Der er nu udarbejdet et forslag til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Vækstforum tiltrådte på sit møde den 13. april 2015 forslaget, og KommuneKontaktRådet har efterfølgende drøftet forslaget den 20. april 2015.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille mulige regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling i et samarbejde mellem regionsrådet, Vækstforum og partnerskabet bag. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi:

• redegør for den fremtidige udvikling for regionen, 

• adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande, 

• kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og, 

• redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Strategi for vækst og udvikling i Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der gennemført en proces med udgangspunkt i fire udfordringer, som vækstforum og regionsrådet fastlagde i august 2014: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre/geografiske forskelle.

Der er udarbejdet fire redegørelser for udfordringerne, som er vedhæftet som bilag.

I efteråret 2014 er der gennemført en række workshops og seminarer for relevante aktører og partnerskabet bag vækstforum med det formål at kvalificere og udfolde de fire udfordringer.

På baggrund af disse arrangementer er de fire udfordringer nu justeret, således at de danner udgangspunktet for fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer og Fokuseret vækst.

De fire strategispor er beskrevet i skrivegrupper med deltagelse af medlemmer fra den administrative styregruppe bag Vækstforum, som består af repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedets parter.

Forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi er vedhæftet som bilag.

Der er udarbejdet en redegørelse, som beskriver baggrunden for valg af de fire strategispor. Redegørelsen er ligeledes vedhæftet.

Vedhæftet er ligeledes bemærkninger og ændringsforslag

Til udmøntning af strategien vil der blive udarbejdet en erhvervspolitisk handlingsplan for de erhvervsrettede spor, som vedtages af Vækstforum. Regionsrådet vil derudover bl.a. vedtage en uddannelsespolitik og en kulturpolitik til udmøntning af strategien.

Tidsplan for det videre arbejde

Vækstforum har tiltrådt et første udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi på sit møde den 13. april 2015 og KKR har efterfølgende drøftet udkastet på sit møde den 20. april 2015.

 
Den 18. juni 2015 skal et forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi præsenteres for Danmarks Vækstråd. Strategien justeres i relevant omfang med eventuelle anbefalinger fra Danmarks Vækstråd. Regionsrådet beslutter det endelig høringsudkast på møde den 26. august 2015.

Herefter gennemføres en offentlig høring på otte uger, og regionsrådet vedtager derefter den regionale vækst- og udviklingsstrategi på sit møde i oktober eller november 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen har regionen i første kvartal 2015 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionsrådet haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen. 
 
Høringerne har resulteret i 129 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene. Heraf er der peget på at udlægge 22 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at råstofplan 2012 revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016, og at forslag til råstofplan 2016 forelægges regionsrådet i 4. kvartal 2015.

Redegørelse og debatoplæg

Regionsrådet skal i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Såfremt regionsrådet finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg.

Resultater fra høring af redegørelse og debatoplæg
Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014, at regionsrådet i 2. kvartal 2015, efter en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg, træffer beslutning om, hvorvidt råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016.

Forslag/ideer - De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 129 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene. Heraf er der kommet 22 forslag om enten at udvide eksisterende råstofgraveområder eller at udlægge helt nye råstofgraveområder. Dertil skal lægges de 23 eventuelle nye områder, som sammen med en miljøvurdering blev sendt med debatoplægget i høring. Det vil sige i alt 45 nye områder, der skal tages stilling til.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at råstofplan 2012 revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016. Et resumé af de indkomne bidrag kan ses på regionens hjemmeside på adressen www.raastofplan-midt.rm.dk under høringssvar (er også vedlagt som bilag).
 
Nye råstofgraveområder - For de 22 nye forslag til eventuelle kommende råstofgraveområder bliver der lavet en indledende miljøvurdering, som løbende sendes i høring i maj-juni 2015 hos naboer og øvrige berørte parter.
 
Det videre arbejde

Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en råstofplan 2016, vil administrationen afholde møder med råstof- og planlægningsafdelinger i alle kommuner. På disse møder vil idéer/forslag/indsigelser blive drøftet, og administrationen vil i drøftelserne søge at skabe enighed mellem kommuner og region om beslutningsgrundlaget. 
 
På baggrund heraf vil administrationen udarbejde et forslag til råstofplan 2016, der forelægges regionsrådet til godkendelse i 4. kvartal 2015. Herefter skal forslag til råstofplan 2016 sendes i mindst otte ugers offentlig høring, der forventes at kunne foregå i 1. kvartal 2016.

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten tog forbehold vedrørende graveområde Hyllested

SF tog forbehold vedrørende graveområde Hyllested og Asklev

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Efter godkendelse i regionsrådet den 18. juni 2008 blev der iværksat en spormodernisering af Midtjyske Jernbaners delstrækning Tranbjerg-Odder. Arbejdet blev forsinket, og budgettet blev overskredet. Regionsrådet gav den 21. januar 2009 en merbevilling til formålet og blev ved samme lejlighed orienteret om det retslige efterspil og den forventede voldgiftssag.

Voldgiftssagen er nu afsluttet med en kendelse, der i det væsentligste er gået Midtjyske Jernbaner imod. Sporfornyelsesprojektet ender derfor med at blive 28,9 mio. kr. dyrere end forventet.

Dom i voldgiftssagen

Der er den 25. februar 2015 afsagt dom i voldgiftssagen om spormodernisering af Midtjyske Jernbaners delstrækning Tranbjerg-Odder. Den afsagte dom går i hovedsagen imod Midtjyske Jernbaner, som er idømt at betale 18,6 mio. kr. til Balfour Beatty Rail og 3,7 mio. kr. til Atkins. Atkins er idømt en erstatning på 4,2 mio. kr. til Midtjyske Jernbaner A/S.

I sagen mellem Midtjyske Jernbaner og Balfour Beatty Rail får sidstnævnte stort set medhold i alle sine krav. I sagen mellem Midtjyske Jernbaner og Atkins er kendelsen mere blandet. Midtjyske Jernbaner har ikke været i stand til at løfte opgaven som bygherre og har derfor pådraget sig et medansvar for de beslutninger, der er truffet. Atkins har omvendt leveret rådgivning af dårlig kvalitet.

Sporfornyelsesprojektet er fordyret med 28,9 mio. kr. I dette er indregnet udgifter til Midtjyske Jernbaners egen juridiske og tekniske rådgivning, i alt 10,8 mio. kr., hvoraf 5,8 mio. kr. er udbetalt aconto af driftsmidler i 2011 og 2014.

Finansiering af erstatning og udeståender i sporfornyelsesprojektet

Projektet kan endnu ikke afsluttes, fordi den del af tvisten, som handlede om to dæmninger på strækningen, endnu ikke er løst. De to dæmninger opfylder ikke banenormens krav efter ombygningen. Midtjyske Jernbaner har pt. en dispensation fra Trafikstyrelsen til færdsel på dæmningerne og er blevet pålagt at lave en handlingsplan for udbedring af forholdene. Udgiften hertil estimeres til mellem 4 og 8 mio. kr. Arbejdet vil kræve en lukning af driften i en periode. Det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projektet i forbindelse med Odderbanens lukning og ombygning til letbanestandard i 2016.

Midttrafik har den 27. april 2015 bedt Region Midtjylland om et acontobeløb på ca. 21 mio. kr. til dækning af udgifterne til voldgiftssagen.

Der er et finansieringsbehov på 28,9 mio. kr. i 2015. Administrationen foreslår, at de 1,1 mio. kr., som henstår fra delingsaftalen med Århus Amt, anvendes, og at der optages lån på 27,8 mio. kr. til dækning af udgifterne ved voldgiftssagen (det vil sige, at den regionale låneramme forhøjes til i alt 185,7 mio. kr.).

Ydelsen på et 25 årigt annuitetslån på 27,8 mio. kr. er ca. 1,4 mio. kr. årligt. Der vil blive udarbejdet finansieringsforslag i forbindelse med fremlæggelse af budget 2016.

De samlede omkostninger ved voldgiftssagen er på 28,9 mio. kr. De 18,1 mio. kr. vedrører kendelsen og de 10,8 mio. kr. vedrører sagsomkostningerne.

Et endeligt projektregnskab fremlægges i 2016 med afslutning af dæmningsarbejderne.

Baggrund

Privatbanerne blev overdraget til amterne i 2001. Amterne var herefter eneansvarlige for driften af privatbanerne med en klar rolle som ejer og finansierende part.  

Ved strukturreformen i 2007 blev ejerskabet af privatbanerne overdraget til de nyoprettede trafikselskaber. I Region Midtjylland i regi af trafikselskabet Midttrafik. Derudover skal regionen finansiere trafikselskabernes jernbaneaktivitet (Midtjyske Jernbaner).

I november 2007 vedtog regionsrådet en investeringsplan for Midtjyske Jernbaner, hvor sporfornyelsen af Odderbanen var det største enkeltprojekt.

Århus Amt havde før strukturreformen vidt fremskredne planer om at fuldende den i 1997 påbegyndte spormodernisering af Odderbanen med den sidste strækning Tranbjerg-Odder. Spormoderniseringen var en forudsætning for den påtænkte samdrift mellem Odder- og Grenaabanen og den kommende letbanedrift. Amtsrådet vedtog i princippet sporfornyelsen i 2004, og i november 2006 blev det konkrete projekt til udførelse i 2007 og 2008 i to etaper vedtaget. Beslutningen blev forelagt for det regionale underudvalg for dannelsen af et trafikselskab, og der blev overført 10,6 mio. kr. øremærket til projektet i delingsaftalen.

I januar 2007 nedsatte regionen en investeringskommission med repræsentanter for regionen, Midttrafik og de daværende to privatbaner Odderbanen og Lemvigbanen. Da sporet på delstrækningen var i meget dårlig stand, og restlevetiden var begrænset, indgik projektet som det højst prioriterede i arbejdet. Odderbanen meddelte på andet møde i arbejdsgruppen, at arbejderne af tidsmæssige grunde må udskydes til 2008, og etape 1 og 2 blev slået sammen. Strækningens dårlige stand blev understreget i september 2007, da strækningen kortvarigt blev lukket for trafik af Jernbanetilsynet, indtil en række hastereparationer var udført.

Midtjyske Jernbaner gennemførte et udbud af opgaven. Entreprenørfirmaet Balfour Beatty Rail vandt entreprenøropgaven, mens det rådgivende ingeniørfirma Atkins vandt udbuddet af bygherrerådgivning og tilsyn.

Regionsrådet besluttede den 18. juni 2008 at yde et anlægstilskud til spormodernisering af Odderbanen. Det samlede projekt var opgjort til 112,6 mio. kr., hvoraf de 108,9 mio. kr. (pl.08) blev optaget som lån. Anlægstilskuddet er siden på foranledning af revisionen ændret til et lån til Midttrafik. 

Projektet løb ind i vanskeligheder med blød bund, dæmninger og perroner, der var i dårligere stand end ventet, og manglende projektering. Sporfornyelsen blev derfor væsentligt forsinket. Midtjyske Jernbaner inddrog derfor i sommeren 2008 Cowi til juridisk og faglig rådgivning. Derudover bistod Cowi med daglig projektledelse, bygherrekoordinering samt audit og kvalitetstilsyn.

Balfour Beatty Rail og Atkins sendte ekstraregninger til Midtjyske Jernbaner vedrørende vanskelighederne med blød bund m.v. Midtjyske Jernbaner afviste nogle af betalingerne for ekstraarbejdet. Samtidig forberedte Midtjyske Jernbaner, efter aftale med Midttrafik, sig på et juridisk efterspil. Midtjyske Jernbaners juridiske rådgiver, Advokathuset Odder, vurderede, at der var en god sag. Sagen blev overført til Advokatfirmaet Kromann Reumert primo 2009.

Forretningsudvalget blev orienteret i oktober 2008 om forsinkelserne og den forventede fordyrelse. Regionsrådet blev i januar 2009 orienteret om, at der forventedes et retsligt efterspil og besluttede på samme møde en forøgelse af lånerammen med 49 mio. kr. Lånet skulle efter beslutningen efterreguleres, når det endelige anlægsregnskab forelå.

Region Midtjylland, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner aftalte på møde i januar 2009 sagens videre forløb, herunder kompetencefordeling mellem parterne.

I oktober 2009 indledte Balfour Beatty Rail det juridiske efterspil, ved at indgive klageskrift om betaling for ekstraarbejder. I marts 2010 fulgte Midtjyske Jernbaners svarskrift med modkrav mod entreprenøren. I juli 2010 blev Atkins inddraget i sagen, og endelig i december 2011 indklagede Atkins Midtjyske Jernbaner.     

Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland har jævnligt afholdt møder med den juridiske/tekniske rådgiver, som har redegjort for sagens stilling. Regionen havde som den finansierende part den endelige beslutningskompetence om at videreføre sagen.

Da resultaterne af syn og skøn blev forelagt Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland medio 2014, besluttede parterne at søge forlig med Balfour Beatty Rail og Atkins. Dette blev afvist og sagen fortsatte til doms.

Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der vedlægges forslag til interessentskabskontrakt med Aarhus Kommune for det sammenlagte letbaneselskab Aarhus Letbane I/S til godkendelse.

Til bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S skal interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland udpege tre medlemmer i forening, herunder formanden. Der er drøftelser mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland om udpegning af de tre bestyrelsesmedlemmer, og det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udpegningen.

Der orienteres endvidere om status for operatørudbuddet vedrørende den fremtidige drift af Aarhus Letbane.

Administrationen har i samarbejde med Aarhus Kommunes administration udarbejdet vedlagte forslag til interessentskabskontrakt for det sammenlagte letbaneselskab. Grundlaget for aftalen er de principper for sammenlægning af de hidtidige selskaber, som regionsrådet behandlede den 25. marts 2015.

Udpegning til bestyrelsen

Det fremgår af interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane I/S, at bestyrelsen består af syv medlemmer, der udpeges således, at interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland hver udpeger to medlemmer samt udpeger tre medlemmer i forening.

De tre bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i forening, skal i henhold til interessentkontrakten være professionelle, hvilket vil sige, at de har relevant erhvervserfaring, f.eks. fra planlægning og drift af kollektiv trafik-, bus-, eller jernbanevirksomhed.

Endvidere skal bestyrelsen som helhed have erfaring med indgåelse af kontrakter og kontraktopfølgning samt drift og driftsopfølgning. Interessenterne udpeger i fællesskab formanden for bestyrelsen blandt de i forening udpegede medlemmer.

Region Midtjylland har indledt drøftelser med Aarhus Kommune om udpegning af de tre bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges i forening. Det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udpegningen.

Region Midtjyllands udpegning af de øvrige to medlemmer til bestyrelsen forventes foretaget på regionsrådets møde i juni 2015.

Operatørudbud

Aarhus Letbane Drift I/S er ved at afslutte operatørudbuddet af den fremtidige drift af Aarhus Letbane. Resultatet af udbudsforretningen behandles af bestyrelsen for Aarhus Letbane Drift I/S den 11. maj 2015. Resultatet forelægges umiddelbart herefter for interessenterne inden de afsluttende kontraktforhandlinger.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Viborg Kommune søger Region Midtjylland om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”.

Viborg kommune ønsker at videreudvikle ”Hærvejsløbet” til ”en international idræts- og turistevent med stor oplevelsesøkonomisk og markedsføringsmæssig potentiale”. Løbet er knyttet til den traditionsrige Hærvejsmarch, og strækker sig fra Viborg til Flensborg. Indtil nu har målgruppen primært været indenlandske og tyske gæster. I den nye, mere internationale udgave skal aktiviteterne udbredes til at omfatte cykelløb, MTB og etapeløb op gennem Jylland samt Hærvejsmarch og løb i og omkring Viborg by. Arrangementer vil desuden være åbne for kulturlivet, der forventes at medvirke til at give borgerne kulturelle input.

Viborg Kommune ønsker at igangsætte en ambitiøs international markedsføring og salgsindsats samt at udvikle og gennemføre flere nye events på og langs hærvejen med henblik på sæsonudvidelse og udvidelse af målgruppen blandt andet til Norden. Endvidere ønsker man at indgå i et konkret samarbejde med Region Midtjylland om udvikling af det erhvervsmæssige potentiale i relation til regionens styrkeposition inden for fødevareområdet. Der forventes i 2015 et samlet deltagerantal til disse aktiviteter på ca. 12.500 deltagere.

Eventen indeholder flere kulturelle elementer. Løbet er knyttet til Hærvejen og dens særlige historie. Og der er planlagt pilgrimsvandring og aktiviteter i relation til kirkeåret og Viborg Domkirke.

Der er allerede etableret flere strategiske partnerskaber med henblik på at udnytte det turist- og erhvervsmæssige potentiale, blandt andet med Sport Event Denmark, Landsorganisationen DGI, Aller Media, Viborgegnens Erhvervsråd samt VisitDenmarks Hamborg-afdeling.

De to nationale organisationer, Landsorganisationen DGI og Sport Event Denmark, støtter begge udviklingen af eventen og har hver bevilget 300.000 kr. årligt i tre år, i alt 1,8 mio. kr. med det formål at realisere ambitionen om at udvikle Hærvejsløbet til en international idræts- og turismeevent. Støtten er givet på grund af eventens internationale potentiale, og fordi arrangementet opbygges og gentages årligt, hvorfor den samlede akkumulerede turismeomsætning over år forventes at blive meget omfattende.

Region Syddanmark ønsker at indgå i projektet og har givet tilsagn om en bevilling på 250.000 kr. under forudsætning af, at Region Midtjylland bevilger tilsvarende eller højere beløb. På den måde understøtter projektet de to regioners bestræbelser på at øge det tværregionale samarbejde.

Baggrund

Ansøgningen har været behandlet i Vækstforum den 13. april 2015. Vækstforum kunne ikke tiltræde den administrative styregruppes indstilling om tilskud til projektet, men anbefalede i stedet Viborg Kommune at ansøge regionsrådet om en bevilling via regionens kulturudviklingspulje. 

Økonomi

Viborg Kommune søger om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over budgetramme 2015 for de regionale midler til strategiske kulturprojekter er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Agro Business Park har i fællesskab med Skive Kommune, Samsø Kommune, Aarhus Universitet og Foreningen af Danske Transportcentre søgt om økonomisk støtte på 4,983 mio. kr. til deltagelse i det 3-årigt Interreg projekt Biogas 2020.

I samarbejde med partnere fra Danmark, Norge og Sverige vil de midtjyske deltagere arbejde med udvikling og demonstration af biogasproduktion, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af vindmøllestrøm som gas i naturgasnettet, anvendelse af biogas til transport, samt erhvervs- og forretningsudvikling ved involvering af mere end 200 virksomheder.

Projektets forventes at resultere i nye virksomhedssamarbejder om innovation, samt etablering af et test- og innovationsmiljø - GreenLab Skive - indenfor el til gas. Erhvervseffekten af projektet forventes på lang sigt at være ca. 700 permanente jobs.

Baggrund

Biogas 2020 er et Interregprojekt med et samlet budget på ca. 90 mio. kr. med 30 partnere i Sverige, Norge og Danmark. Projektet bygger videre på det tidligere Interreg IV projekt ”Implement 2012-2014”, samt Biogas 2020 Forprojekt 2014, som begge er projekter, som Vækstforum har støttet.

I det ansøgte 3-årige Biogas 2020 projekt vil de deltagende norske, svenske og danske regioner i samarbejde implementere demonstrationsprojekter og forretningsmodeller vedrørende optimal udnyttelse af biogas.  

Projektets mål

De konkrete mål for projektet i Region Midtjylland er følgende:

• Mindst 20 regionale virksomheder vil blive direkte involveret i de planlagte demonstrationsprojekter. Involveringen vil være, at projektet katalyserer/stimulerer til udvikling og/eller demonstration af ny teknologi eller nye løsninger med potentiale for markedet.

• Færdigudvikling og påbegyndt etablering af et test- og innovationsmiljø, GreenLab Skive, inden for ”el til gas”. GreenLab skal skabe grundlag for varig erhvervsvækst i Region Midtjylland, og inden udløbet af projektet skal minimum 20 virksomheder fra Region Midtjylland have givet tilsagn om at deltage i test- og innovationsmiljøet.

• Markedstrækket inden for biogas til transport i Region Midtjylland skal øges markant. I projektperioden skal Samsøfærgen være påbegyndt overgang til biogasdrift, idet etablering af et biogasanlæg på Samsø skal være påbegyndt, og minimum 10 landtransportvirksomheder fra Region Midtjylland skal være overgået til biogasdrift.

• Der skal være etableret minimum 10 nye virksomhedssamarbejder om innovation på biogasområdet med deltagelse af virksomheder fra Region Midtjylland.

De planlagte innovations- og demonstrationsprojekter forventes på kort sigt at skabe øget innovation i de deltagende virksomheder, udvikling af nye forretningsområder- og modeller, samt mange jobs i anlægsfasen. Projektet forventes på længere sigt at resultere i ca. 700 permanente jobs i branchen og dens underleverandører.

Midtjyske projektpartnere

I projektet indgår ni danske partnere, hvoraf de syv er fra Region Midtjylland. Der vil blive indgået en samlet resultatkontrakt med Agro Business Park (ansøgning vedlagt) for de fem midtjyske partnere, der søger støtte til erhvervsaktiviteter. De fem ansøgere er Skive kommune, Samsø Kommune, HIH Aarhus Universitet, Danske Transportcentre og Agro Business Park. Desuden deltager NOMI4S og HMN Naturgas uden støtte fra Region Midtjylland. SEGES (det tidligere Videncenter for Landbrug) og Aarhus Universitet Foulum påregnes at deltage som konsulenter under Agro Business Park.

Aktiviteter

Power2Gas er del af det ambitiøse GreenLab Skive projekt, hvor Skive Kommune nu har samlet otte virksomheder, der sammen med offentlige partnere skal påbegynde opbygningen af demonstrationsfaciliteter for energisymbiose, hvor strøm fra vindmøller og solceller skal kombineres med gas fra biogasanlæg (methanisering), oplagres i naturgasnettet og anvendes til transport.

Samsø – realisering af biogas til færge og landtransport. Samsø har nu færgen, der sejler på flydende naturgas, der p.t. importeres. Dermed er der grundlag for egen produktion af biogas, og projektet skal medvirke til at samle virksomheder og biomasseproducenter om etablering af et lokalt biogasanlæg på Samsø, samt demonstrere teknologier til opgradering og tryksætning.

Biogas til transport - Herning Transport- og Logistikcenter ønsker i samarbejde med HMN Naturgas, lokale virksomheder og biogasproducenter at etablere og demonstrere en biogastankstation for tung transport. Her samarbejdes tæt med svenske partnere med lang erfaring på området.

Organisk affald til biogas i Region Midt ledes af NOMI4S (ejes af Lemvig, Holstebro, Skive og Struer kommuner), hvor der vil blive arbejdet med logistik og forretningsmodeller, samt virksomhedsinddragelse i test og demonstration af organisk husholdningsaffald til biogas.

Gårdbiogasanlæg til svinefarme - I samarbejde med SEGES, Aarhus Universitet og lokale virksomheder skal en ny norsk biogasteknologi videreudvikles, testes og demonstreres på en svinefarm i Midtjylland. Teknologien anvendes på gårdniveau og kan anvendes på tynd svinegylle, som ellers ikke kan afsættes til traditionel biogasproduktion.

Erhvervsudvikling og samarbejde - Agro Business Park er ansvarlig for involvering af virksomheder på tværs af alle aktiviteter i projektet, og i særdeleshed for involvering af midtjyske virksomheder i tæt samarbejde med de andre midtjyske partnere. Med det store GreenLab projekt i Skive har Skive også her en stor rolle og er samtidig den nationale koordinator for projektet.

Økonomi

Der søges om i alt 4,983 mio. kr. i 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Sagen har været i skriftlig høring i Vækstforum fra 20.-29. april 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Målet med analysen Det midtjyske vækstlag har været at skabe et langt stærkere videngrundlag, så Vækstforum og regionsrådet, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst.

Analysen giver ny viden om antallet af vækstvirksomheder og deres betydning for den regionale økonomi samt en dybere indsigt i, hvad vækstvirksomhederne konkurrerer på og de barrierer, der bremser væksten. Analysen belyser også vækstlagets nuværende brug og udbytte af regionale og nationale innovationsfremmetilbud. 

Overordnede konklusioner i analysen

Analysen Det midtjyske vækstlag viser blandt andet, at:

Vækstlag - Det midtjyske vækstlag omfatter næsten 3.000 virksomheder, der enten har præsteret høj vækst eller har et stort vækstpotentiale og vækstambitioner. Til sammenligning omfatter det nordjyske vækstlag ca. 1.000 virksomheder.

Styrkeområder - De mest interessante vækstmæssige styrkeområder dækker brancher som digitale produkter og medier, træ & møbler, stål, jern & plast, fødevarer og transport.

Høj vækst - Virksomhederne i vækstlaget har stor samfundsøkonomisk betydning og spiller en meget central rolle for job og velstandsudviklingen i Midtjylland. Det illustreres ved, at de midtjyske vækstvirksomheder med moderat og høj vækst tilsammen skabte 10.500 nye job i Midtjylland i perioden 2010-2013. Det er vel at mærke i en periode, hvor der generelt var en lille tilbagegang i den samlede regionale beskæftigelse.

