Region Midtjylland har siden 2009 tildelt en årlig landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist veje til fornyelse og udvikling. Et bedømmelsesudvalg har vurderet 10 foreslåede kandidater til Region Midtjyllands landsbypris for 2013.

Bedømmelsesudvalget anbefaler, at Nørager i Norddjurs Kommune tildeles Region Midtjyllands landsbypris 2013.

Region Midtjyllands landsbypris uddeles hvert år og er på 150.000 kr.

 
Der er foreslået ti kandidater til modtagere af landsbyprisen. Bedømmelsesudvalget anbefaler Nørager til at modtage Region Midtjyllands landsbypris 2013. (Uddybning af bedømmelsesudvalgets beslutning er anbefaling som bilag).

Fire af bedømmelsesudvalgets medlemmer har i deres anbefaling Nørager som første prioritet, en har Nørager som anden prioritet.

I forbindelse med anbefalingen skal særligt fremhæves følgende:

• En negativ udvikling er vendt. Der er pt. 286 indbyggere i Nørager. I 2005 var tallet 273.

• Etablering af Nørager Vandrerhjem.

• Oprettelse af Nørager Udviklingsselskab og derigennem etablering af Nørager Børnehave.

• Bevarelse af købmandsbutikken og udvidelse af den i 2012.

• Mangfoldigt erhvervsliv med 30+ virksomheder, deriblandt L-tek som beskæftiger 80 medarbejdere.

• Borgerprojekt omkring etablering af ny Multihal (bygges i 2013).

• Nørager er fra 2012 med i "Matchmaking Auning" sammen med seks andre landsbyer.

Kriterier for landsbyprisen 2013

Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere.

Forslagene til modtager af landsbyprisen 2013 er blevet vurderet efter den bedste samlede opfyldelse af følgende kriterier:

• Fremgang i indbyggertal, eller at en negativ udvikling er vendt.

• Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling, - ikke nødvendigvis fysiske investeringer.

• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø.

• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører.

• Stor frivillig indsats og bidrag med private penge.

• Landsbyen eller gruppen af landsbyer har trodset særligt vanskelige vilkår.

• Udvikling baseret på en planlagt udviklingsindsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling indenfor de seneste tre til fem år.
  

Landsbyprisen kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse, eksempelvist til børn.

De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro Kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune (2010), Endelave by på Endelave i Horsens Kommune (2011) og Rødding i Skive Kommune (2012).

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe og Poul A. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en redegørelse for belægningssituationen på de medicinske afdelinger i Region Midtjylland.

For at sikre en løbende orientering om belægningssituationen til regionsrådet, indstiller regionsrådsformanden blandt andet, at oversigt over belægning fremover indarbejdes i den kvartalsvise økonomirapportering.

Som følge af det aktuelle pres på det medicinske område på Hospitalsenheden Vest, har administrationen udarbejdet en redegørelse til regionsrådet om belægningssituationen på de medicinske afdelinger i hele regionen, og de initiativer som hospitalerne har igangsat for at afhjælpe situationen.

Redegørelsen viser, at der generelt som følge af årstiden opleves et pres på de medicinske afdelinger. Samtidig har den høje forekomst af influenza i december 2012 og januar 2013 forårsaget flere indlæggelser, personalet har ligeledes været ramt af influenza. Herudover opleves der også i forbindelse med tilpasninger til omstillingsplanen et pres på kapaciteten.

Hospitalsledelserne har stor fokus på både kortfristede og langsigtede initiativer med henblik på at løse situationen og undgå senge på gangene.

Direktionen følger løbende situationen og vil vurdere, om der er behov for yderligere

fremadrettede initiativer.

Indstillingen blev vedtaget.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Fælleslisten stemte imod, idet de tog redegørelsen vedrørende belægningssituationen på de medicinske afdelinger til orientering.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Fælleslisten har henvendt sig med anmodning om, at nedenstående drøftes.

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Fælleslisten har i mail af 14. februar 2013 anmodet om, at følgende punkt optages på dagsordenen:

"Der iværksættes initiativer, som sikrer, at der ikke finder permanent overbelægning sted på regionens hospitaler. 

Begrundelse:

Via oplysninger i dagspressen og på baggrund af forslagsstillernes spørgsmål er det afdækket, at der i de seneste 13-14 måneder har været permanent overbelægning på Hospitalsenheden Vest bl.a. på baggrund af omstillingsplanen.

Regionsrådet udtrykker sin beklagelse over manglende information om overbelægningen. Regionsrådet pålægger formanden at orientere regionsrådet, når der er kapacitetsproblemer og driftsmæssige problemer, som er af mere end midlertidig karakter. 

Begrundelse:

Det er af helt afgørende betydning for at kunne prioritere ressourcer og for at kunne udføre hvervet som regionsrådsmedlem, at relevante oplysninger tilgår regionsrådet. I sagen om overbelægning har der gentagne gange på forretningsudvalgsmøder været bedt om oplysning om konsekvenser af omstillingsplanen".

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Fælleslisten (16 medlemmer) stemte for, at de i dagsordenen skitserede beslutninger blev vedtaget.

Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre (21 medlemmer) stemte imod. Forslagene blev dermed ikke vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. januar 2013 at tilbagesende administrationens forslag til udvidelse af kapaciteten på høreområdet i Region Midtjylland til videre drøftelse i forretningsudvalget.

Administrationen skitserer forskellige muligheder for at øge kapaciteten til høreapparat- behandling i det vedlagte "Notat om mulighederne for at nedbringe ventetiden på høreområdet ved øget kapacitet."

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. januar 2013 at tilbagesende administrationens forslag til udvidelse af kapaciteten på høreområdet i Region Midtjylland til videre drøftelse i forretningsudvalget, bl.a. med afsæt i bemærkninger fra Det Konservative Folkeparti om, at der straks bør laves et udbud på udlevering og tilhørende servicering af høreapparater, så ventetiden kan nedbringes til maximalt 4 uger og hensigtserklæringen om høreområdet i budgetforliget for 2013.

Administrationen skitserer i det følgende forskellige muligheder for at skabe yderligere kapacitet. Endvidere henvises til det vedlagte "Notat om mulighederne for at udvide kapaciteten på høreområdet for at nedbringe ventetiden på de offentlige høreklinikker i Region Midtjylland."

1. Udbygning af kapaciteten på de offentlige høreklinikker

Der er tre regionale høreklinikker i regionen med placering på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Viborg. Der er mulighed for at udvide kapaciteten til høreapparatbehandling på de regionale høreklinikker i Holstebro og Viborg, mens der på Aarhus Universitetshospital er mere begrænsede muligheder. Der henvises til notatet for yderligere oplysninger.

2. Etablering af offentlig friklinik til høreapparatbehandling

Region Midtjylland har efter omstillingsplanen en offentlig friklinik på Regionshospitalet Silkeborg, som varetager forskellige opgaver f.eks. behandling af grå stær, ortopædkirurgi og søvnapnø. Friklinikken er en dagklinik, som modtager patienter, der ikke kan behandles inden for de gældende behandlingsfrister i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor vil en friklinik på høreområdet formentlig kunne aflaste de regionale audiologiske afdelinger og nedbringe ventetiden for patienterne. Men det må selvfølgelig forudsættes, at der kan rekrutteres personale (audiologiassistenter, ototeknikere m.m.) til de særlige vilkår.

3. Etablering af funktion i regi af Institut for Kommunikation og Handicap

I Region Midtjylland driver man Institut for Kommunikation og Handicap – Tale-, Høre- og Specialrådgivning, som er en institution, der løser opgaver inden for både sundhedsområdet og socialområdet til borgere med kommunikationshandicap, herunder hørepatienter. På sundhedsområdet fungerer Instituttet blandt andet som en underleverandør til de audiologiske afdelinger i henholdsvis Aarhus og Holstebro. Efter at kommunerne har overtaget mange af de lettere hørepædagogiske opgaver på socialområdet, varetager instituttet i dag primært de højt specialiserede opgaver for kommunerne. Instituttets opgaver vil kunne udvides til også at omfatte høreapparatbehandling i forlængelse af de øvrige sundhedsopgaver og i tæt samarbejde med Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital.

4. Samarbejde med de kommunale hørecentre

Der er i dag to kommunale hørecentre i Herning og Horsens, som har erfaring med at tilpasse og udlevere høreapparater efter henvisning fra speciallæge. Efter aftale med Region Midtjylland fortsatte de to centre med opgaven i de første måneder af 2013. Der vil være mulighed for at fortsætte dette samarbejde udover den 1. april 2013 og eventuelt udvide samarbejdet til også at omfatte de kommunale hørecentre i Randers og Aarhus.

På grund af den lange ventetid på Aarhus Universitetshospital benytter mange borgere sig af reglerne om frit sygehusvalg, især til Vejle Sygehus og da disse besøg afregnes efter DRG (DAGS-takster), betyder det en betydelig merudgift for Region Midtjylland.

5. Offentligt udbud til de private høreklinikker

Der er et stort antal private høreklinikker i regionen, og der vil formentlig være interesse for at byde på opgaven, da alle private høreklinikker incl. de praktiserende ørelæger med tilknytning til private høreklinikker forventer at opleve en reduktion i aktiviteten på grund af det reducerede offentlige tilskud. Der er tale om en blanding af store og små høreklinikker, hvoraf ca. 10 høreklinikker er tilknyttet de praktiserende ørelæger i Region Midtjylland. Blandt de øvrige har de store landsdækkende høreklinikker konsulentbistand fra speciallæger.

Det kan bemærkes, at nogle af de private høreklinikker i Aarhus har en relativt stor omsætning på op til 2.000 høreapparatbehandlinger årligt.

6. Rammeaftale med praktiserende ørelæger om høreapparatbehandling

Der vil formentlig kunne indgås rammeaftaler om høreapparatbehandling med nogle af de praktiserende ørelæger i Region Midtjylland. En sådan rammeaftale betyder, at den praktiserende ørelæge må udføre høreapparatbehandling med tilpasning og udlevering af høreapparater til et bestemt antal borgere i henhold til aftalen. Det forventes, at især ørelæger med tilknytning til private høreklinikker kan være interesserede i at få en rammeaftale med Region Midtjylland om høreapparatbehandling.

7. Det frie sygehusvalg

Med de stigende ventetider på høreapparatbehandling vil flere borgere benytte sig af det frie sygehusvalg. Aktuelt er der kort ventetid til Sønderborg Sygehus og Sygehus Thy-Mors, ligesom der er moderat ventetid til høreklinikkerne på sygehusene i Aalborg, Esbjerg og Vejle. Der er som bilag til "Notat om mulighederne for at nedbringe ventetiden på høreområdet ved øget kapacitet" en oversigt over de aktuelle ventetider til høreklinikkerne over hele landet.

8. Forslag til strategi på høreområdet

På baggrund af de sonderinger, der indtil videre er foretaget på høreområdet, tegner der sig muligheder for at arbejde videre med en model, hvor der ud fra en gennemsnitspris på maximalt 6.350 kr. for høreapparatbehandling incl. høreapparater og ørepropper gennemføres en udbygning af kapaciteten på de offentlige høreklinikker; gerne i samarbejde med Institut for Kommunikation og Handicap, kommunerne og de praktiserende ørelæger. De 6.350 kr. svarer til det offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling (2.000 kr. pr. høreapparat og 2.350 kr. til behandling på begge ører).

Det foreslås endvidere at undersøge mulighederne for at gennemføre et udbud med henblik på at afdække kapacitet og pris på det private marked for høreklinikker.

Sagen forelægges politisk, så snart der har været gennemført de endelige sonderinger med hospitalerne, Institut for Kommunikation og Handicap, de berørte kommuner og praktiserende ørelæger samt en afklaring af de udbudsmæssige forhold.

Som supplement til ovenstående er administrationen i gang med at undersøge mulig- hederne for en hurtig pukkelafvikling via udbud eller lignende. Der er vedlagt et notat herom til mødet i forretningsudvalget den 19. februar 2013.

Region Midtjylland vil ligesom de øvrige regioner blive kompenseret for merudgifter i forbindelse med omlægningen på høreområdet. Der skal forhandles om denne økonomi mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Staten. Aktuelt er der ikke indledt konkrete forhandlinger, og den overordnede økonomi for DUT-reguleringen på høreområdet kendes derfor ikke.

Endvidere lægges der vægt på at fastholde den fælles indkøbsaftale, som Danske Regioner på vegne af de 5 regioner har indgået med Amgros, som har til formål at nedbringe prisen på høreapparater.  

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Fælleslisten stillede følgende ændringsforslag:

“at der med henblik på afvikling af ventetid på høreapparatbehandling straks iværksættes et udbud, således at ventetiden nedbringes til maksimalt en måned,

at et merarbejdsprojekt – arbejde mellem kl. 16-18 og på udvalgte lørdage – straks iværksættes på Audiologisk klinik på Aarhus Universitetshospital på 12-15 høreapparatbehandlinger om ugen som led i afvikling af ventetiden,

at der i hvert fald indtil videre indgås aftale med Horsens og Herning kommuner om at fortsætte deres hidtidige aktivitet,

at der med udgangspunkt i, at høreapparatbehandling skal foregå borgernært, opbygges kapacitet og indgås aftaler med decentrale høreklinikker, således at ventetid løbende er under en måned, og

at ukompliceret høreapparatbehandling ikke kræver hospitalskompetencer.”

For forslaget stemte Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Fælleslisten (16 medlemmer).

Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre (21 medlemmer) stemte imod. Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Dansk Folkeparti, Venstre og Fælleslisten stemte imod.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen anbefaler, at der sker en flytning af regionsfunktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparater” fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg for at sikre afdelingen i Viborg en profil som center for klassisk neurologi. Flytningen forudsætter Sundhedsstyrelsens godkendelse.

For at sikre Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg en status som center for klassisk neurologi har regionen ansøgt Sundhedsstyrelsen om, at afdelingen må udføre flere af de regionsfunktioner, som i dag kun er godkendt ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital.

Sundhedsstyrelsen har netop svaret, at de imødekommer ansøgningen på de regionsfunktioner, der vedrører hovedpinesygdomme og spasticitet, men giver afslag på regionsfunktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparat”. Administrationen foreslår, at funktionen flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg.

Ansøgningen om ændring af specialeplanen for neurologi blev sendt i maj 2012 i forlængelse af regionsrådets beslutning den 26. oktober 2011 om at omlægge det neurologiske område. Regionsrådet besluttede således, at ”der fastholdes tre bæredygtige neurologiske afdelinger i regionen, herunder at afdelingen i Viborg sikres de nødvendige regionsfunktioner for at kunne varetage profilen inden for den klassiske neurologi.”

Omlægningen af det neurologiske område trådte i kraft i maj 2012. Den største del af omlægningen vedrørte en omlægning af behandlingsforløbene for personer, der rammes af blødninger– og blodpropper i hjernen (apopleksi). Den akutte behandling er således samlet ved Regionshospitalet Holstebro og Aarhus Universitetshospital, idet hospitalerne varetager blodpropopløsende trombolysebehandling.

Med samlingen har Regionshospitalet Viborg afgivet en stor akut opgave. Den anden del af omlægningen bestod derfor i omlægninger inden for den klassiske neurologi, hvor det har været en afgørende præmis at styrke Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Regionsrådet besluttede således også den 26. oktober 2011, at der skulle ske ”en udredning med henblik på at anvise andre hovedområder af neurologien, der med fordel kan centraliseres yderligere på afdelingen i Viborg som element i arbejdsdelingen mellem de tre neurologiske afdelinger i regionen.”

På mødet den 25. januar 2012 godkendte regionsrådet administrationens forslag til omlægninger inden for den klassiske neurologi, herunder hvilke neurologiske specialfunktioner regionen skulle søge Sundhedsstyrelsen om, at Neurologisk Afdeling ved Regionshospitalet Viborg fremover skulle kunne varetage.

Region Midtjylland sendte ansøgningen i foråret 2012. Efter først at have anmodet om supplerende oplysninger i september 2012 har Sundhedsstyrelsen med brev den 14. januar 2013 godkendt, at Regionshospitalet Viborg kan varetage de ansøgte regionsfunktioner, der vedrører hovedpinesygdomme og spasticitet. Udover Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro kan disse behandlinger nu også varetages på Regionshospitalet Viborg.

