Regionsrådet har ønsket en revision af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik (mangfoldighedsindsatsen). Overvejelser om formål og indsatsområder har tidligt i processen været drøftet på ledelsesniveau og i Regions-MEDudvalget - og input til en revideret mangfoldighedspolitik er drøftet på et temamøde i regionrådet.

Et udkast til revideret mangfoldighedspolitik har efterfølgende været i høring i Hoved-MEDudvalgene og Regions-MEDudvalget.

På den baggrund er udkastet tilrettet, og Regions-MEDudvalget har behandlet det vedlagte udkast, som hermed forelægges regionsrådet til godkendelse.

Region Midtjylland har i dag en mangfoldighedspolitik (mangfoldighedsindsats), vedtaget i 2009 af det daværende regionsråd, som har fokus på ligestilling, etnisk ligestilling og handicap.

På baggrund af regionsrådets behandling af den seneste ligestillingsredegørelse vedtog regionsrådet, at der skulle udarbejdes en revideret mangfoldighedspolitik for Region Midtjylland inden udgangen af indeværende valgperiode. Den nuværende mangfoldighedsindsats blev udformet i forlængelse af regionsdannelsen med afsæt i erfaringer fra de tidligere amter, og der har været ønsker om at revurdere politikkens målsætninger og indsatsområder.

Administrationen har i samspil med Regions-MEDudvalget gennemført en proces omkring udformningen af en revideret politik, hvor blandt andet repræsentanter for ledelses- og MEDsystemet har været involveret. Input til en revideret mangfoldighedspolitik har ligeledes været drøftet ved regionsrådets temadrøftelse i november 2016.

På den baggrund har et udkast til revideret mangfoldighedspolitik været sendt til høring i Hoved-MEDudvalgene, og Regions-MEDudvalget har efterfølgende behandlet det vedlagte udkast.

Den reviderede mangfoldighedspolitik fokuserer på, at Region Midtjylland har behov for at ansætte medarbejdere med forskellig baggrund, og at det er en gevinst, at personalegrupperne er mangfoldigt sammensatte.

Politikken beskriver en række mål og indsatsområder vedrørende: 

• En mere ligelig fordeling af kvinder og mænd og lige karrieremuligheder
• Andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund afspejler andelen i arbejdsstyrken i Region Midtjylland
• En jævn aldersfordeling på regionens arbejdspladser og mulighed for længere tilknytning til arbejdsmarkedet i takt med, at pensionsalderen udskydes
• Personer med funktionsnedsættelser/handicap oplever ikke diskrimination.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Lov om e-cigaretter indebærer behov for ændring af regionens rygepolitik.

På baggrund af en undersøgelse af de respektive HovedMED-udvalgs lokale rygepolitikker har direktionen lagt op til samtidigt at ændre rygepolitikken, så muligheden for at dispensere fra rygeforbuddet generelt ikke længere gælder for medarbejderne.

En sådan eventuel stramning af rygepolitikken vil primært få betydning for arbejdspladser, der hører under HovedMED-udvalg for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling, idet dispensationsmuligheden kun er anvendt her. Derfor har forslaget om at ændre rygepolitikken været drøftet i HovedMED-udvalget for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling. Forslaget er endvidere behandlet i Regions-MEDudvalget.

Lov om e-cigaretter

Folketinget har vedtaget lov om elektroniske cigaretter, som er trådt i kraft den 7. juni 2016. Loven indebærer, at det ikke er muligt at anvende e-cigaretter på institutioner for børn og unge, og en konsekvens heraf er, at der skal ske en ændring af Region Midtjyllands rygepolitik.

På nogle af hospitalerne omfatter de lokale rygepolitiker også elektroniske cigaretter. Dette skal efter lovændringen gælde i hele regionen. En ændring af rygepolitikken kan derfor ske ved, at der i denne tilføjes, at den også omfatter rygning af e-cigaretter.

Ændring af rygepolitikken vedrørende medarbejderne 

Efter den nuværende rygepolitik kan ledelsen lokalt beslutte – efter drøftelse i det relevante MEDudvalg - at anvise passende områder for rygning i det fri, dog ikke i umiddelbar nærhed af indgange til regionens bygninger.

For så vidt angår medarbejdere har alle hospitalerne og psykiatri- og socialområdet besluttet lokale rygepolitiker, der indebærer, at medarbejderen ikke må ryge i arbejdstiden.

Direktionen har lagt op til at ændre rygepolitikken, så muligheden for at dispensere fra rygeforbuddet generelt ikke længere gælder for medarbejderne. En sådan eventuel stramning af rygepolitikken vil derfor få betydning for arbejdspladser, der hører under HMU for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling, idet dispensationsmuligheden kun er anvendt her. Det vil sige for medarbejdere ansat i regionshusene i Viborg, Aarhus, Horsens og Holstebro.

Forslaget om at ændre rygepolitikken har været drøftet i HovedMED-udvalget for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling. Der er udarbejdet et høringssvar herom, der er vedlagt.

RegionsMED-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget, bortset fra at medarbejderrepræsentanter fra HovedMED-udvalget for fællesfunktioner, stabe, og Regional Udvikling gentog de bemærkninger, der var i HovedMED-udvalget og henviste til kommentarerne i høringssvaret.

Rygeforbuddet kommer også til at omfatte alle med ærinde i regionshusene (politikere, gæster mv.).

Det betyder, at det med godkendelsen af justeringen af rygepolitikken ikke længere er tilladt for medarbejdere, politikere, gæster m.v. at ryge på regionshusenes matrikler.

Det er direktionens opfattelse, at en ændring af rygepolitikken som foreslået er i overensstemmelse med Danske Regioners forebyggelsesudspil "Sundhed for livet". 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Blåkærgård foreslås afviklet på grund af underbelægning og faldende efterspørgsel og deraf følgende udsigt til et stort økonomisk underskud. Forslaget har været i høring i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes MED-system og i kommunerne via DASSOS. Kommunerne ønsker fortsat en vis regional kapacitet til målgruppen, og der planlægges derfor etableret et antal døgnpladser i tilknytning til botilbuddet Tangkær i Norddjurs Kommune i en midlertidig periode.

Direktionen sendte den 28. februar 2017 et forslag om afvikling af Blåkærgård, beliggende i Viborg Kommune, i høring i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes MED-system med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. I april 2017 har forslaget ligeledes været sendt i høring i kommunerne i Region Midtjylland via DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet).

Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens §§ 107-108. Målgruppen er voksne borgere med svære psykiske sygdomme, komplekse adfærdsproblemer og afhængighed. Blåkærgård er beliggende Røddingvej 11A i Viborg Kommune og er normeret til 20 borgere. Blåkærgård består af fire huse, som er placeret på en grund på 16.020 kvadratmeter.

Belægningen på Blåkærgård er på det seneste faldet betydeligt, og der har derfor været igangsat besparelsesinitiativer med henblik på at sikre fortsat drift. Borgerne er blevet samlet i to huse, personalets vagtplaner er omlagt, der er sket optimering i forhold til madtilberedning, og markedsføringen er intensiveret. Ressourcetilpasningerne er nu på et niveau, hvor det sikkerhedsmæssigt og fagligt ikke er forsvarligt at spare yderligere.   

Baggrunden for indstilling om afvikling er derfor underbelægning og manglende efterspørgsel fra kommunerne og udsigt til et driftsmæssigt underskud i 2017 på ca. 4 mio. kr. Der er således på nuværende tidspunkt kun indskrevet 14 borgere. Heraf er fire planlagt udskrevet pr. 1. juli 2017. Der er få henvendelser fra kommunerne, som imidlertid ikke forventes at føre til længerevarende indskrivninger. Det forventes ikke, at efterspørgslen igen vil stige, så der kan etableres en rentabel drift.

Høringsmaterialet til MED-systemet er vedlagt til orientering sammen med høringssvar fra LMU og medarbejdere på Blåkærgård. Endvidere er administrationens bemærkninger til høringssvar vedlagt. Siden høringsmaterialet blev udarbejdet i februar/marts 2017, er der sket en negativ udvikling i belægning og forventninger til underskud. Belægning pr. 1. juli er nu lavere end forventet i februar, ligesom det forventede underskud er større. Der er derfor forskel på tallene i høringsmaterialet og i dette beslutningsoplæg.

Ved den efterfølgende høring i kommunerne via DASSOS har tre kommuner afgivet skriftlige bemærkninger. Det drejer sig om Aarhus, Skanderborg og Herning Kommuner. Fælles for bemærkningerne og den efterfølgende drøftelse i forretningsudvalget i DASSOS i slutningen af april 2017 var et ønske om, at regionen fortsat har kapacitet til den målgruppe af borgere med svære psykiske sygdomme i kombination med adfærdsproblematikker, afhængighed og eventuel dom, som kommunerne ikke selv kan rumme. Det blev derfor aftalt, at der den 15. maj 2017 igen skulle være en drøftelse i DASSOS af forslaget om lukning. Her fremlagde regionen forskellige scenarier og afledte takststigninger for, hvad det vil koste at opretholde et tilbud med færre pladser. Der var ikke opbakning fra kommunerne hertil, og på den baggrund anbefaler DASSOS at lukke Blåkærgård. Referat af punktet er vedlagt.

Hvis Blåkærgård besluttes afviklet, vil Specialområde Socialpsykiatri Voksne i et tæt samarbejde med borgere, eventuelle pårørende og de kommunale sagsbehandlere finde alternative placeringsmuligheder for de borgere, der fortsat er indskrevet på Blåkærgård.

Der tilrettelægges en proces for medarbejderne på Blåkærgård, som følger Region Midtjyllands gældende regler for omplacering og eventuel afskedigelse ved strukturændringer og besparelser. En afvikling vil kunne være gennemført senest i begyndelsen af 2018. Det vil afhænge af hastigheden på den nødvendige flytning af borgere og processen omkring medarbejdere.

Blåkærgård er ejet af regionen, og hvis Blåkærgård besluttes afviklet, vil der, såfremt ejendommen ikke kan anvendes til andet formål i socialområdet, snarest blive fremlagt en sag om salg til regionsrådet. 

Med henblik på at imødekomme kommunernes behov for kapacitet til målgruppen og sikre plads til nogle af de nuværende borgere på Blåkærgård, der ved en lukning vil skulle flytte, men som fortsat har behov for døgntilbud, vil der blive etableret ekstra kapacitet i tilknytning til botilbuddet Tangkær i Norddjurs Kommune i en midlertidig periode på op til fem år. 

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland og de tre nordvestjyske kommuner Lemvig, Holstebro og Struer ønsker at etablere "Psykiatrien i Nordvest", som er en ny fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom. Visionen er "En tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet". Psykiatrien i Nordvest består af et samspil mellem de eksisterende indsatser, nye fælles indsatser samt fem regionale og tre fælleskommunale ambulante pladser, der etableres i Center for Sundhed i Holstebro. Oplægget fremlægges med henblik på principgodkendelse. Det foreslås, at finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Region Midtjylland og de tre nordvestjyske kommuner Lemvig, Holstebro og Struer ønsker i samarbejde med almen praksis at etablere ”Psykiatrien i Nordvest” som en ny platform for indsatsen for mennesker med psykisk sårbarhed/psykisk sygdom.

I løbet af de kommende år etablerer Holstebro Kommune Center for Sundhed og Regionspsykiatrien Vest samles i Gødstrup. Dermed ændres de fysiske rammer for og indholdet af de psykiatriske tilbud. Denne proces fremskyndes nu, da det på grund af rekrutteringsproblemer har været nødvendigt at iværksætte en nødplan, som blandt andet medfører, at de almindelige senge i regionspsykiatrien i Holstebro nedlægges, og at der i stedet etableres seks akutpladser.

Visionen for Psykiatrien i Nordvest kobler sig op på Sundhedsaftalens vision om ”Mere sundhed i det nære – på borgerens præmisser” og formuleres som ”En tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet”.

Der er tale om et fællesskab, hvor alle ressourcer mobiliseres for at give borgerne det bedst mulige tilbud. Psykiatrien i Nordvest er en paraply for de tilbud og indsatser, som findes lokalt i de tre kommuner og i Regionspsykiatrien Vest, og som derfor fremadrettet vil foregå under det fælles navn Psykiatrien i Nordvest og med den kommunale eller regionale tilknytning som undertekst.

Psykiatrien i Nordvest omfatter ikke kun de aktører, der beskæftiger sig med psykiatri. Afhængig af borgerens livssituation kan det også omfatte aktører fra beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, ældreområdet, børneområdet osv. Samtidig etableres sammentænkte tilbud på tværs af de tre kommuner og regionen med placering i Center for Sundhed i Holstebro.

Der er opstillet følgende overordnede mål for Psykiatrien i Nordvest:

• At borgeren oplever et tilbud af høj faglig kvalitet, som tager afsæt i borgerens behov og hverdag, og at borgeren understøttes bedst muligt i at være en aktiv aktør i sin egen helbredelsesproces.
• At borgeren oplever en nem, tilgængelig og hurtig adgang til hjælp, og at hjælpen hænger sammen på tværs af tilbud og sektorer.
• At flest mulige borgere hjælpes til at komme sig og have et aktivt og deltagende liv.
• At forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
• At få mest mulig sundhed ud af de samlede ressourcer.
• At udvikle en styrket indsats for ungegruppen (18-25 år).

I de første 2-3 år prioriteres følgende fælles indsatsområder:

• Udvikling af et fælles koncept for tæt sparring og dialog.
• Tidlig og hurtig fælles indsats.
• Etablering af fem regionale og tre tværkommunale ambulante pladser i Center for Sundhed i Holstebro.
• Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger.

Oplægget til Psykiatrien i Nordvest, der er vedlagt som bilag, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre kommuner, almen praksis og Region Midtjylland. Som inspiration har arbejdsgruppen afholdt en workshop med deltagelse af patienter, pårørende, almen praksis og medarbejdere fra Regionspsykiatrien Vest og kommunerne, hvor deltagerne kom med bidrag til det fremtidsrettede psykiatritilbud.

Økonomi                                                                                   
De økonomiske konsekvenser af at etablere Psykiatrien i Nordvest kan endnu ikke vurderes fuldt ud.

De fem regionale ambulante pladser i Psykiatrien i Nordvest forventes finansieret ved, at der ikke etableres et tilsvarende antal lavintensive senge i Gødstrup. Kapaciteten i Regionspsykiatrien Vest vil således være uændret. Der vil dog være udgifter til husleje på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Dertil kommer udgifter til den fælles ledelse på ca. 0,7 mio. kr. årligt.

En væsentlig del af Region Midtjyllands bidrag til Psykiatrien i Nordvest udgøres af Akut Ambulant Team. Teamet er imidlertid finansieret af satspuljemidler, og det er uvist, om projektet forlænges og/eller permanentgøres. Hvis der ikke opnås central finansiering af Akut Ambulant Team, skal midlerne findes via intern omfordeling. Satspuljemidlerne til Akut Ambulant Team udgør ca. 2 mio. kr. årligt.

Med henblik på at understøtte implementeringen afsættes der i de første to år midler til en udviklingspulje samt midler svarende til en fuldtidsstilling til administrativ understøttelse. Region Midtjylland finansierer halvdelen af dette svarende til ca. 0,3 mio. kr. årligt de første to år.

Samlet set vurderes udgifterne at beløbe sig op til ca. 1,3 mio. kr. årligt, hvis satspuljefinansieringen af Akut Ambulant Team permanentgøres, og op til ca. 3,3 mio. kr. årligt, hvis satspuljemidlerne bortfalder. Vurderingen af udgiften vil blive kvalificeret i det videre forløb. 

Den videre proces
Oplægget til Psykiatrien i Nordvest principbehandles i byrådene og/eller fagudvalgene i Struer, Lemvig og Holstebro kommune samt i regionsrådet i løbet af juni 2017.

Finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Detailplanlægning påbegyndes, når oplægget er principgodkendt, dvs. i praksis i august 2017.

