Region Midtjyllands omkostningsbaserede regnskabsresultat viser et overskud på i alt 218 mio. kr. På sundhedsområdet og området for regional udvikling overholder regionen budgetloven og økonomiaftalen med regeringen.

Året 2016 skal ses i lyset af, at regionsrådet i 2015 vedtog Spareplan 2015–2019, der var nødvendig for at sikre et regnskab i balance.

På sundhedsområdet viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,01 % af nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet. Regionen lever op til de aktivitetsmæssige forudsætninger i 2016.

På socialområdet og specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 10,3 mio. kr.

På området for regional udvikling viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Region Midtjyllands årsregnskab 2016 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revision.

Årsrapporten har fokus på årets faglige resultater og regionens virksomhed. I ledelsesberetningen stilles skarpt på årets faglige resultater, ydelserne og den effekt og virkning, der er opnået til gavn for borgerne og virksomheder.

I afsnittet regnskabsberetning redegøres for koncernregnskabet og årsresultatet.

Det er regionens mål og forudsætning for økonomistyringen, at der er balance i økonomien. Med økonomiaftalen og budgetloven er der indført et balancekrav til styring af regionens udgifter. Regionen har med de senere års store omstillinger og spareplanen 2015-2019 konsolideret økonomien, og regionen har i 2016 fastholdt en balanceret udvikling af regionens virksomhed.

Sundhed: Økonomiaftalen og resultat for nettodriftsudgifter

Region Midtjylland har leveret mange sundhedsydelser og resultater til gavn for patienterne. Udrednings- og behandlingsretten er dog fortsat en udfordring, og der arbejdes med fokus på at opfylde alle kræftpakker. De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser viser, at Region Midtjyllands patienter fortsat er blandt de mest tilfredse i landet. Som tidligere år har hospitalerne i Region Midtjylland høstet stor anerkendelse og flotte priser som nogle af Danmarks bedste hospitaler.

Region Midtjyllands andel af økonomiaftalen udgør 23.015,1 mio. kr. Regnskabet viser nettodriftsudgifter før renter på 23.013,5 mio. kr. I forhold til økonomiaftalen viser resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som svarer til 0,01 % af nettodriftsudgifterne. Region Midtjylland overholder budgetloven og økonomiaftalen.

På det somatiske område har regionen fået fuld udbetaling fra statens aktivitetsafhængige pulje på 285,5 mio. kr. ved at overholde økonomiaftalens krav om en aktivitetsstigning på 2 %. Regionen lever op til de aktivitetsmæssige forudsætninger i 2016.

I psykiatrien er antallet af ambulante besøg stagneret i 2016 efter nogle år med markante stigninger. Der er i 2016 en stigning på 0,6 %. Der har været et fald i antallet af personer i behandling på 4,3 %. Dette skyldes primært, at der er blevet henvist færre til psykiatrien i 2016. Når antal ambulante besøg alligevel er steget, skyldes det blandt andet, at psykiatrien er gået fra korte til længere udredningsforløb for den enkelte patient.

Regionsrådets bevillinger tager udgangspunkt i økonomiaftalen med regeringen. Alle driftsenheder har under ét overholdt bevillingerne til drift og anlæg. Der har været plads til at afholde udgifter for 180 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og it-anskaffelser, som letter økonomien fremadrettet.

Regionen har afholdt bruttoanlægsudgifter på 2,0 mia. kr. Kvalitetsfondsprojekterne udgør 1,7 mia. kr.

Socialområdet og Specialundervisningsområdet: Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Der har i 2016 været en generel lavere efterspørgsel efter regionens tilbud. Både kommuner indenfor og udenfor regionen anvender Region Midtjyllands tilbud til borgere, der har brug for en specialiseret social indsats. Dog har der på autismeområdet været en markant stigende efterspørgsel.

Kapaciteten på bo- og døgntilbud er reduceret med 24 pladser. Belægningen på de regionale bo- og døgntilbud har været på 94 %. Kapaciteten på dag- og aktivitetstilbud er reduceret med 77 pladser. På dag- og aktivitetstilbud har belægningen været på 100 %.

Regnskabsresultatet viser et omkostningsbaseret underskud på 10,3 mio. kr., som overføres til det akkumulerede resultat fra tidligere år.

Regional Udvikling: Resultat for nettodriftsudgifter

På det regionale udviklingsområde er der fokus på vækst og udvikling af regionen. I et tæt samarbejde med kommunerne, uddannelsesinstitutioner og virksomhederne har regionsrådet iværksat strategier og initiativer, der er til gavn for regionens virksomheder og borgere.

Vækstforum og regionsrådet tog i 2016 fat på at få udmøntet aktiviteterne i vækstplanen for 2016-2020 inden for de ni indsatsområder, som er defineret i planen.

På uddannelsesområdet har regionsrådet styrket samarbejdet gennem etablering af et uddannelsesråd med deltagelse af repræsentanter for uddannelserne. Uddannelsesrådet skal bidrage til at styrke sammenhængen i den midtjyske uddannelsesindsats.

På området for regional udvikling er resultatet for nettodriftsudgifter et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., og regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen.

Likviditet

I 2016 er gennemsnitslikviditeten på 1.686 mio. kr., hvilket svarer til 1.304 kr. pr. indbygger, og regionen overholder budgetloven og økonomiaftalen. Ved udgangen af året er regionens likvide midler på 692,9 mio. kr.

Revision og offentliggørelse

Region Midtjyllands årsregnskab 2016 godkendes med henblik på afgivelse til revision, og revisionens påtegning af årsregnskab 2016 forelægges regionsrådet på et senere møde.

Årsrapporten offentliggøres, og der informeres både eksternt og internt i regionen. Årsrapporten udgives kun digitalt og der udarbejdes en digital folder, som understøtter god kommunikation om regionens resultater.

Folderen – Kort og godt om Regions Midtjyllands resultater – indeholder regionsrådsformandens forord, regionens forventninger og infografik med fakta om regionens virksomhed og produktion.

Ivar Dreyer stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til forretningsudvalget.

For forslaget stemte Liberal Alliance, mens de øvrige partier stemte imod.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med budgetforliget for 2016 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet. I samarbejde med hospitalerne er der udarbejdet en beskrivelse af serviceassistentområdet.

Det er på baggrund af beskrivelsen administrationens vurdering, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke er egnet til udbud, blandt andet på grund af områdets kompleksitet, markedets modenhed og de igangværende omfattende hospitalsbyggerier. Det er administrationens opfattelse, at der i samarbejde med de relevante faglige organisationer og MED-udvalg skal arbejdes videre med mulighederne for at ressourceoptimere/konkurrenceudsætte serviceassistentområdet på de somatiske hospitaler.

Psykiatrien har ikke det samme behov for serviceassistenter som det somatiske område. Af hensyn til sikkerhedsforanstaltninger for personalet holdes "patientnære" og "ikke patientnære" serviceopgaver skarpt adskilt. Det er derfor administrationens vurdering, at rengøringen og tilhørende serviceopgaver kan genudbydes på de konkrete områder, når nuværende kontrakter udløber.

Region Midtjylland har siden regionens dannelse arbejdet med at udvikle og implementere serviceassistentkonceptet på de somatiske hospitaler.  

Der er aftalt, at der skal sikres en bred inddragelse af driftsenhederne i regionen, så der sikres bæredygtige løsninger, både set fra det enkelte hospital og fra et samlet regionalt perspektiv.

På den tidligere Skejbymatrikel har rengøringsopgaven og visse serviceopgaver været udbudt siden 2006. Der blev i 2014 gennemført et genudbud. Den nuværende kontrakt udløber i 2018. Det er her forudsat, at alle udliciterede opgaver samles i en driftsorganisation på hospitalet.  

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev følgende besluttet:

"Der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet. Der udarbejdes et beslutningsgrundlag vedrørende mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet, som forelægges regionsrådet."

I vedlagte notat beskrives mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet i Region Midtjylland.

Det er administrationens vurdering, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke er egnet til udbud. Dette skyldes navnligt:

Områdets kompleksitet: Serviceassistentområdet er ikke et standardiseret koncept. Det er reelt kun rengøring, der har standarder for hygiejne (kvalitet) og tidsopmålinger for delopgaver. Opgaverne er tilpasset de enkelte hospitaler og afdelingers behov. Det vil være et betydeligt arbejde at beskrive indholdet og omfanget af de mange forskellige delopgaver, hvis beskrivelsen skal omfatte alle regionens hospitalsenheder. Alle somatiske hospitaler arbejder med serviceassistentkonceptet, hvor et af målene er høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, fx skal en del serviceassistenter assistere ved akutte medicinske kald. Høj grad af kompleksitet og store krav til fleksibilitet er vanskelige at håndtere i et udbud og vil derfor ofte medføre, at tilbudsgivere vil indregne et højt risikotillæg.   

Ikke et modent marked: Private leverandører tilbyder primært ydelser som rengøring, kantinedrift, vagtordninger, ejendomsservice, reception og lignende. Der har i Danmark ikke været tradition for udlicitering af patientnære opgaver. En udlicitering vil kræve, at der udvikles et modent marked for sådanne ydelser.   

Hospitalsbyggerier: Region Midtjylland har omfattende hospitalsbyggerier i gang, som først afsluttes i perioden 2019–2022. De omfattende strukturelle ændringer får stor betydning for indholdet af alle de opgaver, der indgår i serviceassistentkonceptet. Det vil derfor aktuelt være vanskeligt at lave en hensigtsmæssig afgrænsning af serviceassistentområdet i forbindelse med et udbud.  

Det somatiske hospitalsvæsen

Den udliciterede opgave på den tidligere Skejbymatrikel omfatter rengøring (60 % af de udliciterede opgaver) og andre ikke patientnære serviceopgaver (40 % af de udliciterede opgaver). Ikke-patientnære serviceopgaver er fx anretning og servering af mad.

Patientnære opgaver, fx forflytning af patienter, assistance på operationsstuer eller ved akutte medicinske kald, er ikke udliciterede. Det er altså en forudsætning for den nuværende udlicitering, at der på den tidligere Skejbymatrikel er egen servicefunktion til disse opgaver.

Beregninger fra Aarhus Universitetshospital viser, at det alt andet lige vil koste minimum 8 mio. kr. årligt, hvis den nuværende udlicitering ophører, og opgaverne overgår til organisering under Aarhus Universitetshospitals serviceassistentområde. Forskellen skyldes blandt andet forskellige aftalevilkår på det private og offentlige område. Herudover vil der være en engangsudgift i forbindelse med en hjemtagelse af opgaven på 3-5 mio. kr. til indkøb af nyt udstyr.

Hvis det antages, at der er et tilsvarende potentiale ved udlicitering af rengøring og visse serviceopgaver på den øvrige del af Aarhus Universitetshospital, kan der på sigt blive tale om besparelser på yderligere mindst 24 mio. kr. årligt.  

Erfaringerne fra udliciteringen på den tidligere Skejbymatrikel kan ikke overføres til andre hospitaler, da anvendelsen af serviceassistenter er meget forskellig og kompleks. Adskilles rengøring og visse ikke-patientnære opgaver fra de patientnære opgaver, er der mulighed for, at sidstnævnte opgavetyper bliver dyrere at løse, fordi der ofte er tale om opgaver, der har hastende karakter, og på flere hospitalsmatrikler vil opgaverne have mindre omfang.

Det er administrationens opfattelse, at hvis der er politisk ønske om at gå videre med udbud, så bør der tages afsæt i rengøringsopgaven samt de serviceopgaver, der er enkle at beskrive. Udbud af dele af serviceassistentområdet bør endvidere tilrettelægges med velafgrænsede organisatoriske områder og over en længere tidshorisont, så der er mulighed for løbende læring.

Der kan være behov for at inddrage eksternt konsulentfirma i vurderingen af, hvilke muligheder der er for udlicitering af opgaver.

Behandlingspsykiatrien

Behandlingspsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Risskov og i Regionspsykiatrien Randers har udliciteret rengøring (mere end 80 % af den udliciterede opgave) og enkelte serviceopgaver (under 20 % af den udliciterede opgave).

Der er i psykiatrien behov for en tydelig adskillelse af personale, der udfører rengøringsopgaver og ikke patientnære serviceopgaver i forhold til personale, der udfører patientnære serviceopgaver. Erfaringerne fra den nuværende organisering er, at opgaveadskillelsen er med til at mindske den sikkerhedsmæssige risiko for rengøringspersonalet. Endvidere har psykiatrien ikke samme behov for en række af de særlige kompetencer, som ligger i serviceassistentkonceptet på det somatiske område. Det gælder fx patientnære opgaver som lejring og forflytning.

Når Aarhus Universitetshospital Risskov flytter til Psykiatrisk Center i Skejby, skal de udliciterede opgaver enten løses af Aarhus Universitetshospitals Servicecenter eller videreføres af en privat leverandør.

Danske Servicerådgivning har lavet en analyse for Psykiatri og Social. Den viser, at hvis de udliciterede opgaver skal løses inden for rammerne af serviceassistentkonceptet, når den nuværende kontrakt på Aarhus Universitetshospital Risskov udløber i 2018, vil udgiften stige med 0,9 mio. kr. fra 17,7 mio. kr. til 18,6 mio. kr. Hertil kommer, at den nuværende kontrakt blev udbudt første gang i 2014. Erfaringer viser, at der kan være en yderligere besparelse ved genudbud.

Det foreslås på den baggrund, at Psykiatri og Social genudbyder rengøringen og tilhørende serviceopgaver, når de nuværende kontrakter på Aarhus Universitetshospital Risskov og Regionspsykiatrien Randers ophører.

