprojekter. Samlet set opnåede syv projekter støtte. Projekterne faldt ind under temaerne "Piger og STEM", "Teknologiambassadører" og "Informatik". Et projekt var en del af et nationalt udbud under socialfonden.

På mødet den 31. oktober 2018 besluttede regionsrådet endvidere, at temaerne "Styrkepositioner" og "Iværksætteri" skulle prioriteres i denne udmøntning af teknologipagtspuljen.

Med sagen konkretiseres indholdet i bevillingen til klimaområdet for 2019. Hovedaktiviteterne i udmøntningen af midlerne er ansøgninger til nationale fonde og EU-programmer, formidling af resultater i og uden for regionen, en midtjysk vandsatsning, samt regionale analyser og værktøjer til brug for bl.a. kommuner i forhold til klimaområdet.

Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. til arbejdet inden for klimaområdet i 2019.

Baggrund

Region Midtjylland er ansvarlige for projekterne TopSoil (udløber i 2020), Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) (udløber ultimo 2022) samt REFER (Udløber i 2021). Til driften af de tre projekter er der sikret den nødvendige finansiering.

TopSoil er et Nordeuropæisk projekt, der omhandler konkrete undersøgelser af klimaforandringernes påvirkning på grundvandet i forhold til oversvømmelser, jordforurening og udvaskning fra marker. Der medvirker partnere fra fem lande og indgår 16 pilotområder, hvoraf tre af dem er placeret i Region Midtjylland. De danske partnere er Aarhus Universitet, Region Syddanmark, GEUS, Herning Kommune og Horsens Kommune. Regionen er projektleder for projektet.

I REFER samarbejder Region Midtjylland med 25 lokale fjernvarmeselskaber om at sætte skub på den grønne omstilling og skifte fra naturgas til mere grøn energi. Samarbejdet, der har Region Midtjylland som projektleder, sikrer muligheden for rådgivning af høj kvalitet, samt ikke mindst erfaringsdeling mellem værkerne, der alle befinder sig på forskellige stadier i forhold til de kommende investeringer i omstillingen.

C2C CC projektet ledes af Region Midtjylland, der i tæt samarbejde med 30 partnere arbejder for at skabe en klimarobust region. Projektet gennemføres i en række delprojekter (24 stk.) og tværgående aktiviteter. I projektet implementeres de kommunale klimatilpasningsplaner målrettet, og der udveksles erfaringer og skabes innovation.

I nedenstående er beskrevet yderligere projekter, hvor regionen prioriteres en rolle som facilitator og samarbejdspartner på tværs af kommunerne.

Udmøntning

REFER, Vol II

Administrationen har haft kontakt til Den Europæiske Investeringsbank. Banken anbefaler Region Midtjylland at søge et projekt, som kan koble vand og den grønne omstilling. Dermed kan Region Midtjylland udarbejde et projekt, der er en forlængelse af det igangværende fjernvarmeprojekt REFER, som fokuserer på den grønne omstilling samt klimatilpasning. Ambitionen er at koble forebyggelse af klimaforandringer og CO₂-reduktion med klimatilpasning i et projekt, hvor der skabes fjernvarme af spildevand og gennemføres yderligere reduktioner ved omstilling af fjernvarmeværker i regionen.

Projektudviklingen foregår i tæt samarbejde med fjernvarmeværker og vandselskaber. Projektsummen, der ansøges om, forventes at være 10-20 mio. kr. Der forventes ikke egenfinansiering til projektet.

Det indstilles, at der afsættes 0,150 mio. kr. til ekstern bistand til udfærdigelse af ansøgningen.

TopSoil og C5A, Vol II

TopSoil er på vej mod sin afslutning, og der arbejdes på at udvikle et projekt i forlængelse heraf, tillige finansieret af Interreg programmet. Også her er behov for ekstern assistance til projektskrivning, som det foreslås at afsætte 125.000 kr. til.

