Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Opfølgningen viser, at der umiddelbart forventes et merforbrug på 207,2 mio. kr. Der iværksættes en række tiltag for at sikre økonomisk balance.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Økonomiopfølgningen pr. 31. marts 2018 viser en økonomisk ubalance på 207,2 mio. kr.

For at sikre, at der opnås økonomisk balance, arbejdes der med følgende:

• Der forventes i løbet af året at komme mindreforbrug på en række områder. Historisk set indmeldes der mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug.
• En række centrale puljer indeholder midler, der er forudsat udmøntet til diverse formål. Det undersøges, i hvilket omfang (dele af) disse midler kan tilbageholdes og være med til at finansiere merforbruget. 

• Der arbejdes på at finde mulige reduktioner på investeringerne i investeringsplanen, således at mængden af driftsanskaffelser i 2018 kan reduceres. En reduktion vil medføre et tilsvarende engangs råderum i 2018.
• På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne.

Hospitaler

Regionshospitalet Randers forventer et merforbrug på 15 mio. kr. Hospitalet har efteråret 2017 iværksat en intern spareplan, som alle afdelinger arbejder med at implementere. I 1. kvartal 2018 har hospitalet oplevet en stigning i patientindtaget, hvilket har udfordret spareplanen, herunder at reducere sengekapaciteten. Endvidere er der stor usikkerhed forbundet med det decentrale budgetansvar for den radiologiske aktivitet. Årsagen hertil er langsommere opstart af den tredje MR-scanner på grund af sygdom samt udfordringer med at hjemtrække CT-scanninger på grund af manglende kapacitet.

Aarhus Universitetshospital forventer et merforbrug på 120 mio. kr. De aktuelle tal peger på et væsentligt merforbrug i den almindelige hospitalsdrift. Aarhus Universitetshospital har et samlet sparekrav på 300 mio. kr. i 2018. En del af spareplanerne får imidlertid ikke helårsvirkning i 2018, hvilket bidrager til en ubalance. Der er stort fokus på at kompensere for den manglende helårsvirkning af de nye besparelser i 2018 via engangsbesparelser. Det er dog aktuelt forventningen, at den almindelige hospitalsdrift, på trods af meget stram styring af udgifterne, vil resultere i et merforbrug på ca. 60 mio. kr. i 2018. Hertil kommer en ubalance i den del af Aarhus Universitetshospitals økonomi, der knytter sig til udflytning og ibrugtagning. Udgifterne styres meget stramt, men det vurderes, at der alligevel vil være en ubalance på ca. 60 mio. kr. i 2018, som bidrager til den samlede ubalance på Aarhus Universitetshospital.

Øvrige områder

Merforbruget på fællesudgifter og -indtægter på 50,7 mio. kr. skyldes primært en markant stigning i udgifterne til hospitalsmedicin i 2017.

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 22,9 mio. kr.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter

Der forventes balance på regionens nettorenter.

Likviditet

Pr. 31. marts 2018 er gennemsnitslikviditeten på 1.837 mio. kr. svarende til 1.398 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en opfølgning på anlægsområdet. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes et mindreforbrug på ca. 147 mio. kr. Som en del af den nye økonomiske styring på anlægsområdet, arbejdes der på at reducere mindreforbruget.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Den indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. marts 2018.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets første økonomirapportering.

Tidligere indstilling 

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. marts 2018 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1-31 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlemmerne Rasmus Foged (Å) og Mikkel Rasmussen (P) har henvendt sig vedrørende besparelser på Aarhus Universitetshospital.

Forretningsudvalget har indstillet til regionsrådet, at regionsrådet med afsæt i et oplæg fra administrationen drøfter, om Aarhus Universitetshospital i 2018 skal tilføres et beløb til dækning af uforudsete flytteudgifter, og hvor midlerne i givet fald flyttes fra.

Baggrunden for sagen er, at hospitalet har en særlig udfordring med ekstraordinære udgifter i relation til udflytning og ibrugtagning. Disse udgifter er engangsudgifter, hvorfor der kunne gives en éngangstilførsel for 2018.

Regionsrådsmedlemmerne Rasmus Foged og Mikkel Rasmussen har ved mail den 25. april 2018 anmodet om, at følgende drøftes på møde i forretningsudvalget den 22. maj 2018.

"Vi vil gerne bede om at få oplyst, hvilke muligheder vi har for fra politisk side at reducere besparelserne på driften af Aarhus Universitetshospital, særligt med henblik på at undgå nedlæggelse af stillinger. 

Vi mener, at nedlæggelse af så mange stillinger vil have så store konsekvenser for kvaliteten af behandlingen, at det bør drøftes politisk, om besparelserne kan gennemføres på anden måde - eksempelvis ved at reducere anlægsbudgettet eller lignende. 

Det er særligt det forhold, at besparelsesbehovet i stor grad ser ud til at være opstået som følge af forhold, som Aarhus Universitetshospital ikke har haft indflydelse på, der gør, at vi finder, at løsningen skal findes på overordnet niveau. 

Vi vil endvidere gerne bede om, at spørgsmålet om, hvorvidt besparelserne på Aarhus Universitetshospital skal findes gennem politiske prioriteringer, bliver drøftet på næste møde i forretningsudvalget".

Svar fra administrationen

Aarhus Universitetshospital er økonomisk udfordret, og der er behov for at finde besparelser på 300 mio. kr. i 2018 stigende til 390 mio. kr. i 2019 og 425 mio. kr. i 2020 og 2021. Der er vedlagt et notat 'Besparelser Aarhus Univesitetshospital', der beskriver årsager til besparelserne samt giver en status for arbejdet med besparelser på hospitalet.

Det skal bemærkes, at de øvrige hospitaler oplever et lignende pres. På budgetseminaret blev der forelagt et notat, der beskriver det samlede økonomiske krav om omstilling.

En del af de udfordringer, der er skitseret i notatet 'Besparelser Aarhus Univesitetshospital', knytter sig til særlige udgifter til flytning og ibrugtagning af nye bygninger. Det være sig i form af udgifter til selve flytningen, mens ibrugtagning af nye bygninger ofte betyder, at der skal ske småændringer inden ibrugtagning kan ske. Aarhus Universitetshospital forventer for 2018 et merforbrug på 120 mio. kr., hvoraf de 60 mio. kr. relaterer sig til flytning og ibrugtagning, mens de resterende 60 mio. kr. knytter sig til den almindelige hospitalsdrift.

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 (punkt 1 på denne dagsorden) viser, at det samlede resultat for Region Midtjylland på nuværende tidspunkt er et merforbrug på 207 mio. kr. Heri er en forventning om, at Aarhus Universitetshospital kommer ud af 2018 med det førnævnte merforbrug på 120 mio. kr. En eventuel tilførsel af midler til Aarhus Universitetshospital vil ikke forværre det samlede merforbrug i Region Midtjylland, idet tilskuddet betyder, at Aarhus Universitetshospital kommer ud af året med et tilsvarende bedre resultat end de 120 mio. kr. Det er under forudsætning af, at de allerede udmeldte besparelser på Aarhus Universitetshospital gennemføres som planlagt.

For Aarhus Universitetshospital vil effekten af engangstilførslen særligt mærkes i de kommende år, da et merforbrug i 2018 skal afdrages over typisk tre år.

Ekstraudgifter i relation til udflytning og ibrugtagning

Som nævnt knytter en del af Aarhus Universitetshospitals økonomiske udfordringer i indeværende og kommende år sig til en række ekstraudgifter i relation til udflytning og ibrugtagning af DNU. Visse af disse ekstraudgifter kan ses i bilaget 'Ekstraudgifter Aarhus Universitetshospital'.

Der er tale om øgede ekstraudgifter som følge af forsinket udflytning og ibrugtagning af de nye byggerier. Det, som blandt andet har afstedkommet forsinkelser i udflytningen i 2018, er renhed/ventilation på operationsstuer. Det har betydet, at udflytning af Dagkirurgien og den akutte blok ad to omgange er blevet forsinket.

Forsinkelse af udflytningerne betyder, som beskrevet i bilaget 'Ekstraudgifter Aarhus Universitetshospital', f.eks. at der er længere perioder med tomgangsdrift af de nye bygninger og længere ordinær drift på Nørrebrogade og Tage Hansens Gade. Et andet eksempel er i forbindelse med DNU's ombygninger af eksisterende Skejby, hvor flere tekniske og bygningsmæssige forhold skal medtages i ombygningsarbejderne. Idet DNU ikke foretager en 100 % ombygning af de eksisterende områder, er der behov for supplerende renoveringer i de områder, der støder op til DNU-ombygningerne samt opgraderinger således, at det eksisterende byggeri og nybyggeriet rent teknisk kan fungere som ét sammenhængende hospital.

Aarhus Universitetshospital har modtaget en del af midlerne til disse grænsefladeombygninger via en bevilling på regionsrådsmødet den 25. marts 2015, men har herudover en egenfinansiering af resten. Det er egenfinansieringen, der påvirker og udfordrer hospitalets drift.

Finansiering

I forbindelse med økonomirapporteringen (punkt 1 på denne dagsorden) foreslås det, at arbejde med følgende fire spor for at sikre, at der opnås økonomisk balance:

• Der forventes i løbet af året at komme mindreforbrug på en række områder. Historisk set indmeldes der mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug.
• En række centrale puljer indeholder midler, der er forudsat udmøntet til diverse formål. Det undersøges, i hvilket omfang (dele af) disse midler kan tilbageholdes og være med til at finansiere merforbruget. 

• Der arbejdes på at finde mulige reduktioner på investeringerne i investeringsplanen, således at mængden af driftsanskaffelser i 2018 kan reduceres. En reduktion vil medføre et tilsvarende engangs råderum i 2018.
• På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne.

På juni-mødet forelægges regionsrådet en sag, der skal redegøre for, hvordan der opnås økonomisk balance i 2018. Arbejdet med at finde eventuel finansiering af ekstra midler til Aarhus Universitetshospital vil være en del af denne sag.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at henvendelsen drøftes.  

Regionsrådet vedtog,

at Aarhus Universitetshospital i 2018 tilføres 43 mio. kr. til dækning af uforudsete flytteudgifter (teknisk dobbeltdrift og flytteorganisation) og grænsefladeprojekter. Udgiften er indeholdt i økonomirapporteringen for 2018, men beslutningen indebærer, at Aarhus Universitetshospital får en tilsvarende lavere afdragsbyrde i efterfølgende år.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Else Kayser (Ø) har henvendt sig vedrørende sammenhæng mellem dagligt fremmøde, faglighed og arbejdsmiljø på regionshospitaler og i psykiatrien  

Regionsrådsmedlem Else Kayser har ved mail den 28. april 2018 anmodet om, at følgende drøftes på møde i forretningsudvalget den 22. maj 2018 og i regionsrådet den 30. maj 2018.

"Enhedslisten ønsker en første fælles drøftelse i regionsrådet af sammenhæng mellem dagligt fremmøde og de heraf følgende faktiske arbejdsforhold for de ansatte sammenholdt med krav til faglighed og arbejdsmiljø, herunder drøftelse af mulige løsningsforslag på problemet.

Som svar på Enhedslistens spørgsmål om Region Midtjyllands akutte beredskab ved en konflikt i forbindelse med OK 18, kan vi konstatere, at Region Midtjylland har måttet undtage over 50 % af de lockoutede sygeplejersker. Årsagen hertil skal bl.a. findes i, at man ud af daglige normeringer ikke har kunnet stille det fornødne nødberedskab. 

I disse afsnit har man tilsyneladende en normering, der kun tillader et fast dagligt fremmøde, som svarer til eller er mindre end det, der kræves af et nødberedskab, altså afsnit hvor det må antages, at anvendelse af merarbejde, overarbejde, omlægning af vagter og indsættelse af vikarer indgår som en del af den daglige løsning for at få arbejdsplanlægningen til at hænge sammen. 

Arbejdsvilkår og normeringsforhold bliver meget tydelige i forberedelserne til strejke eller lockout, idet der under konflikt ikke kan indsættes vikarer, pålægges ekstra vagter eller lignende, og man derfor ved fastlæggelse af nødberedskabets størrelse må tage afsæt i en vurdering af det nødvendige fremmøde for at løse de konkrete opgaver. 

Ifølge svar fra regionen har Århus Universitetshospital inden for sygeplejerskeområdet måttet udtage 67 %, Regionshospitalet Vest 58 %, Regionshospitalet Randers 46 %, Hospitalsenheden Horsens 37 %, Hospitalsenheden Midt 30 % af de lockoutede afdelinger.

Da det psykiatriske område ikke har været omfattet af de varslede konflikter, foreligger der ikke tilsvarende undersøgelse fra området. Der er imidlertid ikke baggrund for at antage, at det generelle billede hér er anderledes, hvorfor området bør medtages i drøftelser og analyser. 

Landspolitiske arbejdsmiljøundersøgelser viser, at for hver syvende nyuddannede sygeplejerske går arbejdslivet i stykker allerede kort tid efter endt uddannelse. Nogen kalder det ”Praksischok” – under alle omstændigheder er det et symptom på alt for presset arbejdsmiljø. Og vi ved, at det giver den pågældende problemer i forhold til det efterfølgende arbejdsliv.

Vi ved, at i perioder er mange afdelinger - såvel afdelinger med akutindlagte patienter og afdelinger med planlagte indkaldelser - særlig belastede af høje faktiske belægningsprocenter. Noget vi senest oplevede i foråret 2018. 

Et verdensomspændende forskningsprojekt under ledelse af den amerikanske professor i sygepleje og sociologi Linda Aiken viser, at der er nøje sammenhæng mellem det faglige niveau der kan ydes og personalets arbejdsvilkår.

Der er klar evidens for, at mangel på kompetente sygeplejersker øger dødeligheden hos indlagte patienter, øger antallet af genindlæggelser samt risiko for erhvervede hospitalsinfektioner.

Forslag:

• At spørgsmålet om sammenhæng mellem faglighed, normeringsforhold sendes til udredning i hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget med henblik på at komme med forslag til konkrete forbedringstiltag.
• At sygehusledelser/ledelsen af psykiatri og social og de faglige organisationer inddrages i disse udredninger.
• At aktuel viden om arbejdsvilkårene på regionens hospitaler indgår i forbindelse med kommende budgetdrøftelse.
• At regionsrådet to gange om året får en redegørelse om arbejdsvilkårene på de enkelte regionshopitaler, universitetshospitalet samt i psykiatri og social."

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at henvendelsen drøftes.

Regionsrådet besluttede at drøfte henvendelsen videre i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Grundet lange ventetider til udredning og behandling for patienter med kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter i Region Midtjylland, har forligspartierne med budgetforliget for 2018 afsat 2 mio. kr. til at øge aktiviteten på regionens to smerteklinikker og nedbringe ventetiden. De afsatte midler foreslås udmøntet med 1,5 mio. kr. til Smerteklinikken i Silkeborg og 0,5 mio. til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

De regionale tilbud på smerteområdet retter sig mod patienter, der oplever kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter, og som ikke kan behandles i almen praksis. Der findes to offentlige behandlingstilbud til denne patientgruppe, henholdsvis Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital og Smerteklinikken i Silkeborg.

Ventetiden er på nuværende tidspunkt 78 uger på Smerteklinikken i Silkeborg og fem uger på Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Derfor vælger mange af Region Midtjyllands patienter med kroniske smertetilstande i stedet at modtage behandling i Region Syddanmark på Friklinikken i Grindsted, hvor ventetiden for nuværende er ca. fire uger.

Som konsekvens af de lange ventetider blev der med budgetforliget for 2018 afsat 2 mio. kr. årligt til smerteområdet for at sikre hurtig udredning samt et tilbud tæt på patienten. Der har primo 2018 været drøftelser og afklaringer med de to hospitaler om udmøntningen, hvorfor udmøntningen først sker medio 2018.

De afsatte midler forventes at nedbringe ventetiden på Region Midtjyllands egne smerteklinikker, så patienterne hurtigere kan modtage tilbud om udredning og behandling, og færre patienter således vælger et udenregionalt behandlingstilbud.