Venstre og Dansk Folkeparti foreslog, at 1. at forlænges: "og desuden inddrager relevante private leverandører efter behov." Og at 5. at forlænges: "dog således at opgaven stadig kan udbydes."

For ændringsforslaget stemte Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. De øvrige partier stemte imod. Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

Enhedslisten foreslog, at første at formuleres: "At der under direktionens ledelse etableres en midlertidig organisation med inddragelse af alle somatiske driftsenheder, som i samspil med de relevante organisationer og MED-udvalg skal vurdere handlemuligheder for at ressourceoptimere serviceassistentområdet." Og at femte at formuleres: "At regionsrådet bekræfter den tidligere beslutning om, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital (på baggrund af det vedtagne serviceassistentkoncept), som de dækker de øvrige somatiske akuthospitaler, når kvalitetsfondsbyggeriet er endeligt afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført."

For ændringsforslaget stemte Enhedslisten og Liberal Alliance. De øvrige partier stemte imod. Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten, Liberal Alliance og Egon Grandahl undlod at stemme.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen og Morten Flæng var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lene Fruelund stemte imod.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Henrik Qvist anbefaler ikke direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby, Olav Nørgaard, Nicolaj Bang og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I budgetforliget for 2009 forudsatte regionsrådet, at der ikke ændres i serviceassistentbegrebet i Region Midtjylland.

Regionsrådet fik den 30. oktober 2013 forelagt en sag om "Ny organisering af opgaver med rengøring, service og transport på Aarhus Universitetshospital".

Den 25. juni 2014 fik regionsrådet forelagt en orientering om, hvordan Aarhus Universitetshospital i samarbejde med administrationen havde sikret en bred inddragelse af faglige organisationer, MED-udvalg og øvrige hospitalsledelser omkring den fremtidige organisering af serviceområdet på Aarhus Universitetshospital.  

Regionsrådet skal tage stilling til, om antallet af hospicepladser skal udvides. Regeringens satspulje for hospiceområdet er slået op med mulighed for at søge om bidrag til etablering og drift af i alt syv hospicepladser i områder af landet, hvor der er langt til hospice.

Den statslige pulje dækker ikke fuldt ud de samlede driftsudgifter. Der vil derfor være behov for en varig regional medfinansiering på mellem 1,0 og 1,3 mio. kr. for udvidelse med én plads. Såfremt der opnås tilskud fra satspuljen til flere pladser, kan regionens bidrag reduceres grundet stordriftsfordele.

Som led i Kræftplan IV kan regionerne søge om bidrag til delvis finansiering af i alt syv hospicepladser. Med det statslige bidrag og den kommunale andel af finansieringen vil det samlede eksterne bidrag blive på 0,9 mio. kr. pr. plads. Der er endvidere mulighed for et etableringstilskud på 0,5 mio. kr. pr. plads. Ved fordeling af pladserne vil der blive lagt vægt på, at det kan dokumenteres, at der er et kapacitetsbehov som følge af lang afstand til hospice. De syv pladser kan fordeles på én eller flere regioner.

Region Midtjylland har driftsoverenskomst med fem hospicer med en samlet sengekapacitet på 59 og en belægningsprocent mellem 86 og 92 %. Region Midtjylland opfylder de krav, som staten stiller til antallet af pladser.

I "Aftale om budget 2016 for Region Midtjylland" er der følgende hensigtserklæring vedrørende hospiceområdet:

"Såfremt det på et senere tidspunkt bliver økonomisk mulighed for at etablere hospicepladser, prioriteres udvidelsen at kunne ske ved de bestående hospicer, således at alle hospicer som minimum får 12 pladser. Herefter prioriteres udvidelser at kunne ske, hvor der i dag er bygningsmæssig ledig kapacitet til det."

På baggrund af regionsrådets hensigtserklæring har administrationen forespurgt Hospice Søholm og Gudenå Hospice, idet de har henholdsvis 11 og 9 senge, om de vurderer behov for yderligere pladser, og hvorvidt det kan gøres indenfor rammen af det eksterne bidrag fra satspuljen.

Tilbagemeldingen fra begge hospicer er, at de vurderer et behov for udvidelse af antallet af pladser, men at det eksterne bidrag ikke kan dække udgiften. Tilbagemeldingerne er vedlagt som bilag. Administrationens beregninger, der er foretaget på baggrund af tilbagemeldingerne, viser, at en udvidelse med henholdsvis én eller flere senge på et af de to hospicer vil være forbundet med følgende merudgifter for regionen:

• For Hospice Søholm vil en udvidelse med én plads medføre varige udgifter for Region Midtjylland på 1,3 mio. kr. om året. Under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen, vil en udvidelse med to pladser medføre varige udgifter for Region Midtjylland på i alt 0,7 mio. kr., mens der ved en udvidelse på tre pladser vil være varige udgifter for 1,9 mio. kr. Der vil for Region Midtjylland ikke være ekstraudgifter til anlæg.

• For Gudenå Hospice vil en udvidelse med én plads medføre varige udgifter for Region Midtjylland på 1,0 mio. kr. om året. Under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen, vil en udvidelse fra én til to pladser ikke medføre yderligere udgifter for Region Midtjylland. Ved en udvidelse på tre pladser vil være varige udgifter for 1,2 mio. kr. Der vil derudover skulle lånefinansieres 0,3 mio. kr. til anlæg ved én plads og 0,6 mio. kr. ved to pladser. Ved en udvidelse på tre pladser vil der for Region Midtjylland ikke være ekstraudgifter til anlæg.

Ovenstående viser således, at en udvidelse af sengekapaciteten vil medføre en varig regional merudgift på mellem 0,7 mio. kr. og 1,9 mio. kr. årligt afhængig af, hvor mange pladser der etableres. Årsagen til, at det kan være billigere eller koste det samme at etablere fx to pladser frem for en, er, at flere pladser kan give stordriftsfordele.

Beregningen af de varige regionale merudgifter dækker over, at det fx i Hospice Søholms tilfælde vil koste i alt 2,2 mio. kr. om året at udvide med én plads. Tilskuddet fra satspuljen og den kommunale andel af finansieringen udgør i alt 0,9 mio. kr. Region Midtjylland skal således finansiere 1,3 mio. kr. for at Hospice Søholm kan udvide med én plads. Ved udvidelse med to pladser vil der være stordriftsfordele. Hospice Søholm har oplyst, at det vil koste dem 2,5 mio. kr. at udvide med to pladser. Tilskuddet fra satspuljen og den kommunale andel af finansieringen vil for to pladser være 2 x 0,9 = 1,8 mio. kr. Region Midtjylland skal således finansiere i alt 0,7 mio. kr. om året, for at Søholm kan udvide med to pladser.

Ovenstående er under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen til alle de pladser, man udvider med. Derudover bemærkes det, at hvis det ikke er muligt for hospice at opretholde en belægningsprocent på over 85 %, bliver det kommunale bidrag tilsvarende mindre.

På baggrund af en vurdering af patientgrundlaget for de to hospicer er det vurderingen, at presset er størst på Hospice Søholm, idet kun halvdelen af de henviste med bopæl i Aarhus Kommune opnår en plads på Hospice Søholm. De resterende henviste fra Aarhusområdet må i stedet tilbydes en plads på Gudenå Hospice eller Hospice Djursland. Gudenå Hospice vurderes at have bedre kapacitet til at dække sit optageområde og har generelt færre ventende. Hospice Søholm er det hospice, som har færrest pladser set i forhold til befolkningstætheden i området.

For yderligere information om kapacitet, økonomi, optageområde og patientgrundlag for de to hospicer og venteliste henvises til det vedlagte notat. For oplysninger om indskrevne fordelt på bopælskommune og oplysninger om hospicernes aktivitet henvises til dagsordenspunktet "Aktiviteten på hospice i 2016".

Ud over tilskud til etablering af ekstra hospicepladser er der med Kræftplan IV planlagt løft af den kommunale basale palliative indsats for kræftpatienter, svarende til 80 mio. kr. i perioden 2017-2020. 

På baggrund af sagens behandling i hospitalsudvalget den 3. april 2017 er der vedlagt et bilag om beregninger om økonomiske konsekvenser af udvidelse af pladser på både Hospice Søholm og Gudenå Hospice. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler, at sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med detaljerede beregninger om økonomiske konsekvenser af udvidelse af pladser på både Hospice Søholm og Gudenå Hospice, idet udvalget gerne ser en ansøgning, som – afhængig af udfaldet af de økonomiske beredninger -  udvider antallet af pladser med 1-2 pladser på Hospice Søholm og med 2-3 pladser på Gudenå Hospice, således at regionens målsætning om 12 pladser på begge hospices kan opfyldes.

Endvidere anmodede udvalget om supplerende oplysninger i sagen om, hvorvidt regionen selv kan beslutte, hvor tildelte ekstra pladser skal placeres samt om, hvor mange borgere der optager pladser på hospice i Region Syddanmark.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Redegørelsen viser, at 970 borgere i 2016 var indlagt på hospice, og at alle hospicerne lever op til kravet om en belægning på mindst 85 %. Redegørelsen indikerer også, at der er en forskel i patientsammensætningen på hospicerne, idet udskrivningsprocenten varierer mellem 6 og 20 %. Administrationen har bedt hospicecheferne om at forklare denne forskel.

De fem hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med, modtog i 2016 i alt 1.916 henvisninger. Da en del patienter bliver henvist til mere end ét hospice, er det reelle antal 1.400 henviste patienter (unikke cpr.nr.). Heraf blev 970 patienter indlagt på hospice.

Der var således omkring 430 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. De væsentligste årsager hertil var, at de pågældende fortrød deres henvisning, døde inden indlæggelse var mulig, at de var for dårlige til transport, eller at de modtog et andet tilbud om palliation via det Palliative Team eller hos kommunen. Herudover blev en del afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice.

Det er primært kræftpatienter og i et lille omfang patienter med hjertesygdom eller kronisk obstruktiv luftvejslidelser (KOL), der indlægges på hospice.

Belægningsprocenten varierer mellem 86 og 92 % og liggetiden mellem 16 og 23 dage.

Hovedparten af patienterne dør på hospice, men der er i de seneste år set en stigende tendens til, at patienterne udskrives. Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord udskriver 19,6 % af patienterne. For de resterende hospicer er udskrivningsprocenten 6-9 %. Hospice Limfjord og Anker Fjord Hospice har endvidere kortere liggetider og flere udskrivninger.

Det tyder således på en anderledes patientsammensætning på Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord sammenlignet med de øvrige hospicer. Da hospicepladserne er møntet på uhelbredeligt terminalt syge, som har behov for specialiseret palliativ indsats, havde regionsrådet ved behandlingen af årsredegørelsen for 2014 opmærksomhed på udskrivningsprocenterne og opfordrede hospicerne til at have opmærksomhed på, at det er den rigtige målgruppe, der tilbydes hospiceplads.

Da udskrivningsprocenterne fortsat er høje og forskellige, har administrationen spurgt hospicecheferne om deres vurdering af forskellene.

Hospicecheferne oplyser, at man hele tiden har fokus på, om det er de rigtige patienter, der indlægges på hospice, og at patienten kan få den nødvendige hjælp af andre instanser. Der kan endvidere være forskelle og tilfældigheder i, hvor komplekse problemstillinger de henviste patienter har og derved forskellige muligheder for at udskrive patienterne. Hospicecheferne oplyser, at de, når de tildeler plads på hospice, er opmærksomme på, at alle patienter opfylder visitationskriterierne.  

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Der skal etableres en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker, som indebærer, at der indføres fire typer af vagttjenester, herunder et nationalt døgnapotek og tre andre typer af vagtapoteker (A-, B-, og C-vagtapoteker).

Fordeling af vagttjenesten fastsættes af Lægemiddelstyrelsen efter indstilling fra regionsrådene og vil desuden afhænge af antallet af ansøgninger til de enkelte vagttyper og den geografiske fordeling af de indkomne ansøgninger.

Med henblik på at sikre en jævn geografisk fordeling af vagtapoteker indstilles det, at regionsrådet indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Lægemiddelstyrelsen pålægger tre apoteker i den vestlige del af regionen en type af vagttjeneste, de ikke har søgt om, mens en række apoteker i den østlige del af regionen ikke tildeles den type vagttjenesteordning, de har søgt om.

Med lov nr. 1736 af 27. december 2016 om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler vil der blive etableret en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker. Den nye ordning har til hensigt at sikre bedre service for borgerne, ligesom den har til formål at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut- og vagtlægefunktioner.

For at sikre, at der skabes sammenhæng mellem beliggenheden af vagtapotekerne og de regionale akut- og vagtlægefunktioner, skal regionsrådene således inddrages i planlægning af den fremtidige vagttjeneste.

Det er dog Lægemiddelstyrelsen, der endeligt beslutter, hvilke apoteker der skal varetage vagttjenesten inden for en regional fordeling efter indstilling fra regionsrådene.

For at sikre en geografisk og regional fordeling af vagttjenesten, vil det være muligt for Lægemiddelstyrelsen at påbyde apoteker at varetage vagttjeneste, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det.

Nuværende vagtapoteksordning

I dag findes apotekernes vagttjeneste i forskellige varianter, herunder døgnvagt, vagt i begrænsede tidsrum (dvs. udvidet åbningstid) samt tilkaldevagt.

I Region Midtjylland er der i dag to døgnåbne apoteker (Aarhus og Randers), mens 16 apoteker i ni byer (Grenaa, Lemvig, Holstebro, Horsens, Herning, Viborg, Silkeborg, Skive og Ringkøbing) har tilkaldevagt uden for normal åbningstid.

