Der er i DNV-Gødstrup projektet en række projekter, som nærmer sig sin afslutning, men hvor det endelige anlægsregnskab endnu ikke kan aflægges. Nogle projekter kan dog afsluttes foreløbigt, hvorved budgetterne kan tilrettes i forhold til mer- og mindreforbrug. Der er endvidere en række justeringer til budgettet, som rettes op med dette punkt. Slutteligt søges der om bevilling til uforudsete udgifter.

Der er i Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup behov for at lave en række mindre bevillingsmæssige justeringer, idet regnskaberne for enkelte mindre projekter kan afsluttes foreløbigt i forhold til henholdsvis mer- og mindreforbrug. Der er endvidere mindre rettelser i anlægsbudgettet og bevillinger, som rettes op med denne sag. Der er i budgettet for DNV-Gødstrup en budgetpost til uforudsete udgifter. Posten har endnu ikke været anvendt, og der søges om bevilling hertil.

Foreløbig opgørelse af delprojekter

Delprojekt 11, specialinstallationer er budget- og bevillingsmæssigt ansøgt som et samlet beløb uagtet, at delprojekt 11 er sammensat af forskellige mindre projekter, der udføres uden nødvendigvis at være sammenhængende med hinanden. Denne sag drejer sig om følgende delprojekt 11 projekter: energiparken (solcelleanlæg), generatoranlæg og kompressorkøl. Der er i DNV-Gødstrup projektet indbygget grundvandskøl, som har været finansieret som en del af energilånet til bygningsklasse 2020. Bevillingen indgår budgetmæssigt som en del af projektorganisationen. Udførelsesmæssigt har der været stor sammenhæng mellem kompressorkøl og grundvandskøl.

De nævnte projekter er tæt på afslutning eller allerede afsluttet, og derfor kan den samlede økonomi opgøres for de enkelte projekter.  

Energiparken er udført som et fælles projekt for etaperne 1, 2 og 3. Ud fra de samlede budgetter viser projektet efter færdiggørelse og ibrugtagning et overskud på 8,4 mio. kr. (indeks 88,8). Det foreslås, at bevillingen til delprojekt 11 reduceres med nævnte beløb, der overføres til puljen for uforudsete udgifter.

Generatoranlæg udføres ligeledes for de tre etaper under ét. Delprojektet er afsluttet og viser et positivt resultat i forhold til budgettet på 1,0 mio. kr. (indeks 88,8). Beløbet foreslås overført til puljen for uforudsete udgifter.

Kompressorkøl og grundvandskøl. Disse to projekter er ligeledes udført fælles for alle tre etaper. Projekterne er budgetteret hver for sig, men udførelsesmæssigt har der været stor sammenhæng (brugt den mest hensigtsmæssige entreprenør til udførelse af konkrete opgaver). Opgørelsen af økonomien for kompressorkøl viser i forhold til det vedtagne budget et overskud på 3,3 mio. kr. (indeks 88,8). Opgørelsen for grundvandskøl viser et underskud på 2,0 mio. kr. (indeks 88,8). Underskuddet er fremkommet som en følge af hensigtsmæssige justeringer i udførelsen af projektet. Det foreslås, at der fra delprojekt 11 overføres 2,0 mio. kr. (indeks 88,8) til dækning af underskuddet i grundvandskølsprojektet (placeret under projektet "planlægning af byggeri") og de resterende 1,3 mio. kr. til puljen for uforudsete udgifter.

Samlet foreslås det således, at bevillingen til delprojekt 11 reduceres med 12,7 mio. kr., der fordeles med 2,0 mio. kr. til projektet "planlægning af byggeri" og 10,7 mio. kr. til puljen for uforudsete udgifter (alle tal i indeks 88,8)

Et endeligt regnskab forelægges først, når det samlede projekt for delprojekt 11 er afsluttet.

Rettelser til anlægsbudget

Ved forelæggelse af seneste anlægsoverslag i august 2018 (hvor der blev godkendt besparelser i DNV-Gødstrup), var der en fejl heri, idet et beløb på 1,5 mio. kr. (indeks 88,8) blev tillagt posten "Planlægning af byggeri, herunder afledte omkostninger". Beløbet skulle rettelig have været tillagt delprojektet 11. Det foreslås derfor, at "Planlægning af byggeri, herunder afledte omkostninger" reduceres med 1,5 mio. kr., som i stedet tilføres delprojekt 11.

I maj 2018 blev der aflagt regnskab for delprojektet for jordkøb. Regionsrådet godkendte regnskabet, og der blev overført 1,5 mio. kr. til puljen for uforudsete udgifter (indeks 88,8). Efterfølgende er det dog konstateret, at hele anlægsbudgettet ikke var udmøntet i et rådighedsbeløb, idet der manglede 2,0 mio. kr. Resultatet for jordkøb burde derfor have været et overskud 3,5 mio. kr. Af praktiske årsager foreslås det, at anlægsbudgettet for jordkøb reduceres med 2,0 mio. kr. (indeks 88,8), der overføres til puljen for uforudsete udgifter.

Rådighedsbeløb til puljen for uforudsete udgifter

Puljen for uforudsete udgifter blev oprettet i 2016, men der har endnu ikke været søgt om en bevilling. Med de sidste justeringer udgør anlægsbudgettet for puljen for uforudsete udgifter 149,2 mio. kr. Der søges derfor om en bevilling til puljen for uforudsete udgifter på 149,2 mio. kr.

Finansiering af realiseret tab i 2018 vedrørende pris-/lønregulering

Budgetrammen reguleres med anlægspris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. Da de to indeks ikke følger den samme udvikling, bliver DNV-projektets realiserede tab i 2018 på 4,6 mio. kr. (indeks 88,8), som foreslås finansieret af justeringsreserven. Der resterer herefter 2,2 mio. kr.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 1 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2018-2023:

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2019. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2019 er negativ. Den mindre ramme i 2019 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2019. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2019 vil blive vurderet løbende.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at justeringerne af budgetposter godkendes,

at der gives en bevilling på 149,2 mio. kr. (indeks 88,8) til puljen for uforudsete udgifter,

at det realiserede pris-/løntab for 2018 på 4,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieres via justeringsreserven, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at justeringerne af budgetposter godkendes,

at der gives en bevilling på 149,2 mio. kr. (indeks 88,8) til puljen for uforudsete udgifter,

at det realiserede pris-/løntab for 2018 på 4,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieres via justeringsreserven, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2018 regnskabet for delprojektet for jordkøb, og der blev overført 1,5 mio. kr. til puljen for uforudsete udgifter (indeks 88,8).

Regionsrådet godkendte den 22. august 2018 blandt andet besparelser i DNV-Gødstrup projektet.

Der redegøres for tidsplan og rammer for nedlæggelse af akutbilerne og etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herunder indstilles det, at driften af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern etableres i regionalt regi, og at akutlægebilen placeres i Ringkøbing. Derudover fremgår den samlede økonomi for nedlæggelse af akutbilerne, etablering af akutlægebil i Ringkøbing samt opgradering af en ambulance i Skive til paramedicinerbemanding.

Jf. tidligere politisk behandling nedlægges akutbilerne i Skive, Ringkøbing og Tarm. I forlængelse heraf opgraderes en ambulance i Skive Kommune til paramedicinerbemanding, og der etableres en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I det følgende vil forslag til tidsplan og rammer for lukning af akutbilerne og samtidig etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune blive beskrevet. Der redegøres desuden for økonomien for den samlede omlægning.

Tidsplan

Der er et opsigelsesvarsel på seks måneder på akutbilskontrakterne med Falck.

Overgangen fra akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm til akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune og opgradering af ambulance i Skive Kommune til paramedicinerbemanding vil dermed kunne ske pr. 1. september 2019.

Etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune

Etablering af en akutlægebil omfatter anskaffelse af køretøj og ansættelse af lægeassistenter, lægebemanding samt valg af baseplacering og etablering af basefaciliteter. Lægeassistenter er ambulancebehandlere med ekstra uddannelse, der giver kendskab til akutlægebilens indretning og medicin samt assistance af lægen.

Etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune kan ske enten via regional drift af køretøj og ansættelse af lægeassistenter eller via en aftale med Falck om dette. Det er muligt at etablere regional drift inden for en økonomisk ramme, der ikke overstiger Falcks tilbud. Der redegøres for dette i vedlagte lukkede bilag.

Det indstilles derfor, at akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune etableres i regionalt regi.  

Det er forventningen, at bemandingen af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune med anæstesilæger kan ske til en udgift svarende til udgifterne for lægebemandingen af akutlægebilen i Holstebro, det vil sige omkring 5,4 mio. kr. årligt. Dette gælder uanset om akutlægebilen etableres i regionalt regi eller via en aftale med Falck.

Placering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved placering af akutlægebilen i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Der er taget udgangspunkt i Ringkøbing og Skjern, da disse to byer er de to største byer i kommunen med adgang til forskellige områder i kommunen ad de største landeveje. De to byer er samtidig beliggende i områder af kommunen med lang køretid for akutlægebilerne i Holstebro og Herning.

I vurderingen indgår faktorer i forhold til aktivitet og indbyggertal i den nordlige og sydlige del af kommunen, responstid samt hvordan akutlægebilen forventeligt vil komme til at indgå i det samlede beredskab, herunder også i forhold til akutlægehelikopterordningen.

Det anbefales at placere akutlægebilen i Ringkøbing, og at denne placering anvendes hele året. Placeringen i Ringkøbing vurderes at give anledning til, at flest mulige får lavere responstid for fremkomst af lægebemandet præhospital enhed.

Placeringen i Ringkøbing retter sig således mod de områder af kommunen og områder over kommunegrænsen med det største befolkningsunderlag. Heri tages også i betragtning, at der i sommerperioden er et stort antal turister langs kystlinjen.

Placeringen i Ringkøbing giver samtidig de bedste betingelser for, at akutlægebilen kan indgå i det samlede beredskab. Her vil det især i forhold til akutlægebilerne i Herning og Holstebro være relevant at gøre brug af den nye akutlægebil, når bilerne i Herning og Holstebro er optaget af anden opgave.

Anbefalingen beror derudover på, at den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune er hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hurtig fremkomst af akutlægehelikopter, idet flyvetiden fra akutlægehelikopterbasen i Billund til den sydlige del af kommunen er 10-20 minutter. Flyvetiden til den øvrige del af kommunen fra Billund- og Skive-helikopterbaserne er mellem 20 og 25 minutter.

Præhospitalets notat vedrørende placering af akutlægebilen er vedlagt som bilag.

Basefaciliteter

Der findes egnede basefaciliteter i Ringkøbing i tilknytning til Sundhedshus Ringkøbing.

Hvis der i stedet for Ringkøbing vælges en sydlig placering, skal egnede basefaciliteter afklares. Etableringsudgifterne kan beløbe sig til op mod 1 – 1,5 mio. kr.

Aktuelt har den ene akutbil base ved Falcks station i Tarm. Hvis der ønskes en sydlig placering, vurderes en placering i Skjern dog at være mere hensigtsmæssig frem for Tarm, idet der er flere indbyggere i Skjern.

Samlet økonomi

Tabel 2 i vedhæftede lukkede bilag viser den samlede økonomi for nedlæggelsen af akutbilerne i Skive, Ringkøbing og Tarm, opgradering af én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding samt etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jf. budget 2019 anvendes de resterende 1,5 mio. kr. i 2019 og 7,2 mio. kr. i 2020 og frem til konsolidering.

Den samlede økonomi for omlægningen indgår i bevillingsskemaet nedenfor. Det er forudsat, at der vælges regional drift af akutlægebilen, og at denne placeres i Ringkøbing, hvor der ikke er engangsudgifter til etablering af basefaciliteter.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at akutbilerne i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges pr. 31. august 2019,

at opstart af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune samt opgradering af ambulance i Skive til paramedicinerbemanding bliver den 1. september 2019,

at driften af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune etableres i regi af den regionale driftsorganisation for akutlægebiler og ambulancer,

at akutlægebilen placeres i Ringkøbing, og

at bevillingsskemaet for den samlede økonomi godkendes, jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at akutbilerne i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges pr. 31. august 2019,

at opstart af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune samt opgradering af ambulance i Skive til paramedicinerbemanding bliver den 1. september 2019,

at driften af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune etableres i regi af den regionale driftsorganisation for akutlægebiler og ambulancer,

at akutlægebilen placeres i Ringkøbing, og

at bevillingsskemaet for den samlede økonomi godkendes, jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I budget 2019 er det besluttet, at eventuelt frigivne midler ved ændringer foretaget på baggrund af analysen af den præhospitale indsats fremlagt for regionsrådet i oktober 2018 skal anvendes til konsolidering.

