Regionsrådsmedlem Anders Vistisen har den 23. juni 2014 meddelt, at han grundet varetagelse af andet offentligt hverv vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet.

1. stedfortræder for Dansk Folkeparti Karina Due er indtrådt i regionsrådet, som følge af Jette Skives fritagelse for valg.

Det indstilles derfor, at 2. stedfortræder for Dansk Folkeparti Tilde Bork indtræder i stedet.

Anders Vistisen har anmodet om orlov fra regionsrådet på grund af varetagelse af andet offentligt hverv.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommuners styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst en måned, på grund af f.eks. sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.

Karina Due, der er 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti, er indtrådt i regionsrådet, som følge af Jette Skives fritagelse for valg.

Tilde Bork, Engens Kvarter 10, 7400 Herning er i valgbogen for regionsrådsvalget den 19. november 2013 anført som Dansk Folkepartis 2. stedfortræder.

Det indstilles på den baggrund, at Tilde Bork indtræder som stedfortræder i regionsrådet.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er tilstede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet påny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Anders Vistisen deltog i behandlingen af punktet.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner den 3. juni 2014 godkendte forretningsudvalget den 25. juni 2014 det forelagte forslag til budgetrammer for 2015.

Administrationen har med udgangspunkt i forretningsudvalgets behandling af budgetrammerne for 2015 den 25. juni 2014 udarbejdet forslag til budget 2015 og overslagsår.

Der er en stram økonomi i forslag til budget 2015, hvor især budgettet til sygehusmedicin og tilskudsmedicin er forbundet med usikkerhed. Der er samtidig ingen puljer til uforudsete udgifter. Dertil kommer, at vurderingen af overslagsårene viser, at der er økonomiske udfordringer i 2016-2018.

Samlet set er der derfor behov for at udvikle en ny model for økonomistyringen i Region Midtjylland, der kan være med til at sikre en stabil økonomisk udvikling i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.

Der er udarbejdet et forslag til investeringsplan 2015-2023, som fortsat sætter fokus på at sikre effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 %, større patienttilfredshed og høj kvalitet på regionens hospitaler.

Den 3. juni 2014 blev der indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Herved blev grundlaget for den videre politiske behandling af budgettet for 2015 fastlagt, og den 25. juni 2014 godkendte forretningsudvalget det forelagte forslag til budgetrammer for 2015.
 
Regionen har efter behandlingen af budgetrammerne i juni 2014 modtaget den endelige bloktilskudsudmelding med specifikation af regionens indtægter og det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke med de endelige reguleringer i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer). Konsekvenserne heraf er indarbejdet i budgetforslaget.
 
Det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde er uændret (dog p/l-reguleret) og vil ligge til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne. Størrelsen af det kommunale udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidragene i forhold til niveauet fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. Der vurderes ikke at være grundlag for forhøjelse af de kommunale grundbidrag.
 
I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det vedlagte sammenfattende budgetnotat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland” for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget for 2015 og dets bagvedliggende forudsætninger. Der vedlægges ligeledes uddybende tekniske notater vedrørende Investeringsplan 2015-2023 og renter og gæld.
 

Det skal bemærkes, at det her fremlagte forslag til Budget 2015 hænger tæt sammen med følgende øvrige punkt til dette mødes dagsorden:

• Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2014 og 2015 (DUT).

Udkast til budgetbemærkninger for 2015 vil blive udsendt som bilag til førstebehandlingen af Budget 2015 til regionsrådets møde 20. august 2014.

Forretningsudvalget andenbehandler Budget 2015 den 16. september 2014, mens regionsrådet andenbehandler Budget 2015 den 24. september 2014. 

Sundhedsområdet 

Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2015 budgetteres til i alt 23.108,3 mio. kr. Af disse udgifter er 22.369,8 mio. kr. driftsudgifter, mens der er anlægsudgifter for i alt 738,5 mio. kr. Indtægterne udgør i alt 23.125,2 mio. kr. 

I forslag til Budget 2015 er der et træk på likviditeten på i alt 187 mio. kr. Likviditetstrækket kommer især af to forhold. Region Midtjylland får ikke finansiering til renter og afdrag for 172 mio. kr., og der er samtidig en likviditetsfinansiering af anlægsbudgettet på 14,3 mio. kr.
 

I Økonomiaftalen for 2015 blev Danske Regioner og regeringen enige om, ligesom i 2014, at afsætte 250 mio. kr. på landsplan til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem regioner og kommuner på sundhedsområdet. Region Midtjyllands andel af de 250 mio. kr. udgør 53,4 mio. kr. Region Midtjylland prioriterer 65,9 mio. kr. til projekter vedrørende sammenhængende sundhed. De prioriterede indsatser og projekter drøftes og beskrives nærmere i Sundhedskoordinationsudvalget.

Kommunerne prioriterer samtidig 300 mio. kr. til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne, og regionerne og kommunerne har ligeledes forpligtet sig til over tre år at prioritere 200 mio. kr. til samarbejdet med almen praksis i regi af praksisplanudvalgene.

Forslag til budget 2015 for sundhedsområdet fremgår af tabellen side 11 i vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland”.

Driftsbudgettet

I forslag til budget 2015 på sundhedsområdet er der omprioriteret 105 mio. kr. fra tilskudsmedicin til sygehusmedicin og budgetteret med et løft til psykiatrien på 43 mio. kr. på baggrund af satspuljeaftalen for 2015-2018. Herudover er der tilvejebragt et råderum på 125 mio. kr. Dette tilvejebringes af en realvækst på 101 mio. kr. og yderligere reguleringer på samlet set 24 mio. kr.

Råderummet foreslås anvendt til følgende:

• 20 mio. kr. til praksissektoren

• 11 mio. kr. til tjenestemandspension

• 21 mio. kr. til pulje til politisk prioritering

• 20 mio. kr. til nye behandlinger

• 53 mio. kr. til finansiering af investeringsplan.

Det fremgår af regionsoverblikket pr. 30. juni 2014, at der er en strukturel ubalance i Budget 2014, der samlet set giver en budgetmæssig udfordring i 2015 på 93 mio. kr. I forslag til budget for 2015 er der prioriteret midler til at dække ubalancen på 93 mio. kr. i 2015.

Som en væsentlig del af finansieringen af investeringsplanen, er der forudsat reduktion af driftsbudgetterne på de somatiske hospitaler og psykiatrien.

Der er på somatikken forudsat et produktivitetskrav på 2,75 %, hvoraf 2 % udgør den i økonomiaftalen aftalte aktivitetsstigning. De resterende 0,75 % vedrører investeringsplanen og udmøntes dels med et besparelseskrav på 0,35 % og dels et aktivitetskrav på 0,40 %. På psykiatrien er der forudsat et produktivitetskrav fra regionsrådet på 2,75 %, hvoraf 2 % udgør aktivitetsstigning. De resterende 0,75 % vedrører investeringsplanen og udmøntes dels med et besparelseskrav på 0,25 % og dels et aktivitetskrav på 0,50 %.

Det foreslås samtidig, at eventuelle mindreforbrug ved regnskabsafslutningen skal anvendes til tiltag, der kan konsolidere økonomien fremadrettet som eksempelvis indfrielse af leasinggæld.

Kvalitetsmål i budget 2015

Som udgangspunkt foreslås det, at kvalitetsmålene fra Budget 2014 bliver videreført i Budget 2015. Der kan blive behov for justeringer af kvalitetsmålene. I så fald fremlægges de reviderede kvalitetsmål i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Anlægsbudgettet

Region Midtjylland har en ambitiøs investering, der skal sikre muligheden for at opnå effektiviseringsgevinster på omkring 6-8 %, større patienttilfredshed og høj kvalitet på regionens hospitaler. Den fremlagte investeringsplan på regionrådsmødet 19. marts 2014 fastholdes, og de resterende udgifter til partikelterapi på Aarhus Universitetshospital indarbejdes i planen.

I Økonomiaftalen for 2015 er der ikke forudsat et anlægsloft, men der budgetteres ud fra forudsætningerne i Økonomiaftalen for 2015. Anlægsudgifterne i forslag til budget 2015 holdes derfor indenfor regionens andel af det aftalte anlægsniveau (eksklusiv kvalitetsfondsprojekterne) i økonomiaftalen.

Region Midtjylland har budgetteret med udgifter på 2.193 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekterne i 2015.

Det er en forudsætning i Budget 2015, at udgifter for 118 mio. kr. til medicoteknisk udstyr finansieres ved leasingaftaler som en mellemfinansiering af investeringsplanen.

Der henvises til det uddybende notat Investeringsplan 2015-2023.

Overslagsår 2016-2018

Der er foretaget en vurdering af økonomien i de kommende år, herunder overslagsårene 2016-2018. Vurderingen viser, at der er økonomiske udfordringer i 2016 til 2018. Dertil kommer, at der er en stram økonomi i Budget 2015, hvor tilskudsmedicin og sygehusmedicin er budgetteret med nogen budgetusikkerhed, og at der i 2015 ikke er afsat reserver til uforudsete udgifter.

Samlet set er der derfor behov for at udvikle en ny model for økonomistyringen i Region Midtjylland, der kan sikre de fornødne tilpasninger i økonomien i Region Midtjylland og medvirke til at sikre en stabil økonomisk udvikling i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. 

Der henvises til afsnit 8 i det sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland”.

  
Socialområdet 

Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge.

Regionens leverandøransvar overfor kommunerne fastsættes i den årlige styringsaftale. I aftalen fastsættes omfanget af regionens tilbud og de takster, kommunerne skal betale for brug af tilbuddene og dermed de samlede omkostninger.

Der er indmeldingsfrist for takster 15. oktober 2014. Der vil derfor frem til 15. oktober 2014 kunne ske mindre justeringer af taksterne, som vil give ændringer i bruttoomkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.

Det omkostningsbaserede budgetforslag for 2015 for socialområdet indeholder en samlet omkostningsramme på 1.059,9 mio. kr. inkl. fællesomkostninger til Fælles formål og Administration og renter.

I afsnit 3 i vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland” beskrives kort budgetforudsætninger for det sociale område.
 

Regional Udvikling 

Den økonomiske ramme for Regional Udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 620,2 mio. kr. i 2015. Heraf kommer 457,3 mio. kr. fra bloktilskud, mens 162,9 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag.

Regional udviklings ramme er i Økonomiaftalen fastsat udgiftsbaseret eksklusiv udgifter til renter og udviser balance.

De væsentligste udfordringer på Regional Udvikling vedrører økonomien vedrørende Rejsekortet samt Letbanen i Aarhus.

I forbindelse med budgetlægningen foretages hvert år en gennemgang af bevillings- og kompetencereglerne. I år foretages blot en enkelt ændring. I forlængelse af evalueringen af strukturreformen, skal regionerne fra 2014 i stedet for en Regional Udviklingsplan, udarbejde en ny vækst- og udviklingsstrategi. Som følge heraf ønsker Regional Udvikling at ændre navn på bevillingen fra ’Den Regionale Udviklingsplan’ til ’Regionale udviklingsaktiviteter’.

I afsnit 2 i det vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland”, beskrives de nærmere budgetforudsætninger for det regionale udviklingsområde.

Fælles formål og administration

Den samlede ramme i budgetforslaget for 2015 for Fælles formål og administration udgør i alt 547,2 mio. kr. Baggrunden for denne budgetramme er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det vedlagte sammenfattede notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland”.

Finansielle poster og likviditet
De finansielle poster budgetteres på sundhedsområdet til i alt 367,1 mio. kr. i 2015.

De nærmere forudsætninger for beregning af afdrag, renter og likviditet er beskrevet i afsnit 5 og 6 i vedlagte sammenfattende notat ”Forslag til Budget 2015 for Region Midtjylland”. Endvidere henvises der til det uddybende notat vedrørende renter og gæld.

Udtalelse fra medarbejderne i Regions-MEDudvalget (RMU)

Der vedlægges udtalelse fra medarbejderne i RMU vedrørende de udmeldte budgetrammer for 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsoverblikket pr. 30. juni 2014 beskriver økonomien, aktiviteten, kvalitetsmålene og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område.

På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr. Heraf udgør områder med overførselsadgang og midlertidig effekt et mindreforbrug på 161,4 mio. kr. Der er samtidig områder med merudgifter på 144,5 mio. kr., hvoraf størstedelen udgør en strukturel ubalance med varig effekt fra 2015 og frem.

Socialområdet forventer et nettooverskud på 4,7 mio. kr., mens regional udvikling forventer et mindreforbrug på 67,5 mio. kr.

Områderne med strukturel ubalance løses i forbindelse med behandlingen af budget 2015.

Der udarbejdes i 2014 seks rapporter i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet, kvalitets- og servicemål og anlægsinvesteringer. Fire af rapporterne kaldes regionsoverblik, hvor der gives en status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen. To af rapporterne er sundhedsoverblik, hvor der gives en status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. Dette er årets andet regionsoverblik. 