Den endelige samarbejdsaftale forelægges til politisk behandling i region og kommuner i efteråret 2017. Derefter påbegyndes rekrutteringen af den fælles ledelse, der skal stå for opbygningen af organisationen, med henblik på, at Psykiatrien i Nordvest kan etableres pr. 1. januar 2018.

De ambulante pladser forventes etableret i sommeren 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet er den 7. april 2017 blevet orienteret om det foreløbige resultat af den dialog, der har været mellem administrationen ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland om psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit). Dialogen er startet, da de nuværende lokaler i Risskov skal afleveres som delbetaling for Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, forventeligt ultimo 2018, og der således er behov for at tage stilling til fremtiden for TNU.

Psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit) er i dag beliggende i lokaler på Risskov-matriklen. Enhedens forskning knytter sig til to forskellige områder:

• Hjernesamlingen, bestående af 9.479 hjerner indsamlet fra patienter i psykiatrien i perioden 1945-1982, og
• Dyreforsøgsenheden, der udfører adfærdsstudier primært på mus og rotter.

Risskov-matriklen indgår som delbetaling i OPP-aftalen om Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, og hele matriklen skal derfor rømmes, når det nye center står klar. Det er dog besluttet, at TNU ikke skal flytte med i Nyt Psykiatrisk Center, men derimod skal samles med andre forskningsaktiviteter i Forum. Det var oprindeligt planlagt, at første etape af Forum-projektet skulle stå klar til indflytning i 2018, og en direkte flytning af forskningsaktiviteterne fra Risskov kunne således finde sted. Men på grund af overskridelse af budgettet blev udbuddet på første etape annulleret og lagt sammen med anden etape, og lokalerne forventes således først indflytningsklare omkring årsskiftet 2022/2023. Der er derfor behov for midlertidige lokaler til de forskningsaktiviteter, der skal fortsætte.

Hjernesamlingen

Der har været dialog mellem Aarhus Universitet, som driver TNU-forskningen, og Region Midtjylland, som stiller blandt andet lokaler og selve Hjernesamlingen til rådighed, for at afklare forventningerne til forskningsaktiviteten fremadrettet. Der er her blevet enighed om, at de midler, der skal bruges på at flytte og bevare Hjernesamlingen, både midlertidigt og permanent, er bedre brugt på anden vis. Samlingens størrelse er unik, men de forskningsmæssige resultater er begrænsede, og Aarhus Universitet konkluderer på baggrund af en række argumenter, beskrevet i brev af 30. marts 2017 til Region Midtjylland (bilag 1), at det vil give mening at nedlægge samlingen.

Region Midtjylland har i denne forbindelse rettet henvendelse til en række interessenter med det formål at modtage bemærkninger til den foreslåede nedlæggelse af Hjernesamlingen. Ved høringsfristens udløb den 22. maj 2017 var der modtaget bemærkninger fra fem interessenter (bilag 2):

• Det Etiske Råd (med bilag ang. håndtering etc.)
• National Videnskabsetisk Komité
• SSI - Statens Serum Institut
• SIND - landsforeningen for psykisk sundhed
• Psykiatri- og socialledelsen ved Region Midtjylland.

Overordnet er indholdet i de fem svar, at der er forståelse for, at der i et presset sundhedsvæsen må foretages prioriteringer, og såfremt den forskningsmæssige værdi ikke berettiger en fortsat investering i en bevarelse, er der forståelse for en nedlæggelse af samlingen. Flere fremhæver dog også, at samlingen med nugældende regler næppe ville kunne genetableres, og det således bør undersøges, om andre forskningsinstitutioner har mulighed for at bevare hele eller dele af samlingen med henblik på, at den generelle udvikling måske vil tillade nye forskningsmetoder i fremtiden.

Der er i perioden efter høringsfristens udløb frem til udarbejdelse af denne dagsorden modtaget yderligere to høringssvar (bilag 3):

• STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata
• RBGB - Regionernes Bio- og Genombank.

Der opfordres i begge svar til at afsøge, om Den Nationale Biobank under SSI (Statens Serum Institut) har interesse i en overtagelse af samlingen. Der er dog jf. ovenstående allerede indenfor høringsfristen modtaget svarskrivelse fra SSI, som afviser dette på grund af kvaliteten af materialet i samlingen (bilag 2, s. 10).

Derudover har afdelingsledelsen ved TNU rettet henvendelse til regionsrådet og administrationen ved både Aarhus Universitet og Region Midtjylland med argumenter for en fortsat bevarelse af Hjernesamlingen (bilag 4). Det fremføres i materialet, at der eksisterer en større mængde journaler, end der redegøres for i materialet, som danner baggrund for overvejelsen om nedlæggelse. Administrationen ved Aarhus Universitet fremfører som svar til dette, at det vil være ressourcekrævende at fremskaffe disse journaler fra diverse arkiver og efterfølgende parre journalerne med de korrekte prøver i samlingen. Således bliver selve problematikken omkring det forskningsmæssige potentiale i forhold til den nødvendige økonomiske investering i projektet igen aktualiseret.

Administrationen ved Aarhus Universitet har på foranledning af Region Midtjylland udarbejdet en skriftlig vurdering af det faglige indhold i henvendelsen fra TNU (bilag 5). Vurderingen belyser derudover også indholdet i de øvrige tilbagemeldinger. Vurderingen fra Aarhus Universitet er at de fremførte argumenter for en bevarelse af samlingen var kendte på det tidspunkt, hvor den oprindelige indstilling blev lavet, og at der således fortsat bør arbejdes for en overdragelse eller nedlæggelse af samlingen.

I forhold til forslag om overdragelse af samlingen til anden forskningsinstitution har der på nuværende tidspunkt været nævnt tre mulige aftagere; Research Laboratory for Stereology and Neuroscience v/Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet samt Den Nationale Biobank under SSI, hvoraf sidstnævnte jf. tilbagemelding fra SSI dog ikke anses som værende en reel mulighed. Det forventes, at en overtagelse af samlingen vil afhænge af ekstern finansiering; at der skal bevilges fondsdonationer for at kunne bevare samlingen. Det foreslås derfor, at der gives tilstrækkelig tid til at eventuelle aftagere kan afsøge muligheder for at opnå den nødvendige økonomiske støtte til projektet. Det vurderes, at en frist pr. 31. december 2017 vil give mulighed for at afsøge dette. Det foreslås også, at såfremt der ikke ligger en endelig afklaring på dette tidspunkt, vil Hjernesamlingen blive nedlagt inden overdragelsen af Risskov-matriklen, hvilket forventeligt skal ske i 4. kvartal 2018.

Det Etiske Råd og National Videnskabsetisk Komité kommer begge med anvisninger i forbindelse med en nedlæggelse i deres bemærkninger. Der er dog ikke umiddelbart overensstemmelse i tilbagemeldingerne, da Det Etiske Råd henviser til gældende praksis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor kremering og urnenedsættelse på gravsted er anvendt, og National Videnskabsetisk Komité fastholder, at der er tale om biobank-materiale, og at det derfor bør håndteres som biologisk materiale på linje med andre former for dele af kroppen.

Der er i det foreløbige arbejde taget udgangspunkt i den model, som National Videnskabsetisk Komité også fremfører; at der er tale om biologisk materiale, og at en bortskaffelse kan finde sted ved håndtering af specialvirksomhed og efterfølgende forbrænding på godkendt anlæg. Denne model er budgetteret til 2,3 mio. kr. for hele samlingen. Det foreslås, at dette beløb udmøntes i forbindelse med Budget 2018 som en del af den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter. Såfremt der bliver indgået en aftale med en anden forskningsinstitution om overtagelse af (dele af) samlingen, foreslås det, at (den forholdsmæssige del af) det afsatte beløb kan anvendes som bidrag til håndtering og overførsel af samlingen.

Det Etiske Råd kommenterer på, at såfremt der kommer henvendelser fra pårørende om udlevering af hjerner fra samlingen, bør dette imødekommes. Det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at imødekomme dette på en både etisk og miljømæssig forsvarlig måde, da hjernerne opbevares i potentielt miljøskadelige kemikalier.

Dyreforskningsenheden

Det vurderes fortsat, at Dyreforskningsenheden har stort forskningsmæssigt potentiale, og der er enighed mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland om, at det er vigtigt at bevare denne. Det er derfor nødvendigt at finde midlertidige lokaler til perioden fra aflevering af Risskov-matriklen indtil Forum-projektet kan ibrugtages, en periode på ca. 3,5 år. Det forudsættes, at aktiviteten midlertidigt reduceres for at begrænse udgifterne til mellemflytning og etablering af de nødvendige faciliteter, og på basis heraf vurderes det, at en flytning af Dyreforskningsenheden vil kunne gennemføres for 0,2 mio. kr.

Der har været afsøgt flere muligheder, og det vurderes nu, at det vil være hensigtsmæssigt midlertidigt at placere Dyreforskningsenheden i nogle af de lokaler på Nørrebrogade-matriklen, som Region Midtjylland har forpligtet sig til at leje i forbindelse med salgsaftalen til Aarhus Universitet/FEAS. Region Midtjylland har indgået kontrakt om at aftage 16.000 kvadratmeter til en fast leje, og set i et samlet økonomisk perspektiv vil det således være en fordel at bringe disse arealer til konstruktiv anvendelse i stedet for at søge efter eksterne lejemål.

Det foreslås, at der udmøntes midler til afholdelse af flytte- og lejeudgifter i mellemflytningsperioden i forbindelse med Budget 2018 som en del af den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter, jf. principperne for afholdelse af mellemflytning.

Lokalerne på Nørrebrogade, som i dag anvendes af Eksperimentel Onkologi, er allerede indrettet til dyreforskningsformål, og det vurderes således, at det vil være muligt at anvende disse lokaler i perioden. Det vurderes jf. tabel 1, at det vil koste 2,775 mio. kr. at tilpasse og renovere lokalerne. Anvendelsen af lokalerne afhænger af den endelige aftale med FEAS om konkret placering af de lejede arealer jf. salgsaftalen.

Økonomi

Det foreslås, at der i forbindelse med Budget 2018 udmøntes midler til håndtering og overdragelse, henholdsvis bortskaffelse af Hjernesamlingen i forbindelse med den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter. Udgiften er budgetteret til 2,3 mio. kr. i 2018.

Det foreslås, at der samtidigt udmøntes midler til afholdelse af udgifter i forbindelse med Dyreforskningsenheden jf. principperne for afholdelse af omkostninger ved mellemflytning.

Det foreslås, at Psykiatrien gives en driftsbevilling på 2,775 mio. kr. i 2018 til at afholde udgifter ved indretning af midlertidige lokaler på Nørrebrogade for Dyreforskningsenheden. Bevillingen afholdes af den centrale pulje til driftsanskaffelser under investeringsplanen. Bevilling, finansiering og rådighedsbeløb fremgår af nedenstående tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I efteråret 2016 var der licitation på første etape af Forum på DNU. Udbuddet blev annulleret, idet licitationen viste, at det ikke var realistisk at igangsætte byggeriet med udgangspunkt i det daværende udbudsmateriale. Der er nu udarbejdet en ny udbudsstrategi, som forelægges til godkendelse. Det samlede projekt for Forum med økonomi og tidsplan forelægges regionsrådet i efteråret 2017. Der planlægges efter, at Forum kommer til at bestå af interessenterne Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden (Steno Diabetes Center Aarhus), Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

Regionsrådet godkendte i februar 2015 finansiering og udbud af byggeriet af Forum forudsat deponeringsfritagelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Tilsagnet blev ikke givet, og i marts 2016 godkendte regionsrådet, at byggeriet blev reduceret og opdelt i to etaper, så det kunne være klar samtidig med Psykiatriens udflytning. Licitationen i efteråret 2016 viste, at det ikke var realistisk at bygge for den afsatte økonomi.

Der er nu et samarbejde med Novo Nordisk Fonden, der muliggør, at Steno Diabetes Center Aarhus integreres i Forum. Dette forudsætter regionsrådets godkendelse af samarbejdet med Novo Nordisk Fonden, som fremlægges i august 2017. Det samlede projekt for Forum skal godkendes af de involverede parter, herunder regionsrådet samt bestyrelserne for Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond. Under forudsætning af disse godkendelser består Forum af interessenterne Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

Der er udarbejdet en fælles udbudsstrategi, som ønskes godkendt af regionsrådet. Det samlede Forumprojekt med økonomi og tidsplan forelægges regionsrådet i efteråret 2017. Indeværende sag omhandler således udelukkende godkendelse af udbudsstrategien. Selve udbuddet igangsættes først, når regionsrådet i efteråret 2017 har taget stilling til indhold og økonomi i Forum, herunder til Steno Diabetes Center Aarhus og samarbejdet med Aarhus Universitets Forskningsfond.

Forum er placeret i midten af DNU-byggeriet og har en central rolle og betydning i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Forum forventes i nærværende udgave at blive i størrelsesordenen 20.000–23.000 kvadratmeter indeholdende arealer finansieret af Novo Nordisk Fonden (Steno Diabetes Center Aarhus), Aarhus Universitets Forskningsfond, Kvalitetsfonden, Region Midtjylland via Kommune Leasing og Folkekirken. Steno Diabetes Center Aarhus vil udgøre omkring halvdelen af byggeriet, og Folkekirken den mindste del i form af et areal på omkring 200 kvadratmeter til et forskningscenter i sjælesorg og lokaler til fordybelse og tro. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at fastlægge det forventede byggeprogram og den tilhørende økonomi og tidsplan. Resultatet forelægges regionsrådet til godkendelse i efteråret 2017 sammen med økonomi og samarbejdsaftale for Steno Diabetes Center Aarhus.

Valg af udbudsform

På baggrund af det annullerede udbud i efteråret 2016 har Projektafdelingen DNU haft fokus på at finde en udbudsform, som sikrer, at den aktuelle udgave af Forum er bygbar i forhold til den økonomiske ramme, som er til rådighed. Projektafdelingen har derfor været i dialog med entreprenører på markedet med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige udbudsform. Udbudsformen skal sikre, at de bydende også fokuserer på at optimere selve byggeprocessen og vælger rationelle konstruktionsprincipper frem for i overvejende grad at fokusere på ikonisk arkitektur.

Idet Forum har flere parter, er det også vigtigt, at udbudsformen giver mulighed for at tilpasse konkurrenceforslagene fra tilbudsgiverne til parternes behov.

På den baggrund anbefales Forum udbudt i totalentreprise som et begrænset udbud efter udbudsformen ”udbud med forhandling med forudgående bekendtgørelse” med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

I en totalentreprise indgår bygherren én kontrakt, der både indeholder design, projektering og udførelse. Den efterfølgende bygningsdrift vil ligge i regi af Region Midtjylland.

Ved udbud med forhandling sikres, at entreprenørernes indsigt omkring byggeproces og rationelt byggeri kan medtages tidligt i forløbet og efterfølgende indarbejdes i udbudsprojektet. Ved at anvende forudgående bekendtgørelse (prækvalifikation) sikres, at de bydende er kvalificerede og magter opgaven.

Hertil kommer anbefalingen om en omvendt licitation, hvor prisen er et oplyst og fikseret beløb. Omvendt licitation er et godt redskab for fastholdelse af den økonomiske ramme, hvor vægtning af tildelingskriterierne medvirker til at prioritere funktioner og materialekvalitet.

Der konkurreres ikke på pris men alene på, hvordan en ordregiver kan få bedst kvalitet og størst areal for en fast kontraktsum.

Konkurrencen

Nedenstående illustration viser det samlede konkurrenceforløb:

Den fulde udbudsstrategi er vedlagt som bilag. Nedenfor er angivet de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til godkendelse af udbudsstrategien.  

Prækvalifikation

Et begrænset udbud indeholder to faser: En prækvalifikation (udvælgelsesfase) og en tilbudsgivning (tildelingsfase) her suppleret med et udbud med forhandling.

