Regionsrådet skal tage stilling til en plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet og i den forbindelse beslutte, hvordan besparelsen fra gennemgangen af neurologien og neurorehabiliteringsområdet skal udmøntes. Planen består af syv tiltag eller forslag til tiltag. Forslagene vil give en driftsbesparelse på 6,1 mio. kr. i 2020, på 9,0 mio. kr. i 2021 og på 12,6 mio. kr. fra 2022 og frem og en anlægsudgift på sammenlagt 5,92 mio. kr.

Forretningsudvalgets indstillinger betyder, at besparelsen reduceres. Konsekvenserne af forretningsudvalgets indstillinger er belyst i et bilag. Som det fremgår af bilaget, medfører forretningsudvalgets indstillinger en besparelse på 3,90 mio. kr. i 2020, på 5,213 mio. kr. i 2021, på 7,922 mio. kr. i 2022-2028 og på 8,768 mio. kr. fra 2029 og frem.

Opfølgning på mødet i forretningsudvalget

Som opfølgning på forretningsudvalgets behandling af sagen er der tilføjet et bilag, der belyser de økonomiske konsekvenser af forretningsudvalgets indstillinger samt et bilag vedrørende de neurointensive (NISA) senge (relateret til forslag 5).

Der gøres opmærksom på, at forretningsudvalgets indstillinger betyder, at besparelsen reduceres i forhold til den samlede plan, der er beskrevet i denne sag. Som det fremgår af bilaget, medfører forretningsudvalgets indstillinger en besparelse på 3,90 mio. kr. i 2020, på 5,213 mio. kr. i 2021, på 7,922 mio. kr. i 2022-2028 og på 8,768 mio. kr. fra 2029 og frem.

Baggrund

Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019, at der skulle laves en faglig og kapacitetsmæssig gennemgang af neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Formålet med gennemgangen var at understøtte effektiv drift, gode patientforløb og et godt patientflow inden for neurologien og neurorehabiliteringsområdet, at styrke de faglige miljøer og at generere en besparelse på ca. 10,184 mio. kr. fra 2020 og frem (omregnet til 2020 P/L).

Gennemgangen har resulteret i en samlet plan bestående af syv tiltag eller forslag til tiltag. Planen er vedlagt. Denne er opdateret og tilrettet på baggrund af de oplysninger, der er indhentet i løbet af høringsperioden. Set under ét udgør planen et bud på, hvordan en række af udfordringerne inden for neurologien og neurorehabiliteringsområdet kan håndteres og på, hvordan der kan spares ca. 6,1 mio. kr. i 2020, 9,0 mio. kr. i 2021 og 12,6 mio. kr. fra 2022 og frem.

Besparelsen på 6,1 mio. kr. i 2020 skyldes, at de forslag, der udløser en besparelse, først ventes implementeret pr. 1. april 2020 (forslag 1) og pr. 1. juni 2020 (forslag 4 og 6) og dermed ikke har helårseffekt i 2020. Det skyldes også, at der på baggrund af dialogen med hospitalerne om hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi (forslag 6) foreslås, at besparelsen reduceres i 2020, og at indfasningsperioden for hjemtrækning forlænges med et år. Differencen til den forudsatte besparelse på ca. 10,184 mio. kr. i 2020 håndteres i forbindelse med økonomirapporteringen for 2019. Differencen til den forudsatte besparelse i 2021 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2021. De foreslåede tiltag medfører anlægsudgifter på sammenlagt 5,92 mio. kr. Anlægsudgifterne uddybes nedenfor.

Planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet har været i fornyet kort høring i Hoved-MEDudvalgene ved hospitalerne i Region Midtjylland, de tværfaglige specialeråd i neurologi, geriatri (ældresygdomme), neurokirurgi, kardiologi og radiologi og ved Regionsterapeutrådet i perioden fra den 23. september til den 4. oktober 2019. Høringsversionen er vedlagt. En tidligere udgave af planen var i høring ved de somatiske hospitaler, ovennævnte tværfaglige specialeråd, Regionsterapeutrådet, kommunerne i Region Midtjylland, Hoved-MEDudvalgene, Hjerneskadesamrådene for voksen- og børne- og ungeområdet samt PLO Midtjylland i perioden den 19. juni til den 21. august 2019. Høringssvarene fra såvel første og anden runde er vedlagt. Der er udarbejdet en opsummering af høringssvarene fra anden runde. Opsummeringen er vedlagt.

Forslag vedrørende patientforløb

Tre af de tiltag, der er beskrevet i planen, vedrører patienternes forløb. Forslag 1 har til formål at forbedre flowet og dermed reducere ventetiden til et tilbud om neurorehabilitering ved at udbygge den nuværende fællesvisitation. Forslag 2 har til formål at ensarte forløb, udbrede gode ideer og styrke samarbejdet på tværs af de matrikler, der modtager neurologiske patienter, mens forslag 3 har til formål at styrke samarbejdet mellem hospital og kommune yderligere.

For at udbygningen af fællesvisitationen (forslag 1) kan give et bedre patientflow kræver det, at den har overblik over den samlede kapacitet og kan udnytte den fleksibelt. Tiltaget indebærer derfor, at fællesvisitationen også kommer til at omfatte neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau. Forslag 1 betyder også, at den specialiserede neurorehabilitering – ligesom det er tilfældet for neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau i dag – kommer til at indgå i det akutte flow, og at fællesvisitationen kan visitere mellem niveauerne på baggrund af en løbende vurdering af patientens behov og potentiale. Et forbedret flow vil reducere antallet af ventedage på de henvisende hospitaler. Givet at tidlig adgang til neurorehabilitering har betydning for, hvor godt og hvor hurtigt patienter kommer sig, forventes det også, at tidligere adgang til specialiseret neurorehabilitering kan medvirke til at forkorte liggetiden i de specialiserede senge svarende til to dage pr. patient. Målt i 2018 tal svarer det til 1.130 årlige sengedage eller tre specialiserede senge, hvoraf 2,3 senge i 2018 var på regionsfunktionsniveau. Det er valgt, at der ikke reduceres i den højtspecialiserede sengekapacitet, men alene i neurorehabiliteringssengene på regionsfunktionsniveau.

Det er vurderingen, at en sengereduktion som følge af forslag 1 af driftsmæssige og økonomiske hensyn mest hensigtsmæssigt vil ske på Regionshospitalet Skive, hvor der i dag er 30 neurorehabiliteringssenge på regionsfunktionsniveau. Forslaget vil betyde, at der fremadrettet vil være 27 neurorehabiliteringssenge på regionsfunktionsniveau i Skive. Som det er i dag, er regionsfunktionssengene i Skive og Lemvig mindre fleksible end regionsfunktionssengene i Hammel. Regionsfunktionssengene i Hammel kan således både håndtere lette og tungere patienter samt patienter, der kræver særligt udstyr. I dag er der således flere regionsfunktionspatienter, der kun kan behandles i Hammel. Af hensyn til patientflowet ønskes de mest fleksible senge derfor bevaret. Samtidig er sengekapaciteten på regionsfunktionsniveau i dag skævt fordelt med 43 senge i den vestlige del af regionen (Skive og Lemvig) og 24 i den østlige del af regionen (Hammel). Det betyder, at der i dag er patienter fra den østlige del af regionen, der behandles i Skive. Endelig vurderes det, at det faglige miljø i Skive kan opretholdes med et mindre sengeantal, hvilket vil være vanskeliggere i f.eks. Lemvig. Forslaget forventes ikke at få betydning for liggetiden for de udenregionale patienter. Tal for udvikling i de udenregionale indtægter fremgår af det vedlagte bilag, hvori der følges op på de spørgsmål, som et foretræde for hospitalsudvalget på mødet den 7. oktober 2019 gav anledning til.

Forslag vedrørende organisering

To af forslagene i planen vedrører organisering og er bl.a. tænkt til at sikre en tættere tilknytning til neurologien af neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau, mindske antallet af overgange i patientforløbene og sikre en mere præcis henvisning af patienter til specialiseret neurorehabilitering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (forslag 4). Det andet forslag vedrørende organisering er tænkt til at styrke Regionshospitalet Hammel Neurocenters forudsætninger for at reducere ventetiden til specialiseret neurorehabilitering (forslag 5). Dette skal ske ved at omdanne én neurointensiv (NISA) seng til en højtspecialiseret neurorehabiliteringsseng. Forslag 5 bygger på, at en række patienter i NISA-sengene venter på at komme til Hammel Neurocenter. Der er som opfølgning på mødet i forretningsudvalget udarbejdet et supplerende bilag vedrørende NISA-sengene.

Hvad betyder forslag 4, dvs. forslag om flytning af neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau til Aarhus Universitetshospital for patienter fra optageområderne omkring regionshospitalerne i Randers og Horsens?

Som organiseringen af neurorehabiliteringssengene på hovedfunktion er nu, overflyttes patienter med bopæl i optageområderne for Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers fra Aarhus Universitetshospital til deres hjemhospital inden for få dage efter f.eks. en blodprop i hjernen. Overflytningen sker således på et tidspunkt, hvor patienterne i vid udstrækning stadig er konfuse og primært har brug for ro. Det vurderes, at overgangen forlænger den samlede indlæggelse med ca. en dag pr. forløb. Forslaget om at samle neurorehabiliteringssengene fra Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens på Aarhus Universitetshospital betyder, at patienterne slipper for dette skift. Forslag 4 muliggør, at patienterne ved behov kan overflyttes direkte til Regionshospitalet Hammel Neurocenter til en neurointensiv (NISA) seng eller blive Aarhus Universitetshospital, indtil de er klar til at komme hjem. Dette kan evt. ske med hjælp fra den udgående og rådgivende funktion, der fortsat forventes at være geografisk forankret i lokalområdet men fagligt forankret i Neurologi på Aarhus Universitetshospital.

Forslag 4 betyder også, at der bliver mulighed for at visitere mere præcist og dermed udnytte kapaciteten til neurorehabilitering bedre. Det skyldes, at den nuværende organisering kræver, at der tages stilling til behov og potentiale allerede få dage efter den akutte behandling. Set fra et koncernperspektiv betyder muligheden for at spare et skift og dermed en sengedag også, at der skal bruges færre driftsressourcer pr. patientforløb. I 2018 var der sammenlagt indlagt 439 patienter i neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau på regionshospitalerne i Randers og Horsens. Patienterne var i gennemsnit indlagt i ca. otte dage på de to hospitaler. Besparelsen på 1,018 mio. kr. bygger på vurderingen af, at der ca. kan spares en sengedag for hver af de 439 forløb svarende til ca. 1,2 senge og 1,222 mio. kr. Udover dette har der ikke været et ønske om at reducere kapaciteten til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau af hensyn til muligheden for at håndtere spidsbelastningsperioder og af hensyn til fællesvisitationen.

Hospitalsudvalget anmodede om, at Aarhus Universitetshospital foretog samme beregning af driftsudgifter, som den regionshospitalerne i Randers og Horsens har udarbejdet, og som fremgår af høringssvarene fra de to hospitaler. Aarhus Universitetshospital har oplyst, at driftsudgifterne beløber sig til 1.011.349 kr. pr. seng, og at sengene kan tages i brug pr. 1. juni 2020. I henhold til forslaget tilføres Aarhus Universitetshospital 9,166 mio. kr. til etablering af 10 neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau svarende til 0,917 mio. kr. pr. seng. Givet at Aarhus Universitetshospital tilføres 9,166 mio. kr. til etablering af 10 senge, vil hospitalet skulle finde en besparelse på ca. 0,947 mio. kr. i forbindelse med etableringen af neurorehabiliteringssengene på hovedfunktionsniveau.

Der anvendes i forslaget en sengetakst på 1 mio. kr. pr. hovedfunktionsseng, hvilket omregnet til 2020 P/L svarer til 1,018 mio. kr. pr. seng. Det modsvarer den sengetakst, der jf. mødet i regionsrådet den 26. oktober 2011, lå til grund for omlægningen af neurologien i Region Midtjylland i 2012. Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers har begge tilkendegivet, at de ikke kan finde en direkte besparelse på 1,018 mio. kr. pr. seng og derfor vil skulle finde kompenserende besparelser andre steder på hospitalet. På Regionshospitalet Randers, hvor der forventes at kunne spares 0,713 mio. kr. pr. seng, vil der forventeligt skulle findes kompenserende besparelser på ca. 1,833 mio. kr. På Regionshospitalet Horsens, hvor der forventes at kunne spares ca. 0,764 mio. kr. pr. seng, vil der forventeligt skulle findes kompenserende besparelser på ca. 1,018 mio. kr. Det lavere besparelsespotentiale skyldes, at der alene er mulighed for at realisere en besparelse svarende til den marginale sengetakst, fordi der f.eks. vil være behov for den samme bemanding om aftenen på de to medicinske afdelinger selv om der lukkes henholdsvis seks og fire senge. Etableringen af sammenlagt 10 senge på Aarhus Universitetshospital kræver omvendt en øget bemanding og kan derfor ikke ske til en marginal sengetakst.

Forslag vedrørende aktivitet

De to sidste forslag i planen skal sikre, at flere patienter med epilepsi kan behandles i regionen (forslag 6), og at der sættes et arbejde i gang på smerteområdet, der skal give en bedre viden om effekten af forskellige tilgange til smertebehandling og styrke den tværsektorielle indsats overfor patienter med kroniske smerter (forslag 7).

I forhold til hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi (forslag 6) vil det i udgangspunktet primært være Aarhus Universitetshospital, der vil kunne hjemtrække patienter fra Epilepsihospitalet Filadelfia. Det skyldes, at der kun i begrænset omfang er tale om patienter på hovedfunktionsniveau. Dette gælder på både børne- og voksenområdet. Med henblik på at sikre at Neurologi og Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital har kapacitet til at hjemtrække patienter, skal muligheden for, at Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest overtager hovedfunktionsopgaver – og for Hospitalsenhed Midts vedkommende også opgaver på regionsfunktionsniveau på børneområdet – undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af hjemtrækningsaftalen. De tre hospitaler vurderer samtidig, at patienter, der er i et langvarigt forløb på Epilepsihospitalet Filadelfia, vil være mindre tilbøjelige til at ønske at gøre brug af et nært tilbud end nyhenviste patienter. Givet andelen af patienter i langvarige forløb vurderer hospitalerne, at der er brug for en længere indfasningsperiode end det, der lægges op til i det forslag, der har været i høring. Det foreslås, at ønsket om en længere indfasningsperiode imødekommes. Det foreslås konkret, at forslaget implementeres pr. 1. juni 2020, hvor anlægsdelen af forslaget kan være på plads, at indkøringsperioden forlænges med et år, og at besparelsen i 2020 reduceres med 1,018 mio. kr. Ændringerne betyder, at der i 2020 forventes en besparelse på 2,037 mio. kr., i 2021 på 4,074 mio. kr. og først i 2022 en besparelse på 6,620 mio. kr.  

Anlægsudgifter

Hjemtrækning inden for epilepsi

Hjemtrækningen af epilepsipatienter fra Epilepsihospitalet Filadelfia (forslag 6) ventes at medføre øget aktivitet på Aarhus Universitetshospital af et omfang, der kan imødekommes ved en udvidelse med to EEG-observationsstuer på Neurologisk Afdeling. Herved går afdelingen fra to EEG-observationsstuer til i alt fire EEG-observationsstuer. EEG (ElektroEncefaloGrafi) registrerer hjernens elektriske aktivitet.

De to EEG-observationsstuer kan etableres ved en ombygning af to sengestuer i Neurologisk Afdeling. Samtidig skal der etableres to almindelige sengestuer til Neurologisk Afdeling som erstatning for dem, der planlægges ombygget. Placering af disse er p.t. ikke afklaret. Ombygningsprojekterne forventes samlet set at koste 2,97 mio. kr. For nærmere information om anlægsdelen henvises til vedlagte bilag.

Etablering af 10 neurorehabiliteringssenge på Aarhus Universitetshospital

Flytningen af i alt 10 neurorehabiliteringssenge til Aarhus Universitetshospital fra Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens (forslag 4) kræver etablering af 10 nye neurorehabiliteringssenge på Aarhus Universitetshospital. Samtidig skal der etableres erstatningslokaler til de afdelinger, som indgår i den rokade, som skal skabe plads til de 10 senge. Otte af sengene vurderes at kunne etableres i lokaler, som p.t. bebos af Fysio- og Ergoterapien, mens de resterende to senge planlægges placeret ved Ældresygdomme. Ombygningsprojekterne vurderes samlet set at koste 2,95 mio. kr. For nærmere informationer om anlægsdelen henvises til vedlagte bilag.

Finansiering af anlægsudgifterne

Anlægsudgifterne skal afholdes af anlægsrammen, som i forvejen er presset. Der skabes plads inden for rammen ved at lease udstyr til øvrige anlægsprojekter. Leasingydelsen tilbagebetales via merprovenuet ved strukturændringen på det neurologiske område, som udgør 2,6 mio. kr. fra 2022.

Udmøntning af besparelsen

Økonomien i de enkelte forslag fremgår af planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Samlet set giver gennemgangen af neurologien og neurorehabiliteringsområdet anledning til følgende bevillingsændringer:

I løbet af høringsperioden er der udmeldt P/L-regulering for 2020. Denne er indregnet i bevillingstabellen og i sagsfremstillingen, men ikke i bilagsmaterialet.

De engangsudgifter, der forventes afholdt i 2021, og som er afsat til f.eks. kompetenceudvikling eller en eventuel udvidelse af målgruppen for de rådgivende og udgående funktioner (forslag 3) og til at indhente viden om effekten af forskellige tilgange til smertebehandling (forslag 7), vil give anledning til mindre afledte supplerende udmøntningssager, når beløbene er endelig kendt. Som det fremgår af tabel 1, anvendes størstedelen af merprovenuet på 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til tilbagebetaling af leasingydelsen på anlægsdelen.

Reduktionen af besparelsen fra gennemgangen af neurologien og neurorehabiliteringsområdet udgør i alt 4,067 mio. kr. i 2020, og den håndteres i forbindelse med økonomirapporteringen i 2019.

Reduktionen af besparelsen på 1,172 mio. kr. i 2021 håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2021.

Anlægsbevillinger

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet godkendes og herunder,

at forslag om etablering af fællesvisitation for al hospitalsbaseret neurorehabilitering medfører lukning af 2,3 neurorehabiliteringssenge på regionsfunktionsniveau på Regionshospitalet Skive,

at det godkendes at sammenlagt 10 neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau fra Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers flyttes til Aarhus Universitetshospital pr. 1. juni 2020,

at forslag om konvertering/flytning af én seng fra neuro-intensivt afsnit på Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Hammel Neurocenter pr. 1. april 2020 godkendes,

at forslag om hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi godkendes, og herunder at forslag om at reducere besparelsen med 1,018 mio. kr. i 2020 og forlænge indfasningsperioden fra to til tre år godkendes,

at udmøntning af besparelsen i form af bevillingsændringerne i tabel 1 godkendes,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,95 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 10 neurorehabiliteringssenge,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,97 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 2 EEG-observationsstuer, og

at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2. 