Sundhedsstyrelsen afslår dog, at Regionshospitalet Viborg kan varetage funktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparater (herunder f.eks. Tysabri og Gilenya)”. Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at varetage denne funktion på alle tre neurologiske afdelinger i Region Midtjylland. Funktionen varetages således allerede i dag ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. 

Administrationen indstiller derfor, at funktionen flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg. Flytningen vedrører udelukkende Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning og omfatter ikke flytning af akutfunktioner fra Regionhospitalet Holstebro.

Sklerose-funktionen vil skulle varetages i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Ud fra den oprindelige specialeansøgning til Sundhedsstyrelsen skønnes det, at ca. 15 nye patienter pr. år herved vil blive behandlet i Viborg i stedet for Holstebro. Funktionen er væsentlig for Regionshospitalet Viborgs rolle som center for klassisk neurologi med en bred palet af specialiserede behandlingstilbud. Samtidig vil flytningen sikre en effektiv arbejdsdeling mellem tre stærke neurologiske afdelinger i regionen. Alle tre afdelinger vil både have opgaver inden for akut og klassisk neurologi, men Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro har store opgaver med akut apopleksi, mens Regionshospitalet Viborg får en særlig opgave med klassisk neurologi.

I forbindelse med sagsbehandlingen har administrationen indhentet supplerende oplysninger fra Hospitalsenhed Midt vedrørende speciallægedækningen og den forventede implementering af varetagelsen af de nye regionsfunktioner inden for neurologi. Hospitalsenheden Vest har samtidig indsendt bemærkninger til administrationens sagsfremstilling. Begge notater samt administrationens bemærkninger hertil er vedlagt som bilag.

Efter mødet i forretningsudvalget er der endeligt indhentet en udtalelse fra formanden for det Neurologiske Specialeråd, som vil blive udleveret til mødet.

Regionsrådet vedtog,

at sagen sendes tilbage til fornyet drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen anbefaler, at to regionsfunktioner vedrørende hæmatologi flyttes fra Regionshospitalet Viborg til Regionshospitalet Holstebro, der er bedre dækket med speciallæger til at varetage funktionerne. Flytningen forudsætter Sundhedsstyrelsens godkendelse.

Administrationen foreslår, at to specifikke regionsfunktioner vedrørende hæmatologi flyttes fra Regionshospitalet Viborg til Regionshospitalet Holstebro. Baggrunden er, at Regionshospitalet Viborg gennem længere tid har haft vanskeligheder med at opnå den nødvendige speciallægedækning. Flytningen af regionsfunktionerne forudsætter Sundhedsstyrelsens formelle godkendelse. 

Region Midtjylland har tidligere ansøgt om, at Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Viborg alle skulle godkendes til at varetage to specifikke hæmatologiske regionsfunktioner. Den 26. februar 2010 gav Sundhedsstyrelsen dog afslag på, at funktionerne kunne varetages på alle tre matrikler med begrundelsen, at en ”samling på to matrikler er nødvendig af hensyn til opretholdelse af tilstrækkeligt volumen og robusthed for funktionen.” Region Midtjyllands administrative indvendinger hertil blev også afvist den 22. juni 2010 med henvisning til de samme begrundelser.

I forbindelse med Omstillingsplanen og ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” blev det derfor besluttet, at de to funktioner skulle placeres ved Regionshospitalet Viborg. Hospitalet har dog gennem længere tid haft udfordringer med at sikre en tilstrækkelig speciallægedækning. Forretningsudvalget blev orienteret om dette i maj 2012.

Administrationen indstiller derfor, at Region Midtjylland ansøger Sundhedsstyrelsen om, at de to funktioner i stedet flyttes til Regionshospitalet Holstebro, der har den påkrævede speciallægedækning. Det drejer sig om regionsfunktionerne ”2. linje (recidiv) og efterfølgende behandlinger af lavmalignt lymfom, højmalignt lymfom, og højrisiko kronisk lymfatisk leukæmi patienter” samt ”2. og 3. linje behandling af kronisk myeloid leukæmi, ikke fremskredent myelodysplastisk syndrom og kronisk myelo-monocytleukæmi”. Med udgangspunkt i den oprindelige ansøgning til Sundhedsstyrelsen skønnes det, at ca. 40 nye patienter pr. år herved vil blive flyttet.

Regionshospitalet Holstebro har allerede i en periode hjulpet Regionshospitalet Viborg med at varetage de nævnte funktioner, og hæmatologien på Regionshospitalet Holstebro vurderes at være robust i forhold også fremadrettet at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav til varetagelse af funktionerne.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges en ansøgning om lån til energiinvesteringer til kvalitetsfondsprojekterne til godkendelse. Lånemuligheden blev en realitet i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2013. Den samlede ansøgning beløber sig i alt til 187,5 mio. kr.  

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2013 blev der indgået aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Der er tale om investeringer, der kan muliggøre, at kvalitetsfondsprojekterne kan opfylde kravene i Bygningsklasse 2020. Af aftalen fremgår det, at låneadgangen udgør op til 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt.

Der forelægges nu en sag til godkendelse af ansøgning til energiinvesteringer. Det samlede lån beløber sig til 187,5 mio. kr.

Region Midtjylland har i efteråret gennemført en proces for at undersøge mulighederne for, at de tre kvalitetsfondsprojekter kan opnå Bygningsklasse 2020. Processen er nu afsluttet, og der foreligger et samlet overblik, der danner grundlag for ansøgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Godkendes ansøgningen af de to ministerier, vil de tre kvalitetsfondsprojekters anlægsramme blive forøget med de ansøgte beløb.

Det fremgår af vedhæftede ansøgning, at der skal foretages forskellige investeringer for at opnå Bygningsklasse 2020. Der skal blandt andet investeres i bedre vinduer, øget lufttæthed, ventilation og solcelleanlæg.

Region Midtjylland har tre kvalitetsfondsprojekter. De tre kvalitetsfondsbyggerier har

følgende totalrammer i 2009-pl.

• DNU = 6,35 mia. kr.

• DNV-Gødstrup = 3,15 mia. kr.

• Regionshospitalet Viborg = 1,15 mia. kr.

Det giver i alt en totalramme for de tre kvalitetsfondsprojekter på 10,65 mia. kr. 2,3 % af 10,65 mia. kr. er ca. 245 mio. kr., hvilket er det samlede beløb, som Region Midtjylland kan låne til opgradering af energiinvesteringerne i kvalitetsfondsprojekterne.  

For DNU-projektet og Viborg-projektet er det ikke muligt at udnytte den fulde låneramme. Årsagen til det er, at der er dele af de to byggerier, der er så langt i gennemførelsen, at de ikke kan nå at blive opført i Bygningsklasse 2020. Ud af den samlede låneramme for Region Midtjylland på 244,95 mio. kr. er det kun muligt at anvende 187,5 mio. kr. De resterende 56,83 mio. kr. vil ikke være aktuelle for Region Midtjylland.

Låneadgangen udgør 644 kr. pr. kvadratmeter for det byggeri, som klassificeres som Bygningsklasse 2020. Det betyder, at det maksimalt er muligt at låne 644 kr. pr. kvadratmeter. Hvis det er muligt at føre bygningerne op i Bygningsklasse 2020 med en lavere kvadratmeterpris, vil det være muligt at låne det resterende beløb til procesoptimering. Det kunne f.eks. være optimering af energiforbrug for medicoteknisk udstyr som eksempelvis scannere. En nærmere beskrivelse af områder, der vil blive arbejdet med i forhold til optimering af procesenergi, fremgår af bilag til vedlagte ansøgning.  

Økonomi- og Indenrigsministeriet har beskrevet en mulighed for at pulje midler i en region, hvis et eller flere projekter ikke har mulighed for fuldt ud at udnytte lånerammen. Det vurderes ikke relevant for Region Midtjylland, da DNV-Gødstrup-projektet, som kunne være relevant, kan opnå Bygningsklasse 2020 indenfor lånerammen på 2,3 %.

De beløb der ansøges for de tre projekter fremgår af nedenstående tabel 1.  

Tabel 1. Oversigt over lån til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne

Efter mødet i forretningsudvalget udarbejdes et notat vedrørende lånefinansieringen på kvalitetsfondsprojekterne. Dette notat vil blive eftersendt.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med Favrskov Kommunes fraflytning af Urbakken den 15. maj 2013 er der udarbejdet et samlet forslag til en helhedsplan, hvor Urbakken inddrages som en del af Hammel Neurocenter. Hammel Neurocenter og Urbakken er allerede i dag bygget sammen via en gangbro og en tunnel, og Urbakken kan dermed naturligt indgå som en del af Hammel Neurocenter. Projektet gør det muligt at afhjælpe en række pladsmæssige udfordringer på Hammel Neurocenter. Samtidig kan det være med til at sikre, at Hammel Neurocenter kan fastholde sin position som et højt specialiseret center i Vestdanmark og tilbyde nye behandlingstilbud.

Projektet kan gennemføres med afslutning i 2015 inden for en økonomisk ramme af 25 mio. kr. Med dette punkt indstilles det, at der gives en bevilling på 0,5 mio. kr. i 2013 til projekteringen.

Baggrund

Favrskov Kommune har i en periode lejet Urbakken ved Hammel Neurocenter til administrative formål. Urbakken er en bygning, som ligger forbundet med Hammel Neurocenter af en gangbro og en tunnel. Når lejemålet ophører den 15. maj 2013, har Region Midtjylland mulighed for at gøre brug af lokalerne. Dette åbner mulighed for at afhjælpe store pladsproblemer på Hammel Neurocenter. Hospitalsenhed Midt har på denne baggrund udarbejdet en helhedsplan for renovering og ombygning af Hammel Neurocenter og Urbakken. Renoveringen og ombygningen budgetteres til 25 mio. kr. i perioden 2013-2015.

Renoveringen og ombygningen giver mulighed for at fremtidssikre Hammel Neurocenters position som højtspecialiseret neurorehabiliteringscenter. Hammel Neurocenter har således siden 2000 varetaget den mest intensive rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade for hele Vestdanmark. Udover den specialiserede neurorehabilitering varetager Hammel Neurocenter som højtspecialiseret enhed også vigtige og omfattende forsknings- og uddannelsesmæssige opgaver. Hammel Neurocenter spiller således en nøglerolle i organiseringen af hele det specialiserede neurorehabiliteringsområde i Danmark.

I Region Midtjylland er neurorehabiliteringen blevet styrket med planen for omlægningen af det neurologiske område, som regionsrådet besluttede den 26. oktober 2011 og den 25. januar 2012. Omlægningerne trådte i kraft pr. 2. maj 2012 og implementeres gradvist, hvilket betyder, at der pr. 1. januar 2013 er sket en mindre opjustering af den indenregionale sengekapacitet til patienter med behov for højt specialiseret neurorehabilitering efter akut apopleksi. Ligeledes har Hospitalsenhed Midt/Hammel Neurocenter flere gange tidligere opjusteret den højt specialiserede kapacitet for at imødekomme et stigende behov fra hele Vestdanmark. Opjusteringerne er sket uden, at der er sket udvidelse af de fysiske rammer. Med helhedsplanen for Hammel Neurocenter afhjælpes nogle af de pladsmæssige problemer, der er fulgt i kølvandet heraf.

Projektets indhold 

Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken åbner mulighed for at afhjælpe en række udfordringer på Hammel Neurocenter. Hammel Neurocenter oplever i dag store pladsproblemer. Fælles- og opholdsfaciliteter er bl.a. flere steder inddraget til ekstra patientstuer. Dette er særligt tilfældet for Klinik for Børn og Unge, og Klinik for Tidlig Neurorehabilitering. De eksisterende træningsfaciliteter er placeret i kælderniveau med lav loftshøjde, og træningsfaciliteterne giver begrænsede muligheder for individuel træning, gruppetræning og træning med pårørende. Med ombygningen vil forholdene for overnatning forbedres, ligesom der kan etableres nye tilbud på centret.

For en nærmere gennemgang af projektet henvises til bilag 1, 2 og 3, hvilket er henholdsvis selve helhedsplanen, en oversigt over de bygningsmæssige ændringer, samt en tegning over ændringerne. Hospitalsudvalget har spurgt, hvorfor det er nødvendigt at etablere endnu en gangbro - der redegøres for årsagen hertil i bilag 4.

Udbudsform 

Aarhus Arkitekterne og Niras indstilles som bygherrerådgivere til at forestå udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag til brug for udbud i totalrådgiverudbud jf. tilbudsloven og i henhold til regionens byggeregulativ.

Entrepriserne udbydes i fagentrepriser i henhold til regionens byggeregulativ (begrænset

udbud uden prækvalifikation).

Økonomi

Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken er budgetteret til 25 mio. kr. i perioden 2013-2015. Udgifterne fordeler sig med 5 mio. kr. i 2013, 7 mio. kr. i 2014 og 13 mio. kr. i 2015. Udgifterne er indarbejdet i investeringsplanen for 2013-2021, godkendt i forbindelse med budget 2013.

I nærværende sag indstilles det, at der bevilges 0,5 mio. kr. (index 130) i 2013 til projektering af projektet.

Tabel 1. Projektering; Hammel Neurocenter og Urbakken 

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup skal løbende ajourføres gennem projektets levetid. Nu er styringsmanualen blevet revideret og forelægges derfor til godkendelse.

Der er ligeledes udarbejdet et principnotat vedrørende håndtering af reserver i projektet, som også forelægges regionsrådet til godkendelse.

Der er udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup, som blev godkendt i regionsrådet i august 2011. Der er på samme måde udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojekterne på DNU og i Viborg. Den seneste revision af disse styringsmanualer blev godkendt af regionsrådet den 23. januar 2013.

Styringsmanualen er blevet revideret og forelægges nu til godkendelse. Ligeledes forelægges et principnotat for reserver i projektet til godkendelse. Styringsmanualen og principnotatet for håndtering af reserver i DNV-Gødstrup projektet følger de samme principper, som er gældende for DNU-projektet og Viborg-projektet.
 
Styringsmanualen beskriver projektets styring i hovedtræk og gennemgår blandt andet de centrale elementer af økonomistyringen. Styringsmanualen definerer derudover aktører, ansvar og opgaver. Der beskrives ligeledes, hvornår det politiske niveau inddrages.

Styringsmanualen blev fremsendt til regeringens ekspertpanel i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen om endeligt tilsagn.

Følgende ting er blevet opdateret i styringsmanualen:

• Der er generelt blevet foretaget præciseringer af projektets styringsgrundlag samt opdatering som følge af den pågående præcisering af projektet.

• Præciseringer vedrørende processen for afrapportering fra det 3. øje.

• Indført afsnit vedrørende byggeledelsesopgaven.

• Rammer for udpegning af delprojektledere.

• Præciseringer vedrørende projektets reserver, herunder etablering af en justeringsreserve.

• Indgåelse af aftaler om projektansvars- og entrepriseforsikring.

• Revision af risikostyringen, herunder revision af risikovejledningen.

• Retningslinjer for delegering og kompetencer i forhold til afrapportering af projektet.

I projektforløbet er der udarbejdet - og vil der blive udarbejdet - en række konkrete styringsværktøjer, der mere detaljeret beskriver, hvordan projektet skal gennemføres, og retningslinjerne i Styringsmanualen skal efterleves.

Her kan det eksempelvis nævnes, at risikovejledningen for projektet er blevet revideret på grund af ændringer i risikostyringen. Risikovejledningen vil have status som et bagvedliggende dokument til styringsmanualen. Den reviderede risikovejledning er vedlagt som bilag sammen med den reviderede styringsmanual.

Håndtering af reserver

Der er udarbejdet et principnotat, som behandler håndteringen af reserver for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Notatet beskriver overordnet de tre typer af reserver, der findes i projektet; reserver i del- og underprojekterne, besparelses- og prioriteringskataloget og justeringsreserven. I forlængelse heraf beskrives det, hvilke retningslinjer, der er styrende for området og de enkelte typer af reserver.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2013 skal etableringen af anlæg til de tekniske hovedforsyninger i DNV-Gødstrup gennemføres. Der fremlægges derfor nu et projektforslag for Delprojekt 2, der omhandler dele af hovedforsyningerne: vandforsyning, køl og fiber tomrørssystem. Det foreslås, at der gives en samlet bevilling på 22,83 mio. kr., og at rådighedsbeløbet afsættes i 2013.