Økonomi og aktivitet

Økonomi og aktivitetsbilaget omhandler driften af regionens tre kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og Regional Udvikling.

Opfølgningen på sundhedsområdet viser et forventet mindreforbrug på i alt 16,9 mio. kr., hvilket er en forringelse på 46,3 mio. kr. siden sundhedsoverblikket pr. 30. april 2014.

Hospitalerne inklusiv psykiatrien forventer et samlet mindreforbrug på 80,0 mio. kr., som er en opsparing til fremtidige engangsudgifter. For administration, fælles formål og servicefunktioner forventes et mindreforbrug på 43,5 mio. kr. Praksissektoren og Tilskudsmedicin forventer et samlet mindreforbrug på 37,9 mio. kr., som kun har effekt i 2014. Budget, forventet forbrug og resultat er opstillet i nedenstående tabel.

Budget, forventet forbrug og forventet resultat 2014.

Der forventes et merforbrug på 144,5 mio. kr. til udgifter til behandling på privathospitaler, samhandel, patientbefordring, refusion af hospitalernes medicinforbrug og respiratorbehandling i eget hjem, hvoraf størstedelen repræsenterer en varig ubalance fra 2015 og frem. Det forventede merforbrug i 2014 afviger fra forventningen til 2015 grundet en række engangsudgifter i 2014 på ca. 18 mio. kr., blandt andet til midlertidige merudgifter til patientforsikring og etablering af akuthelikopter.

Forventningen til forbruget er forøget siden sundhedsoverblikket 30. april 2014, hvilket skyldes pres på efterspørgslen på behandling på privathospitaler og øgede udgifter til mellemregional samhandel. Der kan forventes afdæmpet udgiftudvikling for de to sidstnævnte områder i 2015.

Der er i Budget 2015 afsat 93 mio. kr. til at løse de strukturelle ubalancer. Endvidere er der nedsat en række taskforces, som skal udrede, hvordan der kan handles på konkrete områder med økonomiske udfordringer. Der afrapporteres fra taskforcearbejdet ultimo august 2014.

Udgiftsvæksten har tæt sammenhæng til det pres, som følger af udredningsretten. Områderne med udgiftsvækst indgår i et kompliceret samspil med hospitalerne. For at løse udfordringen bliver der arbejdet med en samlet styringsmodel, som skal sikre løbende tilpasning af budgetrammerne til det nødvendige niveau.

Socialområdet forventer et nettooverskud på 4,7 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 93,2 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 88,5 mio. kr. Driftsmeromkostningerne skyldes dels udgifter i forbindelse med tillægsydelser og projektpladser, og dels er der et merforbrug på grund af omkostninger i forbindelse med tilpasning af kapaciteten til et lavere efterspørgselsniveau. Det gælder særligt inden for Specialområdet Socialpsykiatri Børn og Unge, hvor der er iværksat en tilpasningsproces.

Regional Udvikling fik i forbindelse med den nye budgetlov og regnskab 2012 en negativ egenkapital, der opstod som konsekvens af ændring i konteringsreglerne for projekttilsagn. I den forbindelse skal Regional Udvikling gennem et positivt driftsresultat i 2013 og 2014 afdrage på den negative egenkapital. I 2014 er afdraget på 67,5 mio. kr., hvorefter den negative egenkapital er 0.

Gennemsnitslikviditeten udgjorde ved udgangen af 2013 2.044,4 mio. kr. Den forventes at falde til ca. 1.700 mio. kr. ved udgangen af 2014. Grænsen for skærpet tilsyn er 1.278 mio. kr.  

Udvalgte kvalitetsmål

I kvalitetsbilaget præsenteres resultatudviklingen på to udvalgte kvalitetsmål i form af genindlæggelser efter operation samt psykiatriens ventelister på udredning/behandling. Målene er valgt ud fra, hvor resultatudviklingen har været særligt iøjnefaldende, positivt såvel som negativt.

Genindlæggelser efter operation er et område, hvor der på regionsniveau ikke ses tegn på forbedringer sammenlignet med 2012-resultatet. Samarbejdet med kommuner og praksissektor om at nedbringe antallet af genindlæggelser har således endnu ikke vist en effekt på regionsniveau.

Psykiatriens ventelister på behandling i voksenpsykiatrien og udredning i børne- og ungdomspsykiatrien har igennem en periode været stigende. På trods af et forsat stigende antal henvisninger, ses der i de seneste måneder tegn på, at der er færre personer på ventelisterne.  

Anlægsinvesteringer

På anlægsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 55,6 mio. kr. fordelt med henholdsvis 32,9 mio. kr. på sundhedsområdet og 22,7 mio. kr. på socialområdet.

I bilaget anlægsinvesteringer er der en detaljeret opgørelse af anlægsprojekterne. På sundhedsområdet er det forventningen, at de næste rapporteringer vil vise et øget mindreforbrug.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 1: Midtvejsreguleringen som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2014, fordeles i henhold til dagordenspunkt herom. Bevillingsændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet finansieres af øget bloktilskud, og er derfor likviditetsneutrale. 

Skemaerne 2-14: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Standardiseret økonomiopfølgning

Der indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet en standardiseret økonomiopfølgning. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

For sundhedsområdet forventes driftsrammen overholdt, mens der for Regional Udvikling vil være et mindreforbrug på 67 mio. kr.

På anlægsområdet forventes et merforbrug på 260 mio. kr. på grund af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt det ændrede afløb for kvalitetsfondsprojekterne.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 3. juni 2014 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2015 samt midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2014. Folketingets Finansudvalg har herefter tiltrådt bloktilskudsaktstykke nr. 125. Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2015 og midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2014.

Bloktilskuddet for 2015 fastsættes på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2015 samt reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for ændringer i regionernes opgaver.  

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2014 foretages som følge af DUT, hvor regionerne i 2014 kompenseres for de opgaveændringer i 2014, der er påført regionerne efter, at aktstykket for 2013 blev tiltrådt.

Den 3. juni 2014 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2015. I forlængelse af økonomiaftalen har Folketingets Finansudvalg den 19. juni 2014 tiltrådt aktstykke nr. 125, der blandt andet omfatter en fastsættelse af bloktilskuddet for 2015 og midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2014.  

Reguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2015 som følge af DUT

Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2015 på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2015 samt reguleringer i henhold til DUT for ændringer i regionernes opgaver. 

DUT-reguleringerne i 2015, i medfør af ovenstående, er i nedenstående tabel 2 fordelt på sektorer i Region Midtjylland. 

Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2015:

• Lov nr. 171 af 26. februar 2014 om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -33,837 mio. kr. i 2015. 

• Partnerskab om tvangsnedbringelse i psykiatrien som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 10,603 mio. kr. i 2015. 

• Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 af lov om råstoffer som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud til regional udvikling øges med 2,447 mio. kr. i 2015.

De enkelte elementer i DUT-reguleringerne i 2015 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende reguleringer af budgetrammer 2015 som følge af DUT". Reguleringerne er indarbejdet i det budgetforslag for 2015, som er fremlagt i et andet dagsordenspunkt. 

Midtvejsreguleringer i Region Midtjyllands budgetrammer for 2014 som følge af DUT  

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2014 foretages som følge af DUT, hvor regionerne i 2014 kompenseres for de opgaveændringer i 2014, der er påført regionerne, efter aktstykket for 2013 blev tiltrådt. 

Midtvejsreguleringerne i 2014, i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering, er i nedenstående tabel 4 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Der er tale om en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. Nedenfor følger en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Region Midtjyllands budgetrammer for 2014.  

• Tilbud om gratis HPV-vaccination til piger i alderen 19-26 år som medfører at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 2,775 mio. kr. i 2014. 

• Lov nr. 171 af 26. februar 2014 om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) som medfører at Region Midtjyllands bloktilskud reduceres med -7,151 mio. kr. i 2014. 

• Partnerskaber om tvangsnedbringelse som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 10,46 mio. kr. i 2014. 

• Bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse mv. og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt centrene (sklerosehospitalerne) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud øges med 2,604 mio. kr., og den kommunale medfinansiering øges med 0,598 mio. kr. i 2014.

De enkelte elementer i midtvejsreguleringen af DUT i 2014 er yderligere specificeret i "Notat vedrørende midtvejsregulering af budgetrammer 2014 som følge af DUT". De enkelte elementer vil blive indarbejdet i budgettet for 2014 i forbindelse kommende sundheds- og/eller regionsoverblik.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som supplement til regionens Kasse- og regnskabsregulativ har administrationen udarbejdet ”Regulativ vedrørende eksternt finansierede projekter mv. i Region Midtjylland". Regulativet beskriver de særlige forhold, der er gældende på forskningsområdet.

Regionens revision KPMG anbefalede i revisionsberetningen for 2011, at der foretages en gennemgang af igangværende forskningsprojekter. I december 2012 besluttede forretningsudvalget, at KPMG skulle foretage udvidet forvaltningsrevision af forskningsområdet. KPMG anbefalede i september 2013 en revision af regulativet.

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne og KPMG foretaget revision af regulativet.

Administrationen har i foråret 2014 foretaget en større målrettet stikprøvekontrol af forskningsmidlerne. Stikprøven er tilrettelagt ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning og er foretaget i samarbejde med KPMG.

Rigsrevisionen har iværksat en undersøgelse af forskningsområdet i alle regioner på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne. Rigsrevisionen forventer at afgive beretning i 2015.

Regionens Kasse- og regnskabsregulativ inklusive bilag er gældende for hele regionen. Som supplement til Kasse- og regnskabsregulativet har administrationen udarbejdet ”Regulativ vedrørende eksternt finansierede projekter mv. i Region Midtjylland”. Regulativet beskriver de særlige forhold, der er gældende på forskningsområdet.

Forvaltningsrevisionsrapporten fra KPMG gav anledning til, at vejledningen nu er revideret og fremover omtales som et regulativ.

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne og KPMG foretaget revision af regulativet. Revisionen af regulativet omhandler:

• Titlen ændres fra vejledning til regulativ for at tydeliggøre, at det er obligatorisk at følge disse regler. 

• Formålet med revisionen af regulativet vedrørende håndtering af eksternt finansierede projekter er at tydeliggøre og præcisere de regler, der er gældende, således at såvel forskerne som øvrigt personale overholder reglerne og ikke bevidst eller ubevidst kommer til at overtræde reglerne. 

• Administrationen har specielt fundet det relevant at præcisere, at regionen har ejerskabet over disse eksterne midler.  

• Det tydeliggøres, at regionens Kasse- og regnskabsregulativ samt øvrige regler også omfatter eksterne midler.  

• Det fremhæves, at regionens regler for repræsentation, bespisning mv. er gældende for eksterne midler. 

• Der er som noget nyt indført, at den projektansvarlige ved projektoprettelsen skal skrive under på, at regulativet er gennemlæst, og at reglerne vil blive efterlevet. Dette er indført for at sikre, at alle er bekendt med reglerne i regulativet og vil efterleve disse.

Regionen har foretaget en omfattende undersøgelse af forbrug fra forskningskonti på hospitalerne i Region Midtjylland. Administrationen har i perioden januar til juni 2014 analyseret knap 250.000 posteringer fra forskningskonti på regionens hospitaler i den femårige periode fra 2009 til 2013.

Administrationen har i foråret 2014 foretaget en større målrettet stikprøvekontrol af forskningsmidlerne. Stikprøven er tilrettelagt ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning og er fortaget i samarbejde med KPMG. Stikprøvekontrollen har omfattet udbetaling til medarbejdere ved regionen, udbetaling til personer, der ikke er ansat i regionen, gennemgang af særligt udvalgte bilag og kontrol med udbetaling til leverandører.

I ’Notat vedrørende kontrolopgaver på forskningsområdet’ redegøres for resultaterne af den større målrettede stikprøvekontrol af forskningsmidler i Region Midtjylland.

Rigsrevisionen har iværksat en undersøgelse af forskningsområdet i alle regioner på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne. Rigsrevisionen forventer at afgive beretning i 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland, Miljø har siden 2007 arbejdet med at udvikle en oprensningsmetode til håndtering af forureningen ved Høfde 42. De tekniske undersøgelser er afsluttede, og nu skal det besluttes, hvordan forureningen skal håndteres fremover.

Administrationen anbefaler, at forureningen ved Høfde 42 afgraves, da denne løsning vurderes at være den mest bæredygtige. I nedenstående tabel er en oversigt over fire løsninger for håndtering af jordforureningen ved Høfde 42 i fremtiden.

I bilag 1, 2 og 3 findes en detaljeret beskrivelse af de fire løsningsmodeller, bæredygtighedsvurderingen og beslutningsgrundlaget. Alle fire løsningsmetoder vurderes anvendelige til at opnå målsætningen om, at det tidligere kemikaliedepot ikke må medføre uacceptabel påvirkning af Vesterhavet.

