I forbindelse med regionsrådets behandling af budget 2019 i september 2018 blev det besluttet, at regionsrådet i oktober skulle forelægges en plan for budgetoverholdelse i forhold til den kollektive trafik i 2019. Planen skal tage afsæt i, at bruttokataloget, der er drøftet med kommunerne, indfries fra 1. april 2019.

Det indstilles, at Midttrafik meddeles regionsrådets ramme, som er fastlagt med vedtagelsen af budget 2019. Besparelserne indarbejdes i Midttrafiks budget med virkning fra 1. april 2019, mens udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner og følgeudgifter indarbejdes med virkning fra 2020.

Økonomien i den regionale kollektive trafik er over en årrække blevet udfordret af generelt stigende kontraktbetalinger og stagnerende indtægter. I 2017 besluttede regionsrådet at udskyde planlagte besparelser på knap 36 mio. kr. i den regionale kollektive trafik og at indbyde kommunerne til at deltage i en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer.

I marts 2018 var Midttrafiks forventninger til udgifterne for busdriften steget. Regionsrådet besluttede derfor at gennemføre besparelser på det regionale busrutenet for at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik fremover. Det blev endvidere besluttet at indfase besparelserne hurtigst muligt.

I samarbejde med Midttrafik er der udarbejdet et bruttokatalog med besparelsesforslag på i alt 60,3 mio. kr. Med udgangspunkt i bruttokataloget har der i juni, august og september 2018 været holdt møder mellem borgmestrene for berørte kommuner og regionsrådsformand Anders Kühnau, formand for udvalget for regional udvikling Jørgen Nørby og næstformand i udvalget Flemming Knudsen.

Den økonomiske udfordring beløber sig til 38-46 mio. kr. i 2019 under forudsætning af, at der kan bruges ca. 10 mio. kr. af det opsparede driftstilskud af statslige midler til letbanedrift på Grenaabanen, og at der tages højde for, at der kan være en engangsudgift til kompensation som følge af opsigelse af buskontrakter før udløb. I vedlagte notat om behovet for besparelser indenfor kollektiv trafik er behovet for besparelser uddybet.

Møder med kommunerne

På møderne er kommunerne blevet orienteret om regionens situation. Herunder at regionens muligheder for at prioritere sine ressourcer reduceres, når erhvervsfremmeområdet fjernes fra regionerne med virkning fra januar 2019.

Tilbagemeldingerne fra møderne med kommunerne om besparelser på rutenettet kan sammenfattes til, at kommunerne ønsker:

• Mere tid til at finde og implementere løsninger på lokale transportbehov i områder, der hidtil er betjent med en busrute finansieret af regionen.
• Fokus på, at regionen tidligere har påtaget sig et medansvar for transport af uddannelsessøgende til ungdomsuddannelserne på tværs af kommunegrænserne.
• Opmærksomhed på, at der er variation i det regionale serviceniveau pr. indbygger på tværs af regionen.

Herudover har flere kommuner givet udtryk for, at kommunernes udfordringer med den kollektive trafik er sammenlignelige med regionens. Flere kommuner har således opfordret til at bringe de kommunale og regionale ressourcer i spil for i fællesskab at få bedst mulig kollektiv trafik til gavn for borgerne. F.eks. ved at udarbejde trafikplaner for et geografisk område, der omfatter flere kommuner.

Plan for budgetoverholdelse

Ved regionsrådets behandling af budget 2019 i september 2018 blev det besluttet, at regionsrådet på mødet i oktober 2018 forelægges en plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik i 2019. Planen skal tage afsæt i, at bruttokataloget, der er drøftet med kommunerne, indfries fra 1. april 2019. Hermed får besparelserne i bruttokataloget ni måneders effekt i 2019, svarende til ca. 45 mio. kr. Med udskydelsen til april 2019 gives kommunerne tid til at finde lokale løsninger.

Der er i vedlagte Notat om Tilskud til transport af elever til ungdomsuddannelserne redegjort for regionens medansvar for transport af uddannelsessøgende til ungdomsuddannelserne på tværs af kommunegrænserne og udmøntningen heraf.

I vedlagte Plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik har administrationen med udgangspunkt i bruttokataloget beskrevet forslag til ændringer for hver enkelt rute. Der er angivet nøgleoplysninger for de enkelte ruter og bruttokatalogets beskrivelse af hvert enkelt forslag. Dette er sammenholdt med en opsummering af de berørte kommuners synspunkter til de respektive ruter. For enkelte ruter er kommunernes konkrete bemærkninger prissat efter administrationens skøn.

Høring af Midttrafiks budget 2019

Midttrafik har den 21. september 2018 udsendt budget 2019 i politisk høring med svarfrist den 31. oktober 2018.

Budgettet omfatter regional kollektiv trafik (bus, tog, letbane, flextrafik) og siddende patientbefordring. Denne sag omhandler alene den regionale kollektive trafik, som finansieres af budgettet for Regional Udvikling. Udgifterne til den siddende patientbefordring er aktivitetsbestemt og finansieres af budgettet for Sundhed.

Midttrafiks budget 2019 indeholder udgifter på 373,6 mio. kr., efter der er indarbejdet en uudmøntet besparelse på 46,3 mio. kr. på bagrund af udmeldingen ved regionens budgetforlig den 5. september. Årets ramme udgør i alt 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud. Regionen råder herudover over midler hensat af uforbrugte statslige tilskud til letbanedrift på Grenaabanen.

I vedlagte notat vedrørende Midttrafiks budget 2019 i høring er budgettet gennemgået.

Der er i høringsbudgettets overslagsår ikke taget højde for investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner og Midtjyske Jernbaners overtagelse af driften på den statslige strækning Skjern-Holstebro fra december 2020. Investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner er vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018, og Midttrafik skal indarbejde investeringerne og følgeudgifter i overslagsårene.

Høringsbudgettet er udsendt før Aarhus Letbanes meddelelse om, at ibrugtagningen af Grenaabanestrækningen udskydes til ultimo marts. Det forudsættes, at udgiften til erstatningsbuskørsel kan afholdes inden for driftsrammen ved en tilsvarende besparelse på Aarhus Letbane.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at plan for budgetoverholdelse i 2019 vedrørende kollektiv trafik vedtages,

at det meddeles Midttrafik, at rammen for 2019 og overslagsår er 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud, jf. Region Midtjyllands budget 2019,

at Midttrafik indarbejder udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner, som vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018 i budgetoverlagsårene, og

at Midttrafik fremover bedes om løbende at fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at plan for budgetoverholdelse i 2019 vedrørende kollektiv trafik vedtages,

at det meddeles Midttrafik, at rammen for 2019 og overslagsår er 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud, jf. Region Midtjyllands budget 2019,

at Midttrafik indarbejder udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner, som vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018 i budgetoverlagsårene, og

at Midttrafik fremover bedes om løbende at fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. 

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at plan for budgetoverholdelse i 2019 vedrørende kollektiv trafik vedtages, idet der ydes tilskud til transport af uddannelsessøgende over kommunegrænsen jf. vedhæftede bilag.

at det meddeles Midttrafik, at rammen for 2019 og overslagsår er 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud, jf. Region Midtjyllands budget 2019,

at Midttrafik indarbejder udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner, som vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018 i budgetoverlagsårene, og

at Midttrafik fremover bedes om løbende at fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. 

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hedensted Kommune ansøger Region Midtjylland om at støtte et projekt, der skal gøre borgere opmærksomme på mulighederne for at benytte kollektive transporttilbud i yderområder. Kommunen budgetterer med en samlet udgift på 1 mio. kr., hvoraf kommunen ansøger regionen om at dække halvdelen. Midlerne anvendes bl.a. til ansættelse af en kommunal projektmedarbejder i et år og informationskampagner.

Region Midtjyllands andel finansieres af pulje til mobilitetsfremmende initiativer i 2018.

Hedensted Kommune har i de senere år gennemført flere forskellige forsøg med alternative transportløsninger til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. De fleste af projekterne er dog uden det ønskede resultat. Det er kommunens opfattelse, at der er brug for en målrettet informationskampagne om de eksisterende mobilitetstilbud.

Hedensted Kommune ønsker derfor at igangsætte et projekt, der skal systematisere, kombinere og formidle de mange mobilitetsmuligheder, der findes i kommunen. Det vil ske i form af foldere, annoncer, artikler m.m. Derudover vil der blive uddannet lokale mobilitetsambassadører, der kan informere borgerne om mulighederne. Projektet har titlen "Kollektiv trafik - frem i lyset". Erfaringerne fra projektet vil indgå i en trafikplan for området med inddragelse af Region Midtjylland, Horsens og Hedensted kommuner og Midttrafik.

Til at gennemføre projektet ansætter kommunen en projektmedarbejder i et år. Projektmedarbejderen vil løbende skulle afrapportere til en projektledelse med repræsentation fra Region Midtjylland og Hedensted Kommune.

Hedensted Kommune har fastlagt et budget på 1 mio. kr. og ansøger Region Midtjylland om at bidrage med halvdelen, altså 0,5 mio. kr.

Til regionale udviklingsaktiviteter er der i regionens budget for 2018 afsat en pulje på 3,2 mio. kr. til fremme af mobilitet. Puljen skal støtte op om Danske Regioners udspil om Fremtidens Transport, hvor der lægges op til, at regionerne i samarbejde med kommunerne og trafikselskaberne udarbejder en regional mobilitetsstrategi som led i udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi. Regionens andel finansieres af denne pulje. Foreløbig er anvendt midler til konsulentbistand til forberedelse af den regionale udviklingsstrategi, til analyser af Kattegatforbindelsen og honorar til formanden for Kattegatforbindelsen, åbning af Aarhus Letbane samt til et oplæg i midlertidigt udvalg for kollektiv trafik.

Administrationen anbefaler projektet, som kan give gode erfaringer om effekten af en styrket informationsindsats til forbedring af den kollektive trafik og vil kunne indgå i en kommende regional mobilitetsstrategi.

Det overordnede formål med en mobilitetsstrategi er at styrke bæredygtig mobilitet i regionen og dermed sikre høj mobilitet og fremkommelighed til gavn for uddannelsessøgende, virksomheder og arbejdskraft. Vilkårene for mobilitet er forskellige i vest og øst, og forsøg med afsæt i lokale behov vil give erfaringer, som kan anvendes andre lignende steder. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,5 mio. kr. fra pulje til fremme af mobilitet til mobilitetsprojektet "Kollektiv trafik - frem i lyset" i Hedensted Kommune.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 0,5 mio. kr. fra pulje til fremme af mobilitet til mobilitetsprojektet "Kollektiv trafik - frem i lyset" i Hedensted Kommune.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen, lige som regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Der foreslås en samlet reduktion på ti STX-klasser gældende fra næste skoleår.

Regionsrådet vedtog på mødet den 26. september 2018 at imødekomme undervisningsministerens ønske om en hurtig afklaring af kapacitetsfastsættelsen i fordelingsudvalg ØST's virkeområde. Den tidlige afklaring er begrundet i, at undervisningsministeren ønsker en kapacitetsindberetning som grundlag for at kunne træffe en afgørelse om fusionen af Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. Gymnasierne er i brev af 21. september 2018 orienteret om, at de senest den 8. oktober 2018 skal indmelde deres kapacitet svarende til en reduktion af minimum 5-6 klasser i fordelingsudvalg ØST til regionen. Regionen har den 8. oktober 2018 modtaget svar fra det forpligtende samarbejde ØST, hvor det fremgår, at institutionerne fastholder deres indmelding fra den 1. september 2018, hvor der ikke er nogen ændring i forhold til sidste år, bortset fra Grenaa Gymnasium og HF, der går en klasse ned.

Det bemærkes, at der i indmeldingen åbnes op for, at der senere kan laves en aftale om fordelingen og elevsammensætningen, hvor bl.a., fordeling af elever fra kombinerede udlejningsområder (KUO-fordeling), ventelister og klassekvotienten indgår. En sådan drøftelse kan med fordel ske i næste fase i fordelingsudvalget med efterfølgende politisk behandling i regionsrådet.

For at tilpasse kapaciteten af gymnasieklasser til det forventede antal af ansøgere for det nye skoleår er der udarbejdet følgende forslag til reduktion af STX-kapaciteten i Aarhus-området:

Forslaget reducerer i kapacitet, der er i overskud på gymnasier med et faldende antal af ansøgere. Lige som der er fokus på at opretholde et bæredygtigt elevgrundlag på gymnasier, som erfaringsmæssigt afleverer elever til nabogymnasiet.

• Favrskov Gymnasium nedsættes 1 klasse, så deres mulighed for at hente elever efter fordelingen fra Langkær Gymnasium og HF reduceres antalsmæssigt.
• Skanderborg Gymnasium nedsættes 1 klasse, så deres mulighed for at hente elever efter fordelingen fra Viby Gymnasium og HF reduceres antalsmæssigt.
• Egaa Gymnasium nedsættes 1 klasse af hensyn til Rønde Gymnasium.
• Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium nedsættes med 1 klasse hver for at skabe et generelt bedre elevgrundlag for de øvrige gymnasier. Risskov Gymnasium fastholder den nuværende kapacitet, da der hverken er overskud af kapacitet eller nævneværdig påvirkning af elevgrundlaget på nabogymnasier.
• Langkær Gymnasium og HF sættes 2 klasser ned til 6 klasser, som kan deles i 3+3, hvis fusionen godkendes af ministeren.
• Viby Gymnasium og HF sættes 1 klasse ned, så kapaciteten matcher det forventede antal ansøgere.
• Med hensyn til nedsættelse af kapaciteten på Favrskov Gymnasium, Skanderborg Gymnasium, Viby Gymnasium og HF og Langkær Gymnasium og HF (i alt 5 klasser) er der tale om "tomme" klasser, hvilket vil sige, at der på ansøgningstidspunktet den 15. marts 2018 ikke var ansøgere nok til at fylde dem.
• Grenaa Gymnasium har i den foreløbige indmelding af kapacitet ønsket at nedsætte deres kapacitet med 1 klasse.

Regionsrådets kompetence og ansvar

Regionsrådet har overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner.

I forlængelse heraf er det regionsrådets opgave at indmelde den samlede optagelseskapacitet for de gymnasiale institutioner til undervisningsministeren. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Det betyder, at det er undervisningsministeren, der efter høring af den enkelte institution fastlægger et evt. kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Vurdering af kapacitetsbehovet

Undervisningsministeren skrev den 20. juni 2018 til regionsrådsformanden: "at Undervisningsministeriet er blevet opmærksomt på, at stx-kapaciteten i Aarhus gennem en årrække er blevet opjusteret med henblik på at optage de store ungdomsårgange, der har været. I dag står vi imidlertid i en situation, hvor der mange steder er et vigende elevgrundlag som følge af faldende ungdomsårgange, hvilket blandt andet gælder for flere af de østjyske kommuner i omegnen af Aarhus. I den forbindelse er det vigtigt, at regionsrådet aktivt medvirker til at sikre, at der sker en hensigtsmæssigt tilpasning af stx-kapaciteten, så der skabes en fornuftig balance mellem de enkelte institutioners kapacitet og det forventede antal ansøgere i de kommende år.".

Hvis undervisningsministeren følger regionsrådet indstilling fra den 20. marts 2018, vil der skulle flyttes tre "tomme" klasser fra Langkær til Dollerupvej, idet det antages, at der er et ønske om, at både Dollerupvej og Langkær ved en fusionsgodkendelse skal sikres et elevgrundlag.  Der foreslås derfor en model, hvor midtby-gymnasierne excl. Risskov Gymnasium reduceres med 1 klasse pr. institution, og samtidig fjernes en del "tomme" klasser. Formålet med at fjerne de "tomme" klasser er, at forhindre elever i at shoppe rundt efter endt fordeling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 26. september 2018 at imødekomme undervisningsministerens ønske om at fremrykke tidsplanen, så Region Midtjylland, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse på mødet den 31. oktober 2018, kan svare ministeren umiddelbart efter et ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 11. oktober 2018. Det vil gøre det muligt for ministeren at behandle sagen før den 15. oktober 2018. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet, på regionsrådets foranledning, har givet en skriftlig dispensation fra den oprindelige tidsplan for kapacitetsindmeldingen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium pålægges et kapacitetsloft, således at hver institution sættes en klasse ned i forhold til den nuværende kapacitet,

at Langkær Gymnasium og HF pålægges et kapacitetsloft på 6 klasser, som i tilfælde af undervisningsministerens godkendelse af fusionen fordeles med 3 klasser i Tilst og 3 klasser på Dollerupvej, jf. regionsrådets vedtagelse den 20.marts 2018, således at Langkær Gymnasium og HF's nuværende kapacitet nedsættes med 2 klasser,

at Grenaa Gymnasium og HF's ønske om en kapacitetsnedsættelse på 1 klasse godkendes, og

at den indmeldte STX-kapacitet for Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Rønde Gymnasium, Risskov Gymnasium og Odder Gymnasium godkendes, og at Undervisningsministeriet orienteres om STX-kapaciteten inden den 15. oktober 2018.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium pålægges et kapacitetsloft, således at hver institution sættes en klasse ned i forhold til den nuværende kapacitet,

at Langkær Gymnasium og HF pålægges et kapacitetsloft på 6 klasser, som i tilfælde af undervisningsministerens godkendelse af fusionen fordeles med 3 klasser i Tilst og 3 klasser på Dollerupvej med den forudsætning, at antallet af oprettede STX-pladser på Dollerupvej ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst, således at Langkær Gymnasium og HF's nuværende kapacitet nedsættes med 2 klasser,

at Grenaa Gymnasium og HF's ønske om en kapacitetsnedsættelse på 1 klasse godkendes,

at den indmeldte STX-kapacitet for Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Rønde Gymnasium, Risskov Gymnasium og Odder Gymnasium godkendes, og

at Undervisningsministeriet orienteres om STX-kapaciteten inden den 15. oktober 2018 med den indstilling, at kapacitetsloftet skal gælde for et år.

Rasmus Foged tog forbehold for indstillingen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium pålægges et kapacitetsloft, således at hver institution sættes en klasse ned i forhold til den nuværende kapacitet,

at Langkær Gymnasium og HF pålægges et kapacitetsloft på 6 klasser, som i tilfælde af undervisningsministerens godkendelse af fusionen fordeles med 3 klasser i Tilst og 3 klasser på Dollerupvej med den forudsætning, at antallet af oprettede STX-pladser på Dollerupvej ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst, således at Langkær Gymnasium og HF's nuværende kapacitet nedsættes med 2 klasser,

at Grenaa Gymnasium og HF's ønske om en kapacitetsnedsættelse på 1 klasse godkendes,

at den indmeldte STX-kapacitet for Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Rønde Gymnasium, Risskov Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium og Odder Gymnasium godkendes,

at det vedlagte forslag til svar til undervisningsministeren godkendes, og

at regionsrådet forventer, at det forpligtende samarbejde i Østjylland fortsætter arbejdet med at sikre en god fordeling mellem gymnasierne i Aarhus-området gennem KUO-fordelingen og de dertilhørende aftaler om håndtering af ventelister mv.

Nicolaj Bang og Jakob Rixen stemte imod.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech på sit møde den 20. marts 2018.

Regionsrådet havde den 22. august 2018 et orienteringspunkt på dagsordenen, hvor regionsrådet tog procesplan til efterretning.

Regionsrådet vedtog den 26. september 2018, at regionsrådet vil være indstillet på at foreslå ministeren nedsættelse af kapaciteten med minimum 5-6 klasser i Aarhus Kommune, såfremt det forpligtende samarbejde ikke kom frem til en frivillig aftale herom.

Der orienteres om status på implementeringen af de enkelte indsatsområder i "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", herunder status på "eftersyn af specialiserede funktioner", "vilkår for forskning" og "satsningsområder".

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", der skal styrke den faglige profil for psykiatrien som en del af Aarhus Universitetshospital efter flytningen til Skejby i november 2018.