Tilkaldevagt betyder, at en farmaceut/farmakonom kan kontaktes telefonisk ved akut behov for medicin. Efterfølgende aftales et tidspunkt, hvor apotekets personale vil være til stede på apoteket.

Den nye vagtapoteksordning

Med den nye vagtapoteksordning indføres der fire forskellige typer vagtapoteker, der skal have åbent som følger:

• Nationalt døgnapotek: Døgnåbent alle årets dage. 

• A-vagttjeneste: kl. 6.00-24.00 alle årets dage. 

• B-vagttjeneste: kl. 8.00-21.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 18.00-21.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-15.00. 

• C-vagttjeneste: kl. 8.00-19.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 16.00-18.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-13.00.

Vagtapotekerne skal i deres åbningstid lade lægemidler udbringe til borgerne, hvor lægen tilknyttet de regionale akut- og lægevagtfunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgernes behandlingsbehov eller sygdomstilstand.

Vagttjenesten kan varetages af et apotek eller en apoteksfilial og varetages for fem år ad gangen.

Fordeling af vagtapotekerne

Det er hensigten, at vagttjenesten skal varetages af op til 50 apoteker på landsplan.

Af vedlagte aftale (bilag 1) indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening fremgår den aftalte fordeling af vagtapoteker på landsplan.

Det svarer til en forventet fordeling i Region Midtjylland:

Bilag 2 er en oversigt, der viser sammenhængen mellem de søgte vagttyper og regionens lægevagtkonsultationer, akuthospitaler og akutklinikker. Af oversigten fremgår det, at de to søgte A-vagtapoteker begge er beliggende i regionens østlige del, og at der slet ikke er søgt om vagttjeneste i regionens vestlige kommuner.

Lovændringen træder for så vidt angår vagttjenesten i kraft den 1. januar 2018.

Ved udarbejdelsen af indstillingerne er der lagt vægt på at sikre en jævn geografisk fordeling af vagtapoteker, så flest mulige borgere i Region Midtjylland har let adgang til lægemidler udenfor apotekernes normale åbningstider.

I forhold til fordelingen mellem A-, B- og C-vagtapoteker er der set på befolkningstallet, så der er en sammenhæng mellem størrelsen af befolkningstallet og længden af åbningstider.

Desuden er der set på beliggenheden af regionens akuthospitaler, akutklinikker og vagtlægekonsultationer, samt beliggenheden af de nuværende vagtapoteker.

I forhold til de indkomne ansøgninger vil de foreslåede indstillinger betyde:

• at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Herning at varetage en A-vagttjeneste, da ingen apoteker i Herning har søgt om dette.
• at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge apoteket i Ringkøbing og apoteket i Lemvig at varetage en C-vagttjeneste. Ingen af de to apoteker har søgt om at varetage en vagttjeneste.
• at apoteket i Randers, der har søgt en A-vagttjeneste, tildeles en B-vagttjeneste.
• at apoteker i Holstebro, Silkeborg og Grenaa, der alle har søgt en B-vagttjeneste, tildeles en C-Vagttjeneste.

Bilag 3 er en oversigt, der viser sammenhængen mellem de indstillede vagttyper og regionens lægevagtkonsultationer, akuthospitaler og akutklinikker.

Hvad betyder den ændrede vagtordning for borgerne?

For borgerne betyder de ændrede åbningstider, at de ikke længere har mulighed for at hente medicin på et vagtapotek i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00. Til gengæld får vagtapotekerne længere åbningstider, så borgerne, alt efter hvilket geografisk område de bor i, kan komme på apoteket frem til kl. 19, kl. 21 eller kl. 24.

Ændringerne betyder også, at borgere i større omfang vederlagsfrit vil kunne få leveret lægemidler til hjemmet, hvor lægen tilknyttet de regionale akut- og lægevagtfunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgernes behandlingsbehov eller sygdomstilstand.

Lægemidler i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00 

Når den nye vagtapoteksordning træder i kraft den 1. januar 2018, bliver det regionernes opgave at sikre borgerne adgang til medicin i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00.

Danmarks Apotekerforening har oplyst, at der i perioden august 2013 til juli 2014 i gennemsnit er udleveret medicin 125 gang fra et apotek i Region Midtjylland i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00. Belastningen er størst først på natten og i weekenderne.

Administrationen arbejder med en løsning, hvor medicinen kan udleveres/udbringes i forbindelse med et lægevagtbesøg. Udlevering af lægemidler fra lægevagten til opstart af medicinsk behandlingen forekommer allerede i dag, men det må formodes, at der vil ske en lille stigning, efter at den nye vagtordning træder i kraft. Sagen vil blive drøftet med lægevagtsudvalget.

Økonomi

Apoteker, der varetager en vagttjeneste, vil blive kompenseret for denne. Honoreringen og satserne for udbringning vil fremgå af bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. Bekendtgørelsen forventes at blive sendt i offentlig høring i efteråret 2017.

Regionerne har ingen udgifter til apotekersektoren, som bliver finansieret af Staten og sektoren selv via en bruttoavanceaftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening. 

Regionerne ydes en kompensation på 1,5 mio. kr. årligt fordelt efter bloktilskudsnøglen for opgaven med at sikre borgerne lægemidler i tidsrummet kl. 24.00-6.00. Dette svarer til en kompensation til Region Midtjylland på 320.000 kr. årligt. 

Supplerende notat om den nuværende apotekervagtordning er vedlagt som bilag.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådet i forhold til fordelingen af vagtapoteker i Region Midtjylland indstiller følgende til Lægemiddelstyrelsen:

• at fordelingen af A-vagtapoteker skal være et i henholdsvis Aarhus, Herning og Randers,
• at fordelingen af B-vagtapoteker skal være et i henholdsvis Viborg, Horsens, Silkeborg, Grenaa og Holstebro,
• at fordelingen af C-vagtapoteker i øvrigt følger beliggenheden af regionens lægevagtkonsultationer og akutklinikker, dvs. Lemvig, Ringkøbing og Skive, og
• at Lægemiddelstyrelsen i de byer, hvor to apoteker har søgt om varetagelsen af vagttjenesten, på baggrund af de indsendte ansøgninger beslutter, hvilket apotek der får tildelt vagttjenesten.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i  sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Venstres medlemmer af udvalget anbefaler, at forretningsudvalget overvejer, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen skal anmodes om at justere på åbningstider om søndagen.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefaler, at Holstebro, Grenaa og Silkeborg bliver B-apoteker i stedet for C-apoteker.

Derudover anbefaler udvalget, at der inden mødet i forretningsudvalget vedlægges et notat til punktet, som kort beskriver, hvordan den nuværende apotekerordning er i dag, herunder hvor meget ordningen anvendes om natten. Notatet skal også beskrive de eventuelle økonomiske konsekvenser, der er for Region Midtjylland i forhold til den nye vagtordning.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2016, at en privat logistikpartner skal etablere og drive et samlet regionslager for Region Midtjylland. Opgaven sendes i udbud i juni 2017, og der skal vælges logistikpartner senest i juni 2018.

Indstillingen omfatter den udbudsstrategi, som lægges til grund for valg af logistikpartner. Endvidere beskriver indstillingen to forskellige samarbejds- og investeringsmodeller for etablering af et regionslager.

Forretningsudvalget drøftede på mødet den 21. marts 2017 en indstilling om strategi for udbud af regionslager. Sagen blev udsat med henblik på uddybning af en række spørgsmål til indstillingen.

I forlængelse af forretningsudvalget behandling af sagen har Anne V. Kristensen, Venstre den 23. marts 2017 konkretiseret sine spørgsmål til indstillingen. Vedlagte notat svarer på de stillede spørgsmål.

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2016, at kontrakten med Freja Transport & Logistics om drift af et regionslager i Stilling ikke blev forlænget efter udløb den 31. maj 2016. Samtidig besluttede regionsrådet, at der laves en midlertidig organisering af varelagerfunktionen med henblik på, at opgaven med etablering af et effektivt regionslager konkurrenceudsættes inden for to år. Indtil der findes en ny logistikpartner, videreføres etablerede lagerløsninger på de fem akuthospitaler.

Udbudsprocessen starter i juni 2017, og der skal vælges logistikpartner i juni 2018 med kontraktstart i august 2018.

Regionslageret er en meget vigtig brik i hele kæden af vareforsyning fra regionens 700 vareleverandører over regionslageret og ud til de mange brugere på alle regionens driftsenheder. Vedlagte notat (bilag 1 med tilhørende underbilag) søger at besvare tre vigtige spørgsmål:

• Hvorfor er regionslageret en vigtig brik i en samlet strategi for en professionel vareforsyning?
• Hvordan ser et effektivt regionslager ud?
• Hvad er den bedste samarbejds- og investeringsmodel i forhold til en logistikpartner?

Det vurderes, at der ved en professionel vareforsyning er et potentiale for besparelser på 75 mio. kr. Regionslageret er en vigtig brik, hvis dette potentiale skal indfries.

I samarbejde med revisionsfirmaet Ernst & Young er der udarbejdet en række anbefalinger om, hvordan der etableres et effektivt regionslager.

Det vurderes, at det ikke er realistisk at få en eksisterende lagerbygning, som er velegnet til formålet, og som er til rådighed, når der vælges logistikpartner i juni 2018. Det er vurderingen, at der er behov for nybyggeri eller alternativt væsentlig om- og tilbygning til eksisterende lagerbygning, hvis kravene til håndtering af regionens forskellige varetyper (herunder sterile varer, brandfarlige væsker, kølevarer og skaffevarer) og til at drive et effektivt regionslager skal indfries.  

Det må forventes, at der vil gå op til et år efter valget af logistikpartner, inden et regionslager kan tages i brug, dvs. omkring sommeren 2019, idet at de fysiske rammer for regionslageret skal etableres. Herunder opførelse, aptering og indretning af regionslageret ved enten nybyggeri eller om- og tilbygning af eksisterende byggeri. I perioden frem til regionslageret står klar til ibrugtagning, vil vareforsyningen fortsat blive håndteret internt af Region Midtjylland, hvorfor det forventes, at der ikke er nogen yderligere omkostninger herved i perioden.

Regionslageret kan etableres efter to principielt forskellige samarbejds- og investeringsmodeller.

Fælles for de to modeller er, at logistikpartneren har ansvaret for at forestå en effektiv drift af regionslageret og vareforsyning fra regionslageret til Region Midtjyllands driftsenheder.

Forskellen på de to modeller er: I model 1 stiller logistikpartneren lagerbygning til rådighed og vælger placering af regionslageret, mens i model 2 stiller Region Midtjylland lagerbygning til rådighed for logistikpartneren og foretager valg af placeringen af regionslageret.

Model 1

I model 1 skal den private logistikpartner byde ind med en totalløsning på opgaven.

Logistikpartneren skal således stille en lagerbygning til rådighed i hele kontraktperioden, for hvilken logistikpartneren vælger den geografiske placering, og om der skal etableres en ny lagerbygning eller alternativt om- og tilbygges til eksisterende byggeri.  

Kontraktperioden foreslås fastsat til minimum 15 år med efterfølgende opsigelsesadgang. Det forventes, at jo kortere aftaleperioden er, jo større overhead indregnes i priserne til dækning af udgifter til afskrivning og forrentning af bygninger og lagerudstyr. Hertil kommer en række omkostninger i forbindelse med at starte regionslageret. Lageret skal opbygges, it-systemer skal tilpasses, medarbejdere skal uddannes og arbejdsrutiner skal indkøres. I forhold til mange andre lagerløsninger er driften af regionslageret mere kompliceret, idet det som nævnt skal håndtere et meget stort antal sterile varer, brandfarlige væsker, kølevarer og skaffevarer.

Model 2

I model 2 stiller Region Midtjylland bygninger samt en investeringsramme for lagerudstyr til rådighed for logistikpartneren. Logistikpartneren har dermed alene ansvaret for logistikydelserne.

De økonomiske forhold omkring etablering og vedligeholdelse af lagerbygningen holdes dermed adskilt fra økonomien ved logistikydelserne.

Model 2 kan realiseres ved en OPP-model med offentlig fremmedfinansiering, hvilket er billigere end en OPP-model med privat fremmedfinansiering.

Ved model 2 suppleres udbudsstrategien for valg af logistikpartner med en udbudsstrategi for byggeentreprisen. Hvis regionsrådet beslutter model 2, får regionsrådet senere et dagsordenspunkt om godkendelse af bygge- og anlægsprocessen.

Kontraktperioden for logistikpartneren foreslås fastsat til minimum 10 år med efterfølgende opsigelsesadgang. Der foreslås en kortere periode end i model 1, fordi logistikpartneren ikke har den økonomiske usikkerhed omkring forrentning og afskrivning på investeringerne.

Ud fra et driftsøkonomisk potentiale vurderes model 2 som den bedste, idet der kan opnås følgende fordele:

• Mindre transaktionsomkostninger ved udskiftning af logistikpartner, fordi der ikke skal findes et nyt regionslager
• De årlige driftsudgifter til afskrivning og forrentning af investeringer i bygninger og lagerudstyr vil være mindre end i model 1 med privat finansiering.

