Regionsrådsformand Bent Hansen har meddelt, at han af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 25. maj 2012 til den 30. juni 2012.

Regionsrådsformand Bent Hansen (A) har meddelt, at han af helbredsmæssige årsager vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet fra den 25. maj 2012 til den 30. juni 2012.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned, på grund af f.eks. sin helbredstilstand, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen gælder også for regionsrådene.

Leif Mørck Præstegårdsvej 30, 8722 Hedensted, er i valgbogen fra regionsrådsvalget den 17. november 2009 anført som Socialdemokraternes 1. stedfortræder. Leif Mørck er derfor indkaldt til mødet i regionsrådet den 30. maj 2012.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Bente Nielsen (F), der er 1. næstformand i regionsrådet, vil i Bent Hansens fraværsperiode være fungerende formand.

Valggruppen har orienteret om, at Carl Johan Rasmussen indtræder i forretningsudvalget i Bent Hansens fraværsperiode.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands årsregnskab 2011 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revision.

Regionerne er i dag underlagt to budget- og regnskabsprincipper, idet der stilles krav om omkostningsbaserede budgetter og regnskaber samtidig med, at der afrapporteres i forhold til udgiftsbaserede principper.

Det udgiftsbaserede driftsresultat inklusiv tilskudsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 337 mio. kr. mindre end den tekniske andel af udgiftsrammen, der ligger i økonomiaftalen for 2011, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 1,6 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet.
 
Med økonomiaftalen for 2011, er der aftalt en aktivitetsstigning fra 2010 til 2011 på 3,0 % i forhold til behandling af Region Midtjyllands borgere. Aktivitetsstigningen fra 2010 til 2011 er for regionens borgere opgjort til 2,6 %, mens aktivitetsstigningen på egne hospitaler er opgjort til godt 3 % (både behandling af borgere fra Region Midtjylland og andre regioner).  

 
På driften indenfor somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen har der været meget kraftig fokus på økonomistyringen, og sikkerhed for at budgetterne holdes, herunder har der været en opbremsning i hospitalernes driftsinvesteringer vedrørende it-udstyr, efteruddannelse mv. Herudover er implementeringen af Omstillingsplanen gennemført hurtigere end forventet, hvilket har betydet en fremrykning af de vedtagne besparelser.

På finansieringssiden er der en mindreindtægt på 82,6 mio. kr. i forhold til det forudsatte for den kommunale medfinansiering.

På det regionale udviklingsområde er der i 2011 et omkostningsbaseret underskud på 3,6 mio. kr.
 
På social- og specialundervisningsområdet er der i 2011 et omkostningsbaseret underskud på 9,7 mio. kr.

Region Midtjyllands årsregnskab 2011 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revision.

Årsrapport 2011 indeholder en samlet præsentation af regionens økonomi, aktivitet, politiske aktiviteter, planlægningsaktiviteter, organisatoriske ændringer med udgangspunkt i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Årsrapporten giver overblik over Region Midtjyllands økonomiske situation og præstationer i 2011. Herudover indeholder årsrapporten oplysninger og artikler, som på en kort og overskuelig måde giver indblik i regionens mange aktiviteter. 

Omkostningsbaseret regnskabsresultat

Regnskabsresultatet for alle tre finansieringskredsløb skal opgøres efter det omkostningsbaserede princip og budgettet for alle tre områder er lagt ud fra omkostningsbaserede principper. Det omkostningsbaserede regnskab fokuserer på periodens ressourceforbrug, det vil sige, at omkostningerne periodiseres svarende til forbrugstidspunktet. Det betyder, at udgifter til investeringer og større anskaffelser periodiseres i resultatopgørelsen og fordeles over en årrække som afskrivninger svarende til aktivets levetid. Tilsvarende registreres hensættelser til f.eks. feriepenge og tjenestemandspensioner, når disse optjenes.
 
Det omkostningsbaserede resultat er beskrevet i Årsrapport 2011.
 
Økonomistyringen og rapporteringen

Danske regioner og regeringen indgår årlige økonomiaftaler. I aftalerne lægges afgørende vægt på udgiftsstyring, således at regionerne i både budget og regnskab overholder de aftalte rammer og nettodriftsudgifter. Det gælder både på sundhedsområdet og i forhold til regional udvikling. For regional udvikling er forskellen mellem det udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskab begrænset.

På social- og specialundervisning er økonomien baseret på rammeaftaler og takstindtægter fra kommunerne. Økonomistyringen er omkostningsbaseret.

Sundhed, udgiftsbaseret regnskabsresultat

Sundhedsområdet omfatter bl.a. hospitaler inkl. psykiatrien, praktiserende læger og speciallæger, ambulance og tilskud til medicin.

Økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner fastlægger udgiftsrammen for regionens økonomi.
 
Det økonomiske driftsresultat inklusiv tilskudsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 337 mio. kr. mindre end den tekniske andel af udgiftsrammen, der ligger i økonomiaftalen for 2011, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 1,6 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet.
  

Resultatet er således en markant forbedring i forhold til 2010 og der er for første gang overskud på sundhedsområdet i Region Midtjylland.

Regionsrådets bevillinger tager udgangspunkt i Økonomiaftalen med regeringen. Samlet set har regionen overholdt de afgivne bevillinger på drift og anlæg.

Driftsresultatet ekskl. renter viser et samlet mindreforbrug på 506 mio. kr. i forhold til regionsrådets bevillinger.

Resultatet er væsentligt forbedret siden økonomirapporteringen i efteråret 2011 ved:

• At der indenfor somatiske hospitaler, psykiatrien og administrationen har været meget kraftig fokus på økonomistyringen og sikkerhed for, at budgetterne holdes, herunder har der været en opbremsning i hospitalernes driftsinvesteringer vedrørende it-udstyr, reduktion i vikarudgifter, efteruddannelse mv.
  

• At implementeringen af Omstillingsplanen er gennemført hurtigere end forventet, hvilket betyder en fremrykning af de vedtagne besparelser.

I økonomiaftalen for 2011 forudsat en aktivitetsstigning på 3,0 %.

På de somatiske hospitaler har aktivitetsudviklingen været mere dæmpet i 2011 end de forudgående år. Aktivitetsstigningen på egne hospitaler er opgjort til godt 3 % (både behandling af borgere fra Region Midtjylland og andre regioner). Aktivitetsstigningen for egne borgere (både behandling på egne hospitaler, andre regioners hospitaler, privathospitaler og praksisområdet) er steget med godt 2,6 %.

I forhold til statens aktivitetspulje på det somatiske område opfylder regionen fuldt ud forudsætningerne for udbetaling af det maksimale tilskud på 556,5 mio. kr.

I psykiatrien har der været 4,9 % flere personer i kontakt i 2011. Der er dog produceret færre ydelser målt på antal sengedage og antal ambulante besøg svarende til 0,4 %. 

Det skal i sammenhæng med aktivitetsopgørelserne bemærkes, at finansieringssiden er 82,6 mio. kr. mindre end forudsat for den kommunale medfinansiering, netop som følge af lavere aktivitet samt omlægning fra stationær til ambulant behandling.  

Til anlæg på sundhedsområdet er der ydet tillægsbevillinger på i alt netto 365 mio. kr.

Anlægsudgifterne er 41 mio. kr. højere end budgetteret (inkl. Kvalitetsfondsprojekter). Merforbruget vil blive indstillet overført til 2012, og vil ligeledes indgå i budgetlægningen for 2013 og fremover.
 
Social- og specialundervisning, omkostningsbaseret regnskabsresultat
Social- og specialundervisningsområdet omfatter sociale tilbud, specialundervisning samt kommunikationstilbud. Regionen har et regionalt leverandøransvar på de tilbud, Region Midtjylland driver. Kommunerne har myndighedsansvaret, og de regionale sociale tilbud mv. finansieres fuldt ud af kommunerne via takster.
 
Nettodriftsresultatet for 2011 viser et underskud på 9,7 mio. kr.
 
I forhold til kommunerne og takstafregningen for drift af sociale tilbud er der et underskud på 21,6 mio. kr. primært som følge af ekstraordinær engangsforrentning af gamle anlægsprojekter.

Hvis der ses bort fra den ekstraordinære engangsforrentning af anlæg under opførelse fra tidligere år, er der tale om et overskud på 3,5 mio. kr. Der er således ikke tale om en strukturel ubalance.

Der har været en faldende efterspørgsel efter de regionale tilbud fra kommunerne i forhold til 2010. I 2011 har belægningsprocenten på de regionale sociale tilbud været på 101 % mod 109 % i 2010. Pladsforbruget er faldet med 47 pladser. For aktivitetstilbud har belægningen været på 96 % mod 104 % i 2010.

Der er på social- og specialundervisningsområdet et samlet akkumuleret mindreforbrug i perioden 2007 - 2011 på i alt 24,9 mio. kr.

Regional udvikling, omkostningsbaseret regnskabsresultat
Regional udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration.
 
I 2011 er der brugt 3,6 mio. kr. mere end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver årets omkostningsbaserede resultat, hvilket dog skal ses i sammenhæng med de akkumulerede overførsler fra perioden 2007 til 2010.

Der er et akkumuleret mindreforbrug i perioden 2007 - 2011 på 204,6 mio. kr. Der er budgetteret med 208,2 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2010 til 2011. De afgivne bevillinger er dermed overholdt i 2011.

Der har været fokus på at styrke de regionale opgaver herunder implementering af handlingsplanen for 2011-2012 på erhvervsudviklingsområdet, forbedre den kollektive trafik for de uddannelsessøgende samt forarbejdet til letbanen i Aarhus. På miljøområdet har der været særlig fokus på rent grundvand og klimaudfordringerne.

Likviditet
Ved udgangen af 2011 er regionens likvide midler på 90,7 mio. kr. Regionen har et tilgodehavende på 511 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter. Tilgodehavendet vil forbedre de likvide midler.
 
Regionens gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder er opgjort til 1.503 mio. kr.
I 2010 var gennemsnitslikviditeten på 1.152 mio. kr.

Stigningen på 351 mio. kr. skyldes primært låneoptag til styrkelse af regionens likviditet, uforbrugte drifts- og anlægsmidler samt forskydninger i betalingsstrømmene hen over årsskiftet.

Regnskabsbemærkninger 2011

Regnskabsbemærkninger for 2011 kan ses på regionens hjemmeside. Regnskabsbemærkningerne indeholder en detaljeret gennemgang af bevillinger og regnskabsresultatet.

Den videre proces
For at styrke aktualiteten af årsrapporten vil den efter regionsrådets behandling være tilgængelig i trykt form. Årsrapporten vil være at finde på hovedbibliotekerne samt på rådhusene. Herudover vil årsrapporten være tilgængelig på regionens hjemmeside.
 
Regnskabets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 25 lokale ugeblade i starten af juni måned 2012.
 
Tidsplanen for den videre behandling af årsregnskab 2011:

• Behandling i regionsrådet den 30. maj 2012.

• Offentliggørelse af Årsrapport 2011.

• Afgivelse/fremsendelse til revisionen senest den 1. juni 2012.

• Revisionen afleverer revisionsberetning senest den 15. august 2012.

• Behandling i forretningsudvalget af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 4. september 2012.

• Behandling i regionsrådet af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 26. september 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2011 beskrives i denne indstilling et forslag til budgetoverførsler fra 2011 til 2012 og 2013. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådets har godkendt.

Det forventes, at Folketinget snarest vedtager en ny budgetlov, hvor der indføres årlige udgiftslofter for regionerne under ét for henholdsvis sundhedsområdets nettodrift og for regional udvikling. Samtidig indføres økonomiske sanktioner med virkning fra 2012, hvis regionerne i regnskabet ikke overholder udgiftsrammerne i økonomiaftalen 2012. De skitserede principper har bred opbakning i Folketinget. Principperne giver særlige udfordringer i forhold til håndteringen af overførslerne.

Med henblik på at opnå den fornødne budgetsikkerhed hos alle budgetansvarlige foreslås det, at regionsrådet godkender de foreslåede overførsler vedrørende sundhedsområdets nettodriftsbudget, det administrative budget, socialområdet og anlægsområdet. For sundhedsområdets nettodrift vil det betyde, at det korrigerede budget bliver 77,9 mio. kr. større end regionens forholdsmæssige andel af den økonomiske ramme, der ligger til grund for økonomiaftalen 2012 (= forventet udgiftsloft i budgetlov). Det foreslås, at der indsættes en negativ budgetramme på 77,9 mio. kr., således at der er overensstemmelse mellem korrigeret budget og regionens andel af det forventede udgiftsloft i 2012. Den negative budgetramme udmøntes i forbindelse med 2. kvartalsrapport for 2012 på baggrund af aftaler med hospitalerne og administrative enheder om overførsler ud af 2012.

Det foreslås, at en stillingtagen til de foreslåede overførsler for regional udvikling afventer en nærmere udredning, således at indgåede dispositioner, aftaler og juridiske bindinger kan afholdes inden for den nuværende budgetramme på 595,7 mio. kr. (= forventet andel af udgiftslov i budgetlov), og således at det sikres, at regnskabet for 2012 ikke overskrider regionens forholdsmæssige andel af den aftalte ramme.

Hvis der sker ændringer i den fremsatte budgetlov eller i de beskrevne sanktionsbestemmelser, herunder princippet om virkning fra regnskab 2012, vil der blive tage højde for dette i senere indstilling til regionsrådet.

Forslag til budgetoverførsler fra 2011 til 2012 beskrives i afsnit 1 for sundhedsområdets nettodriftsbudget, socialområdet, regional udvikling og anlægsområdet. Der vedlægges notat om budgetoverførsler fra 2011 til 2012 og følgende budgetår, som beskriver forslaget til overførsler på bevillingsniveauer. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

Det forventes, at Folketinget snarest vil vedtage en ny budgetlov, hvor der indføres årlige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodrift og for regional udvikling. Samtidig indføres økonomiske sanktioner med virkning fra 2012, hvis regionerne i regnskabet ikke overholder udgiftsrammerne i økonomiaftalen 2012. Dette giver særlige problemstillinger i forhold til håndteringen af overførslerne, navnlig i forhold til regional udvikling. Dette beskrives i afsnit 2.

1. Overførsel mellem budgetår

Adgangen til at overføre mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre størst mulig omkostningsbevidsthed i driftsenhederne og i administrationen. Overførsel af merforbrug skal sikre, at der er det størst mulige incitament til at overholde tildelte bevillinger. Modsat kan manglende muligheder for at overføre mindreforbrug anspore til en uhensigtsmæssig anvendelse af afgivne bevillinger, idet en sådan regel vil anspore til ekstraordinære forbrug op mod budgetårets udløb.

Sundhedsområdets nettodriftsbudget

I tabel 1 er vist regnskabsresultatet 2011 sammenholdt med det korrigerede budget 2011 for hele sundhedsområdets nettodrift. Endvidere ses forslag til anvendelse af overførsler til 2012 og 2013.

Tabel 1: Sundhedsområdets nettodriftsbudget og budgetoverførsler

*) Inklusiv bevillingsændringer som følge af økonomistyringsmodellerne for 2011. 

Der er et mindreforbrug på 506,1 mio. kr. Der foreslås heraf samlet overført 494,0 mio. kr. til 2012 og 2013. Differencen på 12,1 mio. kr. mellem de afgivne bevillinger og forslaget til overførsler er udtryk for, at der på de vanskeligt styrbare udgiftsområder (praksissektoren, medicintilskud, respiratorpatienter, patientskadeforsikringer mv.) og administrative fælleskonti er et samlet mindreforbrug, som ikke bliver overført til 2012. Den positive difference er endvidere et udtryk for en styrkelse af kassebeholdning i forhold til det forventede.

Overførslerne anvendes til:

• Tre hospitaler har gæld vedrørende regnskab 2009 og 2010 på samlet 200,9 mio. kr. Af mindreforbruget i 2011 foreslås overført 107,4 mio. kr. til afvikling af gæld fordelt med 81,8 mio. kr. i 2012 og 25,6 mio. kr. i 2013. Den resterende del af gælden afvikles indenfor de tre hospitalers budgetrammer for 2012 – 2014.

• Der foreslås overført 42,1 mio. kr. til anlægsformål. Overførslen finansierer udgifter til it-system til præhospitalets vagtcentral, ombygnings- og renoveringsbehov i psykiatrien og til renovering af sundhedshus i Ringkjøbing.

• Der foreslås overført 344,5 mio. kr. til hospitalsdrift og til administrative puljer mv. Overførslen svarer til 1,7 % af driftsbudgettet i 2011. Niveauet svarer til overførsler fra 2010 til 2011, hvor der ind i 2011 blev overført 216,7 mio. kr. svarende til 1,1 % af driftsbudgettet. Overførsler mellem årene på dette niveau kan ses som et udtryk for en høj grad af økonomisk ansvarliglighed i alle budgetansvarlige enheder.

I det omfang de materielle forudsætninger for bevillingerne ikke er opfyldte, bliver der korrigeret for dette i bevillingsafvigelsen. De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2011 foretages en endelig opgørelse af de materielle forudsætninger for tildelte midler til hjemtrækningsprojekter, til nye behandlinger og ny dyr medicin. Endvidere skal hospitalerne og psykiatrien leve op til generelle aktivitetsmæssige forudsætninger.

Der er for de somatiske hospitaler under et foreslået positive reguleringer på i alt 12,3 mio. kr., som er finansieret af mindreforbrug på fælleskonti, jf. beskrivelsen i afsnit 2.1. Det bemærkes, at der for Hospitalsenheden Midt udestår en endelig opgørelse af opfyldelsen af de aktivitetsmæssige forudsætninger. Eventuelle forslag til justeringer i de beskrevne forudsætninger vil blive forelagt regionsrådet.

I bilagsskema 1 og 3 er forslaget til overførsler til 2012 og 2013 specificeret på bevillingsområder for henholdsvis sundhedsområdet og fælles formål.

