Forslaget for akutberedskabet i Nordvestjylland har været i høring. De modtagne høringssvar og den faglige rådgivning fra Sundhedsstyrelsen har givet anledning til at foretage revisioner i planen forud for det seneste møde i henholdsvis det rådgivende udvalg for hospitaler og i forretningsudvalget. Der er desuden foretaget korrektioner i forslaget til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland på baggrund af henholdsvis mødet i Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler den 26. april 2010 og mødet i forretningsudvalget den 27. april 2010.

Endelig er der foretaget yderligere korrektioner i forslaget til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland som opfølgning på mødet i Forretningsudvalget den 18. maj 2010. Det er i planen præciseret, at akutklinikken i Holstebro vil være døgnåben og lægedækket, og at der stiles efter at etablere et sundhedshus i samarbejde med relevante parter. Desuden er det i planens indledning præciseret, at det ligger Region Midtjylland på sinde, at den nuværende placering af de sundhedsrelaterede uddannelser i Holstebro ikke ændres som følge af etableringen af et nyt hospital i Gødstrup. Region Midtjylland forventer endvidere, at der etableres en motorvej på strækningen Herning-Holstebro.

at forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland godkendes,

at akutklinikken i Holstebro skal være døgnåben og lægedækket, når det nye hospital i Gødstrup står klart. Der stiles efter at etablere et sundhedshus i samarbejde med relevante parter i lighed med tilsvarende sundhedshuse i regionen, og

at det indskrives i planen, at den nuværende placering af de sundhedsrelaterede uddannelser i Holstebro ikke ændres, ligesom det forventes, at en motorvej på strækningen Herning-Holstebro etableres inden færdiggørelsen af det nye hospital i Gødstrup.

Jette Skive stemte imod.

Susanne Buch Nielsen tog forbehold.
 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 26. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet Idet et enigt udvalg anbefaler følgende ændringer:
 

• At det i planen præciseres, at planen for akutberedskabet i Nordjylland er et supplement til akutplanen og øvrige planer for sundhedsområdet.

• At det i planen præciseres, at der vil ske en evaluering og efterfølgende justering af den præhospitale indsats i Region Midtjylland – herunder bemanding af akutbilerne.

• At det i planen præciseres, at helikopeterordningen skal være et supplement, og at helikopeterordningen bør være døgndækkende.

• At det bør overvejes, om akutklinikken i Holstebro skal være døgnåbent, når det nye hospital i Gødstrup står klart.

• Udvalget har herudover i høringssvarene noteret sig en række konkrete forslag vedrørende den præhospitale indsats, som kan indgå i den samlede evaluering af det præhospitale område.

 
Jette Skive tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Jette Skive tog forbehold. 

Et forslag til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland har været i høring fra den 17. marts til den 17. april 2010. I høringsperioden har der desuden været afholdt tre borgermøder i henholdsvis Lemvig, Hvidbjerg og Ulfborg.

Der er modtaget i alt 75 høringssvar. Samtlige høringssvar er vedlagt som bilag, og er tilgængelige via Region Midtjyllands hjemmeside. Der er desuden modtaget 880 underskrifter afgivet for ønsket om nedbringelse af responstiderne i det nordvestlige område, samt etablering af en lægehelikopter. Derudover er der afgivet faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

Af de modtagne høringssvar skal høringssvaret fra henholdsvis Struer, Lemvig og Holstebro Kommuner konkret kommenteres. De tre kommuner skriver, at over 30.000 borgere får op til 90 km til nærmeste akutfunktion med den nye sygehusstruktur. I forslaget til plan for akutberedskabet for Nordvestjylland fremgår, at der vil være henholdsvis 88 km fra Thyborøn og 78 km fra Harboøre og til akuthospitalet i Gødstrup. Denne afstand er den længste afstand mellem et geografisk område og en fælles akutmodtagelse i Region Midtjylland, hvis der ses bort fra øerne. Af Lemvig Kommunes i alt 21.790 indbyggere bor cirka 1627 i Harboøre og 2262 i Thyborøn (Danmarks Statistik pr. 06.05.10).

Der er udarbejdet såvel en oversigt over samtlige høringssvar som et samlet notat, som kategoriserer høringssvarene og den faglige rådgivning inden for nogle hovedtemaer, som vedlægges som bilag. På baggrund af de modtagne høringssvar og den faglige rådgivning er der foretaget ændringer i forslaget til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland. Dette er sket forud for behandlingen af den reviderede plan for akutberedskabet i Nordvestjylland i henholdsvis Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler den 26. april 2010 og forretningsudvalget den 27. april 2010.

Der er desuden foretaget ændringer i planen på baggrund af drøftelserne på mødet i Forretningsudvalget d. 18. maj 2010. Disse ændringer fremgår af forslaget til en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, og omfatter følgende:

• det er i planens indledende afsnit præciseret, at det ligger Region Midtjylland på sinde, at etableringen af et nyt hospital i Gødstrup ikke ændrer på den nuværende placering af sundhedsuddannelser i Holstebro

• det er desuden i planens indledende afsnit præciseret, at det er Region Midtjyllands forventning, at en motorvej på strækningen Herning-Holstebro etableres inden færdiggørelsen af det nye hospital i Gødstrup

det er desuden præciseret i planen, at der etableres en døgnåben akutklinik i Holstebro, når det nye hospital i Gødstrup står klart, at akutklinikken er lægedækket og at der herudover stiles efter at etablere et sundhedshus i Holstebro i samarbejde med de relevante parter. 

Fælleslisten stillede følgende underændringsforslag til beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti:
 
”Fælleslisten kan tiltræde Dansk Folkepartis 14 krav til akutplanen/sygehusbetjeningen i Nordvestjylland m.v. med følgende tilføjelser:
 
At der under punktet ”Flyttestop” tillige indføjes: ”Regionshospitalet Ringkøbing”.
At der under punktet ”Akuthuse” efter 24 timers betjening tilføjes ”med speciallæger”.
 
Fælleslisten finder dog, at Dansk Folkepartis samlede krav må medføre, at regionsrådet genovervejer sygehusstrukturen i regionen, jf. i øvrigt dagsordenens punkt 58 – Forslag til ny sygehusstruktur for Region Midtjylland.
 
Ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer og Regeringen anmodes derfor om en fristforlængelse på 4 måneder for indsendelse af forslag til sygehusstruktur for regionen og i sammenhæng hermed akutplan for Nordvestjylland.
 
Ekspertpanelet kan inddrages i de foran nævnte overvejelser.”
 
For underændringsforslaget stemte Poul A. Christensen. Anders Vistisen og Leif Lund undlod at stemme, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev hermed ikke vedtaget.

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
 
”Regionsrådet erkender vigtigheden af at forbedre servicen og trygheden i nordvestlige hjørne af regionen efter den trufne beslutning om at placere et nyt hospital i Gødstrup.
 
Derfor vedtager regionsrådet efter de indkomne høringssvar følgende forbedringer til akutplanen for nordvest:

• At der placeres en ambulance i henholdsvis Thyborøn og på Thyholm, der bemandes med en paramediciner i dagtimerne.

• At der placeres en akutbil i Struer med anæstesisygeplejerske i dagtimerne og paramediciner om natten.

• At det præsideres, at det fortsat vil være 3 lægebiler i det vestlige område, også efter et nyt hospital er bygget, og at de 2 er placeret i henholdsvis Holstebro og Lemvig.

• At der nedsættes en pulje på 2 millioner kr. over de næste 5 år, der kan søges til projekter, der skal forbedre overlevelsen ved akut sygdom eller ulykke i yderområderne.

• At der udarbejdes en fast visitationspraksis, hvor det udredes hvilke akutte sygdomstilfælde der kan køres fra Thyholm til Thisted akutsygehus, så transporttiden i området mindskes.

• At der igangsættes en udredning, der sikrer, at paramedicinere og ambulancebehandlere får mulighed for fuldt ud at udnytte deres uddannelse, for på den måde at give flere muligheder for behandling i den præhospitale fase.

• At man overfor regeringen indstiller, at den planlagte helikopter fremrykkes til 1/1 2011, og at regionen beder om, at den placeres på flyvestation Karup. Herunder pointeres vigtigheden af, at helikopteren er i døgnberedskab.

• At man igangsætter en udredning af, hvordan man fremskaffer hjemmel til at give Thyholm, Thorsminde og Thyborøn ø-status grundet de lange afstande, med de muligheder det giver for militær bistand ved akutsygdom.

Herudover afgives følgende garantier til regeringen i forbindelse med frigivelse af midlerne til RH Gødstrup:

• Der iværksættes et flyttestop fra Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Lemvig, der garanterer, at ingen funktion kan flyttes fra enhederne uden at alle regionsrådets partier bakker op.

• Der udarbejdes en plan for decentralisering af sundhedsopgaver, herunder tages en principbeslutning om at bevare dialysefunktionen på Regionshospitalet Holstebro samtidig med, at der laves en plan for hvilke sundhedsopgaver, der kan placeres på Regionshospitalet Holstebro efter færdigbygningen af Gødstrup.

• Det gives en garanti for, at den vestlige sygeplejeuddannelse skal bevares i Holstebro.

• Der udfærdiges en rapport over hvilke skader og behandlinger, der kan foretages på skadeklinikkerne. Der gives garanti for, at røntgen- og laboratoriefaciliteter er til rådighed på begge klinikker.

• Der undersøges muligheder for at forbedre forholdene for de praktiserende læger i yderområderne.” 
  

For ændringsforslaget stemte Anders Vistisen, Leif Lund og Poul A. Christensen. Jørgen Nørby og Susanne Buch Nielsen undlod at stemme, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev hermed ikke vedtaget.
 
Venstre foreslog, at forslaget fra Dansk Folkeparti herudover sendes til forretningsudvalget med henblik på at kunne få foretaget økonomiske konsekvensberegninger af forslaget. For forslaget stemte alle medlemmer med undtagelse af Poul A. Christensen, som undlod at stemme.
 
Indstillingen blev vedtaget med tilføjelse af et ekstra at:

• At den samlede kapacitet i Herning og Holstebro skal udnyttes optimalt i overensstemmelse med Hospitalsplan og Akutplan, indtil det nye hospital står færdigt.
  

Anders Vistisen og Leif Lund undlod at stemme.
 
Fælleslisten bemærkede, at: ”Fælleslisten kan ikke godkende akutplanen med følgende begrundelse:

• Sygehusstrukturen i regionen dækker ikke Nordvestjylland fornuftigt.

• Ovenstående gør, at akutplanen ikke kan udarbejdes hensigtsmæssig.

• Akuthuse, der alene forestår mindre skader, er ingen løsning.

• Ambulanceberedskabet er underdimensioneret.

• De praktiserende læger vil ikke udføre de forventede opgaver.

• Udgifter pålægges kommunerne.

• Planen giver ikke nødvendigt tryghed for befolkningen i Nordvestjylland.

• Planen medfører unødige udgifter, der ellers kunne anvendes bedre.

• De forudsætninger planen bygger på (eks. helikoptertjeneste) må være afklaret, før planen kan godkendes.”

 
Susanne Buch Nielsen bemærkede, at hun ikke tilslutter sig den geografiske placering, der hedder Gødstrup.

Flemming Knudsen, Anne V. Kristensen, Henning Gjellerod, Leif Hornshøj, Vagn Larsen og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland indsender nu fire ansøgninger til 2. runde af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Det drejer sig om Det Nye Hospital i Gødstrup, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Psykiatrien - Flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU.

at de fire ansøgninger til foreløbigt tilsagn godkendes, idet det præciseres, at ansøgningen om foreløbigt tilsagn vedrørende finansiering fra kvalitetsfonden baserer sig på regeringens rådgivende udvalgs forudsætninger, men den konkrete udmøntning vil basere sig på Region Midtjyllands projektansøgninger i 2. runde af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne med udgangspunkt i hospitalsplanen og investeringsplanen for Region Midtjylland.

Susanne Buch Nielsen bemærkede, at hun ikke tilslutter sig den geografiske placering, der hedder Gødstrup.

Der er i kvalitetsfonden afsat 40 mia. kr. til investeringer i en moderne sygehusstruktur. Regeringen har afsat 25 mia. kr., mens regionerne bidrager med 15 mia. kr. I Økonomiaftalen for 2010 blev der aftalt følgende for processen for udmøntningen af midlerne i kvalitetsfonden:

"Regeringen og Danske Regioner blev med aftalen om regionernes økonomi for 2009 enige om en køreplan, hvorefter udmøntningen af den samlede ramme er opdelt i to
omgange med en udmøntning af 15 mia. kr. i første fase, mens de resterende 10 mia. kr. udmøntes i anden fase. Det mellem regeringen og Danske Regioner aftalte ekspertpanel afsluttede i efteråret 2008 en screening af de fem regioners anlægsprojekter. På baggrund af ekspertpanelets indstilling udmeldte regeringen den 26. januar 2009 foreløbige tilsagn for i alt 15 mia. kr., der omfattede de prioriterede projekter i fase 1 med en samlet investeringsramme på godt 25 mia. kr. inkl. regional egenfinansiering. Ekspertpanelet vil i 2010 foretage en indstilling til regeringen om, hvordan de resterende midler til sygehuse fra kvalitetsfonden skal udmøntes (fase 2). Regionerne indsender projekter til ekspertpanelet senest 1. juni 2010.