Beskæftigelse - Virksomhederne i vækstlaget skaber job i hele regionen. Der findes vækstvirksomheder i alle kommuner, og de bidrager markant til beskæftigelsen i alle regionens kommuner.

Afledte effekter - Hver gang virksomhederne i vækstlaget skaber et nyt fuldtidsjob, har det en afledt effekt svarende til yderligere 0,6 fuldtidsjob i andre dele af økonomien. I et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder i Region Midtjylland fra ni procent til 11 procent af virksomhedsbestanden, ville resultatet være, at der vil blive skabt yderligere ca. 2.150 nye job.

Vækstspor - Vækstvirksomhederne følger typisk fire overordnede vækstspor: udbredelse til nye sektorer, øget internationalisering, nye produkter, ydelser og forretningsmodeller samt optimering/effektivisering.

Brugen af regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud

Analysen viser, at af de virksomheder i vækstlaget, der har realiseret mere end 10 % årlig vækst de seneste tre år, har 42 % benyttet regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud, men også at der er betydelige forskelle på, hvor mange virksomheder i de enkelte kommuner der benytter innovations- og erhvervsfremmeordninger.

Analysen giver ikke grundlag for anbefalinger om at justere i retningen for den overordnede midtjyske vækststrategi, men den giver en række forslag til, hvordan indsatsen kan tilrettelægges fremover. En uddybning af hvert enkelt forslag til en fornyet indsats fremgår af den vedhæftede rapport.

På baggrund af analysens resultater drøftede Vækstforum mulighederne for etablering af en midtjysk vækstpris, som kunne hylde vækstvirksomhederne og derigennem bidrage til at styrke vækst- og iværksætterkulturen i Midtjylland.

Baggrund for analysen

Regionen har gennem de senere år iværksat en række regionale programmer rettet mod vækstvirksomheder. Programmerne er blevet positivt evalueret.

Evalueringer har dog også vist, at der kan gøres mere for at styrke vækstpotentialet og den strategiske udvikling i virksomhederne ved at målrette programmerne til de virksomheder, der har det højeste vækstpotentiale og vækstambitioner.

Derfor besluttede Vækstforum og KKR i 2013 at implementere vækstmodellen Imidt, der indeholder styrende principper for den midtjyske erhvervsfremmeindsats, herunder at indsatsen tilrettelægges efter en investeringslogik frem for en tilskudslogik.

Sideløbende effektmålinger fra 2013 og 2014 viste samtidig, at der er betydelige erhvervsøkonomiske effekter af programmerne.

Ønsket med analysen har således været at skabe et stærkere videngrundlag, så Vækstforum i forbindelse med udarbejdelse af den kommende vækst- og udviklingsstrategi og udvikling af nye programmer, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

EU Regionalfondsprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 (herefter programmet) blev den 16. december 2014 godkendt af EU-Kommissionen. Ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet er fastsat i dansk lovgivning.

I forbindelse med etablering af programmets administrationsstruktur skal regionsrådet godkende aftale med Erhvervsstyrelsen om ansvaret for programmets gennemførelse, herunder garantistillelse. Samtidig skal regionsrådet godkende aftale mellem Tillväxtverket (styrelse under den svenske stat) og de fire danske regioner samt Erhvervsstyrelsen om delegering af forvaltningsopgaver under programmet.

Der søges om i alt 7,994 mio. kr. i 2015 til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger.

Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 programmet

Programmet omfatter geografisk regionerne Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland samt Region Skåne, Halland og Västra Götaland, Oslo Kommune og de syv norske fylkeskommunerne Østfold, Akershus, Vestfold, Buskerud, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder.

Programmet medfinansieres i perioden 2014-2020 af Den Europæiske Regionalfond med 1 mia. kr. Med en støtteprocent på 50 skal EU-midlerne medfinansieres af et tilsvarende beløb, hvilket potentielt udløser projektaktiviteter for ca. 2 mia. kr. Programmets målsætning er at styrke programområdets konkurrenceevne på de fire områder: Innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse.

Den tidligere programperiode 2007-2013 havde 820 mio. kr. i EU-midler. Projektpartnere i Region Midtjylland fik heraf bevilget 95 mio. kr. i støtte.

I forbindelse med konstituering af det siddende regionsråd blev regionsrådsmedlem Claus Kjeldsen udpeget til programmets Overvågningskomite med regionsrådsmedlem Conny Jensen som suppleant. Udvalgsformand for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling Poul Erik Christensen blev udpeget til programmets Styringskomite med regionsrådsmedlem Hanne Roed som suppleant.

Økonomi

Vækstforum behandlede på mødet den 13. april 2015 en indstilling om at bevilge 7,994 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger. Sammen med midler fra de øvrige regioner, den svenske stat, norske fylkeskommuner og 60,734 mio. kr. fra Regionalfonden giver det den samlede finansiering af programadministration. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Godkendelse af aftaler

I lov nr. 1599 af 20. december 2006 og bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 fastsættes ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet. Heraf fremgår, at de fire regioner Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland har ansvar for en del af programmets administrative struktur og kontrolprocedurer. I tillæg hertil skal regionerne stille sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte blive stillet krav om overfor den danske stat.

Jævnfør ovenfor nævnte lovgivning skal regionerne indgå aftale med Erhvervsstyrelsen om overdragelse af ansvaret til regionerne. Denne aftale fremgår af vedlagte bilag – Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fire regioner.

De fire regioner skal desuden sammen med Erhvervsstyrelsen indgå aftale med Tillväxtverket. Med aftalen overdrages forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver til Tilväxtverket. Denne aftale fremgår af vedlagte bilag – Aftale Tillväxtverket og Erhvervsstyrelsen m.fl. 

Garantistillelse

I overensstemmelse med bemærkningerne til § 13 i lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond med senere ændringer og § 27, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 stiller de fire danske regioner garanti over for Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte blive stillet krav om overfor den danske stat og overtager herunder forpligtelsen til at tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb til attesteringsmyndigheden.

Den enkelte region hæfter kun for eventuelle tilbagebetalinger for projektpartnere inklusive de private virksomheder fra egen region. Region Midtjylland er ikke i den foregående periode blevet mødt med tilbagebetalingskrav, hvilket heller ikke er tilfældet for de øvrige regioner.

Garantien anvendes kun, hvis det avancerede kontrolsystem fejler, og EU-Kommissionen

over for Danmark stiller krav om tilbagebetaling af programmidler fra projektpartnere fra Region Midtjylland. Og kun i det tilfælde det ikke er lykkedes at hente beløbet hos den berørte projektpart. Garantien gælder indtil programmet er formelt afsluttet af EU-kommissionen.

Garantien er i aftalen ikke angivet med et beløb, men i princippet afgives garanti for den totale programvolumen. For delprogram Kattegat-Skagerrak samt tværgående projekter, hvor aktører fra Region Midtjylland kan ansøge om tilskud, udgør beløbet ca. 576 mio. kr. Da der skal være partnere fra minimum to lande for at få et projekt godkendt, kan projektpartnere fra regionen under ingen omstændigheder få det fulde beløb bevilget.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Mere end 50 midtjyske virksomheder og ni videninstitutioner har deltaget i Midtnet-programmet, som har været i gang fra 2010 til 2014. Midtnet er et tilbud til især små og mellemstore virksomheder, som skal afklare forretningsmulighederne på det kinesiske marked. Dette sker blandt andet gennem såkaldte projektmodningsforløb.

Evalueringen viser, at virksomhederne får styrket mulighederne for blandt andet øget eksport, øget omsætning i Kina og øget beskæftigelse. Evalueringen indeholder derfor også en anbefaling om, at Midtnet-programmet videreføres.

Midtnet-programmet

Viden har været kernen i Midtnet-programmet, som har bragt små og mellemstore virksomheder sammen i værdikæder inden for bestemte brancher med henblik på at undersøge mulighederne på det kinesiske marked. Sammen med videninstitutioner er der gennemført projektmodningsforløb i samarbejde med kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

Det konkrete formål med Midtnet var at gennemføre i alt 24 projektmodningsforløb med vidensinstitutioner og virksomheder for at facilitere erhvervsrettet vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Forløbene skulle styrke adgangen til viden og teknologi, øge eksporten samt bidrage til værditilvæksten i virksomhederne i regionen.

Fokus har været på IT/sundhed, energi og miljø samt fødevarer og landbrugsudvikling, og i perioden 2010 til 2014 er der gennemført 24 projektmodningsforløb med deltagelse af mere end 50 virksomheder og ni videninstitutioner fra Midtjylland.

Evaluering

Projektet er netop blevet evalueret af COWI, og evalueringen viser, at programmet har skabt gode resultater for virksomheder og videninstitutioner. Evalueringen er vedlagt som bilag.

I den samlede konklusion hedder det blandt andet:

Helt overordnet kan vi med denne evaluering konkludere, at såvel Midtnet-programmets bærende principper som selve gennemførelsen af programmets aktiviteter har medvirket til at skabe værdi hos de medvirkende midtjyske smv'ere og modnet dem til at tage yderligere skridt til eksport til det kinesiske marked......Særligt bør organiseringen omkring videnssamarbejdet i Midtnet fastholdes, da det skaber en ekstra legitimitet og interesse blandt de kinesiske counterparts (samarbejdsparter), som giver de danske små og mellemstore virksomheder (smv'er) en fordel i konkurrencen med andre internationale aktører, der bejler til det kinesiske marked. 

Evalueringen viser således, at netop dette samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er en bæredygtig forretningsplan for det kinesiske marked, da det giver virksomhederne større legitimitet og faglig tyngde at optræde sammen med videninstitutioner.

Samtidig har Region Midtjyllands tætte myndighedssamarbejde med Shanghai gennem de seneste 12 år haft stor betydning for virksomhedernes gennemslagskraft, viser evalueringen.

Samlet set viser evalueringen, at programmet har givet virksomhederne øgede muligheder for forretningsudvikling, øgede muligheder for eksport og øget omsætning samt i nogle tilfælde også øget mulighed for ansættelse af medarbejdere.

Samtidig har programmet givet indsigt i det kinesiske marked, indsigt i kinesisk kultur samt adgang til faglige netværk i både Kina og Danmark.

Så kombinationen af viden og netværk, både på hjemmemarkedet og udemarkedet, har vist sig at være en stærk kombination, som kan hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at finde muligheder på et nyt (vækst)marked. Nogle af de vigtigste videninstitutioner har været Agro Tech, VIA University College, Videncenter for Landbrug (nu SEGES) samt Aarhus Universitet og Teknologisk Institut.

Programmet har også haft deltagelse af et mindre antal store virksomheder som Grundfos, Arla, B&O og AVK, og de har også spillet en væsentlig rolle i forhold til især de kinesiske samarbejdspartnere og medvirket til at trække de mindre virksomheder med ind på markedet.

Samlet set har programmet kostet 13,2 mio. kr. at gennemføre fra 2010-2014, og heraf er 6,1 mio. kr. givet i tilskud til videninstitutionerne til markedsmodning, og et tilsvarende beløb udgør virksomhedernes egenfinansiering i projekterne. En række af projekterne har også fået medfinansiering til de kinesiske partnere fra Shanghai.

Anbefaling

En af anbefalingerne i evalueringen er, at der fremadrettet bør arbejdes med nogle strategiske partnerskaber med større virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Samtidig bør den stærke myndighedskontakt til Shanghai fastholdes og udbygges, og fremadrettet bør der fokuseres mere på den kinesiske efterspørgsel efter ydelser. Det anbefales også, at Midtnetmodellen afprøves på andre markeder, og at der sker en tættere opfølgning i forhold til den enkelte virksomhed og en tættere kobling til andre regionale og nationale programmer, når projektmodningsforløbet er afsluttet.

Programmets operatører, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet, har i henhold til resultatkontrakten også lavet en evaluering: 'Metode, Cases, Erfaringer og Anbefalinger', som flugter fint med evalueringen fra COWI, og som giver et godt indblik i programmets metodegrundlag og den særlige netværksmodel, som er udviklet i løbet af programforløbet. Heri findes også en række anbefalinger om at bygge videre på netværksmodellen og vidensamarbejdet som fundament for at styrke både virksomhedernes og videninstitutionernes muligheder på nye markeder - bl.a. gennem stærke strategiske partnerskaber og tættere kobling til andre regionale og nationale initiativer.

Videreførelse af Midtnet-programmet

Vækstforum har nedsat en forprojektgruppe, som på baggrund af evalueringens anbefalinger udarbejder et forslag til videreførelse af Midtnet-programmet. Forslaget forventes at blive forelagt Vækstforum og regionsrådet ultimo 2015.