I henhold til forliget om Budget 2019 ønsker forligspartierne, at Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner udvikles. I forbindelse med den udmøntning af budgetforliget, der fremlægges for regionsrådet i december 2018, vil det derfor blive foreslået, at der afsættes et rammebeløb til implementering af udviklingsplanen, som Psykiatri- og Socialledelsen kan disponere over. Midlerne kan f.eks. anvendes til:

• Etablering af et Kompetence- og Udviklingscenter i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med to overordnede formål:

1. at udbrede de indhøstede erfaringer fra arbejdet med Udviklingsplanen dvs. specialfunktioner, forskning og satsningsområder såvel bredt internt i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien som i forhold til regionspsykiatrierne.
2. at udvikle viden og kompetencer i forhold til psykisk syge patienter med somatiske sygdomme sammen med relevante somatiske afdelinger, f.eks. neurologi, pædiatri og geriatri. 

• Ansættelse af overlæger, der får delt ansættelse, således at der både varetages opgaver inden for klinisk arbejde og inden for forskning og udvikling i relation til udviklingsplanen.
• Oprettelse af lektorater for ikke-læger med forskningskompetence.
• En udviklingspulje, der kan afsættes til arbejdet med at udfolde de faglige satsningsområder.

Regionsrådet modtager hermed den anden kvartalsvise status på implementeringen af udviklingsplanen. Status på de enkelte elementer i udviklingsplanen uddybes i det vedlagte notat "Status på implementeringen af udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien".

Da udviklingen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og de højtspecialiserede funktioner indgår i budgetforliget, foreslås det, at der ikke længere gøres status på implementeringen af udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien hvert kvartal, men at der i stedet gøres status halvårligt, og at dette sker samtidigt med de halvårlige afrapporteringer på udmøntningen af budgetmidlerne til psykiatrien og målopfyldelsen.

Status på "Eftersyn af specialiserede funktioner"

I psykiatrien i Region Midtjylland varetages de specialiserede funktioner af Aarhus Universitetshospital, Risskov, Regionspsykiatrien Midt, Regionspsykiatrien Vest samt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC). Fordelingen af de specialiserede funktioner fremgår af vedlagte "Oversigt over specialfunktioner".

Der er i foråret 2018 gennemført et eftersyn af de specialiserede funktioner, der i dag varetages af Aarhus Universitetshospital Risskov. Et tilsvarende eftersyn er gennemført i Regionspsykiatrien Vest og Regionspsykiatrien Midt i juni 2018. Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Randers varetager ikke specialiserede funktioner.

Formålet med eftersynet er at sikre, at der også fremadrettet er de nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetencer til at varetage de enkelte specialiserede funktioner.

Eftersynet har vist, at der er variation i, hvorledes afdelingerne formår at overholde kravene til varetagelse af specialiserede funktioner. BUC, Regionspsykiatrien Midt og Retspsykiatrien løfter alle deres funktioner tilfredsstillende, mens Afdeling for psykoser, Afdeling for depression og angst samt Regionspsykiatrien Vest i øjeblikket har udfordringer i forhold til at løfte alle deres funktioner fuldt ud.

Afdelingerne pegede i eftersynet på en række udfordringer i forhold til at kunne løfte specialfunktionerne, eksempelvis rekrutteringsudfordringer og økonomi. Der er derfor igangsat en række tiltag.

Igangsatte tiltag

Særligt Afdeling for psykoser, Aarhus Universitetshospital, og Afdeling for depression og angst, Aarhus Universitetshospital Risskov, er udfordrede i forhold til leve op til kravene til varetagelsen af de specialiserede funktioner. For at styrke varetagelsen på kort sigt har Afdeling for depression og angst etableret et samarbejde med Afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital og øget speciallægedækningen. Afdeling for psykoser planlægger at omorganisere driften i afdelingen og at opkvalificere flere speciallæger i afdelingen til at kunne varetage de specialiserede funktioner.

Der er endvidere etableret en flowkoordinatorfunktion i Afdeling for psykoser, Afdeling for depression og angst og BUC, der skal skabe et bedre flow i afdelingerne, forebygge overbelægning og dermed forbedre personalets arbejdsvilkår.

For at øge mængden af kvalificeret personale/speciallæger på længere sigt, er der af de statsligt bevilgede kompetenceudviklingsmidler afsat 1 mio. kr. til kompetenceudvikling af de medarbejdere, der arbejder i specialiserede funktioner på Afdeling for psykoser, Afdeling for depression og angst og i Regionspsykiatrien Vest. Der er endvidere nedsat en task force, der skal finde langsigtede løsninger på udfordringerne vedrørende rekruttering og fastholdelse af læger.

Psykiatri- og Socialledelsen og afdelingsledelserne har som målsætning, at personalet skal have mulighed for at afsætte ca. 10 % af deres arbejdstid til relevant arbejde med faglig udvikling.

Endelig holdes en fælles temadag for formandskaberne for lokal-MEDudvalgene i psykiatrien og psykiatri- og socialledelsen med henblik på at drøfte fælles tiltag, der kan imødegå udfordringerne.

Status på "Vilkår for forskning"

Forskning på et højt internationalt niveau er en forudsætning for, at evidensbaseret udredning og behandling kan videreudvikles til gavn for patienterne. Et attraktivt forskningsmiljø er endvidere af betydning for at kunne rekruttere nye medarbejdere til psykiatrien.

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien er en aktiv og anerkendt forskningsaktør, der sætter en ære i at gøre sig gældende på højt niveau i regional, national og international sammenhæng.

Der anvendes årligt 35-40 mio. kr. til grundforskning og klinisk forskning i afdelingerne. Forskerstaben består af mere end 50 interne medarbejdere fordelt på professorer, lektorer, ph.d.'er og ph.d.-studerende. Derudover er der tilknyttet seks gæsteprofessorer til forskningsstaben, og der arbejdes på at tilknytte yderligere to anerkendte udenlandske professorer til området.

Forskningen varetages endvidere af Translational Neuropsychiatry Unit (TNU), der er en del af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og placeret på Aarhus Universitetshospital Risskov. Enheden udfører anvendt neuropsykiatrisk forskning med fokus på eksperimentelle studier af mennesker og dyr.

Endelig varetages forskningen af "The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research" (iPSYCH"), der er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Statens Seruminstitut og primært finansieret af Lundbeck Fonden. Med udgangspunkt i en række forskellige forskningsfelter fokuserer forskergrupperne på at identificere årsagerne til autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression med henblik på at finde nye måder at angribe sygdommen på.

Igangsatte tiltag

Der er i foråret 2018 gennemført et eftersyn af forskningen i psykiatrien med henblik på at styrke vilkår og rammer for forskningen på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

I forlængelse af eftersynet er følgende initiativer implementeret eller under implementering:

• Pladsforholdene er forbedret, idet der er etableret ekstra lokaler til forskningsmiljøerne i en bygning i umiddelbar tilknytning til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
• Der er indgået aftaler med flere gæsteprofessorer.
• Der er ansat en statistiker, der kan understøtte forskningsmiljøerne.
• Primo 2019 opstartes mødefora mellem forskere på tværs af afdelinger og mellem klinikere og forskere på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien for at styrke samspillet mellem klinikken og forskningen og dermed bibringe større viden til begge parter.

Status på "Satsningsområder"

I udviklingsplanen er der udpeget fem satsningsområder, der skal styrke den faglige profil for psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Arbejdet med udviklingsplanen er højt prioriteret, men skal varetages samtidig med bl.a. udflytningen til Skejby, der også kræver mange ressourcer. Derfor udfoldes de faglige satsningsområder i forskellige tempi.

Forebyggelse og tidlig indsats

Der er identificeret fem fokusområder: Optimering af snitflade til primær sektor, moduleret udredning/behandling (dvs. udredning og behandling, der er tilpasset trinvist), optimering af sammenhæng mellem afsnit og overgange fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, udvikling af hospitalets hjemmeside med mere informationsmateriale samt øget videreformidling af forskning og brobygning mellem forskning og klinik.

Der afholdes den 8. oktober 2018 et stormøde for de medarbejdere, der har tilkendegivet, at de er interesserede i at arbejde med satsningsområdet.

Målebaseret behandling (Measurement Based Care)
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse på afdelingerne på Aarhus Universitetshospital Risskov med henblik på at afdække, hvordan målebaseret behandling anvendes i dag. Resultaterne fremlægges og drøftes på to møder i december med henblik på videre kvalificering og udbredelse af metoderne.

Non-farmakologisk behandling
Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at der ved udmøntning af midlerne til psykiatrien skal prioriteres midler til at fremme non-farmakologiske behandlingsmuligheder i psykiatrien. I første halvår af 2019 holdes en temadag for de mange medarbejdere, der har udtrykt interesse for at deltage i arbejdet med satsningsområdet. I andet halvår af 2019 holdes i henhold til budgetforliget en konference om Åben Dialog.

Selvskade og suicidalitet
Der er sket en afdækning af den eksisterende forskning og forskningsbaserede faglige udvikling, uddannelse, undervisning og vidensdeling inden for området. Det videre arbejde vil tage udgangspunkt i en række eksisterende forskningsprojekter.

Somatisk sygdom
Der er sket en kortlægning af de nuværende forskningsprojekter, der kan indgå i det videre arbejde inden for satsningsområdet. Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at der skal igangsættes samarbejdsprojekter mellem somatikken og psykiatrien for at fremme integrationen af patientbehandling, forskning og uddannelse. Relevante parter fra de somatiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital vil derfor blive inddraget i det videre arbejde inden for satsningsområdet.

Advisory Board

Der er nedsat et Advisory Board med henblik på at indhente ekstern national og international inspiration til udvikling af en stærk psykiatri som en del af Aarhus Universitetshospital. I forbindelse med den første kvartalsvise status på udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien den 27. juni 2018 besluttede regionsrådet at psykiatri- og socialudvalget skal drøfte en eventuel supplering af det nedsatte Advisory Board.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at der fremadrettet gøres status halvårligt, og at dette følger kadencen for de halvårlige afrapporteringer på udmøntningen af budgetmidler til psykiatrien.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen tages til efterretning,

at der fremadrettet gøres status halvårligt, og at dette følger kadencen for de halvårlige afrapporteringer på udmøntningen af budgetmidler til psykiatrien, og

at Advisory Board for Aarhus Universitetshospital Psykiatrien suppleres med yderligere 1-2 medlemmer med udgangspunkt i henholdsvis et peer-/brugerperspektiv og et pårørendeperspektiv.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om status på implementering af tolkegebyr i Region Midtjylland samt om et forslag til en midlertidig løsning til opkrævning af tolkegebyr.

Den 1. juli 2018 trådte en ny bekendtgørelse i kraft om tolkebistand hos alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og på hospitalerne.

Der indføres et gebyr på fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år. Lægen skal som hidtil rekvirere nødvendig tolkebistand. Tolkning skal sikre, at patienten og lægen kan kommunikere omkring sygdom og behandling. Det er derfor den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, om der skal rekvireres en tolk.

Det er regionen, der betaler for tolkning. Det er endvidere regionen, der er ansvarlig for at opkræve og modtage gebyr for tolkebistand hos patienten.

Bekendtgørelsen undtager en række patienter fra gebyr for tolkebistand. Det gælder f.eks. børn (0-17 årige), personer fra det tyske mindretal og tolkning på grønlandsk og færøsk. Derudover er undtaget patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.

Der er således tale om en række objektive kriterier for undtagelse fra tolkegebyr samt en lægefaglig vurdering (nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Det er regionsrådet, der fastsætter, hvordan undtagelser fra tolkegebyr skal dokumenteres. Der er således ikke i lov eller bekendtgørelse fastsat krav om, hvilken dokumentation regionen skal sikre sig i forbindelse med vurderingen af, om den enkelte patient er omfattet af undtagelsen om nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår dog af bekendtgørelsen om gebyr for tolkning, at regionen kan vælge at anmode borgeren om dokumentation i form af en lægeerklæring. Det gælder samtidig, at en eventuel udgift for dokumentation af undtagelse fra tolkegebyr alene påhviler patienten. Regionen har således ikke hjemmel til at afholde udgifter for dokumentation af undtagelser fra tolkegebyr.

Status på implementering af tolkegebyr i Region Midtjylland

Forretningsudvalget har den 14. august 2018 besluttet, at administrationen skal arbejde videre med implementeringen af tolkegebyr ud fra følgende retningslinjer:

• Praksisområdet
  Der arbejdes frem mod en model, hvor der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i praktiserende læges journalsystem. Frem til model 2 er afklaret, anvendes en skriftlig attest for undtagelse.
• Hospitalsområdet
  Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Der udarbejdes samtidig en vejledende positivliste med undtagelser. Undtagelser dokumenteres ved registrering i MidtEPJ.
• Forretningsudvalget besluttede endvidere, at implementeringen af de nye regler om tolkegebyr tages op i Danske Regioner.

Det er endvidere tilkendegivet i den politiske behandling af tolkegebyret i Region Midtjylland, at der ønskes en hensigtsmæssig procedure for patienterne, de praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitalerne samt administrativt.

Der gives nedenfor en status på arbejdet med implementeringen af tolkegebyr i Region Midtjylland med afsæt i forretningsudvalgets beslutninger.

Status praksisområdet

Administrationen har indbudt de praktiserende lægers og praktiserende speciallægers organisationer i Region Midtjylland til en drøftelse af håndtering af dokumentation af undtagelser fra tolkegebyr. Der foreligger endnu ikke et resultat af drøftelserne, som er afhængig af en afklaring af de tekniske og juridiske muligheder.

Der pågår således samtidig en afklaring af de tekniske muligheder for at etablere en løsning, hvor regionen automatisk får data fra de praktiserende læger og praktiserende speciallæger vedrørende undtagelser jf. forretningsudvalgets beslutning.

Dette kompliceres af, at regionen ikke må indsamle flere oplysninger om patienterne end nødvendigt. Det betyder blandt andet, at regionen ikke må indsamle oplysninger fra de praktiserende læger om patienter, som har haft bopæl i Danmark i mindre end tre år for at se, om der er registreret nogle undtagelser. Der skal således i samarbejde med de praktiserende læger og speciallæger findes en løsning, hvor regionen kun får oplysninger om de undtagelser, der er relevante for at undlade at sende opkrævning af tolkegebyr.

Status hospitalsområdet

Administrationen har afklaret, at det vil være teknisk muligt at registrere undtagelser fra tolkegebyr i MidtEPJ. Det er samtidig vurderingen, at dette ikke vil være i strid med reglerne om databeskyttelse mm.

Det er pt. ikke muligt i MidtEPJ at registrere, om en patient undtages for tolkegebyr på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal derfor udvikles en teknisk løsning. Denne løsning forventes først at kunne implementeres i forår/sommer 2019. Der arbejdes pt. nationalt med et nyt landspatientregister. Alle regioner er derfor i gang med at tilrette deres patientadministrative systemer (MidtEPJ) til at matche det nye landsdækkende register. Tilretningen betyder, at alle udviklingsressourcer i relation til MidtEPJ pt. er allokeret til, at Region Midtjylland kan opfylde tidsfristen i februar 2019 for det nye system. Øvrige udviklingstiltag på MidtEPJ er derfor sat i bero til landspatientregistret er i drift.

I forhold til udarbejdelsen af en vejledende positivliste med undtagelser har dette været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet, der har tilkendegivet, at en sådan liste ikke er ulovlig, men altid skal suppleres med en konkret lægefaglig vurdering.

Administrationen vil derfor igangsætte arbejdet med at udarbejde den vejledende positivliste, der kan støtte lægens konkrete lægefaglige vurdering af, om en patient skal undtages for tolkegebyr som følge af patientens helbredsforhold. Listen vil omfatte de væsentligste specialer og udarbejdes af hospitalerne med validering i enten Klinikforum eller Specialerådene. Arbejdet vil pågå i efteråret 2018.

Danske Regioner og de øvrige regioner

Implementeringen af tolkegebyr har været drøftet i Danske regioner i blandt andet sundhedsdirektørkredsen. Der er pt. et samarbejde omkring udarbejdelse af informationsmateriale om tolkegebyr.

De øvrige regioner arbejder pt. på implementeringen af tolkegebyr og håndtering af undtagelser. Region Hovedstaden har besluttet, at der skal foreligge en lægeerklæring for undtagelse fra tolkegebyr, mens de øvrige tre regioner bruger en blanket. Alle regioner arbejder på at udvikle it-systemer, der automatisk kan håndtere opkrævninger for tolkegebyr og undtagelser herfra, men da de øvrige regioner arbejder hen mod en anden varig model for håndtering af tolkegebyr og undtagelser end Region Midtjylland, er der ikke pt. belæg for et samarbejde omkring dette.

Midlertidig model for opkrævning af tolkegebyr samt opkrævning af gebyr for allerede gennemførte tolkninger i Region Midtjylland

Der er pt. ikke opkrævet gebyr for tolkning i Region Midtjylland, hvilket betyder, at der er opsamlet gebyrer for perioden 1. juli 2018 til dags dato. Der har i juli og august 2018 i Region Midtjylland samlet været afholdt 4.259 tolkninger, fordelt med 2.634 fremmødetolkninger, 32 telefonbeskeder, 1.012 telefontolkninger og 581 videotolkninger.

I dette tal indgår ikke børn under 18 år, personer der har boet i Danmark i mindre end tre år samt øvrige grupper, der objektivt er undtaget for tolkegebyr. Det vil sige, at tallene indeholder de personer, der vil kunne fritages på grund af helbredsmæssige årsager. Det skal bemærkes, at den samme person kan have haft flere tolkninger i perioden. Det medfører, at der skal sendes opkrævning for tolkning til 2.192 unikke cpr. numre.

Det er samtidig administrationens vurdering, at den endelige afklaring og implementering af de modeller, som forretningsudvalget har besluttet, formentlig ikke vil kunne gennemføres før i første halvår 2019. Der er tale om et skøn forbundet med betydelig usikkerhed, da de tekniske løsninger endnu ikke er beskrevet og estimeret med hensyn til tid og økonomi.

Det skyldes, at det er en forudsætning, at der opnås enighed med praksisområdet om denne løsning. En sådan løsning vil endvidere indebære tilpasninger i lægernes it-systemer/journalsystemer.

Det er derfor administrationens anbefaling, at der etableres en midlertidig løsning til opkrævning af gebyr for tolkning samt for opkrævning af allerede gennemførte tolkninger siden 1. juli 2018 af hensyn til de berørte borgere. Der er samtidig et ønske hos de praktiserende læger og praktiserende speciallæger samt på regionens hospitaler om at kunne orientere patienterne om håndtering af tolkegebyr og undtagelser herfra i Region Midtjylland.

Opkrævning af gebyr for allerede gennemførte tolkninger

Det indstilles, at Region Midtjylland fremsender opkrævninger for tolkegebyr for de allerede gennemførte tolkninger siden 1. juli 2018.

Der vil dog ikke blive udsendt opkrævninger til de borgere, der er objektivt undtaget fra tolkegebyr: Personer, der har været i Danmark under tre år, børn og unge under 18 år, tolkning fra grønlandsk og færøsk m.fl.

I forbindelse med opkrævningen vil regionen samtidig tydeligt informere borgerne om mulighederne for at blive undtaget fra tolkegebyret, herunder om klagemuligheder. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet informationsmateriale på en række relevante sprog.

Der vil samtidig være en passende betalingsfrist (30 dage) med henblik på, at borgere kan indsende dokumentation for undtagelse fra tolkegebyr, inden betalingsfristen.

Forslag til midlertidig løsning

Forretningsudvalget besluttede den 14. august 2018, at der udfærdiges en skriftlig attest for undtagelse af tolkegebyr, indtil den valgte løsning er implementeret.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet en sådan attest i samarbejde med Region Syddanmark. Det foreslås, at attesten anvendes både på praksisområdet og hospitalsområdet. Det foreslås endvidere, at attesten både kan udfyldes og fremsendes på papir og elektronisk.

