På baggrund af et nyt cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, anbefales en revidering af den arbejdsklausul, der benyttes i regionens kontrakter på bygge- og anlægsområdet.

Der orienteres samtidig om, at det er besluttet, at der skal gøres en mere aktiv indsats i forhold til kontrol af løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere hos regionens entreprenører, og at der oprettes en kontrolenhed, der kan reagere på konkrete mistanker og føre tilsyn.

I regionens kontrakter er der indsat vilkår, der forpligter entreprenører til at sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger, har løn- og ansættelsesvilkår, der ikke er mindre gunstige end de forhold, der er gældende, hvor arbejdet udføres. Overholdes disse krav ikke, har regionen også bestemmelse i kontrakterne, der giver mulighed for at tilbageholde betalinger til entreprenøren. Med henblik på mulighed for kontrol, har regionen betinget sig ret til fuldstændig indsigt i ansættelsesvilkårene.

Med udgangspunkt i disse vilkår har regionen i en række tilfælde, hvor der har været konkret mistanke, forlangt dokumentation for, at kravet til ansættelsesvilkårene bliver overholdt.

Den 1. juli 2014 trådte et nyt statsligt cirkulære om arbejdsklausuler i kraft, ligesom der blev udsendt en vejledning om brugen af arbejdsklausuler. Regionen er ikke direkte forpligtet af cirkulæret, der kun omfatter staten, men regionerne og kommunerne er opfordret til at følge retningslinjerne, hvor det findes hensigtsmæssigt. På den baggrund foreslås det at supplere de nuværende krav i kontrakterne, således at cirkulæret og vejledningen følges.

Dette indebærer tilføjelser, hvor der stilles yderligere krav til fremlæggelse af relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter. Herudover er der krav om orientering af de ansatte og om implementering af sanktioner for manglende overholdelse samt kontrol.

Der vedlægges forslag til ny arbejdsklausul.

Kontrolforanstaltninger

Administrationen har besluttet en mere aktiv indsats med kontrol af løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere ansat hos de entreprenører, som regionen antager. Der er i den forbindelse iværksat en række tiltag, herunder nedsat en styregruppe, der skal sikre implementering af de tiltag, der iværksættes. Ligeledes er det besluttet at oprette en kontrolenhed, der kan reagere på konkrete mistanker og føre tilsyn med overholdelse af løn- og ansættelsesvilkår, f.eks. ved stikprøvekontrol.

Arbejdsklausulen, kontrolforanstaltningerne og kontrolenhedens arbejde tager i første omgang sigte på regionens kontrakter på bygge- og anlægsområdet. På baggrund af erfaringerne på bygge- og anlægsområdet vil det blive vurderet i hvilket omfang arbejdsklausulen og kontrolforanstaltningerne skal implementeres i regionens øvrige leverandøraftaler.

Der forventes foretaget årlig evaluering af tiltagene.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der har i 2014 været økonomisk pres på kontoen for behandlinger på privathospitaler.

Administrationen og hospitalerne har derfor drøftet at lade hospitalerne overtage budgetansvaret for dele af udgifterne til privathospitaler for at tydeliggøre styringsansvar og -incitamenter.

Flytning af budgetansvaret vil også realisere et besparelsespotentiale, idet den finansiering, hospitalerne tilføres, er lavere end udgifterne ved privathospitalerne.

Det er samtidig aftalt, at meraktivitetsprojekterne fra 2014 videreføres i 2015, i det omfang de er realiseret.

Der har i 2014 været økonomisk pres på kontoen for behandlinger på privathospitaler.

Administrationen og hospitalerne har derfor drøftet muligheder for mere styring af forbruget på privathospitalerne og reducering af udgifterne.

Som udløber af drøftelserne er der enighed om, at budgetansvaret for behandlinger på privathospitaler, som i dag er placeret i administrationen, med fordel kan flyttes til hospitalerne på udvalgte områder.

Formålet med en flytning af budgetansvaret er, i lyset af presset på økonomien på området, at realisere et besparelsespotentiale.

Flytning af budgetansvaret vil samtidig give basis for øget udgifts- og forbrugsstyring på området, og at sundhedsydelser leveres, hvor det er økonomisk rationelt. Med en flytning af budgetansvaret tydeliggøres ansvaret for styring af udgifterne på privathospitaler og incitamenter til styringen.

Modellen for flytning af budgetansvar

Budgetansvaret foreslås i første omgang flyttet på områderne kirurgi og ortopædkirurgi fra den 1. januar 2015 (dog først fra 1. april 2015 for ortopædkirurgien på AUH og kirurgien på Hospitalsenheden Vest).

Derudover er det intentionen, at budgetansvaret også fra 2016 flyttes for billeddiagnostikken. For enkelte hospitaler kan det dog allerede flyttes i løbet af 2015.

Disse områder er valgt, fordi det er områder, hvor der er væsentlige udgifter til privathospitaler, og hvor alle hospitaler i regionen har funktioner, således at hospitalerne kan samarbejde om forbrugsstyringen.

Hospitalerne vil ud fra en vurdering af marginalomkostningerne modtage finansiering til budgetansvaret svarende til 50 % af DRG-værdien af den aktivitet, der gik ud til private i 2013. For rygområdet er finansieringen dog 65 %, idet der er højere marginalomkostninger.

Hospitalerne skal derefter afholde udgifterne til den aktivitet, der foretages på privathospitaler på områderne.

Besparelsespotentiale

Flytningen af budgetansvaret kan give en besparelse, fordi hospitalerne ud fra en vurdering af marginalomkostningerne ved ydelserne modtager finansiering på omkring 50 % af DRG-værdien, dog som nævnt 65 % på rygområdet, mens aktiviteten ved private leverandører har omkostninger på 75-100 % af DRG-værdien.

Flytningen har således i 2015 et besparelsespotentiale på omkring 10 mio. kr. 

Fra 2016 hvor budgetansvaret for kirurgien og ortopædkirurgien er flyttet på helårsniveau, og budgetansvaret for billeddiagnostikken også er flyttet, kan besparelsespotentialet forventes at blive omkring 20 mio. kr. årligt.

Besparelsespotentialet i 2015 fremgår af nedenstående tabel 1:

Bevillingsændringer

Finansieringen af hospitalernes budgetansvar vil ske fra kontoen for behandlinger på privathospitaler, da det er herfra, udgiften til behandlingerne hidtil er blevet finansieret. Den besparelse, der følger af, at hospitalerne får færre penge til at løse opgaven for, end der hidtil er blevet betalt til privathospitalerne, bliver på kontoen.

Der foreslås foretaget nedenstående bevillingsændring vedrørende år 2015 og overslagsårene, jf. tabel 2. Hospitalernes basislinjer opskrives samtidig med 100 % DRG værdi.

Efter bevillingsændringerne vil det korrigerede budget i 2015 for behandlinger på privathospitaler være 67,7 mio. kr.

Idet ansvaret for dele af udgifterne til privathospitaler flyttes sammen med reduktionen i budgettet, vil det forventede regnskab for 2015 blive reduceret fra et forventet merforbrug på godt 26 mio. kr. til et forventet merforbrug på knap 16 mio. kr., jf. tabel 3:

Der forventes således fortsat budgetpres på kontoen for udgifter til privathospitaler i 2015.

Meraktivitetsprojekter

I forbindelse med aftalen om flytning af budgetansvar, har hospitalernes meraktivitetsprojekter været drøftet.

Det har tidligere været overvejet at omlægge projekterne i 2015. Det er dog vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at størstedelen af meraktivitetsprojekterne fra 2014 fortsættes i 2015. Meraktivitetsprojektet om reumatologi ændres dog. Regionsrådet forelægges et særskilt punkt om dette i det nye år.

Baggrunden for fortsættelse af de øvrige meraktivitetsprojekter er at give hospitalerne sikkerhed for deres kapacitetsmæssige udgangspunkt i forbindelse med flytningen af budgetansvaret.

Meraktivitetsprojekterne vil blive videreført i 2015 på det niveau, som er realiseret i 2014.

Regionsrådet orienteres om den konkrete udmøntning af puljen for særlige meraktivitetsprojekter i foråret 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgningen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2014.  

I henhold til økonomiaftalen for 2012 er der mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner fastlagt en kvartalsrapport, som danner grundlag for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning. For de enkelte projekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser som grundlag for dialog mellem region og ministeriet om det enkelte projekt. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udviklingen i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Den overordnede vurdering af alle projekter er, at alle projekter står over for stigende problemer omkring pris- og lønfremskrivning af de bevillingsmæssige rammer for byggerierne, som følge af at statens anlægs-pl for regionerne afviger betydeligt fra den faktiske prisudvikling, som afspejles i byggeomkostningsindekset, som udarbejdes af Danmarks Statistik.  

Administrationens vurdering af DNU projektet er, at projektet fortsat står over for økonomiske udfordringer, som især retter sig mod underprojekt Nord 1. Dette afspejles i risikorapporten samt i rapporten fra "det tredje øje". Administrationen vurderer, at risikobilledet for DNU-projektet er skærpet siden sidste rapport. Samtidig vurderer administrationen, at der er et tilfredsstillende arbejde i projektet i forhold til at nedbringe risikobilledet.

For DNV-Gødstrup projektet opstod der ved overgangen til 3. kvartal 2014 kritiske forhold omkring tidsplan og budget. Forholdene er behandlet i risikorapporten og rapporten fra 3. øje. Ved overgangen til 4. kvartal 2014 har der været afholdt licitation for delprojekt 4 - Råhus (Syd), og resultatet er væsentligt over budget. Konsekvenserne heraf vil først komme med fuldt ud i rapporten for 4. kvartal. 2014. Samlet set vurderer administrationen, at der er et øget, men stadig tilfredsstillende risikobillede for DNV-Gødstrup projektet i 3. kvartal 2014.

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg kører planmæssigt, og der er den fornødne fremdrift, ligesom det vurderes jf. afsnittet om risici, at der er et tilfredsstillende risikobillede i projektet.  

I de endelige tilsagn for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier indgår et effektiviseringskrav og et krav om rapportering vedrørende arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne ved centrale faseovergange. I forbindelse med faseovergang i 3. kvartal for DNU har Aarhus Universitetshospital udarbejdet rapport om effektiviseringsarbejdet. Rapporten er vedlagt nærværende kvartalsrapport.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2014. Rapporten er vedlagt. Rapporten er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2014 fra DNV-Gødstrups "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

Samlet set konkluderer "det tredje øje", at DNV-projektets samlede risikoniveau vurderes at være øget i forhold til den seneste rapport. 

Udvikling siden rapporten: Licitationsresultat og tidsplansudskydelse

Siden deadline for "det tredje øje"-rapporten er licitationsresultatet for Delprojekt 4 - Råhus (Syd) kendt, og det har vist et resultat væsentligt over budget. Det har betydet, at udbuddet nu går om, og at udbudsmaterialet bliver tilrettet. Gennemførelsen af Delprojekt 4 - Råhus forsinkes således i forhold til den oprindelige tidsplan. Samtidig er der igangsat et arbejde, hvor gennemførelsestidsplanen for hele projektet grundigt gennemarbejdes af projektets rådgivere og af bygherre.

Status for Delprojekt 4 - Råhus vil indgå i næste "det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2014.

Anbefalinger fra "det tredje øje" vedrørende 3. kvartal 2014 

"Det tredje øjes" anbefalinger i rapporten for 3. kvartal 2014 samt svar fra Hospitalsenheden Vest er anført nedenfor.  

1. "Det tredje øje" anbefaler, at den igangsatte tidsplansanalyse fremskyndes, eller de igangværende udbud bremses op, så resultatet af analysen kan indarbejdes gennem udsendelse i rettelsesbrev til de bydende forud for licitationen.

Svar fra Bygherre 

Resultatet fra den igangsatte tidsplansanalyse afleveres til Hospitalsenheden Vest i uge 46, hvorefter der indledes dialog med projektets totalrådgivere om indarbejdelse i de kommende udbud.

2. "Det tredje øje" anbefaler, at opmærksomheden rettes imod budgettet for Delprojekt 3, som umiddelbart ser ud til at være presset. Kontraheringsrisici relateret til posten "Forventede udgifter" afdækkes hurtigst muligt (som det også er planlagt), og resterende udførelsesmæssige risici revurderes.

Svar fra Bygherre 

Hospitalsenheden Vest har gennemgået budgettet for Delprojekt 3, herunder risici i den resterende udførelsesperiode. Det er vurderingen, at budgettet for Delprojekt 3 holder.

3. "Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sammen med totalrådgiveren for etape 1 analyserer forløbet omkring risiko ved tidsplan for etape 1, og hvorfor punktet trods lang tids registrering i risikorapporteringen alligevel nu skaber stor usikkerhed omkring projektets ibrugtagningstermin. På baggrund heraf vurderes mulige forbedringer af risikostyringen.

Svar fra Bygherre

Hospitalsenheden Vest har til COWI fremsendt redegørelse for dialogen med projektets totalrådgiver om tidsplanen i perioden september 2013–september 2014, hvor spørgsmålet har været drøftet i flere fora og på flere niveauer herunder på dialogmøder mellem bygherren og CuraVitas bestyrelse. Det er Hospitalsenheden Vests klare vurdering, at spørgsmålet har fået maksimal opmærksom. Når det er sagt, er Hospitalsenheden Vest helt enige i, at forløbet har været utilfredsstillende, og det overvejes løbende, hvorledes dette kan afhjælpes.

4. "Det tredje øje" anbefaler, at totalrådgiver for etape 3 som totalrådgiveren for etape 1 anfører sin vurdering af de væsentligste risikoelementer på projektet direkte i månedsrapporterne.

Svar fra Bygherre

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen.

5. "Det tredje øje" anbefaler, at tvister med totalrådgiveren for etape 1, som er sendt til juridisk vurdering, afklares og lukkes hurtigst muligt, så denne pulje nedbringes og ikke stiger.

Svar fra Bygherre:

Ekstra krav fra totalrådgiveren for etape 1 er fremsendt til juridisk vurdering. Når vurderingen foreligger, tager Hospitalsenheden Vest stilling til, hvorledes de håndteres.

6. "Det tredje øje" anbefaler, at beslutningsplanen for etape 3 hurtigst muligt etableres som et væsentligt led i koordinering og kommunikation mellem bygherre og totalrådgiver.

Svar fra Bygherre

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som det første delprojekt i etape 3 af DNV-Gødstrup fremlægges der hermed et projektforslag for Delprojekt 33 vedrørende to teknikhuse samt pælefundering af servicebyen til godkendelse. Delprojektet har en samlet anlægssum på 12,47 mio. kr. (indeks 120,5).

Der fremlægges et projektforslag til godkendelse for delprojekt 33 i etape 3 i DNV-Gødstrup. Projektet omhandler opførelse af to teknikhuse samt pælefundering af servicebyen. Samtidig foreslås det, at der gives en bevilling til projektet på i alt 12,47 mio. kr. (indeks 120,5).

Delprojekt 33 omhandler opførelse af to teknikhuse på i alt 1.344 kvadratmeter. Der skal foretages jordarbejder og fundering samt almindelige bygningsarbejder. Indretning og indbygning af installationer og teknik i husene udføres som en del af etape 1 og er således ikke indeholdt i delprojektet. Derudover indeholder Delprojekt 33 pælefundering af hele servicebyen.

De to teknikhuse bliver henholdsvis et "El-teknikhus" og et "VVS-teknikhus". Teknikhusene skal blandt andet indeholde tekniske installationer som nødstrømsanlæg og køleanlæg. Ved at etablere de to teknikhuse bliver det muligt at anvende de blivende hovedforsyninger i forbindelse med byggeriet. F.eks. således, at fjernvarme kan anvendes til opvarmning og udtørring i byggeperioden. Det indgår ligeledes i handleplanen i forhold til Agenda 21 for bæredygtigt byggeri.

Gennemførelsen af pælefunderingen af hele servicebyen sker for at sikre den størst mulige volumen i antallet af pæle for at reducere opstartsudgifter. Samtidig skal der heller ikke senere gennemføres pælefundering tæt på de nyopførte teknikhuse med de gener og risici, det indebærer.  

Delprojektet er beskrevet i detaljer i vedlagte projektforslag. Ligeledes er der vedlagt tegninger og oversigtskort, som illustrerer de to teknikhuse samt viser placeringen af delprojektet i det samlede DNV-Gødstrup-projekt.

Totaløkonomi

De totaløkonomiske vurderinger udføres i forbindelse med hovedprojekteringen, som afsluttes ultimo februar 2015.

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”. 

Tidsplan

Følgende milepæle vil være gældende for Delprojekt 33.

Udbudsstrategi

Delprojekt DP33 udbydes i hovedentreprise. Hovedentreprisen udbydes i begrænset udbud efter prækvalifikation, i henhold til EU-udbudsregler. Tildelingskriteriet ved udbud vil være laveste pris. 

Anlægsøkonomi

Delprojektet har følgende anlægsøkonomi:

I nedenstående tabel 3 fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling til Delprojekt 33 vedrørende opførelse af to teknikhuse samt pælefundering af servicebyen i DNV-Gødstrup projektet samt at rådighedsbeløbet finansieres af den afsatte pulje til DNV-projekter.

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingstabellens tal svarer til indstillingens, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2014-2018:

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med opførelsen af DNV-Gødstrup skal der etableres og ændres vejanlæg såvel på selve hospitalsgrunden som i umiddelbar tilknytning til hospitalet. For at skabe en sammenhængende trafikal løsning for hele området er det således nødvendigt at foretage nogle mindre matrikulære tilpasninger mellem Herning Kommune og Region Midtjylland. Tilpasningen tænkes gennemført som et mageskifte. Løsningsforslaget indebærer blandt andet, at den interne adgangsvej på hospitalets grund ændrer status til en kommunevej, og at projektering og fremtidig drift af den overgår til Herning Kommune. Aftale med kommunen om medfinansiering af anlæg af vejen ønskes derfor indgået.

I forbindelse med opførelse af DNV-Gødstrup skal der etableres vejanlæg på selve hospitalsgrunden. Derudover er det også nødvendigt at sikre de trafikale forhold udenfor hospitalsgrunden. Herning Kommune og Hospitalsenheden Vest har således i samspil med Vejdirektoratet og Banedanmark udarbejdet et forslag til løsning af de trafikale forhold i tilknytning til hospitalet.

Forslaget fraviger fra den oprindelige plan, hvorefter der, for hospitalets vedkommende, kun var tænkt anlagt en blind vej på hospitalets grund som almindelig adgangsvej mellem de forskellige hospitalsbebyggelser samt p-pladser. Der er i kvalitetsfondsprojektet for DNV-Gødstrup afsat 6 mio. kr. til projektering og anlæg af den interne vej. Beløbet er indregnet i budgettet og bevilliget til Hospitalsenheden Vest.

Trafikanalyser udarbejdet i forbindelse med projektbearbejdningen af hospitalsbebyggelsen anslår imidlertid, at der vil være transport af biler på det interne vejanlæg på ca. 10.000 biler i døgnet, hvor spidsbelastningen vil være morgen og aften.    

For at kunne afvikle trafikken foreslås det i stedet at åbne op for vejanlægget således, at hospitalet kan tilgås fra to sider, og således at der skabes sammenhæng med de øvrige kommunale veje, motorvejsanlægget samt den nye station, som Banedanmark vil etablere ved hospitalet.

Denne sammenhængende trafikale løsning kræver imidlertid, at der foretages nogle mindre matrikulære tilpasninger mellem Herning Kommune og regionen. Forslaget indebærer, at der, foruden den interne ringvej, skal overføres nogle mindre arealer fra hospitalsgrunden til kommunen med henblik på forlængelse af Vesterholmvej, udvidelse af Gødstrupvej samt tilslutning til motorvejen. Omvendt skal der overdrages nogle arealer fra Herning Kommune til Region Midtjylland.    

