Regionsrådet har i forbindelse med aftale om Budget 2016 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for regionens indsatser i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er nu udarbejdet et forslag til en strategi for den regionale indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Strategien bygger på sundhedsaftalen samt Region Midtjyllands målbillede. Strategien består af fire strategispor: Sundhedsløsninger i og nær borgerens hjem, Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer, Proaktiv og differentieret indsats samt Nedbrydelse af strukturelle barrierer for det tværsektorielle samarbejde. 

Regionsrådet har i forbindelse med aftale om Budget 2016 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for regionens indsatser i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Region Midtjylland har med sundhedsaftalen forpligtet sig til en række ambitiøse visioner og mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Region Midtjylland understreger med denne strategi, at regionen påtager sig et tydeligt medansvar for at nytænke og udvikle et samlet sundhedsvæsen med bæredygtige løsninger både på og udenfor hospitalet. Region Midtjylland vil arbejde for et mere helhedsorienteret og proaktivt sundhedsvæsen til gavn for borgeren og inviterer med strategien samarbejdsparterne til at rykke endnu tættere sammen om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Ud over sundhedsaftalen bygger strategien på Region Midtjyllands målbillede med visionen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser og de tre spor:

• Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde
• Sammenhæng og lighed i sundhed
• Mere effektivt sundhedsvæsen.

Strategien har fire spor:

• Sundhedsløsninger i og nær borgerens hjem
• Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer
• Proaktiv og differentieret indsats
• Nedbrydning af strukturelle barrierer for det tværsektorielle samarbejde.

Den regionale opgavevaretagelse i det nære sundhedsvæsen skal ske i et tæt samspil med kommuner og praksissektor. Fra kommunal side blev der undervejs i processen udtrykt ønske om, at der blev afsat den fornødne tid til inddragelse af input til strategien. Proces og tidsplanen for udarbejdelse af strategien blev derfor justeret. Strategien er derfor blevet til gennem en længere proces, hvor der er hentet input til strategien fra klynger, faglige organisationer, Sundhedsbrugerrådet og Praksisplanudvalget. Senest er der indhentet input fra det kommunale politiske niveau på møde den 23. november 2016 samt fra Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016. Regionsrådet har bidraget til strategien på en workshop den 29. marts 2016 og de rådgivende udvalg har løbende været inddraget.

Den videre udmøntning af strategien vil ske i tæt samarbejde med de øvrige parter i sundhedsvæsenet og i regi af sundhedsaftalen. Nogle initiativer vil kunne udmøntes lokalt i klynger, mens andre vil kræve politisk godkendte samarbejdsaftaler i region og kommuner.

På nationalt niveau arbejdes der med en plan for det nære sundhedsvæsen. Når planen foreligger, vil det blive vurderet, hvorvidt det fordrer en tilpasning af strategien. På nationalt niveau er der endvidere afsat en pulje på 800 mio. kr. til udvikling af sundhedshuse og lægehuse.

Det er endvidere intentionen, at strategien indgår i regionens kommende arbejde med udvikling og udarbejdelse af en ny sundhedsaftale fra 2019.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget forventer, at strategien udmønter sig i konkrete initiativer, som afspejles i overholdelsen af regionens målbillede og sundhedsaftale.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget foreslår, at det tydeliggøres i indledningen til Strategien, at Strategien omhandler både somatikken og psykiatrien.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers har udarbejdet en generalplan for renovering, ombygning og udbygning af hospitalet.

Udgangspunktet for Generalplan 2017 er den præambel, som det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet udbad sig på mødet den 11. april 2016, og som vedlægges.

Samtidig ønskes tre mindre projekter omhandlende renovering og nyindretning af forhallen, wayfinding på hospitalet og nyindretning af udendørsarealer igangsat snarest muligt, hvorfor der søges om anlægsbevilling hertil.

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 27. april 2016 udarbejdelsen af et projektforslag for en generalplan på Regionshospitalets Randers. I forbindelse med hospitalsudvalgets behandling af punktet blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en præambel for generalplansarbejdet. Præamblen skal redegøre for udviklingstendenser på hospitalsområdet. I de senere år har der været en tendens til, at patienter i mindre grad end tidligere har ophold på hospitalerne. Denne tendens ønskede det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet belyst i relation til dimensioneringen af Regionshospitalet Randers. Der er på den baggrund udarbejdet en Præambel for generalplansarbejdet, som er vedlagt.

Præamblen beskriver nogle af de forhold, der peger i retning af, at hospitalsforbruget mindskes: Blandt andet beskrives det, at der på hospitalerne er et stort fokus på nedbringelse af overbelægning. Der er øget brug af telemedicin og behandling i eget hjem. Indlæggelser konverteres i stigende grad til dagbesøg, og også indenfor kirurgien er der sket en udvikling hen imod sammedagskirurgi.

Disse tendenser peger i retning af, at patienter i mindre grad end tidligere har deres gang på hospitalerne. Samtidig er der dog også tendenser, der peger i modsat retning. Fx er der en tendens til, at frigivet kapacitet bruges til at behandle andre patienter, idet der er konstant efterspørgsel efter nye ydelser. Psykiatriske patienter skal nu igennem akutafdelingerne, ligesom der skal dimensioneres efter, at hospitalerne skal have kapacitet nok, hvis der opstår epidemier. Der findes på nuværende tidspunkt ikke data, der præcist belyser, hvad disse tendenser betyder for aktiviteten. Der er dog konkluderet følgende:

• Diagnostikken spiller en større rolle på hospitalerne
• Der er et større behov for operation/intensiv kapacitet som følge af stadigt mere komplicerede behandlinger
• Der er behov for færre senge
• Der er behov for sengeudtynding og færre patienter på stuerne af hensyn til smittefare mv.
• Der er fokus på at minimere antallet af kontroller, hvormed patienternes besøg på hospitalerne reduceres
• Fleksibelt byggede hospitaler er nødvendige for at kunne imødekomme skiftende behov.  

Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers indeholder bedre diagnostiske faciliteter, øget kapacitet til operation og intensiv, ligesom der vil ske en sengeudtynding i forbindelse med generalplanen. Endvidere er der fokus på at vælge fleksible løsninger i bygningsmassen. Regionshospitalet Randers har i lighed med de øvrige hospitaler et fokus på at minimere antallet af kontroller og sengeindlæggelser.

Samlet set er det derfor administrationens anbefaling, at Regionshospitalet Randers som planlagt fastholder at dimensionere efter de i generalplanen anvendte forudsætninger.

Der henvises til præamblen, som er vedlagt, for en nærmere gennemgang af tendenserne.

Generalplan 2017

Efter akutbyggeriet på Regionshospitalet Randers er blevet indviet, udestår at håndtere resten af bygningsmassen for at sikre, at den lever op til moderne standarder og understøtter hospitalets vision om at være et af landets mest attraktive hospitaler for patienter, borgere og medarbejdere.

På baggrund af en fremskrivning foretaget af projektets rådgiver samt visionen for den kliniske struktur, viste overslaget for den første dimensionering, at gennemførelsen ville koste ca. 1,1 mia. kr. eksklusive teknisk istandsættelse. En justering og tilpasning til investeringsplanen samt generel hensyntagen til økonomien i Region Midtjylland har medført en skalering, så den samlede økonomi i stedet er endt på 745 mio. kr. inklusive tekniske projekter. Investeringen er delt over to perioder (fase 1 og fase 2), hvor fase 1 dækker – og svarer til – den overordnede ramme i investeringsplanen til 2024. Fase 2 følger herefter frem til 2032. Der er i planen indlagt ni etaper med muligheden for at standse og revurdere generalplanen for hver etape op til etape 6.

Præamblen beskriver fremtidige scenarier på det bedst mulige grundlag, og der foretages løbende en revurdering af kapacitetsbehovet. Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers er opdelt i to faser og i alt ni etaper for at kunne foretage revurderinger løbende og tilrette projekternes omfang frem til etape 6. Fra etape 6 består etaperne af ombygning og renovering af eksisterende senge- og behandlingskapacitet og denne vil under alle omstændigheder skulle finde sted.

Fase 1 består af fem etaper samt en deletape, der omfatter en teknisk opgradering af hospitalet. Fase 1 har et samlet anlægsbudget på ca. 317,5 mio. kr. og fordeler sig som følger:

• Etape 0: Adgangsforhold, forhal mm: 24,75 mio. kr.
• Etape 1: Sterilcentral: 15 mio. kr.
• Etape 2: Blodprøvetagning og anæstesitilsyn: 3,2 mio. kr.
• Etape 2a: Teknisk opgradering (del 1): 35 mio. kr.
• Etape 3: Ny bygning over akutmodtagelse: 162,3 mio. kr.
• Etape 4: Billeddiagnostik, OP-stuer mm: 77,3 mio. kr.

Generalplanens hovedtræk omfatter en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger samt en udbygning af hospitalet. Målet med den samlede plan er at skabe nutidige forhold på sengeafsnittene, som med planen kan udtyndes med en høj grad af ensengsstuer, en samling og effektivisering af såvel kirurgien som de ambulante områder og en generel omorganisering af hospitalets organisatoriske struktur, som sikrer optimerede arbejdsgange og mere effektiv drift.

Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers omfatter langt overvejende de patientrettede faciliteter. Planen omfatter således ikke administrationen, teknisk afdeling eller øvrige støttefunktioner for hospitalets drift. I etape 4 etableres nybyggede sengestuer og ambulatorier og konceptet for disse vil fastlægge standarden for ombygning i de eksisterende faciliteter. Fokus er her på at bringe sengestuerne op på et niveau, som svarer til den vedtagne regionale standard. Tilsvarende etableres kirurgiske ambulatorier i etape 6 hvorved standarden for samspillet mellem de kirurgiske specialer fastlægges med denne etape.

Det bemærkes, at der i overslaget ikke er taget højde for ekstraordinære omkostninger til evt. sanering af asbest, PCB og lignende. Der er derudover heller ikke inkluderet større selvstændige projekter vedrørende klimaskærmen, men dette vil blive forsøgt indarbejdet i de enkelte etaper og/eller i ESCO-projekter. Der kan opstå projekter herudover. Der er i overslaget medtaget et disponibelt beløb på 70 mio. kr. til teknisk opgradering.

Generalplanen omfatter udelukkende hospitalets egen matrikel i Randers og dermed ikke hverken psykiatriens bygninger eller Grenaa Sundhedshus.

Udførelse

Gennemførelsen af generalplanen påbegyndes allerede med denne sag og i løbet af foråret 2017 i form af følgende fire sager for regionsrådet:

• Wayfinding, forhal og udendørsarealer som beskrevet nedenfor
• Forberedelse af tekniske installationer, herunder registrering og digitalisering af hospitalet, opdatering af el-installation m.m.
• Genanvendelse af den fraflyttede skadestue og lægevagt til blandt andet blodprøvetagning og anæstesitilsyn
• Ombygning af sterilcentralen.

Konkrete første projekter: Wayfinding, forhal og udendørsarealer

Etape 0 omfatter i sin helhed en renovering og fornyelse af forhallen, wayfinding på hospitalet, forbedrede adgangsforhold i terrænet samt flytning af kantinen til et nuværende råhus. I første omgang er det kun de tre første delprojekter, der søges anlægsbevilling til, af hensyn til forudsætningerne i investeringsplanen og et behov for ombygning og renovering af sterilcentralen, som er mere presserende end den nye kantine.

Som første skridt i gennemførelsen af generalplanen er der behov for at arbejde med wayfinding på hospitalet ud fra følgende overvejelser:

• Hospitalet står foran at indføre nye afdelings- og afsnitsnavne
• Generalplanen medfører over tid betydelige ændringer med betydning for skiltningen, hvilket kræver et system, der så nemt som muligt kan tilpasses løbende
• Der er et konkret og generelt behov for forbedring af skiltningen for patienter og pårørende.

Projektorganisationen ved Hospitalsenheden Horsens har foretaget en grundig markedsafsøgning for at finde egnede rådgivere til wayfinding-projektet. Selve rådgivningsydelsen holder sig jf. regionens Byggeregulativ under grænseværdien for udbudspligt. I forlængelse af markedsafsøgningen blev Triagonal indbudt til dialog for at afklare omfanget af ydelsen, og har på baggrund heraf afgivet skriftligt tilbud på opgaven. Det er blevet vurderet, at tilbuddet er acceptabelt og afgivet på markedsvilkår. Der vil i løbet af 2017 blive afholdt udbud på skilteleverance m.m. som udgør den væsentligste del at udgifterne til wayfinding-projektet.  

Regionshospitalet Randers har valgt at følge samme proces som Hospitalsenheden Horsens og har draget på deres erfaringer i forhold til blandt andet pris og kvalitet af ydelsen. Selve rådgivningsydelsen holder sig også i dette tilfælde jf. regionens Byggeregulativ under tærskelværdien for udbudspligt.