Den midlertidige løsning forventes at kunne implementeres, så de første fakturaer udsendes medio november 2018.

Administrationen vil senere forelægge en sag om implementering af tolkegebyr i Region Midtjylland, når der foreligger en endelig teknisk afklaring vedrørende de modeller, som forretningsudvalget har besluttet.

Der er vedlagt et notat, der beskriver konsekvenser ved implementering af indstillingen fra udvalg for nære sundhedstilbud og fra psykiatri og socialudvalget til forretningsudvalget vedrørende håndtering af tolkegebyr for allerede afholdte tolkninger i Region Midtjylland.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på implementering af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at der udsendes opkrævninger vedrørende tolkegebyr for allerede gennemførte tolkninger i Region Midtjylland, og

at den midlertidige løsning vedrørende opkrævning af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland sættes i værk fra den 1. november 2018.

Hospitalsudvalget indstillede, 

at orienteringen om status på implementering af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at der udsendes opkrævninger vedrørende tolkegebyr for allerede gennemførte tolkninger i Region Midtjylland, og

at den midlertidige løsning vedrørende opkrævning af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland sættes i værk fra 1. november 2018.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede, 

at orienteringen om status på implementering af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at administrationen kontakter den læge/afdeling, der har bestilt tolken, inden der sendes en opkrævning. Lægen/afdelingen anmodes om at oplyse, om patienten var omfattet af undtagelsen eller ej i forbindelse med den konkrete tolkning. Herefter sendes kun opkrævning til patienter, der ikke var omfattet af undtagelsen, og

at den midlertidige løsning vedrørende opkrævning af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland sættes i værk fra 1. november 2018.

Lone Langballe og Ole Thyrsted Revsgaard Andersen stemte imod 2. at.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Mikkel Rasmussen stillede forslag om, at sagen blev udsat. For forslaget stemte Mikkel Rasmussen. Else Kayser, Signe Lund Jensen, Rasmus Foged og Marianne Karlsmose undlod at stemme, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Regionsrådet vedtog,

at orienteringen om status på implementering af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland tages til efterretning,

at der udsendes opkrævninger vedrørende tolkegebyr for allerede gennemførte tolkninger i Region Midtjylland,

at den midlertidige løsning vedrørende opkrævning af gebyr ved tolkning i Region Midtjylland sættes i værk fra 1. november 2018,

at regionen, i forbindelse med opkrævningen, tydeligt informerer og eventuelt vejleder borgerne om mulighederne for at blive undtaget fra tolkegebyret, herunder om klagemuligheder. Der skal i den forbindelse udarbejdes informationsmateriale på en række relevante sprog, og

at regionsrådet henstiller til, at personalet i forbindelse med brug af tolkning skal vejlede patienten i mulighederne for at blive undtaget fra tolkegebyret.

Psykiatri-Listen stemte imod.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget vedtog følgende på sit møde den 14. august 2018:

at der på praksisområdet arbejdes frem mod model 2 således, at der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i praktiserende læges journalsystem.

Implementering af modellen indebærer dels en afklaring af den tekniske del i praktiserende lægers journalsystemer og samtidig en drøftelse med PLO-Midtjylland og Foreningen Af Praktiserende Speciallæger. Frem til, at model 2 er afklaret, anvendes derfor model 1, så der udfærdiges en skriftlig attest for undtagelse af tolkegebyr,

at der på hospitalsområdet vælges model 2 suppleret med en vejledende positivliste således,

- at der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i MidtEPJ,

- at administrationen sørger for at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en foruddefineret vejledende positivliste, og

at implementeringen af de nye regler om tolkegebyr tages op i Danske Regioner.

Region Midtjylland har fået tilsagn om knap 3,1 mio. kr. til projekt i Skanderborg Sundhedshus fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, svarende til 25 % af det ansøgte beløb. Muligheder for realisering af projektet uden større egenfinansiering fra Region Midtjylland er nu afdækket.

Region Midtjylland har ligeledes fået tilsagn om 2,95 mio. kr. til etablering af flerlægepraksis på MarselisborgCentret i Aarhus svarende til 50 % af det ansøgte beløb. MarselisborgCentret har yderligere finansieret 2 mio. kr. til projektet, og der er nu udarbejdet en revideret projektbeskrivelse.

Region Midtjylland indsendte i marts 2018 en række ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse i samarbejde med kommunerne i regionen. I maj 2018 fik Region Midtjylland tilsagn om tilskud til fire af de ansøgte projekter. Ministeriets tilskud svarer ikke til fuld finansiering af projekterne, hvorfor administrationen har arbejdet på at tilpasse projekterne en mindre økonomi, lige som muligheder for medfinansiering fra tredjeparter er undersøgt. Der gives i dette punkt status på projekterne vedrørende Skanderborg Sundhedshus og Flerlægepraksis på MarselisborgCentret.

Skanderborg Sundhedshus

Region Midtjylland og Skanderborg Kommune har indsendt en fælles ansøgning vedrørende Skanderborg Sundhedshus. Der er ansøgt om 12,3 mio. kr., heraf ca. 11,7 mio. kr. til ombygning og øget handicaptilgængelighed og 0,6 mio. kr. til indkøb af udstyr. Sundheds- og Ældreministeriet har givet tilsagn om tilskud på 25 % af de ansøgte midler svarende til 3,1 mio. kr.

Regionsrådet besluttede på mødet den 27. juni 2018, at administrationen skal afdække muligheder for, at projektet kan realiseres. Administrationen har nu afdækket forskellige muligheder for, at projektet kan realiseres uden større egenfinansiering. Muligheden for kommunal medfinansiering er afdækket, men det har ikke på administrativt niveau kunnet lade sig gøre at finde finansiering via kommunen. Senest er muligheden for at flytte funktioner i huset, således at omkostninger til renovering begrænses, undersøgt. Denne mulighed har Familielægerne nu meddelt, at de ikke ønsker at gøre brug af, idet muligheden ikke giver lægerne tilstrækkelige kvadratmeter til, at det er en langsigtet løsning.

Familielægerne har, som tidligere redegjort for, meddelt, at de vil finansiere 1 mio. kr.

En realisering af det oprindelige projekt vil derfor kræve, at regionen finder 8,2 mio. kr.

Som redegjort for på regionsrådets møde den 27. juni 2018 er en mulighed at opdele det ansøgte projekt i etaper, hvor etablering af lokaler til flerlægepraksis vil udgøre 1. etape. Ved etapeopdelingen nedbringes det umiddelbare finansieringsbehov her-og-nu, men der vil senere blive behov for at gennemføre de øvrige etaper for at have et fuldt funktionelt sundhedshus. En del af de efterfølgende investeringer forudses dog under alle omstændigheder nødvendige på sigt, herunder etablering af handicapvenlig elevator med adgang til bygningens øverste etage samt renovering af sundhedshusets tag. Disse to poster forventes alene at udgøre 2-3 mio. kr. på sigt, alt efter om fx tagrenovering kan gennemføres sammen med øvrigt projekt. Der vil herudover være en udgift for Region Midtjylland i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. ved at gennemføre projektet. Denne udgift dækker de dele af projektet, der vedrører etablering og renovering af lokaler til Familielægerne.

Et budget for etape 1, etablering af lokaler til flerlægepraksis, vil i så fald udgøre:

Det forventes, at den berørte lægepraksis vil indgå i et samarbejde omkring finansieringen og har foreløbigt indikeret mulighed for at bidrage med 1,0 mio. kr. Den nødvendige egenfinansiering fra Region Midtjylland for at gennemføre etape 1 vurderes derfor til ca. 3,7 mio. kr. I denne sum er indeholdt den forventede udgift til tagrenovering af den berørte fløj. Udgiften er vurderet til ca. 1,5 mio. kr. Denne udgift skal afholdes indenfor få år, uanset om det øvrige projekt gennemføres. Den reelle meromkostning ved etableringen for Region Midtjylland er derved ca. 2,2 mio. kr. for etape 1.

Etape 2 – etablering af handicapvenlig elevatoradgang til tagetage: 0,9 mio. kr.

Etape 3 – resten af det ansøgte projekt, inklusive nødvendig tagrenovering af de dele af taget, der ikke er renoveret i etape 1: 4,2 mio. kr.

Det samlede projekt fordyres med ca. 0,9 mio. kr. ved at gennemføre en etapeopdeling.

Der vil være behov for at foretage en lokalerokade med den regionale psykiatri i sundhedshuset, for at projektet kan gennemføres. Dette har parterne skriftligt erklæret, at der er mulighed for. Lokalerokaden vil betyde interne flytninger i Skanderborg Sundhedshus og betyder ikke, at nogle funktioner vil blive flyttet ud af huset.

Der er generelt ikke lægedækningsudfordringer i kommunen, og såfremt Familielægerne er nødt til at finde andre lokaler i byen, vil der fortsat være praktiserende læger til stede i sundhedshuset.

Økonomiske forhold i forbindelse med udlejning til Familielægerne i sundhedshuset

Huslejeindtægten fra Familielægerne, som lejer i alt 199,5 m² udgør 128.124 kr. årligt i 2018-niveau. Administrationen forventer, at det vil være muligt at leje de pågældende lokaler ud til nye lejere, eksempelvis praktiserende læger, såfremt Familielægerne flytter ud, hvorfor der ikke forventes væsentlige ændringer i de samlede huslejeindtægter i sundhedshuset, såfremt Familielægerne flytter ud.

Familielægerne ønsker at udvide deres nuværende lejemål fra 199,5 m² til 450-500 m². Som beskrevet vil dette medføre en lokalerokade og i den forbindelse, at regionspsykiatriens lokalers samlede areal mindskes. Der vil derfor ikke ske en væsentlig stigning i de samlede huslejeindtægter i sundhedshuset, såfremt der findes en løsning, som muliggør, at Familielægerne kan blive i sundhedshuset.

Medfinansiering 

Eventuel regional egenfinansiering skal findes i det regionale anlægsbudget, som fortsat er under pres. Der pågår i øjeblikket dialog med hospitalsenhederne og de øvrige bevillingshavere forud for udarbejdelse af en revideret investeringsplan for at afdække de konkrete investeringsbehov i den kommende periode jf. de tidligere godkendte prioriteringsprincipper. Det forventes ikke på nuværende tidspunkt, at der kan anvises væsentlige råderum i den førstkommende periode, uden at det vil medføre udskydelse af andre prioriterede eller igangsatte anlægsprojekter.

Region Midtjylland har endvidere en såkaldt huslejepulje, hvor 'overskydende' husleje fra sundhedshusene samles. Huslejepuljen forventes at have et budget på 2 mio. kr. i 2018 og i 2019. Midlerne anvendes til løbende udbygning og renovering af eksisterende sundhedshuse.

Videre proces 

Såfremt tilsagnet til Skanderborg Sundhedshus godkendes, vil administrationen udarbejde en revideret projektbeskrivelse samt bevillingssag til udvalgsmøder i december 2018. Projektbeskrivelsen vil herefter blive fremsendt til ministeriet. 

På mødet i udvalg for nære sundhedstilbud den 8. august 2018 blev det besluttet, at ansøgningen vedrørende Skanderborg Sundhedshus kan genfremsendes i forbindelse med næste udmøntning af pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, såfremt det besluttes ikke at takke ja til tilsagnet om tilskud fra første udmøntning af puljen. Familielægerne har fortsat et ønske om at forblive i Skanderborg Sundhedshus, men vil være nødsaget til at lede efter andre lokaler, hvis ombygningen ikke kan gennemføres.

Flerlægepraksis på MarselisborgCentret

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har indsendt en fælles ansøgning vedrørende etablering af en flerlægepraksis på MarselisborgCentret. Der er ansøgt om 5,9 mio. kr., og Sundheds- og Ældreministeriet har givet tilsagn om tilskud på 2,95 mio. kr. fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse.

Administrationen har undersøgt mulighederne for yderligere finansiering af projektet, og MarselisborgCentret bidrager med 2 mio. kr. til projektet, hvorfor det samlede budget lyder på 4,95 mio. kr. Administrationen har derfor i samarbejde med MarselisborgCentret udarbejdet en revideret projektbeskrivelse, der er tilpasset budgettet på 4,95 mio. kr. Det samlede budget betyder, at der er mulighed for at renovere parterre og stueetagen i bygningen, men at førstesalen i første omgang ikke renoveres. Dette giver plads til en flerlægepraksis på 3-4 praktiserende læger og øvrigt praksispersonale. Se yderligere i bilagene.

Proces for tilknytning af læger:

MarselisborgCentret annoncerer lokalerne i samarbejde med og i regi af PLO-Midtjylland umiddelbart efter, at projektbeskrivelsen er godkendt af henholdsvis regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Lægerne vil skulle leje sig ind i lokalerne og tilslutte sig MarselisborgCentrets charter.

Kriterier for hvilke læger, der vælges til flerlægepraksissen på MarselisborgCentret, skal fastlægges endeligt i bestyrelsen for MarselisborgCentret inden annoncering. Kriterierne vil blandt andet omhandle antallet af læger (om det matcher klinikstørrelsen), ønske om og villighed til at indgå i forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med forskningsklinikken på MarselisborgCentret og øvrige parter samt ønsker til at bidrage ind i det faglige arbejde i MarselisborgCentret.

Den reviderede projektbeskrivelse vil blive sendt til godkendelse i Sundheds- og Ældreministeriet, og såfremt denne godkendes, vil regionsrådet blive forelagt en indtægts- og anlægsbevilling til godkendelse.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tilsagnet for Skanderborg Sundhedshus drøftes, og der tages stilling til, hvorvidt der skal gives tilskud til Skanderborg Sundhedshus, og

at revideret projektbeskrivelse for Flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at endelig stillingtagen til projektet med Skanderborg Sundhedshus afventer politisk dialog med Skanderborg Kommune om kommunal medfinansiering af projektet, og

at revideret projektbeskrivelse for Flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe beslutning om, hvorvidt regionen skal meddele accept eller afslag til tilsagnet, på basis af tilbagemelding fra ministeriet og resultat af evt. dialog med Skanderborg Kommune, og

at revideret projektbeskrivelse for Flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 20. marts 2018: Godkendelse af ansøgning.

Regionsrådet den 27. juni 2018: Godkendelse af accept af tilskud.

Regionsrådet den 26. september 2018: Orientering om status for projekter.

PLO Midtjylland har anmodet om, at det overvejes, om Region Midtjylland bør tiltræde en rammeaftale vedrørende blodsukkermålinger i almen praksis. Sagen blev behandlet på praksisplanudvalget den 5. september 2018.

Fra regional side blev det i praksisplanudvalget konkluderet, at indgåelse af en aftale om blodsukkermålinger i almen praksis vil være for omkostningsfuld. Praksisplanudvalget ønskede derudover, at sagen blev drøftet af udvalget for nære sundhedstilbud.

De praktiserende lægers organisation i Midtjylland (PLO-Midtjylland) har anmodet om, at Region Midtjylland overvejer at tiltræde overenskomstens rammeaftale vedrørende blodsukkermålinger i almen praksis.

Sagen blev drøftet af praksisplanudvalget den 5. september 2018, som konkluderede, at udvalget ud fra et borgerperspektiv kunne se nogle muligheder i ordningen. Fra regional side blev det konkluderet, at ordningen ville blive for omkostningsfuld, og at Region Midtjylland ikke skulle indgå en aftale om blodsukkermålinger i almen praksis.

Praksisplanudvalget foreslog, at sagen blev drøftet på det kommende møde i udvalg for nære sundhedstilbud.

Baggrund

De praktiserende læger i Region Midtjylland mener, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne monitorere patienternes langtidsblodsukker. Formålet er, at lægen i forbindelse med en konsultation kan bruge patienternes langtidsblodsukker til at monitorere behandlingen.

I dag måles langtidsblodsukkeret ved, at patienterne afgiver en blodprøve i forbindelse med konsultation hos praktiserende læge. Blodprøven analyseres herefter på regionshospitalerne. Den praktiserende læge kan derefter på en opfølgende konsultation drøfte resultaterne med patienten.

PLO-Midtjylland fremhæver, at overenskomstens initiativer vedrørende udflytningen af diabetes type 2 behandlinger til almen praksis og initiativerne vedrørende sårbare patientgrupper betyder, at det vil være en fordel for patienterne, at de kan få foretaget en langtidsblodsukkermåling og modtage analyseresultatet ved en og samme konsultation. Det vurderes at være ideelt for samtalen om patientens håndtering af deres diabetes sygdom, og det forventes at kunne styrke patienternes motivation til livsstilsændringer eller behovet for ændringer i medicinordinationen.

Almen praksis oplever derudover, at det nuværende setup med to konsultationer betyder, at nogle af de mest sårbare patienter kun deltager i blodprøvetagningen, men ikke efterfølgende møder op til samtalen om sygdomshåndteringen.

PLO-Midtjylland peger herudover på, at ordningen vil medføre øget fleksibilitet for velregulerede og mere ressourcestærke patienter, da de kan afgive prøver og modtage svar i hele lægens åbningstid.

Det biokemiske specialeråds vurdering af fordele og ulemper ved HbA1c (langtidsholdbare) målinger i almen praksis

Specialerådet kan ikke umiddelbart vurdere, om monitorering af patienternes sygdomme forbedres ved blodsukkermålinger i almen praksis. I teorien giver det mening, at den hyppigere analysering og den hurtige reaktion på svært abnorme resultater kan give en klinisk effekt. I dag foreligger analyseresultaterne allerede samme aften eller dagen efter, at blodprøven er afgivet.

Effekten af blodsukkermålinger i almen praksis er blevet undersøgt i Region Syddanmark, som ikke fandt, at det havde en klinisk effekt for patienternes diabetesbehandling.

Specialerådet gør opmærksom på, at blodsukkermålinger i almen praksis kun kan bruges i forbindelse med mellemliggende monitorering og ikke til årskontroller, da denne består af flere prøver (bl.a. kolesterol, nyrefunktion, blodsukker m.m.). Såfremt patienterne lider af andre sygdomme, skal der også skulle tages andre prøver.

Økonomi

Hvis Region Midtjylland indgår en aftale om blodsukkermålinger i almen praksis betyder det, at den praktiserende læge honoreres med 118,26 kr. pr. analyse. Herudover vil der være udgifter forbundet med kvalitetssikring af udstyret og udgifter til at gøre svarene tilgængelige elektronisk. Hvis regionen skal afholde disse udgifter, skal det tillægges prisen pr. prøve. Vælger Region Midtjylland at indgå en aftale, bør udgifterne hertil undersøges.

Herudover kan der være risiko for stigende analyseudgifter på grund af en øget hyppighed af målinger og dobbeltanalyseringer. Analysen forudsætter, at hver enkelt praksis anskaffer apparatur og materiale til den daglige drift.

Omvendt vil regionen spare udgifterne til analysering af langtidsblodsukker på laboratorierne inklusive materialer og personaleudgifter, hvilket vurderes at koste ca. 10 kr. pr. prøve. Dertil kommer, at regionen kan spare tillægsydelsen for blodprøvetagning til almen praksis på 48,20 kr. pr. prøve samt en lille besparelse på materiale til blodprøvetagningen i almen praksis, som regionen stiller til rådighed. Den konkrete besparelse på materialer kan ikke oplyses, da priserne er fastsat i fortrolige udbudsaftaler. De indgår derfor ikke i beregningerne, men medtagelsen af disse ændrer ikke betydeligt på de beregnede udgifter.

Da almen praksis som følge af OK18 modtager et samlet kronikerhonorar for diabetes type 2 patienterne, som inkluderer alle konsultationer i relation til patienternes behandling, vil Region Midtjylland ikke have mulighed for at spare et konsultationshonorar ved en aftale om blodsukkermålinger.

Den samlede vurdering er, at blodsukkermålingerne i almen praksis vil medføre merudgifter til almen praksis i Region Midtjylland.

