Regionsrådet 27. september 2017 (Referat)
Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.
Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007
Regionsrådet
- Udvalg: regionsrådet
- Mødedato: 27. september, 2017 kl. 13:00
- Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Alle medlemmer var mødt undtagen Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde, der havde meldt afbud.
I stedet deltog stedfortræderne Egon Grandahl, Jacob Isøe Klærke, Palle Quistgaard og Lone Blume
Bent Dyrvig forlod mødet kl. 15.40 under behandlingen af punkt 20.
Mødet blev hævet kl. 16.20.
Pkt. tekst
- 1. 2. behandling af budget 2018
- 2. Mulig overdragelse af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til Region Midtjylland
- 3. Godkendelse af permanent placering af 32 særlige pladser i psykiatrien
- 4. Principgodkendelse af Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune
- 5. Rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (udviklingsstrategi og styringsaftale)
- 6. Godkendelse af planer for parkering på Regionshospitalet Viborg
- 7. DNU: Bevilling til solcelleanlæg samt udmøntning fra projektets risikopulje
- 8. Regionshospitalet Viborg: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2017
- 9. DNU: "Det tredje øje"-rapport for 2. kvartal 2017
- 10. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2017
- 11. Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2017
- 12. Dansk Center for Partikelterapi: Kvartalsrapport for 2. kvartal 2017
- 13. DNV-Gødstrup: Delprojekt 11 færdigprojektering og udbud af fast inventar
- 14. Fordeling af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning
- 15. Godkendelse af kommissorium for tværfaglige specialeråd
- 16. Bevillingsændring til renovering af lægeklinikker i Grenaa Sundhedshus
- 17. Tilbageførsel af bevilling vedrørende kliniklokaler på Skive Sundhedshus
- 18. Ændring af navn og styrelsesvedtægter for Specialområde Kommunikation og Undervisning
- 19. Fremtidens Transport
- 20. Besvarelse til Finansministeriet angående input til en sammenhængsreform for den offentlige sektor
- 21. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedrørende puljemidler til psykiatrien
- 22. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om et midlertidigt udvalg vedrørende kollektiv trafik
- 23. Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi
1. 2. behandling af budget 2018
Resume
Hermed fremlægges forslag til budget 2018 til regionsrådets 2. behandling.
Den 4. september 2017 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Leif Lund (uden for partierne).
Budgetforslag 2018 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2018, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 23. august 2017.
Forretningsudvalget indstiller,
at | budget 2018 godkendes, |
at | der i budget 2017 foretages en bevillingsændring på 38,5 mio. kr. som følge af budgetforliget, |
at | investeringsplan 2017-2026 inklusiv heraf følgende tilpasninger i allerede afgivne bevillinger godkendes, og |
at | administrationen bemyndiges til at foretage justeringer af social- og specialundervisningsområdets budget frem til publiceringen af regionens budget. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Den 4. september 2017 blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Leif Lund (uden for partierne).
Budgetforlig 2018 er en del af budgetbemærkningerne, der er vedlagt. Budgetbemærkningerne er tilrettet efter behandlingen i Forretningsudvalget. Der er blevet rettet nogle mindre fejl.
Budgetforslag 2018 er udarbejdet på baggrund af budgetforlig 2018, regionsrådets 1. behandling samt alle beslutninger til og med regionsrådets møde den 23. august 2017.
Budgetforliget indeholder en økonomisk hjælp til Aarhus Universitetshospital. I 2017 tilføres Aarhus Universitetshospital i alt 38,5 mio. kr. til dækning af udgifter til sterilområdet på 30 mio. kr. og til udskydelse af energilån på 8,5 mio. kr. Aarhus Universitetshospital tilføres engangsmidler i 2017 på 38,5 mio. kr. fra Fælles udgifter og Indtægter – pulje til overførsler mellem årene.
Sundhedsområdet
Drift
Sundhedsområdets nettodriftsbudget er på 24.040 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2018 fastsatte udgiftsramme.
Anlæg
Investeringsplan 2017-2026 er vedlagt.
Finansielle poster
Region Midtjylland har fået svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende ansøgning til lånepulje på 650 mio. kr. til refinansiering af afdrag i 2018. Region Midtjyllands andel af puljen er på 212,0 mio. kr. I forslag til budget 2018 til 1. behandlingen var der forudsat lån til afdrag på 162,8 mio. kr.
Ændringen af lån til afdrag betyder, at budget 2018 på sundhedsområdet giver et mindre træk på kassen end forudsat ved 1. behandlingen af budget 2018. I budget 2018 er der nu et træk på likviditeten på 99,6 mio. kr.
Regional Udvikling
Regional Udviklings nettodriftsramme er 633 mio. kr. Budgettet overholder Region Midtjyllands andel af den i økonomiaftalen 2018 fastsatte udgiftsramme.
Socialområdet
På socialområdet er der aktuelt et stort pres på anlægsrammen. Det skyldes dels behov for kapacitetsudvidelser, som ser ud til at fortsætte i de kommende år, og dels er der behov for omfattende renoveringer af bygningsmassen eller erstatningsbyggerier over en årrække.
Rammen til udvikling og omlægning af de sociale tilbud har årligt haft et niveau på omkring 30 mio. kr. Fra 2018 og frem forhøjes rammen til 50 mio. kr. årligt for at kunne imødekomme behovet for investeringer på socialområdet. Herudover aftales det, at rammen til vedligeholdelse fastholdes på 12,1 mio. kr. årligt med henblik på at opretholde bygningsstandarden på de eksisterende sociale tilbud.
Investeringsplan for socialområdet er vedlagt.
De endelige takster og dimensioneringer inden for socialområdet vil senest være på plads den 15. oktober 2017, hvor rammeaftalen skal være godkendt - også af kommunerne. Der vil således kunne ske mindre tekniske justeringer af bruttoudgifts- og indtægtsbudgettet.
I øvrigt
Ingen ændringsforslag til forslag til budget 2018
De politiske grupper har haft mulighed for at komme med ændringsforslag til budget 2018. Der er ikke indkommet ændringsforslag til budget 2018.
Offentliggørelse af regionens budget 2018
Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængelige for regionens borgere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.
Budgettet vil blive gjort tilgængeligt for borgerne på regionens hjemmeside, hvor der er mulighed for både at finde de overordnede budgettal og gå i dybden med budgettet.
Høringssvar fra MED-Systemet
Regionens medarbejderudvalg er forelagt forslag til budget 2018. Høringssvar fra regionens medarbejderudvalg er vedlagt.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Enhedslisten undlod at stemme.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
2. Mulig overdragelse af ansvaret for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern til Region Midtjylland
Resume
Folketinget har indgået politisk aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage ansvaret for strækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet i december 2020. Regionsrådsformanden har sendt brev til transport-, bygnings- og boligministeren med anmodning om en drøftelse af de trafikale og økonomiske forudsætninger for en aftale. Ministeren har fremsendt svar, hvoraf fremgår, at regionen alene kan anvende det statslige tilskud til togtrafik på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern, og at regionen påtager sig den økonomiske risiko i forhold til passagerudviklingen.
Forretningsudvalget indstiller,
at | regionsrådet skriver til transport-, bygnings-, og boligministeren, at Region Midtjylland ønsker at overtage driften for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern under følgende forudsætninger: |
- Overtagelsen skal ske på samme vilkår, som der gør sig gældende i aftalen mellem staten og Region Nordjylland.
- Billetindtægter skal dokumenteres i bedre omfang, da det er Region Midtjyllands vurdering, at de er alt for høje.
- Personalet følger strækningen, så de virksomhedsoverdrages til Midtjyske Jernbaner ved driftsstart og til en eventuel anden operatør ved kontraktophør.
- Eventuelle levetidsforlængelser samt større reinvesteringer skal være en del af statens toglevering, så det alene er det løbende vedligehold, der påhviler Midtjyske Jernbaner.
- Der ønskes mulighed for at realisere synenergieffekter ved samdrift af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern og Lemvigbanen.
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Folketinget har indgået vedlagte aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland for en otteårig periode med option på forlængelse i yderligere to år. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage ansvaret for indkøb af trafik på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet den 13. december 2020. Togdriften vil kunne varetages af Midtjyske Jernbaner eller anden operatør. Aftalen er indarbejdet i et udkast til ændring af lov om trafikselskaber.
Forretningsudvalget behandlede sagen på møde den 15. august 2017. Da flere forhold for en regional overdragelse var uafklarede, vedtog forretningsudvalget, at man først ville behandle sagen, når der forelå et bedre beslutningsgrundlag.
Efter mødet i forretningsudvalget sendte regionsrådsformanden brev til transport-, bygnings- og boligministeren med anmodning om et møde for drøftelse af forudsætningerne for en overdragelse af togstrækningen. Ministeren har fremsendt vedlagte svar, hvoraf følgende fremgår:
- Region Midtjylland kan alene anvende betalingen til at udføre togtrafik på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern
- En forbedring af sporforholdene ved etablering af en transversal ved Vemb Station vil først være mulig efter 2021
- Staten stiller det nødvendige antal tog til rådighed ved opretholdelse af samme frekvens som i dag
- Region Midtjylland påtager sig den økonomiske risiko forbundet med udviklingen i passagerindtægter
- Region Midtjylland skal senest den 22. september 2017 give besked om interesse for overdragelse af trafikkøberansvaret.
Ministeren forholder sig ikke til regionsrådsformandens forslag om et møde.
Den politiske aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland indeholder følgende statslige betingelser for overdragelse af driften til Region Midtjylland:
- Regionen modtager en årlig nettobetaling på 29 mio. kr. svarende til, hvad staten anvender på strækningen
- Regionen kan kun anvende betalingen til togtrafikken på strækningen. Der stilles ikke krav til trafikomfanget
- Staten stiller det antal tog til rådighed for regionen, der er nødvendigt for at opretholde den nuværende timedrift, og staten vil bistå med eventuelt fælles indkøb af nye tog til Lemvigbanen og Østbanen på Sjælland
- Regionen skal senest et år før driftsstart dokumentere, at den er klar til at overtage betjeningen i december 2020. Kan regionen ikke dette, overdrages strækningen til den vindende operatør i det statslige udbud, og regionen bærer alle omkostninger ved sen tilbageførsel.
Midtjyske Jernbaner og Midttrafik er med visse forbehold positive overfor en regional overtagelse af togstrækningen. Holstebro og Lemvig Kommuner er tilsvarende positive, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er betænkelig.
Der vil skulle indgås en aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Region Midtjylland om de nærmere forhold om en overdragelse af togstrækningen.
Administrationen anbefaler, at Region Midtjylland ikke tager i mod tilbud om overdragelse af togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern på baggrund af følgende:
- Usikkerhed om passagerudviklingen i den kollektive trafik i området, jævnfør den demografiske udvikling med en negativ udvikling i befolkningstallet og en generel afmatning i passagerudviklingen i den kollektive trafik.
- Manglende mulighed for at anvende det statslige tilskud på Lemvigbanen, blandt andet til ombygning af værkstedet.
- At der trafikalt ikke ses nogen store fordele ved en samdrift mellem Lemvigbanen og togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern med de betingelser, staten stiller.
- Den meget korte tidsfrist for en nærmere afklaring af konsekvenserne ved en overdragelse, herunder at der ikke foreligger et udkast til aftale mellem ministeriet og regionen.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget, at regionsrådet skriver til transport-, bygnings-, og boligministeren, at Region Midtjylland ønsker at overtage driften for togstrækningen Holstebro-Vemb-Skjern under følgende forudsætninger:
- Overtagelsen skal ske på samme vilkår, som der gør sig gældende i aftalen mellem staten og Region Nordjylland.
- Billetindtægter skal dokumenteres i bedre omfang, da det er Region Midtjyllands vurdering, at de er alt for høje.
- Personalet følger strækningen, så de virksomhedsoverdrages til Midtjyske Jernbaner ved driftsstart og til en eventuel anden operatør ved kontraktophør.
- Eventuelle levetidsforlængelser samt større reinvesteringer skal være en del af statens toglevering, så det alene er det løbende vedligehold, der påhviler Midtjyske Jernbaner.
Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.
Tidligere Politisk Behandling
Behandlet på møde i forretningsudvalget den 15. august 2017.
Bilag
3. Godkendelse af permanent placering af 32 særlige pladser i psykiatrien
Resume
Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedrørende etablering af særlige pladser i psykiatrien vedtaget. Regionsrådet vedtog i august en midlertidig placering af 21 særlige pladser. Der fremlægges nu et forslag til permanent placering af 30 af de 32 særlige pladser. Regionsrådet vil få forelagt en selvstændig sag om finansieringen af anlægsudgifterne til de resterende 2 pladser, såfremt det ikke lykkes administrationen at indpasse disse i de eksisterende rammer.
Forretningsudvalget indstiller,
at | de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen, placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup, og som en konsekvens heraf forudsættes det, at den nuværende placering af Børne- og Ungdomspsykiatriens funktioner bibeholdes i Viborg og Herning/Gødstrup, |
at | der til regionsrådets behandling af sagen fremlægges et notat, der beskriver muligheder for midlertidig placering af 14 nye særlige pladser i Regionspsykiatrien Viborg eller Regionspsykiatrien Vest, |
at | et 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lavintensivt sengeafsnit, ændres til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018, |
at | administrationen undersøger mulighederne for at etablere to særlige pladser i eksisterende rammer nærmere, |
at | optageområdet for Regionspsykiatrien Randers harmoniseres, hvilket medfører overflytning af 12 senge fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Regionspsykiatrien Randers i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov, |
at | Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til at afholde udarbejdelse af projektforslag i forbindelse med ombygninger i Regionspsykiatrien Randers, og |
at | der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1. |
Enhedslisten tog forbehold for indstillingen, idet partiet i stedet ønsker at følge direktionens indstilling.