Ansøgerne vurderes i prækvalifikationen efter følgende kriterier:

• Økonomisk og finansiel kapacitet
• Teknisk og faglig kapacitet.

Der udvælges 3-5 tilbudsgivere til forhandlingsforløbet.

Forhandling og tildeling

Alle tilbudsgivere skal aflevere et forhandlingstilbud. Der udpeges to foreløbige vindere til at fortsætte i den endelige forhandlingsproces.

Med de to tilbageværende tilbudsgivere gennemføres anden forhandlingsrunde, som afsluttes med, at de to tilbudsgivere afleverer det endelige tilbud. På grundlag af dette tilbud udpeges én vinder.

Entreprenøren får ikke fordel ved at tilbyde en pris under den økonomiske ramme, men han diskvalificerer sig selv, hvis han går over den økonomiske ramme.

Almindeligvis ville man på dette stadie indgå en kontrakt med vinderen, men her forlænges udbudsforløbet med en ekstra fase omfattende et tilpasset dispositionsforslag, som skal dokumentere projektets gennemførbarhed, og først herefter er kontrakten endelig.

Brugerne vil blive inddraget i en egentlig brugerproces i forbindelse med udarbejdelse af udbudsprojekt samt i begrænset omfang under bedømmelsen og igen mere direkte ved totalentreprenørens udarbejdelse af dispositionsforslaget.

Vederlag til de deltagende tilbudsgivere

Som det fremgår af den beskrevne proces, har den tilbudsgiver, som sidst fravælges, udført et omfattende stykke arbejde, hvorfor der foreslås en opdeling, således at vederlagets størrelse afhænger af fasen, hvoraf man fravælges. Efter første forhandlingsrunde udbetales 300.000 kr. pr. team, der udgår, i alt maksimalt 900.000 kr. alt efter antallet af teams. Efter anden forhandlingsrunde udbetales 600.000 kr. til den ikke-vindende part. Der udbetales således vederlag til de bydende på i alt op til 1,5 mio. kr. Den, som tildeles kontrakten, får ikke vederlag, men i stedet kontrakten med at opføre byggeriet.

Underkriterier og bedømmelse

Det foreslås, at grundlaget for vurdering af tilbuddene er efter følgende underkriterier og vægtning:

• Kvalitet, funktion og tekniske løsninger 45-55 %
• Arkitektur 30-40 %
• Samarbejde og organisation 10-20 %.

Som beskrevet ovenfor vil prisen ikke direkte være et konkurrenceelement og derved ikke indgå som et vægtet underkriterium. Projektet er underkastet et stramt men realistisk budget, som ved en effektiv forhandlingsproces kan gennemføres inden for rammen. Ved at have en fast targetpris og undlade at lade prisen indgå i bedømmelseskriteriet sikres entreprenørens fokus på at levere maksimal kvalitet indenfor det fastlagte target. Herved undgås, at entreprenøren spekulerer i at tilbyde en lavere pris på bekostning af en dårligere kvalitet.

Prisen skal derfor afspejle ønsker og krav til projektet og fastsættes inden udbudsmaterialet udsendes. Eventuelle tilpasninger under forhandlingerne vil derfor ikke være ændringer i den økonomiske ramme men optimering af fx arealer og kvalitetsniveau.

Den endelige vægtning inden for nævnte intervaller fastsættes af Projektgruppe for Forum, som har repræsentation af projektets interessenter. Dette vil ske, når det samlede projektmateriale ligger klart til udbud. Underkriterierne vil blive yderligere udspecificeret i forbindelse med færdiggørelsen af udbudsmaterialet.

Organisering i udbudsfasen

Til udbudsstrategien er der vedlagt et forslag til organisering af projektet. Foruden nedsættelse af Projektgruppe for Forum, hvor parterne i projektet indgår, vil der i udbudsfasen blive nedsat følgende udvalg:

Et bedømmelsesudvalg, som skal udvælge de to konkurrenceforslag, som skal fortsætte til behandling og til sidst udpege den endelige vinder. Udvalget bemandes med én repræsentant fra henholdsvis Aarhus Universitets Forskningsfond, Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden, Steno Diabetes Center Aarhus, Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital (v/ Projektafdelingen DNU). De seks konkrete personer aftales i Projektgruppen for Forum.

Et forhandlingsudvalg, som skal gennemføre forhandlingsrunderne med de to tilbudsgivere. Udvalget bemandes med repræsentanter fra Projektafdelingen DNU og Bygherrerådgiver. Forhandlingsudvalget vil have en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Organisering og tidsplan er endnu ikke godkendt i bestyrelserne hos projektets øvrige parter.

Forventet tidsplan

Der planlægges for nuværende efter følgende overordnede tidsplan:

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til forretningsudvalget suppleres med præciserende oplysninger om processen.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Der foreligger nu et projektforslag for fase 4-5 for Regionshospitalet Silkeborg, som søges godkendt. Det indstilles også, at der bevilges 27,1 mio. kr. til at gennemføre fase 4-5 af dispositionsplanen for Regionshospitalet Silkeborg.

Projektets baggrund og indhold

Der er udarbejdet en dispositionsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der omfatter renovering, ombygning og en mindre udvidelse af Regionshospitalet Silkeborg. I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at udskyde fase 6, hvorfor projektforslaget alene vedrører fase 4-5. Fase 4-5 indgår i investeringsplanen. De to faser har samtidig så stor indbyrdes afhængighed at det ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre dem separat, hvorfor de nu betragtes som værende en sammenhængende fase.

Dispositionsplanens fase 4-5 vil samle Dagkirurgisk Afsnit og operationsafsnittet, hvilket vil understøtte samarbejde og vidensdeling mellem operationsafsnittet og Dagkirurgisk Afsnit. De fælles personalefaciliteter vil ligeledes sikre effektivitet samt øge samarbejdet blandt medarbejderne.

Ved sammenlægning af operationsafsnittet, Dagkirurgisk Afsnit, opvågning samt personalefaciliteter, vil der opnås en effektiv og fleksibel arbejdsgang og derved bedre udnyttelse af medarbejder ressourcer.

Operationsstuerne vil kunne udnyttes i sammenhæng og derved tilvejebringe en større fleksibilitet i operationskapacitet mellem operationsafsnittet og Dagkirurgisk Afsnit.

Placeringen af den nye opvågning med blokadeområde, på samme plan som operationsstuerne, vil gavne patienterne, som derved vil undgå at skulle flyttes mellem etager fra operation til opvågning, som det er tilfældet i dag.

At opvågning og blokadeområdet etableres i rum i tilknytning til hinanden, vil desuden give mulighed for en fleksibel rumudnyttelse, idet blokadeområdet vil kunne benyttes til opvågning, når der ikke er stort behov for, at der lægges blokader og omvendt.

Fase 4 (Dagkirurgi)

Dagkirurgi råder i dag over fire operationsstuer, der er for små til visse former for operationer. Da der er behov for en øget operationskapacitet til dagkirurgiske patienter udvides Dagkirurgien til fem operationsstuer samt et blokadeområde. Udvidelsen betyder, at antallet af operationer kan øges som følge af optimeret udnyttelse af operationsstuerne.

Fase 5 (Støttefunktioner til Center for Planlagt Kirurgi samt ambulatorier til Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center)

Der ombygges og indrettes i alt ca. 750 kvadratmeter dels til fælles støttefunktioner, som modtagelse, venteområde, samtalerum og personalefaciliteter.

Tidsplan

• Fase 4 og 5 licitation og kontrahering ultimo 2017
• Fase 4 og 5 ibrugtagning ultimo 2018.

Udbud

Hospitalsenhed Midt gennemførte udbud på totalrådgiverydelsen efter økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Det foreslås, at håndværkerudbuddet udføres som begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

De enkelte entrepriser er af begrænset omfang, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at foretage prækvalifikation, som vil være omkostningstung samt forlænge tidsplanen.

Økonomi

Den samlede økonomi for fase 4-5 er 27,1 mio. kr., hvor fordelingen af bevillingen fordeler sig, som det fremgår af tabel 1.

Anlægsbevillingen på 27,1 mio. kr. anvendes til fase 4-5 ved Regionshospitalet Silkeborg. Bevillingen omhandler ikke medico-teknisk udstyr samt inventar.

Finansieringen fremgår af nedenstående tabel 1:

Med godkendelsen af dette dagsordenspunkt udgør puljen til anlæg 74,3 mio. kr.

Agenda 21 og totaløkonomi

Der vil i projektet blive taget hensyn til retningslinjerne i Agenda 21.

Ud fra et totaløkonomisk perspektiv vil projektet medføre effektive arbejdsgange, optimeret patientforløb samt vidensdeling på tværs af medarbejdere.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 29. maj 2013: Godkendelse af dispositionsplanen.

Regionsrådet den 19. marts 2014: Godkendelse af revideret programoplæg.

Regionsrådet 24. februar 2016: Bevilling af 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for fase 4-6 af dispositionsplanen.

Det indstilles, at der bevilges 3,0 mio. kr. (indeks 103,2) i 2017 til renovering af ventilationssystem på fire eksisterende højisolationsstuer på Aarhus Universitetshospital. Beløbet er ikke tidligere prioriteret og foreslås taget fra puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter.    

I 2009 blev der etableret fire højisolationsstuer på afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Stuerne anvendes til smitsomme patienter, herunder også patienter med mistanke om smitte. De fire stuer er indrettet og bestykket med henblik på også at kunne håndtere højrisikopatienter som SARS og Ebola patienter. Der har løbende siden etableringen været udfordringer med at få de fire højisolationsstuer til at fungere tilfredsstillende. Den måde projektet teknisk har været designet på, har vist sig ikke at kunne levere de nødvendige tryk- og ventilationsforhold.

Der er grundlæggende to udfordringer med de tekniske løsninger på isolationsstuerne. Trykforholdene på stuerne kan ikke indreguleres til de ønskede niveauer. Dette medfører blandt andet, at dørene som konsekvens heraf ikke kan åbnes. På grund af disse trykudfordringer og vanskeligheder med at åbne dørene er det ikke muligt at have aktivitet på alle fire stuer samtidig. Ved at skifte til et CTS anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) sikres det, at trykforholdene opretholdes med de krævede niveauer i de forskellige zoner, hvilket betyder, at der kan være aktivitet på alle fire stuer samtidig.

Herudover er ventilationssystemet ikke tilstrækkelig hygiejnisk sikret med den nuværende opbygning. Ventilationsanlæggets kanalsystem kan i dets nuværende opbygning ikke rengøres efter brug af stuen på en tilstrækkelig forsvarlig måde. Det betyder, at det ikke er muligt på tilstrækkelig forsvarlig vis at inddæmme potentielle smittekilder ved rengøring af isolationsstuerne. Som løsning monteres udsugningsarmaturer, som sikrer, at kanalsystemet ikke bliver inficeret. Rengøring af dette kan foretages fra lokalet.

Udbud

CTS-delen af opgaven dækkes af rammeaftalen, som er indgået i forbindelse med udskiftning af CTS-anlæg på eksisterende Skejby. Ventilationsdelen udbydes i begrænset licitation, hvor der planlægges efter at indbyde 2-3 entreprenører.

Tidsplan

Renoveringen kan gennemføres på 10 uger. Arbejdet forventes påbegyndt og afsluttet i år.

Økonomi

Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med Alectia udarbejdet et projekt med en total renovering af ventilationssystemet på de fire højisolationsstuer. Det samlede budget for renoveringen forventes at blive 3,0 mio. kr. (indeks 103,2), og det indstilles, at beløbet i 2017 finansieres af puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Midlerne er ikke tidligere prioriteret.

Fordelingen af udgifter i 2017 fremgår af tabel 1:

Tabel 2 angiver finansieringen af projektet:

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden udgør rest på anlægspuljen 82,3 mio. kr. i 2017. I puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter resterer der 4,6 mio. kr. i 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget finder det bekymrende, at sagen ikke er håndteret tidligere i processen.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Der er behov for at udskifte en nedslidt elevator i Grenaa Sundhedshus. Der søges derfor om bevilling til at indkøbe og montere en ny elevator samt foretage de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger. Der er ikke prioriteret midler til formålet i Investeringsplanen, og det foreslås derfor, at puljen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter afholder udgifterne.

Grenaa Sundhedshus gennemgår i disse år en ændring af bygningens primære funktioner fra hospital til sundhedshus. Denne ændring påvirker brugen af huset. Flowet gennem bygningen er øget ved flere besøg af kortere varighed, og derfor slår bygningens oprindelige infrastruktur ikke længere til. En vareelevator fra 1922 har i en periode været anvendt til persontransport, da det er den eneste elevator i huset, der kører til den øverste etage, men den er langsom, og elevatorens alder medfører ofte nedbrud, hvilket i perioder besværliggør adgangen til øverste etage og samtidig giver løbende udgifter til vedligehold.

I forbindelse med sag forelagt regionsrådet i maj 2017 om at indrette lokaler i Grenaa Sundhedshus til yderligere to praktiserende læger, vurderes det nu nødvendigt at udskifte den eksisterende elevator til en tidssvarende løsning for at kunne øge den generelle kapacitet samt sikre adgangen til den øverste etage for personer, som ikke kan bruge trapper. Der er vurderet på mulighederne for at renovere den eksisterende elevator fra 1922, men alderen taget i betragtning vurderes det, at være bedre at udskifte til en ny model. Det har ligeledes været undersøgt, om der kunne opstilles en elevator på en ny placering, for eksempel i et separat tårn uden på den eksisterende facade, men det vurderes at blive væsentligt dyrere end det foreslåede løsning.

Udbud og tidsplan

Det planlægges, at der jf. Byggeregulativet indhentes tilbud som underhåndsbud fra to eller tre relevante bydende. Udskiftningen vil betyde en midlertidig lukning af elevatoren i ca. otte uger, og projektet bør derfor gennemføres inden presset på elevatorkapaciteten øges yderligere ved ibrugtagning af de nye lægepraksisser, gerne i sommerferien, hvor der generelt er færre mennesker i Sundhedshuset, men ellers i 3. kvartal 2017.

I byggeperioden vil elevatorkapaciteten i bygningen være reduceret, og der vil ikke kunne anvises elevatoradgang til bygningens øverste etage.

Økonomi

Nedenstående tabel 1 viser budgettet for elevatorudskiftningen:

Budgettet viser, at den største post er anskaffelsen og monteringen af den nye elevator. Derudover er det nødvendigt at tilpasse den eksisterende elevatorskakt i bund og top samt tilpasse døråbninger på alle etager for at kunne installere den nye elevator. Elevatoren bliver stor nok til at kunne håndtere en patient på en transportbåre.

Bevillingsændring og finansiering

I tabel 2 ses bevilling og finansiering.

Der er ikke prioriteret midler til Grenaa Sundhedshus i Investeringsplanen i 2017. Det foreslås derfor at afholde udgifterne til elevatorudskiftningen af puljen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i Investeringsplanen. Elevatorudskiftningen har karakter af renovering og nyindkøb af udstyr, og det foreslås derfor at bevilge midlerne fra den centrale pulje til driftsanskaffelser, som kan bruges ved projekter med karakter af rådgivningsydelser, renovering og/eller indkøb af udstyr. Tabel 2 viser, at Grenaa Sundhedshus i 2017 får en driftsbevilling på 0,88 mio. kr. til udskiftning af elevator, og at udgiften bliver afholdt af puljen til driftsanskaffelser under Investeringsplanen. 

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der 82,3 mio. kr. i anlægspuljen i 2017, heraf 4,6 mio. kr. i puljen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for første kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

I rapporten kommenterer "det tredje øje" fusionen mellem NIRAS og ALECTIA. Fusionen har betydning for DNU-projektet, idet NIRAS er gennemgående bygherrerådgiver på projektet, og ALECTIA er en del af konsortiet Rådgivergruppen DNU. Regionsrådet blev i februar 2017 orienteret om fusionen og DNU's tiltag i forlængelse heraf. Efterfølgende har DNU blandt andet været i yderligere dialog med Kammeradvokaten, og i vedlagte fortrolige bilag gives den seneste status for projektets tiltag i relation til fusionen.

