Region Midtjylland havde i 2017 indtægter på 28,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2017 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 94,3 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

På Sundhed viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 62,5 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,27 % af nettodriftsudgifterne til Sundhed.

På Regional Udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med økonomiaftalen og budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

På Social- og Specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret overskud på 6,5 mio. kr.  

Regionens virksomhed omfatter tre områder:

• Sundhed
• Social og Specialundervisningsområdet
• Regional Udvikling.

De tre områder finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance. Regionens indtægter er sammensat af finansiering fra staten og finansiering fra kommunerne.

På sundhedsområdet og regional udvikling er der med økonomiaftalen og budgetloven indført et balancekrav til styring af regionens udgifter.

Det sociale område er fuldt ud finansieret af kommunerne, der bestiller opgaver hos regionen. Området er takstfinansieret.

Regnskabsåret 2017 skal ses i lyset af Spareplan 2015-2019. Økonomien er fortsat presset på alle tre områder, og der er derfor behov for en skarp økonomisk prioritering i regionen i de kommende år.

Region Midtjylland havde i 2017 indtægter på 28,4 mia. kr., og regionens samlede årsregnskab 2017 viser et omkostningsbaseret overskud på i alt 94,3 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskab indregner afskrivninger og hensættelser til pension og feriepenge.

Region Midtjyllands årsrapport har fokus på faglige resultater, effekt og udviklingsprojekter og fokus på konsolideret økonomi og balanceret udvikling.

Sundhed: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjylland har leveret sundhedsydelser af høj kvalitet, samarbejde og løsninger på tværs af kommune- og faggrænser. Udvikling og forbedringsarbejder er vigtige indsatsområder, som også skal være med til at sikre en god service. De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser viser, at Region Midtjyllands patienter igen i år er blandt de mest tilfredse i landet. Udrednings- og behandlingsretten er fortsat en udfordring, og der arbejdes med stor fokus på at opfylde alle kræftpakkerne. Hospitalerne i Region Midtjylland har høstet stor anerkendelse og flotte priser som nogle af Danmarks bedste hospitaler.

De psykiatriske afdelinger har også i 2017 en høj belægning og mærker et pres på sengene. Sengedagsforbruget i 2017 er stort set uændret, og gennem nogle år er antal ambulante besøg steget. Antallet af personer i behandling eller udredning har været stigende gennem en årrække. Efter et mindre fald i 2016 er antallet i 2017 tilbage på det høje niveau som i 2015.

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen udgør 23.457,0 mio. kr. Regnskabet viser nettodriftsudgifter før renter på 23.394,5 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 62,5 mio. kr., som svarer til 0,27 % af nettodriftsudgifterne. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

Regionen har afholdt bruttoanlægsudgifter på 2,4 mia. kr. Kvalitetsfondsprojekterne udgør 1,5 mia. kr.

Regionen kommer ud med et positivt resultat i 2017. Men regionens økonomi er presset på flere områder. Udflytningen til de nye hospitaler betyder en række engangsudgifter de næste 2-3 år. Herudover ses der igen en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin, respiratorpatienter og øgede udgifter til politisk prioriterede områder som psykiatri og udvikling af Aarhus Universitetshospital som universitetshospital. Endvidere er der økonomiske udfordringer på flere af regionens hospitaler, som skal håndteres. Derfor skal det positive resultat ses i lyset af, at regionen står overfor økonomiske udfordringer de kommende år.  

Regional Udvikling: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

I 2017 er der i tæt samspil med Danske Regioner arbejdet på at tydeliggøre midtjyske styrkepositioner og skabe effektive partnerskaber på tværs af offentlig administration, viden og virksomheder. Involvering af alle interessenter er ligeledes centralt i arbejdet med den kommende strategi for vækst og udvikling, der også tog fart i 2017.

Med Kulturhovedstadsåret 2017 lykkedes det at skabe stigende synlighed af regionen. Aarhus Letbane åbnede for passagerer i december 2017.

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen til Regional Udvikling udgør 623,3 mio. kr. Regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen, idet resultatet for nettodriftsudgifter til Regional Udvikling viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Social- og Specialundervisningsområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Generelt har der været en god og stabil efterspørgsel på regionens sociale døgn- og dagtilbud i 2017. På autismeområdet har efterspørgslen været markant stigende, mens en lavere efterspørgsel på socialpsykiatriske botilbud gjorde det nødvendigt at lukke bostedet Blåkærgård, Viborg. I slutningen af 2017 har tendensen generelt været en vækst i efterspørgslen.

Belægningsprocenten for de forskellige boformer og døgntilbud har i 2017 været på 96 % mod 94 % i 2016. Belægningsprocenten for dag- og aktivitetstilbud er steget til 105 % mod 100 % i 2016.  

Belægningstallene er opnået som følge af et højt fokus på at tilpasse kapaciteten til en lavere efterspørgsel i 2017 i forhold til 2016.

Regionen har indtægter til Social- og Specialundervisningsområdet på 1,2 mia. kr. Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret overskud på 6,5 mio. kr., overskuddet overføres til det akkumulerede resultat fra tidligere år.

Likviditet

I 2017 er regionens samlede gennemsnitslikviditet på 1.833 mio. kr., hvilket svarer til 1.406 kr. pr. indbygger, og regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 1,2 mia. kr.

Offentliggørelse og revision

Årsrapporten offentliggøres, og der informeres både eksternt og internt i regionen. Revisionens påtegning af årsregnskabet forelægges regionsrådet på et senere møde.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands årsregnskab 2017 godkendes og afgives til revision.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2017 beskrives et forslag til driftsoverførsler fra 2017 til 2018 og efterfølgende år. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional Udvikling finansierer ligeledes overførslerne indenfor rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes et-årige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

De indstillede overførsler er for både sundhedsområdet og regional udvikling neutrale i forhold til budgetloftet.

Sundhedsområdet

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse jf. budgetlovens bestemmelser.

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

Der foreslås samlet overført -1,2 mio. kr. til 2018 og efterfølgende år. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien 35,9 mio. kr. Hospitalerne sparer op til en række engangsudgifter i forbindelse med byggerierne af de nye hospitaler og akutafdelinger. Derudover overføres en række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.

Tabel 1. Sundhedsområdets driftsoverførsler fra 2017 til 2018 og frem

Socialområdet

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat for tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2016 har der været et akkumuleret overskud på 12 mio. kr. Der har i 2017 været et overskud på 10,2 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2017 er herefter øget til 22,2 mio. kr., som skal overføres til 2018. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.

Regional Udvikling

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2017-2020, for at området samlet balancerer.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at budgetoverførslerne fra 2017 til 2018 og efterfølgende år godkendes og fordeles i henhold til vedlagte notat.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det blev i forbindelse med godkendelsen af Investeringsplan 2017-2026 besluttet, at administrationen skulle udarbejde et oplæg til en bedre økonomistyring på anlægsområdet. Regionsrådet præsenteres med denne sag for oplægget; et notat som indeholder konkrete initiativer til at sikre, at anlægsrammen bliver anvendt optimalt i de enkelte år, og overførslen af uforbrugte anlægsmidler dermed reduceres. Rammepapiret indeholder også en række initiativer omkring ændret praksis ved aflæggelse af anlægsregnskaber.

Der har i de seneste fire år været overført uforbrugte anlægsmidler til det efterfølgende år svarende til i snit 1/3 af det samlede rådighedsbeløb. Hvis der kan bruges en større andel af de bevilgede anlægsmidler i det enkelte år, kan regionen tidligere igangsætte/ibrugtage de projekter og investeringer, som er indeholdt i Investeringsplanen.

Investeringsplanen rummer mange typer projekter: renovering af eksisterende fysiske rammer, nybyg, investering i udstyr m.m. Projekterne, som er indeholdt i Investeringsplanen, har primært til formål at tilvejebringe tidssvarende fysiske rammer og behandlingstilbud og derved øge kvaliteten for patienter og personale. Projekterne bør derfor gennemføres, så snart det er muligt.

Der er derfor i efteråret 2017, efter godkendelse af Investeringsplan 2017-2026, udarbejdet et rammepapir med en række konkrete initiativer med særligt fokus på mulighederne for at øge mængden af anvendte anlægsmidler i det enkelte budgetår og dermed nedbringe de årlige anlægsoverførsler. Rammepapiret har efterfølgende været præsenteret for og drøftet med bevillingshaverne; hospitalsenheder og centrale stabsfunktioner. Der er på basis af dette rammepapir udfærdiget et sammenfattende notat med hovedintentioner og oversigt over samtlige initiativer. Det sammenfattende notat er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.

Initiativer

Notatet præsenterer baggrund for og formålet med en bedre økonomistyring på anlægsområdet. Indsatsområderne er opdelt i fire temaer:

• Rammer for Investeringsplanen; hvordan kan man stabilisere rammerne for Investeringsplanen og derved hindre unødig uro omkring de enkelte investeringer.
• Indmeldinger om projektet; hvordan kan vidensniveauet omkring projektets økonomi og tidsplan - både i planlægnings- og udførelsesfasen øges, således at overraskelser undgås.
• Fleksible projekter i pipeline; er det muligt at arbejde med et selvstændigt spor af udpegede projekter, som kan fremrykkes eller udskydes alt efter behov for at skabe ro om øvrige projekter.
• Anlægsopfølgning; hvordan kan den løbende dialog og videndeling omkring projektet udbygges, og hvordan bliver vi bedre til at overholde reglerne for regnskabsaflæggelse.

Den samlede mængde af initiativer og muligheder for implementering fremgår af notatet, som er vedlagt. Nogle af initiativerne kan umiddelbart indføres administrativt og bygger for eksempel på et øget vidensniveau omkring det enkelte projekt og forventninger til fremdrift, nogle på øget dialog mellem bevillingshaver, projektleder og de centrale stabe. Andre initiativer kræver justering af for eksempel bevillings- og kompetencereglerne i budgettet, byggeregulativet, kasse- og regnskabsregulativet eller særskilt politisk godkendelse. Disse er oplistet i tabellen nedenfor. Der er behov for at rammerne for initiativerne godkendes, således at de enkelte initiativer kan anvendes som forudsætning i den videre budgetproces. De enkelte initiativer godkendes først endeligt i forbindelse med vedtagelse af de relevante regulativer, regler og/eller Budget 2019.

Der forventes for en del af initiativerne at være en vis periode imellem implementering og fuld effekt. Delvist fordi initiativerne har til formål at ændre på administrativ praksis, for eksempel omkring indmelding af forventning til forbrug på den enkelte bevilling, og delvist fordi nogle initiativer først kan få effekt i forbindelse med nye prioriteringer/bevillinger.

For at få en umiddelbar effekt samt anvende de konstaterede forsinkelser konstruktivt er et af initiativerne, at det foreslås at indføre en pulje på 50 mio. kr. i 2019, der udligner effekten af en andel af de forventede overførsler. Dette vil give mulighed for at udmønte tilsvarende flere midler og dermed øge andelen af anvendte anlægsmidler indenfor anlægsrammen. Effekten forventes at slå igennem umiddelbart og vil give mulighed for fremrykning af allerede prioriterede projekt(-er) svarende til puljens størrelse.

Likviditet

Såfremt det lykkes at nedbringe de årlige overførsler, vil der samtidig ske en reduktion af regionens likviditet. De uforbrugte anlægsmidler indgår i opgørelsen over kassebeholdningen, og der vil således være en 1:1 sammenhæng mellem øget forbrug indenfor anlægsrammen og en reduceret likviditet.

I vedlagte notat er forventningerne til regionens likviditet primo 2018 beskrevet. De påvirkninger, der forventes at være af likviditeten i de kommende år er følgende:

• indbetaling af moms i forbindelse med salg af hospitalsmatrikler,
• deponeringsforpligtelse vedrørende opførelse af Forum samt Køkken på DNU og leje af arealer til Dansk Neuroforsknings Center, og
• regionen budgetterer med et likvidt driftsforbrug til dækning af renter og afdrag.  

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at regionen vil kunne opfylde betingelserne i budgetloven vedrørende regionens gennemsnitslikviditet i både 2018 og 2019 opgjort efter kassekreditreglen. Regionens likviditet følges løbende for at sikre, at regler og betingelser overholdes, herunder at gennemsnitslikviditeten minimum udgør 1.000 kr. pr. indbygger.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at orienteringen om oplæg til bedre økonomistyring på anlægsområdet tages til efterretning,

at rammerne for initiativer nævnt i tabel 1 godkendes som forudsætning i den videre budgetproces, og

at initiativerne vil blive endeligt politisk forelagt i forbindelse med Budget 2019 og herunder Investeringsplan 2019-2027.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er afsat 5,0 mio. kr. på finansloven til årlig drift af fire børnehospicepladser, som skal dække hele Vestdanmark. På møde i henholdsvis hospitalsudvalget den 5. marts 2018 og i psykiatri- og socialudvalget den 7. marts 2018 blev det indstillet, at Region Midtjylland med forbehold for udgiftsniveauet skal søge de statslige midler.

Der foreligger nu fire ansøgninger med forslag til etablering og drift af børnehospicepladserne.

Baggrund

Punktet er den 19. april 2018 blevet opdateret på baggrund af henvendelse fra Støtteforeningen Solstrålen, som havde justeringer til driftsudgifterne. Henvendelsen er vedlagt sagen.

På møde i hospitalsudvalget den 5. marts 2018 og psykiatri- og socialudvalget den 7. marts 2018 blev det indstillet, at Region Midtjylland med forbehold for udgiftsniveauet skal søge de statslige midler, der er afsat til etablering og drift af fire børnehospicepladser. Endvidere blev det besluttet, at Hospice Djursland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord Skive, Fenrishus og Støtteforeningen for Solstrålen, der har tilkendegivet interesse for at etablere børne- og ungehospicepladser i Region Midtjylland, skulle anmodes om, til den politiske behandling i april 2018, at beskrive det tilbud, som de vil etablere. Anker Fjord Hospice har efterfølgende meddelt, at de ikke ønsker at komme med et forslag.

Der er vedlagt et notat, der mere detaljeret sammenligner forslagene. Endvidere er vedlagt specialerådenes udtalelser fra udvalgenes behandling af sagen henholdsvis den 5. marts og den 7. marts 2018.

Målgruppen

Målgruppen for de fire hospicepladser er børn og unge med livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom og behov for en specialiseret palliativ indsats, samt deres familier.

De foreløbige erfaringer fra Lukashuset, landets foreløbigt eneste børnehospice, viser at der fra november 2015 til maj 2017 var indlagt 22 børn. Af disse var 12 børn under 1 år, 7 mellem 1 og 9 år og 3 mellem 10 og 18 år. 9 af de 22 børn er døde. En opsummering af erfaringer fra Lukashusets første 18 måneder er vedlagt som bilag.

Børnene havde primært stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme eller svære medfødte misdannelser. Enkelte havde kræft.

De fire forslag

Hospice Djursland Børnehospice Strandbakkehuset

Hospice Djursland foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i et nybyggeri på 857 kvadratmeter, der placeres i forlængelse af det eksisterende hospice og med samme hospicechef.

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 9,9 mio. kr. årligt, mens etableringsomkostningerne inklusive inventar vil være 23 mio. kr. Ansøger har selv mulighed for at bidrage med 6 mio. kr. til etableringen. 5,0 mio. kr. forventes finansieret af fondsmidler Derudover vil der blive optaget en lån på 10 mio. kr., som afdrages over 20 år. (Administrationen bemærker, at Region Midtjylland vil skulle dække afdrag på lånet).

Hospice Limfjord Børnehospice Pusterummet

Hospice Limfjord foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i et nybyggeri på 690 kvadratmeter, der placeres hvor den gamle kantinebygning til Skive Sygehus i dag ligger. Børnehospicet vil således være placeret ved Hospice Limfjord i tilknytning til det eksisterende hospice og vil have samme hospicechef.

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 7,4 mio. kr., mens etableringsomkostningerne, eksklusiv nedrivning af kantinebygning, vurderes af ansøger til at udgøre 14,3 mio. kr. inklusiv inventar. Ansøger har selv mulighed for at bidrage med 8,3 mio. kr. til etableringen. 4 mio. kr. forventes finansieret via fondsmidler. Nedrivning af kantinebygningen forudsættes dækket af Region Midtjylland. Dette vil koste 2,4 mio. kr.

Fenrishus Børne- og Ungehospice Vest

Fenrishus foreslår at etablere de fire børne- og ungehospicepladser i eksisterende bygninger på 326 kvadratmeter i tilknytning til Børn og Unge-institutionen Fenrishus og med afdelingsleder fra projekt FamilieFokus som afdelingsleder for hospicepladserne. Fenrishus er en regional institution for svært multihandicappede børn.

Driftsudgifterne vurderes at udgøre 7,8 mio. kr., mens etableringsomkostninger vil være 3,4 mio. kr. eksklusiv inventar, som ansøger vil søge fondsmidler til. Fenrishus vil etablere rammerne i to etaper. Første etape vil være forbundet med udgifter for 2,0 mio. kr., mens der i anden etape vil være udgifter for 1,4 mio. kr.

Støtteforeningen Solstrålen Børne- og Ungehospice Solstrålen

Støtteforeningen for Solstrålen foreslår at etablere børne- og ungehospicepladserne på Vejlsøhus i forbindelse med Ferskvandscentret og AQUA akvarium og dyrepark, Silkeborg. Pladserne etableres i en eksisterende bygning på 700 kvadratmeter, som vil blive ombygget og renoveret. Pladserne placeres ikke i fysisk tilknytning til anden institution, men der planlægges samarbejde med eksisterende kommunale institutioner i kommunen. Det planlægges at nyansætte en hospicechef.  