Det foreslås, at de afsatte midler udmøntes med:

• 1,5 mio. kr. til Smerteklinikken i Silkeborg og 0,5 mio. kr. til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

En sådan fordeling af midlerne forventes at bidrage til en styrkelse af Smerteklinikken i Silkeborg og nedbringe de lange ventetider på klinikken. Smerteklinikken i Silkeborg har dog en lang venteliste, som skal afvikles, forud for at der kan udredes og behandles nye patienter. Ved også at fordele nogle af midlerne til Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital, som har kortere ventetid, sikres det, at patienterne hurtigere mærker en umiddelbar effekt af de midler, der er afsat.

Kapaciteten på de to smerteklinikker for patienter med komplekse eller simple langvarige kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter var i 2017 (målt som unikke CPR):

• Smerteklinikken i Silkeborg: 578 forløb
• Smerte- og hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital: 300 forløb.

For den foreslåede fordeling af budgetmidler forventes følgende aktivitetsøgning pr. år på de to klinikker:

• Smerteklinikken i Silkeborg: 157 forløb
• Smerte- og hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital: 52 forløb.

Med øget kapacitet og aktivitet på de to klinikker forventes patienter med kroniske, ikke kræftrelaterede, smerter hurtigere at kunne modtage tilbud om udredning og behandling.

Bevillingsændringer som følge af ovenstående forslag er samlet i nedenstående tabel:

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at den foreslåede fordeling af midler til smerteområdet godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den foreslåede fordeling af midler til smerteområdet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i implementeringen af Den nationale handleplan for demens skal udredning og behandling samles på færre, tværfaglige enheder. Det foreslås, at der i Region Midtjylland oprettes tre enheder i tilknytning til de tre neurologiske afdelinger. I tilgift hertil får hospitalerne en opgave med at oprette satellitfunktioner til de patienter, der ikke er i stand til at blive udredt på en central enhed. Ved behov kan der også ske udredning i hjemmet. Der er givet statslige engangsmidler til omorganiseringen. Disse foreslås udmøntet til hospitaler med en tværfaglig enhed. Hospitalerne får til opgave at sikre, at alle involverede specialer og øvrige hospitalsenheder også tilgodeses.

Den nationale demenshandlingsplan har blandt andet fokus på tidlig opsporing og på bedre og mere ensartet kvalitet i udredning og behandling for demens. Dette skal blandt andet ske ved at samle udredning og behandling for demens i færre, tværfaglige enheder. Initiativet bygger på erfaringer fra Region Hovedstaden, der i 2011 gik fra 18 til fem enheder. I 2016 blev der i Danmark udredt for demens 43 steder, heraf ni steder i Region Midtjylland.

Samlingen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledende anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens (vedlagt). Det bemærkes at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrører udredning og behandling på hovedfunktionsniveau og dermed er vejledende. Det anbefales at befolkningsgrundlaget for de enkelte enheder er på minimum 300.000 personer. I anbefalingerne anerkendes det at geografiske forhold som f.eks. forskel i befolkningstæthed kan betyde, at enhederne ikke kan leve op til denne generelle anbefaling. Enhederne kan derfor godt have et mindre befolkningsgrundlag. Dog skal det samlede antal enheder i den enkelte region være i overensstemmelse med regionens samlede befolkningstal. Pr. 1. januar 2018 er der i alt 1.313.596 borgere i Region Midtjylland. Der er på den baggrund basis for at oprette tre tværfaglige enheder. Der er i Region Midtjylland lagt op til, at enhederne følger optageområdet for de neurologiske afdelinger, fordi de fleste patienter i Region Midtjylland udredes inden for neurologien. Der er 791.340 personer i optageområdet for Aarhus Universitetshospital på det neurologiske område, 235.506 personer i optageområdet for Hospitalsenhed Midt og 286.750 personer i optageområdet for Hospitalsenheden Vest.

I dag udredes og behandles der for demens inden for tre specialer: neurologi, psykiatri og ældresygdomme (geriatri). Tabel 1 viser, at de fleste patienter udredes inden for neurologien i Region Midtjylland. Dette er en følge af Sundhedsaftalen for personer med demens, der blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i november 2011 og af regionsrådet i februar 2012. Som følge af aftalen udredes der svarende til det samlede symptombillede og ikke som tidligere på baggrund af et alderskriterium. Forud for aftalen udredtes borgere over 65 år primært i psykiatrisk regi. Tallene for 2016 stammer fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem). Der er tale om første årsrapport fra en ny database, hvorfor alle udredninger ikke er blevet indberettet. Dette gælder særligt inden for psykiatrien og geriatrien, idet det inden for disse to specialer ofte først er undervejs i forløbet af en somatisk eller psykiatrisk udredning at en demenstilstand overvejes. Tal fra BI-portalen for antal unikke patienter med en demensrelateret diagnose, der har haft et ambulant besøg i 2016, underbygger forventningerne til det fremtidige volumen pr. foreslået enhed.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de tre specialer, kommunerne i Region Midtjylland, de praktiserende læger og de praktiserende speciallæger har været inddraget i en udredning af, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan implementeres i Region Midtjylland som led i et løft af tilbuddet til patientgruppen. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er vedlagt.

Forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens

Det foreslås på baggrund af ovennævnte proces, at udredning og behandling for demens primært varetages på tre tværfaglige enheder, der er forankret ved de tre neurologiske afdelinger og dermed placeret på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro (indtil udflytning til Gødstrup) og Regionshospitalet Viborg. Der foreslås etableret en fælles visitation, hvor de tre specialer i fællesskab sikrer, at patienten udredes i det relevante speciale.

I tilknytning til de tværfaglige enheder oprettes der et antal satellitfunktioner. Satellitfunktionerne er til de patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand har brug for at blive udredt lokalt. Antal, placering og bemanding af en eventuel satellit afgøres af de hospitaler, hvor de tværfaglige enheder bliver etableret. Alle specialer inddrages i drøftelserne. Enhedernes optageområde følger optageområdet for de neurologiske afdelinger. For Aarhus Universitetshospitals vedkommende drøftes omfang, placering og bemanding i samarbejde med Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Psykiatri og Social. Ved behov kan der også ske udredning i hjemmet.

Organiseringen indebærer, at de lokalt ansatte geriatere og psykiatere inddrages i udredning for demens. Personalet indgår i den fælles kompetenceudvikling på linje med personalet i de tværfaglige enheder.

Implementeringsperioden forløber frem til udgangen af 2019. Regionerne skal i den periode årligt afrapportere til Sundhedsstyrelsen om, hvilke udrednings- og behandlingsenheder der findes i regionen, hvilke fagligheder der er involveret i arbejdet og omfanget heraf samt omkring etablering af udefunktion, udgående funktion og telefonrådgivning. Den nationale demenshandlingsplan indeholder et mål om, at 80 % af alle patienter får en specifik demensdiagnose, og et mål om at forbruget af anti-psykotisk medicin til mennesker med demens reduceres med 50 % frem mod 2025.

Arbejdsgruppen kommer også med forslag til, hvordan samarbejdet om og forløbet for borgere, der har eller er under mistanke for demens, kan styrkes i samarbejde med almen praksis og kommuner. Langt de fleste patienter påbegynder udredningen i almen praksis. Arbejdsgruppen påpeger fx, at det givet målet om tidlig opsporing er vigtigt, at almen praksis er opmærksom på og lydhør overfor patienter med lette symptomer, jf. Alzheimerforeningens undersøgelse fra januar 2018 om blandt andet Region Midtjyllands demensindsats. Undersøgelsen inddrages, når Sundhedsaftalen for personer med demens revideres. Sundhedsaftalen skal revideres på baggrund af nye nationale anbefalinger til optimale tværsektorielle og tværfaglige forløb. Anbefalingerne udgives af Sundhedsstyrelsen ultimo 2018. Når anbefalingerne foreligger, vil Patientinddragelsesudvalget blive inddraget i arbejdet med en ny sundhedsaftale på demensområdet.

Udmøntning af midler til demensområdet

Der er bevilget statslige engangsmidler til samling af udredning og behandling for demens på færre enheder og til at indfri målet om, at 80 % af alle patienter får en specifik demensdiagnose, og heraf udmøntes der 5 mio. kr. i 2018. Midlerne gives til de hospitaler, hvor de tværfaglige enheder foreslås placeret og dermed til de tre enheder med en neurologisk afdeling. Midlerne fordeles på baggrund af andelen af borgere over 65 år i optageområdet for neurologien, jf. tabel 2. Midlerne fordeles derfor på samme måde som midlerne fra Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, idet der også her primært er tale om midler til ældreområdet. De tre hospitalsledelser udarbejder en plan, der sikrer, at alle involverede specialer og øvrige hospitalsenheder også tilgodeses. Forslag til udmøntning af midler i 2018 fremgår af tabel 3.

Regionsrådsmedlem Mikkel Rasmussen har henvendt sig vedrørende tværfaglig udrednings- og behandlingsenheder for demens. Henvendelsen og bilag til henvendelse er vedlagt.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens godkendes, og

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens godkendes, og

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens godkendes, idet udvalget forudsætter, at den underliggende organisering gennemføres som en distribueret model,

at forslag til udmøntning af midler fra pulje til demenshandlingsplan godkendes, og

at der efter et år med den nye organisering fremlægges en opfølgningsstatus.

Mikkel Rasmussen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med budgetforliget for 2018 blev det besluttet at etablere en særlig pulje til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne. Puljen er på 2 mio. kr. årligt, og et forslag til fordeling af midlerne i perioden 2018-2020 (dvs. 6 mio. kr. for hele perioden) forelægges hermed til godkendelse.

Af budgetforliget for 2018 fremgår det, "at forligspartierne ønsker at understøtte forskning og udvikling på regionshospitaler. Der etableres en særlig pulje, som hospitalerne kan søge på baggrund af konkrete initiativer. Puljen er på 2 mio. kr."

Regionshospitalerne er blevet bedt om at fremsende forslag til, hvilke konkrete initiativer midlerne kan udmøntes til i perioden 2018-2020.

På baggrund af de indkomne forslag foreslås midlerne i perioden 2018-2020 (i alt 6 mio. kr.) anvendt til følgende initiativer, som beskrives mere uddybende nedenfor:

• 3 mio. kr. til etablering af NIDO-infrastruktur ved Hospitalsenheden Vest
• 1 mio. kr. i alt til Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt til etablering af universitetsklinik inden for fertilitetsbehandling på tværs af de to hospitaler
• 1 mio. kr. til Regionshospitalet Randers til initiativer i relation til projekt "Sundhedsstrategisk Ledelse i Randersklyngen" (udviklingslaboratorier)
• 0,5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens til etablering af forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi
• 0,5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt til Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Alle ansøgere har hermed fået bevilget midler fra puljen.

Etablering af NIDO-infrastruktur (Hospitalsenheden Vest)

NIDO er Hospitalsenheden Vests forsknings- og uddannelsesstøtteenhed, som blandt andet initierer egne forsknings- og uddannelsesprojekter. Der afsættes 3 mio. kr. i perioden til etablering af NIDO-infrastruktur til følgende to områder:

Biobank

Frysekapaciteten ved Hospitalsenheden Vest ønskes udbygget, idet den nuværende kapacitet er tæt på at være fuldt udnyttet, og flere afdelinger med behov for frysekapacitet i dag ikke har adgang hertil. Hermed gøres det muligt i højere grad at udnytte potentialet for yderligere forskningsprojekter med fokus på biologiske forandringer, sygdomsprocesser og behandlingseffekter ved studie af vævsprøver fra hospitalets patienter. De tildelte midler vil blive anvendt til understøttelse af biobank-området, herunder til indkøb af frysere og it-udstyr samt dækning af løn- og driftsudgifter.

Molekylærgenetisk forskningsafsnit

Der ønskes etableret et molekylærgenetisk forskningsafsnit til forberedelse af genetiske prøver til biobank, forsendelse og analyse samt udførelse af basale genetiske analyser. Forskningsafsnittet skal bidrage til at drive og udvikle fremtidens forskning inden for de store folkesygdomme, mens avancerede og højtspecialiserede genetiske analyser i hospitalets forskningsprojekter fortsat skal udføres i samarbejde med klinisk genetiske afdelinger på danske eller udenlandske universitetshospitaler eller speciallaboratorier. De tildelte midler vil blive anvendt til etablering af forskningsafsnittet. Pengene skal dække udgifter til apparatur samt løn- og driftsudgifter.

Universitetsklinik indenfor fertilitetsbehandling (Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt)

Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt har begge et stærkt fagligt miljø inden for fertilitetsbehandling og har hver især ansøgt om midler til netop dette område. De to hospitaler er på opfordring fra direktionen pt. i gang med at udarbejde en ansøgning om etablering af én fælles universitetsklinik inden for fertilitetsbehandling. Ansøgningen forventes forelagt til administrativ godkendelse i regionen inden sommerferien for efterfølgende at blive fremsendt til Aarhus Universitet med henblik på bedømmelse af det videnskabelige grundlag for universitetsklinikken.

Der afsættes 1 mio. kr. i perioden til etablering af den fælles universitetsklinik.

Initiativer i relation til projekt "Sundhedsstrategisk Ledelse i Randersklyngen" (udviklingslaboratorier) (Regionshospitalet Randers)

Regionshospitalet Randers har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner samt almen praksis om en sundhedsstrategisk ledelsesindsats i det nære sundhedsvæsen. I projektet arbejder grupper af fortrinsvis ledere i såkaldte "udviklingslaboratorier" på at omsætte den gode idé til en konkret prototype, der kan afprøves i praksis. Der har indtil nu været arbejdet med følgende temaer, og der er nye temaer i pipeline:

• Behandling af borgere med KOL i eget hjem
• Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
• Den gode sårbehandling
• Sammenhængende forløb på børneområdet
• Forløb på det ortopædkirurgiske område
• Fra projekt til beslutning om implementering i stor skala
• Den geriatriske patient
• Visitation af den akut syge patient
• Hjemmet som det sidste levested
• Lighed i sundhed kræver ulige indsatser.

Der afsættes i alt 1 mio. kr. til at identificere potentialer for yderligere og mere målrettet involvering af borgere/patienter i eksisterende og kommende sundhedsstrategiske indsatser i Randersklyngen. Projektet skal munde ud i konkrete forslag til generiske metoder/redskaber, der kan integreres i kommende borger- og patientinvolverende tværsektorielle indsatser i det sundhedsstrategiske samarbejde samt andre relevante samarbejder.

Forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi (Regionshospitalet Horsens)

Ortopædkirurgien ved Regionshospitalet Horsens er internationalt anerkendt for sin kliniske og forskningsmæssige produktion inden for hofteledsbevarende kirurgi, og afdelingen besøges hyppigt af udenlandske læger med henblik på at opleve, hvordan afdelingen er organiseret samt at medvirke til hofteatroskopiske indgreb. Forskningen i centret vil blive baseret på et stærkt klinisk set-up med en international anerkendt hofteledsbevarende kirurg, som har været med til at introducere hofteledsbevarende kirurgi i form af hofteatroskopiske indgreb i Danmark.

Det er en præmis ved etablering af forskningscentret, at de gode nationale og internationale eksterne samarbejdsrelationer vedligeholdes og udbygges. Det er desuden et klart defineret mål, at der ved forskningscentret tilknyttes nationale og internationale anerkendte forskere. Forskningen i centret vil dække alle facetter af klinisk forskning fra epidemiologiske og register-baserede studier til kliniske studier.

Der afsættes 0,5 mio. kr. til etablering af et forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi ved Regionshospitalet Horsens.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Hospitalsenhed Midt)

Der afsættes 0,5 mio. kr. til oprettelse af en koordinerende funktion ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Funktionen har til formål at gå på tværs af igangværende forskningsprojekter med henblik på udvikling af såvel klinisk praksis samt nye forskningsprotokoller. Herved får centret mulighed for at samle fokus på implementering af ny viden og nye behandlingsprincipper. Målet med indsatsen er at tilrettelægge mere individualiserede og optimerede behandlingsforløb samt at styrke forskningsmiljøet inden for rygmarvsskade på tværs af regionen.

