Regionsrådsmedlem Andreas Steenberg har anmodet om orlov fra regionsrådet, mens han varetager hvervet som folketingsmedlem. Det Radikale Venstres 1. stedfortræder, Kurt H. Jørgensen, er indkaldt til mødet i regionsrådet den 28. september 2011.

Regionsrådsmedlem Andreas Steenberg (B) er ved valget til Folketinget den 15. september 2011 valgt som medlem af Folketinget. Andreas Steenberg har i henvendelse af 19. september 2010 anmodet om orlov fra hvervet som medlem af regionsrådet fra den 28. september, mens han varetager hvervet som folketingsmedlem.

Det fremgår af § 15 i Lov om kommunernes styrelse, at når formanden får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned, på grund af f.eks. varetagelse af et andet offentligt hverv, herunder hvervet som folketingsmedlem, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen gælder også for regionsrådene.

Kurt H. Jørgensen, Ved Volden 5, 7400 Herning, er i valgbogen fra regionsrådsvalget den 17. november 2009 anført som Det Radikale Venstres 1. stedfortræder. Kurt H. Jørgensen er derfor indkaldt til mødet i regionsrådet den 28. september 2011.

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er til stede.

Når det ordinære medlem af regionsrådet på ny kan varetage sine hverv, udtræder stedfortræderen af regionsrådet. For så vidt angår Andreas Steenbergs udvalgsposter og andre hverv, besættes disse i fraværsperioden efter beslutning i valggruppen, jf. styrelseslovens § 28.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hermed fremlægges forslag til budget 2012 til regionsrådets 2. behandling. 

Der blev den 20. september 2011 indgået aftale om budget 2012 for Region Midtjylland mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Poul A. Christensen (udenfor partierne).

De budgetbemærkninger, der hermed fremlægges er blevet tilrettet i henhold til budgetforliget 2012, regionsrådets 1. behandling af budget 2012, alle beslutninger til og med regionsrådsmødet den 24. august 2011 samt indstillede bevillingsændringer i 2. kvartalsrapport 2011 jf. andet punkt på dagsordenen.

Det er i mail af 14. september 2011 fra regionsrådsformanden meddelt, at eventuelle ændringsforslag fra de politiske grupper bedes tilgå administrationen senest den 26. september 2011 kl. 12.00. Eventuelle ændringsforslag vil blive udsendt den 26. september til samtlige regionsrådsmedlemmer og vil indgå ved regionsrådets 2. behandling den 28. september 2011.

Der er indkommet en række høringssvar fra MED-systemet til budgetforslag 2012, som vedlægges til orientering.

Hermed fremlægges forslag til budget 2012 til regionsrådets 2. behandling.

Der blev den 20. september 2011 indgået budgetforlig om "Aftale om budget 2012 for Region Midtjylland" mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Poul A. Christensen (udenfor partierne). Budgetforlig 2012  vedlægges. 

Budgetforslag 2012 og de budgetbemærkninger der hermed fremlægges, er blevet tilrettet i henhold til budgetforliget 2012, regionsrådets 1. behandling af budget 2012, alle beslutninger til og med regionsrådsmødet den 24. august 2011 samt indstillede bevillingsændringer i 2. kvartalsrapport 2011 jf. andet punkt på dagsordenen.

Sundhedsområdet

Regionsrådet fastlagde den 22. juni 2011 de foreløbige budgetrammer for 2012.

På regionsrådets møde den 24. august 2011 blev budgetforslag 2012 1. behandlet. Herudover behandlede regionsrådet indstillinger vedrørende sager med konsekvenser fra budgetforslag 2012. Regionsrådet tiltrådte således indstillinger vedrørende Lov- og cirkulæreprogram, økonomiske styringsmodeller samt ændrede bevillings- og kompetenceregler. Konsekvenserne af regionsrådets beslutninger er indarbejdet i budgetforslaget og budgetbemærkningerne, som er vedlagt. Dog skal det bemærkes, at udmøntning af de økonomiske styringsmodeller først vil blive forelagt regionsrådet i efteråret 2011 og herefter vil blive indarbejdet i budgettet.

Herudover er der indarbejdet de forventede ændringer, som følge af 2. kvartalsrapport 2011, som har konsekvenser for budget 2012, som forretningsudvalget forelægges til beslutning under andet punkt på dagsordenen.

Ændringerne i budget 2012, som følge af 2. kvartalsrapport 2011, vedrører følgende tekniske og varige budgetændringer på driften:

• Ny dyr medicin.

• Nye behandlinger.

• Overflytning af analyser mellem KIA Skejby, KIA Vest & KIA Viborg.

• Udmøntning af besparelse på pædiatrien på baggrund af benchmark af kommunal forbrug på pædiatri.

• Korrektion Hospitalsenheden Vest – komplicerede fødsler.

• Tilførsel af midler til opretholdelse af akutlægevagtdækningen på Regionshospitalet Holstebro.

• Store rygoperationer på Aarhus Universitetshospital.

• Mammografiscreening på Regionshospitalet Randers.

• Ophør af Regionshospitalet Viborg, Silkeborg, Hammel og Skives hjemtrækningsprojekter.

• Permanentgørelse af 2009 hjemtrækningsprojekter.

• Behandlingspsykiatri, medicintilskud.

På anlægsområdet er der indarbejdet beslutning omkring etablering af ny kontrolrumsløsning på det Præhospitale område, som regionsrådet besluttede på mødet den 24. august 2011.

Endvidere er der på anlægsområdet på henholdsvis Regionshospital Randers og Regionshospital Horsens indarbejdet henholdsvis 44,0 mio. kr. og 22,0 mio. kr. i 2012 vedrørende 1. etape til etablering af akuthospitaler. Projekterne er finansieret ved tilsagn fra den i økonomiaftalen 2012 afsatte låne- og deponeringsfritagelsespulje på i alt 300 mio. kr. i 2012. Regionen har afsat rådighedsbeløb i 2013 og 2014 i budgettet til finansiering af den resterende del af anlægsprojekterne. Regionen vil dog søge finansieringen tilvejebragt fra de forventede låne- og deponeringsfritagelsespuljer i 2013 og 2014. 

I budgetforlig 2012 blev det reserverede beløb på 50 mio. kr. til budgetforligsdrøftelserne på sundhedsområdets drift udmøntet:

• 15,7 mio. kr. til døgndækkende akutlægebiler i Horsens og Randers-områderne.

• 17 mio. kr. til styrket sundhedsforskning både på Aarhus Universitetshospital og på regionshospitalerne 2,7 mio. kr. til permanent bevilling til hjemme-behandling af patienter med vejrtrækningsproblemer.

• 3 mio. kr. til fødselsforberedelse på alle regionens fødesteder samt besøg af jordemoder kort efter at den fødende er udskrevet fra hospitalet.

• 4 mio. kr. til bedre uddannelse af bl.a. Sosu-assistenter.

• 3 mio. kr. til udvikling af sundhedshuse i Ringkøbing, Grenaa og Skive. (1 mio. kr. til hvert af de tre sundhedshuse). Herudover afsættes 0,1 mio. kr. til udvidelse af åbningstiden (fredag) for røntgenfunktionen i Tarm.

• 4,5 mio. kr. til nyt center, der skal styrke brugen af telemedicin. Beløbet supplerer den pulje på 10 mio. kr., regionen tidligere har afsat til formålet, ligesom regionen søger om 10 mio. kr. i ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), så telemedicin-området samlet vil blive styrket med 24,5 mio. kr.

Endvidere blev rammerne for anlægsinvesteringerne på sundhedsområdet i budget 2012 og overslagsårene 2013-2014 aftalt. 

Udmøntningen på driften og anlæg fremgår nærmere af budgetforliget. 

Der vedhæftes i øvrigt en opdatering af Investeringsplanen 2012 og fremover, som blev forelagt i forbindelse med Budgetseminaret den 10. august 2011. Opdateringen af Investeringsplanen 2012 og fremover er sket som følge af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilbagemelding af 26. august 2011 på regionens ansøgning til puljen på låne- og deponeringsfritagelse.  

Der fremlægges forslag til budget 2012 på sundhedsområdet til 2. behandling, hvor der - ligesom ved 1. behandlingen - henlægges 53,9 mio. kr. til kassen i 2012. 

Regional Udvikling

På det regionale udviklingsområde er der i budget 2012 et rammeløft på 2,7 mio. kr.

Rammeløftet skyldes, at ændringer i fordelingskriterierne for bloktilskuddet for Regional Udvikling og det kommunale udviklingsbidrag øger finansieringsgrundlaget med 5,6 mio. kr. i forhold til 2011. Dette modsvares af, at det i forbindelse med økonomiaftalen 2010 mellem regeringen og Danske Regioner er forudsat, at administrationen på det Regionale Udviklingsområde reduceres med 2,9 mio. kr. i 2011.

Det ekstra finansieringsgrundlag afsættes til øget indsats på miljøområdet med 2,2 mio. kr. og på erhvervsområdet med 3,4 mio. kr.  

Socialområdet

De endelige takster og dimensionering inden for socialområdet vil senest være på plads den 15. oktober 2011, hvor rammeaftalen skal være godkendt - også af kommunerne. Der vil således kunne ske mindre tekniske justeringer af bruttoudgifts- og indtægtsbudgettet.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med Rammeaftale 2012 er forslag om, at der i 2013 skal ske en reduktion af omkostningerne på socialområdet med 2 % og en yderligere reduktion på 2,5 % i 2014.

Ændringsforslag til forslag til budget 2012

Det er i mail af 14. september 2011 fra regionsrådsformanden meddelt, at eventuelle ændringsforslag fra de politiske grupper bedes tilgå administrationen senest den 26. september 2011 kl. 12.00. Eventuelle ændringsforslag vil blive udsendt den 26. september til samtlige regionsrådsmedlemmer og vil indgå ved regionsrådets 2. behandling den 28. september 2011. 

Offentliggørelse af regionens budget 2012  

Det vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal ifølge regionslovens § 20 være tilgængeligt for regionens beboere. En kort redegørelse for budgettet skal efter regionsrådets nærmere bestemmelse offentliggøres inden det nye regnskabsårs begyndelse.

Budgettet vil primært blive gjort tilgængeligt for borgerne på regionens hjemmeside, hvor der er mulighed for både at finde de overordnede budgettal og gå i dybden med budgettet. Desuden vil budgettet og en særlig budgetfolder være på hovedbibliotekerne samt på rådhusene mv. for at sikre, at budgettet er tilgængeligt for borgere uden internetadgang.

Budgettets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 24 lokale ugeaviser i november/december måned 2011.

Denne offentliggørelse indgår i de annonceringsaftaler, som Region Midtjylland har indgået med diverse medier. Dermed minimeres udgifterne ved offentliggørelse af Budget 2012. Borgere i Region Midtjylland bliver således informeret om, at regionsrådet har vedtaget et budget for regionen, og at yderligere information kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside. 

Høringssvar fra MED-Systemet 

I henhold til afsnit 2 i budgetvejledningen 2012 informeres og inddrages regionens medarbejderudvalg i arbejdet med budget 2012. Der er i den forbindelse indkommet en række høringssvar fra MED-Systemet til budgetforslaget, som vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2011 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.
 
Der vurderes, at der på sundhedsområdets driftsbudget er balance. Vurderingen består af en lang række modsatrettede afvigelser. De to væsentligste merudgiftsområder er Behandling over regionsgrænser med et forventet merforbrug på 42,2 mio. kr. og Bløderpatienter med et forventet merforbrug på 31,7 mio. kr. Modsat forventes der mindreforbrug på i alt 46,7 mio. kr. for områderne Ny dyr medicin og Nye behandlinger, samt en række andre mindreforbrug.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling jævnfør fordelingsprincipperne i budgettet. 

Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.  

Sundhedsområdet:

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser balance med et merforbrug på 1,5 mio. kr.

Det korrigerede budget inkl. de med denne kvartalsrapport indstillede bevillingsskemaer er 205,1 mio. kr. over det korrigerede økonomiaftaleniveau på 20.612,7 mio. kr. Dertil kommer ovenstående bevillingsafvigelse på -1,5 mio. kr. Samlet set er det forventede regnskab 206,6 mio. kr. over det korrigerede aftaleniveau.  

Der er ikke sket en vurdering af betalingsforskydninger ud af 2011. Det forventes, at niveauet svarer til de 207,1 mio. kr., der blev overført i uforbrugte midler fra 2010. Omstillingsplanen kan dog have en reducerende effekt på størrelsen af uforbrugte midler ved udgangen af 2011.  

Som det også fremgik af overførselssagen på regionsrådsmødet i maj 2011, har regionen en udfordring i at overholde økonomiaftaleniveauet, som kan løses ved henholdsvis at overføre et tilsvarende mindreforbrug ud af året eller ved at flytte udgifter til anskaffelser mv. fra drift til anlæg. Det bemærkes, at økonomiaftaleoverholdelsen gælder for regionerne under ét. Det betyder, at de øvrige regioners økonomiske forhold også skal tages i betragtning.

Der forventes balance for de somatiske hospitaler under ét. For Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg er der indmeldt et forventet merforbrug på henholdsvis 10,0 mio. kr. og 12,3 mio. kr. Friklinikken i Brædstrup forventer et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. Der er indlagt forventning om et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. for de øvrige hospitaler.
 
Hospitalernes forventede aktivitet i 2011 er lig basislinjen. Der er loft over Region Midtjyllands aktivitetspulje til hospitalerne. Loftet udgør 105 mio. kr., hvilket svarer til en samlet meraktivitet på 210 mio. kr. DRG-værdi. Hospitalerne kompenseres ikke for meraktivitet udover dette aktivitetsniveau. Der er dog mulighed for, at hospitalerne beskriver projekter omkring hjemtrækning fra andre regioner eller privathospitaler og der igennem får tilført midler til øget aktivitet.
 
Der forventes et aktivitetsniveau, som betyder, at Region Midtjylland opnår den samlede statslige aktivitetsafhængige pulje.
 
Ny dyr medicin og nye behandlinger: Der forventes et mindreforbrug til ny dyr medicin på 35,3 mio. kr. og til nye behandlinger på 11,4 mio. kr. Mindreforbruget på ny dyr medicin skyldes formindskede medicinudgifter til Region Syddanmark som følge af hjemtrækning af onkologipatienter. Ved årsafslutningen for det enkelte regnskabsår reguleres hospitalernes budgetter for eventuelle afvigelser i forhold til tildelte budgetter og de faktisk afholdte udgifter. Ved f.eks. forsinket ibrugtagning af ny medicin og nye behandlinger vil der blive tilbageført budgetbeløb.
 
Patientforsikring: Der forventes balance på baggrund af udviklingen i udgiftsniveauet for 1. halvår. Området er vanskeligt at forudsige, og ser man på afgørelserne i juli og august, så er der en kraftig vækst i udgifterne, hvilket kan indikere et merforbrug på op til 25 mio. kr. på området. Dette vil blive vurderet nærmere i månedsrapporten pr. 31. august 2011. Der vurderes ikke at være tale om et strukturelt problem for Region Midtjyllands budget, da der bl.a. er tale om afvikling af ældre sager samtidig med, at der i budgettet for 2012 er prioriteret 25 mio. yderligere til området.
 
Behandling over regionsgrænser: Der forventes et samlet merforbrug på 42,2 mio. kr. udover den afsatte reservepulje til imødegåelse af udgiftspresset på området på 18 mio. kr. Merforbruget skyldes overvejende vigende indtægter på hovedfunktionsbehandling. Region Nordjyllands fortsatte hjemtrækning fra et bredt udsnit af Regionshospitalet Viborgs afdelinger betyder forventede mindreindtægter på 55 mio. kr. Administrationen er i dialog med Regionshospitalet Viborg om, hvilke tiltag der er behov for i forhold til at sikre den nødvendige kapacitetstilpasning på hospitalet.
 
Bløderpatienter: Der forventes en merudgift på 31,7 mio. kr. til bløderpatienter, et område der påvirkes af enkelte patienters behov for en særlig dyr behandling.
 
It-området: It forventer et underskud på 26 mio. kr. i 2011. It-afdelingen styrer mod at afdrage merforbruget for 2009/2010 med 7 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i både 2012 og 2013 (svarende til det forventede merforbrug på 26 mio. kr.). 
 
Alle hospitaler inklusiv Præhospitalet og Behandlingspsykiatrien har udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger. Derudover er der af hospitalerne udarbejdet en Opfølgning på omstillingsplanen.

