Hermed fremlægges forslag til budget 2019 til regionsrådets 2. behandling.

Den 5. september 2018 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, KristenDemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Budgetforslag 2019 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2019, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 22. august 2018.

Den 5. september 2018 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, KristenDemokraterne, Dansk Folkeparti, Psykiatrilisten, Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Budgetforlig 2019 er en del af budgetbemærkningerne, der er vedlagt. Budget 2019 indeholder besparelser i 2019 på 138,6 mio. kr. stigende til 266,9 mio. kr. i 2020. Der er vedlagt en oversigt over besparelserne i budget 2019 og budget 2020 fordelt på bevillinger. Det fremgår af oversigten, at der senere skal udmøntes besparelserne på 54,5 mio. kr. i budget 2019 stigende til 186,8 mio. kr. i budget 2020. De pågældende besparelser udmøntes på regionsrådsmødet den 28. november 2018 med mindre andet fremgår af det enkelte besparelsesforslag.

Budgetforslag 2019 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2019, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 22. august 2018.

Sundhedsområdet

Drift

Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 24.555 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2019 fastsatte udgiftsramme.

Anlæg

På anlægsområdet budgetteres der i overensstemmelse med den fastsatte ramme i økonomiaftalen for 2019. Regionsrådet vil i efteråret 2018, på baggrund af kapacitetsanalysen og en dialogrunde med de enkelte hospitaler og bevillingshavere, blive forelagt en opdateret Investeringsplan 2018-2027 til godkendelse.

Finansielle poster

Region Midtjylland har fået svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende ansøgning til lånepulje på 650 mio. kr. til refinansiering af afdrag. Region Midtjyllands andel af puljen er på 228 mio. kr. I forslag til 2. behandling af budget 2019 er der forudsat lån til afdrag på 165,6 mio. kr., idet det ikke har været tidsmæssigt muligt at indarbejde ændringen på lån i budgetbemærkningerne.

Ændringen af lån til afdrag betyder, at budget 2019 på sundhedsområdet giver et mindre træk på likviditeten end forudsat i budgettet. I forslag til budget 2019 er der et træk på likviditeten på sundhedsområdet på 254,8 mio. kr. Svaret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet betyder, at likviditetstrækket på sundhedsområdet i stedet bliver på 192,4 mio. kr.

Regional Udvikling

Regional Udviklings nettodriftsramme er 651 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2018 fastsatte udgiftsramme.

Socialområdet

Med budget 2018 blev investeringsrammen til udvikling og omlægning på socialområdet forhøjet til 50 mio. kr. Den ambitiøse investeringsplan videreføres i 2019 for at imødekomme behovet for renovering og etablering af nye sociale tilbud.

Investeringsplan for socialområdet er vedlagt.

De endelige takster og dimensioneringer inden for socialområdet vil senest være på plads den 15. oktober 2018, hvor rammeaftalen skal være godkendt - også af kommunerne. Der vil således kunne ske mindre tekniske justeringer af bruttoudgifts- og indtægtsbudgettet.

I øvrigt

Ændringsforslag til forslag til budget 2019

Regionsrådsformanden vil umiddelbart efter 2. behandlingen af budget 2019 i forretningsudvalget udsende meddelelse til regionsrådsmedlemmerne om, at eventuelle ændringsforslag fra de politiske grupper skal tilgå administrationen senest den 21. september 2018 kl. 12.00. Eventuelle ændringsforslag vil blive udsendt den 24. september 2018 til samtlige regionsrådsmedlemmer og vil dermed kunne indgå i regionsrådets 2. behandling af budgetforslag 2019.

Offentliggørelse af regionens budget 2019

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.

Budgettet vil blive gjort tilgængeligt for borgerne på regionens hjemmeside, hvor der er mulighed for både at finde de overordnede budgettal og gå i dybden med budgettet.

Høringssvar

Budgetmaterialet har været udsendt i høring i regionens MED-system, i regionens kommuner og i de tværfaglige specialeråd. Der er samtidig indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Høringssvarene er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at budget 2019 godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at foretage justeringer af social- og specialundervisningsområdets budget frem til publiceringen af regionens budget.

Regionsrådet vedtog,

at budget 2019 godkendes,

at administrationen bemyndiges til at foretage justeringer af social- og specialundervisningsområdets budget frem til publiceringen af regionens budget, og

at regionsrådet på mødet i oktober forelægges en plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik i 2019. Planen skal tage afsæt i, at bruttokataloget, der er drøftet med kommunerne, indfries fra 1. april 2019.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet fik på møde den 22. august 2018 en orientering om status på fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. Efterfølgende har der været en debat i pressen om kapaciteten i Aarhus-området.

Regionsrådet behandlede på sit seneste møde et orienteringspunkt om procesplan for kapacitetsfastsættelse i Aarhus-området, hvilket gav anledning til debat om kapacitetsstyring. Orienteringen var en opfølgning på regionsrådets behandling den 20. marts 2018 af fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. Her fremgik det af datamaterialet og de modtagne høringssvar, at der i Aarhus vil være en væsentlig overkapacitet på STX-området set i forhold til det nuværende og kommende elevgrundlag. Regionsrådet står nu overfor den udfordring, at kapaciteten skal beskæres med op til 10-12 klasser.

Processen indtil nu

Embedsmænd i Undervisningsministeriet og Region Midtjylland drøftede efter regionsrådsmødet den 20. marts 2018, hvilke redskaber regionen skulle have i forhold til at sikre en effektiv fordeling og kapacitetstilpasning i Aarhus. Lige nu er udsigterne begrænsede i forhold til at få Undervisningsministeriets accept af redskaber, der kan medvirke til at lave en mindre beskæring af kapaciteten.

Redskaberne skulle være med til at løse, at der kan ske en omfordeling af kapaciteten mellem de nye institutionsadresser, altså mellem Aarhus V og Aarhus C. I dag har det forpligtende samarbejde ansvaret for kapacitetsfastsættelsen.

Administrationen foreslår følgende redskaber:

• Mulighed for at flytte elever med andre begrundelser end af kapacitetsmæssige årsager.
• Kapaciteten kunne tilpasses efter, at søgetallene er kendt, hvilket havde givet regionen mulighed for en stram kapacitetsstyring.
• Elevflytninger, efter at fordelingen og klageproceduren er overstået i juni, skulle administreres af regionen og ikke foretages gymnasierne imellem.

Regionsrådet skal kun forholde sig til kapaciteten og den geografiske placering af udbud og ikke til, hvordan det påvirker gymnasiernes økonomi. Det bemærkes dog, at de øvrige gymnasier i Aarhus-området vil blive påvirket økonomisk af et udbudssted mere. Når kapaciteten nedsættes, og de eksempelvis skal afgive to klasser, vil det medføre, at et større antal elever skal flyttes, hvilket påvirker taxametertilskuddet.

Regionens formelle rolle i forhold til kapacitetsstyring på gymnasieområdet

Ved en lovændring den 1. februar 2018 blev det midlertidige kapacitetsloft afskaffet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde STX eller HF. Målet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet et til tre skoleår efter. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.

Det betyder, at regionen indstiller, og ministeren godkender. Der er præcedens for, at ministeren godkender regionernes indstillinger.

Den væsentligste ændring i loven af 1. februar 2018 er afskaffelsen af det midlertidige kapacitetsloft, der er blevet erstattet med et fast kapacitetsloft i tre år med mulighed for forlængelse. I bemærkningerne til den nye lov står der, at "Et kapacitetsloft kan være en foranstaltning, der hindrer udvidelse af kapaciteten, men det kan også være en foranstaltning, der beskærer den eksisterende kapacitet for en eller flere institutioner, for eksempel for at kunne give tid til ovennævnte lokale supplering af udbud af uddannelser."

Udfordringen er at finde den rette balance mellem behovet for en kapacitetsnedsættelse og gymnasiernes økonomi på kort sigt. Spørgsmålet er, om regionen skal indstille en kapacitet, der betyder, at al overflødig kapacitet fjernes øjeblikkeligt, dvs. en reduktion på 10 til 12 klasser, eller om regionen skal lave en blød overgang med en reduktion på 5-6 klasser.

Tidsplan for kapacitetsstyringen

Med udgangspunkt i optagelsesbekendtgørelsen udarbejder administrationen hvert år en overordnet tidsplan for henholdsvis kapacitetsfastsættelsen og fordelingsudvalgsarbejdet. Tidsplanen er vedlagt som bilag. Den beskriver, at institutionerne drøfter optagelseskapaciteten i det forpligtende samarbejde i september, og at institutionerne i december fastsætter sine optagelseskapaciteter for det kommende skoleår og orienterer regionsrådet herom. I februar giver regionsrådet besked til Undervisningsministeriet om den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten i regionen.

Regionsrådet kan som led i sin koordinering gå i dialog med institutionerne i det forpligtende samarbejde om optagelseskapacitetens størrelse og dens fordeling på de enkelte institutioner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tidsplanen tages til efterretning, og

at såfremt institutionerne i det forpligtende samarbejde efter dialog med regionsrådet ikke udarbejder et frivilligt forslag til nedsættelse af kapaciteten, vil regionsrådet være indstillet på at foreslå ministeren nedsættelse af kapaciteten.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at tidsplanen tages til efterretning,

at såfremt institutionerne i det forpligtende samarbejde efter dialog med regionsrådet ikke udarbejder et frivilligt forslag til nedsættelse af kapaciteten, vil regionsrådet være indstillet på at foreslå ministeren nedsættelse af kapaciteten, og

at ministeren opfordres til lovmæssigt at tildele regionerne kompetencerne til at styre kapaciteten på gymnasieområdet.  

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at tidsplanen tages til efterretning, idet regionen som led i dialogen med gymnasierne umiddelbart efter forretningsudvalgets behandling meddeler det forpligtende samarbejde en frist på 10 dage til at opnå enighed om en frivillig nedsættelse af kapaciteten,

at såfremt institutionerne i det forpligtende samarbejde efter dialog med regionsrådet ikke udarbejder et frivilligt forslag til nedsættelse af kapaciteten, vil regionsrådet være indstillet på at foreslå ministeren nedsættelse af kapaciteten med minimum 5-6 klasser i Aarhus Kommune, og

at ministeren opfordres til lovmæssigt at tildele regionerne kompetencerne til at styre fordelingen på gymnasieområdet.  

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech på sit møde den 20. marts 2018.

Regionsrådet havde den 22. august 2018 et orienteringspunkt på dagsordenen, hvor regionsrådet tog procesplanen til efterretning.

Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randes har økonomiske udfordringer i 2018, hvilket regionsrådet tidligere er orienteret om.

På Aarhus Universitetshospital er der forventet merforbrug på afdelingerne, ligesom uforudsete flytteudgifter presser økonomien. For at imødegå udgiftspresset er der iværksat flere tiltag. Derudover kan der komme merudgifter til kapacitetsudvidelse og privathospitaler på grund af "pukkelafvikling" af udskudte og aflyste operationer ved flytning til nye lokaler.

De forhold, der udfordrer økonomien på Regionshospitalet Randers, er ubalance i afdelingerne, patologi og øgede udgifter til privathospitaler. Hospitalet har sat initiativer i gang til udgiftsreduktioner, men det forventes ikke, at de igangsatte tiltag vil betyde nævneværdig forbedring i 2018.

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 blev behandlet på regionsrådsmødet den 22. august 2018. Her blev orienteret om regionens økonomiske situation, herunder de økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

Det fremgår af økonomiopfølgningen, at Aarhus Universitetshospital forventer et merforbrug på 77 mio. kr., og Regionshospitalet Randers imødeser et merforbrug på 25 mio. kr., svarende til henholdsvis 1,1 % og 2,3 % af budgettet.

I vedlagte notat beskrives de økonomiske udfordringer og mulige tiltag for at arbejde med minimering af merforbrug. Der er fokus på de økonomiske udfordringer i 2018, men begge hospitaler er også udfordret i 2019. Eventuelle merforbrug i 2018 skal tilbagebetales i de kommende år. De planlagte initiativer er ikke i sig selv nok til at sikre budgetbalance i 2019. Hertil kommer forslag til budget 2019 indeholdende spareforslag, der ligeledes skal implementeres.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomiudfordringerne på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning, og

at administrationen inden årets udgang fremlægger en sag om de økonomiske udfordringer i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om økonomiudfordringerne på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning, og

at administrationen inden årets udgang fremlægger en sag om de økonomiske udfordringer i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.   

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 behandlet. Her blev orienteret om regionens økonomiske situation, herunder de økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

På regionsrådsmødet den 30. maj 2018 blev en sag om økonomiske udfordringer på Aarhus Universitetshospital behandlet. Regionsrådet bevilgede i den sammenhæng 43 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital til dækning af uforudsete flytteudgifter (teknisk dobbeltdrift og flytteorganisation) og grænsefladeprojekter.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for andet kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet observationer og anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

1. Bemanding til tidsplanlægning

"Det tredje øje" vurderer, at byggeledelsens indsats og ressourceallokering til tidsplanlægningen er utilstrækkelig til at sikre fornøden planlægning og styring af de meget komplekse og omfattende entreprisearbejder.

"Det tredje øje" anbefaler, at bemandingen til tidsplanlægning forøges - såvel hvad angår den egentlige planlægning som byggeledelsens bindeled mellem byggepladsen og planlægger.

Hospitalsenheden Vest

Af hensyn til Hospitalsenheden Vests forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der til det lukkede bilag.  

2. Tidsplanlægningsværktøj

"Det tredje øje" vurderer, at det ikke er optimalt at tidsplanlægningsaktiviteter af den kompleksitet, som der er i DNV-Gødstrup, håndteres i MS Project. "Det tredje øje" peger i stedet på det mere avanceret program Primavera, som er bedre til at håndtere denne type projekter.  

"Det tredje øje" anbefaler, at byggeledelsen konverterer tidsplaner fra MS Project til Primavera for at sikre bedre analyseværktøjer og dermed større sikkerhed i planlægningen.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og vil på den baggrund give anbefalingen videre til byggeledelsen. Det er dog byggeledelsen, der træffer beslutning om, hvilket analyseværktøj de ønsker at anvende til tidsplanlægningen. Bygherren har derfor ikke mulighed for at pålægge byggeledelsen at konvertere fra MS Project til Primavera.

3. Etablering af fælles arbejdstidsplaner for delprojekt 8-10

"Det tredje øje" konstaterer, at byggeledelsen har arbejdet på at etablere fælles arbejdstidsplaner siden 3. kvartal 2016, uden at det er lykkedes at skabe enighed med entreprenørerne om en fælles tidsplan.  

"Det tredje øje" anbefaler, at der fra alle sider fokuseres på processen for genetablering af projektets samlede tidsplan, og herunder at entreprenørernes bodsgivende terminer fastholdes.

Hospitalsenheden Vest

Af hensyn til Hospitalsenheden Vests forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der til det lukkede bilag.  

4. Manglende opdatering af arbejdstidsplaner

"Det tredje øje" konstaterer, at ingen af de arbejdstidsplaner, som "det tredje øje" har gennemgået for denne rapportering, har været fuldt opdateret. "Det tredje øje" savner konsekvent fremadrettet opdatering og planlægning af konsekvenserne for de registrerede forsinkelser. Hverken entreprenører eller bygherre har, med de nuværende arbejdstidsplaner, mulighed for at planlægge deres arbejder efter arbejdstidsplanen.  

"Det tredje øje" anbefaler, at der efter etablering af tidsplanen følges tæt op på fremdriften, og at tidsplanen tilsvarende løbende ajourføres, så den altid er retvisende.

Hospitalsenheden Vest

Af hensyn til Hospitalsenheden Vests forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der til det lukkede bilag.  

5. Færdiggørelse af råhusarbejdet på delprojekt 31

"Det tredje øje" vurderer, at råhusdelen af byggeriet skal afsluttes før den gældende tidsplan, såfremt den optimerede tidsplan for delprojekt 31 skal kunne overholdes.

"Det tredje øje" anbefaler, at der lægges maksimalt pres på entreprenøren for færdiggørelse af råhusarbejdet på delprojekt 31 og herunder sikres, at der ikke gives uberettiget tidsfristforlængelse på de fejlbehæftede vejrligsbetingelser.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og vil på den baggrund give anbefalingen videre til byggeledelsen. Umiddelbart har byggeledelsen oplyst, at der kan være en mulighed for optimering, hvilket de vil tage højde for i udarbejdelsen af arbejdstidsplanen for etape 3.

6. Færdiggørelse af tidsplan for delprojekt 31

"Det tredje øje" vurderer, i samme opfang som for delprojekt 8-10, at det vil være en udfordring for byggeledelsens nuværende organisering at komme i mål med tidsplanlægningen for delprojekt 31.      

"Det tredje øje" anbefaler, at der lægges maksimalt pres på byggeledelsen for færdiggørelse af planlægningsarbejdet for de indvendige arbejder på Delprojekt 31.

Hospitalsenheden Vest

Af hensyn til Hospitalsenheden Vests forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der til det lukkede bilag.  