Finansiering

Administrationen vurderer, at en oprydning af forureningen ikke kan ske indenfor det nuværende budget til jordforurening. Der er aftalt en DUT-forhandling i 2019 mellem Staten og Danske Regioner om finansiering af håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand.

Region Midtjylland bruger ca. 25 mio. kr. årligt på at undersøge og oprense forurenede grunde. Hvis det besluttes at igangsætte en oprensning af Høfde 42 inden 2019, vil finansieringen således ikke kunne udføres via Miljøs normale bevilling, med mindre alle andre aktiviteter sættes i bero. Derfor anbefaler administrationen, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 afventer DUT-forhandlingen i 2019, med mindre der tildeles jordforureningsområdet en ekstrabevilling.

I forbindelse med en ændring af Jordforureningsloven i 2014 blev regionernes indsatsområde udvidet til også at omfatte jordforureninger, der truer natur og overfladevand. Regionerne har fem år til at identificere de forureninger, der truer overfladevand og prisfastsætte omfanget af den fremtidige offentlige indsats. Depotet ved Høfde 42 er en af disse forureninger. Oprydningen af overfladevandstruende forureninger er således først planlagt til den 3. vandplansperiode 2021-2027. I bilag 3 findes en mere detaljeret beskrivelse af beslutningsgrundlaget.

Baggrund

Det tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42 er en af Danmarks største jordforureninger. Høfde 42 er beliggende på Harboøre Tange vest for kemivirksomheden Cheminova. Forureningen ved Høfde 42 skete tilbage i 1950’erne og 60’erne i forbindelse med Cheminovas udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt på havet. Udledningen foregik med myndighedernes tilladelse, og staten har i en kortere periode også anvendt området til deponering af kemikalier.

Forureningen består af mange forskellige stoffer, hvoraf organofosfat pesticider udgør størstedelen. Den samlede forureningsmasse vurderes til ca. 110 tons og hovedforureningskomponenten er insekticidet ethyl-parathion (ca. 70 tons), derudover findes der i depotet også en større mængde kviksølv (ca. 7 tons). Kemikaliedepotet blev i 2006 indkapslet med en jernspunsvæg for at forhindre udsivning af giftstoffer til havet. Siden 2007 har Region Midtjylland i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet og beskrevet metoder til oprensning af forureningen ved Høfde 42. Fokus har været på at udvikle metoden in situ basisk hydrolyse (afværgeløsning), men løsningerne termisk oprensning, afgravning og fortsat indkapsling er også beskrevet. I bilag 1 og 3 findes en nærmere beskrivelse af metoder og baggrund.  

I forbindelse med arbejdet med de forskellige oprensningsmetoder har Region Midtjylland i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet en bæredygtighedsvurdering, som sammenligner de fire løsningsmodeller. Modellerne sammenholdes på en række kriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund). I bæredygtighedsvurderingen er inddragelse af regionale interessenter et vigtigt element. Interessenterne har bidraget med at vægte de fem kriterier i forhold til hinanden.

Konklusionen på bæredygtighedsvurderingen er, at løsningsmodellen afgravning er den mest bæredygtige løsning for oprensning af depotet ved Høfde 42. Resultatet opnås primært fordi afgravningsløsningen er den eneste løsning, der effektivt fjerner både pesticider og kviksølv. Løsningen opnår derfor en god score for Effekt og Samfund, som vurderes vigtigst af interessenterne.

I bilag 2 findes en detaljeret beskrivelse af bæredygtighedsvurderingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i 2012 og 2013 ydet støtte til produktion af to serier om byggerierne af de nye sygehuse i henholdsvis Gødstrup og Skejby. Det foreslås at fortsætte produktionsstøtten også i 2014 og dermed give borgerne mulighed for at følge med i to skelsættende byggerier, når det gælder udviklingen i det danske sundhedsvæsen.

Region Midtjylland gav i 2012 og 2013 produktionsstøtte til to tv-serier om byggerierne af nye hospitaler i Skejby og Gødstrup. Tv-stationerne er selvstændige virksomheder, der organiserer sig forskelligt. Derfor har støtten været givet på to måder: Dels direkte til TV2 Østjylland, dels til et produktionsselskab, der producerer til TV MIDTVEST.

Det foreslås at give produktionsstøtte også i 2014, så serierne kan fortsætte.

Målet er lige som tidligere at fortælle historien om to store hospitalsbyggerier, der begge er væsentlige begivenheder i dansk sundhedsvæsens historie. Udsendelserne vil give borgerne indblik i fremdriften af byggeriet af de nye hospitaler og mulighed for at komme tæt på byggepladserne og på de store udfordringer, der er forbundet med projekter i sværvægtsklassen.

Region Midtjylland får adgang til at vise udsendelserne på egne hjemmesider og for besøgende på byggepladserne.

Ud over at fungere som borgerinformation og skabe synlighed omkring de to store projekter fungerer udsendelserne også som projektdokumentation til eftertiden.  

Hvordan den endelige produktionsstøtte præcis vil udmønte sig i antal udsendelser vil bero på de nærmere kontraktforhandlinger. Men indledende drøftelser med tv-stationen/produktionsselskabet lægger op til, at der vil blive tale om 2-3 nye udsendelser på hver station. Udsendelserne vil blive genudsendt, så flere borgere får muligheden for at se dem.

Kontrakterne vil lægge vægt på princippet om journalistisk frihed. Dermed vil tv-stationen/produktionsselskabet blandt andet suverænt kunne vælge de interviewpersoner (herunder politikere), som indgår på lyd og billede, i det omfang tv-stationen/produktionsselskabet finder det journalistisk relevant.

Radio- og tv-nævnet

Udsendelserne vil tage højde for de forhold, som Radio- og tv-nævnet fremhævede, da nævnet i 2013 på eget initiativ tog Region Midtjyllands støtte til den første udsendelsesrække i 2012 og 2013 op.

Nævnet fandt i en afgørelse fra oktober 2013, at udsendelserne på TV2 Østjylland overholdt alle anvisninger, mens udsendelserne på TV MIDTVEST fik kritik for, at det i rulleteksterne ikke fremgik, at Region Midtjylland havde ydet produktionsstøtte. Desuden fandt nævnet, at adskillelsen mellem nyhedsudsendelse og magasinudsendelse på TV MIDTVEST generelt (og altså ikke særligt for udsendelserne om Gødstrup) ikke var tydelig nok. Dette blev påtalt, da nyhedsudsendelser ikke må sponsoreres. Begge forhold har stationen efterfølgende taget højde for.

De to afgørelser kan ses på Radio- og tv-nævnets hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk/medier/radio-og-tv-naevnet, under menupunktet "Afgørelser og udtalelser". Er også vedlagt som bilag.

Seertal

Serierne har i 2012 og 2013 været vist dels som korte indslag i 19.30-udsendelsen, dels som lange udsendelser på de nye 24-timers kanaler. Udsendelserne har desuden været tilgængelige via de to tv-stationers hjemmesider samt på hjemmesiderne www.dnu.rm.dk og www.dnv.rm.dk.

Der udarbejdes seertal for de regionale tv-stationers udsendelser på den traditionelle kanal. Tallene fra stationernes public service-redegørelser viser, at TV MIDTVEST i 2013 havde en seerandel på 15,3 procent af borgerne i dækningsområdet og i gennemsnit 78.030 seere til 19.30-udsendelsen.

TV2 Østjylland havde i 2013 en seerandel på 11,2 pct. og et gennemsnit på 65.632 seere til 19.30-udsendelsen.

Derimod findes der endnu ikke seertal specifikt for magasinudsendelserne på de nye 24-kanaler. Det skyldes ifølge TV2 Østjylland og TV MIDTVEST, at målingerne ikke er valide ned på enkelt-programniveau, da der er for få TV-metre i området til at måle på tal for enkelte programmer.

TV2 Østjylland har i april 2014 gennemført en Megafon-undersøgelse som supplement til de løbende målinger af seertal. Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 østjyder ser nyheder mindst én gang om ugen. Og at knap hver tredje østjyde ser TV2 Østjylland mindst én gang om ugen.

Selv om antallet af seere på begge stationer udviser en faldende tendens, og selv om der ikke foreligger målinger af seertal specifikt for udsendelser om byggefilmene på de nye 24-timers kanaler, er det administrationens vurdering, at de regionale tv-stationer er væsentlige kommunikationskanaler, når det gælder formidling af viden om fremtidens sundhedsvæsen til borgerne i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

NaturErhvervstyrelsen har i 2014 afsat en pulje til at fremme økologien i offentlige køkkener. I den forbindelse har Aarhus Kommune foreslået en fælles ansøgning til puljen, i samarbejde med Økologisk Landsforening, med en fælles målsætning om at øge økologiprocenten.

NaturErhvervstyrelsen har i 2014 afsat en pulje på 28 mio. kr. til en økologifremmeordning, hvorigennem der kan søges om tilskud til udgifter til økologisk omstilling i offentlige køkkener.

Region Midtjylland har i de seneste år haft fokus på økologi både på indkøbssiden og på produktionssiden. På indkøbssiden er regionen eksempelvis blevet optaget i POGI (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb) og er dermed bl.a. forpligtet til at kortlægge økologiprocenten i alle regionens køkkener og fastsætte et mål om procenten for hele regionen.

Derudover deltager køkkenerne i Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital i det landsdækkende projekt "Hospitalskøkkener på sporet af sølv", hvor målsætningen er en økologiprocent på minimum 60 % for de involverede køkkener. De gode erfaringer fra projektet har resulteret i en hensigtserklæring i budget 2014, hvor mulighederne for at udbrede ideen til de øvrige hospitalskøkkener skal undersøges. Der er derfor foreløbig arbejdet med at kortlægge økologiprocenten, samt undersøge mulighederne for at øge andelen af økologi i hospitalskøkkenerne. Det næste skridt mod mere økologi er således en konkret omlægningsproces i køkkenerne.

Aarhus Kommune har sideløbende også arbejdet med økologi og har i den forbindelse henvendt sigt med henblik på et samarbejde om økologi i de offentlige køkkener. Aarhus Kommune er allerede i proces med at omlægge til økologi i daginstitutioner, skoler, lokalcentre, personalekantiner mv., hvor målet er 60 % økologi. Det nuværende arbejde vedrører ca. 2/3 af køkkenerne, og projektet er finansieret gennem en bevilling fra fødevareministeriet, via NaturErhvervstyrelsen. Aarhus Kommune vil gerne ansøge om at udvide bevillingen gennem NaturErhvervstyrelsens økologifremmeordning i et samarbejde med Økologisk Landsforening, så den både omfatter de resterende køkkener i kommunen, Region Midtjylland, Aarhus Universitetet og VIA University College Aarhus. Der vil således være tale om en bred fælles ansøgning med en fælles målsætning om at øge andelen af økologi i de offentlige køkkener til 60 %.

For regionens vedkommende vil ansøgningen vedrøre dels hospitalskøkkenerne og dels personalekantinerne ved Regionshuset i Viborg og Aarhus. Hvad angår hospitalskøkkenerne, er køkkenerne i Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Psykiatrien i Risskov allerede i proces med at omlægge til økologi. Ansøgningen vil foruden kantinerne derfor primært vedrøre Hospitalsenheden Horsens, Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt.

Der søges om midler til blandt andet faglige kurser, lederseminarer, inspirationsdage, analyser mv., som har til formål at understøtte omlægningsprocessen gennem udvikling af køkkenpersonalet. Derudover vil en del af ansøgningen vedrøre frikøb af ressourcepersoner fra de tre hospitalskøkkener, der allerede arbejder med økologi, således de kan bistå de øvrige køkkener med erfaringer.

I processen vil der samtidig være fokus på sammenhængen mellem de offentliges ansvarlige indkøb af fødevarer og Vækstforum for Region Midtjyllands erhvervssatsning på fødevareområdet, herunder indsatser for de små og store fødevareproducenter i de fem lokale fødevarenetværk, erhvervssatsningen støtter.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti, Jørgen Winther og Ole Davidsen stemte imod.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektforslaget til sundheds- og akuthus/Center for sundhed i Holstebro er udarbejdet, og der indstilles, at forslaget godkendes. Sundheds- og akuthuset samler regionale og kommunale sundhedsydelser og tilbud samt praksissektoren.

Center for sundhed bliver det nye sundheds- og akuthus i Holstebro. Center for sundhed samler en række kommunale sundhedsydelser og tilbud f.eks. sygeplejeklinik, sundhedscenter, akutpladser, kondomeri, rehabilitering mm. i nær tilknytning med regionale funktioner som hjerterehabilitering, akutklinik og jordemoderkonsultation. Funktionerne beskrives yderligere i afsnit om projektforslag. Derudover indeholder Center for sundhed praksissektoren heriblandt praktiserende læger.