Socialområdet:

Samlet forventes nettomerudgifter på 6,1 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 130,7 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 136,8 mio. kr. Dette skyldes en række individuelt tilrettelagte projekter og en større efterspørgsel efter døgnpladser end budgetteret.

Det bemærkes, at der med virkning fra 1. januar 2011 er vedtaget en ny bekendtgørelse om takstopkrævning for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Regionens andel vil fremadrettet blive opgjort efter samme fordelingsnøgle, som anvendes ved fordeling af statens generelle tilskud på sundhedsområdet. I relation til de udestående forhold vedrørende en evt. efterbetaling drøftes dette nærmere mellem direktørerne på psykiatriområdet. Ændringen betyder en stigning i de årlige udgifter til Sikringen på 9-10 mio. kr. fra 2011.

Regional Udvikling:

Der forventes et mindreforbrug på 7,8 mio. kr. til kollektiv trafik. Der er indstillet en række flytninger mellem bevillingerne under Regional Udvikling, for at udligne en række afvigelser.

Danske Regioner har rettet henvendelse til finansministeren, økonomi- og erhvervsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren omkring likviditetsforskydninger mellem de enkelte budgetår på det regionale udviklingsområde. Indenrigs- og sundhedsministeren har på vegne af de forskellige ministre i brev af 25. august 2011 erkendt, at området er underlagt nogle rammer og en historik, som medfører likviditetsmæssige forskydninger mellem årene. Et eventuelt merforbrug et år skal kunne tilskrives tidligere års mindreforbrug, f.eks. som følge af indgåede forpligtigelser der kommer til udbetaling i de følgende år.

Regional Udvikling overførte 208,2 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2010.

Anlæg

I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. Bevillingshaverne forventer et mindreforbrug på 350 mio. kr. Erfaringsmæssigt stiger forventningerne til overførsler i løbet af året. Derfor forventes overførslerne til 2012 at være på et lignende niveau, som fra 2011.

Gennemsnitslikviditeten

Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011 under forudsætning af, at anlægsoverførslerne bruges.
 
Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.100 mio. kr., der især afhænger af, at Staten udbetaler Kvalitetsfondsindtægter på 441,9 mio. kr. (opgjort pr. 30. juni 2011), inden udgangen af 2011.

Bevillingsændringer

I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af de i alt 26 bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

Skema 1 Midtvejsregulering som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2011 (DUT):

Ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet på 41,8 mio. kr. finansieres via bloktilskud og kommunal medfinansiering.

Skema 2 Ny dyr medicin og skema 3 Nye behandlinger:
Udgiftsbehovet på området håndteres, jævnfør regionsrådets beslutning den 20. maj 2009, som en refusionsordning. I forbindelse med kvartalsrapporterne foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2011, som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter for 2011.
 

Skemaerne 22, 23 og 24
Lovgivningen for konteringen af kvalitetsfondsprojekter er ændret. Det betyder, at puljer og indtægter skal fordeles fra centrale puljer til de tre kvalitetsfondsprojekter. Der sker ingen ændring af de af regionsrådet godkendte udgiftsbevillinger. Ændringerne har derfor ingen betydning for de enkelte anlægsprojekter.

Skemaerne 4 – 21 og 25 - 26:
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, KPMG, har den 15. august 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 19 vedrørende afslutning af revisionen af Region Midtjyllands Årsregnskab for 2010:

Det fremgår af beretningen, at revisionen har forsynet Region Midtjyllands Årsrapport 2010 med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden. Revisionsberetningen har én såkaldt supplerende oplysning, som revisionen ønsker at orientere regionsrådet om.

Regionens revision, KPMG, har den 1. marts 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 17 om revisionsarbejder i perioden fra 1. januar – 31. december 2010:

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden. Revisionsberetningen indeholder ingen supplerende oplysninger, som regionsrådet skal orienteres om.

Regionsrådet skal behandle årsregnskab og revisionsberetninger på et møde og endeligt godkende årsregnskabet. Årsrapport, revisionsberetning og de afgørelser regionsrådet har truffet i forbindelse hermed sendes senest 30. september til tilsynsmyndigheden.

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2011 årsregnskab 2010 og sendte det til revisionen.

KPMG, Region Midtjyllands revision, har mandag den 15. august 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 19 vedrørende afslutning af revisionen af Region Midtjyllands regnskab for 2010:

Det fremgår af beretningen, at revisionen har forsynet Region Midtjyllands Årsrapport 2010 med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetningen har én såkaldt supplerende oplysning, som ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, men som revisionen ønsker at orientere regionsrådet om.

Det drejer sig om administrationen af eksternt finansierede forskningsprojekter og risiko for, at der opstår periodiseringsfejl, jf. afsnit 3.3.4 Fondsadministration:

Regionen gennemfører en lang række eksternt finansierede forskningsprojekter m.v., hvor udgifter og indtægter indregnes på eksterne kontoafsnit udenfor regionens bevillingssystem. Modtagede tilskudsbeløb henstår som et aktiv på separate bankkonti, hvor der i forbindelse med regnskabsafslutningen henstår aktiver tilhørende fonde og legater, medens forpligtelser i form af uforbrugte tilskudsbeløb er indregnet som en gældspost i regionens balance. Aktiverne tilhørende fonde og legater vedrører bl.a. forskningsprojekter inden for sundhed.

Revisionens supplerende oplysning

Ved Hospitalsenheden Vest anvendes de eksterne kontoafsnit tillige i forbindelse med administrationen af en række interne projekter, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”. Forholdet indebærer en risiko for, at der opstår en periodiseringsfejl mellem hospitalets driftsregnskab og det fondsfinansierede område.

Revisionen anbefaler, at praksis ændres, så de eksterne konti alene anvendes til eksternt finansierede midler, samt at der i 2011 foretages en gennemgang af de igangværende fondsprojekter med henblik på en vurdering af, om der henstår beløb, der rettelig burde tilbageføres til hospitalets drift.

Hospitalsenheden Vest oplyser i revisionens ledelsesbrev af 26. august 2011, at økonomiafdelingen har påbegyndt en gennemgang af projekterne for derved at sikre beløbenes korrekte placering.

I afsnit 6.1 er der redegjort for opfølgning på de i revisionsberetning nr. 14 af 13. august 2010 og nr. 17 af 1. marts 2011 anførte supplerende oplysninger. En række af disse supplerende oplysninger er fortsat gældende, idet administrationen endnu ikke har afsluttet implementeringen af revisionens anbefalinger. Revisionen vil følge op herpå i forbindelse med revision af årsregnskab 2011.

Revisionsberetning nr. 19 er den 17. august 2011 fremsendt til regionsrådets medlemmer.

Regionens revision, KPMG, har den 1. marts 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 17 om revisionsarbejder i perioden fra 1. januar – 31. december 2010:

Revisionsberetning nr. 17 er ved en fejl først fremsendt til regionsrådets medlemmer den 17. august 2011.

I løbet af året gennemfører KPMG løbende revision ved besøg hos regionens:

• driftsfunktioner (hospitaler og sociale tilbud),

• fællesfunktioner (it, indkøb og medicoteknik, folkesundhed og kvalitetsudvikling),

• regional udviklings enheder, og

• stabene

Den løbende revision danner grundlag for revision af regionens årsregnskab. Besøgene afrapporteres ved ledelsesbreve fra revisionen til funktioner, enheder og stabe, og i en samlet beretning til regionsrådet.

Det fremgår af beretningen, at den hidtil udførte revision understøtter, at de af ledelsen etablerede væsentlige forretningsgange og interne kontroller samt regnskabs- og informationssystemer som helhed giver et forsvarligt grundlag for udarbejdelse af årsregnskabet.

Revisionsberetningen indeholder ingen revisionsbemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetningen indeholder ingen supplerende oplysninger, som regionsrådet skal orienteres om.

KPMG gør opmærksom på, at deres revision udføres såvel i årets løb som i forbindelse med årets afslutning og anses først for afsluttet ved afgivelse af revisionsberetning vedrørende årsregnskabet for 2010.

Regionens revision, KPMG vil være til stede under behandling af punktet og vil kunne svare på eventuelle spørgsmål.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionens revision, KPMG, har den 15. august 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 18 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2010.

Afregningen vedrører løntilskud til personer ansat i henhold til lov om servicejob.

Den samlede statsrefusion for 2010 er opgjort til 985.868 kr.

Revisionen af denne statsrefusion har ikke givet anledning til at fremkomme med bemærkninger eller supplerende oplysninger til regionsrådet eller Beskæftigelsesministeriet.

Revisionsberetningen skal med regionsrådets bemærkninger sendes til Beskæftigelsesministeriet og Tilsynsmyndigheden.

Region Midtjylland modtager løntilskud fra staten til personer i servicejob ansat før 1. april 2002 i henhold til lov om servicejob.

Den samlede statsrefusion for 2010 er opgjort til 985.686 kr.

Regionsrådet skal senest 30. september 2011 sende revisionsberetningen for 2010 til Beskæftigelsesministeriet.

Regionens revision, KPMG, har den 15. august 2011 fremsendt Revisionsberetning nr. 18 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2010.

Revisionen af denne statsrefusion har ikke givet anledning til at fremkomme med bemærkninger eller supplerende oplysninger til regionsrådet eller Beskæftigelsesministeriet.

Revisionsberetningen skal med regionsrådets bemærkninger sendes til Beskæftigelsesministeriet og Tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetning nr. 18 af 15. august 2011 vedrørende afregning af statsrefusion til sociale udgifter for 2010 er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Revisionsberetningen er modtaget som følge af regionsrådets beretning om aktivitetsafhængige tilskud. Revisionsberetningen indeholder en supplerende oplysning og kommentarer til tre ældre supplerende oplysninger. Derudover rummer beretningen en række anbefalinger. Administrationens bemærkninger til beretningen findes i sagsfremstillingen.

Regionsrådet skal herefter fremsende beretningen og kopi af sagens behandling til tilsynsmyndighederne.

Revisionsberetning nr. 20 af 15. august 2011 er revisionens svar på redegørelsen for aktivitetsafhængige tilskud godkendt på regionsrådsmødet 24. august 2011.
 
Beretningen indeholder en supplerende oplysning og kommentarer til tre ældre supplerende oplysninger. Beretningen skal herefter fremsendes til tilsynsmyndigheden sammen med kopi af sagens behandling i regionsrådet.
 
Den supplerende oplysning er: Regionen vurderer, at manglende registreringer, herunder korrektioner af fejl, inden fristens udløb den 10. marts 2011 har betydet, at regionen har mistet kommunale tilskud for 2010 i størrelsesordenen 1,8 mio. kr.
 
Administrationens svar hertil er: Grundet den opgørelsesmetode der blev benyttet for fejllisten, har regionen ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere størrelsen af den kommunale medfinansiering. Derfor er beløbet på den kommunale medfinansiering på 1,8 mio. kr. et maksimalt anslået beløb baseret på de maksimale satser, der er gældende.
 
Ved en gennemgang efter fremsendelse af revisionsberetning finder administrationen, at fejllistens værdi er faldet til 440.000 kr. i det materiale, der er tilgængeligt for maj 2011.
 
Administrationen vil som svar på den supplerende oplysning ændre opgørelsesmetoden på fejllisten og løbende følge udviklingen i fejllistens værdi.

Tidligere supplerende oplysninger 
I forrige års revisionsberetning anførte revisionen en række supplerende oplysninger, her er tre stadig gældende.

1) At regionshospitalerne ikke har indført fælles retningslinjer, men har benyttet de retningslinjer for kontrol, der har været gældende i de gamle amter.
 
Administrationens svar hertil er: I forbindelse med implementering af Midt EPJ vil der blive ens retningslinjer for hospitalerne. Administrationen vurderer sammen med hospitalerne, hvordan de skal udformes.
 
2) At der af 5 % af alle fakturaer bliver stikprøvekontrolleret og at administrationen har igangsat en undersøgelse med henblik på at få automatiseret kontrollen, således der foretages en fuldstændig kontrol af fakturaer fra privathospitalerne.
 
Administrationens svar hertil er: Mulighederne for at sammenkøre forskellige databaser drøftes blandt de relevante afdelinger.
 
3) At der ikke er indhentet dokumentation for, at it sikkerheden og de generelle it kontroller i tilknytning til alle outsourcede it-systemer lever op til regionens informationssikkerhedspolitik.
 
Administrationens svar hertil er: Relevante afdelinger vil tage kontakt til leverandører af eksterne it-systemer for at få dette indhentet.

Anbefalinger 
Udover de supplerende oplysninger indeholder beretningen en række anbefalinger.
 
Revisionen anbefaler, at
 
1) Indsatsen med at der sker korrekt indberetning af data til Landspatientregistreret styrkes.
 
2) Der implementeres fælles retningslinjer og kontrolstandarder i forbindelse med udrulningen af EPJ.
 
Administrationens svar hertil er: Administrationen tager disse anbefalinger med i arbejdet for at implementere de kommende fælles retningslinjer for Midt EPJ.
 
3) Revisionen anbefaler ligeledes, at der gøres en indsats med at styrke de interne processer for at sikre korrekt registrering af aktions- og bidiagnose kodning.
 
Administrationens svar hertil er: Administrationen vil drøfte denne anbefaling i relevante fora.
 
4) Revisionen anbefaler, at behovet for en periodisk registreringsaudit hos behandlingspsykiatrien vurderes.
 
Administrationens svar hertil er: Administrationen vil fremsende denne anbefaling til psykiatri- og socialledelsen til vurdering.

Revisionsberetning nr. 20 af 15. august 2011 er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som en del af regionsrådets styring af byggeprojekterne på Regionshospitalet Viborg og DNV-Gødstrup skal der findes en uvildig ekstern part ("det tredje øje") til at følge projekterne på vegne af regionsrådet. Administrationen er derfor i gang med at gennemføre et udbud for opgaven på de to projekter. Valget af det tredje øje forventes fremlagt til politisk godkendelse henholdsvis ved årsskiftet 2011/2012 (Viborg) og marts/april 2012 (DNV-Gødstrup).

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Som en del af det statslige tilsagn til kvalitetsfondsprojekterne på Regionshospitalet Viborg og DNV-Gødstrup indgår det, at regionsrådet skal vælge en uvildig ekstern part ("det tredje øje") til at følge projekterne på vegne af regionsrådet. Formålet med det tredje øje er at sikre en uvildig vurdering og kontrol af fremdriften i de store byggeprojekter. For DNU-projektet er NIRAS allerede valgt som det tredje øje.

Opgaverne for det tredje øje er indarbejdet i styringsmanualerne for de to projekter, som regionsrådet godkendte den 23. marts 2011 (Regionshospitalet Viborg) og den 24. august 2011 (DNV-Gødstrup). I forlængelse heraf er administrationen i gang med at gennemføre udbud med henblik på at udvælge den eksterne part.

Valget af det tredje øje til de to projekter finder sted som to udbud uafhængige af hinanden. Det skyldes dels, at det tidsmæssige forløb af ydelserne for de to hospitaler er forskudt, og dels hensynet til tilbudsgiverkredsens uafhængighed af øvrige involverede parter i de to projekter (totalrådgiver, bygherrerådgiver mv.).

For Regionshospitalet Viborg forventes det, at den eksterne part er fundet inden årsskiftet 2011/2012, således at valget af det tredje øje kan forelægges til politisk godkendelse i december 2011 eller januar 2012. For DNV-Gødstrup forventes det, at den eksterne part er fundet med udgangen af marts 2012 og valget efterfølgende fremlægges til godkendelse i regionsrådet i marts eller april 2012.

Det tredje øjes opgaver

Det tredje øje skal en gang om året fremlægge en risikorapport til regionsrådet. I denne rapport er der en bred fokus på organisering, projektafdelingens ressourcer og kompetencer, samarbejde, kvalitet af det udførte arbejde, overholdelse af budget og tidsplan, risici mv. Formålet er at sikre en uvildig vurdering og kontrol af projektet, herunder af projektorganisationen. Rapporteringen vil følge fokusområderne i regionens ledelses- og styringsgrundlag. Fokusområderne er omdømme, effekt, ydelser, organisation og ressourcer.

Udover den årlige statusrapport vil regionsrådet løbende blive orienteret om referaterne fra de kvartalsvise møder mellem direktionen og det tredje øje, jf. den vedtagne procedure for DNU-projektet på regionsrådsmødet den 25. maj 2011.

