Region Midtjylland har siden 2009 tildelt en årlig landdistriktspris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist nye veje til fornyelse og udvikling. Et bedømmelsesudvalg har vurderet de ni foreslåede kandidater til Region Midtjyllands landsbypris 2014.

Region Midtjyllands landsbypris er uddelt hvert år siden 2009 og er på 150.000 kr. Uddeling af en årlig landsbypris er angivet som en aktivitet i den Regionale Udviklingsplan 2012 for Region Midtjylland.

Et bedømmelsesudvalg anbefaler, at Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune tildeles Region Midtjyllands landsbypris 2014. De fem medlemmer af bedømmelsesudvalget peger alle på, at Ølstrup er den af kandidaterne, der bedst opfylder de opstillede kriterier for udpegningen. Bedømmelsesudvalgets sammensætning fremgår af bilaget "Tildeling af Region Midtjyllands Landsbypris 2014"

I forbindelse med anbefalingen fra bedømmelsesudvalget er der blandt andet lagt vægt på, at Ølstrups indbyggertal er vokset fra 243 i 2009 til 289 i 2013 (en stigning på 18 %). Der er et stort engagement fra indbyggerne, hvilket kommer til udtryk ved etablering af to større søer, hvoraf den ene fungerer som badesø, at byens grønne områder vedligeholdes af et korps af pensionister samt den lokale Dagli' Brugsens daglige drift er understøttet af en frivillig indsats med ugentlig rengøring, vedligeholdelse og vareudbringning.

I forbindelse med en stor vindmøllepark er der etableret et samarbejde med sognet, hvilket blandt andet betyder, at der modtages penge fra vindmølleprojektet til sognet. Der arbejdes endvidere på at få opstartet fælles energiforsyning af skole, børnehave og det kommende multihus gennem et offentligt-privat samarbejde. Det bemærkes endvidere, at Ølstrup og nærmeste omegn på trods af sin størrelse har mange lokale arbejdspladser.

Landsbyprisen tildeles til den landsby, der samlet set bedst opfylder otte kriterier for udvikling og fornyelse. Kriterierne fremgår af bilaget "Tildeling af Region Midtjyllands Landsbypris 2014". I forhold til tidligere år er der tilføjet et kriterium om, at det også er af betydning, at der er gennemført en særlig indsats i forhold til energi og/eller miljø. Ud over disse kriterier er det fastlagt, at den enkelte landsby ikke må have over 2.000 indbyggere.

Landsbyprisen på 150.000 kr. kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse i landsbyen. Prisen overrækkes i foråret 2014 efter nærmere aftale.

De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom og Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by i Horsens Kommune (2011), Rødding i Skive Kommune (2012) og Nørager i Norddjurs Kommune (2013).

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en revideret styrelsesvedtægt for 2014-2017 til brug for det nye regionsråd.

Forslaget skal behandles i to møder i regionsrådet og blev behandlet første gang den 29. januar 2014.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 26. november 2013.

Styrelsesvedtægten for Region Midtjylland beskriver regionsrådets og forretningsudvalgets opgaver og sammensætning, regionsrådsformandens opgaver og muligheden for at nedsætte særlige udvalg.

Administrationen har revideret styrelsesvedtægten for Region Midtjylland gældende for 2014-2017. Udkast til revideret styrelsesvedtægt for Region Midtjylland fremlægges til godkendelse.

Administrationens reviderede styrelsesvedtægt indeholder to ændringer i forhold til den gældende vedtægt:

I § 4, stk. 2, fremgår det nu, at forretningsudvalgets erklæring skal være tilgængelig for regionsrådets medlemmer mindst fire hverdage - imod tidligere tre dage - inden regionsrådets møde. Ændringen skyldes en kommende lovændring i den kommunale styrelseslov og regionsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2014.

I § 13, stk. 3, er "den regionale statsforvaltning" ændret til "Statsforvaltningen". Ændringen skyldes ny struktur i statsforvaltningerne.

Begge ændringer er markeret i det vedlagte bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I konstitueringsaftalen af den 20. november 2013 er det foreslået at nedsætte fire midlertidige udvalg for hvert af områderne: borgerdialog, kultur, dokumentation og data samt patientsikkerhed.

Udvalgene har hver syv medlemmer og forskellige funktionsperioder. Forslag til kommissorier for udvalgene er vedlagt til godkendelse.

Nedsættelse af fire midlertidige udvalg

Regionsrådet kan i medfør af § 13, stk. 6 i Lov om regioner nedsætte særlige udvalg til at varetage forberedende og rådgivende opgaver af midlertidig karakter. I Region Midtjyllands styrelsesvedtægt er det anført, at regionsrådet i forbindelse med nedsættelsen af et udvalg vedtager et kommissorium for udvalget samt udpeger en formand og næstformand.

Administrationen foreslår med udgangspunkt i regionsrådets konstitueringsaftale af den 20. november 2013 og aftalen på gruppeformandsmødet den 13. december 2013 at nedsætte nedenstående fire midlertidige udvalg:  

Midlertidigt udvalg vedrørende borgerdialog

Medlemmer i udvalget:

• Henrik Qvist, formand (Ø)

• Karina Due, næstformand (O)

• Aleksander Aagaard (V)

• Bent Dyrvig (V)

• Susanne Gaarde (A)

• Conny Jensen (A)

• Ole Jepsen (A)

Funktionsperiode 1. april 2014 til 31. december 2015.

Midlertidigt udvalg vedrørende kultur

Medlemmer i udvalget:

• Mette Valbjørn, formand (A)

• Poul Erik Christensen, næstformand (B)

• Flemming Knudsen (A)

• Morten Flæng (A)

• Jørgen Winther (V)

• Ole Davidsen (V)

• Keld Marstrand Christensen (I)

Funktionsperiode 1. april 2014 til 30. april 2015.

Midlertidigt udvalg vedrørende dokumentation og data

Medlemmer i udvalget:

• Nicolaj Bang, formand (C)

• Susanne Buch Nielsen, næstformand (F)

• John G. Christensen (A)

• Birgitte Svenningsen (A)

• Torben Nørregaard (V)

• Jørgen Nørby (V)

• Ole Davidsen (V)

Funktionsperiode 1. juni 2014 til 31. december 2015.

Midlertidigt udvalg vedrørende patientsikkerhed

Medlemmer i udvalget:

• Erik Vinther, formand (V)

• Susanne Buch Nielsen, næstformand (F)

• Olav Nørgaard (V)

• Steen Jakobsen (V)

• Marianne Carøe (A)

• Claus Kjeldsen (A)

• Henrik Fjeldgaard (A)

Funktionsperiode 1. marts 2014 til 31. december 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

I forhold til sammensætningen af udvalgene byttes der, således at Ole Davidsen bliver medlem af det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed, mens Steen Jakobsen bliver medlem af det midlertidige udvalg vedrørende kultur.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum udpeges af regionsrådet.

Vækstforum sammensættes således: tre medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ, seks medlemmer udpeges efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i regionen, deraf skal et medlem repræsentere yderområderne, seks medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og tre medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere.

Regionsrådet har i henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling ansvaret for udformningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstforum skal i den sammenhæng udarbejde et bidrag til den erhvervs- og vækstrettede del af strategien.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 13. december 2013 at udpege følgende erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og organisationer som indstillingsberettigede til vækstforum:

• Dansk Industri - to medlemmer,

• Dansk Erhverv - et medlem,

• Landbrug og Fødevarer - et medlem,

• Dansk Byggeri - et medlem og

• Finansrådet - et medlem,

• Aarhus Universitet - et medlem,

• Professionshøjskolen VIA University College - et medlem,

• Mercantec - et medlem,

• LO, AC og FTF i fællesskab indstiller to medlemmer, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen, og

• Dansk Arbejdsgiverforening indstiller et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverne i regionen.

Der er indkommet følgende indstillinger:  

Alle udpegningsberettigede er blevet bekendtgjort med ligestillingsloven.

Regionsrådet har udpeget Ulla Diedrichsen, Henrik Gottlieb Hansen og Bent Hansen.

Suppleanter og observatører 

FTF og AC har i fællesskab indstillet en repræsentant, Thor Jensen, og anmoder desuden om, at AC’s repræsentant, Lone Abdene, kan være suppleant for Thor Jensen og dermed deltage i Vækstforums møder, når Thor Jensen har forfald til møderne, og/eller, at AC’s repræsentant får mulighed for at deltage i alle Vækstforums møder som tilforordnet/observatør uden taleret. FTF og AC henviser til, at der i Danmarks Vækstråd fremover også vil være en aktiv suppleant.

Følgende organisationer har udtrykt ønske om en observatørpost uden taleret:

HORESTA - Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation.

Baggrund

Folketinget vedtog den 1. februar 2014 forslag om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling.  

Ifølge Lov om erhvervsfremme og regional udvikling har Vækstforum til opgave, at

• udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd,

• redegøre for de initiativer, som vækstforum vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi,

• overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder og

• udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Vækstforum består af 21 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Vækstforum kan ifølge sin forretningsorden tilbyde Det regionale Beskæftigelsesråd at udpege en observatør til Vækstforum.

Vækstforum har desuden mulighed for i det videre arbejde med strategi og planer at inddrage en bredere kreds af aktører gennem etablering af underudvalg m.v.

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling er vedlagt som bilag. 

Regionsrådet vedtog at udpege følgende til Vækstforum:

Alette Algreen-Ussing, Dansk Industri

Lars Aagaard, Dansk Industri

Vibeke D. Hansen, Dansk Erhverv

Tina Grangaard, Dansk Byggeri

Heine Back, Finansrådet

Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet

Harald Mikkelsen, Via University College

Kirsten Holmgaard, Mercantec

Viggo Thinggaard, LO i fællesskab med FTF og AC

Thor Jensen, LO i fællesskab med FTF og AC 

Jørgen Gaarde, kommunerne

H. C. Østerby, kommunerne

Jacob Bundsgaard, kommunerne

Erik Flyvholm, kommunerne

Claus Wistoft, kommunerne

Iver Enevoldsen, kommunerne

Peer H. Christensen, Dansk Arbejdsgiverforening,

Nicolai Hansen, Landbrug & Fødevarer, og

at regionsrådet beder Vækstforum drøfte ønsket om suppleanter for Vækstforums medlemmer.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det tidligere regionsråd og Vækstforum har i valgperioden igangsat en række erhvervsudviklingsprojekter. Pr. 1. september 2013 var der aktive erhvervsudviklingsprojekter for 1,9 mia. kr. (inklusiv medfinansiering). Projekterne er iværksat via resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Der er pr. 1. september 2013 sket en opfølgning på de iværksatte initiativer. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmemidler anvendes planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne. Da strukturfondsprogramperioden nærmer sig sin afslutning, forventes der ganske få ændringer af resultatkontrakter frem mod projekternes afslutning.

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum, jævnfør lov om erhvervsfremme, medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

Der er indgået resultatkontrakter med baggrund i den vedtagne erhvervsudviklingsstrategi og inden for erhvervsudviklingshandlingsplanens otte indsatsområder:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri og Uddannelse og kompetenceudvikling.

Resultatkontrakterne specificerer, hvilke mål og krav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Vækstforum og regionsrådet.

Afrapportering om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakt med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2013 i en statusrapport, der er vedlagt som bilag.

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder anvendes planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontraktens ophør.

Næste resultatkontraktopfølgning sker pr. 1. marts 2014 og forventes fremlagt for regionsrådet 28. maj 2014.

Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020, Erhvervsudviklingshandlingsplan 2011-2012 og Erhvervsudviklingshandlingsplan 2013-2014 er vedlagt som bilag.

Vækstforum behandlede sagen på sit møde den 10. december 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forslag til det kommende danske program for EU-støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for perioden 2014-2020 er sendt i høring.

Udkast til høringssvar fremhæver behov for en pulje og rammer for regionale indsatser. Samtidig påpeges et behov for større koordinering af finansiering af indsatser.

Fødevareministeriet har sendt forslag til nyt landdistriktsprogram for perioden 2014-2020 i høring frem til den 14. februar 2014.

Administrationen foreslår, at det i høringssvaret meddeles Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der i forslaget til det nye landdistriktsprogram er behov for rammer for en koordinering af regionale, kommunale og lokale erhvervsudviklingsindsatser på eksempelvist turisme-, fødevare- og bioøkonomiområdet imellem EU's fire investerings- og strukturfonde (Regionalfond, Socialfond, Hav- og Fiskerifond samt Landdistriktsfond) 2014-2020, herunder indskrives rammer for og afsættes midler efter 2015 til regionale indsatser, som kan skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Det foreslås, at der i det nye landdistriktsprogram indskrives bredere rammer for innovations- og udviklingsindsatser i forbindelse med udvikling af ny viden, teknologi og tjenester, således at vækst i landbrug, fødevareindustri samt i såvel høj- som lavteknologiske følgeindustrier kan gå hånd i hånd med opfyldelsen af miljø-, natur- og klimamål.

Endvidere indeholder høringssvaret opfordring til, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter inddrager regionerne i forbindelse med organiseringen af den fremtidige LAG-struktur med henblik på at opnå større koordinering af erhvervstiltag lokalt, kommunalt og regionalt.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viden Djurs søger om 0,238 mio. kr. som medfinansiering af en projektforlængelse af KASK-projektet Scandinavian Game Developers (KASK - Kattegat-Skagerak Interreg-program under EU Strukturfonde).

Vækstforum og regionsrådet har i 2011 bevilget 3,4 mio. kr. til projektet, som har et samlet budget på 9,9 mio. kr.

Formålet med det oprindelige projekt har været at etablere et internationalt samarbejde mellem eksisterende og potentielle innovationsmiljøer inden for spiludvikling. Fokus har været muligheden for at udnytte det potentiale, der er i udvikling og afsætning af computerspil til uddannelse og træning samt at udvikle relevante forretningsmodeller.

Viden Djurs og projektet Scandinavian Game Developers har i projektets første 28 måneder opnået mange af de forventede resultater.

Ansøger har blandt andet opstillet følgende effektmål for projektet:

• De inkubatorer, som indgår i projektet, vil overgå til drift efter projektets ophør.  

• Der vil efter projektets ophør være en stigning i antallet af etablerede virksomheder på 50 %, svarende til, at 75 entreprenører har etableret sig i inkubatorerne.  

• "Serious Games" vil være etableret som et forretningsområde i KASK-regionen med et netværk af mindst 10 virksomheder indenfor de første tre år efter projektets ophør.

Disse mål er opfyldt på nuværende tidspunkt.

Projektet har især haft fokus på at udvikle potentialet for anvendelse af læringsspil i Skandinavien. I den forbindelse er der bl.a. udarbejdet en ph.d.-afhandling om de processer, som aftagere og udviklere af denne spiltype sammen gennemgår, og hvordan det bedste resultat opnås.

Endvidere har Aarhus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med en lokal spiludvikler udviklet sit eget læringsspil, der nu afprøves blandt skolens studerende.

Scandinavian Game Developers’ partnere vil efter projektets oprindelige slutdato den 31. maj 2014 gerne øge kendskabet til projektets resultater.

Derfor anmoder projektet om forlængelse frem til udgangen af 2014 samt en øget bevilling til at gennemføre en række aktiviteter med fokus på videndeling.

En forlængelse af Scandinavian Game Developers vil omfatte tre nye ”arbejdspakker” i projektet:

• Oplæg og workshop på skandinaviske konferencer

• Udarbejdelse af artikler til fagmagasin, portal for iværksættere og andre medier

• Oversættelse af Aarhus Social- og Sundhedsskoles læringsspil og lancering af dette i Sverige og Norge.

Økonomi

Det samlede budget i 2014 er på 746.000 kr., heraf finansierer regionsrådet 238.000 kr.

Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

Oversigt over de regionale erhvervsudviklingsmidler pr. 20. februar 2014 er vedlagt som bilag.

Vækstforum behandlede sagen på sit møde den 11. december 2014.  

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tradium har i henvendelse af 20. december 2013 anmodet regionsrådet om at indstille til Ministeriet for Børn og Undervisning at udbud af grundforløbet til erhvervsuddannelsen ”Bygge og anlæg” placeres i Pederstrup, Syddjurs Kommune.

Regionsrådet skal i henhold til ”Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse” koordinere den samlede indsats i regionen, som vedrører erhvervsuddannelsernes grundforløb (EUD) og skal i den sammenhæng afgive indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Tradium er et uddannelsescenter i Randers, som består af en fusion i 2010 mellem Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole.

Tradium har i henvendelse af 20. december 2013 anmodet regionsrådet om en indstilling vedrørende udbud af grundforløbet til erhvervsuddannelsen ”Bygge og anlæg” i Pederstrup, Syddjurs Kommune.

I henhold til ”Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse”, skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Tradium anfører i deres henvendelse, at der er gode erfaringer med tømreruddannelsen og EUX. Tradium forventer at kunne starte et grundforløb med 20 elever og et EUX hold med 20 elever. Tradium anfører, at der ikke vil være etableringsomkostninger i forbindelse med oprettelse af udbuddet, da der er nyrenoverede lokaler til rådighed. Tradium anfører ligeledes, at man råder over gode og erfarne lærerkræfter, der kan løfte opgaven, og det vurderes, at det vil være muligt at sikre de nødvendige praktikpladser.

Administrationen har modtaget høringssvar fra Viden Djurs, Aarhus TECH, Den jyske Håndværkerskole og udtalelse fra UU Djursland.

Administrationen vurderer, at en udbygning af erhvervsuddannelserne på Djursland er relevant. Det er imidlertid vigtigt, at denne udbygning sker i tæt samarbejde og koordination mellem erhvervsskolerne.

Erhvervsskolereformen vil blive behandlet i Folketinget i februar 2014.

Viden Djurs - Viden Djurs betragter Djursland som deres naturlige opland, hvor de bør være dem, der udbyder erhvervsuddannelser. Viden Djurs agter selv at søge om at udbyde "Bygge og anlæg" på Djursland, men afventer vedtagelsen af den nye Erhvervsskolereform, da det forventes, at reformen vil betyde, at der kommer en ny ansøgningsrunde.