Projekts totalrådgiver, Arkitema, har udarbejdet et projektforslag for Center for sundhed, som efter politisk godkendelse i regionen og Holstebro Kommune danner grundlag for den videre projektering med for- og hovedprojekt, som dernæst danner grundlag for udbudsmaterialet.

Region Midtjyllands funktioner udgør i alt 1.778 kvadratmeter ud af det samlede Center for sundhed på 12.106 kvadratmeter, hvorfor også Holstebro Kommune er bygherre på projektet.

Projektforslagets indhold

Projektforslaget skitserer og beskriver hovedidéen ved Center for sundhed, husets funktioner etage for etage samt arkitektoniske og tekniske forhold. Endelig udspecificeres det styrende budget for Center for sundhed.

Bygningen varierer mellem fire og fem etager. De regionale funktioner er at finde på etage 0, 1. og 2. etage. Husets stjerneform er med til at binde regionale såvel som kommunale funktioner tæt sammen og skaber mulighed for tæt samarbejde og synergi funktionerne imellem.

Hver etage er organiseret med fælles sigte f.eks. etage 0, hvor særligt sundhedsfremme er fællesnævner for funktionerne. Funktioner, der er organiseret rundt om bygningens store atrium. Her er blandt andet træningsfunktioner og jordemødre. På etage et er blandt andet regionens mammografi placeret, på etage med den kommunale sygeplejeklinik og husets personalerettede funktioner. Endelig er etage to rammen om husets rådgivende funktioner, hvor blandt andet både den kommunale og regionale psykiatri er placeret i sammenhæng.

På de resterende etager er indplaceret kommunale akutpladser (hele 3. etage), lokaler til praktiserende læger samt specialtandlæge (4. etage). Femte etage udgør bygningens tekniske del.

Indeholdt og beskrevet i projektforslaget er de regionale funktioner indplaceret på 1.778 kvadratmeter. Funktionerne er:

• Jordemoder

• Røntgen

• Akutbil

• Akutklinik og lægevagt

• Ambulant prøvetagning

• Mammografiscreening

• Hjerterehabilitering

• Medicinske ambulatorier (endokrinologi, reumatologi og KOL)

• Lægevagtvisitation

• Tappefunktion i forhold til bloddonorer

• Ambulant behandlingspsykiatri.

Derudover skal dialysefunktionen i Center for sundhed drøftes og behandles politisk på regionsrådsmøde den 24. september 2014, jf. Bent Hansens svar til Borgmester H. C Østerby, Holstebro Kommune. Forud for den politiske behandling i regionsrådet afholdes der et politisk møde mellem regionen og Holstebro Kommune medio august 2014 vedrørende self care dialyse i Center for sundhed, hvorfor drøftelsen i regionsrådet er rykket til september.  

For mere udførlig beskrivelse af bygningen samt dets funktioner henvises til projektforslaget, som ligger på sagen.

Udbud  

Projektet udbydes efter EU's udbudsdirektiv som offentligt udbud med forudgående prækvalifikation og med tildelingskriteriet - laveste pris. Udbuddet følger Region Midtjyllands Byggeregulativ. Udvælgelseskriterier, som skal anvendes ved selve udvælgelsen af entreprenører, besluttes efterfølgende.

Tidsplan og fordeling af udgifter pr. år

Tidsplanen for projektet er som følger:

• Grundlag (byggeprogram) - ultimo 2013.

• Forslagsperioden - ultimo 2013/medio 2014.

• Projektfasen – medio 2014/primo 2015.

• Udbudsfasen – primo 2015/medio 2015.

• Udførelsesfasen – medio 2015/primo 2017.

• Indflytning Holstebro Kommune og Region Midtjylland primo 2017.

Fordeling af udgifter i projektet fremgår af tabel 1, herunder:

I projektforslagets styrende budget, som lægger sig tæt op af regionens estimerede budget for projektet (jævnfør ovenstående tabel 1) er indskrevet en besparelse for regionen på ca. 1,2 mio. kr. Den største besparelse på 1,1 mio. kr. skal findes på en reduktion af medicoteknisk udstyr. Derudover skal der reduceres i forbindelse med afskærmning til atrium og bygningens grønne tag. Regionen finder det muligt, stadig at opnå samme niveau for funktionerne som planlagt, trods besparelsen.

Der vil ikke være en egentlig husleje, da regionen ejer den andel af bygningen, som indeholder de regionale funktioner. Men der vil være en række driftsomkostninger til f.eks. rengøring, el, vand og varme samt en andel til driftsomkostninger for bygningens fællesfunktioner. Udgifterne afholdes af henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien Vest.

Økonomi

Regionsrådet bevilgede den 22. juni 2011 23 mio. kr. til Center for sundhed. Efterfølgende bevilgede regionsrådet den 19. december 2012 ca. 3,5 mio. kr. til grundkøb. Derudover finansieres regionens del af Center for sundhed med 18 mio. kr. fra Statens 600 mio. kr. pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger. Dermed er den samlede bevilling og det samlede rådighedsbeløb udmøntet til projektet.  

Bæredygtighed og totaløkonomi

I forbindelse med programmering og udarbejdelse af strategi for den samlede udbygning har der været arbejdet med bæredygtighed i forhold til, at:

• byggeriet tager udgangspunkt i regionens Agenda 21

• byggeriet udføres efter Bygningsreglementet 2015 krav. Der er afsat 2,5 mio. kr. til et energitiltag udover Bygningsreglementets 2015 krav

• der monteres solceller på taget af den nye bygning

• der har været foretaget en totaløkonomisk betragtning af hele byggeriet i forhold til fremtidig drift.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet forslag til faseopdelt model for salget af Regionshospitalet Holstebro. De to første faser ønskes igangsat straks, mens de sidste to faser iværksættes senere.

Endvidere søges der anlægsbevilling til afholdelse af forventede udgifter i forbindelse med salget.

I forlængelse af beslutningen om at samle sygehusfunktionerne på det nye regionshospital i Gødstrup skal de nuværende matrikler fraflyttes og sælges.

Der foreligger en plan for salgsprocessen af Regionshospitalet Holstebro, som forventes at blive fraflyttet ultimo 2017. Administrationen har tidligere udarbejdet et notat om den generelle model for salg af de store hospitalsmatrikler. I salgsprocessen for Regionshospitalet Holstebro fremgår det, at den overordnede struktur fastholdes, men at det er tilpasset de lokale markedsmæssige forhold samt bygningsmæssige og planmæssige udfordringer.

Der er i forhold til den generelle beskrivelse og proces for salg af regionens ejendomme særligt fokus på de planmæssige forhold, idéudvikling i forbindelse med udbudsstrategien samt en eventuelt udarbejdelse af helhedsplan i sammenhæng med salgsmaterialet. Det samlede salg planlægges gennemført i fire faser, som fremgår af nedenstående tidsplan.  

Ovenstående proces åbner for både et samlet eller etapevis salg af ejendommen, som vil afhænge af de markedssondringer, der indledningsvist foretages. Derudover vil et idéoplæg synliggøre eventuelt potentiale for ejendommen for interesserede investorer og andre interessenter.

Der vil i forbindelse med afslutningen af fase 2 blive udarbejdet en udbudsstrategi for salget, herunder en vurdering af potentialet for et salg af matriklen. Heri vil der også indgå overvejelser om salg til Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme.

En nærmere beskrivelse af indholdet under de enkelte faser fremgår af bilag til indstillingen.

Såfremt der er mulighed for delsalg af bygninger i perioderne, vil det blive forsøgt gennemført, uafhængig af faserne og den igangværende proces for helhedsplanen.

Økonomi

Regionens direkte udgifter i forbindelse med salgets to første faser frem til og med fastlæggelse af udbudsstrategi forventes at være 2,15 mio. kr.

De direkte udgifter i de to efterfølgende faser (udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbud) er foreløbig estimeret til at være i størrelsesordenen 2,40 mio. kr.

Under interne omkostninger er blandt andet afsat udgifter til markedsføring og lignende.

Det foreslås, at udgifterne til gennemførelse af salget finansieres af regionens kassebeholdning, indtil udgifterne kan finansieres af salgsindtægten.

Ved politisk behandling efter fase 2 vil der ligeledes skulle tages stilling til den videre finansiering. 

Det bemærkes, at nettoindtægten (salgsprovenuet) skal henføres til blandt andet kvalitetsfondsprojektet Hospitalsenheden Vest for at sikre regionens egenfinansiering på 12,5 % af den samlede anlægssum.

Organisering

Den praktiske gennemførelse fra tilrettelæggelse af salgsprocessen til realisering af salg varetages af administrationen. Dette omfatter ligeledes projektledelsen, der skal varetage opgaven med salgsmodning herunder de tekniske aspekter omkring plangrundlag, helhedsplan etc.

Der er i forbindelse med projektledelsen nedsat en projektgruppe med deltagelse af Hospitalsenheden Vest og administrationen.

Opgavens strategiske og tekniske rådgivning herunder udarbejdelse af ideoplæg vil blive udbudt som rådgivningsopgave efter tilbudsloven.

Derudover vil der blive brug for ekstern rådgivning og bistand fra henholdsvis juridisk rådgiver og finansiel rådgiver (mæglerfirma).

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges anlægsregnskaber for en række delprojekter under kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. De delprojekter, der aflægges anlægsregnskab for, har en samlet budgetramme på 100,7 mio. kr. Der er et samlet mindreforbrug på 10,1 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve.

Der fremlægges anlægsregnskaber for følgende projekter på Regionshospitalet Viborg: Planlægning - det rådgivende udvalg, Leje af Toldbodgade, Indflytninger fra Skive og Kjellerup, Udskiftning af vinduer, Køb og renovering af Toldbodgade, Nyt p-hus i Viborg. Der er et samlet mindreforbrug på projekterne på 10,1 mio. kr., som foreslås overført til projektets justeringsreserve. I det følgende gives en gennemgang af anlægsregnskabernes resultat:

Planlægning - det rådgivende udvalg: Regionsrådet vedtog i marts 2009 at bevilge 3,8 mio. kr. til den videre planlægning af kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg, herunder en revideret masterplan samt ansøgning om endelig tilsagn. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 0,13 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

Leje af Toldbodgade: Regionsrådet vedtog i marts 2009 at bevilge 0,6 mio. kr. til leje af kontorlokaler til projektorganisationen på Regionshospitalet Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb på 0,5 mio. kr. overføres til justeringsreserven. At hele bevillingen ikke blev brugt skyldes, at Region Midtjylland valgte at købe bygningen.

Indflytninger fra Skive og Kjellerup: Regionsrådet vedtog i august 2010 at bevilge midler til gennemførelse af en række rokader i forbindelse med indflytningen af en række funktioner fra Skive og Kjellerup. Funktioner, der i ansøgning om endelig tilsagn var forudsat lukket, hvorfor der blev gjort plads til dem i Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på ca. 3,6 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

Udskiftning af vinduer: Regionsrådet vedtog i august 2010 at bevilge på 4,2 mio. kr. til udskiftning af vinduer i bygningen anvendt til behandling. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et merforbrug på ca. 5.000 kr. Merforbruget dækkes af hospitalets driftsbevilling.

Køb og renovering af Toldbodgade 12: Regionsrådet vedtog i november 2011 at bevilge midler til køb og renovering af Toldbodgade 12. Bygningen anvendes til projektafdelingen og genhusning af funktioner i byggeperioden. Der planlægges med at inddrage bygningen i hospitalets drift efter kvalitetsfondsprojektets afslutning. Konkret påtænkes bygningen anvendt til uddannelse og forskningsaktiviteter samt kontor og mødelokaler. Revisionen har i den forbindelse gjort følgende bemærkning: "Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på, at der i anlægsprojektet "Køb og renovering af Toldbodgade 12" til brug for Projektafdelingen og genhusning af funktioner, har vi noteret os, at der ikke foreligger en plan for afvikling af ejendommen ved afslutning af kvalitetsfondsprojektet". Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 1,16 mio. kr. Det foreslås, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven.

Nyt p-hus i Viborg: Regionsrådet vedtog i december 2011 at bevilge midler til opførelse af et nyt P-hus på Regionshospitalet i Viborg. Af anlægsregnskabet fremgår det, at der er et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Det foreslås derfor, at det uforbrugte beløb overføres til justeringsreserven. Mindreforbruget skyldes et gunstigt licitationsresultat.

Økonomi

Det samlede mindreforbrug på 10,1 mio. kr. (index 134) overføres til projektets justeringsreserve jævnfør tabel 1, herunder.

