Der orienteres om status for udmøntning af regionsrådets beslutning om besparelser på den regionale kollektive trafik. Herunder skal der tages stilling til et præciseret forslag om udmøntning af tilskud til transport af uddannelsessøgende.

Kommunerne har på møde med Midttrafik drøftet konsekvenserne af regionens besparelser for at afklare muligheden for indbyrdes at indgå aftale om helt eller delvist at videreføre den kørsel, regionen ophører med at finansiere fra 1. april 2019.

Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om kommunernes beslutninger. 

Møder med kommuner

Regionsrådet vedtog på møde den 31. oktober 2018 at gennemføre besparelser på den regionale kollektive trafik på ca. 55 mio. kr. med virkning fra 1. april 2019. Som konsekvens heraf har kommunerne og Midttrafik den 20. november 2018 holdt møde for at afklare muligheden for, at kommunerne helt eller delvis viderefører den buskørsel, som Region Midtjylland ophører med at finansiere. Regionens administration var inviteret til at deltage i mødet for eventuelle spørgsmål og stillede sig til rådighed for møder kommunerne imellem.

Midttrafik har bedt kommunerne om senest den 20. december 2018 at orientere Midttrafik om de endelige politiske beslutninger om den kommunale buskørsel. Dels af hensyn til Midttrafiks videre planlægning, dels for at kunne overholde fristen for orientering af busselskaber om ændringer i kommende køreplaner. Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om kommunernes beslutninger.

Udmøntning af beslutning om at yde tilskud til transport af uddannelsessøgende

Regionsrådet har vedtaget at yde et tidsbegrænset årligt tilskud på 5,2 mio. kr. (foreløbigt skøn, pl. 2016) til syv busruter af hensyn til transport af uddannelsessøgende over kommunegrænsen. Forudsætningen er, at de pågældende kommuner viderefører betjening af hensyn til de uddannelsessøgende på ruter, som regionen ophører med at finansiere. Efter tre år revurderes det, om grundlaget for at opretholde tilskuddet fortsat er til stede.

På seneste regionsrådsmøde blev der truffet beslutning om tilskud til én dobbelttur om morgenen og to dobbeltture hjem om eftermiddagen.

Som en forudsætning for det udgiftsmæssige skøn har administrationen arbejdet med et behov for to dobbeltture om morgenen og to dobbeltture om eftermiddagen med to busser på tre af ruterne, idet der er uddannelsesøgende i begge retninger. Det drejer sig om ruterne 23 Struer-Holstebro, 107 Skanderborg-Horsens og 351 Ebeltoft-Grenaa, hvor der er uddannelsessøgende til uddannelsesinstitutioner i hovedbyer i begge ender af ruterne. Denne forudsætning fremgik imidlertid ikke tydeligt af bilaget og derved i den beslutning, regionsrådet traf.

Administrationen indstiller på den baggrund, at regionsrådet træffer beslutning om, at der skal ydes tilskud svarende til to dobbeltture om morgenen og to dobbeltture om eftermiddagen med to busser på de nævnte ruter.

For de øvrige ruter 59 Aalestrup-Viborg, 75 Kjellerup-Rødkærsbro-Bjerringbro, 104 Juelsminde-Horsens og 130 Simmelkær-Ilskov-Sunds-Gjellerup-Hammerum-Ikast fastholdes beslutningen fra regionsrådsmødet den 31. oktober 2018 om at yde tilskud svarende til en dobbelttur om morgenen og to dobbeltture om eftermiddagen med én bus.

Midttrafik har foretaget en konkret beregning af tilskuddets størrelse ved anvendelse af aktuelt prisniveau og seneste opgørelse af selvfinansiering på ruterne. Den årlige udgift er beregnet til 5,5 mio. kr. (foreløbigt skøn, pl 2018). Det bemærkes, at den konkrete udgift for regionen vil afhænge af prisudvikling og passagergrundlag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for besparelser på den regionale kollektive trafik tages til efterretning, og

at forslag til udmøntning af beslutning om at yde tilskud til transport af uddannelsessøgende godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet godkender forslag til mellemfinansiering frem til køreplansskiftet 29. juni 2019, jf. vedlagte notat, og

at forslag til udmøntning af beslutning om at yde tilskud til transport af uddannelsessøgende godkendes.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Møde den 31. oktober 2018: Regionsrådets behandling af plan for budgetoverholdelse i forhold til den kollektive trafik herunder høring af Midttrafiks budget.

I budgetforliget for 2019 afsatte forligspartierne 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Forligspartierne er enige om udmøntningen af midlerne. Det indstilles, at prioriteringen af de 50 mio. kr. godkendes, og at bevillingsskema for de første af midlerne godkendes.

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien. Forligspartierne har på møde den 20. november 2018 aftalt den endelige fordeling af midlerne på indsatsområder. Forligsteksten er vedlagt som bilag.

Psykiatri- og socialudvalget har ved behandlingen af sagen foreslået, at midlerne til styrkelse af den ambulante virksomhed også udmøntes nu. Tabel 1 samt bevillingsskemaet er efter udvalgsmødet tilrettet efter dette. Derudover er et notat med to forskellige modeller vedlagt som bilag. Det indstilles, at der vælges en model.

Tabel 1 viser forslag til, hvilke midler der foreslås udmøntet nu, og hvilke midler der foreslås udmøntet senere. Der foreslås således nu udmøntet 34,95 mio. kr. i 2019, 30,75 mio. kr. i 2020 og 20,75 mio. kr. i 2021 og frem.

De resterende midler foreslås udmøntet senere i 2019, idet de kræver yderligere udredning, herunder klarhed over satspuljer og finanslovsaftalen for 2019.

Den videre proces

Jævnfør budgetforliget skal der opstilles succeskriterier for målopfyldelse, som skal anvendes til halvårlige rapporteringer til regionsrådet. Regionsrådet vil blive forelagt en sag primo 2019, hvor succeskriterier for tiltagene fremlægges. Her fremlægges også forslag til fordeling af midlerne til udgående ambulante teams og styrkelse af den ambulante virksomhed.

Midlerne til de resterende tiltag udmøntes i løbet af første halvår 2019, fraset midler til øget kapacitet fra 2021, da dette afventer evalueringen af behovet for buffersenge.

Bevillingsskema for udmøntningen af de første midler

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien godkendes, og

at bevillingsskema for udmøntning af 34,95 mio. kr. i 2019, 30,75 mio. kr. i 2020 og 20,75 mio. kr. i 2021 og frem godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forligspartiernes prioritering af budgetforligets 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien godkendes, idet udvalget anbefaler, at der samtidig til mødet i forretningsudvalget fremlægges forslag til udmøntning af de midler, der er afsat til styrkelse af den ambulante virksomhed,

at der træffes beslutning om model for fordeling af midler til styrkelse af den ambulante virksomhed, jf. notat med modeller, og

at bevillingsskema for udmøntning af 34,95 mio. kr. i 2019, 30,75 mio. kr. i 2020 og 20,75 mio. kr. i 2021 og frem godkendes.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forligspartierne er enige om udmøntningen heraf, og denne indstilles til godkendelse.

I forliget om budget 2019 afsatte forligspartierne 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forligspartierne er med vedlagte aftale enige om udmøntningen heraf.

Jævnfør budgetforliget ønsker forligspartierne at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tre områder:

• Flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem
• Øget støtte og rådgivning til sårbare patienter
• Enkel og koordineret visitation til rette tilbud, uanset sektor.

Forligspartierne er enige om at udmønte midlerne til følgende initiativer: 

Flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem (1,1 mio. kr.)

Der afsættes 1,1 mio. kr. til udflytning af aktiviteter fra hospitaler til sundhedshusene i Grenaa, Ringkøbing, Skive, Skanderborg og Lemvig. Der er tale om aktivitet, som eksempelvis kan udflyttes på enkelte dage og med afsæt i lokale behov, allerede eksisterende tilbud og patientvolumen. Der afsættes en pulje på 1,1 mio. kr., som hospitalerne kan søge til udflytning af konkrete aktiviteter.

Forligspartierne ser muligheder i lokale tilbud om PKU/hørescreening af nyfødte, og denne del indgår i arbejdet med ny fødeplan i 2019.

Øget støtte og rådgivning til sårbare patienter (2,4 mio. kr. pr. år i tre år)

A. Tre-årigt projekt på Aarhus Universitetshospital for socialt udsatte borgere (1,2 mio. kr. pr. år i tre år)

Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt med en udgående funktion fra Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejersker med særlige kompetencer aktivt opsøger borgere med misbrug og andre svære problemstillinger, som gør det vanskeligt for borgerne at opsøge eller udnytte de eksisterende sundhedstilbud. Funktionen vil få et særligt ansvar for at samarbejde med herberger og bosteder for særligt udsatte borgere.

I projektet indgår en evaluering. Der sker afrapportering til regionsrådet medio 2021. Det konkrete projekt udvikles i samarbejde med kommunen og almen praksis.

Der bevilges 1,2 mio. kr. årligt  2019-2021 til Aarhus Universitetshospital. Status forelægges regionsrådet medio 2019.

Medio 2021 tages stilling til videre anvendelse af det samlede beløb på 2,4 mio. kr. årligt til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter.

B. Tre-årigt projekt i Skive Sundhedshus for sårbare multisyge (1,2 mio. kr. pr. år i tre år) 

Der afsættes 1,2 mio. kr. årligt i tre år til et forsøgsprojekt i Skive Sundhedshus med øget støtte og rådgivning til sårbare multisyge, der har vanskeligt ved at navigere i de mange tilbud fra sundheds- og socialvæsenet.

I projektet indgår en evaluering. Der sker afrapportering til regionsrådet medio 2021. Det konkrete projekt udvikles i samarbejde med kommunen og almen praksis.

Der bevilges 1,2 mio. kr. årligt  2019-2021 til Hospitalsenhed Midt. Status forelægges regionsrådet medio 2019.

Medio 2021 tages stilling til videre anvendelse af det samlede beløb på 2,4 mio. kr. årligt til øget støtte og rådgivning til sårbare patienter.

Enkel og koordineret visitation til rette tilbud, uanset sektor (4,5 mio. kr.)

Der afsættes 4,5 mio. kr. til etablering af fælles visitation ved alle fem akuthospitaler/klynger. Med afsæt i erfaringer fra Midt- og Randers-klyngerne udvikles én fælles model. De fælles visitationsenheder vejleder praktiserende læger og vagtlæger om både regionale og kommunale akuttilbud – både i forhold til somatik og psykiatri. Fælles visitationsenheder skal understøtte sammenhæng og sikre, at patienten altid får det rette tilbud. Herunder bidrage til, at flest mulige borgere kan behandles i eget hjem eller i det kommunale akuttilbud, hvis der ikke er behov for en akut indlæggelse.

De fælles visitationer etableres i samarbejde med kommuner og almen praksis.

Der bevilges 900.000,- kr. årligt fra 2019 og frem til hver hospitalsenhed. Status forelægges regionsrådet medio 2019.

Nye muligheder i samarbejdet med almen praksis (1,5 mio. kr.)

Der afsættes en pulje på 1,5 mio. kr. til initiativer i almen praksis, der kan bidrage til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udmøntningen skal ske i sammenhæng med implementeringen af de nye initiativer i overenskomsten for de praktiserende læger. Konkret anvendelse af midlerne forankres i Praksisplanudvalget.

Der bevilges 1,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til Praksissektoren.

Øget kapacitet på fodterapi-området (0,5 mio. kr.)

Der afsættes 0,5 mio. kr. til en udvidelse af antallet af ydernumre på fodterapi-området og dermed en udvidelse af kapaciteten i henhold til praksisplanen for området. Udmøntning af disse midler fremgår af sagen om Forslag til placering af ydernumre i forbindelse med udvidelse af kapaciteten på fodterapiområdet.

Der bevilges 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til Praksissektoren.

Bevillingsskema

Videre proces

De enkelte indsatser skal udfoldes i dialog mellem regionen, kommuner og almen praksis. Efter godkendelse af rammebeløb i regionsrådet i december 2018 indledes dialog med kommuner og almen praksis, og konkrete initiativer udfoldes og igangsættes. Regionsrådet vil medio 2019 blive forelagt udmøntning af de resterende 1,1 mio. kr. til Flere sundhedstilbud i sundhedshuse og i borgernes hjem til godkendelse. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forligspartiernes prioritering af budgetforligets 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne godkendes, og

at bevillingsskema for udmøntning af de første 8,9 mio. kr. godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forligspartiernes prioritering af budgetforligets 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgerne godkendes,

at bevillingsskema for udmøntning af de første 8,9 mio. kr. godkendes, idet udvalget ønsker, at der sikres samarbejde med kommuner og almen praksis særligt om øget støtte og rådgivning,

at der sker koordinering med allerede igangsatte indsatser, idet udvalget ønsker, at der skal være fokus på patient- og brugerinddragelse, og

at udvalget ønsker en sag omkring mulighederne for følgeforskning.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet øremærkede heraf 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf resterer der at blive udmøntet 2,5 mio. kr. Det foreslås, at midlerne i 2019 bruges til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to praktiserende speciallæger i lungemedicin hæves og til at afhjælpe udfordringer med overholdelse af kræftpakkeforløbet for lungekræft.

I Finanslov 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling. Region Midtjyllands andel udgjorde 63,9 mio. kr. i 2016 og 97,2 mio. kr. i 2017 og frem. Størstedelen af midlerne er udmøntet. I forbindelse med udmøntningen afsatte regionsrådet 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område, hvor midlerne fordeles til hospitalerne og speciallægepraksis, alt efter hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt. Heraf er 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne. Der resterer således 2,5 mio. kr. øremærket til lungemedicin på puljen til udrednings- og behandlingsret.

Det foreslås, at der i 2019 bruges 1 mio. kr. til en forsøgsordning, hvor omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende lungemedicinere hæves med hver 500.000 kr. Med forsøgsordningen skal det afklares, om en hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere vil afhjælpe presset på de lungemedicinske afdelinger på hospitalerne.

Forsøgsordningen etableres foreløbigt for en etårig periode, og effekterne af projektet evalueres med udgangen af 2019. Alt efter effekterne af projektet kan det forlænges og eventuelt udbredes til flere praktiserende lungemedicinere.

Det foreslås desuden, at de resterende 1,5 mio. kr. afsat til det lungemedicinske område bruges til indsatser inden for lungekræftområdet, hvor der på nuværende tidspunkt er udfordringer med at overholde fristerne for udredning i pakkeforløbet. Det foreslås, at midlerne gives som en etårig bevilling. Såfremt indstillingen godkendes, udmøntes midlerne i dagsordenspunktet "Styrkelse af indsatsen på kræftområdet", som behandles af hospitalsudvalget.

Når projektet med hævning af omsætningsloftet hos de praktiserende lungemedicinere er evalueret, skal der tages stilling til, hvordan de 2,5 mio. kr. øremærket til lungemedicin kan anvendes mest hensigtsmæssigt fra 2020 og frem.

Tabel 1. Fordeling af midler øremærket til lungemedicin i 2019

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode, og

at 1,5 mio. kr. af midlerne afsat til det lungemedicinske område i 2019 udmøntes til indsatser vedrørende lungekræft.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der udmøntes 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode, og

at 1,5 mio. kr. af midlerne afsat til det lungemedicinske område i 2019 udmøntes til indsatser vedrørende lungekræft.

Else Kayser tog forbehold.

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede, 

at der udmøntes 1 mio. kr. til en forsøgsordning med hævning af omsætningsloftet hos to deltidspraktiserende speciallæger i lungemedicin for en ét-årig periode, idet udvalget forudsætter, at forsøgsordningen ikke indebærer, at de praktiserende speciallæger foretager kræftudredning - men at denne fortsat varetages i hospitalsregi. Forsøgsordningen etableres med henblik på at aflaste hospitalerne på andre områder end kræftudredning, og

at 1,5 mio. kr. af midlerne afsat til det lungemedicinske område i 2019 udmøntes til indsatser vedrørende lungekræft.

Else Kayser tog forbehold.

Enhedslisten foreslog, at 1. at i stedet formuleres: "at den lægelige normering på det lungemedicinske område på hospitalerne styrkes med 1 mio. kr."

For forslaget stemte Enhedslisten, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i oktober 2016 at afsætte 6,5 mio. kr. årligt til det lungemedicinske område. Heraf blev 4 mio. kr. udmøntet til et løft af det lungemedicinske område på hospitalerne i 2017.

Regionsrådet besluttede i december 2017 at permanentgøre udmøntningen af de 4 mio. kr. til hospitalerne fra 2018 og frem.

Med udgangspunkt i nationale planer for kræftområdet og regionsrådets budgetforlig for 2019 skal der udmøntes midler for i alt 2,4 mio. kr. i 2018 og 41,3 mio. kr. i 2019 til initiativer på kræftområdet.

Forslaget til udmøntning har fokus på initiativer, der skal medvirke til at forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og styrke de områder, hvor kapaciteten er udfordret. Særligt målopfyldelsen for de store kræftområder bryst- og lungekræft har været udfordret, hvilket blandt andet skyldes ventetider til de udredende undersøgelser. Der foreslås derfor udmøntet midler til blandt andet øgede personaleressourcer (læger, sygeplejersker mv.), scanninger og patologi (celle og vævsprøver), som alle er vigtige elementer i udredningen for kræft.

Med udgangspunkt i nationale planer for kræftområdet og budgetforliget for 2019 skal der udmøntes midler for i alt 2,4 mio. kr. i 2018 og 41,3 mio. kr. i 2019 til initiativer på kræftområdet. Midlerne giver mulighed for en styrkelse af særligt kapaciteten på kræftområdet. I forslaget til udmøntning er fokus på initiativer, der kan forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling af kræft. Den demografiske udvikling forventes ligeledes i årene frem at medføre et stigende behov for undersøgelser og behandlinger.

Af tabel 1 fremgår en oversigt over de midler, der er til rådighed kræftområdet. Det drejer sig om:

• 2,4 mio. kr. i engangsmidler fra Kræftplan IV til kompetenceløft i kræftkirurgien
• 15,0 mio. kr. i varige midler fra Kræftplan IV afsat i budgetforlig 2019 til øget kapacitet
• 1,8 mio. kr. i varige midler fra Kræftplan IV til kapacitet, der i februar 2018 blev tildelt som et engangsbeløb til livmoderhalskræftscreening på Regionshospitalet Randers
• 23,0 mio. kr. i varige midler fra sundhedsstrategien "Jo før - jo bedre", heraf 1,0  mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse). De 22 mio. kr. er tidligere udmøntet som engangsbevilling og foreslås nu udmøntet varigt
• 1,5 mio. kr. finanslovsmidler til udredning og behandling, som regionsrådet i 2016 reserverede til lungemedicinske initiativer.

De konkrete initiativer, der foreslås bevilget midler til, er beskrevet i nedenstående.

Kræftplan IV midler

Kræftplan IV er en national plan, der indeholder i alt 16 initiativer, som skal understøtte udviklingen på kræftområdet. Regionsrådet har flere gange udmøntet midler fra Kræftplan IV.

Kompetenceløft i kræftkirurgien

Formålet med initiativet er at løfte kompetencen i kræftkirurgien ved at understøtte brugen af operationsteknikker, der tilgodeser en så præcis og skånsom behandling som muligt hos den enkelte patient. Region Midtjylland har via bloktilskuddet fået tilført 2,4 mio. kr. for 2018 i engangsmidler til initiativet. Midlerne kan blandt andet anvendes til frikøb eller dobbeltbemanding under oplæring i anden region eller udland, ophold for internationale gæstekirurgier mv.

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet følgende forslag til udmøntning af  midlerne:

Aarhus Universitetshospital

• 1,6 mio. kr. til uddannelsesstillinger indenfor plastik- og brystkirurgi med henblik på at sikre den nødvendige kompetence og opretholde en førende position nationalt på et område, hvor det traditionelt er vanskeligt at rekruttere.

Hospitalsenheden Vest

• 0,7 mio. kr. til tyk- og endetarmskirurgi. Midlerne vil blive anvendt til evaluering af et efteruddannelsesprojekt, hvor engelske kirurger har oplært danske kirurger i mere avanceret kirurgi for tyktarmskræft og til et kursus i hurtigere og bedre uddannelse af kommende tyktarms- og endetarmskirurger i Region Midtjylland.

Hospitalsenhed Midt

• 0,1 mio. kr. til indretning af konferencerum i brystklinikken med videotransmissionsudstyr til daglige konferencer og MDT-konferencer mellem kirurger, røntgenlæger og patologer (speciallæger, der undersøger vævsprøver). En MDT-konference er en tværfaglig beslutningskonference, hvor der træffes beslutning om behandling og eventuelt behov for yderligere udredning.

I nedenstående tabel 2 ses en oversigt over de enkelte indsatser:

Øget kapacitet

Formålet med dette initiativ i Kræftplan IV er at imødekomme en stigning i antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger på kræftområdet grundet den demografiske udvikling. Midlerne skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en øget aktivitet på kræftområdet.

Region Midtjylland har igennem flere år haft en samlet målopfyldelse for kræftpakkerne på mellem  83-89 %. De mere end 30 forskellige kræftpakker udstikker rammerne for, hvordan standardpatientforløbet skal tilrettelægges, og hvilke tidsfrister der skal overholdes. I 2. kvartal 2017 skete der imidlertid et stort fald i målopfyldelsen. I 2018 har målopfyldelsen været bedre men med et dyk i 2. kvartal. Særligt målopfyldelsen for lungekræft og brystkræft har været udfordret, hvilket blandt andet skyldes forsinkelser i de patientforløb, der går på tværs af hospitalerne og kapacitetsudfordringer i udredningsperioden fx på grund af forsinkede patologisvar (vævs- og celleprøver). Forsinkelserne i udredningsperioden påvirker også målopfyldelsen for andre kræftformer.

Regionsrådet har i budgetforlig 2019 afsat 15 mio. kr. fra Kræftplan IV til køb og opbygning af ekstra kapacitet på kræftområdet. Derudover blev der i forbindelse med udmøntningen af midler til kræftområdet i februar 2018 udmøntet et engangsbeløb på 1,8 mio. kr. til Regionshospitalet Randers til et ekstraordinært engangstilbud om livmoderhalskræftscreening til kvinder født før 1948. I den forbindelse blev det besluttet, at disse midler fra 2019 og frem deles mellem Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens til relevante aktiviteter på kræftområdet. Beløbet indgår derfor i udmøntningen, så der samlet set er 16,8 mio. kr. fra Kræftplan IV til kapacitet i 2019 og frem.

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne, hvor fokus er på indsatser, der kan forbedre målopfyldelsen for kræftpakkerne og afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling af kræft.

Det foreslås, at der i første omgang udmøntes 12,6 mio. kr. i 2019 og 11,3 mio. kr. i 2020 og frem, mens der reserveres 4,2 mio. kr. i 2019 og 5,5 mio. kr. i 2020 og frem til initiativer, der understøtter stabilt, korte svartider inden for patologien. Administrationen har anmodet Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenhed Midt, hvor regionens patologiske institutter er placeret, om i samarbejde at udarbejde et samlet forslag til oprustning af patologien indenfor den angivne ramme. Forslag til udmøntning vil blive forelagt til politisk behandling primo 2019.

Forslagene, som foreslås udmøntet nu, indeholder nedenstående elementer:

Aarhus Universitetshospital

• 1,0 mio. kr. til styrkelse af lægeteamet på Børn- og Unge med henblik på at styrke samarbejdet med Dansk Center for Partikelterapi
• 1,9 mio. kr. til øget operations-, ambulatorie- og sengekapacitet til onkoplastisk brystkirurgi (brystbevarende operation). Revision af kliniske retningslinjer og pakkeforløb for brystkræft lægger op til flere rekonstruktioner af brystet fremadrettet
• 0,3 mio. kr. kompetenceløft indenfor gynækologisk kræft i form af et professorat. Der er i Danmark mangel på erfarne kirurger med subspecialisering indenfor gynækologisk kræft og stor konkurrence i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificerede kirurger. Aarhus Universitetshospital befinder sig i en fordelagtig situation med oplagte kandidater til professoratet
• 0,9 mio. kr. til ansættelse af afdelingslæge på Røntgen og Skanning, da man oplever opdrift på højtspecialiserede funktioner såsom kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, kræft i bugspytkirtlen, leverkræft samt galdeblære- og galdegangskræft. Ansættelsen vil sikre større robusthed i overholdelsen af forløbstiderne for kræftpakkerne
• 0,2 mio. kr. til anæstesi (narkose) til behandling af lunge- og leverkræft med metastaser.

Hospitalsenhed Midt

• 1,5 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter, der udredes for kræft. Midlerne vil gøre det muligt at scanne om aftenen og i weekenderne
• 1,1 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 og frem til udredning af brystkræft både i form af personaleressourcer og udstyr. Der opleves et stigende behov for udredning. Midlerne vil gøre det muligt at øge kapaciteten

Hospitalsenheden Vest

• 0,3 mio. kr. til øget kapacitet på det diagnostiske område
• 0,7 mio. kr. i engangsmidler til softwareopdatering af røntgenudstyr. Opdateringen vil medvirke til bedre diagnostisk
• 1,0 mio. kr. til styrkelse af pakkeforløbet for kræft i urinvejene i form læge og sygeplejerske. Der er tale om en kompleks patientgruppe med flere samtidige sygdomme, hvorfor man vil udvide forløbskoordinator funktionen

Regionshospitalet Horsens

• 1,7 mio. kr. til kræftudredning herunder CT-scanninger

Regionshospitalet Randers

• 2,0 mio. kr. til CT-scanninger grundet et stigende antal patienter der udredes for kræft, hvilket har medført kapacitetsudfordringer. Midlerne vil gøre det muligt at scanne aften og i weekenderne

I nedenstående tabel 3 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

Resterende "Jo før – jo bedre" midler

Regionsrådet har flere gange udmøntet midler fra den nationale sundhedsstrategi på kræftområdet "jo før - jo bedre", som indeholder fire spor for indsatsområderne:

1. Bedre redskaber til at opdage kræft
2. Øget kapacitet til udredning
3. Øget kapacitet til mere skånsom kirurgi
4. Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn.

Der resterer nu 23 mio. kr. til udmøntning fra 2019 og frem, da der er tale om varige midler. Som det fremgik af seneste udmøntning af midler til kræftområdet i februar 2018 er 22 mio. kr. af de 23 mio. kr. øremærket til drift af PET-CT scannere (kombineret billed- og røntgenundersøgelse til blandt andet undersøgelse for kræft).

I forbindelse med udmøntningen i februar 2018 blev der også orienteret om, at der var reserveret en 1,0 mio. kr. fra "jo før - jo bedre" til en mulig permanentgørelse af almen praksis' adgang til transvaginal ultralyd (ultralydsskanning af de indre kvindelige kønsorganer) med henblik på tidligere opsporing af æggestokkræft hos kvinder fra 40 år. Den eventuelle udbredelse af tilbuddet afventede konklusionerne fra et ph.d. projekt. Efter rådgivning og vurdering fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) og Specialerådet for Gynækologi og Obstetrik har man vurderet, at den meget lave forekomst af æggestokkræft vil betyde, at man vil skulle undersøge et meget stort antal kvinder i en lang tidsperiode for at kunne vise, om transvaginal ultralyd medvirker til tidligere opsporing af  æggestokkræft. Projektet er derfor ikke blevet videreført. Den 1,0 mio. kr., der var reserveret til formålet, foreslås anvendt til kapacitet på kræftområdet.

Forslaget til udmøntning indeholder disse elementer:

• 1,0 mio. kr. til øget kapacitet på Aarhus Universitetshospital indenfor lunge- og blærekræft i form af midler til ansættelse af speciallæge, sygeplejerske og sekretær. Flere nye præparater gør, at man behandler patienterne med flere behandlinger i længere tid og med højere kompleksitet
• 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse til blandt andet undersøgelse for kræft) fordelt mellem Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt. Midlerne er tidligere delt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Ultimo 2019 sætter Hospitalsenhed Midt en scanner i drift, hvorfor der foreslås en omfordeling af midlerne

I nedenstående tabel 4 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

Finanslovsmidler udredning og behandling

Fra finanslov 2016 fik Region Midtjylland 97,2 mio. kr. i 2017 og frem til at sikre hurtig udredning og behandling. Regionsrådet har udmøntet langt størstedelen af disse midler til hospitalerne, men der resterer at blive udmøntet 2,5 mio. kr., som regionsrådet tidligere har besluttet skulle afsættes til det lungemedicinske område. 1,5 mio. kr. af disse midler foreslås anvendt til udredning af lungekræft, såfremt det godkendes politisk i anden sag på dagordenen vedrørende udmøntning af midler fra puljen til udredning- og behandlingsret til lungemedicin. Målopfyldelsen for pakkeforløbet for lungekræft har igennem en periode været udfordret grundet forsinkelser i udredningsperioden.