Overdragelsen tænkes gennemført som et mageskifte. Overdragelsen skal dog stadig ske til markedspris. Parterne har derfor indhentet Finanstilsynets seneste vurdering af anslået markedspris for landbrugsjord i midtjylland, hvorefter prisen vurderes til 14,00 kr. pr. kvadratmeter.

De præcise arealstørrelser kan først beregnes i forbindelse med den endelige udstykning. Ifølge foreløbig skitse anslås det samlede areal, som skal overdrages til regionen, til ca. 11.286 kvadratmeter, medens arealet, som overdrages til kommunen, anslås til ca. 11.796 kvadratmeter. Skitse over de foreslåede arealændringer vedlægges. Arealer markeret med grøn overgår til Region Midtjylland. Arealer markeret med rødt overgår til Herning Kommune.  

Da arealerne næsten udligner hinanden, er det økonomiske mellemværende af yderst beskeden størrelse. Den forventede indtægt afholdes på kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrups anlægsbevilling til projektorganisation.

Den nye adgangsvej ved hospitalet ønskes som nævnt åbnet for at fremme såvel til- og frakørsel til hospitalet samt give adgang til den påtænkte togstation og til de omkringliggende veje. Herning Kommune har tilbudt at overtage opgaven, hvorefter kommunen står for projektering, etablering og fremtidig drift af vejen mod, at regionen medfinansierer projektet. Hospitalsenheden Vest har med forbehold for regionsrådets godkendelse tilbudt at bidrage med et engangsbeløb på 6 mio. kr. svarende til de midler, som er afsat til formålet i kvalitetsfondsprojektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2014. Rapporten er vedlagt. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.

Der foreligger nu en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle kritiske opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektafdelingen DNU er opmærksomme på problemstillingerne og agerer herefter.

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen DNU er anført nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen DNU til "det tredje øjes" rapport.

Økonomi

1. Pris/Løn-regulering

"Det tredje øje" anbefaler, at udfordringen vedrørende pris-/lønregulering snarest afklares centralt, idet den manglende afklaring giver usikkerhed i forhold til den løbende risikovurdering og økonomiske styring af de enkelte kvalitetsfondsprojekter. Indtil en endelig afklaring finder sted, anbefaler "det tredje øje" et gennemsigtighedsprincip i risikorapporteringen, således det fulde estimerede beløb vedrørende pris-/lønproblematikken synliggøres.

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen er enige i anbefalingen om, at der snarest skal træffes en central beslutning vedrørende pris-/lønudfordringen. Regionen vil inden for kort tid skulle træffe beslutning om at tage vitale elementer ud af kvalitetsfondsprojekterne, hvis ikke der fra centralt hold findes en løsning på pris-/lønudfordringen. Regionen har bragt sagen videre til Staten. I risikorapporten for 3. kvartal 2014 medtages det fulde forventede tab på pris/løn. Anbefalingen er således taget til efterretning.

2. Budget til uforudsete udgifter i underprojekt Nord 1

"Det tredje øje" erfarer, at budgettet til uforudsete udgifter i Nord 1 vil blive forøget med yderligere 40 mio. kr. siden spareplanen. "Det tredje øje" nævner en række årsager til, at beløbet kan blive udfordret. "Det tredje øje" anbefaler, at de forhold, som kan påvirke forbruget af uforudsete udgifter på Nord 1 snarest bliver endeligt afklaret med henblik på at vurdere, hvorvidt den planlagte forøgelse af budgettet på 40 mio. kr. er tilstrækkelig.

Svar fra projektafdelingen

Som beskrevet i projektets risikorapport sker der en tæt opfølgning på Nord 1. Der bliver i november 2014 forelagt en sag for regionsrådet, hvor der søges om yderligere 40 mio. kr. til uforudsete udgifter på Nord 1.

Med den nuværende viden vurderes det, at der ikke skal afsættes yderligere reserver til Nord 1, men der arbejdes på at opretholde en tilstrækkelig stor central reserve/risikopulje, hvis der bliver yderligere problemer i underprojektet.

Det er således Projektafdelingens forventning, at Nord 1 kan færdiggøres med tilførsel af 40 mio. kr., men der er fortsat væsentlig usikkerhed forbundet hermed.

3. Onkologi

Regionen er i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forhold til, om hele onkologien skal finansieres af kvalitetsfondsprojektet. På nuværende tidspunkt finansieres en del af onkologien af ombygningsprojektet på Skejby. Dialogen går også på, om nogle udgifter i samme forbindelse bør flyttes væk fra kvalitetsfondsprojektet.

"Det tredje øje" anbefaler, at den finansieringsmodel, der ligger til grund for onkologi, snarest afklares og evt. godkendes af de relevante parter.

Svar fra projektafdelingen

Det er korrekt, at der endnu ikke foreligger en godkendelse fra ministeriet vedrørende finansieringen af onkologien. Der er en god dialog med ministeriet om sagen, og der forventes en løsning i 4. kvartal 2014. Hvis løsningen er på plads i tilstrækkelig tid, vil den blive fremlagt på nærværende regionsrådsmøde. Inden modellen bliver forelagt regionsrådet, vil den være godkendt af ministeriet. Projektafdelingen er enige i anbefalingen.

Tid

4. It-infrastruktur

"Det tredje øje" anbefaler, at der snarest udarbejdes de nødvendige helhedsorienterede planer for etablering af netværk og bygnings-it, der dækker såvel de enkelte delprojekter som sammenhæng/afhængigheder på tværs af delprojekterne.

Svar fra projektafdelingen

Projektafdelingen har stor opmærksomhed på sikring af netværk og bygnings-it-systemer i forhold til rettidigt etablering til første indflytning. Der er derfor afsat ekstra tid og ressourcer til opfølgning herpå. Projektafdelingen er enige i anbefalingen.

Kvalitet

5. Statisk dokumentation

Det forhold, at der endnu ikke foreligger endelig dokumentation for den statiske redegørelse (forholdet har været kendt siden efteråret 2012) fra Rådgivergruppen DNU, anser "det tredje øje" for bekymrende.

"Det tredje øje" anbefaler derfor, at bygherre i samarbejde med Rådgivergruppen udarbejder en konkret og forpligtende tidsplan for, hvorledes de statiske udfordringer på N1 løses, herunder at der skabes et fælles billede (mellem Projektafdelingen og Rådgivergruppen) af de potentielle og yderst kritiske risici, som forholdet i værste fald kan medføre. Således sikres, at begge parter behandler forholdet ud fra samme kritikalitetsniveau.

"Det tredje øje" anbefaler desuden, at det sikres, at de statiske udfordringer på N1 ikke er gældende på de andre delprojekter i ekstra høj konsekvensklasse. Såfremt der er tilsvarende udfordringer på de andre delprojekter i ekstra høj konsekvensklasse, bør disse adresseres og behandles snarest. 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har efterspurgt og rykket for en konkret tidsplan for, hvorledes de statiske udfordringer på Nord 1 løses. Projektafdelingen er uforstående overfor den manglende levering fra Rådgivergruppens side. I forlængelse heraf undersøges det nærmere, hvilke juridiske muligheder der er for at få Rådgivergruppen til at levere hurtigere. Projektafdelingen er enige i anbefalingen.

Det undersøges, om der er tilsvarende udfordringer på de andre delprojekter i ekstra høj konsekvensklasse. Anbefalingen tages til efterretning.   

Overordnede betragtninger

Ud over ovenstående anbefalinger har "det tredje øje" to overordnede betragtninger om kvalitetsfondsprojektet:

For "det tredje øje" er det et opmærksomhedspunkt, at projektet nu er på et stade, hvor de økonomiske handlemuligheder i forhold til at imødekomme uforudsete udfordringer er begrænsede samtidig med, at byggeriet ligger på et højt udførelsesniveau i de kommende år. "Det tredje øje" foreslår derfor, at risikostyringen fremadrettet har fokus på at få identificeret og prioriteret en række alternative besparelsesmuligheder og/eller finansieringsformer.

Det er "det tredje øjes" oplevelse, at den låste anlægsramme og de oplevede økonomiske udfordringer for projektet medvirker til, at den totaløkonomiske tilgang er blevet udfordret, idet beslutninger primært må tage hensyn til økonomien i anlægsprojektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

DNU-projektet står over for nogle tidsmæssige udfordringer, som gør det nødvendigt at opdatere projektets udførelsestidsplan og udflytningstidsplan. Ændringerne forelægges regionsrådet. Der søges derudover om en bevilling til planlægning og styring af ombygningen af det eksisterende hospital i Skejby. Ombygningen er finansieret af regionens egne anlægsmidler.

I DNU-projektet arbejdes der med to tidsplaner: En udførelsestidsplan og en udflytningstidsplan. Udførelsestidsplanen har fokus på planlægning og udførelse af byggeriet, mens udflytningstidsplanen har fokus på, hvornår de forskellige afdelinger kan flytte ud fra de eksisterende hospitaler og ind i DNU. Tidsplanerne er afhængige af hinanden, således at udflytningerne sker i takt med, at bygningerne står klar. Grundet forsinkelser i byggeriets udførelsestidsplaner foretages der en række justeringer i begge tidsplaner.

Der har været en række tidsmæssige udfordringer på enkelte byggeprojekter, hvilket får betydning for udflytningstidsplanen. Som følge af forsinkelserne er udførelsestidsplanen og udflytningstidsplanen revideret. Ændringerne i udførelsestidsplanen er hovedsageligt på underprojekterne Nord 1, Syd 1 og Syd 4. Særligt forsinkelserne på Nord 1 og Syd 4 medfører afledte effekter, som betyder, at tidsplanerne for blandt andet nogle ombygningssager ændres.

De væsentligste ændringer i de opdaterede tidsplaner er følgende:

• Udflytning af Akutcentret sker ultimo efteråret 2016

• Flytning af Klinisk Biokemisk Afdeling sker sommeren 2015

Derudover fastholdes følgende fortsat:

• Nybyggeriet er fortsat færdigt i 2018

• Tage-Hansens Gade rømmes foråret 2017

• De sidste afdelinger flytter ind i 2019 som oprindeligt planlagt.

Uddybende forklaringer til de primære ændringer

Der har været adskillige udfordringer i underprojekt Nord 1. Forsinkelserne i dette underprojekt skyldes blandt andet mange projektændringer, utætte facader og tag samt fejl og mangler på slidlagsgulve. Projektet følges tæt.

Forsinkelsen betyder, at enkelte ombygninger i det eksisterende hospital må udskydes.

Dette medfører, at den samlede flytning af akutcentret udsættes. Ifølge den nuværende plan skulle akutcentret flytte ind i nybyggeriet efter sommeren 2016. Indflytningen er udskudt godt tre måneder grundet forsinkelser i Nord 1, så indflytningen nu sker ultimo efteråret 2016.

Forsinkelserne på Syd 1 skyldes et uheld i Syd 1, idet der blev konstateret fejl på det elektriske anlæg. Uheldet medfører, at et nyt transformeranlæg skal etableres. Dette bevirker, at flytningen af Klinisk Biokemisk Afdeling udskydes fra april 2015 til juni 2015.

Ved udarbejdelse af projektforslaget for onkologien viste det sig, at budgettet ikke kunne holdes. Derfor blev arbejdet med projektforslaget sat i bero, og der blev udarbejdet en ny løsning. Den nye løsning for onkologien påvirker løsningen for Syd 4. Derfor har udsendelse af udbudsmateriale og licitation på Syd 4 ligeledes været udsat. Hertil kommer, at der er behov for at forlænge byggetiden på Syd 4. Som følge heraf er der opstået en forsinkelse på ti måneder. Forsinkelsen betyder, at tidsplanen for udflytning kan blive ændret for flere afdelinger.

Udover de nævnte ændringer er der mindre tidsmæssige ændringer i udførelsesplanerne for enkelte projekter. Disse ændringer har ikke betydning for udflytningstidsplanen.

De afsatte rådighedsbeløb foreslås ændret, således at de er i overensstemmelse med opdateringerne af tidsplanerne.

Bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2015

Regionsrådet godkender årligt en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet. I denne sag søges der om en bevilling på 1,6 mio. kr. til planlægning og styring af ombygningen af det eksisterende hospital i Skejby i 2015. Ombygningen er finansieret af regionens egne anlægsmidler, men styres af Projektafdelingen DNU.

Det er ikke nødvendigt at søge en bevilling til planlægning og styring af det kvalitetsfondsfinansierede DNU-projekt i 2015, idet der allerede er et rådighedsbeløb til denne opgave på grund af en overførsel fra 2014.

Midlerne til planlægning og styring af DNU-projektet i 2015 anvendes til følgende:

• Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Det vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, byggestyring, informationsvirksomhed og økonomifunktioner m.v.

• Tværgående planlægning af det samlede projekt og miljø – og myndighedsopgaver. Sidstnævnte er blandt andet miljøundersøgelser, myndighedsgodkendelser (eksempelvis VVM vedrørende helikopterlandingsplads, udledningstilladelser og arkæologi m.v.).

I 2015 budgetteres med udgifter på 25,5 mio. kr. til planlægning og styring af DNU-projektet, som er fordelt med 16,5 mio.kr. til løn og 9,0 mio. kr. til konsulenter, rådgivere og almene driftsudgifter. De budgetterede udgifter i 2015 er på niveau med udgifterne i de foregående år. Udførelsen af byggeriet er i fuld gang, derfor fortsættes en tilpasning af projektafdelingens medarbejderstab, således at de byggemæssige kompetencer styrkes, og de planlægningsmæssige kompetencer nedtones.

Bevillingsændringer og finansiering

I nedenstående Tabel 1 tilpasses kvalitetsfondsprojektets rådighedsbeløb, så de bliver i overensstemmelse med de opdaterede tidsplaner. I tabellen er der kun medtaget ændringer, hvor der i forvejen er en godkendt bevilling fra regionsrådet. For de del-/underprojekter, hvor der endnu ikke er en bevilling, vil kun budgettet blive korrigeret. Der er vedlagt et anlægsoverslag for hele DNU-projektet.

I tabellen gives der endvidere en bevilling til planlægning og styring af ombygningsprojektet på eksisterende Skejby i 2015. Rådighedsbeløbet finansieres af regionens almindelige anlægsbudget:

Tallene i tabellen er angivet i årets aktuelle indeks. I vedlagte bilag fremgår det, at bevillingen svarer til indstillingen, når man tager hensyn til forskellen i indeks.

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNU herefter følgende i årene 2014-2018:

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Den negative pulje i 2015 vil blive reguleret med overførslen fra 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det indstilles, at der udmøntes 1,2 mio. kr. til udbedring af fysiske påbud fra Arbejdstilsynet på Regionshospitalet Randers.

I efteråret 2013 var Arbejdstilsynet på besøg på Regionshospitalet Randers, hvilket resulterede i seks fysiske påbud fra Arbejdstilsynet på matriklen i Randers samt tre påbud vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Endelig har hospitalet fået en række vejledninger, som Arbejdstilsynet også forventer, at hospitalet følger op på. Det vedlagte bilag indeholder en oversigt over status på løsning af påbuddene.

Med dette punkt indstilles det, at der bevilges samlet 1,2 mio. kr. til udbedring af de fysiske påbud fra Arbejdstilsynet.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet stiller krav om, at man benytter en arbejdsmiljørådgiver til løsning af påbuddene, når der er fem påbud eller flere. Regionshospitalet Randers har benyttet sig af Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø som autoriseret arbejdsmiljørådgiver med henblik på at få rådgivning på alle fysiske påbud givet på matriklen i Randers.

Rådgiveren har ydet rådgivning med henblik på at løse påbuddene fra Arbejdstilsynet, og i foråret 2014 er tre ud af de seks fysiske påbud løst. De tre resterende fysiske påbud vedrørende indretning af arbejdspladser i Neonatalafsnittet, indeklima i neonatalafsnittet og arbejdsstilling ved scanning af gravide på Gynækologisk/Obstetrisk ambulatorium er der nu fundet hensigtsmæssige løsninger på, og der er foretaget en vurdering af økonomien. Det ene af disse påbud kræver bygningsmæssige ændringer.

Alt i alt koster løsningerne af de seks fysiske påbud 1,2 mio. kr. I vedlagte bilag er der en nærmere gennemgang af påbuddene.

Økonomi

Det indstilles, at der gives bevilling og rådighedsbeløb, som anvist i tabel 1:

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 149,474 mio. kr. på anlægspuljen for 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Randers har fået gennemført en analyse af mulighederne for at gennemføre ESCO-projekter (energibesparende projekter, hvor investeringen bliver betalt tilbage af de fremtidige energibesparelser) på hospitalet i Randers og akutklinikken i Grenaa. Det indstilles med dette punkt, at regionsrådet godkender, at hospitalet indgår kontrakt med Schneider Electric om ESCO-projekter for samlet ca. 123 mio. kr.

Baggrund

Der er tidligere gennemført ESCO-projekter på Regionshospitalet Silkeborg med gode erfaringer, og Regionshospitalet Randers ønsker nu (parallelt med Hospitalsenhed Midt) at afprøve muligheder for at gøre det samme på matriklerne i Randers og Grenaa.

ESCO-projekter er en projekttype, hvor en privat ESCO-leverandør gennemfører energibesparende projekter, f.eks. udskiftning af vinduer. Modellen er karakteriseret ved at være selvfinansierende, idet omkostningerne til energirenoveringen finansieres af de fremtidige energibesparelser. ESCO-leverandøren stiller en garanti for at opnå en aftalt energibesparelse i bygningen. I den efterfølgende driftsfase følges der op på garantien og eventuelle afvigelser fra det garanterede niveau reguleres ud fra en på forhånd aftalt nøgle.

Regionshospitalet Randers har efter en prækvalificeringsproces, der blev vundet af Schneider Electric A/S, fået analyseret energiforbruget for bygningsmassen i henholdsvis Regionshospitalet Randers og Akutklinikken i Grenaa, og Schneider Electric A/S har leveret et forslag til energiforbedringer. Analysen har også omfattet den bygningsmasse ved Regionshospitalet Randers, som Regionspsykiatrien råder over.

De samlede omkostninger ved ESCO projektet løber op i ca. 123 mio. kr. og har en forventet tilbagebetalingstid på 19 år for anlægsinvesteringen (eksklusiv leasingomkostningerne). Schneider Electric A/S har ved kontraktindgåelse tilkendegivet, at de hæfter for, at den beregnede besparelse opnås.

Projekterne

Projekterne omfatter forbedret styring og energiudnyttelse af ventilationssystemer, belysning, køle-/varmeoptimeringer, vinduesudskiftninger, efterisolering af bygninger og tag m.v. Der vil ligeledes indgå opsætning af solceller, men det endelige omfang er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret. Projekterne vil blive koordineret med de øvrige ombygninger, der pågår i projektets løbetid.

Nedenfor i Tabel 1 gives en opsummering af nøgletal for projekterne:

For en detaljeret gennemgang af projekterne, se bilag 1.

Proces

Med regionsrådets godkendelse af projektet, er den videre proces følgende:

Fase 2 er gennemførelsen af de energirenoveringstiltag, som ESCO-leverandøren Schneider Electric A/S og Regionshospitalet Randers i fællesskab vedtager ud fra kataloget og med til- og afgang af andre muligheder, der kan opstå i denne fase.

Fase 3 er en (forud aftalt) implementerings- og kontrolfase, hvor driftspersonalet efter en indkøringsperiode overtager driftsansvaret. Samtidig er det en fase, hvor det dokumenteres, at der opnås de forventede energibesparelser, og at tilbagebetalingsperioden overholdes.  

