Regionsrådet har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Der er indkommet otte forslag til Region Midtjyllands landsbypris 2019. Et ekspertpanel har vurderet kandidaterne og anbefaler, at landsbyprisen 2019 tildeles Idom-Råsted i Holstebro Kommune.

Region Midtjyllands landsbypris har været uddelt hvert år siden 2009 og er på 150.000 kr. Uddelingen af en årlig landsbypris tager udgangspunkt i den Regionale Udviklingsstrategi 2019-2030 med særlig reference til strategispor 1, der handler om at give borgerne mulighed for det gode liv i hele regionen.

Til landsbyprisen 2019 er der indkommet otte forslag fra de Lokale Aktionsgrupper (LAG'er) og kommuner:

• Fjordklyngen (seks landsbyer i Viborg Kommune)
• Gludsted i Ikast-Brande Kommune
• Idom-Råsted i Holstebro Kommune
• Knebel i Syddjurs Kommune
• Sdr. Vium i Ringkøbing-Skjern Kommune
• Stjær i Skanderborg Kommune
• Voel i Silkeborg Kommune
• Ørsted i Norddjurs Kommune

Landsbyprisen tildeles den landsby, der samlet set bedst opfylder syv opstillede kriterier for udvikling og fornyelse. Kriterierne er justeret i mindre grad i forhold til tidligere år, og de fremgår af "Notat om tildeling af landsbyprisen 2019".

Der er nedsat et ekspertpanel, der består af Anette Aagaard Thuesen, lektor Syddansk Universitet, Helle Nørgaard, seniorforsker og ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, Connie Mark Skovbjerg, landdistriktskoordinator Sønderborg Kommune, Helle Lyngbak, udviklingskonsulent Hjørring Kommune, Ole Sommer Bach, udviklingschef Randers Regnskov og som formand Karsten Bækgaard, chefkonsulent Regional Udvikling, Region Midtjylland. Ekspertpanelet har vurderet forslagene på baggrund af de opstillede kriterier, hvor der er givet point fra 0 til 10 for opfyldelse af de enkelte kriterier.

Efter tildeling af point står de tre forslag, der har scoret højest, meget lige, idet det vurderes at forskellen er inden for den ”usikkerhed”, der er forbundet ved at tildele point ud fra beskrivelserne af de enkelte landsbyer. Ekspertpanelet har derfor vurderet de tre forslag igen og anbefaler, at landsbyprisen 2019 tildeles Idom-Råsted i Holstebro Kommune. De to øvrige kandidater med flest point er Fjordklyngen og Knebel.

Anbefalingen er især begrundet i: 

• Et stærkt lokalt engagement gennem mange år. Idom-Råsted har formået at fastholde engagement og skabe markant yderligere udvikling, siden tildelingen af landsbyprisen første gang for ti år siden.
• En udvikling, der tager udgangspunkt i landsbyerne og områdets stedbundne potentialer.
• En planlagt udvikling, der i høj grad er baseret på landsbyens forslag.
• Et godt og socialt og kulturelt miljø med mange nye spændende aktiviteter.

Fakta om landsbyprisen

Landsbyprisen på 150.000 kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse i landsbyen. Prisen overrækkes i foråret 2019 (april eller maj) efter nærmere aftale med modtageren af landsbyprisen.

De tidligere modtagere af landsbyprisen er Idom og Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by i Horsens Kommune (2011), Rødding i Skive Kommune (2012), Nørager i Norddjurs Kommune (2013), Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune (2014), Glyngøre i Skive Kommune (2015), Feldballe i Syddjurs Kommune (2016), Nørre Nissum i Lemvig Kommune (2017) og Sall i Favrskov Kommune (2018).

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 150.000 kr. til uddeling af Region Midtjyllands landsbypris 2019 til Idom-Råsted i Holstebro Kommune fra rammen til udviklingsaktiviteter inden for mobilitet og landdistrikter.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 150.000 kr. til uddeling af Region Midtjyllands landsbypris 2019 til Idom-Råsted i Holstebro Kommune fra rammen til udviklingsaktiviteter inden for mobilitet og landdistrikter, og

at Fjordklyngen og Knebel ekstraordinært tildeles 75.000 kr. hver fra rammen til udviklingsaktiviteter indenfor mobilitet og landdistrikter, som anerkendelse for deres indsats og udvikling.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kriterierne for tildeling af landsbyprisen er godkendt af udvalg for regional udvikling den 10. oktober 2018.

I forlængelse af drøftelserne på det politiske døgnseminar 14.-15. januar 2019 er der udarbejdet forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen. Forslaget er godkendt på gruppeformændenes møde den 19. februar 2019 og godkendes endeligt i regionsrådet. Rammesætningen danner grundlag for inddragelsen af borgere og samarbejdsfora. I den forbindelse er der udarbejdet et planchesæt, der udfolder den politiske rammesætning.

I forlængelse af det politiske døgnseminar er der desuden truffet politisk beslutning om, at det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse afholder fem borgermøder med henblik på input til sundheds- og hospitalsplanen. Som følge heraf er den samlede tidsplan for processen justeret.

Regionsrådet holdt den 14.-15. januar 2019 politisk døgnseminar om sundheds- og hospitalsplanen. Som led heri havde regionsrådet inviteret formændene for de tværfaglige specialeråd, formandskabet for regionens medarbejderudvalg, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin i Midtjylland (DSAM), formanden for Det Regionale Overlægeråd samt formanden for bestyrelsen for Lægeforeningen Midtjylland til at give et indledende fagligt input til sundheds- og hospitalsplanen.

I forlængelse af drøftelserne på mødet er vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen udarbejdet. Forslaget er godkendt på gruppeformændenes møde den 19. februar 2019. Den politiske rammesætning består af syv emner, som regionsrådet ønsker skal danne den politiske ramme for sundheds- og hospitalsplanen. Emnerne udfoldes (se vedlagte udkast), så de kan danne grundlag for drøftelserne i interne og eksterne samarbejdsfora. Emnerne er udfoldet med udgangspunkt i drøftelserne på døgnseminaret, udmeldingerne fra gruppeformændenes møde den 19. februar 2019, i de politiske sigtelinjer, der blev vedtaget den 28. november 2018, i Danske Regioners udspil "Trygt, nemt og nært" samt i den sundhedsaftale mellem regionen, kommunerne og almen praksis, der pt. er i høring.

Administrationen har endvidere udarbejdet et planchesæt, som kan danne grundlag for oplæg og drøftelse på møderne i interne og eksterne samarbejdsfora (rammesætning 5 og 6 drøftes kun i regionens interne fora). Plancherne indeholder forslag til spørgsmål, der kan danne grundlag for drøftelserne. De sekretariater, der betjener de enkelte mødefora, kan supplere med spørgsmål, der kan være relevante for det konkrete samarbejdsforum. Planchesæt udsendes forud for møderne sammen med baggrundspapiret, hvor den politiske ramme er udfoldet, så deltagerne har mulighed for at forberede sig ud fra de opstillede spørgsmål. Af hensyn til materialets omfang og muligheden for at komme i dybden, opfordres det enkelte mødeforum dog til at udvælge 1-2 af emnerne i den politiske rammesætning, som de vil tage op til særlig drøftelse.

De repræsentanter fra koncernledelsen, som er til stede ved det pågældende mødeforum, holder oplægget og sikrer input. Plancherne vedlægges til orientering.

I forlængelse af det politiske døgnseminar blev det i forretningsudvalget aftalt at sætte det midlertidige udvalg for inddragelse og samskabelse i spidsen for den borgerinddragelse, der skal give borgernes input til sundheds- og hospitalsplanen. Forretningsudvalget har i den forbindelse besluttet, at der afholdes fem møder, hvoraf de tre er åbne for alle, og to er fokuseret på to målgrupper: Et med fokus på ældre, som holdes på et ældrecenter i Horsens og et møde om forventninger og ønsker til sundhedsvæsenet fra personer med psykisk sygdom. Dette møde holdes i Psykiatriens Hus i Silkeborg. I faciliteringen af de fem møder tages der udgangspunkt i, at borgermøderne både kommer rundt om emnerne i den politiske rammesætning og hvilke sundhedsspørgsmål, der er vigtige for deltagerne.

For at få optimalt udbytte af aktiviteterne og afrapportering/opsamling til de politiske udvalg og regionsrådet er der udarbejdet en justeret tidsplan for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplan (vedlagt). Tidsplanen lægger op til, at tidsrummet for inddragelse skubbes, således at den inddragende proces ligger i april-juni 2019, og den politiske drøftelse og behandling ligger i andet halvår af 2019. Folketingsvalget og anbefalinger til den akutte sundhedsindsats kan fortsat få betydning for eventuelle senere justeringer.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen godkendes,

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter, og

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen godkendes, idet begreberne bæredygtighed, patientens præmisser og lighed i sundhed uddybes, herunder ønsket om en høj kvalitet og en samtidig balancering mellem specialisering og nærhed til borgeren,

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter, og

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen godkendes,

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter,

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes, og

at psykiatri- og socialudvalget forventer, at psykiatrien indgår fuldgyldigt og ligeværdigt i den kommende sundhedsplan, og at der i processen tages stilling til behovet for en handleplan for psykiatrien.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at vedlagte forslag til politisk rammesætning af sundheds- og hospitalsplanen samt udfoldning af den politiske rammesætning godkendes med bemærkninger om, at der laves en mindre justering, således at der sker en dybere udfoldning af tværgående samarbejde mellem regionens sygehuse, lighed i sundhed samt en tydeliggørelse af, at også udvikling af de højt specialiserede funktioner er et element i en kommende sundheds- og hospitalsplan. Endvidere at borger-/patientperspektivet tydeliggøres, herunder et større fokus på borgerinddragende processer,

at vedlagte udfoldning af den politiske rammesætning godkendes som grundlag for den efterfølgende inddragelse af interne og eksterne samarbejdsparter,

at der som en del af sundheds- og hospitalsplanprocessen også er et tydeligt fokus på retning og mål for de nuværende sundhedshuse i regionen, herunder regionens fremtidige indsatser i områder, hvor regionen ikke selv har et sundhedshus, og

at vedlagte forslag til justeret tidsplan godkendes.

Mikkel Rasmussen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet politisk budgetvejledning for behandling af budget 2020. Den politiske budgetvejledning indeholder en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for budget 2020 på sundhedsområdet, tidsplan for den politiske behandling af budgettet samt tidsplan for inddragelse af MED-systemet.

Udgangspunktet for budget 2020 er, at der som følge af budget 2019, alt andet lige, er balance i budget 2020. Derfor vil det blive nødvendigt med omprioriteringer, hvis der skal frigøres midler til politisk prioritering.

Der er udarbejdet forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2020. Der er en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for budget 2020 på sundhedsområdet, en tidsplan for den politiske behandling af budget 2020 samt en tidsplan for inddragelsen af MED-systemet i budgetlægningen.

I forbindelse med budget 2019 blev der vedtaget besparelser og prioriteringer i både budget 2019 og budget 2020. Det betyder, at der overordnet er budgetlagt for 2020, og at der i den forbindelse som udgangspunkt er taget hånd om den udfordring, som Region Midtjylland ellers ville stå over for i budget 2020. Udgangspunktet for budget 2020 er, at der er balance i budgettet.

Balancen i budget 2020 medfører, at hvis der ønskes midler til prioritering på nogle områder, skal der findes besparelser på andre områder. Derfor foreslås der en tidlig politisk drøftelse af, om der i budgetprocessen skal ske større omprioriteringer for at frigøre midler til politisk prioritering.

De vigtigste datoer for den politiske behandling af budget 2020 er følgende:

• 6.-8. maj 2019. De stående udvalg drøfter budget 2020
• 22. maj 2019. Budgetseminar
• 12. august 2019. Budgetseminar med drøftelse af materiale til 1. behandlingen
• 13. og 21. august 2019. 1. behandling af budget 2020 i forretningsudvalget og regionsrådet
• 10. september 2019. Budgetforligsdrøftelser
• 17. og 25. september 2019. 2. behandling af budget 2020 i forretningsudvalget og regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den politiske budgetvejledning for budget 2020 vedtages.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at Ulriksdal, Specialområde Børn og Unge, afvikles på grund af underbelægning og faldende efterspørgsel og deraf følgende udsigt til et betydeligt driftmæssigt underskud. Forslaget har været i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system og i kommunerne via DASSOS.

Direktionen sendte den 31. januar 2019 et forslag om afvikling af Ulriksdal i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system og i kommunerne i Region Midtjylland via DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet).

Ulriksdal er en døgn- og aflastningsafdeling efter servicelovens § 66 stk. 1. Målgruppen er børn og unge med gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser i alderen 5-18 år og med mulighed for efterværn til det 23. år. Ulriksdal ligger på Hamarvej 1-3 i Viborg Kommune og er godkendt af Socialtilsyn Midt til 12 døgnpladser samt otte aflastningspladser.

Aktuel aktivitet på Ulriksdal

Ulriksdal har igennem en længere periode oplevet en faldende efterspørgsel efter afdelingens døgn- og aflastningspladser. Udviklingen er fortsat i 2019, og der er ikke indskrevet nogen borgere eller modtaget henvendelser om indskrivninger, siden høringsmaterialet blev udarbejdet, hvilket regionsrådet har fået en fortrolig orientering om i januar 2019. Der er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at én borger i aflastning er blevet forlænget, så der er fem borgere i aflastning frem for de fire, som er beskrevet i vedlagte høringsmateriale. Ud over de fem borgere i aflastningstilbuddet, er der for nuværende indskrevet fire borgere i døgntilbuddet. For døgnpladserne svarer det til en belægningsprocent på 33 %.

Økonomisk situation

Ulriksdal havde i 2018 et underskud på godt 1,7 mio. kr. Ved uændret drift forventes der med den nuværende belægning et underskud i 2019 på 1,5 mio. kr. Der har som nævnt ikke været flere henvendelser på de to typer pladser, og der er ikke udsigt til, at efterspørgslen vil stige og medføre et rentabelt driftsniveau. Dette har samtidig de konsekvenser, at tilvejebringelsen af det nødvendige faglige og specialiserede niveau på Ulriksdal udfordres.

Forsøg på fremme aktiviteten

Ulriksdal har iværksat flere initiativer for at imødekomme den negative udvikling og øge efterspørgslen.

For det første har afdelingen siden sommeren 2018 skærpet sit indsatsområde fra at omfatte to målgrupper til nu blot at rette sig mod én: Børn og unge med gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser. Med dette tiltag har man dels forsøgt at skabe et mere specialiseret tilbud, dels forsøgt at reducere udgifterne til to forskellige vagtplaner.

For det andet har der i 2018 været sat fokus på yderligere markedsføring i medierne overfor kommunerne for at øge efterspørgslen på Specialområde Børn og Unge generelt. Dette har desværre ikke medført yderligere relevant efterspørgsel på Ulriksdal til trods for gode resultater på specialområdets andre afdelinger. De få henvendelser, der har været, har drejet sig om borgere, der faldt uden for målgruppen.

Høring af berørte parter

Høringsmaterialet til MED-systemet er vedlagt sammen med høringssvar fra Specialområde Børn og Unges LMU. Specialområde Børn og Unges LMU udtrykker ærgrelse over, at tilbuddet lukker, men er samtidig forstående over for en eventuel beslutning om lukning af afdelingen.

Ved høringen i kommunerne via DASSOS har tre kommuner afgivet skriftlige bemærkninger. Det drejer sig om Aarhus, Ikast-Brande og Skive Kommuner. Høringsmaterialet og høringssvar fra Skive Kommune er vedlagt. Af de tre kommuner, er det alene Skive Kommune, der har haft bemærkninger. Skive Kommune udtrykker dels en mulig interesse i at samarbejde med Region Midtjylland om at finde en anden relevant aflastningsplads til de af kommunens borgere, som nu er indskrevet på Ulriksdal. Og dels en ærgrelse over, at der ved en eventuel lukning generelt vil være udfordringer med at finde aflastningspladser til kommunens borgere.

Omplacering af beboerne

Specialområde Børn og Unge er i dialog med Skive Kommune og søger at hjælpe med at finde en plads til borgeren i aflastning, hvis Ulriksdal lukkes. I forhold til den generelle problemstilling om aflastningspladser har Region Midtjylland både døgn- og aflastningspladser til målgruppen på afdelingen Møllebækken, som ligger på Djursland. Møllebækken kan både være en løsning i den konkrete sag og anvendes af Skive Kommune i andre tilfælde. Skive Kommune er ydermere orienteret om, at til trods for den generelle aflastningsproblematik, som Skive Kommune oplever, kan Ulriksdal ikke drives på en rentabel eller fagligt forsvarlig måde med den nuværende belægning på aflastnings- og døgnpladser.

Såfremt forslaget om afvikling af Ulriksdal godkendes, vil Specialområde Børn og Unge kunne tilbyde døgnanbringelse til tre ud af de fire børn og unge på afdelingen Møllebækken på Djursland, hvis kommunerne ønsker det. Og i samarbejde med anbringende kommune og de pårørende kan der findes tilbud til den fjerde borger samt de fem borgere i aflastning.

Praktisk omkring afvikling

Det estimeres, at en afvikling af Ulriksdal vil medføre et underskud på op til 3,1 mio. kr. Det skyldes primært personalets opsigelsesvarsler, hvor der forventes at være lønudgifter, efter at de unge er udskrevet. Den endelige udgift afhænger af, hvor hurtigt personalet får nyt arbejde.

Der er i februar 2019 ansat 22 medarbejdere på Ulriksdal. Hvis det besluttes at afvikle Ulriksdal, vil Specialområde Børn og Unge følge Region Midtjyllands gældende retningslinjer for omplacering og eventuel afskedigelse i forbindelse med strukturændringer og besparelser.

Afvikling af Ulriksdal kan begynde umiddelbart efter regionsrådets beslutning, det vil sige ultimo marts 2019. Tidshorisonten vil afhænge af den nødvendige omplacering af beboere og proces med medarbejderne. 

Bygningerne

Ulriksdals bygninger på Hamarvej 1-3 i Viborg er ejet af Region Midtjylland. Som det fremgik af den fortrolige orientering af regionsrådet, undersøges det pt., om bygningerne kan overtages af Specialområde Børn og Unges anden afdeling, Overgangen. Overgangen er et tilbud til unge autister, normaltbegavede, men med adfærdsmæssige problemstillinger. Afdelingen er godkendt til syv døgnpladser til aldersgruppen 13 til 18 år med mulighed for efterværn frem til det 23. år. Overgangen har oplevet en stigende efterspørgsel på sine pladser, og det vurderes, at der er behov for en kapacitetsudvidelse med syv døgnpladser. Derfor undersøges muligheden for, at bygningerne på Hamarvej kan ombygges og anvendes til Overgangen.

Regionsrådet vil senere få forelagt en sag om den fremtidige anvendelse af bygningerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Ulriksdal, Specialområde Børn og Unge, afvikles.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Ulriksdal, Specialområde Børn og Unge, afvikles.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har indgået en aftale om implementering af den ændrede arbejdsdeling inden for karkirurgien, som blev besluttet i budgetforliget for 2019. I henhold til hospitalernes aftale foreslås en ændret fordeling af optageområderne for den perifere karkirurgi. Derudover indeholder aftalen et øget samarbejde vedrørende akut aktivitet i vagttid og ferieperioder. Yderligere orienteres om, at åreknudebehandlingen pr. 1. april 2019 samles på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt af hensyn til at maksimere effektiviserings- og besparelsesmulighederne.

I Region Midtjylland varetages karkirurgien af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at arbejdsdelingen mellem de to hospitaler inden for karkirurgien skal ændres med henblik på at indhente en besparelse. Hospitalsudvalget har efterspurgt en status på dette spareforslag. I det følgende redegøres for hospitalernes forslag til en ny arbejdsdeling, hvor det blandt andet indstilles, at optageområderne ændres. Der er endvidere udarbejdet en beskrivelse af den udvikling, spareforslaget og de deraf følgende økonomiske konsekvenser har gennemløbet, som er vedlagt som bilag.

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midts forslag til en ny arbejdsdeling inden for karkirurgien

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har afklaret håndteringen af den ændrede arbejdsdeling, herunder særligt beslutningen om flytningen af dele af den perifere karkirurgi (forsnævringer i underben og halspulsåre). Det er vurderingen, at flytningen implementeres bedst ved, at patienter fra nogle kommuner i Aarhus Universitetshospitals optageområder fremover henvises til Hospitalsenhed Midt.

Dette sikrer en klar afgrænsning, hvor det er tydeligt for praksis og patienter, hvor der skal henvises til. Samtidig giver det mulighed for at sikre, at det er de patienter, der har kortest afstand til Regionshospitalet Viborg, der flyttes.

Konkret indstilles det, at patienter til perifer karkirurgi fra Randers og Favrskov kommuner fra 1. april 2019 henvises til Hospitalsenhed Midt frem for Aarhus Universitetshospital. Patienterne vil fortsat have ret til frit sygehusvalg.

Med ændringerne af arbejdsdelingen får den karkirurgiske funktion på Regionshospitalet Viborg fremadrettet færre akutte patienter og mindre aktivitet i weekender. Med henblik på at sikre en økonomisk rationel drift af afdelingen er der derfor indgået aftale om, at der ikke vil være karkirurgisk vagt på afdelingen i Viborg i weekenderne, og at funktionen vil lukke ned i ferieperioder. Undtaget herfra er dog sårcentret, som ikke lukker ned. I perioder uden vagt eller med ferienedlukning varetager Aarhus Universitetshospital den akutte og subakutte aktivitet fra Hospitalsenhed Midt. Der afregnes mellem de to hospitaler for den flyttede aktivitet.

På Hospitalsenhed Midt vil den kirurgiske aktivitet blive tilrettelagt således, at operationer med størst komplikationsrisiko gennemføres først på dagen, således at der er dagstids lægebemanding i huset inden for de første timer efter indgrebet, hvor komplikationer typisk opstår. Samtidig vil operationerne kun foregå i hverdagene, hvor der er speciallæge i tilkald fra hjemmet i vagttiden.

I forlængelse af budgetforligets beslutning vedrørende åreknudebehandling har Hospitalsenhed Midt yderligere besluttet at samle al åreknudebehandling på Regionshospitalet Silkeborg. Behandlingen kommer jf. budgetforliget til at foregå med fastansatte læger fra Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Samlingen sker for at maksimere effektiviserings- og besparelsesmulighederne ved at kombinere effekterne af fastansættelser med erfaringerne i forhold til driftsplanlægning i CPK (Friklinikken). I de perioder af året, hvor der er lav efterspørgsel på åreknudebehandling, kan der eventuelt foregå aktivitet i Viborg, hvis det vurderes at give den mest effektive ressourceudnyttelse. Samlingen sker pr. 1. april 2019.

Antal berørte patienter

Det forventes, at de enkelte elementer i aftalen vil berøre følgende antal patienter årligt:

• Samling af den centrale karkirurgi på Aarhus Universitetshospital: Ca. 250 patienter
• Ændring af optageområderne for den perifere karkirurgi, så patienter fra Randers og Favrskov kommuner behandles på Regionshospitalet Viborg: Ca. 250 patienter
• Akutte/subakutte patienter fra Hospitalsenhed Midts optageområde, der skal til Aarhus Universitetshospital i weekender og ferier: Ca. 60 patienter, heraf ca. 20 i weekender og 40 i ferieperioder
• Samling af varicebehandlingen (åreknudebehandling) i Hospitalsenhed Midt på Regionshospitalet Silkeborg: Ca. 630 patienter.    

Meromkostning til vagtdækning i weekenden 

Hospitalsudvalget anmodede på mødet den 11. marts 2019 om, at det forud for den videre politiske behandling beskrives, hvad udgiften vil være ved at opretholde vagtdækning i Hospitalsenhed Midt i weekenden – tilsvarende vagttid på hverdage.

Vagtdækning i weekenden vil medføre en ekstraomkostning i forhold til den planlagte bemanding på omkring 1,7 mio. kr. årligt. Dette udgøres primært af lægeløn (ca. 1,1 mio. kr.), men der er også udgifter til plejebemandingen i sengeafsnittene samt til medicinsk udstyr og bemanding af operationsgangen i forbindelse med de operationer, der skal udføres.