7. Dokumentstyring og anvendelse af Byggeweb

"Det tredje øje" konstaterer, at Byggeweb ikke anvendes konsekvent og entydigt til arkivering af dokumenter for DNV-Gødstrup og projektet.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren afklarer det fremadrettede arkiveringsbehov samt proces for projektafslutning, og på grundlag heraf optimerer og strammer op på arkiveringen på byggeweb, så projektets dokumentation kan tilvejebringes, også efter at projektorganisationen er opløst.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det blev fra projektets start besluttet, at al arkivering foregår i enten Region Midtjyllands egen journaliseringssystem ESDH eller på Byggeweb. Projektsekretariatet er gået i dialog med byggeledelsen om betydningen af tidstro og løbende arkivering og har på den baggrund en forventning om, at der strammes op og optimeres på arkiveringen på byggeweb. Der følges op på "det tredje øjes" anbefaling. Efter projektets afslutning ligger det arkiverede materiale fortsat på Byggeweb i op til fem år, hvorefter al journaliseret materiale overdrages til Region Midtjylland i et nærmere aftalt format. Således sikres det, at al dokumentation kan tilvejebringes, også efter projektorganisationen er opløst.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning, idet udvalget anmoder om, at der til mødet i oktober udarbejdes en uddybende redegørelse vedrørende handlemulighederne fremadrettet.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev sag om økonomiske udfordringer i byggeriet i DNV-Gødstrup behandlet.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten har "det tredje øje" to anbefalinger omhandlende henholdsvis klargøring af byggeri til drift samt projektets reserver.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" har i dette kvartal to anbefalinger. Anbefalingerne samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

Anbefalinger fra "det tredje øje":

Klargøring af byggeri til drift

Udover projektets primære tidsmæssige udfordring vedrørende udfordringer med operationsstuer er der på nuværende tidspunkt forhold, der kan vise sig at vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk ibrugtagning i form af renhed i laboratorierum og installation af cyklotroner (type af partikelaccelerator) begge i delprojekt Nord 5.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen DNU fastholder en tæt monitorering af færdiggørelsestidsplanen for delprojekt Nord 5, herunder risiko for overskridelse af tidsplanen og deraf afledte tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og efterlever den også. Jf. risikorapporten for 2. kvartal 2018 er der udfordringer med klargøring af delprojekt Nord 5, blandt andet som følge af omfattende bygherreleverancer (hvor bygherren selv leverer dele i projektet, eksempelvis fast inventar) og udfordringer med etablering af rene rum. Der er udarbejdet en tidsplan for løbende installation af cyklotroner frem til marts 2019, hvor byggeriet forventes at kunne tages i brug som planlagt. Der er nedsat en særlig projektopfølgningsgruppe, som blandt andet skal sikre koordineringen af de mange aktiviteter, så indflytningen kan gennemføres i marts 2019.

Projektets reserver

I dette kvartal har projektet lukket risikopuljen og overført de resterende midler herfra til justeringsreserven. Hermed er midlerne bevilgede, hvorfor det er muligt for projektet at hensætte midler til tvister, der først afgøres efter projektets afslutning, og når anlægsregnskaber er lukkede.

"Det tredje øje" vurderer, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af en række tvister eller voldgiftssager.

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og uagtet at der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i rapporten for 2. kvartal 2018 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenørerne. Projektafdelingen er således enig i – og efterlever også - anbefalingen om, at der fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

De centrale reserver kan endvidere om nødvendigt suppleres via indløsning af besparelsesmuligheder i projektets  besparelses- og prioriteringskatalog.

Projektafdelingens bemærkninger til de konkrete tvister/voldgiftssager, som "det tredje øje" oplister i rapporten, kan ses i vedlagte bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. I rapporten anbefaler "det tredje øje" blandt andet, at bygherre fortsat anvender risikoregistret som et aktivt styringsværktøj samt at bygherre opdaterer færdiggørelsestidsplanen i henhold til projektets nye afleveringsdato.

Der foreligger en kvartalsrapport for 2. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

"Det tredje øjes" hovedanbefalinger 

Akutcenter (Delprojekt 2)

Monitorering og kapitalisering af risici

"Det tredje øje" erfarer, at projektet på ny må indløse besparelser som følge af dels en udskydelse af afleveringstidspunktet, som beskrevet i "Det tredje øjes" kvartalsrapport for 1. kvartal 2018, dels en justering af en række kapitaliseringer af risici, herunder en vurdering af de økonomiske konsekvenser for bygherre af en række tvister. Projektafdelingen oplyser, at der for disse risici nu anvendes mere konservative estimater end tidligere, hvorfor projektets reservebehov stiger med den konsekvens, at der skal indløses besparelser.

"Det tredje øje" har gennemgået Projektafdelingens aktuelle risikoregister. I dette register indgår risikoen for yderligere forsinkelse med tilhørende kapitalisering, ligesom de øvrige risici er formuleret og kapitaliseret på ny, så det afspejler projektets aktuelle risikobillede.

"Det tredje øje" vurderer, at det er afgørende for projektet på dette kritiske stadie til stadighed at have et opdateret risikoregister, i særdeleshed som grundlag for den løbende monitorering og mitigering (risikonedbringelse) af risici og ikke alene som et dokumentationsværktøj for projektets aktuelle reservebehov.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat anvender risikoregistret som et aktivt styringsværktøj i projektets kommende måneder med henblik på løbende at monitorere projektets risikobillede og dermed aktuelle reservebehov. 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "Det tredje øjes" anbefaling og monitorerer og kapitaliserer risici i overensstemmelse med anbefalingen.

Projektafdelingen har jf. projektets styringsmanual en risikogruppe, som løbende følger projektet og månedligt drøfter projektets aktuelle risici, herunder status for eksisterende risici, hvorvidt nogle risici kan lukkes, og om der er tilkommet nye risici.

Risikogruppen består af Projektafdelingen, bygherrerådgiver og byggeledelsen. De drøftede risici opsamles i et risikoregister, som opdateres dynamisk og mindst én gang om måneden. Risikoregistret ligger til grund for den kvartalsvise risikorapport, ligesom det indgår i beregningen af projektets aktuelle reservebehov. Der henvises til projektets risiko-rapport for 2. kvartal 2018.

Projektafdelingen følger udviklingen i risikoregistret tæt og indarbejder løbende risici i projektets prognosemodel, der afspejler projektets aktuelle reservebehov. Herudover er risikoregistret et aktivt værktøj til sparring og opfølgning med projektets interessenter med henblik på løbende at iværksætte nødvendige risikodæmpende tiltag.

Udførelsestidsplan

"Det tredje øje" ser fortsat en række potentielle tidsmæssige risici, der kan forsinke projektet yderligere. Dette vedrører projektering af hotlab (laboratorium hvor der arbejdes med radioaktive substanser), levering af bygherreleverancer parallelt med øvrige arbejder samt risiko for forsinkelse i ventilationsentreprisen blandt andet grundet kollisioner. Desuden ser "Det tredje øje" en generel udfordring for bygherre i forhold til at indgå en endelig aftale med samtlige entreprenører om, at procestidsplan revidering 09 er gældende og juridisk bindende for entreprenørernes færdiggørelse af byggeriet.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af yderligere forsinkelser.

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at Projektafdelingen afdækker bygherres økonomiske handlemuligheder i forhold til at mindske en potentiel yderligere forsinkelse mest muligt.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "Det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Projektafdelingen har efter rådgivning fra jurister og bygherrerådgiver og i overensstemmelse med kontrakterne varslet dagbod i forhold til gældende udbudstidsplan med afleveringstermin den 26. april 2018. Dette for at entreprenørerne skal være med til at dokumentere, hvorfor byggeriet er forsinket. Såfremt entreprenørerne kan dokumentere, at de er uden skyld i forsinkelsen, vil bygherre forholde sig hertil. Den fremkomne dokumentation skal anvendes i forbindelse med et evt. sagsanlæg. Denne proces sikrer, at årsagssammenhængene for en evt. forsinkelse er veldokumenterede.

I samarbejde med projektets jurister har Projektafdelingen således i notat til byggeledelsen præciseret, hvad Projektafdelingen forventer af byggeledelsen i forhold til at sikre dokumentation fra de fagentreprenører, som fremsætter krav om tidsfristforlængelse.

Projektafdelingen er fortsat i dialog med entreprenørerne i forhold til at indgå endelige aftaler om procesplan 09, herunder entreprenørernes økonomisk mulige godtgørelse for forsinkelsen. Der er indgået aftaler for flere af entreprenørerne, hvilket har betydet, at den sanktionsgivende termin, for disse entreprenører, er flyttet fra den 26. april 2018 til den 28. november 2018, hvilket er i overensstemmelse med revidering 09 af tidsplanen. For de indgåede aftaler gælder, at dagbodsvarslet er ophævet og først træder i kraft igen ved overskridelse af den nye sanktionsgivende termin. Alle entreprenører har dog kvitteret for, at der arbejdes efter revidering 09 af procestidsplanen, uafhængigt af om der er indgået endelige aftaler om finansiering heraf.  

I forhold til de potentielle tidsmæssige risici, som "Det tredje øje" fremhæver, indgår disse i den gældende tidsplan. Det er korrekt, at der fortsat er risiko for yderligere forsinkelser i projektet, hvilket er afspejlet i projektets risikoregister og kapitalisering heraf. Projektafdelingen er meget opmærksom på de løbende udfordringer, der kan opstå i relation til udførelsestidsplanen og følger derfor udviklingen tæt.  

Der vil i projektets resterende levetid være en tæt sammenhæng mellem valg af og levering af bygherreleverancer og selve byggeriet. Projektafdelingen er opmærksom på denne udfordring og koordinerer arbejdet med byggeledelsen, således at bygherreleverancer afstemmes med byggeriets gældende tidsplan. Helt konkret har der pågået montering af ankre mv. blandt andet til ophæng af bygherreleverancer i lofterne sideløbende med selve byggeriet. Dette har krævet et stort koordineringsarbejde, men har også medført, at meget af forarbejdet til opsætning af bygherreleverancer er foretaget, og at mulige udfordringer i tilknytning hertil er taget i opløbet. Forarbejdet til installering af flere bygherreleverancer pågår stadigt, men er afsluttet for flere områder.

Færdiggørelsestidsplan

Det har ikke været muligt for "Det tredje øje" at få forelagt en færdiggørelsestidsplan, der reflekterer den nye procesplan, idet Projektafdelingen oplyser, at denne er under udarbejdelse.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre opdaterer færdiggørelsestidsplanen i henhold til projektets nye afleveringsdato og detaljerer beskrivelsen af aktiviteter som afhjælpning af fejl og mangler, ibrugtagning, myndighedssyn og -godkendelse, ændringsbehov efter aflevering samt klinisk gennemgang og godkendelse af byggeriet.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "Det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Projektafdelingen arbejder på at færdiggøre og tilpasse den nye færdiggørelsestidsplan til den aktuelle udførelsestidsplan. Flere af de forhold, som "Det tredje øje" fremhæver, er ved at blive indarbejdet i færdiggørelsestidsplanen, eksempelvis afhjælpning af entreprenørernes fejl og mangler samt ændringsbehov efter aflevering. Herudover sikres det, at der er overensstemmelse mellem aktioner i byggeriets tidsplan og færdiggørelsestidsplanen i forhold til at klarlægge, hvornår eksempelvis tværgående test foretages, idet nogle sandsynligvis vil ligge inden AB92 afleveringen af byggeriet (juridisk overdragelse af byggeriet, hvorefter bygherre overtager risikoen for byggeriet, frem for entreprenøren) og andre efter og dermed være en del af færdiggørelsestidsplanen.

Budget til uforudsete udgifter

Af "Det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2 (Akutcentret). Dette er fortsat gældende og vedrører blandt andet hotlab, operationsstuer, ventilationsentreprisen, råhusentreprisen, VVS-entreprisen og apteringsentreprisen.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på at gennemføre afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "Det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre budgettet for uforudsete risici, og disse afdækkes i forbindelse med risikoregistreringen og opdateringen af projektets prognosemodel jf. projektets kvartalsrapport. Det vurderes løbende om der tilkommer nye risici samt om kapitaliseringen af de eksisterende fortsat er korrekt.

Der er afsat reserver til de forhold som "det tredje øje" fremhæver, men hvorvidt reserverne er tilstrækkelige, eller om der opstår yderligere forhold af betydning for projektets centrale reserveniveau er et centralt opmærksomhedspunkt for Projektafdelingen. Emnerne, som "det tredje øje" fremhæver, mangler stadig at blive endelige afklaret, hvorfor forholdene ikke kan lukkes med en endelig økonomisk afklaring foreløbigt. Projektafdelingen har fokus på løbende monitorering af de økonomiske forhold, og hvorvidt de er afstemt med det afsatte reserveniveau. Der henvises også til projektets kvartalsrapport for 2. kvartal 2018. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.   

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 22. august 2018 blev sag om udfordringer i byggeriet af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg behandlet.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2018.

Økonomiaftalen for 2018 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2018, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

DNU

I løbet af 2. kvartal 2018 er de sidste dele af nybyggeriet med undtagelse af Forum afleveret fra entreprenørerne. Herefter resterer afslutning af udendørs færdiggørelsesarbejder. Der er høj aktivitet vedrørende levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttet og afleveret til revision. Endvidere forberedes udarbejdelse af anlægsregnskaber i takt med, at delprojekterne afsluttes.

På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Der er gennemført udbud af solceller i 2. kvartal 2018. Prisen hos tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud ligger under budgettet, og der forventes derfor et mindreforbrug.

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg – Akutcentret og ombygning af det eksisterende hospital.

Akutcentret står i fuld højde. Der pågår montage af sedumbelægning på tage samt slutmontering af udvendig facadebeklædning. Der pågår gulvbelægning på de øverste etager samt slutmontage for el, VVS og ventilation.

Byggeriet er forsinket i samlet set syv måneder. Det er blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs. Afleveringen af byggeriet blev i første omgang udskudt fra 26. april 2018 til den 31. august 2018. Dette skete i 4. kvartal 2017. Det har efterfølgende vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at færdiggøre byggeriet, hvorfor afleveringen i 2. kvartal 2018 er blevet udskudt yderligere fra 31. august til 28. november 2018. Regionsrådet blev forelagt en sag herom den 22. august 2018 med fokus på håndtering af de tilhørende økonomiske konsekvenser.

Den aktuelle prognose for projektets fremtidige reserveforbrug viser, at der i delprojekt 2, akutcentret, forventes en overskridelse på 39 mio. kr. i løbende priser. De 39 mio. kr. indgår i den indstilling, som blev forelagt regionsrådet den 22. august 2018 med henblik på, at de nødvendige reserver afsættes. Dette sker ved at realisere besparelser ved at indløse projektets eksisterende Prioriterings- og Besparelseskatalog. Det forventede reservebehov er udtryk for det samlede billede af de reserver, som det er nødvendigt at tilføre projektet for at nå i mål, og det er et udtryk for projektets vurdering af de for nuværende kendte forhold, hvad angår tid, indtrufne hændelser, kendte tvister og risici.

DNV-Gødstrup

I andet kvartal 2018 har der været arbejdet med at få løst nogle af de udfordringer fra første kvartal, som omhandlede tidsplaner, samarbejde på byggepladsen mellem nogle af aktørerne, fremdrift i specielt et centralt delprojekt på kritisk vej samt projektets samlede økonomi.

Hovedparten af udbud er nu afholdt med undtagelse af få udbud af bygherreleverancer, som hører under apparaturpuljen samt udbud af fast inventar under etape 1.

Vedrørende etape 1 arbejdes der stadig med at få tidsplanen endelig på plads. For at understrege vigtigheden heraf har dele af projektets styregruppe afholdt møde med byggeledelsens direktør, som har lovet en endelig tidsplan til 1. september 2018.

For yderligere at understrege vigtigheden af at få færdiggjort tidsplanen, indgår "det tredje øje" nu også i løbende kontrol af tidsplan, fremdrift og økonomi.

I forhold til Etape 3 er Råhus-entreprenøren i gang med at indhente en del af den tid, som er givet i forbindelse med vejrlig. Entreprenøren har fortsat krav rettet mod bygherren med baggrund i forlænget byggetid, men byggeledelsen oplyser, at det ikke er muligt at få både vejrligsdage (i tid) og forlænget byggedrift.

Ved udgangen af første kvartal 2018 viste reserveprognosen et behov for yderligere tilførsel af midler.

Hospitalsledelsen, administrationen samt projektsekretariatet har derfor i andet kvartal arbejdet med at analysere situationen, herunder udarbejde et forslag til et nyt besparelseskatalog. Resultaterne af dette arbejde er forelagt regionsrådet på møde den 22. august 2018.

Det fremgår af sagen, at det udregnede reservebehov udgør 201,6 mio. kr., hvoraf projektet allerede havde en beholdning på 92,0 mio. kr., således at det yderligere reservebehov udgør 109,6 mio. kr.

Af hensyn til Hospitalsenheden Vests forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der udover kvartalsrapporten og risikorapporten til de lukkede bilag.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede på møde den 22. august 2018 sager vedrørende udfordringer i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne DNV-Gødstrup og Regionshospitalet Viborg.

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 2. kvartal 2018.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra Staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 2. kvartal 2018 er vedlagt.

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2018 bekræfter, at projektet

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Der er i 2. kvartal 2018 ikke noget at bemærke til økonomien i projektet, og budgettet forventes overholdt.

Der orienteres i kvartalsrapporten om, at totalentreprenøren har overskredet tidsplanen med ca. to uger. Der har den 20. juni 2018 været afholdt aflevering med totalentreprenøren, hvor aflevering blev afvist med baggrund i mangler fra entreprenørens side. Byggeriet er efterfølgende afleveret den 9. juli 2018.

Som nævnt i 1. kvartalsrapport 2018, og jf. indeværende risikorapport er der konstateret en forsinkelse hos udstyrsleverandøren på ca. tre måneder. Det afklares pt., om der er andre årsager end interne forhold hos udstyrsleverandøren, der har haft indflydelse på forsinkelsen. Der er som følge af forsinkelsen varslet dagbod overfor udstyrsleverandøren.

Forventningen er (som i 1. kvartal 2018), at centret kan ibrugtages med ét gantry (behandlingsrum) i januar 2019, hvor der tidligere var forventet ibrugtagning med ét gantry i oktober 2018.

Der arbejdes parallelt på alle partikelcentrets tre gantrys, men der fokuseres på at få "gantry 1" færdig. Dette skyldes, at gantry 1 er afgørende for den samlede færdiggørelse af projektet.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet. Der henvises til vedlagte risikorapport for 2. kvartal 2018 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 2. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.   

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der søges tillægsbevilling til ombygning af etape 3 af det nuværende hospital i Skejby, da de forudsætninger, der har været brugt i forbindelse med godkendelsen af projektforslaget i 2013, har vist sig at være ændret. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til ombygning af lungemedicinsk afdeling.

Regionsrådet godkendte i juni 2010 en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 88,8) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby, som skulle finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget. Rammen var en del af den samlede helhedsplan for Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvori Kvalitetsfondsmidlerne udgjorde størstedelen af finansieringen.

Regionsrådet godkendte i oktober 2013 et projektforslag til ombygningen af den eksisterende matrikel i Skejby. Ombygningen og bevillingerne blev opdelt i 3 etaper.

Tabel 1 viser et overblik over hvilke bevillinger der tidligere er afgivet af regionsrådet og de resterende midler.

Note til punkt 2 i ovenstående tabel: 2,6 mio. kr. (indeks 88,8) = 3,0 mio. kr. (indeks 104,0).