Et flertal i hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

at forslag om etablering af fællesvisitation for al hospitalsbaseret neurorehabilitering godkendes,

at forslag om hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi godkendes, og herunder at forslag om at reducere besparelsen med 1,018 mio. kr. i 2020 og forlænge indfasningsperioden fra to til tre år godkendes, og

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,97 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 2 EEG-observationsstuer.

Jakob Rixen (I) og Nicolaj Bang (C) tiltræder direktionens indstilling.

Susanne Buch (F) og Else Kayser (Ø) anmoder om, at der forud for sagens videre behandling beskrives et forslag til en økonomimodel, hvor hospitalerne i Randers og Horsens kompenseres i forbindelse med flytning af neurorehabiliteringsenge jf. direktionens indstillinger.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

Under forudsætning af at forslag 2, 3 og 7 i planen for neurorehabilitering gennemføres tilslutter udvalg for nære sundhedstilbud sig hospitalsudvalgets indstilling til forretningsudvalget,

at forslag om etablering af fællesvisitation for al hospitalsbaseret neurorehabilitering godkendes,

at forslag om hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi godkendes, og herunder at forslag om at reducere besparelsen med 1,018 mio. kr. i 2020 og forlænge indfasningsperioden fra to til tre år godkendes, og

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,97 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 2 EEG-observationsstuer.

Rasmus Foged (Å) tilslutter sig Susanne Buchs (F) og Else Kaysers (Ø) anmodning fra hospitalsudvalgets behandling af sagen om, at der forud for sagens videre behandling beskrives et forslag til en økonomimodel, hvor hospitalerne i Randers og Horsens kompenseres i forbindelse med flytning af neurorehabiliteringssenge jf. direktionens oprindelige indstillinger.  

Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stillede ændringsforslag gående på en beslutning svarende til de samlede indstillinger, der blev givet af hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud.

For forslaget stemte Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, men de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev derfor ikke vedtaget.

Regionsrådet vedtog,

at planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet godkendes og herunder,

at forslag om etablering af fællesvisitation for al hospitalsbaseret neurorehabilitering medfører lukning af 2,3 neurorehabiliteringssenge på regionsfunktionsniveau på Regionshospitalet Skive,

at det godkendes at sammenlagt 10 neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau fra Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers flyttes til Aarhus Universitetshospital pr. 1. juni 2020,

at forslag om konvertering/flytning af én seng fra neuro-intensivt afsnit på Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Hammel Neurocenter pr. 1. april 2020 godkendes,

at forslag om hjemtrækning af aktivitet inden for epilepsi godkendes, og herunder at forslag om at reducere besparelsen med 1,018 mio. kr. i 2020 og forlænge indfasningsperioden fra to til tre år godkendes,

at udmøntning af besparelsen i form af bevillingsændringerne i tabel 1 godkendes, dog med undtagelse af de yderligere besparelser på 3,798 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,95 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 10 neurorehabiliteringssenge,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 2,97 mio. kr. (indeks 105,2) til ombygningsudgifter vedrørende etablering af 2 EEG-observationsstuer,

at der afsættes rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 2, og 

at administrationen snarest muligt fremlægger et forslag til håndtering af budgetudfordringen vedrørende budget 2020 som følge af vedtagelsen angående neurologi og neurorehabiliteringsområdet, samt at budgetudfordringerne vedrørende de efterfølgende år håndteres i forbindelse med budgetlægningsprocessen for 2021.

Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemte imod.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog budget 2019 på regionsrådsmødet den 26. september 2018. Det indgik som en del af budgetforliget, at der skulle laves en gennemgang af neurologien og neurorehabiliteringsområdet.

Hospitalsudvalget blev den 5. august 2019 orienteret om status for gennemgangen af neurologien og neurorehabiliteringsområdet.

De stående udvalg og forretningsudvalget fik i september 2019 forelagt planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Forretningsudvalget valgte på baggrund af indstillingerne fra de stående udvalg at udsætte sagen med henblik på yderligere belysning af de økonomiske forudsætninger og det tværsektorielle samarbejde og med henblik på en kort høring af det endelige forslag til en plan for neurologi og neurorehabiliteringsområdet blandt regionens hospitaler og de tværfaglige specialeråd.

Med Budget 2019 blev der afsat 6 mio. kr. i 2020 og 16 mio. kr. årligt fra 2021 til drift at et nyt sengeafsnit i Psykiatrien. Med budgetforliget for 2020 er der afsat 20-30 mio. kr. fra anlægsrammen til etablering af sengeafsnittet i Regionspsykiatrien Horsens eller Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Da både finansiering af drift og anlæg således er på plads, lægges der op til, at der træffes beslutning om placering af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit.

Med budget 2019 blev der afsat 16 mio. kr. årligt fra 2021 til drift af et nyt sengeafsnit i Psykiatrien. Administrationen har efterfølgende belyst følgende fire scenarier for placering af sengeafsnittet:

• Scenarie 1: Regionspsykiatrien Midt, Viborg
• Scenarie 2: Regionspsykiatrien Horsens
• Scenarie 3: Regionspsykiatrien Randers
• Scenarie 4A og 4B: Aarhus Universitetshospital Psykiatrien  

Psykiatri- og Socialudvalget anbefalede på mødet den 11. september 2019, at man i drøftelsen af Budget 2020 vedrørende placering af nyt sengeafsnit i Psykiatrien tager udgangspunkt i scenarie 2 eller scenarie 4A og 4B. Der er et stort pres på sengene i både Regionspsykiatrien Horsens og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Det forventes, at optageområderne for Regionspsykiatrien Horsens og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fremadrettet vil have den største befolkningstilvækst, og at der derfor også fremadrettet vil være behov for øget sengekapacitet på disse matrikler.

Af budgetforliget for 2020 fremgår det, at det skal søges at anvise anlægsfinansiering til etableringen af et nyt, alment sengeafsnit med 12 pladser i behandlingspsykiatrien. Der tages udgangspunkt i scenarie 2 (Regionspsykiatrien Horsens), scenarie 4A (Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med placering af de særlige pladser i renoveret byggeri i Regionspsykiatrien Midt, Viborg) eller scenarie 4B (Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med placering af de særlige pladser i nybyggeri i Regionspsykiatrien Midt, Viborg) fra behandlingen af sagen på psykiatri- og socialudvalgets møde i september 2019. De forskellige løsninger skal afklares nærmere, men der forventes en anlægsomkostning på mellem 20 og 30 mio. kr. Det endelige beløb vil fragå råderummet. Dette vil indgå i forslaget til en ny investeringsplan, som forventes fremlagt i 2. kvartal 2020.

Der er således afsat midler til både anlæg og drift af det nye sengeafsnit.

Forligspartierne bag budget 2019 besluttede, at midlerne til det nye sengeafsnit skal ses i sammenhæng med de 70 mio. kr. årligt, der i perioden 2019-2022 på landsplan er afsat til opgradering af almenpsykiatriske senge til intensivsenge. Af budgetforliget for 2020 fremgår det endvidere, at forligspartierne lægger vægt på, at opgraderingen til intensivsenge i Region Midtjylland sker under hensyntagen til den geografiske balance i regionen. Regionsrådet vil på mødet i december 2019 få forelagt et oplæg til den konkrete placering af intensivsengene, hvor det foreslås at opgradere et antal almenpsykiatriske senge i henholdsvis Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Regionspsykiatrien Midt, Viborg samt Regionspsykiatrien Vest, Herning til intensivsenge.

Denne sag handler alene om placeringen af et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit på 12 senge, men placeres dette sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien (scenarie 4A og 4B), vil der komme afledte flytninger af de særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Herunder redegøres der kort for scenarierne 2 (Horsens) samt 4A og 4B (Aarhus Universitetshospital Psykiatrien). Beskrivelsen svarer til det, der dannede baggrund for psykiatri- og socialudvalgets drøftelse af scenarierne på mødet den 11. september 2019.

Scenarie 2: Placering af et nyt alment sengeafsnit i Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens er den psykiatriske afdeling i Region Midtjylland, der har færrest senge pr. indbygger i optageområdet. Derudover forventes den største befolkningstilvækst at ske i optageområderne for Regionspsykiatrien Horsens og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Det vurderes derfor, at der er behov for at øge sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Horsens. I Regionspsykiatrien Horsens er der endvidere kun i begrænset omfang mulighed for at skærme specifikke patientgrupper. Et nyt sengeafsnit vil give bedre mulighed for at etablere skærmede afsnit og skabe bedre miljøer for patienterne.

Det nye sengeafsnit med 12 pladser kan etableres i et tidligere sengeafsnit, som i øjeblikket anvendes som ambulatorium. Dette vil kræve en begrænset investering i anlægsmæssige tilpasninger.

Der skal i givet fald findes andre lokaler til ambulatoriets samtalerum og arbejdspladser samt vagtværelser. Da lokalplanen for Regionspsykiatrien Horsens og Regionshospitalet Horsens ikke efterlader nye arealer til bebyggelse, foreslås det, at der etableres en ekstra etage på det eksisterende byggeri til disse formål.

Den samlede økonomi for projektet anslås til ca. 26 mio. kr., heraf 2 mio. kr. i reserve, såfremt den eksisterende konstruktion ikke umiddelbart kan bære en ny overetage. Det vurderes, at projektet kan gennemføres på ca. to år.

Regionspsykiatrien Horsens har en serviceaftale med Regionshospitalet Horsens i forhold til lokalerne, herunder om forbrug af el, vand og varme samt rengøring. Det skal undersøges, om de økonomiske konsekvenser af at etablere endnu en etage vil betyde, at det vil være vanskeligt at holde driftsudgifterne for et nyt sengeafsnit i Horsens på maksimalt 16 mio. kr.

Scenarie 4: Placering af et nyt alment sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Der er et stort pres på sengene i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Der er desuden mange unge borgere i Aarhus, og det er typisk i denne alder, at psykisk sygdom debuterer. Derudover forventes den største befolkningstilvækst at ske i optageområderne for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Regionspsykiatrien Horsens. Der er endvidere etableret 12 buffersenge i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, som foreløbigt er finansieret indtil ibrugtagningen af det nye sengeafsnit ultimo 2021. Det vurderes derfor, at der er behov for at øge sengekapaciteten i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Det nye sengeafsnit med 12 pladser kan placeres i det sengeafsnit, der i dag rummer 16 særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Sengeafsnittet etableres som et akut sengeafsnit, der deles mellem Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst. Der afsættes et mindre beløb til anlæg.

I givet fald etableres de særlige pladser i stedet i Regionspsykiatrien Midt, Viborg og evt. Regionspsykiatrien Gødstrup. Dermed placeres de særlige pladser geografisk langt fra en stor del af målgruppen. Den geografiske afstand er dog i forvejen et vilkår for mange patienter, idet de særlige pladser kun er etableret på to matrikler. De særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien er velfungerende, selvom det kan give udfordringer, at et afsnit med rehabiliterende sigte er placeret i hospitalsregi.

Der er midlertidigt placeret 14 særlige pladser i Søndersøparken 1 i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. For at frigøre kapacitet til de 14 særlige pladser er et almenpsykiatrisk sengeafsnit midlertidigt placeret i Søndersøparken 21, som fysisk ligger et stykke fra de øvrige psykiatriske afsnit i Søndersøparken. Det almenpsykiatriske afsnit flyttes efter planen tilbage til Søndersøparken 1, når de 14 midlertidige særlige pladser flyttes til Regionspsykiatrien Vest, Gødstrup i 2020.

En permanent placering af de særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg forudsætter en renovering af Søndersøparken 21, eller at dele af bygningen rives ned og erstattes af nybyggeri. Den nuværende lokalplan åbner ikke mulighed for ny bebyggelse ved nedrivning, så dette forudsætter en dialog med Viborg Kommune om projektet. Dette skal ses i sammenhæng med og er afhængig af den beslutning, som træffes i forbindelse med "Helhedsplanen for Søndersøparken".

Scenarie 4A: Renovering af lokaler i Regionspsykiatrien Midt, Viborg til midlertidig brug

Søndersøparken 21 renoveres, når den bliver ledig i forbindelse med ibrugtagningen af Regionspsykiatrien Vest, Gødstrup. Bygningen er dog ikke tidssvarende, særligt lever sengestuer og toilet- og badeforhold ikke op til regionens standarder. En fuldstændig renovering til moderne standard vurderes at være dyrere end et nybyggeri. Renoveringen gennemføres derfor til et niveau, hvor bygningen kan anvendes i en midlertidig periode på fem til otte år, indtil der kan anvises en permanent løsning. Økonomien anslås til ca. 11. mio. kr. Det vurderes, at renoveringen kan gennemføres på ca. 1 år.

I dette scenarie bevares de særlige pladser i Søndersøparken 1, mens Søndersøparken 21 midlertidigt anvendes til et almenpsykiatrisk sengeafsnit.

Det er ikke muligt at anvise lokaler til de sidste to særlige pladser fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Søndersøparken 1. Det foreslås derfor, at afsnittet med de særlige pladser i Regionspsykiatrien Gødstrup udvides med yderligere to pladser. Økonomien anslås til ca. 3,5 mio. kr.

Den samlede økonomi for projektet anslås dermed til ca. 14,5 mio. kr. Det vurderes, at de nødvendige bygningsændringer i Regionspsykiatrien Gødstrup vil kunne være gennemført ca. 1 år efter overtagelsen af bygningerne, dvs. tidligst ultimo 2021.

Scenarie 4B: Permanent placering i nybyggeri i Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Der etableres en permanent løsning for de 16 særlige pladser i Søndersøparken 21. Dette indebærer, at den del af bygningen, der indeholder sengestuer, nedrives og genopføres i henhold til regionens standarder, og at den øvrige del af bygningen, der rummer fællesarealer og personalefaciliteter, renoveres.

Placeringen af de særlige pladser ved hospitalsmatriklen frem for på hospitalsmatriklen vil give bedre muligheder for at realisere det rehabiliterende sigte. Driftsmæssigt er det dog en dyrere løsning, idet pladserne fordeles over to etager, ligesom der vil være langt fra den øvrige psykiatri i Søndersøparken ved alarmkald.

Det almenpsykiatriske sengeafsnit, der i dag midlertidigt er placeret i Søndersøparken 21, flyttes i dette scenarie til Søndersøparken 1.

Den samlerede økonomi for projektet anslås til 24 mio. kr. Det vurderes, at projektet kan gennemføres på ca. 2 år.

Oversigt over scenarierne – anlæg

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der træffes beslutning om placering af det nye almenpsykiatriske sengeafsnit.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det nye almene sengeafsnit med 12 pladser etableres i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, idet afsnittet placeres i det sengeafsnit, der i dag rummer 16 særlige pladser. De særlige pladser etableres i stedet i Regionspsykiatrien Midt, Viborg (scenarie 4B). Udvalget påpeger samtidig, at der fortsat er behov for også at etablere flere almene senge i Regionspsykiatrien Horsens, og

at der ved valg af en placering af sengeafsnittet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien (scenarie 4B) etableres 16 pladser i stedet for 12 pladser, idet restfinansieringen enten indarbejdes i budget 2021 eller ved udmøntning af de afsatte midler i budget 2020.

Signe Lund Jensen og Ole Revsgaard Andersen indstiller til forretningsudvalget, at det nye almene sengeafsnit med 12 pladser etableres i Regionspsykiatrien Horsens (scenarie 2).

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Budgetforlig for 2019 indgået den 5. september 2018, budget vedtaget på regionsrådsmødet den 26. september 2018:

Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at der ultimo 2020 etableres et afsnit på 12 senge i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Den fysiske kapacitet frigøres, når dele af psykiatrien flyttes til Gødstrup i 2020.

Forligstekst om udmøntning af budgetmidler til psykiatrien og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – indgået den 20. november 2018. Prioriteringen godkendt af regionsrådet den 19. december 2018:

Der afsættes 10 mio. kr. i 2019 og yderligere 6 mio. kr. fra 2020 til øget kapacitet og personalebemanding. Der planlægges etableret et sengeafsnit i Viborg i 2020. Endelig beslutning afventer vedtagelsen af finansloven samt endelig udmelding af beløb, målgruppe og kriterier for de intensive senge.

Regionsrådets møde den 29. maj 2019:

På baggrund af bl.a. befolkningsudviklingen og presset på sengeafdelingerne lægges der op til at genoverveje placeringen af sengeafsnittet. Regionsrådet beslutter, at administrationen skal belyse forskellige scenarier.

Psykiatri- og socialudvalgets møde den 4. juni 2019:

Psykiatri- og socialudvalget drøfter etableringen af et nyt sengeafsnit i Psykiatrien og anbefaler, at administrationen udover placeringen i Regionspsykiatrien Midt, Viborg også belyser scenarier for etablering af et nyt sengeafsnit i henholdsvis Regionspsykiatrien Horsens, Regionspsykiatrien Randers og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, sidstnævnte via undersøgelse af perspektiverne ved at flytte de særlige pladser.

Psykiatri- og socialudvalgets møde den 11. september 2019:

Psykiatri- og Socialudvalget anbefaler, at man i drøftelsen af Budget 2020 vedrørende placering af nyt sengeafsnit i psykiatrien tager udgangspunkt i scenarie 2 (Regionspsykiatrien Horsens) eller scenarie 4 A og B (Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med flytning af de særlige pladser til Regionspsykiatrien Midt, Viborg og henholdsvis renovering eller nybyggeri i Regionspsykiatrien Midt, Viborg).  

Budgetforlig for 2020 indgået den 8. oktober 2019:
Det fremgår af budgetforliget, at det skal søges at anvise anlægsfinansiering til etableringen af et nyt, alment sengeafsnit med 12 pladser i behandlingspsykiatrien. Der tages udgangspunkt i scenarie 2 (Regionspsykiatrien Horsens) eller scenarie 4A og 4B (Aarhus Universitetshospital Psykiatrien) fra behandlingen af sagen på psykiatriudvalgets møde i september 2019. De forskellige løsningsmodeller skal afklares nærmere, men der forventes en anlægsomkostning mellem 20 og 30 mio. kr. Det endelige beløb vil fragå råderummet.

Hospitalsenhed Midt har et effektiviseringskrav på 110,5 mio. kr. (2020 pl), og har med implementeringen af spareplan 2015-2019 realiseret effektiviseringsgevinster for 124,4 mio. kr. Med denne sag foreslås det at tilføre de 13,9 mio. kr., hospitalet har realiseret for meget i effektiviseringsgevinster i 2020.

Hospitalsenhed Midt har et effektiviseringskrav på 110,5 mio. kr. (2020 prisniveau), der knytter sig til kvalitetsfondsprojekter på Regionshospitalet Viborg samt projekter på Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Silkeborg.

Hospitalsenhed Midt har med implementeringen af spareplan 2015-2019 realiseret effektiviseringsgevinster for 124,4 mio. kr. De realiserede effektiviseringskrav er vist i nedenstående tabel.

 Tabel 1. Indhentning af effektiviseringskrav

Hospitalsenhed Midt har dermed fået reduceret deres rammer med 13,9 mio. kr. mere end deres faktiske effektiviseringskrav. Årsagen til, at rammerne er reduceret mere end effektiviseringskravet er, at det først senere blev besluttet, at rammereduktionen, som følge af lav produktivitet i budget 2015, skulle indregnes som en del af effektiviseringsgevinsterne.