Det forventes, at Regionshospitalet Viborg vil modtage ca. 20 akutte/subakutte karkirurgiske patienter årligt i weekender. Det vil sige, at rådighedsbemandingen til modtagelse og evt. behandling af ca. 20 patienter over 45 weekender - svarende til knap én patient hver anden weekend - vil koste 1,7 mio. kr. årligt.

Det er endvidere forudsat, at den karkirurgiske aktivitet nedlukkes i ferieperioder. De indlagte patienter, der ikke kan udskrives inden ferien, vil blive tilset af den karkirurgiske læge, der er til stede i sårcentret.

Det forventes, at Regionshospitalet Viborg vil modtage ca. 40 akutte/subakutte patienter årligt i ferieugerne. Disse patienter kan ikke rummes af lægen i sårcentret, men er samtidig ikke nok til at holde den karkirurgiske funktion åben, hvis der skal være rationel drift. Det indgår derfor i aftalen, at patienterne varetages af Aarhus Universitetshospital.

Meromkostning til vagtdækning fredag aften/nat samt konsekvenser for kapaciteten

Som opfølgning på forretningsudvalgets møde den 19. marts 2019 er sagen opdateret med oplysning om, hvad det vil koste at bevare lægedækningen på Regionshospitalet Viborg indtil kl. 21 fredag aften eller til lørdag morgen, samt hvilke konsekvenser dette vil have for kapaciteten.

Overordnet set er det vurderingen, at det vil koste mindst 150.000 kr. årligt at udvide vagtdækningen til lørdag morgen. Af hensyn til vagtplanlægningen vil det dog formentlig blive nødvendigt at ansætte en ekstra overlæge i karkirurgi, hvorved omkostningerne forventes at beløbe sig til ca. 1 mio. kr. årligt til lægeløn samt udgifter til sygeplejerskebemanding, kapacitet på operationsgangen samt medicinsk udstyr relateret til lægens behandlinger.

Vurderingen er, at en udvidet vagtdækning ikke vil øge hverken den elektive eller den akutte kapacitet væsentligt.

Dette uddybes i det vedlagte notat.

Henvendelse fra Dansk Karkirurgisk Selskab

Dansk Karkirurgisk Selskab har rettet henvendelse til regionsrådsformand Anders Kühnau med bekymring om, at de planlagte besparelser og udmøntningen heraf vil få negative konsekvenser for patientbehandlingen, speciallægeuddannelsen og speciallægerekrutteringen. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitetshospital og Sekretariatet for Lægers Videreuddannelse – Nord har afgivet bemærkninger til henvendelsen. Bemærkningerne fremgår af det vedlagte notat.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ændringen af optageområderne for perifer karkirurgi mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt godkendes,

at orienteringen om samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt vedrørende vagtaktivitet tages til efterretning, og

at orienteringen om samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at ændringen af optageområderne for perifer karkirurgi mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt godkendes,

at orienteringen om samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt vedrørende vagtaktivitet tages til efterretning, og

at orienteringen om samling af åreknudebehandlingen på Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget, samtidig med at området drøftes videre i hospitalsudvalget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I henhold til regionsrådets vedtagelse af Budget 2019 ændres arbejdsdelingen mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt inden for karkirurgien med henblik på at indhente en besparelse. Beslutningen indebærer, at den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) samles på Aarhus Universitetshospital, mens Hospitalsenhed Midt overtager en del af den perifere karkirurgi fra Aarhus Universitetshospital. Endvidere nedlægges karkirurgi på Hospitalsenhed Midt som selvstændig afdeling, og den fremtidige karkirurgiske funktion får ansvar for lægefagligt at bemande åreknudekirurgien i CPK (Friklinikken) på Regionshospitalet Silkeborg.

På mødet den 4. februar 2019 efterspurgte hospitalsudvalget en status for spareforslaget om en ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital inden for karkirurgien, herunder nedlæggelse af karkirurgien som en selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt.

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der også fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Som del af dette arbejde har administrationen i dialog med hospitalerne undersøgt, hvordan man på kort sigt kan styrke udredningskapaciteten på hjerteområdet i regionen. Regionsrådet forelægges nu et forslag til styrkelse af kapacitet til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland gennem oprettelse af et midlertidigt meraktivitetsprojekt på 1,5 mio. kr. årligt i Hospitalsenhed Midt i 2019 og 2020.

I budgetforliget for 2019 besluttede forligspartierne, at der skulle igangsættes en udredning af den planlagte kardiologi i Region Midtjylland med henblik på, at der også fremadrettet sikres fagligt bæredygtige kardiologiske miljøer i regionen. Der er på den baggrund igangsat en række tiltag med inddragelse af de faglige miljøer, der skal bidrage til at styrke kardiologien i Region Midtjylland. Blandt andet er der etableret et rejsehold af kardiologer, som gennem besøg på regionens hjerteafdelinger skal understøtte faglige netværk på tværs af hospitalerne og inspirere de enkelte afdelingers forbedringsarbejde, for hermed at bidrage til at skabe en mere sammenhængende kardiologi. Der er derudover nedsat to arbejdsgrupper, der skal undersøge hhv. hvordan man kan styrke kvaliteten på alle regionens hospitaler, samt hvordan man kan styrke relationen til almen praksis. Endelig har administrationen undersøgt, hvordan man på kort sigt kan imødegå de aktuelle udfordringer med udredningskapacitet på hjerteområdet i regionen.

Forslag om meraktivitetsprojekt vedrørende kardiologiske udredningsforløb

På hjerteområdet i Region Midtjylland har man gennem et stykke tid oplevet udfordringer med at overholde udredningsretten og sikre alle patienter adgang til undersøgelse inden for 30 dage. I nedenstående tabel er der indsat en samlet opgørelse over antallet af udredninger og opfyldelsen af udredningsretten for de hjertemedicinske afdelinger i Region Midtjylland.

Som det fremgår af tabellen, er der fra 2016 til 2018 sket en stigning i antallet af udredninger. Samtidig er der sket et fald i overholdelsen af udredningsretten. Særligt i den vestlige del og i mindre omfang i midterste del af regionen har der været udfordringer med at sikre tilstrækkelig kapacitet til udredning, hvilket har medført meget lange ventetider. Udfordringerne vedrører først og fremmest udredningskapacitet på hovedfunktionsniveau.

Det betyder, at nogle patienter venter meget længe på udredning, men også at et større antal patienter bliver henvist til udredning på et privathospital. I 2018 var der i alt 895 kontakter på privathospitaler på det kardiologiske område, herunder 616 kontakter for patienter fra Hospitalsenheden Vests optageområde. Til sammenligning var antallet af kontakter på privathospitaler i 2018 115 fra Aarhus Universitetshospitals optageområde, 93 fra Hospitalsenhed Midt, 58 fra Regionshospitalet Horsens og 13 fra Regionshospitalet Randers.

Administrationen har været i dialog med hospitalerne om mulighederne for at styrke udredningskapaciteten på kort sigt. Administrationen vurderer, at det vil give god mening at udvide udredningskapaciteten i Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg), da det særligt er i den vestlige - og i mindre omfang i den midterste - del af regionen, der har været udfordringer med lange ventetider. Hospitalsenhed Midt har i den forbindelse tilkendegivet, at man kan øge antallet af hele kardiologiske udredningsforløb væsentligt. De øvrige hospitaler har også tilkendegivet interesse i at løfte opgaven. Administrationen vurderer dog, at det på kort sigt vil være mest hensigtsmæssigt at øge aktiviteten midlertidigt på en enkelt enhed i den del af regionen, hvor der er størst udfordringer med ventetider. Administrationen vurderer samtidig, at det ikke på kort sigt vil være muligt at øge kapaciteten i Hospitalsenheden Vest.

Organisering

Det er ønsket, at alle patienter skal have et tilbud så tæt på hjemmet som muligt, samt at der sikres kontinuitet i patienternes forløb fra udredning til behandling. Det er derfor forhåbningen, at hospitalerne efter 2020 i vidt omfang vil have etableret den fornødne udredningskapacitet til at varetage patienterne inden for egne optageområder. Herunder at hospitalerne har haft mulighed for at arbejde med forskellige forbedringstiltag - eksempelvis igangsat i forlængelse af rejseholdet samt arbejdet vedrørende kvalitet og samarbejdet med almen praksis. 

Det forudsættes, at aktiviteten øges gennem nyansættelse af kardiologer i Hospitalsenhed Midt, som vil skulle indgå i både planlagt og akut aktivitet. Den ekstra kapacitet vil hermed også bidrage til at aflaste vagtbelastningen i akutafdelingen.

Økonomi
Der foreslås en økonomisk ramme for projektet på 1,5 mio. kr. årligt. Den fulde ramme udmøntes til Hospitalsenhed Midt, hvis hospitalsenheden realiserer et aktivitetskrav om 760 ekstra hele kardiologiske udredningsforløb.

Der vil ske en særskilt opfølgning på meraktivitetsprojektet, og såfremt den faktiske aktivitet bliver lavere end forventet, vil der ved regnskabsafslutning ske en efterregulering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at meraktivitetsprojekt til 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i Hospitalsenhed Midt godkendes, og

at der overføres 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Hospitalsudvalget indstillede,

at meraktivitetsprojekt til 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i Hospitalsenhed Midt godkendes, idet forslagets betydning for vagtdækning i Akutafdelingen beskrives og

at der overføres 1,5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 fra puljen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Jakob Rixen (I) tog forbehold.  

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, driver Klinik for Blodsygdomme som en ambulant funktion på Regionshospitalet Horsens én dag ugentligt. Det foreslås at lukke den pågældende udefunktion i Horsens, blandt andet fordi aktiviteten er mindre end forudsat. Regionshospitalet Horsens har ligeledes et ønske om at gøre brug af de pågældende lokaler til udvidelse af tappekapaciteten i Blodbanken. Der er omkring 100 patienter tilknyttet ambulatoriet, der er taget initiativ til at mindske eventuel transporttid til klinikken i Aarhus, blandt andet gennem fortsat behandling i Horsens.

Aarhus Universitetshospital driver Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens. Klinikken er en ambulant funktion drevet af Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Den blev oprindeligt oprettet som et regionalt hjemtrækningsprojekt for at tilbyde patienter bosiddende i Horsens/Hedensted-området behandling i området. Oprindeligt var udefunktionen åbent tre dage ugentligt frem til starten af 2017. På baggrund af en mindre søgning til klinikken end forventet, blev de ugentlige åbningsdage reduceret fra tre til én om ugen.

Udefunktionen drives med en fast tilknyttet ambulatoriesygeplejerske samt speciallæger fra Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, på skift.

Det foreslås at lukke Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens snarest på baggrund af, at aktiviteten er mindre end forudsat. Der er taget initiativ til at mindske patienternes eventuelle transporttid til klinikken i Aarhus, blandt andet gennem fortsat behandling i Horsens.

Opfølgning på tidligere politisk behandling

Et forslag om at lukke klinikken på Regionshospitalet Horsens blev behandlet af regionsrådet den 31. oktober 2018, hvor sagen blev udsat med henblik på yderligere belysning af en række områder. På baggrund af den politiske behandling er der blevet indhentet yderligere information fra de relevante hospitalsenheder i forhold til:

• hvad Aarhus Universitetshospital konkret gør i forhold til at mindske antallet af fremmøder gennem omlægning af patientforløb (uddybende svar findes i bilag: Blodsygdomme - omlægning af patientforløb),
• hvorfor Blodprøver og Biokemi ikke kan anvende de ledige lokaler på Regionshospitalet Horsens de dage, hvor Klinik for Blodsygdomme har lukket (uddybende svar findes i bilag: Anvendelse af rum - Blodprøver og Biokemi i  Horsens) samt
• et bredere perspektiv på patientforløbene i den tilsvarende udefunktion drevet af Hospitalsenhed Vest på Hospitalsenhed Midts matrikel, herunder hvorvidt der er en koordinering på tværs med Aarhus Universitetshospital i forhold til patientforløbene.

Vedrørende det bredere perspektiv på patientforløbene i den tilsvarende udefunktion drevet af Hospitalsenhed Vest på Hospitalsenhed Midts matrikel, er ambulatoriet lægebemandet én gang om ugen, hvor der varetages patienter med hæmatologiske diagnoser. Derudover er det sygeplejerskebemandet alle hverdage i dagtid, hvor der varetages hæmatologiske patientforløb, blodtransfusioner, venesectio, mv. hos patienter fra andre specialer samt patienter fra hospitalsvisitationen typisk henvist fra almen praksis med henblik på blodtransfusion, og som ikke har behandlingsforløb på hospitalet.

Der er en løbende udvikling i behandlingen af de patienttyper, der er tilknyttet Klinik for Blodsygdomme på Hospitalsenhed Midts matrikel med henblik på, at en større andel af patienterne vil blive tilknyttet egen læge. Dette gælder en væsentlig del af patienterne med få fremmøder, som er den største gruppe. For den relativt lille del af patienterne med hyppigere fremmøde, der især vedrører blodtransfusioner, arbejder man på i højere grad med at omlægge fremmøderne til telefonkonsultationer med efterfølgende blodtransfusion på nærmeste hospital, hvor det er muligt. Denne fremgangsmåde benyttes allerede, og det forventes anvendt i stigende omfang. Der er enighed blandt Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest om ensartede patientforløb inklusiv omlægning heraf. Uddybende information findes i vedlagte bilag.

Patientperspektivet for patienterne i Horsens

På Klinik for Blodsygdomme i Horsens behandles primært patienter med kroniske former for knoglemarvskræft eller lymfeknudekræft. Der har i perioden 1. januar 2018 til 12. september 2018 været tilknyttet 133 patienter. Over halvdelen af patienterne har to eller færre besøg i perioden. To patienter har haft 20 eller flere kontakter i perioden. Alle patienter er fra de sydlige kommuner i Region Midtjylland (Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg). Lukningen af klinikken i Horsens vil berøre de to patienter med flest kontakter i særlig grad i forhold til transportafstand, men de pågældende patienters behandling vil, efter aftale med patienterne, fortsat kunne varetages på Regionshospitalet Horsens. For de resterende patienters vedkommende vil Aarhus Universitetshospital iværksætte tiltag med henblik på, at patienterne kan behandles i det nære og ikke skal møde op på Aarhus Universitetshospitals matrikel i Aarhus, medmindre det er nødvendigt. Dette vil blive gjort ved i stedet at gøre brug af telefonkonsultationer samt afslutning til egen læge i det omfang, det er muligt. Uddybende vurdering af konsekvenser for patienterne er beskrevet i vedlagte notat (Klinik for Blodsygdomme i Horsens - Patientperspektivet).

Konsekvenser

Effekten af udefunktionen er ikke blevet formelt evalueret som regionalt patienthjemtrækningsprojekt, men der har overordnet været et mindre fald i samhandelsudgifter med Vejle Sygehus for Region Midtjyllands hæmatologiske patienter. Faldet har dog ikke været væsentligt, hvorfor det lader til, at der er trukket nogle patienter hjem, men ikke i høj grad fra Vejle Sygehus. Derudover vurderer Aarhus Universitetshospital, at den pågældende effekt har været "beskeden eller moderat". Der vil desuden være et besparelsespotentiale på ca. 0,5 mio. kr., idet patientbehandlingen kan effektiviseres ind i afdelingen i Aarhus. Besparelsen tilfalder Aarhus Universitetshospital.

En lukning af klinikken vil ikke umiddelbart resultere i en øget tilstrømning af patienter ud af regionen. Hjemtrækningsprojektet var med henblik på at vende henvisningsmønstret fra syd til nord i forhold til praksislægerne i Horsens/Hedensted-området, hvilket på nuværende tidspunkt er fuldt etableret. En eventuel lukning vil således ikke ændre på praksislægernes henvisningsprocedure, da de har henvist patienter til Aarhus Universitetshospital siden opstarten af projektet. Aarhus Universitetshospital har visitationsfunktionen. Der vil fortsat være en mulighed for, at patienterne anvender frit sygehusvalg med henblik på behandling i Vejle.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens lukkes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens lukkes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav i oktober 2012 en projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens for at afklare den mest hensigtsmæssige bygningsmæssige løsning i forbindelse med placeringen af et hæmatologisk ambulatorium på hospitalet.  

Regionsrådet gav i januar 2013 en anlægsbevilling på 15,6 mio. kr. til "Hæmatologisk Ambulatorium på Regionshospitalet Horsens".

Et forslag om at lukke klinikken på Regionshospitalet Horsens blev behandlet af regionsrådet den 31. oktober 2018, hvor sagen blev udsat med henblik på yderligere belysning af en række områder.

I budgetforliget for 2019 afsatte forligspartierne 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Der fremlægges her forslag til anvendelse af 14,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. fra 2020 og frem. Der foreslås varigt udmøntet 8 mio. kr. til harmonisering af udgående teams, jf. forligspartiernes prioritering af midlerne. De øvrige midler i 2019 foreslås anvendt til afvikling af ventelister, afhjælpning af presset på sengeafdelingerne og til at fremme vidensdeling om metoder til at reducere tvang samt til initiativer i regi af alliancen om den nære psykiatri.

I december 2018 godkendte regionsrådet forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien, og de første midler blev udmøntet.

Der fremlægges her et forslag til anvendelse af 14,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. i 2020 og frem.  

Midler til harmonisering af udgående aktivitet

Der blev med aftale om fordeling af midler fra budget 2019 til løft af psykiatrien afsat 8 mio. kr. til at harmonisere den udgående aktivitet i psykiatrien. Som det fremgår af forligsteksten, skal de 8 mio. kr. ses i sammenhæng med satspuljeaftalen 2019-2022, hvor der er afsat 5 mio. kr. årligt på landsplan, samt de 80 mio. kr. på landsplan, der er afsat i finansloven for 2018 til udbredelse af de akutte psykiatriske udrykningstjenester i regionerne i 2018-2021. Forliget er vedlagt som bilag.

Der er aktuelt udgående ambulante teams i alle optageområder, som alle laver behandling i hjemmet. Der er dog variation i forhold til økonomi og åbningstider. Forslaget til fordeling af de 8 mio. kr. årligt fra budgetforliget og de 4 mio. kr. årligt fra finansloven skal sikre, at der i alle optageområderne er udgående ambulante teams, der blandt andet er tilgængelige i dag- og aftentid, inklusiv weekends, har hurtig responstid og tilbyder et intensivt behandlingstilbud, som kan træde i stedet for en indlæggelse. Derudover skal der sikres en god overgang, ved at der tages tidlig kontakt til relevante samarbejdsparter.  

Forslag til fordeling af de 8 mio. kr. er uddybet i vedlagte bilag. Der tages forbehold for, at den endelige anvendelse af de 8 mio. kr. til harmonisering af udgående aktivitet i psykiatrien tilpasses resultatet af en proces, hvor kommunerne og almen praksis inddrages. Det er hensigten, at processen skal munde ud i et rammepapir, der beskriver gode principper for det tværsektorielle samarbejde omkring udgående teams i Psykiatrien.

Engangsmidler i 2019

I forbindelse med forliget om fordeling af 50 mio. kr. til løft af psykiatrien blev der afsat en pulje til senere udmøntning på 1,8 mio. kr. i 2019.

Derudover blev der afsat 5 mio. kr. årligt til styrkelse af samarbejdet med kommuner og almen praksis (alliancen om den nære psykiatri). Det forventes, at der ikke vil blive brug for alle 5 mio. kr. til tiltag i regi af alliancen om den nære psykiatri. Det foreslås derfor, at 4 mio. kr. anvendes til andre formål, mens 1 mio. kr. afsættes til alliancens udviklingsinitiativer i klyngerne, herunder i almen praksis. Eksempelvis til honorering af almen praksis i forbindelse med udvikling og afprøvning af initiativer i klyngerne.

De 1,8 mio. kr. og de 4 mio. kr. i 2019 foreslås anvendt til:

• Afvikling af ventelister med henblik på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.
• Initiativer til i en overgangsfase at afhjælpe presset på sengeafdelingerne i Psykiatrien, herunder i Regionpsykiatrien Vest.
• Fremme vidensdeling om metoder til at reducere tvang.

Tabel 1 giver en oversigt over overholdelse af behandlingsgarantien. Tallene viser, at der samlet er et fald fra oktober 2018 til december 2018. Det fremgår yderligere, at det særligt er i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, der er udfordringer. I Aarhus Universitetshospital Psykiatrien vurderes det blandt andet, at det skyldes udfordringer med lægemangel, fald i produktiviteten på grund af flytning til Skejby, omorganisering i forbindelse med akutområdet i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og udfordringer med registrering i forbindelse med udflytningen til Skejby. Datavaliditeten kan derfor være udfordret.

Af tabel 2 fremgår det, at det særligt er Regionspsykiatrien Midt samt Afdeling for Angst og Depression, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, som oplever udfordringer med udredningsretten. I Regionspsykiatrien Midt er årsagen blandt andet en svingende lægebemanding. Der er dog igangsat tiltag for at afhjælpe dette. I Afdeling for Angst og Depression formodes årsagerne til udfordringerne med udredningsretten at være de samme, som for overholdelse af behandlingsgarantien.

Midlerne til afvikling af ventelister med henblik på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten vil blandt andet gå til at stille ekstra bemandingstider til rådighed og tilførsel af personaleressourcer. Hvorledes der konkret vil blive tilført personaleressourcer - ansættelse af flere medarbejdere, tilførsel af vikarer eller overarbejde - afhænger af de muligheder, de enkelte afdelinger har for at rekruttere det relevante personale.

Midler til at afhjælpe presset på sengeafdelingerne forventes blandt andet at gå til øget personalebemanding på udvalgte sengeafdelinger, herunder øget patientflow.

Det fremgår af tabel 3, hvordan de i alt 14,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. i 2020 og frem foreslås anvendt.

Bevillingsskema

Det indstilles, at nedenstående bevillingsskema godkendes. Der overføres 13,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. i 2020 og frem til Psykiatrien. Den 1 mio. kr. i 2019, der foreslås reserveret til udviklingsinitiativer i regi af alliancen om den nære psykiatri, herunder initiativer i almen praksis, bevares på den centrale pulje.

Videre proces

Der udestår fortsat at blive udmøntet:

• 250.000 kr. til styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet fra 2019 og frem.
• 1,4 mio. kr. i 2019-2021. Der blev afsat 5,9 mio. kr. årligt til videreførelse af tværfagligt udgående teams i Børne- og Ungdomspsykiatrien, men der er nu modtaget 1,4 mio. kr. i 2019-2021 i satspuljemidler.
• 6 mio. kr. fra 2020 og 16 mio. kr. fra 2021 og frem til øget kapacitet og personalebemanding.

I forligspartiernes prioritering af budgetforliget 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien fremgår det, at midlerne til et styrket samarbejde med pårørendeorganisationer og civilsamfundet skal ses i sammenhæng med satspuljeaftalen for 2019-2022, hvor der er afsat 5,5 mio. kr. i 2019 og 2,0-2,5 mio. kr. årligt i 2020-2022 til bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet. Satspuljeopslaget blev slået op den 18. februar 2019 med ansøgningsfrist den 23. april 2019. Midlerne skal søges af frivillige organisationer/foreninger, eventuelt i samarbejde med regioner eller kommuner. Regionen er endnu ikke blevet kontaktet med henblik på en fælles ansøgning.

Der er dog i samarbejde med organisationerne SIND og Bedre Psykiatri udarbejdet et oplæg til kompetenceudviklingsforløb for pårørende til borgere med psykisk sygdom i Region Midtjylland som de 250.000 kr., afsat med budget 2019, vil kunne gå til. Forslaget er på vej i høring/kommentering i bruger- og pårørendepanelet i Psykiatrien. Panelet består af patienter og pårørende fra Psykiatrien samt fagpersoner og den sygeplejefaglige direktør for Psykiatrien. SIND og Bedre Psykiatri har udtrykt stor opbakning til forløbsudkastet.

