Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 viste et forventet merforbrug på 207,2 mio. kr. Regionsrådet besluttede på mødet den 30. maj 2018, at der på juni-mødet skulle forelægges en sag, der redegør for, hvordan der opnås økonomisk balance i 2018 samt for finansieringen af 43 mio. kr. til dækning af uforudsete flytteudgifter på Aarhus Universitetshospital.

Der foreslås i denne sag puljereduktioner på centrale puljer, der isoleret set vil forbedre den økonomiske situation i regionen med 56,708 mio. kr. Hertil kommer reduktioner i investeringsplanen, der vil frigive 51 mio. kr. Desuden beskrives, hvordan et lovindgreb indenfor praksisområdet forventes at forbedre regionens økonomi med 25 mio. kr. i 2018.

Sagen er efter forretningsudvalgets behandling tilføjet afsnit om konsekvensen af reduktionen af de enkelte puljer, herunder et notat om konsekvenserne for høreområdet, ligeledes er der tilføjet et bilag, der viser de foreløbige budgetrammer for 2019.

Økonomirapportering pr. 31. marts 2018

Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 viste et forventet merforbrug på 207,2 mio. kr. I forbindelse med økonomirapporteringen blev det besluttet at arbejde med følgende fire spor for at sikre, at der opnås økonomisk balance:

1. Der forventes i løbet af året at være mindreforbrug på en række områder. Historisk set indmeldes der mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, som vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug.
2. En række centrale puljer indeholder midler, der er forudsat udmøntet til diverse formål. Det undersøges, i hvilket omfang (dele af) disse midler kan tilbageholdes og være med til at finansiere merforbruget. 
3. Der arbejdes på at finde mulige reduktioner på investeringerne i investeringsplanen, således at mængden af driftsanskaffelser i 2018 kan reduceres. En reduktion vil medføre et tilsvarende engangs råderum i 2018.
4. Det indskærpes, at der i videst muligt omfang skal sikres budgetoverholdelse på enheder og puljer. Herunder skal der på de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes på at reducere budgetoverskridelserne.

Regionsrådet besluttede på mødet den 30. maj 2018, at der på juni-mødet skulle forelægges en sag der redegør for, hvordan der opnås økonomisk balance i 2018. Regionsrådet besluttede ligeledes, at Aarhus Universitetshospital skulle tilføres 43 mio. kr. til dækning af uforudsete flytteudgifter (teknisk dobbeltdrift og flytteorganisation) og grænsefladeprojekter. Finansieringen af de 43 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital skulle indgå i den samme sag på juni-mødet. 

Der er efter økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 lavet et lovindgreb på praksisområdet, der medfører en forbedring af regionens økonomiske situation.

Ad 2, Reduktion af centrale puljers budget

Tabel 1 

I bilaget "Puljer incl. budget 2019" vises en oversigt over puljerne med "Vedtaget budget 2018", "Korrigeret  budget 2018 pr. 31.05", "Foreslået reduktion", "Rest budget 2018" og "Foreløbige budgetrammer 2019".

Fælles puljer til udmøntning

Pulje til strålebehandling

Regionsrådet besluttede på mødet den 30. maj 2018, at strålepuljen reduceres med 5 mio. kr.

Konsekvenser: Beslutningen er allerede truffet i maj, der er derfor ikke yderligere konsekvenser.

Meraktivitet på hospitalerne til høreomsorg

Det vurderes, at puljen kan reduceres med 1 mio. kr. Der skal dog gøres opmærksom på, at der er lang ventetid på området, og en reduktion af puljen kan være med til at øge den i forvejen lange ventetid.

Konsekvenser: Se vedhæftede notat om høreomsorg.

Pulje vedrørende udrednings- og behandlingsret

Det vurderes, at puljen kan reduceres med 3 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at de 2,5 mio. kr. af regionsrådet var øremærket initiativer inden for det lungemedicinske område, og de 0,5 mio. kr. var afsat som en reserve til nye udfordringer.

Konsekvenser: De afsatte 2,5 mio. kr. til lungemedicin i puljen til udrednings- og behandlingsret var planlagt at skulle bruges til at øge aktiviteten i speciallægepraksis og på hospitalerne. Det er fortsat under afklaring, hvordan pengene foreslås brugt. Eventuel udmøntning af midler til området ville derfor først kunne ske ultimo 2018 og få effekt fra 2019. I forhold til de afsatte midler til nye udfordringer (0,5 mio. kr.), er der ikke for øjeblikket peget på områder, hvor midlerne kunne anvendes i 2018.

Pulje til ekstraudgifter i forbindelse med aftale om SSI

Det foreslås at reducere puljen med 50 %, svarende til 3 mio. kr. Der er tale om udgifter, der i en vis grad vil falde på hospitalerne, som de kompenseres for fra denne pulje. Med reduktionen kan der derfor blive tale om mindre kompensation til hospitalerne.

Konsekvenser: Reduktionen kan medføre mindre kompensation til hospitalerne.

Pulje til udvikling af nære sundhedstilbud

Der er indmeldt et forventet mindreforbrug ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 på 0,1 mio. kr. Det foreslås at reducere puljen tilsvarende.

Konsekvenser: Der er allerede indmeldt tilsvarende mindreforbrug i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018. Der forventes derfor ingen konsekvenser

Screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III)

Der er på nuværende tidspunkt en forventning om, at der vil være et mindreforbrug på mellem 2,5 og 8,9 mio. kr. på kontoen i 2018. Det foreslås at reducere budgettet i 2018 med 5 mio. kr. Såfremt reduktionen medfører, at puljen senere på året ser ud til at få merforbrug, foreslås det, at kompensationen til hospitalerne reduceres, så budgettet kan overholdes.

Konsekvenser: Såfremt puljen ender med et mindreforbrug, der svarer til 5 mio. kr. eller mindre, vil der ikke være nogen konsekvenser. Alternativt vil konsekvensen være mindre kompensation til hospitalerne.

Kræftplan IV

I forbindelse med fordelingen af Kræftplan IV midlerne blev der reserveret 4,6 mio. kr. til flytning af kirurgisk aktivitet fra Aarhus Universitetshospital til regionshospitalerne. På baggrund af den seneste målopfyldelse i kræftpakkerne vurderes det, at det er tilstrækkeligt at udmønte 808.000 kr. til urinvejskirurgi og reducere budgettet med de resterende 3,792 mio. kr.

Konsekvenser: Der er udmøntet i alt 9,4 mio. kr. af Kræftplan IV midlerne til øget kapacitet i 2018. De resterende 3,8 mio. kr. vil indgå i arbejdet med at skabe balance i budget 2018 og frem. Det forventes ikke at få betydning for overholdelse af kræftpakkerne, men andre behandlingsområder vil eventuelt kunne komme under pres.

Pulje til initiativer fra sundhedsstrategi og Finanslovsmidler

Der er afsat 10,453 mio. kr. til patientinddragelse og 2,174 mio. kr. til opfølgende hjemmebesøg, hvor det vurderes at tiltagene kan gennemføres uden tilførelse af yderligere midler. Det foreslås derfor at reducere puljen med 12,627 mio. kr.

Konsekvenser: Fra puljen til initiativer fra Sundhedsstrategi og finanslovsmidler er der blevet inddraget midler, som var reserveret til patientinddragelse og opfølgende hjemmebesøg. For midlerne afsat til patientinddragelse gælder, at regionen allerede af egne midler har igangsat initiativer, som midlerne er afsat til. Udgifter til opfølgende hjemmebesøg afholdes af Praksiskontoen, og reduktionen er indeholdt i økonomiopfølgningen for området.

Pulje til øget kapacitet på medicinske afdelinger

Der er indmeldt et forventet mindreforbrug ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 på 3,245 mio. kr. Det foreslås at reducere puljen tilsvarende.

Konsekvenser: Der er allerede indmeldt tilsvarende mindreforbrug i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018. Der forventes derfor ingen konsekvenser

Pulje til Demenshandleplan

Der er indmeldt et forventet mindreforbrug ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 på 5,9 mio. kr. Det foreslås at reducere puljen tilsvarende.

Konsekvenser: Regionsrådet besluttede den 30. maj 2018, at der skal etableres tre tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens forankret ved de neurologiske afdelinger. Ved samme lejlighed blev der udmøntet midler til implementeringsarbejdet. Der er tale om midlertidige midler, der primært forventes anvendt til omorganisering, indkøb af udstyr, evt. bygningstilretninger samt midlertidige kapacitetsudvidelser. Givet at midlerne forventes anvendt i den resterende del af 2018, vurderes det at være realistisk, at hospitalerne kan løfte opgaven for de udmøntede midler. I forhold til kapacitet blev der i efteråret 2016 givet et generelt og varigt løft til udredning og behandling på det neurologiske område. I Region Midtjylland udredes de fleste patienter for demens inden for neurologien, og forventningen var, at neurologien fortsat ville spille en fremtrædende rolle i den kommende organisering på demensområdet. Løftet gik bl.a. til oprettelsen af et ekstra ydernummer i den vestlige del af regionen og blev fulgt op af en forløbsbeskrivelse, der sikrer, at patienter med mindre neurologiske lidelser bliver håndteret på det rette niveau, således at de speciallægefaglige ressourcer på hospitalerne bliver brugt optimalt. Den nyoprettede speciallægepraksis tog imod de første patienter den 1. juli 2017.

Personale og uddannelse

Lederuddannelse og udvikling af medarbejdere

Ved ikke at igangsætte konkrete aktiviteter vil der kunne frigives 0,3 mio. kr.

Konsekvenser: Formålet med puljen er at understøtte aktiviteter med særligt fokus på de udfordringer, der er i forbindelse med fremtidens sundhedsvæsen, herunder besparelser og omstilling og de nye vilkår og rammer, der opstår i forbindelse med nybyggerier på regionens hospitaler. Formålet er at klæde ledere og medarbejdere på til at løse nuværende og fremtidige opgaver. Ved en reduktion af puljen med 0,3 mio. kr. i 2018 betyder det, at der ikke vil kunne igangsættes nye aktiviteter, såfremt behovet opstår, idet de tilbageværende puljemidler er disponerede til allerede planlagte aktiviteter.

Styrkelse af Uddannelsesområdet

Der er indmeldt et forventet mindreforbrug ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 på 2,5 mio. kr. Det vurderes at yderligere 2,5 mio. kr., der var afsat til kompetenceudvikling af medarbejdere på hospitalerne i 2018, kan tilbageholdes, og puljen dermed samlet set reduceres med 5 mio. kr.

Konsekvenser: For de 2,5 mio. kr. der allerede forventes som mindreforbrug jf. økonomirapporteringen pr. 31. marts forventes ingen konsekvenser. For de 2,5 mio. kr. der var afsat til kompetence udvikling i 2018, må det påregnes, at kompetenceudviklingstiltag på hospitalerne enten udsættes eller udlades.

Personalepolitiske puljer

Der er indmeldt et forventet mindreforbrug ved økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018 på 3,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et mindreforbrug på seniorpuljen. Samlet set forventes et mindreforbrug på 3,973 mio. kr. Midlerne er fordelt med 3,721 mio. kr. på personalepolitiske puljer og 0,252 mio. kr. ved psykiatrien.

Konsekvenser: Der er allerede indmeldt tilsvarende mindreforbrug i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018. Der forventes derfor ingen konsekvenser

It og anskaffelser

Pulje til administrative it-systemer

Det vurderes, at der i 2018 kan afleveres 0,5 mio. kr. fra puljen.

Konsekvenser: Bevillingen på kontoen dækker koncernudgifter til administrative it-systemer, hvoraf der i 2018 bl.a. afholdes udgifter til migrering af Region Midtjyllands fælles telefonisystem. I forhold til tidsplanen for migrering forventes der at være et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i 2018, som kan afleveres. Udgifterne vil i stedet skulle afholdes i 2019.

Forskning og samarbejde

Sundhedsvidenskabelig forskningsfond

Den planlagte udmøntning i foråret 2018 fastholdes. I efteråret kan der som et engangstiltag reduceres med 15 mio. kr.

Konsekvenser: En reduktion på 15 mio. kr. er en hård stramning på et område, som regionen har gjort en stor indsats for at styrke igennem de seneste år. Medfinansiering af forskningsprojekter fra regionens side har stor betydning for forskernes mulighed for at indhente eksterne forskningsbevillinger. Det må derfor forventes, at reduktionen i forskningsfondens budget også medfører en reduktion i det samlede beløb, som Region Midtjylland årligt modtager i eksterne forskningsbevillinger (i alt 470 mio. kr. i 2016 i ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter i Region Midtjylland).

Pulje til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland

Regionsrådet godkendte fordelingen af puljens midler for perioden 2018-2020 den 27. september 2017. Der er et restbeløb i 2018 på 16.000 kr., der ikke allerede er fordelt.

Konsekvenser: Der er tale om et restbeløb – der forventes ikke konsekvenser

Fællesprojekter/aftaler med kommuner

Der er et ikke-disponeret beløb i 2018 på 0,7 mio. kr. Det foreslås at reducere puljen tilsvarende.

Konsekvenser: De projekter, der er i gang, vil kunne gøres færdige. Der vil med reduktionen ikke være mulighed for at igangsætte nye projekter.

Øvrige områder

Konsulentbistand og informationsindsats mv.

På kontoen til konsulentbistand og informationsindsats mv. er der pt. ikke disponeret midler i 2018. Hele budgettet på 2,5 mio. kr. kan derfor inddrages i 2018.

Konsekvenser: Bevillingen på kontoen skal dække udgifter til konsulentbistand og informationsindsats mv. for hele eller dele af sundhedsområdet. Konsekvensen ved aflevering af bevillingen vil være, at der ikke kan afholdes centrale udgifter i 2018 fra kontoen. Udgifter, der ikke kan udskydes til 2019, vil skulle finansieres af de involverede hospitaler.

Projekt værdibaseret styring

Det vurderes, at den kan frigives 2 mio. kr. i 2018.

Konsekvenser: Aflønning for de timer, medarbejdere i Koncernøkonomi anvender i projektet samt udgifter relateret til mødeafholdelse, konferencer og transport, vil ikke længere betales af projektet, men af Koncernøkonomi. Såfremt der opstår uforudsete udgifter i projektet, er det muligt, at projektet vil komme ud med et merforbrug ved årets slutning. Der har været afsat 2 mio. kr. til et pilotprojekt med nye afregningsmodeller på ældreområdet på Regionshospitalet Randers. Dette vil blive reduceret til 1 mio. kr.

Fælles puljer i alt

Som det fremgår af tabellen ovenfor foreslås i alt puljereduktioner på 72,653 mio. kr. Heraf var der allerede indmeldt et mindreforbrug på 15,945 mio. kr. i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018. Isoleret set vil reduktionen altså forbedre den økonomiske situation i regionen med 55,708 mio. kr.

Ad 3, Investeringsplanen

Tabel 2 

Det har været undersøgt hvilke mulige tiltag, der kan anvendes i forhold til at reducere investeringsplanen, således der kan frigives midler fra driftsanskaffelser.

Følgende besparelsestiltag påtænkes:

• Reduktion af rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Det vurderes, at det er muligt at frigøre 5 mio. kr. fra denne rammebevilling.
• Frigørelse af midler fra mindreforbrug i forbindelse med regnskabsaflæggelse af projekter, som er under afslutning. Det vurderes, at der kan frigøres 6 mio. kr. fra mindreforbrug i 2018.
• Reduktion af den medicotekniske ramme i 2018 med 40 mio. kr. nærmere bestemt midlerne afsat til anvendelse, når de planlagte kapacitetsudredninger foreligger, jf. punkt 15 på regionsrådsmødet den 15. december 2017. Midlerne er påtænkt anvendt til øget kapacitet og ny teknologi.

Besparelsen på den medicotekniske ramme vil naturligvis have den konsekvens, at der vil være færre midler til medicoteknisk apparatur. Dette vil påvirke muligheden for at øge kapaciteten inden for blandt andet scanning og for at investere i ny teknologi som fx PET/MR og MR/acceleratorer.

Reduktionerne i investeringsplanen vil forbedre den økonomiske situation i regionen med 51 mio. kr.

Praksisområdet

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen har ikke kunnet nå til enighed omkring en ny overenskomst for tandlægeområdet. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har derfor opsagt den nuværende overenskomst med virkning pr. 1. juni 2018. Der er foretaget et lovindgreb på området for at sikre fortsat tandlægebehandling til borgerne i perioden efter den 1. juni. I lovindgrebet er der samtidig fokus på at nedbringe udgifterne til tandlægebehandling, så udgifterne svarer til den afsatte økonomiske ramme.

Region Midtjylland har de seneste to år budgetteret med et merforbrug på tandlægeområdet grundet de store udgifter, der har været forbundet med den nu opsagte overenskomst. Udgifterne vil pr. 1. juni 2018 blive sænket via en nedregulering af det offentlige tilskud på en række ydelser. Regionernes udgifter til tandlægebehandling vil derfor, ved uændret aktivitet, falde. På baggrund af det beskrevne lovindgreb forventes det, at udgifterne til tandlægebehandling vil falde med omkring 25 mio. kr. i Region Midtjylland i 2018.

Den økonomiske situation

Hvis de foreslåede reduktioner foretages, vil den samlede besparelse på puljerne være 56,708 mio. kr., og investeringsplanens driftsanskaffelser vil kunne reduceres med 51 mio. kr. I alt vil det forventede merforbrug fra økonomirapporteringen på 207,2 mio. kr. kunne reduceres med 107,708 mio. kr. Hertil kommer den forventede reduktion i udgifterne til tandlægerne på 25 mio. kr. Samlet set vil udfordringen i 2018 fra økonomirapporteringen pr. 31. marts være reduceret til 74,492 mio. kr.

Den resterende ubalance på 74,492 mio. kr. forudsættes at kunne løses ved hjælp af punkt 1 og 4 i fra afsnittet om "økonomirapporteringen pr. 31. marts" der omhandler forventede mindreforbrug på en række områder samt reduktion af allerede indmeldte budgetoverskridelser. Økonomien følges tæt, og den næste økonomirapportering behandles i regionsrådet på august-mødet.

De 43 mio. kr. til dækning af uforudsete flytteudgifter på Aarhus Universitetshospital vil blive finansieret fra den samlede reduktion på 107,708 mio. kr., der er beskrevet i ovenstående.

De konkrete bevillingsændringer foretages i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 på mødet i august 2018.

Direktionen indstillede,

at de foreslåede budgetreduktioner på centrale puljer og i investeringsplanen godkendes, og

at finansieringen af 43 mio. kr. til uforudsete flytteudgifter på Aarhus Universitetshospital godkendes.

Regionsrådet vedtog,

at de foreslåede budgetreduktioner på centrale puljer og i investeringsplanen godkendes, idet den foreslåede besparelse på fællespuljen til meraktivitet på hospitalerne til høreomsorg dog ikke effektueres.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet besluttede på deres møde den 30. maj 2018, at der på juni-mødet skulle forelægges en sag der redegør for hvordan der opnås økonomisk balance i 2018. Regionsrådet besluttede ligeledes at Aarhus Universitetshospital skulle tilføres 43 mio. kr.

På regionsrådsmødet den 15. december 2017 blev midlerne i den medicotekniske ramme afsat.

Økonomiaftalen for 2018 for regionerne indeholder et omprioriteringsbidrag på administrationen af sundhedsområdet på 1 %. Omprioriteringsbidraget foreslås udmøntet gennem en rammebesparelse på administrationerne på hospitalerne og de centrale stabe.

Økonomiaftalen for 2018 for regionerne indeholder et omprioriteringsbidrag på administrationen af sundhedsområdet på 1 %. For Region Midtjylland er det opgjort til 12,8 mio. kr. Ved vedtagelsen af budgettet for 2018 blev omprioriteringsbidraget placeret på en central pulje til udmøntning på de enkelte hospitaler og centrale stabe.

Regionsrådet har tidligere behandlet udmøntningen af omprioriteringsbidraget på mødet den 31. januar 2018. Udmøntningen blev foreslået udmøntet dels fordelt som en rammebesparelse og dels ved en opsigelse af kutymefridage. Regionsrådet besluttede, at direktionen skulle tage en dialog med de faglige organisationer omkring opsigelse af kutymefridage.

Direktionen har den 6. juni 2018 afholdt et møde med de faglige organisationer, referatet herfra er vedlagt som bilag. På baggrund af mødet har direktionen konkluderet, at ud fra de praktiske og personalepolitiske konsekvenser indstilles det, at kutymefridagene ikke bliver opsagt, men at hele omprioriteringsbidraget udmøntes gennem en rammebesparelse.

Omprioriteringsbidraget foreslås dermed fuldt ud udmøntet ved en rammebesparelse på administrationerne på hospitalerne og centrale stabe. Besparelsen fordeles som en rammebesparelse fordelt 50/50 mellem hospitalerne og de centrale stabe. For hospitalerne fordeles rammebesparelsen ud fra det vedtagne bruttobudget 2018 eksklusiv medicin, mens det for stabene fordeles ud fra det vedtagne lønbudget 2018.

Direktionen indstillede,

at der ikke sker opsigelse af kutymefridagene, og

at fordelingen af omprioriteringsbidraget for 2018 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands ledelses- og styringsgrundlag er hen over det seneste år blevet revideret. Regionsrådet, MED-systemet og koncernledelsen har bidraget til denne revidering, og "God ledelse og styring i Region Midtjylland" er nu klar til politisk godkendelse og efterfølgende implementering.

I foråret 2017 blev der som en del af koncernledelsens udviklingsforløb igangsat en revision af ledelses- og styringsgrundlaget for Region Midtjylland. Formålet med dette var at få et kortere og mere tidssvarende ledelsesgrundlag og samtidig blandt andet få indarbejdet målbillederne og værdibaseret styring. Herefter har arbejdet med revideringen involveret Regions-MEDudvalget og koncernledelsen af flere omgange. Udkast til "God ledelse og styring i Region Midtjylland" blev præsenteret for regionsrådet på temadagen den 19. februar 2018, hvor der fremkom nogle ønsker til justeringer og tilføjelser, som er blevet indarbejdet.

Efterfølgende har "God ledelse og styring i Region Midtjylland" været i høring i Hoved-MEDudvalgene i Region Midtjylland. Høringssvarene var i udgangspunktet positive over for, at "God ledelse og styring i Region Midtjylland" er kortere end det tidligere ledelses- og styringsgrundlag, og det opfattes mere overskueligt og læsevenligt. "God ledelse og styring i Region Midtjylland" opfattes desuden som ambitiøst og nyttigt. Der er tilfredshed med, at de tre værdier er fastholdt, og at der er lavet en kobling til målbillederne.

På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget mindre justeringer i dokumentet, og koncernledelsen har efterfølgende godkendt dette.

"God ledelse og styring i Region Midtjylland" forelægges nu med henblik på godkendelse.

Implementering

Efter regionsrådets godkendelse vil der på forskellig vis blive arbejdet med implementering af grundlaget. Koncernledelsen vil stå i spidsen for denne implementering, og administrationen vil sikre, at der sker en justering af centrale dokumenter, som bygger på det gamle ledelses- og styringsgrundlag. En stor del af implementeringsarbejdet kommer til at foregå lokalt i de enkelte enheder.

Administrationen er i færd med at forberede implementeringen og udarbejde materialer, som kan understøtte implementeringen. Hovedproduktet vil være en folder.

Yderligere vil der blive kommunikeret på forskellige kanaler, fx:

• Side på intranet.rm.dk og på rm.dk (dvs. både internt og eksternt)
• Powerpoint-introduktion
• Introfilm
• Oplæg til dialog og inspiration
• Introduktion for nyansatte medarbejdere
• Lederudviklingsprogrammerne m.m.

Ambitionerne for implementeringen er:

• Ledere: Kender og anvender grundlaget aktivt. Formidler til medarbejderne. Viser hvordan det anvendes.
• Medarbejdere: Kender grundtankerne. Ved at ledelsesniveauet arbejder aktivt med grundlaget.
• MED-udvalgsmedlemmer: Kender og anvender grundlaget aktivt i drøftelser og beslutninger. Kommunikerer i drøftelser og beslutninger.
• Samarbejdspartnere: Grundlagets værdier og intentioner udleves i dialogen og samarbejdet med Region Midtjyllands samarbejdspartnere. 

Direktionen indstillede,

at "God ledelse og styring i Region Midtjylland" godkendes. 

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og fire samarbejdskommuner, Lemvig, Skive, Skanderborg og Aarhus, har fået tilsagn om midler fra første udmøntning af puljen til etablering af læge- og sundhedshuse. Der er tale om tilskud til projekterne og således ikke fuld finansiering af det ansøgte beløb. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om muligheder for at tilpasse projekterne indenfor tilsagnsbetingelserne. Administrationen har i forlængelse heraf undersøgt muligheder for at tilpasse projekterne i samarbejde med kommunerne samt undersøgt mulighederne for at finde egenfinansiering til projekterne.

Region Midtjylland og en række samarbejdspartnere (kommuner og praktiserende læger) indsendte den 5. marts 2018 en række ansøgninger til puljen til etablering af læge- og sundhedshuse. Prioritering af de projekter, der blev indsendt til ministeriet, skete på baggrund af følgende principper:

• projekter i allerede eksisterende sundhedshuse med afsæt i helhedsplaner og strategien for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
• projekter, der allerede var dialog med kommuner og/eller læger om
• lægedækningssituationen i området.