Hospitalsudvalget anmodede om, at sagen inden forretningsudvalgsmødet suppleres med en beskrivelse af, hvordan hospitalerne håndterer projekterne i givet fald den søgte finansiering ikke opnås.

Udmøntning af midlerne

Der er nogle af projekterne, som tildeles et mindre beløb end ansøgt. Som udgangspunkt gennemføres disse projekter i nedskaleret form. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, opgives projekterne, og pengene føres tilbage til puljen.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at fordeling af midlerne fra puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne i perioden 2018-2020 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at fordeling af midlerne fra puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne i perioden 2018-2020 godkendes, og

at temaerne for den med næste udlodning af forskningsmidler er artroskopi (kikkertundersøgelser) og forebyggende ortopædkirurgi.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Akutbilen i Skive er i dag bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. I kontrakten med Falck, der træder i kraft den 1. december 2018, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner til 330.000 kr. årligt. Der fremlægges forslag om at ændre bemandingen af akutbilen i Skive, så den pr. 1. december 2018 bemandes af en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Det er vurderingen, at der ikke opnås betydelige gevinster ved bemanding med paramediciner frem for ambulancebehandler i en akutbil med anæstesisygeplejeske. Samtidig undgås en merudgift til Falck på 330.000 kr.

Under den politiske behandling af udbuddet af akutlægebiler og akutbiler i januar 2018 blev det besluttet, at der skal tages endelig stilling til bemandingen af akutbilen i Skive ved senere politiske drøftelser.

Baggrund

Akutbilen i Skive er i dag bemandet med en anæstesisygeplejerske og en paramediciner. De to øvrige akutbiler i regionen, der har base i Tarm og Ringkøbing, er bemandet med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler. I kontrakten med Falck, der træder i kraft den 1. december 2018, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner til Skivebilen.

Kompetencer hos paramedicinere, ambulancebehandlere og anæstesisygeplejersker

Paramedicinerne er erfarne ambulancebehandlere, der på baggrund af et fem ugers uddannelsesforløb har opnået særlige kompetencer. De særlige kompetencer, som paramedicinerne har sammenlignet med ambulancebehandlerne, vurderes imidlertid at være af mindre betydning på akutbilen, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer. KORA udarbejdede i 2012 en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren.

Uddybende beskrivelse af paramedicinere, ambulancebehandlere og anæstesisygeplejersker er vedlagt som bilag.  

I forhold til hele den fremskudte præhospitale indsats er Skive-Salling-området udover akutbilen også dækket af akutlægebilerne i Viborg og Holstebro, ligesom akutlægehelikopteren har base i Skive. Ved alvorlige tilstande af livstruende eller tidskritisk karakter afsendes akutlægebil og samtidig akutbil. Hvis akutbilen ankommer først, vil akutlægebilen fortsætte mod adressen. Viser patientens tilstand sig at være af en sådan karakter, at fremkomst af akutlæge ikke er nødvendig, kan akutbilens anæstesisygeplejerske efter konference med akutlægen afmelde lægens fremkomst.

Forslag om ændring af bemandingen af Skive-bilen

I kontrakten med Falck om akutbilen i Skive, er der mulighed for at tilkøbe bemanding med paramediciner frem for ambulancebehandler. Tilkøbet vil medføre en merudgift til Falck på 330.000 kr. om året til dækning af lønudgifter (kontraktfastsat). Det bemærkes, at merudgiften til paramedicinerbemanding kommer udover det tidligere afsatte beløb til finansiering af prisstigning i forhold til eksisterende kontrakter med Falck vedrørende akutlægebiler og akutbiler.

Ved at lade akutbilen i Skive bemande med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske frem for paramediciner og anæstesisygeplejerske opnås et ensartet setup på de tre akutbiler i Region Midtjylland. Samtidig undgås en merudgift på 330.000 kr. til Falck. Administrationen anbefaler derfor, at akutbilen i Skive fra 1. december 2018 bemandes med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske.

Såfremt man ønsker at opretholde status quo, så akutbilen i Skive fortsat bemandes af en paramediciner og en anæstesisygeplejerske, skal der tages stilling til finansiering af merudgiften til Falck på 330.000 kr.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at akutbilen i Skive fra den 1. december 2018 bemandes med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler frem for anæstesisygeplejerske og paramediciner.

Hospitalsudvalget indstillede,

at akutbilen i Skive fra den 1. december 2018 bemandes med anæstesisygeplejerske og ambulancebehandler frem for anæstesisygeplejerske og paramediciner.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede udbud af akutbiler og akutlægebiler på møde den 31. januar 2018.

Regionsrådet får en gang årligt forelagt en strålerapport med en plan for strålebehandlingen for det kommende år. Der er i Strålerapport XII for 2018 gjort status over aktiviteten i 2017, forventningerne til 2018 og de mere langsigtede forventninger fra 2019 og frem.

I 2016 skete der et uventet fald i antallet af strålebehandlinger fra et forventet niveau på 61.400 behandlinger til 53.146 behandlinger. Faldet skyldtes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling faldt med 40 %. Samtidig skete der en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der blev tilbudt operation som første behandling.

Det var forventet, at antallet af strålebehandlinger i 2017 ville være på ca. samme niveau som i 2016, hvilket også var tilfældet. Det forventes, at det samlede behov for strålebehandling vil være uændret i 2018 set i forhold til 2017. Der er dog usikkerhed om, hvorledes behovet for strålebehandling til patienter med prostatakræft vil udvikle sig.

Region Midtjyllands Stråleplan

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet siden 2006 foretaget en udbygning af strålekapaciteten med henblik på, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig dels om bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft med videre, og dels i forløbstiderne i kræftpakkerne. Denne sag vedrører Stråleplan XII for 2018.

Udskiftnings- og implementeringsplanen for stråleområdet omfattede årene 2006-2015, men regionsrådet besluttede ved forelæggelsen af Stråleplan for 2016, at regionsrådet også fremover årligt får forelagt en strålerapport. Fra 2019 vil rapporten også omfatte partikelterapibehandlingen udgående fra Dansk Center for Partikelterapi.

Status 2017

Der var i 2017 fysisk og apparaturmæssigt kapacitet til at afgive 66.300 strålebehandlinger inklusive bufferkapacitet, svarende til kapaciteten siden 2013. Produktionen blev på i alt 53.410 strålebehandlinger inklusiv behandling af udenregionale patienter og er således i overensstemmelse med det forventede niveau. I forhold til 2016 steg antallet af behandlingsforløb i 2017 med to procent. Tallene dækker over, at der i 2017 er sket et mindre fald i antal patienter med prostata-, lunge- og endetarmskræft i strålebehandlingsforløb, mens der er strålebehandlet flere patienter med brystkræft og hoved-halskræft.

Når der tages højde for den planlagte bufferkapacitet på cirka 10 %, svarende til 6.630 behandlinger (for til enhver tid at kunne overholde forløbstiderne), var der således en overkapacitet på 6.260 behandlinger i 2017.

Samlet set står de seneste to års aktivitet i kontrast til udviklingen fra 2007-2015, hvor der hvert år har været en gennemsnitlig stigning i antallet af behandlingsforløb på knap 3 %. I 2016 skete der et uventet fald i antallet af strålebehandlinger fra et forventet niveau på 61.400 behandlinger til 53.146 behandlinger. Faldet skyldtes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling faldt med 40 %. Samtidig skete der en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der blev tilbudt operation som første behandling.

Der er fortsat en positiv udvikling i forhold til at tilbyde patienter i den sydlige del af regionen strålebehandling inden for regionen. I 2016 og 2017 blev der givet henholdsvis 2.037 og 1.956 behandlinger til Region Midtjylland-borgere på Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. I den første strålerapport var der med afsæt i erfaringerne fra 2005 en forventning om, at Region Midtjylland ville have behov for at sende patienter svarende til cirka 8.000 behandlinger ud af regionen.

Bekendtgørelsen om maksimale ventetider er i 2017 overholdt for samtlige strålebehandlingsforløb. I forhold til forløbstiden i kræftpakkerne var der en målopfyldelse på 95 %. Forløbstiderne i kræftpakkerne er standardtider, der ikke tager højde for komplikationer eller andre tidsforlængende forhold, herunder patientens egne ønsker. Det er derfor ikke muligt at opnå 100 % målopfyldelse.

Økonomi 2017 og plan for 2018

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af Stråleplanen for 2017 blev der fastholdt en uændret bevilling i 2017, det vil sige 72,0 mio. kr. Overkapaciteten på 6.260 behandlinger i 2017 har en værdi af 9,2 mio. kr. Aarhus Universitetshospital har i 2017 tilbageført i alt 9,0 mio. kr., da man har fratrukket udgifter til uddannelse af stråleterapeuter til Regionshospitalet Herning.

Det er fortsat forventningen, at det aktivitetsfald, der har manifesteret sig i 2016 og 2017, indikerer et blivende lavere niveau, og Kræftafdelingen har derfor reduceret personalekapaciteten i stråleterapien.

Der forventes i Strålerapport XII et uændret behov for strålebehandling på ca. 53.000 behandlinger i 2018. Der forventes i en lille stigning i antal patienter. Der er dog usikkerhed om, hvorledes behovet for strålebehandling til patienter med prostatakræft vil udvikle sig, hvilket er den væsentligste årsag til usikkerhed i prognosen. En del patienter med prostatakræft, som ikke har fået strålebehandling som første behandling på grund af operation eller aktiv overvågning, vil være kandidater til strålebehandling senere i forløbet, så det er muligt, at en del af de ikke-behandlede patienter fra 2016-2017 henvises i de kommende år. Situationen følges nøje.

Der anbefales en reduktion i bevillingen på 5,0 mio. i 2018. Den samlede bevilling vil således være 68,0 mio. kr. (2018 P/L). Årsagen hertil er det blivende lavere niveau for antallet af strålebehandlinger, der de seneste to år har betydet et mindreforbrug på ca. 11,0 mio. kr. årligt. Midlerne vil indgå i regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018. I det omfang, at aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler.

I det omfang at aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler

Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi forventes at give de første patienter partikelterapibehandling i begyndelsen af 2019. I Strålerapport XI er der vist en samlet prognose for den forventede udvikling i behovet for strålebehandling frem til 2025. Behovet for strålebehandling forventes i 2025 at være steget til cirka 60.000 behandlinger. Heraf forventes Dansk Center for Partikelterapi i 2025 at varetage cirka 8.000 behandlinger. Med denne fremskrivning vil behovet for konventionel strålebehandling således stabilisere sig i et niveau på 52.000-54.000 årlige behandlinger.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at Strålerapport XII for 2018 tages til efterretning 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2018 på 66.300 behandlinger

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital reduceres med 5,0 mio. kr., således den samlede bevilling er på 68,0 mio. kr. (2018 P/L).

Hospitalsudvalget indstillede,

at Strålerapport XII for 2018 tages til efterretning,

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2018 på 66.300 behandlinger, og

at bevillingen til Aarhus Universitetshospital reduceres med 5,0 mio. kr. således, at den samlede bevilling er på 68,0 mio. kr. (2018 P/L).

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indgik i februar 2017 en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet og VIA University College om forsknings- og uddannelsessamarbejde på sundhedsområdet. Aftalen er nu opdateret og suppleret med et visionspapir og en beskrivelse af de indsatsområder, som parterne ønsker at fokusere samarbejdet omkring i den første treårs-periode. Hovedtrækkene i visionspapiret og indsatsområderne blev præsenteret for regionsrådet i februar 2018, hvorefter materialet har været i høring hos de tre partnerorganisationer samt i kommunalt regi. Partnerskabsaftalen, visionspapiret og beskrivelsen af indsatsområderne foreligger nu i endelige versioner, der hermed forelægges til regionsrådets godkendelse.

VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet indgik i februar 2017 en aftale om forsknings- og uddannelsessamarbejde på sundhedsområdet. Der har efterfølgende kørt en proces i forhold til at få formuleret ambitionsniveau og strategi for samarbejdet. Arbejdet har resulteret i følgende dokumenter, som forelægges til godkendelse:

Partnerskabsaftale

Det formelle dokument, hvor de tre parter bekræfter det gensidige ønske om et tæt samarbejde, herunder at man på ledelsesniveau indgår i en styregruppe, der sætter en fælles retning for parternes samarbejde om forskning og uddannelse på sundhedsområdet.

Visionspapir

Beskriver en overordnet vision og det fundament, som visionen bygger på. Der lægges vægt på det brede sigte med samarbejdet, som ikke kun skal komme de enkelte patienter og borgere til gavn, men også skal have en afsmittende effekt for personer uden for vores region og samfundet som helhed.

Indsatsområder 2018-2020

Indeholder en beskrivelse af de fire strategiske indsatsområder, som parterne er blevet enige om at fokusere samarbejdet omkring i den første treårs-periode:

• Sygdomme og skader i hjernen
• Mennesker med rehabiliteringsbehov
• Tværprofessionelt samarbejde
• Sammenhæng mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløb.

Samarbejdet kommer til at gå under betegnelsen Human First, hvilket signalerer det gennemgående fokus, der er på det enkelte menneske, som indsatserne skal komme til gavn. Valget af et engelsk navn har til formål at gøre samarbejdet mere synligt og anvendeligt i et internationalt perspektiv, idet det også er en klar ambition at styrke samarbejdet med internationale aktører.

Samarbejdet mellem de tre parter har stor ledelsesmæssig opmærksomhed. Der nedsættes således også en styregruppe bestående af ledelsespersoner fra alle tre organisationer, som skal sætte retningen for det strategiske arbejde og sikre, at der er løbende fremdrift i samarbejdet. Inden for hvert indsatsområde nedsættes en programgruppe bestående af fagpersoner fra de tre partnerorganisationer (VIA, Region Midtjylland og Aarhus Universitet) samt evt. kommunerne, som skal analysere, beskrive og iværksætte tiltag, der kan realisere ambitionerne inden for det pågældende område. Programgrupperne kobles tæt op på styregruppen og skal løbende afrapportere til denne.

Partnerskabsaftalen, visionspapiret og indsatsområderne er ligeledes sendt til godkendelse i Aarhus Universitet- og VIA-regi og forventes at være godkendt i alle tre organisationer den 6. juni 2018. Der vil i umiddelbar forlængelse af godkendelsen blive sat gang i de første programgrupper samt blive iværksat en række forskellige kommunikationsmæssige tiltag med henblik på at udbrede det interne og eksterne kendskab til Human First-samarbejdet. Blandt tiltagene kan nævnes, at der er arrangeret en paneldebat på Folkemødet på Bornholm, hvor formandskabet for Human First-styregruppen lægger op til debat af potentialer og udfordringer ved partnerskaber på sundhedsområdet.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for regionens forsknings- og uddannelsessamarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for regionens forsknings- og uddannelsessamarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at visionspapir, indsatsområder og partnerskabsaftale for regionens forsknings- og uddannelsessamarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College godkendes.

Marianne Karlsmose, Mikkel Rasmussen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit) råder over en forskningssamling af 9.479 hjerner, indsamlet fra patienter i psykiatrien i hele Danmark i perioden 1945-1982. Det blev i juni 2017 besluttet, at Region Midtjylland og Aarhus Universitet ikke ønsker at bevare samlingen, når Risskov-matriklen fraflyttes. Med forbehold for regionsrådets godkendelse er der nu indgået aftale om overdragelse af Hjernesamlingen til et forskningscenter under Region Syddanmark og Syddansk Universitet.

Regionsrådet godkendte i juni 2017, at administrationen kunne afsøge mulighederne for at overdrage hele eller dele af Hjernesamlingen i Risskov til anden forskningsinstitution, og at de dele, som det ikke lykkedes at indgå aftale om, efterfølgende skulle destrueres. Beslutningen blev truffet på baggrund af en udmelding fra Aarhus Universitet om, at udgifterne ved fortsat at bevare samlingen ikke stod mål med den potentielt begrænsede forskningsmæssige værdi.