Model 2 har imidlertid den ulempe, at der skal deponeres et beløb svarende til værdien af bygningerne. På baggrund af erfaringer fra en nyligt opført lagerbygning har NIRAS vurderet, at et regionslager på 6.000 kvadratmeter og en frihøjde på 12 meter samt særlige faciliteter til sterile rum, brandfarlige væsker mv. koster 75 mio. kr. Det vil være det beløb, som skal deponeres i model 2. Det er muligt for regionen at kassefinansiere deponeringen, hvis regionen skal deponere for regionslageret. En deponering vil påvirke regionens likviditet negativt, da regionen ikke kan medtage de deponerede midler i opgørelsen af regionens likviditet. De deponerede midler vil være bundet på en særlig deponeringskonto, hvorfra de kan frigives med 1/25-del årligt i aftaleperioden. Med en deponering for regionslageret vil regionens økonomiske råderum være begrænset i forhold til andre projekter i årene fremover, men regionen har likviditeten til en deponering for et kommende regionslager.

Udbudsstrategi for valg af logistikpartner

Udbudsstrategien er gældende for valg af logistikpartner ved begge modeller i henhold til bilag 2. Valg af logistikpartner vil blive udbudt efter udbudsformen ”udbud med forhandling”, hvor der efter endt prækvalifikation kan foretages forhandlinger med tilbudsgiverne ud fra deres indledende tilbud. Der ønskes prækvalificeret 3-5 ansøgere, på baggrund af udvælgelseskriterier inden for økonomisk formåen og erfaringen fra lignende opgaver.

Kontrakten vil blive tildelt til den tilbudsgiver, som afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” og på baggrund af underkriterierne økonomi og kvalitet af opgaveløsningen. Formålet med underkriteriet for kvalitet af opgaveløsningen er at kunne identificere den tilbudsgiver, som bedst muligt kan opfylde Region Midtjyllands krav til kvalitet i driftløsningen ved eksempelvis leveringspræcision af afdelingspakkede leverancer, effektivisering og udvikling af opgaven, samarbejdet og afregningsmodellen i kontraktperioden. Kriterierne skal endvidere identificere den tilbudsgiver, hvis vareforsyning bedst muligt sikrer en optimal drift på Region Midtjyllands hospitaler og øvrige enheder.

Hvis regionsrådet vælger model 2 som grundlag for en samarbejds- og investeringsmodel, skal udbuddet suppleres med en udbudsproces for byggeentreprise. Denne vil blive forelagt regionsrådet senere.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2016, at kontrakten med Freja Transport & Logistics om drift af et regionslager i Stilling ikke blev forlænget efter udløb den 31. maj 2016. Samtidig besluttede regionsrådet, at der laves en midlertidig organisering af varelagerfunktionen med henblik på, at opgaven med etablering af et effektivt centralt varelager konkurrenceudsættes inden for to år. Indtil der findes en ny logistikpartner videreføres etablerede lagerløsninger på de fem akuthospitaler.

Der er udarbejdet et revideret principnotat vedrørende betalingsparkering, som blandt andet indeholder nye principper for, hvilke kriterier der kan lægges til grund for betalingsparkering samt en præcisering af, at sundhedshuse er omfattet af principnotatet.

Viborg Kommune har i forbindelse med budgetforliget for 2016 besluttet at indføre betalingsparkering i Viborg centrum, men det er pt. ikke besluttet, hvornår der indføres betalingsparkering.

Det indstilles derfor, at Regionshospitalet Viborg undersøger muligheden for at indføre betalingsparkering på hospitalets matrikel.

Den 27. april 2011 godkendte regionsrådet principper for betalingsparkering i Region Midtjylland. Baggrunden var, at en række af regionens hospitaler havde indført betalingsparkering. Der var store kapacitetsproblemer på parkeringsområdet på flere matrikler, og for at finansiere opførelsen af parkeringshuse i blandt andet Aarhus, Randers og Silkeborg, blev der opført parkeringshuse som Offentligt Privat Partnerskab (OPP). For at sikre, at der blev taget de nødvendige hensyn til patienter, pårørende og personale i forbindelse med indførelsen af betalingsparkering, vedtog regionsrådet som konsekvens heraf en række principper for god praksis på området.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har siden efterspurgt, at der blev taget mere grundlæggende stilling til, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at der kan indføres betalingsparkering.

Reviderede principper for betalingsparkering

Det reviderede principnotat afspejler de nuværende forhold. Principnotatets anvendelsesområde er hospitalsenhederne, herunder sundhedshusene. Betalingsparkering i forbindelse med sundhedshusene er dog pt. ikke relevant.

Principnotatet er opdateret på følgende områder:

• Der er tilføjet nye principper for, hvilke kriterier der kan lægges til grund for betalingsparkering
• Det er præciseret i notatet, at sundhedshusene er omfattet af principnotatet
• I det oprindelige principnotat var beskrivelserne af de lokale forhold indarbejdet i notatet. De fremgår nu af et bilag.

De tilføjede principper, som skal kunne lægges til grund, hvis der skal indføres betalingsparkering på et af regionens hospitaler, er følgende:

1. Når der er store kapacitetsproblemer i forhold til parkering på det pågældende hospital, og der ikke er økonomisk råderum til at etablere ekstra kapacitet for regionale midler. Betalingsparkeringen må dog ikke etableres for at generere et overskud. Betalingsparkeringen skal hvile i sig selv. 

2. Når lokale forhold tilsiger, at indførelse af betalingsparkering kan være hensigtsmæssig. Fx hvis der er betalingsparkering i nærområdet, og parkerende, der ikke har ærinde på hospitalet, i uhensigtsmæssig grad benytter arealerne. 

3. Hvis overordnede regionale hensyn tilsiger det. Fx hensyn til lighed mellem hospitalerne.

Det bemærkes, at princippapiret ikke tilsidesætter en regionsrådsbeslutning. Hvis et hospital ønsker at indføre betalingsparkering, vil det altid blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Betalingsparkering i Viborg centrum

Administrationen har taget kontakt til Viborg Kommune. Viborg Kommune orienterer om, at byrådet i Viborg Kommune i forbindelse med budgetforliget for 2016 har vedtaget, at der skal indføres betalingsparkering i Viborg bymidte. I forbindelse med budgettet for 2017-2020 er der afsat 400.000 kr. til en nærmere analyse af mulighederne for betalt parkering i Viborg midtby. Viborg Kommune har pt. ikke besluttet, hvornår der indføres betalingsparkering.

Presset på parkeringspladserne på Regionshospitalet Viborg er i de senere år steget markant. For at sikre, at Regionshospitalet Viborg også fremadrettet kan stille de nødvendige parkeringspladser til rådighed for patienter, pårørende og medarbejdere, indstilles det, at Regionshospitalet Viborg undersøger muligheden for at indføre betalingsparkering på hospitalets matrikel. Med regionsrådets godkendelse heraf vil der blive lagt et nyt dagsordenspunkt op, der belyser mulighederne. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefalede, at en eventuel kommende beslutning om betalingsparkering ved Regionshospitalet Viborg bør koordineres i forhold til Viborg Kommunes parkeringsregler.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 27. april 2011: Godkendelse af principper for betalingsparkering i Region Midtjylland.

Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om risiko- og reservestyring i DNU og DNV-Gødstrup. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om bidrag til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til en udtalelse fra regionsrådet.

Statsrevisorerne offentliggjorde den 22. februar 2017 beretning nr. 11/2016 om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier. Beretningen handler om risiko- og reservestyring i kvalitetsfondsprojekterne DNU og DNV-Gødstrup. Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.

Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente en udtalelse fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til en udtalelse fra regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Liberal Alliance stemte imod.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

I en tværsektoriel analyse på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er det undersøgt, om der kan opnås gevinster ved tværsektorielt fælles indkøb og depotdrift af hjælpemidler, og om der kan opnås en smidigere bevilling og samarbejde om hjælpemidler. Det konkluderes, at det på det nuværende grundlag ikke kan anbefales at arbejde videre med tværsektorielt depotdrift og indkøb på området for hjælpemidler.

Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (genbrugshjælpemidler) er placeret i både region og kommune. Hospitalet udlåner behandlingsredskaber, mens det er en kommunal opgave at udlåne hjælpemidler og træningsredskaber. Siden strukturreformen har både region og kommuner arbejdet på at smidiggøre opgavefordelingen, fordi den nuværende lovgivning giver mange snitflader. Revisionsfirmaet Ernst & Young udarbejdede for regionen i 2015 en forvaltningsrevisionsanalyse om det tværsektorielle samarbejde om hjælpemidler 'Hjælpemidler - en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger'.  

Regionsrådet tog forvaltningsrevisionsanalysen til efterretning på mødet den 30. september 2015, herunder at resultaterne af det videre arbejde vil blive forelagt regionsrådet.

På baggrund af analysen blev der sat et udviklingsprojekt i gang i et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og de omkringliggende kommuner med henblik på en mere dybdegående analyse samt konkrete prøvehandlinger på området.

Analysen, som er gennemført af Konsulenthuset Horslund, har fokuseret på henholdsvis

a) indkøb og depotdrift med det formål at undersøge mere dybdegående, om der er økonomiske og borgerrettede gevinster ved tværsektorielt indkøb og tværsektoriel depotdrift samt

b) bevilling af hjælpemidler med fokus på at optimere flowet i forhold til borgeren samt mere smidige og mindre ressourcekrævende arbejdsgange for medarbejderne.

Analysen konkluderer, at der ikke på det foreliggende grundlag på området for genbrugshjælpemidler kan påvises økonomiske gevinster i form af lavere indkøbspriser ved at indgå i et indkøbsfællesskab mellem regionen og de seks kommuner. Det skyldes blandt andet, at aktørerne i forvejen indgår i andre større indkøbsfællesskaber, og at flere af aktørerne er bundet af flerårige kontrakter med leverandører. Analysen konkluderer samtidig, at der kan være et potentiale i fælles tværsektorielt depotdrift, men at der er en række usikkerheder i analysegrundlaget, som også har medvirket til, at det ikke har været muligt at udarbejde et endegyldigt koncept for et tværgående samarbejde.

Der er endvidere gennemført to prøvehandlinger med henblik på at optimere samarbejdet om udlevering af hjælpemidler. Det anbefales særligt at tage erfaringerne med en styrket kommunikation mellem hospital og kommune med i det videre samarbejde. Rapporten konkluderer endvidere, at 'afklaringskataloget for hjælpemidler og behandlingsredskaber', som er udarbejdet i regi af Sundhedsaftalen samt elektroniske plejeforløbsplaner og genoptræningsplaner har reduceret en række af de snitfladeproblematikker, som fremgår af rapporten fra Ernst & Young. Det kan hertil oplyses, at afklaringskataloget er videreudviklet, så det er muligt elektronisk at søge på specifikke hjælpemidler og dermed give terapeuterne et hurtigere overblik over, hvilken myndighed der skal udlevere hjælpemidlet.

Analysens resultater har været drøftet på administrativt niveau med kommunerne, og der er enighed om, at det på det nuværende grundlag ikke kan anbefales at gøre yderligere i forhold til fælles indkøb og depotdrift. Der arbejdes videre med de positive erfaringer fra prøvehandlingerne i forhold til at forbedre kommunikationen og dialogen om udlevering af hjælpemidler/behandlingsredskaber.

På nationalt niveau arbejdes der med en plan for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det forventes, at planen blandt andet vil indeholde anbefalinger på hjælpemiddelområdet. Planen forventes annonceret medio 2017.

Det foreslås derfor, at der på det nuværende grundlag ikke arbejdes videre med tværsektorielt depotdrift og indkøb på området for genbrugshjælpemidler.

Afrapportering fra den tværsektorielle analyse på hjælpemiddelområdet i Vestklyngen er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker, at afrapporteringen for den tværsektorielle analyse vedlægges punktet inden mødet i forretningsudvalget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 30. september 2015: Orientering om forvaltningsrevisionsanalysen.

Regionsrådet får en gang årligt forelagt en strålerapport med en plan for strålebehandlingen for det kommende år. Der er i Strålerapport XI for 2017 gjort status over aktiviteten i 2016, forventningerne til 2017 og de mere langsigtede forventninger fra 2018 og frem.

Status for 2016 viser, at der har været et uventet fald i behovet for strålebehandlinger i 2016 efter flere år med konstant stigning i strålebehovet. 

Kombinationen af fald i antallet af prostatakræftpatienter med behov for strålebehandling og den generelle stigning i behovet for strålebehandling forventes samlet set at medføre en stort set uændret produktion i 2017 set i forhold til 2016.  

Region Midtjyllands Stråleplan

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet siden 2006 foretaget en udbygning af strålekapaciteten med henblik på, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig dels om bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft med videre, og dels i forløbstiderne i kræftpakkerne. Denne sag vedrører Stråleplan XI for 2017.

Udskiftnings- og implementeringsplanen for stråleområdet omfattede årene 2006-2015, men regionsrådet besluttede ved forelæggelsen af Stråleplan for 2016, at regionsrådet også fremover årligt får forelagt en strålerapport. Fra 2018 vil rapporten også omfatte partikelterapibehandlingen udgående fra Dansk Center for Partikelterapi.

Status 2016

Der var i 2016 kapacitet til at afgive 66.300 strålebehandlinger inklusive bufferkapacitet, svarende til kapaciteten siden 2013.

Produktionen blev på 53.146 behandlinger, hvilket er betydeligt under det oprindeligt forventede niveau på 61.400 behandlinger. Faldet skyldes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling er faldet med 40 % svarende til 150 patienter fra 375 i 2015 til 227 i 2016. Samtidig er der sket en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der tilbydes operation som første behandling. Der forventes endvidere et fald i antallet af nydiagnosticerede prostatakræftpatienter i Region Midtjylland på cirka 18 % og cirka 100 patienter fra 2015 til 2016 (data er endnu ikke færdigbehandlede). Der henvises til figur 1-3, side 6-7 i Strålerapport XI.