Ansøger vurderer, at driftsudgifterne vil udgøre 10,4 mio. kr., mens etableringsomkostninger vil være 13,0 mio. kr. inklusiv inventar. Støtteforeningen for Solstrålen vurderer, at en del af etableringsomkostningerne vil kunne dækkes af donationer og fondsmidler. Den resterende del af etableringsudgifterne forudsættes dækket af Region Midtjylland.

Silkeborg Kommune har tilkendegivet, at man vil være med til at skabe den nødvendige organisatoriske backup i forhold til udarbejdelse af en eventuel endelig ansøgning.

Sammenligneligheden af de indsendte forslag

Forslagene er ikke fuldt sammenlignelige. Personalekategorierne er stort set de samme, mens der er visse forskelle i normeringerne. I forslagene er der medregnet udgifter til ansættelse af læge. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at lægen forudsættes ansat i Region Midtjyllands hospitalsvæsen, således at regionen stiller lægedækningen til rådighed som på det øvrige hospiceområde.

På anlægssiden vurderer Byggeri og Ejendomme, at de kvadratmeterpriser for byggeriet, som Hospice Limfjord har angivet, er sat for lavt. Derudover vurderes det, at præmissen i ansøgningen fra Støtteforeningen for Solstrålen om regional finansiering af anlægsudgifterne i forbindelse med ombygning og renovering af ejendommen bør ændres. Da Støtteforeningen for Solstrålen ønsker at leje sig ind i en kommunal bygning, bør finansieringen af ombygningen ikke ske ved anlægsmidler fra Region Midtjylland, men ske ved, at foreningen optager lån, som Region Midtjylland betaler over huslejen.

De økonomiske forudsætninger og regionale finansieringsbehov

På finansloven er der afsat 1,5 mio. kr. i 2018, 4. mio. kr. i 2019 og 5,0 mio. kr. fra og med 2020 i årligt driftstilskud. Dette er under forudsætning af, at belægningen kommer op på 85 %, ellers opnås de fulde beløb ikke. Derudover er der afsat 2,0 mio. kr. i alt til etablering af pladserne. Uanset hvilket af de fire forslag, der vælges, vil det statslige bidrag ikke dække de fulde udgifter. Region Midtjylland vil således skulle afsætte varige midler til drift af de fire pladser samt i et vist omfang bidrage til finansiering af etableringen. Regionens udgiftsniveau vil være afhængigt af, i hvilket omfang patienter fra andre regioner vil benytte tilbuddet, da der vil følge finansiering med fra bopælsregionen.

Lukashuset Børne- og Ungehospice har oplyst, at 76 % af de børn, som har været indlagt, kommer fra Region Hovedstaden, mens 15 % kommer fra Region Sjælland. Ser man på befolkningssammensætningen burde andelen være højere, idet befolkningen i Region Sjælland udgør 31 % af den samlede befolkning for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette indikerer, at geografisk afstand har en stor betydning for, om familierne ønsker at gøre brug af et hospicetilbud. I Vestdanmark udgør Region Nordjylland og Region Syddanmark tilsammen 58 % af befolkningen, mens Region Midtjylland udgør 42 %. Et forsigtigt skøn og med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i de tre regioner i Vestdanmark vil være, at omkring 20 % af de indlagte børn på et børnehospice i Region Midtjylland vil være udenregionale. Det giver et behov for varig finansiering fra 2020, når alle pladser er etableret og i fuld drift på mellem 1,8 mio. kr. og 4,5 mio. kr. afhængig af hvilke af de fire forslag, der vælges.

De ekstra udgifter som er forbundet med at drive de fire hospicepladser vil skulle finansieres via kompenserende besparelser andetsteds i regionens sundhedsvæsen.

Der gøres opmærksom på, at beregningerne er et meget forsigtigt skøn. Udgifterne for regionen kan blive højere, idet det som nævnt er forbundet med usikkerhed, om der kan opnås fuld belægning på 85 %, og det er usikkert, hvor stor en udenregional patientandel vil være. Derudover bør det nævnes, at driftsudgifterne, der fremgår af tabel 1, er med administrationens korrektioner jf. tidligere nævnte bemærkninger fra Byggeri og Ejendomme vedrørende etableringsomkostningerne. Det betyder, at der i Hospice Limfjords og Solstrålens tilfælde er indregnet afdrag på lån i driftsudgifterne, der skal dække meromkostningen for etableringen.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Sundheds- og Ældreministeriet forudsætter, at hospicepladserne åbnes etapevis med opstart af to pladser i 2018 og de resterende to pladser i løbet af 2019. Med de anlægs- og renoveringsopgaver, der er lagt op til i de enkelte forslag, vil det ikke kunne lade sig gøre at åbne pladserne før i løbet af 2019. Muligvis vil Fenrishus kunne åbne ved udgangen af 2018.

Kriterier, der kan indgå ved valg af ansøger

Ved vurdering af hvilket af de fire forslag, der bedst egner sig til at løfte opgaven, kan indgå følgende parametre: Kan ansøger løfte opgaven fagligt, har ansøger indsigt i palliation og i den pædiatriske og pædagogiske opgave, vil tilbuddet være attraktivt for patienterne og deres familier, og hvorledes er den geografiske placering i forhold til at kunne tiltrække borgere fra andre regioner. Den geografiske afstand til børneafdelingerne på Odense og Aarhus Universitetshospital vil også være en præmis, da børnene lider af sygdomme, der behandles på disse højt specialiserede afdelinger. Endvidere bør der indgå overvejelser om størrelsen af de ekstra udgifter, som Region Midtjylland skal afholde, fordi etableringen ikke dækkes fuldt ud af den statslige og kommunale finansiering. Endelig bør det overvejes, om de midler, som ansøger planlægger at tilvejebringe via fondsfinansiering, kan skaffes.

Nedenfor er indsat en oversigt, der sammenligner de fire tilbud på ovenstående parametre. Endvidere henvises til specialerådenes og Det Palliative Råds udtalelser, som er vedlagt som bilag. Yderligere sammenligning fremgår af vedlagte notat, der også indeholder en nærmere beskrivelse af de diagnoser, som børnene må forventes af have. Opmærksomheden henledes på, at et samlet indtryk af de fire meget velbeskrevne tilbud forudsætter læsning af de indsendte forslag.

Såfremt det besluttes, at Region Midtjylland etablerer de fire børnehospicepladser vurderer direktionen, at Fenrishus ud fra faglige grunde bør varetage opgaven. Alternativet til etablering af børnehospicepladser vil være det nuværende tilbud fra det udadgående børnepalliative team, der dækker hele regionen.

Den videre proces

Opmærksomheden henledes på, at der har været meget kort tid til rådighed for ansøgerne i forhold til at udarbejde deres forslag. Når der er truffet politisk beslutning om, hvilket projekt der evt. skal arbejdes videre med, er der behov for, at administrationen går i dialog med det udvalgte projekt med henblik på at aftale den endelige økonomi og udarbejdelse af ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet. Ansøgningen skal være ministeriet i hænde den 30. april 2018. På grund af den korte tidsfrist kan der blive tale om at anmode ministeriet om, at afleveringsfristen udsættes, eller om nødvendigt at indsende et foreløbigt projekt.  

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,
at der træffes beslutning om Region Midtjylland skal søge om at etablere fire børnehospicepladser,

at der, forudsat der ønskes etableret børnehospicepladser, indgås aftale med Fenrishus,

at de forventede ekstra driftsudgifter og anlægsudgifter finansieres ved omprioritering inden for regionens budget, og

at administrationen bemyndiges til at indgå den endelige aftale med den af regionsrådet valgte ansøger og herefter udfærdige ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland søger om at etablere fire børnehospicepladser,

at der indgås aftale med Fenrishus,

at de forventede ekstra driftsudgifter og anlægsudgifter finansieres ved omprioritering inden for regionens budget, og

at administrationen bemyndiges til at indgå den endelige aftale med den af regionsrådet valgte ansøger og herefter udfærdige ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet.

Jørgen Winther tog forbehold for placering af et børnehospice på Fenrishus.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland søger om at etablere fire børnehospicepladser,

at det afklares, hvorvidt en region kan fremsende mere end én ansøgning om børnehospice i Vestdanmark til Sundheds- og Ældreministeriet,

at der, under forudsætning af, at der kan fremsendes mere end én ansøgning fra regionen, indgås aftale om ansøgning med Fenrishus og Solstrålen,

at de forventede ekstra driftsudgifter og anlægsudgifter finansieres ved omprioritering inden for regionens budget, og

at administrationen bemyndiges til at indgå de(n) endelige aftale med de(n) af regionsrådet valgte ansøger(e) og herefter udfærdige ansøgning(er) til Sundheds- og Ældreministeriet.

Regionsrådet vedtog,

at der sendes en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på en fornyet drøftelse om etablering af et børnehospice i Vestdanmark.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget besluttede på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Thomsen på mødet i februar 2018 at følge op på PVK-sagen og herunder få indsigt i, hvilke erfaringer der er blevet draget af sagen.

I sagen beskrives udbuddet i hovedpunkter samt de vigtigste læringspunkter. Det foreslås endvidere, at regionsrådet får forelagt resultatet af fem konkrete udbud i løbet af 2018 og 2019 og herigennem får indsigt i, hvordan læringstiltagene er implementeret.

Forretningsudvalget besluttede på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Thomsen på mødet i februar 2018 at følge op på PVK-sagen og herunder få indsigt i, hvilke erfaringer der er blevet draget af sagen.

Opfølgning på PVK-udbuddet

Udbuddet af PVK (Perifert VeneKateter, eller i daglig tale et drop, hvor der administreres medicin eller væske til en patient) var en del af et samlet udbud af sprøjter og kanyler, der er gennemført i perioden fra december 2016 og frem til kontraktunderskrift med leverandøren B. Braun den 6. juni 2017. Implementeringen af kontrakten gik i gang umiddelbart efter sommerferien 2017 og fortsatte frem til Region Midtjylland valgte at annullere kontrakten den 14. december 2017. Hele tidsforløbet er beskrevet i bilag 1.

Der blev ved udbuddets start nedsat en brugergruppe på i alt ni læger og sygeplejersker, der stod for den faglige repræsentation for hele regionen.

Brugergruppen udarbejdede i samarbejde med Indkøb & Medicoteknik et udbud, hvor der var stillet en række mindstekrav og evalueringskrav til kvaliteten samt krav om afprøvning i klinikken. Dette skulle tilsammen sikre, at de produkter, der kom videre til den endelige evaluering, havde den fornødne kvalitet. Alle leverandører, der var med i den endelige evaluering, havde dermed opfyldt følgende igennem forløbet:

• Mindstekrav til produkterne
• Demonstration og afprøvning i brugergruppen
• Afprøvning i klinikken
• Minimuskrav til kvaliteten af produktet efter evaluering og afprøvning.

Det vindende tilbud havde samlet set den bedste score bedømt på kvalitet og pris.

I forbindelse med kontraktunderskrift blev der udarbejdet en implementerings- og undervisningsplan, da der var tale om skift til produkter, hvor håndteringen adskilte sig fra de tidligere anvendte produkter.

Under implementeringen viste der sig en række problemer, hvoraf de vigtigste var:

• at undervisningen i lighed med andre tilsvarende processer ikke var obligatorisk
• at den undervisning, der blev gennemført, i flere tilfælde, var mangelfuld
• at det var uklart for klinikerne, hvor de skulle henvende sig med deres utilfredshed med produkterne. Det betød, at klinikken oplevede manglende forståelse for de italesatte problemer
• mangelfuld ledelseskommunikation
• utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning.

På baggrund af forløbet har Indkøb & Medicoteknik draget en række læringspunkter for, hvordan udbudsprocessen kan optimeres, hvilket er beskrevet nedenfor.

Erfaringer draget af PVK-forløbet

I hovedpunkter har Indkøb & Medicoteknik særligt lært nedenstående af PVK-udbuddet:

• Brugergrupperne skal have mere tydelig vejledning i evaluering af varernes kvalitet, herunder også hvor vigtig afprøvningen er.
• Bedre vejledning til brugergrupperne i at bruge hele point-skalaen, for at en minimumsgrænse for kvalitet får reel effekt og for bedre at kunne skelne mellem kvaliteten af tilbuddene.
• Selvom kvalitetskrav til vareområdet var velbeskrevet fra tidligere udbud, betød andre risikofaktorer, at en 60/40-vægtning mellem økonomi og kvalitet var uhensigtsmæssig.
• Ved skift af produkter med stort behov for oplæring enten på grund af kompleksitet eller udbredelse skal skifteomkostninger søges indregnet i udbuddet og dermed evalueringen, hvor det er muligt.
• Med den risiko-profil udbuddet havde, skulle der have været sat mere tid af til implementering, og der skulle have været længere tid mellem implementeringen på hvert hospital. Oplæringen burde ligeledes have været obligatorisk.
• Hurtigere kommunikation op i ledelsessystemet, hvis der opleves problemer, som potentielt kan udvikle sig.
• Formuleringen i regionens kontrakter vedrørende prøveperioder skal skærpes.

De iværksatte tiltag er beskrevet i bilag 2. I bilag 3 er udbudsprocessen beskrevet mere detaljeret i forhold, hvordan regionen fremkommer med kriterier og vægtninger ved udbud.

Efter opsigelsen gjorde B. Braun gældende, at de ikke anså opsigelsen som værende gyldig, og at de overvejede et sagsanlæg mod Region Midtjylland. Der blev den 19. februar 2018 afholdt et forligsmøde med B. Braun. Direktionen sendte på baggrund heraf et forligsforslag til B. Brauns advokat den 26. februar 2018. B. Braun har på nuværende tidspunkt ikke svaret på det fremsendte. Det samlede forløb fremgår af bilag 1.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet får forelagt resultatet af fem konkrete udbud i løbet af 2018 og 2019 og herigennem får indsigt i, hvordan læringstiltagene er implementeret.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at orienteringen om PVK-udbuddet samt læringstiltagene fra dette tages til efterretning, og

at regionsrådet får forelagt fem udbudssager i løbet af 2018/2019, der viser, hvordan læringstiltagene er implementeret.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget behandlede på møde den 22. februar 2018 henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Thomsen vedrørende vægtning og kvalitet ved indkøb af udstyr.

Region Midtjylland skal etablere 32 særlige pladser i Psykiatrien. Pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi. Sundhedsministeren har understreget over for regionerne, at alle 150 pladser på landsplan skal være oprettet i 2018. Region Midtjylland har derfor en forpligtigelse til at oprette alle 32 særlige pladser i år. Med godkendelsen af dette punkt træffes beslutning om valg af model for etablering af to midlertidige pladser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Skejby, og den allerede afgivne anlægsbevilling justeres efter den valgte model.

Regionsrådet er i det forløbne halve år blevet præsenteret for flere dagsordenspunkter relateret til oprettelsen af de særlige pladser. Der blev truffet endelig beslutning om fordelingen af den permanente placering af de særlige pladser på mødet den 15. december 2017 med 16 pladser i Nyt Psykiatrisk Center i Skejby og 16 pladser i Psykiatrien i DNV-Gødstrup, når denne er etableret medio 2020.

For at kunne anvise samtlige 32 pladser i 2018 som aftalt, er der i perioden frem til ibrugtagningen af Psykiatrien i DNV-Gødstrup behov for at etablere 16 midlertidige pladser. Det er besluttet, at der midlertidigt etableres 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt samt to midlertidige pladser i Nyt Psykiatrisk Center i Skejby. Inden denne beslutning blev truffet, var det blevet undersøgt, om det ville være muligt at placere alle 16 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, men det giver de fysiske rammer i Søndersøparken, Viborg, samt placeringen af afdelinger på forskellige etager dog ikke mulighed for, og derfor blev løsningen midlertidigt at placere to ekstra pladser i Skejby. Der blev på dette tidspunkt bevilget 1,0 mio. kr. til etablering af de to midlertidige pladser ved omdannelse af to vagtværelser.

Tidsplan

Ved godkendelse af en af de foreslåede løsningsmodeller herunder forventes de to midlertidige pladser i Skejby at kunne ibrugtages samtidig med resten af Nyt Psykiatrisk Center ultimo 2018.

To alternative løsninger

Der er blevet identificeret to løsningsmodeller for etableringen:

Løsningsmodel 1, konvertering af to vagtværelser

Der investeres i en midlertidig konvertering af to vagtværelser til to sengestuer. Vagtværelserne ligger i umiddelbar forbindelse med det sengeafsnit, som skal rumme de 16 permanente særlige pladser. Der vil således være basis for en rationel drift og en høj kvalitet i behandlingstilbuddet i den midlertidige periode. Eftersom vagtværelserne ikke har været projekteret til patientanvendelse er der behov for at øge sikkerhedsniveauet, både i forhold til indretning, ydre sikring (facader/vinduespartier) og gangareal samt teknisk afgrænsning af afsnittet. Der vil ikke være anlægsinvesteringer forbundet med senere at ændre funktion tilbage til vagtværelser.

Da løsningsmodellen oprindelig blev vurderet, var det foreløbige budgetskøn for de nødvendige bygningstilpasninger ca. 1,0 mio. kr., og dette dannede baggrund for anlægsbevillingen på regionsrådets møde den 15. december 2017. Der er nu blevet fremsendt foreløbigt tilbud fra OPP-leverandøren, Team KPC, som lyder på 1,7 mio. kr. Det øgede budget begrundes blandt andet med forøgede omkostninger ved at fortage projektændringer på dette sene tidspunkt, samt de udfordringer det rent udførelsesmæssigt vil give at skulle tilpasse processer og arbejdsgange i den afsluttende fase af byggeriet. Hvis denne model vælges, er der derfor behov for at øge den allerede afgivne anlægsbevilling med en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. Der er vedlagt skitse med angivelse af de sengeafsnit med 16 permanente pladser, samt de 2 vagtværelser, som foreslås inddraget.

