Den politiske følgegruppe for Letbanesamarbejdet i Østjylland har i december 2013 fremsendt forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014". Det foreslås, at aftalen erstatter den hidtidige samarbejdsaftale gældende fra 2007. 

Forslaget til ny aftale er justeret på baggrund af de hidtidige resultater og er tilpasset de opgaver, der fremadrettet skal løses i forhold til det videre arbejde med udbygningen af letbanen i det østjyske område.  

Den politiske følgegruppe for Letbanesamarbejdet i Østjylland har i december 2013 fremsendt vedlagte forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014".

Det foreslås, at aftalen erstatter den hidtidige samarbejdsaftale gældende fra 2007. Forslaget til ny letbanesamarbejdsaftale er justeret på baggrund af de opnåede resultater i perioden 2007–2013, der i høj grad vedrører etape 1, som er ved at blive anlagt.

Det hidtidige samarbejde er funderet på udfordringen med at skabe grundlag for at etablere letbanens første etape, med nyanlæg af en letbanestrækning i Aarhus by, samt sammenbinding med Odder og Grenaabanen. Udgangspunktet var flere års forarbejder i Aarhus Kommune og det tidligere Aarhus Amt, Region Midtjylland overtog opgaverne fra amtet, herunder også finansieringsansvaret for Odderbanen. Ikke alene de direkte berørte nye kommuner, Odder- og Djurslandskommunerne var interesseret i letbanevisionerne men også omkringliggende kommuner Skanderborg, Favrskov, Silkeborg, og Randers.

Den overordnede ledelse af projektet varetages af Midttrafiks bestyrelse. Der blev etableret et letbanesekretariat i Midttrafik, finansieret af parterne. Det hidtidige samarbejde har bidraget til at skabe grundlag for realiseringen af etape 1, og løfte og udbrede visionerne om letbaner til resten af landet. Nu arbejdes der for at etablere letbaner i Hovedstadsområdet (Ring 3), Odense og Aalborg.

Den hidtidige finansiering af letbanesamarbejdet afspejler målet med realisering af etape 1. Således står Aarhus Kommune og Region Midtjylland for henholdsvis knap 60 % og knap 20 %, mens de øvrige kommuner finansierer resten.

I forslaget til ny samarbejdsaftale er formålet med samarbejdet at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland. Herunder letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik, samt de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Samarbejdet skal sikre, at parterne overfor staten står sammen om en fælles strategi på disse områder.

Målet er at styrke mobiliteten og udviklingsmulighederne i Østjylland gennem forbedringer af den kollektive trafik, som øger den kollektive trafiks andel af persontrafikken i Østjylland, især i det sammenhængende byområde omkring Aarhus.

Med en konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik skal presset på vejnettet reduceres, så der samlet opnås en bedre mobilitet. 

Samarbejdet er organisatorisk opbygget med:

• Et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter.

• En administrativ styregruppe bestående af ledende administrative repræsentanter og evt. Transportministeriet.

• Et fælles letbanesekretariat forankret i Midttrafik.

• Ad hoc-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne.

Samarbejdet ledes af letbanerådet. Region Midtjyllands repræsentant er regionsrådsformanden, som tillige er formand for letbanerådet. Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe. Direktøren for Midttrafik er formand for styregruppen. 

Daglige funktioner i forbindelse med samarbejdet varetages af letbanesekretariatet, som er placeret hos Midttrafik og under daglig ledelse af Midttrafiks direktion.  

Det er hensigten, at den nye organisering af letbanesamarbejdet, som beskrevet ovenfor og ledet af letbanerådet, skal træde i stedet for det hidtidige letbanesamarbejde.

Samarbejdets opgaver omfatter:

• Videreførelse af arbejdet med etablering af letbanens udbygningsetaper i Østjylland.

• Udarbejdelse og løbende justering af overordnet plan og strategi for udbygning af letbanen.

• Gennemførelse af VVM-undersøgelser (vurdering af virkninger på miljøet) i samarbejde med berørte kommuner.

• Koordinering mellem letbanens etape 1 og udbygningsetaper ved fortløbende samarbejde og gensidig informationsudveksling med Aarhus Letbane I/S, Aarhus Letbane Drift I/S og Midttrafik.

• Information, presse og borgerinddragelse, hjemmeside og nyhedsbrev.

• Koordinering af indsatsen i forhold til folketingets Trafikudvalg, folketingspolitikere valgt i regionen/Østjylland.

Der fastlægges en budgetramme for fællesomkostningerne ved samarbejdet, som finansieres ved fordeling af omkostningerne mellem de deltagende parter efter følgende fordelingsnøgle:

Region Midtjylland 40 %, Midttrafik 10 %, Aarhus Kommune 22 %, Favrskov Kommune 4 %, Norddjurs Kommune 4 %, Odder Kommune 4 %, Randers Kommune 4 %, Silkeborg Kommune 4 %, Skanderborg Kommune 4 % og Syddjurs Kommune 4 %.

Omkostninger til større analyseopgaver og lignende, eksempelvis udarbejdelse af VVM, afholdes særskilt af den eller de parter, der måtte ønske dette arbejde igangsat.

En uddybende beskrivelse fremgår af vedlagte forslag til Samarbejdsaftale om letbanen.

Det er administrationens vurdering, at det hidtidige letbanesamarbejde indadtil og udadtil har været afgørende for etablering af letbanens etape 1 samt skabt grundlag for videre udbygninger i overensstemmelse med de visioner, der kommer til udtryk i den regionale udviklingsplan og fælles indspil til de strategiske analyser.

Set i forhold til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er det også administrationens vurdering, at den tilpassede samarbejdsaftale vil danne god basis for fælles strategi om den videre udvikling af især den banebårne kollektive trafik i Østjylland med gode forbindelser til resten af regionen.  

Der anmodes om stillingtagen fra de deltagende parter til forslaget senest den 6. februar 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen, Ole Davidsen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med, at regionsrådet vedtog Region Midtjyllands nye indkøbspolitik på regionsrådsmødet 24. april 2013, blev det besluttet, at regionens udbudspolitik skulle til politisk behandling i efteråret 2013. Regionsrådet besluttede i oktober 2013 at udsætte sagen til behandling i det nye regionsråd.

Udbudspolitikken er blevet opdateret, så den passer til regionens indkøbspolitik og organisering.

Administrationen har ajourført den eksisterende udbudspolitik, således at den afspejler den nuværende organisation og er tilpasset den nye indkøbspolitik.

I forbindelse med, at regionsrådet vedtog Region Midtjyllands nye indkøbspolitik på regionsrådsmødet 24. april 2013, blev det besluttet, at regionens udbudspolitik skulle til politisk behandling i efteråret 2013. På regionsrådets møde 30. oktober 2013 blev sagen udsat til behandling i det nye regionsråd.

I afsnit 2 vedrørende lovgrundlaget er delen om servicestrategi slettet, da regionerne ikke længere er lovmæssigt forpligtet til at udarbejde en. Det vil sige, at det nu er frivilligt at have en servicestrategi, udbudspolitik og udbudsstrategi.

Den eneste større principielle ændring er i afsnit 4, hvor medicoteknisk udstyr samt it-systemer er taget ud som en selvstændig del under vareområdet. I stedet for er it-området præciseret i en note, og medicoteknikken er helt taget ud, da det ikke er et særområde. Dette skyldes, at mindre medicoteknisk udstyr er overgået fra at være betragtet som en anlægsudgift til en driftsudgift, hvilket afspejler de nye regnskabsprocedurer efter budgetloven.

Der er i afsnit 6 tilføjet et afsnit om udbudssamarbejde med andre regioner og muligheden for at indgå fælles udbud med kommunerne i regionen. Dette afspejler, at Region Midtjylland allerede i dag indgår i 42 fælles regionale udbud og er i gang med at afsøge muligheder for fælles udbud med Horsens Kommune.

Den konkrete udmøntning af udbudspolitikken sker dels via centralt udarbejdede udbudsplaner på vare- og tjenesteydelsesområdet samt decentralt på relevante driftsopgaver. Alle udbud koordineres på centralt niveau. Regionen har i forlængelse af udbudspolitikken en udbudsstrategi, der blev godkendt i regionsrådet 23. marts 2011. Udbudsstrategien vedrører udlicitering af driftsopgaver. Opfølgning på udbudsstrategien er godkendt i regionsrådet 30. oktober 2013. I forbindelse hermed blev der fremlagt et forslag til, hvordan regionen fremadrettet kan arbejde målrettet med udbud af driftsopgaver og udlicitering på baggrund af, at regionen ikke længere er forpligtet til at udarbejde service- og udbudsstrategier.

Forretningsudvalget behandlede 8. oktober 2013 udbudspolitikken. På baggrund af behandlingen i forretningsudvalget blev der i notatet om udbudspolitikken foretaget ændringer i afsnit 5 og 10. De indarbejdede præciseringer er markeret med fed tekst.

Herudover vedlægges supplerende notat om afgrænsning af opgaver i relation til udbudspolitikken.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti bemærkede, at der bør udarbejdes konkrete mål for konkurrenceudsættelse i regionens indkøbspolitik.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet forslag til reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland til brug for det nye regionsråd.

På forretningsudvalgsmødet den 22. oktober 2013 blev sagen udsat til beslutning i det kommende regionsråd.

"Delegerings- og kompetencefordelingsregler i Region Midtjylland” beskriver, hvorledes regionsrådet overordnet har valgt at fordele opgaven med at træffe beslutninger mellem regionsrådet, forretningsudvalget og det administrative niveau. Øvrige regler om kompetencefordeling, som f.eks. regionens bevillings- og kompetenceregler er således underordnet delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

De reviderede delegerings- og kompetencefordelingsregler indeholder følgende ændringer:

Socialområdet

Tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud er slettet, da opgaven pr. 1. januar 2014 er overgået til de nye kommunale socialtilsyn.

Godkendelse af magtanvendelser er slettet, da opgaven pr. 1. januar 2014 er overgået til den berørte borgers handlekommune.

Godkendelse af årsrapport til udviklingsråd om udvikling på det sociale område er slettet, idet de regionale udviklingsråd er nedlagt.  

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet er tilføjet to punkter vedrørende egenbetaling.

Ændringer, som ikke har medført sletninger, er markeret i det vedlagte bilag.

Regional Udvikling

På området for regional udvikling er der ikke foretaget ændringer. Kommende lovændringer vedrørende råstofindvinding og jordforurening kan muligvis senere føre til ændringer.

Det generelle område, det økonomiske område, HR- og it-området

På det generelle område, det økonomiske område og på HR- og it-området er der ikke foretaget ændringer.

Forretningsudvalget bad på mødet den 20. januar 2014 om et notat om sammenhængen til udbuds- og indkøbspolitikken, som er vedhæftet som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemte for med det forbehold, at de ikke kan tilslutte sig punkt 39 i bilag 1, da det ikke harmonerer med regionens udbudspolitik, hvori der lægges vægt på helheds-, standardiserede og fælles udbud af tjenesteydelser.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en revideret styrelsesvedtægt for 2014-2017 til brug for det nye regionsråd.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 26. november 2013.

Styrelsesvedtægten for Region Midtjylland beskriver regionsrådets og forretningsudvalgets opgaver og sammensætning, regionsrådsformandens opgaver og muligheden for at nedsætte særlige udvalg.

Administrationen har revideret styrelsesvedtægten for Region Midtjylland gældende for 2014-2017. Udkast til revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland fremlægges til godkendelse.

Administrationens reviderede styrelsesvedtægt indeholder to ændringer i forhold til den gældende vedtægt:

I § 4, stk. 2, fremgår det nu, at forretningsudvalgets erklæring skal være tilgængelig for regionsrådets medlemmer mindst fire hverdage - imod tidligere tre dage - inden regionsrådets møde. Ændringen skyldes en kommende lovændring i den kommunale styrelseslov og regionsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2014.

I § 13, stk. 3, er "den regionale statsforvaltning" ændret til "Statsforvaltningen". Ændringen skyldes ny struktur i statsforvaltningerne.

Begge ændringer er markeret i det vedlagte bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en revideret forretningsorden for regionsrådet til brug for det nye regionsråd.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 26. november 2013.