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i en ændring af psykiatriloven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo 2018.
Beregnet ud fra bloktilskudsnøglen skal Region Midtjylland etablere 32 pladser.
Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Disse særligt udsatte patienter har samtidig været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og har ofte et misbrug og/eller en behandlingsdom. Opholdet sker på baggrund af en visitation, er frivilligt og forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder. Handlekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt sammensat og forankret i regionen.
Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Ydermere er formålet også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Pladserne skal rumme både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt forskellige dagsaktiviteter som fx motion og mestring af hverdagen. Der kan anvendes tvang inden for de eksisterende rammer i psykiatriloven – dog undtagen tvangsindlæggelse.
Driftsøkonomi
Pladserne finansieres som udgangspunkt af regioner og kommuner. Staten bidrager til finansieringen via bloktilskuddet. Der forudsættes et omkostningsniveau for tilbuddet på 1,9 mio. kr. pr. år pr. plads. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den kommunale finansiering fastlåses til 80 %, mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret svarende til 20 % af de forudsatte omkostninger. De pladser, der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Derudover kommer et beløb til kompetenceudvikling samt et beløb til administration af visitationsforum.
Anlægsøkonomi
Der er afsat 100 mio. kr. i ekstra bloktilskud i 2017 til etablering af de landsdækkende 150 pladser. Region Midtjyllands andel af disse er 21,4 mio. kr.
Kvalificering af forslag til permanent løsning
Regionsrådet besluttede i august 2017, at der primo 2018 etableres syv pladser på Aarhus Universitetshospital, Risskov, og 14 pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, som en midlertidig løsning. På mødet i august blev der endvidere orienteret om administrationens foreløbige forslag til den permanente placering af pladserne.
I løbet af august 2017 har forslaget til den permanente placering af pladserne været i høring i MED-organisationen, ligesom der er indhentet udtalelser fra specialerådene for Voksenpsykiatri og Børne- og Ungepsykiatrien med henblik på at kvalificere forslaget. Høringssvarene og Psykiatri og Socials overordnede bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. I løbet af august har administrationen endvidere kvalificeret vurderingen af de anlægsudgifter, der er relateret til forslaget.
Som et led i udarbejdelsen af den endelige indstilling blev forslaget drøftet med kommunerne på mødet i Kontaktudvalget den 25. august 2017. Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende rettet henvendelse til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (vedlagt). Af brevet fremgår det, at de 150 pladser skal være klar primo 2018, at såfremt det ikke lykkes regionerne at fordele pladserne imellem sig, bør disse fordeles efter bloktilskudsnøglen samt at maksimal kapacitetsudnyttelse bør sikres ved, at ubenyttede pladser kan benyttes af borgere fra andre regioner.
Regionsrådet har efterfølgende modtaget en henvendelse fra personalet ved Børnepsykiatrisk Ambulatorium i Herning. Henvendelsen er vedlagt til sagens behandling i regionsrådet. Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og forretningsudvalget har ikke haft mulighed for at forholde sig til henvendelsen.
Forslag til permanent løsning
På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag til den permanente placering af 30 af de 32 særlige pladser. Forslaget til den permanente løsning er beskrevet mere uddybende i vedlagte notat om permanent etablering af særlige pladser, der ligeledes redegør for alternative placeringsmodeller.
Midt/Vest-placering
- Fastholdelse af placeringen af de 14 særlige pladser i højhuset i Regionspsykiatrien Midt, Viborg
Øst-placering
- Ændring af 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lav-intensivt sengeafsnit, til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at etablere de resterende to særlige pladser sammen med de øvrige særlige pladser i Psykiatrisk Center. Det vurderes umiddelbart, at anlægsudgifterne vil være relativt høje set i forhold til antallet af pladser. Ombygningen af andre rum til to sengestuer og reetablering af vagtværelser vil således beløbe sig til 5,0-8,5 mio. kr. afhængigt af, hvilke rum der inddrages. Administrationen ønsker derfor at undersøge de mulige løsninger nærmere, herunder en placering på andre sengeafsnit eller køb af pladserne i andre regioner. Der kan komme yderligere anlægsudgifter til etablering af de to særlige pladser, såfremt det ikke lykkes at indpasse dem i eksisterende rammer. Regionsrådet vil i givet fald få forelagt en sag om dette.
Afledte effekter af den permanente løsning
For at skabe kapacitet til at etablere 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center, Skejby, foretages følgende ændringer:
- Harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers, hvilket indebærer 12 ekstra senge i Regionspsykiatrien Randers, som overføres fra Aarhus Universitetshospital Risskov i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov
- Flytning af otte lav-intensive sengepladser til et fælles tilbud med Aarhus Kommune (Borgernes Psykiatrihus).
Forretningsudvalget har på sit møde den 19. september 2017 anmodet om, at der til regionsrådets behandling af sagen fremlægges et notat, der beskriver muligheder for midlertidig placering af 14 nye særlige pladser i Regionspsykiatrien Viborg eller Regionspsykiatrien Vest. Notatet vil blive eftersendt.
Anlægsøkonomiske konsekvenser af den permanente løsning
Etablering af 14 særlige pladser i højhuset i Regionspsykiatrien Midt
Der forventes udgifter til inventar, etablering af to ekstra sengestuer for at opretholde det normerede sengeantal og til etablering af et sikret udeområde på i alt 3,8 mio. kr.
Etablering af 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center, Skejby
Der forventes udgifter til inventar på i alt 1 mio. kr.
Ombygninger i Regionspsykiatrien Randers
Der forventes udgifter til etablering af 12 sengestuer på i alt 4,5 mio. kr. Dertil kommer bygning af nye ambulante behandlingsfaciliteter, hvortil der forventes en anlægsudgift på 21. mio. kr.
Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser
Region Midtjyllands andel af bloktilskuddet til etablering af de særlige pladser udgør 21,4 mio. kr. Samlet set beløber de anlægsøkonomiske konsekvenser sig imidlertid til 30,3 mio. kr., hvilket ligger 8,9 mio. kr. over Region Midtjyllands andel af de statslige anlægsmidler. Der er i dette beløb ikke taget højde for uforudsete udgifter.
Der er i Investeringsplan 2017-2026 gjort opmærksom på, at det forventes, at budgetrammen for etablering af pladserne ikke kan overholdes. Der er ikke i Investeringsplanen afsat midler udover det statslige tilskud til projektets gennemførelse, og projektet vil således kunne medføres bevillingsmæssige forsinkelser på andre regionale anlægsprojekter.
Psykiatri og Social gives med godkendelsen af dette dagsordenspunkt en bevilling på 0,8 mio. kr. til gennemførelse af projektforslag for ombygning af Regionspsykiatrien i Randers. Projektet indgår som en del af etableringen af 32 særlige pladser i psykiatrien. Der er afsat anlægsmidler til projektet via Satspuljen. Bevillingen dækker rådgivning frem til projektforslag, og der vil efterfølgende blive fremlagt særskilt indstilling om bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet.
Der er samlet prioriteret 21,4 mio. kr. til gennemførelse af det samlede projekt omkring etablering af 32 særlige pladser i psykiatrien.
Driftsøkonomiske konsekvenser af den permanente løsning
Det vurderes, at etableringen af op til 32 særlige pladser vil medføre et driftsøkonomisk underskud på 4,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der er dog fortsat en række ubekendte faktorer herunder personalesammensætningen i afdelingerne. Dertil kommer, at vurderingen er baseret på, at pladserne fordeles på to afsnit med henholdsvis 14 pladser i Regionspsykiatrien Midt og 18 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby. Hvis der kun etableres 16 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby, vil driftsudgifterne være nogenlunde de samme, men indtægterne vil mindskes. Hvis pladserne placeres i flere mindre afsnit, vil det medføre større driftsudgifter. Finansieringen af dette vil indgå i udmøntningen af budgetforliget.
Den videre proces
I forbindelse med etableringen af de særlige pladser er der i Region Midtjylland nedsat en projektorganisation med en styregruppe samt en koordinationsgruppe, som har til formål at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i psykiatrien. Projektorganisationen består af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde samt kommunerne. Der vil i dette regi blive arbejdet med en konkretisering af Region Midtjyllands tilbud, herunder en nærmere beskrivelse af indholdet af behandlingstilbuddet, oprettelse af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling.
I den videre proces vil der være særligt fokus på de usikkerhedsmomenter, der er i forbindelse med etableringen af de særlige pladser. Det gælder blandt andet i forhold til mulighederne for at kunne rekruttere tilstrækkeligt meget personale med de rette kompetencer.
Ud over ovenstående projektorganisation i Region Midtjylland er der endvidere etableret en tværregional gruppe på psykiatriledelsesniveau og med deltagelse af Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at skabe et ensartet tilbud på tværs af regioner.
Forretningsudvalget har efterspurgt et notat, der beskriver muligheder for midlertidig placering af 14 nye særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, eller i Regionspsykiatrien Vest. Notatet er vedlagt.
Beslutning
Regionsrådet vedtog,
at de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen, placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup, og som en konsekvens heraf forudsættes det, at den nuværende placering af Børne- og Ungdomspsykiatriens funktioner bibeholdes i Viborg og Herning/Gødstrup,
at der på regionsrådets møde i oktober fremlægges en sag, der tager stilling til placering af de 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Viborg eller Regionspsykiatrien Vest,
at et 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lavintensivt sengeafsnit, ændres til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018,
at administrationen undersøger mulighederne for at etablere to særlige pladser i eksisterende rammer nærmere,
at optageområdet for Regionspsykiatrien Randers harmoniseres, hvilket medfører overflytning af 12 senge fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Regionspsykiatrien Randers i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov,
at Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til at afholde udarbejdelse af projektforslag i forbindelse med ombygninger i Regionspsykiatrien Randers, og
at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1.
Enhedslisten stemte imod.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler forretningsudvalget, at de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup, og som en konsekvens heraf forudsættes det, at den nuværende placering af Børne- og ungdomspsykiatriens funktioner bibeholdes i Viborg og Herning/Gødstrup.
Udvalget anbefaler samtidig forretningsudvalget, at regionsrådets beslutning på mødet den 23. august 2017 om den midlertidige placering af 14 nye særlige pladser i Regionspsykiatrien Viborg stilles i bero, indtil det er undersøgt om, den midlertidige placering af de 14 pladser kan etableres i Regionspsykiatrien Vest.
Udvalget anbefaler de øvrige punkter i direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Henrik Qvist anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Olav Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
4. Principgodkendelse af Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune
Resume
Region Midtjylland og Aarhus Kommune har drøftet at indgå i et samarbejde om etableringen af "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune". Visionen er at etablere et hus med fremtidssikrede psykiatritilbud af høj kvalitet.
Det nye hus skal have særligt fokus på den gruppe af borgere med psykisk sygdom, der kræver en koordineret indsats på tværs af praktiserende læge, kommune og behandlingspsykiatri, og som ikke på egen hånd er i stand til at følge behandlingsforløbet. I huset arbejdes helhedsorienteret med inddragelse af bl.a. behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og beskæftigelsesområdet.
Oplægget fremlægges med henblik på principgodkendelse. Finansieringen af Borgernes Psykiatrihus indgår i forbindelse med udmøntningen af budgetforliget.
Forretningsudvalget indstiller,
at | det principgodkendes, at Region Midtjylland indgår i samarbejdet med Aarhus Kommune som beskrevet i det vedlagte oplæg til Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune, og |
at | finansieringen af Borgernes Psykiatrihus indgår i forbindelse med udmøntningen af budgetforliget. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der har igennem længere tid været drøftelser mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om den mulige etablering af "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune". Sagen har blandt andet været drøftet på et møde mellem rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune og regionsrådsformand Bent Hansen samt på et fællesmøde mellem Aarhus Kommunes socialudvalg og Region Midtjyllands rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.
Nu foreligger der et forslag til "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune" (vedlagt), som skal behandles politisk i Aarhus Kommune og Region Midtjylland. "Borgernes Psykiatrihus" er en naturlig forlængelse af en række tidligere fælles projekter.
Visionen er at etablere et Borgernes Psykiatrihus med fremtidssikrede psykiatritilbud af høj kvalitet. Der sættes fokus på de behandlings- og rehabiliteringsopgaver, hvor kommune, praktiserende læge og region ikke kan agere alene, men hvor der fordres samarbejde og/eller integrerede indsatser. Der skal således ikke kun bygges bro mellem sektorerne, men etableres en decideret fælles helhedsorienteret indsats.
For at kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats skal Borgernes Psykiatrihus i Aarhus have aktiv deltagelse fra
- uddannede peers med erfaringskompetencer (peers er personer, der har haft en psykisk sygdom, eller som har lært at mestre deres psykiske sygdom, og som bruger deres erfaringer til at støtte andre med psykisk sygdom)
- praktiserende læger
- behandlingspsykiatri
- myndighed (Serviceloven samt Lov om aktiv beskæftigelse)
- den kommunale sundhedsafdeling vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse samt genoptræningsindsatser
- kommunal socialpsykiatri
- beskæftigelsesmæssig indsats.
På sigt kan deltagerkredsen udvides til også at omfatte frivillige og private organisationer.
Målgruppe
Målgruppen er primært den gruppe af borgere, der kræver en koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af praktiserende læge, kommune og behandlingspsykiatri, og som ikke på egen hånd er i stand til at følge et behandlingsforløb. Derudover vil huset kunne favne en række tilbud, der er åbne for en bredere gruppe.
