Økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 6. juni 2017. Økonomiaftalen bidrager med et råderum i Region Midtjylland i budget 2018 på 69,2 mio. kr.

Kriterierne for bloktilskuddet til regionerne er blevet genberegnet, og på baggrund af genberegningen er bloktilskuddet til Region Midtjylland i 2018 øget med 91,6 mio. kr.

En gennemgang af budgetbehovet på sundhedsområdet viser, at der i 2018 er stigende udgifter til især hospitalsmedicin, nye behandlinger, respiratorpatienter i eget hjem samt afledte udgifter i forbindelse med alle nye hospitalsbyggerier.

I forslag til budget 2018 er der på sundhedsområdet afsat en pulje på 12,7 mio. kr. til politisk prioritering på sundhedsområdet i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne den 4. september 2017.  

Udkast til investeringsplan for 2017-2026 er vedlagt og drøftes yderligere på regionsrådets temamøde den 21. august 2017. Forslag til investeringsplan fremsendes forud for budgetforligsdrøftelserne den 4. september 2017. Det endelige forslag til investeringsplan behandles politisk i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2018.   

I forslaget til budgetrammer er det forudsat, at Regional Udviklings andel til den kollektive trafik ikke må stige i 2018 og frem. Det betyder, at der i forhold til Midttrafiks høringsbudget for 2018 skal gennemføres en tilpasning af det regionale rutenet på 34-35 mio. kr.

Økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 6. juni 2017. Økonomiaftalen danner grundlaget for den videre politiske behandling af budgettet for 2018.

I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det sammenfattende budgetnotat "Forslag til budget 2018" for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget. Der vedlægges endvidere uddybende notater vedrørende investeringsplan 2017-2026, gæld, udvikling i bloktilskudsfordelingen samt udtalelse fra medarbejderne til budget 2018.

Sundhed

Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2018 budgetteres til i alt 24.777,1 mio. kr. Af disse udgifter er 24.039,9 mio. kr. driftsudgifter og 737,2 mio. kr. anlægsudgifter.

I forslag til budget 2018 er der et træk på likviditeten på 148,8 mio. kr. Likviditetstrækket kommer især af, at Region Midtjylland ikke får fuld finansiering til renter og afdrag.

Driftsbudget

Økonomiaftalen bidrager med et råderum i budget 2018 på 69,2 mio. kr. Økonomiaftalen indeholder et omprioriteringsbidrag på administrationen på 12,8 mio. kr. Kriterierne for bloktilskuddet til regionerne er blevet genberegnet, og på baggrund af genberegningen er bloktilskuddet til Region Midtjylland øget med 91,6 mio. kr. i 2018.

En gennemgang af budgetbehovet på sundhedsområdet viser, at der i 2018 er stigende udgifter til især hospitalsmedicin, nye behandlinger, respiratorpatienter i eget hjem samt afledte udgifter i forbindelse med alle nye hospitalsbyggerier.

I forslag til budget 2018 er der på sundhedsområdet afsat en pulje på 12,7 mio. kr. til politisk prioritering i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne den 4. september 2017.  

Flerårsoversigten for sundhedsområdet viser, at der er en forventet ubalance på 204,4 mio. kr. i 2019. Ubalancen er mindre i de efterfølgende år.

Anlægsbudget

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 514,2 mio. kr.

Den økonomiske ramme til kvalitetsfondsprojekterne i Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 1.188 mio. kr.

Investeringsplanen er presset af behov for og ønsker til mange nye anlægsprojekter og generelle udfordringer, som ibrugtagning af nye projekter og presserende vedligeholdelsesprojekter.  

På den baggrund er der udarbejdet en ny strategi for investeringsplanen. Den nye strategi består af et forslag om at igangsætte en afdækning af den eksisterende kapacitet, som sammenholdes med forventningerne til det fremadrettede behov, inden der investeres i yderligere kapacitetsudvidelse.

Endvidere består strategien af en opdeling af investeringsplanen i to dele. For perioden 2017-2019 består investeringsplanen af detaljeret information om årstal og beløbsrammer for projekter. For perioden 2020-2026 er projekterne angivet med samlede beløbsrammer som udtryk for de nuværende intentioner uden fastlagt fordeling mellem årene. Det betyder, at der er mulighed for at revurdere fordelingen over årene, når/hvis yderligere presserende behov opstår.  

Udkast til investeringsplan for 2017-2026 er vedlagt og drøftes yderligere på regionsrådets temamøde den 21. august 2017. Forslag til investeringsplan fremsendes forud for budgetforligsdrøftelserne den 4. september 2017. Det endelige forslag til investeringsplan behandles politisk i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2018.

Socialområdet

Budgetlægningen for socialområdet er grundlæggende baseret på Rammeaftalen, der indgås mellem regionen og de 19 kommuner. Rammeaftalen fastlægger dels det forventede omfang af kommunernes benyttelse af de regionale tilbud og dels taktstrukturen for de enkelte tilbud.

På socialområdet er der i Rammeaftalen for 2016 besluttet og bekræftet i Rammeaftale for 2018, at der i perioden 2016-2018 skal foretages en reduktion af taksterne på minimum 3 %. Takstreduktionen er fuldt ud gennemført i 2017.

Regional Udvikling

Den økonomiske ramme for Regional Udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 632,8 mio. kr. Heraf kommer 458,3 mio. kr. fra bloktilskud, og 174,5 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag.

På det regionale udviklingsområde er den økonomiske ramme reduceret med 1 % som følge af omprioriteringsbidraget. Omprioriteringsbidraget for Region Midtjylland er på 5,9 mio. kr.

I forslaget til budgetrammer er det forudsat, at Regional Udviklings andel til den kollektive trafik ikke må stige i 2018 og frem. Det betyder, at der i forhold til Midttrafiks høringsbudget for 2018 skal gennemføres en tilpasning af det regionale rutenet på 34-35 mio. kr.  

Fælles formål og administration

Den samlede ramme for 2018 for Fællesformål og administration udgør i alt 683,4 mio. kr. Budgettet fordeles mellem de tre kredsløb Sundhed, Social og Regional Udvikling.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Byggeprojektet i Gødstrup kaldes "Det nye hospital i Vest", forkortet til "DNV-Gødstrup". Det foreslås, at hospitalets blivende navn er "Regionshospitalet Gødstrup". Navnet vil dermed følge navngivningspraksis i Region Midtjylland. Samtidig vil der være tale om et autentisk og let afkodeligt navn, der ikke risikerer at skabe forvirring ved at indføre nye begreber.

Hospitalet i Gødstrup kaldes i byggeperioden "Det nye hospital i Vest", forkortet til "DNV-Gødstrup". Hospitalet skal have et blivende navn, som tages i brug, når de første patienter flytter ind.

Regionshospitalerne i Region Midtjylland er navngivet med et fælles "fornavn", nemlig Regionshospitalet, efterfulgt af et navn på den by, det pågældende hospital ligger i. Denne systematik understreger, at hospitalet dels er del af en større organisation, som samarbejder på tværs, dels er lokaliseret i en by og er en del af et lokalsamfund. Ud over regionshospitalerne findes navnet Aarhus Universitetshospital.

Regionshospitalerne er i dag navngivet således:

• Regionshospitalet Randers
• Regionshospitalet Viborg
• Regionshospitalet Skive
• Regionshospitalet Hammel Neurocenter
• Regionshospitalet Silkeborg
• Regionshospitalet Horsens
• Regionshospitalet Holstebro
• Regionshospitalet Herning
• Regionshospitalet Lemvig.

Navnet "Regionshospitalet" er efter mere end 10 år godt indarbejdet og kendt – også uden for regionen. At begynde at oprette nye betegnelser risikerer at skabe usikkerhed og forvirring om, hvad forskellen på forskellige navne er.

Ifølge den nuværende struktur vil det naturlige valg af navn for det kommende hospital i Gødstrup derfor være "Regionshospitalet Gødstrup".

Administrationen har konsulteret Scandinavian Branding i forbindelse med navnevalget. Virksomheden er ekspert i branding og var inde som rådgiver i forbindelse med navngivning af hospitalerne, da Region Midtjylland blev dannet. Scandinavian Branding anbefaler at anvende Regionshospitalet Gødstrup, da det som tidligere nævnt passer umiddelbart og direkte ind i regionens allerede eksisterende hospitalsnavnestruktur og derfor umiddelbart let vil kunne identificeres og genkendes. Scandinavian Branding vurderer, at Regionshospitalet Gødstrup er faktuelt og autentisk. Selv om bynavnet i dag ikke er kendt, lyder vurderingen fra bureauet, at der ikke vil gå lang tid, før navnet bliver slået fast.

Samtidig vurderer Scandinavian Branding, at det 'ø', som indgår i Gødstrup, er uproblematisk. Tværtimod peger Scandinavian Branding på, at Mærsk Møller har haft international succes i en engelsksproget verden, at 'ø' er blevet et trendy bogstav i en lang række lande, som slet ikke har ø i deres alfabet samt at 'ø' refererer til Skandinavien og dermed til de nordiske værdier.

Brandingbureauet fraråder at bruge "Enhed" i navngivningen af hospitalerne. "Enhed" bruges i dag i Region Midtjylland primært som en intern betegnelse (fx Hospitalsenheden Vest). Ifølge Scandinavian Branding er "enhed" en teknologisk og introvert term, der giver associationer i retning af militær og lager. Og dermed ikke et sted, man gerne vil indlægges eller besøge.

Regionsrådet vedtog,

at hospitalet navngives ”Regionshospitalet Gødstrup”, og

at navnet tages i brug, når de første patienter flytter ind.

Liberal Alliance undlod at stemme.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Venstres gruppe stemmer imod, idet gruppen anbefaler, at hospitalet navngives "Regionshospitalet Vest, Gødstrup"

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Midttrafik har fremsendt sit budget for 2018 i politisk høring.

For den regionale kollektive trafik forventes udgifter på 395,3 mio. kr. Den samlede ramme til regional kollektiv trafik er på 359,5 mio. kr. Der er således en ubalance på 35,8 mio.kr. Administrationen anbefaler, at Midttrafik nedjusterer budget 2018 med i alt 35,8 mio. kr.

Regionsrådsformanden har igangsat en proces med henblik på, at der skabes balance i økonomien i den kollektive trafik.

Midttrafik har den 23. juni 2017 fremsendt forslag til budget 2018 i høring med høringsfrist den 23. august 2017. Budgetforslaget omfatter den regionale kollektive trafik og den siddende patientbefordring. Sagen omhandler alene den regionale kollektive trafik, som finansieres af Regional Udvikling.

Budgetforslaget viser et regionalt tilskudsbehov på 395,3 mio. kr. Region Midtjyllands ramme til den regionale kollektive trafik inklusiv statslige tilskud er netto 359,5 mio. kr. i 2018. Der forventes således et merforbrug på 35,8 mio. kr.

Tabel indeholdende budget 2018 og overslagsår med tilhørende kommentarer er vedlagt som bilag.

De vigtigste årsager til det forventede merforbrug i den kollektive trafik er:

• Stigende priser ved genudbud
• Stigende omkostningsindeks vedrørende betaling til vognmænd
• Stigende udgifter på mindre poster som dubleringer, rejsegaranti, it-udgifter.

Særligt i forhold til letbanen er der følgende årsager:  

• Højere bruttoudgifter til drift af letbanen end forudsat
• Udgifter til billetteringsudstyr, billetkontrol og trafikselskabsopgaver
• Lavere indtægter end forudsat
• Fortsat erstatningsbuskørsel, fordi fuld letbanedrift er udskudt.

Der er knyttet en række usikkerheder til budgettet, især på indtægtssiden. I de kommende år gennemføres store ændringer, der vil påvirke indtægtsfordelingen som følge af nye billetprodukter og indførelse af et fælles takstsystem for trafikselskaberne vest for Storebælt. Endvidere er der usikkerhed om tidspunktet for, hvornår letbanen kører i fuld drift.

Jævnfør andet dagsordenspunkt har regionsrådsformanden igangsat en proces med henblik på at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik gennem tilpasninger i rutenettet.

På baggrund af regionsrådsformandens møder med kommunerne er der primo juli udsendt brev til kommunerne med oplysning om de konkrete rutetilpasninger og regionens besparelser som følge heraf.

Kommunerne har mulighed for at fremsende bemærkninger inden udgangen af august 2017.   

De økonomiske konsekvenser af rutetilpasningerne indarbejdes ved regionsrådets 1. behandling af budget 2018 i september 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at forretningsudvalget indstiller til regionsrådet, at regionsrådet på det nuværende oplyste grundlag ikke godkender Midttrafiks budget 2018.

Udvalget anbefaler, at regionsrådet vender tilbage til Midttrafik efter modtagelse af kommunernes høringssvar vedrørende tilpasninger i rutenettet og vedtagelse af Region Midtjyllands budget 2018.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden ønsker at indgå i et nyt samarbejde om at styrke diabetesindsatsen til gavn for alle i regionen som beskrevet i drejebogen for Steno Diabetes Center Aarhus. Novo Nordisk Fonden vil i denne sammenhæng donere et større beløb til anlæg af et center og til drift af supplerende aktiviteter inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Samarbejdet medfører blandt andet en ændring af den eksisterende organisering af den hospitalsforankrede diabetesbehandling og introducerer en ny styringsmodel for Steno Diabetes Center Aarhus. Der knytter sig ligeledes en række juridiske vilkår til samarbejdet mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden, som er beskrevet i bevillingsaftalen og bygningsaftalen. På grund af konstruktionen af Forum, hvor der både bliver arealer til Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitets Forskningsfond m.fl., har aftalen mellem regionen og Novo Nordisk Fonden også betydning for rammerne for aftalen mellem regionen og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden har et fælles ønske om at styrke diabetesindsatsen i regionen. Novo Nordisk Fonden ønsker på den baggrund at bevilge et større beløb til Region Midtjylland til henholdsvis anlæg af et areal, som kan huse Steno Diabetes Center Aarhus og drift af supplerende aktiviteter i centret inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Steno Diabetes Center Aarhus vil med afsæt i det eksisterende stærke behandlings- og forskningsmiljø i regionen være samlingspunkt og drivkraft for udviklingen af fremtidens samlede diabetesindsats i Region Midtjylland.

Rammen for donationen blev i forbindelse med behandlingen af visionsoplægget for Steno Diabetes Center Aarhus i henholdsvis regionsrådet og Novo Nordisk Fondens bestyrelse i august/september 2016 angivet til 1,4 mia. kr. Den endelige donation offentliggøres, forudsat regionsrådets godkendelse af samarbejdet, i forbindelse med Novo Nordisk Fondens bestyrelses behandling af samme i september 2017.

I det følgende beskrives de væsentligste elementer i samarbejdet mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med fokus på indhold og konsekvenser af de tre bilag, der udgør aftalegrundlaget mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden, og som er udarbejdet i fællesskab mellem parterne, henholdsvis drejebogen for Steno Diabetes Center Aarhus, bevillingsaftalen og bygningsaftalen.

Udbudsstrategien for Forum, hvori arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus vil være integreret, blev godkendt af regionsrådet den 21. juni 2017. Eftersom flere eksterne parter er involveret i finansieringen af Forum, er der en afhængighed mellem aftalen vedrørende bygningen til Steno Diabetes Center Aarhus og de øvrige tilsvarende aftaler, som skal indgås. Derfor forelægges regionsrådet som en del af denne sag også de hovedvilkår, som vil være gældende for aftalen med Aarhus Universitets Forskningsfond om etablering af arealer i Forum med henblik på, at projektafdelingen opnår mandat til at færdiggøre denne aftale. Regionsrådet forelægges et programoplæg for det samlede forum i efteråret 2017.

Drejebog for Steno Diabetes Center Aarhus

Med udgangspunkt i visionsoplægget for Steno Diabetes Center Aarhus er der udarbejdet en omfattende drejebog, som beskriver alle planlagte aktiviteter ved centret samt rammerne for centrets virke i form af organisering, ledelse, finansiering og fysiske rammer.

Aktiviteterne skal udfoldes inden for den overordnede vision for etablering af centret, som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af det fælles visionsoplæg, der blev godkendt på regionsrådets møde den 24. august 2016. Visionen er at øge livslængde og livskvalitet for alle personer med diabetes i Region Midtjylland og bremse tilvæksten af nye diabetestilfælde.

Med Novo Nordisk Fondens bevilling til driften af Steno Diabetes Center Aarhus bliver det muligt at etablere en lang række nye supplerende aktiviteter ved centret. De supplerende aktiviteter er et tillæg til regionens eksisterende aktiviteter på diabetesområdet (benævnt 'standardaktiviteter') inden for forebyggelse, behandling, forskning, uddannelse mv. Formålet med de nye supplerende aktiviteter er at udvikle og afprøve nye tiltag, som på sigt kan løfte diabetesindsatsen til et endnu højere niveau.