Forretningsordenen for regionsrådet indeholder de nærmere regler om forberedelse af, indkaldelse til og afholdelse af regionsrådets møder.

Administrationen har revideret forretningsorden for regionsrådet gældende for perioden 2014-2017. Udkast til revideret forretningsorden for regionsrådet fremlægges til godkendelse.

Administrationens forslag til revideret forretningsorden for regionsrådet indeholder følgende ændringer:

I § 1, stk. 6, er "downloade" ændret til "se". Ændringen er af teknisk karakter.

I § 2, stk. 1, er "regnskabsår" ændret til "kalenderår". Ændringen er af teknisk karakter.

I § 4, stk. 4, er der indarbejdet ændringer grundet forældede formuleringer.

Det samme gør sig gældende i § 7, stk. 3.

Herudover er bestemmelserne om spørgetid flyttet fra forretningsordenen til et bilag, da spørgetiden ikke er en del af selve mødet i regionsrådet.

Alle ændringer er markeret i det vedlagte bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I konstitueringsaftalen af 15. december 2013 er det foreslået at nedsætte fire rådgivende udvalg for hvert af områderne: hospitalsområdet, psykiatriområdet og det specialiserede socialområde, nære sundhedstilbud og regional udvikling.

Udvalgene har hver ni medlemmer og en funktionsperiode fra 29. januar 2014 til 31. december 2017. Forslag til kommissorier for udvalgene er vedlagt til godkendelse.

Nedsættelse af fire rådgivende udvalg

Regionsrådet kan i medfør af § 13, stk. 6 i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver af midlertidig karakter. I Region Midtjyllands styrelsesvedtægt er det anført, at regionsrådet i forbindelse med nedsættelsen af et udvalg vedtager et kommissorium for udvalget samt udpeger en formand og næstformand.

Administrationen foreslår med udgangspunkt i regionsrådets konstitueringsaftale af 20. november 2013 at nedsætte nedenstående fire rådgivende udvalg med en funktionsperiode fra 29. januar 2014 til 31. december 2017.  

Rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet (Hospitalsudvalget)

Medlemmer i udvalget:

• Anders Kühnau, formand (A)

• Susanne Buch Nielsen, næstformand (F)

• John G. Christensen (A)

• Lene Fruelund (Ø)

• Ove Nørholm (C)

• Aleksander Aagaard (V)

• Erik Vinther (V)

• Bent Dyrvig (V)

• Anders Primdahl Vistisen (O)

Forslag til kommissorium er vedlagt som bilag.

Rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde (Psykiatri- og socialudvalget)

Medlemmer i udvalget:

• Henrik Gottlieb Hansen, formand (A)

• Henrik Qvist, næstformand (Ø)

• Hanne Roed (B)

• Susanne Gaarde (A)

• Nicolaj Bang (C)

• Olav Nørgaard (V)

• Steen Jakobsen (V)

• Lone Langballe (O)

• Karina Due (O)

Forslag til kommissorium er vedlagt som bilag.

Rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud

Medlemmer i udvalget:

• Jørgen Nørby, formand (V)

• Carl Johan Rasmussen, næstformand (A)

• Arne Lægaard (V)

• Lone Langballe (O)

• Henrik Fjeldgaard (A)

• Marianne Carøe (A)

• Mette Valbjørn (A)

• Birgitte Svenningsen (A)

• Bente Nielsen (F)

Forslag til kommissorium er vedlagt som bilag.

Rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Medlemmer i udvalget:

• Poul Erik Christensen, formand (B)

• Niels Erik Iversen, næstformand (A)

• Claus Kjeldsen (A)

• Morten Flæng (A)

• Ole Jepsen (A)

• Arne Lægaard (V)

• Torben Nørregaard (V)

• Anders Primdahl Vistisen (O)

• Keld Marstrand Christensen (I)

Honorering af de rådgivende udvalg

Med udgangspunkt i konstitueringsaftalen foreslår administrationen, at den lovgivningsfastsatte pulje til honorering for udvalgsarbejdet fordeles således, at medlemmerne af de rådgivende udvalg får et honorar pr. måned svarende til det dobbelte af medlemmerne i de midlertidige udvalg, mens formændene for de rådgivende og midlertidige udvalg oppebærer dobbelt honorar af de øvrige medlemmer.

Godkendelse af nedsættelse af fire midlertidige udvalg og kommissorier bliver fremlagt for regionsrådet den 26. februar 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har gennemgået standardforretningsorden for særlige udvalg og finder ikke, at der er behov for justeringer og fremlægger derfor den eksisterende standardforretningsorden til godkendelse.

Standardforretningsorden for særlige udvalg beskriver mødeafholdelse og arbejdsform for de særlige udvalg, som regionsrådet kan nedsætte.

Administrationen har gennemgået den eksisterende forretningsorden for særlige udvalg og vurderer, at der ikke er behov for ændringer.

Det indstilles derfor, at standardforretningsordenen for særlige udvalg godkendes for den nye valgperiode.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2014 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2014.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2014 samt forslag til datoer for temamøder og besigtigelsesture i 2014.

Regionsrådet

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2014:

Onsdag den 29. januar 2014 kl. 13.00

Onsdag den 26. februar 2014 kl. 13.00

Onsdag den 19. marts 2014 kl. 13.00

Onsdag den 30. april 2014 kl. 13.00

Onsdag den 28. maj 2014 kl. 13.00

Onsdag den 25. juni 2014 kl. 13.00

Onsdag den 20. august 2014 kl. 13.00

Onsdag den 24. september 2014 kl. 13.00

Onsdag den 29. oktober 2014 kl. 13.00

Onsdag den 26. november 2014 kl. 13.00

Onsdag den 17. december 2014 kl. 13.00.

Regionsrådsmøderne afholdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2014. Enkelte møder er tilpasset sædvanlige ferieuger og forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2013, budget for 2015 mv.

Temamøder

Det foreslås, at regionsrådet i lighed med tidligere år afvikler et antal temamøder i 2014. Det foreslås, at der gennemføres 11 temamøder, der afvikles på mandage i de uger, hvor der er møde i regionsrådet, idet der samtidig i tilknytning til temamøderne vil være mulighed for at holde møder i de politiske grupper.

Møderne er planlagt som en grundig introduktion til Region Midtjyllands opgaver og ansvarsområder. Møderne i 2014 er derfor planlagt til at vare ca. tre timer for at sikre tid til introduktionerne af områderne og spørgsmål fra regionsrådet.

Der foreslås følgende plan for temamøder i 2014:

Mandag den 27. januar 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 24. februar 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 17. marts 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 28. april 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 26. maj 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 23. juni 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 18. august 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 22. september 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 27. oktober 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 24. november 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde)

Mandag den 15. december 2014 kl. 13.00-16.00: Temamøde (plus gruppemøde).

Temamøderne afholdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg. Gruppemøderne vil kunne afvikles før eller efter temamøderne.

Besigtigelsesture

Der foreslås, at regionsrådet i 2014 gennemfører otte besigtigelsesture på følgende tidspunkter:

Mandag den 17. februar 2014

Mandag den 24. marts 2014

Mandag den 12. maj 2014

Mandag den 2. juni 2014

Mandag den 1. september 2014

Mandag den 29. september 2014

Mandag den 3. november 2014

Mandag den 15. december 2014.

Rådgivende udvalg

I henhold til konstitueringsaftalen er det foreslået at nedsætte fire rådgivende udvalg for hvert af områderne: hospitalsområdet, psykiatriområdet og det specialiserede socialområde, nære sundhedstilbud og regional udvikling.

Mødeplanen for de rådgivende udvalg vil blive forelagt til godkendelse på det første møde i de rådgivende udvalg.

Danske Regioner har planlagt introduktionsseminar den 30. og 31. januar 2014.

Der er planlagt folkemøde på Bornholm den 12.-15. juni 2014.

Danske Regioners generalforsamling i 2014 finder sted i Aalborg den 27. marts 2014 (med temadag den 26. marts 2014).

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der skal bemyndiges en eller flere personer til at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet.

Regionsrådet skal træffe beslutning om, hvem der på regionens vegne kan underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.

Dette følger af regionslovens § 16 med henvisning til § 32 i den kommunale styrelseslov; bestemmelsen omhandler underskrift af dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser. Disse dokumenter skal i henhold til bestemmelsen i § 32 underskrives af formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand samt derudover af en person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet.
 
Den person, der skal underskrive sammen med formanden, første eller anden næstformand, skal være personligt udpeget, hvilket vil sige med navns nævnelse. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til indholdet af en bestemt stilling.

Der er intet til hinder for, at der udpeges flere personer.
 
Beføjelsen til at underskrive kan dokumenteres ved en bekræftet udskrift af regionsrådets beslutningsprotokol.

Det indstilles, at regionsdirektør Bo Johansen og i dennes fravær økonomidirektør Per Grønbech bemyndiges til at underskrive dokumenter om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser på vegne af Region Midtjylland sammen med formanden for regionsrådet eller første eller anden næstformand for regionsrådet. For valgperioden 2014-2017 vil det således være Bent Hansen, Bente Nielsen og Anne V. Kristensen.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege en eller flere repræsentanter til en række bestyrelser mv. Der er derfor udarbejdet en hvervsoversigt, som angiver hvilke bestyrelser mv., regionsrådet skal udpege til i indeværende valgperiode. Regionsrådet skal samtidig tage stilling til honorering af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af regionsrådet.

Regionsrådet skal udpege en eller flere repræsentanter til at varetage hverv for Region Midtjylland. Adminstrationen har derfor udarbejdet en hvervsoversigt, hvor det fremgår, hvilke bestyrelser, udvalg mv. regionsrådet skal udpege til i indeværende valgperiode.

Regionsrådet besluttede på det konstituerende møde den 13. december 2013 en række udpegninger. Disse fremgår også af hvervsoversigten. Det drejer sig om udpegning til Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget, bestyrelsen for Midttrafik, bestyrelsen for Midtjyske Jernbaner, bestyrelsen for VIA University College, bestyrelsen for Midtjysk Turisme, bestyrelsen for Jysk Linnedservice og Det Regionale Beskæftigelsesråd.  

Regionsrådet skal på møde den 29. januar 2014 også udpege medlemmer til det regionale kontaktforum på psykiatriområdet og til det regionale kontaktforum på handicapområdet.

Udbetaling af diæter

Udbetalingen af diæter kan være hjemlet i vedtægter, ældre bestyrelsesreferater m.m., og det har derfor ikke været muligt at fremskaffe relevante oplysninger for alle hvervene.  

Der skal gøres opmærksom på, at for hverv på institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (gymnasier, HF og VUC) samt erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og handelsskoleafdelinger, kan der ikke ydes vederlag til repræsentanter udpeget af regionsrådet, som tillige er medlemmer af regionsrådet. Dette gælder dog ikke for varetagelse af formands-/næstformandsposter.

Honorering af udpegede ikke-regionsrådsmedlemmer 

Regionsrådet skal træffe beslutning om eventuel vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer, der varetager et hverv på vegne af Region Midtjylland, jf. regionsrådets vederlagsregulativ § 19.

Det foreslås, at der, som i den forgange valgperiode, ydes diæter til de ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges af regionsrådet til bestyrelser mv. i stedet for regionsrådsmedlemmer. Dette gælder dog ikke, hvis der udpeges ansatte i Region Midtjylland eller personer, der honoreres fra anden side.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland godkender i henhold til komitélovgivningen sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Komitéerne nedsættes af regionsrådet, der skal udpege komitéernes medlemmer med henblik på, at komitéerne kan konstituere sig i starten af 2014. Komitéerne i Region Midtjylland forventes at skulle behandle ca. 300 nye sager og hver komité afholde 11 møder årligt.

Opgaver

Efter komitéloven (lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter) nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komitéer. Et regionsråd kan nedsætte en eller flere komitéer inden for sit geografiske område. En komité kan også nedsættes af flere regionsråd.

En videnskabsetisk komité er et uafhængigt myndighedsudøvende organ og udfører sit arbejde på grundlag af komitéloven og forvaltningsloven.

Komitéens hovedopgave er at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at forsøgspersoner, der deltager i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, beskyttes med hensyn til rettigheder, sikkerhed og velfærd samtidig med, at der skabes mulighed for udvikling af ny værdifuld viden.