Socialområdet

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud. Det er derfor årets regnskabsresultat og det akkumulerede regnskabsresultat for tidligere år, der er styrende for overførslerne.

Tabel 2 viser forslag til overførsler fra 2011 til 2012 for socialområdet.

Tabel 2: Socialområdets overførsler fra 2011 til 2012

Til om med 2010 har der været et akkumuleret overskud på 46,5 mio. kr. Der er et driftsunderskud i 2011 på 21,6 mio. kr. Det akkumulerede overskud 2011 er herefter på 24,8 mio. kr. (=46,5 – 21,6), som skal overføres til 2012. Det bemærkes, at regionen over tid skal sikre, at der er balance mellem de kommunale takstbetalinger og regionens omkostninger.

I bilagsskema 2 er forslaget til overførsler til 2012 specificeret på bevillingsområder for socialområdet.

Regional udvikling

Tabel 3 viser regnskabsresultat 2011 sammenholdt med det korrigerede budget 2011 for regional udvikling.

Tabel 3: Regional Udvikling nettodriftsbudgettet og budgetoverførsler

På området for regional udvikling er der ønsker om at overføre mindreudgiften på i alt 204,6 mio. kr. overført. Mindreudgiften skyldes primært tidsforskydninger i forhold til udbetalingerne til disponerede erhvervsudviklingsprojekter.

Erhvervsudviklingsprojekterne under regional udvikling har en særlig udfordring, idet bevillingerne til de enkelte projekter besluttes i vækstforum og har en stor grad af ekstern medfinansiering (EU, private mv.), som ikke følger et finansår. Projekterne løber over flere år og med store eksterne og uforudsigelige påvirkninger, hvilket skaber betalingsforskydninger mellem år. Der er aftalemæssige eller juridiske bindinger for uforbrugte midler i 2011, som bør videreføres i 2012.

Det vurderes, at en overførsel på 204,6 mio. kr. kan konflikte med forudsætningerne i budgetloven. Det anbefales, at en stillingtagen til overførsler fra 2011 til 2012 afventer en udredning, jf. beskrivelsen i afsnit 2.

Anlægsområdet

Tabel 4 viser det korrigerede anlægsbudget 2011 samt regnskab 2011 for henholdsvis sundhedsområdets almindelige anlægsbudget, socialområdet og kvalitetsfondsprojekterne. Der har på flere anlægsprojekter været mindreforbrug, som primært skyldes periodeforskydninger. Hertil kommer, at der har været væsentlige forsinkelser i statens forudsatte udbetalinger af kvalitetsfondsmidlerne.

Tabel 4: Anlægsoverførsler og kvalitetsfondsprojekter

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler rådighedsbeløb fra 2011 til 2012 i alt 366,7 mio. kr. Differencen på 13,3 mio. kr. skyldes, at en række lånefinansierede projekter til energifremmende foranstaltninger afsluttes med mindreforbrug og et par enkelte projekter er ikke blevet realiserede. De 13,3 mio. kr. benyttes til at afdrage de optagne lån. Ved igangsætning af nye projekter til energifremmende foranstaltninger, optages der nye lån.

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 50,2 mio. kr. fra 2011 til 2012. På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen til låneoptag på socialområdet øges med 50,2 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Jf. Budget 2012 søges der om lånedispensation for anlægsprojekterne på socialområdet, idet kasseudlægget for anlægsprojekterne ikke dækkes af takstaftalen.

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb til udgifter på 133,8 mio. kr., samt uforbrugte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter på 623,2 mio. kr. Statens udbetaling af kvalitetsfondsindtægterne er igangsat i 2012 for Det Nye Universitetshospital i Aarhus, og forventes igangsat i løbet af 2012 for Ombygningen af Regionshospitalet i Viborg. Det Nye Regionshospital i Vest, Gødstrup afventer det endelige tilsagn inden udbetalingen påbegyndes.

I bilagsskema 4, er forslaget til overførsler til 2012, specificeret på overordnet bevillingsniveau. Opgørelserne på anlægsprojektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler.  

2. Overførsler set i lyset af ny budgetlov

Regeringen har fremsat et forslag til ny budgetlov og et forslag om ændring af lov om regionernes finansiering. Det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes et-årige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling. Der forventes umiddelbart ikke fastsat udgiftslofter for anlægsområdet.

Der indføres sanktionsbestemmelser, hvis regionerne overskrider de aftalte rammer. Overskrides rammerne i et regnskabsår, vil overskridelsen blive reguleret i næste års bloktilskud. 40 % af overskridelsen afregnes kollektivt og 60 % afregnes individuelt for den/de regioner, som har overskredet de aftalte rammer. Sanktionsbestemmelserne får virkning fra og med 2012, således at eventuelle overskridelser af rammerne i 2012 vil få virkning for bloktilskuddet i 2013.

Lovforslaget har bred politisk opbakning i Folketinget, hvorfor der ikke forventes ændringer i ovenstående principper. Det må også forventes, at de enkelte regioner planlægger efter at overholde deres forholdsmæssige andel af de aftalte udgiftsrammer.

For Region Midtjylland vil de beskrevne forslag til overførsler fra 2011 til 2012 medføre, at det korrigerede budget 2012 bliver større end regionens forholdsmæssige andel af de aftalte udgiftsrammer for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og regional udvikling i 2012. Dette giver på begge områder særlige udfordringer.

Sundhedsområdets nettodriftsbudget

Som beskrevet ovenfor foreslås overført 426,3 mio. kr. til driftsbudgettet i 2012, fordelt med 81,8 mio. kr. til hospitalers afvikling af gæld for 2009 og 2010 samt 344,5 mio. kr. til øvrige overførsler i 2012.

Tabel 5 viser sammenhængen mellem regionens forholdsmæssige andel af den økonomiske udgiftsramme i økonomiaftalen 2012 og regionens korrigerede budget.

Tabel 5: Sammenhæng mellem det korrigerede nettodriftsbudget 2012 og regionens forholdsmæssige andel af rammen for nettodriftsudgifter i økonomiaftalen 2012

Med henblik på at opnå den fornødne budgetsikkerhed hos alle budgetansvarlige enheder er det vigtigt, at regionsrådet godkender en overførsel på 426,3 mio. kr. Dette vil betyde, at det korrigerede budget 2012 vil være 77,9 mio. kr. højere end regionens andel af økonomiaftalen 2012.

Med henblik på at regionsrådet ikke beslutter et korrigeret budget 2012, som ligger over regionens andel af økonomiaftalen 2012 og de forudsætninger for sanktioner, der forventes indført i forbindelse med budgetlov og ændring af lov om regionernes finansiering, foreslås indsat en budgetkorrektion til senere udmøntning på 77,9 mio. kr.

Administrationen vil udmønte puljen ved at indgå aftaler med driftsenheder og administrative enheder om positive overførsler fra 2012 til 2013. Udmøntningen vil blive forelagt i forbindelse med 2. kvartalsrapport 2012.

Regional udvikling

Som det er beskrevet i afsnit 1, er der ønsker om overførsler for 204,6 mio. kr. fra 2011 til 2012. Som det fremgår af tabel 6, vil en sådan overførsel medføre, at det korrigerede budget 2012 bliver tilsvarende højere end regionens andel af udgiftsrammen i økonomiaftalen 2012.

Tabel 6: Sammenhæng mellem det korrigerede nettodriftsbudget 2012 og regionens forholdsmæssige andel af rammen for nettodriftsudgifter i økonomiaftalen 2012

Alle regioner har tilsvarende Region Midtjylland store overførsler mellem driftsårene, som er begrundet i indgåede aftaler, som blandt andet er besluttet i vækstforum, hvor der knytter sig væsentlige erhvervsmæssige og kommunale interesser. Der har imidlertid været en anden konteringspraksis i Region Midtjylland end i de fleste andre regioner.

I Region Midtjylland udgiftsføres bevillinger på driftsregnskabet på udbetalingstidspunktet, og ikke på det tidspunkt, hvor bevillingen er juridisk bindende. Denne praksis er etableret efter rådgivning fra regionens revisor.

Flere regioner har valgt en anden konteringspraksis, hvor bevillinger udgiftsføres i driftsregnskabet på det tidspunkt, hvor bevillingen afgives, samtidig med at beløbet optages på statuskonti som kortfristet gæld til det pågældende projekt.

Hvis Region Midtjylland havde haft en tilsvarende praksis, ville driftsregnskabet for 2011 udvise et større forbrug og behovet for overførsler ville være tilsvarende mindre. Administrationen vil kontakte Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få korrigeret for forskellen i konteringspraksis ved opgørelse af udgifterne i 2012.

I de foreslåede overførsler indgår en række væsentlige dispositioner, aftaler eller juridiske bindinger, som forudsættes overholdt. Godkender regionsrådet en budgetoverførsel på godt 200 mio. kr. vil der være væsentlig risiko for, at regionen i betydelig omfang vil overskride den angivne ramme på 597,5 mio. kr.

Det foreslås, at der laves en nærmere udredning, hvordan budget 2012 kan tilpasses med afsæt i: 

• hensyn til indgåede dispositioner, aftaler og juridiske bindinger, som de er beskrevet i vedlagte notat om overførsler,

• muligheder for prioritering indenfor rammerne af budget 2012 og budgetoverslagsårene 2013 – 2015,

• muligheden for korrektion til det forventede udgiftsloft i 2012, således at det anerkendes, at bevillinger der er juridisk bindende for regionsrådet allerede inden udgangen af 2011, bliver undtages loftet.

Det er målet, at budgetrammen på 597,5 mio. kr. ikke udvides, og at der lægges vægt på, at regnskabet for 2012 ikke overskrider regionens forventede andel af udgiftsloftet i 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2012 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der et mindreforbrug på 88,6 mio. kr. Til gengæld forventes der mindreindtægter på 106,1 mio. kr. fra den kommunale medfinansiering. Samlet set et merforbrug på 17,5 mio. kr. for sundhedsområdet.

Der er en forventning om mindre renteudgifter på 28,6 mio. kr. i 2012. Det er i hensigtserklæringen om renteudgifter forudsat, at et eventuelt provenu skal hensættes til ekstra renteudgifter til midlertidig lånefinansiering af kvalitetsfondsprojekterne.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jævnfør fordelingsprincipperne i budgettet.

Vedlagte økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.

1. Sundhedsområdet

Det samlede skøn for sundhedsområdet viser et merforbrug på 17,5 mio. kr.

Der er en forventning om mindre renteudgifter på 28,6 mio. kr. i 2012. Det er i hensigtserklæringen om renteudgifter forudsat, at et eventuelt provenu skal hensættes til finansiering af renteudgifter til midlertidig låneoptag til kvalitetsfondsbyggerierne fra 2013 og frem til og med 2016 samt til yderligere anlægsinvesteringer i 2015 og fremover. Derfor medregnes mindreudgifterne til renter ikke til finansiering af merforbruget på sundhedskredsløbet.

For den kommunale medfinansiering forventes mindreindtægter på 106,1 mio. kr. Dette skyldes den aktivitetsmæssige opbremsning på både det somatiske område og i psykiatrien, omlægningen fra stationær til ambulant behandling samt omlægninger af takssystemet, der alt andet lige medfører en lavere grad af kommunal medfinansiering. Der er flere mulige løsninger til mindreindtægterne fra den kommunale medfinansiering:

• Region Midtjylland har bedt Danske Regioner tage problemstillingen op med den statslige pris- og lønfremskrivning af de kommunale takster. Problemstillingen medfører mindreindtægter for Region Midtjylland på skønnet 70 mio. kr. i 2012.

• Mulighederne for at øge aktiviteten uden merudgifter vil blive drøftet med hospitalerne og psykiatrien.

• Mindreudgifterne under fællesudgifter og -indtægter kan bruges til at finansiere mindreindtægterne for den kommunale medfinansiering.

• Mindreudgifterne til renter kan bruges til at finansiere mindreindtægterne for den kommunale medfinansiering.

Hospitalerne forventer samlet et mindreforbrug på 30 mio. kr. Regionshospitalet Horsens forventer et mindreforbrug på 20 mio. kr., mens psykiatrien forventer et mindreforbrug på 10 mio. kr.

Der forventes et aktivitetsniveau, som betyder, at Region Midtjylland opnår den samlede statslige aktivitetsafhængige pulje.

Ny dyr medicin og nye behandlinger: Der forventes et mindreforbrug til ny dyr medicin på 24,3 mio. kr. og til nye behandlinger på 36,2 mio. kr. Ved årsafslutningen for det enkelte regnskabsår reguleres hospitalernes budgetter for eventuelle afvigelser i forhold til tildelte budgetter og de faktisk afholdte udgifter. Ved f.eks. forsinket ibrugtagning af ny medicin og nye behandlinger vil der blive tilbageført budgetbeløb. 

Behandling over regionsgrænser: Der forventes et samlet merforbrug på 103,5 mio. kr. Merforbruget skyldes overvejende henholdsvis vigende indtægter og stigende udgifter på hovedfunktionsbehandling. Merforbruget løses ved hjælp af en række bevillingsændringer som følge af forventede mindreforbrug fordelt med 45 mio. kr. på behandling på privathospitaler, 11,8 mio. kr. på ny dyr medicin og 6,1 mio. kr. fra Reservepuljen til ny dyr medicin og nye behandlinger. Derudover reduceres budgetterne for Aarhus Universitetshospital med 37,5 mio. kr. og Regionshospitalet Randers med 3,1 mio. kr. grundet permanentgørelse af hjemtrækningsprojekter.

Alle hospitaler inklusiv præhospitalet og psykiatrien har udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget hospitalernes ledelsesberetninger.

2. Socialområdet

Samlet forventes nettomerudgifter på 4,5 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 48,7 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 53,2 mio. kr. Dette skyldes primært en større efterspørgsel end budgetteret efter døgnpladser, som tilgodeser borgere med særlige behov.

3. Regional udvikling

Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til kollektiv trafik.

Der er indstillet overførsler til regional udvikling på 205 mio. kr., som er akkumuleret af uforbrugte midler fra 2007-2011. Inklusive overførsler forventes bevillingerne under regional udvikling at have balance. Den endelige stillingtagen til overførslerne afventer en nærmere udredning i forhold til budgetlovens effekt på driftsrammen for regional udvikling.

4. Anlæg

I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter. Der er ikke indmeldinger om afvigelser i forhold til anlægsrammen ved budgetvedtagelsen. Derfor forventes overførslerne til 2013 at være på et lignende niveau som til 2012.

5. Gennemsnitslikviditeten

Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.500 mio. kr. Afhængig af forbruget af overførslerne kan gennemsnitslikviditeten komme ned på 840 - 1.250 mio. kr. ved udgangen af 2012.

6. Bevillingsændringer

I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 4 Hjemtrækningsprojekter 2009, 2010 og 2011 og Skema 6 Tilpasning af budgetniveauer inden for fællesudgifter og –indtægter

Som det fremgår af bilaget Økonomi og aktivitet er der for behandling over regionsgrænser et forventet merforbrug på 103,5 mio. kr. Det indstilles med disse to skemaer, at behandling over regionsgrænser tilføres 103,5 mio. kr. Skema 6 vedrører en række indmeldte mindreforbrug, mens skema 4 omhandler permanentgørelsen af en række hjemtrækningsprojekter.

Skema 2 Regulering af ny dyr medicin på baggrund af regnskab 2011, Skema 3 Regulering af nye behandlinger på baggrund af regnskab 2011, Skema 21 Udmøntning nye behandlinger og skema 22 Udmøntning ny dyr medicin

Udgiftsbehovet på området håndteres, jævnfør regionsrådets beslutning den 20. maj 2009 som en refusionsordning. I forbindelse med kvartalsrapporterne foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter.

Skema 33 Finansiering af anlægsprojekter

Der blev på regionsrådsmødet 21. marts 2012 givet en bevilling til Randers Sundhedscenter på 12,6 mio. kr. og til flytning af Risskov til DNU på 5 mio. kr. I forbindelse med bevillingsændringerne i kvartalsrapporten og overførslerne af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2011, er der samlet set fundet finansiering til de to projekter.

Skemaerne 1, 5, 7 - 20, 23 - 32 og 34 - 37

Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges hermed en afrapportering for status på det præhospitale område i Region Midtjylland (april 2012). Afrapporteringen indeholder en aktuel status for den præhospitale indsats og en række anbefalinger for den fremtidige indsats.

Sagen blev udsat på møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 10. april 2012, idet udvalget udbad sig supplerende oplysninger. Besvarelsen af de rejste spørgsmål fremgår af vedlagte notat og er endvidere indarbejdet i rapporten.

I 2008 blev ambulanceberedskabet i Region Midtjylland sendt i udbud. Med de nye kontrakter fra 1. december 2009 er der tale om omfattende ændringer i fundamentet for den præhospitale indsats, hvorfor det blev politisk besluttet, at der skulle foretages en evaluering af det samlede præhospitale område.

Formålet med evalueringen var:

• at gennemgå og vurdere status på det præhospitale område og på baggrund heraf at skabe grundlag for fremadrettet at planlægge og prioritere ressourceanvendelsen inden for det præhospitale område,

• at perspektivere status for det præhospitale område (herunder på udvalgte områder) i forhold til målsætninger, igangværende udvikling og ændrede vilkår på området, og

• på baggrund heraf at fremsætte anbefalinger for den videre udvikling af det præhospitale område.

Evalueringen blev drøftet på regionsrådets møde den 23. februar 2011. Regionsrådet besluttede, at der skulle foretages en tematiseret drøftelse af evalueringen i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet. Udvalget vedtog på mødet den 9. maj 2011 en plan for gennemgangen af evalueringen. Udvalget har således i den forgangne periode drøftet perspektiveringer, der udspringer af evalueringsrapporten.

Udvalget og regionsrådet har endvidere behandlet en række særskilte problemstillinger på det præhospitale område, herunder Karup Udrykningsbilen samt løbende fulgt udviklingen i responstider gennem kvartalsvise rapporter.