De supplerende aktiviteter er i drejebogen opdelt i følgende fire overordnede områder, som hovedparten af driftsbevillingen endvidere falder indenfor:

• Behandling og forebyggelse af senkomplikationer
• Patientrelateret forskning
• Kompetenceudvikling og uddannelse
• Tværsektorielt samarbejde om type 2-diabetes (herunder forebyggelse og tidlig opsporing).

Drejebogen er blevet til med fagligt input fra tre arbejdsgrupper, som har været bredt sammensat med sundhedsprofessionelle og andre relevante aktører fra regionens hospitaler, kommuner, almen praksis og Aarhus Universitet. Tilsvarende har et brugerpanel med diabetespatienter i behandling ved hospitaler og i almen praksis i Region Midtjylland givet input til drejebogen. I forlængelse af den administrative færdiggørelse af drejebogen har det endokrinologiske specialeråd og det pædiatriske specialeråd været inviteret til at afgive høringssvar, som vedlægges.

Organisatoriske og økonomiske konsekvenser

Etableringen af samarbejdet omkring Steno Diabetes Center Aarhus vil medføre en ændring af diabetesindsatsen i Region Midtjylland. I det følgende beskrives de væsentligste ændringer i forhold til den nuværende organisering. Novo Nordisk Fondens donation af anlægsmidler til arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus som en del af Forum og drift af supplerende aktiviteter er grundlaget for samarbejdet. Det forudsættes ligeledes, at Region Midtjylland bidrager til finansieringen af driften - såvel af aktiviteterne som af arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus. Såvel de økonomiske som de organisatoriske konsekvenser beskrives i det følgende.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for samarbejdet mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden, at den eksisterende behandling af diabetespatienter i regionen (standardbehandling) både på det kommende Steno Diabetes Center Aarhus og på regionshospitalerne fortsat finansieres af regionale midler. Driftsbudgettet for det kommende center vil derfor bestå af den regionale finansiering af standardbehandling inden for diabetes og de af Novo Nordisk Fonden donerede midler til iværksættelse af supplerende aktiviteter inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Derudover finansierer Region Midtjylland drift af arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus i Forum-bygningen og etablering af parkeringspladser i tilknytning hertil. Finansieringsmodellen er beskrevet i drejebogens kapitel 9, og de økonomiske konsekvenser af samarbejdet er yderligere beskrevet i vedlagte bilag "organisatoriske og økonomiske konsekvenser".

Ændringer i behandlingsstrukturen som følge af etableringen af Steno Diabetes Center Aarhus

Både Steno Diabetes Center Aarhus og regionshospitalerne vil som en del af den foreslåede behandlingsstruktur varetage den almindelige diabetesbehandling af såvel voksne som børn fra hospitalernes respektive optageområder, som det sker i dag. Ændringen består i, at der som en del af etableringen af centret samtidig etableres en række nye specialklinikker, som patienter fra hele regionen tilbydes henvisning til. Specialklinikkerne vil afprøve nye behandlingsmåder og metoder, som fx kan rette sig mod børn, unge og patienter med type I diabetes (jf. kapitel 2 i drejebogen).

Udover de patienter, som fremover tilbydes henvisning til specialklinikkerne ved centret, må det forventes, at et antal patienter vælger at flytte deres behandling fra regionshospitalerne til Steno Diabetes Center Aarhus via reglerne om det frie sygehusvalg. Patientunderlaget på centret og på regionshospitalerne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag "organisatoriske og økonomiske konsekvenser".

Styringsmodel for Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital

Grundlaget for styringsmodellen for Steno Diabetes Center Aarhus er, at regionsrådet i Region Midtjylland har det endelige ansvar for alle aktiviteter i centret - både de standardaktiviteter, som er finansieret af regionale midler og de supplerende aktiviteter, der er finansieret igennem donationen.

Centret indplaceres organisatorisk som en selvstændig enhed på niveau med de øvrige centre ved Aarhus Universitetshospital. Centret refererer til en bestyrelse for Steno Diabetes Center Aarhus og i en række tilfælde til hospitalsledelsen ved Aarhus Universitetshospital. Bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus refererer til regionsrådet i Region Midtjylland og består af fem medlemmer. Heraf repræsenterer et medlem Novo Nordisk Fonden. Steno Diabetes Center Aarhus refererer til hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital i fælles driftsmæssige forhold, og centerdirektøren er i forhold til budgettet for standardbehandling ansvarlig overfor hospitalsledelsen. Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital kan desuden - i situationer, som kræver umiddelbar ledelsesmæssig handling - agere efter eget skøn i forhold til centret. Styringsmodellen er beskrevet nærmere i vedlagte bilag "organisatoriske og økonomiske konsekvenser" og i drejebogens kapitel 7.

Etablering af to nye samarbejdsmodeller

Etableringen af Steno Diabetes Center Aarhus giver anledning til opstart af to nye samarbejdsmodeller; Steno Partners og Diabetesnetværk Midtjylland, som supplerer hinanden. Med Steno Partner-modellen kan der indgås aftaler mellem Steno Diabetes Center Aarhus og hvert af regionshospitalerne om fælles mål, der følges af en tilsvarende årlig bevilling. Diabetesnetværk Midtjylland er et tværfagligt samarbejde mellem fagfolk, der beskæftiger sig med diabetes inden for alle sektorer i regionen. Målet er, at der i fællesskab, og på baggrund af gensidigt kendskab, dialog og udveksling af viden samt personale, sikres en bedre diabetesindsats for alle i regionen. Samarbejdsmodellerne er beskrevet nærmere i vedlagte bilag "organisatoriske og økonomiske konsekvenser" og i drejebogens kapitel 7.

Vilkår for samarbejdet (bevillingsaftale)

Bevillingsaftalen, der er vedlagt med henblik på godkendelse af de overordnede rammer, udgør det juridiske grundlag for samarbejdet, hvorved Region Midtjylland binder sig til en aftale med Novo Nordisk Fonden, der som minimum er gældende for de kommende 10 år fra 2018 og til udgangen af 2027. Samarbejdet skal efter de første 10 år og løbende herefter evalueres, og begge parter skal tage stilling til fortsættelsen heraf (bilagene til bevillingsaftalen udover drejebogen er ikke vedlagt, men kan rekvireres).

Det er således et vilkår for aftalen, at Region Midtjylland inden for de første 10 år ikke på eget initiativ kan afslutte samarbejdet med Novo Nordisk Fonden. Samarbejdet kan alene ophøre på fondens foranledning, hvis denne vurderer, at regionen ikke har levet op til de beskrevne vilkår for samarbejdet.

Der følger en række andre vilkår af bevillingsaftalen, som blandt andet forpligter Region Midtjylland til at fastholde den aftalte styringsmodel for centret, og som forpligter regionen til at overholde de aftalte krav til rapportering og inddragelse af fonden, fx i form af årsrapporter, økonomirapporteringer mv. Ligeledes er regionen forpligtet til at drive Steno Diabetes Center Aarhus fra det areal i Forum-bygningen, i størrelsesordenen 5.800 netto kvadratmeter, som etableres på baggrund af fondens donation, og der er i forlængelse heraf bindinger på anvendelsen af bygningen (jf. afsnit nedenfor vedrørende byggeaftale).

Endelig er der vilkår, der knytter sig til den ændrede behandlingsstruktur og dermed patientunderlaget på Steno Diabetes Center Aarhus. Region Midtjylland forpligter sig igennem aftalen til at sikre et patientunderlag på centret på 8.000 patientforløb inden for de første 12 måneder, efter at den fysiske bygning står færdig. Dette skal ske inden for rammerne af den beskrevne behandlingsstruktur (jf. ovenfor), der dels omfatter forventet tilgang til specialklinikkerne på Steno Diabetes Center Aarhus og en forøget tilgang af fritvalgspatienter. Forpligtelsen omfatter ikke en ændring af gældende visitationsretningslinjer og forløbsprogrammer, men en aktiv promovering af tiltaget overfor samarbejdspartnere. Opnås patientunderlaget ikke, har Novo Nordisk Fonden mulighed for at tilpasse støtten/anmode om en revision af aftalegrundlaget.

Det er i bevillingsaftalen anført som en betingelse for aftaleindgåelse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet imødekommer Region Midtjyllands ansøgning om fritagelse for betaling af tilskudsmoms af donationen. Administrationen er herudover i gang med at undersøge øvrig momslovgivning gældende for modtagelse af donationer.

Vilkår for opførelse af Steno Diabetes Center Aarhus-arealet (bygningsaftale) 

I bygningsaftalen beskrives de vilkår, som gælder for opførelse og efterfølgende brug af Steno Diabetes Center Aarhus' andel af Forum. Bygningsaftalen vedlægges. Som det fremgår af denne, er der ligeledes udarbejdet en række bilag til aftalen, som specificerer forudsætningerne for planlægningen af byggeriet. En række af disse bilag vil være gældende for både aftalen med Novo Nordisk Fonden og for aftalen med Aarhus Universitets Forskningsfond. Bilagene er ikke vedlagt, men kan rekvireres.  

I forbindelse med opførelsen af centrets andel af Forum stiller Region Midtjylland en byggegrund til rådighed og fastlægger byggefeltets placering og udstrækning under hensyntagen til den øvrige bebyggelse på Aarhus Universitetshospitals matrikel. Den arkitektoniske udformning af Forum besluttes i forbindelse med valget af totalentreprenør i en totalentreprise-projektkonkurrence, som bliver fremlagt politisk i efteråret 2017. Forudgående gennemføres planlægning af udbud, hvilket Novo Nordisk Fonden ligeledes er involveret i.

Hovedparten af Steno Diabetes Center Aarhus' arealer vil være placeret samlet og have egen indgang, mens en mindre del vil være integreret i de øvrige funktioner i Forum. De arealer, som finansieres af Novo Nordisk Fondens donation, vil udtryksmæssigt optræde sammenhængende og i samme kvalitet. Ligeledes vil hovedparten af Aarhus Universitetsforskningsfond og folkekirkens arealer være placeret sammenhængende men med visse fælles funktioner.

Som det fremgår, er aftalen mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden uopsigelig for regionen i 10 år, men er principielt uden ophør. Ophører aftalen, inden bygningen er afskrevet efter 30 år, er der knyttet nogle vilkår til anvendelse af centrets arealer, som Region Midtjylland står som ejer af. Såfremt samarbejdet mellem Novo Nordisk Fonden og Region Midtjylland ophører, kan Region Midtjylland kun disponere over en mindre andel af bygningen omkostningsfrit til varetagelse af diabetesbehandling. Den resterende del af bygningen kan regionen opnå ret til at anvende til formål, som defineres af regionen, enten ved at opnå samtykke fra fonden til anvendelse eller ved at betale en godtgørelse til fonden svarende til den afskrevne værdi af den pågældende andel af bygningsmassen på det konkrete tidspunkt (jf. vedlagte baggrundsnotat).

Det er endvidere et vilkår for aftalen, at Region Midtjylland påtager sig en forpligtelse til at tilføre 40 mio. kr. til opførelse af arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus i Forum-bygningen, hvis der bliver budgetmæssige overskridelser i udførelsesfasen, som ikke kan dækkes af de puljer, som allerede er afsat. Det er imidlertid vurderingen, at der er lav risiko for, at forpligtelsen skal realiseres som følge af den valgte udbudsstrategi samt besparelses- og prioriteringskataloget (jf. vedlagte baggrundsnotat).

Endelig er det et vilkår for aftalen, at Novo Nordisk Fonden kan afbryde udbetaling af den del af donationen, som vedrører etablering af Steno Diabetes Center arealerne, selv om der er indgået kontrakt med en totalentreprenør, hvis regionen ikke lever op til vilkårene i aftalen. Der vil her f.eks. være tale om, at gennemførelse af projektet ikke sker i overensstemmelse med drejebogens beskrivelse heraf f.eks. om dimensionering, at der laves ændringer i projektet uden fondens samtykke, eller at bevillingsaftalen er bortfaldet. Udbetalingen af støtten til Steno Diabetes Center arealerne vil falde løbende fra projektets start i 2018 og forventes tilendebragt, når bygningen står færdig i juni 2022.

Steno Diabetes Center Aarhus integreres i Forum - herunder hovedvilkår for aftalen med Aarhus Universitets Forskningsfond

For Forum som helhed gælder det, at Forum opføres som en del af Aarhus Universitetshospital og udgør et sammenhængende byggeri forventeligt med en ejerlejlighedsstruktur, hvor henholdsvis Region Midtjylland, Aarhus Universitets Forskningsfond, Kommuneleasing og folkekirken hver får en ejerlejlighed. Bygherrerne er Region Midtjylland og Aarhus Universitets Forskningsfond (medbygherre). Som en integreret del af Forum opføres Steno Diabetes Center Aarhus, som Novo Nordisk Fonden donerer midler til opførelse af. Udbudsstrategien for Forum blev godkendt af regionsrådet den 21. juni 2017.

Forumbyggeriet kan skabe mulighed for synergi mellem regionen, Steno Diabetes Center Aarhus og universitetets sundhedsfaglige aktiviteter på en måde, som involverer hele regionen. Visionen for det nye Forum er at skabe et fagligt, internationalt miljø med multidisciplinære sparringsmuligheder og at fremme klinisk forskning i et tværgående samarbejde mellem regionen, universitetet og erhvervslivet samt at skabe fleksible og fremtidssikrede rammer, der gør det muligt at disponere over Forum til forskellige aktiviteter inden for sundhedssektoren.

På grund af konstruktionen af Forum betinger aftalerne mellem regionen og hver af parterne gensidigt hinanden.

Hovedvilkårene for aftalen med Aarhus Universitets Forskningsfond gennemgås med henblik på, at Projektafdelingen får mandat til at færdiggøre aftalerne med henholdsvis Aarhus Universitets Forskningsfond og Folkekirken og fremlægge dem til godkendelse for regionsrådet sammen med det endelige programoplæg og de tilhørende bevillingsansøgninger til regionens egen andel. Dette forventes at ske i efteråret 2017.  

Aarhus Universitets Forskningsfond, der har til formål at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet, har tilbudt, i en tidsbegrænset periode på maksimalt 40 år, at finansiere en del af opførelsen af Forum. Det betyder i praksis, at Aarhus Universitets Forskningsfond finansierer opførelse af en ejerlejlighed i Forum med henblik på udlejning til Aarhus Universitet.

Aftalen mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitets Forskningsfond ophører således efter 40 år, hvorefter regionen forpligter sig til at købe arealerne, som er en del af Forum-bygningen til en nedskrevet værdi (2 % pr. år). Aftalen kan af begge parter genforhandles efter 25 år, dog sådan at opnår man ikke enighed, fortsætter aftalen i den oprindelige form.

Såfremt Aarhus Universitet efter 15 år eller senere ikke har mulighed for eller ønsker at blive i Forum, forpligter regionen sig til at købe Aarhus Universitets Forskningsfonds ejerlejlighed (helt eller delvist, hvis Aarhus Universitets Forskningsfond ønsker at sælge). Tilbagekøbssummen bliver beregnet med udgangspunkt i, at Aarhus Universitets Forskningsfonds samlede investering bliver nedskrevet med 2 % pr. år reguleret med nettoprisindekset.

Hovedvilkårene er et udkast til en aftale og vil være med forbehold for godkendelse i Aarhus Universitets bestyrelse. En aftale vil være betinget af Finansudvalgets godkendelse af aktstykket.

Aftalen med folkekirken udestår, men skal tage afsæt i de to øvrige aftaler med henholdsvis Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Implementering af Steno Diabetes Center Aarhus

Opførelsen af arealerne til Steno Diabetes Center Aarhus i Forum-bygningen følger den planlægning, som er forudsat i føromtalte udbudsstrategi for Forum. På den baggrund vil Forum inklusive arealerne til centret stå færdig til ibrugtagning i juni 2022.

Det forventes imidlertid, at en række af de supplerende aktiviteter og selve centerdannelsen (forudsat regionsrådets og Novo Nordisk Fondens bestyrelses godkendelse) kan påbegyndes allerede fra 1. januar 2018, hvor Steno Diabetes Center Aarhus formelt forventes at starte. Planlægningen af aktiviteter i denne periode vil ske med en bred inddragelse af de relevante sundhedsprofessionelle fra alle hospitaler i regionen og af andre relevante parter i regionen såvel som eksterne parter.

Indstillingen blev vedtaget.

SF stemte imod.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget er opmærksomme på de i høringssvarene anførte rekrutteringsmæssige udfordringer og det deraf følgende behov for faglige netværk samt for at oprette delestillinger og for at udveksle medarbejdere.

Udvalget anmoder om, at der udarbejdes et fortolkningsbidrag vedrørende centrets rolle i forhold til forebyggelse, effektive sammenhænge og forløb til brug for regionsrådets behandling af sagen.

Udvalget ønsker løbende at følge centrets implementeringsproces.

Der orienteres på udvalgets næste møde om status i forhandlingerne med Novo Nordisk Fonden.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmoder om, at der udarbejdes et fortolkningsbidrag angående hvilke tværsektorielle perspektiver, der er i samarbejdet, til brug for regionsrådets behandling af sagen.