Der har derfor i 2. halvår 2017 været afsøgt muligheder for overdragelse af samlingen med både de relevante myndigheder og med potentielle aftagere.

Der blev i december 2017 indledt dialog med BRIDGE; et hjerneforskningscenter, som er etableret i samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Psykiatrien i Region Syddanmark.

BRIDGE har haft mulighed for at undersøge samlingen og har efter undersøgelse af ni prøver konkluderet, at samlingen er egnet til nogle, omend ikke alle, relevante undersøgelser. Ligeledes er det konkluderet, at der eksisterer egnede lokaler til opbevaring af samlingen på Syddansk Universitet. Der er derfor relativt begrænsede etableringsomkostninger for BRIDGE ved at overtage samlingen - i modsætning til en bevaring i Region Midtjylland, der ville kræve væsentlig anlægsinvestering i opførelse af nye lokaler til formålet.

Der er blevet forhandlet en aftale om overdragelse af Hjernesamlingen på plads, dog med forbehold for regionsrådet i Region Midtjyllands godkendelse.

Aftale om overdragelse

Region Syddanmark overtager Hjernesamlingen, herunder ejerskabet hertil, med henblik på fortsat opbevaring som biobank til fremtidig forskning. Biobanken bliver fremtidigt benævnt "Hjernesamlingen i Odense" og vil være en del af BRIDGE. Sammen med biobanken overdrages også relevant datamateriale og det fulde dataansvar efter Datatilsynets godkendelse af videregivelsen.

Hjernesamlingen bliver efter overdragelsen forskningsmæssigt forvaltet af OPEN, der er en del af Region Syddanmarks forskningsstruktur. Hjernesamlingen bliver dermed tilgængelig for forskning både i og udenfor Region Syddanmark. Der etableres en rådgivende styregruppe for hjernesamlingen, hvor der tilbydes plads til blandt andet relevante forskere fra alle fem regioner samt relevante patient-/pårørende organisation(er).

Der kan fortsat oprettes låneaftaler, hvor præparater fra samlingen udlånes til konkrete, godkendte projekter. For så vidt angår igangværende forskningsprojekter i relation til samlingen i Region Midtjylland, indgår Region Syddanmark udlånsaftaler med Region Midtjylland på overdragelsestidspunktet.

Vedrørende pårørendes eventuelle ret til udlevering af biologisk materiale i medfør af sundhedsloven overtager Region Syddanmark efter overdragelsen ansvaret for vurderingen og behandlingen af eventuelle anmodninger fra pårørende.

Tidsplan

Overdragelsen forventes gennemført i 2. halvår 2018 efter en nærmere konkretiseret tidsplan. Risskov-matriklen skal rømmes og afleveres med udgangen af året, og egnede lokaler står klar hos Syddansk Universitet.

Økonomi

Region Midtjylland afholder indenfor rammerne af det tidligere godkendte budget på 2,3 mio. kr. fra centrale midler til flytterelaterede udgifter, omkostninger til pakning og transport samt omkostningerne ved destruktion af de præparater, som over tid er konstateret kassable - forventeligt ca. 5 % af den komplette samling. Et genberegnet budget, der er udarbejdet med udgangspunkt i den aktuelle opgave, efterlader en fornuftig margin til uforudsete omkostninger, og den fulde ramme forventes derfor ikke anvendt.

Region Midtjylland vil ikke have yderligere omkostninger forbundet med Hjernesamlingen, når overdragelsen er gennemført.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at overdragelse af Hjernesamlingen i Risskov til forskningscentret BRIDGE godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at gennemføre overdragelsen indenfor de tidligere godkendte økonomiske rammer.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at overdragelse af Hjernesamlingen i Risskov til forskningscentret BRIDGE godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at gennemføre overdragelsen indenfor de tidligere godkendte økonomiske rammer.

Mikkel Rasmussen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet traf på mødet den 21. juni 2017 beslutning om, at mulighederne for overdragelse henholdsvis nedlæggelse af Hjernesamlingen skulle afsøges.

Regionsrådet er efterfølgende blevet orienteret på mail om status for processen, henholdsvis den 6. marts og den 7. maj 2018.

Regionsrådet godkendte i december 2017, at der udarbejdes en helhedsplan for funktionerne i Søndersøparken i Viborg. Der er siden arbejdet med fire mulige scenarier til løsning af de bygningsmæssige udfordringer i Søndersøparken. De fire scenarier er et ombygnings- og renoveringsprojekt i Søndersøparken, nybyggeri i Søndersøparken, byggeri af en ny psykiatri på en bar mark og nybygning til psykiatrien på Hospitalsenhed Midts matrikel.

Inden en endelig politisk stillingtagen til helhedsplanen i slutningen af 2018 skal regionsrådet beslutte, hvilke af de fire scenarier der skal yderligere gennembearbejdes.

• Renovering/ombygning af eksisterende bygninger i Søndersøparken, evt. suppleret med nybyg i begrænset omfang.
• Nybyg i Søndersøparken.
• Nybyg af et psykiatri-barmarksprojekt
• Nybyg på Heibergs Allé i forbindelse med Hospitalsenhed Midts øvrige aktiviteter.

Der er udarbejdet en indledende analyse af alle fire scenarier, som er beskrevet i det vedlagte bilag om "Analyse- og helhedsplanlægning af Søndersøparken". Der er ligeledes vedlagt et bilag med en indledende bygningsgennemgang med teknisk og arkitektonisk vurdering af psykiatriens og somatikkens bygninger i Søndersøparken. Heraf fremgår det, at der kun er få af bygningerne i Søndersøparken, som er i god eller fornuftig stand. Det bekræfter behovet for at få udarbejdet en helhedsplan, der kan danne grundlag for den fremtidige udvikling af og investering i de fysiske rammer, for de funktioner, der i dag er placeret i Søndersøparken.

Scenarie 1 - Ombygnings- og renoveringsprojekt af Søndersøparken kombineret med nybyg

Scenarie 1 beskriver en af flere muligheder for at renovere og ombygge eksisterende bygningsmasse og eventuelt supplere med nybyggeri i nødvendigt omfang. I det konkrete scenarie, som danner basis for budgettet, foreslås det at renovere Søndersøparken 1, højhuset, som rummer psykiatriens sengeafdelinger. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forbliver i deres nuværende bygninger. Der opføres nye bygninger til ambulatorier, kontorer og terapifunktioner til psykiatrien. De nye bygninger placeres, hvor Ll. Sct. Mikkels Gade 26-28 og Søndersøparken 2-4 er placeret i dag. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion nyetableres i Søndersøparken, mens øvrige Hospitalsenhed Midts funktioner også forbliver i eksisterende lokaler.

I et ombygnings- og renoveringsprojekt vil rammerne for psykiatriens arbejde ikke ændre sig væsentligt i forhold til dem, der er i dag. En tættere forbindelse mellem psykiatri og somatik, som er hensigten i oprettelsen af de Fælles AkutModtagelser på alle regionens akuthospitaler, opnås ikke i dette konkrete scenarie. Således vil hverken patienter eller personale opleve en bedre sammenhæng i behandlingen, eller det generelle kvalitetsløft, der særligt forventes for patienter med psykiatriske symptomer, når somatik og psykiatri i højere grad integreres.

Da sengeafdelingerne er beliggende i et højhus, kan der ikke etableres direkte adgang fra afdelingerne til afskærmede uderum på terræn. Det er således vanskeligt at tilvejebringe en helt tidssvarende og fremtidssikret psykiatri.

Det er i dette scenarie muligt at etablere bedre motionsfaciliteter, end der er i dag, men da nærhederne til disse faciliteter ikke er bedre end i dag, skal patienterne stadig transporteres til aktiviteterne, hvilket er ressourcekrævende for personalet og begrænser den mulige brug af faciliteterne for patienterne.

Scenarie 2 - Nybygningsprojekt i Søndersøparken

I det viste scenarie med nybyggeri i Søndersøparken er den nye psykiatri placeret i tættest mulig nærhed til somatikken. Her nyetableres somatikkens logistikfunktion i forbindelse med p-arealer i kælder i det nye psykiatri-byggeri. Denne placering kræver nedrivning af en lang række bygninger og overtagelse og nedrivning af Ll. Sct. Mikkels Gade 4, 12 og 16, som regionen i dag ikke råder over.

I dette scenarie er der god mulighed for at skabe en fysisk forbindelse mellem den fælles akutmodtagelse og psykiatrien, og opnå de fordele som den Fælles AkutModtagelse og et øget samarbejde mellem somatik og psykiatri kan give. Alle sengestuer kan disponeres på terræn med en bygningsfysik, som indrammer uderummene. Der kan dermed skabes direkte adgang og udsyn til grønne gårdrum fra sengeafdelingerne samt udsyn til søen. Der er i dette scenarie mulighed for at bibeholde nuværende flow i somatikkens logistikløsning.

Scenarie 3 - Nybygning på bar mark

Der er i forbindelse med scenariet for barmarksprojektet taget udgangspunkt i, at der findes en grund i omegnen af Viborg med gode infrastrukturelle forudsætninger, hvor der bygges en helt ny psykiatri. En forudsætning for dette scenarie er således, at der kan findes en egnet grund. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion skal fortsat være placeret i Søndersøparken.

Barmarksprojektet er naturligt det af de fire scenarier, der giver den dårligste nærhed til somatikken og den fælles akutmodtagelse, og overførsel fra den fælles akutmodtagelse til psykiatrien vil i dette scenarie komme til at foregå med ambulance, ligesom det må forventes, at den personalemæssige synergi mellem somatik og psykiatri både på det kliniske og det driftsmæssige område svækkes.

Bortset fra nærheden til somatikken vil man ved at begynde forfra på en bar mark i udgangspunktet kunne opfylde visionen om en tidssvarende og fremtidssikker psykiatri på alle parametre. Projektet er ikke yderligere konkretiseret, men vil kunne bygges efter samme principper som f.eks. det nye psykiatribyggeri i Gødstrup.

Scenarie 4 - Nybygning på somatikgrunden

Ved placering af alle funktionerne, som i dag er placeret i Søndersøparken, på Hospitalsenhed Midts matrikel, er en forudsætning i det viste scenarie, at somatikkens nuværende patologi, kapel, køkken og logistikforhold nedrives og genhuses et andet sted. I scenariet opføres en ny psykiatri på somatikgrunden, hvor sengene placeres i tre etager. Hospitalsenhed Midts logistikfunktion nyetableres i Søndersøparken, og scenariet forudsætter, at det rene/urene forsyningsflow vendes således, at alt det rene fremadrettet leveres i Søndersøparken.

Som for ombygnings- og renoveringsprojektet er det for dette scenarie vanskeligt at tilvejebringe en tidssvarende og fremtidssikret psykiatri, først og fremmest fordi det ikke er optimalt at drive psykiatri i et højhus, hvor patienterne ikke har mulighed for at komme ud i skærmede gårdrum, som kan påvirke potentielle konfliktoptrapninger i en positiv retning.

Et andet muligt scenarie for en ny psykiatri på hospitalsmatriklen kunne være nybygning af psykiatrien ovenpå akuthuset, som er forberedt til udvidelse op til 50.000 m², hvilket nemt kan rumme psykiatriens forudsatte 17.000 m². I dette scenarie vil der ikke være behov for erstatningsbyggeri, og totaløkonomien vil derfor være væsentligt lavere. De primære anker ved dette scenarie vil være, at der etableres et byggeri i højden, udearealer, som bliver svære at tilvejebringe på terræn og de i forvejen kendte udfordringer ved driften af højhuset (Søndersøparken 1) potentielt flyttes med i et nybyggeri. Derudover giver det en række udfordringer at skulle bygge ovenpå et hospital i drift. På den positive side vil der blive skabt ideelle forhold for et øget samarbejde mellem somatik og psykiatri.

Økonomiske betragtninger - anlæg

Ved vurdering af anlægsøkonomen i de fire scenarier er der taget udgangspunkt i erfaringspriser, der altovervejende er taget fra lignende projekter i Region Midtjylland. Der er således ikke foretaget en konkret prissætning af det enkelte scenarie, men blot forudsat, at scenariet kan gennemføres på tilsvarende vis som sammenlignelige projekter.

Som det ses i tabel 1, vil der være behov for en investering imellem ca. 300 og 600 mio. kr.

I bilaget "Indledende økonomiske betragtninger om areal- og bygningsbehov i Søndersøparken" uddybes forudsætningerne for de økonomiske overslag.

De ovenstående scenarier vil ikke kunne finansieres indenfor den førstkommende periode via regionens anlægsmidler uden væsentlige omprioriteringer eller ændrede rammer. Helhedsplanen vil således skulle fungere som et planlægningsværktøj - både i forhold til ønsker om fremtidig prioritering af anlægsmidler ved udarbejdelse af kommende Investeringsplaner, men også i forhold til udarbejdelse af en vedligeholdelsesstrategi i den mellemliggende periode; vil det være fornuftigt at påbegynde ombygning og renovering af de nuværende bygninger med henblik på at bevare disse, eller skal der kun investeres i absolut nødvendigt vedligehold for at holde bygningerne i drift, indtil noget andet kan træde i stedet?

Der er allerede afgivet en rammebevilling til vedligeholdelse af Søndersøparken på sammenlagt 12 mio. kr. i 2018-2020. Derudover er der i den nuværende Investeringsplan prioriteret 50 mio. kr. i perioden 2020-2026 til "kommende projekter i behandlingspsykiatrien", hvilket kunne være til Søndersøparken. Yderligere er der på nuværende tidspunkt reserveret 260 mio. kr. i perioden 2020-2026 til politisk prioritering. Midlerne er endnu ikke øremærket til konkrete projekter og vil blandt andet også skulle dække øgede udgifter på allerede igangsatte projekter samt eventuelle ændringer i anlægsrammen i den kommende periode. Det forventes dog, at der vil være mulighed for at prioritere midler herfra til gennemførelse af f.eks. nærværende helhedsplan.

Uden ændring af de nuværende prioriteringer og rammer forventes det således ikke, at et fuldt anlægsprojekt i Søndersøparken vil kunne være gennemført og ibrugtages før tidligst 2028/2030 alt efter endeligt valg af scenarie.

Økonomiske betragtninger - drift

Ud over anlægs- og renoveringsudgifter er det den umiddelbare vurdering, at scenarierne i forskellig grad vil give mulighed for effektiviseringsgevinster.

På nuværende tidspunkt er der ikke gennemført en egentlig analyse af driftsøkonomien med mulighederne for effektiviseringer og sammenhængende drift, men den største gevinst vurderes at være i scenarie 2 - nybygning i Søndersøparken.

Scenarie 3 - nybygning på bar mark vil også kunne opnå en relativ høj effektiviseringsgevinst, men ikke så høj som i scenarie 2, da der mangler nærhed til somatikken, ligesom der vil være færre samdriftsfordele på service- og logistikområdet.

Scenarie 4 - nybygning på somatikgrunden vil ikke kunne bygges effektivt i forhold til moderne behandlingsmetoder og effektive arbejdsgange. Det vurderes derfor, at der kan opnås en noget mindre effektiviseringsgevinst end henholdsvis scenarie 2 og 3.

Scenarie 1 - ombygning/nybyg i Søndersøparken vil overvejende være en fortsat drift i eksisterende rammer – dog i renoveret stand. Det vurderes, at dette kun vil give en marginal effektiviseringsgevinst.

Det videre arbejde 

Det indstilles ud fra faglige hensyn, at der arbejdes videre med scenarie 1 og 2 frem mod en endelig politisk stillingtagen til helhedsplanen ultimo 2018.

Scenarie 1 er den løsning, som har den mindste belastning af regionens anlægsøkonomi, mens scenarie 2 vurderes til at kunne blive den bedste faglige løsning.

I forhold til scenarie 3 er en meget stor anke de faglige og driftsøkonomiske ulemper ved så stor fysisk adskillelse af psykiatrien og somatikken. Og scenarie 4 vurderes ikke at kunne nå i mål med en tidssvarende psykiatri samtidig med, at scenariet er dyrt og vil være besværligt i forhold til somatikkens drift.

