Vedtagelsen af "aftale om regionernes økonomi 2017" og ”regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020” har gjort, at regionens indkøbs- og udbudspolitik skal revideres for at sikre, at regionen kan leve op til målene og hensigterne i aftalerne. I aftalerne er der øgede forventninger til og fokus på at indhente besparelser på indkøbsområdet.

Derfor har administrationen udarbejdet vedlagte forslag til en ny samlet indkøbs- og udbudspolitik, hvor de nuværende politikker er blevet sammenskrevet, og tjenesteydelsesområdet bliver centraliseret. Den nye indkøbs- og udbudspolitik skal understøtte regionens opgaver bedst muligt, samtidig med at den skal danne ramme for at indhente alle de nødvendige besparelser. Der vil fortsat være et stort fokus på brugerinddragelse, innovative udbud, bæredygtighed m.v. i regionens udbud.

Administrationen vil efterfølgende udarbejde en strategi og relevante retningslinjer for området.

Med udgangspunkt i "aftale om regionernes økonomi 2017" og ”regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020” står regionens nuværende indkøbs- og udbudspolitik over for en revidering. Der er øget fokus på at indhente besparelser på indkøbsområdet, med særlig fokus på tjenesteydelser. Ændringer i regionens politikker på området er nødvendige for at kunne indhente de forventede besparelser.

På baggrund af dette har administrationen udarbejdet vedlagte forslag til en ny samlet indkøbs- og udbudspolitik.

Med udgangspunkt i de nye krav til indkøbsområdet er følgende overordnede ændringer foretaget:

• Tjenesteydelsesområdet bliver som udgangspunkt centraliseret. Det er med henblik på at kunne opnå de forventede besparelser og for at sikre, at de alle bliver indberettet ensartet både internt i regionen men også på tværs af alle regionerne. Det er i dag svært at få et samlet overblik over området i regionen, og der er derfor lagt op til at placere styringen ét sted.
  • Der vil umiddelbart efter godkendelsen blive påbegyndt en implementering med alle relevante enheder for at få skabt det nødvendige samarbejde på området fremadrettet.
• Indkøbs- og udbudspolitikken er skrevet med henblik på at være letlæselig og forståelig for flest muligt. Det betyder, at de to eksisterende politikker er blevet skrevet sammen og skåret ned i omfang. Fokus er på, hvor kompetencerne er placeret i regionen, hvem den er gyldig for, og kort om det regionen har fokus på ved tildeling af kontrakter med leverandører.

• Målsætninger og andre konkrete overvejelser vil fremover blive skrevet ind i et strategipapir og relevante retningslinjer på området. Dette er med henblik på en øget fleksibilitet i planlægning af området.
• Et strategipapir forventes udarbejdet i umiddelbar forlængelse af en godkendelse af den nye indkøbs- og udbudspolitik.

Indkøbs- og udbudspolitikken skal fungere i sammenhæng med regionens øvrige politikker og aftaler. Der er ikke henvist til samtlige tilstødende områder i politikken, men derimod en mere generel anerkendelse af dette.

Brugerinddragelse har også en stor betydning for kvaliteten af regionens udbud. Der er derfor lagt vægt på, at regionens aftaler tilgodeser behovet hos brugerne, og at de inddrages aktivt i udbudsprocessen og implementeringen.

Regionens indkøbs- og udbudspolitik skal understøtte regionens opgaver bedst muligt under hensyntagen til økonomi, bæredygtighed, innovative løsninger m.v. Politikken udmøntes derfor via en indkøbs- og udbudsstrategi, en årligt udarbejdet udbudsplan samt i tæt samarbejde med regionens hospitaler, præhospitalet, psykiatrien, stabe m.fl.

Indkøbspolitikken har været sendt til høring i koncernledelsen samt Regions-MEDudvalget. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. Herudover er der vedlagt et notat om, hvordan de indkomne høringssvar er blevet indarbejdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der lægges op til, at Region Midtjylland indgår en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune omkring Europæisk Frivillighovedstad 2018. Der er udformet et udkast til en aftale.

Borgmesteren i Aarhus Kommune har endvidere fremsendt en henvendelse med tilbud om, at en repræsentant for regionsrådet deltager i et midlertidigt udvalg i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune blev i december 2016 udnævnt til Europæisk Frivillighovedstad 2018 på baggrund af en ansøgning og en støtteerklæring fra Region Midtjylland.

Visionerne bag ansøgningen om at blive udnævnt som Europæisk Frivillighovedstad har blandt andet været at fremme samspillet med borgerne om at finde nye veje til at udvikle og løfte velfærden - og være bannerfører for udviklingen af medborgerskab og frivilligt engagement. Samtidig giver initiativet mulighed for at anerkende de frivillige og deres indsats og understøtte en bæredygtig udvikling på frivillighedsområdet. 

Initiativet sigter ligeledes mod at bygge videre på erfaringerne og engagementet fra arbejdet med at planlægge og afholde events i forbindelse med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, hvor flere tusinde frivillige involveres.

Administrationen har været i dialog med Aarhus Kommune om et eventuelt samarbejde om Europæisk Frivillighovedstad 2018. Der er udformet vedlagte forslag til en samarbejdsaftale, og regionsrådsformanden har modtaget vedlagte henvendelse fra borgmesteren i Aarhus Kommune med invitation til deltagelse i et midlertidigt politisk § 17, stk. 4 udvalg (særligt udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen i henhold til styrelsesloven til varetagelse af bestemte hverv eller udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner).

Administrationens vurdering af potentialerne ved et samarbejde 

Administrationen vurderer, at det er relevant for Region Midtjylland at indgå i samarbejdet om Frivillighovedstad 2018. Der er potentielle gevinster blandt andet for borgerne (patienter, brugere og frivillige) og Region Midtjyllands egne arbejdspladser og ansatte. For eksempel i forhold til udvikling af og rekruttering til opgaveområder, hvor der samarbejdes med frivillige, jævnfør forslaget til samarbejdsaftale.

Samarbejdet om Frivillighovedstad 2018 vil harmonere godt med Region Midtjyllands strategi vedrørende samarbejdet med frivillige, som blev vedtaget af regionsrådet i 2016 og en række igangværende initiativer, der udvider samspillet med frivillige inden for regionens ansvarsområder. For eksempel omkring vejviserfunktioner og patientstøtter på hospitaler, 112-førstehjælpere og frivillige i regi af ”En af os-kampagnen” (Strategien kan ses på www.frivillig.rm.dk).

Samtidig vil samarbejdet om Europæisk Frivillighovedstad 2018 kunne bidrage til at viderebringe erfaringerne med involvering af frivillige på kulturområdet i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017 i et ”kyst til kyst-perspektiv”.  Ikke alene på kulturområdet, men også i forhold til andre kommunale og regionale ansvarsområder, som f.eks. sundhedsområdet, socialområdet, erhvervsområdet, kultur og turisme osv.

Invitation til deltagelse i et midlertidigt politisk udvalg i Aarhus Kommune 

Borgmesteren i Aarhus Kommune har fremsendt vedlagte henvendelse med tilbud om, at en repræsentant for regionsrådet deltager i et midlertidigt politisk udvalg i Aarhus Kommune. Udvalget skal sætte retningen for arbejdet og blandt andet udpege initiativer og projekter, der kan understøtte visionerne for Frivillighovedstad 2018. Udvalget betjenes af sekretariatet for Frivillighovedstad 2018 og forventes at afholde omkring seks årlige møder.

Hovedlinjerne i forslaget til samarbejdsaftale 

Administrationen har i samspil med Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg udformet et udkast til en samarbejdsaftale, der skitserer og motiverer nogle mulige samarbejdsområder under fem spor:

1. Udviklingssamarbejde om frivillighed og medborgerskab inden for områder, hvor kommune og region har samarbejdsflader om borgerrettede kerneopgaver 
2. Viderebringe erfaringerne fra samarbejdet med frivillige om Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad  
3. Tiltrækning og anerkendelse af frivillige 
4. Kommunikation omkring ’Den danske model vedrørende frivillighed’ og deling af værtsskab 
5. Samarbejde om sekretariatsbetjeningen og udbredelse af kyst-til-kyst perspektiver.

Under hvert spor er der beskrevet nogle eksempler på konkrete fokusområder og tiltag. Sporene tænkes at have en dynamisk karakter. Den nærmere fastlæggelse af initiativer under nogle af sporene først kan udvikles i samspil med blandt andet frivillige, relevante fagpersoner i kommune/region og udvalget i Aarhus Kommune.

Økonomi og andre forpligtelser

Samarbejdsaftalen indbefatter som udgangspunkt ingen økonomiske forpligtelser for Region Midtjylland. Region Midtjylland forpligter sig dog til at afsætte/udlåne op til et årsværk til arbejdet i tilknytning til sekretariatet for Frivillighovedstad 2018. Såfremt der med afsæt i samarbejdsaftalen ønskes iværksat initiativer, som eventuelt kan medfinansieres kommunalt/regionalt, ansøges der særskilt om en bevilling med afsæt i en beskrivelse af det konkrete initiativ.  

Samarbejdsaftalen forpligter ikke på forhånd nogle af Region Midtjyllands institutioner/enheder til at deltage i konkrete initiativer. Der er således lagt op til, at det er frivilligt for de enkelte enheder, hvor vidt de vil engagere sig i initiativer i regi af Frivillighovedstad 2018. På baggrund af de foreløbige dialoger om initiativet, og den fokus der mange steder er på samspillet med frivillige, forventes der at være interesse fra flere institutioner/områder. 

Organisering 

Den overordnede organisering omkring Frivillighedshovedstad 2018 er ikke endelig fastlagt. Det ligger dog fast, at der i regi af Aarhus Kommune oprettes et sekretariat, og der er lagt op til, at arbejdet med at sætte visionerne og retningen forankres i et udvalg, der ikke alene skal bestå af byrådsmedlemmer.

Hvordan samspillet med repræsentanter for de frivillige/frivillige organisationer skal organiseres og udvikle sig vil først vise sig senere.

Med hensyn til forankringen i og samspillet med Region Midtjylland er det tanken at udlåne en medarbejder til sekretariatet for Frivillighovedstad 2018. Vedkommende vil – i samspil med Region Midtjyllands konsulent vedrørende mangfoldighed og frivillige - efter nærmere aftale kunne bistå sekretariatet med at løfte og udvikle opgaverne. Samtidig vil de i relevant omfang fungere som brohoved til det regionale netværk vedrørende samarbejdet med frivillige og de mange initiativer på Region Midtjyllands arbejdspladser, hvor der samarbejdes med frivillige og frivillige organisationer.

Uddybende information 

Aarhus Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune (som også ansøgte om titlen) har indgået en aftale og udformet en hensigtserklæring om samarbejde omkring frivillighed.

Ifølge Aarhus Kommune har de tidligere frivillighovedstadsbyer; Barcelona, Lissabon og London, alle oplevet, at titlen har været med til at skabe øget opmærksomhed omkring frivilligt arbejde, sætte nye projekter i gang og øge det frivillige engagement i byerne.

Aarhus Universitetshospital samarbejder allerede med Frivilligcenter Aarhus, ligesom der er fokus på at udvikle samarbejdet mellem andre arbejdspladser i Region Midtjylland og det lokale kommunale frivillighedscenter.  

Regionsrådet vedtog,

at Region Midtjylland indgår en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune omkring Europæisk Frivillighovedstad 2018, og

at regionsrådsformand Bent Hansen udpeges til at deltage i et midlertidigt politisk § 17, stk. 4 udvalg i Aarhus Kommune.

Ivar Dreyer stemte imod.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 25. juni 2017. I det samlede forslag indgår de ændringer, regionsrådet vedtog i august sidste år ved behandling af ny trafikplan for Aarhus tilpasset letbanen. Mange høringsbemærkninger omhandler disse ændringer. For de fleste regionale ruter er der imidlertid tale om ingen eller mindre justeringer af de nuværende køreplaner.

Midttrafik vurderer, at ændringerne samlet set vil medføre en årlig udgiftsreduktion på 0,8 mio. kr. med halvårseffekt i 2017 på 0,4 mio. kr. Med gennemførelse af forslag til køreplaner kan Midttrafik overholde regionens ramme til kollektiv trafik. 

Regionen har i sit budget for 2017 afsat 314,8 mio. kr. til kollektiv trafik. Gennemførelse af forslag til ændringer i de regionale køreplaner fra køreplanskiftet i juni i år betyder, at udgifterne kan reduceres med 0,8 mio. kr. årligt med halvårsvirkning i 2017. Det er vurderingen, at regionens økonomiske ramme til kollektiv trafik i 2017 dermed vil kunne holde.

Regionsrådet vedtog i august sidste år en ny trafikplan for Aarhusområdet tilpasset letbanen. Det blev vedtaget at nedsætte frekvensen på rute 100 fra fire til tre afgange i timen uden for myldretiden og at afkorte rute 202 ved Tranbjerg, ligeledes udenfor myldretiden. Andre ruter i området ville også få reduceret kørselsomfang. Mange af de høringssvar, Midttrafik har modtaget, vedrører konsekvenserne af trafikplanen.

For de fleste regionale busruter er der dog tale om ingen eller kun mindre justeringer i køreplaner.

Administrationen skal med henvisning til vedlagte høringsblade fra Midttrafik, og med administrationens anbefaling, bemærke følgende:

Rute 23 Holstebro-Struer

På grund af lav benyttelse foretages reduktioner både på hverdage og i weekender. Midttrafik har ikke modtaget bemærkninger fra Holstebro og Struer Kommuner. Administrationen kan tilslutte sig forslaget.

Rute 60 Viborg-Kjellerup-Silkeborg

Silkeborg Kommune har rettet henvendelse til regionen og Midttrafik med ønske om bedre forbindelser til Silkeborg Gymnasium. Midttrafik har oplyst, at udgiften til at efterkomme Silkeborg kommunes ønske er på i alt 65.000 kr. årligt. Administrationen anbefaler, at ønsket fra kommunen imødekommes.

Rute 77 Herning-Ikast-Bording

Midttrafiks bestyrelse behandlede på møde i december sidste år en henvendelse fra borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune, med ønske om betjening af Bording Station. Bestyrelsen vedtog at fremsende henvendelsen til regionen sammen med Midttrafiks faglige vurdering. En prøvekørsel viser behov for mere køretid på to minutter. Merudgiften er 90.000 kr. Midttrafik foreslår at fastholde det nuværende ruteforløb, da der ikke er sammenhæng mellem busser og tog ved stationen. Administrationen anbefaler, at Bording Station betjenes, da der ved stationen er etableret læskærm og cykelparkering. Betjening af stationen kan eventuelt tages op til ny overvejelse, hvis benyttelsen er lav.

Rute 100 Odder-Aarhus-Hornslet

Udover nedsættelse af frekvensen på ruten anbefaler Midttrafik et mere forenklet og direkte ruteforløb gennem Løgten-Skødstrup. Ændringen medfører, at Segalt mister sin betjening, og nuværende kunder får længere til nærmeste stoppested. Segalt Beboerforening har til Midttrafik fremsendt 293 underskrifter i protest mod forslaget. Administrationen anbefaler, at Midttrafik udarbejder et alternativt forslag, der sikrer Segalt betjening, evt. i form af timedrift.

Rute 109 Hørning-Aarhus-Agro Food Park

Med letbanen nedlægges betjening af Aarhus Universitetshospital Skejby og Agro Food Park. På baggrund af henvendelse fra Agro Food Park er Midttrafik i dialog med Aarhus Kommune om bybusbetjening af centeret. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup-Hammel

For at undgå forsinkelser anbefaler Midttrafik seks stoppesteder nedlagt. Dette har givet anledning til kritik fra kunder og Favrskov Kommune, og Midttrafik opretholder to af stoppestederne. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 202 Vejle-Horsens-Aarhus

Med vedtagelse af Trafikplan Aarhus afkortes ruten i Tranbjerg, hvor der kan skiftes til letbanen. Endvidere anbefaler Midttrafik at afkorte to aftenafgange fra Vejle i Hovedgård og nedlægge to aftenafgange fra Aarhus. Midttrafik har modtaget 383 underskrifter fra borgere i Hovedgård i protest mod nedlæggelse og afkortning af aftenafgange i Hovedgård og indsigelse fra borgere i Solbjerg hovedsageligt til afkortning af ruten i Tranbjerg. Midttrafik fastholder forslag om reduceret aftenbetjening på rute 202 med baggrund i lavt kundegrundlag. Kunder i Solbjerg kan som alternativ til rute 202 rejse med bybus til og fra Aarhus. Kunder, der rejser internt i Horsens Kommune, kan benytte flextur. Det samme gælder mellem Skanderborg og Horsens kommuner.

Rute 205 Vejle-Juelsminde

Hedensted Kommune har rettet henvendelse til regionen og Midttrafik med forslag om på fire afgange at flytte stoppested i Daugård ud til stoppested ved landevejen. Administrationen anbefaler, at kommunens ønske imødekommes.