Udvalget ønsker belyst beregningsgrundlaget for de 8.000 patientforløb.

Bente Nielsen kan ikke støtte indstillingen.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedrørende etablering af særlige pladser i psykiatrien vedtaget. Der fremlægges forslag om midlertidig etablering af pladser i Region Midtjylland med henblik på, at der kan være kapacitet klar primo 2018. Endvidere orienteres om forslag til permanent dimensionering og placering. Dette forslag fremlægges til politisk behandling i september 2017.

Den 2. juni 2017 blev lovforslaget om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien vedtaget med ikrafttrædelse den 15. juli 2017. Med udgangspunkt i loven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo 2018.

Beregnet ud fra bloktilskudsandel skal Region Midtjylland stile efter etablering af 32 pladser. Sundheds- og Ældreministeriet har desuden tilkendegivet, at det er behovet, som bør afgøre antallet af pladser i den pågældende region.  

Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Disse særligt udsatte patienter har samtidig været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og har ofte et misbrug og/eller dom til behandling. Opholdet sker på baggrund af en visitation, er frivilligt og forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder. Handlekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt sammensat og forankret i regionen.

Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Ydermere er formålet også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Pladserne skal rumme både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt forskellige dagsaktiviteter som fx motion og mestring af hverdagen. Der kan anvendes tvang inden for de eksisterende rammer i psykiatriloven – dog undtagen tvangsindlæggelse.

Driftsøkonomi

Pladserne finansieres som udgangspunkt af regioner og kommuner. Staten bidrager til finansieringen via bloktilskuddet. Der forudsættes et omkostningsniveau for tilbuddet på 1,9 mio. kr. pr. år pr. plads. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den kommunale finansiering fastlåses til 80 %, mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret svarende til 20 % af de forudsatte omkostninger. De pladser, der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Derudover kommer et beløb til kompetenceudvikling samt et beløb til administration af visitationsforum.

Anlægsøkonomi

Der er afsat 100 mio. kr. i ekstra bloktilskud i 2017 til etablering af de landsdækkende 150 pladser. Region Midtjyllands andel af disse er 21,4 mio. kr.

Forslag til placering

I loven fremgår det, at der skal stå et antal særlige pladser klar primo 2018, og at det skal ske indenfor eksisterende kapacitet i sygehusregi. Psykiatrien har ikke ledige sengeafsnit. Det er derfor nødvendigt at skabe ledig kapacitet gennem en intern omrokering af afsnit og funktioner. En gennemgang af de eksisterende psykiatriske afdelingers bygningskapacitet har vist, at det ikke er muligt at pege på en permanent løsning for etablering af 32 nye særlige pladser, som kan stå klar primo 2018. Det er derfor nødvendigt at operere med henholdsvis en kortsigtet og en permanent løsning for placeringen.

Placering på kort sigt

Administrationen vurderer, at der på kort sigt kan etableres 21 nye særlige pladser med opstart primo 2018, som følgende:

• Et afsnit på 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg:
  Der kan frigives 14 særlige pladser ved en intern omrokering i Regionspsykiatrien Midt. Regionspsykiatrien Midt har midlertidigt placeret et sengeafsnit i Søndersøparken 21, mens lokalerne i bygningen, hvor de øvrige sengeafsnit er placeret, er blevet renoveret. Løsningen er, at den midlertidige placering fastholdes, og kapaciteten anvendes i stedet til etablering af 14 særlige pladser. 

• En midlertidig placering af 7 særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Risskov:
  Der skabes 7 nye særlige pladser ved mindre anlægsmæssige tilpasninger i eksisterende sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Risskov. Disse opretholdes indtil nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov i 4. kvartal 2018.

For begge placeringer gælder, at pladserne etableres som to afsnit med organisatorisk og ledelsesmæssig reference til henholdsvis afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Midt og afdelingsledelsen i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov.

Driftsudgifter i 2018

Der vil ud over det statslige bidrag og kommunal finansiering være behov for en regional egenfinansiering i størrelsesordenen 2,8 mio. kr. til driften af de 21 pladser i 2018. Det foreslås, at finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Forslag til permanent løsning

På længere sigt skal der efter behov etableres op til 32 særlige pladser. Med udgangspunkt i befolkningsgrundlaget foreslås en fordeling med 14 pladser i den midt/vestlige del af regionen og 18 pladser i den østlige. På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag:

Midt/Vest placering

• Fastholdelse af placeringen af de 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, enten ved permanent anvendelse af Søndersøparken 21 eller BUC's bygning i Søndersøparken.

Øst placering

• Ændring af 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lav-intensivt sengeafsnit, til 18 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018.
• Harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers, hvilket indebærer 12 ekstra senge i Regionspsykiatrien Randers, som overføres fra Aarhus Universitetshospital Risskov i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov.
• Flytning af 6-8 lav-intensive sengepladser til et fælles tilbud med Aarhus Kommune (Borgernes Psykiatrihus).

Forslaget til den permanente løsning er beskrevet mere uddybende i vedlagte bilag, der ligeledes redegør for alternative placeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der fortsat er usikkerhedsmomenter i forhold til placering, dimensionering og udgifter forbundet med den skitserede løsning, hvorfor der arbejdes videre med at kvalificere forslaget frem mod den politiske behandling i september 2017.

Da den permanente løsning har personalemæssige konsekvenser, sendes denne del af forslaget i høring i MED-systemet i august 2017, således at høringssvarene vil foreligge til den politiske behandling i september 2017.

Forslaget vil også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august 2017, ligesom der indhentes udtalelser fra specialerådene for Voksenpsykiatri og Børne & Unge psykiatrien.

Økonomiske konsekvenser af den permanente løsning

På grundlag af en foreløbig vurdering af de nødvendige tilpasninger, der skal laves de pågældende steder, vurderes det, at anlægsudgifterne ikke kan holdes inden for regionens bloktilskudsandel. Ud fra de foreløbige beregninger er det vurderingen, at anlægsudgifterne vil beløbe sig til minimum 5 mio. kr. udover end det statslige tilskud. Beregningerne vil blive yderligere kvalificeret inden den politiske behandling i september.

Administrationen er i gang med detailberegninger af de endelige driftsøkonomiske konsekvenser ved etableringen af de 32 særlige pladser og ved den interne omrokering af afsnit og funktioner i psykiatrien. Den foreløbige vurdering er, at det vil medføre et driftsøkonomisk underskud i forhold til den eksisterende driftsøkonomiske ramme på 4,5 mio. kr. årligt fra 2019. Udgangspunktet er således, at der vil være et underskud på de særlige pladser og på den samlede løsning, hvilket i givet fald skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Såfremt finansieringsunderskuddet skal dækkes inden for psykiatriens nuværende rammer vil det være nødvendigt at se på den nuværende sengekapacitet. Hertil må forventes yderligere udgifter til realisering af fælles ledelse og udviklingstiltag i projekt Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune.

Den videre proces

I forbindelse med etableringen af de særlige pladser, er der i Region Midtjylland nedsat en projektorganisation med en styregruppe samt en koordinationsgruppe, som har til formål at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i Psykiatrien. Projektorganisationen består af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde samt kommunerne. Der vil i dette regi blive arbejdet med en konkretisering af Region Midtjyllands tilbud, herunder en nærmere beskrivelse af indholdet af behandlingstilbuddet, oprettelse af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling.

Forslaget vil som nævnt også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august 2017.

I den videre proces vil der være et særligt fokus på de usikkerhedsmomenter, der er i forbindelse med etableringen af de særlige pladser. Det gælder bl.a. i forhold til mulighederne for at kunne rekruttere tilstrækkeligt meget personale med de rette kompetencer.

Ud over ovenstående projektorganisation i Region Midtjylland er der endvidere etableret en tværregional gruppe på psykiatriledelsesniveau og med deltagelse af Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at skabe et ensartet tilbud på tværs af regioner.

Tidligere politisk behandling

Regionsrådet blev den 23. november 2016 orienteret om satspuljeaftalen, der bl.a. indebærer etableringen af de særlige pladser, under punktet "Orientering om satspuljeaftale om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger".

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. Udvalget tager det samtidig til efterretning, at administrationen har sendt et forslag i høring om den fremtidige permanente placering af de nye særlige pladser i psykiatrien, idet udvalget afventer den igangværende høring af dette forslag.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anmodede samtidig om en status på den aktuelle bemandingssituation i Regionspsykiatrien Vest.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har frist den 1. september 2017 til at indstille nye ansøgninger til ungdomsuddannelser med udbud fra skoleåret 2018/2019 til Undervisningsministeriet. På baggrund af den allerede eksisterende kapacitet på de almene gymnasiale uddannelser vurderes det, at det nuværende udbud er tilstrækkeligt til at imødekomme behovet frem til 2030.

Der er modtaget seks ansøgninger om toårigt HF, hvoraf halvdelen indstilles til godkendelse. Derudover er der modtaget en ansøgning om toårigt STX (tidligere kaldet studenterkursus) og en ansøgning om HTX. Den toårige STX ansøgning er indstillet til afslag, hvorimod ansøgningen om HTX er indstillet til godkendelse. Vurderingerne er foretaget på baggrund af, at nye udbud placeres der, hvor den pågældende uddannelse ikke allerede udbydes i lokalområdet og på baggrund af høringssvar.

To HF-ansøgninger er tidligere behandlet på regionsrådsmøde den 23. november 2016, men blev udsat indtil lovgivningen omkring gymnasiereformen blev vedtaget primo 2017. Disse ansøgninger fra henholdsvis Bjerringbro Gymnasium og Herningsholm Erhvervsskole er medtaget i nærværende sagsfremstilling.

I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser. Opgaven omhandler den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen. I forbindelse med den nye gymnasiereform er det blevet muligt at søge HF direkte fra 9. klasse.

Generel beskrivelse af behovet for almen gymnasial uddannelse i Region Midtjylland (bilag 1)

I 2017 blev 88 % af kapaciteten på STX udnyttet i Region Midtjylland, mens kun 61 % af kapaciteten på HF blev udnyttet. Det svarer til 770 elevpladser på STX og 739 elevpladser på HF. Med seks nye udbud af HF vil den i forvejen høje kapacitet øges med mellem 240 og 336 pladser, da Undervisningsministeriet erfaringsmæssigt vil kræve, at et udbud skal have mindst to klasser.

Befolkningsfremskrivningen af de 16-årige i Region Midtjylland viser, at antallet falder med 2 % til 2025 og med 15 % til 2030.

De politiske målsætninger for erhvervsuddannelserne er, at 25 % af en ungdomsårgang i 2020 tager en erhvervsuddannelse, og i 2025 er det 30 %. En stor del af disse elever skal altså findes hos de gymnasiale uddannelser og flyttes over til erhvervsuddannelserne.

Administrationen vurderer, at der vil være et samlet fald af ansøgere til de almene gymnasiale uddannelser på 15-20 %, hvis der tages højde for den demografiske udvikling og gennemførelsen af de politiske målsætninger, og at den allerede eksisterende kapacitet på de almene gymnasiale uddannelser er tilstrækkelig til at imødekomme behovet frem til 2030.

Gennemgang af de enkelte ansøgninger (bilag 2-10)

I nedenstående indstillinger til godkendelse og afslag er der lagt vægt på, at nye udbud placeres, hvor den pågældende uddannelse ikke allerede udbydes i lokalområdet. Det er også væsentligt for godkendelse af nye udbud, at andre udbydere i området ikke har indvendinger.

Der er indkommet 31 høringssvar. Bilag 2 giver et kort resume af alle høringssvarene og er udarbejdet på baggrund af bilag 3 til 10, som indeholder ansøgningerne og høringssvarene.

Rønde Gymnasium (bilag 3) godkendes ikke til at udbyde HF, da kapaciteten i fordelingsområde ØST er tilstrækkelig og inden for en rimelig afstand.

Der er modtaget høringssvar fra Grenaa Gymnasium og HF, Randers HF og VUC, Århus Akademi og Randers Statsskole.

Herningsholm Erhvervsskole (bilag 4) godkendes ikke til at udbyde HF, da der er tilstrækkelig kapacitet i Herning, hvor der i forvejen findes HF.

Der er modtaget høringssvar fra Herning HF og VUC, Ikast-Brande Gymnasium og Herning Gymnasium.

Der vedlægges endvidere (bilag 11) et uddybende notat fra Herningsholm Erhvervsskole modtaget den 10. august 2017.

Uddannelsescenter Holstebro (bilag 5) godkendes ikke til at udbyde HF, da der er tilstrækkelig kapacitet i Holstebro, hvor der i forvejen findes HF.

Der er modtaget høringsvar fra Holstebro Gymnasium og HF, Struer Statsgymnasium og HF og VUC Holstebro/Lemvig/Struer.

Bjerringbro Gymnasium (bilag 6) godkendes til at udbyde fire klasser med STX og to klasser med HF. 

Der er modtaget høringssvar fra Silkeborg Gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, Randers HF og VUC, Th. Langs HF og VUC, Skive-Viborg HF og VUC og Viborg Katedralskole.

Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern (bilag 7) godkendes til at udbyde HF med beliggenhed i Ringkøbing by, da der ikke findes et lokalt udbud af HF.

Der er modtaget høringssvar fra Vestjysk Gymnasium Tarm, Hostebro Gymnasium og HF samt Herning HF og VUC.

Favrskov Gymnasium (bilag 8) godkendes til at udbyde HF, idet det forudsættes, at det sker i tæt samarbejde med Den jydske Haandværkerskole. Der findes ikke et lokalt udbud af HF, og samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne hilses velkommen.

Der er modtaget hørringssvar fra Århus Akademi, Randers HF og VUC, Paderup Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Langkær Gymnasium og Hf, Viborg Gymnasium og Hf og Randers Statsskole.

Herning Gymnasium (bilag 9) godkendes ikke til at udbyde toårigt STX. Der findes allerede HF, som er toårig i Herning, og det vurderes ikke, at der vil være behov for endnu en toårig almen gymnasial uddannelse i Herning.

Der er modtaget høringssvar fra Ikast-Brande gymnasium og Herning HF og VUC.

Struer Statsgymnasium (bilag 10) godkendes til at udbyde HTX. Struer Gymnasium blev i forbindelse med implementeringen af erhvervsskolereformen godkendt til flere tekniske EUD grund- og hovedforløb, fx pc-supporter, og som følge deraf bør det også udbyde HTX.

Der er modtaget høringssvar fra Uddannelsescenter Holstebro, ErhvervsUddannelsesCenter Nordvest og Skive Tekniske Skole.

Administrationen anbefaler, at vurderingen af nye udbud af almen gymnasial uddannelse skal sammenholdes med det fremtidige overordnede behov og de politiske målsætninger for området. En forøgelse af udbuddet på en institution bør gå hånd i hånd med en overvejelse om, hvilke institutioner der så eventuelt skal reducere deres kapacitet. 

Torben Nørregaard var inhabil i beslutningen vedrørende Uddannelsescenter Ringkjøbing Skjern og deltog ikke i behandlingen.

Steen Jakobsen var inhabil i beslutningen vedrørende Struer Statsgymnasium og deltog ikke i behandlingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Torben Nørregaard deltog ikke i behandlingen af den del i sagen, der handler om Herningsholm Erhvervsskole.

Ivar Dreyer stemte imod.

Der er udarbejdet et nyt målbillede for socialområdet gældende for 2018 og frem, som afløser for Social Strategi.

Regionsrådet godkendte den 21. december 2016 målbilledet for socialområdet. Det fremgår af det nuværende målbillede, at der i 2017 vil blive udarbejdet et nyt målbillede gældende for 2018 og frem som afløser for Social Strategi. Målbilledet tager hovedafsæt i og bygger videre på Region Midtjyllands Social Strategi 2013-2017, udvalgte mål fra regeringens målsætninger for social mobilitet, Dansk Social Kvalitetsmodel og strategipapirer fra rammeaftalearbejdet.

Det nye målbillede for socialområdet adskiller sig fra det eksisterende ved, at målbilledes mål og visioner er blevet udfoldet i selve målbillede-teksten. Derved tydeliggøres socialområdets prioriteringer og målsætninger for den kommende årrække. Det gælder særligt de syv mål, som fremgår nederst i målbilledet.  

Udarbejdelsen af det nye målbillede gældende fra 2018 og frem har haft fokus på forankring og udvikling af målbilledet i samarbejde med socialområdets specialområder. Der har blandt andet været afholdt et seminar med ca. 100 ledere fra socialområdet, hvor målbilledet var på dagsordenen og blev drøftet. Derudover har Hoved-MEDudvalget drøftet målbilledet.