Af tabel 2 fremgår det samlede mindreforbrug, der med denne sag indstilles overført til projektets justeringsreserve. Den negative pulje i 2017 dækkes ved overførsel fra forudgående år.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I marts 2014 godkendte regionsrådet projektforslaget for akutcentret på Regionshospitalet Viborg. Der ansøges i forlængelse heraf om frigivelse af rådighedsbeløb frem til hovedprojekt. Der ansøges ligeledes om udmøntning af rådighedsbeløb til drift af Projektafdelingen.

Udmøntning af rådighedsbeløb til for- og hovedprojekt

I oktober 2012 skrev Regionshospitalet Viborg kontrakt med SWECO konsortiet som totalrådgiver for Delprojekt 2, Akutcentret. I september 2013 blev projektforslagsfasen påbegyndt med afsæt i det udarbejdede dispositionsforslag for byggeriet. I marts 2014 godkendte regionsrådet projektforslaget.

Projektforslaget danner grundlag for udarbejdelse af for- og hovedprojekt. Det indstilles derfor nu, at der udmøntes rådighedsbeløb til disse faser. Konkret indstilles det, at der udmøntes i alt 29,2 mio. kr. i 2014 og 2015 til dette formål. Beløbene er i overensstemmelse med det planlagte, og de beløb, som er indmeldt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Det udmøntede beløb til for- og hovedprojekt anvendes konkret til honorering af totalrådgiveren.

Udmøntning af rådighedsbeløb til drift af projektafdelingen

Den daglige drift af kvalitetsfondsprojektet varetages af projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Projektafdelingen skal drive projektet i samarbejde med de valgte rådgivere.

For at kunne håndtere den større opgavemængde, der ligger i de kommende faser af projektet styrkes projektafdelingen med to medarbejdere. Hertil kommer, at projektafdelingen tilføres en manglende finansiering for årene 2017 og 2018 således, at afdelingen er fuldt finansieret i perioden frem til projektets forventede afslutning i 2018. Det indstilles således, at der frigives 10,8 mio. kr. fra justeringsreserven til drift af projektafdelingen i 2017 og 2018, samt opnormering af afdelingen fra ultimo 2014. 

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at der bevilges 29,2 mio. kr. til for- og hovedprojekt på akutcenteret. Heraf udmøntes 15,9 mio. kr. i 2014 og 13,3 mio. kr. i 2016. Der indstilles ligeledes, at der udmøntes samlet 10,8 mio. kr. til projektafdelingen i perioden 2014-2018 (indeks 134).

Samlet økonomisk overblik

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg herefter følgende i årene 2014-2018: 

Puljen til Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for kvalitetsfondsprojektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

Vedlagt punktet er anlægsoverslag for kvalitetsfondsprojektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hammel Neurocenter opfylder i dag Favrskov Kommunes krav til parkeringspladser for matriklen og er ikke forpligtet til flere parkeringspladser. En trafikundersøgelse viser at behovet er større end kravet til parkeringspladser, og at der sker parkering på villavejene til gene for naboerne.

For at sikre bedre parkeringsmuligheder ved Hammel Neurocenter ønskes indgået aftale om medfinansiering af 17 ekstra parkeringspladser. Favrskov Kommune vil fremadrettet være ejer og stå for den fremtidige drift.

På Hammel Neurocenter er der ca. 640 medarbejdere fordelt på dag-, aften- og nattevagter alle ugens syv dage. De fleste medarbejdere møder på arbejde inden for den normale arbejdstid, hvor presset på parkeringspladser derfor er størst. Det sker både i egen bil, i bil fælles med andre, med offentlige transportmidler eller cykel. Ud over medarbejdere er der pårørende, gæster, kursister og leverandører, der har behov for parkeringspladser.

Hammel Neurocenter har i alt et etageareal på ca. 16.900 kvadratmeter. Den gældende lokalplan for området angiver, at der skal etableres parkeringsmuligheder, der svarer til en parkeringsplads pr. 100 kvadratmeter etageareal for offentligt byggeri. Kravet på 169 parkeringspladser er i dag opfyldt inden for matriklen, og Region Midtjylland er derfor ikke forpligtet i henhold til lokalplan til at tilvejebringe flere pladser.

Favrskov Kommune har den 8.-9. januar 2014 foretaget en trafiktælling, der viser, at Neurocentret anvender omkring 84 offentlige parkeringspladser i Hammel by, heraf ca. 20-25 parkeringspladser på boligveje i området omkring Neurocentret. Dette har gennem årene givet en del klager fra beboere omkring kantstensparkeringen i området.

Hospitalsledelsen erkender behovet for at sikre bedre parkeringsmuligheder til Neurocentret, og på møde den 17. januar 2014 har Region Midtjylland overfor Favrskov Kommune derfor tilkendegivet at ville medvirke til etablering af flere parkeringspladser i området.

Region Midtjylland og Favrskov Kommune har undersøgt to alternativer.

1. En tidligere Q8 tankstation på Gl. Frijsenborgvej 22, Hammel, hvor der kan etableres 55 parkeringspladser. Grundstykket skal erhverves, og der skal foretages nedrivning og miljøoprensning samt etablering parkeringspladser. Udgiften vurderes til ca. 58.200 kr. pr. plads eksklusiv miljøoprensning (heraf 36.400 kr. for rydning og etablering).
   Afstanden til Neurocentret vil herfra være ca. 500 m.

2. Ejendommen Voldbyvej 12 (matr. nr. 2gø, Hammel by) og del af Godthåbsvej 2 (matr. nr. 2ha, Hammel by) ligger i umiddelbar nærhed af Neurocentret. Her kan etableres 17 parkeringspladser i visuel nærhed til hovedindgangen på Neurocentret. Grundstykkerne skal erhverves, og der skal foretages nedrivning og etableres parkeringspladser til en vurderet udgift på ca. 86.700 kr. pr. plads (heraf 44.100 kr. for rydning og etablering).
   Arealet er markeret med gult (betegnet Voldbyvej 12) på vedlagte oversigtskort bilag 2.

Det er både Favrskov Kommune og Region Midtjyllands vurdering, at de ekstra parkeringspladser bedst etableres i nærhed af Neurocentret, og at en gåafstand på 500 m mellem parkering og arbejdssted/mødested ikke vil blive fundet attraktivt.

På opfølgningsmøde den 11. juni 2014 mellem Region Midtjylland og Favrskov Kommune blev der derfor peget på alternativ 2. Denne løsning er anlægsmæssigt dyrere pr. parkeringsplads, men den kortere afstand til Neurocentret vægter også, og det er derfor det mest fordelagtige valg.

Ejerskab, medbestemmelse og drift

Det er Favrskov Kommune, der erhverver grundstykkerne, og som vil være den fremtidige ejer, herunder forestår gennemførelse af projektet.

Favrskov Kommune har forpligtelsen til drift herunder, snerydning og øvrigt vedligehold af anlægget.

Der vil ikke være tidsbegrænsning på parkeringspladserne.

Der vil blive udarbejdet en klausul, som sikrer Region Midtjylland brugsret til arealet og eksempelvis medbestemmelse i tilfælde af ændringer i grundens anvendelse eller vilkår herfor.

Økonomi

Favrskov Kommune og Region Midtjylland har senest vurderet en samlet projektsum på 1,4 mio. kr. for at erhverve grundstykkerne på Voldvej 12 m.fl., foretage nedrivning og etablere de 17 parkeringspladser.

Aftalen, der her fremlægges (notat vedlagt som bilag 3), foreslår et fast anlægstilskud på 700.000 kr. fra Region Midtjylland til projektet og udbetalt direkte til Favrskov Kommune i forbindelse med projektopstart.

Regionens andel svarer til 41.200 kr. pr. plads, hvilket er lidt under projektets estimat for rydning af grund og etablering af pladser på 44.100 kr.

Det indstilles, at regionens andel af udgiften, der udgør 700.000 kr., finansieres af regionens pulje til anlægsprojekter.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, det vil sige patienter, hos hvem der både er udviklingshæmning og psykisk sygdom.

Sundhedsaftalen blev politisk behandlet og godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 31. marts 2014 og sendes nu til endelig godkendelse i regionsrådet og i kommunerne.

Oligofrenipsykiatri - patienter, hos hvem der både er udviklingshæmning og psykisk sygdom – er et indsatsområde i sundhedsaftalen 2011-2014. En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har udarbejdet en sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, som fremlægges til godkendelse.

Der er vedlagt forslag til:

• Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - politisk og administrativ del

• Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - sundhedsfaglig del

Der er endvidere vedlagt en oversigt over relevant lovgivning for oligofrenipsykiatriområdet.

Følgende indsatsområder er blevet prioriteret i sundhedsaftalen og er nye i forhold til gældende praksis:

1. Kortlægning af kommunernes kompetencer inden for oligofrenipsykiatri

2. Kompetenceudvikling

3. Screeningsværktøjer

Kortlægning af kommunernes eksisterende kompetencer inden for oligofrenipsykiatri og efterfølgende kompetenceudvikling

Der skal gennemføres en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over med hensyn til oligofrenipsykiatri. Kortlægningen planlægges og udføres af den faglige temagruppe for voksenpsykiatri.

Adfærdsændringer, som kan give mistanke om psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning, kan have mange forskellige årsager: Fysisk sygdom, smerter, hæmning på sanser, sociale/relationelle tab mv.

Arbejdsgruppen for sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet har på den baggrund vurderet, at det er nødvendigt, at der i alle kommuner er adgang til viden om oligofrenipsykiatri, kombinationen af oligofreni og psykisk sygdom. På den måde sikres det, at de rette patienter henvises til regionspsykiatrien. Kommunale medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, skal derfor have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere.

Det vurderes, at der er ca. 50.000 personer med udviklingshæmning i Danmark. Til sammenligning vurderes der at være ca. 80.000 personer med demens. Alle kommuner i Region Midtjylland råder over demenskonsulenter/-koordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige, der kan f.eks. etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner.

Den faglige temagruppe for voksenpsykiatri udarbejder efter kortlægningen et forslag til kompetenceudvikling, herunder en beregning af økonomiske konsekvenser. Det er hensigten, at kompetenceudviklingen foregår som Fælles Skolebænk. Styregruppen for voksenpsykiatri tager herefter stilling til forslaget, hvorefter den endelige beslutning vedrørende kompetenceudvikling træffes af Kontaktudvalget for Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget.

Screeningsværktøjer

Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende

screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. Der gennemføres i 2016 (efter kortlægning af kompetencer, kompetenceudvikling og implementeringsperiode) audit på henvisninger, hvoraf anvendelsen af screeningsværktøjerne skal fremgå.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der ansøges om godkendelse af projektforslag og en anlægsbevilling på 30,8 mio. kr. til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby. Udgiften finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsmidler.

Der søges om en bevilling til ombygning af sterilcentralen og lageret på det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Regionsrådet har godkendt en økonomisk ramme på 430 mio. kr. (indeks 120,5) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby. Disse udgifter finansieres af Region Midtjyllands almindelige anlægsmidler. Ombygningen af sterilcentral og sterilvarelager er en del af denne ramme.

Ombygning af sterilcentral og sterilvarelager

Den nuværende sterilcentral betjener udelukkende Aarhus Universitetshospital i Skejby, mens den fremtidige sterilcentral skal betjene hele Aarhus Universitetshospital. Ombygningen af sterilcentralen skal gøre det muligt at øge maskinkapaciteten inden for sterilcentralens nuværende rammer. Desuden skal der ske en om- og tilbygning af det nuværende lager til sterilvarelager og pakkeområde. Derudover skal der bygges en forbindelsesgang mellem sterilcentralen og sterilvarelageret.

Det har tidligere været hensigten, at der skulle bygges en ny sterilcentral, som skulle varetage behovet for et samlet Aarhus Universitetshospital. Derfor er den nuværende sterilcentral udført som en midlertidig funktion. Sterilcentralen skal nu være en permanent funktion i samme bygning. Der skal derfor udføres væsentlige arbejder for at opnå forsyningssikkerhed og funktionssammenhæng til sterilvarelageret, som placeres i den nuværende lagerbygning.

For en uddybning af ombygningen af sterilcentral og sterilvarelager vedlægges der en indstilling og oversigtstegninger fra Rådgivergruppen DNU.

Totaløkonomi, energi og miljø

Den overordnende forudsætning for projektforslaget er, at der skal ombygges mindst muligt, hvilket også er gældende for de øvrige ombygninger i DNU. Det indebærer blandt andet, at klimaskærmen ikke ændres, og at bærende konstruktioner kun ændres, hvor særlige forhold betinger det.

Projektforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med den berørte afdeling blandt andet med henblik på, at projektforslaget understøtter realisering af effektiviseringskravet på 8 % for Aarhus Universitetshospital. Den udvidede kapacitet i sterilcentralen erstatter en række mindre enheder, der i dag er placeret på de øvrige hospitalsmatrikler i Aarhus, hvilket giver en mere effektiv drift. En velfungerende sterilcentral er en væsentlig forudsætning for opretholdelse af operationsaktiviteten på hospitalet. I forbindelse med ombygningen forbedres de tekniske anlæg, så risikoen for nedbrud eller forstyrrelser af produktionen bliver mindre. Endvidere gennemføres ombygningen, så produktionen til det eksisterende hospital kan opretholdes under ombygningen. Dette medfører ekstra udgifter til ombygningen, men friholder hospitalet for betydelige merudgifter til at flytte produktionen til andre enheder i ombygningsperioden.