Rute 302 Aarhus-Beder-Odder

Kritik og underskrifter i protest over nedlæggelse af betjeningen af Kirkebakken i Beder og Over- og Neder Fløjstrup. Midttrafik anbefaler at fastholde forslaget begrundet i passagertællinger, der viser lav benyttelse. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag. Kunder ved Kirkebakken og Fløjstrup kan henvises til at benytte flextur. Aarhus Kommune har i svar på henvendelse fra borger på Kirkebakken oplyst, at kommunen fremadrettet vil henvise til flextur, hvor bybuskørsel nedlægges i tilsvarende landområder.

Rute 901X Aarhus-Galten-Silkeborg

Ruten foreslås nedlagt. Kunder vil fremover kunne benytte rute 952X. Om morgenen vil der være direkte kørsel mellem Silkeborg og Aarhus Nord. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 913X Silkeborg-Billund Lufthavn

På grund af lav benyttelse foreslås ruten nedlagt. Billund Lufthavn beklager forslaget, men har forståelse for det. Silkeborg Kommune ønsker at bevare ruten, mens Ikast-Brande Kommune tager forslaget til efterretning. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Rute 952X Hvide Sande-Ringkøbing-Herning-Aarhus

Ruten erstatter en række afgange på andre ruter, der betjener strækningen. Kørsel mellem Ringkøbing og Hvide Sande erstattes delvis af nye afgange på lokalrute 580. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Udvidet skoledagskørsel

Sommerferien for folkeskoler er i 2017 udvidet fra seks til syv uger. En undersøgelse, Midttrafik har foretaget hos større uddannelsessteder, viser et behov for udvidet skoledagskørsel. På den baggrund anbefaler Midttrafik, at skoledagskørslen udvides fra 200 til 206 dage. Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks forslag.

Forretningsudvalgets anmodning om supplerende bilag om ruteøkonomi er vedlagt. Ruteøkonomien viser en oversigt over busudgifter og indtægter på bestillerniveau. Midttrafik oplyser, at ruteøkonomien skal betragtes som værende foreløbig, da ruteøkonomien bygger på information fra regnskab 2016, og da det endnu ikke er godkendt af bestyrelsen, så kan der forekomme ændringer frem til regnskabets endelige godkendelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om status for letbaneprojektet, herunder om bemærkninger til Årsrapport 2016 for Aarhus Letbane I/S.

Årsrapport 2016 for Aarhus Letbane I/S

Aarhus Letbane I/S har fremsendt udkast til Årsrapport 2016 til Region Midtjylland.

Der er flere forhold der problematiseres i årsrapportens afsnit om særlige risici.

Et forhold der nævnes, er processen med godkendelse af letbanen. Da Aarhus Letbane er den første letbane i Danmark, er der uklarheder om den dokumentation, der skal ligge til grund for den endelige godkendelse.

Et andet forhold er, at ASAL Konsortiet, der er Aarhus Letbanes hovedleverandør, har udmeldt en forsinkelse. Aarhus Letbane angiver i årsrapporten, at der er risiko for, at letbanen ikke åbner som planlagt i maj 2017.

Endvidere fremgår det, at Banedanmark endnu ikke har udbudt opgaven med hastighedsopgradering af Grenaabanen, og at dette kan påvirke færdiggørelsen af hastighedsopgraderingen.

I vedlagte brev med bemærkninger til årsrapporten anmoder administrationen Aarhus Letbane I/S om at udfærdige en revideret og stram men realistisk tidsplan frem mod letbanens åbning, som tager højde for de beskrevne forhold. Herunder også om eventuelle konsekvenser for driftsstart på Odder- og Grenaabanen. Brevet med Region Midtjyllands bemærkninger til Årsrapporten er afsendt administrativt, på grund at kort tidsfrist.

Fremadrettet drift

Forudsætningen for driftsbudgettet var, at den fremadrettede drift af Aarhus Letbane skulle kunne holdes indenfor den eksisterende økonomi. Driftsomkostningerne skulle således kunne dækkes af passagerindtægter og interessenternes hidtidige tilskud til bus- og togdrift samt statens kompensation for drift af Grenaabanen.

I forbindelse med sammenlægningen af drifts- og anlægsselskabet rejste Aarhus Letbane usikkerhed om det foreliggende driftsbudget, som dog ved en efterfølgende proces med inddragelse af ejerne og Midttrafik blev reduceret væsentligt. Efterfølgende har administrationen ved flere lejligheder efterlyst et revideret budget for den fremadrettede letbanedrift.  

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen har afvist at godkende den gynækologisk-obstetriske regionsfunktion "Midturethrale slynge operationer samt periurethralt fyldstof (bulking)" til alle ansøgte matrikler (Aarhus Universitetshospital, Skejby samt regionshospitalerne i Randers, Herning og Viborg). Region Midtjylland skal selv vælge, hvilke to matrikler uden for Aarhus Universitetshospital, der skal godkendes til funktionen.

Sundhedsstyrelsen har den 1. marts 2017 offentliggjort den nye specialeplan. Som orienteret om i forbindelse med regionsrådsmødet den 25. januar 2017, er der for Region Midtjyllands vedkommende overordnet set tale om en tilfredsstillende plan, hvor Sundhedsstyrelsen langt hen ad vejen har imødekommet Region Midtjyllands ønsker.

Der er fortsat enkelte funktioner, som afventer Sundhedsstyrelsens endelige afgørelse. Det kan skyldes, at der for visse funktioners vedkommende har været behov for nærmere afklaring i arbejdsgrupper, eller at Sundhedsstyrelsen ikke har afsluttet sagsbehandlingen af de indsigelser til placering af funktioner, som er kommet ind i den sidste del af processen. Der er en proces i gang i forhold til at få truffet afgørelse også for disse funktioner, og specialevejledningerne vil blive løbende opdateret, efterhånden som placeringen af funktionerne falder på plads.

Specialeplanen udgøres af specialevejledningerne for de i alt 36 lægefaglige specialer, som kan ses på regionens hjemmeside på følgende link: (http://www.rm.dk/sundhed/fremtidens-sundhedsvasen/specialeplanlagning/ny-specialeplan/).

Placering af gynækologisk regionsfunktion

Sundhedsstyrelsen afventer pt. en tilbagemelding fra Region Midtjylland i forhold til, hvilke matrikler den gynækologiske regionsfunktion "Midturethrale slynge operationer samt periurethralt fyldstof (bulking)" ønskes placeret ved. Funktionen vedrører behandling af urininkontinens og var oprindeligt ansøgt til følgende matrikler:

• Regionshospitalet Herning
• Regionshospitalet Viborg
• Regionshospitalet Randers
• Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Sundhedsstyrelsen har fra første udkast til ny specialeplan afvist at godkende funktionen til alle ansøgte matrikler, hvilket Region Midtjylland gentagne gange har gjort indsigelse mod. Der er blandt andet argumenteret for, at funktionen har betydning for driften på de gynækologisk-obstetriske afdelinger. For uddybende information om Region Midtjyllands argumenter for varetagelse af funktionen ved matrikler samt Sundhedsstyrelsens begrundelse for at fastholde afslag til én matrikel henvises til vedlagte notat.

Sundhedsstyrelsen havde i et udkast til den nye specialevejledning for gynækologi og obstetrik peget på, at funktionen skulle afvikles ved Regionshospitalet Randers. Begrundelsen var, at Sundhedsstyrelsen vurderede, at patientvolumenet ikke var stort nok til at opretholde tilstrækkelig erfaring og kvalitet. Dette oprindelige afslag til Regionshospitalet Randers skal dog ses i lyset af, at Hospitalsenheden Vest i specialeansøgningsmaterialet til Sundhedsstyrelsen havde angivet et volumental, som var estimeret for højt (aktuelt og forventet volumen på 80 patienter/patientforløb pr. år). Der har efterfølgende været dialog med styrelsen, som på baggrund af opdaterede volumental fra regionen har accepteret, at Region Midtjylland selv afgør, hvilke matrikler godkendelserne skal gives til.

Sundhedsstyrelsen har med sin endelige afgørelse godkendt funktionen til tre matrikler og samtidig lagt op til, at Region Midtjylland selv vælger, hvilke to matrikler ud over Aarhus Universitetshospital, funktionen skal placeres ved. Det bemærkes, at det hermed er lykkedes at lande på en bedre afgørelse for Region Midtjylland, end der oprindeligt var lagt op til, idet Sundhedsstyrelsen i første udspil kun havde godkendt funktionen til to matrikler.

I godkendelserne til matrikler uden for Aarhus Universitetshospital er der lavet den begrænsning, at hospitalerne kun må varetage den del af funktionen, som vedrører midturethrale slynge operationer, mens bulking-operationer udelukkende må varetages på Aarhus Universitetshospital. Dette er en indskærpelse i forhold til den tidligere specialeplan. Hidtil har bulking-operationer været foretaget både i Aarhus og Viborg, og aktiviteten i Viborg vil derfor fremover skulle varetages i Aarhus i stedet for. Aarhus Universitetshospital har bekræftet, at hospitalet har kapacitet til at overtage de ekstra patientforløb, og hospitalet arbejder pt. på at øge kapaciteten til at kunne overtage det ekstra patientvolumen.

Der har på tværs af hospitalerne ikke kunnet opnås enighed om et forslag til, hvilke to hospitaler uden for Aarhus Universitetshospital, der skal godkendes til funktionen. Der har været fremsat forskellige hensyn, som bør tages i betragtning i forbindelse med beslutningen om, hvor funktionen skal placeres. Følgende hensyn har været drøftet og er lagt til grund for direktionens indstilling til placering af funktionen:

• Volumen
• Kvalitet
• Geografi
• Sammenhæng til andre specialfunktioner
• Fordeling af de gynækologisk-obstetriske regionsfunktioner mellem hospitalerne.

I vedlagte notat er hvert område mere uddybende beskrevet. Notatet opsummerer desuden den rådgivning, der er modtaget i sagen fra specialerådet i gynækologi og obstetrik, ligesom der i notatet gives en beskrivelse af, hvordan det typiske patientforløb ser ud for patienter relateret til funktionen. Notatet er på anmodning fra hospitalsudvalget udbygget med supplerende oplysninger om, hvordan patienterne fordeler sig på bopælsområde, ligesom rådgivningen modtaget fra specialerådet i gynækologi og obstetrik er blevet vedlagt som bilag til punktet.

Det bemærkes, at der fra Sundhedsstyrelsens side alene stilles krav til, at matrikler, der godkendes til funktionen, har det tilstrækkelige patientvolumen.

Forslag til placering

Det er ud fra en samlet betragtning - og med størst vægtning på volumenhensynet - direktionens indstilling, at regionsfunktionen "Midturethrale slynge operationer samt periurethralt fyldstof (bulking)" placeres ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg.

Det bemærkes, at administrationen i forlængelse af beslutningen i regionsrådet vil gå i dialog med hospitalerne, specialerådet og den gynækologiske fællesvisitation om, hvilke dele af patientforløbet relateret til funktionen, der vil kunne fastholdes på matrikler uden godkendelse, og hvilke dele der skal flyttes til matrikler med godkendelse. Dette med henblik på at sikre, at så meget volumen som muligt fastholdes på de lokale matrikler. Der vil samtidig blive sat et arbejde i gang med henblik på at sikre, at der via den gynækologiske fællesvisitation sker en så hensigtsmæssig fordeling af den samlede volumen til de gynækologisk-obstetriske afdelinger, som muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler overfor forretningsudvalget, at regionsfunktionen inden for gynækologi og obstetrik placeres i Aarhus, Herning og Viborg. Udvalget anmodede om supplerende oplysninger om patientoptag samt korrespondance med specialerådet vedrørende sagen.

Aleksander Aagaard, Susanne Buch Nielsen og Lene Fruelund anbefaler, at regionsfunktionen inden for gynækologi og obstetrik placeres i Aarhus og Herning samt at valget af det tredje hospital afventer ovennævnte supplerende oplysninger om patientoptag samt korrespondance med specialerådet.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.   

Af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fremgår det, at regionerne skal lave forsøg med Aktiv Patientstøtte i 2017, 2018 og 2019. Der fremlægges en plan for implementering, organisering og opskalering i Region Midtjylland, hvor det foreslås, at implementeringen af indsatsen startes i Randersklyngen i 2017.

Af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fremgår det, at regionerne skal lave forsøg med Aktiv Patientstøtte i 2017, 2018 og 2019. Der blev orienteret om projektet på temamødet i regionsrådet den 23. januar 2017.

Aktiv Patientstøtte er et evidensbaseret svensk koncept, der går ud på, at patienter med høj risiko for et fremtidigt højt forbrug af sundhedsydelser identificeres, når de indlægges på hospitalet og tilbydes en særlig støtte fra en specialuddannet sygeplejerske i en periode. Der er tale om en hospitalsuafhængig behandling leveret af specialuddannede sygeplejersker, som gennem telefonsamtaler coacher patienterne i egenomsorg og hjælp til at finde rundt i sundhedssystemet. Indsatsen løber i en begrænset periode på 6-9 måneder og komplementerer patienternes eksisterende sundhedskontakter. Resultaterne fra Sverige viser, at patienternes livskvalitet øges, og omfanget af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser falder.

Indsatsen er ikke målrettet borgere med specifikke diagnoser, men derimod den lille del af befolkningen (ca. 1 %), der står for ca. 30 % af sundhedsudgifterne. Disse borgere har typisk mange akutte kontakter til sundhedsvæsenet og et stort antal indlæggelser og genindlæggelser. En stor del af denne gruppe har kroniske sygdomme som fx diabetes, KOL, astma, gigt eller hjertekarsygdom kombineret med en række andre sygdomme og udfordringer. Det er denne gruppe borgere med store og komplekse sundhedsbehov, som aktiv patientstøtte er målrettet.

Det er aftalt, at regionerne i fællesskab igangsætter et tværregionalt forskningsprojekt med aktiv patientstøtte. Formålet med projektet er i første omgang at undersøge, om de svenske erfaringer og resultater kan opnås i Danmark og derefter videreudvikle og forbedre modellen til danske forhold. Derfor skal indsatsen i første omgang implementeres ud fra hovedprincipperne i det svenske aktivstøtteprogram ”Aktiv Hälsostyring”.

Organisering

Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner er styregruppe for det fælles tværregionale forskningsprojekt, og det er besluttet, at projektet styres af en fælles national programledelse samt at der etableres et fælles programkontor, der skal understøtte implementeringen.

Ud over den nationale organisering af projektet skal hver region have deres egen projektorganisering, der varetager implementeringen af projektet lokalt indenfor rammerne af det fælles nationale projekt.

I Region Midtjylland er der udarbejdet et forslag til den regionale organisering af implementeringen samt spredning af indsatsen til hele regionen. Dette er udarbejdet under hensyntagen til, at der fortsat kan ske justeringer i de nationale rammer for projektet.

Som første led i projektet er der udarbejdet en foranalyse for hver region, der blandt andet peger på, hvor i regionerne implementeringen skal starte. I foranalysen peges der på Randersklyngen som startsted, fordi denne klynges patientgrundlag størrelsesmæssigt svarer til det antal patienter, der er kapacitet til det første år under hensyntagen til den gradvise opskalering. På baggrund af foranalysen for Region Midtjylland foreslås det derfor, at implementeringen startes i Randersklyngen.

I forslaget til organiseringen i Region Midtjylland er der primært taget højde for tre ting; Resultatet af foranalysen, et nærhedsprincip samt muligheden for spredning og opskalering af indsatsen i løbet af projektets treårige løbetid.

Der forventes ved fuld skala at være ansat 22 sygeplejersker til varetagelse af Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland, fordelt på to ’Aktiv-patientstøtte-enheder’ – en Øst-enhed (i Randers) og en Vest-enhed (endnu uafklaret). Der foreslås en organisering, der minder om den, der anvendes i forhold til Afdeling for Folkesundhedsundersøgelser. De to enheder for aktiv patientstøtte placeres således fysisk i relation til to hospitaler og refererer formelt til hospitalsledelsen på disse hospitaler.

Projektet forankres politisk i regionsrådet og refererer samtidig til Sundhedskoordinationsudvalget, da indsatsen rækker ud til både almen praksis og kommunerne.

Tidsplan og opskalering

Det første år (2017) startes der med implementering af Aktiv Patientstøtte i en enkelt klynge (Randersklyngen). Der ansættes en ledende sygeplejerske og fire Aktiv Patientstøtte-sygeplejersker i år et. Der skal etableres en Aktiv Patientstøtte-enhed med ’call-center’, hvor der er plads til opskalering frem mod år tre, hvor der skal være plads til 11 Aktiv Patientstøtte-sygeplejersker i denne enhed.

I år to (2018) etableres der en Aktiv Patientstøtte-enhed i den vestlige del af regionen, således at der er en østenhed og en vestenhed tilknyttet to hospitalsenheder. Regionsrådet vil på et senere tidspunkt få en orientering om status på projektet. I den forbindelse skal der også træffes beslutning om placering af en vest-enhed.

I år tre (2019) opskaleres der til fuld skala med 22 sygeplejersker i alt, fordelt på de to enheder. Antallet af sygeplejersker i hver enhed kan variere i forhold til, hvilke klynger de servicerer. Der skal i forbindelse med opskaleringen i år tre træffes beslutninger om organiseringen af initiativet i forbindelse med en videre drift.