Vækstforum har på sit møde den 13. april 2015 taget orienteringen om evalueringen af Midtnet-programmet til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Socialpsykiatri Børn og Unge har gennem de seneste år oplevet vigende efterspørgsel fra kommunerne.

På den baggrund foreslås det, at Specialområde Socialpsykiatri Børn og Unge nedlægges, og at de to døgninstitutioner Himmelbjerggården og Hald Ege, som i dag udgør hele specialområdet, lægges ind under Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap med henblik på at skabe et robust og bæredygtigt børne- og ungeområde.

Det foreslås endvidere, at Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap fremover får navnet Specialområde Børn og Unge.

Den 18. marts 2015 blev regionsrådet orienteret om, at Psykiatri- og socialledelsen samme dag sendte et forslag i høring i MED-systemet om nedlæggelse af Specialområde Socialpsykiatri Børn og Unge som selvstændigt område. Forslaget indebærer, at de to døgninstitutioner Himmelbjerggården (Ry) og Hald Ege (Viborg), som i dag udgør specialområdet, lægges ind under Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap, og at en områdelederstilling nedlægges.

Baggrunden for forslaget er, at Socialpsykiatri Børn og Unge igennem de seneste år har været igennem gentagne tilpasninger og omlægninger på grund af vigende efterspørgsel fra kommunerne. Senest er Oustruplund i Kjellerup lukket, og aktiviteterne er samlet på Himmelbjerggården og Hald Ege. Prognoserne for 2015 viser, at økonomien har vanskeligt ved at hænge sammen på trods af, at der på det seneste er sket indskrivninger af nye børn og unge.

Med et driftsbudget som er faldet fra 92 mio. kr. i 2013 til ca. 38 mio. kr. i 2015, et stort antal forventede udskrivninger i de kommende 2-3 år på grund af alder, samt en omstillingsplan, som kræver væsentligt mere tid og ressourcer til udvikling end muligt i den nuværende organisering, er det vurderingen, at det er nødvendigt at sikre et større volumen ved at slå området sammen med et andet specialområde og derved skabe et robust og bæredygtigt børne- og ungeområde. 

Med forslaget fastholdes kriterierne fra omstillingen af det regionale socialområde, som fandt sted i 2013. Børne- og ungeområdet vil fortsat være adskilt fra voksenområdet, og det nye specialområde vil være økonomisk robust og også have styrke til at udvikle sig.

Det nye specialområde foreslås at hedde Specialområde Børn og Unge, og omorganiseringen foreslås at træde i kraft med virkning fra 1. juli 2015. De personalemæssige konsekvenser håndteres i overensstemmelse med de regionale retningslinjer, idet omorganiseringen med undtagelse af områdelederstillingen, som nedlægges, ikke i sig selv medfører afskedigelser.  

Endelig indebærer forslaget, at Specialområde Børn og Unge skal understøtte de idéer og planer med at udvikle og implementere en ny faglig profil, som Socialpsykiatri Børn og Unge allerede har sat i gang. Høringsforslag er vedlagt som bilag.

Det fremgår af høringssvarene fra LMU i henholdsvis Socialpsykiatri Børn og Unge og Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap, at begge områder anerkender intensionerne bag forslaget. Begge høringssvar er vedlagt som bilag.

LMU i Socialpsykiatri Børn og Unge anerkender, at der er behov for større volumen for at kunne imødegå udsving i aktivitet og sikre sund økonomi. LMU ser meget positivt på, at der i forslaget er lagt op til, at Specialområde Børn og Unge understøtter den udvikling og implementering af en ny faglig profil, som blev iværksat i forbindelse med Socialpsykiatri Børn og Unges seneste omstillingsplan. Der er en bekymring for, om der er tilstrækkelig ledelsesmæssig bevågenhed på grund af stor geografisk afstand mellem de enkelte institutioner. LMU foreslår, at der ved etableringen af nyt LMU sikres repræsentation fra det nuværende Socialpsykiatri Børn og Unge.

LMU i Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap tilkendegiver, at et specialområde, som vil favne størstedelen af regionens målgrupper indenfor børn og unge, vil give god mening. LMU foreslår et senere tidspunkt for overtagelse af det økonomiske driftsansvar af hensyn til følgeudgifter i forbindelse med overtagelsesprocessen og som en sikring af, at Socialpsykiatri Børn og Unge er i økonomisk balance. LMU foreslår alternative navne end Specialområde Børn og Unge, som forkortet naturligt vil blive SBU. Disse er: Specialområde Børn og Unge med Særlige behov, Børn og Unge Specialområdet eller Center for Børn og Unge.

I svarene til LMU har Psykiatri- og socialledelsen tilkendegivet, at forslaget om nedlæggelse af Socialpsykiatri Børn og Unge overordnet set fastholdes og forelægges til regionsrådets endelige beslutning. Svarene er vedlagt som bilag. I forhold til indsigelsen fra LMU i Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap om navnet Specialområde Børn og Unge, fastholder Psykiatri- og socialledelsen forslaget, idet en forkortelse kunne være BUS eller SUB. Navnet Specialområde Børn og Unge er mundret, let forståeligt og betegnende for den brede målgruppe, som specialområdet kommer til at bestå af, og følger også navneprincipper for de øvrige specialområder. Dette i modsætning til fra forslagene fra LMU.

Derudover har Psykiatri- og socialledelsen tilkendegivet, at der vil være opfølgning og dialog med de to områder om rammer og vilkår for drift og udvikling i forbindelse med overgang, hvor også økonomi følges tæt, med henblik på eventuel justering af betingelser for det driftsmæssige ansvar. Ligeledes er de to eksisterende LMU'er opfordret til at samarbejde indtil nyt LMU er valgt i henhold til regionens MED- og arbejdsmiljøaftale.

I forlængelse af møde i Region Midtjyllands regionale kontaktforum på handicapområdet den 21. maj 2015, hvor der blev orienteret om forslaget om nedlæggelse af  Specialområde Socialpsykiatri Børn og Unge, har bruger- og pårørenderepræsentanterne i kontaktforummet formuleret vedlagte udtalelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Behovet for at aflaste Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Universitetshospital har sammen med behovet for at optimere kvaliteten i dele af tarmkræftkirurgien ført til en plan for flytning af kirurgiske funktioner mellem hospitalerne. Ved at samle operationer af kræft i tværgående del af tyktarmen (transversum cancer) på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg frigøres der kapacitet på Regionshospitalet Herning. Herved kan optageområdet for endetarmskræftkirurgi (rectumcancer) tilpasses, så Viborg og Silkeborg kommuner flyttes fra Aarhus Universitetshospitals optageområde til Regionshospitalet Hernings. Endelig indeholder planen forslag om at flytte en regionsfunktion inden for endetarmskræftkirurgi fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Herning.

Der planlægges flytninger mellem regionens hospitaler af funktioner indenfor tarmkræftkirurgien. Flytningerne har dels til formål at optimere kvaliteten af behandlingen af kræft i tværgående del af tyktarmen (transversumcancer) i Region Midtjylland dels at aflaste Kirurgisk Afd. P, Aarhus Universitetshospital.

Flytninger med henblik på at optimere kvaliteten af den kirurgiske behandling har været under planlægning i nogen tid, men belastningen af Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Universitetshospital har medført et akut behov for aflastning, således at forløbstiderne i kræftpakkerne kan overholdes.

Flytningerne omfatter kirurgiske operationer af tyktarmen, primært kræft i tværgående del af tyktarmen og endetarmskræft, herunder en regionsfunktion, der i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital hidtil er blevet varetaget af Regionshospitalet Randers.

Kræft i tværgående del af tyktarmen

Kræft i den tværgående del af tyktarmen udgør ca. 20 % af al tyktarmskræft. Klinikerne har gjort opmærksom på, at disse relativt få kræfttilfælde er teknisk vanskelige at operere, og at langtidsresultaterne er ringere ved behandling af denne kræftform end ved andre tarmkræftbehandlinger.    

Hidtil er denne kræftform blevet opereret på alle fem hospitalsenheder. For at styrke kvaliteten i behandlingen anbefaler Det kirurgiske Specialeråd at samle denne type operationer to steder i regionen, i et øst-center på Regionshospitalet Randers og i et vest-center på Regionshospitalet Viborg. Ved operationer i Randers deltager altid to kirurger, én fra Regionshospitalet Randers og én fra Aarhus Universitetshospital. Ved operationer i Viborg deltager altid to kirurger, én fra Regionshospitalet Viborg og én fra Regionshospitalet Herning.

De skitserede samarbejdsrelationer er under etablering, primært i øst-centret. Ændringen kan være helt på plads fra den 1. juni 2015.

Konkret betyder det, at der flyttes cirka 20 operationer for kræft i tværgående del af tyktarm fra Regionshospitalet Herning til Regionshospitalet Viborg, og at der flyttes cirka 20 operationer for kræft i tværgående del af tyktarm fra Regionshospitalet Horsens til Regionshospitalet Randers, og at der flyttes cirka 10 endetarmskræftoperationer fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Randers. Modsat flyttes cirka 20 tyktarmsoperationer fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Horsens.

Endetarmskræft (rectumcancer)

Endetarmskræft behandles i dag på Regionshospitalet Herning og på Aarhus Universitetshospital. Optageområdet for Aarhus Universitetshospital er udvidet med optageområdet for Regionshospitalet Randers som led i de to hospitalers samarbejde inden for kirurgi.

Samlingen i den vestlige del af regionen af behandlingen af kræft i den tværgående del af tyktarmen på Regionshospitalet Viborg giver mulighed for at tilpasse optageområderne for behandlingen af endetarmskræft, således at Regionshospitalet Herning fremover dækker Silkeborg og Viborg kommuner. Disse to kommuner hører i dag under Aarhus Universitetshospitals optageområde, når det gælder endetarmskræft. Det vil medføre flytning af cirka 22 endetarmskræftoperationer om året fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning. Herning varetager i forvejen behandling af endetarmskræft.

Der vil hermed kunne ske en aflastning af den pressede kirurgiske afdeling P. på Aarhus Universitetshospital.

Aktivitetsflytningerne samlet

De nævnte aktivitetsflytninger har et beskedent omfang. Hver af de nævnte flytninger omfatter ca. 20 operationer. Af hensyn til at opretholde en balance mellem afdelingerne i aktivitetsniveau og dermed også i de fleste tilfælde undgå budgetomplaceringer flyttes anden tyktarmskirurgi fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Horsens svarende til ca. 20 operationer.  

Flytning af regionsfunktion

Regionshospitalet Randers har hidtil varetaget en regionsfunktion inden for endetarmskræftkirurgi i et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Der er tale om regionsfunktionen Endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbaserede tumorer f.eks. TEM og EMR procedurer. Som konsekvens af at Regionshospitalet Randers ikke længere varetager endetarmskræftkirurgi foreslås det, at der fremsendes ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at flytte denne regionsfunktion fra Regionshospitalet Randers til Regionshospitalet Herning. Funktionen vil dermed blive varetaget på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Herning, der som de eneste varetager al endetarmskræftkirurgi.

Økonomi

Centerdannelsen i øst forventes at stemme i forhold til økonomien mellem hospitalerne. Det foreslås, at det økonomiske mellemværende mellem Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt og mellem Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital i forbindelse med centerdannelsen i vest afklares, og at eventuelle justeringer vil blive foretaget i forbindelse med et kommende regionsoverblik. De nøjagtige budgetomplaceringer skal afklares nærmere. Det drejer sig om at flytte 20 operationer for kræft i tværgående del af tyktarm fra Hospitalsenheden Vest til Hospitalsenhed Viborg til en gennemsnitlig DRG-værdi på 138.000 kr. (2014 P/L). Og flytning af formentlig 22 endetarmskræftoperationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenheden Vest til en gennemsnitlig DRG-værdi på 143.000 kr. (2014 P/L). Det skal fagligt afklares præcist hvilke endetarmskræftoperationer, der skal varetages af Hospitalsenheden Vest. Der lægges ikke op til at hente en besparelse i forbindelse med disse flytninger.

Opfølgning

Opfølgningen af tarmkræft varetages af den afdeling, der har varetaget behandlingen. Dog tages der undertiden hensyn til geografien ved at flytte opfølgningen til et hospital nærmere den tidligere patients bopæl.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der anskaffes en PET/CT-skanner til henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest i 2015. Skannerne finansieres af kvalitetsfondsmidlerne til de to projekter. Ansøgningerne er begrundet i et stort og voksende behov for avanceret kræftdiagnostik og -behandling.