Komitéen følger endvidere forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virker for forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.

I perioden 2010-2013 har der været nedsat to regionale komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer. Hver komité har afholdt 11 møder årligt og har på hvert møde behandlet ca. 14 sager.

Antal komitéer og medlemmer

Antallet af komitéer og medlemmer bestemmes af regionsrådet. Efter komitéloven skal der være mindst syv og højest 11 medlemmer i en komité.

Det indstilles, at der i den kommende valgperiode 2014-2017 nedsættes to videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland med hver 11 medlemmer.

Baggrunden er for det første det store arbejde, der pålægges det enkelte komitémedlem. Med to komitéer forventes hver komité at behandle ca. 150 nye sager årligt. Det betyder, at der i gennemsnit skal behandles 13-14 sager pr. komitémøde. Med 11 medlemmer i hver af de to komitéer kan forberedelsen af sagerne fordeles på flere.

For det andet er det af hensyn til komitéernes beslutningsdygtighed mest hensigtsmæssigt med 11 medlemmer, idet mindst halvdelen af de faglige medlemmer og mindst halvdelen af lægmedlemmerne skal være til stede, før en komité er beslutningsdygtig.

Krav til medlemmerne

Medlemmerne udpeges for fire år af gangen svarende til den regionale valgperiode og skal have tilknytning til den region, komitéen dækker. Genudpegning af medlemmer kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter.

Ved udpegningen skal sikres, at der om muligt i komitéerne kun er én mere af det ene køn end af det andet.

Med 22 medlemmer i alt fordelt på to komitéer skal 10 medlemmer (fem i hver komité) være aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Disse udpeges af regionsrådet efter indstilling fra de sundhedsvidenskabelige forskningsfaglige fora ved Aarhus Universitet.

Regionsrådet skal udpege 12 personer (seks i hver komité), der skal fungere som komitéens lægmedlemmer. Lægmedlemmerne må ikke have en sundhedsvidenskabelig uddannelse og ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Afgrænsningen betyder, at eksempelvis læger, tandlæger, farmaceuter og andre med en tilsvarende eller lignende sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau af den grund er afskåret fra at virke som lægmedlem i komitéerne. Det er den pågældendes uddannelse, der er afgørende, og det er derfor udelukket, at eksempelvis en pensioneret læge kan virke som lægmedlem.

Som fagpersoner skal udpeges personer, der er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning. 

Vederlag

Det indstilles, at komitéernes medlemmer modtager vederlag i overensstemmelse med satserne i bekendtgørelse nr. 178 af 28. februar 2012 om indstilling af forskningsaktive medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer § 3, stk. 2.

Satserne er pt. 12.130 kr. årligt for ordinære medlemmer, 42.455 kr. årligt for hvervet som formand og 36.390 kr. for hvervet som næstformand.

Det indstilles endvidere, at ordinære medlemmer får mødediæter, jf. § 2, stk. 2.

Medlemmerne af komitéerne modtager endvidere kørselsgodtgørelse.

Konstituering

De nuværende komitéer fortsætter deres arbejde, indtil konstitueringen af de to nye komitéer er på plads. Det forventes at ske i marts 2014.

De Sundhedsvidenskabelige forskningsfaglige fora ved Aarhus Universitet har indstillet 10 personer, som er aktive indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning som medlemmer af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland. Navnene fremgår af bilaget.

Det indstilles, at regionsrådet udpeger de indstillede personer samt godkender det vedlagte forslag til fordelingen af faglige medlemmer på de to komitéer. Fordelingen er foretaget under hensyntagen til tidligere erfaring med komitéarbejdet, en hensigtsmæssig fordeling af faglige specialer og hensyntagen til, at der kun er én mere af det ene køn end af det andet i hver komité.

Det indstilles endvidere, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udskiftning af medlemmer undervejs i valgperioden, såfremt der bliver behov herfor. 

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Den Nationale Videnskabsetiske Komité nedsættes af økonomi- og indenrigsministeren.

Den Nationale Videnskabsetiske Komité består af 13 medlemmer, hvoraf de fem udpeges af ministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Region Midtjylland er af ministeren blevet anmodet om at indstille fire medlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité – to forskningsaktive medlemmer og to lægmedlemmer. For at tilgodese ligestilling mellem mænd og kvinder er regionen blevet anmodet om at indstille medlemmer af begge køn.

Det indstilles, at der indstilles to lægmedlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité, og at formanden bemyndiges til at godkende indstillingen af to forskningsaktive medlemmer efter drøftelse heraf på komitéernes konstituerende møder.

Det bemærkes, at kun én af de indstillede personer vil blive udpeget som medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Til bestyrelsen for Aarhus Letbane Drift I/S, skal der udpeges tre medlemmer. Interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland, udpeger hver et medlem samt udpeger et medlem i forening.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland foreslår, at Lisbeth Binderup, der er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, udpeges til bestyrelsen.

Det fremgår af interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane Drift I/S, at bestyrelsen for Aarhus Letbane Drift I/S, består af tre medlemmer, der udpeges således, at interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland hver udpeger et medlem samt udpeger et medlem i forening.

Regionsrådet udpeger i en anden sag på mødet den 29. januar 2014 medlem til bestyrelsen.

Aarhus Kommune har udpeget Peter Thyssen (R) som bestyrelsesmedlem og Klaus Bach Jacobsen (R) som suppleant.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland foreslår i forening, at Lisbeth Binderup, der er kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, udpeges til bestyrelsen.

I henhold til interessentskabskontrakten afholder interessentskabet udgifterne til bestyrelsesmedlemmernes vederlag, som forventes fastsat på niveau med vederlaget for bestyrelsesposter i kommunale forsyningsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en fire års periode.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen, Conny Jensen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på psykiatriområdet består af tre medlemmer fra regionsrådet og fire medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer. Det indstilles, at regionsrådet udpeger følgende bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2014-2017: Ralph Jørgensen (Landsforeningen Bedre Psykiatri), Knud Kristensen (SIND), Michael Maahr (RAP) og Anne Margrethe Gad Jørgensen (De9).

Region Midtjylland har i 2009 nedsat et regionalt kontaktforum på psykiatriområdet, som ifølge vedtægterne har til opgave at drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor psykiatriområdet samt være et debatskabende forum, der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem bruger- og pårørendeforeninger og Region Midtjylland.

Det regionale kontaktforum består af syv medlemmer, der udpeges således:

• Regionsrådet udpeger tre medlemmer fra regionsrådet.

• Regionsrådet udpeger fire faste medlemmer og fire suppleanter efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeforeninger i Region Midtjylland.

Det regionale kontaktforums medlemmer udpeges for regionsrådets valgperiode, og der skal således udpeges medlemmer af Det regionale kontaktforum for perioden 2014 - 2017.

Regionsrådet udpeger i en anden sag på mødet den 29. januar 2014 tre medlemmer fra regionsrådet i perioden 2014-2017.

Administrationen har indkaldt forslag til medlemmer og suppleanter til Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet fra relevante organisationer og foreninger. Der er indkommet følgende fem indstillinger:

Medlemmer:

• Ralph Jørgensen fra Landsforeningen Bedre Psykiatri

• Knud Kristensen fra Sind

• Michael Maahr fra Regionsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere i Region Midtjylland (RAP)

• Anne Margrethe Gad Jørgensen fra De9

• Hanne Tranberg fra Depressionsforeningen.

Suppleanter:

• Susanne Neuks fra Landsforeningen Bedre Psykiatri

• Susan Steen fra Sind

• Tom Jul Pedersen fra RAP

• Otto Andersen fra De9

• Michael Glibstrup fra Depressionsforeningen.

Administrationen har i indstillingen til regionsrådet af bruger- og pårørenderepræsentanter lagt vægt på 1) at repræsentanterne samlet set dækker psykiatriområdet og regionen bredt, 2) at repræsentanterne er repræsenteret i Region Midtjylland, og 3) at der er repræsentanter for både brugere og pårørende.

Ud fra en helhedsbetragtning indstiller administrationen, at Ralph Jørgensen (Landsforeningen Bedre Psykiatri), Knud Kristensen (SIND), Michael Maahr (RAP) og Anne Margrethe Gad Jørgensen (De9) udpeges som medlemmer af Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2014-2017, og at Susanne Neuks (Landsforeningen Bedre Psykiatri), Susan Steen (SIND), Tom Jul Pedersen (RAP) og Otto Andersen (De9) udpeges som suppleanter i Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet for perioden 2014-2017.

Det kan supplerende oplyses, at Depressionsforeningen er medlem af De9.

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter efter gældende diættakster til mødefora som Det regionale kontaktforum på psykiatriområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på handicapområdet består af tre medlemmer fra regionsrådet og seks medlemmer fra bruger- og pårørendeorganisationer. Det indstilles, at regionsrådet udpeger følgende bruger- og pårørenderepræsentanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdet for perioden 2014-2017: Birgit Hagen, Ole Matthesen og Viggo Jonasen (Danske Handicaporganisationer), Alice Sørensen (Forældrelandsbestyrelsen) og Ralph Jørgensen (Bedre Psykiatri).

Region Midtjylland nedsatte i 2007 et regionalt kontaktforum på handicapområdet, som ifølge vedtægterne har til opgave at:

• drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor de områder, der har relevans for forholdene for mennesker med et handicap,

• drøfte og udtale sig om overordnede og tværgående handicap-politiske spørgsmål som handicaptilgængelighed, sektoransvarlighed, brugerinddragelse i de regionale tilbud, udarbejdelsen af politikker, planlægning på området m.v., og

• være et debatskabende forum der medvirker til en styrkelse af dialogen mellem handicaporganisationerne og Region Midtjylland.

Det regionale kontaktforum består af ni medlemmer, der udpeges således:

• Regionsrådet udpeger tre medlemmer fra regionsrådet.

• Regionsrådet udpeger fire medlemmer og fire suppleanter, som repræsenterer handicapområdet bredt, efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

• Regionsrådet udpeger to medlemmer og to suppleanter efter indstilling fra et bredt udvalg af bruger- og pårørendeorganisationer.

Det regionale kontaktforums deltagere udpeges for regionsrådets valgperiode. Regionsrådet udpeger i en anden sag på mødet den 29. januar 2014 regionsrådets medlemmer af kontaktforummet.

Administrationen har anmodet Danske Handicaporganisationer om at indstille fire medlemmer og fire suppleanter, som repræsenterer handicapområdet bredt, til Det regionale kontaktforum på handicapområdet. Danske Handicaporganisationer har indstillet Birgit Hagen (Gigtforeningen), Ole Matthesen (Høreforeningen) og Viggo Jonasen (Hjerneskadeforeningen) som medlemmer af Det regionale kontaktforum på handicapområdet. Danske Handicaporganisationer har samtidig oplyst, at man pt. ikke har mulighed for at indstille det fjerde medlem samt de fire suppleanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdet, da der ikke er modtaget indstillinger fra det regionale niveau.

Administrationen indstiller, at Birgit Hagen, Ole Matthesen og Viggo Jonasen udpeges til Det regionale kontaktforum på handicapområdet i perioden 2014-2017. Administrationen indstiller samtidig, at udpegningen af det fjerde medlem og de fire suppleanter afventer en indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

Administrationen har herudover anmodet Sind, DE9, Landsforeningen Bedre Psykiatri samt Forældrelandsforeningen om at indstille medlemmer og suppleanter til Det regionale kontaktforum på handicapområdets to sidste pladser.

De pågældende bruger- og pårørendeorganisationer har indstillet følgende:

• Forældrelandsforeningen: Alice Sørensen som medlem og Helle Nielsen som suppleant.

• Landsforeningen Bedre Psykiatri: Ralph Jørgensen som medlem og Tella Debel som suppleant.

Administrationen indstiller, at Alice Sørensen fra Forældrelandsforeningen og Ralph Jørgensen fra Landsforeningen Bedre Psykiatri udpeges til Det regionale kontaktforum på handicapområdet i perioden 2014-2017.

Administrationen indstiller samtidig, at Helle Nielsen udpeges som suppleant for Alice Sørensen, og at Tella Debel udpeges som suppleant for Ralph Jørgensen til Det regionale kontaktforum på handicapområdet i perioden 2014-2017.