Ombygningens etape 3 omfatter blandt andet ombygning af ambulatorier i bygning H til lungemedicinsk afdeling.

I forhold til de oprindelige forudsætninger for opgaveløsningen i lungemedicinsk afdeling, er den kliniske proces i dag anderledes. Der er i dag flere ambulante behandlinger end forudsat på tidspunktet for udarbejdelsen af projektforslaget, hvilket indebærer, at der er et øget behov for samtalerum med patienterne.  

Ændringerne i forudsætningerne medfører, at det er nødvendigt med tilkøb for 3 mio. kr. (indeks 104,0) til de kontraherede arbejder vedrørende ombygningen af ambulatorierne i bygning H. Af hensyn til at minimere stilstandsbetalinger til entreprenørerne og for at kunne rumme ændringerne i den samlede tidsplan for indflytning er det vurderet nødvendigt at igangsætte tømrerarbejdet primo september 2018. Den resterende del af arbejdet kan igangsættes efter regionsrådets behandling af sagen.

Som følge heraf søges der om en forhøjelse af bevillingen til ombygningens etape 3 på 3 mio. kr. (indeks 104,0).

Regionsrådet vil på et senere tidspunkt i år blive forelagt forslag til udmøntning af den resterende ramme til ombygningen af det eksisterende hospital i Skejby.

I nedenstående tabel 2 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret:

Med godkendelsen af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 4,346 mio. kr. på puljen til anlæg i 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Det Nye Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til ombygning af etape 3,

at midlerne bevilges fra puljen til anlægsprojekter og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Det Nye Universitetshospital gives en tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til ombygning af etape 3,

at midlerne bevilges fra puljen til anlægsprojekter og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med salg og fraflytning af de gamle hospitalsmatrikler i Aarhus og Risskov er der konstateret afledte anlægsudgifter til midlertidige behov. Det drejer sig delvist om at kunne muliggøre indflytning af relevante funktioner i de lejede 16.000 m² på Nørrebrogade, og at kunne genhuse aktiviteter fra de fraflyttede matrikler, som endnu ikke kan flyttes til blivende placering i Skejby på grund af udskydelsen af 1. etape af Forum-projektet.

Der er i Investeringsplan 2018-2026 prioriteret midler til medfinansiering af disse udgifter til anlæg.

Det er endnu ikke alle udgifterne, der er endeligt budgetlagt, og derfor foreslås det, at der oprettes en rammebevilling til senere administrativ udmøntning.

Der er i forbindelse med salg af de eksisterende hospitalsmatrikler i Aarhus og Risskov, og den deraf følgende udflytning til nye lokaler i Skejby, konstateret behov for anlægsinvesteringer i midlertidige løsninger. Behovene er sammenkædet med tre konkrete beslutninger:

Salgsaftalen om Nørrebrogade indeholder bestemmelse om, at Region Midtjylland lejer 16.000 m² af de solgte arealer i perioden frem til udgangen af oktober 2023, i alt 4½ år. For at kunne udnytte disse arealer er en vis grad af tilpasning/ombygning nødvendig, da det for flere bygninger ikke vil være de oprindelige funktioner, som skal være der i perioden fra 2019 til 2023.

Beslutningen om at udskyde 1. etape af Forum-byggeriet i Skejby og opføre denne samtidigt med 2. etape har i kombination med behovet for at fraflytte eksisterende, solgte matrikler givet udfordringer for de funktioner, som var planlagt placeret i 1. etape af byggeriet. Der er således behov for at anvise midlertidige lokaler/faciliteter til disse aktiviteter i perioden fra 2019 til 2022, når Forum kan ibrugtages.

Flytning af forskningsrelateret aktivitet, som ikke har været planlagt afholdt via hospitalernes drift eller de centrale midler til flytterelaterede opgaver.

Indretning af lejede lokaler på Nørrebrogade

Region Midtjylland har i forbindelse med salgsaftalen for Nørrebrogade-matriklen forpligtet sig til at leje ca. 16.000 m² i perioden frem til 2023. De funktioner, som kommer til at udfylde de lejede arealer, kan overordnet opdeles i tre kategorier:

1. Regionale funktioner, som forbliver i eksisterende lokaler og ikke har været planlagt flyttet.
2. Aarhus Universitetshospital-funktioner, hvor nye arealer i Skejby er blevet prioriteret ud af DNU-projektet for at sikre finansiering til andre DNU-delprojekter.
3. Øvrige relevante funktioner, som kan udfylde den resterende andel af de 16.000 m².

Aarhus Universitetshospital har via prioriteringer i DNU-projektet været medvirkende til, at der nu mangler arealer til konkrete formål. Konkret har hospitalet bortprioriteret arealer til blandt andet administrationen i DNU-projektet og lejer og indretter derfor arealer hertil på Nørrebrogade. Aarhus Universitetshospital har dog aftalt et arealbytte med Indkøb og Medicoteknik, der på nuværende tidspunkt er placeret på Olof Palmes Allé, således at administrationen kan opnå de driftsfordele, der er ved en placering tæt ved Skejby-matriklen. Derfor er det Aarhus Universitetshospital, som via driftsbudgetterne afholder eventuelle udgifter til indretning af de nødvendige lokaler under kategori 2 som et alternativ til at skulle indgå lejekontrakt med en ekstern udlejer.

Hospitalsudvalget har på møde den 10. september 2018 ønsket, at sagen suppleres med yderligere oplysninger omkring økonomien for istandsættelse af de lejede lokaler på Nørrebrogade. Disse oplysninger følger her: Aarhus Universitetshospital lejer i alt 7.675 m² på Nørrebrogade, hvoraf størstedelen påregnes renoveret. Der er forskellige renoveringsbehov alt efter hvilket formål, lokalerne tidligere har haft; 3.000 m² har tidligere været anvendt til klinik og kræver derfor blandt andet ændret belysning for at leve op til standarden for kontorlokaler. Sammenlagt budgetterer Aarhus Universitetshospital med 3,8 mio. kr. til renoveringen. Det svarer til en gennemsnitlig kvadratmeterpris for istandsættelse af lokalerne på knapt 500 kr. pr. m². Ved en lejeperiode på 4½ år svarer dette til ca. 110 kr. pr. m² pr. år. Eftersom Region Midtjylland allerede har forpligtet sig til at leje arealerne, er grundlejen på 900 kr. pr. m² (indekseret) allerede en del af regionens budgetter. Markedslejen på lokaler med tilsvarende beliggenhed i Aarhus vurderes aktuelt at ligge i spændet fra 1.100-1.400 kr. pr. m².

For de øvrige to kategorier er anlægsbehovet direkte afledt af den regionale beslutning om at sælge Nørrebrogade-matriklen, og de eventuelle afledte økonomiske konsekvenser heraf er således også en regional forpligtelse, som fællesskabet afholder. Konkret er der tale om tre behov:

Hospitalsapoteket er i dag for en væsentlig del beliggende på Nørrebrogade, men administrationen bliver nødt til at fraflytte de bygninger, som indgår i Forskningsfondens Ejendomsselskabs (FEAS) planer for den førstkommende periode og i stedet rykke ind i stueetagen i Bygning 2a i forbindelse med salget. Der er behov for mindre bygningsændringer, som samlet er vurderet til ca. 2,0 mio. kr.

MidtVask er også beliggende på Nørrebrogade og forbliver i de eksisterende lokaler. Det har dog vist sig, at FEAS muligvis i 2021 bliver nødt til at inddrage 327 m² af MidtVasks arealer for at kunne etablere adgang til en planlagt parkeringskælder. FEAS er forpligtet til blandt andet at etablere en ny elevator som kompensation for en etageforbindelse, som vil forsvinde, men øvrige nødvendige ombygninger for at tilpasse til ændrede arbejdsgange m.m. påhviler regionen. Der er endnu ikke fuldt overblik over budgettet. Hvis det på et tidspunkt bliver besluttet at bygge et nyt vaskeri på en anden beliggenhed, har FEAS accepteret, at den del af huslejen for Nørrebrogade, som påhviler MidtVasks arealer, bliver frafaldet i perioden fra en tidligere fraflytning indtil aftalens udløb i 2023.

MidtSim (Region Midtjyllands højtspecialiserede simulationscenter) har lokaler på både Tage Hansens Gade og Nørrebrogade, som skal fraflyttes i forbindelse med salgene. Der er derfor behov for at leje lokaler til at overtage denne aktivitet. Der vil være et mindre behov for bygningstilpasning ved leje på Nørrebrogade, herunder nedbrydning og reparation efter lette vægge m.v. Samlet budget er vurderet til 0,5 mio. kr.

Etablering af lokaler til mellemflyttede funktioner som konsekvens af udskudt 1. etape af Forum

Det blev i slutningen af 2016 besluttet at udskyde 1. etape af Forum-byggeriet og i stedet opføre de to etaper samtidigt baseret på en forventning om en besparelse. Planlægningen af udflytningen var allerede godt i gang på dette tidspunkt, og der var indgået aftale om salg af de gamle matrikler i Aarhus (Nørrebrogade, Tage Hansens Gade og Risskov), hvilket gjorde, at flere funktioner endte uden sikkerhed for "tag over hovedet" i perioden fra aflevering af de tre matrikler, indtil Forum kunne ibrugtages.

Regionens biobank-materiale opbevares i frysere flere forskellige steder, herunder på Nørrebrogade og Tage Hansens Gade. Det er planlagt, at biobanken skal placeres i Forum. Der er en række krav i forhold til adgangskontrol, køling og fysisk placering, der gør, at det ikke er lykkedes at finde en egnet midlertidig placering i eksisterende lokaler i perioden frem til Forum kan ibrugtages. Der arbejdes nu på en løsning, hvor der lejes frysecontainere, som kan opstilles på Skejby-matriklen i perioden. Der forventes en samlet udgift i lejeperioden på ca. 1 mio. kr.

Psykiatriens forskningsenhed, TNU (Translational Neuropsychiatric Unit), mangler lokaler, når Risskov-matriklen skal fraflyttes. Der har tidligere været arbejdet med en løsning, hvor delvist indrettede lokaler i Bygning 5/6 kunne overtages, men det har vist sig, at den øvrige bygning ikke kunne udnyttes til relevante formål, og at FEAS også ønsker at påbegynde bygningsarbejder i og omkring bygning 5/6, hvilket ville besværliggøre driften af TNU i denne periode.

Der er i stedet valgt at ombygge Bygning 2b til formålet. Der er tidligere bevilget midler til projektet i Bygning 5/6, men dette rækker ikke til ombygningen af Bygning 2b. Der vil blive tale om en samlet finansiering på tværs af Aarhus Universitet, som driver forskningen, FEAS som bygningsejer og Region Midtjylland som forpligtet til at stille faciliteter til rådighed for forskningen. Der er tidligere bevilget 2,0 mio. kr. til projektet, men med de ændrede forudsætninger/den ændrede bygning og et væsentligt højere vidensniveau, vurderes det, at der skal afsættes 3-4 mio. kr. ekstra for at sikre en egnet bygning. Der er i perioden maj-juni 2018 udarbejdet projektforslag for indretning af Bygning 2b til TNU. Uddrag af projektforslaget er vedlagt til godkendelse.

Det vil være muligt at genbruge udstyr fra eksisterende lokaler og/eller medflytte udstyr fra den midlertidige periode på den endelig placering.

Flytning af forskningsrelaterede aktiviteter

Der er centralt afsat midler til at gennemføre flytningerne fra de gamle matrikler i forhold til de hospitalsrettede aktiviteter. Der finder dog også en del forskning sted, og en del af udstyret, som skal flyttes, er primært forskningsrettet. DNC, Dansk Neuroforsknings Center på Nørrebrogade, råder over to MR-skannere og en MEG-skanner. Det er i dialog med Aarhus Universitet blevet drøftet at dele udgiften til flytningen af disse skannere mellem regionen og universitetet. Den samlede udgift er budgetteret til 7,0 mio. kr., hvoraf regionens andel således er 3,5 mio. kr. Hertil kommer en række mindre bygningsarbejder i forbindelse med geninstalleringen i Skejby. Aarhus Universitetshospital afholder udgifter hertil via driftsbudgettet.

Økonomi

Der er i Investeringsplan 2018-2027 prioriteret 15 mio. kr. til at dække anlægsudgifter fra ovennævnte behov samt anlægsudgifter afledt af strukturændringer i Budget 2019.

En del af de ovennævnte budgetposter er ikke endeligt afklarede. For at kunne gennemføre de nødvendige anlægsinvesteringer på det nødvendige tidspunkt foreslås det, at der på nuværende tidspunkt afsættes en ramme på 10 mio. kr., som efterfølgende kan udmøntes af direktionen til de konkrete projekter, når endelige budgetter er kendt.

Derudover foreslås det, at der af de resterende 5 mio. kr. bevilges 3,5 mio. kr. til medfinansiering af skannerflytning fra DNC-bygningen.  

Tabel 1 viser, at der oprettes en rammebevilling på 10 mio. kr. til finansiering af mindre bygningsændringer i forbindelse med fraflytning og/eller mellemflytning af funktioner på de solgte hospitalsmatrikler. Tabel 1 viser derudover, at Indkøb & Medicoteknik gives en bevilling på 3,5 mio. kr. til medfinansiering af skannerflytninger fra DNC-huset. Bevillingerne finansieres fra puljen til anlægsprojekter.

Der er som bilag til punktet vedlagt oversigtskort over Nørrebrogadematriklen med markering af de lejede lokaler.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om anlægsprojekter tages til efterretning,

at projektforslag for lokaler til TNU, psykiatriens forskningsenhed, godkendes,

at der oprettes en rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer på 10,0 mio. kr. i 2019, som kan udmøntes af direktionen,

at Indkøb og Medicoteknik bevilges 3,5 mio. kr. til medfinansiering af flytning af forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede, 

at orientering om anlægsprojekter tages til efterretning, idet sagen suppleres med oplysninger omkring kvadratmeterøkonomien for istandsættelse af kontorarealer,

at projektforslag for lokaler til TNU, psykiatriens forskningsenhed, godkendes,

at der oprettes en rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer på 10,0 mio. kr. i 2019, som kan udmøntes af direktionen,

at Indkøb og Medicoteknik bevilges 3,5 mio. kr. til medfinansiering af flytning af forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Psykiatri- og socialudvalget indstillede, 

at orientering om anlægsprojekter tages til efterretning,

at projektforslag for lokaler til TNU, psykiatriens forskningsenhed, godkendes,

at der oprettes en rammebevilling til flytteafledte anlægsinvesteringer på 10,0 mio. kr. i 2019, som kan udmøntes af direktionen,

at Indkøb og Medicoteknik bevilges 3,5 mio. kr. til medfinansiering af flytning af forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 har været i høring fra 17. maj til 6. august 2018, og tilbagemeldingerne fra blandt andet kommuner, politi, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen er positive. Efter regionsrådets godkendelse vil planen blive implementeret i koncernen.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan regionen løser beredskabsopgaver i en krisesituation, og hvordan regionen styrer organisationen gennem krisen. Planen dækker hele forløbet, det vil sige, fra der f.eks. ringes 112, til regionen er tilbage til normal drift. Planen sikrer, at regionen under en beredskabshændelse som f.eks. terror fungerer som ét hospital, hvor der er sammenhæng mellem regionens enheder og eksterne samarbejdspartnere.

Implementering af sundhedsberedskabsplanen

Sundhedsberedskabsplanen beskriver Region Midtjyllands sammenhængende sundhedsberedskab. Planen beskriver, hvordan regionen på tværs af hospitaler, myndigheder m.v. samarbejder i krisesituationer.

Med denne plan udvikler regionen sit sundhedsberedskab. Det betyder, at der vil være nogle nye tiltag, som skal implementeres i den kommende tid. Planen lægger blandt andet op til et regionalt koncept for uddannelse og øvelser, sammenlægning af krisestabe samt beredskab for krisekommunikation. Der vil være en indkøringsperiode i forhold til at få justeret forretningsgange og øvet nye snitflader m.v. Derudover vil der være fokus på at bruge klyngesamarbejdet til at styrke samarbejdet med kommunerne i forhold til sundhedsberedskabet.

Sundhedsberedskabsplanen vil blive afprøvet ved øvelser og konkrete situationer. Planen ajourføres derfor løbende efter behov på baggrund af evalueringer og erfaringer. Planen skal godkendes af regionsrådet minimum i hver valgperiode.  

Administrationen har udarbejdet en informationsfilm til medarbejdere i regionen, som viser hvordan sundhedsberedsskabet fungerer i en krisesituation. Filmen beskriver, hvordan regionen styrer organisationen gennem krisen ved en terrorhændelse fra der ringes 112, til regionen er tilbage til normal drift.

https://region-midtjylland.23video.com/channel/35830648/hospitalerne-i-region-midtjylland

Ét samlet sundhedsberedskab

Region Midtjylland har et harmoniseret og koncerndækkende sundhedsberedskab. Høringen af regionens Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 har vist, at regionens samarbejdspartnere på beredskabsområdet støtter op om den metode og måde, som Region Midtjylland har planlagt at kunne håndtere kriser og beredskabshændelser på.

Region Midtjylland har haft et udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 i høring fra den 17. maj til den 6. august 2018 hos

• De tre politikredse i regionen (Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi)
• 19 kommuner
• Lægeforeningen Midtjylland
• Beredskabsstyrelsen
• Tilgrænsende regioner (Region Nordjylland og Region Syddanmark)
• Styrelsen for patientsikkerhed
• Sundhedsstyrelsen.

Der er modtaget 14 høringssvar (oversigt over høringsvar er vedlagt). Der er tale om positive tilbagemeldinger på planen, og især kan svaret fra Sundhedsstyrelsen fremhæves (vedlagt). Høringssvarene kommer med en række forslag til justeringer og optimeringer, som så vidt muligt er indarbejdet i vedlagte udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021.