Regionsrådet besluttede den 28. november 2018 at nedlægge de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm og i forlængelse heraf opgradere én ambulance i Skive til paramediciner- eller sygeplejerskebemanding og etablere en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det blev herudover besluttet, at administrationen skulle undersøge placeringsmuligheder for akutlægebilen, og at de nærmere kontraktmæssige forhold, tidsplan for gennemførelse samt endelig økonomi for den samlede beslutning forelægges for regionsrådet, når det er afklaret.

Den 30. januar 2019 besluttede regionsrådet, at ambulancen i Skive opgraderes til paramedicinerbemanding, og at der vælges garanteret paramedicinerbemanding på 91 % til en årlig pris på 310.000 kr., idet regionsrådet følger responstiderne.

I finansloven for 2019 er der på landsplan afsat 25 mio. kr. årligt i 2019-2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Det forventes, at Region Midtjylland tildeles 5,4 mio. kr. af finanslovsmidlerne. På den baggrund er der udarbejdet oversigter over modeller for nedbringelse af ventetiderne til høreapparatbehandling i 2019. Det foreslås, at meraktiviteten sker i regi af Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest svarende til 1.280 ekstra patientforløb i 2019.

Af Finansloven for 2019 fremgår det, at der for perioden 2019-2022 på landsplan afsættes i alt 215 mio. kr. til følgende initiativer på høreområdet:

1. Effektivitet og sammenhæng på høreområdet: 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
2. Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling: 25 mio. kr. årligt 2019-2022.

Hospitalsudvalget ønskede på mødet den 7. januar 2019, at der udarbejdes et forslag til udmøntning af finanslovsmidler for 2019 til nedbringelse af ventetiden til høreapparatbehandling.

Region Midtjylland har endnu ikke modtaget det endelige udmøntningsbrev fra ministeriet om den konkrete udmøntning af midlerne til nedsættelse af ventetider til høreapparatbehandling, og den endelige udmøntning kendes således ikke. Det er således forudsat i nedenstående forslag, at regionen modtager, hvad der svarer til bloktilskudsnøglen svarende til 5,4 mio. kr. i 2019.

Høreapparatbehandling i Region Midtjylland

Høreapparatbehandling af voksne kan groft inddeles i to patientkategorier:

• Kompliceret behandling, som skal varetages af hospitalerne
• Ukompliceret høretab, som kan varetages både i offentlig og privat regi.

Børn med høretab skal behandles på hospitalerne.  

I Region Midtjylland er der to selvstændige øre-, næse-, halsafdelinger på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Aarhus Universitetshospital har tilbud om ukompliceret høreapparatbehandling på tre lokale klinikker i henholdsvis Aarhus, Randers og Horsens. På Aarhus Universitetshospital varetages kompliceret høreapparatbehandling på Audiologisk Klinik i Aarhus. Endvidere varetager Audiologisk klinik i Aarhus også ukompliceret høreapparatbehandling for patienter med et samtidigt psykisk eller fysisk handicap eller meget svagelige ældre patienter.

Hospitalsenheden Vest varetager kompliceret og ukompliceret høreapparatbehandling i henholdsvis Holstebro og Viborg.

Ud over høreapparatbehandling på hospitalerne har Region Midtjylland indgået en aftale om ukompliceret høreapparatbehandling med Center for Kommunikation i Herning, som varetager 700 forløb pr. år. Høreapparatbehandling sker med lægefaglig back up fra Hospitalsenheden Vest.

Patienter over 18 år med ukompliceret høretab har desuden mulighed for at vælge høreapparatbehandling på privat høreklinik med offentligt tilskud. Her er høreapparatet borgerens ejendom, og borgeren kan frit vælge høreapparat. Borgeren får et tilskud på 4.108 kr. for behandling af 1. øre og 2.369 kr. for behandling af 2. øre – i alt 6.477 kr. Hvis høreapparatet er dyrere, må borgeren selv betale det resterende beløb.

Ventetider

Høreapparatbehandling på hospitalet er omfattet af det almindelige frie sygehusvalg, som giver patienterne mulighed for selv at vælge hvilket offentligt hospital i landet, de vil behandles på. Høreapparatbehandling er derimod ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, der giver mulighed for behandling på et privathospital, hvis ventetiden til behandling på hospital overstiger 30 dage.

Der er lang ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Det gælder både for kompliceret og ukompliceret høretab. Tal fra venteinfo pr. 9. januar 2019 viser følgende ventetider for ukompliceret høretab:

Hospitalsenheden Vest

Regionshospitalet Holstebro: 48 uger

Regionshospitalet Viborg: 55 uger.

Aarhus Universitetshospital

Audiologisk Klinik Peter Sabroes Gade: 91 uger

Lokalklinikken P.P. Ørums gade: 64 uger

Lokalklinikken Randers: 49 uger

Lokalklinikken Horsens: 53 uger.

Hospitalerne oplever en voldsom stigning i antallet af henvisninger. Ligeledes må det forventes, at efterspørgslen de kommende år vil vokse som følge af den ændrede aldersprofil i befolkningen.

Nedenstående tabel 1 viser antallet af patienter på venteliste. Erfaringer viser dog, at flere på ventelisten i stedet har benyttet muligheden for høreapparatbehandling i privat regi med tilskud. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvor mange det drejer sig om.

Tabel 1. Antal patienter på venteliste januar 2019

Modeller for nedbringelse af ventetid i 2019

Administrationen har undersøgt mulighederne for en særlig indsats i 2019 med henblik på at nedbringe ventetiden. Der skitseres tre muligheder:

• udvide kapaciteten på hospitalerne
• udvide aftalen med Center for Kommunikation i Herning
• aftale med privatpraktiserende øre-/næse-/halslæger.

Det foreslås, at indsatsen for nedbringelse af ventetiden for høreapparatsbehandling både rummer patienter med kompliceret høretab samt patienter med ukompliceret høretab.

Modellerne skal i første omgang ses som forslag til nedbringelse af ventetiden for høreapparatbehandling i 2019.

Aftalen om budget 2019 for Region Midtjylland indeholder en hensigtserklæring om, at der laves en analyse af høreområdet med henblik på at finde konkrete måder til at nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling. Regionsrådet vil i 2. kvartal 2019 blive forelagt analysen, herunder et forslag til en langsigtet løsning på problematikken med lange ventetider samt forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne for årene 2020-2022.

I det samlede forslag til nedbringelse af ventetider i 2019 indgår udgiften til høreapparater, men i de tre skitserede modeller er der ikke indregnet udgifter til høreapparater. Udgiften til høreapparater vil være den samme, da apparaterne uanset model rekvireres via den fællesregionale aftale med AMGROS. Der er i det samlede forslag taget højde for merudgiften til høreapparater ved en kapacitetsudvidelse. Pukkelafviklingen kan medføre et fald i antallet af udleverede høreapparater i privat regi med tilskud, men i hvilket omfang kan ikke angives, og derfor er der i forslaget indregnet den fulde merudgift til høreapparater. Det forudsættes, at der udleveres 1,8 hørapparat pr. patient.

a)Udvidelse af aktiviteten på hospitalerne

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har begge mulighed for udvide aktiviteten i 2019. Aarhus Universitetshospital har oplyst, at de kan lave ca. 1.344 ekstra behandlinger i 2019. Hospitalsenheden Vest har oplyst, at de kan lave ca. 1.500 ekstra behandlinger i 2019.

Prisen for et ukompliceret forløb på hospitalet er 978 kr. Prisen for et kompliceret forløb er 1.652 kr.

b)Udvidelse af aftale med Center for Kommunikation i Herning

Administrationen har været i dialog med Center for Kommunikation med henblik på en midlertidig meraktivitet i 2019. Center for Kommunikation har oplyst, at de kan udvide aktiviteten for patienter med ukompliceret høretab med 300 forløb i 2019. Udgiften til dette er 1.368 kr. ved behandling med et høreapparat og 1.723 kr. ved behandling med to høreapparater. Ved undersøgelse men ingen behandling er prisen 887 kr.

c)Aftale med de privatpraktiserende øre-næse-hals læger

Der er endvidere mulighed for at indgå en aftale med de privatpraktiserende ørelægepraksis, en såkaldt § 64-aftale. Dette har man erfaringer med i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ørelægepraksis i Midtjylland har meddelt, at de er interesserede i at indgå en aftale.

Udgiften til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden er eksempelvis 3.453 kr. for undersøgelse samt tilpasning af et eller to høreapparater. Som udgangspunkt er der ikke en begrænsning på antallet af forløb. Region Hovedstadens aftale med praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden anvendes i beregningen, da det forventes, at ørelægepraksis i Midtjylland vil være villige til, at indgå en tilsvarende aftale. Gennemsnitsprisen pr. patient er højere i de aftaler, Region Sjælland og Region Nordjylland har indgået med de praktiserende speciallæger.

Oversigt over priser

Nedenfor er en oversigt (tabel 2) over priser for meraktivitet til nedbringelse af ventetiden.

Bemærkninger til tabel 2

Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har oplyst, at det vil være muligt at behandle et ekstra antal patienter med ukompliceret høretab til halvdelen af den gennemsnitlige DRG-værdi på høreapparatbehandlinger. Patienter med komplicerede høretab kræver flere ressourcer at behandle, hvorfor hospitalernes tilbagemelding var, at en patient med kompliceret høretab kan behandles for 1.652 kr.

Prisen vedrørende praktiserende speciallæger stammer fra aftalen, som Region Hovedstaden har indgået med praktiserende speciallæger i hovedstaden. Region Midtjylland har for nuværende ingen aftale med praktiserende speciallæger på høreapparatudlevering. Det forventes, at praktiserende speciallæger i Region Midtjylland vil være villige til at tiltræde en aftale tilsvarende aftalen i Region Hovedstaden.

Center for Kommunikation har som de eneste forskellige priser for høreapparatbehandling for henholdsvis et høreapparat eller to høreapparater. For at have det bedst mulige grundlag for prissammenligning, er prisen for Center for Kommunikation omregnet til en gennemsnitspris, hvor der er taget hensyn til, at 80 % af patienterne får to høreapparater.

Det fremgår, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest har den laveste pris pr. patient.

Tabel 2. Oversigt over priser for meraktivitet

 *50 % af gennemsnitlig DRG takst 2019, prisen er den samme for høreapparatbehandling til et eller to høreapparater

** Pris i Region Hovedstaden, prisen er den samme for høreapparatbehandling til et eller to høreapparater

***Gennemsnits pris (Der er to forskellige priser på høreapparatbehandling til henholdsvis et eller to høreapparater. Gennemsnitsprisen er udregnet med hensyntagen til, at 80 % af patienterne får høreapparatbehandling på begge ører). 

Aarhus Universitetshospital har brug for en engangsudgift til ekstra udstyr på 100.000 kr. for at kunne foretage nedbringelse af ventetider på Audiologisk Klinik til patienter med kompliceret høretab.

Samlet forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling

Som tidligere nævnt er der tre modeller for nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019. Der er også mulighed for at kombinere modellerne.

Administrationen foreslår, at meraktiviteten for 5,4 mio. kr. i 2019 sker på hospitalerne, da omkostningerne pr. patient er lavest. Da der er frit sygehusvalg, vil en reduktion af ventetiden på regionens hospitaler dog potentielt kunne medvirke til, at flere patienter fra de øvrige regioner søger behandling i Midtjylland.

Prisen for behandlingen i ørelægepraksis er dyrere end på hospitalerne. Til gengæld er ørelægepraksis mere geografisk jævnt fordelt over regionen, og der vil således være god tilgængelighed for borgerne til høreapparatbehandling i ørelægepraksis.

Center for Kommunikation i Herning er også dyrere end hospitalet. Til gengæld er det et tilbud i Herningområdet, som også vil gøre det mere tilgængeligt for borgere i dette område.

Administrationen foreslår, at midlerne fordeles med 40 % til Hospitalsenheden Vest og 60 % til Aarhus Universitetshospital. Det bygger på antallet af borgere på venteliste.

Fordelingen af midlerne foreslås at se ud som nedenstående. Gennemsnitpriserne er et gennemsnit for patienter med komplicerede og ukomplicerede høretab, og det forudsættes, at der behandles 50 % med komplicerede høretab og 50 % med ukomplicerede høretab. Forslaget giver en meraktivitet på cirka 1.280 patientforløb i 2019.

Det foreslås dermed, at der afsættes 3,61 mio. kr. til flere høreapparater, og at Aarhus Universitetshospital tildeles 1,081 mio. kr. samt 0,668 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest til meraktivitet i 2019.   

