Region Midtjylland skal etablere 32 særlige pladser i Psykiatrien. Regionsrådet vedtog i september 2017, at der permanent skal placeres 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center i Skejby og 14 pladser i det nye psykiatriske center i Gødstrup. Der vil med denne sag blive præsenteret et forslag til etablering af de to resterende permanente pladser.

Med udgangspunkt i en ændring af Psykiatriloven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo 2018. Beregnet ud fra bloktilskudsnøglen skal Region Midtjylland etablere 32 pladser.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 27. september 2017, at 30 ud af de 32 permanente særlige pladser skulle placeres med henholdsvis 16 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby og 14 pladser i det nye psykiatriske center i Gødstrup. Det blev på samme møde vedtaget, at administrationen skulle undersøge mulighederne for at etablere de resterende to pladser i eksisterende rammer. Der redegøres i det følgende for mulighederne for placering af de resterende to permanente pladser.

Sammenligning af de mulige placeringer

Det har af faglige og driftsmæssige hensyn været en forudsætning, at de to resterende pladser skulle placeres i sammenhæng med de allerede fordelte pladser. De to muligheder, der har været undersøgt nærmere, har derfor været Psykiatrisk Center i Skejby og det nye psykiatriske center i Gødstrup.

Det skal i den sammenhæng nævnes, at driftsudgifterne på det enkelte afsnit vil være nogenlunde de samme, uanset om der etableres 14, 16 eller 18 senge. Dette skyldes bemandingssammensætningen og afdelingens størrelse.

Psykiatrisk Center i Skejby

Regionsrådet besluttede på mødet i september 2017, at der skal etableres 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center i Skejby. Anlægsprisen for dette er estimeret til 1 mio. kr., da der kan frigøres et allerede planlagt sengeafsnit ved at tilpasse optageområder. Der vil senere blive forelagt regionsrådet et dagsordenspunkt, der redegør for de anlægsøkonomiske konsekvenser ved at øge optageområdet for psykiatrien i Randers.

Såfremt det besluttes at placere de to resterende pladser i Psykiatrisk Center i Skejby, vil det være nødvendigt at inddrage andre lokaler til sengestuer. De sidste to sengepladser vil derfor være betydeligt dyrere at etablere end de 16 første.  

De anslåede omkostninger til etablering af to yderligere sengepladser ved en ombygning er forbundet med stor usikkerhed, idet der er tale om ændringer i et OPP-projekt. Det vurderes således, at ombygningen af andre rum til to sengestuer og reetablering af vagtværelser vil beløbe sig til 3,9-6,8 mio. kr. afhængigt af, hvilke rum der inddrages.

Det vurderes også, at der ikke kan etableres en optimal løsning indenfor de planlagte rammer, da de to sidste pladser vil befinde sig på mindre stuer, og at der vil komme en udfordring i forhold til at finde arealer i den umiddelbare nærhed til de vagtlokaler, der berøres af ombygningen.

Det nye psykiatriske center i Gødstrup

Regionsrådet blev på mødet i september 2017 orienteret om en anlægspris på omkring 4,0 mio. kr. for etablering af 14 pladser i Gødstrup, der kan tages i brug med resten af projektet i 2020. Siden beslutningen har der været arbejdet med at placere henholdsvis 14 og 16 særlige pladser i projektet. Der har været inddraget arkitekter samt en udvalgt klinikergruppe til udarbejdelsen af forslaget.

Der er frigjort arealer i projektet ved at fjerne seks lavintensive senge og seks børnesenge samt en skolestue. Dette har resulteret i en omplacering af de eksisterende senge i afsnittet, hvorfor Unge- og Intensivafsnittet har fået ny placering. Anlægsprisen på en tilbygning til 14 senge vurderes nu efter yderligere kvalificering af projektet at udgøre i alt 5,0 mio. kr.

Forskellen fra det første budget bunder i, at man i projektsekretariatet havde regnet ud fra andre forudsætninger i forhold til sikring, anvendelse af fælles areal m.m., hvorfor der var tale om en mindre arealtilførsel, end der er i det nye forslag.

Der er ligeledes arbejdet på, hvordan der kan placeres to ekstra pladser i projektet, såfremt det bliver besluttet, at de skal placeres i Gødstrup. Dette vil betyde en meromkostning på 1,325 mio. kr. I alt vil 16 særlige pladser i det nye psykiatriske center i Gødstrup dermed koste 6,325 mio. kr.

Perioden indtil psykiatrien i Gødstrup kan ibrugtages

Der er nogle midlertidige driftsøkonomiske udfordringer, såfremt det vælges at etablere 16 pladser i Gødstrup. Dette skyldes, at der kun kan anvises 14 midlertidige pladser i Viborg, og at der derfor i perioden frem til ibrugtagningen af Gødstrup vil mangle to pladser. Der vedlægges til orientering brev fra Sundheds- og Ældreministeriet til Danske Regioner, der redegør for eventuelle konsekvenser for satspuljefinansieringen af driften af de særlige pladser, såfremt aftaletekstens intention om ibrugtagning af alle 150 pladser primo 2018 ikke finder sted. Udfordringen vil ved den midlertidige løsning være på ca. 2,3 mio. kr. om året, fordi der kun modtages driftstilskud for reelle antal oprettede pladser. Det undersøges i øjeblikket, om der kan etableres yderligere to midlertidige pladser, således at aftalen om 32 pladser kan holdes også i den midlertidige periode. Det er som ved den permanente løsning nødvendigt, at de sidste pladser etableres i sammenhæng med de øvrige særlige pladser. Det er som nævnt ovenfor allerede afklaret, at der kun kan etableres 14 midlertidige i Viborg, og der er således behov for at anvise en løsning i Skejby. Det vurderes, at der ved inddragelse af to vagtværelser i tilknytning til de øvrige særlige pladser kan etableres sengestuer i disse midlertidigt. Værelserne er dog væsentligt mindre end de øvrige sengestuer, og der vil skulle findes en midlertidig løsning på anvisning af to vagtværelser, men det vurderes dog muligt i en kortere periode at løse dette. De økonomiske forhold ved en midlertidig indretning drøftes i øjeblikket med OPP-leverandøren.

Forslag til placering

På baggrund af ovenstående anbefales det at etablere de resterende to permanente særlige pladser i det nye psykiatriske center i Gødstrup med ibrugtagning i 2020, så der her etableres i alt 16 særlige pladser.

Den anlægsøkonomiske konsekvens af dette er, at byggeriet af psykiatrien i Gødstrup skal tilføres 6,325 mio. kr. Der er netop underskrevet en totalentreprisekontrakt med Jørgen Friis Poulsen A/S, hvor etablering af de særlige pladser ikke er indregnet. Der skal derfor udarbejdes en tillægskontrakt på ovenstående beløb, således at etableringen af de særlige pladser også kan indgå i totalentreprisen.   

Herudover skal Psykiatrisk Center i Skejby tilføres 1,0 mio. kr., som skal benyttes til indkøb af senge, inventar mm.  

Der er samlet prioriteret 21,4 mio. kr. til gennemførelse af projektet omkring etablering af 32 særlige pladser i psykiatrien. Der er med godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntet 11,835 mio. kr. af de prioriterede midler hertil. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 27. september 2017 besluttet den permanente placering af 30 af de 32 nye særlige pladser i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Region Midtjylland og de tre nordvestjyske kommuner Lemvig, Holstebro og Struer ønsker at etablere "Psykiatrien i Nordvest", som er en ny fælles samarbejdskonstruktion for mennesker med psykisk sygdom/psykisk sårbarhed. Psykiatrien i Nordvest består af et samspil mellem de eksisterende indsatser, nye fælles indsatser samt fem regionale og tre tværkommunale ambulante pladser, der etableres i Center for Sundhed i Holstebro. Der fremlægges et forslag til samarbejdsaftale med henblik på godkendelse.

Regionsrådet principgodkendte på mødet den 21. juni 2017, at Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

Efterfølgende har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de tre kommuner og Region Midtjylland konkretiseret oplægget til Psykiatrien i Nordvest og udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som hermed fremlægges med henblik på godkendelse. Forslaget til samarbejdsaftale er vedlagt.

Psykiatrien i Nordvest - visioner og indhold

Region Midtjylland samt Holstebro, Lemvig og Struer kommuner ønsker med Psykiatrien i Nordvest at gå nye veje for at skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med psykisk sårbarhed/psykisk sygdom.

Visionen for Psykiatrien i Nordvest kobler sig op på Sundhedsaftalens vision om ”Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser”, og formuleres som ”en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet”.

Psykiatrien i Nordvest er en paraply for en del af de tilbud og indsatser, som findes lokalt i de tre kommuner og i Regionspsykiatrien Vest. Samtidig etableres sammentænkte tilbud på tværs af de tre kommuner og regionen med placering i Center for Sundhed i Holstebro.

Indholdet af Psykiatrien i Nordvest beskrives nærmere i vedlagte "Psykiatrien i Nordvest – Visioner og indhold".

Regionale funktioner

Akut Ambulant Team, der dækker Lemvig, Holstebro og Struer kommuner, indgår fremover som en del af psykiatrien i Nordvest og får base i Center for Sundhed. Akut Ambulant Team tilbyder et akut, kortvarigt og intensiveret tværsektorielt behandlingsforløb som et alternativ til indlæggelse.

Derudover vil der være behandlere til stede fra de ambulante funktioner, som hidtil har været til stede i Holstebro:

• Ambulatorium for Psykotiske Lidelser
• Ambulatorium for Affektive Lidelser
• Ambulatorium for Ældrepsykiatri
• Klinik for Traumatiserede Flygtninge.

Der vil være tale om faste medarbejdere fra de enkelte ambulatorier, så medarbejderne får mulighed for at opbygge en relation til borgere og samarbejdspartnere i Psykiatrien i Nordvest. Der vil på alle hverdage være 3-5 faste behandlere til stede.

Fælleskommunale funktioner

Der etableres fælleskommunale ambulante funktioner i Psykiatrien i Nordvest, som indgår i et tæt samarbejde med de respektive ledere og medarbejdere i de tre kommuner i både socialpsykiatrien og i andre afdelinger.

Som inspiration til det videre udviklingsarbejde er det foreslået, at følgende fælleskommunale indsatser kan etableres:

• Hurtig afklaring af borgerens behov og koordinering af indsatsen
• Udredninger
• Træning og udvikling i grupper
• Kompetenceudvikling og udvikling af fælles sprog.

Regionspsykiatrien Vest kan ligeledes inddrages, hvor det er relevant.

Ambulante pladser

I Center for Sundhed etableres fem regionale og tre tværkommunale pladser. De ambulante pladser er et tilbud til borgere, der i en kortere periode har behov for et tryghedsophold med henblik på stabilisering. Det kan være en måde at undgå en forværring, som fører til en egentlig indlæggelse, eller som en del af et udslusningsforløb efter en indlæggelse for at undgå et brat skifte fra hospitalsindlæggelse til eget hjem.

Fælles ledelse

Der ansættes en fælles ledelse bestående af en regional og en kommunal leder, som skal sikre, at alle aktører arbejder for, at fælles mål og visioner opfyldes. Den fælles ledelse har endvidere et fælles ansvar for de ambulante pladser.

Lovgivningsmæssigt er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at etablere en fælles ledelse bestående af én leder.

Den regionale leder refererer til funktionslederen for Akutsøjlen i Regionspsykiatrien Vest. Den kommunale leder refererer til lederen af Socialpsykiatrien i Holstebro Kommune.

Økonomi

Finansieringsprincipper og en vurdering af etableringsomkostninger og fælles driftsudgifter fremgår af vedlagte "Psykiatrien i Nordvest – Økonomioplæg".

Finansieringsprincipper

I henhold til forslaget til samarbejdsaftale er hver part fortsat ansvarlig for egne medarbejdere og egen økonomi. Hvor der er tale om fælles indsatser, finansierer Region Midtjylland som udgangspunkt halvdelen. Den anden halvdel fordeles mellem de tre kommuner i henhold til en nøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip).

Region Midtjylland varetager driften af de regionale ambulante pladser. Opgaven varetages af Akut Ambulant Team.

Holstebro Kommune varetager driften af de fælleskommunale ambulante pladser og indgår en samarbejdsaftale med Lemvig og Struer kommuner om driften.

Etableringsomkostninger

Da de ambulante pladser ikke indgik i den oprindelige plan for Center for Sundhed, vil der være etableringsomkostninger forbundet med at etablere pladserne.

Psykiatrien i Region Midtjylland finansierer etableringen af ekstra telefoni og alarmer. Udgiften forventes at være på 0,25 mio. kr.

De tre kommuner finansierer møblering mv. Finansieringen fordeles mellem kommunerne i henhold til DUT-nøglen. Udgiften er endnu ikke kendt.

Udgifter til den fælles drift

Ved principgodkendelsen af Psykiatrien i Nordvest blev der fremlagt en foreløbig vurdering af driftsudgifterne for de fælles pladser. Denne vurdering er efterfølgende blevet kvalificeret, men der er tale om et estimat, da der stadig er usikkerhed om niveauet af de enkelte poster. Eksempelvis er der endnu ikke ansat personale eller indgået en lejekontrakt med Center for Sundhed.

Det er en vigtig forudsætning for driftsbudgettet, at der kan etableres fælles nattevagtsdækning med de somatiske pladser i Center for Sundhed.

I de første to år afsættes i alt 75.000 kr. til en udviklingspulje, som den fælles ledelse kan bruge til at understøtte nye fælles indsatser i en forsøgsperiode.

I de første to år afsættes endvidere 0,4 mio. kr. svarende til en fuldtidsstilling til sekretariatsbistand.

I det første år vurderes det, at de regionale udgifter til de fælles indsatser, herunder de ambulante pladser, sekretariatsbistand og udviklingspulje, vil udgøre ca. 4,4 mio. kr., hvilket er ca. 1 mio. kr. mere end oprindeligt vurderet. Stigningen skyldes primært, at lønudgifterne for Region Midtjyllands vedkommende er hævet med ca. 0,8 mio. kr. og huslejen med ca. 0,2 mio. kr. Stigningen i lønudgifter skyldes, at der nu bl.a. er indregnet genetillæg for at arbejde aften, nat og weekend. 

Finansiering

De fem regionale senge etableres ved at overføre de ambulante døgnpladser og Akut Ambulant Team fra deres nuværende placering i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, til Center for Sundhed.

Hidtil har Region Midtjylland selv finansieret alle udgifter relateret til de ambulante døgnpladser. Udgifterne til finansiering af den regionale del af den fælles ledelse, administrativ bistand og den fælles udviklingspulje dækkes delvist af de midler, der frigøres, fordi regionen kun skal finansiere 5/8 af udgifterne til personaledækningen af de regionale og kommunale døgnpladser, herunder primært at der kun skal være én fast nattevagt.

Regionens samlede årlige merudgifter til Psykiatrien i Nordvest forventes at udgøre 1,5 mio. kr. årligt fra 2018.

Dette foreslås finansieret via udmøntningen af de 10 mio. kr., der blev afsat til psykiatrien i budgetforliget for 2018.

Den videre proces

Ansættelsesproceduren for den fælles ledelse igangsættes med henblik på ansættelse pr. 1. april 2018.

Etableringen af de ambulante pladser og indflytning i Center for Sundhed sker pr. 1. juni 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet principgodkendte på mødet den 21. juni 2017, at Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Lemvig, Holstebro og Struer kommuner om Psykiatrien i Nordvest.   

På baggrund af budgetforliget har psykiatri- og socialledelsen udarbejdet en udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, for at styrke den faglige profil. Planen indeholder fem satsningsområder: Forebyggelse og tidlig indsats, Målebaseret behandling, Selvskade og suicidalitet, Somatisk sygdom samt Non-farmakologisk behandling. Udviklingsplanen fremlægges hermed med henblik på godkendelse.

I forbindelse med budgetforliget for 2018 blev det besluttet, at det kommende Psykiatrisk Center i Skejby skal have en stærk faglig profil, og at der derfor skal lægges en plan for de faglige satsningsområder for centeret.

På den baggrund har psykiatri- og socialledelsen udarbejdet "Udviklingsplan for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien". "Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien" er en foreløbig arbejdstitel. Den endelige navngivning vil ske medio 2018.

Visionen for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, er:

• Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, er som helhed tydeligt positioneret og indgår som en væsentlig aktør i psykiatriens udvikling regionalt, nationalt og internationalt.
• Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, varetager en særlig vidensopgave med at skabe, formidle og anvende ny viden blandt medarbejdere og ledere inden for psykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien.
• Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, skal levere høj kvalitet i patientbehandling, forskning og uddannelse til gavn for patienter i hele regionen og landsdelen, også for patienter med særligt komplekse sygdomsforløb.

Det er vigtigt, at fokuseringen på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, bliver til gavn for hele regionen. Derfor tænkes regionspsykiatrierne ind i arbejdet fra begyndelsen.

Udviklingsplanens indhold

Eftersyn af specialiserede funktioner og vilkårene for forskning

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, varetager udredning og behandling af patienter med særligt komplekse sygdomsforløb på regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau. Der foretages et eftersyn med fokus på at sikre, at der også fremadrettet er de nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetencer til at varetage de enkelte specialiserede funktioner.

Forskning på et højt internationalt niveau er en forudsætning for, at evidensbaseret udredning og behandling kan videreudvikles til gavn for patienterne. Et attraktivt forskningsmiljø er endvidere af betydning for at kunne rekruttere nye medarbejdere til psykiatrien. Der foretages et eftersyn af forskningen, herunder anvendelse og udvikling af kompetencer samt perspektiverne i delestillinger med både klinisk funktion og forskning.

Satsningsområder

I Udviklingsplanen udpeges fem satsningsområder med henblik på at styrke den faglige profil for psykiatrien. Områderne hviler på forudsætninger om patientinvolvering, en stærk og formidlet forskning samt uddannelse som grundlag for udviklingen af den kliniske praksis.