Ekspertpanelets indstilling til regeringen vedrørende fase 2 afgives medio november 2010. Regeringen meddeler efter drøftelse med Danske Regioner foreløbige tilsagn
om midler til konkrete investeringsprojekter."

I første runde fik Region Midtjylland et foreløbigt tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) på 6,35 mia. kr. og til Regionshospitalet Viborg på 1,15 mia. kr.

Region Midtjylland indsender nu fire ansøgninger til 2. runde af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne:

• Det Nye Hospital i Gødstrup

• Regionshospitalet Randers (omdannelse til akuthospital)

• Regionshospitalet Horsens (omdannelse til akuthospital)

• Psykiatrien (Flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU)

Alle fire projekter blev i 2008 indsendt til 1. runde. Der er efterfølgende arbejdet videre med at tilpasse projekterne på det enkelte hospital. Generelt anvendes de udmeldte forudsætninger fra Det rådgivende udvalg. De fire projekter er kort beskrevet nedenfor. For en nærmere beskrivelse henvises til de vedlagte ansøgninger. Til Regionsrådets behandling vil ansøgningerne blive fremsendt i en indbundet version.  

Det nye hospital i Gødstrup

Regionsrådet har i Akutplanen 2007 besluttet, at der skal bygges et nyt hospital i Vestjylland. Den 18. juni 2008 besluttede regionsrådet, at det nye hospital skal placeres i Gødstrup.

Formålet med en samling er at styrke udviklingsmulighederne og herved sikre et fagligt ambitiøst og attraktivt hospital med en fuldt udbygget fælles akutmodtagelse med fokus på produktivitet og effektiv drift. Set i lyset af at det nye hospital i Gødstrup skal dække et geografisk optageområde på næsten 5.000 km2 - og hermed er det akuthospital i Danmark, der skal dække det største geografiske område – er det endvidere et fokuspunkt, at hospitalet gennem ny teknologi med videre rækker ud og skaber tryghed for borgerne i området.

Den foreliggende ansøgning viser en dimensionering af det nye hospital på ca. 150.000 m2 og en deraf afledt anlægssum på 4,135 mia. kr. Det nye hospital bygges på bar mark, og der er derfor tale om nybyggeri.

Ansøgningen om foreløbigt finansieringstilsagn bygger på Det rådgivende udvalgs udmeldte forudsætninger samt beregninger foretaget af COWI af det fremtidige behov for behandlingskapacitet og den heraf følgende dimensionering af det nye hospital. Beregningerne fremgår af ”Sammenligningsgrundlag for nyt hospital i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning – supplerende oplysninger”, der blev udarbejdet af COWI A/S i sommeren 2009. Eneste ændring i forhold til sammenligningsrapportens dimensionering er, at der er tilføjet 900 m2 til forsknings- og uddannelsesfaciliteter. 

Regionshospitalet Randers

For at realisere akutplanen og hermed leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger er etableringen af den nye fælles akutafdeling af en afgørende betydning for Regionshospitalet Randers, hvor 83 % af alle indlæggelser er akutte.
 
Forudsætningerne for etableringen af den nye fælles akutafdeling vil være at tilvejebringe faciliteter til triage, modtagelse/diagnosticering og et fysisk sammenhængende sengeafsnit og ny skadestue med traumerum i nær tilknytning til triagen. En samling af de eksisterende akutafdelinger og tilvejebringelse af de nødvendige faciliteter inden for de eksisterende rammer har ikke været muligt i tilstrækkelig grad for at skabe en akutafdeling i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
 

Det samlede projekt er på 537,9 mio. kr. til nybyggeri og ombygning samt modernisering.

Den nye fælles akutafdeling etableres i en ny bygning på 11.000 m2 bestående af behandlings- og sengeafsnit fordelt på 3 etager. I samme bygning etableres ny ankomst og kantine. Beregnet efter Det rådgivende udvalgs forudsætninger er den forventede anlægsinvestering på 299,0 mio. kr.
 
Samlingen af de nuværende akutte modtagelser giver mulighed for en modernisering af de lediggjorte arealer, således at de primært kan anvendes til udvidelse af behandlingskapaciteten til den stigende ambulante aktivitet, herunder udvidelse af den dagkirurgiske kapacitet. Ombygningen omfatter samlet ca. 14.000 m2. Den forventede anlægsinvestering er 238,9 mio. kr.
 
Første fase forventes påbegyndt primo 2012, og med en samlet bevilling kan det samlede projekt være afsluttet i løbet af 2018.

Regionshospitalet Randers har ansøgt regionsrådet om en bevilling til planlægning af første fase af udbygningen (regionsrådet 21. april 2010). Planlægningen påbegyndes maj 2010, og byggeriet forventes færdigt 3. kvartal 2013.

Regionshospitalet Horsens

Det vedlagte projekt tager udgangspunkt i, at Region Midtjylland har udpeget Regionshospitalet Horsens som akuthospital, og de anbefalinger som Sundhedsstyrelsen har fremlagt i forbindelse med etablering af fælles akut modtagelse.

 
Projektet andrager 776 mio. kr. til ombygning og renovering af ca. 48.000 kvadratmeter. Heraf udgør nybygningen ca. 30.000 kvadratmeter inkl. parkeringsanlæg. De resterende ca. 17.000 kvadratmeter vedrører tiltrængte renoveringer af bl.a. sengeafsnit og badeværelser, hvor der i forvejen foreligger et påbud om tidssvarende opdatering fra Arbejdstilsynet.
 
Fra bevilling gives, kan projektet færdiggøres inden for seks år.
 
I forhold til det oprindelige projekt fremlagt for Det rådgivende udvalg i 2008 er det nuværende projekt designet i tre successive etaper. Det primære fokus ligger på indretningen af akuthospitalet (etape 1) i overensstemmelse med udpegningen til akuthospital af Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsens anbefalinger herfor. Etape 1 beløber sig til 432 mio. kr.
 
Etape 2 indeholder en tiltrængt opdatering af sengeafsnittene i overensstemmelse med påbud fra Arbejdstilsynet samt tiltrængt renovering af centrale tekniske installationer. Etape 2 beløber sig til 190 mio. kr.
 
Etape 3 rummer etablering af et lærings- og innovationscenter med patienthotel, undervisningsfaciliteter, kontorer til klinisk personale, vagtrum og samling af teknisk afdeling og service afdelingen på hospitalet. Etape 3 beløber sig til 96 mio. kr.
 
I tillæg til etaperne optræder følgeomkostninger til udvidelse af de tekniske køleanlæg, nødvendig asbestsanering og renovering af lægeboliger mm., i alt 57 mio. kr. 

Psykiatrien - Flytning af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU

Region Midtjyllands regionsråd har besluttet, at Århus Universitetshospital, Risskov, som udelukkende indeholder psykiatrisk behandling og forskning skal flytte til Det Nye Universitetshospital i Skejby. I forbindelse med første fase af bygningen af DNU etableres en Fælles Akut ModtageEnhed, hvori der etableres 10 senge til psykiatriske patienter. Det er planen at flytte den psykiatriske modtagefunktion i Risskov til DNU, når denne modtageenhed tages i brug.
 
Der blev fremsendt en ansøgning til Det rådgivende udvalg for sygehusbyggeri i forbindelse med første ansøgningsrunde. Det rådgivende udvalg lavede ikke en konkret behandling af ansøgningen, men fandt det hensigtsmæssigt, at psykiatrien flyttes til DNU.
 
Den udarbejdede ansøgning er en ajourføring af den tidligere fremsendte ansøgning med tal fra aktiviteten i 2009. I forhold til den første ansøgning er kravet til kvadratmeter øget fra 45.300 kvm. til 48.500 kvm. Årsagen er, at det forudsættes, at 80 % af den ambulante indsats udøves på hospitalet mod tidligere kun 50 %. Derudover vurderes ud fra udviklingen i 2008 og 2009, at der vil blive behov for flere senge end oprindeligt forudsat. Der søges om 1,125 mia. kr. De fysiske rammer psykiatrien i Risskov har i dag er uhensigtsmæssige i forhold til moderne psykiatri. I Risskov har psykiatrien 91.000 kvm. Det betyder, at arealet næsten halveres i forhold til i dag. Det vurderes som muligt, da ombygningsmulighederne i Risskov er begrænsede bl.a. fordi en del af bygningerne er fredede.
 
En placering af psykiatrien sammen med somatikken i Skejby vil være til fordel for både de psykiatriske og de somatiske patienter. Det vil forbedre samarbejdet i relation til forskning, uddannelse, behandling og pleje. De bygningsmæssige rammer kan indrettes, så de passer nutidens psykiatriske behandlingsformer. Der vil skulle bruges mindre transporttid i forbindelse med samarbejdet mellem somatikken og psykiatrien f.eks. i forbindelse med tilsyn til patienter.
 
Med en udflytning til DNU vil de bygningsmæssige rammer kunne understøtte den masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov regionsrådet på sit møde den 17. marts 2010 besluttede at sende i høring.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.
 
Fælleslisten bemærkede, at Fælleslisten: ”ikke kan tiltræde indstillingen, idet der henvises til listens forslag til ny sygehusstruktur i Region Midtjylland (punkt nr. 58), der giver en mere fornuftig og hensigtsmæssig sygehusmæssig dækning i hele regionen.
”Det nye hospital i Vest” dimensioneres i øvrigt ikke til at være et supersygehus, som forudsat af Regeringen/Statsministeren.”
 
Susanne Buch Nielsen, Jørgen Nørby, Leif Lund, Anders Vistisen og John Thorsø bemærkede, at de ikke tilslutter sig den geografiske placering, der hedder Gødstrup.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringens rådgivende udvalg har tilbagesendt finansieringsansøgningen for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), som Region Midtjylland fremsendte i marts 2010. På baggrund heraf er der nu lavet en revideret ansøgning, der ligger inden for den fastlagte investeringsramme på 6,35 mia. kr. Det indstilles, at den reviderede ansøgning fremsendes til regeringen med henblik på behandling i Det rådgivende udvalg snarest muligt.

at den reviderede ansøgning for Det Nye Universitetshospital i Århus, under forbehold for regionsrådets godkendelse, fremsendes til regeringen og regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Regionsrådet godkendte på mødet den 17. marts 2010 finansieringsansøgningen om endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden til byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Region Midtjylland søgte om et projekt til 6,35 mia. kr., men påpegede en række betænkeligheder ved forudsætningerne for projektet.
 

Region Midtjylland har den 20. april 2010 modtaget svar på ansøgningen fra regeringens rådgivende udvalg vedrørende sygehusinvesteringer. Af svaret fremgår det, at udvalget ikke finder grundlag for en dybere vurdering af det fremsendte projekt, fordi projektet ikke ligger inden for den fastlagte investeringsramme på 6,35 mia. kr. Udvalget opfordrer derfor Region Midtjylland til at indsende en ny ansøgning, der lever op til de af regeringen udmeldte forudsætninger. 

For at bringe projektet i overensstemmelse med den økonomiske ramme i det foreløbige tilsagn er der reduceret i de budgetelementer, der ikke indgår i det foreløbige tilsagn til projektet, eller som kun delvist er omfattet af tilsagnet. Det gælder bl.a. udgifter til især ombygning og integration med det nuværende Skejby Sygehus, en tilpasning af kvm.-prisen, etablering af forsyningsfunktioner og infrastruktur til de tekniske forsyninger. Hertil kommer, at der i den videre planlægning vil blive arbejdet på optimering af projektets arealer, reduktion af byggeomkostninger og øget genanvendelse af udstyr.

Alle ændringer i ansøgningen er beskrevet i det vedlagte følgebrev og i den vedlagte projektbeskrivelse. 

Det indstilles, at den reviderede ansøgning - under forbehold for regionsrådets godkendelse - fremsendes til regeringen med henblik på behandling i Det rådgivende udvalg snarest muligt.

Indtillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Organkirurgisk Afdeling ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus foreslår, at 3.000 ambulante endoskopiske undersøgelser af nyhenviste patienter overflyttes til Regionshospitalet Horsens. Overflytningen er et element i en økonomisk genopretningsplan specifikt for afdelingen, og indgår ikke i den aktuelle sparerunde for 2010 og 2011. Overflytningen understøtter samtidig hensynet til afdelingens kapacitet og muligheder for at udvikle det højt specialiserede område. Dermed er overflytningen i tråd med såvel tankerne bag specialeplanlægningen som hospitalsplanen for Region Midtjylland.

Der knytter sig nogle udfordringer til overflytningen i forhold til den lægelige videreuddannelse, forskning og hensigtsmæssige patientforløb. Overflytningen forudsætter således et tæt samarbejde mellem afdelingerne i Århus og Horsens med henblik på at mindske uhensigtsmæssigheder forbundet med overflytningen.

at overflytning af 3.000 ambulante endoskopiske undersøgelser fra Organkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Regionshospitalet Horsens godkendes, idet der inden drøftelsen i regionsrådet udarbejdes et supplerende notat, der beskriver de faglige og økonomiske aspekter i relation til indstillingen.

Poul Müller tog forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har udarbejdet en økonomisk genopretningsplan for Organkirurgisk Afdeling, Kirurgisk Center. Genopretningsplanen indgår ikke i den aktuelle sparerunde for 2010 og 2011, men skal ses i lyset af økonomisk ubalance på afdelingen igennem en længere periode. Det fremgik således også som et strukturelt tiltag i forbindelse med budgetforliget for 2009, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus skulle fremlægge en strategisk plan for Kirurgisk Center, der over en årrække kan fjerne centrets underskud og sikre de forventede produktivitetsstigninger.
 