Aarhus Universitetshospital

• 1,0 mio. kr. i engangsmidler til diagnostisk af lungekræft i form af øget patologikapacitet ved ansættelser af yderligere to bioanalytikere. Ansættelsen vil muliggøre udvidet åbningstid, og derved vil der være bedre forudsætninger for overholdelse af forløbstiderne i pakkeforløbet for lungekræft

Hospitalsenheden Vest

• 0,5 mio. kr. i engangsmidler til softwareopdatering af røntgenudstyr. Opdateringen vil medvirke til bedre diagnostisk

I nedenstående tabel ses en oversigt over de enkelte indsatser:

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 19,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet og kompetenceløft i kræftkirurgi,

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT, og

at der af puljen vedrørende udrednings- og behandlingsret bevilges 1,5 mio. kr. til udredning af lungekræft.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 19,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet og kompetenceløft i kræftkirurgi,

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23 mio. kr., heraf 1 mio. kr. til kapacitet på kræftområdet og 22 mio. kr. til drift af PET-CT, og

at der af puljen vedrørende udrednings- og behandlingsret bevilges 1,5 mio. kr. til udredning af lungekræft. 

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland søgte i samarbejde med Skanderborg Kommune og Familielægerne i Skanderborg Sundhedshus pulje til etablering af læge- og sundhedshuse om midler blandt andet til etablering af større lokaler til en flerlægepraksis i sundhedshuset. Ministeriet gav i maj 2018 tilsagn om 25 % af det ansøgte beløb. Der er nu fundet en løsning, så der er finansiering til første etape af projektet, men det foreslås, at der prioriteres midler til at gennemføre hele projektet i samme omgang for ikke at fordyre det samlede projekt.

Region Midtjylland indsendte i marts 2018 en række ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse i samarbejde med kommunerne i regionen. I maj 2018 fik Region Midtjylland tilsagn om tilskud til fire af de ansøgte projekter. Til projektet i Skanderborg Sundhedshus har ministeriet givet tilsagn om tilskud på 25 % af det ansøgte beløb, svarende til knapt 3,1 mio. kr.

Regionsrådet besluttede på mødet i oktober 2018, at regionsrådsformanden blev bemyndiget til at træffe beslutning om, hvorvidt Region Midtjylland skal takke ja til tilsagnet fra ministeriet på baggrund af evt. dialog med Skanderborg Kommune.

Regionsrådsformanden og formandskabet for udvalg for nære sundhedstilbud holdt i november 2018 møde med Skanderborg Kommune. Resultatet af dette møde blev, at Skanderborg Kommune vil bidrage med 1,5 mio. kr. til projektet. Familielægerne i Skanderborg Sundhedshus har i tillæg hertil bekræftet, at de ønsker at bidrage med 1 mio. kr. til projektet.

På baggrund heraf orienterede regionsrådsformanden på regionsrådets møde den 28. november 2018, at Region Midtjylland takker ja til tilsagnet fra ministeriet om tilskud på knapt 3,1 mio. kr., og at der fremsendes en revideret projektbeskrivelse.

Revideret projektbeskrivelse

Administrationen har fremsendt en revideret projektbeskrivelse til ministeriet, som forventes at blive godkendt i løbet af december måned. Midlerne vil blive udbetalt inden udgangen af 2018.

I den reviderede projektbeskrivelse er det beskrevet, at Region Midtjylland og Skanderborg Kommune ønsker at lave en etapeopdeling af det samlede budget for at kunne finde finansiering til projektet. Der er beskrevet en etapeopdeling, svarende til den etapeopdeling, som regionsrådet blev præsenteret for på møde den 27. juni 2018, hvor etablering af lokaler til Familielægerne vil være første etape - se nedenfor. I den reviderede projektbeskrivelse er det udelukkende etape 1, der er udspecificeret.

Det samlede projekt fordyres med ca. 0,9-1,0 mio. kr. ved at gennemføre en etapeopdeling.

Der er også søgt om midler til udstyr - RIS/PACS samt tele- og videokonferenceudstyr. Administrationen undersøger muligheder for på sigt at kunne realisere disse projekter.

Finansiering

Udgifterne til etape 1 udgør i alt 7,6 mio. kr., hvoraf i alt 5,1 mio. kr. finansieres af puljemidler, Familielægerne og Skanderborg Kommune. Der er således en manko på 2 mio. kr., som finansieres af Region Midtjylland. Midlerne kan prioriteres fra de midler, der i Investeringsplanen er afsat til Sundhedshuse i 2019.

Da de delprojekter, der ligger i etape 2 og 3, alle er projekter, der under alle omstændigheder skal prioriteres i løbet af en årrække, foreslås det at gennemføre hele projektet samlet. På den måde undgås en fordyrelse af projektet, lige som gener i forbindelse med ombygning for borgere og personale i Skanderborg Sundhedshus minimeres.

Gennemførelse i én etape vil betyde, at udgifterne til det samlede projekt bliver ca. 11,7 mio. kr. Det vil betyde, at der skal prioriteres i alt 6,1 mio. kr. til Skanderborg Sundhedshus fra de midler, der i investeringsplanen er prioriteret til sundhedshuse i 2019 og 2020.

Administrationen vil vende tilbage med en bevillingssag i januar eller februar 2019, når der forelægger en endelig godkendelse af projektet fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projekt i Skanderborg Sundhedshus gennemføres i én etape, og at der prioriteres i alt 6,1 mio. kr. fra investeringsplanen i 2019 og 2020 til projektet.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projekt i Skanderborg Sundhedshus gennemføres i én etape, og at der prioriteres i alt 6,1 mio. kr. fra investeringsplanen i 2019 og 2020 til projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsapotekets største afdeling ligger i dag på Nørrebrogade. Lokalerne er solgt sammen med resten af Nørrebrogadematriklen, og Hospitalsapoteket skal derfor senest i 2023 være i stand til at flytte i andre lokaler.

Der har i 2018 været gennemført en grundig afdækning af behov og muligheder ved etablering af nye faciliteter til Hospitalsapoteket, som er sammenfattet i den vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek". På baggrund af rapportens konklusioner foreslås det at igangsætte projektering, at udmønte en projekteringsbevilling til afholdelse af udgifter i det fortsatte arbejde, og at princippet for finansiering af anlægsprojektet godkendes.

Etableringen af et nyt hospitalsapotek er ikke indeholdt i de nuværende anlægsprojekter på Skejbymatriklen, hvorfor Hospitalsapoteket forsat har sine centrale funktioner på Nørrebrogade i Aarhus. Bygningerne på Nørrebrogade er imidlertid solgt sammen med resten af Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade og skal fraflyttes senest i 2023. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe nye fysiske rammer til apoteket.

Hospitalsapoteket har i 2018 været igennem en analyseproces med ekstern, branchekendt rådgivning og har på basis heraf fået udarbejdet vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek". Rapporten undersøger og anviser fordele og ulemper i forbindelse med den fremtidige drift af hospitalsapoteket. Rapporten har fokus på effektiviseringspotentialer, kvalitetsforbedringer, arbejdsmiljø og særligt overholdelse af den skærpede lovgivning ved medicinhåndtering og -produktion, som i dag giver store udfordringer i de eksisterende lokaler. På basis heraf er der opstillet et byggeprogram for et fremtidigt hospitalsapotek og udarbejdet forslag til konkrete indsatsområder, som kan medføre de nødvendige forbedringer.

Det er således en forudsætning for byggeriet, at løsningen skal medvirke til størst mulig reduktion af driftsomkostninger for hele regionen, især indenfor lager og logistik, anvise forbedringer til overholdelse af apoteksrelevant lovgivning og pege på konkrete arbejdsmiljøforbedringer.

Tre scenarier

Der har i processen været undersøgt mange forskellige alternativer i forhold til funktioner, flows, automatisering, lagerløsninger m.m., men der peges i rapporten entydigt på etablering af nyt apotek med produktionsfaciliteter og eget finlager (lager med medicinsmåpak) som værende den optimale løsning. Aarhus Universitetshospital er den største aftager af både færdigkøbt medicin og egenproduktionen, så det er af væsentlig driftsmæssig betydning, at finlager og produktion kan placeres sammen og i umiddelbar forbindelse med klinikken.

Der er dog behov for at arbejde videre med tre forskellige scenarier omkring placering af apotekets grovlager (et pallelager med medicin og andet i store volumener). Grovlageret er i dag placeret i Søften, og det skal yderligere kvalificeres, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, både økonomisk og logistisk, at fastholde grovlageret i Søften, flytte det til DKI i Horsens, som har vundet det regionale udbud af de øvrige logistikløsninger, eller om det bør placeres i sammenhæng med det nye apoteksbyggeri i Skejby. Der er både økonomiske, sikkerhedsmæssige og lovmæssige overvejelser (de regulatoriske krav, som apoteket er underlagt i forhold til distribution af medicin), som skal afklares, inden der kan træffes en endelig beslutning. Det foreslås derfor, at der arbejdes videre med afklaring af dette i et separat spor. Der er således en option på 21 mio. kr. til etablering af grovvarelager på Aarhus Universitetshospital.

Yderligere er der behov for en foranalyse i forhold til, om apoteket på en effektiv måde kan overholde lovkrav, hvis den fælles varemodtagelse på Aarhus Universitetshospital Skejby anvendes, eller om der er behov for at etablere egen decentral varemodtagelse med henblik på optimering af flow og kapacitet og reduktion af de løbende driftsudgifter.

Det skal i det videre arbejde overvejes, hvorvidt der kan være en synergieffekt med et eventuelt vaskeribyggeri, som - hvis det skal gennemføres - tænkes opført på byggefeltet umiddelbart ved siden af Hospitalsapoteket. Evt. kan dette indarbejdes som en option i et udbud. Det forventes, at der i løbet af 2019 er afklaring på, om der skal bygges et regionalt vaskeri eller ej.

Budgetindikation

Rapporten opgør en basisinvestering til byggeri og grundudstyr på 264 mio. kr. Hertil kommer mulige teknologiske og driftsmæssige forbedringer i form af plukkerobot til finlageret, en automatiseringsrobot til cytostatikaproduktionen og en ny medicindoseringsrobot. De tre teknologiforbedringer vil øge anlægsinvesteringen med ca. 30 mio. kr. men bærer samtidig den væsentligste del af effektiviseringspotentialet, hvilket vil medføre en væsentlig reduktion i de løbende driftsudgifter. Ovenstående investeringer indeholder ikke afledte udgifter i form af årsværker til validering af rum og udstyr samt drift af bygninger under validering. De afledte udgifter er opgjort til ca. 19 mio. kr. ved implementering af alle ovenstående investeringer.

Hospitalsapoteket ser et stort potentiale i de teknologiske forbedringer, som alle lever op til de ovenfor nævnte krav om reduktion af driftsomkostninger, øget kvalitet og overholdelse af lovgrundlag og forbedringer af arbejdsmiljøet.

Det har længe været et ønske at implementere disse forbedringer, men det har ikke været muligt på grund af begrænsningerne i apotekets nuværende fysiske rammer.

Med udgangspunkt i rapporten forventer Hospitalsapoteket via generelle driftsoptimeringer, forbedret mulighed for lagerstyring samt udstyrsinvesteringer at kunne anvise driftsbesparelser svarende til kravet om 8 % effektivisering ved ibrugtagning af nye bygninger. Kravet har været anvendt ved Kvalitetsfondsprojekterne og derfor også på øvrige nybyg-projekter i regionen. Der peges især på potentialet ved implementering af ny teknologi og nye effektive arbejdsgange som følge af samling af apotekets funktioner i Aarhus.

Aktuelt er der prioriteret godt 100 mio. kr. i Investeringsplanen til et nyt hospitalsapotek samt 20 mio. kr. til en ny medicindoseringsrobot. Herudover har det været forudsat, at hospitalsapoteket via effektiviseringer skulle finansiere yderligere 30 mio. kr. til udstyrsinvesteringer - altså et samlet budget på godt 150 mio. kr.

Baggrund for tidligere skøn

Budgettet har været afsat på baggrund af et funktionsprogram for hospitalsapoteket udarbejdet i 2009 og revideret i 2010 af Rådgivergruppen DNU. Mange af forudsætningerne har siden dette tidspunkt ændret sig væsentligt, men selve basis for funktionsprogrammet – og dermed for budgettet – har ikke været gennemgået før nu. Det har derfor ikke tidligere været indeholdt, at hospitalsapoteket nu er en fusioneret enhed der dækker hele regionen, at der er lavet fælles medicinlagerfunktion i Aarhus, fælles indkøbsfunktion, fælles kvalitetsafdeling, samt at lovkrav er blevet væsentligt skærpet, hvilket alt sammen er en driver for forøgede anlægsudgifter. Det var i den oprindelige beregning derudover forudsat, at Klinisk Farmacis ca. 50 medarbejdere skulle have haft kontorpladser i klinikken på Aarhus Universitetshospitals afdelinger, men det har ikke været muligt at anvise arealer til dette, og derfor er det nu nødvendigt også at etablere disse lokaler i hospitalsapotekets egne bygninger.

I funktionsprogrammet fra 2010 er hospitalsapotekets netto-areal opgjort til knap 3.000 kvadratmeter. Der er generelt for drifts- og forsyningsfunktionerne på Aarhus Universitetshospital regnet med en teoretisk brutto/netto-faktor på 2,1 – men det fremgår i budgetberegningen, at der for hospitalsapoteket kun har været anvendt en faktor 1,2. Denne faktor beskriver forholdet mellem primære lokaler og sekundære funktioner (f.eks. gangarealer, teknikarealer, personalefaciliteter m.m.). Med udgangspunkt i dette, har 2010-beregningen kun resulteret i et bruttoareal på ca. 3.500 kvadratmeter. Havde der været taget udgangspunkt i den generelle, teoretiske brutto/faktor, ville det have resulteret i et bruttoareal på ca. 6.200 kvadratmeter.

I den nuværende rapport opgøres – med de ændrede behov som beskrevet ovenfor – et behov på ca. 6.700 bruttokvadratmeter. Der er således en stor uoverensstemmelse mellem bruttoarealerne, der ligger til grund for de to beregninger.

Der har på udstyrssiden været forudsat investeringer for ca. 50 mio. kr. I den nuværende rapport opgøres investeringsbehovet til ca. 36 mio. kr., hvorfra skal trækkes en mulig reduktion af lagerarealer til en værdi af 6,6 mio. kr. ved investering i plukkerobot, således at merudgiften ved de påtænkte udstyrsinvesteringer kun udgør ca. 30 mio. kr.

Nedenstående tabel 1 viser forudsætningerne for budgetlægningen i 2010 i forhold til nu:

Det fremgår således, at den væsentligste forskel mellem de to budgetter baserer sig på en forskel på næsten 50 % i den anvendte brutto-/nettofaktor, hvilket – når der yderligere tages højde for den øgede aktivitet og dermed øgede nettoareal i hospitalsapoteket – medfører, at bruttoarealet for bygningen næsten fordobles i de nuværende forudsætninger. Yderligere har der i den oprindelige kvaratmeterpris heller ikke været taget højde for udgifter til tilslutning, ekstra fundering, fælles logistikløsninger (så som rørpost) på Aarhus Universitetshospital, og som resultat heraf ses også et anlægsbudget, der i dag er ca. dobbelt så stort, som da der sidst blev udarbejdet et budget i 2010.

Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke muligt at anvise et forøget råderum til projektet i Investeringsplanen. Differencen mellem det tidligere og det nye budget udgør ca. 140 mio. kr., som ville skulle findes primært i 2020-2021, hvor der i forvejen er mange låste investeringer og generelt et stort pres på enten at færdiggøre eller igangsætte anlægsprojekter.

Offentligt-Privat Samarbejde

Baseret på de positive erfaringer, der er indhøstet ved OPP- og OPS-projekter i regionen, foreslås det derfor at se på en alternativ finansierings- og gennemførelsesstrategi for projektet. Der er vedlagt et notat om finansieringsformer med henblik på forklaring af de forskellige modeller. Karakteristisk for de projekter, som hidtil er udbudt på denne måde, er, at der igennem samarbejdet er udviklet gode løsninger, økonomi og tidsplaner er overholdt, og man har haft relativt problemfri overdragelse og ibrugtagning, fordi de samme entreprenører, som opfører byggeriet, også hæfter for den efterfølgende drift. Herudover vil projektet på denne måde finansieringsmæssigt blive frigjort fra Investeringsplanen og vil i stedet skulle afdrages over en nærmere aftalt årrække via driften.

De foreløbige beregninger viser, at ved en anlægsinvestering på maksimalt 300 mio. kr. vil hospitalsapoteket selv via driftseffektiviseringer i forbindelse med ibrugtagningen af de nye lokaler og nyt udstyr kunne afholde de løbende betalinger relatereret til bygnings- og udstyrsanskaffelsen i en OPP-/OPS-aftale, hvis aftalevilkår og periode svarer til de øvrige regionale projekter.

Herudover kommer de løbende driftsudgifter til bygningsvedligeholdelse, pedelservice etc. Den endelige løsningsmodel vil skulle afdækkes nærmere i det videre forløb, eventuelt ved en markedsafsøgning for at afdække potentielle bydende og dermed få det bedste forhold mellem prisen og den tilbudte ydelse.

Rådgivning og økonomi

For yderligere at kunne kvalificere projektgrundlaget samt gennemføre et udbud på anlægsprojektet ønskes det at antage en bygherrerådgiver, som kan køre processen i samarbejde med Aarhus Universitetshospital Projektafdelingen. I nedenstående tabel 2 fremgår det, at der med godkendelsen af dette dagsordenspunkt bliver bevilget 5,7 mio. kr. til projektorganisation, foranalyse og bygherrerådgivning. Delvist til at dække allerede afholdte udgifter, og delvist til at afholde de kommende projektudgifter.

Den samlede bygherrerådgivning forventes at skulle i EU-udbud, da prisen vil overskride tærskelværdien herfor.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 3,0 mio. kr. på den centrale pulje til anlægsprojekter i 2018.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek" tages til efterretning,

at der igangsættes udarbejdelse af projekt for et nyt Hospitalsapotek, placeret som en del af Aarhus Universitetshospital Skejby,

at projektet søges gennemført som et OPS (Offentligt-Privat Samarbejde) eller tilsvarende,

at hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 10,7 mio. kr. til afholdelse af omkostninger ved projektering, rådgivning og byggeorganisation i 2018-2020, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at vedlagte rapport "Etablering af nyt hospitalsapotek" tages til efterretning,

at der igangsættes udarbejdelse af projekt for et nyt Hospitalsapotek, placeret som en del af Aarhus Universitetshospital Skejby,

at finansieringsmulighederne og udbudsformen for projektet belyses yderligere,

at hospitalsapoteket gives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. til afholdelse af omkostninger ved projektering, rådgivning og byggeorganisation i 2018-2019, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 20. marts 2018. Orientering om udfordringer for Hospitalsapoteket, at et nybyggeri og herunder indkøb af nyt og effektivt udstyr til Hospitalsapoteket først kan finde sted i 2023.

Det blev i forbindelse med godkendelsen af Budget 2019 besluttet, at der senere på året skulle fremlægges en ny Investeringsplan for sundhedsområdet. I denne plan låses prioriteringerne for 2019 og 2020, således at planlægning og gennemførelse af anlægs- og udstyrsinvesteringer i den kommende periode sikres.

Planen tager udgangspunkt i den tidligere godkendte plan.

Region Midtjylland investerer hvert år i anlæg; renoveringer, ny-, om- eller udbygninger på alle hospitalsmatrikler samt tværgående, regionale investeringer i it og medicoteknisk udstyr. Investeringerne skal medvirke til at sikre effektiv drift, større patientsikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenet. Nogle projekter finansieres via kvalitetsfondsmidler og andre gennemføres med finansiering fra Region Midtjyllands Investeringsplan for sundhedsområdet.

Investeringsplanen er dermed det centrale planlægningsværktøj i forhold til hvilke anlægsprojekter, der ønskes igangsat, og hvordan disse kan finansieres. Der blev i forbindelse med godkendelsen af Budget 2019 fremlagt en midlertidig plan med henblik på fremlæggelse af en endelig plan med udspecificering af prioriteringerne for perioden 2019-2020 senere på året. Den endelige plan er vedlagt og fremlægges til godkendelse.

Der er i Investeringsplan 2019-2027 taget udgangspunkt i den Investeringsplan, der blev godkendt sammen med Budget 2019. Intentionen på nuværende tidspunkt er, at kun de absolut nødvendige investeringer i 2019 og 2020 er indarbejdet, og at der dermed gives rum til en fornyet politisk prioritering i foråret 2019, inden der træffes beslutninger om, hvorledes det politiske råderum, der fortsat er i perioden fra 2021 og fremefter, bør anvendes. 

Investeringer i 2019 og 2020

Der har i efteråret 2018 været gennemført dialog med de enkelte bevillingshavere. Der tegner sig fortsat et billede af, at der – særligt i den førstkommende periode – er større behov, end der kan rummes indenfor Investeringsplanen. Særligt to udfordringer, som ikke i fuldt omfang har været indeholdt i den eksisterende plan, presser sig på allerede i 2019:

• Hospitalsapoteket har behov for nye lokaler. Der har i 2018 været gennemført analysearbejde med det formål at afdække behov, budget og tidsplan. Det fornyede budget er på grund af væsentligt ændrede projektforudsætninger større end det, der har været prioriteret i Investeringsplanen.

• Der er konstateret et væsentligt behov for fremrykning af investeringer i medicoteknisk udstyr for at understøtte ibrugtagningen af de nye store projekter i 2019 og 2020.

Der ses ikke mulighed for på samme tid at rumme det øgede budget for begge de nødvendige investeringer indenfor Investeringsplanens nuværende rammer, og der er derfor et behov for at afsøge alternativer. Der er i den hidtidige Investeringsplan prioriteret godt 120 mio. kr. til etablering af nyt hospitalsapotek. Analysen af hospitalsapoteket har påvist et effektiviseringspotentiale, der vil kunne afholde udgifterne ved en leasing-finansiering/et Offentligt-Privat Samarbejde. Hvis denne model vælges, vil der i 2019-2020 kunne frigøres ca. 50 mio. kr. fra prioriteringen til hospitalsapoteket, som i stedet vil kunne anvendes til at fremrykke medicotekniske investeringer. På denne måde kan begge behov finansieres i den nødvendige periode. Endvidere vil den ændrede finansiering af et nyt hospitalsapotek frigøre yderligere ca. 50 mio. kr. i Investeringsplanen i de efterfølgende år. Der er behov for fortsat at kunne afholde udgifter til byggeorganisation, rådgivning m.v. udenfor et Offentligt-Privat Samarbejde, og derfor vil det ikke være det fulde prioriterede beløb, 120 mio. kr., som kan indgå i en fornyet prioritering. Ovenstående initiativer er indarbejdet i Investeringsplan 2019-2027.

Foruden Investeringsplan 2019-2027 er der vedlagt en oversigt over prioriterede midler i Investeringsplan 2019-2027 fordelt på enheder og projekter. Ligeledes er vedlagt en oversigt over fordelingen af anlægsmidler i perioden 2007-2027.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Investeringsplan 2019-2027 godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Investeringsplan 2019-2027 godkendes med det forbehold, at finansieringsmodellen for et nyt hospitalsapotek skal belyses yderligere.

Ulrich Fredberg tog forbehold i forhold til investeringsplanen.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Investeringsplan 2019-2027 godkendes.

Signe Lund Jensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ulrich Fredberg stemte imod.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås at indløse en option i DNU-projektet, således at patienthotellet får yderligere 25 senge. I samme forbindelse foreslås det at indløse projektets besparelses- og prioriteringskatalog, således at de centrale reserver forøges. Endelig foreslås en række bevillingsmæssige ændringer. Med justeringerne i indeværende sag vil projektets reserver fortsat overstige reservekravet, som følger af projektets reservestrategi.

Der foreslås indløst en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge i patienthotellet. Herunder foreslås det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog indløst. Derudover er der i tredje kvartal 2018 sket en afklaring af merudgifter og ekstrakrav i forskellige tekniske entrepriser. Der er endvidere et overskud fra licitationen på solceller samt på pris-/lønreguleringen i 2017. Afklaringerne giver anledning til at foreslå en række bevillingsmæssige ændringer i projektet.

Samlet set vil ændringerne betyde et fald i projektets centrale reserve, justeringsreserven, på 1,2 mio. kr. jf. tabel 1. Dette dækker over en tilførsel på 19,0 mio. kr. og en udmøntning på 20,2 mio. kr. Ændringerne i justeringsreserven uddybes i teksten nedenfor.

Projektdirektøren er inden for en beløbsgrænse bemyndiget til at flytte midler fra justeringsreserven til del-/underprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Regionsrådet skal godkende tilførsler til reserven.

Indgående midler i justeringsreserven

Solceller, mindreforbrug

Der er gennemført et udbud af solceller i 2. kvartal 2018. Prisen hos tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud ligger 4,7 mio. kr. under budgettet. Det foreslås derfor, at bevillingen til solceller reduceres med 4,7 mio. kr., som tilføres projektets justeringsreserve.

Gevinst vedrørende pris-/lønregulering for 2017

Staten pris-/lønregulerer den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojekterne med anlægspris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. DNU-projektet har afsat 83,2 mio. kr. til tab som følge af realiserede forskelle mellem de to indeks, dækkende perioden frem til 2016. For indeksforskellene i 2017 er der realiseret en gevinst i DNU-projektet på 3,3 mio. kr., som foreslås overføret til justeringsreserven. Derefter vil der samlet være afsat 80,0 mio. kr. som følge af forskelle i de to indeks svarende til det forventede pris-/løntab i projektets levetid.

Indløsning af besparelses- og prioriteringskataloget

Det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 blev godkendt af regionsrådet i maj 2018. Det indstilles, at begge emner i kataloget indløses, det vil sige, at emnerne udgår af DNU-projektet. Herved kan justeringsreserven tilføres 11 mio. kr.

Det foreslås at spare 3 mio. kr. på Færdiggørelsesarbejder. En indløsning af besparelsen medfører en reduktion af kvaliteten af parkeringspladser, således at man i stedet for asfalt med kloakering og beplantning etablerer parkeringspladser med grus uden kloakering og beplantning. Konsekvensen er hyppigere vedligehold for driften. Dette vil blandt andet medføre, at det sydlige ankomstområde vil fremstå i en lavere kvalitet end det nordlige ankomstområde.

Ved udbud af medicoteknisk udstyr til DNU-projektet er der generelt opnået lavere priser end oprindeligt forudsat. Dette har resulteret i et mindreforbrug på 8 mio. kr. Midlerne foreslås flyttet til justeringsreserven. Reduktionen i budgettet har ikke betydning for opfyldelsen af tilsagnskravet vedrørende anskaffelser i kvalitetsfondsprojektet.

Hvis begge emner indløses, er der ikke flere emner i kataloget. Dette er i overensstemmelse med, at DNU-projektet med undtagelse af Forum og etablering af solceller afsluttes i 1. kvartal 2019.

Udmøntning fra Justeringsreserven

Indarbejdelse af option vedrørende patienthotellet

I forbindelse med udbuddet af Forum var der en option på indarbejdelse af yderligere 25 patienthotelværelser i bygningen. Det foreslås nu at indløse optionen, således at patienthotellet udvides fra de nuværende 40 værelser til 65 værelser. Dertil skal lægges, at der allerede er etableret 12 barselsværelser i den gamle del af hospitalet i Skejby. Indarbejdelse af optionen koster 13,6 mio. kr. (indeks 88,8).

Patienthotellet i DNU var oprindeligt planlagt med 80 værelser mod 128 værelser i de oprindelige bygninger. Undervejs i projektet er patienthotellet reduceret til 40 værelser for at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau i byggeprojektet.

I byggeprogrammet for Forum indgår i alt 65 værelser. Heraf er 25 værelser udbudt som en option. På nærværende dagsorden er der en indstilling om godkendelse af totalentreprenør til opførelse af Forum. I den forbindelse foreslås det, at optionen indarbejdes, således at den kan blive en del af kontrakten med totalentreprenøren.

Aarhus Universitetshospital ønsker at udnytte optionen for fortsat at have tilstrækkelig kapacitet i patienthotellet til omlægning og effektivisering af patientforløb og for at understøtte funktionen som højt specialiseret universitetshospital, hvor der modtages patienter fra hele landet. Endvidere er det økonomisk fordelagtigt at etablere de 25 værelser som en del af totalentreprisen for Forum, fremfor eventuelt at skulle etablere værelser på et senere tidspunkt.

Med indløsning af emnerne i besparelses- og prioriteringskataloget, den aktuelle økonomiske status i projektet og vurderingen af konflikter og resterende ekstrakrav vurderes det, at det er muligt at indarbejde optionen indenfor totalrammen for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Se nedenfor for en uddybning af økonomien.

For en oversigt over ind- og udgående elementer i DNU-projektet henvises til vedlagte bilag.

Merudgifter Syd 4

Der overføres 3,9 mio. kr. fra justeringsreserven til Syd 4 til den del af merudgifterne, som ikke kan dækkes af midlerne fra puljen til bygningsklasse 2020 jf. nedenfor.

Planlægning og styring, merudgifter til rådgivere og advokater

Udgifter til rådgivere og advokater i forbindelse med voldgiftssagen på Syd 2 afholdes over bevillingen til planlægning og styring, som i den forbindelse tilføres 2,7 mio. kr. fra justeringsreserven til dækning af udgifter afholdt indtil nu. Afhængigt af sagens udfald kan regionen efterfølgende blive kompenseret helt eller delvist for udgifterne.