Aarhus TECH - Har ingen indvendinger imod et udbud af grundforløbet og vil gerne samarbejde om hovedforløb.

Den jyske håndværkerskole - Den jyske håndværkerskole udbyder allerede indgangen på Djursland (6-7 elever årligt på grundforløbet) og anbefaler derfor, at der ikke tillades endnu et udbud. En del af eleverne fra Djurslandsområdet, der er omfattet af skolehjemordningen, vil miste den økonomiske støtte til ordningen.

Der er afgivet følgende udtalelse:

UU Djursland - Ser gerne, at der sker en udbygning af Erhvervsuddannelserne på Djursland, da det vil være med til at afkorte de lange transporttider.

Administrationen bemærker, at elever i forhold til skolehjemordningen, er berettiget til at bo på skolehjem, hvis de har mere end fem kvarters offentlig transporttid fra bopæl til den nærmeste skole, som tilbyder den valgte uddannelse. Egenbetalingen for et skolehjems ophold er typisk fra 0 til 500 kr. pr. uge for kost og logi.

Som opfølgning på behandlingen af punktet på mødet den 18. februar 2014 i forretningsudvalget er der vedlagt er notat vedrørende Viden Djurs som høringspart i sagen.

Regionsrådet vedtog,

at regionsrådet finder det vigtigt, at der etableres grunduddannelse for tømreruddannelsen på Djursland, og

at regionsrådet opfordrer til, at der indgås et samarbejde mellem Tradium og Viden Djurs i forbindelse med grunduddannelsen for tømreruddannelsen på Djursland.

Henrik Gottlieb Hansen var inhabil og deltog ikke under behandlingen af punktet.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Museum Ovartaci søger om midler til udvikling af formidlingstilbud og aktiviteter i forbindelse med Folkeuniversitetets Århundredets Festival i 2014. Formålet med aktiviteterne, der tæller en kunstudstilling, kirkegårdsvandringer og forskerdebat, er at aktualisere historien om psykiatrien i Danmark samt skabe øget synlighed for og kendskab til museet.

Region Midtjylland søges om 167.500 kr. i 2014 ud af et samlet budget på 174.500 kr.

Museum Ovartaci drives til og med 2015 af Region Midtjylland, men da regionen ikke kan tage et ansvar for museumsdrift, arbejdes der i øjeblikket på en videreførelse af museet i andet regi. Administrationen ser museets samarbejde med Folkeuniversitetet og Århundredets Festival, hvor nye formidlingsformer bliver udviklet og afprøvet, som en del af en strategi for videreførelse af museet.

Museum Ovartaci repræsenterer i sig selv en unik blanding af historie og kunst, som lægger op til, at der udvikles nye strategier for formidling og historiefortælling.

Med deltagelsen i Århundredets Festival er der tale om en række arrangementer, der under titlen ”Da Daarerne blev Sindssyge” har til formål at aktualisere historien om psykiatrien i Danmark og fortælle Risskov Psykiatrisk Hospitals historie. Gennem formidling af kunsten og dens historiske kontekst ønsker museet at skabe forståelse for en verden, der kan virke meget lukket og nedbryde fordomme om psykisk syge.

Museum Ovartaci deltager som samarbejdspartner med Folkeuniversitetet, og arrangementerne vil blive omtalt i festivalens program, der omdeles til 200.000 husstande. Samarbejdet med Folkeuniversitetet og den ramme, Århundredets Festival tilbyder, giver museet mulighed for at udvikle dets formidling, at skabe øget synlighed for og kendskab til Museum Ovartaci og på længere sigt at bidrage til at skabe en ny identitet for museet.

Indhold

Museum Ovartacis arrangementer afholdes i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival om 1800-tallet, Århundredets Festival, der løber af stablen den 7.-18. marts 2014 i Aarhus. Arrangementerne vil falde i tre dele:

• Kunstudstilling med patientværker fra 1800-tallet, der tematiserer forbindelsen mellem kunst, geni og galskab

• Spøgelsesvandring på hospitalets kirkegård – skæbnefortællinger og fordomme

• Historisk funderet forskerdebat med udgangspunkt i hospitalets grundlægger, Harald Selmers, idéer.

”Da Daarerne blev sindssyge” er ifølge ansøgningen fortællingen om, hvordan samfundets syn på patienterne ændrede sig i 1800-tallet: fra at se dem som fortabte sjæle eller besatte syndere til at betragte dem som syge på linje med folk med fysiske lidelser – og dermed med mulighed for helbredelse: ”Det er historien om, hvordan man forsøgte at bringe respekt og medmenneskelighed ind i behandling af psykisk syge.”

Baggrund

Museum Ovartaci drives af Region Midtjylland og ligger på Aarhus Universitetshospital i Risskov. Regionen yder aktuelt et årligt driftstilskud til museet på ca. 1,5 mio. kr.

Museet har ca. 14.000 besøgende og brugere årligt. Det har en samling på over 9.000 genstande af såvel kulturhistorisk som kunstnerisk kvalitet. Ud over faste og skiftende udstillinger fungerer museet i udstrakt grad som et socialt være- og værksted, som en vidensbank i forhold til temaer omkring ”kunst og psykiatri” og som en rummelig arbejdsplads.

Region Midtjylland ønsker at afhænde driftsansvar mv. til anden part, da regionen ikke har hjemmel til at drive museum i museumslovens forstand. Museum Ovartaci videreføres dog uændret foreløbig frem til og med 2015, jævnfør regionsrådets beslutning af 7. juni 2012, idet finansieringen afholdes inden for psykiatriens driftsramme. Der arbejdes fortsat på at afklare mulige scenarier for den videre drift.

Økonomi

Region Midtjylland søges om 167.500 kr. ud af et samlet budget på 174.500 kr. Folkeuniversitetet medfinansierer blandt andet i form af honorarer til forskere ved debatten, administration af billetsalg m.v. Museum Ovartaci står for værtskab og research af indhold til arrangementerne og søger derfor lønmidler.

Budget og finansiering af formidlingsaktiviteterne fremgår af tabel 1.

Nedenstående tabel 2 viser en oversigt over eksisterende bevillinger og indstillede beløb fra kulturudviklingsmidlerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har en række formelle opgaver i forhold til uddannelsesområdet, herunder sekretariatsbetjeningen af de regionale fordelingsudvalg, der varetager fordelingen af elever på regionens almene gymnasier samt en koordinerende funktion i forhold til VUC og andre uddannelsesinstitutioner med det formål at sikre det regionale udbud af uddannelsesmuligheder.

Regionsrådet støtter gennem sin udviklingspulje på uddannelsesområdet de nationale og regionale målsætninger på uddannelsesområdet.

Den 13. januar 2014 modtog Region Midtjylland 17 ansøgninger til den seneste ansøgningsrunde, som har haft tre temaer: Flere unge i praktik, Erhverv ind i ungdomsuddannelsen og Åben pulje. Disse er indkommet på baggrund af det projektværksted, der blev afholdt i november 2013.

Dette dagsordenspunkt vedrører de otte ansøgninger til temaet Åben pulje.

Der er i 2014 afsat 13,309 mio. kr. til den regionale udviklingspulje på uddannelsesområdet.  

Til den netop afsluttede ansøgningsrunde har der været afsat i alt 8,5 mio. kr., således at der kan gennemføres endnu en ansøgningsrunde i 2014. De 8,5 mio. kr. fordeler sig med følgende rammer: Flere unge i praktik: 3 mio. kr., Erhverv ind i ungdomsuddannelserne: 3 mio. kr. og Åben pulje: 2,5 mio. kr.

Ansøgninger

Der er indkommet otte ansøgninger til den åbne pulje, hvoraf fire indstilles til bevilling:

Reduktion af drenges chanceulighed i de gymnasiale uddannelser

Horsens Gymnasium ansøger sammen med Silkeborg Tekniske Skole (HTX) og Handelsgymnasiet i Silkeborg (HHX) om midler til dette forsknings- og udviklingsprojekt.

Det er administrationens vurdering, at det er et godt og velbeskrevet projekt, der tager fat på drenge-gruppen i gymnasieverdenen. Projektet kan være med til at udvikle metoder/undervisningsaktiviteter, der kan tilgodese gruppen og se på, hvordan drengene får lige muligheder i de gymnasiale uddannelser. 

Medfinansieringsgraden i projektet er for lav, hvorfor den endelige fordeling mellem budgetposterne ændres ved eventuel bevilling, således, at medfinansieringen i projektet antager de 25 %, der er opsat som krav ved projektværkstedet.

Brobygning mellem gymnasium og universitet - Universitetsstuderende som mentorer for udvalgte subtalenter fra gymnasier i Region Midtjylland

Holstebro Gymnasium ansøger sammen med ni øvrige gymnasier i regionen og Aarhus Universitet om midler til projektet.

Det er administrationens vurdering, at projektet bygger videre på de gode erfaringer, der er fra projekt Udvalgt til Uni, som blev påbegyndt i 2010. I projekt Udvalgt til Uni2 introduceres en mentorordning, hvor universitetsstuderende skal fungere som mentorer for gymnasieeleverne. En del af projektet er desuden, at der indfases en bæredygtig finansieringsmodel, således at projektet bliver selvkørende og dermed fortsætter efter projektperiodens udløb. Denne abonnementsmodel vil også kunne bruges på andre projekter fremadrettet. Der er i ansøgningen ligeledes sekundært ansøgt om 600.000 kr. til følgeforskning, som ikke indstilles bevilget.

Internationalisering i en visionær pædagogisk rammesætning

Aarhus Social- & Sundhedsskole ansøger sammen med Risskov Gymnasium, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Viden Djurs og Teknisk skole Silkeborg om midler til opsamlings- og dokumentationsmateriale i forbindelse med deres fælles Ghana projekt.

Skolerne ønsker at udvikle en model for, hvordan elevernes læring kan udformes, så læringsprocessen udmøntes i konkrete projekter til gavn for udsatte ældre og børn i 3. lande. Projekter er f.eks. at bygge et uddannelsessted, et hostel for unge, starte økologisk landbrug og oprette et import/eksport firma i Ghana.

Det er administrationens vurdering, at de ansøgte midler skal sikre en høj kvalitativ dokumentering af hele udviklingsprocessen. Dette sikrer, at der kan ske en reel og detaljeret videreformidling til andre skoler i regionen, der senere kunne ønske at iværksætte lignende tiltag.

Eleven som lokal verdensborger - Manual til feltarbejde

Tørring Gymnasium og Bjerringbro Gymnasium ansøger om midler til at lave en manual til feltarbejde.

Det er administrationens vurdering, at denne projektansøgning ligger i forlængelse af projektet Eleven som lokal verdensborger, som påbegyndtes i 2010. Projektet skal samle erfaringerne fra det oprindelige projekt i en bog om antropologisk metode til undervisning i gymnasieskolen, hvorved det bliver muligt at dele disse erfaringer med andre gymnasier, der ønsker at anvende samme metode i undervisningen.

Følgende indstilles til afslag

I vedlagte bilag 1 beskrives administrationens vurderinger i forhold til afslag på nedenstående fire projekter.

• Et opgør med motivationskrisen i uddannelsessystemet

• Fysisk og virtuel brobygning

• Oprettelse og udvikling af EUX uddannelsen

• VUC Transit.

I det efterfølgende dagsordenspunkt behandles ansøgningerne under temaet Erhverv ind i ungdomsuddannelserne. Behandlingen af ansøgninger under temaet Flere unge i praktik udsættes til medio 2014 med det formål at sikre sammenhæng til den planlagte behandling af en øget regional praktikpladsindsats.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Budget og finansiering af projekterne under temaet Åben pulje fremgår af tabel 1.

Regionsrådet har afsat cirka 13 mio. kr. i 2014 til formålet. Oversigten over midler i udviklingspuljen fremgår af vedlagte bilag 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Ib Bjerregaard var inhabil og deltog ikke under behandlingen af punktet.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har en række formelle opgaver i forhold til uddannelsesområdet, herunder sekretariatsbetjeningen af de regionale fordelingsudvalg, der varetager fordeling af elever på regionens almene gymnasier samt en koordinerende funktion i forhold til VUC og andre uddannelsesinstitutioner med det formål at sikre det regionale udbud af uddannelsesmuligheder.

Derudover støtter regionsrådet gennem sin udviklingspulje på uddannelsesområdet de nationale og regionale målsætninger på uddannelsesområdet.

Den 13. januar 2014 modtog Region Midtjylland 17 ansøgninger til den seneste ansøgningsrunde, som har haft tre temaer: Flere unge i praktik, Erhverv ind i ungdomsuddannelserne og Åben pulje. Disse er indkommet på baggrund af det projektværksted, der blev afholdt i november 2013.

Dette dagsordenspunkt vedrører de seks ansøgninger til temaet Erhverv ind i ungdomsuddannelserne.

Der er i 2014 afsat 13,309 mio. kr. til den regionale udviklingspulje på uddannelsesområdet.

Til den netop afsluttede ansøgningsrunde har der været afsat i alt 8,5 mio. kr., således at der kan gennemføres endnu en ansøgningsrunde i 2014. De 8,5 mio. kr. fordeler sig med følgende rammer: Flere unge i praktik: 3 mio. kr., Åben pulje: 2,5 mio. kr. og Erhverv ind i ungdomsuddannelserne: 3 mio. kr.

Ansøgninger

Der er indkommet seks ansøgninger under temaet Erhverv ind i uddannelserne, hvoraf fire indstilles til bevilling.

Hvad skal vi leve af i vores lokalområder i fremtiden?

Struer Statsgymnasium ansøger sammen med Lemvig Gymnasium, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium, Viborg Gymnasium & Hf, Ikast-Brande Gymnasium & Hf, Mercantec (Htx) m.fl. om udviklingsmidler. Projektet tager udgangspunkt i, at der lokalt omkring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et netværk af virksomheder, som oparbejder en vidensbank med udfordringer/opgaver og kompetencer inden for forståelse og udvikling af bæredygtighed, innovation og uddannelse. Gennem specifikke innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Det er administrationens vurdering, at der er en høj grad af nytænkning i projektet i form af de lokale netværk og arbejdet med bæredygtighed. Samtidig er projektet bredt funderet i den vestlige del af regionen og er i god overensstemmelse med regionens øvrige satsninger. Det indstilles, at projektet bevilges det ansøgte beløb.

Byg et hospital

Mercantec ansøger sammen med Aarhus Tech, Herningsholm, UU Aarhus, Viborg og Herning, LO sektionerne i Aarhus, Viborg, Silkeborg/Favrskov og Herning om udviklingsmidler til projektet, der er et brobygningsprojekt til de uddannelser, der er rettet mod byggefagene. Regionen står overfor flere store byggeopgaver, og udsigten til mangel på kvalificerede bygningshåndværkere gør, at der er behov for en indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse indenfor byggefagene. Det er administrationens vurdering, at dette projekt kan være med til at skabe interesse for byggefagene gennem en ny og virkelighedsnær vejledningsform allerede i folkeskolen. Derfor indstilles det ansøgte beløb bevilget.

EUX-Landbrug og fremtidens erhvervstilknytning

Asmildkloster Landbrugsskole ansøger sammen med Viborg Gymnasium & Hf om udviklingsmidler til at øge erhvervstilknytning for elever på EUX-landbrugsuddannelsen. Målet med projektet er, at eleverne på EUX-landbrug får kontakt til en variation af relevante virksomheder, følgeerhverv og uddannelser. Det er administrationens vurdering, at projektet kan være med til at skabe bedre netværk og muligheder for erhvervstilknytning for eleverne på uddannelsen. Det indstilles, at det ansøgte beløb bevilges, dog med det forbehold, at der i forbindelse med udfærdigelse af resultatkontrakt stilles krav om exitstrategi for videreførelse af de i projektansøgningen beskrevne aktiviteter for eleverne.

Inddragelse af praksis i Undervisningen

Aarhus Social- & Sundhedsskole ansøger sammen med Social- & Sundhedsskolen i Herning om midler til øget erhvervstilknytning for deres grundforløbselever. Man vil i projektet inddrage elementer af elevernes kommende erhvervspraksis i undervisningen på grundforløbet, for at styrke undervisningens tilknytning til elevernes kommende arbejdssituation, samtidig med at det kan have en motiverende effekt for eleverne. Det er administrationens vurdering, at dette er en relevant og praksisnær måde at inddrage sosu-elevernes kommende erhverv mere direkte ind i deres grundforløbsuddannelser. Derfor indstilles det, at det ansøgte beløb bevilges.

Følgende ansøgninger indstilles til afslag

I vedlagte bilag 1 beskrives administrationens vurderinger i forhold til afslag på nedenstående to projekter.

• HF Business

• Center for Innovation og Virksomhedskontakt.

I det foregående dagsordenspunkt behandledes ansøgningerne under temaet Åben pulje. Behandlingen af ansøgninger under temaet Flere unge i praktik udsættes til medio 2014 med det formål at sikre sammenhæng til den planlagte behandling af en øget regional praktikpladsindsats.

Økonomi 

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Budget og finansiering af projekterne under temaet Erhverv i ungdomsuddannelserne fremgår af tabel 1.

Regionsrådet har afsat cirka 13 mio. kr. i 2014 til formålet. Oversigten over midler i udviklingspuljen fremgår af vedlagte bilag 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Ib Bjerregaard var inhabil og deltog ikke under behandlingen af punktet.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Et partnerskab bestående af Teater Refleksion, Teater Katapult og Black Box Dance Company ansøger om tilskud til et tre-årigt scenekunstnerisk udviklingsprojekt. Projektet omfatter samarbejde mellem forskellige kunstarter (animation, dans og drama), inddragelse af publikum i det scenekunstneriske arbejde og inddragelse af digitale og sociale medier. Der ansøges om et udviklingsbeløb, der fordeles mellem de tre projekter samt et beløb til projektledelse og koordinering. Teater Refleksion er operatør for projektet. Projektet er inddelt i tre faser i perioden 2014-2016. Der ansøges om 265.000 kr. i 2014

Teater Refleksion (Aarhus) søger sammen med Teater Katapult (Aarhus) og Black Box Dance Company (Holstebro) om tilskud til et fælles scenekunstnerisk udviklingsprojekt. Projektet er tre-årigt, men der søges i denne omgang kun om tilskud for første år.