I forlængelse af  Regionshospitalet Horsens' erfaringer med wayfinding-arbejdet skal der ske en udarbejdelse af wayfinding-struktur, konkret fastlæggelse af placering af skilte og skiltetyper samt specificering, indkøb og montering af skilte. Med udgangspunkt i overslag fra rådgiver samt med brug af de foreløbige erfaringer fra Horsens, er der behov for at afsætte 5,15 mio. kr. til delprojektet.

Der etableres en fleksibel løsning, der giver mulighed for nemt at indpasse fremtidigt nybyggeri i skiltningen.

Som en del af projektet indgår også udendørs skiltning m.m., men en generel optimering af flowet fra p-huset og op mod hovedindgangen og indgangen i akutbygningen indgår ikke. Der ønskes derfor en opgradering af de udendørs arealer, så denne rute fremstår mere intuitiv. Den udendørs tilpasning supplerer tiltag, der allerede er igangsat som en del af akutbyggeriet (bredere fortov og bedre lys) og medfører et behov for 0,5 mio. kr.

Når patienterne i dag ankommer til hospitalet via hovedindgangen, er forhallen præget af, at der i flere omgange er sket små indgreb og ombygninger, så den efterhånden fremstår forvirrende og utidssvarende. Skilte m.m. er vanskelige at se, og en del patienter ender med at henvende sig ved skranken til ortopædkirurgisk og kirurgisk ambulatorium, der ligger i forlængelse af forhallen.

Samtidig betyder skærpede brandkrav siden opførelsen af denne del af bygningsmassen, at der bør etableres brandceller op til forhallen som en del af en renovering. Det ønskes derfor at istandsætte forhallen med henblik på at give gode ankomstforhold og optimere udbyttet af wayfinding-projektet. En mere velfungerende forhal vil være en væsentlig understøttelse af generalplanen, da patientstrømmen fra p-huset og gennem forhallen fremadrettet vil vokse markant. Der er behov for 4,3 mio. kr. til dette, idet de skærpede krav fra brandmyndighederne udgør en væsentlig del af budgettet.

Økonomi

Projekterne finansieres af puljen til anlægsprojekter ifølge nedenstående tabel:

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om, at de i præamblen beskrevne udviklingstendenser løbende vurderes med henblik på at sikre, at den samlede investering er så fremtidssikret som muligt i forhold til kapacitetsbehovet fremadrettet.

Hospitalsdirektør Jonas Dahl og sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen fra Regionshospitalet Randers deltog under behandlingen af punktet.

Som led i gennemførelsen af Generalplanen for Regionshospitalet Horsens er der identificeret behov for etablering af et nyt centralt køleanlæg, nye nødstrømsanlæg og nye transformere. Behovet for mere kølekapacitet skyldes den igangværende udbygning af hospitalet med behandlings- og sengebygningen Nye Nord, at lovkrav om køling af sterile rum er blevet skærpet, og at der er et øget behov for proces- og komfortkøl til scannere og It-hardware. Ved udvidelsen af kølekapaciteten og ved ibrugtagning af Nye Nord er der et afledt behov for nyt nødstrømsanlæg og ny transformer.

Hospitalsenheden Horsens er godt i gang med at gennemføre Generalplanen. Der er i denne forbindelse blevet identificeret et behov for at øge forsyningskapaciteten på en række områder. Både for at tilpasse til hospitalets forøgede areal, men også på grund af nye lovkrav og øgede behov i den eksisterende drift. Der er behov for at etablere nye tekniske anlæg: et centralt køleanlæg, nødstrømsanlæg og transformere. Anlæggene vil alle medvirke til at give hospitalet en større forsyningssikkerhed og mindre risiko for nedbrud. Det forventes, at de nye anlæg kan testes omkring årsskiftet 2017/2018 og således er klar til ibrugtagning inden behandlings- og sengebygningen Nye Nord står færdig i løbet af 2018.

Centralt køleanlæg

Primært er der et behov for at øge hospitalets kølekapacitet. Det nuværende centrale anlæg kan ikke dække det forøgede behov og er allerede nu suppleret med flere decentrale anlæg. Det nuværende anlæg har en lav virkningsgrad og et højt energiforbrug. Ved en udskiftning til kun et centralt køleanlæg baseret på ny teknologi opnås derfor en væsentlig besparelse på elforbruget, og vedligeholdelsesomkostningerne reduceres tilsvarende. Det nye køleanlæg er indeholdt i det oplæg til energibesparelser, som på regionsrådets møde den 25. maj 2016 dannede basis for godkendelse af etablering af en leasingramme til energioptimeringsprojekter på Hospitalsenheden Horsens. Projektet forudsættes derfor finansieret med 8,7 mio. kr. (indeks 95,8) af den allerede etablerede leasingramme.

Nødstrømsanlæg

Sammen med køleanlægget opføres et nyt nødstrømsanlæg. De to anlæg forudsættes placeret samlet, vest for Service- og Logistikbygningen i kort afstand til eksisterende kølerør og teknikrum. Anlæggene etableres oven på hinanden i to etager afgrænset med beplantede facader og med et åbent tag. Det nye nødstrømsanlæg er beregnet til 100 % nødforsyning af Nye Nord i tilfælde af svigt i den offentlige elforsyning og vil kunne være i fuld funktion inden for maksimalt 15 sekunder.

Der installeres yderligere et nyt nødforsyningsanlæg til det nye centrale køleanlæg, da eksisterende nødforsyning ikke er dimensioneret til et anlæg af denne størrelse.  

Transformere

Nye Nord omfatter 9.100 kvadratmeter nybygning, og det vil medføre et behov for ekstra elforsyning. Til dette formål etableres en ny transformerstation, som placeres så tæt på teknikrum i Nye Nord som muligt for at mindske effekttab i forsyningskablerne.

Transformeren placeres i et beplantningsbælte langs Sundvej. Diverse krav i forhold til afstand til naboer samt en rationel byggeproces har været udslagsgivende for denne placering.

Til det nye centrale køleanlæg etableres ligeledes transformer, som placeres i eget rum samme sted som køleanlægget.

Udbud

De specialiserede leverancer for køl- og nødstrømsanlæg udgør langt den største del af budgettet, og projektet er derfor påtænkt udbudt i fagentreprise som begrænset udbud med forhandling. De enkelte fagentrepriser har ikke relation til hinanden og har ikke væsentlig afhængighed, hvilket indikerer en begrænset koordineringsopgave.   

Bæredygtighed

Der er i projekteringen taget hensyn til at anvende ny teknologi og miljøvenlige løsninger. Udskiftningen af køleanlægget vil give et reduceret energiforbrug, ligesom der til anlægget vil blive anvendt et miljøvenligt kølemiddel som propan eller ammoniak.

Økonomi

Projektet finansieres delvist af den leasingramme, som tidligere er bevilget til energioptimeringsprojekter på Hospitalsenheden Horsens. Den øvrige finansiering findes indenfor den godkendte samlede ramme til gennemførelse af Generalplanen, som er prioriteret i Investeringsplanen. I nedenstående tabel 1 fremgår fordelingen af projektets udgifter:

Finansiering og rådighedsbeløb i aktuelt indeks fremgår af nedenstående tabel 2.

Bevillingsændringen i tabel 2 svarer til indstillingen, når der tages højde for forskellen i indeks. 

Puljen til anlægsprojekter udgør med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 131,617 mio. kr. i 2017. 

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2016 bevillinger på samlet 2,32 mio. kr. til projektering af de tekniske anlæg samt oprettelse af en leasingramme på 107 mio. kr. til energioptimering på Hospitalsenheden Horsens.

Forundersøgelse omkring etablering af grundvandskøl er nu afsluttet. Det foreslås på den baggrund, at der etableres et anlæg til grundvandskøl. Sagen indeholder derfor en indstilling om at give en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. samt at bevillingen til forundersøgelsen flyttes fra Projektsekretariatets midler til den samlede bevilling for grundvandskøl.

I økonomiaftalen for 2013 blev der givet mulighed for en lånedispensation til energiinvesteringer, således at det var muligt at opgradere DNV-Gødstrup fra lavenergiklasse 2015 til Bygningsklasse 2020. Et af elementerne heri var etablering af et anlæg til grundvandskøl.

Et grundvandskøleanlæg bruger grundvand til køling om sommeren, og om vinteren vendes strømningsretningen for at gennedkøle grundvandsmagasinet. Senere kan der monteres en varmepumpe til udnyttelse af varmeenergien (til opvarmning), men dette indgår ikke i projektet, da der ikke er plads i budgettet til etablering heraf. Der er dog disponeret plads til udvidelse af anlægget ligesom, at der også i designet af anlægget er taget højde for senere etablering af en varmepumpe.

Regionsrådet godkendte i november 2014, at der blev igangsat en forundersøgelse med henblik på at fastlægge, hvilket grundvandskølesystem der er mulighed for at etablere. Forundersøgelsen skulle således beskrive jord- og grundvandsforhold samt omfatte en driftsøkonomisk beregning.

Forundersøgelsen er gennemført med følgende resultat:

• At det er muligt at etablere grundvandskøl.
• Der blev opstillet tre alternative anlæg og gennemført en totaløkonomisk vurdering for de tre alternativer. Her viste ét alternativ sig bedre end de øvrige.

Der har tidligere været afholdt licitation på køleentreprisen omhandlende et køleanlæg med kompressorkøl. Denne licitation omfattede dog i udgangspunktet ikke et grundvandskøl, men med afsæt i den positive forundersøgelse omkring etablering af et grundvandskøleanlæg har administrationen forhørt sig hos en anden leverandør angående pris på grundvandskøl. Det forventes derfor, at der udarbejdes en særskilt aftale omhandlende et grundvandskøleanlæg, således at dette kommer til at supplere kompressorkøleanlægget, og der dermed opnås ét samlet køleanlæg. Køleentreprenøren for kompressorkøleanlægget kommer til at stå for koordineringen mellem leverandøren af grundvandskøleanlæg og eget anlæg.

Køleentreprenøren og grundvandskøle-leverandøren kommer i deres beregninger frem til, at tilbagebetalingstiden er ca. 16 år for det samlede køleprojekt. Når projektet er tilbagebetalt, vil der årligt være en energibesparelse på 625.000 kr. svarende til et elforbrug på 379 MWh pr. år. Grundvandskøleanlægget vil ved et normalt vedligehold have en levetid på 50+ år, mens enkelte komponenter, som eksempelvis pumper vil have en levetid 30+ år. Det indstilles på den baggrund, at der etableres et grundvandskøleanlæg.

Der søges om en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb på i alt 8,803 mio. kr. i indeks 88,8. Der er på regionsrådsmødet i november 2014 bevilget 1 mio. kr. til forundersøgelse.

Bevillingen til forundersøgelsen blev tildelt som et tillæg til bevillingen for projektsekretariatet. Der søges derfor samtidig om en flytning af dette tillæg til sagen om grundvandskøl, således at denne fremstår som en samlet anlægsbevilling.

Budgettet for etablering af grundvandskøl fremgår af nedenstående tabel 1:

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 2 fremgår det, hvorledes der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 2 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2016-2020:

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2017. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2017 er negativ. Den mindre ramme i 2017 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2017. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2017 vil blive vurderet løbende. Den negative pulje i 2016 forventes udlignet ved ændret periodisering af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb i forbindelse med overførslen til 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets møde anmodede om at få oplyst, hvorfor der ikke vælges varmepumpe med det samme.

Der søges om 9 mio. kr. til etablering af nyt, tidssvarende automatisk brandalarmeringsanlæg på Regionshospitalet Viborg i de dele af bygningen, der ikke er omfattet af Kvalitetsfondsbyggeriet.

Projektets bagrund og indhold

I forbindelse med Kvalitetsfondsbyggeriet skal de eksisterende ABA-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg) på de etager, som ombygges, skiftes. Dette som følge af Viborg Kommunes bygningsmyndigheders krav om opdatering til nutidig sikkerhedsstandard ved ombygninger. Kvalitetsfondsbyggeriet ombygger dermed ABA-anlægget i forskellige områder af bygningsmassen på Heibergs Allé 4, som huser den høje sengebygning.

Dette projekt indeholder i forlængelse heraf etablering af ABA og ABDL-anlæg (automatisk branddørslukningsanlæg) i de dele af den eksisterende bygningsmasse på Heibergs Allé 4, der ikke er omfattet af Kvalitetsfondsbyggeriet. Med godkendelse af punktet vil de nuværende ABA og ABDL-anlæg blive udskiftet med et samlet anlæg for hele. Derudover vil der med godkendelse af punktet blive etableret et talevarslingsanlæg, da det er et lovkrav, at det etableres sammen med installering af nye ABA og ABDL-anlæg.

Til sikring mod brand installeres der i alle nybyggede hospitaler ABA-anlæg integreret med ABDL-anlæg. Anlægget registrerer røg og flammer, hvorefter det igangsætter en alarmering samt sikrer, at branddøre lukkes og ventilationsanlæg stoppes. De nuværende ABA og ABDL-anlæg på Regionshospitalet Viborg fungerer, men anlæggene lever ikke op til den sikkerhedsstandard, der i dag er for nybyggede hospitaler.  