Tabel 3. Forslag til meraktivitet i 2019 – fordeling af midlerne

 Tabel 4. Bevillingsskema

 ²  Fælles konti (under praksissektor) dækker udgifter til høreapparater udleveret af hospitalerne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019 godkendes,

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital i 2019 på 1,081 mio. kr.,

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest i 2019 på 0,668 mio. kr., og

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2019 på 3,610 mio. kr.

Hospitalsudvalget indstillede, 

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019 godkendes,

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital i 2019 på 1,081 mio. kr.,

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest i 2019 på 0,668 mio. kr.,

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2019 på 3,610 mio. kr., og

at bevillingerne tildeles under forudsætning af, at hospitalerne opnår den beskrevne meraktivitet.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til nedbringelse af ventetider til høreapparatbehandling i 2019 godkendes,

at der gives en bevilling til Aarhus Universitetshospital i 2019 på 1,081 mio. kr.,

at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest i 2019 på 0,668 mio. kr., og

at der gives en bevilling til dækning af merudgiften til høreapparater i 2019 på 3,610 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er behov for midler til at sikre fuld implementering af ny national behandlingsvejledning for kirurgisk fjernelse af blodpropper i hjernen. Der fremsættes et forslag om prioritering af midler i størrelsesordenen maksimalt 10 mio. kr. fra puljen til nye behandlinger i 2019.

Aarhus Universitetshospital har en udfordring i forhold til fuld implementering af den nationale behandlingsvejledning for kirurgisk fjernelse af blodpropper i hjernen (EVT/trombektomi). EVT anvendes ved store blodpropper i hjernen, der ikke kan opløses alene ved brug af blodpropopløsende medicin (trombolyse), eller hvor der af forskellige årsager ikke kan gives blodpropopløsende medicin.

EVT er en højtspecialiseret behandling, der er godkendt til varetagelse fire steder i landet - Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital i formaliseret samarbejde. EVT har ligesom trombolyse stor betydning for, hvor godt patienterne kommer sig efter en blodprop i hjernen.

Indikationen for behandlingen er ændret, således at EVT nu er relevant for patienter op til 24 timer efter symptomdebut, hvis hjernen ikke har taget svær skade. Tidligere blev EVT vurderet relevant i op til seks timer efter symptomdebut. Det betyder, at behandlingsvinduet, dvs. det tidsrum som behandlingen har effekt i, er udvidet, så flere kan behandles. Derudover arbejdes der på at udligne geografiske forskelle i anvendelsen af EVT.

Aarhus Universitetshospital skønnede forud for økonomiforhandlingerne i 2018, at de samlede lønudgifter forbundet med den forventede stigning i antallet af EVT-behandlinger ville andrage 11,3 mio. kr. eksklusive udgifter til implantater. Aarhus Universitetshospital fik i marts 2018 midler til dækning af materialeudgifter forbundet med opdrift og ny indikation fra puljen til nye behandlinger i 2018. Det vurderes, at der samlet set kan ventes 560 ekstra udredninger og 140 ekstra behandlinger. Af de ekstra udredninger vurderer Aarhus Universitetshospital, at 160 stammer fra udligning af geografiske forskelle og 400 fra udvidelsen af behandlingsvinduet.

Det foreslås, at den fulde implementering af den nationale behandlingsvejledning finansieres fra puljen til nye behandlinger i 2019, og at der dermed forlods prioriteres midler fra puljen. I forbindelse med budget 2019 blev det besluttet, at puljen til nye behandlinger skal understøtte fortsat udvikling af højtspecialiserede funktioner i Region Midtjylland til gavn for patienterne.

Hospitalerne fik i november 2018 forelagt forslaget om finansiering af EVT-behandling fra puljen til nye behandlinger. Hospitalerne har forståelse for, at implementeringen af den nationale behandlingsvejledning prioriteres finansieret fra puljen til nye behandlinger i 2019.

Det indstilles, at der maksimalt reserveres 10 mio. kr. fra puljen til nye behandlinger til EVT, hvilket svarer til det beløb, der er givet til implementering af den nye nationale behandlingsvejledning i Region Hovedstaden. En eventuel yderligere stigning udover de 10 mio. kr. på aktiviteten i 2019 og frem vil ikke blive finansieret fra puljen. Der følges op på aktiviteten i 2019 i starten af 2020. Uforbrugte midler går tilbage til puljen. I 2019 er der 26 mio. kr. i puljen til nye behandlinger. Regionsrådet får forelagt forslag til samlet prioritering af midler fra puljen i foråret 2019.

Til orientering godkendte direktionen i december 2018, at en del af de uforbrugte midler fra puljen til nye behandlinger i 2018 medgår til at finansiere den del af implementeringsindsatsen, der blev påbegyndt i 2018. Midlerne for 2018 gives som engangsmidler og kan derfor ikke anvendes til at opretholde aktiviteten i 2019 og frem.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at fuld implementering af ny national behandlingsvejledning for kirurgisk fjernelse af blodpropper i hjernen (EVT/trombektomi) prioriteres finansieret fra pulje til nye behandlinger i 2019.

Hospitalsudvalget indstillede:

at fuld implementering af ny national behandlingsvejledning for kirurgisk fjernelse af blodpropper i hjernen (EVT/trombektomi) prioriteres finansieret fra pulje til nye behandlinger i 2019.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den gældende fødeplan for Region Midtjylland blev godkendt af regionsrådet i 2012. Administrationen har udarbejdet et forslag til rammer og proces for udarbejdelsen af en ny plan for driften og udviklingen af svangreomsorgen i Midtjylland.

Den gældende fødeplan for Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet i 2012. Der vurderes at være behov for udarbejdelse af en ny plan for driften og udviklingen af den samlede indsats, der knytter sig til svangreomsorgen i Region Midtjylland. Betegnelsen “svangreomsorg” anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Fødeplanen er en strategi, der udstikker rammer og retning for driften og udviklingen af svangreomsorgen i Midtjylland, og som dermed kan være retningsgivende for prioriteringen af muligheder og håndteringen af udfordringer. Samtidig er det et dokument, der giver overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barsel.

Baggrunden for udarbejdelsen af en ny fødeplan er blandt andet, at der er nye anbefalinger for svangreomsorgen på vej fra Sundhedsstyrelsen. Ud over disse nationale faglige krav udgør Region Midtjyllands målbillede for sundhedsområdet samt regionsrådets politiske sigtelinjer nogle vigtige pejlemærker i forhold til fødeplanens indhold og retning. Regionsrådet godkendte på møde den 28. november 2018 en plan for udarbejdelsen af en ny sundheds- og hospitalsplan for Region Midtjylland. I arbejdet med en ny fødeplan vil der løbende være behov for at tage højde for eventuelle ændrede præmisser mv. for udarbejdelsen af fødeplanen. Svangreomsorgen baserer sig på et tæt tværsektorielt samarbejde, hvorfor også den kommende sundhedsaftale kommer til at udgøre en vigtig del af fundamentet for samarbejdet på svangreområdet.

Fødeplanen udarbejdes desuden med udgangspunkt i, at der i Region Midtjylland er fødesteder ved Hospitalsenhed Midt (Viborg), Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro frem til tidspunktet for ibrugtagningen af hospitalet i Gødstrup, hvor fødslerne samles dér).

Tilrettelæggelse af processen

Det foreslås, at processen vedrørende udarbejdelse af en ny fødeplan følger en "tragtmodel", der indledes med en politisk rammesætning.

Dette kan i næste fase danne grundlag for en inddragende proces for forskellige interessenter og nøgleaktører, hvorved synspunkter og input fra borgere/brugere, fagpersoner, politikere m.fl. kan inddrages i den videre konkretisering af en samlet fødeplan.

Konkretiseringen i form af udarbejdelsen af selve fødeplanen tænkes at foregå i regi af det regionale fødeplanudvalg, der er sammensat af blandt andet ledere og fagpersoner fra den kommunale sundhedspleje og fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra almen praksis. Undervejs i arbejdet gøres der status og indsamles input fra forskellige fora på såvel politisk som administrativt niveau.

Der er vedlagt et notat, som beskriver dels baggrund og formål for en ny fødeplan, dels et forslag til, hvordan processen kan tilrettelægges i forbindelse med udarbejdelsen af en ny fødeplan.

Politisk rammesætning

I vedlagte notat skitseres det grundlag, som en ny fødeplan forventes at basere sig på. Dette omfatter blandt andet faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen samt regionsrådets politiske sigtelinjer, der blev vedtaget ultimo 2018. Til støtte for administrationens videre arbejde med planen foreslås en politisk rammesætning i form af tilkendegivelser af, hvilke hensyn, prioriteringer og eventuelle konkrete initiativer, der er politisk ønske om at fremme i forhold til den fremtidige drift og udvikling af svangreomsorgen i Region Midtjylland.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan godkendes, og

at der i henhold til procesplanen finder en drøftelse sted af hvilke hensyn, prioriteringer og eventuelle konkrete initiativer, der er politisk ønske om at fremme i forhold til den fremtidige drift og udvikling af svangreomsorgen i Region Midtjylland.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan godkendes, og

at der i henhold til procesplanen finder en drøftelse sted af hvilke hensyn, prioriteringer og eventuelle konkrete initiativer, der er politisk ønske om at fremme i forhold til den fremtidige drift og udvikling af svangreomsorgen i Region Midtjylland.

Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker, at der i den videre proces skabes et overblik over fremtidige kapacitetsudfordringer i regionen, hjemmefødsler, status for fødselsforberedelse  mv., samt at der indtænkes en borgerinddragende proces.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om, at Region Midtjylland på grund af kapacitetsudfordringer på Aarhus Universitetshospital har indgået en samarbejdsaftale pr. 1. januar 2019 med Region Nordjylland om operation af neurokirurgiske rygpatienter.

Som en del af løsningen på Aarhus Universitetshospitals øjeblikkelige kapacitetsproblemer på operationsområdet har Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital arbejdet på at indgå en samarbejdsaftale vedrørende det neurokirurgiske område. I forlængelse af drøftelser om emnet på forretningsudvalget den 11. december 2018 orienteres hermed om, at regionsrådsformanden har godkendt aftalen.

Samarbejdsaftalen indebærer, at Aalborg Universitetshospital fra 1. januar 2019 og foreløbigt fire måneder frem ugentligt kan operere 6-8 neurokirurgiske rygpatienter fra Aarhus Universitetshospital. Det har været undersøgt, om andre hospitaler i Region Midtjylland kan løse opgaven, men det er desværre ikke umiddelbart muligt. Neurokirurgisk operationsgang har i øjeblikket mange vakante operationssygeplejerskestillinger. Aarhus Universitetshospital oplyser, at der er en rekrutteringsproces i gang. Der vil dog typisk være et 3-4 måneders oplæringsforløb, før operationssygeplejerskerne er i fuld drift. Samtidig flytter Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital som den sidste kirurgiske afdeling til Skejby i marts måned. Dette vil lægge yderligere beslag på ressourcerne og begrænse kapaciteten i en periode. Med en samarbejdsaftale lettes presset på den neurokirurgiske operationskapacitet, hvilket vil gøre en fornuftig udflytning af afdelingen mulig.

Samarbejdsaftalen om operation af neurokirurgiske rygpatienter er vedlagt.

Prisen for behandlingerne af de konkrete patienter følger de generelle principper for afregning, som Region Nordjylland og Region Midtjylland har aftalt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundhedskoordinationsudvalget har udsendt høringsversion af Sundhedsaftalen 2019-2023. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarligt for udarbejdelsen og skal i processen understøtte, at sundhedsaftalen kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedsaftalen 2019-2023 skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Ny sundhedsaftale

Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarlig for at udarbejde udkast til en ny sundhedsaftale. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. I sundhedsaftalen udpeges visioner, mål og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen om sundhed på. Sundhedskoordinationsudvalget skal i udarbejdelsen understøtte, at sundhedsaftalen kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedsaftalen 2019-2023 skal træde i kraft den 1. juli 2019, og en høringsversion er sendt ud til høringsparterne primo januar 2019.

I 2018 kom der en ny vejledning og bekendtgørelse for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Denne har givet mulighed for at lave en politisk aftale, hvor der er større råderum til løbende lokale politiske prioriteringer af nye indsatser. Dermed understøttes det politiske ejerskab til aftalen, ligesom der hele tiden kan tages afsæt i aktuelle problemstillinger i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet.

Regionsrådet afgiver høringssvar på vegne af Region Midtjylland. Vedlagt er et udkast til regionsrådets høringssvar. Regions-MEDudvalget behandler høringsversion af Sundhedsaftalen 2019-2023 på møde den 4. februar 2019, og input herfra vil fremgå af sagen som bilag og eventuelt indarbejdet i udkast til regionsrådets høringssvar.

