Regionsrådet har besluttet, at der på mødet den 25. oktober 2017 skal fremlægges en sag om den midlertidige placering af 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, eller i Regionspsykiatrien Vest. Vurderingen er, at det anlægsmæssigt vil være lidt billigere at placere pladserne i Holstebro, men at det vil være betydeligt sværere at rekruttere det nødvendige lægefaglige personale, at udgifterne til personale vil være betydeligt højere, og at der er en risiko for, at den faglige kvalitet vil være lavere. På den baggrund indstiller direktionen, at de 14 særlige pladser placeres i Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Region Midtjylland skal etablere 32 særlige pladser på psykiatriske afdelinger som en del af regionens sundhedsvæsen. Det forudsættes, at pladserne etableres i eksisterende kapacitet og med opstart primo 2018.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. august 2017, at der midlertidigt etableres syv særlige pladser på Aarhus Universitetshospital Risskov og 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 27. september 2017, at de 14 særlige pladser skal placeres permanent i Gødstrup fra 2020 og vedtog i forlængelse heraf, at der på regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 skal fremlægges en sag, der tager stilling til placering af de 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, eller i Regionspsykiatrien Vest.

I det følgende redegøres derfor for mulighederne for at placere de midlertidige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, eller i Regionspsykiatrien Vest. For en uddybende redegørelse vedrørende rekrutteringsmuligheder og anlægsudgifter henvises til vedlagte notat.

Sammenligning af de mulige placeringer

Der er ikke fysisk kapacitet til at placere de 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Vest, Herning. Der skal derfor tages stilling til, om pladserne skal placeres i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, eller i Regionspsykiatrien Midt, Viborg.

Samlet set er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere de 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Det forventes endvidere, at pladserne vil kunne etableres hurtigere i Viborg end i Holstebro på grund af en bedre rekrutteringssituation på lægesiden.

Det vurderes, at anlægsomkostningerne ved at etablere pladserne i Holstebro vil være på ca. 2,5 mio. kr. i Holstebro mod ca. 3,8 mio. kr. i Viborg, idet der primært er behov for at øge sikkerhedsniveauet i Holstebro.

I Holstebro er der imidlertid en række faktorer, der gør, at udgifterne til personale vil være højere end i Viborg:

• Pladserne skal placeres på to etager, hvilket øger behovet for plejepersonale af hensyn til sikkerheden.
• Afsnittet vil være det eneste sengeafsnit på matriklen, og der skal derfor etable-res et fuldt lægefagligt vagtberedskab (bortset fra beredskabsvagten i bagvagtslaget, der kan dækkes fra Herning).
• Det har traditionelt været meget vanskeligt at rekruttere lægefagligt personale, hvorfor det forventes, at det vil være nødvendigt at lade et rekrutteringsbureau varetage rekrutteringen af alle de nødvendige læger

De ekstra udgifter til personale ved at placere pladserne i Holstebro frem for i Viborg sammenfattes i tabel 1. Samlet set vurderes de årlige lønudgifter til at være ca. 10 mio. kr. højere ved at etablere de midlertidige pladser i Holstebro end ved at etablere dem i Viborg. I Holstebro vil der dog i stedet kunne etableres 16 særlige pladser, hvilket vil give en ekstra indtægt på 2,5 mio. kr. årligt og dermed reducere differencen mellem driftsudgifterne i Holstebro og Viborg til ca. 7,5 mio. kr.

De særlige pladser finansieres via en takstmodel, hvor taksten på nationalt niveau er fastlåst på baggrund af de forudsatte omkostninger. Det er derfor ikke muligt at forøge taksten.

Hvis de særlige pladser dækkes med læger fra vikarbureauer, er der endvidere fagligt set en risiko for mindre sammenhæng i tilbuddet, mindre ensartethed mellem tilbuddene i den østlige og den vestlige del af regionen samt en risiko for, at de læger, rekrutteringsbureauerne kan tilbyde, ikke umiddelbart har de rette faglige og personlige kompetencer, herunder kendskab til det danske sprog, kulturen og psykiatriloven.

Samtidig vurderer Regionspsykiatrien Vest, at det også vil blive vanskeligt at rekruttere de øvrige personalegrupper, særligt personale med kompetencer i forhold til målgruppen. Disse kompetencer kan udvikles internt i Regionspsykiatrien Vest frem mod etableringen af de permanente pladser i Gødstrup, men kan ikke være klar allerede i 2018.

I Viborg kan de særlige pladser indgå i den eksisterende lægedækning på matriklen, hvorfor der kun skal ansættes yderligere to læger og betales et beløb til den fælles lægedækning. Samlet set vurderes det, at lægedækningen vil koste ca. 2,4 mio. kr. årligt.

I Regionspsykiatrien Midt er der en specialiseret retspsykiatri, og der er erfaring med at samarbejde med bostedet Blåkærgård omkring en del af de patienter, der er i målgruppen for de særlige pladser. Det forventes derfor, at der vil komme interne ansøgere med relevante kompetencer. Der forventes dog på begge matrikler store udfordringer med at rekruttere sygeplejersker.

Uanset om de midlertidige særlige pladser placeres i Holstebro eller Viborg, vil der derfor blive behov for en målrettet rekrutteringsindsats i forhold til alle personalegrupper. 

Anlægsøkonomi

Det foreslås, at der i 2017 gives bevilling på 3,8 mio. kr. (indeks 102,3) til Regionspsykiatrien Midt til etablering af 14 midlertidige særlige pladser. 

Tabel 2. Rådighedsbeløb og finansiering

Med godkendelse af bevillingerne på regionsrådets dagsorden den 25. oktober 2017 resterer der 92,007 mio. kr. på anlægspuljen i 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet orienteres om tiltag til forbedringer af den eksisterende ordning for hospitalsrekvirerede blodprøver, herunder den mobile bioanalytikerordning, hvor der fremlægges forslag om fælles regionale visitationskriterier. Herudover følges der op på målopfyldelsen på besparelsen for de hospitalsrekvirerede blodprøver, hvor der nu foreligger data for et helt år efter ikrafttrædelsen.

Tiltag til forbedringer

Tiltag til forbedringer omhandler områder inden for ordningen, hvor der kan foretages tilretninger, som skaber mere meningsfulde forløb og forbedringer for patienterne, samtidig med at besparelsen fastholdes.

Fælles regionale visitationskriterier for den mobile bioanalytikerordning og optimering af ordningen

Administrationen har efter indmeldinger fra hospitalerne udarbejdet en analyse af den mobile bioanalytikerordning, som er blevet efterspurgt af det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet. Analysen er vedlagt i bilag. Analysen viser blandt andet, at visitationskriterierne til ordningen ikke har været enslydende i hele regionen. For at sikre ensartede muligheder og service for borgerne er der udarbejdet fælles regionale visitationskriterier for den mobile bioanalytikerordning, de lyder som følgende:

"Følgende kriterier for anvendelse af mobil prøvetagning er gældende for alle klinisk biokemiske laboratorier i Region Midtjylland:

• Tilbud om prøvetagning i borgerens eget hjem er en særlig service til de borgere, der har meget vanskeligt ved at komme til prøvetagning på hospitalerne eller hos egen læge selv ved brug af eksisterende transportordninger. Det kan eksempelvis dreje sig om borgere, som er svært konfuse, smertepåvirkede eller sengeliggende.
• Det er en forudsætning, at prøvetagningstidspunktet er fleksibelt, idet besøgene tilrettelægges ugevis og ikke kan rekvireres til en bestemt dag.
• Ordningen kan ikke benyttes i akutte situationer."  

Der arbejdes videre med optimeringsmuligheder i den mobile bioanalytikerordning i forhold til udnyttelse af kapaciteten, færre aflysninger, forgæves kørsler og ruteplanlægning mv. Det videre arbejde i forbindelse hermed placeres i Driftsrådet for Klinisk Biokemi.

Et halvt år efter ikrafttrædelsen af de fælles regionale visitationskriterier vil der blive set på de aktivitetsmæssige konsekvenser ved at indføre de fælles visitationskriterier.

Forbedrede patientforløb i form af øget mulighed for at få tilbudt sammedagskonceptet og tilbud til udvalgte patientgrupper om at få taget den hospitalsrekvirerede blodprøve i almen praksis

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har på mødet den 15. maj 2017 foreslået, at der bør sættes et mål om, at andelen af ambulante besøg og samtidig blodprøvetagning skal op på 40 % (sammedagskonceptet). Det skal derfor være et fokusområde for hospitalerne at arbejde videre med det, så længe det er i patientens interesse; patientens frie valg fastholdes og sammedagskonceptet skal udelukkende ses som et tilbud til patienten. Det er vurderingen, at patientservicen vil højnes, men at besparelsen kun vil blive påvirket i begrænset omfang. Administrationen vil fortsætte med at følge op på udbredelsen af tilbuddet om sammedagskonceptet.

PLO-Midtjylland har foreslået frit valg for patienterne i forhold til blodprøvetagning, forstået på den måde at patienten selv vil kunne vælge, om vedkommende ønsker prøven taget i hospitalsregi eller hos egen læge. Sekundært ønsker PLO-Midtjylland at give frit valg til de patienter, hvor sammedagskonceptet ikke er muligt. Og endelig foreslår PLO-Midtjylland, at man kunne give frit valg til borgere over 65 år og førtidspensionister. PLO-Midtjylland henviser til Sundhedsaftalens princip om et sundhedsvæsen på borgerens præmisser. Administrationen har vurderet, at det ikke er realistisk at oppebære besparelsen, hvis frit valg for alle implementeres.

Driftsrådet for Klinisk Biokemi inviteres til at komme med et forslag til, hvordan hospitalerne fælles kan arbejde med at udbrede tilbuddet om sammedagskonceptet og identificere de patientgrupper, som ikke har brug for efterfølgende besøg/behandling på hospitalet efter en blodprøve. Det vil blive vurderet, hvor disse prøver bedst skal tages fremover. Samtidig arbejder hospitalerne fortsat videre med internt at identificere relevante områder for indførelsen af sammedagskonceptet for at leve op til forventningerne.

Som input til dialogen med PLO-Midtjylland arbejdes der videre med at sikre det bedst mulige tilbud for patienterne med udgangspunkt i at besparelsen skal fastholdes. Der vil blive arbejdet aktivt med at udbrede tilbuddet om sammedagskonceptet.

Dialog med PLO-Midtjylland om patienter, der har blodprøver rekvireret på hospitalet og også får taget blodprøver af praksis i relation til en behandling der

Der har været en dialog med PLO-Midtjylland om at kunne forbedre service for de patientgrupper, der efter spareforslaget får taget blodprøver på hospitaler og i almen praksis samtidigt. Der er udtrykt en gensidig vilje til at undgå, at patienterne unødigt skal have taget blodprøver begge steder.

Dialogen med PLO Midtjylland fortsætter med henblik på at kunne reducere i antallet af unødige analyser og dobbeltprøver, når patienterne bevæger sig på tværs af sundhedsvæsenet. Dette ud fra et faglig og sundhedsøkonomisk skøn. Ligeledes er der behov for at sikre tydelige rammer for, hvem der har ansvaret for opfølgning på de respektive laboratorieprøver.

Centrifuger på de decentrale blodprøvetagningssteder

Med udgangspunkt i drøftelserne i foråret 2017 i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet om centrifuge i Ringkøbing er der blevet udarbejdet et kort notat, se bilaget "Centrifuger". Dette er udarbejdet på baggrund af information fra Driftsrådet for Klinisk Biokemi og Hospitalsenheden Vest vedrørende centrifuger og viden om blodprøvetagning i Ringkøbing.

Nødvendigheden af centrifuger på decentrale blodprøvesteder afhænger hovedsageligt af transporttiden af prøverne til laboratoriet. Herudover har driftsomkostningerne (herunder muligheden for at tilrettelægge kørslen mest effektivt) og kompetencen hos personalet også indflydelse på, om hospitalet har valgt at have en centrifuge på blodprøvestedet.

På baggrund af de forhold sammenholdt med den tilhørende økonomi har de enkelte hospitaler vurderet nødvendigheden af at bruge centrifuger på de enkelte steder. Det betyder, at prøvetagningsstedet i Ringkøbing fungerer uden centrifuge vurderet ud fra økonomien og værdien af det.

Såfremt det anbefales at opstille en centrifuge i Ringkøbing, vil det medføre en meget betydelig meromkostning pr. prøvetagning for et meget begrænset antal patienter på årlig basis.

Yderligere kommunikationsindsats

Administrationen vil skærpe kommunikationsindsatsen, så regionen bliver bedre til at oplyse borgerne om mulighederne for at få taget blodprøver på regionens blodprøvetagningssteder.

Øget kendskab til regionens blodprøvetagningssteder må forventes at give borgerne bedre muligheder for at tilrettelægge deres forløb.

Målopfyldelse på besparelsen 

Reduktionen i hospitalsrekvisitioner har medført en samlet besparelse til blodprøvetagning i almen praksis på 17,1 mio. kr. hvoraf 5,6 mio. kr. skal dække udgifterne ved at overflytte blodprøvetagningen til hospitalerne. Som konsekvens af, at det vurderes, at de frigjorte konsultationer delvist er substitueret med ny aktivitet i almen praksis, reduceres netto besparelsen med 2,6 mio. kr. til 8,9 mio. kr., se bilaget "Økonomisk gennemgang".

Regionens samlede provenu ved overflytningen i det første år er dermed 11,5 mio. kr. fordelt som en besparelse på 8,9 mio. kr. samt ny aktivitet for 2,6 mio. kr., idet det er vurderingen, at den ekstra aktivitet skyldes løsning af nye opgaver i almen praksis.

Der var forudsat en besparelse på 13 mio. kr. Differencen på 4,1 mio. kr. i forhold til de 8,9 mio. kr. er indregnet i den løbende økonomirapportering for praksisområdet, og kan henføres til dels en mindre aktivitetsstigning end forventet, dels en målopfyldelse på 91,6 pct. og dels den nye aktivitet i almen praksis for 2,6 mio. kr. som følge af frigjort kapacitet i 2. halvår efter ikrafttrædelsen.

For at kunne realisere og fastholde besparelsen på længere sigt er det forudsat, at økonomiprotokollatet reguleres således, at hidtidig aktivitet forbundet med blodprøvetagning på hospitalsrekvirerede prøver ikke substitueres til anden aktivitet – ved at økonomirammen for almen praksis reduceres tilsvarende.  Region Midtjylland vil med udgangspunkt i opgaveflytningen på blodprøvetagningen derfor tage initiativ til, at økonomirammen for 2016-17 og fremover søges reduceret med besparelserne.

Hvis den løbende monitorering af ordningen og forbedringstiltag har økonomiske konsekvenser, vil det blive forelagt regionsrådet til beslutning.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen suppleres med oplysninger om dokumentation af beregninger af enhedsomkostninger til blodprøvetagning og den mobile laborantordning samt en redegørelse for overvejelser og vilkår for prøvetagninger af ioniseret calcium og albumin korrigeret calcium.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker, at administrationen fortsætter dialogen med PLO-Midtjylland om optimeringsmuligheder indenfor rammerne af den eksisterende ordning.