Forslag til konkrete indsatser i "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune"
De konkrete indsatser i Borgernes Psykiatrihus vil afhænge af den budgetramme, der stilles til rådighed. I oplægget vurderes det, at en reel etablering af Borgernes Psykiatrihus som minimum skal omfatte fælles ledelse, overnatningspladser med tilhørende udgående behandlingsfunktioner mm. samt udgifter til drift af bygninger. Derudover bør der som minimum etableres en borgerrettet fælles finansieret indsats, fx en brugercafé, ansættelse af uddannede peers med erfaringskompetencer eller lignende.
Forslagene til konkrete indsatser omfatter blandt andet
- etablering af otte regionale og otte kommunale overnatningspladser, der drives i et samarbejde mellem kommunen og regionen.
- tættere samarbejde mellem ambulante regionale funktioner, den kommunale sociale indsats, den kommunale beskæftigelsesindsats og den kommunale rusmiddelbehandling.
- etablering af en åben rådgivningsfunktion på tværs af det kommunale social- og beskæftigelsesområde og den regionale behandlingspsykiatri med henblik på at tilbyde en enkel adgang samt en hurtig og fleksibel indsats til borgerne.
- etablering af en sundhedsklinik.
- etablering af en brugercafé som en socialøkonomisk virksomhed.
- etablering af en fælles ledelse for Borgernes psykiatrihus med henblik på at sikre udvikling af indsatserne, og at indsatserne kobles sammen.
De foreslåede indsatser adresserer nogle af de udfordringer, der aktuelt opleves lokalt og/eller nationalt i forhold til borgere med psykisk sygdom.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af at etablere Borgernes Psykiatrihus kan endnu ikke vurderes fuldt ud, da det konkrete indhold, placering mv. endnu ikke er fastlagt.
I henhold til budgetforliget indgår finansieringen af Borgernes Psykiatrihus i det udmøntningsforslag, der fremlægges for regionsrådet i december 2017.
Den videre proces
Den politiske behandling af forslaget om etablering af Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune sker parallelt i regionsrådet og i Aarhus Kommune.
Under forudsætning af at oplægget principgodkendes, påbegyndes den konkrete og detaljerede planlægning efterfølgende. Indholdet af indsatsen afhænger af den budgetramme, der stilles til rådighed.
Der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe, der skal udforme en konkret beskrivelse af de indsatser, der kan etableres i huset og beskrive vilkår og rammer for den fælles drift. Det konkrete udspil til Borgernes Psykiatrihus samt den bagvedliggende samarbejdsaftale vil herefter blive forelagt til politisk godkendelse i henholdsvis Region Midtjylland og Aarhus Kommune.
Som en naturlig del af processen inddrages borgere, patienter, pårørende, almen praksis og medarbejdere fra Aarhus Universitetshospital Risskov og Aarhus Kommune. Det kan ske i form af en workshop, hvor deltagerne i fællesskab kan komme med bidrag til et fremtidsrettet psykiatritilbud.
Det forventes, at første fase i etableringen af Borgernes Psykiatrihus, herunder ansættelse af den fælles ledelse, kan påbegyndes i 2018. Der skal i processen tages det nødvendige hensyn til udflytningen af Aarhus Universitetshospital Risskov til DNU Skejby ultimo 2018.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Carl Johan Rasmussen, Ole Jepsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
5. Rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (udviklingsstrategi og styringsaftale)
Resume
Udkast til Rammeaftale 2018 er udarbejdet i en tæt dialog mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.
Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
I styringsaftalen for 2018 videreføres aftalen om, at kommunerne og regionen skal udmønte en takstreduktion på minimum 3 % i perioden 2015–2018 med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014-2015. Takstreduktionen er fuldt ud gennemført i 2017.
Forretningsudvalget indstiller,
at | udkast til Rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Region Midtjylland og kommunerne i regionen indgår årligt en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre koordinering af tilbud og ydelser på det sociale område. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen). Udkast til Rammeaftale 2018 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvorved der er skabt et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det sociale område.
Rammeaftalen er forenklet i form og indhold i forhold til tidligere års rammeaftaler. Samtidig har kommunerne og regionen haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs i forløbet.
KKR Midtjylland har på møde den 15. juni 2017 behandlet udkast til Rammeaftale 2018. Parterne er enige om at anbefale, at udkast til Rammeaftale 2018 godkendes i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.
Udviklingsstrategien
Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud.
Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
Der er udvalgt to udviklingsområder, som kommunerne og regionen ønsker at sætte fælles fokus på i 2018:
- Voksenhandicap - implementering af rammepapir.
- Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker?
Styringsaftalen
Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Formålet med styringsaftalen er at koordinere rammerne for køb og salg af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
I styringsaftalen for 2018 fortsætter KKR Midtjyllands beslutning om, at kommunerne og regionen skal udmønte en takstreduktion på minimum 3 % i perioden 2015–2018 med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014-2015. Takstreduktionen er fuldt ud gennemført i 2017.
Tilpasning og ændring af kapacitet
I forbindelse med styringsaftalen aftales tilpasninger og ændringer af kapacitet. Region Midtjylland har ikke i forbindelse med styringsaftalen for 2018 fremlagt ønsker om tilpasninger og ændringer af kapacitet. Der er i 2017 aftalt mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland, at mindre kapacitetsjusteringer kan foretages løbende uden høringer hos kommunerne.
Af større kapacitetsændringer i 2017 er det aftalt med kommunerne, at Blåkærgård med 20 normerede døgnpladser under Specialområde Socialpsykiatri Voksne afvikles i løbet 2017. Beslutningen om lukningen af Blåkærgård blev truffet på regionsrådets møde den 21. juni 2017.
Der gøres opmærksom på, at konkrete aftaler om principper for blandt andet finansiering, takstberegning og betalingsmodeller er samlet i bilag 1 til styringsaftalen. Der er desuden vedlagt bilag 4 og bilag 5 om udviklingsplaner for henholdsvis Region Midtjyllands Specialområde Autisme og Specialområde Socialpsykiatri Voksne.
I Region Midtjyllands budgetaftale for 2018 er det aftalt, at rammen til Udvikling og omlægning af de sociale tilbud forhøjes fra 30 mio. kr. årligt til 50 mio. kr. årligt fra 2018 for at kunne imødegå behovet for investeringer på socialområdet, hvor der aktuelt er et stort pres på anlægsrammen. Der skyldes dels behov for kapacitetsudvidelser, som er ud til at fortsætte i de kommende år, og dels behovet for omfattende renoveringer/erstatningsbyggerier af den eksisterende bygningsmasse over en årrække.
Udkast til Rammeaftale 2018 inklusiv bilag er tilgængelig på hjemmesiden: Rammeaftale 2018. Rammeaftalens bilag 7, 8, 10 og 11 er først tilgængelige primo 2018.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Olav Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. Godkendelse af planer for parkering på Regionshospitalet Viborg
Resume
Hospitalsenhed Midt har vurderet forskellige muligheder for at løse trængselsproblemerne i forbindelse med parkering på Regionshospitalet Viborg. På denne baggrund indstilles det, at Regionhospitalet Viborg indgår aftale med et privat parkeringsfirma om håndtering af gratis timeparkering på hospitalets matrikel.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Regionshospitalet Viborg indgår aftale med et privat parkeringsfirma om håndtering af timeparkering på hospitalets matrikel. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Parkering ved Regionshospitalet Viborg
Under henvisning til, at presset på parkeringspladserne på Regionshospitalet Viborg i de senere år er steget markant, besluttede regionsrådet den 26. april 2017 at give Regionshospitalet Viborg mandat til at undersøge muligheden for at indføre betalingsparkering på hospitalets matrikel med henblik på at sikre, at Regionshospitalet Viborg også fremadrettet kan stille de nødvendige p-pladser til rådighed for patienter, pårørende og medarbejdere.
Hospitalsenhed Midt har nu vurderet forskellige muligheder og ønsker at arbejde videre med at indføre et fleksibelt, digitalt parkeringssystem, hvor parkering skal være gratis for alle brugere (patienter, pårørende og medarbejdere). Det har ikke på Regionshospitalet Viborg været nødvendigt at opføre et p-hus som OPP, da p-huset blev finansieret af kvalitetsfondsmidler. Dermed er betalt parkering ikke en nødvendighed, og hospitalet har derfor undersøgt muligheden for at etablere en parkeringsordning, der er gratis for hospitalets brugere og medarbejdere, men som samtidig begrænser brug af hospitalets p-pladser af parkerende, der ikke har et ærinde på hospitalet.
Det foreslås derfor, at Hospitalsenhed Midt indgår aftale med et privat firma, som leverer de tekniske løsninger, som overvåger overholdelse af parkeringsreglerne samt står for udstedelse af p-afgift ved overtrædelser.
Digitalt parkeringssystem
Der findes forskellige udbydere af digitale parkeringssystemer, som tilbyder tekniske løsninger, der kan tilpasses efter behov. Hospitalsenhed Midt ønsker at etablere et system, hvor patienter og pårørendes nummerplader registreres på tablets. Disse tablets etableres centralt på hospitalet med henblik på at undgå misbrug af parkeringspladserne af borgere, som ikke har et ærinde på hospitalet. Systemet har været i anvendelse på Kolding sygehus, som har oplyst, at de er meget glade for systemet, og at der altid er ledige p-pladser. Patienter og pårørende har ikke haft problemer med at forstå systemet.
P-pladser nærmest indgangene vil blive friholdt til patienter.
Den tidsbegrænsede parkering vil følge det generelle niveau i Viborgs midtby og reguleres herefter. Den tidsbegrænsede parkering i Viborgs centrum er generelt tre timer medio 2017.
Foreslåede retningslinjer for forskellige grupper af parkerende
Følgende retningslinjer foreslås for de forskellige grupper af parkerende:
Patienter og pårørende
Det foreslås at patienter og pårørende omfattes af tidsbegrænsning med korrekt indstillet p-skive. Patienter, som ved de skal være på hospitalet over tre timer, indtaster nummerpladen og evt. mobilnummer på en af de opstillede tablets og vil efterfølgende modtage en bekræftelsessms. Har en patient et uventet behov for at være over tre timer på hospitalet, vil denne skulle kontakte personalet, som kan registrere patientens nummerplade i systemet eller selv gøre det på en tablet i afdelingen. Derved undgås en p-afgift. Skulle en akutpatient glemme at lade sig registrere, kan hospitalet altid få p-afgiften annulleret.
Medarbejdere
Medarbejdere vil med modellen have ubegrænset parkering i f.eks. parkeringshuset. Medarbejderens nummerplade registreres i et digitalt parkeringssystem.
Særlige patientgrupper
Der laves en kronikerløsning til ofte tilbagevendende patienter og deres pårørende. De vil i lighed med medarbejderne skulle registrere deres nummerplade i et digitalt parkeringssystem.
Handicapparkering
Kun gyldigt med handicaptilladelse.
Udbud, tidsplan og økonomi
Opgaven vil med regionsrådets godkendelse blive sendt i udbud i løbet af efteråret 2017, og det forventes, at en aftale kan indgås i løbet af foråret 2018. Opgaven planlægges udbudt for en periode på 5-6 år.
Der forventes ikke at være udgifter forbundet med løsningen for regionen, idet p-afgifterne forventeligt dækker udgifterne. Skulle det alligevel blive aktuelt, vil underskuddet blive finansieret af hospitalets driftsbudget. Et eventuelt overskud vil blive delt mellem hospitalet og parkeringsfirmaet. Hospitalets andel af overskuddet vil blive anvendt til løbende forbedringer af parkeringsforholdene. Hospitalet vil være med til at sætte prisen på p-afgiften, som vil følge niveauet i midtbyen.
Parkeringsfirmaet vil afholde udgiften til skiltning i hele parkeringsområdet ved Regionshospitalet Viborg, ligesom de opsætter tablets på hospitalet.
Princippapir om betalingsparkering
Princippapir vedrørende betalingsparkering med de på regionsrådsmødet den 26. april 2017 besluttede tilføjelser er vedlagt til orientering.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Tidligere Politisk Behandling
Regionsrådet den 26. april 2017: Godkendelse af revideret princippapir vedr. betalingsparkering.
Bilag
7. DNU: Bevilling til solcelleanlæg samt udmøntning fra projektets risikopulje
Resume
Der søges om en bevilling på 16,1 mio. kr. til et solcelleanlæg i DNU-projektet. Der søges endvidere om finansiering fra DNU-projektets risikopulje til en forhøjelse af bevillingen til underprojekt Syd 6, Nord 3, Syd 3 som følge af merudgifter samt til projektets realiserede tab i forbindelse med pris-/lønreguleringen for 2016.
Forretningsudvalget indstiller,
at | udbudsstrategien for solcelleanlægget godkendes, |
at | Projektafdelingen DNU gives en anlægsbevilling på 16,1 mio. kr. (indeks 88,8) til etablering af solceller, |
at | DNU's risikopulje ændres jf. tabel 2, og |
at | rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 4 godkendes. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der søges en bevilling på 16,1 mio. kr. til etablering af solceller på DNU. Der foreslås endvidere finansiering fra projektets risikopulje af udgiftsposter til i alt 17,5 mio. kr.
Solcelleanlæg
En del af bygningerne i DNU-projektet opføres i Bygningsklasse 2020, som kræver en forøget egenproduktion af el. For at overholde energirammen er det forudsat, at der skal etableres et solcelleanlæg med en nominel effekt på 1.083 kWp (Kilo Watt Peak, som er en betegnelse for den maksimale produktionskapacitet for et givent solcellepanel), der skal yde ca. 974.748 kWh pr. år.
Placering
Placeringen af solcellepanelerne er undersøgt, og i den forbindelse har der været fokuseret på to løsningsmuligheder: Placering på tage samt i terræn på overdækninger til p-pladser. Tagene på bygningerne Nord 1, Nord 2, Nord 3, Nord 5, Syd 2, Syd 3 og Syd 4 er fundet bedst egnede.