Status for DNU's centrale reserver

Med udgangspunkt i ændringerne ovenfor udgør de samlede centrale reserver i DNU-projektet 25,8 mio. kr. jf. tabel 3. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet jf. DNU-projektets reservestrategi, som forventeligt er 20,8 mio. kr. ultimo december 2018.

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

Som det også beskrives i DNU-projektets kvartalsrapport, retter den største økonomiske usikkerhed i projektet sig mod resultatet af tvister og voldgifter med entreprenører og rådgivere. I det forventede reserveforbrug er der indregnet et "most likely"-resultat af disse forhold.

Udmøntning af midler til Bygningsklasse 2020

Størstedelen af midlerne til byggeri i Bygningsklasse 2020 er fordelt til de berørte del- og underprojekter. Under udførelsen er der kommet merudgifter til vedrørende blandt andet teknikentrepriserne. Merudgifterne er delvist blevet finansieret af budgettet til uforudsete udgifter i de enkelte underprojekter. Det foreslås, at de resterende merudgifter finansieres af de ikke-udmøntede midler til bygningsklasse 2020.

Det foreslås, at der af de ikke-udmøntede midler til bygningsklasse 2020 tilføres 0,8 mio. kr. til Syd 4, 1,7 mio. kr. til Syd 2 og 1,7 mio. kr. til Nord 3. Derefter vil puljen til bygningsklasse 2020 være fuldt udmøntet.

Økonomi

Ovenstående konsekvenser for bevillinger og finansiering fremgår af tabel 4:

Tabel 4 viser bevillingsændringerne og de tilhørende rådighedsbeløb. Det fremgår også, at rådighedsbeløbene finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. I vedlagte bilag kan man se, at bevillingsændringerne svarer til sagsfremstillingen, når der tages højde for indeksforskelle.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2018-2023:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der indløses en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge til patienthotellet til 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret fra projektets justeringsreserve,

at det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 indløses,

at projektets justeringsreserve tilføres 19,0 mio. kr. (indeks 88,8) jf. tabel 1,

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes. 

Hospitalsudvalget indstillede,

at der indløses en option i DNU-projektet på 25 ekstra senge til patienthotellet til 13,6 mio. kr. (indeks 88,8) finansieret fra projektets justeringsreserve,

at det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 2 indløses,

at projektets justeringsreserve tilføres 19,0 mio. kr. (indeks 88,8) jf. tabel 1,

at bevillingsændringerne jf. tabel 4 godkendes, og

at rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes. 

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 30. maj 2018 blev blandt andet et revideret besparelses- og prioriteringskatalog og en ændret risikopulje for DNU-projektet godkendt.

Dansk NeuroforskningsCenter skal i forbindelse med salget af Nørrebrogade, Aarhus, flytte fra de nuværende lokaler. Det er af regionsrådet besluttet, at de tre store scannere, som DNC råder over skal flyttes til Skejby. Det er på basis af et tidligere budget-estimat besluttet, at udgiften til flytningen af scannerne skal afholdes 50/50 mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Der foreligger nu et nyt og øget budgetestimat.

Der har sideløbende været dialog om, hvor DNC's øvrige forsknings- og kontoraktiviteter kan placeres, da en del af de arealer, som oprindeligt var afsat til formålet i Skejby, pt. anvendes til andet formål, og en rokade først kan gennemføres, når et nyt Hospitalsapotek er taget i brug.

Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) skal som konsekvens af salget af Nørrebrogade-matriklen flytte. Både Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har fortsat et stort ønske om at understøtte forskning og udvikling indenfor dette område. Denne ambition skal også ses i sammenhæng med regionsrådets sigtelinje om et stærkt universitetshospital i højeste internationale klasse. Heri er blandt andet fokus på, at Aarhus Universitetshospital skal tilbyde højtspecialiseret behandling på højeste niveau, herunder udvikle og understøtte forskning og udvikling.

Universitetet og Region Midtjylland er enige om, at forskningsforpligtelsen er et fælles ansvar og har derfor et ønske om også fortsat at løfte denne opgave sammen. Der er nu behov for at kunne anvise nye lokaler i nærhed af klinikken i Skejby samt at afholde udgifter til flytningen af forskningsscannere fra Nørrebrogade til Skejby.

Flytning af forskningsscannere

Der har gennem længere tid været dialog om fremtiden for Dansk NeuroforskningsCenter, når bygningerne på Nørrebrogade bliver overdraget til FEAS (Forskningsfondens Ejendoms Aktie Selskab). Oprindeligt undersøgte man muligheden for, at DNC forblev i lejede lokaler på Nørrebrogade efter udflytningen af klinikken, men blandt andet på grund af FEAS' behov for at fjerne de bygninger, hvor DNC's store scannere i dag står (en MEG-scanner og to MR-scannere) blev det af regionsrådet besluttet, at scannerne skulle flyttes til Skejby i stedet for at gennemføre en midlertidig flytning til andre lokaler på Nørrebrogade. Budgettet for scannerflytningen, som var udarbejdet af Indkøb & Medicoteknik på basis af tilbud fra udstyrsleverandørerne, var 7 mio. kr. samt et mindre beløb til bygningsændringer i Skejby. Det blev besluttet, at udgiften på de 7 mio. kr. skulle deles 50/50 mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Der blev på regionsrådets møde i september 2018 bevilget 3,5 mio. kr. til at afholde den regionale andel af flytningen.

Det har efterfølgende i en dialog mellem Indkøb & Medicoteknik og Teknisk Afdeling Aarhus Universitetshospital vist sig, at dels posterne til flytning, men i særdeleshed posterne til klargøring og bygningsændringer vil blive væsentlig dyrere. Der er derfor udarbejdet et fornyet budget på 11,1 mio. kr. for de ovennævnte opgaver. Hertil kommer, at det i første omgang blev vurderet, at DNC's mindre scannerudstyr kunne medflyttes i forbindelse med den generelle flytning uden væsentlige meromkostninger. Der er nu opgjort et budget for disse flytninger på 5,25 mio. kr.

Emnet har været drøftet igen mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland, og det er fortsat ønsket, at principbeslutningen fastholdes, dvs. at der på trods af et væsentlig forøget budget for scannerflytningerne fortsat deles udgifter 50/50, baseret på at forskningen er et fælles ansvar. Den samlede udgift er således nu vurderet til 16,35 mio. kr., hvilket betyder, at regionens andel udgør 8,175 mio. kr. I forhold til bevillingen fra regionsrådets møde i september 2018 er der således en underfinansiering på 4,675 mio. kr.

Lokaler til Dansk NeuroforskningsCenter ved fraflytningen fra Nørrebrogade

Der har i en længere periode været arbejdet på, at en del af DNC's forskning - den ikke-kliniknære - kunne forblive på Nørrebrogade efter klinikkens udflytning til Skejby. Det er dog blevet slået fast, at det har altafgørende betydning for den fortsatte forskningsindsats, at DNC's forskellige projekter forbliver samlet. Det er ligeledes konkluderet, at det er vigtigt, at forskerne er placeret tæt ved scannerne i Skejby. Altså er ønsket nu, at hele DNC flytter til Skejby snarest - så tæt ved forskningsscannerne som muligt.

Der er i Skejby, umiddelbart i forbindelse til bygningen hvor scannerne påtænkes placeret, en tom etage J109, som er blevet taget ud af Kvalitetsfondsprojektet DNU. Der er tale om en åben etage uden facader/klimaskærm, båret af søjler og med et midlertidigt betongulv. Der vil kunne etableres ca. 700 nettokvadratmeter i den indrettede etage. Aarhus Universitet og DNC har forespurgt om muligheden for at indrette etagen, så den vil kunne rumme DNC's forskere. Aarhus Universitet har udtrykt, at man ønsker, at Region Midtjylland afsøger mulighederne for at tilvejebringe lokalerne hurtigst muligt. Forventningen er, at ved omgående opstart vil etagen være indflytningsklar primo 2020. Der er allerede anskaffet en pavillon-løsning til opstilling i Skejby, som vil kunne fungere i en kortere periode. Løsningen vurderes ikke optimal, men vil kunne fungere fra den nødvendige udflytning fra Nørrebrogade og i 1-1½ år. Aarhus Universitet vægter det meget højt, at forskerne vil kunne være i nærheden af scannerne, også i en midlertidig periode, og at dette er vigtigere end optimale lokaler i øvrigt. Det er under afklaring præcis, hvor pavillonerne kan opstilles. Det foreslås på linje med fordelingen af øvrige udgifter, at Region Midtjylland medfinansierer 0,5 mio. kr. til den midlertidige pavillon-løsning. Alternativet ville være, at der ved udflytningen fra Nørrebrogade skulle anvises lejede lokaler på en mindre optimal placering og med krav om medfinansiering af husleje-udgiften.

Såfremt det besluttes at indrette J109 til DNC, er Aarhus Universitet og DNC indforståede med, at der vil være tale om en midlertidig løsning fra primo 2020 og til medio 2024. På dette tidspunkt forventes det, at de lokaler, som oprindeligt var tiltænkt til DNC, kan frigøres via en rokade, der vil starte med ibrugtagningen af nye lokaler til Hospitalsapoteket. Lokalerne vil efter 2024 kunne anvendes til at huse resterende aktiviteter fra Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade; der er fortsat klinik i bygningerne på Peter Sabroes Gade, som ikke indgik i den gennemførte handel om resten af Nørrebrogade-matriklen. Der pågår dialog om mulighederne for et salg, og FEAS udtrykker, at der kan være behov for at supplere de arealer på Nørrebrogade, som de allerede har indgået købsaftale om. Således vil en indretning til forskning nu kunne understøtte en efterfølgende udflytning af den resterende kliniske aktivitet.

Eksterne rådgivere har udarbejdet et projektgrundlag på basis af tidligere projektforslag. Der tages udgangspunkt i, at ca. 50 % af arealet indrettes med standardrum jf. DNU-koncepterne, og at de øvrige 50 % indrettes som storrum, som foreløbigt vil kunne anvendes som fleksible storrumskontorer - og som efter 2024 relativt nemt vil kunne ombygges til et blivende formål for Aarhus Universitetshospital. Det vurderes i projektgrundlaget, at etableringen af lokalerne vil koste ca. 17,5 mio. kr. inklusiv rådgivning, uforudsete omkostninger m.v., og at en senere ombygning i 2024 inklusiv specialindretning til kliniske formål vil beløbe sig til yderligere 6 mio. kr.

Der er behov for dialog med Sundheds- og Ældreministeriet for at få bekræftet, at etablering af J109 til forskningsformål ikke er i konflikt med tilsagnet til Kvalitetsfondsprojektet.

Det foreslås, at der antages rådgivere til at kvalificere projektmateriale og budget, og at der på basis heraf gennemføres dialog med universitetet omkring muligheder for medfinansiering, og at der på basis af dette i primo 2019 fremlægges en ny sag for regionsrådet. Der foreslås afsat 0,2 mio. kr. til formålet.

Forud for evt. igangsættelse af et anlægsprojekt er det nødvendigt at fjerne nogle midlertidige foranstaltninger - herunder et midlertidigt betondæk, som ikke ville kunne genbruges. Det er vigtigt, at dette bliver gjort, inden klinikken flytter ind på etagen ovenover i marts 2019, for at nedbrydningsarbejdet ikke kommer til at genere klinikken. Det foreslås at afsætte 0,3 mio. kr. til, at dette kan gennemføres i januar-februar 2019, og således være afsluttet inden klinikken ibrugtager etagen over.

Økonomi

For scannerflytning m.m. mangler Region Midtjylland at anvise 4,675 mio. kr., arbejdet er allerede påbegyndt for at være sikker på, at alt udstyr er forsvarligt flyttet, inden de nuværende bygninger skal afleveres. Nedenstående tabel 1 viser, at der udover en anlægsbevilling til formålet også gives en indtægtsbevilling, således at Aarhus Universitets medfinansiering til projektet kan afholdes på det relevante tidspunkt.

Det foreslås derudover at afsætte samlet 0,5 mio. kr. i 2018/2019 til rådgivning og nødvendig forberedelse af et evt. anlægsprojekt samt 0,5 mio. kr. til medfinansiering af pavillon-løsning i 2019.

De samlede udgifter og den samlede finansiering fremgår i nedenstående tabel 1.

Der resterer med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden 3,0 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2018. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at tidligere principbeslutning, om at Region Midtjylland afholder 50 % af udgifterne til flytning og installation af Dansk NeuroforskningsCentrets forskningsscannere, nu budgetteret til 8,175 mio. kr. for regionens andel, fastholdes,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til at afholde udgifter til rådgivning, nødvendig forberedelse forud for et anlægsprojekt samt udgifter til midlertidig løsning,

at der gives en samlet indtægtsbevilling til medfinansiering af scannerflytning og rådgivning fra Aarhus Universitet på 8,425 mio. kr., og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at tidligere principbeslutning, om at Region Midtjylland afholder 50 % af udgifterne til flytning og installation af Dansk NeuroforskningsCentrets forskningsscannere, nu budgetteret til 8,175 mio. kr. for regionens andel, fastholdes,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til at afholde udgifter til rådgivning, nødvendig forberedelse forud for et anlægsprojekt samt udgifter til midlertidig løsning,

at der gives en samlet indtægtsbevilling til medfinansiering af scannerflytning og rådgivning fra Aarhus Universitet på 8,425 mio. kr., og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Horsens har i forbindelse med generalplansbyggeriet en bevilling til projektets programorganisation. Der søges om tillægsbevilling til programorganisationen til og med 2020.

Der ansøges om en bevilling på 10,3 mio. kr. (indeks 104,4) til programorganisationen for generalplanen. Bevillingen anvendes til ansatte i programorganisationen på Regionshospitalet Horsens samt indkøb af ekstern juridisk rådgivning og anden ekstern rådgivning.

Bevillingen gives indenfor Generelplanens samlede ramme og er dermed en del af de allerede prioriterede midler til Generalplanen, hvoraf regionsrådet i oktober 2016 godkendte, at der blev afsat i alt 45,32 mio.kr. (indeks 95,8) til programorganisationen for hele byggeperioden af Generalplanen for Regionshospitalet Horsens. Midlerne er prioriteret som driftsmidler.

Sammensætningen af organisationen er løbende tilpasset generalplanens stade og de aktuelle opgaver.

Med bevillingen på 10,3 mio. kr. har Regionshospitalet Horsens budget til programorganisationen til og med 2020. Der resterer herefter 10,3 mio. kr. (indeks 95,8) til programorganisationen. 

Økonomi

I tabel 1 ses bevillingsændringer, afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansierede:

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en bevilling på 10,3 mio. kr. til programorganisationen for generalplanen, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Horsens gives en bevilling på 10,3 mio. kr. til programorganisationen for generalplanen, og

at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers ønsker at oprette en programorganisation for at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen. På baggrund af erfaringer fra de første projekter i generalplanen vil programorganisationens første opgave have til formål at detaljere generalplanens visioner yderligere og sikre den bedst mulige udnyttelse af generalplanens samlede økonomiske ramme.

Baggrund

Generalplanen for Regionshospitalet Randers blev politisk godkendt den 25. januar 2017, og siden er de første mindre projekter gennemført. Det første større projekt i regi af generalplanen – ny sterilcentral – er ligeledes i projektering. De kommende etaper i generalplanen er af stort omgang og kompleksitet og er med flere samtidige projekter, hvorfor der er behov for at allokere ressourcer til en organisation omkring generalplanen.

Der ansøges derfor om en bevilling på 6 mio. kr. til en programorganisation for generalplanen.

Programorganisationen omfatter udgifter til indkøb af ekstern juridisk, udbudsteknisk og strategisk rådgivning og lønomkostninger til generalplanens projektorganisation. Bevillingen gives indenfor den samlede ramme for generalplanen.

Programorganisationens formål er at sikre fremdrift og sammenhæng i generalplanen, herunder styring af den samlede økonomiske ramme.

Set i lyset af hospitalets ændrede aktivitetssammensætning i forbindelse med Budget 2019 samt erfaringer fra de første projekter vil programorganisationens første opgave være at detaljere generalplanens visioner yderligere samt sikre, at den er opdateret med nyeste strukturelle ændringer. De enkelte delprojekter skal yderligere kvalificeres i forhold til sammenhæng, rækkefølge og behov for rokadeplaner med henblik på bedst mulig udnyttelse af generalplanens samlede økonomiske ramme. Det opdaterede overblik over generalplanen vil herefter blive forelagt regionsrådet.

Efterfølgende har programorganisationen til opgave at lave indledende skitseprojekter for de kommende etaper, forberede sager til regionsrådet samt sikre sammenhæng mellem projekter, herunder flytteopgaver med mere.

Sammensætningen af programorganisationen forventes primært at bestå af henholdsvis en administrativ og en teknisk programleder, der er sideordnede. Herudover indkøbes yderligere ressourcer i form af projektbestemte medarbejdere, rådgivning med mere.

Økonomi

Med nævnte tilførsel af midler har Regionshospitalet Randers budget til programorganisationen til og med 2020. Det forventes, at generalplanarbejdet strækker sig frem til 2032. Udgifterne til programorganisationen i 2021 og fremefter søges i 2020.

Udgifterne til programorganisationen fremgår ikke eksplicit af den godkendte generalplan, men vil fremgå af omtalte mere detaljerede overblik, der er programorganisationens første opgave. Udgiften holdes inden for generalplanens samlede økonomiske ramme.

Generalplanen blev godkendt i januar 2017 – index 103,2.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at anlægsbevilling på 6 mio. kr. til programorganisation for Generalplanen på Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at anlægsbevilling på 6 mio. kr. til programorganisation for Generalplanen på Regionshospitalet Randers godkendes, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har foretaget en vurdering af at udskille vaskeriopgaven i midtVask i et selvstændigt selskab. Det er vurderingen, at fordelene ved en fortsat samling af midtVasks vaskeriopgave og øvrige aktiviteter i en samlet enhed er væsentlige, og at det samtidigt vurderes muligt at konstruere en økonomisk model, der giver den ønskede gennemsigtighed af økonomien af vaskeriopgaven.

Baggrund

På forretningsudvalgsmødet den 17. april 2018 blev administrationen anmodet om at belyse, hvorledes midtVask kan udskilles som et selvstændigt selskab. Administrationen angiver forslag til, hvordan der kan ske en tilpasning af midtVasks budget og regnskab, der vil give den ønskede klarhed over vaskeriets økonomi.

En begrundelse for at udskille midtVasks økonomi i et selvstændigt selskab har været at skabe gennemsigtighed og klarhed over, hvad vaskeriopgaven reelt koster. I forbindelse med konkurrenceudsættelse af vaskeriopgaven er der regnet kontrolbud med præcise priser.

MidtVask – en driftsafdeling på Aarhus Universitetshospital

MidtVask er en driftsafdeling på Aarhus Universitetshospital med et selvstændigt budget. Der aflægges ikke et særskilt regnskab for midtVask, men afdelingens regnskab indgår i regnskabet for Aarhus Universitetshospital.

Selve vaskeriydelsen, som der faktureres for, omfatter levering af linned/uniformer til de forskellige hospitaler og enheder samt afhentning af det snavsede linned/uniformer. Denne ydelse leveres af midtVask for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Aarhus, Regionshuset i Aarhus, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt, Regionspsykiatrien i Horsens, Randers og Midt samt Regionshuset i Viborg.

Udover selve vaskeriopgaven udfører midtVask en række opgaver og services:

• Drift af regional uniformsenhed: Indkøb og lagerføring og udvikling af uniformer og tilbehør, kvalitetssikring og udvikling af udleveringsmetoder – koordinering af regionale hospitalers uniformsbehov/-flow. 

• Regional linnedudviklingsstyring og opfølgning. 

• Garderobeadministration på Aarhus Universitetshospital (administration og tildeling/afmelding af garderobeskabe og omklædninger). 

• Sengeservice på Aarhus Universitetshospital (vask af senge: lokalt og centralt, eftersyn og levering). 

• Linnedservice og uniformsservice på Aarhus Universitetshospital. 

• Diverse yderligere serviceydelser for afdelinger på Aarhus Universitetshospital (sterilcentral, intensiv mv). 

• Hjælpemiddelservice på Aarhus Universitetshospital og i forhold til udskrevne patienter i Aarhus og Syddjurs kommuner (vask, eftersyn, distribution af hjælpemidler og behandlingsapparatur). 

• Faglig rådgivning af hospitaler og driftsenheder i forhold til optimering af ovenstående opgaver. Herunder kvalitetskontroller af hospitalernes og driftsenheders lokale vaskerimaskiner/områder.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at man ved en tilpasning af midtVasks budget/regnskab i den eksisterende kontoplan under Aarhus Universitetshospital kan opnå mere gennemsigtighed i forhold til den løbende driftsøkonomi uden at udskille vaskeriopgaven i et selvstændigt selskab. Den økonomiske model fremgår i det efterfølgende afsnit.

Det ses som en organisatorisk og økonomisk fordel, at der er en fortsat samling af midtVasks opgaver i en enhed, da vaskeriet og de øvrige funktioner i midtVask blandt andet kan samarbejde om at udvikle og optimere regionens linnedbeholdning.

MidtVask har tydelig fokus på at skabe udvikling i samarbejde med hospitalerne og bidrager til at skabe både forbedringer og besparelser for hospitalerne. MidtVask udviser tydelig innovationsevne, særligt i forhold til at udvikle produkter og arbejdsgange, der reducerer i hospitalernes arbejdstidsforbrug, ligesom der udvikles produkter, der reducerer vaskemængderne og herved giver besparelser for hospitalerne. Herudover er midtVask hurtig ved udbedring af eventuelle kvalitetsafvigelser.

Regionen vil fremadrettet selv eje flere artikler end i dag, herunder regionens uniformer til hospitalspersonalet. Hvis vaskeriudbuddet betyder, at vaskeriet i midtVask ikke vinder opgaven, vil den nye vaskerileverandør skulle indgå i et tilsvarende samarbejde med midtVasks øvrige funktioner, så udvikling og optimering til gavn for regionen kan fortsætte.

Set i et juridisk perspektiv er der ulemper ved at udskille vaskeriopgaven i et selvstændigt selskab.

Der er ikke tydelig hjemmel til, om der kan dannes et selskab, da opgaven tidligere har været lagt ud til en privat virksomhed. Det vil skulle afklares hos ankestyrelsen eller Økonomi- og Indenrigsministeriet om de mener, at der kan dannes selskab på området.

Det koster flere penge at drive et selskab: der skal være en bestyrelse (som får honorar), selvstændige HR-, jura- og lønfunktioner og en selvstændig teknisk afdeling mv.

Den altovervejende ulempe er den manglende fleksibilitet for vaskeriet og hospitalerne, da de kun kan udføre de opgaver, der vindes via udbuddene og ikke synergi opgaver, hvor de kan se en besparelsesmulighed for et hospital, hvis de bistår med en ekstra opgave. Derved vil det også være mindre fleksibelt for Region Midtjylland, og derved kan det ikke forventes, at der er samme innovations- og udviklingshøjde, som der ses i dag, da ikke alle innovationstiltag kan rummes inden for rammerne af en kontrakt. Der kan så gennemføres et nyt udbud, men der vil hurtigt gå 6-9 måneder, inden en eventuel besparelse kan gennemføres på hospitalerne.

Den økonomiske model

Modellen er, at midtVasks kontoplan konstrueres på en måde, hvor selve vaskeriopgaven er udskilt fra midtVasks øvrige opgaver. MidtVasks udgifter/budget fordeles på tre områder: vask, øvrige opgaver og fælles. Vaskeriopgaven udskilles, så det bliver et nulbudget, hvor indtægterne fra vask dækker omkostningerne til vask. Omkostningerne forbundet med selve vaskeopgaven består af de direkte henførbare omkostninger (personale, materialer mm) og de indirekte henførbare udgifter (administration, ledelse og andre fællesudgifter) svarende til en andel beregnet ud fra en fordelingsnøgle. Administrationen påtænker, at regionens revisionsfirma Ernst & Young medvirker i udformningen af den konkrete fordelingsnøgle.

Dette er i modsætning til den nuværende situation, hvor alle omkostninger ikke dækkes af opkrævningen. Derfor skal  prisen for at få vasket sættes op for hospitalerne/driftsenhederne. Det vil ske ved, at budgettet til vaskeriopgaven skal overføres fra midtVask til hospitalerne/driftsenhederne. Budgetteknisk vil det ske ved, at der gennemføres bevillingsændringer, hvor hospitalernes/driftsenhedernes merudgifter kompenseres én til én ved en tilsvarende reduktion af midtVasks budget, så bevillingsændringerne samlet går i nul set for regionen som helhed og er udgiftsneutral.

Administrationen påtænker som nævnt, at regionens revisionsfirma Ernst & Young efterfølgende inddrages for at kontrollere, at den foreslåede model giver den ønskede gennemsigtighed i forhold til midtVasks økonomi.

Tilpasningen af midtVasks økonomi har ikke betydning for kontrolbuddet fra midtVask i vaskeriudbuddet, da det er udregnet ud fra de faktiske omkostninger ved vaskeridriften og følger de gældende retningslinjer for udarbejdelse af kontrolbud.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om at udskille midtVasks vaskeriopgave tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om at udskille midtVasks vaskeriopgave tages til efterretning.

Ib Bjerregaard (V), Erik Vinther (V), Jakob Rixen (I) og Nikolaj Bang (C) tog forbehold, idet der ønskes en udbygget beskrivelse af den økonomiske model.

Henrik Gottlieb Hansen (A), Henrik Fjeldgaard (A), Birgit Christensen (A) og Else Kayser (Ø) ønskede, at det blev ført til protokols, at udvalgsmedlemmerne også fremadrettet betragter vaskeriet som en samlet enhed. Der ønskes dog en økonomisk model, der skaber gennemsigtighed i forhold til udgiften til selve vaskeriopgaven.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De midlertidige udvalg vedrørende kollektiv trafik, bæredygtig vækst og værdibaseret styring har udarbejdet anbefalinger til regionsrådet indenfor deres arbejdsområder.

Med denne sag tages afrapporteringerne til efterretning. Det midlertidige udvalg for demokrati og inddragelse vil fremsende deres afrapportering til regionsrådet i januar.

Afrapportering fra det midlertidige udvalg for kollektiv trafik

Udvalget har arbejdet med at indsamle bidrag til regionens arbejde med udvikling af den kollektive trafik og den trafikale infrastruktur, herunder vurdere nye teknologier og befordringsformer. Der er afholdt seks møder og to fællesmøder med andre politiske udvalg i perioden.

Det er planen, at udvalgets anbefalinger kan bruges i regionsrådets fremtidige arbejde med den regionale mobilitetsstrategi, revision af det fælles regionale og kommunale infrastruktur-indspil og indspil til kommende nationale initiativer.

Udvalgets arbejde har været struktureret omkring tre centrale mobilitetsområder - hver med egne udfordringer og muligheder: Mobilitet i landdistrikter, i byer og for erhverv. I vedlagte afrapportering giver udvalget sine anbefalinger vedrørende de tre temaer til regionsrådet.

Udvalget anbefaler desuden regionsrådet - på baggrund af samarbejde med udvalg for demokrati og inddragelse - at arbejde på at gennemføre inddragelsesinitiativer i samarbejde med Midttrafik og kommunerne som en del af forarbejdet til en mobilitetsstrategi for Midtjylland.

Afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig vækst

Udvalgets formål er at skulle forberede og undersøge initiativer, der relaterer sig til bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer og derigennem bidrage til udmøntningen af regionsrådets udviklingsstrategi. Strategien har FN's verdensmål som strategisk ramme og en vision om en attraktiv og bæredygtig region - For alle. 

I vedlagte afrapportering giver udvalget sine anbefalinger til regionsrådet. Udvalget anbefaler, at Region Midtjylland bruger sin position, til at anvende udbud som motor for den grønne omstilling. Det kan f.eks. ske ved at stille krav om graden af genanvendelighed, rene materialer og produkter, hvor reparation, opgradering og service indgår. Udbud skal ikke kun afgøres på baggrund af prisen, men også have "grønne" kriterier. Yderligere samarbejde med kommuner om fælles grønne indkøb eller udvikling af metoder til fælles grønne indkøb på udvalgte områder søges endvidere udbygget.

Udvalget anbefaler endvidere fortsat internationalt perspektiv på arbejdet med den grønne omstilling. Netværk som det politiske Europæiske Miljønetværk ENCORE kan være platform for et internationalt udsyn på mange af de grønne områder. Udvalget har deltaget på ENCORE-konferencen, som Region Midtjylland afholdte i september 2018.

Afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende værdibaseret styring

Udvalget har haft det overordnede formål at følge arbejdet med målbilledet på sundhedsområdet og bidrage med anbefalinger til udvikling af arbejdet med målbilledet.

Udvalget har i sin funktionsperiode med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøgt, hvordan der inden for somatikken og psykiatrien arbejdes konkret med målbilledet og hvilken betydning, målbilledet har i den kliniske virkelighed. Udvalget har desuden undersøgt, hvilke udfordringer og potentialer for værdibaseret styring der er i Region Midtjylland. Herunder har udvalget interesseret sig for, hvordan der kan samarbejdes om at levere mere værdibaserede og sammenhængende sundhedsydelser på tværs af sektorer. Udvalget har således haft fokus på de mange snit- og samarbejdsflader mellem blandt andet hospitaler, almen praksis og kommuner.