Birgitte Svenningsen og Bente Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmødet den 31. maj 2017

Der er de seneste år gjort en særlig indsats for at skabe kapacitetsmæssig balance på det urinvejskirurgiske område i den østlige del af regionen. For at sikre at denne indsats kommer helt i mål foreslås det, at der lukkes for det frie sygehusvalg til benigne (godartede) lidelser på urinvejskirurgisk afdeling K på Aarhus Universitetshospital indtil 1. februar 2018.

Regionsrådet besluttede i februar 2015 en procesplan for at skabe kapacitetsmæssig balance og kortere ventetid på det urinvejskirurgiske område for den østlige del af regionen. Procesplanen bestod blandt andet af intern opbygning af kapacitet og afvikling af ventelister. Afviklingen af ventelister er blandt andet sket ved et udvidet samarbejde med privathospitaler inden for urinvejskirurgi.

Procesplanen havde oprindeligt som mål, at urinvejskirurgisk afdeling K skulle have kapacitet til egne patienter fra starten af 2017. Planen er undervejs blevet lettere forsinket blandt andet som følge af udfordringer med at rekruttere læger til at udvide afdelingens kapacitet. Men afdelingen har siden starten af 2016 forbedret overholdelsen af kræftpakkerne og har i 2017 også øget sin aktivitet på de ikke kræft-relaterede områder.

Afdelingen har dog fortsat på nogle områder lange ventetider og varetagelsen af de højt specialiserede områder er fortsat udfordret. Afdelingen har således forbedret den kapacitetsmæssige balance men er endnu ikke helt i mål. Afdelingen oplever på nogle områder (heriblandt godartede områder med faldende ventetider og det højt specialiserede område), at flere patienter fra andre områder og regioner benytter det frie sygehusvalg til at komme til afdelingen. Dette udfordrer arbejdet med at skabe balance på den højt specialiserede aktivitet og generelt balancen i afdelingen.

Alle patienter har frit sygehusvalg til offentlige hospitaler i hele landet. Dog kan et hospital afvise patienter, der ønsker det frie sygehusvalg, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat.

For at sikre, at indsatsen for at få afdelingen i balance kommer i mål, og at det dermed sikres, at afdelingen opbygger den nødvendige kapacitet til at kunne varetage sine højt specialiserede funktioner, patienterne i eget optageområde og den løbende tilstrømning fra andre områder foreslås det, at der indtil 1. februar 2018 lukkes for det frie sygehusvalg til afdelingen. Afdelingen vil fortsat varetage eget optageområde, også de udvidede optageområder der gælder for højt specialiserede funktioner og landsdelsfunktioner. For hovedfunktionsaktivitet vil lukningen således gælde patienter, der ikke er bosat i optageområderne for Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Horsens eller Regionshospitalet Randers. For specialiserede funktioner vil lukningen gælde patienter, der ikke er bosat i de områder, der i forhold til specialiseret behandling hører under urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange patienter der kan forventes at blive berørt af lukningen. Det skyldes, at afdelingen som ovenfor nævnt har varierede optageområder. Det er således ikke alle patienter fra eksempelvis den vestlige del af Region Midtjylland, der ikke vil kunne komme til afdelingen efter en lukning, idet de patienter, som modtager specialiseret behandling, som afdelingen i Aarhus har ansvaret for, fortsat vil kunne komme til i Aarhus. Denne skelnen på specialiseringsniveau kan ikke laves i data, hvorfor der ikke kan opgøres et berørt antal patienter. Det er dog afdelingens opfattelse, at der primært modtages fritvalgspatienter fra Silkeborg-området og Region Nordjylland. Det er således patienter fra disse områder, der primært vil blive påvirket af lukningen for det frie sygehusvalg. Patienterne vil kunne søge tilbud i andre regioner eller andre steder i Region Midtjylland, idet der på langt de fleste hovedfunktionsbehandlinger findes tilbud i regionen med kortere ventetider end urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

En midlertidig lukning for det frie sygehusvalg til afdelingen vil således understøtte, at afdelingen bliver i stand til at varetage alle patientforløb og uddannelsesforpligtigelser. I forbindelse med en suspendering af det frie sygehusvalg vil almen praksis og øvrige regioner blive orienteret.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet der til forretningsudvalgets behandling af sagen suppleres med oplysninger om konsekvenser for kapacitet samt om oplysninger antallet af berørte patienter.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Af restbeløbet i Kræftplan IV på ca. 1,2 mio. kr. til initiativer vedrørende kompetenceløft i kræftkirurgien i 2017 foreslås 0,6 mio. kr. afsat til implementering af robotkirurgi ved sentinel node i forbindelse med operation for livmoderkræft på Aarhus Universitetshospital. 

Kræftplan IV Indeholder i alt 16 initiativer, der skal bidrage til at understøtte udviklingen på kræftområdet. Initiativerne og udmøntningen af de med planen afsatte midler sker i årene 2017-2020.

På mødet i regionsrådet den 23. august 2017 blev forslag til udmøntning af i 5,0 mio. kr. i 2017 til følgende 3 initiativer godkendt:

• Kræftbehandling i eller tættere på hjemmet
• Målrettede tilbud til 15-29-årige kræftpatienter på hospital
• Kompetenceløft inden for kræftkirurgien.

Udover ovenstående er der i 2017 afsat et restbeløb på ca. 1,2 mio. kr. i 2017 til initiativet vedrørende kompetenceløft inden for kræftkirurgien. Det foreslås, at der af restbeløbet på 1,2 mio. kr. udmøntes yderligere 0,6 mio. kr. i 2017 til implementering af robotkirurgi ved sentinel node i forbindelse med operation for livmoderkræft på Aarhus Universitetshospital. Sentinel node er en teknik, der minimerer kroniske gener ved operation for livmoderkræft.

Kompetenceløft inden for kræftkirurgien

Kompetenceløft inden for kræftkirurgien er en ud af i alt 16 initiativer i Kræftplan IV. Formålet med initiativet er at løfte kompetencen i kræftkirurgien ved at understøtte brugen af operationsteknikker, der tilgodeser en så præcis og skånsom behandling som muligt hos den enkelte patient. Sundhedsstyrelsen har fastlagt faglige rammer for midlernes anvendelse i 2017 og har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastlægge rammerne for midlernes anvendelse fra 2018 og frem.

Region Midtjylland har via bloktilskuddet fået  tilført 2,6 mio. kr. for 2017 til initiativet vedrørende kompetenceløft inden for kræftkirurgien. Regionsrådet besluttede den 23. august 2017, at 1,4 mio. kr. af disse midler tilføres Koncern HR til gennemførelse af LAPCO TT efteruddannelsesprojekt for tarmkræftkirurgier. Formålet er at forbedre uddannelse og varetagelse af laparoskopisk (kikkert) tyk- og endetarmskirurgi. De 12 kirurger uddannes af engelske kirurger efter de engelske principper Train the Trainer. TT-metoden bidrager til udvikling af en pædagogisk tilgang, der er overførbar og kan anvendes inden for andre specialer som almen kirurgi, urologi og gynækologi.

Det foreslås, at der af restbeløbet på 1,2 mio. kr. udmøntes yderligere 0,6 mio. kr. i 2017 til implementering af robotkirurgi ved sentinel node (se nedenstående forklaring) i forbindelse med operation for livmoderkræft på Aarhus Universitetshospital. Udmøntningen for 2018 og frem skal afvente anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe.

Forslaget skyldes, at ca. 100 patienter pr. år forventes at skulle have fjernet lymfeknuder i forbindelse med operation for kræft i livmoderen. Fjernelse af lymfeknuder i bækkenet kan forårsage kroniske gener i form af hævelse/smerter (lymfødem) af benene, hvilket kan give nedsat livskvalitet. Ved sentinel node teknik identificerer man de lymfeknuder, der ligger først for, hvorved man undgår at fjerne alle lymfeknuder i et område. Teknikken minimerer således risikoen for lymfødem uden at gå på kompromis med den diagnostiske sikkerhed. Operation med denne teknik tilbydes på nuværende tidspunkt ikke i Region Midtjylland.

I forbindelse med implementering skal der blandt andet indkøbes udstyr, så man kan anvende den for patienten mere skånsomme teknik, når man opererer for livmoderkræft. Derudover er der planlagt en studiebesøg i Norge, der har stor erfaring med behandlingen. Derved kan man tilbyde patienterne i Region Midtjylland et velafprøvet og velfungerende setup.

Der vil senere blive taget stilling til de resterende 0,6 mio. kr., der er afsat til dette initiativ.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Regionsrådet den 23. august 2017: Godkendelse af forslag til udmøntning af 5,0 mio. kr. til tre initiativer i Kræftplan IV i 2017.

I lighed med tidligere år er der i Investeringsplan 2017-2026 prioriteret midler til planlægning vedrørende udflytning af Risskov til Nyt Psykiatrisk Center ved Det Nye Universitetshospital (DNU) i årene 2017 og 2018. Der er hovedsageligt tale om udgifter til ny teknologi og projektorganisation, udgifter som skal afholdes uden for OPP-projektet.

Størstedelen af udgifterne til Nyt Psykiatrisk Center samt udflytningen af psykiatrien fra Risskov til DNU finansieres som et OPP-projekt. Der er dog en del udgifter indenfor fire hovedområder, som er aftalt ikke skal være omfattet af OPP-projektet.

Regionsrådet har derfor årligt siden 2010 godkendt bevillinger til at afholde disse udgifter fra en fælles anlægsbevilling, "Planlægning vedrørende udflytning af Risskov". Det samlede budget for "Planlægning vedrørende udflytning af Risskov" for hele perioden fremgår af tabel 1:

En væsentlig del af de samlede udgifter til "Planlægning og styring" dækker over tidligere afholdte udgifter til rådgivning og eksterne konsulenter i forbindelse med planlægning og afholdelse af OPP-udbuddet samt deltagelse i projekteringen i samarbejde med den valgte OPP-leverandør. Udgifterne til rådgivning og projektorganisation afspejler, at der er relativt høje transaktionsomkostninger i starten af et OPP-projekt i forbindelse med byggeprogram, fastlæggelse af funktionskrav, udbud og kontraktindgåelse. I perioden 2010 til 2016 er der under denne post afholdt udgifter for 34,9 mio. kr., herunder til ansatte projektmedarbejdere i Projektafdelingen DNU.

Efter kontraktindgåelsen har der fortsat været udgifter til projektorganisation og rådgivning til deltagelse i projekteringsfasen, planlægning af bygherreleverancer og opfølgning på, om der leveres det aftalte byggeri. Disse udgifter er dog lavere end et sammenligneligt byggeri, fx totalentreprise. Samlet set forventes regionens udgifter til projektorganisation og rådgivning at blive ca. 3,5 % af anlægsudgiften til Nyt Psykiatrisk Center inkl. udgifter i forbindelse med salg af bygninger i Risskov, som indgår i det samlede OPP-projekt. De resterende udgifter på 9 mio. kr. til planlægning og styring i 2017 og 2018 vedrører således ekstern rådgivning og konsulenter samt medarbejdere i Projektafdelingen DNU, som i projektets afsluttende fase arbejder med koordinering og styring.

Udgifterne til "Ny teknologi og IT" dækker over udgifter til sporbarhedsprojekt (RFID), overfaldsalarm, fiber- og trådløst netværk på hele Psykiatrisk Center (50.000 m²) samt et tilhørende hovedswitchrum samt patientkald og andre it-relaterede udgifter som skilte og standere jf. tabel 1. Der er generelt tale om systemer, der går på tværs af hele Aarhus Universitetshospital/DNU-projektet, og som derfor anskaffes indenfor de udbud, der er lavet i DNU. Dermed kommer Psykiatrisk Center på samme tekniske niveau som de øvrige dele af DNU. Prisniveauet er derfor også på samme niveau som de øvrige dele af DNU. Udgifterne til ny teknologi afholdes primært her i de sidste år inden ibrugtagning af Nyt Psykiatrisk Center.

Derudover er der udgifter til indkøb af "Logistikudstyr mm.", da ikke alt logistikudstyr og inventar fra Risskov kan anvendes i de nye rammer. Logistikudstyret skal indgå som en del af det samlede logistikudstyr for hele Aarhus Universitetshospital, da universitetshospitalet også varetager logistikopgaven for Nyt Psykiatrisk Center.

Bevilling og rådighedsbeløb

Det foreslås, at der i 2017 og 2018 gives bevilling til Planlægning af udflytningen af Risskov på samlet 63,045 mio. kr. svarende til de beløb, der er prioriteret i Investeringsplan 2017-2026, når der tages højde for indeksreguleringen. Med denne bevilling er hele det prioriterede beløb til projektet udmøntet.

Tabel 2 viser rådighedsbeløb og finansiering:

Med godkendelse af bevillingerne på nærværende dagsorden resterer der 95,807 mio. kr. på anlægspuljen i 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er årligt siden 2010 afgivet bevilling til projektet, dog senest på decembermødet i 2015.

DNU-projektets styringsmanual er blevet revideret. Manualen skal løbende ajourføres igennem projektets løbetid, og den reviderede udgave forelægges regionsrådet til godkendelse.

Der er vedlagt et forslag til en revideret styringsmanual for byggeprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). Den gældende version er fra oktober 2016.

Der er foretaget ændringer i styringsmanualen som følge af ændrede krav i Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks for kvalitetsfondsprojekterne. Samtidig er styringsmanualen opdateret, så den indeholder de styringselementer, der kommer til at gælde for Forumprojektet. Derudover har Projektafdelingen DNU foretaget et eftersyn af projektets samlede styringsgrundlag. I den forbindelse anbefales nogle ændringer af styringsmanualen.

Ændringsforslagene omhandler primært nedenstående områder. Den gældende styringsmanual med ændringsmarkeringer er vedlagt:

1. Tilføjelse af, at Viewpoint anvendes på enkelte delprojekter i stedet for Projectweb (afsnit 5.1 og 5.2)

2. Beskrivelse af håndteringen af voldgifter ved anlægsregnskaber (afsnit 3.5.2) i forhold til, at der i overensstemmelse med reservestrategien reserveres konkrete beløb i de centrale reserver.

3. Tilføjelse under regnskabsdel (afsnit 3.11.1.) at regnskabsinstruksen for DNU detaljeret beskriver proces og ansvarsfordeling.

4. Beskrivelse af brugen af bygherrerådgiver Niras i forhold til uvildig rådgivning i relation til rådgivergruppen DNU's opgaver (afsnit 6.2). Regionsrådet er orienteret herom i juni 2017.

5. Beskrivelse af udgiftsfordelingen i DNU-projektet (afsnit 3.10): Forum projektet etableres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Projektet udbydes som ét samlet projekt med en ejerlejlighedskonstruktion, hvor Region Midtjyllands ejerlejlighed blandt andet indeholder de funktioner i Forum, der er finansieret af kvalitetsfondsprojektet samt patienthotellet, der etableres som en integreret del af Forum. Af hensyn til den samlede økonomiske styring af Forumprojektet afholdes alle udgifter løbende på en bevilling til Forumprojektet, uanset finansiering. Udgifterne fordeles efterfølgende mellem parterne baseret på andelen af finansiering. Principperne beskrives i særskilt notat, der opdateres i takt med, at der laves aftaler mellem projektets partnere.

6. Konsekvenstilføjelse af Forum som delprojekt hvor relevant.

7. Tilføjelse af samlet oversigt over underliggende styringsdokumenter (afsnit 9). Oversigten er et krav i Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks for kvalitetsfondsprojekterne.