Udbudsform og finansiering

Det tilhørende honorar for hver af disse opgaver for de to hospitaler forventes i den forventede projektperiode at overstige tærskelværdien i EU’s udbudsdirektiv (2011: 1.438.448 kr.). De pågældende ydelser er på denne baggrund udbudspligtig i henhold til EU’s udbudsdirektiv. Udbuddet vedrørende Regionshospitalet Viborg forventes afsluttet i december 2011, og udbuddet for DNV-Gødstrup i marts 2012.

For at sikre en effektiv udbudsproces har administrationen indgået en aftale med Hifab Bygherreombud om planlægning og gennemførelse af de to udbud. Udgifterne til gennemførelse af udbuddene og de løbende honorarudgifter til det tredje øje foreslås afholdt via regionens almindelige anlægsbudget. Når udbuddene er gennemført vil de konkrete bevillinger blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Regionens interne økonomiopfølgning

De statslige tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden indebærer en række strenge krav til økonomiopfølgning og rapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som ligger ud over den almindelige rapportering til regionsrådet. For at leve op til disse krav er det derfor nødvendigt at oprette en controller-funktion, der skal varetage den interne økonomiopfølgning på kvalitetsprojekterne. Det foreslås, at udgifterne til controller-funktionen finansieres af anlægsbudgettet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Fusionen af Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har skabt behov for, at der findes et samlende navn for den nye hospitalsenhed. Det foreslås, at enheden navngives Hospitalsenheden Midt.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Som følge af omstillingsplanen skete en fusion af Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Som udgangspunkt foreslås det, at de 4 enheder beholder deres hidtidige navne, men som regionsrådet på sit møde den 25. maj 2011 blev orienteret om, er der behov for et kortere og mere mundret navn til den samlede hospitalsenhed, som signalerer, at der er tale om en sammenhængende organisation med fælles ledelse. Det nye navn skal primært anvendes i kommunikation af ikke-patientrettet karakter, ud fra det samme princip som Hospitalsenheden Vest.

På den baggrund foreslog den fusionerede enheds HMU, at der internt afholdtes en navnekonkurrence, for derigennem at forankre det nye navn for den samlede hospitalsenhed lokalt. Navnekonkurrencen blev gennemført inden sommerferien 2011 og resulterede i 153 forslag fra medarbejderne.

Efterfølgende er de indkomne forslag blevet drøftet i HMU. HMU ønsker et navn, der er mundret og signalerer geografisk præcision og som er samlende og identitetsskabende for personalet. I drøftelserne har HMU vurderet, at de indkomne forslag er alternativer til det navn som HMU ellers finder oplagt, nemlig Hospitalsenheden Midtjylland.

Administrationen vurderer, at navnet Hospitalsenheden Midtjylland ligger for tæt op af Region Midtjyllands navn og derfor vil kunne give anledning til forvirring blandt borgere og samarbejdspartnere.

På den baggrund foreslås det, at den fusionerede enhed navngives Hospitalsenheden Midt.
Vurderingen er, at dette navn lever op til HMU’s ønske om et mundret navn, som signalerer geografisk placering. Navnet er desuden i tråd med den allerede eksisterende navngivning i regionen.

Regionsrådet vedtog,

at Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive beholder deres hidtidige navne, og

at den fusionerede enhed navngives Hospitalsenhed Midt.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Efter nedlæggelsen af Regionshospitalet Kjellerup er der behov for en ændring af navnet for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups Kunstfond. I henhold til fundatsen for kunstfonden skal regionsrådet godkende ændringer af fundatsen, herunder fondens navn.

Regionshospitalet Viborgs Kunstfond har til opgave at medvirke til udsmykning af bygninger og haveanlæg på Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup.

Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups Kunstfond kan endvidere som ene- eller medarrangør gennem udstillinger og koncerter m.v. medvirke til, at der etableres og vedligeholdes kunstneriske aktiviteter på hospitalet til glæde for patienter, personale og besøgende.

Efter nedlæggelsen af Regionshospitalet Kjellerup er der behov for en ændring af kunstfondens navn, således at Kjellerup ikke længere indgår i navnet. Fundatsen for kunstfonden er derfor revideret, og forelægges derfor regionsrådet til godkendelse.

Kunstfondens navn er herefter Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skives Kunstfond.

Navneændringen har ikke kunnet gennemføres før en ny bestyrelse var godkendt.

På sit møde den 22. juni 2011 godkendte regionsrådet bestyrelsen for kunstfonden, og i den forbindelse blev formanden for regionsrådet bemyndiget til for fremtiden at foretage godkendelsen af bestyrelsen for kunstfonden.

I forlængelse heraf foreslås det, at formanden for regionsrådet bemyndiges til fremover at udøve de beføjelser, som efter kunstfondens fundats er tillagt Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Viborg ønsker at indgå to lejeaftaler, hvoraf den ene i henhold til regionens finansielle politik skal godkendes i regionsrådet. Formålet med lejeaftalerne er dels at huse projektafdelingen for kvalitetsfondsprojektet og dels til øvrige driftsmæssige formål. De årlige lejeudgifter finansieres af henholdsvis kvalitetsfondsprojektet og af hospitalets almindelige drift.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjylland har gennem længere tid forhandlet med VIA University College om køb af den tidligere sygeplejeskole i Viborg, men har ikke kunnet nå til enighed om en pris. Som en midlertidig løsning på aktuelle pladsproblemer har Regionshospitalet Viborg i en periode lejet sig ind i en del af lokalerne på sygeplejeskolen, dels til at huse projektafdelingen for kvalitetsfondsprojektet og dels til øvrige driftsmæssige formål. Denne aftale udløb den 31. juli 2011.
 
I forbindelse med ophøret af den nuværende lejeaftale har Regionshospitalet Viborg revurderet lejebehovet og herudfra genforhandlet lejeaftalen med VIA University College. Det skyldes blandt andet hensynet til at kunne adskille de funktioner og den udgift, som kvalitetsfondsprojektet skal betale og den udgift hospitalets drift skal betale. Det sikres med to nye lejeaftaler.

• En lejeaftale (aftale 1), der omfatter det område projektafdelingen benytter i dag på 344 kvadratmeter. Lejen er 215.344 kr. pr. år - og finansieres af projektafdelingens driftsmidler, som er en del af kvalitetsfondsprojektet. Værdien af lejeaftalen er på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering fra 2010 opgjort til 2,56 mio. kr.

• En lejeaftale (aftale 2), der omfatter det område hospitalet benytter til undervisning (færdighedslaboratorium) på 199 kvadratmeter og 408 kvadratmeter på 5. etage. Lejen er 315.108 kr. pr. år - og finansieres af den almindelige hospitalsdrift. Værdien af lejeaftalen er på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering fra 2010 opgjort til 4,5 mio. kr.

I modsætning til den tidligere lejeaftale er de nye aftaler ikke tidsbegrænsede. Lejeaftale 1 kan dog opsiges med 6 måneders varsel, mens lejeaftale 2 har et års opsigelse.
 
Regionens finansielle politik 

Lejeaftale nr. 1 er i sig selv ikke deponeringspligtig, idet værdien af det lejede er under 5. mio. kr. Lejeaftalerne er imidlertid i henhold til lånebekendtgørelsen sammenhørende lejeaftaler, da de vedrører samme fysiske anlæg og indgået inden for de seneste to regnskabsår. Eftersom lejeaftalerne er sammenhørende lejeaftaler, er værdien af lejeaftalerne på 7,08 mio. kr. (2,56 mio. kr. og 4,52 mio. kr.).

Ifølge regionens finansielle politik skal leje- og leasingaftaler til en værdi over 5 mio. kr. godkendes af regionsrådet, idet de udløser deponering.

Indgåelse af de to lejeaftaler udløser således deponering, men det forventes, at der bliver tale om midlertidig deponering, da VIA University College er ved at afklare et muligt salg af bygningerne. Region Midtjylland skal i den forbindelse vurdere, om regionen ønsker at købe bygningen. I så fald skal et køb finansieres af anlægsbudgettet. Det indstilles, at der bevilges 7,08 mio. kr. til deponering, og at deponeringen finansieres af kassebeholdningen samt ved lejemålets ophør tilbageføres beløbet til kassebeholdningen.

 
Lejemålet til projektafdelingen er indgået pr. 1. august 2011, da denne aftale i sig selv ikke udløser deponeringspligt, og er inden for administrationens kompetenceområde. Lejeaftale nr. 2 afventer derimod regionsrådets godkendelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at to ud af 15 døgnpladser på Hospice Djursland midlertidigt omlægges til et projekt for udvikling og afprøvning af et ambulant palliativt dagtilbud. Formålet er at udvikle et tidligere, mere sammenhængende og fyldestgørende tilbud til den palliative patient og dennes pårørende. Projektet vil kunne iværksættes med en konkretiserings- og forberedelsesperiode i efteråret 2011, så de første patienter kan optages i december 2011.

Omlægningen medfører ingen ændringer i brutto-driftsudgifterne, men en anden kommunal medfinansiering gør, at dagtilbuddet i 2012 vil påføre Region Midtjylland en merudgift på ca. 0,8 mio. kr. Forberedelsen af projektet vil i 2011 medføre en merudgift for regionen på 0,4 mio. kr. Merudgifterne foreslås afholdt af Pulje til styrkelse af de palliative team på 2,0 mio. kr., som er afsat i Budget 2011 og frem.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling og, at det endelige projektforslag forelægges udvalget til orientering.

Det foreslås midlertidigt at omlægge to ud af 15 døgnpladser til et ambulant palliativt dagtilbud på Hospice Djursland. Det kan i den forbindelse oplyses, at Hospice Djursland i 2008, 2009 og 2010 havde en belægning på mellem 82,3 % og 82,6 % mod budgettets forventninger om 85 % belægning.  

Hospice Djursland har udarbejdet vedlagte projektbeskrivelse, der sigter mod fra årsskiftet 2011/2012 at etablere et palliativt dagtilbud. Hospice Djursland er blandt andet inspireret af palliative dagtilbud i udlandet.

Projektet er inddelt i to faser. I efteråret 2011 konkretiseres projektet yderligere, der foretages de nødvendige ændringer af den fysiske indretning, og der informeres om det nye tilbud. Fra december 2011 og i 2012 afvikles projektet med modtagelse af ambulante patienter. I 4. kvartal 2012 gennemføres en ekstern evaluering. Der er endnu ikke udpeget en konkret evaluator.

Baggrunden for projektet er blandt andet den styrkede behandlingsindsats på kræftområdet. Flere lever i længere tid med en alvorlig, livstruende sygdom med, hvad det medfører af fysiske, psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Der henvises i projektbeskrivelsen til en undersøgelse fra 2008 af 977 tilfældigt udvalgte kræftpatienter i den palliative fase. Undersøgelsen indikerer, at der er stor forekomst af udækkede palliative behov. Ingen af de interviewede oplevede at have modtaget tilstrækkelig palliativ intervention, og ingen af de interviewede var henvist til det specialiserede regionale palliative niveau.

Hospice Djursland ønsker med projektet at bidrage til opfyldelsen af nogle af Kræftplan III's målsætninger om at styrke det palliative område, herunder en forbedret tilgang til det specialiserede palliative niveau og udvikling af forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation.

Der er opstillet følgende formål med projektet:

• medvirke til en større grad af helhedstænkning gennem etablering af et samlet palliativt tilbud, der medfører, at den alvorligt syge patient og de pårørende oplever en større grad af sammenhæng i det palliative behandlingsforløb

• medvirke til en udbygning og forbedring af den tværsektorielle indsats

• udbygge tilgangen til den specialiserede palliative indsats

• sikre en tidligere indsats over for de bekymringer og problemstillinger, som livstruende sygdom giver anledning til

• medvirke til en systematisk vurdering og opfølgning af de pårørendes behov

• medvirke til at den alvorligt syge patient undgår unødige kontakter til og indlæggelser på hospital

• medvirke til at den alvorligt syge patient kan blive mest muligt i eget hjem.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at målgruppen udgøres af den livstruede, alvorligt syge patient med behov for palliativ lindring samt dennes pårørende. Patienterne er i den sene palliative og den terminale fase, hvor den helbredende behandling er ophørt. Endvidere indgår i målgruppebeskrivelsen, at patienten ofte er i kontakt med eller indlagt på hospital, og at patienten må tilbringe megen tid alene i hjemmet med dårlig livskvalitet, meningsløshed og ensomhed til følge.

Projektet består af et ambulant palliativt dagtilbud med modtagelse af 10-15 patienter pr. dag fire dage om ugen. Patienterne indgår som udgangspunkt i et 12 ugers forløb med ét ugentligt dagtilbud. Projektet vil således kunne rumme mellem 40 og 60 patienter af gangen. Omlægningen fra døgnpladser til ambulant dagtilbud vil give flere patienter adgang til et palliativt tilbud. Dagtilbuddet er bemandet med et tværfagligt personale bestående af læge, sygeplejerske, fysio-/ergoterapeut og psykolog.

Ud over den palliative behandling som varetages af førnævnte tværfaglige team, indgår i dagtilbuddet fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter for både patient og pårørende. Det er tanken i høj grad at inddrage den store gruppe af frivillige, som er tilknyttet hospice, i disse aktiviteter.

Der er i projektet beskrevet en mere vidtgående plan, som involverer det palliative teams fysiske tilknytning og normering, og etablering af en 24 timers telefonvagt med palliativ assistance til hospitaler, praktiserende læger og hjemmesygeplejen. Muligheden for at realisere denne mere vidtgående - og dyrere - model vil blive vurderet i projektperioden.
 

Under forudsætning af, at der i december måned 2011 foreligger en endelig projektbeskrivelse, som kan godkendes af Administrationen, foreslås det, at Hospice Djursland i 2012 omlægger to døgnpladser til dagtilbudsprojektet. Driftsudgifterne til projektet udgør ligesom driftsudgifterne til to døgnpladser årligt 3,4 mio. kr.  

I 2011 vil der være merudgifter på ca. 0,4 mio. kr. til forberedelse af projektet. Beløbet foreslås tilført Hospice Djursland.

I 2012 er der tale om de samme bruttodriftsudgifter efter omlægning af to døgnpladser til det ambulante dagtilbudsprojekt. Men da den kommunale medfinansiering af ambulante ydelser er mindre end den kommunale medfinansiering af to døgnpladser vil der for Region Midtjylland være tale om en netto-merudgift på ca. 0,8 mio. kr.

Merudgifterne i 2011 og 2012 foreslås finansieret af puljen på 2 mio. kr., der fra budget 2011 er afsat til styrkelse af de palliative team, jævnfør nedenstående bevillingsskema.

I puljen til styrkelse af de palliative team resterer i 2011 1,58 mio. kr. og i 2012 1,15 mio. kr. Efter bevilling af midler til projekt dagtilbud vil der i 2011 restere 1,18 mio. kr. og i 2012 0,35 mio. kr.

Hospice Djursland afholder, af fonds- og/eller donationsmidler, de nødvendige udgifter til evaluering af projektet samt til lokalemæssige ændringer i forbindelse med omlægning fra stationær til ambulant behandling.  

Sagen blev udsat.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af regionsrådets budgetaftale den 31. januar 2011, om blandt andet omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus er der udarbejdet en beskrivelse af funktionerne i sundhedshuset. Omlægningen vedrører blandt andet etablering af lægeklinikker, som regionen har fået en bevilling til på 10 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til sundheds- og akuthuse. Det indstilles, at regionen selv finansierer den resterende del på 2,5 mio. kr. til den samlede bevilling på 12,5 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 13. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

På baggrund af regionsrådets budgetaftale den 31. januar 2011, om blandt andet omlægning af Regionshospitalet Ringkøbing til Ringkøbing Sundhedshus, er der udarbejdet en beskrivelse af funktionerne i sundhedshuset. Beskrivelsen er vedlagt som bilag.  

Regionale funktioner

Der er lagt vægt på, at de funktioner, som placeres i Ringkøbing Sundhedshus er funktioner af høj faglig kvalitet, som kan drives effektivt, som matcher patientoptaget og er funktioner, det er relevant for borgeren at behandle i det nære sundhedsvæsen.