Indhold i høringsudkast Sundhedsaftalen 2019-2023

Sundhedskoordinationsudvalgets høringsudkast indeholder:

Visioner

• Mere lighed i sundhed - socialt og geografisk
• På borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere sundhed for pengene.

Indsatsområder

• Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning (og overvægt som det næste fokusområde). Forebyggelse prioriteres, fordi sundhed spiller en central rolle for den enkeltes trivsel og mulighed for at udfolde sit potentiale i det daglige. Samtidig er forebyggelse helt nødvendig for at kunne imødekomme udviklingen med stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster. Borgernes sundhed er et fælles ansvar, hvor kommunerne typisk står for de enkelte forebyggelsesindsatser, mens hospitaler og praktiserende læger har en vigtig rolle i at agere proaktivt og forebyggende ved tidlig opsporing og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Hospitalerne understøtter også med ekspertise og sparring til kommuner og praktiserende læger.

• Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet. I de kommende år sker der en kraftig stigning i andelen af ældre og borgere med kronisk sygdom og multisygdom. En videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde vil kunne bidrage til rette borger i rette seng på rette tid, færre forebyggelige indlæggelser og færre akutte indlæggelser og genindlæggelser. For borgeren giver det tryghed og en behandling og indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen og dermed understøtter bedre livskvalitet.

• Den nære psykiatri - først med fokus på, at
  • forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
  • forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

Flere borgere rammes af psykiske lidelser. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end borgere med somatiske lidelser. Den seneste "Hvordan har du det"-undersøgelse viser en markant stigning i unge med dårlig mental sundhed. Vi ved, at mistrivsel og dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser for den enkelte og for omgivelserne både på kort og lang sigt. Der sættes derfor ind for at forbedre den mentale sundhed hos børn og unge. Samtidig har svært psykisk syge voksne borgere tilbagevendende behov for støtte og behandling på tværs af fagområder fra både region, kommuner og almen praksis. Der er risiko for, at disse borgere tabes mellem flere stole, og der sættes ind for at finde løsninger for denne målgruppe.  

Bærende samarbejdsprincipper

• Økonomi – udviklingen finansieres ud fra et princip om 'gynger og karruseller', hvor der over tid er en fair balance i økonomien mellem sektorerne
• Kvalitet – høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbud; kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst med afsæt i fælles normkrav
• Fælles populationsansvar – mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte borgere
• At bryde med vanetænkningen – tænke 'ud af boksen' og ved behov udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer
• Videndeling og spredning - sprede indsatser med god effekt og øge kendskab til og respekt for andre sektorers vilkår
• Tidlig og rettidig indsats – forebygge at sygdom opstår og tidlig opsporing af sygdom for at undgå, at sygdommen forværres
• It, data og telemedicin på tværs – opprioritere digitale og telemedicinske løsninger og udfordre tekniske og lovgivningsmæssige barrierer for at dele data på tværs.

Processen 

Den vedlagte høringsversion af Sundhedsaftalen 2019-2023 er resultat af en proces med en foranalyse og efterfølgende bred politisk inddragelse.

I foranalysen er der indhentet:

• Perspektiver fra politikere
• Fortællinger fra borgere, pårørende og klinikere
• Input fra de fem klynger, patientinddragelsesudvalget og faglige organisationer
• Input fra drøftelser på administrativ workshop med regionale og kommunale direktører samt PLO-Midtjylland.

Den politiske proces bestod herefter af:

• Med afsæt i input fra foranalysen udsendte Sundhedskoordinationsudvalget i maj 2018 et idé- og debatoplæg
• Regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer, PLO-Midtjylland og patientinddragelsesudvalget deltog den 12. juni 2018 i en bred politisk debat af idé- og debatoplægget
• Idé- og debatoplægget og input fra den politiske kick-off blev endvidere drøftet på regionsrådets temadag den 25. juni 2018
• Sundhedskoordinationsudvalget udsendte den 6. juli 2018 et udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper i Sundhedsaftalen 2019-2023
• Frem til den 17. september 2018 havde regionsrådet, de 19 byråd og PLO-Midtjylland mulighed for at drøfte udspillet og indsende bemærkninger til sundhedskoordinationsudvalget. De stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet behandlede udspillet i august 2018 og vedtog:

at Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til den næste sundhedsaftale, idet regionsrådet foreslår, at

• der sættes fokus på årsagerne til rygning, og at der vedrørende forebyggelse af rygning er et særligt fokus på børn og unge,
• det næste indsatsområde er overvægt med særligt fokus på børn og unge,
• det sociale område i højere grad inddrages i udspillet, og
• der i forhold til tidlig indsats og forebyggelse gøres brug af økonomiske beregninger, der tydeliggør de samfundsmæssige og konkrete gevinster ved indsatsen.

Sundhedsaftalen er i høring frem til den 1. marts 2019. Herefter behandles høringssvar og eventuelle justeringer på baggrund heraf i sundhedskoordinationsudvalget, og en endelig version indstilles til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, inden den kan træde i kraft den 1. juli 2019.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar på Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til høringssvar på Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.

Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til høringssvar på Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes, idet høringssvaret suppleres med en bemærkning fra Regions-MEDudvalget om, at det er positivt, at der er stort fokus på borger/patient, men at det også er væsentligt med fokus på medarbejderinddragelse og kompetenceudvikling i den videre implementering af sundhedsaftalen samt med en bemærkning om, at det i de nævnte indsatsområder i Sundhedsaftalen så vidt muligt tydeliggøres, hvornår man overgår fra den ene fase til den næste.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet orienteres om status på ordningen for hospitalsrekvirerede blodprøver, herunder målopfyldelsen på selve flytningen af blodprøver og den afledte besparelse. Herudover følges der op på en række tiltag, blandt andet den mobile bioanalytikerordning.

På regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 var et af punkterne "Opfølgning på spareforslag 3.11 vedrørende hospitalsrekvirerede blodprøver", der var en opfølgning på en del af regionsrådets spareplan 'Spar1519'. Det blev her besluttet, at ordningen skulle evalueres igen ved udgangen af 2018. Derfor er der nu lavet et notat: "Evaluering af flytning af hospitalsrekvirerede blodprøver til hospitalerne", se vedlagte bilag.

I spareforslag 3.11 fra Spar1519 var det forventningen, at der kunne opnås en besparelse på 13,4 mio. kr. ved at flytte den del af blodprøvetagningen, der vedrører de hospitalsrekvirerede blodprøver fra almen praksis til hospitalerne.

Den nuværende status er, at 93,8 % af de hospitalsrekvirerede blodprøver, der tidligere blev taget i praksis, nu er flyttet til hospitalerne. I forhold til selve besparelsen er der på nuværende tidspunkt indfriet 10,2 mio. kr. af besparelsen, hvilket er 1,3 mio. kr. bedre end ved sidste opfølgning.

En af årsagerne til, at der ikke er en større indfrielse af spareforslaget, er, at det i forhandlingerne med PLO ikke er lykkedes for regionen at forhandle den økonomiske ramme for almen praksis ned, som er en af forudsætningerne for, at den fulde besparelse indfries. En del af de tidligere konsultationer for blodprøver er blevet erstattet af konsultationer for anden aktivitet i almen praksis. Udgifterne til denne anden aktivitet er på ca. 2,4 mio. kr., men da den økonomiske ramme ikke er sat ned, skal denne anden aktivitet fortsat finansieres. De 2,4 mio. kr. kan derfor ikke medregnes i besparelsen.

I opfølgningen i 2017 blev der desuden beskrevet en række tiltag i forhold til den mobile bioanalytikerordning, sammedagskoncept og samarbejdet med PLO.

Der har været en pæn stigning i aktiviteten i den mobile bioanalytikerordning, som ser ud til at være stabil. Der er på Aarhus Universitetshospital indført nyt bookingsystem i november 2017, hvilket har minimeret antallet af aflysninger. Derudover er der også justeret på retningslinjerne for visitationen, så de er ens for hele regionen.

I forhold til sammedagskonceptet, hvor blodprøven tages samme dag som besøget, er der nu lavet en kobling af data fra laboratoriernes blodprøvesystem LABKA og besøgsdata fra MidtEPJ. Denne kobling viser, at 53 % af blodprøverne tages samme dag som et besøg på den rekvirerende hospitalsafdeling. Under besøget vurderer lægerne, om der er brug for en blodprøve, som patienten kan få taget umiddelbart efter et besøg.

Der er fortsat dobbeltprøver, når patienter både er i behandling på hospitalet og i praksis, hvilket drøftes i hospitalsklyngesamarbejdet. Der arbejdes på en it-løsning, hvor det er muligt at se, om der foreligger aktuelle analyser, der kan anvendes i stedet for at tage en ny blodprøve. Dette vil understøtte en mere rationel prøvetagning.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at evalueringen af flytning af de hospitalsrekvirerede blodprøver tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at evalueringen af flytning af de hospitalsrekvirerede blodprøver tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at evalueringen af flytning af de hospitalsrekvirerede blodprøver tages til efterretning, idet udvalget ønsker sagen forelagt på ny, hvis der på et senere tidspunkt ændres ved betalingen i overenskomsten med de praktiserende læger.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmøde den 27. april 2016 blev det besluttet at etablere yderligere blodprøvetagningssteder på udvalgte geografiske lokationer i regionen, samt at give mulighed for blodprøvetagning i praksis placeret i regionens yderområder.

På regionsrådsmøde den 25. oktober 2017 blev det blandt andet blev besluttet, at ordningen evalueres ved udgangen af 2018.  

Der fremlægges et forslag til fremtidig opgørelse af responstiden for ambulanceberedskabet og akutlægebilerne, hvor akutlægebilernes responstid opgøres særskilt. Dette sker som opfølgning på et ønske om at få præsenteret et forslag til fremtidig opgørelse af responstider for både ambulancer og akutlægebiler på forretningsudvalgets møde i oktober 2018.

I forbindelse med behandlingen af analysen af den fremskudte præhospitale indsats på forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2018 blev det besluttet, at der forelægges et forslag til fremtidig opgørelse af responstider for både ambulancer og akutlægebiler.

Regionsrådet modtager i dag halvårlige afrapporteringer for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats, hvor andelen af kørsler, der er fremme inden for henholdsvis 10, 15 og 20 minutter, opgøres. I disse fremlægges blandt andet servicemålsoverholdelsen for den primære responstid og den sekundære responstid ved A- og B-kørsler:

• Primær responstid er den tid, der går fra den tekniske kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator i AMK, til første professionelle præhospitale enhed (ambulance, akutbil og akutlægebil) er fremme ved den tilskadekomne/syge.  

• Sekundær responstid er den tid, der går fra den tekniske kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator i AMK, til ambulancen er fremme ved den tilskadekomne/syge.     

Forslag til fremtidig afrapportering 

Akutlægebilernes responstid indgår således allerede i opgørelsen af den primære responstid. Opgørelsesmetoden, som anvendes i dag, er i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, som Danske Regioners bestyrelse den 30. august 2018 har vedtaget skal gælde på tværs af de fem regioner.

Administrationen foreslår, at akutlægebilernes responstid fremover også opgøres særskilt i de halvårlige afrapporteringer. Det foreslås, at akutlægebilernes responstider opgøres som andelen af akutlægebilskørsler rekvireret via 1-1-2, der er fremme inden for henholdsvis 10, 15 og 20 minutter.

Responstiderne for akutlægebilerne opgøres for:

• regionen som helhed,
• for de enkelte biler, og
• på kommuneniveau.

Såfremt regionsrådet godkender forslaget, vil beslutningen indgå i udarbejdelsen af næste afrapportering for aktivitet og servicemålsoverholdelse.

Det skal bemærkes, at der ikke er vedtaget servicemål for akutlægebilernes responstid, ligesom det skal holdes for øje, at akutlægebilerne er supplerende beredskaber til ambulanceberedskabet.

Seneste afrapportering for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats blev fremlagt for regionsrådet den 26. september 2018. Den næste afrapportering forventes at foreligge i marts 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag om fremtidig opgørelse af responstider for ambulancer og akutlægebiler godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag om fremtidig opgørelse af responstider for ambulancer og akutlægebiler godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2018 blev det besluttet, at hospitalsudvalget forelægges et forslag til fremtidig opgørelse af responstider for både ambulancer og akutlægebiler.

Sagen blev forelagt hospitalsudvalget den 7. januar 2019. Udvalget ønskede, at der til de fremtidige opgørelse af responstider for akutlægebilerne - udover responstider for de enkelte biler og for regionen som helhed - tilføjes en fordeling på geografi.

Seneste afrapportering for aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats blev fremlagt for regionsrådet den 26. september 2018.  