Målbilledet er tænkt som et dynamisk styringsredskab for socialområdet for den kommende årrække. Målbilledet kan hjælpe med til at skabe dialog og opmærksomhed omkring fælles målsætninger i en stor organisation - fra politikerne i regionsrådet til medarbejderne på det enkelte bosted. I den forbindelse sættes der nu også fornyet fokus på udvikling og afrapportering af indikatorer til regionsrådet, så der fra 2018 i højere grad end nu kan måles på udvikling i målopfyldelsen for de enkelte mål i målbilledet.

Målbilledets overordnede vision er et socialområde med borgeren som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og vi ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål, som beskrives i vedlagte målbillede, og som visuelt er illustreret nedenfor.

Målbillede for socialområdet suppleres med en årsplan, hvor der med afsæt i målbilledet udvælges årlige fokusområder i dialog med specialområderne. Formålet med årsplanen er at få et fleksibelt og dynamisk værktøj, som udspringer af målbilledet, hvor man årligt forholder sig til aktualiteten af indsatsområderne samt omfanget af nye initiativer.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 21. december 2016 det gældende målbillede for socialområdet i Region Midtjylland.

I 2015 blev der iværksat oplysningskampagner til borgerne om brugen af egen læge frem for lægevagten. Analyser af aktiviteten i dag- og vagttid indikerer, at lægevagtskampagnen i en periode har haft en effekt på borgernes efterspørgsel af lægeydelser. Derfor anbefaler administrationen, at der i efteråret 2017 gennemføres endnu en lægevagtskampagne.

I 2015 blev der iværksat oplysningskampagner til borgerne i Region Midtjylland om brugen af egen læge frem for lægevagten. Kampagnen i december 2015 bestod af en hustandsomdelt folder, en outdoor kampagne i regionens 10 største byer og avisannoncer i dagblade og ugeaviser. Sideløbende blev kampagnen iværksat på de sociale medier.

Målet for kampagnen har blandt andet været at oplyse borgerne om, hvornår man ringer til vagtlægen, og hvornår man skal ringe til egen læge. Generelt viser analyser af aktiviteten hos vagtlægen, at borgerne i høj grad ringer til vagtlægen i tidsrummet mellem kl. 16.00-18.00 på hverdage, det vil sige lige efter, at den alment praktiserende læge har lukket. Mange af henvendelserne handler om fornyelse af recepter og er derfor ikke af akut karakter. Analyser viser også, at borgerne ofte vælger at ringe til vagtlægen i stedet for egen læge, fordi de føler, at de får en hurtigere behandling hos vagtlægen.

Efterfølgende er der lavet analyser af aktiviteten i dag- og vagttid på tværs af regionerne, hvor almen praksis har ansvaret for behandlingen af patienterne både i dag- og vagttid, hvorfor Region Hovedstaden ikke er medtaget i disse analyser.

Det er dyrt, at lægevagten behandler borgerhenvendelser, som i princippet kunne have været behandlet af borgerens egen læge. Analyserne viser, at borgerne i Region Midtjylland i perioden efter lægevagtskampagnen har ændret deres adfærd i forhold til efterspørgsel af lægeydelser. Borgernes ændrede adfærd har medført en besparelse på gennemsnitlig ca. 340.000 kr. om måneden i perioden januar til april 2016. Det er dog usikkert, om besparelsen udelukkende skyldes kampagnen, eller om andre faktorer påvirker aktiviteten/økonomien.

På baggrund af evalueringen af lægevagtskampagnen ønsker administrationen i efteråret 2017 at gennemføre lægevagtskampagnen igen. Kampagnen skal bestå af en outdoor kampagne, avisannoncer i dagblade og ugeaviser og sideløbende en kampagne på de sociale medier. Kampagnen skal gennemføres i tæt samarbejde med PLO-Midtjylland, og udgiften forventes at være på niveau med udgiften i 2015 på ca. 240.000 kr.

Den 1. januar 2018 træder en ny apotekerlov i kraft, som indskrænker åbningstiderne på apotekerne, idet apotekernes vagtfunktion fjernes. Derfor anbefaler administrationen, at den kommende kampagne også har fokus på, at receptfornyelse som udgangspunkt skal varetage af egen læge.

Administrationen anbefaler, at lægevagtskampagnen finansieres via praksisbudgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker et notat inden forretningsudvalgsmødet, som beskriver den fastlagte stuktur for apotekernes vagttjenester.

Udvalget ønsker på et kommende møde en orientering om den konkrete organisering af lægevagtskampagnen samt om, hvordan administrationen planlægger at udmønte den nye struktur for apotekernes vagttjenester.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt et forslag til en samarbejdsaftale med kommunerne om infektionshygiejne. Samarbejdsaftalen skal bidrage til en styrket infektionshygiejnisk indsats i kommunerne, hvor regionen yder rådgivning om infektionshygiejne til kommunerne. Samarbejdsaftalen definerer de regionale og kommunale gensidige forpligtelser for samarbejdet. Infektionshygiejne handler om at reducere smittespredning fx via korrekt håndhygiejne og dermed forebygge infektioner for borgere, som har tilknytning til kommunale institutioner eksempelvis plejehjem, børnehaver m.v.

Sundhedsaftalen 2015-2018 mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner har infektionshygiejne som et indsatsområde. Det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden indgås en samarbejdsaftale om den generelle infektionshygiejne og den regionale rådgivning til kommunerne på området.

Regionen har en generel forpligtigelse til at yde rådgivning til kommunerne om deres forebyggelsesindsats. Sundhedsstyrelsen har endvidere i 'Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA' anbefalet, at regionerne opretter MRSA-enheder, der blandt andet kan rådgive kommuner og almen praksis om MRSA. MRSA er en type bakterier, der er resistente overfor en række antibiotika. Aftalen har specifikt fokus på den infektionshygiejniske rådgivning fra regionen til kommunerne med henblik på at styrke den infektionshygiejniske indsats i primærsektor. Den infektionshygiejniske indsats i kommunerne er eksempelvis håndhygiejne på plejehjem, børnehaver mv., men omhandler også andre indsatser, som kan forebygge smittespredning fx i hjemmeplejen.

Aftalen beskriver, hvilke infektionshygiejniske rådgivningsydelser regionen forpligter sig på at stille til rådighed for kommunerne og understøtter og præciserer dermed MRSA enhedens opgavevaretagelse i forhold til kommunerne. Aftalen beskriver endvidere kommunernes ansvar og opgaver i forhold til infektionshygiejne og samarbejdet om infektionshygiejne, eksempelvis vedr. organisering, kompetenceudvikling mv.

En systematisk infektionshygiejnisk indsats i primærsektor skal bidrage til færre indlæggelser og genindlæggelser, færre infektioner hos borgerne samt reduceret sygefravær på grund af infektioner blandt personalet

Infektionssygdomme er årsag til stor sygdomsforekomst i alle aldre. Der er på den baggrund et stort forebyggelsespotentiale i at efterleve de infektionshygiejniske forholdsregler på alle niveauer og områder i den kommunale sektor såvel på børne-/skoleområdet som på social- og ældreområdet. Kommunerne varetager flere specialiserede sygeplejefaglige funktioner i borgerens hjem/plejecenter, som øger behovet for den infektionshygiejniske indsats.

En systematisk infektionshygiejnisk indsats kan reducere spredning af smitsomme sygdomme, som ikke blot belaster borgeren, men som også har samfundsmæssige konsekvenser i form af indlæggelser, sygefravær og tabt arbejdsevne. For særligt sårbare borgere kan smittespredning og infektionssygdomme have alvorlige konsekvenser.

 Formålet med samarbejdsaftalen er:

• at styrke den generelle infektionshygiejniske indsats i primærsektor på social- og sundhedsområdet og samtidigt løfte den generelle infektionshygiejniske indsats hos borgere og medarbejdere i andre kommunale tilbud/forvaltningsområder
• at understøtte et ensartet rådgivningstilbud til kommunerne og almen praksis om den generelle infektionshygiejne og på MRSA-området.

Samarbejdsaftalen har som mål: 

• at forebygge spredning af infektioner i primærsektoren, så borgere forbliver sunde og raske og fri for infektioner
• en systematisk og ensartet håndtering og efterlevelse af de retningslinjer, der er gældende for området.

Samarbejdsaftalen skal bidrage til målopfyldelse for Sundhedsaftalens mål om:

• Behovet for akutte indlæggelser reduceres
• Bedre sundhed for børn og unge
• Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte
• Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom.

Samt nationale mål - særligt om:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Flere sunde leveår.

I Region Midtjylland varetages den regionale rådgivningsforpligtelse på det infektionshygiejniske område af regionens MRSA-enhed, som er placeret ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital. MRSA-enheden varetager både den generelle infektionshygiejniske rådgivning til kommunerne samt rådgivning til almen praksis og kommuner om MRSA.

Samarbejdsaftalen implementeres indenfor MRSA-enhedens eksisterende budget.

Samarbejdsaftalen er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 1. juni 2017 og er efterfølgende sendt til godkendelse i kommuner og regionsråd. Samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. september 2017 og er implementeret pr. 1. marts 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En arbejdsgruppe nedsat af samarbejdsudvalget på speciallægeområdet har udarbejdet et udkast til ny delpraksisplan på det anæstesiologiske område.

I henhold til udkastet er det målet med delpraksisplanen, at behovet for anæstesiologisk speciallægehjælp fremover dækkes af flere fuldtidspraksis. Dette medfører opsigelse af en række overlægeydernumre.

I dag er der i Region Midtjylland to fuldtids-, fire deltidspraktiserende anæstesiologer samt 11, der har et overlægeydernummer. Med undtagelse af den ene fuldtidspraksis giver anæstesiologerne anæstesibistand hos øre-næse-halslægerne. Den ene fuldtidspraktiserende indgår i en særoverenskomst og yder anæstesibistand til to praktiserende gynækologer og en praktiserende kirurg.

Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet har nedsat et udvalg, der har udarbejdet et udkast til revision af delpraksisplan på det anæstesiologiske område.

Administrationen har udarbejdet et notat, der beskriver baggrunden for, at der er behov for, at delpraksisplanen revideres på nuværende tidspunkt. Notatet er vedlagt som bilag.

Hovedargumenterne for at revidere delpraksisplanen er følgende:

1. I henhold til overenskomsten er det en forudsætning for at have et overlægeydernummer, at man arbejder som overlæge på et af regionens hospitaler. 8 af de 11 nuværende indehavere af anæstesiologiske overlægeydernumre opfylder ikke dette krav. Administrationen og Foreningen af Speciallæger er enige i, at dette er uholdbart.
2. Særoverenskomsten om Speciallægernes Hus skal opsiges eller erstattes af aftale i henhold til overenskomst om speciallægehjælp. Dette kan medføre, at den tilknyttede fuldtidspraktiserende anæstesiolog får ekstra kapacitet til rådighed, som kan bruges hos øre-næse-halslægerne.

Samarbejdsudvalget besluttede, at den reviderede delpraksisplan skal udformes på en måde, så anæstesiologen, der er tilknyttet særoverenskomsten, får mulighed for at opretholde en omsætning svarende til øvrige fuldtidspraktiserende anæstesiologer, der giver anæstesier hos øre-næse-halslægerne.

Det bemærkes, at den anæstesiologiske bistand har helt særlige karakteristika i forhold til øvrige speciallægepraksis. Blandt andet ved at de praktiserende anæstesiologiske speciallæger ikke genererer efterspørgsel, idet de fungerer som støttefunktion for andre.

Derudover er specialet atypisk ved, at den geografiske placering af speciallægepraksis ikke har betydning for borgerne, da anæstesiologerne kører ud til den øre-næse-halslæge, de betjener.

Hovedmålet i delpraksisplanen

Hovedmålet i udkastet til revideret delpraksisplan er et ønske om, at den største del af den anæstesiologiske aktivitet dækkes af fuldtidspraktiserende anæstesiologer suppleret med det nødvendige antal deltidspraksis.

Dette vil sikre den størst mulige kvalitet af de anæstesiologiske ydelser i ørelægepraksis, idet det sikrer den enkelte anæstesiolog en vis mængde årlige anæstesier, ligesom både fuldtids- og deltidspraksis skal akkrediteres i henhold til den danske kvalitetsmodel (dette er ikke tilfældet for overlægeydernumre).

Fremtidig kapacitet

Det er vurderingen, at øre-næse-halslægernes behov for anæstesiologisk assistance kan dækkes ved en kapacitet svarende til fire fuldtids- og en deltidspraksis.

Proces for at nå målet med flere fuldtidspraksis

De to eksisterende fuldtidsydernumre og fire deltidsydernumre bevares og de 11 overlægeydernumre opsiges.

Baggrunden for at bevare de eksisterende fuldtis- og deltidspraksis er, at det i henhold til overenskomst på speciallægeområdet kræver udbetaling af kompensation at nedlægge fuldtids- og deltidspraksis.

Overlægeydernumrene opsiges, fordi 8 af de 11 ikke opfylder kriterierne for at have et overlægeydernummer (det er en forudsætning, at man er ansat som overlæge for at have et overlægeydernummer), og fordi det ikke kræver økonomisk kompensation at nedlægge overlægeydernumre.

Endvidere er det et argument, at deltidspraksis skal akkrediteres i henhold til den danske kvalitetsmodel, hvorved der er bedre sikring af kvaliteten. Dette er ikke tilfældet for overlægeydernumre.

For at nå målet med det estimerede kapacitetsbehov og øget dækning af fuldtidspraksis, foreslås det i udkast til delpraksisplan, at der opslås et deltidsydernummer. Herefter vil status være, at der er to fuldtids- og fem deltidsydernumre (Dette svarer kapacitetsmæssigt til fire fuldtids- og en deltidspraksis).

For at på sigt få konverteret deltidspraksis til fuldtidspraksis, foreslås det, at hvis to deltidsydere handler indbyrdes inden 31. december 2018 konverteres der til en fuldtidspraksis. Hvis to deltidsydere ønsker at handle herefter, vil regionen tage konkret stilling til, om de to deltidspraksis kan konverteres til en fuldtidspraksis. Tidsfristen skyldes, at vilkårene og kapacitetsbehovet kan ændre sig over tid, og det derfor vil være hensigtsmæssigt at have fleksibilitet i delpraksisplanen.

Det fremtidige kapacitetsbehov vil blive fulgt nøje.

Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet behandlede sagen på mødet den 14. juni 2017 og besluttede at anbefale regionsrådet at godkende udkastet til delpraksisplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Planen for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland er den overordnede plan for, hvordan der er planlagt og organiseret et sammenhængende sundhedsberedskab i regionen. Den beskriver det sammenhængende sundhedsberedskab, og hvordan regionen har koordineret og organiseret sundhedsberedskabet. Det foreslås, at udkast til høringsplan godkendes med henblik på udsendelse til høringsparterne.

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Formålet med planen for sundhedsberedskabet er, at regionen skal kunne håndtere ekstraordinære hændelser med mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne, herunder hændelser der er eller udvikler sig til krisesituationer.

Planen for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland er den overordnede plan for, hvordan der er planlagt og organiseret et sammenhængende sundhedsberedskab i regionen.

Der er sket en revidering og ajourføring af den nuværende plan. I forhold til den nuværende plan:

• bygger høringsudkastet i højere grad på samme indholdsmæssige struktur som Vejledningen om planlægning af sundhedsberedskabet (Sundhedsstyrelsen)
• fremstår høringsudkastet i større grad i overensstemmelse med samme indholdsmæssige struktur og begrebsanvendelse mm. som øvrige beredskabsplaner i regionen
• minder høringsudkastet mere omfangsmæssigt, indholdsmæssigt og i sit udtryk om tilsvarende planer i naboregionerne.

Sundhedsberedskabsplanen vil være den overordnede ramme for det videre arbejde med at identificere og håndtere områder, hvor der fortsat er udfordringer. Der påregnes lavet en handlingsplan for sikring af det sammenhængende beredskab i Region Midtjylland. Der sker desuden en styrkelse og prioritering af koordinering og udførelse af det sammenhængende sundhedsberedskab i sundhedsberedskabsgruppen.

Der vil efterfølgende blandt andet blive arbejdet mod at forny og udrulle samarbejdsaftale med kommunerne og praktiserende læger omkring beredskabet og dets varetagelse - herunder ikke mindst i regi af klyngesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal planen forud for vedtagelse i regionsrådet sendes i høring. Der er udarbejdet et høringsudkast til sundhedsberedskabsplan, som er vedlagt.

Det foreslås, at udkast til høringsplan godkendes med henblik på udsendelse til høringsparterne. Oversigt over forslag til høringsparter vedlægges.

Som opfølgning på høringsrunden fremlæggelses plan for sundhedsberedskabet for regionsrådet i december 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Udvalget anmodede om en orientering på et kommende møde om de regionale, praktiske aktiviteter, der understøtter sundhedsberedskabsplanen, herunder hvor ofte, der afholdes øvelser og hvor mange tilskadekomne, der her indgår.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det indstilles, at patientstøtteenheden, der skal dække den vestlige del af regionen, placeres ved Hospitalsenheden Vest. Derudover indstilles det, at der bevilges 2,196 mio. kr. i 2017, 10,730 mio. kr. i 2018 og 11,578 mio. kr. i 2019 til implementering og drift af patientstøtteenheder ved henholdsvis Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Vest. Udgifterne finansieres af midlerne til Aktiv Patientstøtte under fællesudgifter og -indtægter.