8. Flere mindre rettelser af delprojekternes navne.

9. At udgangspunktet for den aktuelle reservestrategi er, at der i januar 2017 er modtaget indflytningstilladelse for Nord 1 (afsnit 3.5.1 og 3.5.2).

Styringsmanualen godkendes af regionsrådet og har som grundlæggende formål at sikre, at DNU-projektet udføres indenfor de fastsatte økonomiske, tidsmæssige og kvalitetsmæssige rammer. Styringsmanualen skal efterleves af alle projektets aktører og indgår som kontraktbilag til rammeaftalen mellem Region Midtjylland og projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU. Dermed udgør styringsmanualen et centralt styringsredskab for regionsrådet og angiver specifikke forventninger og retningslinjer overfor projektet og dets aktører.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Revisionsfirmaet Ernst & Young, der fungerer som "det tredje øje" for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, har udarbejdet et oplæg til et supplerende notat vedrørende vedvarende udfordringer i Kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Ernst & Young anslår, at det estimerede tidsforbrug for opgaven er 213 konsulenttimer. Det indstilles, at oplægget fra Ernst & Young godkendes. 

Baggrund

På regionsrådets møde den 27. september 2017 blev "det tredje øje"-rapporten for Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg for 2. kvartal 2017 behandlet. I den forbindelse besluttede regionsrådet at godkende forretningsudvalgets indstilling om, at "det tredje øje" i et supplerende notat anmodes om at beskrive processen om vedvarende problemer i forhold til kvaliteten i rådgivningen fra projektgruppen Viborg, at vurdere effekten af bygherres bestræbelser på at rette op i forhold til kvaliteten samt at vurdere eventuel dårlig projektkvalitet i forhold til byggeriets stade, tid og økonomi.

Ernst & Youngs oplæg til en opgavebeskrivelse

Administrationen har bedt Ernst & Young, som fungerer som "det tredje øje" for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg om, at udarbejde et oplæg til, hvordan de kan løse opgaven. Oplægget er vedlagt.

Udarbejdelsen af det supplerende notat ligger udover de opgaver, der følger af "det tredje øjes" kontrakt med Region Midtjylland. "Det tredje øje" har derfor opgjort det estimerede tidsforbrug for opgaven. Opgaven forventes at kræve 213 konsulenttimer, idet der er tale om en relativt stor opgave. Årsagen hertil skal findes i, at der skal gennemføres supplerende interviews med de involverede aktører og øvrige byggeprojekter.

Finansiering

Finansieringen af opgaven dækkes af bevillingen til controlling af store anlægsprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som konsekvens af det aktuelle træk på reserverne i Delprojekt 2, Akutcentret samt en prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici, indstilles det at styrke projektets reservebeholdning væsentligt. Dette sker ved at indløse en række emner fra det samlede projekts Prioriterings- og Besparelseskatalog.

Baggrund

Det indstilles at styrke reserverne for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg Delprojekt 2, Akutcentret, væsentligt. Dette sker på baggrund af en kapitalisering af kendte risici, samt en fremskrivning af det historiske forbrug på puljen til uforudsete udgifter.

Projektet er udfordret af fejl og mangler i projektmaterialet, hvilket har stor betydning for såvel tid som udgifter til håndtering af fejl og mangler. Projektet er i henhold til udbudstidsplanen aktuelt to måneder forsinket, hvilket betyder kompensation til entreprenører for forlænget byggetid samt udgifter til forlænget byggepladsdrift, byggeledelse og tilsyn. Projektets færdiggørelsestidsplan sikrer dog, at ibrugtagningsdatoen for Akutcentret fastholdes til september 2018, idet de nederste etager ibrugtages, mens de øverste stadig er ved at blive færdiggjort.

Prognosen for projektets reservebehov medregner de kendte risici i forbindelse med den forlængede byggetid og de udgifter, der følger i forlængelse heraf. Herudover er reservebehovet til mulige risici indregnet, idet der i samarbejde med totalrådgiver, bygherrerådgiver og byggeledelse er foretaget en vurdering af tænkelige scenarier baseret på erfaringer fra øvrige kvalitetsfondsprojekter samt en fremskrivning af forbruget af uforudsete udgifter. I den samlede beregning indgår også en forventning om udfaldet af de pt. kendte sager, som forventes afgjort i voldgiftsretten. Kapitaliseringen er sket ved, at en jurist har vurderet det økonomiske udfald, hvorefter 50 % af vurderingen er taget til indtægt, uanset om der er tale om et forventeligt positivt eller negativt udfald.

Indløsning af besparelsesemner og udarbejdelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog

Der er udarbejdet et opdateret Prioriterings- og Besparelseskatalog for projektet, som indstilles til godkendelse. Det indstilles, at der indløses en række besparelsesemner i Prioriterings- og Besparelseskataloget med henblik på at sikre en robust reservebeholdning.

Med denne indstilling indløses samtlige mulige emner i Prioriterings- og Besparelseskataloget for delprojekt 2, Akutcentret, ligesom der også indløses en række emner fra Prioriterings- og Besparelseskataloget for delprojekt 3, Ombygninger. De besparelsesemner, der findes på delprojekt 2, Akutcentret, anvendes til at betale uforudsete udgifter, som projektet allerede nu ved kommer. Besparelsesemnerne fra delprojekt 3 anvendes til at styrke reserverne. Besparelsesemnerne fra Entrepriseperioden for delprojekt 3, Ombygninger af det eksisterende hospital forventes påbegyndt umiddelbart efter ibrugtagningen af Akutcentret, hvorfor den eventuelt tilbageværende reservebeholdning ved afslutningen af delprojekt 2 vil kunne tilbageføres til delprojekt 3. Det er på nuværende tidspunkt i projektet ikke muligt at identificere flere besparelsesemner i delprojekt 2, Akutcentret.  

Projektets nuværende justeringsreserve på i alt 12,4 mio. kr. kan ikke håndtere den nødvendige styrkelse af reservebeholdningen i delprojekt 2, Akutcentret. Det forventes, at indløsningen af de aktuelle emner vil kunne medføre en besparelse på 30,4 mio. kr. Det er muligt at opretholde den planlagte produktion på trods af, at ombygningerne ikke gennemføres.

Besparelserne på delprojekt 2 på i alt 4,8 mio. kr. indløses indenfor bevillingen, og dermed øges reserven i bevillingen. Delprojekt 3 reduceres med de øvrige besparelser på i alt 25,6 mio. kr., som overføres til kvalitetsfondsprojektets fælles reserver. Samlet set øges reserven med 30,4 mio. kr.

Prioriterings- og Besparelseskataloget er vedlagt. Der henvises hertil for en mere indgående beskrivelse af besparelserne.

Delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital vil herefter indeholde:

• Ny afdeling til fysio- og ergoterapi
• Nye medicinske ambulatorier inklusiv dialyse og værksted
• Nye operationsstuer, der bygges til fleksibel anvendelse
• Ny intensivafdeling
• Ny opvågning
• Nye hjertemedicinske ambulatorier
• Ombygning af to sengeetager.

Projekteringen af delprojekt 3, ombygninger af det eksisterende hospital, er netop blevet udbudt, og der pågår aktuelt en proces med henblik på at indgå kontrakt med de vindende rådgivere. Det er fortsat muligt at indløse besparelsesemner i delprojekt 3.

Regionsrådet vil på mødet i november 2017 blive forelagt en sag om reservestrategi for projektet. Reservestrategien omhandler strategien for nedtrapning af reserverne frem mod projektets afslutning.

Finansiering  

Af nedenstående tabel 2 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.  

Der flyttes 29.982 mio. kr. fra delprojekt 3 entreprisebevilling til puljen for uforudsete udgifter i delprojekt 2. 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2017-2020:

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborg-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for Viborg-projektet. Den negative pulje i 2017 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

I investeringsplanen for 2017-2026 er der prioriteret midler til to driftsnødvendige projekter med opstart i 2017 til Regionshospitalet Viborg. Det drejer sig om vinduesudskiftning i den gamle kollegiebygning på Regionshospitalet Viborg, som følge af for høje PCB-værdier i bygningen og om indkøb af en AGV og udstyrspakke til sterilcentralen. Derudover er der afsat midler til rokade af høreklinikken og ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme (endokrinologi) i 2018. Da høreklinikken er udsat for støj fra byggeriet af det nye Akutcenter foreslås det, at projektet fremrykkes. Det indstilles, at der bevilges i alt 13,65 mio. kr. til de tre projekter i 2017 og 2018.

Vinduesudskiftning i Kollegiebygningen på Regionhospitalet Viborg

Den gamle kollegiebygning, bygning 8, ved Regionshospitalet Viborg har fået konstateret PCB i fugen ved samtlige vinduer og karme. Bygningen anvendes til både kliniske afdelinger og administration. Hospitalet har fået en anmærkning fra Arbejdstilsynet og er blevet bedt om at udarbejde en plan for, hvordan PCB fjernes fra bygningen af hensyn til arbejdsmiljøet. Det er derfor nødvendigt at fjerne PCB og udskifte vinduespartierne.

PCB-forureningen fjernes ved en demontering og fjernelse af de eksisterende 212 facadepartier, hvorefter der vil blive foretaget nedslibning og forsegling af de slebne overflader. Herefter vil der blive indsat nye facadepartier.

Tidsplan

• Efterår 2017: Aftale med rådgiver og opstart på projektering  
• Primo 2018: Licitation og kontraktindgåelse med hovedentreprenør
• Ultimo 2018: Færdiggørelse af vinduesudskiftning.

Økonomi

Det samlede projekt til vinduesudskiftning koster 350.000 kr. i 2017 og 9,6 mio. kr. 2018.

Udgifterne fordeler sig som anvist i tabel 1:

Udbud

Det indstilles, at Hospitalsenhed Midt foretager et samlet udbud for PCB-forureningen og vinduesudskiftningen. På baggrund af en beskrivelse af den ønskede rådgivningsydelse, indhentes 2-3 tilbud på opgaven. Som følge af, at opgaven forventes at ligge under 1,5 mio. kr. er en markedsafdækning tilstrækkelig. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er hovedentreprise.

Rokade af høreklinikken og ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme

I forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsfondsprojektet i Viborg er der lavet en rokadeplan for hospitalet. Med rokadeplanen flyttes Høreklinikken til de lokaler, som ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme har i dag. Ambulatoriet flyttes til bygning 7 i højhuset. Det foreslås nu at fremrykke denne del af rokaden.

I forbindelse med byggeriet af det nye Akutcenter er høreklinikken generet af støj fra byggeriet, som påvirker undersøgelserne. Med den foreslåede rokade flyttes høreklinikken til ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme nuværende lokaler, som ligger et mindre støjende sted.

I forbindelse med flytningen af høreklinikken er det nødvendigt at investere i en ny høreboks, da den nuværende er nedslidt, og da de nye lokaler skal indrettes specifikt til høreboksen. En høreboks er en installation, hvor personalet kan sidde med patienten og klare alle dele af undersøgelsen, høreprøven og tilpasning.

Tidsplan

• November 2017: Opstart af projektering
• Forår 2018: Høreklinikken og ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme tager imod patienter i de nye lokaler.

Økonomi

Rokaden af høreklinikken og ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme koster 2,7 mio. kr. i 2017 og 2018. Flytningen af høreklinikken samt indkøb af ny høreboks koster 2 mio. kr. Flytning af ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme medfører istandsættelse af lokaler svarende til 0,7 mio. kr.

Udbud

Det indstilles, at Hospitalsenhed Midt gennemfører et samlet udbud for projektet for indretning af nye lokaler til Ambulatoriet for diabetes og stofskiftesygdomme og Høreklinikken. Da projekteringsopgaven vurderes at have et begrænset omfang, vil dette blive udført af hospitalets eget byggefaglige personale. Da entreprisesummen er under 3,0 mio. kr., foreslås det, at der ved indkøb af håndværkerydelser anvendes en kombination af regionshospitalets rammeaftaler og 2-3 underhåndsbud på entrepriserne.

Indkøb af en AGV og udstyrspakke i sterilcentralen

Regionsrådet besluttede den 29. marts 2017 at bevilge 5 mio. kr. til ombygning af etape 1 i sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. Ombygningen indebærer installation af ny vaskelinje samt ind- og udladningssystem, nye tilkørselsforhold til sterilcentralen med mulighed for bufferlager for urene case card vogne samt ombygning af vaskeområdet inklusive installationer for nye vaskemaskiner.

Med henblik på at effektivisere medarbejdernes tid samt automatisere al transport fra vaskeområdet til vaskemaskinerne har sterilcentralen brug for en AGV til sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. En AGV er en logistisk løsning, som automatiserer al transport af operationsinstrumenter fra vaskeborde til instrumentvaskere. Ud over selve transporten sparer AGV-løsningen tidligere tiders indladesystemer. Systemet overvåger vaskemaskinerne og leverer automatisk vaskevognene til ledig vaskemaskine, hvilket optimerer driften på vaskemaskinerne. Projektet vil medføre pladsbesparelser, ligesom effektiviteten øges, da medarbejderne ikke længere skal transportere vogne rundt, og holde øje med at der er plads nok.

Hospitalsenhed Midt vil af egne driftsmidler i 2018 indkøbe en AGV til det rene område, hvilket stemmer overens med etape 2018 jf. regionsrådspunktet i marts 2017.

Tidsplan

• 1. oktober 2017: AGV og udstyrspakkerne bestilles ved KEN A/S
• December 2017: Levering
• Februar/marts 2018: Ibrugtagning.

Økonomi

AGV og udstyrspakke, som er et tilkøb i forbindelse med leverancen til sterilcentralen, koster 1 mio. kr. i 2017.

Udbud

Indkøbet af en AGV foretages hos den udstyrsleverandør, som er antaget i forbindelse med sterilprojektet i øvrigt for at sikre sammenhæng med det øvrige indkøbte udstyr. Der findes derudover kun én udbyder af den konkrete løsning.

Finansiering

Finansiering fremgår af tabel 2: 

Med udmøntning af bevillingerne på denne dagsorden resterer der 95.807 mio. kr. på anlægspuljen i 2017.

Agenda 21 og totaløkonomi

Der vil i projekterne blive taget hensyn til retningslinjerne i Agenda 21. I forbindelse med vinduesudskiftningen vil Hospitalsenhed Midt respektere alle arbejdsmiljøregler omkring PCB. Ud fra et totaløkonomisk perspektiv vil vinduesudskiftningen medføre en lavere varmeregning. Vinduesudskiftningen og flytningen af høreklinikken vil sikre et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og højere effektivitet.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Der er udarbejdet et forslag til en ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet, som hermed fremlægges til godkendelse. I samarbejdsaftalen beskrives en række nye konkrete samarbejdsfelter, der sigter mod at udvikle og styrke den fælles faglighed og tilbuddene i samarbejdsfeltet mellem region og kommune.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har siden 2010 haft tradition for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler på psykiatri- og socialområdet. Aftalerne har dannet ramme om en række faglige udviklingsinitiativer, og der er opnået gode resultater både i forhold til konkrete samarbejdsprojekter og i forhold til at realisere effektiviseringsgevinster.