Region Midtjylland og fire samarbejdskommuner, Lemvig, Skive, Skanderborg og Aarhus, har fået tilsagn om midler fra første udmøntning af puljen til etablering af læge- og sundhedshuse. Der er tale om tilskud til projekterne og ikke fuld finansiering af det ansøgte beløb. Såfremt alle projekter skal realiseres i overensstemmelse med de indsendte ansøgninger, vil der være tale om en væsentlig egenfinansiering fra Region Midtjylland.

Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om de forudsætninger, der er beskrevet i tilskudsskrivelserne. Ministeriet har mundtligt tilkendegivet, at det ikke er en forudsætning, at Region Midtjylland og samarbejdskommunerne finder den fulde finansiering for at kunne realisere de ansøgte projekter i fuldt omfang. Det blev tilkendegivet, at der er mulighed for at tilpasse projekterne således, at den nødvendige egenfinansiering begrænses, ligesom der er mulighed for at udskyde delprojekter til et tidspunkt, hvor der er mulighed for at finde finansiering. På baggrund heraf har administrationen i samarbejde med kommunerne undersøgt muligheder for at tilpasse projekterne i det omfang, det er muligt uden at gå på kompromis med intentionen i projekterne. Administrationen har ligeledes undersøgt mulighederne for at finde egenfinansiering.

Det er også en mulighed, at Region Midtjylland takker nej til tilskuddene.

En eventuel regional egenfinansiering skal findes i det regionale anlægsbudget, som er under pres. Senest har regionsrådet på møde den 30. maj 2018 behandlet Økonomirapportering pr. 31. marts 2018, hvor det fremgår, at der arbejdes på at finde mulige reduktioner på investeringerne i investeringsplanen, således at mængden af driftsanskaffelser i 2018 kan reduceres og dermed bidrage til at opnå økonomisk balance.

Region Midtjylland har endvidere en såkaldt huslejepulje, hvor 'overskydende' husleje fra sundhedshusene samles. Huslejepuljen forventes at have et budget på 2 mio. kr. i 2018 og i 2019. Midlerne anvendes til løbende udbygning og renovering af eksisterende sundhedshuse.

Accept af tilskud

Det fremgår af vedhæftede tilskudsskrivelser, at tilskudsmodtager senest fire uger efter modtaget tilsagn skal underskrive acceptskrivelse, såfremt man ønsker at modtage tilskuddet. Det har derfor ikke været muligt at få tilskudsskrivelserne politisk behandlet, forud for at der skulle underskrives acceptskrivelser.

Det er aftalt med ministeriet, at Region Midtjylland har mulighed for at give teknisk administrative underskrifter med forbehold for politisk behandling. Alle tilskudsskrivelserne er underskrevet pr. 4. juni 2018, men med forbehold for den politiske behandling i juni 2018. Efter et eventuelt tilsagn vil der fortsat være mulighed for at tilpasse projekterne. Projekterne skal derefter behandles i Sundheds- og Ældreministeriet.

Nedenfor præsenteres de fire oprindelige projekter og en mulig tilpasning af projekterne, herunder beskrives mulighed for at finde evt. egenfinansiering.

Lemvig

Region Midtjylland og Lemvig Kommune har indsendt en fælles ansøgning, der vedrører etablering af lokaler til almen praksis, etablering af lokaler til kommunale sundhedstilbud, tekniske installationer og udstyr. I alt er der søgt om 11,5 mio. kr. Der er givet tilsagn om tilskud på 50 % af etablering af lokaler til praksisformål samt 100 % finansiering af videokonferenceudstyr til almen praksis (budgettet for de to delprojekter er 5,1 mio. kr., der er givet tilskud på 2,7 mio. kr.). Der er således ikke bevilget midler til etablering af lokaler til kommunale formål, tilpasning af tekniske installationer, elektronisk tilgængelighedsprojekt, sikret adgangskontrol samt etablering af trådløst netværk.

Lemvig er udpeget som lægedækningstruet område. Lægedækningsudfordringen skærpes yderligere af, at der i løbet af det kommende 1½ år kan forventes, at yderligere tre læger stopper. Administrationen foreslår på den baggrund, at tilsagnet godkendes, og at projektet for fremtidssikring af lokaler til praksisformål tilpasses et budget, der svarer til tilskudsmidlerne på 2,4 mio. kr. samt regional medfinansiering på op til 1 mio. kr. Herved bliver renoveringen og ombygningen mindre gennemgribende, og færre kvadratmeter vil kunne renoveres, men det vil dog forbedre rammerne for almen praksis i huset, herunder muliggøre større samarbejde på tværs af ydernumre i huset.

Der skal udarbejdes en nærmere konkretisering af renovering, budget mv. Vedhæftede tilpassede projektbeskrivelse er fortsat på et overordnet niveau, men vil blive konkretiseret såfremt Sundheds- og Ældreministeriet godkender tilpasningen af projektet.

Økonomi

Det reviderede projekt for etablering af lokaler til flerlægepraksis m.m. i Regionshospitalet Lemvig/Lemvig Sundhedshus udgør 3,7 mio. kr., heraf forventes det, at ministeriet ved det reviderede projekt fastholder tilsagn om tilskud på 2,7 mio. kr. fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse. Nedenstående tabel 1 viser, at Region Midtjylland ved godkendelse af denne sag medfinansierer 1,0 mio. kr. fra puljen til anlægsprojekter, midler prioriteret til sundheds-, akut- og lægehuse i 2018.   

Administrationen er dialog med Lemvig Kommune om kommunens videre overvejelser vedrørende lokaler til kommunale formål. Dette kan ske uafhængigt af tilskudsbetingelserne fra ministeriet.

Med godkendelsen af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 11,1 mio. kr. på puljen til anlæg i 2018. Derudover resterer der 9,67 mio. kr. på rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Der forventes ændringer i forbindelse med budgettilpasning for 2018 samt mindreforbrug på afgivne bevillinger. Regionsrådet vil blive orienteret om dette, når det konkrete omfang kendes.

Skive

Region Midtjylland og Skive Kommune har indsendt en fælles ansøgning med i alt seks delprojekter i Skive Sundhedshus. Der er givet tilsagn om tilskud til 100 % finansiering af to delprojekter: etablering af åndedrætsklinik og videokonferenceudstyr. Der er ansøgt om knapt 10 mio. kr. og givet tilsagn om tilskud på knapt 3,4 mio. kr.

Ministeriet har mundtligt tilkendegivet, at der er mulighed for at gå videre med de delprojekter, der er givet tilskud til, selvom region og kommune på nuværende tidspunkt ikke kan finde egenfinansiering til de øvrige projekter.

Kommunen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at finde egenfinansiering til de øvrige delprojekter på nuværende tidspunkt.  

Det foreslås, at projektet tilpasses, så Region Midtjylland og Skive Kommune i første omgang går videre med de to delprojekter, der er givet tilskud til, men at det fortsat er ambitionen at realisere de øvrige fire delprojekter på et senere tidspunkt jf. vedhæftede reviderede projektbeskrivelse.

Skanderborg

Region Midtjylland og Skanderborg Kommune har indsendt en fælles ansøgning vedrørende Skanderborg Sundhedshus. Der er ansøgt om 12,3 mio. kr., heraf ca. 11,7 mio. kr. til ombygning og øget handicaptilgængelighed og 0,6 mio. kr. til indkøb af udstyr. Der er givet tilsagn om tilskud på 25 % af det ansøgte beløb svarende til knapt 3,1 mio. kr.

En mulighed er at opdele det ansøgte projekt i etaper, hvor etablering af lokaler til flerlægepraksis vil udgøre 1. etape. Ved etapeopdelingen nedbringes det umiddelbare finansieringsbehov her-og-nu, men der vil senere blive behov for at gennemføre de øvrige etaper for at have et fuldt funktionelt sundhedshus. En del af de efterfølgende investeringer forudses dog under alle omstændigheder nødvendige på sigt, herunder etablering af handicapvenlig elevator, adgang til bygningens øverste etage samt renovering af sundhedshusets tag. Disse to poster forventes alene at udgøre 2-3 mio. kr. på sigt, alt efter om fx tagrenovering kan gennemføres sammen med øvrigt projekt. Der vil være en udgift for Region Midtjylland i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. ved at gennemføre projektet. Denne udgift dækker de dele af projektet, som ikke skal gennemføres under alle omstændigheder.

Et budget for etape 1, etablering af lokaler til flerlægepraksis vil i så fald udgøre:

Det forventes, at den berørte lægepraksis vil indgå i et samarbejde omkring finansieringen og har foreløbigt indikeret mulighed for at bidrage med 1,0 mio. kr. Den nødvendige egenfinansiering fra Region Midtjylland for at gennemføre etape 1 vurderes derfor til ca. 3,7 mio. kr. I denne sum er indeholdt den forventede udgift til tagrenovering af den berørte fløj. Udgiften er vurderet til ca. 1,5 mio. kr. Denne udgift skal afholdes indenfor få år, uanset om det øvrige projekt gennemføres. Den reelle meromkostning ved etableringen for Region Midtjylland er derved ca. 2,2 mio. kr. for etape 1.

Etape 2 – etablering af handicapvenlig elevatoradgang til tagetage: 0,9 mio. kr.

Etape 3 – resten af det ansøgte projekt, inkl. nødvendig tagrenovering af de dele af taget, der ikke er renoveret i etape 1: 4,2 mio. kr.

Det samlede projekt fordyres med ca. 0,9 mio. kr. ved at gennemføre en etapeopdeling.

Der vil være behov for at foretage en lokalerokade med både den kommunale og den regionale psykiatri i sundhedshuset, for at projektet kan gennemføres. 

Der er generelt ikke lægedækningsudfordringer i kommunen, og såfremt Familielægerne er nødt til at finde andre lokaler i byen, vil der fortsat være praktiserende læger til stede i sundhedshuset.

En eventuel egenfinansiering skal findes i puljen til anlægsprojekter, som i forvejen er under pres. Såfremt tilsagnet til Skanderborg Sundhedshus godkendes, vil administrationen udarbejde en revideret projektbeskrivelse samt bevillingssag til udvalgsmøder i september 2018. Projektbeskrivelsen vil herefter blive fremsendt til ministeriet. 

Aarhus

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har indsendt en fælles ansøgning med tre delprojekter: Psykiatriens Hus i Aarhus (ansøgt 13,45 mio. kr., Region Midtjylland, Aarhus Kommune og MarselisborgCentret har herudover hver bidraget med 1 mio. kr. i egenfinansiering), Flerlægepraksis på MarselisborgCentret (ansøgt 5,9 mio. kr.) og Sundhedshus Vest i Gellerup (ansøgt 17,5 mio. kr.). Ministeriet har givet tilsagn om tilskud på 50 % af det samlede ansøgte beløb.

Ministeriet har mundtligt tilkendegivet, at der som udgangspunkt er givet ca. 6,7 mio. kr. til Psykiatriens Hus i Aarhus, 2,95 mio. kr. til flerlægepraksis på MarselisborgCentret og 8,75 mio. kr. til Sundhedshus Vest i Gellerup. Dog er der mulighed for, at Region Midtjylland og Aarhus Kommune kan indsende en revideret projektbeskrivelse, hvor tilskuddet fordeles på anden vis, muligvis kan der gives accept af, at f.eks. flerlægepraksis-projektet udgår, og at tilskuddet fordeles på de to øvrige delprojekter. Det kan dog ikke garanteres, at en væsentlig anderledes fordeling accepteres af ministeriet.

Region Midtjylland er projektejer på projekterne i relation til MarselisborgCentret, mens Aarhus Kommune er projektejer på projektet i Gellerup.

Administrationen foreslår, at tilsagnet for henholdsvis Psykiatriens Hus og flerlægepraksis på MarselisborgCentret godkendes, og at ministeriet oplyses om, at regionen vil vende tilbage med reviderede projektbeskrivelser, tidsplaner og budgetter til september 2018, således at der bliver mere tid til at få afdækket mulighederne for finansiering.  

Psykiatriens Hus i Aarhus

Regionsrådet godkendte på deres møde den 27. september 2017 at indgå i samarbejde med Aarhus Kommune om Psykiatriens Hus i Aarhus (tidligere Borgernes Psykiatrihus), og der blev prioriteret midler til projektet i forbindelse med udmøntningen af de prioriterede midler til Psykiatrien på regionsrådsmødet i februar 2018. Det er derfor administrationens anbefaling, at projektet fastholdes i sin oprindelige form. Udover den egenfinansiering, der allerede er besluttet at lægge i projektet, mangler der finansiering på 6,725 mio. kr., som deles ligeligt mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

Der er mulighed for, at Region Midtjyllands andel af egenfinansiering på ca. 3,4 mio. kr. sker via Psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold. På grund af væsentlige mindreforbrug i den seneste periode kan Region Midtjyllands resterende egenfinansiering finansieres herved.

I forhold til efterfølgende implementering vil byggeriets afslutning blive udskudt fra 1. december 2018 til 1. februar 2019. Udskydelsen skyldes, at det er nødvendigt med den ekstra tid for at sikre god kvalitet i byggeriet. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en revideret projektbeskrivelse og en revideret tidsplan for projektet.

Psykiatriledelsen har ansvaret for udmøntning af psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold.

Flerlægepraksis på MarselisborgCentret

Der er søgt om midler til renovering af hele bygning 15 på MarselisborgCentret (tre etager på i alt ca. 740 kvadratmeter), således at der kan etableres en flerlægepraksis i bygningen, der skal have et tæt samarbejde med Psykiatriens Hus og i øvrigt bidrage til MarselisborgCentrets vision. Etablering af en flerlægepraksis i bygningen vil kræve en renovering af hele bygningen, men kun to af de tre etager skal anvendes til flerlægepraksis. De resterende kvadratmeter anvendes til andet formål. Marselisborg Centret er i gang med at undersøge mulighederne for at finde restfinansiering via MarselisborgCentret og finansiering via kommende lejere. Marselisborg Centrets bestyrelse afholder møde ultimo juni 2018, hvor bestyrelsen vil behandle et forslag. Det foreslås på den baggrund, at tilsagnet godkendes, og at der dermed gives mere tid til at afdække, om der kan findes finansiering uden regionale anlægsmidler. Såfremt det ikke lykkedes, kan Aarhus Kommune og regionen søge ministeriet om, at midlerne anvendes til de to øvrige projekter i Aarhus.

Der er ikke lægedækningsudfordringer i området.

Der skal udarbejdes en revideret projektbeskrivelse, herunder en revideret tidsplan for projektet, såfremt det besluttes, at accepten af tilskuddet godkendes.

Sundhedshus Vest i Gellerup

Der er givet et tilskud på 8,75 mio. kr. til etablering af Sundhedshus Vest i Gellerup (50 %). Der er tale om et betydeligt behov for egenfinansiering for at realisere projektet som beskrevet i ansøgningen.

Sundhedshus Vest i Gellerup er primært et kommunalt projekt, og Aarhus Kommune er administrativ projektejer på projektet. I forbindelse med ansøgningen har Region Midtjylland ikke forpligtet sig på at etablere funktioner i huset, men har tilkendegivet, at muligheder for at etablere fremskudte hospitalsfunktioner i huset vil blive afdækket. Regionen har ikke forpligtet sig vedrørende anlægsmidler. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at accept af tilskuddet til projekt i Lemvig samt revideret projektbeskrivelse godkendes

at der gives rådighedsbeløb til finansiering til Lemvig Sundhedshus jf. tabel 1

at accept af tilskuddet til projekt i Skive Sundhedshus samt revideret projektbeskrivelse godkendes

at accept af tilskuddet til projekter i Aarhus godkendes, og

at tilsagnet for Skanderborg Sundhedshus drøftes, og der tages stilling til, hvorvidt der skal gives tilskud til Skanderborg Sundhedshus.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at accept af tilskuddet til projekt i Lemvig samt revideret projektbeskrivelse godkendes,

at der gives rådighedsbeløb til finansiering til Lemvig Sundhedshus jf. tabel 1,

at accept af tilskuddet til projekt i Skive Sundhedshus samt revideret projektbeskrivelse godkendes,

at accept af tilskuddet til projekter i Aarhus godkendes, og

at stillingtagen vedrørende Skanderborg Sundhedshus udsættes til september 2018 med henblik på yderligere sondering af mulighederne for at realisere projektet.

Else Kayser og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at accept af tilskuddet til projekt i Lemvig samt revideret projektbeskrivelse godkendes,

at der gives rådighedsbeløb til finansiering til Lemvig Sundhedshus jf. tabel 1,

at accept af tilskuddet til projekt i Skive Sundhedshus samt revideret projektbeskrivelse godkendes,

at accept af tilskuddet til projekter i Aarhus godkendes, og

at stillingtagen vedrørende Skanderborg Sundhedshus udsættes til september med henblik på yderligere sondering af mulighederne for at realisere projektet, herunder en vurdering af de forventede afledte lokalemæssige konsekvenser for øvrige funktioner i sundhedshuset.

Lars Møller Pedersen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud, forretningsudvalget og regionsrådet godkendte ansøgningerne i marts 2018. 

Udvalg for nære sundhedstilbud og forretningsudvalget blev orienteret om tilsagn om tilskud samt afslag i maj 2018.  

Region Midtjyllands strategi for lægedækning i almen praksis er blevet opdateret og udvidet, så den fastsætter en politisk retning for området, er tilpasset ny lovgivning og overenskomst, og i endnu højere grad kan bruges som et administrativt grundlag for administrationens daglige sagsbehandling. Strategien skal desuden sikre klare retningslinjer i håndteringen af sager, der vedrører lægedækning, på tværs af politiske udvalg, for at skabe sammenhængende administration på området.

Som en del af den mere langsigtede strategi på området er det hensigtsmæssigt, at administrationen kan igangsætte initiativer, hvis udgifterne ligger under beløbet for delegations- og kompetencereglerne (100.000 kr.). I nogle år har der ikke været et budget til dette, og hver enkelt sag har skullet fremlægges for regionsrådet. Derfor indstilles, at der fremover årligt afsættes 1 mio. kr. af driftsbudgettet til lægedækningsaktiviteter. Endelig er administrationen i gang med en analyse af mulige løsninger på lægedækningsproblemer i Lemvigområdet, som kan løses inden for beskrivelserne i strategien, ved en mulig oprettelse af en regionsklinik under sundhedslovens forsøgsparagraf 233. Arbejdet med analysen fortsættes, og resultaterne fremlægges til politisk beslutning i efteråret 2018.

Baggrund

Region Midtjyllands lægedækningsstrategi for almen praksis sikrer, at administrationen har et manøvrerum til at håndtere de problemstillinger, der opstår i den daglige drift af lægedækningsområdet og sikrer ensartet administration af ensartede sager ved at beskrive, hvilke principper Region Midtjyllands regionsråd har for håndtering af lægedækning.

I lægedækningsstrategien fremgår de lovgivnings- og overenskomstmæssige rammer og dermed politiske og administrative manøvrerum i forhold til håndtering af praksisophør, styring af læge- og patientkapacitet og initiativer, der på længere sigt skal afhjælpe den udfordring, der nogle gange er ved at sikre lægedækningen i hele regionen.

Den reviderede strategi giver et politisk pejlemærke for regionens ageren på området og sikrer samtidig, at der fremover er et dokument, hvor retningslinjerne for sagsbehandling af ansøgninger til samarbejdsudvalget er samlet, og hvortil der kan henvises i sagsfremstillingen og indstillingerne. Strategien understøttes af en række administrationsgrundlag, hvor det i detaljer beskrives, hvordan og hvorfor regionen håndterer området. På den måde sikres en klar linje i regionens håndtering af problemstillinger, mens der stadig er mulighed for at tage nødvendige individuelle og politiske hensyn. 

I strategien beskrives også en gruppering af de problemstillinger, der tilsammen giver udfordringer med at sikre lægedækningen i regionen, samt et katalog over løsninger herpå. Disse udgør en stor del af de fremtidige initiativer, som regionen fremover - i tæt samarbejde med PLO-Midtjylland - skal arbejde med, for at sikre lægedækningen i hele regionen.

Budget

Til brug for tiltag til sikring af lægedækning på almen lægeområdet, som beskrevet i lægedækningsstrategien, foreslås det, at der fremover afsættes 1 mio. kr. årligt indenfor driftsbudgettet. Penge der blot bibeholdes i driftsbudgettet, hvis de ikke bliver brugt.

Beløbet på 1 mio. kr. er estimeret på baggrund af udgifter og ekstra bevillinger i forbindelse med kapacitetsudvidelser og ekstraordinære rekrutteringstiltag i perioden 2015-2017. Udgiften har gennemsnitligt været ½ mio. kr. årligt over de tre år. Men henblik på den række initiativer, udarbejdet i tæt samarbejde med PLO-Midtjylland, der ligger i den samlede idébank for afhjælpning og forebyggelse af lægemangel, indstiller administrationen, at den fremtidige finansiering af disse kan henvise til en sådan årlig afsat bevilling. Herunder ligger også tiltag, som regionen er pålagt at arbejde med, som følge af anbefalingerne fra regeringens nationale lægedækningsudvalg. En målrettet indsats kræver både villighed til at prioritere indsatserne, samt at der er den nødvendige finansiering på plads, som på længere sigte forhåbentlig kan spare regionen for ekstraordinære udgifter på området.

Anvendelsen af de afsatte midler følger Region Midtjyllands delegations- og kompetenceregler vedrørende godkendelse af aftaler i medfør af overenskomst på sygesikringsområdet. Heraf fremgår det, at administrationen kan træffe beslutning om anvendelse af beløb under 100.000 kr., mens anvendelse af beløb over 100.000 kr. skal forelægges regionsrådet.

Mulig regionsklinik under forsøgsordning

Som eksempel på et initiativ, som er beskrevet i strategien, kan nævnes muligheden for at etablere en regionsklinik under sundhedslovens § 233, hvis der er et område af regionen, hvor der er udfordringer med at rekruttere læger til såvel primær som sekundær sektoren. En sådan regionsklinik kan etableres og drives i op til seks år, hvis klinikken indrettes således, at der skabes forsøg med nye og anderledes måder at give borgerne et alment lægeligt tilbud i nærområdet på. Administrationen er i øjeblikket i gang med at analysere mulighederne for at igangsætte en sådan forsøgsklinik i Lemvig, hvor der forventes flere ophør i almen praksis i nær fremtid, og det, selv om det er regionens førsteprioritet, er usandsynligt, at kunne sikre de nødvendige generationsskifter med nye, praktiserende læger. Selv om disse ophør umiddelbart udgør et problem, giver det også patientmæssigt grundlag for at etablere en sådan regionsklinik på forsøgsbasis. Når analysen er afsluttet, forventeligt til efteråret 2018, vil sagen blive fremsat til politisk behandling.

Lægedækningshøring

Som bilag er vedhæftet resultatet af den årlige lægedækningshøring 2017, som blev behandlet på møde i udvalget den 7. november 2017, da denne har været efterspurgt af udvalget, i forbindelse med diskussionerne omkring lægedækningsstrategien.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at lægedækningsstrategien vedtages som fremstillet,

at der fremover afsættes 1 mio. kr. årligt på driftsbudgettet til lægedækning til praksisområdet, og

at administrationen fortsætter analysen af mulighederne og perspektiverne i at oprette en regionsklinik i Lemvig under sundhedslovens § 233. 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at lægedækningsstrategien vedtages som fremstillet,

at der fremover afsættes 1 mio. kr. årligt på driftsbudgettet til lægedækning til praksisområdet,

at administrationen fortsætter analysen af mulighederne og perspektiverne i at oprette en regionsklinik i Lemvig under sundhedslovens § 233, og 

at der rettes henvendelse til Lemvig Kommune med henblik på et borgermøde om det kommende akut- og sundhedshus i Lemvig, og at der i den forbindelse afholdes et politisk fællesmøde med Lemvig Kommune.

Else Kayser og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med budgetforliget for 2017 vedtog regionsrådet en række hensigtserklæringer. En af dem handlede om evaluering og analyse af akutklinikkernes rolle og funktion. Analysen foreligger nu, og den viser blandt andet, at akutklinikkerne udfylder den oprindeligt ønskede rolle i forhold til at sikre patienter, der har langt til den nærmeste akutmodtagelse, mulighed for behandling af mindre skader i lokalområdet. Analysen viser samtidig, at aktiviteten i akutklinikkerne er varierende, og at der i perioder kun kommer få patienter.

Baggrund:

Regionsrådet vedtog i budgetforliget for 2017, at der skulle laves en evaluering og analyse af akutklinikkernes rolle og funktion.

Formålet med analysen var at belyse akutklinikkernes funktion og rolle i det samlede akutte beredskab i Region Midtjylland. Baggrunden for analysen er blandt andet, at akutklinikkernes rolle ikke tidligere er beskrevet, ligesom det hidtil ikke har været præcist beskrevet, hvilke opgaver der løses i akutklinikkerne, og hvilke patienter der bruger akutklinikkerne. Analysen skal således bidrage med et fælles vidensgrundlag om akutklinikkernes rolle i sundhedsberedskabet i Region Midtjylland.

Analysen beskriver baggrund for akutklinikkerne, herunder åbningstider og bemanding. Derudover er der set nærmere på aktiviteten i dagtid på hverdage og i vagttiden. Den overordnede økonomi i forbindelse med akutklinikkerne er også beskrevet. For at beskrive patientperspektivet er LUP-Akut for akutklinikkerne inddraget. Endelig er forskellige centrale aktører interviewet med henblik på at supplere ovenstående med kvalitative data.