De faglige satsningsområder er udpeget af psykiatri- og socialledelsen i samarbejde med de tværfaglige specialeråd, professorer, afdelingsledere og funktionsledere fra Aarhus Universitetshospital Risskov, MED-formænd samt udvalgte afdelingsledelser fra regionspsykiatrierne.

I de kommende år satser Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, på følgende områder:

• Forebyggelse og tidlig indsats
  En tidlig indsats over for psykiske sygdomme er af stor betydning for effekten af behandlingen. I forskningen skal der fokuseres på tidlige tegn på afvigende udvikling hos børn og tidlige tegn på psykiatriske symptomer for at kunne iværksætte en målrettet indsats så tidligt som muligt.
• Målebaseret behandling (Measurement Based Care)
  Målebaseret behandling tilrettelægges på baggrund af eksempelvis spørgeskemaer, som patienten eller personalet udfylder. Resultaterne indgår sammen med andre undersøgelser og observationer i personalets vurdering af patienten. Ved denne metode føler patienterne sig generelt bedre inddraget og følger i højere grad behandlingen. I et forskningsmæssigt perspektiv giver det mulighed for at indsamle systematiske data om patienternes tilstand over tid med henblik på at optimere behandlingen yderligere.
• Selvskade og suicidalitet
  Psykiatrien oplever et stigende antal patienter med selvskadende og selvmordstruende adfærd. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har en faglig styrkeposition i forhold til behandling af disse patienttyper. De eksisterende kompetencer skal udvikles, og der skal sættes fokus på formidling af viden på et højt fagligt niveau fra universitetshospitalet til personale i hele regionen.
• Somatisk sygdom
  Psykiatriske patienters somatiske sundhedstilstand er dårligere end hos befolkningen generelt, og svært psykisk syge lever i gennemsnit 15-20 år kortere end befolkningen som helhed. Forskningen i patienter med både psykiatriske og somatiske problemstillinger skal intensiveres for at sikre en bedre forståelse for årsagssammenhænge, og hvilke indsatser der bedst kan hjælpe patienterne. Flytningen til Skejby giver nye muligheder for at styrke det forskningsmæssige og det kliniske samarbejde mellem psykiatrien og somatikken.
• Non-farmakologisk behandling
  Non-farmakologisk behandling omfatter blandt andet psykoedukation, psykoterapi, mindfulness og fysioterapi. Metoderne er en vigtig del af behandlingen for især svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb, hvor den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig. Ved at udpege non-farmakologisk behandling som satsningsområde, får man mulighed for at sikre en ensartet evidensbaseret indsats af høj kvalitet og øget mulighed for målrettet klinisk forskning og metodeudvikling.

Ledelsesmæssige og administrative tiltag

For at understøtte realiseringen af de faglige tiltag er der behov for et stærkt og fokuseret lederskab fra alle ledelsesniveauer inden for psykiatriområdet.

For at udvikle og styrke afdelingsledelser og funktionsledelser, igangsættes et lederudviklingsforløb for de fire afdelingsledelser i Risskov, funktionsledelserne i afdelingerne og psykiatri- og socialledelsen. Forløbet fokuserer både på de opgaver, der skal løses i de enkelte afdelinger, og på arbejdet med en samlet stærk psykiatri som en del af Aarhus Universitetshospital.

For at understøtte det tværgående perspektiv og fokusere afdelingsledelsernes tid på aktiviteter, der giver direkte værdi for patienten, dannes en ny administration bestående af de administrative funktioner i Viborg og Risskov. Til sammenlægningen knyttes et besparelseskrav på 5 mio. kr.

Den videre proces

Primo 2018 udfoldes initiativerne under inddragelse af professorer, repræsentanter for henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt repræsentanter for Aarhus Universitet og VIA University College, idet der lægges vægt på, at der er tale om en fælles proces. Der udarbejdes en plan for faglige satsningsområder, som forelægges regionsrådet inden sommerferien 2018. 

Ultimo 2017 igangsættes ledelsesudviklingsforløbet. Forløbet forventes at strække sig til og med 2019. Sammenlægningen af de administrative funktioner i Viborg og Risskov sker pr. 1. december 2018.

Primo 2018 påbegyndes udpegningen til et Advisory Board, som skal bidrage med ekstern national og international inspiration til udviklingen af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Kommissoriet for Advisory Board for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien er vedlagt.

Regionsrådet orienteres kvartalsvist om status på implementeringen af Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det samtidig foreslås, at det kommende psykiatri- og socialudvalg løbende følger den administrative og ledelsesmæssige udvikling på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet efterspurgte på sit møde den 26. oktober 2017 en status for opfyldelse af akutplanen fra 2007. Status for opfyldelse af akutplanen er vedlagt. Beslutningerne og implementeringsstatus er gennemgået punkt for punkt i den vedlagte status.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 26. oktober 2017, at formanden opfordres til at fremlægge en status for opfyldelse af akutplanen fra 2007. På basis heraf vil regionsrådet tage stilling til behovet for en handlingsplan.

Akutplanen samt status for opfyldelse af akutplanen er vedlagt. Beslutningerne i akutplanen er gennemgået punkt for punkt. Redegørelsen viser, at regionsrådet i de forgange ti år er nået langt med opfyldelse af de visioner, der lå til grund for akutplanen 2007.

En række forandringer er gennemført som beskrevet i planen. Derudover er der på flere områder truffet nye beslutninger med betydning for akutplanen. Regionsrådet havde i den drøftelse, der førte frem til beslutning om udarbejdelse af status, især fokus på beslutningerne omkring tilstedeværelse af speciallæger i akutafdelingerne. I akutplanen er forudsat, at speciallægerne fra en række specialer skal være i døgndækkende tilstedeværelse i akutafdelingen. Samtidig beskriver akutplanen en ny lægerolle, nemlig læger med speciale eller faglig overbygning i den akutte del af patientforløbene.

I forbindelse med status på implementering af akutplanen i 2009 og 2010 har regionsrådet efterfølgende godkendt vedlagte konceptbeskrivelse for de fælles akutmodtagelser. Heri er beskrivelserne af den bærende rolle som den speciallæge, der tager imod og foretager den initiale diagnostik af de akutte patienter, uddybet og videreudviklet. Heri beskrives således, at speciallægerne i akutafdelingerne skal uddannes i akutmedicin og opnå et helt særligt kendskab til de akutte tilstande. Speciallægerne med fagområdeuddannelsen skal ansættes i akutmodtagelserne og varetage specialistfunktionen i forbindelse med modtagelse og initial diagnostik og behandling af de akutte patienter. Samtidig skal de øvrige speciallæger være tilstede på akuthospitalet og involveres ved behov. Denne strategi blev i 2014 præciseret i vedlagte definitionspapir "Speciallæge med i front", som blev præsenteret på Regionsrådets temamøde om akutområdet den 26. maj 2014. Regionsrådet har efterfølgende i forbindelse med det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdets studietur til Mayo Clinic i USA i 2015 besluttet, at Region Midtjylland skulle gå forrest i forhold til arbejdet med etablering af et akutmedicinsk speciale i Danmark.

Som konsekvens af disse beslutninger har akuthospitalerne i regionen arbejdet med en model, hvor de fastansatte speciallæger i akutafdelingerne skal være akutmedicinere. I første omgang speciallæger med en overbygning i fagområde akutmedicin, på sigt læger, hvis primære speciale er akutmedicin.

Alle fem akutafdelinger i Region Midtjylland har siden den 1. maj 2014 haft speciallæger med overbygningsuddannelse i fagområde akutmedicin eller speciallæger fra andre afdelinger i akutlægefunktion i tilstedeværelsesvagt i afdelingen eller med umiddelbar rådighed for afdelingen døgnet rundt. De øvrige specialers speciallæger er i døgndækkende tilstedeværelse på akuthospitalet og tilkaldes til assistance i akutafdelingen, når der er behov for det. På den måde får både de akutte patienter i akutafdelingerne og patienter i sengene på det øvrige hospital størst muligt udbytte af speciallægernes kompetencer. Nærmere beskrivelse af de forskellige specialers tilstedeværelse og arbejdsgangene i forbindelse med modtagelse af de akutte patienter fremgår af vedlagte bilag "Tværgående opsamling. Kvalitet i akutafdelingerne".

Det rådgivende udvalg anmodede under sin behandling af sagen om, at sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med en beskrivelse af triageringsprocessen blandt andet ved hjælp af nogle eksempler samt en beskrivelse af, hvordan denne proces passer i forhold til akutforligets krav om at blive tilset af en relevant speciallæge indenfor en time og om, at behandlingsplan skal være lagt indenfor fire timer.

Triage er en standardiseret og hurtig vurdering af den akutte patient med henblik på fastlæggelse af tid til læge og tildeling af ressourcer. Triagen omfatter både en vurdering af patientens vitale parametre (blodtryk, puls, temperatur, bevidsthedsniveau, vejrtrækning, frie luftveje) og en vurdering af de symptomer patienterne kommer ind med.

På baggrund af en samlet vurdering af patientens vitale parametre og patientens symptomer tages stilling til, hvor meget det haster, at patienten ses af en læge. Det system, man i Region Midtjylland benytter til triagering af patienterne, omfatter også en beskrivelse af, hvilke initiativer der straks kan sættes i værk af den modtagende sygeplejerske, ligesom det indeholder forslag til forskellige diagnostiske initiativer (blodprøver m.v.). Triagen opdeler patienterne i farvekoder. Patienter, der kommer med småskader, kan på baggrund af en række standardiserede spørgsmål triagere blå. Det gælder eksempelvis patienter, der kommer med forstuvninger og småskrammer. Disse patienter gennemgår ikke fuld triage, men behandles i et skadesspor. Alle øvrige akutte patienter gennemgår fuld triage. Triagen foretages typisk af en sygeplejerske.

Patienter, som triagerer rød eller orange, er alvorligt og tidskritisk syge, og skal ses af læge med det samme, eller indenfor 15 minutter. I disse tilfælde tilkaldes akutlægen (den ansvarshavende speciallæge) med det samme. Patienter, som triagerer gule eller grønne, er patienter, hvis tilstand er mindre hastende. Patienten tildeles en relevant læge, som ser patienten hurtigst muligt. Hvis akutlægen ikke selv ser patienten, involveres han eller hun af den uddannelsessøgende læge i forbindelse med journaloptag og indledende diagnostik. Det tilstræbes for alle patienter, uanset triagefarve, at akutlægen involveres inden en time. I situationer, hvor der er stort arbejdspres, fungerer triagen dog som prioriteringsværktøj. Triagen indebærer også beslutning om, hvordan patienterne skal observeres, herunder hvornår de skal have målt vitalparametre m.v. igen, hvis det trækker ud med at blive tilset af læge. To eksempler fra Hospitalsenheden Horsens er vedlagt.

Registrering af Tid til speciallæge foregår i øjeblikket ikke tidstro, idet registreringen først sker, når lægen optager notat. Dette kan ske op til en time efter patienten faktisk har set patienten. Der arbejdes på implementering af et nyt IT-system, hvor lægerne hurtigt og tidstro kan registrere at de har været inde hos og vurderet patienten.

Der pågår i øjeblikket et nationalt udvalgsarbejde med henblik på revision af de nationale anbefalinger på akutområdet. Dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af 2018. Det vil derfor være oplagt at lade udarbejdelse af en handleplan eller et revideret plangrundlag for akutområdet afvente de nationale udmeldinger. Det indstilles derfor, at regionsrådet tager den vedlagte status til efterretning, og at videre behandling af opfølgning på plangrundlaget på akutområdet afventer det nationale udspil.

Regionsrådet vedtog,

at den fremsendte status i forhold til akutplan 2007 tages til efterretning,

at yderligere overvejelser vedrørende opfølgning og eventuelt udarbejdelse af ny plan på området afventer den nationale revision af anbefalingerne fra 2007, og

at det nye regionsråd også forholder sig til status for implementering af akutplanen og opfordrer til, at det nye regionsråd udarbejder et målbart kvalitetsprogram for akutområdet med løbende afrapportering.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefaler, at det nye regionsråd også forholder sig til status for implementering af akutplanen.

Udvalget anmodede om, at sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med en beskrivelse af triageringsprocessen, blandt andet ved hjælp af nogle eksempler samt en beskrivelse af, hvordan denne proces passer i forhold til akutforligets krav om at blive tilset af en relevant speciallæge indenfor en time og om, at behandlingsplan skal være lagt indenfor fire timer.

Udvalget anmodede om, at sagen suppleres med regionsrådets beslutninger om godkendelse af konceptbeskrivelser fra 2009 og 2010.

Forum opføres som en del af DNU-projektet. Der er udarbejdet et overordnet byggeprogram for Forum, som indeholder arealer til regionen, Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. Endvidere tilbyder Folkekirken en donation til etablering af arealer til et videncenter for eksistentiel og åndelig omsorg samt medfinansiering af et kirkerum. Byggeprogram og bevillinger forelægges til godkendelse. Som en del af indstillingen foreslås et træk på 5,4 mio. kr. fra DNU-projektets risikopulje samt et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.

Forum er placeret i midten af DNU-byggeriet og har en central rolle og betydning i realiseringen af den strategi for forskning, uddannelse og innovation, som er aftalt mellem regionen og Aarhus Universitet. Det forventes, at Forum-byggeriet står færdigt i 2022. Der er udarbejdet et overordnet byggeprogram, som forelægges regionsrådet. Som et led heri foreslås et træk på 5,4 mio. kr. fra DNU-projektets risikopulje samt et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.

Regionsrådet har i juni 2017 godkendt udbudsstrategi for Forum og i august 2017 godkendt Steno Diabetes Center Aarhus inklusiv hovedvilkår for samarbejdsaftale med universitetet.

Forum kommer til at bestå af tre ejerlejligheder tilhørende:

• Aarhus Universitets Forskningsfond (lejes ud til universitetet)
• KommuneLeasing (huser en del af Region Midtjyllands faciliteter)
• Region Midtjylland via Kvalitetsfonden, donation fra Folkekirken og Novo Nordisk Fonden.

Hvad er Forum

Forum skal fremstå som en markant bygning placeret i midten af Aarhus Universitetshospitals bygningskompleks i Skejby. Fra Forum vil stort set alle lægefaglige specialer være tilgængelige indenfor en radius af 500 meter, hvilket er unikt i nordeuropæisk sammenhæng. Fra Forum er der udsyn til en bred vifte af Aarhus Universitetshospitals samarbejdspartnere, eksempelvis Skejby Erhvervspark, VIA College og Agro Food Park. Forum er afslutningen på byggeriet af Det Nye Universitetshospital, og via sine forbindelsesgange til det øvrige hospital bindes Aarhus Universitetshospital endelig sammen.

Forum spiller en betydelig rolle i realiseringen af Region Midtjyllands og Aarhus Universitets fælles forskningsstrategi. Byggeriet skaber mulighed for samarbejde mellem regionen, Steno Diabetes Center Aarhus og universitetets sundhedsfaglige aktiviteter på en måde, som involverer hele regionen. Visionen er:

• at skabe et fagligt, internationalt miljø med multidisciplinære sparringsmuligheder
• at fremme klinisk forskning i et tværgående samarbejde mellem regionen, universitetet og erhvervslivet
• at skabe fleksible rammer, der gør det muligt at disponere over Forum til forskellige aktiviteter inden for sundhedssektoren.

Det er forventeligt, at mange af forskningsaktiviteterne vil medføre en kultur med aktivitet døgnet rundt, og disponering og indretning bør derfor indbyde til, at viden kan deles på tværs af afdelinger såvel horisontalt som vertikalt.

Forum-bygningen kommer til at fungerer som et af fem hovedankomstområder og er forbindelsesgang mellem nord og syd i bygningskomplekset. Samtidig indeholder det Psykiatriens Forskningsenhed TNU og faciliteter til dyreeksperimentel forskning, biobank, Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser, Klinisk Farmakologi og Klinisk Institut samt Steno Diabetes Center Aarhus, som skal have sit eget udtryk, men samtidig harmonere med det øvrige Forum. I Forums øverste del vil patienthotellet blive placeret, og i tilknytning til patienthotellets spiseområde ønsker bygherre mødelokaler til repræsentative formål. Forum vil også huse Folkekirkens aktiviteter og give mulighed for og rum til tro og fordybelse. Parken mellem Forum og eksisterende byggeri skal fungere som et åndehul i en travl hverdag.

Med udgangspunkt i denne godkendelse er der nu grundlag for at indstille det samlede overordnede byggeprogram for Forum til godkendelse. Programmet er udgangspunktet for igangsætning af udbud af totalentreprise i henhold til udbudsstrategi godkendt af regionsrådet i juni 2017.

Forum opføres som en del af Aarhus Universitetshospital i Skejby og udgør et sammenhængende byggeri med en ejerlejlighedsstruktur, hvor henholdsvis Region Midtjylland, Aarhus Universitets Forskningsfond og KommuneLeasing hver har en udmatrikuleret ejerlejlighed. Bygherrer er Region Midtjylland, og Aarhus Universitets Forskningsfond. KommuneLeasing kommer ind i billedet af hensyn til det finansieringsmæssige aspekt jf. nedenfor.

Folkekirken tilbyder en donation på 4,5 mio. kr. (indeks 88,8) til projektet svarende til 5,3 mio. kr. i 2018-priser. Af aftalen med Folkekirken fremgår 5,7 mio. kr., som indeholder beløb til fremtidig indeksering.

Aftalerne med Folkekirken og Aarhus Universitets Forskningsfond fremlægges til godkendelse på selvstændigt dagsordenspunkt på indeværende møde. Aarhus Universitets Forskningsfonds deltagelse er under forudsætning af, at Aarhus Universitet får godkendt lejekontrakten i Folketingets Finansudvalg. Aftalen med Folkekirken er betinget af, at der efterfølgende underskrives samarbejdsaftaler mellem Aarhus Universitetshospital og Folkekirken.

Forum er som nævnt placeret i midten af DNU-byggeriet. Forum vil få sin egen tilkørsel og således fungere som et af Aarhus Universitetshospitals fem ankomstområder (hovedindgange). Forum bliver opført med forbindelsesgange til de øvrige dele af hospitalet, hvormed stort set alle lægefaglige specialer vil være tilgængelige inden for en radius af 500 m.