Succeskriterier for anvendelse af 8 mio. kr. til udgående aktivitet og 5,8 mio. kr. i engangsmidler i 2019 vil blive fremlagt sammen med reviderede succeskriterier for anvendelsen af de øvrige midler til løft af psykiatrien, jf. tidligere politisk behandling. De reviderede succeskriterier forventes fremlagt i april 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at bevillingsskema for udmøntning af 13,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. fra 2020 og frem til Psykiatrien godkendes, og

at 1 mio. kr. i 2019 afsættes til udviklingsinitiativer i regi af alliancen om den nære psykiatri, herunder i almen praksis. 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at bevillingsskema for udmøntning af 13,8 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. fra 2020 og frem til Psykiatrien godkendes,

at 1 mio. kr. i 2019 afsættes til udviklingsinitiativer i regi af alliancen om den nære psykiatri, herunder i almen praksis, og

at administrationen i forlængelse af budgetaftalen for 2019 anmodes om at udarbejde en analyse af den samlede sengekapacitet i psykiatrien i Region Midtjylland med udgangspunkt i det fremtidige behov, inkl. intensiv behandling, de særlige pladser, den akutte kapacitet mm.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 19. december 2019 forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien og bevillingsskema for udmøntning af 34,95 mio. kr. i 2019, 30,75 mio. kr. i 2020 og 20,75 mio. kr. i 2021 og frem.

Forretningsudvalget vedtog den 19. februar 2019 i behandling af sagen Opfølgning på budget 2019: Succeskriterier for løft af Psykiatrien, at sagen drøftes i forretningsudvalget og herefter sendes tilbage til psykiatri- og socialudvalget til fornyet behandling, idet administrationen anmodes om at udarbejde et forenklet forslag til succeskriterier for løft af psykiatrien.

Der orienteres om status på arbejdet i alliancen om den nære psykiatri i forhold til de tre prioriterede indsatsområder: Mental sundhed for børn og unge, voksne borgere med svær psykisk sygdom samt it og kommunikation på tværs af sektorer.

Regionsrådet fik den 6. februar 2019 en skriftlig orientering angående status for arbejdet i alliancen om den nære psykiatri. Det blev derudover beskrevet, at der vil komme en uddybende sag om arbejdet til møde i regionsrådet den 27. marts 2019.

Baggrund

Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland afholdt i marts 2018 en konference om ”den nære psykiatri”. Som et resultat af konferencen er der blevet dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionale bruger- og pårørendeorganisationer indenfor psykiatrien. Alliancen er forankret i Kommunekontaktrådet og regionsrådet.

Regionsrådet blev på møde den 22. august 2018 præsenteret for vision og målgrupper for en fælles indsats i regi af alliancen om den nære psykiatri. Målgrupper, som også indgår i den nye sundhedsaftale: 

• Mental sundhed hos børn og unge - forebygge at psykisk sygdom opstår og udvikler sig.
• Samarbejdet om voksne borgere med svær psykisk sygdom eller svære symptomer, som har tilbagevendende behov for støtte og behandling fra både region, kommune og almen praksis.

Der er efterfølgende arbejdet med at identificere konkrete forslag til indsatser. Flere af indsatserne kobler sig til erfaringer fra eksisterende projekter samt initiativer i regi af regionens budgetforlig for 2019. Status er, at der er identificeret følgende initiativer:

Mental sundhed børn og unge

Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommuner, almen praksis samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

En fælles handleplan skal skabe bedre sammenhæng og klar ansvarsfordeling for børn og unge, som henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, både i forhold til kontakt, kommunikation og henvisningspraksis.

Den gode overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse

Initiativet skal sikre, at vigtig viden om den unges trivsel overdrages mellem folkeskolen og den modtagende uddannelse, og at eventuelle vigtige relationer kan følge med i overgangen.

Oplysning om social (mis)forståelse: ”Jeg er helt normal”

De unge spejler sig meget i hinanden - og med Facebook, Instagram og andre sociale medier, er der meget fokus på at ‘udstille det perfekte liv’. Med inspiration fra Sundhedsstyrelsens materiale om alkohol og rusmidler til 7.-9. klassetrin udvikles et tilsvarende koncept, der skal øge bevidstheden blandt de unge om, hvad der er et 'normalt ungeliv'.

Trivselsvejledere på ungdomsuddannelser og folkeskoler

Projektet skal afdække, om der er behov for et fælles koncept og udbredelse af 'trivselsvejledere'.

Udgående funktioner fra Børne- og Ungdomspsykiatrien (satspulje projekt)

Region Midtjylland har sammen med 14 kommuner fået tilsagn om midler til at afprøve tre delprojekter i perioden 2018-2021. Formålet er at styrke indsatsen for de børn og unge, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men behov for en intensiv indsats i nærmiljøet med hjælp fra alle alliancens parter.

Voksne borgere med svær psykisk sygdom

Én borger – ét fælles forløb

Der udvikles en samarbejdsmodel om Én borger - ét fælles forløb. Samarbejdsmodellen indeholder flere sammenhængende og understøttende elementer, der skal udvikles (koordination, fælles infrastruktur m.m.).

Tværsektorielt call-center (psykiatri og somatik)

Et tværsektorielt call-center skal understøtte sammenhæng og bedre borgerforløb. Call-centret skal vejlede fagpersoner i klyngen (kommunale, regionale, praktiserende læger, vagtlæger) om kommunale og regionale tilbud. Dette initiativ vil indgå i det videre arbejde med at etablere fælles visitation ved alle fem akuthospitaler/klynger, som er besluttet i Region Midtjyllands forlig om budget 2019.

Initiativer for de mest udsatte borgere

Der udvikles en tværsektoriel samarbejdsmodel, hvor der etableres et team omkring borgeren med det formål at styrke det tværsektorielle samarbejde om de mest udsatte borgere. Der findes allerede forskellige teamløsninger regionalt og kommunalt, hvor der kan findes gode erfaringer med henblik på videre udbredelse.

Udgående ambulante teams

Formålet er at skabe hurtig kontakt, forebygge indlæggelser og fremme tidlig udskrivelse. Initiativet skal bygge på eksisterende erfaringer med udgående ambulante teams med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommune og almen praksis til gavn for patienten. Dette initiativ er knyttet op på Region Midtjyllands forlig om budget 2019, hvor der er afsat midler til udgående ambulant aktivitet i psykiatrien.

Tværgående initiativer

It og kommunikation på tværs

Det er i dag ikke muligt at kommunikere på tværs i tilstrækkeligt omfang om borgere med psykiske sygdomme. Der skal arbejdes med/udvikles løsninger, der har til formål at sikre tværsektoriel elektronisk kommunikation i psykiatrien ved brug af MedCom standarder.

Initiativerne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Næste skridt

Næste skridt er at implementere og evaluere de fremsatte løsningsforslag. En række af forslagene forankres i klyngeregi, mens andre kræver et tværsektorielt perspektiv forankret i regi af styregruppen for alliancen om den nære psykiatri.

En ambition med udviklingsprocessen er, at et eller flere af initiativerne kan munde ud i fælles samarbejdsaftaler. I de tilfælde vil de blive fremlagt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd.

I efteråret afholdes en fælles konference mellem alliancens fire parter, hvor man vil præsentere, hvilke prøvehandlinger der er i gang og resultaterne af de prøvehandlinger, der er gennemført.  

Politisk proces

Da alliancen politisk er forankret i kontaktudvalget, kommunekontaktrådet og regionsrådet, gennemføres en politisk orienteringsproces i 1. kvartal 2019, hvor der gives en overordnet orientering om alliancens forslag og igangsætning af prøvehandlinger:

• Kommunekontaktrådet den 6. februar 2019
• Kontaktudvalget den 15. marts 2019
• Regionsrådet den 27. marts 2019

• Praksisplanudvalget den 6. marts 2019
• Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2019.

Det forventes, at kontaktudvalget, kommunekontaktrådet og regionsrådet præsenteres for resultaterne af de første prøvehandlinger ultimo 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på arbejdet i alliancen om den nære psykiatri tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om status på arbejdet i alliancen om den nære psykiatri tages til efterretning.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Mikkel Rasmussen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har på sit møde den 22. august 2018 tilsluttet sig den overordnede vision og målgrupper for en fælles indsats i regi af alliancen om den nære psykiatri.

Region Midtjylland og Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har haft en dialog med VIA University College om deres forslag om at øge dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. På grund af en kort frist for at fremsende en ansøgning om øget dimensionering til Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslås det, at Region Midtjylland i første omgang fremsender en generel tilkendegivelse til VIA University College om støtte til en øget dimensionering. Der vil være en fortsat tæt dialog med både VIA University College og de midtjyske kommuner om, hvordan en øget dimensionering konkret skal udmøntes, og regionsrådet vil blive orienteret om dette i efteråret 2019.

I november 2018 blev rapporten fra en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland offentliggjort. Rapporten viste blandt andet, at der er risiko for mangel på sygeplejersker de kommende 10 år.

I forlængelse af rapporten modtog Region Midtjylland i starten af december 2018 en henvendelse fra VIA University College med et forslag om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt.

Både rapporten fra analysen og henvendelsen fra VIA University College blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019.

På sit møde den 30. januar 2019 godkendte regionsrådet et udkast til svar til VIA University College, som indebærer, at Region Midtjylland giver sin tilslutning til en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen. VIA University Colleges henvendelse og Region Midtjyllands svar er vedlagt.

Samtidig forudsatte regionsrådet, at den videre dialog om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, sker sammen med de midtjyske kommuner. På regionsrådets møde blev det også besluttet, at regionsrådet senere ville få forelagt en sag om en konkret stillingtagen til dimensionering og placering, som tager afsæt i dialogen med kommunerne.

Kommunerne modtog en tilsvarende henvendelse fra VIA University College i starten af januar 2019, som blev drøftet på mødet i Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland den 6. februar 2019. På mødet blev besluttet at bakke op om VIA University Colleges forslag om en øget dimensionering. Der var også opbakning til, at kommuner, region og VIA University College mødes og drøfter den konkrete udmøntning.

På den baggrund har der den 5. marts 2019 været holdt et møde mellem repræsentanter fra VIA University College, kommunerne og Region Midtjylland om henvendelsen og den videre proces. Det blev her blandt andet oplyst, at fristen for, at VIA University College kan ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet om en øget dimensionering, er den 29. marts 2019. Inden for denne frist kan det ikke nå at blive afklaret, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen skal øges, men ifølge VIA University College er det i første omgang tilstrækkeligt at søge ministeriet om en samlet opdimensionering på 120 pladser om året. Den konkrete udmøntning af det øgede antal pladser kan drøftes efterfølgende mellem parterne.

I forhold til ansøgningen til Uddannelses- og Forskningsministeriet er det tilstrækkeligt, at både kommunerne og Region Midtjylland tilkendegiver, at de oplever et behov for en øget dimensionering og er indstillet på at stille kliniske uddannelsespladser (praktikpladser) til rådighed.

På mødet den 5. marts 2019 var der enighed om, at der er behov for at øge dimensioneringen med 120 pladser. Desuden gav både kommunerne og Region Midtjylland udtryk for, at de vil forpligte sig på at finde de kliniske uddannelsespladser, der er behov for. Mulighederne for en gradvis indfasning af en øget dimensionering blev drøftet, blandt andet af hensyn til at få etableret gode uddannelsesforløb for de studerende (både på uddannelsesinstitutionen og i de kliniske forløb på hospitalerne og i Psykiatri og Social og kommunerne).

Det blev på mødet præciseret overfor VIA University College, at Region Midtjylland ikke kan forpligte sig på at stille simulationsfaciliteter til rådighed på det nye hospital i Gødstrup, da det ikke er en del af den nuværende bevilling til byggeriet. Der var desuden enighed om, at der skal være fokus på at imødekomme rekrutteringsbehovet i hele regionens geografiske område.

Det foreslås derfor, at Region Midtjylland udformer en formel, overordnet tilkendegivelse vedrørende dette, som fremsendes til VIA University College inden den 29. marts 2019. Der forventes svar fra ministeriet senest den 1. maj 2019.

Forudsat at VIA University Colleges ansøgning til ministeriet imødekommes, vil der efterfølgende være en fortsat dialog mellem VIA University College, kommunerne og Region Midtjylland om, hvor, hvordan og hvor meget dimensioneringen konkret skal udmøntes. Den fortsatte dialog vil i forhold til den geografiske fordeling blandt andet ske på grundlag af data om nuværende ansøgningsmønstre til studiet og en opdateret vakanceopgørelse for sygeplejerskestillinger i kommunerne.

Kommunerne har tilkendegivet, at de er åbne for at se på en anden fordeling af de studerende, så kommunerne fremover kan tage flere end de 30 % af de studerende, som de i øjeblikket stiller kliniske studiepladser til rådighed til. I Region Midtjylland skal der i forlængelse heraf ske en afklaring af, hvordan de ekstra studerende skal fordeles på hospitalerne og i Psykiatri og Social, hvordan der kan udvikles nye kliniske studiepladser og de ressourcemæssige konsekvenser heraf.

På baggrund af den fortsatte dialog vil både regionsrådet og KKR Midtjylland i efteråret 2019 få forelagt en sag om den konkrete udmøntning af den øgede dimensionering.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland fremsender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA University College om, at der er behov for at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt. Det indebærer, at Region Midtjylland er indstillet på, sammen med de midtjyske kommuner, at finde kliniske uddannelsespladser til den øgede dimensionering.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland fremsender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA UC om, at der er behov for at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt.
Det indebærer, at Region Midtjylland er indstillet på, sammen med de midtjyske kommu-ner, at finde kliniske uddannelsespladser til den øgede dimensionering, og

at der i den videre proces og i dialogen med VIA UC er fokus på, om en del af den øgede dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen kan lægges som særligt tilrettelagte meritforløb for social- og sundhedsassistenter.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland fremsender en formel, overordnet tilkendegivelse til VIA University College om, at der er behov for at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 120 pladser årligt. Det indebærer, at Region Midtjylland er indstillet på, sammen med de midtjyske kommuner, at finde kliniske uddannelsespladser til den øgede dimensionering.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Mikkel Rasmussen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rapporten fra analysen og henvendelsen fra VIA UC blev behandlet i de fire stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet i januar 2019.

Mercantec i Viborg har ansøgt om forlagt undervisning på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, hvor man ønsker at placere erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 (GF1). Udbuddet er en generel styrkelse af uddannelsesudbuddet i Bjerringbro. Samtidig er det formålet at imødekomme det lokale erhvervslivs behov for faglært arbejdskraft. På baggrund af høringsperioden indstilles det, at regionsrådet opfordrer til samarbejde mellem Mercantec og erhvervsskolen College 360.

Erhvervsskolen Mercantec i Viborg ansøger om at udbyde grundforløb 1 (GF1) som forlagt undervisning på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Det vil sige, at undervisningen gennemføres af Mercantec, men udbydes på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Mercantec har erfaring med at udbyde grundforløb 1 som et særskilt forløb i et undervisningsmiljø, der er tilpasset denne unge målgruppe. Ved et samarbejde med Naturvidenskabernes Hus ønsker de at etablere et spændende og udfordrende undervisningsmiljø, hvor eleverne vil blive udfordret på deres uddannelsesvalg.

Udbuddet er sendt i høring hos Den Jydske Håndværkerskole (Favrskov), Tradium (Randers) og College360 (Silkeborg). Der er modtaget høringssvar fra Tradium og College360. Tradium har ingen kommentarer til udbuddet. College360 er positiv, men lægger op til et samarbejde, der vil kunne sikre et bredere kompetencemæssigt og ressourcemæssigt fundament for udbuddet.

Udbuddet ses som en generel styrkelse af erhvervsuddannelsesudbuddet i regionen og skal samtidig imødekomme erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft.

Det er vurderingen, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag for uddannelsen med et hold på ca. 20 elever i Bjerringbro. I 2017 var der i Viborg og Favrskov kommuner 357 elever, der påbegyndte grundforløb 1. Heraf kom de 64 fra Bjerringbro og omegn. Det er ligeledes vurderingen, at udbuddet kun i meget begrænset omfang vil berøre andre uddannelsesinstitutioner end Mercantec, idet hovedparten af de GF1-elever, der kommer fra Bjerringbro, forventes at vælge Mercantec i Viborg som uddannelsessted.

Regionsrådets rolle

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at koordinere og sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde én eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Mercantec godkendes til at udbyde grundforløb 1 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og

at regionsrådet opfordrer til samarbejde mellem Mercantec og erhvervsskolen College360 i Silkeborg om udbuddet.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Mercantec godkendes til at udbyde grundforløb 1 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og

at regionsrådet opfordrer til samarbejde mellem Mercantec og erhvervsskolen College360 i Silkeborg om udbuddet.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagen blev udsat med henblik på fornyet udvalgsbehandling.

Regionsrådet har modtaget en ansøgning fra Aarhus Tech om at udbyde grundforløb 2 for Maskinsnedker i Aarhus. Aarhus Tech blev i 2017 godkendt til at udbyde grundforløbet for bygnings- og møbelsnedker, men oplever en stadig større efterspørgsel fra elever, der i stedet ønsker at fortsætte som maskinsnedker. Også virksomhederne efterspørger i stigende grad maskinsnedkere, og der er generelt gode praktikpladsmuligheder.

Der er indhentet høringssvar fra Skive College og Herningsholm Erhvervsskole, der begge udtrykker deres støtte til udbuddet.  

Aarhus Tech ansøger om at udbyde grundforløb 2 (GF2) for maskinsnedker i Aarhus. Aarhus Tech blev i 2017 godkendt til at udbyde grundforløbet for bygnings- og møbelsnedker og har gennemført tre forløb med et optag på 30 elever pr. halvår. Aarhus Tech oplever imidlertid en stadig større efterspørgsel fra elever, der i stedet ønsker at fortsætte som maskinsnedker, og op mod halvdelen af eleverne ender i praktikpladsforløb som maskinsnedkere. Også virksomhederne efterspørger i stigende grad maskinsnedkere, og der er generelt gode praktikpladsmuligheder.

Aarhus Tech ønsker som udgangspunkt ikke at optage mere end de hidtidige max. 30 elever halvårligt på snedkeruddannelserne, men vil i stedet fordele de 30 elever på henholdsvis maskinsnedkeruddannelsen og bygningssnedker/møbelsnedkeruddannelsen.

Uddannelsen til maskinsnedker udbydes i øjeblikket i Skive og Herning (samt Hjørring i Region Nordjylland og Vejle i Region Syddanmark).

Udbuddet ses som en generel styrkelse af erhvervsuddannelsesudbuddet i regionen og skal samtidig imødekomme erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft. Maskinsnedkeruddannelsen er efterspurgt, idet den har væsentlig tyngde med kompetencer til at mestre avancerede højteknologier i den moderne produktion.

Der er indhentet høringssvar fra Skive College og Herningsholm Erhvervsskole, der begge udtrykker deres støtte til udbuddet.

Det er vurderingen, at elevgrundlaget for uddannelsen er til stede, da uddannelsen i dag ikke udbydes i Østjylland. Det er også vurderingen, at der med optaget på ca. 30 elever er et tilstrækkeligt grundlag for udbuddets bæredygtighed, blandt andet begrundet i, at maskinsnedkeruddannelsen udbydes i sammenhæng med de øvrige snedkeruddannelser.

Regionsrådets rolle

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at koordinere og sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Aarhus Tech godkendes til at udbyde grundforløb 2 for maskinsnedker i Aarhus.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet indstiller til undervisningsministeren, at Aarhus Tech godkendes til at udbyde grundforløb 2 for maskinsnedker i Aarhus.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der skal godkendes et nyt prioriterings- og besparelseskatalog for DNV-Gødstrup, da ét af emnerne i det nuværende katalog udløber. Der er i det nye katalog i alt fem emner af en værdi af 15 mio. kr.

Sundheds- og Ældreministeriet stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der i projektet er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Et af emnerne fra det nuværende katalog udløber i indeværende kvartal og kan dermed ikke længere tages ud af projektet. Emnet, som omhandler opsætning af loftlifte, udgår derfor af kataloget. Der er udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog, der med denne sag skal godkendes af regionsrådet. Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen forinden blive forelagt regionsrådet til godkendelse. Efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet skal kataloget samlet udgøre 15,0 mio. kr.

Der har siden opstarten af DNV-Gødstrup projektet været foretaget en række ændringer og besparelser i projektet. Baggrunden for besparelserne har generelt set været et resultat af højere licitationsresultater eller, at de uforudsete udgifter til et delprojekt er blevet dyrere, hvorfor det har været nødvendigt at frigøre nogle midler til at øge reserverne. Senest blev regionsrådet præsenteret for en række besparelser i august 2018.

Emnerne i prioriterings – og besparelseskataloget er fordelt på i alt fem prioriterings- og besparelsesemner.

Konsekvenserne for en række af emnerne i det nye prioriterings- og besparelseskatalog vil som udgangspunkt være, at det vil kræve flere ressourcer fra driften at drive hospitalet. Ved manglende pårørende sofa vil personalet skulle anskaffe et alternativ, som de pårørende kan ligge på. Manglende sengevasker vil betyde aftørring af senge på afdelingen, hvilket også kræver ekstra personaleressourcer. I forhold til emnet 'rulleborde til skabe på sengestuer' gælder det, at det vil kræve, at patienttøj mv. skal opbevares andet steds, såfremt emnet på et senere tidspunkt tages ud af projektet. Hvis emnet 'ensartet møblering' tages ud af projektet, vil det medføre, at der vil blive medbragt flere møbler fra de eksisterende matrikler. Slutteligt vil emnet omkring skiltning betyde, at der vil blive en generel forringelse af wayfinding på hospitalet, såfremt emnet på et senere tidspunkt tages ud af projektet.

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet for, hvornår emnerne senest skal indfries.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at prioriterings- og besparelseskataloget godkendes, idet det tilkendegives, at såfremt besparelsesforslagene nævnt i det reviderede prioriterings- og besparelseskatalog samt besparelse vedrørende tv, der tidligere er godkendt som en besparelsesmulighed, ender med at skulle udgå af kvalitetsfondsprojektet, så vil der – efter kvalitetsfondsprojektets afslutning – ved de kommende års budgetlægning søges fundet midler til at imødegå disse besparelser. 

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Jakob Rixen foreslog, at de sidste ord i indstillingen "vedrørende eksempelvis tv og patientvenlig belysning" udgik. For forslaget stemte Jacob Isøe Klærke, Susanne Buch, Rasmus Foged og Jakob Rixen.

Olav Nørgaard undlod at stemme, mens de øvrige stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte det nuværende prioriterings- og besparelseskatalog den 22. august 2018.

Aarhus Universitetshospital er i færd med at samle aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade i Skejby. For at skabe den fornødne plads til en samling af Teknisk Afdeling i Skejby er det nødvendigt med en udvidelse samt en ombygning af de nuværende lokaler til Teknisk Afdeling i Skejby. Der søges om en bevilling på 1,2 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslaget.

Aarhus Universitetshospital er i færd med at flytte aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade til Skejby. I denne sag søges om midler til udarbejdelse af et projektforslag vedrørende en om- og udbygning af lokaler i Skejby til Teknisk Afdeling. Herved kan Teknisk Afdeling samles på Skejby-matriklen. I dag har afdelingen faciliteter og aktiviteter på både Nørrebrogade og i Skejby. Projektet forventes samlet set at koste ca. 13,7 mio. kr.

Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt. I den gældende investeringsplan er der prioriteret midler til samlingen af Teknisk Afdeling.

Baggrund

Teknisk Afdeling understøtter de kliniske afdelingers drift med bl.a. indvendig reparation og vedligehold samt udvendig vedligehold af bl.a. bygninger og parkeringsarealer. Teknisk Afdeling har endvidere en række drifts- og administrative koordinerende funktioner i forhold til bl.a. tegnestue og sikkert hospital/overvågning og sikring af hele Skejby-matriklen.

Teknisk Afdeling har fortsat en lang række funktioner beliggende i hospitalets lokaler på Nørrebrogade, som skal flyttes til Skejby for en optimal understøttelse af hospitalets drift. Lokalerne på Nørrebrogade skal endvidere overdrages til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S.

Udvidelses- og ombygningsprojektet

Teknisk Afdeling i Skejby er i dag placeret i bygning R01, som er bygget i 1985 og er dermed Skejby-matriklens ældste bygning. Bygningens høje alder bevirker et stort behov for opgradering af installationer under ombygning, eftersom de fysiske rammer er meget nedslidte. Ombygningens endelige omfang er endnu ikke fastlagt, men da flere funktioner skal rummes inden for færre kvadratmeter, vil det kræve optimering af indretningen for at få indretningskabalen til at gå op.