Nu fremlægges et projektforslag for Delprojekt 2 for DNV-Gødstrup til godkendelse. Delprojektet omhandler dele af de tekniske hovedforsyninger, der skal være i jorden på matriklen. Det foreslås, at der gives en bevilling på 22,83 mio. kr., og at rådighedsbeløbet på 22,83 mio. kr. afsættes i 2013.  

I 2012 blev Delprojekt 1 igangsat, der blandt andet omhandler byggemodning på matriklen i Gødstrup. Nu foreslås Delprojekt 2, der omhandler dele af de tekniske hovedforsyninger, igangsat. Ved at gennemføre Delprojekt 2 i 2013 vil det blandt andet sikre en smidig start på det egentlige byggeri.

Hovedforsyningerne i det samlede ringledningstracé består af følgende:

• Elforsyning

• Fjernvarmeforsyning

• Vandforsyning

• Køleforsyning

• Fiber tomrørssystem

Delprojekt 2 omhandler vandforsyning, køleforsyning og et fiber tomrørssystem. Der skal blandt andet graves fælles rørgrave, som skal rumme kølerør, varmerør, fiberrør, brugsvandrøret mv. For fibernettet bliver der lagt tomme rør ned, som senere kan anvendes til at trække fiber igennem.

Det fremgår af andet punkt på dagsordenen, at der ligeledes fremlægges et forslag vedrørende finansiering af elforsyningen og fjernvarmeforsyningen. Anlæg af disse forsyninger vil blive gennemført sideløbende med Delprojekt 2 i ringledningstracéet uanset beslutningen om finansieringen.

Der vil være fokus på bæredygtighed i Delprojekt 2. Det betyder blandt andet, at der vil blive forsøgt anvendt genbrugsmaterialer som f.eks. knust beton i stedet for stabilgrus. Det ringforbundne forsyningssystem vil samtidig blive anlagt således, at der skabes størst mulig fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige udvidelser.

Den foreløbige hovedtidsplan forudsætter, at arbejdet med fundering/pælefundering starter på byggepladsen i 2014. Forinden skal forberedende arbejder være afsluttet.

Etableringstidspunktet for forsyningsledningerne vil være i perioden juni 2013–ultimo 2013.

Udbud

Udbudsmæssigt gennemføres projektet på følgende måde:

• Herning Vand etablerer vandforsyningen, og udgiften hertil afregnes via et tilslutningsbidrag.

• Køleforsyningen projekteres og udbydes i offentligt udbud af Curavita (totalrådgiver på DNV-Gødstrup projektet).

• Fiber tomrørssystem etableres af EnergiMidt som en tilkøbt ydelse uden udbud. Det kan lade sig gøre, da ydelsen er under udbudsgrænsen.

Udredningen omkring de enkelte forsyninger forefindes i vedhæftede projektforslag.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår økonomien for Delprojekt 2.

Tabel 1. Oversigt over økonomi i Delprojekt 2 (indeks 130)

Det foreslås, at der gives en bevilling til DNV-Gødstrup projektet på 22,82 mio. kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2013, som finansieres af den afsatte pulje til DNV-Gødstrup i 2013.

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling, rådighedsbeløb og finansiering: 

Tabel 2. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

Finansiering

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2012-2018:

Tabel 3. Oversigt over pulje til DNV-Gødstrup

Det fremgår af ovenstående tabel 3, at puljen til DNV-Gødstrup vil være negativ efter, at der afsættes rådighedsbeløb til Delprojekt 2 i 2013. Det skal bemærkes, at der i overførselssagen vil blive overført uforbrugte rådighedsbeløb til 2013 fra puljen til DNV-Gødstrup i 2012.

Et samlet anlægsoverslag for DNV-Gødstrup projektet er vedlagt som bilag. Et mere detaljeret overslag vil blive vedlagt sager vedrørende DNV-Gødstrup, når dispositionsforslaget for etape er udarbejdet. Dispositionsforslaget forventes færdigt i februar 2013.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 19. december 2012 behandlede regionsrådet et svar til ekspertpanelet på en række spørgsmål, som panelet havde stillet til ansøgningen om endeligt tilsagn til DNV-Gødstrup. I den forbindelse blev aftalerne med forsyningsselskaberne fremlagt til godkendelse. Regionsrådet besluttede, at rentesatserne i aftalerne skulle genforhandles inden de blev sendt til ministeriet.

Aftalerne er blevet genforhandlet. Efterfølgende har Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderet, at rammeaftalen om fjernvarme for DNU er deponeringspligtig. Det må derfor sluttes, at aftalen om varmeforsyning for DNV-Gødstrup også er deponeringsforpligtig. Det er endvidere muligt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vil vurdere, at aftalerne om elforsyning er deponeringsforpligtigede, og rationalet for aftalerne dermed bortfalder.

Det foreslås, at der ikke indgås en aftale med forsyningsselskaberne, men at anlægsudgiften på i alt 43 mio. kr. i stedet finansieres indenfor projektets ramme.

Ekspertpanelet har sendt en række spørgsmål til Region Midtjylland angående regionens ansøgning om endeligt tilsagn til DNV-Gødstrup projektet. I brevet fremgår det, at aftalerne med forsyningsaftalerne, hvor anlægsudgiften afholdes over driften, skal godkendes i Økonomi- og Indenrigsministeriet før, at ekspertpanelet kan give endeligt tilsagn til DNV-Gødstrup.

Den 19. december 2012 behandlede regionsrådet et svar til ekspertpanelet. Regionsrådet godkendte svaret til ekspertpanelet, men ikke de vedlagte rammeaftaler om fjernvarme og el. Administrationen blev bedt om at foretage en genforhandling med forsyningsselskaberne om rentesatserne i rammeaftalerne.

Hospitalsenheden Vest, DNV-Gødstrup og Energi Midt har den 8. januar 2013 holdt et møde, hvor rentesatserne og vilkårene i rammeaftalerne er blevet drøftet og forhandlet.

Energi Midt har tilbudt en aftale, hvor Region Midtjylland betaler den markedsmæssige rente, som forsyningsselskabet skal betale ved låneoptag. Region Midtjylland vælger, om det skal være til variabel eller fast rente. Der tillægges 1 % til administration og risiko.

Energi Midt har dog ikke samme fordelagtige lånevilkår som offentlige myndigheder. De tilbudte rentesatser fra Energi Midt er således højere end de rentesatser, som regionen kan forhandle hjem ved lånoptagelse.  

Efterfølgende har Region Midtjylland den 23. januar 2013 modtaget et brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet angående forsyningsaftalen om fjernvarme for DNU-projektet. Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderer i brevet, at rammeaftalen om fjernvarme til DNU bliver betragtet som et lån, og rammeaftalen dermed er deponeringspligtig. Ministeriet har endvidere ikke ønsket at give regionen deponeringsfritagelse for rammeaftalen. Det indebærer, at regionen skal deponere et beløb svarende til værdien af rammeaftalen om fjernvarme. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil muligvis vurdere, at der er deponeringspligt på el-aftalen. Rationalet for aftalerne bortfalder dermed.

Det foreslås derfor, at der ikke laves en aftale med forsyningsselskaberne om elforsyning og fjernvarmeforsyning, men at anlægsudgiften på i alt 43 mio. kr. finansieres indenfor anlægsrammen på 3,15 mia. kr. (2009-pl) for DNV-Gødstrup projektet.

Anlægsudgiften til etablering af elforsyning og fjernvarmeforsyning vil nu blive indarbejdet i dispositionsforslaget for etape 1, der er under udarbejdelse. I indarbejdelsen af de 43 mio. kr. i projektet vil der blandt andet blive set nærmere på, om parkeringsforholdene eventuelt kan indgå i et OPP-projekt, og om der kan ske reduktioner i udearealer mv.

Ekspertpanelet vil efter regionsrådets godkendelse blive orienteret om, at etableringsudgifterne for elforsyning og fjernvarmeforsyning nu finansieres indenfor projektets anlægsramme.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I DNU-projektet oprettes et delprojekt til byggepladsens fællesfaciliteter, og der søges en bevilling på 142,9 mio. kr. Desuden søges en bevilling på 3 mio. kr. til planlægning og styring af DNU-projektet i 2013. Der er endvidere behov for mindre bevillingsændringer internt i projektet vedrørende nogle tværgående opgaver. Endelig orienteres om brug af 0,7 mio. kr. fra projektets justeringsreserve.

Denne sag omhandler fire emner i forbindelse med DNU-projektet:

1. Der søges en bevilling til byggepladsens fællesfaciliteter. Der skal i den forbindelse ske nogle bevillingsændringer i del- og underprojekterne, så bevillingen til byggepladsens fællesfaciliteter samles i et særskilt delprojekt i DNU.

2. Der skal ændres i nogle af del- og underprojekternes bevillinger vedrørende nogle tværgående opgaver i DNU-projektet.

3. Der søges en bevilling for 2013 til planlægning og styring af DNU-projektet.

4. Regionsrådet orienteres om, at projektdirektøren for DNU har udmøntet midler fra projektets justeringsreserve.

1. Igangsættelse af byggepladsens fællesfaciliteter

Der skal oprettes et særskilt delprojekt i DNU, som vedrører byggepladsens fællesfaciliteter, og der søges en bevilling på 142,9 mio. kr.

I marts 2012 blev regionsrådet orienteret om en afholdt licitation på byggepladsens fællesfaciliteter. Da tilbuddet lå væsentligt over budgetoverslaget, blev det valgt, at opgaven i stedet skulle opdeles i flere udbud, således at der ikke er én samlet driftsoperatør. De nye udbud har nu været afholdt, og tilbuddene holder sig inden for budgettet. For at sikre en hensigtsmæssig styring af aktiviteterne samles byggepladsens fællesfaciliteter fremadrettet i et selvstændigt delprojekt. 

Det nye delprojekt skal derfor have tilført budget/bevillinger fra de del- og underprojekter, som vil anvende fællesfaciliteterne til og med 2016, hvorefter en stor del af byggeaktiviteten stopper. Den samlede effekt af flytningerne fremgår af vedlagte bilag. I de tilfælde, hvor del- og underprojekterne allerede har fået en bevilling, er bevillingsændringen indarbejdet i tabel 3. 

Det samlede budget for Byggepladsens Fællesfaciliteter er 142,9 mio. kr. Fordelingen af budgettet ser således ud:

Tabel 1. Bevilling til byggepladsens fællesfaciliteter

Mio. kr./indeks 130,0

1.1 Kort om byggepladsens fællesfaciliteter

Målet med byggepladsens fællesfaciliteter er at etablere en byggeplads, som både er en attraktiv arbejdsplads for håndværkere, og som giver velfungerende rammer for byggerierne og logistikken hertil. Samtidig skal byggepladsens fællesfaciliteter være med til at sikre, at det eksisterende sygehus kan fungere med minimum af gener. Fællesfaciliteterne vil omfatte en samlet kapacitet på op til 1.200 arbejdere og funktionærer. Faciliteterne gøres ens for alle entreprenører.

Byggepladsens fællesfaciliteter omfatter følgende:

• Etablering og drift af skurby/pavillonfaciliteter med bl.a. fælles kantiner.

• Etablering og drift af ét samlet logistiksystem (styring af mennesker og materialer ud, ind og på byggepladsen).

• Etablering og drift af affaldscentral samt servicering (renovation).

• Indhegning og vagt.

For en yderligere uddybning af byggepladsens fællesfaciliteter er der vedlagt et notat fra rådgivergruppen. Her beskrives indhold, økonomi og tidsplan for byggepladsens fællesfaciliteter. Budgettet i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5. Derudover er vedlagt en tegning, som viser et omrids af byggepladsen.

2. Flytning af bevillinger vedrørende tværgående opgaver

Der har været afholdt nogle tværgående aktiviteter i DNU-projektet i perioden 1. juni 2009 til 30. april 2010. Disse tværgående aktiviteter omfatter blandt andet opgaver vedrørende standardrum, typiseret bygningsstruktur, logistik og forsyningsfunktioner. De tværgående aktiviteter vedrører alle delprojekter i DNU-projektet.

Udgifterne er finansieret af DNU’s planlægningsbevilling for 2009 og 2010, men budgettet er placeret i del- og underprojekterne. For at rette op på det er der tidligere flyttet budget fra del- og underprojekterne til DNU’s planlægningsbevilling. Denne budgetflytning er nu blevet opdateret, idet fordelingen af omkostningerne er ændret i forbindelse med tilpasningen af DNU-projektet. Den samlede effekt af de nye flytninger ses i vedlagte bilag. I de tilfælde, hvor del- og underprojekterne allerede har fået en bevilling, er bevillingsændringerne indarbejdet i bevillingstabellen (tabel 3).

3. Bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet

Regionsrådet har årligt i 2007-2012 godkendt en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet. Den ansøges nu om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2013.

Planlægning og styring kan opdeles på to hovedområder: 

• Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Det vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.

• Tværgående planlægning af det samlede projekt og miljø – og myndighedsopgaver. Sidstnævnte er blandt andet miljøundersøgelser, myndighedsgodkendelser (f.eks. VVM vedrørende helikopterlandingsplads, udledningstilladelser, arkæologi m.v.).

Der budgetteres i 2013 med udgifter på 25 mio. kr., som er fordelt med 18,7 mio. kr. til løn og 6,3 mio. kr. til konsulenter, rådgivere og almene driftsudgifter. Udgiften i 2013 kan finansieres af en overførsel af mindreforbrug på bevillingen i 2012 på 22 mio. kr. til 2013 og 3 mio. kr. fra den samlede ramme til DNU-projektet.

De væsentligste årsager til mindreforbruget i 2012 er følgende:

• Mindre udgifter til arkæologi end budgetteret 5 mio. kr.

• Mindre udgifter til planlægnings- og myndighedsopgaver 10 mio. kr. Dels er der opgaver, der ikke afsluttes i 2012, og som så videreføres i 2013. Dels udføres flere og flere planlægnings- og projekteringsopgaver i de konkrete byggeprojekter med egne bevillinger, og der bliver færre tværgående opgaver.

• Som følge af tilpasningen af DNU-projektet er der i løbet af 2012 foretaget en række ændringer mellem bevillingerne til DNU-projektet med en mindreudgift på 7 mio. kr. på planlægningsbevillingen til følge.

4. Brug af justeringsreserven

I juni 2012 godkendte regionsrådet en bevilling til justeringsreserven. Denne bevilling betyder, at projektdirektøren for DNU bemyndiges til at flytte midler fra projektets justeringsreserve til del-/underprojekter med efterfølgende orientering til regionsrådet.

Der flyttes 0,7 mio. kr. fra justeringsreserven til delprojekter i DNU-projektet jf. tabel 2. Efter indarbejdelse af disse ændringer er justeringsreserven på 48,4 mio. kr. I vedlagte bilag gives en status for DNU-projektets reserver.

Tabel 2. Ændring af justeringsreserven

Mio. kr.(indeks 130,0)

Ændringerne er indarbejdet i nedenstående tabel 3.   

Bevillingsændringer og finansiering

Tabel 3 indeholder bevillingsændringer og tilhørende finansiering vedrørende ovenstående punkt 1-4. Bemærk, at i tabellen er der kun medtaget bevillingsændringer, hvor der i forvejen er en godkendt bevilling fra regionsrådet. For de del-/underprojekter, hvor der endnu ikke er en bevilling, vil kun budgettet blive korrigeret. Derfor fremgår den fulde effekt ikke i tabel 3. Den kan man til gengæld se i det vedlagte bilag med tabeller samt i det vedlagte anlægsoverslag for DNU-projektet.

Tabel 3. Bevillingsændringer og finansiering

I tabel 3 fremgår det, at byggepladsens fællesfaciliteter får en bevilling på 142,9 mio. kr. jf. ovenstående punkt 1.

Bevillingen til planlægning og styring af DNU-projektet forhøjes med 5,7 mio. kr. Forhøjelsen består af 3 mio. kr. vedrørende planlægning og styring af projektet i 2013 jf. ovenstående punkt 3. Dertil kommer en bevillingsflytning på 2,6 mio. kr. vedrørende tværgående opgaver jf. ovenstående punkt 2 samt 0,1 vedrørende udmøntning fra justeringsreserven jf. ovenstående punkt 4.

Bevillingen til Vareforsyning BYG øges med 0,6 mio. kr. vedrørende udmøntning fra justeringsreserven jf. ovenstående punkt 4.

I forhold til finansieringsdelen kan man blandt andet se, at justeringsreserven reduceres med 0,7 mio. kr. jf. ovenstående punkt 4.  