Projektforlængelsen fokuserer bl.a. på, hvordan vi i regionen forholder os til de mere tørre somre, som den vi oplevede i 2018. Projektet udvikles i samarbejde med Horsens og Herning Kommuner samt Aarhus Universitet. Projektsummen forventes at være op mod 13 mio. kr., mens Region Midtjyllands andel udgør ca. 2. mio. kr., hvoraf ca. 55 % finansieres af EU. Såfremt projektforlængelsen går igennem, vil administrationen senere forberede en sag til politisk stillingtagen angående den regionale egenfinansiering af projektet.

Det nye TopSoil-projekt kobles til det allerede igangværende EU-projekt C5A, som har fokus på internationalt samarbejde om klimatilpasning rundt om Nordsøen. Til medfinansiering af C5A søges afsat 75.000 kr.

Det indstilles, at der afsættes i alt 0,2 mio. kr. til ekstern assistance til projektskrivning angående forlængelse af TopSoil og til medfinansiering af C5A.

Helhedsorienteret planlægning i det åbne land

Administrationen foreslår anvendelse af midler til opbygning af et nyt projekt i lighed med C2C CC. Projektet har fokus på helhedsorienteret planlægning i det åbne land, hvor multifunktionel jordfordeling anvendes som middel til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. En ændret arealforvaltning vil kunne skabe rum for klimavand (vand som følge af eksempelvis skybrud), sikre en større biodiversitet, mindske forureningen af grundvandet, samle landbrugets arealer og sikre bedre økonomi for landbruget. Vi vil således i samarbejde med Collective Impact (multifunktionel jordfordelingsprojekt finansieret af RealDania), Miljø- og Fødevareministeriet og flere af partnerne fra C2C CC udvikle metoder og input til lovgivning, der kan indgå i en jordreform. Projektets indhold kobles med den regionale landdistriktsudvikling og andre opgaver i det åbne land.

Erfaringer fra skrivning af ansøgningen til C2C CC viser, at der i indeværende år må forventes at skulle anvendes i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. til ekstern assistance samt 0,150 mio. kr. til assistance fra Central Denmark EU Office.  

Desuden ønskes der afsat 0,3 mio. kr. til fase 1 i udvikling af et værktøj, der gennem eksisterende data kan udpege, hvor der opnås flest fordele ved arealomlægning/jordfordeling. Med andre ord, hvor man løser flest udfordringer for den samme krone. Værktøjet kan bruges i dialogen mellem alle interessenter, der indgår i projekter om helhedsorienteret planlægning i det åbne land, og udvikles i samarbejde med Collective Impact.

Det indstilles, at der afsættes i alt 0,750 mio. kr. til projektet "Helhedsorienteret planlægning i det åbne land".

The Water Valley

I C2C CC er Klimatorium og AquaGlobe udpeget som udstillingsvinduer og fyrtårne for innovative løsninger. Enhederne er desuden centrale i forhold til formidling og skal gerne virke som fremtidige facilitatorer for internationalt samspil om klima og vand. Projektet "The Water Valley" handler om at udvikle de to til at være samlende for aktører for udviklingen indenfor klima- og vandområdet.

Der er ikke ressourcer i C2C CC til at løfte denne opgave alene, hverken organisatorisk eller økonomisk, hvorfor det foreslås, at der i 2019 skabes en organisatorisk overbygning eksempelvis bestående af AquaGlobe og Klimatorium, kommuner og Region Midtjylland. Overbygningen skal sikre, at der indenfor områderne læring, uddannelse, forskning, synlighed og fælles projekter skabes sammenhængskraft mellem aktørerne og eventuelt etableres et center med udgangspunkt i den midtjyske geografi.

Det tilhørende sekretariat kan sammen med sekretariatet for C2C CC drives for et beløb, der i 2019 foreslås at udgøre 0,4 mio. kr. til opstart og modning af projektet. Administrationen vurderer, at det senere kan vise sig relevant at drøfte et større og eventuelt flerårigt tilskud fra Region Midtjylland til projektet.