Det fremgår af tilsagnsskrivelserne for kvalitetsfondsprojekterne, at effektiviseringskravene skal være realiserede år et efter ibrugtagning. På den baggrund opgøres de samlede effektiviseringskrav for kvalitetsfondsprojekterne i år et efter ibrugtagning.

For Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest betyder dette, at de skal aflevere den resterende del af deres effektiviseringskrav i året efter ibrugtagning, mens Hospitalsenhed Midt hidtil har været forudsat at få tilbageført de 13,9 mio. kr. i 2021.

Den sidst indfriede del af Hospitalsenhed Midts effektiviseringskrav er de 67 mio. kr., der er indeholdt i spareplan 2015-2019. Eftersom spareplan 2015-2019 er fuldt indfaset i 2019, kan effektiviseringskravet opgøres med virkning fra 2020. Dermed kan Hospitalsenhed Midt tilføres de 13,9 mio. kr. allerede fra 2020, hvilket er et år tidligere end hidtil forudsat. Dette vil være et brud på det hidtidige princip om, at effektiviseringskravene opgøres i år et efter ibrugtagning, men situationen er unik for Hospitalsenhed Midt, da de som det eneste hospital har afleveret mere end deres faktiske effektiviseringskrav.

Det foreslås, at de 13,9 mio. kr. i 2020 finansieres med 12 mio. kr. fra pulje til ubalancer og konsolidering og 1,9 mio. kr. fra pulje til korrektioner. Pulje til korrektioner er en pulje, der benyttes i den løbende økonomistyring. Puljen har i udgangspunktet ikke noget budget, men benyttes til både positive og negative bevillingsændringer i årets løb. De 1,9 mio. kr. vil dermed indgå i den løbende økonomiopfølgning.

Tabel 2. Oversigt over bevilling 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Hospitalsenhed Midts effektiviseringskrav opgøres fra 2020, så hospitalet tilføres de 13,9 mio. kr., de har realiseret for meget i effektiviseringsgevinster allerede i 2020,

at de 12 mio. kr. i 2020 finansieres fra pulje til ubalancer og konsolidering, og

at de resterende 1,9 mio. kr. finansieres fra pulje til korrektioner.  

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Høringsbudgettet fra Midttrafik lægger op til en overskridelse i 2020 på 6 mio. kr. i forhold til det budget, der er afsat fra Region Midtjylland. Det foreslås, at 3,8 mio. kr. finansieres gennem hensatte engangsmidler og de resterende 2,2 mio. kr. via tilpasninger hos Midttrafik.

Budgetforslaget fra Midttrafik omfatter regional kollektiv trafik (bus, tog, letbane, flextrafik) og siddende patientbefordring. Denne sag omhandler alene den regionale kollektive trafik, som finansieres af budgettet for Regional Udvikling. Udgifterne til den siddende patientbefordring er aktivitetsbestemt og finansieres af budgettet for Sundhed.

I forslaget budgetteres der med i alt 394,8 mio. kr. fordelt med 278,6 mio. kr. på bus- og togdrift og 116,2 mio. kr. på letbanen. Da Region Midtjylland tidligere har forudbetalt udgiften til tjenestemandspensioner, er det reelt ønskede beløb på 394,1 mio. kr. i 2020.

I budgettet for Regional Udvikling er der i 2020 afsat 343,8 mio. kr. til Midttrafik samt et tidsbegrænset tilskud til uddannelsesruter på 5,5 mio. kr. Derudover afholder regionen en række udgifter til kollektiv trafik på i alt 56,3 mio. kr.

Da regionen modtager et statstilskud på 95 mio. kr., er den samlede ramme til Midttrafik på 388,2 mio. kr. i 2020.

Dermed lægger Midttrafik i udgangspunktet op til en budgetoverskridelse på 6,0 mio. kr. i forhold til Regional Udviklings budget. Overskridelsen er fordelt med 2,2 mio. kr. på bus- og togtrafik og med 3,8 mio. kr. på letbanedrift. Årsagen til differencen er, at busdriften generelt er præget af, at udgifterne stiger hurtigere end indtægterne.

Da letbanedriften ikke er omfattet af den ny styringsmodel, foreslås det, at den forventede merudgift på 3,8 mio. kr. finansieres af hensatte midler til Grenaabanen. Letbanen er stadig i en indfasningsperiode, hvorfor indtægterne forventes at stige fremover.

Administrationen indstiller, at Midttrafik i overensstemmelse med den ny styringsmodel selv finder besparelser i den løbende drift for at få budgettet til bus- og togtrafik til at balancere. Det vil sige, at Midttrafik må finde de resterende 2,2 mio. kr. fra differencen gennem aktivitetstilpasninger. Udviklingen i økonomien vil blive fulgt nøje på de kvartalsvise møder mellem Midttrafik og Region Midtjylland.

Der er efter anmodning fra Rasmus Foged, udvalg for regional udvikling, tilføjet et notat om, hvad de 2,2 mio. kr. kan få af betydning for driften ved Midttrafik.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der meddeles en ramme på 275,7 mio. kr. for Midttrafiks bus- og togtrafik, idet differencen til høringsbudgettet på 2,2 mio. kr. håndteres gennem tilpasninger hos Midttrafik, jf. styringsmodellen, og

at der meddeles en ramme på 116,2 mio. kr. for letbanen svarende til høringsbudgettet, idet afvigelsen fra regionens fremskrevne ramme på 3,8 mio. kr. håndteres ved træk på engangsmidler.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der meddeles en ramme på 275,7 mio. kr. for Midttrafiks bus- og togtrafik, idet differencen til høringsbudgettet på 2,2 mio. kr. håndteres gennem tilpasninger hos Midttrafik, jf. styringsmodellen, og

at der meddeles en ramme på 116,2 mio. kr. for letbanen svarende til høringsbudgettet, idet afvigelsen fra regionens fremskrevne ramme på 3,8 mio. kr. håndteres ved træk på engangsmidler.

Rasmus foged tog forbehold, idet han ønsker at få oplyst, hvor store ændringer besparelser for 2,2 mio. kr. må forventes at svare til, eksempelvis i et estimat af antallet af afgange og/eller køreplanstimer.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Rasmus Foged undlod at stemme.

Nicolaj Bang, Susanne Buch og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

DNV-Gødstrup har i en periode arbejdet på at imødekomme en række udfordringer og risici relateret til projektets forsinkede fremdrift og deraf afledte effekter på den samlede økonomi. Vurderingen af risici og prognosen for fremtidige udgifter viser, at der er behov for at øge de centrale reserver med 24,6 mio. kr. (indeks 88,8). Dette foreslås finansieret ved en udgiftsfordeling mellem kvalitetsfondsprojektet og nye byggeprojekter, øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr, ved en reduktion i budgettet til IT-rådgivning og ved en reduktion i budgettet til skilte grundet en positiv ændring i priserne.

Ligeledes fremlægges et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog, hvor det foreslås, at besparelsesemnet 'skilte' udgår, som følge af erfaring fra andre sygehusbyggerier, og erstattes af besparelsesemnet 'øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr'.

Regionshospitalet Gødstrup skal være klar til indflytning i 1. kvartal 2021. I forhold til at kunne indfri dette er der stadig udfordringer i forhold til tid og økonomi.

Projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici opdateres løbende, således at den viser den aktuelle status for projektets økonomi. Reserveprognosen inddrager alle elementer af byggeriet såsom projektets risikoregister, uforudsete udgifter som resultat af fejl og mangler i projektmaterialet, forlænget byggepladsdrift m.m. Samtidig indgår der også en post, som skal dække de forventede udgifter til de tvister, der ligger i projektet. Det mest sandsynlige udfald af de kendte tvister, der på nuværende tidspunkt findes i projektet, er blevet vurderet af et eksternt advokatfirma.

På baggrund af den samlede prognose er det vurderingen, at der skal tilføjes flere midler til projektets pulje til uforudsete udgifter. Dette skyldes således både realiserede udgifter, fx udførte tillægsarbejder som følge af fejl og mangler i projektmaterialet samt endnu ikke realiserede udgifter, såsom kapitaliseringen af risici og forventede udgifter til tvister.

Det aktuelle reservebehov udgør i alt 163,8 mio. kr. (indeks 88,8). Heraf rummer projektets centrale reserver 139,2 mio. kr. Som tabel 1 viser, giver det en udfordring på 24,6 mio. kr.

Der henvises til bilag 1 for en samlet og detaljeret opgørelse over, hvad reserverne afsættes til. Bilaget er lukket af hensyn til Region Midtjyllands forhandlingssituation med byggeriets parter.

Det foreslås, at mankoen findes ved de konkrete tiltag, som fremgår af tabel 2 herunder. De enkelte tiltag beskrives nærmere i det efterfølgende.

Udgiftsfordeling

En del af hospitalsgrunden anvendes til NIDO og datacentre. Kvalitetsfondsprojektet har afholdt en lang række udgifter til køb af grund, projektudvikling og byggemodning, som disse projekter naturligt bør bidrage til. Der er i projekterne ikke afsat midler til dette. Det indstilles, at de to bevillinger forhøjes med 20,1 mio. kr. (indeks 88,8) til dækning af udgiftsfordelingen finansieret af regionens centrale pulje til anlæg. Der foreslås foretaget en udgiftsfordeling på 20,1 mio. kr. mellem anlægsbevillingerne til disse projekter og kvalitetsfondsbevillingen "Projektorganisationen", hvor hovedparten af udgifterne er afholdt.

Genanvendelse af MR-scanner

Kvalitetsfondsprojektets apparaturbudget, inkl. rådgivning, foreslås reduceret med 11,8 mio. kr. (indeks 88,8) ved genanvendelse af en MR-scanner. At MR-scanneren genbruges vil betyde en lidt mindre optimal afvikling af MR-scanningerne. Således ville det med to nye og ens MR-scannere ikke være nødvendigt at tage højde for i planlægningen hvilken scanner, der benyttes. Genanvendelsen af MR-scanneren har kun mindre betydning for kvaliteten, idet en ny scanner ville have bedre billedkvalitet. Dette har dog ingen konsekvens for patientsikkerheden. Tidsmæssigt har det ingen betydning, da den genbrugte MR-scanner installeres ved indflytning, jf. gældende tidsplan.

IT-rådgivning

Som en afledt konsekvens af tidligere tilpasninger i projektet har det vist sig muligt at reducere budgettet til IT-rådgivning med 2,6 mio. kr. (indeks 88,8). Da de pågældende tilpasninger af projektet allerede er implementereret, vil dette ikke have nogen konsekvens for hverken tid, kvalitet, drift eller hospitalets funktionalitet.

Skilte

Det har vist sig, at der er et mindreforbrug på skilte. Dette skyldes alene, at priserne på området har ændret sig positivt i forhold til tidligere antagelser. Mindreforbruget er opgjort til 3,3 mio. kr. (indeks 88,8) og foreslås overført til de centrale reserver. Dette har ingen konsekvenser for projektet, da der ikke ændres i skilteprojektet. Således er der blot tale om et mindreforbrug som følge af fordelagtig prisudvikling.

Sengepaternostere

10,8 mio. kr. (indeks 88,8) foreslås anvendt på sengepaternostere (elevator til transport og opbevaring af senge). Sengepaternostere benyttes i DNV-Gødstrup både til transport fra sengeetagerne til sengevaskeren og som lagerreol for senge. Der planlægges efter tre sengepaternostere i projektet. I forbindelse med udbud har det desværre vist sig, at der ikke har været afsat nok til at finansiere køb af tre sengepaternostere. Således foreslås budgettet hævet, så det fortsat er muligt at købe og installere tre sengepaternostere.

Forskel i pris- og lønniveau

På baggrund af den samlede opgørelse for 2018 vedrørende forskellen mellem pris- og lønniveauet og byggeomkostningsindekset skal der afsættes 4,4 mio. kr. (indeks 88,8) til at håndtere udfordringen for 2018. Projektet har i reservestrategien disponeret til at håndtere pris- og lønudfordringen fra reserverne, hvorfor det ikke øger reservebehovet. Det foreslås, at de 4,4 mio. kr. finansieres af puljen til uforudsete udgifter.

Samlet giver ovenstående mulighed for at øge de centrale reserver med sammenlagt 27 mio. kr., hvilket øger projektets reserver med 2,4 mio. kr. mere, end projektets reservebehov tilskriver. Projektet har dog fortsat høj risiko. Af forsigtighedshensyn undersøger Projektsekretariatet yderligere muligheder for eventuelle efterfølgende besparelser, som f.eks. at opdele projektets terrænarbejde i to etaper fremfor i én for dermed at have den nødvendige fleksibilitet, såfremt det senere skulle vise sig, at der bliver behov for at øge reserverne yderligere til eksempelvis forcering.

Som en del af kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup er en tilsagnsbetingelse, at der benyttes minimum 600 mio. kr. på udstyr. Med ovenstående besparelser samt besparelser foretaget på regionsrådsmødet den 22. august forventes det ikke, at projektet vil opfylde denne betingelse. Sundhedsministeriet er orienteret herom.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 3 herunder blive foretaget.

Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 3 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 88,8, hvilket svarer til indekset for kvalitetsfondsprojekternes 2009 anlægsrammer, mens beløbene i tabel 3 er angivet i løbende priser. I bilag 2 ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 88,8 og bevillingstabellens tal i de aktuelle byggeomkostningsindeks.

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNV herefter følgende i årene 2019-2023:

Puljen til DNV består af rådighedsbeløb til brug for DNV-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNV-projektet. Den negative pulje i 2020 og 2021 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Prioriterings- og besparelseskatalog

I forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne stiller staten som krav, at der er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Besparelseskataloget rummer emner, som kan fjernes, hvis der på et tidspunkt i fremtiden skulle opstå behov for besparelser. Emnerne tages således ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Besparelseskataloget har tidligere indeholdt besparelsesemnet 'skilte'. Erfaring fra andre hospitalsbyggerier viser dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en besparelse på skilte. Således foreslås det, at emnet 'skilte' udgår.

Der er i forlængelse heraf udarbejdet et opdateret katalog, der passer til DNV-Gødstrup projektets nuværende stade. Det nye i kataloget er, at der tilføjes 'øget genanvendelse af medicoteknisk udstyr' for 3,6 mio. kr.

Der er således samlet set 15,0 mio. kr. i besparelseskataloget fordelt på i alt fem prioriterings- og besparelsesemner, jf. nedenstående tabel 5. Det nye besparelsesemne er i tabellen kursiveret.

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog, bilag 3, fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner - herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift samt tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingen til Projektorganisation reduceres med 20,1 mio. kr. (indeks 88,8) som følge af udgiftsfordeling til NIDO og datacentre, som overføres til de centrale reserver,

at udgiftsfordelingen finansieres ved at øge bevillingerne til henholdsvis NIDO og datacentre med 20,1 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af Puljen til anlæg,

at der flyttes 10,8 mio. kr. (indeks 88,8) fra de centrale reserver til bevillingen til anskaffelser til indkøb af sengepaternostere,

at puljen til centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 11,8 mio. kr. (indeks 88,8) ved genanvendelse af en MR-scanner,

at puljen til centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 2,6 mio. kr. (indeks 88,8) ved hjælp af mindreforbruget på IT-rådgivning,

at puljen til de centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 3,3 mio. kr. (indeks 88,8) ved hjælp af mindreforbruget på skilte,

at forskellen mellem anlægs-pl og byggeomkostningsindekset for 2018 svarende til 4,4 mio. kr., finansieres af puljen til uforudsete udgifter, og

at det opdaterede prioriterings – og besparelseskatalog jf. tabel 5 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingen til Projektorganisation reduceres med 20,1 mio. kr. (indeks 88,8) som følge af udgiftsfordeling til NIDO og datacentre, som overføres til de centrale reserver,

at udgiftsfordelingen finansieres ved at øge bevillingerne til henholdsvis NIDO og datacentre med 20,1 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af Puljen til anlæg,

at der flyttes 10,8 mio. kr. (indeks 88,8) fra de centrale reserver til bevillingen til anskaffelser til indkøb af sengepaternostere,

at puljen til centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 11,8 mio. kr. (indeks 88,8) ved genanvendelse af en MR-scanner,

at puljen til centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 2,6 mio. kr. (indeks 88,8) ved hjælp af mindreforbruget på IT-rådgivning,

at puljen til de centrale reserver i DNV-Gødstrup forøges med 3,3 mio. kr. (indeks 88,8) ved hjælp af mindreforbruget på skilte,

at forskellen mellem anlægs-pl og byggeomkostningsindekset for 2018 svarende til 4,4 mio. kr., finansieres af puljen til uforudsete udgifter, og

at det opdaterede prioriterings – og besparelseskatalog jf. tabel 5 godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch og Lars Møller Pedersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der indstilles en række bevillingsmæssige ændringer for Dansk Center for Partikelterapi vedrørende indkøb af protonterapianlæg.

Indkøb af protonterapianlæg har været forudsat finansieret af dels en anlægsbevilling og dels en leasingramme. Protonterapianlægget kan ikke delvist leases, og derfor indstilles der bevillingsændringer, som medfører, at anlægget kan indkøbes fuldt ud på anlægsbevillingen. Som en del af bevillingsændringerne indstilles det, at mindreforbrug på andre bevillinger til Dansk Center for Partikelterapi indgår som en del af finansieringen af protonterapianlægget.

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) tilbyder strålebehandling med protoner. Denne sag indstiller en række bevillingsmæssige ændringer for Dansk Center for Partikelterapi vedrørende indkøbet af selve protonterapianlægget.

Prisen for protonterapianlægget er ca. 280 mio. kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond har doneret 250 mio. kr. til indkøb af udstyret.

Regionsrådet afgav den 28. januar 2015 en indtægtsbevilling på 250 mio. kr. til donationen og en udgiftsbevilling på 250 mio. kr. til indkøb af protonterapianlægget til partikelcentret. Til den resterende udgift er der i investeringsplanen afsat 15 mio. kr., mens de resterende 15 mio. kr. indgår som en del af den leasingramme, som regionsrådet har godkendt til indkøb af øvrigt udstyr og inventar til Dansk Center for Partikelterapi.

Forudsætningen, om at 15 mio. kr. af anskaffelsesprisen kan finansieres via den afsatte leasingrammen, er ikke mulig, da udstyr ikke kan delvist leases, da ejerskabet til leasede aktiver er hos leasingselskabet. Denne problemstilling omkring ejerskab gælder ikke for øvrigt udstyr, der leases, da det er hele udgiften til de enkelte aktiver, der indgår i leasingrammen. Der skal derfor findes alternativ finansiering til de 15 mio. kr. af anskaffelsessummen, der var forudsat finansieret via leasing.

Forslag til finansiering uden leasing

Et forslag til finansiering af protonterapianlægget uden leasing præsenteres herunder og fremgår desuden af tabel 1. Det foreslås for det første, at bevillingen til indkøb af udstyr til Dansk Center for Partikelterapi forøges med de 15 mio. kr., som regionsrådet allerede har prioriteret til Dansk Center for Partikelterapi i regionens investeringsplan.