Bygningens 1. sal blev i 2016 bygget om og udvidet for at forberede til den forestående samling af hele Teknisk Afdeling med flere funktioner, aktiviteter og medarbejdere. Derudover fremstår resten af bygningen utidssvarende for så vidt angår funktionelle behov samt bygnings- og installationskrav. De fleste tagflader er skiftet i 2016, mens de resterende tagflader fremstår meget slidte og delvist utætte. Udskiftning af tag er ikke en del af denne anlægsansøgning.

Det vurderes, at der er brug for en udvidelse i form af en overbygning på netto ca. 400-500 kvadratmeter. Det vurderes, at den bedste og billigste løsning vil være at bygge ovenpå en eksisterende fløj af bygning R01, som kun er i et plan og med kælder.

Dertil kommer nødvendig ombygning og tilpasning af eksisterende værksteder, herunder overvågning af tekniske anlæg, adgangskontrol, brand- og tyverianlæg mm., så de matcher den nye funktionsopdeling i Teknisk Afdeling. Endelig vil der blandt andet som følge af ombygningsaktiviteter på overliggende etager i nogen udstrækning være behov for ombygning og renovering af kælderarealer, herunder omklædningsrum, lager og teknikrum.

I vedlagte bilag ses en oversigtsplan med Teknisk Afdeling i bygning R01, visende områder, indenfor hvilke der skønnes behov for ombygning og tilpasning samt placering af overbygning/udvidelse.

På denne dagsorden er der desuden en sag omhandlende etablering af et snedkerværksted i Bygning R01.

Teknisk Afdeling fremover

Med anlægsarbejderne vil Teknisk Afdeling være placeret fem steder på det samlede Aarhus Universitetshospital. Teknisk Afdeling har i dag godt 200 ansatte. Det forventes, at Teknisk Afdeling frem mod 2023, når Forum og Apotek er ibrugtaget, reducerer bemandingen. Dette vil ske løbende og afstemt med de aktuelle behov for håndtering af opgaver i regi af den ordinære drift. I skrivende stund forventes Teknisk Afdeling i 2022 at have i alt ca. 190 ansatte.

Tidsplan

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse ventes den samlede udvidelse at stå færdig i august 2020 og den samlede ombygning i november 2020.

Det forventes, at regionsrådet får et projektforslag til godkendelse medio 2019. I samme forbindelse søges om en bevilling til selve udførelsen.

Økonomi

Der søges om 1,2 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag for anlægsprojektet.

Den samlede anslåede anlægsøkonomi forventes at beløbe sig til ca. 13,7 mio. kr., hvilket svarer til det prioriterede beløb i regionens gældende investeringsplan.

Udbud af rådgivning

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv varetager den primære og overordnede projektering og projektstyring med undtagelse af enkeltstående specifikke rådgivningsydelser, som f.eks. kvalificering af den samlede økonomi, konstruktive beregninger og evt. delprojektering. Pris på rådgivningsydelsen vil blive indhentet for den specifikke opgave ved indhentning af 2-3 skriftlige tilbud eller evt. ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør tilstræbes begrænset mest muligt, og disse er indregnet i det økonomiske overslag.

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings tegnestue selv koordinerer udbudsopgaven i samarbejde med ekstern rådgiver for indhentning af priser på om- og tilbygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser. Der er mange fag involveret, og summen af hver enkelt vil variere meget. Dette redegøres der yderligere for, når projektforslaget forelægges regionsrådet.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I dette projekt vil det primært være belysning, og ventilation, der kan arbejdes med. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer som f.eks. gulvlægninger og tagbelægning i så vid udstrækning som muligt blive indlemmet.

Bevilling

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 1,2 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug, og indgår som en del af de godkendte tiltag i rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 104,4) til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til samling af Teknisk Afdeling i Skejby,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 1, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 104,4) til udarbejdelse af projektforslag vedrørende om- og udbygning af lokaler til samling af Teknisk Afdeling i Skejby,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 1, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 1.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital er i færd med at samle aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade i Skejby. Teknisk Afdeling, som understøtter den kliniske drift, har i dag en række funktioner på Nørrebrogade, som ligeledes skal flytte til Skejby. I indeværende sag søges om 3,3 mio. kr. til etablering af et nyt snedkerværksted til Teknisk Afdeling på matriklen i Skejby.

Aarhus Universitetshospital er i færd med at flytte aktiviteterne fra Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade til Skejby. I dette dagsordenspunkt søges midler til at ombygge eksisterende lokaler på hospitalet i Skejby til et nyt specialiseret snedkerværksted til Teknisk Afdeling, som skal dække behovet for det samlede hospital.

Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt. I den gældende investeringsplan er der prioriteret midler til etablering af snedkerværkstedet i Skejby.

Baggrund

Teknisk Afdeling understøtter de kliniske afdelingers drift med blandt andet indvendig reparation og vedligehold samt udvendig vedligehold af blandt andet bygninger og parkeringsarealer. Teknisk Afdeling har endvidere en række drifts- og administrative koordinerende funktioner i forhold til blandt andet tegnestue og sikkert hospital/overvågning og sikring af hele Skejby-matriklen.

Teknisk Afdeling har fortsat en lang række funktioner beliggende i hospitalets lokaler på Nørrebrogade, herunder snedkerværkstedet, som skal flyttes til Skejby for en optimal understøttelse af hospitalets drift. Lokalerne på Nørrebrogade skal endvidere overdrages til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Etableringen af snedkerværkstedet skal ses i sammenhæng med den samlede udvidelse og ombygning af Teknisk Afdeling, som er nødvendig for at kunne huse Teknisk Afdelings samling af funktioner i Skejby jf. sag om projekteringsbevilling på indeværende dagsorden.

Etablering af nyt snedkerværksted

Teknisk Afdeling har ét specialiseret snedkerværksted, som dækker alle Aarhus Universitetshospitals matrikler. På snedkerværkstedet fremstilles og repareres specialinventar, blandt andet skabe og reoler.

Etablering af et nyt snedkerværksted i Skejby omfatter foruden selve snedkerværkstedet etablering af et teknikrum, processug, spånsug, ventilation, lagerfunktion mv. Der er tale om en tekniktung ombygning af den eksisterende bygning R01 (se vedlagte oversigtskort). Bygning R01 er bygget i 1985, og er dermed Skejby-matriklens ældste. Bygningens høje alder bevirker en mere omfattende ombygning, eftersom de fysiske rammer er meget nedslidte.

I vedlagte oversigtsplan over bygning R01 kan man se hvilke områder, der planlægges ombygget til nyt snedkerværksted samt tilknyttede funktioner.

Økonomi

I tabel 1 ses budgettet for ombygningen:

Den samlede bevillingsansøgning i denne sag er 3,3 mio. kr. Værktøj, udstyr og inventar vil i videst muligt omfang blive genanvendt.

Grundet tidspres med at få frigjort plads til værkstedet i de eksisterende lokaler i Skejby har direktionen i februar 2019 bevilget 0,82 mio. kr. fra Rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter til, at det medicotekniske værksted, som er placeret  i den pågældende bygning i dag, kan flyttes og etableres et andet sted på hospitalet. Derved beløber det samlede projekt sig til 4,1 mio. kr., hvilket svarer til den prioriterede sum i investeringsplanen.

Tidsplan

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse forventes etablering af snedkerværksted og støttefunktioner afsluttet med udgangen af august 2019.

Jævnfør salgsaftalen med FEAS skal Nørrebrogade-matriklen være rømmet senest den 1. maj 2019. En eventuel huslejeudgift fra 1. maj til det nye værksted står klar ultimo august afholdes inden for Aarhus Universitetshospitals driftsbudget.

Udbud af rådgivning

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings Tegnestue selv varetager rådgiveropgaven, dog med undtagelse af enkeltstående specifikke rådgivningsydelser, som f.eks. konstruktive beregninger og eventuel projektering af terrænopbygning og anlæg for processug og spånsugsanlæg.

Pris på ekstern rådgivningsydelse vil blive indhentet for den specifikke opgave ved indhentning af to underhåndsbud eller evt. ved anvendelse af allerede indgåede rammeaftaler, hvis disse finder anvendelse til den konkrete opgave. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern leverandør forventes at blive under udbudsgrænserne i byggeregulativet, og disse er indregnet i budgettet.

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Det forudsættes, at Teknisk Afdelings Tegnestue selv varetager udbudsopgaven for indhentning af priser på om- og tilbygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser, som enten begrænset licitation uden prækvalifikation eller underhåndsbud, afhængig af de enkelte entrepriser og summen af disse. Dette i overensstemmelse med byggeregulativet.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn bliver så vidt muligt tænkt ind i projektet. I dette projekt vil det primært være belysning og ventilation, der kan arbejdes med. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret, idet det nye snedkerværksted omtrent halveres i areal set i forhold til de nuværende faciliteter på Nørrebrogade-matriklen.

Bevilling

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 3,3 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug, og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. (indeks 104,4) til ombygning af eksisterende lokaler til nyt snedkerværksted på matriklen i Skejby, og

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2, og

at udbudsformen for henholdsvis rådgivnings- og byggeopgaven godkendes, og

at entrepriseformen godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. (indeks 104,4) til ombygning af eksisterende lokaler til nyt snedkerværksted på matriklen i Skejby,

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2,

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2,

at udbudsformen for henholdsvis rådgivnings- og byggeopgaven godkendes, og

at entrepriseformen godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i december 2018 udarbejdelse af projektforslag for lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i den uudnyttede etage J109 på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Projektforslaget fremlægges nu til godkendelse. Der er prioriteret midler til projektet i den godkendte Investeringsplan.

Baggrund

Der foreligger nu et projektforslag for indretningen af J109 i Skejby til anvendelse for Dansk NeuroforskningsCenter. I overensstemmelse med beslutningen på regionsrådets møde i december 2018 indrettes halvdelen af de ca. 850 bruttokvadratmeter (svarende til ca. 700 nettokvadratmeter) i J109 til standardrum jf. DNU-koncepterne. Denne del vil indeholde undersøgelses-/behandlingsrum, personalefaciliteter, administration, venteområde mv., som efterfølgende vil kunne være anvendelige for klinisk aktivitet. Den resterende halvdel af J109 indrettes foreløbigt til grupperumskontorer, som jf. vedlagte projektmateriale vil kunne rumme ca. 66 kontorarbejdspladser for Dansk NeuroforskningsCenters forskere, Ph.d.-studerende etc. Aarhus Universitet arbejder fortsat på den endelige placering af de enkelte forskergrupper, og det er foreløbigt lykkedes at anvise arbejdspladser i Skejby til de mest kritiske funktioner samt delearbejdspladser til øvrige medarbejdere.

I den del, der indrettes efter DNU-koncepter, er der i projektet indeholdt fast inventar til køkken, toilet samt sengestuepaneler til undersøgelses- og behandlingsrum. I den del af projektet, der foreløbigt indrettes til storrumskontorer, er der ikke indeholdt fast inventar. Aarhus Universitet leverer løst inventar og afholder omkostninger ved montage og tilslutning af dette.

Projektforslaget tager højde for, at når de permanente lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter frigøres – forventeligt i 2024 i forbindelse med en rokade, der kan påbegyndes, når et nyt Hospitalsapotek kan ibrugtages – skal storrumskontorerne kunne ombygges til den blivende, kliniske aktivitet. I dette område etableres derfor blandt andet en fleksibel gulvopbygning, som sammen med de planlagte installationer m.m. vil tillade en nem ombygning, når en endelig anvendelse og indretning med specialrum er fastslået på et senere tidspunkt. Konkret har det været drøftet, at lokalerne vil kunne anvendes til at flytte Audiologien fra den nuværende placering på Peter Sabroes Gade, og der forberedes derfor særligt for senere etablering af hørebokse i den halvdel, der forventes ombygget, når Dansk NeuroforskningsCenter kan flyttes i permanente lokaler i 2024.

Tidsplan

Projektet forløber fra marts 2019 til marts 2020. Hovedtidsplanen fremgår af nedenstående tabel 1

Det er i sagen fra december 2018 beskrevet, at der i perioden frem til marts 2020 bliver behov for en midlertidig lokaleløsning. Aarhus Universitet har tilvejebragt en pavillonløsning på Skejby-matriklen, som Region Midtjylland medfinansierer i denne periode. Der er tidligere givet bevilling til dette.

Udbud

Rådgiverydelsen på projektet leveres af en ekstern rådgiver. Rådgiverydelsen er opdelt i to faser, hvoraf den første fase, som indeholder dispositionsforslag og projektforslag, er gennemført på nuværende tidspunkt og danner basis for dette dagsordenspunkt.

Fase 2 indeholder myndighedsprojekt, hovedprojekt samt byggeledelse og tilsyn i udførelsesfasen. Ydelsen vurderes samlet at have et omfang under grænseværdien på 1,558 mio. kr., og det foreslås derfor, at rådgivningsydelsen i overensstemmelse med regionens Byggeregulativ udbydes som totalrådgivning i underhåndsbud med indhentning af to tilbud. Tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Bygge- og anlægsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven og regionens Byggeregulativ i begrænset licitation med prækvalifikation. Dette gøres for at sikre, at de bydende har kompetencer i forhold til opgaven og ligeledes for at begrænse ressourceforbruget ved at reducere antallet af forgæves bydende samt reducere det antal bud, som bygherren skal bedømme. Prækvalifikationen forløber samtidigt med hovedprojekteringsfasen.

Projektet forventes udbudt i fagentreprise undtagen apteringen, som udbydes i storentreprise. Det foreslås, at tildelingskriterium for alle entrepriser er laveste pris.

Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser budget og finansiering for anlægsprojektet. Der budgetteres med en samlet udgift på 17,5 mio. kr., hvoraf bevilling til indledende rådgivning og forberedende arbejder til en samlet værdi af 0,5 mio. kr. allerede er givet i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen i december 2018.

Det er aftalt, at Aarhus Universitet medfinansierer projektet svarende til 50 % af den merudgift, der forventes at være ved at bygge til et midlertidigt formål nu og senere skulle ombygge til det permanente formål. Den samlede merudgift opgøres til 2,9 mio. kr., hvilket betyder, at Aarhus Universitet forventes at medfinansiere 1,45 mio. kr. til projektet. Ved at opføre lokalerne på nuværende tidspunkt forventes det, at der kan spares udgifter til lejede lokaler i perioden frem til 2024 på 1,5-2,0 mio. kr.

Øvrige omkostninger dækker primært udgifter til byggetilladelse, intern projektledelse samt commissioning/ibrugtagning. Puljen til uforudseelige omkostninger er sat lavere end normalt ved nybyggeri, eftersom der er tale om et relativt simpelt projekt, udført efter afprøvede koncepter, hvor de indledende arbejder – herunder dele af jordarbejdet, konstruktioner m.v. – allerede er udført. Puljen forventes således primært at skulle dække evt. markedsudsving på udbudstidspunkt samt evt. uforudsete, nødvendige tilvalg i byggeperioden.

Nedenstående tabel 3 viser, at Aarhus Universitetshospital ved godkendelsen af denne sag gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med etablering af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter. Tabellen viser også, at der gives en indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet. Regionens andel afholdes af anlægspuljen. 

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. på puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i Rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

Totaløkonomi

Alternative placeringer, herunder en fuld lejeløsning enten på Nørrebrogade eller i Skejby, har været afsøgt. Det vurderes afgørende for den forskningsmæssige aktivitet at have lokaler så tæt på klinikken og scannerne som muligt. Meromkostningen ved en evt. ombygning i 2024 til et blivende formål forventes fuldt opvejet af de driftsmæssige fordele, som Dansk NeuroforskningsCenter opnår ved denne placering samt den huslejeudgift som ellers ville påhvile i perioden fra 2020-2024.

Sociale Klausuler

Projektets omfang gør, at det i forbindelse med udbuddet skal sikres, at regionens klausuler vedrørende lære- og praktikpladser overholdes.

Bæredygtighed

Byggeriet projekteres efter DNU-regningslinjerne og overholder derfor de samme standarder for bæredygtighed som det øvrige DNU-byggeri. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektforslag for indretning af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i bygning J109 godkendes, 

at udbudsform samt tildelingskriterier for både rådgivnings- og håndværkerydelsen godkendes,  

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr., indeks 104,4, i 2019-2020 jf. tabel 3, og 

at der gives indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet på 1,45 mio. kr., ligeledes jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget indstillede,

at projektforslag for indretning af lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i bygning J109 godkendes, 

at udbudsform samt tildelingskriterier for både rådgivnings- og håndværkerydelsen godkendes,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 17,0 mio. kr., indeks 104,4, i 2019-2020 jf. tabel 3, og 

at der gives indtægtsbevilling til medfinansiering af projektet fra Aarhus Universitet på 1,45 mio. kr., ligeledes jf. tabel 3.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. september 2018, at Region Midtjylland kunne finansiere 50 % af flytningen af Dansk NeuroforskningsCenters forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby.

Regionsrådet godkendte på mødet den 19. december 2018 at igangsætte udarbejdelse af projektforslag for lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter i Skejby, J109. Der blev på samme dagsorden givet en øget bevilling til flytningen af scannerne fra Nørrebrogade til Skejby, bygningsmæssige ændringer i forbindelse med scannerflytningerne samt igangsætning af forberedende arbejder ved J109.

Regionsrådet gav i april 2018 en projekteringsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for Bygning 6 på Regionshospitalet Horsens. Projektforslaget for renoveringen af facader og  den etapeopdelte renovering er nu udarbejdet og der ansøges derfor om godkendelse af projektforslaget, udbudsformen for projektet og  en anlægsbevilling på i alt 29,96 mio. kr.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 25. april 2018 en projekteringsbevilling til forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag for Bygning 6. Totalrådgiverne har nu udarbejdet et projektforslag.

Renoveringen af Bygning 6 indgår som et led i Generalplanen for Regionshospitalet Horsens, der i samlet form blev godkendt af regionsrådet den 30.oktober 2013. Renoveringen følger Generalplanens principper om, at de akutte funktioner (herunder Røntgen og Skanning) skal være til rådighed på plan 2, og at ambulante funktioner findes på plan 1.

I ansøgningen om projekteringsbevillingen var forudsætningen, at man kunne bevare de eksisterende ventilationskanaler i bygningen og nøjes med at udskifte ventilationsanlæggene. Det har efter nærmere undersøgelser i projektforslaget vist sig, at denne forudsætning ikke holder, da de eksisterende ventilationskanaler er utætte grundet mange tidligere ombygninger og reparationer. Det er derfor nødvendigt at udskifte kanalerne.

Tidsplan

Der er følgende overordnede tidsplan for projektet:

Udførelsen sker i fem etaper. Der er udarbejdet en detaljeret plan for genhusning af funktioner under de fem etaper, således at den kliniske drift kan fortsætte under renoveringen.

Udbud

Der er tale om en mindre opgave, men samtidig en opgave, der skal udføres inde i en bygning, hvor der samtidig med byggearbejder foregår klinisk drift. Derfor er der valgt at udbyde opgaven som et begrænset udbud uden prækvalifikation.

Denne form giver mulighed for selv at udpege de entreprenører, der ønskes til opgaven, ligeledes reduceres ressourceforbruget ved ikke at skulle gennemføre en prækvalifikation.

Tildelingskriterieret er laveste pris.

Da opgaven skal udføres inde i en bygning, hvor der samtidig foregår klinisk drift, har Regionshospitalet Horsens som bygherre en interesse i at være meget tæt på opgaven og dermed også i tæt dialog med de entreprenører, der arbejder på sagen. Det er derfor valgt at udbyde opgaven i fag- og storentreprise for at sikre, at det er Regionshospitalet Horsens som bygherre, der selv har kontrakten med de enkelte entreprenører.

Økonomi

Regionsrådet blev den 25. april 2018 orienteret om estimatet for budgettet af renoveringen af Bygning 6. Projektet er dog siden blevet dyrere, idet det har vist sig, at nogle emner i renoveringen er blevet dyrere. Nedenstående punkter oplister de væsentligste ændringer:  

• Udgiften til udskiftning af ventilationsanlæg i bygningen er øget grundet, at kanaler, armaturer mv. også skal skiftes.
• Der er placeret meget dyrt og driftskritisk udstyr i bygningen (CT-, røntgen, og MR-skannere) derfor er det nødvendigt med en totaloverdækning af bygningen under udskiftningen af tagbelægningen, samt renoveringen/udskiftningen af facaden.
• Udgiften til fjernelse af asbest og PCB mv. er øget væsentlig, efter der er foretaget undersøgelser heraf i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget. Dette skyldes, at omfanget er langt større end først forventet.
• Det har vist sig nødvendigt at indarbejde et taghus til teknik, hvilket ikke var indarbejdet i det tidligere budget.
• Udgifter til interne rokader/flytninger i forbindelse med arbejderne er øget. Dette skyldes til dels ovenstående punkter, dels en analyse af udfordringerne ved at skulle holde bygningen i klinisk drift under udførelsen.

I tabel 2 ses en detaljering af økonomien for projektet.

Kolonnen med indeks 95,8 er medtaget for at vise sammenhængen til bilaget 'Anlægsoverslag'.

Regionsrådet blev i april 2018 oplyst om, at budgettet for renoveringen af bygning 6 beløb sig til 19,0 mio. kr. Som ovenstående viser, er vidensniveauet siden blev højere, hvorfor der med denne sag søges en anlægsbevilling på 29,955 mio. kr. til renoveringen af Bygning 6.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret.

Projektet finansieres indenfor den afsatte økonomiske ramme til Regionshospitalet Horsens Generalplan. Som bilag ligger et opdateret anlægsoverslag for Generalplansprojektet for Regionshospitalet Horsens.

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt resterer der -86,6 mio. kr. i puljen til anlæg. Merforbruget planlægges indhentet i løbet af året på allerede afgivne bevillinger, hvor der registreres forsinkelser eller mindreforbrug og indgår som en del af de godkendte tiltag i rammepapir for bedre økonomisk styring af anlægsområdet, for at øge andelen af anvendte anlægsmidler og reducere de årlige anlægsoverførsler.

Totaløkonomi og bæredygtighed

Med udgangspunkt i regional energiscreening fra 2015 gennemføres omfattende energiforbedringer, herunder udskiftning af alle facader, tag og varmeinstallationer. Driftsudgifterne for bygningen vil blive reduceret væsentlig ift. energiforbrug (el og varme).

Bygning 6 indeholder en betydelig mængde investeringstungt medicoteknisk udstyr (herunder MR- og CT-skannere), der ikke er udtjent, hvorfor nybyggeri som alternativ til renovering ikke er ønskelig ud fra en økonomisk betragtning. Samtidig har afdelingen for Røntgen og Skanning en hensigtsmæssig placering umiddelbart mellem Akutafdelingen, nybyggeriet Nye Nord og den eksisterende sengebygning Højhuset. Placeringen af Røntgen og Skanning understøtter således effektive arbejdsgange på regionshospitalet.

Efter renoveringen står Regionshospitalet Horsens med en velfungerende afdeling for Røntgen og Skanning, som samtidig har indbygget fleksibilitet derved, at der er afsat rum til eventuel fremtidig udvidelse af MR-kapaciteten.

Der er ikke gennemført en egentlig totaløkonomisk beregning for projektet.

Projektet er blevet til under hensyntagen til principperne i Agenda 21. Med projektet moderniseres den eksisterende bygning med etablering af en ny klimaskærm og renovering af tekniske installationer som varme- og ventilationsanlæg.

Ovennævnte tiltag vil reducere bygningens energiforbrug væsentligt.

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6,

at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,

at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling på 29,96 mio. kr. (indeks 104,4) til renovering af Bygning 6,

at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation,

at projektet gennemføres som fag- og storentrepriser, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i april 2018 en projekteringsbevilling til renoveringen af bygning 6.

Regionsrådet blev på mødet den 25. april 2018 præsenteret for en anlægsbevilling til renovering af Højhuset på Regionshospitalet Horsens. I sagen blev samtidig forelagt en tidsplan for projektet. Regionshospitalet Horsens har siden været nødt til at ændre på tidsplanen for renoveringen af Højhuset.

