Danmarks Vækstråd har fremsendt sit høringssvar til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum vedtog den 27. maj 2015 og efterfølgende fremsendte til Danmarks Vækstråd. Justeret udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 er vedlagt til godkendelse.

Den 2. juli 2015 har Region Midtjylland modtaget det endelige høringssvar vedrørende regionsrådets og Vækstforums udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025.

Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal regionsrådet og Vækstforum følge anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd eller i modsat fald forklare sin beslutning.

Anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd er overordnet som følger:

1. Det bør i højere grad fremgå, hvilke erfaringer, der trækkes på fra tidligere.
2. Sammenhængen mellem udfordringer og de udvalgte styrkepositioner udfoldes, og at det udbygges, i hvor høj grad den nye strategi baserer sig på de erfaringer, der er gjort regionalt.
3. Det erhvervspolitiske potentiale inden for sundhedsinnovation udbygges.
4. Det tydeliggøres, hvordan man i praksis vil sikre sig en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft, herunder også praktikpladser.
5. Vækstforum for Region Midtjylland genovervejer det stærke fokus på produktionserhvervene og opfordrer til, at strategien mere tydeligt også medvirker til at styrke vækstvilkårene for serviceerhvervene, herunder sammenhængen mellem de to.
6. Der sættes fokus på at udnytte potentialerne inden for øget digitalisering og automatisering, herunder også via kompetenceudvikling for en bred kreds af SMV’er.
7. Vækstforum for Region Midtjylland tydeliggør forholdet mellem udviklingen i den offentlige og den private sektor på det erhvervspolitiske område.
8. Der opstilles kvantificerbare mål for udviklingen i Region Midtjylland, særligt inden for de erhvervspolitiske styrkepositioner.
9. Generelt er der efterspurgt en bedre sammenhæng mellem redegørelsen og den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
10. Generelt efterspørges ligeledes, hvilken tilgang der anlægges i forhold til regionens yderområder.

Der er på baggrund af disse anbefalinger udarbejdet et forslag til justeringer af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De konkrete forslag til justeringer fremgår af det vedhæftede notat Forslag til justering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Det justerede udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 er vedhæftet, og efter regionsrådet behandling af sagen vil den regionale vækst- og udviklingsstrategi blive sendt i offentlig høring i otte uger fra ultimo august til ultimo oktober 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen, Tilde Bork og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det indstilles, at indsatsen for at sikre flere unge en praktikplads styrkes i Region Midtjylland.

Indsatsen har som overordnet formål at sikre faglært arbejdskraft i Region Midtjylland, hvor der allerede nu er mangel på faglærte. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2020 være brug for mere end 4.000 flere faglærte i Region Midtjylland.

Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at sikre praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet. Der søges om 0,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 0,8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.

Der er og vil blive brug for flere faglærte i de kommende år. Fremskrivninger viser, at der vil blive brug for mere end 4.000 faglærte i 2020. Vækstforum og regionsrådet har i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi påpeget udfordringen og behovet for en indsats rettet dels mod de unges valg og gennemførelse af en erhvervsuddannelse, dels mod opkvalificeringen af ufaglærte på eller i kanten af arbejdsmarkedet.

Det indstilles derfor, at der iværksættes en større indsats, som kan være med til at styrke antallet af faglærte i Region Midtjylland.

Indsatsen anbefales gennemført i to spor, hvoraf dette punkt alene vedrører spor 1. Et forslag til spor 2 vil blive udarbejdet til vækstforums møde i oktober 2015 og vil efterfølgende blive behandlet i regionsrådet den 25. november 2015.

Spor 1 – Kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser

Knap 19.000 virksomheder er praktikpladsgodkendte i Region Midtjylland. Der er godt 40.000 godkendte praktikpladser, men kun 40 % af de disse har resulteret i en aftale.

Der foreslås derfor gennemført en kampagne, som retter sig mod de praktikpladsgodkendte virksomheder, med det formål at mobilisere praktikpladspotentialet.

Derudover gennemføres en kampagne mod de virksomheder, som ikke er praktikpladsgodkendte, med det formål at skabe flere praktikpladser inden for relevante specifikke områder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er størst, f. eks. industri samt bygge og anlæg.

Kampagnen skal i begge tilfælde informere om erhvervsuddannelsesreformen og praktikcentrene samt mulighederne for at etablere fleksible uddannelsesforløb.

Spor 2 – Samlet indsats for at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse

Den nationale målsætning for erhvervsuddannelsesområdet er, at 30 % af en årgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I dag er tallet 19,7 % med stor regional spredning. Det foreslås derfor, at der iværksættes en samlet indsats rettet mod erhvervsuddannelsesområdet med det formål at understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen i Region Midtjylland.

Analyseresultater

Analysefirmaet PLUSS har gennemført en analyse af de unges valg af erhvervsuddannelse og praktikpladssøgning samt, hvilke barrierer og forbehold virksomheder i Region Midtjylland har i forhold til at oprette og tilvejebringe praktikpladser. PLUSS anbefaler følgende:

• Flere praktikpladser: Oplysning om fleksible forløb, monitorering af virksomheder i fremdrift, oplysning og støtte rettet mod de mindre virksomheder.
• Valg af erhvervsuddannelse: Systematisk opfølgning på brobygningsforløb, samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler.
• Kendskab til erhvervsuddannelserne: UU-vejledning om erhvervsuddannelser, indsats rettet mod forældre, virksomheder og organisationer ind på grundskolerne.

Analysen er vedhæftet som bilag, sammen med notat, som beskriver de øvrige regionale og nationale praktikpladsinitiativer.

Økonomi

Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at sikre praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet. Der søges om 0,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 0,8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har på sit møde den 17. juni 2015 besluttet at indstille sagen til regionsrådet.

De tre vestdanske vækstfora indgik i 2013 en samarbejdsaftale med det formål at skabe synergi og sammenhæng mellem de regionale erhvervsfremmesystemer og andre initiativer rettet mod de regionale virksomheders vækstmuligheder.

Der lægges nu op til at styrke samarbejdet inden for de fire fokusområder: Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri. Formålet er at sikre virksomhederne adgang til det samlede udbud af virksomhedsrettede aktiviteter på tværs af regionale grænser.

Behovet for et øget samarbejde understøttes blandt andet af en OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i regionerne Syddanmark og Midtjylland samt evalueringen af kommunalreformen.

De tre vestdanske vækstfora vil samarbejde om fire fokusområder. Fokusområderne er kendetegnet ved at have en stærk forankring inden for de tre regioners styrkepositioner. Det afspejler sig blandt andet i, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt flere landsdækkende innovationsnetværk for perioden 2014-2018, som har en stærk forankring i det vestdanske område.

Regionsgrænserne skal ikke opleves som en barriere for den enkelte virksomheds deltagelse i de erhvervsrettede initiativer, som f.eks. gennemføres i regi af de regionale væksthuse eller klyngeorganisationer. Virksomhederne skal opleve, at det er deres behov, som er udgangspunktet for den regionale erhvervsfremmeindsats, og på den baggrund er der udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale mellem regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark.

Samarbejdsaftalen fokuserer på fire områder, som tager udgangspunkt i det etablerede samarbejde med relevante innovationsnetværk og klyngeorganisationer:

• Fødevarer, som omfatter ressourceområdet fra produktion, forarbejdning, afsætning over til forskning og udvikling.
• Energi, som omhandler hele energi- og miljøområdet, herunder energi- og miljøteknologi, offshore energi, bioøkonomi og den erhvervsrettede del af strategisk energiplanlægning.
• Sundheds- og velfærdsteknologi, som omhandler teknologi, processer og service rettet mod sundheds- og socialområdet.
• Fremtidens industri - Danmark som produktionsland, som omhandler højteknologisk produktion, automatisering, fremstilling og underleverandørnetværk mv.

Hertil kommer turisme, hvor der er indgået en politisk aftale mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier om en ny landsdækkende organisering af den regionale turismeindsats med virkning fra januar 2015. Der skal oprettes tre udviklingsselskaber med fokus på henholdsvis kyst- og naturturisme, storbyturisme og erhvervsturisme. På nuværende tidspunkt er alene selskabet for kyst- og naturturisme på plads med placering i Nordjylland og med ansvar for udviklingen af den danske kyst- og naturturisme.

Derudover er der i regi af Jyllandskorridoren ambitioner om at styrke det tværregionale klyngesamarbejde gennem et fælles, transnationalt Interreg initiativ. Jyllandskorridoren er et geografisk område fra Sydnorge i nord til Hamborg i syd, der er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold.

Principper for virksomhedernes deltagelse

Konkret indebærer samarbejdsaftalen, at de tre vestdanske regioner hver især dækker eventuelle udgifter til alle virksomheders deltagelse i støtteordninger og programmer. Det vil sige den enkelte region skeler ikke til det geografiske tilhørsforhold for den enkelte virksomhed; men betaler for, at virksomheder fra de to øvrige regioner deltager i aktiviteterne. Aktiviteterne afvikles fortsat i regi af eksempelvis væksthusene i de tre regioner.

Hver region udarbejder årligt en opgørelse over regionens samlede forbrug af erhvervsfremmemidler til virksomheder uden for regionen. De tre regioner evaluerer ordningen efter et års forløb og tager stilling til, hvorvidt ordningen skal fortsætte.