Efter udløbet af fase 3 har hospitalet overtaget ansvaret for installationerne, og kontrolfasen anses som tilendebragt. Schneider Electric A/S hæfter for, at de forud beregnede besparelser opnås, og derved er den økonomiske usikkerhed ved projektet elimineret.

Finansiering

Bekendtgørelsen om regionernes låntagning giver regionen mulighed for at låne- eller leasingfinansiere udgifter ved energibesparende foranstaltninger.

I ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg valgte regionen i 2012 at lånefinansiere energiinvesteringerne via KommuneKredit. Men med økonomiaftalen for 2014 bliver energibesparende tiltag, som regionen lånefinansierer, talt med i regionens anlægsloft. ESCO-projekter med privat finansiering i form af leasingfinansiering tæller derimod ikke med i anlægsloftet.

På den baggrund foreslås det, at der bliver oprettet en leasingramme i 2015 på 123 mio. kr. til energiinvesteringerne på Regionshospitalet Randers. Det vil være hensigtsmæssigt både i forhold til anlægsloftet og i forhold til, at renten på de leasingaftaler, som Region Midtjylland kan få tilbudt, er meget lav og på niveau med lån i KommuneKredit. Leasingaftalen på Regionshospitalet Randers vil blive etableret med en leasingperiode på 24 år for at kunne finansiere leasingomkostningerne. Den årlige leasingydelse vil være på niveau med de årlige energibesparelser på Regionshospitalet Randers, når energiinvesteringerne er gennemført.  

Designguides og Agenda 21

Regionens designguides følges i det omfang, det er muligt. Der tages i valget af delprojekter også hensyn til arbejdsmiljøet, således at dette forbedres ved renoveringer af klimaskærmen. F.eks. kan udskiftning af vinduer bidrage til at minimere træk og kulde. Udskiftning af loftslys er også en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Renoveringer af ventilationsanlæg forbedrer luftkvaliteten til gavn for ansatte og patienter.

I alle delprojekter arbejdes der under hensyntagen til retningslinjerne i Agenda 21. F.eks. er der udskiftning til LED-lys, efterisolering af varmeanlæg, udskiftning af maskiner til laveste energiklasse mv.

Totaløkonomi

Finansieringsmodellen for ESCO projekter baserer sig på, at en privat aktør gennemfører energibesparende tiltag, som finansieres gennem en leasingmodel. Tilbagebetalingen sker på grundlag af garanterede og realiserede reduktioner i driftsomkostningerne.

ESCO leverandøren garanterer således for en energibesparelse. Såfremt den realiserede energibesparelse er mindre end den garanterede, skal ESCO leverandøren betale forskellen til Regionshospitalet Randers i forholdet 1:1.

Er den realiserede reduktion af energiforbruget derimod større end det garanterede, tilfalder de første 3 % Regionshospitalet Randers. En yderligere merbesparelse ud over de 3 % deles ligeligt mellem ESCO leverandøren og Regionshospitalet Randers. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsenhed Midt har i en årrække gennemført ESCO-projekter på Regionshospitalet Silkeborg og har herved opnået betydelige energibesparelser. Hospitalsenhed Midt ønsker nu at gennemføre ESCO energirenoveringer på matriklerne i Skive og i Viborg. Begge steder er der tale om projekter, hvor bygningsmassen anvendes af såvel Hospitalsenhed Midt som af Psykiatri og Social.

Baggrund

Der er tidligere gennemført ESCO-projekter på Regionshospitalet Silkeborg med gode erfaringer, og Hospitalsenhed Midt ønsker nu (parallelt med Regionshospitalet Randers) at afprøve muligheder for at gøre det samme på matriklerne i Viborg og Skive.

ESCO-projekter er en projekttype, hvor en privat ESCO-leverandør gennemfører energibesparende projekter, f.eks. udskiftning af ventilationsudstyr. Modellen er karakteriseret ved at være selvfinansierende, idet omkostningerne til energirenoveringen finansieres af de fremtidige energibesparelser. ESCO-leverandøren stiller en garanti for at opnå en aftalt energibesparelse i bygningen. I den efterfølgende driftsfase følges der op på garantien, og eventuelle afvigelser fra det garanterede niveau reguleres ud fra en på forhånd aftalt nøgle.

Hospitalsenhed Midt har efter udbud valgt tre leverandører til gennemførelse af energianalyse for bygningsmassen i henholdsvis Skive og Viborg og fremkomme med forslag til energiforbedringer. Projekterne er blevet til i et samarbejde mellem Hospitalsenhed Midt og Psykiatri og Social.

EnergiMidt har analyseret mulighederne på matriklen i Skive, mens Siemens og Schneider Electric har analyseret på matriklerne i Viborg. På baggrund af konsulenternes forslag skal der optages egentlige forhandlinger om kontraktindgåelse.

Nedenstående Tabel 1 viser investeringens omfang:

Projekterne omfatter forbedret styring og energiudnyttelse af ventilationssystemerne, belysning, køle-/varmeoptimeringer, vinduesudskiftninger, efterisolering af bygninger og tag. Der vil ligeledes indgå opsætning af solceller, men det endelige omfang er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret. Der er i projekterne et fokus på styring og optimering af energiforbruget, mens der er færre projekter, der retter sig mod klimaskærmsforbedringer.

De samlede omkostninger til de aktuelle projekter løber op i ca. 165 mio. kr. og har en forventet tilbagebetalingstid på 12,8 år. De tre leverandører har tilkendegivet, at de er villige til at garantere besparelsen i de første 12 år. Den samlede CO2 reduktion vil være på 3.590 ton pr. år.

Processen har vist, at der er et potentiale for klimaskærmsforbedringer på matriklerne i Skive og Viborg, særligt omkring højhuset. Med den tilbagebetalingstid, som Hospitalsenhed Midt har krævet af ESCO leverandørerne i nuværende projekter, har det ikke været muligt at indarbejde de store facaderenoveringer. Hospitalet vil igangsætte en grundigere analyse af området. Det er ønsket, at der kan udarbejdes et særskilt ESCO-projekt for klimaskærmsforbedringer i Viborg med en acceptabel tilbagebetalingstid. Hospitalsenhed Midt vil udarbejde et forslag til særskilt ESCO-projekt for klimaskærmsrenoveringer på matriklen i Viborg til fremlæggelse for regionsrådet i første halvår af 2015.

Regionshospitalet i Viborg vil i de kommende år gennemgå en større udvidelse og ombygning, finansieret af kvalitetsfondsbyggeriet. Disse ombygninger vil i et vist omfang foregå samtidigt med ESCO projektet, som derfor koordineres tæt med kvalitetsfondsbyggeriet, således at ESCO projektet sikrer, at fremtidige nye energirigtige anlæg er forberedt for de kommende ombygninger på hospitalet.

Kvaliteten og robustheden af de gennemførte energibesparelser vurderes fra afleveringstidspunktet og to år frem, således at hospitalet er sikret, at det nye og lave energiforbrug er varigt.

Proces

Med regionsrådets godkendelse af projektet, er den videre proces som følger:

Fase 2 er gennemførelsen af de energirenoveringstiltag, som ESCO-leverandøren og Hospitalsenhed Midt i fællesskab vedtager ud fra kataloget og med til- og afgange af andre muligheder, der kan opstå i denne fase.

Fase 3 er en (forud aftalt) implementerings- og kontrolfase, hvor driftspersonalet efter en indkøringsperiode overtager driftsansvaret. Samtidig er det en fase, hvor det dokumenteres, at der opnås de forventede energibesparelser, og at tilbagebetalingsperioden overholdes.  

Efter udløbet af fase 3 har driftsenhederne overtaget ansvaret for installationerne og kontrolfasen anses som tilendebragt. ESCO leverandørerne hæfter for, at de forud beregnede besparelser opnås, og derved er den økonomiske usikkerhed ved projektet elimineret.

Finansiering

Bekendtgørelsen om regionernes låntagning giver regionen mulighed for at låne- eller leasingfinansiere udgifter ved energibesparende foranstaltninger.

I ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg valgte regionen i 2012 at lånefinansiere energiinvesteringerne via KommuneKredit. Men med økonomiaftalen for 2014 bliver energibesparende tiltag, som regionen lånefinansierer, talt med i regionens anlægsloft. ESCO-projekter med privat finansiering i form af leasingfinansiering tæller derimod ikke med i anlægsloftet.

På den baggrund foreslås det, at der bliver oprettet en leasingramme i 2015 på 165 mio. kr. til energiinvesteringerne hos Hospitalsenhed Midt. Det vil være hensigtsmæssigt både i forhold til anlægsloftet og i forhold til, at renten på de leasingaftaler, som Region Midtjylland kan få tilbudt, er meget lav og på niveau med lån i KommuneKredit. Leasingaftalen for Hospitalsenhed Midt vil blive etableret med en leasingperiode på 14,5 år, for også at kunne finansiere leasingomkostningerne. De årlige leasingydelser vil være på niveau med de årlige energibesparelser på matriklerne i Viborg og Skive, når energiinvesteringerne er gennemført.  

Designguides og Agenda 21

Regionens designguides følges i det omfang, det er muligt. Der tages i valget af delprojekter også hensyn til arbejdsmiljøet, således at dette forbedres ved renoveringer af klimaskærmen. F. eks. kan udskiftning af vinduer bidrage til at minimere træk og kulde. Udskiftning af loftslys er også en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Renoveringer af ventilationsanlæg forbedrer luftkvaliteten til gavn for ansatte og patienter.

I alle delprojekter arbejdes der under hensyntagen til retningslinjerne i Agenda 21. F.eks. er der udskiftning til LED lys, efterisolering af varmeanlæg, udskiftning af maskiner til laveste energiklasse mv. Se mere under punktet Designguides

Totaløkonomi

Finansieringsmodellen for ESCO projekter baserer sig på, at en privat aktør gennemfører energibesparende tiltag, som finansieres gennem en leasingmodel. Tilbagebetalingen sker på grundlag af garanterede og realiserede reduktioner i driftsomkostningerne.

ESCO leverandøren garanterer således for en energibesparelse. Såfremt den realiserede energibesparelse er mindre end den garanterede, skal ESCO leverandøren betale forskellen til Hospitalsenhed Midt i forholdet 1:1.

Er den realiserede reduktion af energiforbruget derimod større end det garanterede tilfalder de første 3 % Hospitalsenhed Midt. En yderligere merbesparelse ud over de 3 % deles ligeligt mellem ESCO-leverandøren og Hospitalsenhed Midt. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2014. I det følgende gengives rapportens konklusioner og projektafdelingens svar herpå.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2014 fra Viborg-projektets "tredje øje". "Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå.

Samlet set er det administrationens opfattelse, at kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg kører planmæssigt.

Pris/Løn-regulering

Jf. kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 er udfordringen vedrørende PL-regulering øget med 5,1 mio. kr., så det samlede totale skøn udgør 14,6 mio. kr., hvoraf de 12,8 mio. kr. endnu ikke er hensat.

"Det tredje øje" anbefaler, at udfordringen vedrørende PL-regulering snarest afklares centralt, idet den manglende afklaring giver usikkerhed i forhold til den løbende risikovurdering og økonomiske styring af de enkelte KF-projekter.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enige i anbefalingen om, at der snarest skal træffes en central beslutning vedrørende pris/lønudfordringen. Regionen har bragt sagen videre til staten.

Bemærk, at risikoen siden er hævet til 22,2 mio. kr.

Samarbejde mellem Projektafdelingen og totalrådgiver

"Det tredje øje" har erfaret, at der p.t. pågår en række drøftelser mellem Projektafdelingen og totalrådgiver grundet en manglende forventningsafstemning mellem parterne. Dette forhold har blandt andet medført ekstrakrav fra totalrådgiver og en forsinkelse af forprojektet på akutcentret.

"Det tredje øje" anerkender, at der kan opstå uoverensstemmelser mellem parterne undervejs i et byggeprojekt. Dog anser "det tredje øje" forholdet for en potentiel risiko, såfremt historiske uenigheder påvirker det fremadrettede samarbejde.

"Det tredje øje" anbefaler således, at forhold vedrørende ekstrakrav snarest afklares, og at der foretages en forventningsafstemning i forhold til fremtidige leverancers indhold og kvalitet, så der sikres et fremadrettet fokus.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen afholder planmæssigt møde med totalrådgiveren i forhold til afklaring af forhold vedrørende ekstrakrav. Projektafdelingen har fortsat løbende fokus på en præciseret forventningsafstemning i forhold til leverancer på indhold og kvalitet.  

It-beslutninger

"Det tredje øje" anbefaler, at kritiske it-mæssige beslutninger, der har indvirkning på byggeriet, snarest identificeres og adresseres med henblik på at vurdere, hvorvidt disse vil kunne medføre en tidsforskydning og/eller omprojektering i hovedprojektets akutcenter, herunder estimering af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser ved en eventuel omprojektering.

Svar fra Projektafdelingen 

Projektafdelingen har øget fokus på kritiske it-mæssige beslutninger. I november 2014 færdiggøres en samlet it-strategi, der samler tidligere beslutninger. Dette for at undgå tidsforskydning og/eller omprojektering i hovedprojektet akutcenter. 

Jordoprensning

Projektafdelingen har informeret "det tredje øje" om, at omfanget af den pågående jordoprensning har vist sig større end forventet, idet jorden er mere forurenet end først antaget. Der er således en potentiel risiko for, at det afsatte budget til håndtering af jordoprensning overskrides. Det endelige økonomiske omfang er ikke endeligt afklaret.

Projektafdelingen oplyser, at de har fokus på forholdet, og "det tredje øje" vil således følge op herpå i kommende kvartalsrapport.

Svar fra Projektafdelingen

Jf. seneste stadevurdering vurderes det afsatte budget til håndtering af jordoprensning ikke at overskrides.

Kvalitetssikring af udbudsmateriale

Følgende punkt er tænkt som et input til Projektafdelingen baseret på "det tredje øjes" erfaringer fra lignende byggeri. Således bygger "det tredje øjes" anbefaling ikke på, at der er identificeret en konkret udfordring i projektet.

"Det tredje øje" anbefaler, at det overvejes at lade en projektuafhængig tredjepart foretage kvalitetssikring af udbudsmaterialet for akutcentret og ombygningen.

Konkret hos Regionshospitalet Viborg kunne det overvejes at lade den vindende rådgiver for udførelsesdelen (byggeledelse) udføre kvalitetssikringen på totalrådgivers udbudsmateriale.

I relation til ovenstående kan det overvejes at udarbejde en decideret granskningsplan.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har planlagt og arbejder dedikeret med en detaljeret granskningsplan for samtlige involverede parter for henholdsvis opsamling, formidling og opfølgning. Planen er endvidere at lade byggeledelsen udføre kvalitetssikringen på totalrådgivers udbudsmateriale.

Godkendelse af statik

Følgende forhold skal ses som et input fra "det tredje øjes" side i forhold til rettidigt at indhente godkendelse til opførelse af byggeriet.

"Det tredje øje" har erfaret, at der pågår en afklaring omkring den statiske dokumentation med en uvildig tredjeparts kontrol. Dette er en normal procedure; dog er det for "det tredje øje" et opmærksomhedspunkt, at der sker en rettidig godkendelse af de statiske forhold, inden projektet sendes i udbud.

Svar fra Projektafdelingen 

Der vil ske en rettidig godkendelse af de statiske forhold, inden projektet sendes i udbud.

Udbudsstrategi

"Det tredje øje" har, via Projektafdelingen, forstået, at det overvejes, at udførelsen af akutcentret primært deles op i en række mindre entrepriser. "Det tredje øje" vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at en sådan udbudsstrategi medfører følgende risikoaspekter, herunder blandt andet:

• Øget behov for styring og koordinering af entreprenører for såvel bygherre som byggeleder.

• Større risici i forbindelse med snitflader, blandt andet i forhold til ansvarsområder og leverancer.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er opmærksom på, at udbud i en række mindre entrepriser vil betyde et øget behov for styring og koordinering af entreprenører for såvel bygherre som byggeleder og noterer sig "det tredje øjes" anbefalinger i forhold til risikovurderingen og -styringen af projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kapaciteten til rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade blev udvidet ultimo maj 2014. En orientering om status for ventetid til Vestdansk Center for Rygmarvsskade forelægges hermed regionsrådet. Der er aktuelt ikke patienter på venteliste. Færdigbehandlede patienter får en tid til modtagelse på Vestdansk Center for Rygmarvsskade inden for henholdsvis én uge og 14 dage.  

Vestdansk Center for Rygmarvsskade flyttede den 26. maj 2014 i nye lokaler med en udvidet kapacitet på i alt 35 sengestuer (samt fire senge på patienthotellet på Regionshospitalet Viborg). Forud for udvidelsen var der 26 senge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Formålet var at forøge kapaciteten til den højt specialiserede rygmarvsskadebehandling og –rehabilitering og derigennem reducere ventetiden til rehabilitering, blandt andet i en erkendelse af, at jo hurtigere patienter modtager rehabilitering, jo bedre bliver effekten af genoptræningsindsatsen.

Det fremgår af regionsrådsbeslutningen af 22. juni 2011 vedrørende udvidelsen af kapaciteten på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, at ventetiden i forbindelse med kapacitetsudvidelsen forudsættes nedbragt, så patienter kan indlægges i løbet af 48 timer efter henvisning. Yderligere blev det besluttet, at de øgede driftsudgifter søges indarbejdet i budget 2014 og frem, i takt med at kapaciteten tilpasses en stigning i efterspørgslen.

Hospitalsenhed Midt har den 17. november 2014 oplyst, at der aktuelt ikke er patienter på venteliste til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, og at patienterne får en snarlig tid til indlæggelse, efterhånden som de klarmeldes på de henvisende afdelinger.

Herudover oplyses det, at der konkret er indgået en aftale med Neurokirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital om, at patienter fra Neurokirurgisk Afdeling får en tid til modtagelse på Vestdansk Center for Rygmarvsskade inden for en uge fra patienten er færdigbehandlet. Det er en aftale, som er med til at skabe sikkerhed for, at patienten ved modtagelse på Vestdansk Center for Rygmarvsskade er klar til neurorehabilitering uden for Neurokirurgisk Afdeling. Hospitalsenhed Midt oplyser, at der mellem de to hospitalsenheder er gensidig tilfredshed med denne aftale.

Der henvises i et vist omfang patienter til rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade fra andre steder end Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Eksempelvis modtages henvisninger fra de neurokirurgiske afdelinger i Odense og Aalborg og i nogle tilfælde fra inden- og udenregionale neurologiske afdelinger. Hospitalsenhed Midt oplyser, at disse patienter modtages inden for 14 dage. Udover pleje tilbydes patienterne i ventetiden rehabilitering i det omfang, den konkrete afdeling er i stand til at levere det, hvilket vil variere.

En opgørelse fra Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital viser til sammenligning, at der i 2013 var 16 klarmeldte patienter, der ventede i alt 340 sengedage i Neurointensivt Sengeafsnit på en plads i Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Herudover ventede yderligere 13 patienter i alt 205 dage på andre intensive afdelinger på at blive overflyttet til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Det fremgår således af opgørelsen fra Aarhus Universitetshospital, at i alt 29 patienter sammenlagt ventede 545 sengedage på at blive overflyttet til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvilket således gav en gennemsnitlig ventetid på knap 19 dage i 2013.

Hospitalsenhed Midt oplyser slutteligt, at hvis patienter skal kunne indlægges inden for 48 timer efter henvisning, vil det kræve, at der er ledige buffersenge, som altid står klar. Dette er der ifølge hospitalet ikke mulighed for med den givne sengekapacitet og den aktuelle efterspørgsel. Det er ikke muligt indenfor de nuværende rammer at øge antallet af sengepladser på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. En eventuel yderligere reduktion i ventetid vil derfor alt andet lige skulle findes ved at reducere i den nuværende liggetid.