I vedlagte afrapportering giver udvalget sine anbefalinger til regionsrådet. Det er udvalgets overordnede anbefaling, at Region Midtjylland fortsat udvikler sig hen imod et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Udvalget har i den forbindelse store forventninger til indholdet i regionens nye sundhedsplan og den kommende sundhedsaftale. På et mere konkret plan anbefaler udvalget blandt andet, at kriterierne for nærhedsfinansiering indarbejdes i Region Midtjyllands målbillede for sundhedsområdet, ligesom udvalget ser et potentiale i udbredelse af de allerede igangsatte tiltag, som meningsfuldt kobler økonomi, aktivitet og kvalitet i Region Midtjylland.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg for kollektiv trafik tages til efterretning,

at afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig vækst tages til efterretning, og

at afrapportering fra det midlertidige udvalg vedrørende værdibaseret styring tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De midlertidige udvalg blev nedsat efter beslutning i regionsrådet den 23. januar 2018.

Der foreslås nedsat fire midlertidige udvalg i 2019. Udvalgene skal arbejde med emnerne digital sundhed, individuel sundhed, klima, bæredygtighed og ressourcer samt inddragelse og samskabelse.

På baggrund af drøftelser i gruppeformandskredsen er der udarbejdet udkast til kommissorier for fire midlertidige udvalg, som skal virke i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.

Udvalgene skal arbejde med følgende temaer:

• Digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet
• Individuel sundhed
• Klima, bæredygtighed og ressourcer
• Inddragelse og samskabelse

Standardforretningsorden for midlertidige udvalg er vedlagt til orientering, idet det bemærkes, at regler om foretræde behandles på anden sag på denne dagsorden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kommissorier for midlertidige udvalg godkendes,

at der udpeges syv medlemmer til hvert af de midlertidige udvalg, og

at der blandt udvalgenes medlemmerne udpeges formand og næstformand for hvert af de midlertidige udvalg.

Regionsrådet vedtog,

at kommissorier for de midlertidige udvalg godkendes.

Udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet består af:
Erik Vinther (V) (formand), Mette Valbjørn (A) (næstformand), Birgit Marie Christensen (A), John G. Christensen (A), Steen Jakobsen (V), Christian Møller-Nielsen (V) og Hanne Roed (B).

Udvalg for individuel sundhed består af:
Niels Erik Iversen (A) (formand), Finn Thranum (V) (næstformand), Annette Roed (A), Henrik Fjeldgaard (A), Ib Bjerregaard (V), Jørgen Winther (V) og Rasmus Foged (Å).

Udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer består af:
Susanne Buch (F) (formand), Jørgen Nørby (V) (næstformand), Claus Kjeldsen (A), Morten Flæng (A), Ole Jepsen (A), Ib Bjerregaard (V) og Torben Nørregaard (V).

Udvalg for inddragelse og samskabelse består af:
Else Kayser (Ø) (formand), Conny Jensen (A) (næstformand), Marianne Carøe (A), Lars Møller Pedersen (A), Steen Jakobsen (V), Olav Nørgaard (V) og Dorte West (V).

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU. I rapporten har "det tredje øje" to anbefalinger omhandlende henholdsvis projektets reserver samt klargøring af byggeri til drift.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" har i dette kvartal to anbefalinger. Anbefalingerne samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

Anbefalinger fra "det tredje øje":

Projektets reserver

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 2. kvartal 2018, at de centrale reserver synes tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af en række tvister eller voldgiftssager vedrørende færdiggørelsesarbejder, strålesikring, teknikentrepriser på Syd 2 og Syd 4, PBS-rammeentreprise (person- og bygningssikring) og BMS-rammeentreprise (Building Management System) samt med rådgiver.

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og uagtet der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Hertil kommer en særskilt opgørelse af særlige konflikter med entreprenører og rådgivere. Projektafdelingen er således enig i og efterlever anbefalingen om, at der fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Der henvises til vedlagte bilag for projektafdelingens kommentarer til de enkelte tvister og voldgiftssager, som "det tredje øje" nævner i rapporten.

Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der forhold vedrørende installation af cyklotroner i Nord 5 og færdiggørelsesarbejder i Syd 5, der kan vise sig at vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk ibrugtagning.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen fastholder en tæt monitorering af færdiggørelsestidsplanen for Nord 5 og Syd 5, herunder risiko for overskridelse af tidsplanen og deraf afledte tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen og Aarhus Universitetshospital følger færdiggørelsestidsplanen for Nord 5 og Syd 5 tæt og forventer fortsat, at de planlagte indflytningsdatoer kan holdes. Jf. risikorapporten for 3. kvartal 2018 er der dog stadig risiko for forsinkelser for enkelte funktioner. Nedenfor redegøres kort for status:

• Nord 5 er afleveret og skal ibrugtages i marts 2019. De resterende opgaver i forhold til ventilationsanlæg er løst i 3. kvartal 2018, og byggeriet er overdraget til driften. Der pågår indkøring af cyklotron til PET/NUK området, indhentning af godkendelser vedrørende strålebeskyttelse mv. samt installation af udstyr. Tidsplanen er stram. Der følges tæt op på, om der er tilstrækkelig fremdrift i løsning af de sidste opgaver frem til indflytning.

• Der er modtaget indflytningstilladelse på hele Syd 5. Det er varslet overfor hovedentreprenøren, at der sættes en anden entreprenør på opgaven, hvis ikke manglerne udbedres af hovedentreprenøren.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. I rapporten har “det tredje øje” blandt andet anbefalinger i forhold til projektets manglende tidsplan samt de økonomiske konsekvenser for projektet. 

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for tredje kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet observationer og anbefalinger fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

1. Etablering af tidsplan for etape 1

"Det tredje øje" vurderer, at det er tvivlsomt, om byggeledelsen kan skabe enighed med byggepladsens parter om en ny tidsplan. Bygherren har derfor opstartet en møderække med de to største entreprenører på byggepladsen som et forsøg på ad denne vej at etablere en tidsplan samt afdække forceringsmuligheder mv.

"Det tredje øje" er enig med bygherren i behovet for en anden organisering og tilgang til den fastkørte tidsplanproces på etape 1 og anbefaler, at den direkte dialog mellem bygherre og entreprenører fortsættes, til der er indgået en fast aftale om tidsplan og bodsgivende terminer. I forlængelse heraf må den fremadrettede organisering fastlægges.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Bygherren har således fortsat den igangsatte bilaterale dialog med de vigtigste entreprenører på byggepladsen – med løbende orientering til byggeledelsen. Dette har synliggjort muligheder for at skabe fremdrift i tidsplansarbejdet, og bygherren har derfor besluttet at lade de to hovedentreprenører i etape 1 udarbejde en revideret tidsplan. Status ultimo oktober 2018 på dette tidsplansarbejde er, at der allerede nu kan konstateres væsentlige fremskridt.

Bygherren er samtidig i dialog med ledelserne hos totalrådgiveren og byggeledelsen med henblik på at sikre en sammenhængende organisering af byggeledelsesopgaven mellem byggeledelsen, totalrådgiveren og bygherren. På den baggrund bliver der udarbejdet et notat i forhold til den fremadrettede organisering, der beskriver fordeling af roller på byggepladsen, herunder særskilt en beskrivelse af rollerne i forhold til tidsplanlægningen.

2. Etablering af tidsplan for etape 3

"Det tredje øje" vurderer, at udfordringerne på etape 3, set i forhold til udfordringerne på etape 1, ikke udgør en trussel i forhold til byggeriets samlede ibrugtagning. Det er dog fortsat vigtigt, at byggeledelsen når i mål med en accept af tidsplanen.

"Det tredje øje" anbefaler, at byggeledelsen for etape 3 hurtigst muligt etablerer en gensidig accepteret arbejdstidsplan for somatikdelen samt tilsvarende bodsgivende terminer.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Byggeledelsen har udarbejdet en tidsplan for etape 3 baseret på den oprindelige udbudstidsplan tillagt forsinkelser grundet vejrlig. Byggeledelsen mangler at få de sidste tilpasninger indarbejdet i tidsplanen og få den endelig godkendt hos entreprenørerne. Byggeledelsen oplyser, at den tilpassede tidsplan afleveres til bygherrens kommentering ultimo oktober 2018 og fremsendes herefter til entreprenørerne primo november 2018 til godkendelse. Tidsplanen omhandler indvendige arbejder, idet råhuset er opført.

3. Økonomisk konsekvens af yderligere forsinkelser

"Det tredje øje" bemærker, at bygherren ikke har indregnet eventuelle forsinkelser ud over sommeren 2020 i den seneste prognoseberegning for reserveforbruget.   

"Det tredje øje" anbefaler, at den samlede økonomiske konsekvens for Region Midtjylland af yderligere forsinkelser opgøres.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at udrede de økonomiske konsekvenser i tilfælde af yderligere forsinkelser efter sommeren 2020. Dette som led i de generelle drøftelser med udvalgte entreprenører og rådgivere i forhold til tidsplanen og de økonomiske konsekvenser heraf. Resultatet heraf vil blive indarbejdet i projektets risikorapport og hermed i prognosemodellen. Konsekvenser af forsinkelser vil således indgå i risikovurderingen. Det formodes, at der til næste kvartal vil være en afklaring omkring dette. Processen er i gang.

4. Tidsplansforhandlinger med entreprenører

"Det tredje øje" anbefaler, at tidsplansforhandlingerne med entreprenørerne også omfatter de økonomiske konsekvenser.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. I arbejdet med tidsplanen arbejdes der samtidig på, at de økonomiske konsekvenser omfattes. Som beskrevet i svaret til anbefaling 3, ligger der et større forhandlingsarbejde foran projektet med udvalgte entreprenører og rådgivere, der skal på plads. Processen er som nævnt igangsat.   

5. Totaløkonomisk perspektiv i forhandlingerne

"Det tredje øje" vurderer, at bygherren bør gennemføre beregninger af Region Midtjyllands egne omkostninger og afledte omkostninger ved forlænget byggetid, forsinket udflytning og ibrugtagning, så forhandlingerne med entreprenørerne kan foretages på et "totaløkonomisk" grundlag.

"Det tredje øje" anbefaler, at forhandlingerne med entreprenørerne på delprojekterne 8-10 foretages på et "totaløkonomisk" grundlag, så regionens samlede omkostninger kan optimeres

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at skabe et totaløkonomisk overblik, som kan tages med i forhandlingerne med byggeriets parter. Hovedinput er i henhold til ovenstående svar på anbefaling 3 og 4.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2018. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen. I rapporten anbefaler "det tredje øje" blandt andet, at projektet løbende ajourfører reserveoverblikket når afleveringsforretninger gennemføres, at projektet følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt for at identificere yderligere forsinkelser, og at projektet fortsat har fokus på at afklare de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2018 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Der tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå.

Reservebehov og kapitalisering af risici

"Det tredje øje" har gennemgået Regionshospitalet Viborg projektets aktuelle risikoregister, prioriterings- og besparelseskatalog og reserveoverblik. Ved gennemgangen kan "det tredje øje" konstatere, at delprojekt 2's reserve synes under pres, og projektet vil, hvis den aktuelle risikoprognosticering holder, blive nødsaget til at gøre brug af justeringsreserven. På nuværende tidspunkt overstiger det forventede reservetræk for delprojekt 2 endvidere de resterende håndværkerudgifter. Dette indikerer, at projektet på nuværende tidspunkt er så fremskredent, at bygherre kun har et begrænset økonomisk handlerum, såfremt uforudsete hændelser skulle opstå. Det er dog vanskeligt at vurdere reservens robusthed, da det ikke er synligt, hvor stor en andel af det forventede reservetræk der vedrører konstaterede hændelser, og hvor stor en andel der vedrører kapitaliserede risici, og som der hermed er større usikkerhed forbundet med.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen efter gennemførelse af de planlagte afleveringsforretninger umiddelbart indarbejder eventuelle økonomiske efterkrav i reserveoverblik samt reviderer risikoregistret i overensstemmelse hermed. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at reserveoverblikket synliggør, hvilke dele af det forventede reservetræk der vedrører henholdsvis kapitaliserede risici og midler afsat til håndtering af konstaterede hændelser inklusive tvister.  

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og arbejder allerede i overensstemmelse hermed. Økonomiske efterkrav vil indgå i reserveoverblikket efter afleveringsforretningerne. Som projektafdelingen allerede har informeret "det tredje øje" om, skelner projektafdelingen i forvejen mellem forventede reservetræk vedrørende henholdsvis konstaterede hændelser og kapitaliserede risici. Og tilhørende dokumentation er allerede sendt til "det tredje øje". Således fremgår konstaterede hændelser inklusive tvister, når risikoregistret holdes op mod reserveoverblikket.

Projektafdelingen har jf. projektets styringsmanual en risikogruppe, som løbende følger projektet og månedligt drøfter projektets aktuelle risici, herunder status for eksisterende risici, hvorvidt nogle risici kan lukkes, og om der er tilkommet nye risici. Risikogruppen består af projektafdelingen, bygherrerådgiver og byggeledelsen.

De drøftede risici opsamles i et risikoregister, som opdateres dynamisk og mindst én gang om måneden. Risikoregistret ligger til grund for den kvartalsvise risikorapport til regionsrådet, ligesom det indgår i beregningen af projektets aktuelle reservebehov. Af risikoregistret fremgår de identificerede risici således inklusiv kapitaliseringen af risici.

Med budgettilpasningerne på regionsrådets møde i august 2018 har projektet ud fra det nuværende risikobillede tilstrækkelige reserver til at gennemføre projektet indenfor den udstukne økonomiske ramme. Dette fremgår også af kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018.

Tidsmæssige risici

Projektafdelingen oplyser, at bygherre nu har indgået aftaler med alle de entreprenører, der modtog dagbodskrav, foruden to, hvoraf én allerede har afleveret sin entreprise. Ifølge projektafdelingen indeholder aftalerne afklaring af alle juridiske tvister vedrørende den dagbodsgivende termin den 26. april 2018 mellem bygherre og de enkelte entreprenører, herunder dagbod og modkrav. Hermed reduceres bygherres økonomiske risikobillede vedrørende entreprenørernes arbejder, herunder forsinkelser samt kvalitets- og snitfladeproblematikker, til perioden fra aftalen er indgået og frem til byggeriets aflevering i november 2018, foruden eventuelle udskudte arbejder.

"Det tredje øje" ser fortsat potentielle tidsmæssige risici vedrørende færdiggørelse af hotlab-området, levering af bygherreleverancer parallelt med øvrige arbejder og implementering af alternativ løsning til lofter i operationsstuer.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen følger udviklingen i byggeriets færdiggørelse tæt med henblik på identifikation af yderligere forsinkelser samt sikrer sammenhæng mellem byggeledelsens procestidsplan og projektets færdiggørelsestidsplan. 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling og efterlever denne.

Således afholdes der ugentligt procesplansmøder med deltagere fra projektafdelingen, byggeledelse, entreprenører og PV, ligesom projektlederne løbende foretager runderinger med fokus på eget ansvarsområde., mens eventuelle snitflader vedrørende bygherreleverancer koordineres tæt med de implicerede parter.

De konstaterede udfordringer med det projekterede loft på operationsstuerne er yderligere håndteret. Således pågår installationen af loftskinner, som sikrer, at armaturer og loftsplader kan installeres korrekt.

Budget til uforudseelige udgifter

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række forhold, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2. Dette er fortsat gældende og vedrører blandt anet endelig afklaring af økonomiske konsekvenser vedrørende hotlab-området og økonomiske krav om forlænget byggepladstid fremsendt af råhus-entreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på at gennemføre afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.  

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling, og efterlever denne.

Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, og disse afdækkes i forbindelse med risikoregistreringen og opdateringen af projektets prognosemodel jf. projektets kvartalsrapport. Det vurderes løbende, om der tilkommer nye risici samt om kapitaliseringen af de eksisterende fortsat er korrekt.

Forhandlinger vedrørende Hotlab pågår med henblik på at afklare eventuelle økonomiske udfordringer, som skal håndteres.

Yderligere bemærkninger

"Det tredje øje" bemærker i rapporten, at de resterende dele af delprojekt 3 (ombygning af eksisterende hospital) nu fungerer som delprojekt 2 besparelses- og prioriteringskatalog, hvorfor projektering og udførelse heraf afventer DP2-projektets færdiggørelse. "Det tredje øje" vil følge op på status for ombygningsprojektet i næste kvartal.

Projektafdelingen svarer til dette, at det blev indstillet til regionsrådet den 22. august 2018, at en del af  delprojekt 3 blev indløst som besparelse med henblik på at styrke projektets samlede reserver. Det betyder, at delprojekt 3 igangsættes, når delprojekt 2 er afsluttet, og den endelige økonomi kendes. Det betyder, at arbejdet med delprojekt 3 er sat i bero frem til ultimo 2018. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018.

Økonomiaftalen for 2018 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2018, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

DNU

I løbet af 3. kvartal 2018 er de sidste dele af nybyggeriet med undtagelse af Forum afleveret fra entreprenørerne. Herefter resterer afslutning af udendørs færdiggørelsesarbejder. Der er høj aktivitet vedr. levering og afregning af medicoteknisk udstyr. En række anlægsregnskaber er afsluttet og afleveret til revision. Endvidere forberedes udarbejdelse af anlægsregnskaber i takt med at delprojekterne afsluttes.

På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, hvor flere skal afklares via en voldgift.

Der er gennemført udbud af solceller i 2. kvartal 2018. Prisen hos tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud ligger under budgettet. Der er udarbejdet indstilling om reduktion af bevillingen, jf. særskilt dagsordenspunkt.

De centrale reserver i DNU-projektet overstiger fortsat kravet til reserver, jf. projektets reservestrategi.

Regionshospitalet Viborg

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg – Akutcenteret og ombygning af det eksisterende hospital.

Akutcentret står i fuld højde. Der pågår i øjeblikket færdiggørelsesarbejder ved entreprenørerne. Sideløbende med arbejdet, foretages en 100 % kontrol af alle tekniske anlæg og installationer. Medio november er aftalt afleveringsforretninger, hvor entreprenørerne aflevere byggeriet til bygherre.

Afleveringstidspunktet følger den seneste tidsplan for byggeriet, som også regionsrådet kender. Projektet er imidlertid forsinket i samlet set 7 måneder i forhold til den oprindelige tidsplan, blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet, som det har været nødvendigt at udbedre undervejs. Afleveringen af byggeriet (AB92 afleveringen) er således af to omgange blevet udskudt fra den 26. april 2018 til den 28. november 2018. Første udskydning skete i 4. kvartal 2017, hvor afleveringsdatoen blev ændret til den 31. august 2018. Anden udskydning skete i 3. kvartal 2018, hvor afleveringsdatoen blev ændret til den 28. november 2018. I 3. kvartal 2018 skete der endvidere en styrkelse af projektets reserver idet runde 2 af ombygningerne af det eksisterende hospital blev prioriteret ud af projektet. Hvis der er reserver tilbage i projektet til sidst, kan tidligere udgåede dele af ombygningen indarbejdes i projektet igen.

I forbindelse med den løbende opdatering af prognosen for fremtidigt reservetræk er der udarbejdet en kapitalisering af kendte risici samt en prognose for det fremtidige reservetræk. Det samlede krav (reservebehov udover den allerede afsatte reserve) til den centrale reserve er 11,1 mio. kr. Projektets centrale justeringsreserve er på 11,3 mio. kr. På den baggrund er der en positiv balance på 0,2 mio. kr. i projektet i løbende priser.

DNV-Gødstrup

I første og andet kvartal har der været arbejdet intenst med at få løst udfordringer, som omhandlede tidsplaner, samarbejde på byggepladsen mellem nogle af aktørerne, fremdrift i specielt et centralt delprojekt på kritisk vej samt projektets samlede økonomi. Dette arbejde er fortsat i tredje kvartal og trods store anstrengelser på at løse udfordringerne, er projektet stadig ikke fuldt afklaret med alle aftaler på plads. Sideløbende hermed er flere delprojekter færdiggjort og den resterende økonomi vurderet, således at den videre indsats kan målrettes områderne med de største udfordringer. I tredje kvartal godkendte regionsrådet endvidere en forhøjelse af projektets reserver, således at reserverne dækkede det forventede forbrug, herunder det aktuelle risikobillede.

I Etape 1 arbejdes der stadig med at få arbejdstidsplanen endeligt på plads. For at fra bygherres side at understrege vigtigheden, har regionen, herunder projektafdelingen, og byggeledelsen afholdt møder på ledelsesniveau. Byggeledelsen lovede en endelig tidsplan den 1. september 2018. Denne deadline blev rykket til 4. oktober, som delvist blev overholdt. For at sikre fremdrift i sagen, har bygherre i fjerde kvartal også involveret enkelte entreprenører samt totalrådgiveren i arbejdet/drøftelserne.

I Etape 3 somatik har råhus-entreprisen været udfordret af projektforhold omkring gulvopbygning. Dette er løst og den oprindelige tidsplan følges. I etape 3 somatik, er råhuset ved at være færdiggjort og enkelte andre entrepriser er under opstart.

Af hensyn til Kvalitetsfondsprojekternes forhandlingsposition med byggeriets parter henvises der udover kvartalsrapporten og risikorapporterne til de lukkede bilag.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2018 godkendes,

at risikorapporterne tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 2. og 3. kvartal 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest. "Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er uændret i forhold til seneste rapportering, og det ligger således fortsat på et normalt niveau.

Der foreligger en kvartalsrapport fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2018. Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" har ikke angivet nogen anbefalinger eller observationer i rapporten, men har dog et par bemærkninger til enkelte områder, som Hospitalsenheden Vest har fundet det naturligt at svare på. "Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er uændret i forhold til seneste rapportering, og det ligger således fortsat på et normalt niveau.

Tidsplan for projektet

"Det tredje øje" konstaterer, at der er sket en forsinkelse i forhold til projekteringen på i alt syv uger.

"Det tredje øjes" kommentar til tidsplanen er, at den indtrufne forsinkelse vurderes ikke at være et stort problem. Overholdelse af kontrakttidsplanen er fortsat entreprenørens ansvar, hvorfor denne eventuelt må forcere for at indhente det tabte.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i "det tredje øjes" kommentar om, at den indtrufne forsinkelse ikke vurderes at udgøre et problem. Det er således stadig hovedtidsplanen af 24. maj 2018, der er gældende. Denne tidsplan er godkendt og accepteret af bygherren. Der sker ingen ændringer i tidsplanen uden bygherrens godkendelse. Aflevering af psykiatrien er ifølge hovedtidsplanen den 12. marts 2020 og følger således stadig aflevering af etape 3 i somatikken.

Manglende operationel beslutningsplan

"Det tredje øje" bemærker, at beslutningsplanen fortsat ikke bruges konsekvent, hvorfor hensigten med planen ifølge "det tredje øje" bortfalder. Emnet har tidligere været i projektets risikorapport, men er bortfaldet idet beslutningsplanen principielt er indført.

"Det tredje øjes" kommentar til dette er, at der kan stilles spørgsmålstegn ved berettigelsen af at nedsætte risiko vedrørende operationel beslutningsplan. Der synes ikke at være nogen konsekvens i anvendelsen af beslutningsplanen, som derved mister sin værdi.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er som udgangspunkt enig i "det tredje øjes" kommentar omkring berettigelsen af en operationel beslutningsplan. Ved tidspunktet for "det tredje øjes" afrapportering er det korrekt, at beslutningsplanen ikke var opdateret. Dette skyldes, at man valgte at udskyde opdateringen af beslutningsplanen for at undgå unødigt arbejde, som ville blive afklaret i arbejdet med hovedprojektet.

I forbindelse med aflevering af hovedprojektet har Hospitalsenheden Vest anmodet totalentreprenøren om at opdatere beslutningsplanen, så bemærkninger og beslutninger på beslutningsplanen stemmer overens med det aftalte.

Status er nu, at der er ét udestående emne på beslutningsplanen. Dette emne er under afklaring hos Psykiatri og Social. Hospitalsenheden Vest mener derfor fortsat, at beslutningsplanen har værdi, og på baggrund af ovenstående er emnet udgået af listen over risici i projektet.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Psykiatrien i DNV-Gødstrup for 2. og 3. kvartal 2018 tages til efterretning, idet udvalget samtidig tilkendegiver, at det forventer, at der laves en fornyet stillingtagen til tidsplanen for udflytning af psykiatrien til Gødstrup, når tidsplanen for udflytningen af somatikken til Gødstrup foreligger.

Signe Lund Jensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for efteråret 2018. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet. I rapporten kommenterer "det tredje øje" bl.a. problemstillinger vedrørende udstyrsleverandørens forsinkelse, cyklotronens oppetid samt differenssætning. 

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Rapporten dækker efteråret 2018. Rapporten er vedlagt.

Administrationen og Projektafdelingen DNU holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for projektet. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor. Se vedlagte bilag for alle Projektafdelingens kommentarer til rapporten.

Udstyrsleverandørens forsinkelse

"Det tredje øje" erfarede i sommeren 2018, at udstyrsleverandøren varslede tre måneders forsinkelse, hvorfor ibrugtagningen (1. patient) er udskudt fra oktober 2018 til januar 2019. Udstyrsleverandøren er af bygherre varslet dagbod og har selv fremsendt modkrav mod bygherre i form af krav om delvis kompensation for forsinkelse. Udstyrsleverandøren begrunder modkravet med manglende fremdrift grundet forhold, som er forårsaget af totalentreprenøren for bygningen.

Status er, at der er indgået et forlig mellem bygherre og udstyrsleverandøren, hvor udstyrsleverandøren skal betale bygherre bod for 35 hverdages forsinkelse. I den aftale indgår, at man har lukket alle potentielle bagudrettede krav mod bygherren fra udstyrsleverandøren frem til datoen for acceptance test (se nærmere nedenfor).

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre, givet bygherres hidtidige erfaring med samarbejdet med udstyrsleverandøren, i den kommende fase fortsat har særligt fokus på, hvordan eventuelle udfordringer og krav bedst håndteres, så det sikres, at bygherres gældende styringsmodel efterleves af alle parter.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi (afdelingen) er enig i anbefalingen og efterlever den også. Efter at afdelingen er flyttet ind i byggeriet, hvor udstyrsleverandøren også holder til, og første acceptance test er blevet godkendt, er der nu et endnu tættere samarbejde mellem Projektafdelingen og udstyrsleverandøren, som er omfattet af den styringsmodel, der indgår i kontrakten med udstyrsleverandøren.  

Cyklotronens oppetid

Projektafdelingen oplyser, at udstyrsleverandøren har gennemført første acceptance test af cyklotronudstyret. Testen viser, at udstyret lever op til sine krav. Dog har udstyrsleverandøren i den seneste periode været udfordret i forhold til at opretholde stabilitet på udstyret. Der har således været flere nedbrud på cyklotronudstyret, og den kontraktuelt aftalte oppetid (den procentuelle tid, cyklotronen skal holdes i drift) har ikke kunnet effektueres. Dansk Center for Partikelterapi har drøftet forholdet med andre partikelcentre, som udstyrsleverandøren også har leveret cyklotronudstyr til, og heraf erfaret, at der har været tilsvarende udfordringer. Samtidig har det vist sig vanskeligt og en tidskrævende proces for udstyrsleverandøren at få stabiliteten af cyklotronudstyret endeligt på plads.

"Det tredje øje" anbefaler, at Dansk Center for Partikelterapi fastholder tæt opfølgning på udstyrsleverandørens udfordringer med at opretholde en stabil drift på cyklotronen, herunder klarlægger risikoreducerende handlemuligheder i forhold til en eventuel påvirkning af tidspunkt for 1. patient og fremadrettede driftsmæssige udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi (afdelingen) er enig i anbefalingen og efterlever den. Som det beskrives af "det tredje øje" har der været opstartsvanskeligheder for udstyrsleverandøren. Der har været en positiv udvikling, siden problemerne blev konstateret. Oppetiden er stigende, og der er ikke på nuværende tidspunkt forhold ved udstyret, der er i vejen for afdelingens forberedelser til modtagelse af første patient i januar 2019.  Endelig godkendelse af udstyret, og dermed betaling af de sidste rater, forudsætter stabil drift gennem en længere periode.

Afdelingen og udstyrsleverandøren holder ugentlige møder, hvor der gøres status. Udstyrsleverandøren sender medarbejdere til tilsvarende etablerede centre i udlandet med henblik på at få erfaringer med drift af udstyret, når patientbehandlingen er påbegyndt.

Det forventes, at udstyret kommer til at leve op til den aftalte oppetid. Ifølge driftsaftalen med udstyrsleverandøren, som træder i kraft, når udstyret er fuldt ibrugtaget, har det økonomiske konsekvenser for udstyrsleverandøren, hvis den aftalte oppetid ikke kan overholdes.