Der er på Organkirurgisk Afdeling P på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus behov for at realisere meraktivitet og udgiftsreduktioner for ca. 15 mio.kr. for at genoprette den økonomiske balance. Afdelingens størrelse taget i betragtning er der tale om en væsentlig ubalance, og det har været nødvendigt at forholde sig til alle muligheder for besparelser og omstruktureringer, herunder også flytning af aktivitet.
 
Et væsentligt element i planerne for Organkirurgisk Afdelings økonomiske genopretningsplan er overflytning af ambulante endoskopiske undersøgelser af nyhenviste patienter til Regionshospitalet Horsens.
 
Den endoskopiske aktivitet ved Organkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
En endoskopisk undersøgelse er en kikkertundersøgelse af indvendige hulrum ved hjælp af et lysbærende instrument (endoskop). Blandt almindelige endoskopiske undersøgelser er undersøgelse af tyktarm og endetarm (sigmoideoskopi eller koloskopi) og undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi). De endoskopiske undersøgelser anvendes blandt andet til at afdække sygelige tilstande i slimhinden, f.eks. betændelsestilstande, godartede eller ondartede svulster.
 
Langt hovedparten af den endoskopiske aktivitet på Organkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus vedrører behandling af tarmkræftpatienter.
 
Endoskopisk afsnit ved Organkirurgisk Afdeling udførte i 2009 ca. 3.900 endoskopier. Der blev herudover udført yderligere 800 endoskopiske undersøgelser på operationsgangen på Organkirurgisk Afdeling. Endelig er der udført endoskopi på et antal dagkirurgiske patienter med analfysiologiske lidelser.
 
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus arbejder frem mod, at 3.000 endoskopiske undersøgelser kan flyttes fra endoskopisk afsnit til Regionshospitalet Horsens, hvorved afsnittet kan lukkes. De endoskopiske undersøgelser, der fortsat skal varetages på Organkirurgisk Afdeling, kan varetages som en del af aktiviteten på de eksisterende operationsstuer med udvidet åbningstid. Organkirurgisk Afdeling forventer fortsat at varetage ca. 1.600 endoskopiske undersøgelser på operationsgangen på akutte patienter og på særlige patientgrupper, hvor undersøgelsen skal foretages i generel anæstesi (fuld narkose).
 
Udgangspunktet for at realisere en besparelse ved overflytningen er, at den aktivitet der overflyttes til Regionshospitalet Horsens kan samles i de eksisterende afsnit, hvorved der kan opnås en række samdriftsfordele i en i forvejen veldrevet enhed.
 
Overflytningens konsekvenser
Overflytningen af de endoskopiske undersøgelser indgår som ovenfor beskrevet som en del af en økonomisk genopretningsplan for Organkirurgisk Afdeling.
 
Overflytningen skal desuden ses i lyset af, at Organkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er en højt specialiseret afdeling. Overflytningen af aktivitet på hovedfunktionsniveau understøtter hensynet til afdelingens kapacitet og mulighed for at udvikle den højt specialiserede behandling, og er således i overensstemmelse med såvel tankerne bag den aktuelle specialeplanlægning som hospitalsplanen for Region Midtjylland. Der opnås samtidig et højere volumen på Regionshospitalet Horsens.

 
Overflytningen vil også være forbundet med nogle udfordringer i forhold til den lægelige videreuddannelse samt mulighederne for at sikre forskningen i skopier. Der vil ligeledes være ulemper forbundet med nogle mindre hensigtsmæssige patientforløb.
 
Det er med henblik på at mindske disse uhensigtsmæssigheder og udfordringer en forudsætning for overflytningen, at der er et tæt samarbejde mellem de to afdelinger i Århus og Horsens om blandt andet uddannelse af yngre læger, forskning og patientforløb.
 
Lukningen af endoskopisk afsnit berører 20 medarbejdere og i alt 18,1 fuldtidsstillinger. En del af disse vil formentlig kunne tilbydes beskæftigelse i forbindelse med flytning af aktiviteten.

Tidsplan for overflytningen aftales mellem de to hospitaler under hensyntagen til, at der sker en så hensigtsmæssig overflytning af undersøgelserne som muligt.

 
De budgetmæssige konsekvenser af overflytningen af aktivitet fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Regionshospitalet Horsens vil blive håndteret i en senere budgetopfølgningssag.

Sagen blev udsat.

Regionsrådet får med dette dagsordenspunkt forelagt en række sammenhængende emner inden for det palliative område. Der er hovedsageligt tale om opfølgning på tidligere beslutninger i regionsrådet. Der forelægges en redegørelse for aktiviteten på hospicerne i regionen i 2009. Regionsrådet bliver anmodet om at godkende, at det kan meddeles Århus Kommune, at Hospice Søholm i forbindelse med den planlagte flytning i andre lokaler, kan indgå aftale om leje af et byggeri, der giver mulighed for at øge antallet af pladser fra 11 til 15. Det nye lejemål vil medføre en huslejestigning på ca. 1,8 mio. kr. fra 2012. Finansieringen af denne merudgift klarlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2012. Det indgår i budgetforliget for 2010, at der skal udarbejdes en beskrivelse af den palliative indsats med henblik på at styrke for eksempel udgående funktioner fra palliative teams. I lyset af at Kræftplan III forventes at medføre nye nationale retningslinjer for det palliative område, indstilles det, at administrationen i 2011 udarbejder denne beskrivelse sammen med forslag til revision af den eksisterende Palliationsplan. Regionsrådet anmodes om at bemyndige administrationen til at indlede drøftelser med de fire midtjyske hospicer med henblik på en modernisering og harmonisering af de eksisterende driftsoverenskomster. Endelig orienteres Regionsrådet om nye fælles visitationsretningslinjer for de fire hospicer i regionen.

at orienteringen om aktiviteten på hospicerne i 2009 tages til efterretning, 

at det meddeles Århus Kommune, at Region Midtjylland er indforstået med, at Hospice Søholm med virkning fra 2012 indgår lejemål om et byggeri med mulighed for at udvide pladsantallet fra 11 til 15 hospicepladser i 2012 eller senere og med en forventet huslejestigning fra 2012 på ca. 1,8 mio. kr. fra 0,7 mio. kr. til ca. 2,5 mio. kr. til følge,

at finansieringen af denne merudgift klarlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2012,

at administrationen bemyndiges til at indlede drøftelser med de fire midtjyske hospicer om en revision af de foreliggende driftsoverenskomster med henblik på en harmonisering og en modernisering, således at de er i overensstemmelse med blandt andet Region Midtjyllands kasse- og regnskabsregulativ, og

at det i lyset af forventede nye nationale retningslinjer som følge af Kræftplan III godkendes at udsætte revisionen af den eksisterende Palliationsplan til 2011.
 
De nye fælles visitationsretningslinjer for hospiceområdet behandles på et senere møde. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Jette Skive kunne ikke tilslutte sig 6. ”at” i forhold til henvisningskriteriernes bullit 3 og 4.

Hospiceaktivitet 2009

Administrationen har udarbejdet vedlagte redegørelse for anvendelsen af hospicerne i 2009 - sammenholdt med 2008.
 
Det fremgår af redegørelsen, at aktiviteten har været svagt faldende fra 2008 til 2009, hvad angår antallet af henviste, antallet af indskrevne og hospicernes belægningsprocent. Den gennemsnitlige belægningsprocent var i 2009 på 85,1 % mod 88,9 % i 2008. I perioder har der været ledig kapacitet.
 
Der er 309 visitationer, der ikke resulterer i et ophold på hospice. Det er 99 færre end i 2009. Af disse 309 visiterede (hvoraf der kan være patienter henvist til flere hospicer) var 103 personer afgået ved døden få dage efter, at hospice havde modtaget henvisningen, og for 41 henvistes vedkommende var helbredstilstanden så dårlig, at de ikke kunne overflyttes til hospice. Det er således hospicechefernes vurdering, at det øvrige sundhedsvæsen for sent indleder dialog med relevante patienter om muligheden for at leve den sidste tid på hospice.

Det indgår i hospicernes anbefaling at udvikle dag- eller nattilbud på hospice, således at flere patienter og pårørende med behov for den specialiserede, regionale palliative ekspertise på hospice kan få adgang til denne på tidspunkter, hvor patienten endnu ikke føler sig helt klar til at flytte ind på hospice.
 
Det kan noteres, at opholdstiden ikke er forlænget på trods af de vigende henvisnings- og belægningstal. Der er samtidig en tendens til, at andelen af patienter på hospice, der afslutter livet på hospice er stigende, fra 77 % i 2008 til 84 % i 2009. Det kunne tyde på, at hospicerne allerede i 2009 er blevet mere præcise i deres visitation i overensstemmelse med de nye fælles visitationsretningslinjer, jævnfør sidste afsnit i dette dagsordenspunkt.
 
I redegørelsen vises en oversigt over hospicernes brugere fordelt på bopælskommune. Det fremgår, at hospicerne er relativt lokalt forankret, idet mellem 69 % og 89 % af patienterne kommer fra hospicets beliggenhedskommune eller i nabokommunen til denne. Nogle kommuner er således klart overrepræsenteret i deres hospiceforbrug. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at kommuner, der ligger længst væk fra hospice, som Silkeborg, Skanderborg og Herning, alligevel har haft et pænt hospiceforbrug. Selv om regionens største kommune, Århus, med knap 300.000 indbyggere har haft 177 patienter på hospice, er der tale om et lille forbrug i forhold til f.eks. Syddjurs Kommune, der med 40.000 indbyggere har haft 52 patienter på hospice. Hvis Århus Kommune skulle have et forbrug svarende til Syddjurs skulle der være 390 patienter fra Århus Kommune på hospice. Dette indikerer dels et stort forbrug af hospicepladser i Syddjurs Kommune, hvor Hospice Djursland er beliggende, dels kan det måske indikere, at der er pres på kapaciteten i Århus-området, jf. at Hospice Søholm i Århus samtidig har den højeste belægning.
 
Der er et stabilt forbrug af Sct. Maria Hospice beliggende i Region Syddanmark. Forbruget er centreret til kommunerne Horsens og Hedensted og må tilskrives de traditionelle patientbevægelser i denne del af regionen. At den sydlige del af regionen fortsat betjenes af det palliative team ved Vejle Sygehus kan nok også understøtte anvendelsen af Sct. Maria Hospice. Der henvises i øvrigt til senere afsnit om mulighederne for på sigt at udvide pladsantallet på Hospice Søholm og mulighederne for derved at øge hospicekapaciteten i den sydøstlige del af regionen og dermed mulighederne for, at flere borgere fra Region Midtjylland kan få et hospicetilbud indenfor regionen.
 
Supplerende kan det oplyses, at ud over de 50 hospicepladser tilbyder Region Midtjylland også 8 specialiserede palliative sengepladser fordelt med 3 på henholdsvis Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Hospitalsenheden Vest samt 2 på Regionshospitalet Viborg.
 
Det er forventningen, at den kommende Kræftplan III vil anbefale, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nye faglige retningslinjer for det palliative område. De reviderede retningslinjer vil måske indeholde nye anbefalinger vedrørende antallet af hospicepladser og palliative sengepladser på hospital.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler den 7. juni 2010 inviterer alle kendte hospiceiniativer til et orienterende møde,

jf. Regionsrådsbeslutning af den 19. august 2009. Hospitalsudvalget forventes derefter over for Regionsrådet at kunne rapportere om mulighederne i disse initiativer. Det vil kunne ske samtidig med den revurdering af behovet for hospicepladser, som Regionsrådet den 19. august 2010 besluttede skulle ske senest i august 2010.

Nybyggeri Hospice Søholm
I forbindelse med beslutningen om at indgå driftsoverenskomst med Hospice Søholm fra den 1. januar 2009 blev Regionsrådet orienteret om, at der ville blive behov for, at hospice i løbet af få år flytter i nye eller i renoverede lokaler.
 
I forbindelse med orienteringen om anvendelsen af hospice i 2008 blev Regionsrådet på møde den 19. august 2009 orienteret om, at Hospice Søholm forventes at flytte i nye lokaler i 2012 formentlig med mulighed for at udvide antallet af hospicepladser fra de nuværende 11 pladser til 15 pladser. Regionsrådet vedtog som ovenfor nævnt samtidig, at behovet for hospicepladser revurderes senest i august 2010.
 
Århus Kommune har efterfølgende udarbejdet skitse til et byggeri, der kan rumme Hospice Søholm med mulighed for op til 15 hospicepladser. Det forventes, at Århus Kommune vil indsende ansøgning til lokalplan i løbet 2010 med henblik på byggeperiode i 2011 og ibrugtagning i 2012. Århus Kommune har foreløbigt beregnet huslejeudgiften til 2,5 mio. kr. I forbindelse med regionens overtagelse af Hospice Søholm anslog Århus Kommune huslejen i nye lokaler til ca. 1,300 mio. kr. Huslejestigningen skyldes, at der nu planlægges et byggeri, der er fuldt egnet til hospicedrift og som nævnt med plads til 15 hospicesenge inklusive de nødvendige servicearealer. På grund af den valgte byggeform vil der være tale om en omkostningsbestemt husleje, som i forhold til huslejen i et hospicebyggeri opført på almindelige vilkår er forholdsvis lav. Til sammenligning kan nævnes, at huslejen for Hospice Djursland også med 15 pladser udgør ca. 4 mio. kr. på trods af betydelige donationer til opførelse af hospice. Men i forhold til Hospice Søholms nuværende husleje på ca. 0,7 mio. kr. er der tale om en stigning i udgiftsniveauet på ca. 1,8 mio. kr. Finansieringen af denne merudgift skal klarlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2012.
 