Placering af patientstøtteenhed i den vestlige del af regionen

I henhold til planen for implementering og opskalering af Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland, der blev godkendt på møde i regionsrådet den 29. marts 2017, skal der pr. 1. januar 2018 udvides med etablering af en patientstøtteenhed i den vestlige del af regionen. Der er allerede etableret en enhed i den østlige del af regionen ved Regionshospitalet Randers. Denne enhed består af et Call Center med 10 patientstøttesygeplejersker og dækker Randers Klyngen, Aarhus Klyngen, Samsø Klyngen og Horsens Klyngen. Enheden i den vestlige del af regionen skal ligeledes bestå af et Call Center med 10 patientstøttesygeplejersker og dække Midt Klyngen og Vest Klyngen. Opstartssamtalen i forbindelse med Aktiv Patientstøtte skal dog foregå i patienternes hjemkommune, hvilket betyder, at den geografiske placering af patientstøtteenheden har betydning. Det er svært at finde objektive kriterier for valg af placering af patientstøtteenheden ved enten Hospitalsenhed Midt eller Hospitalsenheden Vest. Af hensyn til det større geografiske patientgrundlag ved Hospitalsenheden Vest samt den geografiske spredning af de to patientstøtteenheder foreslås det, at den placeres ved Hospitalsenheden Vest i lokaler i Herning.

Bevillingsændring

Aktiv Patientstøtte er en del af økonomiaftalen, hvor der er bevilget 7,6 mio. kr. i 2017, 12,4 mio. kr. i 2018 og 21,2 mio. kr. i 2019 til implementering og drift i Region Midtjylland. Disse midler er placeret i Puljen til Aktiv Patientstøtte under Fællesudgifter og -indtægter. Midlerne skal dels dække en række fællesudgifter til det nationale program til programledelse, fælles kompetenceudvikling, It-understøttelse og forskning. Derudover er der udgifter til regional projektledelse. Hovedparten af de regionale udgifter er til drift af indsatsen i de to patientstøtteenheder, herunder løn og rejseomkostninger til patientstøttesygeplejerskerne og etablering af lokaler. Midlerne til drift af patientstøtteenhederne udmøntes til Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Vest og fordeles mellem enhederne i henhold til opskaleringsplanen. Udmøntningen sker fra puljen til Aktiv Patientstøtte under fællesudgifter og -indtægter.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af aftale om udmøntning af Kræftplan IV mellem regeringen, Danske Regioner og KL af den 15. februar 2017 foreslås udmøntning af midler til tre initiativer i Kræftplanen. Det er initiativer, der skal fremme kræftbehandling i eller tættere på hjemmet, målrettede tilbud til unge med kræft på hospital samt kompetenceløft i kræftkirurgien. Der foreslås udmøntet 5,0 mio. kr. til disse formål i 2017. Heraf foreslås 1,6 mio. kr. alene udmøntet for 2017, mens 3,4 mio. kr. foreslås udmøntet varigt.

Kræftplan IV Indeholder i alt 16 initiativer, der skal bidrage til at understøtte udviklingen på kræftområdet. Initiativerne og udmøntningen af de med planen afsatte midler er beskrevet i udmøntningsaftale af den 15. februar 2017 indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL omfattende årene 2017-2020.

Med dette punkt forelægges regionsrådet forslag til udmøntning af tre initiativer:

• Kræftbehandling i eller tættere på hjemmet
• Målrettede tilbud til 15-29-årige kræftpatienter på hospital
• Kompetenceløft inden for kræftkirurgien.

Kræftbehandling i eller tættere på hjemmet

Formålet med dette initiativ er at udbrede behandling i hjemmet og andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov. Sundhedsstyrelsens Nationale Task Force for Kræft og Hjerter har drøftet en oversigt over mulige initiativer i de fem regioner og anbefaler, at regionerne på tværs af landet anvender midlerne på to områder:

• etablering af en "hjemmeenhed" ved alle regionale kræftcentre med henblik på koordinering af projekter, etablering af aftaler med almen praksis, kommuner med videre
• projekter vedrørende intravenøs hjemmebehandling af hæmatologiske lidelser.

Region Midtjylland vil via bloktilskuddet blive tilført 2,1 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

Det foreslås, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest begge får til opgave at oprette en hjemmeenhed til fremme af behandling tættere på eller i eget hjem på de to hospitaler, men også med mulighed for kræftpatienter på regionens øvrige hospitaler. Det foreslås, at Aarhus Universitetshospital tilføres 1,4 mio. kr. og Hospitalsenheden Vest 0,7 mio. kr. fra 2017 og frem.

Målrettede tilbud til 15-29-årige kræftpatienter på hospital

Formålet er at styrke rammerne for unge kræftpatienter gennem en understøttelse af eksisterende og nye initiativer, så der er tilbud til unge på hospitaler i alle regioner.

Region Midtjylland vil via bloktilskuddet få tilført i alt 5,3 mio. kr. for perioden 2017-2020.

Det foreslås, at midlerne tilføres Aarhus Universitetshospital til initiativer på Kræftafdelingen, Hæmatologisk Afdeling og Børn og Unge. Hospitalets planer er fortsat under udvikling og vil blive konkretiseret i anden halvdel af 2017 og omfatter ansættelse af ungekoordinator/ungeambassadør, tilpasning af fysiske rammer og initiativer til at opretholde og styrke de unge kræftpatienters netværk.

Kompetenceløft inden for kræftkirurgien

Formålet er at løfte kompetencen i kræftkirurgien ved at understøtte brugen af operationsteknikker, der tilgodeser en så præcis og skånsom behandling som muligt hos den enkelte patient. Sundhedsstyrelsen har fastlagt faglige rammer for midlernes anvendelse i 2017 og har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastlægge rammerne for midlernes anvendelse fra 2018 og frem.

Region Midtjylland vil via bloktilskuddet få tilført 2,6 mio. kr. for 2017.

Udmøntningen for 2018 og frem skal afvente anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe.

Det foreslås, at der tilføres Koncern HR, 1,4 mio. kr. til at planlægge og gennemføre et LAPCO TT projekt for 12 erfarne tyk- og endetarmskirurger i samarbejde med engelske kirurger. Formålet er at forbedre uddannelse og varetagelse af laparoskopisk (kikkert) tyk- og endetarmskirurgi. De 12 kirurger uddannes af engelske kirurger efter de engelske principper Train the Trainer. De 12 kirurger vil efterfølgende oversætte og udvikle programmet med henblik på implementering i dansk kontekst og på hospitalerne i Region Midtjylland. TT-metoden bidrager til udvikling af en pædagogisk tilgang, der er overførbar og kan anvendes inden for andre specialer som almen kirurgi, urologi og gynækologi.

Regionsrådet forventes senere at få forelagt forslag om udmøntningen af de resterende 1,2 mio. kr., der er afsat til dette initiativ.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har i 2015 vedtaget en politisk linje for informationssikkerhed, som har affødt en række fællesregionale initiativer frem til 2017, blandt andet en fællesregional informationssikkerhedspolitik. Samarbejdet i regionerne har øget regionernes niveau for informationssikkerhed. For at fastholde den positive udvikling er der derfor skabt en organisering, der også fremadrettet sikrer en tværregional indsats på området.  

Regionsrådet godkendte i 2016 en handleplan for informationssikkerhed, som skal være med til at udmønte regionernes politiske linje i Region Midtjylland. Handleplanen har været styrende for regionens interne arbejde med informationssikkerhed. Der er blandt andet gennemført initiativer, som har bidraget til en øget viden og sikkerhedskultur hos medarbejderne. Desuden har der været fokus på en afklaring i forhold til kravene i den kommende EU Persondataforordning.

Informationssikkerhed spiller en vigtig rolle i Region Midtjyllands dagligdag. Medarbejdernes brug af informationer er en vigtig del af det gode patientforløb. Informationssikkerhed kan helt grundlæggende defineres som beskyttelse af information. Det har afgørende betydning for, at borgere og patienter kan føle, at det er trygt og sikkert at være i kontakt med Region Midtjylland. De skal til enhver tid kunne stole på, at data kun anvendes til relevante formål og ikke mistes eller falder i de forkerte hænder.

I takt med digitaliseringen øges risikoen for brud på informationssikkerheden og it-kriminalitet. Det aktuelle trusselsbillede afslører, at blandt andet statsstøttede hackergrupper, der spionerer mod danske myndigheder og virksomheder, er en alvorlig cybertrussel mod Danmark.

Informationssikkerhed er derfor en forudsætning for at anvende data til at give patienterne den bedste behandling. Partierne i Folketinget har indgået en politisk aftale om syv centrale principper for brugen af sundhedsdata. Principperne lægger blandt andet vægt på:

• Datasikkerhed – sundhedsdata skal håndteres sikkert, og patienterne skal kunne forvente, at der bliver passet godt på deres helbredsoplysninger.
• Lovlighed, fortrolighed, saglighed og proportionalitet – sundhedsdata må kun bruges til saglige formål inden for lovens rammer. Brugen af personoplysninger skal begrænses i størst muligt omfang.

Regionerne skal kunne dokumentere, at de tager hånd om informationssikkerhed. Regionernes politiske linje for informationssikkerhed indeholder derfor et indsatsområde, som skal sikre, at de fem regionsråd hvert år drøfter regionens trusselsbillede og sikkerhedstiltag med udgangspunkt i en statusrapportering fra regionerne.

Status på tværregionalt samarbejde om informationssikkerhed

Danske Regioners bestyrelse besluttede i januar 2015 regionernes politiske linje for informationssikkerhed. For at sikre en koordineret og fælles tilgang blandt regionerne, igangsatte Regionernes Sundheds-IT (RSI) et projekt, der samlede indsatsen for informationssikkerhed frem til 2017. Det tværregionale projekt har afsluttet sit arbejde i sommeren 2017. Der er gennemført en lang række initiativer, der understøtter regionernes egen indsats. Der er blandt andet udarbejdet en Fællesregional informationssikkerhedspolitik og en række fælles rammer og skabeloner, som skal være med til at sikre et fælles niveau hos regionerne. Der er eksempelvis vedtaget en fælles skabelon for databehandleraftaler. Den fælles skabelon bidrager til, at regionerne arbejder med de samme krav og står stærkere som forhandlingspartner i forhold til fælles leverandører og lignende.

Samarbejdet i regionerne har øget regionernes niveau for informationssikkerhed og styrket regionerne som troværdige aktører blandt parterne i sundhedsvæsenet. For at fastholde den positive udvikling er der derfor skabt en organisering med en fælles styregruppe, der sikrer, at de fællesregionale initiativer vedligeholdes. Organiseringen skal også sikre, at fremtidige udfordringer inden for informationssikkerhed kan forankres og løses, når det er relevant. Konkret er der blandt andet sat et samarbejde i gang i forhold til den kommende EU Persondataforordning.

Der er vedlagt en statusrapportering fra det tværregionale arbejde med informationssikkerhed.

Handleplan for informationssikkerhed 2017 i Region Midtjylland

Den fællesregionale indsats omkring informationssikkerhed spiller sammen med regionens interne arbejde. I Region Midtjylland blev der i 2016 udarbejdet en Handleplan for informationssikkerhed 2017, som regionsrådet godkendte på møde den 24. august 2016. Handleplanen bidrager med en oversigt over opmærksomhedspunkter og forslag til initiativer, som kan være med til at udmønte den politiske linje og den fællesregionale informationssikkerhedspolitik i Region Midtjylland.

På baggrund af handleplanen er der iværksat en række initiativer, som skal bidrage til en kultur, hvor informationssikkerhed naturligt  tænkes ind i alle processer og arbejdsgange. Fremdriften i arbejdet er tilfredsstillende, selvom det interne ressourcetræk har været en udfordring. Region Midtjylland har med handleplanen fået stort fokus på sikker brug af persondata. Der er blandt andet gjort en indsats i forhold til at indgå de lovpligtige databehandleraftaler.

Et af de initiativer, som også er gennemført i 2017, er en oplysningskampagne om informationssikkerhed for regionens medarbejdere. I mange tilfælde udgør brugerne den største trussel mod informationssikkerheden. Kampagnen skulle bidrage til, at medarbejderne bliver bevidste om, hvor vigtig deres adfærd er for informationssikkerheden. Det handler både om, hvordan medarbejderne håndterer teknik og it-udstyr, og om hvordan de omgås følsomme personoplysninger.

Handleplanen indeholder også en række initiativer rettet mod EU Persondataforordningen, som træder i kraft den 25. maj 2018. Persondataforordningen indeholder en række krav, der får betydning for arbejdet med databeskyttelse og informationssikkerhed i regionerne. Region Midtjylland har derfor i 2017 fokus på at afklare og iværksætte de initiativer, som kan bidrage til, at regionen kan imødekomme EU forordningens krav. Forordningen indeholder blandt andet et krav om, at alle offentlige myndigheder skal have en databeskyttelsesrådgiver, en såkaldt DPO (Data Protection Officer). Databeskyttelsesrådgiveren skal fungere som en slags intern tilsyn og rådgiver. I Region Midtjylland er der derfor et databeskyttelsesrådgiverteam under oprettelse.

Der er vedlagt en samlet liste over de initiativer i handleplanen, som forventes gennemført i løbet af 2017.

Handleplanen er flerårig, men da informationssikkerhed er et komplekst område, er der behov for løbende at revidere indsatsen. Der er derfor som planlagt udarbejdet en handleplan for 2018, som tager afsæt i en revidering af 2017 planen. Handlingsplan 2018 behandles i et særskilt punkt på den lukkede dagsorden.

Tilsyn med behandling af personoplysninger i elektroniske patientjournaler

Datatilsynet har gennemført tilsyn hos Region Midtjylland og de øvrige regioner i efteråret 2016 med fokus på behandling af personoplysninger i elektroniske patientjournaler. Tilsynet fokuserede dels på gennemgangen af de interne sikkerhedsbestemmelser, regionernes databehandleraftaler, og regionernes kontrol med databehandlere. Region Midtjylland modtog i den anledning kritik fra Datatilsynet blandt andet for regionens manglende kontrol med sikkerheden hos databehandlere. Regionen er opmærksom på problemstillingen.

Trusselsvurdering

Center For Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske myndigheder og virksomheder er meget høj. Truslen fra cyberkriminelle blev blandt andet understreget i foråret, hvor Danmark var udsat for flere angreb, som blandt andet ramte Mærsk.  

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere drøftet området informationssikkerhed på mødet den 24. august 2016 under punktet "Informationssikkerhed i Region Midtjylland".

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens beretning om regionernes brug af konsulentydelser samt Statsrevisorernes bemærkninger til denne anmodet regionsrådet om at fremsende en udtalelse vedrørende beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger.

Regionsrådet behandlede den 31. maj 2017 høringssvar til Rigsrevisionens beretning om regionernes brug af konsulenter.

Statsrevisorerne har den 14. juni 2017 afgivet beretning nr. 19/2+16 om regionernes brug af konsulenter til Folketinget.

Statsrevisorerne havde følgende bemærkninger:

"Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne generelt ikke har strategier og retningslinjer for, hvornår og til hvilke formål konsulenter skal bruges, og hvordan regionerne sikrer det størst mulige udbytte af brugen af konsulenter. Statsrevisorerne finder det relevant, at alle fem regioner på baggrund af undersøgelsen udarbejder strategier og vejledninger til de decentrale enheder for brugen af konsulenter.

Statsrevisorerne finder, at regionernes indkøb af konsulentydelser ikke er tilfredsstillende, idet regionerne ikke har sikret en sparsommelig, korrekt og strategisk brug af konsulenter. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:

• at Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland ikke i tilstrækkelig grad har købt konsulentydelser bedst og billigst
• at Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland i 45 % af de gennemgåede konsulentkøb ikke har overholdt lovgivningen
• at Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland i ca. halvdelen af de gennemgåede konsulentkøb ikke har dokumenteret overvejelser om behov og omkostninger forud for konsulentkøbet."

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af Statsrevisorernes bemærkninger anmodet regionsrådet om at fremsende en udtalelse i forhold til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, beretningen giver anledning til.

Region Midtjylland har været opmærksom på problemstillingen og giver derfor følgende svar på de rejste problemstillinger:

• Der er vedtaget en ny udbuds- og indkøbspolitik den 29. marts 2017, hvor aftaleindgåelse på tjenesteydelsesområdet centraliseres. Dermed kan det sikres, at tjenesteydelser (herunder konsulentydelser) i lighed med varekøb konkurrenceudsættes, og at udbudsreglerne overholdes.
• Herudover har Region Midtjylland understøttet og deltaget i udarbejdelsen af konsulentrapport om regionernes køb af tjenesteydelser i regi af Finansministeriet og Danske Regioner. Denne rapport fremkommer med en række anbefalinger til tiltag på tjenesteydelsesområdet. Rapporten er netop ved at blive færdiggjort.
• Region Midtjylland har ligeledes prioriteret at allokere yderligere midler til regionens indkøbsfunktion i 2017 for blandt andet at sikre konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser.
• Region Midtjylland er endvidere ved at udarbejde retningslinjer til de decentrale funktioner om anvendelse af konsulentydelser, således at der sikres en sparsommelig, korrekt og strategisk brug af konsulenter.