Aftalen er godkendt af Vækstforum i henholdsvis Nordjylland den 2. juni, Syddanmark den 16. juni og Midtjylland den 17. juni 2015. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag og vil træde i kraft den 1. juli 2015 med forbehold for politisk godkendelse.

Baggrund for samarbejdsaftalen

I sommeren 2013 blev der indgået en aftale mellem de tre vestdanske vækstfora om øget samarbejde på tværs af regionerne. Baggrunden var en OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark og Region Midtjylland, som pegede på, at samarbejdet på tværs af regionerne om støtte til erhvervslivets vækst og jobskabelse med fordel kunne øges.

Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner blev der identificeret en række områder , hvor det blev vurderet, at det var relevant at styrke samarbejdet med henblik på at øge effekten af de forskellige indsatser for de involverede parter, herunder særligt for virksomhederne. Der har været igangsat en række aktiviteter, men det har efterfølgende vist sig, at potentialerne for samarbejde ikke er lige store inden for alle områder, og derfor foreslås det, at den reviderede samarbejdsaftale fokuserer på de fire områder Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Vækstforum har på sit møde den 17. juni 2015 besluttet at indstille sagen til regionsrådet.

Partnerskaberne bag de to projekter Baltic Blue Growth og Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture søger om regional medfinansiering af to erhvervsudviklingsprojekter inden for akvakulturprodukter relateret til blåmuslinger, tang og børsteorme.

Projekterne er begge inden for fødevareerhvervet og vil på forskellig vis udvikle nye værdikæder og forretningsområder i relation til cirkulær produktion inden for akvakultur. Projekterne søger i fuld skala at producere biomasse, som opsamler tabt kvælstof og fosfor fra akvakulturproduktion. Herefter bliver biomassen forarbejdet til foder, fødevarer og fødevareingredienser samt om muligt til medicinal brug.

EU-medfinansiering til Baltic Blue Growth søges via Interreg Østersøregionen og til Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture via Interreg Nordsøregionen.

For at sikre en udvidelse af akvakulturproduktionen i Danmark skal der findes bæredygtige og konkurrencedygtige løsninger på opsamlingen af næringsstoftabet ved produktionen. De to internationale projekter bidrager til disse løsninger, hvor der i samarbejde med offentlige parter skal afprøves nye produkter, kortlægges forvaltningsmæssige, organisatoriske og økonomiske barrierer for innovationsproces og forretningsudvikling med det formål at finde nye løsninger.

Projekterne forventes at ville styrke erhvervsudviklingen i Region Midtjylland i form af nye produkter på markedet, mindre import af soya til foder, øget omsætning på 150-200 mio. kr. og 30-40 nye arbejdspladser i branchen beliggende i Region Midtjylland, nye værktøjer, som vil sænke mængden af næringsstoffer i regionens farvande i tillæg til muligheder for øget fødevareproduktion.

Baltic Blue Growth - Initiation of full scale mussel farming in the Baltic Sea - Projektet dækker 21 partnere fra Østersøen, herunder fem fra Region Midtjylland.

Projektet vil optimere blåmuslingeproduktion i Østersøen, hvor isforhold, lav saltholdighed og rovdyr er væsentlige udfordringer. Både miljø-, planlægnings- og forretningsmæssige virkninger og virkemidler indgår. Muslingemel produceres ved en varme- og centrifugeringsmetode. 

Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture - Projektet dækker 25 partnere fra Nordsøen, herunder 13 virksomheder fra det midtjyske område. Her indgår foruden blåmuslinger også tang og børsteorme i biomasseproduktionen. Projektet vil teste andet grej til blåmuslingeproduktion end i Baltic Blue Growth projektet, ligesom andre lokaliteter testes. Afværgeforanstaltninger for rovdyr afprøves og sammenlignes med Baltic Blue Growth. Muslingemel produceres ved at mase muslingerne og sammenlignes med resultaterne i Baltic Blue Growth.

Projektet opskalerer og automatiserer tangproduktion, optimerer konservering som muliggør transport og forarbejdning uden at ødelægge anvendeligheden af biomassen.

Økonomi

Det midtjyske partnerskab bag Baltic Blue Growth projektet søger Region Midtjylland om medfinansiering på 1,45 mio. kr. i 2015, svarende til 12,5 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Østersøregionen på 75 % af projektets samlede budgetsum på 48,4 mio. kr. Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel 1.

Det midtjyske partnerskab bag Closing the Nutrition Cycle Aqua cultureprojektet ansøger Region Midtjylland om medfinansiering på 3,55 mio. kr. i 2015, svarende til 25 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Nordsøregionen på 50 % af projektets samlede budgetsum på 52,2 mio. kr. Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel 2. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Vækstforum har på sit møde den 17. juni 2015 besluttet at indstille sagen til regionsrådet.

Region Midtjylland har det sidste 1½ år arbejdet med at udvikle en satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland. Formålet er at udarbejde en regional strategi for bioøkonomi, som led i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Administrationen har blandt andet afholdt temadage for virksomheder, videninstitutioner m.fl., i forhold til at udpege områder, hvor Region Midtjylland i fremtidens bioøkonomi besidder styrkepositioner i form af virksomheder og viden. Derudover er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter, som skal bane vejen for større demonstrationsprojekter. Projekterne forventes at blive en del af et kommende bioøkonomi-program.

Administrationen har modtaget seks ansøgninger til en pulje vedrørende kortlægning af fremtidens bioøkonomiske vækst- og erhvervspotentiale i Region Midtjylland. Fem ansøgninger opfylder kriterierne for støtte og der søges om i alt 1,4 mio. kr.

Der indgår i alle indstillede kortlægningsprojekter både videninstitutioner og virksomheder. Virksomhederne forventes efterfølgende at deltage i demonstrationsprojekter med teknologi- og erhvervsudvikling til følge.  

Bioøkonomi betyder, at der fokuseres på at producere, anvende og genanvende produkter, der er baseret på biologiske ressourcer og råvarer. I stedet for at raffinere mineralolie, fokuseres der på at anvende og genanvende kulstof fra planter, dyr og organisk affald til udvinding af de kemiske stoffer, der indgår i medicin, fødevarer, foder, materialer, gødning og energi.

Formålet med at overgå til biobaserede produkter og genanvendelse er at gøre samfundet mere bæredygtigt og reducere CO2 udledningen til atmosfæren. 

Som forberedelse til den fremtidige satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland indstilles igangsat fem kortlægningsprojekter. Projekterne har til formål, at kortlægge det bioøkonomiske vækst- og erhvervsudviklingspotentiale inden for væsentlige bioøkonomiske områder og udarbejde konkrete forslag til demonstrationsprojekter, herunder forslag til potentielle projektpartnere og relevante fondsmidler.

Administrationen har det seneste 1½ år arbejdet med udvikling af en bioøkonomisk satsning i Region Midtjylland. Arbejdet udspringer af Vækstforums forprojekt Bioøkonomi i handlingsplan 2015. Formålet er at udarbejde en regional indsats vedrørende bioøkonomi, som led i den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025. Status for forprojektet beskrives i vedlagte bilag: Status bioøkonomi forprojekt Region Midtjylland.

I forbindelse med forprojektet er der identificeret over 100 virksomheder relateret til bioøkonomi alene i Region Midtjylland. I de kommende demonstrationsprojekter, hvoraf nogle forventes at blive store flagskibsprojekter, forventes mange af disse midtjyske virksomheder at deltage med udvikling og demonstration af deres nye teknologier, som forventes at give vækst og arbejdspladser.

Som afslutning på forarbejdet og to temadage er der udpeget fem områder, hvor Region Midtjylland besidder styrkepositioner, i form af virksomheder og viden, i fremtidens bioøkonomi:

• Fra grøn biomasse til foderprotein og energi
• Fødevareingredienser og pharmaprodukter fra grøn biomasse, bi- og restprodukter
• Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild
• Fremme af biobaseret transportbrændstof
• Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer.

Kortlægningsprojekter

Efter temadagene er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter. Der indkom i alt seks ansøgninger (vedlagt):

• Agro Business Park med projektet Græs og hestebønner som foderprotein til bæredygtigt svinekød. Projektet indstilles til støtte.
• Advanced Substrate Technologies (AST) med projektet Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild fra storkøkkener. Projektet indstilles til støtte.
• SEGES med projektet Fremtidens Biogasanlæg. Projektet indstilles til støtte.
• TripleA med projektet Fødevareingredienser fra biomasser. Projektet indstilles til støtte.
• AgroTech med projektet Kortlægning af råvarespild i Region Midtjylland. Projektet indstilles til støtte.
• Nordic Seaweed med projektet Rest- og affaldstang. Projektet indstilles til afslag, da det ikke opfylder de opstillede kriterier, som fremgår af bilag 2.  

 Det samlede budget for kortlægningsprojekterne udgør 1,4 mio. kr.

Igangværende aktiviteter indenfor bioøkonomi

Det forventes, at der allerede i 2015 igangsættes tre Interreg projekter relateret til bioøkonomi. Projektet Biogas 2020 er i maj 2015 godkendt med støtte på 5 mio. kr. Desuden indstilles endnu to projekter: Closing the Nutrient Cycle Aquaculture og Baltic Blue Growth, med en forventet samlet støtte på ca. 5 mio. kr. Se separat punkt på dagsorden.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har på sit møde den 17. juni 2015 besluttet at indstille sagen til regionsrådet.