Budget og finansiering

Der er udarbejdet et projektforslag for ombygning af sterilcentralen. Finansieringen af dispositions- og projektforslag er sket under bevillingen Aarhus Universitetshospital i Skejby ombygning etape 1. De udgifter, der har været afholdt her, vil blive omkonteret til den nye bevilling vedrørende ombygning af sterilcentral og sterilvarelager.

I tabel 1 ses fordelingen af budgettet på 30,8 mio. kr. til ombygning af sterilcentral og sterilvarelager.

Milepæle og tidsplan

Der er følgende tidsplan for ombygningen:

Udbudsform

Vigtige parametre for udbudsformen er, at den er med til at sikre en fortsat driftsikkerhed på hospitalet under udførelsesfasen. Derfor er det valgt, at arbejdet udbydes i en hovedentreprise. Dette valg er truffet for at sikre en stram styring og kontinuitet under udførelsen.

Bygge- og anlægsarbejderne foreslås i henhold til EU’s udbudsdirektiv udbudt i hovedentreprise i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være laveste pris.

Der gennemføres en prækvalifikation for blandt andet at sikre, at de bydende har de rette kvalifikationer og referencer for ombygning af byggeri under drift. I vedlagte bilag er der en uddybning heraf.

Udbudsprocessen varetages og gennemføres som et digitalt udbud via en digital platform – EU-supply.

Bevillinger og rådighedsbeløb 

Tabel 3 viser i oversigtsform, ændringer af bevillinger og finansiering.

Det fremgår af tabel 3, at der afsættes en bevilling til ombygningen, og at rådighedsbeløbene finansieres af regionens almindelige anlægsbudget. Før godkendelse af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 246,2 mio. kr. på anlægspuljen for 2014.

De afsatte rådighedsbeløb følger princippet i den reviderede investeringsplan om, at 25 % af hospitalernes indmeldte rådighedsbeløb flyttes til det efterfølgende år.

Tallene i tabel 3 er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ifølge hensigtserklæringerne i budgetaftalen for 2014 skal der udarbejdes en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland. Opgørelsen fremlægges hermed.

Der er sket et fald i behovet for blod i behandlingsøjemed, men fremtiden vil udfordre blodforsyningen i forhold til at skaffe blod til fremstilling af medicin.

Administrationen vil følge behovet for rekruttering af nye donorer i efteråret 2014 med henblik på at sikre forslag til at rekruttere nye donorer til aferesetapningerne, hvis dette viser sig nødvendigt.

I vedlagte henvendelse fra bloddonorerne henvises der til en undersøgelse, hvor det fremgår, at transporttiden til donortapningen har betydning for hvervningen af nye donorer. Donorernes forslag til løsning er en mobiltappeenhed.

Afhængig af størrelsen på den mobiletappeenhed vil den i anskaffelse koste mellem cirka 4,8 og 5,9 mio. kr. Derudover er der årlige driftsomkostninger på mellem cirka 2-3 mio. kr. igen afhængig af størrelsen på enheden. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget beregninger på den besparelse, som vil kunne hentes ved at lade en mobiltappeenhed erstatte de faste tappeenheder på regionens hospitalsmatrikler.

Udover ovennævnte undersøgelse gennemført for bloddonorerne er der ikke undersøgelser, som vurderer om en mobiltappeenhed hjælper på rekruttering af bloddonorer.

Bloddonorerne i Region Midtjylland og Blodcenter Midt har bidraget til udarbejdelsen af vedlagte opgørelse over blodforbruget i Region Midtjylland.

En opgørelse over regionens blodforbrug viser, at blodforbruget i forbindelse med operationer har været faldende i de seneste år. Det er forventningen, at denne udvikling fortsætter. Der er dog samtidig en forventning om, at efterspørgslen efter blod i de kommende år vil stige på baggrund af en ny aftale med Amgros.

Regionerne har indgået en aftale med Amgros om levering af plasma til fremstilling af medicin, således at regionerne bliver selvforsynende med plasma til medicinfremstilling. Amgros er regionernes lægemiddelorganisation og er ejet af regionerne. Den primære opgave hos Amgros er at sikre, at de offentlige sygehuse i Danmark altid har de fornødne lægemidler til rådighed og indkøbt til en god pris.

Aftalen medfører øget efterspørgsel på blod, der tappes ved særlige aferesetapninger. Det er ikke alle dele i blodet, som skal bruges til medicinfremstillingen. Derfor tappes donoren for blod, hvorefter blodet opdeles i de elementer, som skal bruges til medicinfremstilling, og de dele, som ikke skal bruges til medicinfremstilling. De dele, som ikke skal bruges i medicinfremstillingen, føres tilbage i donor. Dette kaldes en "aferese". Aferesetapningerne starter i efteråret 2014.

Opgørelsen har sit afsæt i budgetforliget for Region Midtjylland for 2014, hvori det i hensigtserklæringerne blandt andet fremgår: Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Det er i følge aftalen mellem Bloddonorerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland om betingelser for afgivelse og modtagelse af humant blod donorkorpsenes opgave at rekruttere og fastholde bloddonorerne. Bloddonorerne har i flere omgange henvendt sig til regionen og gjort opmærksom på stadig større udfordringer med at rekruttere.

Antallet af donorer i donorkorpsene i Region Midtjylland det laveste i regionens levetid.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert i hvilket omfang, der vil være behov for en ekstra indsats i forhold til at skaffe donorer til aferesetapningerne. Når aferesetapningerne er startet i efteråret, vil dette kunne afklares. Der er umiddelbart ikke behov for flere donorer for at dække den konventionelle donortapning.

Administrationen vil følge behovet for rekruttering af nye donorer i efteråret 2014 med henblik på at sikre forslag til at rekruttere nye donorer til aferesetapningerne, hvis dette viser sig nødvendigt.

I vedlagte henvendelse fra bloddonorerne henvises der til en undersøgelse, hvor det fremgår, at transporttiden til donortapningen har betydning for hvervningen af nye donorer. Donorernes forslag til løsning er en mobiltappeenhed.

Afhængig af størrelsen på den mobiletappeenhed vil den i anskaffelse koste mellem cirka 4,8 og 5,9 mio. kr. Derudover er der årlige driftsomkostninger på cirka 2-3 mio. kr. igen afhængig af størrelsen på enheden. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget beregninger på den besparelse, som vil kunne hentes ved at lade en mobiltappeenhed erstatte de faste tappeenheder på regionens hospitalsmatrikler.

Udover ovennævnte undersøgelse gennemført for bloddonorerne er der ikke undersøgelser, som vurderer om en mobiltappeenhed hjælper på rekruttering af bloddonorer.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Anlægsregnskabet for byggeri af Trygfondens Familiehus er afsluttet og forelægges til regionsrådets godkendelse.

Mindreforbruget på byggeriet på 64.000 kr. indstilles overført til driften af Trygfondens Familiehus.

Trygfondens Familiehus har til formål at være bolig for familier, som på grund af barnets sygdom har svært ved at få privat- og arbejdslivet til at hænge sammen under barnets indlæggelse. De berørte familier tilbringer megen tid på hospitalet langt væk fra hjemmet og den øvrige familie.

Trygfonden og De Små Glæders legat har bevilget henholdsvis 27,3 mio. kr. og op til 2,5 mio. kr. til byggeri af et familiehus ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Det vil sige i alt op til 29,8 mio. kr.

De Små Glæders Legat meddelte senere, at en række indkøb til inventar m.v. ikke faldt under formålet i legatets fundats, og at der derfor kun kan udbetales 2,1 mio. kr.

Derfor er den regnskabsførte indtægt 29,4 mio. kr., og udgifterne er tilsvarende lavere.

Driften af Trygfondens Familiehus er organiseret som en selvejende institution.

Udgifterne til byggeriet af Trygfondens Familiehus er 64.000 kr. mindre end de bevilgede tilskud fra de to fonde. Dette beløb indstilles overført til driften af Trygfondens Familiehus. Trygfonden har accepteret denne anvendelse af mindreforbruget.

Bevilling og regnskabsresultat fremgår af tabel 1.

Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen. 

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

Midttrafiks budget 2015 forudsætter et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2014. Budgettet overskrider den regionale ramme til formålet med 2,5 mio. kr.

Det anbefales, at Midttrafik pålægges at foretage justeringer således, at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme i 2015.

Midttrafik har pr. 30. juni 2014 fremsendt budget 2015 i politisk høring med høringsfrist den 22. august 2014.

Høringsbudgettet er på 447,2 mio. kr. Hertil kommer yderligere 0,5 mio. kr. til etablering af internet i regionale busser, som er besluttet af Midttrafik, men som ikke er indarbejdet i det fremsendte høringsbudget - i alt 447,7 mio. kr. Udgifterne er fordelt på egentlig kollektiv trafik, herunder investeringerne på Midtjyske Jernbaner og i rejsekortet på i alt 310,7 mio. kr., som afholdes af budgettet for Regional Udvikling samt udgifter til den siddende patientbefordring som finansieres af budgettet for Sundhed på 136,9 mio. kr.

Budget 2015 er præget af en marginal prisfremskrivning af driftsudgifterne mellem 2014 og 2015 samt stigende indtægter.

Administrationen udtrykte i det administrative høringssvar et ønske om at genvurdere indtægterne med henblik på yderligere opskrivning til regnskab 2013 niveau.

Indtægterne er sammensat af direkte passagerindtægter, som udgør ca. 70 % og øvrige indtægter, som udgør ca. 30 %.

De direkte passagerindtægter har været stigende de sidste år - overvejende i Aarhus området, og stigningen knyttes til effekterne af "Trafikplan Aarhus", mens passagerindtægterne i den øvrige del af regionen har været stabile.

Øvrige billetindtægter, dvs. udligning med togoperatører og statslige kompensationer for særlige ordninger, har været ekstraordinært store i 2013, og der er knyttet betydelig usikkerhed til niveauet og fordelingen i 2015.

Usikkerheden om indtægtsfordelingen efter ibrugtagningen af rejsekortet skal fremhæves. I dag anvendes ”bedste faglige skøn” i vidt omfang i indtægtsfordelingen. Med rejsekortet opgøres og prissættes de faktiske rejser. Hvor meget det faktiske rejsemønster afviger fra ”bedste faglige skøn”, kan der i sagens natur ikke siges noget om. Det kan muligvis medføre en væsentlig omfordeling af indtægter mellem Midttrafik og togoperatørerne og internt mellem Midttrafiks bestillere.

I 2015 vil der fortsat være stillet fire statslige togsæt vederlagsfrit til rådighed for samdriften mellem Odder- og Grenaabanen.

Der forventes mindre besparelser på rejsekortprojektet i 2015 og de første overslagsår som blandt andet skyldes ændrede renteforudsætninger og justeringer i rejseafhængige afgifter.

Regionens samlede ramme for kollektiv trafik er 296,5 mio. kr. Rammen suppleres af et øremærket statsligt investeringstilskud på 11,7 mio. kr.

Der er således et merforbrug i forhold til rammen på 2,5 mio. kr. Midttrafik pålægges at foretage justeringer således, at budgettet kan holdes indenfor den regionale ramme for kollektiv trafik i 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning i relationskompetence og klasseledelse ansøger Skive Handelsskole sammen med Randers Statsskole, Aarhus Universitet og Utrecht Universitet om 5,396 mio. kr. fra den regionale pulje til uddannelse til gennemførelse af et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres over tre år.

Der tilknyttes en følgegruppe af Region Midtjylland med blandt andet rektorer fra regionens gymnasier. Følgegruppen har til opgave at sikre formidling og anvendelse af resultaterne blandt de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen.

Der ansøges om 5,396 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojektet. Projektet supplerer den mangeårige regionale indsats i Region Midtjylland, som i høj grad har været elevorienteret gennem flere strategiske satsninger indenfor blandt andet talent, fastholdelse, digitalisering og internationalisering. Med dette projekt rettes fokus nu på klasseledelse og lærerens rolle i forhold til at skabe øget motivation, engagement og ansvar hos eleverne gennem styrkede relationer mellem lærer og elev.