Udbud

Kvalitetsfondsbyggeriet foretager det samlede udbud, hvorefter der vil ske en omkostningsfordeling mellem den ikke-kvalitetsfondsfinansierede del af projektet og Kvalitetsfondsprojektet. Det foreslås, at rådgiverudbuddet gennemføres som begrænset udbud med prækvalifikation og annonceringspligt med laveste pris som tildelingskriterium. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved indhentning af et begrænset udbud med prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

Økonomi

Det samlede projekt koster 18,5 mio. kr. Heraf er finansieres 9,5 mio. kr. af Kvalitetsfondsprojektet. Med dette punkt indstilles det, at de resterende 9 mio. kr. finansieres af puljen til drifts- og vedligeholdelsesprojekter. Håndværkerudgifterne for den del af projektet, der ikke vedrører kvalitetsfondsprojektet beløber sig til 7,5 mio. kr., mens udgifter til rådgivning og drift af byggeplads samlet er på 1,5 mio. kr.

Fordeling af udgifter fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 2 angiver finansiering af projektet:

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden udgør rest på anlægspuljen 131,6 mio. kr. i 2017, og i puljen til drifts- og vedligeholdelsesprojekter resterer der 12,4 mio. kr. i 2017.

Agenda 21 og totaløkonomi

Der vil i projektet blive taget hensyn til retningslinjerne i Agenda 21. Der findes ikke længere reservedele til de eksisterende brandalarmeringsanlæg, hvorfor det ikke er muligt at udbygge på systemet, og reparation er et stadigt stigende problem. Et nyt brandalarmeringsanlæg vil derfor være en totaløkonomisk mere rentabel løsning, da et nyt system er mere driftsikkert og nemmere at skaffe reservedele til.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Region Midtjylland og de midtjyske kommuner skal indgå en samarbejdsaftale vedrørende fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Målet med aftalen er, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Endvidere skal aftalen medføre, at regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet reduceres for bedre ressourceudnyttelse.

Aftalen vurderes at være udgiftsneutral, men respirationsområdet er præget af patienttilgang, hvorfor man fremadrettet må forvente stigende udgifter. Det forventes, at samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. februar 2017 efter godkendelse i kommunerne og regionsrådet.

Indledning

I forslaget til aftale er der lagt vægt på, at den samlede administration af ordningen skal forenkles og minimeres. Konkret er der derfor valgt en aftalemodel, hvor regionens og kommunernes samlede udgifter til de fælles hjælperordninger fordeles efter den samme fordelingsnøgle (67/33) gennem hele borgerens forløb. Det vurderes at være en gevinst både i forhold til at sikre forenklet administration og smidige forløb for borgeren.

Den valgte aftalemodel betyder, at regionens andel af de samlede udgifter til de fælles hjælperordninger stiger fra 66 % til 67 %. Modellen vurderes dog som udgiftsneutral, da der vil være en besparelse i de forløb, hvor region og kommune ikke har kunnet blive enige om en fordelingsnøgle. I disse forløb har regionen hidtil haft en udgift på 100 %. Med aftalen deles denne udgift mellem region og kommune efter fordelingsnøglen (67/33). Respirationsområdet er dog præget af en generel patienttilgang, der betyder, at man fremadrettet må forvente stigende regionale udgifter til området. Det forventes, at stigningen er på ca. 20 mio. kr. årligt.

De konkrete økonomiske implikationer ved aftaleforslaget er beskrevet i det vedlagte notat.

Baggrund

Baggrunden for samarbejdsaftalen er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder at regionen og kommunernes administration af de fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Det indgår endvidere i sundhedsaftalen 2015-2018, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.

Målet med aftalen er:

• at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet
• at regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres
• bedre ressourceudnyttelse.

Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i regionen, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem på grund af respirationsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglærte og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. kr. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling af udgifterne.

Aftalemodel

Lovændringen indebærer, at der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til fælles hjælperhold. Der er fra nationalt hold foreslået en fordelingsnøgle for udgifterne til hjælperordningerne, hvor regionen afholder 67 % af udgifterne, og kommunerne afholder 33 %. Denne fordelingsnøgle er forhandlet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner på grundlag af en vurdering af udgifter i regionalt og kommunalt regi til fælles hjælpeordninger.

I nedenstående tabel fremgår de estimerede årlige udgifter til de 161 borgere, der var visiteret til ordningen i april 2016, herunder regionens og kommunernes andel af de samlede udgifter:

Forslaget til samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de midtjyske kommuner bygger på den generelle fordelingsnøgle (67/33).

Regionen og kommunerne i regionen kan dog vælge at indgå særlige aftaler i forhold til bestemte dele af forløbet, dvs. der kan afviges fra den generelle fordelingsnøgle. Det drejer sig om:

1. opstart og oplæring af fælles hjælperhold
2. hvis borgeren bliver indlagt på hospital
3. hvis parterne har forskellige krav til hjælpernes kompetencer, når der skal varetage respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven.

Som nævnt indledningsvist er der i forslaget til aftale lagt vægt på, at den samlede administration af de fælles hjælperordninger skal forenkles og minimeres. Derfor er der valgt en aftalemodel, hvor regionens og kommunernes udgifter til de fælles hjælperordninger fordeles efter den samme generelle fordelingsnøgle (67/33) gennem hele borgerens forløb.

Ikrafttræden 

Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft den 31. august 2015. Det betyder, at fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne dato. Det gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Det forventes, at samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. februar 2017.

Aftalen vil blive evalueret i 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland har udarbejdet et forslag til en samarbejdsaftale om behandling af akutte organkirurgiske patienter fra Morsø Kommune. Forslaget betyder, at Hospitalsenhed Midt, Viborg pr. 1. januar 2017 og fremover tager imod disse patienter.

Region Nordjylland har kontaktet Region Midtjylland med et ønske om at indgå en samarbejdsaftale om behandling af akutte organkirurgiske patienter fra Morsø Kommune på Hospitalsenhed Midt.

Baggrunden for henvendelsen er, at Region Nordjylland ikke kan opretholde den nødvendige lægekapacitet inden for kirurgien på Thisted Sygehus. Administrationerne i de to regioner har i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale.

Det indgår i forslaget, at Hospitalsenhed Midt pr. 1. januar 2017 og frem skal tage imod akutte organkirurgiske patienter fra Morsø Kommune.

Omfanget forventes umiddelbart at udgøre i omegnen af 350 patienter årligt. Der er ikke tale om at modtage planlagte forløb/patienter. Region Nordjylland vil som udgangspunkt selv varetage behandlingen af disse.

Det foreslås, at aftalen kan opsiges af begge parter med minimum seks måneders varsel.

Regionsrådet blev ved mail den 21. november 2016 orienteret om sagen, herunder om at der regionerne imellem er givet et administrativt tilsagn om en aftale på området, og om at en konkret aftale ville blive fremlagt til godkendelse i regionsrådene i Region Nordjylland og Region Midtjylland.

På baggrund af mødet i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 9. januar 2017 oplyses, at typer af patienter/forventede diagnoser inden for organkirurgien eksempelvis er blødninger fra tarm, akut blindtarmsbetændelse og tarmslyng.

Der vil i meget begrænset omfang være behov for at ansætte ekstra personale til at løse opgaven. Indtægten for Region Midtjylland vurderes at udgøre ca. 5,8 mio. kr. pr. år ved et omfang på 350 patienter. Beløbet er beregnet på baggrund af den eksisterende benyttelsesaftale mellem de to regioner.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om et skøn over aftalens DRG-værdi og eventuelle behov for ansættelser forbundet med aftalen samt hvilke typer af patienter, der er tale om.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College er i foråret 2016 blevet enige om at styrke og udvikle parternes samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet. Med vedlagte aftale udvides det eksisterende og velfungerende samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland til også at omfatte VIA. Ønsket er, at parterne via et tæt samarbejde og en koordineret indsats i fællesskab sikrer og til stadighed videreudvikler et stærkt sundhedsvæsen med ydelser af høj kvalitet til gavn for borgere og patienter.

Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College er i foråret 2016 blevet enige om at styrke og udvikle parternes samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet. Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte oplæg til hovedaftale, som beskriver de overordnede rammer for samarbejdet. Hovedaftalen vil blive suppleret af en række delaftaler, som konkretiserer samarbejdet yderligere inden for de enkelte delområder. Det indstilles, at regionsrådet godkender hovedaftalen som en interim-aftale gældende for 1½ år.

Hovedaftalen ligger inden for rammerne af de overordnede partnerskabsaftaler, som Region Midtjylland har med henholdsvis Aarhus Universitet og VIA University College. Begge partnerskabsaftaler er under revision og forventes at blive forelagt regionsrådet til godkendelse i løbet af 2017.

Baggrund

Aarhus Universitet og Region Midtjylland har i en lang årrække haft et tæt og aftalebaseret samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse. Det startede som et gensidigt forpligtende samarbejde omkring Aarhus Universitetshospital, men blev i 2012 udvidet til også at omfatte regionshospitalerne, præhospitalet, regionspsykiatrien og folkesundhedsområdet i Region Midtjylland. Universitetet og regionen har igennem længere tid haft drøftelser med VIA om mulighederne for at udvide samarbejdet til at gælde alle tre parter, idet der er en erkendelse af, at parterne står over for en række fælles udfordringer, som bedst løses via tæt samarbejde og koordineret indsats mellem parterne.

Hovedaftalen

Vedlagte hovedaftale beskriver de overordnede rammer og principper for forsknings-, udviklings- og uddannelsessamarbejdet mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College samt de mere konkrete opgaver, som er genstand for samarbejdet. Opgaverne vil blive løftet i tre udvalg, der skal understøtte, at intentionerne i samarbejdet føres ud i livet. Udvalgene består af et overordnet ledelsesforum, som fastsætter strategi og retning for samarbejdet samt to underliggende koordinationsudvalg, der håndterer konkrete sager inden for henholdsvis uddannelsesområdet og forsknings-/udviklingsområdet.

Det bemærkes, at aftalen er en interim-aftale gældende for 1½ år. Begrundelsen for at indgå en midlertidig aftale er, at der samtidig er sat gang i en proces for nytænkning af hele samarbejdskonstruktionen. Formålet med processen er, at parterne i 2018 skal kunne vedtage en strategi, der løfter samarbejdet op til nye højder og hermed bidrage til, at parterne også på sigt fastholder en stærk position - nationalt og internationalt - inden for sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og patientbehandling.

Underaftaler til hovedaftalen

Hovedaftalen mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA University College erstatter den eksisterende hovedaftale mellem universitetet og regionen samt to af de nuværende underaftaler (henholdsvis aftale om forskning og undervisning ved regionshospitalerne samt aftale om samarbejde på folkesundhedsområdet). Der er i det eksisterende aftalekompleks for universitet-regionssamarbejdet en række øvrige underaftaler om fx forskningsstøttende faciliteter (Forskningsstøtteenheden, Patentenheden og GCP-enheden (Good Clinical Practice)) og samarbejdet om ansatte i delestillinger (professoraftale) og aftale om tilknytningsformer (fx universitetsklinikker). Samtlige underaftaler vil i løbet af den kommende tid blive gennemgået med henblik på dels at skrive VIA ind i aftalerne, hvor dette er relevant, dels at præcisere aftalerne i forhold til det ansvar, som regionen har i forbindelse med varetagelse af forskningsopgaven. Sidstnævnte er et led i en proces, som blev opstartet i efteråret, og som regionsrådet tidligere er blevet orienteret om.

Status for gennemgangen af de eksisterende underaftaler er, at der ultimo 2016 er opnået enighed om en ny aftale mellem universitetet og regionen om professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland. Herudover er en ny aftale om organisering og drift af GCP-enheden (Good Clinical Practice) under revision, og denne forventes at falde på plads i starten af 2017. De øvrige underaftaler vil blive revideret en for en i den kommende periode.

Udover de eksisterende underaftaler forventes der at blive indgået enkelte nye underaftaler, f.eks. aftaler om samarbejdet på uddannelsesområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et kommissorium for et styrket samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig på psykiatriområdet. I henhold til kommissoriet nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til et fælles psykiatritilbud. Kommissoriet vedlægges med henblik på godkendelse.

I forlængelse af nødplanen for Regionspsykiatrien Vest, som blandt andet medfører, at de almindelige senge i Holstebro nedlægges, og at der i stedet etableres seks akutpladser, skal samarbejdet mellem Region Midtjylland og kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer omkring tilbud til mennesker med psykisk sygdom styrkes.

Der skal nedsættes en projektorganisation med styregruppe og arbejdsgruppe, hvor de tre kommuner og regionen med inddragelse af almen praksis vil fastlægge rammerne for et moderne og sammenhængende tilbud til mennesker med psykisk sygdom i den nordvestlige del af regionen. Målet er at etablere et fælles, fremtidsrettet psykiatritilbud af høj kvalitet, der skal sikre tilgængelighed i nærområdet samt fleksibilitet i behandlingen og i de socialpsykiatriske tilbud. Arbejdstitlen er foreløbig "En moderne psykiatri i nordvestjylland".