Et nærliggende spørgsmål er, hvor store merudgifter vil regionen kunne forvente, som følge af en blodsukkeraftale? En vurdering af omkostningerne kan foretages med udgangspunkt i erfaringerne fra Region Hovedstaden, som siden 2008 har haft en lokalaftale vedrørende blodsukkermålinger i almen praksis. I Region Hovedstaden foretog almen praksis 87.906 blodsukkermålinger i 2017 til en befolkning på ca. 1,8 mio. Omregnes dette til Region Midtjyllands forhold, hvor der er lidt færre indbyggere, men lidt flere kronikere med diabetes type 2, må der forventes taget ca. 65.000 blodsukkermålinger årligt. Dette vil koste ca. 7,7 mio. kr. Omvendt spares udgifterne til analysering på laboratorierne og tillægsydelsen for blodprøvetagning. Herved spares i alt ca. 3,8 mio. kr.

På den baggrund forventes det, at en mulig indførelse af blodsukkermålinger i almen praksis vil resultere i merudgifter for regionen på ca. 3,9 mio. kr. årligt.

Set i lyset af den økonomiske situation i Region Midtjylland indstilles det, at der ikke indgås en aftale om boldsukkermålinger i almen praksis. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der ikke indgås en aftale om blodsukkermålinger i almen praksis.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der ikke indgås en aftale om blodsukkermålinger i almen praksis.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, driver Klinik for Blodsygdomme som en ambulant funktion på Regionshospitalet Horsens én dag ugentligt. Det foreslås at lukke den pågældende udefunktion i Horsens, da aktiviteten er mindre end forudsat, og der kan opnås en besparelse ved lukning på omkring 0,5 mio. kr. Regionshospitalet Horsens har ligeledes et ønske om at gøre brug af de pågældende lokaler til udvidelse af tappekapaciteten i Blodbanken. Der er omkring 100 patienter tilknyttet ambulatoriet.

Aarhus Universitetshospital driver Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens. Klinikken er en ambulant funktion drevet af Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Den blev oprindeligt oprettet som et regionalt hjemtrækningsprojekt for at tilbyde patienter bosiddende i Horsens/Hedensted-området behandling i området. Oprindeligt var udefunktionen åbent tre dage ugentligt frem til starten af 2017. På baggrund af en mindre søgning til klinikken end forventet, blev de ugentlige åbningsdage reduceret fra tre til én om ugen.

Udefunktionen drives med en fast tilknyttet ambulatoriesygeplejerske samt speciallæger fra Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, på skift.

Det foreslås at lukke den Klinik for Blodsygdomme på Regionshospitalet Horsens snarest på baggrund af, at aktiviteten er mindre end forudsat. Samtidig vil lukningen umiddelbart give en besparelse på 0,5 mio. kr. Besparelsen bliver på Aarhus Universitetshospital.

Patientperspektivet

På Klinik for Blodsygdomme i Horsens behandles primært patienter med kroniske former for knoglemarvskræft eller lymfeknudekræft. Der har i perioden 1. januar 2018 til 12. september 2018 været tilknyttet 133 patienter. Over halvdelen af patienterne har to eller færre besøg i perioden. To patienter har haft 20 eller flere kontakter i perioden. Alle patienter er fra de sydlige kommuner i Region Midtjylland (Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg). Lukningen af klinikken i Horsens vil berøre de to patienter med flest kontakter i særlig grad i forhold til transportafstand, men de pågældende patienters behandling vil, efter aftale med patienterne, fortsat kunne varetages på Regionshospitalet Horsens. For de resterende patienters vedkommende vil Aarhus Universitetshospital iværksætte tiltag med henblik på at begrænse fremmødet i Aarhus. Dette vil blive gjort ved i stedet at gøre brug af telefonkonsultationer samt afslutning til egen læge i det omfang, det er muligt. Uddybende vurdering af konsekvenser for patienterne er beskrevet i vedlagte notat.

Anvendelse af de ledige rum på Regionshospitalet Horsens

De ledige rum vil kunne anvendes af Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Horsens. På baggrund af en hjemtrækning fra praksis har der været en aktivitetsstigning indenfor prøvetagninger på Regionshospitalet Horsens. Samtidig har der ikke været en tilsvarende udvidelse af lokaler, hvilket har skabt udfordringer for personalet, der i visse situationer arbejder i venteområder. Derudover skaber det ineffektive arbejdsgange, da der ikke kan foretages blodprøvetagning og EKG i samme arbejdsgang. Dette giver udfordringer i forhold til patienter, der oplever øget ventetid. På baggrund af dette har Regionshospitalet Horsens planlagt en renovering af blodbankens tappeområde, prøvetagningens venteområde og prøvetagningsnicher indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer, dvs. med et uændret antal kvadratmeter. Denne renovering er dog sat på hold, grundet muligheden for i renoveringsprojektet at indarbejde lokalerne, der for nuværende anvendes af Klinik for Blodsygdomme én dag om ugen. En anvendelse af disse lokaler vil understøtte en effektivisering af arbejdsgangene på Regionshospitalet Horsens samt skabe større patient- og medarbejdertilfredshed gennem udvidelse af tappekapaciteten og renovering af de nævnte områder. Uddybende baggrund for Blodprøver og Biokemis anvendelse af lokalerne er beskrevet i vedlagte notat.

Konsekvenser

Effekten af udefunktionen er ikke blevet formelt evalueret som regionalt patienthjemtrækningsprojekt, men der har overordnet været et mindre fald i samhandelsudgifter med Vejle Sygehus for Region Midtjyllands hæmatologiske patienter. Faldet har dog ikke været væsentligt, hvorfor det lader til, at der er trukket nogle patienter hjem, men ikke i høj grad fra Vejle Sygehus. Derudover vurderer Aarhus Universitetshospital, at den pågældende effekt har været "beskeden eller moderat". Besparelsespotentialet ved at lukke funktionen vil være på ca. 0,5 mio. kr., idet patientbehandlingen kan effektiviseres ind i afdelingen i Aarhus. Besparelsen tilfalder Aarhus Universitetshospital.

En lukning af klinikken vil ikke umiddelbart resultere i en øget tilstrømning af patienter ud af regionen. Hjemtrækningsprojektet var med henblik på at vende henvisningsmønstret fra syd til nord i forhold til praksislægerne i Horsens/Hedensted-området, hvilket på nuværende tidspunkt er fuldt etableret. En eventuel lukning vil således ikke ændre på praksislægernes henvisningsprocedure, da de har henvist patienter til Aarhus Universitetshospital siden opstarten af projektet. Aarhus Universitetshospital har visitationsfunktionen. Der vil fortsat være en mulighed for, at patienterne anvender frit sygehusvalg med henblik på behandling i Vejle.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens lukkes. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at Klinik for Blodsygdomme i Horsens ikke lukkes.

Regionsrådet vedtog,

at sende sagen tilbage til hospitalsudvalget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav i oktober 2012 en projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens for at afklare den mest hensigtsmæssige bygningsmæssige løsning i forbindelse med placeringen af et hæmatologisk ambulatorium på hospitalet.  

Regionsrådet gav i januar 2013 en anlægsbevilling på 15,6 mio. kr. til "Hæmatologisk Ambulatorium på Regionshospitalet Horsens".

Hospitalsudvalget udsatte sagen på møde den 10. september 2018 med henblik på yderligere belysning og indblik i vilkår og konsekvenser for patienterne.  

Kvalitetsfondsprojektet i Viborg er gået ind i den afsluttende fase, og der er i den forbindelse et behov for at gennemføre tekniske bevillingstilpasninger med henblik på konkret betaling af de sidste arbejder. Med denne sag indstilles bevillingsændringerne til regionsrådets godkendelse.

Af regnskabstekniske årsager er en række bevillinger i forbindelse med Kvalitetsfondsprojektet i Viborg udmøntet til en central reserve. Grundet projektets stade indstilles det at flytte 100,4 mio. kr. fra den centrale reserve til entreprisebevillingen på delprojekt 2, Akutcentret, med henblik på konkret betaling af de sidste arbejder. Det indstilles på samme måde, at 1,5 mio. kr. flyttes til projekteringsbevillingen på Akutcentret med henblik på betaling af rådgiverudgifter.

Finansiering  

I nedenstående tabel 1 fremgår bevillingsændringer, rådighedsbeløb og finansieringen. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Omregning heraf ses i bilag 1. Anlægsoverslaget er vedlagt.

I nedenstående tabel 2 kan man se finansieringen af Regionshospitalet Viborgs projekter. Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2018-2020:

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er udmøntet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der flyttes 1,5 mio. kr. fra de centrale reserver (budgetpost) til bevillingen til projektering på delprojekt 2, Akutcentret, og

at der flyttes 100,4 mio. kr. fra de centrale reserver til bevillingen til entreprise på delprojekt 2, Akutcentret.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der flyttes 1,5 mio. kr. fra de centrale reserver (budgetpost) til bevillingen til projektering på delprojekt 2, Akutcentret, og

at der flyttes 100,4 mio. kr. fra de centrale reserver til bevillingen til entreprise på delprojekt 2, Akutcentret.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Horsens gennemfører en række anlægsprojekter som en del af den samlede Generalplan for hospitalet. Af hensyn til den samlede økonomistyring samt overholdelse af byggeregulativet aflægges der anlægsregnskab på de enkelte delprojekter og bevillinger, når det enkelte projekt anses for afsluttet. Der har dog i nogle tilfælde vist sig behov for at afholde mindre anlægsudgifter efter aflæggelse af anlægsregnskab. Med denne sag oprettes der indenfor den ramme, som er prioriteret til Generalplanen i Horsens, en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr., som kan anvendes til at afholde afsluttende anlægsudgifter efter regnskabsaflæggelse.

Af hensyn til regionens økonomistyring samt overholdelse af byggeregulativet aflægges anlægsregnskab umiddelbart efter betaling af de regninger, der relaterer sig til udførelsen af det enkelte anlægsprojekt. Rettidig aflæggelse af anlægsregnskab kan dog af og til medføre, at der kan være anlægsudgifter afledt af et anlægsprojekt, der skal betales efter anlægsregnskabet er afsluttet.

Som en del af projekt "Bedre økonomistyring på anlægsområdet" blev der tidligere på året åbnet op for, at der i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab nu er mulighed for, at et eventuelt mindreforbrug på den enkelte bevilling forud for regnskabsaflæggelse kan overføres til en separat bevilling til afsluttende arbejder. Denne bevilling kan efterfølgende anvendes til at afholde udgifter, hvor omfanget eller tidspunkt for betaling ved selve projektafslutningen enten er usikkert, f.eks. i forbindelse med tvister og tilbagehold, eller ikke er kendte, f.eks. projektmangler, som først opdages i forbindelse med ibrugtagningen.

Hospitalsenheden Horsens har i forbindelse med Generalplanen gennemført og afsluttet en række anlægsprojekter forud for, at der blev åbnet op for anlægsbevillinger til afsluttende arbejder. Der har på nogle af delprojekterne efterfølgende vist sig behov for at kunne afholde anlægsudgifter, som ikke var kendte på tidspunktet for aflæggelse af regnskab. Som eksempel kan nævnes, at klinikernes anvendelse af et nyindrettet dekontamineringsrum (rum til bl.a. brusning/skylning af forbrændte eller forurenede patienter) på trods af forudgående test har vist et behov for at øge gulvafløbets kapacitet. Der er aflagt regnskab på det konkrete anlægsprojekt, og der er derfor behov for en ny anlægsbevilling til afholdelse af udgiften til udbedring.

Der er ved oprettelsen af en bevilling til afsluttende anlægsarbejder på tværs af de afsluttede anlægsprojekter ikke tale om tilførsel af ekstra ressourcer til Regionshospitalet Horsens' Generalplan, da bevillingen planlægges finansieret via de mindreforbrug på afsluttede delprojekter, som er blevet overført til Generalplanens justeringsreserve. Der er således alene tale om en foranstaltning, der gør det regnskabsteknisk muligt at afholde anlægsudgifter efter regnskabsaflæggelsen.

For anlægsbevillingen gælder følgende:

• Anlægsbevillingen finansieres af Generalplanens Justeringsreserve
• Der kan udelukkende afholdes udgifter, der kan henføres til godkendte anlægsprojekter under Generalplanen, hvor der efter regnskabsaflæggelse er konstateret behov for at afholde yderligere anlægsudgifter
• Det gælder uændret, at udgifter til bygningsdrift- og vedligehold efter ibrugtagning afholdes af hospitalets driftsbudgetter. Anlægsbevillingen bringes derfor kun i anvendelse i tilfælde, hvor en udgift entydigt kan henføres til mangler i det oprindelige anlægsprojekt
• Hospitalsdirektøren godkender afholdelse af udgifter fra anlægsbevillingen.

Økonomi

Regionshospitalet Horsens gives med godkendelsen af dette dagsordenspunkt en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. i perioden 2018-2020 til afholdelse af afsluttende anlægsudgifter på anlægsprojekter under Generalplanen, hvor der allerede er aflagt anlægsregnskab. Rammen finansieres af mindreforbrug fra afsluttede anlægsprojekter, som er overført til Generalplanens justeringsreserve.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 1,24 mio. kr. i puljen til anlægsprojekter i 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling til afsluttende arbejder på 1,8 mio. kr. i perioden 2018-2020 til afholdelse af afledte anlægsudgifter under Generalplanen, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en anlægsbevilling til afsluttende arbejder på 1,8 mio. kr. i perioden 2018-2020 til afholdelse af afledte anlægsudgifter under Generalplanen, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland gennemførte i 2016 en tilstandsvurdering af klimaskærme, udvendige bygningsdele samt terræn m.m. på regionens hospitaler og sundhedshuse. Vurderingen omfattede alle bygninger, som ikke var planlagt solgt på daværende tidspunkt, og den resulterede i et opgjort behov på 86,4 mio. kr. for oprettende vedligehold af tage, facader, vinduer m.m. på regionens bygninger. Der blev i forbindelse med Investeringsplan 2017-2026 prioriteret foreløbigt 72 mio. kr. over den samlede planlægningsperiode. Med denne sag udmøntes midlerne for perioden 2018-2020, i alt 10 mio. kr., så de mest påkrævede renoveringer kan opstartes.

Region Midtjylland havde i 2016 en ekstern rådgiver til at gennemføre et bygningssyn af regionens ejendommen med henblik på at fastlægge behovet for oprettende og forebyggende vedligehold inden for en 10-årig periode på følgende områder:

1. Klimaskærme (tag, facader, vinduer m.m.), herunder udvendige bygningsdele.
2. Terræn, herunder sekundære bygninger, belægninger, beplantning samt tekniske installationer så som udendørs belysning, bygværker i forbindelse med pumper, kloakdæksler m.m.

Region Midtjylland havde i 2016 ca. 1,2 mio. kvadratmeter bygningsmasse, hvoraf ca. 450.000 kvadratmeter var under afhændelse. Primært Aarhus Universitetshospitals matrikler på Nørrebrogade og Tage Hansens Gade, hospitalerne i Herning og Holstebro, samt Psykiatrisk Hospital i Risskov. Disse indgik derfor ikke i bygningssynet. Med ibrugtagningen af de nye store projekter i den kommende periode vil regionen komme til at råde over yderligere ca. 500.000 kvadratmeter. Disse er heller ikke indeholdt i det opgjorte behov for midler til vedligeholdelse.

Der skelnes i Bygningssynsrapporten mellem tre typer af investeringer:

1. Oprettende vedligehold, som dækker over de nødvendige udskiftninger/opretninger, som skal foretages i en bygnings levetid, på trods af løbende, forebyggende vedligehold. F.eks. udskiftning af et tag, hvor bygningsdelens niveau løftes til ibrugtagningstidspunktet.
2. Forebyggende vedligehold, som betyder at de enkelte bygningsdele bliver vedligeholdt efter med de vejledninger, der fremmer deres levetid. F.eks. at hængsler bliver smurt, hvorved bygningsdelens værdi søges fastholdt længst muligt.
3. Bygningsmæssige løft, hvor man via nybyg eller forbedringer hæver bygningsdelens værdi over det niveau, som det oprindeligt havde ved ibrugtagning.

Bygningssynet forholder sig udelukkende til det første af disse punkter; hvilken investering der skal foretages, for at niveauet på ibrugtagningstidspunktet igen nås.

For de undersøgte bygninger/bygningsdele er det samlede behov for oprettende vedligehold opgjort til 86,4 mio. kr. Beløbet er ikke ligeligt fordelt mellem de forskellige hospitalsenheder/bevillingshavere etc., da nogle frasælger næsten alt og får bygget nyt, hvorimod andre bevarer større dele af den eksisterende bygningsmasse. Klimaskærmsprojekter er generelt ikke indeholdt i de større General- eller Helhedsplaner som gennemføres i disse år. De poster, som er indeholdt i Bygningssynsrapporten, er dermed ikke prioriteret andre steder i de regionale budgetter. Posterne er opgjort som de budgetterede anlægsudgifter tillagt 15 % til rådgivning, uforudseelige udgifter m.m.

Der blev med Investeringsplan 2017-2026 prioriteret foreløbigt 72 mio. kr. til de projekter, som er beskrevet i Bygningssynet, heraf 10,5 mio. kr. i perioden 2018-2020. Der er medio 2018 i dialog mellem administrationen og Hospitalsteknisk Råd foretaget en prioritering af, hvilke af de projekter, som i Bygningssynsrapporten er bekrevet som mest kritiske at få udbedret, som vil kunne afholdes inden for den prioriterede økonomi. Der er udpeget 11 konkrete projekter fordelt på otte matrikler, som tilsammen er budgetteret til at koste 10 mio. kr. at gennemføre. De resterende 0,5 mio. kr., som er prioriteret i den førstkommende periode, afventer senere udmøntning. Der er i vedlagte bilag 1 en kort beskrivelse af de prioriterede projekter baseret på udtræk fra Bygningssyn 2016.

De enkelte projekter vil blive udbudt og gennemført i overensstemmelse med regionens Byggeregulativ og gældende lovgivning.

Regionsrådet vil løbende blive forelagt sager om gennemførelse af øvrige projekter fra Bygningssyn 2016, efterhånden som der kan afsættes midler til formålet. Det forventes også, at der løbende foretages en fornyet prioritering, således at det er de til en hver tid mest påkrævede projekter, der foreslås gennemført først.

Økonomi

Med godkendelsen af dette dagsordenspunkt gives otte anlægsbevillinger til oprettende vedligehold baseret på vurderinger i Bygningssyn 2016. Der er i den gældende investeringsplan sammenlagt prioriteret 10,5 mio. kr. til formålet i perioden 2018-2020. De foreslåede projekter er budgetteret til sammenlagt 9,956 mio. kr. Tabel 2 viser fordelingen af rådighedsbeløb på de enkelte hospitalsenheder og periodiseringen heraf.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 1,24 mio. kr. på puljen til anlæg i 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der gives otte anlægsbevillinger for sammenlagt 9,956 mio. kr. i perioden 2018-2020 til oprettende vedligehold jf. tabel 1, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 2. 

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der gives otte anlægsbevillinger for sammenlagt 9,956 mio. kr. i perioden 2018-2020 til oprettende vedligehold jf. tabel 1, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

26. april 2017 blev Bygningssynsrapport 2016 fremlagt for regionsrådet, hvor det blev besluttet, at prioritering af anlægsmidler til vedligeholdelse af klimaskærmen sker i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse.

Der er udarbejdet et forslag vedrørende tilpasning af driftsorganisationen, som fremlægges til godkendelse i regionsrådet, herunder "Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution TrygFondens Familiehus" og "Vedtægter for Den selvejende institution TrygFondens Familiehus".

Ændringerne skyldes ændringer i regionens driftstilskud samt omstruktureringer på Aarhus Universitetshospital.

TrygFondens Familiehus i Skejby fungerer som bolig for familier til alvorligt syge børn, der er indlagt på hospitalet. Huset er en base for de familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse.