De regionale funktioner er listet nedenfor: 

• Medicinsk Ambulatorium svarende til lokalområdets behov - Et medicinsk ambulatorium åbent 3 dage om ugen

• Ortopædkirurgisk Ambulatorium - Et ortopædkirurgisk ambulatorium åbent 1 dag om ugen

• Sårfunktion - 1 dag om ugen vil der være en sårfunktion bemandet med en sårsygeplejerske

• Akutklinik - bemandet med behandlersygeplejersker, understøttet af telemedicinske løsninger - åbent 7 dage om ugen fra kl. 08.00 - 22.00

• Røntgen - åbent hverdage fra kl. 08.00 -16.00

• Blodprøvetagning - åbent hverdage fra kl. 08.00 - 14.00

• Den Præhospitale enhed

• Jordemoderklinik

• Fysisk ramme til hjemmedialyse

Yderligere oplysninger om funktioner og åbningstider findes på praksis.dk

Kommunale funktioner

Følgende kommunale funktioner vil blive placeret i sundhedshuset:

• Genoptræning

• Visitation

• Sygeplejeklinik

Almen praktiserende læger

Sundhedshuset vil derudover have en række alment praktiserende læger. I forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje på 600 mio. kr. til bl.a. etablering af lægehuse samt sundheds- og akuthuse i udkantsområder ansøgte Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland om 12,7 mio. kr.

Den 4. marts 2011 modtog Region Midtjylland tilsagnsskrivelser og afslag på ansøgningerne om statsligt tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer. Der blev i den forbindelse givet et tilskud på 10 mio. kr. til etableringen af lægeklinikker i Ringkøbing, jf. orienteringen på mødet i regionsrådet den 27. april 2011. På mødet reserverede regionsrådet 2,5 mio. kr. fra anlægsreserven i 2012 til den resterende del af projektet.

Det indstilles, at der gives en indtægtsbevilling på 10 mio.kr. til modtagelse af tilskud fra Indenrigs- og sundhedsministeriets pulje til nære sundhedstilbud i udkantsområder.

Det indstilles derfor videre, at der gives en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. i 2012 (indeks 125) hvoraf regionen selv finansierer de 2,5 mio. kr. jf. tabel 1.

6 læger har foreløbigt tilkendegivet, at de gerne vil være en del af Ringkøbing Sundhedshus, og en dialog/proces er begyndt mellem lægerne og regionen.

Tabel 1. Bevillinger og rådighedsbeløb

1) + = øgede udgifter og - = reducerede udgifter / - = øgede indtægter

2) Der angives fuld finansiering af bevillingen, således at balancen går i 0

Andre initiativer
Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland har endvidere været i dialog om en række andre initiativer, som påtænkes at udspringe af det arbejdsfællesskab, der sker i Sundhedshuset. Initiativerne er dels en udvikling af egenomsorgen hos borgerne samt at Sundhedshuset skal give mulighed og være platform for Ph.D-projekter eventuelt om egenomsorg.

Endelig kan det oplyses, at der pågår forhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation om almen praksis rolle i det akutte beredskab.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler implementeres i samarbejde med Randers Kommune. Der er tale om et 5-årigt implementeringsprojekt løbende fra 2012 - 2016. TRYGfonden har bevilget 10 mio. kr. til et forskningsprogram, der knytter sig til implementering i Randers, og som bl.a. har fokus på effektevaluering og sundhedsøkonomisk evaluering.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde finder projektet perspektivrigt og har på sit møde den 13. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af beskrivelsen af forskningsprojektet, at der er et udviklingsperspektiv for så vidt angår modeller for helbredsundersøgelser og helbredssamtaler. Udvalget lægger endvidere vægt på, at det fremgår, at der i projektet finder en dokumentation af de samfundsøkonomiske perspektiver sted, således at disse kan indgå i en vurdering af en eventuel videre udbredelse af konceptet. Herudover gav udvalget udtryk for, at man gerne ved lejlighed vil have en orientering om andre projekter af lignende karakter dels i Region Midtjylland dels andre regioner.

Projektet ”Implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler” er en del af den regionale forebyggelsesstrategi. I "Kronisk sygdom – Vision og strategi for en bedre indsats" sættes det som mål at kunne tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler hos alment praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Dette skal ske på et evidensbaseret grundlag.

Som første led i opfyldelsen af dette mål er der i samarbejde med Randers Kommune taget initiativ til at beskrive og igangsætte implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler i Randers Kommune. Efter gensidig kontakt og interesse fra Region Midtjylland og Randers Kommune er Randers Kommune valgt bl.a. på baggrund af sundhedsprofilen for kommunen, samt de gode betingelser inddragelsen af det kommunale sundhedscenter ville stille for projektet.

Der er nedsat en projektgruppe, der har beskrevet et 5-årigt implementeringsprojekt, som vedlægges som bilag. Randers Kommune har formandskabet. Fra almen praksis deltager den kommunale praksiskonsulent. Desuden er Syddjurs Kommune, administrationen i Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers og Afdelingen for Almen Medicin – Aarhus Universitet repræsenteret.
 
Implementeringsprojektet i Randers Kommune tager udgangspunkt i modellen for forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler, som blev benyttet i Sundhedsprojekt Ebeltoft. Resultaterne fra Sundhedsprojekt Ebeltoft viser, at man over en 5-årig periode kan halvere antallet af personer med høj risiko for hjertekarsygdom, uden det skaber negativ psykisk påvirkning. Dansk Sundhedsinstitut har i forbindelse med Sundhedsprojekt Ebeltoft lavet sundhedsøkonomiske konsekvensberegninger, der viser, at forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler på daværende tidspunkt var omkostningsneutrale over en 6-årig periode.

Selve helbredsundersøgelsen foretages på det kommunale sundhedscenter. Undersøgelsen varer ca. 1 time og udføres af henholdsvis regionale bioanalytikere og kommunalt ansat sundhedsfagligt personale. Deltagerne i helbredsundersøgelsen får skriftligt svar på undersøgelsen, og de der vurderes at være risikanter, dvs. i særlig risiko for at udvikle en kronisk lidelse, får tilbud om en efterfølgende helbredssamtale af 30 minutters varighed hos egen læge. Det første år vil alle deltagere, både risikanter og ikke-risikanter blive tilbudt en opfølgende samtale hos den praktiserende læge - dette af forskningsmæssige hensyn for at have mulighed for at lave en kvalificeret udvælgelse af risikanter samt for at have en kontrolgruppe.
 
Afdelingen for Almen Medicin, Aarhus Universitet har i samarbejde med Region Midtjylland, Randers Kommune, Steno Center for Sundhedsfremme, Dansk Sundhedsinstitut, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen udarbejdet et forskningsprogram, der knytter sig til implementeringsprojektet (beskrivelse af forskningsprogrammet er vedlagt som bilag).

TRYGfonden har bevilget 10 mio. kr. til dele af dette forskningsprogram, der har titlen "Tjek dit Helbred - er det effektivt?". Der er bevilget midler til effektevaluering og en samfundsøkonomisk konsekvensevaluering, samt et følgeforskningsprojekt med fokus på rekruttering af socialt dårligt stillede til tilbuddet. Med følgeforskningsprojektet er det muligt at få viden om, hvordan forebyggelsestiltag som dette skal designes for at nå socialt dårligt stillede og dermed skabe større social lighed i forebyggelsesindsatsen og på sigt større lighed i sundhed.
 
Planlægningen af implementeringen ønskes igangsat ultimo 2011 med det mål, at forebyggende helbredsundersøgelser og –samtaler kan igangsættes i Randers Kommune primo 2012.
 
Økonomi

Udgifterne til projektet fordeles således, at Region Midtjylland og Randers Kommune afholder de udgifter, der naturligt falder inden for de respektive sektorers opgaveportefølje. Udgifterne til projektledelse og datamanagement af projektet deles mellem Randers Kommune og Region Midtjylland. Den regionale andel er 350.000 kr. pr. år.

I forbindelse med helbredsundersøgelsen afholder regionen udgifterne til prøvetagning og analyser udført på Regionshospitalet Randers svarende til gennemsnitligt 970.000 kr. pr. år.
 
Administrationen forventer, at de praktiserende lægers gennemførelse af helbredssamtaler vil medføre udgifter på driftsbudgettet i størrelsesordenen 600.000 kr. årligt. Udgiften er beregnet under forudsætning af, at ydelsen 0120 anvendes i forbindelse med samtalen hos den praktiserende læge. Ydelsen 0120 er en aftalt specifik forebyggelsesindsats, der bl.a. kan tilbydes patienter, der efter udredning konstateres at være i væsentlig risiko for at udvikle en alvorlig kronisk sygdom. Aktiviteten forventes dermed at være en del af overenskomsten med de praktiserende læger og det dertil hørende økonomiprotokollat.

Det første år, hvor alle deltagere - både risikanter og ikke-risikanter - tilbydes en helbredssamtale ved egen læge, forventes en merudgift til afholdelse af samtaler i almen praksis på 600.000 kr. De yderligere 600.000 kr. finansieres ved en overførsel af midler fra puljen under Nære Sundhedstilbud vedrørende fællesprojekter med kommunerne til drift.
 
Ud over de ovenfor nævnte udgifter kommer udgifter til information og uddannelse af de praktiserende læger. Udgiften hertil er 80.000 kr. årligt - samlet set 400.000 kr. over den 5-årige implementeringsperiode. Disse midler søges finansieret gennem puljen under Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget.
 
Laboratorieudgifterne, udgifter til projektledelse, datamanagement og den ekstraudgift, der er til honorering af de praktiserende læger det første år af projektet, foreslås finansieret af puljen under Nære Sundhedstilbud vedrørende fællesprojekter med kommunerne.

Tabel 1 - Samlet budget uden kommunale etableringsomkostninger, udgifter til afledte kommunale ydelser samt udgifter til evaluering, som dækkes af TRYGfondsmidler.

*Der er tale om udgifter, der finansieres af driftsbudgettet for almen praksis. 

Tabel 2 – Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

*Der er tale om ekstra midler til honorering af de praktiserende læger det første år af projektet, hvor alle deltagere skal til helbredssamtaler hos den praktiserende læge. 

Det tekniske budget for puljen under Nære Sundhedstilbud til fællesprojekter med kommunerne for 2012 lyder på 13,865 mio. kr. Indberegnet dette projekt er der i 2012 disponeret over 12,300 mio. kr.

Bilaget vedrørende notat om forebyggende helbredssamtaler/-undersøgelser i Randers Kommune dateret 10. maj 2011 er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over det specialiserede socialområde, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen indgås årligt via godkendelse i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet.

I forhold til de tidligere års rammeaftaler, bygger Rammeaftale 2012 på en ny lovgivning. Koordineringen af rammeaftalen på det sociale område er således for første gang foretaget af kommunerne, mens koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet fortsat er varetaget af regionen. De to rammeaftaler er som vanligt samlet i én rammeaftale på hele det specialiserede socialområde.

I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2012 er det aftalt, at hver af driftsherrerne reducerer udgifterne over de næste 3 år med 4,5 %.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Ifølge lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet, skal regionens 19 kommunalbestyrelser og regionsrådet årligt indgå en rammeaftale på området. Rammeaftalen skal være godkendt i kommunalbestyrelser og regionsråd senest den 15. oktober 2011. Rammeaftale 2012 træder i kraft den 1. januar 2012.

Rammeaftale 2012 er et planlægnings- og udviklingsværktøj på det specialiserede socialområde, der er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland.

Rammeaftale 2012 er anderledes end de foregående år. Dette skyldes ny lovgivning fra marts 2011, hvorefter ansvaret for koordineringen af rammeaftaledelen vedrørende det sociale område er overgået fra regionen til kommunerne, mens koordineringen af rammeaftaledelen vedrørende specialundervisningsområdet fortsat er regionens opgave.

I Region Midtjylland har man hidtil haft én samlet rammeaftale på det specialiserede socialområde, og dette gælder også for Rammeaftale 2012.

Som følge af den nye lovgivning er Rammeaftale 2012 nu delt op i en Udviklingsstrategi, der er rammeaftalens faglige udviklingsdel, og en Styringsaftale, der er rammeaftalens kapacitets- og økonomistyringsdel.

Udviklingsstrategi

Kommunerne og Region Midtjylland har i fællesskab udpeget en række fokus- og udviklingsområder, hvor det findes særligt vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde er en øget bevågenhed:

• Takstopfølgning

• Gennemsigtighed i ydelse og pris

• Fælles metodeudvikling

• Uddannelse af visitatorer

• Senhjerneskadeområdet

Herudover er der som følge af den nye lovgivning mulighed for, at Socialministeren hvert år udmelder et særligt tema til behandling i rammeaftaleregi. I Rammeaftale 2012 er det såkaldte ministertema:

• Særforanstaltninger til børn, unge og voksne

Som et led i udarbejdelsen af Rammeaftale 2012, har kommunerne udarbejdet en redegørelse omhandlende det forventede behov for tilbud i 2012.

Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, der er omfattet af Rammeaftale 2012. Inden for nogle målgrupper, herunder voksne med autisme samt ADHD, forventer næsten halvdelen af kommunerne et stigende behov for dag- og døgnpladser, men opgaven løftes primært i eget regi. Kommunerne indmelder generelt, at der i stigende udstrækning forventes en fremadrettet opgaveløsning i eget regi.

Styringsaftale

Alle Region Midtjyllands sociale tilbud er omfattet af rammeaftalen. Herudover er sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren en del af Rammeaftale 2012. Driftsherrerne opfordres til at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud.

I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftale 2012 er det aftalt, at hver af driftsherrerne reducerer udgifterne over de næste 3 år med 4,5 %. 

Omkring udvikling af taksterne er der enighed om:  

• at der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau,

• at sætte særligt fokus på den fælles metodeudvikling. Det skal undersøges hvordan JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde) og Metodecentret – Center for Innovation og Metodeudvikling (etableret som en selvejende institution 1. juni 2010 af Århus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner samt Region Midtjylland) kan bidrage mere til den fælles metodeudvikling,

• at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst,

• at udarbejde forslag til en forenkling af takstberegningen,

• at overheadprocenterne i takstberegningen er maksimale procenter (bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) - dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 5,4 %,

• at hver af driftsherrerne (de 19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over de næste 3 år med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i 2014,

• at driftsherrerne har mulighed for at reducere udgifterne før de nævnte tidspunkter, samt at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2011 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. og bidrag til tjenestemandsopsparing indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper). Det bemærkes, at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering,

• at der i særlige tilfælde mellem driftsherren og køberkommunerne kan indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående,

• at reduktionen af udgifterne kan ske på flere måder - sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau,

• at indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion",

• at det inden indgåelse af rammeaftalen for 2013 skal vurderes nærmere, hvilke tilbud der skal være omfattet af aftalen,

• og at de sikrede institutioner Koglen og Grenen er ikke omfattet af takstreguleringen.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet projektforslag for ombygning og renovering af hovedbygningen på det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård i Viborg. Med projektforslaget vil der blive etableret 3 erstatningsboliger med tilhørende køkken/fællesrum og kontor/vagtværelse til personalet.

Ombygningen og renoveringen ønskes igangsat dels for at kunne leve op til regionens forsyningsforpligtelse, idet en del af kapaciteten på Blåkærgård aktuelt opretholdes i form af midlertidige pavilloner, dels for fortsat at kunne opretholde botilbud til de personer, som aktuelt er indskrevet i overbelægning i pavillonerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Blåkærgård er et meget efterspurgt specialtilbud til mennesker med svære psykiatriske sygdomme herunder bl.a. skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser, som ofte er kombineret med øvrige problemstillinger, herunder bl.a. hjerneskade, aktiv psykose, misbrug og konfliktskabende adfærd. En del af beboerne har desuden dom til behandling, og der er etableret et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen og forebyggelsesgruppen ved Viborg Politi.
 
Bostedet består af "Svinget" og "Suset", som hver rummer seks boliger. I forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen for 2008 blev der godkendt en udvidelse af kapaciteten med 4 boliger i hovedbygningens sidefløj svarende til den daværende efterspørgsel. Siden er der etableret yderligere 1 bolig i hovedbygningens stueetage. Den resterende del af hovedbygningen er ubenyttet.

I en pavillonbygning ved siden af bostedet er der - for at imødekomme efterspørgslen efter pladser - indrettet 2 lejligheder og en vagtstue. Derudover er der en administrationsbygning med kontorfaciliteter, køkken mv. Samlet set er der i dag 17 faste boliger og to boliger i midlertidige pavilloner.
 