Arbejdsgruppen kan hente inspiration i Psykiatriens Hus i Silkeborg, men kan også tænke i nye og innovative indsatser. Derudover skal der afholdes en workshop, hvor patienter, pårørende, almen praksis og medarbejdere fra Regionspsykiatrien Vest og kommunerne kan bidrage med deres ønsker og forventninger til psykiatritilbuddet.

Det forventes, at arbejdsgruppens forslag til et fælles psykiatritilbud kan behandles politisk i regionsrådet og de tre kommunalbestyrelser i april 2017.

Arbejdsgruppens kommissorium vedlægges med henblik på godkendelse. Kommissoriet er politisk godkendt i Holstebro Kommune, men der tages forbehold for, at kommissoriet sideløbende forelægges til politisk godkendelse i Struer Kommune og Lemvig Kommune i løbet af januar 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Regionsrådet udarbejder årligt en plan for indsatsen på jordforureningsområdet.

De særlige strategiske fokuspunkter på jordforureningsområdet i 2017 er en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen med fokus på pesticidpunktkildeforureninger og fortsætte indsatsen for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede boliggrunde.

Regionsrådet udarbejder årligt en plan for indsatsen på jordforureningsområdet. Udkast til Jordforureningsplan for 2017 er vedlagt som bilag.

Region Midtjylland varetager en række vigtige opgaver inden for jordforureningsområdet. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for både menneskers sundhed og miljøet. Derfor er kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde. I Region Midtjylland er der ca. 3.000 forurenede grunde, mens 5.000 grunde er vurderet som muligt forurenede.

I 2017 vil regionen have et særligt fokus på indsatsen for,

• beskyttelse af grundvandet og arbejdet med at skabe overblik over risikoen fra pesticidpunktkildeforureninger
• at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede boliggrunde.

Sideløbende med fokusområderne fortsættes miljø- og sundhedsprioriterede oprydningsindsats ud fra princippet "de værste først". Regionen forventer at udføre ca. 160 indledende forureningsundersøgelser samt at arbejde på 62 videregående forureningsundersøgelser. Endeligt planlægges i 2017 at gennemføre afværgeprojekter på ca. 25 grunde.

For at understøtte disse prioriteres arbejdet med effektivisering af forretningsgange og en dialogbaseret kommunikation, som sikrer en effektiv og ensrettet håndtering af de mange forureningsundersøgelser og henvendelser fra berørte borgere, kommuner og virksomheder.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet skal informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen og 2-årigt HF i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

Den kapacitet, det forpligtende samarbejde i Syd har indmeldt, giver anledning til, at Horsens Statsskole pålægges et midlertidigt kapacitetsloft, således at den nuværende kapacitet fastholdes.

Endelig har udbyderne af HHX og HTX orienteret Region Midtjylland om deres kapacitet. Regionen skal herefter indmelde kapaciteten til Undervisningsministeriet.

Kriterier for fordeling af elever

Forretningsudvalget efterspurgte på mødet den 17. januar 2017 et notat omkring kriterier for optagelse af elever, herunder om der i forhold til gældende bekendtgørelser er særlige udfordringer for enkelte elever, som vil kunne løses gennem en dispensation.

Afstandskriteriet og øvrige optagelseskriterier til de gymnasiale uddannelser er fastlagt i optagelsesbekendtgørelsen og fordelingsudvalgenes forretningsorden. Undervisningsministeren gav mulighed for at søge dispensation fra optagelsesbekendtgørelsen den 8. december 2016. Denne ansøgningsmulighed udløb den 5. januar 2017. Dispensationen stillede krav om fuld enighed i fordelingsudvalget, hvis man ønskede at lave særlige regler. Der er pt. ikke nogen mulighed for yderligere dispensation (se bilag: Notat vedrørende optagelse på STX og HF). Følgende muligheder blev undersøgt:

• Fordelingsudvalgene vest og nord havde ikke behov for at benytte dispensationsmuligheden, da alle elever optages på deres 1. prioritet.
• Fordelingsudvalg øst lavede særlige regler, hvor det udover de almindelige kriterier for optagelsen også kan fordeles ud fra de fagligt udfordrede elever.
• Fordelingsudvalg syd undersøgte om særlige regler kunne være med til at løse de lokale problemstillinger med afstande, men det lykkedes ikke, da der ikke kunne opnåes enighed mellem rektorerne i fordelingsudvalget.

Henvendelse fra Rektor Dorte Gadegaard, Bjerringbro Gymnasium

Rektor for Bjerringbro Gymnasium Dorte Gadegaard anmoder i en henvendelse om, at Viborg Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft. Henvendelsen er modtaget efter afholdelse af møder i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling og forretningsudvalget. Administrationen anbefaler, at henvendelsen ikke indgår i sagsbehandlingen, da henvendelsen efter det oplyste, ikke har været behandlet i det forpligtende samarbejde (se bilag: Gennemgang af kapacitetsindmelding fra det forpligtende samarbejde NORD).

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2017-2018 på STX og HF

Region Midtjylland har modtaget kapacitetsoplysninger fra regionens fire forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er angivet i vedlagte bilag, hvor klasse- og elevtallet for 2017 er beskrevet for hver skole. Disse tal sammenholdes med det antal klasser, der startede i 2016, hvorved eventuelle ændringer fremkommer.

Forpligtende samarbejde Nord - Viborg Gymnasium og HF ønsker at øge kapaciteten med en HF klasse. Der er enighed i det forpligtende samarbejde om denne udvidelse, og Region Midtjyllands administration har ingen bemærkninger hertil.

Forpligtende samarbejde Syd - Der er uenighed i det forpligtende samarbejde. Horsens Statsskole ønsker at hæve kapaciteten med to klasser, mens Horsens Gymnasium og Tørring Gymnasium er imod, da de har tilstrækkelig med ledig kapacitet. Region Midtjyllands administration anbefaler, at Horsens Statsskole pålægges et midlertidigt kapacitetsloft, hvilket betyder, at der ikke vil være nogle ændringer i kapaciteten for 2017 set i forhold til 2016.

Forpligtende samarbejde Øst - Der er enighed i det forpligtende samarbejde, hvor Randers Statsskole ønsker at hæve kapaciteten med en klasse. Administrationen har, på baggrund af sidste års optag, ingen bemærkninger hertil.

Forpligtende samarbejde Vest - Ingen ændringer.

Administrationens generelle bemærkninger til kapacitetsindberetningen

Regionen skal medvirke til at lave en samlet koordinering af det samlede udbud. Der er i øjeblikket mange nye tiltag på ungdomsuddannelsesområdet med erhvervsskole- og gymnasiereform samt et politisk ønske om, at færre skal tage en gymnasial uddannelse og flere skal tage en erhvervsuddannelse. Derfor anbefales det kun at ændre kapaciteten i de fordelingsudvalgsområder, hvor der er enighed i fordelingsudvalget. Hvor der er uenighed vurderes det, at områdernes nuværende samlede kapacitet er tilstrækkelig. De nuværende regler giver mulighed for oprette ekstra klasser uden at opskrive den permanente kapacitet, hvis behovet skulle opstå i forbindelse med, at søgningen til skolerne kendes.

Der vil i første halvår af 2017 blive behandlet flere ansøgninger om nye udbud af HF fra Bjerringbro Gymnasium og Erhvervsskolerne Herningsholm og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Der er endvidere tilkendegivelser fra flere østjyske erhvervsskoler om at de vil søge HF udbud. Dette vil bevirke, at der fra skoleåret 2018-2019 vil ske en større revurdering af den samlede kapacitet i de implicerede fordelingsudvalg.

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser. Fra skoleåret 2017-2018 ændres rejsetidskriteriet til at være et afstandskriterium, hvilket i et vist omfang forventes at påvirke fordelingen. Ligeledes skal det bemærkes, at der er givet dispensation til fordelingsudvalg ØST, således at der vil gælde særlige regler for optaget med skolestart i 2017.

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2017-2018 for HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.

Indberetning til ministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest 1. februar informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen.

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.  

Regionsrådet vedtog,

at Horsens Statsskole pålægges et midlertidigt kapacitetsloft, således at den nuværende kapacitet fastholdes,

at Viborg Gymnasium & HF indstilles til at hæve kapaciteten med en HF-klasse for skoleåret 2017/2018,

at den øvrige indmeldte kapacitet godkendes, og at Undervisningsministeriet orienteres om kapaciteten, og

at det undersøges, om der i forhold til gældende bekendtgørelser er særlige udfordringer for enkelte elever, som vil kunne løses gennem en dispensation.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Danske Regioner har i 2014 indgået en aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet om etablering af de tre landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Storbyturisme. Etableringen er fastlagt i Lov om dansk turisme. Erhvervs- og Vækstministeriet og de danske regioner har efter aftale medfinansieret Dansk Kyst- og Naturturisme i 2015 og 2016. 

Regeringen har i finanslovsforslaget for 2017 afsat midler til den videre finansiering af selskaberne i 2017 og 2018. Danske Regioners bestyrelse anbefaler, at regionerne i 2017 og 2018 via indstilling til vækstfora fortsætter medfinansiering af selskaberne på samme niveau som hidtil.

De regionale udviklingsselskaber for turisme er etableret i medfør af lov om dansk turisme fra 2014. Af lovens § 7 fremgår det, at regionerne opretter udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) mens udviklingsselskabet, Dansk Storbyturisme, forankres i fonden Wonderful Copenhagen.

I aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner fra 2014 om de tre regionale udviklingsselskaber for turisme blev finansieringen af Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark fastlagt for 2015 og 2016. Regeringen har i finanslovsforslaget for 2017 afsat midler til den videre finansiering af selskaberne i 2017 og 2018. Danske Regioners bestyrelse besluttede den 29. september 2016 at anbefale, at regionerne i 2017 og 2018 via indstilling til vækstfora fortsætter medfinansiering af selskaberne på samme niveau som hidtil.

I deres fremtidige arbejde skal udviklingsselskaberne tage afsæt i "Den nationale strategi for dansk turisme" samt de regionale vækst- og udviklingsplaner, ligesom de vil have en væsentlig rolle i gennemførelsen af den nationale turismestrategis initiativer. De nationale mål for dansk turisme for 2025 er vækst i overnatninger med 1/3 (fra 49 mio. overnatninger i 2015 til 66 mio. overnatninger), stigning i turismeomsætning fra 95 mia. kr. til 140 mia. kr., og at turisternes tilfredshed er mindst på samme niveau som gennemsnittet i Nordeuropa. Der bliver indgået aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og de tre udviklingsselskaber om deres bidrag til at nå målene i 2025.

Regionerne vil i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark udarbejde resultatkontrakter for regionernes medfinansiering med klare målsætninger og indikatorer, der måler effekten af initiativerne.

Dansk Kyst- og Naturturisme

Dansk Kyst- og Naturturisme er etableret som en fond, der har til formål at fremme og styrke udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark og skal medvirke til at vende tilbagegang til vækst og nye markedsandele. Fonden ledes af en bestyrelse med udpegede regionale repræsentanter. Dansk Kyst- og Naturturisme har i august 2015 vedtaget en strategi for deres arbejde og har i marts 2016 fremlagt deres handlingsplan for kyst- og naturturismen for perioden 2016-2018. De overordnede mål for Dansk Kyst- og Naturturisme fremgår af bilag.

Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan indeholder følgende indsatsområder: Masterplan for destinationsudvikling, program for kompetenceudvikling, program for markedsføring, partnerskab for Vestkystturisme (vækstprogram for Vestkystturisme) samt partnerskab for Østersøturisme (Vækstprogram for Østersøturisme).

Dansk Møde- og Erhvervsturisme (MeetDenmark)

MeetDenmark er etableret som en forening med sekretariat hos Wonderful Copenhagen. Foreningens medlemmer er de fem regioner og Erhvervs- og Vækstministeriet. MeetDenmark har til formål at fremme dansk erhvervs- og mødeturisme, herunder at styrke den private og offentlige indsats for at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark for dermed at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet.

Økonomi

Det er aftalt mellem regionerne, at Region Midtjyllands andel af medfinansieringen af Dansk Kyst- og Naturturisme udgør 2,5 mio. kr. pr. år. Erhvervs- og Vækstministeriets medfinansiering udgør 6,5 mio. kr. om året i perioden 2017-2018. Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

Det er aftalt mellem regionerne, at Region Midtjyllands bidrag til MeetDenmark udgør 350.000 kr. pr. år. Bidraget ydes som et kontingent, da MeetDenmark er en forening, og bidraget finansieres administrativt. Det samlede årlige budget for MeetDenmark er 3,75 mio. kr.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.  