Med projektet ønsker teatrene at udvikle og afprøve nye former for scenekunstnerisk udvikling og samarbejde. Man ønsker endvidere at opdyrke og arbejde med nye publikumsgrupper, særligt i områder, hvor der ikke er megen tradition for at gå i teatret. Arbejdet med publikum omfatter også en langt højere grad af publikumsinddragelse i den skabende proces, end man traditionelt har set. Endelig ønsker man med projektet at inddrage digital teknologi og sociale medier.

Hovedfokus i det første projektår vil være samarbejde mellem kunstarterne, i andet år vil det være digitale og sociale medier, i tredje år vil det være mødet med publikum.

Teater Katapult har fokus på udviklingen af ny dramatik, Black Box Dance Company tager afsæt i dansen, og Teater Refleksion har specialiseret sig indenfor dukke- og animationsteater.

I udviklingsprojektet vil de tre teatre arbejde med hvert sit delprojekt, der som nævnt vil have fælles fokus på videndeling og metodeudvikling. De fælles aktiviteter vil blive koordineret og tilrettelagt via scenekunstnetværkets projektkontor.

De tre delprojekter 

Teatret Refleksion

Teatret vil lade dukke- og animationsteatret blive udfordret af andre kunstarter. Formålet er at udvikle det scenekunstneriske udtryk og skabe nye former for forestillinger. Der vil blive gennemført en række workshops, der skal undersøge mødet mellem f.eks. dukken og danseren, dukken og dramatikeren, dukken og interaktiviteten. I projektet deltager både danske og internationale dukke- og animationskunstnere. Hvert forløb vil kulminere i en visning, der vil være tilgængelig for et publikum. Der vil desuden blive foretaget en grundig dokumentation, så projektet kan virke til inspiration for andre.

Teater Katapult

Katapult ønsker under overskriften ”Dogmeteater” at skabe et nyt kunstnerisk udviklingsrum for den nye danske dramatik, hvor dramatikken bringes ud til yderområderne af Region Midtjylland og afprøves og udfordres i mødet med det bredest mulige publikum. Ambitionen er at møde publikum i øjenhøjde og inddrage dem i den skabende proces via dialoger og feedback. Samtidig indebærer projektet et langt tættere og langt mere procesorienteret samarbejde mellem dramatiker, instruktør og skuespillere end det traditionelle teater. I hver sæson produceres en forestilling, hvor erfaringerne fra møderne med publikum i regionen kommer til udtryk.

Black Box Dance Company

Formålet med Dansekompagniets projekt er at møde nye publikumsgrupper og udforske nye kunstneriske konstellationer for at skabe et bredere regionalt fundament for dansen i Region Midtjylland. Dansekompagniet vil arbejde med: 1. Nye publikumsstrukturer, 2. Digitalisering og sociale medier og 3. Den kunstneriske proces. Med disse afsæt skal der skabes og produceres danseforestillinger på 14-15 udvalgte steder (gerne yderområder) i Region Midtjylland. På alternative lokaliteter (biblioteker, museer, skoler) vil publikum blive inviteret til at indgå i en dialog og en oplevelse af, hvad dansen som kunstform har at byde på.

Fælles aktiviteter

Videndeling og fælles metodeudvikling sikres gennem fælles workshops: Minimum tre workshops à tre dage, hvor mindst to af de tre teatre medvirker i hver, samt minimum en workshop à tre dage, hvor alle tre teatre deltager. Forløbet med alle tre teatre afholdes sidst på året og vil blive en både praktisk og teoretisk opsamling og konklusion på årets udviklingsprojekt. I dette forløb lægges desuden de store linjer for det kommende års projekt.

Fælles projektsekretariat

Projektet er udsprunget af det midtjyske scenekunstnetværk, i daglig tale kaldet SceNet, som blev skabt i 2009 med økonomisk støtte fra Region Midtjylland. SceNet har siden iværksat en lang række af fælles projekter og aktiviteter indenfor forskellige områder. Omdrejningspunktet har været et netværkssekretariat placeret på Randers Egnsteater.

Det er ansøgerens ønske, at nærværende projekt forankres i SceNet:

”SceNet har i løbet af sin levetid fået strategisk betydning i relation til udviklingen af scenekunst i regionen, og netværket er blevet et eksempel for andre landsdele og kunstarter i forbindelse med netværksdannelse og udvikling af kunst, kompetencer og publikum. Det er derfor naturligt, at SceNet skal spille en afgørende rolle i relation til vores projekt i forbindelse med sparring og perspektivering, planlægning og afviklingen af de individuelle og fælles workshops - samt formidling, videndeling og dokumentation, der kan komme de øvrige medlemmer til gode.”

Ud over den nærværende ansøgning forventes mindst én yderligere ansøgning om tilskud til scenekunstneriske formål i løbet af foråret 2014. Det er derfor administrationens vurdering, at der i tilknytning til projekterne bevilges et særskilt tilskud på 250.000 kr. til et projektsekretariat, der samtidig kan videreføre SceNets almindelige netværksaktiviteter. Dermed sikres den brede videndeling i hele regionen, selv om projekterne fremover vil blive iværksat med ankerpunkt i de enkelte teatre.

Økonomi

Region Midtjylland ansøges om i alt 265.000 kr. i 2014. Budget og finansiering af udviklingsprojektet fremgår af tabel 1.

Nedenstående tabel 2 viser en oversigt over eksisterende bevillinger og indstillede beløb fra kulturudviklingsmidlerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der iværksættes et udviklings- og projektsekretariat for scenekunstnetværket i Midtjylland (SceNet). Det vil være sekretariatets opgave at medvirke ved iværksættelse af scenekunstneriske udviklingsprojekter, at sikre videndeling omkring scenekunstnerisk udvikling og at varetage fælles udviklingsopgaver for scenekunstnetværket. Projektet vil fungere som et pilotprojekt i et år.

Der søges om 250.000 kr. i 2014 til projektet.

Det foreslås at etablere et fælles udviklings- og projektsekretariat for scenekunstnetværket i Midtjylland. Udviklingssekretariatet er en videreførelse af sekretariatet for SceNet. Sekretariatet får til opgave at iværksætte og gennemføre projekter og facilitere videndeling og metodeudvikling i netværket.

Projektet understøtter den regionale kulturpolitiks mål om styrkelse af netværk og udvikling, og det sikrer at de værdifulde erfaringer, der er skabt i scenekunstnetværket kan danne grundlag for det videre udviklingsarbejde på området.

Baggrund

Scenekunstnetværket i Midtjylland blev etableret i 2009. Netværket har siden med omdrejningspunkt i et fælles sekretariat iværksat og gennemført en lang række udviklingsprojekter om blandt andet scenekunstnerisk udvikling, publikumsudvikling, internationalt arbejde, teater-skole kontakt og bestyrelsesarbejde.

Scenekunstnetværket i Midtjylland er det eneste af sin art i landet, idet der ikke har været tradition for at arbejde sammen regionalt på teaterområdet. Men med dette regionale afsæt og med den regionale forankring er det lykkedes at etablere samarbejder og fælles løsningsmodeller, som ikke har eksisteret før.

Der er blandt teatrene et stærkt ønske om at fortsætte scenekunstnetværket, men i stedet for en fælles tilgang til projekterne, som mere eller mindre har omfattet alle 19 teatre i netværket, foreslår man en mere dynamisk model, hvor projekterne funderes i konkrete partnerskaber mellem færre teatre, der har en fælles kunstnerisk, udviklingsmæssig dagsorden. Samtidig ønsker man dog at fastholde fælles videndeling og metodeudvikling i hele netværket, og en sådan virksomhed nødvendiggør en grundfinansiering, som ikke er bundet op på de enkelte projekter. Og dette er baggrunden for etablering af en fælles udviklingsorganisation.

Udviklingsorganisationens opgaver 

Konkrete udviklingsopgaver: At medvirke ved iværksættelse og gennemførelse af udviklingsprojekter i samarbejde mellem de enkelte teatre eller teaterpartnerskaber inden for netværket.

Fælles opgaver for scenekunstnetværket, at

• sikre fælles videndeling og metodeudvikling

• facilitere fælles udviklingsopgaver, f.eks. international projektudvikling

• varetage sekretæropgaver for Scenekunstnetværkets styregruppe.

Der udarbejdes en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og den pågældende operatør.

Projektet vil fungere som et et-årigt pilotprojekt. En eventuel forlængelse vil blive forelagt regionsrådet primo 2015.

Økonomi

Der gives i projektperioden et tilskud til udviklingsfunktionen på 250.000 kr. i 2014 til gennemførelse af de fælles opgaver for scenekunstnetværket. Finansiering af projektets deltagelse i konkrete udviklingsprojekter sker ved salg af ydelser til disse. Budget og finansiering af pilotprojektet fremgår af tabel 1.

Nedenstående tabel 2 viser en oversigt over eksisterende bevillinger og indstillede beløb fra kulturudviklingsmidlerne.

Som opfølgning på behandlingen af punktet på mødet den 18. februar 2014 i forretningsudvalget er der vedlagt er notat vedrørende udviklings- og projektsekretariatets opgaver og funktion.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det udgiftsbaserede driftsregnskab for 2013 er næsten afsluttet. Der gives en orientering om det foreløbige regnskab primo februar 2014 på de tre finansieringskredsløb. Regnskab 2013 forelægges regionsrådet i maj 2014.

Indledning

Det udgiftsbaserede driftsregnskab for 2013 er stort set afsluttet. Der mangler dog at blive bogført enkelte betalinger til og fra andre myndigheder. Disse bogføringer afsluttes som sædvanlig først medio februar 2014. I det endelige regnskab 2013 kan der således forekomme enkelte justeringer i forhold til nedenstående tal. Derfor er der tale om et foreløbigt regnskab på driften pr. primo februar 2014.

Der gives kortfattede kommentarer til regnskabsresultatet på et overordnet niveau indenfor de tre finansieringskredsløb. Det bemærkes således, at det endnu ikke har været muligt at vurdere regnskabsresultatet i forhold til de aktivitetsmæssige og andre forudsætninger for 2013, som regionsrådet har besluttet.

De endelige vurderinger og bemærkninger til driftsregnskabet vil foreligge i forbindelse med regnskabsafslutningen primo maj 2014.

Danske Regioner indgår årlige økonomiaftaler med regeringen. Økonomiaftalerne indeholder aftalte udgiftsniveauer for regionernes nettodriftsudgifter til henholdsvis sundhed og regional udvikling. I den forbindelse indberetter regionerne hver måned til Økonomi- og Indenrigsministeriet skøn over det forventede årsresultat. Det er her afgørende, at regionerne under ét overholder de aftalte rammer. Men for at kunne vurdere den enkelte regions bidrag til den samlede budgetoverholdelse, sammenholdes den enkelte regions forventede nettodriftsudgifter med regionens forholdsmæssige andel af den samlede aftalte ramme til nettodriftsudgifter på henholdsvis sundhedsområdet og regional udvikling.  

Finansieringskredsløbet for sundhed

Danske Regioner og regeringen har på sundhedsområdet aftalt en nettodriftsudgiftsramme, hvor Region Midtjyllands forholdsmæssige andel udgør 21,679 mia. kr. Det foreløbige regnskab 2013 viser et udgiftsniveau på 21,453 mia. kr. Det vil sige, at Region Midtjylland ligger ca. 225 mio. kr. under aftaleniveauet.

I nedenstående tabel fremgår hovedtal for det foreløbige regnskab 2013 set i relation til Region Midtjyllands forholdsmæssige andel af aftaleniveauet for 2013.

Mindreforbruget på driftsudgifterne udgør i alt 257 mio. kr. og skyldes primært betalingsforskydninger på hospitalerne samt mindreforbrug på fællesudgifter- og -indtægter, praksisområdet, tilskudsmedicin og administrationen.

Der har været mulighed for at konsolidere driften af sundhedsområdet med særlige tiltag på 215 mio. kr. jf. regionsrådets beslutning herom. Konsolideringen kan gennemføres primært som følge af mindreforbrug på praksisområdet og tilskudsmedicin, som ikke skal overføres til 2014 eller senere. Konsolideringen på 215 mio. kr. består især af indkøb af medicoteknisk udstyr, som et alternativ til indgåelse af leasingaftaler, samt forskellige it-anskaffelser.

Konsolideringen udgør omkring 1 % af det samlede driftsbudget.

Efter konsolidering er der således et foreløbigt mindreforbrug på 225 mio. kr. i regnskab 2013.

I forbindelse med overførsel af mer-/mindreforbrug på driften fra 2013 til 2014 og efterfølgende år, skønnes det på nuværende tidspunkt at ligge i størrelsesordenen 100–125 mio. kr. for hospitaler, stabe m.v. Den endelige opgørelse heraf vil fremgå af overførselssagen, som fremlægges i maj måned sammen med regnskabet. Midler der ikke overføres vil være med til at styrke kassebeholdningen.

Finansieringskredsløbet for Regional Udvikling

Danske Regioner og regeringen har på det regionale udviklingsområde aftalt en nettodriftsramme på 603,1 mio. kr.

For Region Midtjylland er der i forbindelse med budget 2013 en nettodriftsudgiftsramme på 593 mio. kr. Det forventede udgiftsregnskab i 2013 viser et udgiftsniveau på 488 mio. kr. Det vil sige, at Region Midtjylland forventer et regnskab, der ligger ca. 105 mio. kr. under aftaleniveauet.

I nedenstående tabel fremgår hovedtal for det foreløbige regnskab 2013 set i relation til Region Midtjyllands forholdsmæssige andel af aftaleniveauet for 2013.

Mindreforbruget skyldes primært et overskud på Erhvervsudvikling på 85 mio. kr. og 19 mio. kr. på Den regionale Udviklingsplan. Overskuddet på Erhvervsudvikling og 17 mio. kr. vedrørende uddannelse og kultur skal anvendes til afvikling af den negative egenkapital. Overskuddet er blevet lidt større som følge af tilbageførsel af midler fra projekter, hvor udgifterne ikke er blevet så store som forudsat.

Afviklingsplanen skyldes, at der opstod en negativ egenkapital i forbindelse med indførelsen af den nye budgetlov i 2012 og ændring af konteringsreglerne for projekttilsagn. I den forbindelse skal Regional Udvikling gennem et positivt driftsresultat i 2013 og 2014 afdrage på den negative egenkapital. 

3. Finansieringskredsløbet for Social

Social- og specialundersvisningsområdet er taksfinansieret og opgøres ud fra omkostningsbaserede principper. Idet omkostningsregnskabet først vil være endeligt færdigt i slutningen af februar/starten af marts 2014, vil det ikke være formålstjenligt at vise et relativt ufærdigt regnskabsresultat pr. primo 2014.

Der forventes pr. 5.2.2013 et lille overskud på socialområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har iværksat en række initiativer og projekter på indkøbs-, transport- og logistikområdet med henblik på at frigøre midler til effektivisering på hospitalerne, sikre varer af høj kvalitet og leve op til en række nationale målsætninger inden for indkøbs- og logistikområdet.

Med henblik på at realisere de nationale mål har regionen taget initiativ til forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet. Forretningsudvalget besluttede 11. december 2012, at der i 2013 iværksættes forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet.

KPMG har fremsendt rapport om ”Forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet”.  

Evalueringen har identificeret en række problemstillinger og på den baggrund opstillet nogle anbefalinger og udviklingsinitiativer målrettet varekøb og indkøbsaftaler, indkøbssystem, transport og organisering.

Med udgangspunkt i KPMG’s rapport og anbefalinger har regionen udarbejdet et statusnotat om forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet og hvordan, der arbejdes videre med rapportens anbefalinger og udviklingsinitiativer. Efter forretningsudvalgets møde er der i notatet side 4-5 indarbejdet status vedrørende vaskeri og uniformsprojektet.

Forretningsudvalget besluttede 11. december 2012 at iværksætte forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet.

KPMG har fremsendt rapport om ”Forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet”.

Baggrund og problemformulering

Region Midtjylland har iværksat en række initiativer og projekter på indkøbs-, transport- og logistikområdet med henblik på at frigøre midler til effektivisering på hospitalerne, sikre varer af høj kvalitet og leve op til en række nationale målsætninger inden for indkøbs- og logistikområdet.

De nationale målsætninger frem mod 2015 omhandler i hovedtræk:

• En samlet besparelse på 1 mia. kr. på indkøb for regionerne under ét - svarende til ca. 200 mio. kr. for Region Midtjylland. Besparelsen er indregnet i de forudsatte produktivitetskrav til hospitalerne.

• At regionerne skal være aftaledækket på varer og tjenesteydelser.

• At varer og tjenesteydelser skal indkøbes via et elektronisk indkøbssystem.

• Professionalisering af organiseringen af logistikområdet.

I omstillingsplanen for 2011 er der indregnet en besparelse på indkøbs-, logistik- og transportområderne på 20 mio. kr.

Med henblik på at realisere de nationale mål har regionen taget initiativ til forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet.

Formålet med forvaltningsrevisionsopgaven er at etablere et samlet overblik over det regionale forsyningsområde som grundlag for, at der kan udarbejdes en regional forsyningsstrategi.

I tilknytning hertil er formålet at identificere og kvalificere mulige indsatsområder.
Udbyttet af forvaltningsrevisionsopgaven vil være et samlet overblik over det regionale forsyningsområde med henblik på koordinering af igangsatte og planlagte projekter, så regionen kan leve op til de nationale målsætninger inden for indkøbs- og logistikområdet. 

Konklusioner og anbefalinger i rapporten

KPMG har ved hjælp af en såkaldt modenhedsanalyse analyseret Region Midtjyllands indkøbs- og vareforsyningsområder. Modenhedsanalysen sætter fokus på indkøb og vareforsyning i bred forstand, og hvordan området kan udvikles til at blive en central sparringspartner for resten af Region Midtjyllands kerneområder.

KPMG vurderer, at Region Midtjylland, som helhed ligger tæt på den rigtige modenhed, således at det mere drejer sig om fortsat videreudvikling og standardisering på tværs af regionen end grundlæggende ændringer af organiseringen.