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2018:

Tabel 6. Pulje til DNU

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet en samlet plan for it-understøttelse af logistikken på DNU. I forlængelse heraf ønskes en it-bevilling på 70 mio. kr. til udvikling af software og efterfølgende indkøb af hardware. Beløbet er en del af den samlede ramme for it i DNU-projektet.

Baggrund

I DNU-projektet er der afsat 353 mio. kr. til it (indeks 130,0). En række pilotprojekter i 2012 har vist, at der er store gevinster at hente ved at understøtte logistikken på det nye hospital med it. Dette skal ske i form af sporing af personer og objekter. Der ansøges om en bevilling på 70 mio. kr. til softwareudvikling og hardwareindkøb til it-understøttelse af logistikken på DNU.

Projektafdelingen har gennem 2012 gennemført en række pilotprojekter, hvor målsætningen har været at afdække mulighederne for at it-understøtte logistik på det nye hospital. Resultaterne viser entydigt, at der er store gevinster at hente i form af optimering af processer, mere effektiv ressourceudnyttelse og øget driftssikkerhed.

It-understøttet logistik på DNU

For at understøtte logistikken etableres automatiseret sporing, som kan gøre objekter og personer synlige på tværs af hospitalet. Dette indebærer mærkning af relevante objekter såsom senge, varer, hjælpemidler, udstyr etc. med identifikationsbrikker (ID-brikker), som registrerer bevægelse og position. Disse sporinger kan herefter benyttes til dels at automatisere visse arbejdsgange og dels at give personalet information til at træffe de rigtige beslutninger, så ressourcespild i højere grad undgås. I vedlagte bilag kan man læse mere om hvilke områder, som planlægges at skulle fungere ved hjælp af ID-brikker og sporingsinfrastruktur.

Tidsplan og økonomi

På softwaredelen igangsættes et EU-udbud af sporbarhed og emneidentifikation (identifikation af personer og objekter) i februar 2013 under forbehold for regionsrådets godkendelse. Udbudsformen er en projektkonkurrence, som er karakteriseret ved, at regionen beskriver de behov, som skal dækkes, mens tilbudsgiverne kommer med egne løsningsforslag. Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Udbuddet sker i samarbejde mellem DNU og DNV-Gødstrup og med en option på leverance til andre hospitaler i Region Midtjylland. Derved undgås yderligere udbud, ligesom det sikres, at der skabes ensartede løsninger på tværs af regionen, således at udstyr, varer m.m. vil kunne spores og identificeres på tværs af regionens hospitaler og institutioner. Endelig indskrives en option for de øvrige fire regioners efterfølgende anvendelse af kontrakten. 

Den valgte samarbejdspartner får til opgave at udvikle de nødvendige applikationer og levere et integrationslag, der forbinder softwaren med hardwaren. Herved overtager samarbejdspartneren opgaven som systemintegrator. Men det vil stadig være muligt at indarbejde tredjeparts produkter. I så fald bliver tredjepart underleverandør til den valgte samarbejdspartner, som så stadig har ansvaret for det samlede system.

Samarbejdspartneren får samtidig til opgave at rådgive om det efterfølgende udbud af hardwaren. Dette udbud forventes iværksat i efteråret 2013, og udbudsformen er begrænset udbud, hvilket indebærer, at man har en prækvalifikation.

Når der er valgt leverandør af såvel software og hardware vil løsningerne blive afprøvet på Aarhus Universitetshospital i Skejby, inden installation og test i de færdige bygninger påbegyndes.

Der arbejdes ud fra følgende tidsplan

Økonomi og finansiering

Der udarbejdes separate bevillingsansøgninger for DNU og DNV. Udgifterne til hardwaren vil skulle afholdes af hver part, mens softwareudviklingen vil komme begge byggeprojekter (og alle andre senere deltagere) til gavn.

For DNU ansøges der om en bevilling til it på 70 mio. kr. (indeks 130,0), svarende til DNU’s andel af den anslåede pris for softwareudvikling og indkøb af hardware.

Bevilling og rådighedsbeløb   

Tabel 1 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:  

Tabel 1. Bevilling og finansiering

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne på denne dagsorden udgør Puljen til DNU følgende i årene 2012-2018:  

Tabel 2. Pulje til DNU

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 23. januar 2013 meddelt Region Midtjylland, at den indgåede aftale om forsyning af fjernvarme til DNU er deponeringspligtig. Dermed skal regionen deponere ca. 49 mio. kr. Der kan være usikkerhed om den indgåede aftale om forsyning af el på DNU, tilsvarende er deponeringspligtig. Det anbefales, at Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodes om en udtalelse vedrørende deponeringspligt. Denne aftale omfatter en investering på 118 mio. kr.

Deponeringspligten vil forringe regionens likviditet, hvilket har været et væsentligt hensyn i de to aftaler. Driftsøkonomisk kan regionen have en fordel i at indfri de to aftaler. Der vil her være tale om en anlægsudgift. Da der er aftalt loft over anlægsbudgettet i 2013, kan en indfrielse af aftalerne tidligst ske i 2014 og under forudsætning af, at regionernes anlægsloft ikke føres videre. Muligheden for at indfri forsyningsaftalerne vurderes i forbindelse med 1. og 2. behandling af budget 2014. 

Staten gav den 1. juli 2010 endelig tilsagn til det nye universitetshospital i Aarhus. I forbindelse med tilsagnet er det blandt andet forudsat, at der etableres en alternativ forsyningsstruktur for 390 mio. kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse præciserede den 22. december 2011 forudsætningerne omkring forsyningsaftalerne:

”Det indgik også i 5-punktsplanen, at udgifter til etablering af et hovedforsyningsanlæg skulle afholdes af forsyningsselskaberne, hvorfor disse udgifter ikke ville belaste investeringsrammen, svarende til en anlægsudgift på skønnet 390 mio. kr., men derimod fremover være en driftsudgift. Region Midtjylland har efterfølgende oplyst, at det ikke har været muligt at opnå aftaler med forsyningsselskaberne vedrørende en anlægsudgift på i alt 135 mio. kr.

Det var en del af grundlaget for det endelige tilsagn, at udgifterne til etablering af hovedforsyningsanlæg ikke skulle finansieres inden for investeringsrammen til DNU, idet regionen havde forudsat, at hovedforsyningen skulle finansieres af forsyningsselskaberne og betales via driften. Samlet vurderer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse imidlertid, at det bærende i tilsagnet er, at etableringen kan foretages uden for investeringsrammen. På den baggrund meddeles det hermed Region Midtjylland, at Region Midtjylland kan afholde i alt 135 mio. kr. til etablering af forsyning af resterende hovedforsyningsanlæg uden for tilsagnsrammen ved prioritering inden for regionens aftalte almindelige anlægsrammer, jf. økonomiaftalerne.”

Det er efterfølgende aftalt, at udgifter til kloakering og projektering af hovedforsyningen indarbejdes i anlægsrammen for DNU-projektet. Udgifter til Tekniske hovedforsyninger og VVS bygning er indarbejdet i det almindelige anlægsbudget, som forudsat i brevet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Herudover er der i forhold til det oprindelige skøn en besparelse på etablering af forsyninger.

Forsyningsaftaler for 390 mio. kr. er herefter disponeret på følgende måde:

Tabel 1. Hovedforsyninger DNU  

Aftaler om Elforsyning og varmeforsyning

Regionsrådet har i 2012 godkendt to rammeaftaler med forsyningsselskaber om henholdsvis fjernvarme og el. Begge rammeaftaler blev etableret med et omkostningstillæg, som skal tillægges de øvrige tariffer. Omkostningstillægget er beregnet på baggrund af forsyningsselskabernes omkostninger forbundet med etableringen af fjernvarmeanlæg og elanlæg, herunder forudsat udgift til forrentning af investeringen.

I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen om fjernvarme blev administrationen gjort opmærksom på, at Sekretariatet for Energitilsynet under Energiministeriet vurderede, at omkostningstillægget havde karakter af en egentlig låneordning til DNU.

Energitilsynets vurdering af aftalen var uventet, idet administrationen har antaget, at aftalen svarer til eventuel udlicitering af andre ydelser som f.eks. vaskeriydelser. Administrationen anmodede den 4. juli 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet om tilkendegivelse. Hvis ministeriet opfattede aftalen som en låneanordning, blev ministeriet anmodet om at dispensere fra deponeringspligten i henhold til lånebekendtgørelsens regler.

Region Midtjylland har den 23. januar 2013 modtaget svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på regionens anmodning. Det fremgår af svaret, at Økonomi- og Indenrigsministeriet fortolker fjernvarmeaftalen som låntagning og samtidig ønsker ministeriet ikke at dispensere for deponeringsfritagelse.

Det er herefter et spørgsmål, om Økonomi- og Indenrigsministeriet tilsvarende vil opfatte aftalen om elforsyning som deponeringspligtig.

Aftalen om elforsyning adskiller sig fra aftalen om varmeforsyning. Forsyningsselskabet opdeler virksomheder i A og B kunder. A kunder er meget store elforbrugere, og hvor der er krav om, at virksomheden selv etablerer, vedligeholder og drifter hele elanlægget, herunder nødstrømsforsyningen. B kunder har mindre forbrug end kategorien af A kunder og kan vælge, at forsyningsselskabet etablerer, vedligeholder og drifter hele elanlægget. Region Midtjylland er B kunde og har indgået en aftale, hvor det er forsyningsselskabet, der etablerer, vedligeholder og drifter elanlægget.

Revisionen har anbefalet, at Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodes om en udtalelse. Det anbefales, at revisionens anbefaling følges.

Økonomien i rammeaftalerne

Det er aftalt, at forsyningsselskaberne afholder følgende investeringer fordelt på år: 

Tabel 2. Fordeling af forsyningsselskabernes investeringer på budgetår

I tabel 3 er vist Region Midtjyllands årlige udgifter til forsyningsselskaberne, når aftalerne er fuldt indfaset i 2015.

Tabel 3. Forventet årlig udgift til forsyningsselskaber ved fuld indfasning i 2015

Begge aftaler er med variabel rente. Aftalen omkring fjernvarme er indgået med Aarhus Kommune, og der betales en rente svarende til kommunens almindelige lånerente i Kommunekredit. Der tillægges ikke yderligere omkostninger. Forsyningsselskabet vedrørende el har ikke samme gunstige lånevilkår som kommunen. Der betales her en rente svarende til den lange byggerente (markedsrenten for private virksomheder) tillagt 1 % til administration og risiko.

I 2015 forventes de årlige afdrag på de to aftaler at udgøre 5,3 mio. kr., mens udgifterne til renter udgør 7 mio. kr. I alt er der en driftsudgift på 12,3 mio. kr. Hen over årene vil forholdet mellem afdrag og renter ændres. Den samlede betaling vil endvidere ændres ved ændringer i renten.

Som det fremgår af tabel 2, er der størst usikkerhed omkring aftalen vedrørende elforsyning. Hvis regionen havde mulighed for at indgå en aftale om elforsyning på samme gunstige vilkår for forrentning som forsyningsaftalen om fjernvarme, så ville der hen over 36 år kunne opnås en besparelse på ca. 75 mio. kr.

Det kan tilsvarende siges, at der vil være en besparelse i denne størrelsesorden, hvis forsyningsaftalen på 118 mio. kr. blev finansieret af kassen.

Likviditet og budgetlov

Det har været forventningen, at de to forsyningsaftaler samlet har en betydning for likviditet på 167 mio. kr. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets afslag på deponeringsfritagelse for aftalen omkring fjernvarme vil regionen være forpligtet til at deponere 49 mio. kr. svarende til forsyningsselskabet investering.

Der kan tilsvarende være en mulighed for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at regionen også skal deponere 118 mio. kr. for forsyningsaftalen vedrørende el. Den samlede deponering vil herefter udgøre 167 mio. kr.

Dette vil svække regionens opgørelse af den gennemsnitlige likviditet tilsvarende. I budget 2013 er det vurderet, at den gennemsnitlige likviditet vil være mellem 800 og 1.400 mio. kr. ved udgangen af 2013. Resultatet vil afhænge af størrelsen af de årlige overførsler vedrørende drift og anlæg. Det må forventes, at regionens gennemsnitlige likviditet pr. indbygger falder til under 1.000 kr. pr. indbygger ved udgangen af 2013. Dette vil medføre, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan opfatte regionen som havende særlige økonomiske vanskeligheder, og kan iværksætte særlige økonomiske opfølgninger.

Det skal dog bemærkes, at det forventes, at regionens likviditet styrkes i væsentlig grad efter salg af hospitalsmatrikler, der ikke skal anvendes til sygehusformål efter 2019.

Driftsøkonomisk er det en fordel for regionen at indfri de to aftaler, idet den sparede renteudgift årligt vil være større end den mistede renteindtægt for de beløb, der er i kassebeholdningen.

En indfrielse af aftalerne vil skulle afholdes som en anlægsudgift. Regionen kan afholde udgiften som en almindelig anlægsudgift, jf. brevet af 22. december 2011 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om præcisering af forudsætningerne omkring forsyningsaftalerne.

Der er imidlertid for 2013 indgået en økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner, hvor der er aftalt budgetloft over anlægsudgifterne i 2013. Aftalerne vil derfor tidligst kunne indfries i 2014 under forudsætning af, at budgetloftet over anlægsudgifter ikke videreføres.

Det foreslås, at muligheden for at indfri forsyningsaftalerne vurderes i forbindelse med 1. og 2. behandling af budget 2014.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2011 blev der etableret et ekstraordinært ambulanceberedskab i Struer med henblik på at styrke den akutte assistance på Thyholm og Jegindø. Beredskabet er midlertidigt og finansieret af statslige puljemidler indtil udgangen af august 2013.

Det foreslås, at beredskabet videreføres indtil udgangen af november 2014.

Der skal tages stilling til, om det ekstra og midlertidige ambulanceberedskab i Struer skal videreføres.

Regionsrådet besluttede på møde den 25. maj 2011, at der etableres et ekstra ambulanceberedskab i Struer i perioden 1. december 2011-31. august 2013. Der er tale om et ambulanceberedskab i dagtid 12 timer 7 dage ugentligt bemandet med ambulanceassistent og paramediciner. Formålet er at styrke den akutte assistance på Thyholm og Jegindø. Ordningen afløste i 2011 - efter aftale med Struer Kommune - den daværende hjemmesygeplejerskebaserede akutordning for Thyholm-området.  

Der er via finanslovspuljemidler bevilget i alt 7,5 mio. kr. i perioden 1. december 2011 til 31. august 2013 til formålet. Der blev i forbindelse med ansøgningen til ministeriet forudsat, at det var muligt ved projektperiodens udløb at opnå fortsat statslig finansiering.

Der er af Folketinget jf. finanslovsaftalen for 2013 afsat midler til etablering af en national akutlægehelikopterordning samt en ansøgningspulje (16,8 mio. kr. årligt 2013-2014) med henblik på styrket akutindsats i de områder af landet, hvor der på grund af helikopternes placering vil være relativt lang responstid med lægehelikopter. Midlerne kan bl.a. anvendes til støtte til akutbiler og akutlægebiler.

Jf. aftale om budget 2012 henholdsvis budgetforliget 2013 var forligspartierne enige om, at der ansøges om midler til forbedring af ambulanceberedskabet i yderområderne, herunder til en forlængelse af det ekstra beredskab med paramediciner, der midlertidigt er etableret i Struer. På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at der ikke er en realistisk mulighed for at kunne opnå andel i midler til forlængelse af det ekstra ambulanceberedskab i Struer.

Region Midtjylland skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt beredskabet skal videreføres. Muligheden for forlængelse af nuværende tilkøbte ordning skal bringes i anvendelse inden seks måneder før nuværende aftales udløb, hvilket som nævnt er udgangen af august 2013. Ordningen foreslås på denne baggrund forlænget til de nugældende leverandørkontrakter udløber. Såfremt det besluttes at videreføre beredskabet, foreslås det derfor, at beredskabet tilkøbes hos leverandøren i perioden 1. september 2013 til udgangen af november 2014.

På baggrund af beslutning om akutlægehelikopterens placering i Skive, vil der blive udarbejdet en analyse af konsekvenser for aktiviteten i området som følge af den ændrede placering. Det foreslås, at denne analyse indgår ved endelig stillingtagen til det ekstra ambulanceberedskab i Struer. Det foreslås således, at beredskabet indgår som en tilkøbs-option i det kommende udbud af ambulancetjenesten.