Det foreslås, at der afsættes midler til projektorganisation og rådgivere for DNV-Gødstrup projektet i 2015. I 2015 skal hovedprojekt for etape 1 færdigprojekteres, delprojekter i etape 1 igangsættes, og 3. etape skal videreprojekteres.

Som tidligere år er der behov for at afsætte midler til drift af projektorganisationen og rådgivere for DNV-Gødstrup. Finansieringen har i 2015 foreløbig været afholdt af overførsler fra tidligere år. Derfor foreslås det, at der nu gives en bevilling på 51,2 mio. kr. for den resterende del af 2015.

I 2014 viste det sig, at rådgiverne havde brug for mere tid, og efter sommeren opstod der på grund af svigtende licitationsresultater behov for betydelige besparelser. På baggrund heraf blev der påbegyndt arbejde med analyser af tidsplan og anlægsøkonomi, hvor eksterne parter bidrog med assistance. Alt dette medførte, at planlagte aktiviteter og bevillinger er blevet overført fra 2014 til 2015.

Arbejdet fra 2014 er fortsat i 2015, og projektorganisationen har for året haft følgende aktiviteter planlagt:

• Færdiggørelse af hovedprojekt for etape 1, hvor der på nuværende tidspunkt stadig er mangler på apterings- og installationsprojekter (delprojekt 8–11)
• Der skal arbejdes med projektopfølgning og fagtilsyn på allerede igangsatte delprojekter.
• Byggeledelse udbygges yderligere i takt med den stigende aktivitet på byggepladsen.
• Udviklingsarbejder i innovationsstalden fortsætter i den udstrækning, der opstår behov herfor. Det vil hovedsageligt vedrøre etape 3.
• Totalrådgivningsopgaven for etape 3 fortsætter uændret, og for både somatik og serviceby arbejdes der aktuelt med færdiggørelse af projektforslag.
• Drift af projektsekretariatet.

Den samlede udgift til projektorganisation og rådgivere budgetteres således til 68,2 mio. kr., hvoraf 17,0 mio. kr. er finansieret ved overførsel fra tidligere år. Herefter resterer der et behov på 51,2 mio. kr., som det foreslås, at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til, jf. tabel 2 og tabel 3.

Som det ses i tabel 2 gives en bevilling til Projektorganisationen på DNV. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen til DNV. Bevillingen i tabel 2 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

Den negative pulje, som fremgår af tabel 3 for 2015, vil blive reguleret ved tilpasninger af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb i henhold til senest godkendte tidsplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og Vækstforum har igangsat erhvervsudviklingsprojekter inden for syv af handlingsplanens otte indsatsområder: Energi og miljø, Fødevarer, Velfærd, Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.

Flere af projekterne medfinansieres af henholdsvis EU's Regionalfond og Socialfond. En række af de igangsatte projekter under strukturfondsperioden 2007-2013 er blevet afsluttet siden resultatkontraktopfølgningen september 2014. Det forventes, at alle projekter er afsluttet pr. 31. december 2015.

Resultatkontraktopfølgningen pr. 1. marts 2015 vedrører alene initiativer, som senest forventes afsluttet med udgangen af 2015.

I forhold til udmøntning af handlingsplan 2015 er der gennemført annonceringsrunder, og tre initiativer har nu modtaget tilsagn om strukturfondsmidler og vil indgå i opfølgningen pr. 1. september 2015. De tre initiativer er Future Food Innovation, Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller og KompetenceForsyningen.

Energi og miljø

Initiativerne har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi og nye løsninger. Det globale marked for cleantechløsninger er stærkt stigende, og udgangspunktet for Danmark og Region Midtjylland for at få del i dette marked er gunstigt. De initiativer, som regionsrådet har iværksat, vil på længere sigt bidrage til, at regionens virksomheder får del i dette marked og vil dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.

Under indsatsområdet Energi og Miljø er der aktuelt 11 resultatkontrakter. Der er bemærkninger til to resultatkontrakter. Erhvervsudvikling inden for biomasse, hvor tekniske vanskeligheder og koordineringsproblemer har forsinket projektet samt Fjernvarmevækst-Grøn Energi, hvor projektets fremdrift har været utilfredsstillende. Der har været afholdt ekstraordinære møder med operatøren, og aktivitetsniveauet har siden efteråret 2014 været tilfredsstillende. Begge projekter følges tæt.

Fødevarer

Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet. Der er således store potentialer i nytænkning af produkter, processer, forretningsområder, forretningsmodeller og samarbejdsrelationer - med sigte på et nærmest umætteligt globalt marked, som efterspørger sikre og sunde fødevarer.

Under indsatsområdet Fødevarer er der på nuværende tidspunkt ni resultatkontrakter til opfølgning. Ingen har givet anledning til bemærkninger.

Velfærdsinnovation

Region Midtjylland har gode forudsætninger for at udvikle en potent sundhedsklynge. Regionen har en stærk sundhedsforskning og universitetsstyrker inden for ingeniørvidenskab, nanoteknologi, datalogi, materialer m.m. Samt et godt omfangsrigt behandlingssystem, der sammen med styrker inden for relaterede erhverv, hvorfra man kan rekruttere ledere og forretningsudviklere, giver muligheden for en sundhedsklynge.

Under indsatsområdet Velfærdsinnovation er der to resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.

Turisme

Vækstforum vedtog i marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”, der fastlægger rammerne for Vækstforums ønske om at gennemføre en strategisk udviklingsindsats inden for turismen. Målet har været at skabe en markant vækst i turisterhvervet. Udmøntningen af handlingsplanen er i fuld gang.

Under indsatsområdet Turisme er der 18 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf seks giver anledning til bemærkninger. Bemærkningerne vedrører alene godkendelse af projekternes endelige regnskab.

Innovation og forretningsudvikling

Vækstforum vil med indsatsen skabe bedre rammer for, at de midtjyske virksomheder kan udvikle deres forretningsgrundlag og arbejde systematisk og strategisk med innovation og løsninger på samfundsmæssige udfordringer, der kan være nøglen til fremtidig vækst og velfærd. Vækstforum vil samtidig understøtte, at virksomhederne videreudvikler bedre strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, et større globalt udsyn og mere effektive processer.

Under dette indsatsområde er der 20 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf et projekt - Shareplay - giver anledning til bemærkning. Projektet forløber aktivitetsmæssigt som forventet, men der er fokus på projektets økonomi. Projektet følges.

Iværksætteri

Vækstforum vil skabe bedre vilkår for, at der etableres flere nye virksomheder, og at flere af de nye virksomheder overlever og udvikler sig til vækstvirksomheder. Indsatsområdet skal derfor sikre, at fokus på entreprenørskab i uddannelsessystemet styrkes, og at adgangen til rådgivning og risikovillig kapital for iværksættere og nystartede virksomheder forbedres.

Under dette indsatsområde er der fem resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Med initiativerne under dette indsatsområde vil Vækstforum medvirke til at sikre arbejdsstyrken, kvalitativt såvel som kvantitativt.

Det overordnede formål med initiativet er at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. I praksis betyder det en styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen for de kortuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder samt muligheden for at gennemføre kompetencegivende jobrotationsforløb for ledige.

Under dette indsatsområde er der fire resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf der er bemærkninger til én del af en resultatkontrakt, nemlig jobrotationsdelen af KompetenceMidt, da aktiviteterne ikke har kunnet gennemføres fuldt ud, og en del af midlerne tilbageføres.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Vækstforum har taget sagen til efterretning på sit møde den 17. juni 2015.

Administrationen har modtaget en opsigelse fra ø-lægen på Endelave pr. 1. december 2015. Historisk set har det vist sig vanskeligt at rekruttere alment praktiserende læger til regionens øer, og erfaringsmæssigt er det økonomisk og kapacitetsmæssig omkostningsfuldt at have fast lægedækning på de relativt lavt befolkede øer. Administrationen foreslår, at slå stillingen som ø-læge på Endelave op, men gør samtidig opmærksom på, at det må forventes at blive vanskeligt at besætte stillingen. Derfor foreslås det at administrationen sideløbende udarbejder alternative løsningsmodeller for lægebetjeningen på Endelave.

Øen Endelave er placeret lige uden for Horsens Fjord i Kattegat. Gennemsnitsalderen for fastboende på Endelave er over 50 år, og der var i 2014 i alt 166 indbyggere på øen, hvoraf de 146 er tilmeldt Endelaves ø-lægepraksis. Sejltiden til Endelave er på ca. en time, og der er to daglige afgange. Det er således muligt for øens beboere at komme til fastlandet og hjem igen samme dag.

Endelave har i dag en såkaldt ø-lægeordning. Det vil sige, at lægebetjeningen varetages af en på øen bosiddende læge, som varetager døgnvagtsforpligtigelsen og den præhospitale indsats. Lægen honoreres i henhold til en særlig ø-lægeaftale med et fast honorar samt efter de leverede ydelser. Ved ø-lægens fravær indsættes en vikar, således at der altid er lægebemanding på øen.