KPMG vurderer også, at regionen har iværksat en række initiativer og projekter på indkøbs-, transport- og logistikområdet, der allerede vil understøtte en professionalisering.

Evalueringen har identificeret en række problemstillinger og på den baggrund opstillet nogle anbefalinger og udviklingsinitiativer målrettet varekøb og indkøbsaftaler, indkøbssystem, transport og organisering. 

Det videre arbejde med implementeringen af rapportens anbefalinger og igangsatte og planlagte initiativer

Med udgangspunkt i KPMG’s rapport og anbefalinger har regionen udarbejdet et statusnotat om forvaltningsrevision af indkøbs- og forsyningsområdet, og hvordan der arbejdes videre med rapportens anbefalinger og udviklingsinitiativer. Efter forretningsudvalgets møde er der i notatet side 4-5 indarbejdet status vedrørende vaskeri og uniformsprojektet.

Det samlede relevante varekøb, der skal aftalebelægges, er på ca. 1,3 mia. kr. fordelt på ca. 220 udbudsgrupper. Ved udgangen af 2012 var 585 mio. kr. af dette aftalebelagt fordelt på 63 udbudsgrupper. Det er forventningen, at man med den planlagte indsats vil være aftaledækket på 1,1-1,2 mia. kr. af det samlede forbrug og at den del, man ikke er aftalebelagt på, består af områder, hvor det årlige forbrug ligger på under 2,5 mio. kr. pr. område.

Der er igangsat en lang række initiativer inden for indkøbs-, transport- og logistikområdet. For at sikre koordineringen mellem projekterne er der etableret en samlet ledelsesstruktur. Der er etableret en styregruppe med repræsentanter fra alle hospitalsledelser samt stabene, der følger alle initiativerne og har det overordnede ansvar for at sikre koordinering og fremdrift.

De igangsatte initiativer vil danne grundlag for, at der på lidt længere sigt vil blive udarbejdet et forslag til en forsyningsstrategi for Region Midtjylland.

Økonomi

Der er i perioden 2011–2013 opnået en besparelse på ca. 70 mio. kr. på regionsplan ved aftaleindgåelse, og det skønnes, at hospitalerne kan opnå en varig besparelse på yderligere 100-130 mio. kr.

Samlet set forventes hospitalerne frem til 2015 at kunne opnå en varig besparelse på i alt ca. 200 mio. kr. svarende til regionens andel af den samlede nationale målsætning. Besparelsen er indregnet i de forudsatte produktivitetskrav til hospitalerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Budgetvejledning 2015 for Region Midtjylland er grundlaget for arbejdet med det kommende års budget og de følgende overslagsår. Budgetvejledningen indeholder en beskrivelse af temaerne i budgetlægningen, som er:

• Tilvejebringelse af et politisk prioriteringsrum

• Mere kvalitet og sundhed for pengene

• Opfølgning på økonomiaftalen 2014

• Anlægsområdet

• Regional udvikling.

Budgetvejledningen indeholder samtidig den overordnede tidsplan for budgetarbejdet, en beskrivelse af inddragelsen af medarbejdere mv. samt forslag til principper for en række proceduremæssige forhold, f.eks. pris- og lønfremskrivning og fordelingsnøgle for fælles formål og administration.

Budgetvejledningen indeholder:

I. Temaer for budgetlægningen i Region Midtjylland

• Tilvejebringelse af et politisk prioriteringsrum

Der skal gennemføres analyser af sundhedsudgifterne med henblik på at tilvejebringe regionsrådet et så oplyst grundlag som muligt for de politiske prioriteringer. 

• Mere kvalitet og sundhed for pengene

Den nye styring i et patientperspektiv skal give incitamenter, der understøtter kvalitetsudviklingen mod forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet og lave udgifter pr. borger.

• Opfølgning på økonomiaftalen 2014

I forbindelse med budgetlægningen for 2015 er der en række emner, som blev aftalt i forbindelse med Økonomiaftalen for 2014, som kan have betydning i forhold til rammerne for budget 2015.

• Anlægsområdet

Region Midtjylland har vedtaget en ambitiøs investeringsplan. Det skal vurderes, om investeringsplanen og finansieringen af denne skal justeres på baggrund af økonomiaftalen og indførelsen af flerårige udgiftslofter.

• Regional Udvikling

Indenfor Regional Udvikling er de centrale udfordringer, at der skal etableres et drifts- og infrastrukturselskab (driftsselskabet), der skal stå for drift af letbanen samt, at der skal udarbejdes vækst- og udviklingsstrategier som grundlag for arbejdet med Regional Udvikling i regionerne.

II. Tids- og procesplan for udarbejdelsen af Budget 2015

Tidsplanen er i hovedtræk:

Den 20. maj 2014 afholdes budgetseminar for regionsrådet. På seminaret drøftes regionens økonomi i de kommende år, overordnede temaer i budgetlægningen for 2015 og status på nye økonomiske styringsmodeller.

På mødet i forretningsudvalget den 25. juni 2014 fastlægges rammerne for budget 2015. Materialet til mødet beskriver de regionale konsekvenser af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

Ved 1. behandlingen af budget 2015 i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis 15. og 20. august 2014 behandles indstilling om eventuelle politiske prioriteringer. Der vil være udarbejdet forslag til budgetbemærkninger til regionsrådet.

Den 18. august 2014 afholdes temamøde for regionsrådet. På temamødet drøftes blandt andet de økonomiske rammer for budget 2015 og overslagsår samt forudsætninger i budgetoplægget.

Der er budgetforligsdrøftelser den 3. september 2014.

Ved forretningsudvalgets 2. behandling af forslag til Budget 2015 den 16. september 2014 behandles eventuelle ændringsforslag til budgetforslaget.

Den 24. september 2014 har regionsrådet 2. behandling af forslag til Budget 2015.

III. Principper for budgetlægningen for 2015

Der fremlægges forslag til principper for budgetlægningen vedrørende bevillingsniveauer, pris- og lønregulering og fordelingsnøgle for fælles formål og administration.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Folketinget vedtog den 27. juni 2013 lov om ændring af sundhedsloven, hvoraf det af § 204 stk. 4 fremgår, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg. Region Midtjylland modtog den 28. januar 2014 et udkast til bekendtgørelse vedrørende sammensætning og opgaver for udvalget, der skal fungere fra den 15. marts 2014.

Patientinddragelsesudvalget skal bestå af repræsentanter fra patient- og pårørendeorganisationer, som i det nuværende Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland, og det skal systematisk inddrages i drøftelsen af emner, der ligger indenfor almen praksis og sundhedskoordinationsudvalgets emneområder. Det foreslås derfor, at patientinddragelsesudvalget, foruden varetagelse af de lovbestemte opgaver, overtager opgaver, der hidtil er varetaget af Sundhedsbrugerrådet.

Folketinget vedtog før sommerferien 2013 en ændring af sundhedsloven, der indebærer, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg. Der foreligger nu et udkast til bekendtgørelse vedrørende sammensætning og opgaver for udvalget, som træder i kraft den 15. marts 2014.

Nedsættelsen af patientinddragelsesudvalget betyder en lovfastsættelse af brugerperspektivet på sundhedsområdet, idet der sikres systematisk fokus på brugerinddragelse i de områder, der ligger indenfor almen praksis og sundhedskoordinationsudvalgets emneområder. Patientinddragelsesudvalget vil systematisk blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan og sundhedsaftaler, hvor udvalget vil få mulighed for at give udtryk for forventninger og forslag til indholdet.

Udvalget vil yderligere kunne drøfte og kommentere emner, som udvalget finder, er relevante for det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektoren og kommunale tilbud. Udvalget vil ikke behandle enkeltsager.

Udvalget skal bestå af syv medlemmer, hvoraf tre er udpeget af Danske Patienter, tre udpeget af Danske Handicaporganisationer og et medlem udpeget af Ældre Sagen. Patientinddragelsesudvalget består af syv medlemmer i forhold til Sundhedsbrugerrådets 13 medlemmer, men der er et sammenfald med de organisationer, der har indstillet kandidaterne til Sundhedsbrugerrådet.

Overdragelse af opgaver fra Sundhedsbrugerrådet

Region Midtjylland har i dag et Sundhedsbrugerråd, der skal medvirke til at sikre et brugerperspektiv på regionens sundhedsvæsen. Sundhedsbrugerrådet blev nedsat af regionsrådet i 2007, og består af repræsentanter fra bruger- og pårørendeorganisationer. Sundhedsbrugerrådet er et debat- og dialogskabende forum, der drøfter aktuelle temaer og problemstillinger på sundhedsområdet og har været synlige i debatten om sundhedsvæsenet og behandlingspsykiatrien gennem udtalelser og pressemeddelelser. Sundhedsbrugerrådet har med sin aktuelle viden indenfor sundhedsområdet været en relevant høringspart i forbindelse med udarbejdelse af større politiske planer, og flere af rådets medlemmer deltager aktivt i brugergrupper på blandt andet DNU og DNV.

Det foreslås, at Sundhedsbrugerrådets brede forankring af arbejdsopgaver videreføres til patientinddragelsesudvalget, således at patientinddragelsesudvalget inddrages og høres i forbindelse med større politiske planer og inddrages i relevante brugergrupper. Derved vil brugernes viden og erfaringer om behandlingsforløb fortsat indgå som en vigtig del af udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.

Sekretariatsbetjeningen af patientinddragelsesudvalget vil blive varetaget af Regionssekretariatet. Som hidtidige praksis i Sundhedsbrugerrådet, så foreslås det, at der ydes diæter til medlemmer af udvalget jf. Vederlagsregulativet for regionsrådet i Region Midtjylland, § 19. stk.1 vedrørende vederlæggelse til personer, der ikke er medlem af regionsrådet. Der ydes desuden befordringsgodtgørelse til medlemmerne af udvalget jf. § 19. stk. 3. i Vederlagsregulativet.

Udpegningen af patientinddragelsesudvalget vil blive påbegyndt snarest med henblik på godkendelse af medlemmerne på regionsrådsmødet den 19. marts 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

En ekstraordinær stor patienttilgang til de urologiske kræftpakker på Region Midtjyllands hospitaler har bevirket, at udrednings- og behandlingstiderne i kræftpakkeforløbene særligt på Aarhus Universitetshospital forværres, og at der som en afledt konsekvens opbygges lange ventelister til den godartede urologi. Det har vist sig vanskeligt, at få patienter fra Aarhus Universitetshospitals optageområde, som tilbydes en hurtigere tid på et af regionshospitalerne, til at tage imod et sådant tilbud, hvilket forårsager et stort kapacitetspres på Aarhus Universitetshospital. Det foreslås derfor, at der i en midlertidig periode frem til sommeren 2014 henvises udvalgte patientgrupper fra Aarhus Universitetshospitals optageområde direkte til Regionshospitalet Holstebro.

I 2. halvår 2013 var der ekstraordinær stor patienttilgang til de urologiske kræftpakker på Region Midtjyllands hospitaler. Dette har bevirket, at Aarhus Universitetshospital har haft vanskeligheder med at overholde de maksimale ventetider for kræftpatienter, hvilket regionsrådet modtog en orientering om den 20. december 2013.

Den nuværende status er, at Aarhus Universitetshospital overholder bekendtgørelsen om maksimale ventetider for kræftpatienter, men den øgede patienttilgang har bevirket, at udrednings- og behandlingstiderne i kræftpakkeforløbene forværres og herudover opbygges lange ventelister til den godartede urologi. Dette påvirker samtidig mulighederne for at overholde udredningsretten, som på det urologiske område er kraftigt udfordret.

Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har som et bidrag til at afhjælpe udfordringerne på Aarhus Universitetshospital prioriteret patienter til de urologiske kræftpakker stående på venteliste til Aarhus Universitetshospital frem for planlagte undersøgelser og behandlinger af patienter med godartede urologiske lidelser. En stor del af de patienter fra Aarhus Universitetshospitals optageområde, som tilbydes en hurtigere tid på et af regionshospitalerne, vælger imidlertid ikke at tage imod dette tilbud, men fortsætter med at vente på ledig tid på Aarhus Universitetshospital. Dette sætter Aarhus Universitetshospital under stort kapacitetspres, da der herved opbygges lange ventelister.

Midlertidig flytning af patienter fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Holstebro

Alle patienter har frit sygehusvalg til hele landet. Dog kan et hospital afvise patienter, der ønsker det frie sygehusvalg, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat jf. § 16 i Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling.

Med henblik på dels at undgå at patienter, der potentielt kan være meget syge, står på venteliste i længere tid på Aarhus Universitetshospital, og dels at give Aarhus Universitetshospital mulighed for at varetage den øgede patienttilgang og for at tilgodese hensynet til den specialiserede behandling foreslås det, at der i en midlertidig periode frem til sommeren 2014 henvises udvalgte patientgrupper fra Aarhus Universitetshospitals optageområde direkte til Regionshospitalet Holstebro. Regionshospitalet Viborg har af bemandingsmæssige årsager ikke mulighed for ekstraordinært at øge aktiviteten inden for det urologiske område. Af hensyn til at begrænse det ekstra tids- og transportforbrug, som ovennævnte forslag vil medføre for de pågældende patienter, foreslås det, at der flyttes patienter fra de kommuner, der ligger i den vestlige del af Aarhus Universitetshospitals optageområde.

Konkret foreslås det, at hæmaturipatienter (patienter med blod i urinen) fra Favrskov og Randers kommuner, der inden for det urologiske område hører under Aarhus Universitetshospitals optageområde, i en periode frem til og med juni 2014 henvises til Regionshospitalet Holstebro, der har mulighed for at udvide den urologiske kapacitet i denne periode.

Hæmaturi kan være symptom på både infektioner og godartede sygdomme, men hæmaturi kan også være et symptom på kræft (primært kræft i blære eller nyre). Volumenmæssigt vil forslaget medføre, at der ugentligt sendes 8-9 henvisninger på hæmaturipatienter fra Favrskov og Randers kommuner til Regionshospitalet Holstebro. Det totale antal i perioden fra uge 11 til og med uge 26 vil være ca. 140 henvisninger. 

Det ovenfor beskrevne er ikke ideelt, men det vurderes, at det er nødvendigt, at der i en midlertidig periode frigøres urologisk kapacitet på Aarhus Universitetshospital med henblik på at sikre, at patienter, der potentielt kan være meget syge, ikke af egen vilje står unødigt på venteliste, og at Aarhus Universitetshospital gives mulighed for at håndtere konsekvenserne af den øgede patienttilgang og herunder varetage den højt specialiserede behandling. Der vil fra og med juli 2014 ikke blive henvist patienter fra Aarhus Universitetshospitals optageområde til Regionshospitalet Holstebro. 

Finansiering

Finansieringen af den ekstra midlertidige aktivitet, som Regionshospitalet Holstebro skal varetage, vil blive beregnet ud fra den DRG-værdi, som stigningen i hæmaturipatienter og behandling af disse fra Randers og Favrskov kommuner genererer på Regionshospitalet Holstebro i ovennævnte periode. Der afregnes til 50 % af DRG-værdien. Finansieringen afregnes i en senere bevillingsændring og tages fra reserven til uforudsete udgifter. 

Igangsatte initiativer vedrørende varetagelse af godartede lidelser og kapacitetsudvidelse  

Det korte sigt

Som følge af, at de urinvejskirurgiske afdelinger bruger mange ressourcer på de urologiske kræftpakker, er der afledte kapacitetsproblemer i forhold til patienter med godartede urinvejskirurgiske lidelser.

Med henblik på at afhjælpe disse udfordringer var der på alle de urinvejskirurgiske afdelinger igangsat ekstra aktivitet i 2013, og der er for 2014 aftalt en øget aktivitet omkring blandt andet vandladningsbesvær i Hospitalsenheden Vest. Patienterne har herudover mulighed for at blive omvisiteret til private leverandører vedrørende både udredning og behandling, når regionens urinvejskirurgiske afdelinger ikke kan udrede inden for en måned. Region Midtjylland gennemfører i øjeblikket et udbud af godartet urinvejskirurgi med henblik på at indgå en samarbejdsaftale med et privathospital. Formålet med udbuddet er at opnå en lavere pris og dermed en besparelse på kontoen for udvidet frit sygehusvalg. Det forventes, at samarbejdsaftalen kan træde i kraft medio april 2014. 

Det længere sigte

For at kunne tage hånd om specialets kapacitetsudfordringer på det lidt længere sigt, er der nedsat en arbejdsgruppe til at optimere anvendelsen af ressourcer på de tre urinvejskirurgiske afdelinger. Arbejdsgruppen er i færd med at foretage en tværgående gennemgang, hvor afdelingerne hjælper hinanden til at have de samme effektive forløb. De urinvejskirurgiske afdelinger er herudover - og som et led i bestræbelserne på at sikre en tilstrækkelig kapacitet i regionen - blevet anmodet om at undersøge, hvordan de vil kunne udvide deres aktivitet ved tilførsel af ekstra midler. Aarhus Universitetshospital har i den sammenhæng fremsendt et forslag til en permanent udvidelse af den urologiske aktivitet fra medio 2014. Når der er skabt overblik over den langsigtede kapacitetsbalance, vil administrationen i løbet af foråret præsentere en samlet plan for kapaciteten inden for det urologiske område.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland er blevet anmodet om at udpege medlemmer til henholdsvis Det Regionale Vejledningsråd og Gigtforeningens repræsentantskab.

Det Regionale Vejledningsråd

Det Regionale Vejledningsråd har i henvendelse den 28. januar 2014 anmodet Region Midtjylland om at udpege et medlem og en suppleant. Det fremgår af henvendelsen, at Det Regionale Vejledningsråd har besluttet en ny forretningsorden, hvori det præciseres, at Region Midtjylland skal udpege regionsrådspolitikere til rådet.

Gigtforeningen

Gigtforeningen har i brev af 24. januar 2014 anmodet Region Midtjylland om at indstille et medlem til Gigtforeningens repræsentantskab.

Det formelle valg af medlemmer til repræsentantskabet foregår på Gigtforeningens repræsentantskabsmøde onsdag den 21. maj 2014.