Økonomi

Projektet er finansieret i henhold til økonomiaftalen for 2016. Der er afsat 205,5 mio. kr. til projektet inklusive midler til forskning, som fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen med en gradvis opskalering fra 2016-2019. Region Midtjyllands andel udgør 43.827.000 kr. over perioden. Ud over den regionale drift skal der af disse midler finansieres fællesudgifter på tværs af regionerne til blandt andet forskning, programledelse, kompetenceudvikling og it-understøttelse i forhold til indsatsen.

Af udmøntningsnotatet fremgår det, at der én gang årligt i projektperioden, forud for bloktilskudsaktstykket (april måned), skal redegøres for, om forsøgets aktivitet (antal patienter og sygeplejersker) og økonomi svarer til det forudsatte til brug for den efterfølgende vurdering af en eventuel efterregulering af de økonomiske rammer.

På baggrund af evaluerings- og forskningsresultaterne vurderes det, hvorvidt der skal være tale om et varigt tiltag. Initiativet, herunder justeringer i modellen mv., tilpasses på baggrund af evalueringen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker et notat inden forretningsudvalgsmødet, som beskriver hvilke patientgrupper, der forventes af få et højt forbrug af sundhedsydelser.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Denne sag handler om godkendelse af projektforslag for psykiatrien, etape 2, i DNV-Gødstrup samt godkendelse af besparelses- og prioriteringskataloget for etape 2.

Der fremlægges vedlagte projektforslag til godkendelse for psykiatrien, etape 2, i DNV-Gødstrup.

Projektforslaget omhandler opførelsen af den psykiatriske klynge i DNV-Gødstrup-projektet. Projektet har en samlet anlægsramme på 381,1 mio. kr. i indeks 95,8.

Den nye psykiatriklynge indeholder en samling af de regionspsykiatriske funktioner i Holstebro og Herning samt den stationære del af børne- og ungdomspsykiatrien i Viborg.

Når projektet er udført, danner det rammen om sammenlagt 73 voksenpsykiatriske og 13 børne- og ungdomspsykiatriske senge, ligesom der etableres ambulante funktioner for voksen, børne- og ungdomspsykiatri samt kontorfaciliteter.

Psykiatriklyngens samlede bruttoareal udgør ca. 13.500 m², hvoraf ca. 800 m² er kældertilslutning til det somatiske hospital. Herved kobler psykiatrien sig på somatikkens logistiske løsninger. Psykiatriens foyer bliver bygget med samme materiale som etape 1 og 3 i kvalitetsfondsprojektet, ligesom Erik. A. Frandsens kunstudsmykning også udvides til at omfatte psykiatriklyngen. Dette betyder, at der skabes en arkitektonisk og visuel sammenhæng gennem den 375 meter lange foyer.

På første sal er der direkte forbindelse til somatikkens behandlingsring, herunder ECT-behandling (elektrochokbehandling), samt til den fælles akutmodtagelse. Der er vedlagt plantegninger for projektet.

Projektet er projekteret med forberedelse til speciallysløsninger. Der er på nationalt plan etableret flere afprøvningsprojekter af speciallysløsninger, der blandt andet har til formål at nedbringe anvendelsen af tvang og medicinering. Når erfaringer fra disse afprøvningsprojekter er indsamlet, vil anbefalinger herfra kunne implementeres i projektet.

Projektet indeholder et fuldt landskabsprojekt. Herudover er der udarbejdet et udvidet landskabsprojekt, der tilfører projektet yderligere kvalitet og udendørs behandlingsmuligheder. Det udvidede landskabsprojekt skal fondsfinansieres via eksterne fonde.

Tidsplan

Tidsplanen for projektet indeholder følgende milepæle:

Udbudsform

Projektet foreslås udbudt som et begrænset udbud efter udbudsformen "udbud med forhandling med forudgående bekendtgørelse" med tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet". Udbudsforløbet indeholder prækvalifikation og et udbud med forhandling.

Der er på dette regionsrådsmøde også forelagt en sag omkring godkendelse af strategi for udvælgelse og bedømmelse af totalentrepriseudbuddet. 

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands "Klausul om anvendelse af praktikanter".

Designguides, bæredygtighed, energi- og miljøforhold

Regionens designguides følges i det omfang, det er muligt. Der er i projektforslaget fraveget fra regionens Designguide for Hospitalsbyggeri på størrelsen af sengestuer i børneafdelingen, som er mindre end de 12 m2, som ellers er anbefalet. Indretningen har dog været afprøvet i Innovationsstalden, og sammenholdt med brugererfaringer har man valgt at fravige anbefalingen fra Designguide for Hospitalsbyggeri.

Byggeriet opføres i bygningsklasse 2020. Psykiatriprojektets andel af solceller i Energiparken er beregnet og indkøbes igennem det selvstændige udbud af solceller og etablering af Energipark.

Økonomi

Projektets samlede anlægsramme er på 381,1 mio. kr. i indeks 95,8. Anlægsbevillingen på totalentreprisesummen fremlægges for regionsrådet på nærværende møde under en lukket sag.

I projekteringen af psykiatrien er de tidligere gennemførte vurderinger af løsninger og materialer fra kvalitetsfondsprojektet indarbejdet.

Man har i henhold til projektets styringsmanual valgt at bibeholde en entreringsrisiko på 4 % som reserve i kontraheringsfasen. Efter kontrahering udgør reserverne 8 %. Det betyder, at den samlede risikopulje ved udbud udgør i alt 12 %.

Besparelses- og prioriteringskatalog for etape 2

Der er i lighed med somatikken et besparelses- og prioriteringskatalog for etape 2, som forelægges til godkendelse. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der i projektering af psykiatrien er medtaget tidligere gennemførte vurderinger af løsninger og materialer fra kvalitetsfondsprojektet. Da udbuddet er med forhandling, kan der være behov for at bringe projektforslagets prioriterings- og besparelseskatalog i anvendelse.

Der er samlet set besparelser for 9,97  mio. kr. fordelt på 19 emner i kataloget.

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog for etape 2 fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift.

Finansiering af udgifterne

Finansiering af projektet sker af Region Midtjyllands anlægsbudget samt midler fra satspuljemidler på 116 mio. kr. fra puljen for bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet. Midlerne, som er indeholdt i projektets totalramme, er prioriteret i regionens investeringsplan. Der har tidligere været bevilliget midler til projektet i form af midler til projektorganisation, rådgivning mv.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 22. juni 2016 (lukket punkt) blev dispositionsforslaget for Psykiatrien i DNV-Gødstrup godkendt.

På regionsrådsmødet den 28. september 2016 blev en revideret udbudsstrategi for Psykiatrien i DNV-Gødstrup godkendt, således at projektet udbydes som totalentreprise i stedet for fag-/storentreprise.

Der er udarbejdet en endelig strategi for udvælgelse og bedømmelse af totalentrepriseudbuddet for DNV-Gødstrup Psykiatri, som nu forelægges til godkendelse.

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 28. september 2016, at DNV-Gødstrup Psykiatri udbydes i totalentreprise, at projektet udbydes med en maksimal økonomisk ramme, som ikke kan overskrides, og at projektet udbydes efter udbudsformen "udbud med forhandling med forudgående bekendtgørelse" med tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet", hvor kvalitet vægtes med 80-90 % og pris vægtes med 10-20 %. Vægtningen af pris og kvalitet er uddybet i vedlagte notat. 

I vedlagte notat "Strategi for udvælgelse og bedømmelse af totalentreprise" fastlægges og præciseres følgende rammer for totalentrepriseudbuddet:

• Udvælgelseskriterierne og udelukkelsesgrunde i forbindelse med prækvalifikationen
  • Som en sikkerhed for totalentreprenørens egnethed til opgaven er udvælgelseskriterier og udelukkelsesgrunde opført i bilag 1. Blandt udelukkelsesgrunde er der en række obligatoriske udelukkelsesgrunde såsom deltagelse i kriminel organisation og lignende. Styregruppen for Psykiatrien i DNV-Gødstrup har selv tilføjet yderligere udelukkelsesgrunde som eksempelvis, at ansøgeren væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt m.fl. 
  • Herudover er der også tilføjet egnethedskriterier for at sikre, at de bedst egnede totalentreprenører udvælges. Punkter indebærer blandt andet egnethed til at udøve en erhvervsaktivitet, økonomisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig kapacitet.
  • De ansøgere, der opfylder alle kriterier, bliver derefter inddelt i tre udvælgelseskategorier efter hvem, der bedst opfylder udvælgelseskriterierne.

• Definition på mindstekrav, skal-krav og guidelines
  Der er tilføjet eksempler på diverse krav, så dem, der byder, ved, hvad forskellen er på de forskellige krav.

• Afleveringskrav i forbindelse med tilbudsgivningen
  Der er indarbejdet krav til dokumentationsmaterialet, som skal opfyldes. Herudover er der også givet eksempler på forskellige typer af afleveringskrav.

• Bedømmelseskriterier for henholdsvis pris og kvalitet, herunder karaktermodel og skala
  En uddybende beskrivelse af de kriterier, der bliver vurderet under henholdsvis pris og kvalitet.

Annonceringstidspunkt for prækvalifikationen er flyttet fra den 22. december 2016 til 30. marts 2017, da det tidligere projektforslag ikke kunne godkendes. Projektforslaget for psykiatrien er til behandling i regionsrådet under en anden sag på martsmødet.

Totalrådgiveren afleverer sideløbende det supplerende udbudsmateriale, som på udvalgte områder skal præcisere kravene til psykiatribyggeriet. Projektet præciseres på de områder, som har særlig bevågenhed i forhold til den efterfølgende drift.

Det supplerende udbudsmateriale bliver gennemgået af Hospitalsenheden Vest med henblik på, at det er klar til udbuddet den 30. marts 2017.

Det vedlagte notat vil blive yderligere præciseret frem mod prækvalifikationstidspunktet. Dette betyder også, at de datoer som henvises til på side 1 og 2 ikke længere er aktuelle og derfor skal ses bort fra.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Et af kravene som staten stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Der er i forlængelse heraf udarbejdet et opdateret katalog, der passer til DNV-Gødstrup projektets nuværende stade. Der er samlet set 57,6 mio. kr. i besparelseskataloget, fordelt på i alt 29 prioriterings- og besparelsesemner.

Staten stiller som krav til kvalitetsfondsprojekterne, at der skal være et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog med potentielle besparelsesemner. På baggrund af DNV-Gødstrups nuværende stade er der udarbejdet et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog. Kataloget er udarbejdet af de respektive totalrådgivere i samarbejde med projektsekretariatet for DNV-Gødstrup. Besparelseskataloget dækker mulige besparelsesemner for etape 1, etape 3 og puljen til IT-apparatur og løst inventar. Der er samlet set 57,6 mio. kr. i besparelseskataloget, som kan realiseres i tilfælde af, at projektet skulle komme i uforudsete økonomiske problemer, som de likvide reserver ikke kan håndtere.

Der er i alt 29 prioriterings- og besparelsesemner i kataloget af forskellige størrelsesordener, hvoraf størstedelen har en beslutningsfrist i 2017. Det sidste emne har beslutningsfrist i første kvartal 2019. Da projektet allerede har været igennem flere tilpasningsrunder, vil nye besparelser i forskellig grad have en effekt på den efterfølgende kliniske drift.

Emner indenfor hver etape:

• Etape 1: 16 emner til en værdi af 12,9 mio. kr.
• Etape 3: 5 emner til en værdi af 3,2 mio. kr.
• IT-apparatur og løst inventar: 8 emner til en værdi af 41,4 mio. kr.

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog for etape 1, etape 3 og IT-apparatur og løst inventar fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner, herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift. Samtidig er der vedlagt en oversigt, der skematisk viser de resterende emner i besparelseskataloget hvert kvartal.

På baggrund af behandling af sagen den 13. marts 2017 i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet kan det oplyses, at emne 13 "uniformsløsning udgår" i besparelseskataloget, hentyder til, at den chip-aflæsningsfunktion, der benyttes i forbindelse med udlevering af uniformer udgår. Såfremt dette besparelsesemne indfries, skal der findes en anden metode for udlevering af uniformer.

På baggrund af forretningsudvalgets behandling af sagen den 21. marts 2017, kan det oplyses, at emne 9 "TV/patientunderholdning. Skærme på sengestuer udelades" i besparelseskataloget indeholder følgende dele:

• Udbudsomkostninger.
• Skærme på sengestuer men også andre steder som fx opholdstuer mv.
• Montering og installationer
• TV-pakker, inklusive tilkøb af specialbokse
• Usikkerheden i, at der er tale om den interaktive sengestue. Hvilke omkostninger, der ligger i dette punkt, er ikke nærmere defineret.

Det skal understreges, at hvis besparelsen skulle blive besluttet indløst, vil der være mulighed for at installere TV senere, såfremt der bliver behov for det.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget var betænkelig ved  en række af katalogets besparelsesforslag og tilkendegav, at disse forslag bør undersøges nærmere i forhold til de driftsmæssige konsekvenser inden politisk beslutning om eventuel indløsning.

Udvalget anmodede endvidere om en nærmere forklaring på forslaget vedrørende håndtering af  uniformer.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et projektforslag for delprojekt 5, Terræn og Landskab for DNV-Gødstrup. Projektet omhandler færdiggørelse af hospitalets udearealer, herunder belægningsarbejder, parkeringsanlæg og belysningsarbejder.

Der er udarbejdet et projektforslag for delprojekt 5, Terræn og Landskab for DNV-Gødstrup, som forelægges til godkendelse. Vedlagte tegninger er et udsnit af det samlede projektmateriale.

Landskabsprojektet er med til at samle omgivelserne omkring hospitalet. Samtidig er påbegyndelsen af terrænarbejdet i delprojekt 5 også med til, at der kan arbejdes videre med terrænet i det omfang, der findes økonomi til det.

Delprojekterne i delprojekt 5 indeholder følgende arbejder i etape 1, 2 og 3:

• Afrigning af byggepladsinstallationer og byggepladsveje
• El-arbejder
• Terrænbelysning samt gravearbejde for kabler mellem transformere og bygning
• Belægningsarbejder, stier og pladser
• Belægningsarbejder, veje og parkering
• Gartnerarbejder
• Terrænkomplettering
• Parkeringsanlæg
• Skiltning, eksklusive dynamiske skilte
• Etablering af helikopterflyveplads
• Etablering af afløbsanlæg.

Projektet omhandler færdiggørelse af hospitalets udearealer, herunder:

• Etablering af ca. 2.250 parkeringspladser, hvoraf ca. 55 % etableres som gruspladser. Der etableres asfalt ved patientparkeringsområderne og nær indgangen
• Der etableres grusparkering de øvrige steder
• Etablering af gang- og cykelstier
• Etablering af regnvandsbassiner/søer og beplantning omkring dem
• Etablering af forplads med af- og påstigningsområde samt busperron
• Opsætning af bænke i nærområderne
• Udlægning af en stor del af områderne til græs
• Etablering af plantebælte i henhold til lokalplan
• Plantning af et mindre areal træer plus mindre planter.

Det bemærkes, at byggepladsbelysningen anvendes til parkeringspladserne, og at der i aktuelle projektforslag lægges grus og ral i hospitalets gårdrum.

Udbudsstrategi

Det foreslås, at delprojekt 5, Terræn og Landskab udbydes i en storentreprise.

Storentreprisen udbydes i begrænset udbud efter prækvalifikation som et EU-udbud efter udbudsloven. Tildelingskriteriet ved udbud vil være "laveste pris".

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”.

Tidsplan

Hovedterminer for delprojekt 5 Terræn og Landskab er som angivet i tabel 1.

Økonomi

Det samlede budget for delprojekt 5, Terræn og Landskab var ved udarbejdelsen af anlægsbudgettet på 37,96 mio. kr. (indeks 88,8). Der er sket justeringer i budgettet, således at terrænarbejdet er reduceret med 3,0 mio. kr. Der henvises til sag om DNV-Gødstrup budgetjusteringer på nærværende regionsrådsmøde. Den endelige anlægssum for projektet er derfor på 34,96 mio. kr. (indeks 88,8). Af den samlede anlægssum skal kvalitetsfondsprojektet finansiere de 25,6 mio. kr., heraf kommer de 25,4 mio. kr. fra posten til delprojekt 5 og de resterende 0,2 mio. kr. kommer fra posten til projektorganisationen og planlægning. Psykiatrien skal finansiere dets andel, som svarer til ca. 9,4 mio. kr.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår det, hvorledes der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

Pulje til DNV-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2017-2021:

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2017. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2017 er negativ. Den mindre ramme i 2017 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2017. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2017 vil blive vurderet løbende.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Denne sag handler om justeringer af anlægsbudgetter for delprojekt 3, delprojekt 4, delprojekt 6 og delprojekt 11, forøgelse af DNV-Gødstrups centrale reserve til uforudsete udgifter.