Byggeriet vil alternativt kunne tilpasses det nuværende pladsantal på 11 pladser på Hospice Søholm, men der vil så ikke være mulighed for på et senere tidspunkt at øge antallet af hospicepladser i Århus og den sydøstlige del af regionen.
 
Region Midtjylland skal snarest meddele Hospice Søholm og Århus Kommune, om der skal opføres byggeri med mulighed for, at pladsantallet på Søholm senere kan udvides fra 11 til 15 pladser.
 
Principper for revision af driftsoverenskomster
Bort set fra driftsoverenskomsten med Hospice Søholm er de nuværende driftsoverenskomster med hospicerne indgået af de tidligere amter, Viborg, Ringkjøbing og Århus. Driftsoverenskomsterne er udarbejdet noget forskelligt, trænger til en modernisering og harmonisering, og der er vanskeligheder ved at forene en hensigtsmæssig administration af hospiceområdet med de eksisterende driftsoverenskomster. Der er bl.a. behov for en justering af driftsoverenskomsterne, så disse er i bedre overensstemmelse med bl.a. Region Midtjyllands kasse- og regnskabsregulativ og mulighederne for at opkoble hospicerne på regionens økonomisystem, lønsystem m.v. Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse vil Administrationen indlede drøftelser med hospicerne om udarbejdelsen af nye driftsoverenskomster, som løser de nævnte problemer. Administrationen vil i forbindelse med revisionen og harmoniseringen af driftsoverenskomsterne tage udgangspunkt i vedlagte driftsoverenskomst indgået med den selvejende institution, Hospice Søholm. Regionsrådet vil efterfølgende få forelagt forslag til driftsoverenskomster til godkendelse.

 
Proces for revision af Palliations- og Hospiceplan i forlængelse af Kræftplan III
Regionsrådet vedtog i september 2007 Plan for den palliative indsats i Region Midtjylland. Palliationsplanen indgår i Region Midtjyllands Sundhedsplan og omhandler primært en styrkelse af de udgående funktioner fra de palliative team.
 
Regionsrådet drøftede i august måned 2008 et forslag til udmøntning af Palliationsplanen og besluttede, at yderligere midler til palliationsområdet drøftes i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2009. Der blev i Budget 2009 ikke fundet muligheder for at realisere planen.
 
I Budgetforliget for 2010 indgår følgende formulering: "Med henblik på forberedelse af Budget 2011 udarbejdes der en beskrivelse af den palliative indsats med henblik på styrkelse af indsatsen i form af f.eks. udadgående funktioner fra palliative team, således at indsatsen over for alvorligt syge og døende i eget hjem styrkes."
 
Sundhedsstyrelsen forventes i sommeren 2010 at offentliggøre Kræftplan III. Det er forventningen, at palliation vil være et fokusområde i Kræftplan III, og at mulighederne for at realisere anbefalingerne i Kræftplan III vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner i sommeren 2010.
 
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at påbegynde en revision af Palliationsplanen, før udfaldet er Kræftplan III er kendt, idet det forventes, at der i forlængelse af Kræftplan III vil blive udarbejdet nye nationale retningslinjer for det palliative område. Det foreslås derfor, at der med udgangspunkt i Kræftplan III og på baggrund af erfaringerne med den nuværende organisering af den palliative indsats i Region Midtjylland iværksættes en revision af den foreliggende Palliationsplan, som kan forelægges Regionsrådet i 2011.

 
Nye fælles visitationsregler for hospice
Regionsrådet vedtog i august 2008, at Administrationen skal udarbejde fælles visitationsretningslinjer for hospicerne.

 
En arbejdsgruppe nedsat på tværs af hospicer, hospitaler og de palliative team med cheflæge Anne Thomassen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, som formand har udarbejdet forslag til nye fælles visitationsretningslinjer for hospicerne. Efter høring af Det Palliative Råd vedtog Klinikforum (kredsen af cheflæger) at implementere vedlagte visitationsretningslinjer med virkning fra den 1. februar 2010.

Det har været fremført, at der er tomme pladser på hospice. Med en gennemsnitlig belægningsprocent på 85, vil der i gennemsnit være 7-8 tomme pladser af de 50 pladser i regionen. Det kan oplyses, at den gennemsnitlige belægningsprocent i 1. kvartal 2010 var på 82,3 %, hvilket skyldes en usædvanlig lav belægning på Hospice Djursland. Flere hospicer melder om få henvisninger i forbindelse med Jul & Nytår. Pr. den 4. maj var der i alt 3 ledige pladser på de fire hospicer. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sundhedsaftaler har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af kommunerne og regionen. Den generelle sundhedsaftale for Region Midtjylland er delt i en politisk og sundhedsfaglig del, der forventes godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 10. juni 2010. I efteråret vil der være politisk godkendelse af de lokale sundhedsaftaler, der indgås med hver enkelt af kommunerne.

Et udkast til den generelle aftale er i øjeblikket i høring i kommunerne, og er forelagt de regionale rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, psykiatri og social samt primær sundhed og kommunesamarbejde i april måned.

Et udkast til høringssvar fra Region Midtjylland vedrørende sundhedsaftalen forelægges til godkendelse.

at udkast til generel sundhedsaftale for 2011-2014 med henblik på behandling i Sundhedskoordinationsudvalget den 10. juni 2010 drøftes, og

at udkast til høringssvar fra Region Midtjylland vedrørende sundhedsaftalen godkendes, idet det i høringssvaret på side 2 vedrørende behandlingsredskaber og hjælpemidler præciseres, at der på grund af patientgruppens ressourcer bør være et særligt fokus på dette område.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Ifølge § 205 i sundhedsloven skal region og kommuner i hver valgperiode indgå en sundhedsaftale. Sundhedsaftalen for valgperioden 2010-2013 skal være udarbejdet og indsendt til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar 2011.

Sundhedsaftalen har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af de to myndigheder: kommune og region - herunder praksisområdet og hospitaler. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland skal den 10. juni 2010 behandle nærværende udkast til den generelle sundhedsaftale. Aftalen bygger på de erfaringer, kommuner, region og almen praksis har gjort med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen gældende for den forudgående periode. I efteråret udarbejdes på grundlag af den generelle sundhedsaftale lokale aftaler mellem den enkelte kommune og regionen.

For at sikre så bredt et ejerskab og så kvalificeret en sundhedsaftale som muligt har der siden januar været nedsat temagrupper med repræsentation fra kommuner, hospitaler og almen praksis, der har udarbejdet udkast til aftaler på alle delområderne i sundhedsaftalen. Delområderne omfatter:

• Indlæggelses- og udskrivningsforløb

• Børn, unge og gravide

• Træningsområdet

• Behandlingsredskaber og hjælpemidler

• Sundhedsfremme og forebyggelse - herunder patientrettet forebyggelse

• Mennesker med psykisk sygdom (både voksen og børn/unge)

• Opfølgning på rapportering om utilsigtede hændelser

• Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse mellem sektorer

Sidstnævnte aftale er endnu ikke færdigudarbejdet og vil blive behandlet særskilt i Sundhedskoordinationsudvalget i efteråret.

Udkastet til den generelle sundhedsaftale er delt i en politisk og en sundhedsfaglig del. Intentionen med delingen er, at det sundhedsfaglige personale skal have en version af sundhedsaftalen, målrettet deres behov i det daglige, mens den politiske del beskriver de særlige indsatser og målsætninger, der er prioriteret politisk. Den politiske del er på omkring 30 sider og indeholder endvidere et bilag, hvor blandt andet organisation og administrative procedurer er beskrevet.

Udkastet til sundhedsaftalen er drøftet på møder i de rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, psykiatri og social samt primær sundhed og kommunesamarbejde i april måned. Bemærkninger fra de rådgivende udvalg indgår i det videre arbejde med færdiggørelsen af sundhedsaftalen.

Udkastet til sundhedsaftalen er på et møde den 28. april 2010 blevet præsenteret for de kommunale formænd og næstformænd for social- og sundhedsudvalg samt formænd og næstformænd for de regionale rådgivende udvalg for hospitaler, primær sundhed og kommunesamarbejde samt psykiatri og socialområdet. Udkastet er endvidere i politisk høring i kommunerne med høringsfrist den 26. maj 2010. Høringssvarene bliver indsamlet og forelagt Sundhedskoordinationsudvalget, der tager stilling til indarbejdelse af høringssvarene.

Der er endvidere udarbejdet udkast til høringssvar fra Region Midtjylland vedrørende sundhedsaftalen.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm og Carl Johan Rasmussen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vanskelighederne med at opnå realkredit- og banklån i yderområderne er blevet tydelige i den senere tid, bl.a. som følge af jævnlig omtale i medierne.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har drøftet problemstillingen på sit møde den 12. maj 2010. Der forelægges forslag til henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren om initiativer på området.

at forslag til henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren godkendes. 

Poul Müller tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. Poul A. Christensen tilkendegav, at problemer med bosætning og långivning til boligformål bør medtages i henvendelsen.

Vanskelighederne med at få realkredit- og banklån i yderområderne er blevet tydelige i den senere tid. Der er jævnligt omtale af problemerne i medierne, og der er eksempler på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der ikke kan opnå finansiering eller får tilbudt dårligere lånevilkår, end det er tilfældet i den øvrige del af landet. 
 
Regionsrådet vedtog på sit møde den 21. april 2010 at yde et rente- og afdragsfrit lån på 1 mio. kr. til Fiskeri- og Søfartsefterskolen i Thyborøn, som følge af at skolen ikke kunne opnå tilstrækkelig realkreditfinansiering.
 
I forbindelse med sagens behandling den 7. april 2010 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftedes problemerne med realkreditlån og banklån i yderområderne. Udvalget anmodede administrationen om et oplæg om problemstillingen til drøftelse i udvalget. I vedlagte notat om realkredit og banklån i yderområder, der blev drøftet i udvalget den 12. maj 2010, peges der på, at vanskelighederne med finansiering til virksomheder og institutioner i yderområder er et afledt problem af "skævvridningen" af landet.
 
Der redegøres i notatet for, at det er i landsplanlægningen, at rammerne fastlægges for, hvor i landet der fokuseres på at styrke bosætning og erhvervsudvikling. Uddannelse og infrastruktur er af afgørende betydning for bosætning og erhvervsudvikling, og det er dermed helt afgørende, at der investeres betydeligt i universiteter og motorveje mv.
 
Realkreditinstitutionernes långivning er bestemt af mulighederne for at få pengene igen. Folketinget kan via lovgivning pålægge realkreditinstitutioner og banker at løbe en højere risiko. Folketinget kan ligeledes beslutte lovgivning og finansiering, således at staten med garantier og tilskud kan understøtte kreditgivningen i yderområder.

Indstillingen blev vedtaget med følgende ændring i brevet til Økonomi- og Erhvervsministeren:

6. og 7. afsnit udgår. I stedet indsættes følgende: ”Regionsrådet for Region Midtjylland foreslår, at der tages initiativ til hurtigt at etablere nye ordninger eller supplering af eksisterende ordninger, som kan sikre finansiering på samme vilkår i de såkaldte yderområder som i resten af landet. Hermed undgås, at manglende finansiering alene begrundet i geografiske forhold er en hindring for investeringer og udvikling af virksomheder og institutioner i yderområderne.”

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands Årsregnskab 2009 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revisionen.

 
Årsregnskab 2009 viser, at der har været stor aktivitet på Sundhedsområdet og Social området, og at der er iværksat mange aktiviteter og projekter på området for Regional Udvikling.
 
På sundhedsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 609 mio. kr. Det er sammensat af et merforbrug på driften i forhold til økonomiaftalen på 353 mio. kr., manglende lånefinansiering til afholdelse af aftalt udgiftsløft mv. på 295 mio. kr. samt anlægsopgaver for 199 mio kr., hvor regionen afventer tilskud fra Kvalitetsfonden på 165 mio. kr.

I forhold til de af regionsrådet afgivne bevillinger i 2009, er der et samlet mindreforbrug på sundhedsområdet på 183,2 mio. kr. på driften og 630,2 mio. kr. på anlæg. Mindreforbruget skyldes primært betalingsforskydninger og forskydninger i anlægsaktiviteten.

På det regionale udviklingsområde er der et omkostningsbaseret overskud på 36,3 mio. kr.

På social- og specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 3,2 mio. kr. I forhold til kommunerne og takstafregningen for drift af sociale tilbud er der et overskud på 17,7 mio. kr.

at Region Midtjyllands Årsregnskab 2009 godkendes med henblik på afgivelse til revisionen, og

at revisionens påtegning vedrørende Årsregnskab 2009 forelægges regionsrådet, når det foreligger i september 2010.