Ud fra en vurdering af adgang til vedligehold, anlægsøkonomi mv. anbefales det at udnytte tagfladerne fuldt ud, inden p-pladserne tages i anvendelse. Der vil på tagene kunne etableres solcelleanlæg, der dækker den nødvendige produktion. Både tagflader og parkeringsarealer medtages imidlertid i den kommende VVM-screening. I vurderingen af placeringen er indgået, at der bør være plads til en eventuel senere udvidelse af anlægget.
Udbudsstrategi
Det foreslås, at udbuddet sker som funktionsudbud i totalentreprise som EU-udbud med tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Ved et funktionsudbud opstiller regionen en række funktionskrav, og entreprenørerne byder ind med materialevalg, teknologi osv.
Udbuddet sker med forudgående prækvalifikation og efterfølgende tilbudsgivning fra prækvalificerede ansøgere. Entreprenørernes tilbud foreslås evalueret ud fra følgende undertildelingskriterier:
- Entreprenørens organisation på den konkrete opgave 10 %
- Kvalitet 40 %
- Pris 50 %.
VVM
Det er vurderet, at der skal udarbejdes en VVM-screening (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for at etablere solceller på tage og p-pladser. Projektet skal anmeldes til Aarhus Kommune, som er myndighed for projektet. Kommunen foretager VVM-screeningen, som vil afgøre, om der skal foretages en egentlig VVM-undersøgelse.
Tidsplan
I efteråret 2017 udarbejdes udbudsmateriale samt VVM-screening. Prækvalifikation, udbud og tilsagnsperiode vil være i foråret 2018, mens udførelsen vil ske i efteråret 2018.
Økonomi
Det samlede budget for solcelleanlægget er på 16,1 mio. kr.(indeks 88,8), hvilket specificeres i tabel 1:
Budgettet til solcelleanlægget har været fordelt på de bygninger, der opføres efter Bygningsklasse 2020. Bevillingerne til delprojekterne reduceres derfor svarende til delprojekternes budget til solcelleanlæg.
Ifølge DNU's styringsmanual skal regionsrådet give en projekteringsbevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag. Efterfølgende skal regionsrådet godkende projektforslaget og give en anlægsbevilling til udførelse. Der søges imidlertid om den samlede bevilling allerede nu. Dette gøres for at kunne opnå godkendelse hos Energinet med udgangspunkt i en betinget kontrakt. Derved kan udførelsen af projektet allerede ske i efteråret 2018, hvor projektafdelingen DNU i højere grad har kompetencen og kapaciteten, ligesom der forventes en lavere pris, idet man f.eks. undgår udgifter til vinterforanstaltninger.
Solcelleanlægget vil, afhængigt af de gældende afgiftsregler og elpriser, medføre en driftsbesparelse for Aarhus Universitetshospital. Driftsbesparelsen indgår i realisering af det samlede effektiviseringskrav på 8 % i forbindelse med det kvalitetsfondsfinansierede projekt.
Der henvises til vedlagte bilag for nærmere beskrivelse af projektet. Økonomien i bilaget er angivet i aktuelt prisindeks og er derfor ikke direkte sammenlignelig med tabel 1.
Bevilling til medicoteknisk udstyr
Periodiseringen af udgifterne til medicoteknisk udstyr er blevet revurderet, og det indstilles, at rådighedsbeløbene i 2017 og 2018 ændres jf. tabel 4. Ændringen er neutral, når der tages højde for indeksreguleringer.
Finansiering fra DNU's risikopulje
Der er tilstødt nogle udgifter til DNU-projektet, som foreslås finansieret af projektets risikopulje, som er en central reserve. Tabel 2 giver et overblik over ændringerne.
Tab vedrørende pris-/lønregulering for 2016
Staten pris-/lønregulerer den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojekterne med anlægs pris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. Da de to indeks ikke følger den samme udvikling, er der realiseret et tab i DNU-projektet på 12,6 mio. kr. for 2016.
Syd 6 kapel
Projektet er ved at være afsluttet, og der har været ekstraudgifter til fundering og til installationer på i alt 0,86 mio. kr., som det ikke har været muligt at finansiere indenfor delprojektets reserver. Ekstraudgifterne foreslås finasieret af risikopuljen.
Nord 3 og Syd 3
I forbindelse med endelig fastlæggelse af krav til renhed på operationsstuerne er der opstået usikkerhed om, hvorvidt kravene kan opfyldes med det nuværende design af stuerne. Dette har medført udskydelse af hospitalsdriftens overtagelse af bygningerne. Der forventes merudgifter til bygningsdrift, rådgivning og ændring af operationsstuerne på i alt 4 mio. kr., som det ikke er muligt at finansiere indenfor delprojekterne. Ekstraudgifterne foreslås finansieret af risikopuljen.
Nedenstående tabel 2 viser, at der foreslås finansieret i alt 17,5 mio. kr. fra risikopuljen.
Status risikopuljen
Med udgangspunkt i ændringerne jf. tabel 2. udgør risikopuljen herefter 82 mio. kr. De samlede reserver udgør efter regionsrådsmødet i september 2017 94 mio. kr.:
Under forudsætning af regionsrådets godkendelse, udgør de centrale reserver 94,5 mio. kr. Kravet til reservebehovet, jf. projektets reservestrategi, er 74,5 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2017. Dermed er de centrale reserver 20 mio. kr. større end reservebehovet.
For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.
Bevillinger og finansiering
I nedenstående tabel 4 angives konsekvenserne for bevilling og rådighedsbeløb. Finansieringen sker fra den afsatte pulje til DNU.
Pulje til DNU-projektet
Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2017-2020:
Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Bilag
8. Regionshospitalet Viborg: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2017
Resume
”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 2. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.
Forretningsudvalget indstiller,
at | rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 2. kvartal 2017 tages til efterretning, og |
at | "det tredje øje" i et supplerende notat bedes om at beskrive processen om vedvarende problemer i forhold til kvaliteten i rådgivningen fra projektgruppen Viborg, at vurdere effekten af bygherres bestræbelser på at rette op i forhold til kvaliteten, samt at vurdere eventuel dårlig projektkvalitet i forhold til byggeriets stade, tid og økonomi. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger en kvartalsrapport for 2. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. "Det tredje øje" omtaler organiseringen i projektafdelingen, og efter denne anbefaling er der ansat en person i Projektafdelingen med byggestrategiske kompetencer.
"Det tredje øjes" hovedanbefalinger:
Akutcenter (Delprojekt 2)
Pres på delprojektets økonomiske reserver
Af projektets seneste reserveoverblik (april 2017) fremgår det, at delprojektets resterende disponible reserver dækker mindre end halvdelen af delprojektets forventede reservetræk. Det forventede reservetræk udtrykker et estimat over det samlede reserveforbrug i delprojektets levetid og en kapitalisering af delprojektets risici.
"Det tredje øje" anbefaler, at projektafdelingen identificerer besparelsesmuligheder, der reflekterer et estimat for det samlede reservebehov i projektets levetid.
Svar fra projektafdelingen
Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.
Projektafdelingen har haft en skærpet opmærksomhed på udviklingen i reserveforbruget i delprojekt 2, Akutcentret, siden 4. kvartal 2016, hvilket også fremgår af projektets kvartalsrapport. På baggrund af reserveforbruget i delprojektet igangsatte projektafdelingen, i samarbejde med dennes rådgivere, ultimo 2016 en vurdering af det fremadrettede reserveforbrug. Denne prognose viste, at delprojekt 2 var udfordret på reserverne, men at det samlede projekt forsat kunne realiseres med den nuværende reservebeholdning. Det har efterfølgende vist sig, at omfanget af fejl og mangler i projektmaterialet er mere omfattende end først forventet.
Der afholdes månedlige møder mellem totalrådgiver, bygherre og byggeledelsen, hvor seneste udvikling i fejl og mangler gennemgås. Projektafdelingen har over for byggeledelsen og totalrådgiver italesat vigtigheden af totalrådgivers bidrag ind i forhandlingerne med entreprenørerne omkring fejl og mangler i projektmaterialet, hvilket der fremadrettet vil blive fulgt op på i forbindelse med de månedlige økonomimøder med byggeledelsen og totalrådgiver - dette for at minimere udgiften til mangler.
Kapitaliseringen af projektets risikoregister, herunder en fremadskrivning af det realiserede reserveforbrug, viser, at der er behov for at indløse emner fra projektets Prioriterings- og besparelseskatalog, med henblik på at forhøje reserverne. Bygherren har igennem hele forløbet været opmærksom på behovet for eventuel indløsning af besparelser i projektet, og der er således fortsat tilstrækkelig med handlemuligheder i projektets samlede Prioriterings- & besparelseskatalog. Projektafdelingen vil på regionsrådsmødet i oktober 2017 komme med en indstilling til regionsrådet omkring en forhøjelse af projektets reserver.
Udførelsestidsplan
"Det tredje øje" erfarer, at det ikke har været muligt at opnå en formalisering af procesplanen. Af månedsrapporten fra byggeledelsen for april 2017 fremgår desuden, at den overordnede byggetidsplan er meget udfordret af manglende projektafklaring og endnu ikke færdiggjort projektmateriale.
"Det tredje øje" vurderer, at det er væsentligt for projektet, at der etableres en klar vurdering af de samlede tidsmæssige risici for projektets udførelse samt at det sikres, at der er en registrering af og et overblik over fremdriften i forhold til kontrakttidsplanen. Hermed har projektet et robust udgangspunkt for at indarbejde de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser heraf i projektets risikoregister og reserveprognosticering.
"Det tredje øje" anbefaler, at der etableres en klar vurdering af de samlede tidsmæssige risici for byggeriets udførelse, herunder en dokumenteret registrering og et overblik over byggeriets fremdrift i forhold til kontrakttidsplanen.
Svar fra projektafdelingen
Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.
Projektafdelingen har i samarbejde med dennes jurist igangsat et arbejde, der skal sikre, at alle tidsmæssige forhold løbende registreres i projektet. Bygherrens jurist vurderer, at den tidsstyring, der anvendes i projektet, er den mest hensigtsmæssige. Byggeledelsen har udarbejdet en samlet redegørelse over de tidsmæssige risici i projektet og udvider nu denne med en samlet dokumenteret registrering af byggeriets fremdrift i forhold til kontrakttidsplanen, således at projektets stade tydeligt fremgår i forhold til kontrakttidsplanen.
Budget til uforudsete udgifter
I "det tredje øjes" seneste kvartalsrapport fra 1. kvartal 2017 beskrev "det tredje øje", hvorledes der er identificeret en række projektmangler, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2. Dette er fortsat gældende.
"Det tredje øje" anbefaler, at der snarest gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet til uforudsete udgifter, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.
Svar fra Projektafdelingen
Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.
Projektets risikogruppe har afklaret alle identificerede risici i projektet og afklarer løbende eventuelle nye risici, der identificeres på de månedlige møder i projektets risikogruppe. Der er således ingen økonomiske forhold, der ikke er afklaret i projektet, idet de fremgår af projektets aktuelle risikobillede. De forhold, som "det tredje øje" fremhæver i sin rapport, indgår ligeledes allerede i projektets kapitaliserede risikobillede, og hvorledes forholdene påvirker budgettet for uforudsete udgifter er dermed afklaret. Det kapitaliserede risikobillede ligger direkte til grund for den tætte reservestyring, som foregår på de månedlige møder imellem totalrådgiver, byggeledelsen og bygherre (jf. punktet vedrørende pres på delprojektet 2's økonomiske reserver), hvilket blandt andet handler om en vurdering af budgettet for uforudsete udgifters tilstrækkelighed.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Bilag
9. DNU: "Det tredje øje"-rapport for 2. kvartal 2017
Resume
"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.
Forretningsudvalget indstiller,
at | rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 2. kvartal 2017 tages til efterretning. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.
"Det tredje øjes" anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.
I rapporten skriver "det tredje øje", at flytningen af Akutcentret muligvis bliver udskudt. Efter "det tredje øjes" rapport er det besluttet at udskyde udflytningen af Akutcentret på grund af manglende opfyldelse af renhedstests i operationsstuerne. Udsættelsen er nærmere beskrevet i orienteringssag til regionsrådet i august 2017. De afledte økonomiske og tidsmæssige konsekvenser og risici er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017.
Anbefalinger fra "det tredje øje":
Generelt
1. Driftsorganisationen i afleveringsfase
"Det tredje øje" vurderer, at det på dette kritiske tidspunkt for byggeriet, hvor mange delprojekter afleveres og ibrugtages, er helt afgørende at sikre dels en klar snitflade til driftsorganisationen, dels at denne er parat til at varetage driften af det nye, teknisk komplekse sygehusbyggeri og har det nødvendige beredskab hertil.
"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre sikrer, at der er etableret en entydig rolle- og ansvarsfordeling for driftsmæssigt beredskab i fasen frem mod ibrugtagning.
Svar fra Projektafdelingen
Projektafdelingen arbejder i overensstemmelse med "det tredje øjes" anbefaling om at skabe en entydig rolle- og ansvarsfordeling for driftsmæssigt beredskab i fasen frem mod ibrugtagning. Dette sker i tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospitals Tekniske Afdeling.
Økonomi
2. Projektets reserver
"Det tredje øje" vurderer, at de centrale reserver er tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister eller voldgiftssager.
Det tredje øje anbefaler, at der uagtet projektets stade, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.
Svar fra Projektafdelingen
Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2017 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. Projektafdelingen er således enig i "det tredje øjes" anbefaling om, at der fortsat skal holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.
I "det tredje øjes" rapport er der angivet nogle konkrete eksempler på usikkerheder omkring tvister og voldgiftssager. I vedlagte bilag ses Projektafdelingens kommentarer til de enkelte sager.