Da aftalerne omkring Samsø Sundheds- og Akuthus adskiller sig væsentligt fra aftalerne omkring de øvrige akutklinikker, er Samsø Sundheds- og Akuthus ikke medtaget i denne analyse.

Hovedkonklusioner

Akutklinikkerne opfylder en funktion i det akutte beredskab på den måde, at de sikrer borgerne i de områder, der har længst til et akuthospital, mulighed for behandling af småskader i nærområdet. Akutklinikkerne bidrager derfor til at opretholde et ensartet serviceniveau for borgerne i forhold til behandling af småskader, uanset geografi. Akutklinikker lever således op til intentionerne i Region Midtjyllands Akutplan fra 2007, hvor etablering af Akutklinikkerne netop blev begrundet med mulighed for at spare borgerne for lang transport. Samtidig spiller sygeplejerskerne i akutklinikkerne en væsentlig rolle for vagtlægerne, i det de tager imod, forbereder og i et vist omfang også selvstændigt behandler patienter, der er henvist til lægevagtsbehandling i akutklinikkerne.

Analyse af aktiviteten i akutklinikkerne viser dog også, at aktiviteten i akutklinikkerne er lav, i sær i dagtid på hverdage. Således er der i gennemsnit under en patient pr. time i akutklinikkernes dagåbningstid (Holstebro indgår ikke i disse tal, idet der er skadestuefunktion i Holstebro i dagåbningstiden). I alle akutklinikkerne indgår behandlersygeplejerskerne i varierende omfang udover opgaverne i Akutklinikregi også i opgaveløsning på andre områder. Disse supplerende aktiviteter ligger typisk i almindelig dagtid.

Aktiviteten i vagttiden, hvor der også modtages traditionelle lægevagtspatienter, er højere. Det er dog ikke muligt at skelne mellem, hvor stor en del af denne aktivitet der udføres af behandlersygeplejerskerne, og hvor stor en del der udføres af vagtlægerne selv.

Tilsvarende gælder, at den akutte røntgenaktivitet heller ikke vurderes at være høj. Her har det dog ikke været muligt at trække valide data. Radiograferne beskriver dog generelt, at den akutte aktivitet er relativt lav, og at det kun er muligt at opretholde et fornuftigt aktivitetsniveau på akutklinikkerne, hvis der samtidig kan udføres planlagt aktivitet. I Holstebro og Silkeborg indgår radiograferne i anden aktivitet på hospitalet. I Skive og Ringkøbing er radiograferne i tilstedeværelsesvagt i dagtid på hverdage, mens de er i tilkald i vagttiden. Kun i Grenaa er der aftale om tilstedeværelse af radiograferne i vagttid, alene med henblik på opgaverne i Akutklinikken.

Der er derfor grundlag for at diskutere, om ressourcerne i akutklinikkerne udnyttes i en grad, så der kan argumenteres for, at det giver mest mulig sundhed for pengene.

I Akutplanen fra 2007 beskrives, at Akutklinikkernes åbningstider er baseret på volumen, behov og øvrig aktivitet på den matrikel, hvor Akutklinikken er placeret. Der lægges også op til, at behov og antal besøgende vurderes løbende. Der er altså i Akutplanen åbnet mulighed for, at åbningstiderne kan reguleres, i det omfang behovet ikke er så stort som forudset. Dette kan regionsrådet, hvis det finder behov for det.

Behandlersygeplejerskernes rolle i akutklinikkerne i vagttiden er dog efterfølgende også beskrevet i Akutaftalen med de praktiserende læger. Ændringer i dette er således forhandlingsstof.

Evalueringen peger på følgende områder, der kan undersøges nærmere med henblik på at optimere udnyttelsen af regionens samlede ressourcer:

• omlægning af vilkårene for radiograferne i Grenaa, så de i vagttiden er på tilkald i stedet for at være i tilstedeværelse
• overvejelser om åbningstiderne – der er få patienter i dagtid på hverdage og generelt også få patienter i den første åbningstime (8-9) i weekender og på helligdage
• overvejelser om alternative muligheder for at udnytte personalets ressourcer i åbningstiden.

Videre proces

Der pågår i øjeblikket et nationalt udvalgsarbejde med henblik på revision af de nationale anbefalinger på akutområdet. Dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af 2018. Det vil derfor være oplagt at lade eventuelle ændringer i forbindelse med akutklinikkerne indgå i regionsrådets samlede initiativer på baggrund af de kommende nationale udmeldinger. Det indstilles derfor, at regionsrådet tager den vedlagte analyse til efterretning, og at eventuelle initiativer på området indgår i den samlede regionale opfølgning på det nationale udspil, når dette foreligger. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at analyse om Akutklinikkernes rolle og funktion tages til efterretning, og

at eventuel yderligere opfølgning afventer den igangværende nationale opdatering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende akutområdet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at analyse om Akutklinikkernes rolle og funktion tages til efterretning,

at eventuel yderligere opfølgning afventer den igangværende nationale opdatering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende akutområdet, og 

at der er en dialog om, hvordan akutklinikkerne i højere grad kan gøre nytte ind i samarbejdet i det nære sundhedsvæsen.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at analyse om Akutklinikkernes rolle og funktion tages til efterretning, og

at eventuel yderligere opfølgning afventer den igangværende nationale opdatering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende akutområdet.

Else Kayser og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det officielle navn for Aarhus Universitetshospital, Risskov skal ændres i forbindelse med flytningen til Skejby. Direktionen anbefaler navnet "Aarhus Universitetshospital Psykiatrien", der både fremhæver fællesskabet med det somatiske hospital og markerer, at der er tale om en selvstændig organisatorisk enhed. Øvrige forslag er bl.a. Aarhus Psykiatriske Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.

Der gives endvidere den første kvartalsvise status på implementeringen af udviklingsplanen for AUH-Psykiatrien.

Navngivning af psykiatrien i Skejby

Ultimo 2018 flyttes psykiatrien i Risskov til Skejby og samles med resten af Aarhus Universitetshospital. I den forbindelse skal det nuværende officielle navn Aarhus Universitetshospital, Risskov - i daglig tale AUH Risskov - ændres. Psykiatriens nye bygninger i Skejby er tidligere blevet omtalt om Psykiatrisk Center, men da Aarhus Universitetshospital ikke længere er organiseret i centre, betragtes dette navn ikke længere som en mulighed.

Flere faktorer kan indgå i vurderingen af det nye navn, herunder at navnet

• er borgervenligt, mundret og letlæseligt
• signalerer fællesskab med den somatiske del af universitetshospitalet
• signalerer, at der er tale om et universitetshospital
• signalerer, at psykiatrien er en selvstændig organisatorisk enhed uden at miste forbindelsen til det øvrige universitetshospital
• giver positive associationer, styrker troværdigheden og fremmer omdømmet

I det følgende fremsættes en række navneforslag, der medtager ordene ”Aarhus”, ”Psykiatri” og/eller ”Universitetshospital”. Direktionen anbefaler navnet "Aarhus Universitetshospital Psykiatrien".

1. Aarhus Psykiatriske Universitetshospital

Navnet signalerer både fællesskabet med Aarhus Universitetshospital, og at det organisatorisk er en selvstændig enhed. Samtidig er det mundret og let læseligt. Adskillelsen af "Aarhus" og "Universitetshospital" kan dog opfattes som om, at den psykiatriske enhed ikke helt er en del af det samlede universitetshospital, men i stedet et parallelt hospital. Også forkortelsen "APU" eller "APUH" vil adskille sig fra Aarhus Universitetshospitals velkendte forkortelse "AUH".

Engelsk oversættelse: Aarhus Psychiatric University Hospital

2. Aarhus Universitetshospital

Navnet signalerer fælleskab med det somatiske hospital og ligestiller psykiatrisk behandling med somatisk behandling. Navnet afspejler således, at psykiatriens specialer blot udgør to ud af en lang række forskellige specialer. Navnet afspejler ikke, at psykiatrien er en selvstændig organisatorisk enhed, men fra et patientperspektiv er denne opdeling heller ikke vigtig. I givet fald vil man eksempelvis blive indlagt på "Aarhus Universitetshospital, Afdelingen for Mani og Depression".

Omdømmemæssigt kan man i udpræget grad trække på de positive associationer, der er forbundet med den somatiske del af universitetshospitalet.

Engelsk oversættelse: Aarhus University Hospital

3. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien/Aarhus Universitetshospital Psykiatrien/Psykiatrien Aarhus Universitetshospital

De tre navne signalerer fælleskabet med det somatiske hospital samtidig med, at det fremgår, at det er psykiatrien som en selvstændig organisatorisk enhed, der er tale om. Ved at placere ordene "Aarhus Universitetshospital" forrest i navnet fremhæves fællesskabet med den somatiske del af hospitalet.

Udgaven "Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien" med et komma er mindre mundret end de øvrige og vanskeligere at læse.

Engelsk oversættelse (fælles for de tre navneforslag): Aarhus University Hospital, Psychiatry

Status på implementeringen af udviklingsplanen

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien", der skal styrke den faglige profil for psykiatrien som en del af Aarhus Universitetshospital efter flytningen til Skejby i november 2018. Regionsrådet modtager hermed den første kvartalsvise status på implementeringen af udviklingsplanen.

Eftersyn af specialiserede funktioner

Der er i foråret 2018 gennemført et eftersyn af de specialiserede funktioner, der i dag varetages på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Formålet med eftersynet er at sikre, at der også fremadrettet er de nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetencer til at varetage de enkelte specialiserede funktioner. På baggrund af eftersynet udarbejder Afdeling for Psykoser og Afdeling for Angst og Depression, hvor de største udfordringer er identificeret, en plan for, hvordan specialfunktionerne kan løftes fremadrettet. Der vil af de statsligt bevilgede kompetenceudviklingsmidler blive reserveret 1 mio. kr. til kompetenceudvikling af de medarbejdere, der arbejder i regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

Vilkår for forskning

Forskning på et højt internationalt niveau er en forudsætning for, at evidensbaseret udredning og behandling kan videreudvikles til gavn for patienterne. Et attraktivt forskningsmiljø er endvidere af betydning for at kunne rekruttere nye medarbejdere til psykiatrien.

Der er i foråret 2018 gennemført et eftersyn af forskningen i psykiatrien for at styrke vilkår og rammer for forskningen på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

I forlængelse af eftersynet arbejdes der bl.a. videre med etablering af et formaliseret samarbejde mellem psykiatrien og relevante forskningsmiljøer inden for somatikken, med forbedring af pladsforholdene for forskerne samt med etablering af en fælles støttefunktion på tværs af forskningsmiljøerne i psykiatrien.

Psykiatri- og socialudvalget vil få en orientering om det gennemførte eftersyn af de specialiserede funktioner og af vilkår for forskning i psykiatrien i forbindelse med den næste kvartalsvise status på udviklingsplanen.

Satsningsområder

I udviklingsplanen er der udpeget fem satsningsområder, der skal styrke den faglige profil for psykiatrien på Aarhus Universitetshospital:

• Forebyggelse og tidlig indsats
• Målebaseret behandling (Measurement Based Care)
• Selvskade og suicidalitet
• Somatisk sygdom
• Non-farmakologisk behandling

Arbejdet med at udfolde de faglige satsningsområder er påbegyndt. Det kliniske personale har haft mulighed for at tilkendegive, hvilket satsningsområde de ønsker at engagere sig i. På den baggrund vil repræsentanter for alle faggrupper vil blive inddraget i hver af de fem processer, der for alvor tager fart efter sommerferien. Regionsrådet vil løbende blive orienteret om planerne for de enkelte satsningsområder, efterhånden som de foreligger.

Advisory Board

Der er nedsat et Advisory Board med henblik på at indhente ekstern national og international inspiration til udvikling af en stærk psykiatri som en del af Aarhus Universitetshospital.

Advisory Board er sammensat, så medlemmerne repræsenterer eksterne kompetencer og perspektiver på nationalt og internationalt niveau. Medlemmerne skal bibringe forskellige perspektiver og kompetencer til udviklingen af en stærk psykiatri samt til realiseringen af et stærkt lederskab i Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Sammensætningen fremgår af det vedlagte bilag.

Advisory Board mødes første gang i august.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at psykiatrien i Skejby navngives "Aarhus Universitetshospital Psykiatrien",

at navnet tages i brug umiddelbart efter, at regionsrådet har navngivet psykiatrien i Skejby, og

at orienteringen om status på implementeringen af udviklingsplanen tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at psykiatrien i Skejby navngives "Aarhus Universitetshospital Psykiatrien",

at navnet tages i brug umiddelbart efter, at regionsrådet har navngivet psykiatrien i Skejby, og

at orienteringen om status på implementeringen af udviklingsplanen tages til efterretning.

Lars Møller Pedersen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den eksisterende sterilcentral på Regionshospitalet Randers er utidssvarende og kapacitetsmæssigt utilstrækkelig. Det blev derfor besluttet at renovere og ombygge sterilcentralen. Imidlertid viste den midlertidige sterilbehandling i ombygningsperioden sig at være uhensigtsmæssig, omkostningsfuld og vanskelig at gennemføre. Det har derfor vist sig mere fordelagtigt at opføre en ny sterilcentral på matriklen og fortsætte driften af den eksisterende så længe. Det indstilles, at Regionshospitalet Randers gives en projekteringsbevilling til planlægning og gennemførelse af totalentrepriseudbud for en ny sterilcentral.

Baggrund

Regionsrådet besluttede i 2017 at tildele Regionshospitalet Randers midler til renovering og ombygning af sterilcentralen, da den nuværende er utidssvarende, ikke lever op til gældende standarder, har for lidt kapacitet og ikke understøtter hensigtsmæssige flows.

Det er ikke muligt at bygge om i sterilcentralen, mens den er i drift, og det er ikke muligt at finde tilstrækkelig lånekapacitet på regionens øvrige hospitaler. For at kunne renovere og ombygge den nuværende sterilcentral, indgik det derfor i projektet at leje en ekstern modul-opbygget, midlertidig sterilcentral til at håndtere genbehandling (sterilisering) af instrumenterne i ombygningsperioden.

Da leverandøren af den midlertidige løsning viste sig ikke kunne levere, blev dette dog umuliggjort. Det blev derfor af regionsrådet den 21. marts 2018 besluttet at annullere udbuddet af renovering og ombygning af sterilcentralen. Regionsrådet godkendte ved samme lejlighed, at regionshospitalet startede et skitseprojekt for en alternativ løsning: En sterilcentral et andet sted på matriklen.

Ny sterilcentral

Formålet med at bygge en ny sterilcentral er at etablere en tidssvarende sterilcentral, der kapacitetsmæssigt også er rustet til at håndtere den forventede udvikling i de kommende år. Herudover skal en ny sterilcentral leve op til gældende standarder på området, og de nye fysiske rammer skal understøtte optimeret styring af instrumentflow, hensigtsmæssige arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø.

Da det ikke er muligt at bygge sterilcentralen et andet sted i den eksisterende bygningsmasse, bygges sterilcentralen i et nyt byggefelt på matriklen. Placeringen er valgt, så der vil være direkte adgang til det eksisterende tunnelsystem, hvilket giver hensigtsmæssig logistik efterfølgende.

Under selve opførelsen er det en fordel, at byggeriet kun vil påvirke driften af hospitalet minimalt, og at driften af sterilcentralen kun påvirkes ved selve flytningen.

Vedlagt som bilag er programoplæg, der beskriver projektet nærmere.

Tidsplan

Projekteringsfasen startes umiddelbart efter sommerferien og forventes efterfølgende at forløbe som følger af tabel 1:

Tabel 1. Tidsplan for ny sterilcentral

Som det også fremgår af afsnit vedrørende økonomi og udbudsformer, planlægges det, at sagen kommer på regionsrådsmøde til godkendelse igen, når der foreligger tilbud på produktionsudstyr, og der er et resultat af totalentrepriseudbuddet.

Udbud

Det er muligt at fortsætte med den hidtidige rådgiver på allerede eksisterende kontrakt, hvorfor det ikke er nødvendigt at gennemføre et nyt rådgiverudbud. Det medfører også, at meget tegningsmateriale og erfaringer fra det annullerede projekt fortsat kan anvendes, da forudsætningerne i forhold til eksempelvis forventet udvikling i kapacitetsbehov er de samme som hidtil.  

Selve projektet udbydes i totalentreprise på grundlag af et detaljeret byggeprogram med tilhørende tegningsmateriale, idet brugerinddragelsen primært ligger i forbindelse med byggeprogrammet. Denne udbudsform er valgt med henblik på at minimere de økonomiske risici, så der foreligger konkrete tilbud, inden regionsrådet skal tage endelig stilling til gennemførelsen.

For at sikre at entreprenøren ikke træffer valg, der påvirker kvaliteten af den endelige sterilcentral negativt, foretages en detaljeret programmering. Her fastlægges en række krav i samarbejde med brugerne, som er ufravigelige krav i forbindelse med udbuddet.

Totalentreprisen udbydes i henhold til tilbudsloven, og der gennemføres en prækvalifikation. Rådgiver fastsætter i samarbejde med Regionshospitalet Randers tildelingskriterier.

Økonomi

Det foreslås at Regionshospitalet Randers gives en bevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104) til gennemførelse af projektering til udvidet dispositionsforslag og detaljeret programoplæg for ny sterilcentral. Som det fremgår senere, vil projektet indgå som en del af den godkendte generalplan.

Beløb til projektering og udførelse i 2019-2020 er for nuværende bedste bud, der kvalificeres yderligere i udarbejdelse af byggeprogrammet.

Som det fremgår af tabellen, er det intentionen at bruge commissioning med henblik på en løbende sikring af, at byggeriet opfylder de specificerede krav og kan tages planmæssigt i brug. Commissioning er, sammen med udbud i totalentreprise og et stort fokus på erfaringer fra andre sterilcentralbyggerier, tiltag, der skal være med til at mindske risikoen for fordyrelser og forsinkelser i processen mest muligt.

Der er tidligere bevilget i alt 26,728 mio. kr. til renovering af sterilcentralen i Randers, hvoraf der er brugt 1,664 mio. kr. til projektering. Det foreslås, at det resterende beløb på 25,064 mio. kr. tilbageføres til puljen til anlægsprojekter.

I tillæg til de allerede brugte 1,664 mio. kr. foreslås det, at bevillingen til projektering af den nye sterilcentral i Randers øges med 3,2 mio. kr. Den samlede projekteringsbevilling til den nye sterilcentral udgør herefter 4,864 mio. kr.

Den samlede udgift for en ny sterilcentral er 52,3 mio. kr.

Med godkendelsen af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 11,1 mio. kr. på puljen til anlæg i 2018. Derudover resterer der 9,67 mio. kr. på rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Der forventes ændringer i forbindelse med budgettilpasning for 2018 samt mindreforbrug på afgivne bevillinger. Regionsrådet vil blive orienteret om dette, når det konkrete omfang kendes.

Totaløkonomi og Agenda 21

Ved at renovere i det eksisterende ville der have været behov for et større beløb til enten leje af den midlertidige sterilcentral i containermoduler eller, såfremt genbehandling på et andet hospital havde været en mulighed, indkøb af en større mængde instrumenter samt transport af disse.

En nybygget sterilcentral medfører en øget anlægsinvestering, men indeholder ikke på samme måde udgifter, der ikke direkte bidrager til det efterfølgende resultat og driften. Samtidig medfører nybygningen, at centralt beliggende kvadratmeter bliver frigjort, hvilket giver anledning til andre fordele for det samlede hospital, jævnfør nedenstående afsnit om justering af generalplanen. Investeringen i en ny sterilcentral er derfor fornuftig i et totaløkonomisk perspektiv.  

Regionens designguides følges så vidt muligt, og der tages i valget af materialer og maskiner hensyn til arbejdsmiljøet. Udskiftning af apparatur med mere vælges med udgangspunkt i hensyn til arbejdsmiljø og miljø udover økonomi og funktionalitet. Herudover er der tænkt automatisering ind i det omfang, det er muligt.

Hele anlægsprojektet er, som en del af generalplanen, forberedt til den fremtidige nødvendige kapacitet. 

Sociale klausuler

Regionshospitalet Randers følger regionens retningslinjer vedrørende sociale klausuler.

Afledt justering af generalplan

Projektet medfører, at der frigives centralt placerede kvadratmeter på hospitalet, der kan anvendes til andet formål, og projektet har derfor afledt en mindre justering af hospitalets generalplan.

Generalplanen blev politisk godkendt i januar 2017 men havde som forudsætning, at sterilcentralen blev, hvor den hele tiden har været. Justeringen har derfor haft som mål at sikre en fornuftig anvendelse af disse kvadratmeter og samtidig sikre, at generalplanen i alt fortsat overholder den samlede økonomiske ramme, der blev godkendt oprindeligt.

Resultatet af justeringen er, at enkelte funktioner får andre placeringer med gennemførelsen af generalplanen end hidtil tænkt. Konkret muliggør udflytningen af sterilcentralen, at den centrale operationsgang kan blive samlet med dagkirurgien, hvilket er hensigtsmæssigt i både et fagligt, driftsmæssigt og patientmæssigt perspektiv.

Dette kan lade sig gøre, da udflytningen af sterilcentralen giver plads til birum og nødvendige understøttende funktioner på etagen umiddelbart under. Den nøjagtige placering af funktioner fremadrettet kan ses beskrevet i vedlagte bilag.

I bilaget fremgår også, at hospitalets samlede generalplan fortsat holder sig inden for generalplanens tidligere godkendte økonomiske ramme. Dette kan lade sig gøre ved, at justeringen dels gør ombygning af et område markant billigere, ved at det skal renoveres til ambulatorierum snarere end dagkirurgi og ved, at renovering af en ældre bygning helt udgår.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en projekteringsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,0) til projektering af ny sterilcentral, og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Randers gives en projekteringsbevilling på 3,2 mio. kr. (indeks 104,0) til projektering af ny sterilcentral, og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 3.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 27. april 2016 og den 28. september 2016 tildelte regionsrådet hospitalet i alt 1 mio. kr. til rådgivning og skitseprojekt for ombygning og renovering af sterilcentral.  

Den 31. maj 2017 tildelte regionsrådet 26,55 mio. kr. til gennemførelse af ombygning og renovering.

Den 20. marts 2018 godkendte regionsrådet en annullering af det hidtidige projekt.

Miljøministeriet stillede i 2011 krav til de danske kommuner om, at der skulle være øget fokus på fjernelse af lægemidler fra spildevand, særligt i forbindelse med opførelsen af de nye hospitaler på tværs af landet. På daværende tidspunkt var de teknologiske muligheder for at foretage denne rensning mere begrænsede end i dag, og kommunerne har derfor indtil nu ikke udstedt påbud om etablering af decentrale renseanlæg på Region Midtjyllands hospitaler. Med ny teknologi er der nu øgede muligheder for at foretage rensning, både decentralt og på kommunernes rensningsanlæg. Der er derfor behov for at dokumentere, hvor der økonomisk, samfunds- og miljømæssigt vil være størst effekt af en investering. Det indstilles derfor, at der bevilges 1,2 mio. kr. til undersøgelse og dokumentation af muligheder for rensning af hospitalsspildevand.

Siden miljøministeren i maj 2011 stillede krav om, at kommunerne skulle have øget fokus på fjernelse af lægemidler fra spildevand, har såvel industri som hospitaler afsøgt mulighederne for at kunne efterleve dette. Indtil nu har der ikke eksisteret en omkostningseffektiv teknologi til fjernelse af lægemidler centralt på de kommunale rensningsanlæg. Derfor har myndighederne fokuseret på en løsning via decentral rensning på de enkelte hospitaler. Dette forhold har dog ændret sig, primært på grund af et forsknings- og udviklingsprojekt, som Teknisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital har medvirket i. Videreførelsen af projektet kan potentielt anvise en samfundsmæssigt bedre løsning, end decentral rensning.

Rensning for medicinrester

Princippet omkring spildevandsrensning i Danmark bygger på, at hvis en kilde kan udlede andre stoffer til de offentlige kloakker, end man kan forvente udledt generelt, skal disse stoffer fjernes, inden spildevandet rammer den offentlige kloak. Tesen har derfor været, at hospitalerne skulle fjerne medicinrester, når den nødvendige teknologi var til stede.

Undersøgelser viser dog, at kun 4 % af medicinresterne i vores spildevand kommer fra hospitalerne, og at andelen fortsat er faldende - de resterende 96 % kommer primært fra private hjem, plejehjem m.v., hvor rester af medicin ender i toiletterne og bliver sendt med spildevandet ud, uden at de centrale rensningsanlæg efterfølgende fjerner dem. Selv ved en fokusering på en række udvalgte lægemidler, defineret af KL (Kommunernes Landsforening), hvor hospitalerne på grund af deres relativt store forbrug ville forventes at være hovedkilde, forholder det sig modsat. Baseret på konkrete data fra EPJ har Aarhus Universitetshospital beregnet, at selv for denne gruppe lægemidler kommer kun ca. 20 % af udledningen fra hospitalet. Foreløbige budgetter fra flere hospitaler viser, at anlægsinvesteringen ved at etablere et decentralt rensningsanlæg på et akuthospital vil ligge mellem 25 og 50 mio. kr. - når der efterfølgende tages højde for de øgede omkostninger ved den efterfølgende drift, forventes det, at den samlede udgift pr. hospital over en 25 års periode vil nærme sig 100 mio. kr.

Det forventede resultat af et påbud om decentral rensning er således en stor investering på det enkelte hospital, som vil have en begrænset effekt i forhold til at reducere udledningen af medicinrester til miljøet og på sigt til drikkevandet.  