Differenssætning

"Det tredje øje" beskrev senest i afrapportering for foråret 2018, hvorledes Projektafdelingen og udstyrsleverandøren indgår i en dialog om afklaring af differenssætningsproblematikken, herunder dels det kontraktuelle krav, dels dokumentation for en eventuel faktisk sætning af bygningen. "Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingen har modtaget resultatet af udstyrsleverandørens nye baselinemåling (en opmåling, der skal danne udgangspunkt for byggeriets eventuelle sætningsforløb over tid), men at der derudover ikke er sket udvikling i sagen. Der pågår drøftelser på ledelsesmøder, og Projektafdelingen afventer en tilbagemelding fra udstyrsleverandøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre fortsat har fokus på afklaring af juridiske forhold vedrørende differenssætningsproblematikken med udstyrsleverandøren med henblik på at stå på og fastholde det bedst mulige grundlag, såfremt en differenssætningsproblematik opstår.

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og efterlever den. Projektafdelingen mødes løbende med udstyrsleverandøren med henblik på at blive enige om juridiske principper, hvis problemstillingen skulle opstå.

Mulighederne begrænses dog af, at problemstillingen er en tænkt situation, som ingen af parterne tidligere har håndteret. Derfor har udstyrsleverandøren begrænset interesse i binde sig til bestemte principper udover dem, der allerede fremgår af kontrakten.

Som "det tredje øje" oplyser i sin rapport, vil risikoen for sætninger være aftagende over tid.   

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende efteråret 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Dansk Center for Partikelterapi vedrørende efteråret 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt kvartalsrapport for 3. kvartal 2018.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Jf. tilsagnsbetingelserne fra staten skal der rapporteres kvartalsvist til regionsrådet og til Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2018 er vedlagt.

Kvartalsrapporteringen giver et samlet overblik over udviklingen i økonomi, fremdrift og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 30. september 2018 bekræfter, at projektet

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Der er i 3. kvartal 2018 ikke noget at bemærke til økonomien i projektet, og budgettet forventes overholdt. Der forventes i 4. kvartal 2018 udarbejdet anlægsregnskab for byggeprojektet, som staten medfinansierer, og kvartalsrapporten pr. 30. september 2018 er således sidste kvartalsrapportering.

Der orienteres i kvartalsrapporten om, at totalentreprenøren har afleveret byggeriet den 9. juli 2018, med to ugers forsinkelse. Byggeriet er i 3. kvartal 2018 overdraget til driften og det første af tre gantry (behandlingsrum) er overdraget til Dansk Center for Partikelterapi i september 2018. Medarbejderne er flyttet ind i byggeriet, og første patient forventes fortsat i januar 2019.

Som nævnt i 2. kvartalsrapport 2018, er der konstateret en forsinkelse hos udstyrsleverandøren på ca. tre måneder. Der er som følge af forsinkelsen varslet dagbod overfor udstyrsleverandøren. Dagboden er afregnet i 4. kvartal 2018.

Overdragelsen af det første gantry (behandlingsrum) fulgte efter en omfattende test af behandlingsudstyret i rummet. Testen vist et positivt resultat , og DCPT er overordnet set tilfreds med det nye udstyr. Den samlede oppetid for udstyret har imidlertid ikke levet op til forventningerne, og det arbejder leverandøren på at forbedre. Nedetiden har medført, at DCPT er kommet bagud i forhold til egne aktiviteter forud for behandling af første patient. en forudsætning for overholdelse af tidsplanen er en forbedring af oppetiden. Primo november er det stadig DCPT's forventning, at første patient behandles i januar 2019.

Forventningen er (som i 2. kvartal 2018), at centret som følge af forsinkelsen kan ibrugtages med ét gangtry (behandlingsrum) i januar 2019, hvor der tidligere var forventet ibrugtagning med ét gantry (behandlingsrum) i oktober 2018.

Der arbejdes fortsat på at få færdiggjort partikelcentrets to øvrige gantrys.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 kompenseres regionerne for en række opgaveændringer i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Der foreslås generelle principper for udmøntning af kompensationer, alt efter om kompensationen ved udmøntning tildeles få enheder, eller alle hospitaler eller alle administrationer.

En række af DUT-kompensationerne i 2018 og 2019 blev udmøntet i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 og budgetlægningen for 2019.

Der foreslås hermed konkret forslag til udmøntning af en del af de resterende DUT-kompensationer.

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 blev der præsenteret en midtvejsregulering af regionernes bloktilskud for 2018 og 2019 i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip, hvor regionerne kompenseres for opgaveændringer.

Det foreslås, at de generelle principper for udmøntning af DUT-kompensationer i Region Midtjylland er, at hvis der er tale om en kompensation, der tildeles én eller få enheder, udmøntes kompensationen. Er der derimod tale om en mere generel kompensation, hvor alle hospitaler eller alle administrationer bliver berørt, udmøntes kompensationen ikke. Principperne og eksempler på principperne er nærmere beskrevet i bilaget.

I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 blev en del af kompensationerne for 2018 udmøntet, mens resten blev placeret på Fællesudgifter og -indtægter, Pulje til overførsler og korrektioner til senere udmøntning. En del af kompensationerne for 2019 blev udmøntet i forbindelse med budgetlægningen for 2019, mens midlerne til senere udmøntning er placeret på Fællesudgifter og -indtægter, Lov- og cirkulæreprogram samt andre reguleringer.

Der foreslås følgende udmøntning af DUT-kompensationer.

• Databeskyttelsesforordningen

Kompensationen er givet for de nye opgaver, der følger af databeskyttelsesloven, herunder konkrete krav til, hvordan regionerne skal styrke indsatsen for informationssikkerhed og beskyttelse af borgernes data. Midlerne foreslås ikke udmøntet i 2018, mens der for 2019 og frem foreslås udmøntet 5,444 mio. kr. til Regionssekretariatet til arbejdet med internetsikkerhed.

• Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Der er en ny vejledning, der ændrer praksis for, hvornår børn og unge kan påbegynde behandling med stophormoner. For den voksne population er der lettet for adgangen til rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold, idet den psykiatriske udredning ikke længere er en generel betingelse. Patienter med kønsidentitetsforhold behandles på Aarhus Universitetshospital. Der foreslås udmøntning af 0,257 mio. kr. i 2018 og frem til Aarhus Universitetshospital.

• Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO

CPO er en fællesbetegnelse for en gruppe af bakterier, som kan være svære at behandle, fordi de er modstandsdygtige over for flere typer antibiotika. I forbindelse med den nye vejledning er der identificeret to hovedudgiftsområder, hvor den ene er isolation, som alle hospitaler med patienter, der rammes af CPO, skal anvende. Den anden er analyser af prøver, hvilket Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital skal varetage for hele regionen. Den anslåede udgift til analyser af prøver er 0,795 mio. kr. Der foreslås udmøntning af i alt 2,141 mio. kr. i 2018 og 2,186 mio. kr. i 2019 og frem. Midlerne foreslås fordelt mellem de fem somatiske hospitaler.

Nedenfor fremgår bevillingsskema til udmøntning af de tre DUT-kompensationer.

DUT-kompensationer til senere udmøntning

Ud over de DUT-kompensationer, der udmøntes med denne sag, er der DUT-midler til etablering af døgntelefoner i de udgående børnepalliative teams. Her er der behov for 2018-midlerne i 2019 til blandt andet kompetenceudvikling. Derfor foreslås det, at beløbet, der udmøntes til det børnepalliative rådgivningstilbud, hæves, således at 2018-midlerne også udmøntes i 2019. Der skal således udmøntes 0,577 mio. kr. i 2019 og 0,385 mio. kr. fra 2020 og frem. Udmøntningen af disse DUT-midler er endnu ikke klar og behandles af regionsrådet primo 2019.

Der er også DUT-midler som følge af ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af regler om kastration. Der er således mulighed for, at en kvinde fremover, med hjælp fra en sundhedsfaglig person, kan få hjælp til at blive gravid ved hjælp af både et donoræg og donorsæd med krav om, at enten sæden eller ægget skal være doneret i ikke-anonym form. Der mangler fortsat afklaring af fordelingen af 1,258 mio. kr. i 2018 og 1,307 mio. kr. fra 2019 og frem. Fordelingen af disse DUT-midler forventes at indgå i overførselssagen og behandles af regionsrådet i april 2019.

DUT-kompensation, der ikke udmøntes

I henhold til forslag til princip om, at kompensationer ikke udmøntes, såfremt alle hospitaler eller alle administrationer berøres, er der en DUT-kompensation, der ikke udmøntes. Det drejer sig om lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Tvang kan anvendes inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner dvs. på sygehuse og i læge- og tandlægepraksis, men f.eks. også på plejecentre, på bosteder, i borgerens eget hjem m.v.

Reglerne gælder for patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det kan f.eks. være udviklingshæmmede, hjerneskadede og patienter med demens, som er omfattet af sundhedslovens § 18. Reglerne gælder dog ikke for patienter, der er omfattet af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Region Midtjylland har til denne DUT-kompensation modtaget 3,278 mio. kr. i 2018 og 3,322 mio. kr. i 2019 og frem. I 2018 og 2019 foreslås beløbet håndteret som en del af økonomirapporteringen, mens midlerne fra 2020 og frem foreslås at indgå i den generelle budgetlægning.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de generelle principper for udmøntning af DUT-kompensationer godkendes, og

at der udmøntes DUT-kompensationer for i alt 2,398 mio. kr. i 2018 og 7,887 mio. kr. i 2019 og frem.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers har økonomiske udfordringer i 2018, og udgiftspresset fortsætter ind i 2019.

Aarhus Universitetshospital forventer en ubalance på -130 mio. kr. i 2019 som følge af sidste del af sparekravet fra Spar1519, merudgifter til udflytning og ibrugtagning af nybyggeriet, realisering af effektiviseringsgevinst ved samling under fælles tag. Derudover mangler konkrete spareforslag fra sparekravet i 2018.

De forhold, der udfordrer økonomien på Regionshospitalet Randers i 2019, er fortsat ubalance i afdelingerne, patologi og øgede udgifter til privathospitaler. Dertil kommer yderligere udgifter til implementering af Spar1519. Hospitalet har udfordringer på 26,7 mio. kr., men har anvist besparelser på 9,6 mio. kr., hvilket betyder en forventet ubalance på -17,1 mio. kr. i 2019.

På regionsrådsmødet den 26. september 2018 blev der givet en orientering om de økonomiske udfordringer i 2018 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers. Under samme punkt blev det besluttet, at administrationen inden årets udgang fremlægger en sag om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

I vedlagte notat beskrives de økonomiske udfordringer og mulige tiltag for at arbejde med reduktion af udgifterne i 2019 på de to hospitaler. Der forventes udfordringer på Aarhus Universitetshospital på 130,0 mio. kr. og på Regionshospitalet Randers på 26,7 mio. kr., svarende til henholdsvis 1,9 % og 2,5 % af det vedtagne budget. De planlagte initiativer er ikke i sig selv nok til at sikre budgetbalance i 2019 på Regionshospitalet Randers, og det er ligeledes usikkert, om Aarhus Universitetshospital kan opnå budgetbalance med de beskrevne handlinger.

Begge hospitaler har været økonomisk pressede i 2018 og har arbejdet med en række tiltag. Nu afventes resultatet af regnskabet for at se effekten af disse. Forventet merforbrug fra 2018 og dele af merforbrug fra tidligere år tilbagebetales fra 2020 og frem.

I forbindelse med hospitalsplanen skal der udarbejdes en analyse af hospitalernes økonomi, der relaterer sig til hospitalets population, befolkningens behov i forhold til sundhedsydelser, hospitalets profil og relevant aktivitet.

Økonomien er presset på samtlige somatiske hospitaler i Region Midtjylland blandt andet på grund af et stigende antal akutte patienter. Derfor arbejdes løbende med interne spareplaner, effektiviseringer og optimeringer på alle hospitaler for at holde budgetterne. 

Samtidig med at økonomien er presset, er regionshospitalerne i Region Midtjylland kendetegnet ved en produktivitet over landsgennemsnittet, hvorimod Aarhus Universitetshospital ligger under.

I januar 2018 blev den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2016 offentliggjort. Region Midtjylland har fra 2015 til 2016 haft en produktivitetsstigning på 1 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har et meget højt produktivitetsniveau på henholdsvis indeks 108 og 107. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt har ligeledes et produktivitetsniveau over landsgennemsnit på 104 og 101. Aarhus Universitetshospital ligger derimod under landsgennemsnittet på 93.

Aarhus Universitetshospital har fokus på at øge produktiviteten de kommende år. Målet er, at hospitalet i år 2021 har hævet sin produktivitet til indeks 100. Et væsentligt element heri er realisering af de beskrevne spare-/effektiviseringskrav. Derudover afholder Aarhus Universitetshospital i udflytningsperioden store udgifter relateret til udflytning og ibrugtagning, hvilket bidrager til en forringet produktivitet, da disse udgifter ikke bidrager til patientbehandling.

Produktivitetsopgørelsen for 2017 er endnu ikke offentliggjort af ministeriet, men den foreløbige opgørelse viser fortsat, at Regionshospitalet Randers ligger højt og Aarhus Universitetshospital ligger lavt i målingen. Der fremlægges en sag for regionsrådet, når den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet offentliggøres. 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om økonomiudfordringerne i budget 2019 på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers tages til efterretning.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2018 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Opfølgningen viser, at der pr. 31. oktober 2018 forventes et mindreforbrug på 223,2 mio. kr. på sundhedsområdet. I denne rapportering er der indeholdt konsoliderende tiltag på 90,7 mio. kr., og der arbejdes på at foretage yderligere konsoliderende tiltag for de resterende 132,5 mio. kr. Forventningen til årsresultatet er således balance.

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 25,5 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober viser et forventet mindreforbrug på 223,2 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug skyldes overordnet set udskydelser af udgifter til kommende år, engangsindtægter samt engangsreduktioner i udgifter i 2018. Det drejer sig især om forsinkelser i forbindelse med byggerier og udflytninger. I denne rapportering ses fx udskydelse af udgifter på enheder for 33 mio. kr., regulering af de forventede flytterelaterede udgifter på 37,7 mio. kr., forbedring af praksisområdet på 18,8 mio. kr. samt en forbedring på fællesudgifter og -indtægter, herunder samhandel på 113 mio. kr.

Der er i denne rapportering indeholdt konsoliderende tiltag for 90,7 mio. kr. (80,4 mio. kr. i forbindelse med bevillingsskema 1.8 og 1.33). Konsolideringen består af reduktion af leasingrammer, der i stedet finansieres som driftsanskaffelser samt tidligere igangsættelser af afbetaling på leasingrammer.

Der arbejdes på yderligere konsolidering af regionens økonomi for 132,5 mio. kr., blandt andet ved at fremrykke udgifter fra kommende år til 2018, hvilket er med til at skabe plads til overførsler fra 2018 til 2019.

Budget 2019

Konsolideringstiltagene herunder fremrykning af udgifter fra 2019 til 2018 medvirker til at forbedre den økonomiske situation for regionen i de kommende år. Det råderum, der tilvejebringes i 2019 som følge af konsolidering, muliggør finansiering af de udgifter, der er udskudt til næste år. Samlet set er forudsætningerne for budget 2019 derfor uændrede.

Hospitaler

Regionshospitalet Randers

Der har været stort fokus på budgetoverholdelsen gennem en længere periode. I alle afdelinger og på tværgående funktioner er der iværksat tiltag for at mindske udgifterne. Det betyder, at langt flere patienter og stigningen i antallet af sengedage i forhold til 2017 er forsøgt klaret med mindst mulige ekstraudgifter.

På radiologi-området må det konstateres, at aktiviteten stiger i et omfang, der ikke er kapacitet til at imødekomme via de tiltag, der er taget. Dermed er udgifterne i forbindelse med overtagelse af budgetansvar for den private aktivitet højere end forudset. Fra årets start har der været tale om så stramt et budget, at uforudsete merudgifter har betydet behov for yderligere igangsættelser af initiativer. For at forbedre budgetbalance i de kommende år er der også taget fat i strukturelle ændringer i organisering og drift. Uagtet de mange tiltag forventer hospitalet et merforbrug på 22 mio. kr. i 2018.

Aarhus Universitetshospital

Budgetbalancen er under et stort pres i 2018. Gennem hele året har de interne økonomirapporteringer peget på et væsentligt merforbrug. Aarhus Universitetshospital har et samlet omstillings-/sparekrav på 300 mio. kr. i 2018, hvoraf en stor del er adresseret. En del af spareplanerne får imidlertid ikke helårsvirkning i 2018, hvilket bidrager til en ubalance. En del af den manglende effekt af strukturelle besparelser opvejes af engangsbesparelser.

Den seneste opfølgning udviser en positiv udvikling i balancen i forhold til foregående måneder. Den positive udvikling var en forudsætning for vurderingen af merforbruget i den seneste økonomirapportering. På den baggrund fastholdes vurderingen af et merforbrug på 77 mio. kr. for Aarhus Universitetshospital.

Øvrige hospitaler

De hospitaler, der ikke er nævnt ovenfor, forventer økonomisk balance. Det skal dog bemærkes, at alle hospitalerne er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet for at opnå økonomisk balance.

Fællesudgifter og -indtægter

Øvrige områder

Mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter på 173,6 mio. kr. skyldes dels de reduktioner på diverse pulje mv., som blev vedtaget af regionsrådet på møde den 27. juni 2018, reduktion i de forventede flytterelaterede udgifter på hospitalerne samt udskydelser af udgifter for enheder foretaget i forbindelse med denne rapportering samt rapporteringen pr. 31. august 2018. Når mindreforbruget trods disse reduktioner ikke er større, skyldes det blandt andet et forventet merforbrug på hospitalsmedicin på 113 mio. kr.

Praksis

Det forventede mindreforbrug på 67,1 mio. kr. skyldes dels, at udgifterne til almen lægehjælp i forbindelse med den nye overenskomst ikke har været så høje som forventet. Derudover har der været en større engangsindtægt ved salg af ydernumre i Aarhus.

På speciallægeområdet er honorarerne reguleret på grund af en overskridelse af rammen sidste år, hvilket er med til at holde udgifterne nede.

På tandlægeområdet forventes et mindreforbrug på 24,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at området siden 1. juni 2018 har været reguleret ved lov. Loven har medført faldende udgifter på området.

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 25,5 mio. kr. Heraf vedrører 5,4 mio. kr. puljen for de sikrede pladser, som er merindtægter, og som skal modregnes i fremtidige takstbetalinger. Vurderingen er inklusiv overførslen af det akkumulerede resultat fra tidligere år på 22,2 mio. kr. samt udgifter i forbindelse med lukningen af Blåkærgård, Viborg.

Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter de regionale sociale tilbud.

Totalt forventes de kommunale betalinger at blive 156,0 mio. kr. højere end det budgetterede. Dels på grund af at indtægter fra projektpladser og tillægstakster fremstår som merindtægter, da de ikke medtages i budgettet, og dels fordi der er oprettet en række nye pladser. Merindtægterne fra salget af de ekstra ydelser giver tilsvarende en række merudgifter.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 30 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget påvirker derfor udelukkende regionens likviditet.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets sidste økonomirapportering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. oktober 2018 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1 – 6.5 godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der har i 2018 været bevilliget midler til i alt seks projekter fra rammen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Ved årets udgang er der registreret et mindreforbrug på i alt 8,772 mio. kr., som foreslås ført tilbage til anlægspuljen med henblik på konsolidering.

Der blev på regionsrådets møde den 31. januar 2018 vedtaget en rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter på i alt 15 mio. kr., som skulle kunne udmøntes administrativt ved godkendelse af direktionen. Puljen er til uforudseelige projekter, herunder pludseligt opståede projekter f.eks. efter nedbrud eller til driftsnødvendige projekter.

Der har i løbet af 2018 været i alt seks udmøntninger fra rammen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter i løbet af 2018.

Tabel 1 viser en oversigt over projekterne og de afgivne bevillinger. 

Der resterer således i alt 8,772 mio. kr. på rammebevillingen ved årets udgang. Mindreforbruget på rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter er kommet på baggrund af færre akut indmeldte anlægssager. Der arbejdes fortsat på at øge anvendelsen af de konkrete mindreforbrug på anlægsbevillinger på andre relevante, prioriterede projekter i det enkelte år, jf. det godkendte rammepapir for økonomistyring på anlægsområdet. Formålet er generelt at udnytte anlægsmidlerne bedst muligt i det enkelte år, at få gennemført relevante projekter, og dermed reducere de årlige anlægsoverførsler.

Det foreslås, at de resterende midler i 2018 føres tilbage til anlægspuljen og benyttes til konsolidering. Regionsrådet vil på det førstkommende møde i 2019 blive præsenteret for en udmøntningssag til rammebevillingen for 2019.

Tabel 2 viser bevilling og rådighedsbeløb

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at projekterne, der har modtaget bevillinger, tages til efterretning,

at mindreforbruget på 8,772 mio. kr. på rammebevillingen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter føres tilbage til anlægspuljen, og

at bevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 2 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådets møde den 31. januar 2018 blev der vedtaget en rammebevilling til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter på i alt 15 mio. kr.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til benyttelsesaftale for årene 2018-2020. Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen skal medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner. Aftalen skal understøtte og fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte benyttelsesaftale for årene 2018-2020.

Regionerne samarbejder om at sikre, at patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.

Benyttelsesaftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner.

Benyttelsesaftalen skal fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Aftalen bygger på indholdet af den tidligere benyttelsesaftale og indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Dette skal medvirke til at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet. Det indgår bl.a. i benyttelsesaftalen, at de to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedrørende retten til hurtig udredning samt på kræftområdet. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og områder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed.

Benyttelsesaftalen angiver retningslinjer for afregning af behandling på tværs af regionerne. Aftalen skal dermed medvirke til at opnå bedst mulig budgetsikkerhed for regionerne.

I forslaget indgår, at opfølgning på benyttelsesaftalen, herunder drøftelse af eventuelle ændringsforslag, drøftes i forbindelse med de løbende direktørmøder mellem de to regioner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen  indstillede,

at benyttelsesaftalen for 2018-2020 mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at benyttelsesaftalen for 2018-2020 mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland godkendes.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for Aarhus Universitetshospital. Udviklingsstrategien skal sikre, at Region Midtjylland også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, både nationalt og internationalt.

Regionsrådet afsætte i budget 2017 midler til at implementere udviklingsstrategien. Aarhus Universitetshospital har også selv prioriteret midler til arbejdet med strategien.

Der afgives skriftlig status på arbejdet med udviklingsstrategien to gange om året. I denne anden status for 2018 orienteres der om, hvad er sat i gang i regi af udviklingsstrategien i 2018 og hvilke tiltag og projekter det planlægges at igangsætte i 2019.

Der orienteres om status for Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. Der gives skriftlig status to gange om året.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital. Formålet var at understøtte, at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa.

I forbindelse med budget 2017 besluttede regionsrådet at afsætte 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. i 2019 og frem til at understøtte udviklingsstrategien. 

Udover bevillingen fra regionsrådet, har Aarhus Universitetshospital også selv prioriteret midler til udviklingsstrategien. Der var således i alt 10 mio. kr. i puljen i 2017, 25 mio. kr. i 2018. I 2019 er afsat i alt 30 mio. kr., som er den varige bevilling.

Status på Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi
Anden status for implementeringen af udviklingsstrategien i 2018 beskriver, hvad der er sat i gang i regi af udviklingsstrategien i 2018 og hvilke tiltag og projekter, det planlægges at igangsætte i 2019.

Udviklingsstrategien består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag).
2. Skabe vilkår for forskning (formål: sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up for at kunne udvikle nye spydspidsområder - områder hvor Aarhus Universitetshospital udmærker sig nationalt og eventuelt internationalt).
3. Særlige satsningsområder (formål: sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

Vilkår for forskning

For at skabe det nødvendige fundament for, at Aarhus Universitetshospital også fremadrettet kan udvikle nye spydspidsområder, må der sættes øget fokus på forskning. Bl.a. skal det være muligt at frikøbe personale til forskning. Derfor allokeres 2 mio. kr. i 2018, og det er aftalt med Klinisk Institut, at de ligeledes bidrager med 2 mio. kr. årligt. Fremadrettet bliver der således 4 mio. kr. i puljen om året.

Særlige satsningsområder

Der er udpeget fem særlige satsningsområder inden for udviklingsstrategien: Dansk Center for Partikelterapi, hjertesvigt, hjernens sygdomme, reduktion af senfølger efter kræftbehandling og præcisionsmedicin.

I 2018 er der blevet igangsat følgende indenfor de fem særlige satsningsområder:

• Dansk Center for Partikelterapi
  Kræftens Bekæmpelse har bevilget 25 mio. kr. til etablering og drift af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi under Danish Comprehensive Cancer Center. Forskningscenteret forsker i, hvordan strålebehandling kan bruges til at helbrede så mange patienter som muligt med færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Projektet løber over 5 år fra 2018 til 2022.
  
  Der er desuden blevet oprettet og besat et professorat indenfor stråleterapi.

• Hjertesvigt
  I 2018 er der afholdt eksternt review af hjertetransplantationsområdet og pumpe-behandlingen på Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke disse funktioner yderligere.
  Antallet af patienter med svært hjertesvigt har været stigende. Heldigvis er behandlingen af svært hjertesvigt også blevet forbedret markant gennem de senere år. Man kan i dag holde patienter i live med en indopereret støttepumpe (i daglig tale et mekanisk hjerte). Som en del af satsningsområdet vedr. hjertesvigt har man derfor øget brugen af støttepumper til patienter med svært hjertesvigt.
  
  Endelig er der oprettet et professorat indenfor hjertesvigt.

• Hjernens sygdomme
  Et professorat tilknyttet stroke-behandling (behandling af hjerneblødning) er blevet videreført.

• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
  Aarhus Universitetshospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til Senfølgecenteret for kræft i bækkenorganerne, der fokuserer på at forbedre behandlingen af patienter med senfølger. Ud over de 10 mio. kr. har Aarhus Universitetshospital i ansøgningen til Kræftens Bekæmpelse tilkendegivet en egenfinansiering på i alt 10 mio. kr. i 2018, 2019 og 2020.
  
  Aarhus Universitetshospital har desuden modtaget en bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode til Nationalt Center for Brystkræftsenfølger. Centeret indsamler systematisk data for hurtigere at kunne identificere patienter i risikogrupper og for at kunne tilbyde relevant forebyggelse og behandling af brystkræftsenfølger.

• Præcisionsmedicin
  Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har i fællesskab etableret et fælles genomdatacenter. Genomdatacentret er et netværk af meget kraftige computere, som er en forudsætning for at kunne håndtere og opbevare de enorme mængde data, som brugen af menneskelig arvemasse i forskning og patientbehandling kræver.
  
  Der er i 2018 indkøbt en sekventeringsmaskine. Sekventeringsmaskiner bruges til at lave genetiske analyser til brug for patientbehandling og forskning, og gør det muligt for Aarhus Universitetshospital at tage flere opgaver ind. Samtidig er indkøbet en vigtig strategisk satsning i forhold til den fremtidige placering af aktiviteter i tilknytning til Nationalt Genom Center.
  
  Endelig er der igangsat et projekt, som skal medvirke til, at patienter med sjældne sygdomme oplever mere sammenhængende forløb og undgå at skulle være deres egen "koordinerende ekspert". Der er mange diagnoser, hvor behandling og løbende kontrol indebærer bidrag fra rigtigt mange forskellige specialer, uden at ét speciale kan siges at være det primære. Det gælder fx Marfan syndrom og neurofibromatose. I de patientforløb er koordinationen af bidragene fra de enkelte specialer til den samlede behandling af patienten en meget omfattende opgave, og som led i projektet er der derfor afsat dedikerede personaleressourcer til at sikre koordinationen i behandlingsforløbene for patienter med sjældne sygdomme.

Indsatsen for 2019

Aarhus Universitetshospital er i gang med at planlægge, hvilke tiltag og projekter der skal igangsættes under udviklingsstrategien i 2019.

De fleste tiltag igangsat i 2018 fortsætter i 2019. Herudover planlægger man at igangsætte følgende tiltag og projekter:

• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
  Det planlægges at oprette professorater inden for området i 2019.

• Præcisionsmedicin
  Man planlægger at anskaffe en automatiseringsrobot med pipetteringsfunktion og udstyr til forberedelse af DNA-prøver til NovaSeq og OPRA.

Peter Christensen, som er professor og overlæge i mave- og tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, deltager under punktets behandling på hospitalsudvalgets møde. Peter Christensen vil præsentere en patientcase i forhold til senfølger efter kræft i bækkenet samt præsentere status på arbejdet og det videre forløb.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi sker to gange årligt, senest på møde i regionsrådet den 27. juni 2018.

I forbindelse med den politiske behandling af praksisplanen for fodterapi er det ønsket, at satspuljemidler afsat til fodterapiområdet anvendes til udvidelse af kapaciteten svarende til to ydernumre.

Endvidere er der prioriteret 500.000 kr. fra puljen vedrørende sundhedstilbud tæt på borgeren til øget kapacitet på fodterapiområdet.

Udmøntningen af midlerne svarer til i alt seks nye ydernumre. Administrationen foreslår, at de placeres i henholdsvis Lemvig, Ikast-Brande, Odder, Hedensted, Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner.

I forbindelse med den politiske behandling af praksisplanen for fodterapi er der ønsket, at satspuljemidlerne afsat til fodterapiområdet anvendes til udvidelse af kapaciteten svarende til to ydernumre. Administrationen er anmodet om at udarbejde et forslag til placeringen.