Administrationen har i efteråret 2018 indsendt reviderede projektbeskrivelser vedrørende projekter med midler fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til Sundheds- og Ældreministeriet. I de reviderede projektbeskrivelser er projekterne tilpasset den økonomi, der er prioriteret til projekterne. Sundheds- og Ældreministeriet har i december 2018 godkendt de reviderede projekter.

Regionsrådet har på tidligere møder behandlet projektbeskrivelser og økonomi vedrørende projekter i regionens sundhedshuse samt en kommende lægepraksis i Aarhus, som Sundheds- og Ældreministeriet har givet midler til. Projekterne er nu alle endeligt godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet bedes derfor nu godkende nedenstående indtægts- og anlægsbevillinger af hensyn til, at administrationen kan igangsætte projekterne.

Skanderborg Sundhedshus

Regionsrådet besluttede på møde den 19. december 2018, at projektet i Skanderborg Sundhedshus, som der er søgt og tildelt midler til fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, skal gennemføres i én etape, og at Region Midtjylland i den forbindelse prioriterer i alt 6,1 mio. kr. fra Investeringsplanen i 2019 og 2020.

Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt den reviderede projektbeskrivelse, som administrationen fremsendte i efteråret 2018. Region Midtjylland har ultimo december 2018 modtaget bevilling fra ministeriet.

Af nedenstående tabel 1 fremgår indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Skanderborg Sundhedshus.

Tabel 1. Indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Skanderborg Sundhedshus

Lemvig Sundhedshus

Sundheds- og Ældreministeriet godkendte i december 2018 revideret projektbeskrivelse for Lemvig Sundhedshus. Region Midtjylland har ultimo december 2018 modtaget bevilling fra ministeriet.

Af nedenstående tabel 2 fremgår indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Lemvig Sundhedshus.

Tabel 2. Indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Lemvig Sundhedshus

Ud over bevillingen fra Sundheds- og Ældreministeriet har Region Midtjylland bevilget 1 mio. kr. til projektet. Ansøgningen blev behandlet på regionsrådets møde den 27. juni 2018.

Flerlægepraksis på MarselisborgCentret

Sundheds- og Ældreministeriet godkendte i december 2018 revideret projektbeskrivelse vedrørende Flerlægepraksis på MarselisborgCentret. Region Midtjylland har ultimo december 2019 modtaget bevilling fra ministeriet.

Af nedenstående tabel 3 fremgår indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Flerlægepraksis på MarselisborgCentret.

Tabel 3. Indtægts- og anlægsbevilling vedrørende Flerlægepraksis på MarselisborgCentret

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling vedrørende Skanderborg Sundhedshus jf. bevillingsskema,

at indtægtsbevilling vedrørende Lemvig Sundhedshus godkendes, og

at indtægtsbevilling vedrørende Flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling vedrørende Skanderborg Sundhedshus jf. bevillingsskema,

at indtægtsbevilling vedrørende Lemvig Sundhedshus godkendes, og

at indtægtsbevilling vedrørende Flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud har tidligere peget på, at udviklingsprocessen om Lemvig Sundhedshus skal ske i et borgerinddragende set up. Der er udarbejdet et udkast til en model for en borgerinddragelsesproces i Lemvig i samarbejde med Region Midtjylland og Lemvig Kommune. Administrationen arbejder på at få tilknyttet følgeforskning til processen.

Model for borgerinddragelse i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus

Udvalg for nære sundhedstilbud har i maj 2018 peget på, at udviklingsprocessen om Lemvig Sundhedshus skal ske i et borgerinddragende set up. På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til model for en borgerinddragelsesproces i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus.

Modellen består af tre trin:

1. Indledende samtalesaloner med udvalgte målgrupper i Lemvig Kommune samt kommunale og regionale politikere, der ønsker at deltage.
2. Et borgermøde med deltagelse af borgere og sundhedsprofessionelle i Lemvig Kommune, administrative medarbejdere, strategiske ledere og politikere fra Lemvig Kommune og Region Midtjylland.
3. Opfølgende samtaler i to grupper med udvalgte borgere og sundhedsprofessionelle. Grupperne skal beslutte, hvad de prioriterer som det vigtigste at bringe med videre til strategiske ledere (Styregruppen for et samlet Lemvig Sundhedshus).

Endeligt skal vision og indsatsområder for Lemvig Sundhedshus politisk godkendes i Region Midtjylland og Lemvig Kommune.  

Modellen er vedlagt.

Processen bygger på de kompetencer, som Borgerdesign har opbygget. Borgerdesigner et fælles regionalt/kommunalt projekt, som arbejder for, at borgere som erfaringseksperter kan inspirere til fælles ledelse på tværs af sektorer. Målet er et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen - som også hænger sammen for borgerne. Borgerdesign arbejder på tværs af sektorer og hører hjemme i sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland. Borgerdesign ejes aktuelt af Region Midtjylland og Aarhus, Skive, Viborg og Silkeborg kommuner.

Modellen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Lemvig Kommune.

Regionens administration vil facilitere borgerinddragelsesprocessen i Lemvig, og i den forbindelse vil der være fokus på de nye principper for borgerinddragelse i Region Midtjylland. Det midlertidige udvalg vedrørende inddragelse og samskabelse vil følge processen omkring inddragelse af forskellige interessenter med henblik på at opsamle erfaringer, som kan anvendes i forhold til kommende borgerinddragende projekter.

Følgeforskning i forbindelse med den borgerinddragende proces

I forlængelse af Udvalget for Nære Sundhedstilbuds behandling af puljen på 10 mio. kr. i december 2018 ønskede udvalget, at der blev set på mulighederne for følgeforskning af borgerinddragelse. På den baggrund er administrationen på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge mulighederne for at tilknytte følgeforskning til den borgerinddragende proces i Lemvig. Der arbejdes på at indgå en aftale med VIA University College.

Der arbejdes i første omgang på at tilknytte følgeforskning, således at det er muligt at få viden om, hvordan processen har bidraget til, at borgerne oplever sig inddraget, og hvordan borgerinddragelsesprocessen får indflydelse på etableringen af Lemvig Sundhedshus. Det kan overvejes, om der senere skal udarbejdes en evaluering af borgerinddragelsesprocessen, der kan svare på, om den konkrete inddragelsesproces har opfyldt de mål, der eventuelt opstilles for borgerinddragelsen.

Administrationen har formuleret udkast til en række forskningsspørgsmål, som der vil blive arbejdet videre med i samarbejde med den forsker, der skal følge processen.

• Oplevede borgerne, at de blev inddraget – og hvilke elementer bidrager til, at borgerne føler sig inddraget eller det modsatte?
• Hvordan har den borgerinddragende proces haft betydning for etablering og udvikling af Lemvig Sundhedshus?
• Hvordan har den borgerinddragende proces haft betydning for borgerdrevne initiativer i Lemvig Kommune?

Da det på nuværende tidspunkt ikke er endeligt afklaret, hvem der vil forestå følgeforskningen, er der endnu ikke klarhed over, hvornår det kan forventes at regionen modtager afrapportering.

Følgeforskningen vil blive finansieret af pulje til udvikling af nære sundhedstilbud, og budgettet forventes at ligge på omkring 250.000 kr. til aflønning af forskere.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at model for borgerinddragelsesproces i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus godkendes,

at der prioriteres 0,25 mio. kr. til følgeforskning i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen i Lemvig, og

at foreløbige forskningsspørgsmål til følgeforskningen tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at model for borgerinddragelsesproces i forbindelse med etablering af Lemvig Sundhedshus godkendes,

at der prioriteres 0,25 mio. kr. til følgeforskning i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen i Lemvig, og

at de foreløbige forskningsspørgsmål til følgeforskningen tages til efterretning, idet udvalget dog ønsker en tydeliggørelse i forskningsspørgsmålene af, hvordan inddragelsen af civilsamfundet kan bidrage til civilsamfundets forståelse af, hvilken sygdomsbelastning der er i området og dermed hvilke prioriteringer, der foretages i forbindelse med etableringen af sundhedshuset.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der pågår udarbejdelse af en helhedsplan for de regionale funktioner, der er placeret i Søndersøparken i Viborg. På regionsrådets møde den 30. maj 2018 blev det besluttet, at der som supplement til den allerede igangsatte belysning af to scenarier for henholdsvis nybyggeri og renovering skulle belyses et tredje scenarie, hvor funktionerne indpasses i eksisterende byggeri på Regionshospitalet Viborg. Der er nu udarbejdet en rapport, som belyser muligheder og udfordringer ved dette tredje scenarie.

På baggrund af regionsrådets beslutning om at belyse den mulige indpasning af Regionspsykiatrien Midts aktiviteter i de arealer, som bliver ledige med ibrugtagningen af Regionshospitalet Viborgs nye akutcenter, er der udarbejdet en rapport "Kapacitets- og arealanalyse, Indplacering af psykiatri" af de eksterne hospitalsplanlæggere, Lohfert-Praetorius, som i 2018 også udarbejdede "Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet 2021 og 2026" for regionens samlede hospitalsaktivitet.

Regionshospitalet Viborg

Analysen kortlægger på basis af demografifremskrivninger og konkrete erfaringer fra Hospitalsenhed Midt forventningerne til den fremtidige aktivitet på Regionshospitalet Viborg. Der er i analysen beskrevet to mulige fremskrivningsresultater - henholdsvis et med samme udgangspunkt som den samlede analyse for hele regionen samt et korrigeret for de nyeste tal på sengedage, liggetider m.v. for Regionshospitalet Viborg.

Det første resultat, baseret på data for perioden frem til og med 2016, beskriver et forventet fald i behovet for sengepladser.

Det andet resultat, hvor analysegrundlaget er suppleret med data for Regionshospitalet Viborg i 2017-2018, viser et behov, der stemmer overens med den nuværende kapacitet. I begge fremskrivninger vil der være mulighed for at lediggøre arealer i eksisterende bygninger, når det nye akutcenter tages i brug i 2019. Der skønnes mulighed for maksimalt at kunne frigøre et areal på henholdsvis 3.000 og 5.000 nettokvadratmeter til kliniske funktioner. Der vil dog for at frigøre det fulde areal være behov for at effektivisere på anvendelsen af arealer på tværs af regionshospitalet for derved at kunne komprimere arealforbruget. Dette betyder, at der vil være behov for at gennemføre en række anlægsprojekter, såsom ombygning af sengeafdelinger og ambulatorier, for at optimere arealanvendelsen.

Regionspsykiatrien Midt

For Regionspsykiatrien Midt er der på samme baggrund taget udgangspunkt i den generelle analyse fra 2018, opdateret med de nyeste, tilgængelige data som den ene mulige fremskrivning, og som den anden fremskrivning er der taget udgangspunkt i den funktionsbeskrivelse, der ligger til grund for udarbejdelsen af de øvrige scenarier i det foreløbige helhedsplansarbejde (nybyg henholdsvis renovering af eksisterende psykiatri). Disse to fremskrivninger er dog næsten identiske og viser behov for et samlet nettoareal for Regionspsykiatrien Midt på ca. 8.500 kvadratmeter. Der er i dette tal ikke taget højde for eventuel flytning af aktivitet mellem regionspsykiatriens optageområder eller for oprettelse af nye sengepladser/behandlingstilbud.

Analysens konklusion

Det konkluderes på basis af ovennævnte fremskrivninger, at regionspsykiatriens arealbehov er ca. dobbelt så stort som det areal, der optimalt kan frigøres i Regionshospitalet Viborg, og at en samlet indplacering derfor ikke er mulig. Der er i foråret 2018 arbejdet med forskellige modeller for indplacering af nyt psykiatribyggeri på Regionshospitalet Viborgs ledige arealer. Det blev på daværende tidspunkt konkluderet, at resultatet på grund af begrænsede frie arealer, store terrænforskelle og øvrige udfordringer ikke ville give optimale rammer for en tidssvarende psykiatrisk behandling.

I forhold til at indplacere en andel af psykiatriens aktiviteter i regionshospitalets overskydende kapacitet er der flere udfordringer, herunder at Bygning 1 "højhuset", hvori der nemmest vil kunne frigøres kliniske arealer, ikke egner sig til en moderne psykiatri. I regionens øvrige nybyggede psykiatrier arbejdes der fokuseret med nem adgang til udearealer, sengestuer tæt på terrænniveau, integrerede skærmede gårdmiljøer, inden- og udendørs idrætsfaciliteter, ligesom sikkerhed generelt er en stor udfordring i psykiatribyggeri, blandt andet set i forhold til risiko for selvskade, rømning, personalesikkerhed m.m. Alt sammen udfordringer, som er svære at løse i et eksisterende højhus.