Siden 2004 er der løbende foretaget renoveringer og ombygninger af Blåkærgård. Først er ”Svinget” og ”Suset” blevet renoveret og efterfølgende er boligerne i sidefløjen og stueetagen af hovedbygningen etableret, hvor der samtidig også er udskiftet tag og vinduer.
Blåkærgård er optaget i rammeaftalen på det sociale område med 18 døgnpladser. Der er aktuelt overbelægning, da der er indskrevet 20 beboere. Den sidst indskrevne beboer er midlertidigt indlogeret i et gæsteværelse med tilhørende bad og toilet, indtil der kan etableres en mere passende bolig.
 
Viborg Kommune har 10. august 2011 forlænget tilladelsen til de to opstillede pavilloner indtil 1. oktober 2012 med henvisning til, at der foreligger planer for ombygning af hovedbygningen, som vil kunne overflødiggøre pavillonerne.
 
Der er således behov for at få etableret nye permanente boliger til erstatning for pavillonerne, som skal afvikles inden 1. oktober 2012. I den forbindelse anbefales det byggeteknisk at gennemføre en samlet indretning og renovering af den resterende del af hovedbygningen frem for et etapevist byggeri.

Ved indretning af tre erstatningsboliger vil man udover at kunne leve op til regionens forsyningsforpligtelse på 18 pladser (idet der aktuelt kun er 17 permanente boliger) også kunne opretholde botilbud til de personer, som aktuelt er indskrevet i overbelægning.

Færdigindretningen af hovedbygningen med 3 boliger vil derudover forbedre boligforholdene for beboerne, som er indskrevet i overbelægning og give Blåkærgård mulighed for at indskrive borgere i kortvarige udredningsforløb. Samtidigt vil en samling af boligerne i hovedbygningen give mulighed for en mere effektiv personaleudnyttelse.
 
Der opleves vedvarende god efterspørgsel efter botilbud til målgruppen på Blåkærgård. Det skyldes bl.a., at der er tale om en gruppe mennesker, som på grund af deres ofte afvigende adfærd og meget komplekse hjælpebehov sjældent kan rummes i ordinære botilbud til personer med psykiske sygdomme. Mange kommuner oplever derfor problemer med at finde egnede botilbud til gruppen. Der opleves desuden en stigende udenregional efterspørgsel efter pladserne på Blåkærgård. I øjeblikket gælder det for hver tredje beboer på Blåkærgård, at det er en kommune uden for Region Midtjylland, der er betalingskommune. Omkring halvdelen af Blåkærgårds indtægter i 2011 er kommunebetalinger fra kommuner uden for Region Midtjylland.
 
I forbindelse med den seneste ombygning blev der udarbejdet tegninger med henblik på renovering og ombygning af den del af hovedbygningen, som i dag står ubenyttet hen. Det foreliggende projekt indeholder indretning af yderligere en lejlighed i stueetagen og yderligere to lejligheder på første sal med tilhørende køkken/fællesrum og kontor/vagtværelse til personalet. Lejlighederne vil være to-rums boliger med eget bad og toilet. Bygningen indrettes under særlig hensyntagen til målgruppen, hvilket blandt andet indebærer mulighed for skærmning. Ved gennemførelse af projektet vil hovedbygningen være fuldt udnyttet.
 
De samlede udgifter til projektet forventes at udgøre 5,3 mio. kr. Vurderingen tager udgangspunkt i udgifterne ved den seneste renovering og ombygning af hovedbygningen. Der estimeres en samlet m² pris på ca. 9.800 kr. for ombygning i stueplan og 14.000 kr. pr. kvadratmeter for ombygning på første sal. Ombygningsarealet vedrørende hovedbygningens stueplan udgør ca. 152 kvadratmeter og første sal udgør ca. 222 kvadratmeter. Dermed fås følgende prisoverslag:

Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående bevillingsskema.

Med udbud i fagentreprise i oktober/november måned vil ombygningen kunne være færdig i sommeren 2012. Der er tilknyttet ekstern rådgiver til projektet.

Miljø og energi 

Der er givet byggetilladelse til det foreliggende projekt i henhold til bygningsreglementet 2008 med de deri gældende energikrav. For at ombygningen kan leve op til de skærpede krav i bygningsreglementet 2010 medfører det udgifter på ca. 150.000 kr. til forbedring af isolering af tag og ydermure (klimaskærm).

Renoveringen og ombygningen vil ikke få indflydelse på taksten på tilbuddet. Afskrivningerne på byggesummen, som skal indregnes i taksten, vil blive modsvaret af en tilsvarende driftsbesparelse som følge af, at lejeudgiften til pavillonerne forsvinder, ligesom der forventes en mere effektiv drift ved afvikling af pavillonerne.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav på mødet den 23. marts 2011 bevilling til at udarbejde et projektforslag for udvidelse af Tangkærcentret. Udvidelsen medfører, at antallet af døgnpladser for borgere med demenssygdommen Huntingtons Chorea på Tangkær udvides fra 8 til 16 pladser. Denne udvidelse er godkendt i rammeaftalen for 2011.

Der foreligger nu et projektforslag til godkendelse i regionsrådet. Der søges til gennemførelse af anlægsprojektet en bevilling på i alt 14,2 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet gav på mødet den 23. marts 2011 bevilling til at udarbejde et projektforslag for udvidelse af Tangkærcentret i Ørsted på Djursland. Udvidelsen medfører, at antallet af døgnpladser for borgere med demenssygdommen Huntingtons Chorea på Tangkær udvides fra 8 til 16 pladser. Denne udvidelse er godkendt i rammeaftalen for 2011.
 
Udvidelsen af pladser gennemføres ved etablering af 5 nye plejeboliger med tilhørende fællesarealer i tilknytning til Tangkærs specialafdeling for borgere med Huntingtons Chorea, hvor der i forvejen er 11 egnede boliger til rådighed i afdelingen.

I sammenhæng med udvidelsen med 5 nye boliger i afdelingen for Huntingtons Chorea genetableres 5 boliger med fællesarealer til Tangkærs ikke-plejekrævende socialpsykiatriske målgruppe, som har været inddraget til borgere med Huntingtons Chorea. 3 boliger har midlertidigt været erstattet af pavillonløsninger og 2 mindre boliger har herudover været inddraget og ombygget til borgere med Huntingtons Chorea.
 
Projektforslaget omfatter 890 kvadratmeter nybyggeri og 110 kvadratmeter ombygning. Tilbygningen vil, på grund af de terrænmæssige forhold på grunden, være i 2 plan. Afdelingen for Huntington Chorea etableres i øverste etage, som er i niveau med den eksisterende Huntington Chorea-afdeling. I underetagen etableres de 5 socialpsykiatriske pladser.

Der er i projektforslaget lagt vægt på at opføre byggeriet i samme stil og materialer som tilbygningen fra 2007. Der vedlægges som bilag situationsplan og tegninger af facade samt plan.
 
Udvidelsen af afdelingen for borgere med Huntingtons Chorea til 16 pladser sikrer en hensigtsmæssig samdrift og skaber mulighed for at gennemføre en takstnedsættelse på afdelingens pladser, når den nye bygning bliver taget i brug, hvilket også er forudsat i forbindelse med behandlingen af rammeaftalen for 2011.

 
Miljø og energi
I henhold til energikravene i Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2011 er byggeriet udbudt og budgetteret som lavenergiklasse 2015. Med henblik på at undersøge totaløkonomien er tilbudsgiverne blevet bedt om prisen for opfyldelse af energikravene i lavenergiklasse 2015, som er strammere end energikravene i bygningsreglement 2010.
 
Projektet er udbudt i totalentreprise.

Byggestarten vil være medio oktober 2011 og projektet forventes afsluttet i august 2012.
 
Økonomi
Der søges til gennemførelse af projektet en bevilling på 14,2 mio. kr. Økonomien for projektet i hovedtal fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1: Anlægsbudget, indeks 121 (i 1.000 kr.) 

Med et budget for projektet på 14,2 mio. kr. for til- og ombygning af i alt 1.000 kvadratmeter bliver kvadratmeterprisen på 14.200 kr.
 
Der er den 23. marts 2011 givet bevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr. Der søges derfor yderligere en bevilling på 13,7 mio. kr. (indeks 121) og rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2011 og 9,7 mio. kr. i 2012. Rådighedsbeløbene søges finansieret ved låneoptagelse.
 
Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående bevillingsskema:

Bevillingsskema 1:

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der gives anlægsbevilling til erstatningsbyggeri for den nedbrændte værkstedsbygning på Granbakkens afdeling Egegården i Paderup ved Randers på ca. 740 kvadratmeter.

Erstatningsbyggeriet vil blive finansieret af skadesforsikringen på 6.140.172 kr.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2011 og 2012. Byggeriet forventes at kunne stå færdigt medio 2012.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Granbakkens afdeling Egegården i Paderup ved Randers er et bo- og dagtilbud efter servicelovens § 108 og aktivitets- og servicetilbud efter § 103 og 104 for voksne med udviklingshæmning og særlige vanskeligheder i form af adfærds- og kontaktforstyrrelser samt problemskabende og udadreagerende adfærd. En del af målgruppen er indskrevet på Egegården på baggrund af dom til foranstaltning.
 
Den 3-længede værkstedsbygning på Egegården nedbrændte den 28. april 2011. Bygningen rummede et værkstedstilbud for 22 brugere og omfattede både uopvarmede og opvarmede rum til forskellige former for udendørs og indendørs beskæftigelse, køkken, omklædningsrum, bad- og toiletter, kontor og mødelokaler mv.
 
Egegårdens beskæftigelsestilbud har siden branden været midlertidigt genhuset i lejede bygninger. Der er rejst konkret sigtelse i sagerne om ildspåsættelse.
 
Forsikringssummen for den nedbrændte bygning udgør 6.140.722 kr. eksklusiv moms, som vil kunne dække udgifterne til opførelse af det nødvendige erstatningsbyggeri. Der er tilsvarende givet erstatning for inventar og til dækning af udgifterne til midlertidig genhusning.
 
Det vurderes, at der indenfor erstatningssummen vil kunne genopføres et erstatningsbyggeri på ca. 740 kvadratmeter omfattende ca. 340 kvadratmeter som opvarmet bygning til værksteder, grupperum, velfærdsrum, kantine og kontor samt 400 kvadratmeter uopvarmet bygning til værksteder, garage og opbevaringsrum. Der er som bilag vedlagt tegninger af den nye værkstedsbygning.
 
Det forventes, at byggeriet vil kunne igangsættes i efteråret 2011 og være afsluttet medio 2012. Der tilknyttes ekstern rådgiver til projektet og byggeriet søges udbudt i fagentrepriser.
  

Miljø og energi
Som udgangspunkt søges projektet opført efter lavenergiklasse 2015 jf. energikrav i lokalagenda 21 Handlingsplan 2011. Hvis beregningen af totaløkonomien ikke er gunstig, vil projektet dog blive opført efter bygningsreglement 2010, som ikke har helt så stramme energikrav.  
 
Økonomi
Erstatningssummen vil blive udbetalt til Region Midtjylland i 2011, hvor projektet også igangsættes. Da projektet først afsluttes i 2012, tilføres de likvide aktiver rådighedsbeløbet i 2011, og rådighedsbeløbet i 2012 finansieres fra de overførte likvide aktiver.
 
Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående bevillingsskema.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås at Bo- og aktivitetscentret Saustrup ved Holstebro indgår i den nye organisation, som dannes ved sammenlægningen af Nørholm Kollegiet, Granbakken, Elbæk Højskole og Mosetoft pr. 1. januar 2012. Det er vurderingen, at Bo- og aktivitetscentret Saustrup bedre vil kunne fremtidssikres fagligt og økonomisk i forhold til de kommende års udfordringer ved at blive en del af en større organisation.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2011, at Nørholm Kollegiet, Granbakken, Elbæk Højskole og Mosetoft fra 1. januar 2012 sammenlægges til én organisation med henblik på at opnå faglige og økonomiske fordele, som vil styrke tilbuddenes muligheder for at løfte specialiserede opgaver til konkurrencedygtige takster i forhold til borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd.
 
Det foreslås, at Bo- og aktivitetstilbuddet Saustrup indgår i sammenlægningen pr. 1. januar 2012. Forslaget aktualiseres af, at forstanderstillingen er ledig pr. 1. januar 2012.
 
Saustrup er i 2011 normeret med 21 døgnpladser og 19 dagpladser for borgere med udviklingshæmning. Tilbuddets budget er på 15 mio. kr. årligt. Der er aktuelt 27 fuldtidsstillinger.

De 5 tilbud vil tilsammen have en normering på 153 døgnpladser og 119 dagpladser og et samlet budget på 158 mio. kr., hvortil kommer salg af projektpladser. Der er aktuelt 415 fuldtidsstillinger på de 5 tilbud.
 
Det er vurderingen, at Saustrup er en økonomisk og administrativ sårbar driftsenhed, som bedst vil kunne fremtidssikres ved at blive en del af en større organisation jf. ikke mindst de forventede besparelser på socialområdet de kommende år. En organisatorisk sammenlægning med Nørholm Kollegiet, Granbakken, Elbæk Højskole og Mosetoft vil endvidere inddrage Saustrup i et bredere fagligt fællesskab, som kan understøtte tilbuddets faglige udvikling i forhold til nye opgaver og give medarbejderne flere uddannelses- og udviklingsmuligheder.
 
Forslaget om sammenlægning af Saustrup med de 4 tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd behandles i MED-udvalgene i de 5 berørte tilbud i første halvdel af september. Holstebro Kommune vil som beliggenhedskommune blive orienteret om Region Midtjyllands planer for Saustrup.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 26. maj 2010 en anlægssag på Den sikrede institution Grenen, og frigav i den forbindelse et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til projektering af anlægssagen.

På grund af et efterfølgende markant fald i belægningen på alle sikrede institutioner i Danmark, indstilles det, at den planlagte anlægssag på Den sikrede institution Grenen ikke gennemføres, og at der nedlægges 5 særligt sikrede pladser og 1 almindelig sikret plads på Den sikrede institution Grenen.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet blev på regionrådsmødet den 26. maj 2010 forelagt en sag om etablering og flytning af sikrede pladser på Den sikrede institution Grenen, afdeling Grenen-Dalstrup.

Regionsrådet godkendte på dette møde at oprette 4 nye sikrede midlertidige pladser, flytte afdeling Grenen-Grenaa til Grenen-Dalstrup samt at etablere nye fælles undervisningsfaciliteter på Grenen-Dalstrup. I den forbindelse blev der frigivet et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. (indeks 122,0) til projektering af indretningen af sydfløjen i Dalstrup samt projektering af to nye bygninger i tilknytning til de eksisterende i Dalstrup.
 
Efterfølgende har det vist sig, at der gennem 2. halvår af 2010 og nu i 2011 har været et markant fald i efterspørgslen af sikrede pladser for børn og unge i Danmark. Den samlede belægningsprocent på de sikrede og særligt sikrede afdelinger i Region Midtjylland er således faldet fra et stabilt højt niveau i starten af 2010 til gennemsnitligt 73 % i perioden juli 2010 til og med juni 2011.   

Regionsrådet blev orienteret om denne regionale og nationale udvikling på området på regionrådsmødet den 27. april 2011. Regionsrådet blev herunder orienteret om, at der i regi af Danske Regioner pågik en drøftelse om en mulig reduktion i antallet af sikrede pladser i Danmark. Denne drøftelse er nu afsluttet, og bestyrelsen i Danske Regioner har besluttet, at reducere antallet af sikrede pladser i Danmark fra de planlagte 163 sikrede pladser til 142 pladser. Region Midtjylland er i den forbindelse anmodet om at reducere antallet af sikrede pladser med 6. 

Administrationen har derfor, i forbindelse med rammeaftalen for 2012 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen, indstillet til politisk godkendelse, at antallet af sikrede pladser i Region Midtjylland reduceres med 6 pladser fra de nuværende 35 pladser til 29 pladser. For yderligere oplysninger om Rammeaftale 2012 henvises til denne sag på mødets dagsorden.
 
For fortsat at kunne opretholde en økonomisk og faglig bæredygtig drift af sikrede pladser i Region Midtjylland sker reduktionen på Den sikrede institution Grenen, hvor der pt. er 25 sikrede pladser.