Hovedanbefalinger fra "det tredje øje":

Økonomi

1. Projektets reserver

Reservekravet fra staten på 100 mio. kr. er ikke længere gældende, da der er opnået ibrugtagningstilladelse på N1. "Det tredje øje" vurderer dog, at der fortsat er en række økonomiske udfordringer, som kan medføre træk på de centrale reserver

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2017 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver, herunder risikoreducerende tiltag. Projektafdelingen er således enig i anbefalingen og holder fortsat fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau. I vedlagte bilag kommenterer Projektafdelingen de økonomiske risici, som "det tredje øje" oplister i sin rapport.

Tid

2. Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der en række forhold i de forskellige delprojekter, der kan vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk drift.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen fortsat har fokus på at vurdere i hvilket omfang, de konstaterede udfordringer i relation til endelig klargøring til drift udgør tidsmæssige risici, der kan påvirke den fastsatte ibrugtagningsdato for de pågældende delprojekter.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling om, at Projektafdelingen fortsat skal have fokus på at vurdere de tidsmæssige risici i forhold til den planlagte ibrugtagning. Dette fokus er blandt andet afspejlet i den aktuelle kvartalsrapport til regionsrådet. Og i projektets styregruppe for ibrugtagning følges de enkelte udflytningsterminer tæt med henblik på at adressere og håndtere eventuelle udfordringer for udflytning.

Risikostyring

3. Kapitalisering af projektets risikobilede

"Det tredje øje" anerkender, at projektet har etableret en styret proces for den løbende kapitalisering (omregning af risici til et beløb) af projektets risikobillede. "Det tredje øje" vurderer, at der fortsat er begrænset gennemsigtighed i projektets kapitalisering af risici.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingens kapitalisering af risici udarbejdes på gennemsigtig vis med henblik på vurdering af summen af kapitaliserede risici over for projektets reserve.

Svar fra Projektafdelingen

Som "det tredje øje" skriver, er der etableret en styret proces for kapitalisering af projektets risikobillede. Denne proces indebærer, at samtlige risici i kvartalsrapporten er kapitaliseret. Kapitaliseringerne bygger i høj grad på kvalificerede vurderinger, og der vil naturligt være usikkerhed forbundet med de enkelte vurderinger. Summen af de kapitaliserede risici holdes op mod projektets reserver med henblik på at vurdere, om projektets reserveniveau er passende.

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at der skal være gennemsigtighed i kapitaliseringen. Derfor er der gennem de seneste kvartaler arbejdet med en systematisering af dokumentationen bag kapitaliseringerne. Dokumentationen drøftes løbende med regionens revisor med henblik på at opnå den tilstrækkelige gennemsigtighed.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for første kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå. Der er til nogle af anbefalingerne områder, hvor Projektafdelingen har en anden holdning end "det tredje øje". Administrationen er i dialog med Projektafdelingen omkring disse områder.

1. Fælles arbejdstidsplaner for delprojekt 08-11, aptering og installationer

"Det tredje øje" bemærker, at det ikke har været muligt for byggeledelsen at skabe en samlet accept af den fælles arbejdstidsplan, der er udarbejdet af byggeledelsen. Man har derfor benyttet sig af udbudstidsplanen som styringsredskab, som ifølge "det tredje øje" ikke alene kan bruges som redskab til at planlægge, følge op på og håndhæve tidsplanen.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at byggeledelsen fortsætter bestræbelserne på at etablere en fælles arbejdstidsplan for delprojekt 08-11, aptering og installationer ved inddragelse af alle parter på stormøder/workshops, eventuelt med facilitering af ekstern mediator. Den nuværende styring, alene på grundlag af udbudstidsplanen, vurderes at indebære risiko for projektets gennemførelse inden for de fastlagte rammer.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Arbejdstidsplanen er under udarbejdelse, og der har været afholdt workshop med de største aktører på byggepladsen. Det forventes, at der i begyndelsen af maj ligger en arbejdstidsplan til entreprenørernes godkendelse. Problemstillingen kan primært henføres til afklaring omkring indregulering.

2. Etablering af arbejdstidsplaner i fælles workshopforløb

"Det tredje øje" vurderer, at man nemmere vil kunne komme frem til en fælles arbejdstidsplan, hvis man inddrager de relevante parter til udarbejdelsen af denne.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at arbejdstidsplaner fremadrettet i højere grad etableres i fælles workshopforløb med parterne frem for at forsøge at koordinere parternes respektive forslag til arbejdstidsplan.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenhed Vest er enig i anbefalingen og den tages til efterretning til fremtidig udarbejdelse af arbejdstidsplaner, således at disse udarbejdes i fællesskab mellem parterne.

3. Forbedring af samarbejdet mellem totalrådgiver 3 og byggeledelsen omkring udbudstidsplaner

"Det tredje øje" bemærker, at byggeledelsen har udtrykt sig kritisk over for udbudstidsplanen af delprojekt 31, somatik, og de ser en udfordring i at komme fra udbudstidsplan til en arbejdstidsplan.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer et bedre samarbejde mellem totalrådgiver 3 og byggeledelse omkring udbudstidsplaner samt at udbudstidsplan for delprojekt 31 afstemmes mellem parterne inden forhandling af arbejdstidsplaner med entreprenører.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at udarbejde en arbejdstidsplan mellem totalrådgiver 3 og byggeledelsen samt entreprenørerne. Der har på licitationstidspunktet ikke været stillet spørgsmål ved den udbudstidsplan, som er en del af udbudsmaterialet. Der har været afholdt projektgennemgang/spørgemøde, hvor der ikke har været stillet spørgsmål ved udbudstidsplanen.

4. Etablering af post for byggeledelsens estimering af omkostninger til færdiggørelse

"Det tredje øje" bemærker, at der i byggeregnskabet ikke er en entydig post med angivelse af byggeledelsens estimering af samlet omkostning til de forskellige delprojekters færdiggørelse, også kaldet "estimate to complete". Redskabet vil hjælpe med at kunne kvalificere bygherrens løbende økonomistyring.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at der i byggeregnskabet etableres en post for byggeledelsens estimering af hvert delprojekts samlede omkostning til færdiggørelse ("Estimate to complete - ETC") – eventuelt med angivelse af usikkerheder (worse/best case), og at disse summes for det samlede kvalitetsfondsprojekt.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det bemærkes dog, at Hospitalsenheden Vest allerede arbejder med denne form for post i regnskabet. Der arbejdes med forventede udgifter, som indføres i regnskabet, når de er kendt. Posten med forventede udgifter, udfyldes af byggeledelsen eller bygherren, som sætter tal ind, når der må forventes at være en risiko for en udgift, som kun er kendt på et overordnet økonomisk niveau. Efter bygherrens mening opnås herved ETC for de enkelte delprojekter og for projektet som helhed.

5. Tilførsel af ekstra midler til delprojekter fra reserverne

"Det tredje øje" bemærker, at nogle af delprojekterne har negative beløb i den udisponerede reserve, hvorfor det for byggeledelsen ser ud til, at der ikke er flere penge i delprojektet.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at delprojekter, som ikke vurderes at kunne færdiggøres for det aktuelle budget, tilføres ekstra midler, så det samlede anlægsbudget bliver mere gennemskueligt og retvisende.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, men ikke enig i, hvornår reserverne skal tilføres til delprojekternes budget. Der arbejdes med en central reservepulje, som samlet set indgår som en tværgående pulje for projektet. I tilfælde af, at byggeledelsen finder det nødvendigt at tilføre et delprojekt midler, hvilket først forventes at være ved afslutningen af delprojekternes budgetter, flyttes pengene fra reservepuljen til delprojektet, som det står skrevet i retningslinjerne i styringsmanualen.

6. Samling af risici for indvendig aptering i etape 1

"Det tredje øje" konstaterer, at risikoen vedrørende tidsplanen for den indvendige aptering er opdelt i tre separate risikoemner, fremfor i ét samlet risikoemne med farven rød. Herved risikerer man ifølge "det tredje øje", at risikorapporteringen ikke viser et retvisende risikobillede. De tre risikoemner er i risikorapporten for 1. kvartal 2017 alle kategoriseret som gule i risikoregisteret.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at risici omkring tidsplan for indvendig aptering i etape 1 vurderes samlet, og at den samlede risikokategorisering derved øges

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er ikke enig i anbefalingen. Risici er vurderet ud fra de enkelte delprojekter og i relation til hinanden. Det giver et retvisende billede på det enkelte delprojekt. Hvis anbefalingen følges fra "det tredje øje", vil det betyde, at den enkelte risiko er for omfattende, og at det derved er svært at sætte konkret handling på. Ved udarbejdelsen af den samlede arbejdstidsplan vil det klart fremstå, at de enkelte "etagetog" og derved f.eks. apteringen (vægge, gulve mv., installation, komponenter) af etagen består af flere delprojekter. "Etagetog" er betegnelsen for det kontinuerligt fremadskridende installations- og apteringsarbejde, der "kører" gennem etagerne, så de forskellige håndværkere hele tiden følger tæt efter hinanden i den optimalt, planlagte rækkefølge.

7. Samling af risikoelementer

"Det tredje øje" vurderer, at risikorapporteringen ikke giver et retvisende billede, hvis risikoelementer underopdeles i mindre emner. Der opnås dermed heller ikke en samlet sum for det overordnede risikoelement. 

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at opsplitning af risikoelementer ikke medfører et ikke retvisende risikobillede

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er ikke enig i denne anbefaling. Svaret på anbefaling nr. 6 har sammenhæng til denne anbefaling. Alle risici bliver vurderet ud fra de enkelte delprojekter for at kunne få et retvisende billede af hver enkelt risiko og for at kunne sætte en konkret handling på.

8. Opfølgning på totalrådgiver 1

"Det tredje øje" bemærker, at der ligger et større antal uafklarede tekniske forespørgsler, som drejer sig om delprojekt 08-10, aptering og installationer. Dette kan være med til at forsinke byggeprocessen.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer, at totalrådgiver 1 lever op til totalrådgiverkontrakten og de indgåede aftaler om behandlingstider for tekniske forespørgsler, så byggeriet ikke forsinkes yderligere som følge heraf.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der er løbende møder med totalrådgiver 1's ledelse og byggeledelsen. Totalrådgiver 1 tilkendegiver, at man arbejder med at få løst entreprenørernes forespørgsler, hvilket der følges op på af projektsekretariatet. Der er i den senere tid sket en markant forbedring. 

9. Opdatering i byggeledelsens månedsrapporter

"Det tredje øje" bemærker, at nogle tekstafsnit i byggeledelsens månedsrapport bliver genbrugt uden opdatering til trods for, at der sker en udvikling i punkterne.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at tekstafsnit i byggeledelsens månedsrapporter opdateres fra måned til måned, så de altid er retvisende og opdaterede.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og videregiver dette til byggeledelsen med henblik på at få det korrigeret fremadrettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget opfordrede administrationen til at håndtere de punkter, hvor der er uenighed mellem "det tredje øje" og hospitalsledelsen.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. Projektafdelingens kommenterer nedenfor på "det tredje øjes" anbefalinger.

Generelt

Konsekvensvurderinger af kapitaliserede risici

"Det tredje øje" vurderer, at vurderingerne af økonomiske konsekvenser i risikoregistret ikke synes at være foretaget konsistent i forhold til niveauet for risicienes kapitalisering.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen sikrer konsistens i konsekvensvurderinger af kapitaliserede risici.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enige i "det tredje øjes" anbefaling og er opmærksom på, at kategoriseringen enkelte steder ikke er sat korrekt. Dette har dog udelukkende indflydelse på farveindikationen (grøn, gul og rød) for de enkelte risici i risikoregisteret. Dette kan resultere i, at en risiko får en bedre eller dårligere farveangivelse. Dette er nu rettet til, og i det seneste risikoregister er kategoriseringen af risiciene alle steder overens med den kapitalisering, der er foretaget.

Akutcenter (delprojekt 2)

Udførelsestidsplan

"Det tredje øje" erfarer, at der fortsat ikke foreligger en godkendt udførelsestidsplan for projektet. Projektafdelingen oplyser, at man i stedet arbejder løbende med procesplaner, hvor man sammen med entreprenørerne detailplanlægger seks uger frem. Projektafdelingen oplyser, at det har været en forudsætning for at sikre fremdrift i projektet på trods af et ufuldstændigt projektmateriale. Endvidere erfarer "det tredje øje", jf. byggemødereferat af den 23. marts 2017, at byggeledelsen har indledt dialog med bygherren omkring en mulig forskydning af afleveringsdatoen.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen formaliserer arbejdet med procesplanen, således at den procesplan, der er enighed om, sendes til parterne med efterspørgsel af eventuelle indsigelser, med henblik på formelt at sikre enighed om, at procesplanen er den gældende tidsplan for projektet.

Svar fra Projektafdelingen:

Der arbejdes i byggeledelsen med en samlet procestidsplan for hele byggeperioden. Procestidsplanen er udarbejdet i samarbejde med de enkelte fagentreprenører. Der foregår løbende en bearbejdning af den samlede procestidsplanen, hvor man sammen med entreprenørerne detailplanlægger seks uger frem.

Arbejdet med procestidsplaner har gjort det muligt at sikre fremdrift i projektet på trods af et ufuldstændigt projektmateriale. Sanktionsgivende terminer i udbudstidsplanen er fortsat kontraktuelt gældende. Projektafdelingen har på baggrund af "det tredje øjes" anbefaling fået en juridisk vurdering af tidsstyringen i delprojekt 2. Konklusionen heraf er, at Projektafdelingen juridisk set som minimum er lige så godt stillet, som hvis man arbejdede med en udførelsestidsplan. Ved en procestidsplan sikres det, at der igennem hele byggeperioden arbejdes ud fra en fælles tidsplan.

Bygherre har overfor byggeledelsen i den af "det tredje øje" nævnte dialog med bygherren omkring en mulig forskydning gjort det klart, at der ikke vil ske forskydning af afleveringsdatoen.

Færdiggørelsestidsplan

"Det tredje øje" har erfaret, at der ikke foreligger en endelig og afstemt plan for byggeriets færdiggørelse frem mod endelig ibrugtagning af det nye akutcenter. Planen bør blandt andet adressere, hvornår it-netværk skal stå klart, commissioning-proces (Teknisk afdelings færdiggørelsesproces), myndighedsgodkendelse, tværgående test, implementering af bygherreleverancer, klinisk test samt indbyrdes afhængigheder m.v. Planen kan med fordel indarbejde de erfaringer, man har opnået i færdiggørelsesprocessen af delprojekter på DNU.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen udarbejder en færdiggørelsestidsplan, der adresserer kritiske aktiviteter frem mod byggeriets færdiggørelse frem til klinisk drift, herunder at aktiviteternes indbyrdes afhængigheder adresseres.

Svar fra Projektafdelingen:

Arbejdet omkring udarbejdelse af en samlet færdiggørelsestidsplan pågår, hvorfor Projektafdelingen er enige i "det tredje øjes" anbefaling. Færdiggørelsestidsplanen udarbejdes i tråd med "det tredje øjes" anbefaling, således at der tages højde for afhængigheder imellem byggeri, test, bygherreleverancer og ibrugtagning, herunder indflytning. Færdiggørelsestidsplanen forventes at foreligge i 2. kvartal 2017.

Udfordringer med målsatte tegninger

"Det tredje øje" erfarer, at der som beskrevet i seneste kvartalsrapport for 4. kvartal 2016 endnu ikke er opnået afklaring i tvisten med el- og VVS-entreprenøren. Tvisten vedrører, om projektmaterialet er bygbart som følge af manglende angivelse af mål fra projektmodellen til tegningsmaterialet.

""Det tredje øje" anbefaler, at bygherre træffer endelig beslutning vedrørende, hvorledes tegningsmaterialet skal opdateres.