På grund af behovet for øget kapacitet til avanceret kræftdiagnostik og -behandling, ansøges regionsrådet om at godkende en fremrykning i rådighedsbeløb på 14,7 mio. kr. fra 2017 til 2015, så Aarhus Universitetshospital kan anskaffe en PET/CT-skanner i 2015 til Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center. Skanneren skal finansieres af kvalitetsfondsmidlerne til DNU. DNU har i forvejen fået bevilling og afsat rådighedsbeløb til medicotekniske anskaffelser. Derfor er der udelukkende tale om en ændring i de allerede afsatte rådighedsbeløb.

Derudover ansøges om en bevilling til DNV til anskaffelse af en PET/CT-skanner til Nuklearmedicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest til 13,8 mio. kr. i 2015. Skanneren finansieres af kvalitetsfondsmidlerne til DNV.

Årsagen til, at der ikke søges det samme beløb til anskaffelse af skannerne i Aarhus og Herning, skyldes forhold vedrørende betingelser tilknyttet kontrakterne på leveringen, bestykning af skannerne og anlægsomkostningerne.

Behovet for ekstra PET/CT-skanninger er af de nuklearmedicinske afdelinger i Herning og Aarhus i 2014 sammenlagt vurderet til at være på 4.295-4.695 ekstra årlige skanninger.

Ved normal drift kan der på én skanner årligt udføres omkring 1.400 skanninger. Ved udvidet åbningstid kan der udføres ca. 1.600 årlige skanninger. Anskaffelse af to ekstra skannere vil således øge kapaciteten med omkring 2.800-3.200 ekstra skanninger og vil således ikke fuldt ud kunne imødekomme behovet. De patienter, som ikke skannes i en PET/CT-skanner, vil blive skannet i en SPECT/CT-skanner. Der vil blive foretaget en evaluering af, hvordan man løser den resterende kapacitetsudfordring.

Der er vedlagt et bilag fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest, som begrunder ansøgningerne. Det forventes, at der kan findes driftsmidler til skannerne via regeringens sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” til styrkelse af kræftindsatsen.

Bevilling og finansiering

Medicoteknisk udstyr reguleres med anlægs pris- og lønindekset.

Tabel 2 viser, at der fremrykkes et rådighedsbeløb på 16 mio. kr. (anlægs p/l 2015) fra 2017 til 2015 til indkøb af medicoteknisk udstyr på DNU. Fremrykningen finansieres af den afsatte pulje til DNU-projektet. De 16 mio. kr. svarer til indstillingens 14,7 mio. kr., når der tages hensyn til forskellen i indeks.

Tabel 3 viser den afsatte pulje til DNU-projektet efter fremrykningen af rådighedsbeløbet. Det fremgår, at puljen i 2015 og i 2017 går i minus. Dette forventes håndteret ved overførsel af rådighedsbeløb mellem årene.

I

I tabel 4 gives en bevilling på 15,0 mio. kr. (anlægs p/l 2015) til indkøb af medicoteknisk udstyr til DNV, og der afsættes rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet finansieres af den afsatte pulje til DNV. De 15 mio. kr. svarer til indstillingens 13,8 mio. kr., når der tages hensyn til forskellen i indeks.

Tabel 5 viser den afsatte pulje til DNV-projektet efter indarbejdelse af rådighedsbeløb til medicoteknisk udstyr. Puljen til DNV i 2015 går i minus. Dette forventes håndteret ved ændret periodisering af delprojekterne.

På baggrund af sagens behandling i hospitalsudvalget den 11. maj 2015 er sagen vedlagt et notat med supplerende oplysninger vedrørende den planlagte åbningstid efter anskaffelse af nye skannere samt en vurdering af konsekvenserne ved at udvide åbningstiderne yderligere i stedet for at anskaffe nye skannere.  

Der vil inden regionsrådsmødet 27. maj 2015 blive eftersendt et notat med supplerende oplysninger på baggrund af forretningsudvalgets behandling af sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Nye retningslinjer fra Arbejdstilsynet har skærpet kravene til indeklima, temperaturer og fugtighed på arbejdspladser. Som konsekvens heraf lever sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens ikke længere leve op til kravene. For at kunne honorere de nye krav indstilles det, at der bevilges 3,6 mio. kr. i 2015 til etablering af ny ventilation i sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens.

Baggrund

Sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens blev renoveret i 2010. Siden renoveringen er der indført nye retningslinjer for temperaturer og fugtighed i arbejdsrum. Med indførelsen af de nye retningslinjer overstiger temperaturer og fugtighed i sterilcentralen nu det foreskrevne niveau. Derudover er det konstateret, at sterilcentralen ikke længere lever op til gældende krav i forhold til luftskifte for sterilcentraler. De nye standarder for sterilcentraler er fra 2012, hvorfor det ikke var muligt at tage højde herfor i projektet i 2010.

I relation til arbejdsmiljøet har der været henvendelse til Arbejdstilsynet fra personalet på sterilcentralen. Som konsekvens heraf har Arbejdstilsynet den 28. april 2015 været på varslet besøg i sterilcentralen. Gennemgangen resulterede i et påbud om at få nedbragt temperatur og luftfugtighed, samt etableret øget luftskifte i sterilcentralen. Påbuddet forventes fremsendt skriftligt i uge 21, 2015. Ved fortsat produktion under nuværende forhold må der forventes driftsstop som konsekvens af AT-påbuddet, med deraf følgende produktionstab.

På denne baggrund indstilles det, at der sker en udskiftning og renovering af det eksisterende ventilationsanlæg på sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens med henblik på fremadrettet at kunne overholde de nye retningslinjer på området. Det indstilles ligeledes, at der bevilges 3,6 mio. kr. til gennemførelse af projektet i 2015.

Projektets indhold

Projektet omfatter overordnet følgende: 

• En udskiftning af en del af de eksisterende ventilationsanlæg og etablering af yderligere et par sluser for at sikre renheden i området.

• Anlæggelse af et nyt ventilationssystem til præparationen, udlastning-/sterildepot mv. 

• Anlæggelse af nyt separat teknikrum så tæt ved betjeningsområdet som muligt

• Anlæg skal opkobles på CTS-anlægget.

De ekstra sluser og opkobling på CTS-anlægget skal betragtes som en nødvendighed for styring og regulering af indeklimaforholdene for opfyldelse af de nye retningslinjer for temperatur og fugtighed. I forbindelse med udskiftningen af ventilationsanlægget i sterilcentralen er det nødvendigt også at etablere nyt teknikrum. Dette skyldes, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten, og der er ikke plads til udvidelser i det eksisterende teknikrum. Dertil har de nye ventilationsrør en større dimension end de eksisterende føringsveje kan bære, og disse udgår fra teknikrummet.

Udbud

Det indstilles, at projektet udbydes som begrænset udbud uden prækvalifikation. 

Økonomi

Udgifterne til etablering af ny ventilation i sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens fordeler sig som anført i tabel 1:

Det indstilles, at finansieringen af ny ventilation i sterilcentralen på Regionshospitalet Horsens håndteres jf. tabel 2:

Med godkendelse af punkterne på denne dagsorden, resterer der 67,4 mio. kr. på anlægspuljen i 2015.

Agenda 21

Hospitalsudvalget har bedt om en vurdering af de energimæssige besparelser ved gennemførelse af projektet: I henhold til Agenda 21 tages der i forbindelse med projektet højde for at anvende anlæg med høj effektivitets grad, samt varmegenvinding. Dog skal der forventes en netto tilvækst i forhold til energien, da det samlet er en kapacitetsudvidelse. Kapacitetsudvidelsen sker som ovenfor anført som konsekvens af nye retningslinjer på området.

Totaløkonomi

Ved valg af løsning er der taget højde for, at det vil være muligt yderligere at udvide kapaciteten på sterilcentralen, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Dernæst er der valgt en løsning, der i videst muligt omfang modvirker driftsstop, som bevirker tab af produktion og er til gene for klinikken.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital har i en periode behov for en lagerhal til opbevaring af journalarkiver, depoteffekter og inventar. Der er fundet et egnet lejemål på Sintrupvej 35-41 i Brabrand. Den årlige lejeudgift vil være på anslået 1,6 mio. kr. inklusive forbrugsudgifter og vil blive afholdt af Aarhus Universitetshospital.

Værdien af lejemålet er på 11 mio. kr., og i henhold til lånebekendtgørelsen er det regionsrådet, som kan træffe afgørelse om lejemål til en værdi over 5 mio. kr. Der er ingen deponeringsforpligtelse forbundet med lejemålet, da regionen opsiger et andet lejemål.

Aarhus Universitetshospital har i en periode behov for en lagerhal til opbevaring af journalarkiver, depoteffekter og inventar.

Behov for opbevaring

Frem mod Aarhus Universitetshospitals udflytning til Det Nye Universitetshospital i Skejby er der et stigende behov for opbevaringsplads til journalarkiver fra de hospitalsmatrikler, som skal pakkes ned og opbevares andetsteds.  

Det er ligeledes nødvendigt løbende at frigøre flere områder i kælderen på det eksisterende hospital i Skejby, da erfaringer viser, at der i forbindelse med ombygningerne med meget kort varsel kan opstå behov for flere lokaler end planlagt. Det har også vist sig, at nogle afdelinger skal have adgang til papirjournalerne 24 timer i døgnet, hvorfor der skal være plads til disse i kælderen på det eksisterende hospital i Skejby, indtil journalerne kan blive indskannet.

Derudover er der behov for opbevaringsplads af Aarhus Universitetshospitals depoteffekter, som i dag bliver opbevaret i depotrum i kældre eller på afdelingerne.

Endelig er der behov for opbevaringsplads til nyt og eksisterende inventar mv. Det eksisterende inventar bliver indsamlet fra alle Aarhus Universitetshospitals matrikler og vurderet med henblik på genanvendelse. Derefter vil inventaret blive registreret og opbevaret, indtil inventaret skal genanvendes på Det Nye Universitetshospital i Skejby. Ved at have et centralt lager til opbevaring af inventaret sikres et bedre overblik over, hvad og hvordan inventaret kan genanvendes.

Lagerhal

Aarhus Universitetshospital har undersøgt mulighederne for at leje en midlertidig lagerhal, hvor journalarkiver, depoteffekter og inventar kan blive opbevaret. Det er vigtigt, at der er tale om et samlet lejemål, og at lejemålet er i nærheden af Skejby, da der flere gange om ugen skal hentes journaler, som er nødvendige i behandlingen af patienter. Der er fundet et egnet lejemål på Sintrupvej 35-41 i Brabrand, hvilket er ca. 7 km fra Det Nye Universitetshospital i Skejby. Lejemålet er på 4.341 kvadratmeter, og lejemålet ønskes indgået for en periode på fem år med mulighed for forlængelse. 

Økonomi

Den årlige lejeudgift vil være på anslået 1,6 mio. kr. inklusive forbrugsudgifter og vil blive afholdt af Aarhus Universitetshospital.

Lagerhallen på Sintrupvej 35-41 i Brabrand har en offentlig ejendomsværdi på 11 mio. kr., og dermed er værdien af lejemålet på 11 mio. kr. I henhold til lånebekendtgørelsen er det regionsrådet, som kan træffe afgørelse om lejemål til en værdi over 5 mio. kr.

Ifølge lånebekendtgørelsen skal regionen i forbindelse med indgåelse af lejeaftaler til en værdi på over 5 mio. kr. deponere værdien minus 5 mio. kr. Der kan imidlertid ske modregning i deponeringsforpligtelsen, da regionen i 2015 opsiger lejemålet på Nørre Boulevard 1 i Aarhus. Efter modregning er lejemålet på Sintrupvej 35-41 i Brabrand opgjort til 2,6 mio. kr., hvilket er under tærskelværdien på 5 mio. kr., og der skal dermed ikke ske deponering for lejemålet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 21. oktober 2009 godkendte regionsrådet en bevilling til en tilbygning til behandlingsbygning 1, Regionshospitalet Horsens. Projektet er afsluttet, og der fremlægges nu et anlægsregnskab for projektet til godkendelse.

Den 21. oktober 2009 godkendte regionsrådet en projekteringsbevilling på 2,0 mio. kr. til anlægsprojektet "Tilbygning - Horsens". Den 19. januar 2011 blev der givet en anlægsbevilling på 42,9 mio. kr. til projektet. Med de løbende indexreguleringer er den samlede bevilling til projektet 47,7 mio. kr. Der er nu aflagt anlægsregnskab for projektet, som viser et forbrug svarende til bevillingen.

Tilbygningen blev ibrugtaget efter en række mindre forsinkelser i 2012. Siden har der imidlertid været en tvist med rådgiver og entreprenør vedrørende fejl og mangler i projektet jf. notat vedhæftet regnskabet. Først hen imod slutningen af 2014 var de væsentligste forhold udbedret og ansvarsforhold placeret.