Denne afrapportering er en opfølgning på evalueringsrapporten fra 2011 og indeholder en status for den aktuelle indsats samt en række anbefalinger for den fremtidige indsats. Rapporten vedlægges som bilag.

Status for den aktuelle præhospitale indsats

De årlige udgifter (budget 2012) til det præhospitale område er 706 mio. kr.

Præhospitalet har ansvaret for patienten fra denne henvender sig via 112, og indtil patienten er ankommet til og modtaget på hospitalet – eller færdigbehandlet uden at komme på hospital.

Den første sundhedsperson, som borgeren får kontakt med, er den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen, som giver hjælp og råd - om nødvendigt indtil ambulancen er fremme.  Fundamentet i den præhospitale behandling af patienten på stedet er ambulanceberedskabet suppleret med akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikopter. Hertil kommer en række forskelligartede supplerende ordninger. Siden regionsrådets første drøftelse af evalueringen i februar 2011 er der foretaget yderligere forbedringstiltag og beslutninger inden for området. 

Responstiderne er forbedret

De vedtagne responstidsmål for de mest hastende ambulancekørsler på henholdsvis 10, 15 og 20 minutter overholdes, og der er fra 2010 til 2011 sket en forbedring af målopfyldelsen i en række områder/postnumre, som tidligere havde høje responstider. Tilsvarende er der sket en mindre forringelse af responstiderne i en række større byer, der havde kortere responstider.

Indførelse af sundhedsfaglig visitation pr. 1. maj 2011

Disponeringen af beredskaberne håndteres ved hjælp af Dansk Indeks for Akuthjælp (DI), der sikrer, at der foretages en systematisk sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er den rette indsats, når en borger ringer 112. Herved sikres der en ensartet disponering, uanset hvor borgeren bor. Indførelsen af DI har endvidere været medvirkende til, at der kan ske en bedre prioritering af indsatsen til gavn for den samlede forbedring af responstiderne.

Indførelse af forsøg med akutlægehelikopter pr. 1. juni 2011

Forsøget viser at akutlægehelikopteren, som det var målsætningen, har bidraget til en styrkelse af det præhospitale beredskab i Nordvestjylland. Forsøget er nu evalueret med henblik på stillingtagen til eventuel permanentgørelse af en national ordning. Se anden sag på denne dagsorden.

Brugerundersøgelse af indsatsen

Administrationen har netop gennemført en pilotundersøgelse af brugertilfredsheden med vagtcentralen og ambulanceberedskabets indsats i tre geografiske områder. 93 % af de adspurgte patienter/pårørende, som har været i kontakt med ambulanceberedskabet, svarer, at deres samlede indtryk af ambulancetransporten og personalet er enestående eller meget godt. 

Nedlæggelse af Karup Udrykningsbilen

Regionsrådet har vedtaget at udfase ordningen og søge at oprette en 112-førstehjælperordning i oktober 2012. Dagtidsordningen ophører den 1. juni 2012, idet Forsvarets Sundhedstjeneste har meddelt, at man ikke længere vil kunne bemande bilen med læger fra dette tidspunkt. Nødbehandlerordningen i aften og weekend er nedlagt den 22. marts 2012, idet nødbehandlerne har meddelt deres opsigelse.

Etablering af 112 førstehjælperkorps

Der er evidens for, at øget brug af hjertestartere har en virkning på overlevelsen. 30-dages overlevelsen efter hjertestop har tidligere været 4 %. 30-dages overlevelsen er nu steget til 10 %, hvilket Sundhedsstyrelsen tilskriver, at flere nu giver førstehjælp.

Der er etableret 8 korps af førstehjælpere i den nordvestlige del af regionen med base i Hvidbjerg, Jegindø, Uglev, Thyborøn, Harboøre, Nees, Staby og Thorsminde.

Næste etape indledes nu med etablering af tilsvarende korps i Karup-området og på øerne.

Indførelse af Tele- og videokommunikationsprojekt i ambulance og akutlægebil er påbegyndt

Der gennemføres pt. et tele- og videokommunikationsprojekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Horsens akutafdeling, Præhospitalets AMK-vagtcentral, akutlægebil samt ambulancetjenesten (Responce A/S). Projektet er delvist finansieret af statslige puljemidler i projektperioden, der løber til primo 2014.

Anbefalinger for de kommende års præhospitale indsats   

I det nedenstående er der oplistet en række anbefalinger til plangrundlaget for de kommende års præhospitale indsats. Det foreslås, at regionsrådet godkender disse anbefalinger, som herefter iværksættes af administrationen og præhospitalet.

Regionsrådet vil løbende blive holdt orienteret om status for det præhospitale område, ligesom der vil blive fremlagt konkrete beslutningssager, f.eks. om ambulanceudbudet, når dette skal igangsættes. 

Forlængelse af kontrakterne om ambulancetjenesten med et år

• For at sikre de bedst mulige vilkår for et udbud anbefales det, at de nuværende kontrakter for liggende sygetransport og ambulancetjenesten, undtaget kontrakten vedrørende Samsø, forlænges med foreløbigt 12 måneder, dvs. til udløb den 30. november 2014. Hvis dette skal effektueres, skal de præhospitale leverandører formelt varsles senest november 2012.

Fastholdelse af de nuværende servicemål for responstider

• Det anbefales, at der ikke ændres på servicemålene under de nuværende kontraktvilkår, og før alle relevante responstider kan registreres ved samme hændelsesforløb.

Øget anvendelse af paramedicinere

• Vedrørende det ekstra, puljefinansierede ambulanceberedskab med paramediciner i Struer med udløb i august 2013 anbefales det, at overvejelser om permanentgørelse indgår i drøftelserne om budget 2013.

• I henhold til ”Aftale om budget 2012 for Region Midtjylland” skal der ved kommende udbud undersøges mulighederne for omkostningseffektivt at bemande ambulanceberedskaberne med paramedicinere. Det anbefales, at dette sker i prioriteret rækkefølge startende med Ebeltoft/Rønde.

I forbindelse med præhospital indsats har anæstesisygeplejersker og paramedicinere kompetenceområder, der i vid udstrækning overlapper hinanden. Anæstesisygeplejersker har meget stor erfaring med patientindsats fra hospital. Mens paramedicinere har stor erfaring i patientindsats under vilkårene på ulykkes- eller skadessteder. Paramedicinere har faglige kvalifikationer, der overstiger en ambulancebehandlers.

Udbredelse af telemedicin

• Når erfaringerne fra evalueringen i 2014 af tele- og videokommunikationsprojektet foreligger, anbefales det, at der træffes beslutning om udbredelse til andre områder i regionen med relativt lang afstand til nærmeste akutmodtagelse.

Placering af akutlægebilen på Djursland 

Der har med vedtagelsen af Omstillingsplanen (februar 2011) åbnet sig en mulighed for at ændre placeringen af akutlægebilen på Djursland, fordi der ikke længere er sengeafsnit i Grenaa. For en flytning taler, at bilen ved en mere central placering på Djursland vil have en mere hensigtsmæssig geografisk rækkevidde/radius. Imod taler, at der er relativt mange opgaver i den østlige del af Djursland. Der er således fordele og ulemper uanset den valgte placering. Under hensyn til omstillingsfasen med sundhedshus/akutklinik foreslås det dog, at bilen fortsat har base i Grenaa. 

Norddjurs og Syddjurs kommuner har udtalt sig i forhold til placeringen, og henvendelserne indgår som bilag i vedlagte rapport. Desuden vedlægges som bilag til denne sag en henvendelse fra Mols Borgerforening/Distriktsråd for Mols og Helgenes på vegne af en række lokale råd og foreninger.

• Det anbefales, at akutlægebilen på Djursland indtil videre fortsat baseres i Grenaa.

Permanentgørelse af 112-førstehjælperordninger

Da der er god evidens for brug af hjertestarter, foreslås det, at de nuværende 112-førstehjælperkorps permanentgøres ved projektperiodens udløb.

Etableringen og den indledende drift er midlertidigt finansieret ved statslige puljemidler. Det er vurderingen, at en permantgørelse vil beløbe sig til ca. 0,5 mio. kr. årligt udover det frigjorte 0,5 mio. kr. budget fra Karup Udrykningsbilordningen.

• Det anbefales, at regionsrådet i forbindelse med budget 2013 drøfter permanentgørelse af nuværende og kommende 112-førstehælperordninger.

Øvrige supplerende ordninger 

I Region Midtjylland findes der en række lokalt afgrænsede præhospitale ordninger, som i de tidligere amter har suppleret ambulancetjenesten og eventuelle akut(læge)bil-ordninger. Deres tilblivelse skyldtes oftest beslutninger om at afbøde virkninger fra strukturelle mangler eller ændringer i akutbetjeningen eller særlige problemstillinger.

Der er hjemmesygeplejerskeordninger mellem region og kommuner omkring Thyborøn/Harboøre, Ulfborg og Ikast, ligesom der er en udrykningslæge på Mols og to på Samsø. Desuden er der en ordning i Aarhus bymidte med kommunale brandfolk med førstehjælpsudstyr og hjertestarter, som kaldes ud ved mistanke om hjertestop. Aarhus Brandvæsen har aktuelt tilkendegivet, at de gerne ser, at ordningen fortsætter.

• Det anbefales, at hjemmesygeplejerskeordningerne og udrykningslægeordningen videreføres indtil videre og inden for den nuværende samlede økonomiske ramme.

• Det anbefales, at aktivitetsudviklingen og kvaliteten i hjemmesygeplejerskeordningerne og udrykningslægeordningen følges.

• Det anbefales, at der tages kontakt til Aarhus Kommune med henblik på afklaring af, om ordningen indtil videre kan fortsættes på uændrede vilkår.

Monitorering

Der er behov for i højere grad at få belyst kvaliteten af den præhospitale indsats. Det er imidlertid vanskeligt med de nuværende registreringsmuligheder.

• Det anbefales, at der i forbindelse med og i takt med ibrugtagningen af den elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ) sker udvikling af monitorering af aktiviteten og kvaliteten på det præhospitale område, og at det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet løbende følger monitoreringen.

Retningslinjer for brug af privat hjertestarter

På baggrund af sag rejst af Region Midtjylland er Danske Regioner i gang med at udarbejde et forslag til fælles retningslinjer vedrørende henvisning til anvendelse af privat hjertestarter. Udredningen drejer sig om betalings- og ansvarsforhold.

Det anbefales, at det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet drøfter retningslinjerne vedrørende henvisning til anvendelse af privat hjertestarter, når forslaget fra Danske Regioner foreligger.

Regionsrådet vedtog,

at afrapporteringen for det præhospitale område tages til efterretning,

at de i sagsfremstillingen nævnte anbefalinger for den præhospitale fremtidige indsats godkendes, og

at administrationen og Præhospitalet tager initiativ til at indlede en dialog med de involverede kommuner vedrørende kvaliteten og aktiviteten i hjemmesygeplejerskeordningerne, hvorefter der gives en tilbagemelding herpå til det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet.

Jørgen Winther stemte imod placeringen af akutlægebilen på Djursland, da han ønskede, at bilen placeres i Kolind.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er i økonomiaftalen 2012 åbnet for, at regionerne i dialog med staten afsøger mulighederne for at indgå aftaler med det statslige ejendomsselskab Freja i forbindelse med frasalg af ejendomme.

Direktionen har haft møder med Freja om et samarbejde om salg af Aarhus Universitetshospital (AUH), Tage Hansens Gade. Der er udarbejdet et forslag til principper for et kommende samarbejde, som indstilles godkendt i regionsrådet.

Freja søger tilsvarende tilslutning i Finansministeriet. Under forudsætning af, at principper godkendes, vil der hen over sommeren blive udarbejdet en konkret vurdering af de økonomiske forhold. Når der foreligger en vurdering heraf vil regionsrådet få forelagt en endelig indstilling, om der skal indgås en bindende samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Freja.

I økonomiaftalen for 2012 er det aftalt, at regionerne i dialog med staten afsøger mulighederne for at nyttiggøre den opsamlede erfaring vedrørende ejendomsmodning og –salg i det statslige ejendomsselskab Freja i forbindelse med de regionale ejendomsfrasalg.

Fokus vil være at få udnyttet Frejas særlige kendskab til salg af hidtil offentligt ejede ejendomme til andre formål, så der skabes størst mulig værdi af de offentlige aktiver i forbindelse med den konkrete afhændelse.

Efter aftale med Finansministeriet har administrationen drøftet en model for et kommende samarbejde med repræsentanter for statens ejendomsselskab Freja. Der er enighed om, at nedenstående model kan anvendes i et fremtidigt samarbejde.

Modellen indebærer,

1. Der udarbejdes en købsaftale, hvor Region Midtjylland ved aftalens indgåelse modtager en betaling for ejendommen. Ejendommen vurderes efter aktieselskabslovens bestemmelser om apportindskud, jf. Aktieselskabslovens § 6a, jf. § 33.

Det vil sige, at vurderingen og værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i følgende vurderingstema:

”Ejendommen skal værdiansættes i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser om apportindskud. Den vurderingssagkyndige skal således erklære, at ejendommens værdi mindst svarer til vurderingssummen. Med respekt herfor skal ejendommen værdiansættes til markedsværdi på kontantbasis.

Markedsværdien defineres i denne sammenhæng som den kontante sum, ejendommen utvivlsomt vil kunne forventes omsat til i handel og vandel på vurderingsdagen mellem en villig køber og en villig sælger i en normal, ubetinget handel mellem gensidigt uvildige parter efter en rimelig markedsføring og forhandling, hvori parterne hver især har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang, med udgangspunkt i en ejendom, hvor ejers nuværende brug som udgangspunkt er ophørt, men med respekt af både leje- og andre brugsaftaler indgået med tredjemand og nuværende planforhold”.

Værdiansættelsen forventes fastsat konservativt, da det ikke er den endelige salgspris.

2. Der indgås aftale om et udviklingsprojekt af ejendommen. Aftalen indebærer, at Freja produktudvikler med henblik på, at gensælge ejendommen.

3. Der indgås en driftsaftale for drift af ejendommen fra overtagelsen til hospitalsfunktionernes fraflytning. I aftalen vil indgå, at Region Midtjylland fortsat betaler for almindelige driftsudgifter som energi, afgifter og vedligeholdelse.

4. Der indgås en aftale om overskudsmodel. Aftalen indebærer, at et eventuelt overskud (forskel mellem endelig salgspris, fratrukket diverse udgifter) og betalingen efter købsaftalen, jf. punkt 1, forventes delt mellem Freja og Region Midtjylland i forholdet 25 % til Freja og 75 % til regionen.

Lykkes det ikke for Freja at sælge ejendommen inden aftaleperiodens udløb overgår risikoen for eventuelt tab (i forhold til vurderet købesum) til Freja.

Den foreslåede model betyder således, at Region Midtjylland modtager en ”acontobetaling” for en forventet salgspris (beregnet efter apportindskudsmodellen), men har samtidig andel i avancen ved et salg til en højere pris. Beløbet modtages ved aftalens indgåelse, hvilket er et par år før fraflytningen.

Yderligere bilag om aftalens indhold forventes fremsendt fra Freja med henblik på forelæggelse på forretningsudvalgets møde.

Det er aftalt med Frejas direktør, at der søges tilslutning til ovenstående principper i henholdsvis regionsrådet og Finansministeriet med henblik på at udarbejde en konkret vurdering af betaling i henhold købsaftalen, Frejas omkostninger ved projektudviklingen og vurdering af endelig salgspris.

Regionsrådet tager således kun stilling til principperne på nuværende tidspunkt. Så snart der foreligger de økonomiske forhold vil regionsrådet få forelagt en endelig indstilling om, der skal indgås en bindende samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Freja. Det forventes, at der vil foreligge en vurdering efter sommerferien 2012.

Det Konservative Folkeparti foreslog et ekstra at:

At når forhandlingsresultatet med Freja forelægges, skal der samtidig fremlægges en alternativ model for salg af Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade.

For forslaget stemte Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Fælleslisten og Poul A. Christensen (15 medlemmer). Socialdemokraterne og SF stemte imod (19 medlemmer), hvorfor forslaget ikke blev vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Fælleslisten, Erik Vinther og Poul A. Christensen undlod at stemme.

Jørgen Winther var fraværende under behandlingen af sagen.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er gennemført et forstudie til et ESCO-projekt på Regionshospitalet Silkeborg. På baggrund heraf er der gennemført et egentligt projekt dækkende både Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter. Projektet viser, at der med en samlet investering på 18,4 mio. kr. kan gennemføres energibesparelser pr. år på ca. 1,8 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 10 år (excl. låneomkostninger). Med låneomkostninger vil tilbagebetalingstiden være ca. 11 år. Investeringerne kan lånefinansieres.

Direktionen godkendte på møde den 9. november 2010, at der på baggrund af en foranalyse blev iværksat et udbud for energibesparelser på Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter.

Udbudsfasen er nu gennemført og der er skrevet kontrakt med EnergiMidt om gennemførelse af analysefasen og option på det efterfølgende arbejde med at gennemføre energibesparelserne.

Projektet er etableret som et ESCO-projekt. Et ESCO-projekt er et projekt om energibesparelser, hvor ESCO firmaets ydelser (svarende til en totalentreprenør) bliver betalt af energibesparelsen. I projektet garanterer ESCO-firmaet for den årlige energibesparelse. Opnås den ikke, betaler ESCO-firmaet. Hvis der opnås større energibesparelse end forudsat og aftalt, deles denne efter nærmere aftale med ESCO-firmaet.

Bekendtgørelsen om regionernes låntagning giver mulighed for at optage lån til at gennemføre projekter, der følger af en energimærkning, projekter som udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. Endelig giver bekendtgørelsen mulighed for tiltag, der følger af bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger.

Projektet viser, at der med en samlet investering på 18,4 mio. kr. kan gennemføres energibesparelser pr. år på ca. 1,8 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 10 år (excl. låneomkostninger). Med låneomkostninger vil tilbagebetalingstiden være ca. 11 år. Investeringerne kan lånefinansieres.