Løsningsmodel 2, midlertidig inddragelse af to sengestuer i andet sengeafsnit

Der inddrages midlertidigt to sengestuer i andet sengeafsnit i Nyt Psykiatrisk Center i Skejby til de to særlige pladser. Sengestuerne skal ligge i nærheden af sengeafsnittet med de 16 permanente særlige pladser, men der vil ikke være mulighed for fysisk at integrere de to midlertidige pladser med de øvrige særlige pladser. For at frigøre de to sengestuer i et andet sengeafsnit vil det være nødvendigt, at en række almene psykiatriske patienter fra Aarhus Kommune i den midlertidige periode fra ultimo 2018 frem til medio 2020 bliver indlagt og behandlet andetsteds.

I forbindelse med harmonisering af optageområder er der allerede planlagt etablering af et nyt sengeafsnit med 12 sengestuer i Regionspsykiatrien Randers. De fysiske rammer i Randers giver dog mulighed for at etablere yderligere to sengestuer uden en større merudgift, og det er derfor besluttet at etablere 14 sengestuer i stedet for 12. Der vil derfor være to ekstra sengestuer til rådighed, hvilket betyder, at de to sengepladser midlertidigt kan overføres fra Skejby til Regionspsykiatrien Randers, og at den samlede sengekapacitet i regionen for de almene psykiatriske patienter vil være uændret. Det er vurderet, at det ikke er en realistisk mulighed at placere de to særlige pladser midlertidigt i Regionspsykiatrien Randers, da det ikke vil være muligt at stille med den samme høje kvalitet i tilbuddet her, blandt andet på grund af den driftsøkonomisk udfordring ved kun at have to patienter fremfor 14, 16 eller 18. Derfor er det fortsat den faglige og driftsmæssige vurdering, at de to resterende pladser bør placeres i sammenhæng med de allerede fordelte pladser.

Der vil ikke blive gennemført bygningsmæssige ændringer, hvis løsningsmodel 2 vælges. Den allerede afgivne bevilling på 1,0 mio. kr. kan derfor tilbageføres til anlægspuljen. Løsningen forventes dog at have en driftsmæssige konsekvens, da de to midlertidige pladser ikke fysisk kan integreres med de 16 permanente pladser.

Økonomi

De to løsningsmodeller har som nævnt ovenfor forskellig anlægsøkonomi, og den endelige anlægsbevilling til etablering af de to midlertidige pladser i Skejby afhænger derfor af valget af løsningsmodel. Tabel 1 viser, at der ved godkendelse af løsningsmodel 1 gives en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. til etablering af de to særlige pladser, svarende til differencen mellem den allerede afgivne anlægsbevilling og det nu modtagne tilbud for denne løsning.

Såfremt løsningsmodel 2 vælges, vil der ikke blive foretaget bygningsmæssige ændringer. Tabel 2 viser således, at vælges løsningsmodel 2 vil den allerede afgivne bevilling på 1,0 mio. kr. blive tilbageført til anlægspuljen.

Med godkendelsen af øvrige punkter på denne dagsorden samt løsningsmodel 1 resterer der minus 9,94 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2018. Ved godkendelse af løsningsmodel 2 resterer der minus 8,24 mio. kr. Det forventes, at der i de kommende måneder vil blive tilført puljen midler fra allerede afgivne anlægsbevillinger, hvor projektet enten er forsinket, eller der er konstateret mindreforbrug.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der træffes beslutning om endelig løsningsmodel for etablering af to midlertidige pladser i Nyt Psykiatrisk Center, Skejby,

at Psykiatri og Social gives anlægsbevilling svarende til valg af løsningsmodel, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering efter valg af løsningsmodel jf. enten tabel 1 eller tabel 2.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at løsningsmodel 2 for etablering af to midlertidige pladser i Nyt Psykiatrisk Center, Skejby, godkendes,

at Psykiatri og Social gives anlægsbevilling svarende til valg af løsningsmodel 2, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering efter valg af løsningsmodel jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådets møde den 28. februar 2018 blev der bevilget midler til etablering af nyt sengeafsnit m.m. i Regionspsykiatrien Randers i forbindelse med harmonisering af optageområder, samt bevilget 1 mio. kr. til midlertidig etablering af to særlige pladser i Skejby. Der blev ved samme lejlighed fremlagt foreløbigt budget for anlægsinvesteringer ved etablering af de 32 særlige pladser, hvoraf det fremgik, at Region Midtjylland udover det statslige tilskud til etableringen på 21,4 mio. kr. forventer at anvende ca. 15,5 mio. kr. fra det regionale anlægsbudget på opgaven.

Der skal etableres en ny kiosk og café på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby. I den forbindelse skal det besluttes, hvordan der skal findes en forpagter af den nye kiosk og café.

I forbindelse med byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby har det fra byggeriets start været projekteret, at der etableres en kiosk og en café. I funktionskravene til etableringen af OPP-projektet Nyt Psykiatrisk Center på det nye universitetshospital, fremgår det, at der skal indarbejdes en (eventuel brugerdrevet) café/kiosk i byggeprojektet.

I de nye bygninger er der tæt på hovedindgangen og ambulatoriets venteområder etableret cafékøkken, caféområde, kioskområde og baglokaler til caféen og kiosken. Planen er, at der fra disse lokaler skal drives en samlet kiosk og café, som patienter, pårørende og medarbejdere kan benytte sig af.

Ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Risskov, drives der i dag både en kiosk og en café. Begge drives som sociale virksomheder, hvor det så vidt muligt er tidligere og nuværende psykiatribrugere, der står for alle dele af driften. Den nuværende drift af kiosken og caféen bygger på en lang tradition for, at man i psykiatrien i Risskov hjælper nuværende og tidligere psykiatribrugere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse.

Både kiosken og caféen har positive erfaringer med at give patienterne mulighed for beskæftigelse på hospitalet i Risskov. Kiosken og caféen støtter herigennem op om et rummeligt arbejdsmarked, hvor psykisk sårbare får mulighed for at blive inkluderet i samfundet og gennem arbejdet få en meningsfyldt hverdag. Caféen i Risskov hører organisatorisk under Museum Ovartaci, der flytter inden udgangen af 2018. Kiosken drives af en selvejende institution, der er etableret af interesseorganisationer på psykiatriområdet, herunder SIND. Kiosken betaler i dag husleje på 2.000 kr. pr. måned, hvis kiosken genererer overskud.

Når der skal findes en forpagter af den nye kiosk og café, kan det gøres på to måder:

1. Der indgås en forpagtningsaftale direkte med en forpagter:
   Denne fremgangsmåde giver mulighed for, at der kan indgås forpagtningsaftale med eksempelvis en selvejende institution, der har til formål at drive en virksomhed med psykiatribrugere som arbejdskraft.
   Indkøb og Medicotekniks udbudsjurister vurderer, at denne fremgangsmåde kan anvendes. Der er ikke krav om, at forpagtningen af kiosken og caféen skal i udbud, fordi en forpagtningsaftale for kiosk og café på hospitalet ikke falder ind under udbudsloven. Det er dog en forudsætning, at driftsrisikoen helt eller i ethvert tilfælde væsentligt ligger hos forpagteren.
   Forpagtningsaftalen kan indeholde en aftale om betaling af husleje.

2. Forpagtningsopgaven sendes i udbud:
   Afholdelse af en udbudsrunde giver mulighed for at åbne op for, at andre interesserede parter kan byde ind på forpagtningen og dermed en konkurrenceudsættelse, der sikrer, at man får det bedst tilgængelige på markedet.
   Denne fremgangsmåde giver dog ikke mulighed for at sikre, at forpagteren er en virksomhed eller institution, der har til formål at beskæftige tidligere eller nuværende psykiatribrugere. Det er dog muligt at begrænse gruppen af tilbudsgivere (reserveret udbud) til socialt funderede virksomheder i al almindelighed.

Administrationen anbefaler, at der indgås en forpagtningsaftale af den nye kiosk og café på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby, efter den første model. Det vil sige, at der indgås forpagtningsaftale direkte med en forpagter, som har til formål at drive virksomhed, som beskæftiger nuværende og tidligere psykiatribrugere, og hvor der tages særlige sociale hensyn i forhold til virksomhedens medarbejdere.

Det kan oplyses, at den selvejende institution, der står bag driften af den nuværende kiosk i Risskov, har givet udtryk for, at de er interesserede i at drive den samlede kiosk og café i det nye byggeri. Herved kan der holdes fast i traditionen om, at man i psykiatrien hjælper nuværende og tidligere psykiatribrugere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse.

Alternativet til dette er, at der efter udbud af forpagtningen indgås forpagtningsaftale med en virksomhed, som ønsker at drive virksomheden ud fra forretningsmæssige vilkår, hvor der ikke tages særlige sociale hensyn til virksomhedens ansatte.

Et andet alternativ kan være at bede det nye køkken i Skejby om at drive kiosken og caféen. Det nye køkken har udtrykt interesse for at varetage driften af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejbys, café. Køkkenet har også nævnt, at det i så fald kan overveje at ansætte psykiatribrugere.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der arbejdes videre med planerne om at indgå forpagtningsaftale om drift af kiosk og café på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby, med en forpagter, der har til formål at drive en virksomhed, som beskæftiger nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der arbejdes videre med planerne om at indgå forpagtningsaftale om drift af kiosk og café på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby, med en forpagter, der har til formål at drive en virksomhed, som beskæftiger nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gennemførelsen af Generalplanen for Regionshospitalet Horsens er godt i gang og både nybyggeri og renoveringer skrider frem. Med denne sag udmøntes anlægsmidler til fire delprojekter. Samlet bevilges der 142,2 mio. kr. (indeks 95,8) til de fire delprojekter, hvoraf renoveringen af den eksisterende sengebygning, Højhuset, med 135,1 mio. kr. udgør hovedparten. Bevillingerne finansieres af midler prioriteret til Generalplanen for Regionshospitalet Horsens i den gældende Investeringsplan. En mindre del heraf kommer fra projektets justeringsreserve, som består af mindreforbrug fra andre delprojekter under Generalplanen.

Generalplanen for Regionshospitalet Horsens, som blev godkendt i 2013, er udformet med henblik på en udbygning og modernisering af det eksisterende hospital for at muliggøre opgavevaretagelse, sikre godt patient- og arbejdsmiljø og skabe den bygningsmæssige kapacitet, som optageområdets aktivitet forudsætter.

En væsentlig del af Generalplanen drejer sig om renovering og modernisering af eksisterende bygninger og installationer, og i denne sag behandles fire delprojekter:

Renovering af sengebygningen, Højhuset

Regionsrådet godkendte i september 2015 en projekteringsbevilling til forundersøgelser og udarbejdelse af projektforslag vedrørende renovering og modernisering af Højhuset, den centrale sengebygning på Regionshospitalet Horsens. Rådgiverne COWI/Friis & Moltke har nu udarbejdet et projektforslag, som fremlægges til godkendelse, se bilag 3-7.

Højhuset har ni etager, et samlet areal på 15.682 kvadratmeter og er opført i 1970. Bygningen er kun renoveret i afgrænsede, mindre områder siden dette tidspunkt. Det er grundlæggende en sund bygning, men en totalrenovering og modernisering er påkrævet for igen at kunne tilbyde tidssvarende forhold for patienter og personale. Der er udfordringer med arbejdsmiljøet i bygningen, og der er udstedt flere påbud fra Arbejdstilsynet over de seneste år. Der er behov for at gennemføre sengeudtynding, og derved muliggøre indretning af sengestuer og toilet- og baderum, så de lever op til gældende standarder. Bygningens klimaskærm og tekniske installationer er udtjente og kræver udskiftning.

Bygningen rummer på plan 0 og 1 en række kliniske støttefunktioner såsom sterilcentral og centrallaboratorium. Plan 3 og 8 er primært tekniketager, og de øvrige fem etager rummer udelukkende sengeafsnit, herunder intensivafsnit samt opvågningsafsnit. Renoveringen er planlagt i fire etaper, hvoraf denne bevillingsansøgning omfatter etape 1-3, som primært dækker over de patientrelaterede områder samt tekniketagerne. Etape 4 vedrører primært Plan 1. For nærmere beskrivelse se bilag 2.

Gennemførelsen af renoveringen skal etapeopdeles for at sikre, at der ikke sker en nedgang i aktiviteten i perioden. Renoveringen gennemføres etagevist med to eller tre etager ad gangen. Nye Nord, som forventes ibrugtaget til patienter den 1. januar 2019, er en del af gennemførelsesstrategien for højhusrenoveringen og vil midlertidigt blive anvendt til genhusning af de berørte sengeafsnit under renoveringen af Højhuset. Størstedelen af sengestuerne udføres som 2-sengsstuer. Regionens Designguide for Hospitalsbyggeri foreskriver ensengsstuer, og der er derfor tale om en fravigelse fra den regionale standard. Dette gøres på basis af den eksisterende bygnings geometri, hvor en nyindretning med ensengsstuer ville have givet dårlig areal-udnyttelse, idet bygningen langt overvejende består af støbte bærende vægge og have udfordret den efterfølgende kliniske drift af sengeafdelingerne og givet væsentlig øget behov for nybyg af erstatnings-sengestuer. Det er derfor vurderet, at den foreslåede løsning er den bedste udnyttelse indenfor de givne rammer.

Med henblik på at mindske gener for patienter og personale foregår renoveringen alene på etager, der er fuldstændigt tømt for patienter. Det må dog påregnes, at patienter, pårørende og personale i de anvendte dele af bygningen løbende i hele udførelsesfasen må tåle at opleve gener fra byggeriet i form af primært støj. Udførelsen vil ske med særligt fokus på at mindske generne, men det vil ikke kunne undgås, at disse i perioder vil være betydelige.

Anlægsprojektet gennemføres ved begrænset udbud med prækvalifikation, eventuelt med forhandling, tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige.

Underkriterierne pris og kvalitet vægtes hver med 50 % i bedømmelsen. Underkriteriet Kvalitet vil i samarbejde med rådgiver blive nærmere defineret inden udbud som en kombination af eksempelvis proces, organisation, kvalitetssikring, logistik og trimmet udførelse. Der er tale om en kompleks renoveringsopgave, hvor det skal sikres at den kliniske drift i bygningen kan fortsætte på de etager, som ikke er direkte berørt i den enkelte etape. Det er derfor vigtigt at udvælge entreprenører med erfaring med sygehusprojekter, entreprenører med egenproduktion, som har tilstrækkelig kapacitet samt likviditet til at løfte opgaven.

Udbuddet gennemføres i tre storentrepriser: Nedbrydning/sanering, installationer og komplettering. I det videre arbejde overvejes det at samle installationer- og kompletteringsentrepriserne til en samlet hovedentreprise for renoveringen, med det formål at sikre et fornuftigt antal bydende entreprenører og samtidigt begrænse bygherrens styring og koordinering af grænseflader mellem disse entrepriser. Opgaven udbydes som en samlet opgave, med kontrakt for Etape 1 og option på de efterfølgende to etaper, så der er mulighed for at udbyde til anden side på de efterfølgende etaper, hvis samarbejde eller optionspriser ikke vurderes optimale. Enkelte specialiserede svagstrømsentrepriser holdes ude af stor-/hovedentreprisen og gennemføres som bygherreleverance ved udbud i fagentreprise.

Økonomi for renovering af højhuset

Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om udfordringer ved at holde udgifterne til renovering indenfor den oprindeligt budgetterede ramme. Projektet og budget er tilpasset, og der søges nu om en anlægsbevilling på 135,133 mio. kr. (indeks 95,8). Herudover har regionsrådet tidligere godkendt en leasingramme til gennemførelse af energi-projekter på Regionshospitalet Horsens, hvoraf der planlægges anvendt 50,295 mio. kr. (indeks 95,8) til projekter i forbindelse med renoveringen af Højhuset.

I tillæg til ovenstående er der i september 2015 afgivet bevilling til projektering på 8,0 mio. kr.

Rådgiverne har i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget også udarbejdet en tidsplan og oplæg til periodisering af udgifterne over en femårig periode. Baseret på erfaringer med renoveringsprojekter er profilen for anlægsbevillingen forlænget til seks år. Hvis processen skrider frem uden forsinkelser, hurtigere end forudsat i bevillingsprofilen, vil der på et senere tidspunkt blive foretaget de nødvendige justeringer af bevillingen.

Der vil i den videre projektering blive arbejdet med optioner, således at det er muligt at tilpasse omfanget af de enkelte etaper til resultatet af de afholdte licitationer. Der forventes konkret besparelsesmuligheder på delarbejder i projektet for 7,8 mio. kr., som kan udgå, hvis licitationsresultatet ikke er gunstigt.

Etablering af nye omklædningsrum

I forbindelse med renovering af Akutafdelingen og etablering af ny adgang for gående er det nødvendigt at nedlægge et omklædningsrum med 108 omklædningspladser. Som erstatning herfor planlægges det at indrette 190 nye omklædningspladser i kælderen under Regionspsykiatrien, som er forbundet med somatikken via underjordisk gangsystem. Udover at løse et genhusningsbehov løser projektet således samtidig en aktuel udfordring med underkapacitet af omklædningsrum på Regionshospitalet Horsens. Kælderen rummer i dag journal-arkiver, rengøringsrum og depot. Disse funktioner kan umiddelbart genplaceres i andre kælderlokaler på hospitalet. Delprojektet indgår i den samlede Generalplan for Regionshospitalet Horsens.