Det foreslås dernæst, at der fra puljen til anlæg bevilges yderligere 2 mio. kr. til indkøb af udstyret. Som det fremgår af tabel 1, er dette nødvendigt med henblik på at sikre, at protonterapianlægget fuldt ud kan købes på anlægsbevillingen. En plan for håndtering af merforbrug på puljen til anlæg beskrives sidst i denne sagsfremstilling.

Som det tredje element i finansieringsforslaget anbefales det, at et mindreforbrug på 8 mio. kr., som dels kommer fra mindre udgifter til de sidste bygningsarbejder, og dels at budgettet til uforudsete udgifter til øvrigt udstyr ikke er brugt, overføres til medfinansiering af anskaffelse af protonterapianlægget. Bevillingen er oprindeligt givet til planlægning af byggeri og udstyrsindkøb, infrastruktur, uddannelse af personale og uforudsete udgifter, bl.a. til udstyr. Bevillingen er således nu ved at være afsluttet, og der er overblik over de samlede udgifter.

Slutteligt har leverandørens installation af protonterapianlægget været forsinket, og leverandøren har accepteret en dagbod på 4,9 mio. kr. Dagboden på 4,9 mio. kr. betyder, at finansieringsbehovet bliver tilsvarende mindre.

Med ovenstående forslag kan anlægget indkøbes fuldt ud på anlægsbevillingen.  

Tabel 1. Finansiering med og uden leasing

Note vedr. mindreforbrug, byggeri og øvrigt. Det indgår heri, at der tidligere er overført 5,4 mio. kr. fra entreprisebevillingen, så de sidste udgifter til byggeriet kunne afholdes. Entreprisebevillingen er regnskabsaflagt.

Leasingramme til Dansk Center for Partikelterapi

Det indstilles herudover, at den godkendte leasingramme til Dansk Center for Partikelterapi reduceres med 15 mio. kr., da protonterapianlægget med ovennævnte bevillingsændringer vil finansieres fuldt ud på anlægsbevillingen.

Tabel 2. Konsekvenser for bevillinger og finansiering

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden er der i 2019 udmøntet 34,7 mio. kr. mere på Anlægspuljen end forudsat. Der vil blive korrigeret for dette merforbrug på regionsrådets møde i december 2019 ved omlægning af finansieringsform for allerede afgivne bevillinger inden for Investeringsplanen rammer samt ved udskydelse af allerede afgivne bevillinger, hvor der er registreret mindreforbrug i indeværende år.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr forøges med 15 mio. kr. finansieret af det prioriterede beløb i investeringsplanen til Dansk Center for Partikelterapi,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr forøges med 2 mio. kr. finansieret af puljen til anlæg,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Byggeri og Øvrigt reduceres med 8 mio. kr., som overføres til bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr,

at leasingrammen til Dansk Center for Partikelterapi reduceres med 15 mio. kr.,

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr forøges med 15 mio. kr. finansieret af det prioriterede beløb i investeringsplanen til Dansk Center for Partikelterapi,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr forøges med 2 mio. kr. finansieret af puljen til anlæg,

at bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Byggeri og Øvrigt reduceres med 8 mio. kr., som overføres til bevillingen til Dansk Center for Partikelterapi, Udstyr,

at leasingrammen til Dansk Center for Partikelterapi reduceres med 15 mio. kr.,

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 2 godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afgav den 28. januar 2015 en indtægtsbevilling på 250 mio. kr. til donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond og en udgiftsbevilling på 250 mio. kr. til indkøb af protonterapianlægget til partikelcentret.

Regionsrådet har besluttet at igangsætte en forsøgsordning inden for kliniske mammografier med henblik på en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. På nuværende tidspunkt er den private leverandør inden for kliniske mammografier dog udfordret på kapacitet. Det kan derfor ikke forventes, at den private leverandør kan håndtere yderligere stigning i henvisninger, som forsøgsordningen vil medføre. Derudover vurderes det ikke hensigtsmæssigt at presse kapaciteten, idet det er vigtigt i forhold til regionens prioritering af kræftpatienter, at den private leverandør har kapacitet til at varetage kræftundersøgelser. Det anbefales derfor, at beslutningen om at igangsætte en forsøgsordning vedrørende kliniske mammografier frafaldes.

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler.

På regionsrådsmødet den 26. juni 2019 vedtog regionsrådet at igangsætte en forsøgsordning inden for kliniske mammografier. Afdelingerne skulle, i forbindelse med indkaldelsen af patienten, tage telefonisk kontakt til de patienter, som ikke kunne få en tid inden for de gældende frister, og oplyse om patientens mulighed for at komme på privathospital og forestå omvisiteringen til privathospitalet.

Kliniske mammografier blev valgt til forsøgsordningen af flere årsager. En af årsagerne var, at der var lange ventetider til denne type undersøgelse i både Viborg og Aarhus, hvor undersøgelsen tilbydes, fordi hospitalernes kapacitet udfyldes fuldt ud af kræftpatienter. Samtidig havde det privathospital, som regionen har en samarbejdsaftale med inden for kliniske mammografier givet udtryk for, at de kunne håndtere en større patientvolumen, end de modtog.

I forbindelse med sagen blev regionsrådet orienteret om udfordringer i forhold til forsøgsordningen. Udfordringerne er fortsat gældende, og som følge af en stigning i henvisninger fra Region Midtjylland er den private leverandør nu også udfordret på kapacitet. Det kan derfor ikke forventes, at den private leverandør kan håndtere yderligere stigning i henvisninger, som forsøgsordningen vil medføre. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at presse kapaciteten, idet det er vigtigt for regionen, at den private leverandør har kapacitet til at varetage kræftundersøgelser. Det foreslås derfor, at forsøgsordningen inden for kliniske mammografier frafaldes. Derudover foreslås det, at regionsrådet vil blive forelagt et nyt forslag til område for forsøgsordningen, så forsøgsordningen igangsættes på et område, hvor det er meningsfuldt. Administrationen arbejder på at kunne præsentere et forslag ved udgangen af første kvartal 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at beslutningen om en forsøgsordning inden for kliniske mammografier frafaldes, og

at administrationen kommer med et nyt forslag til et område for forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler.

Hospitalsudvalget indstillede,

at beslutningen om en forsøgsordning inden for kliniske mammografier frafaldes, og

at administrationen kommer med et nyt forslag til et område for forsøgsordning vedrørende bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 26. juni 2019 vedtog regionsrådet at igangsætte en forsøgsordning inden for kliniske mammografier.

Administrationen er blevet opmærksom på, at der i regionen eksisterer særregler for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Det foreslås at afskaffe særreglerne pr. 1. februar 2020 med henblik på at lovliggøre regionens praksis. Hvis særreglerne afskaffes, skal dialyse-, kemo- og strålepatienter visiteres på lige fod med andre patientgrupper. En stor del af patienterne vil stadig leve op til de almindelige visitationskriterier, og de vil derfor fortsat kunne få kørsel eller tilskud. De patienter, der mister muligheden for at få kørsel eller tilskud, vil opleve en forringelse af deres rettigheder og få flere udgifter i forbindelse med transport til og fra behandling.

Baggrund: Reglerne for kørsel og tilskud

Patienter kan få patienttransport og tilskud til kørsel efter reglerne i sundhedsloven og bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Patienter har ret til at få kørsel eller tilskud til kørsel fra regionen, hvis de lever op til mindst én af følgende kriterier, der er fastlagt i lovgivningen:

• Patienten er pensionist
• Patienten bor mere end 50 km fra hospitalet
• Patienten kan ikke tage offentligt transportmiddel på grund af sit helbred og er i et videre ambulant behandlingsforløb.

Regionerne bestemmer selv, om de tilbyder patienterne kørsel, eller om patienterne selv skal sørge for transporten og efterfølgende har mulighed for at søge om tilskud. Regionerne fastsætter også selv deres servicemål for patientkørslen.

I Region Midtjylland kan patienter, der selv kan klare turen til og fra hospitalet, få tilskud til rejsen, hvis de opfylder en af de tre betingelser beskrevet ovenfor.

Tilskuddet udregnes typisk som prisen på billigste offentlige transportmiddel. Tilskuddet skal være større end 43 kr. for pensionister og 102 kr. for andre pr. hospitalsbesøg for at blive udbetalt.

Patienter, der på grund af deres helbred ikke kan tage offentlig transportmiddel, kan blive kørt med siddende patienttransport, hvis de opfylder en af de tre betingelser.

Særregler

Administrationen er blevet opmærksom på, at der eksisterer særregler, der ikke har hjemmel i lovgivningen, for to patientgrupper. Regionerne må ikke forskelsbehandle patienter på baggrund af, hvilken type behandling de går til. Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven giver således ikke mulighed for, at man kan fastsætte andre betingelser for at opnå befordring eller befordringsgodtgørelse for bestemte patientgrupper, end de betingelser, som følger af bekendtgørelsen, og som gælder for alle patientgrupper. Juridisk kontor oplyser, at der ikke kan søges om dispensation til at have andre betingelser for bestemte patientgrupper.

Region Midtjylland har følgende særregler om patientbefordring:

• Dialysepatienter har fri kørsel med patienttransport eller fri adgang til tilskud til kørsel.
• Patienter i stråle- eller kemobehandling har fri kørsel med patienttransport, hvis vedkommende ikke kan tage offentligt transportmiddel.

Dialysepatienterne skal derfor ikke leve op til de almindelige visitationskriterier. For kemo- og strålepatienter opretholdes kravet om, at patienten har et helbredsmæssigt behov, men derudover skal de ikke leve op til kriterierne.

For dialysepatienter er der derudover et skærpet servicemål, idet patienter, der køres til og fra dialyse med siddende patienttransport, hentes indenfor en halv time, hvor det almindelige servicemål er en time. Idet regionerne selv fastsætter deres servicemål for patientkørslen, er dette i overensstemmelse med lovgivningen.  

Særreglerne blev vedtaget af regionsrådet den 22. august 2007 som led i en harmonisering af særregler fra de tidligere amter. Da regionsrådet vedtog særreglerne, blev man ikke oplyst om, at der manglede lovhjemmel.

Det er ikke muligt inden for den gældende lovgivning at lovliggøre Region Midtjyllands nuværende regler. Det forslås derfor, at særreglerne for disse to patientgrupper afskaffes med henblik på at lovliggøre regionens praksis for så vidt angår retten til kørsel og tilskud til kørsel.

Særreglerne foreslås afskaffet pr. 1. februar 2020 med henblik på, at patienterne og hospitalsafdelingerne kan blive informeret om ændringerne i god tid, inden de træder i kraft.

Det foreslås ikke at ændre på det skærpede servicemål for dialysepatienter.

Konsekvenser for patienterne

En dialysepatient er i dialysebehandling flere gange om ugen. I 2018 blev 539 patienter kørt til og fra dialyse 75.790 gange. 5.033 kræftpatienter blev kørt til og fra kemo- og strålebehandling 62.440 gange i 2018.

Hvis særreglerne afskaffes, skal dialyse-, kemo- og strålepatienter visiteres på lige fod med andre patientgrupper. En stor del af patienterne vil stadig leve op til de almindelige visitationskriterier, og de vil derfor fortsat kunne få kørsel eller tilskud.

De patienter, der mister muligheden for at få kørsel eller tilskud, vil opleve en forringelse af deres rettigheder og få flere udgifter i forbindelse med transport til og fra behandling.

Økonomiske konsekvenser

Region Midtjylland brugte i 2018 39,5 mio. kr. på patienttransport af kemo-, stråle- og dialysepatienter.

Der blev udbetalt 42,2 mio. kr. i alt i kørselstilskud i 2018. Det vides ikke, hvor stor en andel af dette beløb der er udbetalt i kørselstilskud til dialyse, kemo- og strålepatienter.

En afskaffelse af særreglerne vil medføre en besparelse i Præhospitalets budget for patientbefordring og tilskud til befordring. Det vurderes dog, at en stor del af patienterne fortsat vil have adgang til enten kørsel eller tilskud som følge af de almindelige visitationsregler, hvilket reducerer besparelsen betydeligt. Det anslås, at den tilknyttede besparelse kan være på et beløb i millionstørrelsen, men beløbet kan ikke beregnes præcist, idet det ikke vides hvor mange af patienterne, der fortsat vil have ret til tilskud eller kørsel.

Det foreslås, at der følges op på besparelsens omfang medio 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. februar 2020.

Hospitalsudvalget indstillede,

at særreglerne for befordring af dialyse-, kemo- og strålepatienter ophører pr. 1. februar 2020.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Sagen blev sendt tilbage til hospitalsudvalget.

På grund af et faldende antal operationer har Sundhedsstyrelsen besluttet, at varetagelsen af regionsfunktionen inden for gynækologi og obstetrik vedrørende behandlingen af urinkontinens med syntetiske mesh-implantater (slynger) skal samles på færre hospitaler i Region Midtjylland. Behandlingen varetages i dag på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Det foreslås, at behandlingen samles på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, og at regionen frasiger sig funktionen på Regionshospitalet Herning.

Baggrund

Der er siden 2009 sket et kontinuerligt fald i antallet af midturethrale slyngeoperationer på landsplan. I 2009 blev der foretaget omkring 1.600 midturethrale operationer (syntetiske mesh-implantater), mens der i 2017 og 2018 blev foretaget henholdsvis 923 og 746.

Faldet i antallet af operationer var begrundelsen for, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den sidste store revision af specialeplanen i 2016 besluttede, at funktionen skulle samles fra de daværende 18 matrikler til de nuværende 13 matrikler. I Region Midtjylland betød det, at funktionen blev lukket på Regionshospitalet Randers.

Siden da er der sket et yderligere fald i antallet af operationer både på landsplan og i Region Midtjylland. Operation for stress-inkontinens med midturethrale slynger er en kompleks procedure. Anvendelsen af syntetiske mesh-implantater til behandling af stress-inkontinens har været genstand for betydelig debat, og brugen af implantaterne er stærkt indskrænket i en række lande.

Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at behandlingen af stress-inkontinens med midturethrale slynger bør samles yderligere i Region Midtjylland for at opnå tilstrækkeligt volumen til at sikre høj kvalitet i behandlingen og robusthed i varetagelsen af funktionen.

Sundhedsstyrelsen har indhentet rådgivning fra Dansk Urogynækologisk Selskab og Dansk Urogynækologisk Database. Rådgivningen har peget på, at international forskning i emnet tyder på, at hver operatør som minimum bør operere 20 patienter med midturethrale slynger om året for at opretholde operationskompetence. Der er desuden studier, som tyder på, at et højere antal operationer end 20 pr. operatør årligt giver bedre resultater med højere kvalitet.

På den baggrund vurderer Sundhedsstyrelsen, at afdelinger, der varetager midturethrale slyngeoperationer, som minimum skal have to operatører, der selvstændigt kan foretage operationerne, og at hver operatør som absolut minimum bør foretage 20 operationer årligt. Sundhedsstyrelsen understreger desuden, at der i hver funktion bør være tilstrækkelig operationsaktivitet til, at nye operatører kan læres op.

På grund af faldet i antallet af slyngeoperationer opfylder flere hospitaler i landet – herunder Regionshospitalet Herning – ikke længere Sundhedsstyrelsens volumenkrav. Sundhedsstyrelsen har derfor indstillet, at Region Midtjylland inden udgangen af 2019 skal indsende en frasigelse af funktionen på enten Regionshospitalet Viborg eller Regionshospitalet Herning. Regionen kan ikke frasige sig varetagelsen på Aarhus Universitetshospital, som har godkendelse til at varetage komplikationer til behandling med midturethrale slynger.

Forslag til placering af funktionen i Region Midtjylland

Som det fremgår af tabellen nedenfor er antallet af midturethrale slyngeoperationer i Region Midtjylland faldet fra 226 i 2016 til 156 i 2018.

Som det kan ses, er Regionshospitalet Herning det hospital, der i perioden 2016 til 2018 har udført færrest slyngeoperationer. Fra 2016 til 2018 blev der udført i alt 83 slyngeoperationer på Regionshospitalet Herning mod 144 på Regionshospitalet Viborg og 269 på Aarhus Universitetshospital.

Tabel 1. Midturethrale slyngeoperationer, 2016-2018

På Regionshospitalet Viborg har man i 2016, 2017 og 2018 henholdsvis overholdt eller været meget tæt på at overholde det nye minimumskrav, som Sundhedsstyrelsen nu stiller i forhold til antallet af operationer, som er nødvendige for at opretholde operatørkompetencer svarende til to operatører med 20 operationer pr. år. Antallet af operationer på Regionshospitalet Herning har været lavt i 2016, 2017 og 2018 og vil fremover være for få til at opfylde Sundhedsstyrelsens nye minimumskrav.

På grund af det frie sygehusvalg er det vurderingen, at det ikke vil være realistisk at flytte aktiviteten i regionen, så der skabes en mere ligelig fordeling mellem de tre hospitaler.

Det foreslås, at midturethrale slyngeoperationer samles på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, og at regionen frasiger sig funktionen på Regionshospitalet Herning. Hospitalsledelserne bakker op om denne indstilling.

Det vurderes, at funktionen bør bevares på Regionshospitalet Viborg, som gennem mange år har haft den største volumen af de to regionshospitaler, og som har opbygget et robust tilbud og velfungerende tværfagligt samarbejde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det meddeles Sundhedsstyrelsen, at regionsfunktionen vedrørende "Midturethrale slyngeoperationer samt periurethralt fyldstof (bulking)" ønskes varetaget ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Hospitalsudvalget indstillede,

at det meddeles Sundhedsstyrelsen, at regionsfunktionen vedrørende "Midturethrale slyngeoperationer samt periurethralt fyldstof (bulking)" ønskes varetaget ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 29. marts 2017, at funktionen på Regionshospitalet Randers skulle lukkes, mens funktionen fortsat skulle varetages på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning.

I Budget 2019 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til et løft af psykiatrien, som efterfølgende er udmøntet til en række indsatser. Regionsrådet vedtog i april 2019 et antal succeskriterier for målopfyldelsen inden for de enkelte indsatser. Regionsrådet modtager her den første halvårlige afrapportering på målopfyldelsen.

I Budget 2019 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til et løft af psykiatrien.

Forligspartierne udmøntede efterfølgende midlerne til følgende indsatser:

• Øget personalebemanding og kapacitet
  • Buffersenge og øget personalebemanding i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
  • Nyt sengeafsnit
• Øget anvendelse af peer-medarbejdere
• Øget tværfaglig personalenormering
• Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling
• Tværfagligt udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien
• Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner
• Videreførelse af kreativt værksted i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
• Afholdelse af konference vedr. Åben Dialog
• Opkvalificering af viden om autisme i voksen- og retspsykiatrien
• Udgående ambulant aktivitet
• Styrkelse af den ambulante virksomhed
• Styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet
• Styrket samarbejde med kommuner og almen praksis (den nære psykiatri)
• Mindhelper.dk

I det vedlagte notat gøres status på målopfyldelsen i forhold til de enkelte indsatser. Der er generelt en god målopfyldelse på indsatserne. Undtagelsen er i forhold til indsatsen "Buffersenge og øget personalebemanding i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien", hvor både Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst har nedbragt antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, betydeligt i 2019, men fortsat ligger over måltallet for 2019.