Konkret er satspuljemidler afsat til tilskud til fodterapi for patienter med svær psoriasisgigt. Der er samlet afsat 4,2 mio. kr. til udmøntning i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021. For Region Midtjylland betyder det, at der tilføres 128.622 kr. i 2018 og 257.244 kr. hvert år fra 2019 til 2021. Da satspuljemidlerne ikke er varige, skal det sikres, at kapacitetsudvidelsen indarbejdes i budgetterne efter 2021.

Endvidere er der i forliget om budget 2019 afsat 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgeren med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forligspartierne er enige om at prioritere 500.000 kr. fra denne pulje til øget kapacitet på fodterapiområdet. Der bevilges derfor 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til Praksissektoren. For midlerne kan der nedsættes yderligere fire ydernumre.

Samlet vil udmøntningen af satspuljemidlerne og midlerne fra puljen vedrørende sundhedstilbud tæt på borgeren svare til, at der opslås seks nye ydernumre på fodterapiområdet.

Af praksisplanen for fodterapi 2018-2021 fremgår det, at der i henhold til kapacitetsanalyserne er størst pres på kapaciteten i kommunerne Lemvig, Ikast-Brande, Odder, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Herning. Eventuelle beslutninger i planperioden om kapacitetsudvidelser bør tilgodese behovet for yderligere kapacitet i disse kommuner under hensyntagen til udviklingen i ventetiderne.

Administrationen foreslår på den baggrund, at der opslås ét ydernummer i hver af kommunerne Lemvig, Ikast-Brande, Odder, Hedensted, Ringkøbing-Skjern og Holstebro. Baggrunden for, at Herning ikke er prioriteret, er, at kapaciteten vurderes at være mindst presset i denne kommune sammenlignet med de prioriterede kommuner.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at placeringen af de seks ydernummer i henholdsvis Lemvig, Ikast-Brande, Odder, Hedensted, Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at placeringen af de syv ydernumre i henholdsvis Lemvig, Ikast-Brande, Odder, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Herning og Holstebro kommuner godkendes.

Rasmus Foged tog forbehold, idet han udtrykker bekymring for, om indstillingen i tilstrækkelig grad tager højde for udviklingen i ventetider.

Alternativet stillede et ændringsforslag om, at der oprettes en ny kapacitet i Silkeborg Kommune i stedet for i Odder Kommune henset til udviklingen i ventetiderne.

For forslaget stemte Alternativet, Psykiatri-Listen og Kristendemokraterne. Jørgen Winther undlod at stemme, mens resten af regionsrådet stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som regionsrådet tidligere er orienteret om, har Social- og Psykiatriområdet under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af aflastningspladser til livstruede børn og deres familier i Østdanmark. Der søges om 3 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Region Midtjylland driver allerede FamilieFOKUS, som er et tilsvarende tilbud med aflastningspladser til livstruede syge børn og deres familier i Vestdanmark. Tilbuddet FamilieFOKUS er forankret i Specialområde Kommunikation og Handicap.

I 2015 fik Specialområde Kommunikation og Handicap tildelt satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til at afprøve et nyt tilbud til familier med børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom med det formål at øge familiernes mestring og livskvalitet. Projektet FamilieFOKUS afsluttes i første kvartal 2019, men har på baggrund af gode erfaringer med indsatsen fået en permanent bevilling på 3 mio. kr. på finansloven til at videreføre indsatsen til familier i Vestdanmark fra 2019.

Regeringen ønsker som led i udspillet "Børn med livstruende sygdom" at løfte den palliative indsats for børn med livstruende sygdom og deres familier, og for at sikre geografisk lige muligheder på området udmønter Sundheds- og Ældreministeriet "Pulje til etablering og drift af aflastningspladser til livstruede syge børn og deres familier i Østdanmark" på 3 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Region Midtjylland har den 20. november 2018 under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra "Pulje til etablering af aflastningstilbud til livstruede børn og deres familier i Østdanmark". Vedlagt er fremsendte ansøgning og projektbeskrivelse. Der forventes svar fra Sundheds- og Ældreministeriet primo januar 2019.

FamilieFOKUS' målgruppe er familier med livstruede eller livsbegrænsede syge børn og unge (0-18 år), hvor familien som følge heraf befinder sig i en svær livssituation. Ved livstruende sygdom er der sandsynlighed for tidlig død, men der er også en mulighed for langsigtet overlevelse til voksenlivet. Ved livsbegrænsende tilstande er døden forventet, men ikke nødvendigvis nært forestående.

FamilieFOKUS er et helheds- og familieorienteret tværfagligt tilbud, som bygger på en fleksibel model. Et forløb startes med en indledende samtale, som afklarer og afdækker den enkelte families konkrete behov og ressourcer, hvorefter en af tilbuddets tre indsatser til familien iværksættes. FamilieFOKUS bygger på tre primære indsatser: tilbud om familieophold, tilbud om familieforløb i hjemmet og tilbud om familiekursus. Efter endt forløb kan der dog ved særlige behov fortsættes med opfølgende eller særligt tilrettelagte indsatser.

FamilieFOKUS i Vestdanmark er forankret i Specialområde Kommunikation og Handicap, som er beliggende på MarselisborgCentret i Aarhus. Specialområdet leverer i flere sammenhænge landsdækkende indsatser f.eks. som VISO-leverandør for Socialstyrelsen, hvor man tilbyder udredning og specialrådgivning vedrørende førskolebørn med svære kommunikative, udviklingsmæssige, motoriske, sociale vanskeligheder og sjældne diagnoser. Specialområdet har derfor allerede en afdeling i Høje Taastrup, hvor FamilieFOKUS i Østdanmark også vil blive placeret. Familieopholdene i FamilieFOKUS i Østdanmark vil være lokaliseret på Muskelsvindsfondens center Musholm i Korsør. Denne placering giver en geografisk alternativ til sengepladser på Rigshospitalet og ophold på Lukashuset

Sygehuse, kommuner og familier kender allerede FamilieFOKUS som landsdækkende tilbud, hvor man siden projektstart i 2015 har opbygget et stort samarbejdsnetværk på tværs af landet. Specialområde Kommunikation og Handicap vil derfor kunne sikre et ensartet tilbud på tværs af landet, ligesom der vil være væsentlige økonomiske og faglige stordriftsfordele, hvis specialområde Kommunikation og Handicap kan varetage driften af FamilieFokus tilbud både i Vest og Østdanmark.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af et aflastningstilbud til livstruede syge børn og deres familier i Østdanmark godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering og drift af et aflastningstilbud til livstruede syge børn og deres familier i Østdanmark godkendes.

Signe Lund Jensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som regionsrådet er orienteret om den 19. november 2018, har Psykiatri og Social under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED. Der ansøges om 4,7 mio. kr. årligt fra 2019 til 2021.

Med finansloven for 2018 blev der afsat 61,7 mio. kr. på landsplan i perioden 2018-2021 til at udvide behandlingskapaciteten til personer med spiseforstyrrelser, herunder til overspisning uden opkastning - såkaldt ”binge eating disorder” (BED). Med behandlingskapacitet forstås både sengekapacitet og kapacitet til ambulant behandling. I slutningen af oktober 2018 kom puljen i opslag med frist den 20. november 2018.

Region Midtjylland har den 20. november 2018 under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra "Pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af personer med spiseforstyrrelser, herunder BED". Den fremsendte ansøgning og projektbeskrivelse er vedlagt. Der forventes svar fra Sundheds- og Ældreministeriet i slutningen af december 2018.

Ansøgningen indeholder to delprojekter. Det første delprojekt vedrører etablering af et behandlingstilbud til BED-patienter på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Det andet delprojekt vedrører en styrket indsats til alvorligt syge og langvarigt syge anoreksipatienter. Mere detaljerede beskrivelser af de to delprojekter, deres målgrupper, formål og økonomi kan findes i bilaget.

Under psykiatri- og socialudvalgets behandling af sagen drøftede udvalget finansieringen af behandlingstilbuddet til BED-patienter, hvis dette gøres permanent. Udvalget indstillede derfor, at ansøgningen godkendes under forbehold for, at der er en afklaring på, hvorvidt der er tale om et projekt eller et permanent tilbud og den dertilhørende finansiering. Som opfølgning på psykiatri- og socialudvalgets indstilling påtænkes det at sende det vedlagte brev til Sundheds- og Ældreministeriet.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten til behandling af spiseforstyrrelser, herunder BED, godkendes, under forbehold for, at der er en afklaring på, hvorvidt der er tale om et projekt eller et permanent tilbud og den dertilhørende finansiering.

Signe Lund Jensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Afdelingen Skovhuset under specialområde Børn og Unge skal efter aftale med Socialtilsyn Midt lukkes ved udgangen af 2018. Som regionsrådet blev orienteret om den 23. juni 2018, har Psykiatri og Social arbejdet på etablering af en ny afdeling til Skovhusets beboere pr. 1. januar 2019. Etableringen af en ny afdeling skal godkendes af regionsrådet.

Den 23. juli 2018 blev regionsrådsmedlemmerne orienteret om status i forhold til kritik fra Socialtilsyn Midt af forhold på afdelinger under Specialområde Børn og Unge. En forudsætning for, at specialområdet kunne beholde sin samlede godkendelse fra Socialtilsyn Midt, var, at afdelingen Skovhuset blev afviklet ved udgangen af 2018. Tilsynet påpegede fejl i indberetninger af magtanvendelser, og at personalet i nogle tilfælde havde ageret unødigt konfliktoptrappende, ligesom tilsynet kritiserede tonen i dagbogsnotaterne på afdelingen.

Psykiatri og Social har siden sommerferien arbejdet på at etablere en ny afdeling i 2019 i Skovhusets nuværende bygninger og søge godkendelse hertil ved Socialtilsyn Midt. Der har været arbejdet intensivt med den omfattende forbedringsplan, som blev indsendt til Socialtilsyn Midt i forbindelse med høringssvaret fra Region Midtjylland. Der er ligeledes løbende dialog med brugerkommunerne i forhold til, at de allerede indskrevne børn og unge kan overgå til og fortsætte i et eventuelt nyt regionalt tilbud.

Ny afdeling Ulfborghus

Der søges om godkendelse til etablering af nyt tilbud på socialområdet til en målgruppe af børn og unge i alderen 5 til 18 år med autisme spektrum forstyrrelser og generelle udviklingsforstyrrelser, samt komorbiditet i form af opmærksomhedsforstyrrelser, psykiatriske tillægsdiagnoser og adfærdsproblematikker.

Tilbuddet vil have 12 døgnpladser i én bygning på Skovstien 2, 6990 Ulfborg og seks aflastningspladser i separat bygning på Harbogade 53, 6990 Ulfborg. Afdelingen Ulfborghus etableres dermed på samme matrikler, som afdelingen Skovhuset.

Specialområde Børn og Unge har arbejdet på implementering af forbedringsplanen på tværs af specialområdet, men også med et særligt fokus på forbedringer i det nye tilbud Ulfborghus ud fra de påpegede mangler fra tilsynet. Det betyder blandt andet, at målgruppen er blevet væsentligt afgrænset i forhold til diagnose- og alderssammensætning. Der kan for eksempel ikke længere indskrives beboere fra 18 til 23 år i tilbuddet. Det var tilfældet i Skovhuset.

Antallet af døgnpladser er nedjusteret fra 14 til 12 på Ulfborghus, så de bygningsmæssige rammer og kompleksiteten af målgruppen nu er langt bedre afstemt. Tilsynets konsulenter har inspiceret de fysiske rammer og der har været dialog om optimering af både de ind- og udvendige bygningsrammer, samt en opdeling af huset i børne- og ungeafsnit. Udgifterne til ombygningerne forventes samlet set at være på ca. 0,4 mio. kr. og afholdes via specialområdets driftsbudget i 2018. Der arbejdes også med forskellige scenarier for mere langsigtede forbedringer af de fysiske rammer. Dette arbejde ligger dog efter en godkendelse til etablering af Ulfborghus og en opstartsperiode af afdelingen.

Medarbejderne har gennemgået og gennemgår fortsat et generelt kompetenceløft i forhold til systematik, struktur og dokumentationspraksis. Der er blandt andet indført brug af tavlemøder til at sikre en kontinuerlig vidensdeling om beboerne. Der er gennemført undervisningsforløb for alle medarbejdere i forhold til Lov om voksenansvar, etisk og korrekt sprogbrug, læringsanalyser af VTC og magtanvendelser, Low arousel som konfliktnedtrappende metode, brug af forudsætningsanalyser og risikoprofiler i forhold til de enkelte beboere. Der er afholdt eller afholdes temadage om autisme, ADHD og seksualitet og krænkende adfærd, som skal sikre medarbejdernes forståelse af afdelingens målgrupper.

Der er ansat ny afdelingsleder og etableret teamleder- og koordinatorfunktioner på Ulfborghus. Funktionerne skal understøtte afdelingslederen i at være et fast fagligt holdepunkt for medarbejderne. Der er også etableret forbedringsteams, som skal skabe, implementere og fastholde kvalitetsforbedringer på afdelingen.

Økonomien for Ulfborghus

Ulfborghus har et forventet driftsbudget på 14,5 mio. kr. ved 12 indskrevne beboere. I opstartsåret 2019 forventes et underskud på ca. 1 mio. kr., som enten dækkes af specialområdets budget for 2019 eller Socialområdets fællespulje. For den løbende drift fra 2020 og frem forventes økonomien at balancere.

Ovenstående økonomiske vurdering sker ud fra en dimensionering med 12 pladser. Udgangspunktet er de nuværende indskrevne beboere fra Skovhuset, samt at der kommer to nettoindskrivninger i løbet af 2019, så man når op på 12 indskrevne pr. 1. januar 2020. Dette er nærmere beskrevet i vedlagte økonomiske businesscase for Ulfborghus.

Godkendelse ved Socialtilsyn Midt

Regionsrådets beslutning om, at etablere afdelingen Ulfborghus under Specialområde Børn og Unge pr. 1. januar 2019 sker under forudsætning af, at der kan gives en godkendelse til drift af Ulfborghus fra Socialtilsyn Midt.

Der er den 1. oktober 2018 indsendt ansøgning til Socialtilsyn Midt. Der forventes op til tre måneders behandlingstid i forhold til en godkendelse fra Socialtilsyn Midt. Der er i perioden en løbende dialog og godkendelsesproces med Socialtilsyn Midt. Tilsynet har blandt andet afholdt kvalitetsinterview med ledelse og nøglemedarbejdere på afdelingen, hvor metodebeskrivelser og retningslinjer blev gennemgået. Der var positive indikationer i forhold til, at afdelingen er i god udvikling.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at etableringen af en ny afdeling under Specialområde Børn og Unge pr. 1. januar 2019 godkendes, og at afdelingen navngives Ulfborghus, Specialområde Børn og Unge, og

at etableringen af Ulfborghus sker under forudsætning af en godkendelse til drift af tilbuddet fra Socialtilsyn Midt.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede:

at etableringen af en ny afdeling under Specialområde Børn og Unge pr. 1. januar 2019 godkendes, og at afdelingen navngives Ulfborghus, Specialområde Børn og Unge, og

at etableringen af Ulfborghus sker under forudsætning af en godkendelse til drift af tilbuddet fra Socialtilsyn Midt.

Signe Lund Jensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med den nye lov om erhvervsfremme har administrationen påbegyndt et arbejde med at overdrage de erhvervsfremmeprojekter, som vækstforum og regionsrådet har igangsat til den nye ansvarlige myndighed, Erhvervsstyrelsen. I den forbindelse er administrationen ved at få afsluttet tidligere bevilgede projekter og få tilbageført uforbrugte midler, som regionsrådet herefter kan disponere i 2018.

En lignende oversigt blev forelagt regionsrådet på mødet i november 2018, og der blev i den forbindelse lovet en ny oversigt i december i forbindelse med en endelig afklaring i forhold til, hvilke projekter der kunne lukkes inden overdragelsen til Erhvervsstyrelsen.

Status på erhvervsudviklingsprojekter og tilbageløb

I forbindelse med fremsættelse af ny lov om erhvervsfremme, hvor regionerne fremover ikke skal arbejde med erhvervsfremme, skal der laves en overdragelsesopgørelse til Erhvervsstyrelsen, som fra 2019 skal overtage den fortsatte drift af de erhvervsudviklingsprojekter, som regionen har haft ansvaret for.

I den forbindelse er administrationen i dialog med operatørerne på de enkelte erhvervsudviklingsprojekter for at få afsluttet de projekter, der er ved at være færdige.

Der er nu klarhed over, hvilke projekter der skal overdrages til Erhvervsstyrelsen. Pr. 1. januar overføres 85 erhvervsfremmeprojekter til Erhvervsstyrelsen. Samtidig er der blevet mulighed for at lukke yderligere 14 projekter i forhold til opgørelsen i november. I forbindelse med lukningen af de 14 projekter er der tilbageløb for samlet 4,888 mio. kr. Hertil kommer, at Erhvervsstyrelsen har meddelt, at der kommer 1,873 mio. kr. retur fra et tidligere afviklet nationalt projekt om sundheds- og sygehusinnovation.

Samlet vil der derfor være tilbageløb for 6,761 mio. kr.

Forslag til udmøntning af tilbageløb

Administrationen foreslår, at tilbageløbet udmøntes på følgende måde:

Dækning af projekter indstillet af vækstforum

Restrammen til rådighed for nye erhvervsfremmeprojekter blev ved seneste møde opgjort til 14,419 mio. kr. Efterfølgende er det dog konstateret, at beløbet skulle have været 1 mio. kr. lavere. Dette skyldes, at regionsrådet den 15. december 2017 bevilgede 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til VM i herrehåndbold 2019, hvoraf kun de 3 mio. har været registeret i regionens systemer. Derfor korrigeres restrammen til nye projekter med 1 mio. kr., således at der er 13,419 mio. kr.

På dagens møde er der fra vækstforum indstillet projekter for i alt 16,2 mio. kr., altså 2,831 mio. kr. over den korrigerede ramme. For at få balance mellem de indstillede projekter fra vækstforum og den resterende ramme foreslås det derfor, at der bruges 2,831 mio. kr. af tilbageløbsmidlerne til pulje til erhvervsudviklingsprojekter under bevillingen 'Erhvervsudvikling'.

Finansiering af udgifter i forbindelse med afholdelse af ENCORE-konference

Regionen var i september 2018 vært for den årlige ENCORE-konference. Tilbage i maj 2016 godkendte regionsrådet, at det daværende midlertidige udvalg for bæredygtig omstilling deltog i ENCORE-konferencen 2016 og tilbød at tage værtsskabet for konferencen 2018. I maj 2017 blev et foreløbigt budget for konferencen fremlagt for det daværende midlertidige udvalg for bæredygtig vækst.

Administrationen har imidlertid konstateret, at der ved en fejl ikke efterfølgende er fremlagt en sag for regionsrådet med henblik på en konkret bevilling af disse midler. Udgifterne til arrangementet har været afholdt fra en konto under bevillingsområdet Miljø med forventningen om en senere ompostering til bevillingsområdet Regionale Udviklingsaktiviteter.

Derfor foreslås der nu rettet op herpå i forbindelse med tilbageløbsmidlerne. Det indstilles, at 0,946 mio. kr. af tilbageløbsmidlerne anvendes til at dække regionens udgifter til afholdelse af konferencen. Midlerne vil blive overført til bevillingen 'Miljø' således, at der er dækning for allerede indgåede aftaler på jordforureningsområdet.

Delfinansiering af regionens forpligtigelser i Coast2Coast

Regionen er leadpartner på projektet Coast2Coast. På mødet i november 2018 fik regionsrådet forelagt en orientering om fremdriften i projektet. Regionen har ved tilslutning til projektet accepteret at bidrag med samlet 6 mio. kr. for hele projektperioden. Der er indtil videre indbetalt 3 mio. kr. Til at dække den resterende del af bidraget indstilles det at anvende 2 mio. kr. af tilbageløbsmidlerne sammen med 1 mio. kr., der var reserveret til formålet på bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter'. Herved vil regionen have indfriet de resterende forpligtigelser til projektet. Projektet vil således ikke påvirke rammen til Regionale Udviklingsaktiviteter de kommende år. Tilbageløbet på 2 mio. kr. søges derfor overført til bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter'.

Delfinansiering af indstillet projekt 'Spådommen om Høje Stene' under kulturpuljen

Andetsteds på mødets dagsorden er der et punkt vedrørende ansøgning fra kulturpuljen til projektet 'Spådommen om Høje Stene'. Hertil indstilles, at der anvendes 0,293 mio. kr. til at dække merforbruget på rammen til kulturprojekter. Midlerne vil blive overført til kulturområdet under bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter'.

Administrativ pulje til håndtering af udgifter i forbindelse med lov om forenkling af erhvervsfremme

I forbindelse med afviklingen af regionens forpligtigelser inden for erhvervsudviklingsområdet indstilles det, at de resterende 0,691 mio. kr. afsættes til at dække omkostninger forbundet hermed. Det kunne for eksempel være afvikling af forpligtelser til kontingenter, f.eks. Reglab, Clean m.v., og allerede indgåede aftaler om analyser, tilskud til konferencer og erhvervsrettede events inden for erhvervsudvikling. Midlerne vil blive overført til den administrative konsulentpulje under bevillingen 'Erhvervsudvikling'.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på erhvervsudviklingsprojekter og tilbageløb tages til efterretning,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 2,831 mio. kr. til dækning af projekter indstillet af vækstforum,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,946 mio. kr. til finansiering af udgifter i forbindelse med afholdelse af ENCORE-konference,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 2,000 mio. kr. til delfinansiering af regionens forpligtigelser i Coast2Coast,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,293 mio. kr. til delfinansiering af indstillet projekt 'Spådommen om Høje Stene' under kulturpuljen, og

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,691 mio. kr. til administrativ pulje til håndtering af udgifter i forbindelse med lov om forenkling af erhvervsfremme.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status på erhvervsudviklingsprojekter og tilbageløb tages til efterretning,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 2,831 mio. kr. til dækning af projekter indstillet af vækstforum,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,946 mio. kr. til finansiering af udgifter i forbindelse med afholdelse af ENCORE-konference,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 2,000 mio. kr. til delfinansiering af regionens forpligtigelser i Coast2Coast,

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,293 mio. kr. til delfinansiering af indstillet projekt 'Spådommen om Høje Stene' under kulturpuljen, og

at der af tilbageløbsmidlerne anvendes 0,691 mio. kr. til administrativ pulje til håndtering af udgifter i forbindelse med lov om forenkling af erhvervsfremme.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Favrskov Kommune søger om tilskud til vandreforestillingen Spådommen om Høje Stene. Med udgangspunkt i den nyopdagede jernalderskibssætning Høje Stene ved Vejerslev er formålet med projektet at lade publikum genopdage en del af dansk og nordeuropæisk kulturarv. Projektet vil blive gennemført i maj og juni 2019 i forbindelse med Europæisk Kulturregions festival. Der er ansøgt om 0,6 mio. kr. til projektet, men administrationen indstiller et tilskud på 0,4 mio. kr., da det vurderes, at projektet er for lokalt til at begrunde et større tilskud. 

På mødet den 28. november 2018 reserverede regionsrådet foreløbigt de resterende 0,107 mio. kr. fra kulturpuljen i 2018 til en ansøgning fra Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune ansøger om tilskud til projektet "Spådommen om Høje Stene", der er et bidrag til Europæisk Kulturregions festival i 2019. Der er tale om en vandreforestilling omkring det arkæologiske fund "Høje Stene" ved Vejerslev, tæt på Gudenåen. Høje Stene er en såkaldt skibssætning, dvs. en skibsformet stensætning, der har tjent som et gravmonument og offersted for jernalderens mennesker.

Formålet med projektet er at lade publikum genopdage en del af dansk, nordisk og nordeuropæisk kulturarv.

Ansøgeren ønsker med projektet at give et bud på en kombination af historisk formidling og en kulturoplevelse af høj kvalitet. Der bliver tale om en forestilling, hvor publikum bliver en aktiv del af historien og kommer til at opleve jernalderen gennem deres krop og sanser. Konkret følger publikum en guide eller en fortæller rundt i landskabet og vil på deres vej møde andre skuespillere, der med hver deres fortællinger vil åbne nye dimensioner af oplevelsen.

I perioden den 25. maj til 21. juni 2019 forventes der gennemført i alt 40 forestillinger med et samlet publikumstal på 1.920. Dertil kommer et "prøvepublikum" på 4-500 personer.

Det er performancegruppen Wunderland, Aarhus, der står for iscenesættelsen af vandreforestillingen, mens Moesgaard Museum deltager som historisk/arkæologisk konsulent. Andre samarbejdspartnere er Randers Egnsteater, Teatret Carte Blanche og Visuel HF i Viborg. Desuden bidrager en række lokale samarbejdspartnere som landsbyråd, kulturhuse m.v.

Det er administrationens vurdering, at projektet spiller godt sammen med Europæisk Kulturregions festival i juni 2019, og at det med de eksterne samarbejdspartnere imødekommer regionens kriterier for tilskud. Favrskov Kommune har ansøgt om 0,6 mio. kr. til projektet, men administrationen indstiller et beløb på 0,4 mio. kr. Dels er det administrationens vurdering, at projektet vil kunne gennemføres med et tilskud på 0,4 mio. kr. Desuden er det administrationens vurdering, at projektet - set i relation til regionens bidrag til Europæisk Kulturregion i øvrigt - er for lokalt til at begrunde et tilskud i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.

Favrskov Kommune har, efter at ansøgningen er sendt til Region Midtjylland, meddelt, at man af logistiske årsager har valgt at flytte arrangementet fra selve fundstedet til en nærliggende lokalitet med bedre adgangsforhold.

Økonomi

Det samlede budget for projektet er 1,940 mio. kr. Favrskov vil bidrage med i alt 0,735 mio. kr., hvoraf 0,1 mio. kr. fra Landsbyrådet først forventes godkendt i december. En ansøgning til LAG Randers-Favrskov på 0,255 mio. kr. forventes godkendt i november. Europæisk Kulturregion har bevilget 0,25 mio. kr.

Administrationen indstiller et tilskud fra Kulturmidlerne på 0,4 mio. kr. Beløbet finansieres via restbeløbet for kulturmidlerne på 0,107 mio. kr. samt tilbageløbsmidler, i alt 0,293 mio. kr. fra øvrige områder under regionale udviklingsaktiviteter.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede:

at der bevilges et tilskud til projektet på 0,4 mio. kr.,

at bevillingen gives under forudsætning af, at Favrskov Kommune tilvejebringer den nødvendige supplerende medfinansiering, eller at projektet gennemføres med et reduceret budget, og

at bevillingen betinges af, at regionsrådet på særskilt punkt på dagsordenen godkender anvendelsen af tilbageløbsmidler til kulturprojektet.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges et tilskud til projektet på 0,4 mio. kr.,

at bevillingen gives under forudsætning af, at Favrskov Kommune tilvejebringer den nødvendige supplerende medfinansiering, eller at projektet gennemføres med et reduceret budget, og

at bevillingen betinges af, at regionsrådet på særskilt punkt på dagsordenen godkender anvendelsen af tilbageløbsmidler til kulturprojektet.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet 28. november blev det besluttet foreløbigt at reservere 0,107 mio. kr. til et kulturprojekt i Favrskov Kommune.

Vækstforum har annonceret efter en operatør, der skal arbejde for at synliggøre Midtjylland som en attraktiv karrieredestination og øge tiltrækningen af talent til de midtjyske virksomheder. Ansøgere har både skullet indsende en ansøgning som operatør og en socialfondsansøgning, der beskriver de konkrete aktiviteter og partnerskabet bag.

Der er indkommet to ansøgninger, der begge vil kunne levere den ønskede indsats. Men på grund af den lokale forankring og medfinansiering fra kommuner og offentlig lignende institutioner (fx erhvervsråd) indstiller administrationen den ansøgning, der har Business Region Aarhus og Business Region MidtVest som hovedaktører i eksekveringen af talentsatsningen. 

Regionen har modtaget to socialfondsansøgninger fra henholdsvis foreningen Work Live Stay og fra Aarhus Kommune på vegne af Business Region Aarhus, Business Region MidtVest og Copenhagen Capacity. Det er vurderingen, at begge ansøgere vil kunne levere øget synlighed om karriereveje for talenter og øge tiltrækningen af talenter til Midtjylland, som er indsatsens mål. De to ansøgninger er dog forskellige i deres tilgang og metoder.

Aarhus Kommune har stort fokus på branding, opbygning af en karriere- og CV-portal, gennemførsel af brancherelaterede kampagner og udvikling af ambassadørnetværk. Ansøger vil opbygge og implementere et nyt system og sikre samarbejde på tværs i Region Midtjylland. Ansøger har den lokale kommunale opbakning gennem de to Business Regions, men skal i løbet af projektperioden formå at skabe en organisation, som også på sigt kan bidrage til talenttiltrækningen i Midtjylland. Aarhus Kommune antager, at karriere- og CV-portalen fra Copenhagen Capacity vil komme til at danne grundlag for et nationalt konsortium.