Arealerne i Forum og finansieringen heraf fordeler sig således mellem de involverede parter:

Bruttoarealerne afhænger af entreprenørens endelige udformning af byggeriet, men forventes at udgøre ca. 21.000 m².

Budgettet for Forum fremgår af tabel 2:

Budgetposten "Puljer Novo Nordisk Fonden" på 50,4 mio. kr. består af rådighedspuljer til særligt forskningsapparatur, som først kan frigives efter indstilling til bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus. Byggeriet opføres i bygningsklasse 2020.

Indhold i Forum

Lejligheden til Aarhus Universitets Forskningsfond indeholder biobank, stamcellelaboratorier og forskningskontorer. KommuneLeasings arealer indeholder Region Midtjyllands faciliteter til Funktionelle Lidelser, Klinisk Farmakologi og forskningsarealer til psykiatrisk center. Region Midtjyllands arealer, som finansieres af kvalitetsfondsmidler til DNU-projektet, består af ankomstarealer og forbindelsesgange til det øvrige hospital samt patienthotel.

Arealer, som finansieres af donationen fra folkekirken, indeholder et videncenter for eksistentiel og åndelig omsorg og en del af et kirkerum, hvoraf den anden del af kirkerummet finansieres af kvalitetsfondsmidlerne. Kirkerummet indrettes med reference til Folkekirken. Herudover finansierer kvalitetsfondsmidlerne to lokaler til tro og fordybelse, som er uden religiøse symboler. Kirkerummet og de to øvrige lokaler til tro og fordybelse er tilgængelige for alle borgere uanset religion.

Arealer, som finansieres af donationen fra Novo Nordisk Fonden, er til Steno Diabetes Center Aarhus. Hovedparten af Steno Diabetes Center Aarhus' arealer vil være placeret samlet, mens en mindre del vil være integreret i de øvrige funktioner i Forum. De arealer, som finansieres af Novo Nordisk Fondens donation, vil udtryksmæssigt optræde sammenhængende og i samme kvalitet. Tilsvarende gælder arealerne, som finansieres af Folkekirken. Ligeledes vil hovedparten af Aarhus Universitets Forskningsfonds arealer være placeret sammenhængende. Den arkitektoniske udformning af Forum er en del af totalentreprisen og besluttes derfor i sammenhæng med valg af totalentreprenør. I december 2018 forventes det endelige tilbud forelagt regionsrådet til godkendelse.

Der henvises til vedlagte skitse for et visualiseringseksempel for Forum-byggeriet.

Finansiering

Donation fra Novo Nordisk Fonden

Det foreslås, at regionsrådet godkender en indtægtsbevilling på donationen fra Novo Nordisk Fonden på 320,8 mio. kr. (indeks 88,8) svarende til 375,7 mio. kr. i 2018-priser. Af aftalen med Fonden fremgår 406,8 mio.kr., som indeholder beløb til fremtidig indeksering.

Donation fra Folkekirken

Det foreslås, at regionsrådet godkender en indtægtsbevilling på donationen fra folkekirken på 4,5 mio. kr. (indeks 88,8) svarende til 5,3 mio. kr. i 2018-priser. Af aftalen med Folkekirken fremgår 5,7 mio. kr., som indeholder beløb til fremtidig indeksering.

Regionen og Folkekirken er enige om, at der efterfølgende skal indgås en samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitetshospital og Folkekirken. Donationen er betinget af, at denne samarbejdsaftale underskrives af parterne.

Til Forumbyggeriet etableres parkeringspladser i henhold til lokalplanen. Som det fremgår af vilkårene for Steno Diabetes Center Aarhus, har Region Midtjylland forpligtet sig til at finansiere parkeringspladser i tilknytning til centret. Det foreslås, at den tilhørende udgift på 2,4 mio. kr. finansieres af de midler, som regionsrådet i regionens investeringsplan har prioriteret til Aarhus Universitetshospital i årene 2020-2026. De resterende parkeringspladser finansieres forholdsmæssigt af interessenterne i byggeriet.

Der foreslås en samlet bevilling til etablering af Steno Diabetes Center Aarhus samt arealer doneret af folkekirken. Der er tidligere givet en bevilling på 2,0 mio. kr. til projektering af Steno Diabetes Center Aarhus. Det indstilles, at bevillingen forhøjes med 325,7 mio. kr. jf. nedenstående tabel:

Region Midtjylland via KommuneLeasing

Regionsrådet har i 2016 godkendt en leasingramme på 114,1 mio. kr. til Forum-projektet. I modsætning til bevillinger finansieret af anlægsbudgettet, pris-/lønreguleres leasingrammer ikke. Der er derfor ikke i den afsatte leasingramme taget højde for den fremtidige pris- og lønudvikling. Det foreslås, at der i kommende investeringsplaner prioriteres op til 11,1 mio. kr. i perioden 2019 til 2022 til dækning af pris- og lønregulering i byggeperioden frem til projektets afslutning i 2022. Pris-/løn reguleringen vil dermed være på samme vilkår som aftalt med Forum-projektets øvrige interessenter.

Region Midtjylland via kvalitetsfonden

Indenfor rammerne af kvalitetsfondsprojektet har der været afsat 28 mio. kr. til Forum. Derudover har der været afsat 30 mio. kr. (indeks 88,8) til 1. del af patienthotellet (40 senge), som også er tænkt placeret i Forum. Det foreslås, at budgettet tilføres yderligere 5,4 mio. kr. jf. nedenfor. Derved udgør den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum i alt 63,4 mio. kr. (indeks 88,8).

Af driftsmæssige hensyn ønsker hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital, at der skabes mulighed for at udvide antallet af senge i patienthotellet, hvis der i sidste del af kvalitetsfondsprojektet bliver frigjort reserver, der gør dette muligt. Dette kræver, at Forum forberedes for påbygning af en etage. Det vil være muligt at placere patienthotellet andre steder på Aarhus Universitetshospital, men af hensyn til driften og sammenhængen af patienthotellet, er det mest hensigtsmæssigt at placere det samlet. Det foreslås derfor, at rammen til Forum forhøjes med 3,5 mio. kr. til finansiering af denne påbygning.  

Det foreslås endvidere, at budgettet til uforudsete udgifter forhøjes fra 5 % til 8%, idet Forum-projektet jf. den opdaterede styringsmanual skal have budget til uforudsete udgifter svarende til de andre interessenter i projektet. Forhøjelsen af budgettet til uforudsete udgifter medfører, at rammen til den kvalitetsfondsfinansierede del skal forhøjes med 1,9 mio. kr.

Dette betyder samlet set, at budgettet til Forum skal tilføres 5,4 mio. kr., som foreslås finansieret af DNU's risikopulje. DNU's risikopulje er en central reserve i projektet.

Der er tidligere bevilget 10,8 mio. kr. (indeks 88,8) til den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum, og det foreslås derfor, at bevillingen forhøjes med 52,6 mio. kr. (indeks 88,8).

Der vil være en periode fra aflevering af Aarhus Universitetshospitals bygninger på Nørrebrogade i 2019, til byggeriet Forum står færdigt i 2022, hvor hospitalet vil have 40 patienthotelsenge mindre end i det færdige hospital. Aarhus Universitetshospital er sammen med administrationen ved at se på mulige løsninger til håndtering af denne problemstilling.

Besparelses- og prioriteringskatalog

DNU-projektets nuværende besparelses- og prioriteringskatalog består af et enkelt emne: Udeladelse af første del af patienthotellet. Da det i nærværende sag foreslås at indarbejde patienthotellet i Forum-projektet, tømmes det nuværende besparelses- og prioriteringskatalog.

Det foreslås, at nedenstående reviderede besparelses- og prioriteringskatalog for DNU godkendes. Kataloget har i alt besparelsesemner for 16 mio. kr.

Det er muligt at spare 3 mio. kr. på færdiggørelsesarbejder. En indløsning af besparelsen vil medføre en reduktion af kvaliteten af parkeringspladser, således at man i stedet for asfalt med kloakering og beplantning etablerer parkeringspladser med grus uden kloakering og beplantning. Konsekvensen vil være hyppigere vedligehold for driften. Besparelsen vil også reducere omfanget af overdækket cykelparkering i de udenomsarealer, hvor etableringen endnu ikke er igangsat. Dette vil blandt andet medføre, at det sydlige ankomstområde vil fremstå i en lavere kvalitet end det nordlige ankomstområde. Sidste frist for indløsning af dette besparelsesforslag er i juni 2018.

Det er muligt at spare 8 mio. kr. på medicoteknisk udstyr. En indløsning af besparelsen vil medføre, at mere udstyr fra de eksisterende funktioner skal genanvendes, og at der i forhold til driften vil gå kortere tid, før der bliver behov for nyanskaffelser. Sidste frist for indløsning af dette besparelsesforslag er i juni 2018.

Det er muligt at spare 5 mio. kr. i it-projektet. En indløsning af besparelsen vil medføre, at det i mindre omfang bliver muligt at tilpasse servicelogistiksystemet til eventuelt ændrede driftsforudsætninger inden for projektet, og at omfanget af skærme og ankomststandere mv. reduceres i de sidste dele af projektet. Dette kan betyde, at driften selv skal sørge for en tilpasning af it-systemerne på et tidligere tidspunkt end forudsat.

I forhold til de sidste to besparelsesemner skal nævnes, at tilsagnsrammen fra staten om rammen til apparatur og it fortsat vil være opfyldt efter eventuel indløsning af emnerne.

Finansiering fra DNU's risikopulje

Forberedelse af Forum til en ekstra etage til patienthotellet og forhøjelse af budget til uforudsete udgifter foreslås finansieret af DNU-projektets risikopulje, der således reduceres med 5,4 mio. kr.  

Note *) Der henvises til anden DNU-sag på indeværende dagsorden 

Med udgangspunkt i ændringerne jf. tabel 5. udgør risikopuljen herefter 59 mio. kr. De samlede centrale reserver udgør 71 mio. kr. jf. tabel 6. De centrale reserver overstiger efter ændringen fortsat reservekravet jf. DNU-projektets reservestrategi, som forventeligt er 64 mio. kr. ultimo december 2017:

For en uddybning af reserver samt anlægsoverslag henvises til vedlagte bilag.

Økonomi

Fordelingen af bevillinger og finansiering fremgår af tabel 7:

Forskellene mellem tabel 7 og tabel 1 fremkommer som følge af forskelle i indeks.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2017-2022:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2018 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Der søges om bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2018 og 2019.

Regionsrådet har i de foregående år godkendt en årlig bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet.

Da byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus nærmer sig afslutningen, ansøges der nu om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2018 og første halvdel af 2019.

Planlægning og styring af DNU-byggeriet kan opdeles på to hovedområder: 

• Region Midtjyllands opgaver som bygherre vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.
• Tværgående planlægning af det samlede projekt og miljø – og myndighedsopgaver. Sidstnævnte er blandt andet miljøundersøgelser, myndighedsgodkendelser (f.eks. udledningstilladelser, arkæologi m.v.).

I 2018 budgetteres i alt med udgifter på 13,1 mio. kr. (indeks 88,8), hvoraf 6 mio. kr. finansieres af en overførsel fra 2017 til 2018, som skyldes et mindreforbrug. I 2019 budgetteres der med en udgift på 5,8 mio. kr. (indeks 88,8). Dermed er niveauet for bemanding og udgifter i 2018 ca. halvdelen og i 2019 ca. en fjerdedel af de foregående år.

Projektafdelingen DNU udfører planlægnings- og styringsopgaver af nybyggeri i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet og af ombygningsarbejder, som er finansieret af Region Midtjyllands almindelige anlægsbudget.

Udgifterne skal derfor fordeles mellem det kvalitetsfondsfinansierede nybyggeri og ombygning af det eksisterende hospital finansieret af Region Midtjylland, som det ses i tabel 1.

Økonomi

Fordelingen af bevillinger og finansiering fremgår af tabel 1.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2017-2022:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup Psykiatri har udarbejdet en rapport for 2. og 3. kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup Psykiatri-projektets "tredje øje" for 2. og 3. kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" vurderer, at det samlede risikoniveau er uændret i forhold til seneste rapportering.

Det er aftalt mellem Region Midtjylland og "det tredje øje", at der ikke rapporteres på det igangværende udbud med forhandling. Rapporten indeholder dog en anbefaling til overvejelse til den efterfølgende byggeperiode.

1. Månedsrapportering

"Det tredje øje" bemærker, at der grundet entrepriseformen benyttes en ny rapporteringsstruktur i forhold til den, der er blevet brugt på etape 1 og 3 i DNV-Gødstrup. "Det tredje øje" konstaterer i den sammenhæng, at både projektering og byggeledelse ligger hos totalentreprenøren, hvor den på de øvrige etaper er fordelt på henholdsvis totalrådgiver og byggeledelse.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren overvejer behovet for rapporteringsstruktur i totalentreprisesituationen, eventuelt med en månedlig rapportering fra totalentreprenøren til erstatning af øvrige etapers rapportering fra totalrådgiver og byggeledelse.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i overvejelsen fra "det tredje øje" omkring en ny rapporteringsstruktur i overgangen fra projektering til totalentreprise. I henhold til projektets styringsmanual er det totalentreprenøren, der har byggeledelsen, og som derfor også er ansvarlig for at udarbejde de fremtidige månedsrapporter efter kontrahering. Månedsrapporten udarbejdes med indhold af samme karakter som tidligere rapporter dog tilpasset en struktur, der passer til en totalentreprise.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for 3. kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

I nærværende rapport har "det tredje øje" udarbejdet en række anbefalinger til tiltag for de efterfølgende arbejder i Etape 1, delprojekt 8-10 aptering og installationer. "Det tredje øje" baserer sine anbefalinger på de arbejder, der allerede er opstartet. Delprojekt 8-10, aptering og installationer er internt i projektet opdelt i en række faser. Fase 1 er første fase i delprojektet og omhandler Nord delen af byggeriet. Fase 2 og 3 omhandler Syd delen af byggeriet.

Overordnet set er Hospitalsenheden Vest enig i "det tredje øjes" anbefalinger for delprojekt 8-10, aptering og installationer.

Iværksættende tiltag for at forhindre forsinkelse i delprojekt 8-10, aptering og installationer

"Det tredje øje" bemærker, at byggeledelsen vurderer, at de indtrufne forsinkelser i fase 1 i delprojekt 8-10, aptering og installationer ikke har betydning for den samlede færdiggørelse og modtagelse af patienter. "Det tredje øje" vurderer dog, at en eventuel gentagelse af samme type forsinkelser i de efterfølgende faser vil kunne betyde en samlet forsinkelse på kvalitetsfondsprojektet og den samlede ibrugtagning. "Det tredje øje" har på baggrund heraf udarbejdet følgende anbefalinger til tiltag.  

Anbefaling

Fremrykning af opstart samt forcering af entreprenørprojektering, kvalitetssikring og kollisionskontrol, så projektet er klar i god tid inklusive afledte omprojekteringer.

Hospitalsenheden Vest

Der foregår løbende møder for afklaring af mulighederne for forcering af entreprenørernes arbejde og rådgiverprojektering, kollisionskontrol mv. Projektsekretariatet følger op to gange om ugen i forhold til fremdriften på tekniske installationer og én gang om ugen i forhold til apteringen. Møderne afholdes mellem rådgiver, byggeledelse, entreprenører og bygherre. Der arbejdes også med fremrykning af opstart, såfremt det er muligt, med henblik på optimering af tidsplanen.  

Anbefaling

Granskning og opretning af projektmaterialer i samarbejde med entreprenørerne på baggrund af fundene i fase 1.

Hospitalsenheden Vest

Ved ovennævnte møder arbejdes der også med at granske og oprette projektmaterialer i samarbejde med entreprenørerne, således at det undgås at lave samme fejl i fase 2 og 3.

Anbefaling

Vurdering af mulighed for forcering i forhold til oprindelig plan.

Hospitalsenheden Vest

Byggeledelsen arbejder med en dynamisk tidsplan, som justeres i samråd med entreprenørerne én gang om ugen. Forcering er ønskeligt, men på nuværende tidspunkt handler det om at forblive på den kritiske vej i arbejdstidsplanen. Hvis man på nuværende tidspunkt forcerer i forhold til den oprindelige plan, vil man begynde apterings- og installationsarbejdet i området, hvor der ikke er tæt hus, hvilket ikke er muligt.

Anbefaling

Sikring af ekstra ressourceberedskab hos Totalrådgiver 1, så projektopfølgning og fejlretning ikke sinker fremdriften.

Hospitalsenheden Vest

Totalrådgiver 1 har i 4. kvartal 2017 sat yderligere ressourcer af til håndtering af projektopfølgning/fejlretning på installationssiden, som er det kritiske område, jf. risikoregistret.

Afklaring af risikoelementer i tidsplanen for Etape 3

"Det tredje øje" bemærker, at der er indikationer på risici omkring overholdelse af tidsplanen for Etape 3, som der bør tages hånd om, og som også er afspejlet i bygherrens risikovurderinger.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren hurtigst muligt analyserer de rejste risikoelementer i tidsplanen for somatikken på etape 3 og træffer nødvendige foranstaltninger for at nedbringe eller afklare disse samt i nødvendigt omfang opdatere tidsplanen, så den er realistisk og gennemførlig.

Hospitalsenheden Vest

Projektsekretariatet følger "det tredje øjes" anbefaling, og der er allerede iværksat fremrykning af entreprenørprojektering m.m. Entreprenør, rådgiver og byggeledelse arbejder allerede på afklaring af installationer inden opstart i foråret 2018. Erfaringer fra Etape 1 viderebringes til Totalrådgiver 3 med henblik på vidensdeling.

Forcering af den oprindelige udbudstidsplan indgår i byggeledelsens optimering af arbejdstidsplanen, som er under udarbejdelse. Rådgiver og byggeledelse er sammen med entreprenørerne tæt på at afklare arbejdstidsplanen.