På regionsrådsmødet den 21. december blev der orienteret om, at der på nogle delprojekter var budgetudfordringer i kølvandet på Task-Force og Spareplan 2015-2019 arbejderne. Mere specifikt er der tale om delprojekt 3, 4, 6 og 11. Konkret viste der sig for Task-Force finansieringen af igangværende projekter en fejl, som medførte, at budgettet for de nævnte delprojekter var beregnet 7,3 mio. kr. for højt (indeks 88,8). For delprojekt 6, Klimaskærm, blev man efter en mængdeverificering opmærksom på, at nogle kapitaliserede tiltag var blevet vurderet 3,9 mio. kr. for højt (indeks 88,8). Der vil med denne sag blive rettet op på dette, således at de berørte delprojekters anlægsøkonomi holder totalrammen. Alle tal er vist i indeks 88,8.

Sagens konsekvenser for DNV-projektets samlede anlægsoverslag ses i vedlagte bilag.

Task-Force finansiering af igangværende projekter (delprojekterne 3, 4, 6 og 11)

Et af resultaterne af arbejdet med Task-Force og Spareplan 2015-2019 arbejderne var en reduktion i antallet af kvadratmeter i kvalitetsfondsbyggeriet. På det tidspunkt var de nævnte anlægsarbejder i gang. Det blev derfor besluttet, at det frigjorte råhus-areal skulle overgå til Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering samt til forsknings- og uddannelsesaktiviteter under NIDO, Danmark, som manglede fysiske rammer. Begge projekter finansieres udenfor kvalitetsfondsprojektet.

På beslutningstidspunktet var der allerede afholdt anlægsomkostninger til etablering af råhus-arealet. De allerede afholdte omkostninger og andel af allerede entrerede installationer og udstyr skal som en konsekvens heraf føres ud af kvalitetsfondsprojektet og over i en regional finansiering. De budgetlagte anlægsomkostninger blev opgjort til 34,8 mio. kr.

Efterfølgende er der konstateret en fejl i udbudsmaterialet, idet en del af installationsentreprisen blev trukket ud af udbuddet men ikke ud af budgettet for installationer. Den korrekte udbudspris af råhus-arealet burde have været 27,5 mio. kr., hvilket betyder, at budgettet i de berørte delprojekter er beregnet 7,3 mio. kr. for højt.

For at imødekomme problemet foreslår administrationen følgende besparelser:

Efter disse tilpasninger i projektet udestår nu en budgetudfordring på 2,9 mio. kr.

Det er vurderingen fra administrationen, at denne budgetudfordring ikke kan håndteres indenfor delprojektets økonomiske ramme. Licitationsresultaterne for rørpost og patientkaldeanlæg kom begge hjem med et positivt resultat, og der ligger dermed nogle ubrugte midler.

Den ovenstående budgetudfordring på 2,9 mio. kr. foreslår administrationen, at man tager fra det positive licitationsresultat og afsætter beløbet som ekstra reserve i UF-puljen, hvor det reserveres til de pågældende områder og først frigives, når endeligt behov er konstateret.  

Det resterende beløb på 27,5 mio. kr., som skal føres tilbage til delprojekterne i kvalitetsfondsprojektet skal finansieres af midler øremærket NIDO Danmark og Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering. Der vil på et senere tidspunkt blive forelagt regionsrådet en sag herom.

Delprojekt 6, Klimaskærm

I forbindelse med Task-Force og Spar1519 blev der arbejdet med nogle forudsætninger, som blev kapitaliseret af CuraVita. Denne kapitalisering skulle sidenhen verificeres af de fundne entreprenører. Kapitaliseringen blev sat til 11,1 mio. kr. Efter mængdeverificering viser det sig, at de tiltag kun udgør 7,2 mio. kr. Det efterlader en difference på 3,9 mio. kr., som mangler i delprojekt 6.

Administrationen mener ikke, at de 3,9 mio. kr. kan findes indenfor rammen for delprojekt 6, så det samlede anlægsbudget for delprojekt 6 kan overholdes.

Administrationen foreslår derfor, at der til delprojekt 6 overføres 3,9 mio. kr. som ekstra reserve i delprojektet, hvor det reserveres til de pågældende områder og først frigives, når endeligt behov er konstateret. Beløbet foreslås taget fra det overskud, der er fremkommet ved de positive licitationsresultater for rørpost og patientkald.

Forøgelse af centrale reserver

Samlet set medfører justeringerne jf. tabel 1 en forøgelse af DNV-Gødstrups centrale reserver med 7,3 mio. kr., som er øremærket delprojekt 3, 4, 6 og 11 i tilfælde af, at der findes behov for tilføring af ekstra midler.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår det, hvorledes der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

Pulje til DNV-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2017-2021:

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2017. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2017 er negativ. Den mindre ramme i 2017 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2017. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2017 vil blive vurderet løbende.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Der er udarbejdet en opdateret styringsmanual for DNV-Gødstrup projektet. Med opdateringen er styringsmanualen blandt andet udvidet til at omfatte psykiatriprojektet i Gødstrup, ligesom der er sket en præcisering af roller og ansvar i forbindelse med risikostyring for alle projektets aktører.

Styringsmanualen for DNV-Gødstrup er udarbejdet som led i den generelle projekt- og risikostyring af byggeprojektet og er et af Region Midtjyllands styringsredskaber i projektet. Der er udarbejdet en revideret styringsmanual for DNV-Gødstrup projektet, blandt andet som følge af ændrede krav i Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks for kvalitetsfondsprojekterne.

Styringsmanualen udfylder retningslinjer og opstiller forventninger til projektet, og den skal godkendes af regionsrådet. Styringsmanualen bliver derfor løbende opdateret med henblik på at sikre ajourførte retningslinjer og rammer for projektet. Målsætningen med styringsmanualen for projektet DNV-Gødstrup er at sikre, at byggeriet udføres indenfor de fastsatte tidsrammer, økonomiske rammer og andre målsætninger for projektet.

Ændringsforslagene omhandler primært følgende områder:

• Beskrivelsen er udvidet til at omfatte det regionalt finansierede psykiatriprojekt, der er udbudt i totalrådgivning, men som i foråret 2017 udbydes i totalentreprise.

• Afsættelsen af øgede reserver til uforudseelige udgifter med 4 %, som blev besluttet på regionsrådsmødet den 30. marts og 22. december 2016.

• Beskrivelse af håndtering af tvister som opfølgning på revideret regnskabsinstruks dateret den 15. juni 2016.

• Præcisering af roller og ansvar i forbindelse med risikostyring for alle projektets aktører.

• Generelle små opdateringer/rettelser.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2016. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for fjerde kvartal 2016. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

1. Tæt opfølgning af etagetogene på etape 1

"Det tredje øje" vurderer, at den første fælles arbejdstidsplan for etagetogene er brugbar, men at den bør detaljeres yderligere i takt med, at arbejdet med de første etagetog skrider frem. Et etagetog er et udtryk man bruger for den rækkefølge som håndværkerne arbejder i. Når eksempelvis en tømrer er færdig på ét område, så kommer elektrikeren, som bliver efterfulgt af en maler osv. Det er en nærmere koordinering af dette arbejde når etagetogene skrider frem, som "det tredje øje" anbefaler.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at opstarten af etagetogene på etape 1 følges tæt i de første gennemløb samt at den samlede arbejdsplan hurtigst muligt koordineres og løbende optimeres i tæt samarbejde med entreprenørerne.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Udførelsen af 1. etagetog pågår. Det er aftalt med entreprenører og rådgivere, at erfaringer fra det første etagetog skal indarbejdes i den samlede arbejds- og tidsplan.

2. Detailplanlægning af funktionstests, bygherreleverancer og indflytning

"Det tredje øje" bemærker, at der ikke foreligger nogen overordnet plan af funktionstests, bygherreleverancer og indflytning. Samtidig stiller "det tredje øje" spørgsmålstegn ved, om de 4½ måned, der er fra aflevering af installationsentrepriserne til de første patienter modtages, er tilstrækkelig til gennemførsel af nødvendige tests, inden man tager hospitalet i brug.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at detailplanlægning af tests, bygherreleverancer og indflytning i etape 1 foretages snarest muligt.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. For at styrke detailplanlægningen af test, bygherreleverancer og indflytningen er der i efteråret tilført byggepladsen yderligere ressourcer. Konkret i form af to medarbejdere fra hospitalets driftsafdeling og tre medarbejdere, der skal styrke bygherrens repræsentation på byggepladsen, herunder planlægge indarbejdelsen af bygherreleverancerne. Ydermere forventer Hospitalsenheden Vest i januar 2018 at kunne besætte projektlederstillingen for flytteorganisationen.

3. Risici fremhævet i totalrådgiver 3's månedsrapporter

"Det tredje øje" bemærker, at totalrådgiver 3 ikke udpeger de væsentligste risikoelementer i månedsrapporterne, men på en opmærksomhedsliste internt hos totalrådgiver 3 samt, at "det tredje øje" ikke kan se elementerne fra denne liste slå igennem på DNV's fælles risikostyring.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at totalrådgiver 3 angiver væsentligste risikoelementer direkte i dennes månedsrapport uanset størrelsen af risikoelementerne.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, idet det skal bemærkes, at styringen af etape 3 i lighed med de to øvrige etaper følger projektets styringsmanual. Endvidere skal det bemærkes, at det i etapen har været muligt at håndtere usikkerheder og projektafklaringspunkter løbende med totalrådgiver 3. Der er således ikke identificeret væsentlige udestående punkter, og som det er oplyst til "det tredje øje", er dette et udtryk for, at der ikke vurderes at være væsentlige risici på etape 3.

4. Risici fremhævet i totalrådgiver 1's månedsrapport

"Det tredje øje" bemærker, at der ikke er nogen sammenfald mellem totalrådgiver 1's udpegede væsentligste risici og bygherrens udpegede risici i projektets risikorapport.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at der igen skabes en større grad af sammenfald mellem totalrådgiver 1 og bygherrens risikovurderinger.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Hospitalsenheden Vest vil derfor drøfte med totalrådgiveren for etape 1, at der skabes større overensstemmelse mellem månedsrapport og risikostyringen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.    

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 4. kvartal 2016.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Region Midtjylland har den 24. november 2016 fremsendt udbetalingsanmodning til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få udbetalt første rate af statstilskuddet. Udbetalingsanmodningen bekræftede, at projektet på tidspunktet for udbetalingsanmodningen levede op til målsætningen om, at partikelcentret i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal varetage partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter.

Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2016 udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og udbetalte første rate af statstilskuddet. Efter godkendelsen af udbetalingsanmodningen skal der jf. tilsagnsbetingelserne efterfølgende rapporteres kvartalsvist til regionsråd og til Sundheds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Kvartalsrapporten skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilskuddet. Rapporteringen skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og sikkerhed for projektets realisering.

Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 31. december 2016 bekræfter, at projektet:

• Er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• Fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• Er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Der er på nuværende tidspunkt intet at bemærke til risici, økonomi og fremdrift i projektet. Funderingsarbejderne er afsluttet, og projektets tidsplan overholdes. Projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren Varian og entreprenøren Hoffmann i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 4. kvartal 2016 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås at flytte enkelte opgaver og tilhørende budget mellem delprojekterne på DNU. Det foreslås endvidere at tilpasse budgettet i enkelte af projekterne, så de reguleres for et overskud på rammeentrepriser i Syd 4 samt et behov for yderligere budget til fibernetværk og byggepladsfaciliteter. Herunder foreslås DNU's risikopulje samlet set forøget med 1,7 mio. kr.

Der er mindre bevillingsændringer og flytning af opgaver mellem de enkelte delprojekter i DNU-projektet. Nogle af flytningerne har påvirkning af DNU-projektets risikopulje, som er en central pulje med reserver. Risikopuljen øges samlet set med 1,7 mio. kr. til 99,7 mio. kr.

I nedenstående tabel 1 og 2 opsummeres konsekvenserne af flytningerne. De enkelte flytninger er uddybet i teksten under tabellerne.

Flytning af opgaver og tilhørende budget (tabel 1)

Byggeriets Fælles Faciliteter

DNU-projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU har indtil udgangen af 2016 varetaget aktiviteterne under Byggeriets Fælles Faciliteter. Aktiviteterne omfatter blandt andet fælles skurby, fælles indhegning, sikkerhedskoordinering, portvagt og vedligeholdelse af byggepladsveje.

Opgaverne vedrørende koordinering af Byggeriets Fælles Faciliteter overgik pr. 1. januar 2017 fra Rådgivergruppen DNU til Projektafdelingen, og de leverandører, der i forvejen er tilknyttet aktiviteterne. Der er behov for aktiviteter frem til 2018. Opgaverne kan mest hensigtsmæssigt håndteres under Nord 5, som tilføres 2,6 mio. kr. samt en mindre del under underprojekt Færdiggørelsesarbejder, som får tilført 0,75 mio. kr. Nord 5 har i forvejen et budget til byggeplads. Bevillingen til Byggeriets Fælles Faciliteter vil herefter kunne regnskabsaflægges.

Underprojekt Syd 4

Det har vist sig mest hensigtsmæssigt at flytte opgaven med opførelse af en bygningskerne fra Syd 4 til Syd 3. Det tilhørende budget på 3,3 mio. kr. foreslås flyttet med.

Byggemodning: anlæg og kloakering

De resterende opgaver under bevillingen til underprojekt Anlæg og kloakering indstilles overført til underprojekt Færdiggørelsesarbejder sammen med det tilhørende budget på 27,1 mio. kr. Bevillingen til underprojekt Anlæg og kloakering vil herefter kunne regnskabsaflægges.

Ændringer i DNU's risikopuljen (tabel 2)

Syd 4

Bevillingen til Syd 4 kan reduceres som følge af, at kontrakterne på rammeentrepriserne er 6,0 mio. kr. billigere end budgetteret på tidspunktet, da storentrepriserne var i licitation. Overskuddet foreslås tilført DNU's risikopulje.

Idet Syd 4 blev igangsat senere end oprindeligt planlagt, skal de fælles byggepladsfaciliteter anvendes i en længere periode end forudsat. Det er vurderet, at der er behov for ekstra 4,3 mio. kr. til videreførelse af de fælles byggepladsfaciliteter. Udgiften foreslås finansieret af risikopuljen, og budgettet overføres til Nord 5, hvor udgifterne til byggepladsfaciliteterne fremover afholdes.  

IT og medicoteknisk udstyr

IT-Fiberleverandøren på størstedelen af byggeriet gik konkurs i 2016, og der er nu indgået kontrakter med andre leverandører. Problemstillingen har løbende været beskrevet i kvartalsrapporteringen til regionsrådet. En del af de økonomiske konsekvenser dækkes af garantistillelsen, men resten skal finansieres indenfor de enkelte delprojekter. På Syd 2, Syd 3 og Nord 5 medfører konkursen en økonomisk udfordring på i alt 7,0 mio. kr., som foreslås finansieret af DNU's risikopulje.

Til gengæld foreslås risikopuljen hævet med et tilsvarende beløb ved en overførsel fra budgetterne til it og medicoteknik. Disse to budgetter er blevet pris-/lønreguleret, og de ekstra midler i forlængelse heraf er ikke disponeret. Statens krav til niveauet af anskaffelser overholdes stadig, idet udgifterne til it-fiber også falder inden for anskaffelseskategorien.

Med udgangspunkt i ændringerne udgør risikopuljen herefter 99,7 mio. kr. De samlede reserver udgør efter regionsrådsmødet i marts 2017 120,0 mio. kr.:

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

Med ibrugtagningstilladelsen på Nord 1 er statens krav til DNU's reserveniveau bortfaldet. DNU's nye reservestrategi er beskrevet i projektets styringsmanual, som regionsrådet godkendte i oktober 2016.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet spurgte under behandlingen af sagen til regionens betaling til IT-fiberleverandøren, som er gået konkurs. Regionens betalinger til fiberleverandøren er foretaget på baggrund af stadeopgørelser, som viste, at der resterer arbejde for 13,3 mio. kr. I forbindelse med leverandørens konkurs er der foretaget en syn og skønsforretning på stadet for entreprisen. Syn og skønsforretningen er mere detaljeret end stadeopgørelsen, og den konkluderer, at der resterer arbejde for 17,8 mio. kr. Forskellen mellem de to beløb er 4,5 mio. kr. En del af forskellen opstår, fordi regionen på baggrund af stadeopgørelsen har betalt leverandøren for meget i forhold til den faktiske fremdrift. Den sidste del af forskellen opstår, fordi tilbuddet fra leverandøren ligger under markedsprisen. Syn og skønsforretningen bruger således højere priser ved vurdering af restarbejdet end forudsat i det oprindelige tilbud.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

Nedenstående tabel 4 indeholder ændringerne af rådighedsbeløb og bevillinger.

I tabel 4 fremgår, at finansieringen af bevillingsændringerne sker fra den afsatte pulje til DNU-projekter.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2017-2020:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2017 opstår, idet staten har sat en maksimal grænse for kvalitetsfondsprojekternes forbrug i 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2016. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU og projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

Det er aftalt med projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, at denne også har mulighed for at kommentere rapporterne for DNU. Rådgivergruppen DNU's bemærkninger er ligeledes vedlagt.