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan besluttte at yde diæter efter gældende diættakster til mødefora som Det regionale kontaktforum på handicapområdet. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter efter gældende takst til kontaktforummets bruger- og pårørendemedlemmer.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kommunerne efterspørger tilbud til borgere med autisme og svær udviklingshæmning kombineret med yderligere udfordringer i form af bl.a. psykiatriske diagnoser. Forespørgslerne vedrører særligt borgere med meget komplekse handicap og adfærdsmæssige problemstillinger, som kræver skærmede, individuelt tilrettelagte tilbud.

Regionens tilbud til denne målgruppe er Bækketoften, som er beliggende i Hedensted. Det vurderes, at det primært er denne målgruppe, som kommunerne vil henvise til Bækketoften i de kommende år. Bækketoftens bygninger er ikke velegnede til målgruppen, og det foreslås derfor, at der gives en projekteringsbevilling til opstart af en ombygning af Bækketoften, så boligerne målrettes beboernes behov og der samtidig opnås en driftsoptimering.

Specialområde Autisme varetager på Bækketoften i Hedensted en leverandøropgave for kommunerne i forhold til 21 borgere med autisme og svær udviklingshæmning kombineret med yderligere udfordringer i form af bl.a. psykiatriske diagnoser. Målgruppen er med den meget komplekse handicapprofil derfor også en kernemålgruppe for Specialområde Autisme.

Specialområde Autisme modtager løbende forespørgsler på pladser på Bækketoften til denne målgruppe, som på grund af den aktuelle belægningssituation, må afvises. Det vurderes, at det primært er denne målgruppe, som kommunerne vil henvise til Bækketoften i de kommende år.

Målgruppen er kendetegnet ved stor sensitivitet overfor forandringer og stimuli og ved forskellige grader af ritualiseret og udadreagerende adfærd. Målgruppen har derfor behov for en specialiseret, stærkt struktureret pædagogisk tilgang baseret på autismefaglig viden og viden om udviklingshæmning. Der er også behov for metoder med systematisk observation og kommunikation.

Bygningsmæssigt har målgruppen derfor behov for fysiske rammer, som er overskuelige, som reducerer unødige stimuli og ikke-planlagt kontakt mellem beboerne. Derudover for enkelte beboere - en høj grad af individuel skærmning.

For nuværende er Bækketoftens bygninger ikke velegnede til målgruppen. Det skyldes dels, at tilbuddet er indrettet med tre afdelinger i fire fysisk adskilte bygninger, så der til hver afdeling er knyttet en boligafdeling og et aktivitetstilbud, og dels at de enkelte boliger består af et værelse på mellem 16 og 21 kvadratmeter med bad. Værelset fungerer derfor både som opholdsrum og soveværelse. Hertil er der store gang- og fællesarealer, bl.a. fælles køkkener. Det er fællesarealer, som målgruppen på grund af dens handicap har vanskeligt ved at udnytte.

En arbejdsgruppe har undersøgt flere mulige placeringer og ombygningsmuligheder, som alle har det dobbelte formål både at kunne tilbyde bygningsmæssige rammer, der er tilpasset målgruppens særlige behov og samtidig at kunne opnå driftsoptimering.

Det foreløbige forslag for byggeprojektet er at nedrive de to bygninger, der nu er indrettet til aktivitetstilbud og i stedet for nyopføre én sammenhængende bygning med 22 to-værelseslejligheder med tilhørende aktivitetslokaler. Aktivitetslokalerne skal enten være selvstændige lokaler eller i umiddelbar tilknytning til den enkelte bolig. Én af de to øvrige bygninger (bygning nord), som i dag er indrettet til boliger, indrettes til servicearealer og personalefaciliteter, idet udgifter til renovering holdes på et minimum. Der er dog behov for nødvendige vedligeholdelsesudgifter til klimaskærm og mindre bygningsmæssige tilpasninger. Den anden bygning (bygning syd) bevares uændret og kan eventuelt sælges ved afslutning af byggeriet.

Den økonomiske anlægsramme er på 26,5 mio. kr. ekskl. moms for 1.830 kvadratmeter, svarende til kvadratmeterprisen for det socialpsykiatriske botilbud ”Gårdhaven”, som er det seneste større byggeri på socialområdet. Programoplæg og skitse over byggefelt er vedlagt.

Tidsplan for opstart af byggeriet er følgende. Projekteringsbevilling fra regionsrådet i januar 2014, valg af rådgiver: februar til marts 2014, for-projektering med interessentinddragelse mv. frem til juni 2014, endelige anlægsbevilling i regionsrådet i august 2014, herefter projektering med henblik på udbud i december 2014 og udførelse og ibrugtagning frem til maj 2016.

Der tilknyttes en ekstern rådgiver til at varetage projekteringen. Totalrådgivningen foreslås udbudt gennem regionens rammeaftale indenfor arkitektområdet som et miniudbud. Projektet udbydes herefter i stor/-fagentreprise med tildelingskriterium som billigste bud.

Økonomi

Det er en forudsætning, at der sker driftsoptimering, så taksten for beboerne efterfølgende ikke stiger som direkte konsekvens af byggeriet. Uden driftsoptimering vil taksten stige på grund af udgifter til afskrivning og forrentning af anlægsudgiften.

Det er Specialområde Autismes vurdering, at der som en direkte følge af ombygningen efter ibrugtagningen kan realiseres en driftsoptimering på ca. 2 mio. kr. årligt. Driftsoptimeringen opnås på flere måder.

For det første giver etableringen af 22 pladser i forhold til de nuværende 21 i sig selv en optimeret drift. For det andet giver etableringen af boliger, som er målrettet beboernes behov med f.eks. mere begrænsede fællesarealer, en bedre infrastruktur, så der dermed er mindre behov for at anvende personaleressourcer til at hindre beboerne i at komme i situationer med uplanlagt kontakt og deraf følgende risiko for konflikter. For det tredje giver én sammenhængende bygning til alle 22 beboere mulighed for en mere effektiv vagtplanlægning, da hele medarbejdergruppen er samlet i én bygning i stedet for nuværende tre personaleafdelinger, fordelt i fire bygninger. Det vil tilsvarende være muligt at reducere antallet af nattevagter. Endelig forventes det også, at der kan opnås en driftsoptimering ved at integrere velfærdsteknologi i nybyggeriet.

Efter udmøntning af projekteringsbevillingen vil der i 2014 være 26,164 mio. kr. i rest på rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

Bæredygtighed:

Det er en forudsætning, at projektet opføres i henhold til energiklasse 2015, men med option om energiklasse 2020.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus og Skanderborg kommuner har søgt midler fra Rethink Business kommunepulje, der skal skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem offentligt-privat samarbejde. Begge kommuner vil udvikle systemer, der gør det muligt i langt højere grad at genbruge ressourcer til ny produktion, inden de bliver til affald. De to projekter arbejder med forskellige metoder og målgrupper, men der er samtidig gode synergimuligheder mellem dem.

Rethink Business skal skabe innovative, grønne vækstmuligheder for erhvervslivet og indeholder to vigtige aktiviteter. På den ene side tilbydes virksomheder rådgivning til at udvikle nye forretningsmodeller efter principperne i cirkulær økonomi og cradle to cradle.

På den anden side styrker kommunepuljen intelligent offentlig efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Sådan arbejder Rethink Business både med udbud og efterspørgsel af cradle to cradle produkter og løsninger.

Regionsrådet har afsat i alt 2,5 mio. kr. til Rethink Business' kommunepulje. På regionsrådets møde 25. september 2013 blev der bevilget støtte til tre projekter fra puljen, i alt 1,888 mio. kr.

Vækstforum ønskede på sit møde 27. august 2013 at udvide puljen med 388.000 kr., så der er 1,0 mio. kr. til rådighed i anden ansøgningsrunde jævnfør tabel 1.

Aarhus Kommune har budt ind med projektet ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA). Det handler om at identificere vigtige affaldsstrømme og matche dem med aftagervirksomheder, der kan bruge materialerne i deres produktion. Konkret skal der etableres fem samarbejder samtidig med, at Indkøbsafdelingen opkvalificeres med kompetencer inden for cirkulær økonomi. Det kan medføre, at der formuleres nye retningslinjer for prioritering af genbrugsmaterialer i kommunens egne indkøb og udbud. Projektet bliver samtænkt med det mere borgerrettede forsøgsprojekt ReUseCenter, der indgår i udvikling af Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Ansøgning fra Aarhus Kommune er vedlagt i bilag 1.

Skanderborg Kommune vil etablere "en online værdicentral", en webshop for genbrugsmaterialer. Indsatsen skal motivere iværksættere og mindre virksomheder til at arbejde med genbrugsmaterialer som råstof, ved at gøre det let at overskue mulighederne og anskaffe materialerne. Samtidig vil kommunen indgå i samarbejde med større virksomheder, der ønsker at få deres egne produkter tilbage til ny produktion. Projektet kan på sigt udvides, så det dækker et større geografisk område.

Ansøgning fra Skanderborg Kommune er vedlagt som bilag 2.

Økonomi

Aarhus Kommune har søgt om 1,0 mio. kr. og Skanderborg Kommune om 170.000 kr. Budget og finansiering fremgår af tabel 2.

Det er administrationens vurdering, at begge projekter vil kunne bidrage til kommunepuljens formål og skabe vigtige erfaringer på området. Developmentcenter UMT, der er operatør på Rethink Business, har behandlet ansøgningerne sammen med den rådgivende gruppe og anbefaler begge projekter (se bilag 3 og 4). På den baggrund anbefales det, at der bevilges 830.000 kr. til Aarhus Kommune og 170.000 kr. til Skanderborg Kommune til gennemførelse af de to projekter. Aarhus Kommune medfinansierer med 50 %, Skanderborg Kommune med 64 %.

Begge kommuner arbejder med affaldsforebyggelse ved at finde nye, kommercielle anvendelsesmuligheder for restprodukterne. Derfor anbefales det, at der indgås et forpligtende samarbejde om projekterne.

Puljen til Rethink Business har med nærværende indstilling en samlet bevilling på 2,888 mio. kr., og der gennemføres ikke flere ansøgningsrunder.

Tabel 1 viser økonomien med hensyn til bevilliger fra kommunepuljen i 2013 og en forøgelse i 2014.

Tabel 2 viser budget og finansiering for projekterne fra REWARA fra Aarhus Kommune og Online værdicentral fra Skanderborg kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Lemvig Kommune søger om tilskud til udvikling af Thyborøn Havn til udskibnings- og servicehavn for havmøller.

Baggrunden er planerne om etablering af kystnære havmølleparker, hvor der er åbnet mulighed for placering ud for Vestkysten i fordelagtig operationsafstand fra Thyborøn Havn.

Kommunen har beskrevet et projekt, som har til formål at udvikle og positionere havnen og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havmølleprojekterne.

Der er udpeget seks områder langs de danske kyster til kystnære vindmølleparker, hvoraf to er ud for Vestkysten (ud for Sydthy og mellem nordenden af Ringkøbing fjord og Nissum fjord). Det forventes, at tre til fire af de udpegede områder vil blive benyttet.

Lemvig Kommune har i vedlagte ansøgning til Vækstforum beskrevet et projekt, som har til formål at udvikle og positionere Thyborøn Havn og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havmølleprojekterne.

Thyborøn Havn fremhæves i ansøgningen som den eneste havn på Vestkysten i Region Midtjylland, der kan stille med den nødvendige havnedybde og den tilstrækkelige ledige og sammenhængende oplagsplads til udskibning og opsætning af havmøllerne.

Opbygning og positionering af Thyborøn Havn og en tilknyttet serviceklynge af virksomheder fremhæves som en tidskrævende opgave, der fordrer, at der er tid til at besøge virksomheder, afholde møder og tage kontakt til de konsortier, tekniske rådgivere m.m., der måtte tænkes at kunne byde på eller indgå i løsningen af opgaven med at opsætte vindmøllerne. 