Investeringerne omfatter en lang række projekter inden for ventilation, belysning, solceller, behovsstyret ventilation, køling, isolering mv. på Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Horsens er udpeget som et af Region Midtjyllands akuthospitaler, men opnåede ikke tilsagn fra kvalitetsfonden. Gennem statens pulje til låne- og deponeringsfritagelse er der imidlertid givet et lån på 22 mio. kr. i 2012 til gennemførelse af 1. etape af udvidelsen af hospitalets akutafdeling. Etapens samlede budget er på 65,4 mio. kr., og regionen vil søge om låneadgang til de resterende 43,4 mio. kr. i 2013 og 2014.

Udvidelsen af akutafdelingen er tiltrængt, da de fysiske rammer er utilstrækkelige. Projektet skaber plads til triagering, diagnosticering og behandling af både somatiske og psykiatriske patienter. Det indstilles, at projektet udbydes som funktionsudbud med det formål at afprøve nye innovative bygningskoncepter.

Regionshospitalet Horsens er udpeget som et af Region Midtjyllands akuthospitaler, og i generalplanen for hospitalet indgår udbygningen af akutafdelingen som første fase. Udbygningen af akutafdelingens første fase, etape 1a, er en forudsætning for de følgende faser og gennemførelse af hospitalets generalplan.

Regionshospitalet Horsens opnåede ikke tilsagn om midler fra kvalitetsfonden til udbygningen af hospitalet, hvorfor Region Midtjylland selv skal finansiere denne. I budgetforliget for 2012 blev der afsat midler til en udbygning af hospitalets akutafdeling, da projektet fik tilsagn fra statens Låne- og deponeringsfritagelsespulje.

Beskrivelse af løsningsforslag

Projektet har til formål at udvide rammerne for akutmodtagelsen på Regionshospitalet Horsens, som gennem de seneste års indflytninger fra Brædstrup og Odder har oplevet stigende pladsproblemer.

Med udvidelsen af akutmodtagelsen til triagering, diagnosticering og behandling af såvel det somatiske som det psykiatriske patientunderlag, skabes en effektiv akutmodtagelse til at foretage de nødvendige undersøgelser og behandlinger. Herved tilgodeses såvel hensynet til patienten som kravet om høj produktivitet og kvalitet i modtagelse, undersøgelse, diagnosticering, behandling og udskrivning af patienterne.

Anlægsprojektet giver en netto arealudvidelse på 1.127 kvadratmeter, samt ombygning og modernisering af yderligere 1.927 kvadratmeter.

Projektet indebærer en større bygningsmæssig rokade. Den nye fælles akutmodtagelse etableres i den bygning, der i dag rummer den nuværende operationsafdeling i plan 2. Dermed placeres akutmodtagelsen i umiddelbar tilknytning til ambulancetilkørselsrampen.

Den eksisterende dagkirurgi flyttes en etage op, fra plan to til et nybygget plan tre. Dermed skabes der i plan to i den dagkirurgiske bygning plads til at genhuse halvdelen af den stationære operationsafdeling. Når halvdelen af den stationære operationsafdeling er flyttet, vil det rømmede areal muliggøre første del af den nødvendige udvidelse af hospitalets fælles akutmodtagelse.

Med den skitserede løsning fastholdes hospitalets funktionelle logistiske hovedidé om to velfungerende og effektive akser.

Nærværende etape er en forudsætning for, at der i den næste etape (etape 1c) kan ske en genhusning af den resterende del af den oprindelige operationsafdeling. Dermed bliver der plads til den samlede, udvidede og endelige akutmodtagelse i den tidligere stationære operationsafdeling.

Med denne løsning tilgodeses hospitalets akutte akse, og de tilhørende logistiske fordele for patienter og hospital bevares. Etape 1c er en del af generalplanen, men indgår ikke i nærværende anlægsprojekt.

Udbudsstrategi

Regionshospitalet Horsens planlægger at anvende funktionsudbud til projektet. Valget af funktionsudbud skyldes et ønske om at afprøve nye innovative bygningskoncepter. Her tænkes f.eks. på at øge graden af præfabrikation i forbindelse med let byggeri. Hospitalet forventer, at et funktionsudbud vil stimulere nye aktører til at afgive bud.

Ved funktionsudbud forstås, at udbyderen nøje specificerer kravene til de funktionelle egenskaber ved det færdige bygværk. Det er herefter leverandørens ansvar at vælge metoder, materialer og en udførelsesmåde der sikrer, at de funktionelle egenskaber opnås. Ved at anvende funktionsudbud rettes fokus mod kvalitet og innovation frem for opfyldelse af detaljerede specifikationer, og der forventes øget udnyttelse af tilbudsgiveres ekspertise og erfaring.

Økonomi og omfang 

Bevillingsskema 1 nedenfor viser indstillingens bevillingsmæssige konsekvenser. Det indstilles, at der gives en anlægsbevilling på 31,990 mio. kr., og at bevillingen finansieres via lån fra statens pulje til låne- og deponeringsfritagelse.

Regionen søgte i august 2011 om en låneadgang på i alt 65,4 mio. kr. til projektet i Horsens i perioden 2012-2014. På baggrund heraf fik regionen i efteråret 2011 en lånedispensation til projektet på 22 mio. kr. i 2012.  

Det vil kun være muligt at bruge 2 mio. kr. af de 22 mio. kr. i 2012, og Region Midtjylland vil derfor ansøge om at få overført de 20 mio. kr. fra 2012 til 2013. Tabel 2 nedenfor viser den nye fordeling af rådighedsbeløbene for projektet i Horsens.

Endelig vil der blive ansøgt om lånedispensation til de resterende 43,4 mio. kr. af projektet i 2013 og 2014. Opnås der ikke tilsagn til den sidste del af projektet, vil investeringsplanen, som vil indgå i budgettet for 2013, blive revideret.  

Bevillingsskema 1: Oversigt over bevilling og finansiering

Tabel 2: Ny fordeling af rådighedsbeløb

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Ringkøbing skal omdannes til Ringkøbing Sundhedshus. Derfor er det nødvendigt med en ombygning af dele af det gamle regionshospital, og der ansøges om en anlægsbevilling på 10 mio. kr.

Der skal anvendes 10 mio. kr. til ombygning af det tidligere regionshospital, så det er muligt at etablere et sundhedshus med regionale og kommunale aktiviteter, praktiserende læger samt andre sundhedsaktører til gavn for borgerne i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen er allerede i dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune samt en række andre sundhedsaktører om eventuel indflytning i Ringkøbing Sundhedshus.

De regionale funktioner er allerede etableret, og der er tæt og konstruktiv dialog med en række praktiserende læger om renovering af lokaler med midler bevilget fra Statens pulje til blandt andet lægehuse i udkantsområder.

Med "Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland" besluttede regionsrådet i januar 2011, at Regionshospitalet Ringkøbing skulle omlægge aktiviteten til et sundhedshus inklusiv akutklinik. For at etablere Ringkøbing Sundhedshus er det nødvendigt med en renovering af dele af det gamle regionshospital. Derfor ansøges om en anlægsbevilling på 10 mio. kr.

Midlerne overføres dels fra et mindreforbrug i Nære Sundhedstilbud 2011 på i alt 4,506 mio. kr. Dette er forudsat, at regionsrådet godkender overførslen, hvilket besluttes i anden sag på denne dagsorden. Derudover afsættes der yderligere 5,494 mio. kr. Midlerne afsættes fra en projekt- og udviklingspulje, som ligger under puljerne praksissektor samt sundhedshuse, lægehuse og præhospital indsats. Herefter er der ikke flere midler i projekt- og udviklingspuljen i 2012.

Tabel 1: Bevilling til omlægning til Ringkøbing Sundhedshus 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Silkeborg har siden regionsdannelsen været igennem en række strukturelle ændringer med tilhørende større og mindre anlægsprojekter.

Hospitalet er i gang med at udarbejde en dispositionsplan for de fysiske rammer, og derigennem beskrive de nødvendige anlægsarbejder for dens realisering.

I Omstillingsplanen blev det besluttet, at Livsstilscentret i Brædstrup skulle flyttes til Regionshospitalet Silkeborg. En analyse har nu vist, at Livsstilscentret vanskeligt kan rummes i Silkeborg. På denne baggrund indstilles det, at Livsstilscentret permanent tilknyttes Regionshospitalet Horsens og indtil videre forbliver på matriklen i Brædstrup.

Status for Regionshospitalet Silkeborg

Grundlaget for udviklingen af Regionshospitalet Silkeborg blev skabt af Akutplanen for Region Midtjylland i 2007, siden fulgt af Hospitalsplanen for Region Midtjylland, hvor Regionshospitalet Silkeborg blandt andet blev udpeget til Center of Excellence. I forbindelse med omstillingsplanen blev hospitalet endvidere en del af den fusionerede Hospitalsenhed Midt.

Som følge af disse planer, er der løbende sket en række strukturelle ændringer for hospitalet, blandt andet lukning af den kirurgiske afdeling og fødeafdelingen, etablering af akutklinik og Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center. Derudover er aktiviteten fra Friklinikken i Brædstrup overført til hospitalet.

Etableringen af Center for Planlagt Kirurgi har været en stor succes. Centret har i dag den største ortopædkirurgiske aktivitet i Danmark, når der måles på antal operationer. Den gennemsnitlige liggetid er samtidig faldet, hvilket har gjort det muligt at reducere sengekapaciteten fra 78 til 44 senge i perioden 2009 til 2011.

Diagnostisk Center har ligeledes haft succes siden etableringen. Centret har primært fokus på hurtig udredning indenfor samtlige 9 medicinske specialer, og har løbende konverteret indlagte forløb til ambulante.

Udvikling i aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg

En opgørelse over DRG-produktionen på Regionshospitalet Silkeborg viser, at hospitalet i 2011 leverede en aktivitet på ca. 684 mio. mod ca. 740 mio. i 2010. Det vil sige, at Regionshospitalet Silkeborg på papiret har præsteret 56 mio. under i 2011 sammenlignet med 2010.

Dette fald dækker imidlertid over flere forhold, som er svære at opgøre i DRG-produktionsværdi. Den væsentligste årsag er, at udviklingen mod flere sammedagspakker i Diagnostisk Center ikke giver den samme DRG-værdi, fordi man i DRG-systemet afregner sammedagspakker på en anden måde. Dermed opnås ikke den samme produktionsværdi, hvilket hospitalet også er blevet korrigeret for i regionens løbende takstafregning. En anden væsentlig årsag til faldet fra 2010 til 2011 er beslutningerne i omstillingsplanen om nedlukning af gynækologien og obstetrikken i Silkeborg pr. 1. august 2011 samt reduktion i antallet af medicinske senge på Regionshospitalet Silkeborg. Begge beslutninger har betydet et fald i DRG-værdi.

Til gengæld har hospitalet i 2011 leveret en stigning i DRG-produktion på 33 mio. inden for det elektive område (Center for Planlagt Kirurgi). Denne stigning forventes at fortsætte i 2012, hvor hospitalets samlede produktion forventes at overstige niveauet i 2011 - bl.a. fordi friklinikken indgår med et helt års produktion.

Fysiske forhold

Regionshospitalet Silkeborg består primært af en ældre, men velfungerende bygningsmasse, hvor størstedelen af bygningerne er fra 1950- og 60'erne. Der er løbende sket til- og ombygninger, senest har hospitalet overtaget den sidste etage i den tidligere psykiatribygning.

Hospitalet er ved at udarbejde en revideret dispositionsplan, der tager udgangspunkt i hospitalets virksomhedsprofil. Hensigten er, at den bygningsmæssige struktur og logistik skal understøtte en optimal udnyttelse af personaleressourcerne. Det gennemgående princip i planen bliver dels at organisere de kliniske specialer etagevist i horisontalt sammenhængende faglige fællesskaber og dels at samle ambulatoriefunktioner.

Jævnfør den reviderede dispositionsplan vil der efter sommerferien 2012 blive fremsendt en anlægsansøgning til regionsrådet. Denne vil indeholde en beskrivelse af de nødvendige om- og tilbygninger, således at hospitalet kan realisere dispositionsplanen. Investeringerne vil blive søgt indarbejdet i investeringsplanen for 2013 og frem, som fremlægges i forbindelse med budget 2013.

Livsstilscentret i Brædstrup

I omstillingsplanen fra 2011 blev det besluttet, at Livsstilscentret i Brædstrup organisatorisk skulle overgå fra Regionshospitalet Horsens til Hospitalsenhed Midt, og at Livsstilscentret fysisk skulle flyttes fra Brædstrup til Silkeborg. Flytningen skulle efter planen være sket pr. 1. januar 2012, men regionsrådet godkendte på mødet den 24. august 2011 at udsætte flytningen til efteråret 2012. Baggrunden for beslutningen var, at omstillingsplanens fysiske og organisatoriske konsekvenser endnu ikke var fuldt ud udredt på Regionshospitalet Silkeborg.

I samarbejde med Livsstilscentret har Hospitalsenhed Midt udarbejdet en redegørelse for mulighederne for fysisk placering af Livsstilscentret på Regionshospitalet Silkeborg. Redegørelsen konkluderer imidlertid, at Livsstilscentret vanskeligt kan rummes på matriklen i Silkeborg. Der er behov for ca. 2.500 kvadratmeter, men der kan kun tilvejebringes ca. 1.100 kvadratmeter.

Det har indgået i overvejelserne, om enkelte af Livsstilscentrets funktioner kunne placeres væk fra hospitalet, f. eks. svømmehal og træningslokaler. Det vurderes dog, at dette ikke vil være en hensigtsmæssig løsning, da patienterne dels vil skulle transportere sig rundt i byen efter funktionerne, og det dels ikke vil give en tilstrækkelig reduktion i antallet af kvadratmeter til, at de resterende funktioner kan placeres på hospitalet.

For at kunne færdiggøre den endelige dispositionsplan for Regionshospitalet Silkeborg er det nødvendigt med en afklaring af Livsstilscentrets fremtidige placering og tilknytning. Med den gennemførte analyse og redegørelse for Livsstilscentrets muligheder for placering på Regionshospitalet Silkeborg er dette nu udredt. Det indstilles derfor, at Livsstilscentret permanent bevarer sin organisatoriske tilknytning til Regionshospitalet Horsens.  

I Brædstrup har Sikkerhedsstyrelsen givet dispensation for kravet om etablering af HPFI-anlæg (fejlstrømsafbryder) frem til og med 31. december 2013. Såfremt hospitalet fortsat er i drift herefter, vil der skulle etableres HPFI-anlæg, hvilket der er væsentlige udgifter forbundet med. En afklaring af Livsstilscentrets fysiske placering og lokalesituation i Regionshospitalet Horsens vil blive fremlagt for regionsrådet senest sommeren 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af Omstillingsplanen har administrationen i samarbejde med hospitalerne udarbejdet en benchmarkanalyse af det medicinske område med henblik på at give et grundlag for at fordele kapacitetsreduktionen.

Det har været meget vanskeligt at sammenligne forbruget i optageområderne, og det er vurderingen, at den medicinske benchmark er behæftet med så mange usikkerheder, at resultatet ikke med sikkerhed kan siges at være retvisende.

I "Aftale om ændring af budget for 2011 og forudsætningerne for budget 2012" fremgår det bl.a., at ”de nuværende analyser (på det medicinske område) indikerer et noget forskelligt ressourceforbrug”, og at der skal ske ”en yderligere reduktion af kapaciteten på det medicinske område svarende til 8,8 mio. kr. fra medio 2012 og yderligere 8,7 mio. kr. i 2013, således at kapaciteten samlet reduceres med 17,5 mio. kr. fra 2013.”

På denne baggrund har administrationen i samarbejde med hospitalerne udarbejdet en benchmark af det medicinske område med henblik på at give et grundlag for at fordele kapacitetsreduktionen.

Det medicinske område dækker over en lang række lægefaglige specialer, og ikke alle de medicinske specialer og specialiseringsniveauer findes på alle hospitaler. Dette gør, at patientsammensætningen på de medicinske afdelinger er meget forskellig. Det betyder, at det generelt er svært at sammenligne disse afdelinger.

Beregningerne

Det blev valgt at udarbejde en benchmark, der sammenligner forbruget i de enkelte optageområder. Baggrunden for dette var en forventning om, at der i nogle områder er et større forbrug, end der kan påvises et behov for, og at de hospitaler, der står for dette ”ekstra” forbrug, vil kunne mindske deres aktivitet.

For bedre at kunne sammenligne forbruget, er der bl.a. taget højde for forskelle i køns- og alderssammensætning, forbruget af højt specialiseret behandling er forsøgt undtaget, og det er forsøgt indregnet, at hospitalerne i 2011 lukkede et stort antal senge. Det har imidlertid vist sig ganske svært at gennemføre disse korrektioner præcist. Hertil kommer, at afdelingerne, som ovenfor nævnt er ret forskellige, og begrebet optageområder er heller ikke sikkert at arbejde med, fordi patienterne specielt i nogle kommuner ofte behandles i et andet optageområde end deres eget.

Konkret har det især vist sig yderst vanskeligt at opgøre den specialiserede aktivitet. Den højt specialiserede behandling og behandling på regionsfunktionsniveau er primært placeret på Aarhus Universitetshospital og til dels på Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest og vurderes at være dyrere pr. patient end hovedfunktionsbehandling. Det har derfor stor betydning for at kunne sammenligne forbruget, at der korrigeres for den specialiserede behandling. Der er en forventning om, at sådanne korrektioner vil kunne gennemføres på et mere sikkert grundlag på sigt. Der arbejdes på at implementere en ny registrering af specialiseringsniveau. Kompleksiteten af patientsammensætning på det medicinske område vil dog fortsat være stor.

På det beskrevne grundlag er resultatet af analysen, at det kun er Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospitals optageområder, der har et forbrug over gennemsnittet i regionen.