Fra maj 2012 var det muligt for 12 familier at bo i huset ad gangen. Dette blev udvidet med 10 værelser i maj 2017, så der i alt kan være op til 22 familier ad gangen i huset. Udvidelsen skete blandt andet med begrundelse i, at familier til børn, der skal i behandling ved Dansk Center for Partikelterapi, forventes at medføre et øget brug af familiehuset. Der har siden værelserne er taget i brug været en fortsat høj belægning, og der forventes fortsat at blive pres på, når Dansk Center for Partikelterapi forventes klar til brug primo 2019.

I "Vedtægterne for Den Selvejende Institution TrygFondens Familiehus" fremgår det, at alle vedtægtsændringer skal godkendes af regionsrådet. Som følge af udvidelsen af pladser samt organisatoriske ændringer på Aarhus Universitetshospital, er der behov for at lave en mindre tilpasning af driftsoverenskomsten og vedtægter.

I forlængelse af udvidelsen er udgiften til bygningsdrift forhøjet med 250.000 kr. Til dækning af de forventede årlige driftsudgifter til Familiehusets bygningsdrift på i alt ca. 0,75 mio. kr. modtager familiehuset et driftstilskud på 750.000 kr. fra Region Midtjylland. Heraf er 0,5 mio. kr. fra Aarhus Universitetshospital, som fra 2017 fordoblede bevillingen. Driftsoverenskomsten er ændret som følge heraf.

Vedtægterne er også tilrettet omstruktureringen på Aarhus Universitetshospital, hvor centre blev nedlagt. En centerchef var tidligere formand for bestyrelsen, men nu varetages formandskabet af en repræsentant fra Hospitalsledelsen. Hospitalsledelsen overtager ligeledes, efter beslutning af bestyrelsen, udpegning af yderligere ét medlem, hvilket før blev udpeget af Centerledelsen.

Endvidere kan orienteres om, at visitationsretningslinjerne udvides til at omfatte:

• Familier med en eller flere søskende til et alvorligt sygt barn, der er længerevarende indlagt eller har komplicerede forløb på Aarhus Universitetshospital
• Ved særlige tilfælde efter individuel vurdering kan familier med et eller flere børn hjælpes, hvor en forælder er indlagt.

Jævnfør § 3 i Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den Selvejende Institution TrygFondens Familiehus i Skejby varetager ledelsen af børneafdelingen i samarbejde med den daglige leder af familiehuset, på vegne af regionsrådet i Region Midtjylland, visitationen til TrygFondens Familiehus.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at revideret driftsorganisation godkendes,

at ”Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes, og

at ”Vedtægter for Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes.  

Hospitalsudvalget indstillede,

at revideret driftsorganisation godkendes,

at ”Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes, og

at ”Vedtægter for Den selvejende institution TrygFondens Familiehus” godkendes.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 2. december 2009 projektforslaget for familiehuset og godkendte den 16. november 2011 driftsorganiseringen, herunder driftsoverenskomst og vedtægter.  

Aarhus Universitetshospital ønsker at indgå en tidsbegrænset lejekontrakt om et kontorlejemål på Hedeager 3, 1. sal, 8200 Aarhus N, til anvendelse for Sundheds-IT.

Efterhånden som de kliniske afdelinger flytter ud fra Nørrebrogade og Tage Hansens Gade til Skejby har Aarhus Universitetshospital et behov for midlertidigt at flytte ikke-kliniske funktioner væk fra Skejby-matriklen. Den konkrete udfordring pt. er, at der skal rømmes arealer i januar 2019, for at Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling kan udflytte som planlagt. I disse lokaler har Sundheds-IT i øjeblikket til huse med ca. 60 kontorpladser. Der er ikke besluttet en permanent løsning for placering af Aarhus Universitetshospitals administrative arbejdspladser, og det er derfor nødvendigt at anvise en midlertidig løsning, så lokalerne kan frigøres til klinikken.

Aarhus Universitetshospital prioriterer af patient- og driftshensyn at få de patientrettede, kliniske funktioner ind på Skejby-matriklen og i stedet flytte administrative, ikke-kliniknære funktioner ud. Aarhus Universitetshospital råder ikke over flere ledige, egnede lokaler; de 16.000 kvadratmeter, som Region Midtjylland har forpligtet sig til at leje på Nørrebrogade, er fyldt op. Det har været undersøgt, om der kan lejes en pavillon-løsning til opstilling på Skejby-matriklen, men det vurderes med den nuværende udflytningstidsplan ikke muligt at nå, og mulighederne for at leje lokaler er derfor blevet undersøgt.

Aarhus Universitetshospital har fundet et egnet lejemål til at kunne rumme Sundheds-IT med ca. 60 kontorarbejdspladser. Der er tale om et lejemål på netto ca. 600 kvadratmeter på 1. salen i en udlejningsejendom, hvor Steno Diabetescenter i forvejen lejer stueetagen og 2. sal. Den årlige leje inklusiv forbrug af el, vand og varme udgør for lejemålet 1,3 mio. kr., og dækker udover de 600 kvadratmeter kontorareal også et teknikrum i kælderen samt en andel af fællesarealerne, hvorved bruttoarealet af lejemålet udgør 772 kvadratmeter. Lejemålets samlede anlægsværdi er vurderet til 7,6 mio. kr. Samtlige forpligtelser og udgifter afholdes indenfor Aarhus Universitetshospitals nuværende driftsbudget.

Det planlægges at indgå en tidsbegrænset lejeaftale på tre år uden mulighed for forlængelse, da det forventes at dække behovet, og tidsbegrænsningen bevirker, at der ikke skal deponeres for lejemålet.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital bemyndiges til at forhandle og indgå en tidsbegrænset lejekontrakt om arealer på Hedeager 3, 1. sal, 8200 Aarhus N, og

at Aarhus Universitetshospital afholder leje- og driftsudgifter indenfor eksisterende driftsbudget. 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2018 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Opfølgningen viser, at der pr. 31. august 2018 forventes et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. på sundhedsområdet.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 viste et forventet merforbrug på 207,2 mio. kr. Efterfølgende blev der foretaget reduktioner af budgettet for en række centrale puljer samt en reduktion af driftsanskaffelserne i investeringsplanen, og økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 viste herefter et forventet merforbrug på 94,1 mio. kr.

På baggrund af det forventede merforbrug på 94,1 mio. kr. ved økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 er driftsenhederne blevet bedt om at udskyde udgifter til kommende år i det omfang, det er muligt. På den baggrund flyttes udgifter for 73,2 mio. kr. i forbindelse med denne rapportering til kommende år. Herudover er økonomien på særligt praksisområdet forbedret, og økonomiopfølgningen pr. 31. august 2018 viser et forventet mindreforbrug på 13,5 mio. kr.

Hospitaler

Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt og Psykiatrien får med denne økonomirapportering hver overført 10 mio. kr. fra 2018 til kommende år. Overførslerne kan medføre, at nævnte hospitaler slutter året med en mindre budgetoverskridelse. De sædvanlige overførselsregler er gældende, så hospitalerne vil få overført eventuelle mer- og mindreforbrug til 2019 eller senere.

Regionshospitalet Randers

Der har været stort fokus på budgetoverholdelsen gennem en længere periode. I alle afdelinger og på tværgående funktioner er der iværksat tiltag for at mindske udgifterne. Det betyder, at langt flere patienter og stigningen i antallet af sengedage i forhold til 2017 er forsøgt klaret med mindst mulige ekstraudgifter.

På radiologi-området må det konstateres, at aktiviteten stiger i et omfang, der ikke er kapacitet til at imødekomme via de tiltag, der er taget. Dermed er udgifterne i forbindelse med overtagelse af budgetansvar for den private aktivitet højere end forudset.

For at forbedre budgetbalance i de kommende år er der også taget fat i strukturelle ændringer i organisering og drift. Uagtet de mange tiltag forventer hospitalet et merforbrug på 25 mio. kr. i 2018.

Aarhus Universitetshospital

Budgetbalancen er under et stort pres i 2018. Gennem hele året har de interne økonomirapporteringer peget på et væsentligt merforbrug. Aarhus Universitetshospital har et samlet omstillings-/sparekrav på 300 mio. kr. i 2018, hvoraf en stor del er adresseret. En del af spareplanerne får imidlertid ikke helårsvirkning i 2018, hvilket bidrager til en ubalance.

Der er stort fokus på at forbedre den økonomiske balance i 2018 via engangsbesparelser og en generel opbremsning. Den seneste opfølgning udviser en positiv udvikling i balancen i forhold til foregående måneder. Den positive udvikling var en forudsætning for vurderingen af merforbruget i den seneste økonomirapportering. På den baggrund fastholdes vurderingen af et merforbrug på 77 mio. kr. for Aarhus Universitetshospital.

De økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers er beskrevet yderligere på regionrådsmødet 26. september 2018.

Øvrige hospitaler

De hospitaler, der ikke er nævnt ovenfor, forventer økonomisk balance. Det skal dog bemærkes, at alle hospitalerne er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet for at opnå økonomisk balance.

Fællesudgifter og -indtægter

Mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter på 80,3 mio. kr. skyldes dels de føromtalte reduktioner, som blev vedtaget af regionsrådet på deres møde den 27. juni 2018 samt udskydelser af udgifter der foretages med denne økonomirapportering. Når mindreforbruget trods disse reduktioner ikke er større, skyldes det blandt andet et forventet merforbrug på hospitalsmedicin på 116 mio. kr.

Praksis

Det forventede mindreforbrug på 48,3 mio. kr. skyldes dels, at udgifterne til almen lægehjælp i forbindelse med den nye overenskomst ikke har været så høje som forventet. Derudover har der været større engangsindtægt ved salg af ydernumre i Aarhus. På tandlægeområdet forventes et mindreforbrug på 24,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at området siden 1. juni 2018 har været reguleret ved lov. Loven har medført faldende udgifter på området.

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. Vurderingen er inklusive overførslen af det akkumulerede resultat fra tidligere år på 22,2 mio. kr. samt udgifter i forbindelse med lukningen af Blåkærgård.

Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

Totalt forventes de kommunale betalinger at blive 142,3 mio. kr. højere end det budgetterede. Dels på grund af at indtægter fra projektpladser og tillægstakster fremstår som merindtægter, da de ifølge rammeaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne ikke kan medtages i budgettet, og dels fordi der er oprettet en række nye pladser. Merindtægterne fra salget af de ekstra ydelser giver tilsvarende en række merudgifter.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 30 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

Likviditet

Pr. 30. september 2018 er gennemsnitslikviditeten på 1.954,2 mio. kr. svarende til 1.488 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en opfølgning på anlægsområdet. Der forventes pr. 31. august 2018 et mindreforbrug på 36,7 mio. kr. I skønnet på de 36,7 mio. kr. er indarbejdet initiativer til at nedbringe mindreforbruget, blandt andet ved at udskyde leasingoptag til kommende år.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon. Den indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt.

På anlægssiden forventes et forbrug ud over rammen. Det skyldes, at Region Midtjylland i forbindelse med Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, der opføres som OPP-projekt, har forudbetalt 593 mio. kr. svarende til salgsindtægten for hospitalsmatriklen i Risskov. Forudbetalingen medfører en tilsvarende anlægsudgift.

Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. august 2018.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets næstsidste økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. august 2018 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 5.3 godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, fx konsolidering gennem mindre leasingoptag, for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Else Kayser (Ø) har henvendt sig angående udbuds- og indkøbspolitik i Region Midtjylland.

Else Kayser har ved mail af 24. september 2018 henvendt sig til regionsrådsformanden med spørgsmål vedrørende udbuds- og indkøbspolitik i Region Midtjylland.

"På regionsrådsmødet den 20. marts blev besluttet at sende bankydelserne i offentlig udbud. Det blev også oplyst, at bankydelser med Jysk Bank vil udløbe af april 2019.

For at minimere Region Midtjyllands risiko og beskytte indestående bedst muligt er der i udbud sat et mindstekrav, om at leverandøren er betegnet som en SIFI-bank.

Det medfører, at regionen vælger sine leverandører af bankydelserne blandt de største pengeinstitutioner, som det antages er bedst rustet til at imødegå en potentiel negativ udvikling på de globale og nationale markeder. Jvf. regionsrådet den 20. marts ligger der en opgørelse over SIFI-banker fra juni 2017. Det omfatter følgende pengeinstitutioner: Jyske Bank A/S, DLR Kredit A/S, Sydbank A/S, Nordea Kredit A/S, Nykredit A/S, og Danske Bank A/S.

I sagsfremstillingen fra 20. marts fremgår, at forslag til valg af pengeinstitution i fremtiden forventes fremlagt for regionsrådet den 31. oktober 2018. Den nye bankaftale forventes herefter at træde i kraft 1. maj 2019.

På regionsrådsmøde den 30. maj 2018 behandlede regionsrådet igen spørgsmålet udbudskriterierne, herunder spørgsmålet om hvidvask.

På baggrund af dette samt den tilsyneladende hvidvask skandale i Den Danske Bank stiller Enhedslisten følgende forslag.

• Enhedslisten foreslår, at forretningsudvalget med afsæt i aktuelle mulige hvidvask i Danske Bank, drøfter hvordan vi forholder os til offentlig udbud af bankydelser, herunder spørgsmålet om Danske Bank som en del af SIFI-banker.
• Enhedslisten foreslår samtidig, som en del af regionens indkøbspolitik, at regionens udbud fremover vil indeholde krav om at leverandører ikke anvender skattely og eller medvirke til systematisk ulovlig skatteunddragelse, samt deltagelse i hvidvask.
• Regionen vil i tæt samarbejde med regionens revision, løbende drøfte og tilrettelægge mulige kontrolforanstaltninger."

Administrationen har udarbejdet et notat om udbuds- og indkøbspolitik. Notatet er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen drøftes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2018 er der afsat i alt 13 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Region Midtjyllands uddannelsespulje er opdelt i en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den midtjyske teknologipagt, og en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter indenfor uddannelsespolitikken. I 2018 er der reserveret 3 mio. kr. til ansøgninger under den åbne pulje, og 10 mio. kr. er reserveret til medfinansiering af teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.

I dette dagsordenspunkt behandles ansøgninger til den åbne pulje. Der er modtaget syv ansøgninger under den åbne pulje, hvoraf to indstilles til godkendelse og fem til afslag.

I et særskilt dagsordenspunkt indstilles det, at en del af den åbne pulje desuden anvendes til medfinansiering af uddannelsesdebatten. Resten foreslås overført til teknologipagtpuljen. Ansøgningerne til teknologipagtpuljen behandles også i et særskilt dagsordenspunkt.

Regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2016-2020. Temaerne for uddannelsespolitikken er: Et sammenhængende uddannelsessystem, et varieret udbud af uddannelser og et relevant tilbud til alle unge i Region Midtjylland.

Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på uddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til uddannelsesinstitutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Der er netop gennemført en ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen for 2018, og der er modtaget syv ansøgninger til den åbne pulje. Det er muligt at give op til 75 % i medfinansiering fra regionen. Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende:

• Er ansøgningen inden for rammerne af uddannelsespolitikken?
• Indeholder projektet samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og/eller andre institutioner og organisationer?
• Medvirker projektet til en styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder?
• Indeholder projektet initiativer, der medvirker til rekruttering og fastholdelse af elever i uddannelserne (vejledning, læreprocesser og lignende)?
• Indeholder projektet et internationalt perspektiv?

Som det fremgår af tabel 1, indstilles der i alt 0,816 mio. kr. til uddannelsesprojekter i den åbne pulje. Derudover indstilles 1,050 mio. kr. til medfinansiering af Uddannelsesdebatten, og 1,134 mio. kr. indstilles overført til teknologipagtpuljen. Begge behandles i særskilte dagsordenspunkter.

De uddannelsesinstitutioner, som får afslag på en ansøgning, vil administrationen kontakte med henblik på vejledning frem mod næste ansøgningsrunde. Desuden vil administrationen med afsæt i, at en relativ stor andel af ansøgerne får afslag, til næste ansøgningsrunde arbejde med kriterier og eventuelt temaer for puljen samt en tydeligere vejledning på hjemmesiden. Derudover overvejes det at supplere med et informationsmøde.

Ansøgninger indstillet til bevilling 

Digital dannelse på erhvervsskoler

Randers Social- og Sundhedsskoles ansøgning vil styrke elevernes digitale dannelse. I projektet skal der skabes en afklaring af skolernes opgaver og roller i forhold til elevernes digitale dannelse, og der skal udvikles og gennemføres undervisningsforløb for eleverne i digital dannelse. Det samlede budget er på 0,480 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,320 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet vedrører en relevant og nærværende problemstilling.

Implementering af Computational Thinking på erhvervsuddannelserne

Aarhus Business College søger om et pilotprojekt, der skal implementere Computational Thinking på regionens erhvervsuddannelser. Det samlede budget er på 0,666 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,496 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet vedrører en relevant udfordring på erhvervsuddannelserne.

Ansøgninger indstillet til afslag 

Virtual reality som læringsteknologi til praksisnær scenariepædagogik

Aarhus Business College ansøger om at udvikle en praksisnær scenariemodel i Virtual Reality, hvor eleverne kan interagere med miljøet og personerne i simuleringen. Det samlede budget er på 0,671 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,496 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da ansøger tidligere har gennemført et lignende projekt indenfor detailhandelsuddannelsen. Nyhedsværdien i projektet vurderes dermed at være for lav.

Udsyn - etablering af internationalt, innovativt mindset hos EUD elever

Mercantecs ansøgning omhandler at udvikle indsatser, der skal styrke elevernes internationale mindset, og at etablere et internationalt kontor i Silicon Valley. Det samlede budget er på 0,660 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da der allerede findes et nationalt sekretariat - PIU-sekretariatet - som har til formål at hjælpe studerende med at finde og få godkendt praktikplads i udlandet.

Sund læring. Hvordan motiverer man unge til sunde valg?

Mercantec søger om et projekt til at udvikle indsatser, der skal styrke elevernes motivation for at træffe sunde valg, så de kan forbedre den personlige sundhed og dermed opnå bedre forudsætninger for læring. Det samlede budget er på 0,66 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da projektet alene har et sundhedsfokus og dermed ikke falder inden for rammerne af Region Midtjyllands uddannelsespolitik.

Nye oplevelser giver nye perspektiver til Vestjylland

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjerns ansøgning omhandler en behovsundersøgelse af kompetencebehovet i det lokale turismeerhverv. Med afsæt heri skal muligheder og barrierer beskrives med henblik på eventuelt at etablere et nyt fagområde eller et nyt fag. Det samlede budget er på 0,245 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,17 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da der allerede foreligger en række undersøgelser, som afdækker kompetencebehovet i turismeerhvervet. 

Free Maker

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU i Aarhus, søger om et projekt, hvor der skal oprettes en socialøkonomisk virksomhed med henblik på at give eleverne mulighed for erhvervstræning via skolepraktikforløb. Projektet skal tilgodese elever med fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der har vanskeligt ved at klare et ordinært praktikforløb. Det samlede budget er 1,896 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,422 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da KUU ikke er en ungdomsuddannelse. Lovgivningen på området giver dermed ikke mulighed for at støtte ansøgningen.