På baggrund af dette har der været gennemført en række forskningsprojekter og tests. I et af forsøgene med biologisk rensning har der vist sig positive resultater, og der er nu behov for en pilotskalatest for at kunne indhente den fornødne dokumentation. De foreløbige resultater indikerer, at installation af dette såkaldte efterpoleringstrin på allerede eksisterende centrale rensningsanlæg kan fjerne medicinrester for en væsentligt lavere pris, end en decentral løsning, som kun ville fjerne medicinen udledt fra hospitalet. Hjørring Vandselskab har tidligere vurderet, at det koster ca. 35 gange mere at fjerne medicinrester i en decentral løsning på et hospital, end i et fælles, centralt rensningsanlæg. Altså en markant større effekt af investeringen. Teknologien ved efterpoleringen, MBBR (Moving Bed Biofilm Reactor), vurderes på nuværende tidspunkt at kunne blive en international "game changer", da det er første gang, det er lykkedes at udvikle en rensningsteknologi udelukkende baseret på naturens egne biologiske processer. Projektet bidrager således også væsentligt til en teknologiudvikling på vandbehandlingsområdet og arbejdet for bæredygtighed i Region Midtjylland.

Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, DTU - Institut for Vand og Miljøteknologi, Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Vest, Herning Rens, Krüger samt Hillerød Spildevand A/S. Miljøstyrelsen har bevilget 3,5 mio. kr. til projektet, Herning Vand 1,0 mio. kr., Hillerød Forsyning 0,5 mio. kr., og det indstilles nu, at Region Midtjylland bevilger den 1,0 mio. kr., som mangler, for at projektet kan gennemføres, og resultaterne dokumenteres. Hvis projektet gennemføres, og resultaterne er som forventet, er dette en oplagt og afgørende begrundelse for ikke at skulle gennemføre etablering og drift af decentrale rensningsanlæg på hospitalsmatriklerne; en investering, der over de kommende 25 år potentielt ville kunne koste Region Midtjylland mere end 500 mio. kr. i kombination af anlæg og drift.

Rensning for resistente bakterier

Udover udledning af medicinrester er der også fokus på problematikken omkring udledning af resistente bakterier fra hospitalerne til de offentlige kloakker. Dette har været et af de primære argumenter for, at rensningen skulle foretages decentralt; at der ikke måtte risikeres udledning og potentielt spredning af bakterierne - herunder også hensynet til arbejdsmiljøforhold for personer, der arbejder med kloakker og/eller rensningsanlæg.

Aarhus Universitetshospital samt Teknologisk Institut er i dialog med en teknologileverandør med henblik på at gennemføre tests af en allerede kendt teknologi; injektion af pereddikesyre i kloakken ved det enkelte hospital. Teknologiens evne til at uskadeliggøre resistente bakterier er imidlertid ikke testet i kloakmiljø før, og der foreligger således ikke evidens for funktionaliteten. Det vil koste 0,2 mio. kr. at gennemføre test og analyser for at dokumentere effekten af tiltaget. Projektet vil kunne gennemføres sideløbende med ovennævnte medicinrensningsprojekt.

Såfremt testen, som forventet, viser den ønskede effekt, vil det efterfølgende være muligt at gennemføre decentral uskadeliggørelse af resistente bakterier i spildevandet fra hospitalerne for en brøkdel af prisen af etablering af en fuld rensningsløsning. Prisen for etablering af et anlæg vurderes til ca. 1 mio. kr.

Økonomi

Det indstilles, at der bevilges 1,0 mio. kr. som regional medfinansiering af forskningsprojekt om rensning for medicinrester. Herudover bevilges 0,2 mio. kr. til test af teknologi for uskadeliggørelse af resistente bakterier i hospitalsspildevand. Nedenstående tabel 1 viser, at midler anvendes i 2018 og afholdes af rammen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter, da der ikke tidligere er prioriteret midler til disse to forskningsprojekter.

Med godkendelsen af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 11,1 mio. kr. på puljen til anlæg i 2018. Derudover resterer der 9,67 mio. kr. på rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Der forventes ændringer i forbindelse med budgettilpasning for 2018 samt mindreforbrug på afgivne bevillinger. Regionsrådet vil blive orienteret om dette, når det konkrete omfang kendes.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges 1,0 mio. kr. til et pilotprojekt med formål at eftervise effekten af en MBBR (Moving Bed Biofilm Reactor) til central fjernelse af medicinrester i spildevand,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til en fælles test udført af Teknologisk Institut og Aarhus Universitetshospital med det formål at eftervise metode til decentral uskadeliggørelse af resistente bakterier, og

at midlerne bevilges fra Rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2018.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der bevilges 1,0 mio. kr. til et pilotprojekt med formål at eftervise effekten af en MBBR (Moving Bed Biofilm Reactor) til central fjernelse af medicinrester i spildevand,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til en fælles test udført af Teknologisk Institut og Aarhus Universitetshospital med det formål at eftervise metode til decentral uskadeliggørelse af resistente bakterier, og

at midlerne bevilges fra Rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i 2018.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådet, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres her for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2018.

Økonomiaftalen for 2017 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Effekten af økonomiaftalen 2018 ventes at medføre en reduktion af den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

DNU

Ved indgangen til 2018 er langt størstedelen af byggeprojekterne i DNU-projektet afsluttet. Byggefelt Nord 5 og Syd 5 afleveres i 1. halvår 2018. Herefter resterer afslutningen af udendørs færdiggørelsesarbejder og byggeriet af Forum, som er færdigt i 2022. Der vil i 2018 være høj aktivitet vedrørende levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttede og afleveret til revision. Endvidere forberedes udarbejdelse af anlægsregnskaber i takt med, at delprojekterne afsluttes. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Bemandingen i Projektafdelingen DNU reduceres løbende, og afdelingen lukkes ned i 1. halvår 2019. I budgettet til Forum er der afsat budget til drift af bygherreorganisationen af Forumprojektet.

Der pågår udbud af solceller. Regionsrådet har i marts 2018 forhøjet bevillingen med 1,7 mio. kr. med henblik på finansiering af ændret faldsikring på tagene og øget kapacitet.

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg – Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.

Delprojekt 2, Akutcentret, står nu i fuld højde. Slutmontage af den udvendige facadebeklædning pågår, ligesom der pågår monterings- og installationsarbejder til og med niveau 7. Malerarbejde pågår i niveau 1-7 og indregulering af ventilationsanlæg er påbegyndt.

Som regionsrådet blev orienteret om i marts 2018, er projektet forsinket med fire måneder til 31. august 2018 blandt andet som følge af mange fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs.

Efterfølgende har det vist sig, at der er risiko for en yderligere forsinkelse af byggeriet. Der pågår aktuelt en udredning af omfanget af den yderligere forsinkelse, herunder den tilhørende økonomiske konsekvens. Regionsrådet får forelagt resultatet af dette arbejde på regionsrådsmødet i august 2018.

Den foreløbige prognose for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at der i Delprojekt 2, Akutcentret, forventes en overskridelse på 14,3 mio. kr. (løbende priser), men som nævnt er dette tal ikke endeligt.

Det vil blive indstillet til regionsrådet i august 2018, at reserverne realiseres ved at gøre brug af projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog, som indeholder emner fra ombygningsprojektet.

DNV-Gødstrup

I første kvartal 2018 har der været udfordringer i projektet i forhold til tidsplaner, samarbejde på byggepladsen mellem nogle af aktørerne, fremdrift i specielt et centralt delprojekt på kritisk vej og projektets samlede økonomi, som naturligt bliver presset på grund af disse forhold. Forholdene er alene udtalt på Etape 1, idet Etape 3, Somatik er på råhus-stadet, og Servicebyen er på vej mod afslutning.

Hovedparten af udbud er nu afholdt med undtagelse af få udbud af bygherreleverancer samt udbud af fast inventar i etape 1, der er udskudt, indtil der er sikkerhed for budgettet.

I Etape 1 er det stadig en udfordring at få en fælles tidsplan for de store apterings- og installationsprojekter, der startede i slutningen i 2016, til at virke optimalt.

Bygherren valgte derfor i 4. kvartal 2017 at sætte bygherrerådgiveren (i stedet for byggeledelsen) for bordenden med henblik på at sikre færdiggørelse af en tidsplan for fase 1-3 under etape 1. Arbejdet udføres med deltagelse af både byggeledelse og entreprenører.

Etape 3 skrider fremad, dog med enkelte udfordringer. Således har delprojekt 31, Somatik, haft udfordringer med jordbundsforhold, ligesom vintervejret har medført krav om vejrligsdage. Dette medfører en forsinkelse af tidsplanen, som tilskrives entreprenørens ret i henhold til kontrakten.

Hospitalsledelsen, regionens administration samt projektsekretariatet har i 1. kvartal 2018 arbejdet videre med at analysere behovet for reserver for at nå i mål med projektet. Arbejdet er ikke færdiggjort i 1. kvartal 2018, men forventningen er, at regionsrådet forelægges et overblik over behovet for tilførsel af reserver samt finansieringen heraf i august 2018.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for første kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten har "det tredje øje" kun en enkelt anbefaling. Anbefalingen omhandler, at der uagtet projektets fremskredne stade fortsat holdes fokus på forhold, som kan påvirke projektets reserveniveau.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" har i dette kvartal kun en enkelt anbefaling i rapporten. Anbefalingen samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

Anbefaling fra "det tredje øje":

Projektets reserver

I dette kvartal har projektet gennemført en række bevillingsændringer som følge af et behov for at føre midler fra DNU-projektets centrale reserve, risikopuljen ud i enkelte delprojekter. Den centrale reserve er således reduceret, men overstiger fortsat projektets reservebehov, der ligeledes er reduceret.

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 4. kvartal 2017, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af en række tvister eller voldgiftssager.

Det gør sig generelt gældende, at en række af de økonomiske usikkerheder knytter sig til tvister, som først kan forventes afgjort sent i projektet eller ved en eventuel voldgift. Hermed mindskes bygherrens handlerum, såfremt de økonomiske konsekvenser overstiger det forventede. Det er således fortsat afgørende, selv i projektets sene stadie at følge udviklingen tæt og sikre tilstrækkelige reserver.

Ud fra en ”worst case”-betragtning kan disse økonomisk uafklarede forhold således medføre et pres på projektets centrale reserver. Omvendt er projektet så fremskreden, at en stor ikke-disponeret reservebeholdning kan udfordre, at projektet får mest muligt byggeri for anlægsrammen.

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade og uagtet, at der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2018. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne. Projektafdelingen er således enig i og efterlever anbefalingen om, at der fortsat holdes fokus på forhold, som kan påvirke projektets reserveniveau.

Projektafdelingen har følgende bemærkninger til de tvister og voldgifter, som "det tredje øje" nævner i sin rapport:

• Færdiggørelsesarbejder: Der er i budgettet til færdiggørelsesarbejder uforbrugte midler til uforudsete udgifter, som kan finansiere eventuelt berettigede krav om forlænget byggetid mv. Kravet forventes ikke at medføre et træk på de centrale reserver.

• Strålesikring i delprojekt Syd 5: Der er en risiko for merudgifter til Syd 5 som følge af supplerende tiltag i forhold til strålesikring. Der er sammen med projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, udarbejdet en skadesopgørelse, som er fremsendt til Rådgivergruppens forsikringsselskab. Der afventes fortsat en afklaring fra forsikringsselskabet.

• Teknikentreprise på  underprojekt Syd 2: Der er en betydelig økonomisk konflikt med teknikentreprenøren på Syd 2. Regionsrådet er særskilt blevet orienteret om status for voldgiftssagen.

• Teknikentreprise på underprojekt Syd 4: Kravet fra teknikentreprenøren vurderes generelt som uberettiget. Der er disponeret et mindre beløb i Syd 4 til eventuelle udgifter. Der er desuden afsat midler i de centrale reserver til uforudsete udgifter på Syd 4.

• Budgetoverskridelse på underprojekt Nord 3: Der er indgået forlig med teknikentreprenøren på Nord 3 primo 2. kvartal 2018. Regionsrådet har fået en særskilt orientering om forliget. Der blev på regionsrådsmødet i maj 2018 indstillet til regionsrådet at tilføre finansiering til Nord 3 via projektets centrale reserver.

• PBS-rammeentreprise (person- og bygningssikring): PBS-rammeentreprenøren har i slutningen af 1. kvartal 2018 fremsendt et foreløbigt og udokumenteret krav, hvoraf en del vedrører allerede afsluttede projekter. Projektafdelingen afventer dokumenteret kravopgørelse, før det er muligt at forholde sig til, om kravet er berettiget.

Der er redegjort nærmere for projektets reserver i projektets kvartalsrapport for 1. kvartal 2018, herunder konsekvenser af merudgifter til ombygning af operationsstuer mv.

De centrale reserver kan endvidere suppleres via indløsning af besparelsesmuligheder i projektets besparelses- og prioriteringskatalog.   

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2018. Rapporten viser blandt andet, at der forventes et budgetunderskud på 42 mio. kr., som skal findes ved besparelser.

Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for første kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet observationer og anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

1. Prognoseværktøj for økonomien i DNV-Gødstrup

"Det tredje øje" konstaterer, at projektet udarbejder en reserveprognose. Reserveprognosen giver en samlet opgørelse af, hvordan projektets økonomi forventes at se ud til og med afslutning.

"Det tredje øje" kan konstatere, at indførelsen af det samlede prognoseværktøj på tværs af etaperne har afdækket et samlet budgetunderskud for kvalitetsfondsprojektet på 42 mio. kr., som nu skal findes ved besparelser på et meget sent tidspunkt i projektet.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i konstateringen. Som det fremgår af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2018, står projektet over for nogle økonomiske og tidsmæssige udfordringer, som projektet og administrationen er ved at kvalificere. Det endelige omfang kendes på nuværende tidspunkt ikke. Regionsrådet vil på mødet i august 2018 blive forelagt en sag, hvori udfordringen vil blive præsenteret, herunder løsningsforslag for at finansiere budgetunderskuddet. Finansieringen vil blandt andet omfatte effektuering af emner fra projektets besparelses- og prioriteringskatalog. Der arbejdes samtidig på et nyt katalog, der vil blive forelagt regionsrådet.

Reserveprognosen tager udgangspunkt i forhold, som forventes at kunne indtræffe i fremtiden, ligesom reserveprognosen også inddrager erfaring fra andre byggeprojekter i regionen. Afholdelse af hovedparten af licitationer med budgetter indenfor det afsatte beløb nedbringer reserverisikoen, da usikkerheden for forhøjede licitationer udgår. Forholdene i forbindelse med udførelsen på byggepladsen har desværre vist en stigende risiko. Erfaringen fra de øvrige kvalitetsfondsprojekter og den nuværende status for projektet viser en øget risiko for den samlede økonomi. Der arbejdes som nævnt fortsat på at kvalificere reserveprognosen yderligere frem imod regionsrådets møde i august 2018.

2. Systematisk opdatering imellem projekteringsaktiviteter og udførelsestidsplan

"Det tredje øje" bemærker, at ventilationsentreprenøren arbejder efter sin egen oprindelige tidsplan, hvilket strider imod bygherrens planlægning. Der arbejdes hen imod en arbejdstidsplan vedtaget af alle parter. Samtidig sker der ikke en systematisk opdatering imellem blandt andet projekteringsaktiviteter og udførelsestidsplanen, hvilket vanskeliggør tidsplansarbejdet og et samlet overblik over projektet.

"Det tredje øje" anbefaler, at de sidste uenigheder med entreprenører og rådgivere ryddes af vejen, og at tidsplan for projektering, udførelse, indregulering og ibrugtagning sammenkædes i en samlet plan som grundlag for ibrugtagningens detaljerede planlægning og optimering.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og arbejder efter den. Den officielle hovedtidsplan er, som "det tredje øje" beskriver det, udgået af projektet, da den fra rådgiversiden blev brugt som omvendt bevisførelse for, at det var bygherren, som ændrede tidsplanerne for projektet. Da dette aldrig har været tilfældet, har projektet valgt at lade den tidligere hovedtidsplan udgå.  

Der er dog indført en intern hovedtidsplan, der har samme formål. Dermed er der fortsat én tidsplan, der opdateres løbende med de inputs, de enkelte arbejdstidsplaner og andre tidsplaner for byggeriet og de omkringliggende projekter giver.

Projektsekretariatet har med stigende bekymring noteret sig udviklingen på byggepladsen og har derfor taget skridt til en endnu dybere involvering i driften af byggepladsen – også med henblik på at udrede uenigheder på tværs af aktører. Det kræver yderligere kompetencer på bygherresiden, og til det formål oprustes egen organisation, idet der tilknyttes stærke kompetencer fra DNU-projektet.

Derudover rekrutterer Hospitalsenheden Vest tekniske kompetencer til Teknisk Afsnit med henblik på at opruste enhedens kapacitet til at overtage og kvalitetssikre byggeriet, efterhånden som det færdiggøres.

Servicebyen er færdig til august 2018, hvorefter projektsekretariatet, drift og it samles i et fælles kontor i umiddelbar nærhed til byggepladsen.

3. Fokus på realisme og gennemførelsessikkerhed i tidsplanlægningen

"Det tredje øje" bemærker, at fokus i tidsplansarbejdet bør være at komme frem til en løsning, som er realistisk, og som man er sikker på kan gennemføres, således at man undgår at udgive en tidsplan, der efterfølgende skal revideres eller viser et misvisende billede for ibrugtagning.

"Det tredje øje" anbefaler, at der ved denne planlægning i højere grad fokuseres på realisme og gennemførelsessikkerhed.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingerne. Det blev derfor besluttet i starten af 2018 at ændre en smule i udarbejdelsen af tidsplaner. Arbejdstidsplanerne udarbejdes stadig af byggeledelsen men under supervision af bygherrerådgiver på etape 1. Hermed forventes opnået en højere grad af gennemførelsessikkerhed og realisme.  

4. Samlet tidsplan for projektet

"Det tredje øje" bemærker, at den officielle hovedtidsplan er udgået fra projektet, hvilket i følge "det tredje øje" betyder, at den samlede tidsplanlægning foregår i flere forskellige systemer. På baggrund af dette finder "det tredje øje", at der i øjeblikket ikke er et dokumenteret grundlag for en samlet tidsplan.

"Det tredje øje" anbefaler, at der på grundlag af de detaljerede arbejdstidsplaner genindføres en overordnet hovedtidsplan for projektets resterende faser som et overordnet styringsredskab til koordinering og synliggørelse på tværs af alle DNV's etaper og delprojekter.

Hospitalsenheden Vest

Som det fremgår af svaret til anbefaling 2, er den officielle hovedtidsplan udgået, men afløst af en intern hovedtidsplan, der har samme formål. Den interne hovedtidsplan opdateres løbende med de inputs, de enkelte arbejdstidsplaner, der vedligeholdes af byggeledelsen, giver.

5. Afklaring af vejrligskrav

"Det tredje øje" bemærker, at der på delprojekt 31, Somatik er modtaget krav om tidsfristsforlængelse grundet vejrligskrav, grundet en fejl i projektmaterialet.

"Det tredje øje" anbefaler, at vejrligskrav på delprojekt 31, Somatik baseret på udetemperaturer under +5^oC verificeres juridisk og om nødvendigt forhandles ud med entreprenøren.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Byggeledelsen har undersøgt og vurderet vejrligskravet, men ordlyden er meget entydig i formuleringen i udbudsmaterialet. Sagen omhandler alene betonstøbning mm. Ligeledes er det entreprenørens pligt at sikre mindst muligt tidstab for bygherren i henhold til AB92 (betingelser for bygge- og anlægsarbejder). Der er ikke foretaget en juridisk vurdering på nuværende tidspunkt.

6. Afklaring af indeksfejl for delprojekt 31, Somatik

"Det tredje øje" bemærker, at der for delprojekt 31, Somatik, er benyttet for høje indekstal ved budgetteringen, hvilket fører til en budgetoverskridelse på de indgåede kontrakter.

"Det tredje øje" anbefaler, at behov for besparelser på delprojekt 31, Somatik som følge af indekseringsfejl afklares og gennemføres hurtigst muligt.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på en afklaring af den økonomiske konsekvens af indekseringsfejlen. Såfremt det viser sig, at indekseringsfejlen vil få negativ økonomisk konsekvens, forventes det, at udgiften kan afholdes indenfor delprojektets pulje til uforudsete udgifter. Umiddelbart giver et gunstigt licitationsresultat på malerentreprisen en reduktion af risikoen, ligesom der er muligheder for enkelte tilpasninger af projektet. Endvidere tages der i reserveprognosen højde for denne indekseringsfejl, således at det sikres, at projektet har finansiering til at dække den.

7. Økonomiske risici medtages i projektets risikorapportering

"Det tredje øje" bemærker, at der i reserveprognosen indgår økonomiske risici, som ikke indgår i projektets risikorapportering. "Det tredje øje" er på baggrund heraf ikke enig med projektet om, at projektets samlede risiko er uændret fra sidste kvartal.

"Det tredje øje" anbefaler, at alle økonomiske risici afdækket i reserveprognosen medtages i bygherrens risikorapportering.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er delvist enige i anbefalingen. Risikorapporten redegør for de væsentligste risikoemner i risikoregistret. Der er dog enkelte poster i reserveprognosen, som holdes udenfor risikorapporten af forskellige hensyn. Det gælder reserve til voldgiftssager, som ikke indgår i risikorapporten af fortrolighedsmæssige årsager. Herudover er der afsat en generel buffer i reserveprognosen, som ikke vurderes egnet til at indgå i risikorapporteringen, idet posten dækker over en generel forøgelse af reserverne, som ikke er knyttet til en bestemt risiko. Der er i reserveprognosen også en post til forlænget drift af byggeplads, som ligeledes ikke figurerer i risikorapporten. Det overvejes, om der skal ændres på dette forhold.  

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,
at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup Psykiatri har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. "Det tredje øje" har fire anbefalinger, heraf en der går på, at totalentreprenøren skal levere en detaljeret tidsplan, for at projektsekretariatet kan følge op på fremdrift, stade og rateplan.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup Psykiatri-projektets "tredje øje" for 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er uændret i forhold til seneste rapportering, og det ligger således fortsat på et normalt niveau.

Nedenfor angives "det tredje øjes" anbefalinger og hospitalets svar herpå:

1. Totalentreprenørens arbejdstidsplan for udførelsesperioden

"Det tredje øje" vurderer, at totalentreprenørens nuværende arbejdstidsplan for udførelsesperioden ikke er tilstrækkeligt detaljeret, hvilket gør det udfordrende for bygherren at lave opfølgning på fremdriften på baggrund heraf.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren fastholder kontraktens krav om en detaljeret arbejdstidsplan fra totalentreprenøren for udførelsesperioden, så man løbende kan følge op på fremdrift, stade og rateplan.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og har derfor bedt totalentreprenøren om en detaljeret arbejdstidsplan. Arbejdstidsplanen, der i første omgang blev udleveret, blev vurderet til ikke at være detaljeret nok, og der afventes derfor en ny fra totalentreprenøren.  

2. Uklarhed omkring betaling af udført arbejde

"Det tredje øje" bemærker, at der er uklarhed i henholdsvis kontrakten og udbudsmaterialet ved beskrivelsen af, hvorledes udbetalingen af totalentreprisesummen skal foregå. Det er derfor vanskeligt at sikre en overensstemmelse mellem betaling og udført arbejde.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren indfører operationelle procedurer til sikring af overensstemmelse mellem betalinger til entreprenøren og det udførte arbejde.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og der arbejdes med en følgende procedure for projektet.  Der er udarbejdet en betalingsplan, der følger tidsplanen. Denne er opdateret efter det blev besluttet at 16 særlige pladser, på regionsrådsmødet den 15. december 2017, skulle tilgå projektet.

Det er samtidig fast procedure, at alle aconto begæringer screenes af bygherrerådgiveren, der overordnet vurderer, om fremdriften modsvarer den samlede aconto. Vurderingen sker på baggrund af tilsyn på byggepladsen, der føres af bygherre og bygherrerådgiver i en fast kadence. Dertil er der indgået aftale om, at stadet på de enkelte delprojekter indskrives i referater fra bygherremøder, der afholdes hver 14. dag. På den måde sikres, at der er overensstemmelse mellem betalinger til entreprenøren og det udførte arbejde.

3. Granskning af hovedprojekt

"Det tredje øje" bemærker, at totalentreprenøren har reduceret bygherrens tid til at kommentere hovedprojektet fra 10 til 5 dage. Til gengæld er der indlagt 5 dage til at kommentere projektforslaget. "Det tredje øje" retter i den forbindelse opmærksomhed på, om der er tilstrækkelig tid til opgaven. Bygherre oplyser, at der forud for den formelle 5-dages kommentering gennemføres en række projektgennemgangsmøder, som ikke fremgår af tidsplanen.

"Det tredje øje" anbefaler, at den af bygherren beskrevne projektkommenteringsproces forud for kontraktens formelle 5-dages kommentering af hovedprojekt, fastlægges og beskrives i hovedtidsplanen.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. For så vidt angår granskning af projektforslaget, foreligger allerede nu et politisk godkendt projektforslag, hvorfor der alene skal tages stilling til ændringer i forhold til indarbejdelsen af de 16 særlige pladser jf. ovenfor.