Lemvig Kommune har på den baggrund beskrevet følgende formål med projektet:

At positionere Thyborøn Havn som udskibnings- og servicehavn for kyst- og havmølleprojekter i Nordsøen og herigennem:

• udvikle og øge kendskabsgraden til servicegruppens virksomheder til hele forsyningskæden

• skabe vækst og udvikling for områdets virksomheder med tilknytning til det maritime miljø

• skabe nye arbejdspladser.

Den første del af projektet er at få udarbejdet en konsulentrapport, som belyser tilkørselsforholdene med møllekomponenter ad vej til Thyborøn Havn. Udgifterne til dette arbejde afholdes af Thyborøn Havn.

Hvis denne rapport viser, at det er realistisk at transportere møllekomponenterne ad vej, arbejdes videre med øvrige aktiviteter, som f.eks.:

• udvikling af virksomhedsklyngen

• kontakt til og møder med relevante aktører inden for offshore vind

• indgåelse af aftaler med offshore vind aktører.

Økonomi

Den samlede økonomi er på 1,603 mio. kr. heraf finansieret af Region Midtjylland med 827.000 kr. fordelt over 2 år. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Noter til budget:

• Der planlægges ansat en projektleder

• Diverse omfatter konsulentbistand, mødeaktivitet, messedeltagelse, transport mv.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal på baggrund af indberetning fra de forpligtende samarbejder informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. 

Den af de forpligtende samarbejder indmeldte kapacitet giver ikke anledning til ansøgning om midlertidig kapacitetsloft.

Endelig skal udbyderne af HHX og HTX orientere Region Midtjylland om deres kapacitet. Regionen skal herefter indmelde kapaciteten til Ministeriet for Børn og Undervisning.

De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet for skoleåret 2014-2015. Administrationen har ligeledes ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2014-2015 på STX og HF

For det forpligtende samarbejde Vest opskrives den samlede kapacitet med en klasse fordelt på en opskrivning af HF med to klasser mens STX reduceres med en klasse.

Det forpligtende samarbejde Nord har indmeldt, at kapaciteten reduceres med en klasse mens kapaciteten på STX fastholdes. 

I det forpligtende samarbejde Syd er kapaciteten den samme som i skoleåret 2012-2013.

I det forpligtende samarbejde Øst opskrives kapaciteten med to STX klasser mens kapaciteten på HF fastholdes.

En specifikation af kapaciteten på de enkelte skoler fremgår af bilag 1.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2013-2014 for HHX og HTX

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2. 

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Indberetning til ministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest 1. februar informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. 

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har ultimo 2013 foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner med henblik på, at der foretages en evaluering af regionens krav om lære- og praktikpladser inden for bygge– og anlægsområdet.

Region Midtjylland har i perioden november 2011 til 31. oktober 2013 indgået 157 entreprisekontrakter, hvoraf 53 af dem tilhørte kategorien relevante kontrakter jf. regionens krav for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser.

Der er indsat et minimumskrav om lære- og praktikpladser i 47 af disse kontrakter, som samlet udgør minimum 107 årsværk.

I seks af de relevante kontrakter har institutionerne ikke stillet krav om lære- og praktikpladser. De væsentligste årsager hertil er tale om specialistarbejde, indkøb af pavillonfaciliteter og manglende indarbejdelse i udbudsmaterialet.

Baggrund

I forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter har regionen udarbejdet faste retningslinjer for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser. Dette er besluttet af regionsrådet den 16. november 2011.

Retningslinjerne betyder, at entreprenøren i forbindelse med entreprisens udførelse og aflevering på betryggende vis skal godtgøre, at det krævede antal praktikanter er beskæftiget. Region Midtjyllands krav er, at mellem 3 og 6 % af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten, er lære- og praktikpladser. Dette gælder for kontrakter, hvis opgaven forventes at være en ”relevant kontrakt”, hvor varigheden er på seks måneder eller mere samtidig med, at lønomkostninger er på minimum 4 mio. kr. og/eller der er en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr.

I forbindelse med godkendelsen i regionsrådet blev det endvidere besluttet, at der foretages en evaluering, når der foreligger et passende erfaringsgrundlag.

Status for Region Midtjylland

Administrationen har ultimo 2013 foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner med henblik på at foretage en evaluering af regionens krav om lære- og praktikpladser inden for bygge– og anlægsområdet jf. det vedlagte notat om evalueringen.

Institutionerne har udfyldt et skema med alle udbudte og kontraherede bygge- og anlægsentrepriser (både igangværende og afsluttede) i perioden november 2011 til 31. oktober 2013, hvorefter administrationen har foretaget en bearbejdning og vurdering af materialet med henblik på at forelægge dette for regionsrådet. Der er i undersøgelsen medtaget bygge- og anlægsentrepriser med kontraktsum større end 200.000 kr. eksklusiv moms, og hvor dette henhører til en anlægsbevilling

Region Midtjylland har i perioden november 2011 til 31. oktober 2013 indgået 157 entreprisekontrakter med entreprisesummer på i alt knap 2,6 mia. kr., hvoraf 53 af dem tilhørte kategorien relevante kontrakter jf. regionens krav for anvendelse af social klausul om lære- og praktikpladser – dette svarende til samlet 2,4 mia. kr.

Af de relevante kontrakter er der indsat krav om lære- og praktikpladser i 47 af disse kontrakter, og som svarer til 107 årsværk (et årsværk indeholder 1.924 arbejdstimer inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.).

I seks af de relevante kontrakter (med kontraktsummer på i alt 118 mio. kr. svarende til ca. fire lære- og praktikpladser) har institutionerne ikke stillet krav om lære- og praktikpladser. De væsentligste årsager hertil er, at der er tale om specialistarbejde, indkøb af pavillonfaciliteter og manglende indarbejdelse i udbudsmaterialet. 

I forhold til de indgåede kontrakter er 4,5 % af stillingerne lære- og praktikpladser.

Ser man på det registrerede antal stillinger opgjort ud fra et gennemsnit over de seneste tre måneder af byggeperioden, er andelen af stillinger inden for lære- og praktikpladser i forhold til det samlede antal stillinger over tre måneder opgjort til 15 %. Hertil skal det dog siges, at der kun foreligger oplysninger for knap halvdelen af entrepriserne, da en stor del endnu ikke er opstartede.

I den undersøgte periode ligger andelen således væsentligt over regionens mindste krav på 3-6 %.

Den videre opfølgning

Administrationen har indskærpet over for institutionerne, at regionsrådets beslutning om krav til sociale klausuler skal gøres gældende, og at udbudsmaterialet skal kvalitetssikres med henblik på dette. Kravet kan kun fraviges under særlige omstændigheder og skal fremlægges i forbindelse med sagsfremstillingen til regionsrådet.

Desuden vil der kunne ske en forbedring af opfølgningsprocedurerne f.eks. gennem en mere systematisk registrering af stillingerne herunder antal lære- og praktikpladser.

Administrationen vil fortsat følge området tæt og lave fornyet opfølgning med henblik på en årlig evaluering.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal afgive udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende Statsrevisorernes beretning om det specialiserede socialområde, som er en del af beretningen om statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Rigsrevisionen har udtaget det specialiserede socialområde som særligt fokuspunkt ved revisionen i kommuner og regioner i 2012. Rigsrevisionen har blandt andet haft særligt fokus på, om rammeaftalerne på det specialiserede socialområde er anvendelige for regionerne som styringsinstrument, og om taksterne på de enkelte tilbud i Tilbudsportalen er gennemsigtige og sammenlignelige.

Administrationen har den 29. oktober 2013 afgivet et høringssvar til udkastet til denne beretning. Det administrativt udarbejdede høringssvar vedlægges til orientering. Der var enkelte bemærkninger til udkastet fra administrationens side. Disse bemærkninger er indarbejdet i beretningen.

Den endelige beretning er vedlagt og er stort set identisk med udkastet til beretning.

Statsrevisorerne afgav den 13. november 2013 beretningen til Folketinget med blandt andet følgende generelle bemærkninger:

"Statsrevisorerne finder, at rammerne for regionernes og kommunernes opgaver på det specialiserede socialområde er uhensigtsmæssige, idet:

• rammeaftalerne mellem regionerne og kommunerne ikke er styringsegnede i forhold til udbud af og efterspørgsel på tilbudspladser

• Tilbudsportalen (landsdækkende portal med oplysninger om regionale, kommunale og private tilbud på det sociale område) ikke opfylder formålet om gennemsigtige og sammenlignelige tilbud, bl.a. fordi regionernes rammeaftaler er udarbejdet på forskellige grundlag. Statsrevisorerne finder, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet bør sikre en større gennemsigtighed i Tilbudsportalen."

Det foreslås, at regionsrådet tilkendegiver, at det ikke har nogen bemærkninger til beretningen.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I aftalen om budget 2014 for Region Midtjylland har forligspartierne ønsket at undersøge mulighederne for at opnå sundhedsmæssige gevinster ved at indføre nye principper for økonomistyringen.

Der forelægges et forslag til ny styringsmodel på udvalgte afdelinger. Center for Folkesundhed og Kvalitet etablerer følgeforskning, således at der sikres en grundig evaluering af styringsmodellen.

I de seneste år har der på sundhedsområdet været et klart fokus på øget aktivitet og produktivitet med henblik på at nedbringe ventetiderne. Fremover skal sundhedsområdet have fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Der er behov for at udvikle nye styringsmodeller, hvor tilgangen indebærer et øget fokus på kvalitet, forbedret sundhedstilstand og omkostningseffektivitet.

På møde den 22. oktober 2013 fik forretningsudvalget en orientering om projektets stade, og om at administrationen arbejder videre i den beskrevne retning med henblik på endelig politisk godkendelse i januar 2014.

Den nuværende styring efter DRG-værdi har gennem årene øget produktiviteten og reduceret ventelisterne. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper, der er en måde at gruppere hospitalsaktiviteten for de indlagte patienter, hvor der for hver behandling kan kobles en takst, der svarer til de gennemsnitlige omkostninger på landsplan for denne behandling. Aktivitetsstyring efter en DRG-værdi giver incitamenter til at øge aktiviteten. Sundhedsområdet har siden 2003 årligt leveret op mod 4 % vækst i aktivitet målt i DRG-værdi. DRG-systemet er et godt måleværktøj, hvor tyngden i patientbehandlingen indgår. Fremadrettet vil det også være relevant at opgøre DRG-værdien og anvende det i produktivitetsopgørelserne.

Det uheldige ved den nuværende styring efter DRG-værdien er den manglende understøttelse af den ønskede udvikling i sundhedsvæsenet. Der skal ske en øget omlægning af indlæggelser til ambulante kontakter, øget sammenhæng mellem sundhedssektorerne og et generelt øget fokus på kvalitetsdagsordenen - regionen vil producere bedst muligt. Det kræver et ændret styringsparadigme for at sikre incitamenter, der understøtter den ønskede udvikling.

I økonomiaftalen 2013 er Mere Sundhed for Pengene formuleret som de overordnede målsætninger – forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet og lave udgifter pr. borger. Incitamentsudvalget kom i maj 2013 med en relativ skarp kritik af det eksisterende finansieringssystem. Fokus på meraktivitet og afkortning af ventetider har skygget for et styringsmæssigt fokus på kvalitet. Staten har dog valgt at videreføre både den statslige aktivitetspulje og den kommunale medfinansiering. I økonomiaftalen 2014 er der tre hovedtiltag på ændrede incitamenter; styrket fokus på synlighed om resultater, sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet og moderniseret aktivitetsfinansiering. Region Midtjyllands Sundhedsplan fokuserer på det fælles ansvar for sundhed – og patientens inddragelse i egen behandling. Med andre ord lægger sundhedsvæsenets fremtidige fokus op til en ny styring i et patientperspektiv.

Forslaget er et projekt, hvor udvalgte afdelinger fjerner aktivitetsstyringen efter DRG-værdi i 2014 og 2015. I aktivitetsstyringen, som benyttes i dag, opstilles der en basislinje for hvert hospital – det er den aktivitet, hospitalet skal præstere. Aktivitet udover basislinjen tæller som meraktivitet. Aktivitet under basislinjen tæller som mindreaktivitet. Ved mindreaktivitet skal hospitalet tilbagebetale 50 % af DRG-værdien. I projektet fjernes ikke kun aktivitetsstyring efter DRG-værdi på afdelingerne, men også afdelingernes andel af hospitalernes samlede basislinjer. Dermed vil hospitalerne ikke som vanligt afregnes for mer- eller mindreaktivitet af DRG-værdien på afdelingerne i projektet.