Med baggrund i statusrapporteringen fra Hospitalsenhed Midt foreslås det, at udviklingen i ventetiden indtil videre fortsat følges nøje, og at der igen afrapporteres til regionsrådet i maj 2015, hvor den fulde udvidede kapacitet har været i drift i et år.

Generelt om rehabilitering af rygmarvsskade

• Det hyppigste patientforløb for traumatiserede rygmarvsskadede patienter er 1-2 måneders indlæggelse på Neurointensivt Intensivafsnit, Aarhus Universitetshospital, herefter en uges indlæggelse på Neurointensivt Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital, hvor patienterne vænner sig til at være ude af det intensive behandlingsmiljø, og til sidst 3-6 måneders individuelt neurorehabiliteringsforløb på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. 

• Region Midtjyllands udredning af 2010 ”Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark” viser en stigende tendens for denne patientpopulation, herunder særligt de patienter, hvor rygmarvsskaden skyldes sygdom (eksempelvis kræftsygdom). 

Sundhedsstyrelsens redegørelse af 1994 ”Para-tetraplegi – organisation af behandling og kontrol” beskriver, at de bedste behandlingsresultater opnås ved, at de rygmarvsskadede patienter hurtigt overføres til højtspecialiserede centre med rutine og erfaring i den samlede behandling og rehabilitering.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder om regionernes bemærkninger til beretning afgivet af Statsrevisorerne vedrørende udviklingen af Det Fælles Medicinkort. Der er udarbejdet et forslag til udtalelse fra regionsrådet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 29. september 2014 anmodet om regionernes bemærkninger til Statsrevisionens beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort.

Danske Regioner har taget initiativ til at udarbejde et udkast til fælles svar for alle regionerne. Der er en række overordnede bemærkninger om den fremtidige governance i fællesoffentlige programmer. Her tilslutter Danske Regioner sig de samlede konklusioner og generelle anbefalinger til fremtidige fællesoffentlige programmer i Rigsrevisionens beretning om Fælles Medicinkort. Specielt at den fremtidige programledelse af fællesoffentlige programmer bør, som Rigsrevisionen anbefaler, omfatte de parter, som betaler for/bidrager til realiseringen af og skal høste gevinster af programmet. Endvidere skal de enkelte parters gevinster og omkostninger ved at deltage afdækkes og løbende justeres.

For det andet gøres der konkret rede for den aktuelle status i regionerne i forhold til de områder, der belyses i Rigsrevisionens beretning. Den aktuelle status i Region Midtjylland fremgår af det fælles svar under de enkelte punkter:

1. Danske Regioners anbefalinger til organiseringen af Fælles Medicinkort

2. Styrket ledelsesforankring af Fælles Medicinkort i regionerne

3. Fuld teknisk implementering i alle regioner

4. Plan for opfølgning på oplæring af Fælles Medicinkort-brugere.

5. Overensstemmelse mellem godkendte mål for anvendelse og mål der styres efter i regionerne.

6. Plan for måling på anvendelse i ambulatorier og i almen praksis

7. Plan for adgang for lægens medhjælp i alle regioner

8. Brugervenlighedstest gennemført i alle regioner

9. Straksudstedelse af digital medarbejdersignatur implementeret i alle regioner

10. Opdatering af Fælles Medicinkort hos de praktiserende læger.

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort og udkast til Danske Regioners bemærkninger vedrørende Statsrevisionens beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et udkast til ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne om levering af regional sundhedsrådgivning, som træder i kraft den 1. januar 2015. Den nye aftale skal afløse to eksisterende aftaler på området for rådgivning fra sundhedskoordinator og klinisk funktion

jf. sygedagpengereformen.

Den 1. juli 2014 trådte Sygedagpengereformen i kraft. Den medførte en udvidelse af levering af regional sundhedsrådgivning til kommunerne, og der blev indgået en ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Der var således to samarbejdsaftaler på området for sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator (rådgivning til kommunerne om helbredsmæssige forholds betydning for funktionsevnen) og Klinisk Funktion (lægelige og psykologiske undersøgelser og vurdering af borgere) jf. førtidspensions- og fleksjobreformen 2013 og den nye reform i 2014.

I efteråret 2014 blev regionerne og kommunerne enige om, at det skabte unødigt bureaukrati og nedsatte effektiviteten at samarbejdet foregik efter to aftaler. Parterne blev derfor enige om at indgå forhandling om én ny samarbejdsaftale, der skulle afløse de to eksisterende og omfatte begge reformer.

Levering af den regionale ydelse er den samme for begge reformers vedkommende, men de to samarbejdsaftaler indeholder forskellige vilkår for afregning og tilrettelæggelse af arbejdsgange. For sager om førtidspensions- og fleksjobreformen afregnes pr. sag, mens der for sager om sygedagpengereformen afregnes med dagspris.

Den nye aftale vil indeholde ens betalingsvilkår, hvor der afregnes pr. dag for levering af sundhedskoordinatorydelsen og en ny model for tilrettelæggelse af indholdet på møderne i rehabiliteringsteamet, som vil øge effektiviteten og mindske de nuværende bureaukratiske arbejdsgange. Rehabiliteringsteamet behandler sager og afgiver indstilling i sager, hvor der er tale om førtidspension, - fleksjob eller ressourceforløb.

Der vil ikke ske ændringer i betaling for sager, der henvises til undersøgelse ved Klinisk Funktion, idet prisen, som fremgår af Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings Ydelseskatalog fortsat vil være gældende.

Den nye aftale med enslydende vilkår for levering af den regionale sundhedsrådgivning til kommunerne vil desuden betyde en administrativ forenkling i forhold til opgørelse og fakturering og fastholde kravet om, at levering af ydelsen skal være udgiftsneutral for Region Midtjylland. Den nye aftale træder i kraft den 1. januar 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den årlige lægedækningshøring på almen lægeområdet blev gennemført i oktober måned 2014,  og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Overordnet viser høringen, at der er en betragtelig og uudnyttet patientkapacitet blandt de praktiserende læger i Region Midtjylland på ca. 105.000 patienter.

På denne baggrund indstilles det, at der ikke udløses nye ydernumre på almen lægeområdet i 2015.

I henhold til Overenskomst om almen praksis § 3 skal der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i regionen. Lægedækningshøringen har til formål at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge f.eks. ved at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.

78 % af samtlige lægepraksis i Region Midtjylland har besvaret Lægedækningshøringen 2014.

Høringen viser, at der eksisterer en ekstra patientkapacitet i samtlige kommuner. Overordnet viser høringen, at der er en ekstra patientkapacitet i almen praksis på ca. 105.000 patienter svarende til godt 66 fuldtidslæger, hvis normtallet på 1.600 patienter lægges til grund. Den ekstra patientkapacitet skal dog sammenholdes med tallet fra sidste år, som var på ca. 117.000 ekstra patienter.

Den ekstra patientkapacitet kan skyldes to ting: 1) at praksis vurderer at kunne tage et højere patientantal end det pt. tilmeldte, eller 2) at praksis har færre end 1.600 patienter tilmeldt pr. kapacitet, som er normtal – med mindre praksis har lukket for tilgang.

På denne baggrund skal administrationen indstille, at der ikke automatisk udløses nye ydernumre, som følge af den generelle befolkningstilvækst på almen lægeområdet i 2015.

I henhold til Region Midtjyllands Praksisplan skal Praksisplanudvalget hvert år i 4. kvartal, i forlængelse af den årlige lægedækningshøring drøfte lægedækningssituationen i regionen og eventuelt på denne baggrund fastlægge aktuelle eller kommende lægedækningstruede områder.

Lægedækningshøringen viser, at der er områder, som er sårbare ved lægeophør. Det drejer sig pt. om Herning, Skive og Norddjurs kommuner. Dette skyldes dog ikke lægemangel, men en skæv fordeling af praktiserende læger i regionen. Udbud af nye ydernumre i disse lægedækningstruede områder kan være et middel til at sikre borgernes lægedækning i hele regionen. Administrationen skal derfor bede om regionsrådets bemyndigelse til at bruge udbud af nye ydernumre, som et instrument af flere til sikring af lægedækningen i de områder, som er defineret som udsatte i henhold til Praksisplanen.

Metode

Samtlige praksis i Region Midtjylland er blevet spurgt om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt. Også praksis lukket for tilgang og delepraksis er blevet hørt. Jf. § 3 stk. 3 har høringen ’til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet i regionen som kan inddrages i planlægningen’.

Praksis har som udgangspunkt ikke kunnet melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, ligesom delepraksis ikke har kunnet melde ind med et lavere antal patienter end det antal, som er fastsat som mindstegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Resultatet af høringen sammenholdes med ’det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis’, jf. § 3 stk. 6.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet forslag til det overordnede indhold af Akuthus Lemvig. Forslaget er en uddybning af det oprindelige forslag fra 2010, men indeholder også justeringer som følge af den faglige og teknologiske udvikling, der er sket i mellemtiden.

Der er udarbejdet en uddybende beskrivelse af de overordnede rammer for Akuthus Lemvig. Forslaget indeholder eksempler på tilstande, der vil kunne behandles i akuthuset. Endvidere er behovet for døgnbemanding og hvilestole revurderet.

Lemvig Kommune og Region Midtjylland har på administrativt niveau drøftet de fremtidige funktioner i Akuthus Lemvig og har i vedlagte notat beskrevet forslag til de overordnede rammer for akuthuset.

Forslaget indeholder en lang række af eksempler på tilstande, der vil kunne behandles i akuthuset. Der vil eksempelvis kunne være behandlingstilbud til diabetikere, behandling af borgere med behov for væsketilskud, IV antibiotika behandling (penicilin som indsprøjtning) samt fysiske rammer for patienter i hjemmehæmodialyse.

Det undersøges endvidere, om der er mulighed for at tilbyde kemoterapi til visse patientgrupper samt blodtransfusion til udvalgte kræftpatienter.

De kommunale tilbud forventes at ville komme til at omfatte kommunal genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse.

Det skal understreges, at der løbende vil være behov for at justere og udvikle på tilbuddene i takt med udviklingen af de faglige og teknologiske muligheder.

Udgangspunktet for region og kommune vil være, at de ressourcer, der er i Akuthus Lemvig, skal udnyttes bedst muligt.

Det foreslås endvidere, at både region og kommune arbejder for, at matriklen i Lemvig kommer til at indeholde sundhedshusaktiviteter, og at også andre interessenter på sundhedsområdet kan indgå i samarbejdet.

I det oprindelige plangrundlag fra 2010 er akuthuset tænkt at dække den akutte funktion med døgnbemanding med to sygeplejersker med henblik på at kunne håndtere lettere skader. Der er i de forløbne seks år sket en markant udbygning af de præhospitale tilbud i området og indgåelse af aftale med vagtlægerne.

Samtidig viser erfaringerne fra akutklinikken i Ringkøbing, der har åbent mellem kl. 8-22, at der er en yderst sparsom søgning til klinikken i aftentimerne. Det foreslås på den baggrund, at åbningstiden i Akuthus Lemvig bliver fra kl. 8-22. Borgerne i området vil fortsat døgndækkende kunne tilbydes de samme behandlinger af de lettere skader.

Erfaringerne og aktiviteten følges nøje med henblik på en efterfølgende vurdering af åbningstiderne.

Bemandingen foreslås endvidere ændret til en sygeplejerske og en radiograf; sidstnævnte vil give mulighed for en bedre anvendelse af røntgenfaciliteterne.

I det oprindelige forslag blev der lagt op til, at der i akuthuset skulle være hvilestole, hvor patienter uden behandlingsbehov, men med overvågningsbehov, kortvarigt kunne opholde sig. Med etableringen af Tryghedshotel i Lemvig Kommune til borgere med behov for observation og pleje er det vurderingen, at der ikke er behov for hvilestole i Akuthus Lemvig. Der vil være behandlerstole i akuthuset, men der vil ikke være mulighed for overnatning.

Sideløbende med planerne om etablering af Akuthus i Lemvig, pågår en diskussion om eventuelle andre regionale tilbud i huset. Regionsrådet har således i forbindelse med besparelses- og prioriteringskataloget for DNV noteret sig det rådgivende udvalg for hospitalers indstilling om, at en revurdering af de økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af at bevare neurorehabiliteringen i Lemvig, indgår i det videre prioriteringsarbejde.

Det oprindelige forslag, som er fra 2010, fik i 2011 en bevilling på 8 mio. kr. fra den statslige pulje til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Bevillingen vil blive tilført i forbindelse med etableringen af Akuthuset. Derudover vil finansiering af eventuelle yderligere anlægsomkostninger indgå i prioritering af de 6 mio.kr., forligspartierne i forbindelse med budgetforlig for 2015 har besluttet afsat til at gennemføre ombygninger og bygningsmæssige forbedringer i forbindelse med sundhedshuse m.v. Her vil eventuelle ansøgninger om yderligere anlægsmidler til Akuthus Lemvig indgå i den samlede prioritering af de i alt 6 mio. kr., sammen med priotritering af ansøgninger vedrørende de øvrige sundhedshuse og akutklinikker.

Forslaget behandles sideløbende i regionsrådet og kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, og indsendes efterfølgende til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Herefter påbegyndes den konkrete projektering i tæt samarbejde mellem region og kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til en partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune vedrørende samarbejde på autismeområdet med etablering af botilbud i Horsens midtby.

Der er udarbejdet et forslag til en partnerskabsaftale mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune om et samarbejde på autismeområdet. Der lægges i partnerskabsaftalen op til, at Horsens Kommune og Region Midtjylland samarbejder indenfor autismeområdet om etableringen af et nyt botilbud i Horsens midtby til unge voksne.

Aftalen indebærer, at Region Midtjylland opretter et nyt botilbud for unge voksne med autisme. Botilbuddet får til huse i Kildegade 23A i Horsens, der er opført som ældreboliger, men senest har været anvendt af Horsens Kommune som kollegium for unge med handicap.   

Tilbuddet etableres som en selvstændig afdeling i regi af Region Midtjyllands Specialområde Autisme. Baggrunden er, at specialområdet oplever en stor og stigende efterspørgsel i forhold til botilbud til målgruppen af unge voksne indenfor autismeområdet. Tilbuddet er takstfinansieret, og etableringen vil for at minimere den økonomiske risiko blive tilrettelagt via en gradvis udbygning, indtil botilbuddet - forventeligt med udgangen af 2015 - er fuldt udbygget til at huse 15 beboere fordelt på syv beboere i fase 1 og otte beboere i fase 2.  

Det særlige ved botilbuddet er, at Region Midtjylland følger den unge i den første del af et faseopdelt forløb, hvor han eller hun lærer at bo i egen bolig. Derefter flytter den unge i egen lejlighed med kommunal bostøtte og med Regionen på sidelinjen som faglig rådgiver.

Fordelen for den unge er, at han eller hun får et sammenhængende forløb, som indeholder det bedste fra både kommune og region.

Samarbejdet giver mulighed for at udnytte den specialviden, som kommunen og regionen hver især har opbygget på autismeområdet. Målet er at sikre, at borgerne kan forblive i nærmiljøet og undgå at skulle flytte langt væk.   

Foruden etableringen af botilbuddet i Kildegade understøtter aftalen også et samarbejde om udvikling af ny teknologi til borgere med autisme, udveksling af specialviden på autismeområdet, udvikling og afprøvning af koncept for systematisk inddragelse af pårørende samt et samarbejde i forhold til måling og dokumentation af effekt og resultatmål.

I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen er der ligeledes udarbejdet en købsaftale vedrørende Region Midtjyllands køb af ejendommen til brug for etableringen af det nye regionale botilbud. Denne købsaftale fremlægges som en særskilt sag på forretningsudvalgets dagsorden.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gennemgår hvert fjerde år den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen sender regionen en redegørelse i høring. I forbindelse med en revision af råstofplanen skal regionsrådet indkalde idéer og forslag mv. Indkaldelsen sker i form af et debatoplæg.

Administrationen har udarbejdet forslag til en tidsplan for planarbejdet, hvor høringen om redegørelsen og debatoplægget til indkaldelse af idéer og forslag foregår samtidig.

Efter denne samtidige høring tager regionsrådet stilling til, om råstofplanen skal revideres.

Regionsrådet skal i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Udkast til redegørelse vedlægges som bilag.

Såfremt regionsrådet på baggrund af den offentlige høring om redegørelsen finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag m.v. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg, hvor svarfristen er otte uger. Udkast til debatoplæg vedlægges som bilag.

Administrationen har udarbejdet et forslag til tidsplan, der vedlægges som bilag. Dette indebærer, at der i 1. kvartal 2015 gennemføres en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg. Efter tidsplanen vil regionsrådet, på baggrund af høringen, i 2. kvartal 2015 skulle tage stilling til, om råstofplanen skal revideres.

Det er administrationens vurdering på nuværende tidspunkt, at der vil være behov for en revision af råstofplanen, bl.a. fordi Råstofloven er blevet ændret i forbindelse med, at regionerne pr. 1. juli 2014 har overtaget administrationen af ansøgninger om råstofindvinding og tilsyn fra kommunerne. I den forbindelse er der behov for justeringer i flere af den gældende råstofplans retningslinjer. Derfor foreslås det, at en offentlig høring om redegørelsen og debatoplægget gennemføres samtidig.

Såfremt regionsrådet beslutter en revision, forventes et forslag til en Råstofplan 2016 for Region Midtjylland at foreligge ved udgangen af 2015. Forslag til proces for revision af råstofplanen fremgår af vedlagte tidsplan.

Udkast til debatoplæg indeholder en beskrivelse af status på området og af hovedspørgsmålene for den kommende planlægning. I debatoplægget henvises til et bilag om miljøvurdering, hvor en række konkrete forslag til eventuelle fremtidige råstofgraveområder vises. Dels forslag fra administrationen, dels forslag fra erhvervet og lodsejere – se oversigten s. 5-6 i bilag om Miljøvurdering. For hvert af de 23 områder har administrationen udarbejdet en miljøvurderingsrapport. Heri gennemgås indvirkningen på miljøet. I den planlagte digitale udgave, kan miljøvurderingen for alle områder ses (vedlagt som bilag).

Råstofplanen

Råstofplanen indeholder de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i Region Midtjylland, herunder udlægning af råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Råstofplanen kan ses på hjemmesiden www.raastoffer.rm.dk

Den gældende Råstofplan 2012 blev vedtaget den 22. august 2014 i regionsrådet.

Det blev den gang vurderet, at der ville være tilstrækkelige råstofressourcer til at forsyne regionen i en planperiode (dvs. 12 år, som der skal i følge ministeriets vejledning), og for visse råstoffer i flere planperioder.

Regionerne har fået lavet en fremskrivning af det forventede råstofforbrug frem mod 2037, og heraf fremgår, at der vil ske en stigning, om end en begrænset stigning, af råstofforbruget gennem hele perioden. Dette beskrives nærmere i Redegørelsen, hvor der også gives en prognose på råstofforbruget i regionens kommuner. Det kommende planlægningsarbejde vil blive baseret på, at der dels skal være store graveområder, hvor råstofferne findes i jorden, dels små lokale grave for at opretholde en lokal forsyning. Det sidste af hensyn til at nedbringe transportafstande.

Proceduren for revisionen af råstofplanen omfatter en række offentlighedsfaser:

• Høringsfase om behovet for revision: Råstofredegørelsen

• Offentlighedsfase af Debatoplæg med indkaldelse af idéer, forslag mv., som indeholder en beskrivelse af status og hovedspørgsmål for den kommende planlægning.

• Offentlighedsfase i forbindelse med regionsrådets eventuelle vedtagelse af Forslag til Råstofplan 2016.

Offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Råstofplan 2016 for Region Midtjylland.