Hovedprojektet sikres godkendt ved, at der løbende tilgår bygherren delelementer til godkendelse. Derpå vil entreprenøren gennemgå hovedprojektet, hvorefter bygherren har 5 dage til kommentering. På baggrund af anbefalingen fra "det tredje øje" vil denne proces blive fastlagt og beskrevet i hovedtidsplanen

4. Dokumentation ved bygherremøder

"Det tredje øje" bemærker, at der i referaterne fra bygherremøderne er en række mangler. Det er blandt andet ikke beskrevet, om der er udestående forhold med økonomiske konsekvenser imellem parterne.

"Det tredje øje" anbefaler, at parterne forpligter sig til, at ethvert forhold med potentiel økonomisk konsekvens (fradrag såvel som tillæg) systematisk noteres/oplistes under et fast punkt på førstkommende bygherremøde, og gentages til det er afklaret.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Processen er på baggrund af "det tredje øjes" anbefaling ved at blive implementeret som et fast punkt på bygherremøderne.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "Det tredje øje" på DNV-Gødstrup Psykiatri for 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018 tages til efterretning. 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten fra "Det tredje øje" på DNV-Gødstrup Psykiatri for 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018 tages til efterretning. 

Lars Møller Pedersen og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 15. december 2017 behandlet afrapportering for 2. og 3. kvartal 2017 fra "Det tredje øje" på DNV-Gødstrup psykiatri.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. I rapporten anbefaler "det tredje øje" blandt andet, at bygherre kvantificerer risici forbundet med yderligere forsinkelse af projektet samt at bygherre opdaterer færdiggørelsestidsplanen i henhold til projektets nye afleveringsdato.

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

"Det tredje øjes" hovedanbefalinger er:

Akutcenter (delprojekt 2)

Monitorering og kapitalisering af risici

Ved gennemgang af projektets aktuelle risikoregister kan "det tredje øje" konstatere, at der ikke indgår en kapitaliseret risiko vedrørende en eventuel yderligere forsinkelse i projektet. I stedet indgår den forsinkelse, der allerede er indarbejdet i projektets tidsplan, og som må karakteriseres som en hændelse, selvom den endelige økonomiske konsekvens ikke kendes med sikkerhed endnu.

"Det tredje øje" vurderer, at projektets risikoregister og kapitaliserede risici ikke er retvisende i forhold til projektets reelle risikoeksponering. Yderligere forsinkelse kan, på dette sene tidspunkt i projektet, hvor bygherre har et begrænset tidsmæssigt og økonomisk handlerum, få afledte konsekvenser for tid og økonomi i projektet. Det er således kritisk, at projektets risikostyring og kapitaliserede risici til stadighed afspejler det aktuelle risikobillede. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan risikostyringen få en bagudrettet karakter, der giver anledning til overraskelser i form af nyt behov for indløsning af besparelser.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre kvantificerer risici forbundet med yderligere forsinkelse og til stadighed opdaterer sit risikoregister med henblik på tæt monitorering af risici, særligt i forhold til tid og reserveniveau.

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at bygherre afdækker afledte konsekvenser af projektets yderligere forsinkelse til primo november 2018, herunder reservebehov samt konsekvenser for delprojekt 3-projektet og sammenhæng til det oprindelige tilsagn.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Projektafdelingen har jf. projektets styringsmanual en risikogruppe, som løbende følger projektet og månedligt drøfter projektets aktuelle risici, herunder status for eksisterende risici, hvorvidt nogle risici kan lukkes, og om der er tilkommet nye risici.

Risikogruppen består af Projektafdelingen, bygherrerådgiver og byggeledelsen.

De drøftede risici opsamles i et risikoregister, som opdateres dynamisk og mindst én gang om måneden. Risikoregistret ligger til grund for den kvartalsvise risikorapport, ligesom det indgår i beregningen af projektets aktuelle reservebehov. Der henvises til projektets risiko-rapport for 1. kvartal 2018.

"Det tredje øje" har i forbindelse med rapportudarbejdelsen set et udkast til risikoregistret for 1. kvartal 2018. Efterfølgende er risikoregistret blevet opdateret til endelig version, og herunder er den nye mulige forsinkelse i projektet afspejlet og kapitaliseret i projektets risikoregister. Omfanget og de økonomiske konsekvenser af den mulige forsinkelse er fortsat under udredning i forhold til kvartalsrapporten for 1. kvartal, men der er foreløbigt afsat 10,8 mio. kr. til en mulig forsinkelse. Den mulige forsinkelse afspejler tiden efter august 2018, idet forsinkelsen frem til august 2018 er håndteret med indstilling til regionsrådet i marts 2018.

Projektafdelingen følger udviklingen i risikoregistret tæt og indarbejder løbende risici i projektets prognosemodel, der afspejler projektets aktuelle reservebehov. Der er med indstillingen til regionsrådet i marts 2018 vedtaget et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog, som kan tages i anvendelse, såfremt det bliver nødvendigt at hæve de centrale reserver yderligere.

Der pågår aktuelt en større udredning af, hvorvidt det er nødvendigt at hæve de centrale reserver yderligere samt omfanget heraf. Der indgår flere elementer i udredningen, herunder omfanget af den reviderede tidsplan, som er ved at blive afstemt med entreprenørerne samt øvrige mulige risici. Der vil blive forelagt en indstilling herom til regionsrådet i august 2018. Der henvises i øvrigt til projektets kvartalsrapport for 1. kvartal 2018.

Udførelsestidsplan

I det seneste kvartal har der været afholdt en række dialogmøder mellem Projektafdelingen, byggeledelsen, Projektgruppen Viborg og entreprenørerne med henblik på afklaring af byggeriets reelle forsinkelse, årsagen til forsinkelsen samt eventuelle andre handlemuligheder. Dette har blandt andet medført, at byggeledelsen har fremsendt en ny procestidsplan, hvor afleveringstidspunktet for byggeriet er udskudt yderligere ca. to måneder til primo november 2018 frem for 31. august 2018. "Det tredje øje" ser fortsat en række potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet yderligere.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af yderligere forsinkelser, herunder særligt med opmærksomhed på entreprenørernes evne til at skaffe tilstrækkelig bemanding til sikring af byggeriets fremdrift.

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at Projektafdelingen afdækker bygherres økonomiske handlemuligheder i forhold til at mindske en potentiel yderligere forsinkelse mest muligt.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Der pågår aktuelt en række dialogmøder mellem Projektafdelingen, byggeledelsen, Projektgruppen Viborg og entreprenørerne med henblik på at afstemme revision 2009 af tidsplanen, herunder den tilhørende økonomi. Møderne pågår i skrivende stund, og den nye tidsplan og omfanget af den afledte forsinkelse kvalificeres fortsat.

Projektafdelingen har efter rådgivning fra jurister og Bygherrerådgiver varslet dagbod i forhold til gældende udbudstidsplan med afleveringstermin den 26. april 2018 Dette for at entreprenørerne skal være med til at dokumentere, hvorfor byggeriet er forsinket. Såfremt entreprenørerne kan dokumentere, at de er uden skyld i forsinkelsen, vil bygherre forholde sig hertil. Den fremkomne dokumentation skal anvendes i forbindelse med et eventuelt sagsanlæg. Denne proces sikrer blandt andet, at årsagssammenhængene for en eventuel forsinkelse er veldokumenterede.

I samarbejde med projektets jurister har Projektafdelingen i notat til byggeledelsen præciseret, hvad Projektafdelingen forventer af byggeledelsen i forhold til at sikre dokumentation fra de fagentreprenører, som fremsætter krav om tidsfristforlængelse.

I forhold til de potentielle tidsmæssige risici som "det tredje øje" fremhæver, indgår disse i den aktuelle kvalificering af den nye tidsplan. Der vil i projektets resterende levetid være en tæt sammenhæng mellem valg af og levering af bygherreleverancer og selve byggeriet. Projektafdelingen er opmærksomme på denne udfordring og koordinerer arbejdet med byggeledelsen, således bygherreleverancer afstemmes med byggeriets gældende tidsplan.

I forhold til entreprenørernes mulighed for at skaffe de nødvendige ressourcer til at sikre fremdriften af byggeriet indgår det i den aktuelle kvalificering af tidsplanen. Indtil videre har bygherre ikke oplevet, at entreprenørerne har problemer med at bemande byggepladsen, faktisk har bygherre set at flere entreprenører har indsat yderligere medarbejdere på byggepladsen.

Færdiggørelsestidsplan

Som følge af projektets yderligere forsinkelse er færdiggørelsestidsplanen under tilpasning og er i skrivende stund ikke tilgængelig for "det tredje øje".

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre opdaterer færdiggørelsestidsplanen i henhold til projektets nye afleveringsdato og detaljerer beskrivelsen af aktiviteter som afhjælpning af fejl og mangler, ibrugtagning, myndighedssyn og -godkendelse, ændringsbehov efter aflevering samt klinisk gennemgang af byggeriet.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Projektafdelingen arbejder løbende på at optimere færdiggørelsestidsplanen med henblik på at sikre, at alle relevante elementer er med, ligesom planen tilpasses efterhånden, som der opstår afklaringer af forskellige udeståender. Færdiggørelsestidsplanen er ikke endelig, men optimeres løbende med relevante forhold og i er øvrigt afhængig af byggeledelsens styring af byggeriet i øvrigt. Flere af de forhold, som "det tredje øje" nævner, er ved at blive indarbejdet i færdiggørelsestidsplanen, eksempelvis afhjælpning af entreprenørernes fejl og mangler samt ændringsbehov efter aflevering. Herudover undersøges det, hvornår eksempelvis tværgående test foretages, idet nogle sandsynligvis vil ligge inden AB92 afleveringen af byggeriet og andre efter og dermed være en del af færdiggørelsestidsplanen. Hertil kommer, at færdiggørelsestidsplanen er afhængig af den igangværende kvalificering af udførelsestidsplanen, og at den vil blive justeret i overensstemmelse hermed.  

Budget til uforudsete udgifter

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2 (Akutcentret). Dette er fortsat gældende og vedrører blandt andet hotlab, operationsstuer, ventilationsentreprisen, råhusentreprisen, VVS-entreprisen og apteringsentreprisen.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på at gennemføre afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, og disse afdækkes i forbindelse med risikoregistreringen og opdateringen af projektets prognosemodel jf. projektets kvartalsrapport. Det vurderes løbende, om der tilkommer nye risici samt om kapitaliseringen af de eksisterende fortsat er korrekt.

Der er afsat reserver til de forhold, som "det tredje øje" fremhæver, men hvorvidt reserverne er tilstrækkelige, eller om der opstår yderligere forhold af betydning for projektets centrale reserveniveau er et centralt opmærksomhedspunkt for Projektafdelingen. Emnerne som, "det tredje øje" fremhæver, mangler stadig at blive endelige afklaret, hvorfor forholdene ikke kan lukkes med en endelig økonomisk afklaring foreløbigt. Projektafdelingen har fokus på løbende monitorering af de økonomiske forhold, og hvorvidt de er afstemt med det afsatte reserveniveau. Der henvises også til projektets kvartalsrapport for 1. kvartal 2018. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Dette indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 1. kvartal 2018. Ved overgangen til 2. kvartal er det konstateret, at udstyrsleverandøren er tre måneder forsinket, og at ibrugtagning derfor udskydes tre måneder til januar 2019.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra Staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2018 er vedlagt.

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2018 bekræfter, at projektet:

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Byggeriet kører planmæssigt, og bygningen forventes afleveret fra entreprenøren i juni 2018.

Udstyrsleverandøren har været fast repræsenteret på pladsen siden den 1. maj 2017, og selve protonaccelaratoren blev leveret i juni 2017. Ved udgangen af 1. kvartal 2018 pågår der drøftelse med udstyrsleverandøren om status i forhold til at overholde tidsplanen. I 2. kvartal 2018 står det klart, at udstyrsleverandøren er tre måneder forsinket, og at centret kan ibrugtages i januar 2019 mod tidligere forventet i oktober 2018. Denne forsinkelse behandles i den kommende kvartalsrapport for 2. kvartal 2018.  

Færdiggørelse af klinikområdet pågår og følger overordnet set tidsplanen for byggeriet.

Ovennævnte forsinkelse fra udstyrsleverandøren medfører, at regionen varsler dagbod overfor firmaet. Dette vil blive behandlet i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2018.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet. Der henvises til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2018 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 1. kvartal 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for foråret 2018. "Det tredje øje" vurderer overordnet, at projektet skrider frem som planlagt. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet. Siden "det tredje øjes" rapport er der konstateret en forsinkelse på tre måneder hos udstyrsleverandøren, som betyder, at ibrugtagningsdatoen for centret udskydes til januar 2019.

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Rapporten dækker foråret 2018. Rapporten er vedlagt.

Administrationen og Projektafdelingen DNU holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for projektet. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øje" vurderer overordnet, at projektet på nuværende tidspunkt skrider frem som planlagt, og at fokus for bygherre i denne periode skifter fra primært at rette sig mod totalentreprenørens leverancer (dvs. selve byggeriet) til også at rette sig mod udstyrsleverandørens.

Siden "det tredje øjes" rapport er der konstateret en forsinkelse på tre måneder hos udstyrsleverandøren, hvilket forsinker ibrugtagningen af Dansk Center for Partikelterapi med tre måneder til januar 2019. Regionsrådet er informeret herom i mail den 4. maj 2018.

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

Midlertidig drift af tekniske anlæg

Projektafdelingen har identificeret en potentiel risiko, der vedrører sikring af, at driften af de tekniske anlæg opretholdes fra totalentreprenørens færdiggørelse af byggeri og frem mod endelig ibrugtagning. I denne periode skal udstyrsleverandøren implementere, indkøre og teste udstyret.

"Det tredje øje" erfarer, at der fortsat ikke er opnået formel enighed herom mellem Projektafdelingen og totalentreprenøren, men at Projektafdelingen har indgået en aftale om beredskab vedrørende nødkøl med Teknisk Afdeling på hospitalet. Uoverensstemmelsen kører i samme juridiske og ledelsesmæssige spor som de økonomiske uoverensstemmelser, men har dog ifølge Projektafdelingen højere prioritet.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat søger afklaring med totalentreprenøren med henblik på at sikre, at håndtering og økonomiske uoverensstemmelser ikke får unødige konsekvenser for samarbejdsrelationen i projektets sidste måneder.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen vurderer, at totalentreprenøren har det økonomiske ansvar, og derfor vil Projektafdelingen fastholde, at udgiften til nødberedskabet varetages af totalentreprenøren. Totalentreprenøren vedkender ikke, at de har dette ansvar. Projektafdelingen og totalentreprenøren har aftalt, at uoverensstemmelsen ikke skal påvirke samarbejdsrelationen, og Projektafdelingen er tryg ved denne aftale.

Grænsefladen til udstyrsleverandør

"Det tredje øje" beskrev i rapporteringen for sommeren 2017, at der var opstået udfordringer i grænsefladen mellem totalentreprenøren og udstyrsleverandøren

"Det tredje øje" vurderer, at grænsefladen til udstyrsleverandøren bør være genstand for særlig opmærksomhed fra Projektafdelingen, især i de kommende faser af byggeriet og ved indkøring af udstyr, hvor udstyrsleverandørens leverancer er afgørende for projektets fremdrift.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på fremskaffelse af retvisende tidsplan og indhentning af dokumentation fra udstyrsleverandøren, herunder sikrer intern afklaring af dokumentationsbehov hos bygherre.

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at Projektafdelingen følger udstyrsleverandørens fremdrift tæt i forhold til at danne sig et overblik over den reelle forsinkelse i udstyrsleverandørens leverancer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at grænsefladen til udstyrsleverandøren er vigtig.

På Projektafdelingens møder med udstyrsleverandøren pågår en løbende afklaring af risici i grænsefladen mellem totalentreprenøren og udstyrsleverandøren.

Afdelingsledelsen for Dansk Center for Partikelterapi har udtrykt bekymring i forhold til udstyrsleverandørens tidsplan, som man ikke mener har den ønskede detaljeringsgrad. På baggrund af dialog med udstyrsleverandøren om sagen forventes det, at projektet har i løbet af maj 2018 et overblik over en realistisk tidsplan frem mod første patient i januar 2019.

Der er fortsat udfordringer i forhold til at få udstyrsleverandøren til at levere den udbedte dokumentation, og dette indgår ligeledes i dialog med udstyrsleverandøren. Generelt følges projektet tæt ved blandt andet ugentlige møder mellem repræsentanter for ledelsen i henholdsvis  Dansk Center for Partikelterapi og udstyrsleverandøren med fokus på blandt andet tidsplan og dokumentation.

Differenssætning

Udstyrsleverandøren kontaktede i sommeren 2017 Projektafdelingen med en angivelse af, at bygningen havde sat sig mere end det tilladte niveau. Siden har Projektafdelingen og udstyrsleverandøren i dialog forsøgt at identificere en løsning på problematikken. "Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingens og udstyrsleverandørens møder har været konstruktive. "Det tredje øje" erfarer endvidere, at udstyrsleverandøren fokuserer på at arbejde i de områder af byggeriet, der er mindst sætningsfølsomme, ligesom justeringer af udstyret udskydes til senere i processen for at mindske en eventuel sætningspåvirkning, da et sætningsforløb i byggeriet falder potentielt over tid. På nuværende tidspunkt afventer Projektafdelingen et forslag til en ny målemetode fra udstyrsleverandøren. Når denne foreligger, skal den indgå i en samlet aftale, der behandler alle relaterede konsekvenser.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på afklaring af differenssætningsproblematikken, herunder både de juridiske forhold mellem bygherre og udstyrsleverandøren og eventuelle afledte konsekvenser af differenssætninger i byggeriet, der kan påvirke fremdriften i udstyrsleverancen.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og holder fortsat fokus på afklaring af differenssætningsproblematikken.

Der er fremsendt forslag fra udstyrsleverandøren til ny målemetode, og der er fra bygherres side enighed om dette forslag. Der er dialog med udstyrsleverandøren omkring enkelte justeringer med henblik på udarbejdelse af en aftale om, hvorledes dette kan relateres tilbage til kontraktbetingelserne.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende foråret 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende foråret 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 30. maj 2018 at tildele kontrakten omkring drift af nyt regionslager til DKI Logistics A/S (herefter benævnt DKI). Kontrakten indeholder en option på, at DKI kan stå for indkøb af rullebure til centrallageret for anslået 12 mio. kr. Alternativt kan Region Midtjylland vælge selv at stå for anskaffelsen med leasingfinansiering gennem Kommuneleasing.

Rullebure kan anskaffes til en lavere rente ved finansiering gennem Kommuneleasing, og derfor vil det være billigst for regionen selv at anskaffe burene.

Regionsrådet besluttede på mødet den 30. maj 2018, at Region Midtjyllands nye logistikpartner bliver DKI Logistics A/S. Udbuddet indeholdt en option på indkøb af rullebure til lageret til anslået 12 mio. kr.

Region Midtjylland kan derfor vælge enten at lade logistikpartneren anskaffe rulleburene eller selv stå for indkøbet med leasingfinansiering igennem Kommuneleasing. Uanset om det er logistikpartneren eller Region Midtjylland, der står for indkøbet, gælder, at det er regionen, der stiller alle de tekniske krav, fordi rulleburene skal indgå i den interne transport på hospitalerne.

Hvis logistikpartneren skal anskaffe rulleburene, sætter logistikpartneren indkøbet i udbud efter Region Midtjyllands anvisninger, og logistikpartneren indgår herefter en leasingaftale på anskaffelsessummen. I leasingaftalen indgår et beløb til vedligeholdelse. Region Midtjylland betaler de faktiske omkostninger til leasingaftalen og logistikpartnerens omkostninger til administration af ordningen.

Hvis Region Midtjylland selv anskaffer rulleburene, udbyder regionen opgaven med produktion af rulleburene og indgår herefter en leasingaftale med Kommuneleasing på anskaffelsessummen samt afholder en udgift til vedligeholdelse.

Anskaffelsessummen er ens i de to modeller og anslået til 12 mio. kr. DKI forventer dog, at afdragsperioden på den leasingaftale, de kan få, vil være mellem 5-7 år. Region Midtjylland forventer at kunne opnå en afdragsperiode hos Kommuneleasing på minimum 10 år, hvilket vil give lavere årlige ydelser, men til gengæld over en længere årrække. Finansiering gennem Kommuneleasing kan opnås til en rente, der ligger omtrent 2 %-point under den rente, som DKI kan opnå. Dette betyder en samlet rentebesparelse på 100-500.000 kr. over hele aftalens løbetid, i forhold til hvis logistikpartneren står for indkøbet.

Det er tidligere besluttet, at Region Midtjylland ønsker at begrænse sit optag af ny leasinggæld. Dog kan projekter, der kan fremvise en positiv businesscase fortsat godt opnå tilladelse til at blive finansieret ved leasingoptag. Hvis regionen selv anskaffer rulleburene ved leasingfinansiering, vil det øge regionens leasinggæld med 12 mio. kr. Begge løsninger medfører dog, at regionen forpligter sig til at dække ydelsen til indkøb af burene, hvorfor det kun indirekte gør, at regionens gældsforpligtelser vil være mindre ved at lade DKI anskaffe rulleburene, da det i stedet øger regionens skyldige ydelse til logistikpartneren i afdragsperioden.

Da der kan findes den billigste finansiering ved, at regionen selv anskaffer rulleburene, er kriteriet om en positiv businesscase opfyldt. Administrationen anbefaler på denne baggrund, at Region Midtjylland selv står for anskaffelsen af rullebure til det nye centrallager.

Direktionen indstillede,

at der etableres en leasingramme til indkøb af rullebure til 12 mio. kr., således at optionen i kontrakten med DKI ikke udnyttes, og

at tilbagebetalingen af leasingaftalen sker over 10 år. 

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med Økonomiaftalen 2019 kan regionsrådet udarbejde en Regional Udviklingsstrategi, som omfatter opgaverne i regional udvikling.

Strategien, som udarbejdes inden for rammen af FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, vil kunne give regionsrådet en central rolle i det partnerskab af aktører, som bidrager til udviklingen af Region Midtjylland.

Regionsrådet har mulighed for at udarbejde en strategi for sit arbejde med regional udvikling og områderne: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Af økonomiaftalen fremgår også et særligt afsnit om et samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner om at styrke grundlaget for fremtidig vækst i 'life science' eller 'sundhedsinnovation'.

På baggrund af de nye rammer for en kommende udviklingsstrategi er der behov for at justere vision og strategispor, som regionsrådet allerede har vedtaget som led i sin strategi for Region Midtjylland. FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling fastholdes.

Vision

Den nuværende vision 'Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion for alle' foreslås justeret til 'Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle'.

Strategispor

De vedtagne strategispor er følgende:

Med det udgangspunkt vil regionsrådet, vækstforum og partnerskabet bag samarbejde om, at:

• skabe bæredygtige og produktive jobs og vækst og velstand for alle.
• stille skarpt på klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling.
• skabe fremtidssikrede uddannelser, kompetenceløft og job for alle.
• give borgerne lige adgang til muligheder for at bosætte sig og leve det gode liv i hele regionen.

De foreslås ændret til:

Med det udgangspunkt vil regionsrådet, i samarbejde med repræsentanter fra det regionale partnerskab, arbejde for at:

• stille skarpt på klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling.
• skabe fremtidssikrede uddannelser, kompetenceløft og job for alle.
• give borgerne lige adgang til muligheder for at bosætte sig og leve det gode liv i hele regionen.

Temaer

Med udgangspunkt i de strategiske spor foreslås følgende temaer:

Sundhedsinnovation/Life science

Region Midtjylland vil arbejde aktivt for at styrke grundlaget for den fremtidige vækst i sundhedsinnovation og life science erhvervet.

Bæredygtighed inkl. Agenda 21

Region Midtjylland vil styrke sin indsats for bæredygtige løsninger i egen koncern og i regionens omverden. Indsatsen rummer et stort økonomisk potentiale og muligheder for nye partnerskaber.

Digitalisering

Region Midtjylland vil indhøste effektivitetsgevinster gennem øget brug af digitalisering og ny teknologi. Indsatsen vil kunne bidrage med innovative og bæredygtige løsninger inden for de øvrige indsatsområder som mobilitet, uddannelse, sundhed og miljø.

Miljø

Region Midtjylland vil sikre rent drikkevand og et sundt og sikkert miljø - også i fremtiden. Region Midtjylland vil arbejde for at sikre en bæredygtig anvendelse af de råstoffer, som også i fremtiden er nødvendige for udviklingen af den midtjyske infrastruktur og byggesektor.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Region Midtjylland vil arbejde for at sikre uddannelsesmuligheder til alle gennem en styrket koordination af udbuddet af ungdomsuddannelser, strategi for kapacitetsfastsættelse, fordeling af elever, flere unge i erhvervsuddannelse og eksekvering af teknologipagten.

Kultur

Region Midtjylland har muligheden for at udnytte momentum fra Europæisk Kulturhovedstad 2017 til at realisere kulturens potentiale bredt i regionen og skabe en attraktiv region at besøge og bosætte sig i.

Yderområder

Region Midtjylland vil stå i spidsen for at skabe en region i balance, hvor ambitionen er, at en regional yderområdeindsats skal bidrage til nytænkning og værdiskabelse på tværs af regionens øvrige opgaver.

Mobilitet

Region Midtjylland vil sikre drift og styrke udviklingsperspektivet gennem en strategisk mobilitetsplan. Derudover er bestillerfunktionen for den kollektive trafik en regional kerneopgave.