I stedet for aktivitetsstyring efter DRG-værdi vil styringen i projektet i stedet være med afsæt i overholdelse af budgetrammen, opfølgning på aktiviteten med mål som antal unikke cpr-numre, opfyldelse af kvalitets- og servicemålene, herunder udredningsretten, ventetider mm. samt en række nye patientnære mål, som afdelingerne selv har været med til at udvælge.

Projektet skal bidrage med viden om hvilke patientnære mål, der kan tilskynde til at levere mest mulig sundhed for indsatsen – og dernæst også om disse mål giver den ønskede effekt, når der styres efter dem.

Et andet formål med projektet er at undersøge, hvad konsekvenserne er for f.eks. den kommunale medfinansiering og statens aktivitetsafhængige pulje, når afdelingerne fokuserer på budgetoverholdelse, antal unikke cpr-numre, opfyldelse af kvalitets- og servicemål og mere patientnære mål. Dette er relevant for overvejelserne omkring projektets videre forløb efter 2015. Principperne i forslaget om ny styring i et patientperspektiv er i overensstemmelse med regionens ledelses- og styringsgrundlag.

Der er forslag om at inddrage følgende afdelinger i projektet. Der er lagt vægt på, at afdelingerne, som indgår i projektet, sikrer en bred repræsentation på tværs af hospitaler og specialer:

• Regionshospitalet Horsens, Medicinsk afdeling,

• Hospitalsenheden Vest, Akutafdeling,

• Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk afdeling,

• Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center,

• Aarhus Universitetshospital, Hoved-Neuro Centret med afdelingerne Neurologisk, Neurokirurgisk, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk, Øre-, Næse-, Hals og Øjenafdelingen.

Der er i vedlagte bilag fremlagt en bruttoliste over de nye patientnære mål, som afdelingerne ønsker at styre efter i projekt ny styring i et patientperspektiv. Generelt har processen, hvor afdelingerne har været med til at udvælge de nye mål, været præget af god energi, og projektet er blevet mødt med stor entusiasme. Udvidelsen af den nuværende styring med de patientnære mål er med til at gøre styringen mere nærværende for afdelingerne. Målene er så vidt muligt baseret på nuværende registreringer, kvalitetsdatabaser m.m., således at projektet ikke i udgangspunktet vil medføre et øget krav til registreringer. Det er dog ikke muligt alle steder.

Der er i den korte og intensive proces med at udvælge patientnære mål blevet arbejdet fokuseret og energisk. En konsekvens af den korte proces er, at der nu er behov for, at der bl.a. i samarbejde med Region Midtjyllands Fælles BI-enhed - der har til hovedopgave at tilvejebringe information baseret på data - arbejdes med at kvalificere de nye patientnære mål med henblik på disses målbarhed og gennemførlighed. Målene vil løbende i forbindelse med evalueringerne blive revurderet i forhold til målenes anvendelse som styringsmål, om succeskriteriet har det rette niveau, og hvorvidt det er muligt at monitorere på målet.

Ligeledes er der hos flere af de udvalgte afdelinger udtrykt ønske om at arbejde med patienttilfredshed som et patientnært styringsmål. Der arbejdes i regionen allerede med Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP'en). For at kunne anvende patienttilfredshed som et styringsmål er der behov for yderligere undersøgelser, som opgøres oftere, så undersøgelserne kan understøtte de forandringer, man ønsker at indføre. Der vil i 2014 pågå et arbejde med at undersøge mulighederne herfor.

Ved at fjerne aktivitetsstyringen med DRG-værdi fjernes de uheldige incitamenter, det kan give, men incitamentet til at levere en høj produktivitet forsvinder også. En opfølgning på ventetider og mere traditionelle aktivitetsmål som antal behandlede cpr-numre er med til at fastholde afdelingerne i at behandle den samme patientmængde. Det betyder, at afdelingerne er underlagt en moderne rammestyring, hvor både budget-, service- og kvalitetsmål skal overholdes – det er blot kravet om at opnå en bestemt DRG-værdi, der ikke længere skal styres efter. Det er således tanken, at der er et samtidigt fokus på kvalitet, effekt og økonomi på de involverede afdelinger.

Med den nye styringsmodel er et muligt scenarie, at DRG-værdien falder samtidig med, at afdelingerne holder budgettet og lever op til alle aktivitets-, kvalitets- og servicemålene. Det vil være acceptabelt, da målopfyldelsen indikerer, at vi har fået mere sundhed for pengene. Med et fald i DRG-værdien risikerer regionen at mangle indtægter på den kommunale medfinansiering og den mellemregionale afregning og at miste en udbetaling fra statens aktivitetspulje.

At fjerne styringen med DRG-værdi er som sagt ikke ensbetydende med, at den samlede DRG-værdi på disse afdelinger forsvinder. Afdelingerne vil stadig behandle patienter, og såfremt afdelingerne ikke længere behandler bestemte patienter grundet eksempelvis et mere optimeret ambulant forløb, så vil afdelingerne have ressourcer til at behandle andre patienter i stedet - eller være i stand til at tilpasse kapaciteten. En opfølgning på DRG-værdien i forhold til opnåelse af statens aktivitetspulje og den kommunale medfinansiering sker for Region Midtjylland som helhed. Derfor vil afdelinger med en merproduktion også være med til at mindske risikoen. Det forventes dermed, at et eventuelt fald i DRG-værdi på de udvalgte afdelinger kan opvejes af de andre skitserede tiltag.

Nedenstående risikovurdering er dermed baseret på, at der kan forekomme et fald i DRG-værdien på de involverede afdelinger.

Sammenlagt havde de udvalgte afdelinger i 2012 følgende aktivitetsomfang

Hvis projektet eksempelvis resulterer i et fald på 5 % af DRG-værdien, vil det medføre et fald på 94 mio. kr. DRG-værdi, hvilket vil resultere i et fald i den kommunale medfinansiering på ca. 25 mio. kr.

Hvorvidt projektet resulterer i et fald i DRG-værdi er dog usikkert. Mindreindtægter på den kommunale medfinansiering vil løbende indgå i økonomivurderingerne i regionen. En ændring af patientbehandlingen, der giver mere sundhed for pengene, vil i langt de fleste tilfælde gøre det muligt at behandle flere patienter og dermed reducere antallet af ventende og opretholde en tilstrækkelig DRG-værdi. Endelig vil en aktivitetsnedgang give mulighed for at ændre kapaciteten.

Efter projektet er sat i gang, vil regionsrådet løbende blive præsenteret for evalueringer af projektet. Der vil være tale om følgende præsentationer i regionsrådet:

• Regionsrådet træffer beslutning om projektet januar 2014

• Evt. temadrøftelse i regionsrådet medio 2014

• Første delevaluering i ultimo 2014

• Anden delevaluering primo 2015

• Tredje delevaluering ultimo 2015

• Afsluttende evaluering primo 2016

Sideløbende med projektet om ny styring i et patientperspektiv arbejder Center for Folkesundhed og Kvalitet med at etablere følgeforskning på projektet for at afdække, hvad denne ændring i styring medfører. Følgeforskningen præsenteres for regionsrådet i en selvstændig sagsfremstilling på denne dagsorden.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der afsættes midler til projektorganisation og rådgivere for DNV-Gødstrup projektet i 2014. I 2014 skal der blandt andet udarbejdes hovedprojekt for etape 1, delprojekter i etape 1 igangsættes, og 3. etape skal påbegyndes.

I lighed med tidligere år er der i 2014 behov for at afsætte midler til projektorganisationen og rådgivere for DNV-Gødstrup projektet. Det foreslås derfor, at der gives en bevilling på 70,3 mio. kr. til formålet.

I 2013 er planlægningen af DNV-Gødstrup gennemført som forudsat, idet dispositionsforslag og projektforslag for etape 1 er færdiggjort, ligesom forprojektet (myndighedsgodkendelse) er afleveret til gennemgang og godkendelse. Udarbejdelsen af projektforslaget blev et par måneder forsinket, da det var nødvendigt at finde en række besparelser for at holde den givne anlægsramme for projektet. På byggegrunden er arbejdet med at byggemodne hospitalsgrunden fortsat, og etablering af en ledningstracé til fjernvarme rundt om grunden er igangsat.

Forsinkelsen i 2013 medfører, at der overføres midler til projektorganisation og rådgivere til 2014.

I 2014 fortsætter arbejdet fra 2013 med følgende væsentlige opgaver:

• Færdiggørelse af hovedprojekt for Etape 1.

• Der skal arbejdes med projektopfølgning og fagtilsyn på allerede igangsatte delprojekter.

• Byggeledelse udbygges yderligere i takt med den stigende aktivitet på byggepladsen.

• Undersøgelsesarbejder i innovationsstalden fortsætter, ligesom også andre innovative undersøgelser fortsætter f.eks. den interaktive sengestue.

• Totalrådgivningsopgaven for etape 3 er udbudt med planlagt kontrahering i februar 2014. Totalrådgiveren for etape 3 skal færdiggøre etapen.

• Drift af projektsekretariatet.

28,6 mio. kr. af de 98,9 mio. kr. er finansieret i forbindelse med overførsel fra 2013 til 2014 i 2. og 3. kvartalsrapport i 2013. Herefter resterer et behov på 70,3 mio. kr., som det foreslås, at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til jf. tabel 2 og tabel 3.  

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er nu udarbejdet projektforslag for fase 2 af etableringen af den nye, fælles akutafdeling på Regionshospitalet Randers. Det indstilles derfor, at projektforslaget godkendes, og at der bevilges 149,7 mio. kr. til gennemførelse af projektet i 2014-2016.

Regionshospitalet Randers er som led i hospitals- og akutplanen i gang med at etablere en fælles akutafdeling. Projektet er opdelt i faser, og fase 1 forventes færdig juni 2014.

Projekteringen af fase 2 af projektet er nu gennemført, og det indstilles med denne sag, at projektforslaget godkendes, og at der bevilges 149,7 mio. kr. i perioden 2014-2016 til gennemførelse af projektet.

Projektforslagets indhold

I fase 2 flyttes skadestue, traumemodtagelse og lægevagt over til den nye akutmodtagelse, som er etableret i fase 1. Dermed færdiggøres og realiseres den fulde udbygning af den nye fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers.

Bygningen er i 3 etager og disponeret i hovedtræk som følger:

Etage 02: Auditorium og faciliteter til færdighedstræning

Etage 03: Undersøgelses- og behandlingsafsnit med lægevagt, skadestue og traumemodtagelse

Etage 04: Sengeafsnit

I bilag 1 gives en kort gennemgang af projektets indhold. For en mere udførlig gennemgang henvises til projektforslaget.

Udbud

Efter godkendelse af programoplæg bliver der gennemført udbud og valg af totalrådgiver som gennemgående rådgiver i hele projektperioden.

Projektet udbydes i fag- og storentrepriser som begrænset udbud i henhold til EU’s udbudsdirektiv. For hver entreprise prækvalificeres minimum fem entreprenører. Entreprenørernes ansøgninger vil primært blive vurderet på sygehusreferencer, CV på nøglemedarbejdere herunder entrepriseleder, nøgletal og økonomiske forhold. 

Tidsplan og fordeling af udgifter pr. år

Tidsplanen for projektet er som følger:

• Projektering og udbudsproces, 2. kvartal 2014

• Kontraktindgåelse, juli 2014

• Opstart af byggeri, august 2014

• Lukket hus og facade, august 2015

• Indvendigt arbejde afsluttet, februar 2016

• Aflevering af bygning, marts 2016

• Indflytning og ibrugtagning, maj 2016.

Fordelingen af udgifter i projektet fremgår af tabel 1, herunder:

Økonomi

Det indstilles, at den nuværende anlægsbevilling til projektering forhøjes med 149,7 mio. kr. fordelt i henhold til nedenstående investeringsprofil.  

Med udmøntning af beløbene på nærværende dagsorden resterer der 161,9 mio. kr. på anlægspuljen i 2014.