Udgifterne ved forlængelse af ordningen fra 1. september 2013 til udgangen af november 2014 vil være ca. 7 mio.kr., der dækker udgifterne i de 15 måneder fra september 2013 til november 2014 (begge inkl.). Dette svarer til en månedlig udgift på 0,467 mio.kr.

De økonomiske forudsætninger for ordningens forlængelse er sammenfattet i nedenstående tabel.  

Tabel 1. Økonomiske forudsætninger

Der er uforbrugte midler fra projektperioden på ca. 1,2 mio. kr., der forudsættes overført fra 2012-regnskabet til budget 2013. Det resterende budgetbehov til dækning af udgifterne til forlængelsen af ambulanceberedskabet i Struer dækkes ind ved overførsel af mindreforbrug fra 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling indstilles det, at der prioriteres indkøb for i alt 281 mio. kr. i 2013-2014. Der er allerede bevilget 137 mio. kr. i budgetforliget 2013 til en leasingramme, hvormed det nu indstilles, at der bevilges yderligere 144,3 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. Midlerne skal i 2013-2014 bl.a. bruges til indkøb af scannere og røntgenudstyr.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

I 2013 var der oprindeligt afsat 260 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. En del af disse midler (72,5 mio. kr.) blev dog allerede bevilget på møde i regionsrådet den 22. februar 2012. Årsagen til, at der allerede i 2012 blev prioriteret midler for 2013 er, at mange af de planlagte indkøb og gennemførelse af udbud strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først falder i det efterfølgende år. Tilsvarende foreslås det i år, at regionsrådet med denne sagsfremstilling allerede nu tager stilling til prioritering af en del af det budgetterede beløb til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2014. Samlet foreslås der prioriteret indkøb for 281 mio. kr. i 2013-2014.

Fordeling i puljer
Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer:

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres typisk 75 % af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2013-2014 foreslås en pulje på i alt 152 mio. kr. Det vedlagte bilag viser administrationens forslag til fordeling af puljen, på baggrund af de indkomne ønsker fra hospitalerne.

De største enkeltudgifter i 2013-2014 vedrører:

• Udskiftning af eksisterende udstyr på Aarhus Universitetshospital for ca. 26 mio. kr. Der investeres i en MR-scanner, gennemlysningsapparatur til endoskopi, knogleudstyr og et massespektrometer.

• Anskaffelse af en CT-scanner til Regionshospitalet Randers til 10 mio. kr.

• Opgradering af to CT-scannere til Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Midt i Viborg for henholdsvis 2 og 3 mio. kr. Det vil give begge hospitaler mulighed for at foretage hjertescanninger.

• En operationsrobot til Hospitalsenheden Vest til 17 mio. kr. (19,6 mio. kr. inklusiv indretning).

• 40 mio. kr. til to acceleratorer til Aarhus Universitetshospital fordelt med 10 mio. kr. i 2013 og 30 mio. kr. i 2014. Der er behov for at udskifte 2 acceleratorer, som placeres i Skejby.

Pulje 3 er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.  

Oversigt over puljerne

Tabel 1 viser administrationens forslag til fordeling af de tre puljer. Udover de tre puljer foreslås afsat en pulje på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter, som direktionen bemyndiges til at prioritere.

Samlet set fordeler udgifterne sig med 99,3 mio. kr. til pulje 1, 152 mio. kr. til pulje 2, 20 mio. kr. til pulje 3, og 10 mio. kr. til uforudsete udgifter, og samlet giver det en udgift på 281,3 mio. kr.

Tabel 1. Oversigt over puljer i 2013-2014

Finansiering og fordeling af rådighedsbeløb

I forbindelse med budgetlægningen for 2013 var det nødvendigt at holde anlægsudgifterne indenfor anlægsloftet i økonomiaftalen. Anlægsloftet betyder, at udgifter for 137 mio. kr. til medicoteknisk udstyr finansieres ved leasingaftaler. Da der på denne måde allerede ved budgetvedtagelsen for 2013 er bevilget 137 mio. kr. til medicoteknisk udstyr, søges der i denne sag om en bevilling på 144,3 mio. kr., som fordeler sig med henholdsvis 17,1 mio. kr. på drift, og 127,2 mio. kr. på anlæg. Samlet set udgør bevillingerne til medicoteknisk udstyr i 2013-2014 281,3 mio. kr. Heraf udgør hospitalernes egenbetaling 17,1 mio. kr., som finansierer driftsbevillingen. 

Tabel 2. Oversigt over bevilling og rådighedsbeløb

Puljen til medicoteknisk udstyr i 2013 er hermed fuldt udmøntet. Af puljen til medicoteknisk udstyr i 2014 resterer der herefter 127,3 mio. kr.

Energi og miljø                                                                                                         Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm - på grund af ny teknologi. Der vil derfor ofte også være et energimæssigt sigte med investeringerne.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I 2012 blev der startet en række meraktivitetsprojekter for at udnytte kapaciteten på hospitalerne bedre. Med undtagelse af to projekter ønsker hospitalerne alle meraktivitetsprojekter videreført i 2013.

Samlet set er finansieringsbehovet på 77,5 mio. kr. til finansiering af meraktivitetsprojekter i 2013.

Der blev i 2012 etableret meraktivitetsprojekter på samtlige hospitaler i Region Midtjylland inden for otte forskellige specialer. Meraktivitetsprojekterne har til formål at forbedre udnyttelsen af regionens kapacitet og øge kapaciteten på områder med lange ventetider for dermed at reducere forbruget på privathospitalerne.

Meraktivitetsprojekterne finansieres via puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter, der har som formål at finansiere projekter, der kan reducere regionens udgifter til privathospitaler. Puljen blev oprettet i 2011 og var oprindelig på 20 mio. kr.

Størstedelen af meraktivitetsprojekterne startede forholdsvist sent i 2012. Da projekterne startede, blev det derfor tilkendegivet overfor hospitalerne, at projekterne kan videreføres i 2013.

Den sene opstart af projekterne i 2012 betød, at nogle projekter fik et mindre omfang end først antaget. For andre projekter betød konkrete forhold på den enkelte hospitalsafdeling, at det endelige aktivitetsniveau blev mindre end forventet. Der blev samlet gennemført meraktivitet for 41,4 mio. kr. i 2012. Den resterende andel af den samlede bevilling på 62,3 mio. kr. blev tilbageført til kontoen for behandling på privathospitaler.

I forbindelse med den årlige orientering om udvidet frit sygehusvalg foretages der en konkret opfølgning på meraktivitetsprojekterne i 2012 med henblik på at afdække effekten af de enkelte projekter på forbruget på privathospitalerne.

Med undtagelse af to projekter ønsker hospitalerne alle meraktivitetsprojekter videreført i 2013. De to projekter, som ikke videreføres, er henholdsvis MR-scanninger og lungemedicinske udredninger på Regionshospitalet Horsens. Projekterne ophører, da hospitalet vurderer, at de ikke har tilstrækkelig kapacitet til at levere meraktivitet inden for de pågældende områder.

De øvrige projekter ønskes videreført med samme aktivitetsniveau som sidste år. Det blev dog i 2012 aftalt, at projektet inden for grå stær på Aarhus Universitetshospital udvides med 250 behandlinger i 2013. Derudover udvides projektet inden for MR-scanninger på Hospitalsenhed Midt til også at omfatte aktiviteten på Hospitalsenhedens nye MR-scanner.

Udover de projekter som videreføres, ønskes der tilført et nyt projekt inden for ortopædkirurgien (hofte- og knæoperationer) på Hospitalsenhed Midt. I 2012 var der usikkerhed om mulighederne og behovet for at gennemføre projektet. Der har siden vist sig at være mulighed og behov for at udvide aktiviteten.

Ligesom i 2012 foreslås det derudover, at der afsættes 5 mio. kr. til etablering af visitationssamarbejde inden for nye specialer. Der er nedsat en styregruppe, som arbejder på at etablere et visitationssamarbejde inden for det urologiske speciale. De 5 mio. kr. vil således overvejende blive brugt til finansiering af nye meraktivitetsprojekter inden for den ikke-kræftrelaterede urologi.

Regionsrådet orienteres om arbejdet med det urologiske visitationssamarbejde senere i 2013.

Regionsrådet vedtog den 21. marts 2012 et meraktivitetsprojekt inden for reumatologien. Det reumatologiske område er fortsat præget af lange ventelister, og Hospitalsenhed Midt ønsker på baggrund heraf at videreføre projektet i 2013.  

Projektet omfatter 9.889 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf 1.350 er tværfaglige rygundersøgelser. Endvidere omfatter projektet 1.080 røntgenpakker og 250 co-morbiditetsundersøgelser. Det samlede finansieringsbehov for projektet er 14,4 mio. kr.

Projektet blev sidste år finansieret direkte fra kontoen for behandling på privathospitaler, og de 14,4 mio. kr. blev overført direkte til Hospitalsenhed Midt efter vedtagelsen af projektet. Projektet ønskes i år sidestillet med de øvrige meraktivitetsprojekter, så det finansieres fra puljen for særlig aktivitetsbaserede projekter, og afregnes ved 3. kvartalsrapport som de øvrige projekter.

Det samlede finansieringsbehov til meraktivitetsprojekter i 2013 er dermed 77,516 mio. kr.

Tabel 1. Meraktivitetsprojekter i 2013, inkl. finansieringsbehov

Det blev i 2012 godkendt at udvide puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter fra 20,314 mio. kr. til 62,314 mio. kr. Med pris- og lønfremskrivning er budgettet for 2013 således 63,149 mio. kr.

Det indstilles, at der overføres yderligere 14,4 mio. kr. til finansiering af reumatologiprojektet fra kontoen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige meraktivitetsbaserede projekter.

Puljen for særlig aktivitetsbaserede projekter udmøntes til hospitalerne ved 3. kvartalsrapporten, og der foretages en endelig opgørelse af projekterne i forbindelse med overførselssagen.   

Tabel 2. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne løbende fokus på at sikre den bedste udnyttelse af regionens kapacitet. I forbindelse med den nye udrednings- og behandlingsret er der derfor igangsat en analyse af specialerne med henblik på at sikre den bedst mulige prioritering af meraktivitetsprojekterne.  

Der pågår herudover en udredning af kapacitetsmanglen i regionen inden for de tværfaglige rygundersøgelser med henblik på en eventuel kapacitetsudvidelse på området.

Resultaterne af disse analyser kan give anledning til en omprioritering af meraktivitetsprojekterne fra 2013 til 2014. Allerede i 2013 kan det dog være relevant at opstarte nye meraktivitetsprojekter for at imødekomme den nye ret til hurtig udredning, som træder i kraft fra 1. september 2013.

Der fortsættes i 2013 et projekt på Hospitalsenheden Vest om ekkokardiografier. Som led i cardiologiudredningen, der præsenteres for regionsrådet i marts 2013, vil det blive vurderet, om kapaciteten til ekkokardiografier skal øges yderligere og finansiering hertil afklaret.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har fået tilsagn om ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til fire nye indsatser, der styrker behandlingen af unge med hjerneskade.

Region Midtjylland fik den 20. december 2012 tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om et samlet tilskud på ca. 21,1 mio. kr., der udbetales med ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015. Pengene er afsat i en finanslovspulje med henblik på, at unge med hjerneskade hurtigere får rehabilitering. Puljen udgør 25 mio. kr. årligt mellem 2012-2015. 

Region Midtjyllands ansøgning er udarbejdet med Regionshospitalet Hammel Neurocenter som tovholder, da centret varetager højt specialiseret rehabilitering af unge med hjerneskade. På baggrund af ansøgningen har ministeriet givet tilsagn om finansiering til fire initiativer, som ikke er en del af regionens nuværende indsats, og som bygger på anbefalinger i Sundhedsstyrelsens seneste forløbsprogram for rehabilitering af hjerneskadede.

De fire initiativer har konkret fokus på:

• tidlig udskrivelse med udvidet støtte efter specialiseret neurorehabilitering

• unge med en erhvervet let hjerneskade

• hjernerystelse og følger herefter

• etablering af kompetencecenter. 

Med det første initiativ etableres en støttende funktion til unge med andre hjerneskader end apopleksi. Funktionen findes allerede til patienter, der rammes af apopleksi, og det skal nu undersøges, om organiseringen kan overføres med samme effekt til unge med andre hjerneskader. Andet og tredje initiativ udbydes til unge, der efter kortvarig indlæggelse på hospital, skadestuen eller besøg hos egen læge er sendt hjem uden tilbud om yderligere behandling eller opfølgning. Med initiativerne vil man kunne undersøge effekten af en målrettet indsats i forhold til funktionsevne og aktiviteter i hverdagen. Gennem det sidste initiativ åbnes op for information, undervisning og rådgivning til unge, deres pårørende og netværk samt kompetenceudvikling til professionelle i primær- og sekundærsektoren.

For at kunne modtage støttebeløbet skal regionen indsende en revideret projektbeskrivelse, accept af tilskudsbetingelser mv. Administrationen arbejder i øjeblikket på dette og er ligeledes i dialog med Hospitalsenhed Midt/Regionshospitalet Hammel Neurocenter om den konkrete iværksættelse af initiativerne, der også indebærer koordination med kommunerne. Der planlægges i den forbindelse en aktiv inddragelse af kommunerne, blandt andet gennem kommunal repræsentation i styregruppen for den samlede indsats.

I det tilsagnet først blev givet ved udgangen af 2012, vil projekterne kunne sættes i værk i foråret 2013. Uforbrugte midler for 2012 kan overføres til øvrige år i projektperiode.

Der skal ske både en midtvejsevaluering samt en større evaluering, når projekterne er afsluttet. Hvis initiativerne viser sig effektive, kan de efter projektperioden gøres til en fast del af Region Midtjyllands rehabiliteringstilbud til unge med hjerneskade. Tilbuddene kan også udbredes til andre aldersgrupper og andre hospitaler.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås at iværksætte arbejdet med en ny social strategi. Strategien skal være med til at sikre, at Region Midtjyllands nye specialområder på social- og specialundervisningsområdet fagligt og organisatorisk fortsat vil være på forkant med udviklingen og forblive vigtige aktører og medspillere i udviklingen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde både i regionen og på landsplan.

Arbejdet foreslås gennemført, så høring og endelig behandling i regionsrådet kan være afsluttet inden regionsrådsvalget i november 2013.

Region Midtjylland skal have en ny social strategi.

Den nuværende sociale strategi: ”Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland” blev vedtaget af regionsrådet i december 2009 og har siden været en central platform for udviklingen af regionens opgavevaretagelse på det specialiserede socialområde.

Mens den nuværende sociale strategi alene omfatter det regionalt drevne socialområde, vil den nye sociale strategi omfatte både det regionalt drevne socialområde og specialundervisningsområde.  

Den ny sociale strategi opbygges - ligesom den nye psykiatriplan - med udgangspunkt i en overordnet vision for området; ”Nødvendig viden – målrettet indsats – bedre liv – til flere” og med en række formulerede strategier og handleplaner af både overordnet og meget konkret karakter.

Den ny sociale strategi skal tage temaer op, som trænger sig på og kræver ”svar” i lyset af de ændringer, der sker i den kommunale efterspørgsel efter specialiserede ydelser og ikke mindst kommunernes ønske om mere målrettede og afgrænsede indsatser, omkostningseffektive takster og løbende tilpasning af ydelser og takster samt bedre dokumentation af indsats og resultater.

Strategien skal tilsvarende være med til at kvalificere og udvikle opgaveløsningen ved at skabe retning for specialområdernes arbejde med faglig udvikling og specialisering, ny teknologi, sikkerhed og forskning. Et særligt fokusområde vil være at se på nye former for borgerrettede opgaveløsninger og samarbejdsformer eller partnerskaber på tværs af regionale institutioner og tilbud, kommuner og andre samarbejdspartnere, som kan føre til nye fagligt og økonomisk effektive løsninger.

Hovedtemaerne i den Sociale Strategi foreslås at være følgende:

Nødvendig viden

• Kompetenceudvikling og udvikling af specialviden

• Praksisnær forskning

• Innovation og anvendelse af ny teknologi

• Dokumentation af indsats og resultater

Målrettet indsats

• Styrket faglig kvalitet

• Fortsat specialisering og udvikling af ydelser i samarbejde med kommunerne – herunder murstensløse indsatser

• Styrket dialog og udvikling af nye samarbejdsformer og partnerskaber med social- og specialundervisningsområdets interessenter

Bedre liv

• Individuel indsats og livskvalitet

• Høj sikkerhed for borgere og ansatte

• Frivilligt arbejde til gavn for borgerne

• Øget sundhed

• Stærkere samarbejde med sundhedsområdet

Til flere

• Øget produktivitet og effektivitet med fokus på flow og afgrænsede indsatser

• Styrket sammenhæng mellem ydelser og pris

Tværgående initiativer

• Social- og specialundervisningsområdet som attraktiv arbejdsplads.