Kvalitet
3. Indhentning af endelig dokumentation
"Det tredje øje" vurderer, at indhentning af endelig dokumentation er et vigtigt opmærksomhedspunkt set i lyset af den ovenfor beskrevne grænsefladeproblematik mellem byggeprojektet og driftsorganisationen.
"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen sikrer en klar proces for overdragelse og opfølgning på indhentning af "as-built" (som udført)-dokumentation, når Rådgivergruppen DNU har rykket for materialet to gange uden held.
Svar fra Projektafdelingen
Rådgivergruppen DNU har problemer med at indhente "as-built"-dokumentation fra entreprenørerne. Der er aftalt en systematisk overdragelse, således at indhentningen overgår fra Rådgivergruppen DNU til Projektafdelingen, når Rådgivergruppen DNU har rykket to gange overfor entreprenøren. Rådgivergruppen DNU skal fortsat varetage opgaven med kvalitetssikring, selvom det er Projektafdelingen, der står for indhentningen af materialet.
4. Trinlydsdæmpning
I forbindelse med lydmålinger i delprojekt Syd 3 er der konstateret problemer i forhold til trinlydsmålinger, der ikke overholder udbudskravet, i laboratorieområdet i niveau 1.
"Det tredje øje" anbefaler, at bygherre i samråd med det kliniske personale foretager en vurdering af trinlydsproblematikken med henblik på en endelig afklaring af, hvorvidt lydkravet giver anledning til igangsættelse af lydreducerende tiltag.
Svar fra Projektafdelingen
I forbindelse med problemerne med trinlydsmålinger på plan 1 i Syd 3, har både Rådgivergruppen DNU og bygherrerådgiver, Niras, anbefalet, at der ikke udføres tiltag inden driftens indflytning, og at problemets omfang og eventuelle tiltag efterfølgende vurderes i samarbejde med driften. Denne anbefaling påtænker Projektafdelingen at følge.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget pointerede vigtigheden af, at driftsorganisationen har de fornødne kompetencer til at varetage driften.
Bilag
10. DNV-Gødstrup: "Det tredje øje" rapport for 2. kvartal 2017
Resume
"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for andet kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.
Forretningsudvalget indstiller,
at | rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 2. kvartal 2017 tages til efterretning. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for andet kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.
Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.
1. Indarbejdelse af buffer i tidsplanen for etape 1 og 3
"Det tredje øje" bemærker, at der med den ny udarbejdede tidsplan ikke er indlagt nogen tidsbuffer, som kan benyttes i tilfælde af, at der indtræffer forsinkelser i projektet. Dette kan betyde, at eventuelle forsinkelser vil betyde en forsinkelse af det samlede projekt.
Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at der i tidsplaner for såvel etape 1 og etape 3 indlægges mere tid som buffere til optagelse af yderligere forsinkelser
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest arbejder på nuværende tidspunkt med at få færdiggjort en detaljeret arbejdstidsplan, hvor også test og bygherreleverancer er indarbejdet. I denne proces medtages "det tredje øjes" anbefaling om indarbejdelse af buffer.
Det giver potentielt nogle forskydninger i forhold til de oprindelige tidsplaner blandt andet baseret på detaljeringsgraden i de nye tidsplaner. Det betyder, at indflytningen vil ske over en længere periode startende med udgangen af 2019 og løbende hen i foråret 2020. Der arbejdes nu på at få udarbejdet en indflytningstakt, og først når den er på plads i slutningen af 2017, vil det være muligt at fremlægge den samlede indflytningsplan. Regionsrådet vil i den forbindelse blive nærmere orienteret om dette.
2. Retvisende byggeregnskab for delprojekter
"Det tredje øje" bemærker, at der i byggeregnskabet for hvert enkelt delprojekt ikke er overført midler, såfremt budgetterne for delprojekterne er/forventes overskredet. Dette medvirker til, at det er vanskeligt at få et reelt billede af økonomien i diverse delprojekter, da man ikke har overført midler fra de afsatte centrale reserver.
Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at uafklarede økonomiske udeståender ikke udskydes unødigt, så byggeregnskaberne i videst mulige omfang er retvisende og herunder, at de om ikke andet løbende opdateres med bedst mulige estimat
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest er enig i "det tredje øjes" anbefaling. Tallene er blevet oprettet i byggeregnskaberne efter rapportens afslutning. Regionsrådet vil i løbet af efteråret blive forelagt en sag, hvor der samles op på økonomien i diverse delprojekter, og hvor der samtidig søges om godkendelse til, at de delprojekter, der har behov for det, kan få tilført finansiering fra projektets centrale reservepulje. Der indsættes fra Hospitalsenheden Vest ekstra ressourcer for at sikre opfølgning.
3. Opdatering af "forventet budget" i budgetposterne
"Det tredje øje" bemærker, at forventet budget for hvert af delprojekterne fra byggeledelsen ikke er det reelle forventede slutbudget for hvert enkelt delprojekt. "Det tredje øje" mener derfor, at der skal fokus på at få skabt det korrekte slutestimat fra byggeledelsen.
Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at byggeregnskabernes budgetposter "forventet budget" opdateres, så de afspejler byggeledelsens estimerede slutbudget.
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen fra "det tredje øje", og byggeledelsen har indarbejdet dette i byggeregnskabernes budgetposter under "forventet budget". Der vil fremadrettet også blive fokus på denne post i byggeledelsens rapporteringer, således at disse tal kan være med til at danne grundlag for den samlede prognosemodel for projektet.
4. Opstilling af et samlet budgetoverblik
"Det tredje øje" vurderer, at det er vanskeligt at forholde sig til det samlede budget for kvalitetsfondsprojektet, da det ikke er muligt at finde en samlet budgetopstilling, hvori delprojekternes slutestimater summeres op og sammenholdes med det samlede budget inklusiv reserver.
Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at der opstilles et samlet budgetoverblik, hvor slutestimater for de enkelte delprojekter summeres og sammenholdes med det samlede budget inklusiv reserver.
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest har indtil nu arbejdet med én type budgetopstilling, men vil på baggrund af anbefalingen ændre i måden hvorpå det samlede budgetoverblik opstilles, således at anbefalingen følges. Hospitalsenheden Vest er samtidig ved at udarbejde en prognosemodel, der indeholder slutestimater for hvert enkelt delprojekt, således at man får en samlet budgetopstilling, der viser de efterspurgte slutestimater, der sammenholdes med budgettet inklusiv reserver. Dette forventes indarbejdet i kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2017. Samtidig skal der udarbejdes en reservestrategi for projektet, som skal indskrives i projektets styringsmanual.
5. Øget fokus på risici for bygherreleverancer, indflytning og ibrugtagning
"Det tredje øje" er ikke enig i nedjusteringen af risici ved bygherreleverancer, indflytning og ibrugtagning, og at fokus genoptages på dette område.
Anbefaling
"Det tredje øje" anbefaler, at risici for forsinkelser af processerne bygherreleverancer, indflytning og ibrugtagning revurderes og fokus herpå øges, frem til der foreligger en gennemarbejdet plan herfor.
Hospitalsenheden Vest
Der arbejdes med processerne for bygherreleverancer, og de tider er indlagt i de detaljerede tidsplaner i hovedtidsplanen. Omfanget af bygherreleverancer er ligeledes blevet defineret i dette kvartal, hvilket også har været med til at give overblik over risikoen for dette emne. Der arbejdes med indflytningsprocesserne, og der vil tidligst ved udgangen af 2017 være en plan herfor. Når indflytningsplanen ligger klar, vil der ligeledes være et overblik over, om fokus skal øges for de risici, der omhandler bygherreleverancer, indflytning og ibrugtagning. Der ses ligeledes på andre projekter, og erfaringer herfra tages i videst muligt omfang med til dette projekt.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Bilag
11. Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2017
Resume
I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2017.
Forretningsudvalget indstiller,
at | kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. juni 2017 godkendes, |
at | risikorapporterne tages til efterretning, |
at | kvartalsrapporten og risikorapporterne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet, og |
at | bevillingsændringerne i skemaerne 1 og 2 godkendes. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Økonomiaftalen for 2017 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Effekten af økonomiaftalen 2018, som ventes at medføre en reduktion af den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018, medtages i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2017. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.
For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.
DNU
En række del- og underprojekter nærmer sig afslutning. Det generelle billede for disse delprojekter er, at der mangler de sidste slutregninger fra entreprenørerne og afklaring af de sidste ekstrakrav, før de endelige udgifter kan opgøres. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.
Teknikentreprisen i Syd 2 er afleveret i 2. kvartal, ca. et år forsinket. Der pågår fortsat drøftelser vedrørende forlig med teknikentreprenøren. Såfremt der ikke kan opnås forlig, forventes konflikten at skulle afgøres i voldgiftsnævnet. Der er modtaget indflytningstilladelse i starten af 3. kvartal.
Teknikentreprisen i Syd 3 er afleveret i 1. kvartal 2017. I 2. kvartal 2017 har der pågået udbedring af en række brandtekniske forhold således, at der i starten af 3. kvartal 2017 er modtaget indflytningstilladelse.
Teknikentreprisen er som den sidste storentreprise på Nord 3 afleveret i første kvartal 2017. Der er lavet delforlig med teknikentreprenøren om færdiggørelsen, mens regionens dagbodskrav og afvisning af ekstrakrav frem til august 2016 forventes afgjort i en voldgiftssag, såfremt entreprenøren anlægger sagen. Byggeriet er delvist taget i brug.
I forbindelse med endelig fastlæggelse af krav til renhed på operationsstuerne er der opstået usikkerhed om, hvorvidt kravene kan opfyldes med det nuværende design af stuerne. Dette har medført, at hospitalsdriftens overtagelse af bygningerne i Syd 3 og Nord 3 er udskudt.
Teknikentreprisen er som den sidste storentreprise på Nord 4 modtaget i 1. kvartal 2017. Byggeriet er delvist taget i brug i 2. kvartal. Der indhentes slutregninger og mangelafhjælpning. Anlægsregnskabet forberedes af totalrådgiver.
Regionshospitalet Viborg
Der er to uafsluttede delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg.
Råhusarbejdet på Delprojekt 2, akutcentret, er i sin afsluttende fase. Huset står i fuld højde, og støbning af dæk på niveau 8 er nu afsluttet. Ibrugtagning af den nye sengecentral pågår og overdrages til drift i løbet af efteråret.
Der er nu udarbejdet en færdiggørelsestidsplan for aflevering og ibrugtagning af det nye akutcenter. Efter færdiggørelsestidsplanen vil den første patient blive behandlet i september 2018. Projektet er særligt i løbet af de seneste to kvartaler blevet udfordret på tiden blandt andet som følge af mange fejl og mangler i projektmaterialet, og de mange projekttilretninger som følger heraf.
Der er i perioden siden forrige kvartalsrapport igangsat et arbejde omkring opdatering af projektets Prioriterings- og besparelseskatalog med henblik på at sikre tilstrækkelige handlemuligheder til at imødegå projektets aktuelle risikobillede. Overskridelser forventes finansieret af projektets centrale reserve og ved indløsning af emner fra projektets Prioriterings- og besparelseskatalog, herunder besparelser i Delprojekt 3. Regionsrådet vil blive forelagt et dagsordenspunkt i oktober 2017, hvor de ovennævnte udfordringer og forslag til løsning adresseres.
Projektforslaget for Delprojekt 3 blev godkendt på regionsrådsmødet i december 2016. Det blev samtidig besluttet, at der vil blive foretaget et nyt rådgiverudbud med delt rådgivning, hvor Projektafdelingen skal forestå projekteringsledelsen. Der har været licitation på rådgiverudbuddet, og vinderen vil blive offentliggjort medio august 2017. Tildelingskriterierne for rådgiverudbuddet i Delprojekt 3 blev besluttet og godkendt på regionsrådsmødet i april 2017.
DNV-Gødstrup
Ved kvartalets slutning resterer der alene licitation på delprojekt 5 om landskab og terræn, fast inventar (begge TR1 leverancer aftalt udskudt) samt en række bygherreleverancer, herunder medico-teknisk udbud. Øvrige delprojekter er i gang, og der er på alle fremdrift, om end hastigheden i nogle projekter kunne ønskes højere.
Arbejdet med færdiggørelse af arbejdstidsplaner for delprojekt 8-10, aptering og installationer, har været meget udfordrende, og endelige planer blev først færdiggjort umiddelbart inden sommerferien. Entreprenørerne skal nu godkende planerne, men bygherren er udfordret af, at entreprenørerne på installationsfagene kontinuerligt udfordrer rådgiverne på udbudsmaterialet. Tidsplanen justeres løbende under hensyntagen til fremdriften på pladsen, og byggeledelsen har valgt at sætte ekstra ressourcer ind i styringen af samme.
De mange drøftelser om arbejdstidsplan har betydet revision af hovedtidsplanen, som sidst blev revideret december 2016. Med de nugældende forudsætninger bliver byggeriet stadig færdigt som oprindeligt planlagt, men der sker justeringer i indflytnings-takten, således at enkelte bygningsafsnit tages i brug i slutningen af 2019, og den samlede indflytning vil forløbe i nogle måneder fra dette tidspunkt.
Der foregår sideløbende med projektet et arbejde med planlægning af udflytningstakt, som løber resten af året.
Bevillingsændringer
I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer som følge af ændret periodisering over årene på de igangværende anlægsprojekter. Bevillingsændringerne fremgår af vedlagte bilag om Bevillingsændringer.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Bilag
12. Dansk Center for Partikelterapi: Kvartalsrapport for 2. kvartal 2017
Resume
Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 2. kvartal 2017.