En række af indsatserne er gennemført og udgår dermed af skemaet ved næste afrapportering. Det gælder:

• Videreførelse af kreativt værksted i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
• Afholdelse af konference om Åben Dialog.
• Opkvalificering af viden om autisme i voksen- og retspsykiatrien.
• Styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet.
• Mindhelper.dk.

Forslag til nye succeskriterier

I forhold til indsatserne "Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling" og "Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner" har regionsrådet endnu ikke defineret succeskriterierne, idet man har afventet, at de konkrete tiltag blev besluttet.

Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling

I 2019 er der i samarbejde med afdelingsledelserne fra alle de psykiatriske afdelinger identificeret og igangsat syv tiltag i forhold til at styrke rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling:

• Kompetenceudvikling i forhold til deeskalering og konflikthåndtering med et eksplicit fokus på større samarbejde med patienterne.
• Udvikling og implementering af en kompetenceudviklingsmodel i samarbejde med Danske Sygeplejeråd.
• Branding af psykiatrien via tre mini-dokumentarer om arbejdet i Psykiatrien samt en analyse af, hvilke sociale platforme der mest hensigtsmæssigt anvendes til kommunikation med medicinstuderende.
• Afholdelse af workshops for ledere om implementeringsledelse med udgangspunkt i deeskalering og konflikthåndtering.
• Afholdelse af en lægefaglig dag med fokus på udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i forhold til den nye lovgivning på området.
• Etablering af et lægefagligt læringsnetværk med fokus på selvskade.
• Afholdelse af en temadag for sygeplejersker.

Der foreslås følgende succeskriterier i relation til indsatsen:

• Fald i personaleomsætningen på de kliniske afdelinger i psykiatrien fra 2019 til 2020.
• De syv tiltag er gennemført ved udgangen af 2020.

Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner

Der har i 2019 været fokus på følgende områder:

• Etablering af SCAN-kurser (Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry). Kurset udbydes med henblik på at sikre en større integration mellem forskning og klinisk diagnostik ved at klæde personalet på til at anvende SCAN-metoden på et højt internationalt niveau på alle de psykiatriske afdelinger i regionen. Metoden består af et psykiatrisk semistruktureret interview og anvendes i forbindelse med, at der stilles en diagnose.
• Oprettelse af talentspor – dels for at få ansat flere lektorer i Psykiatrien og dels for at etablere et lægefagligt forskningsforum med klinisk forskning som hovedfokus med tilknyttet mentorordning.
• Forventet ansættelse af medarbejder til dataunderstøttelse af forskning med henblik på at sikre kvantitative effekt- og aktivitetsnøgletal til forsknings- og udviklingsprojekter.

Der foreslås følgende succeskriterier i relation til indsatsen:

• Der afholdes to SCAN-kurser årligt
• Der ansættes flere lektorer over en femårig periode, dvs. inden udgangen af 2024

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om målopfyldelsen i psykiatrien tages til efterretning, og

at forslagene til succeskriterier for indsatserne "Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling" og "Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner" godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om målopfyldelsen i psykiatrien tages til efterretning, og

at forslagene til succeskriterier for indsatserne "Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling" og "Videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner" godkendes, idet succeskriteriet "Rekruttering, fastholdelse og ledelsesudvikling" udvides med personaleomsætning fordelt på faggrupper samt oversigt over ansøgere til ledige stillinger/uddannelsesstillinger for relevante personalegrupper.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 26. september 2018 budgettet for 2019. Af budgetforliget fremgår det, at der afsættes 50 mio. kr. til et løft af kriterierne. Regionsrådet skal forelægges et forslag til konkrete succeskriterier for målopfyldelse. Der følges op med halvårlige afrapporteringer.

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien.

Forretningsudvalget besluttede den 19. marts 2019 at sende forslaget til succeskriterier til fornyet behandling i psykiatri- og socialudvalget, idet administrationen blev anmodet om at udarbejde et forenklet forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien.

Regionsrådet godkendte succeskriterierne den 24. april 2019.

Der orienteres om status på implementeringen af de enkelte indsatsområder i "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", herunder status på "eftersyn af specialiserede funktioner", "vilkår for forskning" og "satsningsområder".

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", der skal styrke den faglige profil for psykiatrien som en del af Aarhus Universitetshospital efter flytningen til Skejby i november 2018.

Regionsrådet modtager hermed den halvårlige status på implementeringen af udviklingsplanen. Status på de enkelte elementer i udviklingsplanen uddybes i det vedlagte notat "Status på implementeringen af udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien".

I Budget 2019 afsatte forligspartierne 3 mio. kr. til videreudvikling af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner. Status på anvendelsen af disse midler, herunder forslag til succeskriterier, indgår i punktet "Afrapportering på målopfyldelse – udmøntning af 50 mio. kr. til Psykiatrien", som behandles politisk i november 2019.

Status på "Eftersyn af specialiserede funktioner"

Der blev i 2018 gennemført et eftersyn af de specialiserede funktioner for at sikre, at der også fremadrettet er de nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetencer til at varetage de enkelte specialiserede funktioner. Eftersynet viste blandt andet, at Retspsykiatrisk Afdeling og Børne- og Ungdomspsykiatrisk løftede specialfunktionerne tilfredsstillende, mens Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst var udfordrede i forhold til at leve op til kravene til varetagelsen af specialfunktioner.  

Alle afdelinger oplevede dog udfordringer i forhold til at afsætte tid til forskning og faglig udvikling, og at det var vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. På den baggrund har afdelingerne igangsat tiltag for at vedligeholde og udvikle specialfunktionerne.

Indsatserne er specifikke for de enkelte afdelinger, men omfatter blandt andet:

• Introduktionsforløb for plejepersonale.
• Prøvehandling, hvor nyansatte sygeplejersker på to specifikke afsnit friholdes for at indgå i vagten de første fire måneder, hvor der er fokus på oplæring, så de føler sig trygge og kompetente, når de skal indgå i vagten.
• Ekstra ressourcer i form af overlægevikarer og ekstra introduktionslæger.
• Tættere samarbejde mellem forskning og klinikken.

De konkrete tiltag på de enkelte afdelinger er beskrevet i det vedlagte bilag.

Status på "Vilkår for forskning"

Forskning på et højt internationalt niveau er en forudsætning for, at evidensbaseret udredning og behandling kan videreudvikles til gavn for patienterne. Et attraktivt forskningsmiljø er endvidere af betydning for at kunne rekruttere nye medarbejdere til psykiatrien.

Som det også fremgår under ovenstående eksempler på igangsatte tiltag som opfølgning på "Eftersyn af specialiserede funktioner", er den psykiatriske forskning forankret i de psykiatriske afdelinger med henblik på at udføre grundforskning og klinisk forskning på et internationalt og højtspecialiseret niveau.

I 2019 har Psykiatrien haft fokus på følgende fokusområder:

• Styrke karrieremulighederne for talentfulde forskere
  • Forskningsforum for alle læger/lægestuderende med dedikeret forskningstid
  • Mentorordning
  • Postgraduate talentforløb med henblik på at modne seniorforskere til at blive lektorer
• At udvikle og igangsætte initiativer, der sikrer en større sammenhæng mellem forskningsviden og klinisk behandling/diagnosticering i hele regionen.
• Bedre dataunderstøttelse af forskning
  • Tidsbegrænset ansættelse af datamedarbejder pr. ultimo 2019
• Prioritere mere forskningstid til de ansatte
  • Målet om at afsætte tid til forskning fastholdes. Antallet af forskningsartikler er steget fra 93 artikler i 2018 til 108 artikler i 2019.

Afdeling for Psykoser, Afdeling for Angst og Depression samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling har endvidere i 2019 fået tilknyttet tre Skou-professorer, dvs. professorer, som internationalt er i top 10 inden for deres forskningsområder, og som gennem vejledning, supervision og sparring skal bidrage til at styrke forskningssamarbejdet.

Status på "Satsningsområder"

I udviklingsplanen er der udpeget fem satsningsområder, der skal styrke den faglige profil for psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Satsningsområderne er forankret med en formand for hvert område samt en tværfaglig arbejdsgruppe. Der sker en bred inddragelse af medarbejderne i arbejdet med satsningsområderne.

Forebyggelse og tidlig indsats

En underarbejdsgruppe arbejder med udvikling af hospitalets hjemmeside, så den i højere grad understøtter forebyggelse, en mere aktiv formidling af faglig viden og om de handlemuligheder, som patienter, pårørende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere har. Der tilknyttes ekstern konsulentbistand til at udarbejde en brugerundersøgelse bland klinisk ansatte, patienter, pårørende og eksterne samarbejdsparter, som f.eks. alment praktiserende læger. På baggrund af brugerundersøgelsen identificeres, hvordan hjemmesiden kan gøres mere brugervenlig, og hvordan information kan målrettes til de forskellige brugere af hjemmesiden.

Den tværfaglige arbejdsgruppe forventer endvidere at afholde en temadag om forebyggelse og tidlig indsats i 2020. På temadagen præsenteres de aktuelle forskningsprojekter målrettet forebyggelse og tidlig indsats. Temadagen er for alle interesserede i de psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.

Målebaseret behandling

Der er en lang række kliniske og forskningsmæssige initiativer vedrørende målebaseret behandling på alle afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Da der allerede er stor aktivitet på området, vurderes det, at det ikke er nødvendigt at afholde en temadag.

Den centrale barriere for at indføre målebaseret behandling i klinisk praksis er af teknologisk/teknisk karakter. Det centrale fokus fremadrettet er derfor, hvordan måledata lægges ind i EPJ, så de kan anvendes.

Selvskade og suicidalitet

Den 25. september 2019 blev der afholdt en temadag med 300 deltagere – primært fra de psykiatriske afdelinger, men også med kommunale repræsentanter. På temadagen blev der udtrykt et klart ønske om et koordinerende forum for forskning og undervisning i selvskade.

I 2020 fortsætter Forskningsenheden for Psykoser med at udvikle et screeningsredskab til identificering af selvskadende tanker og handlinger uden selvmordsintention hos den akutte patient. Samtidig fortsætter arbejdet med projektet "Datamining af EPJ: Vurdering af risikoen for selvmord og selvmordsadfærd inden for tre måneder efter indlæggelse".

Der arbejdes endvidere med etablering af et netværk på tværs af afdelinger i psykiatrien.

Somatisk sygdom

Der er i 2019 udarbejdet en undersøgelse, der viste, at de somatiske problemstillinger er centreret omkring de psykotiske patienter, og at der screenes for relevante parametre i henhold til retningslinjerne. Der opstartes i 2020 et projekt, hvor det undersøges, i hvor høj grad der interveneres på baggrund af screeningen, og om årsager til evt. manglende intervention.

Der arbejdes desuden med et projekt, hvor det skal undersøges, hvordan patienternes vægt udvikler sig under behandlingsforløb, der varer i flere år.

Non-farmakologisk behandling

Der blev den 14. juni 2019 afholdt en temadag om non-farmakologiske behandlingsmuligheder i psykiatrien, hvor 75 ansatte fra alle de psykiatriske afdelinger deltog. Der var en erkendelse af, at non-farmakologiske interventioner bruges i dagligdagen, men der blev efterspurgt evidens eller formidling af evidensen for mange af de anvendte indsatser. Derudover blev personaleudskiftning og deraf manglende kompetencer, samt at indsatserne er ressourcekrævende, nævnt som barrierer for non-farmakologisk behandling.

Arbejdsgruppen arbejder videre med præsentation af udvalgte non-farmakologiske behandlinger. Arbejdsgruppen planlægger desuden en halv temadag til afholdelse primo 2020.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om status på udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien tages til efterretning, og

at status på udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien fremover forelægges politisk en gang årligt.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som led i implementeringen af Den nationale handleplan for demens er der i Region Midtjylland etableret tre tværfaglige enheder for udredning og behandling for demens. Der gives en status på etableringen af de tre enheder. Herudover er der et forslag til udmøntning af midler til demensområdet og til skleroseområdet.

Regionsrådet besluttede i maj 2018, at der skal etableres tre tværfaglige enheder for udredning og behandling for demens. Enhederne skal etableres i tilknytning til de neurologiske afdelinger i Region Midtjylland og skal danne basis for og medvirke til et øget og ligeværdigt samarbejde mellem de tre specialer på området: Psykiatrien, geriatrien (ældresygdomme) og neurologien.

Regionsrådet godkendte endvidere ved samme lejlighed, at der i tilknytning til de tværfaglige enheder kan oprettes satellitfunktioner til de patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand har brug for at blive udredt lokalt, og at der oprettes en fællesvisitation. Fællesvisitationen skal sikre, at der er et tværfagligt blik på patienterne, og at de udredes i regi af det speciale, der er relevant for dem.

Omorganiseringen i retning af færre, tværfaglige enheder for udredning og behandling for demens udspringer af Den nationale demenshandlingsplan 2025, hvor der blandt andet er fokus på tidlig opsporing og på bedre og mere ensartet kvalitet i udredning og behandling for demens. Enhederne forudsættes etableret med udgangen af 2019.

Status for etableringen af de tre tværfaglige enheder:

• Hospitalsenhed Midt: Den tværfaglige Hukommelsesklinik er etableret pr. 1. september 2019. Der er i tilknytning til enheden etableret en satellitfunktion på Regionshospitalet Silkeborg. Samarbejdet mellem de tre specialer foregår bl.a. via en månedlig videokonference og via fælles fremmøde.

• Hospitalsenheden Vest: Den tværfaglige Hukommelsesklinik er etableret pr. 1. oktober 2019. Der er ikke etableret en satellitfunktion. Samarbejdet mellem de tre involverede specialer foregår bl.a. på en ugentlig multidisciplinær team-konference (MDT-konference). De første erfaringer er positive. Der er planlagt en evaluering af samarbejdet og organiseringen samt en patient-/pårørendetilfredshedsundersøgelse.

• Aarhus Universitetshospital: Formelt er samarbejdet mellem de syv afdelinger, der indgår i enheden, etableret med forankring i Neurologi på Aarhus Universitetshospital. Enhedens interne samarbejde udvikles og justeres fortsat, og der må påregnes fortsatte justeringer i nogen tid fremadrettet, før enheden har fundet sin endelige form. Psykiatri og Ældresygdomme i Horsens og Randers er tilknyttet som satellitter, der på sigt kun skal have udgående funktion for de patienter, der ikke kan eller er egnede til at give møde i Aarhus. Det skønnes, at der vedbliver med at være ambulant udredning i psykiatrien i Horsens og Randers for de patienter, som er psykiatriens målgruppe, dvs. patienter, som har kendt psykisk sygdom eller er svært adfærdsforstyrrede. Enheden har etableret fælles MDT-konference og er ved at organisere fælles kompetenceudvikling.

Parallelt hermed er der udarbejdet en model for etablering af en fællesvisitation på demensområdet. Fællesvisitationen etableres i tilknytning til Psykiatriens Centrale Visitation. Fællesvisitationen forventes etableret i starten af 2020.      

Udmøntning af midler til demensområdet

Der er i 2019 afsat i alt 4,95 mio. kr. til udmøntning, hvoraf 68.000 kr. gives til etablering af fællesvisitation på demensområdet. Beløbet dækker alene omkostninger til etablering af to fysiske kontorpladser (inklusiv It og telefoni). Der skal administrativt herefter tages stilling til, hvordan de årlige driftsudgifter på ca. 1,13 mio. kr. ved fællesvisitationen skal fordeles på hospitalerne. De resterende 4,88 mio. kr. fordeles efter andelen af borgere over 65 år i optageområdet for neurologi, svarende til den model, der blev anvendt i 2018. 2019 er det sidste år, hvor der gives midler til etablering af tværfaglige enheder for demens. Andelen af borgere over 65 år og beløb til udmøntning fremgår af tabel 1.

Udmøntning af midler til skleroseområdet

Sundheds- og Ældreministeriet udgav i april 2019 en helhedsplan for skleroseområdet 'Et godt liv med sklerose'. Helhedsplanen indeholder 14 initiativer. Som en del af Sundhedspuljen i finansloven for 2018 er der afsat i alt 38,7 mio. kr. til helhedsplanen for skleroseområdet. 13,5 mio. kr. heraf tilfalder regionerne til at styrke indsatsen for patienter med progressiv sklerose og til at opkvalificere sygeplejersker med neurologiske kompetencer. Midlerne udmøntes som en del af bloktilskuddet til regionerne. Sundhedspuljen løber frem til 2021.

I forhold til at styrke indsatsen for patienter med progressiv sklerose afsættes der på landsplan 12 mio. kr. i perioden 2019-2021. Midlerne fordeler sig med 3 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og 6 mio. kr. i 2021. Midlerne skal anvendes til at styrke kapaciteten på en række skleroseklinikker. Det skal bidrage til, at patienter med progressiv sklerose får mulighed for at blive tilset af sundhedsfagligt personale på en skleroseklinik og få en opdateret helhedsvurdering. I 2019 udmøntes der derudover på landsplan i alt 1,5 mio. kr. til at opkvalificere sygeplejersker med neurologiske kompetencer for i endnu højere grad at understøtte behandling og opfølgning af patienter med sklerose. Derudover opfordres regionerne til at styrke inddragelsen af patienter med sklerose via PRO (patientrapporterede oplysninger). Der er ikke afsat midler til dette initiativ.

Region Midtjyllands andel af disse midler udgør i 2019 0,964 mio. kr., i 2020 0,666 mio. kr. og i 2021 1,311 mio. kr. Midlerne udmøntes til de tre neurologiske afdelinger i forhold til andelen af borgere i optageområdet for de tre neurologiske afdelinger i 1. kvartal 2019. Andel og beløb til udmøntning fremgår af tabel 2.

Forslag til udmøntning af midler til demens- og til skleroseområdet fremgår af tabel 3. Forskellen til tallene i tabel 2 i 2020 og 2021 skyldes, at tallene fra 2020 og frem er pris- og lønfremskrevne.

Tabel 3. Oversigt over bevilling

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for etablering af tværfaglige enheder for udredning og behandling af demens tages til efterretning,

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes, og

at forslag til udmøntning af midler fra helhedsplanen for skleroseområdet godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for etablering af tværfaglige enheder for udredning og behandling af demens tages til efterretning, 

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes, og

at forslag til udmøntning af midler fra helhedsplanen for skleroseområdet godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2018, at der etableres tre tværfaglige enheder for udredning og behandling for demens i Region Midtjylland. Regionsrådet godkendte ligeledes, at der etableres en fællesvisitation på området.

Region Midtjylland har med udgangspunkt i kontrakt med JYTAS A/S etableret 38 døgntilbudspladser i form af mobile, fleksible modulboliger kaldet "AT Home". Der er fortsat stor efterspørgsel fra kommunerne, og derfor behov for, at regionen hurtigt kan levere botilbud. Kontrakten med JYTAS A/S er nu opbrugt, og der søges derfor projekteringsbevilling til igangsætning af et udviklingsprojekt på tværs af tre specialområder.

Kommunerne oplever et betydeligt efterspørgselspres i forhold til borgere med komplekse problemstillinger og efterspørger derfor døgnpladser i regionen. Der er fortsat især efterspørgsel efter tilbud til voksne med autisme, men også specialområderne Udviklingshæmning og ADHD samt Socialpsykiatri Voksne har registreret ventelister til deres døgntilbud. En opgørelse pr. 1. juli 2019 viste, at 55 borgere ventede på en plads i ét af de tre specialområder til voksne.  