Hovedanbefalinger fra "det tredje øje":

Generelt

I slutningen af 2016 blev det offentliggjort, at NIRAS, som varetager bygherrerådgiverrollen på DNU og Alectia, som er en del af Rådgivergruppen, DNU, forventes at fusionere i løbet af foråret 2017.

Efter "det tredje øjes" opfattelse kan dette medføre uhensigtsmæssigheder i relation til bygherrerådgivers habilitet og uvildighed i relation til totalrådgiver.

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at der fremadrettet tages løbende stilling til tilbageværende NIRAS-medarbejderes placering i relation til Projektafdelingen og projektet.

"Det tredje øje" anbefaler endvidere, at det overvejes at foretage en ekstern juridisk og organisatorisk vurdering af fusionens mulige indvirkning på projektet.

Svar fra Projektafdelingen

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet blev orienteret om regionens håndtering af problemstillingen i januar 2017, og regionsrådet blev orienteret primo februar 2017. Der er udarbejdet en intern juridisk vurdering af, hvorvidt den foreslåede håndtering af NIRAS-medarbejdere som ressourcepersoner er hensigtsmæssig. Der er endvidere udarbejdet ekstern juridisk vurdering af konkrete opgaver, som NIRAS fortsat skal bidrage til på kvalitetsfondsprojektet.

Projektafdelingen håndterer således problemstillingen i overensstemmelse med "det tredje øjes" anbefalinger.

Økonomi

1. Uafklarede økonomiske forhold

"Det tredje øje" har erfaret, at der fortsat eksisterer en række uafklarede økonomiske forhold i projektet, hvis udfald kan påvirke projektets reserver. Således anfører Rådgivergruppen DNU i sin månedsrapport for november 2016, at der forventes en overskridelse af budgettet til uforudsete udgifter (ufo-budgetter) på N1, N2, N4, S1, S2, C-gang samt byggemodning.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet snarest foretager en opdatering af disponeringsregnskaberne med henblik på at sikre gennemsigtighed i forhold til delprojekternes økonomiske udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er fortsat enig med "det tredje øje" i deres anbefaling om, at der fortsat skal være fokus på at løse uafklarede økonomiske forhold. I et omfattende projekt som DNU, der har forløbet i mange år, er det dog naturligt, at der er et antal uafklarede økonomiske forhold. Projektafdelingen arbejder på at finde løsninger på de enkelte forhold, der bedst muligt tilgodeser projektets økonomi og den efterfølgende drift.

Jf. kvartalsrapporten for tredje kvartal, som var til rådighed for "det tredje øje", da "det tredje øje"-rapporten blev udarbejdet, påpeges økonomisk risiko på delprojekterne N1, N2, N3, N4, S1, S2 og S3. Med den nuværende viden er det vurderet, at det mest sandsynlige er, at der skal tilføres et mindre millionbeløb fra de centrale reserver. Problemstillingen er endvidere beskrevet i risikorapporten for 4. kvartal 2016. Mht. til byggemodning og C-gangen er overskridelse af budgettet for uforudsete udgifter af historisk karakter. Overskridelsen er håndteret indenfor de pågældende delprojekters bevillinger, hvilket løbende har fremgået af byggeregnskaberne.

Problemstillingen med, at enkelte disponeringsregnskaber fra Rådgivergruppen DNU ikke har været retvisende, vurderer Projektafdelingen er løst med de disponeringsregnskaber, der foreligger pr. 31.12 2016. Disse vurderes alle at være retvisende. Anbefalingen er således opfyldt.

Tid

2. Klargøring af byggeri til drift

Jf. Projektafdelingen er der i forbindelse med klargøring af N2 til klinisk drift løbende dukket forhold op, som har udfordret den endelige klargøring af byggeriet til klinisk drift. Det drejer sig blandt andet om udfordringer i relation til forebyggelse og bekæmpelse af legionellabakterier i det varme vand, konstaterede revner i gulv samt udfordringer vedrørende endelig indregulering af ventilationsanlæg.

"Det tredje øje" anser disse forhold for at medføre risiko for tidsmæssige udfordringer i forbindelse med klargøring af de øvrige delprojekter til klinisk drift, hvis lignende udfordringer opstår på de øvrige delprojekter.

"Det tredje øje" anbefaler, at der foretages en vurdering af, hvorvidt de konstaterede udfordringer i relation til endelig klargøring til drift af N2 også kan opstå på øvrige delprojekter.

Ligeledes anbefaler "det tredje øje", at der på baggrund af denne vurdering udarbejdes en plan for imødegåelse af sådanne udfordringer på de øvrige delprojekter.

Svar fra Projektafdelingen

Jf. "det tredje øje"- rapporten er der en lang række større og mindre problemstillinger forbundet med at klargøre et stort antal kvadratmeter til drift. De mange opgaver fortsætter til foråret 2019, hvor de sidste kliniske afdelinger flytter ind. I en stor del af perioden vil det være et vilkår, at der er et pres på ressourcerne.

Der er udarbejdet "færdiggørelsesskemaer" med alle væsentlige aktiviteter for overdragelse af delprojekterne til driften. Færdiggørelsesskemaerne anvendes i alle delprojekter med byggeri til klinikken i samarbejde mellem Projektafdelingen, Rådgivergruppen DNU og Teknisk Afdeling. I skemaerne indgår de udfordringer, der er konstateret i delprojekterne S1 og N2, der er taget i brug. Projektet arbejder dermed i overensstemmelse med "det tredje øjes" anbefaling om at imødegå erfarede udfordringer på tværs af delprojekterne.

Organisation

3. Samarbejde mellem Teknisk Afdeling og Projektafdelingen

I forbindelse med den stadig større volumen af delprojekter i færdiggørelse er Teknisk Afdeling blevet en stadig mere central aktør i forbindelse med blandt andet afhjælpningsteam og bygherreleverancer af løst og fast inventar, men ikke mindst i forhold til at skulle overtage byggerierne, når de er færdige. Således er samarbejdet mellem Projektafdelingen og Teknisk Afdeling blevet stadig vigtigere for en succesfuld færdiggørelse af DNU-projektet.

"Det tredje øje" anbefaler, at den fælles organisering og ledelse af Projektafdelingen og Teknisk Afdeling som værende en del af Aarhus Universitet udnyttes til at skabe et grundlag for gensidig forståelse og samarbejde omkring projekternes færdiggørelse og overdragelse.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen ser ikke Teknisk Afdeling som kunde i forhold til overdragelse og færdiggørelse af byggeriet, men som en samarbejdspartner. Samarbejdet udfordres af blandt andet mangelfuldt byggeri fra entreprenørerne, at mange kvadratmeter skal ibrugtages, og at de aktører/medarbejdere, der henholdsvis skal overdrage og overtage byggeriet ofte ikke er de samme, som var med til at planlægge byggeriet. Ledelserne i Projektafdelingen og Servicecentret/Teknisk Afdeling har løbende dialog om rammerne for samarbejdet omkring projekternes færdiggørelse og overdragelse. Det er endvidere muligt at få afklaret problemstillinger med hospitalsdirektøren, blandt andet i de løbende møder i Styregruppen for ibrugtagning.

Projektafdelingen er således enig i "det tredje øjes" anbefaling.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.    

Det indstilles, at der bevilges 4 mio. kr. i 2017 til udvidelse af ventilationsanlægget i Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg. Grundet fusionen af Patologisk Institut fra Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt har det nuværende anlæg ikke en tilstrækkelig kapacitet.

Projektets baggrund og indhold

I forbindelse med spareplanen 2015-2019 blev det besluttet, at Patologisk Institut ved Regionshospitalet Holstebro flyttes til Patologisk Institut ved Regionshospitalet Viborg med henblik på at sikre fagligt robuste institutter fremadrettet. Hospitalsenhed Midt har fået bevilget 1 mio. kr. i anlægsbevilling til ombygning.

Samlingen af de to institutter bevirker, at kapaciteten på Regionshospitalet Viborg skal udvides, ligesom mindre bygningsmæssige ændringer er nødvendige. De bygningsmæssige ændringer omfatter primært etablering af flere laboratorierum og mindre ændringer af eksisterende laboratorium som følge af blandt andet etablering af fem nye stinkskabe. Dertil kommer etablering af nye mikroskopipladser for patologer med deraf følgende tilpasninger. Ventilationsanlægget skal udvides til betjening af de nye stinkskabe og laboratorium. De to institutter kan ikke samles, før de bygningsmæssige ændringer er foretaget, da bygningen i dag hverken har plads til den øgede kapacitet eller tilstrækkelig ventilation.

Det eksisterende ventilationsanlæg er ikke konstrueret til at kunne lede den giftige luft væk fra de nye laboratorierum samt de fem nye stinkskabe, som er nødvendige i forbindelse med sammenlægningen af de to institutter. Udvidelsen af ventilationsanlægget foretages ud fra de koncepter, der er for procesventilation til laboratorier og under skærpede krav til varmegenvinding og behovsstyret ventilation. Udvidelsen af ventilationen koster 4 mio. kr.

Tidsplan

• April 2017: Kontraktindgåelse på entreprenørydelse
• Maj – september 2017: Ombygning af Patologisk Institut og udvidelse af ventilationsanlæg
• 1. oktober 2017: Samling af de to patologiske institutter ved Regionshospitalet Viborg.

Udbud

Hospitalsenhed Midt foretager det samlede udbud for hele ombygningen. Hospitalet har foretaget et rådgiverudbud som begrænset udbud uden prækvalifikation med laveste pris som tildelingskriterium. De indkomne priser på byggeteknisk rådgivning ligger mellem 600.000–700.000 kr. og vedrører både ombygning og ventilation. Som følge af at det ligger under 1,5 mio. kr. er en markedsafdækning tilstrækkelig. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

Økonomi

Det samlede projekt koster 6,55 mio. kr. Heraf finansieres 1 mio. kr. af en eksisterende anlægsbevilling til samling af patologien givet i forbindelse med vedtagelse af spareplan 2015-2019. 1,55 mio. kr. finansieres af hospitalets driftsmidler. Med dette punkt indstilles det, at de resterende 4 mio. kr. til udvidelse af ventilationsanlæg finansieres af "reserve til uforudsete udgifter jf. spareplanen".

Fordeling af udgifterne fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 2 angiver finansiering af projektet:

Agenda 21 og totaløkonomi

Der vil i projektet blive taget hensyn til retningslinjerne i Agenda 21. Ombygningen foretages ud fra de koncepter, der er for procesventilation til laboratorier i overensstemmelse med designguides for Region Midtjylland og under skærpede krav til varmegenvinding og behovsstyret ventilation. Virkningsgraden for ventilatorer og varmegenvinding er høj. Belysningen udformes med LED-armaturer og styres af dagslys og bevægelse.

Ved gennemførelse af projektet er der taget hensyn til totaløkonomien. Projektet medfører mere effektive arbejdsgange, ligesom en optimeret ventilation vil give en bedre driftsituation.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget udbad sig en forklaring på, hvorfor ventilationsomkostningen ikke var indtænkt i budgettet til sammenlægning af patologien i Holstebro og Viborg samt supplerende oplysninger om sammenlægningens samlede økonomi.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det indstilles, at der udmøntes 5 mio. kr. i 2017 til ombygning af Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg, da den nuværende sterilcentral ikke teknologisk lever op til de krav, som stilles i dag.

Projektets bagrund og indhold

Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er ikke teknologisk på højde med de krav, der stilles i dag, ligesom den ikke understøtter en effektiv drift. Dertil kommer, at hospitalet ønsker Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg moderniseret, så den understøtter ændrede arbejdsgange på operationsafdelingen.

I investeringsplanen er der afsat midler til ombygningen af Sterilcentralen i henholdsvis 2017, 2021 og 2022 med et samlet estimat på 34 mio. kr. Hospitalsenhed Midt vil opdele renoveringen i etaper svarende til anlægsbevillingen med start i 2017. Dog vil der med projektet blive gennemført en etape i 2018, som finansieres af Hospitalsenhed Midts driftsmidler. Denne del af projektet vedrører indretning af depot og modtageområde og vurderes at være en driftsopgave under Servicecentrets område.

Det indstilles nu, at der bevilges 5 mio. kr. til etape 2017. Udmøntning af midler til de øvrige etaper vil blive fremlagt på et senere tidspunkt.

Tidsplan og etapernes indhold

 Etape 2017:

• Installation af ny vaskelinje med nye energibesparende vaskemaskiner samt ind- og udladningssystem. Nye tilkørselsforhold til sterilcentralen med mulighed for bufferlager for urene case card vogne (vogne indeholdende udstyr til operationer).
• Ombygning af vaskeområdet inklusive installationer for nye vaskemaskiner, herunder indretning af nye faciliteter til forvask af instrumenter: vaskeborde med el, vand, medicinsk luft og afløb. Bord for ultralydsrensere mm.

Etape 2018:

• Indretning af nyt depot for sterile engangsartikler
• Indretning af modtageområde for engangsartikler og udpakningszone med slusefunktion.

Etape 2021-2022: Ombygning og renovering af blandt andet:

• Sterilt nedkølingsområde
• Sterilt område til pakning af case card vogne
• Ændring af autoklave placering
• Indretning af område for kontor og personale faciliteter.
• Implementering af sporbarhedssystem (T-dok eller lignende).

Udbud

Hospitalsenhed Midt har undersøgt markedet i forhold til, hvilke rådgivende ingeniørfirmaer, der kan løse opgaven omkring sterilcentralen. Det rådgivende firma Alectia blev valgt til at lave oversigten over de forskellige etaper. Hospitalet har valgt at arbejde videre med dette firma som rådgiver. Det er muligt, da rådgivningsdelen koster under 1,5 mio. kr., og dermed er under tærskelværdien for udbudspligt.

Det foreslås, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

Økonomi

Den samlede økonomi for etape 2017 er 8,3 mio. kr. Heraf finansierer ESCO-projektet 3,3 mio. kr. til vaskemaskiner. Anlægsbevillingen på 5 mio. kr. anvendes til renovering af vaskeområdet, hvor de urene operationsremedier kommer ind. Håndværkerudgifterne til dette projekt beløber sig til 3,8 mio. kr., mens udgifter til rådgivning, drift af byggeplads og øvrige omkostninger samlet er på 800.000 kr. De resterende 400.000 kr. er øvrige udgifter.

Finansiering fremgår af nedenstående tabel 1:

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden udgør rest på anlægspuljen 108 mio. i 2017.

Agenda 21 og totaløkonomi

Regionens designguides følges i det omfang, det er muligt. Der tages i valget af vaskemaskiner også hensyn til arbejdsmiljøet, f.eks. ved lavere støjniveau. Udskiftning af vaskemaskiner medfører et lavere energiniveau, mens udskiftning af belysning medfører en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Renoveringer af ventilationsanlæg forbedrer luftkvaliteten til gavn for de ansatte i Sterilcentralen. Last af vaskekurve til maskinerne automatiseres, så tunge løft reduceres.

Installation af en ny vaskelinje betyder, at der vil være væsentligt færre men mere effektive vaskemaskiner, som både er energibesparende og kræver mindre service og kontrol. Ombygningen betyder, at vaskeområdet vil være mere effektivt, idet arbejdsstationerne gøres lettere at rengøre. Derudover bevirker det, at arbejdsgangene bliver mere effektive, og at instrumenterne hurtigere bliver klargjort til næste operation.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte derudover den 21. december 2016 ESCO-projekter til Hospitalsenhed Midt. Heri blev fundet finansiering til renovering og tilpasning af ventilationsaggregater samt indkøbet af nye vaskemaskiner i sterilcentralen.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 4. kvartal 2016. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.

Der foreligger en kvartalsrapport for 4. kvartal 2016 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

Generelt

Projektafdelingens kompetencer i relation til projekteringsledelse

I forbindelse med beslutningen om at genudbyde rådgiverfunktionen på delprojekt 3 har "det tredje øje" erfaret, at projektafdelingen selv skal varetage projekteringsledelsen.

"Det tredje øje" anbefaler, at det overvejes, hvorvidt projektafdelingen bør tilføres yderligere ressourcer og kompetencer i relation til projekteringsledelse.

Svar fra projektafdelingen:

Styregruppen besluttede den 24. oktober 2016, på baggrund af bygherrerådgiverens anbefaling, at projektafdelingen skal varetage projekteringsledelsen i forbindelse med den videre projektering af delprojekt 3. Bygherrerådgiverens anbefaling bygger på en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige modeller for den videre projektering af delprojekt 3. Projektafdelingen anerkender "det tredje øjes" anbefaling og vil igennem projekteringen være opmærksom på, hvorvidt de rette kompetencer er til stede i projektafdelingen.

Akutcenter (delprojekt 2)

Udfordringer med projektafklaring

Jf. byggeledelsen, vvs- og el-entreprenøren, opleves der visse udfordringer i forhold til projektafklaring inden for de tekniske fag.

Risikoen ved den manglende projektafklaring inden for de tekniske fag er en reduceret fremdrift i byggeriet, hvilket medfører et pres på byggeriets samlede færdiggørelse. Desuden kan forholdet medføre udgifter for bygherre i form af forceringsomkostninger eller udgifter forbundet med forlænget byggetid.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet sikrer en effektiv proces for projektafklaring af forhold inden for de tekniske fag.