Foreningen Work Live Stay har stor fokus på etablering af partnerskaber i Region Midtjylland og udvidelse af deres allerede eksisterende indsats med karriereportal, brancherelaterede kampagner, bosætning og netværk. Work Live Stay er allerede forankret i Region Syddanmark og har stor lokal og regional opbakning. Foreningen har opbakning fra VIA University College og Aarhus BSS i Region Midtjylland, men foreningen har ingen kommunale støtteerklæringer fra Midtjyske kommuner, hvilket vurderes som en udfordring. Work Live Stay har et stort netværk blandt organisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner, som alle betaler medlemsbidrag til foreningen. Work Live Stay har vist sig robust som organisation og formår at gøre sig gældende både nationalt og internationalt.

Baggrund for indstillingen

Afgørende for indstillingen har været den kommunale opbakning til ansøgningen, idet alle 19 kommuner er repræsenteret i de to Business Regions, som står bag ansøgningen. For en optimal midtjysk indsats opfordres de to ansøgere til at søge et stærkt og formaliseret samarbejde.

Det er et krav ved bevilling af erhvervsfremmemidler, at operatøren indgår en resultatkontrakt med Region Midtjylland.

Ved indgåelse af en resultatkontrakt med Aarhus Kommune, forudsætter administrationen, at det blive stillet som krav, at både VIA University College og Aarhus BSS bliver inddraget som økonomiske partnere, og at projektet yderligere leverer en netbaseret karriereportal, hvor talenter let kan danne sig et geografisk overblik over, hvilke virksomheder der ansætter medarbejdere med deres specifikke kompetencer. 

Økonomi

De regionale erhvervsudviklingsmidler udmøntes med 2 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. i 2021.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges i alt 7 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Aarhus Kommune, fordelt med 2 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. i 2021,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges i alt 7 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Aarhus Kommune, fordelt med 2 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. i 2021,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitet, Arts søger Region Midtjylland om medfinansiering af projektet "Cand.mag. i job". Projektet skal bringe kandidater fra Arts i job i de midtjyske små og mellemstore virksomheder ved at synliggøre små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale uden for Aarhus, lære kandidaterne at omsætte deres kompetencer til værdi for virksomhederne og beskrive disse samt skabe match mellem virksomheder og kandidater. Der søges i alt om 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 6,9 mio. kr. af EU's socialfondsmidler.

Formål

Arts er et fakultet på Aarhus Universitet som består af tre institutioner: Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Arts søger regional medfinansiering af projektet 'Cand.mag. i job'. Formålet med projektet er at udvikle metoder, der kan føre til ny viden, udvikling og vækst hos deltagende små og mellemstore virksomheder og samtidig øge beskæftigelsen blandt kandidater fra Arts.

Hovedformålet er at bringe kandidaternes kompetencer i spil i små og mellemstore virksomheder. For at realisere dette klædes kandidater fra Arts på til dels at kunne beskrive deres kompetencer, dels at kunne forstå hvordan de med deres kompetencer kan bidrage til at løse konkrete udfordringer i virksomhederne. For at gøre dette etableres en række forløb med flere erhvervsråd og en række små og mellemstore virksomheder. Her vil der blive undervist i forretningsforståelse og forløbet vil særligt have fokus på vækstorienterede små og mellemstore virksomheders behov for innovation og udvikling. Tanken er, at en matchmaking på længere sigt vil føre til en øget ansættelse af humanistiske kandidater i små og mellemstore virksomheder. Projektet vil endvidere være med til at styrke og inspirere til endnu mere samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet og overføre ny viden fra universitetet ud i virksomheder.

Målgruppe

Målgruppen for projektet er vækstorienterede små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland uden for Aarhus og dimittender fra Arts.

Projektet er i særdeleshed for virksomheder, som påtænker at øge væksten i udlandet og har brug for studerende med kompetencer inden for sprog, kultur og historie, der kan begå sig i en globaliseret verden, men også for virksomheder, som har brug for at innovere forretningen på baggrund af generelle humanistiske kompetencer inden for kommunikation, analyse, formidling, undervisning, kultur og målgruppeforståelse, og virksomheder, som ønsker at udvikle samspillet mellem medier, it og digitale designløsninger.

Hovedaktiviteter

Projektet vil have følgende hovedaktiviteter:

• Erhvervsrettet profilfag og forberedelsesforløb
• Behovsafklaring hos vækstvirksomheder
• Udarbejdelse af kompetenceprofiler for studerende
• Matching mellem kandidat og virksomhed
• Følgeforskning med det formål, at erfaringerne skal gøres generelle og implementeres på universitetets øvrige fakulteter.

Effekter

Forventningen er, at 150 studerende vil have forøget kompetenceniveau umiddelbart efter deltagelsen, og at indsatsen vil skabe 20 job i de deltagende virksomheder.

Økonomi

De regionale erhvervsudviklingsmidler udmøntes med 1,3 mio. kr. i 2019, 1,3 mio. kr. i 2020 og 1,4 mio. kr. i 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der i perioden 2019 til 2021 bevilges 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Universitet, Arts til projektet Cand.mag. i job. Bevillingen udmøntes med 1,3 mio. kr. i 2019, 1,3 mio. kr. i 2020 og 1,4 mio. kr. i 2021,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i perioden 2019 til 2021 bevilges 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Universitet, Arts til projektet Cand.mag. i job. Bevillingen udmøntes med 1,3 mio. kr. i 2019, 1,3 mio. kr. i 2020 og 1,4 mio. kr. i 2021,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune og partnerkredsen bag CareWare ansøger Region Midtjylland om regional medfinansiering på i alt 0,5 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med de to events 'Active and Assisted Living Forum' i 2019 og 'Internet of Things Week' i 2019. Medfinansieringen skal sikre yderligere dansk deltagelse og effekt af to markante internationale events, herunder udbrede kendskabet til regionens styrkeposition inden for sundhedsinnovation samt sundheds- og velfærdsteknologier, og få en direkte borgerinvolvering i både udvikling og forbedring af eksisterende såvel som nye løsninger.

I 2019 afholdes de to internationale events 'Active and Assisted Living Forum' og 'Internet of Things Week' i Aarhus.

Internet of Things Week afholdes den 17.-21. juni, og dækker over det faktum, at flere og flere enheder bliver forbundet via internettet, f.eks. telefoner, køleskabe, varmesystemer, ure mv. Eventet er en årlig tilbagevendende ugelang konference, hvis formål er at fremme international dialog og samarbejde om innovation inden for internetforbundne enheder.

Active and Assisted Forum afholdes den 23.-25. september og sætter fokus på sund aldring i en digital tidsalder. Eventet er ligeledes en årligt tilbagevendende konference. Formålet er at promovere innovative teknologiske produkter og services til en aktiv og sund aldring. Her skal tilføjes, at direktionen i Region Midtjylland tidligere har bevilget midler til Rehabilitation International World Congress 2020 i Aarhus, som er en konference, der sætter fokus på alle aspekter af rehabilitering både på sundheds- og forebyggelsesområdet, men også på hele det sociale område, uddannelsesområdet, i forhold til arbejdsmarkedet mv. De to konferencer ligger således fint i forlængelse af hinanden.

Regional medfinansiering til aktiviteter

Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune og partnerskabet bag CareWare søger om regional medfinansiering til aktiviteter i forbindelse med de to events. CareWare er en paraplyorganisation og platform for dialog, videnudveksling og samarbejde med henblik på udvikling og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi. Partnerskabet bag består af Aarhus Kommune, MarselisborgCentret og MedTech Innovation Consortium.

Det ansøgte beløb vil indgå som medfinansiering af blandt andet udstillingsplatforme for danske virksomheder. Ved hver af de to events samles over 2.000 deltagere, hvorfor det er et oplagt sted at vise den danske - og midtjyske - viden, services og aktører. Målet er, at det kan skabe vækst og udvikling blandt andet ved øget eksport af danske produkter, samt tiltrække investeringer, forskere mm. til Midtjylland. CareWares aktiviteter vil desuden fokusere på danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Her vil der blandt andet være en borgerrettet aktivitet, kaldet hackaton, hvor udviklere fra private virksomheder mødes med blandt andet ældre personer, borgere med handicap og patienter for at samarbejde om udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

Både i regionens nuværende Vækst- og Udviklingsstrategi og i den kommende Regionale Udviklingsstrategi er der fokus på sundhedsinnovation og digitalisering, herunder hvordan digitalisering kan understøtte sundhedssektoren og -innovationen. Det er ligeledes en dagsorden, som fylder meget på to store internationale events, som det er lykkedes at trække til Aarhus i 2019 grundet stærke midtjyske aktører og vidensmiljøer inden for sundhed og digitalisering/it.

Økonomi

De ansøgte midler vil alle blive administreret og udmøntet af CareWare. Det vil med andre ord være CareWare, som er ansvarlig for gennemførelsen af aktiviteterne.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune og partnerkredsen bag CareWare,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Center for Frihedsteknologi ved Aarhus Kommune og partnerkredsen bag CareWare,

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling ved VIA University College søger om medfinansiering af centrets aktiviteter for 2018. På grund af ændringerne indenfor erhvervsfremmeområdet fra den 1. januar 2019 er det aftalt med Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling, at ansøgningen holdes isoleret til 2018, selvom centret oprindeligt ønskede en flerårig medfinansiering for 2018-2022.

Der er oprindeligt søgt om medfinansiering på 1,5 mio. kr., men da det indgår i et samlet budget på 19,1 mio. kr. i sammenhæng med bl.a. en større statslig bevilling på 6 mio. kr. årligt, indstilles den regionale andel til et beløb på 0,750 mio. kr., som målrettes aktiviteter i udvalgte af centrets programområder.

Formålet med ansøgningen om medfinansiering er at sikre en optimal udnyttelse af centrets potentialer, give mulighed for at øge centrets aktiviteter og at medvirke til en langsigtet fastholdelse af de statslige midler. De statslige midler udgøres jf. ansøgningen af en bevilling på 6 mio. kr. årligt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Denne del ønskes suppleret med regionale og lokale midler, så der opnås et samlet budget på 19,1 mio. kr.

Med en flerårig statslig bevilling på 6 mio. kr. årligt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er der et solidt fundament for, at centret kan gennemføre en række aktiviteter, som flugter godt med Region Midtjyllands indsatser for at understøtte stærke kreative miljøer og samt skabe fundamentet for en stærk erhvervsudvikling på det kreative område gennem internationalisering, kultur, uddannelse og talentudvikling.

Samlet set vurderes det, at den regionale medfinansiering kan bidrage til en styrkelse af centrets internationale profil, udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi samt talentudviklingen, særligt i forbindelse med et Nationalt Tegneakademi.

Aktiviteter

I ansøgningen omtales 10 programområder for centrets virke, hvoraf den regionale medfinansiering indgår på følgende udvalgte programområder:

1. "Professioner" og "New Tech", hvor formålet blandt andet er udvikling af en uddannelse indenfor software engineering samt et residencyprogram.
2. "Internationalisering" og "systemeksport", hvor der bygges videre på det stærke internationale miljø ved centret til at afholde udviklingsmøder, sommerskoler, undervisningstilbud mm. på tværs af lande.
3. "Talentudvikling", hvor der i forbindelse med visionen om at etablere et nationalt tegneakademi i Viborg arbejdes med talentudvikling indenfor billedskoler, film og spil.

Det skal bemærkes, at The Animation Workshop ved VIA University College gennem en årrække har modtaget medfinansiering til en række forskellige aktiviteter indenfor uddannelse, erhverv og kultur fra Region Midtjylland. Eksempelvis modtog institutionen i 2017 1 mio. kr. fra Region Midtjylland til fortsat udvikling af en national satsning for den digitale visuelle industri med initiativet "Media Society Denmark".

I forbindelse med afrapporteringen af denne ansøgning har The Animation Workshop bedt om en dialog om muligheden for at få regional medfinansiering til Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling, idet en supplering til den statslige bevilling kan bidrage til at nå det ønskede ambitionsniveau indenfor centrets programområder.

Økonomi

Tabel 1 viser det samlede budget og finansiering for Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling for 2018.

Tabel 2 viser budgettet for den regionale medfinansiering for 2018 med fordeling på de udvalgte programområder.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af erhvervsudviklingsmidlerne bevilges 0,750 mio. kr. for 2018 til udvalgte programområder hos Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling,

at det er en forudsætning for bevillingen, at den øvrige finansiering opnås, og at aktiviteterne gennemføres som planlagt, og

at godkendelsen betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af erhvervsudviklingsmidlerne bevilges 0,750 mio. kr. for 2018 til udvalgte programområder hos Center for Animation, Visualisering og Grafisk Fortælling,

at det er en forudsætning for bevillingen, at den øvrige finansiering opnås, og at aktiviteterne gennemføres som planlagt, og

at godkendelsen betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Projektet Rummelig imidt er efter en længere opstartsperiode kommet godt i gang med indslusningsforløb for borgere på kanten af arbejdsmarkedet i samarbejde med kommunerne og lokale virksomheder. Indslusningsforløbene bidrager til at vise nye veje til beskæftigelse for udsatte borgere, og skal give værdi for virksomhederne. Rummelig imidt søger om forlængelse og flere midler til at kunne fortsætte indslusningsforløb. Målet er at inddrage flere kommuner, udvikle nye metoder til inklusion af udsatte borgere i samarbejde med kommuner og virksomheder og få flere udsatte borgere i ordinær beskæftigelse.  

Regionsrådet har tidligere givet en mindre tillægsbevilling og godkendt forlængelse af projektet Rummelig imidt. På baggrund af en række statusmøder med Projektsekretariatet ApS, hvor den videre udvikling af indsatsen er blevet diskuteret, indstiller administrationen endnu en tillægsbevilling samt en projektforlængelse frem til ultimo 2021.

Formål med projektet

Projektet Rummelig imidt har følgende formål:

• Mobilisere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar
• Gennemføre indslusningsforløb for borgere, så de i samarbejde med en virksomhed kommer i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet
• Understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder gennem opkvalificering af virksomhedskonsulenter og gennem netværk for allerede etablerede socialøkonomiske virksomheder

Opnåede resultater

Der er på nuværende tidspunkt etableret syv virksomhedsnetværk, som arbejder lokalt for at inkludere borgere fra kanten af arbejdsstyrken i job. Målet er, at disse netværk fremadrettet efter projektperioden kan drives af jobcentrene, og at de fortsat vil være aktive i inklusionsarbejdet.

Gennem Rummelig imidt har mere end 400 borgere været eller er fortsat i indslusningsforløb i samarbejde med en virksomhed. Heraf er 57 borgere ansat i ordinær beskæftigelse, og fem borgere er ansat i fleksjob.

Indslusningsforløbene gennemføres i samarbejde mellem virksomheder og jobcentre. Rummelig imidt har på nuværende tidspunkt disponeret de bevilgede midler til indslusningsforløb. Med denne tillægsbevilling forventer operatøren, at mindst fire kommuner yderligere vil gennemføre indslusningsforløb.

Projektets fokus i den sidste del af projektperioden

Rummelig imidt vil i den sidste del af projektperioden arbejde målrettet med udvikling indenfor:

• Videndeling af resultaterne i kommunalt regi med henblik på at give direkte inspiration til kommunerne i deres arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
• Understøtte og samarbejde med den enkelte kommune om potentialet ved at skabe sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og indkøbsafdelingen. Rummelig imidt skal inspirere og bidrage til, hvordan kommunen ved indgåelse af nye leverandøraftaler kan indføre nye krav til opgaveløsningen, som betyder, at kommunens leverandører får et ansvar for at ansætte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet, såkaldte smarte indkøb,
• Etablering af et tværkommunalt netværk med fokus på erfaringsudveksling i forhold til at få borgere fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

Operatøren skal samtidig undersøge, om der findes områder og kommuner, som vil arbejde med at kombinere beskæftigelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet med cirkulær økonomi. Eksempelvis er mange genanvendelsesprojekter relativt tunge på manuelle arbejdstimer og kan samtidig kræve en relativ fleksibel arbejdskraft. Dette kan f.eks. nås ved ansættelse af borgere i fleksjob med lavt timetal. Også inden for dette område skal operatøren udvikle modeller, der synliggør, hvordan kommunerne selv kan bidrage til at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse.

Operatøren forventer med en tillægsbevilling og forlængelse at øge de borgerrettede mål fra 750 til 800 deltagere i indslusningsforløb og samtidig arbejde med minimum 10 kommuner om smarte indkøb og 4-6 virksomheder om cirkulær økonomi i kombination med ansættelse af borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Økonomi

Med en tillægsbevilling på 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 5 mio. kr. af midlerne fra EU's Socialfond i perioden 2019-2021 udgør den samlede økonomi for initiativet Rummelig imidt 55 mio. kr.  

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der i perioden 2019 til 2021 bevilges 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Projektsekretariatet ApS til at videreføre og udvikle Rummelig imidt. Bevillingen udmøntes med 1,5 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021,

at der godkendes en forlængelse af projektet således, at projektet afsluttes den 31. december 2021, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i perioden 2019 til 2021 bevilges 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Projektsekretariatet ApS til at videreføre og udvikle Rummelig imidt. Bevillingen udmøntes med 1,5 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021,

at der godkendes en forlængelse af projektet således, at projektet afsluttes den 31. december 2021, og

at bevillingen betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 25. november 2015 bevilgede regionsrådet midler til projektet.

Den 15. december 2017 bevilgede regionsrådet en forlængelse og merbevilling.

Mere om projektet, herunder beskrivelse af de konkrete indsatser kan ses på www.rummeligimidt.dk.

Scale-up Denmark er de fem regioners samlede satsning på at skabe flere højvækstvirksomheder inden for regionernes styrkepositioner. Projektet er organiseret i 12 elitetræningscentre, hvoraf de tre (cleantech, smart industri og fødevarer) ligger i Region Midtjylland. Projektet løb oprindeligt til medio 2019, men søges nu forlænget med et år, da en del af budgettet endnu ikke er disponeret. Forlængelsen vil komme virksomhederne til gode, da de resterende budgetmidler udgør ca. 10 % af budgettet, men vil øge deltagerantallet med ca. 15 %.

Scale-up Denmark handler om, at de bedste potentielle vækstvirksomheder skal deltage i et såkaldt elitetræningsforløb, hvor de bliver trænet, så de bliver fremtidens elite indenfor deres område. I løbet af træningsforløbet udarbejdes der en vækstplan, der planlægger virksomhedens videre vækst efter deltagelse i træningsforløbet. Træningsforløbene gennemføres i 12 forskellige elitetræningscentre, der hver især bygger på de regionale styrkepositioner. Indtil videre har ca. 150 virksomheder gennemført et elitetræningsforløb, og forventningerne til deltagelsens mereffekt er høje. Inden for fem år regner den gennemsnitlige deltagervirksomhed med at kunne ansætte 16 flere medarbejdere og omsætte for mere end 50 mio. kr. mere, end hvis virksomheden ikke havde været med i programmet.

COWI vurderer i sin midtvejsevaluering, at det med Scale-up Denmark er lykkedes med at etablere et 'elitetræningsprogram', som er mere ambitiøst end de typiske indsatser, som sigter på at skabe flere vækstvirksomheder. Initiativet gør brug af nye virkemidler, der opleves som meget værdiskabende blandt de fleste deltagere. Blandt disse virkemidler er det især koblingen til økosystemer, herunder inddragelse af større danske virksomheder inden for de pågældende økosystemer samt det klare fokus på investeringsmodning af virksomhederne, som er værdifuldt for de yngre og mindre virksomheder i programmet.

Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr., hvoraf ca. 15 mio. kr. endnu ikke er disponerede i kontrakter med acceleratormiljøerne. Derfor søges projektet forlænget med et år, så slutdatoen ændres fra den 30. juni 2019 til den 30. juni 2020. Forlængelsen vil på den ene side sikre, at de resterende midler bliver brugt på flere potentielle vækstvirksomheder, og på den anden side, at afrapporteringen af de allerede bevilgede aktiviteter kommer til at finde sted inden for projektperioden. Anvendelsen af de resterende midler i projektet forventes at ville kunne øge deltagerantallet og mængden af vækstplaner fra 300 til 350, hvilket er en stigning på ca. 15 %. Den relativt høje effekt af midlerne skyldes, at de resterende midler ikke går til administrativt arbejde med at søge og screene deltagervirksomheder, men alene til gennemførelse af elitetræningsforløb. Forlængelsen er godkendt af Erhvervsstyrelsen, men skal tiltrædes af de fem vækstfora.

Økonomi 

Det afsatte budget strækkes over en længere periode, men hverken det samlede budget eller Region Midtjyllands bidrag til projektet, ændres i forbindelse med forlængelsen.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at Scale-up Denmark forlænges med et år, således at projektets slutdato bliver den 30. juni 2020, og

at dette betinges af vækstforums godkendelse.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Scale-up Denmark forlænges med et år, således at projektets slutdato bliver den 30. juni 2020, og

at dette betinges af vækstforums godkendelse.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet tiltrådte vækstforums indstilling om godkendelse af projektet den 16. december 2015.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet, belægningssituationen og hospitalernes ledelsesberetninger.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre strategispor og otte mål. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været på at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

Under et selvstændigt dagsordenspunkt kommer administrationen med et samlet oplæg til, hvordan Økonomiaftalen for 2019 og den nye nærhedsfinansiering kan integreres i målbilledet.

Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges en belægningsrapport med de gennemsnitslige belægningsprocenter for 3. kvartal 2018. Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget vedlægges en oversigt over andel akutte genindlæggelser indenfor 30 dage opdelt på kommuner. Endelig vedlægges et bilag med hospitalernes ledelsesberetninger.

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På de fleste indikatorer er udviklingen uændret, men på enkelte indikatorer er der skabt fremgang i den seneste periode. Efter en længerevarende indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af patienter, der udsættes for bæltefiksering. Antallet af færdigbehandlingsdage er et andet område med positiv udvikling. Resultaterne for den korrigerede udredningsret er fortsat på et relativt højt og stabilt niveau. Derimod er der tilbagegang i andelen af patienter, som udredes inden for 30 kalenderdage. De seneste resultater har givet anledning til, at udvikling på målbilledets indikatorer er dagsordenssat på den igangværende runde af dialogmøder med hospitalerne.

Som led i opfølgningen på målbilledet er det besluttet, at der hvert år udpeges et antal fokusindikatorer. Fokusindikatorerne følges særligt tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet, og der forventes tydelige forbedringer på indikatorerne. Herunder gives en status på fokusindikatorerne for 2018:

Forebyggelige indlæggelser

Det er endnu ikke lykkedes at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Niveauet har igennem længere tid været stabilt på alle hospitaler. I 3. kvartal ser det pænere ud end i starten af året, men dette er helt forventelig og afspejler sæsonudsving i indlæggelser med luftvejssygdomme. Antallet af forebyggelige indlæggelser med de øvrige diagnoser er meget stabilt og afspejler langt hen ad vejen hospitalernes størrelse. Det betyder også, at hospitalernes niveau ikke direkte kan sammenlignes.

Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner, og det er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget følger udviklingen tæt og sørger for, at indsatserne forankres i klyngesamarbejdet. Dette sker blandt andet ved, at klyngerne videndeler og løbende fremlægger deres arbejde med at skabe forbedringer på området.  

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har som nævnt været faldende i 2018, hvilket resulterer i en grøn pil. I løbet af 3. kvartal 2018 har 108 unikke patienter været bæltefikserede en eller flere gange. Dette er 25 % lavere end i sammenligningsperioden fra 2011-2013, hvor 145 patienter blev bæltefikseret pr. kvartal. Der begynder også at kunne ses en positiv udvikling i somatikken, men det er endnu for tidligt at konkludere, at udviklingen i somatikken også er vendt.

Baggrunden for den seneste udvikling er en række ledelsesmæssige tiltag, som er blevet iværksat over det seneste år, herunder arbejde med forhåndstilkendegivelser, faglige reviews og eftersamtaler, fælles casegennemgang mellem somatik og psykiatri, forbedringsteams i alle afdelinger og faste månedlige driftsmøder, hvor udviklingen i anvendelsen af tvang drøftes.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra to databaser:

1.    Databasen for Akutte Hospitalskontakter

2.    Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

Ad. 1. Databasen for Akutte Hospitalskontakter

Den udvalgte indikator fra databasen måler, om de akutte patienter hurtigt ses af en speciallæge. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Der er endnu ikke valide data til rådighed for indikatoren, men der er blevet udviklet mobil IT, der er sat i fuld drift hen over efteråret. Det vil hjælpe klinikerne med dokumentation, herunder med registrering af om patienten er set af en speciallæge inden for en time.

Ad. 2. Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

De udvalgte fokusindikatorer fra denne database måler, hvor hurtigt patienter med hoftenære lårbensbrud ses af en ortopædkirurgisk speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan, samt om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Mobilisering sker når patienten, selvstændigt eller assisteret, er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang. Resultaterne fra databasen viser, at 56 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge inden for fire timer. Når det gælder mobilisering efter operationen, viser resultaterne, at 81 % af patienterne blev mobiliseret indenfor 24 timer i 3. kvartal 2018. For begge indikatorer mangler dog formentlig et antal registreringer fra Aarhus Universitetshospital, hvilket medfører at målopfyldelsen fremstår kunstigt lav. Den fagligt begrundede standard er for begge indikatorer fastsat til 90 %.

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule, når man ser på andelen af patienter, der udredes inden for 30 kalenderdage. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage er dog fortsat på et højt og stabilt niveau. I 3. kvartal 2018 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 86 % af patienterne. Udredningsretten er dagsordensat på de igangværende runde af dialogmøder med hospitalsledelserne for at sikre et vedvarende fokus på hurtig udredning.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2017. Det samme gælder på alle hospitaler, hvilket må ses som udtryk for, at langt de fleste patienter føler sig inddraget i deres behandling. Der kan yderligere tilføjes, at somatiske patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

I denne opfølgning på målbilledet indgår der også tal om inddragelse og tilfredshed i psykiatrien, men først med resultaterne fra 2018 vil det være muligt at se en udvikling i psykiatriens resultater. I en sammenligning med resten af landet svarer de psykiatriske patienter fra Region Midtjylland omtrent lige så positivt på de to spørgsmål, som patienterne på landsplan.

Tallene i bilaget viser også, at patienterne i Børne- og Ungdomspsykiatrien er mindre tilfredse, end de voksne patienter. En mulig forklaring på dette er, at de indlagte patienter i Børne- og Ungdomspsykiatrien besvarer spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte, mens de voksne patienter svarer efter udskrivelse. Patienterne er derfor forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket kan påvirke besvarelserne.   

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, psykiatrien og præhospitalet en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og lokale initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer.

Ud over de lokale indsatser skal det bemærkes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af den fællesregionale forbedringsindsats sikkert patientflow, sikkert operationsflow og i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, hoftebrud, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget vedlægges et notat omkring brugen af bæltefiksering på de somatiske afdelinger.

Efter ønske fra psykiatri- og socialudvalget suppleres Aarhus Universitetshospitals ledelsesberetning med følgende forklaring omkring brugen af bæltefiksering.

Med henblik på at nedbringe antallet af bæltefiskeringer yderligere har Akutafdelingen gennemført undervisning af læger og sygeplejersker i følgende:

• den nye regionale retningslinje i somatisk tvang
• undervisning ved en ambassadør fra "En af os"–kampagnen i Region Midtjylland ("En af os" er også fast del af introprogrammet for alle nyansatte i afdelingen)
• undervisning af plejepersonale i beroligende metoder og redskaber af en psykiatrisk projektsygeplejerske

Afdelingen har regelmæssig orientering af læger om antallet af bæltefikseringer i somatikken samt deltagelse i månedlige journalreviews af bæltefikseringer sammen med psykiatere, hvor der arbejdes med både individuelle og generelle handleplaner samt  planlægning af tværfaglige og tværsektorieller handleplaner. Akutlæger og en stor del af sygeplejerskerne har været på konflikthåndteringskursus, og læger fra andre afdelinger med funktion i Akutafdelingen bliver orienteret om projekter omkring nedbringelse af tvang i somatikken.

Fysisk er der fremskaffet redskaber til Akutafdelingen, der kan anvendes som beroligende metoder (eksempelvis akupressurring og høretelefoner til musik), og der er ophængt plakater og uddelt brochurer om det regionale projekt med at nedbringe tvang i somatikken.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning.

Mette Valbjørn og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede, 

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning, idet udvalget ikke kan tage til efterretning, at Aarhus Universitetshospital i ledelsesberetningen varsler eventuel nedsættelse af operationskapacitet i yderligere seks måneder.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på sundhedsområdet tages til efterretning, idet der samtidig udtrykkes stor anerkendelse for indsatsen for at forebygge tvang i psykiatrien og i somatikken, og

at hospitalernes ledelsesberetninger og belægningssituationen tages til efterretning, idet de udbygges med mere konkrete beskrivelser af arbejdet med at forebygge tvang.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for alle indikatorer i målbilledet.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

Regionsrådet fik i januar 2018 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi. Målbilledet indeholder 13 indikatorer, som konkretiserer de syv mål i målbilledet. Afrapporteringen på målbilledet for 3. kvartal 2018 for socialområdet tager udgangspunkt i dette målbillede.

Der vil i 2019 blive igangsat et arbejde med at finde og udvikle supplerende indikatorer til målbilledet. 