Budgetoversigt med færdiggørelsesvurderinger

"Det tredje øje" bemærker, at den tidligere efterlyste budgetoversigt med projektets forventede færdiggørelsesudgifter sammenholdt med anlægsbudgetterne og reserver fortsat ikke ligger i en endelig og færdig version. "Det tredje øje" har fået tilsendt et udkast til et skema, som "det tredje øje" dog vurderer, er et stort skridt mod det efterlyste.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at den efterlyste budgetoversigt med færdiggørelsesvurderinger hurtigst muligt færdiggøres og implementeres, så forholdet mellem budget og forventede udgifter dokumenteres.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, og har siden "det tredje øjes" første anbefaling omkring en samlet budgetoversigt, arbejdet ihærdigt på at komme frem til en model, der imødekommer anbefalingen, og som ligeledes imødekommer bemærkningerne fra Rigsrevisionen om samme emne. Der fremlægges til kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2017 en prognosemodel, som er resultatet af dette arbejde. Der foreligger dermed en samlet budgetoversigt, der viser projektets "estimate costs to complete" (færdiggørelsesudgifter), som tidligere efterspurgt af "det tredje øje".

Risikorapportering fra byggeledelsen

"Det tredje øje" bemærker, at den eneste risikoindmelding fra byggepladsen kommer fra byggeledelsen, som bærer relevante risici fra en opmærksomhedsliste med til risikomøder. Der udarbejdes på denne baggrund ikke noget risikoskema fra byggeledelsen. "Det tredje øje" undrer sig herunder over, at entreprenørerne ikke i højere grad inddrages i risikoindberetningen.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at det overvejes, om entreprenørernes input til risikoafdækning og styring bør styrkes.

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen fra "det tredje øje". Projektsekretariatet baserer sig i dag på byggeledelsen, som varetager den daglige kontakt med byggepladsen, herunder entreprenørerne. Hidtil har vurderingen været, at dette er tilstrækkeligt, men emnet tages med til drøftelse på kommende risikomøde.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for tredje kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øjes" anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

I rapporten skriver "det tredje øje", at operationsstuerne endnu ikke overholder renhedskravene, og at udflytningen af Akutcentret derfor er udskudt. På trods af at der har været arbejdet intensivt med at finde en løsning for operationsstuerne, er man fortsat ikke i mål. Omkring 1. december 2017 forventer Projektafdelingen DNU at have nye resultater fra tests af luftkvaliteten. Regionsrådet er orienteret om udsættelse af flytningen i orienteringssag til regionsrådet i august 2017 og i skriftlig orientering i november 2017. De afledte økonomiske og tidsmæssige konsekvenser og risici er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2017.

I forhold til projektets økonomi nævner "det tredje øje", at der forventes dom i voldgiftssagen mellem Rådgivergruppen DNU og projektet i oktober 2017. Voldgiftssagen er nu afgjort. Der henvises til særskilt skriftlig orientering til regionsrådet i oktober 2017 samt sag på indeværende regionsrådsmøde.

Anbefalinger fra "det tredje øje":

Generelt

1. Udfordringer med renhed på operationsstuer

Udfordringer med renhed på operationsstuer har medført udskydelse af udflytningen af akutområdet fra oktober 2017 til forventeligt primo 2018. Der er i fællesskab mellem Rådgivergruppen, projektafdelingen og teknisk afdeling truffet beslutning om, hvorledes målinger skal udføres, og flere tiltag er iværksat med henblik på at opnå en renhed, der lever op til de stillede krav. Primo oktober 2017 forventes der at være klarhed om, hvorvidt det lykkes at opnå renhedstest, der opfylder kravene, herunder hvorvidt udflytning af akutcentret er realistisk primo 2018. Denne forsinkede udflytning af akutområdet og en potentiel yderligere forsinkelse medfører en række forhold, der kan medføre risici for tid og økonomi.

"Det tredje øje" anbefaler, at konsekvenser for tid og økonomi af udskydelsen af akutområdet klarlægges med henblik på rettidigt at indgå i dialog med nye ejere af lokalerne, planlægning af processen for gennemgang af inventar, herunder ressourcebehovet samt vurdering af konsekvenser for øvrige flytteprocesser.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling af, at det er vigtigt at få klarlagt konsekvenserne for tid og økonomi af udskydelsen af akutområdets udflytning og rettidigt indgå i dialog med brugere og flytteplanlæggere. Disse forhold er der fokus på i projektet. Der er endvidere dialog med Aarhus Kommune om tidspunkt for overdragelse af hospitalets bygninger på Tage-Hansens Gade.

Arbejdet med operationsstuerne er forankret i en projektgruppe med en ekstra ressourceperson som projektleder med henblik på styring af økonomi og tid. I flytteplanlægningen arbejdes der på at sikre en tilstrækkelig tidsmæssig afstand mellem flytningerne. Flytteplanlægningen sker i dialog med de involverede bygherreleverandører og kliniske afdelinger.

Økonomi

2. Projektets reserver

"Det tredje øje" vurderer, som det var tilfældet ved seneste kvartalsrapport for 2. kvartal 2017, at de centrale reserver er tilstrækkelige til at dække kendte udfordringer i projektet, herunder opfyldelse af projektets reservestrategi. Der er dog fortsat usikkerhed, hvad angår de økonomiske konsekvenser af tvister eller voldgiftssager.

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, og at der stadig er reserver i projektet, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2017. Kvartalsrapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver. "Det tredje øje" nævner nogle konkrete økonomiske risici i sin rapport, og Projektafdelingen har kommenteret disse risici i vedlagte bilag. Samlet set er Projektafdelingen således enig i og efterlever anbefalingen om, at der fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Risikostyring

3. Kapitalisering af projektets risikobillede

"Det tredje øje" anerkender, at projektet har etableret en styret proces for den løbende kapitalisering af projektets risikobillede. "Det tredje øje" vurderer dog fortsat, at gennemsigtigheden er utilstrækkelig ud fra hensynet til på transparent vis at kunne vurdere projektets aktuelle risikoniveau over for det ikke-disponerede restbudget.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen styrker transparensen i grundlaget for beregning og rapportering af kapitaliserede risici i den økonomiske vurdering, så der sikres sporbarhed i det styringsmæssige overblik over delprojekternes aktuelle risikoprofil og økonomiske råderum

Svar fra Projektafdelingen

I forbindelse med udarbejdelse af kvartalsrapporter til regionsrådet har Projektafdelingen gennem en længere periode øget omfanget af risici, der kapitaliseres, således at der nu er taget stilling til kapitalisering for alle de risici, der fremgår af kvartalsrapporten. Kapitaliseringerne bygger i høj grad på vurderinger, og der er generelt er stor usikkerhed forbundet med vurderingen af de enkelte risici.

Med det øgede omfang af kapitalisering af risici, er der tilsvarende blevet et øget behov for fremlæggelse af detaljeret dokumentation af, hvordan kapitaliseringen er foretaget. Arbejdet med at forbedre transparens og sporbarhed af grundlaget for kapitaliseringen er fortsat i 3. kvartal 2017. For de fleste risici er grundlaget for vurderingen direkte gengivet i risikorapporten, mens vurderingen af enkelte risici fortsat er baseret på bagvedliggende dokumentation. Dokumentationen drøftes løbende med revisionen med henblik på at opnå den tilstrækkelige transparens og sporbarhed.

Fokus for Projektafdelingen er først og fremmest, at der er størst mulig kvalitet i kapitaliseringerne, og at kapitaliseringerne kan dokumenteres. Men der arbejdes naturligvis sideløbende med gennemsigtigheden.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for efteråret 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet.

Projektafdelingen (PA) har modtaget "det tredje øje"-rapport vedrørende Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), efteråret 2017. Der har været en konstruktiv dialog med "det tredje øje" om de berørte risikoemner og tilknyttede opmærksomhedspunkter og anbefalinger.

Nedenstående overskrifter henviser til de i "det tredje øje"-rapporten behandlede områder.

"Det tredje øje" udtrykker fortsat tilfredshed med fremdriften i projektet, og der er på nuværende tidspunkt ikke væsentlige økonomiske udestående mellem parterne. Overordnet er "det tredje øjes" vurdering, at der ikke er noget der falder igennem, dog er der et par opmærksomhedspunkter jf. nedenstående bl.a. i forbindelse med at byggeriet kompleksitet er øget som følge af, at udstyrsleverandøren nu er rykket ind som en central aktør i byggeriet.

Projektafdelingen har følgende bemærkninger til rapporten fra "det tredje øje":

Afklaring af rammeentrepriserne

"Det tredje øje" har erfaret, at der fortsat er udeståender vedrørende flere rammeentrepriser. Dette omhandler primært person- og bygningssikringsanlæg.  

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen opnår endelig afklaring af rammeentreprisernes pris og omfang, herunder afklaring af eventuelt ansvar hos Totalentreprenør for budgetoverskridelser på rammeentrepriser med henblik på at fastlægge den endelige økonomiske konsekvens heraf.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen. Fastlæggelse af rammeentrepriserne er nu på plads. Der er en samlet overskridelse på 9,3 mio. kr. samlet set på rammeentrepriserne, og overskridelsen kan finansieres via budgettet til uforudsete udgifter.

Der pågår en afklaring af Totalentreprenørs ansvar for overskridelsen.

Grænseflade mellem Totalentreprenør og udstyrsleverandøren

Udstyrsleverandørens ledelse giver udtryk for problemer omkring samarbejdet, og har fremsendt "notice of obstruction" til Projektafdelingen. "Notice of obstruction" er en varsling af hindringer for udstyrsleverandørens fremdrift. "Det tredje øje" bemærker, at Projektafdelingen kan indtage en aktiv rolle i forhold til at få løst den opståede problematik.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen øger sin involvering i grænsefladen og koordinering mellem Totalentreprenør og udstyrsleverandøren med henblik på at forebygge eventuelle konflikter og sikre, at mundlige aftaler formaliseres i en sådan grad, at det tilfredsstiller alle parter.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i anbefalingen. Projektafdelingen og DCPT ledelsen afholdte for et par uger siden et møde med deltagelse af udstyrsleverandørens danske repræsentant. Udstyrsleverandøren gav udtryk for, at det ikke skulle opfattes som en eskalering af en konflikt. Udstyrsleverandøren har på andre projekter været vant til, at de udstikker ordrer til den pågældende Totalentreprenør. Der afholdes nu ugentlige møder med Totalentreprenør, Projektafdelingen og udstyrsleverandøren, og dette har indtil videre medført en større forståelse mellem Totalentreprenør og udstyrsleverandøren.

Projektafdelingen er opmærksom på, at udstyrsleverandøren følger leverance tidsplanen, bl.a. set i lyset af, at de er involveret i flere protoncenter byggerier samtidig.

Totalentreprenørs leverandørstyring

Totalentreprenørs leverandørstyring er et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje", som der følges op på i næste afrapportering.

Projektafdelingen har bedt Totalentreprenør om, at der iværksættes øget opmærksomhed på denne front nu. De løbende a conto-betalinger til entreprenøren vurderes løbende i forhold til, om der er den aftalte fremdrift.

Risikostyring

I forhold til risikostyring er særligt grænsefladen mellem Totalentreprenør og udstyrsleverandøren et opmærksomhedspunkt for "det tredje øje", som der følges op på i næste afrapportering.

På de ugentlige møder beskrevet i afsnittet "Grænseflade mellem totalentreprenør og udstyrsleverandøren" pågår en løbende afklaring af risici i grænsefladen mellem Totalentreprenør og udstyrsleverandøren.

Differenssætningsproblematik

"Det tredje øje" skrev i rapporten for foråret 2017 første gang om differenssætningsproblematikken. Differenssætning er et udtryk for interne sætninger på en bygning. Der er ikke tale om, at bygningen sætter sig som en helhed.

På grund af udstyrets følsomhed har udstyrsleverandøren et skærpet krav til differenssætningen i bygningens bunkerdel. Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed om tolkningen af differenssætningskravet mellem Projektafdelingen og udstyrsleverandøren. "Det tredje øje" ser en potentiel stor risiko, da der er stillet et specifikt krav fra udstyrsleverandøren.  Udstyrsleverandøren har fremsendt "notice of obstruction" vedr. differenssætning.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren indleder en formaliseret proces med henblik på at opnå enighed med udstyrsleverandøren om tolkning af differenssætningskravet. Desuden anbefaler "det tredje øje", at bygherre forholder sig til det juridiske ansvar i forhold til en potentiel tvist om differenssætningsproblematikken.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i anbefalingen.

Med udgangspunkt i de foreløbige geotekniske vurderinger, er det bygherrerådgiverens opfattelse, at byggeriet pt. lever op til det aftalte krav vedr. differenssætning fastsat af udstyrsleverandøren. Der pågår dog en proces med udstyrsleverandøren om at opnå enighed om tolkning af differenssætningskravet, herunder en vurdering af det juridiske ansvar. De seneste geotekniske vurderinger viser, at byggeriet også fremadrettet forventes at kunne overholde kravet til differenssætning.

Det er udstyrsleverandørens opgave at indhente en måling fra egen landinspektør. Status for differenssætningen skal vurderes efter 9. november 2017, som er fem måneder efter RFE-datoen (Ready For Equipment, som er den dato, hvor byggeriet er klar til at modtage udstyr). Der afventes p.t. (medio november) svar fra udstyrsleverandøren vedrørende de seneste geotekniske vurderinger.

Der er risiko for, at udstyrsleverandørens krav ikke er tilstrækkelige i forhold til drift af udstyret. Dette kan medføre en tidsmæssig risiko for ibrugtagningen af udstyret. Der arbejdes på at skabe mere klarhed omkring problematikken med henblik på at tidsplanen fortsat kan holdes.

Opretholdelse af midlertidig drift

"Det tredje øje" har et opmærksomhedspunkt i forhold til det overordnede ansvar for den midlertidige drift mellem Totalentreprenør og Teknisk Afdeling og vil i kommende kvartal følge op på dette.

Projektafdelingens jurist har vurderet, hvad Totalentreprenør skal levere ift. kontrakten. Projektafdelingen mener på den baggrund, at det står klart og tydligt, at Totalentreprenør har ansvaret. Projektafdelingen kan se en fordel i, at Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital agerer som back up og hjælper til, men det fulde ansvar påhviler stadig Totalentreprenør. Der afventer et skriftligt svar herpå fra Totalentreprenør.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 3. kvartal 2017.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden og Region Midtjylland. Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi.

Region Midtjylland har den 24. november 2016 fremsendt udbetalingsanmodning til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få udbetalt første rate af statstilskuddet. Udbetalingsanmodningen bekræftede, at projektet på tidspunktet for udbetalingsanmodningen levede op til målsætningen om, at partikelcentret i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal varetage partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter.

Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2016 udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og udbetalte første rate af statstilskuddet. Efter godkendelsen af udbetalingsanmodningen skal der jf. tilsagnsbetingelserne efterfølgende rapporteres kvartalsvist til regionsråd og til Sundheds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Kvartalsrapporten skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilskuddet. Rapporteringen skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og sikkerhed for projektets realisering.

Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 30. september 2017 bekræfter, at projektet:

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.
• på nuværende tidspunkt intet har at bemærke til risici, økonomi og fremdrift i projektet.

Udstyrsleverandøren har været fast repræsenteret på pladsen fra 1. maj 2017, og protonacceleratoren blev leveret i juni 2017. Installationen af protonacceleratoren skrider planmæssigt frem. Efterfølgende er udstyrsleverandøren fortsat med at sætte udstyr på plads i de tilstødende lokaler, der er tæt på at være fuldt monteret og installeret. Der er monteret betonelementer for permanent lukning over cyklonområdet og tilstødende rum, og der er lukket med tagdækning. Færdiggørelse af klinikområdet pågår og følger tidsplanen.

Projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 3. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoemner.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" hovedanbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

"Det tredje øjes" hovedanbefalinger er følgende:

Akutcenter (delprojekt 2)

Forøgelse af projektets centrale reserve

Som følge af projektets pressede økonomiske reserve, som beskrevet i "det tredje øjes" kvartalsrapport for 2. kvartal 2017, er det på et ekstraordinært styregruppemøde medio september 2017 besluttet at øge projektets centrale økonomiske reserve på baggrund af en opdateret kapitalisering af projektets risici. Af projektets risikoregister fra august 2017 fremgår det, at forøgelsen af de kapitaliserede risici primært skyldes fejl og mangler i projektmaterialet og forsinkelser i projektet, blandt andet som følge af sen håndtering og tilretning af projektmaterialet.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen laver en handlingsplan for, hvordan det sikres, at risici som følge af yderligere mangler i projektmaterialet og yderligere forsinkelser mindskes.

Endvidere anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen vurderer behovet for at eskalere projektets udfordringer i et dialogspor med deltagelse af regionens ledelse og Projektgruppen Viborgs ledelse.

Endelig anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen vurderer konsekvenser vedrørende delprojekt 3 (Ombygning) ved en eventuel indløsning af de tilbageværende emner i prioriterings- og besparelseskataloget.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.

Projektafdelingen har på regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 fået godkendt at øge de centrale reserver i projektet. Formålet hermed er, at projektets samlede reserver svarer til de nuværende kendte økonomiske udfordringer i delprojekt 2 samt de kapitaliserede risici. Projektafdelingen følger udviklingen i reservetrækket tæt og har et konstant fokus på at begrænse omfanget af de forhold, som kan resultere i træk på reserverne.

Som følge af indstillingen er projektets samlede prioriterings- og besparelseskatalog blevet revideret, således det nu kun indeholder emner vedrørende delprojekt 3. Der er fortsat en vis volumen i prioriterings- og besparelseskataloget, om end det selvfølgelig vil begrænse ombygningsomfanget af delprojekt 3 betydeligt, såfremt der indløses flere emner i kataloget. Det er dog vigtigt at bemærke, at der fortsat er emner i delprojekt 3, som kan indløses, uden det påvirker funktionaliteten på Regionshospitalet Viborg.  