Det udestår dog stadig at udbedre en mindre del af ovennævnte fejl og mangler. Der er i regnskabet reserveret et beløb på 102.000 kr. til mulig afholdelse af udgifter til udbedring heraf. Det er almindelig praksis at aflægge anlægsregnskab dette til trods for at kunne lukke regnskabet. Hvis det reserverede beløb ikke skal anvendes, føres beløbet tilbage til anlægspuljen. Et eventuelt merforbrug skal finansieres af hospitalets drift.

Projektets indhold

Projektet "Tilbygning Horsens" indebar, at der er blevet etableret en tilbygning til behandlingsbygning syd på 1.390 kvadratmeter, og der er derudover ombygget 625 kvadratmeter i kantineområdet.

Nedenstående tabel viser forbruget af de bevilligede midler ved regnskabsaflæggelsen samt afvigelsen mellem bevilling og forbrug. En mere detaljeret opgørelse af forbrug kan ses i vedlagte bilag.  

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsoverblikket giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål fra budget 2015. Der er på sundhedsområdet konstateret en økonomisk ubalance på 310 mio. kr. i 2015.

Regionsrådet godkendte den 25. februar 2015 midlertidig håndtering af en ubalance på 230 mio. kr. Opfølgningen i sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015 viste en yderligere ubalance på 80 mio. kr., der kræver initiativer. Opfølgningen pr. 31. marts 2015 viser samme niveau. Alle 310 mio. kr. er en del af spareplan 2016-2019.

Der udarbejdes seks rapporter i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål. Fire af rapporterne kaldes regionsoverblik, hvor der gives en status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen. To af rapporterne er sundhedsoverblik, hvor der gives en status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. Dette er årets første regionsoverblik.

Rapporteringen til regionsrådet suppleres af en tæt administrativ opfølgning, der vil resultere i fremlæggelse af sager for regionsrådet, hvis opfølgningen viser en udvikling, der ikke kan håndteres administrativt.

Økonomi og aktivitet

Sundhedsområdet

Der er fortsat store økonomiske udfordringer på sundhedsområdet. Den væsentligste årsag til ubalancerne er øgede medicinudgifter både til hospitalsmedicin og tilskudsmedicin. Udfordringen er landsdækkende, og alle regioner er udfordret af væksten i medicinudgifter.

På regionsrådsmøde den 25. februar 2015 blev der besluttet midlertidig finansiering af en ubalance på 230 mio. kr. De konkrete tiltag til finansieringen af 230 mio. kr. i 2015 fremgår af økonomi og aktivitetsbilaget.

Regionsrådet blev den 21. april 2015 præsenteret for økonomiopfølgningen i sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015, som viste en yderligere ubalance på 80 mio. kr.

Udfordringen på samlet 310 mio. kr. er stadig gældende med opfølgningen pr. 31. marts. Det forventes, at der kan iværksættes yderligere midlertidige initiativer, således at sundhedsområdets økonomi vil være i balance ved udgangen af året. Disse initiativer er:

• Der er fra nationalt politisk side givet udtryk for, at der i forbindelse med de årlige forhandlinger om regionernes økonomi til sommer vil blive fundet midler til de stigende udgifter til hospitalernes medicinforbrug.

• Skat tilbagebetalte i december 2014 energiafgifter vedrørende årene 2010 til 2012. Det forventes, at regionen i 2015 modtager refusion af energiafgifter på i alt 30 mio. kr. for årene 2013 til 2015. Muligheden for at få yderligere energiafgifter refunderet vil blive undersøgt nærmere.

• Det kan samtidig forventes, at der vil være overførsler fra 2015 til senere år, hvilket vil give råderum til andre udgifter i 2015. Der vil blive lavet aftaler med hospitalerne om overførsler ud af 2015.

• Fremrykning af initiativer fra spareplan 2016-2019 til 2015.

Permanent løsning af ubalancen på 310 mio. kr. er en del af spareplan 2016-2019.

Det er vurderingen, at Region Midtjylland i 2015 vil overholde de aktivitetsmæssige forudsætninger med henblik på at opnå fuld kommunal medfinansiering og opnå fuldt tilskud fra statens aktivitetspulje. Det er ligeledes vurderingen, at psykiatrien opfylder aktivitetsmålene, og at de somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen opfylder produktivitetskravene i 2015.

Fire af de fem somatiske hospitaler forventer af komme ud af 2015 i balance, medens Hospitalsenhed Midt forventer et mindreforbrug på 10 mio. kr., som efter aftale overføres til senere år, hvilket vil give råderum til andre udgifter i 2015. Disse 10 mio. kr. udgør en forbedring siden sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015.

På fokusområderne er hospitalsmedicin fortsat den primære årsag til afvigelsen med et merforbrug på 45,5 mio. kr. De øvrige fokusområder har et merforbrug på 11,7 mio. kr. Ubalancen for de øvrige fokusområder er øget med ca. 10 mio. kr. siden sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015. Den væsentligste forklaring er, at forventningen til patientforsikring er forringet med 8 mio. kr.

Områderne for administration, service og puljer til fælles formål har samlet set et overskud på 7,4 mio. kr. i 2015. For lægelig videreuddannelse forventes fra 2016 behov for øgede midler til uddannelsesstillinger. Området indarbejdes i spareplanen for 2016 til 2019.

For praksissektoren er det områderne almen lægehjælp og speciallægehjælp, der med et forventet merforbrug på 18,8 mio. kr. især er grund til merforbruget. Der er indgået en ny overenskomst pr. 1. september 2014, hvilket har medført en aktivitetsstigning på området. Øvrige områder under praksissektoren viser et nettomerforbrug på 0,6 mio. kr.

Området for tilskudsmedicin viser tegn på yderligere udgiftsstigninger og er forværret med 12,7 mio. kr. siden sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015. Der er et forventet merforbrug på 20,9 mio. kr. efter tilførsel af 90 mio. kr. fra den afsatte pulje på 230 mio. kr.  

Socialområdet

På socialområdet forventes der samlet set et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. Tallet dækker over en forventning til de kommunale betalinger, som er 26,7 mio. kr. højere end det budgetterede. Merindtægterne modsvares af et forventet underskud på driftsomkostningerne på 16,7 mio. kr.

Regional Udvikling

Det forventes, at der er budgetoverholdelse på samtlige bevillinger på Regional Udviklings område.

Udvalgte kvalitetsmål

I kvalitetsbilaget præsenteres resultatudviklingen på to udvalgte kvalitetsmål i form af retten til udredning og brugen af tvang i psykiatrien. Målene er dels valgt med henblik på at belyse et nyt kvalitetsmål, og dels ud fra, hvor resultatudviklingen har været særligt iøjnefaldende.

Kvalitetsmålene for udredning indgår for første gang i budget 2015. Regionen har fastsat kvalitetsmål om, at mindst 90 % af patienterne skal udredes inden 30 dage efter henvisningen. Derudover skal alle patienter indenfor 30 dage enten udredes eller modtage en udredningsplan. Der venter endnu et arbejde, før regionen lever op til målsætningen om udredningsretten. Derimod har der været en positiv udvikling vedrørende retten til at modtage en udredningsplan, så målopfyldelsen nu er tæt på 90 %.

Brugen af tvang i psykiatrien er et område, hvor regionen i den seneste periode viser tegn på forbedring. Kvalitetsmålet for tvang i psykiatrien er ændret, så det kun omfatter bæltefiksering. I løbet af de seneste seks kvartaler er tallet gået fra 184 patienter til 119 unikke patienter, der bæltefikseres i løbet af et kvartal. I de seneste to kvartaler har målsætningen dermed været opfyldt.

Belægningssituationen

I belægningssituationen gives en opgørelse over belægningen på medicinske afdelinger, kirurgiske afdelinger og akutafdelinger i Region Midtjylland.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 1, budgetregulering af sundhedsområdet. Hospitalsenhed Midts mindreforbrug i 2015 på 10 mio. kr. indstilles overført til 2018.

Skema 2, udmøntning af refusion af hospitalsmedicin. Udgiftsbehovet på områderne håndteres som en refusionsordning. Der foretages således revurderinger af udgiftsbehovet, som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter.

Skema 15 Aarhus Letbane. På regionsrådsmødet den 13. december 2014 blev indstillingen om status for Letbaneprojektet efter lovændring og afsluttet anlægsudbud godkendt. Bevillingsskemaet udmønter beslutningen af 13. december 2014.

Skemaerne 3-14 og 16: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Standardiseret økonomiopfølgning

Der indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet en standardiseret økonomiopfølgning. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt.

På anlægsområdet forventes rammerne overholdt.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er på nogle områder uklarheder og uhensigtsmæssigheder i det juridiske grundlag for at honorere stedfortrædere, der deltager i regionsrådsmøder, når ordinære medlemmer har lovligt forfald. Det foreslås, at der fremsendes en dispensationsansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet, således at det bliver muligt at honorere alle stedfortrædere ud fra de samme principper. Endvidere foreslås det, at der tages stilling til, om der ønskes en politisk eller administrativ godkendelse af det anslåede tab, typisk opgjort ved timetakster, der ligger til grund for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere.

Administrationen har igennem det seneste år været i løbende dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet angående det lovmæssige grundlag for honorering af stedfortrædere, der deltager i regionsrådsmøder. Da det endnu er uvist, hvornår der kommer an afklaring fra ministeriet, foreslår administrationen, at der indsendes en dispensationsansøgning, som, hvis den godkendes, kan danne et midlertidigt grundlag for, at der kan udbetales honorar til stedfortræderne.  

Dispensationsansøgning vedrørende honorering af stedfortrædere 

Regionsrådet besluttede i maj 2014, at der skal indkaldes en stedfortræder, når et ordinært medlem har lovligt forfald til et regionsrådsmøde. Det gælder uanset varigheden af det ordinære medlems fravær. Der er siden da indkaldt i gennemsnit fire stedfortrædere til hvert regionsrådsmøde.

I henhold til vederlagsbekendtgørelsens § 7 skal der ved honorering af stedfortrædere, der deltager i regionsrådsmøder, skelnes mellem årsagen til, at de er indkaldt. Hvis stedfortræderen er indkaldt, fordi det ordinære medlem har forfald af helbredsmæssige årsager, ydes stedfortræderen diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for afholdte udgifter. Hvis det ordinære medlem har forfald af andre årsager, f.eks. varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger m.m., ydes stedfortræderen et vederlag, der beregnes som en forholdsmæssig andel af et ordinært medlems honorar for den periode, den pågældende er medlem af regionsrådet, samt godtgørelse for afholdte udgifter.

Der er således ifølge lovgivningen to principper for beregning af honorering af stedfortrædere, og stedfortrædere vil kunne opleve, at de ved deltagelse i to forskellige regionsrådsmøder af samme varighed vil kunne blive honoreret på to forskellige måder og med to forskellige beløb.

Lovgivningen giver herudover ikke anvisninger på, hvorledes et forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere skal beregnes. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtalt, at det kan overvejes at beregne vederlaget fra den dag, stedfortræderen indkaldes.

Det må opleves ulogisk af stedfortræderne, at de, der indkaldes i god tid til et møde, vil kunne oppebære et vederlag, der er mange gange større end de stedfortrædere, der indkaldes med kort varsel.

Region Midtjylland har mulighed for at søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra hovedreglen. Dispensationen kan gives midlertidigt og vil kun gælde denne valgperiode. Administrationen foreslår, at der fremsendes en ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation, således at der benyttes samme principper for honorering af stedfortrædere uanset årsagen til det ordinære medlems forfald, og således at stedfortrædere honoreres med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (når der er lidt et tab, og der søges om erstatning herfor), diæter og godtgørelser for afholdte udgifter.

Godkendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere

Nogle af de stedfortrædere, der har deltaget i regionsrådsmøder siden sommeren 2014, har anmodet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket i nogle tilfælde er muligt, jf. ovenfor. Det er imidlertid ikke tydeligt i lovgivningen, hvilke krav der er til dokumentation og godkendelsesproces, når en stedfortræder, der deltager i et regionsrådsmøde, ønsker erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der er rettet flere henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har svaret, at ministeriet er i gang med at udarbejde en ny vederlagsvejledning for regionale hverv. Administrationen har derfor endnu ikke udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til de berørte stedfortrædere.

Da det fortsat er uvist, hvornår der kommer en afklaring fra ministeriet, foreslår administrationen, at der - under forudsætning af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet giver dispensation, jf. ovenfor - udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere.