Som opfølgning på hospitalsudvalgets møde den 10. september 2018 kan administrationen orientere om, at Region Midtjyllands sundhedsberedskab som udgangspunkt ikke dækker beredskabshændelser på vand. Ved beredskabshændelser og ulykker på vand, er det JRCC, Joint Rescue Coordination Center (Forsvaret), der har ansvaret. JRCC's hovedopgave er at koordinere operationer vedrørende nødsituationer i luftrummet eller på havet, samt at yde assistance til nødstedte eller forsvundne personer på havet og i luftrummet. Region Midtjylland samarbejder med JRCC og vil som udgangspunkt tage i mod patienter på landjorden. Region Midtjylland har ikke umiddelbart ressourcer til indsættelser på vand. Men i særlige tilfælde, i samarbejde med JRCC, kan der flyves eller sejles præhospital støtte og hjælp ud til skibe m.v.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 godkendes. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 godkendes.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 godkendes.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 godkendes.

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 23. august 2017 et høringsudkast til en ny sundhedsberedskabsplan for 2017-2021.  

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017, at den nuværende sundhedsberedskabsplan 2013-2017 forlænges til medio 2018, og at der bliver udarbejdet et nyt udkast til Sundhedsberedskabsplan for 2018-2021.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget godkendte i maj 2018 at sende udkast til Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 i administrativ høring.

Regionsrådet besluttede den 25. april 2018 at henvende sig til sundhedsministeren med henblik på en fornyet drøftelse af rammerne for etablering og finansiering af børnehospicepladser. Sundhedsministeren har efter henvendelsen besluttet at afsætte yderligere 1,3 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til etablering og drift af børnehospicepladser. Med baggrund i de fornyede økonomiske rammer dagsordensættes sagen.

Opmærksomheden henledes på, at regionsrådets partier med budgetaftalen for 2019 har besluttet at pege på Hospice Djursland. Regionsrådet andenbehandler budget 2019 den 26. september 2018.

Baggrund

Regionsrådet drøftede på møde den 25. april 2018 muligheden for at søge Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af fire børne- og ungehospicepladser i Vestdanmark. På baggrund af drøftelserne blev det besluttet, at der skulle sendes en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på en fornyet drøftelse af rammerne for etablering og finansiering af et børnehospice i Vestdanmark inden endelig stillingtagen.

Regionsrådsformanden modtog den 14. august 2018 svar fra sundhedsministeren om, at der afsættes yderligere 1,3 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til etablering og drift af børnehospicepladser. Det betyder, at det forhøjede tilskud ophører fra 2022.  

Den 4. september 2018 er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2019. Heraf fremgår det, at man ønsker, at børnehospicepladserne etableres på Hospice Djursland i tilknytning til det nuværende hospice.

Til den politiske behandling i april 2018 var der indkommet forslag fra Hospice Djursland, Hospice Limfjord Skive, Fenrishus og Støtteforeningen for Solstrålen. Derudover har Silkeborg Kommune siden den politiske behandling indgået et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen og Støtteforeningen Solstrålen om etablering af et børne- og ungehospice i Vestdanmark. Dette forslag indgår også i sagen, da det forudsætter medfinansiering fra Region Midtjylland.

Målgruppen

Målgruppen for de fire hospicepladser er børn og unge med livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom og behov for en specialiseret palliativ indsats samt deres familier.

De foreløbige erfaringer fra Lukashuset, landets foreløbigt eneste børnehospice, viser, at der fra november 2015 til maj 2017 var indlagt 22 børn. Af disse var 12 børn under 1 år, 7 mellem 1 og 9 år og 3 mellem 10 og 18 år. Af de 22 børn er 9 døde. En opsummering af erfaringer fra Lukashusets første 18 måneder er vedlagt som bilag. Endvidere vedlægges en netop udgivet erfaringsopsamling for Lukashuset og FamilieFOKUS, som er udarbejdet af COWI.

Børnene havde primært stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme eller svære medfødte misdannelser. Enkelte havde kræft.

De fem forslag

Siden den politiske behandling i april 2018 har nogle af ansøgerne præciseret udgifterne. Hospice Djursland har nedjusteret deres driftsudgifter, mens Hospice Limfjord og Fenrishus har opjusteret. Fenrishus og Hospice Limfjord har derfor justeret deres oprindelige ansøgninger, mens Hospice Djursland har udarbejdet et notat, hvor ændringerne fremgår. Partnerskabet mellem Støtteforeningen for Solstrålen, Silkeborg Kommune og Sankt Lukas Stiftelsen har også indsendt et uddybende notat til deres ansøgning vedrørende overvejelser om normering. Bilagene er vedlagt.

Ansøger 1: Hospice Djursland Børnehospice Strandbakkehuset

Hospice Djursland foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i et nybyggeri på 857 kvadratmeter, der placeres i forlængelse af det eksisterende hospice og med samme hospicechef.

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 9,6 mio. kr. årligt, mens etableringsomkostningerne inklusive inventar vil være 23 mio. kr. Ansøger har selv mulighed for at bidrage med 6 mio. kr. til etableringen. 5,0 mio. kr. forventes finansieret af fondsmidler. Derudover vil der blive optaget en lån på 10 mio. kr., som afdrages over 20 år. (Administrationen bemærker, at Region Midtjylland vil skulle dække afdrag på lånet).

Ansøger 2: Hospice Limfjord Børnehospice Pusterummet

Hospice Limfjord foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i et nybyggeri på 690 kvadratmeter, der placeres, hvor den gamle kantinebygning til Skive Sygehus i dag ligger. Børnehospicet vil således være placeret ved Hospice Limfjord i tilknytning til det eksisterende hospice og vil have samme hospicechef.

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 8,3 mio. kr., mens etableringsomkostningerne eksklusive nedrivning af kantinebygning vurderes at udgøre 14,3 mio. kr. inklusive inventar. Ansøger har selv mulighed for at bidrage med 8,3 mio. kr. til etableringen. 4 mio. kr. forventes finansieret via fondsmidler. Nedrivning af kantinebygningen forudsættes dækket af Region Midtjylland. Dette vil koste 2,4 mio. kr.

Ansøger 3: Fenrishus Børne- og Ungehospice Vest

Fenrishus foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i eksisterende bygninger på 326 kvadratmeter i tilknytning til Børn og Unge-institutionen Fenrishus og med afdelingsleder fra projekt FamilieFokus som afdelingsleder for hospicepladserne. Fenrishus er en regional institution for svært multihandicappede børn.

Driftsudgifterne vurderes at udgøre 8,3 mio. kr., mens etableringsomkostninger vil være 3,4 mio. kr. eksklusive inventar, som ansøger vil søge fondsmidler til. Fenrishus vil etablere rammerne i to etaper. Første etape vil være forbundet med udgifter for 2,0 mio. kr., mens der i anden etape vil være udgifter for 1,4 mio. kr.

Ansøger 4: Støtteforeningen Solstrålen Børne- og Ungehospice Solstrålen

Støtteforeningen for Solstrålen foreslår at etablere børne- og ungehospicepladserne på Vejlsøhus i forbindelse med Ferskvandscentret og AQUA akvarium og dyrepark, Silkeborg. Pladserne etableres i en eksisterende bygning på 700 kvadratmeter, som vil blive ombygget og renoveret. Pladserne placeres ikke i fysisk tilknytning til anden institution, men der planlægges samarbejde med eksisterende kommunale institutioner i kommunen. Det planlægges at nyansætte en hospicechef.  

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 10,4 mio. kr., mens etableringsomkostninger vil være 13,0 mio. kr. inklusive inventar. Støtteforeningen for Solstrålen vurderer, at en del af etableringsomkostningerne vil kunne dækkes af donationer og fondsmidler. Den resterende del af etableringsudgifterne forudsættes dækket af Region Midtjylland.

Silkeborg Kommune har tilkendegivet, at man vil være med til at skabe den nødvendige organisatoriske backup i forhold til udarbejdelse af en eventuel endelig ansøgning.

Ansøger 5: Støtteforeningen for Solstrålen i partnerskab med Silkeborg Kommune og Sankt Lukas Stiftelsen

Sammenslutningens forslag er for så vidt, hvad angår placering, identisk med forslaget fra Støtteforeningen Solstrålen. Forslaget adskiller sig ved, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Støtteforeningen Solstrålen, Silkeborg Kommune og Sankt Lukas Stiftelsen. Silkeborg Kommune vil varetage opgaver i relation til etablering af de fysiske rammer samt i samarbejde med Støtteforeningen Solstrålens bestyrelse stå for sikringen af den lokale forankring, herunder fundraising. Sankt Lukas Stiftelsen vil særligt bidrage med faglig ekspertise og input i forhold til såvel etableringen som den efterfølgende drift. Derudover adskiller forslaget sig ved, at personalenormeringen er højere end det oprindelige forslag fra Støtteforeningen Solstrålen.

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 11,9 mio. kr. Etableringsomkostningerne er ikke angivet, men vil dels blive finansieret af de afsatte puljemidler og dels ved fundraising.

Sammenligneligheden af de indsendte forslag

Forslagene er ikke fuldt sammenlignelige. Personalekategorierne er stort set de samme, men der er visse forskelle i normeringerne. Partnerskabet mellem Støtteforeningen for Solstrålen, Silkeborg Kommune og Sankt Lukas Stiftelsen har den højeste normering for sygeplejersker. Hospice Djurslands normering af sygeplejersker er tæt på efterfulgt af Hospice Limfjord. Fenrishus har den laveste normering af sygeplejersker, men har en højere normering af pædagoger end de andre ansøgere. Derudover vil der i partnerskabets tilfælde skulle etableres en ny driftsorganisation og dermed ansættes en hospicechef, hvorimod de andre ansøgere vil kunne drage nytte af samdrift.

Partnerskabet har i det supplerende notat til ansøgningen, der er vedlagt sagen, beskrevet, hvorfor de finder det vigtigt med en personalenormering, hvor der er to sygeplejersker på vagt hele døgnet. På baggrund af henvendelsen har administrationen bedt Fenrishus om en forklaring på, hvorfor deres personalesammensætning adskiller sig fra de andre ansøgere. Svaret er vedlagt sagen.

På anlægssiden vurderer Byggeri og Ejendomme, at de kvadratmeterpriser for byggeriet, som Hospice Limfjord har angivet, er sat for lavt. Derudover vurderes det, at præmissen i ansøgningen fra Støtteforeningen for Solstrålen om regional finansiering af anlægsudgifterne i forbindelse med ombygning og renovering af ejendommen bør ændres. Da Støtteforeningen for Solstrålen ønsker at leje sig ind i en kommunal bygning, bør finansieringen af ombygningen ikke ske ved anlægsmidler fra Region Midtjylland men ske ved, at foreningen optager lån, som Region Midtjylland betaler over huslejen.

De økonomiske forudsætninger og regionale finansieringsbehov

Sundhedsministeren har efter regionsrådets henvendelse besluttet i en 4-årig periode at afsætte yderligere midler til drift og etablering af børnehospicepladser fra sundhedspuljen til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet. Af tabel 1 fremgår det årlige driftstilskud, der i alt er afsat. Som det ses, ophører finansieringen fra sundhedspuljen til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet i 2022, hvorfor der fra 2022 er 5 mio. kr. i varigt driftstilskud. Udover driftstilskuddet er der afsat 2,0 mio. kr. i alt til etablering af pladserne.

Regionens udgiftsniveau vil være afhængigt af, i hvilket omfang patienter fra andre regioner vil benytte tilbuddet, da der vil følge finansiering med fra bopælsregionen. Et forsigtigt skøn og med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i de tre regioner i Vestdanmark vil være, at omkring 20 % af de indlagte børn på et børnehospice i Region Midtjylland vil være udenregionale.

Af tabel 2 fremgår det, at fra 2020, når alle pladser er etableret og i fuld drift, vil to af forslagene være udgiftsneutrale frem til 2022, mens der vil være behov for finansiering på mellem 0,7 mio. kr. og 2,6 mio. kr. ved de andre forslag. Fra 2022, hvor det forhøjede tilskud ophører, vil der være behov for varig finansiering på mellem 2,1 mio. kr. og 5,1 mio. kr. årligt afhængigt af, hvilke af de fem forslag der vælges. Dertil kommer, at der ved to af forslagene vil være en engangsudgift til etablering.

Alle ansøgere har afsat midler til lægedækning, hvorfor regionen ikke vil have yderligere udgifter til lægebetjening fra hospitalerne. Det skal i dialog med ansøger afklares, om lægen skal ansættes i Børnepalliativt Team på Aarhus Universitetshospital eller direkte på hospice. Uanset hvilken løsning, der vælges, skal der etableres et samarbejde med Børnepalliativt Team og Børne og Unge på Aarhus Universitetshospital.

De ekstra udgifter, som er forbundet med at drive de fire hospicepladser, vil skulle finansieres via kompenserende besparelser andetsteds i regionens sundhedsvæsen.

Der gøres opmærksom på, at beregningerne er et meget forsigtigt skøn. Udgifterne for regionen kan blive højere, idet det som nævnt er forbundet med usikkerhed, om der kan opnås fuld belægning på 85 %, og det er usikkert, hvor stor en udenregional patientandel vil være. Derudover bør det nævnes, at driftsudgifterne, der fremgår af tabel 1, er med administrationens korrektioner jf. tidligere nævnte bemærkninger fra Byggeri og Ejendomme vedrørende etableringsomkostningerne. Det betyder, at der i Hospice Limfjords og Solstrålens tilfælde er indregnet afdrag på lån i driftsudgifterne, der skal dække meromkostningen for etableringen.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter, at hospicepladserne åbnes etapevis med opstart af to pladser i 2018 og de resterende to pladser i løbet af 2019. Med de anlægs- og renoveringsopgaver, der er lagt op til i de enkelte forslag, vil det ikke kunne lade sig gøre at åbne pladserne før i løbet af 2019. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at de midler, som staten har afsat til etablering i 2018, kan overføres til 2019. Såfremt dette ikke bliver en mulighed, vil finansieringsbehovet i 2019 være 1 mio. kr. højere, end det fremgår af tabellen.

Kriterier, der kan indgå ved valg af ansøger

Ved vurdering af hvilket af de fem forslag, der bedst egner sig til at løfte opgaven, kan indgå følgende parametre: Kan ansøger løfte opgaven fagligt, har ansøger indsigt i palliation og i den pædiatriske og pædagogiske opgave, vil tilbuddet være attraktivt for patienterne og deres familier, og hvorledes er den geografiske placering i forhold til at kunne tiltrække borgere fra andre regioner? Den geografiske afstand til børneafdelingerne på Odense og Aarhus Universitetshospital vil også være en præmis, da børnene lider af sygdomme, der behandles på disse højt specialiserede afdelinger. Endvidere bør størrelsen af de ekstra udgifter, som Region Midtjylland skal afholde, fordi etableringen ikke dækkes fuldt ud af den statslige og kommunale finansiering, indgå i overvejelserne. Endelig bør det overvejes, om de midler, som ansøger planlægger at tilvejebringe via fondsfinansiering, kan skaffes.

Nedenfor er indsat en oversigt, der sammenligner de fem tilbud på ovenstående parametre. Endvidere henvises til specialerådenes og Det Palliative Råds udtalelser, som er vedlagt. Opmærksomheden henledes på, at et samlet indtryk af de fem meget velbeskrevne tilbud forudsætter læsning af de indsendte forslag.

Den videre proces

Når der er truffet politisk beslutning om, hvilket projekt der skal indgås aftale med, er der behov for, at administrationen går i dialog med det udvalgte projekt med henblik på at aftale den endelige økonomi og udarbejdelse af driftsoverenskomst. Der er ansøgningsfrist for puljen den 27. september 2018, hvorfor det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indsende ansøgningen under forudsætning af regionsrådets efterfølgende godkendelse af driftsoverenskomsten. Sundheds- og Ældreministeriet er indforstået med ovenstående proces.

Såfremt der peges på enten ansøger 1, 2, 4 eller 5, skal der indgås driftsoverenskomst med regionen. Ved en placering på Fenrishus (ansøger 3) er det ikke tilfældet, da der er tale om en regional institution, som er underlagt Region Midtjyllands interne budget- og kontrolforhold.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det besluttes, om Region Midtjylland skal indgå aftale om at etablere fire børnehospicepladser, og i givet fald hvilken ansøger der skal vælges,

at Region Midtjylland indsender ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet, hvori det meddeles, hvilken ansøger regionen agter at indgå driftsoverenskomst med under forudsætning af efterfølgende godkendelse i regionsrådet,

at administrationen bemyndiges til at indgå forhandlinger om indgåelse af driftsoverenskomst med den valgte ansøger, og

at udgifterne til drift og eventuelt anlæg finansieres via aftale om budget 2019.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland indgår aftale om at etablere fire børnehospicepladser,

at Region Midtjylland indsender ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet, hvori det meddeles, at regionen agter at indgå driftsoverenskomst med Hospice Djursland under forudsætning af efterfølgende godkendelse i regionsrådet,

at administrationen bemyndiges til at indgå forhandlinger om indgåelse af driftsoverenskomst med Hospice Djursland, og

at udgifterne til drift finansieres via aftale om budget 2019.  

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland indgår aftale om at etablere fire børnehospicepladser,

at Region Midtjylland indsender ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet, hvori det meddeles, at regionen agter at indgå driftsoverenskomst med Hospice Djursland under forudsætning af efterfølgende godkendelse i regionsrådet,

at Region Midtjylland ved fremsendelse af ansøgningen gør ministeriet opmærksom på behovet for, at den statslige medfinansiering bliver varig.

at administrationen bemyndiges til at indgå forhandlinger om indgåelse af  driftsoverenskomst med Hospice Djursland, og

at udgifterne til drift finansieres via aftale om budget 2019.

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 25. april 2018 blev sag om drift af fire børnehospicepladser behandlet. Regionsrådet vedtog, at der skulle sendes en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på en fornyet drøftelse om etablering af et børnehospice i Vestdanmark.

I forbindelse med flytningen af Regionspsykiatrien Vest til Gødstrup i 2020 skal der tages stilling til, hvad psykiatrien lokaliseret i Gødstrup fremover skal hedde.

Regionspsykiatrien Vest flyttes i 2020 til Gødstrup og samles med det somatiske hospital, Regionshospitalet Gødstrup. Sammen med de voksenpsykiatriske afdelinger flytter også de børne- og ungdomspsykiatriske afsnit fra Herning til Gødstrup. Desuden flyttes de midlertidige pladser (tidligere Hostebro) og særlige pladser fra Viborg til Gødstrup.