Det indstilles, at der afsættes 0,4 mio. kr. i 2019 til projektet "The Water Valley".

Kommunikation og formidling

Både TopSoil og C2C CC har en række resultater, som kan anvendes af langt flere hvis formidlingen af resultaterne øges.

Der er i projekterne således ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til at skabe den nødvendige kommunikation. Det foreslås derfor, at der i forlængelse af udviklingsstrategien formuleres en mere projektspecifik kommunikationsstrategi, og at der tildeles de nødvendige midler til ekstern kommunikationsassistance i 2019.

Det indstilles, at der til kommunikation og formidling af resultater fra TopSoil og C2C CC afsættes 0,3 mio. kr.

Økonomi

Forslag til udmøntningen af det resterende beløb på 200.000 kr. vil blive forelagt regionsrådet på mødet i juni 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til udmøntning af midler i 2019 til klimaområdet godkendes, jf. tabel 1.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til udmøntning af midler i 2019 til klimaområdet godkendes, jf. tabel 1.

Jørgen Nørby var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Carsten Kissmeyer og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby var inhabil og deltog ikke i drøftelsen af sagen.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskabet for helikopterlandingsplads ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

Anlægsregnskabet viser udgifter på 13,395 mio. kr.

Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et merforbrug på 38.000 kr., som foreslås finansieret af puljen til Det Nye Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Skejby ombygning etape 3.

Byggeriet af helikopterlandingspladsen ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby er et samarbejdsprojekt mellem de to fonde A. P. Møller Fonden og Trygfonden og Region Midtjylland.

De to fonde indkøber og leverer helikopterplatformen. Region Midtjylland opfører kontroltårn m.v.

Regionsrådet har til Region Midtjyllands del af helikopterlandingspladsen ved hjerteafdelingen bevilget i alt 13,357 mio. kr.

Der er ved udarbejdelse af regnskabet konstateret et merforbrug på 38.000 kr., som foreslås finansieret af puljen til Det Nye Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Skejby ombygning etape 3.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Økonomi

I nedenstående tabel ses oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det tilbageværende rådighedsbeløb og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.   

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der vedlægges anlægsregnskab og revisorerklæring.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for helikopterlandingsplads ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby godkendes, og

at merforbruget på 38.000 kr. for anlægsprojekt helikopterlandingsplads ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital finansieres af puljen til Det Nye Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Skejby ombygning etape 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 24. juni 2015 en anlægsbevilling til etablering af helikopterlandingsplads ved Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet løbende.

To anlægsregnskaber for Grenaa Sundhedshus er afsluttet og forelægges regionsrådet til godkendelse.

Anlægsregnskaberne viser udgifter for fase 1 på 21,001 mio. kr. og udgifter for fase 2 på 15,409 mio. kr.

Der er ved udarbejdelse af regnskaberne konstateret et mindreforbrug for fase 1 på 544 kr. og et mindreforbrug på fase 2 på 328.957 kr. Mindreforbruget er i forbindelse med afslutning af projekterne tilbageført til anlægspuljen.  

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2010 en anlægsbevilling til gennemførelse af 1. fase i etableringen af Grenaa Sundhedshus. Regionsrådet godkendte den 27. februar 2013 anlægsbevillingen til gennemførelse af fase 2 i etableringen af Grenaa Sundhedshus.

Etableringen af sundhedshuset blev faseopdelt og gennemført i takt med, at finansieringen kunne etableres. Regionen har siden 2007 arbejdet på etablering af et sundhedshus i Grenaa, hvor kommunens sundhedsafdeling, regionale hospitalsfunktioner samt repræsentanter fra almen praksis og andre ydere fra praksissektoren kunne samles under et tag.

Regionsrådet har til fase 1 bevilget 21,002 mio. kr., mens regionsrådet har bevilget 15,738 mio. kr. til fase 2.