Overførelse af midler til teknologipagtpuljen

Der ønskes overført 1,134 mio. kr. fra den åbne pulje til teknologipagtpuljen. Midlerne ønskes overført, da der under den åbne pulje kun udmøntes 1,866 mio. kr. af rammen på 3 mio. kr., mens der under teknologipagtpuljen er indstillet projekter til bevilling, der overstiger rammen. De overførte midler skal anvendes til at medfinansiere projekter under det nationale udbud "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft". Disse projekter medfinansieres under teknologipagtindsatsen, da de har fokus på STEM-uddannelser og dermed understøtter teknologipagtens aktiviteter. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstiller,

at der af uddannelsespuljen bevilges 1,866 mio. kr. til medfinansiering af to projekter under den åbne pulje samt til medfinansiering af Uddannelsesdebatten jf. tabel 1,

at medfinansiering til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der gives afslag til Aarhus Business College, Mercantec, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Aarhus, og

at der overføres 1,134 mio. kr. fra uddannelsespuljens åbne pulje til teknologipagtpuljen.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen bevilges 1,866 mio. kr. til medfinansiering af to projekter under den åbne pulje samt til medfinansiering af Uddannelsesdebatten jf. tabel 1,

at medfinansiering til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der gives afslag til Aarhus Business College, Mercantec, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Aarhus, og

at der overføres 1,134 mio. kr. fra uddannelsespuljens åbne pulje til teknologipagtpuljen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med ansøgningsrunden til uddannelsespuljen 2018 har Region Midtjylland modtaget 13 ansøgninger under Teknologipagten. Samlet set udmøntes 12,698 mio. kr., hvoraf de 10 mio. kr. er midler afsat til Teknologipagten, og 2,698 mio. kr. er midler, der indstilles overført fra dels den åbne pulje og dels fra tilbageløbsmidler i uddannelsespuljen. I alt indstilles seks projekter til godkendelse, fem ansøgninger gives foreløbigt afslag, og to afventer et eventuelt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen under det nationale udbud med temaet "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft".

I forbindelse med ansøgningsrunden er der indkommet ansøgninger for i alt 21,341 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at prioritere midlerne.

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har haft mulighed for at søge til projekter, som falder ind under teknologipagten. I forbindelse med ansøgningsprocessen er der dog blevet gjort opmærksom på, at de 14 indsatser, som allerede er vedtaget som en del af den midtjyske teknologipagt, vil have fortrinsret.

Fremgangsmåden har haft til formål at sikre, at der indkom ansøgninger nok til puljen i tilfælde af, at de i teknologipagten vedtagne indsatser ikke kunne færdiggøre deres ansøgninger inden for ansøgningsfristen. Derudover får regionsrådet mulighed for at støtte indsatser, der kan være supplerende til de 14 indsatser vedtaget i Teknologipagten.

En nærmere beskrivelse af alle de indkomne ansøgninger findes i vedlagte bilag.

Ansøgninger angående vedtagne indsatser, som indstilles til godkendelse

Regionsrådet har modtaget i alt fire ansøgninger angående indsatser, der er vedtaget som en del af den midtjyske teknologipagt. De knytter sig til temaerne "Piger og STEM", "Teknologiambassadører" og "Informatik" i teknologipagten. Administrationen anbefaler, at alle disse indsatser opnår støtte:

• Bjerringbro Gymnasiums ansøgning omhandler udbredelse af det kendte koncept "Girls' Day in Science" og mødet mellem gymnasier og teknologiambassadører gennem skole-virksomhedssamarbejde.
  Det samlede budget er på 4,003 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,998 mio. kr.
• Odder Gymnasium søger om at udvikle en didaktik for 'engineering' i gymnasiet.
  Det samlede budget er på 2,773 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,078 mio. kr.
• UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om at udvikle og udbrede besøgsordningen "Book en ekspert" på ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland og sikre, at de unge møder spændende rollemodeller fra midtjyske virksomheder.
  Det samlede budget er på 1,514 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,055 mio. kr.
• Egaa Gymnasium søger om at videreføre et pilotprojekt omkring Computational Thinking fra 2017.
  Det samlede budget er på 2,949 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,204 mio. kr.

Øvrige ansøgninger, som indstilles til godkendelse

Under temaerne Piger og STEM og Informatik er der indkommet to ansøgninger, som administrationen vurderer vil supplere de vedtagne indsatser. Dette er vurderet ud fra institutionstype og faglig vinkel på projektet. Administrationen anbefaler derfor, at disse opnår støtte.

• Herningsholm Erhvervsskole søger om et projekt, der vil øge andelen af piger og kvinder på STEM-erhvervsuddannelser.
  Det samlede budget er på 1,105 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,718 mio. kr.
• Risskov Gymnasium søger om et pilotprojekt, der skal kompetenceudvikle regionens lærere inden for digital myndiggørelse.
  Det samlede budget er på 0,870 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,645 mio. kr. 

Endvidere er der indkommet to ansøgninger vedrørende et nationalt udbud under den nationale teknologipagt - "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft". Region Midtjylland er ambassadør for den nationale teknologipagt. De to ansøgninger er fra konsortier med deltagelse af en række midtjyske uddannelsesinstitutioner, som søger Region Midtjylland om medfinansiering til projektet:

• Mercantec er ansøger på projektet "STEM vejen til erhvervsuddannelse og beskæftigelse"
• Uddannelsescenter Holstebro er ansøger på "STEM i erhvervsuddannelser - DK"

Administrationen anbefaler, at der afsættes 3 mio. kr. til medfinansiering af én eller begge ansøgninger, såfremt de opnår tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, idet projekterne understøtter Teknologipagtens aktiviteter.

Ansøgninger, som indstilles til foreløbigt afslag   

I den midtjyske teknologipagt er det vedtaget, at udviklingen af indsatser under temaerne iværksætteri og styrkepositioner først skal udvikles i samarbejde med relevante aktører i perioden ultimo 2018 og primo 2019.

Administrationen anbefaler derfor at ansøgningerne under disse temaer udsættes til næste udmøntning af uddannelsespuljen, og at administrationen tager kontakt til ansøgerne for at kvalificere ansøgningerne. Det drejer sig om i alt fem ansøgninger.

• Fire ansøgninger under temaet styrkepositioner. Ansøgningerne går dels på at tiltrække flere unge til de midtjyske styrkepositioner, og dels på at styrke indsatsen inden for især industri, fødevarer og lyd på regionens ungdomsuddannelser.
• Én ansøgning under temaet iværksætteri, der går på at skabe en iværksætterkultur inden for STEM-området på Uddannelsescenter Holstebro i samarbejde med VIA og lokale virksomheder.

Bevillinger

Tabel 1 viser de projekter, der indstilles til bevilling samt bevillingens størrelse.

I alt indstilles bevilget 12,698 mio. kr. af Region Midtjyllands udviklingsmidler til uddannelse, hvoraf 10 mio. kr. anvendes af midlerne afsat til Teknologipagten, og 2,698 mio. kr. overføres fra henholdsvis den åbne pulje med 1,134 mio. kr. og fra tilbageløbsmidler i uddannelsespuljen med 1,564 mio. kr. jf. andet dagsordenspunkt på mødet. De overførte midler skal anvendes til medfinansiering af projekter, der opnår tilsagn under det nationale udbud.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2018 bevilges i alt 12,698 mio. kr. til seks projekter under Teknologipagten samt to projekter under det nationale udbud med temaet "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft", såfremt disse opnår tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der alene tildeles midler til temaerne "Piger og STEM", "Informatik" og "Teknologiambassadører" i 2018, og at de resterende indsatser i Teknologipagten prioriteres i næste udmøntning af uddannelsespuljen,

at der meddeles foreløbigt afslag til følgende institutioner: Uddannelsescenter Holstebro, Asmildkloster Landbrugsskole, Learnmark Horsens, Bygholm Landbrugsskole og Sound Hub Danmark, og

at der overføres 1,564 mio. kr. fra tilbageløbsmidler fra forrige uddannelsespuljer til teknologipagtpuljen.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af uddannelsespuljen 2018 bevilges i alt 12,698 mio. kr. til seks projekter under Teknologipagten samt to projekter under det nationale udbud med temaet "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft", såfremt disse opnår tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der alene tildeles midler til temaerne "Piger og STEM", "Informatik" og "Teknologiambassadører" i 2018, og at de resterende indsatser i Teknologipagten prioriteres i næste udmøntning af uddannelsespuljen,

at der meddeles foreløbigt afslag til følgende institutioner: Uddannelsescenter Holstebro, Asmildkloster Landbrugsskole, Learnmark Horsens, Bygholm Landbrugsskole og Sound Hub Danmark, og

at der overføres 1,564 mio. kr. fra tilbageløbsmidler fra forrige uddannelsespuljer til teknologipagtpuljen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den midtjyske teknologipagt på regionsrådsmødet den 25. april 2018. Endvidere godkendte regionsrådet, at 75 % af uddannelsespuljen midler, svarende til i alt 55 mio. kr. mio., skal anvendes til at understøtte Teknologipagtens aktiviteter på området for ungdomsuddannelser i årene 2018-2022.

Uddannelsesdebatten er en national begivenhed, som foregår i Nørre Nissum hvert år. Regionsrådet har i årene 2014-2018 bevilget midler hertil. Arrangementerne har været en succes og udgør nu en platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner både regionalt og nationalt samt giver mulighed for, at beslutningstagere og meningsdannere kan mødes og diskutere uddannelsespolitiske udfordringer.

Administrationen har sammen med parterne bag Uddannelsesdebatten overvejet arrangementets fremtid. På den baggrund indstilles det, at der ydes en treårig bevilling til afholdelse af Uddannelsesdebatten i årene 2019-2021, hvor hver partner bidrager med 0,35 mio. kr. årligt.

Om Uddannelsesdebatten

Uddannelsesdebatten er en årlig tilbagevendende national begivenhed, der foregår i Nørre Nissum den anden weekend i september. Det er et folkeligt debatarrangement, som tager pulsen på dansk uddannelsespolitik og formulerer udfordringer og løsninger på fremtidens uddannelser i Danmark. Debatten samler og formidler viden og giver mulighed for, at beslutningstagere og meningsdannere mødes og diskuterer uddannelsespolitiske udfordringer.

Regionsrådet har i årene 2014-2018 bevilget midler af uddannelsespuljen til VIA University College, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum, til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten. Bevillingerne blev realiseret med tilsvarende bevillinger fra VIA University College og Lemvig Kommune. Bevillingen i 2014 var på 0,25 mio. kr. og i de øvrige år på 0,3 mio. kr. Uddannelsesdebatten arrangeres af foreningen "Skolebyen Nørre Nissum", som samarbejder med Lemvig Kommune, VIA University College og Region Midtjylland.

Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum har således været gennemført i fem år. Arrangementerne har været en succes med positive evalueringer og udgør nu en platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner - både regionalt og nationalt - og med deltagelse af flere af de store interesseorganisationer, forskere og meningsdannere indenfor uddannelsesområdet.

Uddannelsesdebatten fremadrettet 

Blandt parterne bag Uddannelsesdebatten er der en generel tilfredshed med arrangementet, og man ønsker at fastholde konceptet med oplæg, workshops samt samtale- og vidensaloner. Den geografiske placering vurderes som god både historisk og lokalt, og det er af stor betydning, at det holdes som et folkemøde med gratis adgang.

Dog er der et udbredt ønske om, at arrangementet fremadrettet skal have et mere bredt uddannelsesfokus, hvor mere overordnede problemstillinger og interesseområder debatteres. Dette ligger i tråd med regionens interesse, da problemstillinger på de uddannelsestyper, som regionen arbejder med, i højere grad tænkes ind og berøres.

Hvert år sætter Uddannelsesdebatten fokus på et aktuelt tema, fx meningsfulde overgange i uddannelsessystemet og den sociale udfordring. I 2019 vil temaet blive "Dannelse i en tech-tid", hvilket spiller godt sammen med regionens indsatser på uddannelsesområdet, især teknologipagten.

Økonomi

Administrationen og parterne bag Uddannelsesdebatten vurderer, at denne har stor betydning for mødet mellem uddannelsesaktører, videnspersoner og politikere. Derfor anbefales en fortsat fælles finansiering, og det indstilles, at finansieringen af arrangementet fordeles med 0,35 mio. kr. årligt på hver partner, altså i alt 1,05 mio. kr. i perioden 2019-2021, hvor Region Midtjyllands andel finansieres af den åbne pulje under uddannelsespuljen 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af Uddannelsespuljens åbne pulje bevilges 1,05 mio. kr. i 2018 til VIA University, Læreruddannelsen og HF, til afholdelse af Uddannelsesdebatten i 2019-2021, dvs. en årlig bevilling på 0,35 mio. kr. i årene 2019, 2020 og 2021, og

at bevillingen betinges af tilsvarende bevillinger fra henholdsvis Lemvig Kommune og VIA University College.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af Uddannelsespuljens åbne pulje bevilges 1,05 mio. kr. i 2018 til VIA University, Læreruddannelsen og HF, til afholdelse af Uddannelsesdebatten i 2019-2021, dvs. en årlig bevilling på 0,35 mio. kr. i årene 2019, 2020 og 2021, og

at bevillingen betinges af tilsvarende bevillinger fra henholdsvis Lemvig Kommune og VIA University College.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kulturministeriet har i august oprettet to regionale kunstfonde – Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Fondenes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Fondene dækker hele landet, undtagen Region Hovedstaden. Kulturministeriet har inviteret de fire øvrige regioner til et samarbejde om fondenes virksomhed. Samtidigt har ministeret anmodet de fire regionsråd om at tage stilling til en medfinansiering af fondenes virksomhed.

På finansloven for 2018 er der afsat 4,8 mio. kr. til etablering af to regionale kunstfonde: Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Beløbet vil fra 2020 blive hævet til 5 mio. kr.

Kulturministeren har givet de fire regioner mulighed for at udpege et medlem til bestyrelserne for de to fonde på betingelse af regional medfinansiering af fondens drift på over 0,5 mio. om året pr. region.

Kulturministeriets forslag til kunstfondene har i løbet af foråret været drøftet på en række møder mellem regionerne og Kulturministeriet. 

Forslaget har givet anledning til en række spørgsmål fra regionerne, som ministeriet har givet et foreløbigt svar på. Spørgsmålene omhandler bl.a. statsstøtteregler og regionernes hjemmel til at indgå i et samarbejde efter erhvervsfremmereformen.  Der er ifølge ministeriets svar ingen lovmæssige hindringer for regionernes deltagelse i fondenes virksomhed.

Andre spørgsmål omhandler samarbejdet og den konkrete arbejdsdeling mellem fondene og regionerne. Regionerne har bl.a. spurgt, om der kunne tænkes andre former for medfinansiering end den, der ligger i kulturministeriets forslag, f.eks. direkte støtte til konkrete projekter. Til dette har ministeriet svaret, at der kun kan blive tale om medfinansiering i form af støtte til fondenes samlede midler.

Fondenes kommissorium og sammensætning

Selv om spørgsmålet om regionernes deltagelse i fondene er uafklaret, har ministeriet valgt at igangsætte fondene med et foreløbigt kommissorium. Ligeledes har ministeriet udpeget fondenes bestyrelser, foreløbigt med tre medlemmer i hver af de to fonde. Ministeren har dog givet udtryk for, at man fortsat ønsker et samarbejde med regionerne omkring fondenes virksomhed. 

Af kommissoriet fremgår det bl.a. at: 

• Fondene kan yde støtte til kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige private kunstvirksomheder. Støtten gives til kulturelt iværksætteri, som har potentiale til at skabe vækst i det lokale kunstmiljø.
• Fondene indkalder ansøgninger én gang om året, hvorefter bestyrelserne træffer beslutning om tilskud. Beslutningerne kan ikke ankes til kulturministeren.
• Slots- og kulturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen. Der vil være mulighed for, at regioner eller andre kan bidrage til løsning af opgaven. Fondenes virksomhed kan tilpasses de regionale udviklingsstrategier.

I den Jyske Kunstfond er følgende medlemmer foreløbigt udpeget: 

• Frank Panduro, koncertarrangør og manager (formand)
• Trine Jepsen, administrerende direktør for Fonden Nørre Vosborg
• Marianne Kalb, direktør i Kalb PR & Kommunikation og medlem af Udviklingsråd Sønderjylland og Tønder Erhvervsråd.

Administrationen anbefaler en toårig forsøgsperiode

Det er administrationens vurdering, at en deltagelse i kunstfondene overordnet set er en god mulighed, men at den konkrete udformning af forslaget – specielt hvad angår formen for medfinansiering – ikke nødvendigvis sikrer en opfyldelse af regionens udviklingsmål på området. På den baggrund foreslås det, at der kun gives bevilling til en toårig forsøgsperiode, og at bevillingen gives på betingelse af, at Region Midtjylland sikres ret til at udpege et bestyrelsesmedlem i Den Jyske Kunstfond.

Af fondenes kommissorium fremgår det, at der er mulighed for, at samarbejdspartnere kan udpege et uafhængigt medlem til bestyrelsen, såfremt samarbejdspartneren giver en medfinansiering til fondene på over 0,5 mio. kr. årligt. Dermed lægges der op til, at regionsrådet kan udpege en uafhængig person fra kulturlivet. Administrationen forventer at præsentere en sag for regionsrådet i december angående udpegning til bestyrelsen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af midlerne til regionale udviklingsprojekter bevilges et tilskud til medfinansiering af Den Jyske Kunstfond på 0,5 mio. kr. om året i en forsøgsperiode 2019-2020,

at bevillingen gives på betingelse af, at Region Midtjylland sikres ret til at udpege et uafhængigt medlem af bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond, og

at der efter forsøgsperioden foretages en status, som afgør Region Midtjyllands videre deltagelse i fonden.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af midlerne til regionale udviklingsprojekter bevilges et tilskud til medfinansiering af Den Jyske Kunstfond på 0,55 mio. kr. om året i en forsøgsperiode 2019-2020,

at bevillingen gives på betingelse af, at Region Midtjylland sikres ret til at udpege et uafhængigt medlem af bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond, og

at der efter forsøgsperioden foretages en status, som afgør Region Midtjyllands videre deltagelse i fonden. 

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Innovation Centre Denmark i Tel Aviv (Udenrigsministeriet) ønsker i et samarbejde med Danish Food Cluster og Aarhus Universitet at lancere et fælles toårigt udviklingsprogram inden for FoodTech og sundhed/ernæring. Det overordnede formål er at fremtidssikre den midtjyske fødevareklynge gennem innovationssamarbejder mellem førende virksomheder, investorer og forskningsinstitutioner i Israel og førende klynger, virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Midtjylland.

Projektets samlede budget er på 3,53 mio. kr.

Innovation Centre Denmark i Tel Aviv ønsker med ansøgningen til vækstforum at følge op på et pilotprojekt, der blev gennemført i første halvdel af 2018 med en administrativ medfinansiering fra Region Midtjylland på 0,3 mio. kr. Det nye projekt skal videreudvikle det institutionelle samarbejde mellem kerneaktører i fødevareklyngerne i Danmark og Israel, styrke iværksætteri og skalering af virksomheder inden for fødevareteknologi, tiltrække udenlandsk kapital og nye fødevarepartnere til fødevareklyngen, samt etablere en global FoodTech-alliance blandt fire førende hubs inden for fødevareteknologi.