Forretningsudvalget indstiller,
at | kvartalsrapporten for Dansk Center for Partikelterapi for 2. kvartal 2017 tages til efterretning. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.
Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Region Midtjylland har den 24. november 2016 fremsendt udbetalingsanmodning til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få udbetalt første rate af statstilskuddet. Udbetalingsanmodningen bekræftede, at projektet på tidspunktet for udbetalingsanmodningen levede op til målsætningen om, at partikelcentret i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal varetage partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter.
Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2016 udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og udbetalte første rate af statstilskuddet. Efter godkendelsen af udbetalingsanmodningen skal der jf. tilsagnsbetingelserne efterfølgende rapporteres kvartalsvist til regionsråd og til Sundheds- og Ældreministeriet.
Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Kvartalsrapporten skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilskuddet. Rapporteringen skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og sikkerhed for projektets realisering. Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.
Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2017 bekræfter, at projektet:
- er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
- fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
- er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.
Der er på nuværende tidspunkt intet at bemærke til risici, økonomi og fremdrift i projektet. Totalentreprenøren er i fuld gang med byggeriet. Der er etableret betonelementer for permanent lukning af cyklonområdet, og færdiggørelsen af klinikområdet pågår og følger tidsplanen. Der blev afholdt rejsegilde den 14. juni 2017. Der forventes samlet aflevering medio 2018. Udstyrsleverandøren har været fast på pladsen siden den 1. maj 2017, og protonacceleratoren blev leveret i juni 2017. Projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.
Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 2. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Bilag
13. DNV-Gødstrup: Delprojekt 11 færdigprojektering og udbud af fast inventar
Resume
Denne sag omhandler godkendelse af projektforslag for Delprojekt 11, fast inventar og teknisk udstyr i etape 1, for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup.
Forretningsudvalget indstiller,
at | projektforslaget for Delprojekt 11, fast inventar og teknisk udstyr, godkendes, og |
at | udbudsstrategien for projektet godkendes. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et projektforslag for Delprojekt 11, fast inventar og teknisk udstyr, som forelægges til godkendelse. Sagen omhandler kun godkendelse af projektforslaget, da regionsrådet godkendte den samlede bevilling for hele Delprojekt 11 den 26. november 2014. Der har hertil været flere sager omhandlende justeringer og tillægsbevillinger. Oversigt over inventar og udstyr er vedlagt som bilag.
Delprojekt 11 er opdelt i flere udbudsrunder. Projektforslaget i denne sag omhandler følgende arbejder:
- Fast inventar
- Afsnitskøkkener
- Storkøkken i foyer
- Teknisk udstyr til laboratorier, køkken og storkøkken.
Hårde hvidevarer, som ikke naturligt er integreret i enhederne (tekøkkener mm), forventes anskaffet/overflyttet på anden vis.
Delprojekt 11 omfatter hele etape 1. Det samlede areal i etape 1 udgør 97.788 kvadratmeter.
Udbudsform
Det foreslås, at Delprojekt 11, fast inventar og teknisk udstyr, for ovenstående arbejder udbydes i fagentrepriser. Fagentreprisen udbydes i begrænset udbud efter prækvalifikation i henhold til EU-udbudsregler. Tildelingskriterium ved udbud vil generelt være "laveste pris".
Sociale klausuler
ILO-konvention nr. 94 vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”klausul om anvendelse af praktikanter”.
Tidsplan
Hovedterminer for Delprojekt 11, fast inventar og udstyr, er som angivet i tabel 1.
Det bemærkes, at Delprojekt 11 er under færdigprojektering til udbud og kontrahering. Der kan ske forskydninger af tidsplanen for Delprojektet, såfremt udførelsestakten viser sig at afvige i forhold til det hidtil forudsatte. Der vil blive genvurderet på tidsplanen, når endelig arbejdstidsplan for hele kvalitetsfondsprojektet er på plads.
Økonomi
Det samlede budget for Delprojekt 11, fast inventar og teknisk udstyr, er baseret på anlægsbudgettet af 28. november 2013 for Delprojekt 11, som blev godkendt i regionsrådet den 3. december 2013. Budgettet er sidenhen opdateret. Der er til de fire nævnte arbejder afsat i alt 20 mio. kr. inklusiv reserver.
Udgifter til drift og etablering af byggeplads for Delprojekt 11 er indeholdt i Delprojekt 1A, byggemodning og byggepladsanstilling og Delprojekt 1B, byggepladsindretning.
Udgifter til særlige vinterforanstaltninger er forudsat indeholdt i Delprojekt 1C, vinterforanstaltninger og byggeplads etablering og drift.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om supplerende oplysninger om, hvor mange penge, der er tilbage, og hvilke opgaver, der mangler at blive udbudt i delprojekt 11.
Tidligere Politisk Behandling
3. december 2013 godkendte regionsrådet det samlede projektforslag for etape 1.
26. november 2014 blev regionsrådet forelagt en budgetramme på 176,5 mio. kr. for hele Delprojekt 11.
26. november 2014 blev der givet bevilling og tilsvarende rådighedsbeløb for 96 mio. kr. af budgetrammen for hele delprojekt 11.
28. januar 2015 blev budgetrammen for Delprojekt 11 reduceret med 7,5 mio. kr. til 169 mio. kr.
I 2015 og frem til foråret 2016 har der været foretaget tilpasninger i projektet som følge af Task-Force og Spar1519, herunder også i forhold til, hvorledes de enkelte poster er fordelt i projektets totalramme. Her har der været flyttet en række emner til Delprojekt 11.
30. marts 2016: Regionsrådet gav bevilling og rådighedsbeløb til patientkald, akutkald og overfaldsalarm under puljen til it, inventar og apparatur.
28. september 2016 godkendte regionsrådet en bevilling på 11,2 mio. kr. inklusive reserver til etablering af energipark finansieret af Delprojekt 11.
26. oktober 2016 godkendte regionsrådet en justeringssag, hvor bevillingen til Delprojekt 11 bliver rettet til på baggrund af Task-Force arbejdet og fejl i den oprindelige bevilling.
21. december 2016 godkendte regionsrådet justeringer af bevillinger der blandt andet omhandler Delprojekt 11.
Bilag
14. Fordeling af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning
Resume
Med aftale om Budget 2012 for Region Midtjylland blev der afsat årlige midler til Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland. Indeværende bevillingsperiode udløber ved udgangen af 2017, hvorfor der nu fremsættes forslag om fordeling af midlerne for perioden 2018–2020. Der er i den kommende bevillingsperiode afsat ca. 13,8 mio. kr. årligt.
Forretningsudvalget indstiller,
at | forslag til fordeling af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland 2018-2020 godkendes. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund
Med aftale om Budget 2012 for Region Midtjylland blev der afsat årlige midler til Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland. Midlerne udmøntes for treårige perioder til specifikke forskningsområder og er senest uddelt for perioden 2015-2017.
I perioden 2015-2017 er der givet midler til:
- Femårig starthjælp til universitetsklinikkerne, 4,5 mio. kr.
- Regional internationaliseringspulje, 9 mio. kr.
- Styrkelse af kardiologisk forskning på Regionshospitalerne Randers og Horsens, 2 mio. kr.
- Forskning i rationel og tidlig diagnostik, 4,5 mio. kr.
- Sundhedsøkonomisk forskning, 4,5 mio. kr.
- Forskning på akutområdet, 9 mio. kr.
- Forskning i nedbringelse af tvang i psykiatrien, 3 mio. kr.
- Forskning i på patientens præmisser, 9 mio. kr.
I den kommende periode, der dækker 2018-2020, er der afsat ca. 13,8 mio. kr. i puljen årligt.
Direktionen, Koordinationsudvalget for forskning (underudvalg til Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet LUR) samt Strategisk Sundhedsledelsesforum har drøftet, hvilke forskningsområder der bør have midler fra Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskningen i perioden 2018-2020.
Forslag til fordeling af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland 2018–2020
Eksisterende tilsagn, 4,2 mio. kr. (2018-2019)
Tre forskningsområder har eksisterende tilsagn om at modtage midler fra puljen i 2018 og 2019. De eksisterende tilsagn er en konsekvens af Spar1519, hvor sparekravene i puljen blev opfyldt ved at forlænge nogle af forskningsprojekterne. De forskningsområder, der allerede har tilsagn, er:
- Fem års starthjælp til universitetsklinikkerne, 2,7 mio. kr. (2018-2019)
- Sundhedsøkonomisk forskning, 0,535 mio. kr. (2018)
- Akutområdet 1 mio. kr. (2018).
De nye tilsagnsområder er følgende:
Midler til starthjælp til endnu ikke godkendte universitetsklinikker, 2,1 mio. kr. (2018-2020)
Midler til den regionale medfinansiering af starthjælp til endnu ikke oprettede universitetsklinikker. Hidtil har den regionale medfinansiering pr. universitetsklinik været 300.000 kr. årligt i fem år.
Internationaliseringspuljen, 4,5 mio. kr. (2018-2020)
Internationalisering – forstået som besøg af udenlandske forskere og forskningsophold i udlandet – vurderes at styrke forskningen i Region Midtjylland. Det foreslås dog, at internationaliseringspuljen får et mindre beløb end i perioden 2015-2017, idet puljen ikke har været så efterspurgt som forventet.
Forlængelse og udbygning af igangværende forskningsprojekter, 3,5 mio. kr. (2018)
Forskningsområder, der med fordel kan modtage midler til at forlænge og udbygge allerede igangværende forskningsprojekter:
- På patientens præmisser, da der fortsat er behov for at udvikle og styrke dette forskningsområde.
- Nedbringelse af tvang i psykiatrien med henblik på de selvskadende og udadreagerende patienter.
- Sundhedsøkonomisk forskning, idet der er flere forskningsdele i projektet, og det kan i samarbejde med Aarhus Universitet bidrage yderligere til at løfte sundhedsøkonomisk forskning i Region Midtjylland.
Forskningsprojekter relateret til det nye LUR-samarbejde, 10 mio.kr. (2019-2020)
Understøttelse af forskningsprojekter i regi af det nye samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College (LUR-samarbejdet). Strategiprocessen for samarbejdet er ikke endeligt afsluttet inden 2018, hvorfor det vurderes, at der ikke kan udpeges forskningsområder til i 2018. Der reserveres derfor først midler til dette område fra 2019.
Sundhed og ledelse, 4,5 mio. kr. (2018-2020)
Forskningssamarbejde med Aarhus Universitet angående sundhed og ledelse i regi af Center for forskning i offentlig ledelse.
Forskning i sammenhængende rehabiliteringsforløb, 1,5 mio. kr. (2018-2020)
Midler til forskningsprojekter i regi af Forskningsklinik for sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere på tværs af kommuner og region. Forskningsklinikken etableres på Marselisborgcentret.
Center for forskning i patientinvolvering, 4,5 mio. kr. (2018-2020)
På baggrund af erfaringerne fra På Patientens Præmisser og Det Brugerinddragende Hospital oprettes Center for forskning i patientinvolvering.
Forskning i sammenhængende patientforløb, 6 mio. kr. (2018-2020)
Forskningsprojekter, der kan skabe ny viden om sammenhængende patientforløb og bidrage til at understøtte sundhedsplanen.
Opsamling
Forslag til fordelingen af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskningen i Region Midtjylland 2018–2020 mellem de beskrevne forskningsområder fremgår af vedhæftede bilag.
Når fordelingen er godkendt, vil de konkrete forskningsplaner blive forelagt til godkendelse i Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR), som også modtager evalueringer undervejs i projektperioderne. Regionsrådet vil få forelagt midtvejsevaluering og endelig afrapportering fra bevillingsmodtagerne.
Det indstilles, at forslag til fordeling af Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskningen 2018–2020 godkendes.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Carl Johan Rasmussen, Ole Jepsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
15. Godkendelse af kommissorium for tværfaglige specialeråd
Resume
Forretningsudvalget valgte på mødet den 15. august 2017 at sende forslaget til et kommissorium for de tværfaglige specialeråd til fornyet drøftelse i de rådgivende udvalg. Sagen er siden uddybet med en beskrivelse af procedurer for udpegning, og kommissoriet forelægges hermed med henblik på godkendelse.
Forretningsudvalget indstiller,
at | forslaget til et kommissorium for de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland godkendes, og |
at | direktionen bemyndiges til at justere kommissoriet, i fald der opstår et behov herfor efter overgangen. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
En bredt sammensat arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til et kommissorium for de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland som led i et ønske om overgang til tværfaglig rådgivning. Kommissoriet er vedlagt.
Overgangen til tværfaglig rådgivning og den styrkelse af rådgivningsstrukturen, som den fører med sig, er et vigtigt led i at fremme Region Midtjyllands overordnede vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, ligesom det er vigtigt for direktionen at kunne indhente rådgivning i forbindelse med driftsmæssige spørgsmål og som led i politiske beslutninger. Forslaget om overgang til tværfaglig rådgivning bygger på en prøvehandling med tværfaglige specialeråd inden for en række specialer i 2015. Prøvehandlingen omfattede specialerådene for voksenpsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, geriatri, neurologi, pædiatri og nefrologi.
Kommissoriet og de principper, der beskrives heri, er udarbejdet og aftalt i samarbejde mellem repræsentanter for Lægeforeningen, Klinikforum, de Lægefaglige Specialeråd, Det Regionale Sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeutrådet, de praktiserende speciallæger og administrationen.
Kommissoriet beskriver de tværfaglige specialeråds formål/ramme, kodeks, opgave, sammensætning og relationer til regionens politiske og administrative niveau. Ved et tværfagligt specialeråd forstås et specialeråd, hvor der i forretningsudvalget indgår flere fagligheder i form af repræsentanter fra flere faggrupper.