Der er lavet en handlingsplan for det videre forløb. Projektafdelingen er i løbende dialog med byggeledelsen og totalrådgiver i forhold til at identificere og håndtere fejl og mangler i projektet samt de følgevirkninger, der kan opstå på baggrund heraf. Dialogen sker både via planlagte ugentlige møder og via ad hoc baserede drøftelser om konkrete forhold på byggepladsen.

Samarbejdet med Projektgruppen Viborg

"Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingen har fremsendt reklamation mod totalrådgiver, Projektgruppen Viborg i forhold til fejl og mangler i projektmaterialet samt Projektgruppen Viborgs andel i projektets tidsmæssige forsinkelse. Projektafdelingen oplyser, at denne proces fortsætter i et separat, juridisk spor. Endvidere er projektets rater til Projektgruppen Viborg ved at løbe ud, hvorfor der skal tages stilling til, hvordan samarbejdet skal fortsætte. Styregruppen har besluttet at bede Projektgruppen Viborg færdiggøre projektet inden for de eksisterende økonomiske rammer inklusiv en tillægsaftale om fagtilsyn.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherres håndtering af samarbejdet med Projektgruppen Viborg indeholder overvejelser om, hvilke konsekvenser en konfliktoptrapning kan medføre for byggeriet, herunder vurdering af eventuelle økonomiske konsekvenser for Projektafdelingen.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.

Projektafdelingen har fortsat ikke modtaget et formelt svar fra Projektgruppen Viborg i relation til den reklamationsskrivelse, som Projektafdelingen har fremsendt til Projektgruppen Viborg vedrørende fejl og mangler i projektmaterialet samt Projektgruppen Viborgs andel i projektets tidsmæssige forsinkelse. Projektgruppen Viborg er fortsat til stede på i byggepladsen, hvor projektmedarbejderne fra Projektgruppen Viborg arbejder på at løse de konkrete udfordringer, der opstår i projektet.

Projektgruppen Viborg har aflyst de månedlige møder, hvor status og udfordringer i projektmaterialet for delprojekt 2 drøftes med tilstedeværelse af Projektgruppen Viborgs projektledelse. Dette udfordrer en ellers god dialog mellem Projektgruppen Viborg, byggeledelsen, bygherrerådgiver og bygherre. Herudover fortsætter samarbejdet mellem byggeledelse og Projektgruppen Viborg som vanligt. Projektgruppen Viborg deltager fortsat i møder, såfremt det aftales, at tiden hertil afregnes på en selvstændig aftale om yderligere køb af Projektgruppen Viborgs ydelser. Byggeledelsens månedsrapporter vedrørende projektstatus samt udfordringer sendes fortsat til Projektgruppen Viborg. Bygherrerådgiver sidder med i alle større relevante udfordringer og twist med Projektgruppen Viborg.

Projektafdelingen udfordres til stadighed af et ukoordineret og ufærdigt projektmateriale. Der pågår en administrativ drøftelse af, hvorvidt der skal være et dialogspor mellem regionens ledelse og Projektgruppen Viborgs ledelse.

Udførelsestidsplan

Af månedsrapporten for juli-august 2017 fremgår det, at byggeriet på nuværende tidspunkt vurderes at være 10 uger forsinket. Flere entreprenører giver dog udtryk for, at forsinkelsen er væsentligt større. Nogle entreprenører må endvidere nedmande sin tilstedeværelse på pladsen, da de endnu ikke kan lave planlagte arbejder som følge af forsinkelsen. Ligeledes vurderer byggeledelsen fortsat, at forsinkelsen er på mellem tre og seks måneder.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen følger udviklingen i projektets forsinkelse tæt med henblik på tidlig identifikation af yderligere forsinkelser, herunder særligt med opmærksomhed på entreprenørernes evne til at skaffe tilstrækkelig bemanding.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.

Der er igangsat et arbejde med at identificere evt. yderligere forsinkelser i projektet. Projektafdelingen har som led heri bedt byggeledelsen om at få låst tidsplanen, hvilket vil sige at afklare udeståender endeligt og sikre afstemning med entreprenører og Projektgruppen Viborg i forhold til revision 7 af tidsplanen. Herefter skal bygherre præsenteres for den endelige afstemte tidsplan. Byggeledelsen har fået til uge 45 til at færdiggøre dette arbejde. Der arbejdes således aktuelt med at få udarbejdet en samlet tidsplan for projektet, der forholder sig til de omtalte fejl og mangler i projektet samt projektets samlede risikobillede. Projektafdelingen kender herefter det samlede omfang af forsinkelsen.

"Det tredje øje" nævner i sin rapport en række risici for projektet som følge af projektets nuværende forsinkelse. I forhold til Projektafdelingens svar på de konkrete risici henvises til vedlagte bilag.

Færdiggørelsestidsplan

I "det tredje øjes" kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 anbefalede "det tredje øje", at Projektafdelingen udarbejder en færdiggørelsestidsplan for projektet. Projektafdelingen oplyser, at der forelå et 1. udkast til færdiggørelsestidsplanen, der lagde op til en afleveringsproces delt op i tre delafleveringer med henblik på at imødekomme projektets forsinkelse. Projektafdelingen oplyser, at Projektgruppen Viborg var konstruktivt deltagende i denne proces, men nu betvivler den foreslåede model for aflevering.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektgruppen fastholder fokus på at opnå enighed om en færdiggørelsestidsplan, så der tidligt opnås viden om, i hvor høj grad en afleveringsmodel med delafleveringer kan imødekomme projektets tidsmæssige risici.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.

På baggrund af den opdaterede tidsplan vil bygherre være nødsaget til at ændre nogle af de eksisterende principper for færdiggørelsestidsplanen. Hvor der tidligere er arbejdet med principper om delafleveringer og løbende færdiggørelse fra bund til top i forbindelse med færdiggørelen af de enkelte etager, forventes der nu, at der foretages en samlet aflevering i henhold til AB92, og at de enkelte etager herefter færdiggøres i overensstemmelse med den mest optimale ibrugtagningsrækkefølge. Projektafdelingen er ved at udrede, hvad det konkret betyder for færdiggørelsestidsplanen og ibrugtagningen af huset. Udgangspunktet er, at tiden til at implementere bygherreleverancerne og klargøre huset til klinisk drift er uændret. Projektafdelingen inddrager de relevante parter i udredningen, således der er enighed om den fremadrettede proces.

Budget for uforudsete udgifter

Af "det tredje øjes" seneste kvartalsrapporter fremgår det, hvorledes der er identificeret en række projektmangler, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter på delprojekt 2. Dette er fortsat gældende. "Det tredje øje" anbefaler, at der snarest gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre budgettet for uforudsete udgifter, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling.

Der er med styrkelse af projektets centrale reserver på regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 afsat midler til at supplere den eksisterende reserve til uforudsete udgifter på baggrund af kapitaliseringen af risici. Der arbejdes løbende på at afklare og håndtere de forhold, der kan udfordre budgettet for uforudsete udgifter, og disse søges afdækket i forbindelse med risikoregistreringen. De forhold, der identificeres af "det tredje øje", indgår allerede i projektets kapitalisering af risici og er alle i proces med henblik på endelig afklaring.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2017.

Økonomiaftalen for 2017 medførte, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 blev mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere var aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Effekten af økonomiaftalen 2018, som ventes at medføre en reduktion af den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2018, medtages i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2017. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Dette er nærmere beskrevet i projekternes risikorapporter.

DNU

En række del- og underprojekter nærmer sig afslutning. Det generelle billede for disse delprojekter er, at der mangler de sidste slutregninger fra entreprenørerne og afklaring af de sidste ekstrakrav, før de endelige udgifter kan opgøres. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Teknikentreprisen i Syd 2 er klar til indflytning. Der pågår fortsat drøftelser vedrørende forlig med teknikentreprenøren. Såfremt der ikke kan opnås forlig, forventes konflikten at skulle afgøres i voldgiftsnævnet.

Teknikentreprisen Syd 3 er klar til indflytning. De resterene håndværkerudgifter afregnes i takt med, at mangler afhjælpes, og den udestående dokumentation modtages. I forbindelse med endelig fastlæggelse af krav til renhed på operationsstuerne er der opstået usikkerhed om, hvorvidt kravene kan opfyldes med det nuværende design af stuerne. Dette har medført, at hospitalsdriftens overtagelse af bygningerne er udskudt.

Teknikentreprisen på S4 er afleveret i 3. kvartal 2017. Projektafdelingen har indtil videre afvist at modtage BMS-entreprisen, da arbejdet endnu ikke er helt færdigt. Byggeriet er dog generelt klar til indflytning, og BMS-entreprisen forventes færdig i fjerde kvartal 2017.

Udarbejdelse af udbudsmateriale vedrørende Forum pågår. Der ansøges i 4. kvartal 2017 om anlægsbevilling til byggeriet af Forum.

Regionshospitalet Viborg

Der er to uafsluttede delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg.

Delprojekt 2 - akutcentret er i sin afsluttende fase. Akutcentret står nu i fuld højde. Der pågår montagearbejde af stålkonstruktionen for teknikhus på niveau 8 samt gangbro til det eksisterende hospital.

Projektet er særligt i løbet af de seneste tre kvartaler blevet udfordret på tid blandt andet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet. Derfor pågår der aktuelt drøftelser af procestidsplan mellem entreprenører og byggeledelse med henblik på at få fastlagt en endelig tidsplan. Det forventes, at denne foreligger i 4. kvartal 2017.

Projektets risikogruppe kapitaliserer løbende projektets risikobillede og vurderer på baggrund af det historiske reserveforbrug i projektet og lignende projekter det samlede fremtidige reserveforbrug i projektets levetid, herunder opdatering af projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Dette med henblik på at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau til at imødegå kommende fejl og mangler i projektmaterialet.

Projektforslaget for Delprojekt 3 blev godkendt på regionsrådsmødet i december 2016. Det blev samtidig besluttet, at der vil blive foretaget et nyt rådgiverudbud med delt rådgivning, hvor Projektafdelingen skal forestå projekteringsledelsen. Der har været licitation på rådgiverudbuddet.

DNV-Gødstrup

Ved kvartalets slutning har der været afholdt licitation på delprojekt 5 med et resultat indenfor rammen. Herefter resterer der alene licitation på fast inventar samt en række bygherreleverancer, herunder medicoteknisk udbud. Øvrige delprojekter er i gang, og der er fremdrift på alle, om end hastigheden i nogle projekter kunne ønskes højere. Især installationsentreprisen er udfordret, hvilket giver afsmittende effekt på øvrige entrepriser.

Arbejdet med færdiggørelse af arbejdstidsplaner er stadig udfordret, og endelige planer er endnu ikke på plads. Der arbejdes i stedet efter fem ugers planer baseret på tidsplanen.

Årsagen til problemer med tidsplanen er, at de oprindeligt planlagte etagetog giver udfordringer med tværgående arbejder såsom it m.m. Byggeledelsen arbejder med at få tilpasset forholdene, og der er væsentlig mødeaktivitet mellem byggeledelsen og entreprenørerne for at få planen på plads. Der arbejdes efter at få en samlet plan, der virker fra starten af næste år.

Med de nugældende forudsætninger bliver byggeriet stadig færdigt som oprindeligt planlagt, men der sker justeringer i indflytningstakten, således at enkelte bygningsafsnit tages i brug i slutningen af 2019, og den samlede indflytning vil forløbe i nogle måneder fra dette tidspunkt. Der arbejdes fokuseret med udredning og proces i forbindelse med flytning.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Udkast til sundhedsberedskabsplan har været i høring. Sundhedsstyrelsens rådgivning giver anledning til en fornyet redigering af planudkastet, hvorfor det foreslås, at den nuværende sundhedsberedskabsplan forlænges til medio 2018.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan Region Midtjylland har planlagt sit sundhedsberedskab på tværs af regionen og med eksterne samarbejdspartnere.

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Planen udarbejdes med udgangspunkt i den eksisterende sundhedsberedskabsplan.

Regionsrådet behandlede udkast til plan med henblik på høring den 23. august 2017 og besluttede at sende planen i høring hos kommunerne i regionen, hospitalerne i regionen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen med flere. Høringen er afsluttet, og høringssvarene er generelt imødekommende overfor planen - herunder med bemærkninger og forslag til justeringer og tilretninger.

Imidlertid er rådgivningen fra Sundhedsstyrelsen mere omfattende og har en karakter, der gør, at der skal foretages en del justeringer og større redigering af planen. Samtidig har Sundhedsstyrelsen tilbudt at modtage et revideret udkast til fornyet rådgivning inden politisk godkendelse. Rådgivningen (høringssvaret) fra Sundhedsstyrelsen af den 26. september 2017 vedlægges.

Det er administrationens vurdering, at det således ikke er muligt at fremlægge forslag til en ny plan til endelig godkendelse i indeværende år.

Det foreslås derfor, at den nuværende sundhedsberedskabsplan forlænges indtil endelig godkendelse af forslag til ny plan medio 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med høringssvar fra Sundhedsstyrelsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 23. august 2017 at godkende høringsudkast til sundhedsberedskabsplan med henblik på udsendelse i høring.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Der er i investeringsplanen afsat i alt 271,1 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i 2018.

Det foreslås, at der bevilges 150,9 mio. kr. til indkøb via puljerne 1 og 2, at der til genanvendelse af medicoteknisk udstyr i 2018 bevilges 73 mio. kr., samt at der bevilges 47,2 mio. kr. til anvendelse, når de planlagte kapacitetsudredninger foreligger. Samtidig foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning.

Regionsrådet prioriterer hvert år i investeringsplanen en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

Puljen til medicoteknisk udstyr fordeles ud på tre puljer: Pulje 1, som vedrører medicoteknisk udstyr under 1 mio. kr., og Pulje 2, som vedrører medicoteknisk udstyr over 1 mio. kr. Dertil er der afsat midler til øget genanvendelse. Dette er midler afsat fra den samlede medicotekniske anlægsramme, som er øremærket til anskaffelse af medicoteknisk udstyr i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier. Det foreslås ligeledes, at der afsættes midler, som først udmøntes endeligt, når de jævnfør investeringsplanen planlagte kapacitetsudredninger foreligger.

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr

Der er i 2018 en pulje på 150,9 mio. kr. samt 73 mio. kr. til øget genanvendelse Den overordnede disponering er som vist i tabel 1 nedenfor. Puljen, der strækker sig over årene 2018, 2019 og 2020, kaldes "Pulje 2018". Midlerne til anvendelse i forbindelse med kapacitetsudredningen bevilges med godkendelsen af dette punkt. Da der ikke gives rådighedsbeløb, indgår de ikke i nedenstående tabel.

Pulje1

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1 mio. kr. Puljen fordeles til hvert hospital efter bruttobudgettet. Andelen til Præhospitalet og MidtSim er dog et fast beløb. Der er forlods afsat 10 mio. kr. til harmonisering af mindre udstyr. Hospitalerne udarbejder en samlet prioriteringsliste med Indkøb & Medicoteknik som rådgiver.

Pulje 1 er som angivet i tabel 1 på 82,9 mio. kr. i 2018-2020.

Pulje 2

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 1 mio. kr. Der er forlods afsat 5 mio. kr. til mindre opgraderinger af større udstyr, og den resterende del af puljen er prioriteret ud fra de indkomne ansøgninger. Af vedlagte bilag fremgår fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne.

En række anskaffelser blev ved sidste års fordeling forhåndsbevilget til puljen 2018: 

• Opgradering af MR-scannere på flere hospitaler i regionen.
• Anskaffelse af apparatur til kemiske og immunkemiske analyser til Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg.
• Anskaffelse af udstyr til interventionsundersøgelser, Røntgen & Skanning, Aarhus Universitetshospital.
• Bestykning af ny radiokemi i forbindelse med DNU på Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center, Aarhus Universitetshospital.

Øvrige centrale enkeltudgifter i Pulje 2, 2018 vedrører: 

• Anskaffelse af endoskopisk simulator til undervisning af skoperende personale til MidtSim, Koncern HR.
• Anskaffelse af automatisk skæringsmaskine til Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers.
• Anskaffelse af bloddyrkningssystem til Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital.

• Udskiftning af røntgenrum på Billeddiagnostisk Afdeling på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens samt på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Pulje 2 er som angivet i tabel 1 på 68 mio. kr. i 2018-2020

Pulje til øget genanvendelse

Puljen til øget genanvendelse er som angivet i tabel 1 på 73 mio. kr. i 2018-2020. Puljen til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne disponeres med 50 mio. kr. til DNU, 5 mio. kr. til DNV, 13 mio. kr. til Regionshospitalet Viborg samt 5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens.

Kapacitetsudredning

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet på regionsrådsmødet den 27. september 2017 blev det besluttet, at der skal laves en kapacitetsanalyse på tværs af hospitalerne. Udredningen skal klarlægge, om kapaciteten på regionens hospitaler udnyttes i tilstrækkelig grad. I den forbindelse blev prioritering og igangsætning af kapacitetsprojekter udskudt, indtil analysen foreligger. Det foreslås derfor, at der afsættes 47,2 mio. kr., som kan anvendes, når resultatet af analysen er kendt.

Oversigt over puljerne

Tabel 2 viser fordelingen af puljerne i forhold til hospitalsenhederne. Samlet set fordeler udgifterne sig med 82,9 mio. kr. til pulje 1 og 68 mio. kr. til pulje 2 samt 73 mio. kr. til øget genanvendelse.

Finansiering af Pulje 2018

Pulje 2018 finansieres i 2018 af en blanding af driftsanskaffelser og leasing, jf. tabel 3. Sammensætningen af finansieringen skyldes, at ikke alle typer udgifter kan afholdes med leasingmidler.

Det afsatte leasingbeløb er en del af de i Budget 2018 afsatte leasingrammer på 399,6 mio. kr. i 2018.

Tabel 4 anviser finansiering:

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Region Midtjyllands styrelsesvedtægt ændres med det vedlagte udkast, således at der nedsættes fire stående udvalg.

Region Midtjylland har pt. et udvidet forretningsudvalgsstyre, jf. § 13 i lov om regioner. Det betyder, at der er nedsat fire særlige udvalg, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse for henholdsvis hospitalsområdet, nære sundhedstilbud, psykiatri- og socialområdet og regional udvikling, som alene kan rådgive og anbefale.