I henhold til "Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab" samt Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 390 (nuværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet), er der fastsat en række proceduremæssige krav, herunder tidsfrister for årsregnskabets afgivelse til revision mv. De centrale forhold fremgår nederst i denne sagsfremstilling.
 
Der forelægges hermed Årsrapport 2009 samt Regnskabsbemærkninger 2009.
 
Årsrapport 2009 indeholder en samlet præsentantion af regionens økonomi, aktivitet, politiske aktiviterer, planlægningsaktiviter, organisatoriske ændringer med udgangspunkt i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Årsrapporten vil således i form af korte artikler på en kort og overskuelig måde give et indblik i regionens forskellige aktiviteter for borgerne i regionen. Årsrapporten kan således anvendes som et opslagsværk, der kan give indblik i, hvad Region Midtjylland har arbejdet med og præsteret i 2009.
 

Regnskabsbemærkningerne indeholder en detaljeret gennemgang af afgivne bevillinger og forudsætningerne herfor sammenholdt med regnskabsresultatet. Herudover indeholder bemærkningerne de tekniske forudsætninger for det omkostningsbaserede regnskab samt dokumentationen for præsentationen af regnskabsresultatet i årsrapport.

Efter ministeriets bekendtgørelse nr. 390 skal regnskabsresultatet for alle 3 finansieringskredsløb opgøres efter det omkostningsbaserede princip. Budgettet for alle 3 områder er lagt ud fra omkostningsbaserede principper. Imidlertid er Økonomiaftalerne mellem Regeringen og Danske regioner på sundhedsområdet udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. For Regional Udvikling er forskellen mellem det udgifts- og omkostningsbaserede regnskab begrænset. 

Samlet omkostningsbaseret resultat for Region Midtjylland i 2009
Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat er i 2009 opgjort for Region Midtjylland til et samlet underskud på 575,9 mio. kr. De samlede finansieringsindtægter er på 20,405 mia. kr., mens de samlede driftsomkostninger før finansiering er på 20,981 mia. kr.

Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat på de 3 finansieringskredsløb fremgår af Tabel 1

Tabel 1 Samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat

+ indtægter mindre end omkostninger, - indtægter større end omkostninger

Sammenhængen mellem det omkostningsbaserede resultat, økonomiaftalen samt forbruget af likvide midler på sundhedsområdet er som anført i Tabel 2

Tabel 2 Omkostningsresultat på Sundhed

Underskuddet skyldes et merforbrug til Sundhed set i forhold til aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 på ialt 353 mio. kr.

I budget 2009 var der jf. aftale mellem regionerne aftalt at løfte udgiftsniveauet med 295 mio. kr., som var forudsat lånefinansieret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid ikke givet lånedispensation hertil.

Herudover er der anlægsopgaver for i alt 199 mio. kr. som er finansieret af likvide midler. Heraf afventer Regionen tilskud fra Kvalitetsfonden til anlægsprojekter for 165 mio. kr., som er afholdt i 2009. Regionen har fået et foreløbigt tilsagn fra Regeringen til anlægsprojekterne. Udbetaling af tilskud for 2009 og tidligere år afventer Statens endelige godkendelse. Herudover finansierer de likvide midler 34 mio. kr. af årets samlede anlægsaktivitet, som i øvrigt er finansieret af bloktilskuddet.

I det omkostningsbaserede regnskab skal indregnes de beregnede nettoomkostninger som er på -238,1 mio. kr.

Ved regulering herfor fremkommer det omkosningsbaserede underskud på sundhedsområdet på 609 mio. kr.

Overholdelse af Økonomiaftale med Regeringen på sundhedområdet
Økonomiaftalerne mellem Regeringen og Danske Regioner fastlægger rammerne for regionens økonomi. I forhold til Økonomiaftalen har regionen jf. ovenfor haft et merforbrug på 353 mio. kr. Merforbruget skyldes merudgifter på følgende områder:

• Ny dyr medicin, 57 mio. kr.

• Præhospital – ambulancer og flere akutbiler, 59 mio. kr.

• Udvidet frit sygehusvalg, 37 mio. kr.

• Behandling over regionsgrænser, 24 mio. kr.

• Primær Sundhed – praksisområdet, 138 mio. kr.

• Respiratorpatienter i eget hjem, 18 mio. kr.

• Øvrige – patientforsikring mv., 20 mio. kr.

Høj aktivitet i 2009
Somatik

De somatiske hospitaler har inden for udgiftsrammen præsteret en aktivitet på 8,9 %. Korrigeres aktiviteten for konflikten i 2008, svarer det til en stigning i aktiviteten i 2009 på 5,5 %. Jf. Økonomiaftalen er der forudsat aktivitetsstigning på 3,5 %. I forhold til økonomiaftalen har hospitalerne således i 2009 reelt præsteret en aktivitet på 2 % mere end forudsat i Økonomiaftalen.
 
Praksissektoren

Antallet af ydelser vedrørende lægehjælp og fysioterapi er steget med 2,2 %. Den aftalte økonomiske realvækst på området er på ca. 2,4 %. Der kan således leveres et mindre antal ydelser indenfor den aftalte økonomiske realvækstramme.

Psykiatri

Der har været et stigende antal personer i behandling og en stigning i antal sengedage og ambulante ydelser.
 
Social og specialundervisning

Der har været en høj udnyttelse af de regionale sociale tilbud, og kommunerne har i høj grad efterspurgt regionens forskellige sociale tilbud.
 
Regional Udvikling

Indenfor kollektiv trafik er der udarbejdet nye kriterier for det fremtidige regionale rutenet. På miljøområdet kortlægger regionen arealer, der kan have forurenet jord. I 2009 er der indsamlet 1.030 adresser, udarbejdet 1.670 historiske redegørelser og truffet afgørelser i 1.570 sager. Herudover er en ny erhvervsudviklingsstrategi og en ny regional udviklingsplan under udarbejdelse. Regionen har støttet projekter inden for erhvervsudvikling, uddannelse og kultur.

Bevillingsoverholdelse på sundhed
Sundhedsområdet omfatter de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien, primær sundhed, præhospital indsats, en række fællesudgifter samt administration. Budgettet er udgiftsbaseret, og idet økonomistyringen er tilrettelagt herefter, skal her i tabel 3 fremhæves det udgiftsbaserede regnskabsresultat for 2009.

Tabel 3: Sundhed, udgiftsbaseret resultat 2009

Driftsresultatet viser et samlet mindreforbrug på 183,2 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en mere afdæmpet udgiftsudvikling. Herudover har udgifterne til ny dyr medicin og nye behandlinger, behandling over regionsgrænser, øget aktivitet, pulje til kvalitetsreform og trepartsmidler været mere afdæmpet end forventet i december 2009.
 
Anlægsudgifterne er 630,2 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes forsinkelser på en række anlægsbyggerier.
 
Finansieringen viser mindreindtægter på 207,2 mio. kr., hvilket skyldes manglende indtægter vedrørende Kvalitetsfonden.
 
Udgiftsbudgettet er 1.453,5 mio. kr. større end finansieringen, idet der er budgetteret med et låneoptag på 341,9 mio. kr. og et træk på kassen på 1.111,6 mio. kr. I henhold til det forudsatte låneoptag i budget 2009 er der bl.a. ikke givet lånedispensation fra Indenrigs- og sundhedsministeriet til lån vedrørende hurtigere indfasning af overgangsordning på 191 mio. kr. og refinansiering af leasingafdrag på 104 mio. kr. Herudover er der ikke i 2009 hjemtaget lån til el-projekter.
 
Der har været et samlet forbrug af likvider på 847,2 mio. kr.

Resultat på social- og specialundervisning
Social- og specialundervisningsområdet omfatter forskellige sociale tilbud, specialundervisning samt kommunikationstilbud. Regionen har et regionalt leverandøransvar på de tilbud Region Midtjylland driver. Kommunerne har myndighedsansvaret og de regionale sociale tilbud m.v. finansieres fuldt ud af kommunerne via takster.
 
Nettodriftsresultatet for 2009 viser et underskud 3,2 mio. kr.
 
I forhold til kommunerne skal resultatet korrigeres for almene boliger samt feriepengehensættelser. Overskuddet i forhold til kommunerne er således et overskud på 17,7 mio. kr.

Bevillingsoverholdelse på Regional Udvikling
Regional Udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration.
 
I tabel 4 fremgår det omkostningsbaserede resultatet for 2009 på Regional Udvikling

Tabel 4: Regional Udvikling, omkostningsbaseret resultat 2009

Der er samlede uforbrugte midler på 194,4 mio. kr. Der er budgetteret med 158,1 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2008 til 2009.
 
I 2009 er der brugt 36,3 mio. kr. mindre end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver det omkostningsbaserede resultat. Det udgiftsbaserede resultat svarer stort set til det omkostningsbaserede, idet der er få omkostninger på området.
 
Likviditet
Ultimo kassebeholdningen er opgjort til 196,2 mio. kr.
 
Regionens gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder er opgjort til 1.491,2 mio. kr. imod det korrigerede budget på 1.360 mio. kr.
 
Årsagen til afvigelsen i forhold til det korrigerede budget er primært effekten på den gennemsnitlige likviditet af uforbrugte drifts- og anlægsmidler, samt forskydninger i betalingsstrømme hen over årsskiftet.

Likviditeten skal bl.a. dække overførsel af drifts- og anlægsbevillinger fra 2009 til 2010. Der overføres, jf. anden sag på dagsordenen, 371,1 mio. kr. vedr. drift og 672,0 mio. kr. vedrørende anlæg.
 
Den videre proces
Regionslovens § 23 fastsætter, at årsregnskabet med tilhørende bemærkninger mv. aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet. Årsregnskabet skal afgives af regionsrådet til revisionen inden den 1. juni i året efter regnskabsåret. Revisionen skal afgive beretning om revisionen af årsregnskabet til regionsrådet inden den 15. august. Revisionens beretning skal herefter forelægges forretningsudvalget og - for revisionsmæssige bemærkninger der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget - for den pågældende regionale myndighed.
 
Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra forretningsudvalget og de øvrige regionale myndigheder behandles af regionsrådet på et møde. På mødet træffer regionsrådet afgørelse om revisionens bemærkninger.
 
Regionsrådets behandling skal finde sted, så regionens regnskab sammen med revisionens beretning og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, skal sendes til tilsynsmyndigheden (samt til revisionen) inden udgangen af september måned.
 
Endelig fremgår det af loven, at regnskabet skal offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse.
 
For at styrke aktualiteten af Årsrapporten vil den efter regionsrådets behandling være tilgængelig i trykt form. Årsrapporten vil være at finde på hovedbibliotekerne samt på rådhusene mv. for at sikre, at Årsrapporten kan ses af borgere uden internetadgang. Herudover vil årsrapporten og regnskabsbemærkningerne blive gjort tilgængelig for borgerne på regionens hjemmeside.
 
Årsregnskabets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 25 lokale ugeaviser i starten af juni måned 2010. Denne offentliggørelse indgår i de annonceringsaftaler, som Region Midtjylland har indgået med diverse medier. Dermed minimeres udgifterne ved offentliggørelse af Årsrapport 2009. Borgere i Region Midtjylland bliver således informeret om regionens regnskab og aktiviteter, og at yderligere information kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

 
I forlængelse af de nævnte procedurekrav vil tidsplanen for den videre behandling af Årsregnskab 2009 være følgende:

• Behandling i regionsrådet den 26. maj 2010

• Offentliggørelse af Årsrapport 2009 og Regnskabsbemærkninger 2009

• Afgivelse/fremsendelse til revisionen senest den 1. juni 2010

• Revisionen afleverer revisionsberetning senest den 15. august 2010

• Behandling i forretningsudvalget af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 21. september 2010

• Behandling i regionsrådet af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 29. september 2010

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten bemærkede, at de ikke kan tage ansvar for den økonomiske udvikling for regionen.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2009 beskrives i denne indstilling et forslag til endelige budgetoverførsler fra 2009 til 2010 og budgetoverslagsårene 2011-2012. Endvidere beskrives regionsrådets fastsatte generelle principper for overførsler mellem budgetår. 

De samlede overførsler beløber sig til 1.043,1 mio. kr., hvoraf de 676,7 mio. kr. vedrører anlægsområdet. De resterende 366,4 mio. kr. fordeler sig på driften med:

• 90,7 mio. kr. for somatikken inkl. sundhedsadministrationen

• 8,8 mio. kr. til primær sundhed

• 29,0 mio. kr. for behandlingspsykiatrien

• 51,0 mio. kr. på socialområdet

• 196,7 mio. kr. for Regional Udvikling og

• -10,0 mio. kr. for fællesstabene

 
Der sker i forbindelse med overførselssagen en endelig udmøntning af takststyringspuljen på det somatiske område i henhold til reglerne for styringsmodellen for 2009.
 
Merforbrugene for 3 af hospitalerne indstilles fordelt over 3 år, grundet størrelsen af merforbruget.
 
For øvrig primær sundhed indstilles merforbruget på 138 mio. kr. i 2009 kassefinansieret. Det skyldes, at området i forbindelse med Budget 2010 blev tilført yderligere 148 mio. kr. til dækning af det i 2009 konstaterede udgiftspres.  