Reduktionen af 6 pladser på Den sikrede institution Grenen vil konkret betyde, at der nedlægges en særligt sikret afdeling for meget voldelige unge med 5 pladser. Begrundelsen herfor er, at afdelinger (3 i Danmark) med meget voldeligt unge generelt har haft en meget lav belægning. Belægningsprocenten på Grenens særligt sikrede afdeling for meget voldelige har således ligget på gennemsnitligt 44 % i første halvår af 2011. Den lave belægning skal også ses i sammenhæng med den generelt vigende efterspørgsel på de øvrige sikrede institutioner, som på grund af vigende belægning, i højere grad selv kan klare opgaven. Derudover reduceres pladstallet på én af de 3 almindeligt sikrede afdelinger på Grenen med 1 plads, således at Den sikrede institution Grenen fremtidigt har 14 almindeligt sikrede pladser, 5 særligt sikrede pladser til unge med psykiske lidelser samt 19 åbne pladser til fortrinsvis unge, der er idømt ungdomssanktion.

Regionsrådet nedsatte i slutningen af 2008 et midlertidigt udvalg vedrørende de sikrede institutioner. Udvalget, der bestod af 7 medlemmer fra regionsrådet, fremlagde den 23. september 2009 et udkast til en betænkning om de sikrede institutioner for regionsrådet.

Regionsrådet godkendte udkastet til betænkningen som grundlag for det videre arbejde på området. Det midlertidige udvalg anbefalede blandt andet, at der blev taget skridt til at udarbejde en plan for en flytning af Grenen-Grenaa til en af Grenens andre afdelinger. Forslaget var begrundet i Grenen-Grenaas utidssvarende forhold til formålet, idet afdelingen er indrettet i den tidligere arrest i Grenaa. I forbindelse med nedlæggelsen af den særligt sikrede afdeling på Grenen-Dalstrup flyttes 5 almindeligt sikrede pladser fra Grenen-Grenaa til Grenen-Dalstrup. Det midlertidige udvalgs anbefaling er således hermed opfyldt. Bygningerne der pt. anvendes til Grenen-Grenaa ejes af Norddjurs Kommune. Dette lejemål opsiges.
 
I forbindelse med oprettelsen af midlertidige pladser på Grenen-Glesborg, blev der i forbindelse med den nye afdelings ibrugtagelse i november 2010, opstillet en pavillonløsning til de sikrede pladser. Norddjurs Kommune gav i den forbindelse en midlertidig opstillingstilladelse frem til 2015 til pavillonløsningen. Den sikrede afdeling i Glesborg er beliggende i sammenhæng med åbne pladser. En optimal løsning, ville være en fuldstændig adskillelse af åbne og sikrede pladser, som der var lagt op til i anlægssagen.
 
Idet der fortsat er usikkerhed om, hvad den reelle efterspørgsel efter sikrede pladser i fremtiden vil være, overvåger Danske Regioner løbende belægningsprocenterne på alle sikrede institutioner i Danmark. Danske Regioner vil gøre status på dette arbejde om ca. et år.

Det kan således ikke udelukkes, at der kan opstå et yderligere behov for tilpasninger på området. Denne omstændighed er den væsentligste begrundelse for at indstille til regionsrådet, at anlægssagen stoppes. Det er dog også administrationens vurdering, at når niveauet for efterspørgslen på sikrede pladser er endelig klarlagt, bør anlægssagen revurderes med henblik på en adskillelse af sikrede og åbne pladser på Grenen-Glesborg, samt en forbedring af skoleforholdene på Den sikrede institution Grenen.
 
På baggrund af ovenstående, er det administrationens anbefaling og indstilling, at der nedlægges 5 særligt sikrede pladser og 1 almindelig sikret plads samt at anlægssagen på Grenen-Dalstrup ikke gennemføres pt. Det kan i den forbindelse oplyses, at den foreløbige opgørelse viser et forventet samlet forbrug i størrelsesordenen af 0,5 mio. kr. i forbindelse med projektering af anlægssagen.
 
Det bemærkes, at den sikrede institution Koglen, beliggende i Herning Kommune, fortsat vil have 10 sikrede pladser og 5 åbne pladser til fortrinsvis unge, der er idømt ungdomssanktion.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hjerneskadesamrådet har udarbejdet generelle sundhedsaftaler for henholdsvis voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade. Det overordnede formål med sundhedsaftalerne er at sikre sammenhængende forløb for henholdsvis børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade på tværs af sektorgrænserne.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Hjerneskadesamrådet har udarbejdet generelle sundhedsaftaler for henholdsvis voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade. Udkast til begge sundhedsaftaler blev primo 2011 sendt i administrativ høring hos kommunerne, hospitalerne og Sundhedsbrugerrådet.

Hjerneskadesamrådet har bearbejdet høringssvarene og har på baggrund heraf udarbejdet vedlagte sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne er efterfølgende blevet godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, ligesom sundhedsaftalerne er sendt til godkendelse i kommunerne.

Det overordnede formål med sundhedsaftalerne er at sikre sammenhængende forløb for henholdsvis voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade på tværs af sektorgrænserne. Sundhedsaftalerne skal bidrage til, at alle parter (patienterne, sundhedsfagligt personale og sagsbehandlere) kan navigere i de komplekse forløb således, at der sikres målrettede og velkoordinerede forløb. Sundhedsaftalerne beskriver således, hvordan hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger skal samarbejde om patienterne.

I begge sundhedsaftaler er der indarbejdet en anbefaling om, at kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinatorfunktion og et hjerneskadeteam for at sikre sammenhængende og velkoordinerede forløb i forbindelse med udskrivningen og rehabiliteringen efter udskrivningen.
 
I sundhedsaftalen på voksenområdet er endvidere indarbejdet en anbefaling om, at hospitalerne for alle indlagte voksne med erhvervet hjerneskade på baggrund af en lægefaglig vurdering tager stilling til, om der er behov for en neuropsykologisk undersøgelse. I bekræftende fald bliver en sådan undersøgelse gennemført.

I juni 2011 udkom Sundhedsstyrelsens "Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade" og "Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade". Der er god overensstemmelse mellem forløbsprogrammerne og de to sundhedsaftaler.

Følgende fra forløbsprogrammerne skal fremhæves:

• Hjerneskadekoordinatorer og hjerneskadeteams i kommunerne: Forløbsprogrammerne anbefaler, at indsatsen i kommunerne tilrettelægges og koordineres af en hjerneskadekoordinatorfunktion. Etablering af hjerneskadekoordinatorer og hjerneskadeteams er som nævnt indarbejdet som en anbefaling i sundhedsaftalerne.
   

Fokus på udvikling af kompetencer: Det fremgår af forløbsprogrammerne, at de faggrupper, der arbejder med neurorehabilitering, skal have tilstrækkelige neurofaglige kompetencer i forhold til den konkrete opgaves indhold og kompleksitet. Generelt er der for alle involverede faggrupper behov for neurofaglige kompetencer, som ligger udover grunduddannelsesniveau. Dette forudsætter opkvalificering i form af efter- og videreuddannelser. I sundhedsaftalerne er der indarbejdet en målsætning om kompetenceudvikling af personalet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En embedsmandsgruppe har udarbejdet oplæg til et aftalegrundlag for etablering af et anlægsselskab, der skal stå for anlæg af letbanens første etape i Aarhus-området. I forbindelse hermed forventes der indgået aftale om overdragelse af Grenaabanen til Region Midtjylland. Det endelige aftalegrundlag indskrives i en lov om anlæg af letbanen i Aarhus-området, der forventes fremsat i folketingssamlingen 2011/2012. Når anlægsselskabet opløses, opretter Aarhus Kommune og Region Midtjylland et drifts- og infrastrukturselskab. Parterne er fritaget fra den generelle låneramme. I de igangværende forhandlinger med staten om økonomien i en overdragelse af Grenaabanen udestår afklaring af kompensation for reinvesteringer i infrastrukturen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 19. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Fælles anlægsselskab
En embedsmandsgruppe med deltagelse fra Aarhus Kommune, Transportministeriet og Region Midtjylland har udarbejdet et oplæg til en politisk aftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab, der skal stå for anlæg af den første etape af letbanen i Aarhus. Anlægsselskabet oprettes som et interessentskab ved navn Aarhus Letbane I/S.
Foreløbigt udkast til politisk aftale vedlægges som bilag.
 
Når der er indgået aftale parterne imellem, vil aftalen indgå i Forslag til lov om anlæg af Aarhus Letbane, der forventes fremsat i Folketingssamlingen 2011/2012.

 
Der lægges op til en model for finansiering af anlægget, hvor hver af parterne, Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland finansierer anlæg svarende til følgende ejerfordeling: Aarhus Kommune 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Ejerandelene er fastlagt ud fra et samlet anlægsbudget på 1,345 mio. kr. (PL-niveau 2009). For Region Midtjylland betyder det et indskud på 78 mio. kr. Parterne hæfter for uforudsete udgifter i forhold til deres respektive ejerandele.
 
Aftalen tager højde for mulighed for tilkøb og udnyttelse af optioner, dog således at disse betales af den eller de parter, der ønsker at gøre tilkøb.
 
Der er med aftaleoplægget lagt op til, at anlægsselskabet skal ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Aarhus Kommune udpeger 3 medlemmer, transportministeren 2 medlemmer, Region Midtjylland 2 medlemmer og Midttrafik 2 medlemmer.

Når anlægget af letbanen er færdig, opløses anlægsselskabet og samtlige aktiver og passiver samt rettigheder og pligter overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter. Staten deltager således alene i anlæg af letbanen.
 
Fremtidig drift
Der er indgået en aftale mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland om at etablere drifts- og infrastrukturselskabet med udgangspunkt i, at selskabet drives inden for den økonomiske ramme (budget 2011), som parterne har afsat til kollektiv trafik. På et senere tidspunkt, når udbudspriser og driftsomkostninger er mere kendte, skal der aftales en fordeling af drifts- og infrastrukturselskabets reelle udgifter til drift og vedligeholdelse mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Det er aftalt, at der tages udgangspunkt i følgende principper:
 
Infrastruktur
Region Midtjylland betaler svarende til vedligehold og forvaltning af infrastrukturen for Odderbanen til Aarhus Hovedbanegård og Grenaabanen fra Nørreport via Lystrup til Grenaa. Aarhus kommune betaler svarende til udgifterne for vedligehold og forvaltning af den nye strækning fra Aarhus Hovedbanegård til Lystrup.
 
Trafikdrift
I udgifterne indgår udgifter til finansiering af køb og afskrivning af materiel samt værksted og driftscentral tillige med de almindelige trafikdriftsudgifter. Udgifterne fordeles efter den trafik, som parterne bestiller. Det vil sige, at Region Midtjylland bestiller og finansierer nettoudgiften ved regional trafik og Aarhus Kommune finansierer nettoudgiften ved lokal trafik (inden for kommunegrænsen).
 
Reinvesteringer
Reinvesteringer aftales nærmere af parterne, idet det bemærkes, at Region Midtjylland i dag kompenseres for reinvesteringer på Odderbanen og forventes kompenseret for reinvesteringer på Grenaabanen i forbindelse med overdragelsen af denne.
 
For Region Midtjylland betyder det, at tilskuddet til Odderbanen skal udskilles fra Midtjyske Jernbaner og overflyttes til drifts- og infrastrukturselskabet. Tilsvarende skal tilskud til Grenaabanen, svarende til den statslige kompensation for Region Midtjyllands overtagelse af Grenaabanen, indskydes i drifts- og infrastrukturselskabet. Endelig vil forventelige besparelser på busdriften efter letbanens idriftsættelse kunne indskydes i letbanedriften.
 
Adgang til lånefinansiering
Der er i bemærkningerne til lovforslaget sikret parterne adgang til fritagelse fra den generelle låneramme, for så vidt angår investeringer til letbaneformål. En tilsvarende fritagelse er gældende for privatbaneinvesteringer.
 
For så vidt angår Region Midtjyllands startanlægsindskud på 78 mio. kr., kan op til 80 % lånefinansieres. Tilsvarende gælder for eventuel yderligere låntagning til delvis finansiering af anlægsindskud, som følge af fordyrelser ved uforudsete anlægsudgifter, samt ønsker til tilkøb og udnyttelse af optioner på letbaneanlæg.
 
Region Midtjylland får i bemærkningerne til lovforslaget fuld låneadgang (100 %) til letbanedriftsselskabets investeringer i anskaffelse af rullende materiel samt udgiften til investeringer og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur, herunder til eventuel yderligere elektrificering, trafikstyring, stationsanlæg på letbanearealer og værksteder mv. Region Midtjylland kan hæfte for lån optaget af letbanedriftsselskabet, idet Region Midtjylland hæfter for letbanedriftsselskabets gæld i forhold til Region Midtjyllands ejerandele i selskabet.

Det foreslås, at Region Midtjylland udnytter muligheden for 80 % lånefinansiering af startanlægsindskuddet, svarende til 62,4 mio. kr. Med en 5 % forrentning over 25 år udgør den årlige ydelse i størrelsesordenen 4,5 mio. kr.

De resterende 20 % af startanlægsindskuddet, svarende til 15,6 mio. kr., foreslås finansieret af en reservepulje til letbaneformål. For så vidt angår reservepuljen henvises til en anden sag på dagsorden: Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2011.

Med etablering af letbaneanlægsselskabet skifter letbaneprojektet karakter fra en udviklings- og planlægningsaktivitet til et anlægsprojekt, og vil senere overgå til en driftsaktivitet. Udgifterne til Region Midtjyllands deltagelse i letbanesamarbejdet er hidtil afholdt inden for budgettet til kollektiv trafik.

Det foreslås, at der ved fremtidige budgetlægninger afsættes særskilte midler til letbaneanlæg og drift, uafhængig af det øvrige budget for kollektiv trafik.

Overtagelse af Grenaabanen
Der er efter forhandlinger mellem Transportministeren, borgmesteren i Aarhus Kommune og regionsrådsformanden opnået enighed om vilkårene for en aftale, for så vidt angår kompensation for drift af togtrafikken samt løbende vedligeholdelse af infrastrukturen. Det er aftalt, at Grenaabanen overdrages til Region Midtjylland, som herefter indskyder den i drifts- og infrastrukturselskabet. I aftalen lægges op til en årlig kompensation på 61,4 mio. kr. (PL-niveau 2010). Beløbet reguleres med den generelle pris- og lønudvikling. I henhold til aftalen overdrages Grenaabanen uden vedligeholdelsesefterslæb.
 
Der udestår afklaring af vilkårene for større infrastruktur-reinvesteringer inden for en overskuelig fremtid.

Banedanmark har udarbejdet en status vedrørende vedligeholdelsen af Grenaabanen ("Vedligeholdelsesrapport for Grenaabanen"), og Cowi har foretaget en vurdering af denne. De to rapporter vedlægges som bilag, idet den til Banedanmarks rapport hørende bilagsdel alene er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.
 
Det er administrationens opfattelse, at der udover Banedanmarks planlagte/forventede reinvesteringer frem mod 2020 i størrelsesordenen 150 mio. kr. er yderligere elementer, der bør kompenseres for, inden en endelig aftale kan indgås. Det drejer sig om udskiftning af gamle spor, afklaring af fremtidigt sikringsanlæg samt sikring af overkørsler og renovering af perroner. Cowi vurderer bl.a., at 75 % af banen er så gammel, at store dele af den må stå for udskiftning.
 
Transportministeriet har den 11. august 2011 meddelt, at inddragelse af reinvesteringer i overdragelsesøkonomien forudsætter en ny drøftelse i regeringen, og resultatet af denne sandsynligvis kan forventes inden for et par måneder.

Supplerende skal oplyses, at borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, har rettet henvendelse til regionsrådsformanden med opfordring til, at der arbejdes for hastighedsopgradering af banestrækningen fra Ryomgård til Grenaa fra 75 km./time til 100 km./time, og at letbanen føres til Grenaa Havn. Regionsrådsformanden har svaret, at de nuværende forhandlinger har fokus på statens eksisterende forpligtelser, men at Region Midtjylland bakker op om ønskerne, og Norddjurs og Syddjurs Kommuner opfordres til at rejse sagen overfor staten, som aftalt på mødet i Kontaktudvalget den 29. april 2011.
 

Cowi har for Letbanesekretariatet i Midttrafik udarbejdet et skøn over omkostningerne ved en hastighedsopgradering mellem Ryomgård og Grenaa. Under forudsætning af at Banedanmark gennemfører sikring af overkørsler for 69 mio. kr., der er forudsat gennemført i 2018/19, skønner Cowi omkostningerne til hastighedsopgradering til 35 mio. kr.