Den nuværende ø-læge på Endelave koster regionen ca. 650.000 kr. i årligt lægehonorar. Hertil kommer udgifter til tjenestebolig og klinik, som regionen stiller til rådighed, samt dækning med lægevikar under seks ugers ferie. I alt udgifter for regionen i omegnen af 1 mio. kr. (skønnet). De samlede omkostninger er skønnede, idet de indgår i forskellige aftaler og via forskellige konti, men vil ikke være lavere end de skønnede tal.

Lægedækningen på Endelave har tidligere været udfordret, senest i 2008, hvor den daværende ø-læge ophørte. Efter en længere periode hvor lægebetjening på øen blev varetaget af skiftende lægevikar, lykkedes det Region Midtjylland at sikre en ny fast ø-læge på Endelave. Det krævede dog flere annonceringsrunder i perioden 2008 til 2009. Denne ø-læge har nu opsagt sin stilling pr. 1. december 2015, og der skal derfor ansættes en ny ø-læge, eller iværksættes et alternativ, der kan sikre det nære sundhedstilbud for de berørte borgere. Region Midtjylland ejer en lægebolig med integrerede konsultationslokaler på øen, som kan anvendes til forskellige løsningsmodeller.

Administrationen foreslår at forsøge at genbesætte stillingen som ø-læge på Endelave. Tidligere har den aktive beboerforening på Endelave foretrukket, at der er en fast ø-læge på Endelave. I en tid hvor flere dele af regionen er udfordret i forhold til at sikre tilstrækkelig lægekapacitet, er det usikkert, om man kan tiltrække en ny ø-læge. Det kan være hensigtsmæssigt at overveje forskellige alternative muligheder for lægebetjening på Endelave.

Det vil eksempelvis kunne være en model, svarende til hvad der i dag tilbydes på Tunø. Der kunne etableres en satellitpraksis på øen, hvor en praktiserende læge fra fastlandet med jævne mellemrum har konsultationer på øen og lægebetjener øens beboere. En sådan model kan suppleres med en ordning, ligeledes brugt på Tunø, hvor øens bosiddende hjemmesygeplejerske tager sig af akutte skader og varetager visitation af patienter, der har behov for akut overflytning med assistance fra flyveredningstjenesten. Dermed vil borgerne på Endelave være sikret i såvel dagtid som vagttid. På Tunø er honoraret til lægen på ca. 250.000 kr. årligt, hertil skal lægges udgifter til kliniklokale og ferievikar, løn til sygeplejerske samt eventuel akut helikopterdækning.

Alt afhængig af løsningsmodel kan der være behov for yderligere lægebetjening på øen i sommerperioden, hvor der er en del turister, som det også sker på Tunø.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefaler, at det skal være indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Udvalget anmodede om en redegørelse for lægesituationen på  øerne i regionen på et kommende møde i det rådgivende udvalg.

Marianne Carøe og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med vedtagelsen af Spareplan 2015-2019 er der taget beslutning om at tilstræbe harmonisering af optageområderne mellem somatik og psykiatri. Derfor flyttes 16 psykiatriske sengepladser fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Regionspsykiatrien Viborg-Skive. Det indstilles på denne baggrund, at der bevilges 700.000 kr. til projektering af en tilbygning til Søndersøparken 1, Viborg.

Som en del af strategien om at etablere fælles akutmodtagelser for somatik og psykiatri er der med vedtagelsen af Spareplan 2015-2019 besluttet en harmonisering af optageområderne mellem somatik og psykiatri. Dermed tilpasses psykiatriens optageområde, således at også psykiatriske patienter fra Silkeborg Kommune fremadrettet kan blive behandlet i Regionspsykiatrien Viborg-Skive. Det betyder, at der flyttes 16 sengepladser fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Regionspsykiatrien Viborg-Skive. Projektet tænkes sammen med en planlagt nyoprettelse af fire lavintensive sengepladser i Regionspsykiatrien Viborg-Skive som erstatning for, at det almenpsykiatriske sengeafsnit i højhuset i Søndersøparken 1, Viborg er blevet ombygget til retspsykiatri, således at der i alt skal etableres 20 nye sengepladser.

Etableringen af de i alt 20 sengepladser kan ske i sammenhæng med et igangværende projekt om at etablere mere tidssvarende faciliteter for patienterne i de afdelinger i Regionspsykiatrien Viborg-Skive, der er beliggende i højhuset i Søndersøparken 1 i Viborg. Dette projekt er en del af et SATS-puljeprojekt om bedre fysiske rammer og nedbringelse af tvang i psykiatrien. Satspuljeprojektet gennemføres ved at tilføje nye tidssvarende fællesarealer til de eksisterende afsnit i højhuset Søndersøparken 1 i Viborg ved en samlet tilbygning. Regionsrådet er orienteret om bevillingen til projektet på mødet den 30. september 2014. Der afventes fortsat bekræftelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på, at der kan ske en overførsel af de bevilgede midler til 2016.

På denne baggrund indstilles det, at der bevilges 700.000 kr. i 2015 til planlægning af en tilbygning til højhuset Søndersøparken 1 i Viborg.

Projektets indhold

Det planlægges, at det samlede projekt kommer til at indeholde 20 ensengsstuer med toilet- og baderum, diverse fælles- og birum, personalefaciliteter m.v. - i alt ca. 1.100 kvadratmeter.

Det vurderes, at den optimale løsning både anlægs- og driftsøkonomisk er en ombygning af højhusets stueetage, hvor der i dag er ubenyttede lokaler, kombineret med udvidelse af den planlagte tilbygning i fuld højde på højhusets nordgavl. Tilbygningen kobles direkte på de eksisterende sengeafsnit på 2.-6. etage i højhuset. Herved opnås mulighed for at øge antallet af sengestuer med to pr. afsnit. Dette medfører dels en driftsoptimering og dels bedre fysiske forhold for både patienter og personale i form af nye og bedre fællesfaciliteter på de enkelte etager.

Det er undersøgt, hvorvidt de nye sengestuer med tilhørende faciliteter samlet kan indpasses, hvor Regionspsykiatrien Viborg-Skives administrative funktioner i dag er placeret, men det vurderes, at denne løsning vil være dyrere i både anlæg og efterfølgende drift. Dette skyldes delvist ombygningens omfang, men også at denne løsning vil kræve en genhusning af administrationen. Driftsmæssigt vil der med denne placering kun opnås en begrænset synergieffekt med eksisterende afsnit.

Udbud

Psykiatrien har i 2013 gennemført et rammeudbud for rådgiverydelser. Eftersom en del af projektet var igangsat inden Spareplan 2015-2019 blev offentliggjort, har dette rammeudbud været anvendt til at finde en rådgiver til den allerede planlagte del af tilbygningsopgaven. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at udvide aftalen, således at denne rådgiver gennemfører hele tilbygningsopgaven. I forhold til ombygningen af stueetagen planlægges det at gennemføre et nyt mini-udbud med udgangspunkt i rammeaftalen.  

Tidsplan

Projekteringsfasen forventes afsluttet i oktober 2015, hvorefter projektforslaget forelægges regionsrådet til godkendelse. Færdigprojektering og udbud vil herefter kunne gennemføres. Udførelsen af byggeriet planlægges gennemført i 2016.

Økonomi

Projektet vurderes at have en samlet anlægssum på 22,0 mio. kr. fordelt over perioden 2015-2016, og finansieringen forventes tilvejebragt på følgende måde:

• finansiering fra Psykiatriens ramme til bygningsvedligehold: 2,3 mio. kr. i 2015,
• finansiering fra SATS-pulje midler: 6,4 mio. kr. i 2016, og
• finansiering fra puljen til anlægsprojekter, midler prioriteret til afledte anlægsinvesteringer i forbindelse med Spareplan 2015-2019: 13,3 mio. kr., heraf 7,7 mio. kr. i 2015 og 5,6 mio. kr. i 2016.

Det indstilles, at der bevilges 700.000 kr. til projektering af projektet. Tabel 1 anviser finansieringen.

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 6,3 mio. kr. i anlægspuljen i 2015.

Totaløkonomi og Agenda 21

Der er endnu ikke foretaget endelige valg angående materialer og bygningsudformning. I projekteringen vil totaløkonomi og muligheder for at optimere i forhold til regionens Agenda 21 løbende blive vurderet. På nuværende tidspunkt er bygningens fremadrettede funktionalitet og logistik tænkt ind, således at der kan opnås en driftsoptimering ved tilføjelse af ekstra sengestuer til de allerede eksisterende sengeafsnit.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Nicolaj Bang og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra satspuljen 2015-2018 for sundhedsområdet til projektet "Aflastningstilbud til familier med uhelbredeligt syge børn". Der søges om i alt 12,9 mio. kr. Projektet har til formål at støtte uhelbredeligt syge børn og deres familier.

Under Satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2015-2018 er puljen "Aflastningstilbud til familier med uhelbredeligt syge børn" slået op. Formålet med puljen er at støtte uhelbredeligt syge børn og deres familier i form af aflastningstilbud og/eller rekreation undervejs i et sygdomsforløb. Det kan være i faser, hvor den svære sygdom præger barnet og familiens hverdagsliv eller i den sidste tid i sygdomsforløbet.