Administrationen har anmodet det urologiske og det onkologiske specialeråd om nærmere at belyse baggrunden for udviklingen i antallet af patienter, der modtager henholdsvis kirurgisk behandling og strålebehandling som førstebehandling. Det urologiske specialeråd ser sig ikke i stand til at belyse udviklingen, før resultatet af den nationale prostatacancerdatabase foreligger senere på året. Det onkologiske specialeråd ser sig heller ikke i stand til at belyse udviklingen, men oplyser, at de foreløbige, tidlige tal for 2017 viser en lille stigning i forhold til 2016, hvad angår antallet af prostatacancerpatienter henvist til strålebehandling som førstebehandling.

Der er også sket et fald på 10 % i antal patienter til strålebehandling for brystkræft fra 796 i 2015 til 726 i 2016. En del af baggrunden kan formentlig tilskrives et svagt fald i forekomsten af brystkræft.

Når der tages højde for den planlagte bufferkapacitet på cirka 10 %, svarende til 6.630 behandlinger (for til enhver tid at kunne overholde forløbstiderne), var der således en overkapacitet på 6.524 behandlinger

Kapacitet minus buffer giver en kapacitet på 59.670 behandlinger. Produktionen var på 53.146, hvorved der var en overkapacitet på 6.524 behandlinger.

Der er fortsat en positiv udvikling i forhold til at tilbyde patienter i den sydlige del af regionen strålebehandling inden for regionen. I 2015 og 2016 blev der givet henholdsvis 2.163 og 2.037 behandlinger til Region Midtjylland-borgere på Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. I den første strålerapport var der med afsæt i erfaringerne fra 2005 en forventning om, at Region Midtjylland ville have behov for at sende patienter svarende til cirka 8.000 behandlinger ud af regionen.

Bekendtgørelsen om maksimale ventetider er i 2016 overholdt på nær ét tilfælde, der skyldtes overtrædelse af Kræftafdelingens interne arbejdsgange. I forhold til forløbstiden i kræftpakkerne var der en målopfyldelse på 95 %. Forløbstiderne i kræftpakkerne er standardtider, der ikke tager højde for komplikationer eller andre tidsforlængende forhold, herunder patientens egne ønsker. Det er derfor vanskeligt at opnå 100 % målopfyldelse.

Økonomi 2016

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af Stråleplanen for 2016 med et udgiftsniveau på 71,1 mio. kr. blev det samtidigt godkendt at bevilge et éngangsbeløb på 0,4 mio. kr. til dækning af udgifter forbundet med uddannelse af strålesygeplejersker for at kunne øge strålekapaciteten i 2017. Der blev endvidere bevilget et éngangsbeløb på 1,0 mio. kr. til dækning af forventede merudgifter til mer- og overarbejde i 2016.

På grund af overkapaciteten på 6.524 behandlinger har Aarhus Universitetshospital tilbageført 9,6 mio. kr. svarende til en stykpris på 1.469 kr. Aarhus Universitetshospital har heller ikke haft behov for at gøre brug af de to éngangsbevillinger på i alt 1,4 mio. kr. Aarhus Universitetshospital har dermed tilbageført i alt 11,0 mio. kr.

Plan for 2017

Der forventes i Strålerapport XI en generel stigning i behovet for strålebehandling på 1,5 % i 2017. Men samtidig forventes faldet i antallet af prostatakræftpatienter med behov for strålebehandling at få fuld effekt. Samlet set forventes dermed en produktion på cirka 53.000 strålebehandlinger i 2017.

I Strålerapporten anbefales en uændret bevilling i 2017, det vil sige 72,0 mio. kr. (2017 P/L). Hvis prognosen for antallet af strålebehandlinger holder, kan der ved udgangen af 2017 forventes en tilbagebetaling fra Aarhus Universitetshospital på cirka 9,0 mio. kr. Når udsvingene i strålebehandlingen af prostatakræftpatienter forventeligt er stabiliseret i løbet af 2017, vil der være grundlag for en mere permanent tilpasning af budgettet fra 2018.

Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi forventes at give de første patienter partikelterapibehandling i 2018. I Strålerapport XI er der i figur 5 side 10 vist en samlet prognose for den forventede udvikling i behovet for strålebehandling frem til 2025. Behovet for strålebehandling forventes i 2025 at være steget til cirka 60.000 behandlinger. Heraf forventes Dansk Center for Partikelterapi i 2025 at varetage cirka 8.000 behandlinger. Med denne fremskrivning vil behovet for konventionel strålebehandling således stabilisere sig i et niveau på 52.000-54.000 årlige behandlinger.

På baggrund af sagens behandling i hospitalsudvalget den 3. april 2017 er der udarbejdet vedlagte bilag med supplerende oplysninger om strålerapporten.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om supplerende oplysninger om strålekanonen i Herning, herunder dens udnyttelsesgrad og funktionalitet.

Udvalget anmodede om at få tilsendt en faglig forklaring på nedgangen i antal strålebehandlinger og stigningen i antal operationer på prostataområdet samt oplysninger om strømforbrug på ny MR-accelerator.

Udvalget anmodede endvidere om, at partikelkanonen i Aarhus følges særskilt i strålerapporterne, når den går i drift.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Der søges om en bevilling på 12 mio. kr. (indeks 103,2) til tekniske forberedelser i forbindelse med gennemførelse af fremtidige projekter. Projektet er del af den godkendte Generalplan for Regionshospitalet Randers, og det indstilles derfor, at bevillingen gives fra de prioriterede midler til gennemførelsen af Generalplan 2017.

Baggrund

Generalplanen 2017 for Regionshospitalet Randers beskriver en samlet udvikling af Regionshospitalet Randers frem til 2032. De tekniske forberedelser til de øvrige projekter i generalplanen rummer en række mindre delprojekter, herunder forregistrering, digitalisering og elforsyning samt forberedende installationer. Førstnævnte dækker over kapacitets- og tilstandsundersøgelser af eksisterende tekniske forsyninger samt kloakering. Det drejer sig om at lokalisere udfordringerne, så midlerne til de øvrige tekniske opdateringer i 2019 og 2020 kan prioriteres, jf. Generalplanen.

Digitalisering handler om at 3D-registrere alle rum og hovedforsyninger/installationer på hospitalet. Såvel Hospitalsenhed Midt som DNU/Aarhus Universitetshospital har gennemført en omfattende registrering og digitalisering af eksisterende bygninger med gode erfaringer. 3D-modellerne muliggør en langt mere præcis og hurtig projektering af de senere projekter i Generalplanen og er en nødvendig forudsætning for den videre fremdrift.

Elforsyningerne på hospitalet er allerede i dag udnyttet fuldt ud. Når der installeres nye maskiner i driften, er der dermed ikke kapacitet nok. Regionshospitalet Randers har derfor haft en rådgiver til at vurdere kapaciteten og beregne det fremtidige behov. På baggrund af beregningerne og rådgiverens erfaringer fra Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet en rapport, som danner grundlag for det videre arbejde med elforsyningen. Rapporten konkluderer entydigt at det er nødvendigt at igangsætte et arbejde med at opgradere på hovedforsyningsniveau og præciserer omfanget af arbejdet. Det samme gør sig gældende for trykluft.

Projekterne vil være med til at sikre, at investeringer i senere etaper af generalplanen bliver brugt så hensigtsmæssigt som muligt, og er en nødvendig forudsætning for de øvrige delprojekter i fase 1.

DAS-anlæg (Distribueret Antenne System) etableres i stigende grad i større byggerier for at sikre mobildækning inde i bygningerne, da bygningernes konstruktioner skærmer for signalet fra eksterne antenneanlæg. For at kunne udnytte muligheden for DAS-anlæg inden september 2019, hvor regionens nuværende aftale med udbyderen af DAS-anlæggene udløber, er det nødvendigt at foretage en række tekniske installationer, der ikke omhandler selve anlægget. Det drejer sig primært om køl og installation af UPS (Uninterruptible Power Supply). UPS består af batterier, som i tilfælde af strømafbrydelse sikrer, at vitale funktioner fortsat har elektricitetsforsyning.

Tidsplan

Alle delprojekterne igangsættes umiddelbart efter godkendelse af regionsrådet og udføres overvejende i 2017. Blandt andet digitalisering er dog tidskrævende, hvorfor det er nødvendigt at sprede det over to år.

Enkelte af delprojekterne var påtænkt senere, jf. generalplanen, hvor den største del af de tekniske installationer ligger i 2019 og 2020. Rådgivning m.m. har dog klarlagt, at det er en nødvendig forudsætning allerede ved nogle af de mindre, indledende projekter, der i øvrigt ligger i 2017 og frem.

Udbud

Udbudsformen afhænger af de enkelte delprojekters sammensætning, kompleksitet og størrelse. Nogle dele varetages i egen projektafdeling, mens andre varetages eksternt. Udbud vil følge regionens udbudsregler.

Økonomi

Regionshospitalet Randers gives med godkendelse af dette dagsordenspunkt en bevilling på 12 mio. kr. fordelt i 2017 og 2018 til gennemførelse af mindre, tekniske projekter, der er en del af forberedelsen til gennemførelsen af Generalplanen. Delprojekterne er indeholdt i den tekniske opdatering, som indgår i hospitalets Generalplan, og der er dermed prioriteret midler til projekterne i Investeringsplanen. 

Investeringen fordeler sig på delprojekter og år som vist i nedenstående tabel:

Puljen til anlægsprojekter udgør med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 100,2 mio. kr. i 2017.

Totaløkonomi

Der er ikke foretaget totaløkonomiske beregninger for hverken delprojekterne eller set samlet, da anlægssummen ikke overstiger 20 mio. kr. Imidlertid er der foretaget den vurdering, at samling af de tekniske forberedelser under ét giver de bedste muligheder for at samordne og koordinere teknikken. Ligeledes er vurderingen, at det totaløkonomisk set er en væsentlig fordel at have disse indledende arbejder helt færdige, inden de større delprojekter under Generalplanen igangsættes.

Sociale Klausuler

De sociale klausuler vedrørende lære- og praktikpladser indtænkes.

Bæredygtighed

Projekterne er planlagt til at forberede den samlede generalplan, så der ikke bliver behov for "lappeløsninger" i forhold til eksempelvis elforsyning undervejs, der samlet ville kunne ende med at være markant dyrere.

Det forventes ikke, at nogen af projekterne påvirker miljøet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådsmødet den 25. januar 2017: Godkendelse af Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers

Der er behov for nye fysiske rammer til Barselsafsnittet på Hospitalsenheden Horsens. Der søges derfor om en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 95,8) til forundersøgelser og projektering af et nyt barselsafsnit i en del af Kvindehuset, som endnu kun er råhus. Projektet er del af den godkendte Generalplan for Hospitalsenheden Horsens, og det indstilles derfor, at bevillingen gives fra de midler, der er prioriteret i Investeringsplanen til gennemførelse af Generalplanen i 2017.

Nyt barselsafsnit

Barselsafsnittet på Hospitalsenheden Horsens er beliggende i lokaler, der oprindeligt er opført som patienthotel, og såvel placeringen som indretningen og antallet af stuer vurderes ikke længere at være tidssvarende.

Der har været en væsentlig stigning i antallet af fødsler på Regionshospitalet Horsens i de senere år; fra 1.800 fødsler i 2013 til over 2.100 fødsler i 2016. Da Horsens-klyngen har den næststørste relative befolkningstilvækst i regionen i de kommende år, forventes en yderligere stigning.

Herudover har der været et tiltagende kapacitetspres på Barselsafsnittet i Horsens og en stigende behandlings- og plejetyngde blandt de indlagte på Barselsafsnittet. Det skyldes delvist et stigende antal indlagte mødre og nyfødte efter fødsler visiteret til Aarhus Universitetshospital, og delvist en øget ambulantgørelse af de ukomplicerede fødsler.

Der er således behov for at øge afsnittets kapacitet, herunder antallet af stuer. Ved samtidig at etablere nye tidssvarende rammer, udformet og dimensioneret til formålet, kan kvalitet og patientsikkerhed såvel som patientoplevelse øges.

Indretning af eksisterende råhus samt lediggjorte lokaler

Der blev i 2012, i forbindelse med byggeriet af en ny etage til Kvindeafdelingens lægekontorer og sekretærfunktioner, samtidigt opført 400 kvadratmeter råhus for at tilpasse til bygningens øvrige etager. Når et gynækologisk sengeafsnit omkring årsskiftet 2018/2019 flyttes til Nye Nord, frigøres et areal, som sammen med råhuset kan indrettes til Barselsafsnittet.

Der forventes en synergieffekt ved at placere Barselsafsnittet på dette sted i tilknytning til Fødegangen, Svangreafsnittet og Fertilitetsklinikken. Naboskabet mellem barselsafsnit og fødeafsnit vil give en større fleksibilitet mellem personalet på de enkelte afsnit, så personalet kan være, hvor der er mest brug for det, og dermed forbedres mulighederne for at give optimal behandling og pleje til nyfødte og mødre.