Samtidigt med udarbejdelsen af den medicinske benchmarkanalyse har Folkesundhed og kvalitetsudvikling udarbejdet en analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau. Analysen blev præsenteret på regionsrådets temadag den 23. april 2012. De to analyser er forskellige på flere betydende måder, hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne. Kommuneanalysen ser på det samlede sygehusforbrug og ikke kun det medicinske område, og der tages i den medicinske analyse højde for besparelser i 2011 som følge af Omstillingsplanen. Resultaterne af de to analyser er meget forskellige. Det eneste sammenfald i analysernes resultater er, at borgerne i Vest-området har et lavt forbrug pr. borger. Dette kunne tale for, at Hospitalsenheden Vest skal holdes fri af besparelsen.

Forslag til udmøntning

Det er vurderingen, at den medicinske benchmark er behæftet med så mange usikkerheder, at resultatet ikke med sikkerhed kan siges at være retvisende. Med det udgangspunkt og under hensyntagen til det generelle resultat, at forbruget i Hospitalsenheden Vests optageområde er under gennemsnittet, foreslår direktionen, at udmøntningen sker på baggrund af bruttobudgettet for hospitalerne i Aarhus, Horsens, Randers og Midt.

Tabel 1. Forslag til finansiering af bevillingsændringer vedrørende medicinsk kapacitet for 2012 og frem

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Kurt H. Jørgensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Patienter visiteret til akutklinikken i Silkeborg med lavenergitraumer (større skader) om natten fra kl. 22 - 08 er hidtil blevet modtaget af en medicinsk tilstedeværelsesvagt med ortopædkirurgisk bagvagt (tilkaldevagt fra hjemmet). Det foreslås, at de patienter, som visiteres til akutklinikken i Silkeborg med større skader i dette tidsrum, fremadrettet visiteres direkte til akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Ændringen har ikke betydning for de skader, der behandles på akutklinikken i Silkeborg i den øvrige del af døgnet, hvor der er ortopædkirurgisk tilstedeværelse. Ændringen er begrundet i et ønske om at skabe bedre patientforløb ved, at patienterne døgnet rundt modtages af ortopædkirurgisk tilstedeværelsesvagt samt at frigøre kapacitet igennem mindre belastning af den hospitalsansatte lægelige vagtdækning. Det vurderes, at der årligt vil være under 50 patienter, det vil sige ca. 4 patienter om måneden, som vil blive visiteret direkte til akutafdelingen i Viborg i tidsrummet kl. 22 - 08 som følge af de ændrede visitationsretningslinjer.

På akutklinikken i Silkeborg modtages i tillæg til de små skader også lavenergitraumer døgnet rundt. Lavenergitraumer forstås som skader, som sker med lav "energi" ladning som følge af f.eks. fald (brækket hånd, brækket hofte, brækket skulder, brækket ben etc.) og betegnes herunder som større skader.

Med henblik på behandlingen af de større skader i akutklinikken, er der ortopædkirurgisk tilstedeværelse i tidsrummet kl. 08 - 22 alle dage. I tidsrummet kl. 22 - 08 modtages patienter med større skader af en medicinsk tilstedeværelsesvagt med en ortopædkirurgisk bagvagt, som har vagt fra eget hjem (tilkaldevagt fra hjemmet).

Erfaringerne har vist, at nogle af de patienter, som modtages af den medicinske tilstedeværelsesvagt om natten, efterfølgende overføres/viderevisiteres til Regionshospitalet Viborg, hvor der er ortopædkirurgisk tilstedeværelse hele døgnet.

Visitationsretningslinjerne til akutklinikken i Silkeborg i dette tidsrum foreslås derfor ændret.

Ændringen betyder, at de større skader, som ikke kan behandles af lægevagten, visiteres direkte til Regionshospitalet Viborg fra kl. 22 - 08. Lægevagten har overtaget det lægefaglige ansvar for akutklinikken (det vil sige de mindre skader) i vagttid kl. 16 - 08 samt i weekender og på helligdage pr. 10. april 2012 (jf. aftalen med almen praksis).

Ændringen har for det første betydning for forløbet for de relevante patienter, som fremadrettet visiteres direkte til akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg om natten, hvor de bliver modtaget af en læge fra ortopædkirurgisk afdeling, som har tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. Derved kan patienter og pårørende ydes mere fyldestgørende og korrekt information fra indlæggelsestidspunktet som forberedelse til det efterfølgende forløb end, hvad der er muligt med en medicinsk tilstedeværelsesvagt på Regionshospitalet Silkeborg.

For det andet ønskes der frigjort kapacitet igennem en mindre belastning af den hospitalsansatte lægelige vagtdækning i dette tidsrum på Regionshospitalet Silkeborg.

Ændringen har ikke betydning for hvilke patienter, der kan modtages på akutklinikken kl. 08 – 22, da der i dette tidsrum er ortopædkirurgisk hospitalslæge tilstede på matriklen.

I 2011 er der i alt modtaget 1.065 registrerede skader i akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg i tidsrummet kl. 22 - 08 svarende til ca. 3 patienter pr. døgn. De fleste af disse vil fortsat blive behandlet i Silkeborg.

Det vurderes således, at der er et meget lille antal, svarende til under 50 patienter årligt (det vil sige ca. 4 patienter om måneden), som vil blive visiteret direkte til akutafdelingen i Viborg. Vurderingen baserer sig på dataudtræk, som viser, at der i 2011 var 47 patienter, som både havde kontakt med akutklinikken i Silkeborg og Regionshospitalet Viborg på den samme dag indenfor tidsrummet kl. 22 – 08.

Det foreslås, at præciseringerne af visitationsretningslinjerne træder i kraft snarest muligt.

På forretningsudvalgets møde den 17. april 2012 blev punktet udsat med henblik på udarbejdelsen af et supplerende notat, som belyser henholdsvis de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser af en ændret visitation til akutklinikken i Silkeborg i tidsrummet 22-08.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er ved at blive indført ny it i AMK-vagtcentralen i regionen. Projektet har 3 trin, og man skal nu til at påbegynde trin 3.

Der gives en orientering vedrørende status for indførelse af trin 1 og trin 2. Det foreslås endvidere, at der afgives anlægsbevilling til trin 3.

De samlede anlægsudgifter til trin 3 forventes at beløbe sig til 29,1 mio. kr. i perioden 2012-2014, mens budgettering af driftsudgifterne afventer en beregning, der inddrager gevinsterne ved indførelse af den præhospitale patientjournal.

Orientering om status vedrørende projekt Vagtcentral-it

På møder i forretningsudvalget 22. juni 2010, 17. maj 2011 og 15. august 2011 samt på møde i regionsrådet 24. august 2011 blev det fællesregionale udbud af vagtcentral-it til regionernes AMK-vagtcentraler behandlet.

Projekt Vagtcentral-it omfatter 3 trin:

Trin 1: EVA2000 på SINE (kommunikationssystem). Dette trin blev gennemført fra maj 2010 til maj 2011.

Trin 2: Det Nye kontrolrum (it-system). I løbet af processen er det blevet klart, at der var behov for at revidere den oprindelige tidsplan. Økonomisk betyder en forlængelse af tidsplanen med fire måneder med de nuværende betalingsterminer, at Region Midtjylland får en mindre udgift til driften af Det Nye Kontrolrum i 2012, men samtidig er der merudgifter til leje af Falcks disponeringssystem EVA2000 i fire måneder i 2013. Trin 2 gennemføres i perioden november 2010 – 1. halvår 2013.

Trin 3: Den præhospitale patientjournal (data-system). Tredje trin i Projekt Vagtcentral-it er den præhospitale patientjournal (PPJ). PPJ skal grundlæggende erstatte papir-patientjournalen i ambulancer, akutlægebiler/akutlægehelikopter m.m., som de er i dag – og som minimum indeholder samme data. PPJ skal understøtte hele det præhospitale hændelsesforløb. Trin 3 gennemføres i perioden 2. halvår 2011 – ultimo 2013/primo 2014.

Der er tale om en sammenhængende proces, hvor det er nødvendigt at gennemføre alle trin.

I projekt Vagtcentral-it er der således påbegyndt gennemførelsen af trin 3 - den præhospitale patientjournal med prækvalifikationen marts/april 2012. Udbuddet gennemføres i anden halvdel af 2012 inklusiv udvælgelse af leverandør og indgåelse af kontrakt ultimo 2012.

Udgifter og finansiering

I vedlagte notat er der redegjort for status for udgifter og det umiddelbart forventede (brutto) finansieringsbehov ved den præhospitale patientjournal. 

Samlet set forventes Region Midtjyllands udgifter til anskaffelse af PPJ, herunder fortsættelse af det fællesregionale sekretariat forankret i Region Syddanmark i 2013, at beløbe sig til i alt 29,1 mio. kr.

Hertil kommer en forventet driftsudgift i 2013 på 2,6 mio. kr. og 3,7 mio. kr. i 2014 og frem. Der er en forventning om, at indførelsen af den præhospitale patientjournal vil medføre muligheder for produktivitetsgevinster mv. i driften. Gevinster, der endnu ikke er et beregningsgrundlag for at sætte tal på.

Det foreslås, at der gives en anlægsbevilling til præhospitalet på 29,1 mio. kr. til etablering af den præhospitale patientjournal, og at der afsættes et rådighedsbeløb i 2012 på 23 mio. kr., et rådighedsbeløb i 2013 på 1,7 mio. kr., et rådighedsbeløb i 2014 på 4,4 mio. kr.

Med henvisning til sag om overførsler foreslås det, at anlægsprojektet finansieres fra Region Midtjyllands "Pulje til sundhedshuse, lægehuse og præhospital indsats" (23 mio. kr. i 2012), mens det resterende beløb foreslås indarbejdet i Investeringsplanen (6,1 mio. kr. i perioden) jf. nedenstående tabel 1.

Vedrørende driftsbevilling foreslås det, at der udarbejdes en beregning, der inddrager gevinsterne ved indførelse af den præhospital patientjournal, og at denne (netto) beregning indgår i prioriteringen ved budgetlægningen for 2013. 

Bevillingsændring

Tabel 1: Anlæg – Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med baggrund i overenskomst om fodterapi er der udarbejdet et forslag til praksisplan for fodterapi. I praksisplanen anbefales det, at kapaciteten udvides med 5 ydernumre i Region Midtjylland.

I juni 2011 blev der indgået ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. Ifølge overenskomsten skal regionen udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske kapacitet.

Praksisplanen udarbejdes på baggrund af en beskrivelse af den eksisterende kapacitet i alle områder af regionen. Planen indeholder overvejelser om:

• Fodterapi - herunder tilskudsregler og patienttyper.

• Kvalitet og service - herunder it, efteruddannelse og ventetider.

• Samordning med det øvrige sundhedsvæsen – herunder fodterapeuternes rolle i regionens samlede behandlingstilbud til diabetikere.

• Økonomi – herunder udgiftstal for regionen.

• Kapacitet – herunder geografiske forhold og fremtidig kapacitet.

Samarbejdsudvalget for fodterapi har været inddraget i udarbejdelsen af praksisplanen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe omkring udarbejdelsen af planen bestående af fodterapeuterne fra samarbejdsudvalget og administrationen i Region Midtjylland.

Udkast til praksisplan har været udsendt til høring hos Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter, fodterapeuterne i samarbejdsudvalget, kommunerne i regionen, hospitalerne i regionen, Praksisudvalget for almen praksis, Regionsudvalget for Diabetesforeningen i Region Midtjylland samt Det Regionale Diabetesudvalg. Praksisplanen er blevet tilrettet på baggrund af høringssvarene.

Der foreligger nu et færdigt udkast til en praksisplan, der kan danne grundlag for den fremtidige fodterapeutbetjening af regionens borgere. I planen sættes der blandt andet fokus på sammenhængende patientforløb, kvalitetsudvikling og jævn geografisk fordeling af placeringen af fodterapeuter i Region Midtjylland.

I praksisplanen opstilles der følgende anbefalinger på fodterapiområdet i Region Midtjylland:

• Region Midtjylland arbejder med rammerne for en dataunderstøttende kvalitetsudvikling i den enkelte praksis. Det anbefales, at et antal praksis fra Region Midtjylland deltager i det nationale udviklingsarbejde og afprøvning på området. 

• Region Midtjylland arbejder med implementering af kliniske retningslinjer, og det anbefales, at fodterapeuterne på sigt inddrages i NIP audits vedrørende fodundersøgelser sammen med de praktiserende læger. 

• Det anbefales, at regionen i samarbejde med fodterapeuterne afholder en faglig temadag for fodterapeuter hver andet år med start i 2013. 

• Det anbefales, at der er fokus på handicapvenlige adgangs- og toiletforhold ved nynedsættelse, nybygning, flytning og væsentlige ombygninger. 

• I Region Midtjylland lægges der vægt på at skabe sammenhængende patientforløb til gavn for borgerne. Det anbefales derfor, at fodterapi indtænkes i relevant tværfaglig strategi- og planarbejde som for eksempel revision af forløbsprogram for type 2 diabetes. 

• Det anbefales, at der ses nærmere på, hvordan kommunikationen mellem fodterapeuten og samarbejdspartnere kan udvikles. 

• Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse af de mobile fodterapeuters aktivitet i forhold til at komme med en anbefaling af fremtidig uddeling af mobile ydernumre. 

• Det anbefales, at der i Region Midtjylland opslås 5 ydernumre, således den samlede kapacitet kommer op på 155 ydere i lighed med før konflikten på området. Det anbefales, at de 5 ydernumre skal fordeles mellem henholdsvis Ikast-Brande, Herning og Lemvig kommuner.

Den fremtidige kapacitet

Ifølge overenskomst om fodterapi skal kapaciteten på landsplan som minimum tilbage til det niveau, der var før konflikten.  Der er i dag en samlet kapacitet på 150 fodterapeuter i Region Midtjylland, hvor der før konflikten var 155 fodterapeuter i det område, som Region Midtjylland dækker i dag. På denne baggrund anbefales det at opslå 5 ydernumre i regionen.

Det vurderes, at udvidelsen kan ske indenfor den nuværende økonomiske ramme. Det korrigerede budget 2012 for fodterapi er 22 mio. kr. På baggrund af udgifterne til fodterapi i 2011 skønnes det, at regionens gennemsnitlige udgift pr. fodterapeut er 140.000 kr. Med en udvidelse af kapaciteten til 155 forventes den samlede årlige udgift at være 21,7 mio. kr.

Fordeling af de 5 nye ydernumre

Praksisplanen er tidligere blevet behandlet på møde i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 6. marts 2012. Udvalget indstillede, at praksisplanen godkendes og at placeringen af de 5 ydernumre drøftes endeligt i Samarbejdsudvalget for fodterapeuter. Praksisplanen er efterfølgende blevet behandlet på møde i forretningsudvalget den 13. marts 2012, hvor det blev besluttet, at praksisplanen og placeringen af de fem nye ydernumre skulle drøftes i Samarbejdsudvalget for Fodterapeuter igen inden sagen behandles i forretningsudvalget.

Samarbejdsudvalget har efterfølgende på møde den 16. april 2012 drøftet sagen og anbefaler på baggrund af denne drøftelse samt analyserne i praksisplanen, at de fem nye ydernumre fordeles således:

2 i Ikast-Brande Kommune - alternativt i den vestlige del af Hedensted eller sydlige del af Herning.

1 i Herning Kommune - gerne den sydlige del af Kommunen.

1 i Lemvig Kommune, Struer Kommune eller den nordlige del af Holstebro Kommune.

1 i den nordlige del af Silkeborg Kommune eller den vestlige del af Viborg Kommune.

Der er med denne præcisering af fordelingen taget højde for, at kommunegrænserne ikke er retvisende for, hvilke geografiske områder, der har behov for yderligere fodterapeutkapacitet. Der er således med dette forslag lagt yderligere vægt på, at der er placeret ydernumre i alle dele af regionen.

Indkomne høringssvar i forhold til praksisplanen samt bemærkninger til praksisplanen fra fodterapeuterne i Samarbejdsudvalget er vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen og Susanne Buch Nielsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Med aftalen om udvidet samarbejde på akutområdet kommer almen praksis til at indgå som en central samarbejdspartner på akutområdet. Akutsamarbejdet medfører flere centrale ændringer på akutområdet, som kan have betydning for både kvaliteten i de akutte behandlinger og opgavefordelingen mellem sektorer. Derfor foreslås der etableret et forskningsprojekt i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis til monitorering af akutaftalens betydning. Til finansiering af projektet søges en ramme på 1,2 mio. kr. fra Projekt- og Udviklingspuljen under praksissektoren mv.

Regionsrådet vedtog i december 2011 aftalen om det udvidede samarbejde på akutområdet sammen med almen praksis. Aftalen blev indgået for at udvide og styrke samarbejdet med almen praksis i forhold til varetagelsen af de akutte patienter i sundhedsvæsenet.

Med aftalen kommer almen praksis til at indgå som en integreret del af det akutte beredskab på tre centrale områder:

1) Som indgang til det enstrengede visitationssystem for alle henvendelser, som ikke kræver kontakt til 112.

2) Som lægefaglig backup og lægefaglig ansvarlig for akutklinikkerne i Holstebro, Silkeborg, Ringkøbing, Grenaa og Skive i vagttid indenfor akutklinikkernes åbningstid.

3) Som en del af samarbejdet i akutafdelingerne mellem vagtlægerne og hospitalsansat personale i akutafdelingen.

Målet med aftalen er at sikre patienterne en klar og entydig adgang til akutbehandlingen i Region Midtjylland. Endvidere kan akutsamarbejdet medføre ændret opgavevaretagelse mellem hospitalerne og almen praksis.