I tillæg til overførselssagen gennemføres der en regulering af anlægsoverførslerne fra indeks 120,5 (regnskab 2009 niveau) til indeks 122,0 (budget 2010 niveau). Reguleringen er indeholdt i den samlede anlægsoverførsel på 676,7 mio. kr.

at Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg afdrager deres merforbrug i 2009 på i alt 143,208 mio. kr. over 3 år, hvilket medfører at budgetrammerne i 2010, 2011 og 2012 reduceres med i alt 47,737 mio. kr. årligt,

at de endelige budgetoverførsler fra 2009 til 2010 på i alt 1.043,101 mio. kr. godkendes samt fordeles med:

• 89,254 mio. kr. til drift af det somatiske sundhedsvæsen

• 8,781 mio. kr. til drift af primær sundhed

• 1,462 til drift af administrationen for sundhed

• 29,042 mio. kr. til drift i behandlingspsykiatrien

• 51,148 mio. kr. til drift af social- og specialundervisningsområdet

• 196,758 mio. kr. til drift af Regional Udvikling

• -10,052 mio. kr. til drift på Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsprincipperne med -9,916 mio. kr. til sundhedsområdet, -0,105 mio. kr. til socialområdet og -0,031 mio. kr. til Regional Udvikling.

• 620,327 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på sundhedsområdet, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010

• 46,529 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på socialområdet

• 9,852 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber for Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsnøglen med 9,852 mio. kr. til sundhedsområdet,

at overførslerne på i alt 1.043,101 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010,

at det godkendes, at der foretages en endelig udmøntning af takststyringspuljen for 2009 i henhold til principperne for takststyringsmodellen for 2009,

at anlægsoverførslerne reguleres fra byggeomkostningsindeks 120,5 til indeks 122,0. Reguleringen på i alt 5,152 mio. kr. er fordelt på sundhedsområdet med 4,460 mio. kr., socialområdet med 0,676 mio. kr. og fællesadministrationen med 0,016 mio. kr. Reguleringen for sundhedsområdet og fællesadministrationen finansieres af reserven på sundhedsområdet og socialområdets regulering finansieres af rammebevillingen til udvikling på socialområdet,

at bevillingsrammen til låneoptag for sundhedsområdet øges med 47,476 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler til el-projekter, som er igangsat under forudsætning om låneoptagelse. Midlerne tilgår de likvide midler, og

at bevillingsrammen til låneoptag for socialområdet øges med 46,529 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Heraf vedrører 13,966 mio. kr. almene boligprojekter og 32,563 mio. kr. vedrører øvrige anlægsprojekter på socialområdet. Der søges om dispensation til låneoptaget for de øvrige anlægsprojekter. Midlerne tilgår de likvide midler.

Forslag til endelige overførsler for de enkelte drifts- og anlægsbevillinger beskrives nedenfor. Der vedlægges notat om budgetoverførsler 2009 til 2010 og følgende budgetår, som indeholder en uddybende beskrivelse.
 
1. Principper om overførsel mellem budgetår

Principperne for budgetoverførslerne 2009 til 2010 tager udgangspunkt i følgende:

• at overførselssagen for sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fællesstabene tager udgangspunkt i de afgivne udgifts- og indtægtsbevillinger for 2009.

• at overførselssagen for socialområdet, tager udgangspunkt i regnskabsresultatet, således at mer-/mindreindtægter fra kommunale takstbetalinger i forhold til de faktiske omkostninger overføres.

Reglerne for overførsler mellem budgetår siger bl.a.:

• Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud til næste års bevilling

• Overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne

• Formålet skal kunne accepteres. Dvs. formålet skal være rimeligt i forhold til institutionens opgaver, planer med institutionen og lignende

 
2. Sundhedsområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 1: Oversigt over sundhedsområdets driftsoverførsler

Somatikken inkl. administrationen  

Hospitalerne
De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2009 er sket endelig afregning af tildelte midler fra takststyringspuljen, til nye behandlinger og ny dyr medicin, hvilket er en væsentlig materiel forudsætning for at sikre sammenhæng mellem økonomi og aktivitet.
 
Den generelle regel, om at mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling, følges for 5 ud af de 8 hospitaler.
 
For tre af hospitalerne har merforbruget dog været af en sådan størrelsesorden, at afviklingen indstilles fordelt over 3 år jf. tabellen nedenfor.
 
Tabel 2: Oversigt over 3 hospitalers tilbagebetalingsordning

Fælles udgifter/indtægter og sundhedsadministrationen
Der overføres midler for i alt 55,613 mio. kr., hvor der er tale om særlige betingelser af kontraktlig eller overenskomstmæssig art eller indtægtsdækket virksomhed, hvor indtægter skal returneres til f.eks. staten, hvis de ikke anvendes efter dens formål.
 
De øvrige overførsler følger den generelle regel, hvor mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling. Dette princip er fulgt for hospicer, Medicoteknisk Afdeling, Center for arbejdsgange og logistik samt Midtlab.
 
Den samlede overførsel for det somatiske sundhedsområde inkl. sundhedsadministrationen udgør i alt 90,716 mio. kr.
 
Primær Sundhed
Primær Sundhed har et merforbrug, der er knap 10 mio. kr. højere end forventet i december. Der er - eksklusiv et merforbrug til medicin på 31 mio. kr., et merforbrug på 138 mio. kr. Set i lyset af forudsætningerne for budget 2010, hvor der er tilført 148 mio. kr. til dækning af det i 2009 konstaterede udgiftspres, indstilles det, at merforbruget ikke overføres, idet det ikke er realistisk at hente merforbruget gennem ekstraordinære besparelser.  
 
Der er for Primær Sundhed ansøgt særlige overførsler på 8,8 mio. kr. til bl.a. kvalitetsudviklingspuljen og regional efteruddannelsespulje.
 
Medicintilskud
I henhold til økonomiaftalen (medicingarantien) reguleres 75 % af regionernes samlede afvigelse over bloktilskuddet. Der overføres ikke midler til eventuel dækning heraf.

Behandlingspsykiatrien
Behandlingspsykiatrien har bedt om overførsel af det faktiske mindreforbrug på i alt 29,0 mio. kr. Heraf vedrører 19,4 mio. kr. særlige overførsler med ekstern bevillingsgiver: satspuljemidler, trepartsinitiativer og statslige forskningsmidler.
 
Det resterende mindreforbrug på 9,7 mio. kr. søges overført til delvis at imødekomme ubalancer, besparelseskrav og til at igangsætte vedligeholdelsesprojekter og it-investeringer, som blev udskudt i 2009 på grund af den økonomiske situation. 

3. Socialområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 3: Oversigt over socialområdets driftsoverførsler

Inden for socialområdet foreslås det samlede overskud på 51,0 mio. kr. overført. Dette har sammenhæng med, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.
 
Regionsrådet har besluttet, at 40 mio. kr. af tidligere års overskud tilbagebetales til kommunerne i 2010. Den ansøgte overførsel vil blive anvendt til tilbagebetalingen. 

4. Budgetoverførsler Regional Udvikling

 
Tabel 4: Oversigt over budgetoverførsler for Regional Udvikling

På området for Regional Udvikling søges samtlige afvigelser på i alt 196,7 mio. kr. overført. Overskuddet skyldes primært tidsforskydninger i forhold til udbetalingerne til igangsatte projekter.  

5. Fælles formål og administrationens budgetoverførsler af driftsbevillinger
 
Tabel 5: Oversigt over fælles formål og administrations driftsoverførsler

Ved vurderingen af overførsler for fællesadministrationen er der lagt vægt på, at midler til indtægtsdækkede aktiviteter, bindende aftaler og presserende opgaver kan overføres. Der er nogle enkelte betalingsforskydninger, som ligeledes er ansøgt overført.
 
På det fællesadministrative område viser regnskabsresultatet på bevillingsniveau, at der i 2009 totalt set har været afholdt flere udgifter end budgetteret. Merforbruget på It-områdets driftsbudget overføres fuldt ud.
 
Fællesstabe med merforbrug får overført merforbruget fuldt ud. Fællesstabe med mindreforbrug, har i vedlagte notat begrundet de ønskede overførsler.
 
Der sondres i begrundelserne mellem særlige overførsler og almindelige overførsler. Særlige overførsler er der, hvor der er indgået formelle bindinger på afholdelse af udgifter i forhold til kommuner og leverandører. Der kan også være tale om lovmæssige bindinger, som f.eks. de HR-puljer, der indgår i trepartsdrøftelserne. De almindelige overførsler er mer-/mindreforbrug, som for fællesstabene ligeledes skal begrundes.
 
Af de ansøgte overførsler på i alt -10,052 mio. kr. vedrører 8,643 mio. kr. særlige overførsler.

De øvrige overførsler på driften udgør -18,695 mio. kr. Begrundelserne for de enkelte overførsler fremgår af det vedlagte notat.
 
Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2010. 
 
6. Anlægsoverførsler
 
Tabel 6: Oversigt over anlægsoverførsler

Anlægsoverførsler Sundhedsområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på i alt 620,327 mio. kr. fra 2009 til 2010 skyldes primært periodeforskydninger på en lang række anlægsprojekter.
 
De største overførsler vedrører:

• Det Nye Universitetshospital i alt 151,8 mio. kr. Beløbet er fordelt på delprojekterne RCV og intensiv 59,4 mio. kr., Projektorganisationen 48,4 mio. kr., Strålekapacitet 19,7 mio. kr., Jordkøb 16,3 mio. kr. og Sterilcentral 7,9 mio. kr.

• Puljen til overførsler fra 2009 til 2010 på 113,7 mio. kr. Puljen blev afsat til finansiering af igangsætningen af projekter i 2010. Der er en tilsvarende negativ pulje i 2010, som bliver nulstillet ved overførslen.

• Medicotekniske puljer på i alt 80,4 mio. kr., som skyldes at udbudsprojekterne tager lang tid at gennemføre.

• El-projekter for i alt 73,7 mio. kr. Beløbet er fordelt med igangsatte projekter for 46,8 mio. kr. og pulje til el-projekter på 26,9 mio. kr., som dækker en tilsvarende negativ pulje i 2010.

 
Derudover er der overførsler for i alt 200,7 mio. kr., fordelt på mere end 100 anlægsprojekter, som alle har mindre forskydninger i forhold til forbruget af de afgivne rådighedsbeløb.
 
I kvartalsrapporten pr. 30. september 2009 var det forventningen, at der skulle overføres ca. 460 mio. kr. Opgørelsen af overførslerne viser altså yderligere overførsler for 160 mio. kr. ud af et samlet budget på 1.448 mio. kr.
  
Reserven
Den uforbrugte reserve udgør 21,419 mio. kr. i 2009. Der er indstillet en række bevillingsændringer vedrørende reserven i vedlagte notat, som samlet udgør en tillægsbevilling på 1,334 mio. kr. Herudover indstilles de samlede reguleringer af byggeomkostningsindekset på i alt 4,476 mio. kr. finansieret af reserven. Den samlede overførsel af reserven vil på baggrund af indstillingerne i vedlagte notat udgøre 18,277 mio. kr., som indstilles overført til 2010.
 
I Budget 2010 er der pr. 31. marts en anlægsreserve på 2,392 mio. kr. På regionsrådsmødet den 21. april 2010 blev følgende forslag til bevillingsændringer finansieret af reserven godkendt: Godkendelse af programoplæg for udbygning af Regionshospitalet Randers: 3,18 mio. kr. Anlægsbevilling til psykiatrien i Skive Sundhedshus: 4,0 mio. kr.

Under forudsætning af at regionsrådet godkender den indstillede overførsel til anlægsreserven fra 2009 på 18,277 mio. kr. vil anlægsreserven i 2010 herefter udgøre 13,489 mio. kr.
 
Afsluttede anlægsregnskaber
I henhold til Bevillings- og kompetencereglerne skal merforbrug på afsluttede anlægsarbejder overføres til bevillingshaverens driftsbudget. Mindreforbrug føres tilbage til reserven.
 
Merforbrug på i alt 0,189 mio. kr. indstilles overført til de somatiske hospitalers driftsbudget.
 
På regionsrådsmødet den 24. februar 2010 (punkt 18) blev det besluttet at overføre 26,957 mio. kr. til ”Medicoteknisk Afdeling 2010” og 4,935 mio. kr. til ÅUH, Århus Sygehus driftsbevillingen (til dækning af indkøb af CT-skanner). De i alt 31,892 mio. kr. blev finansieret af de afsluttede medicotekniske puljer fra 2007.  

Anlægsoverførsler Socialområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på anlægsområdet på i alt 46,5 mio. kr. fra 2009 til 2010 skyldes tidsforskydninger på anlægsprojekter.

Anlægsoverførsler Fælles formål
Der overføres -2,239 mio. kr. pga. tidsforskydninger i Regionssekretariatets anlægsprojekter, 1,330 mio. kr. vedr. Koncernøkonomis etablering af system til forbrugsregistrering for bygninger og 10,761 mio. kr. vedr. uforbrugte It-midler.
 
Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt til sundhedskredsløbet i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2010. 

Regulering af Byggeomkostningsindekset for anlægsoverførslerne
Anlægsbudgettet er som et generelt princip tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Rådighedsbeløbene for 2009 er afsat i indeks 120,5, som er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2009. Indekset for Budget 2010 er foreløbigt fastsat til 122,0.  

Rådighedsbeløbene i vedlagte notat indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 120,5 (regnskab 2009 niveau) til byggeomkostningsindeks 122,0 (budget 2010 niveau).  