Forslaget til et kommissorium for de tværfaglige specialeråd og de tilhørende rammevedtægter for de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland har været i høring ved de nuværende Lægefaglige Specialeråd, Det Regionale Sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeutrådet og de praktiserende speciallæger i perioden fra den 17. marts 2017 til den 17. maj 2017. Der blev i alt modtaget 26 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt. Arbejdsgruppen har revideret kommissoriet på baggrund af de indkomne høringssvar. Høringsparterne har modtaget en kopi af alle høringssvar og af det reviderede kommissorium.
Af kommissoriet fremgår, at der blandt andet skal udpeges to repræsentanter fra hver af de faggrupper, der har væsentlig betydning for det kliniske arbejde. De nugældende lægefaglige specialeråd blev den 28. juni 2017 bedt om at tilkendegive, hvilke faggrupper de vurderer har væsentlig betydning for det kliniske arbejde, og som de derfor foreslår udpeget til det tværfaglige specialeråd. Derudover kan faggrupper, der ønsker at deltage i et givet specialeråd henvende sig til administrationen. Der er vedlagt en oversigt over hvilke fagligheder, de forskellige specialeråd har foreslået udpeget pr. 28. august 2017. Forud for mødet i forretningsudvalget den 15. august 2017 kom der en henvendelse fra Danske Bioanalytikere Midtjylland vedrørende udpegning. Henvendelsen og svaret er vedlagt.
Overgangen til tværfaglig rådgivning sker pr. 1. oktober 2017 i den forstand, at udpegningen til rådene da sættes i gang. Det forventes, at rådene fra den 1. januar 2018 kan levere tværfaglig rådgivning.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Carl Johan Rasmussen, Ole Jepsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tidligere Politisk Behandling
Sagen er tidligere behandlet af:
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 7. august 2017.
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 8. august 2017.
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserende socialområde den 9. august 2017.
Forretningsudvalget den 15. august 2017.
Bilag
16. Bevillingsændring til renovering af lægeklinikker i Grenaa Sundhedshus
Resume
Regionsrådet har tidligere bevilget i alt 6,880 mio. kr. til renovering af lokaler og elevator til brug til praksisformål i Grenaa Sundhedshus. Efter afholdt licitation er det konstateret, at projektet bliver dyrere end budgetteret primært på grund af afledte omkostninger til renovering af installationer m.m. uden for lejemålene samt myndighedskrav. Det indstilles, at der gives en bevillingsændring til at sikre projektets gennemførelse.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Grenaa Sundhedshus gives en bevillingsændring på 1,950 mio. kr. i 2017 til brug for den endelige gennemførelse af de to projekter på 2. salen af Grenaa Sundhedshus, og |
at | bevillingsændringen finansieres via den fælles huslejepulje til sundhedshuse. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det blev på regionsrådets møde i maj 2017 godkendt at bevilge 6 mio. kr. til gennemførelse af et renoveringsprojekt på 2. sal af Grenaa Sundhedshus med det formål at indrette lokaler til to lægepraksisser. Herudover blev det på regionsrådets møde i juni 2017 godkendt at bevilge 0,88 mio. kr. til udskiftning af elevator i Grenaa Sundhedshus.
Der har været afholdt licitation den 12. juni 2017 vedrørende renoveringsprojektet på 2. sal af Grenaa Sundhedshus. Licitationsresultatet viste en samlet projektudgift inklusiv miljøsanering og uforudsete udgifter på i alt 7,772 mio. kr. Renoveringsprojektet på 2. sal er herudover blevet påført en ekstra bygherreudgift, da brandmyndighederne efter afholdt licitation har forlangt en skærpelse af brandklassifikationen, således at renoveringsgraden ændres fra klasse 2 til klasse 6. Den tilsvarende bygherreudgift forbundet hermed forventes at udgøre ca. 0,180 mio. kr.
Der er derfor behov for yderligere at få tilført projektet 1,950 mio. kr.
Bygherrerådgiver har efter licitationen fremsendt budget- og projektredegørelse med nærmere årsagsforklaringer til budgetoverskridelsen.
Af redegørelsen fremgår, at budgetoverskridelsen skyldes forhold, der ikke var kendt ved budgetlægning, og som derfor ikke kunne holdes inden for den planlagte budgetramme.
Det drejer sig især om varme, vand, afløbs- og elinstallationer, hvor det efter en bygningsgennemgang med ingeniør inden detailprojektering viste sig at være væsentligt mere omfattende at bringe etagen i drift end først antaget af bygherrerådgiver ved budgetlægningen.
Som en del af bygherrerådgivers oprindelige budgetgrundlag indgik budgetmateriale baseret på tidligere tilsvarende renoveringsprojekter i Grenaa Sundhedshus. Renoveringsarbejdet i forbindelse med de to projekter på 2. sal har vist sig væsentligt mere omfattende end førnævnte tidligere tilsvarende renoveringsarbejder.
En del af de forøgede omkostninger omfatter nødvendig omlægning/etablering af hoved- og cirkulationsledninger, som omfatter omlægning helt ned i kælderen.
Desuden har det efterfølgende vist sig nødvendigt at splitte ventilationen op i to anlæg.
Ovennævnte installationsomkostninger udgør i alt 2,524 mio. kr. svarende til ca. 1/3 af de samlede nye projektomkostninger på i alt 7,950 mio. kr. og må tilskrives utilstrækkelig vedligeholdelse/opdatering af bygningerne.
Tabel 1 viser en udspecificeret oversigt over de samlede projektomkostninger efter afholdt licitation inklusiv myndighedskrav.
Besparelsesmuligheder
Licitationsresultatet har været grundigt gennemgået for mulige besparelser. Dette har kun i begrænset omfang været muligt, fordi projekterne kun indeholder det mest nødvendige med henblik på at kunne sikre de ønskede funktioner herunder indretning.
En prisbesparelse ved arealreduktion slår ikke fuldt igennem, idet ventilationsanlægget inklusiv kanalstørrelser og omlægning af hovedforsyninger mv. stadig er det samme.
Grenaa Sundhedshus er i en positiv udvikling, og implementeringen af ovennævnte projekter anses som vigtig i forbindelse med det videre arbejde, der også omfatter intern flytning af ørelæges praksis og indflytning af apotek.
Tidsplan
Under forudsætning af endelig projektgodkendelse i regionsrådet den 27. september 2017 forventes nærværende projekter gennemført i 4. kvartal 2017 samt 1. kvartal 2018 med forventet senest ibrugtagelse maj/juni 2018.
Økonomi
Bevillingsændringen finansieres af den fælles huslejepulje vedrørende sundhedshuse jf. nedenstående tabel 2. Huslejepuljen er driftsmidler. Renovering og rådgivning kan traditionelt afholdes af både anlægs- og driftsmidler. Huslejepuljen er øremærket til udvikling af regionens sundhedshuse, hvorfor puljen kan bringes til anvendelse til dette projekt.
Tabel 2 viser således, at Grenaa Sundhedshus gives en driftsbevilling på 1,950 mio. kr. i 2017 fra den fælles huslejepulje til sundhedshuse til renovering af eksisterende lokaler til anvendelse for to lægepraksisser.
Tabel 3 viser, hvad der er tilbage i den fælles huslejepulje til sundhedshuse i 2017, såfremt der gives en bevillingsændring på 1,950 mio. kr. i 2017 til brug for den endelige gennemførelse af de to projekter på 2. salen af Grenaa Sundhedshus. Tabellen medtager, at bevillingen på 3,050 mio. kr. vedrørende etablering af kliniklokaler på Skive Sundhedshus er ført tilbage til den fælles huslejepulje til sundhedshuse i 2017. Denne bevillingsændring fremgår af anden sag på dagsordenen.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Carl Johan Rasmussen, Ole Jepsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Tidligere Politisk Behandling
31. maj 2017: Regionsrådet godkendte at bevilge 6 mio. kr. til gennemførelse af et renoveringsprojekt.
13. juni 2017: Regionsrådet godkendte at bevilge 0,88 mio. kr. til udskiftning af elevator.
17. Tilbageførsel af bevilling vedrørende kliniklokaler på Skive Sundhedshus
Resume
Regionsrådet bevilgede den 22. februar 2017 2,450 mio. kr. til renovering af eksisterende lokaler i Skive Sundhedshus samt 0,6 mio. kr. til køb af klinikudstyr og inventar. Baggrunden for bevillingen var, at administrationen ville forsøge at lave en kapacitetsudvidelse i Skive med mulighed for lokaler på Skive Sundhedshus og leasing af udstyr af regionen. To nye praktiserende læger har indgået kompagniskab med en eksisterende læge i sundhedshuset, hvorfor de to nye læger dermed flytter ind i allerede renoverede lokaler, således at der ikke længere er behov for nyetablering af kliniklokaler i Skive Sundhedshus eller køb af klinikudstyr og inventar.
Forretningsudvalget indstiller,
at | bevillingen på 2,450 mio. kr. til renovering af klinik lokaler i Skive Sundhedshus samt 0,6 mio. kr. til køb af klinikudstyr og inventar føres tilbage til den fælles huslejepulje til sundhedshuse i 2017 |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet har tidligere den 22. februar 2017 bevilget 2,450 mio. kr. til renovering af eksisterende lokaler i Skive Sundhedshus samt 0,6 mio. kr. til køb af klinikudstyr og inventar.
Baggrunden for bevillingen var, at administrationen ville forsøge at udvide antallet af lægekapaciteter i Skive by. I første omgang ved at annoncere ét 0-ydernummer med mulighed for lokaler i Skive Sundhedshus og leasing af udstyr af regionen. En sådan ordning ville muliggøre, at en interesseret læge kunne afprøve praksislivet i Skive uden økonomiske forpligtelser og med mulighed for at forlade praksis med overenskomstens almindelige frister. Til gengæld ville ydernummeret være bundet til Skive Sundhedshus i en årrække, således at Region Midtjylland havde vished for, at de midler, der investeres i kliniklokaler, klinikudstyr og inventar, anvendes til formålet.
I helhedsplanen for Skive Sundhedshus er der to etager reserveret til lægeklinikker med plads til to kapaciteter på hver etage. Lokalerne er ikke renoverede, og regionen har ikke afsat midler i budgettet til renovering. En renovering af én etage ville ifølge Hospitalsenhed Midt koste 2,450 mio. kr.
Såfremt det i forbindelse med annoncering af ét 0-ydernummer i Skive blev tilkendegivet, at en ny læge ønskede lokaler i Sundhedshuset Skive, ville administrationen renovere en etage på Skive Sundhedshus.
To nye praktiserende læger har indgået kompagniskab med en eksisterende læge på sundhedshuset, hvorfor de to nye læger dermed flytter ind i allerede renoverede lokaler.
Derfor er der ikke længere behov for hverken nyetablering af kliniklokaler på Skive Sundhedshus eller køb af klinik udstyr og inventar.
Den samlede bevilling på 3,050 mio. kr. til Skive Sundhedshus tilbageføres herefter til den fælles huslejepulje for sundhedshuse i 2017.
Økonomi
Tabel 1 viser, at bevillingen på 2,450 mio. kr. til renovering af kliniklokaler i Skive Sundhedshus samt 0,6 mio. kr. til køb af klinikudstyr og inventar dvs. i alt 3,050 mio. kr. føres tilbage til den fælles huslejepulje til sundhedshuse i 2017.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Carl Johan Rasmussen, Ole Jepsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Tidligere Politisk Behandling
22. februar 2017: Regionsrådet godkendte at bevilge 2,450 mio. kr. til renovering af kliniklokaler i Skive Sundhedshus samt 0,6 mio. kr. til køb af klinikudstyr og inventar.
19. Fremtidens Transport
Resume
Der er udarbejdet et forslag til tilbagemelding på oplægget "Fremtidens Transport" til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU.
Forretningsudvalget indstiller,
at | udkast til tilbagemelding til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU godkendes med følgende ændringer i brevet til Danske Regioner: |
- Afsnit 5: Der bruges vendingen 'private udbydere' i stedet for virksomhedsnavne, som fx Rød Billet, Linje 888 m.v.
- Afsnit 7: Sidste sætning udvides med: og færdiggørelse af motorvejen Vejle-Holstebro.
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU har udarbejdet et forslag til "Fremtidens Transport", som handler om mulighederne i fremtidens transport, og som udvalget har bedt regionernes udvalg med ansvar for trafik og mobilitet om tilbagemeldinger på.
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev på møde den 9. august 2017 orienteret om Danske Regioners oplæg om fremtidens transport. Oplægget har bl.a. fokus på de udfordringer, der er i dag, brug af ny teknologi, behov for fleksibel transportplanlægning m.v.
Udvalget drøftede indholdet af en tilbagemelding til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU og var enig om, at følgende elementer skulle indgå:
- Danske Regioner skal arbejde for, at der udarbejdes en langsigtet statslig transportplan på tværs af vej og bane
- En velfungerende infrastruktur og styrkelse af mobiliteten er forudsætning for vækst og udvikling
- Større samarbejde mellem de fem regioner og Danske Regioner om transport og mobilitet, fx Jyllandskorridoren
- Mere fokus på eksisterende initiativer i de enkelte regioner, herunder de fælles infrastrukturindspil
- Eksemplerne på regionale ønsker bør udvides med en fast Kattegatforbindelse og udbygning af E45
- Fokus på godstrafikken
På baggrund af drøftelsen i det rådgivende udvalg har administrationen udarbejdet et udkast til tilbagemelding til Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling og EU.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget foreslår følgende ændringer i brevet til Danske Regioner:
- Afsnit 5: Der bruges vendingen 'private udbydere' i stedet for virksomhedsnavne, som fx Rød Billet, Linje 888 m.v.
- Afsnit 7: Sidste sætning udvides med: og færdiggørelse af motorvejen Vejle-Holstebro.