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

The Animation Workshop, VIA University College, søger om 1,0 mio. kr. til medfinansiering af Media Society Denmark (MSDK), som er et initiativ udviklet af et konsortium med deltagelse af Filmby Aarhus, Copenhagen Filmfund, FilmFyn og Interactive Denmark, Den Vestdanske Filmpulje og Producentforeningen.

Initiativet har til formål at styrke og udbygge den digitale, visuelle industri i Danmark og skal ses i sammenhæng med øvrige erhvervsinitiativer som More.Creative og Smart Industri, hvor fokus er på potentialet i de kreative erhverv og udnyttelsen af bl.a. digitale løsninger.

The Animation Workshop og VIA University College har taget initiativ til konsortiet bag Media Society Denmark (MSDK) med Filmby Aarhus, Copenhagen Filmfund, FilmFyn og Interactive Denmark, Den Vestdanske Filmpulje og Producentforeningen.

Konsortiet har indsendt et fælles forslag til Erhvervsministeriet om midler til styrkelse og udbygning af den digitale, visuelle industri i Danmark. Konsortiet søger Region Midtjylland om 1,0 mio. kr. i 2017 til den fortsatte udvikling af en national satsning for den digitale visuelle industri, Media Society Denmark.

Af ansøgningsmaterialet fremgår det, 'at fremtidens digitale verden kræver nye løsninger i alle erhvervssektorer, uanset om det handler om en ny forretningsmodel, effektive undervisningsmidler eller opretholdelse af et højt serviceniveau i sundhedssektoren. Digitaliseringen er i stigende grad en forudsætning for at overleve, og koblingen mellem teknologiske platforme, kunde- og markedsforståelse stiller nye krav til danske private og offentlige virksomheder.'

Effekter

Konsortiet angiver i ansøgningen følgende målsætninger for MSDK, som forventes at

• Gøre Danmark til et kraftcenter for den globale digitale udvikling og industri.
• Udnytte potentialet i den digitale visuelle industri, som en vigtig motor for  produktivitetsforbedringer og innovation på tværs af erhvervssektorer, hvor der skal skabes bedre rammer  for, at langt flere private og offentlige virksomheder udnytter det digitale potentiale i den digitale visuelle industri. 

• Etablere fundamentet for eksponentiel vækst gennem udvikling af stærke danske digitale visuelle produktioner og bringe Danmark i samme liga som Finland og Sverige. 

• Skabe 2.500 nye jobs og ny omsætning på 3,8 mia. kr. frem til og med 2021, hvoraf 1/3 vil komme fra eksport.

Set i lyset af de øvrige initiativer inden for vækstforums fokuserede indsatsområde Kreative erhverv, ikt og turisme vurderes initiativet at være relevant i forhold til More.Creative, ligesom initiativet vil kunne knyttes til en regional indsats i forhold til Smart Industri, hvor anvendelse af digitale løsninger indgår.

Økonomi

Der ansøges om 1,0 mio. kr. i 2017 til den fortsatte udvikling af en national satsning for den digitale visuelle industri, Media Society Denmark.

Indsatsen udvikles i samarbejde med VIA University College og Viborg Kommune. Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidlerne er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016. 

Formålet med "Program for Smart Industri 2017-2019" er at sprede viden om og fremme anvendelsen af Industri 4.0 i flest mulige små og mellemstore virksomheder. Programmet skal via innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner medvirke til at øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder i alle led af værdikæden for derigennem at øge produktivitet, vækst og jobskabelse.

Det samlede budget er på 25 mio. kr., heraf 6,1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, 10,9 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 8 mio. kr. i privat medfinansiering.

Formålet med "Program for Smart Industri 2017-2019" er at sprede viden om og fremme anvendelsen af Industri 4.0 i flest mulige små og mellemstore virksomheder i alle led af værdikæden fra produktudvikling til tæt på marked. Initiativet er en central del af fokusområdet Smart Industri og skal via innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner medvirke til at øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder. Smart Industri eller Industri 4.0 er begreber, der sammenfatter den igangværende digitale omstilling af industrien, hvor den digitale verden og den fysiske produktion integreres.

På baggrund af to indkomne ansøgninger har vækstforum valgt Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, i tæt partnerskab med otte andre partnere, som operatør for "Program for Smart Industri 2017-2019". De otte partnere er DAMRC; Væksthus Midtjylland; fire innovationsnetværk: Infinit (it), RoboCluster, Dansk Materiale Netværk, Inbiom (biomasse) samt de to midtjyske Business Regions: Business Region Aarhus og Business Region MidtVest.

Aktiviteter

Der vil blive gennemført følgende aktiviteter:

• Rekruttering af virksomheder, herunder 10 konferencer med deltagelse af mindst 200 virksomheder og 150 vækstkortlægninger af små og mellemstore virksomheder.
• 75 henvisninger af virksomheder til øvrige initiativer.
• 15 ansøgninger til innovationssamarbejder med deltagelse af mindst 45 virksomheder.
• 10 innovationssamarbejder med deltagelse af mindst 30 virksomheder.
• Opfølgning og henvisning af de 30 deltagende virksomheder.

Der fokuseres på områderne: Industri, energi og fødevarer (farming), som er relevante i forhold til styrkepositionerne i Region Midtjylland.

Effekt

45 virksomheder modtager støtte til ansøgningsudarbejdelse, 30 virksomheder samarbejder med videninstitutioner, ni virksomheder introducerer produkter, som er nye for markedet, ni virksomheder introducerer produkter, som er nye for virksomheden, 12 virksomheder udvikler koncepter til nye produkter og løsninger samt 30 nye innovative virksomheder. Aarhus Universitet redegør fyldestgørende for, hvordan effekterne forventes opnået.

Økonomi

Initiativet forventes gennemført med Aarhus Universitet som operatør og med et samlet budget på 25 mio. kr., heraf 6,1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, 10,9 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 8 mio. kr. i privat medfinansiering fra virksomheder. Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

Program for eksport og internationalisering skal give små og mellemstore virksomheder mulighed for at udnytte deres internationaliseringspotentialer. Dette gøres ved at understøtte virksomhedernes brug af blandt andet rådgivning om eksportstrategier og -markeder samt kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere via både kollektive og individuelle forløb. Desuden er der i programmet en fokuseret indsats i Tyskland. Denne indsats vil blive udmøntet i samarbejde med en følgegruppe.

Der vil være aktiviteter for virksomheder både med og uden eksporterfaring. Der søges om i alt 14,4 mio. kr. til programmet.

Formål

Det overordnede formål med programmet er at skabe vækst, styrke konkurrenceevnen og øge antallet af internationalt konkurrerende virksomheder. Denne indsats har i sidste ende til formål at skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling i Region Midtjylland.

De direkte mål er at udløse eksportpotentialet hos små- og mellemstore virksomheder, at øge virksomhedernes opmærksomhed på internationale innovations- og forskningsaktiviteter samt at identificere og øge anvendelsen af professionelle internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk.

Aktiviteter

I dette nye 3-årige program for eksport og internationalisering skal der gennemføres aktiviteter både i kollektive og individuelle forløb. Dette skal ske med henblik på, at virksomhederne kan udløse deres internationale vækstpotentiale via støtte til blandt andet rådgivning om eksportstrategier og -markeder samt kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere.

Programmet indeholder seks konkrete aktiviteter i perioden fra 2017-2019 med følgende aktivitetsmål: seks kollektive basecamps med deltagelse af 150 virksomheder, ni kollektive workshops med deltagelse af 135 virksomheder, tre kompetenceudviklingsforløb med deltagelse af 33 virksomheder med særligt internationalt potentiale, 125 individuelle vækstforløb med privat rådgivning omkring internationalisering, 30 individuelle eksportmentorforløb samt ni kollektive markedsbesøg med deltagelse af 72 virksomheder. Der vil desuden være en fokuseret indsats i Tyskland. Denne indsats er endnu ikke beskrevet detaljeret, men de konkrete initiativer vil blive udmøntet af en følgegruppe med Væksthus Midtjylland som facilitator.

Aktiviteterne vil blive gennemført i et partnerskab med Agro Business Park og Central Denmark EU Office. Fordelingen af opgaver mellem partnerne vil blive aftalt nærmere.

Effekt

Det forventes, at den samlede beskrevne indsats vil skabe ca. 50 nye vækstvirksomheder, generere 814 nye fuldtidsjobs og skabe en omsætning på 428 mio. kr.

Evalueringer og effektmålinger af tidligere indsatser indenfor eksport og internationalisering har vist, at indsatserne virker og har en effekt i forhold til virksomhedernes vækstskabelse, så det er også forventningen i dette nye program.

Økonomi

Der ansøges om 9,9 mio. kr. fra EU's Strukturfonde 2014-2020, Regionalfonden, prioritetsakse 2, og 14,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Dertil kommer privat medfinansiering på 13,1 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag. 

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

Kulturhovedstad 2017 starter fredag den 20. januar 2017. Allerede i 2011 gav vækstforum og regionsrådet en 'sindet erklæring' om at bevilge 20 mio. kr. af kulturmidlerne og 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Der er allerede bevilget 28 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne, og der resterer således 7,0 mio. kr., som nu indstilles til bevilling. Fra kulturmidlerne indstilles det, at der bevilges 2,9 mio. kr.

Regionsrådet har på sit møde den 30. maj 2012 vedtaget en samlet bevillingsplan for Region Midtjyllands tilskud til Fonden Aarhus 2017 til gennemførelse af projekter, der fremmer Region Midtjyllands kulturpolitik og vækstforums handlingsplaner for vækst og udvikling.

Aktiviteter for erhvervsudviklingsmidlerne

De regionale erhvervsudviklingsmidler, som bevilges til Aarhus 2017, understøtter vækstforums indsats inden for de kreative erhverv.

Aarhus 2017 indgår et samarbejde med eksterne operatører inden for de kreative erhverv om at udvikle og afvikle en række internationale og nyskabende begivenheder og arrangementer (events) under programmet for Aarhus 2017, hvor der skabes samspil mellem erhverv, kreativitet og kultur.

Der er tale om events, der synliggør regionens kreative styrkepositioner inden for arkitektur, design, mode og visuelle digitale medier i More Creative. Det er fx arkitektfestivalen "Rising", Design-ugen "New Danish Modern", modeevent og -projekt "Aarhus Walk on Water" og det internationale filmsamarbejde og -event "New Nordic Noir".

En del af midlerne bliver også brugt til at afholde den internationale konference "Creativity World Forum" for netværket "Districts of Creativity", som Region Midtjylland er medlem af. Endelig vil der blive udviklet og afholdt events, der understøtter 'European Region of Gastronomi 2017', som Region Midtjylland også tager aktiv del i sammen med en lang række af de vigtigste aktører under Fødevareindsatsen.

Aarhus 2017 vil opsamle erfaringerne fra gennemførelsen af de mange events og afrapportere ved udgangen af 2018. Opsamlingen vil blive forankret i regionens strategiske udvikling af nye events, der skaber erhvervsmæssig, kreativ og kulturel værdi i fremtiden.

Økonomi

Den samlede forventede bevilling til Kulturhovedstad Aarhus 2017 er på 55,5 mio. kr. fordelt på 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne. Der er allerede bevilget 28 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne, og der resterer således 7,0 mio. kr. I forhold til kulturmidlerne indstilles nu 2,9 mio. kr., således at den samlede ramme på 20,5 mio. kr. er udmøntet. Til sekretariatsfunktionen er der derudover bevilget 0,5 mio. kr. i 2012. Dermed er det samlede regionale bidrag til Kulturby 2017 55,5 mio. kr.

Oversigter over erhvervs- og kulturudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

Herning Kommune har ansøgt om midler til gennemførelse af EM i Cykling i 2017, og ARoS har søgt om midler til gennemførelse af The Garden i 2017 og 2018. I begge tilfælde er der tale om ansøgninger til den regionale eventpulje.

Derudover har Herning Kommune søgt om en forhåndsgodkendelse af en bevilling til gennemførelse af VM i Håndbold for herrer i 2019. 

EM i Landevejscykling i 2017

Herning Kommune har søgt om 2 mio. kr. til gennemførelse af EM i Cykling i 2017.

EM i landevejscykling profilerer hele regionen internationalt og skaber turismemæssig omsætning og beskæftigelse samtidig med, at der etableres et samarbejde om, at eventen skal give erhvervs-spinoff for regionens erhvervsliv. EM i landevejscykling holdes over fem dage i august og forventes at give en turismeomsætning på ca. 45 mio. kr. og generere en beskæftigelse på ca. 60 årsværk.

The Garden 

ARoS har søgt om 2 mio. kr. til gennemførelse af The Garden i 2017 og 2018.

The Garden spænder over en tidsperiode på 400 år og forholder sig både til fortiden, nutiden og fremtiden.