Der blev for to år siden gennemført en identisk indretning og renovering af nabolokaler, og der er således gode erfaringer at trække på til det nuværende delprojekt. Rådgiverhonoraret vurderes at udgøre under 0,5 mio. kr., og opgaven kan derfor tildeles ved underhåndsbud. Det ønskes at anvende den samme rådgiver, som gennemførte opgaven for to år siden, for at udnytte viden og erfaring bedst muligt og derved sikre en fornuftig pris og en god kvalitet.

Selve entreprisen udbydes i begrænset hovedentreprise uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være Laveste pris.

Økonomi for indretning af omklædningsrum

Der er ikke tidligere bevilget midler til dette delprojekt. Det samlede budget inkl. rådgivning udgør 3,3 mio. kr. (indeks 95,8).

Renovering af Bygning 6

Bygning 6 er opført i 1969, er 5.420 kvadratmeter og rummer Røntgen og Skanning på plan 2, ambulatorier på plan 1, køkken og kantine på plan 0, og derudover en kælder på 1.458 kvadratmeter. Delprojektet rummer primært en energi-renovering, der omfatter bygningens facader og centrale installationer. I forbindelse med udskiftning af billeddiagnostisk udstyr er mindre dele af installationerne udskiftet, men hovedparten er urenoveret siden opførelsen og er nu udtjent ligesom de snart 50 år gamle facader. Der opleves betydelige arbejdsmiljømæssige gener i bygningen i form af træk, mangelfuld køling og luftskifte på grund af defekte vinduer og forældede varme- og ventilationsinstallationer. Den vestligste del af bygningen er tilbygget i 2012 og er ikke indeholdt i denne renovering. Udover renovering af klimaskærm og installationer fremtidssikres bygningen også ved reservation af arealer til en eventuel fremtidig udvidelse af hospitalets MR-scanner-kapacitet.

Bygning 6 indeholder en betydelig mængde investeringstungt medico-teknisk udstyr, der ikke er udtjent, hvorfor det økonomisk er fornuftigt at renovere den eksisterende bygning og ikke bygge nyt. Bygningen vil efter renovering være en velfungerende afdeling for Røntgen og Skanning, med areal afsat til eventuel fremtidig udvidelse af kapaciteten.

Renoveringen er budgetteret til 19,0 mio. kr. (indeks 95,8) hvoraf 5,4 mio. kr. (indeks 95,8) forventes afholdt via den tidligere godkendte leasingramme til gennemførelse af energiprojekter. Der søges på nuværende tidspunkt midler til udarbejdelse af projektmateriale, og det forventes, at regionsrådet omkring årsskiftet 2018/2019 vil blive præsenteret for projektmaterialet til godkendelse sammen med ansøgning om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Økonomi for renovering af Bygning 6

Der søges i denne sag en bevilling til gennemførelse af forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for renovering af Bygning 6. Rådgiverydelsen er budgetteret til 0,737 mio. kr. (indeks 95,8) og ønskes udbudt i EU-udbud med prækvalifikation.

Renovering af kloakker

Regionshospitalet Horsens fik i 2016 udført en TV-inspektion af 25 % af kloaknettet. Konklusionen var, at kloaknettet skulle renoveres indenfor fem år for at undgå sammenbrud og tilstopninger. På den baggrund bevilgede regionsrådet den 22. februar 2017 3,4 mio. kr. fra puljen til drifts- og vedligeholdsnødvendige projekter til renovering af de mest presserende kloakforhold.

Regionshospitalet Horsens ønsker at fortsætte arbejdet med renovering af de eksisterende kloakker. Anlægsbevillingen finansieres indenfor den økonomiske ramme for Generalplanen for Regionshospitalet Horsens.

Rådgiverydelsen er under tærskelværdien og kan derfor tildeles uden udbud. Selve renoveringsarbejdet udbydes i henhold til tilbudsloven i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Økonomi

Med godkendelsen af bevillingerne på denne dagsorden gives Regionshospitalet Horsens fire anlægsbevillinger; en til renovering af højhuset på 146,7 mio. kr., en til etablering af omklædningsrum på 3,582 mio. kr., en til projektering af renovering af Bygning 6 på 0,8 mio. kr. samt en til fortsat renovering af kloakkerne på 3,256 mio. kr., alle i indeks 104,0. Når der tages højde for forskellen i indeks stemmer dette overens med dagsordensteksten. De fire anlægsbevillinger finansieres af puljen til anlægsprojekter med 149,338 mio. kr. samt Generalplanens justeringsreserve med 5,0 mio. kr.

Som bilag til dagsordenspunktet kan ses opdateret anlægsoverslag for Generalplanen på Regionshospitalet Horsens.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der minus 9,94 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2018. Det forventes, at der i de kommende måneder vil blive tilbageført midler til puljen fra allerede afgivne anlægsbevillinger, hvor projektet enten er forsinket, eller der er konstateret mindreforbrug.

Sociale klausuler og bæredygtighed

Region Midtjyllands klausuler vedrørende lære- og praktikpladser, såvel som regionens Agenda 21, følges i de projekter, der ligger indenfor reglernes anvendelsesområde. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at projektforslag for renovering af Højhuset godkendes,

at delprojekt "Renovering af Højhuset" gennemføres i storentreprise med mulighed for at samle i hovedentreprise i begrænset udbud med prækvalifikation med mulighed for forhandling, og med tildelingskriteriet Økonomisk mest fordelagtige tilbud,

at delprojekt "Etablering af nye omklædningsrum" gennemføres med direkte tildeling for rådgiverydelsen, og at anlægsprojektet efterfølgende udbydes i hovedentreprise i begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet Laveste pris,

at totalrådgivningsydelsen ved delprojekt "Renovering af bygning 6" udbydes i EU-udbud med prækvalifikation, med tildelingskriteriet Økonomisk med fordelagtige tilbud,

at delprojekt "Kloakrenovering" fortsættes i 2018 og 2019,

at Regionshospitalet Horsens gives fire separate anlægsbevillinger til ovennævnte delprojekter på samlet 142,2 mio. kr. (indeks 95,8) i perioden 2018-2023, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 7.

Hospitalsudvalget indstillede,

at projektforslag for renovering af Højhuset godkendes,

at delprojekt "Renovering af Højhuset" gennemføres i storentreprise med mulighed for at samle i hovedentreprise i begrænset udbud med prækvalifikation, med mulighed for forhandling og med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud,

at delprojekt "Etablering af nye omklædningsrum" gennemføres med direkte tildeling for rådgiverydelsen, og at anlægsprojektet efterfølgende udbydes i hovedentreprise i begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris,

at totalrådgivningsydelsen ved delprojekt "Renovering af bygning 6" udbydes i EU-udbud med prækvalifikation med tildelingskriteriet økonomisk med fordelagtige tilbud,

at delprojekt "Kloakrenovering" fortsættes i 2018 og 2019,

at Regionshospitalet Horsens gives fire separate anlægsbevillinger til ovennævnte delprojekter på samlet 142,2 mio. kr. (indeks 95,8) i perioden 2018-2023, og

at der gives rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 7.

Nicolaj Bang og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev den 23. november 2016 orientereret om udfordringer ved det oprindeligt afsatte budget for renovering af Højhuset. 

Vækstforum har vedtaget at nedsætte en forprojektgruppe for at få udarbejdet et forslag til en midtjysk teknologipagt, som skal sikre, at de midtjyske virksomheder i fremtiden har adgang til de rette kompetencer.

Det overordnede ansvar for teknologipagten forankres i regionsrådet og i vækstforum, der to gange årligt drøfter teknologipagtens fremdrift. Teknologipagtens fremdrift forankres i "rådet for fremtidens kompetencer", der oprettes ved en samtidig nedlæggelse af Uddannelsesrådet, MEA's akademiråd og det Midtjyske kompetenceråd.  

Danmark vil i 2025 mangle op i mod 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater og 19.000 it-specialister. Derfor lancerede regering den 25. januar 2018 en dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede. Holland lancerede i 2013 en teknologipagt for at løse en tilsvarende udfordring. Formålet var at få uddannelsesinstitutioner, virksomheder og det offentlige system til at samarbejde om at tilvejebringe flere tekniske og naturvidenskabelige kandidater, de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Math). En stor del af succesen med den hollandske teknologipagt har været den regionale implementering.

I vækstpartnerskabsaftalen med regeringen vil vækstforum for Region Midtjylland samarbejde med regeringen om udviklingen af en teknologipagt. Vækstforum vedtog derfor den 12. september 2017 at nedsætte en forprojektgruppe med det formål at udarbejde et forslag til en midtjysk teknologipagt, der samtidig bliver Danmarks første regionale teknologipagt. Forarbejdet til teknologipagten er sket i et bredt samarbejde mellem relevante regionale og lokale parter.

Den midtjyske teknologipagt skal sikre, at flere personer i Midtjylland vælger teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser, at flere lærer om teknologi og naturvidenskab, og at flere efteruddanner sig inden for teknologi og naturvidenskab.

Den midtjyske teknologipagt implementeres gennem følgende seks temaer, der er udvalgt af vækstforum:

1. STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner - Øge tilgangen til styrkepositionerne
2. Piger og STEM - Flere piger skal vælge en STEM-uddannelse  
3. Teknologiambassadører – Kulturændringer på STEM-området
4. Informatik på alle uddannelsesniveauer – Fremtidssikring af arbejdsstyrken  
5. Iværksætteri – Fremtidens tech-virksomheder skal starte i Midtjylland
6. Kompetenceudvikling – Nye kompetencer skal sikre vækst i fremtiden            

Organisering

Regionsrådet og vækstforum har det overordnede ansvar for teknologipagten. Teknologipagten udmøntes gennem en række indsatser fordelt på de seks temaer. Vækstforum indstiller til regionsrådet én gang årligt midler til teknologipagtsaktiviteter. Derudover drøfter regionsrådet og vækstforum to gange årligt teknologipagtens fremdrift.

Medio 2020 vedtager regionsrådet og vækstforum nye temaer for teknologipagten.  

Ansvaret for teknologipagtens fremdrift forankres i "rådet for fremtidens kompetencer", som foreslås oprettet samtidig med en nedlæggelse af Uddannelsesrådet, MEA's akademiråd og det midtjyske kompetenceråd. Dette betyder blandt andet, at rådet opretter en handlingsplan på baggrund af teknologipagten og opstiller regionale målsætninger med udgangspunkt i regeringens digitale vækststrategi.

Vækstforum behandlede oprettelsen af "Rådet for fremtidens kompetencer" den 19. marts 2018. Rådet nedsættes umiddelbart efter regionsrådets godkendelse. Der er i et bilag beskrevet forslag til sammensætning af rådet samt indstillingskriterier, som blandt andet sikrer overholdelse af ligestillingsloven. Rådet vil bestå af i alt 23 repræsentanter fordelt på en række relevante organisationer. De indkomne indstillinger fra organisationerne vil blive forelagt regionsrådet medio 2018, hvorefter regionsrådet kan foretage udpegning.

Ved regionsrådets godkendelse lanceres teknologipagten gennem en konference maj 2018 for hele det brede partnerskab. Rådet for fremtidens kompetencer afrapporterer om teknologipagtens fremdrift to gange årligt. Medio 2020 indstiller rådet nye temaer til regionsråd og vækstforum. Til at bistå rådet nedsættes der et STEM-sekretariat.

Økonomi

I udmøntning af teknologipagten indgår: erhvervsudviklingsmidler, EU-strukturfonde samt en målretning af de regionale udviklingsmidler til ungdomsuddannelsesområdet. Sidstnævnte kun under forudsætning af regionsrådets tilslutning til vækstforums anbefaling på regionsrådsmødet den 25. april 2018. Anbefalingen behandles i et andet punkt på denne dagsorden.

Der vil ligeledes kunne indgå andre finansieringskilder, afhængig af samarbejdspartnere.

Udvalg for regional udvikling og regionsrådet vil fortsat skulle tage stilling til de initiativer under teknologipagten, som retter sig mod ungdomsuddannelserne og finansieres via de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at den midtjyske teknologipagt godkendes,

at nedlæggelsen af Uddannelsesrådet godkendes, og

at oprettelsen og sammensætningen af "rådet for fremtidens kompetencer" godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den midtjyske teknologipagt godkendes,

at nedlæggelsen af Uddannelsesrådet godkendes, og

at oprettelsen og sammensætningen af "rådet for fremtidens kompetencer" godkendes.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede punktet på sit møde den 19. marts 2018, hvor de godkendte den midtjyske teknologipagt.

Regionsrådet har modtaget en anbefaling fra vækstforum om, at en del af den regionale uddannelsespulje anvendes til at understøtte den midtjyske teknologipagt. Anbefalingen vil have betydning for, hvordan udvalget for regional udvikling og regionsrådet kan anvende uddannelsespuljen. 

Det er administrationens vurdering, at de nye retningslinjer vil sikre større effekt af regionsrådets midler og samtidig nedbringe administrationsomkostningerne vedrørende puljen.  

Vækstforum har foreslået ændringer i forhold til uddannelsespuljen, som vil have betydning for, hvordan udvalget for regional udvikling og regionsrådet fremover anvender den regionale uddannelsespulje. Det vil blandt andet betyde, at størstedelen af midlerne i uddannelsespuljen fremover målrettes teknologipagtens aktiviteter på området for ungdomsuddannelser.

Med de nye retningslinjer vil uddannelsespuljen fremover blive delt i to puljer: Den regionale uddannelsespulje og den åbne pulje. Den regionale uddannelsespulje vil udgøre 75 % af midlerne, som frem til 2022 foreslås øremærket til at understøtte teknologipagtens aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Et eksempel kan være at få flere piger til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Den åbne pulje vil udgøre de resterende 25 %, som kan bruges til at understøtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. På den måde vil regionsrådets midler i uddannelsespuljen både understøtte den midtjyske teknologipagt og andre udviklingsprojekter.

Temaet for uddannelsespuljen frem til 2022 vil med de nye retningslinjer stemme overens med anbefalingerne fra Uddannelsesrådet, som går på, at temaet for 2018 skulle være digital dannelse og digitale kompetencer. Der vil dog ske en ændring i forhold til valg af temaer. Fremover vil regionsrådet og vækstforum vedtage nye temaer for teknologipagten hvert andet år, hvor udvalg for regional udvikling tidligere har vedtaget temaer to til tre gange årligt. Der vedtages således ikke nye temaer før til 2020. I forhold til udmøntningen af uddannelsespuljen vil der fremover blive én årlig ansøgningsrunde, hvilket vil nedbringe administrationsomkostningerne. Ansøgningsrunden vil som udgangspunkt ligge i foråret, men for 2018 vil uddannelsespuljen dog udmøntes den 26. september 2018.

Regionsrådet vil med de nye retningslinjer fremover også have mulighed for at anvende uddannelsespuljen til støtte af anlæg, efteruddannelse, transport mv., hvilket tidligere ikke har været muligt på grund af regionale prioriteringer. Det er administrationens vurdering, at fravigelsen fra tidligere regionale prioriteter er formålstjenligt, hvis der ses på temaerne i den midtjyske teknologipagt.

Fremover vil det med de nye retningslinjer også være et kriterium for ansøgninger, at potentielle projekter understøtter FN's bæredygtighedsmål, hvilket er i overensstemmelse med det forrige regionsråds beslutning om, at FN's 17 bæredygtige verdensmål skal være den strategiske ramme for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. Endvidere vil der i forhold til ansøgninger være fokus på samspil med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer. Det er desuden fortsat en forudsætning for bevillinger, at projekter gennem uddannelsespuljen medfinansieres gennem økonomi, personaleressourcer samt viden og faciliteter.  

Administrationen vurderer, at de nye retningslinjer vil sikre større effekt af regionsrådets uddannelsespulje og nedbringe administrationsomkostningerne vedrørende uddannelsespuljen. Blandt andet gennem større projekter og større synergi i den samlede projektportefølje. 

Om uddannelsespuljen

Regionsrådet i Region Midtjylland kan gennem den regionale uddannelsespulje understøtte den regionale udviklingsplan og yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Regionsrådet har de seneste 10 år bevilliget ca. 200 mio. kr. fordelt på 200 projekter. Eksempler på projekter, der har modtaget støtte, er: "Flere unge i erhvervsuddannelse", der modtog 10 mio. kr., og "Eleven som verdensborger", der modtog 80.000 kr.

Økonomi 

Ved regionsrådets tilslutning til vækstforums anbefaling vil regionsrådet i årene 2018-2022 øremærke op imod 55 mio. kr. til teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Vækstforum vil derudover kunne iværksætte initiativer via indstilling til Erhvervsstyrelsen og regionsrådet om anvendelsen af EU Strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Udvalget for regional udvikling og regionsrådet vil fortsat skulle tage stilling til de initiativer under teknologipagten, som retter sig mod ungdomsuddannelserne og finansieres via de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet. Økonomien for teknologipagtsinitiativerne præsenteres i forbindelse med eventuelle bevillinger.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at regionsrådet tilslutter sig vækstforums anbefaling om anvendelsen af den regionale uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsaktiviteter i årene 2018-2022, og

at de nye retningslinjer for uddannelsespuljen godkendes. 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet tilslutter sig vækstforums anbefaling om anvendelsen af den regionale uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsaktiviteter i årene 2018-2022, og

at de nye retningslinjer for uddannelsespuljen godkendes.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Undervisningsministeriet har bedt regionsrådet om en indstilling vedrørende en udbudsrunde af den nyoprettede erhvervsuddannelse som ambulancebehandler. SOSU Østjylland har indsendt en ansøgning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at huse uddannelsen. Regionsrådet skal afgive indstilling vedrørende erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2.