Der er ved udarbejdelse af regnskaberne konstateret et mindreforbrug for fase 1 på 544 kr., mens der for fase 2 er konstateret et mindreforbrug på 328.957 kr.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Økonomi

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det beregnede, tilbageværende rådighedsbeløb og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.   

Mindreforbruget er i 2017 tilbageført til Anlægspuljen i forbindelse med overførslen af uforbrugte anlægsmidler fra 2016. Bevillingsændringen er godkendt i punkt 29 på regionsrådets møde den 29. marts 2017.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Der vedlægges anlægsregnskab og revisorerklæring.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for Grenaa Sundhedshus, Fase 1 og 2 godkendes. 

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Mikkel Rasmussen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2010 en anlægsbevilling til etablering af fase 1 i Sundhedshus Grenaa. Regionsrådet godkendte den 27. februar 2013 en anlægsbevilling til etablering af fase 2 i Sundhedshus Grenaa.

Regionsrådet har tillige givet tillægsbevilliger og foretaget justeringer af projektet løbende.

Sundheds- og Ældreministeriet har ultimo januar 2019 offentliggjort anden runde af pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. blev udmøntet i 2018. Der er igangsat anden runde af udmøntningen, hvor der er udmøntet yderligere 209,5 mio. kr. Fristen for indsendelse af ansøgninger til puljen var den 20. marts 2019.

Den 3. maj 2019 offentliggjorde ministeriet fordelingen af puljemidlerne. Region Midtjylland og samarbejdskommunerne i regionen ansøgte om 44,851 mio. kr. og har deraf fået tilsagn om 20,95 mio. kr. i de ansøgninger, som Region Midtjylland har haft del i.

Sundheds- og Ældreministeriet har ultimo januar 2019 offentliggjort anden runde af pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Puljen udgør i alt 800 mio. kr., og de første 200 mio. kr. blev udmøntet i 2018. Der er igangsat anden runde af udmøntningen, hvor der er udmøntet yderligere 209,5 mio. kr. Fristen for indsendelse af ansøgninger til puljen var den 20. marts 2019.

I samarbejde med kommuner og almen praksis blev der udarbejdet ansøgninger til puljen, som blev fremsendt til ministeriet den 20. marts 2019. Region Midtjylland er administrativ projektejer på otte ansøgninger med et samlet budget på 44,851 mio. kr. Herudover er Region Midtjylland medansøger på to projekter samt har medsendt en interessetilkendegivelse i én ansøgning.

Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde den 3. maj 2019 fordelingen af den anden udmøntning på i alt 209,5 mio. kr.

Region Midtjylland og de midtjyske kommuner ansøgte om 44,851 mio. kr. og har deraf fået tilsagn om 20,95 mio. kr. i de ansøgninger, som Region Midtjylland har haft del i:

Der blev ikke bevilget midler til Lemvig Sundhedshus, hvor der var ansøgt om 10,7 mio. kr.

En række af projekterne har fået fuldt tilsagn, mens andre har fået delvist tilsagn. For de projekter med delvist finansiering fremgår det af tilsagnsskrivelsen, 'at Region Midtjylland i samarbejde med den pågældende kommune finansierer den resterende del af projektet'.

Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om de forudsætninger, der er beskrevet i tilsagnsskrivelserne. Ministeriet har mundtligt tilkendegivet, at det ikke er en forudsætning, at Region Midtjylland og samarbejdskommunerne finder den fulde finansiering for at kunne realisere de ansøgte projekter i fuldt omfang. Det blev tilkendegivet, at der er mulighed for at tilpasse projekterne, således at den nødvendige egenfinansiering begrænses, ligesom der er mulighed for at udskyde delprojekter til et tidspunkt, hvor der er mulighed for at finde finansiering. Der kan fremsendes reviderede projektskrivelser og budgetter til ministeriet med henblik på tilpasning af projektet.

Tilskuds- og afslagsskrivelser er vedlagt. Tilsagn om tilskud til projekter samt afslag på ansøgninger er yderligere uddybet i vedhæftede oversigt (Oversigt – tilsagn og afslag på ansøgninger).