Administrationen har indbudt en række parter til at deltage i en følgegruppe til arbejdet med revisionen af råstofplanen. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Landbrug, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Dansk Industris Råstofafdeling, Vejdirektoratet samt kommunale råstof- og planafdelinger har takket ja til at deltage.

Når Region Midtjylland sætter den offentlige debatfase i gang, må der imødeses en væsentlig interesse for høringsmaterialet i offentligheden. Råstofgravning har stor betydning for en række borgere og myndigheder. Derfor lægges der op til, at regionsrådsmedlemmer kan stille op til offentlige møder om råstofplanen efter behov. Derudover vil administrationen afholde teknikermøder med regionens kommuner, for at drøfte de indkomne idéer og forslag.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I sagen orienteres om status og fremdrift på følgende områder vedrørende letbaneprojektet:

- Forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane er fremsat i Folketinget i begyndelsen af november 2014.

- Proces med fastlæggelse af fremtidig organisering af Aarhus Letbane I/S efter statens udtræden.

- Redegørelse om arbejde med foreløbige overslag for den fremtidige letbanedrift efter fordyrelse af driftsanlæg.

Derudover skal der gives bevilling til finansiering af Region Midtjyllands andel på 41 mio. kr. til yderligere indskud til anlæg af letbanen. I henhold til det fremsatte lovforslag kan 80 % af indskuddet, svarende til ca. 32,8 mio. kr. lånefinansieres. Udgiften til restbeløbet på 8,2 mio. kr. afholdes indenfor budgetrammen i 2014.

Lov om ændring af lov om Aarhus Letbane

Forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane er fremsat i Folketinget den 5. november 2014.

Af bemærkningerne til den fremsatte lov fremgår, at der gives en generel adgang til at optage lån med en løbetid på op til 30 år til anlægsinvesteringer. Herved vil der være ligestilling mellem Aarhus og Odense Letbane.

Region Midtjylland skal i henhold til den fremsatte lov indskyde yderligere 41 mio. kr. til Aarhus Letbane I/S svarende til Region Midtjyllands andel af overskridelsen på 700 mio. kr. på anlægget af Aarhus Letbane. I lovforslaget fastholdes den nuværende låneadgang for anlægsindskud på 80 % til også at gælde for det yderligere indskud, der er en følge af overskridelsen.

Det er endvidere indskrevet i lovforslaget, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er indstillet på at give lånedispensation eller dispensation til deponeringsfritagelse, således at lån optaget af letbaneselskabet ikke skal henregnes til Region Midtjyllands låntagning.

Loven forventes vedtaget i begyndelsen af 2015.

Organisering efter statens udtræden af Aarhus Letbane.

Der pågår drøftelser mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland om den fremtidige organisering efter statens udtræden. Der sigtes mod at sammenlægge de to selskaber i et selskab. I det fremsatte lovforslag står det parterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland frit for at aftale, om der i givet fald skal ske en likvidering af Aarhus Letbane I/S eller af Aarhus Letbane Drift I/S.

Den ændrede organisering forventes at træde i kraft med virkning fra ikrafttrædelse af lovændringen eller snarest herefter.

Driftsøkonomi for Aarhus Letbane

Aarhus Letbane I/S indgik i juli 2014 kontrakt med ASAL-konsortiet om anlæg af Aarhus Letbane. Kontrakten omfatter også investeringer i driftsanlæg som driftsselskabet, Aarhus Letbane Drift I/S skal finansiere. Der er tale om letbanetog, værksted og depot, elektrificering på yderstrækningerne mv. Udbuddet af driftsanlæg resulterede i en fordyrelse på ca. 145 mio. kr. i forhold til det forventede.  

I løbet af efteråret har Aarhus Letbane Drift I/S taget stilling til forskellige præciseringer og tilkøb til kontrakten. Det drejer sig blandt andet om forstærkning af kørestrømsanlægget, overdækning af depotet, samt sammenkoblingsudstyr mv.

Aarhus Letbane Drift I/S har besluttet at tilkøbe en forstærkning af kørestrømsanlægget. Herved tages der højde for fremtidige ændringer af kørselsmønstret, specielt på yderstrækningerne. Ligeledes har Aarhus Letbane Drift I/S besluttet at tilkøbe overdækninger af depotet. Der forventes positive økonomiske effekter at overdækningen, blandt andet lavere omkostninger til opvarmning om vinteren og afkøling om sommeren, lavere vedligeholdelsesomkostninger, bedre arbejdsmiljø mv.

Aarhus Letbane Drift I/S har fravalgt at tilkøbe semiautomatisk sammenkoblingsudstyr.

Det skal bemærkes, at tilkøb og fravalg er sket i overensstemmelse med indstillinger fra Aarhus Letbane I/S.

Overslagsmæssigt er det herefter muligt at indkredse de samlede udgifter til driftsanlæg til ca. 1.540 mio. kr.

Det er aftalt med Aarhus Kommune, at lånene til driftsanlægsinvesteringer optages med fastforrentede lån, efterhånden som investeringerne skal foretages i perioden 2014-2017. Med administrationens aktuelle skøn for renteudvikling i de kommende år vurderes Aarhus Letbane Drift I/S's udgifter til renter og afdrag på driftsanlæg herefter at beløbe sig til godt 77 mio. kr. om året. Dette er ca. 20 mio. kr. højere end tidligere forventet.

Omkostninger til renter og afdrag på driftsanlæg skal finansieres over driften af letbanen. Det er dermed muligt at opstille et overslag for økonomien i letbanedriften med færre usikkerheder end tidligere.

Betalingen til den kommende operatør, der skal varetage drift af letbanekøretøjerne, trafikstyring mv., er dog fortsat ukendt. Der gennemføres i øjeblikket udbud af operatøropgaven for letbanedriften, som er en væsentlig post på driftsbudgettet. Udbuddet gennemføres af Aarhus Letbane Drift I/S i tæt samarbejde med Midttrafik og forventes afsluttet medio 2015.

Operatørudbuddet udføres efter udbudsformen "udbud efter forhandling". Status er, at prækvalifikation er gennemført, og der er udpeget fire virksomheder til at deltage i den videre udbudsproces. De fire prækvalificerede virksomheder er Ansaldo STS S.p.A., Arriva Letbane ApS, Keolis SA, og RATP Développement S.A.

De fire virksomheder har efterfølgende modtaget det samlede udbudsmateriale, der beskriver kravene til udførelse af letbanedriften. Herefter følger en dialogfase og efterfølgende tilbuds- og forhandlingsfase. Det forventes, at der kan skrives kontrakt med den udvalgte operatør senest medio 2015.

Der er derfor på nuværende tidspunkt usikkerhed om den fremtidige operatørudgift. Tilsvarende er der usikkerhed på de fremtidige passagerindtægter.

Driftsselskabet og administrationen i Aarhus Kommune og Region Midtjylland er i dialog om foreløbige overslag for den fremtidige drift af letbanen med følsomhedsvurderinger for operatørudgifter, renteforudsætninger og passagerindtægter. Det har hidtil været forudsat, at driften af letbanen skulle kunne holdes indenfor den nuværende økonomi, det vil sige kommunens og regionens besparelser ved nedlæggelse af buskørsel, der bliver overflødig med letbanens etablering, regionens tilskud til Odderbanen og statslig kompensation for drift af Grenaabanen samt passagerindtægter.

De foreløbige overslag for den fremtidige drift af letbanen, indregnet forventede omkostninger til renter og afdrag på driftsanlæg, og hvor operatøromkostningerne fortsat er ukendte, tyder på, at der må rejses tvivl om forudsætningen om at letbanedriften kan holdes indenfor den nuværende økonomi.

Der er dog ikke i de foreløbige overslag taget højde for, at der forventes at kunne reduceres yderligere i den regionale bustrafik end oprindelig forudsat.

Det er i interessentskabsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland aftalt at merudgifter deles fifty-fifty, og at der forud herfor indgår en modregning for de yderligere reduktioner i den regionale buskørsel i området.

Økonomi

Regionsrådet har tidligere godkendt Region Midtjyllands andel af meranlægsudgifterne til Aarhus Letbane I/S. Det var på daværende tidspunkt forventet, at det fulde beløb på ca. 41 mio. kr. ville kunne lånefinansieres. I henhold til det fremsatte lovforslag vil kun 80 % kunne lånefinansieres.

Administrationen foreslår derfor, at der gives en bevilling til afholdelse af yderligere indskud til anlægget af Aarhus Letbane på ca. 41 mio. kr., hvoraf ca. 32,8 mio. kr. lånefinansieres og det yderligere restbeløb til anlægsindskuddet på 8,2 mio. kr. afholdes indenfor budgetrammen i 2014.  

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regeringen har den 20. juni 2014 indgået en aftale med en bred kreds af partier i Folketinget om en vækstplan for dansk turisme. Vækstplanen har som mål, at dansk turisme skal have øget vækst, og som et centralt element indgår en bedre organisering af turismen.

Danske Regioner har efterfølgende indgået en aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet om etablering af tre udviklingsselskaber, som skal arbejde med henholdsvis Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme. I aftalen indgår, at regionerne bidrager til medfinansiering af Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.

Den 20. juni 2014 er der indgået aftale mellem regeringen og en bred kreds af Folketingets partier om vækstplan for dansk turisme. Et centralt element i aftalen er ændringer i organiseringen af den offentlige turismeindsats. Ændringerne udmøntes bl.a. gennem en ny lov om dansk turisme. Loven indebærer bl.a., at der oprettes et nationalt turismeforum med et tilknyttet advisory board, der skal stå for den nationale turismestrategi og koordination af indsatsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. herhjemme fremover samles under tre udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for henholdsvis kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen.

I forlængelse heraf er der indgået aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om den nærmere tilrettelæggelse af de tre udviklingskonsortier for: Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) og Storbyturisme.

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT)

Selskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme etableres med sekretariat i Region Nordjylland. Der etableres to partnerskaber under selskabet med inddragelse af lokale og regionale aktører. Vestkystpartnerskabet, der placeres i Region Midtjylland og Østersøpartnerskabet, der placeres i Region Sjælland.

Formål og opgaver

Selskabets formål er aktivt at medvirke til at fremme og styrke udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark. Og selskabet skal medvirke til at vende tilbagegang til ny vækst målt på kyst- og naturturisme i Danmark og på dansk kystturismes markedsandele i EU. Opgaverne vil omfatte udvikling af programmer og projekter, etablering af partnerskaber, fundraising, videnopsamling og –formidling samt analyser af kyst- og naturturisme. Opgaverne defineres desuden af efterspørgsel/bestillinger fra vækstfora og andre betalende parter.

Bestyrelse

Dansk Kyst- og Naturturisme skal have en professionel erhvervsbestyrelse og formand, der varetager selskabets interesser. Bestyrelsen skal sammensættes af professionelle bestyrelsesmedlemmer, der har skabt forretningsmæssige resultater inden for selskabets arbejdsområde. Bestyrelsen vælges for en periode på to år ud fra en samlet kompetenceprofil, der er baseret på geografiske, faglige og erhvervsmæssige hensyn. Endvidere har Erhvervs- og Vækstministeriet en repræsentant i bestyrelsen.

Der er nedsat en interimbestyrelse med erhvervsmanden Henrik Höhrmann som formand. Med ham i spidsen er der lavet et samlet forslag til bestyrelse af erhvervsfolk, der dækker såvel forskellige geografiske, faglige som erhvervsmæssige områder med fokus på viden og kendskab til turisme og oplevelsesbranchen. Der foreslås følgende sammensætning af bestyrelsen:

Henrik Höhrmann, prof. bestyrelsesmedlem

Jan Haarpanen, adm. dir., Novasol

Christian Woller, adm. dir., Legoland Billund

Henrik B. Nielsen, adm. dir., Djurs Sommerland

Steen Slaikjær, medejer og direktør, Hvidbjerg Strand Feriepark

Niels Bro, direktør, Skallerup Klit

Birgitte Dinesen, Godsejer, Kragerup Gods

Lars Bernhard Jørgensen, adm. dir., Wonderful Copenhagen

Repræsentant for Erhvervs- og Vækstministeriet, udpeges af ministeriet

Fremadrettet vil ny- og genudpegninger til bestyrelsen skulle udpeges af en nomineringskomité bestående af en repræsentant fra hver af de regionale vækstfora i de fem stiftende regioner.

Finansiering

Erhvervs- og Vækstministeriet yder et tilskud på samlet 20 millioner kroner over 2 år (10 millioner kroner pr. år i 2015 og 2016) til Dansk Kyst- og Naturturisme til at fremme igangsætningen af det nye selskabs aktiviteter, inklusive Vestkystpartnerskabet og Østersøpartnerskabet. Det er aftalt, at alle regioner – via vækstforum – vil arbejde for at bidrage til basisfinansieringen af det nye selskab. Derudover kan regionerne/vækstfora købe regionsspecifikke aktiviteter i selskabet efter behov, eventuelt i form af flerårige aftaler med selskabet. Det vil også være muligt for interesserede kommuner at indgå på samme vilkår.

Der er aftalt følgende fordelingsnøgle regionerne imellem i forhold til basisfinansieringen: 

DKNT’s bestyrelse udarbejder finansieringsplan baseret på en strategi- og forretningsplan. Ud over basisfinansiering skal DKNT ansøge om midler ud fra konkrete projektansøgninger og programmer og/eller f.eks. årligt projektkatalog. Det fremgår af aftalen med regeringen, at regionerne også i de kommende år vil prioritere turismeområdet, dog under hensyn til reduktion i EU strukturfondsmidler.

MeetDenmark

Selskabet for Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) etableres med sekretariat i Region Hovedstaden. Der etableres under selskabet et partnerskab for Erhvervs- og Mødeturisme i Vestdanmark med sekretariat i Region Syddanmark.

Formål og opgaver

Selskabets formål er at styrke den private og offentlige indsats for at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark for dermed at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet. Det sker ved, at foreningen understøtter, supplerer og samarbejder omkring den indsats, som gennemføres på området af foreningens medlemmer og partnere. Selskabet skal sikre koordination af indsatserne, som løses af selskabet, partnerskab for Erhvervs- og Mødeturisme i Vestdanmark eller lokalt i destinationerne.

Konkret vil selskabet kunne udføre/koordinere tværnationale opgaver som markedsføring og salg af de danske møde- og kongresdestinationer i udlandet, den internationale kommunikationsindsats, koordination af og deltagelse på internationale salgsmesser, pege på udviklingsbehov, der kan styrke mødeturismens internationale konkurrencekraft mv. Den endelige opgavefordeling skal aftales i bestyrelsen for MeetDenmark.

Der etableres en bestyrelse for MeetDenmark, der udgøres af de betalende parter. Bestyrelsen udpeger selv sin formand. Partnerskabet ledes af en styregruppe, hvis formand og repræsentanter udpeges af partnerskabets bidragsydere. Der foreslås følgende sammensætning af bestyrelsen:

Direktør Helge Søgaard, VisitÅlborg

Direktør Peer H. Kristensen, VisitÅrhus

Region Syddanmark (ikke besluttet)

Region Sjælland (ikke besluttet)

Region Hovedstaden (medlem af WoCo’s direktion)

Et medlem udpeget af EVM

Finansiering

Det er aftalt, at Staten bidrager med 1,75 millioner kroner pr. år, og regionerne søger at matche beløbet med 1,75 millioner kroner samlet pr. år.

Der er aftalt følgende fordelingsnøgle regionerne imellem:

Dansk Storbyturisme (Wonderful Copenhagen)

Den internationale storbyturisme har i de senere år været i betydelig vækst og bidrager dermed positivt til Danmarks turismeregnskab. Det er forventningen, at der også i de kommende år knytter sig betydelige vækstmuligheder til dette forretningsområde.

Formål og opgaver

Dansk Storbyturisme skal bidrage til at øge tiltrækningen af udenlandske turister fra nær- og fjernmarkederne til de større danske byer gennem en fokuseret indsats for udvikling af turismepotentialerne i de større danske byer.

Bestyrelse

Erhvervs- og Vækstministeriet/VisitDenmark bibeholder en observatørpost i Wonderful Copenhagens bestyrelse.

Finansiering

Dansk Storbyturisme forankres hos Wonderful Copenhagen og finansieres som hidtil af de deltagende parter.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet støtter gennem sin udviklingspulje på uddannelsesområdet de nationale og regionale målsætninger på uddannelsesområdet. 

Region Midtjylland har modtaget ni ansøgninger til den seneste ansøgningsrunde til udviklingspuljen til uddannelse. Temaet for ansøgningsrunden var Erhverv i uddannelse med fokus på potentialet i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv f.eks. viden om sammenhængen mellem teori og praksis, øget fokus på iværksætteri eller kendskab til erhvervslivet.

Fem af de ni ansøgninger falder inden for temaet og indstilles til bevilling. De fire øvrige ansøgninger indstilles til afslag, da de af forskellige årsager vurderes ikke at leve op de kriterier, som ligger til grund for ansøgningsrunden.

Der søges i alt 7,2 mio. kr., 5,2 mio. kr. i 2014 og 2 mio. kr. i 2015.

Der afholdes projektværksteder i forbindelse med udmøntningen af udviklingspuljen. Formålet med projektværkstederne er at samle uddannelsesinstitutionerne, så der etableres projekter på tværs af geografi, institutionstyper og størrelser. Alle institutioner inviteres, og værkstederne annonceres også på hjemmeside og i det regionale nyhedsbrev for uddannelsesaktører ”Nice to know”.

Udviklingspuljen kan alene ansøges af ungdomsuddannelsesinstitutioner.

I 2013 og 2014 har temaerne for uddannelsespuljen været internationalisering, talent og digitalisering. Da samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner har fået øget fokus hos både gymnasier og erhvervsuddannelsesinstitutioner, har temaet for den seneste ansøgningsrunde været "Erhverv i uddannelse".

Udover temaet vil projekter, som indeholder flere af følgende elementer, blive foretrukket: Samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, flere uddannelser og virksomheder, styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder, initiativer der medvirker til rekruttering og fastholdelse af elever i uddannelserne, iværksætteri som en integreret del af et uddannelsesforløb, initiativer der motiverer til uddannelse inden for naturvidenskabelige og kreative fag, samt et nyskabende, innovativt og/eller internationalt perspektiv.

Projektet skal have flere finansieringskilder og endelig skal projektets resultater kunne videreformidles.

Følgende ansøgninger indstilles til bevilling

Young Business

Viden Djurs ansøger sammen med Learnmark, Skive Tekniske Skole og Skive Handelsskole om udviklingsmidler til projekt Young Business. Projektet vil udvikle og afprøve en model for systematisk integration af entreprenørskab i ungdomsuddannelserne. Viden Djurs har i snart tre år arbejdet med iværksætterinkubatorer og har erfaret, at mange unge har det fornødne talent til at starte egen virksomhed med professionel hjælp.  

Projektet vil således bidrage til øget fokus på iværksætteri, som vurderes at være af stor betydning for den fremtidige vækst i Region midtjylland.

Akademiet for Talentfulde Unge 2.0

Viby Gymnasium ansøger om udviklingsmidler til projekt Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) 2.0. Projektet er en videreudvikling og konsolidering af ATU, som blev etableret i 2011 i et samarbejde mellem 30 gymnasier og Region Midtjylland. Projektet ansøger nu om midler til at udvide projektet til også at indeholde samarbejde med de mellemlange videregående uddannelser og etableres af et erhvervsnetværk.

Projektet bidrager således til, udover talentudvikling, at skabe sammenhæng mellem praksis og teori ved, at de unge deltager i uddannelsesforløb på henholdsvis VIA University College og Aarhus Universitet og parallelt hermed afprøver deres viden i konkrete aktiviteter hos de deltagende virksomheder.