Administrationen vurderer, at SOSU Østjylland som uddannelsessted vil give det bedst mulige afsæt for at tilvejebringe kvalificeret arbejdskraft til de danske præhospitaler til gavn for de midtjyske borgere.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2.

SOSU Østjylland har ansøgt om at få udbuddet af ambulancebehandleruddannelsen placeret på sin afdeling i Silkeborg. Ambulancebehandleruddannelsen oprettes ved nedlæggelsen af den nuværende redderuddannelse med specialerne autohjælp og ambulanceassistent. Ændringen sker som følge af, at den præhospitale opgave de seneste år er ændret markant fra at være en transportopgave til i langt højere grad at være en sundhedsfaglig monitorering og behandling af patienter under transporten. Indstillingen skal sendes til undervisningsministeriet senest mandag den 14. maj 2018.

Ansøgning

I ansøgningen er SOSU Østjylland blevet bedt om at forholde sig til de fire reformmål fra erhvervsskolereformen: antal ansøgere, frafald, beskæftigelsesfrekvens og elevernes trivsel og virksomhedstilfredshed.

I forhold til de fire reformmål vurderes SOSU Østjylland således:

Antal ansøgere fra 9. og 10. Klasse

Overordnet set har SOSU Østjylland oplevet et fald på elever på 14,2 % fra 2016 til 2017, hvis der ses på indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Dette skal ses i relation til et generelt fald i hele landet. Det skal dog bemærkes, at SOSU Østjyllands afdeling i Silkeborg har oplevet en stigning i elever på 24 % fra 2016 til 2017.

Frafald

Frafaldet på grundforløbet hos SOSU Østjylland ligger samlet set over landsgennemsnittet. Dog ligger SOSU Østjylland under landsgennemsnittet, hvis der ses på frafald efter grundforløbet.

Beskæftigelsesfrekvens

Det har ikke været muligt for SOSU Østjylland at tilvejebringe egentlige tal for beskæftigelsesfrekvensen for ambulanceassistenter. SOSU Østjylland henviser derfor til en faglig organisation, der peger på mangel på arbejdskraft inden for området.

Elevernes trivsel og virksomhedstilfredshed

Ses der på elevernes trivsel, ligger SOSU Østjylland over landsgennemsnittet. Ligeledes ligger SOSU Østjylland over landsgennemsnittet, når der ses på virksomhedstilfredsheden.

Administrationens vurdering  

Overordnet set vurderes SOSU Østjylland at ligge fornuftigt i forhold til landsgennemsnittet i forhold til de fire reformmål. Desuden bør der lægges vægt på, at SOSU Østjylland har indgået en samarbejdsaftale med College360 i Silkeborg, så det bliver muligt at indkvartere et antal elever på skolehjem i forbindelse med skoleophold.

SOSU Østjylland i Silkeborg huser Danmarks eneste præhospitale uddannelsesafdeling, Dansk Præhospital Uddannelses Center. Den lægefaglige direktør ved præhospitalet i Region Midtjylland har erklæret sin støtte til SOSU Østjyllands ansøgning, blandt andet på grund af, at SOSU Østjylland i Silkeborg har gode muligheder for at samarbejde med MidtSim på Aarhus Universitetshospital. MidtSim er et af Danmarks mest moderne simulationscentre og vil være med til at skabe gode undervisningsrammer for de studerende på ambulancebehandleruddannelsen. Det vurderes derfor, at SOSU Østjylland som uddannelsessted vil give det bedst mulige afsæt for, at præhospitalerne i Danmark kan få veluddannede og langt mere sundhedsfagligt fokuserede medarbejdere end i dag. Dette vil sikre borgerne den bedst mulige service og hjælp i fremtiden. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at SOSU Østjyllands ansøgning indstilles til godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at SOSU Østjyllands ansøgning indstilles til godkendelse.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Genvej til Europa" har siden 2014 været drevet som et udviklingsprojekt og har medvirket til en mærkbar styrkelse af det midtjyske kulturlivs engagement i Europa. Samtidig har Genvej til Europa spillet en væsentlig rolle i det regionale kultursamarbejde under og efter Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Genvej til Europas overordnede formål er at styrke internationalt udsyn og samarbejde på kulturområdet og at bidrage til målsætningen om Midtjylland som en international vækstregion. På det konkrete plan skal Genvej til Europa være til stede som en ressource, midtjyske kulturprojekter kan trække på, når udvikling gennem europæisk samarbejde giver mening.

Baggrund

Genvej til Europa blev påbegyndt i september 2014 i et samarbejde mellem Region Midtjylland, Central Denmark European Office (CDEU) og Aarhus 2017. Projektet har været finansieret af regionen med 1 mio. kr. om året og af CDEU med 240.000 kr.

Der er i perioden indsendt i alt 25 ansøgninger til internationale fonde, og der er indtil nu godkendt syv nordiske og syv europæiske projekter med et samlet tilskud på 7,1 mio. kr.

Herudover har Genvej til Europa arbejdet med en række projekter, som ikke (endnu) har fremsendt ansøgninger. Flere af disse har indledt internationale samarbejder uden tilskud. I øjeblikket arbejder ca. 10 projekter med en ansøgning til EU.

Ud over den direkte kontakt og rådgivning til projekterne har Genvej til Europa i den forløbne periode arrangeret en lang række aktiviteter om videndeling og kompetenceudvikling. Det er således lykkedes at skabe et netværk af aktører og kommunale embedsmænd, som deler erfaringer og idéer fra det konkrete projektarbejde.

I forbindelse med det regionale kultursamarbejde efter Aarhus 2017 er det internationale samarbejde og dermed Genvej til Europa blevet nævnt som et af de vigtigste områder. Det er en opgave, som de enkelte kommuner ikke kan løfte hver for sig. Derfor betragtes Genvej til Europa som en regional opgave og et uundværligt værktøj til at realisere den ambition, der er udtrykt i kultursamarbejdets navn: Europæisk kulturregion.

Genvej til Europa 2018-2020

Hvis Genvej til Europa fortsættes i perioden 2018-2020, vil det blive videreført som en selvstændig projektorganisation under CDEU-kontoret. Det vil blive ledet af en styregruppe udpeget af CDEU-kontoret, Region Midtjylland og det nye, regionale kultursamarbejde Europæisk Kulturregion. Endvidere nedsættes en arbejdsgruppe omkring projektet med repræsentanter fra regionen og kommunerne.

For Genvej til Europas virksomhed i den kommende periode gælder det, at:

• Genvej til Europa fortsætter med en kombination af direkte, individuel rådgivning og forskellige former for netværksmøder, hvor ekspertbistand kobles med mulighed for erfaringsudveksling mellem deltagerne.
• rådgivningen ikke stopper, når tilskuddet fra EU er i hus, men fortsætter i projektets gennemførelsesfase.
• rådgivningen indeholder kompetenceudvikling for både aktører og kulturkonsulenter, så indsatsen forankres både i institutionerne, i kommunerne og i regionen.

 Aktiviteterne er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag.

Økonomi

En fortsættelse af Genvej til Europa frem til 31. august 2020 forudsætter en bevilling fra kulturudviklingsmidlerne på 2 mio. kr. CDEU's medfinansiering beløber sig i hele perioden til 480.000 kr.

Status for kulturudviklingsmidlerne fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår desuden en bevilling til aktiviteter på kulturmødet på Mors, der indgår i en anden indstilling på denne dagsorden.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at bevilling til Central Denmark European Office på 2 mio. kr. til en fortsættelse af Genvej til Europa i perioden 1. september 2018 til 31. august 2020 godkendes. Bevillingen fordeler sig med 0,33 mio. kr. i 2018, 1 mio. kr. i 2019 og 0,67 mio. kr. i 2020.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at bevilling til Central Denmark European Office på 2 mio. kr. til en fortsættelse af Genvej til Europa i perioden 1. september 2018 til 31. august 2020 godkendes. Bevillingen fordeler sig med 0,33 mio. kr. i 2018, 1 mio. kr. i 2019 og 0,67 mio. kr. i 2020.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den første bevilling til Genvej til Europa den 19 marts 2014. Siden har regionsrådet godkendt forlængelser af projektet 29. oktober 2014 og 31. maj 2017.

Kulturmødet på Mors har udviklet sig til et vigtigt kulturpolitisk forum, og administrationen planlægger i samarbejde med fire kulturfaglige netværk en række aktiviteter på mødet i 2018. Der er tale om aktiviteter inden for områderne museer, scenekunst, børne- og ungekultur samt kultur og sundhed. De samlede aktiviteter beløber sig til 460.000 kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 150.000 kr.

Kulturmødet på Mors har udviklet sig til at være et vigtigt forum for politikere, kulturfolk og borgere. Region Midtjylland har de seneste år deltaget på kulturmøderne med en række aktiviteter i samarbejde med kulturfaglige netværk i regionen, hvilket har været med til at synliggøre Region Midtjyllands kulturindsats. Fordi det er et vigtigt forum, og det tidligere har været med til at synliggøre regionens kulturindsats, er det administrationens vurdering, at Region Midtjylland ligeledes igen i år bør deltage sammen med kulturfaglige netværk. En kort beskrivelse af de kulturfaglige netværk er vedhæftet som bilag.

Til kulturmødet i 2018, hvor temaet er "at bygge bro" foreslås det, at regionen fortsætter samarbejdet med de kulturfaglige netværk med følgende aktiviteter:

Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU): Huseum

Der åbnes et midlertidigt museum i et privat hjem i Nykøbing Mors, hvor publikum inviteres indenfor for at drøfte, hvad og hvilke genstande der kan være med til at fortælle noget væsentligt om den tid, vi lever i. Samtidig vil der i husets carport blive arrangeret debatter om museer og kultur mellem politikere, museumsfolk, kulturpersoner og borgere. Museerne ønsker med et nik til årets tema på kulturmødet "at bygge bro" mellem borgerne og museerne. 

Scenekunstnetværket (SceNet): Scenekunsten bygger bro

SceNet ønsker at videreudvikle sidste års koncept "Scenekunsten bygger bro". Det vil primært ske gennem samtaler mellem teaterfolk og politikere. Udgangspunktet er konkrete projekter fra Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der vil blive gået i dybden med emner som publikumsinddragelse, børn og unge, og hvordan scenekunsten kan bidrage til lokalsamfund og lokal selvforståelse.

Netværk for Børne- og Ungekultur i Midtjylland (BUM): Unge, kunst og bæredygtighed

BUM ønsker at gennemføre tre saloner/paneldebatter om bl.a. kunst, bæredygtig dannelse, FN's verdensmål og unges rolle heri. De unge vil selv deltage aktivt som oplægsholdere og paneldeltagere, og debatterne vil blive faciliteret og perspektiveret af forskere på området.

De ovenstående aktiviteter tænkes gennemført i samarbejde med landsdækkende organisationer. Aktiviteterne er nærmere beskrevet i de vedhæftede bilag.

Kultur og Sundhed

Administrationen indstiller desuden, at der ud over bevillingen til de ovenstående aktiviteter afsættes et rammebeløb på 25.000 kr. til aktiviteter om kultur og sundhed. Aktiviteterne vil blive planlagt i samarbejde med "Tid til Læsning" og "Netværket om Kultur og Sundhed". Aktiviteterne er endnu ikke planlagt i detaljer. Derfor er der heller ikke et detaljeret budget.

Andre aktiviteter på Kulturmødet

• Region Midtjylland planlægger sammen med Europæisk Kulturregion at afholde det årlige kulturforum i forbindelse med Kulturmødet på Mors. Udgifterne til Kulturforum, der er på 200.000 kr., afholdes over budgettet for Europæisk Kulturregion.
• Region Midtjylland deltager sammen med Region Nordjylland i Nordic Culture Camp, et internationalt arrangement for unge. Der er afsat 10.000 kr. af den administrative kulturpulje.

Økonomi

De samlede udgifter til aktiviteterne på Kulturmødet er budgetteret til 460.000 kr. Region Midtjylland søges om 150.000 kr.

Status for kulturudviklingsmidlerne fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår desuden en bevilling til Genvej til Europa, der indgår i en anden indstilling på denne dagsorden.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at der bevilges 50.000 kr. til Midtjyske Museers Udviklingsråds projekt: Huseum,

at der bevilges 40.000 kr. til Scenekunstnetværkets projekt: Scenekunsten bygger bro,

at der bevilges 35.000 kr. til Netværk for Børne- og Ungekulturs projekt: Unge, kunst og bæredygtighed,

at der bevilges et rammebeløb på 25.000 kr. til aktiviteter om kultur og sundhed, og

at bevillingerne gives under forudsætning af en samlet medfinansiering på mindst 50 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 50.000 kr. til Midtjyske Museers Udviklingsråds projekt: Huseum,

at der bevilges 40.000 kr. til Scenekunstnetværkets projekt: Scenekunsten bygger bro,

at der bevilges 35.000 kr. til Netværk for Børne- og Ungekulturs projekt: Unge, kunst og bæredygtighed,

at der bevilges et rammebeløb på 25.000 kr. til aktiviteter om kultur og sundhed, og

at bevillingerne gives under forudsætning af en samlet medfinansiering på mindst 50 %.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands kontaktforum for det regionale socialområde består af tre medlemmer fra regionsrådet og seks medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer, brugere samt pårørende. Det indstilles, at regionsrådet udpeger medlemmer og suppleanter til Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021.

Region Midtjylland har siden 2007 haft nedsat et regionalt kontaktforum på handicapområdet. Regionsrådet har på sit møde den 31. januar 2018 godkendt et revideret kommissorium for forummet, som betyder, at forummet ændrer navn til Region Midtjyllands kontaktforum for det regionale socialområde og samtidig alene får fokus på regionens specialiserede socialområde. Kommissoriet er vedlagt.

Kontaktforum for det regionale socialområde har til opgave at drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor det regionale socialområde samt være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem bruger- og pårørendeforeninger og Region Midtjylland.

Kontaktforummet består af ni medlemmer, der udpeges således: 

• Regionsrådet udpeger tre medlemmer fra regionsrådet. Regionsrådet udpeger en formand blandt de tre udpegede medlemmer fra regionsrådet.
• Regionsrådet udpeger i alt seks medlemmer og seks suppleanter blandt bruger- og pårørendeorganisationer, brugere samt pårørende på følgende måde:
  • Regionsrådet udpeger fire medlemmer og fire suppleanter fra relevante bruger- og pårørendeorganisationer, der bredt repræsenterer de borgere, der bor og/eller bruger regionens tilbud på det sociale område.
  • Regionsrådet udpeger et medlem og en suppleant, der er bosiddende på et af Region Midtjyllands tilbud på det sociale område. Medlemmet udtræder, såfremt vedkommende ikke længere er bosiddende på et af regionens tilbud.
  • Regionsrådet udpeger et medlem og en suppleant, der er pårørende til en beboer på et af Region Midtjyllands tilbud på det sociale område. Medlemmet udtræder, såfremt vedkommende ikke længere er pårørende for en beboer på et af regionens tilbud.

Medlemmerne udpeges for regionsrådets valgperiode.

Administrationen har indkaldt forslag til medlemmer og suppleanter til Kontaktforum for det regionale socialområde fra relevante organisationer og foreninger. Der er indkommet følgende indstillinger: 

Medlemmer

Jørgen Deichgræber fra Danske Handicaporganisationer (Landsforeningen LEV)

Gitte Foldager Pedersen fra Danske Handicaporganisationer (Landsforeningen Autisme)

Gitte Jensen fra Danske Handicaporganisationer (Diabetesforeningen)

Annette Bjørnskov Ness fra Landsforeningen Bedre Psykiatri

Leif Gjørtz Christensen fra Sind

Jette Sloth Flohr fra Hjerneskadeforeningen

Alice Sørensen fra FBU ForældreLANDSforeningen

Sissi Bøgild fra TABUKA - Landsorganisationen for nuværende og tidligere anbragte.

Suppleanter

Kristian Buhr fra Landsforeningen Bedre Psykiatri

Tove Tolstrup fra Sind

Der er ikke indstillinger til suppleanter fra Danske Handicaporganisationer, Hjerneskadeforeningen, FBU ForældreLANDSforeningen og TABUKA.

Administrationen har i indstillingen til regionsrådet af bruger- og pårørenderepræsentanter lagt vægt på 1) at repræsentanterne samlet set dækker det regionale socialområde og regionen bredt, 2) at repræsentanterne er bosiddende i Region Midtjylland, og 3) at der er repræsentanter for både voksenområdet og børne- og ungeområdet.

Ud fra en helhedsbetragtning indstiller administrationen, at Leif Gjørtz Christensen (Sind), Jørgen Deichgræber (Danske Handicaporganisationer), Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen) og Alice Sørensen (FBU ForældreLANDSforeningen) udpeges som medlemmer af forummet for perioden 2018-2021.

Det fremgår af kommissoriet, at der skal udpeges et medlem og en suppleant, der er bosiddende på et af Region Midtjyllands tilbud på det sociale område. Administrationen kan ikke pt. fremkomme med indstilling af en beboer til forummet grundet karakteren af beboernes udfordringer. Det indstilles derfor, at denne plads i valgperioden i stedet for besættes af Gitte Foldager Pedersen (Danske Handicaporganisationer).

Det fremgår ligeledes af kommissoriet, at der skal udpeges et medlem og en suppleant, der er pårørende til en beboer på et af Region Midtjyllands tilbud på det sociale område. Administrationen indstiller Gitte Christensen, der er pårørende til en beboer på et af Region Midtjyllands tilbud på det sociale område (Ulriksdal i Viborg), som medlem af kontaktforummet for perioden 2018-2021 som pårørenderepræsentant.