Svar fra Projektafdelingen:

Der er i perioden indgået en aftale med bygherre og VVS-entreprenøren, der sikrer håndtering af den manglende kote- og målsætning af tegninger, og der er også indgået en aftale med el-entreprenøren, således fremdrift er sikret. Problemet anses på baggrund heraf at være løst.

Uforudsete udgifter-budget

I "det tredje øjes" seneste kvartalsrapport fra 4. kvartal 2016 beskrev "det tredje øje", hvorledes der i den seneste periode var identificeret en række projektmangler, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter (UFO-budgettet) på Delprojekt 2, Akutcentret.

"Det tredje øje" anbefaler, at der snarest gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre UFO-budgettet, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen foretager løbende en afklaring af den økonomiske konsekvens ved de udfordringer, projektet står overfor. De af "det tredje øje" konkret nævnte udfordringer indgår i projektets risikoregister, hvor der også er sket en kapitalisering og angives risikoreducerende tiltag. For at sikre tilstrækkelige handlemuligheder i projektet og træffe de fornødne foranstaltninger til at imødegå et evt. presset budget for uforudsete udgifter, arbejdes der pt. på et opdateret Prioriterings- og Besparelseskatalog, der skal forelægges regionsrådet til godkendelse.

Styrkelse af Projektafdelingens projektorganisation

I forlængelse af "det tredje øjes" anbefalinger i tidligere kvartalsrapporter og de udfordringer, der beskrives i denne rapport, er det "det tredje øjes" vurdering, at projektet bør styrkes med byggestrategiske kompetencer på ledelsesniveau for at imødekomme et øget pres på projektet. "Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen tilføres byggestrategiske kompetencer på ledelsesniveau.

Svar fra Projektafdelingen:

Bygherren tager "det tredje øjes" anbefaling til efterretning. På baggrund af anbefalingen og efterfølgende dialog med "det tredje øje" styrkes Projektafdelingens strategiske, byggefaglige kompetencer.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2017.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Der er relativ stor usikkerhed knyttet til den økonomiske konsekvens af indeksreguleringen af kvalitetsfondsprojekterne, hvilket kan have betydning for projekternes økonomi. Det er beskrevet i projekternes risikorapporter.

Økonomiaftalen for 2017 betyder, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 er mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Projekternes oprindeligt planlagte byggetakter fastholdes. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

DNU

En række del- og underprojekter nærmer sig afslutningen. Det generelle billede for disse delprojekter er, at der mangler de sidste slutregninger fra entreprenørerne og afklaring af de sidste ekstrakrav, før de endelige udgifter kan opgøres. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Der er forsinkelser i teknik- og rammeentrepriserne i Syd 2. Der pågår p.t. drøftelser vedrørende forlig. Såfremt der ikke kan opnås forlig, forventes konflikten at skulle afgøres i voldgiftsnævnet.

Teknikentreprisen Syd 3 er afleveret i første kvartal. Der er fortsat et stort tilbagehold af betaling til entreprenørerne som følge af, at der fortsat mangler at blive udbedret en række mangler. Der afventes fortsat afklaring fra forsikringsselskabet vedrørende projekteringsfejl, og afklaring af entreprenørernes resterende ekstrakrav pågår.

På Syd 5 afventes tilbagemelding fra forsikringsselskabet om, hvorvidt merudgift til strålebeskyttelse som følge af projekteringsfejl er forsikringsdækket. Problemstillingen er nærmere beskrevet i risikorapporten.

Afdeling for Ældresygdomme er flyttet ind i Nord 1 i 1. kvartal 2017. Der udestår fortsat afklaring af mindre ekstrakrav. Situationen er den samme i Nord 2, hvor der også er flyttet funktioner ind i første kvartal 2017.

Regionshospitalet Viborg

Der er to uafsluttede delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg.

Råhusarbejdet på delprojekt 2, akutcentret, er i sin afsluttende fase. Huset er nu i fuld højde og montagen af facadebeklædning, herunder vinduer, pågår. Den nye sengecentral forventes færdig i maj 2017 og vil overgå til driften i løbet af sommeren. Projektet er særligt i løbet af de seneste to kvartaler blevet udfordret på tiden, ligesom det fortsat er økonomisk udfordret af fejl og mangler i projektmaterialet. De tidsmæssige udfordringer og handlingsmuligheder er ved at blive analyseret af byggeledelsen - den planlagte afleveringsdato forventes fastholdt. Der er igangsat et arbejde omkring opdatering af projektets Prioriterings- & Besparelseskatalog med henblik på at sikre tilstrækkelige handlemuligheder til at imødegå projektets aktuelle risikobillede.

Regionsrådet besluttede i december 2016, at der vil blive foretaget et nyt rådgiverudbud med delt rådgivning, hvor Projektafdelingen skal stå for projekteringsledelsen. Tildelingskriterierne for det nye rådgiveudbud blev besluttet og godkendt på regionsrådsmødet i april 2017.

DNV-Gødstrup

Licitationer for energiparken og etape 3's somatik er blevet afsluttet med resultater i overensstemmelse med det budgetterede. Tilbage udestår alene afholdelse af licitation på terræn og landskab, fast inventar og mediciteknik (bygherreleverancer).

På byggepladsen skrider projektet i al væsentlighed frem som planlagt. Således er råhuset for etape 1 endelig færdigopført i 1. kvartal. Lukningsentreprisen er forsinket, men dette imødekommes ved midlertidige lukninger, således det samlede projekt forventes færdiggjort som planlagt.

I slutningen af 2016 blev delprojekt 8-10, aptering og installationer, igangsat, og etage-togene i disse delprojekter er nu igangsat. Opstarten har været præget af ikke-tilstrækkelig udarbejdet projektmateriale og en dialog om omfang af indregulering/test mv. fra entreprenør og sidenhen bygherre.

Byggeriet af servicebyen, der henhører under etape 3, er i god gænge, og fjernevarmecentralen står klar til at levere varme til byggeriet i den kommende fyringssæson. I etape 3, somatikken er grundvandet blevet sænket, og jordarbejder er påbegyndt som planlagt.

Der pågår stadig drøftelser om godkendelse af arbejdstidsplan for arbejderne i etape 1, med hver enkelt entreprenør.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Regionsrådet den 21. december 2016: Projektforslag for Delprojekt 3, ombygning, Regionshospitalet Viborg godkendes.

Regionsrådet den 29. marts 2017: Kvartalsrapport for 31. december 2016.

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for foråret 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet.

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Rapporten dækker foråret 2017. Rapporten er vedlagt.

Administrationen og Projektafdelingen DNU holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for projektet. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øje" har i granskningsforløbet haft kontakt til de væsentligste interessenter i projektet. Interessenterne giver alle udtryk for, at projektet på nuværende tidspunkt forløber planmæssigt, og det er deres vurdering, at der for nuværende ikke synes at være særligt kritiske risici og udfordringer i projektet. Parterne er også enige om, at der ikke er væsentlige økonomiske udeståender i projektet.

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

Rammeentrepriser

Der er rammeentrepriser inden for bygningsautomation (BMS), brandsikringsanlæg, person- og bygningssikringsanlæg, patientkaldeanlæg og mobilt netværk. "Det tredje øje" har erfaret, at der fortsat er udeståender vedrørende rammeentrepriser.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet sikrer, at der implementeres ændringer som følge af besparelsestiltag på BMS-rammeentreprisen i projektmaterialet forud for igangsætning af disse arbejder. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at Projektafdelingen fastholder sit fokus på at indgå aftaler på de udestående rammeentrepriser, så der snarest muligt kan skabes overblik over eventuelle budget- og projektmæssige konsekvenser.

Svar fra Projektafdelingen

Der har pågået et arbejde med implementering af besparelser i rammeentrepriserne. Projektafdelingen forventer at have alle rammeentrepriserne afklaret i maj 2017.

Færdiggørelsesplan

"Det tredje øje" vurderer, at tid og koordinering er afgørende opmærksomhedspunkter for projektet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af bygherreleverancer og den endelige færdiggørelse af klinikdelen frem mod ibrugtagning af det samlede byggeri. For at imødekomme nogle af disse tidsmæssige risici har totalentreprenøren udarbejdet en detaljeret tidsplan frem mod RFE-datoen (Ready For Equipment, som er den dato, hvor byggeriet er klar til at modtage udstyr). Endvidere er totalentreprenøren blevet bedt om at lave en tidsplan fra RFE-datoen og frem mod den endelige aflevering af byggeriet.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet sikrer, at tidsplanen aktivt indarbejder erfaringer fra færdiggørelsesprocesser på DNU.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har modtaget en detaljeret færdiggørelsestidsplan fra totalentreprenøren. Denne bearbejdes med projektets øvrige færdiggørelsesaktiviteter. Projektafdelingen forventer, at der i løbet af 2. kvartal 2017 foreligger en færdiggørelsestidsplan for alle væsentlige aktiviteter frem til ibrugtagning, hvori der er taget højde for de erfaringer, der er gjort i DNU-projektet. Dog bearbejdes tidsplanen til et højere detaljeringsniveau i 3. kvartal.

IKT-projektledelseskompetencer

"Det tredje øje" har erfaret, at rollen som IKT-projektleder (Informations- og KommunikationsTeknologi) er overgået fra totalentreprenørens rådgiver til totalentreprenørens egen organisation. Projektafdelingen udtrykker i denne forbindelse behov for afklaring af, hvordan totalentreprenøren håndterer denne rolle fremover i sin egen organisation. Projektafdelingen har derfor leveret et oplæg om rollen til totalentreprenøren med henblik på forventningsafstemning.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen og totalentreprenøren snarest opnår enighed om totalentreprenørens håndtering af IKT-projektledelsen fremadrettet, herunder afstemning af hvilken dokumentation, der skal foreligge fra totalentreprenøren inden aflevering af byggeriet med henblik på i sidste ende at sikre, at Teknisk Afdeling har det rette grundlag for overtagelse af bygningen.

Svar fra Projektafdelingen

Både IKT-projektledelse, projekteringsledelse og commissionsledelse har siden efteråret 2016 været varetaget af en nøgleperson hos totalentreprenøren, som nu forlader totalentreprenøren. Derfor er totalentreprenøren i gang med at finde en afløser, som kan styre disse processer i mål.

Projektafdelingen er i tæt dialog med totalentreprenøren omkring, hvordan disse roller varetages fremover.

Risikostyring

"Det tredje øje" observerede i seneste rapportering, at totalentreprenøren ikke leverede konkrete bidrag til bygherres risikorapporteringsproces. "Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingen fortsat efterlyser bidrag til risikorapporteringen fra totalentreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen fortsat efterspørger bidrag til risikorapporteringen fra totalentreprenøren. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at projektet efterspørger bidrag til risikorapporteringen fra udstyrsleverandøren, når denne er til stede på byggepladsen fra begyndelsen af maj 2017.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen vil fortsat aktivt forsøge at få totalentreprenøren og udstyrsleverandør til at bidrage til den løbende risikorapportering, som varetages af bygherrerådgiveren i tæt samarbejde med bygherre. Det bør dog bemærkes, at totalentreprenøren og udstyrsleverandøren ikke er forpligtede til at bidrage til en systematisk risikorapportering. Drøftelse af risici er fast punkt på bygherremøder, og der stilles løbende spørgsmål til totalentreprenøren og udstyrsleverandører om potentielle risici.

Udstyrsleverandørens etablering af den endelige organisation

"Det tredje øje" har erfaret, at udstyrsleverandøren endnu ikke har fundet en site manager, idet en kandidat til stillingen sprang fra. Site manageren har det overordnede ansvar for leverandørens aktiviteter på Partikelterapi-projektet. Ifølge udstyrsleverandøren er der to mulige kandidater til site manager-rollen, og leverandøren håber på at kunne ansætte en af disse inden RFE-datoen (Ready For Equpment).

"Det tredje øje" anbefaler, at udstyrsleverandøren sikrer, at der allokeres de rette ressourcer og kompetencer i Partikelterapi-projektet til varetagelse af site manager-rollen. Desuden anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen foretager en tæt opfølgning på forholdet over for udstyrsleverandøren.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har netop modtaget CV'et på en potentiel kandidat til stillingen som site manager og efterspørger generelt, at udstyrsleverandøren stiller med de rette ressourcer og kompetencer. Projektafdelingen har desuden efterspurgt en plan for, hvordan udstyrsleverandøren har tænkt sig at indkøre den nye site manager i projektet.

Differenssætningsproblematik

Differenssætning er et udtryk for interne sætninger på en bygning. Der er ikke tale om, at bygningen sætter sig som en helhed.

På grund af udstyrets følsomhed har udstyrsleverandøren et skærpet krav til differenssætningen i bygningens bunkerdel. Det er fortsat uafklaret, hvordan det skærpede krav til differenssætningen skal effektueres i praksis. Dette medfører en risiko for projektet, da det i sidste ende kan lede til tvist mellem udstyrsleverandøren, bygherre og totalentreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer, at bygherre, udstyrsleverandøren og totalentreprenør opnår enighed om målemetode til monitorering af differenssætning.

Svar fra Projektafdelingen

Det er entydigt bygherren, der har ansvaret for differenssætningen, idet det ville have været meget bekosteligt at overdrage denne risiko fuldt ud til totalentreprenøren i udbuddet, hvor der ikke forelå detaljeret viden om jordbundsforhold og bygningens design. Projektafdelingen er opmærksom på, at få stillet krav til, at totalentreprenøren, udstyrsleverandøren og bygherre bliver enige om målemetoden i forhold til differenssætning og efterspørger i øjeblikket forslag til målemetoden baseret på udstyrsleverandørens erfaringer med henblik på afklaring af dette. Der er enighed mellem parterne omkring hvilket måleudstyr, der kan bruges, og parterne er samtidig blevet enige om, at detaljeringen omkring målemetoden skal foregå på et senere tidspunkt - forventeligt om et år. På det tidspunkt er der betydelig større viden omkring bygningens sætningsforløb.

Mindre differenssætninger i bygningen vil der blive kompenseret for gennem løbende justering af udstyret, hvilket ikke nødvendigvis kræver, at udstyrsleverandøren bliver kompenseret. Større differenssætning kan i sidste ende kræve en mere omfattende justering af leverandørens udstyr, såfremt tolerancen i udstyret er udnyttet. Sandsynligheden for et reelt problem vurderes lille, og i løbet af det kommende år vil man få større vished, idet man vil kunne se, hvorledes sætningernes udvikling reelt forløber.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 1. kvartal 2017.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2016 udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og udbetalte første rate af statstilskuddet til Region Midtjylland. Efter godkendelsen af udbetalingsanmodningen skal der jævnfør tilsagnsbetingelserne efterfølgende rapporteres kvartalsvist til regionsråd og til Sundheds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Kvartalsrapporten skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilskuddet. Rapporteringen skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og sikkerhed for projektets realisering.

Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2017 bekræfter, at projektet:

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Der er på nuværende tidspunkt intet at bemærke til risici, økonomi eller fremdrift i projektet. Totalentreprenøren er i fuld gang med byggeriet for "bunkerdelen", der huser protonterapiudstyret samt er startet på opførelsen af klinikdelen. Totalentreprenøren skal klargøre "bunkeren" til udstyrsleverandørens leverancer medio 2017 og efterfølgende foretage samlet aflevering medio 2018. Funderingsarbejderne er afsluttet, og projektets tidsplan overholdes. Projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoelementer.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Der er indkommet 17 ansøgninger til uddannelsespuljen under den åbne pulje med ansøgningsfrist den 2. maj 2017, hvoraf én er trukket tilbage med henblik på yderligere kvalificering af ansøgningen.

Rammen for denne udmøntning af uddannelsespuljen er på 3 mio. kr., og det indstilles, at der bevilges samlet 2,757 mio. kr. til i alt ni forskellige projekter, mens tre ansøgninger udsættes til senere behandling, og fire ansøgninger indstilles til afslag.