Administrationen har været i tæt dialog med ansøgerne om projektet, der er udsprunget af erfaringer fra tidligere projekter og drøftelser med en række uddannelsesinstitutioner i efteråret 2013, hvor der har vist sig behov for og ønsker om, at der sættes fokus på netop klasseledelse. Ansøgningen til projektet falder udenfor en åben ansøgningsrunde, hvor den næste først er til politisk behandling i december 2014, men administrationen vurderer, at ansøgningen fokuserer på en aktuel problemstilling, som ud over at vække regional interesse blandt uddannelsesinstitutionerne, også er i fokus hos Undervisningsministeriet, der har det som indsatsområde, dog uden udviklingsmidler. Ministeriet råder alene over midler til efteruddannelse.

Projektet vil derfor via Region Midtjyllands uddannelsespulje kunne bidrage til at udvikle og samle viden på området og dermed understøtte den nationale indsats. De erfaringer, der ligger fra allerede bevilgede/gennemførte udviklingsprojekter tegner et billede af, at der er behov for at sætte fokus på lærerens rolle, både i forhold til tydelig ledelse, men også lærerens relationskompetence og brugen heraf. Derfor vil projektet kunne komplementere og understøtte de eksisterende initiativer.

Baggrund

Der er de seneste år kommet et nyt pres på lærerrollen og på læreren som klasseleder. Forudsætningerne for undervisningen har ændret sig: der rapporteres i stigende grad om svigtende elevengagement i undervisningen, elevernes forudsætninger er ændret, og der ser ud til at være stigende uoverensstemmelse mellem deres forudsætninger, lærernes forventninger og de udfordringer, eleverne bliver stillet over for, undervisningssituationen påvirkes af digitaliseringen og ny usikkerhed i forholdet mellem elever og lærere, hvad angår rollefordeling og ansvar. Meget tyder på, at disse ændringer tilsammen har skabt grobund for en svækkelse af relationen mellem lærer og elever.

Denne situation gør det nødvendigt for lærere at undersøge og udvikle deres egen rolle overfor eleverne. Det betyder blandt andet, at der skal udvikles et professionelt begrebsapparat om pædagogiske relationer, udformes nye pædagogiske strategier og gennemføres en drøftelse af lærerrollen for undervisere i bl.a. de gymnasiale uddannelser.

Formål

På linje med den samlede regionale uddannelsesindsats bidrager projektet ikke alene til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet har til formål at udvikle nye pædagogiske redskaber, som giver lærere i de gymnasiale uddannelser bedre muligheder for at motivere og fastholde deres elever. Det skal ske ved at udvikle konkrete redskaber inden for klasseledelse og relationskompetencer for at øge lærernes evne til at skabe klare og støttende rammer for undervisningen og til at etablere positive relationer til deres elever. På den måde kan projektet understøtte ministeriets indsats.

Aktiviteter

Med udgangspunkt i HHX på Skive Handelsskole og STX på Randers Statsskole skal lærere fra de to institutioner, på basis af forskningsbaseret viden, afprøve konkrete pædagogiske interventioner (afprøvning af nye metoder) i deres undervisning. Sideløbende indsamles og analyseres data om erfaringerne af forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet.

Projektet er et interventionsstudie, hvor de deltagende lærere med udgangspunkt i ny viden udvikler og afprøver pædagogiske initiativer, og forskerne analyserer og dokumenterer deres effekt. Det involverer en række metodiske tilgange: observationer, interviews, pædagogiske dage, videooptagelser af undervisning og spørgeskemaer med elevvurderinger af udviklingen i lærernes klasseledelsesstil.

Efter hver intervention, dvs. fire gange i løbet af projektperioden, fremsender forskere en kort fremdriftsrapport for projektet til Region Midtjylland indeholdende en beskrivelse af de gennemførte interventioner samt af de opnåede resultater.

Efter tredje intervention (efterår 2015) afholdes en konference for lærere og ledere fra gymnasiesektoren, hvor de foreløbige erfaringer fra projektet præsenteres. Som en del af afslutningen på projektet vil der blive afholdt en større slutkonference, hvor resultater, udviklede metoder og værktøjer præsenteres for den gymnasiale sektor bredt.

To gange i projektperioden, og evt. flere, vil projektets styregruppe mødes med projektets følgegruppe for at drøfte de foreløbige resultater samt inspirere projektet. Følgegruppen, der nedsættes af Region Midtjylland, har som sit primære formål at sikre videndeling og anvendelse af projektets resultater i forhold til de øvrige institutioner på ungdomsuddannelsesområdet i Region Midtjylland, de øvrige regioner samt Undervisningsministeriet.

Når projektet afsluttes, vil der blandt andet være et færdigudviklet kursustilbud for lærere i de gymnasiale uddannelser, ligesom et udviklingsværktøj til klasseledelse vil være oversat og tilpasset danske forhold med tilhørende skriftlig vejledning til brug i de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Midtjylland. Dette giver mulighed for, at ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen, der er interesserede i at bruge relationskompetence og klasseledelse, har adgang til kursusmaterialet, og de vil derfor kunne bruge metoderne på deres uddannelsesinstitutioner og kompetenceudvikle deres lærere hertil.

Følgeforskning

Følgeforskningen gennemføres af et team fra CUDIM. Heri indgår ph.d.-studerende, tidligere gymnasielærer og uddannelsesleder Dorte Ågård, AU, der forsvarer sin ph.d. sommeren 2014, hvorefter hun er fastansat forsker ved CUDIM, Aarhus Universitet. Dorte Ågård har hovedansvaret for projektets forskningsmæssige fremdrift, præsentation af teori og forskningsresultater, som skal inspirere deltagernes interventioner, og for analyse og formidling af resultaterne.

Professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, har bidraget til forskningsdesignet og vil fortsat følge projektet. Professor Theo Wubbels, Utrecht Universitet, er en af de førende forskere på området, og hans forskningsresultater vil ligge til grund for dette projekt sammen med resultaterne fra Dorte Ågårds ph.d.-afhandling.

Der er i projektet ligeledes indtænkt en ph.d., der skal forestå en del af følgeforskningen. Den ph.d. studerende skal være med til aktivt at følge projektet og tager del i udformningen af interventioner og opfølgninger herpå. Ved at tilknytte en ph.d. til projektet spredes den viden, der skabes om relationskompetence og klasseledelse til flere personer i regionen.

Strategisk satsning 

Projektet kan ses i sammenhæng med de øvrige strategiske satsninger i Region Midtjylland i forhold til Talent, Digitalisering og Internationalisering, hvortil der ligeledes er eller vil blive tilknyttet følgeforskning med det formål at skabe et videnskabeligt grundlag for udformningen og gennemførelsen af den fremtidige regionale uddannelsesindsats og Region Midtjyllands bidrag til den politiske dagsorden på uddannelsesområdet.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Budget og finansiering af projektet fremgår af tabel 1.

Medfinansieringen fra Aarhus Universitet, Skive Handelsskole og Randers Statsskole er sikret.

Der resterer 9,8 mio. kr. i 2014 af Region Midtjyllands uddannelsespulje. Oversigten over midler i udviklingspuljen er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har anmodet om regionsrådets tilkendegivelse vedrørende oprettelse af yderligere en erhvervsuddannelsesindgang (EUD) på grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

Regionsrådet afgiver, som en af sine lovpligtige opgaver, indstilling til Undervisningsministeriet om placeringen af nye ungdomsuddannelsessteder i regionen.

Regionsrådet afgiver, i henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg (SOSU-STV) har i henvendelse af den 25. april 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende yderligere et udbud af erhvervsuddannelsesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro.

Regionsrådet tog den 24. august 2011 stilling til den geografiske placering af forlagt undervisning i det midt- og vestjyske. Her anbefalede regionsrådet, at SOSU-Herning fik lov til at udbyde EUD-indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro, mens SOSU-STV fik udbudsretten i Viborg. De to skoler havde på dette tidspunkt ingen indvendinger vedrørende hinandens ønske om forlagt undervisning. Undervisningsministeriet imødekom efterfølgende regionsrådets indstilling.

Der er ikke sket ændringer i behovet for Social- og Sundhedsuddannelser i området, så den nuværende kapacitet og geografiske placering vurderes til at være tilstrækkelig.

Tidligere indstilling

Regionsrådet skal jævnfør lovgivningen afgive indstilling til Undervisningsministeriet vedrørende placeringen af EUD-grundforløb, ikke hovedforløb. Regionsrådet skal i sin indstilling til Undervisningsministeriet tage stilling til den geografiske placering og kapacitetsbehov.

Efter oprettelsen af EUD-grundforløb med frit optag (intet kapacitetsloft) i Holstebro har der været en tilgang af elever på ca. 40 om året. Yderligere et udbud i Holstebro vurderes ikke at tiltrække flere elever, men blot tage elever fra det eksisterende udbud.

Da regionsrådet allerede i 2011 har indstillet, at der i Holstebro var behov for en erhvervsskoleindgang på SOSU-området, er der på den baggrund ikke behov for, at regionsrådet indstiller, at der oprettes yderligere et udbud.

Social og sundhedsuddannelsernes opbygning

Social- og sundhedshjælper (SOSU Trin 1)

Uddannelsen består af 20 ugers skoleophold og 32 ugers praktik. Praktikken foregår udelukkende i kommunerne.

Social- og sundhedsassistent (SOSU Trin 2)

Uddannelsen består af 32 ugers skoleophold og 44 ugers praktik. Praktikken skal foregå både i kommunerne og på somatisk hospital. Trin 2 forudsætter, at man har bestået SOSU Trin 1.

Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)

Uddannelsen tager 2 år og 9 måneder, hvoraf de 6 måneder er praktik. I uddannelsen indgår et SOSU grundforløb.

Indstillingen blev vedtaget.

Ib Bjerregaard stemte imod, at regionsrådet fastholder sin indstilling fra 2011 om, at der kun bør være et udbud af grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holstebro

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2013 på Region Midtjyllands sociale tilbud. Samtidig er arbejdet med magtanvendelser beskrevet.

Administrationen udarbejder årligt en rapport om det foregående års arbejde med magtanvendelser.

Vedlagte rapport om magtanvendelse i 2013 indeholder dels et talmateriale omkring magtanvendelser og dels en beskrivelse af arbejdet med magtanvendelser. I talmaterialet sammenlignes tallene fra 2013 med tallene fra 2011 og 2012. Der er sket en lille stigning i antallet af magtanvendelser på både børne- og voksenområdet.

Det skal understreges, at det er svært at konkludere entydigt ud fra talmaterialet om arbejdet med magtanvendelse, da der er mange faktorer, der har indflydelse på antallet af magtanvendelser. Rapporten om magtanvendelse i 2013 forsøger at forklare dette nærmere med forskellige eksempler, ligesom den beskriver det fortsatte læringsfokus på området.

Udgangspunktet er, at magtanvendelse skal begrænses mest muligt og aldrig må erstatte omsorg og pleje eller pædagogisk bistand. Ved brug af magt skal der anvendes den mindst indgribende foranstaltning i kortest mulig tid, ligesom magtanvendelsen skal afvejes over for det, der søges opnået.

Al magtanvendelse skal registreres og indberettes. Hovedformålet med dette er en synliggørelse af brug af magt og en afgrænsning af hvilke tiltag, der er tilladt indenfor lovens rammer. Derudover skal indberetningerne bruges til at drage læring af magtanvendelserne.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne i Region Midtjylland og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende indberettede aktiviteter for 2013.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på regionens meraktivitet. Regionen har i 2013 modtaget aktivitetsafhængige tilskud på 4.771 mio. kr. Dette tilskud indeholder både et aktivitetsafhængigt tilskud fra statens aktivitetspulje på 577,5 mio. kr. og et aktivitetsafhængigt tilskud vedrørende kommunal medfinansiering på 4.108,7 mio. kr.

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2013 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

Internt i Region Midtjylland gennemføres en række kontroller, for eksempel:

• Afstemninger af om den indberettede aktivitet til de Patientadministrative systemer (PAS) kan genfindes i den faktisk registrerede aktivitet hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. For den kommunale medfinansiering gælder, at den aktivitet, der registreres i hospitalernes Patientadministrative systemer, indberettes til Landspatientregisteret (LPR), hvorefter Statens Serum Institut har ansvaret for videre bearbejdning af data samt opgørelse og fakturering til kommunerne. 

• Løbende opgørelse af den udenregionale aktivitet i forbindelse med økonomirapporteringen. For patienter behandlet på privathospitaler udføres kontrol af, at der er indberettet aktivitet til Landspatientregisteret (LPR), inden der udbetales til privathospitalet.

Redegørelsens konklusion er, at det på baggrund af de gennemførte kontroller vurderes, at der ikke er manglende indberetning af aktivitet af væsentlig økonomisk betydning.

Redegørelsen skal revideres af regionens revisor, denne revidering er vedlagt sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget har bedt administrationen overveje modeller for anerkendelse af medarbejderes særlige initiativer og resultater. Der lægges op til, at initiativprisen tildeles af regionsrådet.