Region Midtjylland har under forbehold for regionsrådets godkendelse søgt om midler fra puljen til "Projekt Familie-Fokus - tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn."

Projektets samlede budget for hele perioden er 12,9 mio. kr. Region Midtjylland har søgt om 11,6 mio. kr. for hele projektperioden, der løber fra 1. oktober 2015 til 30. september 2019. Region Midtjyllands Forsknings- og Udviklingspulje for Psykiatri og Social medfinansierer med 200.000 kr. Det resterende beløb på 1,1 mio. kr. er egen finansiering fra specialområderne.

Projektet forankres i Region Midtjyllands sociale område i Specialområderne Kommunikation og Undervisning og Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap. Det sker i et samarbejde med relevante hospitalsafdelinger. Specialområderne Kommunikation og Undervisning og Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap har mangeårig erfaring med tilbud til familier med uhelbredeligt syge og handicappede børn.

Projekt Familie-Fokus sætter fokus på hele familien, der befinder sig i den svære situation, at de har et uhelbredeligt sygt barn. I tæt dialog med familiens medlemmer kommer familiens behov under lup, og der skræddersys et helheds- og familieorienteret tilbud.

Familie-Fokus bygger på en dynamisk model bestående af en indledende screeningssamtale/behovsafdækning og tre tilbud til familier med et uhelbredeligt sygt barn. Tilbud om Familieophold, tilbud om familieforløb i hjemmet og tilbud om familiekursus. De tre tilbud iværksættes forskellige steder i regionen og i landet, og derfor vil forankringen af tilbuddene også være fordelt på flere lokalisationer.  

Formålet med projektet er således at afdække og iværksætte indsatser, der svarer til familiens behov, at forbedre mestringsevnen og familiens livskvalitet, at bidrage til mere viden på området og at udvikle tilbud til målgruppen.

Der forventes svar fra Sundhedsstyrelsen på ansøgningen efteråret 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Nicolaj Bang og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsoverblikket giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål fra budget 2015. Der er på sundhedsområdet konstateret en økonomisk ubalance på 310 mio. kr. i 2015, som primært forudsættes løst ved engangsinitiativer.

Regionsrådet godkendte den 25. februar 2015 en midlertidig håndtering af ubalance på 230 mio. kr. Opfølgningen i sundhedsoverblikket pr. 28. februar 2015 viste en yderligere ubalance på 80 mio. kr., der kræver initiativer. Opfølgningen pr. 31. maj 2015 viser samme niveau. Alle 310 mio. kr. er en del af spareplan 2016-2019.

Socialområdet viser et overskud på 15 mio. kr. og Regional udvikling forventer balance i økonomien.

Økonomi og aktivitet

Sundhedsområdet

Der er fortsat store økonomiske udfordringer på sundhedsområdet. Den væsentligste årsag til ubalancerne er øgede medicinudgifter både til hospitalsmedicin og tilskudsmedicin. Udfordringen er landsdækkende, og alle regioner er udfordret af væksten i medicinudgifter.

Regionsrådet blev den 27. maj 2015 præsenteret for økonomiopfølgningen pr. 31. marts 2015, der viste en samlet ubalance på 310 mio. kr. Udfordringen er samlet set uændret pr. 31. maj 2015.  

De konkrete tiltag til finansiering af 230 mio. kr. i 2015 og de forventede tiltag til finansiering af de 80 mio. kr. fremgår nederst i punktet om sundhedsområdets økonomi. De 230 mio. kr. er indarbejdet i det korrigerede budget i nedenstående tabel 1, mens den konkrete løsning af de 80 mio. kr. forventes fremlagt på regionsrådsmødet i oktober.

Permanent løsning af ubalancen på 310 mio. kr. er en del af spareplan 2016-2019.

Tabel 1. Samlet økonomi Sundhedsområdet 

Note: Fokusområderne indeholder: Samhandel, privathospitaler, nye behandlinger, hospitalsmedicin, bløderpatienter, respiratorbehandling i eget hjem, patientforsikring og reserve til uforudsete udgifter.

Det er vurderingen, at Region Midtjylland i 2015 vil overholde de aktivitetsmæssige forudsætninger med henblik på at opnå fuld kommunal medfinansiering og opnå fuldt tilskud fra statens aktivitetspulje. Det er ligeledes vurderingen, at psykiatrien opfylder aktivitetsmålene, og at de somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen opfylder produktivitetskravene i 2015. 

Fire af de fem somatiske hospitaler forventer at komme ud af 2015 i balance. Regionshospitalet Randers forventer en merudgift på 5 mio. kr. som følge af løsning af strakspåbud på Akutafdelingen. Hospitalsenhed Midt har fået overført et mindreforbrug på 10 mio. kr. til 2018, og Psykiatrien har et mindreforbrug på 10 mio. kr.

På fokusområderne er der for hospitalsmedicin sket meget store forbedringer siden 31. marts 2015. Forventningen til udgifterne til hospitalsmedicin er reduceret med 60 mio. kr. til nu at have et forventet merforbrug på 71,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Den væsentligste grund til nedjusteringen er en ændret forventning til omfanget af behandling af hepatitis C, kræftbehandlinger og indførelsen af et nyt produkt på det biologiske område. Samtidig er udgifterne til patientforsikring og respiratorbehandling i eget hjem fortsat stigende. Ubalancen for disse to områder er øget med ca. 15 mio. kr. siden regionsoverblikket pr. 31. marts 2015. Samlet for fokusområderne er der et merforbrug på 22,9 mio. kr. 

Økonomien for administrationen er i balance, mens servicefunktioner og en række puljer for nuværende viser et merforbrug på 8,9 mio. kr. Det forventes, at områderne bringes i balance. For praksissektoren er det områderne almen lægehjælp, speciallægehjælp og tandlægehjælp, der er årsagen til merforbruget på 15,9 mio. kr. Der er indgået ny overenskomst pr. 1. september 2014, hvilket har medført en aktivitetsstigning på området.

Den samlede forventning til udgifterne til tilskudsmedicin er forværret løbende siden årets begyndelse. Der er et forventet merforbrug på 142,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og et forventet merforbrug på 37,3 mio. kr. efter tilførsel af 105 mio. kr. fra den afsatte pulje til dækning af ubalancer.

Regionsrådet behandlede den 25. februar 2015 en sag om sikring af økonomisk balance i 2015. Den økonomiske ubalance udgjorde 230 mio. kr. på grund af stigende udgifter til især tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Der blev besluttet en midlertidig finansiering af ubalancen.

Forslag til fordeling af midlerne samt finansieringen af ubalancen er vist nedenfor i tabel 2.

Tabel 2. Ubalance på 230 mio. kr. og finansiering heraf

Finansloven for 2015

Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet 6,5 mia. kr. over de næste fire år, heraf 600 mio. kr. i 2015.  Skønnet var i februar, at omkring 40 mio. kr. i finanslovsaftalen kunne bruges til at imødekomme dele af udfordringerne med hospitalsmedicin og nye behandlinger. Regeringsskiftet har imidlertid betydet, at ikke alle midlerne er blevet udmøntet. Dette medfører en usikkerhed i forhold til den tidligere vurdering.

Investeringsplanen

I budget 2015 er der afsat 88,2 mio. kr. til driftsanskaffelser i forbindelse med investeringsplanen. Ved at udvide den afsatte ramme til leasing, kan de afsatte midler anvendes til at reducere ubalancen i 2015. Midlerne er blevet flyttet fra drift til leasing jf. regionsrådsbeslutning februar 2015.

Reduktion af budgetoverførsler

Budgetoverførsler på i alt 65 mio. kr. fra tidligere år til puljer på det fællesadministrative område inddrages og anvendes til at reducere ubalancen i 2015. Overførslerne er blevet inddraget jf. regionsrådsbeslutning februar 2015.

Ny økonomistyring og fremrykning af spareplan

Økonomistyringen i 2015 har et særligt fokus på udviklingen i udgifterne til hospitalsmedicin, nye behandlinger, patientbefordring, respiratorpatienter i eget hjem, privathospitaler og mellemregional samhandel. Ubalancerne på de pågældende områder kan udlignes af kompenserende besparelser på hospitalerne. Det kan samtidig være muligt at fremrykke yderligere initiativer i spareplanen for 2016-2019, således at der er en økonomisk effekt allerede i 2015. Samlet set er der behov for besparelser på hospitalerne på 36,8 mio. kr. i 2015. Besparelserne er fuldt udmøntet med regionsoverblik pr. 31. maj 2015.

Ubalancen på 80 mio. kr.

Som ved opfølgningen pr. 31. marts 2015 skal der iværksættes yderligere initiativer på ekstra 80 mio. kr. for at imødegå den samlede ubalance på 310 mio. kr. i 2015. Med dette regionsoverblik udmøntes 14,8 mio. kr. af de 80 mio. kr. Den konkrete løsning af alle 80 mio. kr. forventes fremlagt på regionsrådsmødet i oktober.