Da der er et fælles ønske om at forny og videreudvikle samarbejdsaftalen, er der udarbejdet et forslag til "Samarbejdsaftale 2018-2021 for Region Midtjylland, Psykiatri og Social og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse". Den nye samarbejdsaftale har fokus på udvikling og styrkelse af en fælles faglighed samt udvikling af tilbud i samarbejdsfeltet mellem kommune og region. Ambitionen er at imødekomme de fælles udfordringer på det sociale område og på psykiatriområdet.

Indsatserne i samarbejdsaftalen tager udgangspunkt i Region Midtjyllands vision "På patientens præmisser" og Aarhus Kommunes vision "Den Aktive Borger". Derudover er der fokus på udvikling af indsatser i samarbejdsfeltet mellem de kommunale og regionale indsatser, som kan sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse.

I samarbejdsaftalen beskrives en række konkrete nye samarbejdsfelter:

• styrket samarbejde og bedre sammenhæng i forhold til de borgere, der er mest syge
• borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune
• samarbejde om borgere med udadreagerende og uforudsigelig adfærd i kombination med omfattende kaotisk misbrug og eventuelt dom til psykiatrisk behandling, herunder etableringen af særlige pladser i psykiatrien
• styrket samarbejde om borgere med spiseforstyrrelser og borgere med svær selvskadende adfærd
• styrket samarbejde om udviklingen af MarselisborgCentret som et nationalt videncenter for rehabilitering
• styrket beskæftigelsesindsats for borgere med psykisk sygdom
• oligofrenipsykiatriområdet, dvs. borgere med udviklingshæmning og samtidig psykisk sygdom.

I samarbejdsaftalen beskrives endvidere tre indsatsområder, hvor samarbejdet videreudvikles:

• samarbejde om fælles ramme for effektvurdering/resultatdokumentation
• udvikling af fleksible og midlertidige borgerforløb på voksenhandicapområdet
• institut for Kommunikation og Handicap.

Udkastet til "Samarbejdsaftale 2018-2021 for Region Midtjylland, Psykiatri og Social og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse" behandles politisk i Aarhus Kommune i november 2017.

I praksis er samarbejdet allerede iværksat. Eksempelvis behandledes på regionsrådsmødet den 27. september 2017 særskilte punkter om "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune" samt etableringen af i alt 32 særlige pladser i psykiatrien i Region Midtjylland, heraf etableres de 16 - 18 af pladserne i den østlige del af regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Kommunerne har givet opbakning til et forslag om at opkvalificere og udvide hjerneskaderehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej i Hammel, så det kan varetage døgnrehabilitering på specialiseret niveau i overensstemmelse med Socialstyrelsens krav.

Rehabiliteringstilbuddet foreslås samtidigt udvidet fra 6 til 10 døgnpladser for at sikre et fagligt og driftsøkonomisk robust tilbud.

Der ansøges derfor om en projekteringsbevilling til en ny rehabiliteringsenhed på et højt kvalitetsniveau med ti boliger og tidssvarende træningsfaciliteter, da forslaget ikke kan realiseres i de nuværende rammer.

Udvikling og udbygning af døgnrehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej med henblik på rehabilitering på specialiseret niveau

Hjerneskaderehabiliteringsområdet er et komplekst område i snitfladen mellem sundhedsområdet og det specialiserede socialområde med både landsdækkende og lokale aktører. Siden 2011 har Region Midtjyllands opgavevaretagelse i forhold til døgnrehabilitering på socialområdet været begrænset til seks døgnpladser efter Servicelovens § 107 på Specialområde Hjerneskades rehabiliteringsenhed Tagdækkervej i Hammel.

Rehabiliteringstilbuddets fysiske rammer, driftsvolumen og takstniveauer har i stigende omfang sat begrænsninger for tilbuddets drift og udvikling. Tagdækkervej står samtidigt overfor faglige udfordringer aktualiseret af de skærpede krav til den kommunale rehabiliteringsindsats, som bl.a. følger af Sundhedsstyrelsens "Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus" og Socialstyrelsens "Forløbsbeskrivelse - Rehabilitering af voksne med kompleks hjerneskade".

De nye retningslinjer, som har til formål at styrke fagligheden i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen, fastlægger nye specialiseringsniveauer og retningslinjer for visitation til genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Der er vedlagt en oversigt over opgavefordeling og specialiseringsniveauer i forbindelse med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.

Tagdækkervej tilbyder i dag døgnrehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader på ”avanceret niveau” og varetager også rehabilitering af borgere med behov for ”specialiseret rehabilitering” på specifikke områder. Tilbuddet har god søgning og anvendes både af regionens kommuner og kommuner fra andre regioner.

Det er imidlertid nødvendigt, at Tagdækkervej rustes til at varetage alle de neurorehabiliterende indsatser, der skal til for at opfylde Socialstyrelsens krav, hvis Tagdækkervej fremover skal være leverandør af rehabilitering på specialiseret niveau.

På den baggrund har det været drøftet med kommunerne at opkvalificere rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej til at varetage rehabilitering på specialistniveau som et af formentlig 5-6 centre i Danmark samt ved nybyggeri at udvide tilbuddet fra 6 til 10 døgnpladser og indføre nye takstniveauer for at sikre et fagligt og driftsøkonomisk robust tilbud. Kommunerne har på møde i DASSOS den 23. august 2017 givet deres opbakning til forslaget. Kommunerne er på samme møde orienteret om en forventet kommende udvidelse af Tagdækkervejs bostøtteafdeling fra 18 til 24 døgnpladser efter Servicelovens § 83-87 i forbindelse med flytningen af de nuværende rehabiliteringspladser til en ny rehabiliteringsenhed.

Det vurderes, at kommunernes opbakning til forslaget om udvikling og udbygning af døgnrehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej giver Specialområde Hjerneskade mulighed for at udvikle sin position som en specialiseret og væsentlig leverandør på neurorehabiliteringsområdet både i Region Midtjylland og i Vestdanmark.

Opførelse af en ny døgnrehabiliteringsenhed

Rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej er i dag placeret i bygninger, der ikke oprindeligt er indrettet til hjerneskaderehabilitering, og det vil ikke være muligt at tilbyde specialiseret rehabilitering i de nuværende fysiske rammer. Derfor foreslås det at opføre en ny rehabiliteringsenhed med 10 boliger og tidsvarende træningsfaciliteter ved siden af den nuværende bygning på Tagdækkervej med udgangspunkt i vedlagte skitseprojekt fra Wienberg Architects.

Forslaget indebærer opførelse af en ny bygningsenhed på brutto ca. 1.470 kvadratmeter fordelt på to etager med 10 boliger og fællesrum i stueetagen samt fysioterapi, træningskøkken, samtalerum, kontorer og mødelokaler på første sal. Efter forslaget forbindes den nye bygning med den nuværende bygning på Tagdækkervej med henblik på samdrift med Tagdækkervejs bostøtteafdeling om bl.a. nattevagt.

Bygningen indrettes, så det i videst muligt omfang vil være muligt at integrere træning i hverdagsfunktioner. Boenheden indrettes endvidere, så den kan anvendes fleksibelt til både midlertidige og varige døgnpladser efter Servicelovens § 107 og 108, hvis der skulle vise sig behov herfor.

Udbud og tidsplan

Rådgivningsydelsen skal i EU-udbud, men det foreslås, at der indenfor beløbet afsat til rådgivningsydelser indgås en aftale med en ekstern rådgiver, som kan medvirke til at kvalitetssikre projektet bl.a. gennem brugerprocesser. I den forbindelse inddrages endvidere resultaterne fra Specialområde Hjerneskades igangværende forsknings- og udviklingsprojekt ”Fysiske rammer – faciliteter og facilitering - betydningen af de fysiske rammer for understøttelse af rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”. Anlægsarbejderne forventes efterfølgende indstillet som udbud i fag- eller storentreprise.

Tidsplanen for byggeriet er følgende:

• Projekteringsbevilling fra regionrådet, oktober 2017
• EU-rådgiverudbud, oktober 2017 til januar 2018
• Projekteringsperiode, primo 2018 til efteråret 2018
• Endelig anlægsbevillingsansøgning, efteråret 2018
• Udbud af anlægsopgaven, efteråret 2018 og udførelse i 2019
• Forventet ibrugtagning, ultimo 2019

Økonomi

Byggeri og Ejendomme anslår den nødvendige anlægssum til 28,3 mio. kr. ved byggeri efter energiklasse 2020 og et forventet byggeindeks på 104.

Byggeriet er kvalitetsmæssigt på lidt højere niveau end traditionelt institutionsbyggeri og fordyres endvidere af terrænarbejder, etablering af forbindelsesgang til eksisterende byggeri og omlægning af parkeringspladser. Der indgår herudover en stor udgift til loftlifte og kaldeanlæg. Projektet omfatter endvidere en særlig udgiftspost til en tagterrasse med udvendig træningstrappe.

Udgifterne til håndværkerudgifter ved indeks 104 og byggeri efter energiklasse 2020 anslås at udgøre 16.180 kr. pr. kvadratmeter. Til sammenligning udgjorde håndværkerudgifterne til opførelse af de to autismebyggerier, Seniorhuset i Hinnerup fra 2014 og Bækketoften i Hedensted fra 2016, henholdsvis 15.500 kr. og 14.300 kr. pr. kvadratmeter. Begge disse byggerier blev opført efter energiklasse 2015.

Af bevillingsskemaet fremgår anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering vedrørende projektering af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej:

Efter udmøntning af projekteringsbevillingen i henholdsvis 2017 og 2018 vil der restere 10,062 mio. kr. i 2017 og 41,754 mio. kr. i 2018 på rammen til udvikling af sociale tilbud. Projektet er indarbejdet i investeringsplanen for socialområdet, som blev forelagt Regionsrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen 27. september 2017

Bæredygtighed

Projektet opføres i henhold til bygningsklasse 2020, jf. regionens Agenda 21. 

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Skive Sundhedshus har siden etableringen i 2011 fået stadig flere funktioner såvel kommunale som regionale, ligesom flere praktiserende læger har taget imod tilbuddet om at leje klinikker i sundhedshuset. Langt de fleste funktioner i sundhedshuset er ambulante sundhedstilbud, hvor borgerne modtager undersøgelse eller behandling og derefter kører hjem igen. Det betyder, at der er et betydeligt pres på de eksisterende parkeringspladser.

Skive Kommune har ikke tidligere finansieret etablering af parkeringspladser ved sundhedshuset, da det er Region Midtjylland, der ejer grunden, og kommunen alene er lejer i huset. Såvel Skive Kommunes Sundhedscenter som den kommunale Tandpleje, der flytter ind i sundhedshuset sidst i 2017 har dog mange besøgende, og der er derfor en kommunal interesse i at sikre det nødvendige antal parkeringspladser.

På et møde mellem formanden for Region Midtjylland og Skive Kommunes borgmester har det været drøftet, hvorledes manglen på parkeringspladser kan afhjælpes. Administrationen fremsender på den baggrund forslag om, at der etableres sammenlagt 47 nye parkeringspladser. Der vedlægges en oversigt over funktioner i Skive Sundhedshus.

Helhedsplanen for Skive Sundhedshus blev godkendt i regionsrådet i 2014. Af helhedsplanen fremgår det, at bygning 25 (den gamle administrationsbygning og funktionærbolig), der har stået tom i en årrække, skal nedrives.

Ved at nedrive bygning 25 kan der etableres 26 nye parkeringspladser. Pladserne etableres således, at de fungerer som en udvidelse af den eksisterende parkeringsplads med adgang fra Kompagnigade. Den samledes anlægssum er estimeret til 2,37 mio. kr. (indeks 102,3). Det er forudsat, at Region Midtjylland og Skive Kommune finansierer nedrivningen og etableringen i fællesskab med 50 % af udgiften til Region Midtjylland og 50 % til Skive Kommune. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerhed om miljøomkostningerne i forbindelse med nedrivningen. Med henblik på afklaring heraf er der igangsat en undersøgelse, som søges gennemført hurtigst muligt. Hvis undersøgelsen giver anledning til forhøjede omkostninger, vil sagen blive fremlagt til politisk behandling.

Herudover er det forudsat, at Region Midtjylland etablerer 21 parkeringspladser ved siden af de øvrige 26 pladser til en samlet anlægssum på 0,4 mio. kr. (indeks 102,3). Anlægsudgiften finansieres af Region Midtjylland.

Endvidere har der været kontakt til Hospice Limfjord, der ejer en tom grund på Kompagnigade, Skive by. Hospice er indstillet på at låne grunden ud til parkering indtil videre. Det er vurderingen, at der kan etableres 23 midlertidige parkeringspladser på grunden. Omkostningen til etablering af grusparkering afholdes af Skive Kommune, mens Regionshospitalet Viborg varetager den løbende driftsudgift. Brugsaftale med Hospice Limfjord om lån af grunden udestår. Herved vil det samlede antal nye parkeringspladser kunne bringes op på samlet 70 pladser.

Udbudsform

Hospitalsenhed Midt varetager udbuds- og byggestyring af opgaven. I overensstemmelse med Region Midtjyllands byggeregulativ anvendes underhåndsbud, hvor der indhentes to tilbud.

Tidsplan

Nedrivningen af bygning 25 og etablering af parkeringspladser følger nedenstående tidsplan:

• Projektering: November-december 2017
• Udbud og kontrahering: Januar 2018-februar 2018
• Udførelse: Marts-juni 2018.

Økonomi

Af tabel 1 fremgår det, at der gives en samlet bevilling til Hospitalsenhed Midt på 1,585 mio. kr., svarende til 1,185 mio. kr. til anvendelse på det fælles projekt og 0,4 mio. kr. til etablering af yderligere pladser.

Af tabel 2 viser, hvad der er tilbage i den fælles huslejepulje til sundhedshuse i 2017, såfremt der gives en bevilling til etablering af parkeringspladser ved Skive Sundhedshus.

Sagen blev udsat.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen og Bente Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede inden sommerferien, at institutionen Blåkærgård afvikles på grund af manglende efterspørgsel. Psykiatri og Social har efterfølgende undersøgt, om ejendommen kan anvendes til andre formål. Dette har ikke været tilfældet, og ejendommen ønskes derfor solgt.

Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud, som regionsrådet på møde den 21. juni 2017 besluttede at afvikle på grund af manglende efterspørgsel. Det fremgår af regionsrådsbeslutningen, at der hurtigt skal tages beslutning om den fremtidige anvendelse af Blåkærgård og at der, under forudsætning af, at bygningerne ikke kan anvendes af det øvrige socialområde, snarest fremsættes en sag til beslutning i regionsrådet om salg.

Psykiatri og Social har undersøgt, om ejendommen kan anvendes til andre formål, hvilket ikke har været tilfældet. Psykiatri- og socialledelsen har derfor på møde den 12. september 2017 besluttet, at ejendommen ønskes afhændet i forlængelse af, at den nuværende aktivitet afvikles ultimo 2017.

Fakta om Blåkærgård:

Ejendommen er beliggende på Røddingvej 11A, 8800 Viborg

Matrikelnr.:230f, Viborg Markjorder, Viborg.

I henhold til BBR er der fire bygninger på ejendommen med et samlet boligareal på 1.928 m² samt et erhvervsareal på 571 m², i alt 2.499 m².

Grundareal udgør i henhold til tingbogen 16.038 m².

Den offentlige vurdering er 15,9 mio. kr., heraf grundværdi 878.700 kr.

Oversigtskort over Blåkærgård er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområdet Socialpsykiatri Voksne, blev behandlet af regionsrådet på møde den 21. juni 2017.