I den forbindelse skal der tages stilling til, hvorvidt det nuværende navn Regionspsykiatrien Vest skal ændres, og om det fremtidige navn også skal kunne rumme børne- og ungeafsnittene, som organisatorisk hører under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (Risskov/Skejby). De midlertidige pladser og særlige pladser i Viborg vil organisatorisk blive forankret under voksenpsykiatrien i Vest. Udover at stedbetegnelsen Vest indgår i navnet, er flytningen også en anledning til at overveje navnet, og hvad det skal signalere.

Der er flere faktorer, der kan tages hensyn til:

• Borgervenligt, mundret og letlæseligt navn
• Fællesskab med det somatiske hospital
• Harmonere med navngivningen af de øvrige regionspsykiatrier.

Regionspsykiatrien Gødstrup anbefales som nyt navn, da det tager udgangspunkt i det tidligere navn og indeholder den nye fysiske placering. Navnet signalerer samtidig fællesskab med de andre psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland samt fællesskab med det somatiske hospital, Regionshospitalet Gødstrup.

For børne- og ungeafsnittene foreslås det, at man i stedet for bynavnet Herning bruger Gødstrup sammen med afsnitsnavnet. Eksempelvis vil Småbørnsafsnit Herning blive til Småbørnsafsnit Gødstrup. Dette følger den nuværende praksis.

På engelsk vil navneforslaget blive oversat til Regional Psychiatry Gødstrup. Denne oversættelse følger den nuværende måde, regionen oversætter på. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at psykiatrien i Gødstrup navngives Regionspsykiatrien Gødstrup i forbindelse med flytningen af Regionspsykiatrien Vest til Gødstrup.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at psykiatrien i Gødstrup navngives Regionspsykiatrien Gødstrup i forbindelse med flytningen af Regionspsykiatrien Vest til Gødstrup.

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i maj 2018 fået delvist tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet til fire ud af 11 ansøgte projekter under Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Der orienteres i denne sag om status for de fire projekter, herunder igangværende dialog med projekt-interessenter.

Sundheds- og Ældreministeriet tildelte i maj 2018 støtte til fire af de ansøgninger, som Region Midtjylland havde indsendt til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse tidligere på året. Der var ved alle fire projekter kun tale om delvist tilsagn om finansiering fra puljen og med en forudsætning om, at Region Midtjylland anviste den resterende finansiering indenfor eksisterende budget. Der er via dialog med ministeriet åbnet op for, at omfanget af det enkelte projekt kan reduceres for at tilpasse til størrelsen af tilsagnet og dermed begrænse eller fjerne behovet for medfinansiering fra regionen eller tredjepart. Nedenfor beskrives den aktuelle status for de fire projekter, som har modtaget delvist tilsagn.

Skive Sundhedshus

Projektet er blevet reduceret, således at budgettet svarer til tilsagnet om midler fra puljen, 3,35 mio. kr. Der er således ingen regional medfinansiering til projektet i Skive Sundhedshus, som nu omfatter to delprojekter:

• Etablering af klinik med tværsektorielle tilbud til borgere med kronisk sygdom - Åndedrætsklinik - med et samlet budget på 2,89 mio. kr., samt
• Videokonferenceudstyr til mødeafholdelse og sparring mellem personale i Skive Sundhedshus og personale på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter, budget 0,46 mio. kr.

Ministeriet har den 8. august 2018 godkendt det reducerede projekt, som således kan gennemføres udelukkende for det statslige tilskud og uden regional eller kommunal medfinansiering. Projektet forventes gennemført i indeværende år.

Se tabel 1 for indtægts- og udgiftsbevilling.

Der planlægges efter at genansøge om midler til et af de delprojekter, som var indeholdt i den oprindelige ansøgning men som ikke modtog tilsagn; Indretning af lokaler til øre-, næse- og halslæge i Skive Sundhedshus, i forbindelse med den forventede 2. ansøgningsrunde.

Lemvig Sundhedshus

Der blev givet tilsagn om 2,7 mio. kr. fra etableringspuljen til projekter i Lemvig Sundhedshus. Tilskuddet fra puljen er øremærket to delprojekter og udgør 50 % af det ansøgte beløb til etablering af lokaler til praksisformål samt udstyr. Det blev på regionsrådets møde den 27. juni 2018 besluttet, at Region Midtjylland bidrager med 1,0 mio. kr. til projektets realisering, og den samlede finansieringsmulighed udgør dermed 3,7 mio. kr. Projektbeskrivelsen er tilrettet det reducerede budget og genfremsendt til ministeriet primo juli 2018, med nedenstående to delprojekter.

• Etablering af tidssvarende lokaler og faciliteter til almen praksis, med et budget på 3,4 mio. kr. samt
• Indkøb af tele- og videokonferenceudstyr med et budget på 0,3 mio. kr.

Den reviderede projektbeskrivelse er ikke godkendt af ministeriet endnu, idet den fortsat er på et overordnet niveau, og der er derfor ikke lavet endelig tidsplan samt udspecificeret budget for projektet. Endeligt projektmateriale afventer igangværende drøftelser omkring etablering og udvikling af et samlet sundhedshus samt afklaring af, hvilke aktiviteter dette vil omfatte. Der afholdes i efteråret 2018 et politisk møde mellem Region Midtjylland og Lemvig Kommune, hvor Region Midtjylland ønsker at drøfte etableringen og udviklingen af et samlet Sundhedshus med Lemvig Kommune. På et møde den 20. august 2018 i Styregruppen for Akuthus Lemvig, hvor Lemvig Kommune, Hospitalsenheden Vest og administrationen var repræsenteret, blev den videre proces drøftet. Det er aftalt, at der udarbejdes et kommissorium for en styregruppe for et samlet Lemvig Sundhedshus, som skal drøftes på det politiske møde i efteråret 2018.

En samlet styregruppe skal omfatte alle udviklingsprojekter, der berører Regionshospitalet Lemvig, hvorved den fungerende styregruppe for akuthuset påtænkes nedlagt og optaget i den nye styregruppe.

Det er aftalt med ministeriet, at der indsendes en revideret projektbeskrivelse senere på året.

Det forventes, at projektet gennemføres inden udgangen af 2019.

Skanderborg Sundhedshus

Ministeriet meddelte i forbindelse med 1. ansøgningsrunde tilsagn på 3,07 mio. kr. til de ansøgte projekter i Skanderborg Sundhedshus, hvilket kun udgør 25 % af det ansøgte beløb. Muligheder for at finde restfinansiering til det oprindelige projekt er undersøgt, og der er ikke fundet tilstrækkelig finansiering. Der pågår fortsat drøftelser omkring muligheden for at tilpasse projektet de tildelte midler med de relevante parter, herunder har der været dialog med Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune er positive overfor projektet, men ser ikke mulighed for kommunal medfinansiering. Skanderborg Kommune har dog åbnet op for, at kommunale lejemål i Sundhedshuset kan lediggøres og/eller flyttes til anden placering, hvis dette kan understøtte en alternativ og billigere løsning for etablering af et nyt lejemål til en større praksis for Familielægerne i Sundhedshuset.

Hvis der kommer positive tilbagemeldinger om at gå videre med et projekt, arbejdes der efter, at et fornyet projektmateriale samt indtægts- og anlægsbevilling kan forelægges regionsrådet i november 2018.  

Projekter i Aarhus

I Aarhus blev der søgt til tre forskellige projekter, henholdsvis Psykiatriens hus, Gellerup Sundhedshus og en flerlægepraksis i MarselisborgCentret. Der blev givet 50 % finansiering til de tre projekter, i alt 18,425 mio. kr. Det er efterfølgende aftalt med ministeriet, at Gellerup Sundhedshus administreres af Aarhus Kommune og fremadrettet vil blive behandlet separat af de to øvrige projekter. Regionsrådet godkendte den 27. juni 2018 at modtage pulje-finansiering til de to regionalt administrerede delprojekter. Ministeriet har den 8. august 2018 bekræftet accepten.

Det samlede budget for Psykiatriens hus udgør 16,45 mio. kr., heraf finansieres 6,725 mio. kr. fra puljetilsagnet. Den resterende finansiering blev godkendt på regionsrådets møde den 22. august 2018. Aarhus Kommune, MarselisborgCentret og Region Midtjylland bidrager alle til projektet. Region Midtjyllands finansiering afholdes af Psykiatriens rammebevilling til bygningsvedligehold med 4,362 mio. kr. fordelt i 2018 og 2019.

Flerlægepraksis på MarselisborgCentret

Det ansøgte beløb til etablering af flerlægepraksis på MarselisborgCentret er 5,9 mio. kr. og ministeriet har givet tilsagn om 2,95 mio. kr. til projektet. MarselisborgCentret bidrager med 2 mio. kr. til medfinansiering af projektet, hvorfor det samlede budget er 4,95 mio. kr. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på udarbejdelse af revideret projektbeskrivelse samt detaljeret tidsplan og budget. Dette vil blive fremsendt til ministeriet i løbet af september 2018 med henblik på at få endelig godkendelse af projektet. Det forventes derfor, at regionsrådet vil blive forelagt indtægts- og anlægsbevilling vedrørende dette projekt på mødet i oktober 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for projekter tages til efterretning, og

at der gives indtægts- og anlægsbevilling til projekt i Skive Sundhedshus jf. tabel 1.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om status for projekter tages til efterretning, og

at der gives indtægts- og anlægsbevilling til projekt i Skive Sundhedshus jf. tabel 1.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmødet den 27. juni 2018, godkendelse af accept af tilskud til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse samt godkendelse af reviderede projekter.

Regionsrådsmødet den 22. august 2018, godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus.

Udkast til Rammeaftale 2019-2020 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. I Rammeaftalen 2019-2020 sættes fokus på den nære psykiatri, fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme samt effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster. Rammeaftalen indeholder en aftale om, at taksterne ikke stiger i perioden, og at taksterne reduceres med minimum 2 % i hele perioden. Der er mulighed for at fratrække den del over 3 %, der blev aftalt i sidste periode. Takstaftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019.

Region Midtjylland og kommunerne beliggende i regionen indgår hvert andet år en rammeaftale (rammeaftalerne er fra 2019 toårige) om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Udkast til Rammeaftale 2019-2020 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvor kommunerne og regionen har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs. Dette har skabt et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det sociale område.

KKR Midtjylland har på møde den 14. juni 2018 behandlet udkast til Rammeaftale 2019-2020. Parterne er enige om at anbefale, at udkastet godkendes i kommunalbestyrelserne og i regionsrådet.

Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

I Rammeaftale 2019-2020 sætter kommunerne og regionen fokus på følgende tre udviklingsområder:

• Den nære psykiatri – et fælles udviklingsområde mellem Sundhedsaftalen og Rammeaftalen
• Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme
• Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster.

Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Aftaler herom er beskrevet i Styringsaftalen, der er bilag 1 til rammeaftalen.

Formålet med styringsaftalen er at koordinere rammerne for køb og salg af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

De 19 kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden 2019–2022:

• Taksterne kan ikke stige i perioden
• Taksterne reduceres med minimum 2 % i hele perioden
• Der er mulighed for at fratrække den del over 3 %, der blev aftalt i sidste periode
• Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019.

På DASSOS' forretningsudvalgsmøde den 2. oktober 2018 drøftes en uddybning/fortolkning af takstbesparelserne. Herefter bliver dette indarbejdet i Rammeaftale 2019-2020. Følgende kan dog på nuværende tidspunkt tolkes ud af de fire ovenstående punkter:

• Målsætningen er på driftsherreniveau. Det vil sige, at besparelsen måles ikke på de enkelte ydelser eller specialområder. Det er en samlet besparelse for hele Region Midtjyllands socialområde. For eksempel kan et specialområde spare 1 %, mens et andet kan spare 3 %.
• Målsætningen evalueres over hele perioden. Det vil sige, at man kan vælge at spare det hele på en gang i et af årene 2019-2022 eller sprede besparelsen ud over flere år. Men det er først i 2022, at den pålagte besparelse skal være gennemført.
• Alle driftsherrer, der i perioden 2015-2018 har reduceret taksterne med 5 % eller mere, er ikke pålagt krav om takstreduktioner i perioden 2019-2022. Sparekravet fra 2015-2018 var 3 %, og sparekravet for 2019-2022 er minimum 2 %. Hvis en kommune sparede mere end 5 % fra 2015-2018, er den dermed ikke pålagt en besparelse på 2 %. Den har sparet på forhånd, og det tæller med i besparelse 2019-2022. I forhold til Region Midtjylland blev der i perioden 2015-2018 udmøntet 3,94 %. Altså 0,94 % mere end det pålagte krav på 3 %. Det betyder, at den pålagte besparelse bliver 1,06 %.  

• Ingen driftsherrer må for perioden 2019-2022 have en takststigning. Det gælder også, selvom man i perioden 2015-2018 har haft en takstreduktion på over 5 % og således reelt ville have plads til en takststigning og samlet stadig have reduceret taksterne 3 % + 2 % = 5 %.  

• Pris- og lønregulering er tilladt og holdes uden for besparelsen.

Regionsrådet vil i løbet af efteråret 2018 få forelagt en sag om, hvorledes Region Midtjylland udmønter aftalen om takster. Region Midtjylland har i perioden 2016-2018 sparet 0,94 % mere end kravet på de 3 %.

Herudover er styringsaftalen for 2019-2020 stort set identisk med tidligere års aftaler i forhold til de administrative procedurer for takstberegning, opsigelsesvarsler mv.

Tilpasning og ændring af kapacitet

I forbindelse med styringsaftalen aftales tilpasninger og ændringer af kapacitet. Region Midtjylland har ikke i forbindelse med styringsaftalen for 2019-2020 fremlagt ønsker om tilpasning af kapacitet. Af større kapacitetsændringer er det i maj 2018 aftalt med kommunerne beliggende i regionen, at Specialområde Autismes kapacitet udvides med 13 botilbud i Viborg.

Som regionsrådets medlemmer blev orienteret om pr. mail den 22. august 2018, har Holstebro Kommune anmodet om at få bo- og dagtilbuddet Saustrup med 22 beboere og 21 dagtilbudsbrugere overdraget pr. 1. januar 2019. Region Midtjyllands kapacitet i Rammeaftale 2019-2020 reduceres tilsvarende.

Der gøres opmærksom på, at konkrete aftaler om principper for blandt andet finansiering, takstberegning og betalingsmodeller findes i bilag 1 til styringsaftalen. Bilag 4 er udviklingsplan vedrørende Specialområde Autisme. Bilag 5 er udviklingsplan vedrørende Specialområde Socialpsykiatri Voksne. Bilag 7 og 8 til Rammeaftale 2019-2020 er først tilgængelige i 2019.

Udkast til Rammeaftale 2019-2020 inklusive tilgængelige bilag er vedlagt og kan desuden findes på hjemmesiden: https://rammeaftale.viborg.dk/Rammeaftale/Rammeaftale-2019--2020.

Tidligere indstillinger:
Direktionen indstillede,

at udkast til Rammeaftale 2019-2020 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at udkast til Rammeaftale 2019-2020 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes, og

at regionsrådet tilkendegiver overfor KKR (Kommunekontaktrådet), at regionen finder, at der generelt er et behov for at øge kapaciteten på det specialiserede socialområde, herunder særligt vedrørende socialpsykiatriske tilbud samt tilbud til borgere med autisme.

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har for kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport været en øget aktivitet i første halvår 2018 sammenlignet med første halvår 2017 på 3,2 %. Servicemålene for hastegrad A og B er alle overholdt i første halvår 2018. Der blev ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for de ikke-hastende kørsler, det vil sige hastegrad C og D.

Præhospitalet har opgjort deres aktivitet og servicemålsoverholdelse for første halvår 2018.

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes til et skadessted. Hastegraderne går fra A til E:

• Hastegrad A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel)
• Hastegrad C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
• Hastegrad D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport)
• Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvisning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

Aktivitetsudvikling

Antallet af kørsler er steget i første halvår 2018 sammenlignet med første halvår 2017. I første halvår 2018 var der i alt 80.397 ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D), mens der i første halvår var 77.895 kørsler. Det svarer til en stigning på 3,2 %. Antallet af kørsler for de enkelte hastegrader fremgår af tabel 1 i bilag 1.

Stigningen skyldes blandt andet, at de praktiserende læger og vagtlægerne i højere grad har anmodet om præhospital hjælp i første halvår 2018.  

Der er ligeledes sket en stigning i antallet af siddende patienttransporter fra 205.836 kørsler i første halvår 2017 til 213.928 kørsler i første halvår 2018, svarende til en stigning på 3,9 %. Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre servicemålsoverholdelsen for den siddende patienttransport, da leverandøren er overgået til nyt system. Servicemålsoverholdelsen for den siddende patienttransport forventes at indgå i årsrapporten for 2018.

Servicemålsoverholdelse

Regionsrådet har besluttet servicemål for, hvor hurtigt den professionelle præhospitale hjælp skal være fremme ved et skadested (responstiden). Der er sat servicemål for de forskellige hastegrader.

Servicemålene er sat for regionen som helhed og angiver den andel af udrykningerne, der skal være fremme ved skadestedet inden for X antal minutter.

Hastegrad A og B

Det fremgår af tabel 1, at alle servicemål for hastegrad A og B blev overholdt i første halvår 2018. Det fremgår derudover, at servicemålsoverholdelsen er på niveau med eller forbedret sammenlignet med første halvår 2017.

Hastegrad C og D

Der er ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for hastegrad C og D i første halvår 2018. Servicemålsoverholdelsen er dog forbedret i første halvår 2018 sammenlignet med første halvår 2017. Servicemålsoverholdelsen fremgår af nedenstående tabel 2. Servicemålene fremgår af bilaget, side 3.

Den manglende servicemålsoverholdelse skyldes den øgede aktivitet. I perioder, hvor efterspørgslen på regionens ambulancer er høj, prioriteres de hastende kørsler før de ikke-hastende, og der kan derfor opstå ventetid på de ikke-hastende.

Rapporten er vedlagt som bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats tages til efterretning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har besluttet at udarbejde en strategi for sit arbejde med regional udvikling. Formålet er at skabe retning, synlighed og en skærpet profil for den regionale rolle i det partnerskab, som skal sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Strategien har fire prioriterede spor. Sporene tager udgangspunkt i de konkrete regionale opgaver og ekspertiser og knytter dem samtidig an til samfundsmæssige og globale udfordringer. Den røde tråd i strategien er, at Region Midtjylland og den midtjyske region bidrager til at skabe gode, fremtidssikrede løsninger inden for rammen af FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

På sit møde den 27. juni 2018 besluttede regionsrådet at styrke sin strategiske indsats og udnytte muligheden for at placere sig centralt og effektfuldt i det regionale partnerskab inden for de rammer, som gælder for Regional Udvikling fra 2019. Et partnerskab, som består af videns- og uddannelsesinstitutioner, kommuner, private virksomheder og organisationer.