I løbet af de seneste tre år har Region Midtjylland etableret i alt 38 nye døgntilbudspladser i form af mobile, fleksible modulboliger – kaldet "AT Home". AT Home-boligerne er præfabrikerede modulboliger, som er udviklet af Specialområde Autisme, og med undtagelse af tre boliger er alle boligerne etableret til borgere med autisme. AT Home-boligerne er placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende døgntilbud og giver derfor også en økonomisk effektiv drift af de nye pladser som følge af stordriftsfordele.

AT Home-boligerne er kendetegnede ved at være et arkitekttegnet modulbyggeri af høj kvalitet. Boligerne er små selvstændige huse på 50 m² for en toværelses bolig. De er flytbare og med en fleksibel indretning. Boligerne er indrettet særligt til borgere med autisme med et lyddæmpende og roligt udtryk i materialevalget. Da der er tale om selvstændige huse, giver placeringen også mulighed for at tage hensyn til borgerens behov for en skærmet bolig. Borgere med autisme har nemlig ofte udfordringer med sanserne, og de fysiske rammer er derfor vigtige.

AT Home-boligerne i den nuværende form er alle leveret af JYTAS A/S på baggrund af en kontrakt, som regionsrådet besluttede at indgå den 15. december 2015. Leverandørkontrakten er nu udløbet.

Da denne type boliger er en både hurtig, økonomisk fornuftig og kvalitetsmæssig relevant måde at kapacitetsudvide på, planlægges der udarbejdet et nyt udbud til indgåelse af ny totalentreprisekontrakt om levering af et større antal fleksible, mobile modulboliger, AT Home-boliger i version to.

Der er i dette udbud tale om et udviklingsprojekt på tværs af de tre specialområder. Her inddrages de gode erfaringer fra den oprindelige model, mens der også videreudvikles på modellen. Der ønskes i det kommende udbud en endnu højere grad af fleksibilitet, så der blandt andet udvikles en "kerne"/grundstamme, som den enkelte bolig kan kobles af og på. Der kan på den måde etableres en hel institution, hvor boligerne ligger enten sammen med eller med større eller mindre afstand til kernen afhængig af borgerens behov. Der er en fælles vision om at udvikle et døgntilbud og en bolig, som på den ene side giver de optimale fysiske rammer for indsatser til en specifik målgruppe og på den anden side er universel, til brug for alle. Samtidig ønsker socialområdet, at boligen også her er kendetegnet ved høj kvalitet, og at der i projekteringen er fokus på borgernes livskvalitet, indlevelse, sanselighed og nænsomhed.   

Til igangsætning af det fælles udviklingsprojekt søges bevilling til projektering. Dette for at indgå honorar aftale med arkitekt og ingeniør efter direkte valg til udarbejdelse af byggeprogram og dispositionsforslag til EU-udbud samt afholdelse af indbudt licitation med prækvalifikation i totalentreprise.

På det nuværende idéprojekts stadie forventes der behov for at indgå aftale om opførelse og levering af op til 48 boliger samt en kerne med fælles servicearealer og personalefaciliteter. Indenfor rammerne om offentlige udbud ønskes der mulighed for at indarbejde option om levering af yderligere et antal boliger/moduler i en periode på to-tre år herefter. Derudover undersøges det også, hvordan der kan indarbejdes aftaler om, at andre mulige interessenter (kommuner og/eller andre regioner) kan anvende den kommende leverandørkontrakt, hvis der er ønsker/behov herfor.   

De konkrete boliger forventes opført på fire-fem forskellige adresser i henholdsvis Viborg og Silkeborg Kommuner. Én placering forudsætter køb af en ejendom/grund af Silkeborg Kommune. Der er igangsat en proces med kommunen herom, og regionsrådet forelægges sideløbende med nærværende sagsfremstilling en sag til beslutning herom. Hvis dette køb ikke realiseres, afsøges alternative placeringer. Der søges derfor projekteringsbevilling uafhængigt af det konkrete grundkøb.

Den økonomiske ramme er vurderet på baggrund af priser på kontrakten med JYTAS A/S. Kvadratmeterprisen forventes at være i et interval på 20.000 til 25.000 kr. ekskl. moms. Heri indgår alle anlægsudgifter til etablering inkl. transport, myndighedsbehandling, tilslutning til el, vand og varme, sti- og haveanlæg mv.

Psykiatri og Social har været i en indledende dialog med socialforvaltningerne i Viborg og Silkeborg Kommuner. Begge kommuner har tilkendegivet, at regionen kan etablere de ønskede døgntilbud efter serviceloven i kommunen. I henhold til rammeaftale på socialområdet skal der dog ske en reel høring i alle kommuner i Region Midtjylland. Dette planlægges at ske, inden der afholdes licitation og efterfølgende søges anlægsbevilling i foråret 2020.

Under forudsætning af beslutning om anlægsbevilling i foråret 2020 og godkendelse af kapacitetsudvidelserne i alle kommunerne forventes de første boliger at kunne tages i brug i februar 2021. Programoplæg er vedlagt for uddybning af projektet.

Økonomi

Efter udmøntning resterer der 37,241 mio. kr. i 2019 og 19,067 mio. kr. i 2020 af rammen til udvikling af sociale formål. Beløbene er fuldt ud prioriterede i socialområdets investeringsplan.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1 mio. kr. til projektering af fleksible, mobile modulboliger til socialområdet jf. bevillingsskema, og

at udbud tilrettelægges som totalentreprise i offentligt udbud med prækvalifikation.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der bevilges 1 mio. kr. til projektering af fleksible, mobile modulboliger til socialområdet jf. bevillingsskema, og

at udbud tilrettelægges som totalentreprise i offentligt udbud med prækvalifikation.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionen og kommunerne i regionen skal udarbejde en plan for tilrettelæggelse af det fremtidige fysioterapitilbud i regionen. Praksisplanen skal danne grundlag for beslutninger om blandt andet kapacitet, placering af ydernumre, udvikling i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne af overenskomsten. Herudover skal planen beskrive det eksisterende fysioterapitilbud.

Intentionen med praksisplanen er at sætte en tydelig retning for den rolle, fysioterapeuterne skal spille i det samlede sundhedsvæsen samt sikre, at region og kommuner fortsat har et solidt fysioterapitilbud til borgerne.

Praksisplanen har været i høring, hvorefter den er blevet tilrettet, og forelægges hermed til godkendelse.

Ifølge overenskomsterne på fysioterapiområdet, skal regionen og kommunerne i regionen udarbejde en fælles praksisplan for fysioterapi. Sideløbende med Region Midtjyllands behandling af praksisplanen, er planen sendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommuner.

Intentionen med praksisplanen er at sætte tydelig retning for den rolle, fysioterapeuterne skal spille i det samlede sundhedsvæsen samt sikre, at region og kommuner fortsat har et solidt fysioterapitilbud til borgerne. 

Praksisplanen omfatter den fysioterapi, der gives i praksissektoren efter lægehenvisning. Det drejer sig om almen fysioterapi og almen ridefysioterapi (der er et regionalt myndighedsområde) samt vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi (der er et kommunalt myndighedsområde).

Praksisplanen fastsætter mål og visioner for fysioterapipraksis i Region Midtjylland. Endvidere indeholder planen en række anbefalinger til:

• Udvikling i økonomi
• Udvikling i ydelser
• Udvikling i kapacitet og praksisforhold
• Samarbejde
• Kvalitet.

Et vigtigt formål med praksisplanen er også, at den skal danne grundlag for beslutninger og konkrete afgørelser i Samarbejdsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland, der vedrører den fysioterapeutiske kapacitet. I praksisplanen fastlægges derfor, blandt andet kriterier for tildeling af ydernumre, flytning af ydernumre og etablering af fysioterapipraksis på flere adresser. I Region Midtjylland har antallet af ydernumre været konstant siden 2010.

Som afsæt for udarbejdelsen af praksisplanen drøftede Samarbejdsudvalget for fysioterapi pejlemærker for udarbejdelsen af praksisplanen. Der blev her peget på, at det fortsat er vigtigt med fokus på udvikling i aktivitet og økonomi samt fokus på kvalitet og effekt af fysioterapi.

Fra fysioterapisiden har der været et ønske om, at forebyggelse skal være indeholdt i praksisplanen. Konkret blev det foreslået, at der indgås særlige aftaler om forløb for blandt andet knæ- og hoftepatienter. Forebyggelse indgår ikke i overenskomsten, og forebyggelse er kommunernes ansvarsområde. Der er derfor heller ikke indgået aftaler om forebyggelse i forbindelse med praksisplanen.

Med udgangspunkt i samarbejdsudvalgets drøftelser, drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for praksisplan for fysioterapi på sit møde den 9. december 2018. Udvalget pegede i den forbindelse på, at praksisplanen skal forholde sig til fysioterapeuternes samarbejde med kiropraktorer og arbejdet ind i sundhedshusene.

Udvalgenes pejlemærker er indarbejdet i praksisplanen. 

Overordnede konklusioner og initiativer

Der foreligger nu et udkast til ny praksisplan for fysioterapi (vedlagt), som skal godkendes i regionsrådet og i de 19 midtjyske byråd. I planen fremgår fem hovedtemaer for den kommende planperiode. De overordnede konklusioner og initiativer for hvert tema præsenteres nedenfor.

Udvikling i økonomi

Det er målet, at den gennemsnitlige udgift pr. patient samt omfanget af borgere (andel), der modtager fysioterapi i Region Midtjylland skal nærme sig landsgennemsnittet. Fokus er på at sikre, at det er de rette patienter, der henvises til fysioterapi, og at der gives den fagligt set rette behandling. Hvad angår almen fysioterapi, ligger Region Midtjylland på samme niveau som landsgennemsnittet i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. patient, mens den gennemsnitlige udgift pr. borger er højere i Region Midtjylland end i de øvrige regioner. For den vederlagsfri fysioterapi ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet både i forhold til de gennemsnitlige udgifter pr. patient og de gennemsnitlige udgifter pr. borger.

Der har fra 2017 været en fast økonomisk ramme for almen fysioterapi. Med de nye overenskomster for fysioterapi i praksissektoren, der trådte i kraft 1. januar 2019, er der indført en fast økonomisk ramme, som de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi på landsplan skal holdes indenfor. På samme måde er der indført en fast økonomisk ramme for vederlagsfri ridefysioterapi. Overholdelsen af de faste rammer følges af de nationale parter på området.

Udvikling i ydelser

Et mål i praksisplanen er, at fysioterapien giver den fagligt set rette behandling og varetager effektive og tidsafgrænsede behandlingsforløb. Konvertering fra individuelle ydelser til holdtræning er et vigtigt element her.

Kapacitet og praksisforhold

Det vurderes, at der er tilstrækkelig med kapacitet i Region Midtjylland, og der er fysioterapeutiske tilbud tilgængeligt i alle 19 kommuner i regionen. Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der vil derfor ikke blive udstedt ny kapacitet (ingen nye ydernumre med ny kapacitet) i planperioden. I Region Midtjylland er der gennemsnitligt 4.457 borgere pr. fuldtidskapacitet, mens landsgennemsnittet er 4.598 borgere.

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med en fysioterapeutpraksis og få viden om tilgængelighed hos den enkelte fysioterapeutpraksis. Derfor skal fysioterapeutpraksisser have fokus på at informere om serviceniveau, tilgængelighed og ventetider. Det er et mål, at alle fysioterapiklinikker registrerer deres ventetid én gang om måneden.

Samarbejde

Det er vigtigt at sikre sammenhæng i de forløb, hvor borgeren både har kontakt til praktiserende fysioterapeuter og kommunale indsatser. Kommuner, fysioterapiklinikker og ridefysioterapeuter opfordres således til at etablere en fast og formel samarbejdsstruktur. Formålet er, at drøfte principielle sager og problemstillinger, følge udviklingen i praksissektoren og kommunen og bidrage til at fremme dialogen og opnå større forståelse og indsigt i hinandens områder.

De lokale samarbejdsfora kan fx sætte fokus på:

• Samarbejde om og tilbud til udvalgte målgrupper – fx borgere med komplekse forløb
• Udvikling i økonomi og henvisningspraksis på kommuneniveau ved hjælp af aggregerede data
• Kommunikation og herunder elektronisk kommunikation (MedCom-standarder) mellem kommune og fysioterapipraksis. Her kan der fx bygges videre på de gode erfaringer, der er med brug af elektronisk kommunikation med praktiserende læger.  
• Lokale samarbejdsaftaler.

Et centralt emne i praksisplanen vedrørende samarbejde er også, at der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger.

Styrket samarbejde mellem fysioterapeuter og kiropraktorer

Udvalg for nære sundhedstilbud har bedt om, at der arbejdes for at styrke samarbejdet mellem de to faggrupper om de patientgrupper, som begge faggrupper behandler. Der lægges op til, at der arbejdes videre med at styrke kommunikationen mellem faggrupper og til patienter, og at der etableres fælles teams mellem fysioterapeuter og kiropraktorer inden for rammerne af overenskomsterne.   

Kvalitetsudvikling

Et centralt emne i forslaget til praksisplan og i overenskomsterne på området er også kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. I forslaget til praksisplan lægges der op til, at et særligt fokusområde i den midtjyske region bliver at få styrket viden om resultaterne af god fysioterapi. Eksempelvis, hvilke effekter borgerne kan forvente af forskellige typer af fysioterapi, og om der er typer af behandling, som skal prioriteres frem for andre.

Proces for udarbejdelse af praksisplanen

Praksisplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og de praktiserende fysioterapeuter i Region Midtjylland. Udkast til praksisplanen har været i høring fra maj-august 2019. Efter høringsperioden er praksisplanen blevet revideret og præciseret på en række punkter, og der foreligger nu et forslag til en ny praksisplan for fysioterapi.

Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalg for fysioterapi både før og efter, den har været i høring. Efter høringen er der foretaget en række ændringer og præciseringer, som er indarbejdet i praksisplanen. Udvalg for nære sundhedstilbud behandlede den 13. november 2019 en udgave af praksisplanen, hvor de mindre rettelser på baggrund af høringen var fremhævet. Vedlagte udgave er uden disse fremhævninger.

I henhold til overenskomsten har fysioterapisiden i Samarbejdsudvalget mulighed for at give selvstændige bemærkninger til den endelige praksisplan – disse bemærkninger er vedlagt. Praksisplanen er nu sendt til politisk godkendelse i Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.

Høringssvar 

Vedlagt findes høringssvarene samt et skema over de væsentligste pointer fra høringsparterne med administrationens bemærkninger.

Høringsparterne bakker overordnet op om praksisplanen.

Høringssvarene fra kommunerne har primært omhandlet behov for økonomistyring, mulighed for at flytte kapacitet på tværs af kommuner samt sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer.

Høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter vedrører primært, at Danske Fysioterapeuter mener, at praksisplanen er for vidtgående i forhold til overenskomsten, i forhold til brug af flere praksisadresser og i forhold til fysioterapeuternes tilbud om holdtræning, lige som både Danske Fysioterapeuters høringssvar og høringssvar fra PLO-Midtjylland berører, at der er behov for et styrket samarbejde og en styrket kommunikation på tværs af sektorer. PLO-Midtjylland udtrykker ønske om at gå ind i samarbejdet omkring konkrete indsatser og analyser.

I henhold til overenskomsten har fysioterapisiden i samarbejdsudvalget mulighed for at give selvstændige bemærkninger til den endelige praksisplan – disse bemærkninger er vedlagt. I bemærkningerne peger fysioterapeuterne på, at der i perioden 2008 til 2018 har været en vækst i antallet af behandlede patienter. I praksisplanen er udviklingen i patienttal vist i form af andelen af den samlede befolkning, som har fået fysioterapeutisk behandling. For god ordens skyld er der udarbejdet en statistik over antal behandlede patienter i den 10 årige periode, som vedlægges praksisplanen i forbindelse med den politiske behandling. Oversigten er vedlagt dette orienteringspunkt. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at praksisplan for fysioterapi godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at praksisplan for fysioterapi godkendes.

Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede rammer for praksisplan for fysioterapi på møde den 5. december 2018.

Udvalg for nære sundhedstilbud godkendte høringsversion af praksisplan for fysioterapi på møde den 8. maj 2019.

Regionen skal udarbejde en plan for tilrettelæggelse af det fremtidige kiropraktortilbud i regionen. Praksisplanen skal danne grundlag for beslutninger om blandt andet kapacitet, placering af ydernumre, udvikling i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne af overenskomsten. Herudover skal planen beskrive det eksisterende kiropraktortilbud.

Intentionen med praksisplanen er at sætte tydelig retning for den rolle, kiropraktorerne skal spille i det samlede sundhedsvæsen samt sikre, at regionen fortsat har et solidt kiropraktortilbud til borgerne. 

Praksisplanen har været i høring, hvorefter den er blevet tilrettet og forelægges hermed til godkendelse. Den nye praksisplan skal erstatte praksisplanen fra 2015-2018.

Ifølge Landsoverenskomsten om kiropraktik, skal regionen udarbejde en praksisplan for kiropraktik. Den nye praksisplan skal erstatte praksisplanen fra 2015-2018.

Intentionen med praksisplanen er at sætte tydelig retning for den rolle, kiropraktorerne skal spille i det samlede sundhedsvæsen samt sikre, at regionen fortsat har et solidt kiropraktortilbud til regionens borgere. 

Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om kiropraktiske ydelser.

Praksisplanen bygger på den sundhedsplan, som regionsrådet vedtog i 2013 og regionens målbillede for sundhedsområdet. Endvidere bygger planen på de politiske sigtelinjer, som regionsrådet udarbejdede i 2018. Som afsæt for udarbejdelsen af praksisplanen drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for kiropraktorpraksisplanen på sit møde den 6. februar 2019. Udvalget pegede på følgende pejlemærker:  

• Fokus på kiropraktorernes samarbejde og opgavefordelingen med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Det gælder for fx kommunikation mellem sundhedsaktører, røntgen mv.

Udvalgets pejlemærker er indarbejdet i praksisplanen.

Overordnede konklusioner og anbefalinger

Planen fastsætter mål og visioner for kiropraktorområdet. Endvidere indeholder planen en række anbefalinger til blandt andet kapacitet, sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen, kvalitet for kiropraktorområdet samt tilgængelighed.

Planen er opdelt i fire hovedkapitler:

• Kapacitet på kiropraktorområdet
• Tilgængelighed
• Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
• Kvalitetsudvikling for kiropraktorområdet.

Kapacitet på kiropraktorområdet

I vurderingen af den fremtidige kapacitet er der blandt andet set på den demografiske udvikling, ventetid mv. Det er overordnet vurderingen, at der ikke foreligger grundlag for ændringer i kapaciteten. Ved udarbejdelsen af praksisplanen for kiropraktorer, er der lavet en kapacitetsanalyse for at vurdere kiropraktordækningen i regionen. Analysen viser, at der er gennemsnitligt 18.865 indbyggere pr. kapacitet i Region Midtjylland, mens landsgennemsnittet ligger på 21.793 indbyggere pr. kapacitet. Antallet af kiropraktorkapaciteter har været uændret gennem de senere år. Aktivitetsanalysen viser, at der samlet set har været et fald i antal behandlede og i antal ydelser pr. kapacitet løbende fra 2016 til 2018. Det fremgår også af analysen, at antallet af ydelser pr. indbygger i syv kommuner er højere end regionsgennemsnittet. Der er ikke ventetid til behandling hos kiropraktorerne.