Frem til regionsrådets næste behandling forventeligt ultimo 2018 vil valgte scenarier blive yderligere gennembearbejdet, og der vil blive udarbejdet totaløkonomiske vurderinger på de valgte scenarier.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken og scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 1, renovering, om- og nybygning i Søndersøparken og scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken, og

at der skal laves en beskrivelse af et scenarie, hvor der bygges ovenpå en eksisterende bygning på Regionshospitalet Viborg.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,
at der arbejdes videre med yderligere konkretisering af scenarie 2, nybyggeri i Søndersøparken, da udvalget finder, at det er den fagligt og behandlingsmæssige mest fordelagtige løsning.

Mikkel Rasmussen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådets møde den 5. december 2017.

Region Midtjylland har gennem de seneste fire år gennemført en konsolidering af regionens it-infrastruktur og har således udrullet FIP (Region Midtjyllands Fælles It Platform) på alle regionens lokationer. Da regionen har centraliseret sine it-arbejdspladser på en "tynd" pc-klient med central afvikling, er det nødvendigt med en konsolidering af regionens datacentre. De nuværende datacentre er forbrugsmæssigt ineffektive og har ikke en tidssvarende grøn profil. Datacentret i Holstebro er solgt som en del af regionshospitalet, og den nødvendige kapacitet er ikke til stede i de øvrige datacentre.

De nye hospitaler, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup er allerede opbygget med optimal forsyning af strøm og køl. Det vil være relativt nemt og naturligt at etablere omkostningseffektive datacentre på en af disse matrikler. 

Baggrund

Region Midtjylland har gennemført en omfattende konsolidering og modernisering af it-infrastrukturen. Region Midtjyllands Fælles It Platform (FIP) er udrullet for alle matrikler og enheder. Det betyder, at it-systemerne afvikles i datacentre og ikke på brugerens pc. Alle data er ligeledes lagret i de centrale datacentre. Det giver mange fordele, men stiller også store krav til kvaliteten af datacentrene.

Region Midtjylland har fire datacentre i henholdsvis Horsens, Holstebro og Aarhus samt et eksternt center drevet af TDC. Datacentret i Holstebro skal lukkes, da hospitalet er solgt. Hertil kommer, at et større antal lokale servere m.v. skal flyttes ind i datacentrene i forbindelse med udflytningen til Skejby.

De fire datacentre er dyre at drive, fordi de anvender ældre teknologi med stort behov for køling og utidssvarende højt energiforbrug. Desuden er det relativt dyrt at vedligeholde fire datacentre med det nødvendige udstyr.

Ny struktur for regionens datacentre

Der ønskes etableret to nye datacentre som erstatning for de eksisterende anlæg. Centrene skal være fysisk adskilt, men med en maksimal afstand på 10 km. Hvis afstanden bliver større, vil der blive så stor forsinkelse i datatrafikken mellem centrene, at data i de to centre ikke til enhver tid er helt identiske.

Energiforbruget til strøm og køling vil kunne reduceres til ca. en tredjedel af det nuværende. I forbindelse med opførelsen af henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup er der etableret en meget robust og fleksibel forsyningsstruktur, som omfatter forsyning af køling og el med flere kilder, herunder forsyning fra nødstrømsgeneratorer.

Ved at udnytte forsyningssystemet ved enten Aarhus Universitetshospital eller Regionshospitalet Gødstrup kan man etablere datacentre med meget høj pålidelighed og sikkerhed. De kan opbygges til et niveau, som er i en international klassifikation af it-datacentre. Niveauet indebærer blandt andet, at komponenter i datacentret kan vedligeholdes eller udskiftes under fuld drift.

Det eksisterende regionsnetværk er opbygget med Aarhus som centrum. Derfor er en placering ved Aarhus Universitetshospital mest fordelagtig ud fra en teknisk betragtning. Der er indregnet en anslået udgift til omlægning af regionsnettet i overslaget for Regionshospitalet Gødstrup. Ud fra en økonomisk betragtning er placering ved Regionshospitalet Gødstrup mest fordelagtig.

Økonomi i forhold til placering på henholdsvis Aarhus Universitetshospital eller Regionshospitalet Gødstrup

De nye datacentre kan placeres enten ved Aarhus Universitetshospital eller ved Regionshospitalet Gødstrup, hvorfor der er kalkuleret en overslagspris for etablering af centrene på hver af de to lokationer.

Overslagsprisen for etablering af de to datacentre på Aarhus Universitetshospital udgør i alt ca. 55.500.000 kr.  

Overslagsprisen for etablering af de to datacentre på Regionshospitalet Gødstrup udgør i alt ca. 53.300.000 kr.

Prisforskellen mellem etablering på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup skyldes følgende forhold:

• Ved placering af datacentrene på Aarhus Universitetshospital skal der udarbejdes lokalplan for den matrikel, hvor datacenter nord ønskes placeret. Lokalplanlægningen vil medføre forventede omkostninger på 1 mio. kr. Samtidig tager udarbejdelsen af en lokalplan ca. et år. Der er imidlertid betydelig usikkerhed om såvel økonomi som for tidsplanen.
• Grundudgifterne ved Aarhus Universitetshospital er væsentligt højere end ved Regionshospitalet Gødstrup. Erstatningsparkering ved Regionshospitalet Gødstrup etableres på grus. Ved Aarhus Universitetshospital forudsættes erstatningsparkering etableret i parkeringshus. Der er ikke taget beslutning om at udnytte optionen for opførelse af andet parkeringshus ved Aarhus Universitetshospital.
• Af hensyn til en mulig udbygning af Aarhus Universitetshospital, skal det ene datacenter placeres lidt længere væk fra hospitalsområdet, hvorfor forsyningsledningerne til el og køl bliver længere, og derved bliver omkostningerne hertil større end ved Regionshospitalet Gødstrup.
• En placering af datacentrene ved Regionshospitalet Gødstrup kræver, at regionsnettet udbygges med en ekstra fiber til Gødstrup, hvilket er medtaget i priskalkulationen for Regionshospitalet Gødstrup.

Priserne er eksklusiv it-udstyr. Udgiften hertil kendes ikke på nuværende tidspunkt. Den vil blive afholdt af It-afdelingens budget i det omfang, det ikke klares med genbrug af eksisterende udstyr.

Nedenstående tabel 1 viser det foreløbige budget for etablering af hvert af de to nye centre.

På nuværende projektstadie anslås det, at de nye datacentre vil kunne medføre en besparelse på driftsudgifterne på i alt ca. 4.900.000 kr. pr. år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid for Aarhus Universitetshospital på 11,3 år og for Regionshospitalet Gødstrup på 10,9 år.

Ovenstående besparelse er beregnet ud fra de faktiske udgifter til energiforbrug, driftsudgift til teknisk drift og vedligehold i de eksisterende centre, der er på hospitalerne samt leje af datacenter ved ekstern leverandør (TDC) i forhold til beregnede driftsudgifter ved etablering af nye centre. Beregningerne skal dog kvalificeres i projekteringsperioden.

Bevilling og finansiering

Regionsrådet har bevilget en årlig ramme til It-afdelingens reinvesteringer på 50 mio. kr. Nedenstående tabel 2 viser, at der med godkendelsen af dette punkt overføres 3 mio. kr. fra den eksisterende bevilling til en projekteringsbevilling. Det er forudsat, at udgiften til selve byggeriet afholdes af afdelingens faste årlige anlægsbevilling. Det vil indebære at afdelingen må udsætte normal udskiftning af it-udstyr til netværk, datalagring osv. i byggeperioden. Dette efterslæb skal dækkes ind i de efterfølgende år.

Der er prioriteret midler til det samlede projekt i Investeringsplan 2017-2026.

Udbudsstrategi

Som det fremgår af vedlagte rapport vedrørende krav og behov til nye datacentre er etablering af disse en teknisk kompliceret opgave, hvor blandt andet forsynings- og kølesikkerhed er en meget betydende del af den fremtidige drift. Det er derfor vigtigt, at der tilknyttes solide kompetencer på det tekniske område, hvorfor projektet foreslås udbudt i totalrådgivning. Totalrådgivningsudbuddet overstiger tærskelværdien for EU-udbud. Tilbudsgiverne vil blive valgt på baggrund af økonomisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig kapacitet herunder firmaernes gennemførte projektreferencer.

Tidsplan

Regionsrådet vil blive forelagt en selvstændig sag efter udarbejdelse af projektforslag i 2019, hvor der skal træffes beslutning om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Datacentrene forventes klar til ibrugtagning i sidste del af 2020. 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at it-afdelingen gives en projekteringsbevilling på 3,0 mio. kr. (indeks 104,0) i forbindelse med opførelsen af to driftcentre,

at projekteringsbevillingen finansieres af en tilsvarende reduktion af den eksisterende ramme til it-reinvesteringer,

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2,

at totalrådgivningsopgaven sendes i EU-udbud med prækvalifikation, og

at datacentrene placeres ved Regionshospitalet Gødstrup.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

DNU-projektet har hidtil haft to centrale reservepuljer. Det foreslås, at risikopuljen lukkes ned, så der fremover kun er justeringsreserven tilbage. Endvidere foreslås et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog samt en række bevillingsmæssige ændringer i projektet. Med ændringerne overholder DNU's centrale reserver fortsat kravet jævnfør projektets reservestrategi.

I sagen foreslås en række bevillingsmæssige ændringer i DNU-projektet, herunder en nedlukning af projektets risikopulje. Endvidere foreslås et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.  

Merudgifter i underprojekt Nord 3 og Nord 4

Der er i første kvartal 2018 sket en afklaring af merudgifter i forskellige tekniske entrepriser i byggeriet. Regionsrådet er i fortrolig mail den 2. maj 2018 orienteret om baggrunden for merudgifterne. Merudgifterne medfører behov for forhøjelse af bevillingerne til Nord 3 og Nord 4. Det foreslås, at bevillingen til Nord 3 forhøjes med 10,3 mio. kr. (indeks 88,8), og at bevillingen til Nord 4 forhøjes med 1,5 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret af DNU's risikopulje, som er en central reserve.

Indløsning af emne vedrørende it i besparelses- og prioriteringskataloget

Det foreslås, at emnet it i besparelses- og prioriteringskataloget på 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses (dvs. udgår af projektet), og at midlerne overføres til projektets risikopulje. It i besparelses- og prioriteringskataloget dækker over tilpasninger i servicelogistiksystemet og omfanget af skærme og ankomststandere. De fleste aktiviteter under it-projektet forventes afsluttet i 1. kvartal 2018, og posten er reelt uforbrugte midler fra disse aktiviteter. Efter indløsningen af it-emnet indeholder DNU's besparelses- og prioriteringskatalog to emner til i alt 11 mio. kr.:

Flytning af budget vedrørende it i Forum

Ved udgangen af 2018 udestår der kun aktiviteter i it-projektet, der vedrører den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum. Det foreslås derfor, at der flyttes 1,8 mio. kr. (indeks 88,8) fra bevillingen til it til bevillingen til DNU Forum, svarende til den andel, der vedrører Forum-projektet. Der vil derefter kunne udarbejdes anlægsregnskab for it-projektet i 2018.

Nedlukning af DNU's risikopulje

DNU-projektets centrale reserver består i dag af risikopuljen og justeringsreserven. Det foreslås, at DNU fremover kun har én central reservepulje: Justeringsreserven.

Jævnfør styringsmanualen for DNU kan risikopuljen kun anvendes med regionsrådets godkendelse. Justeringsreserven er bevilget af regionsrådet, og projektdirektøren for DNU er bemyndiget til at flytte midler op til 5 % af et delprojekts håndværkerudgifter fra projektets justeringsreserve til del-/underprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Ved konflikter og tvister med entreprenører er det jævnfør styringsmanualen projektdirektøren, der beslutter, om der er grundlag for, at regionen indgår forlig eller går i voldgiftsretten.

Projektet er nu i den afsluttende fase, hvor der pågår forhandlinger med entreprenørerne om tvister og konflikter. Samtidig er projektet i den fase, hvor der jævnfør Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks skal udarbejdes anlægsregnskaber for afsluttede del- og underprojekter, hvilket indebærer, at der skal hensættes til uafklarede forhold, herunder retssager og tvister. Indarbejdelsen af hensættelser i anlægsregnskaberne nødvendiggør, at der løbende kan tilføres bevilling til de berørte del- og underprojekter.

Det foreslås derfor, at de resterende midler i projektets risikopulje, herunder de reserverede midler til voldgifter, overføres til projektets justeringsreserve, så projektdirektøren kan disponere over midlerne i henhold til bestemmelserne i styringsmanualen. Samlet forhøjes justeringsreserven herved med 30,3 mio. kr. (indeks 88,8).

Finansiering fra DNU's risikopulje

Med ovenstående forslag reduceres DNU's risikopulje til 0 kr. og anvendes herefter ikke længere. Bevægelserne opsummeres i nedenstående tabel 2:

Status for DNU's centrale reserver

Med udgangspunkt i ændringerne ovenfor, udgør de samlede centrale reserver i DNU-projektet 42,5 mio. kr. jævnfør tabel 3. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet jævnfør DNU-projektets reservestrategi, som er 35 mio. kr. ultimo maj 2018.

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

Økonomi

Ovenstående konsekvenser for bevillinger og finansiering fremgår af tabel 4.

Tabel 4 viser bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når der tages højde for indeks.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at emnet it til 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses fra DNU's besparelses- og prioriteringskatalog,

at det reviderede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 1 godkendes,

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 2,

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at emnet it til 5,0 mio. kr. (indeks 88,8) indløses fra DNU's besparelses- og prioriteringskatalog,

at det reviderede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 1 godkendes,

at DNU-projektets risikopulje ændres jf. tabel 2,

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Energifonden Skive søger om 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling og etablering af "Center for energiintegration og -lagring" i GreenLab Skive. Med baggrund i unikke test- og demonstrationsfaciliteter, som bygger på lokal energiinfrastruktur, skal centret skabe øget vækst inden for grøn energiteknologi og sikre en hurtigere omstilling til bæredygtige og integrerede energisystemer.

GreenLab Skive skal blive en erhvervspark for energirelaterede virksomheder, der på en og samme tid kan udvikle, udnytte og lagre nye energikilder. Energiløsningerne skal blive konkrete og brugbare, så de kan integreres i den almindelige energiforsyning i hverdagen, og så andre kan lære af dem. 

Et godt eksempel er norske Quantafuel, som har etableret sig i GreenLab Skives erhvervspark med en investering på 100 mio. kroner og 20 permanente arbejdspladser. Med ny teknologi satser Quantafuel på at omdanne plastikaffald til dieselolie til biler. 

Udviklingsaktiviteter

Center for energiintegration og -lagring udvikles via følgende fire hovedaktiviteter:

• at tiltrække virksomheder, viden og investeringer til GreenLab Skive, blandt andet ved at identificere og udvikle nye business cases
• at udvikle test- og demonstrationsfaciliteter i samarbejde med relevante parter, herunder investorer
• at skabe innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner, som kan udnytte Green Lab Skives lager- og testfaciliteter inden for energiløsninger
• at udvikle generelle og understøttende funktioner, som er afgørende for, at centrets andre hovedaktiviteter kan gennemføres, herunder drift, lokaliseret virksomhedsvejledning og kommunikation

For en nærmere beskrivelse af de enkelte hovedaktiviteter henvises til vedlagte ansøgning.

Forventede effekter

Det forventes, at 0-3 år efter projektet vil der være igangsat minimum tre innovationsprojekter om energiintegration og -lagring med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner. Ligeledes vil minimum én test- og demonstrationsfacilitet være etableret i GreenLab Skive, og yderligere tre være under udvikling. Det forventes, at der vil være tiltrukket investeringer for 500 mio. kr. til GreenLab Skive og være skabt 50 nye arbejdspladser.

Derudover forventes det, at 3-5 år efter projektet, er GreenLab Skive en del af et nationalt testcenter for energiintegration og -lagring. Ligeledes at der vil være tiltrukket 1 mia. kr. i investeringer til GreenLab Skive, være skabt 100 nye arbejdspladser og være udviklet nye teknologier og løsninger til bæredygtig energiintegration og lagring af energi.