Internationalisering

Region Midtjylland vil have et internationalt perspektiv, udsyn og netværk omkring regionens opgaveløsning, således at regionens kerneopgaver kan løses på et højt fagligt niveau, og regionen er en attraktiv samarbejdspartner.

Proces- og tidsplan

Regionsrådet vil kunne tage stilling til et udkast til en regional udviklingsstrategi den 22. august 2018, hvilket følger den oprindelige plan for en regional strategi. 

De mange bidrag fra forårets aktørinddragelse vil blive anvendt i videst muligt omfang.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udarbejder en strategi for regional udvikling og dermed udnytter muligheden for at placere sig centralt i det regionale partnerskab.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet udarbejder en strategi for regional udvikling og dermed udnytter muligheden for at placere sig centralt i det regionale partnerskab.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådet udarbejder en strategi for regional udvikling og dermed udnytter mulighederne for at placere sig centralt i det regionale partnerskab, idet regionsrådet er opmærksom på vigtigheden af, at det sker i et samspil med kommunerne og det øvrige omgivende samfund. 

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal tage stilling til en anbefaling fra Midttrafik og Aarhus Letbane om at nedlægge standsningsstedet Parkvej i Odder på Aarhus Letbane. Ved at nedlægge standsningsstedet vil rejsetiden kunne reduceres og letbanen gøres mere attraktiv at benytte.

Midttrafik har henvendt sig med anbefaling om at nedlægge standsningsstedet Parkvej i Odder på Aarhus Letbane. Midttrafik har vedlagt et notat fra Aarhus Letbane med samme anbefaling og begrundelse herfor.

I notatet en anført, at nedlæggelsen er en del af en samlet løsning aftalt mellem Odder Kommune og Aarhus Letbane, hvor Aarhus Letbane overdrager en stor del af det eksisterende baneareal ved Odder Station mod, at Aarhus Letbane får plads til etablering af nødvendige faciliteter ved Rude Havvej i Odder.

Det er både Midttrafiks og Aarhus Letbanes vurdering, at en nedlæggelse af standsningsstedet vil reducere rejsetiden og gøre letbanen mere attraktiv at benytte. Samtidig vil det forbedre muligheden for at øge frekvensen på strækningen.

Parkvej er det midterste af tre relativt tætliggende standsningssteder i Odder. Aarhus Letbane oplyser, at Parkvej ligger 500 meter fra både Odder Station og standsningsstedet ved Rude Havvej. Hidtil er standsningsstedet ved Parkvej kun blevet benyttet af få kunder (2,6 nye passagerer pr. afgang). Midttrafik vurderer, at lukningen umiddelbart ikke vil få konsekvenser for bustrafikken ved Parkvej, da området ved standsningsstedet er velbetjent af buskørsel. Området betjenes af busruterne 100 (Odder - Aarhus - Hornslet), 103 (Aarhus - Odder - Hou), 302 (Aarhus - Beder - Norsminde - Odder), samt bybusrute 2. Odder vil fortsat være betjent med to standsningssteder for letbanen, og Rude Havvej opgraderes til et mere attraktivt standsningssted.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune vedtog i 2016 en kollektiv trafikplan for Aarhusområdet, som betød en nedlæggelse af standsningsstedet Egelund og standsning efter behov på standsningsstederne Vilhelmsborg og Assedrup mellem Aarhus og Odder på Aarhus Letbane.

I trafikplanen er anført, at der efter trafikplanens vedtagelse vil være en proces med afdækning af muligheder for kortere rejsetider og øget betjening af Beder, Malling og Odder i myldretiden. Processen har omfattet en dialog mellem Odder Kommune og Aarhus Letbane om anlæg af depot, standsningssteder, byudviklingsprojekter og parkér- og rejs anlæg i tilknytning til letbanen.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at en nedlæggelse af standsningsstedet Parkvej i Odder godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at en nedlæggelse af standsningsstedet Parkvej i Odder godkendes.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forslag til Trafikplan Aarhus tilpasset letbanen godkendt på regionsrådsmødet den 24. august 2016.

I forbindelse med konstituering af ny bestyrelse for Aarhus Letbane har Region Midtjylland og Aarhus Kommune aftalt at udvide den politiske repræsentation. Ændringen betyder, at interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane skal justeres, og forslag til revision af kontrakten fremlægges derfor til godkendelse.

Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Aarhus Letbane følger den kommunale valgperiode. Det fremgår af interessantskabskontrakten mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. I forbindelse med konstitueringen af ny bestyrelse har Aarhus Kommune og Region Midtjylland aftalt at udvide den politiske repræsentation i bestyrelsen, og interessentskabskontrakten skal derfor revideres. Bestyrelsen har fortsat syv medlemmer. Regionsrådet har tidligere givet regionsrådsformanden bemyndigelse til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af medlemmer.

Der er udpeget tre politiske repræsentanter for henholdsvis Aarhus Kommune og Region Midtjylland samt en faglig repræsentant. Tidligere var der to politiske repræsentanter for hver og tre med faglig baggrund.

Som formand er udpeget Steen Stavnsbo, erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd.

Ændringen af bestyrelsessammensætningen er skrevet ind i interessentskabskontrakten, så bestyrelsen består af syv medlemmer, der udpeges/vælges således:

a) Kommunen udpeger tre medlemmer

b) Regionen udpeger tre medlemmer

c) Interessenterne udpeger et medlem i forening

Derudover er der foretaget mindre redaktionelle justeringer i interessentskabskontrakten.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at den reviderede interessentskabskontrakt godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den reviderede interessentskabskontrakt godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik anmoder om regionsrådets godkendelse af en ændring af Midttrafiks vedtægter. Ændringen indebærer, at datoen for vedtagelse af Midttrafiks budget rykkes fra den 15. september til den 15. december.

Midttrafiks bestyrelse har på et møde den 16. maj 2018 godkendt en ændring af trafikselskabets vedtægter. Ændringen betyder, at Midttrafik fremover vil vedtage sit budget i december i stedet for som nu i september, og at Midttrafiks første behandling af budgettet finder sted i september i stedet for som nu i juni.

Formålet med ændringen er at skabe bedre sammenhæng mellem tidspunktet for bestilling af trafik og regionens og kommunernes budgetproces. Ændringen skal desuden sikre, at trafikbestillingen baseres på det bedste mulige grundlag.

Fordele ved ændringen

Midttrafik vil ikke længere skulle vedtage sit budget før bestillerne (kommunerne og regionen), og regionen vil kunne udmelde en vedtaget økonomisk ramme ved den politiske høring.

Mulige ulemper ved ændringen

Hvis Midttrafiks høringsbudget adskiller sig væsentligt og uventet fra det forudsatte i det af regionsrådet godkendte budget, vil de ændrede forudsætninger ikke kunne indarbejdes. Derved vil eneste handlemulighed være, at Midttrafik tilpasser aktivitetsomfanget til det vedtagne budget.

Baggrund 

Midttrafiks beslutning er truffet på baggrund af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets høring over ændring af trafikselskabernes standardvedtægter. Høringen er foranlediget af et fælles ønske fra trafikselskaberne om at ændre datoen for budgetvedtagelsen.

Ændringen forudsætter regionsrådets godkendelse.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at ændringen af Midttrafiks vedtægter godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at ændringen af Midttrafiks vedtægter godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte i 2017 en årlig bevilling til Europæisk Kulturregion svarende til 1 kr. pr. indbygger i hele regionen. Regionsrådets anmodes nu om at godkende det samlede budget for Europæisk Kulturregion for 2018 og 2019.

Regionsrådet godkendte i april 2017 en bevilling til Europæisk Kulturregion svarende til 1 kr. pr. indbygger i hele regionen. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at kommunerne tilsammen bevilgede et tilsvarende beløb. Alle kommuner gav i efteråret 2017 tilsagn herom. Regionsrådets bevilling blev givet for en treårig periode, men efter aftale med kommunerne er der nu tale om en toårig forsøgsperiode i 2018 og 2019.

Regionens bevilling i 2017 blev samlet sat til 1,23 mio. kr. om året. Efterfølgende er det afklaret, at befolkningstallet for sidste kvartal i 2017 er ca. 1,3 mio. Det er dermed også det beløb, der ligger til grund for aftalen med kommunerne, og regionsrådet bedes godkende en justeret bevilling.

Administrationen har udarbejdet et samlet budget for Europæisk Kulturregion i 2018 og 2019. Budgettet vil ligge til grund for administrationen af projektet.

Af regionens årlige bevilling på 1,3 mio. kr. foreslås der frigivet 0,760 mio. kr. i 2018 og 0,770 mio. kr. i 2019 til en aktivitetspulje, der kan bevilges administrativt.

Aktivitetspuljen går til dækning af de udgifter, der i nedenstående budget er optegnet som kulturforum, topmøde, internationale netværksarrangementer, kommunikation, kompetenceudvikling samt møder i den regionale styregruppe. Udgifterne til disse aktiviteter vil blive afholdt som direkte udgifter for regionen og ikke som tilskud.

De resterende regionale midler, henholdsvis 0,540 mio. kr. og 0,530 mio. kr., indgår i den samlede tilskudspulje til gennemførelse af borgerrettede arrangementer og bevilges af den regionale styregruppe under Europæisk Kulturregion.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at det samlede budget for Europæisk Kulturregion godkendes med en justeret årlig bevilling på 1,3 mio. kr.,

at der af regionens årlige bidrag på 1,3 mio. kr. frigives henholdsvis 0,760 mio. kr. i 2018 og 0,770 mio. i 2019 kr. til en administrativ pulje, og

at den øvrige del af regionens bevilling, henholdsvis 0,540 mio. i 2018 og 0,530 mio. i 2019, sammen med de kommunale bidrag indgår i en samlet pulje til borgerrettede arrangementer.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det samlede budget for Europæisk Kulturregion godkendes med en justeret årlig bevilling på 1,3 mio. kr.,

at der af regionens årlige bidrag på 1,3 mio. kr. frigives henholdsvis 0,760 mio. kr. i 2018 og 0,770 mio. i 2019 kr. til en administrativ pulje, og

at den øvrige del af regionens bevilling, henholdsvis 0,540 mio. i 2018 og 0,530 mio. i 2019, sammen med de kommunale bidrag indgår i en samlet pulje til borgerrettede arrangementer.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte 26. april 2017 en treårig bevilling til det regionale kultursamarbejde.

Den kulturelle forening Frontløberne i Aarhus ønsker at skabe et projektakademi, som henvender sig til unge kulturiværksættere i hele regionen. Akademiet vil give unge redskaber til at udvikle og afvikle kulturprojekter i deres lokale områder. Der ansøges om 0,452 mio. kr. Administrationen vurderer dog, at projektet kan gennemføres for et lavere budget, og af hensyn til den samlede prioritering af kulturudviklingsmidlerne indstilles det, at der bevilges 0,3 mio. kr.

Frontløberne i Aarhus ønsker at etablere et projektakademi, der skal give unge talenter inden for kulturlivet i hele regionen kompetencer til at skabe bæredygtige kulturprojekter af høj kvalitet. Frontløberne er en forening af kulturelle iværksættere og projektarrangører. Foreningen har eksisteret siden 1989.

Projektakademiet vil udvikle en række værktøjer og materialer, som de unge kulturmagere kan bruge. Dels via en række kursusforløb for et begrænset antal deltagere, dels via en publikation, der vil være tilgængelig for alle i regionen, der arbejder med ungekultur. Projektakademiet afprøver nye arbejdsformer ved at indgå samarbejder med kulturplatforme i hele regionen og på den måde eksperimentere med at lade unge kulturprojekter opstå på tværs af regionale skel og lade unge fra forskellige dele af regionen mødes og lære sammen og af hinanden. Derudover vil Frontløberne etablere et regionalt netværk for folk, der arbejder med ungekultur.

Aktiviteter

Akademiet vil udbyde projektforløb, hvor de unge løbende bliver introduceret til metoder i projektstyring, samtidig med at de opbygges som et team, der sammen skal udvikle konkrete kulturprojekter på tværs af regionen.

På forløbet vil de få erfaring med følgende temaer: projektledelse, kreative processer, design af venues (lokationer) og begivenheder, håndtering og rekruttering af frivillige, kommunikation og korte mundtlige præsentationer, personlig lederskab og handlemod, økonomi, partnerskaber, fundraising og evaluering.

I løbet af hvert halvårlige forløb vil der blive skabt 12-15 små og store kulturprojekter, der også kan leve videre efter projektakademiet. Frontløberne vil, udover at skabe rammerne og undervise, fungere som mentor på projekterne og give sparring til de unge.

Økonomi

Det samlede budget er ifølge ansøgningen 1,002 mio. kr., og regionen søges om 0,452 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at projektet kan gennemføres for et lavere budget, og af hensyn til den samlede prioritering af midlerne indstilles et tilskud på 0,3 mio. kr. Restfinansieringen på 0,152 mio. kr. skal findes enten ved øget finansiering eller ved en reduktion af projektets udgifter.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud til Projektakademiet på 0,3 mio. kr., og

at bevillingen gives under forudsætning af, at der kan findes yderligere finansiering til dækning af projektets udgifter, eller at projektet kan gennemføres for et lavere budget, dog således at den regionale bevilling kun kan udgøre op til 50 % af den samlede finansiering.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud til Projektakademiet på 0,3 mio. kr., og

at bevillingen gives under forudsætning af, at der kan findes yderligere finansiering til dækning af projektets udgifter, eller at projektet kan gennemføres for et lavere budget, dog således at den regionale bevilling kun kan udgøre op til 50 % af den samlede finansiering.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den Gamle By ansøger om et tilskud på 0,1 mio. kr. til afholdelse af European Museum Academy konference i september 2018. European Museum Academy er en non-profit organisation, der skal fremme innovation, dialog og samarbejde omkring museer og kulturarv i Europa. Organisationen arrangerer konferencer og workshops, ligesom den uddeler priser for innovation og læring i museumsverdenen.

Den Gamle By har fået European Museum Academy konferencen til Aarhus, efter at Den Gamle By i 2016 modtog Luigi Micheletti Award, som er en af Europas mest prestigefyldte priser. Det er første gang, konferencen finder sted på dansk grund.

Den Gamle By ansøger Region Midtjylland om at støtte konferencen. Blandt andet fremhæver Den Gamle By, at konferencen vil være en enestående mulighed for, at danske museumsfolk kan blive introduceret til nyskabende projekter fra museer over hele Europa samt møde de museumsfolk, der står bag projekterne.

På konferencen vil der blive uddelt tre priser:

• The Luigi Micheletti Award, som gives til Europas mest innovative museer inden for samtidshistorie
• DASA prisen, som gives museer med innovative læringsmuligheder
• Heritage in Motion Award, som gives til det bedste digitale kulturarvsprodukt

Præsentationen af kandidaterne til de tre priser indgår som en væsentlig del af konferencens faglige program. Derudover vil der blive arrangeret workshops og ekskursioner til ARoS og Moesgaard Museum. De planlagte workshops handler om kulturel inklusion, innovation og samarbejde på tværs af landegrænser.

Konferencen vil blive holdt i Helsingør Teater i Den Gamle By, hvor der er plads til godt 200 deltagere. Man forventer 100 internationale gæster. De øvrige pladser vil blive udbudt til danske museumsfolk.

I ansøgningen (bilag) er der redegjort nærmere for konferencens placering i en europæisk museumssammenhæng og for de forskellige priser.

Økonomi

De samlede udgifter er budgetteret til 0,619 mio. kr. Deltagerbetalingen udgør 0,12 mio. kr., og Den Gamle By bidrager selv med 0,1 mio. kr. Det resterende støttebehov er 0,399 mio. kr.

Region Midtjylland søges om 0,1 mio. kr., ligesom der søges om tilskud fra andre kilder. Som en del af anden finansiering indgår Aarhus Kommunes bidrag med sponsorering af en del af det formelle program.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud på 0,1 mio. kr. til Den Gamle By til European Museum Academy konferencen, og

at bevillingen betinges af, at den øvrige medfinansiering til konferencen findes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud på 0,1 mio. kr. til Den Gamle By til European Museum Academy konferencen, og

at bevillingen betinges af, at den øvrige medfinansiering til konferencen findes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af "forprojektet til Lighthouses" ønsker Ringkøbing-Skjern Kommunes egnsteater, Teatret OM, at videreudvikle scenekunstprojektet "Lighthouses", der resulterer i en teaterforestilling til fyrtårne. Forestillingen skal turnere i regionen som en del af Europæisk Kulturregion.

Der ansøges om 0,6 mio. kr. Administrationen vurderer dog, at projektet kan gennemføres for et lavere budget, og af hensyn til den samlede prioritering af kulturudviklingsmidlerne indstilles det, at der bevilges 0,5 mio. kr.

Ringkøbing-Skjern Kommunes egnsteater, Teatret OM, har med støtte fra Region Midtjylland gennemført et forprojekt til Lighthouses og ønsker nu at videreudvikle det.

Lighthouses er et projekt, der med udgangspunkt i lokalsamfundets værdier skal fremme dialogen, det gode naboskab og dermed sammenhængskraften i hele regionen. Lighthouses spiller sammen med Europæisk Kulturregions fokus på fortællinger, kreativitet og fællesskab. Samtidig lever Lighthouses op til den regionale kulturpolitiks retningslinjer omkring udvikling og netværk.

Teatret OM vil med projektet synliggøre lokalsamfundets forskellige befolkningsgrupper og forskellige kulturer for hinanden ved at bruge kunst og kultur som mødested. Gennem kulturelle byttehandler vil teatret involvere lokale borgere i udviklingen af forestillingen "Historier fra Haven". Det kommer til at ske omkring fyrtårnene i Lyngvig, Bovbjerg, Slettehage og Vesborg. Målgruppen er lokale borgere, som normalt ikke er foreningsaktive eller har særlig meget tilknytning til kulturlivet, fx migranter og andre minoriteter.

Aktiviteter 

Der planlægges følgende hovedaktiviteter:

• Involvering af lokale borgere i udvikling af forestillingen, bl.a. workshops og netværksmøder, der munder ud i ”kulturelle byttehandler” (borgerinvolverende kulturarrangementer).
• Produktion af forestillingen "Historier fra Havet" – en stedsspecifik forestilling til fyrtårne, der planlægges at turnere i regionen som en del af Europæisk Kulturregion festivalen i maj 2019.

I august og september 2018 arbejder projektet videre med at forankre projektet lokalt gennem involvering af borgere i bl.a. Ringkøbing, Helgenæs og på Samsø. Fra oktober 2018 til april 2019 udvikles og produceres forestillingen, der turnerer på fire fyrtårne i perioden fra maj til juni 2019. Efterfølgende er det planen, at forestillingen turnerer videre til kommende europæiske kulturhovedstæder fx Galway 2020.

Økonomi

Det samlede budget er på 1,960 mio. kr., og regionen søges om 0,6 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at projektet kan gennemføres for et lavere budget, og af hensyn til den samlede prioritering af midlerne indstilles et tilskud på 0,5 mio. kr. Restfinansieringen skal enten findes ved øget finansiering eller ved en reduktion af projektets udgifter.  

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud til Lighthouses på 0,5 mio. kr., og

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås, eller at projektet kan gennemføres for et mindre budget, dog således at den regionale bevilling kun kan udgøre op til 50 % af den samlede finansiering.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud til Lighthouses på 0,5 mio. kr., og

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås, eller at projektet kan gennemføres for et mindre budget, dog således at den regionale bevilling kun kan udgøre op til 50 % af den samlede finansiering.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 31. maj 2017 bevilgede regionsrådet 0,4 mio. kr. til forprojektet til Lighthouses.

I opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet, belægningssituationen og hospitalernes ledelsesberetninger.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

Der vedlægges bilag med afrapportering på målbilledet for 1. kvartal 2018. I bilaget vises udviklingen for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges derudover en belægningsrapport med de gennemsnitslige belægningsprocenter for 1. kvartal 2018. Endelig vedlægges et bilag med hospitalernes ledelsesberetninger.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Udviklingen på de enkelte indikatorer følges således i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne og i nogle tilfælde kommunerne er repræsenteret. Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora og i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne.

Færdigbehandlingsdage

Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges et bilag med opgørelse af færdigbehandlingsdage, fordelt på kommuner. Heri vises også et mere sammenligneligt antal af færdigbehandlingsdage pr. 1.000 borgere i kommunen.

Overlevelse efter uventet hjertestop

Region Midtjylland har generelt en høj 30-dages overlevelse sammenlignet med resten af landet. Seneste årsrapport for 2017 viser, at der på landsplan var 27 % af patienterne som overlevede mere end 30 dage efter et hjertestop. I Region Midtjylland steg overlevelsen fra 30 % i 2016 til 35 % i 2017.

Resultaterne kan dog være påvirkede af, om alle hjertestop indberettes ensartet til databasen. Dette stiller som altid krav til afdelingernes registreringspraksis. Derudover vil det i et vist omfang bero på kliniske vurderinger af hvilke hjertestop der indberettes til databasen. Efter indikatoren er blevet del af de nationale mål er der kommet mere fokus på korrekt indberetning til databasen. Dette kan være en medvirkende årsag til stigningen på nogle hospitaler.

Styregruppen for databasen bemærker, at der generelt skal udvises varsomhed med sammenligninger på tværs af hospitaler, da andelen af patienter der overlever hjertestop er stærkt påvirket af patientsammensætningen på de enkelte hospitaler.

Lederforum for Kvalitet har ligeledes bemærket, at der tilsyneladende er relativt stor variation i overlevelsen efter hjertestop på Region Midtjyllands hospitaler. På den baggrund er der igangsat et større udredningsarbejde for at opklare mulige årsager til variationen.

Herunder gives et resumé af resultaterne på fokusindikatorerne:

Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) har igennem længere tid været stabilt. Der ses udsving i de seneste vintermåneder, men ellers afspejler antallet af forebyggelige indlæggelser langt hen af vejen hospitalernes størrelse. Det betyder også, at hospitalernes niveau ikke direkte kan sammenlignes.

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner, og det er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger for hinanden, hvordan de arbejder med at skabe forbedringer på området.  

På mødet i udvalget for nære sundhedstilbud vil der være en temadrøftelse om forebyggelige indlæggelser. Herunder vil der være oplæg om Midtklyngens arbejde med forebyggelige indlæggelser blandt ældre v/sygeplejefaglig direktør fra Hospitalsenhed Midt, Tove Kristensen, og Mette Andreassen, direktør job og velfærd i Viborg Kommune.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været relativt stabilt set over de seneste 24 måneder, hvilket resulterer i en grå pil. I løbet af 1. kvartal 2018 har 128 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er et lavere niveau end i sammenligningsperioden 2011-2013, hvor der begyndte at blive sat fokus på bæltefiksering. Når man ser på de psykiatriske afdelinger isoleret, ses der tegn på, at antallet af bæltefikserede patienter begynder at udvikle sig i den ønskede retning. Den positive udvikling i psykiatrien er resultatet af det store forbedringsarbejde, der blandt andet har fundet sted i regi af den regionale task force.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra tre databaser:

1.    Databasen for Akutte Hospitalskontakter

2.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

3.    Dansk Kolorektal Cancer Database.

Ad. 1. Den udvalgte indikator fra databasen måler, om de akutte patienter hurtigt kan ses af en speciallæge. Speciallæge defineres i denne sammenhæng i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens definition som en læge der har gennemført en speciallægeuddannelse, eller er i sidste år af hoveduddannelsesforløbet. I Region Midtjylland har akuthospitalerne en målsætning om, at akutte patienter bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Der er endnu ikke valide data til rådighed for indikatoren, men der er blevet udviklet mobil IT, der skal sættes i fuld drift hen over efteråret. Det vil hjælpe klinikerne med dokumentation, herunder med registrering af hvornår patienten er set af en speciallæge. Administrationen vender tilbage til sagen med konkrete oplysninger om, hvornår der kommer valide data.

Ad. 2. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan samt om patientgruppen gøres fysisk aktive (mobiliseres) indenfor 24 timer efter operationen. Resultaterne fra databasen viser, at 75 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge inden for fire timer. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 81 % af patienterne mobiliseres indenfor 24 timer i 1. kvartal 2018.  

Ad. 3. Dansk Kolorektal Cancer Database

Regionsrådet godkendte i januar 2018 valget af to fokusindikatorer fra Dansk Kolorektal Cancer Database. Det drejer sig om anastomoselækage, der kan følge af henholdsvis kirurgi i forbindelse med kræft i endetarmen (rektumcancer) og tyktarmen (koloncancer). Ved anastomoselækage går der hul på tarmen i forbindelse med operation, hvorefter der kommer lækage. I de seneste resultater for 4. kvartal 2017 ligger niveauet for begge indikatorer lidt højere end de fagligt begrundede standarder. Der er dog tale om meget få patienter, og når man ser på hele 2017 ligger niveauet tæt ved de faglige standarder.

Der er blevet gennemført en analyse af mulighederne og udfordringerne i forhold til at skabe forbedringer på indikatorerne af en arbejdsgruppe bestående af klinikere fra det kirurgiske og anæstesiologiske område samt en repræsentant fra databasen. Analysen viser, at mulighederne for at reducere antallet af anastomoselækager i høj grad kræver et mere forskningsmæssigt arbejde. Hidtil har man således ikke været i stand til at identificere systematiske forklaringer på, hvad der forårsager lækage. Der er eksempelvis blevet gennemført en audit på Aarhus Universitetshospital over tre år, der ikke resulterede i læring, der kunne bidrage til at nedbringe lækageraten. Der er således allerede meget fokus på at reducere antallet af anastomoselækager på hospitalerne, da det er en komplikation, som kirurgerne meget gerne vil undgå. Arbejdsgruppen vurderede desuden, at der på nuværende tidspunkt er et begrænset forbedringspotentiale, da der operationsmæssigt arbejdes meget ens på tværs af regionens hospitaler, og at de ikke kan pege på konkrete indsatser, der kan reducere antallet af anastomoselækager, der ikke allerede er sat i gang.