Erhverv i grundforløb

Learnmark Horsens søger sammen med Skive Tekniske Skole, Skive Handelsskole, Social- og Sundhedsskolen Herning, Mercantec og Teknisk Skole Silkeborg om udviklingsmidler til projekt Erhverv i grundforløb. Projektet ønsker med udgangspunkt i erhvervsskolereformen og de nye grundforløb at udvikle en række eksemplariske modeller for, hvordan tilknytningen til erhvervslivet gennem helhedsorienteret arbejde med erhvervsfag kan få en central rolle i grundforløbets første del.

Projektet vurderes således at bidrage til den nationale og regionale målsætning om, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

CESSO.DK

Ikast-Brande Gymnasium ansøger sammen med Remisen Brande og Ikast-Brande Kommune om udviklingsmidler til projekt CESSO.DK (Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverden). CESSO.DK etableres som et regionalt center i Region Midtjylland. Centret tilbyder rådgivning og værktøjer til folkeskoler og ungdomsuddannelser samt til aktører med det formål at støtte skolernes muligheder for at tilrettelægge en anderledes, innovativ og entreprenant undervisning, der inddrager virksomheder, organisationer og kulturlivet.

Projektet vurderes således at kunne bidrage til skabe en struktur, som gennem netværk og samarbejder drager erhverv ind i ungdomsuddannelserne. Samtidig er projektet bredt funderet i den midt- og vestlige del af regionen og ligger fint i forlængelse af tidligere bevilgede projekter indenfor temaet.

ReVEU (SMILE II)

Bjerringbro Gymnasium ansøger sammen med Risskov Gymnasium, Holstebro Gymnasium & HF, Silkeborg Gymnasium, Viborg Katedralskole, Viborg Kommune, Aalborg Universitet (Institut for læring og filosofi) og Naturvidenskabernes Hus om udviklingsmidler til projektet, der er en del af et større KASK-projekt (KAttegatSKagerak - EU-projekt).

Projektet tager udgangspunkt i den fælles skandinaviske problemstilling, at alt for få unge vælger naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på alle niveauer også erhvervsuddannelser. Projektet ønsker at etablere et regionalt videncenter for erhverv i uddannelse, samt gennemføre en række aktiviteter rettet mod henholdsvis folkeskoler og mod gymnasier.

Projektet vurderes at kunne bidrage til kompetenceudvikling og træning af undervisere i forhold til erhvervssamarbejde inden for fortrinsvis sundheds- og velfærdsinnovation. Vurderingen er, at projektet ikke alene vil kunne løfte opgaven som regionalt videncenter for erhverv i uddannelse, da fokus i projektet er snævert indenfor det naturvidenskabelige område.

Projektet indstilles på den baggrund til bevilling i det omfang, der opnås en bevilling fra KASK dog ikke for den del, som vedrører aktiviteter rettet mod folkeskolen.

For både CESSO.dk og ReVEU betinges det, at ved en bevilling bør de to ansøgere indgå i et erfa-samarbejde, så der på sigt kan dannes ét tværregionalt center for Erhverv i Uddannelse.

Følgende ansøgninger indstilles til afslag

I vedlagte bilag 1 beskrives administrationens vurderinger i forhold til afslag på nedenstående fire projekter.

Ansøgningerne til projekterne Byg et hospital 2.0, Run a school both og Undervisningsmaterialer til uddannelse og job indstilles til afslag, da de retter sig mod aktiviteter i folkeskolen uden at involvere kommunale aktører og uden tilstrækkelig kommunal medfinansiering.

Ansøgningen til SPLINT-projektet indstilles til afslag, da der ved den foregående ansøgningsrunde blev bevilget midler til et tilsvarende projekt, hvorfra resultaterne endnu ikke er kendte. 

Økonomi 

Der søges i alt 7,2 mio. kr., 5,2 mio. kr. i 2014 og 2 mio. kr. i 2015 til de fem projekter. Projekterne har egenfinansiering på i alt 20,1 mio. kr. i 2014 og 4,6 mio. kr. i 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse var i 2012 og 2013 opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, digitalisering og internationalisering. Regionsrådet bevilgede i marts 2013 6 mio. kr. til to digitaliseringsprojekter: E-didaktik og Den digitale skole.

Administrationen har modtaget en ansøgning om følgeforskning på digitaliseringsprojekterne fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Følgeforskningsprojektet søger om en samlet bevilling på 1,2 mio. kr. i 2015.

Administrationen har i forlængelse af bevilling til digitaliseringsprojekterne E-didaktik og Den digitale skole modtaget én ansøgning om samlet følgeforskning på de nu igangsatte digitaliseringsprojekter.

Der kan læses mere om Region Midtjyllands digitaliseringsprojekter i bilag 2.

Formål

Forskningen vedrører de igangværende digitaliseringsprojekter, som omfatter mindre projekter i to hovedgrupper. Nogle tager afsæt i it-didaktiske overvejelser. Andre tager afsæt i digitale redskaber og deres anvendelsesmuligheder. Ved projekternes gennemførelse er forskellen dog ikke så stor. Lærerne arbejder i alle tilfælde med en undervisningsform, hvor de løbende overvejer spørgsmål om (fag)didaktik og pædagogisk brug af digitale redskaber og læremidler.

Formålet med følgeforskningen er at sikre videnopsamling og formidling af digitaliseringsprojekternes resultater. Forskningen skal sikre, at den samlede indsats i forhold til digitalisering spredes og videndeles på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. Den skal skabe viden om, hvilke muligheder og barrierer der har betydning for arbejdet med digitalisering på ungdomsuddannelserne og skal endvidere sikre, at der med projekterne skabes forandring i forhold til anvendelsen af digitalisering.

Der er fokus på, hvad der virker godt i forhold til gældende offentlig digitaliseringsstrategi, herunder hvordan skolerne kan forbedre elevernes tro på egen formåen og arbejdsomhed gennem evidensinformeret udnyttelse af digitale muligheder.

Overordnet er der to mål med følgeforskningen, den skal: 

• bidrage til lærernes undervisningskompetencer med særligt henblik på kendskab til digitale læringsarenaers, redskabers og læremidlers pædagogiske hensigtsmæssighed.

• medvirke til at skabe viden om, hvordan skolerne kan udvikle deltagernes læringsudbytte og kendskab til egne kompetencer gennem brug af digitale læringsarenaer, redskaber og læremidler i flere fag.

Følgeforskningen er struktureret, så den har karakter af aktions- og interventionsforskning med særligt henblik på almen it-pædagogisk udvikling på de deltagende skoler.

Økonomi

Der søges om i alt 1,2 mio. kr. i 2015 til følgeforskningsprojektet. Aarhus Universitet og Aarhus Købmandsskole har en medfinansiering på i alt 0,4 mio. kr.  

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Affaldsselskabet Nomi4S i/s, som ejes af Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner, har i samarbejde med bl.a. Væksthus Midtjylland beskrevet et udviklings- og demonstrationsprojekt inden for affaldssortering med deltagelse af regionale virksomheder og videninstitutioner og søger via Væksthus Midtjylland om tilskud til projektet.

Projektet falder ind under det af Vækstforum og regionsrådet iværksatte program til teknologiudvikling og -demonstration, CleanTEKmidt med Væksthus Midtjylland som operatør. Da CleanTEKmidt imidlertid er ved at udløbe, så Nomi4S i/s projektet ikke kan nå at blive gennemført, vil støtte kræve overførsel af ikke forbrugte midler. Projektet vurderes at kunne skabe erhvervsmæssig vækst.

Nomi4S i/s projektet har fået bevilget 5,4 mio. kr. fra Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationsprogram.

Væksthus Midtjylland har som led i CleanTEKmidt programmet i samarbejde med affaldsselskabet Nomi4S i/s (med Holstebro, Struer, Lemvig og Skive kommuner som interessenter), fire regionale maskin-/teknologileverandører samt Cowi udarbejdet et projektoplæg vedrørende udvikling og demonstration af et opgraderet affaldssorteringsanlæg hos Nomi4S i/s. Ud over de nævnte parter medvirker Teknologisk Institut samt Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Formålet med projektet er at udvikle og demonstrere et affaldssorteringsanlæg, som lever op til fremtidens krav om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald og på den baggrund skabe lokal og regional erhvervsudvikling på området.

De medvirkende fire regionale virksomheder vil således i samarbejde med konsulenter og videninstitutioner ombygge og optimere det eksisterende affaldssorteringsanlæg hos Nomi4S i/s, så en større del af det behandlede affald kan komme til genanvendelse i stedet for til forbrænding. Ved dette arbejde vil der blive udviklet og demonstreret ny teknologi til sortering af affald, som er efterspurgt i ind- og udland.

Effekten af projektet er, at der skabes grundlag for vækst og nye arbejdspladser i regionen i virksomheder, som arbejder med teknologiske løsninger inden for affaldssortering. Projektet vurderes således at være et godt bidrag til erhvervsudvikling.

Vækstforum og regionsrådet iværksatte i 2011 programmet CleanTEKmidt med Væksthus Midtjylland som operatør. Formålet med det program er at udvikle og demonstrere ny teknologi inden for cleantech området. Projektet hos Nomi4S i/s falder ind under CleanTEKmidt programmets formål, og tilskud til Nomi4S projektet er reserveret, men når ikke at blive brugt inden udløb af programmet i marts 2015, da Nomi4S projektet forventes at forløbe i 2015 og 2016.

Økonomi

Miljøstyrelsen har netop bevilget 5,4 mio. kr. til projektet fra deres udviklings- og demonstrationspulje. Denne støtte sammen med det indstillede bidrag fra regionsrådets på 3 mio. kr. vil blive anvendt til delvis finansiering af de deltagende virksomheders tidsforbrug og konsulenter og videninstitutioner medvirken i projektet.

Projektet hos Nomi4S i/s er en udløber af et arbejde, som blev iværksat i 2012, hvor regionerne og Miljøstyrelsen vedtog at samarbejde om såkaldte fyrtårnsprojekter. Målet var at iværksætte større demonstrationsprojekter, hvor såvel Miljøministeriets miljøteknologiske udviklingsmidler som regionernes erhvervsudviklingsmidler skulle bidrage. Der blev således indkaldt forslag til projekter inden for nærmere bestemte kategorier til bedømmelse, og det blev vedtaget at arbejde videre med 10 projektideer inden for følgende kategorier: 

• Grønne hospitaler

• Jordforureningsområdet

• Affaldssortering

• Miljøforbedringer på offentlige færger

Region Midtjylland er involveret i projektideerne på jordforureningsområdet og affaldssortering.

Projektideen vedrørende affaldssortering går ud på at videreudvikle og demonstrere maskinel sortering af husholdningsaffald med henblik på øget genanvendelse som bidrag til implementering af regeringens ressourcestrategi og samtidig skabe nye udviklings- og eksportmuligheder for danske teknologivirksomheder.

Vækstforum behandler sagen på sit møde den 3. december 2014, så indstillingen om bevilling er under forudsætning af en positiv indstilling fra Vækstforum på dette møde.

Jørgen Nørby var inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners projekt "Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen" bygger på input fra borgere og centrale aktører på sundhedsområdet. Projektet skal forme en fælles vision og konkret handlingsplan for Borgernes sundhedsvæsen og den efterfølgende implementering. Som led i dette projekt skal regionerne hver afholde to dialogarrangementer i løbet af 2015; det første lørdag den 28. februar 2015.

Region Midtjylland skal afholde et dialogarrangement for regionens borgere lørdag den 28. februar 2015 som led i Danske Regioners projekt; 'Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen'. Mødet har til formål at samle input fra borgerne til Danske Regioners kommende handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Der afholdes tilsvarende møder i de øvrige regioner samme dag.

Arrangementet afholdes med afsæt i et fælles koncept fra Danske Regioner, som indeholder en fælles kommunikationsramme og en fælles proces og form for dialogmøderne. Der er desuden lagt op til, at regionerne har mulighed for at tilføje et regionalt element. Det fælles koncept er under udarbejdelse og forventes færdig i løbet af december 2014.

Arrangementet vil tage udgangspunkt i, hvad der skaber værdi for borgeren, når de møder sundhedsvæsnet. Det er ikke blot et centralt emne for udviklingen af Borgernes Sundhedsplan, men ligger samtidig i tråd med den sundhedsplan, som regionsrådet i Region Midtjylland vedtog i 2013. Her er hovedsporet ”På Patientens Præmisser” gennemgående som en retning for hele sundhedsvæsenet. Med et sundhedsvæsen på patientens præmisser er det målet i højere grad at involvere patienten og gøre brug af hans/hendes ressourcer. Dialogmødet er en mulighed for at få borgernes holdning til, hvordan sundhedsvæsenet kan udvikle sig i overensstemmelse med borgernes ønsker og prioriteringer og vil dermed også kunne give input til, hvordan Region Midtjylland kan realisere sundhedsplanens intentioner i praksis.

Mødet vil vare omkring tre timer og fokusere på dialog mellem regionsrådets politikere og indbudte borgere på baggrund af f.eks. videoklip, korte oplæg og forskellige dialogværktøjer. Den konkrete planlægning af mødet foreslås varetaget af det Midlertidige Udvalg vedrørende Borgerdialog med afsæt i det nationale koncept.

Deltagere til mødet vil som udgangspunkt blive inviteret via et repræsentativt CPR-udtræk.

Finansiering

Danske Regioner finansierer udarbejdelsen af koncept mv., mens regionerne selv skal afholde udgifterne i forbindelse med afholdelse af selve dialogarrangementerne og eventuelle andre lokale aktiviteter.

Region Midtjyllands udgifter til afholdelse af arrangementerne i 2015 finansieres indenfor administrationens budget. De lokale udgifter vil afhænge af det nationale koncept.

Baggrund

Danske Regioners projekt "Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen" skal bygge på input fra borgere og centrale aktører på sundhedsområdet. Dialog mellem borgere og regionsrådspolitikere står derfor centralt i projektet og skal være med til at forme handlingsplanen for Borgernes Sundhedsvæsen. Projektet har til formål at udarbejde en fælles vision og handlingsplan for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen med borgeren i centrum skal se ud.  

Frem mod foråret 2015 har og vil Danske Regioner og regionerne i samarbejde med patienter, patientforeninger, medarbejdere i sundhedsvæsenet, medarbejderorganisationer, kommuner, eksperter og andre aktører hente input til den fælles vision og handlingsplan.

Som en del af disse aktiviteter foregår den direkte dialog med borgerne om sundhedsvæsenet to gange i løbet af 2015 i hver af de fem regioner. Første gang for at drøfte borgernes input til handlingsplanen. Andet møde vil finde sted efter handlingsplanen er blevet af vedtaget af Danske Regioners bestyrelse og vil derfor dreje sig om, hvordan planen implementeres, og hvordan borgerne kan være med til at tage aktiv del i denne del af arbejdet. Dialogprojektet under Borgernes Sundhedsvæsen er godkendt af Danske Regioners bestyrelse den 31. oktober 2014.

Handlingsplanen for Borgernes Sundhedsvæsen forventes godkendt på Danske Regioners generalforsamling den 23. april 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalgsformand Flemming Knudsen har på vegne af det midlertidige udvalg vedrørende kultur anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende forlængelse af funktionsperioden for udvalget.

Udvalgsformand Flemming Knudsen har på vegne af det midlertidige udvalg vedrørende kultur i henvendelse af 11. november 2014 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende forlængelse af funktionsperioden for det midlertidige udvalg vedrørende kultur.

Flemming Knudsen skriver i henvendelsen:

"Til Regionsrådsformand Bent Hansen.

Det midlertidige udvalg for kultur anmoder om, at Regionsrådet forlænger det midlertidige udvalgs funktionsperiode med mindst et år.

Udvalget skal efter planen afslutte sin funktionsperiode med udgangen af april måned 2015, hvor et udkast til kulturpolitik skal fremlægges for regionsrådet. Udvalget har indtil nu fået en orientering fra - og haft en dialog med netværk og aktører indenfor de forskellige genrer i kulturlivet.

Vi har mærket en glæde over regionsrådets/udvalgets interesse og opmærksomhed og en god respons de steder, vi har besøgt. Det har givet os en bedre baggrund for at sætte os ind i kulturlivets mangfoldigheder i regionen.

Men indtil nu har vi kun været i kontakt med en lille del af kulturlivet.
Vi ønsker at nå hele vejen rundt og styrke dialogen mellem politikere og kulturlivet, f.eks. indenfor billedkunst, hvor der er et stort potentiale for samarbejde og fælles udvikling.

Vi ønsker at debattere og dagsordensætte samspillet mellem kulturliv, samfundsudvikling og livskvalitet. Det kunne f.eks. handle om kunstens positive indflydelse på vores sundhed.

I de kommende måneder vil udvalget have fokus på at få lavet et nyt udkast til kulturpolitik i Region Midtjylland, så det kan nå at indgå i den kommende vækst- og udviklingsstrategi.
Det levner alt for lidt til de andre bestræbelser. Derfor beder vi om mere tid - i det mindste til udgangen af 2015."
 

Det nuværende kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende kultur er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalget godkendte indstillingen på mødet den 18. november 2014. På grund af en administrativ fejl, er sagen først kommet på regionsrådsmødet den 17. december 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsoverblikket pr. 31. oktober 2014 beskriver økonomien, aktiviteten og kvalitetsmålene på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område.

På sundhedsområdets driftsbudget vurderes økonomien under ét at vise et mindreforbrug på 40 mio. kr., som anvendes til konsolidering af regionens økonomi.

Socialområdet forventer et nettooverskud på 2,0 mio. kr., mens regional udvikling forventer et mindreforbrug på 67,5 mio. kr.

Økonomi og aktivitet 

Økonomi- og aktivitetsbilaget omhandler driften af regionens tre kredsløb: Sundhedsområdet, socialområdet og Regional udvikling.

For sundhedsområdet er det vurderingen, at Region Midtjylland i 2014 vil overholde de aktivitetsmæssige forudsætninger med henblik på at opnå fuld kommunal medfinansiering og opnå fuldt tilskud fra statens aktivitetspulje. Det er ligeledes vurderingen, at de somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen opfylder produktivitetskravene i 2014.  

Økonomiopfølgningen i Regionsoverblikket pr. 31. oktober 2014 er for sundhedsområdet overordnet set forbedret med 40 mio. kr., når der sammenlignes med foregående opfølgning i Regionsoverblikket pr. 30. september 2014. Nettoforbedringen på 40 mio. kr. kan i store træk tilskrives følgende ændringer:

• Somatiske hospitaler forventer et yderligere mindreforbrug på i alt 30 mio. kr., mens psykiatrien forventer et yderligere mindreforbrug på 5 mio. kr. Den reducerede forventning til forbruget skyldes f.eks. langsommere opstart af behandlingsmæssige initiativer end forudsat, og at forsinkelser i udflytningsplanerne til DNU flytter en række forventede udgifter fra 2014 til 2015.

• Puljer til fælles formål mv. viser efter denne opfølgning et yderligere mindreforbrug på HR og andre fællespuljer på 26 mio. kr., når der sammenlignes med seneste opfølgning. Mindreforbruget skyldes overvejende forsinkelser af planlagte projekter.

• Tilskudsmedicin og praksissektoren viser et merforbrug på i alt 21 mio. kr., når der sammenlignes med seneste opfølgning. Dette skyldes en kraftig forbrugsstigning på tilskudsmedicin de seneste måneder, en aktivitetsvækst særligt på speciallægeområderne og yderligere merudgifter til udlevering af høreapparater.

Der er således ændringer på enkelte områder, men den væsentligste konklusion er fortsat, at økonomen på sundhedsområdet i 2014 er i balance. Der afsættes en pulje til 40 mio. kr. til konsoliderende tiltag.  

Det er vanskeligt at sammenligne afvigelserne i dette regionsoverblik med seneste indmelding, da der i forbindelse med Regionsoverblikket pr. 30. september 2014 er sket udmøntning af en række puljer og andre ændringer af de korrigerede budgetter på en lang række områder, f.eks. er 85 mio. kr. af hospitalernes mindreforbrug overført til 2016, og puljen til medicinrefusionen er lagt ud til hospitalerne.