Det indstilles samtidig, at administrationen bemyndiges til at godkende suppleanter for medlemmer efter indstilling fra de respektive bruger- og pårørendeforeninger.

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takster til mødefora som Kontaktforum for det regionale socialområde. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer. 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udpeger tre regionsrådsmedlemmer til Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at regionsrådet udpeger en formand for Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021 blandt de udpegede regionsrådsmedlemmer,

at Leif Gjørtz Christensen (Sind), Jørgen Deichgræber (Danske Handicaporganisationer), Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen) og Alice Sørensen (FBU ForældreLANDSforeningen) udpeges som medlemmer af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at der ikke udpeges en beboer på en af regionens sociale tilbud som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021, men at Gitte Foldager Pedersen (Danske Handicaporganisationer) udpeges som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at Gitte Christensen udpeges som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021 som pårørenderepræsentant,

at administrationen bemyndiges til at godkende suppleanter for medlemmer efter indstilling fra de respektive brugere- og pårørendeforeninger og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Regionsrådet vedtog,

at udpege Steen Jakobsen, Birgit M. Christensen og Jacob Isøe Klærke som medlemmer til Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at udpege Steen Jakobsen som formand for Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021 blandt de udpegede regionsrådsmedlemmer,

at Leif Gjørtz Christensen (Sind), Jørgen Deichgræber (Danske Handicaporganisationer), Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen) og Alice Sørensen (FBU ForældreLANDSforeningen) udpeges som medlemmer af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at der ikke udpeges en beboer på en af regionens sociale tilbud som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021, men at Gitte Foldager Pedersen (Danske Handicaporganisationer) udpeges som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021,

at Gitte Christensen udpeges som medlem af Kontaktforum for det regionale socialområde for perioden 2018-2021 som pårørenderepræsentant,

at administrationen bemyndiges til at godkende suppleanter for medlemmer efter indstilling fra de respektive brugere- og pårørendeforeninger og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Jørgen Nørby, Anders Kühnau og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 31. januar 2018 godkendt kommissoriet for Kontaktforum for det regionale socialområde for valgperioden 2018 - 2021.  

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af tre medlemmer fra regionsrådet og seks medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer. Det indstilles, at regionsrådet udpeger medlemmer og suppleanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2018-2021.

Region Midtjylland har siden 2009 haft nedsat et regionalt kontaktforum på psykiatriområdet, som har til opgave at drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor psykiatriområdet samt være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem bruger- og pårørendeforeninger og Region Midtjylland.

Regionsrådet har på sit møde den 31. januar 2018 godkendt kommissoriet for Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for valgperioden 2018-2021 (vedlagt).

Det regionale kontaktforum består af ni medlemmer, der udpeges således: 

• Regionsrådet udpeger tre medlemmer fra regionsrådet. Regionsrådet udpeger en formand blandt de tre udpegede medlemmer fra regionsrådet.
• Regionsrådet udpeger seks faste medlemmer og seks suppleanter efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet.

Medlemmerne udpeges for regionsrådets valgperiode.

Administrationen har indkaldt forslag til medlemmer og suppleanter fra relevante organisationer og foreninger. Der er indkommet følgende indstillinger:

Medlemmer:

• Annette Bjørnskov Ness fra Landsforeningen Bedre Psykiatri
• Leif Gjørtz Christensen fra Sind
• Tom Jul Pedersen (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) Midtjylland
• Anne Margrethe Gad Jørgensen fra DE9
• Anne Margrethe Gad Jørgensen fra OCD-foreningen
• Hanne Tranberg fra Depressionsforeningen
• Vinni Kjærgaard Jørgensen fra Landsforeningen Autisme
• Steen Andersen Ledsager fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS.

Suppleanter:

• Christian Buhr fra Landsforeningen Bedre Psykiatri
• Hanne Tranberg fra DE9
• Otto Andersen fra Depressionsforeningen
• Erling Sørensen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS
• Der er ikke modtaget indstilling til suppleant fra Sind, LAP Midtjylland, OCD-foreningen og Landsforeningen Autisme.

Administrationen har i indstillingen til regionsrådet af bruger- og pårørenderepræsentanter lagt vægt på 1) at repræsentanterne samlet set dækker psykiatriområdet og regionen bredt, 2) at repræsentanterne er bosiddende i Region Midtjylland, og 3) at der er repræsentanter for både brugere og pårørende.

Ud fra en helhedsbetragtning indstiller administrationen, at Annette Bjørnskov Ness (Landsforeningen Bedre Psykiatri), Leif Gjørtz Christensen (Sind), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Hanne Tranberg (Depressionsforeningen), Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme) og Anne Margrethe Gad Jørgensen (OCD-foreningen) udpeges som medlemmer for perioden 2018-2021, og at Christian Buhr (Landsforeningen Bedre Psykiatri) og Otto Andersen (Depressionsforeningen) udpeges som suppleanter i perioden 2018-2021. Det foreslås samtidig, at administrationen bemyndiges til at godkende suppleanter for de øvrige medlemmer efter indstilling fra de respektive brugere- og pårørendeforeninger.

Det kan supplerende til administrationens indstilling oplyses, at DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge med følgende medlemmer: ADHD-foreningen, Angstforeningen, Depressionsforeningen, Landsforeningen Autisme, OCD-foreningen og SIND-pårørenderådgivning, som primært har fokus på psykiatrien i Aarhus-området. Det kan ligeledes oplyses, at Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS har indstillet en person, der ikke er bosiddende i Region Midtjylland.

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takster til mødefora som Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne efter gældende takst.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at regionsrådet udpeger tre regionsrådsmedlemmer til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2018-2021,

at regionsrådet udpeger en formand for Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2018-2021 blandt de udpegede regionsrådsmedlemmer,

at Annette Bjørnskov Ness (Landsforeningen Bedre Psykiatri), Leif Gjørtz Christensen (Sind), Tom Jul Pedersen (LAP Midtjylland), Hanne Tranberg (Depressionsforeningen), Vinni Kjærgaard Jørgensen (Landsforeningen Autisme) og Anne Margrethe Gad Jørgensen (OCD-foreningen) udpeges som medlemmer af Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2018-2021,

at Christian Buhr (for Annette Bjørnskov Ness) og Otto Andersen (for Hanne Tranberg) udpeges som suppleanter i Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2018-2021,

at administrationen bemyndiges til at godkende suppleanter for de øvrige medlemmer efter indstilling fra de respektive bruger- og pårørendeforeninger, og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Anders Kühnau og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 31. januar 2018 godkendt kommissoriet for det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for valgperioden 2018 - 2021.

Regionsrådet udpegede medlemmer til vækstforum for Region Midtjylland på sit møde den 28. februar 2018.

Vækstforum har efterfølgende på sit møde den 19. marts 2018 konstitueret sig og peget på Anders Kühnau som vækstforums formand. Ifølge vækstforums forretningsorden er det regionsrådet, som udpeger vækstforums formand blandt vækstforums medlemmer efter inddragelse af vækstforums medlemmer. Derfor indstiller vækstforum til regionsrådet, at de udpeger Anders Kühnau som formand for vækstforum.

Vækstforum for Region Midtjylland har afholdt sit konstituerende møde den 19. marts 2018 og har peget på Anders Kühnau som formand for vækstforum. Ifølge vækstforums forretningsorden er det regionsrådet, som udpeger vækstforums formand blandt vækstforums medlemmer efter inddragelse af vækstforums medlemmer. Derfor indstiller vækstforum til regionsrådet, at regionsrådet udpeger Anders Kühnau som formand for vækstforum.

Vækstforum består derudover af følgende medlemmer:

Ann Østergaard, Uddannelsescenter Holstebro

Alette Algreen-Ussing, Dansk Industri

Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet

Bünyamin Simsek, Aarhus Kommune

Carsten Kissmeyer, regionsrådet

Erik Flyvholm, Lemvig Kommune

Gert Ringgaard, LO

H. C. Østerby, Holstebro Kommune

Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

Harald Mikkelsen, VIA University College

Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune

Lars Aagaard, Dansk Industri

Michael Tøttrup, FTF

Morten Ballisager, Dansk Erhverv

Morten Flæng, regionsrådet

Nicolai Hansen, Landbrug & Fødevarer

Niels Præstkær Jørgensen, Dansk Byggeri

Peer H. Kristensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Per Raaby, Finans Danmark

Uffe Jensen, Odder Kommune.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at vækstforums indstilling om at udpege Anders Kühnau som formand for vækstforum tiltrædes.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udpegede medlemmer til vækstforum for Region Midtjylland på sit møde den 28. februar 2018.

Vækstforum konstituerede sig og pegede på vækstforums formand blandt vækstforums medlemmer på sit møde den 19. marts 2018.

Regionen blev i februar 2018 bekendt med, at regionen havde mulighed for at få valgt et medlem til repræsentantskabet i Verdo i Randers. Da der kun var ganske kort handletid, blev der foretaget en opstilling af Henrik Gottlieb Hansen til repræsentantskabet for Verdo, som blev godkendt af regionsrådsformanden. Efterfølgende er Henrik Gottlieb Hansen blevet valgt til repræsentantskabet for Verdo for en fireårig periode.

Regionen blev i februar 2018 bekendt med, at regionen havde mulighed for at få valgt et medlem til repræsentantskabet i Verdo i Randers. Det geografiske område, der omfatter Verdo Randers El-net A/S, Verdo Vand A/S og Verdo Varme A/S, udgør valgdistriktet. På grund af den korte tidsfrist blev der foretaget en opstilling af Henrik Gottlieb Hansen til repræsentantskabet for Verdo. Opstillingen af Henrik Gottlieb Hansen blev godkendt af regionsrådsformanden. Efterfølgende er Henrik Gottlieb Hansen blevet valgt til repræsentantskabet for Verdo.

Administrationen er i gang med at undersøge muligheden for, at medlemmer af regionsrådet i Region Midtjylland kan udpeges til andre bestyrelser eller repræsentantskaber i diverse forsyningsselskaber.

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at regionsrådsformandens godkendelse af udpegning af Henrik Gottlieb Hansen til repræsentantskabet for Verdo tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

Vedlagt som bilag er en afrapportering på målbilledet for 4. kvartal 2017. I bilaget vises udviklingen for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. I denne opfølgning indgår to indikatorer, der hidtil ikke har været klar til afrapportering. Det drejer sig om overbelægning og ventetid til operation. Derudover indeholder bilaget data for de to nye udvalgte indikatorer fra den kliniske kvalitetsdatabase for tyktarmskræft.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne og i nogle tilfælde kommunerne er repræsenteret. Herunder gives et resume af resultaterne på fokusindikatorerne samt enkelte øvrige indikatorer, hvor der er sket en bemærkelsesværdig udvikling.

Forebyggelige indlæggelser

Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) har igennem længere tid været stabilt. Der ses udsving i vintermånederne, men ellers afspejler antallet af forebyggelige indlæggelser langt hen ad vejen hospitalernes størrelse. Derfor kan hospitalernes niveau ikke direkte sammenlignes.

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner og er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger for hinanden, hvordan de arbejder med at skabe forbedringer på området.  

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har - set over de seneste 24 måneder - været stabilt. Det vises ved en grå pil i målopfyldelsen, som betyder, at det er et stabilt niveau. I løbet af 4. kvartal 2017 har 131 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er et lidt lavere niveau end i sammenligningsperioden 2011-2013, hvor der begyndte at blive sat fokus på bæltefiksering. Med henblik på at nedbringe brugen af bæltefiksering blev der i sommeren 2017 nedsat en regional task force med deltagelse af ledelsen i psykiatrien samt de enkelte afdelingsledelser på skift. Arbejdet i task force har foreløbig ført til følgende indsatser:

• Dialog mellem direktion, psykiatriledelse og alle afdelingsledelser om indsatsen for at nedbringe bruge af tvang
• Kommunikationsstrategi internt og eksternt
• Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en regional retningslinje om magtanvendelse i somatikken
• Styrket samarbejde mellem psykiatrien og somatikken om nedbringelse af tvang i somatikken
• Journalaudit af en række patientforløb med anvendelse af bæltefiksering i somatikken
• Psykiatri og Social udarbejder undervisningsmateriale til læger i somatikken.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra tre databaser:

1. Databasen for akutte hospitalskontakter
2. Tværfagligt register for hoftenære lårbensbrud
3. Dansk kolorektal cancer database.

Ad. 1. Databasen for akutte hospitalskontakter

Der er endnu ikke data til rådighed for indikatoren fra akutte hospitalskontakter, der måler, om patienterne hurtigt ses af speciallæge på akutafdelingerne. Der arbejdes dog målrettet på at etablere og implementere it-understøttelse af arbejdet med indikatoren. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer.

Ad. 2. Tværfagligt register for hoftenære lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, og om patientgruppen gøres fysisk aktive (mobiliseres) indenfor 24 timer efter operationen. Resultaterne fra databasen viser, at 67 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud inden for fire timer bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge. Der er stor variation hospitalerne imellem. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 74 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 4. kvartal 2017. Regionshospitalet Randers skiller sig ud i opgørelsen ved, at mere end 90 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer.

Ad. 3. Dansk kolorektal cancer database

Som led i valget af fokusindikatorer fra målbilledet besluttede regionsrådet i januar 2018, at to indikatorer fra Dansk kolorektal cancer database skal være fokusindikatorer i 2018. Det drejer sig om anastomoselækage, som er en af de alvorligste komplikationer, der kan følge af henholdsvis kirurgi i forbindelse med kræft i endetarmen og tyktarmen. Ved anastomoselækage går der hul på tarmen i forbindelse med operation, hvorefter der kommer lækage. Anastomoselækage indebærer risiko for dødsfald, blivende stomi, problemer med en helet anastomose og nedsat langtidsoverlevelse. Desuden er anastomoselækage ressourcekrævende på grund af forlænget indlæggelse, ophold i intensivafsnit samt reoperation.

Med henblik på at give et godt afsæt for at arbejde med de udvalgte indikatorer fra dansk kolorektal cancer database er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe med inddragelse af relevante klinikere. Arbejdsgruppen skal blandt andet afdække, hvordan arbejdet med indikatorerne tilrettelægges, hvordan der kan skabes forbedringer på området, og hvordan der kan bruges data til at understøtte arbejdet. 

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer med hensyn til overholdelse af udredningsretten. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 4. kvartal 2017 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 84,5 % af patienterne. Hospitalerne har fokus på overholdelse af udredningsretten.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende fra 2014 til 2017. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Færdigbehandlingsdage

I de seneste måneder er det lykkedes at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Færdigbehandlingsdage er dage, hvor patienterne fortsat er indlagt, selvom de efter lægelig vurdering er færdigbehandlet og kan udskrives. Udviklingen er særligt båret af Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital, som tidligere har haft mange patienter, som har afventet kommunale plejepladser m.v. Aarhus Universitetshospital har således en grøn nedadgående pil i målopfyldelsen, da niveauet af færdigbehandlingsdage de seneste otte måneder er lavere end i hele perioden. 

Kræftpakker

I 2. kvartal 2017 skete der er en tydelig tilbagegang, fra en målopfyldelse på 86 % i 1. kvartal til under 80 % i 2. kvartal på regionsniveau. Det betyder, at der er en rød nedadgående pil i vedlagte opfølgning på målbilledets indikatorer. Målopfyldelsen var faldende til og med maj måned 2017. Herefter er målopfyldelsen steget. I de seneste måneder har målopfyldelsen været stabil, hvor knap 83 % af pakkeforløbene gennemføres inden for de fagligt begrundede forløbstider. I de seneste måneder er målopfyldelsen påvirket af Hospitalsenhed Midt, som fortsat er udfordret på kapaciteten inden for mammaradiologi.

I bilaget er side 10 om overbelægning taget ud. Der er desværre fundet fejl i datagrundlaget. Beregningen skal derfor valideres før der kan vises korrekte tal.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet godkendes. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet godkendes, og

at der fremadrettet sammen med målbilledet er en oversigt over belægningsprocenter på regionens hospitaler.

Nicolaj Bang og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet godkendes.

Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at status for målbilledet på sundhedsområdet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision, underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

Regionsrådet fik i januar 2018 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet. Afrapporteringen på målbilledet for 4. kvartal 2017 for socialområdet tager udgangspunkt i dette målbillede.

Der har været en positiv udvikling på to indikatorer:

• Tilbuddene styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
• Tilbuddene samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for borgerne opnås

Der har været en negativ udvikling på fem indikatorer:

• Tilbuddene understøtter borgerens selv- og medbestemmelse
• Tilbuddene forebygger magtanvendelser
• Samlet forbrug af døgnpladser
• Samlet takstindtægt
• Årsresultat

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at status på målbilledet for socialområdet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledet for socialområdet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over mål og indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Målbilledet har fire strategispor, der er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, og otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, der konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, der udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde følges der op på alle delmål og indikatorer i løbet af året.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Denne rapportering fokuserer på delmålet: Vi sikrer balancen mellem udbud af arbejdskraft og erhvervslivets efterspørgsel.

Der følges op på fire indikatorer:

Unge, der vælger en ungdomsuddannelse

Det seneste år har der været en meget beskeden stigning i andelen af elever, der forlader folkeskolen og starter på en erhvervsuddannelse. Fra 21,4 % i 2016 til 21,6 % i 2017.

Fremgangen er sket i Østjylland, hvor andelen er steget fra 20,7 % i 2016 til 21,3 % i 2017. I Vestjylland er andelen faldet fra 22,7 % i 2016 til 22,0 % i 2017.