Det vil derfor være nødvendigt at monitorere ændringer i kvaliteten (blandt andet den patientoplevede kvalitet) og den ændrede opgavevaretagelse mellem sektorer som følge af aftalen om det udvidede akutsamarbejde. Monitoreringen udføres som et forskningsprojekt i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis. Der udvælges et antal modelpraksis til monitorering, som er repræsentative med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed, til at belyse akutaftalens betydning for akutbehandlingernes kvalitet og sektorfordeling. Til finansiering af projektet søges en ramme på 1,2 mio. kr. fra Projekt- og Udviklingspuljen under praksissektoren mv. reserveret, hvorefter Projekt- og Udviklingspuljen udgør 2,9 mio. kr. Projektet strækker sig over perioden 2012-2014.

På næste møde i Kvalitet og Efteruddannelsesudvalget, vil der blive ansøgt om midler til modelpraksis. Såfremt dette imødekommes vil rammen på 1,2 mio. kr. blive nedsat tilsvarende. Kvalitet og Efteruddannelsesudvalget opgave er at fremme kvalitet og efteruddannelse for praktiserende læger i Region Midtjylland. Til denne opgave afsættes der årligt en pulje på ca. 7 mio. kr. i henhold til Landsoverenskomsten for almen lægegerning. Der er fra denne pulje, at der ansøges om midler til modelpraksis. 

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland ønsker at opsige en § 2 aftale med Praksisudvalget i Region Midtjylland om udtagning af prøver til undersøgelse for livmoderhalskræft. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2011. Der er i 2011 konstateret samtidig forekomst af ydelserne livmoderhalskræftundersøgelse og konsultation i 73 % af de tilfælde, hvor der er udført en livmoderhalskræftundersøgelse. Dette har medført merudgifter på ca. 5 mio. kr. for regionen.

1. januar 2011 trådte § 2 aftale ”Folkeundersøgelse for livmoderhalskræft” i kraft. Ydelsen honoreres med et beløb svarende til satsen for en konsultation og en prøveudtagning.

I 2011 er ydelsen anvendt ca. 53.000 gange. I 73 % af tilfældene er der blevet afregnet en almindelig konsultation samme dag på samme cpr-nummer, svarende til ca. 39.000 konsultationer.

De 39.000 konsultationer modsvarer 5,0 mio. kr., der er udbetalt oven i honorarerne for livmoderhalskræftundersøgelserne.

Det fremgår af Overenskomst om almen praksis, at overenskomstens almindelige ydelser (konsultation og prøveudtagning) kan anvendes til honorering af undersøgelsen for livmoderhalskræft. Derved er det kun muligt at modtage honorar for prøveudtagning og én konsultation. Livmoderhalskræftundersøgelserne vil derfor fremover blive honoreret således.

Sagen har været drøftet på møde i Samarbejdsudvalget for almen praksis den 16. april 2012.

På dette møde fremførte lægesiden, at § 2 aftale vedrørende ”Folkeundersøgelse for livmoderhalskræft” er en overbygning på de gamle amters § 2 aftaler vedrørende samme emne. Lægesiden anser "Folkeundersøgelse for livmoderhalskræft" som en forebyggelsesydelse, hvorfor man anser det for rimeligt at modtage honorar for en ekstra konsultationsydelse, hvis patienten stiller spørgsmål om øvrige sundhedsforhold.

Mette Rohde Terp erklærede sig inhabil og deltog derfor ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni 2012 og Styringsaftalen den 15. oktober 2012.

Udkast til Udviklingsstrategi 2013 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. 

Med baggrund i en ny lovgivning, der trådte i kraft 1. maj 2012, skal kommunerne fremover varetage det fulde koordinationsansvar vedrørende rammeaftalen på det samlede socialområde.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt.

Udviklingsstrategi 2013 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det samlede sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det specialiserede socialområde.  

Der er aftalt følgende områder, hvor kommunerne og regionen i fællesskab vil igangsætte udviklingsinitiativer:

• Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud.

• Overgang fra barn til voksen.

• Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser.

• Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder.

Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.

Koordineringen af rammeaftalen på socialområdet (de specialiserede sociale tilbud efter serviceloven og tilbuddene efter almenboligloven) overgik den 15. marts 2011 fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne. Koordineringen af specialundervisningsområdet forblev i regionsrådet, hvorfor Udviklingsstrategiens kapitel 6 om specialundervisningsområdet er udarbejdet af Region Midtjylland.

Den 24. april 2012 vedtog Folketinget et lovforslag, hvorefter koordineringen af specialundervisningsområdet også overgår til kommunerne. Lovforslaget trådte i kraft den 1. maj 2012, og således vil kommunerne fremover have det fulde koordinationsansvar vedrørende rammeaftalen på det samlede socialområde.

I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2013 har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2013. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2013. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

KKR Midtjylland har på møde den 21. marts 2012 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2013. Efterfølgende har KKR-formandskabet drøftet Udviklingsstrategi 2013 med regionsrådsformanden i Region Midtjylland, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

Der er i sagen tilknyttet en række bilag, herunder selve Udviklingsstrategien og bilag til denne. Det bemærkes, at "Bilag 4: Udtræk fra Tilbudsportalen" ikke er vedhæftet, idet det er meget omfattende - i stedet henvises til dette link:

Bilag 4. Udtræk fra tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region

Bilagene kan også findes på hjemmesiden www.socialportalen.viborg.dk.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilsynets årsrapport for 2011 redegør for Tilsynets arbejde i 2011, herunder antallet af tilsynsbesøg, oplysninger om de opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som tilsynsbesøgene har givet anledning til samt Tilsynets arbejde med at integrere standarderne i Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i tilsynsopgaven.

Administrationen har udarbejdet årsrapport vedrørende tilsynet med de regionalt drevne sociale tilbud. Det fremgår af rapporten, at Tilsynet har udarbejdet 61 tilsynsrapporter, og det konkluderes, at de sociale tilbud arbejder engageret og seriøst og at brugerne på de regionalt drevne tilbud har det godt i tilbuddene i Region Midtjylland.

Regionsrådet modtager hvert år en status for tilsynet med de regionalt drevne sociale tilbud i Region Midtjylland. Årsrapporten for 2011 er vedlagt sagen. 

Årsrapporten redegør endvidere nærmere for de typer af opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som årets tilsynsbesøg har givet anledning til. Der er i den forbindelse udarbejdet en oversigt over tilsynsbesøg i 2011, som viser fordelingen af tilsynsbesøg på tilbuddene og de opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som tilsynsbesøgene har givet anledning til.
 

Som et led i Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet skal alle regioner udføre ekstern evaluering af sine sociale tilbud. Den eksterne evaluering udføres i et rul på tre år, således at ca. 1/3 af tilbuddene berøres pr. år.

Administrationen foreslår, at et eksternt evalueringsbesøg erstatter et anmeldt tilsynsbesøg det pågældende år.

Den eksterne evaluering udføres af uddannede evaluatorer fra regionerne. Region Midtjyllands tilsynskonsulenter er uddannede evaluatorer og udfører eksterne evalueringer i andre regioner, mens evaluatorer fra andre regioner udfører evalueringer i Region Midtjylland.

Den eksterne evaluering består i en kontrol af, om de implementerede standarder under kvalitetsmodellen er kendte og anvendte. Evalueringen kan enten føre til, at tilbuddet godkendes, godkendes med bemærkninger eller ikke godkendes.

Et eksternt evalueringsbesøg tager en dag og berører en stor del af tilbuddets personale. Evalueringen er således relativt ressourcekrævende for det enkelte tilbud. Samtidig undersøges under en ekstern evaluering i et vist omfang de samme ting, som vil blive undersøgt på et almindeligt anmeldt tilsynsbesøg.

Tilsynsnetværk

Tilsynet deltager i og har formandskabet for et tværregionalt tilsynsnetværk, som hvert år bl.a. arrangerer en konference om tilsyn. På konferencen deltager både kommunale og regionale repræsentanter. Konferencen havde i 2011 - som året før - godt 100 deltagere. Der var på konferencen bl.a. et oplæg ved ombudsmandens inspektionschef. Tilsynsnetværket arrangerer også i 2012 en tilsynskonference.

Revideret tilsynsvejledning

Administrationen har udarbejdet en revideret version af regionens tilsynsvejledning til regionsrådets godkendelse. Versionen indeholder en beskrivelse af administrationens forslag om, at et anmeldt tilsynsbesøg erstattes af en ekstern evaluering hver tredje år.

Tilsynsvejledningen beskriver i øvrigt, hvordan Region Midtjylland udmønter tilsynsforpligtelsen i henhold til gældende lovgivning og Danske Regioners fælles tilsynsprincipper.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har anmodet regionsrådene drøfte de kommende års udvikling af psykiatriområdet. Tilbagemeldingerne fra regionsrådene vil Danske Regioner tage med i foreningens videre arbejde, bl.a. i det kommende nationale udvalg, der skal fremlægge en langsigtet plan for, hvordan den psykiatriske behandling mest effektivt kan tilrettelægges.

Danske Regioners bestyrelse har drøftet pejlemærkerne for de kommende års udvikling af psykiatriområdet. Drøftelserne har resulteret i oplægget "En sammenhængende psykiatrisk behandling".

Danske Regioners bestyrelse ønsker at brede drøftelsen ud og involvere regionsrådene. Dette skal bl.a. ses i relation til, at regeringen snart nedsætter et udvalg, der skal fremlægge en langsigtet plan for, hvordan den psykiatriske behandling mest effektivt kan tilrettelægges. Udvalgets arbejde skal også inddrages i evalueringen af kommunalreformen. Følgebrev og oplæg er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et godt oplæg, der sætter fokus på de væsentligste udfordringer i psykiatrien. Samtidig bemærkes det, at oplægget kan kvalificeres yderligere på følgende områder.

Kvalitet

Med oplægget "Kvalitet i sundhed" satte Danske Regioner i 2011 den overordnede kvalitetsdagsorden, der anbefales som fundament for den fremtidige udvikling af hele sundhedsvæsenet. Rapporten "Kvalitet i psykiatrien", som vedlægges denne sag, tager udgangspunkt i den overordnede kvalitetsdagsorden. Der er tale om et visionært og grundigt oplæg, der foreslår en vifte af initiativer, som for eksempel efteruddannelse, forebyggelse, udarbejdelse af fælles kliniske retningslinjer, indførelse af pakkeforløb svarende til kræft- og hjerteområdet samt fortløbende måling af indsatserne.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at det foreliggende oplæg "En sammenhængende psykiatrisk behandling" giver kvalitetsdimensionen en mere fremtrædende plads med udgangspunkt i Danske Regioners kvalitetsoplæg.

Socialpsykiatrien

Oplægget lægger op til et tættere samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det er efter administrationens vurdering af væsentlig betydning, og en udvikling der skal bakkes op om.

Flere psykiatriske patienter får i dag behandlingsdomme. Dette giver bl.a. anledning til et behov for tættere samarbejde mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, idet der for mange med dom vil være en tilhørende udskrivningsaftale/koordinationsaftale, som kræver et meget tæt samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, hvor disse borgere ofte opholder sig. En udskrivningsaftale regulerer i hvilke situationer, den pågældende borger skal indlægges og derfor er sammenhæng vigtig, herunder fælles sprog og gensidig respekt for hinandens observationer og vurderinger.

Tilpasning af nuværende registreringssystemer

Den fremtidige psykiatriske indsats vil omfatte en væsentlig øget aktivitet inden for telepsykiatri, internetpsykiatri, telefonrådgivning mv. Denne indsats tæller i dag ikke som aktivitet i psykiatriens registreringssystem (Fællesindhold), idet rådgivning af praktiserende læger, somatiske sygehuses personale om konkrete patienter samt videosamtaler med patienten ikke kan registreres som ambulant besøg. Hertil kommer, at ydelser, hvor patienten ikke selv deltager, ikke tæller som ambulant besøg (for eksempel møder med forældre om deres små børn). Antallet af ydelser, som ikke medtages som aktivitet, udgør ca. 40 % af samtlige ambulante ydelser.

Det foreslås, at disse aspekter også kommer til at fremgå af Danske Regioners oplæg "En sammenhængende psykiatrisk behandling".

Regionsrådet vedtog, at formanden, med afsæt i dagsordensfremstillingen, sender en tilbagemelding til Danske Regioner.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Europæisk kulturhovedstad er et initiativ lanceret af EU's ministerråd, som har til formål at bidrage til at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden. Danmark er vært for Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og Aarhus og Sønderborg er begge kandidater til titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Aarhus’ kandidatur indsendes i juni 2012 til en jury bestående af repræsentanter fra Kulturministeriet og EU. Juryen træffer afgørelse om titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 i august 2012.  

Regionsrådet ansøges om 12,5 mio. kr. i 2012-2015 af kulturmidlerne til projektet Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Hensigtserklæring

Den 24. august 2011 vedtog regionsrådet en hensigtserklæring om tilskud til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 (Aarhus 2017) på i alt 55 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. fra kulturmidlerne og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

I forhold til hensigtserklæringen ansøger administrationen om en ekstra bevilling på 0,5 mio. kr., således den samlede bevilling fra kulturmidlerne er på 20,5 mio. kr. Der er tale om en ekstraordinær bevilling på 0,5 mio. kr. i 2012 til Sekretariatet for Aarhus 2017.

Sekretariatet for Aarhus 2017 skal bruge i alt 1,5 mio. kr. til at udarbejde Aarhus’ ansøgning som kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Nærværende ansøgning er på i alt 12,5 mio. kr. i 2012-2015 fra kulturmidlerne. Administrationen vil i 2015 ansøge om de resterende 8 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra kulturpuljen i 2016-2018 og 3 mio. kr. af kulturudviklingsmidlerne i 2016-2018.

Vækstforum har en ansøgning på 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til Aarhus 2017 i skriftlig høring indtil den 6. juni 2012. Sagen fra Vækstforum kommer på et regionsrådsmøde senere.

Nærværende sag forelægges regionsrådet på nuværende tidspunkt, fordi det er en forudsætning for Aarhus’ ansøgning som kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017, at parterne bag Aarhus 2017 har et tydeligt politisk engagement til projektet og at der er bevilget midler til gennemførelsen.   

Region Midtjyllands bidrag til og involvering i Aarhus 2017 

Region Midtjyllands bidrag til Fonden Aarhus 2017 (2017-Fonden) skal medvirke til at fremme de mål, der er beskrevet i regionens kulturpolitik og i Vækstforums strategi og handlingsplan.

Overordnet set betyder dette, at 2017-Fonden skal planlægge en række aktiviteter som:

• Styrker rammebetingelserne for kreative erhverv i hele Region Midtjylland.

• Udvikler modeller for kreative partnerskaber, partnerskaber mellem kultur og erhverv samt offentligt-privat samarbejde.

• Styrker det kreative vækstlag.

• Styrker kultursamarbejdet og bidrage til udviklingen af kulturfaglige miljøer i Region Midtjylland.

• Styrker Region Midtjyllands internationale position på kultur- og erhvervsområdet.

For kulturmidlerne, vil dette blive udmøntet i en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og 2017-Fonden. Hovedpunkterne i resultatkontrakten er, at de regionale kulturmidler i 2017-Fonden skal bevilges i overensstemmelse med Region Midtjyllands kulturpolitik og de regionale retningslinjer for tilskud til kulturformål.

Det betyder, at en del af 2017-Fondens tilskudsmidler, svarende i størrelsesorden til regionens bidrag til fonden, skal bruges til projekter der:

• Fremmer institutions- og kompetence- og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

• Styrker faglige netværk og faglige miljøer i Region Midtjylland..

• Styrker tværfagligt samarbejde i Region Midtjylland.

Administrationen anser det for hensigtsmæssigt, at midler fra 2017-Fonden i væsentlig grad kobles med Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler i perioden 2013-15.

Set i et bredt perspektiv skal Region Midtjyllands involvering i Aarhus 2017 bruges til en fortsat styrkelse af de kulturelle netværk, der er opbygget siden regionens start i 2007. Der er indtil videre tale om netværk på museums-, musik-, scenekunst- og børnekulturområdet.

Via disse netværk er der iværksat aktiviteter og projekter, der er nyskabende – også på landsplan – og som har betydning for, hvordan regionernes rolle i forhold til kulturpolitikken fremover kan defineres.  

Aarhus som Europæisk kulturhovedstad i 2017

I august 2012 tildeles enten Sønderborg eller Aarhus titlen. Det sker efter anden ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 15. juni 2012. En jury med repræsentanter fra EU og kulturministeriet træffer afgørelse i sagen på baggrund af de indsendte ansøgninger og på baggrund af et besøg i kandidatbyerne i august 2012. Aarhus’ ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 indsendes i samarbejde med Region Midtjylland samt regionens øvrige kommuner.

Region Midtjylland besluttede i 2009 at tilslutte sig Aarhus' kandidatur via deltagelse i et forprojekt i årene 2009-2012. Baggrunden for Region Midtjyllands engagement i Aarhus 2017 er antagelse om, at projektet styrker den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling i regionen, styrker regionens internationale position og styrker samarbejde mellem kommuner, kulturaktører og erhvervsvirksomheder i regionen. At alle kommuner sammen med Region Midtjylland politisk har besluttet at tilslutte sig Aarhus 2017 er første resultat af samarbejdet. 

Aarhus 2017 har ”Rethink” eller ”Gentænk” som tema og der er oprettet en hjemmeside, som løbende opdateres med informationer omkring projektet. Hjemmesiden har adressen:

http://www.aarhus2017.dk/

Sekretariatet Aarhus 2017

Sekretariatet for Aarhus 2017 har brug for i alt 1,5 mio. kr. til en række aktiviteter i forbindelse med aflevering af den endelige ansøgning om titlen som kulturhovedstad i juni 2012 og forberedelse af 2017-juryen besøg i august 2012.

Aktiviteterne drejer sig om ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af den endelige ansøgning og forberedelse af arrangementer og kommunikations- og PR projekter i forbindelse med 2017-juryens besøg samt markering af en eventuel udnævnelse af Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Fonden Aarhus 2017

Fonden er en erhvervsdrivende fond, som har til opgave at planlægge og gennemføre værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad 2017, og yde støtte til arrangementer og projekter op til, under og efter Kulturhovedstadsåret 2017.