Der vedlægges udkast til brev til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2017 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Opfølgningen pr. 31. maj 2017 viser, at der samlet set forventes balance på sundhedsområdet. Der er tidligere på året, i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts, konsolideret for 100 mio. kr.

Socialområdet forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr., og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Sundhedsområdet

Årets anden opfølgning pr. 31. maj 2017 viser balance på økonomien for sundhedsområdet. Der er tidligere på året, i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2017, konsolideret for 100 mio. kr.

Somatiske hospitaler

Regionshospitalet Randers har indmeldt et forventet merforbrug på 15 mio. kr. Det skyldes en række negative og uventede udgifter, som øger hospitalets udfordringer med at få balance i regnskabet, herunder vækst i antal henvisninger på 9 %.

Hospitalsenheden Vest har indmeldt et forventet merforbrug på 5 mio. kr. Det skyldes periodeforskydninger i forbindelse med finansiering af flytterelaterede udgifter i forbindelse med DNV.

Aarhus Universitetshospital har indmeldt et forventet merforbrug på 70 mio. kr. En væsentlig del af det forventede merforbrug ligger i centrenes/afdelingernes driftsbudgetter, der presses af en række forhold. Blandt de væsentligste kan nævnes stigende udgifter til implantater, engangsudgifter i de enkelte afdelinger til dobbeltdrift i forbindelse med udflytning samt merudgifter i en overgangsperiode i sterilområdet i forbindelse med samlingen af de sterile enheder i en ny sterilcentral og oplæring af personale.

Øvrige områder

Mindreforbruget på fællesudgifter og –indtægter på 21,3 mio. kr. er efter konsolideringen på 100 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært tilbagebetaling af ejendomsskat og reducerede leasingydelser som følge af konsolidering i 2016 samt en række puljemidler. Mindreforbruget dækker også over områder med merforbrug blandt andet respiratorbehandling i eget hjem og patientforsikring.

På tilskudsmedicin forventes et mindreforbrug på 39,4 mio. kr. Dette skyldes dels, at medicinforbruget har været lavere end forventet, dels en række patentudløb der giver forventning om faldende priser på de berørte præparater.

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

Finansielle områder

Renter

Der forventes et mindreforbrug på 20 mio. kr. for nettorenter, hvilket skyldes, at renteniveauet er lavere end forventet ved budgetlægningen for 2017.

Likviditet

Pr. 31. maj 2017 er gennemsnitslikviditeten på 1.776,8 mio. kr. svarende til 1.362 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

Bevillingsændringerne indeholder også midtvejsreguleringen som følge af lov- og cirkulæreprogrammet, herunder DUT reguleringer med påvirkning i 2017.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en opfølgning på anlægsområdet. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes et mindreforbrug på ca. 80 mio. kr. På mødet i regionsrådet den 27. september 2017, i forbindelse med budget 2018, vil den nye investeringsplan blive fremlagt. Investeringsplanen vil indeholde tiltag, der på kort sigt skal nedbringe mindreforbruget på anlægsområdet og dermed anlægsoverførslerne til kommende år, herunder en reduktion i de førstkommende år af midler til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter, som foreslås finansieret af mindreforbrug på andre projekter samt udskydelse af leasingoptag. Administrationen vil i den kommende periode udarbejde en ny model for økonomistyring på anlægsområdet, der på længere sigt skal øge den anvendte del af anlægsmidlerne i det enkelte år og dermed reducere anlægsoverførslerne.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning, er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

Den indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. maj 2017.

Om rapporteringen

Der udarbejdes tre økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets anden økonomirapportering. Den 3. økonomirapportering behandles af regionsrådet på mødet den 5. december 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2017 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne i kommunerne i Region Midtjylland og Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende aktivitetsafhængig finansiering for 2016.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager på sundhedsområdet. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet.

Regionen har i 2016 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.555,6 mio. kr. Dette tilskud indeholder et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 285,5 mio. kr., et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.178,0 mio. kr. og kommunal finansiering på 92,0 mio. kr.

Redegørelsen beskriver blandt andet de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

Regionens revisor har revideret redegørelsen. Revisionsberetningen indeholder to anbefalinger om afstemninger, der ikke er foretaget i 2016, jf. afsnit 5.1:

• Afstemning mellem registreringer i MidtEPJ og registreringer i eSundhed

• Afstemning mellem registreringer i PrakSys og registreringer i eSundhed.

Efter Revisionens anbefaling, vil administrationen undersøge muligheden for, at lave en afstemning af registreringerne i MidtEPJ og eSundhed.

Der kan ikke foretages en afstemning mellem registreringer i PrakSys og eSundhed i den nuværende udgave af PrakSys, men det forventes, at det kan gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er færdigudviklet og implementeret. Revisionens anbefaling herom kan derfor først gennemføres, når den nye udgave af PrakSys er implementeret.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med ansøgningen om en etårig forlængelse af brobyggerfunktionen ønsker Danish Food Cluster at bidrage til den konsoliderings- og forenklingsdagsorden, som er en del af Region Midtjyllands strategi på fødevareområdet.

Ansøgningen adresserer delinitiativet ”Udvikling af den danske fødevareklynge” i Vækstplan 2016-2020 og skal først og fremmest bidrage til mobilisering og udviklingskraft i forhold til fødevareinitiativet under Det Vestdanske Erhvervssamarbejde gennem et styrket tværregionalt aktørsamarbejde.

Det samlede budget er på 1,7 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om en medfinansiering på 850.000 kr.

Udviklingsfunktionen skal med inddragelse af centrale regionale og nationale erhvervsfremmeinitiativer medvirke til udviklingen af den danske fødevareklynge. Det skal blandt andet ske ved at bringe Danish Food Clusters (DFC) medlemskreds, partnerskaber og projektportefølje i spil i forhold til Det Vestdanske Erhvervssamarbejde på fødevareområdet.

Der er tale om en videreførelse af det toårige projekt ”Øget sammenhæng og synergi mellem regionale og nationale initiativer inden for fødevareområdet”, som Region Midtjylland har medfinansieret med i alt 1,5 mio. kr. Projektet, som er afsluttet pr. 31. maj 2017, har tillige fået medfinansiering i det nationale innovationsnetværk Foodnetwork for at sikre sammenhæng og koordinering til øvrige regionale initiativer på fødevareområdet. Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad, selvom projektets faglige aktiviteter er gennemført fuldt ud tilfredsstillende. I forlængelsesperioden vil det tværregionale hensyn varetages ved en tæt kobling til fødevareinitiativet i Det Vestdanske Erhvervssamarbejde uden Foodnetworks medvirken.

Funktionen vil arbejde i to spor:

1. Der skal arbejdes på at styrke brobygningen mellem det stærke fødevaremiljø i Region Midtjylland og fødevareinitiativer i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Det skal bl.a. ske ved at sikre en større inddragelse og deltagelse af regionernes aktører i fælles virksomhedsrettede initiativer og events i klyngen. Eksempler herpå er bl.a. en årligt tilbagevendende international innovationskonference, Innovatefood.dk, med deltagelse af fødevarevirksomheder og studerende fra hele verden og en e-baseret kompetenceplatform, Food Academy, hvor fødevarevirksomheder og uddannelsesinstitutioner kan blive matchet. Funktionen skal desuden yde et væsentligt bidrag til regionernes udviklingsarbejde omkring en mere enkel og sammenhængende fødevareindsats i regi af Det Vestdanske Erhvervssamarbejde.
2. Det andet spor tager udgangspunkt i EU-projektet InCluSilver (Horizon 2020), som vil levere en del af DFC's medfinansiering til funktionen. Projektet, som handler om sund aldring gennem innovation inden for fødevareområdet, skal sammen med Region Midtjyllands initiativer omkring fødevarer og sundhed bl.a. medvirke til at skabe en kobling og værdiskabelse mellem sundhedsområdet og erhvervsudviklingsområdet i regionen.

Centrale samarbejdspartnere vil udover de tre vestdanske regioner blandt andet være: Future Food Innovation, Nordjysk Fødevareerhverv, Syddansk Fødevareklynge, Engage Food Øst og Midt/Vest, Greater Copenhagen Food Innovation, Business Region Aarhus, Business Region MidtVest samt konsortierne bag InCluSilver og European Food Alliance.

Effekter

Efter den etårige projektperiode vil funktionen have bidraget til: Et øget samarbejde mellem fødevareaktørerne i de vestdanske regioner målt på fælles aktiviteter og nye medlemmer i Danish Food Cluster; Øget innovation inden for sundhed/fødevarer målt på antal deltagende virksomheder i InCluSilverprojektet; Øget synliggørelse af regionen og Danmark som centrum for fødevareinnovation gennem udvikling og gennemførelse af den internationale konference Innovatefood.dk målt på virksomheders deltagelse og medfinansiering.

Administrationen vil på vækstforums kommende møde den 12. september 2017 præsentere et udkast til en strategi for, hvordan der kan ske en forenkling og konsolidering af erhvervsfremmeinitiativerne på fødevareområdet bl.a. på baggrund af det indledende analysearbejde i regi af Det Vestdanske Erhvervssamarbejde, som gennemføres i forsommeren 2017. Disse aktiviteter er iværksat, og derfor forlænges brobyggerfunktionen allerede nu. Efter administrationens vurdering vil brobyggerfunktionen i væsentlig grad kunne understøtte initiativet under Det Vestdanske Erhvervssamarbejde.  

Initiativet falder efter administrationens vurdering fint inden for delinitiativet ”Udvikling af den danske fødevareklynge” i den eksisterende Vækstplan 2016-2020 med et samlet budget på i alt 3 mio. kr.

Økonomi

* Herunder InCluSilver, Food Academy, InnovateFood.dk, International Food Week og implementering af Retail Innovation.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

Regionsrådet behandlede den oprindelige ansøgning til Brobyggerfunktionen på sit møde den 25. marts 2015.

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om tilskud på 1.125.000 kr. til projektet "Vestkystens turismevækstklynge" i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner. Projektet er med til at udmønte Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan for 2016-2018. Under indsatsen "Masterplan for Destinationsudvikling" har Dansk Kyst- og Naturturisme i en første fase udvalgt fire områder til gennemførelse af større vækstprojekter - herunder projektet i Ringkøbing og Varde Kommuner.

Formål

Projektet har til formål at udvikle et stærkt og sammenhængende udvalg af oplevelser på tværs af de fire stærke feriesteder Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande og Søndervig ud fra eksisterende styrkepositioner – set med gæstens øjne. I det langsigtede perspektiv er målet, at der skabes et komplet "Seaside Resort Vestkysten". Projektets indsatser skal øge antallet af overnatninger, omsætning og bedre oplevelser for turisterne gennem et tæt samarbejde.

Aktiviteter

Projektet er i hovedsagen bygget op over to indsatser: 1) Kapacitetsudvikling, der handler om udvikling og etablering af nye overnatningsmuligheder, bedre udnyttelse af eksisterende feriehuse og udvikling af flere kortferier. 2) Forbedring af oplevelsesmulighederne, som knytter sig til den klassiske kystferie, udvikling af oplevelser i naturen (fx surfing, mountainbike osv.) samt oplevelser for livsnydere (fx gastronomi/madoplevelser, kultur m.m.). Projektet skal skabe vækst gennem øget kapacitet og flere og bedre oplevelser.

Der etableres en turismevækstklynge, hvor der i et tæt samarbejde med turisterhvervet, organisationer m.fl. arbejdes med indsamling af viden, udvikling af nye muligheder for overnatning og oplevelser blandt andet gennem workshop med erhvervet, efterfølgende test, udvikling af forretningsmodeller, formidling af resultater til erhvervet og generel synliggørelse af oplevelser. Hovedparten af disse aktiviteter, inklusive facilitering af turismevækstklyngens opstart, løses af eksterne konsulenter, mens projektledelse varetages af en projektansat.

Effekt

Indenfor projektperioden forventes der skabt 25.000 nye overnatninger og en øget omsætning på cirka 16 mio. kr. som følge af flere og bedre muligheder for overnatninger og oplevelser. Der forventes i alt 212.000 nye overnatninger og en øget omsætning på 128 mio. kr. som følge af projektet målt to år efter projektets afslutning. Det forventes, at 27 nye oplevelser bliver udbudt som følge af projektet.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016 er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme.

*) De to kommuner leverer desuden en betydelig yderligere medfinansiering via medarbejdertimer, som ikke er opgjort.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016-2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, og den peger på, at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket "Vestkystens turismevækstklynge" i høj grad medvirker til. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervs- og Vækstministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes projekter tilvejebringes gennem finansiering fra deltagende parter. Vækstforum i Region Syddanmark har på møde den 12. juni 2017 indstillet til regionsrådet, at der bevilges 1.125.000 kr. til projektet betinget af en tilsvarende bevilling fra Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om tilskud på 1 mio. kr. til projektet "TOURISMX". Der er tale om et landsdækkende projekt, som er med til at udmønte Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan for 2016-2018, hvor destinationsudvikling er et centralt indsatsområde. Projektet har til formål gennem udviklingsforløb at skabe flere innovative virksomheder inden for turismebranchen og dermed vækst.

Dansk Kyst- og Naturturisme har fået bevilget støtte fra Erhvervsstyrelsens nationale program "Innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner" og søger nu om medfinansiering fra de fem regioner til projektet TOURISMX. Projektet skal skabe ny vækst og nye job gennem en række regionale innovationsforløb med afprøvning af nye metoder til at udvikle nye produkter eller løsninger. Projektet indgår som et led i Dansk Kyst- og Naturturismes "Masterplan for destinationsudvikling", der er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes Handlingsplan 2016-2018.

Formål

Projektet har til formål at styrke turismeerhvervets innovationskraft og dermed konkurrenceevne samt vækst. Dette skal ske ved at koble virksomheders vækstidéer med nyeste forskning og viden for at udvikle produkter og services. Målet er at gennemføre to innovationsforløb med deltagelse af otte virksomheder i Region Midtjylland.

Aktiviteter

På fem åbne møder (et i hver region) præsenterer virksomheder 100 idéer for et dommerpanel, der udvælger 40 idéer til nye produkter, services m.m. De 40 idéer udvikles gennem et samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Gennem udviklingsforløb, blandt andet innovationscamps, udvikles prototyper (fx digitalisering af processer ved udlejning af feriehuse og aflæsning af forbrug af el, vand m.m.), der efterfølgende testes med brugerinddragelse for at sikre markedsrelevans. Efterfølgende inddrages potentielle investorer, hvor forretningsplaner præsenteres med henblik på finansiering. Gennem en evaluering etableres der en vidensplatform for turismeinnovation blandt andet med best cases, der skal danne rammen om fortsat innovation, test af idéers markedsrelevans og kommercielle levedygtighed. Gennem projektet afprøves nye metoder til innovation gennem inddragelse af vidensinstitutioner i form af tre universiteter og etablering af partnerskaber.

Der er ingen af de nuværende regionale innovationsprojekter, der retter sig mod turismevirksomheder.

Effekt

Effekterne i ansøgningen er angivet samlet for alle fem regioner. I alt 30 af de deltagende virksomheder (svarende til 75 %) skal enten kunne markedsintroducere udviklede koncepter eller have gennemført procesinnovation i virksomheden. Heraf 20 virksomheder i perioden 0-2 år efter endt projektperiode og 10 virksomheder 2-5 år efter projektperioden. Mindst otte af de deltagende virksomheder er fra Region Midtjylland. Det forventes, at de deltagende virksomheder samlet vil øge deres omsætning 0-2 år efter projektperioden med samlet 6 mio. kr. og 2-5 år efter projektperioden med samlet 8 mio. kr. Desuden forventes det, at innovation i virksomheder inden for turismebranchen generelt vil blive styrket gennem deling af erfaringer og udvikling af konkrete værktøjer på en vidensplatform, som er offentlig tilgængelig.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016 er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme.

Baggrund

Projektet er landsdækkende og søger medfinansiering fra de fem regioner efter at have opnået støtte på 10 mio. kr. fra en national pulje af EU's Regionalfondsmidler. Dansk Kyst- og Naturturisme er ansvarlig for gennemførelse af projektets aktiviteter i de tre vestdanske regioner, mens Wonderful Copenhagen er ansvarlig for gennemførelsen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet overfor Region Midtjylland, at Forskerpark Foulum omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen vurderer, at det vil lette beslutningsgangene i Forskerpark Foulum at drive forskerparken inden for privatrettens område i lighed med driften af lignende forskerparker.