Regionsrådet vedtog,

at Henrik Fjeldgaard og Ole Jepsen blev udpeget som henholdsvis medlem og suppleant af Det Regionale Vejledningsråd

Karina Due blev indstillet til medlem af Gigtforeningens repræsentantskab.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De gældende befordringsregler i Region Midtjylland har vist sig at være svære at forene med indsatsen for at udnytte kapaciteten på tværs af regionen, herunder særligt indførelsen af fælles visitation. Det foreslås derfor, at befordringsreglerne ændres, så patienter, der omvisiteres via fælles visitation, bliver berettiget til befordring, såfremt de opfylder de almindelige betingelser.

Indførelsen af udredningsretten har samtidig betydet, at patienter, der af kapacitetsmæssige årsager omvisiteres til udredning på et andet hospital, er berettiget til befordring på lige fod med patienter, der udredes på det nærmeste behandlende hospital.

Den gældende praksis for befordring i Region Midtjylland har hjemmel i "Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven". Ifølge bekendtgørelsen skal regionen som minimum yde siddende befordring eller befordringsgodtgørelse til patienter, som er henvist efter regionens visitationskriterier og opfylder én af følgende betingelser:

• Patienten er pensionist.

• Patienten bor mere end 50 km fra et hospital, hvor den nødvendige behandling kan finde sted.

• Patienten har været til behandling på hospitalet og indkaldes i den forbindelse til videre ambulant behandling.

Hvis patienten af helbredsmæssige årsager ikke kan benytte tog eller bus, yder regionen siddende befordring til det nærmeste behandlende hospital. Patienter, der benytter deres ret til frit eller udvidet frit sygehusvalg, kan kun få befordring til det nærmeste behandlende hospital.

I 2013 var der i Region Midtjylland 379.573 rejser med siddende patientbefordring, og der blev udbetalt befordringsgodtgørelse 64.561 gange. Regionens samlede udgifter til området var 147,4 mio. kr.  

Ændring af befordringsreglerne i forbindelse med udredningsretten

Med udredningsretten kan kapacitetsudfordringer ikke længere begrunde, at patienter ikke udredes inden for fristen på en måned. Såfremt hospitalerne ikke kan overholde udredningsretten, er de derfor forpligtede til at tilbyde patienten at blive omvisiteret til andre hospitaler i regionen.

Hvis ingen af regionens hospitaler kan udrede patienten inden for en måned, opfordres patienten til at kontakte regionens patientkontor. Patientkontoret undersøger herefter muligheden for, at patienten kan blive udredt inden for en måned på et offentligt hospital i en anden region eller på et privathospital.  

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i en udtalelse til regionerne den 9. juli 2013 gjort det klart, at omvisiteringer for at sikre overholdelse af udredningsretten betragtes som en del af regionens visitationskriterier og ikke som frit eller udvidet frit sygehusvalg.

Regionen er derfor forpligtet til at yde befordring til alle patienter, der omvisiteres til udredning, og som opfylder de almindelige betingelser. Dette gælder, uanset om patienten omvisiteres til udredning i offentligt eller privat regi. Patienter, som bliver omvisiteret til udredning i en anden region eller på et privathospital, er således berettiget til befordring på lige fod med patienter, der omvisiteres internt i regionen.

Patienter, der omvisiteres i forbindelse med udredningsretten, henvises til både udredning og eventuel efterfølgende behandling. Grunden til dette er, at det giver det bedste og mest sammenhængende patientforløb, hvis patienterne udredes og behandles det samme sted. Det betyder, at patienten er berettiget til befordring i hele forløbet, idet den efterfølgende behandling også sker efter regionens visitationskriterier. Patienter, der efter udredning selv vælger behandling på et andet offentligt eller privat hospital, benytter deres frie eller udvidet frie sygehusvalg og er dermed ikke berettiget til befordring fra regionen.

Udredningsretten betyder således, at flere patienter end tidligere er blevet berettiget til befordring fra regionen. Der har i perioden efter 1. september 2013 kun været et forholdsvist begrænset antal patienter, som er omvisiteret som følge af udredningsretten og i den forbindelse har søgt om befordring fra regionen. På baggrund heraf vurderes ændringerne i forbindelse med udredningsretten ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for befordringsområdet.

Ændring af befordringsreglerne i forbindelse med fælles visitation

Der er i regionen stigende fokus på udnyttelse af kapaciteten på tværs af regionens hospitaler, blandt andet gennem indførelse af fælles visitation. Den 1. oktober 2012 indførte regionen fælles visitation inden for det ortopædkirurgiske speciale. Derudover arbejdes der i øjeblikket på at indføre fælles visitation inden for det gynækologiske-obstetriske speciale.

Patienter, der omvisiteres via fælles visitation, betragtes i dag som fritvalgspatienter og kan således kun få befordringsgodtgørelse til det nærmeste behandlende hospital. Det betyder, at nogle patienter foretrækker at vente på undersøgelse og behandling ved deres nærmeste hospital frem for at få en hurtigere tid et andet sted i regionen. Det gælder især de patienter, som på grund af deres helbred har behov for siddende befordring fra regionen.

De gældende befordringsregler kan således medvirke til at mindske patientmobiliteten i regionen, og gør det vanskeligere at udnytte kapaciteten på tværs af regionens hospitaler.

Derudover har det vist sig, at ikke alle patienter er tilstrækkeligt oplyst om konsekvenserne af omvisiteringen for deres muligheder for at få befordring. Patienterne er med andre ord ikke altid gjort opmærksom på, at de ved omvisitering via fælles visitation fraskriver sig retten til befordring og kun kan få befordringsgodtgørelse til det nærmeste behandlende hospital.

Patientombuddet har i nogle tilfælde tilkendt patienter befordringsgodtgørelse fra regionen, idet de vurderede, at patienten ikke var tilstrækkeligt oplyst om konsekvenserne af omvisiteringen via fælles visitation og derfor ikke kunne betragtes som henvist via det frie sygehusvalg.

På baggrund heraf foreslås det, at befordringsreglerne ændres, så patienter, der omvisiteres via fælles visitation, får adgang til siddende befordring eller befordringsgodtgørelse fra regionen. Såfremt fælles visitationsmodellen udbredes til andre specialer, vil patienter inden for disse specialer ligeledes få adgang til befordring.

Formålet med fælles visitation er blandt andet at reducere forbruget på privathospitalerne ved at sikre, at regionens egen kapacitet udnyttes fuldt ud, inden patienterne henvises til et privat tilbud. Besparelsen ved fælles visitation er således hovedsageligt baseret på en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet, uden at der tilføres ekstra midler til at udvide kapaciteten.

Fra 2011 til 2013 har fælles visitation inden for det ortopædkirurgiske speciale medvirket til at nedbringe antallet af henvisninger til privathospitalerne med 31 % (eksklusiv henvisning til skulderoperation). Idet det ortopædkirurgiske speciale udgør en stor andel af det samlede forbrug på privathospitalerne, er der således tale om en væsentlig besparelse. En ændring af befordringsreglerne i forbindelse med fælles visitation vil dog mindske den samlede besparelse ved modellen.

Hvis samtlige patienter, der omvisiteres via fælles visitation inden for det ortopædkirurgiske speciale, tildeles siddende befordring eller befordringsgodtgørelse fra regionen vil det koste ca. 6 mio. kr.

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere de faktiske udgifter ved regelændringen. Udgifterne vil dog være betydeligt lavere end de 6 mio. kr., idet det ikke vil være hele patientgruppen, som opfylder de almindelige betingelser, ligesom det ikke er alle berettigede patienter, der ansøger om befordring.

Hvis det antages at 50 % skal have befordring, betyder det en merudgift på 3 mio. kr., Derfor foreslås det, at der bevilges 3 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter. Udviklingen på den siddende patientbefordring vil blive fulgt tæt som en del af præhospitalets samlede budgetopfølgning.

Befordring i forbindelse med Psykiatriens Centrale Visitation

Inden for psykiatrien har der været central visitation af alle ikke-akutte psykiatriske patienter siden februar 2013. Patienterne henvises her til ét sted i regionen, som derefter fordeler patienterne ud fra et hensyn til patientens bopæl og hvor der er ledig kapacitet.

Psykiatrien i Region Midtjylland er organiseret som ét hospital. Psykiatriske patienter, der af kapacitetsmæssige årsager henvises til en anden afdeling i regionen end den nærmeste, betragtes derfor ikke som fritvalgspatienter, som inden for somatikken. Patienterne inden for psykiatrien er derfor allerede i dag berettiget til befordring, selvom de henvises via den centrale visitation.    

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af en ansøgning fra Aarhus Universitetshospital ønsker TrygFonden at støtte en udvidelse af TrygFondens Familiehus ved Aarhus Universitetshospital med op til 21,5 mio. kr. Det foreslås, at der i forlængelse heraf arbejdes videre med en udvidelse af familiehuset.

I 2012 blev TrygFondens Familiehus indviet. I familiehuset kan forældre og søskende til indlagte børn bo under indlæggelsen. Familiehuset er en stor succes, og belægningsprocenten er tæt på 100. Brugertilfredsheden er også meget høj, og tilbagemeldingerne viser, at huset er med til at gøre en forskel for familier med syge børn.

Ansvaret for driften af TrygFondens Familiehus er placeret hos en selvejende institution med tilknytning til Aarhus Universitetshospital. Økonomisk finansieres husets drift af flere kilder. Region Midtjylland, herunder bl.a. Aarhus Universitetshospital, betaler i alt 500.000 kr., mens bestyrelsen for huset har til opgave at skaffe den resterende økonomi via gaver, sponsorater med videre. Det nuværende driftsbudget er 2,0 mio. kr. pr år. Kræftens Bekæmpelse giver en underskudsgaranti på op til 1,5 mio. kr. pr. år fra 2012 og 10 år frem.

Det er besluttet, at det kommende Nationale Center for Partikelterapi skal placeres ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. Det er forventningen, at patientbehandlingen starter i 2017. Den nye behandling vil øge antallet af børn i behandling ved Aarhus Universitetshospital, og der må derfor imødeses et stigende pres på kapaciteten på TrygFondens Familiehus.

Aarhus Universitetshospital har i efteråret 2013 søgt TrygFonden om udvidelse af TrygFondens Familiehus. Aarhus Universitetshospital har i december 2013 modtaget svarskrivelse fra TrygFonden med oplysning om, at TrygFonden ønsker at støtte projektet med op til 21,5 mio. kr. Bevillingen er givet under en forudsætning af, at:

• TrygFonden kan godkende de bygningsmæssige projektforslag og endelige budget

• der findes en tilfredsstillende løsning på husets drift

• der gives en garanti for, at huset består de næste 10 år.

Det foreslås, at der arbejdes videre med udvidelsen af TrygFondens Familiehus. Planlægning af husets udbygning og de tilhørende ændringer i husets drift og økonomi vil blive konkretiseret i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og bestyrelsen for TrygFondens Familiehus.

Det forventes, at regionsrådet vil blive forelagt en sag medio 2014 vedrørende programoplæg for udvidelsen af huset, driftsøkonomi samt tidsplan.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har i 2013 været aftalt en række meraktivitetsprojekter for at udnytte kapaciteten på regionens hospitaler.

Meraktivitetsprojekterne ønskes videreført i 2014, og der ønskes derudover tilført nogle få nye projekter.

Samlet set er finansieringsbehovet til meraktivitetsprojekterne i 2014 på 84,8 mio. kr.

Der blev i 2013 godkendt en række meraktivitetsprojekter på regionens hospitaler, hvoraf størstedelen var en videreførelse af projekter fra 2012. Meraktivitetsprojekterne har til formål at udnytte regionens kapacitet bedst muligt, sikre overholdelse af de gældende behandlings- og udredningsfrister og reducere forbruget på privathospitalerne. Meraktivitetsprojekterne indstilles for hovedpartens vedkommende videreført i 2014. Der foreslås desuden nogle få nye projekter i 2014.

Meraktivitetsprojekterne finansieres via puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker, der har som formål at finansiere projekter, der kan reducere regionens udgifter til privathospitaler. Puljen blev oprettet i 2011 og udgør 63,618 mio. kr. i 2014.

I 2013 blev puljen til særlige aktivitetsprojekter tilført 14,4 mio. kr. til finansiering af et meraktivitetsprojekt vedrørende reumatologi. Fra 2014 foreslås puljen udvidet med samlet 21,2 mio. kr. for igen at finansiere meraktivitetsprojektet vedrørende reumatologi og nye meraktivitetsprojekter.

Meraktivitetsprojekter i 2014

Som udgangspunkt ønskes alle projekter fra 2013 videreført i 2014 for at understøtte hospitalernes opfyldelse og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Enkelte projekter er dog justeret i forhold til niveauet i 2013. Dette er blandt andet gældende for de kirurgiske fedmeforløb på henholdsvis Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, hvor begge projekter er nedjusteret, idet patientunderlaget har vist sig at være lavere end forventet. Derudover er projektet vedrørende postbariatriske plastikoperationer på Aarhus Universitetshospital udvidet med 5 mio. kr. i 2013, hvilket fortsat er gældende for 2014. Omfanget af de øvrige projekter tilpasses desuden de opdaterede DRG-takster gældende for 2014, hvilket kan have indflydelse på projekternes økonomiske omfang.

Udover de projekter, som videreføres, ønskes der tilført tre nye projekter i 2014. Der har vist sig en mulighed for at opstarte to nye meraktivitetsprojekter på Regionshospitalet Randers vedrørende skulder- og grå stær patienter. De to meraktivitetsprojekter omfatter 630 nyhenviste skulderpatienter inklusiv 168 skulderoperationer og 500 operationer for grå stær. Den øgede kapacitet forventes at kunne bidrage til nedbringelse af ventelisterne på de to områder og give bedre muligheder for overholdelse af de gældende frister for udredning og behandling. Derudover ønskes der afsat 2 mio. kr. til etablering af en bagstopperfunktion vedrørende EKKO-kardiografier på Hospitalsenhed Midt for at sikre hurtigere udredningsforløb på hjerteområdet.

I 2012 godkendte regionsrådet et meraktivitetsprojekt på det reumatologiske område på Hospitalsenhed Midt, der blev finansieret direkte fra kontoen for behandling på privathospitaler. Projektet blev videreført i 2013, hvor det blev sidestillet med de øvrige meraktivitetsprojekter. Der blev i den forbindelse overført 14,4 mio. kr. fra kontoen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige aktivitetsprojekter til finansiering af projektet. Det foreslås, at meraktivitetsprojektet vedrørende reumatologi videreføres i 2014 og finansieres fra puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker.

Det samlede finansieringsbehov til meraktivitetsprojekter i 2014 er dermed 84,8 mio. kr.

Det indstilles, at puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker udvides med 21,2 mio. kr. fra kontoen for behandling på privathospitaler, så den udgør i alt 84,8 mio. kr. og dækker finansieringsbehovet for meraktivitetsprojekterne i 2014.

Puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker udmøntes til hospitalerne ved regionsoverblikket pr. 30. september 2014, og der foretages en endelig opgørelse af projekterne i forbindelse med overførselssagen.

Meraktivitetsprojekter fremover

På regionsrådets møde den 25. september 2013 blev der under punkt 23 orienteret om, at der på længere sigt vil blive foretaget en vurdering af sammenhængen mellem projekterne på de forskellige hospitaler i regionen. Der vil i den forbindelse blive set på, om der fremover skal ske en omfordeling af midlerne i puljen til særlige aktivitetsprojekter. Regionsrådet vil blive orienteret om arbejdet til efteråret 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Loven om ret til hurtig udredning trådte i kraft 1. september 2013. Der kan endnu ikke måles præcist på, om udredningsretten overholdes, men ved hjælp af en række nøgletal kan man få et billede af, hvordan det går med opfyldelse af udredningsretten. Der er forbedringer i forhold til de fleste nøgletal. Herudover viser tilbagemeldinger fra hospitalerne, at der inden for langt de fleste områder er et eller flere hospitaler i regionen, som overholder udredningsretten. Urinvejskirurgi, demens, hovedpine, ryg- og skulderkirurgi og MR-scanning er områder, hvor der på tværs af regionens hospitaler er kapacitetsudfordringer.

Det overordnede billede af Region Midtjyllands overholdelse af udredningsretten er, at inden for langt de fleste områder er der et eller flere hospitaler i regionen, som kan udrede inden for en måned. Hvor dette ikke er tilfældet, kan patienterne blive omvisiteret via Patientkontoret. Med enkelte helt specielle undtagelser kan patienterne således få et tilbud om at blive udredt inden for udredningsrettens frist.

Det er en stor opgave at udrede alle patienter inden for en måned, og der er fortsat områder, hvor alle regionens hospitaler har kapacitetsudfordringer. Der arbejdes på forskellig vis på at udvide kapaciteten inden for disse områder. Se bilag 2 for uddybning af de igangsatte initiativer. Hertil kommer den udfordring, at patienterne ikke altid ønsker at flytte sig hen til de hospitaler, der kan udrede inden for en måned. Det har blandt andet den konsekvens, at nogle hospitaler har vanskeligt ved at få afviklet ventelister.

Status vedrørende overholdelse af udredningsretten

Der er en national opfølgningsmodel undervejs, men der er tale om en vanskelig opgave, da udredningsretten i modsætning til den eksisterende opfølgning vedrørende eksempelvis kræft- og hjertepakkerne omfatter alle patientgrupper. De første nationale opfølgninger foretages august/september 2014.

Indtil den nationale model er på plads, har administrationen ved hjælp af forskellige nøgletal udarbejdet en foreløbig opfølgningsmodel. Det skal understreges, at denne opfølgningsmodel ikke måler præcist på opfyldelsen af udredningsretten, men giver et billede af eller en indikation på, i hvilken retning det går med opfyldelse af udredningsretten. Tallene skal således tages med forbehold, hvilket er beskrevet nærmere i bilag 1.