Det foreslås, at der i forhold til proceduren for godkendelse af dokumentation anvendes samme principper som for de ordinære medlemmer af regionsrådet. I forhold til godkendelse af den timetakst, der danner grundlag for udbetalingen, foreslås det, at regionsrådet beslutter, om der skal være tale om en politisk eller en administrativ godkendelsesproces.

Hvis der vælges en politisk godkendelsesproces, forelægges stedfortræderens timetakst til godkendelse i regionsrådet. Sidstnævnte sikrer en demokratisk kontrol med de takster, der udbetales. Det foreslås, herunder at alle 1. stedfortrædere, der ønsker tabt arbejdsfortjeneste, godkendes én gang årligt (som ordinære medlemmer), så det undgås, at der skal en sag i regionsrådet, hver gang de har været indkaldt. Øvrige stedfortrædere foreslås godkendt ad hoc. Den politiske behandling af timetaksten for disse stedfortrædere vil medvirke til at forsinke udbetalingen til dem, idet den politiske behandling først kan ske på et møde efterfølgende det møde, hvor stedfortræderne har været indkaldt.

Hvis der vælges en administrativ godkendelsesprocedure, vil administrationen godkende de takster, der udbetales. En administrativ godkendelse vil medvirke til en hurtigere udbetaling til stedfortræderne, men der vil så ikke være en politisk godkendelse af de takster, der udbetales.

En dispensation fra Økonomi- og indenrigsministeriet vil skulle indarbejdes i styrelsesvedtægten, der efterfølgende skal godkendes ved to behandlinger i regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

For at fremme samarbejdet og fortsat effektivisering af indkøbsområdet godkendte regionsrådet den 20. august 2014 samarbejdsaftale mellem regioner på indkøbsområdet. I arbejdet med at udmønte samarbejdsaftalen har regionerne udarbejdet en fælles indkøbsstrategi for 2015-2020. Det overordnede mål er en besparelse på 1 mia. kr. i 2015-2020.

Regionerne har udvalgt seks strategiske målsætninger, der frem mod 2020 skal bidrage til, at regionerne realiserer effektiviseringspotentialet på indkøbsområdet.

For at fremme samarbejdet og fortsat effektivisering af indkøbsområdet godkendte regionsrådet den 20. august 2014 samarbejdsaftale mellem regioner på indkøbsområdet. I arbejdet med at udmønstre samarbejdsaftalen har regionerne udarbejdet en fælles indkøbsstrategi for 2015-2020. Den fælles indkøbsstrategi 2015-2020 er en naturlig efterfølger på afslutningen af indkøbsstrategien 2010-2015.

Det overordnede mål for den fælles indkøbsstrategi er, at regionerne gennem et styrket regionalt samarbejde vil anvende den betydelige samlede købekraft til at frigøre besparelser på i alt én milliard kroner på indkøb for perioden 2015-2020. Dette er et led i den samlede produktivitetsudvikling, som er aftalt med regeringen. Besparelserne skal bruges til flere behandlinger og bedre kvalitet til gavn for borgerne.

Med 2020-strategien vil regionerne fortsætte den målrettede indsats for at forblive blandt de bedste indkøbsinstitutioner i Europa. Det vil ske gennem en offensiv indsats for konkurrenceudsættelse, der skal øge kontraktdækningen, blandt andet gennem fælles udbud. Derudover vil omkostninger til udbud, indkøbstransaktioner og kontraktstyring kunne reduceres gennem fælles og effektive indkøbsløsninger. Endelig skal den digitale handel styrkes med henblik på at sikre effektive processer. Fuldautomatisering af digitale processer skal bidrage til et velfunderet datagrundlag for kategori- og leverandørstyring, der understøtter, at regionerne får de rette varer til rette pris.

For at opfylde det overordnede mål er der opstillet seks strategiske målsætninger, der indeholder en række indsatsområder og tilhørende nøgletal.

De seks målsætninger er:

• Anvendelse af regionernes købekraft for at opnå stordriftsfordele gennem fælles udbud

• Strategisk konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser

• Integration af indkøbs- og forsyningslogistikken

• Standardisering af kategori- og leverandørstyringen

• Styrkelse af digitale processer fra ordreafgivelse til betaling

• Målrettet kompetenceudvikling på indkøbsområdet

Danske Regioners bestyrelse besluttede i foråret 2014 at gøre en speciel indsats for at gennemføre flere fælles udbud mellem regionerne ved oprettelsen af Regionernes Fælles Indkøb. Implementeringen af Regionernes Fælles Indkøb er en væsentlig del af regionernes indsats på indkøbsområdet i strategien frem mod 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er blevet gennemført en brugerundersøgelse på det præhospitale område i Region Midtjylland. Der blev gennemført en lignende brugerundersøgelse i 2012.

I både 2012 og 2014 vurderede 99 % af respondenterne, at deres samlede indtryk af deres eller deres pårørendes præhospitale forløb var meget godt eller godt.

Der er blevet gennemført en brugerundersøgelse blandt patienter, der enten efter kontakt med 112 er blevet visiteret til en ambulance eller efter kontakt med egen læge, vagtlæge eller en hospitalsafdeling har fået tilbudt en ambulance. Der blev gennemført en lignende brugerundersøgelse i 2012.

Regionsrådet er i et orienteringsbrev, der blev udsendt den 7. april 2015, kort blevet orienteret om brugerundersøgelsens hovedresultater.

Udviklingen i tilfredsheden fra 2012 til 2014

Brugerundersøgelsen i 2014 og brugerundersøgelsen i 2012 er lavet efter samme undersøgelseskoncept, hvorfor det er muligt at se på udviklingen i patienternes tilfredshed fra 2012 til 2014 – både samlet set og indenfor de enkelte spørgsmål.

Brugernes tilfredshed er overordnet uændret for 2012 til 2014. I både 2012 og 2014 vurderede 99 % af respondenterne, at deres samlede indtryk af deres eller deres pårørendes præhospitale forløb var meget godt eller godt. Det ses dog, at der er flere, der har svaret meget godt og færre, der har svaret godt i 2014 end i 2012.

Opfølgning på brugerundersøgelsen

Brugerundersøgelsen viser, at der fortsat er en høj tilfredshed med patienternes præhospitale forløb. Samtidig peger undersøgelsen på en række fokusområder, der fremadrettet vil blive arbejdet med, herunder information og inddragelse af pårørende. Herudover skal der ses på, hvordan overleveringen fra ambulancepersonalet til hospitalspersonalet kan blive bedre.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med henblik på at styrke behandlingen med blodfortyndende medicin bliver der taget initiativer til blandt andet at etablere såkaldte AK-ambulatorier, der yder rådgivning til praktiserende læger og hospitalsafdelinger, der har patienter i traditionel AK-behandling.

Regionsrådet har i februar og juni måned 2014 drøftet AK-behandlingen i Region Midtjylland. En arbejdsgruppe har i perioden udredt området med henblik på at udarbejde et forslag til den fremtidige organisering og derigennem sikre en styrkelse af området i regionen. Der vil på den baggrund blive taget initiativer til at styrke den traditionelle AK-behandling.

AK-behandling er en behandling med medicin, som justerer blodets evne til at størkne, hvorved blodpropper forebygges. Behandlingen gives blandt andet til patienter, som tidligere har haft blodpropper eller hjerterytmeforstyrrelser.

Det er nødvendigt at kontrollere og justere den traditionelle AK-behandling jævnligt for at forebygge bivirkninger i form af blødning eller blodpropper.

Der er i dag tre forskellige måder at behandle de omkring 27.500 borgere i Region Midtjylland, som er i AK-behandling, og der er stor prisforskel på behandlingsmetoderne.

Den traditionelle behandling med VKA (behandling med vitamin K hæmmere) kræver månedlige kontroller af behandlingen, hvor borgeren skal møde ved praktiserende læge eller på hospitalet.

Den selvstyrede behandling med VKA kræver, at borgeren selv foretager kontrollen af behandlingen med et udleveret apparat. Der kan foretages flere kontroller, men det fordrer, at borgeren er i stand til at tage vare på sin behandling.

Behandling med NOAK (behandling med nye antikoagulerende præparater) er en relativ ny behandlingsform. Behandlingen kræver ingen kontroller af blodværdierne, men en hospitalskontrol af blandt andet nyrerne en gang i kvartalet.

Et fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin har påpeget, at der kan være mangler i kvalitetssikringen ved den traditionelle behandling med VKA. Selvstyret behandling med VKA og NOAK-behandling sikrer en bedre kvalitet af AK-behandlingen af den enkelte patient.

Det er imidlertid ikke muligt at tilbyde alle patienter mulighed for at gå over på selvstyret VKA-behandling. Overgangen til NOAK-behandling vil ligeledes være særdeles omkostningstungt.

Undersøgelser viser, at mellem 50 og 80 % af borgerne i AK-behandling vurderes at kunne varetage en selvstyret behandling. Iværksættes selvstyret behandling til 80 % af borgerne i AK-behandling vil det i forhold til den traditionelle behandling medføre en årlig merudgift på omkring 37,5 mio. kr.

Siden introduktionen af NOAK-medicinen er der sket en kraftig stigning i forbruget.   

Da det er meget dyrt at behandle patienterne med NOAK, anbefaler Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin derfor, at der oprettes AK-klinikker med henblik på at forbedre kvaliteten af den traditionelle behandling, således at den i kvalitet kommer på niveau med de andre behandlingsformer, og at det ikke bliver nødvendigt at give borgeren den dyrere NOAK-behandling.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som på den baggrund har udarbejdet følgende forslag til styrkelse af AK-behandlingen i Region Midtjylland:

• Der udpeges AK-ambulatorier på de hospitaler, som i forvejen har personale, som har særlig viden om AK-behandling

• AK-ambulatorierne skal sammen danne et "murstensløst" AK-center, hvor øvrige behandlere - såvel praktiserende læger som andre hospitalsafdelinger - kan hente rådgivning, hvis de står med patienter, som ikke er velbehandlede.

• Der nedsættes en styregruppe for AK-behandlingen i Region Midtjylland med repræsentation fra alle behandlende hospitalsenheder og praksissektoren, hvis opgave det blandt andet bliver, at

• udarbejde regionale retningslinjer for AK-behandlingen.

• sikre de nødvendig støtteredskaber til behandlerne.

• løbende foretage kvalitetssikring af AK-behandlingen i Region Midtjylland.

Det er vurderingen, at denne organisering af AK-behandlingen vil sikre, at kvaliteten lever op til de kvalitetsstandarder, som er sat i regi af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.

Arbejdsgruppens forslag til organisering vil give driftsudgifter til i alt én sekretær på deltid for hele regionen og etableringsudgifter til en hjemmeside. Disse udgifter dækkes af hospitalerne i fællesskab. Endvidere vil der blandt det personale, som i dag allerede varetager behandlingen, være nogle, som skal deltage i styregruppens møder og fungere som rådgivere i det "murstensløse" AK-center.

Der er således tale om en relativ billig løsning, og et eksempel på hvordan et formaliseret samarbejde på tværs af sektorer og hospitaler forventes at kunne give et væsentligt kvalitetsløft af behandlingen for få ressourcer.

Når arbejdsgruppens forslag er implementeret, vil der stadig være borgere, som ikke kan opnå en tilstrækkelig behandlingskvalitet, eller som ikke kan medvirke til behandling og kontrol med VKA-medicin. Disse borgere vil have gavn af NOAK-behandling. Beslutning om behandlingstype vil stadig ske efter en samlet individuel vurdering af patienten og på baggrund af en konkret vurdering af effekt og bivirkninger.

Den Regionale Lægemiddelkomité ser endvidere på, hvordan der kan sættes ind for at bremse udviklingen med det stigende forbrug af NOAK-medicin. 

På baggrund af sagens behandling i forretningsudvalget er sagen opdateret med et bilag vedr. NOAK.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kapaciteten til rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade blev udvidet ultimo maj 2014. En orientering om status for ventetid til Vestdansk Center for Rygmarvsskade

forelægges hermed regionsrådet. Hospitalsenhed Midt oplyser, at der ikke er nyhenviste patienter, der mangler indlæggelsesdato eller venter på indlæggelse.

På regionsrådets møde i december 2014 modtog regionsrådet en orientering om status for ventetid på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Det blev heri blandt andet oplyst, at færdigbehandlede patienter fik en tid til modtagelse på Vestdansk Center for Rygmarvsskade inden for henholdsvis én uge og 14 dage. Regionsrådet besluttede, at en opdateret ventetidsstatus præsenteres for regionsrådet i løbet af maj 2015, hvor den udvidede kapacitet til rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade har været i drift i et år.