Den 1. januar 2013 blev Region Midtjyllands institutioner og døgn- og dagtilbud samt specialundervisningsområdet samlet i ni store specialområder. Det skal give et fagligt og økonomisk stærkt fundament for den fremtidige opgaveløsning. Det er ambitionen, at den nye sociale strategi skal være med til at sikre, at de nye specialområder fagligt og organisatorisk er på forkant med udviklingen. Dette med henblik på, at specialområderne forbliver vigtige aktører og medspillere i udviklingen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde både i Region Midtjylland og på landsplan.

Det bemærkes, at det er kommunerne, der har ansvaret for myndighed, forsyning og finansiering på både socialområdet og specialundervisningsområdet. Regionen kan således ikke selv udstikke rammerne for udviklingen i tilbuddenes målgrupper, kapacitet og økonomiske grundlag, men må til stadighed sætte sig nye mål, der sikrer, at opgaverne i forhold til borgerne varetages på en effektiv måde og med høj kvalitet. Strategien skal være med til at sikre dette.

Proces

Arbejdet med en ny social strategi foreslås forankret i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

Arbejdet skal være afsluttet, så høring og endelig behandling i regionsrådet kan være gennemført inden regionsrådsvalget i november 2013.

Det betyder, at arbejdet gennemføres med den iværksatte evaluering af kommunalreformen som ukendt faktor, og at der undervejs kan blive brug for, at kommissoriet for arbejdet revideres eller udvides.

Arbejdet med ny social strategi vil foregå henover foråret, således at regionsrådet kan behandle et udkast til social strategi på mødet den 26. juni med høring i juli til august og endelig behandling på regionsrådsmødet den 30. oktober 2013.

Arbejdet med ny social strategi vil involvere ledere og medarbejdere i de nydannede specialområder, ligesom kommunerne, centrale bruger- og pårørendeorganisationer, eksterne fagpersoner og andre samarbejdspartnere inddrages. Den sociale strategi vil også blive sat på dagsorden i det regionale kontaktforum på handicapområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 28. november 2012 den reviderede projekt- og rateplanbeskrivelse vedrørende Sundhedshuset Grenaa herunder udbetalingen af 1 mio. kr. (rate 1) til Region Midtjylland til brug for projektering og udarbejdelse af byggeprogram.

Udbetalingen af rate 2 (14 mio. kr.) afventer en kvartalsbaseret udbetalingsplan samt en mere detaljeret tidsplan for etableringen af fase 2 af Sundhedshuset i Grenaa. Fordelingen af midlerne vedrørende rate 2 mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune sker i forhold til, hvor stor en del hver af parterne lægger beslag på i stueetagen.

Fase 2 af Sundhedshuset Grenaa - stueetagen

Region Midtjylland og Norddjurs kommune modtog den 28. november 2012 godkendelse af den reviderede projekt- og rateplanbeskrivelse vedrørende Sundhedshuset Grenaa fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeriet godkendte udbetalingen af 1 mio. kr. (rate 1) til Region Midtjylland til brug for projektering og udarbejdelse af byggeprogram. Udbetalingen af de resterende 14 mio. kr. (rate 2) afventer fremsendelsen af en kvartalsbaseret udbetalingsplan, hvoraf det fremgår hvor stor en andel af det statslige tilskud, der skal udbetales til henholdsvis Region Midtjylland og Norddjurs Kommune.

Ministeriet anmoder endvidere Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om at fremsende en mere detaljeret tidsplan for etableringen af fase 2 af Sundhedshuset i Grenaa.

Projektgruppen under Sundhedshuset Grenaa arbejder med at få udarbejdet et egentligt byggeprogram for projektet, hvilket blandt andet inkluderer en beskrivelse af, hvilke lokaler/kvadratmeter Region Midtjylland og Norddjurs Kommune vil lægge beslag på, herunder hvad de enkelte lokaler skal benyttes til.

Færdiggørelsen af byggeprogrammet er en forudsætning for, at Region Midtjylland og Norddjurs Kommune kan fremsende de ovenfor beskrevne oplysninger til ministeriet.

Sagen behandles i Norddjurs Kommune i voksen og plejeudvalget den 21. februar 2013, økonomiudvalget den 12. marts 2013 og kommunalbestyrelsen den 19. marts 2013.

Fordelingen af midler mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune

Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har i den nu godkendte reviderede projekt- og rateplanbeskrivelse henledt opmærksomheden på, at udbetalingen af de 14 mio. kr. skal fordeles mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune i henhold til, hvor stor en del af det samlede projekt, de to parter hver især vil lægge beslag på. Norddjurs Kommune vil herefter overføre beløbet til Region Midtjylland.

Det samlede bruttoareal til udlejning og fordeling mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune i stueplan efter fradrag for ørelæge Wid Al Swadis lokaler udgør 1.139 brutto kvadratmeter.

Fordelingen af de 14 mio. kr. ser således ud:

Tabel 1. Fordelingen af midler mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune

Administrationen indstiller, at entreprisen udbydes i totalentreprisen som et begrænset udbud uden prækvalifikation (indbudt licitation) med tildelingskriteriet - laveste pris.

Der indhentes maksimalt tilbud fra fire entreprenører, hvoraf det fjerde tilbud skal komme fra en tilbudsgiver uden for lokalområdet.

Øvrige lokaler

Byggeriet på 1. sal blev tilendebragt den 1. april 2012, hvor der samtidig blev udstedt ibrugtagningstilladelse.

Der har løbende været forhandlinger med en potentiel lejer vedrørende indflytning. Denne har senest meddelt regionen, at man overvejer køb af lokaler beliggende andet sted på Djursland.

Regionen har modtaget henvendelse fra en læge vedrørende eventuel leje af lokaler på 2. salen.

Åbent hus arrangementer for sundhedsprofessionelle og borgere

Regionshospitalet Randers har afholdt åbent hus arrangementer for sundhedsprofessionelle den 8. november 2012 samt tilsvarende arrangement for borgere den 29. november 2012.

Fastsættelse af husleje for Sundhedshuset i Grenaa
I det foregående år har der været igangsat et udredningsarbejde vedrørende fastlæggelse af husleje for hele 1. salen, herunder i forbindelse med en potentiel konkret lejer.

Fastlæggelsen af huslejen blev foretaget med udgangspunkt i de regionalt vedtagne fællesprincipper for huslejeberegning ved udlejning af lokaler til praksissektoren.

Fastlæggelsen af markedslejen tager udgangspunkt i Skats vurderinger og suppleres samtidigt med oplysninger om markedet.

Økonomi

Bevillingsoversigten fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering 

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udbudsstrategien i forbindelse med Holstebro Sundhedshus indeholder bl.a. en række tildelingskriterier for evaluering af tilbud, som skal godkendes.

I forbindelse med udbud af byggesagen for Holstebro Sundhedshus er der udarbejdet en udbudsstrategi.

Udbudsstrategien for Holstebro Sundhedshus indeholder følgende tildelingskriterier for evaluering af rådgivertilbud - en række kvaliteter, som vurderes afgørende ved tildelingen af opgaven: 

• Rådgiveren skal kunne fremvise ressourcer, kvaliteter og erfaringsmæssig tyngde til en optimal planlægning, koordinering og styring af projektforløbet, der også rettes mod projektets eksterne del, dvs. udenfor projektteamet - herunder kommunikation med og koordinering af alle involverede i alle byggesagens faser til sikring af projektets kvalitet og fremdrift. 

• Rådgiverteamet skal rumme ressourcer, kvaliteter, viden og erfaringer inden for de faglige rådgiverdiscipliner såvel som den samlede projekteringsledelse og projektstyring internt i projektteamet, herunder også håndtering af myndighedsbehandling og EU-udbud. 

• Rådgiveren skal levere en organisationsbeskrivelse, der klart fordeler ansvar og opgaver mellem teamets nøglepersoner og mellem de enkelte firmaer, hvis rådgiverteamet er sammensat af flere firmaer. Der skal vedlægges CV’er for relevante projektmedarbejdere for de væsentligste faglige, styrende og koordinerende kompetencer. 

• Rådgiveren skal levere en procesbeskrivelse, der udviser forståelse for opgavens særlige karakter, og håndterer den samlede projektorganisation med både eksterne og interne projektdeltagere og interessenter, til at kunne blive optimal gennemførelse af opgaven. 

Tilbuddene foreslås evalueret ud fra følgende kriterier med den angivne vægtning – endelige formuleringer af underkriterier uddybes i udbudsmaterialet:

1. Tilbudsgivers visioner for arkitektoniske kvaliteter ved integration af nybyggeri i sammenhæng med de lokale omgivelser, som samtidig understøtter konceptprogrammet – 15 %.

2. Tilbudsgivers procesbeskrivelse for projekterings- og udførelsesfase, herunder en angivelse af, hvorledes der skabes tæt kontakt med byggepladsen som periodevis muliggør et dagligt tilsyn – 15 %.

3. Tilbudsgivers beskrivelse af organisation og CV’er for nøglepersoner – 20 %.

4. Tilbudsgivers honorartilbud (kombination af faste priser og timesatser) – 50 %. 

Hele udbudsstrategien kan læses i vedlagte bilag.

I forbindelse med evaluering af indkomne rådgivertilbud vil et mindre udvalg foretage denne evaluering. Der indstilles, at regionsrådet godkender, at to administrative fagrepræsentanter deltager i dette udvalg, hvilket hidtil har været reglen i regionen.

Holstebro Kommune indstiller ligeledes, at Holstebro Kommune udpeger faglige administrative repræsentanter og ikke politiske repræsentanter.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Et samarbejde mellem Fornyelsesfonden og de regionale Vækstfora - Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation - skal bidrage til at realisere hospitalsbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der afsættes i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at regionerne bidrager med 50 mio. kr. og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

Med henblik på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i de nye hospitalsbyggerier har de fem vækstfora og regionerne og Fornyelsesfonden etableret et strategisk partnerskab.

Partnerskabet skal på grundlag af midler fra Fornyelsesfonden og de fem regioner støtte innovation og markedsmodning af nye kommercielle hospitalsløsninger, der er efterspurgt i de fem regioner og har et globalt markedspotentiale. Partnerskabet vil også kunne igangsætte projekter, der sigter specifikt mod at udvikle standarder på området. Yderligere kan der gives støttes til at udarbejde en eller flere kortlægninger af eksisterende løsninger i Danmark og globalt.

Vækstforum besluttede på sit møde i september 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 10 mio. kr. til partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation. Fornyelsesfonden har nu gennemført en ansøgningsrunde, og ansøgninger hertil behandles på et møde i styregruppen for Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation den 1. marts 2013.

Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikal Venstre om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilførtes som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Indfrielsen af det erhvervsmæssige potentiale kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er vanskeligt at forudse, hvilke løsninger, der vil være tilgængelige, når byggerierne skal realiseres og dermed også, hvilke forudsætninger, de skal planlægges efter.  

Effekten af initiativet vil derfor være en øget iværksættelse og gennemførelse af konkrete projekter med det formål at realisere det teknologiske og erhvervsmæssige potentiale ved hospitalsinvesteringer gennem en målrettet og accelereret innovation og markedsmodning af moderne velfærds- og sundhedsløsninger.  

Partnerskabet fremmer sit formål gennem tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (hospitalerne).

Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale.

Projekterne kan falde inden for tre kategorier: innovation, markedsmodning og standardisering.

Økonomi

Partnerskabet har et budget på 100 mio. kr. Det finansieres ved, at Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr. og de fem regioner forventes at bidrage med hver 10 mio. kr. Budget og finansiering af partnerskabet fremgår af tabel 1.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Dansk Landbrugsmuseum og Food Organisation of Denmark (FOOD) søger Region Midtjylland om 1,880 mio. kr. til etablering af fødevarenetværk Østjyllands Spisekammer i perioden 2013-2015. Netværket skal uddanne og udvikle fødevarevirksomheder i 10 østjyske kommuner. 

Det samlede budget for netværket er 8,455 mio. kr.

Ansøgerne Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Food Organisation of Denmark (FOOD) danner i projektet et stærkt og samlet netværk for fødevarevirksomheder i Østjylland. Projektet foregår og medfinansieres af kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Samsø, Horsens og Odder.

Ansøgningen Østjyllands Spisekammer: Kompetencer, viden, innovation er vedlagt som bilag.

Effekter

På kort sigt vil projektet føre til, at netværkets virksomheder opnår mere professionalisme og højere kompetenceniveau. Virksomhederne får indsigt og adgang til ny viden og udviklingsmetoder. Dette bidrager til at udvikle og innovere virksomhedernes medarbejdere, processer, produkter, services og markeder.

På længere sigt vurderer ansøgerne, at projektet vil føre til:

• 40 nye arbejdspladser

• 10 nye produkter/koncepter på markedet

• mindst fem nye processer for udvikling, produktion eller salg af fødevarer.

Aktiviteter

En lang række små og mellemstore virksomheder er inddraget i afklaringen af, hvilke udfordringer netværkets virksomheder primært ønsker hjælp til, og korresponderende aktiviteter er opstillet i ansøgningen.

Projektets konkrete aktiviteter hjælper virksomhederne med udfordringer inden for kompetenceudvikling, salg til andre brancher, udstilling/messetræning, salg nationalt og internationalt.

Virksomhederne får adgang til ny viden og hjælp til udvikling via demonstrations- og udviklingsaktiviteter.

Organisering

Projektet er tænkt som ét samlet netværk: Østjyllands Spisekammer.

Netværket består af alle de virksomheder fra fødevareerhvervet og relaterede brancher, der kan og vil indgå i projektet. Den organisation og de relationer, der bygges op omkring de deltagende virksomheder skal skabe og udvikle aktiviteter i netværket.

Projektet inddrager og koordinerer aktivt med Vækstforums to initiativer under Fødevaresatsningen: Future Food Innovation og FØDEVAREmidt.

Projektet inddrager også en række nationale og regionale viden- og kompetenceudviklingsinstitutioner samt virksomheder og organisationer på fødevareområdet.

Udover de to ansøgere leverer de kommunale erhvervsservices og Agro Tech opgaver til projektet.

Administrationen vurderer, at projektets ansøgere har stærke kompetencer på hver sine felter, og at de inddrager relevante parter udefra i det tværfaglige samarbejde, som kræves for projektet.

Endelig er der afsat midler til evaluering. Administrationen vælger efter udbud en ekstern konsulent, der løbende i projektperioden skal sikre forankring, implementeringen og effektopnåelse på tværs af og i samarbejde med de tre øvrige fødevarenetværk. Netværk som regionsrådet i den regionale Grøn Vækst Fødevareindsats allerede har bevilget støtte. Det drejer sig om:

• Madlandet i vest: Udviklingsplatform for virksomheder og netværk i Vestjylland.

• Smag på landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland.

• Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter.

De fire projekter vil tilsammen geografisk dække næsten alle regionens kommuner.

Økonomi

Budget og finansiering af netværket Østjyllands Spisekammer fremgår af tabel 1.

Regionsrådets medfinansiering er lig summen af kommunal medfinansiering.

Baggrund

Såfremt regionsrådet følger indstillingerne om den foreliggende ansøgning, vil samtlige 26 mio. kr. offentlig medfinansiering til Fødevareindsatsen under det midtjyske Grøn Vækst Program være udmøntet.

For at ansøgningen kan nå indsendelse til NaturErhvervstyrelsens ansøgningsfrist den 1. marts 2013, var det nødvendigt, at Vækstforums Fødevareråd og Vækstforum behandlede nærværende ansøgning ved skriftlige høringer. Dette skete henholdsvis i uge tre og fire, 2013. Fødevarerådets anbefaling til Vækstforum er, at der blandt andet gennem resultatkontrakten sikres god organisering med netværksvirksomhedernes behov i centrum, forankring af netværket og dets resultater, koordinering med øvrige aktører og tilbud. Fødevarerådets faglige vurderinger og anbefalinger til Vækstforum vedrørende ansøgningen er vedlagt som bilag.