Vurderingen er, at den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. Det anbefales, at der fortsat sikres en ligelig geografisk dækning. Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet vil fortsat følge udviklingen i kapacitet.

Tilgængelighed

En målsætning i praksisplanen er, at kiropraktorpraksis i regionen er nemt tilgængelig også for borgere med funktionsnedsættelse.

En yderligere anbefaling er, at det gennem forskning belyses, hvilken betydning den forholdsvis store egenbetaling har i forhold til lighed i sundhed. Dette omfatter også egenbetalingen for røntgenundersøgelser foretaget hos en kiropraktor. Det er i forlængelse heraf også anbefalingen, at der på nationalt niveau ses på ulighedsproblematikken i relation til den forholdsvis høje egenbetaling.

Sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen

Et stærkere samarbejde mellem sektorerne er en vigtig ambition, og et mål i praksisplanen er derfor, at borgere oplever, at behandling i kiropraktorpraksis sker i et sammenhængende forløb tilpasset den enkelte. Det er desuden en vigtig målsætning, at kiropraktorerne indgår som en integreret del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kiropraktorer medvirker til et velfungerende tværsektorielt samarbejde og kommunikation om fælles patienter.

Det anbefales derfor, at der i planperioden igangsættes initiativer med det mål at styrke kiropraktorernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Det handler eksempelvis om at styrke indsats for at øge antallet af epikriser til almen praksis, at der udvikles en elektronisk billedudveksling, at der arbejdes hen imod, at flere kiropraktorer indgår i sundhedshuse/tværfaglige fællesskaber, blandt andet ved at ydernumre bliver knyttet til sundhedshuse, at der sker en styrket indsats for implementering af forløbsprogrammet for lænderygsmerter, samt at der gøres forsøg med direkte henvisninger til Rygklinikken i Silkeborg.

Endvidere har udvalg for nære sundhedstilbud bedt om, at processen for praksisplaner for henholdsvis fysioterapi og kiropraktik sammenkøres, samt at der arbejdes for at styrke samarbejdet mellem de to faggrupper og de patientgrupper, som begge faggrupper behandler. Der har været afholdt et indledende politisk møde samt et arbejdsgruppemøde mellem parterne. På disse møder er der drøftet visioner og idéer til et styrket samarbejde. På baggrund af disse møder er det aftalt, at der arbejdes videre med følgende to spor:

1. Kommunikation mellem faggrupper og til patienter som et fælles indsatsområde.

     2. Fælles team/fælles klinik: en fælles fysioterapi og kiropraktorklinik. 

Det anbefales, at der gennemføres prøvehandlinger for at undersøge, hvordan samarbejdet mellem kiropraktorer og fysioterapeuter kan styrkes. Et vigtigt element er at få afdækket, om der er nuværende strukturer, som er barrierer for løsninger, der skaber bedre kvalitet og sammenhæng for borgerne.

Kvalitetsudvikling for kiropraktorområdet

Der er i Region Midtjylland fokus på løbende kvalitetsudvikling inden for kiropraktorpraksis. Det anbefales eksempelvis, at der sker en indsats for at styrke den del af overenskomsten, som omhandler forløbspakker for lænderygsmerter.

Proces for udarbejdelsen af praksisplanen

Udvalg for nære sundhedstilbud godkendte høringsudkast til praksisplanen den 7. august 2019. Efter høringen er praksisplanen blevet revideret og præciseret, og der foreligger nu et forslag til en ny praksisplan for kiropraktorer. Udvalg for nære sundhedstilbud behandlede den 13. november 2019 en udgave af praksisplanen, hvor de mindre rettelser på baggrund af høringen var fremhævet. Vedlagte udgave er uden disse fremhævninger.

Praksisplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Midtjylland, repræsentanter fra kommunerne og kiropraktorerne samt praksiskonsulent. Undervejs er der indhentet bidrag fra praktiserende læger via praksiskoordinator.

Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet både før og efter, den har været i høring. Samarbejdsudvalget har ikke haft bemærkninger til den reviderede praksisplan efter høring. I henhold til overenskomsten har kiropraktorsiden i samarbejdsudvalget mulighed for at give selvstændige bemærkninger til den endelige praksisplan. Kiropraktorsiden tilslutter sig foreliggende praksisplan uden bemærkninger.

Høringssvar

De samlede høringssvar og et skema over de væsentligste bemærkninger fra høringsparterne er vedlagt.

På baggrund af høringssvarene er der i planen foretaget enkelte rettelser og præciseringer. De konkrete ændringer fremgår af bilag "Skema uddrag bemærkninger til høringsudkast". Der kan blandt andet nævnes følgende ændringer:

• Det anbefales, at der sker en styrket indsats for at øge antallet af epikriser
• Der er indsat et ekstra afsnit om samarbejde med kommunerne
• Sætning om at det vurderes, at kiropraktisk behandling ikke er relevant i forhold til patienter inden for den vederlagsfri fysioterapi er slettet.

Herudover var der blandt høringssvarene enkelte yderligere input og opmærksomhedsområder i forhold til den kommende udmøntning af praksisplanen. Disse vil blive medtaget som baggrund for det videre arbejde med implementeringen af planen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at praksisplan for kiropraktik godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at praksisplan for kiropraktik godkendes.

Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Resultatet af lægedækningshøring 2019 viser, at der er plads til yderligere 72.096 sikrede borgere blandt regionens praktiserende læger. Dette svarer til 5,5 % ekstra sikrede i almen praksis. Region Midtjylland har således overordnet set tilstrækkelig ekstra behandlingskapacitet hos de eksisterende praktiserende læger. Det kan yderligere konkluderes, at den laveste ekstrakapacitet findes i Samsø, Skanderborg, Odder og Randers kommuner.

Region Midtjylland skal jævnfør overenskomst om almen praksis foretage en årlig lægedækningshøring blandt regionens praktiserende læger inden den 1. oktober. Formålet med lægedækningshøringen er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af lægekapaciteter i regionen er tilstrækkelig til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge.

Den uudnyttede behandlingskapacitet suppleres i Region Midtjylland af en opgørelse, hvor der indregnes lægens eventuelle ønske om et lavere patienttal end det, der er bestemt i overenskomsten om almen praksis.

Tidligere er ekstrakapaciteten blevet udtrykt ved nøgletallene "netto ekstrakapacitet" og "brutto ekstrakapacitet". Da de tidligere benyttede nøgletal ikke til fulde har overholdt retningslinjerne for opgørelsen af ekstrakapacitet beskrevet i overenskomst om almen praksis, er nøgletallene blevet justeret og er ved samme lejlighed blevet omdøbt til henholdsvis "ønske om yderligere sikrede i praksis" og "uudnyttet behandlingskapacitet". En uddybende forklaring til justeringerne findes i bilaget.

Resultatet af lægedækningshøringen 2019 viser, at der i Region Midtjylland er en uudnyttet behandlingskapacitet på 72.096 sikrede (5,5 %). Der ønskes yderligere 37.379 sikrede i praksis, hvilket svarer til 2,8 %. Det kan yderligere konkluderes, at den laveste kapacitet findes i Samsø, Skanderborg, Odder og Randers kommuner (se nedenstående kort for uudnyttet behandlingskapacitet).

Lægedækningshøringen blev gennemført fra 19. august til 24. september 2019. I alt 355 af regionens 362 lægepraksis pr. 1. august 2019 fik tilsendt det digitale spørgeskema. De resterende lægepraksis er Region Midtjyllands 7 udbudsklinikker i henholdsvis Lemvig, Bøvlingbjerg, Holstebro, Thyholm, Roslev og på Endelave. Ud af de 355 praksis gennemførte 330 praksis helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket resulterer i en svarprocent på 93,0 %.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om afrapporteringen på lægedækningshøring 2019 tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om afrapporteringen på lægedækningshøring 2019 tages til efterretning.

Christian Møller-Nielsen, Mikkel Rasmussen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er modtaget 11 ansøgninger til den åbne pulje, der understøtter regionens uddannelsespolitik. Otte ansøgninger indstilles til godkendelse, og tre indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 4,631 mio. kr. til bevilling.

I 2019 er der afsat 20 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Uddannelsespuljen er opdelt i en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den midtjyske teknologipagt, og en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

I 2019 er der reserveret 5 mio. kr. til den åbne pulje. Endvidere er overført 2,2 mio. kr. i tilbageløbsmidler fra tidligere afsluttede projekter under uddannelsespuljen. Ved forårets ansøgningsrunde blev der udmøntet 2,566 mio. kr. til ansøgninger under den åbne pulje, hvilket efterlader i alt 4,634 mio. kr. til denne ekstra ansøgningsrunde.

Der har været afholdt informationsmøder i forbindelse med ansøgningsrunden. Ansøgningsrunden er nu afsluttet, og der er modtaget 11 ansøgninger til den åbne pulje, hvoraf otte indstilles til godkendelse, og tre indstilles til afslag. Det er muligt at give op til 75 % i medfinansiering fra regionen. Der er indkommet ansøgninger for i alt 8,341 mio. kr., og det er derfor nødvendigt at prioritere midlerne.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Endvidere har regionsrådet for denne ansøgningsrunde vedtaget, at projekter, der omhandlede FN's verdensmål og konkret temaerne bæredygtighed, kreativitet og social inklusion, vil blive prioriteret. Regionsrådet har ligeledes opfordret til, at der bliver sat fokus på større projekter og bredere partnerskaber.

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 4,631 mio. kr. til uddannelsesprojekter under den åbne pulje.

Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og et oversigtskort over ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.  

Ansøgninger indstillet til bevilling

Fra øverste hylde

Lemvig Gymnasium søger om tilskud til et projekt, der skal bringe flere topforskningsprojekter ind i undervisningen og øge interessen blandt de studerende for forskning. I projektet skal der udvikles seks undervisnings-/inspirationsfilm, hver med en varighed på ca. 15 minutter, samt undervisningsmateriale. Det samlede budget er på 1,340 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,350 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at motivere flere elever til at udfordre sig selv med en videregående uddannelse og til at søge forskervejen i deres senere karriereforløb. Nyhedsværdien i projektet vurderes højt, og der er bred opbakning til projektet fra ledere, undervisere og forskere, bl.a. på Aarhus Universitet og DTU.

Bæredygtig etablering af toårigt HF på Bjerringbro Gymnasium

Bjerringbro Gymnasium søger om tilskud til et projekt, der skal skabe en HF-uddannelse af høj faglig kvalitet i et unikt fagligt og socialt fællesskab med STX. Der skal gennemføres kompetenceudvikling af undervisere, udvikles tværfaglige forløb, herunder også på tværs af uddannelserne, etableres mentorordninger m.v. Det samlede budget er på 0,688 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,345 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet omfatter relevante faglige og sociale udviklingsaktiviteter samt et tværfagligt forløb med fokus på FN's verdensmål. Projektet indstilles dog til en reduceret bevilling på 0,315 mio. kr., da udgifter til rejseomkostninger normalt ikke dækkes af uddannelsespuljen.

Iværksættercafé

Bjerringbro Gymnasium søger om tilskud til et iværksætteri-projekt, som består af iværksættercafeer og en konkurrence i tråd med "Løvens hule" (kendt fra DR TV). Iværksættercafeerne består af oplæg fra lokale iværksættere, og derudover arbejder eleverne med deres egne ideer, som de kan få sparring til fra de inviterede iværksættere. Det samlede budget er på 0,100 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,045 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog med en reduceret bevilling på 0,030 mio. kr. Projektet opfylder et vigtigt formål med at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab, men da regionsrådet er nødt til at prioritere midlerne, støttes kun udgifterne til projektledelse, mens udgifter til bl.a. materialer og ekskursioner må afholdes af gymnasiet selv.

Verdensmål og det regionale samarbejde

Egaa Gymnasium søger om tilskud til et projekt, hvor de deltagende skoler skal udvikle et koncept for, hvordan elever på tværs af regioner kan arbejde sammen om de 17 verdensmål og udvikle nye ideer til regionens lokalområder. Eleverne på de deltagende skoler skal samarbejde om undervisning, der tager udgangspunkt i lokalt forankrede problemstillinger med fokus på verdensmålene. Det samlede budget er på 0,504 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,378 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i god overensstemmelse med kriterierne for denne ansøgningsrunde, og da der er et geografisk bredt dækkende partnerskab i projektet.

Udvikling af en bæredygtighedsdag for gymnasier med udgangspunkt i Risskov Gymnasium som Grøn Skole

Risskov Gymnasium søger om tilskud til et projekt, hvor de i partnerskab med bæredygtighedsbureauet Worldperfect og Vedvarende Energi vil udvikle og afholde en bæredygtighedsdag for hele skolen. Hermed understøttes skolens kvalitetsplansmål om at arbejde for og med verdensmålene. På baggrund af dagen udvikles et koncept for, hvordan andre skoler kan arbejde med bæredygtighed i undervisningen. Det samlede budget er på 0,227 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,176 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i god overensstemmelse med kriterierne for denne ansøgningsrunde, og idet resultater og erfaringer med dagen efterfølgende udbredes til andre gymnasier.

Erhvervsuddannelser med en bæredygtig profil

Skive College søger om tilskud til et projekt, hvor de deltagende institutioner vil styrke det strategiske fokus på bæredygtighed som en del af dannelsesbegrebet på erhvervsuddannelsesområdet. Dette skal ske i form af bl.a. justerede undervisningsplaner og etablering af samarbejder med virksomheder, kommuner og andre om bæredygtighed som et prioriteret element i uddannelse, praktik og job. Det samlede budget er på 2,591 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,958 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog med en reduceret bevilling på 1,250 mio. kr. Projektet er i overensstemmelse med kriterierne for denne ansøgningsrunde, men en forholdsvis stor del af projektets aktiviteter omfatter indledende organisering og introduktion til verdensmålene. Endvidere er aktiviteterne forholdsvis upræcist beskrevet. Da regionsrådet er nødt til at prioritere midlerne, indstilles det, at kun de aktiviteter, der har eleverne i fokus, støttes.

People, planet, profit

Tradium søger om tilskud til et projekt, hvor de deltagende institutioner skal udvikle en studieretning på HHX med fokus på bæredygtighed under FN's verdensmål. Det handler både om faglighed i undervisningen og formidling af bæredygtighed udenfor klasserummet, f.eks. gennem elev-elev-dage, skoleevents m.v. Det samlede budget er på 2,467 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,847 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er i god overensstemmelse med kriterierne for denne ansøgningsrunde og formålet for uddannelsespuljen. Der er et bredt partnerskab og høj faglighed i målsætning og resultat for projektet.

FN's verdensmål og grøn omstilling på FGU Østjylland

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, hvor der skal gennemføres kompetenceløft og aktiviteter for lærere og elever, og på den måde sættes fokus på engagerende, motiverende og produktionspædagogiske tiltag i relation til verdensmålene og den grønne omstilling. Det samlede budget er på 0,393 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,294 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet omhandler flere relevante problemstillinger, herunder en styrkelse af elevernes innovative kompetencer, og at det har fokus på en ellers ofte overset målgruppe (eleverne på de forberedende grunduddannelser) i bæredygtighedsdebatten.

Ansøgninger indstillet til afslag

Morgendagens ledere

College 360 søger om tilskud til et projekt, hvor der skal udvikles et forløb, hvor elever, der drømmer om at prøve kræfter med ledelse og iværksætteri, kan arbejde med konkrete problemstillinger for lokale virksomheder. Det samlede budget er på 1,700 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,275 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Projektet har primært fokus på ledelse – et område, som ikke er i fokus i denne ansøgningsrunde eller i uddannelsespolitikken generelt. Desuden deltager kun en enkelt skole, og udgiftsniveauet er højt. Ansøger har mulighed for at søge til næste ansøgningsrunde, og i givet fald opfordres der til, at partnerkredsen udvides til at omfatte flere uddannelsesinstitutioner. 

En bæredygtig fremtid for velfærdssektoren

Randers Social- og sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, hvor der skal udvikles og afprøves konkrete bæredygtighedstiltag, der giver mening i en social- og sundhedsfaglig kontekst. Det samlede budget er på 1,566 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,174 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Det fremgår ikke tydeligt, hvilke aktiviteter der præcist skal gennemføres. Endvidere anvendes en stor del af projektets indhold på undersøgelsesfaser, og en mindre del på aktiviteter med deltagelse af alle skolens elever. Ansøger har mulighed for at søge til næste ansøgningsrunde, og i givet fald opfordres der til, at projektet konkretiseres, og at partnerkredsen udvides til at omfatte flere uddannelsesinstitutioner. 

Kreativ digital understøttelse af læring

Social- og sundhedsskolen Østjylland søger om tilskud til et projekt, hvor der skal udvikles en digital model for vejledning af elever. Vejledningen skal fremme læringsudbyttet hos eleverne og evnerne til at løse komplekse problemer under skoleophold og i virksomhedsforlagt undervisning. Det samlede budget er på 0,701 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,162 mio.kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Nyhedsværdien i projektet vurderes lav. Der er tidligere givet støtte til udvikling og implementering af den digitale læringsplatform. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan dette projekt adskiller sig fra det tidligere projekt, og det vurderes ikke, at dette projekt tilfører området væsentligt nyt.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen indstilles 4,631 mio. kr. til medfinansiering af otte projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til tre projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen indstilles 4,631 mio. kr. til medfinansiering af otte projekter under den åbne pulje, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til tre projekter under den åbne pulje, jf. tabel 2.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 21. august 2019, at der skulle gennemføres en ekstra ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret. Her blev det også besluttet, at tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter under uddannelsespuljen skulle overføres til den åbne pulje.

 Der er modtaget 11 ansøgninger til teknologipagtspuljen, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt. Syv ansøgninger indstilles til godkendelse, og fire indstilles til afslag. Der indstilles samlet set 9,197 mio. kr. til bevilling.

I 2019 er der afsat 20 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Uddannelsespuljen er opdelt i en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

I 2019 er der reserveret 15 mio. kr. til teknologipagtspuljen. Ved forårets ansøgningsrunde blev der udmøntet 9,712 mio. kr., hvilket efterlader i alt 5,288 mio. kr. til denne ansøgningsrunde.

Der har været afholdt informationsmøder i forbindelse med ansøgningsrunden. Ansøgningsrunden er nu afsluttet, og der er modtaget 11 ansøgninger til teknologipagtspuljen, hvoraf syv indstilles til godkendelse, og fire indstilles til afslag. Da der er kommet flere gode ansøgninger, end der er midler til i Teknologipagtspuljen 2019, indstilles det, at der anvendes 3,909 mio. kr. af Teknologipagtspuljen 2020. Dette efterlader 11,091 mio. kr. i teknologipagtspuljen til udmøntning i 2020.