Nøgletal

Nøgletal for byggeriet omfatter (index 134):

Kvadratmeterpris = 28.700 kr. (totalpris inkl. apparatur mv.)

Apparatur, it og løst inventar = 6.200 kr. pr. kvadratmeter svarende til 21,6 % af byggeudgifterne.

Ekspertpanelets anbefalede pris på 27.000 pr. kvadratmeter svarer i 2014 prisniveau til 30.025 kr. pr. kvadratmeter.

Kvadratmeterpriserne er 1.800 kr. højere end fase 1. Hovedårsagen hertil er: 

• Traumestuerne fra fase 1 skal indrettes med inventar og medicoteknisk udstyr

• Etablering af billeddiagnostisk enhed med en CT-scanner og to røntgenstuer

• Ombygning af de arealer hvor fase 1 og 2 integreres

• Begrænset byggeplads med en etapevis udgravning og opførelse, som komplicerer udførelsen, for at opretholde ambulancevej til fase 1.

Totaløkonomi

I forbindelse med programmering og udarbejdelse af strategi for den samlede udbygning har der været arbejdet med totaløkonomiske betragtninger i forhold til:

• placering af bygningen

• valg af materialer

• udformning af bygningen med særlig fokus på drift og vedligehold.

I planlægningen og brugerprocessen har der været fokus på høj effektivitet. Der er således i projekteringen taget udgangspunkt i samme standarder/principper for indretning og fleksibilitetskrav som i fase 1.

Der er i valg af løsninger og tekniske installationer lagt særlig vægt på samdriften i forhold til det øvrige hospital således, at den daglige bygningsdrift bliver så effektiv som muligt. Der er i projektet udarbejdet en konsekvensberegning af de tekniske driftsudgifter, som er indgået i valg af tekniske løsninger.

Med færdiggørelsen af akutmodtagelsen forventer hospitalet at kunne opfylde regionens effektiviseringskrav gennem optimerede patientforløb og den synergi, der opnås ved at samle specialerne og støttefunktionerne ét sted. Ligeledes vil der kunne opnås den fulde effekt af de logistiske løsninger i den nye bygning.   

Sociale klausuler

I henhold til regionens retningslinjer vil der i udarbejdelsen af udbudsmaterialet blive indarbejdet kontraktklausuler med specifikke krav til praktikpladser for de tilknyttede entreprenører. I vurderingen af hvilke entrepriser der skal omfattes af kontraktklausuler, skal entreprisen have en varighed på minimum seks måneder og lønomkostninger på minimum 4 mio. kr. Med de indgåede kontraktklausuler er målet en beskæftigelse på 6 % praktikanter ud af det samlede timeantal.

Agenda 21

I forbindelse med den indledende programmering er der gennemført en kortlægning af miljøaspekterne i byggeprojektet. Der er taget udgangspunkt i regionens Agenda 21 Handlingsplan. Totalrådgiveren har ansvaret for at følge op på miljømålene i hele projekteringsforløbet, hvor der arbejdes med en prioritering af indsatsområder i henhold til den udarbejdede miljøplan (Projektforslag – bilag 1).

For byggeriet er der lavet en totaløkonomisk betragtning, som viser, at Bygningsklasse 2020 opnås med montering af solceller på taget af den nye bygning. En sådan løsning vil have en tilbagebetalingstid på 5,5 år. Løsningen er indarbejdet i projektet.

Anvendelse af regionale designguides for hospitalsbyggeri

I planlægningen og projekteringen af fase 2 er de regionale designguides anvendt som inspiration og tjekliste. For at opnå en standardisering af indretningerne fra fase 1 til fase 2 er ikke alle principper omkring somatiske sengestuer, toilet/bad og multifunktionsrum fulgt, da de relevante designguides blev indført sent i projekteringsfasen. Dog er de grundlæggende tanker og pladskrav opfyldt. Indretningen og tekniske løsninger er tilpasset de lokale og fysiske forhold med højt fokus på patient- og arbejdsmiljø.

Designguides for CT-scanner og Røntgenrum er udarbejdet sideløbende med projekteringen af fase 2 og dermed forsøgt indarbejdet i bedst muligt omfang.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er nu udarbejdet et projektforslag for fase 2 af Dispositionsplanen på Regionshospitalet Silkeborg. Fase 2 omfatter flytningen af intensivt afsnit til nye og større rammer. Det indstilles, at projektforslaget godkendes, og at der bevilges i alt 11,9 mio. kr. i perioden 2014-2015 til gennemførelse af projektet.

Der er udarbejdet en dispositionsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der omfatter renovering, ombygning og en mindre udvidelse af Regionshospitalet Silkeborg. Dispositionsplanen blev godkendt af regionsrådet den 29. maj 2013. Baggrunden for udarbejdelsen af planen var, at der er behov for en række bygningsmæssige ændringer for at tilpasse hospitalet til opgaven som de praktiserende lægers hospital og udviklingshospital. Opgaven indebærer, at der blandt andet skal arbejdes innovativt med at skabe hurtige, tværfaglige patientforløb.

Dispositionsplanen er opdelt i syv faser, hvoraf fase 1 er afsluttet. Investeringsplan til budget 2013 giver mulighed for yderligere at gennemføre faserne 2–6 i perioden 2014–2016 inden for en økonomisk ramme på 45 mio. kr. eksklusiv medicoteknisk udstyr og inventar.

På regionrådsmødet den 29. maj 2013 blev der givet en projekteringsbevilling på 490.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag for fase 2 af projektet, som omfatter flytning af intensivt afsnit. Bygherrerådgiverne Aarhus Arkitekterne har nu udarbejdet projektforslaget i samarbejde med centerledelsen, brugergrupper og teknisk afdeling. Det indstilles nu, at projektforslaget godkendes, og at der bevilges 11,9 mio. kr. til projektet i perioden 2014-2015. Der har været afholdt en række brugergruppemøder, hvor rådgiverne har modtaget brugernes ønsker til den fremtidige indretning af intensivt afsnit.

Projektets indhold

Intensivt afsnit er i dag placeret i bygning 15, hvor der er ambulatorier, operationsstuer og sterilcentral. Rammerne er små og utidssvarende og har en uhensigtsmæssig opbygning med to-sengsstuer til intensivpatienter. Med de senere års etablering af NISA-senge forstærkes behovet for nye og større rammer til intensiv afsnittet. NISA funktionen (Neuro-Intensiv-Stepdown-Afsnit) er et samarbejde, der blev startet ultimo 2008 med Hammel Neurocenter. Formålet er at sikre en tidlig indsats for neurorehabilitering for patienter med fortsat behov for behandling på en intensiv afdeling

Projektforslaget giver mulighed for indretning af intensiv afsnittet i tidssvarende rammer med 10 enestuer fordelt med fire intensivsenge og seks NISA-senge. Samtidig optimeres birumsfaciliteterne med blandt andet indretning af badeforhold til liggende patienter, altaner og en generel forbedring af forholdene for pårørende og personale.

En nærmere gennemgang af projektet fremgår af vedlagte projektforslag.

Udbudsforhold og tidsplan

Projektforslaget vil blive udbudt i totalrådgivning jf. tilbudsloven og i henhold til regionens byggeregulativ for udarbejdelse af forprojekt, hovedprojekt og udbud. Entrepriserne udbydes i henhold til regionens byggeregulativ i fagentrepriser i begrænset udbud uden prækvalifikation.

Med udsendelse af projekt og totalrådgivning den 3. februar 2014 og byggestart den 1. september 2014 forventes projektet afsluttet og klar til brug den 1. juni 2015

Økonomi og investering  

Det indstilles, at den nuværende anlægsbevilling til projektering forhøjes med 11,9 mio. kr. fordelt i henhold til nedenstående investeringsprofil. 

Med udmøntning af beløbene på nærværende dagsorden resterer der 161,9 mio. kr. på anlægspuljen i 2014.  

Totaløkonomi og Agenda 21

Der er ved indretningen lagt vægt på en optimal udnyttelse af personaleressourcerne ved blandt andet overvågning af patienterne for hver to stuer samt central placering af medicinrum og baderum for liggende patienter. I nær tilknytning til intensiv afsnit placeres endvidere en kommende fælles opvågning for indlagte og dagkirurgiske patienter, hvilket vil give driftsmæssige fordele. Et nyt intensiv afsnit vil endvidere give nutidige rammer for neurorehabiliteringsindsatsen. Der er ved udarbejdelsen af projektforslaget taget hensyn til retningslinjerne i Agenda 21.

Anvendelse af Region Midtjyllands design guides

Der er taget hensyn til indholdet i Region Midtjyllands design guides på følgende måde:

Fysiske rammer: I dette projekt er den fysiske udformning begrænset af, at indretningen foretages i eksisterende bygningsmasse og dette nødvendiggør blandt andet, af hensyn til overliggende etages indretning, en bevaring af en del af de eksisterende bærende vægge.

Disse bærende vægge dikterer blandt andet udformning af sengestuer, som dog alle opfylder mulighed for en meter fri behandlingszone hele vejen rundt om sengen ligesom udsigt fra sengen og dagslys til rummet er opfyldt.

Arbejdsmiljømæssige rammer: De arbejdsmiljømæssige og personalemæssige rammer er forbedret i størst mulig omfang. Herunder frie behandlingszoner omkring senge, nyt ventilationsanlæg, loftlifte, mulighed for loftmonterede søjler på stuerne, større personalestue m.m.

Trivsel og indretning: Trivsel for patienterne tilgodeses blandt andet ved etablering af døgnlys på alle stuer, mulighed for lyd- og lysdæmpning, musik og farver, etablering af ny altan m.m.

Trivsel for pårørende tilgodeses blandt andet ved etablering af lokaler til pårørende og pårørende-børn.

Ovennævnte er gennemgående temaer i de eksisterende designguides. Der foreligger ikke nogen egentlig designguide for intensivafdelinger. 

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det kommende Nationale Center for Partikelterapi skal placeres i Aarhus ved Det nye Universitetshospital. I forbindelse med Finansloven for 2014 blev der afsat 275 mio. kr. til medfinansiering af anlæg af et center. Den regionale egenfinansiering er på 50 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med regionens budgetforlig for 2014. Den resterende finansiering af centeret (apparaturdelen) skal tilvejebringes via bidrag fra private fonde.

I denne bevillingssag søges der om 10 mio. kr. til den indledende planlægning af partikelterapien. Der søges samtidig om en indtægtsbevilling på 275 mio. kr. svarende til Statens medfinansiering af centeret.

Der søges om 10 mio. kr. til den indledende planlægning af det Nationale Center for Partikelterapi.

Det Nationale Center for Partikelterapi (NCPRT) skal etableres og drives ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Partikelterapi er en højt specialiseret kræftbehandling med positive aspekter for behandlingen af især børn og personer med kræftsvulster på meget følsomme områder som eksempelvis øjne og hjerne. Hvor traditionel strålebehandling ikke kan undgå at skade nærliggende sundt væv, kan partikelacceleratoren bestråle kræftramte områder så præcist, at skadevirkningerne bliver minimale. I dag kan behandlingen alene tilbydes i udlandet.

Sundhedsstyrelsen indstillede ultimo 2012, at et eventuelt dansk anlæg til partikelterapi af kræftsygdomme skal placeres i Aarhus. Sundhedsstyrelsens faglige indstilling var baseret på anbefalinger fra et internationalt ekspertudvalg. Regeringen besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes en strategisk business case, der skulle belyse de strategiske, økonomiske, finansielle og ledelsesmæssige aspekter ved etablering af det danske partikelterapianlæg. Den strategiske business case er udarbejdet, og den konkluderer, at der er fagligt grundlag for at tilbyde partikelterapi til udvalgte patientgrupper i Danmark, samt at det samfundsøkonomisk kan betale sig at etablere et dansk anlæg i forhold til at sende patienterne til udlandet.

Finansiering

Anlægsudgifterne til partikelterapien er foreløbigt vurderet til ca. 800 mio. kr. Heraf vil udgifter til bygninger beløbe sig til ca. 325 mio. kr. og apparatur ca. 475 mio. kr. til et anlæg med tre behandlingsrum.