Der er indkommet 17 ansøgninger om tilskud fra regionens uddannelsespulje under den åbne pulje, hvoraf én ansøgning efterfølgende er trukket tilbage. Den åbne pulje er beregnet til mindre projekter med en max bevilling på 500.000 kr. og med krav om minimum 25 % i medfinansiering. Der kan i henhold til loven ydes tilskud til almene voksen- og ungdomsuddannelser samt grunduddannelser på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der ydes i Region Midtjylland ikke tilskud til anlæg og indkøb af varige goder.

Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende:

• Ansøgningen er inden for rammen af den åbne pulje
• Der er tale om et regionalt udviklingsprojekt, der eventuelt bygger på eksisterende viden
• Der er tale om et samarbejdsprojekt, som involverer flere institutioner
• Ansøger sikrer videndeling om og anvendelse af resultater fra projektet efterfølgende

I bilaget findes en kort beskrivelse og vurdering af de enkelte indkomne ansøgninger nummereret fra 1 til 16.

De indkomne ansøgninger kan opdeles i fire overordnede kategorier:

• Kompetencer (ansøgning nr. 2, 4, 5, 7, 11 og 16)
• Motivation for valg af erhvervsuddannelse i grundskolen (ansøgning nr. 8 og 12)
• Projekter målrettet merkantile uddannelser (ansøgning nr. 10, 13 og 15)
• Øvrige (nr. 1 (fokus på sundhed og trivsel), nr. 3 (etablering af skolehaver), nr. 6 (naturvidenskab), nr. 10 (fjernundervisning) og nr. 14 (læringsplatform)).

Ansøgninger indstillet til bevilling

2. Uddannelsernes Talent Leadership Academy i Region Midtjylland

Det samlede budget er 602.000 kr. Region Midtjylland søges om 477.000 kr. Der indstilles bevilget 452.000 kr., så egenfinansieringen når op på 25 % af den samlede projektsum.

6. Naturvidenskabelige og tekniske studieretningsdage

Det samlede budget er 525.000 kr. Region Midtjylland søges om 195.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

7. MatematikKlar på gf1 og gf2

Det samlede budget er 245.000 kr. Region Midtjylland søges om 183.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb under forudsætning af, at projektets metoder og resultater stilles til rådighed for regionens øvrige institutioner.

8. Uddannelsesplanlægningsprojekt - Udvikling af en motiverende og inspirerende karriere for unge i grundskolen ind i erhvervsuddannelserne

Det samlede budget er 573.000 kr. Region Midtjylland søges om 472.000 kr. Projektet indstilles bevilget 430.000 kr., så egenfinansieringen når op på 25 % af den samlede projektsum.

10. Kobling af teknologien Virtual Reality til fjernundervisning for at afdække flere effekter i forhold til elevers motivation og læringsudbytte

Det samlede budget er 170.000 kr. Region Midtjylland søges om 127.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

12. Fascination, kreativitet og højteknologi i metalindustrien

Det samlede budget er 680.000 kr. Region Midtjylland søges om 500.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

13. Virksomhedsfokus

Det samlede budget er 375.000 kr. Region Midtjylland søges om 268.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

15. Brobygning mellem erhvervsskole og erhvervsliv på de merkantile erhvervsuddannelser på Herningsholm Erhvervsskole

Det samlede budget er 1.156.000 kr. Region Midtjylland søges om 230.000 kr. Projektet indstilles bevilget det ansøgte beløb.

16. Et skoleudviklingsprojekt med fokus på studieadfærd, demokrati og antiradikalisering

Det samlede budget er 615.000 kr. Region Midtjylland søges om 500.000 kr. Projektet indstilles til reduceret tilskud på 374.000 kr., da aktiviteter vedrørende udvikling af en strategi for skolen ikke indstilles til tilskud.

Ansøgninger indstillet til udsættelse

4. Stille elever

Der ansøges om 208.000 kr. Projektet gennemføres uden partnere, derfor indstiller administrationen, at projektet genfremsendes til næste ansøgningsrunde med flere partenere.

5. Digital dannelse i EUD

Der ansøges om tilskud på 171.000 kr. til arbejde med digital dannelse i erhvervsuddannelserne. Projektet indstilles til udsættelse til første halvår 2018, hvor Digitale kompetencer vil være tema for uddannelsespuljen.

11. Digitale kompetencer i det tekniske gymnasium

Der ansøges om tilskud på 391.000 kr. til at udvikle, afprøve og evaluere pædagogiske formater og undervisningsmaterialer, som fremmer digitale kompetencer. Projektet indstilles til udsættelse til første halvår 2018, hvor Digitale kompetencer vil være tema for uddannelsespuljen.

Ansøgninger indstillet til afslag

1. Tilskud til udendørs crossfit-bane på Paderup Gymnasium

Der ansøges om 30.000 kr. Ansøgningen indstilles til afslag, da der ikke kan ydes anlægstilskud gennem puljen.

3. Etablering af skolehaver ved Asmildkloster Landbrugsskole

Der ansøges om tilskud på 189.000 kr. Ansøgningen indstilles til afslag, da målgruppen falder udenfor lovens rammer og ikke involverer grundforløbselever på Asmildkloster Landbrugsskole. Administrationen anbefaler ansøger at undersøge mulighed for kommunal (med)finansiering, da ansøgningen i sit tilsnit er ren kommunal.

9. Virtual Reality i detailhandelsuddannelsen

Der ansøges om tilskud på 500.000 kr. Ansøgning indstilles til afslag, da der i projektet ikke er sammenhæng med grundforløbet. Aktiviteter, der alene foregår på hovedforløbet, kan ikke støttes under lovens eksisterende rammer. Samtidig er andelen af det samlede budget og ansøgte beløb, der er øremærket konsulentydelser, for stort og ikke indholdsmæssigt beskrevet i ansøgningen.

14. SEL - Sammenhæng i Elevens Læring på tværs af praktiksektorer

Der ansøges om tilskud på 186.000 kr. til at udvikle, designe og teste en samlet læringsplatform, som alle SOSU-assistentelever skal bruge gennem deres uddannelse til interaktivt at koble deres praksisudøvelse sammen med de opsatte mål for de forskellige praktikdele. Ansøgningen indstilles til afslag, da projektet er målrettet hovedforløbselever, som ikke er ansøgningsberettigede i henhold til loven.

Økonomi

Der er i 2017 20 mio. kr. til rådighed i uddannelsespuljen. Den samlede ramme for den åbne pulje er på 3 mio. kr., heraf indstilles 2,757 mio. kr. til bevilling. De resterende midler falder tilbage i puljen og indgår i næste udmøntning i oktober 2017.

Oversigt over uddannelsespuljen er vedlagt som bilag.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er den eneste region, der er repræsenteret i bestyrelsen for FlexDanmark, som er et selvstændigt og professionelt IT-selskab, der understøtter trafikselskabernes Flextrafik-tilbud til regioner og kommuner. De andre regioner er repræsenteret ved trafikselskaberne, hvorfor Region Midtjylland har begrænset indflydelse i bestyrelsen. Administrationen vurderer, at de oprindelige grunde til at indtræde i FlexDanmark ikke længere er til stede. Administrationen foreslår derfor, at Region Midtjylland udtræder af bestyrelsen.

Hvis beslutning om udtrædelse af bestyrelsen træffes inden den 1. juli 2017 kan udtræden ske med virkning fra den 1. januar 2018.

Baggrund

På mødet den 2. maj 2007 traf regionsrådet beslutning om organiseringen af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland. Hovedpunkterne i den da nye organisering var en centralisering af al visitation i et samlet kørselskontor og en overdragelse af koordinering og afvikling af patienttransport til Midttrafik. Herunder var der i et bilag beskrevet en række forslag, som administrationen ville arbejde videre med. Ét af forslagene var, at Region Midtjylland skulle fortsætte sit medlemskab af "Bektra" (FlexDanmark). En udtræden af Bektra havde ellers været en naturlig følge af opgaveoverdragelsen til Midttrafik, da Bektras IT-systemer var en del af den service, som Midttrafik skulle drifte for Region Midtjylland.

Der blev anført tre grunde til et fortsat medlemskab af Bektra:

• man ville bevare en særlig indsigt i Midttrafiks disponering af patientbefordringen
• i forbindelse med den planlagte oprettelse af AMK-vagtcentralen kunne det komme på tale at bruge systemer fra Bektra til disponering af ambulancer, og der kunne blive mulighed for at hjemtage patientbefordringen fra Midttrafik igen.
• man forudså, at der ikke ville være særlige omkostninger forbundet med at deltage i Bektra-samarbejdet.

Region Midtjyllands interesse i fortsat medlemskab?

10 år efter den oprindelige beslutning har forudsætningerne ændret sig væsentligt. Bektra-samarbejdet er blevet til FlexDanmark: et selvstændigt og professionelt IT-selskab, der understøtter trafikselskabernes Flextrafik-tilbud til regioner og kommuner, og som ejes af de fem trafikselskaber og Region Midtjylland. Region Midtjylland er den eneste kommune/region, der fortsat er medlem af FlexDanmark. Som fortsat medlem af FlexDanmark og med en plads i selskabets bestyrelse varetaget ved Præhospitalets direktør har Præhospitalet et medansvar for det samlede tilbud af IT-systemer til styring af Flextrafik, som trafikselskaberne udbyder til kommuner og regioner i Danmark. Opgaven ligger ud over Præhospitalets normale ansvarsområde. Præhospitalet kan udenfor FlexDanmark koncentrere sine ressourcer om at tilbyde den bedst mulige patientbefordring for Regionens borgere i fortsat samarbejde med Midttrafik.

Præhospitalet har oprettet AMK-vagtcentralen, der styrer ambulancetjenesten, og Kørselskontoret, der visiterer al kørsel med den siddende patientbefordring. Midttrafik koordinerer og udfører selve kørslen, og der er et professionelt og tillidsfuldt samarbejde mellem Midttrafik og Præhospitalet om driften.

De oprindelige hensyn til at blive i Bektra-samarbejdet har vist sig ikke at være til stede længere:

• FlexDanmark-medlemskabet giver ikke regionen indsigt i Midttrafiks kørselsdisponering. Det gør samarbejdet med Midttrafik.
• En hjemtagning af den siddende patientbefordring fra Midttrafik vil medføre betydelige merudgifter for Region Midtjylland.
• AMK-vagtcentralen har eget IT-system til styring af ambulancetjenesten, og FlexDanmarks IT-systemer er ikke relevante i denne sammenhæng.

Alt i alt har Region Midtjylland mistet den strategiske interesse i at være medlem af FlexDanmark.

Udtræden af FlexDanmark

På baggrund af de ændrede forudsætninger foreslås det, at Region Midtjylland udtræder af FlexDanmark. Ifølge FlexDanmarks vedtægter kan Region Midtjylland efter regionsrådets beslutning udtræde med et halvt års varsel.

Ved udtræden kommer Midttrafik til at udgøre regionens bindeled til FlexDanmark, og betalingen for at benytte FlexDanmarks IT-systemer kommer til at gå gennem Midttrafik. Denne model benyttes af landets øvrige regioner og kommuner. Økonomisk har det ingen betydning, hvordan Region Midtjylland betaler for IT-understøttelsen. Udgiften vil som hidtil kunne afholdes indenfor Præhospitalets budget til siddende patientbefordring.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det fremgår af sundhedsloven, at regionsrådet beslutter, om der i henhold til praksisplan for almen praksis kan gives tilladelse til ansøgninger om at flytte en lægepraksis. Administrationen indstiller, at regionsrådet delegerer administrationen beslutningskompetence til at afgøre ansøgninger om flytning af praksis ud fra de skitserede retningslinjer.

Hvis en lægepraksis ønsker at flytte sit ydernummer til en anden adresse eller et andet lægedækningsområde forudsætter det jf. sundhedslovens § 57 b, stk. 2 regionsrådets godkendelse. Det fremgår af loven, at tilladelse til flytning skal godkendes, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

I den daglige administration betyder det, at regionen i de fleste tilfælde administrativt kan give tilladelse til en praksisflytning eller flytning af et enkelt ydernummer. Det skyldes, at der oftest vil være tale om flytninger over korte afstande, hvor patienterne ikke stilles markant ringere, eller hvor en flytning – på trods af, at nogle patienter får længere til lægen – utvivlsomt er i overensstemmelse med praksisplanen og regionens strategi for lægedækning. I disse tilfælde, hvor lægen meddeles tilladelse til flytning, behøver sagen på nuværende tidspunkt ikke fremlægges for regionsrådet.

Eksempler herpå kan være en praksisflytning i samme by, eller en læge i én mindre by, som ønsker at overtage et ydernummer fra en ophørende læge i en anden mindre by i nærheden. Ved at samle to ydernumre i én lægepraksis understøttes en struktur med færre, større lægehuse, hvilket efterspørges blandt de yngre læger, og dermed forbedres muligheden for at sikre lægedækningen fremover.

I de tilfælde, hvor administrationen vurderer, at en ansøgning om flytning af en lægepraksis/et ydernummer strider imod praksisplanen, og dermed ikke kan imødekommes, skal sagen forelægges regionsrådet. I noterne til sundhedslovens 57 b er det præciseret, at regionen i tilfælde af afslag konkret skal begrunde, at flytningen enten ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

Region Midtjylland har aktuelt modtaget en konkret ansøgning om at købe en lægepraksis og flytte den fra Tilst til Aarhus C. Hvis regionsrådet følger administrationens indstilling, vil ansøgeren på baggrund af disse retningslinjer modtage en administrativ afvisning af ansøgningen med den begrundelse, at en sådan flytning af lægekapacitet strider mod Region Midtjyllands praksisplan for almen praksis vedrørende princippet om nærhed.

Region Midtjyllands praksisplan for almen praksis

Praksisplanudvalget i Region Midtjylland vedtog i 2016 praksisplan for almen praksis. Heri fremgår det, at der tilstræbes kontinuitet og nærhed i lægebetjeningen i hele regionen samt at lægedækningstruede områder identificeres og udpeges med udgangspunkt i Region Midtjyllands kapacitetsdimensioneringsmodel (Praksisplan for Almen Praksis, 2016: 11).

Region Midtjyllands kapacitetsdimensioneringsmodel er et databaseret værktøj, der giver mulighed for at vægte borgernes sundhedstilstand, når der træffes beslutninger om ændringer af fordelingen af læger i regionen. Først fastlægges borgernes sygdomsbillede, som derefter sammenholdes udbuddet og tilgængeligheden i almen praksis. Herved kan identificeres områder, hvor der er behov for at imødekomme borgernes efterspørgsel efter primærsektor ydelser. Lægedækningsmæssigt repræsenterer modellen samtidig også en bevægelse fra 19 kommuner til 69 lægedækningsområder som geografisk størrelse. Disse er dannet ud fra et princip om, at der i områderne skal være tilstrækkeligt mange borgere til, at der skal være et antal lægepraksis, og at disse lægepraksis vil være nær borgernes bopæl.

De 69 lægedækningsområder og dertilhørende kapaciteter udgør altså forudsætningen for kapacitetsstyringen og praksisplanlægningen i Region Midtjylland. Administrationen vurderer, at der ved flytning af en praksis bør lægges vægt på først og fremmest et borgerperspektiv – men også et praksisperspektiv.

Set fra et borgerperspektiv er det væsentligt at sikre, at følgende forhold vurderes og er opfyldt førend en praksisflytning kan tillades:

• At praksisflytningen ikke forringer lægedækningen i det område, der fraflyttes, eller resultere i en uhensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i det lægedækningsområde der tilflyttes.
• At borgernes lægevalgsmuligheder ikke forringes i såvel det lægedækningsområde, som praksis ønsker at fraflytte, som det lægedækningsområde, hvor praksis ønsker at flytte til.
• At der er nærhed og kontinuitet i lægedækningen, og at denne kan være  geografisk variabel ud fra borgerens sygdomsbillede og demografi i de forskellige lægedækningsområder.
• At de tilmeldte borgere har mulighed for at flytte med praksis, herunder også når flytningen er over 15 km fra de tilmeldte borgeres bopæl.
• At der tages hensyn til befolkningsudviklingen i området, med henblik på til- og fraflytning fra lægedækningsområdet.