I "Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark af 9. februar 2016" mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti indgår en række initiativer på undervisningsministeriets område. På den baggrund skal der nu igangsættes en forsøgsordning om oprettelse af grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger på erhvervsuddannelser i områder med svag uddannelsesdækning.

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra EUC-Nordvest, der ønsker at oprette et forsøg med grundforløb 1 (GF1) i Thyborøn. GF1-indgangen, der søges om, er Teknologi, byggeri og transport.

Ansøgningen vurderes at opfylde Undervisningsministeriet krav til uddannelse. Høringen af andre udbydere af uddannelsen er gennemført, og svarene er vedhæftet dagsordenspunktet. Undervisningsministeriets deadline for modtagelse af regionsrådets indstilling er den 26. oktober 2017.

I "Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark af 9. februar 2016" mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti indgår en række initiativer på Undervisningsministeriets område. På den baggrund skal der nu igangsættes en forsøgsordning om oprettelse af grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger på erhvervsuddannelser i områder med svag uddannelsesdækning.

I områder, hvor der er langt til en erhvervsuddannelse, er der risiko for, at unge enten forlader udkantsområderne eller ikke får en uddannelse. Forsøget skal derfor vise, om erhvervsskoler kan etablere grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning og dermed styrke søgningen til erhvervsuddannelserne i udkantsområder. Undervisningsministeriet giver mulighed for tilskud til etablering af maksimalt fem satellitafdelinger over en femårig forsøgsperiode. I forsøgsperioden afdækkes potentialer og barrierer ved at etablere satellitafdelinger i tyndt befolkede områder. Der er modtaget en ansøgning fra EUC-Nordvest.

I henhold til "Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse" skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Regionsrådet har til opgave at se på den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne for at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Ansøgning om GF1 med placering i Thyborøn

Der er modtaget en ansøgning fra EUC-Nordvest, der ønsker at gennemfører et forsøg med GF1 på Fiskeriskolen i Thyborøn, der ligger i Lemvig Kommune. EUC-Nordvest ligger i Region Nordjylland, men Fiskeriskolen i Thyborøn ligger i Region Midtjylland. Fiskeriskolen har de rette faciliteter og vil derfor kunne holde etableringsomkostningerne nede. Der søges om indgangen GF1 - Teknologi, byggeri og transport.

Der er i forbindelse med ansøgningen lavet et statistisk notat til beskrivelse af elevgrundlaget i Thyborøn - se bilag 4. Her fremgår det, at ca. 30 elever i området forlod folkeskolen i 2016 uden at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det skal bemærkes, at GF1 kun kan søges af elever, der kommer direkte fra folkeskolen. I løbet af GF1 forberedes eleverne på at skulle videre på grundforløb 2 (GF2) på en anden uddannelsesinstitution i enten Lemvig, Struer, Holstebro eller Thisted. Udbuddet vil således være fødekæde til de eksisterende udbud af GF2. Thyborøn og Harboøre i Lemvig Kommune er karakteriseret ved, at der er langt til nærmeste udbyder af erhvervsfaglige uddannelser. Dermed synes Undervisningsministeriets krav om, at der skal være svag uddannelsesdækning i området at være opfyldt.

Der er indkommet høringssvar fra Skive Tekniske Skole, Lemvig Gymnasium EUD, Struer Gymnasium og Uddannelsescenter Holstebro. Struer gymnasium har ingen indvendinger. Skive Tekniske Skole og Lemvig Gymnasium EUD stiller sig positive men ser gerne, at der laves et samarbejde om udbuddet. Uddannelsescenter Holstebro kan ikke bakke op om forslaget men ønsker et formaliseret samarbejde, hvis udbuddet alligevel gennemføres.

Udbuddet oprettes med henblik på at optage elever i august 2018 og frem til december 2022, hvor der forventes et årligt optag på 12 til 18 elever.

Der er følgende betingelser til et fremtidigt forsøgsudbud af GF1: Udbuddet skal supplere de eksisterende tilbud – ikke konkurrere med dem, udbuddet skal placeres i et område med svag uddannelsesdækning, og erhvervsskolerne kan søge om op til 75 % dækning af etableringsomkostningerne i forbindelse med oprettelsen af en satellitafdeling med GF1.

Administrationen er efter dialogmøder med regionens erhvervsskoler bekendt med, at også Aarhus Business College er interesseret i at oprette et forsøg med udbud af GF1. Satellitten skulle ligge på Samsø, men skolen har ikke søgt, da den ønsker driftsstøtte til forsøget, og regionsrådet har i uddannelsespolitikken besluttet at prioritere støtte til udviklingsprojekter fremfor drift. Undervisningsministeriet har modtaget i alt fire ansøgninger på landsplan. Det forholdsvis beskedne antal kan skyldes, at der har været meget korte frister.

Administrationen har efter Udvalget for Regional Udviklings møde den 4. oktober modtaget positivt forhåndstilsagn fra undervisningsministeriet om udbud af GF1 i Thyborøn (Bilag 6).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er indkommet fem ansøgninger til uddannelsespuljen under den åbne pulje med ansøgningsfrist den 1. september 2017. Rammen for udmøntning af uddannelsespuljen under den åbne pulje er på 2 mio. kr., og det indstilles, at der bevilges samlet 1,567 mio. kr. i 2017 til i alt fire forskellige projekter, mens ét projekt indstilles til afslag. De fire indstillede projekter har en samlet projektøkonomi på 2,862 mio. kr.

Der er indkommet fem ansøgninger om tilskud fra regionens uddannelsespulje under den åbne pulje. Den åbne pulje er beregnet til mindre projekter med en maks. bevilling på 500.000 kr. Der kan i henhold til lov nr. 590 af 24. juni 2005 ydes tilskud til almene voksen- og ungdomsuddannelser samt grunduddannelser på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Regionsrådet har besluttet, at der ikke ydes tilskud til anlæg og indkøb af varige goder (se bilag 1).

Erhvervsuddannelsernes opbygning:

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på, at: 

• det er et regionalt udviklingsprojekt, der eventuelt bygger på eksisterende viden.
• det er et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner.
• ansøger sikrer videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende.
• kravet om egenfinansiering på minimum 25 % opretholdes, som under tematiserede puljer.

Fælles for projekterne er lærere og underviseres deltagelse i bl.a. pædagogiske dage. Derfor lægges en fælles linje, der betyder, at de regionale midler kan finansiere op til 10 deltagende lærere/undervisere pr. institution pr. projekt. Således at nogle bevillinger vil blive reduceret. Omkostninger, der vedrører mere end 10 lærere/undervisere pr. institution, overgår til egenfinansiering.

I bilag 2 findes en kort beskrivelse og vurdering af de enkelte indkomne ansøgninger nummereret fra 1 til 5.

De indkomne ansøgninger kan opdeles i to overordnede kategorier: 

• HF-uddannelsesinstitutioner
• Erhvervsuddannelsesinstitutioner.

Ansøgninger indstillet til bevilling

2. Virtual Reality (VR - som kan oversættes med computersimuleret virkelighed) på det merkantile grundforløb i detailhandel - Aarhus Business College (genansøgning)
Formålet med projektet er at udvikle nye undervisningsformer baseret på virtual reality, denne gang med udgangspunkt i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Den tidligere ansøgning omhandlede hovedforløbet, som regionsrådet ikke kan støtte med sine udviklingsmidler. Det samlede budget er 1 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

3. SEL: Sammenhæng i elevernes læring - SOSU Østjylland (genansøgning)

Formålet med projektet er at udvikle en læringsplatform for elever og undervisere, denne gang med udgangspunkt i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Den tidligere ansøgning omhandlede hovedforløbet, som regionsrådet ikke kan støtte med sine udviklingsmidler. Det samlede budget er 1,013 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,452 mio. kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

4. Samskabelse og elevinddragelse i udviklingen af fastholdelsesarbejdet - Horsens HF og VUC

Formålet med projektet er at udvikle nye metoder til fastholdelse af elever i uddannelse. Det nye i projektet er arbejdet med at give eleverne redskaber til ressourcetænkning i forhold til egen handlekraft og robusthed, især blandt de sårbare og frafaldstruede elever. Det samlede budget er 0,185 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,115 mio. kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

5. Feedback på EUD - Mercantec

Formålet med projektet er at udvikle en feedbackramme på EUD-uddannelserne. Det samlede budget er 0,665 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

Ansøgninger indstillet til afslag

1. Tryg17 - SOSU Herning

Der ansøges om 0,183 mio. kr. Ansøgningen indstilles til afslag, da der i projektet ikke er sammenhæng med grundforløbet. Aktiviteter, der alene foregår på hovedforløbet, kan ikke støttes under lovens rammer. Administrationen redegør i afslaget for årsagen hertil.

Økonomi

Der er i 2017 20 mio. kr. til rådighed i uddannelsespuljen. Den samlede ramme for den åbne pulje er på 2 mio. kr., heraf indstilles 1,567 mio. kr. til bevilling.

Ved vedtagelse indstilles 0,218 mio. kr. overført til udmøntning af uddannelsespuljen under temaet karrierelæring. Til dette tema er rammen således 7,218 mio. kr.

Af den samlede pulje på 20 mio. kr. i 2017 resterer 2,562 mio. kr., som det rådgivende udvalg for regional udvikling på sit møde den 11. februar 2017 prioriterede som medfinansiering til socialfondsansøgning vedrørende 'Inklusion via uddannelse', der behandles i december 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er indkommet fem ansøgninger til uddannelsespuljen under temaet karrierelæring med ansøgningsfrist den 1. september 2017. Ansøgningerne udspringer af projektværkstedet, der blev afholdt den 15. maj 2017.

Der er i forbindelse med ansøgningsrunden udmeldt en ramme for temaet på 7 mio. kr. Der er indkommet ansøgninger for 8,539 mio. kr. Det indstilles, at der bevilges 7,218 mio. kr. af uddannelsespuljen. Merforbruget på 0,218 mio. kr. finansieres af de overskydende midler i den åbne pulje under forudsætning af, at disse vedtages overført i foregående punkt.

Alle ansøgninger lever op til kriterierne og er relevante for temaet karrierelæring. For at kunne iværksætte alle projekter anmodes regionsrådet om at tilføje et kriterium i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakter. Kriteriet vedrører finansiering af antallet af deltagende undervisere i de respektive forløb. Derudover foreslås det, at alle vidensdelingsaktiviteter samles i en fælles konference. 

Der er indkommet fem ansøgninger om tilskud fra regionens uddannelsespulje under temaet karrierelæring. Alle ansøgninger udspringer af projektværkstedet, der blev afholdt den 15. maj 2017. Der kan i henhold til loven (Lov nr. 590 af 24/06/2005) ydes tilskud til almene voksen- og ungdomsuddannelser samt grunduddannelser (grundforløbene) på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Regionsrådet har besluttet, at der ikke ydes tilskud til anlæg og indkøb af varige goder (se bilag 1).

Temaet karrierelæring blev besluttet i projektværkstedet efter anbefaling fra uddannelsesrådet for Region Midtjylland og det rådgivende udvalg for regional udvikling. Temaet, kan indeholde flere dimensioner:

• Elevens viden om og erfaring med uddannelse, fag og job
• Elevens viden om og erfaring med sig selv
• Elevens erfaring med handlinger og beslutninger

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende: 

• Ansøgningen er inden for rammen af det udmeldte tema.
• Der er tale om et regionalt udviklingsprojekt, der eventuelt bygger på eksisterende viden.
• Der er tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner.
• Ansøger sikrer videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende.
• Kravet om minimum 25 % i egenfinansiering opretholdes.

Da der er behov for reduktion i de ansøgte beløb i forhold til rammen, er alle projekterne blevet vurderet for at finde mulige reduktioner i budgetterne. Et tværgående tema i ansøgningerne er afsluttende videndeling (se nedenstående og bilag 3) og lærere/underviseres deltagelse i blandt andet pædagogiske dage. Derfor lægges en fælles linje, hvor de regionale midler kan finansiere op til 10 deltagende lærere/undervisere pr. institution pr. projekt. Dette krav håndhæves i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakter, således at nogle bevillinger vil blive reduceret. Omkostninger, der overstiger 10 lærere/undervisere pr. institution, overgår til egenfinansiering.

I bilag 2 findes en kort beskrivelse og vurdering af de enkelte indkomne ansøgninger nummereret fra 1 til 5.

Videndeling

Der er i alle projekter planlagt aktiviteter for at sikre videreformidlingen af projekternes resultater. Det er administrationens vurdering, at disse aktiviteter i høj grad vil være rettet mod de samme målgrupper. Det foreslås derfor, at der i stedet for gennemføres fælles videndeling på de fem projekter, hvor regionen vil forestå afholdelse af en fælles konference primo 2020. Se mere i bilag 3.

Indkomne projektansøgninger

1. At mestre valget - karrierelæring i ungdomsuddannelserne - Århus Statsgymnasium

Projektet har til formål at afdække og udvikle karrierelæringsindsatser. Arbejdet hermed skal på sigt sætte studenterne i gymnasieskolen i stand til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg i deres liv baseret på livsomstændigheder og muligheder.

Det samlede budget er på 2,5 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,878 mio. kr. Projektet indstilles bevilget 1,768 mio. kr. Det er 0,11 mio. kr. mindre end det ansøgte beløb, svarende til den andel der retter sig mod videndeling.

2. Mind the gap (Pas på overgangen) - Randers HF & VUC

Projektet har til formål at styrke HF-elevernes valgkompetencer ved at udvikle undervisernes kompetencer i karrierelæring.

Det samlede budget er på 2,755 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,729 mio. kr. Projektet indstilles bevilget 0,943 mio. kr. Det er 0,786 mio. kr. mindre end det ansøgte beløb, heraf vedrører 0,4 mio. kr. videndeling, og 0,386 mio. kr. vedrører lærerdeltagelse.

3. Implementering af karrierelæring i undervisningen på Hhx, Htx og Stx i Randers - Paderup Gymnasium

Formålet med projektet er at give lærerene et kompetenceløft med henblik på løbende at inddrage karrierelæring i den daglige undervisning, så eleverne overvejer og lærer om forskellige karrieremuligheder.

Det samlede budget er på 3,323 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,275 mio. kr. Projektet indstilles bevilget op til 2,035 mio. kr. Det er 0,24 mio. kr. mindre end det ansøgte beløb, svarende til den andel der retter sig mod videndeling. Der vil desuden i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt ske en tilpasning i budgettet i forhold til lærerdeltagelse.

4. Karrierelæring på GF 2 - Mercantec

Hensigten er at arbejde målrettet med karrierelæring under selve grundforløbet men også i kortere forløb på to uger forud for grundforløbsopstart. Dette skal sikre, at eleverne reflekterer over egne uddannelsesvalg, samtidig med at de opnår uddannelsestræning.

Det samlede budget er på 1,22 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,915 mio. kr. Projektet indstilles bevilget 0,852 mio. kr. Det er 0,063 mio. kr. mindre end det ansøgte beløb, svarende til den andel der retter sig mod videndeling.

5. Karrierelæring for elever i udskoling og grundforløb 1 - Asmildkloster Landbrugsskole

Der vil i projektet blive arbejdet med eksisterende aktiviteter i udskolingen og på erhvervsuddannelserne for at tilføre disse nye dimensioner, således at eleverne overvejer flere og nye karrieremuligheder.