Regionsrådet blev på mødet den 25. april 2018 præsenteret for en anlægsbevilling til renovering af Højhuset på Regionshospitalet Horsens. Der blev samtidig forelagt en tidsplan for projektet. Den tidligere tidsplan er gengivet i tabel 1:

Regionshospitalet Horsens har siden ændret på tidsplanen for renoveringen af Højhuset. Da regionsrådet blev præsenteret for anlægsbevillingen, var udsendelse af udbudsmateriale planlagt til september 2018. Udbudsmateriale er udsendt i februar 2019. Der er tale om en ændring på cirka seks måneder.

De seks måneders udskydelse af udsendelse af udbudsmateriale skyldes følgende forhold:

• Omkring sommerferien 2018 ønskede rådgiverne tre måneder ekstra til færdiggørelse af hovedprojekt, hvilket blev accepteret af bygherre ud fra hensynet til kvalitet i projektmaterialet/udbudsmaterialet. Hovedprojektet blev afleveret af rådgiverne den 4. december 2018, men kunne ikke godkendes af bygherre, da projektet ikke holdt sig indenfor den aftalte økonomiske ramme.
• Bygherre godkendte hovedprojektet inklusiv budgettet den 6. februar 2019. Tiden fra aflevering af hovedprojektet blev benyttet til at tilpasse projektet til den økonomiske ramme samt indarbejde en række besparelsesmuligheder i udbuddet. Dette blev gjort for at skabe økonomisk robusthed i projektet. Helt konkret betyder det, at der er indarbejdet blandt andet følgende besparelsesmuligheder:
  • Reduktion og ændring af taghus til teknik
  • Ændring af facadeplader
  • Besparelser på Højhusets øverste etage på medicinrum, stuer for overvægtige og skyllerum.
  • Ovennævnte besparelser ændrer ikke ved de funktioner og positive effekter af renoveringen, som er præsenteret for regionsrådet i forbindelse med projekteringsbevillingen og anlægsbevillingen.
  • Beslutningen om eventuel udnyttelse af besparelsesmulighederne træffes efter licitation af projektets styregruppe med eventuel inddragelse af Generalplanens overordnede styregruppe (Programstyregruppen).
  • Hvis licitationen viser et behov for større besparelser i projekter, der ændrer funktioner og effekter af renoveringen, forelægges sagen for regionsrådet på ny.
• Der har været behov for at afsætte tid til en ekstra granskning af projektet ved bygherre for at sikre, at der er sket de nødvendige rettelser i projektet.
• Endeligt har der været brug for at indarbejde mindre arbejder, der skal understøtte hospitalets samlede rokadeplan. For eksempel etablering af toiletter til midlertidig genhusning af nogle af hospitalets klinikker.

Da regionsrådet blev præsenteret for anlægsbevillingen, var opstarten af udførelse planlagt til den 4. marts 2019. Dette er nu skubbet, således at opstart af udførelse nu er planlagt til den 4. november 2019. Opstart af udførelse er således ændret otte måneder. Årsagen til at opstart af udførelse er ændret to måneder mere end udsendelsen af udbudsmaterialet er, at der er afsat mere tid til de planlagte forhandlingsprocesser med entreprenører samt kontraktindgåelse.

Det betyder samlet for projektet, at tidsplanen for renoveringen af Højhuset ser ud som i tabel 2: 

Renoveringen af Højhuset har blandt andet følgende formål: Udtynding af sengekapaciteten, så der fremover alene er 1- og 2-sengsstuer, eget toilet og bad til alle sengestuer, udskiftning af facaden, så træk for vinduer og døre undgås og energiforbruget mindskes.

Konsekvensen af tidsplanændringen er, at formålene med højhusrenoveringen opnås senere, men i forhold til driften af hospitalet som helhed har tidsplansændringen ingen negative konsekvenser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om ændring af tidsplan tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om ændring af tidsplan tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. Indeværende rapport har ingen anbefalinger men nævner to områder, som "det tredje øje" vil følge op på i næste kvartalsrapport. De to områder er projektets reserver samt klargøring af byggeri til drift.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" har i dette kvartal ingen anbefalinger men beskriver to områder, som "det tredje øje" vil følge op på i næste kvartalsrapport. Projektafdelingen DNU's kommentarer til områderne er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige kommentarer fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

To områder med fokus fra "det tredje øje":

Projektets reserver

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 3. kvartal 2018, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister og voldgiftssager vedrørende færdiggørelsesarbejder, strålesikring i Syd 5, teknikentrepriser på Syd 2, Syd 4 og Syd 5, PBS-rammeentreprise, BMS-rammeentreprise samt med rådgiver.

"Det tredje øje" vil følge op på disse forhold i næste kvartalsrapport.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 4. kvartal 2018 til regionsrådet, som er på denne dagsorden. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne.

Der henvises til vedlagte bilag for projektafdelingens kommentarer til de enkelte tvister og voldgiftssager, som "det tredje øje" nævner i rapporten.

Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der følgende forhold, der kan vise sig at vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk ibrugtagning, herunder:

• Renhed i laboratorium Nord 5, hvor der afventes godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen.
• Installation af cyklotroner i Nord 5.
• Udbedring af fejl på kloakker.

"Det tredje øje" vil følge op på disse forhold i næste kvartalsrapport.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen og Aarhus Universitetshospital forventer fortsat, at de planlagte indflytningsdatoer kan holdes. Jf. risikorapporten for 4. kvartal 2018 er der dog stadig risiko for forsinkelser for enkelte funktioner. Nedenfor redegøres kort for status:

Nord 5 er afleveret og skal ibrugtages i marts 2019. Der pågår indkøring af cyklotron til PET/NUK-området, indhentning af godkendelser vedrørende lægemiddelproduktion mv. samt installation af udstyr. Tidsplanen er stram. Der følges tæt op på, om der er tilstrækkelig fremdrift i løsning af de sidste opgaver frem til indflytning. Hvis tidsplanen ikke holder, er det muligt at beholde enkelte funktioner på Nørrebrogade længere end planlagt. 

Der er konstateret fejl i kloakkerne i flere udbudsområder. Problemets omfang kortlægges, så der kan indledes reklamationssager. Reklamationssagerne vil skulle håndteres udenfor projektet.

Der har i flere tilfælde været problemer med ophobning af spildevand i afløbssystemets udluftningsrør. Der undersøges konkrete løsningsforslag i samarbejde mellem Rådgivergruppen DNU, Projektafdelingen og Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning, idet der til det kommende møde ønskes en oversigt over reserver og forventede udeståender for de tre kvalitetsfondsprojekter.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Seneste kvartalsrapport blev behandlet af regionsrådet på møde den. 19. december 2018.

Regionsrådet behandlede på møde den 22. august 2018 sager vedrørende udfordringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne DNV-Gødstrup og Regionshospitalet Viborg.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. "Det tredje øjes" anbefalinger omhandler reserveoverblik, slutopgørelser, byggeriets færdiggørelse og samarbejde mellem Projektafdelingen og Servicecentret.

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå:

Reservebehov og kapitalisering af risici

Alle entrepriser i Akutcenter (delprojekt 2), foruden landskabsarkitekten, er nu afleveret til bygherre. Dette reflekteres i projektets reserveoverblik, hvoraf det ses, at størstedelen af håndværkerudgifterne er afholdt. Af reserveoverblikket fremgår det således, at byggeriets reservebehov på nuværende tidspunkt overskrider byggeriets samlede reserver, inklusiv justeringsreserven med ca. 1,5 mio. kr. Der er således fortsat en risiko for, at der skal indløses besparelser i ombygningsprojektet (delprojekt 3), og bygherre har, med afleveringen af entrepriserne i delprojekt 2, et meget begrænset økonomisk handlerum.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen efter gennemførelse af slutopgørelser for de afleverede entrepriser umiddelbart indarbejder eventuelle økonomiske efterkrav i reserveoverblik samt reviderer risikoregistret i overensstemmelse hermed.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og arbejder allerede i overensstemmelse hermed. Således indgår økonomiske efterkrav i reserveoverblikket. En gang om måneden opsamles risici i et samlet risikoregister, som udtrykker det aktuelle risikobillede.

Det forventede reservebehov ændrer sig således løbende. Af samme årsag er den økonomiske udfordring, som påpeget af "det tredje øje", et øjebliksbillede for projektet. Projektafdelingen vurderer ikke, at den økonomiske udfordring i december 2018 på 1,5 mio. kr. har en størrelse, som giver anledning til at indløse reserver i projektet. Da projektet i øjeblikket er inde i en fase, hvor økonomierne for de enkelte entrepriser afsluttes, har reservebehovet således også ændret sig, og det vil muligvis også være tilfældet til de kommende kvartaler. Men reservebehovet følges tæt for at sikre, at reserverne er tilstrækkelige.

Tidsmæssige risici

"Det tredje øje" ser fortsat en række potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet yderligere, herunder omkring projektering af hotlab-området, indregulering af tekniske anlæg, kompleksitet i bygherreleverancer og snitfladen til entreprenørernes mangeludbedring samt tekniske forespørgsler og projektændringsnotater.

Idet projektets færdiggørelsesplan indeholder begrænset tidsmæssig buffer, anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen fortsat følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation og reduktion af potentielle forsinkelser samt vurdering af eventuelle konstaterede forsinkelser.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

Således følges udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt. Når hændelser med potentiel risiko for færdiggørelsestidsplanen identificeres, vurderes de i fællesskab af projektafdelingens projektledere, som umiddelbart herefter indarbejder konkrete tiltag med henblik på at mildne hændelsens konsekvens for tidsplanen.

Projektets reserve

Vi har tidligere rapporteret omkring en række forhold, der vil kunne presse projektets økonomiske reserve, herunder krav fra råhus-entreprenøren, luknings-entreprenøren og vvs-entreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre i samarbejde med byggeledelsen har fokus på en hurtig proces om slutopgørelse for entrepriserne, således at det økonomiske risikobillede for de enkelte entrepriser afdækkes.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

Således er der afholdt møder med alle entrepriser med henblik på at afslutte entreprisernes økonomi. For en række entrepriser er den endelige økonomi afsluttet. I den kommende tid pågår dialog med de resterende entreprenører med henblik på at afklare disse entreprisers økonomi.  

Overdragelse af drift til servicecentret

Baseret på vores erfaringer fra DNU ønsker "det tredje øje" at påpege vigtigheden af, at der etableres et tæt samarbejde mellem projektafdelingen og Servicecentret, der kan sikre blandt andet tilstrækkelig standby-drift, tilstrækkelig koordination frem mod ibrugtagning og flytteproces samt klare roller og ansvar i forhold til selve overdragelsen og i forhold til ansvar for CE-mærkning af tekniske anlæg.

For "det tredje øje" er det væsentligt i denne afsluttende fase af projektet, at ovenstående forhold er afklaret med henblik på at sikre en smidig overgang fra byggeri til drift. "Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen og Servicecentret i fællesskab sikrer klare roller og ansvar i overgangsfasen fra entreprenørernes aflevering af byggeriet frem til endelig ibrugtagning, herunder ansvar for standby-drift, koordination, overdragelse af byggeri og CE-mærkning.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s anbefaling og efterlever denne.

Således er Servicecentret inddraget i forbindelse med testningen af alle tekniske systemer og løsninger forud for ibrugtagningen af akutcentret. Dette betyder konkret, at Servicecentret, når man overtager huset, råder over kompetencer, der har indgående kendskab til husets systemer, inden de enkelte afdelinger ibrugtager akutcentret. Herudover samarbejder ledelsen i Servicecentret og projektafdelingen tæt om eventuelle udfordringer, hvor roller og ansvar fordeles.

Yderligere bemærkninger

"Det tredje øje" bemærker i rapporten, at de resterende dele af delprojekt 3 (ombygning af eksisterende hospital) nu fungerer som delprojekt 2 besparelses- og prioriteringskatalog, hvorfor projektering og udførelse heraf afventer delprojekt 2-projektets færdiggørelse. "Det tredje øje" vil følge op på status for ombygningsprojektet i næste kvartal.

Projektafdelingen er enig i "det tredje øje"s fremlægning, og besparelses- og prioriteringskataloget blev godkendt af regionsrådet den 22. august 2018. Det betyder, at ombygningsprojektet nu udgøres af runde 1, som igangsættes, når delprojekt 2 er afsluttet, og den endelige økonomi kendes. Det betyder, at arbejdet med ombygningsprojektet er sat i bero frem til medio 2019. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 4. kvartal 2018 tages til efterretning, idet der til et kommende møde ønskes en oversigt over reserver og forventede udeståender for de tre kvalitetsfondsprojekter.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018.

Nedenfor redegøres for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018. For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er beskrevet nærmere i projekternes risikorapporter.

DNU

De sidste dele af nybyggeriet med undtagelse af Forum er afleveret fra entreprenørerne. Valg af totalentreprenør til Forumprojektet blev godkendt af regionsrådet den 19. december 2018, herunder indarbejdelse af option vedrørende patienthotel. Der er primo 2019 underskrevet betinget kontrakt med totalentreprenøren. I 4. kvartal 2018 er de store entrepriser vedrørende udendørs arbejde afleveret. Dermed udestår aflevering af de resterende, mindre entrepriser. Der er høj aktivitet vedrørende levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttet. Endvidere forberedes udarbejdelser af anlægsregnskaber i takt med, at delprojekterne afsluttes.

På enkelte delprojekter er der økonomiske konflikter, hvor flere skal afklares via voldgift.

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg, Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.

I forhold til Akutcentret er der i november 2018 afholdt afleveringsforretning med alle entrepriser undtagen landskabsentreprisen. Efter afleveringsforretningerne af de enkelte entrepriser er der foretaget mangeludbedring og udskudte arbejder, som forventes afsluttet i 1. kvartal 2019. Dette arbejde er forløbet planmæssigt. Der pågår fortsat arbejder i Hotlab, som forventes afsluttet i august 2019. Sideløbende med mangeludbedring foregår en testning af alle tekniske systemer. Derudover pågår installation af bygherreleverancer.

Afleveringstidspunktet fulgte den seneste tidsplan for byggeriet, som også regionsrådet kender. Projektet er imidlertid forsinket i samlet set syv måneder i forhold til den oprindelige tidsplan, blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs. Afleveringen af byggeriet (AB91 afleveringen) er af to omgange blevet udskudt fra den 26. april 2018 til den 28. november 2018.

Den aktuelle prognose for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at projektets reserver ca. svarer til det forventede forbrug af reserver i projektets levetid. Der er et underskud på 0,1 mio. kr.

Ombygningen af det eksisterende hospital indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv.

DNV-Gødstrup

2018 har været præget af store udfordringer med tidsplaner, fremdrift i især et centralt delprojekt på den kritiske vej i byggeriet, samarbejde mellem nogle af aktørerne på byggepladsen samt i øvrigt projektets samlede økonomi. Forholdene bevirker, at projektets risikoprofil på både tid og økonomi bliver høj, hvilket fortsat er tilfældet efter 4. kvartal 2018. Til trods for store anstrengelser er det ikke lykkedes at komme i mål med en arbejdstidsplan og få den implementeret og godkendt af entreprenørerne som værende gældende. I kvartalet er der også kommet flere økonomiske krav fra entreprenørerne, og især krav vedrørende de to største delprojekter er betydelige. Arbejdet hermed har været i proces en tid, hvilket er fortsat ind i 2019. På nuværende tidspunkt er alle muligheder stadig åbne, herunder at indgå en aftale, fortsætte dialog eller henlægge forholdene som mulige voldgiftssager.

Fremdriften på byggepladsen er i etape 1 præget af, at installationsentreprisen ikke kører med optimal fremdrift. Øvrige entrepriser er afhængige heraf. Det forventes stadig, at aflevering af etape 1 kan finde sted i 2. kvartal 2020, som det også fremgår af ovennævnte tidsplan. Det bemærkes hertil, at der kan være ressourcemæssige forhold, som gør sig gældende, og at en forcering af fremdriften på nuværende tidspunkt ikke har været drøftet med entreprenører.

Udfordringer med tidsplan og fremdrift gjorde, at der i sidste kvartal blev igangsat et arbejde, hvor "det tredje øje" skulle indgå i den løbende kontrol af tidsplan, fremdrift og økonomi. "Det tredje øjes" deltagelse stoppede dog medio kvartalet på grund af firmasammenlægning og dermed risiko for inhabilitet. Der er i 1. kvartal 2019 indgået ny aftale med et nyt "det tredje øje", som tiltræder medio 1. kvartal 2019.

Der er som nævnt ved sidste rapportering indgået aftale om kompensation for forlænget byggetid, men aftaler med de store entreprenører udestår stadig. Risikobilledet for især etape 1 er således stadig højt, og det er usikkert i forhold til både økonomi og tid.

I etape 3 forløber samarbejdet generelt fornuftigt. Det gælder både med byggeleder og rådgiver på etapen. Råhus entreprenøren er ved at afslutte entreprisen, men gør krav gældende for forlænget byggetid. Med undtagelse af et mindre beløb har bygherre afvist dette.

Revisionserklæringen for DNV-Gødstrup er givet med forbehold. Der er følgende grundlag for forbeholdet. "Der er i perioden opstået en risiko for inhabilitet som følge af virksomhedssammenlægning hos det valgte "tredje øje", som har medført, at det midlertidigt ikke har været muligt at inddrage en af projektet uafhængig vurdering af de ricisi, der er knyttet til projektets fremdrift og forventede resterende forbrug."

Der foreligger som følge af risikoen for inhabilitet ikke en "tredje øje"-rapportering for 4. kvartal 2018. Dette er ifølge aftale med Sundheds- og Ældreministeriet. Der er i 1. kvartal 2019 valgt et nyt "det tredje øje", som er tiltrådt medio januar 2019. Det nye "tredje øje" udarbejder rapport for 1. kvartal 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede den 22. august 2018 sager vedrørende udfordringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne DNV-Gødstrup og Regionshospitalet Viborg

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018, at der blev indløst en option i DNU-projektet, hvor patienthotellet fik yderligere 25 senge. I samme forbindelse blev blandt andet besparelses- og prioriteringskatalog indløst med henblik på at forøge projektets centrale reserver.

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2019 budgetjusteringer i kvalitetsfondsbyggeriet DNV-Gødstrup.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indberetningen er fælles for alle regioner.

Denne indberetning indeholder regnskab 2018.

Opgørelsen viser et mindreforbrug på sundhedsområdet på 16,3 mio. kr. og et mindreforbrug for regional udvikling på 0,1 mio. kr.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er fælles for alle regionerne. Opfølgningsskemaet er fastlagt i Budget- og regnskabssystemer for regioner (kapitel 7.4).

Opfølgningen skal ske i forhold til det oprindelige budget inklusive aftalte korrektioner. Dette kaldes også sanktionsniveauet, altså den økonomiske ramme regionerne skal overholde for ikke at blive pålagt sanktioner i henhold til budgetloven.

Der er et samlet mindreforbrug på sundhedsområdet på 16,3 mio. kr.

For regional udvikling er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer indberettes der data for både 4. kvartal eksklusive supplement og endeligt regnskab (inklusive supplement).

Indberetningen er foretaget pr. 19. februar 2019.

Regnskab 2018 vil blive forelagt forretningsudvalget den 9. april 2019 og regionsrådet den 24. april 2019.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indberetningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet af den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. december 2018 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget 2018 og regnskab for 2018 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2018 til 2019.

Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret.

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt 194,6 mio. kr. For de tre kvalitetsfondsprojekter overføres i alt 293,8 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 38,8 mio. kr. For regional udvikling sker der ingen overførsel.

I 2018 er der afholdt anlægsudgifter til sundhed for i alt 2.227,2 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 1.901,4 mio. kr., hvoraf salg af Aarhus Universitetshospital på Tage Hansens Gade, Aarhus og Psykiatrien i Risskov udgør 995,6 mio. kr. Kvalitetsfondsmidler udgør 732,8 mio. kr. og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 173,0 mio. kr.

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2018 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

Anlægsområdet er opdelt i separate finansielle kredsløb: sundhedsområdets almindelige anlægsramme, kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup), socialområdet og regional udvikling.

Tabel 1 viser det korrigerede anlægsbudget for 2018 samt regnskab 2018 for kredsløbene.

Sundhedsområdet

Anlægsudgifterne udgør i 2018 i alt 1.131,7 mio. kr., hvoraf udgifter til OPP projektet Psykiatrien i Skejby udgør 583,5 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 1.168,6 mio. kr., hvoraf salg af Aarhus Universitetshospital på Tage Hansens Gade og Psykiatrien i Risskov udgør 995,6 mio. kr. og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 173,0 mio. kr.

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2018 til 2019 i alt 194,6 mio. kr. Der har på flere anlægsprojekter været mindreforbrug, som skyldes betalingsforskydninger henover årsskiftet og forsinkelser både i planlægningen og udførelsen af anlægsprojekterne. De større overførsler af rådighedsbeløb på sundhedsområdet er nærmere specificeret i tabel 2. For yderligere specifikation henvises til vedlagte notat.

Kvalitetsfondsprojekterne

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte midler på 293,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes til dels ændrede finansieringsprofiler, som blev meddelt af Sundheds- og Ældreministeriet i december 2018 (normal procedure i henhold til ministeriets "Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri"). Der indstilles bevillingsændringer i medfør af de ændrede profiler. Der er større afvigelser på flere af kvalitetsfondsprojekternes igangværende anlægsprojekter. Fremdriften fremgår af opfølgningen på Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2018, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.  

Socialområdet og regional udvikling

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 38,8 mio. kr. fra 2018 til 2019. Der er ikke behov for overførsler for regional udvikling.

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2019 og bevillingsændringer i medfør af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2018 til 2019 på i alt 527,2 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I hver region udnævnes der lægedækningstruede områder, som på den baggrund tildeles rettigheder ifølge overenskomsten, som skal fremme rekruttering og praksisdrift i området.

Praksisplanudvalget beslutter, efter indstilling fra Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget, hvilke aktuelle områder, der på baggrund af kapacitetsdimensioneringsmodellen, lokal viden og aktuelle sager, skal kategoriseres som henholdsvis lægedækningstruede områder og opmærksomhedsområder.

Der gives en orientering om de aktuelle lægedækningstruede områder.

I hver region udnævnes der lægedækningstruede områder, som på den baggrund tildeles rettigheder ifølge overenskomsten, som skal fremme rekruttering og praksisdrift i området.

I Region Midtjylland er det Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget, der indstiller til Praksisplanudvalget hvilke aktuelle områder, der på baggrund af kapacitetsdimensioneringsmodellen, lokal viden og aktuelle sager skal kategoriseres som henholdsvis lægedækningstruede områder og opmærksomhedsområder. Listen er gældende fra vedtagelsen i Praksisplanudvalget til den næste liste vedtages.

På mødet den 6. marts 2019 traf Praksisplanudvalget beslutning om, hvilke områder der er lægedækningstruede. Oversigten er vedlagt som bilagsmateriale.

Praksisplanudvalget godkendte endvidere et forslag fra Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget om, at den nuværende procedure for udnævnelse af lægedækningstruede områder ændres, således at der fremover kun udnævnes lægedækningstruede områder én gang årligt, mod i dag to gange årligt, samt at Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget kun som følge af ekstraordinære omstændigheder, såsom en akut befolkningsændring eller hastigt frafald af læger med konsekvenser for området, kan udpege et område som værende lægedækningstruet udenfor den planlagte tidsramme. Derudover vil et lægedækningsområde, som kommer på listen over lægedækningstruede områder, opretholde denne status i to år fra udnævnelsen, eller frem til den næste liste offentliggøres to kalenderår senere.

Beskrivelsen af den nye procedure er vedlagt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om de aktuelle lægedækningstruede områder tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at orienteringen om de aktuelle lægedækningstruede områder tages til efterretning.

Mikkel Rasmussen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet har den 20. december 2018 fremsat et lovforslag vedrørende de særlige pladser i psykiatrien. I lovforslaget er der lagt op til, at regionsrådet i patienternes bopælsregion får mulighed for at anmode visitationsforummet om at udfærdige en indstilling til en særlig plads. Det forventes, at lovforslaget vil blive vedtaget med ikrafttræden den 1. april 2019.