Valg af udbudsstrategi
Udbudsstrategi for udbud af anlægs- og driftsopgaver i forbindelse med letbaneprojektet er under udarbejdelse.

I det foreløbige oplæg til udbudsstrategi lægges der op til et samlet udbud af anlæg og drift efter forudgående prækvalificering. Det tilstræbes at tilrettelægge udbuddet, så der er en reel mulighed for at vælge mellem elektrificering af større dele af banen eller kørsel med dieselhybridletbanetog. En prækvalificering skal bidrage til at afklare, at der er et tilstrækkeligt antal konsortier, der kan levere tilfredsstillende løsninger.

Letbanesekretariatet lægger op til, at oplægget til udbudsstrategi drøftes med en udbudsadvokat med henblik på at få fuld sikkerhed for, at denne er juridisk holdbar.  

Forslag til udbudsstrategi vedtages i etape 1-styregruppen og fremsendes herefter til parterne til godkendelse. 

Af de til sagen hørende bilag er Banedanmarks "Vedligeholdelsesrapport for Grenaabanen incl. bilag" alene tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Bjarne Schmidt Nielsen erklærede sig inhabil og deltog ikke i drøftelsen af punktet.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet kan yde udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser. Viby Gymnasium søger om 1,2 mio. kr. i perioden 2011-2014 til etablering af et ”Akademi for Talentfulde Unge.” En række gymnasier i regionen samarbejder om etablering af akademiet, og 32 gymnasier har givet bindende tilsagn om at sende elever til akademiet. Den overordnede styring varetages af en styregruppe, og deltagende skoler og relevante samarbejdsparter tilbydes pladser i et repræsentantskab. Akademiet placeres på Viby Gymnasium.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 19. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet kan i henhold til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til udbydere af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Udviklingstilskud kan gives til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde.
 
En række almene gymnasier (STX), handelsgymnasier (HHX) og tekniske gymnasier (HTX) har etableret et samarbejde om at iværksætte et ”Akademi for Talentfulde Unge” (ATU). 32 gymnasier har givet bindende tilsagn om at sende elever til akademiet, hvis det etableres. Samarbejdet om akademiet skal sikre, at erhvervsliv, videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige faglige og kulturelle samarbejdspartnere mærker en effekt af samarbejdet.

Akademiet placeres på Viby Gymnasium. Til den overordnede styring af akademiet etableres en styregruppe med medlemmer fra flere skoler og skoletyper. De deltagende skoler samt relevante samarbejdsparter tilbydes desuden pladser i et repræsentantskab.
 
Formålet med akademiet er at give gymnasieelever med særlige akademiske forudsætninger intellektuelle udfordringer og erfaringer, der kvalificerer deres daglige arbejde og udvikler deres faglige og studiemæssige kompetencer og naturligt leder dem til at påbegynde en videregående uddannelse.
 
Desuden er det et mål, at akademiet kan skabe samarbejdsrelationer mellem ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og virksomheder i regionen. Dette samarbejde skal ses som et tiltag, der på sigt kan bidrage til at kvalificere virksomhedernes rekruttering af nye medarbejdere. Her tænkes særligt på videntunge og store virksomheder, der kan bidrage med erhvervsfaglige aspekter, og som ser det som en fordel at blive kendt blandt de unge. Det er ligeledes et formål med akademiet, at den øvrige indsats for talentfulde unge elever på de deltagende uddannelsesinstitutioner bliver fremmet. 
 
I 2012 forventes der 50 deltagere fra de nævnte 32 gymnasier, og i 2014 forventes der mindst 100 deltagere.
 
Der påtænkes afholdt en række seminarer, sommerskoler og frivillige aktiviteter for de deltagende elever. Akademiets aktiviteter vil hovedsageligt foregå i Aarhus. For at udbrede kendskabet til- og interessen for akademiet, vil det blive vurderet, om nogle aktiviteter kan placeres på deltagende skoler eller hos andre samarbejdsparter. Der forudses et samarbejde med Aarhus Universitet om især obligatoriske moduler. Sommerskolerne organiseres i første omgang i tilknytning til Talentakademiet på Nørre Gymnasium i Region Hovedstaden. På sigt kan der blive tale om, at de tre regioner, der udbyder Talentakademiet (Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland), er ansvarlige for hver deres sommerskole, enten hver for sig eller med opdeling på hovedområder (naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora). 

Økonomi

Tabel 1: Udgifts- og finansieringsbudget 2011 - 2014 

Tabel 2: Udviklingstilskud (Uddannelsespuljen), status 28.9.2011

¹ Der pågår i øjeblikket en gennemgang af de bevilgede udviklingstilskud for at vurdere, om de budgetterede midler vil blive anvendt.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus og Herning Kommuner er operatører på forretningsområdet ”Erhvervsturisme” i handlingsplanen: "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland". Projektet Business Relations+ MARKET har som formål at være løftestang for, at Region Midtjyllands position inden for kongres, konference, messe og mødeindustri styrkes. Aarhus og Herning Kommuner gennemfører hver tre delindsatser under projektet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 19. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget ønskede en tydeliggørelse af sammenhængen mellem det forelagte projekt Business Relations+ MARKET og projektet Business Relations+ COMPETENCE, som der søges midler til fra EU’s Socialfond, og som forelægges regionsrådet på et senere møde 

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig, hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.

Vækstforums handlingsplan "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" skal realisere vækstpotentialet i regionens turismeindustri, som skønnes at kunne skabe en øget omsætning på 1,5 mia. kr. og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte i 2015. I handlingsplanen er tre forretningsområder prioriteret: Stærke feriesteder, erhvervsturisme og mersalg. Forretningsområdet erhvervsturisme
har tre særlige indsatsområder:

• Afsætning af det midtjyske mødeprodukt

• Udvikling af totaloplevelser

• Partnerskaber og organisationsudvikling

Vækstforum godkendte på sit møde den 26. april 2011 et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Herning Kommune som operatører på forretningsområdet Erhvervsturisme. På sit møde den 7. september 2011 besluttede Vækstforum at indstille til regionsrådet, at der bevilges 9,935 mio. kr. til Aarhus Kommune og 9,935 mio. kr. til Herning Kommune til projektet Business Relations+ MARKET, idet man inden udgangen af 2014 vil tage stilling til, om projektet skal fortsætte i 2015.
 
Målet med den 5-årige handlingsplan for projektet Business Relations+ MARKET er at skabe langsigtede samarbejdsrelationer mellem de deltagende parter for i højere grad at sælge, profilere og udvikle erhvervsturismens værdikæder i Midtjylland med henblik på at accelerere væksten i erhvervsturismen. Der skal knyttes internationale bånd, der skal sikre Midtjylland en fremtrædende national og international position inden for kongres, konference og mødeindustri.

Business Relations+ MARKET tager udgangspunkt i, at der skabes en stærk fælles forankring og forståelse af den samlede indsats mellem nøgleaktørerne Aarhus Kommune, Herning Kommune, VISITHerning og VISITAarhus i samarbejde med Midtjysk Turisme.
 
Projektet skal bruges som afsæt for en sammenhængende indsats, som skal give Herning og Aarhus en fremtrædende national og international position indenfor kongres, konference, messe og mødeindustri. Projektet skal fungere som løftestang for at styrke Region Midtjyllands position indenfor kongres, konference, messe og mødeindustri.
Dette skal bl.a. ske ved at styrke koblingen mellem leverandører og samarbejdspartnere i værdikæden ved at professionalisere arbejdet og styrke afsætningsindsatsen, samt ved at udvikle fokuserede koncepter og produkter med internationalt potentiale, som er tilpasset særlige målgrupper.  
 
Projektet Business Relations+ MARKET består af seks overordnede indsatser, hvor Aarhus og Herning kommuner er projektansvarlige for hver tre indsatser, som der indgås en selvstændig resultatkontrakt for.
 
Aarhus Kommune er projektansvarlige for følgende tre indsatser:

1. International strategisk kommunikation og marketing.

2. Flere internationale møder og kongresser til Midtjylland.

3. Flere internationale møder og kongresser til Midtjylland - positionering i Danmark af Aarhus. 

 
De forventede effekter er:

• Direkte vækst i omsætningen: 173 mio. kr.

• Værditilvækst (+afledt): 351 mio. kr.

• Øget beskæftigelse: 233 årsværk.

• Vækst i antal overnatninger: 44.500. 

 
Aktiviteter
Centrale elementer i Region Midtjyllands resultatkontrakt med Aarhus Kommune om gennemførelsen bliver bl.a.:

• Internationalt PR-arbejde i forhold til relevante faglige medier.

• Etablering og udvikling af internationale relationer, netværk og salgsarbejde.

• Partnerskaber om internationale kommunikations events med dækning af 4 erhvervsmæssige styrkepositioner.

• Understøttelse af minimum 3 "kommunikations-konferencer" og events, der afholdes i Midtjylland.

• Udvikling af internationalt præsentationsværktøj samt messestand og deltagelse i messer.

• Eventlignende arrangementer for minimum 250 lokale og regionale beslutningstagere, samt 50 siteinspections i Midtjylland.

• Understøtte gennemførelse af 8 højt profilerede konferencer inden for de strategiske erhvervsmæssige styrkepositioner.  

• Salgsarbejde i forhold til relevante og prioriterede segmenter. 

 
Herning Kommune er projektansvarlig for følgende indsatser:

1. Flere internationale kongresser og møder til Midtjylland - positionering af Herning i Danmark.

2. Flere internationale messegæster på fagmesser.

3. Fra events til business events - 360º forretningsbaseret eventinnovation. 

De forventede effekter er:

• Direkte vækst i omsætningen: 187 mio. kr.

• Direkte værditilvækst: 65 mio. kr.

• Øget beskæftigelse: 250 årsværk.

• At antallet af overnatninger stiger med i alt 45.000.

• En samlet effekt på 379 mio. kr.  

Aktiviteter

Centrale elementer i Region Midtjyllands resultatkontrakt med Herning Kommune

om gennemførelsen bliver bl.a.:

• Mødepakker, herunder udvikling af fokuserede koncepter og produkter, udarbejdelse af salgsmateriale og opsøgende salg mv.

• Markedsføring og relationsopfølgning, herunder udvikling af markedsføringsmateriale, hjemmeside, deltagelse i workshops, messer og udstillinger, studieture og siteinspections for beslutningstagere.

• Afdækning af behov hos kunder samt design og koordinering vedrørende oplevelsespakker til fagmessegæster.

• Markedsopdyrkning hos touroperatører samt målrettet materiale og markedsbearbejdning.

• Konceptudvikling og dokumentation af produktkompetencer vedrørende business events, etablering af forretningsnetværk, information og understøttelse af pilotevents. 

 
Organisering af aktiviteter i partnerskabet
Herning og Aarhus Kommuner er operatører på projektet, der gennemføres i et partnerskab med VISITHerning, VISITAarhus, Midtjysk Turisme samt Messecenter Herning (MCH) og Aarhus Universitet. 
 
Projektet er baseret på en 5-årig handlingsplan, hvor aktiviteterne forventes gennemført og effekterne forventes opnået ved udgangen af 2015.
 
Der gennemføres i regionalt regi en ekstern evaluering af projektet, og der udarbejdes en midtvejs- og en slutevaluering. 
 
Business Relations+ MARKET er en del af et samlet projekt Business Relations+, som også omfatter projektet Business Relations+ COMPETENCE, der har fokus på kompetence- og organisationsudvikling i turismeerhvervet, og som der søges midler til fra EU’s Socialfond. 

 
Herning og Aarhus Kommuner medvirker som operatører på forretningsområdet til at få resultaterne udbredt til hele regionen og sikre, at projektet er løftestang for at styrke hele Region Midtjyllands position på området erhvervsturisme.
 
Økonomi
Tabel 1: Udgifts- og finansieringsbudget, Aarhus Kommune 

Finansiering:

Tabel 2: Udgifts- og finansieringsbudget, Herning Kommune

*Inklusiv afledte lønomkostninger
**It, porto, økonomi, telefoni, husleje, møder mv.

Finansiering:

Generelt gælder for udgifts- og finansieringsoversigterne, at 2015 er en indikativ ramme med henblik på, at der, på baggrund af en evaluering, tages stilling til, om projektet skal fortsætte.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet et forslag til programansøgning til "Pulje til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om Grøn Vækst". Programforslaget skal godkendes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvorefter ministeriet vil udmelde en økonomisk ramme til at gennemføre landdistriktsprojekter i regionen med støtte fra puljen. Programansøgningen omfatter aktiviteter for i alt ca. 185 mio. kr. og en medfinansiering fra Region Midtjylland på 20 mio. kr. af regionsrådets midler til erhvervsudvikling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 19. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

I den politiske aftale i Folketinget om "Grøn Vækst" fra 2009 er der afsat en pulje til kommuner og regioner til gennemførelse af landdistriktsprojekter - den såkaldte "200 mio. kr. pulje" (i det følgende kaldet "Puljen til Grøn Vækst"). FødevareErhverv, under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har med brev af 15. juni 2011 inviteret kommuner og regioner til i fællesskab at udarbejde programforslag for deres respektive regionale områder. Fristen for indsendelse af programmer for de regionale områder er den 1. oktober 2011. FødevareErhverv forventer, at programmerne er godkendt 1. november 2011, hvorefter der kan indgives ansøgninger om finansiering af aktiviteter. Ovennævnte brev af 15. juni 2011 med tilhørende informationsmateriale er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

FødevareErhverv har med udgangspunkt i møder i maj og juni 2011 med de 5 regioner, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening fastlagt rammerne for udarbejdelse af et fælles program for kommunerne og regionerne. Udmeldingen fra juni 2011 betyder, at de "regionale" programmer kan indeholde "rene" kommunale emner samt fælles kommunale og regionale projekter, f.eks. med udgangspunkt i Vækstforums handlingsplan.

Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet et forslag til programansøgning til "Puljen til Grøn Vækst". Forslaget vedlægges som bilag.

Programrammen for "Puljen til Grøn Vækst" giver mulighed for at gennemføre projekter inden for følgende 5 bekendtgørelser:

• LAG bekendtgørelsen: Etablering af attraktive levevilkår.  

• LAG bekendtgørelsen: Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne.  

• Netværksaktiviteter: Netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer.

• Udvikling og demonstration i fødevaresektoren: Udvikling og demonstration i det primære jordbrug og forarbejdning i fødevaresektoren.

• Natur og miljøprojekter: Fremme bedre natur og miljø, samt give bedre adgang til naturen.

Projekter inden for bekendtgørelserne "Nye arbejdspladser", "Netværksaktiviteter" og "Udvikling og demonstration i fødevaresektoren" er som udgangspunkt erhvervsrettede. Såfremt sådanne projekter falder ind under indsatserne i Vækstforums strategi og handlingsplan, vil projekterne kunne medfinansieres af regionsrådet. I "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" er det forudsat, at en række indsatser kan medfinansieres via midler fra "Puljen til Grøn Vækst". Tilsvarende vil projekter på fødevareområdet kunne medfinansieres via "Puljen til Grøn Vækst".

Region Midtjyllands og kommunernes mulighed for at medfinansiere projekter fremgår af nedenstående skema:

*) Her kan kun indgå de 17 kommuner i Region Midtjylland, der er omfattet af landdistriktsprogrammet, mens de 3 andre ordninger giver mulighed for støtte i alle 19 kommuner. Aarhus og Skanderborg kommuner er som bykommuner ikke omfattet af landdistriktsprogrammet.

Kommunekontaktrådet (KKR) i Region Midtjylland har på møde den 10. juni 2011 drøftet udarbejdelsen af et fælles program for kommunerne og Region Midtjylland, og

KKR har på møde den 25. august 2011 godkendt forslaget til program.  

Vækstforum har på møde den 7. september 2011 tiltrådt programforslaget.  

I forslaget til program ansøges der om en EU-ramme fra "Puljen til Grøn Vækst" på 94,5 mio. kr. Der forudsættes en tilsvarende kommunal/regional medfinansiering, da projekter kan medfinansieres med 50 % støtte fra EU (dog 55 % EU støtte til natur og miljøprojekter).

Der er i forslaget til program følgende finansieringsplan for indsatsen:

FødevareErhverv har i sin udmelding fastlagt, at man ønsker en decentral (kommuner eller Region Midtjylland) administration af puljen, hvorfra der indsendes ansøgninger til FødevareErhverv om bevilling af midler. I forslaget til program er denne administration beskrevet.