Det indgår i regeringens forudsætninger, at der er offentlig finansiering af byggeriet, mens apparaturet søges finansieret via fonde. Den offentlige finansiering blev fastlagt i Finansloven for 2014 og lyder på 275 mio. kr. Region Midtjylland har stillet en gratis byggegrund til rådighed, og i budgetforlig 2014 afsatte regionsrådet over en tre-årig periode 50 mio. kr. til medfinansiering af etableringsudgifter i forbindelse med NCPRT. Derudover har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret 250 mio. kr.

Udgifter til anlægget udover ovenstående søges finansieret ved bidrag fra private fonde.

Økonomi

I første omgang søges der om 10 mio. kr. til den indledende planlægning af partikelterapien. Midlerne skal anvendes til planlægning af byggeri og udstyr. Bevillingen skal finansiere udgifter til rådgivning og regionens eget personale til planlægningen, herunder 1½ stilling i Projektafdelingen DNU.

Organisering og styring

DNU’s bygherrerådgiver Niras vil være med til den indledende planlægning af indkøb af udstyr og byggeri. Der vil endvidere blive tilknyttet særlige eksperter til opgaven med erfaring fra etablering og drift af partikelanlæg. Det skal afklares hvem, der skal varetage den byggetekniske rådgivning vedrørende projektet.

Udgangspunktet for NCPRT-projektet er styringsmanualen for DNU, som blev godkendt af regionsrådet i januar 2013. Som følge af særlige forhold i NCPRT-projektet kan der forekomme afvigelser såsom rapporteringskrav fra staten mv. Såfremt der opstår afvigelser, vil disse blive fremlagt til politisk behandling.

Med udgangspunkt i den igangværende projektorganisation for DNU er der lavet en særlig organisering vedrørende partikelterapien.

Den overordnede administrative ledelse for NCPRT-projektet er DNU Styregruppen. Som projektets overordnede ledelse beslutter, godkender og udstikker styregruppen retningslinjer for arbejdet indenfor de overordnede mål og rammer godkendt af regionsrådet.

Med reference til DNU Styregruppen er der nedsat en projektgruppe, som skal sikre nødvendig fremdrift og koordinering mellem arbejdsgrupper samt udarbejde beslutningsoplæg til styregruppen.

Det videre arbejde med NCPRT-projektet

Regionsrådet afsatte i budgetforlig 2014 50 mio. kr. til projektet. Beløbene fordeler sig over tre år: 10 mio. kr. i 2014, 20 mio. kr. i 2015 og 20 mio. kr. i 2016.

I følgende tabel er der en foreløbig plan for det videre arbejde med NCPRT-projektet:

I forlængelse af den indledende planlægning vil der medio 2014 foreligge en mere konkret plan for det videre arbejde.

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling og finansiering:

I tabel 2 oprettes en indtægtsbevilling på 275 mio. kr. fra Staten svarende til Statens medfinansiering af NCPRT.

DNU gives en bevilling på 10 mio. kr., som finansieres af indtægtsbevillingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i marts 2013, at regionsrådet fremover skulle modtage månedlige indberetninger vedrørende behandlingen af lungecancer, indtil der over en længere periode ses stabil målopfyldelse.

På baggrund af fremgangen på området foreslår administrationen, at de månedlige rapporteringer ophører og erstattes af en status for området midtvejs i 2014.

På regionsrådets møde den 20. marts 2013 blev det besluttet, at regionsrådet modtager månedlige indberetninger vedrørende behandlingen af lungecancer, indtil der over en længere periode ses stabil målopfyldelse. Regionsrådet har efterfølgende modtaget månedlige rapporter.

Der har igennem hele 2013 været fokus på at fjerne de sidste hindringer for, at regionen lever op til målsætningen om at gennemføre 90 % af forløbene indenfor de nationalt vedtagne forløbstider. Som et led i udarbejdelsen af de enkelte rapporter har hospitalerne hver måned analyseret årsagerne til eventuelle forlængelser i de konkrete patientforløb.

Analyserne har vist, at overskridelserne i de forløb, der varer længere end de vedtagne forløbstider, kan tilskrives komplekse forløb som følge af samtidig anden sygdom, mistanke om anden kræftsygdom, der også må afklares, behov for ekstra undersøgelser eller ventetid på undersøgelser i forbindelse med den specialiserede udredning.

For at sikre at overskridelserne ikke skyldes manglende kapacitet på de specialiserede undersøgelser, vedtog regionsrådet på mødet den 24. april 2013 en kapacitetsudvidelse på den specialiserede udredning. Udvidelsen har været fuldt implementeret siden medio september 2013.

I den sidste del af 2013 kan effekten af bestræbelserne aflæses på målopfyldelsen, som det ses af graferne i vedlagte bilag. På baggrund af fremgangen på området foreslår administrationen, at de månedlige rapporteringer ophører og erstattes af en status for området midtvejs i 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har i 2013 foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner med henblik på at gennemføre en ”midtvejsstatus” af de aftalebundne energispareprojekter.

Knap 50 % af energibesparelsesprojekterne er indtil nu blevet udført, og yderligere ca. 20 % er planlagt til at blive udført og indgår dermed i konkrete projekter.

En stor andel er blevet ”puljet” med energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på eller over fem år og bliver gennemført under ESCO-ordningen og EU-energibesparelsesprogrammet ELENA og vil blive udført i perioden frem til 2016.

De aftalebundne energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fem år efter færdiggørelse af energimærkningen i 2011. 

Baggrund

Danske regioner har med Klima- og Energiministeriet i januar 2009 indgået en aftale om realisering af energibesparelser i regionerne. Regionerne skal ifølge aftalen gennemføre energibesparelsesprojekter, der har en tilbagebetalingstid på under fem år.

De aftalebundne energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fem år efter færdiggørelse af energimærkningen.

I 2010 indgik Region Midtjylland en aftale med firmaet Moe & Brødsgaard A/S om gennemførelse af den lovpligtige energimærkning af regionens bygninger. Energimærkningen blev afsluttet i 2011.

Energimærkning af bygninger har to overordnede formål:

• Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.

• Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre og hvor stor besparelse, der kan opnås på el- og varmeregninger.

De aftalebundne energibesparelsesprojekter på under fem år er typisk udskiftning til energisparepærer, armaturer, bevægelsescensorer, udskiftning af naturgaskedler og overgang til fjernvarme, mens hovedparten er forslag med en tilbagebetalingstid på mellem fem og 10 år vedrører udskiftning af ældre ventilationsanlæg til varmevekslere med højere virkningsgrad. For forslagene med en tilbagebetalingstid på over 10 år er det ventilationsanlæg, efterisolering og solcelleteknologi, der dækker hovedparten af forslagene.  

Sagen er oprindeligt blevet forelagt regionsrådet den 21. marts 2012.

De konkrete energibesparelsesprojekter med låne- eller leasingfinansieringsbehov forelægges løbende for regionsrådet, idet der i forbindelse med forelæggelse koordineres med projekter under ESCO-ordningen og projekter under EU-energibesparelsesprogrammet ELENA, hvor der er EU-finansiering.

Bygningerne skal energimærkes hvert 10. eller 7. år afhængigt af besparelsespotentialet.

Status

Administrationen har i efteråret 2013 foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner med henblik på at gennemføre en ”midtvejsstatus”. Institutionerne er således blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de aftalebundne energibesparelsesprojekter med tilbagebetalingstid under fem år er sat i gang, og om de er gennemført.

Oversigten viser energibesparelsesprojekter med tilbagebetalingstid under fem år (oplysningerne er hentet i energimærkerne) og færdiggørelsesgraden (både i procent og kr.)

Som det fremgår af tabel 2 er knap 50 % af energibesparelsesprojekterne udført, og yderligere ca. 20 % er planlagt til at blive udført og indgår dermed i konkrete projekter.

En stor andel er blevet ”puljet” med energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på eller over fem år og bliver gennemført under ESCO ordningen med udførelse i perioden frem til 2016. Det første ESCO-projekt blev gennemført på Regionshospitalet Silkeborg og på Regionshospitalet Viborg, Skive og Randers planlægges der ESCO projekter i perioden 2014-2016 i størrelsesorden 200 mio. kr.

Endvidere indgår der energibesparelsesprojekter under EU-energibesparelsesprogrammet ELENA for samlet 52,4 mio. kr. Det er projekter på henholdsvis Regionshospitalet Horsens, institutionen Tangkær, institutionen Høskoven og Grenaa Sundhedshus.

De resterende ca. 30 % forventes gennemført inden tidsfristen på fem år, dog under hensynstagen til hospitalsmatrikler der fraflyttes og skal sælges.

På de hospitalsmatrikler, som skal sælges og hvor energibesparelsesprojekterne ikke bliver gennemført, vil den vurderede investering normalt indgå som et fradrag i købssummen.

Administrationen har løbende dialog med institutionerne om energibesparelsesprojekter og vil lave en samlet opfølgning, når der foreligger et passende grundlag.

Andre energibesparelsesprojekter
Energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på eller over fem år, projekter under den såkaldte ESCO-ordning, andre el-spareprojekter samt projekter under EU-energibesparelsesprogrammet ELENA drøftes med institutionerne og fremlægges løbende for regionsrådet. I forbindelse med sagsbehandlingen tages der højde for kommende salg af hospitalsmatrikler.

ESCO er en forkortelse af Energy Service Company. Et ESCO-projekt er et projekt om energibesparelser, hvor ESCO-firmaets (privat part) ydelser bliver betalt af energibesparelsen, og hvor ESCO-firmaet stiller garanti for energibesparelsen.

ELENA er et fælles regionalt-kommunalt energispareprojekt, hvor der søges støtte til investeringerne i EU's ELENA ordning jf. beslutning i regionsrådet 30. oktober 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med igangsættelse af ”Ny styring i et patientperspektiv” igangsættes et følgeforskningsprojekt med henblik på at belyse forskelligartede konsekvenser af de nye styringsmekanismer. Forskningen vil blive koordineret af CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling med henblik på at sikre en sammenhængende vidensopsamling og løbende formidling af resultater.

I forbindelse med igangsættelsen af projektet ”Ny styring i et patientperspektiv” vil en forskergruppe i CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (med deltagelse af forskere fra bl.a. Aarhus og Syddansk Universitet samt internationale eksperter fra bl.a. England, Tyskland og Australien) påbegynde et følgeforskningsprojekt.

Baggrunden for følgeforskningen er, at ændringer i styringsmodellen for hospitalerne kan få store konsekvenser for det samlede sundhedsvæsen, og det er hensigtsmæssigt at undersøge disse konsekvenser i relation til projektet. Samtidig er det en helt unik situation, at vi har mulighed for at designe et (samfundsvidenskabeligt) kontrolleret studie, som kan give en helt enestående indsigt i virkningen af styringsmekanismer i sundhedsvæsenet. Et lignende studie findes ikke i Europa.

Følgeforskningen vil bestå af en række delprojekter, som på nuværende tidspunkt forventes at belyse:

• den politiske beslutningsproces forud for beslutningen om at igangsætte projektet. De centrale spørgsmål bliver, hvilke problemer den nye styringsmodel synes at være svar på, hvad de bagvedliggende antagelser er, og hvordan problemer hænger sammen med de specifikke problemløsninger?

• politologiske perspektiver på, hvordan ændringen i styringsmidler fra klassisk takststyring baseret på en DRG-fastsat baseline til rammestyring med både eksternt og internt fastsatte mål påvirker, hvorvidt og hvordan afdelingerne realiserer målsætningerne?

• sundhedsøkonomiske perspektiver på den adfærdsmæssige respons på incitamenter, dvs. hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige konsekvenser af projektet.

• organisatoriske perspektiver på, hvorledes organisation, arbejdsprocesser og praksis ændrer sig i forbindelse med projektet.

• den oplevede kvalitet i patientperspektiv med udgangspunkt i afdækning af økonomiske incitamentssystemers betydning for patienten.

Forskergruppen arbejder på at fremsende en ansøgning til Det Strategiske Forskningsråd i maj. Desuden er der mulighed for at lave tilknyttede projekter, som søges særskilt i andre forskningsfonde. Forskningen vil blive koordineret af CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling med henblik på at sikre en sammenhængende vidensopsamling og løbende formidling af resultater.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch Nielsen, Lene Fruelund, Ulla Diderichsen og Conny Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.