Økonomi

Energifonden Skive ansøger Region Midtjylland om 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af udvikling og etablering af "Center for energiintegration og -lagring" i perioden 2018-2020. Skive Kommune/lokale fonde har givet tilsagn om medfinansiering målrettet "Center for Energiintegration og - lagring" på minimum 3 mio. kr.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Energifonden Skive til projektet "Center for Energiintegration og –lagring (GreenLab Skive)". Bevillingen fordeles med 1 mio. kr. i 2018, 1,2 mio. kr. i 2019 og 800.000 kr. i 2020, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Energifonden Skive til projektet "Center for Energiintegration og –lagring (GreenLab Skive)". Bevillingen fordeles med 1 mio. kr. i 2018, 1,2 mio. kr. i 2019 og 800.000 kr. i 2020, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen første gang den 13. november 2017 og besluttede at anmode ansøger om at indsende en revideret ansøgning med tydeligere fokus på mål og aktiviteter.

Vækstforum har behandlet sagen med den reviderede ansøgning på sit møde den 19. marts 2018.

Klyngeorganisationen CLEAN er hovedoperatør på initiativet "Fremme af innovation inden for grøn energiteknologi med fokus på fremme af integration og fleksibilitet i energisystemerne". Vækstforum indstiller, at der bevilges i alt 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til CLEAN til gennemførelse af projektet.

Initiativet "Fremme af innovation inden for grøn energiteknologi med fokus på fremme af integration og fleksibilitet i energisystemerne" iværksættes for at øge antallet af innovative virksomheder og styrke innovationsmiljøet blandt virksomheder, der udvikler ny energiteknologi. Operatøren på initiativet er et konsortium bestående af CLEAN og Aarhus Universitet, hvor CLEAN er leadpartner. CLEAN er en landsdækkende klyngeorganisation inden for energi og miljø, som formidler og driver projekter og partnerskaber mellem private cleantech-virksomheder, offentlige aktører og vidensinstitutioner. CLEAN har 164 medlemmer, hvoraf 75 procent er små- og mellemstore virksomheder.

Om initiativet

Med initiativet skal der udvikles produkter og løsninger til markedet, der kan bidrage til at integrere det samlede energisystem og gøre energiforbruget fleksibelt. De to hovedlinjer i initiativet er nye, bedre og billigere komponenter/produkter samt nye forretningsmodeller. Et eksempel kan være en virksomhed, der vil udvikle en varmepumpe, hvortil der er tilknyttet et varmelager. På den måde kan en husstand forsynes med varme fra varmelageret, når prisen på el er for høj. Når prisen på el igen er lav, kan varmepumpen fylde lageret op igen. Udvikling af sådan en løsning kræver både nye komponenter, ny digital styring og nye forretningsmodeller.

Aktiviteter

Målgruppen for initiativet er primært små og mellemstore virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter inden for energiteknologi. Disse vil have mulighed for at deltage i aktiviteter inden for to hovedområder:

Arbejdspakke 1 - Styrket innovationsmiljø og projektideer:
Der gennemføres en række møder og workshops for virksomheder, der har behov for udvikling af ny energiteknologi. Virksomhederne vil blive koblet med udvalgte forskere og specialister for at udvikle innovative produktideer til vurdering hos et panel af branche-eksperter, som udvælger de bedste produktideer til videre konkretisering.

Arbejdspakke 2 - Innovation via vidensamarbejde:
Konceptudvikling af de godkendte projekter, hvor der vil være test og demonstration af produktet. I et tæt samarbejde mellem virksomheder og specialister kan der udvikles prototyper, blive testet nye produktionsmetoder eller gennemføres afprøvninger frem til stadiet før, at virksomheden har et salgbart produkt.

Effektkæde

Det forventes, at 15 virksomheder vil modtage støtte til at udvikle nye produkter, og at der skabes minimum to nye jobs pr. virksomhed, der modtager støtte, hvilket giver 30 nye jobs i alt. Forventningen er, at efter fem år har mindst fem virksomheder introduceret et eller flere nye produkter på markedet. I forhold til de virksomheder, som kan søge om at modtage støtte, har det ingen betydning, om de er medlem i CLEAN eller ej.

Økonomi

Projektets løbetid er tre år. Initiativet finansieres med 8 mio. kr. af Region Midtjylland, 4 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 6,35 mio. kr. i privat medfinansiering.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til CLEAN til gennemførelse af initiativets arbejdspakke 1. Bevillingen udmøntes med 900.000 kr. i 2018, 1,2 mio. kr. i 2019 og 1,2 mio. kr. i 2020,

at der i 2018 bevilges 4,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til CLEAN til gennemførelse af initiativets arbejdspakke 2. Bevillingen udmøntes med 1,3 mio. kr. i 2018, 1,7 mio. kr. i 2019 og 1,7 mio. kr. i 2020, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til CLEAN til gennemførelse af initiativets arbejdspakke 1. Bevillingen udmøntes med 900.000 kr. i 2018, 1,2 mio. kr. i 2019 og 1,2 mio. kr. i 2020,

at der i 2018 bevilges 4,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til CLEAN til gennemførelse af initiativets arbejdspakke 2. Bevillingen udmøntes med 1,3 mio. kr. i 2018, 1,7 mio. kr. i 2019 og 1,7 mio. kr. i 2020, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jakob Rixen stemte imod.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på sit møde den 19. marts 2018.

Innovationsfonden har henvendt sig til Region Midtjylland om et muligt samarbejde om midtjyske projekter med fokus på sundhedsinnovation.

Samarbejdet har til formål at kvalificere og medfinansiere projekter, som søger støtte under det europæiske program Active and Assisted Living Programme. Programmet støtter demonstrationsprojekter med fokus på nye løsninger på behov, som vedrører den aldrende befolkning.

Finansieringsmodellen, som foreslås, er 25 % fra Innovationsfonden, 25 % fra Region Midtjylland og 50 % fra EU's Active and Assisted Living Programme.

Danmark og Innovationsfonden deltager i det europæiske program 'Active and Assisted Living' i 2018 under et tema med et særligt fokus på 'mindre samarbejdsprojekter', og Innovationsfonden foreslår på den baggrund et samarbejde med de danske regioner om finansiering af op til 10 danske projekter.

Active and Assisted Living fokuserer på at skabe bedre it-baserede løsninger, der kan gøre dagligdagen lettere for ældre medborgere og samtidig understøtte arbejdsgangene hos de organisationer, der arbejder med ældre medborgere, fx hospitaler, kommuner, organisationer eller arbejdspladser. Programmet er samfinansieret af medlemsstaterne og EU. Med det nye program vil Active and Assisted Living forsøge at bygge bro mellem producenter af nye it-baserede ydelser og slutbrugerne.  

Der er tale om et pilotprogram, hvor tidshorisonten pr. projekt er på seks måneder. Der skal mindst være tre deltagerlande med i et projekt, og det maksimale tilskudsbudget er på 2,25 mio. kr. til fordeling mellem alle deltagere.

Projekteksempler:

Her følger kort tre eksempler på projekter med deltagelse af danske virksomheder:

• Integration af høreapparat, brille og sensorer, således at den enkelte brugers behov kan tilgodeses løbende til en konkret situation (mange eller få mennesker m.v.)
• En 'intelligent' støttestrømpe, som er i stand til at reagere på individuelle behov
• Udvikling af en brugerflade, som gør det let for den ældre at overskue og kommunikere med fx sundhedsvæsenet.

Økonomi

Et projekt kan bevilges op til 2,25 mio. kr. fra EU, dog kan der maksimalt bevilges 750.000 kr. per deltagende land. Et projekt skal have deltagelse fra minimum 3 lande.

Der søges om, at der fra Region Midtjylland gives en rammebevilling på op til 750.000 kr. Det endelige beløb kan ikke fastlægges på forhånd, da det afhænger af, hvor mange projekter regionen får godkendt, og hvor mange deltagerlande der er med i projektet. Forventningen er, at de fleste regioner vil kunne få godkendt to til fire projekter om året. Ikke desto mindre kan beløbet fra Region Midtjylland med rammebevillingen ikke blive højere end 750.000 kr.

Tabellen illustrerer et eksempel på den fælles finansiering af et Active and Assisted Living (AAL) projekt med deltagelse af en midtjysk virksomhed og virksomheder fra to andre EU-lande

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges op til 750.000 kr. til Innovationsfonden i 2018 til medfinansiering af midtjyske virksomheders deltagelse i demonstrationsprojekter under det europæiske program Active and Assisted Living Programme.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges op til 750.000 kr. til Innovationsfonden i 2018 til medfinansiering af midtjyske virksomheders deltagelse i demonstrationsprojekter under det europæiske program Active and Assisted Living Programme.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 19. marts 2018.

Aarhus Kommune søger om midler til informations- og kommunikationsfestivalen "Internet Week Denmark" for at videreudvikle og udvide festivalens internationale dimension. Region Midtjylland har tidligere sponsoreret festivalen, og administrationen vurderer, at festivalen kan promovere Region Midtjyllands aktører og styrkepositioner inden for informations- og kommunikationsteknologi samt skabe netværk og konkrete udviklings- og innovationsaktiviteter for virksomheder, videninstitutioner, det offentlige og borgere i regionen.

Festivalen "Internet Week Denmark" er en festival om internetøkonomien for både virksomheder og borgere. Internetøkonomien er al den konkurrence og handel, som foregår på og med internettet, og hvor virksomhederne er afhængige af internettet i deres forretning og services. Indtil nu har festivalen været afholdt fire gange. Den femte festival foregår fra 2.-6. maj 2018. Det er en fem dages festival, der sætter fokus på internetøkonomiens betydning for vækst og jobskabelse samt tiltrækning og fastholdelse af talent og iværksætteri. Formålet med festivalen er at understøtte innovation og samarbejde på tværs af sektorer, som styrker internetøkonomien, og fungerer som vækstdriver i det øvrige erhvervsliv i regionen. Derudover har festivalen fokus på at vise jobmuligheder for de studerende.  

Aarhus Kommune søger om midler til at udvikle festivalen i form af at styrke det faglige niveau og øge kendskabet til festivalen. Der arbejdes desuden på en udvidelse af samarbejdet med Aarhus Universitet og VIA University College, som skal skabe rammen om en stærk faglig konference, hvor både studerende og erhvervslivet kan blive opdateret på den nyeste viden og tendenser inden for området.

Region Midtjyllands bevilling

Region Midtjyllands bevilling skal alene gå til aktiviteter for de midtjyske virksomheder. Fokus vil primært være på opvarmningsevents spredt ud i hele regionen i samarbejde med lokal erhvervsservice samt tiltrækning og finansiering af oplægsholdere, der kan hæve det faglige niveau.

Festivalen foregår altid i foråret, hvorfor der i det foregående efterår vil være opvarmningsevents og planlægning af den kommende festival. Derfor vil Region Midtjyllands bevilling i 2018 gå til opvarmningsevents, tiltrækning af talere, markedsføring mv. i efteråret 2018, som er opvarmning til festivalen i 2019. Og så fremdeles i de følgende år.

Effekter

Det forventes, at der vil blive mindst ét opvarmningsarrangement i 15 af regionens kommuner i både efteråret 2018 og efteråret 2019. Derudover at der minimum deltager 10.000 gæster i alt, heraf mindst 40 % fra udenfor Aarhus-området. Desuden at der vil være en øget økonomisk opbakning fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, en øget opmærksomhed i nationale og internationale medier i forhold til muligheder inden for informations- og kommunikationsteknologi i Region Midtjylland samt en bedre evaluering af den faglige dimension blandt deltagere fra virksomheder.

Organisering

Aarhus Kommune har det overordnede ansvar for festivalen. Der er etableret en styregruppe, hvor blandt andet Region Midtjylland deltager. Desuden er der etableret et ekspertpanel med repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Dansk Erhverv, Dansk Industri Digital og virksomheder, og konsulentvirksomheden Seismonaut er hyret ind som ekstern operatør.

Økonomi

Det skal bemærkes, at tallene for 2019 og 2020 er estimeret på baggrund af økonomien i 2018 samt en forventning om, at partnerne som minimum vil matche beløbene fra 2018. Fordi de øvrige partnere og virksomheder giver sponsorater for et år ad gangen, er medfinansieringen altså usikker. Men på grund af den stigende opbakning forventer administrationen, at opbakningen fortsætter i 2019 og 2020.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018 bevilges 1,5 mio. kr. til Aarhus Kommune til arrangementet Internet Week Denmark fordelt på 500.000 kr. i 2018, 500.000 kr. i 2019 og 500.000 kr. i 2020, og

at bevillingen for 2019 og 2020 betinges af en positiv evaluering af henholdsvis 2018 og 2019, som forelægges vækstforum og regionsrådet i henholdsvis efteråret 2018 og efteråret 2019 samt fortsat medfinansiering fra de øvrige partnere.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018 bevilges 1,5 mio. kr. til Aarhus Kommune til arrangementet Internet Week Denmark fordelt på 500.000 kr. i 2018, 500.000 kr. i 2019 og 500.000 kr. i 2020, og

at bevillingen for 2019 og 2020 betinges af en positiv evaluering af henholdsvis 2018 og 2019, som forelægges vækstforum og regionsrådet i henholdsvis efteråret 2018 og efteråret 2019 samt fortsat medfinansiering fra de øvrige partnere. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 19. marts 2018.

Der har været et underforbrug på de tre Future Food Innovation-initiativer POP, Development og Growth, som udgør hovedindsatsen under regionens fødevaresatsning. Normalt ville dette blive behandlet under fremdriftsrapport-opfølgningen, men da godkendelserne af de foreslåede justeringer og projektforlængelser er afgørende for projekternes arbejde, sendes sagen frem til behandling allerede nu.

Region Midtjyllands hovedindsats under fødevareområdet består af Future Food Innovations tre initiativer: POP, Development og Growth. POP omhandler kortere, afklarende forløb, hvor virksomheder får hjælp til at afklare potentialet i en innovativ idé. Development omhandler intensive, længerevarende forløb, hvor virksomheder og videninstitutioner udvikler idéen. Growth omhandler intensive vækstforløb, hvor en virksomhed udvikler en ambitiøs vækstplan for virksomheden, herunder analyser af markedspotentiale og afdækning af kritiske faktorer. De tre initiativer bygger på meget positive erfaringer fra de forrige bevillingsperioder, hvor Future Food Innovation høstede ros for blandt andet at have opnået en væsentligt højere målopnåelse end forventet.

Inden for de tre initiativer har der været et underforbrug. Derfor foreslår projektledelsen, at projekterne POP og Development forlænges med seks måneder til den 30. juni 2019, og Growth forlænges med et år til den 31. december 2019. Derudover at måltal og aktiviteter justeres, som det fremgår i tabel 1. Af tabel 1 fremgår også status for bevilgede forløb pr. 31. december 2017.

I forhold til FFI POP er der blevet igangsat færre innovationssamarbejder end forventet, hvorfor måltallet nedjusteres. Årsagen er, at der har været udfordringer med at rekruttere deltagere til initiativet. I forhold til FFI Development er der blevet igangsat flere innovationssamarbejder end forventet, hvorfor måltallet opjusteres. Og i forhold til FFI Growth er der blevet igangsat færre vækstforløb end forventet, hvorfor måltallet nedjusteres. Årsagen er, at initiativet har været målrettet en ny målgruppe, hvor det har vist sig, at der er et andet behov hos virksomhederne end forventet.

Samtidig foreslår projektledelsen at justere budgettet. Der anmodes ikke om ændring i bevillingen fra Region Midtjylland. Det drejer sig kun om ændringer i den private egenfinansiering samt finansieringen fra videninstitutionerne. FFI har i det oprindelige bevilgede budget regnet med at hente en større andel af privat medfinansiering til de virksomhedsrettede aktiviteter, end reglerne for projektansøgninger kræver. Ambitionen var at igangsætte flere virksomhedsprojekter for den samme offentlige medfinansiering. FFI har efterfølgende måttet erkende, at det har været svært at tiltrække virksomhedsprojekter og de rette videnleverandører på disse vilkår. Derfor foreslås den private egenfinansiering nedjusteret.