Det foreslås endvidere, at initiativprisen ikke indbefatter en pengepræmie, men en synlig anerkendelse i form af et diplom og udbredt omtale samt tildeling af relevante udviklingsressourcer til en værdi af maksimalt 25.000 kr.

Sagen blev behandlet på forretningsudvalget den 17. juni 2014, hvor den blev udsat.

Forretningsudvalget har bedt administrationen om at overveje modeller for anerkendelse af medarbejderes særlige initiativer og resultater. Dette kunne være en initiativpris, der anerkender særlige initiativer og resultater, som har ført til innovative forbedringer af ydelser, deres kvalitet, måden de leveres på og/eller de ressourcer, der bruges på det.

De stigende forventninger til velfærdsydelser, en stram økonomisk ramme og den demografiske udvikling gør det nødvendigt, at hele organisationen er dygtig til at skabe fornyelse (innovere) og prioritere. Nødvendigheden af at sikre et stadigt mere innovativt sundhedsvæsen står højt på dagsordenen. Initiativprisen skal henvende sig til alle medarbejdere i Region Midtjylland med fokus på både hverdags- og mere radikale initiativer, der fører til innovative forbedringer af ydelser.

Prisen skal gå på tværs af koncernen og skal dække initiativer inden for hele regionens arbejdsfelt, men af en betydning, som kan genkendes og formidles bredt. Der findes allerede en række andre regionale og nationale priser og kåringer, som sætter fokus på særlige indsatsområder/resultater f.eks. vedrørende arbejdsmiljø og personale.

Regionsrådet beslutter årligt tildeling af prisen. Alle medarbejdere i koncernen har mulighed for at indstille forslag, der bliver behandlet af en priskomité. Priskomitéen foreslås sammensat som i en af nedenstående modeller:

1: Priskomitéen består af et direktionsmedlem (formand), repræsentation fra koncernledelsen, et medlem fra Regions-Medudvalget. Priskomitéen forelægger sin indstilling for forretningsudvalget.

2: Priskomitéen består af tre regionsrådspolitikere, der udpeges af forretningsudvalget. Priskomitéen gennemgår ansøgningerne og indstiller kandidater til forretningsudvalget.

3: Der nedsættes et forberedende administrativt udvalg bestående af et direktionsmedlem (formand), repræsentation fra koncernledelsen, et medlem fra Regions-Medudvalget. Udvalget gennemgår ansøgningerne og indstiller forslag til en priskomité bestående af tre regionsrådsmedlemmer udpeget af forretningsudvalget. Priskomitéen behandler forslagene og indstiller til forretningsudvalget.

Det kan i alle modeller for priskomitéen overvejes, om der skal tilknyttes eksterne fagpersoner til at indgå i arbejdet med at behandle forslagene.

Det foreslås endvidere, at initiativprisen ikke indbefatter en pengepræmie, men en synlig anerkendelse til vinderen/vinderne. Det kan dels være en ”fejring” i form af et diplom og udbredt omtale og dels tildeling af udviklingsressourcer, som er relevante i situationen, herunder besøg af en ekstern eller intern specialist efter eget valg eller et studiebesøg af en værdi af maksimalt 25.000 kr. Initiativprisen finansieres af de personalepolitiske puljer.

Med indstiftelse af ”Region Midtjyllands Initiativpris” sætter regionsrådet fokus på ledere og medarbejderes betydning for at levere bedre ydelser til borgerne gennem både lokale projekter og offentlig/private samarbejder.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse har drøftet sit kommissorium og anmoder regionsrådet om, at der foretages to tilføjelser hertil under henholdsvis udvalgets formål og opgaver.

Regionsrådet nedsatte den 26. februar 2014 et midlertidigt udvalg vedrørende borgerinddragelse og godkendte et kommissorium herfor.

Det midlertidige udvalg vedrørende borgerinddragelse har på sit første møde den 2. maj 2014 drøftet kommissoriet. Udvalget foreslog, at kommissoriet tilføjes to formuleringer, henholdsvis under udvalgets formål og opgaver. Under udvalgets formål foreslås tilføjet ”Borgerne har typisk en anden vinkel, erfaring eller fokus på sager end politikere og fagfolk/eksperter har, og vil derfor kunne bidrage til, at beslutninger træffes på et mere nuanceret grundlag, desuden kan en væsentlig gevinst ved denne inddragelse være et større engagement hos borgerne og større tillid til det politiske system”. Under udvalgets opgaver foreslås tilføjet ”Udvalget har desuden mulighed for at forfølge andre ideer om borgerdialog, som måtte opstå under udvalgets arbejde”.

På den baggrund er kommissoriet blevet revideret med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet. Det reviderede kommissorium er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De fem regioner har gennem de seneste år gennemført en række fælles udbud. Formålet er at forene kræfterne på indkøbsområdet, således at regionerne kan leve op til de fælles målsætninger omkring en samlet besparelse på 1 mia. kr. samt at alle relevante varer og tjenesteydelser skal være konkurrenceudsat inden udgangen af 2015. Samt yderligere en besparelse på 1 mia. kr. i 2015-2020.

For at fremme samarbejdet og fortsat effektivisering af indkøbsområdet har bestyrelsen i Danske Regioner aftalt en mere formaliseret organisering af området.

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne af 30. april 2014 er vedlagt.

De fem regioner har gennem de seneste år gennemført en række fælles udbud. Fælles udbuddene har til formål at forene kræfterne på indkøbsområdet, således at regionerne kan leve op til de fælles målsætninger omkring en samlet besparelse på 1 mia. kr. samt at alle relevante varer og tjenesteydelser skal være konkurrenceudsat inden udgangen af 2015.

For at fremme samarbejdet og fortsat effektivisering af indkøbsområdet har bestyrelsen i Danske Regioner aftalt en mere formaliseret organisering af området. Formålet med dette er at udbygge samarbejdet yderligere, således at man med de samme ressourcer totalt set forventer at kunne øge antallet af fælles udbud samt opnå yderligere besparelser som følge af større udbud, men også at det bliver muligt at få konkurrenceudsat flere områder.

Helt overordnet gælder det for de enkelte regioner i forhold til fællesudbud ”følg eller forklar”, hvilket betyder, at de enkelte regioner som udgangspunkt er en del af fælles udbud, medmindre der er lokale forhold, der gør det uhensigtsmæssigt.

Fælles udbuddene vil som de regionale udbud tage afsæt i de enkelte regioners godkendte politikker på området, som f.eks. indkøbspolitik, Agenda 21 m.v.

Herudover vil der blive lagt vægt på, at der købes intelligent ind, således at der ikke kun lægges vægt på stordriftsfordele eller billigste direkte pris, men også en række andre parametre som kvalitet, funktionalitet, totaløkonomisk mest fordelagtige, bæredygtighed m.v. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at modvirke monopoldannelse, således at den fremtidige konkurrence sikres.

Helt overordnet har regionerne over 200 udbudsgrupper alene inden for forbrugsvarer, hertil kommer tjenesteydelser samt udstyr. Dette svarer til et samlet indkøbsvolumen på over 40 mia. kr. årligt. Et udbud tager 6-12 måneder. Det er således forholdsvis ressourcekrævende at få aftalebelagt samtlige områder. Det er forventningen, at der på landsplan kan spares yderligere 1 mia. kr. på området over de næste fem år.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 30. juni 2014 fremsendt ny bekendtgørelse om vederlag mm. for varetagelse af regionale hverv. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014. Som konsekvens heraf er vederlagsregulativet for regionsrådet justeret.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse for regionerne, som træder i kraft den 1. juli 2014. Med bekendtgørelsen hæves niveauet for det faste vederlag med 29,2 procent, svarende til den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1996.

Endvidere ændres den løbende regulering af det faste vederlag til regionsrådsmedlemmer samt af det tillægsvederlag, der ydes til menige regionsrådsmedlemmer, der har hjemmeboende børn under 10 år. Reguleringen vil fremover følge den generelle lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked, og der vil ske regulering årligt pr. 1. april. Regulering sker første gang pr. 1. april 2015.

Som noget nyt reguleres fremover den reduktion, der sker i det faste vederlag, såfremt et regionsrådsmedlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Reduktionen, der i dag udgør 20.000 kr., vil blive reguleret første gang pr. 1. april 2015, på samme måde som det faste vederlag.

Vederlagsregulativet for regionsrådet er justeret som konsekvens af disse ændringer.  

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 28. maj 2014 at nedsætte et sundhedsbrugerråd. De indstillingsberettigede organisationer er derfor blevet bedt om at udpege kandidater til sundhedsbrugerrådet primo juli 2014.

Regionsrådet vedtog endvidere at godkende revideret kommissorium for patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer har som følge af den endelige bekendtgørelse udpeget et antal stedfortrædere svarende til antallet af medlemmer fra organisationen i udvalget.

Regionsrådet godkendte den 28. maj 2014 forslag til nedsættelse af et regionalt sund-hedsbrugerråd som supplement til patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer er derfor blevet bedt om at udpege kandidater til sundhedsbrugerrådet primo juli 2014.

Formålet med sundhedsbrugerrådet er at sikre den brede forankring af brugerinteresser. Sundhedsbrugerrådet skal i forlængelse af patientinddragelsesudvalget behandle de mere generelle sager på sundhedsområdet, inddrages i relevante bruger- og arbejdsgrupper på sundhedsområdet samt høres i forbindelse med større politiske planer m.m.

Regionsrådet godkendte på mødet den 28. maj 2014 kommissorium for sundhedsbrugerrådet.

Sundhedsbrugerrådet består af 14 medlemmer:

8 medlemmer fra patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland

1 medlem udpeget af Diabetesforeningen

1 medlem udpeget af Nyreforeningen

1 medlem udpeget af Hjerteforeningen

1 medlem udpeget af Sammenslutningen af Unge med Handicap

1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer

1 medlem udpeget af Regionsældrerådet i Region Midtjylland.

De indstillingsberettigede organisationer og foreninger er på den baggrund kommet med forslag til kandidater.

På baggrund heraf anbefales det, at de nedenfor nævnte kandidater udpeges til sund-hedsbrugerrådet:

(Navnene opdateres løbende)

Indstillet af Diabetesforeningen:

Medlem: Jan Madsen (Næstformand for Regionsudvalget i Diabetesforeningen)

Stedfortræder:Hanne Merle Wulff

Indstillet af Hjerteforeningen:

Medlem: Alice Holst Brask

Stedfortræder:

Indstillet af Nyreforeningen:

Stig Hedegaard Kristensen (Landsformand Nyreforeningen)

Stedfortræder: 

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

Indstillet af Regionsældrerådet i Region Midtjylland:

Medlem: K. B. Nielsen

Stedfortræder: Lis Jakobsen

Regionsrådet vedtog endvidere at godkende revideret kommissorium for patientinddragelsesudvalget. De indstillingsberettigede organisationer har som følge af den endelige bekendtgørelse udpeget et antal stedfortrædere svarende til antallet af medlemmer fra organisationen i udvalget.

På baggrund heraf anbefales det, at de nedenfor nævnte stedfortrædere udpeges til patientinddragelsesudvalget:

(Navnene opdateres løbende)

Indstillet af Danske Patienter: 

Ann Bellis Hansen, Nyreforeningen

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

Karina Pernille Bentzen, Scleroseforeningen

Jan Madsen, Diabetesforeningen.

Alice Holst Brask, Danske Handicaporganisationer Norddjurs

Indstillet af Regionsældrerådet i Region Midtjylland:

Kate Runge, Aarhus Ældreråd

Indstillet af Ældre Sagen

Birgit Hansen.

Regionsrådet vedtog,

at sammensætningen af sundhedsbrugerrådet godkendes, idet 1 medlem udpeges af Danske Handicaporganisationer (gerne en ung kandidat) i stedet for at ”1 medlem udpeges af Sammenslutningen af Unge med Handicap”. Kommissoriet for sundhedsbrugerrådet justeres tilsvarende, og

at de udpegede stedfortrædere godkendes, idet formanden bemyndiges til at godkende de manglende udpegninger.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner udpeger medlemmer og suppleanter til Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Nævnet har til opgave at aftale eller fastsætte løn- og øvrige ansættelsesvilkår for ansatte i regionerne og forhandle overenskomsterne for praksissektoren. Hver region skal indstille et medlem og en stedfortræder til nævnet.

På grund af kort tidsfrist har formanden godkendt udpegningen på vegne af regionsrådet.

Der er i forbindelse med konstitueringen udpeget medlemmer og stedfortrædere til Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Nævnet består af ni medlemmer og stedfortrædere for disse, hvoraf hver region indstiller et medlem og en stedfortræder.

Fra Region Midtjylland er indstillet:

Medlem: Anders Kühnau (A), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Suppleant: Henrik Gottlieb Hansen (A)

Udpegningen skal godkendes af regionsrådet. På grund af kort svarfrist har regionsrådsformanden godkendt udpegningen på vegne af regionsrådet.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul Erik Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.