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen har sammen med byggeledelsen og bygherrerådgiveren afholdt dialogmøder med totalrådgiver vedrørende deres manglende projektafklaring. Dette for at sikre fremdrift i byggeriet. Totalrådgiver har på baggrund heraf tilført projektet flere ressourcer og helt konkret mandet op i forhold til de tekniske fag. Bygherre er blevet forelagt en ny bemandingsplan, hvoraf dette fremgår. Bygherren er generelt opmærksom på udfordringerne med projektafklaringen, også indenfor de tekniske fag, hvilket også er årsagen til, at projektafdelingen er i løbende dialog med totalrådgiver herom.

Projektafdelingen er enige med "det tredje øje" i, at alle de henvendelser, projektafdelingen modtager, skal håndteres rettidig, hvilket projektafdelingen også er opmærksom på.

Godkendelse af udførelsestidsplan

"Det tredje øje" har erfaret, at udførelsestidsplanen fortsat ikke er afstemt med entreprenørerne.

Dette medfører blandt andet en risiko for, at entreprenørernes eventuelle krav om tidsfristforlængelser, herunder ekstrakrav til forlænget byggepladsdrift eller forceringsomkostninger, ikke kan afvises grundet manglende detaljeringsgrad i den gældende udbudstidsplan.

"Det tredje øje" anbefaler, at det snarest sikres, at der foreligger en udførelsestidsplan, som er godkendt af entreprenørerne.

Svar fra projektafdelingen

Der foreligger en gældende procesplan (udførelsestidsplan), som er udført i samarbejde med de enkelte entreprenører. Udarbejdelsen er sket i forhold til LEAN principper, blandt andet Last Planner, hvor hele konceptet er at inddrage entreprenørerne og gøre brug af deres viden omkring det arbejde, de skal udføre. Efter der er opnået enighed om varighederne på de enkelte aktiviteter, er der lavet en procesplan, som efter en kommentering ved entreprenørerne er revideret og forankret hos parterne. Procesplanen er et dynamisk planlægningsværktøj, der løbende vil blive bearbejdet og optimeret, således at f.eks. forhindringer, der måtte opstå på den kritiske vej i byggeriet, kan adresseres. Den gældende procesplan ligger inden for rammerne af den overordnede udbudstidsplan. Kontraktuelt er udbudstidsplanen og den sanktionsgivende afleveringstermin fastholdt.

Ombygning (delprojekt 3)

Granskning af projektforslag

"Det tredje øje" har erfaret, at der mangler visse sammenhænge mellem projektforslagets budget og tegningsmateriale/arealoversigt. "Det tredje øje" anser projektforslagets budget og tegningsmateriale/arealoversigt for meget centrale dokumenter i relation til at vurdere projektets realiserbarhed og økonomiske rammer, hvorfor "det tredje øje" anser ovenstående manglende sammenhæng for kritisk.

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at projektforslagets budget er retvisende og i overensstemmelse med tegningsmateriale/arealoversigt.

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enige med "det tredje øje" i deres anbefaling og kan også forsikre, at budgettet for delprojekt 3 er retvisende, og det gældende tegningsmateriale er i overensstemmelse hermed.

På regionsrådsmødet i december 2016 blev der i forbindelse med indstillingen af projektforslaget for delprojekt 3, Ombygningen, gjort opmærksom på, at etage 10 ikke længere er en del af projektet, og at der i tegningsmaterialet derfor skulle ses bort fra denne. Indløsningen af etage 10 fra prioriterings- og besparelseskataloget blev besluttet på regionsrådsmødet i september 2016.

Under planlægningen af delprojekt 3 blev der på 13. etage i bygning 1 opført en life mock-up af to to-sengestue, to en-sengestuer samt et teamrum. Udgifterne hertil har hele tiden skulle afholdes af delprojekt 3.

Byggeudvalget har, efter regionsrådets godkendelse af projektforslaget i december 2016, besluttet ikke at renovere etage 12, men i stedet etage 13, da det har vist sig at være mere hensigtsmæssig i forhold til rokadeplanen. Ombygningen på etage 13 vil være den samme som på etage 12, og ændring er derfor økonomisk neutral. Projektforslaget er nu ved at blive tilrettet.  

De pågældende tegninger stemplet "foreløbig", som "det tredje øje" henviser til, skal udelukkende bruges i præsentationssammenhæng/som konklusionsplaner. Der er således ikke tale om tegningsmateriale i forbindelse med projektforslaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget opfordrede til at styrke den byggefaglige organisation.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2016.

For alle tre projekter gælder det, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Der er relativ stor usikkerhed knyttet til den økonomiske konsekvens af indeksreguleringen af kvalitetsfondsprojekterne, hvilket kan have betydning for projekternes økonomi. Det er beskrevet i projekternes risikorapporter.

Økonomiaftalen for 2017 betyder, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 er mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Projekternes oprindeligt planlagte byggetakter fastholdes. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

DNU

På DNU-projektet er de første kliniske afdelinger med patienter nu flyttet ind, og en række del- og underprojekter nærmer sig afslutning. Det generelle billede for disse delprojekter er, at der mangler de sidste slutregninger fra entreprenørerne og afklaring af de sidste ekstrakrav, før de endelige udgifter kan opgøres. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Der er modtaget indflytningstilladelse på N1 den 25. januar 2017, og afhjælpning af de resterende fejl og mangler pågår. Indflytning forventes påbegyndt i marts 2017. Med indflytningstilladelsen på N1 træder projektets nye reservestrategi i kraft. Kravet om centrale reserver på minimum 100 mio. kr. ophører dermed. I stedet anvendes en dynamisk model, hvor reservebehovet nedskrives i takt med projektets fremdrift.

Regionshospitalet Viborg

Der er kun to uafsluttede delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg. Byggeriet af Akutcentret skrider planmæssigt frem i henhold til den overordnede tidsplan. Projektet er generelt økonomisk udfordret af fejl og mangler i projektmaterialet. Projektafdelingen arbejder fortsat på at få de mange udfordringer med projektmaterialet håndteret.

Det er i december 2016 besluttet, at der vil blive foretaget et nyt rådgiverudbud med delt rådgivning, hvor Projektafdelingen skal stå for projekteringsledelsen. Sammen med projektforslaget er økonomi og tid fastlagt.

DNV-Gødstrup

For DNV-Gødstrup skrider arbejdet planmæssigt frem på byggepladsen. Råhus-projektet forløber planmæssigt, og i starten af 2017 er de første 100.000 kvadratmeter råhus færdigbygget. Entreprisen med klimaskærm (lukningsentreprisen) er forsinket i forhold til tidsplanen, men det forventes ikke at forstyrre den samlede fremdrift. Teknikhuset er i begyndelsen af 2017 klar til installation af fjernvarme-central.

Hovedprojektering af somatik i etape 3 (onkologi, neurologi mv.) er færdiggjort i løbet af kvartalet. I starten af 2017 er der afleveret projektforslag for landskabsprojektet (delprojekt 5).

Fjerde kvartal har også budt på en afslutning af arbejdet i Innovationsstalden. Innovationsstalden rives nu ned for at give plads til den kommende vej, der forbinder hospitalet med motorvejen fra Holstebro.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.    

På regionsrådsmødet den 26. oktober 2016 blev N1 projektets nye reservestrategi godkendt.

På regionsrådsmødet den 21. december 2016 blev projektforslaget for delprojekt 3 godkendt.

Der er udarbejdet en delaftale til hovedaftalen for samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College om samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet.

Aftalen vedrører universitetets og regionens samarbejde om professorer og akademiske koordinatorer.

Forskning og uddannelse er en fælles opgave for regionen og universitetet, og der er stor gensidig afhængighed i varetagelsen af opgaven. Regionen har det juridiske ansvar for forskningen i sundhedsvæsenet, og gennem tæt samarbejde og kombinationsansættelser med universitetet sikres det, at forskningsledelsen på alle niveauer har de rette formelle videnskabelige kvalifikationer for at kunne varetage forskningsledelsen.

Vedlagte aftale beskriver rammerne for Region Midtjyllands samarbejde med Aarhus Universitet om kombinationsansatte professorer og akademiske koordinatorer. Aftalen uddyber blandt andet opgaver og referenceforhold for hver af de beskrevne stillingskategorier og illustrerer, hvor den enkelte kombinationsansatte medarbejder er placeret i henholdsvis den regionale og den universitære ledelsesstreng. Aftalen erstatter den gældende professoraftale. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende aftale er, at aftaleteksten er præciseret og konsekvensrettet i forhold til beskrivelsen af regionens forskningsansvar, og at forskningsledelsesopgaven er blevet mere uddybende beskrevet.

Aftalen foreslås ligesom hovedaftalen for samarbejdet mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College godkendt som en interim-aftale gældende for 1½ år, idet der primo 2017 er igangsat en proces for nytænkning af hele samarbejdskonstruktionen, som kan få indvirkning også på de underliggende aftaler. Herudover vil en opdateret version af aftalen skulle indeholde en mere uddybende beskrivelse af uddannelsesopgaven for professorerne og de akademiske koordinatorer. Arbejdet med at formulere denne beskrivelse placeres i det nyetablerede Koordinationsudvalg for Uddannelse.

Det bemærkes, at aftalen er godkendt og underskrevet fra universitetets side.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget samtidig anbefaler, at der sættes større fokus på forskning i psykiatri.

Henrik Qvist og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 25. januar 2017: Godkendelse af hovedaftale for samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College om samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet.

Initiativet Cirkulær Byinnovation (CBi) skal hjælpe danske virksomheder til at udnytte forretningspotentialet i de stigende behov for bæredygtige byer. Der udvikles nye løsninger til cirkulært byggeri inden for temaerne genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser samt værdikædesamarbejder, som kan komme i spil både nationalt og internationalt. Et konsortium med CLEAN (energi- og miljø klyngeorganisation) i spidsen er operatør på initiativet.

Initiativet Cirkulær Byinnovation forener indsatser inden for cirkulær økonomi og byudvikling i regionsrådets og Vækstforums Vækstplan 2016-2020 (Den cirkulære by, Etablering af accelerator HUB, Byinnovation). Et konsortium med CLEAN (energi- og miljøklyngeorganisation) i spidsen er operatør på initiativet.

Formål

Cirkulær Byinnovation skal støtte virksomhederne i at realisere de økonomiske potentialer i cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Her har virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører i Region Midtjylland en stor mulighed for i fællesskab at skabe nye produkter og koncepter, som også kan anvendes i international sammenhæng og dermed føre til øget eksport.

Aktiviteter

Cirkulær Byinnovation gennemføres i to delprojekter.

Delprojekt 1, Efterspørgsel og forretningsudvikling udgøres af fire elementer:

Videnindsamling - Cirkulær Byinnovation Forum

Her samles viden om cirkulært byggeri og byudvikling for at skabe grundlaget for nye løsninger på de konkrete udfordringer for renovering og udvikling af fremtidens byer.

Der er tre temaer for arbejdet i Cirkulær Byinnovation Forum: Øget genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser, samt nye værdikædesamarbejder.

Nye produkter og koncepter - Cirkulær Byinnovation HUB ("center")

Her anvendes indsamlet viden og erfaringer i de tre temaer

1. Øget genanvendelse af materialer ved renovering og nedrivning af eksisterende byggemasse. Her skal blandt andet etableres en database med en række materialer ("bygning som materialebank") med det formål at gøre materialerne tilgængelige for udbydere og efterspørgere og dermed skabe et marked.
2. Øget anvendelse af nye materialer og byggeprocesser. Der udvikles beskrivelser og designprincipper, der sikrer, at nye byggematerialer sammensættes på nye måder, så de fra starten er designet til demontering og genanvendelse.
3. Skabe nye værdikædesamarbejder inden for cirkulær økonomi i erhvervslivet og det offentlige og på den baggrund udvikle nye cirkulære forretningsmodeller.

Et nationalt og internationalt marked - Cirkulær Byinnovation Scale ("skalering")

Løsningsmuligheder, koncepter og prospekter udviklet i Cirkulær Byinnovation HUB skal kobles på eksisterende og nye projekter i henholdsvis Region Midtjylland, New York og andre bymarkeder, for at kvalificere dem og skabe eksport.

Som led i Cirkulær Byinnovation etableres blandt andet en pulje hos operatøren, der skal medvirke til at øge efterspørgslen efter cirkulære økonomiske løsninger i Danmark. Mulige projekter i kommunerne i Region Midtjylland identificeres, etableres og faciliteres. Hvert projekt vil bestå af et samarbejde mellem blandt andet kommuner og virksomheder. Den nærmere udmøntning foretages i resultatkontrakt med operatøren.

I en markedsanalyse scorer New York højest på danske virksomheders konkurrenceevne målt på bl.a. virksomhedernes og regionens kompetencer, dansk repræsentation og netværk med bystyret samt markedsattraktivitet i form af forventet vækst og markedsadgang. Som eksempel er der stort behov for klimateknologiske løsninger og bystyret i New York har afsat knap 140 milliarder kr. til at sikre byen.

Kommunikation og synliggørelse - Cirkulær Byinnovation Platform

Her positioneres og kommunikeres det samlede projekt. Det sker blandt andet via konferencer, intern videndeling og ekstern formidling.

I Delprojekt 2, Cirkulær Byinnovation - Cirkulære Byggeløsninger etableres innovationssamarbejder mellem virksomheder (primært små og mellemstore virksomheder) og videninstitutioner for at skabe cirkulære byggeløsninger inden for en række områder, blandt andet digitale og teknologiske løsninger til genanvendelse og design af byggematerialer; integrerede planlægningsværktøjer og styresystemer. Innovationssamarbejderne kan tage afsæt i identificerede udfordringer og markedsbehov i delprojekt 1.

Effektkæde

Der forventes 150-200 virksomheder. Forventet output er fx rapport om potentialer i Region Midtjylland, koncept for bygninger som materialebank, fire nye forretningsmodeller og 4-5 eksportåbninger.

Økonomi

Initiativet finansieres med 19,3 mio. kr. af Region Midtjylland, 4,5 mio. kr. fra EU's Regionalfond, 3 mio. kr. fra private virksomheder og 6,5 mio. kr. fra kommuner og andre.

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på møde den 20. februar 2017.

Agro Business Park søger sammen med SEGES og Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (AU-DCA) om 6,5 mio. kr. til at gennemføre udviklingsprogram for bioøkonomi. Programmet skal hjælpe regionale små og mellemstore virksomheder til at udvikle og udnytte de store beskæftigelsesmæssige, forretningsmæssige og miljømæssige muligheder ved at udvinde værdistoffer fra biomasse.

Virksomhederne får hjælp til at udvikle ny teknologi, nye biobaserede produkter og nye serviceydelser. Græs har høj prioritet i programmet, fordi Danmark er i front med at udvikle en ny bæredygtig bioøkonomisk industri på basis af græs.  

Agro Business Park, SEGES og AU-DCA vil med baggrund i en regional bevilling gennemføre "Udviklingsprogram for bioøkonomi".  

Formål

Udviklingsprogrammets formål er at støtte de regionale små og mellemstore virksomheder i at få del i forretningsmulighederne ved at udvinde og videreforarbejde værdistoffer fra biomasse, særligt græs. Flere store danske virksomheder, investorer, vidensinstitutioner og interesseorganisationer investerer allerede nu i udvikling af ny industri baseret på raffinering af græs.

Fra græs kan der udvikles proteinfoder, der vil udfase importeret soja. Rester fra proteinproduktionen kan udnyttes til biogas og økologisk gødning, men også til fødevareingredienser og bioaktive stoffer.

Eksportpotentialet for protein fra græs er stort, da en ny EU-regulering for økologisk foder træder i kraft allerede i 2018.

En ny industri vil styrke landbrugets og agroindustriens konkurrenceevne og bidrage til at skabe nye jobs samt til at fastholde de mange tusinde arbejdspladser, der ligger inden for maskin-, energi- og fødevareindustri. Mange af disse arbejdspladser findes i landdistrikter i Midtjylland.

En bioøkonomisk industri baseret på græs vil få meget stor samfunds- og miljøøkonomisk værdi, fordi dyrkning af græs vil øge udbyttet fra den enkelte mark og kraftigt reducere udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Udslip af klimagasser og pesticidforbrug i landbruget vil også blive nedbragt.

Aktiviteter

Programmet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Skabe, udvikle og lede innovationssamarbejder om bioøkonomisk produktudvikling
   Målet med denne aktivitet er, at virksomheder videreudvikler teknologier til at presse værdistoffer ud af græsbiomasse, og at de udvikler fx foder, fødevareingredienser, helseprodukter samt medicin fra de fraktioner, som kommer ud af pressen. Målet indfries gennem innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner.
2. Udvikle, optimere, forbinde og dokumentere bioøkonomiske forretningsområder
   Målet med denne aktivitet er at sikre, at hele græsbiomassen udnyttes optimalt ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder, som kan bruge hinandens restprodukter. Målet er samtidig at skabe nye forbindelser mellem virksomheder, som arbejder med raffinering af forskellige biomasser, for at virksomhederne kan udvikle fælles produkter og løsninger. Målet indfries bl.a. gennem målrettede møder mellem virksomheder i forening med nationale og internationale investorer i industrielle produktionsanlæg.
3. Demonstrere, dokumentere og skalere kendt teknologi til ny bioøkonomisk produktion
   Målet med denne aktivitet er, at virksomheder fremviser kendt teknologi, som kan bruges til at introducere nye restprodukter i produktionen af biogas. Målet indfries gennem en række demonstrationsaktiviteter på biogasanlæg.