Det samlede budget er på 2,322 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,742 mio. kr. Projektet indstilles bevilget 1,620 mio. kr. Det er 0,122 mio. kr. mindre end det ansøgte beløb, svarende til den andel der vedrører videndeling.

Økonomi

Der er i 2017 20 mio. kr. til rådighed i uddannelsespuljen. Der er udmeldt en ramme på 7 mio. kr. til temaet karrierelæring. Derudover er det foreslået at overføre 0,218 mio. kr. af de uforbrugte midler under rammen til den åbne pulje. Dermed er der 7,218 mio. kr. til rådighed til ansøgninger under temaet, som alle foreslås bevilget. De indstillede projekter har med de foreslåede reduktioner en samlet projektøkonomi på 10,799 mio. kr.

Af den samlede pulje på 20 mio. kr. i 2017 resterer 2,562 mio. kr., som det rådgivende udvalg for regional udvikling på sit møde den 11. februar 2017 prioriterede som medfinansiering til socialfondsansøgning vedrørende 'Inklusion via uddannelse', der behandles i december 2017.

Selvfinansieringen vil i enkelte tilfælde overstige de 25 %, hvilket skyldes kriteriet om regionens støtte til alene 10 læreres deltagelse i pædagogiske dage.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Center for Biorefinery Technologies (CBT) ved Aarhus Universitet (Foulum) søger om i alt 3,5 mio. kr. til design og udvikling af et nationalt test- og demonstrationsanlæg i stor skala.

Udviklingsaktiviteterne er en forudsætning for at realisere et storskalaanlæg for raffinering af bæredygtigt dyrket grøn biomasse til protein og en række andre produkter. Anlægget vil kunne omdanne græs og andet grønt til specialdyrefoder, men også til human ernæring og helse- og medicinalprodukter. Restproduktet kan bl.a. benyttes til produktion af biogas.

Formålet med projektet er at opføre et nationalt test- og demonstrationsanlæg i stor skala, hvor virksomheder kan udvikle og demonstrere bioraffineringsteknologier og nye produkter baseret på grøn biomasse. Med input af 20 tons grøn biomasse i timen vil anlægget fra 2019 producere

• proteinpasta, som kan benyttes til foder til kvæg, svin og fjerkræ
• fiberrigt foder til drøvtyggere
• sukkerholdig restjuice, som kan videreraffineres til højværdiprodukter eller benyttes til biogasproduktion.

Anlægget kan også benyttes til produktion af protein til human ernæring eller til produktion af helse- og medicinalprodukter. 

Dansk bæredygtig produktion af protein rummer store muligheder for selvforsyning og eksport. Danmark og Region Midtjylland har forudsætningerne for at opnå en europæisk førerposition på dette område. På grund af ny EU-lovgivning forventes efterspørgslen af særligt økologisk foderprotein at stige allerede fra 2018. Derfor har det Nationale Bioøkonomipanel og regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi anbefalet, at Danmark udnytter de store kommercielle og miljømæssige muligheder, der er i at dyrke grøn biomasse (fx græs), og dernæst raffinere biomassen til protein og en række andre værdiprodukter.

Som offentligt medlem af det Nationale Bioøkonomipanel var Region Midtjylland allerede i 2015 med til at give anbefalingen vedrørende grønt protein. Regionsrådet godkendte i marts 2017 "Udviklingsprogram for bioøkonomi i Region Midtjylland." I alt 6,5 mio. kr. af den regionale bevilling er målrettet små- og mellemstore virksomheders produktudvikling baseret på raffinering af grøn biomasse. Regionsrådet har med sit tilsagn om disse udviklingsmidler lagt pres på Miljø- og Fødevareministeriet for at få udbudt statslige midler til investering i et demonstrationsanlæg i stor skala. Presset har medvirket til, at 8 mio. kr. i statslige midler nu er udbudt til at medfinansiere anlægsinvesteringer. Midlerne er udbudt via GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Arla, Danish Crown, DLG (grovfoderforsyning til landbrug) og DLF (forsyning med græsfrø bl.a. til landbrug) har dannet et partnerskab, som søger om de statslige midler. I kraft af parternes egen medfinansiering vil anlægsomkostningerne til et nationalt test- og demonstrationsanlæg i stor skala kunne dækkes. Parterne søger nu, via CBT, regionsrådet om at medfinansiere de udviklingsaktiviteter, som er forbundet med test- og demonstrationsanlægget.  

Et test- og demonstrationsanlæg i denne skala vurderes også at styrke interessen blandt regionens mange små og mellemstore virksomheder inden for maskin-, energi- og fødevareindustri for at deltage i innovationssamarbejder om produktudvikling. Der er dermed en gensidigt forstærkende effekt af etableringen af demonstrationsanlægget og "Udviklingsprogram for bioøkonomi i Region Midtjylland".

Økonomi

Tabel 1 viser den samlede økonomi i etableringen af et nationalt test- og demonstrationsanlæg. I budgettet er angivet, hvilke aktiviteter der ikke søges medfinansieret med regionale midler.

 Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum den 12. september 2017.

På erhvervsudviklingsområdet indgår regionsrådet resultatkontrakter med de operatører, som vækstforum indstiller som ansvarlige for gennemførelsen af de erhvervsrettede spor af Vækst- og Udviklingsstrategien 2015-2025. Det drejer sig aktuelt om 100 resultatkontrakter under fokusområderne Fødevarer, Klima og energi, Smart Industri samt Kreative erhverv, IKT og Turisme og under de generelle indsatser Iværksætteri og kapital, Innovation og forretningsudvikling, Viden og kompetencer, Digitalisering samt Internationalisering.

Vækstforum iværksatte på sit møde den 12. september en justeret praksis for styrings-, evaluerings- og effektmålingspraksis for erhvervsudviklingsindsatsen. Formålet er at sikre et mere gennemskueligt materiale, således at regionsrådet og vækstforum løbende informeres om fremdrift, læring og effekter af erhvervsudviklingsprojekterne.

Vækstforum har vedtaget en ny praksis for styring, evaluering og effektmåling af den regionale erhvervsudviklingsindsats, som indebærer en forenklet procedure for halvårlig opfølgning og en ny praksis for evaluering, der giver bedre mulighed for at lære af og justere i projekterne, mens de er aktive. Effektmålingen fortsættes som hidtil i regi af det fælles samarbejde mellem regioner, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ændringerne vil samlet indebære:

• En bedre mulighed for strategisk styring, læring og måling af erhvervsudviklingsindsatsen
• Større enkelthed og ensartethed
• En økonomisk besparelse set i forhold til den hidtidige praksis.

De samlede foreslåede justeringer er beskrevet nedenfor.

Forenklet halvårlig kontraktopfølgning - fremdriftsrapport

Formålet med at foretage halvårlig opfølgning på projekter er at give regionsrådet og vækstforum indtryk af fremdrift i erhvervsudviklingsprojekterne. Til det formål anvendes i dag resultatkontrakter, som administrationen følger op på halvårligt den 1. marts og 1. september. Rapporten forenkles, så der kun vurderes på fremdrift i projektaktiviteter og forbrug af bevilgede midler og ikke på de mere kvalitative dele, fx antal nye arbejdspladser eller øget produktivitet. Fremdrift i projekterne illustreres fortsat med grøn, gult eller rødt 'lys'. Grøn angiver, at projekterne afvikles tilfredsstillende. Gul angiver, at der er opmærksomhedspunkter. Rød angiver, at projektet ikke afvikles tilfredsstillende.

Den kvalitative evaluering vil ske i forbindelse med dels effektmåling, som regionen arbejder sammen med Erhvervsstyrelsen om, og dels systematisk midt- og/eller slutevaluering. Det giver ikke mening løbende at følge op på de mere overordnede og målsætninger, som ofte først viser sig på lang sigt.

Evalueringen og effektmålingen af erhvervsfremmeindsatsen indgår i det samlede målbillede for Regional Udvikling og de dele af vækst- og udviklingsstrategien, som vedrører erhvervsområdet. Det drejer sig om f. eks. erhvervsinitiativerne under Bæredygtig omstilling, Fokuseret vækst og Viden og kompetencer.

Systematisk evaluering med fokus på læring

Formålet med at foretage evaluering af erhvervsudviklingsprojekter er at opnå læring om, hvilke typer af projekter der virker og under hvilke omstændigheder. Evalueringer kan lede til, at de enkelte projekter eller indsatsen som helhed justeres. Evalueringsindsatsen foretages i regi af det fælles evalueringssamarbejde mellem de fem regioner og Erhvervsstyrelsen, hvor COWI i dag er operatør. I den fælles ramme kan regionsrådet og vækstforum få gode og ensartede evalueringer til en konkurrencedygtig pris.

Erhvervsudviklingsinitiativer medfinansieres i stort omfang af EU Strukturfondsmidler, hvortil vækstforum har indstillingsretten, hvilket også gælder for de regionale erhvervsudviklingsmidler. Alle EU Strukturfondsprojekter, som får et EU-tilsagn eller en REM-bevilling (regionale erhvervsudviklingsmidler), slutevalueres. Dertil midtvejsevalueres de projekter, som har fået over 2 mio. kr. i EU-tilsagn eller REM-bevilling. Forslag til evalueringsformat vil fremover blive en fast del af indstillingen til vækstforum i bevillingssager.

Ny praksis for erhvervsøkonomisk, registerbaseret effektmåling

Formålet med at foretage erhvervsøkonomisk, registerbaseret effektmåling er at kunne måle, om de projekter, der indgår i vækstforums vækstplan (handlingsplan), bidrager til at skabe erhvervsøkonomisk udvikling i Region Midtjylland. Region Midtjylland har i en længere årrække deltaget i fælles effektmåling i samarbejde mellem regionerne, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. Dette samarbejde fortsættes.

Økonomi

I dag finansierer Region Midtjylland selv evalueringerne. Ved at indgå i det samarbejde, der er med Erhvervsstyrelsen og på tværs af de fem regioner, vil regionen få medfinansieret evalueringerne med 50 % EU-midler. Da mange projekter går på tværs af de fem regioner, opnår regionen stordriftsfordele hos COWI, som er operatør på opgaven.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ifølge ligestillingsloven skal kommunalbestyrelser og regionsråd hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give offentligheden indblik i ligestillingssituationen med henblik på at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Ligestillingsredegørelsen skal godkendes politisk.

Ifølge ligestillingsloven skal kommunalbestyrelser og regionsråd hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal offentliggøres for deres borgere og sendes til ligestillingsministeren. Redegørelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet.

Formålet med ligestillingsredegørelsen er at give borgerne et indblik i ligestillingssituationen, og sætte fokus på at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

Ligestillingsredegørelsen for 2017 indeholder blandt andet oplysninger om fordeling på køn på udvalgte områder. Oplysningerne kommer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Region Midtjylland har ikke udarbejdet en selvstændig ligestillingspolitik. Arbejdet med ligestilling er beskrevet i Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik, som blev godkendt af regionsrådet i juni 2017. Mangfoldighedspolitikken beskriver en række mål og indsatsområder vedrørende:  

• En mere ligelig fordeling af kvinder og mænd og lige karrieremuligheder
• Andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund afspejler andelen i arbejdsstyrken i Region Midtjylland
• En jævn aldersfordeling på regionens arbejdspladser og mulighed for længere tilknytning til arbejdsmarkedet i takt med, at pensionsalderen udskydes
• Personer med funktionsnedsættelser/handicap oplever ikke diskrimination.

Region Midtjylland følger udviklingen vedrørende ligestilling. Dette sker blandt andet i den årlige personaleredegørelse, årsrapporter og i den følgegruppe som Regions-MEDudvalget har nedsat vedrørende Det Sociale Kapitel og mangfoldighed mv.

Der er blandt andet sat fokus på, hvad Region Midtjylland i samspil med uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer kan gøre for at forsøge at få flere mænd og personer med anden etnisk baggrund til at søge ind i nogle af de fag, hvor der i dag er en meget skæv kønsfordeling og relativt få med anden etnisk baggrund (f.eks. sygeplejersker og lægesekretærer).

Med hensyn til kønsfordelingen i lederstillinger har ligestillingsredegørelserne siden 2009 blandt andet vist, at andelen af kvinder er steget i de senere år i gruppen af underordnede læger/yngre læger samt akademikere. Dette må antages at få en forsinket effekt på udviklingen i andelen af kvinder i gruppen af overlæger og lægelige chefer samt ansatte på chefaftalen, idet rekrutteringslaget vil omfatte flere kvinder end tidligere.

I tabellen over antal kvinder og mænd fordelt på stillingskategorier for 2017 er fordelingen på chefniveau 42 % kvinder og 58 % mænd. Sammenholdt med redegørelsen fra 2009 var fordelingen på chefniveau 34 % kvinder og 66 % mænd.  

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har henvendt sig angående forslag til grøn omstilling.

Sagen blev udsat fra forretningsudvalgets møde den 10. oktober 2017.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har ved mail af 3. oktober 2017 anmodet om, at følgende drøftes på forretningsudvalgsmøde og regionsrådsmøde i oktober 2017. Henrik Qvist skriver i mailen følgende:

"Enhedslisten i Region Midtjylland vil fremme, at vi aktivt tager hånd om den klima- og ressourcekrise, der truer med at ødelægge vores klode. I fællesskab kan vi løse problemerne på én gang, hvis vi sætter skub i en grundlæggende grøn omstilling af vores samfund. Vi skal turde være visionære og gå foran. Vi skal vise resten af landet og verden, at det kan lade sig gøre at omstille sig til 100 % vedvarende energi, at lukke ressourcekredsløb og nedbringe vores forbrug til et bæredygtigt niveau.

Ved at blive foregangsregion inden for grøn omstilling vil Danmark komme i front med de teknologier og løsninger, som efterspørges globalt – fordi problemerne med klimaforandringer og nedslidte ressourcer er globale. Vi vil også fremme anvendelsen af FN's 17 bæredygtighedsmål i praksis. Målene bliver medtaget i den kommende Vækst- og Udviklingsstrategi. 

For at gøre det muligt for regionsrådsmedlemmer hurtigt at få et overblik om et givet projekt yder et bidrag til den grønne omstilling og bæredygtighedsmålene, ønsker vi alle ansøgninger om midler vurderet og klassificeret ud fra nedenstående kriterier".

Ove Nørholm har henvendt sig om kvaliteten på de fem akutmodtagelser.

På møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 6. juni 2017 blev det besluttet at sætte et tema på et kommende møde om status på etablering af de fælles akutmodtagelser, herunder bemanding.

Endvidere har regionsrådsmedlem Ove Nørholm ved mail af 3. august 2017 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende kvaliteten på de fem akutmodtagelser. Ove Nørholm har i den forbindelse anmodet om, at henvendelsen også behandles i regionsrådet.

Ove Nørholm skriver i sin henvendelse:

"Jeg vil bede om at få et punkt på dagsordenen til et kommende hospitalsudvalgsmøde med følgende overskrift:

”Kvaliteten på vores fem akutmodtagelser.”

1. En konkret status på hvor mange akutlæger, der er fastansat på hver af de fem akutmodtagelser og hvilke andre speciallæger, der er til stede på akutafdelingerne døgnet rundt. Det vil sige en konkret status på, hvor mange og hvilke type speciallæger, der er fastansat, respektive tilstedeværelsesprofilen over døgnet for disse, på hver af de fem akutmodtagelser.