På den baggrund er der udarbejdet et udkast til en regional udviklingsstrategi for Region Midtjylland.

Udvalget for regional udvikling og forretningsudvalget har i deres behandling kommet med rettelser. Disse er indarbejdet i vedlagte strategiudkast.

Vision

Strategien har til formål at skærpe den regionale profil i forhold til partnerskabet og samarbejdet om at nå i mål med visionen om en attraktiv og bæredygtig region for alle. Visionen udtrykker et ønske om at skabe en attraktiv og bæredygtig region, hvor borgeren er i centrum for fremtidige indsatser, som skal skabe holdbare og relevante løsninger på tværs af regionen.

Med den ambitiøse vision og valget af FN's 17 Verdensmål som strategisk ramme har regionsrådet mulighed for at fremme løsninger på de store samfundsmæssige og globale udfordringer, der går på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, og hvor der er brug for at samarbejde om fælles løsninger. Der vil i strategiperioden blive arbejdet i faser med FN's verdensmål, så man går fra at anvende målene som et kommunikationsredskab til at bruge dem som et reelt styringsredskab i forhold til indsatser og aktiviteter.

I forhold til verdensmålene har regionen et godt udgangspunkt på mange områder. Et eksempel er klimaforandringer, hvor regionen allerede er i gang med til at skabe resultater i samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner, kommuner, private virksomheder og organisationer i det EU-støttede klimaprojekt Coast to Coast Climate Challenge, som Region Midtjylland står i spidsen for.

Strategispor og indsatser

Med valget af fire strategispor er der skabt et solidt grundlag for prioritering af de fremtidige indsatser, som en ny organisation for Regional Udvikling skal beskæftige sig med. Tidligere resultater og viden vil danne grundlag for en videreudvikling af de effektfulde midtjyske modeller for partnerskaber om udviklingen af innovative og bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at binde regionen sammen på tværs af land og by.

• Spor 1 - At give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen.
• Spor 2 - At skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle.
• Spor 3 - At tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling.
• Spor 4 - At bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet – for borgeren og tæt på borgeren.

Sporene tager udgangspunkt i de regionale opgaver og samarbejder på tværs af regional udvikling, sundhed samt psykiatri og social. På den måde kan Region Midtjylland udnytte sit fulde potentiale som myndighed og som den, der efterspørger innovative og bæredygtige løsninger - også på områder, hvor der i international sammenhæng skal udvikles nye løsninger - fx inden for velfærd, sundhed, klima og mobilitet.

Sporene favner disse opgaver og samarbejder, hvor Region Midtjylland:

• sikrer alle unge adgang til gode uddannelser
• skaber en velfungerende infrastruktur og mobilitet
• giver sine borgere de rette kompetencer
• sikrer attraktive kultur-, natur- og sundhedsfremmende tilbud i alle områder
• finder løsninger mod klimaforandringer
• sikrer rent drikkevand og hjælper borgere, som påvirkes af forureninger
• baner vej for mere sundhedsinnovation på hospitalerne, de sociale institutioner og regionens øvrige opgaver
• yder en indsats for den grønne omstilling og sikrer råstoffer til fremtidens byggeri
• sikrer bæredygtighed i regionens egen drift og forpligter sig til grønne løsninger i det omkringliggende samfund.

Efter drøftelse af strategiudkastet i udvalg for regional udvikling den 8. august 2018 er der lavet tilføjelser i strategiteksten om partnerskaber og om regionens indsatser i forhold til forebyggelse af klimaforandringer og kompetenceudvikling.

Proces- og tidsplan

Der er i foråret 2018 gennemført en bred vifte af aktiviteter med det formål at inddrage de mange aktører, som udgør det partnerskab, der skal bidrage til at gennemføre og prioritere en regional udviklingsstrategi. Bidragene fra politiske temamøder i februar og april 2018, workshops fra fire regionale uddannelsessteder, topmøde og arbejdsseminar med mere end 200 deltagere er indarbejdet i strategiudkastet. Det regionale partnerskab har deltaget aktivt i alle arrangementer.

I forlængelse af forliget om et forenklet erhvervsfremmesystem er strategien blevet justeret, så det er opgaverne i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling, kultur, landdistriktsudvikling, mobilitet, miljø og klima samt sundhedsinnovation, der er omdrejningspunkt for strategien og samarbejdet om dens udmøntning.

Hvis regionsrådet vedtager udkastet til en kommende strategi for regional udvikling, sendes strategien i høring med henblik på endelig godkendelse primo 2019.

Ved samme lejlighed forelægges et udkast til et nyt målbillede for Regional Udvikling.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til regional udviklingsstrategi godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til regional udviklingsstrategi godkendes, idet arbejdsmarkedets parter og FLAG-ordningen nævnes, samt at overskriften "Klimatilpasning løser vi i fællesskab" erstattes af "Klimaforandringer løser vi i fælleskab".

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Lemvigbanen har brug for nye tog og flere penge til at vedligeholde sporet, hvis togdriften skal opretholdes. Samtidig skal der købes reservemateriel til drift på togstrækningen Holstebro-Skjern. På længere sigt skal sporet på Lemvigbanen udskiftes.

Derfor fremlægges en investeringsplan for Lemvigbanen gældende frem til 2030. Investeringsplanen betyder, at det årlige regionale investeringstilskud øges med 8,2 mio. kr. fra 2020 og med 10,6 mio. kr. fra 2026.

Der skal indkøbes i alt fire tog, heraf tre til Lemvigbanen og et som reservemateriel til togstrækningen Holstebro-Skjern.

Investeringsbehovet på Lemvigbanen

Midtjyske Jernbaner vurderer, at de nuværende Y-tog på Lemvigbanen skal udskiftes senest ved udgangen af 2020, hvis togdriften skal opretholdes. Togene har en gennemsnitsalder på 35 år og benyttes ikke længere andre steder. Det er blevet vanskeligere at skaffe reservedele, og nogle reservedele må specialfremstilles.

Der er behov for køb af tre tog til Lemvigbanen. To tog i drift og et tog i reserve. Konsulentfirmaet Rambøll har undersøgt markedet for brugt togmateriel. Konklusionen er, at det ikke vurderes realistisk at skaffe brugte tog til Lemvigbanen. Anskaffelse af tog skal ske ved et udbud, som Midtjyske Jernbaner gennemfører.

Med hensyn til sporet vurderer Midtjyske Jernbaner, at det kan opretholdes på nuværende niveau ved en øget vedligeholdelsesindsats de næste 10 år. Dog anbefales det at sporombygge strækningen Thyborøn-Rønland inden 2030.

Regionsrådet vedtog i 2007 en investeringsplan for Lemvigbanen gældende frem til 2020. Med behovet for nye tog har Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og administrationen i fællesskab udarbejdet et forslag til ny investeringsplan for Lemvigbanen gældende frem til 2030.

Investeringsplanen omfatter køb af tog og en forhøjelse af tilskuddet til Midtjyske Jernbaner til vedligeholdelse samt mindre investeringer på Lemvigbanen. Fra 2026 er der i investeringsplanen indregnet en udgift til sporombygning af strækningen Thyborøn-Rønland.

Det forslås at evaluere investeringsplanen midtvejs i perioden for en vurdering af hele sporets restlevetid.

Regionens overtagelse af driften på togstrækningen Holstebro-Skjern

Region Midtjylland skal fra december 2020 overtage trafikkøberansvaret for togdriften på strækningen Holstebro-Skjern. Staten stiller tre Linttog til rådighed for Midtjyske Jernbaner og yder et årligt tilskud til regionen til køb af reservemateriel, herunder et ekstra tog. Investeringsplanen indeholder udgifter hertil.

Økonomi og finansiering

Udgiften til de i alt fire tog er anslået til i alt 151,5 mio. kr. ved køb af standardtog med gennemprøvet teknologi og funktionalitet. I beløbet er indregnet reservedele og en ombygning af værkstedet i Lemvig.

Administrationen anbefaler, at regionen giver Midtjyske Jernbaner tilsagn om at yde en lånegaranti jf. lånebekendtgørelsens regler for udgifter til investeringer i rullende materiel og garantier. Det årlige tilskudsbehov finansieres inden for den økonomiske ramme for kollektiv trafik gældende fra 2020. Dette betyder et yderligere behov for besparelser i 2020 i forhold til den spareplan for den regionale kollektive trafik, der indgår i budget 2019.

Investeringsplanen betyder, at det årlige regionale investeringstilskud øges med 8,2 mio. kr. fra 2020 og frem til 2026, hvorefter tilskuddet øges med i alt 10,6 mio. kr. frem til 2030. Det nuværende tilskud på 3,5 mio. kr. til mindre investeringer fastholdes. Regionens samlede investeringstilskud i perioden 2020-2030 vil udgøre 141 mio. kr.

Nye tog til Lemvigbanen vil betyde øgede årlige driftsudgifter, da nye tog både er dyrere i vedligeholdelse, forsikringer m.m., og da deres betydelig større vægt gør dem mindre brændstoføkonomiske end Y-tog. På baggrund af erfaringer fra andre privatbaner vurderer Midttrafik og Midtjyske Jernbaner, at nye tog til Lemvigbanen vil betyde årlige merudgifter på mellem 3-5 mio. kr. i driftstilskud til banen.

Alternativet til togdrift er busdrift, som vil kunne give et mere direkte kørselstilbud og lavere driftsudgifter.

En nedlæggelse af banen er imidlertid økonomisk uholdbar med den nuværende model for beregning af bloktilskuddet til regional udvikling. Konsekvensen vil blive, at Region Midtjyllands andel af bloktilskuddet til regional udvikling reduceres med ca. 52 mio. kr. årligt, fordi antallet af kilometer privatbane vægter 27,5 % i bloktilskudsmodellen.

Udtalelse fra Midtjyske Jernbaner og Midttrafik

Bestyrelsen for henholdsvis Midtjyske Jernbaner og Midttrafik har godkendt investeringsplanen for Lemvigbanen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at investeringsplanen godkendes,

at Region Midtjylland giver Midtjyske Jernbaner tilsagn om at yde en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af fire tog, og

at det årlige tilskudsbehov finansieres inden for den økonomiske ramme for kollektiv trafik gældende fra 2020. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at investeringsplanen godkendes,

at Region Midtjylland giver Midtjyske Jernbaner tilsagn om at yde en lånegaranti på 151,5 mio. kr. til køb af fire tog, og

at det årlige tilskudsbehov finansieres inden for den økonomiske ramme for kollektiv trafik gældende fra 2020.

Arne Lægaard blev erklæret inhabil i sagens behandling, da han er bestyrelsesmedlem i Midtjyske Jernbaner.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Liberal Alliance stemte imod.

Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i drøftelsen af sagen.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 14. november 2007 om investeringsplan for privatbanerne.

Regionsrådet den 20. marts 2018 om overdragelse af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til Region Midtjylland.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole om sammenlægning af de to gymnasier på en fælles adresse i Horsens. Den nye institution vil være den eneste udbyder af STX i området med et samlet udbud på 15 STX-klasser.

Region Midtjylland har den 19. juni 2018 modtaget en ansøgning fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole om sammenlægning af de to gymnasier på en fælles adresse i Horsens.

Regionsrådet skal i forbindelse med fusionen komme med en indstilling til Undervisningsministeriet angående den stedlige placering for den fusionerede institution. I forbindelse med sammenlægningen ønsker de to institutioner at samle udbuddet af STX og HF på Horsens Statsskoles nuværende adresse, Studentervænget 2, 8700 Horsens.

Horsens Gymnasium og HF, Horsens Statsskole og Tørring Gymnasium indgår som udbydere af STX i det forpligtigende samarbejde SYD. Tørring Gymnasium og den nye institution ønsker at indarbejde nye rammer for et tættere samarbejde.

Horsens Statsskoles kapacitet er i dag fastsat til 8 STX-klasser og 2 HF-klasser, og Horsens Gymnasiums kapacitet er fastsat til 7 STX-klasser. I forbindelse med flytningen af den stedlige placering for udbuddet ansøges der om en udvidelse af den samlede STX-kapacitet med 1 klasse og den samlede HF-kapacitet med to klasser. Der tages ikke stilling til udvidelse af kapaciteten på nuværende tidspunkt, da den årlige kapacitetsfastsættelse for alle regionens gymnasier vil blive behandlet på møde i regionsrådet i januar 2019.

I forhold til fusionen vurderer administrationen, at en sammenlægning af de to gymnasier og samling af mange elever på én matrikel giver mulighed for forenkling og tilpasning af den kollektive trafik, hvilket der ønskes en dialog om. I forbindelse med sammenlægningen vil mulighederne ligeledes blive drøftet for, at Region Midtjylland kan bidrage til en vellykket sammenlægning, hvor regionens uddannelsespolitiske målsætninger fremmes bedst muligt.

Der er indhentet høringssvar fra Tørring Gymnasium og Horsens HF og VUC, der på grund af faldende søgetal ikke ønsker, at der sker en forøgelse af den almen gymnasiale kapacitet i Horsens. Der er i øvrigt ikke nogen indvendinger mod fusionen og den stedlige placering af den nye institution.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til Undervisningsministeriet, at Studentervænget 2, 8700 Horsens godkendes som udbudssted for den nye institution,

at der udarbejdes en samarbejdsaftale med et nyt grundlag for det forpligtende samarbejde mellem den nye institution og Tørring Gymnasium, og

at det i sammenlægningen sikres, at der er økonomisk råderum til eventuelle fremtidige kapacitetstilpasninger.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det indstilles til Undervisningsministeriet, at Studentervænget 2, 8700 Horsens godkendes som udbudssted for den nye institution,

at der udarbejdes en samarbejdsaftale med et nyt grundlag for det forpligtende samarbejde mellem den nye institution og Tørring Gymnasium, og

at det i sammenlægningen sikres, at der er økonomisk råderum til eventuelle fremtidige kapacitetstilpasninger.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har modtaget en ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium med henblik på at få godkendt udbud af en 2-årig HF. Administrationen har i forbindelse med ansøgningsrunden indhentet hørringssvar fra de relevante HF-uddannelsesinstitutioner. Høringssvarene peger på, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at lade Bjerringbro Gymnasium udbyde et selvstændigt HF. Viborg Gymnasium & HF har dog givet støtte til en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium & HF til Bjerringbro Gymnasium med start i 2019.  

Regionsrådet har modtaget en ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium med henblik på at få godkendelse til at oprette et 2-årigt HF-udbud i Bjerringbro. Bjerringbro Gymnasium har to gange tidligere søgt om at få lov til at udbyde HF i Bjerringbro i henholdsvis 2012 og 2017. Begge gange har regionsrådet indstillet udbuddet til godkendelse, og begge gange har Undervisningsministeriet afvist ansøgningen med begrundelsen, at der allerede er tilstrækkelig HF-kapacitet i området. Bjerringbro Gymnasium har i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen indhentet støtteerklæringer fra Bjerringbro Byforum og Bjerringbrorådet.

I ansøgningen lægges der blandt andet vægt på, at faldet i søgetallene er med til at true gymnasieudbuddet i Bjerringbro. Søgningen til gymnasiet har ligget stabilt på 4-5 klasser i mange år, men i 2018 - for andet år i træk - har søgningen kun været til 3 små klasser. Der lægges vægt på, at en stigende andel af unge ikke erklæres uddannelsesparate til at gennemføre en 3-årig gymnasieuddannelse. Ved at kunne tilbyde HF i Bjerringbro vil gymnasiet få et bredere udbud og på den måde have mulighed for at tiltrække de unge i lokalområdet, der ønsker en 2-årig HF-uddannelse.

Da Undervisningsministeriet tidligere har afvist Bjerringbro Gymnasiums ansøgninger, ønsker Bjerringbro Gymnasium med denne ansøgning ikke at øge sin gymnasiekapacitet som følge af HF-udbuddet. Hvis ansøgningen godkendes, vil Bjerringbro Gymnasium veksle 1-2 STX-klasser til 1-2 HF-klasser, således at den samlede kapacitet på det almene gymnasiale område ikke øges.

I forbindelse med ansøgningsprocessen har Region Midtjylland indhentet høringsvar fra følgende uddannelsesinstitutioner, der udbyder HF i oplandet til Bjerringbro: Th. Langs VUC & HF i Silkeborg, Viborg Gymnasium & HF, Skive-Viborg HF & VUC og Randers HF & VUC. Grundlæggende er høringssvarene negativt stillet overfor Bjerringbro Gymnasiums ansøgning om selvstændigt at udbyde 2-årig HF i Bjerringbro med henvisning til, at den eksisterende kapacitet er tilstrækkelig.

Efterfølgende har Bjerringbro Gymnasium sendt en appel til Viborg Gymnasium & HF for at få støtte til ansøgningen under følgende betingelser:

• Der vil være tale om en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium & HF til Bjerringbro Gymnasium med start i 2019.
• Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem de to skoler i efteråret 2018, hvor der opnås en gensidig fordelagtig position i forhold til rekruttering og fordeling af elever mellem de to skoler. Udnyttelse af lærerressourcer på tværs af institutionerne kan også være en del af aftalen.