Som det fremgår af bilag 1, er der en positiv udvikling i langt de fleste nøgletal. Der er dog fortsat områder, hvor der på tværs af regionens hospitaler er kapacitetsudfordringer. Dette gælder urinvejskirurgi, demens, hovedpine, ryg- og skulderkirurgi og MR-scanning, hvor der ikke ses en entydig positiv udvikling.

Den foreløbige opfølgningsmodel omfatter følgende nøgletal, som fremgår af bilag 1:

• Antal dage fra henvisning til første kontakt.

• Antal patienter ventende på udredning og ventende til behandling.

• Servicemål om forundersøgelse inden for 14 dage.

• Patienter som omvisiteres til privathospitaler.

• Udviklingen i den ventetid afdelingerne indberetter til venteinfo.dk (udvalgte områder). 

Bemærkninger til de enkelte nøgletal  

Ventetid fra henvisning til 1. kontakt

På alle hospitaler, på nær Hospitalsenhed Midt, ses der en positiv udvikling gennem det seneste halve år. Tallene omfatter både patienter, som visiteres til udredning, og patienter, som visiteres til behandling. For en del af patienterne til behandling vil det dermed være i orden, at ventetiden er over 30 dage.

Antallet af ventende på udredning og behandling

På alle hospitaler er antallet af patienter, der venter på udredning, og som har ventet over 30 dage, faldet meget det seneste halve år. Samlet set er der på tværs af hospitalerne et fald på 8.326 patienter fra den 30. juli 2013 til 14. januar 2014.

Servicemål: Forundersøgelse inden for 14 dage

På alle hospitalerne er der en forbedring i opfyldelse af servicemålet.

Patienter omvisiteret til privathospitaler

Samlet set er der en stigning i antallet af patienter, som omvisiteres til privathospitaler.

Stigningen skyldes omvisiteringer til MR-scanning.   

Udviklingen i den ventetid afdelingerne indberetter til venteinfo.dk

Der er udvalgt nogle områder, for hvilke udviklingen i den indberettede ventetid på

venteinfo.dk følges. Disse områder er udpeget, da de har særlige udfordringer i forhold til overholdelse af udredningsretten. Som det fremgår nedenfor, gælder det for disse områder, at der ikke er en entydig bevægelse i retning af kortere ventetid. 

• Ekko (ultralydsundersøgelse af hjertet): Inden for ekkokardiografier er der fortsat længere ventetid på de fleste hospitaler, dog skal det bemærkes, at Regionshospitalet Silkeborg, der har bagstopperfunktion på området, kun har en uges ventetid. 

• MR: Ventetiden på MR-området er fortsat lang, hvorfor mange patienter omvisiteres til private hospitaler. 

• Medicinske nervesygdomme (neurologi): Ventetiden er fortsat lang. Der ses dog en lille forbedring i Hospitalsenheden Vest. 

• Urologi – prostata (godartet): Der er fortsat lang ventetid på tværs af alle hospitaler på området. 

• Ortopædkirurgi: Inden for ortopædkirurgien er det fortsat på skulderområdet, der ses de største problemer - særligt på Regionshospitalet Silkeborg. 

• Gigtsygdomme og kronisk leddegigt (reumatologi): På Regionshospitalet Randers og på Aarhus Universitetshospital er der ventetid på fire uger eller derunder for både gigtsygdomme og kronisk leddegigt. Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Midt har fire ugers ventetid eller derunder for patienter med kronisk leddegigt. Sidstnævnte har på Regionshospitalet Silkeborg en open acces funktion, hvor patienter henvist med leddegigt ses hurtigt (inden for en uge). Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Midt har dog begge lang ventetid for patienter med gigtsygdomme. Hospitalsenheden Vest har lang ventetid for både patienter med gigtsygdomme og kronisk leddegigt.

Status fra hospitalerne

Som supplement til nøgletallene er der en tæt og løbende dialog med hospitalerne vedrørende status på arbejdet med udredningsretten. Tilbagemeldinger fra hospitalerne bekræfter, at der inden for langt de fleste områder er et eller flere hospitaler i regionen, som overholder udredningsretten. Urinvejskirurgi, demens, hovedpine, ryg- og skulderkirurgi og MR-scanning er områder, der fortsat har betydelige kapacitetsudfordringer. En mere detaljeret statusrapportering inklusiv handleplaner fremgår af bilag 2.

Generelt om udredningsretten

Udredningsretten trådte i kraft 1. september 2013. Med udredningsretten har patienter ret til at blive udredt inden for en måned. Retten omfatter alle patienter, som er henvist til hospitalerne til udredning. Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for en måned, skal patienten have en udredningsplan. Med udredningsretten varetager hospitalerne herudover forløbsansvaret, så udredningspatienter ikke sendes tilbage til praksis, før de er udredt.

Information til patienter om retten til udredning

I den situation, hvor et hospital på trods af indsatsen ikke kan udrede en patient inden for 30 dage, skal patienten sikres et andet tilbud, der overholder udredningsretten. Der er derfor udarbejdet et brevkoncept, som understøtter omvisiteringer mellem hospitalerne internt i regionen, så ledig kapacitet udnyttes bedst muligt.

I de tilfælde hvor det hospital, der har modtaget henvisningen, ikke kan udrede inden for en måned, men et andet hospital i regionen kan, får patienten besked om, hvilket hospital der kan tilbyde udredningen. Det er således henvisningshospitalet, der afsøger, hvilke andre muligheder der er for patienten internt i regionen. Hospitalet sørger for, at patientens henvisning sendes videre, hvis patienten ønsker det. Det hospital, som oprindeligt modtog henvisningen, har ansvaret for patienten, indtil patienten har haft sit første fremmøde på det modtagende hospital.

I de tilfælde hvor henvisningshospitalet ikke kan finde et tilbud om udredning inden for en måned på nogen af hospitalerne i regionen, opfordres patienten til at kontakte Patientkontoret. Patientkontoret vil i denne situation være behjælpelig med at finde et tilbud til patienten på et samarbejdshospital i en anden region eller på et privat hospital, der har indgået Danske Regioners udredningsaftale. Det er dog som nævnt ikke alle patienter, der tager imod dette tilbud. De første måneder med udredningsretten har således vist, at mange patienter vælger at vente lidt længere på et hospital, der f.eks. er geografisk tættere på patientens bopæl, frem for at tage i mod tilbuddet om at blive udredt inden for udredningsfristen på et andet hospital.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. Med denne sag orienteres regionsrådet om disponeringen over de medicotekniske puljer. Det indstilles ligeledes, at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig.

Administrationen orienterer hermed om disponeringen af de midler, som regionsrådet i 2014 har afsat til indkøb af medicoteknisk udstyr. Midlerne har hidtil været fordelt på tre puljer, men i 2014 er der indført nye administrative procedurer for området, hvilket blandt andet betyder, at en af puljerne nedlægges. Der gives desuden en oversigt over de bevillingsmæssige rammer og de større investeringer, der planlægges gennemført i 2014.

Det indstilles desuden, at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendig.

Fordelinger i puljer; administrative ændringer.

Der er fra 2014 gennemført en række ændringer for administrationen af den medicotekniske anlægsramme. Dette skyldes, at det vurderes at være fordelagtigt at decentralisere administrationen af de driftsbetonede områder, og såvel hospitaler som Indkøb og Medicoteknik har bakket op om en mindre bureaukratisk løsning. Ændringerne omfatter:

• Hospitalernes egenandel på 25 % til Pulje 1 afskaffes, og midlerne forbliver i hospitalernes driftsbudgetter.

• Pulje 3 til ikke-medicoteknisk udstyr udgår fra puljerne og anskaffes fremover af hospitalernes driftsbudgetter.

• Omkostninger til bygningsarbejde i forbindelse med anskaffelse af medicoteknisk udstyr samt installationer afholdes af hospitalerne.

• Omkostninger til it afholdes af hospitalerne.

De enkelte hospitaler vil således til gengæld for afskaffelsen af egenbetalingen selv skulle afholde udgifter til installation af det bevilgede udstyr, dette både i forhold til bygningsmæssige ændringer og it.

Dermed findes der nu tre medicotekniske puljer:

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer.

Derudover findes direktionspuljen, som kan disponeres af direktionen i Region Midtjylland til uforudsete udgifter.

Tabel 1. Puljer 2014

*Heraf er 8,1 mio. kr. et mindreforbrug overført fra 2013.

Prioriteringer under pulje 2

De største enkeltudgifter i 2014, jf. bilag 1, vedrører:

• Investering blandt andet i en multislice CT-scanner og to kardiologiske laboratorierum til Aarhus Universitetshospital.

• Anskaffelse af en vævsprocessor til Regionshospitalet Randers.

• Anskaffelse af en mulitislice CT-scanner til Regionshospitalet Viborg.

• En operationsrobot og en CT-scanner til Hospitalsenheden Vest.

• En helkrops MR-scanner til Regionshospitalet Horsens.  

Energi og miljø                                                                                                         Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm på grund af ny teknologi. Der vil derfor ofte også være et energimæssigt sigte med investeringerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Respirationscenter Vest undersøger og behandler patienter med forskellige vejrtrækningsproblemer, der ofte forudsætter brug af udstyr i patientens eget hjem og - i sjældnere tilfælde - også personlige hjælpere i patientens eget hjem.

I budgetforliget for 2014 blev afsat 5,0 mio. kr. til reduktion af ventetider inden for Respirationscenter Vest. Med henblik på at reducere ventetiden indstilles det, at behandlingskapaciteten for indlagte patienter på centret udvides, således at centret får 800 sengedage mere til rådighed pr. år end i dag. Udvidelsen træder i kraft 1. august 2014.

I forbindelse med udvidelsen indføres en ny kapacitetsstyring inden for området, hvor der er en løbende opfølgning på kapacitet, patienttilgang og ventetider fordelt på centrets tre hovedkategorier af indlagte patienter med henblik på at reducere ventetiderne på centret.

Respirationscenter Vest er beliggende på Aarhus Universitetshospital og er en del af intensivafdelingen i dette hospitals Hjertecenter. Det vedlagte bilag giver en nærmere beskrivelse af Respirationscenter Vest.

Udover patienter med respirations-insufficiens (dvs. reduceret evne til selv at trække vejret) udreder og behandler centret også patienter i nærområdet (svarende til optageområderne for Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers) for søvnapnø.

Respirationscenter Vest vurderer, at udfordringerne med ventetider knytter sig til centrets aktivitet for indlagte patienter og ikke den ambulante aktivitet. Der er derfor arbejdet efter at tilrettelægge en udvidelse af kapaciteten for indlagte patienter.

Centrets indlagte patienter fordeler sig på tre hovedkategorier:

1. Nyhenviste patienter. Disse patienter kan have forskellige former for respirations-insufficiens og komplekse søvnforstyrrelser, og indlægges primært med henblik på udredning af det efterfølgende behandlingsbehov. Disse indlæggelser har en typisk varighed på 1-2 dage.

2. Kontrolopfølgninger. Disse patienter indlægges med henblik på kontrol af patientens situation, herunder også med henblik på, om der er behov for at korrigere tidligere beslutninger og aftaler omkring patientens behandling.

3. Oplæringsforløb – for patienter, der skal fungere med en respirator i eget hjem, og som har behov for overvågning og respiratorhjælpere i eget hjem. Der er tale om en relativt lille patentgruppe, der til gengæld er i en særligt krævende behandlingssituation med ofte langvarige indlæggelser blandt andet på grund af hjælpernes oplæring.

Det har vist sig vanskeligt at forudse tilgangen af patienter til oplæringsforløb. Der har det seneste år været en stigning på 13,5 % på nye oplæringsforløb. Tilgangen af oplæringsforløb påvirker ventetiderne på andre indlagte områder i Respirationscenter Vest, idet behandlingen prioriteres samlet.

Den nedenstående tabel viser antallet af ventende og ventetider til indlæggelse i Respirationscenter Vest pr. 17. januar 2014.

Med henblik på at nedbringe ventetiderne indstilles det, at kapaciteten for indlagte patienter på Respirationscenter Vest udvides med 800 sengedage pr. år. Udvidelsen tager udgangspunkt i to nye senge, der er tilgængelige syv dage om ugen. Med denne udvidelse vil centret have 10 senge åbne på hverdage og syv senge i weekender.

Det er ikke muligt at forudsige tilgangen af patienter til Respirationscenter Vest. Der arbejdes dog efter at sikre, at udvidelsen fra 2.200 til 3.000 præsterede sengedage pr. år medfører lavere ventetider ved, at de gennemsnitlige liggetider pr. indlæggelse ikke forlænges. Den udvidede behandlingskapacitet medfører derved, at der kan behandles et øget antal patientforløb, hvorved ventelisten reduceres.

For at understøtte, at dette finder sted, indføres fremover ny kapacitetsstyring inden for området. Kapacitetsstyringen sker ved, at behandlingskapaciteten fordeles på centrets tre ovennævnte patientkategorier henover årets måneder. Behandlingskapacitet og patienttilgang indenfor området opgøres herefter løbende fra 1. marts 2014. Der kan herved løbende følges op på, om ventelisterne reduceres som forventet.

Udvidelsen forventes at træde i kraft den 1. august 2014. Baseret på en forudsætning om uændrede gennemsnitlige liggetider og samme patienttilgang til centret som i 2013 kan det beregnes, at ventelisterne på Respirationscenter Vest vil være væk i starten af 2016.

Forretningsudvalget vil i 1. halvår 2016 blive præsenteret for en fornyet vurdering af kapacitetsbehovet på Respirationscenter Vest.

Udvidelsen af Respirationscenter Vest vil det første år kræve engangsudgifter til nyindretning af lokaler på Aarhus Universitetshospital, Skejby, indkøb af monitoreringsudstyr m.m. Der er udgifter til dette formål på 3,7 mio. kr., af hvilke Aarhus Universitetshospital medfinansierer 0,8 mio. kr. Engangsudgifterne i 2014 bliver dermed 2,9 mio. kr. Ved opstart af udvidelsen pr. 1. august 2014 bliver netto-driftsudgifterne i 2014 2,1 mio. kr. Engangs- og nettodriftsudgifter udgør dermed i alt (2,9 mio. kr. + 2,1 mio. kr.=) 5,0 mio. kr.

Fra 2015 og frem bliver de fulde driftsudgifter 6,2 mio.kr. årligt, af hvilke 1,2 mio. kr. dækkes af indtægter fra udenregionale patienter på Aarhus Universitetshospital. De varige merudgifter til hospitalet bliver dermed 5,0 mio. kr.

Det indstilles på den baggrund, at budgetforligets afsatte midler på 5,0 mio. kr. udmøntes til Aarhus Universitetshospital i 2014 og frem jf. nedenstående bevillingsskema.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at DNU skal arbejde med at få etableret et P-hus som et OPP-projekt. Det foreslås, at opførelse af P-hus samt drift af P-hus og overfladeparkeringspladser udbydes som et OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab).

På taget af P-huset skal der etableres en helikopterlandingsplads. Heliporten foreslås etableret ved en selvstændig totalentrepriseaftale med OPP-leverandøren og finansieres af kvalitetsfondsmidlerne til DNU-projektet.

Der foreslås udvælgelses- og tildelingskriterier, som skal danne grundlag for valg af OPP-leverandøren.

Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet i juni 2013, at der i umiddelbar nærhed af Akutcentret etableres et P-hus med ca. 750 p-pladser som et OPP-projekt. P-huset opføres til brug for patienter og pårørende. Over taget etableres en heliport, som finansieres af kvalitetsfondsmidlerne til DNU-projektet, og som kan håndtere landinger med akutlægehelikopter og forsvarets helikoptere.

Baggrunden for P-huset er blandt andet en række ændrede forudsætninger for DNU-projektet i forhold til f.eks. etablering af et Nationalt Center for Partikelterapi og planerne om udflytning af psykiatrien i Risskov til DNU. Dette skaber et øget behov for P-pladser samtidig med, at der nedlægges 300-400 P-pladser i forlængelse af psykiatribygningernes placering.

Der foreslås to aftaler med OPP-leverandøren

En OPP-aftale vedrørende opførelsen af P-huset, administration af P-huset og overfladeparkeringspladser i en kontraktperiode på 10-12 år fra fuld ibrugtagning (der er valgt en koncessionsaftale). Derudover en entrepriseaftale i forhold til heliporten, som finansieres af kvalitetsfondsmidlerne. Der vil således være to ejere: OPP-leverandøren ejer P-huset i kontraktperioden, mens Region Midtjylland ejer heliporten. Efter kontraktperioden køber Region Midtjylland P-huset til en i forvejen fastsat sum (cirka 50 % af opførelsesudgifterne). 

En koncession er en aftale mellem en offentlig myndighed og en virksomhed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet. Der er således tale om et OPP (Offentligt Privat Partnerskab). Koncessionsmodellen er i dette tilfælde karakteriseret ved, at OPP-leverandøren betaler et beløb til regionen for retten og pligten til at drive P-huset og overfladeparkeringspladserne. OPP-leverandøren får retten til de indtægter, der genereres fra parkeringsanlægget men betaler en fast koncessionsafgift samt en variabel overskudsafgift i henhold til OPP-aftalen.

I sommeren 2013 blev der gennemført en forundersøgelse blandt potentielle markedsaktører med henblik på at afklare markedets forventninger til og muligheder for at løse opgaven med etablering af nyt P-hus med videre.

På den baggrund er det konklusionen, at OPP-projektet med fordel kan udbydes som en koncessionsaftale, som omfatter både det nye P-hus og administrationsopgaven vedrørende såvel P-pladser i P-huset som overfladeparkeringspladser. Der anbefales en kontraktperiode på 10-12 år. Forundersøgelsen førte til, at opgaveporteføljen blev udvidet til også at omfatte drift af overfladeparkeringspladser og opsætning af p-udstyr.

De væsentligste elementer i opgaven er følgende:

1. Projektering, opførelse, bygningsdrift og vedligeholdelse samt finansiering af nyt P-hus med ca. 750 parkeringspladser.

2. P-administrationsopgaven omfattende såvel P-pladser i P-huset som overfladeparkeringspladser.

3. Etablering, drift, vedligeholdelse, fornyelse og finansiering af P-teknologi til løsning af P-administrationsopgaven, herunder P-automater m.v.