Reguleringen på i alt 5,152 mio. kr. er fordelt på sundhedsområdet med 4,460 mio. kr., socialområdet med 0,676 mio. kr. og fællesadministrationen med 0,016 mio. kr. Reguleringen på projektniveau fremgår af vedlagte notat.
 
Reguleringen for sundhedsområdet og fællesadministrationen (jf. fordelingsnøglen) foreslås finansieret af reserven på sundhedsområdet. Reguleringen for socialområdet foreslås finansieret af rammebevillingen til udvikling på socialområdet.
 
Låneoptag 

Sundhedsområdet
På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen øges med 47,476 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler til el-projekter og forbruget i 2009, som er igangsat under forudsætning af låneoptagelse. Låneoptaget til el-projekter kræver ikke lånedispensation.  

Socialområdet
På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen øges med 46,529 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Af de 46,529 mio. kr. vedrører 13,966 mio. kr. almene boligprojekter og 32,563 mio. kr. vedrører øvrige anlægsprojekter på socialområdet. Der er automatisk adgang til låneoptag til de almene boligprojekter. Der skal søges dispensation til låneoptaget for de øvrige anlægsprojekter. Jf. Budget 2010 søges der om lånedispensation for de øvrige anlægsprojekter på socialområdet, idet kasseudlægget for anlægsprojekterne ikke dækkes af takstaftalen.

Direktionen indstiller, 18. maj 2010, pkt. 53:

at Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg afdrager deres merforbrug i 2009 på i alt 143,208 mio. kr. over 3 år, hvilket medfører at budgetrammerne i 2010, 2011 og 2012 reduceres med i alt 47,737 mio. kr. årligt,

at de endelige budgetoverførsler fra 2009 til 2010 på i alt 1.043,101 mio. kr. godkendes samt fordeles med:

• 89,254 mio. kr. til drift af det somatiske sundhedsvæsen

• 8,781 mio. kr. til drift af primær sundhed

• 1,462 til drift af administrationen for sundhed

• 29,042 mio. kr. til drift i behandlingspsykiatrien

• 51,148 mio. kr. til drift af social- og specialundervisningsområdet

• 196,758 mio. kr. til drift af Regional Udvikling

• -10,052 mio. kr. til drift på Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsprincipperne med -9,916 mio. kr. til sundhedsområdet, -0,105 mio. kr. til socialområdet og -0,031 mio. kr. til Regional Udvikling.

• 620,327 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på sundhedsområdet, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010

• 46,529 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber på socialområdet

• 9,852 mio. kr. vedrørende igangværende anlægsprojekter og afsluttede anlægsregnskaber for Fælles formål og administration, som fordeles jf. fordelingsnøglen med 9,852 mio. kr. til sundhedsområdet,

at overførslerne på i alt 1.043,101 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver, hvoraf 31,892 mio. kr. blev overført på regionsrådsmødet den 24. februar 2010,

at det godkendes, at der foretages en endelig udmøntning af takststyringspuljen for 2009 i henhold til principperne for takststyringsmodellen for 2009,

at anlægsoverførslerne reguleres fra byggeomkostningsindeks 120,5 til indeks 122,0. Reguleringen på i alt 5,152 mio. kr. er fordelt på sundhedsområdet med 4,460 mio. kr., socialområdet med 0,676 mio. kr. og fællesadministrationen med 0,016 mio. kr. Reguleringen for sundhedsområdet og fællesadministrationen finansieres af reserven på sundhedsområdet og socialområdets regulering finansieres af rammebevillingen til udvikling på socialområdet,

at bevillingsrammen til låneoptag for sundhedsområdet øges med 47,476 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler til el-projekter, som er igangsat under forudsætning om låneoptagelse. Midlerne tilgår de likvide midler, og

at bevillingsrammen til låneoptag for socialområdet øges med 46,529 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Heraf vedrører 13,966 mio. kr. almene boligprojekter og 32,563 mio. kr. vedrører øvrige anlægsprojekter på socialområdet. Der søges om dispensation til låneoptaget for de øvrige anlægsprojekter. Midlerne tilgår de likvide midler.

Forretningsudvalget, 18. maj 2010, pkt. 53:

Indstillingen blev tiltrådt.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-23 i kvartalsrapporten godkendes.

Håndteringen af udgiftspresset indgår i drøftelserne af økonomien i forbindelse med økonomiseminaret.

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jf. fordelingsprincipperne i budgettet.
 
Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.
 
Sundhedsområdet
Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser merudgifter på 368 mio. kr. Dette er 133 mio. kr. ud over den forventede ubalance på 235 mio. kr., jf. regionsrådsmødet 24. februar 2010 pkt. 1 om Region Midtjyllands økonomiske udfordringer i 2010 og frem.
 
Resultatet kan blive forbedret, idet følgende effekter ikke er indregnet:

• Der er med denne kvartalsrapport indstillet tillægsbevillinger til hospitalerne til nye behandlinger på i alt 139,8 mio. kr. (primært til ÅUH, Århus Sygehus og ÅUH, Skejby). Aktiviteten vil forventeligt medføre indtægter fra andre regioner i et ikke ubetydeligt omfang.

• Erfaringsmæssigt sættes forventningerne til forbrug af midler til nye behandlinger højt på dette tidspunkt af året. Den gældende refusionsordning på området medfører, at hospitalerne skal tilbagebetale uforbrugte midler.

• Der arbejdes på tiltag, der kan begrænse udgifterne til øvrig primær sundhed (praksissektoren). Effekten heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt, men de forventes at modvirke udgiftspresset på området.

 
De somatiske hospitaler og Præhospitalet har alle udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger.
 
Socialområdet
Der forventes merudgifter på 240 mio. kr. som modsvares af forventede merindtægter på 240 mio. kr. Dette skyldes forventninger om en højere belægning end budgetteret i rammeaftalen med kommunerne.
 
Regional Udvikling
For finansieringskredsløbet for Regional Udvikling forventes merudgifter til den kollektive trafik på 32 mio. kr. Merudgiften forventes finansieret af det overførte mindreforbrug i 2009, jf. budgetforliget 2010 om udskydelse af omstillingsplanen for det regionale rutenet.
 
Anlæg
I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. Der forventes et mindreforbrug på anlægsområdet på 208 mio. kr. Erfaringsmæssigt kan der senere på året vise sig yderligere betalingsforskydninger. Der er en vis usikkerhed i vurderingen, idet der forventes at blive overført uforbrugte midler fra 2009 på knap 600 mio. kr.
 
Bevillingsændringer:
I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af dem alle.

Fælleslisten stillede følgende forslag:

”Regionsrådet beslutter at regionen straks igangsætter en dyberegående analyse af regionens økonomi med henblik på, at der fremover søges balance mellem indtægter og udgifter.”

For forslaget stemte Fælleslisten, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev derfor ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten bemærkede, at de ikke kan tage ansvar for den økonomiske udvikling for regionen.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget foreslår, at der berammes et ekstraordinært møde i regionsrådet den 23. juni 2010 til behandling af forslag til håndtering af udgiftspresset på budgettet for 2010.

at der den 23. juni 2010 kl. 15.00 afholdes et ekstraordinært møde i regionsrådet.

I sammenhæng med det berammede budgetseminar for regionsrådet den 21. juni 2010 og forretningsudvalgets møde den 22. juni 2010 foreslår forretningsudvalget, at der afholdes et ekstraordinært møde i regionsrådet den 23. juni 2010 med henblik på behandling af forslag til håndtering af udgiftspresset på budgettet for 2010.

Regionsrådet vedtog,

at der den 23. juni 2010 kl. 13.00 afholdes et ekstraordinært møde i regionsrådet.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Region Midtjylland skal indstille et medlem samt en stedfortræder til Regionernes Lønnings- og takstnævn.

at der indstilles et medlem og en stedfortræder til Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har til opgave at aftale eller fastsætte løn- og øvrige ansættelsesvilkår for ansatte i regionerne og forhandle overenskomster for praksissektoren. Nævnet kan bemyndige såvel de enkelte medlemmer af nævnet samt sekretariatet for nævnet til at forhandle med de forhandlingsberettigede organisationer. Dog skal retningslinier for forhandlingerne fastlægges af nævnet, og de forhandlede resultater skal ligeledes forelægges for nævnet og godkendes, inden de træder i kraft.  

Nævnet består af ni medlemmer og stedfortrædere for disse. De fem regioner indstiller hvert ét medlem, KL indstiller to medlemmer mens Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet hver indstiller ét medlem.

Danske Regioner varetager sekretariatsbetjeningen for Regionernes Lønnings- og takstnævn. Det betyder, at Danske Regioner forbereder og behandler de sager, som skal forelægges for nævnet, varetager løbende sager i forbindelse med de indgåede overenskomster og aftaler efter de retningslinjer, som nævnet har fastlagt. Sekretariatet for Regionernes Lønnings- og takstnævn refererer direkte til nævnet og er uafhængig af Danske Regioners øvrige virksomhed. 
 
Region Midtjylland skal indstille et medlem samt en stedfortræder til Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Regionsrådet vedtog,

at Anders Kühnau indstilles til Regionernes Lønnings- og takstnævn, og

at Henrik Gottlieb Hansen indstilles som stedfortræder til Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der skal udpeges to medlemmer samt suppleanter til bestyrelsen for Amgros.

at der udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Amgros, og
 
at der udpeges to suppleanter til bestyrelsen for Amgros.

Amgros er et politisk ledet indkøbsselskab, som blev etableret i 1990 af de daværende amter. Formålet var at skabe administrative besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler. Interessentskabskredsen er gennem årene blevet udvidet, og Amgros har siden 1. januar 2007 varetaget indkøb af medicin til offentlige sygehuse i hele landet. 

Amgros varetager opgaver, der knytter sig til forskning og udvikling samt registreringen af de lægemidler, der produceres på sygehusapotekerne. Amgros' samarbejde med regionerne sker fortrinsvist gennem en tæt kontakt med landets 14 sygehusapoteker. 
 
Der skal til bestyrelsen for Amgros udpeges to medlemmer samt to personlige suppleanter fra Region Midtjylland. Udpegningen er gældende for indeværende valgperiode.

Regionsrådet vedtog,

at Olav Nørgaard og Bent Hansen udpeges som medlemmer til bestyrelsen for Amgros, og

at Aleksander Aagaard og Conny Jensen udpeges som suppleanter til bestyrelsen for Amgros.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De danske regioner, som er medlem af CPMR, udpeger i fællesskab en repræsentant og en suppleant til bestyrelsen. Udpegningen gælder for en toårig periode, men udpegningen kan revurderes i forbindelse med valg til regionsrådet og den efterfølgende konstituering.

at Poul Müller udpeges som dansk repræsentant til CPMR’s bestyrelse.

De danske regioner, som er medlem af organisationen, udpeger i fællesskab et medlem og en suppleant til bestyrelsen (Political Bureau). For tiden er Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Bornholms Regionskommune medlem af CPMR. Region Sjælland overvejer medlemskab.
 
Udpegningen kan ske på følgende måder: 

• I forbindelse med den årlige generalforsamling afholdes der et møde blandt repræsentanterne for de danske medlemsregioner, og de udpeger den danske repræsentant samt en suppleant til Political Bureau. Udpegningen sker for en toårig periode.

• I forbindelse med valg til regionsrådet mister den siddende danske repræsentant i CPMRs Political Bureau eller dennes suppleant sit mandat (bliver ikke valgt til regionsrådet), og de danske medlemsregioner af CPMR udpeger ny(e) repræsentanter i forbindelse med den regionale konstituering.

• I forbindelse med valg til regionsrådet genvælges det danske medlem af Political Bureau/suppleanten til sit regionsråd, men i forbindelse med konstitueringen udpeges ny dansk repræsentant/suppleant til Political Bureau.

I den givne situation vælges et ordinært medlem og en suppleant ud fra proceduren beskrevet under punkt 3. I CPMR er regionsrådsmedlem Henning Gjellerod dansk repræsentant med Henrik Ringbæk Madsen, Region Nordjylland, som suppleant. Udpegningen gælder for en toårig periode, men kan, jf. ovenstående pkt. 3, revurderes i forbindelse med valg til regionsrådet og den heraf følgende konstituering. Henning Gjellerod og Henrik Ringbæk Madsen besætter posterne frem til CPMR’s generalforsamling 29. september - 1. oktober 2010 i Aberdeen, Skotland. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De danske regioner, som er medlem af Nordsø-kommissionen, udpeger i fællesskab en repræsentant og en suppleant til bestyrelsen. Udpegningen gælder for en toårig periode, men udpegningen kan revurderes i forbindelse med valg til regionsrådet og den efterfølgende konstituering.

at der i forening med Region Nordjylland og Region Syddanmark udpeges en fælles dansk repræsentant samt en suppleant for denne til Nordsø-kommissionens bestyrelse.

De danske regioner, som er medlem af organisationen, udpeger i fællesskab et medlem og en suppleant til bestyrelsen (Executive Committee). For tiden er Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark medlem af Nordsø-kommissionen.

Udpegningen kan ske på følgende måder:

• I forbindelse med den årlige generalforsamling afholdes der et møde blandt repræsentanterne for de danske medlemsregioner, og de udpeger den danske repræsentant samt en suppleant til Executive Committee. Udpegningen sker for en toårig periode.