Det foreslås at ændre regionens styreform, således at der med hjemmel i § 36 b, i lov om regioner nedsættes fire stående udvalg fra begyndelsen af næste valgperiode.

I det vedlagte udkast til en revideret styrelsesvedtægt er der derfor indsat nye bestemmelser i §§ 13-17 om nedsættelse af fire stående udvalg. Herudover er der foretaget en række konsekvensrettelser som følge af ændret styreform. Ændringerne i forhold til gældende styrelsesvedtægt er markeret i bilaget.

De stående udvalgs sammensætning og regler for deres virksomhed beskrives nærmere i deres kommissorier, idet det bemærkes, at det af den reviderede styrelsesvedtægt fremgår, at de stående udvalg ikke har del i den umiddelbare forvaltning, men alene rådgiver i og forbereder sager til regionsrådet indenfor deres områder. Kommissorier for stående udvalg vil blive forelagt til regionsrådets godkendelse den 31. januar 2018, således at udvalgene kan påbegynde deres arbejde i februar 2018.

Det bemærkes, at det i styrelsesvedtægtens § 3 er beskrevet den praksis for indkaldelse af stedfortræder, som blev vedtaget som en forsøgsordning i 2015, og som betyder, at der indkaldes en stedfortræder til regionsrådsmøder ved lovligt forfald, uanset at fraværet har en forventet varighed på under en måned. Administrationen lægger med det reviderede udkast til styrelsesvedtægt op til, at denne praksis fortsættes.

Ændringer i forhold til gældende styrelsesvedtægt er markeret i bilaget.

Proces

En ændring af regionens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i regionsrådet, hvorfor denne sag både er på dagsordenen i regionsrådet den 5. december 2017 med indstilling om oversendelse til anden behandling og den 15. december 2017 med indstilling om godkendelse.

Den ændrede styreform har konsekvenser for vederlæggelsen af både forretningsudvalgets medlemmer og øvrige udvalgsmedlemmer. Et revideret vederlagsregulativ forelægges regionsrådet til godkendelse samtidig med styrelsesvedtægtens anden behandling.

Det bemærkes, at udkast til styrelsesvedtægt er ændret efter forretningsudvalgets behandling af denne som følge af konstitueringsaftale af 22. november 2017, således at forretningsudvalget har 15 medlemmer og hospitalsudvalget har 11 medlemmer. Endvidere er %-sats i § 19 ændret.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har revideret regionsrådets vederlagsregulativ, således at det er i overensstemmelse med gældende satser, lovgivning og praksis. Endvidere er vederlag for medlemskab af forretningsudvalg, stående og midlertidige udvalg ændret i henhold til konstitueringsaftale og styrelsesvedtægt.

Vederlagsregulativet fastlægger rammerne for honoreringen af medlemmerne af regionsrådet i Region Midtjylland. Administrationen har som forberedelse af et nyt regionsråd revideret vederlagsregulativet og de tilhørende bilag, således at materialet er i overensstemmelse med gældende satser, lovgivning og praksis.

Herudover er vederlagsregulativet ændret, således at forretningsudvalgets medlemmer får et vederlag svarende til 75 % af formandsvederlaget, og medlemmerne af midlertidige udvalg samt de stående udvalg, som med revisionen af Region Midtjyllands styrelsesvedtægt, er nedsat, får 125 % af formandsvederlaget.

Endelig er bestemmelserne om telefoni samt nyhedsmedier og tidsskrifter opdateret, så de følger gældende praksis.

Ændringerne er markeret i det vedlagte materiale.

Det reviderede vederlagsregulativ træder i kraft den 1. januar 2018.

Der henvises i forhold til nedsættelsen af stående udvalg til sagen om godkendelse af revideret styrelsesvedtægt, som også er på dagsordenen til regionsrådsmødet den 15. december 2017.  

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udpeger seks erhvervsorganisationer og tre viden- og uddannelsesinstitutioner, der kan indstille medlemmer til det kommende vækstforum, der skal virke i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

For de seks erhvervsorganisationer gælder det, at de fem skal udpeges blandt Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Arkitektvirksomheder samt Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Realkreditforeningen. Derudover kan regionsrådet udpege en erhvervsorganisation, som har særlig regional betydning.

De tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutionerne udpeges på regionsrådets initiativ.

Derudover udpeges tre medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere.

Seks medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne.

I forlængelse af regionsvalget den 21. november 2017 skal regionsrådet nedsætte et nyt vækstforum for Region Midtjylland.

Vækstforums sammensætning

Jf. Lov om erhvervsfremme udpeger regionsrådet 21 medlemmer til vækstforum.

Vækstforum sammensættes således:

• tre medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ,
• seks medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne,
• seks medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,
• tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og
• tre medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere.

I henhold til loven skal regionsrådet udvælge fem af de seks erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede i forhold til Danmarks Vækstråd. I henhold til bekendtgørelse om udpegning af medlemmer til Danmarks Vækstråd er der tale om følgende seks organisationer eller grupper af organisationer:

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Arkitektvirksomheder samt Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Realkreditforeningen.

Der er samtidig mulighed for, at man regionalt kan vælge at udpege en sjette organisation, som har særlig regional betydning.

De tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutionerne udpeges på regionsrådets initiativ. Regionsrådet skal dermed ikke indkalde indstillinger fra institutionerne.

De tre medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Hidtil har medlemmerne været udpeget på indstilling fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening samt LO, Akademikernes Centralorganisation og FTF i forening. Der er ikke indkommet ønsker om repræsentation fra andre organisationer.

Det bemærkes, at vækstforum er omfattet af ligestillingsloven vedrørende udpegning og indstilling af medlemmer. Henvendelserne om indstilling af medlemmer til vækstforum vil derfor henlede opmærksomheden på, at ligestillingsloven forudsætter, at der indstilles lige mange kvinder og mænd.

Regionsrådet udpeger efter inddragelse af vækstforums medlemmer vækstforums formand blandt vækstforums medlemmer. Det indebærer, at vækstforum på sit konstituerende møde drøfter valg af formand, og på baggrund af disse drøftelser træffer regionsrådet beslutning om valg af formand.

I forbindelse med nedsættelse af vækstfora i 2006 blev der åbnet op for, at der ud over medlemmer i vækstfora kan udpeges et antal tilforordnede. Vækstforum kan derudover tilbyde Det regionale Beskæftigelsesråd at udpege en observatør til vækstforum.

Vækstforum har i den forløbne periode haft en observatør fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd Øst og en observatør fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd Vest.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Fremdriftsrapporten har til mål at give et overblik over fremdrift i aktiviteter og økonomi i de initiativer, som vækstforum og regionsrådet har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling, og som har deres baggrund i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Fremadrettet følges der således op på disse initiativer i halvårlige fremdriftsrapporter samt midtvejs- og slutevalueringer for de projekter, som har et budget på over 2,0 mio. kr.

Under såvel Handlingsplan 2015 som Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet 'trafiklys' for de enkelte projekter.

Igangsatte projekter opfølges to gange årligt henholdsvis den 1. marts og den 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Vækstforum besluttede på sit møde den 12. september 2017, at afrapporteringen i fremtiden alene skal omhandle projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug. Projekternes effekter vil i fremtiden fremgå af henholdsvis en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

Projekterne oplistes i oversigten i forhold til de fire styrkepositioner Fødevarer, Energi og klima, Smart Industri og Kreative erhverv, IKT og turisme samt de fem vækstmotorer Iværksætteri og kapital, Innovation og forretningsudvikling, Viden og kompetencer, Digitalisering samt Internationalisering i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Af oversigten fremgår projektnavn, projektperiode, operatør og væsentligste partnere, samlet budget, bevillinger fra Region Midtjylland og fra Erhvervsstyrelsen for de EU-medfinansierede projekter, forbrug og en trafiktavlemarkering.

Trafiktavlens grønne, gule og røde markeringer angiver den aktivitetsmæssige fremgang og forbruget af bevilgede midler for hvert projekt.

Angivelsen af grønne, gule og røde markeringer bygger på en individuel vurdering, men har udgangspunkt i følgende kriterier for vurderingerne:

• Grøn: Projektets fremdrift forløber tilfredsstillende såvel i forhold til aktivitetsgennemførelse som til budget.
• Gul: Der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 10 %.
• Rød: Projektet har ikke rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 25 %. 

Vækstforum og regionsrådet vil skulle behandle sager, som er markeret med 'røde lys' i det omfang, der i forbindelse med fremdriftsopfølgningen er tale om forlængelse og/eller ændring i bevillingen. 

Grøn markering - uddybning

46 af i alt 75 projekter kører som forventet og markeres derfor med 'grønt lys' både i forhold til fremdriften i økonomi og aktiviteter.

Gul markering - uddybning

I denne fremdriftsrapport er flere projekter markeret med gult enten i forhold til fremdriften i økonomi eller aktiviteter - eller begge.

4 er markeret med 'gul lys' i forhold til fremdriften i aktiviteter.

12 er markeret med 'gul lys' i forhold til fremdriften i økonomi.

7 er markeret med 'gul lys' både i forhold til fremdriften i aktiviteter og fremdriften i økonomi.

Årsagen til gul markering er primært, at projekter er forsinkede i forhold til opstart enten på grund af uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid at få udredt, personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplan, projekter, der har igangsat aktiviteter, men endnu ikke anmodet om dækning af projektomkostninger eller projekter, der aktivitetsmæssigt er afsluttet, men hvor endelig udbetaling afventer revisorgodkendelse af projektudgifter. 

Alle sager følges, og det vurderes, at de gule markeringer vil være afklaret inden den kommende opfølgning pr. 1. marts 2018.

Røde markeringer - uddybning

I denne projektafrapportering er flere projekter angivet med rød markering enten i forhold til fremdriften i økonomi eller aktiviteter - eller begge.

2 er markeret med 'rødt lys' i forhold til fremdriften i økonomi.

4 er markeret med 'rødt lys' både i forhold til fremdriften i aktiviteter og fremdriften i økonomi.

Energi og klima

Biogas 2020 - Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet under EU. Projektet er i fremdrift, men resultatmål er ikke nået, da et fysisk anlæg er forsinket.

Den røde markering skyldes en manglende begrundelse for en anmodet udbetaling til projektet, som ønskes fremrykket i forhold til budgettet.

Der er dialog med projektet.

Kreative erhverv, IKT og turisme

Turismebranchen - fra potentiale til vækst.

Projektet er forsinket i sin opstart på grund af forlænget sagsbehandling i forhold til EU ansøgning.

Der er dialog med Erhvervsstyrelsen og ansøger.

Innovation og forretningsudvikling

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015. Projektet har et underforbrug i forhold til sit aktivitetsbudget.

Projektet følges tæt, og overskydende midler tilbageføres.

Viden og kompetenceudvikling

KOBRA - Viden til vækst - Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet under EU.

Projektet har på grund af personaleudskiftninger ikke været i stand til at gennemføre alle aktiviteter som planlagt.

Projektet har ikke formået at opnå forlængelse hos ØKS. Derfor er der iværksat en proces til justering af den resterende projektperiode med det formål at opnå de planlagte formål.

Internationalisering

Internationaliseringsprogram - GlobalMidt 2.0. Projektet er stærkt forsinket i sin opstart på grund af forlænget sagsbehandling og har endnu ikke modtaget tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.

Årsagen beror på en afklaring af, hvorvidt projektet kan opnå tillæg på 18 % til dækning af indirekte omkostninger.

Der er dialog med Erhvervsstyrelsen.

Vækstforum har indstillet følgende projekter til forlængelse:

• Udviklingsprogram for vindmølleindustrien ønskes forlænget frem til 29. februar 2020, under forudsætning af godkendelse i Erhvervsstyrelsen og Region Nordjylland, pga. forsinket start. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst' ønskes forlænget frem til 28. februar 2019 på grund af sen opstart. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• Supportfunktion for danske klyngeorganisationer ønskes forlænget frem til 31. december 2018, hvor vækstforum har indstillet og regionsrådet bevilget midler i 2017 og 2018 til supportfunktion. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• Iværksætterprogram 2015 ønsker en forlængelse på to måneder, eftersom Iværksætterprogram 2017-2019 er under sagsbehandling, og for at sikre sammenhæng i tilbuddet om rådgivningsydelser til iværksættere ønskes programmet forlænget. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Initiativet Rummelig imidt har til formål at sikre inklusion af udsatte borgere via beskæftigelse.

Initiativet er i god fremdrift og har på nuværende tidspunkt disponeret det samlede budget på 20 mio. kr. til den del af projektet, som udgøres af indslusningsforløb. Indslusningsforløb har til formål at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job gennem et samarbejde med virksomheder. De øvrige aktiviteter retter sig mod at få flere virksomheder til at arbejde med socialt ansvar, at få opkvalificeret konsulenter til at kunne vejlede socialøkonomiske virksomheder og til etablering af netværk for socialøkonomiske virksomheder.

Efterspørgslen på indslusningsforløb er fortsat stor, og derfor ønskes en forlængelse og en øget bevilling. Der gennemføres følgeforskning af projektet, som vil ligge til grund for en eventuel fortsættelse af indsatsen.

Operatøren Projektsekretariatet ApS søger om, at projektet Rummelig imidt dels forlænges frem til den 31. december 2020, dels at budgettet øges med 6 mio. kr., heraf 3 mio. kr. af EU's Socialfond, 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 1,5 mio. kr. fra kommunal medfinansiering.

Projektet søger forlængelse allerede nu, selv om den nuværende projektperiode løber til primo 2019. Dette skyldes, at der fra kommunal side er stor efterspørgsel efter indslusningsforløb, og at budgettet for denne aktivitet på nuværende tidspunkt er disponeret.

Derudover har den del af initiativet, som vedrører involveringen af virksomheder og etablering af netværk, tidsmæssigt været mere ressourcekrævende end forventet og dermed forsinket. De deltagende virksomheder skal modtage deltagerne fra indslusningsforløb med henblik på ordinær beskæftigelse.

Operatøren forventer med en tillægsbevilling og forlængelse at øge de nuværende borgerrettede mål:

• Målet på 600 øges til 750 deltagere i indslusningsforløb.
• Målet på 550 øges til 600 borgere, som har afsluttet et indslusningsforløb. På nuværende tidspunkt har otte personer afsluttet et forløb.
• Målet på 40 øges til 44 i ordinær beskæftigelse. På nuværende tidspunkt er seks personer kommer i ordinær beskæftigelse.

I forhold til indslusningsforløb deltager 161 personer på nuværende tidspunkt i indslusningsforløb, og der er indgået aftale med yderligere 550. Der er etableret seks ud af syv virksomhedsnetværk med 103 deltagende virksomheder. Forlængelsen vil betyde, at der kan etableres yderligere tre netværk.

Sideløbende med disse aktiviteter arbejdes der på at styrke den socialøkonomiske sektor gennem netværk og opkvalificering af de konsulenter, som vejleder sociale entreprenører og socialøkonomiske virksomheder. Indenfor dette område er der etableret et regionalt netværk, som har holdt tre møder med over 100 deltagere. Samtidig er der gang i opkvalificering af 25 konsulenter på tværs af regionen.  

Der gennemføres både midtvejs- og slutevaluering af initiativet.

Økonomi

Med en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 3 mio. kr. af midlerne fra EU's Socialfond udgør den samlede økonomi for initiativet Rummelig imidt 45 mio. kr. Tillægsbevillingen vedrører det forhøjede antal indslusningsforløb.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum godkendte operatør og socialfondsansøgning i november 2015 med en foreløbig projektperiode fra januar 2016 til primo 2019.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker sammen med Nationalpark Mols Bjerge at udvikle tilgængelige naturoplevelser i nationalparken på kommercielle vilkår og søger et tilskud på 200.000 kr. til projektet "Aktiv naturturisme i Nationalpark Mols Bjerge". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018 under delprogrammet "Aktiv Naturturisme".

Formål

Projektet vil udvikle og teste forretningsmodeller, der kan skabe et mere sammenhængende udbud af kommercielt aktive naturoplevelser i en dansk nationalpark. Fx samles muligheden for at købe eller have adgang til vandreture, mountainbikes m.m. på centrale placeringer i Mols Bjerge. Formålet er at øge tilgængeligheden til Nationalpark Mols Bjerges kommercielle outdoor- og friluftsaktiviteter til gavn for erhvervet og nationalparkens gæster.

Aktiviteter

Projektet vil invitere aktører med interesse for at arbejde med aktiv naturturisme til at deltage i et udviklingsforløb. Gennem test af forskellige forretningsmodeller vil projektet påvise mulige veje til et styrket samarbejde mellem turismevirksomheder inden for fx aktive naturoplevelser, kultur, overnatning og transport. Ved at samle tilbuddene ét eller flere steder, bliver den kommercielle udvikling af aktiv naturturisme i Nationalparken styrket. Projektet vil gennem øget synlighed styrke Nationalpark Mols Bjerge og Destination Djursland som attraktive feriemål med særlig fokus på øget tilgængelighed. Den viden og erfaring, som opnås i projektet, vil blive delt med andre outdoor-relaterede projekter og øvrige interesserede.

Effekt

Projektet skal bruges til at styrke erhvervssamarbejdet, så der kommer flere muligheder for outdoor- og naturoplevelser samt bedre tilgængelighed til dem, og til at teste de økonomiske effekter af at samle de virksomheder, som tilbyder aktive naturoplevelser, i en klynge. Erfaringerne fra projektet vil indgå i udarbejdelsen af en national handlingsplan for outdoorturisme. Projektet gennemføres fra 1. november 2017 til 31. december 2018.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan, godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme. Med de bevillinger, der er givet inden dagens møde, er der en restramme på 5,448 mio. kr.

Projektets udgifter i 2017 afholdes af Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune. De øvrige parter, der medfinansierer projektet, har bevilget deres tilskud.

Aktiviteter gennemført i 2017 finansieres af de øvrige parter. Vækstforum og regionsrådet dækker kun udgifter til aktiviteter gennemført i 2018.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Herning Kommune har af regionsrådet den 25. januar 2017 fået en forhåndsbevilling af 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019, som nu følges op af en endelig bevilling.