Praktikpladser til elever på erhvervsfaglig uddannelse

93,4 % af eleverne på erhvervsfaglig uddannelse i Region Midtjylland har en praktikplads. Det er et lille fald på 0,5 procentpoint i forhold til 2016. Det er andet år i træk, at andelen er faldet.

Det seneste år er andelen faldet særligt kraftigt i Vestjylland. Andelen svinger fra 93,1 % i Østjylland til 93,8 % i Vestjylland.

Gennemførelsesprocenten på erhvervsfaglige uddannelser

54 % af de elever, der påbegynder et erhvervsfagligt grundforløb, ender også med at gennemføre et hovedforløb. Det er et mindre fald på et procentpoint i forhold til 2015 men betydeligt over landsgennemsnittet på 48 %. Gennemførelsesprocenten er faldet i både Vestjylland og Østjylland. Gennemførelsesprocenten er inklusive elever, der skifter erhvervsfaglig retning undervejs. En elev, der påbegynder et erhvervsfagligt grundforløb som smed, og ender ud med at gennemføre et erhvervsfagligt hovedforløb som elektriker, indgår i statistikken som gennemført.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet

I efteråret 2017 har de midtjyske virksomheder forgæves forsøgt at besætte cirka 4.100 stillinger. Det svarer til 0,6 % af den samlede beskæftigelse i Region Midtjylland, og flaskehalssituationen er dermed uændret i forhold til samme periode 2016.

Siden slutningen af 2009 og starten af 2010 har der dog været tendens til stigende rekrutteringsvanskeligheder, om end der fortsat er langt til de vanskeligheder, der var i slutningen af den forrige højkonjunktur. Rekrutteringsvanskelighederne er lidt lavere i Region Midtjylland end i hele landet og lidt lavere i Vestjylland end i Østjylland. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at målbilledet for regional udvikling godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at målbilledet for regional udvikling godkendes.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Præhospitalet har opgjort deres aktivitet og servicemålsoverholdelse for 2017. Servicemålsoverholdelse er overholdelse af målsætninger fastlagt af regionsrådet for, hvor hurtigt den præhospitale hjælp skal være fremme. Rapporteringen viser en øget aktivitet i 2017 sammenlignet med 2016 på 3,5 % for kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport. Servicemålene for hastegrad A og B er overholdt i 2017, med undtagelse af servicemålet for andelen af kørsler, der er fremme på under 15 minutter. Der blev ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for de ikke-hastende kørsler, det vil sige hastegrad C og D.

Sagen blev udsat fra Hospitalsudvalgets møde den 5. marts med henblik på, at sagen suppleres med hvilke handlemuligheder, regionsrådet har i forhold til at få kortere responstider. Notat om dette er vedlagt som bilag 6.

Præhospitalets afrapportering viser en aktivitetsstigning fra 2016 til 2017 for kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport på 3,5 %. Da ambulancerne således har været udsendt til flere opgaver, har det udfordret Præhospitalet i at opnå fuld overholdelse af servicemålene for, hvor hurtigt ambulancerne og de liggende/hvilende patienttransporter skal være fremme, for alle hastegrader.

Baggrund

Rapporten, som fremlægges her, giver et overblik over aktiviteten og servicemålsoverholdelse i Præhospitalet i 2017 sammenlignet med 2016. Rapporten vil fremover foreligge halvårligt.

Aktivitetsudviklingen og overholdelsen af servicemål er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør hvilke præhospitale ressourcer, der sendes. Hastegraderne går fra A til E:

• A: Livstruende eller muligt livstruende (ambulancekørsel)
• B: Hastende, men ikke livstruende (ambulancekørsel) 

• C: Ikke hastende, men med behov for observation og behandling (ambulancekørsel)
• D: Liggende befordring, uden behov for observation og behandling (liggende/hvilende transport) 

• E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring (eks. henvisning til egen læge/lægevagt, taxa eller afslutning med rådgivning).

Aktivitetsudvikling

Antallet af kørsler er steget fra 150.839 kørsler med ambulance og liggende/hvilende patienttransport i 2016 til 156.097 kørsler i 2017. Det svarer til en aktivitetsstigning på 3,5 %. Stigningen ses især ved A- og B-kørsler (akutte kørsler), der er steget med henholdsvis 3,9 % og 9,6 %. Aktivitetsudviklingen for hastegraderne A-D kan ses i bilag 2.

Der er ligeledes sket en stigning i antallet af siddende patienttransporter fra 400.960 kørsler i 2016 til 411.720 kørsler i 2017, hvilket svarer til en aktivitetsstigning på 2,7 %. Aktivitetsudviklingen for siddende patienttransporter fremgår ligeledes af bilag 2.

Præhospitalet er ved at gennemføre en analyse af aktivitetsstigningen med henblik på en fortsat effektiv ressourceudnyttelse. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2018 sammen med næste halvårlige rapportering af aktivitet og servicemålsoverholdelse i Præhospitalet.

Overholdelse af servicemål

Regionsrådet har besluttet servicemål for, hvor hurtigt den professionelle præhospitale hjælp skal være fremme ved et skadested (responstiden). Der er sat servicemål for de forskellige hastegrader.

Servicemålene er sat for regionen som helhed og angiver den andel af udrykningerne, der skal være fremme ved skadestedet inden for X antal minutter.

Hastegrad A og B

Servicemålsoverholdelse for hastegrad A og B fremgår af tabel 1 nedenfor samt af bilag 3. I 2017 blev servicemålene for hastegrad A overholdt. Servicemålet for hastegrad B20 (andel, af hastegrad B-kørsler, der skal være fremme inden 20 minutter) er ligeledes overholdt. Der er ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for hastegrad B15 (andel, af hastegrad B-kørsler, der skal være fremme inden 15 minutter). Dette skal ses i lyset af den øgede aktivitet.

Det fremgår nedenfor, at der har været et fald i servicemålsoverholdelsen fra 2016 til 2017 for hastegrad A og B. Dette kan formentligt ligeledes tilskrives den øgede aktivitet. Præhospitalet bestræber sig på at sikre en omkostningseffektiv visitation, blandt andet ved at vælge andre transportformer end ambulancer til ikke-akutte transporter, hvor det er muligt. Derved holdes belastningen af regionens ambulancer på et niveau, som muliggør korte responstider i akutte situationer.

Servicemålsoverholdelsen for hastegrad A og B på kommune- og postnummerniveau fremgår af bilag 4. Der er variation i servicemålsoverholdelsen på tværs af kommuner og postnumre i regionen. For eksempel fremgår det, at i Herning og Randers Kommune kommer en større andel af kørslerne end servicemålet på 92 % ud inden for 15 minutter, mens andelen af kørsler i Skive kommune, der kommer ud inden for 15 minutter, er lavere end 92 % (mål A15, side 3 i bilag 4).

Præhospitalet har foretaget en scenarieberegning af, hvad det ville koste at overholde servicemålet om, at 75 % af A-kørslerne skal være fremme på under 10 minutter i alle regionens postnumre. Det er vurderingen, at en sådan dækning ville indebære yderligere omkostninger for et trecifret millionbeløb.

Hastegrad C og D

Der er ikke opnået fuld servicemålsoverholdelse for hastegrad C og D i 2017. Dette skyldes ligeledes den øgede aktivitet og øgede efterspørgsel efter særligt regionens ambulancer. I perioder med mange kørsler bliver de akutte kørsler prioriteret over de ikke-hastende. Der kan derfor opstå ventetid for de ikke-hastende kørsler. Servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D fremgår af nedenstående tabel 2. Servicemålene fremgår af bilag 3.

Siddende patienttransport

Servicemålene og servicemålsoverholdelsen for de siddende patienttransporter fremgår af bilag 2. Servicemålet for ordinære kørsler blev overholdt i 2017, mens der ikke blev opnået fuld servicemålsoverholdelse for dialysekørsler. Dette formodes at skyldes aktivitetsstigningen for siddende patienttransporter.

Der vil i 2018 i Præhospitalet være fokus på forbedring af servicemålsoverholdelsen for alle hastegrader. Næste rapportering af aktivitet og servicemålsoverholdelse vil blive fremlagt for regionsrådet i efteråret 2018 og vil omhandle første halvår af 2018.

Tidligere indstillinger
Direktionen indstillede,

at orienteringen vedrørende den præhospitale aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2017 tages til efterretning.  

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen vedrørende den præhospitale aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2017 tages til efterretning.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget den 5. marts 2018.

Anlægsregnskaberne for indkøb af medicoteknisk udstyr for 2010, 2011 og 2012-2013 indstilles til godkendelse. Anlægsregnskaberne vedrører både pulje 1 og 2, og omfatter dermed regionens samlede, tværgående ramme til medicoteknisk udstyr.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr således, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Puljen til medicoteknisk udstyr er fordelt på Pulje 1, som vedrører medicoteknisk udstyr under 1 mio. kr. og Pulje 2, der vedrører medicoteknisk udstyr over 1 mio. kr.

Der er nu aflagt anlægsregnskab for bevillingerne for 2010, 2011 og 2012-2013 (i 2012 overgik man til 2-årige bevillinger). Anlægsregnskaberne viser et mindreforbrug på 3,51 mio. kr. i 2010, et mindreforbrug på 4,65 mio. i 2011 og et mindreforbrug på 0,02 mio. kr. i perioden 2012-2013. Mindreforbrugene skyldes i alle tilfælde, at der blev opnået besparelser i forbindelse med nogle af anskaffelserne. Mindreforbrugene blev overført til disponering på den efterfølgende medicotekniske bevilling.

Bevilling, forbrug og afvigelsen for medicoteknisk udstyr 2010, 2011 og 2012-2013 fremgår af tabel 1: 

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. Det er revisionens opfattelse, at "anlægsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ, og Regionsrådets beslutninger".  

Årsagen til den sene fremlæggelse er, at medicoteknisk udstyr bliver anskaffet over en længere periode, ligesom der er en lang proces, hvor klinikken inddrages. Derudover har større medicoteknisk udstyr en anskaffelsesperiode på op til 1½ år. Alligevel kunne anlægsregnskaberne for 2010 og 2011 godt have været indstillet til godkendelse tidligere. Der er derfor igangsat initiativer til at optimere arbejdsgangene, så anlægsregnskaberne fremadrettet kan blive lagt hurtigere op.

Der er vedlagt anlægsregnskaber og revisionserklæringer. 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for indkøb af medicoteknisk udstyr for 2010, 2011 og 2012-2013 godkendes.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Dansk Servicerådgivning har for Region Midtjylland udarbejdet en rapport, der vurderer mulighederne for at ressourceoptimere serviceassistentområdet, og som opstiller økonomiske modelberegninger. Der orienteres om analysens baggrund og anbefalinger. Herunder fremhæves særligt rapportens pointe i forhold til kvalitet og fleksibilitet samt rapportens tre metoder, der kan benyttes til at vurdere økonomiske optimeringspotentialer.

Regionsrådet besluttede den 26. april 2017, "at der under direktionens ledelse etableres en midlertidig organisation med inddragelse af alle de somatiske driftsenheder, som i samspil med de relevante faglige organisationer og MED-udvalg skal vurdere handlemuligheder for at ressourceoptimere/konkurrenceudsætte serviceassistentområdet inklusiv at gennemføre relevante økonomiske modelberegninger."

I samme indstilling har regionsrådet besluttet, "at regionsrådet bekræfter den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført." Der er derfor ikke arbejdet videre med spørgsmålet om konkurrenceudsættelse af dele af området.

Med afsæt i denne beslutning har der været nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe samt været afholdt et ide-genereringsseminar. Dansk Servicerådgivning har stået for udarbejdelse af analysen af serviceassistentområdet. Rapporten om serviceassistentanalysen vedlægges.

Serviceassistentområdet er meget komplekst. Derfor er der i analysen udvalgt syv afsnit fordelt med fire sengeafsnit og tre operationsafsnit. De syv afsnit repræsenterer væsentlige kerneydelser og har en varieret anvendelse af serviceassistentområdet, hvorfor de vurderes at være repræsentative i den forstand, at der kan udarbejdes forslag til modeller, som kan anvendes til ressourceoptimering. De syv afsnit svarer til cirka 4-5 % af hele serviceassistentområdet i regionen. 

Dansk Servicerådgivning har på de syv afsnit identificeret:

• 15 opgavetyper (eksempler: rengøring, køkken, affald, vareforsyning, patienttransport, beredskab og patientkontakt) med sammenlagt mere end 800 forskellige opgaver.
• 45 % af arbejdstiden anvendes på rengøring og 55 % på andre serviceopgaver og patientnære opgaver.

Fra rapporten skal særligt fremhæves:

Kvalitet og fleksibilitet: Der udtrykkes generelt tilfredshed med kvalitet og fleksibilitet ved opgaveudførelsen på alle syv udvalgte afsnit.

Metoder til ressourceoptimering og økonomiske modelberegninger: Der gennemgås tre metoder til vurdering af økonomiske optimeringspotentialer 

1. Direkte sammenligning af normeret arbejdstid (budget) til rengørings- og serviceopgaver med faktisk anvendt arbejdstid på det enkelte afsnit. Resultatet af analysen viser, at på de fire medicinske afsnit er den normerede tid større end den faktisk anvendte, mens der på de tre operationsafsnit anvendes mere tid, end der er normeret til opgaveløsningen på de enkelte afsnit.

2. "Best practise" er i analysen defineret ved, at den tid, der i det enkelte afsnit bruges på at løse en konkret opgave, sammenlignes med gennemsnittet af den tid alle syv afsnit bruger på samme opgave. Det antages, at afsnit, der bruger mere tid end gennemsnittet, kan reducere den forbrugte tid til gennemsnittet. Beregningerne viser, at flere afsnit har et forbedringspotentiale. Disse afsnit kan med fordel bruge metoden til at realisere forbedringer.

3. Opgaveflytning fra andre faggrupper til serviceassistenter. Analysen beskriver en række opgaver, hvor serviceassistenter på mindst én af de syv afsnit løser en opgave, der på andre afsnit løses af andre faggrupper. Ressourceoptimering ligger i, dels at der er lønforskelle mellem faggrupper og dels at metoden kan medvirke til bedre udnyttelse af de enkelte faggrupper. Analysen viser, at der er et potentiale ved opgaveflytninger.

Ved opgaveflytninger er det imidlertid meget vigtigt, at det ikke gøres alene ud fra en analyse af serviceassistentområdet. Det er afgørende, at andre faggrupper inddrages i analysen, og at eventuelle opgaveflytninger sker med respekt for fagligheden samt de faktiske lokale lønforhold hos andre personalegrupper.

Ud over de tre økonomiske optimeringspotentialer giver rapporten syv overordnede anbefalinger, som kan medvirke til ressourceoptimering på området. I vedlagte sammendrag af rapporten er der fra side 11 en kort beskrivelse af anbefalingerne.

Alt i alt anviser rapporten handlemuligheder for ressourceoptimering, og den giver anvisninger på relevante økonomiske modelberegninger. Det skal understreges, at rapportens økonomiske modelberegninger for de syv afsnit ikke kan fremskrives til et resultat for hele regionen. Dette skyldes de meget store variationer i organisering og tilrettelæggelse af opgaver for serviceassistenter, der er på tværs af hospitaler og afdelinger.  

Hospitalsledelserne og RegionsMED-udvalg har været inddraget i analysen. På de enkelte hospitaler arbejdes der med en centraliseringsmodel af serviceassistentområdet, og der arbejdes videre med rapportens anbefalinger. Navnlig Aarhus Universitetshospital er udfordret af opgaven med at samle hospitalsmatriklerne i Skejby. Tilsvarende skal Hospitalsenheden Vest udarbejde et nyt grundlag for området ved ibrugtagning af Gødstrup.

Fra RegionsMed-Udvalget er det især fremhævet, at opgaveflytninger kun bør ske ved høj grad af inddragelse af de enkelte faggrupper.

Det anbefales, at hvert enkelt hospital med inddragelse af HospitalsMED-Udvalg arbejder videre med rapportens anbefalinger med henblik på at realisere muligheder for optimering af serviceassistentområdet.

Regionsrådet har i hensigtserklæring C i Region Midtjyllands budget 2018 vedrørende serviceassistentkonceptet vedtaget at: "Forligspartierne ønsker at følge implementeringen af serviceassistentkonceptet i forbindelse med samlingen af hospitalsenheder, således at der opretholdes en variation i arbejdet." Denne orientering betragtes som en indledende opfølgning frem mod samlingen af hospitalsenhederne.  

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at orienteringen om, at hvert enkelt hospital arbejder videre med rapportens anbefalinger med henblik på at realisere muligheder for optimering af serviceassistentområdet, tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagen er tidligere behandlet på regionsrådsmødet den 26. april 2017 punkt 2: Mulighed for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i 2017 i Region Midtjylland, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er de udgifter, som regionen afholder til tilskud, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende beskrives udviklingen fra 2016-2017. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport. 

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er i 2017 samlet set faldet med 29 mio. kr. fra år 2016 til 2017. Udviklingen dækker over tendenser, der trækker i begge retninger. Der ses prisfald på flere præparater blandt andet på grund af patentudløb. Der er dog også områder, hvor der ses udgiftsstigninger. Det gælder især blodfortyndende lægemidler og lægemidler til behandling af diabetes. Udgiftsstigningerne på de to områder skyldes især ibrugtagning af nye og dyrere lægemidler.