2. Hvor ofte er det en speciallæge med de rigtige kompetencer, der vurderer de akutte patienter? Kan man risikere, at det er en medicinsk speciallæge, der modtager patienter, der har været involveret i færdselsuheld?

3. Forslag til hvordan og skøn over hvornår har vi de relevante speciallæger i front, som vi har besluttet og lovet.

4. En opgørelse på hvor lang tid der går, fra patienten er ankommet i akutafdelingen til patienten er set af en speciallæge og til der foreligger en plan. Hvad er målet, og hvad er realiteterne i dag? Det kan f.eks. være en stikprøvekontrol af 100 patienter/enhed udført af kvalitetsafdelingerne på de respektive enheder.

5. En foreløbig opgørelse af effekten og kvaliteten af forsøgsordningen i Silkeborg med de fleksible medicinske akutmodtagelser og de hurtige vurderinger af de akut indlagte inden for blot én time, som beskrevet i Midtjyllands Avis den 16.6.2017. Det ser ud til i DR den 26.7.2017, at man er begyndt at indføre dele af Silkeborg-ordningen i Region Sjælland."

Administrationen har udarbejdet vedlagte notat med svar på de stillede spørgsmål. Endvidere er Faglige definitioner, speciallæge inden en time og behandlingsplan inden fire timer samt etårs evaluering af fleksible indlæggelser vedlagt.

Regionsrådet vedtog,

at formanden opfordres til at fremlægge en status for opfyldelse af akutforliget. På basis heraf tager regionsrådet stilling til behovet for en handlingsplan.

Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet drøftede sagen.

Udvalget anbefalede, at der foretages en journalaudit med henblik på at få et skøn over, om målene om, at patienter i akutafdelingerne skal tilses af relevant speciallæge inden for en time, og at der skal være lagt en behandlingsplan indenfor fire timer, overholdes.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har henvendt sig vedrørende opsigelserne på Hammel Neurocenter.

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har ved mail af 3. oktober 2017 henvendt sig til formanden og anmodet om, at følgende drøftes på forretningsudvalgets møde den 10. oktober 2017. Bente Nielsen skriver i mailen følgende:

"Jeg vil gerne bede om at få sagen om afskedigelser på Hammel Neurocenter på det førstkommende forretningsudvalgsmøde.

Jeg blev rigtig glad for dit initiativ om at tage kontakt til Region Nordjylland og Region Syddanmark, som jeg senere kan se er udvidet til, at alle fem regioner nu inddrages i en redegørelse om behandling af hjerneskadede.

Så langt, så godt. Men min bekymring går på, at de store fyringsrunder gennemføres.

På den måde kan vi ende i en situation, hvor vores tilbud til hjerneskadeområdet svækkes, fordi vi har afskediget medarbejdere derude.

Derfor vil jeg foreslå, at de opsigelser, der endnu ikke er gennemført, sættes på stand-by, indtil der foreligger et resultat af den undersøgelse, du selv har foranstaltet".

Indstillingen blev vedtaget.

SF stemte imod med følgende bemærkning: SF stemmer på det foreliggende grundlag imod indstillingen, idet partiet havde ønsket, at der forelå en aftalt plan mellem Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark, så fremtidens tilbud på hjerneskadeområdet kunne tilrettelægges på et oplyst grundlag.

Dansk Folkeparti stemte imod med henvisning til bemærkningen fra SF.

Venstre bemærkede, at de stemte for indstillingen, således at SF's oprindelige forslag, som fremgår af sagsfremstillingen, ikke vedtages.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen og Karina Due var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling har udarbejdet en række anbefalinger om det fortsatte arbejde med bæredygtig omstilling i Region Midtjylland.

Formål og indhold

Udvalgets overordnede formål har været at bidrage med indspark til regionsrådets Vækst- og udviklingsstrategi. Bæredygtig omstilling er et af hovedområderne i Vækst- og udviklingsstrategien.

Det er fra mange sider belyst, at der er store gevinster både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt ved en mere bæredygtig levevis. Klimakrisen, miljø og ressourceudfordringen og ulighed i uddannelse og sundhed er udfordringer, man til stadighed mindes om. Bæredygtig omstilling handler om at indrette samfundet, så mennesker kan leve med økonomisk og social tryghed, uden at miljø og ressourcer lider overlast.

Udmøntningen af Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi sker gennem regionale handlingsplaner inden for erhvervsudvikling, uddannelse og kultur samt inden for miljø og infrastruktur. Dertil kommer Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen.

Udvalget har i funktionsperioden fulgt og beskæftiget sig med emnerne: strategisk energiplanlægning, cirkulær økonomi og klimatilpasning.

Udvalget har i sin funktionsperiode undersøgt den bæredygtige omstilling i Region Midtjylland, herunder fået indsigt i de aktiviteter og tiltag, der allerede er sat i gang. Udvalget har i sit arbejde undersøgt, hvilke udfordringer og potentialer for bæredygtig omstilling der er i Region Midtjylland.

Anbefalinger

Region Midtjylland som bæredygtig region

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• fortsat prioriterer den bæredygtige omstilling og indarbejder dette som grundlag for den kommende vækst- og udviklingsstrategi, således at regionens egne og støttede aktiviteter understøtter en bæredygtig udvikling med afsæt i FN’s verdensmål.
• undersøger, hvordan Region Midtjylland får bedre økonomi ud af at være bæredygtig, idet bæredygtighed er en god forretning. Det skal undersøges nærmere, hvordan der kan sættes økonomiske mål for regionens arbejde med bæredygtighed.

Agenda 21 – Affalds- og indkøbsområdet

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• arbejder videre med affalds- og indkøbsområdet i tæt samspil med hospitalerne og regionens fælles indkøbsfunktion for at skabe grundlag for en prioriteret, styrket indsats. Og herunder udbygge regionens årlige grønne regnskab med opgørelse af udledningen af klimagasser, affaldshåndtering og udledning af miljøproblematiske stoffer.

ENCORE-konferencen

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• bruger ENCORE-konferencen og det danske præsidentskab i 2018 til at styrke netværk til regionalpolitikere fra miljøområdet og styrke administrationens mulighed for at udvikle opgaverne fagligt og knytte bånd, der kan anvendes f.eks. i regi af ansøgninger til EU’s udviklingsfonde
• bruger Region Midtjyllands præsidentskab for ENCORE-konferencen i 2018 til at skabe øget politisk bevågenhed på klima, energi og cirkulær økonomi
• bruger den tilknyttede ungdomskonference til at styrke ungdommens engagement i det grønne område og den fremadrettede indsats for bæredygtig omstilling.

Samskabende proces om regional grøn omstilling

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• arbejder for, at regionen aktivt går ind og hjælper med at løse komplekse, grænseoverskridende udfordringer inden for det grønne område. Og herunder understøtter regionale initiativer og løsninger på tværs af virksomheder, forsyning, kommuner og andre relevante aktører inden for klima, energi og cirkulær økonomi.
• arbejder for regionale løsninger på regionale udfordringer i tæt dialog med alle relevante aktører og via flere flagskibsprojekter.

Energi og cirkulær økonomi

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• fastholder og udbygger samarbejdet med kommuner, energiselskaber og virksomheder om en bæredygtig omstilling, herunder omstilling til vedvarende energi og udvikling af et integreret fleksibelt energisystem.

Klimaindsats

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• arbejder for at udbygge og udnytte det momentum, som er skabt ved, at regionen har sat sig i spidsen for regionens klimaindsats. Regionen er udfordret af stigende grundvand og vandstand i havet og i regionens fjorde og åløb. Der er behov for ny viden, innovation og samarbejde om løsninger på tværs af kommuner, forsyning og virksomheder. Derfor anbefaler udvalget, at Region Midtjylland sætter sig i spidsen for det arbejde
• bidrager til at formidle viden og potentialer for eksport og innovation i samspil med relevante virksomheder.

Nyt midlertidigt udvalg om grøn omstilling

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• nedsætter et midlertidigt udvalg, som arbejder videre med ovenstående anbefalinger. Udvalget nedsættes fra januar 2018 og fungerer i minimum to år. Udvalget skal sikre et fortsat politisk fokus på bæredygtig omstilling og følge op på de projekter, der allerede er sat i gang f.eks. REFER, ENCORE, samarbejde med kommunerne om cirkulær økonomi m.v.

Udvalgets funktionsperiode og sammensætning

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling blev nedsat efter beslutning i regionsrådet den 16. december 2015. Udvalget har fungeret i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.

Udvalgsmedlemmer

• Henrik Qvist (Ø) (formand)
• Susanne Buch Nielsen (F) (næstformand)
• Flemming Knudsen (A)
• Morten Flæng (A)
• Ivar Dreyer (I)
• Torben Nørregaard (V)
• Olav Nørgaard (V). 

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft har udarbejdet en række anbefalinger til regionsrådet om det fortsatte arbejde med kræftområdet i Region Midtjylland.

Formål og indhold

Udvalgets overordnede formål har været at følge udviklingen og udfordringerne på kræftområdet samt regeringens kommende Kræftplan IV.

Hvert møde i det midlertidige udvalg har haft et eller flere temaer, som har givet udvalget et indblik i en række aktuelle indsatser og problematikker på kræftområdet. Udvalget har blandt andet drøftet temaerne epidemiologi, fremtiden inden for kræftbehandling, behandlingsansvarlig læge, kræftmedicin, kræftpakker og opfølgningsprogrammer med fokus på det tværgående samarbejde, samspillet mellem almen praksis og hospitaler, Dansk Center for Partikelterapi, kræftkirurgi og palliation.

På baggrund af oplæg og debatter på de enkelte møder har udvalget udformet anbefalinger for kræftområdet.

Anbefalinger

Patientansvarlig læge

Udvalget anbefaler, at ansvaret som patientansvarlig læge kan organiseres i form af tværfaglige teams af både læger og sygeplejersker. Det er dog afgørende, at ansvaret fortsat ligger hos den enkelte læge, der så kan få støtte og sparring i teamet.

Udvalget anbefaler derudover, at de gode erfaringer fra arbejdet med patientansvarlige læger og patientansvarlige teams udbredes til andre fagområder end kræftområdet. Udvalget udtrykte tilfredshed med udviklingen indenfor området.

Kræftmedicin

Udvalget anbefaler, at der bakkes op om Medicinrådet. Udvalget anbefaler også, at regionsrådet får et oplæg om Medicinrådet og senere deltager i et temamøde om prioritering af ny medicin, når der er erfaringer fra Medicinrådet.

HPV-vaccine

Udvalget anbefaler, at Region Midtjylland fortsat skal udrede piger med mistanke om bivirkninger fra HPV-vacciner i Diagnostisk Center i Silkeborg, hvor man også skal følge forskningen på området. Ligeledes anbefaler udvalget, at man arbejder sammen med de øvrige centre i Danmark.

Udvalget anbefaler, at man har fokus på de samlede resultater og løbende holder øje med området. Derfor anbefaler udvalget, at HPV-vaccinen skal være et tema for et midlertidigt udvalg i den kommende valgperiode.

Tidlig diagnostik - samspillet mellem almen praksis og hospitaler

Udvalget anbefaler, at der arbejdes på at forkorte selve udredningsperioden så meget som muligt på regionens hospitaler. Derudover anbefaler udvalget, at der sættes et arbejde i gang, der kan løse de tekniske udfordringer med, at man i regionen anvender to forskellige it-systemer indenfor radiologien.

Samspillet med kommunerne vedrørende kræftpatienter

Udvalget anbefaler, at hospitalerne holder ledelsesmæssigt fokus på, at patienterne henvises til kommunale rehabiliteringsforløb.

Kræftkirurgi

Udvalget anbefaler, at det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler diskuterer, hvornår man investerer for dyrt til, at det kan betale sig.

Palliation

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft og det midlertidige udvalg vedrørende medicin er enige om at anbefale, at Region Midtjylland fortsat arbejder på at få palliative indsatser tænkt ind i patienternes behandlingsforløb.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft anbefaler derudover, at palliation skal indgå som en integreret del af kræftbehandlingen. I de patientansvarlige teams bør der derfor også være ressourcer fra de palliative teams.

Udvalget anbefaler, at regionen fortsat skal arbejde på at formidle viden mellem aktørerne på det palliative område: kommuner, sygehuse og hospicer.

Kræftplan IV

Udvalget anbefaler, at der skal arbejdes på et forslag om, at man i regionen supplerer Kræftplan IV med en forebyggelsesindsats i forhold til alkohol. Dette ville være i god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV, som anbefaler at begrænse unges tilgængelighed til alkohol ved:

• fremvisning af ID ved køb af alkohol
• ensretning af aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol til 18 år som erstatning for de nuværende regler, hvor 16-årige kan købe produkter med alkoholindhold på 16,5 %.

Udvalget anbefaler regionsrådet at rette henvendelse til alle uddannelsesinstitutioner i regionen og opfordre til at gøre institutionen og hele skoletiden røgfri.

Immunterapi

Udvalget anbefaler, at behandlingen med immunterapi følges nøje af regionsrådet. Udvalget finder, at det er vigtigt, at der er politisk opmærksomhed på områdets store potentiale.

Udvalgets funktionsperiode og sammensætning

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015 at nedsætte et midlertidigt udvalg, der skal følge udviklingen og udfordringerne på kræftområdet samt regeringens arbejde med Kræftplan IV. Udvalget har fungeret i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.

Udvalget har været sammensat af:

• Mette Valbjørn (A) (formand)
• Hanne Roed (B) (næstformand)
• Bent Dyrvig (V)
• Jørgen Nørby (V)
• Ulla Diderichsen (V)
• John G. Christensen (A)
• Nicolaj Bang (C).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed har udarbejdet en række anbefalinger til regionsrådet om det fortsatte arbejde med patientsikkerhed i Region Midtjylland.

Formål og indhold

Udvalgets overordnede formål har været at bidrage til en styrket indsats for patientsikkerhed og en nedbringelse af antallet af fejl og patientskader i Region Midtjylland. Udvalget har gennem sin virksomhed samtidig skullet bidrage til at sætte et øget fokus på arbejdet med patientsikkerhed og at udvikle patientsikkerhedskulturen.

Udvalget har endvidere arbejdet med realisering af aspekter af Region Midtjyllands sundhedsplan, især i forhold til de emner, der relaterer sig til sporet ”på patientens præmisser” og planen for ”Borgernes Sundhedsvæsen”. Fokus har her især været på, hvordan sundhedsvæsenet fungerer sammenhængende set fra patientens perspektiv.

Udvalget har særligt beskæftiget sig med følgende emner:

• Patientsikkerhedsarbejdet med utilsigtede hændelser
• Patientsikkerhed i sektorovergange
• Patientsikkert sygehus/Sikkert Patientflow
• Patientsikkerhed og it
• Patientsikkerhed i psykiatrien
• Patientsikkerhed i forhold til praksissektoren
• Borgernes sundhedsvæsen og den nye kvalitetsdagsorden
• Patientinddragelse og brugerstyret behandling
• Den Patientansvarlige læge.

Herudover har udvalget beskæftiget sig med en række andre emner, som f.eks. patientsikkerheden på det præhospitale område og på akutområdet.