Barselsafsnittets nuværende lokaler, som oprindeligt er opført som patienthotel, kan maksimalt rumme 14 nyfødte. Med nye lokaler, som opføres specielt til Barselsafsnittet, vil der opnås en væsentlig forbedring af de fysiske rammer i forhold til opgavevaretagelsen. De enkelte stuer vil blive opført efter gældende standarder og bliver derfor hver ca. 7 kvadratmeter større end de nuværende. Patientoplevelsen og muligheden for at have pårørende og besøg på stuen bliver således forbedret. Det nye afsnit planlægges med 15 barselsstuer, hvoraf fem i spidsbelastningssituationer vil kunne rumme to mødre/børn, i alt op til 20 nyfødte på afsnittet. Der vil også blive indrettet fælles fjernsynsstue, køkken og opholdsarealer i afsnittet samt etableret personalefaciliteter og en ny sengeelevator.

Efterfølgende forbedringer

Efter flytningen af barselsafsnittet vil der i de lediggjorte lokaler blive muliggjort en udvidelse og forbedring af beskriverfaciliteterne i Billeddiagnostisk Afdeling, som i øjeblikket oplever kapacitets- og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Dette er ikke indeholdt i budgettet for nærværende delprojekt.

Tidsplan

Projektforslaget udarbejdes i 2. kvartal 2017. Der planlægges efter, at regionsrådet forelægges ansøgning om anlægsbevilling i 3. kvartal 2017. Projektet forventes gennemført i 2018/2019.

Udbud

Rådgivningen planlægges udbudt i begrænset udbud uden prækvalifikation. Opgaven konkurrenceudsættes ved at invitere to eller tre relevante parter til at afgive tilbud på opgaven. Rådgivningsopgaven vil blive tildelt på basis af laveste pris. Der indarbejdes option om rådgivning og tilsyn i selve anlægsfasen under forudsætning af regionsrådets senere godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling.

Økonomi

Hospitalsenheden Horsens gives med godkendelsen af dette dagsordenspunkt en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 95,8) til gennemførelse af forundersøgelse og projektering af Kvindehuset. Projektet indgår som en del af den godkendte Generalplan, og der er prioriteret midler til projektet i Investeringsplanen. Bevillingen dækker udgifter til udførelse af projektforslag samt indledende detailprojektering, og der forventes i 3. kvartal 2017 fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet. Det samlede budget for delprojektet udgør 11,5 mio. kr. (indeks 95,8), hvoraf 2,0 mio. kr. forventes finansieret af Generalplanens justeringsreserve. Der er i 2015 bevilget 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af dispositionsforslag.  

I nedenstående tabel 1 fremgår finansieringen af forundersøgelser og projektering:

Bevillingsændringen i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages højde for forskellen i indeks. 

Puljen til anlægsprojekter udgør med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 100,2 mio. kr. i 2017. 

Totaløkonomi

Der forventes en positiv effekt ved den fysiske placering af Barselsafsnittet i tilknytning til relaterede afsnit, ligesom flytningen af det gynækologiske sengeafsnit vil muliggøre en samdrift af dette med øvrige kirurgiske sengeafsnit.

Der er i projektet lagt vægt på fremtidig fleksibilitet. Blandt andet vil det i fremtiden være muligt at udvide med to stuer ved at flytte et eksisterende ventilationsanlæg på tag eller i kælder. Der er også på denne placering mulighed for at udvide yderligere ved en tilbygning.

Projektet kan give en begrænset forøgelse af hospitalets forbrugs- og driftsudgifter, da råhuset i dag står tomt.

Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 30. oktober 2013: Godkendelse af revideret generalplan. Der er senest givet bevilling til Generalplansprojekter på regionsrådets møde den 25. januar 2017.

Der er udarbejdet forslag til tildelingskriterier for rådgiverudbuddet for delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. Der foreslås følgende vægtning af 3 tildelingskriterier: Økonomi 50 %, organisation og bemanding 30 % og proces 20 %.

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 21. december 2016 projektforslaget for Delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. I den forbindelse blev det besluttet, at projekteringen af for- og hovedprojektet udbydes som delt rådgivning. Dermed udbydes rådgiveropgaven som særskilt arkitekt- og ingeniørrådgivning, og Projektafdelingen varetager projekteringsledelsen. Efter endt hovedprojekt vil rådgiverne varetage fagtilsyn og projektopfølgning. Denne model blev valgt på baggrund af de mange udfordringer, der har været med projekteringsledelsen i forbindelse med delprojekt 2, og den omkostningstunge styring hos totalrådgiver i konsortium-modellen.  

Tildelingskriterierne for håndværkerudbuddet blev godkendt i december 2016. Med dette punkt indstilles tildelingskriterierne for rådgiverudbuddet til godkendelse.

Tildelingskriterier

Det foreslås, at følgende tildelingskriterier lægges til grund for rådgiverudbuddet på delprojekt 3, ombygningen:

1. Økonomi (50 %)

2. Organisation og bemanding (30 %)

3. Proces (20 %).

Der vil således først og fremmest blive foretaget en vurdering af de bydendes endelige honorartilbud i form af de tilbudte honorarprocenter og de tilbudte timepriser. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 50 %.

Herudover vil de bydende blive bedt redegøre for, hvilken organisation og bemanding samt proces, de vil stille til rådighed og følge. Ved vurderingen af den tilbudte organisation og bemanding vil der også blive lagt vægt på tilbudsgivers nøglepersoners kompetencer, herunder at der i lyset af det udbudte projekt demonstreres en hensigtsmæssig og effektiv organisation med relevante kompetencer af høj kvalitet. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 30 %.

Ved vurdering af den tilbudte proces vil der blive lagt vægt på kvaliteten af tilbudsgivers tilbud i forhold til at kunne gennemføre en effektiv og smidig proces og styring af projektet med rettidig inddragelse af relevante kompetencer på de rigtige tidspunkter. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 20 %.

Tidsplan

Tidsplanen for rådgiverudbuddet fremgår af tabel 1. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler følgende vægtning: økonomi 55 %, organisation og bemanding 25 %, proces 20 %.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 21. december 2016: Godkendelse af projektforslaget for delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg.

Region Midtjylland udgiver hvert år et grønt regnskab over regionens samlede forbrug af el, varme, vand og produktion af affald. Det grønne regnskab giver et overblik over regionens ressourceforbrug på disse områder, hvor regionen har mulighed for og også yder en stor indsats for forbedringer. Det grønne regnskab viser udviklingen over de seneste tre år, og det fremgår, at elforbruget er svagt stigende, mens de øvrige forbrug holder sig nogenlunde konstante.

Region Midtjylland har såvel direkte som indirekte indflydelse på energi- og miljøforholdene i regionen. Den direkte indflydelse skyldes hovedsagelig, at regionen anlægger og driver hospitaler og sociale institutioner, mens den indirekte indflydelse skyldes myndighedsopgaver samt vækst- og udviklingsopgaver inden for området Regional Udvikling.

Det grønne regnskab omhandler udelukkende den direkte energi- og miljøpåvirkning fra regionens driftsopgaver på sundhedsområdet og det sociale område samt inden for administration og er yderligere afgrænset til at omfatte ressourceforbrug ved brug af energi og vand samt produktion af affald. Det grønne regnskab kan endvidere ikke betragtes som et klimaregnskab, da det ikke indgår i opgørelserne, hvor og hvordan den anvendte energi er produceret.

Det grønne regnskab giver imidlertid et overblik over de ressourceforbrug, som forholdsvis enkelt kan opgøres og synliggøres, og hvor regionen har bedst mulighed for direkte at påvirke udviklingen.

Samlet set for regionen er der tale om et betragteligt direkte ressourceforbrug, hvilket kan illustreres ved sammenligning med forbruget/produktionen hos en dansk gennemsnits husstand:

• Elforbruget svarer til ca. 25.000 husstandes forbrug
• Varmeforbruget svarer til 6-7.000 husstandes forbrug
• Vandforbruget svarer til 3-4.000 husstandes forbrug
• Affaldsproduktionen svarer til ca. 11.000 husstandes produktion.

Til udviklingen over de seneste tre år skal bemærkes følgende:

• Elforbruget er svagt stigende, hvilket hovedsageligt må tilskrives øget brug af elforbrugende udstyr, som scannere mv., på hospitalerne.
• Varmeforbruget ligger ret konstant, men det må forventes, at varmeforbruget vil falde i de kommende år på grund af de mange energibesparende tiltag, som gennemføres i disse år.
• Vandforbruget er faldet i 2016, men bør følges over flere år for at konstatere, om der er tale om en blivende tendens.
• Affaldsmængden til almindelig forbrænding er på samme niveau som tidligere år.

Der ydes en stor indsats på hospitalerne for at begrænse især energiforbruget. I det grønne regnskab er der givet nogle eksempler på konkrete tiltag, som er gennemført eller er ved at blive gennemført.

Regionsrådet vedtog i december 2015 en ny strategi for samfundsansvar og bæredygtighed (Agenda 21 strategi) for perioden 2016-2019. Det grønne regnskab skal ses som led i opfølgningen på denne strategi.

Enhedslisten foreslog som tilføjelse til beslutningen:

at Region Midtjylland fra 2018 opgør regionens egne institutioners udslip af CO2 og andre klimaskadelige gasser, og

at Region Midtjylland fra 2018 opgør ikke bare mængden af produceret affald, men mængden af affald, som går til genbrug, genanvendelse og mængden, der går til forbrænding.

Regionsrådet bad administrationen give en vurdering af, hvad det vil kræve at foretage disse opgørelser.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indgik aftale med firmaet OBH-Gruppen A/S om tilstandsvurdering af genopretningsbehovet på klimaskærm og terræn på regionens bygninger. Tilstandsvurderingen er afsluttet primo 2017 og synliggør et genopretningsbehov på brutto ca. 86,4 mio. kr.

Prioritering af anlægsmidler til vedligeholdelse af klimaskærmen foreslås at ske i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse.

På baggrund af bygningssynet i 2016 konkluderes det, at der er et samlet behov på ca. 86,4 mio. kr. til genopretning af klimaskærmen. Beløbet vil løfte bygningsmassens niveau på klimaskærme og terræn markant og vil samtidig sikre bygningerne mod et accelererende forfald. Vedligeholdelsesbehovet er siden tilstandsvurderingen i 2011 faldet med 120,6 mio. kr., hvilket primært skyldes frasalg af matrikler. Da Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Tage Hansens Gade, Hospitalsenhederne i Herning og Holstebro, Psykiatrisk Hospital i Risskov og enkelte sociale institutioner er solgt eller er under salg, indgår disse ikke i bygningssyn 2016.

Behovet er således væsentligt lavere end ved forrige bygningssyn, hvorfor det ud fra såvel totaløkonomiske som af driftssikkerhedsmæssige årsager vil være fordelagtigt at foretage investeringen nu. Ved at investere 86,4 mio. kr. sikres det, at hele Region Midtjyllands bygningsportefølje (både eksisterende og nybyggeri) opnår en acceptabel standard for klimaskærm og terræn. Dette vil minimere forfald og derved kræve mindre vedligehold fremadrettet.

På baggrund af bygningssynet anbefales det derfor, at der investeres et engangsbeløb på 86,4 mio. kr. Alternativt kan der over fem år investeres 17 mio. kr. pr. år.

Det anbefales, at der årligt afsættes 46 kr. pr. kvadratmeter til forebyggende vedligehold og understreges, at der udelukkende er tale om forebyggende vedligehold til klimaskærme og terræn. Dette afsatte beløb til løbende vedligehold vil sikre, at behovet for oprettende vedligehold i fremtiden minimeres, og at bygningernes værdi bevares.

Med ibrugtagning af Region Midtjylland drifts- og vedligeholdelsessystem Mainmanager, er der mulighed for løbende at opdatere data fra bygningssynet 2016 vedrørende bygningernes stand. Det betyder, at det efter 2020 ikke længere er nødvendigt med det planlagte bygningssyn, men at det er tilstrækkeligt med et mindre stikprøvesyn for kontrol af data. Forudsætningen er, at de enkelte enheder prioriterer ressourcer til at varetage opgaven løbende. Det anbefales derfor, at fremtidige bygningssyn erstattes af et stikprøvesyn, samtidig med at de enkelte hospitaler/områder løbende ajourfører tilstandsvurderingen fra 2016. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med Aarhus 2017 er der skabt en vision om et blivende kultursamarbejde på tværs af regionen. Som en videreførelse af det arbejde, der allerede er i gang, indbyder Region Midtjylland regionens kommuner til et strategisk samarbejde om kultur fra og med 2018.

Kultursamarbejdet foreslås organisatorisk forankret i Region Midtjylland med en regional styregruppe som det primære forum og omdrejningspunkt. Samarbejdet samfinansieres af Region Midtjylland med 1,23 mio. kr. i 2018 og i overslagsårene 2019 og 2020 og tilsvarende 1,23 mio. fra de 19 kommuner, således at den samlede finansiering årligt udgør 2,46 mio. kr.

Region Midtjylland er sammen med regionens 19 kommuner partner i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. For Region Midtjylland er der tale om en væsentlig strategisk satsning, der styrker regionens internationale position som en kreativ region. Målet har blandt andet været at bruge Aarhus 2017 som platform til at realisere den regionale kulturpolitik om udvikling, netværk og internationalt samarbejde. Disse elementer vil også komme til at indgå som centrale omdrejningspunkter i den fælles strategi for kultursamarbejdet efter 2017.

Et strategisk samarbejde med kommunerne vil være i overensstemmelse med de overordnede linjer i regionens kulturpolitik vedtaget december 2015. Der er med virkning fra 2018 planlagt en revision af de retningslinjer for kulturtilskud, der er vedtaget i tilknytning til kulturpolitikken. Nye retningslinjer vil kunne udformes, så de kan rumme det formelle samarbejde med kommunerne.