Det er muligt at give op til 75 % i medfinansiering fra regionen. Der er indkommet ansøgninger for i alt 12,521 mio. kr.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter Teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Endvidere har regionsrådet for denne ansøgningsrunde vedtaget, at projekter skal tones i forhold til bæredygtighed og kreativitet. Regionsrådet har ligeledes opfordret til, at der blev sat fokus på større projekter og bredere partnerskaber.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne fremgår af bilag.

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 9,197 kr. til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen. Der anvendes 5,288 mio. kr. fra uddannelsespuljen 2019 og 3,909 mio. kr. fra uddannelsespuljen 2020. Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

Kloge Hænder

Herningsholm Erhvervsskole søger om tilskud til et projekt, der skal styrke brobygningen på tværs af folkeskoler, erhvervsskoler og erhvervslivet. I projektet skal eleverne møde faglærte rollemodeller, der kan bidrage til et oplyst karrierevalg omkring erhvervsuddannelserne. Det samlede budget er på 2,662 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,778 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog med en reduceret bevilling på 1,478 mio. kr., da timeprisen til Naturvidenskabernes Hus justeres fra 700 kr. i timen til 500 kr. i timen. Projektet supplerer Region Midtjyllands nye projekt "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ved at have fokus på skole-virksomhedssamarbejde, ligesom projektet understøtter Teknologipagten.

Klimastudent

Lemvig Gymnasium søger om tilskud til et projekt, der skal give elever på de naturvidenskabelige studieretninger indblik i, hvordan klimaudfordringerne kan løses ved hjælp af ny teknologi. Projektet skal bevidstgøre de unge om mulighederne ved at vælge en uddannelse inden for klimaområdet. Det samlede budget er på 1,923 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,442 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes. Projektet understøtter Teknologipagten, ligesom der er fokus på bæredygtighed.

EUX Space

Mercantec søger om tilskud til et projekt, hvor der udvikles en særlig rumlinje. Dette skal motivere flere til at vælge de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det samlede budget er på 0,454 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,290 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet understøtter Teknologipagten, ligesom nyhedsværdien vurderes at være høj.

Fra underviser til STEM-teknologiambassadør

Mercantec søger om tilskud til et projekt, der søger at ruste erhvervsskoleelever til fremtidens arbejdsmarked. Den samlede projektsum er på 1,380 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,944 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Projektet understøtter Teknologipagten, ligesom projektet adresserer en vigtig udfordring om at ruste erhvervsskoleeleverne til fremtidens arbejdsmarked.

Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv

Viden Djurs søger om tilskud til et projekt, hvor STEM-området på de merkantile uddannelser styrkes. Endvidere er der i projektet fokus på at forbedre den lave overgangsfrekvens på EUX. Projektet har opnået støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der søges derfor om medfinansiering til projektet. Den samlede projektsum er 13,590 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,977 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes. Projektet understøtter Teknologipagten, ligesom der indgår socialfondsmidler i projektet.

Kreativitet i STEM-fagene

Marselisborg Gymnasium søger om tilskud til et projekt, hvor den kreative didaktik fra design og arkitektur integreres i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Den samlede projektsum er på 0,870 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,652 mio. kr. Projektet understøtter Teknologipagten, ligesom der er fokus på kreativitet. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Save Your Future

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern søger om tilskud til et projekt, der blandt andet skal understøtte, at erhvervsgymnasier og virksomheder samarbejder om at udvikle elevernes faglige viden om bæredygtighed gennem hverdagsproblemsstillinger. Den samlede projektsum er på 4,563 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 3,414 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Projektet understøtter Teknologipagten, ligesom der er fokus på bæredygtighed, kreativitet og skole-virksomhedssamarbejde.

Ansøgninger indstillet til afslag

Godt studiemiljø på erhvervsuddannelser, udviklet gennem innovative processer og i tæt samarbejde med erhvervslivet

College 360 søger om tilskud til et projekt, hvor der udarbejdes en række oplevelseszoner, der skal skærpe elevernes innovative, kreative og entreprenørielle kompetencer. Det samlede budget er på 0,550 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,416 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag, da projektet ikke er tilstrækkeligt præcist beskrevet og kun omfatter én uddannelsesinstitution.

STEM Start ups - Og FN's verdensmål

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, der kobler unges interesse for klima med iværksætteri og innovation. Den samlede projektsum er på 1,380 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,683 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Regionsrådet tildelte ved seneste udmøntning af uddannelsespuljen Learnmark Horsens 3,258 mio. kr. til et lignende projekt. Administrationen vurderer derfor ikke, at projektets nyhedsværdi er tilstrækkeligt høj.

STEM-ind

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern søger om tilskud til et projekt, hvor der arbejdes med brobygning på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser med fokus på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. I projektet skal folkeskolelærerne blive gode ambassadører for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser gennem godt samspil med ungdomsuddannelserne. Det samlede budget er på 1,707 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,242 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag, da størstedelen af ansøgningen omhandler frikøb af grundskolelærere.

Case Competition for gymnasieelever: Informatik og FN’s verdensmål

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, der søger at udvikle tværfaglige undervisningsforløb, der motiverer flere gymnasieelever til at videreuddanne sig inden for informatik. Den samlede projektsum er 1,389 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,683 mio. kr. Administrationen indstiller, at der gives afslag. Regionsrådet har gennem de seneste to udmøntningsrunder under teknologipagten støttet en række informatikprojekter, som snart forventes at give en række resultater. Herefter kan ansøger søge igen til supplerende indsatser. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2019 indstilles 5,288 mio. kr. til medfinansiering af projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at der af uddannelsespuljen 2020 indstilles 3,909 mio. kr. til medfinansiering af projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til fire projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2019 indstilles 5,288 mio. kr. til medfinansiering af projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at der af uddannelsespuljen 2020 indstilles 3,909 mio. kr. til medfinansiering af projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %, og

at der gives afslag til fire projekter under teknologipagtspuljen, jf. tabel 2.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 25. april 2018 en teknologipagt.

Regionsrådet besluttede på sit møde i august 2019, at der skulle gennemføres en ekstra ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen i efteråret. 

Der er fastlagt to ansøgningsrunder for de regionale kulturudviklingsmidler i 2019 med anden ansøgningsfrist den 9. september 2019. Der er modtaget i alt 26 ansøgninger med et samlet ansøgt tilskud på 13,371 mio. kr. Der indstilles syv ansøgninger til bevilling af tilskud med i alt 4,179 mio. kr. Der indstilles 19 ansøgninger til afslag på støtte.

Region Midtjylland har den 9. september 2019 modtaget 26 ansøgninger om tilskud på i alt 13,371 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Projekterne har et samlet budget på 43,645 mio. kr. Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til regionens kulturpolitik. Projekterne skal opfylde et eller flere af de overordnede områder: udvikling, netværk samt internationalt udsyn og samarbejde.

Ansøgningerne er desuden vurderet i forhold til følgende kriterier:

• I hvilket omfang projekterne giver udvikling og innovation af eksisterende eller nye kulturtilbud.
• Projekternes regionale betydning, enten i forhold til kulturudvikling eller geografi.
• Om projekterne indeholder ny læring og viden.
• Om projekterne peger frem mod varig udvikling og videreførelse efter projektets afslutning.
• I hvilket omfang projekterne gennemføres i netværk og partnerskaber med andre kulturaktører og gerne udbredes i regionen.

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget 4,179 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne. Ligeledes fremgår det af tabellen, at det indstilles, at der overføres 0,169 mio. kr. fra den administrative kulturpulje til kulturudviklingsmidlerne, så der er 4,179 mio. kr. til rådighed til projektansøgninger.

Ansøgninger indstillet til godkendelse

Den kunstneriske region

Aarhus Billedkunstcenter søger om tilskud til et projekt, der skal styrke Region Midtjylland som kunstproducerende region. I projektet skal de eksisterende kunstneriske initiativer synliggøres, og ny kunstproduktion skal understøttes. Det samlede budget er på 2,394 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 1,194 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet bl.a. samler en kunstnergruppe, som tidligere har arbejdet meget individuelt og ofte i konkurrence med hinanden og som derfor har haft begrænsede udviklingsvilkår.

Brugerdesignende soundscapes i autentiske rum

Struer Museum søger om tilskud til et projekt, der skal bidrage til en ny og stærkere form for lydformidling på museerne, hvor lyden skal bidrage til, at autentiske miljøer opleves endnu mere autentiske. Det samlede budget er på 1,1 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,6 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet er med til at understøtte Struers styrkeposition inden for lyd, og da resultaterne formidles til andre museer.

DRAWn - visuelt talenttræf

The Animation Workshop søger om tilskud til et projekt, der skal udvikle samarbejdet og netværket mellem de kreative miljøer og styrke fødekæden i visuel kunstnerisk talentudvikling. Det samlede budget er på 1,670 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,835 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da det fokuserer på opbyggelse af samarbejder på tværs af regionale institutioner, der arbejder med talentudvikling inden for området.

Nordlys

BUM Netværk for børn og unge søger om tilskud til projekt, hvor skoleklasser skal fortolke og bearbejde udvalgte FN's verdensmål gennem musik, dans, teater, billedmedier, video, digitale medier, fortælling og tværæstetiske naturoplevelser. Det samlede budget er på 1,670 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,835 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet giver elever i 4.-10. klasse nye kulturtilbud i en kobling mellem kunst, kultur, natur og FN's verdensmål, og projektet har en stor regional udbredelse til alle regionens kommuner.

Performing Arts Platform

Art Hack søger om tilskud til et projekt, der skal støtte videreudvikling af netværket ART HACK. Formålet er at fremme mulighederne for, at regionens kunstnere kan udvikle deres forretningsområde gennem stærke gensidige partnerskaber. Det samlede budget er på 1,8 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,9 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog med en reduceret bevilling på 0,6 mio. kr., da der ikke ydes støtte til kunstnerhonorarer for at deltage i netværksmøder. Projektet vil bidrage til at opkvalificere regionens kulturaktører på tværs af sektorer bredt i regionen.

Create Change - international kulturkonference 

Maltfabrikken søger om tilskud til udvikling og gennemførelse af en international kulturkonference. Konferencen handler om den særlige betydning, kulturen og de europæiske kulturhuse kan få for samfundet. Det samlede budget er på 1,630 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,200 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da konferencen har et internationalt udsyn og format, og begivenheden er derfor vigtig for kulturinstitutionerne i regionen.

Institute of meals

Komitéen Det grænsesøgende kulturkøkken søger om tilskud til et tværfagligt institut, der gennem projekter, workshops m.m. samler bl.a. teater, kokke, kunstnere og forskere. Formålet er skabe en international scene i Region Midtjylland for udvikling af madkunst og "tværfaglige måltidsrum". Det samlede budget er på 2,25 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,9 mio. kr. Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog med en reduceret bevilling på 0,5 mio. kr. svarende til det ansøgte beløb for de første to år. Således gives der ikke tilskud i år 3, hvor der er fokus på eventen Måltids Biennale 21, som er en videreførelse af 2019-biennalen. Projektet udforsker et stadig nyt kulturfelt med stort potentiale og inddrager regionale aktører fra flere forskellige sektorer.

Ansøgninger indstillet til afslag

19 ansøgninger indstilles til afslag, fordi disse i for begrænset omfang opfylder de opstillede kriterier for ydelse af tilskud. Resumé og administrationens vurdering er i vedlagte bilag.

Administrationen tilbyder dialog og vejledning til de ansøgere, hvor projekterne vurderes at kunne komme i betragtning til næste ansøgningsrunde, og hvor ansøgeren ønsker at søge om støtte på ny.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 bevilges i alt 4,179 mio. kr. til de syv ansøgninger, jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som anført i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes,

at der overføres 0,169 mio. kr. fra den administrative kulturpulje til kulturudviklingsmidlerne, og

at der gives afslag til 19 ansøgninger, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 bevilges i alt 4,179 mio. kr. til de syv ansøgninger, jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som anført i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes,

at der overføres 0,169 mio. kr. fra den administrative kulturpulje til kulturudviklingsmidlerne, og

at der gives afslag til 19 ansøgninger, jf. tabel 2.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Henvendelse fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten i Region Midtjylland om ens sprogkrav for alle udenlandske læger.

Steen Thomsen (O) har ved mail af 31. oktober 2019 på vegne af Dansk Folkeparti og Enhedslisten i Region Midtjylland sendt følgende anmodning om et punkt på forretningsudvalgets og regionsrådets møde i november 2019.

"Som opfølgning på, at det i budgetaftalen 2020 er vedtaget, at forligspartierne ønsker, at det som led i rekrutterings- og ansættelsesprocesser sikres, at nyansatte har tilstrækkelige danskkundskaber, fremsætter vi følgende forslag til behandling i forretningsudvalg og regionsråd:

Forslag til behandling

Af hensyn til patientsikkerheden skal der i Region Midtjylland gælde samme sprogkrav til læger, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra alle andre lande.

Begrundelse for forslaget

I dag skal læger fra lande uden for EU bestå Danskprøve 3 for at få en dansk lægeautorisation og ret til at arbejde i Danmark. Der er i dag ingen sprogkrav til læger fra EU-lande.

Af hensyn til patientsikkerheden ønsker vi, at alle udenlandske læger, der ansættes i Region Midtjylland, skal bestå danskprøve 3, uanset hvilket land de kommer fra.

Danskprøve 3 svarer til en 9. klasse eksamen.

Vi er enig med lægeforeningen og organisationen ’Danske Patienter’ i, at læger fra EU-lande skal testes i dansk på lige fod med læger uden for EU-lande.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/laegeforeningen-laeger-fra-eu-lande-skal-testes-i-dansk

Vi ser gerne kravet indført på nationalt plan, men indtil det lykkes, er vi enig med SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, der udtaler: "Regionerne har ansvaret for, at de læger, de ansætter, kan kommunikere med patienterne. Kan de ikke det, risikerer regionerne, at læger og patienter taler forbi hinanden, og at lægerne ikke leverer den behandling, de skal. Det er et anliggende for regionerne, at deres læger kan tale dansk." Se vedhæftede artikel i JP den 22.09.2019.

Og vi er enig med Socialdemokratiet, der stemte for DF og Enhedslistens forslag på Christiansborg jf. samme artikel.

Og vi er enig med Venstre, hvis daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse den 11. februar 2019 udtaler "Der må ikke være nogen tvivl om, at udenlandske læger skal kunne dansk. Patienter skal kunne forstå deres læge, lægen skal kunne forstå patienten, og lægen skal kunne kommunikere forståeligt med sine kollegaer". I samme pressemeddelelse præciserer hun, at det er regionernes ansvar at sørge for dette.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1815-sundhedsminister-udenlandske-laeger-skal-kunne-dansk.html

Vi forventer derfor, at der er opbakning til vores forslag og ser frem til at sikre patientsikkerheden ved at ligestille sprogkrav til udenlandske læger."

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen om ens sprogkrav for alle udenlandske læger drøftes.

Regionsrådet vedtog,

at der i Region Midtjylland af hensyn til patientsikkerheden stilles samme sprogkrav til læger med patientkontakt, der kommer fra EU-lande, som man stiller til læger, der kommer fra andre lande, og

at der gives mulighed for at dispensere fra ovennævnte krav, jf. vedlagte notat.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen, Torben Nørregaard og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er sammen med Midtjyske Jernbaner og Midttrafik i gang med forberedelsen i forhold til at overtage trafikkøberansvaret for togtrafikken på togstrækningen Holstebro-Skjern. Det forberedende arbejde forløber generelt tilfredsstillende.

Fra driftsstart vil det ikke være muligt at indsætte et reservetog på strækningen, hvilket ellers var planen. Derfor vil vedligehold af tog blive gennemført aften og nat, og ved nedbrud vil der kunne indsættes erstatningskørsel med bus.

Aftale om togstrækningen Holstebro-Skjern

Region Midtjylland indgik i september 2018 aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om overtagelse af trafikkøberansvaret for togtrafikken mellem Holstebro og Skjern. Overtagelsen træder i kraft fra køreplanskiftet i december 2020. Midtjyske Jernbaner skal stå for togdriften.

I henhold til aftalen skal Region Midtjylland senest et år før driftsstart dokumentere, at Midtjyske Jernbaner kan være klar til at overtage togdriften. Dokumentationen skal blandt andet omfatte Midtjyske Jernbaners tilladelse til at drive jernbanevirksomhed, aftale med DSB om brug af stationer og udstyr, uddannelse og rekruttering af personale samt plan for prøvedrift, klargøring og vedligeholdelse af togmateriel. Administrationen holder løbende møder med Midtjyske Jernbaner og Midttrafik om udarbejdelse af den ønskede dokumentation og vil primo december fremsende denne til ministeriet. Administrationen arbejder i øjeblikket på at få færdiggjort aftale med DSB om brug af stationer og udstyr. Aftaleudkastet skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet inden indgåelse. Generelt forløber det forberedende arbejde tilfredsstillende.  

Køb af tog

Staten overdrager tre togsæt til Region Midtjylland til at udføre togdriften, og regionen vil modtage et årligt tilskud til køb af reservemateriel. Da Midtjyske Jernbaner står over for at skulle udskifte de nuværende Y-tog på Lemvigbanen, har regionsrådet besluttet at give Midtjyske Jernbaner et tilsagn om at yde en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af fire tog.

Midtjyske Jernbaner har haft køb af tog i udbud, men måtte afvise tilbud, da byder ikke kunne opfylde krav om leveringstidspunkt. Midtjyske Jernbaners bestyrelse har efterfølgende besluttet at udskyde køb af tog, fordi bestyrelsen vil undersøge muligheden for at skifte fra dieseldrift til eldrift ved anskaffelse af batteritog. Det er således på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår der kan sættes nye tog i drift på Lemvigbanen.    

Drift

Som følge af udskudt indkøb af tog til Lemvigbanen er der risiko for, at der fra driftsstart ikke kan indsættes et reservetog på togstrækningen Holstebro-Skjern i forbindelse med vedligehold og nedbrud af tog. Stabil drift forudsætter fire tog, og Midtjyske Jernbaner undersøger fortsat, om det vil være muligt at anskaffe et reservetog. Hvis dette ikke er muligt, vil vedligehold af tog blive gennemført aften og nat. Ved nedbrud vil der kunne indsættes erstatningskørsel med bus.

Organisation

Overtagelse af togdriften mellem Holstebro og Skjern er en stor opgave for Midtjyske Jernbaner. Udfordringen bliver ikke mindre, hvis der skal anskaffes tog med ny teknologi. Administrationen har generelt det indtryk, at Midtjyske Jernbaner har fuld fokus på opgaven og er opmærksom på, at selskabet skaffer de kompetencer, der er nødvendige for at løse opgaven.

Økonomi

Region Midtjylland vil modtage et årligt statsligt tilskud på 28,5 mio. kr. til togdriften samt 1,5 mio. kr. til køb af reservemateriel. Midtjyske Jernbaner anslår forberedelsesomkostningerne til ca. 1,2 mio. kr., som kan holdes indenfor budgettet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for overdragelse af togstrækningen Holstebro-Skjern tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status for overdragelse af togstrækningen Holstebro-Skjern tages til efterretning.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nicolaj Bang, Susanne Buch, Lars Møller Pedersen, Torben Nørregaard og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 20. marts 2018 en bemyndigelse til regionsrådsformanden til at afslutte forhandlingerne og evt. indgå en aftale om overtagelse.