Det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed og Borgernes Sundhedsvæsen gennemførte i juni 2015 som et led i udvalgets arbejde en studietur til Watford General Hospital, der en del af West Hertforshire Hospitals i London.

Anbefalinger

Udvalget ønsker at give følgende seks overordnede anbefalinger til det videre arbejde med patientsikkerhed og Borgernes Sundhedsvæsen.

1. Tydelig politisk prioritering af Patientsikkerhed og Borgernes Sundhedsvæsen

Herunder bør centrale fokusområder blandt andet være patientinddragelse, hvor borgerens behov og præferencer er udgangspunktet for behandlingen samt sikring af sammenhængende patientforløb. Det politiske fokus kan eventuelt understøttes af et midlertidigt udvalg også i den kommende valgperiode.

2. Ledelsesfokus på alle niveauer

Det er afgørende for patientsikkerhedsarbejdet og realisering af Borgernes Sundhedsvæsen med ledelsesfokus. Det gælder både overordnet og i forhold til implementering og fastholdelse af konkrete handleplaner og forbedringstiltag.

3. Kulturforandring

Det er nødvendigt at skabe, understøtte og sprede en kultur, hvor patientsikkerhed og indsatser i Borgernes Sundhedsvæsen er en integreret del af dagligdagen.

4. Vidensdeling og udbredelse af gode initiativer

Øget læring på tværs af organisationen gennem udveksling af erfaringer og spredning af gode initiativer er en væsentlig forudsætning for at reducere antallet af fejl og patientskader og realisere de gode intentioner i Borgernes Sundhedsvæsen.

5. Sammenhængende forløb

Sektorovergange er et væsentligt risikoområde i patientens behandling. Der bør fokuseres vedvarende på at sikre det bedst mulige samarbejde mellem sektorerne og koordinering i overgangene, så borgerne oplever et sammenhængende forløb, der også er en af målsætningerne i Borgernes Sundhedsvæsen.

6. Relevante og aktuelle data

Forbedringsarbejdet er afhængigt af, at der er adgang til relevante og aktuelle data både vedrørende patientsikkerhed og Borgernes Sundhedsvæsen.

Udvalgets funktionsperiode og sammensætning

Regionsrådet besluttede i februar 2014 at nedsætte et midlertidigt udvalg, der skal følge udviklingen og udfordringerne i forhold til patientsikkerhed. Udvalget har fungeret i perioden februar 2014 til 31. december 2017. I perioden 2016-2017 har udvalget foruden fortsat at have fokus på arbejdet med patientsikkerhed også fulgt implementeringen af Borgernes Sundhedsvæsen.

Udvalget har haft følgende sammensætning:

• Erik Vinther (V) (formand)
• Susanne Buch Nielsen (F) (næstformand)
• Henrik Fjeldgaard (A)
• Claus Kjeldsen (A)
• Marianne Carøe (A) – indtil juni 2014
• Henrik Gottlieb Hansen (A) – fra juni 2014
• Olav Nørgaard (V)
• Ole Davidsen (V).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende medicin har udarbejdet en række anbefalinger til regionsrådet om det fortsatte arbejde med medicinområdet i Region Midtjylland.

Formål og indhold

Udvalgets overordnede formål har været at følge udviklingen på medicinområdet tæt og komme med anbefalinger om den overordnede håndtering af medicin i Region Midtjylland. Herunder anbefalinger om forbedring af regionens styringsgrundlag f.eks. gennem bedre data om anvendelse af medicin, sporing og effekt gennem medicin.

I økonomiaftalen for 2016 er det aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, som belyser nedenstående temaer. Det forventes, at arbejdsgruppen færdiggør arbejdet i januar 2016. Det midlertidige udvalg har taget afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger. Hvert møde i det midlertidige udvalg har taget udgangspunkt i et tema, som skal give udvalget et indblik i en række aktuelle indsatser og problematikker på medicinområdet.

Disse temaer er:

• Introduktion til medicinområdet - besøg på hospitalsapoteket
• KRIS og RADS. Regionale retningslinjer for monitorering
• Udbud
• Fællesmøde med det midlertidige udvalg vedrørende kræft om palliation og MR-hypolarisering.
• Tema: Prioritering af medicin
• Brug af patientens sædvanlige egen medicin under indlæggelse og kvalitet i sektorovergange
• Polyfarmaci og instrumenter for at styre praksis.
• Sepsis målinger og antibiotika forbrug
• AK behandling og vaccinationer, HPV
• Nationale lærings- og kvalitetsteams.

Udvalget har på forskellige måder og med forskellig indgangsvinkel arbejdet med medicinområdet.

Anbefalinger

Betydningen af et fælles hospitalsapotek i Region Midtjylland

Udvalget har anmodet om en redegørelse for, hvor stor procentdel spildet af hospitalsmedicin udgør, når der sendes medicin ud til behandling i patientens eget hjem.

Lægemiddelindustriens erhvervsmæssige betydning i Danmark

Udvalget anbefaler en yderligere belysning af, hvilken betydning skift af lægemidler har for patienterne, og herunder om der er forskning nok på området.

Udbud

Udvalget anbefaler, at der ses nærmere på, om regionerne bør arbejde mod mere fælles indkøb af medicin, eller om regionerne bør indgå i fælles indkøbsaftaler med andre nordiske lande.

Udviklingen i lægemiddelforbruget

Udvalget anbefaler, at effekt og pris bliver meget mere afgørende for valget af lægemidler og ser meget spændt på resultaterne af Medicinrådets arbejde.

Nye behandlingsmuligheder - udvikling og besparelsespotentialer

Udvalget drøftede finansieringen og herunder mulige besparelsespotentialer ved MR-hyperpolarisering, da metoden forventes at kunne effektivisere behandlingen samt fremskynde processen omkring bedømmelse af effekten af kræftbehandling. Det vil endvidere kunne forventes at få en positiv effekt af den palliative indsats for kræftpatienter.

Udvalget anbefaler, at man arbejder mere med den palliative indsats fremfor at fortsætte en behandling, der ikke længere har betydende virkning.

Forbedringsmuligheder i medicinsikkerheden

Udvalget anbefaler, at man i højere grad sørger for løbende opdatering af Fælles Medicinkort, og at man lader erfaringerne fra projektet Min medicin indgå i det videre arbejde med valg af model for medicinering under indlæggelse.

Polyfarmaci og medicinordination i almen praksis

Udvalget anbefaler, at der arbejdes mere med medicingennemgang, og at det undersøges, om der er lavet en cost benefit analyse af gennemgangen. Udvalget anbefaler på baggrund af anbefaling fra hospitalsapoteket, at der i alle akutafdelinger i Region Midtjylland for udvalgte patienter etableres en rutine, der rummer farmaceutisk medicingennemgang på baggrund af en grundig anamnese. Medicingennemgangen følges op af formidling af interventioner og iagttagelser i relation til medicineringen til den praktiserende læge som en del af epikrisen.

Udvalget anbefaler, at der kommer mere struktur på området, da udvalget finder initiativerne på området sporadiske. Udvalget anbefaler, at der skal være en mere systematisk organisering af medicingennemgangen for polyfarmaci patienter. F.eks. kan man tage hul på opgaven med at gå ud fra alle patienter, der får 10 lægemidler eller flere i begge sektorer, for hospitalernes vedkommende i forbindelse med modtagelsen af patienterne i akutafdelingerne. Der skal oprettes en central funktion på regionsniveau, der skal virke automatisk ved f.eks. 10 lægemidler, og indsats i begge sektorer skal koordineres.

Antibiotika forbrug

Udvalget anbefaler, at fokus på anvendelsen af antibiotika øges, og at Region Midtjylland fortsat har landets laveste forbrug pr. 1.000 indbyggere.

Personlig medicin

Udvalget anbefaler, at molekylærmedicinsk tumoranalyse tilbydes som undersøgelse på Aarhus Universitetshospital.

AK-behandling i Region Midtjylland

Udvalget anbefaler, at der sættes fokus på hjemmemonitorering af AK-behandling.

Udvalgets funktionsperiode og sammensætning

Det midlertidige udvalg vedrørende medicin blev nedsat efter beslutning i regionsrådet den 16. december 2015. Udvalget har fungeret i perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2017.

Udvalget har været sammensat af:

• Henrik Fjeldgaard (A) (formand)
• Aleksander Aagaard (V) (næstformand)
• Lone Langballe (0)
• Steen Jacobsen (V)
• Ove Nørholm (C)
• Birgitte Svenningsen (A)
• Lene Fruelund (Ø).

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af regeringens arbejde med en sammenhængsreform indføres en udvidet udfordringsret. Retten er også indskrevet som en del af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018.

Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll om genindførelse af udfordringsretten.

Udfordringsretten giver kommunale og regionale institutioner, medarbejdere og private leverandører mulighed for at udfordre statslige og lokale regler. Som noget nyt i forhold til den tidligere udfordringsret fra 2008-2015 åbnes også op for, at der kan stilles forslag, som kræver lovændringer.

Forsøg under udfordringsretten skal evalueres, så de derved kan bidrage med ny viden og skabe grundlag for nye løsninger.

Forslag til udfordring af statslige regler fremsendes til relevante ressortministerium, mens forslag angående lokale regler varetages af regionen selv. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil årligt fremsende en forespørgsel til kommuner og regioner om, hvor mange udfordringer af lokale regler de har modtaget samt, hvorvidt forslagene har medført lokale ændringer. Udfordringsretten er planlagt til at løbe indtil udgangen af 2021.

Henvendelsen fra økonomi- og indenrigsministeren samt yderligere information om den udvidede udfordringsret er vedlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for 2. kvartal 2017 for alle indikatorer i målbilledet. 

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

Vedlagt som bilag er en afrapportering på målbilledet for 2. kvartal 2017. I bilaget vises udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der også en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne og i nogle tilfælde kommunerne er repræsenteret.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Herunder gives et resume af udviklingen på udvalgte indikatorer, hvor der er sket en udvikling.

Kræftpakker

Dette er et område, hvor der igennem længere tid har været en opadgående tendens. I seneste kvartal er der imidlertid sket en tilbagegang fra en målopfyldelse på 86 % i 1. kvartal til et niveau på 79 % i 2. kvartal på regionsniveau. Målopfyldelsen var faldende til og med maj måned, hvorefter den har rettet sig lidt op igen. Alle hospitaler har redegjort for den negative udvikling, som blandt andet skyldes ventetid på patologisvar i forbindelse med udflytning til det nye universitetshospital. Der er derfor nedsat en regional task force, som følger udviklingen på kræftpakkerne månedligt.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har set over de seneste 24 måneder været relativt stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 2. kvartal 2017 har 175 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er omtrent samme niveau som for en række år tilbage, da der blev sat fokus på omfanget af bæltefikseringer. Der er således ikke sket den ønskede forbedring. På den baggrund er der nedsat en regional task force, som skal medvirke til at nedbringe anvendelse af tvang i Region Midtjylland.

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Af bilaget kan ses, at udviklingen på regionsniveau og på de fleste hospitaler var tydeligt opadgående indtil årsskiftet. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule. Hospitalerne er opmærksomme på at sikre, at denne tendens ikke fortsætter. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er dog fortsat på et betydeligt højere niveau end i starten af perioden. Dette giver sig udslag i en stor, grøn opadgående pil og grønne pile på fem ud af seks hospitaler. I 2. kvartal 2017 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 85,5 % af patienterne.

Færdigbehandlingsdage

I de seneste måneder har der været færre dage, hvor patienterne fortsat er indlagt, selvom de efter lægelig vurdering er færdigbehandlet. Dette er en del af en svingende udvikling, som især kan tilskrives Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital, hvor der tidligere har været mange patienter, som har afventet kommunale plejepladser mv. Hospitalsenheden Vest har dog fortsat en rød opadgående pil, da niveauet af færdigbehandlingsdage de seneste otte måneder er højere, end det var i starten af perioden.  

Enkelte indikatorer er endnu ikke klar til afrapportering. Det drejer sig om målene for belægning, ventetid i psykiatrien og til sygehusoperation. Fra den nationale opgørelse ved vi, at Region Midtjylland har den korteste ventetid til sygehusoperationer samt børne- og ungepsykiatri. Region Midtjyllands egen opfølgning på behandlingsretten viser, at tæt på 80 % af patienterne sættes i behandling inden for 30 dage.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker, at administrationen fortsætter dialogen med PLO-Midtjylland om optimeringsmuligheder indenfor rammerne af den eksisterende ordning.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer på området.

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017. Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, så hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet.

Afrapportering på målbilledet for januar til juli 2017 for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for: 

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Kapacitetsudnyttelse.

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Budgetoverholdelse.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Kapacitetsudnyttelse) ses det, at belægningsprocenten har været svagt stigende igennem 2017.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Budgetoverholdelse) ses det, at der forventes et overskud på 1,9 mio. kr. for 2017. Socialområdet vil i løbet af 2017 tilpasse udgifterne, så der i 2018 vil være balance i budgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi. Herudover er der i målbilledet fire strategispor, som er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, samt otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, som konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, som udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde vil der blive fulgt op på alle delmål og indikatorer i løbet af 2017.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i vækstforums administrative styregruppe og dels i kompetencerådet og i uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser til regionale initiativer, der kan understøtte delmålene.

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi bruger affald som ressource: Indikatoren er genanvendelse af affald
• Vi passer på de knappe ressourcer: Indikatorerne er ressourceproduktivitet og CO₂-udledning

• Vi øger andelen af grøn energi: Indikatoren er andelen af vedvarende energi

Andelen af den totale affaldsproduktion, som genanvendes, er steget fra 2014 til 2015. Det gælder både i hele landet, i Region Midtjylland under ét og i landsdelene Østjylland og Vestjylland. I 2015 blev 74,4 % af den totale affaldsproduktion genanvendt i Region Midtjylland, hvilket er en stigning på 0,5 %-point fra 2014. Til sammenligning blev 67,1 % genanvendt på landsplan i 2015.

Der er stor forskel på, om affaldet kommer fra husholdninger eller erhverv. Af affaldsproduktionen fra erhvervslivet blev 83,5 % genanvendt i 2015, mens det kun var 53,6 % af husholdningsaffaldet.

I 2015 blev 36,2 % af Region Midtjyllands samlede energiforbrug dækket af vedvarende energi, mod 30,0 % på landsplan. Andelen af vedvarende energi i regionen er steget med 1,0 %-point siden 2014 og med 10,0 %-point siden 2010. Energiregnskaberne på kommuneniveau bliver lavet hvert andet år. Andelen af vedvarende energi var 41,0 % i Vestjylland og 30,9 % i Østjylland i 2015. Siden 2013 er andelen steget med 5,2 %-point i Vestjylland og 2,7 %-point i Østjylland. Forskellen skyldes primært, at der er flere vindmøller i Vestjylland, og at Studstrupværket i Aarhus var kulfyret i 2015.

Oplysningerne er hentet fra Danmarks Statistik.

Ved beregning af, hvor stor en del af energien, der dækkes af vedvarende energi, anvendes den globale vedvarende energiprocent, der eksempelvis ikke medtager de kystnære havvindmøller i beregningen. Det er en metode, der blandt andet anbefales af Energistyrelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Mette Valbjørn, Ulla Diderichsen, Karina Due, Carl Johan Rasmussen, Conny Jensen, Torben Nørregaard og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard og Claus Kjeldsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.