Den nye selskabskonstruktion skal godkendes af alle selskabets stiftere og behandles derfor samtidig i Viborg Kommune og Aarhus Universitet. Forretningsudvalget godkendte indstillingen på mødet den 17. januar.

Den 18. januar valgte Viborg Kommunes Økonomiudvalg imidlertid at udsætte, idet Det Selvstændige Forvaltningssubjekt – Forskerpark Foulum blev anmodet om en nærmere begrundelse for ønsket, herunder behovet for eftergivelse af de 10 mio. kr. og de 4 mio. kr. fra Viborg Kommune. Herunder blev der anmodet om en handleplan for, hvordan der fremadrettet opnås balance i økonomien.

Efter at have modtaget svaret fra Forskerpark Foulum (vedlagt som bilag) har Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune på møder i juni måned godkendt indstillingen.

På grund af udsættelsen genfremlægges sagen nu for forretningsudvalget med samme sagsfremstilling som ved mødet i januar.

Bestyrelsen for Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum har indstillet overfor stifterne af forskerparken, at selskabet omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond.

Bestyrelsen peger på følgende argumenter for ændringen:

• Forskerparkens aktiviteter ligger hovedsageligt inden for privatrettens område. Lignende forskerparker er organiserede som erhvervsdrivende fonde.
• Bestyrelsen oplever i dag lange og omstændelige beslutningsprocesser. Blandt andet skal forskerparkens regnskab i dag revideres af Rigsrevisionen. Betegnelsen "Det Selvstændige Forvaltningssubjekt" giver anledning til misforståelser. En anden selskabsform vil give et mere dynamisk beslutningsmiljø.
• Bestyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskerparken er defineret som et offentligretligt organ med de krav, der hermed følger til at overholde offentlighedsloven i forhold til aktindsigt og offentlighed omkring indgåelse af aftaler og strategiske samarbejder.
• Stifterne vil fortsat være repræsenteret i bestyrelsen, men vil ikke skulle tage driftmæssige beslutninger. 

Ved at omdanne forskerparken til en erhvervsdrivende fond vil retten til den indskudte kapital fra indskyderne overgå til den erhvervsdrivende fond. Det betyder for Region Midtjylland, at den indskudskapital på nominelt 10 mio. kr., som Viborg Amt har ydet, ikke vil blive ført tilbage, men i stedet vil blive anvendt i overensstemmelse med fondens formål.

Region Midtjylland har to medlemmer i bestyrelsen på i alt seks medlemmer. Dette vil også blive tilfældet i den erhvervsdrivende fond.

Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum ejer bygningerne og de andre fysiske rammer, der er nødvendige for forskerparken. Selve driften af forskerparken varetages af Agro Business Park A/S. Derudover består forskerparken af Agro Business Innovation A/S, der investerer i vidensbaserede virksomheder og udviklingsprojekter indenfor jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi. Ændringerne i ejendomsselskabet vil ikke få indflydelse på driftsselskabet Agro Business Park A/S, der i dag fungerer som operatør på en række af regionens satsninger inden for biomasse, fødevarer og miljøteknologi.

Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum blev stiftet i 1999 af Fødevareministeriet, Tjele Kommune, Viborg Kommune og Viborg Amt. Region Midtjylland og ny Viborg Kommune trådte ind i forbindelse med kommunalreformen, og i 2014 overdrog Fødevareministeriet sin andel til Aarhus Universitet.

Viborg Amt ydede i 2004 et rente- og afdragsfrit lån til forskerparken, der indgår i Region Midtjyllands regnskab som en eventualrettighed på 6 mio. kr. Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet til Region Midtjylland, at lånet eftergives i forbindelse med den ny selskabskonstruktion.

Konstruktionen og vedtægten blev skabt efter ønske fra Fødevareministeriet, fordi der på stiftelsestidspunktet var politisk uro om diverse fondskonstruktioner i Danmark. Selvstændige forvaltningssubjekter er selvstændige retssubjekter, men de er som udgangspunkt ikke beskyttet mod indgreb fra lovgivningsmagten og kan nedlægges ved lov, i hvilken forbindelse institutionens formue kan tilbageføres til stifterne.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med udlejning af kapellet i Skive til lokale bedemænd er Skive og Salling Provstier gået ind i sagen. Provstierne ønsker at erhverve kapellet og påtage sig opgaven med at sikre kapellets fortsatte drift. Det foreslås derfor, at der igangsættes en salgsproces, hvorved provstierne kan erhverve kapellet til markedspris. Der bevilges med godkendelse af punktet 0,25 mio. kr. til brandmæssig adskillelse i forbindelse med salget. Der er ikke tidligere afsat midler til projektet, og bevillingen gives af den centrale pulje til driftsanskaffelser under investeringsplanen.

På regionsrådsmødet den 23. november 2016 blev det besluttet at tilbyde bedemænd at leje kapeller uden regional anvendelse - aktuelt Regionshospitalet Skive og Sundhedshuset i Grenå.

I forbindelse med drøftelse af en lejeløsning i Skive, har Skive og Salling provstier tilbudt at påtage sig opgaven med at sikre kapellets fortsatte drift. Administrationen har haft en drøftelse med provstierne om en salgsløsning, hvilket de har fulgt op med en formel anmodning om igangsættelse af salgsproces, jf. vedlagte anmodning af 1. juni 2017.

For regionen har en salgsløsning den fordel, at det kan undgås, at regionen skal agere som udlejer med deraf følgende forpligtigelser til vedligeholdelse mv. Et salg skal ske til markedsprisen.

Et salg til provstierne og kirker i al almindelighed er ikke undtaget fra kravet om offentligt udbud ved salg af regionens ejendomme, og der skal derfor indhentes samtykke fra tilsynsmyndigheden, såfremt der skal sælges direkte til provstierne. Administrationen har været i kontakt med tilsynsmyndigheden, der oplyser, at der pt. kan forventes en sagsbehandlingstid på 4-5 måneder for denne type anmodninger. Administrationen anbefaler derfor, at ejendommen udbydes på sædvanlig vis. En endelig salgsaftale vil blive forelagt regionsrådet, som i den sammenhæng har mulighed for at afvise eller godkende indkomne bud.

Kapellet er beliggende i det vestlige hjørne af hospitalsmatriklen og er egnet til udmatrikulering. For at kunne udmatrikulere kapellet til en selvstændig ejendom, skal der dog ske en brandmæssig adskillelse i forhold til de bygninger, kapellet er sammenbygget med. Derudover skal forsyninger ændres, således at kapellet fremadrettet forsynes direkte fra leverandør. Det planlægges at lade køber etablere nye forsyninger og afholde denne udgift. Et foreløbigt forslag til udmatrikulering er udarbejdet af Hospitalsenhed Midt, jf. vedhæftede kortbilag, hvor et foreløbigt forslag til ny afgrænsning er angivet.

Der er beregnet en udgift på 0,25 mio. kr. til den brandmæssige adskillelse. Der er ikke tidligere prioriteret midler til projektet. Udgiften til brandmæssig adskillelse foreslås finansieret af den centrale pulje til driftsanskaffelser, som udover mindre tekniske anskaffelser også kan finansiere rådgivningsydelser, samt mindre renoverings- og vedligeholdelsesprojekter. Der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. nedenstående tabel 1.

Der resterer med godkendelse af dette punkt 4,2 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser i 2017. 

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmøde den 23. november 2016: Godkendelse af etablering af lejeaftaler på kapeller uden regional anvendelse.

Der foreligger et anlægsregnskab for modulbyggeri på socialområdet.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,396 mio. kr.

Regionsrådet gav den 16. december 2015 anlægsbevilling til modulbyggeri på socialområdet. Der er indenfor denne anlægsbevilling opført 18 modulboliger, som har fået navnet "AT Home" til Specialområdet for Autisme i Hinnerup, Gødvad og Tørring. Boligerne er dels 2-værelses boliger på 50 m² og dels 1-værelses boliger på 35 m².

De første beboere flyttede ind i juli 2016, og de sidste af de 18 boliger blev taget i brug i september 2016, hvor der også var indvielse af de første AT Home-boliger i Gødvad. Herefter blev arbejdet med terrasser og haver afsluttet i det sene efterår 2016. Anlægsregnskabet har blandt andet afventet udbedring af mangler på varmeanlæggene, som nu er løst.

Der er ud over de første 18 boliger efterfølgende blevet opført og ibrugtaget yderligere syv AT Home-boliger i Tørring og Gødvad.

Som det fremgår af tabel 1, udviser anlægsregnskabet for de 18 AT Home-boliger et mindreforbrug på 0,396 mio. kr. Det indstilles, at mindreforbruget tilbageføres til socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud i forbindelse med overførselssagen i forbindelse med regnskab 2017.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

Der vedlægges anlægsregnskab og revisionserklæring. 

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 16. december 2015 blev der givet en anlægsbevilling til modulbyggeri på socialområdet.

Udflytningen af akutområdet på Aarhus Universitetshospital – herunder skadestuen – fra Nørrebrogade til Skejby er udsat. Det skyldes, at de nye operationsstuer endnu ikke lever op til de høje standarder for renhed. Operationsstuerne har i starten af juli 2017 ikke helt kunnet leve op til kravene om det maksimale omfang af partikler i luften i stillestående rum. Flytningen var planlagt til medio oktober 2017, men nu stiles mod januar 2018.

Baggrunden for problemstillingen er en kombination af flere forskellige faktorer, herunder mangler fra entreprenørerne, uhensigtsmæssigt materialevalg (loftsplader) og tilpasning til bygherreleverancer. Der har ikke været tilstrækkelig klarhed over kvalitetskravene til operationsstuerne fra byggeriets start, og målemetode i forhold til renhedskrav er først blevet endeligt fastlagt i foråret 2017. Det afklares p.t., om operationsstuernes design kan opfylde kvalitetskravene, eller om der er behov for mindre tilpasninger af f.eks. ventilationsanlæggene. Driftsorganisationen ønsker tilstrækkeligt robuste måleresultater således, at der er større sikkerhed for at operationsstuerne også lever op til kravene på længere sigt. Dog er en række øvrige væsentlige kvalitetskrav til operationsstuerne opfyldt på nuværende tidspunkt. Det gælder blandt andet luftskifte, trykforhold og luftfiltrenes effektivitet.  

Som risikoreducerende tiltag i forhold til operationsstuerne arbejder alle aktører intensivt med udbedring af mangler, ændring af loftsplader, færdiggørelse af bygherreleverancer og mindre tilpasning af ventilationsanlæggene med efterfølgende renhedstest. I forlængelse af dette vurderes det, om der skal ske ændringer i operationsstuernes design, hvilket vil medføre en mindre anlægsomkostning.

Det er uklart, hvornår der er fundet en endelig løsning på problemstillingen, men foreløbig forventes problemstillingen at være løst i begyndelsen af 4. kvartal 2017.

Det har imidlertid været nødvendigt at udskyde udflytningen allerede nu af hensyn til planlægning af patientforløb og varsling af personale. Hvis der er opnået den ønskede renhed i starten af 4. kvartal 2017 forventes det, at indflytning kan gennemføres omkring årsskiftet.

Udskydelsen af udflytningen til årsskiftet vurderes ikke at have tidsmæssige konsekvenser for fraflytningen af Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade eller have væsentlige økonomiske konsekvenser for Aarhus Universitetshospital i forhold til merudgifter til dobbeltdrift af bygninger eller andre merudgifter afledt af udskydelsen. Der har i forvejen været forudsat dobbeltdrift i perioden grundet, at de fraflyttede bygninger også skal driftes, indtil de overdrages til køber.

Den manglende renhed på operationsstuerne medfører en række merudgifter for anlægsprojektet. På regionsrådsmødet i september 2017 ansøges der derfor om forhøjelse af bevilling på N3 og S3, som indeholder operationsstuerne, på i alt ca. 4 mio. kr. Merudgifterne vedrører bygningsdrift, rådgivning og tilpasning af operationsstuerne. Udgifterne kan finansieres af projektets risikopulje. Der er risiko for yderligere merudgifter afhængigt af den endelige løsning. Dette forventes nærmere afklaret i 3. kvartal 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget, indtil udflytningen er sket, ønsker en tilbagemelding på hvert udvalgsmøde om status på udflytningen af akutcentret.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om støtte fra satspuljen til tre projekter i Psykiatri og Social i perioden 2018-2020. Der er givet tilsagn om i alt 12.460.500 kr. til et projekt om styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud, 1.730.000 kr. til et undervisningsforløb for regionale og kommunale medarbejdere, der skal sikre bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt 1.730.000 kr. til et projekt med fokus på selvmordsforebyggelse blandt børn og unge.

Sundhedsstyrelsen har den 1. juni 2017 givet tilsagn om støtte fra satspuljen til tre projekter i Psykiatri og Social for perioden 2018-2020. Alle tre projekter har modtaget tilsagn om det beløb, der er ansøgt om. Der er ingen egenfinansiering i projekterne.

Projekterne er:

• Puljen "Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning": Styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud.
• Puljen "Fælles undervisning": Bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland.
• Puljen "Udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse": Udvikling og afprøvning af nye metoder, herunder beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år.

Regionsrådets rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde er på sit møde den 15. marts 2017 blevet orienteret om de påtænkte ansøgninger til satspuljerne. 

Styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud

Beboerne fra botilbud står for en forholdsvis stor del af indlæggelserne i psykiatrien, herunder indlæggelser med tvang. Borgerne på botilbud er kendetegnede ved at have et væsentligt omsorgsbehov og langvarige psykiatriske lidelser med stor risiko for tilbagefald og øget sygdomsgrad.

Psykiatrien i Region Midtjylland vil i samarbejde med kommunerne lave en indsats på botilbuddene. Formålet er at styrke den psykiatriske udredning og behandling, forebygge indlæggelser, udvikle samarbejdet og støtte medarbejderne på bostederne med opkvalificering.

Projektet er opdelt i fire delprojekter med lokal forankring i henholdsvis Regionspsykiatrien Vest, Regionspsykiatrien Midt, Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Delprojekterne tager afsæt i de lokale behov, som er identificeret i samarbejde med kommunerne.

Tabel 1. Tilskud til projektet vedrørende styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud

Projektet forventes igangsat den 1. september 2017 og afsluttet 31. december 2020.

Ved projektperiodens udløb vil Psykiatri- og Socialledelsen træffe beslutning om, hvordan den viden, som projektet har medført, med fordel kan anvendes til videre udvikling af den sammenhængende indsats omkring borgere/patienter på botilbud. Det forventes, at læringen inddrages i det fortløbende samarbejde med kommunerne.

Bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland

Det skønnes, at mere end 50-60 % af alle borgere med en rusmiddelsproblematik også er besværet af en psykisk lidelse. Det er derfor nødvendigt, at regionspsykiatrien i samarbejde med de kommunale aktører på området, eksempelvis Misbrugscentrene, organiserer sig på en måde, så opgavevaretagelsen af de dobbeltbelastede borgere kan løses i et tæt samarbejde. De forskellige kulturelle forhold og behandlingstilgange kan også være en barriere for et velfungerende samarbejde, ligesom lidt eller sparsomt kendskab til hinandens fagspecifikke områder kan være en årsag til, at det endnu ikke er lykkedes at få et fælles integreret/koordineret behandlingssamarbejde i gang.

I projektet etableres der fælles undervisningsforløb for medarbejdere i den regionale psykiatri, regionale botilbud og kommunale socialpsykiatriske botilbud samt misbrugsbehandling med det formål at styrke samarbejdet om borgeren og arbejdet med de koordinerende indsatsplaner samt reducere voldsepisoder.

Tabel 2. Tilskud til projekt vedrørende bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland

Der er foreløbig givet tilsagn til projektet fra følgende kommuner: Aarhus, Herning, Skive, Silkeborg, Holstebro, Viborg, Ikast-Brande, Lemvig og Struer. Efter projektets udløb forventes det styrkede samarbejde at blive forankret gennem etablering af lokale samarbejdsaftaler mellem misbrugscentrene, psykiatrien og de socialpsykiatriske botilbud.

Udvikling og afprøvning af nye metoder, herunder beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år  

Der er et stigende behov for en øget indsats i forhold til selvmordsforebyggelse over for børn og unge under 18 år. I enhed for selvmordsforebyggelse i afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Risskov udgør denne patientgruppe mellem 20-25 % af den samlede patientgruppe. Der er aktuelt ikke noget formelt beskrevet behandlingstilbud specifikt til børn og unge i Danmark i forhold til selvmordsforebyggelse. Derfor ønskes det med projektet at beskrive, opbygge og afprøve et specialiseret selvmordsforebyggende behandlingstilbud for børn og unge under 18 år.