Økonomi til egenfinansiering

I den såkaldte huslejepulje er der i 2019 ca. 3 mio. kr.

I investeringsplanen vil der være ca. 1 mio. kr. tilgængelig, men derudover er alle midler prioriteret.

Øvrige projekter i de midtjyske kommuner

Udover de midler, som Region Midtjylland har fået tildelt i forbindelse med ovenstående ansøgninger, har en række midtjyske kommuner selv ansøgt midler til puljen/ansøgt i samarbejde med Region Midtjylland, hvor kommunen er administrativ projektejer. I den forbindelse har kommunerne tilsammen fået tilsagn om i alt 17,23 mio. kr.:

• Skive Kommune: 106.287 kr. til udstyr til to lægeklinikker i Skive Kommune
• Ringkøbing-Skjern Kommune: 6.394.000 kr. Vorgod-Barde Lægehus (Region Midtjylland er medansøger)
• Syddjurs Kommune: 3.783.000 kr. til Ebeltoft Lægehus (Region Midtjylland er medansøger)
• Ikast-Brande Kommune: 6.600.000 kr. til etablering af lægehus i sammenhæng med eksisterende sundhedscenter i Ikast
• Favrskov Kommune: 3.227.217 kr. til Favrskov Sundhedscenter i Hammel.

Der er således i alt givet tilsagn om 38,18 mio. kr. til projekter i Region Midtjylland og de midtjyske kommuner.

Den videre proces

• Det er et krav fra ministeriet, at underskrevne tilsagnsskrivelser sendes til ministeriet senest den 31. maj 2019. Der kan ikke nås en politisk behandling inden da, og tilsagnsskrivelserne vil derfor blive fremsendt som teknisk administrative med forbehold for politisk behandling. 
• Dialog med samarbejdsparter om tilpasning af projekter pågår i maj 2019.
• Projekterne behandles i udvalg og regionsrådet i juni 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om tilsagn og afslag vedrørende tilskud fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om tilsagn og afslag vedrørende tilskud fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med Finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til indsatser på sundhedsområdet. Som led i den politiske aftale om udmøntningen af de afsatte midler, blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et center for overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital. Der skal inden udgangen af maj 2019 udarbejdes en ansøgning med nærmere beskrivelse af projektet.

Med Finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til udvalgte indsatser på sundhedsområdet. Som led i den politiske aftale om udmøntningen af de afsatte midler, blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et center for overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital. Herudover er der på nuværende tidspunkt prioriteret yderligere 82 mio. kr. til en række andre specifikke sundhedsindsatser.

Center for overvægt skal samle viden og erfaring om overvægt samt skabe overblik over tilbud og muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt. Centret skal have fokus på målgruppen af svært overvægtige, som har eller er i høj risiko for at udvikle følgesygdomme, for eksempel hjertekarsygdomme eller type 2 diabetes. Dette gælder både børn, unge og voksne. Som det fremgår af ovenstående, er der nationalt givet midler frem til 2022. Der er nationalt ikke taget stilling til, hvorvidt bevillingen skal fortsætte efter puljens ophør, og center for overvægt vil derfor som udgangspunkt drives i perioden 2019-2022.

Af tilsagnsbrevet fra Sundheds- og Ældreministeriet fremgår, at Region Midtjylland med henblik på udmøntning af midlerne senest med udgangen af maj 2019 skal fremsende en ansøgning med en nærmere beskrivelse af projektet vedrørende etablering af et center for overvægt. Ansøgningen vil tage afsæt i, at centret placeres i regi af Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitetshospital. Regionsrådsformanden inddrages inden ansøgningen sendes til ministeriet. Ansøgningen fremsendes med forbehold for politisk godkendelse og vil blive behandlet på regionsrådets møde i juni 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Signe Lund Jensen, Susanne Buch, Marianne Karlsmose, Mette Valbjørn, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.