Fondens bestyrelse består af 13 medlemmer, hvor Region Midtjylland er repræsenteret ved regionsrådsformanden og et medlem udpeget af Vækstforum for Region Midtjylland.

Aarhus Byråd godkender i maj 2012 vedtægterne for 2017-Fonden. Fondens vedtægter samt indstillingen til godkendelse af vedtægter for Fonden Aarhus 2017 til Aarhus Byråd er vedlagt som bilag.

Vedtægterne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentation fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland samt Aarhus 2017s erhvervsklynger.

Bestyrelsen skal ansætte fondens direktør, som varetager den daglige ledelse af fonden og er den øverste ansvarlige i fondens sekretariat. Desuden ansætter bestyrelsen en programdirektør og en kommunikationschef. Disse tre personer udgør tilsammen fondens direktion.

Økonomi 

Projektet Aarhus 2017 har et samlet budget på 500 mio. Kr.

Finansiering

* Administrationen søger i 2015 om bevilling på de resterende 8 mio. kr. i 2016-2017.

Behovet for regional medfinansiering vil være størst i årene frem mod 2017, hvor der som nævnt er særlig fokus på netværk og udvikling.  

Kulturpuljen lukkes for halvårlige tilskud i perioden 2013-2015

Bevillingen af de i alt 20,5 mio. kr. til Aarhus 2017 får som konsekvens, at der i perioden 2013-2015 vil blive lukket for de halvårlige tilskud fra kulturpuljen.

Hvis Aarhus vinder titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil der i perioden 2016-2017 også lukkes for de halvårlige tilskud fra kulturpuljen. Til gengæld vil der på årsbasis stadig være 6 mio. kr. til strategiske projekter. Det vurderes, at denne disponering af midlerne bedst vil kunne sikre et fortsat arbejde for at fremme Region Midtjyllands strategiske mål på kulturområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen den 1. marts 2012 er indkommet 78 ansøgninger om tilskud, hvoraf fem udgår. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i 3 kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

Retningslinjer for tildeling af kulturmidler

Med udgangspunkt i kulturpolitikken for Region Midtjylland og i forlængelse af den regionale udviklingsplan er de overordnede retningslinjer for tildeling af kulturmidler, at der skal være tale om netværksdannelse, udvikling og/eller internationalt udsyn og samarbejde. Det forudsættes, at aktiviteter, der modtager støtte, har regional betydning. Som hovedregel skal der være kommunal eller anden medfinansiering til aktiviteterne.

Følgende projekter og aktiviteter prioriteres:

• Projekter og aktiviteter, der skaber viden og/eller udvikler nye ”værktøjer” og metoder inden for et eller flere kunstneriske eller kulturfaglige arbejdsområder.

• Projekter og aktiviteter, der anvender allerede eksisterende viden på nye områder og/eller på nye måder.

• Projekter og aktiviteter, der etablerer udviklingsorienterede netværk.

• Projekter og aktiviteter, der formidler ny viden inden for faglige og tværfaglige netværk.

• Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

• Projekter, der styrker talentudvikling i Region Midtjylland.     

I øvrigt gælder det, at projekter og aktiviteter som hovedregel skal rumme en selvstændig oplevelsesmæssig og/eller formidlingsmæssig værdi.

I forhold til produktion af viden opererer Region Midtjylland med et princip, der gør indhøstet viden og erfaring tilgængelig for alle. Der gives således ikke tilskud til udviklingsprojekter, der sigter imod at give enkelte institutioner eller aktører en fortrinsstilling frem for andre i regionen.       

Derudover indgår spørgsmålet om landdistrikter og yderområder i vurderingen af ansøgningerne jævnfør den regionale udviklingsplan.  

Endelig er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at de godkendte projekter gennemføres med den finansiering, der er beskrevet i ansøgningerne.  

Kulturpulje og kulturudviklingsmidler

Kulturmidlerne opdeles i henholdsvis kulturpuljen og kulturudviklingsmidlerne. Kulturpuljen afsættes til ansøgninger til enkeltstående, tidsbegrænsede og afsluttede projekter. 

Kulturudviklingsmidlerne afsættes til længevarende projekter, der har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder.

Region Midtjylland kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. Mens projekter, der modtager tilskud fra kulturudviklingsmidlerne, forventes at kunne sandsynliggøre resultater og effekt i forhold til projekternes målsætning, vil tilskud fra kulturpuljen i højere grad kunne gives til eksperimenter og afprøvning af ideer.

Kulturpuljen har to årlige ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september.

Indkomne ansøgninger til kulturpuljen pr. 1. marts 2012

Der er til ansøgningsfristen 1. marts 2012 indkommet 78 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 1. maj 2012 med beskrivelse af de 78 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen.

Ansøgningerne er delt i tre kategorier:

• Prioritet 1 er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik,

• Prioritet 2 er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen,

• Prioritet 3 er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

Af de 78 indkomne ansøgninger resterer 73, idet fem ansøgninger af forskellige årsager er taget ud af dagsordenen: to ansøgninger på henholdsvis 0,35 mio. kr. og 0,5 mio. kr. er overført til udviklingsmidlerne, to ansøgninger er dubletter og én er rettelig en ansøgning til den internationale pulje. Oversigt over ansøgningerne vedlægges som bilag. De 73 ansøgninger er på i alt 8,8 mio. kr.

Administrationen vurderer, at der er:

• 2 ansøgninger i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 0,4 mio. kr.

• 9 ansøgninger i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 1,0 mio. kr.

• 62 ansøgninger i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.

Administrationen foreslår, at de 2 ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 1,0 mio. kr. og at der gives afslag på alle ansøgninger i gruppe 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1,4 mio. kr.

Der resterer i alt en rest til bevilling på 2,5 mio. kr. I nærværende ansøgningsrunde er der indstillet tilskud til i alt 1,4 mio. kr. fra kulturpuljen.

Sagsfremstillingen er tilpasset efter behandling i forretningsudvalget den 22. maj 2012. Ansøgning nr. 63 er flyttet fra prioritering 3 til prioritering 2 og sagsfremstillingen er rettet i henhold hertil.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har godkendt en forlængelse på 2 år af det regionale virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt Accelerator.

Mere end 350 virksomheder har deltaget i et forløb under programmet og en midtvejsevaluering viser, at programmet understøtter vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder, og at indsatsen med fordel kan fortsættes.

Derfor søger administrationen om en merbevilling på 1,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til forlængelse af programmet.

Regionsrådet godkendte på sit møde i februar 2009, efter indstilling fra Vækstforum, VÆKSTmidt Accelerator med en budgetramme på 110 mio. kr. Tilsagn fra Erhvervsstyrelsen forelå i august 2009 og programmet var operationelt fra november 2009.

Vækstforum besluttede på sit møde den 18. april 2012, at programmet VÆKSTmidt Accelerator forlænges med 2 år (1. september 2012 til 31. august 2014), at indstille til regionsrådet, at der af de regionale midler til erhvervsudvikling ydes en merbevilling til programmet på 1,4 mio. kr. og at indstille til Erhvervsstyrelsen, at der til forlængelsen bevilges 19,4 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond.

VÆKSTmidt Accelerator er målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med internationalt vækstpotentiale og har til formål at øge virksomhedernes økonomiske præstationer gennem strategisk arbejde med forretningsudvikling via sparring, netværk og rådgivning. Programmet afsluttes i henhold til resultatkontrakten i 2012.

Programmet og nærværende merbevilling er med til at opfylde Vækstforum mål om:

• Flere eksporterende SMV'er.

• Øget vækst i den gennemsnitlige årlige omsætning, jævnfør Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 og Vækstforums handlingsplan 2011-2012.

En midtvejsevaluering af VÆKSTmidt Accelerator viser,

• at den midtjyske model virker - sammenhængen mellem den lokale erhvervsservices vejledning og væksthusets specialiserede vækstkortlægning kombineret med programtilbuddene er velfungerende og veludviklet,

• at der er en god spredning blandt programmets brugere, såvel inden for virksomhedstyper, brancher samt geografi, og

• at programmets aktiviteter imødekommer et behov blandt SMV'er - programmerne bidrager til, at virksomhederne i stigende grad indhenter ekstern viden i forbindelse med realisering af vækstforløb.

Med programmet er det lykkedes at etablere et omdrejningspunkt for samarbejde mellem Væksthus Midtjylland og lokale, regionale og nationale aktører. Hermed sikres størst mulig koordinering mellem aktørerne og de virksomhedsrettede ordninger, som udbydes.

Mere end 350 virksomheder har deltaget i enten et individuelt eller et kollektivt virksomhedsforløb under VÆKSTmidt Accelerator. Programmet er forløbet planmæssigt, og ressourcerne forventes at være opbrugt ved programmets udløb.

Der ansøges om en merbevilling på 1,4 mio. kr. af de regionale midler til forlængelsen af programmet.

Evalueringen peger også på en række muligheder for at forbedre indsatsen og dermed øge programmets effekt. Disse skal nærmere beskrives i resultatkontrakten for forlængelsen.

Effekt

Som led i den nævnte evaluering af Væksthus Midtjyllands programmer, herunder VÆKSTmidt Accelerator, gennemføres effektmålinger af programmerne, hvortil er knyttet effektkrav målt på omsætning, eksport eller værditilvækst.   

Evalueringen og effektmålingen forventes færdig i 2012. Resultaterne vil indgå i den fremadrettede implementering af programmerne. Den eksterne evaluator er Iris Group.

Aktiviteter

Målgruppen for VÆKSTmidt Accelerator - små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale - vil være den samme som hidtil.

Følgende måltal illustrerer aktiviteterne:

• Mindst 75 store vækstpakker.

• Mindst 75 små vækstpakker.

• 13 gruppeforløb á mindst 6 virksomheder (3 PLATO grupper og 10 GLOBUS forløb).

Organisering

Det forudsættes, at organiseringen af programmerne fortsætter som hidtil med Væksthus Midtjylland som operatør.

Indgåelse af årlige samarbejdsaftaler og strategiske udviklingskontrakter udspringer naturligt af flere af Vækstforums programmer, herunder GLOBALmidt og KLYNGEmidt Netværksinitiativ, for hvilke Væksthus Midtjylland også er operatør. Det giver en række fordele at samle en række programmer hos en operatør, blandt andet at der udvikles spidskompetencer og en kritisk masse i forhold til det administrative set up. Fordele, som kommer målgruppen til gode.

Ressourcer 

Til en forlængelse af VÆKSTmidt Accelerator afsættes en samlet økonomisk ramme på 40,6 mio. kr. over en periode på 2 år fra 1. september 2012 til 31. august 2014.

Det forudsættes, at projektaktiviteterne finansieres med 1,4 mio. kr. fra Region Midtjylland, 19,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 19,9 mio. kr. fra de deltagende virksomheder.

Økonomi VÆKSTmidt Accelerator:

* Fra 1. september 2012

** Programgennemførelse, revision, evaluering mv.

* Fra 1. september 2012

Med baggrund i bilaget "VÆKSTmidt Accelerator og KLYNGEmidt Netværksinitiativet - status og perspektiver marts 2012" er udarbejdet nedenstående status for VÆKSTmidt Accelerators økonomi samt forslag til budget for en forlængelse af programmet.

Note: Vækstfondens midler på 30 mio. kr. kører særskilt, men indgår i den samlede budgetramme for VÆKSTmidt Accelerator.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

KLYNGEmidt Netværksinitiativ er blevet forlænget med 2 år for at nå de forudsatte mål om at understøtte væksttiltag i små og mellemstore virksomheder. Forlængelsen vil blive finansieret af den eksisterende bevilling med et mindre forbrug på i alt 5,4 mio. kr. på grund af et mindre aktivitetsomfang. Af disse midler udgør de regionale erhvervsudviklingsmidler 0,1 mio. kr., som søges tilbageført.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 1. oktober 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge en budgetramme på 48,5 mio. kr. til Netværksinitiativet under KLYNGEmidt programmet. Tilsagn fra Erhvervsstyrelsen (daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen) forelå i maj 2009, men programmet var først operationelt i efteråret 2009, blandt andet efter behandling i Konkurrencestyrelsen omkring udpegning af netværksmæglere.

Vækstforum besluttede på sit møde den 18. april 2012 at godkende en forlængelse af KLYNGEmidt Netværksinitiativ på 2 år (fra 1. september 2012 til 31. august 2014), at indstille til regionsrådet, at bevillingen til KLYNGEmidt Netværksinitiativ reduceres med 0,1 mio. kr. af de regionale midler, og at indstille til Erhvervsstyrelsen at bevillingen til KLYNGEmidt Netværksinitiativ reduceres med 1,1 mio. kr. af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond.

KLYNGEmidt Netværksinitiativ er et program for små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale, hvor deres evne til innovation og internationalisering styrkes gennem deltagelse i forretningsbaserede netværk. Virksomhederne deltager i et forretningsmæssigt og forpligtende samarbejde sammen med 3 andre virksomheder.

Pr. 31. december 2011 har 89 netværk deltaget i et "Fase 1" forløb, hvori der arbejdes med netværksidentifikation og etablering, mens 47 netværk har deltaget i et "Fase 2" forløb, hvori der udarbejdes handlingsplaner for netværkene.

Programmet er blevet forlænget fra 1. september 2012 til 31. august 2014 for at nå det oprindeligt forudsatte antal netværk, der er budgetteret med indenfor den økonomiske ramme. Forlængelsen er med til at opfylde de overordnede mål i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 og Vækstforums handlingsplan 2011-2012 om flere eksporterende små og mellemstore virksomheder og øget vækst i den gennemsnitlige årlige omsætning.   

Midtvejsevaluering af KLYNGEmidt Netværksinitiativ

I juni 2010 blev der gennemført en midtvejsevaluering af KLYNGEmidt Netværksinitiativ. Evalueringen viste blandt andet, at Netværksinitiativet "opfylder et behov blandt virksomhederne for at arbejde mere sammen i netværk og har gode forudsætninger for at skabe de ønskede forretningsbaserede netværk". Væksthus Midtjylland har efterfølgende justeret indsatsen på baggrund af midtvejsevalueringens anbefalinger. Blandt andet er der afholdt flere seminarer for netværksmæglerne, og markedsføringsindsatsen over for andre aktører, eksempelvis It-netværksagenterne, er intensiveret. 

Væksthus Midtjyllands erfaringer med Netværksinitiativet - og øvrige programmer med kollektive forløb - er, at det tager lang tid at skabe den nødvendige tillid og gensidige forståelse, der gør det muligt at samarbejde strategisk. Derfor har det taget længere tid at etablere, udvikle og implementere forretningsbaserede netværk end først antaget.

Programmet er efterspurgt blandt de små og mellemstore virksomheder, og det er nået bredt ud, hvilket ses af en stor branchemæssig, indholdsmæssig og geografisk spredning blandt deltagerne. Der er blevet etableret væsentligt færre "Fase 1" netværk end forventet. Til gengæld er flere af disse netværk end forventet fortsat videre i et "Fase 2" forløb. Dette er positivt, da det viser en seriøsitet blandt de deltagende virksomheder. Etableringen af færre "Fase 1" forløb end forventet er grunden til, at der søges om tilbageførsel af i alt 5,4 mio. kr.

I den forlængede periode vil målgruppen for Netværksinitiativet være den samme som hidtil, og der forventes igangsat 80 "Fase 1" forløb og 30-35 "Fase 2" forløb. Der vil skulle arbejdes væsentlig mere i den forlængede periode for at skabe netværk. I starten af programmet var det nyt og spændende, og mange virksomheder havde projekter liggende, som de gerne ville have andre virksomheder med i. I den forlængede periode skal der arbejdes flere timer for at finde projekterne og få de rette virksomheder med. Der er derfor afsat flere midler hertil i den forlængede periode.

Væksthus Midtjylland er i gang med at få evalueret de regionale virksomhedsprogrammer herunder KLYNGEmidt Netværksinitiativ. Som led i evalueringen gennemføres effektmålinger af programmerne, hvortil er knyttet effektkrav målt på omsætning, eksport eller værditilvækst. Evalueringen og effektmålingen forventes færdig i 2012 og gennemføres af den eksterne evaluator Iris Group. Resultaterne vil indgå i en fremadrettet justering af programmet.

Økonomi 

Den samlede økonomiske ramme vil blive reduceret med 5,4 mio. kr. fra 48,5 mio. kr. til 43,1 mio. kr. i den forlængede periode fra 1. september 2012 til 31. august 2014. Det forventede forbrug pr. 31. august 2012 udgør 19,4 mio. kr. mens forbruget i den forlængede periode udgør 23,7 mio. kr.

Økonomi for KLYNGEmidt Netværksinitiativet fra 1. september 2012:

* Programgennemførelse, revision, evaluering mv.

Forventet status pr. 31. august 2012:

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Kommune er i 2013 værtsby for Danmarksmesterskabet for Erhvervsuddannelser - også kaldet DM i Skills. Arrangementet har fokus på at højne og fremme de danske erhvervsuddannelsers image og status. Arrangementet er senest afholdt i januar 2012 i Odense med deltagelse af 200 erhvervsuddannelseselever og 14.500 besøgende.

Aarhus Kommune har fremsendt en ansøgning om medfinansiering af afholdelsen af DM i Skills 2013, hvor Aarhus er værtsby for arrangementet.

DM i Skills er Danmarksmesterskabet for Erhvervsuddannelser, og dækker både håndværksfag, merkantile fag og sosu-fag.

DM i Skills arrangeres af SkillsDenmark. SkillsDenmark er en nonprofit organisation, der blev stiftet i 1997 af fem faglige udvalg.

Organisationen arbejder for at højne og fremme de danske erhvervsuddannelsers image og status. Det gør den ved via konkurrencer at tilskynde unge mennesker, deres undervisere og arbejdsgivere til at opnå den højeste erhvervskompetence inden for deres faglige område. SkillsDenmark arrangerer årligt et Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser - DM i Skills - og sender desuden unge deltagere til WorldSkills og EuroSkills.