Viborg Gymnasium & HF har indsendt et supplerende høringsbrev, som støtter en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium til Bjerringbro Gymnasium. Forsøgsperioden skal løbe over tre år og afgøre, hvorvidt Bjerringbro Gymnasium er i stand til at tiltrække en tilstrækkelig andel af områdets unge til HF i Bjerringbro.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Bjerringbro Gymnasium godkendes til at modtage en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium & HF,

at der udarbejdes en samarbejdsaftale med en eller flere uddannelsesinstitutioner om udbuddet, og

at den samlede gymnasiekapacitet for Bjerringbro Gymnasium fastholdes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Bjerringbro Gymnasium godkendes til at modtage en forsøgsvis udlægning af HF fra Viborg Gymnasium & HF,

at der udarbejdes en samarbejdsaftale med en eller flere uddannelsesinstitutioner om udbuddet, og

at den samlede gymnasiekapacitet for Bjerringbro Gymnasium fastholdes.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionen har modtaget en ansøgning fra Mercantec om at udbyde Grundforløb 2 som industritekniker på erhvervsskolen Tradium i Randers. Baggrunden for ansøgningen er, at et stort antal virksomheder forgæves efterspørger industriteknikere. Mercantec har gennem en årrække udbudt industriteknikeruddannelsen. Derfor ønskes uddannelsen etableret i et samarbejde mellem Tradium og Mercantec og udbudt på Tradiums adresse i Randers. Uddannelsen forventes udbudt fra 1. januar 2019.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på en erhvervsskole og er opdelt i to dele, som hver varer et halvt år. Hovedforløbet foregår i en eller flere virksomheder, hvor eleverne er i praktik.

Mercantec ansøger om at udbyde grundforløb 2 som industritekniker som forlagt undervisning på erhvervsskolen Tradium i Randers. Det vil sige, at undervisningen gennemføres i et samarbejde mellem de to erhvervsskoler, men udbydes på Tradiums adresse i Randers.

Baggrunden for ansøgningen er, at Kronjylland og Djursland har et stort antal virksomheder, som efterspørger industriteknikere, men der er ikke et tilstrækkeligt antal unge, der vælger uddannelsen i Randers-området, og virksomhederne har svært ved at tiltrække lærlinge til uddannelsen. En mulig forklaring herpå kan være begrænset geografisk mobilitet hos de helt unge på grundforløbene samt et begrænset kendskab til uddannelsen.

På den baggrund ønsker Mercantec og Tradium at genoptage uddannelsen af industriteknikere grundforløb 2 på Tradium i Randers. Tradium er ikke godkendt til at udbyde grundforløb 2 inden for dette område, men Mercantec har lang erfaring med at udbyde uddannelsen. Mercantec har også praktikpladsgaranti inden for dette uddannelsesområde.

Mercantec og Tradium vil derfor indgå en rammeaftale, der regulerer gennemførelsen af grundforløb 2, markedsføringsaktiviteter m.v. Uddannelseslederne på henholdsvis Mercantec og Tradium indgår i en nærmere planlægning med henblik på at sikre, at eleverne så vidt muligt oplever et sammenhængende uddannelsesforløb på trods af organisatoriske og geografiske forskelle.

Mercantec modtager i dag typisk 2-3 industriteknikerelever pr. optag fra Randers-området, men baseret på antal virksomheder med relevante uddannelsesmuligheder vurderes dette til at kunne øges til 10-15 elever. Uddannelsen forventes udbudt fra 1. januar 2019.

Udbuddet er sendt i høring hos Viden Djurs, Aarhus Tech og Tech College. Der er modtaget høringssvar fra Tech College, der ikke anbefaler, at der kommer et udbud som industritekniker i Randers. Desuden er der modtaget høringssvar fra Aarhus Tech. Høringssvaret er kritisk overfor et nyt udbud, da der argumenteres for, at det vil gå ud over fagligheden, og at der ikke vil være tilstrækkelig med praktikpladser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Mercantec godkendes til at gennemføre forlagt undervisning af grundforløb 2 som industritekniker i Randers, og

at udbuddet af uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med erhvervsskolen Tradium.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Mercantec godkendes til at gennemføre forlagt undervisning af grundforløb 2 som industritekniker i Randers, og

at udbuddet af uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med erhvervsskolen Tradium.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VIA University College anmoder om en udtalelse i forbindelse med nedlæggelse af professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration udbudt på Campus Horsens. Ønsket om nedlæggelse skyldes et faldende optag af studerende, og dermed forsvinder grundlaget for et bæredygtigt fagligt miljø for uddannelsen.

Bestyrelsen i VIA University College har på sit møde den 9. april 2018 foreløbigt godkendt lukning af professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration, som udbydes på Campus Horsens. Regionsrådet skal i den forbindelse afgive en udtalelse, inden VIA's bestyrelse træffer endelig beslutning om nedlæggelse af uddannelsesstedet.

Uddannelsen er indstillet til nedlæggelse med virkning fra sommeren 2019 og vil efter planen have sidste optag af studerende i 2018. Uddannelsen er underlagt ledighedsbaseret dimensionering, det vil sige, at Undervisningsministeriet har sat et loft for optaget af studerende som følge af høj ledighed blandt dimittender fra uddannelsen på landsplan. VIA må således kun optage seks studerende i 2018, og frem mod 2021 er der et loft på otte studerende. Der har samtidig været en svag søgning til uddannelsen i perioden 2014-2017, hvor der i gennemsnit er optaget 11 studerende om året. Det lave elevoptag udgør et uholdbart grundlag for uddannelsen set i forhold til økonomi og i forhold til at skabe et bæredygtigt fagligt miljø for de studerende.

Aarhus Erhvervsakademi har et udbud af samme uddannelse, som der vil blive henvist til, ligesom at de studerende vil blive vejledt til andre beslægtede uddannelser.

Forslag til udtalelse fra regionsrådet

Administrationen foreslår følgende udtalelse fra regionsrådet:

Regionsrådet er positiv indstillet overfor en nedlæggelse af professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved VIA Campus Horsens. Set i lyset af, at uddannelsen er underlagt ledighedsbaseret dimensionering, og at der er en vigende søgning til uddannelsen, virker nedlæggelsen fornuftig. Det noteres, at det er muligt at tage samme uddannelse på Aarhus Erhvervsakademi, og at de studerende bliver vejledt til andre beslægtede uddannelser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til udtalelse angående nedlæggelse af professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved VIA University College, Campus Horsens, godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til udtalelse angående nedlæggelse af professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration ved VIA University College, Campus Horsens, godkendes.

Jørgen Nørby blev erklæret inhabil i sagens behandling, da han er bestyrelsesmedlem i VIA University College.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viden Djurs søger som lead partner Region Midtjylland om medfinansiering til de midtjyske partneres deltagelse i projektet "Game Hub Scandinavia II" 2019-2021, som er et nyt Interreg ØKS-projekt. Projektet bygger videre på gode resultater fra to tidligere projekter, som Region Midtjylland har støttet.

I alt søges der om 4,158 mio. kr. fordelt mellem de midtjyske partnere, således at Viden Djurs søger om 1,641 mio. kr., Erhvervsakademi Dania søger om 1,484 mio. kr., og The Animation Workshop ved VIA University College søger om 1,034 mio. kr. 

Viden Djurs har som lead partner for en kommende ansøgning til Interreg ØKS-programmet ansøgt om regional medfinansiering til de midtjyske partneres deltagelse i projektet Game Hub Scandinavia II fra 2019-2021. Projektet bygger videre på gode resultater fra to tidligere projekter: Scandinavian Game Developers 2011-2014 og Game Hub Scandinavia 2015-2018, som Region Midtjylland har medfinansieret.

Med Game Hub Scandinavia II ønsker partnerne at etablere og understøtte de succesrige inkubatormiljøer inden for spilbranchen og at udnytte de skabte netværk i blandt andet Kina og Indien. Projektet ønsker også at medvirke til at finde finansiering til de nye spilvirksomheder gennem etablering af et investeringsnetværk, hvor ambitionen er at understøtte det internationale mind set hos de kommende spilvirksomheder, hvilket kan starte allerede under uddannelsen gennem blandt andet internationale praktikophold. I forhold til uddannelse ønsker projektet også at sikre en stabil tilgang af unge, så den fornødne arbejdskraft sikres. Her er der også fokus på at rekruttere flere piger og kulturelle og etniske minoriteter.

Aktiviteter

Projektet gennemføres ved at nedsætte en række arbejdsgrupper, der arbejder med de aktiviteter, som beskrives mere detaljeret i ansøgningen. Projektet flugter godt med Region Midtjyllands indsatser inden for uddannelse, digitalisering og understøttelse af stærke kreative miljøer. Det støtter desuden op om yderområde- og balancebetragtninger, som også er vigtige. Erhvervsudvikling og udsigten til at skabe flere spilvirksomheder er en bærende målsætning for projektet, men ambitionen er at etablere et økosystem, der starter med uddannelse og slutter med levedygtige virksomheder i inkubatormiljøer.

Partnere og organisering

Projektet består af ni partnere fra Danmark og Sverige. Foruden de midtjyske partnere deltager også Aalborg Kommune (BrainsBusiness) og Aalborg Universitet (innovationsafdelingen) og de fire svenske partnere: Högskolan i Skövde, Gothia Innovation, Katedralskolen Skara og Goodbye Kansas Game Invest.

Derudover etableres der en styregruppe samt en række arbejdsgrupper, som vil fungere under hele projektperioden. Region Midtjylland har mulighed for at deltage i styregruppen med henblik på at følge projektet tæt.

Økonomi

Der søges om i alt 4,158 mio. kr. til at medfinansiere de midtjyske partneres deltagelse med en fordeling, hvor Viden Djurs søger om 1,641 mio. kr., Erhvervsakademi Dania søger om 1,484 mio. kr., og The Animation Workshop ved VIA University College søger om 1,034 mio. kr.

Det samlede budget for projektet fremgår af ansøgningen og er på i alt 37,6 mio. kr. svarende til 5,047 mio. euro. Heraf udgør det danske budget godt 22,25 mio. kr.

Ansøgningen vil blive vurderet i ØKS-programmets ansøgningsrunde i efteråret med henblik på, at projektet kan starte pr. 1. januar 2019, hvis det får tilsagn hos ØKS-programmet. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der bevilges 4,158 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af de midtjyske partneres deltagelse i Game Hub Scandinavia II, fordelt med 1,386 mio. kr. årligt i 2019, 2020 og 2021, og

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes, så den regionale medfinansiering til de midtjyske partnere højst udgør 25 % af deres respektive budgetter. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 4,158 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af de midtjyske partneres deltagelse i Game Hub Scandinavia II, fordelt med 1,386 mio. kr. årligt i 2019, 2020 og 2021, og

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes, så den regionale medfinansiering til de midtjyske partnere højst udgør 25 % af deres respektive budgetter.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har medfinansieret to foregående projekter, der er baggrund for den aktuelle ansøgning. Den 29. april 2015 bevilgede regionsrådet midler til Game Hub Scandinavia fra udviklingspuljen til uddannelser. Den 26. april 2011 bevilgede vækstforum midler til Scandinavian Game Developers.

Svalholm Dans ønsker med forprojektet Gentænk Aldring at arbejde med dansens betydning for seniorers livskvalitet og fysiske og mentale tilstand gennem udvikling af nye dansegrupper og danseforestillinger.  

Svalholm Dans i Aarhus søger om støtte til forprojektet Gentænk Aldring (Rethink Ageing), der er et kulturprojekt, som bygger bro mellem kultur og sundhed. Projektet sætter fokus på kunstens rolle og betydning i forhold til at skabe fysisk og mental trivsel, livskvalitet og positiv forandring hos borgere i alderen 60+.

Projektet har til formål at have fokus på seniorer som inspirationskilde og ressource i samfundet og inddrage denne gruppe i at afprøve nye samarbejds- og produktionsformer i området mellem sundhed og scenekunst.

Projektet bidrager til en regional udvikling af området kultur-sundhed, der udgør en del af Region Midtjyllands kulturindsats. Forprojektet afsluttes med en række prøveforestillinger, der planlægges opført ved Europæisk Kulturregions festival 2019.

Aktiviteter

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

• Opstart af samarbejde med udvikling af netværk på tværs af region, sektorer og fagligheder
• Opførelse af Svalholm Dans forestilling "Circuit" med medvirkende over 60 år
• Workshopforløb med deltagere fra Aarhus, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner med formålet at etablere nye dansegrupper i blandt andet Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande
• Afslutning med opsamling og mindre forestillinger på tværs af regionen
• Præsentation af resultater og følgeforskning.

I tilknytning til projektet gennemføres der en følgeforskning af Aarhus Universitet. Det forventes, at projektet resulterer i efterfølgende nordisk/internationalt projekt.

Svalholm Dans har siden 2015 været optaget af at skabe koreografiske værker inspireret af temaet Gentænk Aldring, hvor seniorer i alderen 60+ optræder på scenen.

Økonomi 

Projektets samlede økonomi er på 1,211 mio. kr., og der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på ca. 30 %. Projekts samlede finansiering er ikke fuldt ud fremskaffet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud på 380.000 kr. i 2018 fra Region Midtjyllands kulturpulje til forprojektet Gentænk Aldring, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering opnås. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud på 380.000 kr. i 2018 fra Region Midtjyllands kulturpulje til forprojektet Gentænk Aldring, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering opnås.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Steno Diabetes Center Aarhus blev etableret pr. 1. januar 2018 og er organiseret med reference dels til en selvstændig bestyrelse under regionsrådets bemyndigelse og dels til Aarhus Universitetshospital. Der foreslås en udvidelse af bestyrelsen med en repræsentant for kommunerne i Region Midtjylland med det formål at opnå et tæt samarbejde om blandt andet udfoldelsen af det tværsektorielle fokus, som er en del af Steno Diabetes Center Aarhus' målsætninger.

Regionsrådet godkendte den 23. august 2017 indgåelsen af en 10-årig aftale med Novo Nordisk Fonden om etablering af Steno Diabetes Center Aarhus på baggrund af en donation på ca. 1.4 mia. kr.

På den baggrund er Steno Diabetes Center Aarhus pr. 1. januar 2018 etableret som et center, der er en del af Aarhus Universitetshospital, og som samtidig har reference til en selvstændig bestyrelse under regionsrådets bemyndigelse.

I bevillingsaftalen, som er en del af aftalegrundlaget mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden, er det aftalt, at bestyrelsen består af følgende fem faste medlemmer:

• En repræsentant for direktionen i Region Midtjylland (formand)
• En repræsentant for Aarhus Universitetshospital
• En repræsentant for regionshospitalerne
• En repræsentant for Aarhus Universitet og
• En repræsentant for Novo Nordisk Fonden.

Som sammensætningen er fastlagt, repræsenterer bestyrelsen en række af de væsentlige interessenter i forhold til tilrettelæggelse og udvikling af en højt kvalificeret diabetesindsats inden for såvel forskningsområdet og behandlingsområdet.

Samtidig har igangsætningen af Steno Diabetes Center Aarhus' særkende – det tværsektorielle samarbejde - givet anledning til et ønske om at knytte den kommunale sektor tættere til bestyrelsen. Formålet hermed er at sikre koordination, forpligtende samarbejder og ejerskab mellem henholdsvis kommunerne i Region Midtjylland og Steno Diabetes Center Aarhus.

Det foreslås derfor at udvide bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus med én administrativ repræsentant for kommunerne i Region Midtjylland, hvorved bestyrelsen fremadrettet består af seks faste medlemmer. Repræsentanten foreslås udpeget af KOSU (det fælles sundhedssekretariat for de midtjyske kommuner).

Udvidelsen af bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus forelægges ligeledes Novo Nordisk Fondens bestyrelse til godkendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag om udvidelse af bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus med en kommunal repræsentant godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det er i samarbejde mellem staten, regionerne og en række life science virksomheder (producenter af lægemidler og medicinsk udstyr) besluttet at etablere foreningen NEXT 2.0, som har til formål at fremme kliniske forsøg i Danmark. Foreningen er en videreførelse af et eksisterende samarbejde på området, som siden 2014 har været finansieret af Innovationsfonden (staten) og bidrag fra regionerne. NEXT 2.0 finansieres af staten, regionerne og de private parter i fællesskab. Vedtægterne for den nye forening forelægges hermed til godkendelse.

Kliniske forsøg er et afgørende led i nye lægemidler og medicotekniske produkters vej fra tidlig forskning og udvikling til myndighedsgodkendelse, markedsintroduktion og afsætning. Klinisk afprøvning af nye lægemidler og medico-produkter forudsætter, at virksomheden bag det nye produkt forholdsvis let kan opnå adgang til og etablere samarbejde med kompetente kliniske miljøer med henblik på rekruttering af de rette patienter til afprøvning af nye lægemidler.

Hurtig adgang til en population bestående af de rette patienter er et væsentligt konkurrenceparameter, når lægemiddelvirksomheder overalt i verden skal beslutte sig for, hvor og i hvilke lande et planlagt klinisk forsøg skal placeres. Her er der samtidig tale om en intens konkurrence, hvor lande og regioner overalt i verden kappes om at tiltrække og kunne agere "site" for et klinisk forsøg – samt de sundhedsmæssige, faglige og økonomiske fordele, som ledsager et klinisk forsøg.

I dén konkurrence har Danmark de seneste år klaret sig udmærket. Dette blandt andet grundet styrker i relation til gode sundhedsdata, der på dette område i nogen grad opvejer Danmarks høje omkostningsniveau. Stadig er der dog rum for at styrke indsatsen, hvilket også regeringens "vækstteam for life science" nævner i sine anbefalinger fra marts 2017.

Der er på tværs af regionerne opnået enighed om at bakke op om yderligere at styrke indsatsen for at tiltrække kliniske forsøg til Danmark - primært i forhold til kommercielle forsøg. Det er i den sammenhæng, at der er taget initiativ til etableringen af NEXT 2.0.

Hvad betyder NEXT for regionerne?

Danske hospitaler indgår hvert år i adskillige samarbejder med industrien om klinisk afprøvning af nye lægemidler. I Danmark blev der i 2016 påbegyndt i alt 158 (industri-initierede) kliniske lægemiddelforsøg. Sådanne offentlig-private samarbejder gavner ikke kun industrien – de er også til gavn for patienterne, der gennem deltagelse får adgang til ny medicin og nye behandlingsformer. Offentlige-private partnerskaber vedrørende kliniske forsøg er på den måde med til at skabe mere og bedre sundhed.

Kliniske forsøg skaber desuden værdi hos det kliniske personale på de afdelinger, som deltager. Der er dokumentation for, at afdelinger, som løbende prioriterer og deltager aktivt i kliniske forsøg, fagligt performer langt bedre end afdelinger, der fravælger deltagelse i kliniske forsøg. Det faglige løft opstår ved, at læger og sygeplejersker gennem deltagelse i kliniske forsøg løbende føres fagligt ajour med den nyeste forskningsbaserede viden inden for et givent speciale/sygdomsområde.