Baggrund 

Aarhus 2017 er ikke evalueret endnu, men der er foretaget en række delundersøgelser, der peger på, at både kommunerne og kulturinstitutionerne oplever samarbejdet som særdeles positivt, og der bliver fra alle sider udtrykt ønske om en fortsættelse. De samme undersøgelser peger på Region Midtjylland som den drivende faktor i samarbejdet.   

Det regionale samarbejde under Aarhus 2017 er blevet formidlet gennem Den Regionale Styregruppe, der består af embedsmænd fra regionen og kommunerne. Der er enighed om, at et fremtidigt samarbejde med en tilsvarende styregruppe som omdrejningspunkt vil få stor værdi som et strategisk udviklingsforum, der kan styrke regionens og kommunernes egne indsatser på kulturområdet. Den Regionale Styregruppe foreslår derfor, at Region Midtjylland indbyder regionens kommuner til et formaliseret samarbejde på kulturområdet gældende fra 2018. 

Organisering

Samarbejdet foreslås organisatorisk forankret i Region Midtjylland. Der nedsættes en regional styregruppe i januar 2018. Styregruppen vil få samme sammensætning som den nuværende styregruppe under Aarhus 2017. Den vil fungere som det primære forum og omdrejningspunkt for kultursamarbejdet.

Region Midtjylland varetager sekretariatsfunktionen samt den koordinerende rolle i samarbejdet. Dette sker i samarbejde med en arbejdsgruppe, som nedsættes af styregruppen. Region Midtjylland allokerer ud over det kontante bidrag 1-2 årsværk til samarbejdet. Der vil som udgangspunkt blive afholdt fire møder årligt i styregruppen.

En gang om året afholdes et møde for borgmestre/kulturudvalgsformænd og medlemmer af regionsrådet. Deltagerne på årsmødet vil blive orienteret om og drøfte samarbejdets handlingsplaner og årsberetninger.

De deltagende kommuner forpligter sig til at stille medarbejderressourcer til rådighed til deltagelse i samarbejdet. 

Aktiviteter

Som konkrete arbejdsområder i det formaliserede samarbejde foreslås:

• Udvikling af en fælles strategi for det regionale kultursamarbejde. Strategien skal indeholde vision for Region Midtjylland som en international, kreativ region.
• Udvikling af ny viden, herunder særlige kompetenceudviklingsforløb for kulturaktører og kulturinstitutioner i regionen.
• Projektudvikling, der understøtter den fælles regionale kulturstrategi.
• Engagement i relevante europæiske og internationale netværk.
• Kommunikation/markedsføring af Region Midtjylland med fokus på kultur og kreativitet.
• Årligt kulturforum, hvor der sættes fokus på kultur/kreativitet i relation til andre indsatsområder eller samfundsudfordringer. Det kan være kultur og sundhed, kreativitet og byudvikling, bæredygtighed, medborgerskab, bosætning m.v. Det årlige kulturforum er kendetegnet ved et højt ambitionsniveau, international deltagelse og formidling af ny viden.  Formålet er at samle kulturaktører, virksomheder, politikere, embedsmænd m.fl. for at drøfte aktuelle temaer på grundlag af kvalificerede oplæg.

Økonomi

Det foreslås, at både regionen og de deltagende kommuner bidrager til samarbejdet med 1 kr. pr. indbygger pr. år. Dermed bliver regionens bidrag ca. 1,23 mio. kr. Hertil kommer medarbejderressourcer og administration af samarbejdet. Det regionale tilskud til samarbejdet drøftes fra 2019 i forbindelse med budgetvedtagelsen det pågældende år på baggrund af en evaluering af samarbejdet. De regionale og kommunale bidrag understøtter alene de ovennævnte aktiviteter.

Regionsrådet råder således fortsat over kulturudviklingsmidler til udmøntning af den regionale kulturpolitik.

Regionsrådet vedtog,

at udkast til invitation fra Region Midtjylland til de 19 kommuner vedrørende et strategisk kultursamarbejde efter Aarhus 2017 godkendes, idet svarfristen for kommunerne ændres til inden udgangen af august 2017,

at der af budgetrammen for kultur afsættes 1,23 mio. kr. til samarbejdet i 2018 og i overslagsårene 2019 og 2020 under forudsætning af, at kommunerne bidrager med et tilsvarende beløb,

at Region Midtjylland varetager sekretariatsfunktionen og allokerer medarbejderressourcer fra Regional Udvikling til samarbejdet svarende til 1-2 årsværk, og

at samarbejdet evalueres i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 og 2020. 

Liberal Alliance stemte imod.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2016 beskrives i denne indstilling et forslag til driftsoverførsler fra 2016 til 2017-2020. Forslaget er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

De foreslåede overførsler på sundhedsområdet finansieres af sundhedsområdets puljer til overførsler. Regional udvikling finansierer ligeledes overførslerne indenfor rammen. Overførslerne overholder dermed udgiftsloftet for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.

Socialområdet, som ikke er underlagt et udgiftsloft, overfører det akkumulerede overskud, da området skal balancere inden for en årrække.

Budgetloven medfører, at det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes et-årige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.

Der er indført sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt, og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer.

De indstillede overførsler er for både sundhedsområdet og regional udvikling neutrale i forhold til budgetloftet.

Sundhedsområdet

Der er ved budgetvedtagelsen 2017 afsat et årligt råderum på 156,0 mio. kr. til overførsler fra tidligere år i perioden frem til 2020.

De årlige puljer til overførsler sikrer en samlet rammeoverholdelse jf. budgetlovens bestemmelser.

Driftsenhedernes overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed.

Der foreslås samlet overført 26,1 mio. kr. til 2017-2020. Heraf udgør overførslerne til de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien 72,3 mio. kr. Hospitalerne sparer op til en række engangsudgifter i forbindelse med byggerierne af de nye hospitaler og akutafdelinger. Derudover overføres en lang række mer- og mindreforbrug til fælles puljer, praksissektoren og administrative enheder.

I det omfang de materielle forudsætninger for bevillingerne i 2016 ikke er opfyldte, bliver der korrigeret for dette i bevillingsafvigelsen. De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2016 foretages en endelig opgørelse af de materielle forudsætninger for tildelte midler til hjemtrækningsprojekter, nye behandlinger og ny dyr medicin. Endvidere skal hospitalerne og psykiatrien leve op til generelle aktivitetsmæssige forudsætninger.

Socialområdet

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat for tidligere år, der er styrende for overførslerne. Til og med 2015 har der været et akkumuleret overskud på 24,2 mio. kr. Der har i 2016 været et underskud på 12,2 mio. kr. Det akkumulerede overskud i 2016 er herefter reduceret til 12,0 mio. kr., som skal overføres til 2017. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.

Regional Udvikling

I forbindelse med overførselssagen søges der budgetneutrale bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne på driften i 2017-2020, for at området samlet balancerer.  

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anders Kühnau har meddelt, at han på grund af afholdelse af barselsorlov vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra 2. maj til og med 29. maj 2017.

Det indstilles, at 1. stedfortræder for Socialdemokratiet Lone Blume indtræder i stedet.

Anders Kühnau har anmodet om orlov fra regionsrådet på grund af afholdelse af barselsorlov i perioden 2. maj til og med 29. maj 2017.

Det fremgår af § 3 i styrelsesvedtægten, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv på grund af fx barsel indkalder formanden stedfortræderen. Stedfortræderen for et medlem indkaldes ved medlemmets forfald uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned.

Lone Blume, Strandpromenaden 18b, 8700 Horsens, er i valgbogen for regionsrådsvalget den 19. november 2013 anført som 1. stedfortræder på Socialdemokratiets liste. Det indstilles på den baggrund, at Lone Blume indtræder som stedfortræder i regionsrådet.  

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet på sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer i målbilledet.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

Vedlagt som bilag er den første afrapportering på målbilledet. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På regionrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget 6 fokusindikatorer. Det fremgår af bilaget, hvilke indikatorer der er fokusindikatorer. Afrapporteringen på målbilledet erstatter de tidligere regionsoverblik og sundhedsoverblik.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der også en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne er repræsenterede.

Herunder fremhæves enkelte indikatorer, hvor der er sket en særlig udvikling.

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Den ene indikator viser en positiv udvikling i andelen af patienter med hoftenære lårbensbrud, som inden for fire timer ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Også her er der en tydelig positiv udvikling, og den regionale målopfyldelse ligger på 80 % i 4. kvartal 2016.

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) viser en svingende udvikling de seneste par år uden en bestemt retning. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. I bilaget opgøres de forebyggelige indlæggelser derfor også fordelt på kommuner.

Kræftpakker er et område, hvor der igennem længere tid har været en opadgående tendens. De samlede forløbstider for pakkeforløbene overholdes nu i væsentligt større omfang end tidligere. I de to seneste kvartaler har niveauet ligget over eller meget tæt på 90 %, og alle fem somatiske hospitaler ligger på et stabilt højt niveau.

Enkelte indikatorer er ikke blevet klar til første afrapportering af målbilledet. Det drejer sig blandt andet om målene for ventetid i psykiatrien og til sygehusoperation. Fra den nationale opgørelse vides, at Region Midtjylland har den korteste ventetid til sygehusoperationer samt til børne- og ungepsykiatri. Region Midtjyllands egen opfølgning på behandlingsretten viser også, at tæt på 80 % af patienterne sættes i behandling inden for 30 dage.

Der arbejdes fortsat på at samstemme de tal, der offentliggøres nationalt, med tallene i status for målbilledet. Der kan på enkelte indikatorer ses forskelle. Eksempelvis blev der fornyligt offentliggjort en national monitorering af udredningsretten, der viste en højere korrigeret overholdelse, end der fremgår af denne status for målbilledet. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby, Olav Nørgaard, Nicolaj Bang og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017.

Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, således at hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet. Det videre arbejde med målbilledet for 2018 er påbegyndt i starten af 2017 med fokus på inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Derudover vil der være et stærkt fokus på forankring og udvikling af målbilledet i samarbejde med socialområdets specialområder.

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Den første afrapportering på målbilledet for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu. Hertil kommer, at der endnu ikke er tal i forbindelse med målet om budgetopfølgning. Der indhentes først en vurdering i forbindelse med økonomiopfølgningen pr. 31. marts 2017. Indikatoren vises derfor kun som illustration af, hvorledes rapporteringen fremover vil se ud.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for:

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren kapacitetsudnyttelse.
• Kommunernes foretrukne eksterne valg, indikatoren samarbejdskommunernes oplevelse af kvaliteten på de regionale sociale tilbud.
• Oplevet borgertilfredshed, indikatoren borgerudsagn.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet og indikatoren kapacitetsudnyttelse ses det, at den samlede belægningsprocent for socialområdet pr. måned har været vigende i løbet af 2016. Belægningsprocenten har dog været stigende i starten af 2017 primært som følge af lukningen af de sociale tilbud Elbæk og Himmelbjerggården i løbet af 2016. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby, Olav Nørgaard, Nicolaj Bang og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Herudover er der i målbilledet fire strategispor, som er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, samt otte delmål, der skal styres efter. Der er fastlagt 18 indikatorer, som skal være med til at konkretisere de enkelte delmål.

Vedhæftet som bilag er den første afrapportering på målbilledet.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om afrapportering på delmål, som udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for afrapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde vil der blive fulgt op på alle delmål og indikatorer i løbet af 2017.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene i målbilledet. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Denne afrapportering fokuserer på delmålet:

 Vi sikrer balancen mellem udbud af arbejdskraft og erhvervslivets efterspørgsel

Indikatorerne for delmålet er:

• Unge der vælger en ungdomsuddannelse
• Praktikpladser til elever på erhvervsfaglig uddannelse
• Gennemførelsesprocenten på erhvervsfaglig uddannelse
• Flaskehalse på arbejdsmarkedet (ubesatte stillinger)

Indikatoren "Gennemførelsesprocenten på erhvervsfaglig uddannelse" viser, at den nuværende gennemførelsesprocent ligger noget fra målet om, at der i 2025 er gennemførelsesprocent på erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland på 75 %. 55 % af de elever, der går i gang med et erhvervsfagligt grundforløb, ender med at gennemføre et hovedforløb. Det er på niveau med 2015, men Region Midtjylland ligger dog over landsgennemsnittet på 50 %.

I forhold til indikatoren "Flaskehalse på arbejdsmarkedet" (ubesatte stillinger) har de midtjyske virksomheder i efteråret 2016 forgæves forsøgt at besætte cirka 4.000 stillinger. Det svarer til 0,7 % af den samlede beskæftigelse i Region Midtjylland, og flaskehalssituationen er dermed uændret i forhold til samme periode 2015. Siden årsskiftet 2009/2010 har der dog været tendens til stigende rekrutteringsvanskeligheder. I forhold til efteråret 2015 er rekrutteringsvanskelighederne steget i Østjylland og faldet i Vestjylland.

En enkelt indikator er ikke blevet klar til afrapporteringen. Det drejer sig om indikatoren "Tab af arbejdskraftoplande på grund af trængsel" for målet om, at "Vi gør infrastrukturen mere effektiv". Herudover arbejdes der videre med den visuelle præsentation af indikatorerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I finansloven for 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling af patienter. Midlerne er uddelt til hospitalerne og til konkrete områder. Der orienteres om en opfølgning på effekten af midlerne. Opfølgningen viser, at hovedparten af de uddelte midler har givet forbedring af ventetider, aktivitetsniveau og overholdelse af patientrettigheder. På enkelte områder har effekten dog endnu ikke kunnet ses fuldt ud.