Det forventes, at der kan iværksætte yderligere midlertidige initiativer for 65,2 mio. kr., således at sundhedsområdets økonomi vil være i balance ved udgangen af året. Disse initiativer er:

• Der er fra nationalt politisk hold givet udtryk for, at der i forbindelse med de årlige forhandlinger om regionernes økonomi vil blive fundet midler til de stigende udgifter til hospitalernes medicinforbrug.
• Skat tilbagebetalte i december 2014 energiafgifter vedrørende årene 2010 til 2012. Det forventes, at regionen i 2015 modtager refusion af energiafgifter på i alt 30 mio. kr. for årene 2013 til 2015. Muligheden for at få yderligere energiafgifter refunderet vil blive undersøgt nærmere.
• Det kan samtidig forventes, at der vil være overførsler fra 2015 til senere år, hvilket vil give råderum til andre udgifter i 2015. Der vil blive lavet aftaler med hospitalerne om overførsler ud af 2015.
• Fremrykning af yderligere initiativer fra spareplan 2016-2019 til 2015.  

Socialområdet

På socialområdet forventes et samlet overskud på 15,0 mio. kr. En stor del af det forventede overskud skyldes overførte overskud fra tidligere år, som er givet som tillægsbevillinger i 2015. 

Regional Udvikling

Det forventes, at der er budgetoverholdelse på samtlige bevillinger på Regional Udviklings område.  

Udvalgte Kvalitetsmål

I kvalitetsbilaget præsenteres denne gang resultatudviklingen på udvalgte kvalitetsmål for henholdsvis Psykiatrien, Præhospitalet og Almen Praksis.

Kvalitetsmålene for Psykiatrien omhandler ventetid til henholdsvis udredning og behandling. Alle psykiatriske patienter har ret til at blive udredt inden for to måneder og ret til at påbegynde behandling inden for en måned ved alvorlig sygdom. I forhold til ventetid til udredning har regionen været inde i en positiv udvikling. De seneste tal fra april 2015 viser, at henholdsvis fire voksne patienter og to børn og unge har ventet længere end to måneder på udredning. I forhold til ventetid til behandling venter der endnu et arbejde, før regionen lever op til målsætningen i og med de seneste tal for april 2015 viser, at henholdsvis 130 voksne patienter og tre børn og unge patienter venter mere end to måneder på psykiatrisk behandling.

Servicemålet for Præhospitalet omhandler ventetid på siddende patienttransport for dialysepatienter. Målsætningen er at 95 % af dialysepatienterne afhentes indenfor ½ times afvigelse fra det ønskede tidspunkt. Målopfyldelsen ligger stabilt omkring 91-92 %, hvorfor der udestår et arbejde, inden der er fuld målopfyldelse for dette servicemål.

For praksissektoren er der fokus på ventetider ved telefonkonsultation, ventetid på konsultation efter ankomst til konsultationssted samt ventetider ved hjemmebesøg. For ventetider ved hjemmebesøg er der tale om målopfyldelse for hele opgørelsesperioden. Anderledes ser det ud for de to andre servicemål om ventetid ved telefonkonsultation og ventetid på konsultation. Der har ikke været målopfyldelse for disse to servicemål i opgørelsesperioden.

Der er iværksat tiltag til at imødekomme den manglende målopfyldelse for de ovenstående områder.

Belægningssituationen

I belægningssituationen gives en opgørelse over belægningen på medicinske afdelinger, kirurgiske afdelinger og akutafdelinger i Region Midtjylland.

Anlægsinvesteringer

På anlægsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 115,3 mio. kr. på sundhedsområdet. Der blev overført 187,2 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2014. I bilaget anlægsinvesteringer er der en detaljeret opgørelse af anlægsprojekterne.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 1, pris- og lønregulering. Forudsætningerne for pris- og lønfremskrivningen af økonomiaftalen 2015 er for høj i forhold til den faktiske udvikling. Derfor reduceres samtlige driftsenheder og puljer på sundhedsområdet og regional udvikling. Bloktilskuddet forventes tilsvarende nedjusteret i efteråret.

Skema 2, 3 og 4, spareplan. Der blev med spareplan 2015 afsat en pulje på 230 mio. kr., som udmøntes med dette regionsoverblik. Samtidig indarbejdes budgeteffekten i 2015 af spareplanerne for 2016-2019.

Skema 6, budgetregulering af sundhedsområdet. Psykiatriens mindreforbrug i 2015 på 10 mio. kr. indstilles overført til 2018. Mindreforbruget i 2015 indgår i dækningen af ubalancen på 310 mio. kr.

Skema 14, udmøntning af refusion af hospitalsmedicin. Udgiftsbehovet på områderne håndteres som en refusionsordning. Der foretages således revurderinger af udgiftsbehovet som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter. Der tilbageføres 31,7 mio. kr. fra hospitalernes budgetter til den centrale konto.

Skema 17, omlægning af medicotekniske bevillinger fra leasing til anlæg. Leasingrammen til medicoteknisk udstyr reduceres med 24,5 mio. kr. Udgifterne afholdes i stedet af anlægsrammen. Ændringen reducerer den fremtidige leasinggæld, jævnfør den reviderede investeringsplan, som blev behandlet på budgetseminaret i maj 2015.

Skemaerne 5, 7-13, 15-16 og 18: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Standardiseret økonomiopfølgning

Der indberettes til Social- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet en standardiseret økonomiopfølgning. Indberetningerne er fælles for alle regionerne. Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne overholdt.

Om rapporteringen

Der udarbejdes seks rapporter i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål. Fire af rapporterne kaldes regionsoverblik, hvor der gives en status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen. To af rapporterne er sundhedsoverblik, hvor der gives en status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. Dette er årets andet regionsoverblik.

Rapporteringen til regionsrådet suppleres af en tæt administrativ opfølgning, der vil resultere i fremlæggelse af sager for regionsrådet, hvis opfølgningen viser en udvikling, der ikke kan håndteres administrativt. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest 1. september 2015 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne i Region Midtjylland og Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende indberettede aktiviteter for 2014.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionen har i 2014 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.488,8 mio. kr. Dette tilskud indeholder både et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 277,5 mio. kr. og et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering og kommunal finansiering på 4.211,3 mio. kr.

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2014 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Internt i Region Midtjylland gennemføres en række kontroller, for eksempel:

• Afstemninger af, om den indberettede aktivitet til de Patientadministrative systemer kan genfindes i den faktisk registrerede aktivitet hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. For den kommunale medfinansiering gælder, at den aktivitet, der registreres i hospitalernes Patientadministrative systemer, indberettes til Landspatientregisteret, hvorefter Statens Serum Institut har ansvaret for videre bearbejdning af data samt opgørelse og fakturering til kommunerne.
• Løbende opgørelse af den udenregionale aktivitet i forbindelse med økonomirapporteringen. For patienter behandlet på privathospitaler udføres kontrol af, at der er indberettet aktivitet til Landspatientregisteret, inden der udbetales til privathospitaler.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

Redegørelsen skal revideres af regionens revisor, dette bilag er vedlagt.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Til nedrivning af bygningen Søndersøparken 23 i Viborg søges en anlægsbevilling på 2 mio. kr. Bygningen har indtil nu været lejet ud til en børnehave, der nu fraflytter.

Der søges om anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til nedrivning af ejendommen Søndersøparken 23 i Viborg. Bygningen har hidtil været udlejet til Viborg Kommune, som har anvendt bygningen til børnehave.

Baggrunden for, at bygningen skal nedrives, er, at i henhold til den gældende lokalplan skulle Søndersøparken 23 have været nedrevet, før ny bebyggelse på matr. nr. 358a (Ll. Sct. Mikkels Gade 2A-2C) kunne tages i brug.

Viborg Kommune gav i 2008 boligselskaberne Viborg og Sct. Jørgen dispensation fra den gældende lokalplan til opførelse af punkthuset på Ll. Sct. Mikkels Gade 2A-2C, som betød, at bebyggelsen kunne tages i brug til trods for, at Søndersøparken 23 endnu ikke var nedrevet. Dispensationen blev meddelt på vilkår af, at Søndersøparken 23 senest skulle være nedrevet pr. 1. juli 2013. Der blev samtidig tinglyst en deklaration, der forpligter Region Midtjylland til, at Søndersøparken 23 skulle være nedrevet og grunden ryddet senest i juli 2013.

Da børnehaven Søstjernen, som har boet til leje i Søndersøparken 23, først flytter til en nybygget børnehave i løbet af sommeren 2015, har Viborg Kommune udskudt kravet om nedrivning, indtil børnehaven er flyttet ud af bygningen. Viborg Kommune har derfor meddelt dispensation fra lokalplan nr. 200 til, at Søndersøparken 23 bibeholdes, indtil børnehaven er flyttet.

Bygningen Søndersøparken 23 er fra 1958 og er på 1.566 kvadratmeter i to etager. Da det har været kendt, at bygningen skulle nedrives, har der i de senere år kun været udført absolut nødvendig vedligeholdelse. Bygningen er i dag derfor meget nedslidt.

Når børnehaven er flyttet i løbet af august, skal en nedrivning sættes i gang. Administrationen har fået indhentet et overslag, som viser, at selve nedrivningen vil beløbe sig til lidt over 1 mio. kr. Dertil kommer en miljøsanering, som ud fra erfaringer med lignende bygninger vurderes at koste knap 1 mio. kr. Der er stor usikkerhed om udgifterne til miljøsanering, da det er afhængigt af i hvor stort et omfang, der findes asbest, PCB og lignende i bygningen. Det er derfor uvist om hele bevillingen bruges, da det afhænger af, hvor omfattende miljøsaneringen bliver.