Prioritering af kliniske forsøg betyder også en prioritering af forskningsrelaterede aktiviteter, hvilket har en positiv indvirkning på hospitalernes muligheder for at fastholde og tiltrække klinisk personale.

Endelig skal det bemærkes, at lægemiddelvirksomheder i forbindelse med kliniske forsøg bidrager til at øge kapaciteten og kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Det sker gennem betaling for lægernes og sygeplejerskernes tid samt for den medicin og udstyr, der anvendes til forsøgene. Kliniske forsøg er samtidig et aktiv for de hospitaler, som medvirker ved kliniske forsøg, idet betalingen for de kliniske forsøg samtidig giver hospitalerne mulighed for at finansiere egne aktiviteter inden for sundhedsforskning. Ifølge en analyse foretaget af Copenhagen Economics forbedres regionernes økonomi, og staten får skatteindtægter fra de ca. 935 højtbetalte jobs, som forsøgene vurderes at skabe. Derudover skabes der værdi gennem øget forskning, hvilket øger produktiviteten i samfundet, og gør Danmark endnu mere attraktivt at arbejde og drive life science-virksomhed i.

Konkret i forhold til Region Midtjylland har NEXT blandt andet medvirket til, at infektionsmedicinsk NEXT-center er blevet placeret på Aarhus Universitetshospital, og at universitetshospitalets hæmatologiske afdeling både tilbyder og afvikler flere kliniske forsøg end tidligere.

Økonomi

I perioden 2014-2019 har Innovationsfonden (staten) investeret ca. 80 mio. kr. og regionerne ca. 12 mio. kr. i det oprindelige NEXT-initiativ. Midlerne er gået til at etablere fem såkaldte NEXT-centre:

• Onkologi/hæmatologi (klinisk center)
• Dermatologi (klinisk center)
• Lungemedicin (klinisk center)
• Infektionsmedicin (klinisk center)
• Bioinformatik.

Den nuværende aftale med Innovationsfonden løber til og med 2019, og der har været behov for at finde en model for videreførelse af NEXT efter denne periode. Samtidig har regeringens "vækstteam for life science" i marts 2017 anbefalet, at NEXT videreføres som et nationalt initiativ med deltagelse af stat, regioner og virksomheder. Det er i regi af regionssundhedsdirektørerne givet opbakning til den nedenfor beskrevne økonomiske model.

Økonomisk model for NEXT 2.0

Det gennemsnitlige årlige budget for NEXT 2.0 er 15,4 mio. kr., som skal dække følgende udgiftsposter:

1. Drift af NEXT-sekretariat (finansieres af staten fra 2020)
2. Etablering af fire nye NEXT-centre, hvor 4x7 kliniske afdelinger får 0,4 mio. kr. i "år 1" til etablering (finansieres af stat og regioner)
3. Drift af otte NEXT-centre, hvor deltagende kliniske afdelinger fra "år 2" og frem årligt får 0,2 mio. kr. til frikøb af klinisk personale (finansieres af regionerne).

Tabellen nedenfor viser dels regionernes samlede omkostninger i de enkelte budgetår, dels hver regions individuelle omkostninger til NEXT i enkelte budgetår frem mod 2023. Fraregnet statens del af budgettet viser tabellen, at regionerne tilsammen årligt skal tilvejebringe i størrelsesordenen 11-12 mio. kr. - en udgift, der først starter fra 2020.

For så vidt angår såvel statens som regionernes bidrag tages almindeligt forbehold for bevillingens tilstedeværelse på bevillingsloven (statens bidrag), og at finansieringen godkendes via regionernes budgetter (regionernes bidrag).

Som det fremgår af tabellen har Region Midtjylland en samlet udgift til NEXT 2.0 på 10,2 mio. kr. fordelt over perioden 2020-2013. Finansieringen dækkes indtil videre af Aarhus Universitetshospital, da de kliniske forsøg i stor udstrækning foregår på universitetshospitalet. Såfremt regionens øvrige hospitaler fremover kommer til at tiltrække flere kliniske forsøg og hermed profitere af NEXT, kan finansieringen genovervejes. Der vil fra administrationens side løbende blive fulgt op på, om de involverede kliniske afdelinger i Region Midtjylland opnår den merværdi, som NEXT forventes at bibringe afdelingerne.

Forbehold i forhold til Region Midtjyllands godkendelse

Det skal bemærkes, at vedtægterne for NEXT 2.0 afventer godkendelse hos erhvervsministeren samt sundheds- og ældreministeren, og der tages derfor forbehold for, at der kan komme ændringer i de endelige vedtægter. Såfremt der kommer essentielle ændringer, vil sagen blive forelagt regionsrådet igen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at vedtægterne for NEXT 2.0 godkendes, og

at det godkendes, at Aarhus Universitetshospital betaler 10,2 mio. kr. til initiativet fordelt på perioden 2020-2023.

Hospitalsudvalget indstillede,

at vedtægterne for NEXT 2.0 godkendes, og

at det godkendes, at Aarhus Universitetshospital betaler 10,2 mio. kr. til initiativet fordelt på perioden 2020-2023.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

OK-Fonden har fremsat ønske om at leje Elbæk Højskole til genhusning af beboere fra det socialpsykiatriske bosted OK-Centret Enghaven, indtil de nedbrændte boliger på Enghaven er genopført. En aftale forudsætter, at regionsrådet godkender, at gennemførelsen af det tidligere besluttede salg af Elbæk Højskole foreløbigt udsættes.

En del af det socialpsykiatriske bosted OK-Centret Enghaven i Søvind ved Horsens nedbrændte søndag den 22. juli 2018. Administrationen imødekom dagen efter branden en anmodning fra OK-Fonden om midlertidig genhusning af en del af beboerne på Elbæk Højskole, som har stået ubenyttet hen siden Specialområde Hjerneskade i efteråret 2016 afviklede en afdeling for voksne med hjerneskade i bygningerne. 14 beboere er efterfølgende blevet genhuset midlertidigt på Elbæk Højskole. Regionsrådet blev orienteret herom den 24. juli 2018. OK-Fonden har efterfølgende fremsat ønske om at leje Elbæk Højskole, indtil de nedbrændte boliger på Enghaven er genopført. Boligerne forventes efter den foreliggende tidsplan at være klar til indflytning ved udgangen af 2019.

Der er opnået enighed med OK-fonden om betingelserne for tidsbegrænset fremleje af Elbæk Højskole for nuværende frem til den 31. december 2019, men med mulighed for at aftalen kan opsiges af OK-Fonden tidligere med fire måneders varsel. Region Midtjyllands udgifter forbundet med Elbæk Højskole vil blive dækket over huslejen i udlejeperioden. Forberedelserne af salget af Elbæk Højskole iværksættes sideløbende med lejemålet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Elbæk Højskole fremlejes til OK-Fonden - for nuværende frem til den 31. december 2019, og at gennemførelsen af det tidligere besluttede salg af ejendommen tilsvarende udsættes til efter lejemålets ophør.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Da regionen ikke har brug for bygningerne på Elbæk Højskole men er bundet af en lejekontrakt frem til 2031, besluttede regionsrådet den 27. juni 2018 at købe Elbæk Højskole af Boligselskabet Elbæk med overtagelse den 31. december 2018 med henblik på efterfølgende salg i offentligt udbud. En imødekommelse af OK-Fondens ønske om genhusning af Enghavens beboere vil have som konsekvens, at et salg af Elbæk Højskole foreløbigt må udsættes.

Den overskydende ejendom, Himmelbovej 27, 8920 Randers indstilles solgt.

Socialområdet afviklede i 2015 et døgntilbud til voksne med plads til fem brugere. Herefter har ejendommen været udlejet til Randers Kommune til brug for flygtninge. Udlejningen har været på midlertidig lejekontrakt, der udløber pr. 31. december 2018. Der er ikke udsigt til, at regionen igen får behov for ejendommen, og ejendommen indstilles derfor solgt.

Administrationen har forespurgt Randes Kommune, om de evt. kunne være interesseret i et køb, hvilket de pt. overvejer. Et salg til Randers Kommune vil kunne ske uden offentligt udbud, men det følger af udbudsbekendtgørelsen, at salget stadig skal ske til markedspris. Det foreslås derfor, at ejendommen i første omgang søges solgt til Randers Kommune, og såfremt dette ikke viser sig muligt, at ejendommen dernæst udbydes i offentligt udbud.  

Ejendommen

Ejendommen består af tre bygninger med et samlet erhvervsareal på 422 m² fordelt på to etager, hvortil kommer en garage på 35 m². Ejendommen har et grudareal på 5.515 m² og er beliggende naturskønt umiddelbart op til Randers Golfklub.

Den gældende offentlige vurdering pr. 1. oktober 2017 udgør 1,9 mio. kr., heraf grundværdi 113.500 kr.

Af tingbogen fremgår, at ejendommen blev erhvervet af det daværende Aarhus Amt i 1995 for 1,8 mio. kr. og indtil da udelukkende blev anvendt til helårsbeboelse.

Oversigtskort over ejendommen er vedlagt som bilag.  

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Himmelbovej 27, 8920 Randers, søges solgt i henhold til udbudsbekendtgørelsen, og

at provenu ved salg tilføres regionens kasse.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Byggeriet af Det Nye Universitetshospital, Aarhus, er ved at være så fremskredent, at mange af byggeriets delprojekter er afleveret, og der kan dermed aflægges anlægsregnskab. Der fremlægges i alt fem anlægsregnskaber for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus. Der er et samlet merforbrug på 7,067 mio. kr., som foreslås dækket af projektets justeringsreserve. Samtidig er udvidelsen af Trygfondens Familiehus beliggende ved Aarhus Universitetshospital også blevet færdigt, og anlægsregnskabet fremlægges derfor til godkendelse med et mindreforbrug på 5.000 kr.

Det er gældende for alle anlægsregnskaberne i denne sag, at der er en difference mellem afvigelsen på anlægsbevilling og forbrug over til de rådighedsbeløb, der nævnes i indstillingerne. Det skyldes en difference, der er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb, der således er medvirkende til, at der opstår en difference på 1.000 kr.

Trygfondens Familiehus

Regionsrådet godkendte den 26. februar 2014 en udvidelse af Trygfondens Familiehus med i alt 10 pladser.

Midlerne var bevilget af Trygfonden og udgør ikke en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Familiehuset har til formål at være bolig for familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privat- og arbejdslivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse. Familiehuset blev åbnet i maj 2012 med plads til 12 familier. Udvidelsen er afsluttet og taget i brug i april 2017.

Der er ved udarbejdelsen af regnskabet konstateret et mindreforbrug på 5.000 kr. Det foreslås, at beløbet overføres til driften af Trygfondens Familiehus. Trygfonden har accepteret denne anvendelse af mindreforbruget.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Akut Nord 1 og Akut Nord 2

Regionsrådet godkendte bevillinger henholdsvis den 15. december 2010 på 102,4 mio. kr. til delprojekt Nord 1 og den 22. februar 2012 656,3 mio. kr. til delprojekt Nord 2. Begge delprojekter er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget justeringer i begge delprojekter.

Akut Nord 1 indeholder lokaler til ambulatorier, behandling, kontorer, sengeafsnit, tekniske arealer og vagtværelser primært til afdelingerne for ældresygdomme og ortopædkirurgi. 

Akut Nord 2 indeholder lokaler til ambulatorier, behandling, intensiv, kontorer, sengeafsnit og teknik arealer primært til neurologisk, neurokirurgisk og øre-, næse- og halsafdelingerne. 

Der er ved udarbejdelsen af regnskabet for Nord 1 konstateret et mindreforbrug på 0,965 mio. kr. Det foreslås, at mindreforbruget overføres til projektets justeringsreserve. Mindreforbruget er sammensat af flere mindre afvigelser på underposter i regnskabet.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for Nord 2 er der konstateret et merforbrug på 3,035 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve. Jævnfør projektets styringsmanual kan projektets justeringsreserve, som er en del af projektets centrale reserver, finansiere mindre ændringer i rammerne for delprojekter, såfremt dette godkendes af regionsrådet. Forudsat at indstillingen godkendes, resterer der 30,239 mio. kr. i projektets justeringsreserve. Merudgifterne er sammensat af flere mindre afvigelser på underposter i regnskabet. De største ekstraudgifter findes på de tre største entrepriser: råhus og lukning, teknik og installation og aptering.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 2.

DNU Syd 6

Regionsrådet godkendte den 26. juni 2013 en bevilling på 23 mio. kr. til delprojekt Syd 6. Syd 6 er et delprojekt i Det Nye Universitetshospital, Aarhus.

Syd 6 indeholder kapellet, hvori der er kølerum, rum til kisteilægning og fremvisning, kapelsal og kontorer.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for Syd 6 er der konstateret et merforbrug på 0,277 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve. Merudgifterne på projektet skyldes større forbrug af uforudsete udgifter på flere entrepriser end budgetteret.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 3.

Vare-/affaldscentral og forsyningsgangen

Regionsrådet godkendte bevillinger henholdsvis den 21. maj 2012 på 116,6 mio. kr. til delprojekt vareforsyning og den 24. april 2013 62,2 mio. kr. til delprojekt vare- og affaldscentral. Begge delprojekter er en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital, Aarhus. Der har siden været afgivet tillægsbevillinger og foretaget justeringer i begge delprojekter.

I vare-/affaldscentralen modtages varer til hospitalet, og de distribueres herfra til hospitalets afdelinger. Omvendt transporteres affald fra hospitalets afdelinger til vare-/affaldscentralen, og affaldet sendes herfra til genanvendelse eller destruktion.

Forsyningsgangen forbinder vare-/affaldscentralen med det øvrige hospital. Herfra føres forsyninger ned til modtagerne i det eksisterende hospital. I forsyningsgangen transporteres varer og affald med el-trucks, ligesom forsyningsgangen anvendes til rørpostsystemets rør og centraler samt kabling til el og IT-netværk. I forsyningsgangen findes også kontorer og mødelokaler. 

Der er ved udarbejdelsen af regnskabet for vareforsyningen konstateret et merforbrug på 0,221 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve. Det samlede merforbrug på forsyningsgangen er sammensat af mange mindre afvigelser på underposter i regnskabet.

Der er ved udarbejdelsen af regnskabet for vare-/affaldscentralen konstateret et merforbrug på 3,128 mio. kr. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektets justeringsreserve. Merudgifterne til vare-/affaldscentralen findes primært på hovedentreprisen som følge af tilkøb af manglende ydelser og merudgifter til færdiggørelse af projektet efter hovedentreprenørens konkurs.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 4.

Der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 6 og 7:

Finansieringen af DNU projekter fremgår af tabel 8: 

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Anlægsregnskaber og revisorerklæringer er vedlagt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for udvidelsen af Trygfondens Familiehus på Det Nye Universitetshospital, Aarhus godkendes,

at mindreforbruget overføres til driften af selvejende institution Trygfondens Familiehus,

at anlægsregnskaberne for Akut Nord 1 og Akut Nord 2 godkendes,

at mindreforbruget for Akut Nord 1 overføres til justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital, Aarhus,

at merforbruget for Akut Nord 2 finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital, Aarhus,

at anlægsregnskabet for Det Nye Universitetshospital, Aarhus delprojekt Syd 6, kapel godkendes,

at merforbruget for Syd 6 finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital, Aarhus,

at anlægsregnskaberne for forsyningsgangen og vare-/affaldscentral godkendes,

at merforbruget på for vare-/affaldscentral finansieres af justeringsreserve for Det Nye Universitetshospital, Aarhus,

at merforbruget for forsyningsgangen finansieres af justeringsreserven for Det Nye Universitetshospital, Aarhus,

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 5 og 6 godkendes.            

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskab vedrørende etablering af nye faciliteter for ambulant kirurgi og endoskopi på Regionshospitalet Randers indstilles til godkendelse. Projektet udgør fase 2 af den nye fælles akutmodtagelse.

Anlægsregnskab vedrørende etablering af nye faciliteter for ambulant kirurgi og endoskopi på Regionshospitalet Randers indstilles til godkendelse. Projektet udgør fase 2 af den nye fælles akutmodtagelse.

Der er nu aflagt anlægsregnskab for byggeriet, som viser, at bevilling og forbrug svarer overens.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, "at anlægsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med regionens retningslinjer".

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det tilbageværende rådighedsbeløb for 2018 og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for etablering af ambulant kirurgi og endoskopi fra Regionshospitalet Randers godkendes, og

at afvigelsen på rådighedsbeløbet tilbageføres til puljen til anlægsprojekter, jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 21. november 2012 programoplæg for fase 2 af etableringen af en ny fælles akutafdeling på Regionshospitalet Randers. På mødet den 3. december 2013 godkendtes projektforslaget, hvorved der blev givet anlægsbevilling til gennemførelse af byggeriet.

Anlægsregnskaberne for indkøb af medicoteknisk udstyr for 2013-2014 indstilles til godkendelse. Anlægsregnskaberne vedrører regionens samlede, tværgående ramme til medicoteknisk udstyr. Anlægsregnskaberne viser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr således, at hospitalerne har det nødvendige udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Puljen til medicoteknisk udstyr er fordelt på en pulje, som vedrører medicoteknisk udstyr under 1 mio. kr. og en pulje, der vedrører medicoteknisk udstyr over 1 mio. kr.

Der er nu aflagt anlægsregnskab for bevillingerne for 2013-2014 (i 2012 overgik man til 2-årige bevillinger). Anlægsregnskaberne viser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der blev opnået besparelser i forbindelse med nogle af anskaffelserne.

Tabel 1. Bevilling, forbrug og afvigelsen for medicoteknisk udstyr 2013-2014

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, at "anlægsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ, og regionsrådets beslutninger".  

Ved anskaffelse af medicoteknisk udstyr er der en lang proces, hvor klinikken inddrages. Ligeledes har større medicoteknisk udstyr en længere anskaffelsesperiode. Det er årsagen til den sene fremlæggelse af anlægsregnskabet.

Der er vedlagt anlægsregnskaber og revisionserklæringer.  

Der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det tilbageværende rådighedsbeløb for 2018 og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for indkøb af medicoteknisk udstyr for 2013-2014 godkendes, og

at overskuddet tilbageføres til puljen til anlægsprojekter til senere udmøntning til medicoteknisk udstyr, jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.