Ivar Dreyer og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
20. Besvarelse til Finansministeriet angående input til en sammenhængsreform for den offentlige sektor
Resume
Regeringen har efterspurgt, at Region Midtjylland fremsender input til en kulegravning af sundhedsområdet - med henblik på udarbejdelsen af en sammenhængsreform af den offentlige sektor. Administrationen har forberedt et katalog med forslag, der forelægges forretningsudvalget til godkendelse.
Forretningsudvalget indstiller,
Forretningsudvalget indstiller,
at | Region Midtjyllands input til en sammenhængsreform for den offentlige sektor godkendes, idet det supplerende vurderes, om materialet kan udvides med tidligere beskrevne eksempler fra Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital og det tidligere nedsatte midlertidige udvalg. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regeringen har fremlagt et foreløbigt arbejdsprogram for en såkaldt sammenhængsreform af den offentlige sektor. Programmet er drevet af fire spor:
- Mere tid til kerneopgaven
- Bedre velfærd på tværs af sektorer
- Mere tidssvarende offentlig sektor
- Bedre ledelse.
Som led i arbejdet med det første spor – mere tid til kerneopgaven – er igangsat en kulegravning af en række store velfærdsområder. I den forbindelse har regeringen fremsat ønske om at drøfte en national målsætning om afbureaukratisering med kommuner og regioner frem mod starten af 2018. Henvendelsen fra Minister for Offentlig Innovation, Sophie Løhde, er vedhæftet som bilag.
Konkret er efterspurgt to typer af forslag fra regionen:
- Forslag til styrket sammenhæng, altså steder hvor centrale regler og styringskrav er til hinder for at yde en sammenhængende service.
- Forslag til at frigøre tid til kerneopgaven, altså steder hvor medarbejderne kan pege på regler, som virker unødigt tidskrævende.
Administrationen har efter en grundig intern proces med inddragelse af hospitaler og afdelinger forberedt et katalog med forslag til input fra Region Midtjylland til sammenhængsreformen.
Oversigt over forslag i kataloget
Kataloget indeholder forslag angående følgende emner, som kan bidrage til styrket sammenhæng:
- Håndtering af store datamængder fra forskellige kilder
- Datadelingsproblemer
- Afskaffelse af lovmæssige bindinger mellem socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet
- Minimumsstørrelsen på interne skoler på anbringelsessteder
- Usmidig lovgivning på socialområdet
- Manglende fleksibilitet i forhold til at konvertere mellem botilbud
- Usammenhængende misbrugsbehandling af borgere med psykisk sygdom
- Genoptræningsplaner
- Ændring af arbejdstilsynets regler vedrørende skærmarbejdspladser
- Overimplementering af udbudsdirektivet.
Kataloget indeholder forslag angående følgende emner, som kan bidrage til at frigøre tid til kerneopgaven:
- Bedre krav til opfølgning på politiske beslutninger i Folketinget
- Videregivelse af helbredsoplysninger mv.
- Krav om at dokumentere vaccination
- Registreringskrav
- Frivillighed med hensyn til udarbejdelse af omkostningsbaserede budgetter og regnskaber
- Ressourcer på socialtilsyn samt andre tilsyn og myndighedsbesøg
- Befordringsgodtgørelse til patienter
- Arbejdsmarkedets erhvervssikring
- Fjernelse af produktivitetskravet og det statslige aktivitetsbestemte tilskud
- Tilpasning af kommunal medfinansiering af sundhedssektoren.
Kataloget er siden forretningsudvalgets behandling opdateret med en præcisering til punktet angående "tilpasning af kommunal medfinansiering af sundhedssektoren".
Forretningsudvalget bad herudover administrationen vurdere, om materialet kan udvides med anbefalinger fra det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsenet, som aflagde afrapportering for regionsrådet i december 2015. Desuden blev foreslået at inddrage eksempler fra Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital angående forenkling af dokumentationsprocedurer vedrørende patientforløb. Administrationens vurdering af dette fremgår af vedlagte notat. Her redegøres for, at forslagene enten allerede indgår i det udarbejdede katalog eller vil blive en del af arbejdet med hensigtserklæringen vedrørende effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling fra Budget 2018.
Såfremt regionsrådet kan godkende kataloget af forslag, vil det blive sendt til Minister for Offentlig Innovation, Sophie Løhde, som svar på hendes henvendelse.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard, Susanne Gaarde og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
21. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedrørende puljemidler til psykiatrien
Resume
Bente Nielsen har henvendt sig med et spørgsmål om puljemidler til psykiatrien. Forretningsudvalget har behandlet henvendelsen på sit møde den 15. august 2017, hvor det blev besluttet at oversende sagen til videre behandling i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Region Midtjylland sender et brev til Sundhedsstyrelsen med opfordring til at lave et mere åbent opslag om forsøgsprojekter/prøvehandlinger i psykiatrien, hvor andre elementer end medicinsk behandling udgør en større del af patienternes behandlingsplan. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har ved mail af 25. juni 2017 anmodet om en drøftelse af puljemidler til psykiatrien.
Bente Nielsen skriver i sin henvendelse,
"Jeg fremsender hermed forslag om, at Region Midtjylland søger midler fra Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien.
Som vi alle ved, er der både pres på og behov for at finde andre veje i den psykiatriske behandling, også i Region Midtjylland.
Vi har mulighed for via den kommende budgetlægning at tilføre flere penge til psykiatrien. Det medvirker SF gerne til. Men der er også mulighed via Sundhedsstyrelsens pulje. Og det mener jeg er oplagt, at vi forsøger med.
I øvrigt undrer det mig, at der er tale om et genopslag, hvilket tyder på, at regionerne, herunder Region Midtjylland, åbenbart ikke har sendt ansøgning af sted".
Nedenfor er beskrevet, hvilke puljer det drejer sig om.
Genopslag af pulje - Pulje vedrørende forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien
Genopslag: Pulje støtter forsøg med et medicinfrit afsnit i psykiatrien
Pulje til forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien genopslås. Puljen giver en region mulighed for at etablere et medicinfrit psykiatrisk afsnit, hvor mennesker med psykiske lidelser kan blive behandlet med fokus på ned- og udtrapning af eksisterende medicinforbrug. Det medicinfrie afsnit skal tilbyde patienterne andre former for terapi og aktiviteter, der kan mindske behovet for og forbruget af medicin. Det kan fx være psykoterapi, fysiske aktiviteter og træning og miljøterapi.
Puljen indgår i satspuljeaftalen for 2017-2020, hvor der i perioden 2017-2019 afsættes i alt 10,2 mio. kr. til forsøg med et medicinfrit afsnit.
Frist for ansøgning om midler er den 4. september 2017
Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Alle regioner kan søge puljen, hvorefter der bevilges midler til ét projekt på baggrund af de indkomne ansøgninger. Projektet skal igangsættes inden udgangen af 2017 og afsluttes i første kvartal 2020".
Henvendelsen og svar til Bente Nielsen er vedlagt sagen.
Bente Nielsen har i mail af 10. juli 2017 endvidere anmodet om at få fremsendt oplysning om, hvor regionen i dag har medicinfri afdelinger, hvor længe man har haft dem, og hvilke erfaringer har man høstet. Svar til Bente Nielsen er vedlagt sagen.
Forretningsudvalget har behandlet henvendelsen på sit møde den 15. august 2017, hvor det blev besluttet at oversende sagen til videre behandling i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.
Efterfølgende har centerchef Lone Overby Fjorback, Center for Mindfulness, henvendt sig til koncerndirektør Christian Boel med en opfordring til dels at søge puljen og dels et forslag om at etablere en ambulant klinik for unge med depression, så behandlingen kan starte under indlæggelse og fortsætte ambulant (vedlagt).
Der er vedlagt et notat, der redegør for psykiatriens overvejelser omkring perspektiverne i at etablere et medicinfrit afsnit i psykiatrien. Det fremgår af notatet, at det er vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at oprette et decideret medicinfrit afsnit. Dels fordi patienter, der kan behandles uden medicinering, oftest ikke vil have psykisk sygdom i en grad, så det kræver behandling under indlæggelse, dels fordi man ved at samle patienterne på ét afsnit fjerner dem fra deres nærområde, og dels fordi psykiatrien har behov for at kunne disponere over sengekapaciteten for bl.a. at kunne fordele de mest syge patienter på flere afsnit. Psykiatrien vurderer samtidig, at der er et perspektiv i at udvikle prøvehandlinger, hvor andre elementer end medicinsk behandling udgør en større del af patienternes behandlingsplan.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard, Susanne Gaarde og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler forretningsudvalget, at Region Midtjylland sender et brev til Sundhedsstyrelsen med opfordring til at lave et mere åbent opslag om forsøgsprojekter/prøvehandlinger i psykiatrien, hvor andre elementer end medicinsk behandling udgør en større del af patienternes behandlingsplan.
Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
22. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om et midlertidigt udvalg vedrørende kollektiv trafik
Resume
Henrik Qvist har henvendt sig med et forslag om nedsættelse af et midlertidigt udvalg vedrørende kollektiv trafik.
Forretningsudvalget indstiller,
at | henvendelsen drøftes i næste valgperiode. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har i mail den 12. august 2017 anmodet om en drøftelse af nedsættelse af et midlertidigt udvalg vedrørende kollektiv trafik.
Henrik Qvist skriver i sin henvendelse:
"Fra Enhedslisten vil vi gerne have følgende forslag til behandling i regionsrådet snarest belejligt:
Den regionale kollektive trafik lider under stigende omkostninger, begrænsede handlemuligheder, haltende samspil med tog, fler-hovedet myndighed, stigende takster, gammeldags zonesystem, ændrede pendlerstrømme m.v.
Derfor foreslår Enhedslisten, at regionsrådet straks efter valget nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg, som sammen med alle relevante samarbejdsparter gentænker hele den kollektive trafik i regionen - busser, tog, minibusser flex, organiseret samkørsel, lejebiler på minutbasis/timebasis m.v.
Kodeordene skal være:
- Nytænkning
- Flexibilitet
- Omkostninger
- Miljø
- Fremkommelighed
- Bedre sektor samarbejde
- Krav til materiel (hvornår er noget for gammelt, komfort mm.)
- Mangeartet materiel
- Takstsamarbejder og zoner
- Overtagelse af dele af togdriften
- Pendler strømme".
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Enhedslisten bemærkede, at de havde foretrukket, at regionsrådet på nuværende tidspunkt havde besluttet fra starten af næste valgperiode at nedsætte et politisk udvalg som beskrevet i sagsfremstillingen.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard, Susanne Gaarde og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
23. Orientering om status for implementering af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi
Resume
Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2017 godkendt, at der afsættes midler til understøttelse af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. I 2017 har satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger til kræftbehandling første prioritet. Som en del af førstnævnte område ydes der støtte til et projekt, der sigter mod øget brug af mekanisk hjerte. Mekanisk hjerte anvendes dels til at holde patienter i live i ventetiden til hjertetransplantation, dels som permanent eller livsforlængende behandling af patienter, som ikke er egnet til hjertetransplantation.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådet får hvert kvartal en status for implementering af udviklingsstrategien. Som også orienteret om i forbindelse med den seneste status, der blev forelagt regionsrådet i juni 2017, er det i 2017 valgt at prioritere satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger til kræftbehandling. Nedenfor gives status i form af et eksempel på et projekt under området "hjertesvigt".
Status august 2017 - eksempel på et projekt
Behandlingen af svært hjertesvigt er forbedret markant gennem de senere år. Antallet af patienter med svært hjertesvigt har været stigende. Samtidig med dette er der sket en teknologisk udvikling, således at man i dag kan holde patienter i live med en indopereret støttepumpe til venstre hjertekammer (LVAD - i daglig tale mekanisk hjerte). Mekanisk hjerte anvendes i dag med to formål:
- Livsopretholdende behandling i ventetiden til hjertetransplantation. Ventetiden har været stigende igennem de senere år, og flere patienter på ventelisten er i fare for ikke at nå frem til transplantation. Indoperation af mekanisk hjerte betyder, at flere patienter overlever ventetiden frem til hjertetransplantation.
- Permanent eller livsforlængende behandling. Patienter, der som følge af følgesygdom eller alder ikke er egnet til hjertetransplantation, kan få forlænget livet i en årrække på op til 6-7 år med mekanisk hjerte. Forventet levetid hos disse patienter vil erfaringsmæssigt være maksimalt 1-2 år. Behandling med mekanisk hjerte til denne patientgruppe giver således en klar prognostisk gevinst. Ydermere bedres livskvaliteten væsentligt under behandling med mekanisk hjerte.
Aarhus Universitetshospital har i 2016 indsat seks mekaniske hjerter, hvoraf to efterfølgende er blevet transplanteret. De resterende fire patienter har fået mekanisk hjerte som destinationsterapi, dvs. patienter, som ikke kan transplanteres. I 2017 er der indtil videre indsat tre mekaniske hjerter, hvoraf to patienter er på venteliste til transplantation, mens den sidste patient ikke er fundet egnet til transplantation, men har fået indopereret det mekaniske hjerte med henblik på livsforlængende behandling. Aarhus Universitetshospital har som målsætning at øge antallet af patienter, som får indopereret mekanisk hjerte.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Karina Due, Susanne Buch Nielsen, Olav Nørgaard, Susanne Gaarde og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Anbefaling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.
Tidligere Politisk Behandling
Regionsrådet den 16. december 2015: Beslutning om at udarbejde en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital.
Regionsrådet den 24. august 2016: Præsentation af udviklingsstrategi i forbindelse med behandlingen af budget 2017.
Regionsrådet den 21. juni 2017: Status på udviklingsstrategi.