Vækstforums bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den regionale uddannelsespolitiske handlingsplan 2013-2014 er et led i udmøntningen af den del af den regionale udviklingsplan, som vedrører uddannelse – og specifikt ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Handlingsplanen omfatter derfor de mål, som region og kommuner har sat sig i den regionale udviklingsplan, og de anbefalinger, som region og kommuner giver andre aktører med tilknytning til uddannelsesområdet.

Regionen og uddannelsesinstitutionerne har en fælles opgave i forhold til at koordinere den samlede indsats for at sikre et sammenhængende uddannelsessystem, både i forhold til udbud, kvalitet og geografisk placering af ungdomsuddannelser og voksenuddannelse.

Den regionale udviklingsplan og uddannelse

Regionsrådet har i 2012 vedtaget den regionale udviklingsplan, hvor visionen for uddannelsesområdet er, at i 2030 har alle borgere mulighed for uddannelse med et uddannelsesudbud, der fleksibelt og sammenhængende tilgodeser den enkeltes og samfundets behov for viden og kompetencer. 

Dette uddybes i den regionale udviklingsplan:

• Der skal fokus på talent i ungdomsuddannelsessystemet - både hos drenge og piger, og flere voksne skal have adgang til efteruddannelse, blandt andet gennem styrkede læsefærdigheder.

• Stadig flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse - målsætningen følger her den nationale 95 %-målsætning.

• Der skal være fokus på mulighederne for uddannelse og efteruddannelse i hele regionen.

• International viden skal bringes i spil i uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder.

• Digitale løsninger skal anvendes.

• Det skal være muligt at gennemføre en uddannelse i et sammenhængende uddannelsessystem og med mulighed for at opnå praktikpladser.

• Videninstitutioner og erhvervsliv er parter i udviklingen af uddannelsessystemet.

Strategiske mål for uddannelse

Frem til 2014 foreslås de strategiske mål for uddannelse derfor at være:

• 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det ser ud nu gennemfører 92,8 % en ungdomsuddannelse i Region Midtjylland, så der er stadig behov for at arbejde for 95 %-målsætningen.

• 60 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

• Forholdsvist flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Der er gennem de seneste 10 år sket et fald på 8 % i antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse.

• Fortsat fokus på Forberedende VoksenUndervisning (FVU). Målet for Region Midtjylland er 9.000 kursister om året, hvor opgørelsen for skoleåret 2010/2011 viser, at 7.800 personer har deltaget i FVU.  

Uddannelsespolitisk handlingsplan

Med udgangspunkt i ovenstående vil Region Midtjylland i den regionale uddannelsespolitiske handlingsplan fokusere på et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, der:

• Skaber rammer for, at de unge træffer et kvalificeret valg i forhold til valg af ungdomsuddannelse, eksempelvist gennem styrket vejledning og brobygningsaktiviteter mellem grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutioner. 

• Sikrer de unge viden om mulighederne for en videregående uddannelse og de jobmuligheder, der her åbnes for. Det kan eksempelvist ske i samarbejde med erhvervslivet og de videregående uddannelsesinstitutioner. 

• Giver unge i hele regionen mulighed for at gennemføre en uddannelse. Det kan ske gennem en koordinering af uddannelsestilbuddet – i samarbejde med de regionale uddannelsesaktører. 

• Giver voksne, ufaglærte et grundlag og motivation for at efteruddanne sig. Det kan ske gennem en øget rekruttering til og gennemførelse af forberedende voksenundervisning (FVU).

Den uddannelsespolitiske handlingsplan gennemføres ved at søge samarbejde med alle relevante aktører – både regionalt, nationalt og internationalt. Initiativer iværksættes på et kvalificeret grundlag med inddragelse af analyser og eksisterende viden.

Den regionale udviklingspulje til uddannelse

Regionsrådets arbejde med ungdomsuddannelsesområdet tager sit udgangspunkt dels i den regionale udviklingsplan, dels i lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008, hvor det fremgår, at regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud fra den regionale udviklingspulje til uddannelse til blandt andet udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger.

Udviklingstilskuddet kan ydes til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

Region Midtjylland iværksætter årligt en række projektværksteder, som led i udmøntningen af den regionale udviklingspulje til uddannelse. Regionsrådet har afsat cirka 21 mio. kr. årligt til formålet. I perioden 2013-2014 er temaerne for ansøgninger til puljen: talent, internationalisering og digitalisering.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse er opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, digitalisering og internationalisering. Regionsrådet har i december 2012 bevilget 5,96 mio. kr. til to talentprojekter: Talent med bredde og Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration. Administrationen har modtaget to ansøgninger til følgeforskning på førnævnte talentprojekter. 

Der indstilles en samlet bevilling fra udviklingspuljen på i alt 2,2 mio. kr. i 2013.

Administrationen har i forbindelse med bevilling til talentprojekterne: Talent med bredde og Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration modtaget to ansøgninger vedrørende følgeforskning på de nu igangsatte talentprojekter.

Formål

Formålet med følgeforskning er at sikre videnopsamling og formidling af talentprojekternes resultater. Forskningen skal hjælpe med, at den samlede indsats i forhold til talentudvikling spredes og videndeles på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. Den skal endvidere sikre, at der med projekterne skabes forandring i forhold til talentarbejdet og skabe viden om, hvilke muligheder og barrierer, der har betydning for arbejdet med talentspotning og talentudvikling i uddannelsessystemet.  

Administrationen vurderer, at følgeforskningsprojekterne er interessante, fordi de kan vise om indsatsen på talentområdet fungerer efter hensigten, herunder om der reelt vil ske en stigning i antallet af unge, der læser videre, om der spottes flere talenter og om eleverne bliver mere motiveret til at læse. Derudover formidles forskningsresultaterne til alle uddannelsesaktører i regionen. Resultaterne af følgeforskningsprojekterne vil blive fremlagt regionsrådet.  

Overordnet set vil følgeforskningsprojekterne give en viden om arbejdet med talenter, som vil gøre sig gældende ikke bare regionalt, men også på landsplan. Samtidig kan Region Midtjylland bruge følgeforskningsprojekternes resultater som en tilgang til arbejdet med talentindsatsen i det videre arbejde med at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse.  

Følgeforskning på Talent med bredde

Følgeforskningen til metodeudviklingsprojektet vil udelukkende fokusere på projektet Talent med bredde og vil blive lavet som en 3-årig ph.d, der er rodfæstet på Center for Science Education (CSE) på Aarhus Universitet.

Ph.d-projektet vil muliggøre en mere grundlæggende forståelse af, hvordan en direkte kontakt til forskningen kan bidrage til udviklingen af en generisk model for inkluderende, talentudviklende undervisning, der både tilgodeser det individuelle talent i en klasse og for klassens elever som helhed. Foruden den ph.d-studerende vil forskere fra CSE, arbejde med projektet med det formål at skabe kontinuitet i forskningen indenfor talent- og interesseudvikling, så resultaterne kan inddrages i den fremtidige indsats indenfor området.  

Følgeforskning på Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration

Følgeforskningen til talentspotningsprojektet laves som aktionsforskning og varetages af Roskilde Universitetscenter (RUC) i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og VIA University College.

Formålet med aktionsforskningsprojektet er dels at sikre, at det pædagogiske udviklingsprojekt, Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration, er forandringsskabende, og dels at skabe viden om, hvilke muligheder og barrierer, der har betydning for arbejdet med talentspotning og -udvikling i uddannelsessystemet.

Aktionsforskningens særlige styrke ligger i, at forskerne sammen med projektdeltagerne undersøger og udfordrer de eksisterende erfaringer i feltet og tager udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer i udviklingen af nye praksisser. Aktionsforskningen er dermed med til at sikre, at udviklingsarbejdet er forandringsskabende.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.  Budget og finansiering af følgeforskningsprojekterne fremgår af tabel 1.

Regionsrådet bevilgede på sit møde i december 2012 i alt 5,96 mio. kr. til de to ovennævnte talentprojekter. Regionsrådet bad samtidig om et revideret forslag til bevilling af følgeforskning på projekterne.

Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. Oversigt over midler i udviklingspuljen fremgår af tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse er opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, digitalisering og internationalisering.

Administrationen har modtaget i alt to ansøgninger om projekter under temaet internationalisering, og indstiller begge ansøgninger til bevilling.

Der indstilles en samlet bevilling fra udviklingspuljen på i alt 6,1 mio. kr. i 2013.

Administrationen har modtaget to projektansøgninger til udviklingspuljen. Projekterne Sprog bygger bro og Internationalisering på hjemmebane har fokus på udvikling af sprogfag og det internationale perspektiv i ungdomsuddannelserne. Projekterne inddrager flere retninger inden for ungdomsuddannelser, således at der arbejdes på tværs af institutioner og region.

Derudover har projekterne til formål at styrke elevernes internationale kompetencer, dels gennem et øget fokus på de sproglige kompetencer, dels gennem øget fokus på internationalisering som andet og mere end udlandsrejser.

Administrationen vurderer, at projekterne har en bred samarbejdsflade med andre uddannelsesinstitutioner, hvilket betyder, at erfaringer fra projekterne spredes bredt i regionen. Administrationen vurderer også, at projekternes mål er i tråd med anbefalingerne i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan har som vision, at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion, og specifikt for uddannelsesområdet anbefaler Region Midtjylland og de 19 kommuner, at der arbejdes med interkulturelle kompetencer.

Administrationen vurderer, at begge ansøgninger opfylder kriterierne for bevilling.

Internationaliseringsprojekter til bevilling

Sprog bygger bro - Silkeborg Gymnasium søger, i samarbejde med Viborg Gymnasium og HF, Risskov Gymnasium, Ringkøbing Handelsskole og Uddannelsescenter Holstebro, om bevilling til projektet Sprog bygger bro. Projektets formål er at øge elevernes interesse for og kompetence i fremmedsprog.

Projektet gennemføres i tre spor:

• Nytænkning af sprogundervisningen, udvikling af materiale og samarbejde med lokale virksomheder og deres udenlandske partnere. Målet er at styrke elevernes internationale, kommunikative og interkulturelle kompetencer, således at eleverne står bedre rustet til at varetage et job i et internationalt miljø. 

• Oprettelse af studieretninger med undervisning på engelsk for at styrke elevernes kompetencer på engelsk. Målet er at kortlægge og illustrere arbejdet med oprettelsen af en ny studieretning til gavn for flere af regionens uddannelsesinstitutioner. 

• Brobygning mellem grundskoler og gymnasier på både elev- og lærerniveau med det formål at skabe en større sammenhæng i sprogundervisningen. Målet er at udvikle en brobygningsmodel, som kan anvendes af andre institutioner med henblik på at øge interessen for fremmedsprog.

Internationalisering på hjemmebane - Aarhus Statsgymnasium søger, i samarbejde med Silkeborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Viborg Katedralskole, Herning Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Aarhus Social og Sundhedsskole, Uddannelsescenter Holstebro, Herningsholm Erhvervsskole, Mercantec Learnmark og AARHUS TECH, om bevilling til projektet Internationalisering på hjemmebane.

Projektet har til formål at undersøge og dokumentere, hvordan det internationale kan inddrages i undervisningen på både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Målet er at styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse, samt give eleverne indblik i deres muligheder på det globale arbejdsmarked.

Projektet gennemføres i to spor, da der gælder forskellige vilkår for erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Eleverne på erhvervsuddannelserne er typisk på skolen i 10-40 uger, og derudover i praktik.

• STX-området (gymnasier) - her vil det primære fokus være skolepartnerskaber. Der skal udvikles undervisningsaktiviteter og forløb, som skal gennemføres virtuelt mellem uddannelsesinstitutioner og med inddragelse af f.eks. virksomheder og kulturinstitutioner. Denne del gennemføres af seks institutioner og inddrager elever på alle tre årgange. 

• EUD-området (erhvervsuddannelser) - her vil fokus være på at udvikle forløb, som synliggør de internationale muligheder for en større gruppe elever. Denne del gennemføres ligeledes af seks institutioner og inddrager ni uddannelsesindgange.

Økonomi 

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.  Budget og finansiering af talentprojekterne fremgår af tabel 1.

Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. Oversigt over midler i udviklingspuljen fremgår af tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard og Fatma Øktem var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har mulighed for at blive en del af Partnerskab for offentlige grønne indkøb, der har til formål at bruge de offentlige indkøb strategisk til at fremme en grøn omstilling af markedet. Administrationen vurderer, at Region Midtjylland opnår flere fordele ved at indgå i et forpligtende samarbejde med de andre medlemmer blandt andet erfaringsudveksling, øget sammentænkning af miljø og økonomi og en stærkere profilering på miljøområdet.

Region Midtjylland forpligter sig til at opfylde de fælles mål på indkøbsområdet samt at deltage i møder på forskelligt niveau.

I 2012 vedtog regionsrådet en række planer og hensigtserklæringer om at styrke indsatsen overfor miljømæssig bæredygtighed. Det blev blandt andet besluttet i Budget 2012, at indkøbspolitikken skal revideres med henblik på at sikre en miljømæssig bæredygtig forsyning af driftsenhederne. Bæredygtighed er endvidere understøttet i både den regionale udviklingsplan og Lokal Agenda 21-Strategi og handlingsplan 2012-2015.

Det midlertidige udvalg vedrørende energi og miljø og det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på et fællesmøde i september 2012 anbefalet, at der igangsættes en proces med henblik på, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet for offentlige grønne indkøb for at styrke indsatsen på det bæredygtige miljøområde.

For at understøtte indsatsområdet omkring miljømæssige bæredygtige indkøb og styrke Region Midtjyllands profil på området indstilles det, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet. Partnerskabet har til formål at bruge de offentlige indkøb til strategisk at fremme en grøn omstilling af markedet.

Partnerskabet har i øjeblikket deltagelse af syv kommuner, herunder Aarhus og Herning kommune fra Region Midtjylland samt Miljøministeriet. Partnerskabet er åbent for alle offentlige enheder som regioner, kommuner, styrelser og institutioner. Ved indgåelse i partnerskabet får Region Midtjylland et gratis men forpligtende medlemskab, der giver redskaber og målsætninger til at sætte handling bag de hensigtserklæringer og planer, regionsrådet har vedtaget.

Fordelene for Region Midtjylland ved at indgå i samarbejdet er:

• Øget mulighed for at tænke miljø og økonomi sammen.

• Øget mulighed for at benytte grønne indkøb til at fremme den grønne omstilling.

• Indgå i samarbejde og erfaringsudveksling, hvor der kan spares tid og ressourcer på udformning af grønne krav ved indkøb, hentes miljøfaglig indkøbsviden og få hjælp til implementering af grønne indkøbsmål.

• Mulighed for at præge samarbejdet og dagsordnen, både i partnerskabet og på nationalt niveau.

• En stærkere profilering af Region Midtjylland som en grøn region, der tager miljødagsordnen seriøst. Herunder mulighed for at benytte partnerskabets fælles markedsføring og samtidig være med til at påvirke leverandører.

Ved indgåelse i partnerskabet forpligter Region Midtjylland sig til at:

• Efterleve partnerskabets fælles konkrete indkøbsmål.

• Have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med indkøb.

• Offentliggøre indkøbspolitikken på egne hjemmesider.

• Deltage i ambassadørmøde cirka hvert andet år (regionsrådsformanden).

• Deltage i styregruppemøder (cirka 2 om året) (administrativ repræsentant).

• Deltage aktivt i minimum to arbejdsgrupper om udformning af grønne indkøbsmål, samt erfaringsudveksling og input til dette arbejde.

Administrationen vurderer, at det er en fordel for Region Midtjylland at indgå i partnerskabet, da det understøtter intentionerne i indkøbspolitikken og de nationale målsætninger for regionerne frem mod 2015.

Hvis regionen indgår i partnerskabet, skal det tages i betragtning, at de forpligtende indkøbsmål kan medføre en meromkostning på kort sigt, da målene blandt andet omfatter mere energirigtig nybyggeri og renovering af bygninger, mindre energiforbrugende produkter, øgede miljøkrav til transport og logistik og øget bæredygtighed og økologi på fødevareområdet. Hovedparten af målene vil dog på længere sigt kunne medføre besparelser, da udgiften til el, brændstof, vand, varme mv. vil kunne reduceres efterhånden som nye aftaler og krav bliver implementeret. Med andre ord vil totalomkostningerne ikke nødvendigvis stige væsentligt på længere sigt.