Socialområdet forventer et nettooverskud på 2 mio. kr., som skyldes forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 116,7 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 114,7 mio. kr. Meromkostningerne skyldes underskud på nogle specialområder. Underskuddene er et resultat af vigende efterspørgsel på specialområderne Socialpsykiatri Børn og Unge, Hjerneskade samt Kriminalitetstruede & Dømte Børn og Unge. De nævnte specialområder har fokus på at få nedbragt merforbruget.

Regional udvikling forventer et mindreforbrug på 67,5 mio. kr., som skyldes den ændrede konteringspraksis for tilskudsmidler.

Konsolidering af driften

Det er på baggrund af de seneste opfølgninger på økonomien muligt at gennemføre tiltag, som har en konsoliderende effekt på driftsrammen i 2015 og frem. På anlæg blev der med Regionsoverblikket på 30. september 2014 afsat 118,0 mio. kr. til indfrielse af DNU’s forsyningsaftale på el.

Det indstilles med dette regionsoverblik, at der på anlægsrammen afsættes 49,0 mio. kr. til DNU’s forsyningsaftale på fjernvarme. Samtidig indstilles leasingrammen til medicoteknik reduceret med 45,0 mio. kr., som i stedet kan afholdes inden for anlægsrammen. Ydermere afsættes der en pulje på 40 mio. kr. til konsolidering inden for it-systemer på driften.

Alle tiltagene reducerer de fremtidige ydelser til forsyningsaftaler og leasing, som i givet fald skulle have været afholdt over driften.

Udvalgte kvalitetsmål

Resultatudviklingen på to udvalgte kvalitetsmål i form af akut mave-tarmkirurgi (behandling af mavesår) og dødsfald efter operation fremgår af bilag 2. Målene er valgt ud fra, hvor resultatudviklingen har været særligt iøjnefaldende, positivt såvel som negativt.

Akut mave-tarmkirurgi er et område, hvor der på regionsniveau over en længere periode ikke kan ses klare tegn på resultatforbedring. Af de nationalt fastsatte indikatorer for god behandlingskvalitet opfyldte regionen i seneste periode halvdelen af indikatorerne (8 ud af 16). Den regionale målsætning er, at alle disse standarder for god behandlingskvalitet opfyldes. På området arbejdes der blandt andet med samarbejdet om patientforløb mellem afdelinger med særligt fokus på akutafdelingernes rolle. (F.eks. forbedret triagering af patientgruppen).

Dødsfald efter operation er derimod et område, hvor regionen viser tegn på forbedringer. Regionens målsætning er, at andelen af dødsfald efter operation skal reduceres med 20 % sammenlignet med 2012. Dette mål har regionen indfriet i størstedelen af perioden siden efteråret 2013. Sammenlignet med 2012 har antallet af dødsfald således vist en faldende tendens, samtidig med at antallet af udførte operationer er steget med omkring 10 % fra 2012 til 2014.

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag 3 er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 1. Konsolidering af driften på sundhedsområdet. Det indstilles, at der benyttes 40,0 mio. kr. til konsoliderende foranstaltninger inden for it-systemer med henblik på at fremtidssikre driften. Såfremt der sker ændringer i vurderingerne, vil midlerne til konsolidering blive tilpasset, af hensyn til overholdelsen af den samlede driftsramme.

Skema 2, 30 og 31. Budgetregulering af sundhedsområdet, socialområdet og fælles formål og administration. Det indstilles, at der gives bevilling til bevillingsområder med forventede merudgifter og merindtægter, da bevillingsoverskridelser kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådet. Udmøntningen finansieres af indmeldte mindreforbrug, som overføres til 2016.

Skema 3. Udgifter til refusion af hospitalsmedicin på 16,1 mio. kr. Udmøntningen finansieres af de somatiske hospitalers indmeldte mindreforbrug. Hospitalernes mindreforbrug overføres til 2016.

Skema 6. Flytning af anskaffelser fra drift til anlæg. Der sker en flytning af budget til anskaffelser fra drift til anlæg af hensyn til produktivitetsopgørelserne på de somatiske hospitaler. Anskaffelserne afholdes inden for det konstaterede råderum på anlægsrammen.

Skema 28. Råderum på anlægsrammen i 2014. Midlerne foreslås benyttet til indfrielse af DNU-projektets forsyningsaftale om fjernvarme på 49,0 mio. kr. og afholdelse af udgifter til medicotekniske anskaffelser på 45,0 mio. kr., som skulle have været leasingfinansieret. Indfrielsen medvirker til konsolidering af driftsrammen for 2015 og frem.

Skemaerne 4-5, 7-27, 29 og 32: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget besluttede den 3. december 2013 at iværksætte forvaltningsrevision af projektudvikling og administration af tilsagnsmidler til erhvervsudviklingsprojekter.

Ernst & Young har fremsendt rapport om ”Forvaltningsrevision af projektudvikling og administration af tilsagnsmidler”.

Det er Ernst & Youngs overordnede vurdering, at organiseringen og processerne i Regional Udvikling er praktisk velfungerende, og de daglige arbejdsopgaver bliver udført tilfredsstillende. De involverede parter i processen udtrykker også en generel tilfredshed.

Baggrund og problemformulering

Regional Udvikling har siden 2007 bevilget projektstøtte for omkring 900 mio. kr. til omkring 450 projekter inden for en række initiativområder med samlet projektstøtte på 2,6 mia. kr., opgjort pr. 1. januar 2014 (regionale erhvervsudviklingsmidler, EU-midler, andre offentlige midler og private midler). På opgørelsestidspunktet har regionen knap 200 igangværende projekter.

Formålet med forvaltningsrevisionsopgaven er at beskrive og vurdere:

• Regional Udviklings processer for udvælgelse, tildeling og den løbende opfølgning af projekter

• Opfølgning på projekter, herunder organisering, ansvarsfordeling og grænseflader

• Styringsværktøjer til sikring af et effektivt projektforløb, herunder anvendelse af målepunkter

• Muligheder for optimering af processerne, herunder anbefalinger til fremadrettede tiltag.

Konklusioner og anbefalinger i rapporten

Det er Ernst & Youngs overordnede vurdering, at organiseringen og processerne i Regional Udvikling er praktisk velfungerende, og de daglige arbejdsopgaver bliver udført tilfredsstillende. De involverede parter i processen udtrykker også en generel tilfredshed.

Regional Udvikling er undergivet eksterne krav, som sammen med identifikation af en række problemstillinger understøtter behovet for, at projektudviklingen og administrationen af tilsagnsmidler revurderes med udgangspunkt i anbefalingerne.

Analysen sætter fokus på alle væsentlige processer, arbejdsgange og aktiviteter. Ernst & Young har identificeret en række observationer og anbefalinger. De væsentligste anbefalinger er opsummeret i forhold til fokusområderne i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Overblik over anbefalingerne fremgår af konklusionen, afsnit 2.1, side 5.

Det videre arbejde med implementeringen af rapportens anbefalinger og igangsatte og planlagte initiativer. 

Med udgangspunkt i Ernst & Youngs rapport og 17 anbefalinger har Regional Udvikling udarbejdet et notat om forvaltningsrevision af projektudvikling og administration af tilsagnsmidler til erhvervsudviklingsprojekter, og hvordan der arbejdes videre med rapportens anbefalinger og udviklingsinitiativer.

Projekter og initiativer i Regional Udviklings udviklingsplan følger fokusområderne i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag:

Ressourcer

Erhvervs- og Vækstministeriet har i forbindelse med EU's strukturfondsperiode for 2014-2020 præciseret, at der skal være klare mål og milepæle for gennemførelsen af EU- programmerne under strukturfondene.

Erhvervsstyrelsen, som administrerer strukturfondene i Danmark, har udarbejdet et it ansøgnings- og sagsbehandlingssystem som Regional Udviklings medarbejdere skal anvende i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger. Derudover har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et projektrapporteringsværktøj, som operatørerne skal anvende til rapportering om økonomi og projektfremdrift.

Organisering

Udarbejdelse af manualer og tjeklister til sagsbehandlere. Regional Udvikling har de faglige kompetencer til at rådgive og vejlede sagsbehandlerne i EU-regler, projektbudgetter og regnskaber.

Regional Udviklings teams, sagsbehandlere og økonomi- og EU-funktion styrker og udvikler samarbejdet i et netværk om udarbejdelse af forslag til nye programmer og projekter og opfølgningen på projekternes fremdrift og økonomi.

Administrationen har i samarbejde med partnerskabet bag Vækstforum iværksat et arbejde, som skal beskrive modeller for blandt andet konsortier til varetagelse af operatørrollen med det formål at sikre viden og innovation i initiativernes indhold og gennemførelse.

Ydelser

Vækstforum har mulighed for, i forbindelse med forelæggelsen af forprojekter, at drøfte kriterier og modeller. Der arbejdes med at skabe et tydeligere overblik over fremdriften bl.a. ved at anvende rød, gul og grøn som symbol på status i forhold til den godkendte projektbeskrivelse og aktivitetsplan.

Effekt

Kvalitetsudvikling af dagsordensproduktionen til Vækstforum og regionsrådet. Den fælles elektroniske indberetning til Erhvervsstyrelsen og til regionen vil operatørerne opleve som en forenkling, og det vil minimere de administrative ressourcer, der bruges hos operatørerne/projekthaverne.

Forenkling og tydelighed i rapporteringen af fremdriften af de enkelte projekter vil styrke beslutningsgrundlaget for det administrative og politiske niveau.

Regional Udvikling vil i forbindelse med indgåelsen af resultatkontrakten definere, hvorledes den eksterne evaluering vil blive gennemført.

For at skabe fremdrift og sikre det videre arbejde med udvikling og koordinering af initiativer har Regional Udvikling nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde konkrete handlinger på baggrund af rapportens konklusion og anbefalinger.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "DNU fase 0-projekt, Strålekapacitet".
Projektet har et samlet mindreforbrug på 979.302 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen på 214,083 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen.

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "DNU fase 0-projekt, Strålekapacitet". Anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på 979.302 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Bevillingen blev givet til at imødekomme kravene fra Stråleplanen i 2009, der skulle løse den stigende efterspørgsel på strålebehandling. Der har været tale om en udbygning i forbindelse med etableringen af det øvrige DNU. Der er blevet etableret et særskilt bygningsafsnit indeholdende strålebehandling, scannerfunktioner, kontorer- og personalefaciliteter. Det særskilte bygningsafsnit er knyttet til DNU via kældergangene, men er logistisk placeret på den gamle del af Aarhus Universitetshospital.

Projektets oprindelige bevilling var på 248,423 mio. kr., men er over forløbet blevet reduceret med 40 mio. kr. foretaget dels i 2012 og i 2014. Reduktionerne skyldes et godt samarbejde parterne imellem, hvilket har medført færre uforudsete udgifter end budgetteret med. Ligeledes er det gunstige byggemarked på licitationstidspunktet blevet udnyttet.  

Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen således på 214,083 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen.
 

Anlægsregnskab
I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "DNU fase 0-projekt, Strålekapacitet".

Den samlede bevilling er på 214,083 mio. kr., og det samlede forbrug blev på 213,104 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på 979.302 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.  

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisionserklæring.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges et anlægsregnskab for udskiftning af nødstrømsanlæg på Aarhus Universitetshospital til godkendelse. Projektet har et mindreforbrug på 35.543 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

I investeringsplanen for 2009 og 2010 var der prioriteret en ramme til vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter og en pulje til "El-projekter". I forhold til "El-projekterne" skulle der efterfølgende optages lån svarende til de bevilgede beløb. Lånet skulle efterfølgende tilbagebetales via en reduktion af hospitalernes driftsbudgetter over en 10-årig periode.

Den 21. oktober 2009 blev rammen udmøntet og i den forbindelse fik Aarhus Universitetshospital en bevilling på 25 mio. kr. til udskiftning af nødstrømsanlæg på matriklen på Nørrebrogade. Aarhus Universitetshospitals matrikel på Nørrebrogade var før nødforsynet med elektricitet via tre dieselgeneratoranlæg, etableret i 1978, som ikke siden etableringen havde været ændret eller udvidet. Der var således tale om et "El-projekt" på grund af de forventede elbesparelser ved udskiftning af anlæggene.

Den samlede bevilling blev efter indeksreguleringer på 25,077 mio. kr.  

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet:

Den samlede bevilling er på 25,077 mio. kr., og det samlede forbrug blev på 25,041 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 35.543 kr., som tilbageføres til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisionserklæring.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Vedligeholdelse af installationer og klimaskærme". Projektet har et samlet mindreforbrug på 59.823 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Projektets bevilling på 15 mio. kr. er givet i forbindelse med investeringsplanen og budget 2010, hvor der blev prioriteret midler til el-projekter samt vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter for hele regionen.

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Vedligeholdelse af installationer og klimaskærme". Anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på 59.823 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Projektets bevilling på 15 mio. kr. har medvirket til gennemførsel af centrale el-projekter, der har medført årlige driftsbesparelser. Ligeledes er der blevet gennemført driftsnødvendige bygningsændringer og indkøb. Bevillingen blev opdelt i to, henholdsvis blev der bevilget 7 mio. kr. til vedligehold af klimaskærme og 8 mio. kr. til vedligehold af el-projekter til Hospitalsenheden Vest.

Med efterfølgende indeksreguleringer endte bevillingen på 15 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen.  

Anlægsregnskab

I nedenstående Tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Vedligeholdelse af installationer og klimaskærme": 

Den samlede bevilling er på 15 mio. kr., og det samlede forbrug blev på 14,940 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på 59.823 kr., som foreslås tilbageført til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisionserklæring.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Etablering af lægeklinikker, Sundhedshus Ringkøbing". Projektet har et samlet mindreforbrug på 11.021 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget. 

Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsprojektet "Etablering af lægeklinikker, Sundhedshus Ringkøbing". Anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på 11.021 kr., som foreslås tilbageført til regionens anlægsbudget.

Projektets oprindelige bevilling er på 12,5 mio. kr. og er givet i forbindelse med omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til sundhedshuset i Ringkøbing i 2011. Omlægningen vedrører blandt andet etablering af lægeklinikker. Bevillingen er sammensat af midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til sundheds- og akuthuse og er på 10 mio. kr. Region Midtjylland finansierer de resterende 2,5 mio. kr. Bevillingen er under forløbet blevet reduceret på grund af indeksreguleringer og en bedre licitation end forventet. Den endelige bevilling blev på 11,799 mio. kr.

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Etablering af lægeklinikker, Sundhedshus Ringkøbing":

Den samlede bevilling er på 11,799 mio. kr., og det samlede forbrug blev på 11,788 mio. kr. Det giver et samlet mindreforbrug på 11.021 kr., som foreslås tilbageført til Region Midtjyllands anlægsbudget.

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisorerklæring for både Region Midtjylland og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forliget om budget 2014, som blev indgået den 4. september 2013, indeholder 17 hensigtserklæringer samt en udmøntning af en reserveret pulje på 56,3 mio. kr.

Her orienteres om status for arbejdet med henholdsvis hensigtserklæringerne og udmøntningen af den reserverede pulje indenfor prioriterede områder.  

Herefter vil hensigtserklæringerne og de prioriterede områder køre videre i egne spor med separate opfølgninger.

Der er i budgetforliget for 2014 besluttet 17 hensigtserklæringer, hvori forligspartierne udtrykker enighed om en nærmere belysning af og/eller indsats over for forskellige problematikker. 

Der er vedlagt et notat med den afsluttende samlede statusrapportering for hensigtserklæringerne i forliget om Budget 2014. I notatet er gengivet erklæringens fulde ordlyd samt nuværende status for arbejdet og den videre proces. Der vil herefter være separate opfølgninger på de hensigtserklæringer, der endnu ikke er afsluttet.

Der blev med budgetforliget for 2014 fordelt et reserveret beløb på 56,3 mio. kr. indenfor fire områder.  

Der er vedlagt et notat om den afsluttende statusrapportering for udmøntningen af det reserverede beløb indenfor de prioriterede områder. I notatet er der for hvert område gengivet den fulde ordlyd samt status for arbejdet med udmøntningen indenfor området. Som det fremgår af statusrapporteringen, er det reserverede beløb udmøntet indenfor de prioriterede områder. 

Der vil herefter være separate opfølgninger for de prioriterede områder.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum og regeringen har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med det formål at sikre gode rammer for vækst i Danmark gennem en koordinering af den nationale og regionale erhvervsfremmeindsats.

Vækstpartnerskabsaftalen 2014 blev indgået den 13. november 2014 ved et møde mellem formandskabet for Vækstforum og erhvervs- og vækstministeren og undervisningsministeren.

Vækstpartnerskabsaftalen er i 2014 opdelt i to aftaler: den egentlige vækstpartnerskabsaftale samt en tillægsaftale af administrativ karakter, som blandt andet har til formål at følge op på tidligere aftaler.

Vækstpartnerskabsaftalen 2014 indeholder følgende initiativer:

Styrke Danmark som produktionsland 

Der iværksættes et vækstprogram for op til 1.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet med fokus på vækstpotentialet i f.eks. øget automatisering og digitalisering. Vækstprogrammet vil have særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende indsats med regionalt fokus, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Der iværksættes et intensivt uddannelses- og sparringsforløb for op til 150 vækstvirksomheder for at fremme et tættere samarbejde mellem private iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø. Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150 vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for potentielle vækstvirksomheder.

Der udvikles træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv med fokus på at øge ressourceeffektiviteten i virksomhederne. Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion, der medfinansieres under EU’s socialfond. Træningsforløbene skal gennemføres af uddannelsesaktører og rådgivere, der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for ressourceeffektiv produktion. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse.

Der etableres et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationaliserings- og eksportfremmeindsatsen for små og mellemstore virksomheder.

Udenrigsministeriet vil invitere vækstfora til årlige møder for at styrke samarbejdet mellem de regionale vækstfora og Eksportrådet om mål og visioner samt konkrete projekter, der kan styrke indsatsen for internationalisering og eksportfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte muligheden for at etablere et egentligt tværregionalt internationaliseringsprogram med et støttet forløb for vækstvirksomheder.

Kvalificeret arbejdskraft  

Samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats styrkes på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med Vækstforum, VEU-centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. 

Flere unge og ufaglærte skal have relevante erhvervskompetencer gennem et styrket samarbejde på uddannelsesområdet. Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete initiativer, blandt andet via Socialfonden, der kan understøtte kompetenceløft til ufaglærte og faglærte, f.eks. via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte, faglærte til videreuddannelse og målrettet efteruddannelse. 

Udvikle den danske fødevareklynge 

Der arbejdes for at styrke Danmarks position som samlingspunkt for virksomheder, iværksættere og investorer på fødevareområdet. Flere internationale undersøgelser viser, at Danmark er blandt verdens førende lande inden for innovation i fødevareerhvervet. Disse meget stærke forudsætninger skal i højere grad veksles til vækst, udvikling og øgede markedsandele for danske fødevarevirksomheder. Denne udfordring kan løftes gennem aktiviteter såsom Danish Food Cluster - European Hub for Food Innovation. Region Midtjylland er blandt andet lykkedes med at få den årlige European Food Venture Forum til at finde sted i Danmark. Nationale tiltag, såsom innovationsnetværket FoodNetwork DK inden for forskningssystemet kan også bidrage.

Food Festival udvikles til et internationalt fyrtårn, der styrker markedsføringen af Danmark som et attraktivt fødevareland for nye virksomheder, iværksættere og investorer. Det vestdanske samarbejde på fødevareområdet udbygges, så virksomheder fra andre regioner også får gavn af Region Midtjyllands fødevareindsats.