Forbruget af medicin er steget med knap 2 % opgjort i DDD. (DDD er et teknisk begreb, der anvendes til at opgøre forbrug af medicin. 1 DDD svarer til en standarddosis pr. dag. Hvis forbruget f.eks. er 365 DDD svarer det til, at én person dagligt har fået standardbehandling i et år). Set i lyset af at antallet af ældre borgere fra år 2016 til 2017 er steget med knap 5 % (og at medicinforbrug er størst hos de ældre), er en forbrugsstigning på knap 2 % dog forholdsvis beskeden.

Hospitalsmedicin

Udgiften til hospitalsmedicin er samlet set steget med 174 mio. kr. fra år 2016 til 2017 (forbrugstal fra hospitalsapoteket). Det er særligt behandlinger inden for kræftområdet, hvor der er sket en stor vækst i forbruget af hospitalsmedicin. Væksten i udgifterne til hospitalsmedicin må i høj grad ses som følge af, at nationale anbefalinger implementeres i Region Midtjylland.

De fire lægemidler, der er steget mest i perioden, udgør tilsammen en vækst på knap 90 mio. kr. Det er kræftlægemidlerne keytruda, darzalex, yervoy og ibrance. Disse lægemidler anvendes til behandling af lungekræft, knoglemarvskræft, brystkræft og modermærkekræft. Brugen af nævnte lægemidler er i høj grad styret af nationale anbefalinger. Dette gælder også i høj grad for størstedelen af den øvrige medicin, der anvendes. Ca. 80 % af forbruget af hospitalsmedicin er styret af nationale anbefalinger.

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen tages til orientering.

Nicolaj Bang og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen tages til orientering.

Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Efter sundhedsloven skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen indeholder oplysninger om Patientkontorets aktiviteter og særlige fokusområder for 2017.

Patientkontorets årsberetning beskriver de aktiviteter og indsatser, der er arbejdet med i løbet af året. Der er også i årsberetningen nærmere beskrivelser af omfanget og karakteren af de henvendelser, som Patientkontoret har modtaget. Patientkontorets årsberetning skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Antal henvendelser

Patientkontoret har i 2017 registreret 23.742 nye henvendelser. Antallet af henvendelser afspejler den indledende kontakt til en patientvejleder, hvor der oprettes en ny sag på henvendelsen. De patienter, som allerede er registreret, fremgår således ikke af det samlede antal henvendelser pr. år.

Der ses igen en stigning i antallet af henvendelser, der vedrører patientrettigheder samt herunder også en stigning i antallet af henvendelser, som vedrører mulighederne for at få behandling på tværs af EU/EØS landene. Patientkontorets oplevelse er, at både patienter og pårørende er blevet mere bevidste om deres rettigheder og selv har været opsøgende, inden de kontakter Patientkontoret.

Fokusområder

Årsberetningen giver endvidere en række eksempler på forskellige konkrete (anonymiserede) henvendelser fra patienter og pårørende og den hjælp, som Patientkontoret har ydet dem.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at Patientkontorets årsberetning tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Patientkontorets årsberetning tages til efterretning.

Nicolaj Bang og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget har på sit møde den 13. marts efterspurgt en status vedrørende Høfde 42. På den baggrund har administrationen udarbejdet en orientering angående Høfde 42. Vedlagt er desuden et teknisk notat, der beskriver driften af depotet på stedet.

Høfde 42 er en af Danmarks mest forurenede lokaliteter. I 1950'erne og 60'erne blev klitgryderne ved Høfde 42 anvendt som affaldsdepot for kemikalieaffald fra kemivirksomheden Cheminova. Selvom en del af forureningen blev fjernet i 1970 og 80'erne, så er området i dag stadig kraftigt forurenet.

I 2014 besluttede regionsrådet, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 skal ske ved en afgravningsløsning, og et flertal i regionsrådet udtrykte, at staten burde betale for oprensningen. Det blev besluttet, at oprensningen (aftale om finansiering) skulle afvente resultatet af den planlagte forhandling i 2019 mellem staten og Danske Regioner om finansiering og prioritering af jordforureninger, der truer overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder.

Forhandlingerne i 2019 er oprindelig planlagt som administrative (DUT) forhandlinger. Det vurderes imidlertid, at der er en vis sandsynlighed for, at der bliver tale om en politisk forhandling, der kommer til at omhandle hele jordforureningsområdet. Herunder kan der måske blive tale om en særskilt forhandling om, hvordan de store "generationsforureninger", som fx Høfde 42 og Kærgård Klitplantage, skal håndteres i fremtiden.

Regionsrådet besluttede tilbage i 2014, at regionen i perioden, indtil en oprensning af Høfde 42 kan finde sted, skal arbejde på at fremme udviklingen af nye teknologier, der kan gøre en fremtidig oprensning bæredygtig og mere omkostningseffektiv. Dette arbejde har affødt, at der i 2017 er i værksat to teknologiudviklingsprojekter af henholdsvis Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S. Begge projekter støttes af Miljøstyrelsens MUDP-fond, som støtter innovative og nytænkende idéer og projekter, der kan bidrage til en grønnere verden og danske arbejdspladser. De to projekter er begge i gang med at dokumentere, at jorden fra depotet kan renses med nye og mere bæredygtige metoder, jf. det vedlagte tekniske notat om status for drift af depotet ved Høfde 42.

Regionerne er sammen ved at forberede 2019-forhandlingerne. Der skal dannes et overblik over antallet af lokaliteter, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur, og en eventuel offentlig indsats på disse lokaliteter prissættes forud for forhandlingerne. Regionerne arbejder derudover på en redegørelse om jordforureningsopgavens samlede omfang. Sideløbende er der dialog mellem regionerne om de helt store forureninger "generationsforureningerne". Hvor mange har vi i Danmark, og hvordan skal de håndteres i fremtiden?

I 2018 er der i august planlagt en temadag for regionsrådet, hvor der bliver mulighed for at besøge Høfde 42, besigtige de igangværende MUDP-projekter og få en dialog omkring de kommende forhandlinger om jordforureningsområdet.

Illustrationen viser med rødt de områder, hvor der er konstateret forurening på Harboøre Tange. De blå områder er muligvis forurenede. Arealerne ”Høfde 42”, ”Knopper Enge" (inkl. Cheminovahullet), ”Gl. Fabriksgrund” og ”Rønland” er forurenede og er i offentlig indsats og dermed indgår de i puljen af lokaliteter fra Region Midtjylland, der skal forhandles om i 2019. 

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen angående Høfde 42 tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen angående Høfde 42 tages til efterretning.

Torben Nørregaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Anders Kühnau var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har siden 2011 etableret og drevet 32 112-førstehjælperkorps. Regionsrådet besluttede i februar 2018 at undersøge mulighederne for et nyt koncept for disse korps. TrygFondens Hjerteløberprojekt fremlægges her som et muligt nyt koncept.

TrygFondens hjerteløberprojekt handler om, at almindelige frivillige borgere er såkaldte hjerteløbere. Når der sker et hjertestop, vil AMK-vagtcentralen kontakte den nærmeste hjerteløber. Hjerteløberen vil i mange tilfælde nå frem før ambulancen og kan ved at udføre livreddende førstehjælp have stor indflydelse på borgerens chance for at overleve.

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af rammesætningen for analysen af den fremskudte præhospitale indsats, blev det besluttet, at muligheden for et nyt koncept for 112-førstehjælperordningen skulle undersøges.

Derudover har regionsrådet besluttet, at arbejdet med at udbrede 112-førstehjælperordningen skal ske inden for den eksisterende økonomiske ramme i budget 2018.

Administrationen foreslår, at TrygFondens hjerteløberkonceptet bliver et nyt koncept for 112-førstehjælperordningen. Sagen er på lukket dagsorden, fordi regionen i øjeblikket har kontrakt med Falck om uddannelse og service af de eksisterende 112-førstehjælperkorps.

Tre ud af fire hjertestop uden for hospital sker i eget hjem. Hjerteløberkonceptet har til formål at flytte den livreddende førstehjælp ind i private boliger. Ideen er, at AMK-vagtcentralen kontakter den nærmeste hjerteløber. Denne vil først vil blive guidet til den nærmeste hjertestarter og herefter til borgerens hjem, eller hen hvor hjertestoppet har fundet sted. Formålet er at give livreddende førstehjælp, indtil ambulancen ankommer.

Baggrund

Siden 2011 har Region Midtjylland etableret og drevet 32 112-førstehjælperkorps, bestående af cirka 350 frivillige. Medlemmerne af hvert korps modtager en sms fra AMK-vagtcentralen (akut medicinsk koordinering) og rykker ud i deres lokalområde ved mistanke om hjertestop. Førstehjælperne modtager et fire timers opstartskursus og et årligt genopfriskningskursus af to timers varighed.

Udviklingen i førstehjælperområdet

Der er en stigende interesse for det frivillige førstehjælperområde blandt regionens borgere. Præhospitalet modtager ofte henvendelser fra borgere, som ønsker at gøre en forskel. Henvendelserne kommer både fra borgere fra områder med kort og længere responstid. Derudover er der også sket en udvikling i forhold til den teknologi, der er på området. Således findes der i dag systemer, der understøtter tilkald af frivillige via en app frem for sms.  

Muligt nyt koncept for førstehjælperområdet

Da det nuværende koncept for ordningen indebærer udgifter til administration, rekruttering, opstartsuddannelse og vedligeholdelsesuddannelse, er det vurderingen at det ikke vil være muligt at udbygge førstehjælperordningen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Mulighederne for et nyt koncept er derfor blevet undersøgt. Herunder koncepter udviklet af Dansk Folkehjælp og TrygFonden. Dansk Folkehjælp samarbejder med Region Syddanmark om konceptet 'Danmark redder liv', mens TrygFonden samarbejder med Region Hovedstaden om projektet 'Hjerteløberne'.

Begge projekter bygger på frivillighed, hvor førstehjælpere i en nærmere radius af hjertestop-patienten kaldes via en app til smartphones. Via app'en kan førstehjælperne melde til eller fra udkaldet.

Udkald via app er nemt for de frivillige og giver data på, hvordan der responderes på udkald. Dette kan anvendes til forskning og kvalitetsforbedringer.

Begge projekter er ambitiøse i forhold til udbredelse af førstehjælperordningen. Dog er potentialet for involvering af så mange som muligt størst i hjerteløberprojektet. Dette hænger sammen med, at hjerteløberprojektet baserer sig på et princip om, at alle skal kunne blive førstehjælpere. Der er derfor ikke et decideret krav om uddannelse for at blive hjerteløber, men en anbefaling om at man tager førstehjælperkursus. Hjerteløber-app'en er i dag downloadet af ca. 18.000 borgere. Det er Region Hovedstadens erfaring, at langt de fleste har et førstehjælperkursus.

I projektet 'Danmark Redder Liv' uddannes alle de deltagende førstehjælpere (ca. 1.600), hvilket sætter en naturlig begrænsning på deltagelse. Uddannelsen vil efter projektperioden skulle finansieres af enten Region Midtjylland eller borgeren selv.

I forhold til at give flest muligt mulighed for at deltage som frivillige førstehjælpere har Hjerteløberprojektet det største potentiale.

Derudover har Region Hovedstaden det samme kontrolrumssystem, som anvendes i AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland. AMK-vagtcentralen modtager 112-opkald og visiterer den præhospitale indsats.  Det er også AMK-vagtcentralen, der tilkalder 112-førstehjælperne ved mistanke om hjertestop. Integrationen mellem systemet bag hjerteløber-app'en og kontrolrumssystemet i AMK-vagtcentralen er dermed allerede afprøvet i Region Hovedstaden og vil forventeligt kunne foregå uden de større forhindringer.

Såfremt der træffes beslutning om deltagelse i hjerteløberprojektet, vil de nuværende 112-førstehjælpere blive inviteret til at deltage som hjerteløbere. Hvis der træffes beslutning om deltagelse i hjerteløberprojektet, vil de nuværende 112-førstehjælpere ikke længere modtage årlige genopfriskningskurser samt blive kaldt via sms ved mistanke om hjertestop. Der vil blive gjort en stor indsats for at få de nuværende 112-førstehjælpere inkluderet i hjerteløberprojektet, så de i stedet vil blive kaldt via hjerteløber-appen. Derudover vil Præhospitalet i anledning af Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad i 2018 undersøge muligheden for at blive vært ved et arrangement på hjertestarterdagen den 16. oktober 2018 som startskud på projektet.

Økonomi

Efter projektperioden på forventeligt 2-3 år skal regionen som udgangspunkt overtage ansvaret for den tekniske drift. I den situation kan der blive tale om udbudspligt.

Projektet forløber indenfor de nuværende budgetrammer for 2018.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at hjerteløberkonceptet godkendes som nyt koncept for 112-førstehjælperordningen i Region Midtjylland, og

at Region Midtjylland søger om at blive en del af TrygFondens hjerteløberprojekt i en toårig periode.

Hospitalsudvalget indstillede,

at hjerteløberkonceptet godkendes som nyt koncept for 112-førstehjælperordningen i Region Midtjylland, og

at Region Midtjylland søger om at blive en del af TrygFondens hjerteløberprojekt i en toårig periode.

Nicolaj Bang og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Anders Kühnau og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 28. februar 2018.

I forhandlingsaftalen mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation blev det aftalt, at der laves en central ordning til differentieret basishonorar til praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Danske Regioner har vedtaget en model, som skal bruges til at udpege de lægedækningstruede områder og dermed hvilke konkrete praksis, der skal have del i de 24 mio. kr. til lægedækningstruede områder.

Det er med overenskomsten mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation blevet aftalt at etablere en central ordning på 60 mio. kr. til differentieret basishonorar. Heraf skal 36 mio. kr. udbetales på baggrund af patienttyngden i praksis, og 24 mio. kr. udbetales til praktiserende læger beliggende i lægedækningstruede områder. Der er således tale om to typer af differentieret basishonorar.

Til fordeling af de 24 mio. kr. til lægedækningstruede områder er der udarbejdet en national model, som udpeger de lægedækningstruede områder og dermed hvilke konkrete praksis, der skal have penge. Denne model vil blive beskrevet i det følgende.

Modellen til udpegning af lægedækningstruede områder

I en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle fem regioner blev der udarbejdet tre forskellige modeller. Disse modeller blev vurderet i temagruppen for praksissektoren, som indstillede den valgte model til sundhedsdirektørkredsen. Sundhedsdirektørkredsen godkendte på et møde den 16. marts 2018 den nationale model for lægedækningstruede områder til differentieret basishonorar. På mødet blev det derudover besluttet at indstille modellen til godkendelse i Danske Regioners bestyrelse. Danske Regioners formandskab og Regionsdirektørkredsen er orienteret om den valgte model.

I den valgte model er der stort fokus på udbudsklinikker, regionsklinikker og lignende (også kaldet tilbud i henhold til sundhedsloven), da et område med denne type klinikker kan indikere, at det kan være svært at tiltrække nye læger til området. Derudover bliver der i modellen også taget højde for lægens alder, socioøkonomi og praksishandler. I områder med mange ældre læger ved man, at der inden for nogle år vil blive behov for at rekruttere nye læger. Socioøkonomi fortæller om, hvor mange borgere i et område, der er på udvalgte overførselsindkomster. Praksishandler i et område kan indikere, at det er muligt at tiltrække læger til området, og kriteriet om praksishandler fungerer derfor som en modvægt til de tre andre kriterier.

De områder, der bliver kategoriseret som lægedækningstruede ud fra den valgte model, kan ses i figur 1. De mørkrøde planområder er kategoriseret som lægedækningstruet.

Figur 1 Kort over lægedækningstruede områder

I Region Midtjylland vil følgende lægedækningsområder blive udpeget som lægedækningstruet

• Spøttrup (Spøttrup)

• Havndal (Havndal og Gjerlev J)

• Glesborg (Glesborg og Ørum Djurs)

• Lemvig (Lemvig, Bøvlingbjerg og Bækmarksbro)

• Allingåbro (Allingåbro og Ørsted)

• Samsø (Samsø)

Finansiering af det differentierede basishonorar

Finansieringen af de 60 mio. kr. til begge typer af differentieret basishonorar vil, når ordningen er fuldt implementeret i 2020, findes ved, at 60 mio. kr. af midlerne til det almindelige basishonorar reserveres til brug for det differentierede basishonorar. I en treårig overgangsperiode deles finansieringen dog mellem midlerne fra det almindelige basishonorar og staten. Staten giver således 40 mio. kr. i det første år, 30 mio. kr. i det andet år, og 20 mio. kr. i det tredje år. Efter denne overenskomstperiode vil det differentierede basishonorar være fuldt finansieret af midler fra det almindelige basishonorar. I tabel 1 kan man se finansieringen af det differentierede basishonorar i denne overenskomstperiode og efterfølgende.

Tabel 1. Finansiering af differentieret basishonorar i denne overenskomstperiode og efterfølgende

Der afventes en endelig afklaring af, hvordan midlerne fordeles ud til regionerne, men det forventes, at midlerne fordeles til regionerne ud fra bloktilskudsfordelingsnøglen. Herefter fordeles midlerne til almen praksis ud fra modellerne.

Den økonomiske fordeling af de 24 mio. kr. til lægedækningstruede områder jf. ovenstående valgte model, bliver som vist i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Økonomisk fordeling for den valgte model

Eftersom modellen får direkte økonomisk betydning for de praktiserende læger, planlægges der en koordineret udmelding fra Danske Regioner om, at der eksisterer enighed om en national model for differentieret basishonorar til praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Modellen skal endeligt valideres, inden der kommer en koordineret udmelding. Da Danske Regioner ikke har offentliggjort modellen for differentieret basishonorar, er punktet på den lukkede dagsorden.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Ulrich Fredberg, Lone Langballe og Finn Thranum var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Anders Kühnau og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.