Der var en forventning om, at indikatorerne fra de kliniske kvalitetsdatabaser og konkret de to indikatorer vedrørende anastomoselækage fra Dansk Kolorektal Cancer Database, var velegnede at igangsætte forbedringsinitiativer på. Ved udvælgelsen af indikatorerne lå frekvensen af anastomoselækager lidt over de fastsatte standarder, og der var en vis regional variation. Anastomoselækage er en af de alvorligste komplikationer, der kan følge af kirurgi i forbindelse med kræft i ende- og tyktarmen. Dette indebærer risiko for dødsfald, blivende stomi, problemer med en helet anastomose og nedsat langtidsoverlevelse. Desuden er anastomoselækage ressourcekrævende på grund af forlænget indlæggelse, ophold i intensivafsnit samt reoperation. Analysen har imidlertid vist, at målene vedrørende anastomoselækage primært er relateret til forskning og dermed ikke er velegnede at gennemføre forbedringsinitiativer på.   

På grund af det begrænsede forbedringspotentiale i indeværende år for de to indikatorer, har administrationen vurderet, at indikatorerne bør udgå som fokusindikatorer. Regionsrådet vil blive præsenteret for en fremadrettet plan efter sommerferien.

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 1. kvartal 2018 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 85 % af patienterne. Hospitalerne har et vedvarende fokus på overholdelse af udredningsretten.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2017. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Belægning

Efter ønske fra hospitalsudvalget er der vedlagt et bilag med gennemsnitlige belægningsprocenter for 1. kvartal 2018. Belægningen er opgjort på timebasis ud fra overafdelingernes antal af disponible senge. Bilaget er identisk med de opgørelser, som tidligere var et fast punkt på regionsrådets dagsordener. Dermed opgøres belægning kun for medicinske afdelinger, kirurgiske afdelinger og akutafdelinger. Fremadrettet vil den løbende opfølgning på belægningssituationen tage udgangspunkt i målbilledets indikator for overbelægning.

Overbelægning bliver ofte sammenkoblet med en situation, der er til fare for patientsikkerheden. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for en patientkritisk situation, hvis der er indkaldt ekstra bemanding til en planlagt overbelægning. Der er eksempler på tilfælde, hvor belægningen bliver kunstigt høj, når en afdeling kalkulerer og bemander efter flere patienter, end der er disponible senge i dagtimerne.

Hospitalsudvalget spurgte på deres møde den 11. juni 2018 til buffersenge i forbindelse med opgørelsen af belægningsprocenter. Hospitalerne opererer i varierende omfang med buffersenge. Buffersenge er en måde at øge kapaciteten på ved spidsbelastninger. Anvendelse og bemanding af buffersenge varierer fra situation til situation. Ofte vil man blot inddrage en ekstra seng, uden at kalde mere personale ind, men hvis der er meget pres på, og man skal åbne flere senge, sker det også, at der indkaldes ekstra personale. Der er ikke ensartet registreringspraksis og ej heller en entydig data-definition på buffersenge. Ikke alle hospitaler registrerer deres buffersenge - dermed indgår de ikke systematisk i belægningstallene.

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. Derudover bør det nævnes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af den fællesregionale forbedringsindsats sikkert patientflow, sikkert OP-flow og i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet godkendes,

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning, og

at regionsoverblik med belægningssituationen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledet godkendes,

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning,

at regionsoverblik med belægningssituationen tages til efterretning, og

at sundhedskoordinationsudvalget drøfter muligheder for nedbringelse af antal færdigbehandlingsdage på hospitalerne samt indsatser i forhold til forebyggelige genindlæggelser.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledet godkendes,

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning, og

at regionsoverblik med belægningssituationen tages til efterretning.

Else Kayser og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet godkendes,

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning, 

at regionsoverblik med belægningssituationen tages til efterretning, og

at der i afrapporteringen om målbilledet fremover medtages tal for psykiatrien for alle relevante indikatorer i målbilledet.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

Regionsrådet fik i januar 2018 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet. Afrapporteringen på målbilledet for 1. kvartal 2018 for socialområdet tager udgangspunkt i dette målbillede.

Der har været en positiv udvikling på indikatorerne:

• Tilbuddene styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
• Tilbuddene understøtter borgerens selv- og medbestemmelse

• Tilbuddene forebygger magtanvendelser

Der har været en mindre negativ udvikling indikatoren 'Tilbuddene understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed'. Specialområderne vurderes overordnet at understøtte borgerens fysiske og mentale sundhed og trivsel. Den negative udvikling skyldes nogle helt konkrete forhold på enkelte afdelinger i specialområderne, eksempelvis en høj personalegennemstrømning og vikarforbrug, som vurderes at have en negativ indflydelse på borgerens trivsel. Socialområdet har i 2018 borgernes sundhed som et prioriteret indsatsområde og har igangsat en række lokale og tværgående initialer til fordel for en sund livsstil.

I ledelsesberetningen har psykiatri- og socialledelsen udvalgt tre indikatorer, som den har vurderet som særligt interessante at belyse nærmere:

• Tilbuddene understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
• Tilbuddene arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
• Tilbuddene forebygger magtanvendelser.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at status på målbilledet for socialområdet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledet for socialområdet godkendes.

Lars Møller Pedersen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over mål og indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Målbilledet har fire strategispor, der er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, og otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, der konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, der udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde følges der op på alle delmål og indikatorer i løbet af året.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi hjælper virksomhederne med at skabe vækst og omstille sig til verdensmarkedet
• Vi dyrker vores styrker

De to delmål omfatter tilsammen fem indikatorer.

Økonomisk vækst

Målsætningen er, at den økonomiske vækst stiger mere i Region Midtjylland end i resten af landet. De seneste fem år er økonomien i Region Midtjylland i gennemsnit vokset med 0,6 % om året, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 1,2 % om året. Region Midtjylland havde dog en højere vækst i 2016 end i 2015.

Industriens eksportandel

Målsætningen er, at en stadig større del af den samlede danske industrieksport skal komme fra virksomheder i Region Midtjylland. De seneste fem år er den midtjyske industrieksports andel af den samlede danske industrieksport faldet fra 35,0 til 30,5 %. Det går dog ganske godt for industrieksporten i Region Midtjylland, selvom eksportandelen er faldet. Den faldende eksportandel skyldes næsten udelukkende, at der har været en massiv fremgang i eksporten fra den danske medicinalindustri, og at stort set hele medicinalindustrien ligger udenfor regionen.

Produktivitet

Målsætningen er, at produktiviteten stiger mere i Region Midtjylland end i resten af landet. De seneste fem år er den midtjyske produktivitet i gennemsnit steget med 0,5 % om året, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 0,9 % om året. I 2016 var produktiviteten uændret, medens produktiviteten faldt med 0,5 % i 2015. De seneste fem år har produktivitetsvæksten været højere i Vestjylland end i Østjylland, men det skyldes primært, at beskæftigelsen er faldet i Vestjylland, hvilket isoleret set har en positiv indflydelse på produktiviteten.

Fokusområdernes vækst

Målsætningen er, at de fokusområder, der er udpeget i vækst- og udviklingsstrategien, oplever en højere vækst i Region Midtjylland end i resten af landet. De seneste fem år har fokusområderne i gennemsnit haft en vækst på 4,9 % om året i Region Midtjylland, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet på 4,7 % om året. De seneste fem år har fokusområdernes vækst været betydeligt højere i Østjylland end i Vestjylland.

Fokusområdernes andel af samlet vækst

Målsætningen er, at fokusområderne udgør 55 % af den samlede vækst i Region Midtjylland. De seneste fem år har fokusområdernes andel af den samlede vækst i Region Midtjylland ligget relativt stabilt niveau på 54 til 55 %. Det seneste år er fokusområdernes andel faldet til 54,2 %, hvilket er marginalt under målsætningen. Fokusområderne udgør 57,3 % af den samlede vækst i Vestjylland og 52,7 % i Østjylland. Andelen er dog faldende i Vestjylland. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at målbilledet på regional udvikling godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at målbilledet på regional udvikling godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Jacob Isøe Klærke og Susanne Buch Nielsen (SF) har henvendt sig angående et forslag til fælles organisering af hjælpemiddelområdet.

Jacob Isøe Klærke og Susanne Buch Nielsen har ved mail den 30. maj 2018 henvendt sig til regionsrådsformanden med forslag til fælles organisering af hjælpemiddelområdet til behandling på de stående udvalg og regionsrådet.

"I dag er hjælpemiddelområdet delt mellem region og kommune med mange gråzoneproblemer.

Når en borger har behov for et hjælpemiddel, skal kommunen i hvert tilfælde vurdere, om det skal betragtes som et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. Det gælder for et utal af redskaber; for eksempel briller, iltapparater, ståstøttestativer, kugledyner og blodsukkermålere. I mange tilfælde vil det være oplagt, om redskabet er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. I andre tilfælde, hvor redskabet kan være begge dele, kan vurderingen være vanskelig. Derfor kan borgerne også risikere at ende som kastebold mellem region og kommune, hvor de kan ende med at skulle vente urimeligt lang tid på at modtage det hjælpemiddel, som de har behov for. Samtidigt ender mange sager med at skulle afgøres i Ankestyrelsen. Hvilket udover at være en belastning for borgeren også giver øget bureaukrati og er spild af skattekroner.

Et eksempel på hvor det kan gå galt er i forbindelse med kugle- og kædedyner, der hjælper med at give børn med ADHD og autisme en bedre søvn ved at hjælpe dem med at få ro i kroppen. Her er det afgjort af Ankestyrelsen, at der altid skal laves en individuel vurdering af, om en kugle- og kædedyne kan bevilliges som enten et behandlingsredskab efter Sundhedsloven eller som et hjælpemiddel efter Serviceloven. Ofte vil en afklaring af om et hjælpemiddel er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel efter Serviceloven desuden ofte kræve at kommunale sagsbehandlere skal indhente oplysninger hos praktiserende læger eller hospitalslæger, som skal bruge tid på at udfylde attester til brug for sagsbehandlingen. For at gøre sagsgangene hurtigere og bedre for borgerne både børn som voksne, og for at reducere bureaukratiet og ressourcer der bruges på sagsbehandling er der behov for at området organiseres i fællesskab mellem region og kommune.

SF i Århus kommune har stillet søsterforslaget til behandling i Århus byråd.

Derfor foreslår SF følgende:

1) Der træffes en principbeslutning om at Aarhus Kommune og Region Midtjylland etablerer en fælles organisering på Hjælpemiddelområdet, der baserer sig på at pulje nuværende budgetter under fælles ledelse".

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at henvendelsen drøftes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at regionsrådet retter henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik at afklare proces og tidsplan for opdatering af reglerne på hjælpemiddelområdet.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at sagen udsættes med henblik på at afvente nationalt udspil og nærmere administrativ undersøgelse af mulighederne på området.

Else Kayser og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2017 er uden modifikationer, og det er revisionens konklusion, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

Der er ingen nye anbefalinger. Der er fire tidligere anbefalinger, som fortsat er gældende. Revisionen har konstateret, at der netto er forhold på 17 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede årsregnskab.

Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, deltager i forretningsudvalgets møde.

Regionsrådet godkendte den 25. april 2018 årsregnskab 2017 og sendte det til revision.

Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, har 4. juni 2018 fremsendt Revisionsberetning nr. 41 vedrørende revisionen af Regions Midtjyllands regnskab 2017.

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet. Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsrapport 2017 med revisionspåtegning uden modifikationer. Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2017 til regionsrådet er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2, side 519-521.

Revisors konklusion i påtegningen af årsregnskabet

"Vi har revideret det omkostningsbaserede årsregnskab for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017, omfattende siderne 56-76 i årsregnskabet for 2017, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

• Et overskud på 94 mio. kr.
• Aktiver i alt på 23.849 mio. kr.
• Egenkapital i alt på 6.649 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”."  

Det omkostningsbaserede regnskabsresultat for alle tre kredsløb viser et overskud på 94 mio. kr., og revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven.

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetningen indeholder ingen nye anbefalinger. For tidligere anbefalinger i revisionsberetning vedrørende regnskab 2016 har regionen i 2017 iværksat en række tiltag, som dog først forventes at få fuld effekt fra 2018, hvorfor følgende fire anbefalinger fortsat er gældende:

• Regnskabsudarbejdelse, jf. afsnit 2.1,
• Materielle anlægsaktiver og igangværende arbejde jf. afsnit 2.2 og 2.2.4,
• Løn og pensioner, jf. afsnit 6.4,
• Administrativ it-anvendelse, jf. afsnit 8.

Administrationen har i notat om Revisionsberetning nr. 41 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2017 redegjort for anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

Ikke-korrigerede forhold, jf. afsnit 10.2, side 538-539:

Revisionen skal informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet for 2017. Revisionen har konstateret, at der netto er forhold på 17 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede årsregnskab.

Forholdene omhandler:

• Ved salg af hospitaler: Betalingsforpligtelse vedrørende momsrefusion er fordelt frem til overdragelsestidspunktet,
• Manglende afskrivning på tilgang og på igangværende anlægsarbejder,
• Salg af institutioner.

Direktionen vurderer, at effekten af den ikke-korrigerede fejlinformation, både enkeltvis og sammenlagt, er uvæsentlig for årsregnskabet. Under hensyntagen til omfang og art af de konstaterede forhold tilslutter revisionen sig direktionens vurdering.

Direktionen indstillede,

at Revisionsberetning nr. 41 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2017 tages til efterretning,

at Region Midtjyllands Årsrapport 2017 endeligt godkendes, og

at Årsrapport 2017 og revisionsberetning nr. 41 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til Tilsynet – Statsforvaltningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 40 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2017 for Region Midtjylland.

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 40 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2017 for Region Midtjylland.

Statsrefusionen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob, og den samlede statsrefusion for 2017 er opgjort til 174.224 kr.

Revisorerklæringen er uden modifikationer, og revisor angiver, at den endelige restafregning af statsrefusion vedrørende servicejob i alle henseender er rigtig. I revisors udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision oplyser revisor, at de ingen væsentlige kritiske bemærkninger har at rapportere. Revisionserklæringer er gengivet i revisionsberetningen side 514-516.

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger til regionsrådet og Børne- og Socialministeriet.

Revisionsberetning nr. 40 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet - Statsforvaltningen.

Direktionen indstillede,

at Revisionsberetning nr. 40 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2017 for Region Midtjylland tages til efterretning, og

at Revisionsberetning nr. 40 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet - Statsforvaltningen. 

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2018 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland og Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2017.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet.

Regionen har i 2017 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 3.970,3 mio. kr. Dette tilskud indeholder et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 290,8 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 3.602,1 mio. kr. og kommunal finansiering på 77,4 mio. kr.

Redegørelsen beskriver blandt andet de kontrolforanstaltninger der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

Regionens revisor har revideret redegørelsen. Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, og konkluderer at redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne. Revisionsberetningen indeholder tre anbefalinger.

Revisionsberetningen indeholder to anbefalinger om afstemninger jf. afsnit 5.1:

• Afstemning mellem registreringer i MidtEPJ og registreringer i eSundhed
• Afstemning mellem registreringer i PrakSys og registreringer i eSundhed.

Administrationen har undersøgt muligheden for en afstemning af registreringerne i PrakSys og eSundhed. Der kan ikke foretages en afstemning mellem registreringer i PrakSys og eSundhed i den nuværende udgave af PrakSys, men det forventes, at det kan gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er færdigudviklet og implementeret. Revisionens anbefaling herom kan derfor først gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er implementeret.

Administrationen undersøger muligheden for at lave en afstemning af registreringerne i MidtEPJ.

Herudover anbefaler Revisionen, at regionen løbende vurderer muligheden for og effekten af at gennemføre registreringsaudit på hospitalerne og i psykiatrien. Administrationen vurderede i 2017, at effekten af en registreringsaudit ville være for ressourcekrævende i forhold til den effekt, det kunne give.

Direktionen indstillede,

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængige tilskud for 2017 godkendes,

at revisionsberetning nr. 42 tages til efterretning, og

at redegørelsen vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2017 og revisionsberetning nr. 42 og udskrift af regionsrådsbehandlingen fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag fastlægger de overordnede regler og retningslinjer for den løbende økonomiske forvaltning i Region Midtjylland.

Regulativet skal opdateres løbende i det omfang, det er nødvendigt som følge af ændret lovgivning eller lignende.

Administrationen har foretaget en opdatering af Kasse- og regnskabsregulativet inklusive bilag. Det vedrører primært redaktionelle ændringer i forhold til sprogbrug m.v. Herudover er der justeringer og præciseringer vedrørende regionens anvisningsregler blandt andet foranlediget af øget digitalisering m.v. i forbindelse med indkøb.

Regionens revision har i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser haft lejlighed til at gennemse det reviderede Kasse- og regnskabsregulativ og de tilknyttede bilag. Revisionen har ingen bemærkninger.

I henhold til § 29 i Lov om regioner, § 42 stk. 7 i Lov om kommunernes styrelse skal regionsrådet i et regulativ fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen.

Det fremgår af det gældende regulativ, at dette skal opdateres løbende i det omfang, det er nødvendigt som følge af ændret lovgivning eller lignende.

Administrationen har foretaget en opdatering af Kasse- og regnskabsregulativet inklusive bilag, og det vedrører primært redaktionelle ændringer i forhold til sprogbrug m.v. Herudover er der justeringer og præciseringer vedrørende regionens anvisningsregler blandt andet foranlediget af øget digitalisering m.v. i forbindelse med indkøb.

Opdateringen er sket med baggrund i den løbende dialog med hospitaler og stabe og indhentning af bemærkninger fra hospitalernes økonomiafdelinger til udkast til regulativet.  

Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag fastlægger de overordnede regler og retningslinjer for den løbende økonomiske forvaltning i Region Midtjylland og er gældende for alle regionens regnskabsområder.

Kasse og regnskabsregulativet indeholder blandt andet:

A.   Kompetencefordeling mellem regionsråd, forretningsudvalg, regionsrådets formand, direktionen, koncernøkonomi og de decentrale enheder: hospitaler, sociale tilbud og stabe på økonomiområdet.

B.   Rammerne for regionens budgetlægning, bevillingsstyring og økonomirapportering.

C.   Regler for varemodtagelse, attestation og anvisning.

D.   Bemyndigelse af personer herunder tildeling af anvisningsbemyndigelse.

E.   Rammer på finansområdet - lån, leje og leasing.

F.   Procedure for udarbejdelse af årsregnskab herunder anlægsregnskaber.

Herudover er der regler for, hvordan man skal forholde sig til egne bilag, repræsentationsudgifter og kørselsbilag.

I forbindelse med opdateringen af Kasse- og regnskabsregulativet er det fundet naturligt som bilag til regulativet kun at medtage bilag med bestemmelser, der har en snævrere tilknytning til regionens kasse- og regnskabsvæsen. Eksempelvis er Region Midtjyllands byggestyringsregler, regionens indkøbspolitik betragtet som "selvstændige" politikker og regler, der bør godkendes og ændres uafhængigt af Kasse- og regnskabsregulativet, som disse områder dog naturligvis skal respektere.

Region Midtjyllands revision Ernst & Young har i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser haft lejlighed til at gennemse det reviderede Kasse- og regnskabsregulativ og de tilknyttede bilag. Revisionen har ikke haft bemærkninger.

Direktionen indstillede,

at det reviderede Kasse- og regnskabsregulativ for Region Midtjylland med 5 bilag godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 15. september 2009 Region Midtjyllands Kasse- og regnskabsregulativ.

Der foreligger nu anlægsregnskab for salg af Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11 i Ry til godkendelse. Salget har indbragt en nettoindtægt på 17,9 mio. kr.

Regionsrådet godkendte på mødet den 22. februar 2017 salg af Himmelbjerggården på Himmelbjergvej 11 i Ry. Der foreligger nu anlægsregnskab for salget til godkendelse.

Årsagen, til at anlægsregnskabet først foreligger nu, er, at der har tidligere været en samlet årlig bevilling til salg af matrikler, men da enkelte matrikler kan være svære at afhænde har det medført, at bevillingerne ikke kunne afsluttes. I 2017 blev der oprettet en rammebevilling, og det er derfor muligt nu at afslutte de enkelte sager, når der er indgået en salgsaftale.

Himmelbjerggården, Ry, blev overdraget til køberen i april 2017, og salgssummen var på 19 mio. kr. Omkostningerne til salget har været på 1,1 mio. kr., og salget har således indbragt et nettoprovenue på 17,9 mio. kr., som det også ses i tabel 1. Provenuet blev ved salg af ejendommen tilført regionens kasse.

Revisionen har den 16. april 2018 godkendt anlægsregnskab for salget uden bemærkninger. Revisorerklæring og anlægsregnskab er vedlagt som bilag.

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for salg af Himmelbjergvej 11, Ry godkendes

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sag om salg af Himmelbjerggården blev behandlet på regionsrådets møde den 22. februar 2017. Oprettelse af rammebevilling til salg af bygninger og grunde blev besluttet på regionsrådets møde den 5. december 2017.

Der foreligger nu anlægsregnskab for salg af Dusines Hus, Robert Holmsvej 4, Horsens til godkendelse. Salget har indbragt en nettoindtægt på 10,1 mio. kr.

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2016 salg af Dusines Hus på Robert Holmsvej 4 i Horsens. Der foreligger nu anlægsregnskab for salget til godkendelse.

Årsagen, til at anlægsregnskabet først foreligger nu, er, at der har tidligere været en samlet årlig bevilling til salg af matrikler, men da enkelte matrikler kan være svære at afhænde har det medført, at bevillingerne ikke kunne afsluttes. I 2017 blev der oprettet en rammebevilling, og det er derfor muligt nu at afslutte de enkelte sager, når der er indgået en salgsaftale.

Dusines Hus blev overdraget til køberen i sommeren 2017 og salgssummen var på 10,5 mio. kr. Omkostningerne til salget har været på 0,4 mio. kr. og salget har således indbragt et nettoprovenue på 10,1 mio. kr., som det også ses i tabel 1. Provenuet blev tilført regionens kasse ved salget.

Revisionen har den 16. april 2018 godkendt anlægsregnskab for salget uden bemærkninger. Revisorerklæring og anlægsregnskab er vedlagt som bilag.

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for salg af Robert Holmsvej 4 i Horsens godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sag om salg af Dusines Hus blev behandlet på regionsrådets møde den 25. maj 2016. Oprettelse af rammebevilling til salg af bygninger og grunde blev besluttet på regionsrådets møde den 5. december 2017.

Der foreligger nu anlægsregnskab for salg af Kannikegade 12, Aarhus C til godkendelse. Salget har indbragt en nettoindtægt på 12,2 mio. kr.

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. juni 2013 salg af erhvervslejlighed på Kannikegade 12 i Aarhus C. Ejendommen blev tidligere brugt til lokalpsykiatri. Der foreligger nu anlægsregnskab for salget til godkendelse.

Årsagen, til at anlægsregnskabet først foreligger nu, er, at der har tidligere været en samlet årlig bevilling til salg af matrikler, men da enkelte matrikler kan være svære at afhænde har det medført, at bevillingerne ikke kunne afsluttes. I 2017 blev der oprettet en rammebevilling, og det er derfor muligt nu at afslutte de enkelte sager, når der er indgået en salgsaftale.

Kannikegade 12, Aarhus, blev overdraget til køberen i august 2013 og salgssummen var på 12,7 mio. kr. Omkostningerne til salget har været på 0,5 mio. kr., og salget har således indbragt et nettoprovenue på 12,2 mio. kr., som det også ses i tabel 1.

Nettoprovenuet blev tilført Region Midtjyllands kasse ved salget.

Revisionen har den 16. april 2018 godkendt anlægsregnskab for salget uden bemærkninger. Revisorerklæring og anlægsregnskab er vedlagt som bilag.

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for salg af Kannikegade 10-12 i Aarhus godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sag om salg af Kannikegade blev behandlet på regionsrådets møde den 26. juni 2013. Oprettelse af rammebevilling til salg af bygninger og grunde besluttet på regionsrådets møde den 5. december 2017.

Årsrapporten for 2017 for AMGROS I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årsregnskabet for AMGROS I/S viser et samlet overskud på 83,9 mio. kr. Overskuddet fordeles imellem regionerne, og for Region Midtjylland giver det et afkast på 19,3 mio. kr. Region Midtjylland havde oprindeligt budgetteret med et afkast på 6,2 mio. kr., og der er således en merindtægt på 13,1 mio. kr.

AMGROS er et politisk ledet interessentselskab, der er ejet af de fem regioner. Èt af AMGROS' formål er at drive indkøbsvirksomhed indenfor sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer. AMGROS fungerer som medicingrossist og koordinator for køb og handel med lægemidler. AMGROS indkøber endvidere høreapparater samt medicinsk udstyr på vegne af regionerne. AMGROS' indtjening er bestemt af prisen på, og mængden af de lægemidler, der handles med rabat.