Som det ses af bevillingstabellen i tabel 1, søges anlægsbevillingen og rådighedsbeløbet på 2 mio. kr. finansieret af puljen til anlægsprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På grund af de senere igangsatte økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne er der behov for at afholde et ekstraordinært regionsrådsmøde til 1. behandling af Budget 2016. Det foreslås, at mødet afholdes mandag den 7. september 2015 kl. 13.00.

Social- og Indenrigsministeriet har udsendt ændringsbekendtgørelse vedrørende frister for udarbejdelsen af regionernes budget for 2016. Ændringen følger af, at drøftelsen mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for regionerne i 2016 først vil finde sted i august 2015, og at rammerne for 2016 derfor først kan forventes godkendt af Finansudvalget primo september 2015. Danske Regioner forventer, at økonomiaftalen indgås omkring 23. august 2015.

Fristerne for budgetlægningen for 2016 og mødedatoerne i Region Midtjylland er nedenfor:

Orientering om budget i rådgivende udvalg

Efter ønske fra rådgivende udvalg har det været planlagt at give de rådgivende udvalg en orientering om budgettet forud for budgetforligsdrøftelserne. På grund af de senere økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner er det ikke muligt at gennemføre orienteringen før budgetforligsdrøftelserne, der afholdes 7. september 2015. De rådgivende udvalg tilbydes en orientering om budgettet på deres område på et efterfølgende møde. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsdirektør Bo Johansen forlod sit job med udgangen af juni måned 2015. I den forbindelse skal der bemyndiges en person til at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.

Regionsrådet skal træffe beslutning om, hvem der på regionens vegne kan underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.

Dette følger af regionslovens § 16 med henvisning til § 32 i den kommunale styrelseslov, som omhandler underskrift af dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser. Disse dokumenter skal i henhold til bestemmelsen i § 32 underskrives af formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand samt derudover af en person, der er bemyndiget hertil af regionsrådet.

Den person, der skal underskrive sammen med formanden, første eller anden næstformand, skal være personligt udpeget, hvilket vil sige ved navns nævnelse. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til indholdet af en bestemt stilling.

Der er intet til hinder for, at der udpeges flere personer.

Det indstilles, at regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.

Økonomidirektør Per Grønbech er ligeledes bemyndiget til at være tegningsberettiget for Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I september 2015 underskriver regionsrådsformand Bent Hansen sammen med Statssekretær for Sundhedsministeriet i Ungarn Károly Czibere en samarbejdsaftale vedrørende handicap- og socialområdet.

Regionsrådsformand Bent Hansen underskriver sammen med Statssekretær Károly Czibere, Sundhedsministeriet i Ungarn, en samarbejdsaftale vedrørende handicap- og socialområdet i september 2015 i Budapest. Aftalen er vedlagt.

Udgangspunktet for aftalen er, at den skal være til gavn for både brugere og ansatte i handicap- og i sociale institutioner i såvel Region Midtjylland som i Ungarn. Aftalen handler om samarbejde dels mellem planlæggere i Region Midtjylland og i det ungarske socialministerium, og dels om samarbejde mellem fagpersoner på institutioner og bo-enheder i henholdsvis regionen og Ungarn.

Aftalen fokuserer derfor på uddannelser, kurser og workshops, samarbejde om og udvikling af socialøkonomiske virksomheder på tværs af grænserne samt ikke mindst udveksling af viden og erfaringer med udflytning fra store centralinstitutioner og dermed også bygning og brugen af mindre bo-enheder.

Administrationen er inddraget i processen omkring implementering af aftalen, og den forventes at involvere både administration og ansatte til undervisning og deltagelse i arbejdsgrupper. Der vil være både HR-, undervisnings- og ledelsesopgaver i regi af arbejdsgrupperne. På sigt vil det formodentlig betyde, at der vil blive opgaver til både uddannelsesinstitutioner i regionen og mulighed for eksport af hardware, såsom handicaphjælpemidler og rådgivning omkring byggeri og energibesparelser.

Frem til udgangen af 2016 vil de fleste aktiviteter være koncentreret om studietursbesøg, seminarer og workshops i både Region Midtjylland og i Ungarn. Regional Udvikling dækker de direkte omkostninger til disse arrangementer, idet der er afsat midler til dette formål. Midlerne dækker ikke løn, diæter samt time-/dagpengebetaling. Hvis der efterfølgende iværksættes uddannelsesforløb, evt. mentorordninger etc., vil udgifterne til dette - efter aftale mellem parterne - blive forsøgt dækket af eventuelle EU-ansøgninger eller via det ordinære uddannelsessystem. Såfremt der dukker uforudsete udgifter op, vil dette blive taget op af Regional Udvikling i samarbejde med de øvrige parter.

Baggrund

Den 5. oktober 2011 underskrev regionsrådsformand Bent Hansen på vegne af Region Midtjylland en samarbejdsaftale med det ungarske sundhedsministerium (Ministry of National Resources). Denne aftale var holdt i meget generelle vendinger, og indholdsmæssigt handlede det mest af alt om erfaringsudveksling mellem personalet på handicap- og sociale institutioner i Region Midtjylland og Ungarn.

Ovennævnte aftale udløb i oktober 2014, men der har fra begge parter været ønske om at forny aftalen. Siden udløbet har der derfor været forhandlet om indholdet i en ny aftale.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Torben Nørregaard og Poul Erik Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Nicolaj Bang og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Projektforslaget for OPP-projektet ”Nyt Psykiatrisk Center i DNU" fremlægges til orientering.

Projektforslaget er udarbejdet af vinderen af OPP-konkurrencen, TEAM KPC, og efterfølgende udviklet i et samarbejde med udvalgte repræsentanter fra Aarhus Universitetshospital Risskov, Rådgivergruppen DNU og Projektafdelingen på DNU.

Der blev på regionsrådets møde den 25. juni 2014 truffet beslutning om valg af Team KPC som OPP-leverandør til nyt Psykiatrisk Center i DNU. Det vedlagte projektforslag er resultatet af en brugerproces, hvor vinderprojektet fra konkurrencen er blevet udviklet og kvalitetssikret.

Projektforslaget fremlægges nu til orientering.

Efter underskrivning af kontrakten den 30. september 2014 igangsatte Projektafdelingen på DNU i samarbejde med TEAM KPC udarbejdelse af et dispositionsforslag. Dispositionsforslaget blev godkendt af styregruppen i januar 2015.

Processen omkring udarbejdelse af projektforslaget begyndte i februar 2015 og løb frem til udgangen af maj 2015. I denne proces deltog udvalgte medarbejdere og brugere fra Aarhus Universitetshospital Risskov, rådgivere fra Rådgivergruppen DNU samt medarbejdere i Projektafdelingen på DNU. Resultatet kan ses i vedlagte bilag: Projektforslag 22. maj 2015.

Medarbejderne har deltaget i følgende brugergrupper:

1. Voksenpsykiatri – herunder sengeafsnit, ambulatorier, dagpladser og elektrochokbehandling.

2. Børne- og ungdomspsykiatri - herunder sengeafsnit, ambulatorier og dagpladser.

3. Retspsykiatri - herunder sengeafsnit, ambulatorier og udearealer.

4. Fællesfunktioner – herunder fælles aktivitetsarealer, ankomst og undervisningsrum.

5. Arbejdspladsområder – herunder kontorer og mødelokaler.

6. Udearealer.

7. Sikkerhed, logistik, teknik og drift.

Som led i kvalitetssikringen af projektforslaget har der været opstillet prøver i skala 1:1 af udvalgte rum som eksempelvis sengestue, kontor og diverse depoter. Der har også været afholdt et arrangement for bruger- og pårørenderepræsentanter med fremlæggelse og kommentering af forslaget på et tidligt tidspunkt i processen.

Projektforslaget kan realiseres inden for kontraktens økonomiske rammer, og de opstillede krav i udbudsmaterialet opfyldes. Byggeriet opføres i henhold til bygningsklasse 2020, hvilket efterfølgende sikrer lave udgifter til energiforbrug.

Ved at opføre nyt Psykiatrisk Center i DNU sikres der fremadrettet gode forhold for både patienter og personale. Der er fokus på at indrette en bygning, som virker angstdæmpende for herved at mindske antallet af konflikter. Der bliver således etableret brede gange, og alle sengestuerne placeres i de to nederste etager med adgang fra de enkelte sengeafsnit til sikrede uderum. Der er aktivitetsmuligheder på sengeafsnittene og i uderummene, eksempelvis boldbaner, bordtennis, multibaner, legeplads m.m.

Det forventes, at den ambulante virksomhed bliver stigende i årene fremover. Der bliver derfor etableret et stort ambulatorieområde for almenpsykiatrien i tilknytning til det centrale hovedstrøg.

Ambulatorieområdet er indrettet, så det kan imødekomme forskellige former for behandling:

• Individuel behandling
• Gruppebehandling
• Telemedicinsk behandling

Retspsykiatrien

I Retspsykiatrien er der stort fokus på sikkerheden. Det må ikke være muligt for uvedkommende at trænge ind i bygningen eller smugle stoffer og genstande ind. Der er derfor planlagt en 2-lagssikring med mulighed for at tilføje ekstra sikring.