Udstillingen er opdelt i tre dele:
The Past, vil finde sted på ARoS fordelt over to udstillingsgallerier samt det åbne rum og vil være en af de største udstillinger i museets historie, med kunstværker fra barokken til eksperimenterende samtidskunst. Udstillingen vil blive bygget op med en spektakulær iscenesættelse, hvor de historiske haveanlæg vil blive genskabt i udstillingens arkitektur.

The Present finder sted på gader og stræder i det centrale Aarhus, hvor der vil blive vist kunst, der reflekterer over byernes magnetiske kraft og de udfordringer, der hænger sammen med byrummenes ændrede karakter i den postindustrielle tid.

The Future vil strække sig fra Tangkrogen over Mindeparken til Ballehage. Her vil kunsten tage udgangspunkt i de udfordringer, som mennesket står over for ved indgangen til en tid, hvor den menneskelige indflydelse på naturen er stærkt accelererende.

VM i Håndbold for herrer i 2019

Herning Kommune har søgt om en forhåndsgodkendelse om bevilling af 4 mio. kr. til gennemførelse af VM i Håndbold for herrer i 2019.

VM i herrehåndbold i 2019 holdes i Danmark og Tyskland med to danske værtsbyer, hvor Herning søger om at blive den ene danske værtsby. Der forventes ni kampdage fordelt over 14 dage i Herning. I Danmark bliver der spillet puljespil i hver af de to værtsbyer og finale samt placeringskampe (4. plads og efterfølgende pladser), mens semifinaler spilles i Tyskland. VM i håndbold forventes at give en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr. og generere en beskæftigelse på ca. 70 årsværk.

I alle tre tilfælde skal det i forbindelse med resultatkontrakten sikres, at ansøger kan redegøre for de turismeøkonomiske effekter i form af samlet antal dagsbesøg/nætter, omkostningsdækning via turismeomsætning og antal genererede jobs i Region Midtjylland pr. omkostningsmillion samt sammenhængen til en eller flere af de regionale styrkepositioner.

Økonomi

Der er afsat 40 mio. kr. til eventpuljen, fordelt med 10 mio. kr. i hvert af årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Puljen udgøres af de midler, som ikke er en del af udmøntningen af Vækstplan 2016-2020.

Der er indtil nu bevilget midler til følgende events:

Med de ovenstående indstillinger vil der være tale om yderligere støtte på 8,0 mio. kr. til Events og hermed i alt 22,5 mio. kr.

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Midtjylland søger om i alt 3 mio. kr. til medfinansiering af en indsats for kriseramte virksomheder - såkaldt "Early Warning". Her ydes gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til ejerledede virksomheder i økonomisk krise. Der søges 1,64 mio. kr. til den danske indsats, der har kørt siden 2007, og der søges 1,36 mio. kr. til udbygning af initiativet med en ny international indsats.

Vækstforum har modtaget en ansøgning fra Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Midtjylland om medfinansiering af en indsats for kriseramte virksomheder, såkaldt "Early Warning". Ansøgningen er opdelt i et nationalt og et internationalt projekt.

Erfaringen med Early Warning.dk er, at der er et sundt forretningsgrundlag i cirka halvdelen af de truede virksomheder, og at de kan hjælpes til overlevelse og videre potentiale for vækst, hvorved mere end halvdelen af arbejdspladserne og næsten hele eksporten i disse virksomheder kan bevares. Fortsættelse af det danske projekt vil kunne hjælpe 250 danske virksomheder til overlevelse og give mulighed for videre vækst.

Et nyt internationalt projekt vil opbygge en lignende organisation/model i fire lande og vil, sammen med en fortsat dansk indsats, samlet kunne tiltrække et sekretariat til Holstebro med i alt 4,5 årsværk. Dette vil styrke det samlede udviklingsmiljø i Nordvestjylland og bidrage til at skabe forbedrede forudsætninger for kritisk masse i innovationsmiljøet i Holstebro. Bl.a. vil der være grundlag for synergi i forhold til Midtjysk Iværksætterfond, Next Step Challenge og Scale Up Denmark i Innovationsmiljøet Nupark. Foruden Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland bidrager Holstebro Kommune og Færchfonden økonomisk til en samlet Early Warning indsats.

En samlet national og international indsats vil samlet kunne tiltrække et sekretariat til Holstebro med i alt 4,5 årsværk. Dette vil styrke det samlede udviklingsmiljø i Nordvestjylland og bidrage til at skabe forbedrede forudsætninger for kritisk masse i innovationsmiljøet i Holstebro. Blandt andet vil der være grundlag for synergi i forhold til Midtjysk Iværksætterfond, Next Step Challenge og Scale Up Denmark i Innovationsmiljøet Nupark.

Baggrund og formål

Det nationale projekt "Early Warning" yder gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til ejerledede virksomheder i økonomisk krise. Formålet er enten en rekonstruktion eller hurtig nedlukning af virksomhederne.

Målgruppen for indsatsen kan opdeles i to grupper.

• Kriseramte virksomheder uden overlevelsesmuligheder (søges afviklet med mindre gæld end ellers).
• Kriseramte virksomheder, der er ramt af likviditetsmæssige udfordringer, men hvor der er et sundt forretningsgrundlag og i mange tilfælde betydelige vækstmuligheder, som kan videreføres.

Siden 2007 har mere end 5.000 kriseramte virksomheder, årligt omkring 500, fået hjælp fra Early Warning.dk. Erfaringen er, at ca. halvdelen af virksomhederne kan videreføres med et sundt forretningsgrundlag og potentiale for videre vækst. Den nationale indsats har nu dannet inspiration til et fælles europæisk pilotprojekt.

Aktiviteter

Aktiviteterne foregår i hele Danmark med udgangspunkt i de fem væksthuse og under ledelse af Væksthus Midtjylland. Der er to hovedtyper af aktiviteter:

• Vejledning og sparring (indledende screening og kontakt til frivillige rådgivere) fra otte ansatte Early Warning konsulenter i de fem væksthuse. Konsulenterne er vækstkonsulenter, der er specialiseret i håndtering af/-assistance til kriseramte virksomheder og deres ejere/ledere.
• Rådgivning fra ca. 100 frivillige rådgivere over hele landet. De frivillige rådgivere er både tidligere og nuværende erhvervsaktive ressourcepersoner, som rykker ud til de screenede virksomheder med kort varsel.

Early Warning har dannet inspiration til et fælles europæisk hvor EU COSME finansierer 75 % af omkostningerne i perioden frem til 31. december 2019. Aktiviteterne foregår i en række europæiske lande og omfatter:

• Opbygning af en lignende organisation/model ved hjælp af uddannelse/-træning i fire lande: Grækenland, Italien, Spanien og Polen.
• Etablering af en international Early Warning-platform (videncenter i Danmark), der systematisk skal opsamle, formalisere og formidle viden.

Væksthus Midtjylland er konsortieleder/bevillingshaver, og Erhvervsstyrelsen er partner i det europæiske projekt.

Effekt

Effekten af Early Warning er blevet dokumenteret flere gange, senest af konsulentfirmaet E-statistik, som sommeren 2015 har afsluttet en større effektmåling og evaluering, der konkluderer, at

• Blandt de virksomheder, hvor man beslutter at gøre et forsøg på at redde virksomheden, overlever en større andel end hidtil. Blandt de virksomheder, der har deltaget i perioden 2012-2014, fastholdes 55 procent af beskæftigelsen, 60 procent af omsætningen og 86 procent af eksporten i de virksomheder, som kan videreføres.
• Den samlede gæld (skat og moms) til det offentlige blandt lukkede virksomheder, der har gjort brug af Early Warning, var alene i 2013 18 mio. kr. mindre end en sammenlignelig kontrolgruppes.

Såfremt det samlede kapitalbehov til begge projekter tilvejebringes, indeholder Early Warning følgende mulighed:

• En fortsat slagkraftig indsats i Danmark, der hjælper 500 kriseramte virksomheder årligt.
• En international/europæisk indsats, hvor der efter dansk model opbygges lignende organisationer/tilbud i fire EU-lande.
• En international Early Warning-platform (videncenter).
• Placering af sekretariatet i Nordvestjylland/Holstebro med forventeligt 4,5 årsværk.

I forhold til innovationsmiljøet i Nordvestjylland (Nupark) kan indsatsen have synergi med øvrige indsatser, som er forankret i dette miljø. Her tænkes blandt andet på Den midtjyske Iværksætterfond, Next Step Challenge og aktiviteter i Scale Up Denmark.

Økonomi

Region Midtjylland søges om medfinansiering af det nationale initiativ over tre år på 1,64 mio. kr. eller 0,55 mio. kr. årligt. Erhvervsstyrelsen har i de senere år haft udfordringer med at forestå finansieringen på indtil nu 7,5 mio. kr. årligt og er fremover indstillet på at yde 4,0 mio. kr. årligt, hvorfor blandt andet væksthusene i 2016 også har medfinansieret. Ud over den viste finansiering er der behov for at rejse yderligere 1,4 mio. kr. for at kunne fortsætte indsatsen i uændret omfang. Hvis der ikke kan opnås yderligere medfinansiering, kan indsatsen skaleres ned. En finansieringsmulighed, som er ved at blive afsøgt, er involvering af landbrugserhvervet i Early Warning, hvor behovet er til stede. Dette er et højt prioriteret ønske i Erhvervs- og Vækstministeriet, og en dialog herom med landbrugsorganisationerne er i proces. En anden mulighed kan være, at Væksthusene medfinansierer.

Region Midtjylland søges også om medfinansiering af det internationale initiativ over tre år på 1,36 mio. kr. eller 0,45 mio. kr. årligt. Der er medfinansiering fra øvrige lande på 2,36 mio. kr. årligt og fra Erhvervsstyrelsen på 0,37 mio. kr. årligt. En samlet dansk medfinansiering på 0,82 mio. kr. årligt vil kunne udløse 9,5 mio. kr. årligt svarende til 75 procent af de samlede udgifter fra EU programmet COSME.

Early Warning - nationalt projekt

Early Warning - EU projekt 

Oversigt over erhvervsudviklingsmidler er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget efterspurgte en orientering om projektet på et senere udvalgsmøde. Udvalget ønsker en orientering om, hvordan virksomhederne inviteres til projektet m.v.

Vækstforum behandlede sagen på mødet den 20. december 2016.

Ejerne bag Aarhus Letbane I/S, Region Midtjylland og Aarhus Kommune finansierer letbanetog, kontrolcenter, depot og værksted, forberedelsesomkostninger i anlægsfasen mv. Disse såkaldte driftsrelaterede anlæg knytter sig til den fremtidige drift af Aarhus Letbane og kan i henhold til Lov om Aarhus Letbane lånefinansieres efter dispensation.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland har fra Social- og Indenrigsministeriet modtaget tilsagn om forhøjelse af lånedispensation til driftsrelaterede letbaneanlæg på op til 1,95 mia. kr.

Det foreslås, at regionsrådet godkender, at Region Midtjylland sammen med Aarhus Kommune stiller garanti for låneoptagelse op til den forhøjede lånegrænse.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har af tre omgange af staten fået bevilliget dispensation til optagelse af lån på i alt op til 1,95 mia. kr. til færdiggørelse af Aarhus Letbane. Indtil videre har parterne optaget lån på i alt 1,45 mia. kr. Der resterer således op til 500 mio. kr. i lånoptagning til driftsrelaterede investeringer, som regionsrådet anmodes om at stille 50 % garanti for. Region Midtjylland og Aarhus Kommune hæfter ligeligt for lånene.

Aarhus Byråd har den 26. oktober 2016 vedtaget at stille garanti for driftsrelaterede anlægslån på op til 1,95 mia. kr., hvis Region Midtjylland gør tilsvarende.

Investeringerne i Aarhus Letbane er opdelt i anlæg og driftsrelaterede anlæg.

Investeringerne i anlæg omfatter skinner, broer, signalsystem, elektrificering på den indre strækning mv. og finansieres af Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland.

Driftsrelaterede anlæg til Letbanen omfatter letbanetog, kontrolcenter, depot og værksted, forberedelsesomkostninger i anlægsfasen, mv., og finansieres af ejerne bag Aarhus Letbane I/S, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Driftsrelaterede anlæg kan i henhold til lov om Aarhus letbane lånefinansieres. Der skal dog gives dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet.

I 2013-2014 udbød Aarhus Letbane I/S en samlet transportpakke med leverancer til såvel letbaneanlæg i form af skinner, trafikstyringssystemer og andre tekniske anlæg samt til driftsrelaterede anlæg i form af tog, depot, værksted mv.

Ved regionsrådets behandling af sag om anlæg og driftsanlæg for Aarhus Letbane i juni 2014 var det forventningen, at investeringer i driftsrelaterede anlæg ville beløbe sig til ca. 1,4-1,6 mia. kr. Der blev i foråret 2015 givet dispensation til lånoptag på 1,5 mia. kr. fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium.

På baggrund af den tidligere lånedispensation på 1,5 mia. kr. har Aarhus Letbane I/S i samarbejde med Region Midtjylland og Aarhus Kommune optaget lån for i alt 1,45 mia. kr., fordelt på tre lån på henholdsvis 550 mio. kr., 350 mio. kr. og 550 mio. kr.