4. Serviceydelser, som knytter sig til P-administrationen og betjening af P-anlæggets brugere.

5. Da der er tale om en koncessionsaftale, får OPP-leverandøren adgang til at opkræve P-betaling og medarbejderbetaling på vilkår, som fastlægges af Region Midtjylland. Det vil være et særskilt vilkår, at p-afgifter undgås i størst muligt omfang.

6. OPP-leverandøren skal betale fast (størst mulig) koncessionsafgift til Region Midtjylland samt en variabel overskudsdeling eller koncessionsafgift. Sammensætningen mellem fast og variabel betaling vil blive konkurrenceudsat i udbuddet.

7. Etablering af en helikopterlandingsplads hævet over P-huset som en selvstændig totalentrepriseaftale mellem Region Midtjylland og OPP-leverandøren. Helikopterlandingspladsen finansieres af Region Midtjylland via kvalitetsfondsmidler. Landingspladsen driftes af Region Midtjylland.

Overfladeparkeringspladserne etableres og finansieres af DNU-projektets bevilling til færdiggørelsesarbejder.

Udvælgelseskriterier

Den samlede opgave foreslås udbudt i begrænset udbud. Det vil sige, at regionen i forbindelse med en prækvalifikation udvælger et antal tilbudsgivere, som får lov at afgive tilbud på opgaven.

Udvælgelseskriterierne i prækvalifikationen foreslås som følger:

Teknisk kapacitet:

• Tilbudsgivernes kompetencer, ressourcer og erfaringer med løsning af tilsvarende opgaver omfattende projektering, opførelse, bygningsdrift og vedligeholdelse.

• Tilbudsgivernes kompetencer, ressourcer og erfaringer med P-administrationsopgaver, herunder i forhold til de enkelte serviceydelser, som vil være en del af udbuddet.

Økonomisk og finansiel kapacitet:

• Krav til økonomisk soliditet og redegørelse for, hvordan den forudsatte kapital og finansieringsstruktur til løsning af den udbudte opgave vil kunne tilvejebringes.

Tildelingskriterier

Som tildelingskriterium foreslås "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" med nedenstående underkriterier og vægtning. Dette tildelingskriterium giver mulighed for at sammenligne tilbuddene på andet end prisen.

Udbudsmaterialet vil indeholde krav til tilbudsgivernes opfyldelse af den samlede opgave, herunder forventninger og krav til det fremtidige samarbejde mellem OPP-leverandøren og Region Midtjyllands brugere og medarbejdere.

Økonomi

Det foreslås, at udgifterne til etablering af heliport indgår som en betaling til OPP-leverandøren fra kvalitetsfondsmidlerne. Der søges om anlægsbevilling til heliporten efter tilbudsafgivelsen, men før kontraktindgåelse.

P-huset bliver placeret tæt på Akutcentret og vil udelukkende blive anvendt af patienter og pårørende. Region Midtjylland får ikke råderet over parkeringspladserne i P-huset, og der er dermed ikke tale om regional benyttelse af P-huset. I henhold til de gældende låneregler medfører denne konstruktion efter regionens vurdering, at aftalen ikke udløser deponeringspligt.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 17. december 2012 tilkendegivet, at et P-hus som OPP-projekt, der hviler i sig selv, og med en kvalitetsfondsstøttet helikopterlandingsplads på taget, er i overensstemmelse med regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Ministeriet har i vurderingen imidlertid forudsat, at regionen hører Økonomi- og Indenrigsministeriet om fastsættelsen af deponeringspligten. Region Midtjylland har på den baggrund i marts 2013 sendt et brev til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor regionen ønsker ministeriets bekræftelse på, at der ikke skal ske deponering for et P-hus, der opføres som et OPP, hvor parkeringshuset udelukkende bliver brugt af patienter og pårørende. Regionen mangler fortsat at få en tilbagemelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.  

Tidsplan

Udbudsbekendtgørelse Ultimo februar 2014

Valg af prækvalificerede Primo maj 2014

Udbud (efter prækvalifikation) Maj 2014

Kontraktindgåelse Januar 2015

Udførelse April 2015 – maj 2016.

I forhold til DNU-projektets hovedtidsplan skal P-huset med helikopterlandingsplads stå klar til ibrugtagning samtidig med ibrugtagning af Akutcenteret i sommeren 2016.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der søges om en anlægsbevilling på 13,7 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og hovedprojekt for delprojekt Hoved-Neuro på DNU. Delprojektet har et samlet budget på 297 mio. kr.

Delprojekt Hoved-Neuro på DNU består af to bygninger. Regionsrådet har tidligere givet en bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for den ene bygning. Der søges nu om en bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for den resterende del af delprojekt Hoved-Neuro, samt opstart af for- og hovedprojekt.

Hoved-Neuro er et selvstændigt delprojekt i det nordlige spor – også betegnet som delprojekt Nord 5. Delprojektet består af to bygninger, som skal rumme neurofysiologi, Hoved-Neuro OP og PET/NUK.

PET/NUK er en forkortelse af PET-Center og Nuklearmedicinsk Afdeling, som udfører diagnostiske undersøgelser og PET-scanninger ved hjælp af svagt radioaktive materialer.

Delprojekt Hoved-Neuro

Der er tidligere bevilget 4,4 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for den ene af de to bygninger i delprojektet. Der søges nu om en forhøjelse af denne bevilling på 13,7 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag for den resterende del af Hoved-Neuro, som indeholder PET/NUK samt opstart af for- og hovedprojekt.

Endvidere vil projektforslaget indeholde areal til Audiologien. Audiologien er i dag placeret på Peter Sabroes Gade, som løber parallelt med Nørrebrogade. Hvis det er muligt at finansiere flytningen af Audiologien inden for DNU-projektet, vil det være hensigtsmæssigt af hensyn til et samlet salg af Aarhus Universitetshospitals bygninger, og idet en fysisk samling af Audiologien og øre-næse-halsafdelingen medfører reducerede driftsudgifter. Der vil efterfølgende skulle tages stilling til, om der er økonomi til at realisere flytningen.

Delprojekt Hoved-Neuro har et budget på 296,7 mio. kr. og et areal på 14.243 kvadratmeter. Fordelingen af det samlede budget for Hoved-Neuro ser således ud:

Ud fra et totaløkonomisk perspektiv kan nævnes, at bygningerne i Hoved-Neuro opbygges efter samme principper/standarder som de øvrige delprojekter. Det betyder, at de byggetekniske løsninger går igen, hvilket medvirker til at holde kvadratmeterpriserne nede. Byggeriet planlægges opført i bygningsklasse 2020. Merudgiften til dette på 3,6 mio. kr. (indeks 120,5) er ikke indeholdt i denne bevillingsansøgning, men finansieres af Statens lånepulje. Midler herfra frigives, når der foreligger en byggetilladelse.

Der er vedlagt et bilag, som viser det samlede anlægsoverslag for DNU-projektet. I anlægsoverslaget fremgår det samlede budget og areal for kvalitetsfondsprojektet. Der er endvidere vedlagt en tegning, som viser placeringen af de to bygninger i delprojekt Hoved Neuro.

Milepæle og tidsplan

Der planlægges efter, at dispositions- og projektforslaget er færdigt i august 2014, og at bygningerne står færdige primo 2016. PET/NUK er dog først klar til fuld drift cirka to år efter indflytning, da det er tidskrævende at installere det komplicerede udstyr, og da det tager tid at få godkendt de stoffer, som skal bruges i forbindelse med udstyret. 

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

Den nuværende bevilling til delprojekt Hoved Neuro forhøjes med 15,29 mio. kr., og finansieringen sker fra Puljen til DNU-projektet.

Der sker desuden en tilpasning af betalingsprofilen på Akut underprojekt Nord 2, så rådighedsbeløbet i 2014 reduceres, mens det øges tilsvarende i 2015. Det forventes fortsat, at Nord 2 står færdigt på det planlagte tidspunkt.

Tallene i ovenstående bevillingstabeller er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2013-2018: 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Planlægningen af Psykiatrien i DNV-Gødstrup fortsætter i 2014. I 2014 vil udbuddet af totalrådgiveropgaven blandt andet blive gennemført. Desuden vil der være en række mindre planlægningsopgaver. Til formålet foreslås det, at der gives en bevilling på 13,2 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest, og at rådighedsbeløbet på 13,2 mio. kr. afsættes i 2014.

I 2014 fortsættes planlægningen af Psykiatrien i DNV-Gødstrup, der udgør 2. etape af det samlede DNV-Gødstrup-projekt. Psykiatrien i DNV-Gødstrup er den regionalt finansierede del af projektet, mens de to øvrige etaper udgør kvalitetsfondsprojektet.

Der vil i 2014 primært være følgende aktiviteter:

• Gennemførelse af udbuddet af totalrådgivningsopgaven i en åben idé-konkurrence. Endelig vinder fremlægges til godkendelse i regionsrådet den 29. oktober 2014.

• Endelig kontrahering medio november 2014.

• Den valgte rådgiver påbegynder udarbejdelse af byggeprogram for etape 2.

• Mindre aktiviteter af planlægningsmæssig karakter.

Til brug for disse aktiviteter er der udarbejdet følgende budget:

Den samlede omkostning i 2014 er estimeret til 19,4 mio. kr. Heraf vil 6,2 mio. kr. være overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb i 2013. Behovet for nye midler i 2014 er derfor på 13,2 mio. kr.

Andelen af udgifter til DNV Gødstrup projektet omfatter Psykiatriens forholdsmæssige bidrag til geotekniske og arkæologiske undersøgelser, tilslutningsafgifter og bidrag til offentlige vejanlæg samt andel af grundkøb og nedrivning. Det følger de fordelingsprincipper, som regionsrådet godkendte i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Overførslen fra 2013 skyldes, at det først nu har været muligt at fastlægge de præcise beløb ud fra fordelingsnøglen. Det var oprindeligt forudsat, at fordelingen ville være på plads i 2013.

Der var i investeringsplanen for 2014 prioriteret 25 mio. kr. til Psykiatrien i DNV-Gødstrup i 2014. I den reviderede investeringsplan, der forelægges regionsrådet til godkendelse på samme møde, er det prioriterede rådighedsbeløb i 2014 ændret til 13,2 mio. kr.

Det foreslås på den baggrund, at der gives en bevilling til Hospitalsenheden Vest på 13,2 mio. kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2014. Det foreslås, at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlægsprojekter i 2014. Puljen til anlægsprojekter i 2014 vil herefter være på 141,8 mio. kr.  

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands Praksisforskningsfond støtter forskning i praksisområdet. Forskningen skal bidrage til, at forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i regionen løbende udvikles på et højt niveau.

Der er udarbejdet nyt forskningsprogram for 2014-2016, som fremlægges til godkendelse.

Forskningsprogrammet tager afsæt i hovedsporene i den i 2013 vedtagne sundhedsplan.

Som led i udviklingen af det nære sundhedsvæsen er der etableret et struktureret samarbejde mellem Region Midtjylland og praksisforskningsområdet i form af en praksisforskningsfond. Forskning i praksisområdet bidrager til, at beslutninger inden for det nære sundhedsvæsen træffes på baggrund af forskningsbaseret viden.

Praksisfondens virksomhed retter sig mod alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, der har udgangspunkt i sundhedsområdet i Region Midtjylland, og som gennemføres i samarbejde med praksissektoren. Forskere fra alle faggrupper, der udfører forskning med tilknytning til praksisområdet i regionen kan søge midler.

Praksisforskningsfondens forskningsprogram for 2014-2016 lægger op til, at der ud fra en Triple Aim-tilgang skal samarbejdes med forskningsmiljøet om at skabe udvikling inden for praksisområdet og dets samspil med det øvrige sundhedsvæsen.

Triple Aim-metoden drejer sig grundlæggende om, at der arbejdes efter en vision om både at skabe høj kvalitet i den samlede sundhedsydelse, fremme befolkningens sundhedstilstand og reducere de samlede sundhedsomkostninger pr. borger. Alle tre elementer er i fokus. 

Samtidig skal forskningsspørgsmålene adressere hovedspor i den kommende praksisplan samt hovedsporene i den i 2013 vedtagne sundhedsplan ("På patientens præmisser”, ”Sundhed og sammenhæng – gensidig afhængighed”, og ”Kvalitet – hver gang på den rigtige måde”). 

Baggrund

Region Midtjylland har siden 2011 haft et formaliseret samarbejde med forskningsmiljøet inden for praksisområdet. Støtten fra Region Midtjylland gives til medfinansiering af et professorat (0,5 mio. kr. årligt) samt til forskning i praksisområdet via Region Midtjyllands Praksisforskningsfond (2 mio. kr. årligt i 2011-2013 og fra 2014 3,5 mio. kr. årligt).

Nye behandlingsformer, ny teknologi og accelererede behandlingsforløb og medicinske gennembrud giver nye muligheder og perspektiver. Udviklingen går i retning af, at flere sygdomme opdages tidligere og kan behandles, flere patienter overlever alvorlig sygdom og lever længere. Som en følge af denne udvikling vender patienterne hurtigere tilbage til primærsektoren efter behandling i sekundærsektoren. I lyset heraf skal samarbejdet bidrage til bedre samspil mellem sektorer, herunder skabelse af hensigtsmæssige rammer for opgaveflytning/-overdragelse, samt til kortlægning af snitflader i forbindelse med shared care.

Organisatorisk er beslutningerne om det formaliserede samarbejde fulgt af etablering af en bestyrelse for Praksisforskningsfonden (Strategiudvalget) og etablering af et dialogforum.

Bestyrelsen for Praksisforskningsfonden er sammensat af ledelsesrepræsentanter fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Hospitalsenheden Vest, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Nære Sundhedstilbud, samt en repræsentant for kommunerne og en repræsentant for PLO-M.

Bestyrelsens opgave er at udmønte strategien for anvendelse af forskningsmidlerne gennem beslutning om prioritering og tildeling af midlerne.

Dialogforum, som er sammensat af ledelsesrepræsentanter fra Nære Sundhedstilbud og repræsentanter fra forskningsmiljøet, muliggør udfoldelse af samarbejde mellem Nære Sundhedstilbud og praksisforskningsmiljøet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 1. september 2014 iværksættes den nye udrednings- og behandlingsret i Psykiatrien. På baggrund af henholdsvis ventelisten for udredning og behandling, blandt andet forårsaget af et stigende antal henvisninger, er der en betydelig pukkel af patienter, der venter på udredning og behandling. Hvis psykiatrien skal være klar til at efterleve udrednings- og behandlingsretten fra 1. september 2014, er der således et stort behov for en meraktivitet for at afvikle puklen af ventende patienter.

Det foreslås derfor, at der afsættes ekstra midler til meraktivitet i Psykiatrien i 2014. De ekstra midler finansieres af den forventede engangsbetaling fra SKAT vedrørende energiafgifter.  

Fra 1. september 2014 ændres udrednings- og behandlingsretten for patienter i psykiatrien.

Fra 1. september 2014 skal alle patienter være udredt inden for to måneder efter, at henvisningen er modtaget. Fra 1. september 2015 er denne frist en måned. Hvis ikke det er fagligt muligt, skal der inden for perioden udarbejdes en plan for det videre udredningsforløb.

Fra 1. september 2014 skal alle patienter i behandling senest to måneder efter, at udredningen er afsluttet. For alvorligt syge patienter er fristen en måned. Patienten har ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis ikke den pågældende frist kan overholdes.

Lovgivningen bliver fra 1. september 2014 ens for børn, unge og voksne. Fra 1. september 2015 svarer lovgivningen for psykiatriske patienter til lovgivningen for somatiske patienter.

Antal patienter, der ventede på udredning/behandling i psykiatrien pr. 31. december 2013, fremgår af tabel 1.

Stigende antal henvisninger

Psykiatrien har gennem de seneste år modtaget et stigende antal henvisninger til både børne- og ungdomspsykiatrien og til voksenpsykiatrien. Fra 2011 til 2012 steg antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien med 16 % og til voksenpsykiatrien med 27 %. Fra 2012 til 2013 var stigningen henholdsvis 16 % og 21 %.

Der forventes en stigning i henvisningstallet i 2014, men det er ikke muligt at forudsige præcist, hvor stor stigningen vil blive. Et stigende henvisningstal betyder, at Psykiatrien i Region Midtjylland på samme tid skal håndtere et stigende antal henvisninger og afvikle ventelisten. I de seneste år har Psykiatrien håndteret det stigende henvisningstal. Det har kun medført en svagt stigende ventetid.

Behov for ekstra indsats

For at børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien kan blive klar til at kunne efterleve den nye udrednings- og behandlingsret fra september 2014, er der et stort behov for en ekstraordinær indsats til nedbringelse af ventetiden udover den ekstra ambulante aktivitet, der allerede er aftalt med afdelingerne i 2014.  

Initiativer til nedbringelse af ventetiden

For at kunne leve op til den nye udrednings- og behandlingsret er det nødvendigt, at psykiatrien i en periode kører med ekstra ambulant kapacitet. Dette skal sikre reduktion af ventetiden, så ingen patienter venter mere end en måned på at starte udredning samtidig med, at psykiatrien skal håndtere udfordringen med et stigende antal henvisninger.

I forbindelse med, at de psykiatriske afdelinger og administrationen gør klar til at kunne overholde de nye regler om udrednings- og behandlingsret, er der igangsat følgende:  

1. engangsudvidelse af kapaciteten i en periode for at reducere ventetiden, herunder merarbejde ved udvidelse af åbningstiden samt midlertidige ansættelser 

2. Etablering af Psykiatriens Centrale Visitation pr. 1. februar 2013, blandt andet til sikring af udnyttelse af kapaciteten på tværs af de psykiatriske afdelinger

3. Aftalt meraktivitet med de enkelte afdelinger i 2014

4. Undersøgelse af muligheder for omlægning af arbejdsgange og udrednings- og behandlingsforløb i både den ambulante og den stationære behandling.

Udgifter til etablering af Psykiatriens Centrale Visitation, aftalt meraktivitet med afdelinger i 2014, samt undersøgelse af muligheder for omlægning af arbejdsgange m.m. (punkt 2, 3 og 4) afholdes inden for det eksisterende budget og er indarbejdet i de krav om produktivitetsforbedring, som psykiatrien forventer at realisere. 