I Retspsykiatrien er der også fokus på gode aktivitetsmuligheder ude og inde. I gårdrummet er der derfor et aktivitetshus med en boldbane på taget.

Kunst i nyt Psykiatrisk Center

Der er afsat ca. 6. mio. kr. i budgettet til kunstudsmykning af nyt Psykiatrisk Center i DNU. Der er nedsat en kunstarbejdsgruppe med deltagelse af udvalgte repræsentanter fra Aarhus Universitetshospital Risskov, Projektafdelingen og bruger- og pårørenderepræsentanter. I arbejdsgruppen har man fokuseret på udsmykning af uderummene i Retspsykiatrien og Børne- og ungdomspsykiatrien samt fællesområdet i hovedstrøget med reception og café. Der har været afholdt en konkurrence i maj 2015, hvor vinderen blev Tal R. Visionen i vinderprojektet er at kombinere nyt og gammelt, og således vil udvalgte patientværker og genstande fra Museum Ovartaci blive udstillet i glasvitriner, og Tal R's egne malede fortolkninger vil pryde væggene. I forslaget indgår også et møblement til det centrale venteområde. Der vil blive søgt om yderligere fondsmidler til kunstprojekterne.

Tidsplan

Nedenstående tidsplan er styrende for projektet. Fremdriften på nuværende tidspunkt indikerer dog, at OPP-leverandøren vil være i stand til at aflevere Nyt Psykiatrisk Center tidligere end planlagt, og således også overtager ejendommen i Risskov tidligere end forudsat. Tidspunkter for aflevering samt flytning og ibrugtagning forventes således at ligge tidligere end nedenfor angivet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Nicolaj Bang og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har anmodet Region Midtjylland om at beskrive planerne for udmøntning af midler til forbedring af kræftindsatsen i henhold til den tidligere regerings sundhedsstrategi jo før - jo bedre for årene 2015-2018. Planerne skal danne basis for en regulering af bloktilskuddet. Regionsrådet orienteres hermed om de planer, som administrationen har beskrevet over for Danske Regioner. Efter regulering af bloktilskuddet vil regionsrådet få forelagt beslutningsforslag om midlernes endelige udmøntning i Region Midtjylland.

Med den tidligere regerings sundhedsstrategi jo før - jo bedre, der indgik i finanslovsaftale for 2015, prioriteres der 1,1 mia. kr. til forbedring af kræftindsatsen i årene 2015-2018. Midlerne vil blive udmøntet over bloktilskuddet med forventeligt 234 mio. kr. til Region Midtjylland, jævnfør tabel 1.

Tabel 1. Midler til kræftområdet i henhold til jo før - jo bedre

Ifølge en fælles udmøntningsplan af februar 2015 indgået mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner udmøntes midlerne i fire spor, jævnfør tabel 1.

Danske Regioner vil hen over sommeren orientere ministeriet om regionernes planer for udmøntning af midlerne med henblik på en regulering af det regionale bloktilskud. Danske Regioner bad derfor administrationen om senest den 26. juni 2015 at meddele Danske Regioner, hvordan midlerne tænkes anvendt.

Administrationen har i samarbejde med hospitalsledelserne analyseret, hvordan de afsatte midler her i regionen bedst kan bidrage til på et tidligere tidspunkt at opdage kræft og at få udredt mistanke om kræft. Der er endvidere forslag til at udvide kapaciteten for mere skånsom kirurgi samt en styrket indsats for uhelbredeligt syge børn.

Administrationen har i henhold til ovennævnte orienteret Danske Regioner om, at der under forudsætning af regionsrådets godkendelse planlægges initiativer, som fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Plan for udmøntning af kræftinitiativer i Region Midtjylland i henhold til jo før - jo bedre.

 *) Forsøg med adgang for almen praksis til iFOBT, som er en afføringsprøve til en patientgruppe med svagere symptomer end patienter i tarmkræftpakken. Formål at finde kræftsygdom på et tidligere stadie.

**) Forsøg på udvikling af filterfunktion til tarmkræftpakken ved at tilbyde iFOBT-afføringsprøve til patienter henvist til tarmkræftpakken for efterfølgende at sammenligne resultat af afføringsprøve med koloskopi.

***) Forsøg med adgang for almen praksis til ultralydsundersøgelse af underliv på kvinder med svagere  symptomer end hos patienter til gynækologisk kræftpakke. Formål at finde kræftsygdom på et tidligere stadie.

****) Afviklet forsøg på Aarhus Universitetshospital har vist, at adgang for almen praksis til CT-scanning af lunger  ved begrundet mistanke om kræft kan afkorte patientforløbet. Derfor udrulning til hele regionen.

*****) Den eksisterende speciallæge rådgivning fra hospitaler til almen praksis formaliseres og udbygges. Formål: Mere præcise henvisninger og fund af kræftsygdom på et tidligere stadie.

******) Med virtuel accelerator menes udvidet åbningstid på eksisterende fysisk accelerator.

De enkelte initiativer er kort beskrevet i vedlagte notat fremsendt til Danske Regioner.

Når der er sket en regulering af bloktilskuddet, vil regionsrådet få forelagt beslutningsforslag om udmøntning af midlerne til en styrket indsats på kræftområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg på hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Borgerne får fra 9. september hurtigere adgang til deres egne sundhedsdata på sundhed.dk, når de bliver tilgængelige med kun 3-5 dages forsinkelse

Det er en ændring i forhold til nu, hvor der er henholdsvis 14 dage til tre ugers forsinkelse på notater og prøvesvar. Det betyder, at borgerne får mulighed for at involvere sig mere i eget behandlingsforløb.

En arbejdsgruppe på tværs af regionerne forbereder kommunikationen til borgere og sundhedsprofessionelle. Her tages der højde for de fordele og ulemper, der kan være for borgeren ved ikke at have en sundhedsfaglig person i nærheden, når prøvesvar læses.

Der udsendes materiale til sundhedsprofessionelle senest onsdag den 26.august 2015. Der er således aktuelt fokus på informationsindsatsen rettet mod sundhedsprofessionelle og deres behov for forberedelse. Senere er der planer om en borgerrettet indsats.

Danske Regioners bestyrelse har den 20. august 2015 besluttet at implementeringen skal foregå trinvist, dvs. at der fortsat er en teknisk forsinkelse på oplysninger i journalen efter 9. september 2015. Det sker, fordi blandt andet lægerne har udtrykt faglige bekymringer og

påpeget, at tiltaget kræver revidering af en del arbejdsgange, som skal sikre gode dialoger med borgerne om deres nye muligheder.

Bestyrelsen for Danske Regioner har besluttet at give borgerne hurtigere adgang til egne data i Sundhedsjournalen. Det betyder, at data bliver tilgængelige for borgere med 3-5 dages forsinkelse fra 9. september 2015. Det er en ændring i forhold til nu, hvor der er henholdsvis 14 dage og tre ugers forsinkelse på notater og prøvesvar.

Beslutningen understøtter blandt andet gennemsigtighed, samarbejde på tværs og visionen om Borgernes Sundhedsvæsen. Ved at give hurtigere adgang til egne data får borgerne mulighed for at involvere sig mere i eget behandlingsforløb.

For at understøtte arbejdet med ændringen er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regionerne, hvor også patientforeninger er repræsenteret.

Arbejdsgruppen forbereder kommunikationen til sundhedsprofessionelle og borgere og er i kontakt med relevante interessenter omkring ændringen, f.eks. Lægeforeningen, PLO, Dansk Lægesekretærforening og sundhed.dk. Forberedelsen danner rammen for koordinering på tværs, men også mulighed for en mere detaljeret tilpasning til regionale forhold.

I forberedelsen af ændringen på både tværregionalt og regionalt plan tages der højde for de fordele og ulemper, der kan være for borgeren. Det kan f.eks. være ikke at have en sundhedsfaglig person i nærheden, når svarene læses, risiko for at fejlfortolke eller ikke forstå data. Fordelene ved at få hurtigere adgang til data kan være, at borgerne er bedre forberedte og får bedre helbredsindsigt og øget egenkontrol med helbred og lidelser. Der er ligeledes fokus på, hvad ændringen betyder for personalet: Fordele kan være, at det bliver tydeligere hvilke borgere, der ikke benytter sig af at følge egne data og har brug for ekstra hjælp. Men der kan også opstå et øget krav om kommunikation om testresultater, og at dette sker uden for aftalte tidspunkter.

Der udsendes materiale til sundhedsprofessionelle senest 26.august. Der er således aktuelt fokus på informationsindsatsen rettet mod sundhedsprofessionelle og deres behov for forberedelse. Senere er der planer om en borgerrettet indsats. 

Danske Regioners bestyrelse vedtog i marts 2015, at borgerne skulle have straks-adgang til egne sundhedsdata. Efterfølgende har blandt andet lægerne udtrykt faglige bekymringer og påpeget, at tiltaget kræver revidering af en del arbejdsgange, som skal sikre en god dialog med borgerne om deres nye mulighed.  For at imødekomme dette og få erfaringer med borgernes mulighed for en hurtigere adgang til deres sundhedsdata, foretages nu en trinvis implementering af beslutningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Karina Due, Birgitte Svenningsen og Tilde Bork var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.