Det gælder for alle områder dækket af partnerskabet, at indkøbsmålene først skal indarbejdes ved næste udbudsrunde, det vil sige, at de nuværende aftaler ikke vil blive påvirket af en indgåelse i partnerskabet. Herudover garanterer partnerskabet og herunder Miljøministeriet, at samtlige indkøbsmål lever op til gældende lovgivning.

Ved indtrædelse i partnerskabet vil Region Midtjylland få skræddersyet en implementeringsplan for indkøbsmålene. Implementeringsplanen udarbejdes af administrationen i samarbejde med partnerskabets sekretariat og Miljøstyrelsen. Eksempel på en implementeringsplan er vedlagt som bilag.

Herudover er der en fastlagt procedure for optag af nye medlemmer i partnerskabet. Procesbeskrivelse er vedlagt som bilag. Håndbog for partnerskabet i dets helhed er også vedlagt som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På it-området etableres fra 2013 og fremover en årlig it-reinvesteringsramme på 50 mio. kr. Etableringen af it-reinvesteringsrammen skal sikre, at der sker en løbende udskiftning af it-udstyr, således at regionen sikres en sikker og effektiv drift.

Det foreslås, at rammen til it-reinvesteringer fra 2013 og fremover finansieres af drifts- og anlægsbevillinger.

På regionsrådsmødet den 20. juni 2012 blev det besluttet at etablere en it-reinvesteringsramme fra 2013 og fremover samt at finansiering heraf skulle fastlægges endeligt i forbindelse med anlægsprioriteringen ved budgetlægningen 2013.

I forbindelse anlægsprioriteringen ved budgetlægningen 2013 blev der udarbejdet en investeringsplan, som anfører, at der etableres en it-reinvesteringsramme fra 2013 og fremover på årligt 50 mio. kr. samt finansieringen af denne. Regionsrådet vedtog investeringsplanen på mødet den 22. august 2012.

Baggrund for reinvesteringer i it 

Ved dannelsen af Region Midtjylland i 2007 blev der afsat et samlet rådighedsbeløb på 132,4 mio. kr. til it-investeringer og anskaffelser. Finansieringen heraf var dels prioritering af anlægsmidler og dels optagelse af lån via statens lånedispensationspulje på 500 mio. kr. til engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen.

I årene 2008–2011 skønnes det, at der har været anvendt et gennemsnitligt årligt rådighedsbeløb på 20-30 mio. kr. til netværk, servere m.v., som bl.a. har været finansieret af medicoteknisk pulje.

Der blev i forbindelse med regionsdannelsen indkøbt meget nyt it-udstyr, som nu skal udskiftes, ligesom serviceaftaler skal fornyes. En lang række af de oprindelige indkøb blev finansieret af de afsatte anlægsmidler. Generelt er det meget dyrt at indgå serviceaftaler på gammelt udstyr, hvorfor det som hovedregel vil være mere økonomisk rentabelt at indkøbe nyt udstyr, bl.a. som følge af bedre performance, væsentligt billigere serviceaftaler samt mindre el-forbrug.

Det skønnes, at genanskaffelsesværdien af it's nuværende anlægsaktiver udgør mere end 200 mio. kr. Med en gennemsnitlig afskrivningsperiode på 4–5 år er vurderingen, at der fremadrettet vil være behov for en årlig anlægsbevilling på 50 mio. kr.

Konkret er der behov for reinvesteringer i regionens servere/storage, licenser og netværk svarende til ca. 50 mio. kr. årligt. Reinvesteringerne sker indenfor regionens fælles It afdeling. Dette sker med henblik på at konsolidere it løsninger og samle indkøb, således at regionen opnår stordriftsfordele.

Bevillingen gives som en samlet ramme til it-reinvesteringer. I forhold til den konkrete udmøntning af rådighedsbeløbene, så vil der årligt ske en administrativ prioritering af det følgende års rådighedsbeløb. Prioriteringen vil blive forelagt it-styregruppen. Herudover vil der skulle aflægges et årligt regnskab for it-reinvesteringsrammen som fremsendes til revisionen og regionsrådet.

Økonomi 

Der afsættes fra budget 2013 og frem en årlig drift- og anlægsramme på i alt 50 mio. kr. til reinvesteringer i it.

It-reinvesteringsrammen bliver fra budget 2013 og frem - som anført i investeringsplanen for budget 2013 - finansieret ved:

• 10,0 mio. kr. fra Medicoteknisk pulje (anlæg),

• 10,0 mio. kr. fra it-pulje til udvikling af sundheds it-systemer m.v. (drift),

• 2,3 mio. kr. fra stabenes afsatte midler til it-licenser (personalerelaterede udgifter) (drift) og

• 27,7 mio. kr. ved prioritering af anlægsmidler i budget 2013 og fremover.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i 2011 og i 2012 haft et lille fald i udgifter på forsikringsområdet. Der er udarbejdet en forsikringsrapport for Region Midtjylland, hvor udviklingen på forsikringsområdet i perioden 2007 til 2012 i Region Midtjylland beskrives nærmere.

Det indstilles i sagen, at Region Midtjylland forlænger regionens nuværende forsikringsaftaler for en to-årig periode i 2014 og 2015.

Region Midtjylland har i 2011 og 2012 haft samlede udgifter på forsikringsområdet på ca. 273 mio. kr. incl. udgifter til arbejdsskader og Patientforsikringen.

Dermed er udgifterne i 2011 og 2012 på et lidt lavere niveau end i 2010.

Baggrunden herfor er primært, at udgifterne til Patientforsikringen ikke er steget så voldsomt, som Patientforsikringen tidligere har antaget. Samtidig er udgifterne til arbejdsskader faldet relativt meget i 2011 og igen i 2012. Også udgifterne til de generelle forsikringer er faldet, særligt for så vidt angår udgifter til ansvarsskader.

I forhold til ansvarsskader har Region Midtjylland været selvforsikret på dette område siden 1. januar 2011. Det har betydet, at regionen har haft en nettobesparelse på ansvarsforsikringer på ca. 1,1 mio. kr. årligt i gennemsnit i 2011 og 2012.

For så vidt angår udgifterne til administration er der sket en stigning fra 2010 til 2011 og 2012, idet det har været nødvendigt at ansætte en medarbejder til at administrere ansvarsskader i forbindelse med, at regionen er blevet selvforsikret på dette område.

Udgifterne til forsikringer i Region Midtjylland fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Samlede udgifter på forsikringsområdet i Region Midtjylland 2007-2012

Der er udarbejdet vedlagte Forsikringsrapport for Region Midtjylland for 2011 og 2012, hvor der nærmere redegøres for udviklingen på forsikringsområdet i perioden 2007 til 2012.

I rapporten redegøres desuden for udviklingen inden for de enkelte områder, idet der sættes særlig fokus på de generelle forsikringer, da Region Midtjylland pr. 1. januar 2011 overgik til nye forsikringer på dette område, som følge af et EU-udbud.

Forlængelse af de generelle forsikringer

Som følge af et EU-udbud af regionens forsikringer godkendte regionsrådet den 17. november 2010 en ny forsikringsløsning for Region Midtjylland.

Der er på den baggrund tegnet en række forsikringer gældende for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013. Der er i forsikringerne mulighed for en forlængelse på et eller to år.

Det betyder, at Region Midtjyllands forsikringer som udgangspunkt udløber ved udgangen af 2013, således at der allerede i foråret 2013 skal igangsættes et forløb med udbud af denne del af forsikringsporteføljen, medmindre regionen gør brug af optionen til at forlænge forsikringsaftalen med et eller to år.

Det vurderes, at omkostningerne til forsikringspræmier på de forsikrede områder ligger så lavt, at det ikke er realistisk for nuværende at forestille sig væsentligt lavere forsikringer ved et nyt udbud i 2013.

Skadesbilledet er heller ikke af en sådan karakter, at det for nuværende indikerer væsentlig lavere præmier. Dertil kommer, at en forlængelse af forsikringerne vil give mulighed for at vurdere regionens forsikringsdækning over en længere periode.

Det foreslås på den baggrund, at regionen gør brug af optionen og forlænger forsikringsaftalerne med to år, således at de nuværende aftaler også gælder for 2014 og 2015.

En forlængelse af de gældende forsikringsaftaler vil samtidig gøre det muligt at få et bedre grundlag for at gå i udbud med de generelle forsikringer i 2015 og herunder i den mellemliggende periode at iværksætte eventuelle risikostyringstiltag, som kan fastholde regionen som en attraktiv samarbejdspartner også på forsikringsområdet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Olav Nørgaard har henvendt sig til administrationen og foreslået, at epidemikommissionernes opgaver løses på anden vis.

Olav Nørgaard, som er udpeget af regionsrådet til regionens epidemikommission, har rettet henvendelse til administrationen om epidemikommissionernes eksistens fremadrettet.

Henvendelsen er begrundet i, at møderne alene synes at have orienterende karakter, og at forhold vedrørende epidemier kræver så hurtig en reaktion, at det ikke vurderes realistisk at kunne inddrage kommissionerne.

På baggrund af henvendelsen er epidemikommissionerne drøftet på et møde mellem direktionen og politidirektørerne i Region Midtjylland i januar 2013. Her var deltagerne enige med Olav Nørgaard i, at epidemikommissionernes opgaver vil kunne løses på anden vis

Da epidemikommissionerne er nedsat i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, vil en anden løsning af epidemikommissionens opgaver kræve en ændring af denne lov, og det indstilles derfor, at regionsrådet retter henvendelse til Danske Regioner med henblik på at lægge op til en drøftelse af epidemikommissionernes fremtid.

Der er i hver region etableret en epidemikommission, som har deltagelse af repræsentanter udpeget af Rigspolitichefen, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, det lokale sygehusberedskab, SKAT, Beredskabsstyrelsen samt regionsrådet.

På epidemikommissionens møder orienteres om forhold indenfor kommissionens område, og der aflægges beretninger fra Fødevarestyrelsen, Skat, Embedslægeinstitutionen, Beredskabsstyrelsen og det regionale sundhedsområde.

Epidemikommissionerne kan i henhold til loven f.eks. give påbud om indlæggelse af personer, som lider af alment farlige sygdomme eller om afspærring af områder, hvor der er mistanke om, at alment farlige sygdomme optræder.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen har henvendt sig med et spørgsmål vedrørende status for fælles akutmodtagelser.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen har i mail af 2. februar 2013 spurgt til status for de fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland. Poul A. Christensen skriver i henvendelsen:

"Undertegnede skal herved anmode om, at lederen i Dagens Medicin (den 1. februar 2013) medtages som et punkt på regionsrådets dagsorden på næste møde.

Jeg skal i den forbindelse forespørge, hvorledes situationen er i Region Midtjylland?".

Lederartiklen fra Dagens Medicin vedlægges sammen med et statusnotat, som administrationen har udarbejdet.

Sagen blev udsat.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionerne har i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI)-samarbejdet udarbejdet en fællesregional strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Strategien har en vision om, at regionerne skal styrke mødet mellem borgere og sundhedspersoner med sammenhængende og ensartede digitale muligheder. Visionen realiseres gennem seks strategiske målsætninger, der stiller skarpt på væsentlige indsatsområder for regionernes arbejde med sundheds-it. Strategien rummer i sig selv ingen pejlemærker. I stedet skal strategien i foråret 2013 bruges som ramme for prioritering af nye pejlemærker.

Regionerne har via RSI-samarbejdet startet et strategiarbejde, som har til formål at udarbejde regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i perioden 2013-2019 samt i første omgang nye pejlemærker for perioden 2014-2016.

Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet har sit sundhedspolitiske afsæt i kvalitetsdagsordenen. Digitaliseringen er således et vigtigt instrument i bestræbelserne på at gennemføre de forandringsprocesser i sundhedsvæsenet, som skal sikre, at regionerne i fremtiden kan øge kvaliteten i behandlingen uden, at det koster mere.

Strategien bygger videre på regionernes erfaringer med det eksisterende samarbejde på sundheds-it området, og er samtidig den første fællesregionale strategi på digitaliseringsområdet. Strategien er derfor udtryk for, at regionernes samarbejde har nået et højere modenhedsniveau, hvor man er parat til at tage yderligere et skridt ind i det forpligtende samarbejde. I det lys er strategien ambitiøs, og den lægger overordnet set op til et markant fællesskab mellem regionerne.

Strategiens overordnede bestanddele udgøres af en vision og seks strategiske målsætninger. Regionernes vision for det digitale sundhedsvæsen er: ”Vi styrker mødet mellem borgere og sundhedspersoner med sammenhængende og ensartede digitale muligheder”.

De seks strategiske målsætninger er følgende:

1. Vi gør det nemt for borgerne at have en aktiv og ligeværdig rolle i patientforløbet,

2. Vi gør det nemt for de ansatte i sundhedsvæsenet at passe deres kerneopgaver,

3. Vi udvikler it-infrastrukturen for at skabe sikker og stabil drift,

4. Vi samarbejder om at få mest muligt ud af sundhedsvæsenets ressourcer,

5. Vi tager teten på at skabe sammenhængende patientforløb og

6. Vi skaber klare aftaler for det digitale samarbejde i partnerskab med stat, kommuner og praktiserende læger.

Den videre proces er, at visionen realiseres gennem fælles pejlemærker inden for hver af de seks strategiske målsætninger. Strategien skal danne grundlag for en efterfølgende prioritering og udvælgelse af nye konkrete pejlemærker for perioden 2014-2016, hvilket gennemføres i løbet af foråret 2013.

Det er herudover tanken, at de nye pejlemærker blandt andet skal kunne fungere som et regionalt indspil til sommerens økonomiforhandlinger, og derfor vil der i pejlemærkeprocessen også blive indarbejdet en vekselvirkning med relevante nationale processer som for eksempel forberedelserne af regeringens digitaliseringsreform og arbejdet med den nationale strategi for sundheds-it.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sygeplejerskeordningen på Tunø, der varetager såvel kommunale som regionale opgaver, genoptages fra april 2013.

Odder Kommune har ansat en sygeplejerske med tjeneste og bopælspligt på Tunø fra april 2013. Den fælles sygeplejerskeordning mellem Region Midtjylland og Odder Kommune kan således genetableres.

Der er tale om en 30 timers stilling, hvor sygeplejersken ugentligt skal arbejde 5 timer for kommunen og 5 timer for regionen, og i de resterende 20 timer med fælles opgaver.

De regionale opgaver omfatter:

• En række akutte præhospitale opgaver, som på fastlandet ville blive varetaget af de praktiserende læger og skadestue.

• Samarbejde med og bistand til praktiserende læge før, under og efter dennes konsultationsdage på Tunø – herunder basale prøvetagninger, analyser og behandlinger af småskader.

• Diverse ikke forud eller fast definerede regionale opgaver indenfor det sygeplejefaglige område.

Region Midtjylland finansierer som ved den tidligere aftale 50 % af lønnen op til 200.000 kr.

Der er i forvejen afsat midler hertil i budgettet til Præhospitalet.

Beboerne på Tunø skal ved behov for akuthjælp fortsat anvende samme fremgangsmåde som regionen i øvrigt. Det vil sige kontakte læge/vagtlæge ved skader og eventuelt via 112-opkald kontakte AMK-vagtcentralen med henblik på sundhedsfaglig vurdering og rådgivning. AMK vurderer herefter, om der skal rekvireres overførelse til fastlandet.

Ved hastegrad A og B transporterer Region Midtjyllands akutlægehelikopter patienten, eller der bedes om assistance fra helikopter fra Flyvevåbnet. Der er ikke noget egentligt redningskorps på Tunø. Der er dog en særlig transportordning indgået med Tunø Beboerforening, der gør det muligt at få liggende patienter bragt frem til helikopterlandingspladsen på øen eller til færgehavnen.

Sygeplejerskens varetagelse af regionale opgaver sker som led i Region Midtjyllands særlige ø-beredskabsordninger. Der er således også en sommerferielæge på Tunø i ca. 2 måneder med henblik på at varetage lægebetjeningen i højsæsonen. Der er endvidere et regionalt tilbud om oprettelse af et frivilligt 112-førstehjælperkorps på øen. Desuden er to hjertestartere betalt af Region Midtjylland. Den ene er placeret i ambulancen og den anden ved havnefogeden i Tunø By.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Marianne Carøe, Poul A. Christensen, Aleksander Aagaard, Fatma Øktem og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.