Der deltager ca. 200 elever i arrangementet, og derudover er der planlagt en række aktiviteter for andre aktører, f.eks. vejledere og folkeskoleelever. Ved DM i Skills 2012 var der 14.500 besøgende.

Effekt

Effekten af DM Skills forventes at være øget søgning til erhvervsuddannelserne og øget fokus på de uddannelsesmuligheder, som udbydes i erhvervsuddannelsessystemet. Dette gælder for både uddannelsessøgende og for virksomheder. En afledt effekt er derfor muligheden for oprettelse af flere praktikpladser. 

Aktiviteter

DM i Skills er først og fremmest en konkurrence for ca. 200 deltagere fra erhvervsuddannelsesinstitutioner i Danmark.

Derudover afvikles en række aktiviteter for folkeskoleelever, så som workshops med muligheden for at prøve erhvervsskolefag, udvidede vejledningsarrangementer med deltagelse af erhvervsskoleelever, guidede ture om DM i Skills og erhvervsuddannelser generelt.

Organisering

Arrangementet i 2013 afvikles i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og SkillsDenmark.

Ressourcer

DM i Skills har et samlet budget på ca. 20 mio. kr. heraf udgør budgettet for Region Midtjylland på 1,5 mio. kr.

Budget

Finansieringsbudget

Vækstforum besluttede på sit møde den 18. april 2012 at indstille til regionsrådet, at der af midlerne til erhvervsfremme bevilges 87.800 kr. i 2012 og 1.412.200 kr. i 2013, i alt 1,5 mio. kr. til Aarhus Kommune til afholdelse af DM i Skills i 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med etablering af Sundhedshuset i Ringkøbing og disponering over ejendommene på sygehusgrunden indstilles det, at fire ejendomme på grunden frasælges. Før et frasalg kan finde sted, skal Region Midtjylland ansøge om en ændring af lokalplanen for området, idet den nuværende lokalplan kun tillader sygehusdrift i bygningerne.

I forbindelse med etablering af Sundhedscentret i Ringkøbing indstilles fire ejendomme frasolgt.

Hospitalsgrunden ved Regionshospitalet i Ringkøbing er omfattet af lokalplan nr. 01.066 og nr. 01.122. Bebyggelsens art og anvendelse er i lokalplanen fastlagt til offentlige formål (sygehus).

Med henblik på et frasalg af de fire bygninger er det nødvendigt at ansøge om ændring af lokalplanen, således at de konkrete bygninger kan anvendes til boligformål eller bolig- og erhvervsformål og ikke som nu, hvor bygningerne udelukkende må anvendes til sygehusformål.

Efter et længere forløb har Ringkøbing-Skjern Kommune nu udtrykt positiv indstilling til en ansøgning om ændring af lokalplanen for området. Som led i en forberedelse, planlægges en anmodning om udarbejdelse af plangrundlag for området behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har som praksis, at udarbejdelse af plangrundlag sker for ansøgers egen regning og risiko.

Ejendommene er energiforsynet fra Regionshospitalet og skal ved et frasalg have separate stikledninger.

De bygninger der indstilles frasolgt er:

En selvstændig villa, Nørredige 24 (ubeboet, har været anvendt til funktionærbolig), boligareal 120 kvadratmeter, opført 1973. Ikke særskilt udmatrikuleret og derfor ikke vurderet separat.

Et rækkehus med fire boliger, Nørredige 22A-22D (delvis ubeboet, har været anvendt til funktionærbolig), boligareal 592 kvadratmeter (to rækkehuse af 131 kvadratmeter og to af 165 kvadratmeter), opført 1966. Ikke særskilt udmatrikuleret og derfor ikke vurderet separat.

En boligblok med otte lejligheder (udlejet), Reberbanen 32. Boligareal 532 kvadratmeter ekskl. kælder på 229 kvadratmeter. Ejendomsværdi 1,7 mio. kr.

En funktionærbolig med 16 værelser og erhvervsareal, Nørreport 10, (delvis udlejet). Opført 1939. Boligareal 288 kvadratmeter, erhvervsareal 1.149 kvadratmeter. Ikke særskilt udmatrikuleret og derfor ikke vurderet separat.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En særskilt udmatrikuleret villa, beliggende Fuglemosevej 1A, 8620 Kjellerup ejes af Region Midtjylland.

Ejendommen har indtil nu været benyttet af regionspsykiatrien, der fraflytter bygningerne pr. ultimo marts 2012.

Ejendommen Fuglemosevej 1A, 8620 Kjellerup (matrikel 11t) ejes af Region Midtjylland og har været anvendt til regionspsykiatrien. Regionspsykiatrien fraflytter bygningen ultimo marts 2012.

Ejendommen er en særskilt udmatrikuleret villa opført i 1998 med et bebygget areal på 200 kvadratmeter og udnyttet tagetage på 161 kvadratmeter, i alt samlet erhvervsareal på 361 kvadratmeter. Grundarealet udgør 934 kvadratmeter. Ejendomsværdien udgør 2,25 mio. kr. (2010).

Ejendommen er beliggende på ”hospitalsarealet” i Kjellerup og omfattet af lokalplan nr. 23-002 fra Silkeborg Kommune. Ejendommen er beliggende i lokalplanens delområde V, der er fastlagt til liberale erhverv, kontor- og serviceerhverv, undervisning, forskning og boligformål. Ejendommen er særskilt varmeforsynet.

Der har været rettet henvendelse til Silkeborg kommune om en eventuel overtagelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland ejer 3 byggefelter i delområde V, beliggende Brøndumsvej 15-17 ved Søndersø i Viborg. Området skal ikke anvendes til institutionsformål og indstilles til salg. Forud for et salg skal 2 regionale bygninger nedrives.

Viborg kommunes lokalplan nr. 200 af 3. september 2003 dækker et område ved Søndersø i Viborg. I delområde V er der mulighed for at opføre boliger og liberale erhverv såsom kontorer, klinikker og lignende.

Delområde V er på 7.700 kvadratmeter, med en byggemulighed på 7.700 kvadratmeter, hvor der er mulighed for at opføre 6 - og 4 etagers byggeri.

Delområde V ejes delvist af Region Midtjylland, idet der er en privatejet matrikel på 2.121 kvadratmeter, hvor der er opført et punkthus i 6 etager. På den regionale del af byggefelt V er der afsat 3 byggefelter med en samlet byggemulighed på 5.320 kvadratmeter.

Forud for anvendelse af de regionale byggefelter skal der nedrives 2 bygninger. Den ene er tom og har været anvendt af Søhuset (psykiatri), der har bygget erstatningsbyggeri. Den anden bygning er et tidligere kapel, der er udlejet til Bo- og aktivitetstilbuddet, Møgelkjærvej 6 (Region Midtjylland). Psykiatriledelsen har tilkendegivet, at man ikke længere skal bruge de lejede lokaler. Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel. Nedrivningen vil beløbe sig til ca. 0,3 mio. kr. og vil fragå salgsindtægten ligesom øvrige udgifter ved salget.

Salget af de 3 regionale byggefelter med byggemulighed på henholdsvis 1.400, 1.400, og 2.520 kvadratmeter skal ske efter bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Salget skal ske efter udbud, med mindre der er tale om et salg til staten, en kommune eller almennyttig boligforening.

Den regionale del af delområde V består i dag af en række mindre matrikler. Disse vil i forbindelse med forberedelse af et salg blive samlet til 3 matrikler og 1 matrikel med fælles adgangsvej.

I lokalplanens § 12 er der skitseret en plan for nedrivning af eksisterende bygninger i eller udenfor delområdet som en forudsætning for etablering af nybyggeri. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før pågældende bygning(er) er nedrevet.

I delområde V er der kun behov for at nedrive de 2 ovenfor nævnte bygninger.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag om etablering af landingsmulighed for akutlægehelikopteren i Thyborøn.

Regionsrådsmedlem Poul Müller har i henvendelse af 16. januar 2012 anmodet om at få en sag på dagsordenen vedrørende etablering af landingsmulighed for akutlægehelikopteren i Thyborøn.

Poul Müller skriver i henvendelsen:

"Vi har alle i regionsrådet fået en henvendelse vedrørende landingsmulighed for lægehelikopteren i Thyborøn ved lægehuset. Jeg skal anmode om, at denne sag sættes på dagsordenen til forretningsudvalg og regionsråd.

Om muligt vil jeg gerne bede om, at der til brug for sagens behandling udarbejdes et skøn over omkostninger ved anlæg af en sådan landingsmulighed, samt om der vil være driftsmæssige udgifter/besparelser."

Som bilag vedlægges henvendelse til regionsrådet fra lægerne Hans Holmsgaard og Viggo Kragh Jørgensen vedrørende etablering af helikopterlandingsplads i Thyborøn samt notat om udgifter til drift og anlæg af landingspladser.

Sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 7. februar 2012, hvor der blev rejst nogle spørgsmål vedrørende anvendelse af et "aftalt landingssted" som helikopterlandingsplads.

Der vedlægges et supplerende notat, som beskriver hovedindholdet af bestemmelserne vedrørende selvvalgt landing i dagtid.

På mødet i forretningsudvalget den 17. april 2012 bad forretningsudvalget om at få forelagt et udbygget konkret forslag til stillingtagen vedrørende etablering af helikopterlandingsplads i Thyborøn.

Indstillingen blev vedtaget.

Bent Hansen, Harry Jensen, Laila Munk Sørensen, Michael Thomsen, John Thorsø, Aleksander Aagaard, Kurt H. Jørgensen, Susanne Buch Nielsen, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det fremgår af evalueringen af forsøgsordning med akutlægehelikopter, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har gennemført, at akutlægehelikopteren bidrager til bedre overlevelse ved at give signifikante gevinster i forhold til den tid, der går fra patienter i Region Midtjylland ringer 112, til de ser speciallæge og i forhold til den tid, der går fra de ringer 112, til de ankommer til højt specialiseret behandling. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med baggrund i de afsatte midler på finansloven givet tilsagn om, at forsøgsordningen med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland forlænges et år indtil 30. juni 2013. Der arbejdes i forlængelse heraf blandt andet på at sikre landingsforholdene på Aarhus Universitetshospital, Skejby, som er helt centrale for understøttelsen af akutlægehelikopterens opgaver.

Det var en del af beslutningen om iværksættelse af forsøgsordningen med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland, at der skulle gennemføres en evaluering, som kunne bidrage til at danne grundlag for beslutninger om en eventuel permanent ordning med akutlægehelikopter.

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har gennemført evalueringen, som blev offentliggjort i forbindelse med et pressemøde i Regionshuset i Viborg den 16. april 2012. Evalueringen er vedlagt.

Evalueringen har i overensstemmelse med tilgangen i en Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) vurderet på teknologien, organisationen, perspektivet for de pårørende og patienterne og på økonomien.

Set i lyset af, at akutlægehelikopteren som supplement og styrkelse af det præhospitale beredskab er en forudsætning for samlingen af den akutte behandling på færre enheder, er den væsentligste konklusion, at akutlægehelikopteren bidrager til en bedre overlevelse for patienterne.

For Region Midtjylland viser tidsstudiet, som er en del af evalueringen, at der er signifikante gevinster både i forhold til den tid, der går fra 112-kald til ankomst af speciallæge og i forhold til den tid, der går fra 112-kald til ankomst til højt specialiseret behandling.

For patienter med stor blodprop i hjertet, hjernen og for traumepatienter er tiden, fra 112-kald til der ses speciallæge, reduceret med gennemsnitligt 30 minutter. For så vidt angår tiden fra 112-kald til ankomst til højt specialiseret hospital, er tiden reduceret med 23 minutter for patienter med stor blodprop i hjertet og med 171 minutter, hvis den tid, der tidligere gik i forbindelse med et eventuelt ophold på et regionshospital, er medtaget.

Evalueringen viser i den sammenhæng også, at de fleste flyvninger er sket til følgende kommuner: Ringkøbing/Skjern, Holstebro, Herning, Lemvig, Skive, Viborg, Samsø og Thisted, hvoraf størstedelen er beliggende i Vestjylland og Nordvestjylland. I det perspektiv må det konkluderes, at akutlægehelikopterens aktivitet har været koncentreret dér, hvor den var tiltænkt jf. planen for akutberedskabet i Nordvestjylland og den senere regeringsaftale mellem Dansk Folkeparti og den daværende regering.

De interviews med patienter og pårørende, som er lavet i forbindelse med evalueringen, viser overordnet to ting. De adspurgte patienter og pårørende har oplevet det præhospitale forløb som velfungerende og effektivt, og det er ikke alene på grund af akutlægehelikopteren, men fordi alle led i det akutte beredskab har handlet hurtigt og kompetent og har samarbejdet om patienten. Dernæst gives der udtryk for, at akutlægehelikopteren øger trygheden hos patienter og pårørende, ligesom der lægges vægt på, at akutlægehelikopteren giver mulighed for, at man bliver bragt frem til et specialiseret sygehus til behandling.
 

I forhold til de fremtidige perspektiver for akutlægehelikopteren peger evalueringen dog også på, at akutlægehelikopterens potentiale kan udnyttes meget bedre, end den bliver under de nuværende regelsæt.

Det drejer sig blandt andet om at forbedre mulighederne for at lande flere steder i mørke end på rendez-vous pladserne, som det foregår i dag samt under vejrforhold, som er dårligere end tilfældet for nuværende.

På den baggrund peger evalueringen på, at de eksisterende regler for landing med akutlægehelikopter efterlader et behov for revision af reglerne under hensyntagen til akutlægehelikopterens samfundsmæssige væsentlighed.

Evalueringen peger også på betydningen af at sikre helikopterlandingsforholdene ved hospitalerne, idet evalueringen viser, at helikopterlandingspladser i gåafstand fra relevant klinisk afdeling bidrager til at forøge den samlede tidsgevinst for hele forløbet.

Videre proces i relation til eventuel permanentgørelse

Det forventes, at endelig beslutning om eventuel etablering af national akutlægehelikopterordning vil blive truffet i forbindelse med Finanslov 2013 det vil sige i efteråret 2012.

I relation til perspektiverne for helikopterlanding har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsat en arbejdsgruppe, som i forlængelse af ovenstående primært har fokus på nugældende lovgivning for helikopterlanding og mulig ændring heraf med henblik på udnyttelse af akutlægehelikopterens fulde potentiale. Udover Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er regionerne, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Forsvaret og Kommunernes Landsforening repræsenteret i udvalget. Arbejdsgruppen afrapporterer sine konklusioner til Regeringens Akutudvalg.

Med henblik på at forberede øvrige aspekter af en eventuel kommende permanent akutlægehelikopterordning har regionerne desuden etableret en sekretariatsgruppe, i hvilken Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deltager som observatør, og for hvilken Region Midtjylland varetager formandskabet.  

Forlængelse af forsøgsordningen

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ultimo marts 2012 givet tilsagn om forlængelse af forsøgsordning med akutlægehelikopter i Karup i henhold til finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten.

Ordningen er forlænget med 1 år til den 30. juni 2013, hvilket svarer til de to optionsperioder på 2 gange ½ år, som er indeholdt i kontrakten med SOS, som er leverandør af akutlægehelikopterberedskabet. Der er således givet tilsagn om finansiering af i alt 42,8 mio. kr. fordelt på 21,1 mio. kr. i 2012 og 21,7 mio. kr. i 2013.  

For så vidt angår organiseringen af de driftsmæssige forhold mv. forventes der ingen ændringer.

Der pågår en løbende optimering og tilpasning af disponeringsvejledningen. Pr. 15. april 2012 er der igangsat et projekt, hvor patienter fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland flyves direkte til behandling på Aarhus Universitetshospital, hvis der som en del af den sundhedsfaglige visitation konstateres indikation for trombektomibehandling (kateterbehandling, som kan tilbydes ved blodprop i hjernen, hvis trombolyse ikke har effekt).  

Som en del af budgettet for forlængelsesperioden indgår et mindre beløb til drift og optimering af landingsforhold. Ud af budgetposten på i alt 1,9 mio. kr. skal driften af de eksisterende landingspladser og rendez-vouspladser finansieres. I ansøgningen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har Region Midtjylland og Region Nordjylland også indikeret, at en del af budgetposten vil kunne anvendes, hvis der opstår muligheder for at afprøve teknologisk udstyr, som kan forbedre landingsmuligheder eller hvis der vurderes at være behov for anlæggelse af yderligere rendez-vouspladser. Det skal bemærkes, at der er en vis sammenhæng mellem de to punkter, idet forbedrede landingsmuligheder i mørke vil betyde, at behovet for anlæggelse af egentlige rendez-vous pladser med lys vil være mindre.

Landingsforhold i forlængelsesperioden og på længere sigt

Med henblik på at sikre landingsforholdene i den kommende forlængelsesperiode ansøges kommunerne i øjeblikket om fortsat benyttelse af rendez-vous pladser, flyvepladser, som anvendes som rendez-vous pladser og landingspladser ved hospitalerne.

Der er en særlig udfordring med sikring af landingsforholdene på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor hovedparten af de patienter, som flyves med akutlægehelikopteren, landes.  

I perioden fra 1. juni 2011 til 31. december 2011 er der landet 182 gange på landingspladsen ved Skejby med patienter til behandling på henholdsvis Skejby og Nørrebrogade.

Den hidtil benyttede helikopterlandingsplads i Skejby er placeret bag ved hovedbygningen og tæt på kardiologisk afdeling, således at den store andel af de modtagne patienter, som er kardiologiske, kan køres direkte på båre til kardiologisk laboratorium, hvorimod patientgrupper til behandling på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (primært traume-patienter og trombolyse/trombektomipatienter) omlades og transporteres med ambulance. Som evalueringen også viser, bidrager kort afstand til relevant klinisk afdeling, som overflødiggør omladning til ambulance, afgørende til, hvor stor den samlede tidsgevinst bliver.