Aktiviteter og effekter

Projektet er opdelt i tre dele: 

• Forskningsspor, som bygger videre på de nye samarbejder, der blev etableret mellem Aarhus Universitet, Hebrew University og Tel Hai College i forårets pilotprojekt. Formålet med sporet er at styrke udviklingen af forskning og innovation med fokus på sunde fødevarer og bæredygtig produktion gennem fælles forskningsansøgninger, udveksling af studerende og forskere, samt etablering af samarbejde mellem innovationsmiljøer i Israel, Danmark og globalt. Det skal bl.a. føre til minimum to fælles Horizon 2020-ansøgninger til EU-Kommissionen og to årlige FoodTech-sundheds-forskningssymposier i Danmark og Israel. Desuden skal forskningssamarbejderne formaliseres gennem indgåelse af hensigtserklæringer.
• Innovationsspor, hvis formål er at styrke rammevilkårene for udvikling af innovationshøjden i danske start-ups samt små og mellemstore virksomheder. Det skal ske gennem vejledning og samarbejde med anerkendte eksperter inden for FoodTech og fødevarerelateret sundhedsinnovation i Israel, etablering af accelerationsforløb for virksomheder inden for fødevareteknologi og sundhedsinnovation samt adgang til risikovillig kapital. I alt ti virksomheder vil blive tilbudt kollektive vejledningsforløb med israelske mentorer. Desuden vil en række danske fødevareteknologiske start-ups få mulighed for at deltage i kollektive vækstforløb. Endelig skal der ske en kortlægning af investorer i Israel, og der iværksættes dialog og matchmaking events med/mellem investorer og danske virksomheder.
  Israel har en stærk venturekapitalbranche, og et samarbejde med danske investorer vil kunne sikre ny kapital og nye forretningsnetværk, der kan understøtte fødevarerelateret sundhedsinnovation i Danmark. Aktiviteterne vil være åbne for alle danske start-ups samt små og mellemstore virksomheder inden for fødevareteknologi, og udvælgelse vil ske ud fra transparente kriterier. Innovationssporets aktiviteter er mere detaljeret beskrevet i særskilt bilag.
• Global FoodTech Alliance, hvis formål er at etablere en global alliance, der skal give danske virksomheder og forskere direkte adgang til førende institutioner i udlandet bl.a. med henblik på at iværksætte tværnationale innovationsinitiativer. Initiativet skal først og fremmest etablere de strategiske, organisatoriske og formelle rammer for en ny Food Stars Alliance, der vil omfatte førende fødevarehubs fra Danmark (Midtjylland), Californien, Israel og Holland (Wageningen). Det forventes, at ti midtjyske virksomheder i løbet af projektet vil indgå i strategiske innovationssamarbejder med partnere fra andre lande i alliancen.

Baggrund 

I første halvår af 2018 gennemførte Danish Food Cluster i samarbejde med Innovation Centre Denmark i Tel Aviv et pilotprojekt, der skulle afdække Israels særlige styrke inden for FoodTech-området, herunder stærke innovationsmiljøer, banebrydende teknologier og potentielle dygtige samarbejdspartnere til partnere og virksomheder i den danske fødevareklynge. Pilotprojektet førte til, at der blev etableret reelle erhvervsmæssige og forskningsmæssige partnerskaber, herunder et partnerskab mellem Danish Food Cluster og den israelske FoodTech-inkubator The Kitchen, samt samarbejder mellem Aarhus Universitet og israelske universiteter og innovationsmiljøer. Innovation Centre Denmark i Tel Aviv ønsker nu med en ansøgning til vækstforum at videreudvikle disse samarbejdsrelationer og de forskningsmæssige potentialer, som pilotprojektet afdækkede.

Region Midtjylland medfinansierede pilotprojektet med 0,3 mio. kr. fra Regional Udviklings konsulentpulje, og der blev i den forbindelse indgået en konsulentkontrakt med Danish Food Cluster for perioden 15. december 2017 til 31. maj 2018.  

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at projektet understøtter vækstforums Vækstplan 2016-2020 og strategi for vækstforums fødevaresatsning, hvor udviklingen af den danske fødevareklynge med udgangspunkt i det stærke innovationsmiljø i Midtjylland er beskrevet som en central indsats. Administrationen anbefaler, at det, i tilfælde af at der gives en bevilling til projektet, præciseres over for ansøger, at regionale erhvervsudviklingsmidler ikke kan anvendes til at støtte enkeltvirksomheder.

Økonomi

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 2,85 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Udenrigsministeriets Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Israel, til projektet "International FoodTech, Sundhedsinnovation og Globale Alliancer" fordelt med 0,70 mio. kr. i 2018, 1,55 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020,

at det præciseres over for ansøger, at regionale erhvervsudviklingsmidler ikke kan anvendes til at støtte enkeltvirksomheder, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den resterende finansiering opnås.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 2,85 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Udenrigsministeriets Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Israel, til projektet "International FoodTech, Sundhedsinnovation og Globale Alliancer" fordelt med 0,70 mio. kr. i 2018, 1,55 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020,

at det præciseres over for ansøger, at regionale erhvervsudviklingsmidler ikke kan anvendes til at støtte enkeltvirksomheder, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den resterende finansiering opnås.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten, SF og Alternativet stemte imod.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitet har sammen med en række partnere (kommuner, Region Midtjylland og private virksomheder) ansøgt Innovationsfonden om 19,3 mio. kr. til medfinansiering af initiativet 'Nutrition Box', som har til formål at udvikle individuelle måltider for ældre og netop udskrevne operationspatienter med henblik på at afkorte rehabiliteringsperioden.

Aarhus Universitet ansøger vækstforum om 0,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til medfinansiering af 'Nutrition Box'.

Baggrund
Innovationsfonden har med sit program 'Grand solutions' (Løsninger med stort potentiale) sat fokus på investeringer i udviklingen af innovative løsninger, som skaber værdi for det danske samfund. Med afsæt i samfundets og virksomhedernes konkrete udfordringer og innovationsbehov ønsker fonden med programmet at give mulighed for tværgående investeringer i vidensinstitutioner og virksomheder - private såvel som offentlige.

Aarhus Universitet har i samarbejde med bl.a. Future Food Innovation og MedTech Innovation Consortium, begge regionale aktører inden for henholdsvis fødevarer og sundhedsinnovation, udarbejdet det koncept, som ligger til baggrund for ansøgningen til Innovationsfonden.

Tanken er, at der skal udvikles en intelligent 'madkasse' med mellemmåltider/snacks til indlagte ældre og netop udskrevne patienter, der er under rehabilitering efter operation. Indholdet i boksen er tilpasset den enkelte patient og skal bidrage til, at patienten får den rette ernæring og dermed hurtigere blive funktionsdygtige.

Ansøgningen adresserer den udfordring, at op til 50 % af de ældre hospitalspatienter lider af fejlernæring og dermed har brug for støtte under og efter deres hospitalsophold for at sikre en optimal rehabilitering. 19 % af den danske befolkning på 5,7 mio. indbyggere i dag over 65 år. Det tal vil i 2040 være 25 % af en befolkning på 6,3 mio. indbyggere.

Aktiviteter

Projektet vil omfatte dels udvikling af fødevareprodukter og logistikløsninger, dels udvikling og demonstration af selve løsningen. Alt dette vil ske med udgangspunkt i patienter og borgeres behov og gennemføres af de 9-10 deltagende virksomheder sammen med vidensinstitutioner, hospitaler og kommuner. Demonstrationen vil involvere 200 personer.

Initiativet indeholder følgende elementer:

• Udvikling af de rette og anvendelige fødevarer
• Design og udvikling af bæredygtig emballage og beholdere
• Udvikling og demonstration af it-støtte funktion
• Udvikling af teleløsning til bestilling af 'nutrition box'
• Udvikling og afprøvning af forløb - fra produktion til patient - med inddragelse af hospitaler, apoteker og plejepersonale

Potentiale

• Borgere og patienter: For målgruppen af småt-spisende ældre og patienter på over 65 år tilbyder boksen løsninger, som understøtter bedre ernæring for at undgå utilsigtet vægttab og dermed hurtigere rekreation, hurtigere fysisk aktivitet, øget livskvalitet etc.
• Aarhus Universitet: Målrettet og anvendelsesorienteret forskning til gavn for borgere og fødevareinnovation.
• Erhverv: Mulighed for forskning og udvikling i samarbejde med Aarhus Universitet, infrastruktur til kliniske patienter, afprøvning af produkter, patenter og muligheden for skalering regionalt, nationalt og internationalt.
• Kommune/region: Ved at undgå uhensigtsmæssig under- og fejlernæring af borgerne undgås ekstra pleje og genindlæggelser.

Proces

Innovationsfondens ansøgningsfrist var den 14. august 2018, og der forventes svar efter 2-3 måneder. Hvis ansøgningen får tilsagn, er der forventet projektopstart primo 2019 med afslutning i 2022.

Økonomi

Region Midtjylland ansøges om 0,6 mio. kr.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 0,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Aarhus Universitet til initiativet "Nutrition box", og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering opnås.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges 0,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Aarhus Universitet til initiativet "Nutrition box", og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering opnås.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De nationale innovationsnetværk har blandt andet til formål at skabe innovation og vækst. Netværkenes kerneopgaver er at styrke brobygning, matchmaking, samarbejde og videndeling mellem erhvervslivet og videninstitutioner.

I forbindelse med ansøgningsrunden for bevillinger til innovationsnetværk for perioden 2019-2020 har Region Midtjylland modtaget seks ansøgninger om medfinansiering. Samlet ansøges der om 8,275 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Innovationsnetværkerne finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet og har mindst 50 % medfinansiering fra private virksomheder, organisationer, fonde med videre. På nuværende tidspunkt er der 22 innovationsnetværk, som er finansieret til udgangen af 2018. Der har derfor været en ansøgningsrunde for bevillinger til innovationsnetværk for perioden 2019-2020 med ansøgningsfrist den 14. maj 2018.

Som led i et forenklet erhvervsfremmesystem er der igangsat en proces i forhold til de nationale innovationsnetværk. Regionerne har i fællesskab arbejdet for en konsolidering og forenkling af den danske klynge- og netværksindsats inden for områderne energi, sundhedsteknologi, fødevarer og design for at nedbringe antallet af innovationsnetværk. Et af resultaterne af det tværregionale samarbejde er, at aktørerne har konsolideret sig og er gået sammen om innovationsnetværksansøgninger, hvor der søges om regional medfinansiering.

I alt har Region Midtjylland modtaget seks ansøgninger, jf. tabel 1. Økonomien for de forskellige netværk samt information om den regionale medfinansiering fremgår af vedlagte bilag.

Her følger en beskrivelse af de enkelte netværk.

Innovationsnetværket for Fødevarer - Danish Food Innovation

Innovationsnetværket for Fødevarer - Danish Food Innovation er et nationalt netværk med en vision om at udbygge og styrke Danmarks position som internationalt centrum for nye løsninger på hele verdens fødevareudfordringer og på FN's verdensmål. Innovationsnetværket har fokus på vækstlaget i den danske fødevareklynge - de små og mellemstore virksomheder, som skal klædes på til at udvikle fremtidens fødevarer gennem ny viden, nye partnerskaber og internationale alliancer.

Aktiviteter

Danish Food Innovation vil prioritere internationalisering højt i aktivitetsplanen. Positionen som en globalt ledende fødevareklynge skal videreudvikles gennem nye produkter, ny viden og nye koncepter, der adresserer de globale udfordringer, samt bidrage til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål. I den sammenhæng er samarbejdsprojekter et centralt virkemiddel, som skal bruges til at binde virksomheder og vidensinstitutioner tættere sammen i konkrete udviklingsforløb.

Innovationsnetværket Lifestyle & Design Clusters

Innovationsnetværket Lifestyle & Design Clusters faglige fokusområde er bolig- og beklædningsbranchen samt de kreative industrier, der relaterer sig til livsstilsbranchen såsom mode- og designvirksomheder.

Innovationsnetværket faciliterer samarbejde mellem virksomheder inden for møbler, interiør, mode, tekstil og design samt vidensinstitutioner i hele landet. Ud fra partnerskaber og netværk, fungerer innovationsnetværket som en national facilitator med indsigt i potentielle samarbejdspartnere.

Aktiviteter

Innovationsnetværket har tre hovedtemaer, som det fremadrettet vil fokusere sine aktiviteter inden for:

• Cirkulær økonomi
• Digitalisering og nye teknologier
• Innovation, design og iværksætteri

Innovationsnetværket vil hjælpe virksomhedsmålgruppen med at adressere, arbejde med og udvikle sig inden for disse tre temaer. Her vil partnerskaberne være fora for vidensbroer og en mulighed for fælles målsætning og samarbejde.

Innovationsnetværket Smart Energy

Innovationsnetværket Smart Energy har eksisteret siden juli 2014 og er forankret hos klyngeorganisationen CLEAN. Netværket har som det overordnede formål at fremme innovation i den danske energiteknologiske sektor med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Dette gøres ved at styrke fokus på energiteknologisk innovation hos medlemmer og myndigheder, styrke viden og indsigt i innovationsbehov og -barrierer samt fremme samarbejde med henblik på udvikling af konkrete energi-teknologiske løsning med forretning- og eksportpotentiale.

Aktiviteter

Innovationsnetværket vil have fem fokusområder, som matcher virksomhedernes efterspørgsel på forskningsbaseret viden. Fokusområderne er:

• Integrerede energisystemer og digitalisering
• Intelligente bygningsapplikationer og energiadfærd
• Effektelektronik
• Energilagring
• Varmepumpe og køleteknologi

Netværket vil gennem koordinering af aktiviteter sikre, at der opnås synergier med relevante projekter.

Innovationsnetværk Energy Innovation Cluster

Energy Innovation Cluster er resultatet af en dedikeret indsats fra virksomhederne Siemens, Gamesa, Vestas, MHI Vestas, Semco Maritime, Bladt Industries, Ørstad, TOTAL E&P Denmark A/S og Vattenfall, som sammen med de vestdanske regioner har ønsket at samle innovationsaktiviteter for små og mellemstore virksomheder, store virksomheder og vidensinstitutioner i én klyngeorganisation. Det nuværende innovationsnetværk Offshoreenergy.dk bliver det organisatoriske udgangspunkt, som forandres til det nye innovationsnetværk Energy Innovation Cluster. Netværkets faglige fokusområde vil som følge af konsolideringen udvides, så netværket fremadrettet omfatter innovationsaktiviteter inden for både offshore og onshore energiproduktion samt vindenergiens tilpasning i energisystemet. Det nye innovationsnetværk vil have fokus på fremtidens energiproduktion og skal bidrage til Danmarks målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Aktiviteter

Netværket vil arbejde med følgende fire fagområder:

• Onshore og Offshore vindenergi
• Olie og gasudvinding
• Integrationen af vedvarende energi i energisystemer og energilagring
• Nye energiproduktionsteknologier

Netværket vil arbejde med vidensbroaktiviteter, hvor viden og forskning overføres til industrien. Indtil nu har Offshoreenergy.dk 399 dedikerede virksomheder, hvoraf størstedelen er små og mellemstore virksomheder fra hele Danmark, som har deltaget i innovationsnetværksaktiviteterne. Med det nye netværk er det forventningen at engagere endnu flere.

Innovationsnetværket Danish Healthtech

Innovationsnetværket er en sammenlægning af de to nationale innovationsnetværk MedTech Innovation og Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi. Samtidig bygger det på tæt samarbejde mellem de fire regionale klynger for sundhedsteknologi; LifeScience Innovation i Region Nordjylland, Medtech Innovation Consortium i Region Midtjylland, Copenhagen Healthtech Cluster i Region Hovedstaden og Welfare Tech i Region Syddanmark.

Aktiviteter

Hovedformålet for innovationsnetværket er at skabe vidensbro mellem virksomhederne og videns- og forskningsinstitutionerne. Derfor vil der være aktiviteter inden for videnspredning og kompetenceudvikling, matchmaking, samarbejdsprojekter og internationaliseringsprojekter.

Målet er, at indsatserne skal føre til nye samarbejder mellem virksomheder og videns- og forskningsinstitutioner samt kompetenceudvikling, der øger innovationsgraden og internationaliseringen af de danske sundhedsteknologiske små og mellemstore virksomheder.

Innovationsnetværket for Bioressourcer

INBIOM - Innovationsnetværket for Bioressourcer blev søsat i 2004 som et regionalt teknologicenter i Agro Business Park. I dag er INBIOM omdrejningspunkt for aktiviteter mellem viden og erhverv i relation til intelligent udnyttelse af biomasse, og netværket tilbyder en lang række aktivitetstilbud til sine over 1500 aktive brugere. Den ansøgte medfinansiering skal bidrage til inddragelse og varetagelse af regionale interesser samt til gennemførelse af konkrete test og demonstrationer for områdets interessenter.

Aktiviteter

Innovationsnetværket har planlagt aktiviteter inden for fem temaer:

• Videnspredning og kompetenceudvikling, hvor formålet er at bidrage til øget indsigt og interesse for videre dialog mellem virksomheder og vidensinstitutioner
• Matchmaking, hvor formålet er at bidrage til at finde nærmere definerede kompetencer og ressourcer i form af potentielle samarbejdspartnere
• Internationalisering, hvor formålet er at inspirere og kvalificere beslutningsgrundlag samt effektivisere markedspenetration
• Samarbejdsprojekter, hvor formålet er identificering og udvikling af nye teknologier, produkter, forretningsområder og virksomheder
• Ledelse og sekretariatsarbejde

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges i alt 8,275 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til nationale innovationsnetværk, jf. tabel 1, og

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne opnås.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges i alt 8,275 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til nationale innovationsnetværk, jf. tabel 1, og

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne opnås.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum godkendte på sit møde den 31. maj 2018 en økonomisk ramme og annoncering efter en operatør til Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling". Annonceringen har efterfølgende været gennemført, og Development Centre UMT har ansøgt om at blive operatør med Væksthus Midtjylland som samarbejdspartner.

Det indstilles, at Development Centre UMT godkendes som operatør, og at der bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforum godkendte på sit møde den 31. maj 2018 en økonomisk ramme og annoncering efter en operatør til projektet Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling". Initiativet har derfor været annonceret med formålet at optimere virksomhedernes materialeforbrug ved at lukke ressourcekredsløb gennem design og rene materialer med mulighed for gendannelse, efter at slutproduktet er forbrugt. Kredsløbet lukkes bedst i et samarbejde mellem en lang række partnere i virksomhedens forretningsmiljø og ved at forankre viden i og mellem virksomhederne i hele værdikæder. Målgruppen for projektet er alle små og mellemstore virksomheder og iværksættere, der vil arbejde med cirkulære forretningsmodeller.

Development Centre UMT (Udviklingscenter for Møbler og Træ) har ansøgt om operatørrollen med Væksthus Midtjylland som samarbejdspartner.

Effektkæde

Development Centre UMT har udarbejdet en effektkæde for aktiviteterne i initiativet, der beskriver hovedaktiviteter, forventet output og effekt.

Initiativet gennemføres med tre hovedaktiviteter:

1. Opsøgende arbejde og screening af virksomheder til forløbet.
2. Udvikling af cirkulære forretningsmodeller.
3. Formidling og kommunikation.

De konkrete output vil være en ny cirkulær forretningsmodel for 30 virksomheder, der viser, hvordan de kan optimere på energi og ressourcer ved at arbejde med bæredygtige produktdesign og rene genanvendelige materialer og ved at samarbejde med andre partnere. De konkrete effekter vil være, at virksomhederne er parate til at gennemføre omstillingen og vedvarende afsøge mulighederne for nye cirkulære forretningsmodeller. Der forventes et årligt fald i drivhusgasemissioner på 1.632 tons CO₂-ækvivalenter, i materialeforbruget på 1.005 tons og i energiforbruget på 1.680 gigajoule.

Organisering

Initiativet er forankret hos Development Centre UMT som operatør, der indgår i et samarbejde med Væksthus Midtjylland. De to enheder råder tilsammen over centrale kompetencer og har stor erfaring med og en bred kontakt til gruppen af små og mellemstore virksomheder, herunder kendskab til de mange andre støtteordninger, der er centrale for cirkulær forretningsudvikling i virksomhederne. I de centrale virksomhedsrettede ydelser inddrages eksterne rådgivere. Development Centre UMT har tidligere med god effekt været operatør på Rethink Business initiativer med fokus på cirkulær økonomi.

Økonomi

Der indstilles bevilget 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre initiativet i 2019, 2020 og 2021. Programmet gennemføres som øvrige virksomhedsrettede programmer uden krav om medfinansiering fra den enkelte virksomhed for at holde den administrative byrde for deltagerne på et minimum.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Development Centre UMT godkendes som operatør for Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling" i 2019-2021 og

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Development Centre UMT til gennemførelse af initiativet, fordelt med 0,4 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i 2021.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Development Centre UMT godkendes som operatør for Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling" i 2019-2021 og

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Development Centre UMT til gennemførelse af initiativet, fordelt med 0,4 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i 2021.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet en status for alle indikatorer i målbilledet.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

Det skal bemærkes, at administrationen lige nu arbejder på et oplæg til, hvordan Økonomiaftalen for 2019 kan integreres i målbilledet, herunder hvordan regionen kan følge op på den nye nærhedsfinansiering som led i opfølgningen på målbilledet. Regionsrådet vil blive præsenteret for et samlet oplæg til det videre arbejde med målbilledet på mødet i december 2018.