Tabel 2 viser det oprindeligt bevilgede budget og det foreslåede nye budget.

Administrationens vurdering

De tre initiativer blev forsinket i opstart, fordi bevillingerne først faldt på plads henholdsvis seks og ni måneder efter forventet projektstart. Derfor vurderer administrationen, at forlængelserne er en logisk konsekvens, og at de vil give en realistisk tidsramme for at opnå målene for projekterne. Ligeledes i forhold til justeringerne af budgettet vurderes de fornuftige, da de bygger på erfaringerne med de nye initiativer.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at projektperioden for Future Food Innovation POP forlænges med seks måneder samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2),

at projektperioden for Future Food Innovation Development forlænges med seks måneder samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2), og

at projektperioden for Future Food Innovation Growth forlænges med et år samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2).

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at projektperioden for Future Food Innovation POP forlænges med seks måneder samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2),

at projektperioden for Future Food Innovation Development forlænges med seks måneder samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2), og

at projektperioden for Future Food Innovation Growth forlænges med et år samt at projektaktiviteter og måltal justeres (jf. tabellerne 1 og 2).

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på sit møde den 19. marts 2018.

Regionsrådet bevilgede den 25. november 2015 midlerne til initiativerne.

Region Midtjylland skal i offentligt udbud omkring levering af bankydelser, og der er behov for endelig godkendelse af underkriterierne til brug for tildelingen. Det foreslås, at udbuddet tildeles ud fra underkriterierne Pris, Kvalitet og Samarbejde.

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. marts 2018, at aftalen om levering af bankydelser sendes i offentligt udbud. I den forbindelse blev det besluttet at udbyde en fireårig aftale med option på forlængelse i op til tre år, der indeholder daglige bankforretninger, kreditfacilitet og kapitalforvaltning. Regionsrådet blev samtidig orienteret om, at den endelige vægtning af underkriterier ville blive fremlagt til politisk godkendelse senere i forløbet.

Tildelingskriterier

Det er tidligere besluttet, at tildeling af kontrakten vil ske ud fra kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Det foreslås, at dette kriterium bliver delt op i følgende underkriterier og vægtning:

Pris

Vægter 50 %, og lægger vægt på lavest mulige omregnede pris i forhold til teknisk at kunne evaluere tilbuddene.

• Daglige bankforretninger inklusiv kreditfacilitet
• Repofacilitet - mulighed for en til to gange om måneden at få tilført midlertidig likviditet via kortvarige lån med sikkerhed stillet i et obligationsdepot.
• Kapitalforvaltning.

Kvalitet

Vægter 35 %, og bliver vurderet ud fra den bedst mulige opfyldelse af regionens krav til den udbudte bankydelse, ud fra følgende:

• Håndteringen af ind- og udbetalinger
• Adgang til at hæve og indsætte kontanter
• Brugervenlighed og formåen af de tilbudte netbanks- og it-løsninger.

Samarbejde

Vægter 15 % og bliver vurderet ud fra følgende:

• Faglige kompetencer for det team, banken stiller til rådighed for regionen
• Beskrivelse af den tilbudte forretningsmæssige og tekniske support og rådgivning, både hvad angår de daglige bankforretninger og kapitalforvaltningen.

Region Midtjyllands kravspecifikation til tilbudsgivers løsningsbeskrivelse har fokus på, at regionens håndtering af ind- og udbetalinger, rentetilskrivning og kontanthåndtering kan ske så hensigtsmæssigt som muligt for Region Midtjylland. Der er desuden krav om vedlæggelse af implementeringsplan til sikring af, at et eventuelt leverandørskifte kommer til at ske så let og gnidningsløst som muligt. Samtidig stiller regionen krav til et højt serviceniveau baseret på et godt samarbejde mellem regionen og den vindende tilbudsgiver. Her lægges især vægt på det tilbudte kundeteams faglige kompetencer og en beskrivelse af den tilbudte support og rådgivning.

Hvidvask

I henhold til udbudsloven er en ordregiver forpligtet til at se bort fra et tilbud fra en tilbudsgiver, der er dømt i forbindelse med blandt andet sager omkring hvidvask. Dette er en obligatorisk udelukkelsesgrund, som regionen skal overholde. Administrationen er opmærksom på, at to potentielle tilbudsgivere kan falde under denne kategori.

Det fremgår dog endvidere af udbudsloven, at et tilbud fra en tilbudsgiver, der falder under denne obligatoriske udelukkelsesgrund enten gennem dom eller accept af bøde, alligevel ikke må udelukkes på denne baggrund, såfremt tilbudsgiver efterfølgende har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sin egen pålidelighed, for eksempel ved blandt andet at have truffet passende foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser. I forbindelse med modtagelse af tilbud vil administrationen anmode om en sådan dokumentation for de tilbud, hvor det er relevant. Kommer det økonomisk mest fordelagtige tilbud fra en tilbudsgiver, der er omfattet af udelukkelsesgrunden vedrørende hvidvask, og det juridisk vurderes, at den fremsendte dokumentation for pålidelighed er tilstrækkelig, kan man ikke afvise tilbuddet. Administrationen vil i det tilfælde redegøre for, hvorfor det vurderes, at dokumentationen er pålidelig i sagen til regionsrådet om tildeling af kontrakten.

Tidsplan

Hvis regionsrådet godkender indstillingen, er det planlagt, at der udsendes udbudsbekendtgørelse til EU-tidende den 4. juni 2018.

Tidsfristen for tilbud vedrørende udbud af bankydelser og kapitalforvaltning er planlagt til at udløbe den 30. august 2018 kl. 12.00.

Administrationen vil herefter evaluere de indkomne tilbud ud fra de opstillede konkurrenceparametre og på baggrund heraf indstille det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Indstillingen af pengeinstitut og begrundelsen for valget forventes at blive fremlagt for regionsrådet den 31. oktober 2018. Den nye bankaftale forventes herefter at træde i kraft den 1. maj 2019.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at vægtningen af underkriterier til udbuddet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på møde den 20. marts 2018 at bankydelserne sendes i udbud.

Anlægsregnskabet for jordkøb i DNV-Gødstrup er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse. Anlægsregnskabet viser et mindre forbrug på 1,784 mio. kr.

Regionsrådet bevilgede den 23. februar 2011 26,5 mio. kr. til jordkøb i DNV-Gødstrup projektet. Der er efterfølgende af to omgange bevilget 5,694 mio. kr. til ekstra udgifter i forbindelse med indgåelse af forlig med lodsejere og udgifter til nedrivning. Derudover er der løbende reguleret for pris- og lønudvikling.

Region Midtjylland og Herning Kommune begyndte i efteråret 2010 forhandlinger med berørte lodsejere i Gødstrup. Jordarealer og bygninger blev vurderet af en ekstern part, og på baggrund heraf blev der i første omgang bevilget 26,5 mio. kr. til erhvervelse af jord og bygninger.

Der har været et langt forløb med én enkelt lodsejer, hvor den endelige afregning skete i slutningen af 2017. Dette lange forløb er årsagen til, at projektet først kan afsluttes nu.

Projektet er nu afsluttet med et samlet forbrug på 30,4 mio. kr., hvilket har omfattet anskaffelse af den samlede hospitalsgrund og klargøring til byggemodning. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor giver projektet et overskud på 1,784 mio.kr., der foreslås overført til puljen for uforudsete udgifter.

Bevilling og regnskabsresultat

Bevilling og rådighedsbeløb

Finansieringen af DNV-Gødstrup

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2018. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2018 er negativ. Den mindre ramme i 2018 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2018. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2018 vil blive vurderet løbende.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Anlægsregnskab og revisorerklæring er vedlagt.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for jordkøb i DNV-Gødstrup godkendes,

at mindreforbruget på 1,784 mio. kr. overføres til puljen for uforudsete udgifter for DNV-Gødstrup, og

at bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på møde den 23. februar 2011 anlægsbevilling til jordkøb til DNV.

Anlægsregnskab vedrørende Akuthospital - Fase 1 på Regionshospitalet Randers, indstilles til godkendelse. Projektet omhandler første fase af den nye akutmodtagelse på hospitalet.

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. oktober 2011 vinderforslaget i totalentrepriseudbuddet for fase 1 af den nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. Der er nu aflagt anlægsregnskab for byggeriet, som viser et mindreforbrug på 0,953 mio. kr.

Bevilling, forbrug og afvigelse fremgår af tabel 1:

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, at "anlægsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ, og Regionsrådets beslutninger."

Mindreforbruget skyldes en gunstig licitation og et fordelagtigt projektforløb.

De uforbrugte midler overføres til puljen for anlægsprojekter.

Projektet for akutbygningen er udført inden Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers blev udarbejdet og godkendt af regionsrådet. Imidlertid indgår de uforbrugte midler til akutbygningen i den overordnede ramme for realiseringen af Generalplan 2017, hvorfor midlerne er prioriteret til Regionshospitalet Randers i investeringsplanen.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for Akuthospital – Fase 1 fra Regionshospitalet Randers godkendes

at de uforbrugte midler tilbageføres til puljen for anlægsprojekter, og

at rådighedsbeløb og bevilling jævnfør tabel 2 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege et bestyrelsesmedlem og en suppleant til bestyrelsen for Amgros. Danske Regioner har indstillet Henrik Fjeldgaard som bestyrelsesmedlem samt Henrik Gottlieb Hansen som suppleant til bestyrelsen for Amgros.

Amgros er et politisk ledet indkøbsselskab, som blev etableret i 1990 af de daværende amter. Formålet er at skabe besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler. Interessentskabskredsen er gennem årene blevet udvidet, og Amgros har siden 1. januar 2007 varetaget indkøb af medicin til de offentlige sygehuse i hele landet.

Amgros varetager opgaver, der knytter sig til forskning og udvikling samt registrering af de lægemidler, der produceres på sygehusapotekerne. Amgros' samarbejde med regionerne sker fortrinsvist gennem en tæt kontakt med landets sygehusapoteker. 
 
Amgros har i en henvendelse til regionen oplyst, at Danske Regioner til bestyrelsen for Amgros har indstillet Henrik Fjeldgaard som bestyrelsesmedlem og Henrik Gottlieb Hansen som personlig suppleant og bedt regionen bekræfte denne udpegning.

Udpegningen er gældende i indeværende valgperiode. Udpegningen til bestyrelsen for Amgros sker efter indstilling fra Danske Regioner. Regionsrådet er ikke forpligtiget til følge indstillingen, og har derfor muligheden for at udpege andre end de indstillede.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at Henrik Fjeldgaard udpeges som bestyrelsesmedlem og Henrik Gottlieb Hansen udpeges som suppleant til Amgros’ bestyrelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Naturparkrådet Randers Fjord skal rådgive Randers og Norddjurs kommuner i sager vedrørende Naturpark Randers Fjord. Region Midtjylland skal udpege et medlem til Naturparkrådet.

Naturparkrådets formål er at være rådgivende for Randers og Norddjurs kommuner i sager vedrørende Naturpark Randers Fjord. Det er rådets opgave at sikre, at der er en bred lokal indflydelse på Naturparkens indhold, drift og udvikling. Rådet skal være idégenererende, skabe ejerskab og fungere som ambassadør for Naturparken.

Ifølge vedtægterne er Region Midtjylland berettiget til at udpege et medlem til Naturparkrådet. Jørgen Winther var medlem af Naturparkrådet i sidste valgperiode.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der udpeges et medlem til Naturparkrådet Randers Fjord.

Regionsrådet udpegede Christian Møller-Nielsen til Naturparkrådet Randers Fjord.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus har henvendt sig til Region Midtjylland med ønske om, at der udpeges en repræsentant fra regionen til skolens bestyrelse.

Danske Regioner har i januar 2018 henvendt sig til de danske erhvervsskoler. I brevet opfordres skolerne til at overveje, om det lokalt er relevant at få regionsrådsmedlemmer ind som en del af bestyrelsen.

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus har besvaret henvendelsen med ønske om, at der i den kommende fireårige periode udpeges en repræsentant fra Region Midtjylland, som har en væsentlig interesse i centrets arbejde og virke.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der udpeges en repræsentant fra Region Midtjylland til bestyrelsen for Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Regionsrådet udpegede Olav Nørgaard til bestyrelsen for Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har vedtaget at have spørgetid, som giver Region Midtjyllands borgere mulighed for at stille spørgsmål til regionsrådet ved de offentlige regionsrådsmøder. Der er efter politisk ønske udarbejdet forslag til ændringer i reglerne for spørgetidsordningen, så spørgetiden kan afvikles mere hensigtsmæssigt. Der forelægges derfor et justeret bilag til regionsrådets forretningsorden om spørgetid til godkendelse.

Regionsrådet har vedtaget at have spørgetid, som er en ordning, der giver borgerne mulighed for at stille spørgsmål til regionsrådet. Spørgetiden afvikles i starten af regionsrådets offentlige møder, der afholdes én gang om måneden.

Spørgetiden reguleres ved regionsrådets forretningsordens § 17, hvor ordningens regler fremgår.

Det foreslås at ændre i regelsættet, så spørgetiden kan afvikles mere hensigtsmæssigt. Ændringerne betyder, at det på forhånd skal afklares, om borgerens spørgsmål holder sig inden for spørgetidens regler, herunder om et spørgsmål tidligere er besvaret. Derudover løsnes der op for, at borgerne kan spørge ind til sager, der er på regionsrådsmødets dagsorden.

Reglerne for spørgetid er beskrevet nærmere i bilaget til regionsrådets forretningsorden, som er vedhæftet.

Justeringerne i bilaget i forhold til de nuværende regler er:

• Senest fredagen inden regionsrådsmødet skal borgeren meddele sit spørgsmål til Regionssekretariatet pr. mail eller telefon.
• Spørgsmål, der én gang er besvaret, kan ikke stilles igen i samme eller lignende form.
• Det er muligt for borgeren at stille spørgsmål til sager, der er på regionsrådsmødets dagsorden. Besvarelsen heraf vil dog ske under sagens behandling på mødet.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at det justerede bilag til regionsrådets forretningsorden om spørgetid godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Redegørelsen viser, at 927 borgere i 2017 var indlagt på hospice, og at alle hospicerne lever op til kravet om en belægning på mindst 85 %. Redegørelsen indikerer også, at der er en forskel i patientsammensætningen på hospicerne, idet udskrivningsprocenten varierer mellem 6 og 25 %. Administrationen har bedt hospicecheferne om at forklare denne forskel.

De fem hospicer, Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice, Hospice Djursland, Gudenå Hospice og Hospice Søholm, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med, modtog i 2017 i alt 1.839 henvisninger. Da en del patienter bliver henvist til mere end ét hospice, er det reelle antal 1.400 henviste patienter (unikke cpr.nr.). Heraf blev 927 patienter indlagt på hospice. For første gang i en femårig periode er der et fald i antallet af henvisninger.

Der var således omkring 470 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. De væsentligste årsager hertil var, at de pågældende fortrød deres henvisning, døde inden indlæggelse var mulig, at de var for dårlige til transport, eller at de modtog et andet tilbud om palliation via det Palliative Team eller hos kommunen. Herudover blev en del afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice.

Det er primært kræftpatienter (94 %) og i et lille omfang patienter med hjertesygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der indlægges på hospice.

Belægningsprocenten varierer mellem 88 og 92 %, og liggetiden er mellem 18 og 22 dage.

Hovedparten af patienterne dør på hospice, men som det fremgår af nedenstående tabel, har der i de seneste år været en tendens til, at udskrivningsprocenterne varierer mellem hospicerne. Hospice Limfjord, Anker Fjord Hospice og Hospice Djursland har i 2017 udskrevet henholdsvis 25 %, 17 % og 14 %, mens Gudenå Hospice og Hospice Søholm har udskrevet henholdsvis 6 % og 8 %. Da hospicepladserne er møntet på uhelbredeligt terminalt syge, som har behov for specialiseret palliativ indsats, har regionsrådet ved tidligere behandling af årsredegørelsen haft opmærksomhed på udskrivningsprocenterne og opfordret hospicerne til at have opmærksomhed på, at det er den rigtige målgruppe, der tilbydes hospiceplads. Da udskrivningsprocenterne fortsat er høje og forskellige, har administrationen anmodet hospicecheferne om at drøfte forskellene og sende en samlet redegørelse herfor.