Derudover er der nogle forhold vedrørende praksis, som også kan tale positivt for en praksisflytning, men som ikke alene kan begrunde en praksisflytning:

• At praksis/ydernummeret flyttes til en praksis med handicapvenlig adgang og tilgængelighed.
• At praksisflytningen medfører en mere bæredygtig praksisstruktur for området ved eksempelvis at samle praksis i større enheder eller ved forbedrede rekrutteringsmuligheder i lægedækningsområdet.

Hvorvidt en ansøgning om praksisflytning er i strid med praksisplanen vurderes ud fra ovenstående kriterier, hvor borgerperspektivet vægtes højst. Såfremt ansøgningen om praksisflytning vurderes at være i strid med praksisplanen, afvises ansøgningen med henvisning til, at praksisflytningen ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

Der er i forlængelse af en skriftlig høring af Praktiserende Lægers Organisation og kommunerne i Praksisplanudvalget, foretaget mindre rettelser i administrationsgrundlaget siden dagsordenspunktet blev behandlet af det rådgivne udvalg og på forretningsudvalgsmødet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomme bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2016 er uden modifikationer, og revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger.

Revisionsberetningen indeholder fem anbefalinger, som ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, men som revisionen ønsker at orientere regionsrådet om. Herudover har revisionen redegjort for opfølgningen på en tidligere anbefaling, som fortsat er gældende.

Revisionen har konstateret, at der netto er forhold på 10 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede regnskabsresultat.

Det omkostningsbaserede regnskabsresultat for alle tre kredsløb viser et overskud på 218 mio. kr., og revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven.

Regionsrådet godkendte den 26. april 2017 årsregnskab 2016 og sendte det til revisionen.

Ernst & Young, Region Midtjyllands revision, har den 6. juni 2017 fremsendt Revisionsberetning nr. 38 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab 2016.

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende regnskabet.

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet.

Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsrapport 2016 med revisionspåtegning uden modifikationer.

Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2016 til regionsrådet er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2, side 484-486.

Revisors konklusion i påtegning på årsregnskabet:

"Vi har revideret årsregnskabet for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2016, jf. siderne 62-82 i årsregnskabet for 2016, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

• Det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 218 mio. kr.
• Aktiver i alt på 23.311 mio. kr.
• Egenkapital i alt på 5.992 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for regioner".

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger, som regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetningen indeholder fem anbefalinger vedrørende:

• Intern kontrol, jf. 3.4.1, side 489-490.
• Regnskabsudarbejdelse, jf. 5.1, side 493.
• Løn og pensioner, jf. 5.4, side 494-495.
• Indkøb af varer og tjenesteydelser, jf. 5.6, side 495.
• Materielle anlægsaktiver og igangværende arbejder, jf. 6.3.1 og 6.3.3, side 498-500.

Revisionen har i afsnit 8 side 502 redegjort for opfølgningen på en tidligere anbefaling, som fortsat er gældende:

• Administrativ it-anvendelse, jf. 8.1.1, side 502.

Ikke-korrigerede forhold, jf. 10.2, side 503-504:

Revisionen skal informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet for 2016. Revisionen har konstateret, at der netto er forhold på 10 mio. kr., som ikke er indarbejdet i det omkostningsbaserede regnskabsresultat.

Forholdene omhandler aktivering af aktiver, periodisering af omkostninger, kursgevinster ført på egenkapital, periodisering af feriepengeforpligtelse, foreløbig anslået momsrefusion ved salg af regionshospitaler og manglende afskrivning på igangværende anlægsarbejder.

Direktionen anser effekten af den ikke-korrigerede fejlinformation, både enkeltvis og sammenlagt, som værende uvæsentlige for årsregnskabet. Under hensyntagen til omfang og art af de konstaterede forhold kan revisionen tilslutte sig direktionens vurdering.

Administrationen har i notat om Revisionsberetning nr. 38 vedrørende revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2016 redegjort for anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 37 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2016 for Region Midtjylland.

Revisionspåtegningen er uden forbehold. Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Regionens revision, Ernst & Young, har fremsendt revisionsberetning nr. 37 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2016 for Region Midtjylland.

Statsrefusionen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob, og den samlede statsrefusion for 2016 er opgjort til 181.593 kr.

Revisionspåtegningen er uden forbehold. Revisionspåtegningen er gengivet i revisionsberetningen side 480 - 482.

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger eller anbefalinger.

Revisionsberetning nr. 37 og udskrift af regionsrådets behandling af sagen sendes til Børne- og Socialministeriet og Tilsynet - Statsforvaltningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2018 samt forslag til datoer for temadage. Det nyvalgte regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2018 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage i 2018. Det nyvalgte regionsråd vil på sit første ordinære møde i 2018 få forelagt mødeplanen til endelig vedtagelse.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2018:

Onsdag den 31. januar 2018 kl. 13.00

Onsdag den 28. februar 2018 kl. 13.00

Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 13.00

Onsdag den 25. april 2018 kl. 13.00

Onsdag den 30. maj 2018 kl. 13.00

Onsdag den 27. juni 2018 kl. 13.00

Onsdag den 22. august 2018 kl. 13.00

Onsdag den 26. september 2018 kl. 13.00

Onsdag den 31. oktober 2018 kl. 13.00

Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00

Onsdag den 19. december 2018 kl. 13.00.

Regionsrådsmøderne afholdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2018. Enkelte møder er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2017, budget for 2019 samt Danske Regioners afholdelse af årsmøde, som finder sted den 21. -22. marts 2018 i Aarhus.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådet afvikler et antal temadage i 2018. Det foreslås, at der gennemføres 11 temadage, der afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i regionsrådet, idet der samtidig i tilknytning til temadagene vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper.

Temadagene er planlagt som heldagsmøder, som blandt andet vil give en grundig introduktion til Region Midtjyllands opgaver og ansvarsområder og vil give mulighed for at besøge en række af regionens institutioner.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2018:

Mandag den 29. januar kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 26. februar kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Onsdag den 14. marts kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 23. april kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 25. juni kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 20. august kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 24. september kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 29. oktober kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 26. november kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde)

Mandag den 17. december kl. 9.30-15.30 (derefter mulighed for gruppemøde).

Temadagene vil dels blive afviklet i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg eller på regionens institutioner. Gruppemøderne vil kunne afvikles efter temadagen.

Rådgivende udvalg

Det nye regionsråd skal tage stilling til, om der fremover skal oprettes rådgivende udvalg. Der er foreløbig planlagt møder for fire rådgivende udvalg. Mødeplanen vil blive forelagt de kommende udvalg til godkendelse.

Øvrige

Der er planlagt døgnseminar for regionsrådets medlemmer den 9. og 10. januar 2018.

Der er planlagt introduktionsprogram fra Danske Regioner den 25. januar 2018.

Der er planlagt folkemøde på Bornholm den 14.-17. juni 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Herning Kommune har spurgt Hospitalsenheden Vest, om man ønsker at drøfte forslag til navngivning af en ny vej, hvor DNV-Gødstrup får adresse.

Beslutningskompetencen i forhold til navngivning ligger i Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune.

I forbindelse med etablering af DNV-Gødstrup anlægges der en ny vej, hvor hospitalet får adresse.

Herning Kommune har i foråret 2017 inviteret Hospitalsenheden Vest til en drøftelse af eventuel navngivning af vejen.

Herning Kommune arbejder med to favoritnavne, som er:

• Hospitalsparken
• Hospitalsbyen.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet meddeler Herning Kommune, at regionsrådet foretrækker navnet Hospitalsparken.

Der er svarfrist for eventuel indmeldelse af yderligere navne den 26. juni 2017 til Herning Kommune. Beslutningskompetencen i forhold til navngivning ligger i Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2017 godkendt, at der afsættes midler til understøttelse af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. I 2017 har satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger efter kræftbehandling første prioritet.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital, således at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa.

Vedhæftede udviklingsstrategi blev præsenteret for regionsrådet i august 2016 i forbindelse med behandlingen af budget 2017, hvor det også blev godkendt at afsætte midler til understøttelse af strategien. Det er således besluttet, at der i budgettet afsættes 5 mio. kr. i 2017, 5 mio. kr. ekstra i 2018 (dvs. i alt 10 mio. kr. i 2018) og yderligere 5 mio. kr. i 2019 (dvs. i alt 15 mio. kr. i 2019 og frem). Pengene er indarbejdet i budget 2017.

Udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: at sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag).

2. Skabe vilkår for forskning (formål: at sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up til at kunne udvikle nye spydspidsområder).

3. Særlige satsningsområder (formål: at sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner

Der er foretaget et eftersyn af de højtspecialiserede funktioner, som Aarhus Universitetshospital varetager i dag og/eller har ansøgt Sundhedsstyrelsen om varetagelse af fremadrettet. I eftersynet er der fokus på robusthed i forhold til antal speciallæger, som i dag varetager de specifikke funktioner samt sikring af generationsskifte.

2. Vilkår

Der skal skabes det nødvendige fundament for, at Aarhus Universitetshospital også fremadrettet kan udvikle nye spydspidsområder. Det kræver øget fokus på vilkår for forskning. Det handler blandt andet om mulighed for at kunne frikøbe personale til forskning, herunder oprettelse af nye professorater på Aarhus Universitetshospital. Universitetshospitalet opretter sammen med Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet en pulje, som forskere ansat på Aarhus Universitetshospital kan ansøge med henblik på delvist frikøb fra klinik til forskningsaktivitet. Aarhus Universitetshospital allokerer 2 mio. kr. til puljen i 2017 og fremefter. Institut for Klinisk Medicin bidrager ligeledes med 2 mio. kr., således at der samlet bliver 4 mio. kr. årligt i puljen.

3. Fem satsningsområder

Der er udpeget fem satsningsområder, som igangsættes i forskellige tempi, da nogle har brug for hurtigere indsats.

• Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
• Hjertesvigt
• Hjernens sygdomme
• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
• Præcisionsmedicin.

Status maj 2017

I 2017 har satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger efter kræftbehandling 1. prioritet.

• Hjertesvigt: Der er i april 2017 oprettet et nyt MSO professorat (professorat med særlig opgave) med henblik på at sikre konsolidering af området. Professor (MSO) Hans Eiskjær fra Hjertesygdomme skal de kommende fem år forske i hjertetransplantation og avanceret behandling af hjertesvigt, herunder undersøge, om en bedre forståelse af sygdom i kranspulsårene kan forbedre overlevelsen for patienter, der har fået en hjertetransplantation. Den nye professors ambition er at beskrive udviklingen i kranspulsårene og samtidig undersøge, om påvirkning af immunforsvaret med lysbehandling af de hvide blodlegemer kan hæmme kranspulsåresygdommen. Forskningen er især vigtig for patienter med svær hjertesvigt, som trods medicinsk behandling og eventuel pacemakerbehandling er invaliderede af deres symptomer og derfor må hjertetransplanteres eller alternativt have indopereret en kunstig hjertepumpe.

• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling: Der er den 2. maj 2017 fremsendt ansøgning til Kræftens Bekæmpelse om midler fra "Knæk Cancer 2017". Midlerne skal bruges til etablering af "tre nationale senfølgeenheder, der i samarbejde med klinikere i hele landet kan indsamle viden, udvikle nye metoder og medvirke til, at disse metoder implementeres i sundhedsvæsenet i hele landet". Aarhus Universitetshospitals ansøgning er udarbejdet i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital - med henblik på et fælles senfølgecenter. Aarhus Universitetshospital vil allokere midler fra udviklingsstrategien til egenfinansiering, som en del af ansøgningen til Kræftens Bekæmpelse. 

Fraset de 2 mio. kr., som årligt afsættes til en pulje til bedre vilkår for forskning, forventes hovedparten af de resterende midler i 2017 at blive allokeret til de to satsningsområder inden for hjertesvigt og senfølger efter kræft. Der reserveres dog et mindre beløb til de andre satsningsområder, herunder præcisionsmedicin.

Regionsrådet vil blive forelagt en ny status for implementering af strategien i 3. kvartal 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

En brugerundersøgelse blandt patienter, der er blevet kørt med ambulance, viser samlet set en tilfredshed på 98 %. Dette er på niveau med tidligere år. På baggrund af brugerundersøgelsen arbejdes nu med forbedringstiltag på følgende tre områder: Overdragelse mellem Præhospitalet og hospitalerne, information om ambulancens fremkørsel samt inddragelse af pårørende.

Præhospitalet har for tredje gang (2012, 2014, 2016) gennemført en brugerundersøgelse blandt patienter, der er blevet kørt med ambulance efter opkald til 112 eller efter kontakt til egen læge, vagtlæge eller en hospitalsafdeling.

Resultatet af den seneste undersøgelse, som er vedlagt sagen, viser samlet set en tilfredshed på 98 %. Dette er på niveau med tidligere år.

Brugertilfredshedsundersøgelsen har aktuelt medført forbedringstiltag på følgende tre områder: Overdragelse mellem Præhospitalet og hospitalerne, Information om ambulancens fremkørsel samt Inddragelse af pårørende.

I vedlagte opsummerende notat: "Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse i Præhospitalet 2016", gøres der blandt andet nærmere rede for de nævnte forbedringstiltag.

Udviklingen i tilfredsheden fra 2012 til 2016

Tilfredsheden (summen af besvarelserne 'meget godt' og 'godt') i 2016 ligger samlet set på niveau med 2012 og 2014. Dog er der sket en forskydning fra 2014 til 2016, hvor flere har svaret "godt" fremfor "meget godt". I 2016 har 74 % svaret "meget godt" og 24 % har svaret "godt" på spørgsmålet om det samlede indtryk af det seneste præhospitale forløb. I 2014 svarede 85 % "meget godt" og 14 % "godt" på spørgsmålet om det samlede indtryk af kontakten med ambulancetjenesten.

På de enkelte spørgsmål er tilfredsheden imidlertid steget fra 2014 til 2016. På fire spørgsmål ud af 12 er forskellen på patienternes tilfredshed i 2014 og 2016 statistisk signifikant og dermed ikke blot er udtryk for tilfældige udsving. På de resterende otte spørgsmål er ændringerne ikke signifikante.

Blandt de kvalitative kommentarer nævnes især AMK-vagtcentralens, ambulancepersonalets og hospitalspersonalets faglighed og professionalisme af mange som vigtige parametre i hele forløbet fra opkald til modtagelse på hospitalet.

Undersøgelsens design

Formuleringen af det overordnede spørgsmål er i dette års undersøgelse ændret til at referere til seneste præhospitale forløb, hvor der i de tidligere år er blevet spurgt til patientens seneste kontakt med ambulancetjenesten. Spørgsmålet er ændret for at sikre, at patientens oplevelse af hele det sammenhængende præhospitale patientforløb afdækkes. Det vil sige fra opkaldet til 112 eller den første kontakt til egen læge eller hospital og frem til afslutningen på stedet eller overleveringen til hospitalet.

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse via e-boks og postomdelt til borgere, som ikke er tilmeldt e-boks. 2.916 borgere har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 49 %. Derudover er der blevet lavet en supplerende kvalitativ analyse.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at der er igangsat et pilotprojekt med en såkaldt sociolance i regi af Præhospitalet. Projektet forlænges nu til udgangen af 2017. Der er søgt fondsmidler med henblik på en yderligere forlængelse af projektet med to år (2018-2019).