Det foreslås, at indstillingsretten til de særlige pladser delegeres fra regionsrådet til psykiatri- og socialledelsen.

Baggrund

Folketinget vedtog i juni 2017, at der skulle oprettes særlige pladser på psykiatriske afdelinger.

I dag er det kommunen, der er initiativtager og anmoder om indstilling til visitation til de særlige pladser hos Visitationsforummet. Visitationsforummet består af både faste og skiftende repræsentanter. De faste repræsentanter er en socialfaglig konsulent udpeget af kommunen, en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri og repræsentanter fra de særlige pladser, eksempelvis en afdelingssygeplejerske. De skiftende repræsentanter deltager i konkrete sager, hvor de er involveret, og består af en repræsentant fra den visiterende kommune og en tilsynsførende fra kriminalforsorgen (ved retslige patienter).

Visitationsforummet vurderer, om den konkrete borger opfylder visitationskriterierne. Kommunen træffer afgørelse om visitation af patienten til ophold på en af de særlige pladser på baggrund af indstillingen fra visitationsforummet.

Lovændring om indstillingsret

Der er pt. en række udfordringer med i tilstrækkeligt omfang at visitere patienter til de særlige pladser, og en stor del af pladserne står således tomme.

På den baggrund fremsatte Sundheds- og Ældreministeriet den 20. december 2018 et lovforslag vedrørende de særlige pladser. I lovforslaget er der lagt op til, at regionsrådet i patienternes bopælsregion får mulighed for at anmode visitationsforummet om at udfærdige en indstilling til en særlig plads - det vil sige indstillingsret til visitationsforummet.

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, kommer regionsrådet til at have mulighed for at anmode visitationsforummet om at indstille borgerne på lige fod med kommunen. Regionen får dermed mulighed for at gøre kommunen opmærksom på borgere, som efter regionens mening kan have gavn af et ophold på de særlige pladser. Det vil dog stadig være kommunen, der træffer den endelig afgørelse om ophold på de særlige pladser.

Med lovforslaget udvides regionsrådets kompetence, så regionsrådet får adgang til at indhente relevante oplysninger om patienten.

Såfremt lovforslaget vedtages, bliver ikrafttrædelsesdatoen forventeligt den 1. april 2019.

Det kommer til at være op til regionsrådene at fastsætte den nærmere organisering og administration for anmodningsprocessen. Det foreslås, at regionsrådet delegerer indstillingsretten til de særlige pladser i Psykiatrien til psykiatri- og socialledelsen. Såfremt regionsrådet delegerer indstillingsretten til psykiatri- og socialledelsen, vil psykiatri- og socialledelsen videredelegere til afdelingsledelserne, så indstillingsretten kan benyttes på afdelingerne.

Ændring af visitationskriterierne for de særlige pladser

Lovforslaget vil også medføre ændringer i visitationskriterierne til de særlige pladser.

De nuværende visitationskriterier er:

1. patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd,
2. patienten har en svær psykisk lidelse,
3. patienten har særlige sociale problemer,
4. patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri,
5. opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt misbrugsbehandling, og
6. opholdet på baggrund af en begrundet formodning vurderes at være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.

Med lovforslaget justeret på kriterium 1, 2 og 5:

• Kriterium 1 ændres, så det vil være tilstrækkeligt, at patienten vurderes til at være eller i risiko for at blive til fare for andre.
• Kriterium 2 ændres, så formodning om svær psykisk lidelse vil være tilstrækkeligt.
• Kriterium 5 ændres, så opholdes blot skal vurderes at være det bedst egnende for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt misbrugsbehandling.

Derudover ændrer lovforslaget på, hvor mange af visitationskriterierne en patient skal leve op til for at blive visiteret til de særlige pladser. I dag skal patienterne leve op til alle seks visitationskriterier. Med lovforslaget lempes det, så patienterne kun skal opfylde kriterium 1-3 samt som minimum kriterium 4, 5 eller 6. Dermed skal patienterne kun leve op til i alt fire visitationskriterier for at blive visiteret.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regionsrådets indstillingsret til de særlige pladser i Psykiatrien delegeres til psykiatri- og socialledelsen.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at regionsrådets indstillingsret til de særlige pladser i Psykiatrien delegeres til psykiatri- og socialledelsen.

Steen Jakobsen, Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen og Louise Ahle var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

For at skabe klarhed om de forudsætninger, der er for ansattes deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse i Region Midtjylland, hvis virksomheder yder økonomisk støtte, er der udarbejdet en retningslinje på området.

Regions-MEDudvalget bakker op om retningslinjen.

Retningslinjen er blevet udarbejdet som en konkretisering af Danske Regioners "Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling for regionernes sundhedspersonale". Retningslinjen er vedlagt som bilag.

Formålet er at skabe klarhed om de forudsætninger, der er for ansattes deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse i Region Midtjylland, hvis virksomheder yder økonomisk støtte.

Ledelsessystemet, MED-systemet samt forskellige medarbejderrepræsentanter og interesseorganisationer har været inddraget og hørt i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen. Alle involverede parter inklusiv Regions-MEDudvalget bakker op om retningslinjen.

Baggrund

Siden Medicinrådets udmelding af habilitetspolitik i marts 2017 har der i Region Midtjylland pågået en række forskellige drøftelser og forhandlinger med henblik på at afklare og fastlægge principper for virksomheders finansiering af kompetenceudvikling og efteruddannelse. Sideløbende med denne proces har Danske Regioners bestyrelse godkendt ”Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling for regionernes sundhedspersonale”, som er vedlagt som bilag, ligesom Lægemiddelindustriforeningen har henvendt sig til Region Midtjylland med henblik på at lave en aftale om, hvordan deres medlemmers finansiering af lægers efteruddannelse og kompetenceudvikling skal håndteres.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har i november 2017 anbefalet, at retningslinjer for området i Region Midtjylland skal behandles politisk.

Det har været drøftet i administrationen, hvorvidt retningslinjer på området bør omfatte alle ansatte eller kun skulle dække en mere afgrænset gruppe. Det anbefales retningslinjen dækker alle faggrupper.

Direktionen besluttede den 1. maj 2018, at en retningslinje på området skal være en konkretisering af Danske Regioners "Fællesregionale principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling".

I november og december 2018 blev Hoved-MEDudvalgene på regionens enheder bedt om at kommentere på retningslinjen forud for den planlagte drøftelse i Regions-MEDudvalget.

I starten af januar 2019 har der været gennemført to dialogmøder med repræsentanter for relevante medarbejdergrupper. Det ene med deltagelse af repræsentanter for koncernledelsen og repræsentanter for lægeforeningerne og det andet med deltagelse af repræsentanter for koncernledelsen og repræsentanter for Den Regionale Organisationsrepræsentation.

På mødet i Regions-MEDudvalget den 4. februar 2019 blev der fra medarbejdersiden udtrykt ros til retningslinjen og den proces, der har været gennemført i forbindelsen med udformningen af den. Regions-MEDudvalget konkluderede, at der var opbakning til retningslinjen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at regional retningslinje for virksomheders økonomiske støtte til deltagelse i kompetenceudvikling og efteruddannelse godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen og Louise Ahle var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har i november 2017 anbefalet, at retningslinjer for området i Region Midtjylland skal behandles politisk.

Region Midtjylland har i samspil med interne og eksterne parter udviklet en strategi for digital transformation. Handlingsplanen i strategien omfatter blandt andet en ny udviklingsplatform til afprøvning af nye digitale idéer og løsninger, hvor brugere, patienter og leverandører sammen designer løsninger samt et spor for digital ledelse og kultur.

Region Midtjylland har udviklet en strategi for digital transformation, som bygger på målbillederne og skaber en rød tråd til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den nationale strategi for digital sundhed. Strategien positionerer og kommunikerer regionen ind i den digitale dagsorden og det transformative sundhedsvæsen.

Digital transformation handler om at bringe digitalisering og forretning helt tæt på hinanden, hvorved digitalisering og it ikke blot er noget, der sker på sidelinjen. Digitaliseringen kommer til at gå ind og pille ved vores opfattelse af kerneopgaver internt i kulturen og ved de ydelser og services, det offentlige tilbyder borgerne og samfundet. Digitalisering er så centralt og indlejret i udviklingen, at det ikke kan bearbejdes strategisk ved siden af de øvrige forretningsområder, opgaver og målbilleder mv.

Strategiens indhold

• Mål/formål
• 10 principper for digitalisering i Region Midtjylland
• En model/et grundlag, som strategien er baseret på (kulturforandring, samskabelse, ny udviklingsplatform, processer for innovation)
• 12 operationelle fokusområder, som er handleplansafsættet i strategien.

Strategien er vedlagt.

Målet

At skabe digital sundhed sammen med aktive borgere og medarbejdere, der kan og vil.

For at opnå dette indeholder strategien 10 principper, som skal efterleves, når nye digitale løsninger og projekter igangsættes og prioriteres. Principperne strækker sig fra digital udvikling på borgerens og patientens præmisser til nye teknologier, såsom softwarerobotter og kunstig intelligens, til effektiv implementering og evner til agil og hurtig udvikling. Der er fokus på data, på involvering af patienter og borgere og på teknologier samt sikkerhed og effektiv drift.

Derudover indeholder strategien en handlingsorienteret del med 12 operationelle fokusområder, som pt. er ved at blive udfoldet. Uddannelse og digitale kompetencer i hele regionen er blandt indsatserne sammen med en ny teknisk platform til udvikling og afprøvning af idéer hurtigt (innovation og samskabelse), nye processer og nye teknologier.

Grundlæggende siger strategien (modellen midt i strategien), at vi skal kunne to ting samtidig: 1. Vi skal gøre det, vi gør i dag (det stabile, effektivisering) endnu bedre, 2. Og så skal vi gøre noget nyt: nemlig agil udvikling af digitale løsninger. I den nye udviklingsplatform skal der nye processer og kompetencer til. Med den nye udviklingsplatform vil Region Midtjylland desuden kunne dele løsninger med andre parter, fx kommuner, og vi vil kunne tage andres løsninger ind. Dermed åbner strategien mere op for tværsektoriel it-udvikling og samskabelse. Processerne for udvikling skal være hurtige. Der skal være kort tid fra idé til handling.

Strategien fokuserer ikke kun på teknik, men lige så meget på ledelse, processer og kultur. Kultur er den største barriere for digital transformation. Derfor er et af de 12 fokusområder 'Digital ledelse og digitale kompetencer'. Strategien handler derfor både om effektivisering, drift, sikkerhed, agil udvikling, ny teknologi, ledelse, processer og kultur.

Proces for udvikling af strategien

Strategien er udviklet i en omfattende og involverende proces med input fra mange interessenter både internt og eksternt. Patientinddragelsesudvalget samt patientforeningen Colitis-Crohn har været involveret i strategiarbejdet, ligesom leverandører og naturligvis brugere i regionen har skabt strategien. Fire eksterne konsulenthuse/rådgivere har reviewet strategien: Gartner, Rambøll, Advisory Board og Digitaliseringsinstituttet.

Realisering af strategien sker ligeledes i fælles ansvar og samskabelse blandt såvel interne som eksterne parter. Der er blandt andet i øjeblikket dialog med Favrskov Kommune om mulige samskabelsesprojekter.

Efter regionsrådets godkendelse af strategien igangsættes arbejdet med handleplanen. Strategien indeholder ikke slutdato, men der lægges i stedet op til en årlig revidering, hvor strategien tilpasses og dermed fungerer mere dynamisk.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at strategien for digital transformation tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Strategien har været fremlagt for det midlertidige udvalg vedrørende digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet på deres møde den 7. marts.

Rigsrevisionen har den 19. december 2018 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om bemærkninger til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Statsrevisorerne offentliggjorde den 19. december 2018 beretning nr. 7/2018 om rettigheden i indsatsen over for kræftpatienter. Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.

Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente bemærkninger fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til bemærkninger fra regionsrådet.

Statsrevisorernes bemærkninger omhandler overordnet set, at:

• Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet løbende overvåger og arbejder for, at flest mulige patienter bliver udredt og behandlet inden for standardforløbstiderne.
• Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er konstateret kræft. Særligt bør overvågningen af den tidlige indsats i almen praksis og overholdelsen af de maksimale ventetider styrkes.
• Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et betydeligt antal patienter, som - i strid med lovgivningen - ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider.  

Udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland

I udkast til bemærkninger fra Region Midtjylland fremgår det, at regionsrådet finder det positivt, at det anerkendes, at regionernes store indsats på kræftområdet har betydet, at andelen af patienter, der får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne, i en årrække har været stigende.

Dernæst vurderes det, at Statsrevisorernes bemærkninger i nogle tilfælde er disproportionale og unuancerede. Særligt bemærkningen om, at der er et betydeligt antal patienter, som ikke får tilbudt udredning og behandling i overensstemmelse med de lovfastsatte maksimale ventetider, er problematisk, idet man ikke relaterer det til omfanget af den samlede aktivitet på kræftområdet. Det påpeges desuden, at Rigsrevisionen i forhold til tidlig opsporing har et for snævert fokus på aktiviteter fra "Jo før - jo bedre" og almen praksis. Der foregår i regionerne langt flere initiativer, som knytter sig til tidlig opsporing.

Det fremhæves også, at regionerne på flere områder har igangsat initiativer, der imødekommer beretningens kritikpunkter, fx at der etableres nationale og forpligtende behandlingsfællesskaber for følgende tidskritiske kræftdiagnoser, hvor der ses store regionale forskelle i målopfyldelsen: kræft i bugspytkirtlen, lungekræft, hoved- og hals- og blærekræft.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at vedlagte bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionens beretning for undersøgelse af forskelle i behandlingskvalitet på hospitalerne er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelse af en ministerredegørelse.

Rigsrevisionen offentliggjorde den 18. januar 2019 den endelige beretning for undersøgelsen af forskelle i behandlingskvalitet på hospitalerne. Undersøgelsen fokuserer på patienter med KOL, hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. I forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen ønskede Rigsrevisionen i foråret 2018 at interviewe relevante afdelinger på hospitalsenhederne Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt samt Strategisk Kvalitet og har i øvrigt konkluderet på baggrund af en analyse af de kliniske kvalitetsdatabaser for de nævnte sygdomme. I forbindelse med Rigsrevisionens udkast til den endelige beretning har regionerne og Danske Regioner været i dialog med Rigsrevisionen vedrørende væsentlige kritikpunkter.

Hovedkonklusioner i beretning vedrørende forskelle i behandlingskvalitet

Rigsrevisionen har følgende hovedkonklusioner i den endelige beretning:

• Rigsrevisionen kritiserer, at en betydelig del af patienterne ikke modtager optimal behandling af deres sygdom, og at der samtidig er forskelle i den behandling, som de bedst og værst stillede patienter modtager.

• Rigsrevisionen kritiserer, at forskellen i behandlingskvaliteten mellem de bedst og værst stillede patienter har negative konsekvenser for de værst stillede patienters risiko for genindlæggelse og dødelighed. Rigsrevisionen bemærker dog, at det i høj grad skyldes forhold, som ligger uden for sygehusene.

• Rigsrevisionen kritiserer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten.

Den endelige beretning blev behandlet af Statsrevisorerne den 18. januar 2018. Statsrevisorernes bemærkninger er indeholdt i den vedhæftede beretning (vedlagt).

Statsrevisorernes har følgende overordnede bemærkninger til Rigsrevisionens undersøgelse:

• Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 % til 57,5 % i perioden 2015-2017.

• Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i højere grad kunne have taget initiativ til at få viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. En sådan viden ville kunne bidrage til en større målretning og kvalitetssikring af behandlingen af den enkelte patient og dermed mindske ulighed i sundhed.

Udtalelse fra regionsrådet til sundhedsministeren

Sundhedsministeren er blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministeriet har derfor anmodet om en udtalelse til beretningen fra regionsrådene, jf. § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. Vedlagt er et udkast til regionsrådets udtalelse til sundhedsministeren.

Som svar på bemærkningerne fremføres blandt andet, at opgørelserne fra 2015-2017 ikke kan sammenlignes, da det konstaterede fald lige så vel kan være udtryk for stigende krav til kvalitet i form af nye indikatorer eller skrappere krav til målopfyldelsen. Region Midtjylland forholder sig løbende til områder, hvor der er uønsket variation, og hvor der vurderes at være et forbedringspotentiale.

Den anvendte statistiske metode svækker undersøgelsens intention. Desuden har regionerne ikke juridisk hjemmel i persondatalovgivningen til at identificere patienter med særlige behov på baggrund af sociale- og socioøkonomiske forhold, inden patienten indlægges. Igennem et målrettet tværsektorielt samarbejde med kommunerne har regionen målrettet fokus på at sikre, at den enkelte patient får den bedste behandling. Udfordringerne med at behandle patienter lige er ens for de fem regioner, hvilket understreges af, at der ikke er en systematisk statistisk forskel mellem regionerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til udtalelsen til ministeren godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har modtaget svar fra Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende bemanding af en ambulance med anæstesisygeplejersker. Ministeriet meddeler, at der ikke kan gives en generel dispensation fra bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale. Dispensation vil kunne gives i særlige tilfælde efter konkret vurdering og såfremt de særlige kompetencer er til stede.

Baggrund  

Jævnfør tidligere politisk behandling har Region Midtjylland adspurgt Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation fra Bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv.

Det er siden besluttet, at en ambulance i Skive opgraderes til paramedicinerbemanding. Det fremgik af sagen, at såfremt Sundheds- og Ældreministeriet tilkendegiver, at der kan gives dispensation fra bekendtgørelsen, vil anvendelsen af sygeplejersker kunne indgå i det kommende udbud af ambulanceberedskabet.

Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet

Den 26. februar 2019 modtog regionen svar fra Sundheds- og Ældreministeriet.

På baggrund af vurderinger fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har ministeriet besluttet at, "man ikke kan meddele en sådan generel dispensation fra bestemmelserne i § 3 i bekendtgørelsen nr. 1264 af 9. november 2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale."

På baggrund af svaret fra Sundheds- og Ældreministeriet anbefales det, at bemanding af ambulancer med anæstesisygeplejersker ikke indgår i et kommende udbud af ambulancetjenesten.

Af de to styrelsers vurdering fremgår det, at der vil kunne gives dispensation "i særlige tilfælde og efter konkret vurdering. Dispensation bør forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsens § 4, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske."

Henvisningen til 'særlige tilfælde og konkret vurdering' peger på, at der kun kan meddeles dispensationer i enkeltstående tilfælde og ved konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske, som skal vurderes efter sundhedsfaglig rådgivning i styrelserne. Dette vurderes ikke at være foreneligt med en daglig præhospital drift.

Det er Præhospitalets vurdering, at der ikke kan peges på sådanne særlige og konkrete tilfælde i Region Midtjylland. Det kan herudover tilføjes, at der aktuelt ikke er mangel på ambulancereddere, hvorimod hospitalerne oplever rekrutteringsudfordringer i forhold til anæstesisygeplejersker.

Det anbefales derfor, at der ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets afgørelse ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets afgørelse ikke arbejdes videre med anvendelsen af anæstesisygeplejersker til bemanding af ambulancer i Region Midtjylland.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 28. november 2018, at der i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler, opgraderes én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding eller sygeplejerskebemanding, og at en sag om bemanding af ambulancen i Skive fremlægges for regionsrådet, når muligheden for sygeplejerskebemanding er undersøgt.

Den 30. januar 2019 besluttede regionsrådet at opgradere en ambulance i Skive til paramedicinerbemanding. Sagen var på lukket dagsorden.   

Der er af administrationen fastlagt to ansøgningsrunder for de regionale kulturmidler i 2019 med første ansøgningsfrist den 28. januar 2019.

Der er modtaget i alt 49 ansøgninger med et samlet ansøgt tilskud på 17,712 mio. kr. Der indstilles 18 ansøgninger til bevilling af tilskud med i alt 4,097 mio. kr. inklusive fem ansøgninger, der er indstillet til støtte, og som behandles i to særskilte dagsordenspunkter. En ansøgning udsættes til behandling på et efterfølgende møde på grund af behovet for en nærmere afklaring. Der indstilles 30 ansøgninger til afslag på støtte.

I Region Midtjyllands budget er der i 2019 afsat 10 mio. kr. til udvikling af kulturområdet, og hertil kommer en særlig refusion af moms på kulturtilskud på 0,700 mio. kr., således at den samlede pulje udgør 10,700 mio. kr.

Region Midtjylland har den 28. januar 2019 modtaget 49 ansøgninger om tilskud på i alt 17,700 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til regionens kulturpolitik, hvor projekterne skal opfylde et eller flere af de overordnede områder: udvikling, netværk samt internationalt udsyn og samarbejde.

Ansøgningerne er opdelt i

• 5 ansøgninger, som behandles særskilt i andre dagsordenspunkter
• 13 ansøgninger, som indstilles til godkendelse
• 1 ansøgning, der udsættes til senere behandling
• 30 ansøgninger, som indstilles til afslag.

Ansøgningerne er vurderet i forhold til følgende kriterier:

• i hvilket omfang projekterne giver udvikling og innovation af eksisterende eller nye kulturtilbud
• projekternes regionale betydning, enten i forhold til kulturudvikling eller geografi
• om projekterne indeholder ny læring eller viden
• om projekterne peger frem mod en varig udvikling og videreførelse efter projektets afslutning
• i hvilket omfang projekterne gennemføres i netværk og partnerskaber med andre kulturaktører og også gerne udbredes i regionen.

Korte resuméer af de indkomne ansøgninger med begrundelse for administrationens indstilling samt ansøgningerne i deres fulde længde indgår som bilag.

Ansøgninger, som behandles særskilt i andre dagsordenspunkter

Der indstilles tilskud på 0,200 mio. kr. til kulturinstitutioners deltagelse i Kulturmødet på Mors i et særskilt dagsordenspunkt.

Skive Kommune har søgt tilskud fra kulturudviklingsmidlerne til en regional kultur- og landdistriktskonference. Ansøgningen behandles i et særskilt dagsordenspunkt og er indstillet til tilskud på 0,400 mio. kr. fra de regionale midler til Mobilitet og landdistrikter.

Ud over de ovennævnte ansøgninger har Europæisk Kulturregion søgt om et tilskud på 0,300 mio. kr. til en åbningsbegivenhed under den Europæiske Kulturregion samt uddeling af Den Midtjyske Kulturpris. Ansøgningen behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Ansøgninger, som indstilles til godkendelse

Administrationen har vurderet, at 13 projekter, som beskrives i dette dagsordenspunkt, opfylder kriterierne enten fuldt ud eller i en sådan grad, at de kan tildeles støtte. Administrationen har desuden vurderet det ansøgte beløb om tilskud og har i enkelte tilfælde indstillet et mindre tilskud end ansøgt. Der er desuden fem ansøgninger, der behandles i to separate dagsordenspunkter.

I flere af ansøgningerne om tilskud til netværk søges der om tilskud i en toårig eller treårig periode, hvor der kun indstilles tilskud i et år. Administrationen vil bruge dette år til at følge udviklingen af netværkene, blandt andet for at vurdere, om de er bæredygtige i forhold til partnerskaber, gennemførelse af aktiviteter m.m.

Sølund Musikfestival: Music Unites Europe (MUE). Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 0,734 mio. kr. Region Midtjylland søges om 0,242 mio. kr. Der indstilles et tilskud til projektets første år på 67.000 kr. til videreudvikling af projektet.

Aarhus Stadsarkiv: Demokratiets rødder. Projektet er toårigt, og det samlede budget er på 0,404 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,200 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,200 mio. kr.

Filmby Aarhus: POV - Media Literacy i Region Midtjylland. Projektet er toårigt, og det samlede budget er på 1,707 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,600 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,600 mio. kr.

Horsens Musik- og Balletskole: DanseKRAFT. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 1,596 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,687 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,230 mio. kr. til projektets første år til at afklare etablering af et netværk for udvikling af dans. Administrationen vil bruge dette år til følge udviklingen af netværket.

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder: Udvikling af netværk for børn og unge. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 0,922 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,460 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,150 mio. kr. til projektets første år til at afklare etablering af et netværk for børn og unge om billedkunst. Administrationen vil bruge dette år til følge udviklingen af netværket.