Det foreslås derfor, både på basis af arealmæssige og faglige vurderinger, at rådgiverne ikke arbejder videre med et selvstændigt scenarie om indplacering af regionspsykiatriens funktioner i regionshospitalets ledige arealer. Derimod anbefales det, at der i samarbejde mellem psykiatrien og somatikken løbende undersøges muligheder for at integrere funktioner baseret på, hvordan der opnås den bedste behandling for den enkelte patient på et fagligt baseret grundlag. Der indhøstes løbende erfaringer fra øvrige hospitaler, hvor en større integration mellem psykiatri og somatik allerede er gennemført; f.eks. fra de nyibrugtagne fælles akutmodtagelser.

Erfaringerne fra øvrige hospitaler skal danne basis for, at der på sigt kan træffes de bedst mulige valg omkring etablering og indretning af faciliteter til både somatik og psykiatri - eventuelt i fællesskab.

Det foreslås, at de to øvrige scenarier for de regionale funktioner i Søndersøparken færdigbearbejdes af rådgiveren, således at de kan fremlægges til politisk drøftelse på regionsrådets møde i april måned 2019. I disse to scenarier kan der efterfølgende tænkes indplaceret funktioner fra psykiatrien i somatikken eller etablering af funktioner i fællesskab i det omfang, erfaringerne fra øvrige hospitaler giver grundlag for dette.    

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten "Kapacitets- og arealanalyse, Indplacering af psykiatri" tages til efterretning,

at der på basis af rapportens konklusioner ikke arbejdes videre med indplacering af Regionspsykiatrien Midt i Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger i Viborg som et separat scenarie, og

at der arbejdes videre med konkretisering af de to øvrige scenarier: nybyggeri til Regionspsykiatri Midt henholdsvis et kombineret renoverings- og tilbygningsscenarie, begge scenarier placeret i Søndersøparken, Viborg.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten "Kapacitets- og arealanalyse, Indplacering af psykiatri" tages til efterretning,

at der på basis af rapportens konklusioner ikke arbejdes videre med indplacering af Regionspsykiatrien Midt i Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger i Viborg som et separat scenarie, og

at der arbejdes videre med konkretisering af de to øvrige scenarier: nybyggeri til Regionspsykiatri Midt henholdsvis et kombineret renoverings- og tilbygningsscenarie, begge scenarier placeret i Søndersøparken, Viborg.

Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling  psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådets møde den 30. maj 2018

Regionsrådets møde den 5. december 2017.

Region Midtjylland har fået tilsagn om 4 mio. kr. om året fra sundhedspuljen til regionale udrykningsteams i Psykiatrien i perioden 2018-2021. Projektbeskrivelse og budget for projektet om regionale akutte udrykningstjenester fremlægges til godkendelse.

Som en del af den statslige sundhedspulje til højtprioriterede indsatser på sundhedsområdet er der afsat mellem 20 og 21,5 mio. kr. årligt på landsplan i perioden 2018-2021 til regionale akutte udrykningstjenester i Psykiatrien. Hver region har fået tilsagn om ca. 4 mio. kr. årligt i perioden. Brevet til regionerne fra Sundheds- og Ældreministeriet er vedlagt. Det fremgår af brevet, at midlerne skal anvendes til regionale akutte udrykningstjenester i Psykiatrien, der blandt andet kan tilbyde et alternativ til indlæggelse af borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. Der er ikke krav fra Sundheds- og Ældreministeriet om, at midlerne skal gå til deciderede udrykningskøretøjer.

Sundhedsministeriet har anmodet om en projektbeskrivelse og budget for anvendelse af midlerne i Region Midtjylland. Vedlagte projektbeskrivelse og budget er den 18. januar 2019 sendt til Sundhedsministeriet med forbehold for, at det godkendes i regionsrådet.

Projektbeskrivelsen

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at de 4 mio. kr. afsat i sundhedspuljen og udmøntningen af 8 mio. kr. fra budgetforliget 2019 til styrkelse og harmonisering af den udgående ambulante aktivitet sammentænkes.

De 4 mio. kr. fra sundhedspuljen foreslås afsat til en opgradering af eksisterende mobilteams i Viborg-Skive og Herning. Mobilteamet Viborg-Skive udgår fra Regionspsykiatrien Midt og dækker Viborg og Skive kommuner. Mobilteamet Herning udgår fra Regionspsykiatrien Vest og dækker Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning kommuner. Formålet med begge mobilteams er hurtig og tæt kontakt til borgere ved behov, forebyggelse af indlæggelse og understøttelse af tidlig udskrivelse.

Midler fra sundhedspuljen skal gå til at fastholde den nuværende aktivitet i dagtid hverdage og øge tilgængeligheden om aftenen og i weekender.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektbeskrivelsen for projekt om regionale akutte udrykningstjenester godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at projektbeskrivelsen for projekt om regionale akutte udrykningstjenester godkendes.

Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet meddelte den 25. oktober 2017 projekteringsbevilling til opførelse af en ny døgnrehabiliteringsenhed på et kvalitetsmæssigt højt niveau med ti pladser og tilhørende træningsfaciliteter på Tagdækkervej i Hammel. Der foreligger nu et projektforslag for den nye bygning. Det foreslås, at projektet udbydes i stor- og fagentreprise, og at regionsrådet forelægges en indstilling om endelig anlægsbevilling efter sommerferien 2019.

Siden 2011 har Region Midtjyllands varetagelse af rehabiliteringsopgaver i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade efter endt sygehusbehandling været begrænset til seks døgnpladser på Specialområde Hjerneskades rehabiliteringsenhed, Tagdækkervej i Hammel.

Rehabiliteringstilbuddet, som drives efter Servicelovens § 107, har god søgning og anvendes både af regionens kommuner og kommuner fra andre regioner. Tilbuddets fysiske rammer og driftsvolumen har i stigende omfang sat begrænsninger for tilbuddets drift og udvikling. Den nuværende bygning er ikke oprindeligt indrettet til formålet, og det vil ikke på længere sigt være muligt at tilbyde specialiseret rehabilitering i de nuværende fysiske rammer efter de krav, som følger af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens seneste retningslinjer.

Region Midtjylland fik i august 2017 kommunernes opbakning til at opkvalificere rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej i Hammel til at varetage rehabilitering på specialiseret niveau samt til en udvidelse af tilbuddet fra seks til ti døgnpladser og indføre nye takstniveauer for at sikre et fagligt og driftsøkonomisk robust tilbud. Regionsrådet meddelte efterfølgende den 25. oktober 2017 projekteringsbevilling til opførelse af en ny rehabiliteringsenhed på et kvalitetsmæssigt højt niveau med ti døgnpladser og tilhørende træningsfaciliteter på Tagdækkervej. De seks døgnpladser, der hidtil har været anvendt som rehabiliteringspladser, konverteres efterfølgende til pladser i Tagdækkervejs bostøtteafdeling for borgere med erhvervede hjerneskader med behov for støtte efter Servicelovens §§ 83-87.

Det foreliggende projektforslag til ny rehabiliteringsenhed tager afsæt i en overordnet ambition om, at de nye bygningsmæssige rammer sammen med en faglig opgradering vil forbedre resultaterne af rehabiliteringsindsatsen for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade og om muligt føre til kortere rehabiliteringsforløb. Byggeriet skal herigennem give Specialområde Hjerneskade mulighed for at udvikle sin position som en specialiseret og væsentlig leverandør på neurorehabiliteringsområdet både i Midtjylland og i Vestdanmark.

Projektforslaget indebærer opførelse af en bygning med et bruttoareal på 1.599 kvadratmeter fordelt på to etager med ti boliger og fællesrum i stueetagen samt fysioterapi, aktivitetsrum, træningsrum, samtalerum, kontorer og mødelokaler på første sal. Den nye bygning forbindes med den nuværende bygning på Tagdækkervej med henblik på samdrift med Tagdækkervejs bostøtteafdeling om blandt andet nattevagt og køkkenfunktioner.

Projektforslaget er baseret på principperne i "helende arkitektur" og tager udgangspunkt i en brugerundersøgelse samt en litteraturafdækning af danske og internationale erfaringer og viden om sammenhænge mellem fysiske rammer og rehabilitering.

Den nye bygning foreslås opført i en høj arkitektonisk standard med en organisk form, som skaber kontrast til den eksisterende meget stringente bygning. Bygningen indrettes med mange ovenlys, forskellige loftshøjder og nicher med udvendige facader i tegl og træ. Niveauforskellene i terrænet udnyttes til at forbinde bygningen med den omgivende natur og til etablering af udvendige, skærmede opholds- og træningsarealer.

Projektet tager højde for brugergruppens meget forskellige fysiske, kognitive og sociale handicap og heraf følgende forskellige behov for fysisk og kognitiv træning. Bygningen indrettes handicapvenligt men med indbyggede naturlige udfordringer, som kan anvendes i træningsøjemed. Ved indretningen lægges vægt på overskuelighed gennem genkendelige elementer og indbygget hjælp til way-finding. Der skabes overskuelighed og ro gennem opdeling af boligerne i to mindre levegrupper med tilhørende separate opholdsarealer. Ved indretningen lægges vægt på akustik og lyddæmning, ligesom der indrettes døgnrytmebelysning i alle boliger samt på fællesarealer i tilknytning til boligerne (jf. blandt andet erfaringerne fra Neurokirurgisk Intensivafdeling på Aarhus Universitetshospital).

Boligerne udgør mellem 44 og 54 nettokvadratmeter og indrettes som et stort rum opdelt i et opholdsområde med trinette/tekøkken samt et soveområde. Opholdsområde og soveområde opdeles med et flytbart skab. Badeværelset adskilles fra soveområdet med en foldevæg, hvilket giver mulighed for enkel og skånsom forflytning med loftlift. Fire boliger bygges ekstra store og indrettes under hensyntagen til bariatriske (svært overvægtige) borgere. Alle boliger får udgang til egen terrasse.

Der etableres en særlig træningstrappe mellem stuen og 1. sal. Træningsfaciliteterne på 1. sal omfatter en stor fysioterapi med udgang til en træningstagterrasse, et træningskøkken, et stort aktivitetsrum til praktiske og kreative aktiviteter samt et it- lokale med mulighed for træning via it-programmer og Virtual Reality.

Terrænforskellene på grunden udnyttes til indretning af let tilgængelige, udvendige opholdsarealer herunder en skærmet gårdhave samt en tagterrasse med trappeadgang til haven. På to sider af bygningen anlægges en sansehave. Tagterrassen og haveanlægget indrettes med forskellige muligheder for fysisk træning for både kørestolsbrugere og gående.

Den eksterne rådgiver vil efter regionsrådets godkendelse udarbejde et hovedprojekt, som udbydes i stor/- og fagentreprise med tildelingskriterium som billigste tilbud. Licitation er planlagt til juni 2019 med forventet byggestart i september 2019 og ibrugtagelse efteråret 2020.

Økonomi

Byggeri og Ejendomme anslår den samlede anlægsudgift inkl. projektering til ca. 41 mio. kr. Byggeriet er arkitekturmæssigt af højere kvalitet end almindeligt socialt byggeri og indeholder herudover særindretninger i form af blandt andet loftlifte, døgnrytmelys, ekstra lyddæmpning samt indretning af træningsrum og træningsfaciliteter samt ekstra store lejligheder til bariatriske (svært overvægtige) borgere. På denne baggrund forventes en kvadratmeterpris på ca. 25.600 kr.

Der er tidligere bevilget 1,75 mio. kr. til den indledende projektering. Dette beløb søges forhøjet med 0,6 mio. kr. med henblik på udarbejdelse af hovedprojekt og gennemførelse af udbuddet i stor/- og fagentreprise.

Af nedenstående tabel 1 fremgår anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering vedrørende den afsluttende projektering af den nye døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej.

Efter udmøntning af projekteringsbevillingen resterer 38,7 mio. kr. af rammen til udvikling af sociale tilbud i 2019.

Administrationen har fremsendt en interessetilkendegivelse til den A.P. Møllerske Støttefond med henblik på at afsøge mulighederne for støtte til byggeriet på Tagdækkervej indenfor programmet "Socialt byggeri med målbar effekt". Udover anlægsstøtte undersøges det, om fonden vil støtte en evaluering af effekterne af det specialdesignede byggeri. En ansøgning kan tidligst forventes behandlet i maj 2019.

Regionsrådet vil få forelagt endelig indstilling om anlægsbevilling efter sommerferien på baggrund af licitationsresultatet og tilbagemeldingen på projektansøgningen til den A.P. Møllerske Støttefond. Regionsrådets beslutning om anlægsbevilling vil således blive truffet på et tidspunkt, hvor der forventes at være en politisk afklaring omkring en sundhedsreform.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægsbevilling på 600.000 kr. til afsluttende projektering af en ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel,

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1,

at projektforslaget godkendes,

at projektforslaget udbydes i licitation, og

at endelig indstilling om anlægsbevilling fremlægges efter sommerferien 2019.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der gives anlægsbevilling på 600.000 kr. til afsluttende projektering af en ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel,

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1,

at projektforslaget godkendes,

at projektforslaget udbydes i licitation, og

at endelig indstilling om anlægsbevilling fremlægges efter sommerferien 2019.

Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet meddelte den 25. oktober 2017 projekteringsbevilling til opførelse af en ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej på et kvalitetsmæssigt højt niveau med ti døgnpladser og tilhørende træningsfaciliteter. 

Handleplan 2019 for Regional Udvikling rummer et forslag til udmøntning af den afsatte pulje til regionale udviklingsaktiviteter og den fastlægger principperne for delegering af kompetence. Den er et led i at omsætte den regionale udviklingsstrategi til handling.

Regionsrådet godkendte den 30. januar 2019 udkastet til den regionale udviklingsstrategi. Administrationen fremlægger her et forslag til en handleplan for indsatsområderne under regional udvikling, som beskriver udmøntning af den pulje til regionale udviklingsaktiviteter, der er afsat i budgettet for 2019, og som fastlægger principperne for delegering af kompetence.

Med handleplanen opstilles fire overordnede principper for udmøntningen af strategien, som medfører, at bestemte typer af aktiviteter vil blive foretrukket. De fire principper er:

1. De bidrager til de fire strategispor i den regionale udviklingsstrategi.
2. De understøtter en gradvis implementering af verdensmålene.
3. Test- og demonstrationsprojekter med fokus på udvikling for regionen, kommuner, uddannelsesinstitutioner og borgere.
4. Aktiviteter med fokus på de tværgående drivere digitalisering og internationalisering.

Udvalg for regional udvikling vil til et kommende møde få forelagt en sag med en uddybning af handleplanen, som nærmere beskriver politikker og aktiviteter på de enkelte områder. For yderligere at styrke regionsrådets muligheder for at følge de igangsatte projekter, lægges der desuden op til, at administrationen hvert halve år forbereder en samlet aktivitetsopfølgning for områderne under de øvrige udviklingsaktiviteter, som forelægges regionsrådet. Desuden forventes det, når næste års budget er vedtaget, at en tilsvarende handleplan udarbejdes for 2020.

Delegering og kompetence

For områderne kollektiv trafik, jordforurening, råstoffer, uddannelse og kultur ændrer handleplanen ikke ved de aktuelt gældende delegerings- og kompetencefordelingsregler.

For de øvrige udviklingsaktiviteter indebærer handleplanen, at der skal vedtages nye delegerings- og kompetencefordelingsregler. Det gælder områderne mobilitet og landdistrikter, internationale aktiviteter, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, digitalisering og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet.

Ændringerne er skematisk præsenteret nedenfor i tabel 1 og er desuden beskrevet i handleplanen under de dertilhørende afsnit.

I forhold til aktiviteter inden for mobilitet og landdistrikter, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima samt digitalisering foreslås det, at regionsrådet bliver den besluttende instans i forhold til bevillinger til projekter på over 100.000 kr., mens administrationen bemyndiges til at kunne foretage bevillinger til projekter på op til 100.000 kr. Begrebet projekter dækker her over eksempelvis finansiering af demonstration og test af nye sundhedsinnovative løsninger samt medfinansiering af projekter sammen med kommunerne om udvikling af mobilitet og landdistrikter.

Derudover foreslås det, at administrationen bemyndiges til at disponere over de midler, som i handleplanen afsættes til analyser, forundersøgelser, konsulentbistand mm.

I forhold til anvendelse af bevillingen afsat til internationale aktiviteter foreslås det, at administrationen bemyndiges til at disponere over midlerne med afsæt i den gældende internationaliseringsstrategi. Efter ønske fra forretningsudvalget, er der vedlagt et kort notat, som uddyber, hvad midlerne til internationalisering forventes at blive anvendt til.

I forhold til anvendelse af bevillingen afsat i budgettet til udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet bliver den besluttende instans.

Den formelle godkendelse af ændringerne indgår i et særskilt dagsordenspunkt.

Udmøntning af midler

I regionens budget for 2019 er afsat i alt 29 mio. kr. som en projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter. Puljen er foreløbigt prioriteret på syv områder, men det er beskrevet, hvordan den endelige udmøntning af midlerne skal forelægges regionsrådet til godkendelse på et senere tidspunkt. Med handleplanen foreslås midlerne udmøntet, som det fremgår af tabel 2.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget til handleplan 2019 for Regional Udvikling godkendes, idet de beskrevne ændringer af delegerings- og kompetencefordelingsreglerne vil blive behandlet i særskilt dagsordenspunkt,

at udmøntning af den regionale udviklingspulje godkendes, jf. tabel 2, og

at administrationen forbereder en sag til behandling i udvalg for regional udvikling, som uddyber planerne for politikker og aktiviteter på de enkelte områder.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslaget til handleplan 2019 for Regional Udvikling godkendes, idet de beskrevne ændringer af delegerings- og kompetencefordelingsreglerne vil blive behandlet i særskilt dagsordenspunkt,

at udmøntning af den regionale udviklingspulje godkendes, jf. tabel 2, og

at administrationen forbereder en sag til behandling i udvalg for regional udvikling, som uddyber planerne for politikker og aktiviteter på de enkelte områder.

Carsten Kissmeyer og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har revideret de gældende delegerings- og kompetencefordelingsregler. Anledningen til dette er primært reformen angående erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019, og som ændrer på regionens opgaver under regional udvikling.

Delegerings- og kompetencefordelingsreglerne i Region Midtjylland beskriver, hvorledes regionsrådet overordnet har valgt at fordele opgaven med at træffe beslutninger mellem det politiske niveau og det administrative niveau. Øvrige regler om kompetencefordeling, som f.eks. regionens bevillings- og kompetenceregler er således underordnet delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

Ændringer i forhold til de gældende regler er markeret i det vedlagte bilag. 

Ændringer vedrørende Regional Udvikling

Den nye lovgivning på erhvervsfremmeområdet og den regionale udviklingsstrategi, som regionsrådet har godkendt et udkast til, nødvendiggør en opdatering af delegerings- og kompetencefordelingssreglerne på en række områder.

Det gælder områderne mobilitet og landdistrikter, internationale aktiviteter, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, digitalisering og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet.

Justeringerne er yderligere beskrevet og motiveret i det særskilte dagsordenspunkt angående handleplan for regional udvikling.

Ændringer vedrørende HR-området

Forretningsudvalget tilkendegav på deres møde i januar 2019, at udvalget fremover, inden offentliggørelse, ønsker at modtage en orientering i forbindelse med afskedigelser/fratrædelser af koncernledelsesmedlemmer. Der er nu indføjet en note i dokumentet, som beskriver dette.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog de gældende regler den 31. januar 2018.

Regionsrådet har i 2016 og 2017 godkendt støtte til henholdsvis Museum Ovartaci og Europæisk Kulturregion. På den baggrund anmodes regionsrådet om at frigive til de godkendte bidrag for 2019.

Museum Ovartaci

Regionsrådet besluttede i november 2016 at støtte Museums Ovartaci i en treårig periode med 0,6 mio. kr. pr. år. På den baggrund anmodes der om, at bevillingen for 2019 frigives.

Europæisk Kulturregion

Regionsrådet godkendte i april 2017 en bevilling til Europæisk Kulturregion svarende til 1 kr. pr. indbygger i regionen. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at kommunerne tilsammen bevilgede et tilsvarende beløb. Alle kommuner gav i efteråret 2017 tilsagn om deres andel af den samlede bevilling.

På den baggrund godkendte regionsrådet den 27. juni 2018 et samlet budget for Europæisk Kulturregion på 1,3 mio. kr. i hvert af årene 2018 og 2019. Europæisk Kulturregion har nu anmodet om bevillingen for 2019, der fordeler sig med 0,770 mio. til en aktivitetspulje, der kan bevilges administrativt, og 0,530 mio. kr., der er et bidrag til den samlede tilskudspulje til gennemførelse af borgerrettede arrangementer.

Status for kulturudviklingsmidlerne i 2019

Budgettet for kulturudviklingsmidlerne i 2019 er 10 mio. kr. Hertil kommer refusion af moms på kulturtilskud, som er 0,738 mio. kr. I alt 10,738 mio. kr. Med indstillingerne på dagens møde bevilges i alt 1,9 mio. kr. af disse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 0,6 mio. kr. til Museum Ovartaci,

at der bevilges 0,770 mio. kr. til en aktivitetspulje under Europæisk Kulturregion, der kan bevilges administrativt, og

at der bevilges 0,530 mio. kr. til en tilskudspulje under Europæisk Kulturregion til borgerrettede aktiviteter.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 0,6 mio. kr. til Museum Ovartaci,

at der bevilges 0,770 mio. kr. til en aktivitetspulje under Europæisk Kulturregion, der kan bevilges administrativt, og

at der bevilges 0,530 mio. kr. til en tilskudspulje under Europæisk Kulturregion til borgerrettede aktiviteter.

Carsten Kissmeyer og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte 27. juni 2018 et budget for Europæisk Kulturregion for 2018 og 2019 med et årligt tilskud på 1,3 mio. kr.

Rigsrevisionens beretning om forløbet for flygtninge med traumer er afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til brug for udarbejdelsen af en ministerredegørelse.

Rigsrevisionen har i foråret og sommeren 2018 undersøgt myndighedernes indsats i forløbet med at opspore og behandle flygtninge med psykiske traumer.

Formålet var at undersøge, dels om Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer en tidlig og sammenhængende indsats i forhold til kommunernes opsporing af flygtninge med traumer, dels om Sundheds- og Ældreministeriet understøtter, og regionerne sikrer, at flygtninge med traumer kan modtage specialiseret behandling, som regionerne koordinerer med kommunerne.

Revisionsnotater og udkast til beretningen har været i høring i administrationen og i Psykiatri og Social. Region Midtjyllands høringssvar til beretningsudkastet blev forelagt regionsrådet til orientering på regionsrådsmødet den 28. november 2018. Den endelige beretning blev behandlet på statsrevisormødet den 19. december 2018, hvorefter den blev offentliggjort og fremsendt til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger.

Sundhedsministeren er på den baggrund blevet bedt om at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Ministeriet har derfor anmodet om en udtalelse til beretningen fra regionsrådene, jf. § 18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, mv.

I beretningen modtager Region Midtjylland sammen med de øvrige regioner kritik for i utilstrækkeligt omfang at koordinere behandlingsforløbet med kommunerne. Rigsrevisionen fremhæver, at en af årsagerne til den begrænsede koordinering kan være, at der trods flere års tilløb fortsat mangler digital understøttelse af korrespondancen, da kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger endnu ikke er i stand til at modtage kliniske e-mails i MedCom-formatet. Rigsrevisionen fremhæver, at dette i alle regionerne udfordrer sammenhængen i forløbet for traumatiserede flygtninge.

Region Midtjyllands bemærkninger

Region Midtjylland finder samarbejdet med kommunerne om patienterne yderst vigtig for at skabe det bedst mulige grundlag for patienternes behandling og videre liv. En nødvendig forudsætning for samarbejdet er en god og smidig kommunikation med kommunerne om patienten.

Psykiatrien i Region Midtjylland er optaget af at sikre registrering/dokumentation af kommunikation/korrespondance med kommunen i patientens journal. Psykiatri- og socialledelsen har derfor bedt de to klinikker i Region Midtjylland, som varetager behandlingen af traumatiserede flygtninge, om at holde fokus på dokumentation af kommunikationen med kommunen.

For at styrke den digitale understøttelse af korrespondance med kommunerne er der i regi af alliancen for den nære psykiatri nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet skal identificere problemstillinger for tværsektoriel it og kommunikation i psykiatrien ved brug af MedCom-standarder, herunder barrierer for løsninger, komme med konkrete løsningsforslag og anbefalinger i forhold til håndtering af organisatorisk set-up og tekniske løsninger samt udarbejde samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation ved brug af MedCom-meddelelser på psykiatriområdet.

Rigsrevisionens beretning med statsrevisorernes bemærkning samt udkast til udtalelse fra regionsrådet i Region Midtjylland er vedlagt.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældeministeriet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældeministeriet godkendes.

Marianne Karlsmose og Ole Revsgaard Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands høringssvar til beretningsudkastet blev forelagt regionsrådet til orientering på regionsrådsmødet den 28. november 2018.

Kontaktudvalget besluttede den 31. august 2018 at igangsætte en revision af det fælles regionale og kommunale infrastrukturindspil fra 2013. Efterfølgende er der udarbejdet et kommissorium og nedsat en styregruppe bestående af embedsmænd fra kommuner og region.