Under forudsætning af regionsrådets accept vil Psykiatrien endvidere udbyde en række behandlingsopgaver til private udbydere. Der vil sandsynligvis være lokale udbydere på børne- og ungeområdet, medens det er uklart, om der er udbydere på voksenområdet.

Det er ikke muligt præcist at beregne finansieringsbehovet for den engangsudvidelse af kapaciteten, der skal til for at nedbringe ventetiden til to henholdsvis en måned (punkt 1). Der er en række usikkerhedsfaktorer som gør sig gældende:

• Udviklingen i henvisningstallet er ukendt.

• Fordelingen mellem afklarende forløb, som kun kræver et besøg, og deciderede behandlingsforløb, som gennemsnitlig kræver 10 besøg, kan forrykkes, hvis henvisningstallet stiger.

• Fordelingen mellem øget aktivitet i aften- og weekendtilbud og øget aktivitet i almindelig åbningstid er ukendt. Denne fordeling er væsentligt, da aften- og weekendaktivitet er dyrere end aktivitet i almindelig åbningstid.

Men med følgende planlægningsmæssige forudsætninger:

• at der tages udgangspunkt i antal patienter, der har ventet over en måned pr. 31. december 2013,

• at fordelingen mellem antal afklarende besøg og antal hele behandlingsforløb er 1:10,

• at et behandlingsforløb ud fra historiske erfaringer fastlægges til 10 besøg, og

• at fordelingen mellem ekstra aktivitet i almindelig åbningstid og ekstra aktivitet i aften og weekend fastlægges til 50:50, hvorefter prisen pr. ambulant besøg kan fastlægges til gennemsnitlig marginalpris på 1.150 kr., hvilket skal ses i forhold til en gennemsnitspris pr. besøg på ca. 1.800 kr.

kan udgiftsbehovet fastlægges.

I tabel 2 fremgår det forventede udgiftsbehov beregnet som patienter, der venter mere end en måned, ganget med det forventede antal besøg (gennemsnit); ganget med den marginale besøgstakst på 1.150 kr.  

Tabel 2. Forventet udgiftsbehov for at efterleve udrednings- og behandlingsretten

Udgiftsbehovet kan således forventes at blive på ca. 18,2 mio. kr. De 18,2 mio. kr. skal anvendes til en engangsudvidelse af kapaciteten i en periode for at reducere ventetiden, herunder merarbejde ved udvidelse af åbningstiden, midlertidige ansættelser, og udbud af behandlingsopgaver til private udbydere. Det forventes at kunne reducere ventetiden til en måned, såfremt antallet af henvisninger til psykiatrien i 2014 er på niveau med 2013.

Hertil kommer konsekvenser af en ændring i henvisningstallet. Det er usikkert, hvor meget antallet af henvisninger vil stige i 2014. Stigningens størrelse vil være afgørende for, om ventelisterne kan nedbringes.

Det er gennem forskellige benchmarkinganalyser vist, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har højere omkostninger pr. produceret enhed end børne- og ungdomspsykiatrien i de fleste andre regioner. Det er derfor aftalt med centerledelsen for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, at den øgede aktivitet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal finansieres indenfor de allerede givne rammer.

Finansiering

Der er gennem en række omprioriteringer i Psykiatrien frigjort midler til at øge aktiviteten. De omprioriterede midler kan imidlertid kun delvist finansiere den nødvendige meraktivitet. Psykiatrien prioriterer derved selv op til ca. 10 mio. kr. indenfor eget budget.

Det foreslås på baggrund heraf, at psykiatrien tilføres ekstra 8 mio. kr. til meraktivitet inden for psykiatrien i 2014 for at kunne efterleve udrednings- og behandlingsretten. Det foreslås således på den baggrund, at der nu gives en indtægtsbevilling på 8 mio. kr. jf. nedenstående tabel 3.

Merudgiften i 2014 på 8 mio. kr. foreslås finansieret af en forventet engangstilbagebetaling fra SKAT for energiafgifter for perioden 2009-2012. Engangsindbetalingen forventes at blive på minimum 30 mio. kr. Så snart den endelige opgørelse fra SKAT foreligger, vil der blive forelagt en sag for regionsrådet.

Arbejdet med at øge aktiviteten er igangsat indenfor de allerede givne midler.

Der vil blive fulgt op på indsatsen i juni og oktober 2014 gennem en redegørelse til regionsrådet for udviklingen i aktivitetstal (antal besøg og antal personer i kontakt), henvisningstal og ventetid.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I finansloven for 2014 blev der afsat en pulje på i alt 100 mio. kr. til at forbedre de fysiske rammer i psykiatrien. Målet er at skabe bedre fysiske rammer, der kan medvirke til en nedsættelse af brugen af tvang. Grundet en kort ansøgningsfrist har administrationen fremsendt en ansøgning på i alt 23,40 mio. kr. til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse under forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Der blev i finansloven for 2014 afsat en pulje på landsplan på 100 mio. kr. til bedre fysiske rammer i psykiatrien. Puljen skal anvendes til en ekstra anlægsindsats i 2014 for at understøtte fysiske rammer for at nedbringe tvang i psykiatrien. Der er tale om en ansøgningspulje, som regioner skal ansøge. Ansøgningsfristen var den 31. januar 2014.

Grundet den korte ansøgningsfrist har administrationen fremsendt vedlagte ansøgning til puljen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse under forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Puljens 100 mio. kr. er fordelt til regionerne efter bloktilskudsnøglen. Det betyder, at Region Midtjylland kan ansøge om i alt 21,35 mio. kr. Der må ikke være tale om allerede igangværende projekter, men enten nye eller fremrykkede projekter. Der kan ligeledes heller ikke ansøges om midler til drift. Midlerne vil blive håndteret som et tillæg til det aftalte regionale anlægsloft i 2014.

Hvis regionerne ikke ansøger det fulde beløb eller hvis projekter afvises, kan der blive tale om en 2. ansøgningsrunde. Vedlagt er den udsendte vejledning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

I den vedlagte ansøgning er en række konkrete projekter oplistet. Projekterne omhandler følgende emner:

• Afprøvning af lys og lyd i rum.

• Skabelse af ekstra plads til sengeafsnit inde i bygninger eller ved tilbygning.

• Skabelse af bedre adgang primært niveaufri adgang til udearealer og bedre indretning af udearealer.

• Generel forbedring af de fysiske rammer i enkelte sengeafsnit.

Der er i ansøgningen ansøgt støtte til projekter for en samlet sum på 23,4 mio. kr. Det er 2,05 mio. kr. udover Region Midtjyllands andel af puljen på 100 mio. kr. Administrationen vil gå i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvis det ikke er muligt at få tilsagn om de 23,4 mio. kr., og der skal ske en reduktion af antallet af projekter eller en reduktion af et enkelt projekt. 

I nedenstående tabel 1 er en oversigt over ansøgte midler fordelt på matrikler. Samtidig fremgår fordelingen af henholdsvis håndværkerudgifter og udgifter til rådgivere.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Undervisningsministeriet har anmodet Danske Regioner om høringssvar i forhold til udkast til Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.  

Grundet en kort høringsfrist har administrationen fremsendt et høringssvar til Danske Regioner under forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Der udarbejdes efterfølgende et samlet regionalt høringssvar fra Danske Regioner til Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet har bedt Danske Regioner om høringssvar i forhold til Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Høringsfristen var den 16. januar 2014.

Administrationen har i den forbindelse fremsendt vedlagte høringssvar til Danske Regioner under forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

I høringssvaret tilkendegiver Region Midtjylland, at regionen generelt gerne havde set et fortsat regionalt forsyningsansvar til de mest komplicerede målgrupper på det specialiserede undervisningsområde. Lovforslaget indeholder dog også positive elementer. Blandt andet kommer der øget fokus på at sikre borgerne et ensartet landsdækkende serviceniveau ved, at VISO får ansvaret for etableringen af et leverandørnetværk, der både fagligt og geografisk kan dække hele landet.  

Den kommunale hjemtagelsesmulighed begrænses til en gang pr. valgperiode. Derudover sikres regionerne en overgangsordning, der giver berørte tilbud en tilstrækkelig planlægningshorisont ved en kommunal hjemtagelse.

Region Midtjylland driver ikke nogen af de fem berørte regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Administrationen er dog bekymret over den begrænsning regionerne pålægges ved en ændring af loven. Regionerne vil fremad ikke længere kunne oprette lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Det betyder, at regionerne ikke længere kan etablere større professionelle regionale enheder indenfor en snæver specialiseret faglighed og målgruppe.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedrørende blodfortyndende behandling.

Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i mail af den 10. februar 2014 henvendt sig vedrørende AK-behandling, der også kaldes blodfortyndende behandling.

Anmodningen er fremsat på baggrund en borgerhenvendelse vedrørende procedure for måling af blodprøver i forbindelse med blodfortyndende behandling samt procedure for undervisning af patienter i betjening af apparat til måling af blodets tykkelse. Henvendelse af 20. januar 2014 samt svar herpå er vedlagt som bilag.

Som opfølgning på svaret fra regionsrådsformanden har Anne V. Kristensen bedt om, at sagen drøftes i forretningsudvalget. Herunder ønsker Anne V. Kristensen en drøftelse af den nuværende organisering af AK-behandling i Region Midtjylland.

Regionsrådet vedtog,

at administrationen udarbejder en redegørelse for de samlede faglige og økonomiske konsekvenser af muligheder for yderligere omlægning af blodfortyndende behandling. Herunder bedes regionens MTV-enhed om at lave en litteraturgennemgang. Redegørelsen forelægges regionsrådet i løbet af foråret.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog i 2007 en overordnet Akutplan. Denne indebærer dels en række indsatser på det præhospitale område, dels samling og omorganisering af indsatsen for de akutte patienter i regionen. En række af de overordnede mål i planen er allerede realiseret. Med henblik på at realisere de dele af planen, der omfatter intern organisering og mere effektive patientforløb, har administrationen etableret en programindsats på området. Arbejdet med Akutprogrammet er iværksat henover efteråret 2013 og forventes afsluttet i 2017.

Med henblik på at styrke gode og effektive akutte patientforløb af høj kvalitet, udarbejdede regionsrådet i Region Midtjylland i 2007 en samlet akutplan for regionen. Akutplanen afspejler også Sundhedsstyrelsens udspil om Styrket Akutberedskab fra 2007. Region Midtjylland har siden arbejdet målrettet med at styrke det præhospitale beredskab, og har blandt andet etableret en selvstændig sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene. Der er ligeledes etableret akutlægehelikopterordning, ligesom den præhospitale indsats generelt er opgraderet og harmoniseret. De akutte modtagefunktioner er samlet på fem akuthospitaler, og der er etableret selvstændige akutafdelinger fem steder i regionen. Samtidig er lægevagten fysisk samlet med akutmodtagelserne, og der er etableret et tæt samarbejde mellem lægevagt og akutmodtagelser. Region Midtjylland er således godt i gang med at realisere visionerne bag det overordnede planudspil.

Den vision for hospitalsvæsenet, som akutplanen er udtryk for, stiller imidlertid krav om meget store ændringer i struktur, kultur, ledelse og samarbejde internt på akuthospitalerne. Med de store linjer på plads, er der derfor nu behov for, at regionens hospitaler i fællesskab gør en indsats for at skabe de forandringer, der er behov for.

Med henblik på at understøtte hospitalernes arbejde med at sikre de bedst mulige forløb for de akutte patienter i Region Midtjylland, har administrationen i samarbejde med hospitalerne etableret et nyt programområde for den akutte indsats på hospitalerne. Udkast til Akutprogram er vedlagt som bilag. Programmet er stadig under udvikling, men fungerer allerede som grundlag for hospitalernes og administrationens daglige arbejde med optimering af de akutte patientforløb.

Akutprogrammets mål:

Der er udarbejdet fire overordnede målsætninger for de akutte patientforløb:

• Hospitalsvisitation i Akutafdelingen (Etablering af hospitalsvisitationer indebærer blandt andet ét fælles telefonnummer på hvert hospital til praktiserende læger og lægevagt i forbindelse med indlæggelse af akutte patienter).

• Triage ved ankomsten (Triage har til formål at give en hurtig vurdering af den akutte patient samt dernæst at indsætte de ressourcer, som patientens tilstand kræver. Derudover er triage med til at skabe hurtige og effektive patientforløb i akutafdelingen).

• Relevant speciallæge inddrages i udredning og behandlingsplan i løbet af første time (Indebærer, at relevant speciallæge er aktivt involveret i vurdering af alle akutte patienter i løbet af den første time efter modtagelse på hospitalet, uanset tid på døgnet. Patienter med laveste alvorligheds- og hastegradsvurdering (blåt spor) undtaget).

• Behandlingsplan lagt inden fire timer efter ankomst til akutafdelingen (Indebærer, at alle akutte patienter henvist til indlæggelse skal have en godkendt behandlingsplan i løbet af fire timer efter triage uanset tid på døgnet).

Akutprogrammets spor

Virkeliggørelse af regionens overordnede mål for de akutte patientforløb indebærer først og fremmest en forandrings- og implementeringsproces på de enkelte hospitaler. Denne proces har været i gang i en årrække, og hospitalerne arbejder stadig løbende med en række processer. Udover den konkrete, løbende proces på hospitalerne er der også behov for, at der på regionalt niveau iværksættes en række fælles initiativer, der kan understøtte processerne på hospitalerne.

Der arbejdes derfor aktuelt i to hovedspor i akutprogrammet, henholdsvis et hospitalsspor og et fælles spor.

I hospitalssporet arbejdes med lokal vision og strategi med henblik på opfyldelse af målene vedrørende speciallæge inden en time, hurtig diagnostik og behandlingsplan inden fire timer. Derudover arbejdes generelt med implementering af de beslutninger, der træffes i forbindelse med akutprogrammet.

I forbindelse med de fælles spor er der nedsat en række arbejdsgrupper, der har til formål at udarbejde fælles rammer og koncepter på en række områder. Det gælder f.eks. en tværregional arbejdsgruppe vedrørende fælles rammer for hospitalsvisitationer på de fem akuthospitaler, en tilsvarende gruppe der ser på rammerne for integration af modtagelse af de psykiatriske patienter igennem akutafdelingerne, deltagelse i regionens forsøg med nye incitamentsstrukturer i projektet Ny styring i et patientperspektiv, samt en arbejdsgruppe der i fællesskab mellem de fem akuthospitaler videreudvikler på regionens redskab til vurdering af haste- og alvorlighedsgrad i forbindelse med akut indlæggelse på et af regionens fem akuthospitaler. Administrationen har også iværksat fælles initiativer i forhold til uddannelse og rekruttering på akuthospitalerne, ligesom der arbejdes med it og dataunderstøttelse af hospitalernes arbejde med at udvikle effektive patientforløb af høj kvalitet.

Milepæle

I forbindelse med Akutprogrammet er udarbejdet en milepælsoversigt, som løbende drøftes mellem administrationen og driftssystemet. Oversigt over milepæle er vedlagt. For en række af milepælene er der endnu ikke fastsat dato for opfyldelse af det konkrete mål. Konkret arbejder hospitaler og administrationen målrettet frem mod realisering af milepælen vedrørende døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i alle de fem akutmodtagelser pr. 1. maj 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om, hvorledes børneafdelingerne i Region Midtjylland vil udmønte de 3 mio. kr., som blev afsat med budgetforliget for 2014 til at styrke indsatsen over for lungesyge børn med astma samt børn med sjældne kroniske lungesygdomme.

I forbindelse med budgetforliget for 2014, er der afsat 3 mio. kr. årligt fra 2014 med henblik på at styrke indsatsen over for lungesyge børn med astma samt børn med sjældne kroniske lungesygdomme.

Midlerne skal i henhold til budgetforligsteksten anvendes til henholdsvis:

• Faglig styrkelse af den højt specialiserede funktion i børne-lungesygdomme med henblik på at nedbringe ventelisterne

• En styrkelse af den brede almene indsats for børn med astma via et samarbejde med de regionale børneastmaambulatorier og samtlige praktiserende læger i Region Midtjylland, som udmøntes i det etablerede ”shared care” børneastma patientforløbsprogram.

Patientforløbsprogrammet indeholder retningslinjer for den arbejdsdeling, der er mellem hospitaler og barnets praktiserende læge. Det vil sige retningslinjer for, hvornår patienterne skal ses i ambulatorium, og hvornår de skal gå til kontrol hos egen læge. Programmet er baseret på en international retningslinje, som styrker det tværsektorielle samarbejde om børn med astma og sikrer kvaliteten i patientbehandlingen.

Efter en drøftelse med hospitalerne er der lagt op til, at den højtspecialiserede funktion i børnelungesygdomme på Aarhus Universitetshospital tildeles 2 mio. kr., og at den brede almene indsats for børn med astma tildeles 1 mio. kr., som deles ligeligt mellem de fire børneafdelinger i regionen.

På det højtspecialiserede område vil Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital anvende bevillingen til at øge kapaciteten i deres Børnelungecenter, således at 200 nye børn kan blive tilknyttet centret, derudover vil aktiviteten stige med 1.000 ekstra kontrolbesøg om året. Kapacitetsudvidelsen af den højtspecialiserede funktion har til hensigt at nedbringe ventetiderne.

På den brede almene indsats vil børneafdelingerne udvide kapaciteten på det ambulante område, således at patienterne hurtigere kan blive afklaret og herefter overgå til kontrol hos egen læge. Derudover har børneafdelingerne også andre initiativer, som vil få gavn af midlerne. Det handler blandt andet om opgradering af eksisterende tilbud om ”ind-fra-gaden” lungefunktionsundersøgelse og implementering af brug af nyanskaffet Bodyboks til måling af lungekapacitet hos de små børn.

Midlerne vil blive udmøntet i forbindelse med første kvartalsrapport, som præsenteres for regionsrådet ultimo maj 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Carl Johan Rasmussen, Birgitte Svenningsen, Aleksander Aagaard og Erik Vinther var forhindret i at deltage i sagens behandling.