Bora Bora: Bora Residency Centre. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 9,280 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,900 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,600 mio. kr. ud fra en samlet prioritering af de regionale midler.

Lydenskab: Vores historie genfortalt. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 1,920 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,900 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,600 mio. kr. ud fra en samlet prioritering af de regionale midler.

Aarhus Jazz Orchestra: Jazzfabrikken. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 1,950 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,900 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,600 mio. kr. ud fra en samlet prioritering af de regionale midler.

Secret Hotel: Symposiet Earthbound 2020. Projektet er etårigt, og det samlede budget er på 1,051 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,320 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,320 mio. kr.

Aarhus Litteratur Center: BOGGODS. Projektet er etårigt, og det samlede budget er på 0,238 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,120 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,120 mio. kr.

Horsens Teaterfestival: Scenekunst og sundhed. Projektet er toårigt, og det samlede budget er på 0,259 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 49.500 kr. Der indstilles et tilskud på 49.500 kr.

Foreningen GRASSLAND: Projekt STOL. Projektet er toårigt, og det samlede budget er på 2,735 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,300 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,200 mio. kr. til projektets første år.

Fermaten: Netværk for talentudvikling indenfor rytmisk musik. Projektet er treårigt, og det samlede budget er på 0,455 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,160 mio. kr. Der indstilles et tilskud på 0,160 mio. kr.

Den geografiske fordeling af projektholdere og deltagere i de indstillede projekter er illustreret nedenfor.

Ansøgning, der udsættes til senere behandling

Holstebro Kommune, Silkeborg Kommune og Aarhus Universitet: Etablering af regionalt netværk for kultur, beskæftigelse og sundhed. Der er behov for en nærmere afklaring af blandt andet partnerskab, aktiviteter, effekter og finansiering.

Ansøgninger, der indstilles til afslag

30 ansøgninger indstilles til afslag, fordi disse i for begrænset omfang opfylder de opstillede kriterier for ydelse af tilskud

Administrationen tilbyder dialog og vejledning til de ansøgere, hvor projekterne vurderes at kunne komme i betragtning til næste ansøgningsrunde. Desuden planlægger administrationen i lighed med tidligere at holde tre regionale informationsmøder medio 2019, forud for 2. ansøgningsrunde til kulturudviklingsmidlerne.

Følgende ansøgninger indstilles til afslag:

• Musikskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune: Rethink Folk Music
• Flyfabrikken: Vingesus i Vest
• Kedelhuset: Spillesteds- og musikarrangørnetværk
• Den Kreative Skole: Fællesskab og fordybelse
• Ammar Keylani: Ebeltoft vægmaleri væg
• Teatret Gruppe 38: Enestående 2019
• Horsens Kommune: Monster
• Teaterhuset Filuren: Talentnetværk
• Dansk Talentakademi: Show up - talenttræf 2019
• Teater Katapult: Audio Move Explorer
• Foreningen Skjulte Steder: Betonkadavere
• Lisbeth Hermansen: Country Town
• Teater Viva: Singing Our Place Festival 2019
• Hinnerup Sommerskole: Hinnerup Sommerskole
• Oxer: Oxer en udstillingsplatform
• Danske Kunsthåndværkere og designere: On the road - processens væsen
• Nordisk teaterlaboratorium - Odin Teatret: Kentaurlandsby
• Gammel Estrup: Herregårdenes Dag
• Nevestas Voice: Interkulturel sangdeling
• Ringkøbing-Skjern Kommune – Frivillighedsakademiet: Netværk for kompetente frivillige
• Lighthouse Association: Lighthouse kulturprojekt med social entreprise
• Fonden Spøttrup Studegård: Eventudvikling af Spøttrup Borg
• Biblioteker og Borgerservice, Aarhus Kommune: Etablering af tværsektorielt og tværkommunalt netværk til formidling af FN's verdensmål
• Fregatten Jylland Kunstnersammenslutningen: Jylland på Fregatten Jylland
• Institute of Meals: Institute of Meals - Måltider med internationalt potentiale
• ANIMOK - The Animation Workshop: Regional animationsfestival for børn i dagtilbud og skoler
• SPOR festival: Spor New Music School
• Skør med Rock
• Pædagoguddannelsen VIA University College: Pilotprojekt: Kulturmøder for og med psykisk sårbare på tværs af regionen
• Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune: FILM X. 

Økonomi

På mødet indstilles der bevilling via dette punkt på 3,897 mio. kr. i 2019 af Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler, således som det fremgår af tabel 1. I det vedlagte økonomioverblik gøres status over kulturudviklingsmidlerne, inklusive de indstillede bevillinger på dagens møde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 bevilges i alt 3,897 mio. kr. til de 13 ansøgninger, som beskrevet i sagsfremstillingen, 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som anført i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes, og 

at der gives afslag til 30 ansøgninger.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 bevilges i alt 3,897 mio. kr. til de 13 ansøgninger, som beskrevet i sagsfremstillingen, 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som anført i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes, og 

at der gives afslag til 30 ansøgninger.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kulturmødet på Mors har udviklet sig til et vigtigt kulturpolitisk forum, og administrationen planlægger i samarbejde med tre kulturfaglige netværk og Region Nordjylland en række aktiviteter på mødet i 2019. Der indstilles i alt 160.000 kr. til ansøgninger inden for områderne museer, scenekunst, børne- og ungekultur og internationalt samarbejde. Samtidig bemyndiges administrationen til at anvende op til 40.000 kr. til eventuelt kommende aktiviteter på Kulturmødet.

Kulturmødet på Mors har udviklet sig til at være et vigtigt forum for politikere, kunstnere, kulturfolk og borgere. Region Midtjylland har de seneste år deltaget på kulturmøderne med en række aktiviteter, primært i samarbejde med regionens kulturfaglige netværk i regionen. Dette har været med til at synliggøre Region Midtjyllands kulturindsats, og det har været med til at fremme dialogen på tværs af regionerne og imellem de forskellige faggrupper. Det er derfor administrationens vurdering, at Region Midtjylland fortsat bør deltage aktivt i Kulturmødet.

Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU): Vi Elsker Museer

På Kulturmødet 2019 vil museerne fra Region Midtjylland og Region Nordjylland skabe en platform for dialog mellem museerne og deltagerne på Kulturmødet. Til det formål har man lejet et hus på Gasværksvej (Kulturmødets "hovedgade"), hvor der vil blive afviklet en række aktiviteter under overskriften "Vi elsker museer". Tanken bag er at få almindelige museumsbrugere til at fortælle om deres egne bedste museumsoplevelser, høre andre brugeres oplevelser og blive præsenteret for en række kendte kulturpersonligheders bedste museumserindringer. På denne måde ønsker man at kaste lys over, hvad det er, museerne bidrager med til samfundet, og understrege museernes relevans, værdi og popularitet. Midtjyske Museers Udviklingsråd gennemfører arrangementet sammen med museerne i Nordjylland og Organisationen af Danske Museer. Det samlede budget er 210.000 kr. Der søges om 50.000 kr.

Scenekunstnetværket (Scenet): Scenekunstens Hus

Scenet vil skabe en fysisk ramme omkring afviklingen af fem større events på Kulturmødet, hvor kunstneriske oplevelser knyttes sammen med samtaler om kunsten og oplevelsen af den. Formålet er at give både publikum, politikere og fagfolk mulighed for at komme i dialog på tværs. For de enkelte events står Teatret Svalegangen, Carte Blanche, Operaen i Midten, Opgang 2 og Limfjordsteatret. Ud over de fem events vil scenekunstens faglige organisationer, Scenet og Udviklingsplatformen for Scenekunst arrangere samtaler og oplevelser på Kulturmødets øvrige scener. Det samlede budget er 463.000 kr. Der søges om 50.000 kr.

Netværk for Børne- og Ungekultur i Midtjylland (BUM): Sange til Verden 

BUM planlægger en opførelse af Sange til Verden, i alt syv sange, der er komponeret til Europæisk Kulturregions Genopdag Festival i juni 2019. Sangene vil blive opført af børn og band fra Struer Musikskole.

I forbindelse med opførelsen vil der blive gennemført dels en paneldebat, dels en kultursalon om børnekultur og kreativitet som inspiration i arbejdet med realiseringen af FN's verdensmål. Det samlede budget er 80.000 kr. Der søges om 40.000 kr.

Region Nordjylland: Nordic Culture Camp

Region Nordjylland søger om medfinansiering af Nordic Culture Camp, der er en uges workshop for 20 unge kunstnere fra Norden, Tyskland, Holland og Storbritannien. Fra Danmark inviteres der kunstnere fra Midt- og Nordjylland. I forbindelse med Kulturmødet vil de udvikle et eller flere fælles kunstneriske værker. Herudover vil de indgå i Kulturmødets offentlige debatter. Formålet er at tilbyde de unge kunstnere en fælles platform for udvikling og samarbejde. Nordic Culture Camp er i de foregående år blevet afviklet i et samarbejde mellem de to regioner. Midtjyllands bidrag har været bevilget af den administrative pulje til kultur. Det samlede budget er 265.000 kr. Der søges om 20.000 kr.

Rådighedsbeløb til kommende initiativer til Kulturmødet

Administrationen anmoder om at få bemyndigelse til at anvende et beløb på op 40.000 kr. til eventuelt kommende initiativer på Kulturmødet, f.eks. inden for musik- og billedkunstområdet.

Andre aktiviteter på Kulturmødet

Lige som i 2018 planlægger Region Midtjylland sammen med Europæisk Kulturregion at holde det årlige kulturforum i forbindelse med Kulturmødet på Mors. Udgifterne til Kulturforum, der er på 200.000 kr., afholdes over budgettet for Europæisk Kulturregion.

Økonomi

I det vedlagte økonomioverblik gøres status over kulturudviklingsmidlerne, inklusive de indstillede bevillinger på dagens møde.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 50.000 kr. til Midtjyske Museers Udviklingsråd til arrangementet "Vi elsker museer",

at der bevilges 50.000 kr. til Scenekunstnetværket til arrangementet "Scenekunstens Hus",

at der bevilges 40.000 kr. til Børne- og Ungekulturnetværket BUM til arrangementet "Sange til Verden",

at der bevilges 20.000 kr. til Region Nordjylland til medfinansiering af workshoppen "Nordic Culture Camp", og

at administrationen bemyndiges til at anvende op til 40.000 kr. til eventuelt kommende initiativer på Kulturmødet.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 50.000 kr. til Midtjyske Museers Udviklingsråd til arrangementet "Vi elsker museer",

at der bevilges 50.000 kr. til Scenekunstnetværket til arrangementet "Scenekunstens Hus",

at der bevilges 40.000 kr. til Børne- og Ungekulturnetværket BUM til arrangementet "Sange til Verden",

at der bevilges 20.000 kr. til Region Nordjylland til medfinansiering af workshoppen "Nordic Culture Camp", og

at administrationen bemyndiges til at anvende op til 40.000 kr. til eventuelt kommende initiativer på Kulturmødet.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Europæisk Kulturregion søger om tilskud til et åbningsarrangement under kulturregionens Genopdag-festival i juni 2019. Arrangementet består af en åbningsreception, kunstneriske smagsprøver på festivalens program, uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris og et afsluttende socialt arrangement. Budgettet er på 0,4 mio. kr., og Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler søges om 0,3 mio. kr. Det forudsættes, at Europæisk Kulturregions restmidler finansierer 0,1 mio. kr. til uddeling af Den Midtjyske Kulturpris.

Europæisk Kulturregion søger om tilskud til arrangementet Åbning af Genopdag-festivalen (Europæisk Kulturregion) og uddelingen af Den midtjyske kulturpris. Den officielle åbning og prisfesten skal ligge under Europæisk Kulturregions festival Genopdag den 1.-16. juni 2019. Specifikt arbejdes der på datoen den 1. juni og alternativt den 31. maj.

Arrangementets formål er at give synlighed til det kulturelle samarbejde i Europæisk Kulturregion, Region Midtjylland og de 19 kommuner. Det skal på en sanselig måde med musik, billedkunst og mennesker give formål, holdninger, ord og krop til Europæisk Kulturregion. Det skal også koble FN’s verdensmål med Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion og således vise, hvordan man i det midtjyske aktivt bruger de kunstneriske og kreative aktører som medudviklere af samfundet.

Målgruppen for arrangementet er:

• Midtjyske kunst- og kulturaktører
• Politikere i stat/region/kommuner
• Ledere i stat/region/kommuner
• Ledere i større private virksomheder
• Ledere fra midtjyske uddannelses- og forskningsinstitutioner

Åbningsarrangement og prisfest

Arrangementet finder sted enten fredag den 31. maj eller lørdag den 1. juni 2019 kl. 19-22 på en større kulturinstitution i regionen. Åbningen består af en reception, en række kunstneriske smagsprøver på festivalprogrammet samt prisuddelingen og et afsluttende socialt arrangement.

Den Midtjyske Kulturpris

Priserne uddeles med FN's verdensmål som tema, da det er et tema, der fylder meget under Genopdag-festivalen. Flere markante midtjyske virksomheder arbejder efter verdensmålene, og det er omdrejningspunkt for Regional Udviklings nye udviklingsstrategi. Der skal uddeles ca. tre priser til kulturaktører, der fx gør en særlig indsats, eller som i forbindelse med et værk har sikret en særlig opmærksomhed på et område. Det kan fx være inden for følgende verdensmål:

• Mål nummer 3: Sundhed og trivsel: Gives til en kulturaktør/en kulturinstitution, der har gjort en særlig indsats for via kunst og kultur at fremme sundhed og trivsel.
• Mål nummer 5: Bæredygtige byer og lokalsamfund: Gives til en kulturaktør/en kulturinstitution/et værk, der har gjort en særlig indsats for via kunst og kultur at fremme udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund.
• Mål nummer 13: Klimaindsats: Gives til en kulturaktør/en kulturinstitution/et værk, der har gjort en særlig indsats for via kunst og kultur at fremme klimaindsatsen.
• Mål nummer 17: Partnerskaber for handling: Gives til en kulturaktør/en kulturinstitution/et værk, der har gjort en særlig indsats for via kunst og kultur at fremme partnerskaber for handling i Region Midtjylland og mellem Region Midtjylland og verden.

Bedømmelsesudvalg

Hvis Europæisk Kulturregions styregruppe godkender budgettet for arrangementet, vil administrationen gå i dialog med arbejdsgruppen i Europæisk Kulturregion om processen for prisuddelingen. Udgangspunktet er, at regionen med borgerinddragelse modtager bud på nominerede. Administrationen indstiller, at der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af to politikere fra regionsrådet samt én kulturfaglig ekspert fra hver af de fire kulturaftaler i regionen. De eksterne medlemmer af ekspertpanelet findes i kulturmiljøet men også blandt eksperter i de enkelte verdensmål. Det er bedømmelsesudvalget, der udpeger vinderne af Den Midtjyske Kulturpris.

Tidsplan 2019

Marts: Godkendelse af finansiering Europæisk Kulturregion 

27. marts: Godkendelse af finansiering Regionsrådet

10. april: Annoncering af Den Midtjyske Kulturpris

1. maj: Deadline for indstillinger/stemmer

Maj: Votering (ekspertpanel + EKR-styregruppe) 

1. juni: Åbning af Europæisk Kulturregion og uddeling af den Midtjyske Kulturpris

Økonomi

Projektet er en enkeltstående begivenhed med mulighed for gentagelse, og den samlede økonomi er på 0,4 mio. kr. Der er tale om et maxbudget, som søges reduceret via sponsorater, f.eks. ved at lokalelejen sponsoreres af en kulturinstitution, at en af regionens større medievirksomheder stiller digitalt udstyr til rådighed, eller at Europæisk Gastronomiregion står for dele af forplejningen.

Der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på op til 0,3 mio. kr. Det forudsættes, at Europæisk Kulturregions restmidler finansierer 0,1 mio. kr. til uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris.

I det vedlagte økonomioverblik gøres status over kulturudviklingsmidlerne, inklusive de indstillede bevillinger på dagens møde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 anvendes op til 0,3 mio. kr. til projektet Åbning af Europæisk Kulturregion og uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering tilvejebringes, og

at regionsrådet udpeger to deltagere til bedømmelsesudvalget i forbindelse med uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2019 anvendes op til 0,3 mio. kr. til projektet Åbning af Europæisk Kulturregion og uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering tilvejebringes, og

at regionsrådet udpeger Jørgen Nørby og Flemming Knudsen til bedømmelsesudvalget i forbindelse med uddelingen af Den Midtjyske Kulturpris.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Skive Kommune har søgt om tilskud fra de regionale kulturudviklingsmidler til i samarbejde med Region Midtjylland at udvikle og gennemføre en udviklingskonference om kultur- og landdistriktsudvikling. I konferencen, der har titlen "Liv og Landskab - Fællesskaber, bæredygtighed og kultur i landdistrikter", forventes der at deltage fageksperter, kunstnere, lokale beboere samt beslutningstagere fra region og kommuner. Konferencen bygger på erfaringer og viden om, at kunst og kultur kan bidrage med nye indsigter og erkendelser og dermed kan føre til forandringer. Konferencens indhold vil blandt andet omhandle landskaber, fællesskaber, kultur, bæredygtighed, identitet, inklusion, landbrug, forandring og bevægelse. Konferencen tænkes gennemført i september 2019. Der indstilles en bevilling på 400.000 kr.

En kultur- og landdistriktskonference vil bringe folk med forskellig viden, kompetencer, erfaringer og perspektiver sammen for at drøfte udfordringer og lokale handlemuligheder for udvikling af bæredygtige lokalsamfund og landdistrikter. Konferencen bygger på erfaringer fra to tidligere konferencer, der har sat fokus på, hvordan kunst og kultur kan bidrage med nye indsigter og erkendelser og dermed kan føre til forandringer.

Konferencen skal bringe deltagere sammen fra hele regionen med forskellige perspektiver inden for kulturområdet, landdistrikter, landbrug m.m. Konferencen skal bidrage til at opfylde den Regionale Udviklingsstrategi, der som overordnet vision har, at regionen skal være attraktiv og bæredygtig for alle. Der er særligt fokus på strategispor 1, der handler om at give borgerne mulighed for at leve det gode liv. Konferencen skal også bruges til at give vigtige indspil til en ny regional landdistriktsstrategi og til at understøtte en kulturindsats i landdistrikterne.

Konferencen bygger videre på erfaringerne fra to tidligere konferencer med foreningen Rural Forum som arrangør. Skive Kommune og Region Midtjylland ønsker i 2019 at påtage sig en mere aktiv rolle i tilrettelæggelse og gennemførelse af konferencen for at sikre, at resultaterne vil kunne bruges i arbejdet med at udvikle en kulturindsats koblet til landdistrikter og en regional landdistriktsstrategi. 

De øvrige kommuner i Region Midtjylland, de lokale aktionsgrupper (LAG), landbrugsorganisationer m.m. vil blive inviteret til at deltage i og bidrage til af konferencen.

Gennem oplæg og workshops bliver der fokus på temaerne:

• Fremtidens bæredygtige landbrug og arealanvendelse
• Mobilitet og landdistrikter
• Fremtidens lokalsamfund (fællesskab som driver for udvikling)

Konferencens form og indhold er nærmere beskrevet i det notat, der er vedlagt som bilag.

Økonomien

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af de regionale midler til mobilitet og landdistrikter bevilges 400.000 kr. til Skive Kommune til udvikling og gennemførelse af en regional udviklingskonference om kultur og landdistrikter.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af de regionale midler til mobilitet og landdistrikter bevilges 400.000 kr. til Skive Kommune til udvikling og gennemførelse af en regional udviklingskonference om kultur og landdistrikter, idet regionen baserer sit tilsagn om støtte på de dele af konferenceprogrammet, der ligger indenfor regionens opgaver vedrørende regional udvikling.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om kommunernes bestillinger af buskørsel efter regionsrådets beslutning om besparelser på de regionale busruter og om Midttrafiks arbejde med planlægning af køreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2019. Der orienteres om fortsat hverdagskørsel på rute 221 Randers-Voldum-Hornslet. Desuden fremsættes et forslag til ændring på rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet.

Status for besparelser på regionale busruter

Midttrafik har ved udgangen af 2018 modtaget bestillinger fra kommuner på buskørsel, som Region Midtjylland ophører med at finansiere med virkning fra køreplanskiftet den 30. juni 2019.

Det generelle billede er, at buskørsel på de fleste nuværende regionale ruter fortsætter, men med markant færre busafgange. Midttrafik vurderer, at 45.000-50.000 af bruttokatalogets ca. 130.000 køreplantimer opretholdes, og at ca. halvdelen af 46 busser udgår, fordi mange busafgange vil forsvinde. I stedet vil Midttrafik indsætte mere flextrafik på passagersvage tidspunkter. Flextrafik gennemføres kun, hvis den bestilles af en kunde. Udgiften til flextrafik afholdes af kommunerne. På nuværende tidspunkt forventes buskørsel på fire regionale busruter helt at blive nedlagt. Det er ruterne 11 Herning-Arnborg-Skarrild- Karstoft, 12 Herning-Aulum-Holstebro, 19 Herning-Hammerum-Fasterholt og 77 Herning-Ikast-Bording-Silkeborg.

På Midttrafiks hjemmeside kan man løbende orientere sig om status for arbejdet med at tilrettelægge buskørslen. På baggrund af oplysninger herfra er der udarbejdet vedlagte oversigt over beslutninger og konsekvenser af besparelserne for de enkelte busruter.

Region Midtjylland har givet kommunerne tilsagn om, at regionen afholder eventuelle omkostninger til godtgørelse til berørte busselskaber, hvis Midttrafik må opsige buskontrakter før udløb. Midttrafik oplyser, at der fortsat forhandles med busselskaber, og at størrelsen på godtgørelsen endnu ikke kendes.

Midttrafik forventer i april at offentliggøre de endelige køreplaner.

I overensstemmelse med regionsrådsbeslutningen gennemføres besparelser på 60 mio. kr. på de regionale ruter fra køreplanskiftet i juni 2019. Region Midtjylland yder et årligt tilskud i tre år på 5,5 mio. kr. til kommuner for transport af uddannelsessøgende på busruter, som regionen ophører med at finansiere.  

Orientering om opretholdelse af hverdagskørsel på rute 221 Randers-Voldum-Hornslet

Region Midtjylland har sammen med Midttrafik, Syddjurs og Norddjurs kommuner udarbejdet et forslag til en samlet plan for den kollektive trafik på Djursland. Parterne er blevet enige om at udskyde trafikplanen til 2020, dog gennemføres enkelte ændringer fra køreplanskiftet i juni 2019. Blandt andet er det planlagt at ændre rute 221 fra hverdagskørsel til skolekørsel. Favrskov Kommune har imidlertid meddelt, at kommunen ikke kan acceptere reduceret kørsel på ruten uden at blive inddraget i planlægningen. Rute 221 vil derfor fortsat køre på hverdage, dog med en mindre justering af køreplanen vurderet på baggrund af passagertal. Forslag om at reducere kørsel til skoledagskørsel på ruten vil blive drøftet med Favrskov og Randers kommuner i forbindelse med implementering af trafikplanen i 2020. Udgiften kan holdes indenfor den ramme, der er aftalt for besparelserne på Djursland.

Forslag til ændring på rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet

Midttrafik anbefaler, at rute 100 ikke længere betjener Segalt. En passagertælling viser, at ingen eller kun ganske få benytter busafgange i Segalt. Midttrafik foreslår, at turene lægges ind i det naturlige kørselsforløb via det nordlige Løgten, som dermed får fast frekvens med 20-minutters drift. Løsningen vil tilgodese flere kunder og vil mindske forvirringen om, hvilken vej bussen kører. Midttrafik foreslog i 2017 at ophøre med at betjene Segalt, men på baggrund af store protester fra borgere besluttede regionsrådet at opretholde betjening af Segalt på nogle ture. På baggrund af den ringe benyttelse og en forventning om, at ruten bliver mere attraktiv at benytte ved at undgå omvejskørsel, kan administrationen tilslutte sig Midttrafiks forslag om, at rute 100 ophører med at betjene Segalt. Besparelsen ved ikke at betjene Segalt vil være beskeden.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for besparelser på det regionale rutenet tages til efterretning,  

at orientering om opretholdelse af hverdagskørsel på rute 221 tages til efterretning, og

at forslag til ændring af rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om status for besparelser på det regionale rutenet tages til efterretning,  

at orientering om opretholdelse af hverdagskørsel på rute 221 tages til efterretning, og

at forslag til ændring af rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet godkendes.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 19. december 2018 mellemfinansiering frem til køreplansskiftet 29. juni 2019.