Hospitalsenhed Midt oplyser, at den nugældende ventetid overordnet set er uændret i forhold til statusrapporteringen ultimo 2014. Der er ikke nyhenviste patienter, der mangler indlæggelsesdato eller venter på indlæggelse. Dog er der enkelte patienter med en kendt og ikke akut opstået rygmarvsskade, der venter på et kort rehabiliteringsophold.

I forhold til den forventede fremtidige ventetid og kapacitetssituationen generelt vurderes det, at ventetidssituationen synes relativt stabil, og at der her og nu ikke er grund til at forvente, at ventetiden på kort sigt ændres. Dog er det vurderingen, at antallet af patienter vil stige på længere sigt. Dette er begrundet i, at befolkningens gennemsnitlige levealder stiger, og at antallet af sygdomsbetingede rygmarvsskader, herunder personer, der overlever en kræftdiagnose, stiger, hvilket er en tendens i hele den vestlige verden. En stigning i antallet af patienter vil betyde et yderligere pres på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Det fremgår af regionsrådsbeslutningen af 22. juni 2011 vedrørende udvidelsen af kapaciteten på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, at ventetiden i forbindelse med kapacitetsudvidelsen forudsættes nedbragt, så patienter kan indlægges i løbet af 48 timer efter henvisning. Yderligere blev det besluttet, at de øgede driftsudgifter skulle indarbejdes i budget 2014 og frem i takt med, at kapaciteten tilpasses en stigning i efterspørgslen.

Hospitalsenhed Midt har i forbindelse med statusrapporteringen ultimo 2014 oplyst, at hvis patienter skal kunne indlægges inden for 48 timer efter henvisning, vil det kræve, at der er ledige buffersenge, som altid står klar. Dette er der ifølge hospitalet ikke mulighed for med den givne sengekapacitet og den aktuelle efterspørgsel. Det er ikke muligt indenfor de nuværende rammer at øge antallet af sengepladser på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. En eventuel yderligere reduktion i ventetid vil derfor alt andet lige skulle findes ved at reducere i den nuværende liggetid. 

Generelt om rehabilitering og kapaciteten på Vestdansk Center for Rygmarvsskade

• Det hyppigste patientforløb for traumatiserede rygmarvsskadede patienter er 1-2 måneders indlæggelse på Neurointensivt Intensivafsnit, Aarhus Universitetshospital, herefter en uges indlæggelse på Neurointensivt Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital, hvor patienterne vænner sig til at være ude af det intensive behandlingsmiljø, og til sidst 3-6 måneders individuelt neurorehabiliteringsforløb på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. 

• Region Midtjyllands udredning af 2010 ”Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark” viser en stigende tendens for denne patientpopulation, herunder særligt de patienter, hvor rygmarvsskaden skyldes sygdom (eksempelvis kræftsygdom). 

• Vestdansk Center for Rygmarvsskade flyttede den 26. maj 2014 i nye lokaler med en udvidet kapacitet på i alt 35 sengestuer (samt fire senge på patienthotellet på Regionshospitalet Viborg). Forud for udvidelsen var der 26 senge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Formålet var at forøge kapaciteten til den højt specialiserede rygmarvsskadebehandling og –rehabilitering og derigennem reducere ventetiden til rehabilitering. Dette skete blandt andet i en erkendelse af, at jo hurtigere patienter modtager rehabilitering, jo bedre bliver effekten af genoptræningsindsatsen.

• Sundhedsstyrelsens redegørelse af 1994 ”Para-tetraplegi – organisation af behandling og kontrol” beskriver, at de bedste behandlingsresultater opnås ved, at de rygmarvsskadede patienter hurtigt overføres til højtspecialiserede centre med rutine og erfaring i den samlede behandling og rehabilitering. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet præsenteres for anden delevaluering af projekt Ny styring i et patientperspektiv, hvor de foreløbige erfaringer med at styre efter de udvalgte patientnære mål på tværs af de ni afdelinger, som er med i projektet, gennemgås.

I bilaget beskrives de foreløbige erfaringer på tværs af de ni afdelinger i forhold til at styre efter patientnære mål frem for at styre efter aktivitet i form af DRG-værdi. Erfaringerne understøttes af udsagn fra de involverede afdelinger. Erfaringerne er opdelt i følgende overskrifter.

Patienterne i fokus: Projektet har givet anledning til øget fokus på patientens perspektiv, hvor det nye styringshensyn er, at man skal gøre det rigtige for patienten første gang og kan gøre dette uden hensyntagen til et eventuelt fald i aktivitet.

Personalets faglighed i fokus: Projektet sætter personalets faglighed i fokus, fordi afdelingerne selv har valgt de patientnære styringsmål, som klinikerne vurderer, giver mest mulig sundhed for pengene.

Ny styring i et patientperspektiv har størst effekt på afdelinger, der har haft udfordringer med at nå aktivitetsmålet: Der er en tendens til, at de afdelinger, der har haft sværest ved at nå deres aktivitetsmål, oplever større betydning af projektet sammenlignet med afdelinger, der har haft let ved at nå deres aktivitetsmål.

Mulighed for at tilrettelægge smidigere patientforløb: Ny styring i et patientperspektiv har givet afdelingerne bedre samarbejdsmuligheder med øvrige afdelinger blandt andet i forhold til tilrettelæggelse af smidigere patientforløb, fordi de afdelinger, der indgår i projektet, ikke skal tage hensyn til at få del i DRG-værdien i den givne patientbehandling.

Sammenhæng mellem Ny styring i et patientperspektiv og øvrige tendenser i organiseringen af sundhedsvæsenet: Projektet understøtter den bevægelse, der i øjeblikket er i gang i sundhedsvæsenet, hvor fokus i høj grad er på patientens præmisser.

Datadrevne forandringer: Et af formålene med projektet er, at afdelingerne har styringsmål, der er så patient- og kliniknære, at de giver konkrete anvisninger til, hvad afdelingerne skal ændre for at opnå målsætningerne. Det har været et større arbejde at skaffe et datagrundlag, der er kliniknært nok til, at afdelingerne kan agere direkte på baggrund af målingerne.

Andel opfyldte mål

Der indgår i alt 50 mål i projektet fordelt på de ni afdelinger. Ud af de 50 mål er 31 i øjeblikket opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 62 %. Det skal dog nævnes, at en del af målene har en målsætning, som først forventes opfyldt ved projektets afslutning. Målet er derfor talt med som opfyldt, hvis udviklingen i målet går i den rigtige retning. Hvis en afdeling eksempelvis har et mål om at nedbringe antallet af indlagte patienter med en vis procent inden projektets afslutning, er målet talt med som opfyldt, hvis antallet af indlagte patienter er faldet fra 2013–2014.

Afdelingerne arbejder fortsat med operationaliseringerne af de enkelte mål i takt med, at de får erfaringer på baggrund af datamålinger. Det giver derfor fortsat energi i projektet, at der løbende kan justeres på målene, så de giver den størst mulige styringsværdi for klinikerne.

DRG-værdi, antal unikke CPR-numre og følgeforskning.

DRG-værdien og antal unikke CPR-numre for de involverede afdelinger følges også. Fra 2013 til 2014 er DRG-værdien på afdelingerne ikke faldet. Udviklingen i antal unikke CPR-numre varierer på tværs af afdelingerne. Der henvises til bilaget for yderligere information herom.

Dertil gives der i bilaget også status for følgeforskningen tilknyttet projektet. Blandt andet er den første artikel omhandlende projektet publiceret.

Tidligere proces

Ny styring i et patientperspektiv blev godkendt af regionsrådet i januar 2014, og den 25. marts 2015 godkendte regionsrådet at forlænge projektperioden med et år, så projektet nu løber til og med 2016.

Dette er anden delevaluering af projektet, hvor regionsrådet præsenteres for de foreløbige erfaringer med at styre efter de udvalgte patientnære mål på tværs af de ni afdelinger, som er med i projektet. Erfaringerne er foreløbige, da de baserer sig på første år af projektets løbetid.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aktivitetsredegørelsen for 2014 for hospiceområdet viser, at der var 821 indskrevne på hospice i Region Midtjylland, hvilket stort set svarer til antallet året før. Opholdet varede i gennemsnit 19,8 dage. Hospicebrugerne kommer typisk fra en nærliggende kommune. Der er en tendens til, at den del af hospicebrugerne, der udskrives i live (udskrivningsprocenten) er stigende, hvilket ifølge oplysninger fra hospice skyldes, at det for flere og flere patienter kan være vanskeligt at forudsige restlevetiden, samt at der ofte sker en forbedring af tilstanden, når patienten kommer på hospice. Hospicerne opfylder de budgetmæssige krav om en belægningsprocent på 85 og et patientflow på 13,9.

Der udarbejdes hvert år en redegørelse for aktiviteten for hospice i Region Midtjylland. Der redegøres her for aktiviteten i 2014 på de fire hospicer i Region Midtjylland.

Redegørelsen, der er vedlagt, viser udviklingen i aktiviteten på hospice (antal indskrevne, belægningsprocent, m.v.), indskrivningstid, profil af hospicebrugerne, hospicebrugernes bopælsregion- og -kommune, forbrug af hospicepladser i andre regioner samt udskrivningsprofil. Udviklingen vises, hvor det er muligt, fem år tilbage i tiden. Det vil i 2014 sige for perioden 2010-2014.

Redegørelsen for 2014 viser en fortsat stigning i antallet af henvisninger til hospice. I den seneste fem-års periode er antallet af henvisninger steget fra 1.145 henviste i 2010 til 1.604 i 2014. Belægningsprocenten har også været stigende igennem de seneste fire år og ligger for alle hospicer over den budgetmæssige forudsætning på 85 %. Det samme gælder med enkelte undtagelser patientflowet, det vil sige antal indskrevne pr. plads pr. år, som i 2014 ligger mellem 14,0 og 17,8. Den budgetmæssige forudsætning er på 13,9.

783 personer, der opfylder kriterierne for at komme på hospice, fik ikke den hospiceplads, de havde som første valg. De væsentligste årsager hertil er, at personen er afgået ved døden inden optagelse, at personen var for dårlig til transport, at personen modtog anden palliativ indsats, at personen fik plads på et andet hospice, eller at personen alligevel ikke ønskede ophold. Ansøgere, der ikke får plads på det hospice, som de har søgt som første valg, får således et andet palliativt tilbud, hvis de har behov for det. 158 henviste opfyldte i 2014 ikke kriterierne for at komme på hospice.

Det gennemsnitlige antal dage for ophold på hospice er i 2014 19,8 dage, hvilket svarer til niveauet for 2013. 83 % afslutter livet på hospice. 17 % udskrives fortrinsvis til eget hjem.

Udskrivningsprocenten, som omhandler den del af patienterne, der udskrives i live, har været stigende, når der sammenlignes fem år tilbage.

Udskrivningsprocenten er særlig høj for Anker Fjord Hospice, hvorfra 26,5 % udskrives i live. Hospice vurderer, at det blandt andet skyldes, at flere kroniske patienter henvises til symptomlindrende ophold på hospice, og at primærsektoren i området er velforberedt på at hjemtage patienter med komplekse palliative problemstillinger. Der vedlægges redegørelse fra Anker Fjord Hospice. Udskrivningsprocenten for Hospice Limfjord er 17,3 % og ligger ligeledes på et relativt højt niveau.

Det Palliative Råd har tidligere oplyst, at tendensen til stigende udskrivningsprocenter skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2012 om, at den palliative indsats bør tilbydes andre end kræftpatienter. De forbedrede behandlingsmuligheder for kræftpatienter og udvidelsen af patientgruppen til f.eks. KOL patienter og patienter med hjerte-karsygdomme gør det vanskeligere at forudsige restlevetiden. Patienter overflyttes ofte til hospice efter et komplekst sygdomsforløb, hvor de får det bedre, og derfor kan udskrives fra hospice igen.

Administrationen finder imidlertid, at udskrivningsprocenter på ca. 20-25 % af de indlagte kan betyde, at der er patienter, der tager en plads op for hospiceansøgere, som har et presserende behov. Administrationen indstiller derfor, at Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord opfordres til at have større opmærksomhed på, at det er den rigtige målgruppe, der tilbydes plads på hospice.

Det typiske for de fire hospicer er, at de indskrevne vælger et hospice i nærheden af deres bopæl. Det gælder også for de borgere, der kommer fra en anden region og for de borgere fra Region Midtjylland, der får ophold på hospice i en anden region. Forbruget af hospicepladser i en anden region er steget fra 2013 til 2014. Region Syddanmark er den største aftager af udenregionale borgere fra Region Midtjylland. Det må forventes, at forbruget af hospicepladser i Region Syddanmark falder, efter det nye Gudenå Hospice i Brædstrup er åbnet i april 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.