Højere overskud end budgetteret

Region Midtjylland havde budgetteret med et overskud på  6,2 mio. kr. Det faktiske overskud blev 19,3 mio. kr., og det er 13,1 mio. kr. mere end budgetteret. Afvigelsen skyldes blandt andet følgende:

• Mængde forbruget (DDD) steg med 8,5 mio. enheder. Forbrugsstigningen var især på omkostningstunge lægemidler som kræft og gigtmidler
• Introduktionen af visse nye og meget omkostningstunge lægemidler som f.eks. Darzalex er forløbet hurtigere end forventet
• Patentudløb har ikke haft den udgiftsreducerende effekt som oprindeligt forventet
• At der på budgetteringstidspunktet var en meget lav vækst, hvilket viste sig ikke at være retvisende for året som helhed. 

Merindtægten på de 13,1 mio. kr. er medtaget i økonomirapporteringen i mindreforbruget på fællesudgifter og-indtægter.

Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra AMGROS I/S kan finde sted.

Regnskabet og udbytteberegning fremgår af vedhæftede bilag.

Direktionen indstillede,

at regnskabet for 2017 for AMGROS I/S godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet et forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2019 samt forslag til datoer for temadage mv.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage i 2019.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2019. Alle dage med mødestart kl. 13.00.

Onsdag den 30. januar

Onsdag den 27. februar

Onsdag den 27. marts

Onsdag den 24. april

Onsdag den 29. maj

Onsdag den 26. juni

Onsdag den 21. august

Onsdag den 25. september

Onsdag den 30. oktober

Onsdag den 27. november

Onsdag den 18. december.

Regionsrådsmøderne afholdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2019. Mødet i august er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af budget for 2020.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådets temadage afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i forretningsudvalget, idet der samtidig i tilknytning til temadagene vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper.

Temadagene er planlagt som heldagsmøder.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2019:

Mandag den 14. januar kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 18. februar kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag dag 18. marts kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 8. april kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 12. august kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 16. september kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 21. oktober kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 18. november kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 9. december kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde).

Temadagene vil som udgangspunkt blive afviklet på regionens institutioner. Gruppemøderne vil kunne afvikles efter temadagen.

Øvrige møder

Danske Regioner afholder konference den 10. april 2019 og generalforsamling den 11. april 2019 i Aarhus.

Endelig bemærkes, at der forventes afholdt to møder i Kontaktudvalget i 2019. Forslag til mødedatoer foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Der er planlagt folkemøde på Bornholm den 13.-16. juni 2019.

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for ordinære møder og temadage mv. for regionsrådet i 2019 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng., Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har ønsket en årlig opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser med henblik på at sikre fortsat balance i regionen.

I denne sag beskrives udviklingen fra 2012 til 2017. Regionens arbejdspladser (ekskl. socialområdet) udgør 1,9 % af indbyggertallet i Region Midtjylland i 2017, og fordelingen af arbejdspladserne i de tre områder i regionen er stort set uændret i forhold til 2012.

Regionsrådet besluttede på mødet den 31. januar 2018, at "der fremadrettet udarbejdes en opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser med henblik på at sikre fortsat balance i regionen. Regionsrådet vil udarbejde et regionalt pejlemærke for området, ligesom der gives en årlig rapportering til regionsrådet."

I denne første årlige rapportering præsenteres data opgjort i henholdsvis 2012 og 2017. Opgørelsen med forklaring og grafik er vedlagt som bilag.

Hovedtallene fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1. Udvikling i antal arbejdspladser (ekskl. socialområdet) fordelt på områder fra 2012 til 2017. Opgjort som procent arbejdspladser i forhold til indbyggertal

Regionens arbejdspladser (ekskl. socialområdet) udgør 1,9 % af indbyggertallet i 2017. Der er tale om en lille stigning på 0,02 % fra 2012 til 2017. Udviklingen mellem de tre områder har bestået i, at der relativt er kommet lidt flere arbejdspladser i Vest og Øst og lidt færre i Midt. Men der er tale om meget små ændringer.

Tabel 2. Forskel i fordeling af de ansattes arbejdspladsplacering (ekskl. socialområdet) og bopæl i 2017. Opgjort som procent arbejdspladser/ansatte i forhold til indbyggertal

Som det fremgår af tabel 2, bor de ansatte i mindre grad i den vestlige del af regionen, end hvor arbejdspladserne er placeret.

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i de regionale arbejdspladser tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 31. januar 2018, at ”der fremadrettet udarbejdes en opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser med henblik på at sikre fortsat balance i regionen. Regionsrådet vil udarbejde et regionalt pejlemærke for området, ligesom der gives en årlig rapportering til regionsrådet.”

Aarhus Universitetshospital skal være et af de bedste i Europa. Regionsrådet besluttede i december 2015 at udarbejde en udviklingsstrategi for Aarhus Universitetshospital. Udviklingsstrategien skal sikre, at Region Midtjylland også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, både nationalt og internationalt.

Regionsrådet afsatte i budget 2017 midler til at implementere udviklingsstrategien. Aarhus Universitetshospital har også selv prioriteret midler til arbejdet med strategien.

Der afgives skriftlig status på arbejdet med udviklingsstrategien to gange om året. I denne første status i 2018 orienteres der om, hvordan midlerne er blevet udmøntet i 2017.

Der orienteres om status for Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. Status er hidtil givet kvartalsvist. Fra 2018 gives der skriftlig status to gange om året. Den ene status (efteråret 2018) ledsages af et mundtligt oplæg for hospitalsudvalget.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital. Formålet var at understøtte, at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa.

I forbindelse med budget 2017 besluttede regionsrådet at afsætte 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. i 2019 og frem til at understøtte udviklingsstrategien. Der er på Aarhus Universitetshospital oprettet en særskilt konto til økonomi forbundet med implementering af denne udviklingsstrategi.

I 2017 havde områderne "Reduktion af senfølger efter kræftbehandling" og "Hjertesvigt" første prioritet. Den status, der blev givet for udviklingsstrategien til regionsrådet i 2017, tog derfor udgangspunkt i eksempler og projekter inden for disse to områder.

Status på Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi 

Første status i 2018 fokuserer på, hvordan midlerne allokeret til at arbejde med udviklingsstrategien er blevet udmøntet i 2017.

Udviklingsstrategien består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag).
2. Skabe vilkår for forskning (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up for at kunne udvikle nye spydspidsområder - områder hvor Aarhus Universitetshospital udmærker sig nationalt og eventuelt internationalt).
3. Særlige satsningsområder (formål: sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

Midlerne inden for de fem særlige satsningsområder er i 2017 blevet udmøntet som følger:

• Dansk Center for Partikelterapi: Ikke igangsat i 2017.
• Hjertesvigt: Midler er gået til øget brug af pumper på Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling samt styrkelse af donoropsporing på Aarhus Universitetshospital og i Region Midtjylland.
• Hjernens sygdomme: Oprettelse af et professorat tilknyttet stroke behandling samt indkøb af S8 Stealthstation- neuronavigationsudstyr.
• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling: Støtte til implementering af et projekt på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som omhandler kognitiv behandling af kræftpatienter.
• Præcisionsmedicin: Udgifter til det fælles genomdatacenter, der er oprettet i samarbejde med Aarhus Universitet med henblik på at forske i, hvordan menneskelig arvemasse kan bruges til individualiseret diagnostik og behandling af patienter.

I det vedlagte bilag findes en kort uddybning af, hvordan midlerne er udmøntet i 2017, herunder en beskrivelse af de projekter og tiltag, der er udmøntet midler til inden for de fem særlige satsningsområder. Idet projekterne er igangsat i 2017 foreligger der endnu ikke effekter af indsatserne.

Der er for 2017 samlet set udmøntet 6,6 mio. kr. Der resterer 3,4 mio. kr. af 2017 midlerne. Heraf skal 2 mio. kr. overføres til puljen for bedre vilkår for forskning, og der resterer således 1,4 mio. kr., som overføres til 2018.  

Indsatsen for 2018

I november 2017 modtog Aarhus Universitetshospital tilsagn om tre bevillinger på i alt 45 mio. kr. efter årets Knæk Cancer-kampagne. Midlerne vil blive udmøntet fra 2018. Midlerne er dels givet til Center for Partikelterapi og dels til to nationale klinikker til behandling af senfølger efter kræftbehandling, hvor man skal behandle patienter, der oplever forskellige former for eftervirkninger og gener efter deres kræftbehandling. Klinikkerne har fokus på henholdsvis senfølger efter brystkræftbehandling og senfølger efter kræft i bækkenorganerne. For hver af de tre bevillinger fra Kræftens Bekæmpelse er der angivet en Aarhus Universitetshospital/Region Midtjylland egenfinansiering, som samlet set i 2018 er 7 mio. kr.

Herudover vil også de øvrige indsatsområder fra 2017 fortsætte i 2018. Der er således afsat midler til øget brug af pumper på Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling og til professorat inden for hjertesvigt, ligesom bevillingen til Det fælles genomdatacenter fortsætter i 2018. Endvidere bevilges midler til professorat inden for stroke behandling (hjernens sygdomme).

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for implementering af udviklingsstrategien tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status for implementering af udviklingsstrategien tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kulturhovedstadsåret 2017 er afsluttet og er blandt andet mundet ud i beslutningen om et formaliseret kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle kommuner i regionen. Region Midtjylland engagerede sig allerede fra 2008 og har spillet en hovedrolle i at samle regionens kommuner om opgaven. Administrationen har udarbejdet et notat om regionens engagement og de foreløbige resultater af satsningen, som hermed forelægges til orientering.

I 2008 fik Region Midtjylland en henvendelse fra Aarhus Kommune om at indgå i partnerskab omkring kandidaturet til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Region Midtjylland gik med i processen om at afsøge projektets potentialer, hvad angår 1) realisering af den daværende kulturpolitik, 2) styrkelse af regionens indsats overfor kreative erhverv, 3) styrkelse af det regionale samarbejde og 4) styrkelse af turismen i regionen.

Den 23. april 2018 præsenterede fonden Aarhus 2017 de foreløbige resultater af kulturhovedstadsprojektet i rapporten ”Welcome Future”. Rapporten opsummerer en række kortsigtede effekter og nøgletal inden for fem kerneområder: Kulturelt, socialt, økonomisk, image- og identitet samt organisatorisk og politisk. Det er for tidligt at konkludere på den varige effekt af satsningen, men på nuværende tidspunkt kan det konstateres, at projektet har nået samtlige af de målsætninger, der var beskrevet i den strategiske forretningsplan.

Under Kulturhovedstad 2017 er der gennemført over 440 projekter i hele regionen med et samlet publikumstal på over 3 mio. Her efterfølgende er der lavet analyser af Kulturhovedstadens effekter.

Turisme

I forhold til turisme viser resultaterne blandt andet, at der er sket en stigning i overnatninger i regionen fra 2013-2017 på 19 % og en stigning i antallet af internationale gæster på 23 %. Antallet af endagsturister i Region Midtjylland i 2017 var 12,6 mio., og heraf var mere en 1 mio. motiveret direkte af Aarhus 2017. Delegationer af internationale journalister har bl.a. resulteret i positive artikler i førende medier i 70 lande.

Kreative erhverv

Specifikt omkring de kreative erhverv er der under Kulturhovedstadsåret gennemført en række arrangementer under overskriften ”More Creative Events”. Disse har fungeret som et udstillingsvindue for regionens styrkepositioner inden for arkitektur, mode, design, visuelle/digitale medier og fødevarer. Projekterne har skabt synlighed omkring kreative erhverv, Aarhus og hele regionen og har bidraget til fortællingen om regionen som en kreativ region og et attraktivt sted at drive forretning for kreative virksomheder.

Regionalt samarbejde
Baseret på erfaringerne fra tidligere kulturhovedstæder har det været vigtigt at sikre, at vi sammen kan bære de væsentligste erfaringer videre. På den baggrund indledte kommunerne og regionen primo 2016 dialog om, hvordan det gode samarbejde og muligheder for tværgående initiativer kunne videreføres. I efteråret 2017 blev der taget beslutninger i alle byråd og regionsrådet om at fortsætte samarbejdet under overskriften ”Europæisk Kulturregion”

Parterne bag Aarhus 2017 har været med til at skabe et stort og ambitiøst kultursamarbejde. Det er ambitionen, at Europæisk Kulturregion skal udvikle sig til en stærk strategisk platform med fortsat fokus på kvalitet, samarbejde og internationalt perspektiv og på at bruge kulturens rum til at reflektere morgendagens udfordringer.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orientering om Region Midtjyllands engagement i kultursamarbejdet med kommuner i regionen og de foreløbige resultater heraf tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om Region Midtjyllands engagement i kultursamarbejdet med kommuner i regionen og de foreløbige resultater heraf tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

Forbruget på privathospitaler var i 2017 på 100 mio. kr., hvilket er et fald på 15 mio. kr. i forhold til 2016. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler viser et fald inden for de områder, hvor hospitalerne har budgetansvaret. I 2018 vil der fortsat være opmærksomhed på, om der er områder, hvor der ses en stigning i aktiviteten på privathospitaler. Hvis dette er tilfældet, vil der blive arbejdet på at indgå samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for de områder.

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler om patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister. For udredningspatienter anvendes privathospitaler til at sikre, at regionen overholder pligten til at tilbyde patienterne udredning inden for fristen på 30 dage. For behandlingspatienter er det reglerne om ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage, der giver patienten ret til at komme på privathospital.

Samarbejdet med privathospitaler i 2017

I 2017 var forbruget af psykiatrisk aktivitet på privathospitaler på 0,8 mio. kr., hvilket er et fald på ca. 0,6 mio. kr. sammenlignet med forbruget i 2016. På det somatiske område var forbruget på privathospitaler i 2017 på 100 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. lavere end forbruget i 2016. Faldet i forbruget på det somatiske område skyldes, at der er sket et fald i aktiviteten inden for de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret. Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler inden for nogle afgrænsede områder. Konkret har regionens hospitaler budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi, ortopædkirurgi, billeddiagnostik (fx MR-, CT- og ultralydsscanninger samt undersøgelser af bryst), højt specialiserede behandlinger og inden for øre-, næse- og halsområdet.

Med et budget på 96,5 mio. kr. og et forbrug på 100 mio. kr. ender kontoen for somatiske behandlinger på privathospitaler i 2017 med et merforbrug på 3,8 mio. kr., når der er taget højde for decentraliseringen og andre budgetflytninger. Heraf har hospitalerne dækket udgifter svarende til 57 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne på de decentraliserede områder.

Merforbruget skyldes primært en stigning i antallet af kliniske mammografier foretaget på privathospital, grundet en generel kapacitetsmangel på de offentlige hospitaler. Da kliniske mammografier indgår i det radiologiske speciale, som har decentraliseret budgetansvar, forventes dele af merforbruget at blive tilbageført til kontoen i 2018.  

I tabel 1 er aktiviteten vedrørende de 11 største somatiske områder på privathospitaler oplistet for perioden 2015-2017. Inklusiv de 11 største somatiske område, har privathospitalerne i 2017 samlet set leveret en aktivitet svarende til en DRG-værdi på 172 mio. kr. DRG-taksten er typisk noget højere end den takst, som privathospitalerne afregnes med. Værdierne i tabel 1 afspejler således ikke det faktiske forbrug i kr., men viser udviklingen i aktiviteten inden for de oplistede områder.

Overordnet set viser udviklingen, at den samlede aktivitet på privathospitaler er faldet fra 216 mio. kr. i DRG-værdi i 2015 til 172 mio. kr. i DRG-værdi i 2017. Inden for områderne billeddiagnostik, kredsløbsorganer, endokrine sygdomme, organkirurgi, muskel- og skeletsygdomme (ortopædkirurgi), reumatologi, øjensygdomme samt øre-, næse- og halsområdet har der været et fald i aktiviteten fra 149 mio. kr. i DRG-værdi i 2015 til 92 mio. kr. i DRG-værdi i 2017.

Inden for smertebehandling, urinvejskirurgi samt hudsygdomme og plastikkirurgi har der i perioden 2015-2017 været stigninger i aktiviteten. Eksempelvis opleves der på smerteområdet en stigning i antallet af henvisninger til udredning og behandling af kroniske smerter. Privathospitalerne bruges derfor til at sikre, at patienterne får et rettidigt tilbud. Med Budget 2018 er der afsat 2 mio. kr. til smerteområdet, og der forventes derfor på sigt et fald i ventetider på de offentlige hospitaler, men også stadig et behov for privat kapacitet.

Inden for urinvejskirurgi har der også været kapacitetsmæssige udfordringer, men her har især Aarhus Universitetshospital igangsat flere tiltag, som forventes at vise et fald i forbruget af privat aktivitet i 2018.

På de områder, hvor der er stor aktivitet på privathospitaler, er der særligt fokus på samarbejdet og på at konkurrenceudsætte aktiviteten. I 2017 har regionen haft samarbejdsaftaler inden for områderne CT-, MR- og ultralydsscanninger, nerveledningsundersøgelser, skulderoperationer, rygoperationer, urinvejskirurgi (prostata og urologiske smålidelser), tværfaglig smertebehandling, udredning af medicinske mave-tarmsygdomme, organkirurgi og udvalgte områder inden for plastikkirurgi. Derudover blev der i november og december 2017 indgået nye samarbejdsaftaler med privathospitaler vedrørende mammaradiologi og udredning og behandling inden for øre-, næse- og halsområdet.

På de øvrige områder, hvor regionen ikke har indgået samarbejdsaftaler, benyttes Danske Regioners standardaftaler.

Psykiatri og Social indgik i 2014 aftale med Axess Medica og Psykiatrisk Klinik for Børn og Unge om udredning og behandling inden for de definerede udrednings- og behandlingspakker i børne- og ungdomspsykiatrien. Da der ikke findes valide tal for aktiviteten på privathospitaler i DRG-værdi inden for psykiatrien, er disse ikke medtaget. Aftalerne er indgået i forlængelse af de kontrakter, som Danske Regioner har med de to private leverandører. De to private leverandører anvendes alene som bufferkapacitet i de tilfælde, hvor børne- og ungdomspsykiatrien ikke selv kan tilbyde henviste patienter tider indenfor 30-dagsfristerne.

I 2017 er brugen af de private aftaler inden for psykiatrien faldet, hvilket formodentligt skyldes faldende ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien.

Forventninger til 2018

I 2018 udløber de indgåede samarbejdsaftaler inden for områderne tværfaglig smertebehandling, rygoperationer, dele af urologi, medicinske mave- og tarmlidelser, nerveledningsundersøgelser, organkirurgi samt øre-, næse-, og halsområdet. Inden for alle områder forventes det, at aftalerne forlænges, såfremt der fortsat er behov for aftalerne.

Med Budget 2018 blev det besluttet at reducere udgifterne til privathospitaler med 1 mio. kr. ved at gennemføre udbud på dele af plastikkirurgi, der i dag varetages på privathospitalerne. Det forventes derfor, at der i 2018 vil blive indgået yderligere samarbejdsaftaler inden for plastikkirurgi efter massivt vægttab, operation for overskydende maveskind og fjernelse af brystudvikling hos mænd.

Generelt forventes nye samarbejdsaftaler at medføre et reduceret forbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, som aftalerne omfatter.

Der forventes ikke for nuværende væsentlige ændringer på området i 2018. Det forventes derfor, at kontoen vil være i balance i 2018. Kontoen er dog meget påvirkelig af behandlingsændringer eller større udsving i efterspørgsel eller kapacitet.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2017 og forventningerne til 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2017 og forventningerne til 2018 tages til efterretning.

Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det har ikke været muligt at finde anvendelse for den tidligere Elbæk Højskole i Elbæk ved Horsens, som har stået ubenyttet hen siden efteråret 2016, hvor Specialområde Hjerneskade afviklede en afdeling i bygningerne. Region Midtjylland lejer ejendommen efter en lejeaftale, som ophører, når restgælden i ejendommen er udbetalt, hvilket sker henholdsvis i 2021 og 2031. Der er store løbende udgifter til husleje og drift forbundet med ejendommen. For at minimere unødigt tab foreslås det at købe Elbæk Højskole med henblik på efterfølgende salg i offentligt udbud.

Den tidligere Elbæk Højskole ejes af Den Selvejende Institution Boligselskabet Elbæk, som er etableret med det formål at udleje ejendommen til Aarhus Amt – nu Region Midtjylland - til brug for opfyldelsen af regionens forpligtelser efter Lov om social service. Elbæk Højskole har stået ubenyttet hen siden Specialområde Hjerneskade i efteråret 2016 afviklede en afdeling med 11 døgnpladser for voksne med hjerneskade og udadreagerende adfærd i bygningerne på grund af utilstrækkelig efterspørgsel.

Lejeaftalen med Boligselskabet indebærer, at Region Midtjylland over huslejen betaler afdrag og renter på de lån, som bestyrelsen har optaget i ejendommen. Region Midtjylland betaler herudover for alle ejendomsrelaterede udgifter herunder for indvendig og udvendig vedligehold. Region Midtjylland kan mod indfrielse af bestyrelsens restgæld i ejendommen overtage ejendommen af boligselskabet. Hvis intet foretages, udløber lejekøbsaftalen, når restgælden i de to lån, der er optaget i bygningerne, er udbetalt i henholdsvis 2021 og 2031.

Ejendommen omfatter foruden den oprindelige højskolebygning fra 1887 to bygninger med tilsammen 11 nyere boliger, flere værkstedsbygninger og to parcelhuse, der tidligere har været anvendt til forstanderbolig. Det samlede bygningsareal udgør 2.249 kvadratmeter og grundarealet tilsvarende 20.015 kvadratmeter. De ældre bygninger er i varierende stand, mens de nyere boliger alle er tidssvarende og i god stand. Oversigtskort, der viser ejendommen, er vedlagt som bilag.

Elbæk Højskole har flere gange været fremvist, men er hver gang fundet uegnede til de målgrupper, som specialområderne har behov for at indrette døgntilbud til. Ejendommens beliggenhed på landet uden adgang til offentlig transport udgør et problem i forhold til målgrupper, der har brug for adgang til forretninger, skoler, beskæftigelsesmuligheder og fritidsaktiviteter mv. som led i udvikling af færdigheder og netværk, hvilket i dag ofte er en forudsætning for visitation. Bygningerne er herudover uegnede til målgrupper med fysisk funktionsnedsættelse.

Region Midtjylland har ikke afståelsesret i forhold til lejemålet og heller ikke fremlejeret, med mindre dette sker til institutioner, som Region Midtjylland har driftsoverenskomst med.

Der er store løbende udgifter til husleje og drift forbundet med ejendommen. Udgifterne er alene for 2017 opgjort til 1.150.000 kr. inkl. husleje, opvarmning, tilsyn og vedligehold. Driftsudgifterne til ejendommen vil frem til udløb af den sidste af de to lejeaftaler i 2031 omfatte udgifterne til indfrielse af restgælden på aktuelt ca. 5,1 mio. kr. plus renter samt løbende årlige udgifter til forsikringer, ejendomsskatter, opvarmning, tilsyn og vedligehold på aktuelt ca. 275.000 kr. årligt.

Den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2017 angiver ejendomsværdien til 9.329.500 kr. En ejendomsmægler har i maj 2017 vurderet ejendommens kontante handelsværdi til ca. 5.400.000 kr. dog med det forbehold, at der knytter sig betydelig usikkerhed til salgsprisen på grund af ejendommens beliggenhed.

Forslaget til købsaftale med Den selvejende Institution Boligselskabet Elbæk indebærer, at Region Midtjylland køber Elbæk Højskole til udgiften ved kontantindfrielse af de to lån, som er optaget i ejendommen. Låneindfrielsen vil mest hensigtsmæssigt kunne ske pr. 30. september og 31. december 2018. Udgiften hertil udgør ca. 5,1 mio. kr. eksklusiv omkostninger og muligt kursudsving. Købet foreslås finansieret af rammebevillingen til køb og salg under Fælles formål og Administration. Omkostninger ved køb og efterfølgende salg anslås til ca. 250.000 kr., som ligeledes finansieres af rammebevillingen til køb og salg.

Et notat om de økonomiske konsekvenser ved køb og efterfølgende salg af Elbæk højskole versus fortsat leje er vedlagt som bilag.

Lejekøbsaftalerne med Boligselskabet Elbæk er den sidste af i alt tre aftaler, som Region Midtjylland har overtaget fra det tidligere Aarhus Amt. Region Midtjylland har således tidligere i 2009 og 2011 overtaget henholdsvis ejendommene Engtoften 5 og Engtoften 7, Viby J fra Boligselskabet Kollev i forbindelse med, at gælden i de pågældende ejendomme blev afviklet. Engtoften anvendes i dag af Specialområde Hjerneskade.

Direktionen indstillede,

at der indgås købsaftale med Den Selvejende Institution Boligselskabet Elbæk om køb af ejendommen Elbækvej 45, 45v og 47, Horsens samt Tendrupvej 13, Horsens med henblik på, at Region Midtjylland overtager ejendommen pr. 31. december 2018,

at købesummen på ca. 5,1 mio. kr., hvortil kommer omkostninger og mulige kursudsving, finansieres af rammebevillingen til køb og salg, og

at ejendommen efterfølgende sælges i offentligt udbud, og salgsindtægten tilføres rammebevillingen til køb og salg.

Indstillingen blev vedtaget.

Else Kayser, Henrik Fjeldgaard, Morten Flæng, Lone Langballe, Arne Lægaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.