VM i herrehåndbold vil brande og profilere Region Midtjylland som et attraktivt og dynamisk område samt bidrage med en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. forventes fra internationale turister. Der bliver i forbindelse med VM udviklet og skabt erhvervsmæssig spin-off inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner bl.a. med erfaringer fra VM i ishockey i 2018. Det forventes, at VM (i Herning) skaber 70 job svarende til ca. syv job pr. investeret mio. kr. 

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. januar 2017 en forhåndsbevilling til Herning Kommune på 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019. Forhåndsbevillingen, og ikke en endelig bevilling, var begrundet i begrænsede ledige midler i erhvervspuljen i 2017. Midlerne skal bruges til forberedelse i 2018, da VM gennemføres i januar 2019.

VM i herrehåndbold vil brande og profilere Region Midtjylland som et attraktivt og dynamisk område samt bidrage med en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. forventes fra internationale turister. Der bliver i forbindelse med VM udviklet og skabt erhvervsmæssig spin-off inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner blandt andet med erfaringer fra VM i ishockey i 2018. Det forventes, at VM (i Herning) skaber 70 job svarende til ca. syv job pr. investeret mio. kr. Effekter er beskrevet i effektkædeskemaet.

VM i herrehåndbold i 2019 holdes i Danmark og Tyskland. I Danmark er spillestederne Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København. Der bliver spillet puljespil i hver af de to byer, finale og placeringskampe (4. plads og efterfølgende placeringer), mens semifinaler og øvrige puljespil spilles i Tyskland.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

Eventpuljens budget i 2018 er på grund af besparelser reduceret med 7 mio. kr. fra 10 mio. kr. til 3 mio. kr. Da beslutning om reducering af budgettet for eventpuljen er truffet efter forhåndstilsagn om støtte til Herning kommune har vækstforum fastholdt indstilling om 4 mio. kr. Det betyder, at det anvendes 1 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet indstillingen præciseres med, at der bevilges 3,0 mio. kr. af budget 2018 og 1 mio. kr. af budget 2019.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om et tilskud på 1,5 mio. kr. til projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018. Under indsatsen "Masterplan for destinationsudvikling" har Dansk Kyst- og Naturturisme udpeget otte områder til gennemførelse af større vækstprojekter - herunder projektet for Djursland og Aarhus.

Formål

Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem Aarhus og Djursland og tage det første skridt mod indfrielse af en langsigtet vision om at udvikle en sammenhængende destination med international attraktivitet og gennemslagskraft. Aarhus og Djursland supplerer hinanden turistmæssigt, eftersom Aarhus tilbyder by- og kulturoplevelser samt et hotelprodukt, og Djursland tilbyder kyst- og naturoplevelser samt et sommerhusprodukt. Med det tætte samarbejde udvikles turismen, og der opnås en bedre kobling mellem kyst og by. Det primære fokus er at tilvejebringe flere kommercielle overnatningsmuligheder.

Aktiviteter

Projektet er bygget op over fire hovedaktiviteter:

1. En indsats, der skal udvikle overnatningskapaciteten for hoteller, camping og feriehuse gennem tiltrækning af investorer, større udlejning af feriehuse og arbejde med forretningsudvikling for campingsektoren.
2. Udvikling af markedet for oprettelse af flere flyruter til Aarhus blandt andet gennem destinationsmarkedsføring samt kommunikation af områdets turistprodukt til det svenske marked.
3. Udvikling af nye produkter fx "fly-and-drive"-koncepter (flyrejse inklusiv overnatning og billeje) samt udvikling af by-kystdestinationen og markedsføring af denne.
4. Udvikling og indsamling af digitale data fra turisters brug af fx mobiltelefoner og hjemmesider for at give turisterhvervet mere relevant og målrettet viden om markedet.

Projektets målgruppe er en bred kreds af aktører i form af potentielle internationale og nationale investorer og projektudviklere, private feriehusejere, erhvervsfremmeaktører og turismeerhvervet i de tre kommuner. De markedsrettede aktiviteter er rettet mod internationale gæster, hvor budskabet er, at området byder på en komplet palet af oplevelser.

Effekter

På kort sigt vil projektet resultere i konkrete investeringsprospekter, samarbejde om udvikling af nye koncepter for sæsonudvidelse og for samspil mellem by og kyst samt professionalisering for tiltrækning af investeringer. Der vil også blive skabt en øget overnatningskapacitet. De langsigtede effekter (2025) forventes blandt andet at være en øget overnatningskapacitet på 20 % på hotel og 25 % på feriehuse og campingpladser.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan, godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kystturisme. Med de tidligere bevillinger er der en restramme på 5,448 mio. kr. Projektudgifter i 2017 afholdes af de tre kommuner og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Aktiviteter gennemført i 2017 er finansieret af de øvrige parter. Vækstforum og regionsrådet dækker kun udgifter til aktiviteter gennemført i 2018 og 2019.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016-2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, som peger på, at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus" bidrager til. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervsministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes finansiering af projekter opnås fra de deltagende parter.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Iværksætterprogrammet har rådgivning til vækstiværksættere som sin hovedaktivitet, men programmet omfatter herudover også mentorforløb, kapitalcoachforløb, vækstgrupper, PLATO-forløb (hvor faddervirksomheder, chefer og direktører fungerer som mentorer for de mindre virksomheder), facilitering af Business Angels netværk m.v.

Der søges om 17,785 mio. kr. til programmet.

Formål

Formålet med programmet er at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. Programmet tilrettelægges således, at der tilbydes aktiviteter rettet mod iværksætterne på forskellige stadier i deres etablerings- og udviklingsfase, og som adresserer de forskellige behov for rådgivning, sparring og kompetencetilførsel, som iværksætterne har. 

Aktiviteter

Hovedaktiviteten i Iværksætterprogrammet er vejledning og rådgivning til vækstiværksættere i forbindelse med udvikling af virksomheden. Herudover indeholder Iværksætterprogrammet mentorforløb, kapitalcoachforløb, adgang til Business Angels netværk og mulighed for tilknytning af advisory board. Udover de individuelle forløb tilbydes iværksætterne deltagelse i vækstgrupper, PLATO-forløb og masterclasses om kapitalfremskaffelse. Endelig skal der gennemføres forløb, hvor iværksættervirksomheder får tilknyttet kommercielle lederkompetencer i en kortere periode.

• 100 iværksættere deltager i træningscamps, og 435 iværksættere deltager i individuelle rådgivningsforløb.
• 150 virksomheder deltager i vækstgrupper, og 40 iværksættere deltager i PLATO-forløb.
• 45 iværksættere får tilknyttet en mentor eller et advisory board, og 100 iværksættere gennemfører et kapitalcoachforløb.
• 20 iværksættere får tilknyttet en leder fra Ledernetværket, og der gennemføres 12 masterclasses med 20 deltagere i hver.
• 60 iværksættere præsenteres for Business Angels netværk.

Effekter

790 iværksættere forventes at deltage i et rådgivnings- eller vejledningsforløb. 700 iværksættere forventes fortsat at drive virksomhed efter et halvt år, og 70 iværksættere forventes at starte ny virksomhed i løbet af projektdeltagelsen.

Udover disse effekter, som er baseret på Erhvervsstyrelsens effektindikatorer, indgår de deltagende iværksættervirksomheder også i den fælles effektmåling, som gennemføres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik. Her viser erfaringerne fra tidligere programmer, at de deltagende virksomheder klarer sig bedre end øvrige virksomheder målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

Iværksætterprogrammet vil blive både midtvejs- og slutevalueret.

Økonomi

Der søges om 17,785 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 17,928 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler. Der forudsættes privat medfinansiering fra iværksætterne i forbindelse med deltagelse i rådgivningsforløb, vækstgrupper, m.v.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Inklusion via uddannelse har til formål at give flere udsatte unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hovedaktiviteten vil bestå i indslusningsforløb.

LO Projektsekretariat er også operatør på inklusion via beskæftigelse (Rummelig imidt), så der vil kunne skabes synergieffekter mellem de to indsatser.  

Der søges om i alt 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,5 mio. kr. af den regionale udviklingspulje til uddannelse.

Formål

Formålet med indsatsen er, at flere særligt udsatte unge skal fastholdes og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor iværksættes aktiviteter dels målrettet de systemer, de unge skal navigere i, og dels målrettet den enkelte unge. De aktiviteter, der iværksættes målrettet det offentlige system, skal være understøttende i forhold til implementering af en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Regionsrådet har vedtaget en uddannelsespolitik, hvori man ønsker at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Regionsrådet har her blandt andet prioriteret, at der skabes en bedre sammenhæng i det regionale uddannelsessystem med det formål at flere unge gives mulighed for at vælge rigtigt, gennemføre og anvende deres uddannelse. På den baggrund indstilles det, at der bevilges midler fra den regionale udviklingspulje til uddannelse.

Operatørens bud på løsning af opgaven

Operatøren vil operere i tre interesseklynger, der har følgende opgaver:

• Rekruttering af unge i målgruppen
• Samarbejde og udvikling af samarbejder og indslusningsforløb
• Aktiviteter målrettet implementering af FGU
• Opfølgning på igangsatte forløb
• Etablering af en ungefokusgruppe til sparring, vidensdeling og evaluering af igangværende forløb

Operatøren vil gennem ungefokusgruppen indsamle de unges viden, erfaringer og ekspertise til gavn for indsatsens gennemførelse.

Hovedaktiviteten vil være gennemførelse af indslusningsforløb for unge med forskellige særlige udfordringer samt indsamling og deling af viden omkring disse forløb.

Til deling af viden og resultater vil operatøren holde to arrangementer kun for målgruppen af unge med udgangspunkt i ungefokusgrupperne samt en afslutningskonference, hvor resultaterne skal deles i et større forum end projektets deltagere.

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med operatøren, som følger op på følgende effekter: 

Programfastsatte effekter (mål i EU Socialfond)

150 unge starter i indslusningsforløb.

30 unge inkluderes på en ungdomsuddannelse (HF, HHX, STX, HTX eller en erhvervsuddannelse).

5 unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Regionsspecifikke effekter (målfastsat af Region Midtjylland)

100 unge skal i projektperioden starte på en form for forberedende tilbud efter deltagelse i indslusningsforløb som for eksempel Forberedende Grunduddannelse (FGU), Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller lignende.

De programspecifikke effektmål i socialfondsprogrammet måler alene optagelse og gennemførelse på en gymnasial eller erhvervsuddannelse. Den valgte regionsspecifikke indikator vil medvirke til at give et mere retvisende billede af de unges tilknytning til uddannelse ved også at inkludere andre uddannelsestilbud.

Inklusion via uddannelse vil blive både midtvejs- og slutevalueret.

Økonomi

Initiativet har en samlet økonomi på 20 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland bidrager med 10 mio. kr. og EU's Socialfond med andre 10 mio. kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Vækstforum og regionsrådet har tidligere bevilget midler til det nationale og europæiske program Early Warning, som har til formål at yde gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise. Det drejer sig om i alt 3 mio. kr. til indsatsen i 2017-2019.

Væksthus Midtjylland er operatør på begge indsatser og har hen over sommeren 2017 løbende orienteret om ændringer i forudsætningerne for den internationale indsats. Oprindeligt skulle Væksthus Midtjylland fungere som lead partner for den internationale indsats, men dette bliver ikke tilfældet for 2018 og 2019. Dog vil Væksthus Midtjylland fortsat deltage i indsatsen som almindelig partner.

I forhold til den nationale indsats "Early Warning.dk" forventes denne at fortsætte uændret med Væksthus Midtjylland som operatør og forankret i alle landets væksthuse.

På den baggrund indstilles det, at bevillingen reduceres med 1 mio. kr.

Den aktuelle situation

Siden regionsrådets behandling af initiativet Early Warning den 25. januar 2017 er der sket ændringer i forudsætningerne for initiativets gennemførelse. Væksthus Midtjylland har redegjort for situationen i vedhæftede oplæg af 9. oktober 2017. Oprindeligt skulle Væksthus Midtjylland fungere som lead partner for den internationale indsats, men dette bliver ikke tilfældet for 2018 og 2019. Derfor planlægger Væksthus Midtjylland en stærkt reduceret rolle i EU-projektet i stedet for den koordinerende rolle som lead partner. Det påvirker især ambitionsniveauet for det planlagte videncenter i Holstebro, jf. oplægget fra Væksthus Midtjylland. Væksthus Midtjylland deltager stadig som almindelig partner i den internationale indsats, idet der fortsat kan komme brugbar viden ud af det til gavn for det nationale projekt.

I forhold til den nationale indsats "Early Warning.dk" forventes denne at fortsætte uændret med Væksthus Midtjylland som operatør og forankret i alle landets væksthuse. Væksthus Midtjyllands rolle i den nationale indsats vil derfor være som koordinerende og med overordnet ansvar som hidtil.

Der er gjort en indsats for at skaffe medfinansiering til den nationale indsats hos de øvrige danske regioner. Aktuelt vil der i efteråret køre parallelle politiske processer i de øvrige danske regionale vækstfora og regionsråd for at sikre, at den nationale indsats kan fortsætte på et slagkraftigt niveau. Region Midtjyllands deltagelse betinges dog kun af medfinansiering fra de øvrige vestdanske regioner.

Det indstilles, at medfinansieringen fra Region Midtjylland på 3 mio. kr. reduceres med 1 mio. kr., idet medfinansieringen fjernes fra den internationale indsats for 2018 og 2019. Af de resterende 2 mio. kr. medfinansieres den nationale indsats med 500.000 kr. årligt i 2018 og 2019. Dette under forudsætning af, at de øvrige vestdanske regioner også medfinansierer projektet, og at det mindst er på det niveau, som er beskrevet i oplægget fra Væksthus Midtjylland af 9. oktober 2017.

Den sidste mio. kr. bruges til medfinansiering i 2017, fordelt med maksimalt 547.000 kr. til den nationale indsats og 453.000 kr. til den internationale indsats, idet operatøren allerede har haft udgifter.

Formål

Det nationale projekt "Early Warning" yder gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til ejerledede virksomheder i økonomisk krise. Formålet er enten en rekonstruktion eller hurtig nedlukning af virksomhederne.

Siden 2007 har mere end 5.000 kriseramte virksomheder fået hjælp fra Early Warning.dk. Erfaringen er, at ca. halvdelen af virksomhederne kan videreføres med et sundt forretningsgrundlag og potentiale for videre vækst. Den nationale indsats har nu dannet inspiration til et fælles europæisk pilotprojekt.

Aktiviteter

Aktiviteterne foregår i hele Danmark med udgangspunkt i de fem væksthuse og under ledelse af Væksthus Midtjylland. Der er to hovedtyper af aktiviteter:

• Vejledning og sparring (indledende screening og kontakt til frivillige rådgivere) fra otte ansatte Early Warning konsulenter i de fem væksthuse. Konsulenterne er vækstkonsulenter, der er specialiserede i håndtering af/assistance til kriseramte virksomheder og deres ejere/ledere.
• Rådgivning fra ca. 100 frivillige rådgivere over hele landet. De frivillige rådgivere er både tidligere og nuværende erhvervsaktive ressourcepersoner, som rykker ud til de screenede virksomheder med kort varsel.

Effekt

Effekten af Early Warning er blevet dokumenteret flere gange, senest af konsulentfirmaet E-statistik, som i sommeren 2015 afsluttede en større effektmåling og evaluering, hvor hovedresultaterne viste, at: 

• Blandt de virksomheder, hvor man beslutter at gøre et forsøg på at redde virksomheden, overlever en større andel end hidtil. Blandt de virksomheder, der har deltaget i perioden 2012-2014, fastholdes 55 % af beskæftigelsen, 60 % af omsætningen og 86 % af eksporten i virksomheder, som kan videreføres.
• Den samlede gæld (skat og moms) til det offentlige blandt lukkede virksomheder, der har gjort brug af Early Warning, var alene i 2013 18 mio. kr. mindre end en sammenlignelig kontrolgruppes.

Early Warning vil løbende blive fulgt tæt og blive slutevalueret.

Økonomi

Af den tidligere bevilling på 3 mio. kr. var der afsat 1 mio. kr. årligt til 2017, 2018 og 2019. Eftersom Væksthus Midtjylland ikke længere skal være lead partner for den internationale indsats, foreslås bevillingen reduceret til 2 mio. kr., som gennemgået ovenfor. Af de 2 mio. kr. er 1 mio. kr. bevilget til 2017, hvor Region Midtjylland maksimalt medfinansierer 547.000 kr. til den nationale indsats og maksimalt 453.000 kr. til den internationale indsats. Det endelige beløb kendes først ved afrapporteringen, når året 2017 er gået. Derudover er 1 mio. kr. bevilget til den nationale indsats med henholdsvis 500.000 kr. i 2018 og 500.000 kr. i 2019.

Det justerede budget for den nationale Early Warning indsats i Danmark og Væksthus Midtjyllands deltagelse i Early Warning EU for 2017-2019 er følgende:

Early Warning Denmark - Samlet

Hvorledes budgettet ser ud for indsatsen i Region Midtjylland kan ses i bilaget fra Væksthus Midtjylland.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at aftalen for medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen aftales for et år af gangen, hvorfor økonomien kan ændre sig, hvilket Væksthus Midtjylland også redegør for i bilaget. Væksthus Midtjylland oplyser dertil, at ambitionen er at rejse ydereligere 1,4 mio. kr. årligt til finansiering af indsatsen i de øvrige Væksthuse 2018 og 2019. De øvrige regioner behandler parallelt sagen, hvorfor der kan være justeringer i forhold til ovenstående tal, men Væksthus Midtjylland har en mindsteforventning på 1,4 mio. kr.

Dermed bliver det samlede budget for Early Warning Denmark i hele landet i 2017 estimeret på 7,5 mio. kr. og for 2018 og 2019 estimeret på 6,4 mio. kr. årligt. Det betyder et samlet budget på 20,3 mio. kr. for Early Warning Denmark fra 2017-2019.