Derudover ønsker Center for selvmordsforebyggelse i Regionspsykiatrien Vest at foretage en undersøgelse og afprøvning af anvendelsen af mobil-app's som en metode til forebyggelse af selvmord ved at give patienterne mulighed for hjælp til selvhjælp samt hjælp til selvscore, hvorefter app'en giver redskaber til håndtering af situationen. Dette skal ses i sammenhæng med, at de to regionale centre i Region Midtjylland dækker et stort geografisk område, og derfor vil nogle patienter opleve at have langt til at kunne modtage hjælp i et af de regionale centre.

Tabel 3. Tilskud til projekt vedrørende udvikling og afprøvning af nye metoder – beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år

Projektet forventes igangsat primo august 2017 og afsluttet ultimo 2020. Hvis indsatserne bliver en succes, udbredes de til at dække begge centre for selvmordsforebyggelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Resultatkontraktopfølgningens mål er at give et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling, og som har deres baggrund i handlingsplaner for perioden 2007-2014, Handlingsplan 2015 samt Vækstplan 2016-2020.

Opfølgningen er opdelt i to notater: 1) Notat om projekter igangsat med udgangspunkt i handlingsplaner for perioden 2007-2014. Her er der ganske få projekter, som alle er på vej mod afslutning. 2) Notat vedrørende projekter igangsat med udgangspunkt i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Til støtte for overblikket i notat 2 er udarbejdet trafiklys for de enkelte projektafrapporteringer.

Derudover suppleres opfølgningen denne gang med et notat, som vedrører tilbageløb af regional medfinansiering fra to EU Interreg-projekter om blå biomasse af finansieringstekniske årsager, og hvor erhvervspotentialet videreføres ad nye finansieringsveje.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende. I forhold til Handlingsplan 2015 har opstarten af en ny strukturfondsperiode betydet en forsinket projektstart. I forhold til Vækstplan 2016-2020 vurderes denne del at være afhjulpet, så projekterne iværksættes som planlagt. 

Under såvel Handlingsplan 2015 som Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet 'trafiklys' for de enkelte projekter. 'Grønt trafiklys' betyder, at projektet afvikles tilfredsstillende både i forhold til aktiviteter og økonomi. 'Gult trafiklys' betyder, at der er opmærksomhedspunkter i forhold til projektets afvikling, og 'rødt trafiklys' betyder, at projektet ikke afvikles tilfredsstillende. Ved gult og rødt trafiklys er der tilknyttet bemærkning om årsagen hertil samt hvilke initiativer/ændringer der er iværksat med udgangspunkt i vurderingen. Disse projekter samt projekter, som er startet siden seneste opfølgning, som slutevalueres eller ønsker en forlængelse udover seks måneder, uddybes i sagsfremstilling.

Projektperioden 2007-2014

For denne projektperiode resterer der alene projekter inden for indsatsområderne Energi og Klima/miljø og Turisme. Energi og Klima/miljø har tre uafsluttede projekter: FjernvarmeVækst - erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren, der forventes afsluttet ved udgangen af 2017, Biogas 2020 og Demonstrationsprojekt vedrørende affaldssortering hos NOMI4S. Administrationen vurderer, at alle tre projekter forløber tilfredsstillende.

Indenfor turismeområdet resterer alene projekt Business Relations + MARKET - vækst gennem øget erhvervsturisme i Midtjylland (Herning). Projektet er afsluttet og gennemført som forventet. Resultaterne i form af vækst i antal overnatninger, omsætning og beskæftigelse overstiger de mål, som var aftalt i resultatkontrakten med projektet. Der resterer på opgørelsestidspunktet alene slutafrapportering.

Handlingsplan 2015 

Grønt lys

Initiativerne igangsat under Handlingsplan 2015 er i stort omfang afsluttet eller tæt på afslutning, og slutafrapportering for de strukturfondsfinansierede projekter behandles i øjeblikket af Erhvervsstyrelsen. Blandt disse projekter er fødevareprojektet Future Food Innovation, Program for internationalisering af midtjyske virksomheder, Virksomhedsudviklingsprogrammet 2015, Inkubatorprogram og KompetenceforsyningMidt. Generelt har projekternes fremdrift og resultater været tilfredsstillende. Dog har Future Food Innovation og KompetenceforsyningMidt forsinkelser i udbetalinger fra Erhvervsstyrelsen.

Gult lys 

Iværksætterprogrammet 2015 har aktivitetsmæssigt ikke levet helt op til forventningerne i forhold til de individuelle forløb, hvorimod de er opfyldt på de kollektive forløb. Projektet indstilles til forlængelse, og hermed sikres kontinuiteten i indsatsen frem til godkendelse af et nyt program.

Rødt lys 

Følgende projekter er markeret med rødt lys:

Vækstforum bevilgede i juni 2015 i alt 5 mio. kr. til medfinansiering af to Interreg-projekter til udvikling af det bioøkonomiske erhvervspotentiale inden for blå biomasse. Af finansieringstekniske årsager kan størsteparten af disse midler ikke finde anvendelse som ansøgt. Udviklingsarbejdet med de to Interreg-projekter har skabt nye nationale og internationale samarbejder mellem virksomheder og mellem virksomheder og vidensmiljøer. Disse samarbejder har medført nye ansøgninger uden behov for regional medfinansiering og medført, at den første forretningsmodel for raffinering af blåmuslinger til proteinfoder er på vej til at blive realiseret i Region Midtjylland med en international aftager. Regional Udvikling arbejder aktuelt på at undersøge, hvordan regionen fortsat understøtter realiseringen af erhvervspotentialet for blå biomasse med afsæt i de nu etablerede samarbejder. De uforbrugte midler føres tilbage til den samlede ramme for erhvervsudviklingsmidler 2017.

Vækstplan 2016-2020

Grønt lys

Langt den største del af igangsatte og gennemførte projekter siden den seneste resultatkontraktopfølgning i september 2016 er markeret med grønne lys. Disse projekter vurderes at forløbe tilfredsstillende. Projekterne indgår i en kommende opfølgning pr. 1. september 2017.

Gult lys 

Følgende projekter er markeret med gult lys:

Fødevarer

• Engage Food - Business Region MidtVest - her er projektet forsinket på grund af personaleudskiftning.

Kreative erhverv, IKT og turisme

• Projektet More Creative, der er støttet af regionale erhvervsudviklingsmidler, har i perioden haft udfordringer i forhold til bevillingens rammer. Udfordringerne søges løst gennem dialog med operatør og partnere. Projektet følges fortsat tæt af administrationen.
• Kulturturisme - her har det ikke været muligt at tilvejebringe den forventede medfinansiering fra museer, som er nedskrevet med 1 mio. kr., dog fastholdes resultatmålene. 
• 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst' og Danske Turismekompetencer er forsinket fra start, da tilsagnet har været forsinket.

Viden- og kompetenceudvikling

• Projektet Kompetenceforsyningen 2.0, der er søgt medfinansieret af to af socialfondens finansieringsakser, har opnået tilsagn på den ene af finansieringsakserne, men afventer tilsagn fra den anden.
• Kampagnen Dit barns fremtid afventer tilsagn fra de øvrige regioner og forventes iværksat i sensommeren 2017.
• KOBRA-projektet er forsinket, men er nu tilført flere ressourcer.

Rødt lys

Der er ingen projekter i denne kategori,

Med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 er der siden resultatkontraktopfølgningen i september 2016 igangsat adskillige initiativer.

I de tre projekter inden for den innovationsdrevne vækst i fødevarevirksomheder (Future Food Innovation) FFI POP, FFI Development og FFI Growth, der alle fik tilsagn om regionalfondsstøtte i sommeren/efteråret 2016, er aktiviteterne nu igangsat og forløber som forventet.

Vindprogrammet igangsat af Energi og Klima har i marts 2017 modtaget tilsagn om regionalfondsstøtte fra Erhvervsstyrelsen og er igangsat.

Flere projekter behandles i øjeblikket hos Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig om regionalfondsprojekterne: Internationaliseringsprogram, Smart Industri, Virksomhedsprogrammet, Cirkulær Byinnovation og Grøn Biomasse samt socialfondsprojektet KompetenceforsyningMidt 2.0.

Projektet Innovativ brug af Big Data er igangsat delvist støttet af regionalfonden.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om status for arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021, som sker i en proces under ledelse af en trafikstyregruppe med repræsentanter for kommunerne, regionen og Midttrafik.

Midttrafik og de øvrige trafikselskaber skal i henhold til lov om trafikselskaber mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Trafikplanen skal tage udgangspunkt i den statslige trafikplan og skal som noget nyt indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag.

Statens trafikplan forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2017/2018.

Udarbejdelsen af Midttrafiks trafikplan sker i en proces med inddragelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne, regionen og Midttrafik. Arbejdet ledes af en administrativ trafikstyregruppe, hvor KKR Midtjylland har formandsskabet.

Rutenettet i det foreløbige udkast til Midttrafiks trafikplan består af:

• Et strategisk hovednet, som er en rygrad i den kollektive trafik i regionen og omfatter den statslige regionaltogsbetjening, letbanen, udvalgte regionalbusruter samt større bybusruter. I hovednettet fastsættes en standard for frekvens for den enkelte rute/strækning, svarende til den der kendes fra regionaltogtrafikken. Det vil sige minimum timedrift i dagtimerne og 2-timersdrift aften og weekend.
• Øvrige regionale ruter, som tilgodeser regionale behov og med en behovstilpasset frekvens.
• Uddannelsesruter med minimumsbetjening morgen og eftermiddag.
• Kommunale ruter, som tilgodeser lokale behov og med en frekvens, der er behovstilpasset efter kommunalbestyrelsens vurdering. Yderligere kan anvendes flextrafik eller teletaxi i områder og tidsrum med få passagerer.

Det strategiske net er kendetegnet ved, at det som udgangspunkt ligger fast i perioden og derfor er ”fredet”. Den bagvedliggende tanke er, at man skal kunne bosætte sig langs hovednettet i forvisning om, at busruten ikke nedlægges, eller betjeningsomfanget forringes.

For at fastlægge, hvilke strækninger, der skal indgå i det strategiske hovednet, har Midttrafik opstillet et sæt objektive principper fortrinsvis baseret på pendlingsdata.  

Principperne, der ligger til grund for udkastet, er, at det strategiske busnet supplerer togtrafikken og skaber:

• Forbindelser mellem egnscentre, hvor der er væsentlige rejsestrømme, som ikke er dækket eller er dårligt dækket af togtrafik.
• Forbindelser fra større byområder med mere end 2.000 indbyggere, hvor der er væsentlige rejsestrømme ind til nærliggende egnscenter, som ikke er togbetjent.
• Sammenhæng med korrespondance til tog og bybus i bybusbyerne.

Midttrafik har for trafikstyregruppen præsenteret et foreløbigt udkast til strategisk net. Et rutekort, hvor de strategiske ruter og rutestrækninger er markeret, er vedlagt.

Udover drøftelserne i trafikstyregruppen og arbejdsgruppen har Midttrafik løbende orienteret kommuner og region om fremdriften i arbejdet med trafikplanen i det fælles mødeforum Fagligt Forum og på individuelle møder med bestillerne.

Økonomi

Hovedparten af de ruter, der indgår i forslaget til strategisk hovednet, er ruter med solidt passagerunderlag og høj frekvens. Det er derfor kun på enkelte ruter nødvendigt med udvidelser i betjeningsomfanget for at kunne leve op til minimumskravene til frekvens.

Derfor er det også Midttrafiks vurdering, at økonomien i forslaget til strategisk hovednet til Trafikplan 2018-2021 nogenlunde er på samme niveau som for de busruter, der i dag indgår i nettet.

Der pågår en proces med tilpasning af det regionale rutenet, der er en følge af ubalancen mellem Midttrafiks budget og Region Midtjyllands ramme til kollektiv trafik. Der er i forslaget til strategisk hovednet taget højde for de regionale reduktioner. I den forbindelse har trafikstyregruppen anbefalet, at udbredelsen af det strategiske hovednet begrænses, så det ikke lægger beslag på en for stor andel af ressourcerne til øvrige ruter og uddannelsesruter.

Det betyder også, at det regionale rutenet efter de gennemførte besparelser sammen med togtrafikken vil udgøre en grundstamme i det kollektive trafiknet i Midttrafiks trafikplan 2018-2021.

Videre proces

I efteråret 2017 vil Midttrafik gå i dialog med kommuner og region med henblik på udpegning af øvrige ruter og uddannelsesruter i trafikplanen.

Omkring årsskiftet 2017/2018, hvor statens trafikplan forventes offentliggjort, skal forslaget til Midttrafiks trafikplan tilpasses statens trafikplan i overensstemmelse med lov om trafikselskaber.

Forslag til Midttrafiks trafikplan forventes færdiggjort til godkendelse i Midttrafiks bestyrelse og hos bestillerne i foråret 2018.

Kontaktudvalget orienteres om arbejdet med trafikplanen på møde den 25. august 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indledte i 2015 et samarbejde med Økologisk Landsforening om projekt Økoløft Danmark. Projektet er finansieret af NaturErhvervsstyrelsens økologifremmeordning (styrelsen hedder i dag "Landbrug og Fiskeristyrelsen") og har været gennemført i årene 2015-2016. Projektet har til hensigt at opkvalificere, uddanne og rådgive de deltagende køkkener i at omlægge til økologisk kostproduktion. Der gives nu en samlet status for arbejdet med projektet.

Den 1. januar 2015 indledte Region Midtjylland et to-årigt samarbejde med Økologisk Landsforening om projekt Økoløft Danmark. Projektet havde som mål at omlægge de involverede køkkener til 60 % økologisk kostproduktion. Fra Region Midtjylland har hospitalskøkkenerne i Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Holstebro og Herning deltaget. Derudover har kantinerne i regionshusene i Aarhus og Viborg deltaget, men indgår dog ikke med data i tabel 1.  

Økologisk Landsforening har samarbejdet med Københavns Madhus om projektet, således at Københavns Madhus har haft projektledelsen af projektet. De aktiviteter, køkkenerne har været tilbudt, har været i tæt samarbejde med Københavns Madhus, som har planlagt og afholdt aktiviteterne i projektet.

Hospitalskøkkenerne har blandt andet gennemgået individuelle opstartsmøder, afholdt kvartalsseminarer, gennemført jord-til-bord studieture, uddannet økologiomlæggere og gennemført en madspildsanalyse.

De deltagende køkkeners brug af økologi er steget fra i gennemsnit 20 % til 57 % i foråret 2017. Udviklingen i de enkelte køkkener fremgår af tabel 1.

*Køkkenet på Regionshospitalet Silkeborg er i 2015 lagt sammen med køkkenet på Regionshospitalet Viborg

Særligt køkkenet i Hospitalsenheden Horsens har haft stor succes med omlægningen, hvor andelen af økologi er steget fra 43,1 % til 77,5 %. Køkkenet har således opnået det økologiske sølvmærke, som fortæller, at mellem 60 og 90 % af råvarerne er økologiske. Køkkenet har haft særlig stor fokus på at minimere madspild og fået mere ud af maden ved at lave den fra bunden. Omlægningen til en højere andel økologi er således sket uden merudgifter, hvilket er en gennemgående forudsætning for de deltagende køkkener i projekt Økoløft Danmark.

Der arbejdes på at nå op til målet om 60 % økologiandel i de køkkener, hvor økologiprocenten stadig er under 60 %. De pågældende køkkener vurderer, at de i løbet af 2017 vil kunne nå en økologiprocent på minimum 60 %.

Andre hospitalskøkkener

Køkkenerne på Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital, Risskov og på det øvrige Aarhus Universitetshospital har ikke deltaget i projekt Øko-løft Danmark. I disse køkkener har der dog også været arbejdet med tiltag for at øge eller fastholde en høj økologiprocent. I foråret 2017 har køkkenet på Regionshospitalet Randers en økologiprocent på 95 %, køkkenet Aarhus Universitetshospital, Risskov har en økologiprocent på 69,7 % og køkkenet på det øvrige Aarhus Universitetshospital har en økologiprocent på 71 %.

Køkkener i regionshusene

Køkkenerne i de to regionskantiner i Viborg og Aarhus har haft en eller flere medarbejdere på økologiske omlægningskurser. På kurserne er der blandt andet undervist i sæson- og menuplanlægning samt generel viden om økologi, omlægning og reduktion af madspild. Desuden har der været undervisningsdage, som har været tilrettelagt ud fra de enkelte køkkeners behov. Andelen af økologi i køkkenet i Regionshuset Viborg er steget fra 51,5 % til 59,2 %. Køkkenet i Regionshuset Aarhus havde i starten af 2015 en økologiandel på 13,7 %. Den økologiske andel er nu på 42 %.

Det samlede gennemsnit for andelen af økologi i alle regionens køkkener var pr. 13. marts 2017 på 63 %.

Der er vedlagt en rapportering fra Københavns Madhus for økologiprojektet til daværende NaturErhvervsstyrelsen. Det skal bemærkes, at tallene i denne afrapportering er for 3. kvartal 2016, og de oplyste økologiprocenter derfor er lavere end oplyst i denne sag.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.