I 2015 afholdt det daværende driftsselskab, Aarhus Letbane Drift I/S operatørudbud af letbanedriften. Resultatet af udbuddet blev af Aarhus Letbane Drift I/S indarbejdet i driftsbudgettet. Aarhus Letbane Drift fremsendte den 6. oktober 2015 et revideret driftsbudget til interessenterne, hvori der er indregnet renter og afdrag på eventuelt yderligere lån. Driftsselskabet fandt det fordelagtigt at søge lånefinansiering til yderligere tilkøb af driftsrelaterede anlæg af hensyn til den fremadrettede afvikling af letbanens drift og økonomi. Det drejer sig blandt andet om to ekstra togsæt, indkøb af reservedelslager mv., se nedenstående liste.

Anlægs- og driftsselskabet blev pr. november 2015 sammenlagt til Aarhus Letbane I/S, og der blev gennemført et eksternt review af driftsbudgettet, som blandt andet pegede på, at reserverne til driftsanlæg kunne blive udfordret. Efterfølgende har Aarhus Letbane I/S påpeget behov for yderligere tilkøb og foreslået en yderligere forhøjelse af lånerammen til tilkøb og reserver.

Efter ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om forhøjelse af lånedispensation til driftsanlæg viste det sig muligt også at lånefinansiere forberedelses-, herunder kapitalomkostninger frem til forventet driftsstart pr. oktober 2017 samt reserver.

Forberedelsesomkostninger i anlægsfasen omfatter primært udgifter til letbaneoperatørens forberedelse af den fremtidige drift, herunder løn-, og uddannelsesomkostninger til fremtidige letbaneførere og andet personale. I anlægsfasen skal der endvidere betales renter og afdrag på fast forrentede lån, der er optaget.  

De konkrete tilkøb og forberedelsesomkostninger mv. på i alt 450 mio. kr. fremgår af nedenstående oversigt.

• Overdækning af depot og opstillingsspor, 18 mio. kr.
• Udvidelse af kørestrømsanlæg, 22 mio. kr.
• Yderligere to letbanetog og opgradering af stolesæder, 53 mio. kr.
• Depot og parkering (for tog) på depoter i Grenaa, 34 mio. kr.
• Reservedelspakke med reserve- og sliddele, 22 mio. kr.
• Forberedelsesomkostninger i anlægsfasen, 102 mio. kr.
• Kapitalomkostninger i anlægsfasen, 79 mio. kr.
• Prisfremskrivning af visse driftsanlæg, 35 mio. kr.
• Reserve til driftsanlæg, 85 mio. kr.

Finansiering af driftsrelaterede anlæg

Det er oprindelig forudsat, at drift af letbanen skal holdes indenfor den nuværende økonomi til kollektiv trafik i området. Det vil sige Region Midtjyllands tilskud til Odderbanen, kompensation fra staten for drift af Grenaabanen samt passagerindtægter og besparelser fra regional- og bybuskørsel, der overflødiggøres, når letbanen sættes i drift.

Udgifterne til renter og afdrag afholdes over letbanens driftsbudget inden for Regional Udviklings ramme til kollektiv trafik. Et eventuelt driftsunderskud på letbanedriften vil i henhold til interessentskabsaftalen skulle deles 50/50 mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Den konkrete optagelse af lån til letbanens driftsrelaterede anlæg varetages af Aarhus Letbane I/S i samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune. 

Regionsrådet vedtog,

at Region Midtjylland stiller 50 % garanti for lån op til 500 mio. kr. hos KommuneKredit til driftsrelaterede investeringer,

at regionsrådsformanden bemyndiges til for regionen at stille garanti for lånet, forudsat at Aarhus Kommune stiller tilsvarende garanti,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at undersøge, om der skal stilles en garantiprovision. Regionsrådet orienteres om udfaldet heraf, og

at regionens udgifter til finansiering og drift af letbanen afholdes indenfor den nuværende ramme til kollektiv trafik.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet behandlede sag om anlæg og driftsanlæg for Aarhus Letbane den 25. juni 2014 (Punkt 1 på den lukkede dagsorden).

Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet overfor Region Midtjylland, at Forskerpark Foulum omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen vurderer, at det vil lette beslutningsgangene i Forskerpark Foulum at drive forskerparken inden for privatrettens område i lighed med driften af lignende forskerparker.

Den nye selskabskonstruktion skal godkendes af alle selskabets stiftere og behandles derfor samtidig i Viborg Kommune og Aarhus Universitet.

Bestyrelsen for Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum har indstillet overfor stifterne af forskerparken, at selskabet omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond.

Bestyrelsen peger på følgende argumenter for ændringen:

• Forskerparkens aktiviteter ligger hovedsageligt inden for privatrettens område. Lignende forskerparker er organiserede som erhvervsdrivende fonde.
• Bestyrelsen oplever i dag lange og omstændelige beslutningsprocesser. Blandt andet skal forskerparkens regnskab i dag revideres af Rigsrevisionen. Betegnelsen "Det Selvstændige Forvaltningssubjekt" giver anledning til misforståelser. En anden selskabsform vil give et mere dynamisk beslutningsmiljø.
• Bestyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskerparken er defineret som et offentligretligt organ med de krav, der hermed følger til at overholde offentlighedsloven i forhold til aktindsigt og offentlighed omkring indgåelse af aftaler og strategiske samarbejder.
• Stifterne vil fortsat være repræsenteret i bestyrelsen, men vil ikke skulle tage driftmæssige beslutninger. 

Ved at omdanne forskerparken til en erhvervsdrivende fond vil retten til den indskudte kapital fra indskyderne overgå til den erhvervsdrivende fond. Det betyder for Region Midtjylland, at den indskudskapital på nominelt 10 mio. kr., som Viborg Amt har ydet, ikke vil blive ført tilbage, men i stedet vil blive anvendt i overensstemmelse med fondens formål.

Region Midtjylland har to medlemmer i bestyrelsen på i alt seks medlemmer. Dette vil også blive tilfældet i den erhvervsdrivende fond.

Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum ejer bygningerne og de andre fysiske rammer, der er nødvendige for forskerparken. Selve driften af forskerparken varetages af Agro Business Park A/S. Derudover består forskerparken af Agro Business Innovation A/S, der investerer i vidensbaserede virksomheder og udviklingsprojekter indenfor jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi. Ændringerne i ejendomsselskabet vil ikke få indflydelse på driftsselskabet Agro Business Park A/S, der i dag fungerer som operatør på en række af regionens satsninger inden for biomasse, fødevarer og miljøteknologi.

Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum blev stiftet i 1999 af Fødevareministeriet, Tjele Kommune, Viborg Kommune og Viborg Amt. Region Midtjylland og ny Viborg Kommune trådte ind i forbindelse med kommunalreformen, og i 2014 overdrog Fødevareministeriet sin andel til Aarhus Universitet.

Viborg Amt ydede i 2004 et rente- og afdragsfrit lån til forskerparken, der indgår i Region Midtjyllands regnskab som en eventualrettighed på 6 mio. kr. Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet til Region Midtjylland, at lånet eftergives i forbindelse med den ny selskabskonstruktion.

Konstruktionen og vedtægten blev skabt efter ønske fra Fødevareministeriet, fordi der på stiftelsestidspunktet var politisk uro om diverse fondskonstruktioner i Danmark. Selvstændige forvaltningssubjekter er selvstændige retssubjekter, men de er som udgangspunkt ikke beskyttet mod indgreb fra lovgivningsmagten og kan nedlægges ved lov, i hvilken forbindelse institutionens formue kan tilbageføres til stifterne.

Punktet behandles samtidig på møde i Viborg Byråd og Aarhus Universitet.

Sagen blev udsat.

Styregruppen for Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter ønsker, at sundhedscentret skifter navn til Skanderborg Sundhedshus.

Det ønskes, at Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter får nyt navn og fremadrettet kommer til at hedde Skanderborg Sundhedshus.

Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter er, i lighed med de øvrige sundhedshuse, organiseret således, at Hospitalsenheden Horsens har ansvaret for driften og den overordnede disponering. Der er nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra hospital og kommuner samt repræsentanter fra de øvrige lejere. Styregruppen har til opgave at fastsætte visioner og konkrete målsætninger for sundhedshuset og har det overordnede ansvar for, at samarbejdet bidrager til, at visionerne efterstræbes og realiseres.

Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter har i nogen tid arbejdet med en ny vision for stedet, og i dette visionsarbejde er der fremkommet ønske om navneændring af centret, så det fremover - og på linje med definitionen af sundhedshuse i Region Midtjylland - kommer til at hedde ”Skanderborg Sundhedshus”.

Styregruppen har i august 2016 godkendt udkast til visioner og bakker i den forbindelse op om forslaget til navneændring.

Det er administrationens vurdering, at navnet ses som en ensretning af benævnelserne af sundhedshusene i regionen og i tråd med det arbejde, der i det hele taget er vedrørende en samlet strategi for regionens indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder ensartethed i tilbud og udformning af sundhedshusene.

Navneændringen vil afstedkomme udgifter til tre nye skilte ved indkørslerne til sundhedscentret. Udgifterne anslås til 10-15.000 kr. pr. skilt - i alt 30-45.000 kr. Udgiften afholdes af Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter.  

Vision for Skanderborg Sundhedscenter er vedlagt til orientering.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Resultatet af lægedækningshøringen 2016 viser, at der er plads til i alt 78.600 ekstra tilmeldte borgere blandt regionens praktiserende læger. Region Midtjylland har altså en tilstrækkelig ekstrakapacitet blandt de praktiserende læger, selvom der for tredje år i træk kan konstateres et fald i ekstrakapaciteten. Faldet skal dog ses i sammenhæng med en fortsat positiv befolkningstilvækst i regionen.

Resultatet af lægedækningshøring 2016 viser, at der er en ekstrakapacitet blandt regionens praktiserende læger på yderligere 78.600 tilmeldte borgere, hvilket svarer til 6,1 %. For tredje år i træk kan der konstateres et fald i ekstrakapaciteten på ca. 15 % point.

Der skal ifølge 'overenskomsten om almen praksis' foretages en årlig undersøgelse af kapaciteten blandt de praktiserende læger i hver region. Formålet er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Dette sker ved et spørgeskema (høring), der udsendes til alle regionens lægepraksis, hvor der spørges til antallet af borgere, som den enkelte praksis højst ønsker tilmeldt.

Høringen i Region Midtjylland blev igangsat den 26. september 2016 og var ved sin afslutning i november besvaret af 352 praksis (93,4 %). Resultatet af høringen kan opgøres på to forskellige måder, henholdsvis som netto- og brutto-ekstrakapacitet.

• Netto-ekstrakapacitet er en opgørelse af ekstrakapaciteten uden korrektion for de overenskomstmæssige forpligtelser til antallet af borgere, som praksis er forpligtet til at have tilmeldt. Her er resultatet en ekstrakapacitet blandt de praktiserende læger med plads til yderligere ca. 35.200 borgere (2,7 %).
• Brutto-ekstrakapacitet er beregnet under hensyntagen til de overenskomstmæssige forpligtelser, som praksis er underlagt samt hvor lægepraksis ikke kan melde ind med et ønsket antal borgere, der er mindre end det antal, der allerede er tilmeldt lægepraksis. Denne opgørelsesmetode er sammenlignelig med tidligere års afrapporteringer og viste en ekstrakapacitet på ca. 78.600 borgere i regionen (6,1 %).

Region Midtjylland har overordnet set en ekstrakapacitet, selvom der er sket et fald i brutto-ekstrakapaciteten på ca. 14.900 sammenlignet med lægedækningshøringen 2015. Geografisk fordeler brutto-ekstrakapaciteten på 78.600 sig jævnt over hele regionen med det største nominelle antal i Samsø Kommune og kommunerne på Djursland, mens den er lavest i Herning og Skive kommuner. Figur 1 nedenfor viser opgørelsen af ekstrakapaciteten blandt de praktiserende læger de seneste fire år.

Resultaterne fra lægedækningshøringen 2016 indgår som en parameter i regionens kapacitetsdimensioneringsmodel for almen praksis og skal ses i sammenhæng med andre parametre, der tilkendegiver såvel kapaciteten blandt de praktiserende læger i et givent område som efterspørgslen efter ydelser blandt borgerne i samme områder. Derfor vil administrationen i 2017 fortsætte med at tilpasse kapaciteten ved at udvide og/eller indskrænke antallet af ydernumre alt efter udbuds- og efterspørgselssituationen i et givent område.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har opfordret regionerne til at implementere tre tiltag ved ansættelse af speciallæger for at sikre en mere hensigtsmæssig udvikling og fordeling af speciallæger på sygehusene. Direktionen har besluttet at iværksætte de tre tiltag i Region Midtjylland.