Early Warning EU - Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland planlægger selv at medfinansiere sin deltagelse i Early Warning EU for 2018 og 2019, idet de forventer at overlade lead partner rollen til en anden partner, som beskrevet i vedlagte bilag. For 2017, hvor Væksthus Midtjylland har fungeret som lead partner for projektet, medfinansierer Region Midtjylland med op til 453.000 kr. på baggrund af den kommende afrapportering herfor.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Regionsrådet behandlede sagen om Early Warning første gang den 25. januar 2017.

Der foreligger nu et anlægsregnskab for sporfornyelsen af Odderbanen, som blev igangsat i 2008. Der er samlet udbetalt 191,5 mio. kr., mens det samlede forbrug er 195,6 mio. kr. Restbeløbet anbefales dækkes af et slutlån.

Der foreligger nu revisorpåtegnede regnskaber (bilag 1-2) for projektet vedrørende spormoderniseringen af Odderbanen, og sagen kan hermed afsluttes. Odderbanen er i 2016 overdraget til Aarhus Letbane I/S, men sporfornyelsesprojektet er efter aftale afsluttet af Midtjyske Jernbaner. Regnskabet behandles i Midtjyske Jernbaners bestyrelse mandag den 4. december 2017.

Det skal bemærkes, at der ikke er tale om et egentligt anlægsprojekt, idet Midtjyske Jernbaner ikke er i regionens ejerskab, men efter "lov om trafikselskaber" finansieres drift og anlæg på privatbanerne af regionerne, og projektet er derfor behandlet som "anlægslignende".

De samlede udgifter til sporfornyelsen udgør 195,6 mio. kr., mens der er udbetalt samlet 191,5 mio. kr. til projektet, heraf er 5,8 mio. kr. givet som bevilling og 185,7 mio. kr. efter lån. Der er derfor behov for at optage et slutlån på 4,2 mio. kr. til dækning af de sidste udgifter.

De forventede ydelser på et 25 årigt annuitetslån på 4,2 mio. kr. er indarbejdet i budget 2018 og overslagsår for Regional Udvikling under kollektiv trafik.

Sagen har været langvarig og omfatter et lån samt tre tillægslån.

• Regionsrådet godkendte den 18. juni 2008, at Midtjyske Jernbaner iværksatte sporfornyelse af Odderbanen efter den i december 2007 godkendte investeringsplan for privatbanerne. I den forbindelse blev der optaget et lån på 108,9 mio. kr. Herudover indgik en bevilling på 3,7 mio. kr., som var udbetalt i 2007.
• Spormoderniseringsarbejdet løb ind i væsentlige vanskeligheder og forsinkelser, og på regionsrådsmødet den 21. januar 2009 blev der givet en tillægsbevilling på 49 mio. kr. Samtidigt blev der indledt et juridisk efterspil mellem bygherren, entreprenøren, der havde stået for arbejdets udførelse, og det rådgivende ingeniørfirma, der havde stået for projektet.
• Sagen gik til voldgift og blev afsluttet med en dom i 2015, der i det væsentlige gik Odderbanen imod, og resultatet blev den 27. maj 2015 fremlagt for regionsrådet. Til dækning af sagens omkostninger og kravene fra entreprenør/rådgiver blev der optaget et lån på 27,8 mio. kr. Herudover indgik en bevilling på 1,1 mio. kr., som resterede af midlerne fra delingsaftalen med Århus Amt.
• I forbindelse med voldgiftssagen blev det konstateret, at et par dæmninger på Odderbanen afveg fra banenormen. Efter voldgiftsrettens afgørelse er arbejdet udført på banens bekostning. Udgiften blev ved fremlæggelsen for regionsrådet den 27. maj 2015 anslået til mellem 4 og 8 mio. kr. - og i regnskab 2015 er der hensat 8 mio. kr. til dette (siden videreført i regnskab 2016). Arbejderne er nu afsluttet, og senere opståede spørgsmål om ændrede afvandingsforhold er afklaret med lodsejerne.

I den oprindelige sagsfremstilling af 18. juni 2008 var det forudsat, at fusionen af de daværende privatbaner Odder- og Lemvigbanen til Midtjyske Jernbaner, som blev organiseret som et driftsselskab og et infrastrukturselskab og ville give mulighed for at fratrække moms på det samlede sporfornyelsesprojekt inklusive den del af beløbet, der blev udbetalt som bevillinger i 2007 før fusionen. Projektet blev derfor opgivet til 112,6 mio. kr. ved fuldt momsfradrag mod 113,5 mio. kr. ved momsbetaling på de delelementer, der var udført før fusionen, idet det var forudsat, at den forventede regulering af tidligere moms indgik i det endelige byggeregnskab. Denne forudsætning har ikke holdt, og bevillingerne indgår derfor som udbetalt inklusive moms.

Lån I og II blev videreformidlet som lån til Midttrafik, som igen ydede et anlægstilskud til Midtjyske Jernbaner. Ydelsen på lånet er afholdt af en driftsbevilling under "kollektiv trafik" på regional udviklings budget. Konstruktionen blev oprettet efter anbefaling fra Midttrafiks daværende revision. I forbindelse med afhændelsen af banen til Aarhus Letbane I/S er lånene ændret til tilskud jf. sag på forretningsudvalgets møde den 15. marts 2016.

Indstillingen blev vedtaget.

Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet 14. november 2007, Investeringsplan for privatbanerne.

Regionsrådet 18. juni 2008, Optagelse af lån til spormodernisering af Odderbanen og ændring af lånegaranti til anlægstilskud.

Forretningsudvalget 28. oktober 2008, Orientering om økonomien omkring spormoderniseringsprojektet Odder - Tranbjerg.

Regionsrådet den 21. januar 2009, Overskridelse af budget for spormoderniseringen Odder-Tranbjerg.

Regionsrådet den 20. maj 2009, Finansiering af tillægsbevilling til sporfornyelse af Odderbanen.

Regionsrådet den 25. maj 2015, Afslutning af voldgiftssag om spormoderniseringen af Odderbanen i 2008.

Forretningsudvalget 15. marts 2016, Overdragelse af Odderbanen til Aarhus Letbane.

Et nationalt center for stråleterapi og to nationale klinikker til behandling af senfølger efter kræftbehandling ved Aarhus Universitetshospital har fået i alt 45 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse i forlængelse af dette års "Knæk cancer"-kampagne. Alle tre områder indgår i Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi - henholdsvis indsatsområderne "Dansk Center for Partikelterapi" og "Reduktion af senfølger efter kræftbehandling" - som understøttes af midler fra regionsrådet.

Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2017 godkendt, at der afsættes midler til understøttelse af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi (vedlagt som bilag). Der er i strategien udpeget fem satsningsområder:

• Dansk Center for Partikelterapi
• Hjertesvigt
• Hjernens sygdomme
• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
• Præcisionsmedicin.

Nedenfor følger seneste status for implementering af strategien.

Status november 2017 - eksempler fra to satsningsområder

Aarhus Universitetshospital har i november 2017 modtaget tilsagn om tre bevillinger på i alt 45 mio. kr. efter dette års "Knæk cancer"-kampagne, hvor der blev indsamlet lidt over 147 mio. kr. Alle tre bevillinger falder inden for to af indsatsområderne i universitetshospitalets udviklingsstrategi - henholdsvis "Dansk Center for Partikelterapi" og "Reduktion af senfølger efter kræftbehandling". To af bevillingerne fra Kræftens Bekæmpelse gives således til såkaldte senfølge-centre, hvor der skal behandles patienter, som oplever forskellige former for eftervirkninger og gener efter deres kræftbehandling - dels et nationalt center for senfølger efter brystkræftbehandling, dels et nationalt center for senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Hvert center får en bevilling på 10 mio. kr. over en femårig periode. Den sidste bevilling til Aarhus Universitetshospital gives til det nationale center for stråleterapi, som er tildelt 25 mio. kr. over en femårig periode.

I forhold til indsatsen for reduktion af senfølger efter kræftbehandling vil der blive taget udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for den enkelte patient, således at aktiviteten foregår på patientens præmisser. Der vil desuden være fokus på, at indsatsen tilrettelægges, så tilknytning til arbejdsmarkedet prioriteres og unødvendig sygeliggørelse undgås.

Senfølger for brystkræftpatienter

Der er i dag mere end 60.000 danske kvinder, som har overlevet brystkræft. En betydelig del af disse kvinder oplever efter behandlingen en eller flere kræftrelaterede bekymringer og senfølger til behandlingen. Det kan være nedsat bevægelighed i skulder og arm samt lymfødem (kronisk hævelse). Men det kan også være træthed, smerter og depression. I øjeblikket findes der ingen veletablerede procedurer til at identificere disse senfølger - og ingen nationale retningslinjer for forebyggelse og behandling af de fleste af dem. Der er et stort og udækket behov for at kunne tilbyde relevante tiltag over for patienter med disse senfølger. Med Nationalt center for senfølger efter brystkræftbehandling, der vil blive etableret i samarbejde med Den Danske Brystkræftgruppe og senfølgeklinikken, får man ifølge professor Peter Christiansen fra Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital mulighed for hurtigere at identificere patienter, der er i en risikogruppe, så de kan blive tilbudt relevant forebyggelse og behandling.

Senfølger efter kræft i bækkenorganerne

Mere end halvdelen af patienter med kræft i tarm, urinveje og indre kønsorganer overlever deres kræftsygdom. Desværre får op mod 40 % af dem senfølger efter deres behandling. Senfølgerne er ofte en kompleks blanding af smerter, blæretømningsbesvær, urininkontinens, seksuel dysfunktion, forstoppelse, diarré og afføringsinkontinens. Ifølge Peter Christensen, professor på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital er patienter med disse senfølger begrænsede i deres sociale aktiviteter, hvilket nedsætter deres livskvalitet markant. De fleste af patienterne med senfølger efter kræft i bækkenorganerne kan hjælpes med simple behandlinger. Senfølgecentret for kræft i bækkenorganerne vil fokusere på at forbedre behandlingen af patienter med denne type af senfølger og ved forskning i de grundlæggende årsager forbedre fremtidig behandling. Senfølgeklinikkens erfaringer vil i løbet af projektperioden blive udbredt til kirurgiske afdelinger over hele landet.

Nationalt center for stråleterapi

En af de største bevillinger fra indsamlingen til årets "Knæk cancer"-kampagne går til et nationalt center for stråleterapi, der skal administreres fra Aarhus Universitetshospital. Centret skal forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt med færrest mulige bivirkninger, og forskningsresultaterne skal overordnet set anvendes til at forbedre kræftbehandlingen i hele Danmark. Det nye center er i høj grad et nationalt center, som alle danske kræftafdelinger kommer til at være en del af. Ifølge Cai Grau, professor på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har Danmark - med det rette samarbejde - potentiale til at blive verdens førende land inden for stråleterapi. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Regionsrådet gives et overblik over de udvalgte indikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet suppleret med hospitalernes ledelsesberetninger.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

På regionsrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget seks fokusindikatorer, henholdsvis forebyggelige indlæggelser, udredningsret, bæltefiksering, patientinddragelse og to kliniske kvalitetsdatabaser. Vedlagt er en afrapportering af de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet. I bilaget vises udviklingen i regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne, og i nogle tilfælde kommunerne, er repræsenteret.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Herunder gives et resume af udviklingen på de seks udvalgte indikatorer.

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget en indikator fra Akutte hospitalskontakter og to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Der er endnu ikke data til rådighed for indikatoren fra Akutte hospitalskontakter, der måler, om patienterne hurtigt ses af speciallæge på akutafdelingerne, men der arbejdes målrettet på at etablere og implementere it-understøttelse af arbejdet med indikatoren. I Region Midtjylland har akutafdelingerne en målsætning om, at patienterne bliver set af en speciallæge indenfor en time og får lagt en behandlingsplan indenfor fire timer. Arbejdet med denne målsætning beskrives nærmere i hospitalernes ledelsesberetningerne.

I databasen for hoftenære lårbensbrud viser den ene indikator, at 67 % af patienterne med hoftenære lårbensbrud inden for fire timer bliver set af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan. Der er stor variation hospitalerne imellem på denne indikator. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud gøres fysisk aktive (mobiliseres) indenfor 24 timer efter operationen. Her ligger niveauet pænt, og den regionale målopfyldelse ligger på 83 % i 2. kvartal 2017. På Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital mobiliseres mere end 90 % af patienterne indenfor 24 timer.

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) har igennem længere tid været relativt stabile på regionsniveau. Hospitalsenhed Midt har i den seneste periode formået at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Det skal bemærkes, at antal forebyggelige indlæggelser langt hen af vejen afspejler hospitalernes størrelse, og hospitalernes niveau kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner og er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge udviklingen tæt og sørge for, at arbejdet med forebyggelige indlæggelser forankres i klyngesamarbejdet. Flere steder er der allerede igangsat initiativer imellem hospitaler og kommuner, hvilket uddybes i hospitalernes ledelsesberetninger.

Antallet af unikke patienter der bæltefikseres, har set over en længere periode været stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 3. kvartal 2017 har 144 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Niveauet er uændret i forhold til tidligere år, og der er således ikke sket den ønskede forbedring. På den baggrund er der nedsat en regional task force, som skal medvirke til at nedbringe anvendelse af tvang i Region Midtjylland. Derudover er der iværksat en række tiltag, som beskrives nærmere i psykiatriens ledelsesberetning. 

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. I bilaget fremgår, at udviklingen var tydeligt opadgående indtil årsskiftet - på regionsniveau og på de fleste hospitaler. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule. Hospitalerne er opmærksomme på at sikre, at denne tendens ikke fortsætter. Andelen af patienter, der udredes eller får en udredningsplan til tiden, er dog fortsat på et betydeligt højere niveau end i starten af perioden. Dette giver udslag i en stor grøn opadgående pil og grønne pile på fire ud af seks hospitaler. I 3. kvartal 2017 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 82,4 % af patienterne.

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2016. Det samme er gældende på de fleste hospitaler, og langt de fleste patienter føler sig således inddraget i behandlingen. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. I ledelsesberetningen beskriver hospitalerne deres lokale indsatser. Derudover bør det nævnes, at der er fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs i regionen. Den fælles vidensdeling sker blandt andet i regi af den fællesregionale forbedringsindsats sikkert patientflow og i de tværgående lærings- og kvalitetsteams for henholdsvis apopleksi, rationel brug af antibiotika og det palliative område.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer på området.

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017. Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, så hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet.

Afrapportering på målbilledet for januar til oktober 2017 for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for: 

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Kapacitetsudnyttelse.

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Budgetoverholdelse.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Kapacitetsudnyttelse) er belægningsprocenten steget fra 94,0 % i januar til 95,5 % i oktober 2017.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Budgetoverholdelse) forventes der et overskud på 7,5 mio. kr. for 2017. Socialområdet vil i løbet af 2017 tilpasse udgifterne, så der i 2018 vil være balance i budgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Herudover er der i målbilledet fire strategispor, som er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, samt otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, som konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, som udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde vil der blive fulgt op på alle delmål og indikatorer i årets løb.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt vækstforum og regionsrådet.     

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi styrker kulturen: Indikatorerne er antal europæiske kulturprojekter og kulturismens besøgstal.
• Vi styrker mobiliteten: Indikatorerne er tidssvarende bredbånds- og mobildækning og passagerer pr. køreplantime.

Vi styrker mobiliteten:

Der er foretaget to justeringer i forhold til det vigtige skridt på vejen, som hedder: "Vi gør infrastrukturen mere effektiv".

I forbindelse med administrationens opfølgning på målbilledet har dette skridt vist sig at være uhensigtsmæssigt formuleret i forhold til at afspejle indsatsens reelle indhold. Det vigtige skridt justeres derfor til: "Vi styrker mobiliteten".

Under det vigtige skridt lød et af delmålene: "I 2025 er trængslen på de midtjyske veje reduceret". Det har imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at følge op på målet med relevante data. Delmålet justeres derfor til: "I 2025 er der 100 % tidssvarende bredbånds- og mobildækning i hele Region Midtjylland".

Kulturturismens besøgstal

I 2016 var der 3,5 millioner besøgende på de midtjyske museer. Det var cirka 231.000 færre end i 2015, hvilket svarer til et fald på 6,2 % mod et fald på landsplan på 7,3 %.

I 2016 havde museerne i Østjylland små 2,7 millioner gæster, mens museerne i Vestjylland havde 860.000 gæster. I Østjylland er der tale om et fald på 320.000 gæster eller 12,0 %, mens der i Vestjylland er tale om en stigning på 88.000 gæster eller 10,0 %.

Set over en længere årrække har udviklingen dog været ganske positiv. I 2016 havde de midtjyske museer således 1,2 millioner flere gæster end i 2010. Det svarer til en stigning på 52 %.

Den store fremgang siden 2010 er hovedsageligt kommet i Østjylland, der har oplevet en fremgang på godt 1 million gæster eller 68 %. I Vestjylland er antallet af gæster steget med 125.000 gæster eller 17 %.  

Tidssvarende bredbåndsdækning

Ved den seneste opgørelse foretaget i november 2017 har 87 % af alle adresser i Region Midtjylland adgang til en tidssvarende bredbåndsdækning svarende til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold den forrige opgørelse fra primo 2017.

Ser man et øjeblik bort fra Samsø Kommune, varierer bredbåndsdækningen fra 66 % i Norddjurs Kommune til 98 % i Skanderborg Kommune. Der er ingen entydig forskel i bredbåndsdækningen i Østjylland og Vestjylland, men det ser fortsat ud til, at de laveste dækningsgrader findes blandt regionens traditionelle yderkommuner.

Passagerer pr. køreplantime

I 2016 var der 17,2 millioner passagerer og 740 tusinde køreplantimer på regionalruter administreret af Midttrafik. Det svarer til 23,3 passagerer pr. køreplantime.

Antallet af passagerer pr. køreplantime ligger over niveauet i 2010 og 2011 og har ligget relativt stabilt siden 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Dyrvig, Susanne Gaarde og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.