I samarbejde med eksisterende aktører drøftes muligheder og behov for at styrke adgangen til risikovillig kapital på fødevareområdet f.eks. gennem private investornetværk. Innovative fødevarevirksomheder passer ikke altid til venturekapitalfondenes fokus på høj-risiko-investeringer. Parterne vil blandt andet i regi af Team Vækst Danmark-initiativet fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet vil inddrage midtjyske erfaringer med facilitering og afprøvning af nye samarbejdsformer mellem fødevarevirksomheder og uddannelsesinstitutioner i deres løbende arbejde med at fremme uddannelsesinitiativer, der kan understøtte virksomhedernes innovationsevne.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forlængelse af Region Midtjyllands konference om retten til hurtig udredning har administrationen og hospitalerne arbejdet videre med fælles initiativer i forhold til vidensdeling og udfordringerne med registrering og afklaring af, hvornår en patient er udredt.

Patienterne tilbydes fortsat hurtig udredning inden for de fleste specialer i Region Midtjylland. Den regionale opgørelse viser for oktober 2014 en højere overholdelse af udredningsretten end i både 2. og 3. kvartal.

Region Midtjylland holdt den 20. oktober 2014 konference om retten til hurtig udredning. Konferencens formål var vidensdeling om, hvordan hospitalerne arbejder med udredningsretten.

Konferencen viste, at der på hospitalerne er et stort engagement omkring arbejdet med udredningsretten, og at der er mange initiativer i gang for at finde løsninger, der styrker overholdelse af udredningsretten.

Der var også stor interesse fra hospitalerne og fra andre regioner for at deltage i konferencen og blive inspireret af hinandens arbejde.

Efter konferencen har det været drøftet, hvordan der sikres vidensdeling om hospitalernes gode initiativer. Derudover har det været drøftet, hvordan der kan arbejdes med to gennemgående temaer i oplæggene på konferencen: Udfordringerne med registrering af udredningsretten og afklaring af, hvornår en patient er udredt.

Udfordringerne med registrering af udredningsretten viser sig for det første i, at antallet af registrerede udredningsforløb ikke stemmer overens med, hvor mange udredningsforløb der må forventes at være på hospitalerne. For det andet i varierende brug af underkoderne til udredningsplaner, dvs., de koder der forklarer årsagen til, at patienten har fået udleveret en udredningsplan (f.eks. faglige årsager, manglende kapacitet eller at patienten selv vælger at vente på udredning på et bestemt hospital).

Udfordringerne med afklaring af, hvornår en patient er udredt, skyldes, at det ikke for alle specialer er lige tydeligt, hvornår patientforløbet overgår fra udredning til behandling. Derudover er der ikke inden for alle specialer en fælles forståelse af, hvornår en henvisning er klar nok til, at patienten kan visiteres direkte til behandling.

Ud fra blandt andet temaerne på konferencen bad forretningsudvalget på mødet den 21. oktober 2014 om et notat, der blandt andet skulle beskrive, hvordan der arbejdes for at opnå datakomplethed.

Administrationen og hospitalerne har på den baggrund sammen udarbejdet vedhæftede notat, der beskriver fælles initiativer i forhold til det videre arbejde med udredningsretten.

Status på udredningsretten i Region Midtjylland

I Region Midtjylland kan der fortsat på langt de fleste områder tilbydes udredning inden for 30 dage på et eller flere af regionens hospitaler. På de områder, hvor det ikke er tilfældet, bliver størstedelen af patienterne tilbudt udredning på et privathospital. For nogle få patienter vil det dog ikke være muligt, fordi der ikke er private udbydere af den udredning, de skal have, eksempelvis fordi der er tale om udredning på specialiseret niveau.

Regionsrådsformanden var den 7. november 2014 til møde med sundhedsministeren om regionernes arbejde med udredningsretten. I den forbindelse har administrationen udarbejdet et notat til Sundhedsministeriet, der beskriver nogle af de initiativer, Region Midtjylland har lavet i forbindelse med udredningsretten. Notatet er vedhæftet til regionsrådets orientering.

Den 15. september 2014 blev den første kvartalsvise nationale opfølgning på udredningsretten offentliggjort, og den 11. december 2014 forventes den nationale opfølgning for 3. kvartal 2014 offentliggjort. Den nationale opfølgning skal vise, hvor mange patienter der udredes inden for 30 dage.

Både den regionale og den nationale opfølgning for 2. kvartal 2014 viste, at Region Midtjylland overholdt udredningsretten for 65 % af patienterne. For 3. kvartal 2014 viser den regionale opfølgning, at udredningsretten blev overholdt for 62 % af patienterne. Faldet fra 2. til 3. kvartal 2014 kan forklares af den nedsatte aktivitet, der er på hospitalerne i forbindelse med sommerferieafviklingen. For oktober 2014 overholdes udredningsretten for 68 % af patienterne. Tallene for november er eftersendt til regionsrådet forud for mødet den 17. december 2014.

Den nationale opfølgning for 2. kvartal 2014 og de regionale opfølgninger for 2. og 3. kvartal 2014 og oktober 2014 er vedlagt som bilag. Endvidere er til regionsrådet eftersendt et notat vedrørende national opfølgning for 3. kvartal 2014, som blev offentliggjort den 12. december 2014.  

Den nationale opfølgning for 2. kvartal 2014 viste, at alle regionerne endnu har udfordringer med registrering af udredningsretten både på egne hospitaler, og når patienter udredes på privathospitaler. Det meget forskellige antal forløb, regionerne havde registreret viser, at der må være mange udredningsforløb, der ikke var registrerede. Denne problemstilling forventes ikke at være løst ved den nationale monitorering for 3. kvartal 2014. Den nationale opfølgning forventes derfor fortsat ikke at kunne give grundlag for sammenligninger mellem regionerne.

Dataudfordringerne er som bekendt også gældende i Region Midtjylland, men forbedring af registreringerne er i fokus på hospitalerne.

Dataudfordringerne er nærmere beskrevet i det vedlagte notat vedrørende status for data om udredningsretten, og initiativerne er beskrevet i notat vedrørende fælles initiativer i forhold til det videre arbejde med udredningsretten.

Hospitalernes arbejde med udredningsretten ses også afspejlet i andre tal. Der er på de fleste områder faldende eller konstante ventetider på venteinfo. Ventetiderne til første kontakt er steget i forbindelse med sommerferieafviklingen, men har nu igen faldende tendens.

I Region Midtjylland er der inden for alle specialer undtagen urologi og neurologi et eller flere hospitaler, som kan tilbyde udredning inden for 30 dage.

På de områder, hvor der ikke kan gives et tilbud om hurtig udredning på et af regionens hospitaler, er det regionens mål at give tilbud om udredning på et privathospital, således at alle patienter får et tilbud om hurtig udredning. Dette er muligt på mange områder og på de områder, hvor det ikke for nuværende er muligt, arbejder administrationen på at lave udredningsaftaler med private.

Nye krav til oplysning til patienten om andre udredningsmuligheder

Det er mellem regionerne og regeringen aftalt, at patienterne skal informeres om, hvilke muligheder de har for at blive udredt inden for fristen, hvis det hospital, de er henvist til, ikke kan gøre det. Det vil sige, at de skal oplyses om et navngivent hospital, der kan udrede inden for 30 dage.

Administrationen har derfor udarbejdet lister inden for alle specialer, så sekretærerne kan se, hvilket alternativt hospital de skal skrive på, når det er nødvendigt. Det vil som hovedregel være et andet hospital i Region Midtjylland, der står øverst på listen. Men der er også angivet hvilket privathospital, der skal anføres i perioder, hvor der ikke er et regionalt hospital, der kan udrede inden for 30 dage. I nogle tilfælde, hvor regionen samlet set har problemer med at overholde udredningsretten f.eks. inden for urinvejskirurgi, vil der stå et privathospital først. Patienterne vil fortsat skulle kontakte patientkontoret, hvis de ønsker at benytte muligheden for udredning på et privathospital.

I brevene til patienterne vil der stå, at man kan forvente at komme på det nævnte privathospital. Grunden til, at det vil være et forventet hospital, og at patienten fortsat skal kontakte patientkontoret, er, at der kan være individuelle forhold hos patienten enten helbredsmæssige eller i forhold til patientens ønsker om behandlingssted, der gør, at det alligevel ikke bliver det foreslåede private tilbud, de skal benytte. Afklaring af dette varetages fortsat bedst af patientvejlederne med deres indgående kendskab til de private tilbud. Derudover gives patienten med denne model fortsat mulighed for at bruge sit frie valg til at vente på udredning på sit nærhospital.

Den nye information vil blive udrullet sammen med et nyt intelligent brevkoncept. Dette vil lette arbejdet på hospitalerne med håndtering af de mange forskellige tilbud, der vil skulle navngives.

Det nye brevkoncept og dermed den nye information til patienter, der skal tilbydes udredning i privat regi, forventes taget i brug i løbet af december 2014 eller senest primo januar 2015.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udgifterne til tilskudsmedicin er efter de første ni måneder steget med 0,6 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det er en kraftig ændring sammenlignet med sidste år, hvor udgifterne faldt med 9 %. Årsagen er en kombination af, at priserne ikke længere falder og forbrugsstigning som følge af en lovændring på området og flere ældre i befolkningen. Der er iværksat indsatser på en række områder både med et kvalitativt og økonomisk sigte.

Der orienteres om en vækst i udgifterne til medicin på hospitalerne på 143 mio. kr., når medicinudgiften i de første tre kvartaler i henholdsvis år 2013 og 2014 sammenholdes. Væksten skyldes, at der er indført en række nye behandlinger f.eks. til behandling af prostatacancer, modermærkekræft og sklerose. Der orienteres endvidere om, at Region Midtjylland ifølge Amgros har målopfyldelse i forhold til nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). På en række terapiområder er rapporteringen indstillet, idet Amgros arbejder på at udvikle nye modeller for rapportering.

Der gives en orientering om udviklingen i udgifterne til medicin efter 3. kvartal i 2014, både på praksisområdet og på hospitalerne. Der orienteres om relevante indsatser på en række områder, indsatser med både et kvalitativt og økonomisk sigte. Der gives endvidere en kort status for implementeringen af nationale behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet

Udgifterne til tilskudsmedicin er efter de første ni måneder steget med 0,6 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det er en markant ændring sammenlignet med sidste år, hvor udgifterne faldt med 9 %. Årsagen er:

• at priserne i modsætning til 2013 ikke længere falder men tværtimod har været stigende, især i starten af 2014.

• en samlet forbrugsstigning på 2,2 %, hvilket er højere end tidligere på året. Forbrugsstigningen skyldes for det første en lovændring på området, hvor svage smertestillende lægemidler i store pakninger ikke længere kan købes i håndkøb, men skal købes på recept. For det andet at der kommer flere ældre.

Der er tale om en landsdækkende tendens.  

Indsatsområder

Der er iværksat indsatser på en række områder både med et kvalitativt og økonomisk sigte. I det følgende beskrives de vigtigste:

Antibiotika

Der er et stigende forbrug af den bredspektrede antibiotika, selvom Region Midtjylland generelt set har et lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med landsgennemsnittet. Især bredspektrede antibiotika kan medføre resistens og udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem. Der vil blive udarbejdet et temanummer i næstkommende Medicinnyt (et nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Midtjylland) om emnet.

ADHD

Region Midtjylland har et markant højere forbrug af lægemidler til behandling af ADHD end de øvrige regioner til behandling af voksne. Der er nu kommet landsdækkende kliniske retningslinjer for børn, som er implementerede. Kliniske retningslinjer for voksne er netop nu i høring og vil blive implementeret efterfølgende.

KOL/Astma

Der har over en længere tidsperiode været drøftet mulige indsatser på området KOL/astma. Den Regionale Lægemiddelkomite har nedsat en planlægningsgruppe til at udarbejde et forslag til en indsats ud mod primærsektoren. I planlægningsgruppen arbejdes med følgende mulige indsatser: 

• møder med fokus på diagnostik og samarbejde om patienterne

• patientmateriale til at skærpe opmærksomhed på behandlingen

• at anbefalinger fra specialistgruppen om brug af easyhaler udbredes.

Der har været gennemført en række indsatser i forhold til afhængighedsskabende lægemidler/misbrugspotentiale herunder en indsats for at fremme forbruget af oxycodon frem for morfin. Der skønnes ikke længere at være et behov for at nå ud til en bredere kreds, og det indstilles derfor, at indsatserne, gigt, benzodiazepiner og oxycodon alene videreføres på ad hoc basis.

Udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne

Når de tre første kvartaler i 2014 sammenlignes med de tre første kvartaler i 2013, er der sket en vækst i udgiften til medicin i Region Midtjylland på 143 mio. kr. Ligesom efter de foregående kvartaler i 2014 udgør lægemidlerne Zytiga (til behandling af prostatacancer), Gilenya (behandling af sklerose) og Yervoy (behandling af modermærkekræft) fortsat en stor del af væksten.

Af væksten på 143 mio. kr. ligger 84 mio. kr. inden for kategorien af top 30 medicin, det vil sige de 30 lægemidler, som regionen bruger flest penge på. De resterende 59 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin.

Figuren herunder sammenligner forbruget i regionerne:

Regionernes indekstal for totalforbruget ligger mellem 107-113 (blå søjler), hvilket betyder, at regionerne i perioden har oplevet en vækst på mellem 7-13 %. I Region Midtjylland har der været en vækst på 12 % i totalforbruget.

Sammenlignet med Region Hovedstaden kunne variationen regionerne imellem tyde på, at nogle nye behandlinger får senere effekt i nogle af de andre regioner. Når Region Midtjylland oplever en højere vækst end Region Hovedstaden, vurderes det, at det også skal ses som følge af Sundhedsstyrelsens ændrede planlægning af specialer i midten af 0´erne. Region Hovedstaden har derfor i dag ikke en højere grad af specialiserede funktioner end Region Midtjylland. Et øget antal højt specialiserede funktioner i Region Midtjylland medfører brug af flere kostbare lægemidler.

Ifølge Amgros' Markedsovervågningsrapport efter 3. kvartal 2014 bruger Region Hovedstaden flere penge på indkøb af medicin pr. indbygger end Region Midtjylland. Forskellen på, hvor mange penge de to regioner bruger pr. indbygger, bliver dog mindre. Det er meget sandsynligt, at Region Midtjylland også i den kommende tid vil opleve en større procentvis vækst i udgifterne til medicin end Region Hovedstaden, blandt andet som følge af Sundhedsstyrelsens ændrede planlægning af specialer. Udviklingen i forbruget følges tæt.

Det er forventningen, at væksten i udgifterne til medicin i Region Midtjylland vil fortsætte i det sidste kvartal i 2014. På baggrund af hospitalernes seneste vurderinger forventes det, at væksten i udgifterne til medicin fra 2013 til 2014 vil udgøre 163 mio. kr. i Region Midtjylland. Udviklingen på området følges tæt.

Status for implementering af behandlingsvejledningerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS)

Region Midtjylland betragter implementeringen af nationale anbefalinger som centralt for at sikre de bedste og mest effektive behandlinger til patienterne. Implementering af de nationale anbefalinger er i den forbindelse også en forudsætning for, at hospitalerne i Region Midtjylland får finansieret udgifterne til medicin.  

Amgros rapporterer, at Region Midtjylland efter 3. kvartal i 2014 har opfyldt målene for implementering af RADS på følgende områder:

• HIV/AIDS, G-CSF (stimulation af immunforsvaret)

• Aromatasehæmmere (patienter med brystkræft)

• Prostatacancer

• Psykotiske tilstande.

Amgros rapporterer ikke på målopfyldelse i forhold til en række øvrige behandlingsvejledninger denne gang. Amgros har således indstillet monitoreringen af RADS på en række terapiområder.

Amgros ønsker i samarbejde med regionerne at gentænke rapporteringsformen fremadrettet. Baggrunden er, at der som følge af løbende markedsændringer i form af introduktion af nye lægemidler og markedsføring af biosimilære alternativer skal foretages hyppige ændringer af mål og dermed modeller for rapportering. Regionerne vil i den forbindelse blive inddraget med henblik på at udrede ønsker til rapportering. Analysegruppen for hospitalsmedicin har haft et indledende møde med repræsentanter fra Amgros og forventes at indgå i et videre forløb om afklaring af rapporteringsønsker.

Der henvises til vedlagte rapport for en mere detaljeret gennemgang af udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne, herunder nærmere information om implementering af nationale anbefalinger.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er nedsat en ebola-beredskabsgruppe i Region Midtjylland, som sørger for information, værnemidler og kliniske retningslinjer til personalet i forhold til at håndtere en ebola smittet patient. Derudover foregår der i øjeblikket en rekrutteringsindsats i forhold til at skaffe frivillige sundhedspersoner til udsendelse med Forsvaret til bekæmpelse af ebola-udbruddet i Sierra Leone.

Sandsynligheden for, at der opstår ebolatilfælde i Danmark, vurderes af Sundhedsstyrelsen som værende meget lav. Det skyldes, at sundhedsvæsenet er forberedt og indrettet på øjeblikkeligt at afskærme og behandle smittede, samtidig med at personalet har det fornødne beskyttelsesudstyr. Ovennævnte forhold er ikke til stede i de vestafrikanske lande, hvor WHO (verdens sundhedsorganisationen) i en status af 14. november 2014 har rapporteret, at der indtil nu har været 14.433 tilfælde med ebola-smitte, heraf er 5.177 døde.

Selvom risikoen således er minimal for smittespredning i Danmark, bliver der taget de fornødne forholdsregler, således at behandling kan iværksættes og smittespredning undgås. Danmark udsender snart omkring 20 sundhedspersoner, hvorved risikoen for, at der kommer en person til landet med ebola, vil stige en smule.

Region Midtjylland har etableret en ebola-beredskabsgruppe, som følger op og handler på udviklingen. Der er anskaffet det fornødne beskyttelsesudstyr, foretaget øvelser, udarbejdet kliniske retningslinjer og oprettet en temaside om ebola på regionens intranet med link fra hospitalernes intranet, således at personale kan få svar på deres spørgsmål om ebola.

Region Midtjylland er endvidere Forsvaret behjælpelig med at formidle rekrutteringsmateriale til sundhedspersonalet til frivillig udsendelse til ebola bekæmpelse i Sierra Leone. Region Midtjylland bevilger orlov til ansøgere, dog med mulighed for at afvise orlov, hvis det medfører kapacitetsmæssige udfordringer for afdelingen. I vedlagte notat er der redegjort for de initiativer, som er igangsat i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har på møde den 2. december 2014 drøftet overvejelser vedrørende udmøntning af satspuljen for psykiatriområdet 2015 - 2018. Udvalget har anbefalet, at sagen videresendes til forretningsudvalget til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har på møde den 2. december 2014 drøftet overvejelser vedrørende udmøntning af satspuljen for psykiatriområdet 2015-2018.

Baggrunden for drøftelsen var, at der sædvanligvis er meget kort tid mellem opslag af puljerne og ansøgningsfristen, hvilket gør det vanskeligt at forelægge og drøfte ansøgningerne politisk inden afsendelse af ansøgningerne.

Til brug for drøftelsen i udvalget var udarbejdet vedlagte notat med administrationens overvejelser og forslag i forhold til satspuljen for psykiatriområdet 2015-2018.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriudvalget og det specialiserede socialområde tilsluttede sig på mødet administrationens overvejelser og forslag vedrørende udmøntning af satspuljer til psykiatrien 2015-2018.

Udvalget anbefalede samtidig, at sagen videresendes til forretningsudvalget til orientering. 

Indstillingen blev vedtaget.

Keld Marstrand Christensen, Anne V. Kristensen, Henrik Fjeldgaard, Susanne Buch Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.