Arbejdet er gået i gang, og der orienteres status på arbejdet.

Styregruppen for revisionen af infrastrukturindspillet er gået i gang med arbejdet.

Første opgave har været at gennemgå indspillet fra 2013 og opdatere dette med faktuelle og procesmæssige oplysninger. Opdateringen er udarbejdet med henblik på, at der foreligger en aktuel og opdateret status på de projekter, som fremgår af indspillet fra 2013, til brug for den forestående valgkamp. Denne opdatering er gennemført og er vedlagt. Det opdaterede indspil er sendt til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg samt til folketingsmedlemmer valgt i Region Midtjylland.

Herefter vil styregruppen gå i gang med en grundigere gennemgang af indspillet for at styrke argumentationen og for at undersøge, om der er nye projekter – og i givet fald hvilke – der skal med i et kommende indspil. Denne fase forventes at strække sig ind i efteråret 2019 og munde ud i et nyt fælles forslag til indspil i begyndelsen af 2020. I forbindelse med udarbejdelsen af det nye indspil vil der blive arrangeret et møde på embedsmandsniveau, hvor alle kommuner og regionen kan aflevere ideer og input. 

Endelig vil styregruppen vurdere, om der er behov for en fælles regional mobilitetsstrategi. Det er aftalt i Danske Regioners bestyrelse, at hver region skal udarbejde en mobilitetsstrategi. Såfremt kommunerne ikke ønsker at deltage i arbejdet med strategien, må Region Midtjylland vurdere, hvordan en mobilitetsstrategi for regionen kan blive til virkelighed.

Kontaktudvalget vil blive orienteret om denne proces på mødet den 15. marts 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om revision af infrastrukturindspil fra 2013 tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om revision af infrastrukturindspil fra 2013 tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er i slutningen af 2018 gennemført en tilfredshedsundersøgelse af den siddende patienttransport. Undersøgelsen viser, at 96 % af brugerne af den siddende patienttransport er meget tilfredse eller tilfredse med ordningen.

Den siddende patienttransport er en transportordning, som patienter kan visiteres til, når de skal til og fra behandling på et hospital. Patienter bliver kørt i taxier, minibusser og lignende køretøjer. I mange tilfælde kører flere patienter i samme bil. Midttrafik er leverandør af patienttransport.

Den siddende patienttransport er til for de borgere, der ikke selv kan køre eller tage offentlig transport, og som opfylder lovgivningens kriterier for patienttransport. Kriterierne fremgår af vedlagte folder på side 3.

I 2018 gjorde 47.600 forskellige borgere brug af den siddende patienttransport i alt 422.000 gange. Sammenlignet med 2013 er det 42.000 flere kørsler, og aktiviteten er dermed vokset med 11 %. Udover stigningen i aktivitet skyldes det, at patienterne har fået længere transport til flere behandlinger. Ét af kriterierne for at blive visiteret til siddende patienttransport er, at man har over 50 km til hospitalet. Når flere får længere transport til behandling, er der flere, der opfylder dét kriterium.

Regionsrådet har vedtaget følgende servicemål for den siddende patienttransport:

• Den siddende patienttransport skal være fremme ved patienten senest 60 minutter efter ønsket afhentningstidspunkt i 95 % af tilfældene.
• Patienter, der kører sammen med andre og derfor kører omveje, må maksimalt køre 100 % længere end den hurtigste rute mellem hospitalet og patientens hjem. Ture under 20 minutter må dog blive forlænget med op til 20 minutter.

I 2018 blev 97 % af alle patienter hentet inden for de fastsatte servicemål.

Tilfredshedsundersøgelse

I slutningen af 2018 har Præhospitalet og Midttrafik gennemført en tilfredshedsundersøgelse af den siddende patienttransport i Region Midtjylland. Undersøgelsen er vedlagt som bilag.

Undersøgelsen viser, at 96 % af de adspurgte brugere af den siddende patienttransport enten er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. I en tilsvarende måling fra slutningen af 2015 svarede 99 % af de adspurgte, at de var tilfredse eller meget tilfredse. Der er dog forskel på de adspurgte patienter i de to undersøgelser, idet der i 2018 indgår dialysepatienter i undersøgelsen til forskel fra undersøgelsen i 2015.

Den mindst tilfredse gruppe brugere er de patienter, der bliver kørt til og fra hospitalet flere gange om ugen. 88 % af denne gruppe er tilfredse eller meget tilfredse med kørselsordningen.

Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med enkeltaspekter af patienttransporten. Eksempelvis er over 90 % meget tilfredse eller tilfredse med den information, de modtager fra hospitalsafdelingerne. Over 90 % er også tilfredse med den service, de modtager, når de er i telefonisk kontakt med Kørselskontoret.

Ventetid efter behandling er det forhold færrest patienter er tilfredse med. Her er 73 % tilfredse eller meget tilfredse.

Præhospitalet og Midttrafik samarbejder løbende om den rette service og løsning af de problemer, der opstår. Der er blandt andet fokus på at forbedre patienternes ventetid efter deres aftale på hospitalet og på at uddanne chaufførerne til at levere bedre service. Tilfredshedsundersøgelsen vil indgå i dette arbejde.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om tilfredshedsundersøgelsen af den siddende patienttransport tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om tilfredshedsundersøgelsen af den siddende patienttransport tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter har regionen faste retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler om lære- og praktikpladser. I 2018 er der inden for bygge- og anlægsområdet indgået 10 nye kontrakter med krav om lære- og praktikpladser.

Opfølgningen på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser viser, at 11,2 % af de samlede stillinger inden for bygge- og anlægsområdet i 2018 er lære- og praktikpladser.

I lighed med de seneste fem år har administrationen foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet. Opgørelsen for 2018 viser, at andelen af lære- og praktikpladser er på 11,2 %, hvilket er en lille ændring i forhold til 2017, hvor andelen var på 13,4 %. Andelen af lære- og praktikpladser har, som det ses af tabel 1, siden 2013 ligget i intervallet mellem 9,5 og 15 %. Andelen af lære- og praktikpladser er blandt andet afhængig af, hvilken fase byggerierne befinder sig i, og hvordan sammensætningen er i store og små entrepriser.

Som det ses i tabel 2, er det gennemsnitlige antal registrerede stillinger på byggepladserne de seneste tre måneder af 2018 på 711, hvoraf 80 årsværkstillinger er lære- og praktikpladser.

Regionen har udarbejdet faste retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler om lære- og praktikpladser i forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter. Det blev besluttet af regionsrådet i 2011.

Retningslinjerne betyder, at entreprenøren i forbindelse med entreprisens udførelse og aflevering på betryggende vis skal godtgøre, at det krævede antal praktikanter er beskæftiget. Region Midtjyllands minimumskrav fastsætter - ud fra en konkret vurdering – at mellem 3 og 6 % af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten, er lære- og praktikpladser. Det gælder for kontrakter, hvor varigheden er på seks måneder eller mere samtidig med, at lønomkostninger er på minimum 4 mio. kr., og/eller, at der er en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr.

I perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 blev der i regionen indgået 10 nye kontrakter til en samlet kontraktsum på 31 mio. kr., som er omfattet af kravene om lære- og praktikpladser. I 2018 har Region Midtjylland i alt 81 aktive kontrakter med en samlet kontraktsum på 2,5 mia. kr.

Opfølgningen på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser sker enten ved de løbende bygge- eller sikkerhedsmøder eller i forbindelse med adgangskontrollen til byggepladserne.

Administrationen har nu i seks år lavet en årlig opfølgning på anvendelsen af klausuler til lære- og praktikpladser i kontrakter indenfor byggeri og anlæg. I alle år har andelen af lære- og praktikpladser ligget et godt stykke over kravet om en andel på 6 %. Praksis, med at stille krav i kontrakterne om anvendelse af lære- og praktikpladser og opfølgning heraf, er nu en fast rutine i regionenes byggeorganisationer, og det foreslås, at opfølgningen fremover baseres på stikprøver i stedet for den årlige evaluering. Hvis stikprøverne viser, at kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet ikke opfyldes, vil regionsrådet bliver orienteret herom.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at opfølgningen på opfyldelsen af kravene om anvendelse af lære- og praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet fremover baseres på stikprøver og regionsrådet orienteres i tilfælde af, at målene ikke er opfyldt.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Pernille Blach Hansen tiltræder stillingen som regionsdirektør den 18. februar 2019. I den forbindelse ønskes hun bemyndiget til at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtegnelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.

Det følger af regionslovens § 16 med henvisning til § 32 i den kommunale styrelseslov, at regionsrådsformanden eller næstformænd og en anden person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet, bemyndiges som tegningsberettiget, som vil sige, at personen på regionens vegne kan underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtegnelse af garantiforpligtelser.

Den person, der skal underskrive sammen med formanden, første eller anden næstformand for regionsrådet, skal være personligt udpeget, hvilket vil sige ved navns nævnelse. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til indholdet af en bestemt stilling.

Den bemyndigede person skal underskrive sammen med formanden, første eller anden næstformand.

Økonomidirektør Mette Jensen er ligeledes bemyndiget til at være tegningsberettiget for Region Midtjylland. Mette Jensen underskriver, såfremt regionsdirektøren er forhindret.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsdirektør Pernille Blach Hansen fra 18. februar 2019 bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtegnelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 26. september 2018 blev økonomidirektør Mette Jensen bemyndiget til at være tegningsberettiget for Region Midtjylland.

Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de medlemmer af regionsrådet, der har valgt at få erstatning herfor i 2019.

Regionsrådsmedlemmer kan vælge at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved fravær fra jobbet, som skyldes varetagelse af hvervet som medlem af rådet. Valget foretages for et regnskabsår ad gangen. Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag i 2019 med 21.576 kr. årligt. Der kan højst gives 2.125 kr. i erstatning pr. dag. Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For regnskabsåret 2019 vises, hvilke regionsrådsmedlemmer der har valgt at få erstatning, og hvilken takst der ønskes brugt til beregningen:

Bemærkning: Privatansatte og selvstændige er ikke oplyst jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Taksterne stemmer med de oplysninger, de enkelte regionsrådsmedlemmer har opgivet. Dokumentation ligger på sagen.

Erstatning ud over rejse- og mødetid

Der gives som udgangspunkt kun erstatning for den samlede rejse- og mødetid. Kun hvis arbejdets indhold eller karakter gør, at regionsrådsmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes.

Af "Vejledning om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv" fremgår det, at "regionsrådet må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det regionale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udstrækning."

Der er to regionsrådsmedlemmer, der søger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ud over rejse- og mødetid. Steen Jakobsen fik det første gang godkendt i 2018, Jacob Klærke er ny. Juridisk Kontor vurderer, at de to tilfælde kan sidestilles.

Ansøgning fra Steen Jakobsen

Steen Jakobsen arbejder som underviser ved Storåskolen i Holstebro med en daglig arbejdstid kl. 8.00-16.00. Steen Jakobsen er udfordret af, at arbejdsdagen fra kl. 8.00-15.15 er skemalagt i tre moduler, og at der ved fravær indsættes vikar. Det betyder, at han kan være nødt til at forlade arbejdet før tid og ikke være i stand til at genoptage det, selv om han kan være tilbage på arbejdspladsen inden fyraften. I 2018 har der cirka været ti tilfælde af op til en times varighed.

Ansøgning fra Jacob Klærke

Jacob Klærke arbejder som læge ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Fra den 1. marts 2019 påbegynder han sin speciallægeuddannelse ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. En del af arbejdet som læge følger en tidsplan, fx vagter, forundersøgelser og på sigt stuegang. Det lader sig vanskeligt gøre kun at tage en del af en vagt. Funktionen kan i løbet af arbejdsdagen overgives midlertidigt til andre i kortere tidsrum. Det samme vil gælde stuegangsfunktionen.

I de fleste situationer vil det være muligt for Jacob Klærke at planlægge arbejdet på andre tidspunkter, bytte eller at udføre diverse kontorarbejde i den frigivne tid. Behovet for kompensation ud over rejse- og mødetid vil altså kun opstå, hvis det ikke er muligt at organisere sig ud af situationen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de takster, regionsrådsmedlemmerne har oplyst, skal gælde for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i 2019, godkendes,

at det godkendes, at Steen Jakobsen fortsat kompenseres for sit faktiske fravær fra arbejde og ikke kun afholdt rejse- og mødetid, og

at det godkendes, at karakteren af Jacob Klærkes arbejde berettiger til, at han kompenseres for sit faktiske fravær fra arbejde og ikke kun afholdt rejse- og mødetid.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgitte Svenningsen og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.