Fra finansloven for 2016 fik Region Midtjylland 63,9 mio. kr. til hurtig udredning og behandling af patienter i 2016. Midlerne blev uddelt, dels som permanente midler til de somatiske hospitaler, dels som engangsmidler til områder, hvor Region Midtjylland har udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten, og hvor der er begrænsede private udrednings- og behandlingstilbud. Yderligere blev der givet midler til kontoen for udgifter til privathospitaler. Psykiatrien har først fået tildelt finanslovsmidler fra 2017.

Engangsmidlerne blev uddelt til følgende områder: Lungemedicin, neurologi, børneortopædi, skopier, hofteskopier, øjenområdet, øre-, næse- og halsområdet og HPV-udredning.

De permanente midler blev fordelt til hospitalerne ud fra optageområdestørrelse, og hospitalerne har efterfølgende selv prioriteret, hvordan midlerne er fordelt internt på hospitalet. Midlerne er derfor uddelt forskelligt på hospitalerne, men områder, som går igen, er kliniske serviceafdelinger (fx røntgen og skanning eller laboratorier), kirurgi, det medicinske område og ortopædkirurgi. Derudover har hospitalerne også prioriteret yderligere midler til nogle af de områder, som blev givet engangsmidler.

Finanslovsmidlerne har på hovedparten af områderne givet de forventede positive resultater blandt andet i form af:

• Forbedring af ventetider
  • blandt andet inden for lungemedicin og hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital
• Øget overholdelse af udredningsretten/behandlingsretten
  • blandt andet kirurgisk afdeling og hjertemedicin Hospitalsenheden Vest, lungemedicin og kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital, lungemedicin på Regionshospitalet Randers
• Øget antal ydelser/besøg
  • blandt andet neurologi og øjensygdomme Hospitalsenhed Midt, ortopædkirurgi og kirurgi Hospitalsenheden Horsens, øjenoperationer Regionshospitalet Randers, øre-, næse- og hals- og øjenområdet Aarhus Universitetshospital og lungemedicin Hospitalsenheden Vest.

Der ses således en positiv effekt på aktivitet og overholdelse af udredningsretten og behandlingsretten.

På enkelte områder har midlerne ikke haft væsentlig effekt i 2016. Det gælder:

• Kikkertundersøgelser på Regionshospitalet Randers
  Her var der et højt aktivitetsniveau i 2015, som det på grund af begrænsede personalemæssige ressourcer ikke har været muligt at øge yderligere. Aktiviteten forventes dog at kunne øges i 2017 som følge af optimerede arbejdsgange.
• Hofteskopier på Hospitalsenheden Horsens
  Midlerne blev givet målrettet til at øge kapaciteten på området, da der blev vurderet at være for lav kapacitet i regionen. Det har dog vist sig, at der i 2016 har været mindre efterspørgsel end de forudgående år. Det vurderes at være et udsving, som ikke nødvendigvis er det blivende niveau. Udviklingen følges, og midlerne benyttes, hvis de ikke udnyttes til hofteskopier, til at øge udrednings- og behandlingsaktiviteten på ortopædkirurgisk afdeling.
• Urologi på Hospitalsenheden Vest
  Afdelingen har modtaget flere henvisninger, men har fastholdt målopfyldelse af udredningsretten. Andelen af patienter, der behandles inden for 30 dage, har dog ikke kunnet fastholdes. Der vil blive fulgt op på udviklingen.

Oversigter over de uddelte midler samt de konkrete effekter er vedlagt som bilag.

Områder med lavere overholdsniveauer

Generelt viser oversigterne, at overholdelsen af både udrednings- og behandlingsretten stiger. Det fremgår dog samtidig, at der er nogle områder, som går igen med lavere overholdsniveauer. Det drejer sig om neurologi, øjenområdet og øre-, næse- og halsområdet.

For neurologi har der været stigende overholdelse i 2016, og regionsrådet blev i juni 2016 orienteret om en strategi for overholdelse af udredningsretten, som sigter mod øget overholdelse i løbet af 2017.

For øre-, næse- og halsområdet arbejdes der med at sikre fuld udnyttelse af den offentlige kapacitet ved at skabe et udvidet samarbejde mellem afdelingerne på området.

Indenfor øjenområdet er aktiviteten øget det seneste år. Der kan dog være tale om en afvikling af ventelister, hvorfor overholdelsen endnu ikke er steget væsentligt. Udviklingen på området vil blive fulgt.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 24. februar 2016: Udmøntning af midler til udredning og behandling.

Regionsrådet den 27. april 2016: Fordeling af midler til udredning og behandling.

Regionsrådet den 26. oktober 2016: Fordeling af midler til udredning og behandling.

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Forbruget på privathospitaler var i 2016 på 114,7 mio. kr., hvilket er et fald på 15 mio. kr. i forhold til 2015. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler viser et fald inden for de områder, hvor hospitalerne har budgetansvaret. I 2017 vil der fortsat blive arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for de områder, der er i vækst, for herigennem at sikre lavere priser.

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler vedrørende patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister. For udredningspatienter anvendes kapaciteten på privathospital til at sikre, at regionen overholder pligten til at tilbyde patienterne udredning inden for fristen på 30 dage. For behandlingspatienter er det reglerne om ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage, der giver patienten ret til at komme på privathospital.

Samarbejdet med privathospitaler i 2016

I 2016 var forbruget på privathospitaler på 114,7 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. lavere end i 2015. Faldet i forbruget skyldes, at der er sket et fald i aktiviteten inden for de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret. Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler på de decentraliserede områder. Konkret har regionens hospitaler haft budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi og ortopædkirurgi. Hospitalerne har inden for disse områder dækket udgifter på 38,6 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne.

Når der er taget højde for alle relevante korrektioner, ender kontoen til behandling på privathospitaler i 2016 med et merforbrug på 0,3 mio. kr.

Kilde: LPR data pr. 20. januar 2017.

I tabel 1 er aktiviteten vedrørende de 12 største områder på privathospitaler oplistet for perioden 2014-2016. Samlet set har privathospitalerne i 2016 leveret en aktivitet svarende til en DRG-værdi på 180,5 mio. kr. DRG-taksten er typisk noget højere end den takst, som privathospitalerne afregnes med, hvilket er DUF-taksten eller en takst fremkommet ved udbud. Værdierne i tabel 1 afspejler således ikke det faktiske forbrug i kroner, men viser udviklingen i aktiviteten inden for de oplistede områder.

Overordnet set viser udviklingen, at aktiviteten på privathospitaler er steget fra 175,8 mio. kr. i DRG-værdi i 2014 til 180,5 mio. kr. i DRG-værdi i 2016. Fra 2014 til 2015 er der en markant stigning i aktiviteten på privathospitaler, mens aktiviteten fra 2015 til 2016 falder næsten tilsvarende. Inden for områderne radiologi, urinvejskirurgi samt øre-, næse- og halsområdet har der i perioden 2014-2016 været større stigninger i aktiviteten. Inden for muskel- og skeletsygdomme (ortopædkirurgi) er aktiviteten faldet fra 39,2 mio. kr. i DRG-værdi i 2014 til 14,4 mio. kr. i DRG-værdi i 2016.

På de områder, hvor der er stor aktivitet på privathospitaler, er der særligt fokus på samarbejdet og på at konkurrenceudsætte aktiviteten. I 2016 har regionen haft samarbejdsaftaler inden for områderne CT-, MR- og ultralydsscanninger, skulderoperationer, rygoperationer, urinvejskirurgi (prostata og urologiske smålidelser), tværfaglig smertebehandling, udredning af medicinske mave-tarmsygdomme, nerveledningsundersøgelser og udvalgte områder inden for plastikkirurgi. Derudover blev der i november 2016 indgået en ny samarbejdsaftale med et privathospital vedrørende organkirurgi.

På de øvrige områder, hvor regionen ikke har indgået samarbejdsaftaler, benyttes Danske Regioners standardaftaler.

Forventninger til 2017

I 2017 udløber de indgåede samarbejdsaftaler inden for områderne tværfaglig smertebehandling og urinvejskirurgi, og de kan ikke forlænges yderligere. Inden for begge områder vil der blive søgt indgået nye samarbejdsaftaler. Det forventes derudover, at aftalerne vedrørende udredning og/eller behandling af rygoperationer, skulderoperationer, organkirurgi, CT-scanninger og MR-scanninger forlænges, når de udløber i 2017.

Det forventes yderligere, at der i 2017 vil blive indgået nye samarbejdsaftaler vedrørende udredning og behandling inden for øre-, næse- og halsområdet samt inden for lungemedicin. Inden for begge områder afdækkes mulighederne for at inddrage speciallæge kapaciteten i regionen.

Generelt vil de nye samarbejdsaftaler medføre et reduceret forbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, aftalerne omfatter. Særligt inden for øre-, næse- og halsområdet vil indgåelsen af en samarbejdsaftale kunne medføre et fald i forbruget.

Regeringen har fremlagt nye kliniske retningslinjer inden for fedmekirurgi. De nye retningslinjer lægger op til, at kravene for at få en fedmeoperation sænkes, så der kræves lavere BMI og alder for at få ret til operation. Hvorvidt dette vil påvirke antallet af fedmeoperationer, afhænger af de endnu ikke offentliggjorte visitationsretningslinjer. Lægger visitationsretningslinjerne sig op ad de kliniske retningslinjer, kan det betyde en stigning i forbruget til privathospitaler, hvis ikke de offentlige hospitaler har mulighed for at øge kapaciteten.

De ændrede patientrettigheder, som trådte i kraft pr. 1. oktober 2016, ser ikke ud til at give øget forbrug på privathospitalerne. Det er dog usikkert, om det på sigt kan give et øget pres.

I budget 2017 er der besluttet en besparelse på 10 mio. kr. på kontoen til behandling på privathospitaler. Besparelsen forventes realiseret ved decentralisering af budgetansvaret inden for øre-, næse- og halsområdet og som følge af besparelser i forbindelse med udbudsaftaler inden for områderne organkirurgi og øre, næse og hals samt ved et forventet generelt fald i forbruget.

Med de planlagte initiativer for at realisere besparelsen er det forventningen, at kontoen vil være i balance i 2017. Der kan dog, som nævnt, opstå pres på kontoen som følge af de ændrede patientrettigheder, eller hvis der sker en væsentlig vækst i antallet af fedmeoperationer.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet besluttede den 26. oktober 2016 at afsætte 2,5 mio. kr. årligt af finanslovsmidlerne til udredning og behandling i en pulje til reumatologi.

Da den største udfordring inden for reumatologien findes på det rygmedicinske område på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er mange patienter på venteliste, er Hospitalsenhed Midt tilført 2,5 mio. kr. i 2017 til pukkelafvikling fra puljen afsat til reumatologi.

Sideløbende med pukkelafviklingen på Regionshospitalet Silkeborg udarbejdes en langsigtet strategi for at sikre tilstrækkelig kapacitet på det rygmedicinske område fremadrettet.

Regionsrådet besluttede den 26. oktober 2016 at afsætte 2,5 mio. kr. årligt af finanslovsmidlerne til udredning og behandling i en pulje til reumatologi. Pengene skulle fordeles til hospitalerne efter udarbejdelsen af en strategi for området. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne samt administrationen. Det har vist sig, at den største udfordring inden for reumatologien findes på det rygmedicinske område på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor der i februar 2017 er ca. 1.000 patienter på venteliste.

Hospitalsenhed Midt har udarbejdet en handleplan for pukkelafviklingen, som forventes at kunne være gennemført ved udgangen af 2017. Der tilføres 2,5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt i 2017 fra puljen afsat til reumatologi. Sideløbende med pukkelafviklingen i Silkeborg er der en dialog med hospitalerne om sikring af tilstrækkelig kapacitet på længere sigt og fordeling af midler fra 2018 og frem. Når der er lavet en langsigtet strategi på området, vil regionsrådet blive præsenteret for den.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Efter sundhedsloven skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen indeholder oplysninger om Patientkontorets aktiviteter og særlige fokusområder for 2016.

Patientkontorets årsberetning beskriver de aktiviteter og indsatser, der er arbejdet med i løbet af året. Der er også i årsberetningen nærmere beskrivelser af omfanget og karakteren af de henvendelser, som Patientkontoret har modtaget. Årsberetningen skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Antal henvendelser

Patientkontoret har besvaret 25.481 henvendelser i 2016, mens det tilsvarende tal for 2015 lød på 24.938. Der ses en stor stigning i antallet af henvendelser, der vedrører patientrettigheder. Årsagen kan være, at patienter og pårørende er blevet mere bevidste om deres rettigheder. Det er Patientkontorets oplevelse, at patienterne selv har været opsøgende, inden de kontakter Patientkontoret. Antallet af henvendelser, der vedrører den centrale omvisitering, er modsat faldet i forhold til 2015.

Fokusområder

Patientkontoret har i 2016 haft fokus på at forbedre servicen i telefontiden og har taget forskellige initiativer vedrørende dette. Blandt andet er telefontiden blevet udvidet med 3,5 timer om ugen, og den besked, som borgeren hører, hvis alle patientvejledere er optaget, er ændret. Dette har medført, at en større andel af opkaldene er blevet besvaret, og færre borgere har lagt på, da de nu får oplyst, hvilket nummer de er i køen.

I 2016 har Patientkontoret overtaget opgaven med at holde praksissektorens dialogmøder i forbindelse med klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed samt vejledningsopgaven på høreapparatsområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henrik Fjeldgaard, Karina Due, Anne V. Kristensen, Morten Flæng, Steen Jakobsen, Arne Lægaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby, Olav Nørgaard, Nicolaj Bang og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.