Baggrund

Pilotprojektet blev igangsat, da der er en gruppe borgere, der ofte ringer 112 med psykiske og sociale problemstillinger, som ikke primært lader sig løse med en ambulance. Inden pilotprojektets opstart den 15. november 2016 har den eneste løsning været at sende en akut ambulance, som enten har resulteret i indlæggelse (med hurtig udskrivelse) eller afslutning af borgeren på stedet uden en egentlig løsning på borgeres ofte komplekse problemstilling. I de tilfælde, hvor der bliver sendt en ambulance, viser det sig ofte, at borgeren kan have somatiske problemer, men de er ikke akutte eller kræver ikke nødvendigvis hospitalsindlæggelse. Det er primært de sociale og psykiske problemer, som de har brug for hjælp til. På AMK-vagtcentralen modtages således dagligt 10-15 112-opkald fra borgere med så komplekse sociale problemer, at der er brug for en særlig indsats. Borgerne oplever typisk selv at have alvorlige problemer, eller andre borgere vurderer, at vedkommende er i en kritisk tilstand. Igennem projektet søges det at løfte kvaliteten i indsatsen for gruppen af socialt udsatte og dermed sikre en bedre ressourceudnyttelse i det akutte sundhedsvæsen, blandt andet via et styrket samarbejde med kommunerne.  

Midtvejsevaluering

Defactum har i februar 2017 bistået med en kvalitativ midtvejsevaluering af pilotprojektet, som viser, at de første erfaringer er positive, både set fra et borger- og pårørendeperspektiv og blandt medarbejdere i AMK-vagtcentralen og i ambulancerne. Endvidere har der været stor opbakning fra samarbejdspartnere blandt de myndigheder, som sociolancen har samarbejdet med i projektperioden.

Forlængelse af pilotprojektet

Sociolanceprojektet blev i udgangspunktet etableret som et tidsbegrænset pilotprojekt på ni måneder med afslutning i juli 2017, men vil nu blive forlænget til udgangen af 2017 med henblik på at danne et udbygget erfaringsgrundlag. Pilotprojektet bliver i 2017 finansieret af midler i Præhospitalets eget driftsbudget fra vakante stillinger.

På baggrund af de første positive erfaringer fra pilotprojektet er der i marts 2017 sendt en ansøgning til Trygfonden om midler til forlængelse af projektet i en 2-årig periode. Der forventes svar på ansøgningen i sommeren 2017. Hvis midlerne tildeles, vil der herefter pågå en udviklings- og etableringsfase til og med december 2017, bl.a. i forhold til ansættelse af personale samt justering af det nuværende set-up. Herefter planlægges der drift af Sociolanceprojektet i en 2-årig periode (2018-2019) i et mere vidtrækkende set-up, end det aktuelt er muligt med de eksisterende midler, fx i form af hurtigere responstid og flere timer med socialfaglig brobygger. Det konkrete projekt vil skulle tilpasses de til rådighed værende midler.

Der forventes at kunne ske en ny orientering om projektets videre forløb ultimo 2017.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget den 17. januar 2017: Orientering om pilotprojekt.

Regionsrådet gives et overblik over de udvalgte indikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet suppleret med hospitalernes ledelsesberetninger.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

På regionsrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget 6 fokusindikatorer: forebyggelige indlæggelser, udredningsret, bæltefiksering, patientinddragelse og to kliniske kvalitetsdatabaser. Afrapporteringen på målbilledet erstatter de tidligere regionsoverblik og sundhedsoverblik. Vedlagt som bilag er en afrapportering af de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet. I bilaget vises udviklingen i regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne er repræsenterede. Herunder gives et resume af udviklingen på de 6 udvalgte indikatorer.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Der arbejdes fortsat på at samstemme de tal, der offentliggøres nationalt, med tallene i status for målbilledet. Der kan på enkelte indikatorer ses forskelle.

Kliniske Kvalitetsdatabaser 

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget en indikator fra Akutte hospitalskontakter og to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Der er endnu ikke data til rådighed for indikatoren, der måler, om patienterne ses af speciallæge inden en time på akutafdelingen. Dette adresseres i stedet i hospitalernes ledelsesberetninger.

I databasen for hoftenære lårbensbrud er data for den indikator, som måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud inden for fire timer ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, ikke retvisende, men tenderer mod at undervurdere målopfyldelsen. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Her ligger niveauet højt, og den regionale målopfyldelse ligger på 83 % i 1. kvartal 2017.

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) viser en svingende udvikling de seneste par år uden entydig retning. Antallet af forebyggelige indlæggelser afspejler hospitalernes størrelse, hvilket betyder, at der generelt er flest indlæggelser på Aarhus Universitetshospital. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner og er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge udviklingen tæt og sørge for, at arbejdet med forebyggelige indlæggelser forankres i klyngesamarbejdet. Flere steder er der allerede igangsat initiativer i mellem hospitaler og kommuner, hvilket uddybes i hospitalernes ledelsesberetninger.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har - set over en længere periode - været relativt stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 1. kvartal 2017 har 144 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er omtrent det samme som for en række år tilbage, da der blev sat fokus på omfanget af bæltefikseringer. Der er således ikke sket den ønskede forbedring. Psykiatrien arbejder på at styrke samarbejdet mellem patienter og personale for at forebygge brugen af bæltefikseringer.

Udredningsret

Udredningsret er et område, hvor Region Midtjylland igennem længere tid har skabt forbedringer. I bilaget illustreres den positive udvikling på regionsniveau og på de fleste hospitaler. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, ligger i 1. kvartal på knap 87 %. 4 ud af 6 hospitaler har skabt fremgang og udreder nu flere patienter til tiden, end det var tilfældet i starten af perioden.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2016. Det samme er gældende på de fleste hospitaler, og langt de fleste patienter føler sig således inddraget i behandlingen. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. I ledelsesberetningen beskriver hospitalerne deres lokale indsatser, men derudover bør det nævnes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs af regionen. Som eksempler kan nævnes opbygning af forbedringskapacitet, indsatsen omkring 'Sikkert patientflow' og spredning af indsatserne fra 'Det brugerinddragende hospital'. 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Udvalget besluttede at afholde en temadrøftelse i efteråret 2017 med en status på etablering af de fælles akutmodtagelser, herunder bemanding.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer på området. 

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017.

Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, så hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet. Det videre arbejde med målbilledet for 2018 er påbegyndt i starten af 2017 med fokus på inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Derudover vil der være et stærkt fokus på forankring og udvikling af målbilledet i samarbejde med socialområdets specialområder.

Den anden afrapportering på målbilledet for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for:

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Kapacitetsudnyttelse.
• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Budgetoverholdelse.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Kapacitetsudnyttelse) ses det, at hvor den samlede belægningsprocent for socialområdet pr. måned var vigende i løbet af 2016, har belægningsprocenten været svagt stigende i 2017. Dette skyldes blandt andet lukningen af de sociale tilbud Elbæk og Himmelbjerggården i løbet af 2016, hvor den reducerede kapacitet først indgår i tallene for 2017.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Budgetoverholdelse) ses det, at der forventes et underskud på 1,5 mio. kr. for 2017. Socialområdet vil i løbet af 2017 tilpasse udgifterne, så der i 2018 vil være balance i budgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Herudover er der i målbilledet fire strategispor, som er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, samt otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, som konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, som udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde vil der blive fulgt op på alle delmål og indikatorer i løbet af 2017.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi hjælper virksomhederne med at skabe vækst og omstille sig til verdensmarkedet
• Vi dyrker vores styrke

De seneste fem år har der været økonomisk fremgang, og i perioden 2010 til 2014 har væksten stort set været identisk i Region Midtjylland og i hele landet. I 2015 voksede økonomien i Region Midtjylland dog med 2,1 procent mod en vækst i hele landet på 1,4 procent. Væksten har været højere i Vestjylland end i Østjylland. I 2015 voksede økonomien med 2,8 procent i Vestjylland mod 1,8 procent i Østjylland.

De seneste fem år har udviklingen i Region Midtjyllands fokusområder været en smule mere positiv i hele landet end i Region Midtjylland. I 2014 havde fokusområderne en negativ vækst på -2,1 procent i Region Midtjylland mod -1,5 procent i hele landet. Samtidig har fokusområdernes vækst siden 2009 været højere i Vestjylland end i Østjylland. Dog med et ganske kraftigt fald i Vestjylland i 2014.

Indikatorerne, som ligger til grund for delmålene er:

• Økonomisk vækst
• Industriens eksportandel
• Produktivitet
• Fokusområdernes vækst
• Fokusområdernes andel af samlet vækst 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om målbilledet for regional udvikling til efterretning.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017. Der forventes et fald i udgifterne til tilskudsmedicin og en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Udviklingen inden for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017 beskrives i det følgende.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er faldende. Når 1. kvartal 2017 sammenlignes med 1. kvartal 2016 er udgifterne faldet med i alt ca. 2 %. Faldet i Region Midtjylland efter 1. kvartal svarer til faldet på landsplan. Årsagen er især store prisfald indenfor området KOL og Astma og epilepsimedicin. Udgiftsfald på sidstnævnte skyldes især en indsats med fokuseret regningskontrol i Region Midtjylland ud imod de private apoteker i forhold til ordination af kopipræparater på stoffet "pregabalin".

 Figur 1:

På udvalgte områder ses udgiftsstigninger. Det er især på områderne diabetesbehandling og blodfortyndende lægemidler:  

Udgiftsstigningen på diabetesmedicin skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling,
• at der er kommet nye og dyrere lægemidler på markedet.

Generelt udvikles der mange nye lægemidler på diabetesområdet. Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité har derfor bedt specialistgruppen (arbejdsgruppe under Den regionale Lægemiddelkomité med særlig viden om diabetesmedicin) om at vurdere, hvilke lægemidler der bør være første valg ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet

Udgiftsstigningen for blodfortyndende lægemidler skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling
• at der medio 2016 blev ændret i en rekommandation fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, således at 75 % af patienterne skulle sættes i behandling med dyrere lægemidler (NOAK). Omlægningen har fuld årseffekt medio 2017.

Hospitalsmedicin

Som forventet er der sket en vækst i forbruget af medicin i Region Midtjylland, særligt inden for kræftområdet. Fx er udgiften til Keytruda til behandling af modermærkekræft steget med 11 mio. kr., når første kvartal i 2017 sammenlignes med første kvartal i 2016. I alt har Region Midtjylland haft en vækst på 46 mio. kr. Tilsvarende har fx Region Hovedstaden haft en vækst på 43 mio. kr.

Figur 2 viser regionernes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin (apotekstal). De blå søjler er en sammenligning af den samlede udgift i de seneste 12 måneder (april 2016 til marts 2017) med den samlede udgift i de foregående 12 måneder. De røde søjler sammenligner udgiften i første kvartal 2017 med udgiften i første kvartal 2016. Alle fem regioner har haft en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Figur 2

I Region Midtjylland er udgiften steget med 8 % (indeks 108), når der ses på løbende 12 måneder. Region Syddanmark har haft en vækst på 9 %, mens Region Hovedstaden har haft en vækst på 3 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 11 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 7 %. Erfaringen viser, at der vil være udsving i udviklingen i forbruget alt efter, hvilke perioder, der sammenlignes. Dette fremgår også af figuren.

Forbrugstallene vedrører al hospitalsmedicin, der er brugt på hospitalerne i de respektive regioner. Alle behandlede patienter indgår dermed, uanset bopælsregion. Beregninger viser, at Region Hovedstaden i gennemsnit har brugt 4.031 kr. i 2015 og 4.060 kr. i 2016 til hospitalsmedicin pr. patient, der har været i behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Tilsvarende har Region Midtjylland i gennemsnit pr. patient brugt 3.234 kr. i 2015 og 3.372 kr. i 2016. Den gennemsnitlige medicinudgift pr. behandlet patient har således været ca. 700 kr. højere i Region Hovedstaden.

Der henvises til vedlagte rapport for en nærmere gennemgang. Her gennemgås også udviklingen i regionernes indkøb af medicin på baggrund af Amgros Markedsovervågning efter 1. kvartal 2017. Her ses, at nogle regioner har større udsving i indkøbet hen over årene, mens andre regioner kun har små udsving. Region Midtjylland har fx en ret stabil lagerværdi på ca. 75 mio. kr. hen over året, og har ikke større udsving i indkøbet hen over året.

Der forventes en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin på 80 mio. kr. i 2017 i Region Midtjylland. Her er medicin til Immunterapi et område, hvor der forventes en større vækst i udgifterne. Det er fx behandling af lungecancer, hoved-halscancer, blærecancer og nyrecancer, hvor der bliver nye/udvidede indikationer for brugen af bestemte dyre lægemidler.

På møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 6. juni 2017 blev der spurgt til praksis for behandling af myelomatose (kræft i knoglemarven) i Region Midtjylland. Region Midtjylland følger de nationale anbefalinger på området, som er fra efteråret 2016. Hvis Medicinrådet udkommer med opdaterede anbefalinger, vil disse blive implementeret i regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til forretningsudvalget, så vidt det er muligt, suppleres med oplysninger om praksis i Region Midtjylland i forhold til behandling af myelomatose.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er fundet en vinder i arkitektkonkurrencen om SPARK - omdannelse af udeområderne omkring MarselisborgCentret til en park, hvor klimatilpasningsindsatsen bygger bro med fremme af byliv, folkesundhed og rehabilitering. Vinderforslagets hovedgreb bygger på ideen om at vende parken, så den ikke tværdeles af biler, men i stedet opleves som én samlet park, der både er mere tidssvarende og mere oplevelsesrig, og hvor rehabiliteringsaktiviteter og klimapark går hånd i hånd.

Der er nu fundet en endelig vinder i SPARK-konkurrencens 2. fase. Vinderen af konkurrencen er teamet omkring Kirstine Jensens Tegnestue, som har leveret et overbevisende konkurrenceforslag, hvor hovedgrebet i forslaget er det rigtige for SPARK og MarselisborgCentret. Vinderforslaget har stor opbakning fra styregruppen og ejerkredsen.

Formålet med SPARK er at omdanne udeområderne omkring MarselisborgCentret til en park med kloge løsninger, der fremmer leg, læring, rehabilitering og rekreation samt bygger bro mellem klimatilpasning og rehabilitering. I 2016 blev der udskrevet en tofaset arkitektkonkurrence, hvor fem prækvalificerede teams deltog i den første fase af konkurrencen.

Teamet omkring Kirstine Jensens Tegnestue blev valgt som den eneste vinder af konkurrencens første fase, hvilket regionsrådet blev orienteret om i brev den 30. november 2016. I den efterfølgende 2. fase af konkurrencen har vinderteamet i god dialog med bygherren videreudviklet deres forslag om en mere tidssvarende og oplevelsesrig park.

I vinderforslaget ændres vejforløbet, så bilerne ikke længere deler parken op. Der skabes dermed et sammenhængende parkrum, hvor parken fornemmes som én samlet park, hvor rehabiliteringsaktiviteter og klimatilpasning går hånd i hånd.

Der etableres blandt andet to nye stiforløb i parken. En centersti, som anlægges som et stort loop omkring et centralt rum med nærhed til alle bygninger og med forbindelse til parkens mange rehabiliteringsmuligheder og grønne aktiviteter. Periferistien løber rundt i parkens omkreds og byder på andre aktiviteter.

I forslaget lægges vægt på udvikling af parkens natur, så man her kan opleve forskellige naturtyper og biologisk mangfoldighed og variation.

Uddrag af vinderforslaget er vedlagt som bilag.

Det videre forløb

Efter kontraktindgåelse med vinderteamet vil arbejdet med et dispositionsforslag og efterfølgende et projektforslag gå i gang, hvor detaljerne i projektet fastlægges. Der er forventning om, at projekteringen pågår til udgangen af 2017, således at projektet kan være klar til at gå i udbud i foråret 2018. Anlægsstarten bliver i foråret/sommeren 2018 med forventet aflevering i slutningen af 2019.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Gaarde, Poul Erik Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. november 2015, at regionen deltager i og medfinansierer SPARK-projektet på MarselisborgCentret.

På mødet den 22. juni 2016 tog regionsrådet en orientering om SPARK til efterretning og godkendte samtidig projektets organisering med en SPARK-bestyrelse og en styregruppe .