Danske Regioner har i brev af 21. december 2016 orienteret om, at bestyrelsen for Danske Regioner har besluttet at opfordre regionerne til at iværksætte tiltag til at sikre en mere hensigtsmæssig udvikling og fordeling af speciallægerne på sygehusene. Brevet fra Danske Regioner er vedlagt.

Bestyrelsen opfordrer regionerne til følgende:

1. Ved stillingsledighed i en lægestilling overvejes det, hvorvidt der er behov for at genbesætte den ledige stilling med speciallægekompetencer, og om stillingen i givet fald skal slås op som afdelingslæge eller overlæge.
2. At stille krav om at en overlægeansættelse først kan ske efter minimum fem års ansættelse som speciallæge.
3. At fastfryse antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne i København, Aarhus og Odense i to år fra 1. januar 2017.

Direktionen har på møde den 3. januar 2017 drøftet anbefalingerne fra bestyrelsen i Danske Regioner og besluttet at iværksætte de foreslåede tiltag i Region Midtjylland.

Det er især i forhold til de to sidste punkter, at der sker en væsentlig ændring i forhold til, hvordan Region Midtjylland administrerer ansættelse af speciallæger. I forhold til første punkt ændres der ikke i den nuværende praksis, som er, at når der er en ledig lægestilling, overvejes det, hvilke kompetencer der efterspørges før den slås op.

Indtil den 29. januar 2007 var der blandt andet et krav om minimum 24 måneders ansættelse som speciallæge før første overlægeansættelse. Siden har der ikke været noget minimumskrav om ansættelse som speciallæge før en ansættelse som overlæge. Der skal dog altid ved fast ansættelser i overlægestillinger udfærdiges en lægefaglig bedømmelse af egnede kandidater for at sikre, at de læger, der ansættes som overlæger, har de nødvendige kompetencer. Denne procedure foreslås ikke ændret. Danske Regioners bestyrelse har anbefalet, at proceduren tillægges yderligere et krav om minimum fem års ansættelse som speciallæge før første ansættelse som overlæge.

Det tredje forslag indebærer, at det samlede antal speciallæger på Aarhus Universitetshospital ikke må udvides. Det kan medføre, at der skal omprioriteres, hvis der ønskes tilført speciallæger på et område. Der vil pr. 1. januar 2017 blive fastlagt en baseline for antallet af speciallæger fordelt på overlæger og afdelingslæger på Aarhus Universitetshospital. Eventuel vedtaget udvidelse af aktivitet på Aarhus Universitetshospital vil kunne justere på baselinen.

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Resultatkontraktopfølgningens mål er at give et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat på baggrund af handlingsplaner for perioden 2007-2014, Handlingsplan 2015 samt Vækstplan 2016-2020.

Opfølgningen er opdelt i to notater. Et notat for projekter igangsat med udgangspunkt i handlingsplaner for perioden 2007-2014. Her er projekterne alle på vej mod afslutning, og sekretariatet vurderer, at projekterne er gennemført med tilfredsstillende resultater, og at eventuelle tilbageløb af uforbrugte midler er indgået i rammen for henholdsvis Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Et andet notat vedrører projekter igangsat med udgangspunkt i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Til støtte for overblikket i dette notat er udarbejdet 'trafiklys' for de enkelte projektafrapporteringer.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende. I forhold til Handlingsplan 2015 har opstarten af en ny strukturfondsperiode betydet en forsinket projektstart. I forhold til Vækstplan 2016-2020 vurderes denne del at være afhjulpet, sål projekterne iværksættes som planlagt.

Projektopfølgningen understøttes af 'trafiklys' for de enkelte projektafrapporteringer.

Grønt trafiklys: projektet afvikles tilfredsstillende både i forhold til aktiviteter og økonomi.

Gult trafiklys: der er opmærksomhedspunkter i forhold til projektets afvikling

Rødt trafiklys: projektet afvikles ikke tilfredsstillende.

Ved gult og rødt trafiklys er der tilknyttet en bemærkning om årsagen hertil samt hvilke initiativer/ændringer, der er iværksat med udgangspunkt i vurderingen. Disse projekter samt projekter, som er startet siden seneste opfølgning, som slutevalueres eller ønsker en forlængelse udover 6 måneder, uddybes i sagsfremstillingen.

Projektperioden 2007-2014

Her er der ingen bemærkninger til de enkelte opfølgninger, som primært vedrører den endelige afrapportering. I forhold til EU-Strukturfondsperioden 2007-2014 skal det nævnes, at det endelige hjemtag af midler når op på 99,5 %.

Handlingsplan 2015 

I forbindelse med EU Strukturfondsperioden 2014-2020 er der indgået en aftale mellem de fem regioner og Erhvervsstyrelsen om en fælles evalueringsramme for projekter, som finansieres af blandt andet EU-Strukturfonde. Formålet er at

• styre og få størst mulig værdi ud af det enkelte projekt,
• opsamle og formidle læring fra projekterne, som aktivt kan bruges af de regionale sekretariater, Erhvervsstyrelsen og fremtidige ansøgere til at skabe endnu bedre projekter, og at
• dokumentere den regionale indsats’ effekter.

Der er gennemført en udbudsrunde i forbindelse med evalueringsarbejdet, og COWI varetager opgaven på tværs af de fem regioner.

I Region Midtjylland er projektet Future Food Innovation – styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur – 2015 slutevalueret under den fælles evalueringsramme. Slutevalueringen viser, at projektet har været veltilrettelagt og velimplementeret. De deltagende virksomheder har gennemgående oplevet projektets aktiviteter som værdiskabende og af høj kvalitet. Projektet opnåede de opstillede aktivitetsmål og havde i flere tilfælde væsentligt højere målopnåelse end forventet. På trods af den gode evaluering fremgår projektet med en gul markering i trafiklysoversigten. Dette skyldes, at projektet endnu ikke er afsluttet regnskabsmæssigt i forhold til udbetaling af EU-midler.

Projektet Virksomhedsprogrammet 2015, hvis formål er at øge antallet af vækstvirksomheder i regionen, er ligeledes et projekt, der er igangsat efter Handlingsplan 2015 men endnu ikke er afsluttet. Projektet er medfinansieret af EU's regionalfond. Projektets reelle opstart var i oktober 2015, og projektet forventes afsluttet med udgangen af 2016. Projektet forløber tilfredsstillende. Fra projektets opstart til afrapporteringen ultimo september har projektet blandt andet gennemført og afsluttet basismoduler, træningscamps samt individuelle rådgivnings- og vækstforløb.

Iværksætterprogram 2015, hvis mål er at øge andelen af vækstiværksættere samt øge overlevelsesraten for nye virksomheder, blev igangsat i efteråret 2015.  Programmet har ønsket en forlængelse og forventes afsluttet medio 2017.

To projekter fremgår i oversigten med rød markering. Det er to turismeprojekter "Kystoplevelser på Djursland" og "Stærke feriekompetencer". Begge projekter er afsluttet i foråret 2016, men manglede ved afrapporteringen at indsende slutregnskab.

Vækstplan 2016-2020

Flere nye projekter er i perioden igangsat med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020. Flere projekters opstart har været så sent på året, at de først bliver en del af afrapporteringen for marts 2017.

Rethink Business, Fokuseret værdikædesamarbejde, design for optimal ressourceudnyttelse er et projekt igangsat i 2016 med udgangspunkt  i Vækstplan 2016-2020. Projektets fokus er at identificere og hjælpe virksomheder til at skabe grønne forretningsmodeller med afsæt i bedre design og ressourceoptimering. Projektet har opnået medfinansiering fra EU's regionalfond.

Fødevaresatsningen, Future Food Innovation, er ligeledes igangsat med tre nye projekter i løbet af 2016 med det mål at styrke innovation hos og rådgivning af små og mellemstore virksomheder med tilknytning til fødevareområdet i regionen. Projektet er skabt med udgangspunkt i erfaringerne fra det etårige projekt under Handlingsplan 2015. Projekterne har opnået medfinansiering fra EU's regionalfond.

Midtnet Kina er endnu et eksempel på et igangsat projekt i 2016. Programmet startede i august 2016 og har som mål at styrke innovation blandt midtjyske virksomheder, der har Kina som eksportmarked for deres produkter. Projektet har opnået medfinansiering fra EU's regionalfond.

Rummelig imidt er igangsat i sommeren 2016. Projektet er kommet godt fra start med strategiprocesser i regionens syv arbejdskraftoplande for de definerede særligt udsatte målgrupper, der skal arbejdes videre med og udvikles virksomhedsrettede indslusningsforløb til. Projektet har opnået medfinansiering fra EU's socialfond.

Generelt vurderes projekterne til at forløbe planmæssigt og tilfredsstillende.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ny Praksisplan for almen praksis er godkendt i Praksisplanudvalget den 15. december 2016.

Praksisplanudvalget godkendte den 15. december 2016 vedlagte Praksisplan for almen praksis. Praksisplanen beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen og overvejelser vedrørende kapacitet i almen praksis.

Praksisplanen indeholder en liste over tiltag og aktivitet relevant for almen praksis. Praksisplanudvalget skal foretage en prioritering af forslagene. Her kan et særligt fokusområde være almen praksis' rolle i at forebyggelse og behandling af psykisk sygdom styrkes.

Indsatser herunder er:

• at almen praksis involveres i indsatser inden for børne- og ungepsykiatrien med henblik på at udvikle samarbejdsformerne
• at almen praksis forud for henvisning til psykiatrien fortsat har fokus på at undersøge for og så vidt muligt udelukke somatisk årsag til psykiske symptomer/psykisk sygdom
• at alle borgere med psykisk mistrivsel sikres muligheder for en indledende visitation i almen praksis med fokus på koordination og sammenhæng til indsatser i andre sektorer
• at almen praksis fortsat kan tilbyde samtaleforløb, og at den generelle kvalitet samtidig udvikles.

Det er sundhedsaftalen, der sætter rammen for praksisplanen for almen praksis. Derfor er der også en række tiltag fra sundhedsaftalen, der er tilføjet praksisplanen. Det gælder fx et initiativ overfor sårbare gravide, hvor almen praksis er tiltænkt en rolle.

For alle initiativer fra praksisplanen gælder, at økonomi/honorering af almen praksis skal ske efterfølgende via en underliggende aftale mellem parterne, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland.

Det har været særligt udfordrende at lave aftaler om lægedækning. Et mål om kontinuitet og nærhed i lægebetjeningen har været i fokus. Hvor begge hensyn ikke kan imødekommes, prioriteres kontinuitet højere end nærhed til bopæl. I forlængelse heraf er der et mål om, at lægedækning også omfatter de borgere i regionen, som midlertidigt opholder sig mere end 15 km fra egen læge, fordi de er omfattet af et kommunalt tilbud på fx en akutplads. Der er mellem parterne en fælles forståelse for, at det er et mål, at lægerne bruger mindst mulig tid på landevejen, hvorfor fx sygebesøg over 15 km fra egen læge med fordel kan varetages af en stedlig læge. Det har dog ikke været muligt at indgå en decentral aftale om sygebesøg, som kunne understøtte dette.

Praksisplanudvalget godkendte den 15. december 2016, at forhandling om decentrale aftaler vedrørende sygebesøg og samtaleterapi afbrydes. En konsekvens heraf er, at afsatte midler (i Region Midtjylland 22 mio. kr. fra kommunerne og 21 mio. kr. fra regionen) bortfalder.

Praksisplanudvalget er i gang med at konkretisere og prioritere indsatserne i praksisplanen og vil drøfte det første gang på mødet i februar 2017.

Praksisplanen indeholder følgende områder:

• Lægedækning
  • kontinuitet og nærhed i lægebetjeningen
  • attraktive forhold for nedsættelse i almen praksis over hele regionen
  • nyttiggørelse af almene medicinske speciallægekompetencer via nedsættelse/ansættelse i almen praksis
  • lægedækning af borgere, som opholder sig midlertidigt mere end 15 km fra egen læge.

 

• Rammer for arbejdet i almen praksis
  • mere sundhed i det nære via udvikling af opgaveporteføljen i almen praksis i dialog mellem parterne
  • at almen praksis understøttes i udredning og behandling af flest mulige patienter i det nære sundhedsvæsen, og at almen praksis' tid anvendes hensigtsmæssigt med mest muligt tid til lægefagligt arbejde.

 

• Opgaver, hvor almen praksis bidrager til
  • at forebygge akutte patientforløb hos ældre borgere
  • at skabe mere lighed i sundhed
  • styrket forebyggelse og behandling af psykisk sygdom.

 

• Tilgængelighed
  • at borgerens møde med lægen til stadighed forbedres ved øget tilgængelighed og brug af ny teknologi.

 

• Kvalitetsudvikling
  • høj og ensartet kvalitet via supplerende lokale initiativer.

 

Høringsudkast til Praksisplan for almen praksis har været i bred høring i perioden den 28. september til den 8. november 2016.  

Indstillingen blev vedtaget.

Anne V. Kristensen, Lene Fruelund, Karina Due, Bente Nielsen, Ole Davidsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Bente Nielsen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.