Effekt

På baggrund af udviklingsaktiviteterne inden for græs forventes minimum 12 virksomheder at udvikle et eller flere nye koncepter til markedet, herunder koncepter for biobaserede produkter, teknologier og serviceydelser. Derudover forventes 10 biogasanlæg at have implementeret kendt teknologi fra regionale små og mellemstore virksomheder, som udnytter nye rester af biomasse til biogas.

Programmet forventes at udgøre et grundlag for privat investering i et fuldskala raffineringsanlæg for græs og herefter udløse et langt større dansk erhvervspotentiale på tværs af energi-, foder-, fødevare- og maskinindustri.

Økonomi

Den samlede økonomiske bevilling til programmet allokeres med 10 mio. kr. fra "Bioøkonomi" og 2,5 mio. kr. fra "Erhvervsvækst SEP I" i Vækstplan 2016-2020. 

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum behandlede sagen på møde den 20. februar 2017.

Partnerskab for Vestkystturisme under selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme søger om støtte til at udvikle projektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" langs dens jyske vestkyst. Projektet skal som det første konkrete udviklingsprojekt i partnerskabet bidrage til udvikling af vestkysten som en samlet turistdestination. Projektet skal gennem et nyt og tæt samarbejde mellem aktørerne give turisterne nye og bedre oplevelser, hvor kultur og fødevarer/madoplevelser kobles. Projektet har fokus på fisk og skaldyr og på at fortælle turisterne om fiskeriet og dets historie.

Dansk Kyst- og Naturturisme har ved Partnerskab for Vestkystturisme søgt de tre vestdanske regioner om støtte til at gennemføre udviklingsprojektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser". Projektet er det første konkrete udviklingsprojekt under Partnerskab for Vestkystturisme, og det er en del af partnerskabets strategiske arbejde med destinationsudvikling.

Formål

Projektet har til formål dels at bidrage til, at vestkysten opleves som en samlet destination, og dels til at give turisterne nye og bedre sammenhængende kultur- og fødevareoplevelser gennem et tættere samarbejde mellem turismeaktører og kulturinstitutioner, som skaber nye kommercielle og salgbare produkter.

Baggrund og aktiviteter

Mange af de turister, der kommer på vestkysten, finder det attraktivt at færdes i fiskerihavnene og opleve den særlige atmosfære. Undersøgelser har vist, at turister ønsker bedre madoplevelser i ferien, og at de har interesse for områdets kultur og kulturhistorie.

Projektet skal give turisterne bedre oplevelser ved at synliggøre mulighederne for fx selv at fange fisk eller samle skaldyr, købe fisk og selv tilberede den. I forlængelse heraf synliggøres kystkulturen, fx fiskeriet på Nordsøen, strandinger m.m. på de lokale museer. Projektet imødekommer en efterspørgsel efter gode, autentiske fødevareoplevelser med de enkelte steders kultur. Projektet er med til at gøre op med opfattelsen af, at man ikke kan få god mad på vestkysten.

Aktiviteterne vil blive gennemført i et samarbejde mellem turisterhverv, turistdestinationer og kommuner med udgangspunkt i de lokale, stedbundne fortællinger om vestkystens kultur og fødevarer. Et centralt element i projektet er at udvikle nye samarbejder mellem de private aktører (havne, fiskebutikker, restauranter, turudbydere af havfiskeri osv.) og museer m.m., hvor der udvikles nye produkter og skabes grundlag for krydssalg og mersalg.

Med udgangspunkt i 10–12 udvalgte (fiskeri)byer på vestkysten samler projektet de kultur- og fødevarefortællinger, der kan være med til at give vestkysten en samlet identitet og bidrage til at fremstå som en samlet destination.

I samarbejdet med de mange aktører udvikler projektet kommercielle og salgsbare produkter, der er en del af en fælles fortælling af og om vestkysten. Projektet har fokus på oplevelser knyttet til fisk og skaldyr, men også fx kød fra lam og kvæg opdrættet i marsken eller klitlandskabet.

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

• Videnindsamling
• Identificering af lokaliteter (hot-spots) med mad- og kulturoplevelser
• Samling og udvikling af kultur- og fødevarefortællinger
• Etablering af samarbejde (værdikædesamarbejde) mellem aktører
• Forretningsudvikling.

Det er intentionen, at der i tilknytning til projektet gennemføres et rådgivningsforløb med en ramme på 1 mio. kr. blandt andet inden for produkt- og kvalitetsudvikling, markedsføring m.m. med deltagelse af en række af de deltagende virksomheder, såfremt der kan opnås medfinansiering fra Fiskeriprogrammet (FLAG) eller Landdistriktsprogrammet (LAG) og kommuner.

Projektet ligger i tråd med den regionale fødevareindsats' handlingsplan for Lokale Udviklingsplatforme, Engage Food, der blandt andet har fokus på oplevelsesøkonomi, nichemarkeder og "gastronomi". I "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" indgår der samarbejde med eksisterende fødevarenetværk og Engage Food. Desuden er projektet med til at supplere Region Midtjyllands status som Europæisk Gastronomi Region i 2017.

Effekt

Projektet vil skabe en række resultater i form af nye samarbejder mellem private og offentlige aktører, nye produkter og en øget afsætning og salg.  

Økonomi

Der søges i 2017 om 400.000 kr. i tilskud fra Region Midtjylland fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Der er i den regionale turismehandlingsplan, godkendt af Vækstforum den 15. juni 2016, afsat en ramme på 3 mio. kr. til udvikling af indsatsområdet fødevarer og turisme.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet koordinerer den geografiske placering og kapaciteten af den forberedende voksenundervisning i regionen for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Koordineringen sker på baggrund af, at voksenuddannelsescentrene sammen med deres driftsoverenskomstparter meddeler, hvordan det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning ser ud i regionen. Administrationen vurderer, at det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning i 2017 opfylder lovkravet til udbud af den forberedende voksenundervisning.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene (VUC) og andre udbydere indsatsen af forberedende voksenundervisning i regionen. Koordineringen vedrører både den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle berettigede. Forberedende voksenundervisning omfatter undervisning i dansk trin 1-4 og matematik trin 1-2, hvor undervisningsniveauet på første trin svarer til grundskolens 3.-5. klasse, og sidste trin svarer til grundskolens 9. klasse.

VUC skal sammen med driftsoverenskomstparter sikre, at alle berettigede kan modtage forberedende voksenundervisning inden for en rimelig geografisk afstand. Ved rimelig geografisk afstand forstås, at man højst må have 30 km til VUC. Er der længere, må man højst have 75 minutters transporttid med det offentlige.

Mindst fire gange om året udbydes forberedende voksenundervisning i alle fag og på alle trin af mindst to udbydere inden for det naturlige geografiske område. Derfor skal alle VUC'er indgå driftsoverenskomst om udbud af forberedende voksenundervisning i dansk og matematik med mindst én ekstern partner, som kan være et oplysningsforbund, en erhvervsskole eller lignende.

Region Midtjylland er inddelt i 10 VUC-dækningsområder, hvor der udbydes forberedende voksenundervisning. Der er vedlagt et bilag fra VUC'erne og deres driftsoverenskomstparter med en oversigt over udbud af forberedende voksenundervisning gældende for 2017. Af oversigten fremgår det, at alle VUC'er lever op til kravet om driftsoverenskomst med mindst én ekstern partner, ligesom alle fag udbydes på alle trin fire gange i 2017. Det er derfor administrationens vurdering, at der med de indgåede driftsoverenskomster er et tilstrækkeligt udbud af forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland i 2017.

Udviklingen i antallet af kursister

I 2008 vedtog regionsrådet et regionalt måltal på 9.000 kursister årligt, som skulle nås i 2015. Tallene for 2015 er nu tilgængelige og viser en positiv udvikling, idet måltallet er blevet indfriet med 12.000 kursister årligt, altså 3.000 flere kursister end det opstillede mål. Vedlagte notat sammenstiller tal fra 2007-2008 med tal fra 2015 for kursister, som har benyttet den forberedende voksenundervisning.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og professionshøjskolen VIA University College danner ramme for det løbende samarbejde mellem parterne. Den første udgave af partnerskabsaftalen blev udarbejdet i 2010, og der er nu udarbejdet en revideret udgave for perioden 2017-2020. Aftalen danner blandt andet ramme for den samarbejdsaftale om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet, der netop er indgået mellem Aarhus Universitet, VIA University College og Region Midtjylland.

I slutningen af 2010 blev der indgået en partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Professionshøjskolen VIA University College (VIA UC), som danner ramme for det løbende samarbejde mellem parterne.

Aftalen danner ramme for flere forskellige perspektiver af samarbejdet mellem parterne.

• For det første er aftalen en ramme for samarbejdet ud fra et regionalt udviklingsperspektiv.
  Her er der særligt fokus på opgaven med at fremme vækst og udvikling i hele regionens geografiske område, blandt andet gennem uddannelse af borgerne, så virksomhederne har medarbejdere med de kompetencer, de har brug for.
• For det andet er aftalen en ramme for samarbejdet ud fra et uddannelsesperspektiv.
  Her er der særligt fokus på, at Region Midtjylland som arbejdsgiver har brug for, at både de nuværende og kommende medarbejdere har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage opgaverne.
  Region Midtjylland som virksomhed er også et stort uddannelsessted, der stiller praktik til rådighed for VIA UC's uddannelser, især på sundhedsområdet.

I partnerskabsaftalen er der forudsat, at aftalen evalueres og revideres efter en periode på to år, men revisionsarbejdet har været udsat for at afvente færdiggørelsen af dokumentet "Grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region" – et fælles dokument mellem VIA UC, KKR Midtjylland, FTF Midtjylland og Region Midtjylland. Partnerskabsaftalen skal ses i sammenhæng med dette grundlag for samskabelse.

Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og VIA UC danner ramme for den netop indgåede samarbejdsaftale om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Aarhus Universitet, VIA UC og Region Midtjylland. Det samme gælder for den partnerskabsaftale, der er mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Hovedelementer i partnerskabsaftalen

Målet med revision af partnerskabsaftalen har været at styrke det strategiske fokus i samarbejdet. Det sker blandt andet i lyset af parternes aktuelle strategier, herunder det grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling, som er nævnt ovenfor, regionens vækst- og udviklingsstrategi og tilhørende uddannelsespolitik fra 2015 og regionens politik for grunduddannelse fra 2016.

Formålet med partnerskabsaftalen er at øge det gensidigt forpligtende samarbejde mellem de to organisationer. Aftalen skal ses som en fælles strategisk ramme for et tættere, mere koordineret og fleksibelt samarbejde mellem Region Midtjylland og VIA UC. Det er intentionen at styrke sammenhængskraften mellem de to organisationer og løfte løsningen af de fælles samfundsopgaver, hvor begge parter er dagsordenssættende.

I den reviderede aftale er der blandt andet lagt vægt på, at udviklingen i samfundet i stigende grad kalder på kompetencer, der understøtter samarbejde på tværs af fag og organisatoriske skel. Desuden er der indarbejdet et styrket fokus på behovene hos borgere og brugere.

Der er formuleret følgende strategiske fokusområder:

• Uddannelsernes kvalitet og relevans
• Forskning, udvikling og innovation
• Efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling
• Globalisering og internationalt samarbejde.

Partnerskabsaftalen skal gælde for en fireårig periode fra 2017-2020 med en evaluering efter to år.

For at understøtte opfølgningen på partnerskabsaftalen har der hidtil været etableret et koordinationsudvalg med repræsentanter fra de to organisationers direktioner. Det er målet, at samarbejdet fremover skal styrkes på flere niveauer, både det politiske, det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. På strategisk niveau lægges der op til, at det nuværende koordinationsudvalg erstattes af en styregruppe, der kontinuerligt skal monitorere samarbejdet. Styregruppen skal bestå af relevante personer fra de to organisationers strategiske ledelsesniveau og ledes i fællesskab af en direktør fra VIA UC og en koncerndirektør fra Region Midtjylland.

Partnerskabsaftalen har været behandlet i bestyrelsen i VIA UC den 30. januar 2017 og blev her godkendt.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Bente Nielsen har henvendt sig med et spørgsmål vedrørende regional indsats mod mikroplast.

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har ved mail af 12. februar 2017 anmodet om en drøftelse af forslag om regional indsats mod mikroplast.

"Vi har ikke altid tænkt på, hvor mange produkter der indeholder mikroplast. Selv skyndte jeg mig at bytte engangskarklude ud med bomuldskarklude. Man kan selv strikke dem, eller købe dem. Det er jo bare ét lille skridt, man som borger kan gøre.

Det offentlige skal også på banen.

Vi er storforbrugere, der udover at købe ind, også skal være med til at stille krav til de produkter, vi bruger og deres påvirkning af miljøet.

Vi har allerede en grøn politik og indkøbspolitik. Vigtige skridt i den rigtige retning. Og det er det, vi gerne vil gøre endnu bedre. Derfor foreslår SF, at der udarbejdes retningslinjer, så vi medvirker til arbejdet mod mikroplast.

Konkret foreslår SF:

At regionens indkøbspolitik i tillæg fremover skal have fokus på mindskning af udledningen af mikroplast bl.a. gennem

• at der fremover ikke vil blive indkøbt produkter, hvor der er tilsat mikroplast, som kan frigives til miljøet (fx cremer, rengøringsmidler og lignende og fx gennem at stille krav til at produkterne er svanemærkede)
• at der fremover ikke vil blive indkøbt produkter, som gennem slid medfører afgivelse af mikroplast til miljøet, i de tilfælde hvor der er andre muligheder, som f.eks. ved at der fremover ikke indkøbes karklude indeholdende plastmateriale
• at indkøbsafdelingen i øvrigt arbejder videre med krav til udbud, der mindsker udledningen af mikroplast.

At regionen via anskaffelser til kollektiv trafik, ved anlæg og byggerier er opmærksom på eventuelle problemer med udledningen af mikroplast, undersøger og præsenterer alternativerne, og at det indgår som en parameter, når der indhentes tilbud."

Notat vedrørende mikroplastik er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Godkendelse af rammerne for den politiske behandling af budget 2018.

Der er udarbejdet et forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen af budget 2018. Der er en tidsplan for den politiske behandling af budget 2018, en tidsplan for inddragelsen af MED-systemet i budgetlægningsprocessen samt en kort beskrivelse af gennemgående temaer i budgetlægningen.

De vigtigste datoer for den politiske behandling af budget 2018 er følgende:

• 22. maj budgetseminar
• 15. og 23. august 1. behandling af budget 2018 i forretningsudvalg og regionsråd
• 4. september budgetforligsdrøftelser
• 19. og 27. september 2. behandling af budget 2018 i forretningsudvalg og regionsråd.

Et vigtigt tema i budgetlægningen bliver en fortsat udvikling og konsolidering af arbejdet med målbilleder i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget 2016 og regnskab for 2016 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2016 til 2017. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

Anlægsområdet er opdelt i fire finansielle kredsløb: sundhedsområdets almindelige anlægsramme, socialområdet, regional udvikling og kvalitetsfondsprojekterne.

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2016 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

Tabellen viser det oprindelige budget 2016, det korrigerede anlægsbudget for 2016 samt regnskab 2016 for de fire kredsløb.

* Det korrigerede budget indeholder overførsler fra 2015 på i alt 437,1 mio. kr., tillægsbevillinger til salg af ejendomme på 4,0 mio. kr. og reducerede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne på i alt 182,8 mio. kr.

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2016 til 2017 i alt 302,9 mio. kr. Der har på flere anlægsprojekter været mindreforbrug, som skyldes betalingsforskydninger henover årsskiftet og forsinkelser både i planlægningen og udførelsen af anlægsprojekterne. Samtidig afsluttes en række anlægsprojekter, hvor mindreforbruget kan prioriteres på ny.

De større overførsler af rådighedsbeløb på sundhedsområdet vedrører:

• På DNU og Partikelcentret er der forsinkelser på flere af bevillingerne. Der overføres uforbrugte rådighedsbeløb for i alt 142,5 mio. kr.
• Der er større overførsler på Hammel Neurocenter, Trygfondens Familiehus på 20,9 mio. kr., Præhospitalets nye kontrolrum med 25,1 mio. kr. og medicoteknisk udstyr med 18,2 mio. kr.
• Øvrige betalingsforskydninger udgør i alt 96,7 mio. kr. fordelt på en lang række anlægsprojekter.

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 16,2 mio. kr. fra 2016 til 2017.

For regional udvikling overføres et merforbrug til letbanetilskud på 2,8 mio. kr. fra 2016 til 2017, som skyldes en betalingsforskydning henover årsskiftet.