Regionsrådet godkendte den 31. oktober 2018 en plan for budgetoverholdelse i forhold til den kollektive trafik.

Regionsrådet skal koordinere indsatsen af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, herunder den geografiske placering og kapacitet. Det skal ske med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Administrationens opgørelse viser, at alle voksenuddannelsescentrenes dækningsområder har mindst to udbydere i hvert område og opfylder derved lovkravet om geografisk dækning.

Regionsrådet vil gennem et tættere samarbejde med voksenuddannelsescentrene om videre- og efteruddannelse understøtte et øget aktivitetsniveau.

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Det øverste trin svarer færdighedsmæssigt til folkeskolens 9. klasse. For voksne i beskæftigelse er der endvidere mulighed for undervisning i at bruge it og tale engelsk på jobbet.

Regionsrådet har en lovbunden opgave i at koordinere ordblindeundervisning og sikre den geografiske dækning af forberedende voksenundervisning i regionen. Samtidig har regionsrådet mulighed for at understøtte samarbejdet mellem voksenuddannelsescentrene (VUC) i regionen.

Den geografiske dækning af den forberedende voksenundervisning

Borgere i VUC'ernes geografiske dækningsområde skal kunne modtage undervisning fra mindst to udbydere af forberedende voksenundervisning, indenfor en rimelig geografisk afstand. Denne afstand fastsættes i lovgivningen som 75 minutters befordringstid med offentlig transport eller 30 min. i egen bil (hvad der i daglig tale betegnes som "det dobbelte udbud"). Afstandskravet gælder kun for forberedende voksenundervisning og ikke ordblindeundervisning.

I vedlagte oversigt over de samlede udbud ses de nuværende udbydere af forberedende voksenundervisning inden for de geografiske dækningsområder. Det er tydeligt, at der er mange driftsoverenskomster om udbud af forberedende voksenundervisning i alle geografier, hvilket betyder, at det dobbelte udbud er sikret alle steder.

Udviklingen i antallet af driftsoverenskomster

Det fremgår også af oversigten over de samlede udbud, at antal kursister og dermed årsværk er meget svingende fra udbyder til udbyder. VUC er ansvarlig for driftsoverenskomster med samtlige udbydere i deres geografiske dækningsområde. I henhold til VUC-loven skal en udbyder af forberedende voksenundervisning have minimum fem årsværk med undervisning, mens der skal være minimum to årsværk for ordblindeundervisning for at kunne sikre kvalitet og variation i udbuddet. En udbyder har to år til at nå årsnormen på fem årsværk.

Mange udbydere med lav kapacitet i et geografisk dækningsområde kombineret med svag samarbejdsstruktur kan betyde, at der bliver udbudt mange kurser, men at mange bliver aflyst på grund af for få deltagere. Det er derfor hensigtsmæssigt, at VUC'erne sikrer, at de driftsoverenskomster, de har indgået, lever op til årsnormen.

Administrationen foreslår derfor, at regionsrådet beder VUC-erne gennemgå deres driftsoverenskomster med henblik på at sikre, at aktivitetskravet er opnået. Administrationen vil fortsat følge udviklingen og holde udvalg for regional udvikling og regionsrådet orienteret.

Udviklingen i antallet af kursister til forberedende voksenundervisning

Det vedlagte notat giver en beskrivelse af udviklingen i antallet af kursister fordelt på kommuner, VUC'er, alder, køn, herkomst samt udviklingen fra 2011/2012 til 2016/2017. Notatet viser, at Region Midtjylland med 12.585 kursister i 2016/2017 ligger pænt over målet for regionen på 9.000 kursister, som regionsrådet vedtog i 2008. Notatet viser også, at der er meget store geografiske variationer i, om antallet af kursister øges eller falder.

I undersøgelsen "Danskernes kompetencer" er voksne danskeres kompetencer opgjort (den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra OECD). Her fremgår det, at 16 % har mindre gode læse og skrivefærdigheder, 15 % har mindre gode regnefærdigheder, og 28 % er mindre gode til hverdags-it. Det betyder, at der fortsat er et stort potentiale for forberedende voksenundervisning, og at det for mange danskere vil være nødvendigt at blive opkvalificeret - også på det helt basale niveau, hvis de skal kunne håndtere udviklingen på arbejdsmarkedet.

Samarbejde om Videre- og efteruddannelse

Det foreslås, at Region Midtjylland indgår samarbejde med VUC-centrene om at sikre koordinering og udbredelse af videre- og efteruddannelsesindsatsen. Region Midtjylland vil kunne understøtte samarbejdet gennem politisk bevågenhed samt understøtte analyser om aktiviteter og udvikling på videre- og efteruddannelsesområdet, herunder virksomhedernes efterspørgsel på efteruddannelse.

Samarbejdet vil have fokus på tre konkrete punkter:

• Policy - Region Midtjylland har stor interesse i stærke VUC-udbydere i regionen med henblik på at sikre de fornødne kompetencer til de midtjyske borgere. Derfor kan regionsrådet offentligt sende et politisk budskab om, at man står bag VUC-ernes udviklingsstrategi.
• Analyse - Region Midtjyllands administration kan bidrage med analysekapacitet og kan derfor være med til at understøtte samarbejdet omkring videre- og efteruddannelse ved at sikre et solidt vidensgrundlag om både aktiviteten på regionens VUC'er og virksomhedernes efterspørgsel efter efteruddannelse.
• Ressourcer - Region Midtjylland kan indgå som partner i samarbejdet og være med til at understøtte udvikling og samarbejde med sekretariatsbistand og facilitering mv.

Med regionsrådets godkendelse vil administrationen gennemføre indledende samtaler med VUC-erne om, hvorledes ovenstående samarbejde bedst kan gennemføres. Udvalg for regional udvikling og regionsrådet vil blive holdt orienteret herom.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at redegørelsen for udbuddet af forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at regionsrådet henstiller til voksenuddannelsescentrene at sikre, at driftsoverenskomstparterne opfylder aktivitetskravene for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning,

at orienteringen om udviklingen i kursister til forberedende voksenundervisning tages til efterretning, og

at forslaget om samarbejde med voksenuddannelsescentrene om koordinering og udbredelse af videre- og efteruddannelsesindsatser godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at redegørelsen for udbuddet af forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at regionsrådet henstiller til voksenuddannelsescentrene at sikre, at driftsoverenskomstparterne opfylder aktivitetskravene for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning,

at orienteringen om udviklingen i kursister til forberedende voksenundervisning tages til efterretning, og

at forslaget om samarbejde med voksenuddannelsescentrene om koordinering og udbredelse af videre- og efteruddannelsesindsatser godkendes.

Hanne Roed og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet forelægges i denne sag anden status for opfølgningen på budgetforliget vedrørende kardiologi.

Med Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre to ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland: At samle alle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra 1. juli 2019, og at flytte 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. Det blev samtidig besluttet, at mulighederne for at udflytte yderligere pacemakerimplantationer skulle undersøges.

Regionsrådet forelægges hermed en status for opfølgningen på Budget 2019 vedrørende kardiologi - røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsåre (KAG).

Samling af kardiologiundersøgelser på Aarhus Universitetshospital

I forhold til samlingen af KAG-undersøgelser forudsætter forligspartierne i budgetforliget, "at Aarhus Universitetshospital får ventelisterne ned indenfor det næste år, således at de er i stand til at overtage KAG-undersøgelser fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning." Forligspartierne besluttede samtidig, at regionsrådet skulle forelægges kvartalsvise oversigter over ventetiderne på KAG-undersøgelser samt forelægges en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser.

Den anden kvartalsvise oversigt over ventetider på KAG forelægges i denne sag for regionsrådet. Samtidig orienteres der om implementeringsplanen for samlingen af KAG-undersøgelser og status for afvikling af ventelisterne på Aarhus Universitetshospital.

Implementeringsplan for samling af KAG-undersøgelser

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har i fællesskab udarbejdet en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Det planlægges, at KAG-funktionen overdrages til Aarhus pr. 1. maj 2019 fra Hospitalsenheden Vest og pr. 1. juni 2019 for Hospitalsenhed Midt.

Hospitalsenhed Midt planlægger at fortsætte KAG-funktionen på Regionshospitalet Viborg indtil 1. juni 2019. Patienter fra hospitalets optageområde vil derfor blive henvist til Aarhus Universitetshospital fra medio maj 2019.

Hospitalsenheden Vest har aftalt med Aarhus Universitetshospital, at KAG-funktionen overdrages allerede fra 1. maj 2019. Det skyldes, at der i Hospitalsenheden Vest har været flere opsigelser blandt plejepersonalet, hvilket medfører, at KAG-funktionen ikke kan opretholdes indtil 1. juni 2019.

Aarhus Universitetshospital fortsætter ventelisteafviklingen, som har været iværksat siden slutningen af september 2018. Ventelisteafviklingen har allerede nu haft positiv effekt, og fra 3. til 4. kvartal 2018 faldt den gennemsnitlige ventetid til KAG fra 11 til 8 uger, som det kan ses i tabel 1 nedenfor. Effekten af planen for ventelisteafviklingen bliver fortsat monitoreret tæt. På grund af den tidligere overdragelse af undersøgelser fra Hospitalsenheden Vest kan der blive behov for at øge ventelisteafviklingen i løbet af foråret med henblik på at sikre, at hele ventelisten er afviklet, når der begynder at blive henvist patienter fra Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest.

Status på ventetider

I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i uger pr. kvartal fordelt på de tre hospitaler. Bemærk at den indberettede ventetid er "ventetiden til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige kliniske hensyn". Patienter, hvor der er særlige kliniske hensyn, det vil sige, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, og hvor liv og førlighed er truet, vil have en anden ventetid, end den der fremgår af www.mitsygehusvalg.dk og tabellen nedenfor. I Region Midtjylland er det besluttet, at afdelingerne skal opdatere ventetiderne, når der er ændringer eller som minimum en gang ugentligt. For at skabe et overskueligt overblik over udviklingen i ventetiden i perioden er det den gennemsnitlige ventetid pr. kvartal, der fremgår af tabellerne.

Som det kan ses af tabellen, er ventetiden på KAG faldet på alle regionens hospitaler fra 3. til 4. kvartal 2018. Aarhus Universitetshospital har fortsat den længste gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse på otte uger, hvilket dog er en væsentlig forbedring i forhold til 1., 2. og 3. kvartal 2018.

Udflytning af pacemakerimplantationer til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg

I forhold til udflytningen af pacemakerimplantationer besluttede forligspartierne, at der også skulle forelægges "en vurdering af mulighederne for udflytning af yderligere pacemakere udover de 150 fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. En eventuel yderligere udflytning må ikke true Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner."

Vurdering af mulighederne for udflytning af mere end 150 pacemakerimplantationer

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har drøftet mulighederne for at udflytte mere end 150 pacemakerimplantationer. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at flytte mere end 150 pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest, da flytning af yderligere implantationer vil true Aarhus Universitetshospitals højt specialiserede funktioner. Det skyldes blandt andet, at der er krav til, hvor mange operationer en speciallæge, der indopererer pacemakerimplantater, skal udføre om året for at opretholde de nødvendige kompetencer. Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest er indforståede med dette.

Implementeringsplan for udflytning af pacemakerimplantationer

Hospitalerne er enige om en fordeling af pacemakerimplantationer til henholdsvis Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest. Patienter fra følgende postnumre: Hinnerup, Grenaa, Ebeltoft og Randers skal derfor fremadrettet implanteres på Regionshospitalet Viborg – svarende til ca. 80 patienter årligt. Patienter fra følgende postnumre: Horsens, Odder, Skanderborg og Juelsminde skal fremadrettet implanteres på Regionshospitalet Herning - svarende til ca. 80 patienter årligt. Patienter fra ovenstående postnumre, som får implementeret pacemaker i forbindelse med en indlæggelse på Aarhus Universitetshospital, vil fortsat blive implanteret på Aarhus Universitetshospital. I henhold til reglerne om frit sygehusvalg har alle patienter mulighed for at vælge hvilket offentligt sygehus, de ønsker behandling på.

Der er enighed om, at der følges op på det konkrete antal pacemakere, der på baggrund af ovenstående fordeling faktisk bliver implanteret på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status for ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland tages til efterretning.

Ib Bjerregaard (V), Jørgen Winther (V) og Erik Vinther (V) tog forbehold.  

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 1 % i 2018 sammenlignet med 2017. Servicemålene for akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B) er alle overholdt i 2018. Der blev ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for de ikke-hastende kørsler og hvilende/liggende sygetransport (hastegrad C og D) i 2018.

For den siddende patienttransport er sket en aktivitetsstigning på 4,3 % fra 2017 til 2018. Servicemålene for den siddende patienttransport er overholdt for ordinære patienter, men for dialysepatienter er der ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse i 2018.

Præhospitalet har opgjort aktiviteten og servicemålsoverholdelsen for 2018. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne opgjort.

Afrapporteringen er vedlagt som bilag.

Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A – D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

• Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
• Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
• Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvisning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

Aktivitet – hastegrad A – D

Antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport er steget med 1 % fra 2017 til 2018. I 2018 var der 157.666 kørsler mod 156.095 kørsler i 2017.

Servicemålsoverholdelse – akutte ambulancekørsler (hastegrad A og B)

Alle servicemål for responstider for hastegrad A og B var overholdt i 2018, og responstiderne er forbedret fra 2017 til 2018. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 1 nedenfor.

Servicemålsoverholdelse – ikke-hastende ambulancekørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Servicemålene for hastegrad C og D var ikke overholdt i 2018. Dog er servicemålene meget tæt på at blive overholdt, og servicemålsoverholdelsen er forbedret i 2018 sammenlignet med 2017. Servicemålsoverholdelsen fremgår af nedenstående tabel 2. Servicemålene fremgår af side 2 i bilaget.

Den manglende servicemålsoverholdelse skyldes den højere aktivitet. I perioder, hvor efterspørgslen på regionens ambulancer er høj, prioriteres de hastende kørsler før de ikke-hastende, og der kan derfor opstå ventetid på de ikke-hastende kørsler.

Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospitalet, hvis de samtidig enten

• er pensionist,
• bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
• har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

Aktivitet

Der er sket en stigning i antallet af siddende patienttransporter fra 2017 til 2018. I 2018 var der 429.573 kørsler med siddende patienttransport mod 411.720 kørsler i 2017, svarende til en stigning på 4,3 %.

Servicemålsoverholdelse

For den siddende patienttransport er der servicemål for afhentning af henholdsvis patienter og dialysepatienter. Servicemålsoverholdelsen fremgår af tabel 3 nedenfor. Det fremgår, at servicemålet for 'ordinære' patienter er overholdt i 2018, mens servicemålet for dialysepatienter ikke er overholdt i 2018. Det formodes at skyldes stigningen i antallet af siddende patienttransporter.

Responstider for akutlægebilerne

Der var 11.519 A-kørsler med akutlægebil i 2018. Ved ca. 10 % af hændelserne var akutlægebilerne fremme inden for fem minutter, i ca. 45 % af hændelserne inden for 10 minutter, i ca. 70 % af hændelserne inden for 15 minutter og inden for 20 minutter i ca. 86 % af hændelserne.

Responstidsopgørelse for akutlægebilerne på kommuneniveau fremgår af tabel 8 i bilaget. Akutlægebilernes responstid på kommuneniveau afspejler det forhold, at akutlægebilerne er faste beredskaber, der rykker ud fra én bestemt base modsat ambulanceberedskabet, hvor der opereres med såkaldt flydende beredskaber. Det vil sige, at ambulancerne ikke opererer ud fra en bestemt base, men fra placeringen af deres seneste opgave. Det fremgår således, at det er i de kommuner med længst til nærmeste akutlægebilsbase, der er størst andel hændelser, hvor der går mere end 20 minutter, før akutlægebilen er fremme. Det gælder eksempelvis Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 i Region Midtjylland, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 2018.

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

Tilskudsmedicin

De samlede udgifter til tilskudsmedicin var i 2018 på 1.315 mio. kr. Sammenlignet med 2017, hvor udgifterne tilsvarende var 1.313 mio. kr., har der været en stigning i forbruget på 2 mio. kr.

I samme periode er udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler samlet set faldet med ca. 5 mio. kr. Udgiftsfaldet tilskrives særligt et stort fald i udgifter til kolesterolsænkende lægemidler, hvor der i 2018 har været patentudløb på to præparater. Udgifter til epilepsilægemidler og urologiske lægemidler (urinveje) er desuden også faldet, for førstnævnte grundet et patentudløb og for sidstnævnte grundet ændrede tilskudsregler.

Selvom der i 2018 har været et samlet fald i udgifter til tilskudsmedicin, ses der alligevel udgiftsstigninger for flere af de 15 mest udgiftstunge lægemidler, eksempelvis indenfor behandling af diabetes og depression samt øjenmidler og blodfortyndende lægemidler. På diabetes-, depression- og øjenområdet skyldes det primært generelle prisstigninger, mens det for blodfortyndende lægemidler kan tilskrives, at flere patienter sættes i behandling.  

Udviklingen i udgifter til tilskudsmedicin skal ses i lyset af, at antallet af ældre borgere stiger. Antallet af borgere over 70 år er i Region Midtjylland steget med 3,3 % i 2018, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet på ca. 3 %. Man må således forvente, at antallet af borgere i medicinsk behandling vil stige over tid.

Hospitalsmedicin

Udgiften til hospitalsmedicin er samlet set steget med 123 mio. kr. i Region Midtjylland, når 2018 sammenlignes med 2017 (forbrugstal fra Hospitalsapoteket). Det svarer til en vækst på 5,6 % i Region Midtjylland.

Det bemærkes, at Region Midtjylland hurtigt og effektivt har implementeret brug af biosimilær medicin i 2018. Et biosimilært lægemiddel er et biologisk lægemiddel, der svarer til et eksisterende biologisk lægemiddel. Det har givet en markant afdæmpning i væksten i 2018. Således er udgiften til adalimumab faldet fra 121 mio. kr. i 2017 til 102 mio. kr. i 2018. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme.

Henover efteråret 2018 har hospitalsafdelingerne også indført billigere biosimilær medicin i forbindelse med intravenøs behandling af brystkræft og lymfekræft. Intravenøs betyder, at medicinen gives i blodbanen, hvilket kræver, at et venekateter anlægges. Dette kræver mere administrationstid på hospitalerne. Derfor har hospitalerne fået tilført mere løn til sygeplejersker for at kompensere for dette. Nettobesparelsen på hospitalsmedicin for intravenøse behandlinger forventes at blive ca. 28 mio. kr. i 2019.

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med godt 29 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 748 mio. kr. i 2018. Lægemidlet Darzalex kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en markant vækst i forbruget på knap 32 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin. Det betyder, at brugen af disse lægemidler er styret af nationale anbefalinger.

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin er baseret på forbruget til og med 4. kvartal i 2018. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

Den seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros (efter 4. kvartal 2018) om indkøb af medicin er ligeledes vedlagt. Rapporten er fortrolig.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

Jakob Rixen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mikkel Rasmussen og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet har den 13. februar 2019 offentliggjort den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2017.

Region Midtjylland har fra 2016 til 2017 haft en stigning i produktiviteten på 1,3 %, hvilket er bedre end landsgennemsnittet på 0,9 %. Dermed har Region Midtjylland øget produktivitetsniveauet til indeks 100, svarende til landsgennemsnittet.

Sundheds- og Ældreministeriet har i februar 2019 for 14. gang offentliggjort den landsdækkende måling af de somatiske hospitalers produktivitet. Opgørelsen er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, med det mål at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige hospitaler.

Hermed afrapporteres endvidere på målet "God økonomi og relevant aktivitet" i Region Midtjyllands målbillede, da produktivitet indgår som en indikator herunder. Det skal bemærkes, at produktivitetsmålingerne skal ses i sammenhæng med regionens øvrige målsætninger om øget kvalitet og patienttilfredshed mv. Produktivitetsmålingen er alene kvantitativ og inddrager ingen kvalitetsmæssige elementer. Den udtrykker derfor intet om fx forskelle i serviceniveau, og hvilken behandlingskvalitet der opnås ved et givent ressourceforbrug.

Tabel 1 viser udviklingen fra 2016 til 2017 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for de fem regioner

Region Midtjylland har fra 2016 til 2017 haft en stigning i produktiviteten på 1,3 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Dette er resultatet af, at Region Midtjylland har haft den højeste stigning i produktionsværdi blandt regionerne på 2,5 %. Samtidig hermed har Region Midtjylland haft en udgiftsstigning på 1,3 %, så det har også kostet at øge aktiviteten.

Set i forhold til udviklingen fra 2015 til 2016, hvor stigningen i produktiviteten på landsplan var på 1,0 %, er udviklingen generelt set uændret. Region Midtjylland har dog formået at øge stigningen i produktiviteten fra 1,0 % til 1,3 %. Som følge heraf medfører det, at Region Midtjylland i 2017 har øget produktivitetsniveauet til indeks 100, som vist i tabel 2, og ligger dermed på landsgennemsnittet.

Tabel 2 viser produktivitetsniveauer

Tabel 3 viser tilsvarende udvikling og produktivitetsindeks for Region Midtjyllands egne hospitaler 

Fire af hospitalerne i Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet på 100. Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers har begge en lille negativ udvikling i produktiviteten, mens Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt begge har en positiv udvikling i produktiviteten.

Aarhus Universitetshospital har en produktivitet på 1,3 % for 2017, hvilket er væsentligt bedre end i 2015 og 2016, hvor den var henholdsvis -0,5 % og 0,5 % Dette er samtidig over landsgennemsnittet, hvilket gør, at produktivitetsniveauet stiger til indeks 94 fra indeks 93 i 2016. Aarhus Universitetshospital havde i 2017 ekstra udgifter til udflytningen til Skejby. Aarhus Universitetshospital er derfor på vej i den rigtige retning i forhold til hensigtserklæringen i budget 2019, om at produktivitetsniveauet skal forbedres.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om anbefalingerne i en rapport fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet.

Baggrund

I 2014 anbefalede Rigsrevisionen, at regionerne arbejder for at fremme konkurrencen på det præhospitale område og herved minimere omkostningerne. Efter afslutningen af den seneste udbudsrunde har regionernes præhospitale organisationer og Danske Regioner lavet en rapport med 18 anbefalinger til, hvad regionerne kan gøre for at styrke konkurrencen på ambulanceområdet fremover. Rapporten blev offentliggjort i oktober 2018, men fremlægges nu, da rapporten i høj grad har relevans for udbudsstrategien, der også fremlægges på denne dagsorden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tilkendegivet stor opbakning til de 18 anbefalinger.

Anbefalinger

I rapporten anbefales det blandt andet, at der gennemføres markeds- og teknisk dialog, der øger synligheden og gennemsigtigheden for nye leverandører, at regionerne udarbejder kontrolbud eller kontrolberegninger i forbindelse med udbud, og at regionerne arbejder med muligheden for selv at agere konkurrencefremmende aktør ved egen drift af en del af ambulanceberedskabet.

I det vedlagte lukkede notat oplistes alle rapportens 18 anbefalinger. Ved hver anbefaling er angivet administrationens fortolkende og uddybende bemærkninger.

Rapporten og en pixi-udgave af rapporten er også vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om anbefalingerne i rapporten fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet tages til efterretning, og

at orienteringen om administrationens bemærkninger til anbefalingerne tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om anbefalingerne i rapporten fra Danske Regioner om styrket konkurrence på ambulancemarkedet tages til efterretning, og

at orienteringen om administrationens bemærkninger til anbefalingerne tages til efterretning.

Mette Valbjørn og Jakob Rixen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Conny Jensen, Jørgen Winther, Ole Jepsen, Mikkel Rasmussen, Nicolaj Bang, Hanne Roed, Jørgen Nørby, Steen Jakobsen, Louise Ahle, Arne Lægaard og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.