Vækstforum afgiver indstilling til regionsrådet om medfinansiering fra Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling under bekendtgørelserne "nye arbejdspladser", "netværksaktiviteter" og "udvikling og demonstration i fødevaresektoren".

Vækstforum/regionsrådet deltager ikke i prioriteringen og indstillingen af projekter under bekendtgørelserne om "attraktive levevilkår" og "natur og miljø", da disse projekter alene medfinansieres af kommunerne. Tilsvarende prioriteres rent kommunalt finansierede projekter under de tre andre bekendtgørelser også af kommunerne.

Regionsrådet afsætter ikke midler til medfinansiering, ud over hvad der er forudsat i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende handlingsplan.

Region Midtjylland varetager administrationen af programmet og kontakten til FødevareErhverv. Det forventes, at administrationen af programmet indebærer et personalebehov på 1 - 2 årsværk, der ikke kan medfinansieres fra programmet.

Udgifter til administration af programmet vil blive afholdt inden for de i budgettet afsatte midler til området Regional udvikling.

Af de til sagen hørende bilag er brev om udmøntning af pulje og informationsmateriale om puljen alene tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Region Midtjylland om at indstille fire medlemmer til Den nye Nationale Videnskabsetiske Komité, der etableres pr. 1. januar 2012.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 28. juni 2011 anmodet Region Midtjylland om at indstille fire medlemmer til den nye Nationale Videnskabsetiske Komité, der etableres pr 1. januar 2012.

Indstillingen skal indeholde lige mange forskningsaktive som lægfolk. Indstillingerne skal endvidere foretages under iagttagelse af ligestillingsloven. Der er ingen yderligere krav til medlemmerne.

Administrationen har vurderet, at det er vigtigt for Den Nationale Videnskabsetiske Komités arbejde, at de udpegede medlemmer har erfaring med komitéarbejdet. Administrationen har derfor bedt de to videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland om at indstille henholdsvis en lægperson og en fagperson.

Den endelige udpegning foretages af Indenrigs- og Sundhedsministeren, der udpeger én person blandt de fire indstillede.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod og John Thorsø var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen Midtjylland har den 25. august 2011 fremsendt en udtalelse til Region Midtjylland vedrørende regionsrådets behandling af budgetreduktioner mm. Udtalelsen er afgivet på baggrund af en henvendelse til statsforvaltningen fra gruppeformændene for partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Statsforvaltningen Midtjylland har den 25. august 2011 fremsendt en udtalelse til Region Midtjylland vedrørende regionsrådets behandling af budgetreduktioner mm. Udtalelsen er afgivet på baggrund af en henvendelse af 17. marts 2011 til statsforvaltningen fra gruppeformændene for partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 25. maj 2011 en udtalelse til statsforvaltningen i sagen.

Statsforvaltningen udtaler følgende: ”Det er statsforvaltningens opfattelse, at det var ulovligt, at regionens administration sendte et notat alene til budgetforligspartierne i regionsrådet med henblik på, at notatet kunne indgå som baggrundsmateriale i disse partiers politiske drøftelser den 21. februar 2011. Det er ligeledes statsforvaltningens opfattelse, at det var ulovligt, at regionens administration indkaldte budgetforligspartierne til et møde i september 2011. Statsforvaltningen finder tilsvarende, at det vil være ulovligt, hvis forvaltningen deltager i dette møde.

Statsforvaltningen mener også, at det var ulovligt, at regionens administration udsendte en omhandlet pressemeddelelse den 1. marts 2011. Statsforvaltningen lægger vægt på, at pressemeddelelsen efter sin formulering ikke fremstod partipolitisk neutral.

Statsforvaltningen finder ikke, at regionsrådsformanden eller regionsrådsflertallet i øvrigt har tilsidesat lovgivningen ved deres dispositioner i sagen.

Statsforvaltningen har anmodet regionsrådet om at gøre alle dets medlemmer bekendt med denne udtalelse.”

Udtalelsen fra statsforvaltningen, der vedlægges som bilag, er den 25.8.2011 fremsendt til regionsrådets medlemmer til orientering, og udtalelsen er offentliggjort på Region Midtjyllands hjemmeside.

Udtalelsen af 25. august 2011 og det uddybende notat af 15. september 2011 fra Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende regionsrådets behandling af budgetreduktioner med mere blev taget til efterretning.

Henning Gjellerod, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En redegørelse over aktiviteten på hospiceområdet i 2010 viser, at der har været lidt færre, men mere relevante henvisninger end i de tidligere år. Der er flere indskrevne i 2010 og flere, der afslutter livet på hospice. En del henvisninger synes dog fortsat at blive fremsendt så sent i patientens sygdomsforløb, at det ikke er muligt at realisere ønsket om et hospiceophold. Et kommende patientforløbsprogram kan evt. medvirke til en mere rettidig henvisning til hospice. Tre af fire hospicer havde en højere belægning end forventet. Forbruget ind og ud af regionen er stabilt med en svagt stigende tendens.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Administrationen har udarbejdet redegørelse for aktiviteten på hospiceområdet i 2010 sammenholdt med 2009 og 2008.

Redegørelsen viser et fortsat svagt fald i antallet af henvisninger til de fire hospicer med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Der kan samtidig konstateres et fald i antallet af afviste henvisninger og en stigning i antallet af indskrevne. Det kan tolkes som et tegn på, at henvisningerne er blevet mere relevante, måske som følge af de fælles visitationsretningslinjer for hospice, der trådte i kraft i begyndelsen af 2010.

Den mere præcise anvendelse af hospicekapaciteten bekræftes af udskrivningstallene, hvor 90 % af de indskrevne i 2010 afsluttede deres liv på hospice, medens dette kun var tilfældet for 77 % i 2008 og 84 % i 2009.

Der er i budgetforudsætningerne en forventning om, at hospicerne har en belægningsprocent på 85. Belægningen var større i 2010 end i 2009 med belægningsprocenter på tre af hospicerne på 85,0 %, 88,9 % og 90,4 %. Det er fortsat Hospice Djursland, der har den laveste belægning med en belægningsprocent på 82,5.

Der er fortsat en stor og stigende del af de visiterede patienter, der alligevel ikke får ophold på hospice. Det drejede sig i 2010 om 380 borgere, hvilket er 71 flere end i 2009. Baggrunden synes hovedsageligt at være, at mange henvisninger kommer så sent, at patienten dør blot ganske få dage efter, at hospice har modtaget henvisningen, eller at patienten er i en så dårlig helbredstilstand, at overflytning til hospice ikke er en mulighed. I regi af sundhedsaftalerne arbejdes der på et patientforløbsprogram for palliative patienter, der har til formål at sikre trygge, sammenhængende og individuelt tilrettelagte patientforløb. Forløbsprogrammet kan evt. medvirke til, at flere patienter med behov for ophold på hospice bliver henvist på et tidligere tidspunkt. Endelig indgår der i de 380 patienter 88, der fik plads på et andet hospice end det oprindeligt ønskede, primært et andet hospice i Region Midtjylland.

Der er et stabilt, svagt stigende forbrug ind og ud af regionen.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Efter sundhedsloven skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen indeholder oplysninger om Patientkontorets aktiviteter og særlige fokusområder for 2010. Årsberetningen skal fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeren. Regionsrådet skal ikke godkende årsberetningen, men den forelægges  til orientering inden fremsendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Patientkontorets årsberetning samler op på de aktiviteter og indsatser, der er arbejdet med i løbet af året. Det er også i årsberetningen, at man finder nærmere beskrivelser af omfanget og karakteren af de henvendelser, som Patientkontoret har modtaget i det forgangne år.

I årsberetningen for 2010 kan det særligt fremhæves, at der er sket en stigning i antallet af henvendelser på næsten 25 %. Der har således været 21.716 henvendelser til Patientkontoret mod 17.407 henvendelser i 2009. Stigningen skyldes formentligt, at det udvidede frie sygehusvalg var suspenderet frem til den 30. juni 2009, og der som følge heraf var færre henvendelser i det første halve år af 2009.

Blandt andet som følge af den betydelige stigning i antallet af henvendelser har Patientkonteret i løbet af hele året haft stor fokus på den leverede service, og har således også i efteråret 2010 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og her peger resultatet på, at patienterne generelt og fortsat er meget tilfredse med Patientkontoret i Region Midtjylland. Dette gælder i særdeleshed den hjælp og vejledning, de modtager.

Med henblik på at holde fokus og sikre, at Patientkontoret kan leve op til sin målsætning om at blive oplevet som en kompetent enhed med et højt serviceniveau og et godt arbejdsklima, er der i 2010 blevet udarbejdet en virksomhedsplan med fire overordnede temaer, der danner rammen om de aktiviteter og indsatser, der er sat som mål at gennemføre i 2010. Temaerne er: service, arbejdsglæde, udvikling og kommunikation.

Årsberetningen er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en aktuel redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen. Servicemålene (for A- og B-kørsler) er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 30. juni 2011 for regionen som helhed.

Der er sket en vis udjævning af responstiderne på regionsniveau.

I perioden har der været 52 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,8 % af det samlede antal A-kørsler i samme periode.

Der er afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet, men udviklingen nærmer sig det forudsatte.

Supplerende præhospitale ordninger bidrager til at bringe hjælp hurtigt frem. Der er dog ingen direkte forløbs-kobling af disse ordningers responstider med ambulancernes responstider.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 12. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Der er udarbejdet en redegørelse for aktiviteten på AMK-vagtcentralen 1. januar – 30. juni 2011 herunder vedrørende A-kørsler (de mest hastende) med responstid over 20 minutter. Der er endvidere efter beslutning på forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 udarbejdet en oversigt over en række øvrige præhospitale ordninger. Der henvises til vedlagte notat: Aktivitet på AMK-vagtcentralen 1.1.-30.6.2011.

Aktiviteten

I perioden 1. januar – 30. juni 2011 har der været 76.300 opgaver i alt, de 57.598 kørsler er gennemført i ambulancer og de 15.684 kørsler er gennemført i biler indrettet til liggende befordring. Fremskrevet til aktivitet på årsniveau vil det svare til cirka 155.000 kørsler/opgaver.

Der er en vis afvigelse fra den fordeling af kørsler, der var forudsat i ambulanceudbuddet. Indførelsen af den sundhedsfaglige hastegradsvurdering af alle henvendelser har dog betydet, at sammenlignet med fordelingen i 2010 er der sket et fald i andelen af A-kørsler, en stigning i andelen af B-kørsler og et markant fald i andelen af C-kørsler. Opgavekategorierne inddeles i forhold til patientens tilstand/situation:

• A - livstruende

• B - hastende, men ikke livstruende

• C - ikke hastende ambulancetransport

• D - planlagt liggende transport uden behov for behandling undervejs

 
Servicemålsopfyldelse
I nedenstående tabel opgøres den responstid, der er produktet af de gennemførte kørsler i perioden 1. januar – 30. juni 2011 sammenholdt med de servicemål, som regionsrådet har vedtaget. Servicemålene dækker Region Midtjylland som helhed. Desuden vises sammenlignelige tal fra 2010.

Servicemål og målopfyldelse for opgavekategorierne A og B

Alle servicemål er stort set opfyldte i perioden 1. januar – 30. juni 2011 for regionen som helhed. Kun servicemål A 75 % med 10,07 minutter opfylder ikke helt servicemålet på 10,00 minutter.
 
Der er endvidere udarbejdet en opgørelse over responstiden fordelt på kommuner for perioden 1. januar – 30. juni 2011; samt en kommunefordelt opgørelse over servicemålsopfyldelsen for A- og B-kørsler månedsfordelt i perioden. Der henvises til bilaget.

En sammenligning af responstidsopgørelsen med data fra 2010 viser, at der er sket en væsentlig forbedring af responstiden i forhold til en række kommuner bl.a. i regionens yderområder: Favrskov, Hedensted, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Skive, Struer og Syddjurs kommuner. Samtidig er der sket en forringelse i responstiden i en række byområder, herunder i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg og Aarhus kommuner. Dermed er der sket en udjævning i responstiden på regionsniveau.
 
Responstider større end 20 min.
I perioden 1. april – 30. juni 2011 har der været i alt 52 A-kørsler med en responstid på over 20 minutter svarende til 0,8 % af det samlede antal A-kørsler (der går til et skadested) i samme periode. Niveauet for A-kørsler med responstid på over 20 minutter ligger således inden for det besluttede servicemål. Sammenlignet med samme periode i 2010 er der sket et fald på knap 9 % i antallet af A-kørsler med en responstid på over 20 minutter.

Øvrige responstider

Der er ikke politisk vedtagne servicemål for akutlægebiler, akutbiler eller udrykningsordninger i Region Midtjylland.

Responstidsopgørelse i Region Midtjylland pr. 30. juni 2011

Supplerende præhospitale ordninger

Akut(læge)bilerne har lidt længere responstider i gennemsnit end ambulancerne, men nogle når erfaringsmæssigt frem før ambulancerne, det kan dog ikke måles på grund af manglende muligheder for at sammenholde data med ambulancernes responstider.  

Der er ikke aftale med kommunerne i forhold til indsamling af responstidsdata fra øvrige udrykningsordninger (hjemmesygeplejen).

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Årsberetningen fra det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland viser en lille nedgang i antal indberettede klager over anvendt tvang i forhold til de foregående år. Samtidig er der også sket et fald i de sager, hvor patientklagenævnet har omgjort beslutningen om at anvende tvang.

Regionsrådet rettede i juni 2010 henvendelse til Statsforvaltningen, idet årsberetningen fra det psykiatriske patientklagenævn i 2009 viste en lav deltagelsesprocent af patientrådgivere i nævnets møder. Årsberetningen for 2010 viser, at der efterfølgende er sket en markant stigning i fremmødeprocenten for patientrådgivere fra 70,5 % til 80,8 %.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 14. september 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Antal sager

Årsberetningen fra det psykiatriske patientklagenævn viser, at der i 2010 er indgivet 225 klager over anvendelse af tvang efter psykiatriloven på regionens psykiatriske afdelinger. Antallet af klager har de seneste år været stødt faldende, og der var således 250 klager i 2008, 237 klager i 2009, og i 2010 var tallet faldet til 225 klager.

Psykiatrien i Region Midtjylland arbejder ud fra anbefalingerne i psykiatriplanen om nedsættelse af tvang via en løbende monitorering af tvangsområdet med henblik på at minimere behovet for at anvende tvang. For at styrke personalets håndtering af vold samt for at forebygge anvendelsen af tvang skal alle medarbejdere og behandlere på regionens psykiatriske afdelinger gennemføre en særligt tilrettelagt konflikthåndteringsuddannelse.

Omgørelser 

Årsberetningen 2009 viste en markant høj omgørelsesprocent på 40,6 % i klager over tvangsfiksering. Den høje omgørelsesprocent beroede i stor udstrækning på, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret behovet for fiksering. Dette medførte, at der på de psykiatriske afdelinger samt på psykiatriledelsens dialogmøder med afdelingerne blev sat fokus på nødvendigheden af tilstrækkelig dokumentation. Derudover har Statsforvaltningen også været i dialog med hospitalerne omkring dokumentation. Tilsammen har det betydet, at tallet for omgørelser af klager over tvangsfiksering i 2010 var faldet til 16,1 %. Det kan i den sammenhæng også bemærkes, at antallet af påklagede tvangsfikseringer også er faldet betydeligt, fra 59 til 31.

Samlet set er omgørelsesprocenten for klager faldet fra 16,7 % i 2009 til 10,9 % i 2010.

Patientrådgivere

På baggrund af den lave deltagelsesprocent for patientrådgivere i nævnets møder i 2009 rettede regionsrådet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland for at opfordre til, at der i mødeplanlægningen tages mest muligt hensyn til, at patientrådgiverne har mulighed for at deltage i møderne. Regionsrådet foreslog en genindførelse af fleksible mødedatoer.

Statsforvaltningen valgte efterfølgende at fastholde de faste mødetidspunkter, men har gennem øget dialog og hurtig varsling af patientrådgiverne væsentligt forbedret mødedeltagelsen. Statsforvaltningen skriver i årsberetningen, at nævnet fortsat vil have fokus på dette punkt, da det er af væsentlig betydning for patienten, at patientrådgiveren møder.

Deltagelsesprocenten er således steget fra 70,5 % i 2009 til 80,8 % i 2010.

Årsrapporten fra det psykiatriske patientklagenævn for 2010 er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, John Thorsø, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.