Hospicecheferne oplyser, at der hele tiden er fokus på, om det er de rigtige patienter, der indlægges på hospice. På hospicerne er man meget opmærksomme på, at visitationspraksis er ens, og at alle hospicepatienter opfylder de nationale visitationskriterier. Hospicecheferne ser det som en naturlig udvikling i vellykket palliation, at patienter udskrives og muligvis indlægges igen eller dør i eget hjem. Udtalelse fra hospicecheferne er vedlagt. Det Palliative Råd vil endvidere blive anmodet om at drøfte udviklingen i udskrivningsprocenterne.

Forretningsudvalget bad om et supplerende notat om visitation til hospice. Notat er vedlagt.

 Tabel 1. Udskrivningsprocent pr. hospice pr. år, 2013-2017

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktiviteten på hospice tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om forskellige handlemuligheder og konsekvenser af disse i forhold til at forbedre responstiden i Region Midtjylland.  

På hospitalsudvalgets møde den 9. april 2018 anmodede udvalget om en gennemgang af mulighederne for at forbedre responstiden i regionen. Der orienteres derfor om de forskellige handlemuligheder og konsekvenserne af disse.  

Permanent flytning af eksisterende ambulanceberedskaber

Der vurderes at være begrænsede gavnlige effekter ved at flytte rundt på de nuværende ambulanceberedskaber. Det skyldes, at placeringen af de nuværende ambulanceberedskaber er optimeret i forhold til overholdelsen af de nuværende servicemål for responstider ud fra en afvejning af hensyn til både aktivitet og afstande. Det er samtidig vurderingen, at en flytning af et ambulanceberedskab fra et område med korte responstider til et område med længere responstider vil bidrage til, at flere borgere i regionen som helhed vil opleve en længere responstid.

Hvis et ambulanceberedskab permanent flyttes til et område, hvor der ikke allerede er en base, vil der skulle anlægges en sådan. Udgifterne hertil afhænger af forhandlinger med leverandøren.

Som følge af praksis med flydende beredskaber og forkantsdisponering flyttes ambulancerne efter behov rundt, så den samlede dækning i regionen bliver så god som mulig. En ambulance med base i et område med meget lav aktivitet ville derfor ofte være omdisponeret til andre baser. En afvigelse fra denne praksis vil betyde, at ambulancer fastholdes på stationer med lav sandsynlighed for akutte opgaver, mens områder med høj sandsynlighed for akutte opgaver vil være uden ambulancer.

Forkantsdisponering handler om, at regionen har en række såkaldte fremskudte placeringer, som ambulancerne kan holde på midlertidigt. Disse fremskudte placeringer øger muligheden for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område og dermed sikre en bedre dækning.

Køb af flere ambulanceberedskaber

Køb af ambulanceberedskaber vil have en positiv effekt på responstiden. Denne effekt vil ses både på responstiden i det område, hvor ambulancen indsættes og på regionens responstider som helhed. Ekstra ambulanceberedskaber vil give størst værdi, hvis de indsættes i de områder, hvor der er høj aktivitet kombineret med længere responstider, for eksempel områder med responstider på over 10 minutter ved A-kørsler.

Et døgndækkende ambulanceberedskab koster ca. 5,9-9,4 mio. kr. årligt afhængigt af placering og aktivitet. Et dagberedskab 365 dage om året koster 4,0-4,7 mio. kr. afhængigt af placering. Dertil vil der være udgifter til anlæggelse af baser, hvis de tilkøbte ambulanceberedskaber ikke indsættes i områder, hvor der er en eksisterende base.

Oprettelse af nye fremskudte placeringer

Det vurderes ikke, at oprettelse af nye fremskudte placeringer vil kunne påvirke responstiden nævneværdigt i det nuværende setup. Der er allerede oprettet fremskudte placeringer, hvor det vurderes at være gavnligt. Samtidig hænger anvendelsen af de fremskudte placeringer nøje sammen med belastningen af ambulanceberedskaberne i de øvrige områder, i det den fremskudte ambulance lånes fra et område til et andet. Hvis belastningen af ambulanceberedskaberne er høj, vil der således ikke være mulighed for at gøre brug af de fremskudte placeringer.

En fremskudt placering koster mellem 100.000-200.000 kr. årligt i drift. Derudover er der udgifter til opstart, som afhænger af placering.  

Ændring af servicemål for ikke-akutte kørsler (hastegrad C og D)

En nedjustering af servicemålene for de ikke-akutte kørsler kan i et begrænset omfang medvirke til at nedbringe responstiderne for de akutte kørsler. Et sådant tiltag vurderes dog at have konsekvenser for hospitalernes belægning og patientflow og dermed kapacitet, da der vil gå længere tid, før patienterne afhentes og afleveres. Derudover vil en ændring af servicemålene kunne påvirke patienternes tilfredshed og den sundhedsfaglige indsats.

Ændring af servicemål for hastegrad B

Det vurderes ikke umiddelbart, at en slækkelse af servicemålene for hastegrad B vil medføre forbedrede responstider for hastegrad A. Dette skyldes, at det alene vil have en effekt i de situationer, hvor den længere responstid skyldes travlhed – og altså ikke i de situationer, hvor den længere responstid skyldes lang kørevej. Samtidig er det forventningen, at en forringelse af servicemålene for hastegrad B kan betyde, at der bestilles flere A-kørsler. Endelig vil en forringelse af servicemålene kunne påvirke patienternes tilfredshed og den sundhedsfaglige indsats.

Opdeling af baser

Der kan muligvis være et potentiale i at opdele enkelte af de ambulancebaser, hvor der i dag er placeret flere beredskaber. Det vil imidlertid kræve en dybdegående analyse, og det kan medføre større omkostninger til etablering og drift af nye baser. Det anbefales derfor, at eventuelle ønsker om sådanne ændringer først gennemføres i forbindelse med overgangen til nye ambulancekontrakter i 2021.

Konvertering og flytning af supplerende beredskaber (lægebiler og akutbiler)

Responstiden vil kunne forbedres inden for det nuværende budget ved at konvertere et eller flere af de supplerende beredskaber. Det vil sige, at man omlægger akutbiler og akutlægebiler til ambulanceberedskaber. Samtidig flyttes beredskaberne til områder, hvor længere responstider forekommer hyppigst (for eksempel responstider på over 10 minutter). Effekten af dette vil ses både på responstiden i det område, hvor de nye ambulanceberedskaber indsættes og på regionens responstider som helhed.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen om muligheder for en forbedring af responstiden tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om muligheder for en forbedring af responstiden tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Claus Kjeldsen og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget den 9. april 2018.

Region Midtjylland har fortsat venteliste og stor efterspørgsel efter døgntilbud til voksne med autisme, som regionen leverer tilbud til i tilknytning til Specialområde Autisme. Med henblik på hurtigt at kunne udvide kapaciteten til den målgruppe af unge voksne med autisme og komorbiditet, som specialområdet i forvejen har to døgntilbud til i Viborg, foreslås det, at der indgås to nye erstatningslejemål i et byggeprojekt under opførelse i "Banebyen" i Viborg. Herved bliver der mulighed for at udvide kapaciteten med 13 døgnpladser.

Specialområde Autisme har fortsat venteliste og stor efterspørgsel, bl.a. til målgruppen af unge voksne med autisme og komorbiditet (flere psykiske lidelser på samme tid). I forvejen har specialområdet to døgntilbud til målgruppen i Viborg. Her er samlet set 14 døgnpladser, som er etableret i lejemål. Specialområde Autisme har fået mulighed for at indgå et erstatningslejemål i "Banebyen" i Viborg i et byggeprojekt under projektering. Her er mulighed for samtidig at udvide kapaciteten med 13 døgnpladser, når byggeprojektet er klar til indflytning allerede i marts 2019.

De to nuværende lejemål er ikke optimalt indrettet til målgruppen, og huslejeniveauet er højt i forhold til ejendommenes anvendelighed og vedligeholdelsesmæssige stand. Derfor har et erstatningsbyggeri til målgrupperne også været på socialområdets investeringsoversigt. Ved at indgå nye lejemål i "Banebyen" opnås udover en kapacitetsudvidelse også bedre boligforhold for borgerne og en bedre driftsøkonomi i specialområdet, som også på sigt betyder lavere døgntakster.

Der er flere fordele ved at indgå lejemål, i stedet for at regionen selv opfører tilsvarende døgntilbud. Dels kan specialområdet hurtigere efterkomme kommunerens efterspørgsel, dels opnås der større fleksibilitet ved en eventuel dalende efterspørgsel, da lejemålene kan opsiges med et års varsel efter henholdsvis to og fem år. Et regionalt byggeprojekt vil tage 2-3 år fra opstart til indflytning.

Ulemperne er, at der "huslejemæssigt" er en højere udgift ved lejemål, som indgår i taksterne, og at der fx efter 10 år fortsat vil være en værdi for regionen i ejede bygninger, mens der ikke vil være nogen værdi ved et lejemål.

Resumé af de to lejekontrakter er vedlagt til godkendelse. I begge kontrakter er Regionssekretariatets bemærkninger indarbejdet.

Koncernøkonomi har vurderet, at det nye lejemål har en samlet værdi på ca. 19 mio. kr. Der skal derfor ske deponering af 14 mio. kr. Deponeringen finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2018 eller 2019.

Idet der også sker en kapacitetsudvidelse med 13 døgnpladser, skal dette også godkendes i DASSOS. DASSOS godkendte udvidelsen på møde den 8. maj 2018.

Businesscase er vedlagt for uddybning af indstillingen.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der godkendes en kapacitetsudvidelse med 13 døgnpladser til voksne med autisme efter servicelovens §§ 107-108,

at der indgås lejekontrakter til henholdsvis bygning 3 og bygning 6 beliggende Vilhelm Ehlerts Allé, Viborg,

at der deponeres 14 mio. kr. i 2018 i forbindelse med indgåelse af lejemålene, og

at deponeringen finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2018 eller 2019.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der godkendes en kapacitetsudvidelse med 13 døgnpladser til voksne med autisme efter servicelovens §§ 107-108,

at der indgås lejekontrakter til henholdsvis bygning 3 og bygning 6 beliggende Vilhelm Ehlerts Allé, Viborg,

at der deponeres 14 mio. kr. i 2018 i forbindelse med indgåelse af lejemålene, og

at deponeringen finansieres af anlægsrammen til udvikling af sociale tilbud i 2019.

Mikkel Rasmussen og Ole R. Andersen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Claus Kjeldsen, Susanne Buch og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har besluttet, at en privat logistikpartner skal drive ét fælles varelager for Region Midtjylland. Opgaven har været i udbud, og fire virksomheder har afgivet tilbud. Regionen har evalueret tilbuddene, og DKI Logistics A/S har det bedste tilbud, både evalueret på økonomi, kvalitet og samarbejde.

Etablering af et regionslager er et centralt led i Region Midtjyllands strategi for en professionel vareforsyning, der indeholder følgende fem elementer:

• Udbud af alle varer og tjenesteydelser: Effektivt samarbejde i regionen og med andre regioner
• Smallere varesortiment: Alle bruger samme vare til at løse samme opgave
• Effektive bestillingssystemer: Pålidelige, simple og brugervenlige processer
• One-point-strategi: Alle vareleverandører kører kun til regionslageret
• Regionslager: Effektiv og fleksibel håndtering af alle varetyper samt korrekte leverancer til tiden til alle regionens enheder/matrikler.

Det fælles regionslager skal afløse:

• Fem nuværende hospitalslagre
• To nuværende aftaler med DKI Logistics A/S om dels drift af en lagerløsning for Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Tage Hansens Gade samt til dels drift af lagerløsning for praksissektoren.

Herudover skal regionslageret fremover være lager for sociale tilbud, præhospitalet og administrationen. Varerne fra regionslageret kommer pakket og sorteret til det enkelte hospitalsafsnit, sociale tilbud mv.  

Der er visse stordriftsfordele ved etablering af et regionslager frem for mange decentrale løsninger. Den primære gevinst ligger dog i optimering af den samlede forsyningskæde. Regionslageret er en direkte forudsætning for "One-point-strategien". "One-point-strategien" forventes at give en besparelse på op til 30 mio. kr. årligt, idet regionens vareleverandører går fra små og hyppige leverancer til mange adresser, til større og færre leverancer på én adresse. Endvidere er regionslageret en væsentlig forudsætning for, at regionen kan få et smallere varesortiment og sikre rationelle bestillingsmønstre.

Besparelser ved etablering af regionslageret er en del af de samlede besparelser på 300 mio. kr., som Region Midtjylland skal spare på indkøbsområdet i perioden fra 2016 og frem mod 2020, jf. økonomiaftalen 2016 mellem Danske Regioner og regeringen.

Udbuddet er tilrettelagt på følgende måde

Som led i udbudsprocessen har de fem prækvalificerede virksomheder deltaget i dialogmøder, hvilket har givet værdifuld og afgørende viden om, hvordan udbudsmateriale og kontrakt kunne tilpasses både virksomhederne og regionens behov for en effektiv lagerløsning med høj grad af forsyningssikkerhed.

OneMed Sverige AB vurderede efter dialogen, at de ikke kunne afgive et tilpas konkurrencemæssigt tilbud og afgav således ikke tilbud på opgaven. Tilbuddene fra de fire andre virksomheder er evalueret ud fra økonomiske kriterier og ud fra kriterier om kvalitet og samarbejde. Alle fire tilbud lever op til de grundlæggende krav om forsyningssikkerhed, hygiejne mv.

I evaluering af tilbuddene er der lagt vægt på disse kriterier:

• Økonomi 50%
• Kvalitet og samarbejde 50 %.

Evalueringen er opsummeret i nedenstående tabel 1. Desuden er evalueringsrapporten vedlagt som bilag.

Tabel 1. Evaluering af de fire tilbud på kriterier for økonomi, kvalitet og samarbejde

Tilbuddet fra DKI Logistics A/S er evalueret til at være bedst, både på kriterierne om økonomi såvel som kvalitet og samarbejde. Dermed vinder DKI Logistics A/S udbuddet.

I forhold til kriteriet om kvalitet og samarbejde giver det vindende tilbud en betydelig grad af:

• Effektivitet, idet det er en højautomatiseret løsning i nybyggede bygninger på 9.000 kvadratmeter i forbindelse med virksomhedens lagerarealer ved Horsens.
• Fleksibilitet, idet aktiviteten på lageret kan øges med op til 100 %, inden regionen skal drøfte de faste omkostninger med logistikpartneren.
• Fokus på produktivitet, hvor der samarbejdes om produktivitetsgevinster i hele forsyningskæden, og hvor produktivitetsgevinster på regionslageret gøres op hvert år og deles med 50 % til hver.
• Udviklingsmuligheder, idet der er aftalt modeller for, hvordan regionslageret kan tildeles nye opgaver, hvis der er en positiv business case for Region Midtjylland. Endvidere tilbyder DKI Logistic A/S, at regionslageret kan udvides betydeligt med yderligere op til 23.000 kvadratmeter, hvis der er behov for det. Udvidelsen vil være til samme pris som tilbuddet. Dette er en afgørende mulighed, idet kontrakten først kan opsiges efter 15 år.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at DKI Logistics A/S tildeles opgaven med at etablere og drive regionslageret.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Claus Kjeldsen, Susanne Buch og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 26. april 2017 strategien for udbud af et regionslager og indkøb af logistikydelser til Region Midtjylland.

Den 5. december 2017 godkendte regionsrådet, at model 2 udgik i det videre arbejde, således at der kun gives tilbud på model 1, hvor logistikpartneren stiller lagerbygning til rådighed for logistikpartneren og foretager valg af placeringen af regionslageret.