Målbilledet for 3. kvartal 2018

Der er udgivet fem rapporter fra Socialtilsynene vedrørende 2018:

• Specialområde Socialpsykiatri Voksne
• Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
• Specialområde Børn og Unge
• Specialområde Hjerneskade
• Specialområde Kriminalitetstruede og dømte børn og unge

Visningerne i målbilledet vedrørende 2018 er derfor baseret på data fra 2017 for to specialområder og data fra 2018 for fem specialområder. Data fra 2016 og 2017 dækker alle specialområder.

Socialtilsynene vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre en systematisk og målrettet faglig vurdering af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene scorer således hvert eneste specialområde (Specialområde Kommunikation og Undervisning undtaget) ud fra en lang række indikatorer. Relevante indikatorer er udvalgt på målene i målbilledet. Målingen foretages af tilsynet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "lavt" og 5 er "højt". Scoren i afrapporteringen er et gennemsnit af alle scorer på tværs af specialområderne.

Socialtilsynene foretager en scoring af hvert enkelt specialområde hvert år. Scoren er ikke et gennemsnit af alle områdets afdelinger, men et udtryk for laveste fællesnævner på alle afdelinger. Det betyder, at en afdeling, der klarer sig dårligt, vil trække det samlede tal for specialområdet ned.

I målbilledet for 3. kvartal 2018 ses, at der fra 2017 til 2018 har været en positiv udvikling på fire indikatorer.

På tre indikatorer har der været en mindre negativ udvikling fra 2017 til 2018. Det drejer sig om: Tilbuddenes medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder, tilbuddene styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed, og tilbuddene arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Udviklingen skyldes primært, at enkelte områder er faldet, hvorved gennemsnittet for indikatoren samlet er faldet.

I ledelsesberetningen har psykiatri- og socialledelsen udvalgt tre indikatorer, som den har vurderet som særligt interessante at belyse nærmere:

• Tilbuddene understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
• Tilbuddenes medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
• Tilbuddene forebygger magtanvendelser.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledet på socialområdet tages til efterretning.

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over mål og indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland som geografisk område er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Målbilledet har fire strategispor, der er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, og otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, der konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, der udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde følges der op på alle delmål og indikatorer i løbet af året.

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi styrker kulturen
• Vi styrker mobiliteten

De to delmål omfatter tilsammen fem indikatorer. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels Rådet for fremtidens kompetencer. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Antal europæiske kulturprojekter

Opfølgningen på denne indikator bygger på årsrapporter fra den midtjyske indsats Genvej til Europa. De seneste tilgængelige data er fra september 2018.

Målsætningen er, at kultursektoren i Region Midtjylland indgår i flere europæiske kulturprojekter i 2025. Siden 2014 har 16 midtjyske kulturprojekter modtaget finansiering under europæiske og nordiske fonde med hjælp fra projektet Genvej til Europa. Det er en stigning på seks projekter i forhold til samme tid sidste år. Siden 2014 har Genvej til Europa opnået 7,6 mio. kr. i projekttilskud fra europæiske og nordiske fonde.

Kulturturismens besøgstal

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Danmarks Statistik. De seneste tilgængelige data er fra 2017.

Målsætningen er, at kulturturismen i Region Midtjylland har en større betydning i 2025 med en markant stigning i besøgstal. I 2017 var der cirka 3,5 millioner besøgende gæster på de midtjyske museer. Det er cirka 19.000 flere end i 2016, hvilket svarer til en stigning på 0,5 %. Set over en længere årrække har udviklingen været ganske positiv, og i 2017 havde de midtjyske museer således 1,2 millioner flere gæster end i 2010. Det svarer til en stigning på 53 %. Udviklingen er særlig positiv i Østjylland.

Tidssvarende bredbåndsdækning

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Energistyrelsen. De seneste tilgængelige data er fra november 2018.

Målsætningen er, at der i 2025 er 100 % tidssvarende bredbåndsdækning i Region Midtjylland. I dag har 91 % af alle adresser i Region Midtjylland adgang til en tidssvarende bredbåndsdækning svarende til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det er en stigning på et procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. På Samsø er den tidssvarende bredbåndsdækning nede på 14 %, men det skyldes især teknologien, da der kun er 4 % fiber og ingen kabel-tv tilgængelig på Samsø. Kobbernettet er fremherskende på Samsø, men denne teknologi giver ikke helt så høje hastigheder.

Tidssvarende mobildækning

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Energistyrelsen. De seneste tilgængelige data er fra november 2018.

Målsætningen er, at der i 2025 er 100 % tidssvarende mobildækning i Region Midtjylland. I dag har 92 % af Region Midtjyllands samlede areal udendørs mobildækning. Det er en stigning på et procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der er ingen entydig forskel i den udendørs mobildækning i Østjylland og Vestjylland, og det ser heller ikke ud til, at regionens traditionelle yderkommuner er særligt hårdt ramt af manglende mobildækning.

Passagerer pr. køreplantime

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Trafikstyrelsen. De seneste tilgængelige data er fra 2017.

Målsætningen er, at antallet af passagerer pr. køreplantime på regionale ruter administreret af Midttrafik i 2025 er stabiliseret på mindst 20. I 2017 var der 13,9 millioner passagerer og 735.000 køreplantimer på regionalruter administreret af Midttrafik. Det svarer til 18,9 passagerer pr. køreplantime. Antallet af passagerer pr. køreplantime ligger under niveauet i 2010 og har været dalende siden 2012. 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledet for regional udvikling tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at status på målbilledet for regional udvikling tages til efterretning.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regeringen og Danske Regioner er med Økonomiaftalen for 2019 blevet enige om en ny økonomisk styringsmodel for sundhedsvæsenet. Aktivitetspuljen og produktivitetskravet på 2 % er afskaffet og bl.a. erstattet med nærhedsfinansiering. Administrationen foreslår derfor, at nærhedsfinansiering integreres i målbilledet for sundhed og følges på regionsniveau i afrapporteringen.

Regeringen og Danske Regioner er med Økonomiaftalen for 2019 blevet enige om en ny økonomisk styringsmodel for sundhedsvæsenet. Grundliggende for aftalen er, at aktivitetspuljen og produktivitetskravet på 2 % er afskaffet og bl.a. erstattet med en ny betinget finansiering af regionerne kaldet nærhedsfinansiering. Denne indebærer blandet andet, at flere opgaver i somatikken skal løses tættere på borgeren, og indbefatter en tilpasning af behandlingsmetoder, arbejdsgange og ansvarsdeling på tværs af sektorer med nærhed for øje.

Økonomiaftalen giver anledning til en stillingtagen om, hvorvidt eller i hvilket omfang nærhedsfinansieringen skal integreres i Region Midtjyllands målbillede for sundhed.

Administrationen foreslår, at der ikke ændres i selve målbilledet for sundhed. I stedet foreslås det, i overensstemmelse med anbefalingen fra det midlertidige udvalg for værdibaseret styring, at indikatoren 'Aktivitetsafhængig finansiering' udgår af målbilledet og erstattes med en indikator for nærhedsfinansiering. Kriterierne i sidstnævnte er som følger:

1. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes
3. Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage
4. Stigning i andelen af virtuelle sygehusforløb
5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling).

Nærhedsfinansiering udgør nationalt en pulje på 1,5 mia. kr. i 2019 og frem. Finansieringen er betinget af, at regionerne hver især klarer sig bedre end sidste år på de angivne kriterier. Såfremt Region Midtjylland opnår fuld målopfyldelse, vil dette svare til en puljeandel på ca. 320 mio. kr. årligt. Regionerne budgetlægger med en antagelse om fuld målopfyldelse, hvorfor en underopfyldelse vil resultere i en tilbagebetaling til staten. Grundet nærhedsfinansieringens økonomiske karakter vil administrationen følge kriterierne og foreslå korrigerende handlinger på relevante hospitaler, såfremt det bliver nødvendigt. Hertil er det vigtigt at tilføje, at 2019 er et "prøveår", hvor regionerne kun sanktioneres med 50 % af beløbet ved manglende målopfyldelse. Nærhedsfinansieringen træder i fuld kraft fra 2020.

Administrationen lægger op til, at hospitalerne ikke finansieres på baggrund af kriterierne i nærhedsfinansieringen. Dermed placeres den økonomiske risiko på regionsniveau, og opfølgningen på nærhedsfinansieringen opdeles ikke på regionens hospitaler. Begrundelsen herfor er, at regionerne har udtrykt en fælles bekymring for, at der knyttes økonomi på kriterierne, da det betvivles, om kriterierne fuldt ud indfanger hensigterne bag nærhedsfinansieringen. Eksempelvis kan kriterium 1 have den uønskede virkning, at to ambulante besøg samles til én indlæggelse omend dette er en dyr løsning, som ikke bidrager til hensigten om et nært sundhedsvæsen. Ligeledes vurderes muligheden for målopfyldelse i høj grad at være følsom over for enkeltsager, idet kravet er, at regionen skal klare sig bedre end sidste år. På den måde kan ganske få patienter medføre, at der ikke leves op til et kriterium.

Yderligere er det administrationens opfattelse, at hensigterne bag nærhedsfinansieringen allerede afspejles i det kvalitets- og strategiarbejde, der allerede er i gang i Region Midtjylland som led i transformationen af sundhedsvæsenet. Eksempelvis indgår følgende kvalitetsindikatorer i målbilledet for sundhed og understøtter nærhedsfinansieringens kriterium 1, 2 og 3:

• Akutte genindlæggelser
• Forebyggelige indlæggelser blandt ældre
• Akutte indlæggelser blandt KOL- og diabetespatienter
• Gennemsnitlig liggetid pr. indlæggelse.

Supplerende hertil er der udviklet to strategispor i budgettet for 2019 vedrørende:

• Digitalisering
• Reduktion i antallet af ambulante besøg.

Strategisporene implementeres løbende fra 2019 og følges med nøgletal. Førstnævnte udgør en målsætning om, at såvel klinikken som administrationen effektiviserer arbejdsgange og forløb gennem digitalisering. Heri er der fokus på at udbrede og skabe digitale løsninger, der udnytter, at flere patienter kan mere selv samtidig med, at det skal være lettere at være patient - en målsætning, der indfanger nærhedsfinansieringens kriterium 4 om flere virtuelle forløb. Slutteligt taler strategisporet vedrørende reduktion i antallet af ambulante besøg ind i nærhedsfinansieringens kriterium 1 med målsætningen om færre sygehusforløb pr. borger. En yderligere begrundelse for, at kriterierne ikke afrapporteres på hospitalsniveau er, at data og kriteriernes beregningsgrundlag ikke muliggør præcise opgørelser på hospitalsniveau. Eksempelvis beregnes kriterium 1 på baggrund af det samlede antal borgere (og ikke patienter) i regionen. Dermed vil opgørelserne på hospitalsniveau skulle beregnes ud fra hospitalernes optageområder, hvilket ikke i tilstrækkelig grad giver et præcist billede af hospitalernes populationer.

Kort opsummerende vurderes det således, at Region Midtjyllands strategiske økonomi- og kvalitetsarbejde i tilstrækkelig grad rummer logikkerne i nærhedsfinansieringens kriterier og dermed allerede er integreret i styringen af hospitalerne. Det anbefales, at kriterierne følges på regionsniveau i målbilledet, afrapporteres enkeltvis og opsummeres i én aggregeret indikator, der viser, i hvor høj grad Region Midtjylland opnår målopfyldelse. Konkret tæller hvert kriterium i nærhedsfinansieringen for 25 % målopfyldelse, hvorfor der skal forbedringer til på fire ud af fem kriterier for at opnå fuld andel i den statslige pulje.

Der forventes at være data til afrapportering i sommeren 2019. Herefter vil administrationen vende tilbage med et mere konkret oplæg til afrapportering på kriterierne i nærhedsfinansieringen. Opfølgningen på samt arbejdet med indsatser og indikatorer fra regionens budget og målbillede vil blive præsenteret på et temamøde i 2019.

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at indikatoren vedrørende aktivitetsafhængig finansiering erstattes af en indikator om nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed, og

at indikatoren vedrørende nærhedsfinansiering følges på regionsniveau i målbilledet for sundhed.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede, 

at indikatoren vedrørende aktivitetsafhængig finansiering erstattes af en indikator om nærhedsfinansiering i målbilledet for sundhed, og

at indikatoren vedrørende nærhedsfinansiering følges på regionsniveau i målbilledet for sundhed.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget. 

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget. 

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der også i 2019 afrapporteres på målbillederne for Sundhed, Social og Regional Udvikling fire gange årligt. Ligeledes vil der i 2019 være en økonomirapportering fire gange årligt, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af budget 2019 målbilleder for Sundhed og Socialområdet. Dermed blev det godkendt, at disse målbillederne fra 2018 fastholdes, mens der skal udvikles et nyt målbillede for Regional Udvikling. Målbillederne skal være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer på de tre hovedområder.

Sundhed

Målbilledet for sundhedsområdet afløser styring efter DRG-værdi og sætter rammerne for arbejdet med de nationale politiske mål for sundhedsområdet. Det er besluttet, at der årligt udvælges ca. fem fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særligt tæt, og som der især forventes forbedringer på. Efter ønske fra koncernledelsen udpeges fokusindikatorerne fremadrettet for en toårig periode.

På den baggrund skal regionsrådet udpege fokusindikatorer for 2019-2020. Administrationen foreslår, at regionsrådet fastholder udredningsret, bæltefikseringer og forebyggelige indlæggelser blandt ældre som fokusindikatorer i 2019-2020. Derudover foreslår administrationen, at den årlige opgørelse af patientinddragelse udgår som fokusindikator, da målopfyldelsen allerede ligger på et tilfredsstillende niveau, og indikatoren kun kan følges med årlige målinger.

Yderligere foreslås det, at kræftpakkerne udpeges som ny fokusindikator, da målopfyldelsen har været faldende på området. Andelen af pakkeforløb, der blev gennemført indenfor tidsfristerne, har været svingende i 2017 og 2018. I 2. kvartal 2018 er der sket et dyk, så omtrent 80 % af patienterne kom i behandling indenfor tidsfristerne. Dette er relativt lavt sammenlignet med niveauet de foregående år.

Endeligt lægger administrationen op til, at "kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser" fastholdes som fokusindikator i 2019-2020, og at fokusindikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser nu og fremover bliver udvalgt blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams (LKT). Konkret foreslås, at der sættes fokus på udvalgte indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud og Dansk Apopleksiregister, der indgår i henholdsvis LKT Hoftenære Lårbensbrud og LKT Apopleksi.

Sammenfattende foreslås det, at regionsrådet udpeger følgende indikatorer som fokusindikatorer i 2019-2020:  

• Forebyggelige indlæggelser blandt ældre
• Udredningsret inden for 30 dage
• Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres
• Kræftpakker
• Opfyldelse af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser: 
  • Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud
    • Indikator 1: Andelen af patienter, der er set af speciallæge for at få lagt en præoperativ optimeringsplan senest fire timer efter indlæggelsestidspunkt på hospitalet.
    • Indikator 3: Tidlig mobilisering. Andelen af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer.
    • Indikator 8: Andelen af patienter, som er i live 30 dage efter operationsdato.
  • Dansk Apopleksiregister
    • Indikator 3: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der trombolyseres.
    • Indikator 9a: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelsen.

Nærhedsfinansiering

Der vil yderligere ske mindre tilpasninger i de indikatorer, som indgår i målbilledet. Dette fordi aktivitetspuljen og produktivitetskravet blev afskaffet med Økonomiaftalen for 2019 og bl.a. erstattet med nærhedsfinansiering som en ny betinget finansiering af regionerne. Det foreslås, at nærhedsfinansieringen indgår som ny indikator i målbilledet for sundhed. Dette er beskrevet nærmere i en særskilt sag på denne dagsorden.

Socialområdet

Målbilledet for socialområdet består af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål.

Der vil i første halvår af 2019 pågå en proces, hvor socialområdet udvikler og udvælger en række nye, relevante og meningsfulde indikatorer for de syv mål i målbilledet. Konkret er formålet en udskiftning af de indikatorer, som bygger på tilsynsdata.

For socialområdet vil der i starten af året være sædvanlig opfølgning på de nuværende indikatorer. Opfølgningen på de nye indikatorer forventes at indgå i afrapporteringen i løbet af sidste halvår 2019.

Regional Udvikling

Som følge af at erhvervsfremmeområdet fra 2019 ikke længere er en regional opgave, skal der udarbejdes et nyt målbillede og politiske målsætninger for Region Midtjyllands udviklingsopgaver. Forud for dette har regionsrådet i september 2018 godkendt et udkast til den nye udviklingsstrategi, som herefter har været i offentlig høring. På den baggrund udvikles der et nyt målbillede, som forelægges regionsrådet den 30. januar 2019.

I den nye udviklingsstrategis første fase, der strækker sig fra 2019 til 2021, vil der være en række aktiviteter, som skal understøtte en gradvis implementering af verdensmålene. I denne fase vil regionen blandt andet analysere og dokumentere, hvordan Region Midtjylland klarer sig i forhold til verdensmålene, og hvor der er forbedringsmuligheder. Vi vil skabe en form for verdensmålsprofil for Region Midtjylland. Herunder vil 2019 blive brugt til at udvikle nye indikatorer, som kan bruges til at følge op på det nye målbillede. Det forventes, at regionsrådet kan præsenteres for en baseline december 2019, og at der kan følges op på målbilledet fra og med 2020.

Tidsplan for afrapportering

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbilledet på de tre områder. Afrapporteringsformen fra 2018 fastholdes som udgangspunkt i 2019. Rapporteringen på sundhedsområdet vil to gange blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne. I ledelsesberetningerne vil der være et særligt fokus på de udvalgte fokusindikatorer.

Derudover vil der i 2019 være en økonomirapportering, hvor regionsrådet gives et kort overblik over regionens økonomi på drift og anlæg. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Udover den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder og økonomirapporteringer.

Politisk behandling af målbillede og økonomirapporteringer i 2019

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.

Tidligere politisk behandlinger:

Direktionen indstillede.

at forslag til rapporteringen i 2019 for målbilleder og økonomi godkendes, og

at forslag til fokusindikatorerne på sundhedsområdet i 2019 og 2020 godkendes.

Hospitalsudvalget, psykiatri- og socialudvalget og udvalg for regional udvikling indstillede, 

at forslag til rapporteringen i 2019 for målbilleder og økonomi godkendes, og

at forslag til fokusindikatorerne på sundhedsområdet i 2019 og 2020 godkendes.

Mette Valbjørn, Jørgen Winther og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget. 

Signe Lund Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Claus Kjeldsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede, 

at forslag til rapporteringen i 2019 for målbilleder og økonomi godkendes, og

at forslag til fokusindikatorerne på sundhedsområdet i 2019 og 2020 godkendes, idet udvalget ønsker, at patientinddragelse fortsat skal være en fokusindikator.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet modtager en afrapportering om igangværende forenklingsinitiativer. Samtidig indstilles det, at regionsrådet godkender en ansøgning om udfordring til staten om befordringsregler.

Regionsrådet har besluttet, at administrationen skal give en halvårlig afrapportering om igangværende forenklingsinitiativer og om arbejdet med den udfordringsret til regler og love, som er aftalt mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Afrapportering af forenklingsinitiativer

Alle regionens medarbejdere har mulighed for at komme med ideer til forenklinger, som kan gøre op med uhensigtsmæssige regler, dokumentationskrav eller arbejdsgange. Det sker primært gennem en elektronisk postkasse, oprettet til formålet.

Nedenfor ses et eksempel på omtale af postkassen fra Region Midtjyllands interne nyhedsbrev MidtNyt den 25. oktober 2018:

Postkassen er kun tænkt til at håndtere de udfordringer, der ikke kan løses lokalt. Der arbejdes løbende med at øge kendskabet til muligheden for at komme med ideer til forenklinger. Aktuelt gøres blandt andet en indsats for at opnå større synlighed på de lokale intranet.

Koordineret opfølgning på ideer til forenkling

Den centrale postkasse har været åben siden september 2018. Status ved udgangen af november 2018 er, at der er indsendt i alt 22 ideer ad denne vej. Når der modtages en ny idé, sendes den videre til de relevante steder i administrationen for en konkret vurdering - eventuelt i dialog med forslagsstiller, hvis der er noget, som skal belyses yderligere.

Desuden har administrationen arbejdet videre med en række forenklingsideer, som tidligere er indsamlet blandt medarbejderne og af Danske Regioner.

I alt er der blevet arbejdet med 57 ideer siden februar 2018, hvor regionsrådet igangsatte forenklingsarbejdet, heraf er det stadig ved at blive afklaret, hvad der skal ske med 37 % af disse.

Overblik over de modtagne ideer til forenkling:

Det skal bemærkes, at der er tale om ideer af vidt forskelligt omfang og rækkevidde. Som eksempler på ideer, der vil blive gennemført eller viderebearbejdet, kan nævnes:

• Et forslag om at afskaffe lokale klyngeaftaler, der stiller krav om telefonisk kontakt ved udskrivelse af patienter til hjemmeplejen. I stedet foreslås det i højere grad at bygge på elektronisk kommunikation. Ideen vil blive bearbejdet i forbindelse med et igangværende arbejde om retningslinjer for udskrivelse til kommunerne.
• Et forslag om digital bilagsattestation, så økonomibilag, der foreligger digitalt, også kan godkendes digitalt. Ideen har givet anledning til ændring af regnskabsinstruksen.

Desuden findes en gruppe af ideer, som ikke er fundet egnet til yderligere handlingsskridt. Det kan være, fordi de vedrører velbegrundede regler eller arbejdsgange, eller fordi de allerede er ved at blive implementeret.

I vedlagte bilag orienteres om en række af de øvrige aktuelle eksempler på forenklingsinitiativer, som foregår i Region Midtjylland på koncernniveau.

Regionsrådets involvering

Regionsrådets temadage giver jævnligt mulighed for, at der sættes fokus på udvikling af nye arbejdsgange og den praktiske gennemførsel af forenklinger. I oktober 2018 hørte regionsrådet fx om, hvordan Regionshospitalet Randers sammen med kommunerne i Randersklyngen er i gang med at udvikle nye modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse, og at hospitalet har stor succes med at arbejde på tværs af sektorer, systemer og økonomi for at kunne sætte de gode patientforløb i højsædet.

Regionsrådet kan desuden deltage i såkaldte praktikforløb på afdelinger eller ved institutioner. I år er der indtil videre arrangeret 13 praktikforløb fordelt på seks politikere. Alle regionsrådsmedlemmer har stadig mulighed for at ønske nye eller yderligere praktikker.

Udfordringsretten

Udfordringsretten giver regionsrådet mulighed for - på baggrund af input fra medarbejdere, ledere og andre - at fremsende ansøgninger om udfordringer til staten angående uhensigtsmæssige love eller regler.

Befordringsregler

Med den vedlagte ansøgning opfordres staten til en forenkling af reglerne i "Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven", der definerer patienters ret til kørsel og kørselstilskud. Reglerne i bekendtgørelsen er unødigt komplicerede for både patienter og regioner.

Der opstilles i ansøgningen et konkret forslag til nye befordringsregler for patienter. Formålet med de foreslåede ændringer er,

• at patienterne får lettere ved at forstå regler og afgørelser samt får behandlet deres ansøgninger om kørselstilskud hurtigere,
• at det kliniske personale på hospitalerne sparer tid ved, at de ikke længere skal involveres i sager om kørselstilskud, og
• at det administrative personale i kørselskontorerne skal bruge mindre tid på sagsbehandling.

Det forventes ikke, at de nye regler i sig selv vil ændre regionens direkte udgifter til kørsel og kørselstilskud, men administrationsbyrden vil blive mærkbart mindre.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om igangværende forenklingsinitiativer tages til efterretning, og

at ansøgning til staten om udfordring vedrørende befordringsregler godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for regionens arbejde med effektiviseringer af registreringer, arbejdsgange og databehandling.

Regionsrådet tog første afrapportering angående forenklingsindsatsen til efterretning den 22. august 2018.

Lars Møller Pedersen har meddelt, at han på grund af afholdelse af barsel vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i januar og februar måned 2019.

Det indstilles, at 1. stedfortræder Birgitte Svenningsen for Socialdemokratiet indtræder i stedet.

Lars Møller Pedersen har anmodet om orlov fra regionsrådet på grund af barselsorlov.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

Birgitte Svenningsen, Fuglesangs Allé 111, 3. th., 8210 Aarhus V, er i valgbogen for regionsrådsvalget den 21. november 2017 anført som 1. stedfortræder for Socialdemokratiet. Det indstilles på den baggrund, at Birgitte Svenningsen indtræder som stedfortræder i regionsrådet.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet godkender, at Lars Møller Pedersen har orlov fra regionsrådet fra 1. januar til 28. februar 2019, og

at regionsrådet godkender, at betingelserne for, at Birgitte Svenningsen, der er 1. stedfortræder for Socialdemokratiet, indtræder i regionsrådet, er til stede.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har justeret reglerne om foretræde for de stående og midlertidige udvalg.

Regler for foretræde for de stående og midlertidige udvalg blev godkendt i forretningsudvalget den 23. januar 2018 som et bilag til forretningsorden for udvalgene.

På baggrund af drøftelser i det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse samt de foretræder, som har været i 2018 for de stående udvalg er der lavet få sproglige og proceduremæssige rettelser.

De proceduremæssige rettelser betyder, at det nu bliver muligt for foreninger og interesseorganisationer (op til fem personer) at få foretræde for de stående eller midlertidige udvalg.

Som noget nyt er der angivet en frist for anmodning om foretræde, som administrationen foreslår, fastsættes fristen til senest kl. 9.00 arbejdsdagen før selve mødedagen, hvis sagen er på dagsordenen. Er sagen ikke på dagsordenen, er fristen senest tre arbejdsdage før selve mødedagen.

Der gøres i det reviderede udkast til regler opmærksom på, at udvalget undtagelsesvist kan afslå ønske om foretræde for udvalget. Hvis det sker, sender udvalgssekretæren en besked med begrundelse for afslaget til den/de personer, som ønsker foretræde.

For at synliggøre reglerne om foretræde vil reglerne fremadrettet fremgå som et særskilt dokument og ikke som et bilag til de stående og midlertidige udvalgs forretningsordner. Der er på denne baggrund foretaget en teknisk konsekvensrettelse i forretningsordenerne for de stående og midlertidige udvalg.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at justerede regler for foretræde for de stående og midlertidige udvalg godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmødet den 31. januar 2018. Valg af medlemmer til og godkendelse af kommissorier og forretningsorden for fire midlertidige udvalg.

Der oprettes pr. 1. januar 2019 syv tværkommunale Erhvervshuse. Regionsrådet er anmodet om at udpege en repræsentant til Erhvervshus Midtjylland.

Der er fremsat lovforslag om ny lov om erhvervsfremme. Med loven oprettes syv tværkommunale Erhvervshuse, der skal overtage opgaverne blandt andet efter de eksisterende Væksthuse.

Oprettelse af nyt Erhvervshus 

Med forbehold for Folketingets vedtagelse af lovforslaget Lov om erhvervsfremme anmodes regionsrådet i Region Midtjylland om at udpege et medlem til bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland. Når loven er endeligt vedtaget og offentliggjort, forventeligt medio december 2018, kan bestyrelsen træde sammen. Formanden vil indkalde til et konstituerende møde snarligt derefter.

Erhvervshuset ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, herunder en formand, og en observatør:

• 1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv
• 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter
• 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer
• 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution,
• 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab
• 1 medlem, der udpeges af regionsrådet.

I bestyrelsen deltager endvidere én observatør fra Erhvervsministeriet. Udpegningerne er gældende for perioden 2019-2022. Det forventes, at der ydes et vederlag på ca. 25.000 kr. årligt pr. bestyrelsesmedlem.

Erhvervshusene skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og dermed understøtte erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervshusene skal endvidere fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og sikre adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges et medlem til Erhvervshus Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Hanne Roed og Henrik Fjeldgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har været i udbud med bygningen til Forum på DNU. Der var oprindeligt prækvalificeret fem totalentreprenører. Efter første forhandlingsrunde har én entreprenør trukket sig og to er valgt fra. Efter afslutning af anden forhandlingsrunde indstilles det, at kontrakten tildeles KPC HERNING A/S, som bedst opfylder projektets tildelingskriterium.

Med Forum lægges den sidste store brik i realiseringen af den samlede vision for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Med placeringen i midten af Aarhus Universitetshospital vil stort set alle lægefaglige specialer være tilgængelige indenfor en radius af 500 m, hvilket er med til at skabe optimale forhold for såvel patienter og pårørende som tværgående forskningsprojekter mellem Aarhus Universitets Hospital, Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.

Forum vil fungere som en af fem indgange til Aarhus Universitets Hospital og vil have forbindelsesgange i plan 2 og 3 til det øvrige hospital. Forum vil være et vartegn for Aarhus Universitets Hospital og indeholder, ud over Steno Diabetes Center Aarhus og forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet, Psykiatriens forskningsenhed TNU, Klinik for Funktionelle Lidelser, Klinisk farmakologi, Patienthotel, arealer til tro og fordybelse samt en park, som vil give patienter, pårørende og ansatte en mulighed for en pause i hverdagen.