På samme måde som i de nationale mål og efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget, vil psykiatrien fremadrettet indgå i flere indikatorer. Siden seneste opfølgning er psykiatrien blevet inkluderet under indikatorerne for genindlæggelser, færdigbehandlingsdage samt patienttilfredshed og patientinddragelse. Disse indikatorer har hidtil kun været gjort op på det somatiske område. Derudover indgår psykiatrien under indikatoren for belægning, som ikke tidligere har været præsenteret for regionsrådet.

Vedlagt som bilag er en afrapportering på målbilledet for 2. kvartal 2018. I bilaget vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Det overordnede billede er, at der på de fleste indikatorer ses stagnation eller i nogle tilfælde endda tilbagegang. Et område med tilbagegang er kræftpakker. Regionsrådet blev orienteret om dette den 31. august 2018, hvor Sundhedsdatastyrelsen offentliggjorde resultater fra monitoreringen af forløbstider i kræftpakkerne for 2. kvartal 2018. Det skal dog nævnes, at der også ses fremgang på enkelte indikatorer. Det drejer sig blandt andet om overlevelse efter hjertestop samt patienttilfredshed og patientinddragelse. Samlet set giver resultaterne anledning til, at udvikling på målbilledets indikatorer dagsordenssættes på de kommende dialogmøder med hospitalerne.

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på fokusindikatorerne:

Forebyggelige indlæggelser

Det er endnu ikke lykkedes at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Niveauet har igennem længere tid været stabilt på alle hospitaler. Der ses udsving i vintermånederne, men ellers afspejler antallet af forebyggelige indlæggelser langt hen ad vejen hospitalernes størrelse.

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner, og det er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger for hinanden, hvordan de arbejder med at skabe forbedringer på området.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været relativt stabilt set over de seneste 24 måneder, hvilket resulterer i en grå pil. I løbet af 2. kvartal 2018 har 112 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er 23 % lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. På de psykiatriske afdelinger begynder der at kunne ses tegn på, at antallet af bæltefikserede patienter udvikler sig i den ønskede retning. Udviklingen har været positiv siden slutningen af 2017. Der begynder også at kunne ses en positiv udvikling i somatikken, men det er endnu for tidligt at konkludere, at udviklingen er vendt.

Baggrunden for den seneste udvikling er en række af ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år:

• Der arbejdes med forhåndstilkendegivelser ved indlæggelse  
• Der holdes faglige reviews og eftersamtaler med patienterne efter bæltefikseringer
• Efter bæltefikseringer i somatikken er der fælles case-gennemgang mellem ledere fra somatikken og psykiatrien
• Der er etableret forbedringsteams i alle afdelinger med fokus på forebyggelse af tvang  
• Der er etableret faste månedlige driftsmøder, hvor psykiatri- og socialledelsen og den enkelte afdelingsledelse følger systematisk op på indsatserne og udviklingen i anvendelsen af tvang i den enkelte afdeling.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1. Databasen for Akutte Hospitalskontakter
2. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

Ad. 1. Databasen for Akutte Hospitalskontakter

Den udvalgte indikator fra databasen måler, om de akutte patienter hurtigt ses af en speciallæge. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Der er endnu ikke valide data til rådighed for indikatoren, men der er blevet udviklet mobil IT, der skal sættes i fuld drift hen over efteråret. Det vil hjælpe klinikerne med dokumentation, herunder med registrering af, om patienten er set af en speciallæge inden for en time. Administrationen vil følge op med konkrete oplysninger om, hvornår der kommer valide data.

Ad. 2. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en såkaldt præoperativ optimeringsplan, og om patientgruppen gøres fysisk aktive (mobiliseres) indenfor 24 timer efter operationen. Resultaterne fra databasen viser, at 59 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge inden for fire timer. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 81 % af patienterne mobiliseres indenfor 24 timer i 2. kvartal 2018. For begge indikatorer mangler dog formentlig et antal registreringer fra Aarhus Universitetshospital, hvilket medfører, at målopfyldelsen fremstår kunstigt lav. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %. Aarhus Universitetshospital oplyser, at en del af forklaringen på problemerne med registrering skyldes ændret opgave-placering og arbejdsgang. Overdragelse og arbejdsgang forventes nu at være på plads. Afdelingsledelserne på de relevante afdelinger forsikrer, at det har høj prioritet at få arbejdsgangene omkring registrering på plads. Både afdelingsledelser og Hospitalsledelse vil i den kommende tid følge arbejdsgange, registrering og data, med henblik på at komme i mål med opgaven.

Andelen af patienter der ses af en speciallæge inden for 4 timer, har i en længere periode været lav på Hospitalsenhed Midt. Som følge heraf har Hospitalsenhed Midt haft nedsat en styregruppe, der har sat fokus på, at patienter med hoftenære lårbensbrud hurtigere optimeres, så det operative indgreb kan foretages indenfor 24 timer fra ankomst til hospitalet. Styregruppen har kortlagt det fremadrettede ansvar for patientforløbet og dokumentationen af dette. Resultatet af den ændrede praksis begynder at kunne ses i data fra og med juni hvor der igen ses en opadgående tendens.

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 2. kvartal 2018 blev den korrigerede udredningsret overholdt for knap 85 % af patienterne. Resultaterne er udtryk for, at hospitalerne i en periode har vægtet opgaven med budgetoverholdelse højere end overholdelse af udredningsretten.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2017. Det gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

I denne opfølgning på målbilledet indgår der for første gang tal om inddragelse og tilfredshed i psykiatrien. De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) er i 2017 blevet tilpasset med en fælles kerne af spørgsmål sammen med somatikken. Det bevirker, at resultaterne fra og med 2017 ikke kan sammenlignes med tidligere undersøgelsesresultater, og først fra 2018 vil det være muligt at se en udvikling i psykiatriens resultater. Det er dog muligt at sammenligne resultaterne fra Region Midtjylland med landsgennemsnittet. For begge spørgsmål ses det, at patienterne fra Region Midtjylland svarer lige så positivt på de to spørgsmål, som patienterne på landsplan gør.

Tallene i bilaget viser også, at patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien svarer mindre positivt sammenlignet med de voksne patienter. En af forklaringerne på dette er, at de indlagte patienter i børne- og ungepsykiatrien besvarer spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte – i modsætning til de indlagte voksne patienter, der svarer efter udskrivelse. Patienterne er derfor forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket kan påvirke besvarelserne.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledet godkendes, idet udvalget foreslog, at omfanget af færdigbehandlingsdage drøftes i sundhedskoordinationsudvalget med henblik på at høre kommunernes overvejelser og planer for nedbringelse af antallet af færdigbehandlingsdage.

Til brug for sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse udarbejdes også et kort notat omkring økonomi.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet godkendes, idet der ønskes supplerende analyse af antallet af færdigbehandlingsdage fordelt på kommuner over tid med henblik på drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget med det mål at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage både indenfor somatikken og psykiatrien.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

Regionsrådet fik i januar 2018 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet. Afrapporteringen på målbilledet for 2. kvartal 2018 for socialområdet tager udgangspunkt i dette målbillede.

Der er udgivet fire rapporter fra Socialtilsynene vedrørende 2018:

• Specialområde Socialpsykiatri Voksne
• Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
• Specialområde Børn og Unge
• Specialområde Hjerneskade

Visningerne i målbilledet vedrørende 2018 er derfor baseret på data fra 2017 for tre specialområder, og data fra 2018 for fire specialområder. Data fra 2016 og 2017 dækker alle specialområder.

Socialtilsynene vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre en systematisk og målrettet faglig vurdering af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene scorer således hvert eneste specialområde (Specialområde Kommunikation og Undervisning undtaget) ud fra en lang række indikatorer. Relevante indikatorer er udvalgt på målene i målbilledet. Målingen foretages af tilsynet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "lavt" og 5 er "højt. Scoren i afrapporteringen er et gennemsnit af alle scorer på tværs af specialområderne.

Socialtilsynene foretager en scoring af hvert enkelt specialområde hvert år. Scoren er ikke et gennemsnit af alle områdets afdelinger, men mere et udtryk for laveste fællesnævner på alle afdelinger. Det betyder, at en afdeling, der klarer sig dårligt, kan trække det samlede tal for specialområdet væsentligt ned.

Målbilledet for 2. kvartal 2018 

I målbilledet for 2. kvartal 2018 ses, at der fra 2017 til 2018 har været en positiv udvikling på seks indikatorer. På to indikatorer har der været en beskeden negativ udvikling:

Tilbuddenes medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder

Indikatoren er faldet fra 3,9 til 3,8. Nedgangen skyldes, at et af de fire områder, tilsynet har besøgt i 2018, er faldet med 0,5 point fra 2,5 til 2,0. De tre andre områder har fået samme score som i 2017. Arbejdet med indikatoren indgår som en del af den samlede handlingsplan, der er blevet iværksat på baggrund af tilsynets anmærkninger for området.

Tilbuddene styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed

Indikatoren er faldet fra 4,4 til 4,2. Der ikke nogen entydig forklaring på faldet, som skyldes, at to områder er steget siden 2017, og to er faldet. Ét område har dog et forholdsvist stort fald på 1,3 point fra 5,0 til 3,7. Lige som med indikatoren ovenfor er arbejdet med denne indikator også en del af den iværksatte handlingsplan for området. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet godkendes, og

at der igangsættes en revision af målbilledet på socialområdet med henblik på at styrke indikatorerne og informationen i målbilledet.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over mål og indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland som geografisk område er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Målbilledet har fire strategispor, der er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, og otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, der konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, der udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde følges der op på alle delmål og indikatorer i løbet af året.

Denne rapportering fokuserer på delmålene: 

• Vi passer på de knappe ressourcer
• Vi bruger affald som ressource
• Vi øger andelen af grøn energi

De tre delmål omfatter tilsammen fire indikatorer. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Ressourceproduktivitet

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Danmarks Statistik. De seneste tilgængelige data er fra 2016.

Målsætningen er, at ressourceproduktiviteten i Region Midtjylland er steget med 10 % i 2025. For hver krone, der blev brugt på varer, tjenester og andre udgifter, der indgår i produktionen, blev der i Region Midtjylland skabt en merværdi på 0,92 kroner i 2016. Det er en stigning på 2,5 % i forhold til 2015. Ressourceproduktiviteten er lavere end landsgennemsnittet, hvilket i nogen grad kan forklares ved variationer i erhvervsstrukturen. Region Midtjylland har en relativ stor andel industri, som har en væsentlig lavere ressourceproduktivitet end serviceerhvervene.

CO₂-udledning

Opfølgningen på denne indikator bygger på Region Midtjyllands energiregnskaber, som udarbejdes hvert andet år. De seneste tilgængelige data er fra 2015. Næste opdatering foreligger i 2019, og opfølgningen på denne indikator er derfor uændret i forhold til opfølgningen sidste år.

Målsætningen er, at CO₂-udledningen i Region Midtjylland er reduceret med 20 % i 2025. I 2015 blev der udledt 5,9 ton CO₂ pr. indbygger i Region Midtjylland. CO₂-udledningen er derfor reduceret med 2,0 % i forhold til det foregående år og med 16,7 % de seneste fem år. I Region Midtjylland er den gennemsnitlige CO₂-udledning per indbygger 1,0 ton lavere end på landsplan.

Genanvendelse af affald

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Miljøstyrelsen. De seneste tilgængelige data er fra 2016.

Målsætningen er, at Region Midtjylland i 2025 genanvender 70 % af det affald, der produceres i regionen. I 2016 blev 77,3 % af den totale affaldsproduktion i Region Midtjylland genanvendt, hvilket er en stigning på 3,4 procentpoint i forhold til 2015. 84,7 % af erhvervslivets affald genanvendes, mens det blot er 58,3 % af husholdningernes affald, der genanvendes. Opgørelsen dækker husholdninger og erhverv i det geografiske område Region Midtjylland og skal ikke forveksles med Grønt Regnskab 2017, som udelukkende omfatter virksomheden Region Midtjylland.

Andelen af vedvarende energi

Opfølgningen på denne indikator bygger på Region Midtjyllands energiregnskaber, som udarbejdes hvert andet år. De seneste tilgængelige data er fra 2015. Næste opdatering foreligger i 2019, og opfølgningen på denne indikator er derfor uændret i forhold til opfølgningen sidste år.

Målsætningen er, at Region Midtjylland fortsat er Danmarks grønneste region i 2025, og at 50 % af det midtjyske energiforbrug dækkes af vedvarende energi. I 2015 blev 36,2 % af Region Midtjyllands samlede energiforbrug dækket af vedvarende energi mod 30,0 % på landsplan. Andelen af vedvarende energi er steget med 1,0 procentpoint det seneste år og med 10,0 procentpoint de seneste fem år. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at status for målbilledet godkendes.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med denne sag foretages en ændring af finansieringen for den medicotekniske bevilling både i indeværende år samt i de kommende år. Ligeledes justeres den periodemæssige fordeling af midlerne for psykiatrien i DNV Gødstrup.

I forbindelse med anlægsopfølgningen pr. 31. august 2018 er der konstateret et mindreforbrug på 109 mio. kr. for bevillingen vedrørende Psykiatrien i DNV Gødstrup. Det betyder, at det er muligt at anvende anlægsmidlerne i indeværende år til andre projekter.

Det giver mulighed for at foretage visse tekniske tilpasninger af investeringsplanen.

På den medicotekniske bevilling er der mulighed for at anvende anlægsmidler i 2018. Derfor bevilges der med denne sag 60 mio. kr. Samtidig reduceres den medicotekniske leasingramme med 60 mio. kr. i 2018. Det betyder, at de medicotekniske bevillinger i de kommende år tilsvarende får prioriteret 60 mio. kr. mindre i anlægsmidler samt øget deres leasingramme med 60 mio. kr.

Samlet set er anlægsrammen og leasingrammen for medicoteknik over årene den samme. De konkrete justeringer vedrørende leasingrammen, og de prioriterede anlægsmidler for den medicotekniske bevilling, indarbejdes i den kommende Investeringsplan.

I forhold til Psykiatrien i DNV Gødstrup, hvor der er konstateret et mindreforbrug, foretages der med denne sag en ændret periodisering for rådighedsbeløbene, således at profilen stemmer overens med forventningen til betalingsprofilen.

Samtidig tilpasses profilen for indtægten i forbindelse med psykiatrien i DNV Gødstrup. Der sker ingen ændring i den samlede bevilling for Psykiatrien i DNV Gødstrup men alene en justering af periodiseringen af rådighedsbeløbene for bevillingen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en anlægsbevilling til Medicoteknisk udstyr på 60 mio. kr. i 2018, jf. tabel 1, og

at profilen for rådighedsbeløbene for Psykiatrien i DNV-Gødstrup tilpasses jf. tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Byggeriet af Det Nye Universitetshospital, Aarhus er ved at være så fremskredent, at mange af byggeriets delprojekter er afleveret, og der kan dermed aflægges anlægsregnskab.

Der fremlægges til regionsrådets godkendelse i alt fire anlægsregnskaber for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus. Der er et samlet merforbrug på 3,735 mio. kr., som foreslås dækket af projektets justeringsreserve.

DNU Syd 1

Regionsrådet godkendte den 15. december 2010 en bevilling på 73,2 mio. kr. til delprojekt Syd 1. Ved godkendelsen af projektforslaget den 20. juni 2012 bevilgede regionsrådet yderligere 262 mio. kr. Der har siden været afgivet anlægs- og tillægsbevillinger samt foretaget justeringer i delprojektet. Syd 1 er et delprojekt i Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Syd 1 er bygget til laboratorier og øvrige funktioner for de to afdelinger blodprøver & biokemi og patologi samt forbindelsesgange fra det eksisterende hospital til den øvrige del af det sydlige spor af nybyggeriet. Bygningen er på 14.024 kvadratmeter og er bygget i 3 plan.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for Syd 1 er der konstateret et merforbrug på 1,374 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve. Jævnfør projektets styringsmanual kan projektets justeringsreserve, som er en del af projektets centrale reserver, finansiere mindre ændringer i rammerne for delprojekter, såfremt dette godkendes af regionsrådet. Merudgifterne på projektet skyldes større forbrug af uforudsete udgifter på flere entrepriser end budgetteret.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

DNU Byggepladsens fællesfaciliteter

Regionsrådet godkendte den 27. februar 2013 en bevilling på 142,9 mio. kr. til delprojekt Byggepladsens fællesfaciliteter. Der har siden været afgivet anlægs- og tillægsbevillinger samt foretaget justeringer i delprojektet. Byggepladsens fællesfaciliteter er et delprojekt i Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Delprojektet indeholder de samlede fælles byggepladsfaciliteter i byggeperioden 2013-2018. Der er primært tale om forsyninger til byggepladsen i form af el, vand, varme, it-fiber, kloak, veje, renovation (etablering og drift af disse forsyninger). Herudover er der i delprojektet også indeholdt midler til pavilloner m.v. til kontorer, omklædning, bad, kantine, indhegning, adgangskontrol, grundvandshåndtering samt sikkerhed på byggepladsen.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for byggepladens fællesfaciliteter er der konstateret et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Det foreslås, at mindreforbruget overføres til projektets justeringsreserve.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 2.

DNU Jordkøb

Regionsrådet godkendte den 20. juni 2007 en bevilling på 7,0 mio. kr. til delprojekt Jordkøb. Der har siden været afgivet anlægs- og tillægsbevillinger samt foretaget justeringer i delprojektet. Jordkøb er et delprojekt i Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Der er købt eller eksproprieret jord helt eller delvist fra seks matrikler og forbrugt i alt 10,6 mio. kr. til køb, ekspropriationserstatning, landmåling, matrikulering, advokat m.v.

For tre af matriklerne er købene endeligt afsluttet. De sidste tre matrikler er eksproprieret. Vestre Landsret har i en dom vedrørende den ene matrikel fastholdt den erstatning på 22 kr. pr. kvadratmeter, som overtaksationskommissionen havde fastsat. Procesbevillingsnævnet har afvist, at denne sag kan indbringes for Højesteret.

For de to sidste matrikler, som har samme ejer, er der allerede udbetalt erstatninger aconto på dette niveau.

Med henblik på afslutning af anlægsregnskabet foreslås det, at jordkøbsbevillingen afsluttes. Såfremt erstatningen for de to sidste matrikler eventuelt kommer til at afvige fra de allerede udbetalte erstatninger foreslås det, at afvigelsen finansieres af eller tilgår projektets justeringsreserve.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 3.

DNU Nord 4

Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2012 en bevilling på 347,5 mio. kr. til delprojekt Nord 4. Der har siden været afgivet anlægs- og tillægsbevillinger samt foretaget justeringer i delprojektet. Nord 4 er et delprojekt i Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Nord 4 er bygget til akutafdelingen og dagkirurgi. Bygningerne er på ca. 18.500 kvadratmeter og er bygget i fire plan.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for Nord 4 er der konstateret et merforbrug på 4,2 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve.

Forudsat at indstillingen godkendes, resterer der 31,814 mio. kr. i projektets justeringsreserve. Merudgifterne på projektet skyldes større forbrug af uforudsete udgifter på flere entrepriser end budgetteret.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 4.

Der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 5.

Finansieringen af DNU projekter fremgår af tabel 6.

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Anlægsregnskaber og revisorerklæringer er vedlagt. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Syd 1 godkendes,

at anlægsregnskabet for byggepladsens fællesfaciliteter på Det Nye Universitetshospital, Aarhus godkendes,

at anlægsregnskaberne for jordkøb godkendes,

at anlægsregnskabet for Nord 4 godkendes,

at mer- og mindreforbrug overføres til eller finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital, Aarhus jf. tabel 6, og

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 5 og 6 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.