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb i 2016 til udgifter på 115,9 mio. kr. samt afvigelse på rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter i 2016 på 199,6 mio. kr. Der er større afvigelser på flere af kvalitetsfondsprojekternes igangværende anlægsprojekter. Fremdriften fremgår af opfølgningen på Kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2016, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.  

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2017 og bevillingsændringer på anlægsprojekter vedrørende afslutningen af regnskab 2016.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der har de seneste år været et fald i efterspørgslen på lægeboliger i Silkeborg og Viborg. De overskydende boliger ønskes afhændet, dog undersøges der parallelt med salgsforberedelser, om boligerne kan overgå til anden regional anvendelse.

Hospitalsenhed Midt har gennem de seneste år dokumenteret en mindre efterspørgsel på deres lægeboliger og har på baggrund heraf ønske om, at de overskydende og dårligste af boligerne afhændes. I henhold til overenskomsten for Yngre Læger kan boliger, der har været ubenyttede i et år, nedlægges som forpligtigede lægeboliger.

Boligerne i Ll. Sct. Mikkelsgade nr. 11, Viborg er beliggende overfor Psykiatrien i Søndersøparken og er opdelt i ejerlejligheder. Opgangene 5, 7 og 9 er privatejede, mens opgangene 13, 15 og 17 bibeholdes som lægeboliger. Placering fremgår af vedlagte kortbilag.

Boligerne på Vibevej 1 og 3 i Silkeborg er beliggende på en fælles matrikel med to andre blokke, der ligeledes indeholder lægeboliger. Som led i et frasalg vil der skulle ske en udstykning. Beliggenheden er ikke umiddelbart op ad hospitalet, hvilket vurderes som en fordel i salgsøjemed. Placering er vist på vedlagte kortbilag.

Det undersøges pt., om psykiatri- eller socialområdet evt. kan gøre brug af boligerne. Dette sker parallelt med salgsforberedelser for at mindske en tomgangsperiode og de deraf følgende udgifter.

Indstillingen blev vedtaget.

Bente Nielsen var inhabil og deltog ikke i drøftelsen.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger nu et anlægsregnskab for ombygning af Bækketoften i Hedensted til 22 boliger til borgere med autisme og svær udviklingshæmning.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,395 mio. kr.

Regionsrådet gav den 28. januar 2015 anlægsbevilling til ombygning af Bækketoften i Hedensted. Byggeriet af de 22 boliger med 11 mindre aktivitetsrum i tilknytning hertil blev afleveret i sommeren 2016, og beboerne flyttede ind i august 2016. Målgruppen for Bækketoften er borgere med autisme og svær udviklingshæmning kombineret med yderligere udfordringer i form af blandt andet psykiatriske diagnoser.

Efter aflevering af bygningerne blev udearealerne anlagt i efteråret 2016. Specialområdet for Autisme fik en større donation fra A.P. Møller Fonden til anlæggelse af udendørs aktivitetsarealer for botilbuddets beboere, og arbejdet hermed blev afsluttet i december 2016.

Som det fremgår af tabel 1, udviser anlægsregnskabet et mindreforbrug på 0,395 mio. kr. Det indstilles, at mindreforbruget på 0,395 mio. kr. i forbindelse med overførselssagen overføres til socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 24. februar 2017 bedt regionsrådet forholde sig til Statsrevisorernes beretning for så vidt angår indhold, konklusioner og bemærkninger – herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, beretningen giver anledning til.

Generelt finder Rigsrevisionen, at Region Midtjylland har forvaltet området vedrørende løn til administrative chefer og lægelige chefer i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

Rigsrevisionen gennemførte i foråret 2016 en lønrevision i to regioner - herunder Region Midtjylland. I efteråret 2016 valgte Rigsrevisionen på baggrund af disse lønrevisioner at tage initiativ til at undersøge alle regioners forvaltning af løn til administrative og lægelige chefer.

I december 2016 kom Rigsrevisionens foreløbige udkast til beretning, hvortil Region Midtjylland den 23. december 2016 fremsendte en række bemærkninger. Den endelige beretning, hvori Rigsrevisionen har taget en stor del af Region Midtjyllands høringsvar til efterretning, er rundsendt til regionsrådet den 22. februar 2017.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 24. februar 2017 bedt regionsrådet forholde sig til Statsrevisorernes beretning for så vidt angår indhold, konklusioner og bemærkninger – herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, beretningen giver anledning til.

Statsrevisorernes beretning indeholder fem hovedpunkter:

• Overenskomst- og tjenestemandsansatte chefers faste løn
  Region Midtjylland har forvaltet den faste løn til overenskomst- og tjenestemandsansatte chefer i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
• Kontraktansatte chefers faste løn
  Rigsrevisionen har gennemgået en række aftalte kontraktforbedringer i de individuelle kontrakter. I alle tilfælde er der i Region Midtjylland modregnet korrekt i kontrakttillægget. Således har Region Midtjylland som eneste region ikke fået bemærkninger vedrørende kontraktansatte chefers faste løn.
• Åremålsansatte chefers/lægelige chefers faste løn
  Region Midtjylland anvender åremålsansættelser i meget begrænset omfang. Region Midtjylland har forvaltet den faste løn til åremålsansatte chefer i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
• Chefers merarbejde
  Region Midtjylland anvender kun godtgørelse for merarbejde til lægelige chefer i meget begrænset omfang. Rigsrevisionen finder, at Region Midtjylland har forvaltet merarbejde i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
• Chefers resultatløn
  På baggrund af Region Midtjyllands høringssvar pr. 23. december 2016 har Rigsrevisionen i den endelige beretning denne bemærkning til anvendelse af resultatløn:
  "Rigsrevisionen konstaterer, at Region Midtjyllands forvaltning af resultatløn er i overensstemmelse med aftalegrundlaget, men finder at regionen bør overveje, om resultatlønsaftalerne er tilstrækkeligt ambitiøse."

Bemærkningerne fremgik også af afrapporteringen vedrørende Region Midtjylland i juni 2016, og direktionen har på den baggrund allerede iværksat et arbejde med revision af regionens resultatlønsaftale, så den involverer opgaven med at leve op til det politisk vedtagne målbillede for Region Midtjylland.

Udkast til "Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om regionernes forvaltning af løn til chefer" er vedlagt. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det store fokus på det tværsektorielle samarbejde om borgere og patienter foreslås det, at der gives mulighed for, at tværsektorielle teams kan komme i betragtning som modtagere af Initiativprisen og Smartprisen.

Den 1. marts 2017 blev der åbnet for at indstille løsninger til Initiativprisen og Smartprisen 2017.

Qua det store og vigtige tværsektorielle arbejde, som foregår alle steder, foreslås det, at de to priser fremadrettet  kan have tværsektorielle teams som mulige modtagere.

I kriterierne for at vinde Initiativprisen står der: Løsningen skal give værdi for borgerne. Bedre og mere sammenhængende forløb indenfor regionens grænser eller på tværs af sektorer. 

I kriterierne for at vinde Smartprisen står der: En velfungerende løsning fra ét sted er blevet omsat til ny praksis et andet sted. Løsningen kan for eksempel være en anden arbejdsgang, en anden organisering, anvendelse af ny teknologi eller anden samarbejdsmodel på tværs af enheder og organisationer.

Hvis et tværsektorielt team vinder, skal beløbet, de vinder, anvendes i deres fælles arbejde i teamet. Der er ikke mulighed for, at beløbet kan deles op og anvendes af parterne hver for sig.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udgifterne til tilskudsmedicin i 2016 er stort set uændrede sammenlignet med 2015, mens forbruget af hospitalsmedicin (jf. apotekstal) er steget med 90 mio. kr. fra 2015 til 2016.

I forhold til forbruget af hospitalsmedicin har Region Midtjylland haft en procentvis højere vækst end de øvrige regioner, mens Region Midtjylland har haft den mindste procentvise vækst i indkøbet af hospitalsmedicin fra 2015 til 2016 (jf. Amgros). Forskellene i indkøb på tværs af regionerne vurderes at skyldes forskellige indkøbsstrategier til lageropbygning.

I det følgende gennemgås udviklingen efter 4. kvartal 2016 inden for områderne tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er i 2016 stort set uændrede sammenlignet med 2015, idet udgiften ender på 0,3 mio. kr. lavere end året før.

Dette dækker dog over større udsving på udvalgte områder.

På områderne diabetes-, smerte-, og blodfortyndende medicin ses sammenlagt udgiftsstigninger på knap 44 mio. kr. Udgiftsstigningen vedrørende blodfortyndende lægemidler skyldes en ændring i anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin medio 2016.

På områderne antidepressive, antipsykotika, KOL/astma og epilepsimedicin falder udgifterne derimod. Udgiftsfaldet på disse lægemidler er på ca. 44 mio. kr. Udgiftsfaldet på epilepsimedicin skyldes blandt andet en særlig indsats i Region Midtjylland for korrekt ekspedition fra de private apoteker af lægemidlet Lyrica. Helårsbesparelsen for denne indsats vurderes at være på omkring 10-12 mio. kr. i 2017.

ADHD

På et temamøde afholdt for regionsrådet i februar 2016 blev ADHD og behandlingsniveauet i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner drøftet. Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at blandt andet indførelse af behandlingspakker på lidt længere sigt vil skabe en større ensartethed i behandlingsniveau på tværs af regioner. Regionsrådet har på et møde i september 2016 ønsket, at Det midlertidige udvalg vedrørende medicin på et kommende temamøde i regionsrådet orienterede om udvalgets fokus, blandt andet på ADHD-medicin. Der må forventes nogen implementeringstid, og det vurderes derfor, at et opfølgende temamøde om dette emne er relevant om 1-2 år.

I den mellemliggende periode iværksættes et projekt, der sætter større fokus på det tværsektorielle perspektiv i behandling af patienter med ADHD.

Som det fremgår af nedenstående figur ses en stigning i antal patienter, der behandles i almen praksis.

Antal patienter i behandling med ADHD lægemidler fordelt på sektor

i perioden 1. kvt. 2014-4.kvt. 2016

.

Behandlingsforløb indenfor området ADHD opstartes af speciallæge i psykiatri, mens det som oftest er de praktiserende læger, der varetager vedligeholdelsesbehandlingen. Overtagelse af vedligeholdelsesbehandlingen forudsætter, at en speciallæge i psykiatri har udarbejdet en vedligeholdelsesplan. En vedligeholdelsesplan kan f.eks. indeholde oplysninger om lægemiddelvalg og varighed af behandlingen. Det er denne overdragelsesproces, der kortlægges nærmere. Det bemærkes, at der vil blive behov for indhentning af særlige tilladelser, hvis kortlægningen kræver anvendelse af journaloplysninger.

Hospitalsmedicin

Der var en vækst i forbruget af hospitalsmedicin på 90 mio. kr. fra 2015 til 2016 (ifølge apotekstal). Væksten må blandt andet ses som følge af implementering af nye behandlinger. Hertil bemærkes, at det også indgår, at udgifterne til en række dyre lægemidler falder i takt med, at nye behandlinger indføres.

Vedlagte rapport gennemgår udviklingen i udgifterne (forbrugstal) til hospitalsmedicin efter 4. kvartal i 2016. I rapporten sammenlignes forbruget i 2016 med forbruget i 2015. De fem regioner har oplevet en vækst i perioden. I Region Midtjylland er udgiften steget med 4,8 %. Region Hovedstaden har haft en mere beskeden vækst, svarende til 0,6 %, mens Region Syddanmark har haft en vækst på 3,7 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 5,2 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 2,1 %.

I vedlagte rapport gennemgår Amgros udviklingen fra 2015 til 2016 i regionernes indkøb af medicin. I Region Midtjylland er der en vækst i indkøbet af medicin på 2,2 %, hvilket er den laveste vækst blandt regionerne. De tilsvarende tal for de øvrige regioner er 4,5 % i vækst for Region Hovedstaden, 3,2 % for Region Syddanmark, 4,4 % for Region Nordjylland og 3 % for Region Sjælland. Som også Amgros anfører, så vurderes forskellene at være et udtryk for forskellige indkøbsstrategier i regionerne i forhold til lageropbygning.

Det fremgår af vedlagte rapport, at Region Midtjylland overordnet lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på en række udvalgte terapiområder. Det bemærkes, at analysegruppen på medicinområdet kan gå i dialog med relevante afdelinger i tilfælde, hvor der kan være behov for at afklare spørgsmål om implementering af de nationale anbefalinger.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende det nære sundhedsvæsen anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og de 19 kommuner har fået opdateret Energiregnskaberne, som med de nye tal viser, at andelen af vedvarende energi i regionen fortsat stiger, og at det regionale mål om 50 % vedvarende energi i 2025 opfyldes med en fortsat indsats.

I februar 2017 blev Region Midtjylland officielt anerkendt som ”Covenant Regional Coordinator” for ”Borgmesterpagten”, der er en global frivillig ordning for opgørelse af energi- og CO₂-regnskaber.

Region Midtjylland har siden 2007 udarbejdet energiregnskaber sammen med kommunerne hvert andet år. Regnskaberne er netop opdateret med nye tal (2015-data). Formålet er både at måle fremdriften i omstilling til mere vedvarende energi samt CO₂-udledningen i Region Midtjylland og kommunerne og at planlægge fremadrettede indsatser. Det er blandt andet et vigtigt redskab i forhold til implementering af den strategiske energiplanlægning i 'midt.energistrategi'. Regnskaberne indgår som et væsentligt værktøj i regionens samarbejde med kommunerne på energiområdet, hvor regionen som facilitator og koordinator bidrager aktivt til udvikling og initiering af fælles indsatser.

Når vi det regionale mål om 50 % vedvarende energi i 2025?

Det nye regnskab viser for Region Midtjylland samlet, at andelen af vedvarende energi fortsat stiger, og at den nu udgør 36 % af det samlede energiforbrug (inkl. varme, el, industri og transport). En fremskrivning til 2025, hvor det forudsættes, at omstillingen sker i samme tempo, som er realiseret fra 2007-2015, viser, at vi i 2025 lige akkurat når 50 % vedvarende energi i regionen, som er målet i den regionale Vækst- og udviklingsstrategi.

Stor forskel mellem kommunerne

Energiregnskaberne viser fortsat store forskelle mellem kommunernes andel af vedvarende energi. Det skyldes forskelle i geografi, historie og politisk ambitionsniveau. Samsø har den højeste andel af vedvarende energi, mens Aarhus og Silkeborg har den laveste. Både Aarhus og Silkeborg er i gang med store investeringer (omstilling til biomasse på kraftvarmeværkerne i Studstrup og Lisbjerg samt verdens største solvarmeanlæg i Silkeborg), som vil øge deres andel af vedvarende energi betydeligt i den næste opgørelse.

Figuren viser andelen af den vedvarende energi, der anvendes, i forhold til det endelige energiforbrug, som forbruges i kommunen. Figuren viser ikke den vindkraft, der eksporteres ud af kommunen, fordi regnskabet er opgjort efter Energistyrelsens vejledning. Medregnes el-eksporten og dermed eksporten af vind, bliver andelen af vedvarende energi højere i nogle kommuner, fx 69 % i Lemvig, 59 % i Ringkøbing-Skjern, 88 % på Samsø og 60 % i Struer.

Biomasse og vindkraft

Den vedvarende energi, som er implementeret i regionen i dag, består primært af biomasse på fjernvarmeværkerne og vindkraft på land og i mindre omfang af organisk affald, biogas og solceller/solvarme. En af udfordringerne for de kommende år bliver, at vindkraft på land vil være faldende, da mange møller er ved at være nedslidte, og der ikke sættes tilsvarende nye op. Både opførelse af nye biogasanlæg og omstilling af fjernvarmeværkerne til vedvarende energi vil fortsætte med de investeringer, der allerede er vedtaget/i gang. Den store udfordring bliver fortsat at få mere vedvarende energi på transportområdet.

Region Midtjylland som ”Regional Coordinator” for Borgmesterpagten 

Borgmesterpagten er iværksat af Europa-Kommissionen i 2008. Det er en europæisk bevægelse for lokale og regionale myndigheder, som frivilligt forpligter sig til at opfylde og gå længere end EU’s mål for CO₂-reduktion. Der er p.t. 7.194 underskrivere af borgmesterpagten, som dermed har forpligtet sig til bl.a. at indberette data for deres indsats hvert andet år.

I Region Midtjylland har 13 af kommunerne underskrevet borgmesterpagten. Sammen med energiregnskaberne leverer Region Midtjylland også de data, som kommunerne skal bruge til borgmesterpagt-indrapporteringen.

Region Midtjylland blev den 9. februar 2017 godkendt som ”Covenant Regional Coordinator” af sekretariatet for Borgmesterpagten. Regionale koordinatorer forpligter sig til at yde strategisk vejledning samt finansiel og teknisk bistand vedrørende bæredygtig energi til underskriverne i deres område. Opgaver som Region Midtjylland allerede i dag løser, bl.a. gennem energiregnskaber og strategisk energiplanlægning sammen med kommunerne.

Som regional koordinator får regionen mulighed for at styrke rollen som koordinator for borgmesterpagtkommunerne i Region Midtjylland og at blive mere synlig i forhold til EU-kommissionen og flere europæiske aktører og mulige samarbejdspartnere.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til direktionen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.