• I forbindelse med valg til regionsrådet mister den siddende danske repræsentant i Nordsø-kommissionens Executive Committee eller dennes suppleant sit mandat (bliver ikke valgt til regionsrådet) og de danske medlemsregioner af Nordsø-kommissionen udpeger ny(e) repræsentanter.

• I forbindelse med valg til regionsrådet genvælges det danske medlem af Executive Committee/suppleanten til sit regionsråd, men i forbindelse med konstitueringen udpeges ny dansk repræsentant/suppleant til Executive Committee.

I den givne situation vælges et ordinært medlem og en suppleant ud fra proceduren beskrevet under punkt 3. I Nordsø-kommissionen er regionsrådsmedlem Harry Jensen dansk repræsentant med Henrik Ringbæk Madsen, Region Nordjylland, som suppleant. Udpegningen gælder for en toårig periode, men kan, jf. ovenstående pkt. 3, revurderes i forbindelse med valg til regionsrådet og den heraf følgende konstituering. Harry Jensen og Henrik Ringbæk Madsen besætter posterne frem til Nordsø-kommissionens generalforsamling 16.-18. juni 2010 i Stavanger, Norge.

Sagen er udsat fra forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 3. maj 2010.

Regionsrådet vedtog,

 
at Henning Gjellerod udpeges som fælles dansk repræsentant til Nordsø-kommissionens bestyrelse. Region Nordjylland besætter suppleantposten.  

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De danske regioner, som er medlem af Østersø-kommissionen, udpeger i fællesskab en repræsentant og en suppleant til kommissionens bestyrelse. Udpegningen gælder for en toårig periode, men kan revurderes i forbindelse med valg til regionsrådene.

at der i forening med Region Syddanmark udpeges en fælles dansk repræsentant samt en suppleant for denne til Østersø-kommissionens bestyrelse.

De danske regioner, som er medlem af organisationen, udpeger i fællesskab et medlem og en suppleant til bestyrelsen (Political Bureau). For tiden er Region Midtjylland og Region Syddanmark medlem af Østersø-kommissionen. Region Sjælland er observatør og overvejer medlemskab.
 
Udpegningen kan ske på følgende måder:

• I forbindelse med den årlige generalforsamling afholdes der et møde blandt repræsentanterne for de danske medlemsregioner, og de udpeger den danske repræsentant samt en suppleant til Political Bureau. Udpegningen sker for en toårig periode.

• I forbindelse med valg til regionsrådet mister den siddende danske repræsentant i Østersø-kommissionens Political Bureau eller dennes suppleant sit mandat (bliver ikke valgt til regionsrådet) og de danske medlemsregioner af Østersø-kommissionen udpeger ny(e) repræsentanter.

• I forbindelse med valg til regionsrådet genvælges det danske medlem af Political Bureau/suppleanten til sit regionsråd, men i forbindelse med konstitueringen udpeges ny dansk repræsentant / suppleant til Østersø-kommissionens Political Bureau.

I den givne situation vælges et ordinært medlem og en suppleant ud fra proceduren beskrevet under punkt 3. I Østersø-kommissionen er regionsrådsmedlem Poul Müller dansk repræsentant og vicepræsident med Poul Weber, Region Syddanmark, som suppleant. Udpegningen gælder for en toårig periode, men kan, jf. ovenstående pkt. 3, revurderes i forbindelse med valg til regionsrådet og den heraf følgende konstituering. Poul Müller og Poul Weber besætter posterne frem til Østersø-kommissionens generalforsamling den 28. maj 2010 i Warnemünde, Tyskland.

Sagen er udsat fra forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 3. maj 2010.

Regionsrådet vedtog,

at Ulla Diderichsen udpeges til Østersø-kommissionens bestyrelse – som medlem eller suppleant efter nærmere aftale med Region Syddanmark. 

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal udpege et medlem til Regionshospitalet Viborgs Kunstfond.

at Olav Nørgaard (V) udpeges som medlem af bestyrelsen for Regionshospitalet Viborgs Kunstfond. 

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionshospitalet Viborgs Kunstfond har til opgave at medvirke til udsmykning af bygninger og haveanlæg på Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive.
 
Regionshospitalet Viborgs Kunstfond kan endvidere som ene- eller medarrangør gennem udstillinger og koncerter m.v. medvirke til, at der etableres og vedligeholdes kunstneriske aktiviteter på sygehuset til glæde for patienter, personale og besøgende.
 
Der skal udpeges et medlem til bestyrelsen for Regionshospitalet Viborgs Kunstfond. Regionsrådet har hidtil været repræsenteret ved Olav Nørgaard.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VIA University College har i henvendelse af 26. februar 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed og Bachelor of Global Nutrion and Health.

at Andreas Steenberg (B) udpeges som medlem af uddannelsesudvalget for Ernæring og Sundhed.

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VIA University College har i henvendelse af 26. februar 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed og Bachelor of Global Nutrion and Health. Udpegning skal ske i forening med Region Nordjylland og Region Syddanmark. Efter aftale med Region Nordjylland og Region Syddanmark tilfalder udpegningsretten i denne valgperiode Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hjerl Hedes Byggefond har i henvendelse af 14. april 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til Hjerl Hedes Byggefond.

at der udpeges et medlem til Hjerl Hedes Byggefond.

Hjerl Hedes Byggefond har i henvendelse af 14. april 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til Hjerl Hedes Byggefond. Anders Vistisen repræsenterer regionsrådet i bestyrelsen for Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

Hjerl Hedes Byggefond har i 2006 opført det nye velkomstcenter på Hjerl Hede og udlejer denne bygning til museet. Der afholdes et bestyrelsesmøde om året i Byggefonden, hvor fondens regnskab fremlægges til godkendelse.

Regionsrådet vedtog,

at Anders Vistisen udpeges som medlem af Hjerl Hedes Byggefond.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Museet for Religiøs Kunst har i henvendelse af 23. april 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Museet for Religiøs Kunst.

at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Museet for Religiøs Kunst.

Museet for Religiøs Kunst har i henvendelse af 23. april 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Museet for Religiøs Kunst. Anmodningen vedlægges som bilag.

Museet for Religiøs Kunst er en selvejende institution, der alene drives af kommunale driftsmidler og ved hjælp af fondsstøtte til udstillingsvirksomheden. Siden Museets start i 1994 har museet søgt at opbygge en samling af kunst fra det 20. århundrede og frem til i dag med særligt henblik på den eksistentielle og religiøse dimension i kunsten.

Regionsrådet vedtog,

at Conny Jensen udpeges som medlem af bestyrelsen for Museet for Religiøs Kunst. 

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det fremgår af psykiatriplanen, at grundlaget for en særskilt retspsykiatrisk enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal undersøges. En arbejdsgruppe med deltagere fra Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland har aflagt vedlagte rapport "Fælles vestdansk højt specialiseret retspsykiatrisk funktion i børne- og ungdomspsykiatrien af 4. februar 2010" med arbejdsgruppens anbefalinger. Det anbefales blandt andet, at den højt specialiserede retspsykiatriske funktion for unge under 18 år i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland varetages af det ungdomspsykiatriske afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov. Det indstilles, at rapporten tages til efterretning. De nuværende fysiske rammer for det ungdomspsykiatriske afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov kan ændres, så det kan tilgodese de særlige sikkerhedsmæssige og aktivitetsmæssige behov, som en retspsykiatrisk patientgruppe kræver. Det foreslås, at der på baggrund af rapporten og af Sundhedsstyrelsens godkendelse af en højt specialiseret ungdomsretspsykiatrisk funktion indsendes ansøgning om finansiering af anlægsudgifter fra puljen til nye retspsykiatriske pladser i børne- og ungdomspsykiatrien til brug for ombygning af lokaler som foreslået.

at rapporten af 4. februar 2010 om fælles vestdansk højt specialiseret retspsykiatrisk funktion i børne- og ungdomspsykiatrien tages til efterretning, og

at der på baggrund af rapporten og Sundhedsstyrelsens godkendelse af en højt specialiseret ungdomsretspsykiatrisk funktion indsendes ansøgning om finansiering af anlægsudgifter fra puljen til nye retspsykiatriske pladser i børne- og ungdomspsykiatrien til brug for ombygning af lokaler som foreslået. 

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

I psykiatriplanen for Region Midtjylland anbefales, at der videreføres eller etableres specialiserede tilbud blandt andet i forhold til udredning af unge og voksne med retslig foranstaltning, det vil sige patienter, der skal mentalobserveres eller har fået dom til behandling/indlæggelse. Det fremgår af psykiatriplanen, at kravet om høj faglig kvalitet indebærer øget specialisering. Det fremgår endvidere af psykiatriplanen, at grundlaget for en særskilt retspsykiatrisk enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal undersøges.

Psykiatridirektørerne for Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland har haft nedsat en arbejdsgruppe, der har undersøgt grundlaget for at etablere fælles retspsykiatriske sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien. Arbejdsgruppen har aflagt vedlagte rapport "Fælles vestdansk højt specialiseret retspsykiatrisk funktion i børne- og ungdomspsykiatrien af 4. februar 2010”.
 

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet,

• at den højt specialiserede retspsykiatriske funktion for unge under 18 år i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland varetages af det ungdomspsykiatriske afsnit i Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, Region Midtjylland,

• at der i det ungdomspsykiatriske afsnit indrettes specialiserede sengepladser til retspsykiatriske unge i alderen 15 - 17 år,

• at Region Nordjylland og Region Syddanmark betaler en takst pr. dag for retspsykiatriske unge fra de respektive regioner, der indlægges i Region Midtjylland,

• at den højt specialiserede retspsykiatriske funktion udover sengepladserne har følgende opgaver vedrørende unge i alderen 15 - 17 år: mentalobservationer, ambulant behandling efter udskrivning og ambulant psykiatrisk behandling og indlæggelse i henhold til psykiatriloven af unge i Grenens særligt sikrede afdeling for unge med psykiske lidelser, og

• at der etableres et formaliseret samarbejde med Region Syddanmark, så mentalundersøgelser af 15 - 17-årige fra Region Syddanmark kan foretages i Odense.

Sundhedsstyrelsen fremsendte den 1. marts 2010 svar på regionernes ansøgninger om varetagelse af specialfunktioner. Region Midtjylland har blandt andet fået godkendt at varetage den højt specialiserede ungdomsretspsykiatriske funktion vedrørende mentalobservationer og dom til behandling under indlæggelse. Det drejer sig om såvel diagnostik som behandling. Funktionen er godkendt at skulle varetages af Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov.

Denne nye specialfunktion i børne- og ungdomspsykiatrien vil komme en gruppe særligt udsatte unge til gode i såvel Region Midtjylland som Region Nordjylland og Region Syddanmark. Den fulde implementering af specialfunktionen vil medføre forbedret service og kvalitet for de patienter, som specialfunktionen omfatter.

Det fremgår af vedlagte rapport, at der i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i 2008 var indlagt 7 retspsykiatriske patienter under 18 år i sammenlagt 173 dage. I 2009 var der i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center indlagt 5 retspsykiatriske patienter i sammenlagt 237 dage. Herudover var der i 2009 indlagt 3 retspsykiatriske patienter under 18 år i sammenlagt 677 dage i Retspsykiatrisk Afdeling (for voksne) i Risskov. Tallene omfatter ikke de unge, som er blevet indlagt under opholdet i en sikret eller særligt sikret afdeling. 

Driftsudgifterne, netto, for Region Midtjylland er indeholdt i børne- og ungdomspsykiatriens driftsbudget, så længe der ikke er behov for udvidelse af antallet af sengepladser. For at kunne varetage den højt specialiserede ungdomsretspsykiatriske funktion i overensstemmelse med kravene stillet af Sundhedsstyrelsen er det nødvendigt at opkvalificere personalet i det ungdomspsykiatriske afsnit. Varetagelse af denne specialfunktion stiller særligt høje krav til personalets uddannelsesniveau samt bredden af personalets viden, herunder indgående kendskab til konflikthåndtering, jura samt krav i forbindelse med mentalobservationer.

Det ungdomspsykiatriske afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov har i dag 10 normerede sengepladser. De retspsykiatriske patienter skal som udgangspunkt indlægges på en lukket plads, men nogle kan være på en åben plads. I vedlagte rapport er det konkluderet, at der ikke er behov for et helt sengeafsnit til de retspsykiatriske patienter. De skal derfor være i samme afsnit som de ikke-retspsykiatriske patienter. Det betyder, at der er behov for at få etableret sengepladser til et varierende antal retspsykiatriske patienter med varierende skærmningsniveau. Indretningen skal samtidig tilgodese de behov, der er for, at de øvrige patienter kan være adskilt fra de retspsykiatriske patienter, når der vurderes at være behov herfor. Det er muligt at foretage ændringer i indretningen af det nuværende ungdomspsykiatriske afsnit, så der kan indbygges en meget stor fleksibilitet. Det ungdomspsykiatriske afsnit foreslås indrettet, så det tilgodeser de særlige sikkerhedsmæssige og aktivitetsmæssige behov, som en retspsykiatrisk patientgruppe kræver. Lokaleændringen vil betyde, at der løbende kan varieres i sammensætningen af antal åbne sengepladser, antal lukkede sengepladser til rolige patienter og antal lukkede sengepladser til udadreagerende patienter afhængig af, hvilke unge der er indlagt. Forslaget omfatter også undervisningsfaciliteter, muligheder for beskæftigelse, fysisk aktivitet og udearealer for de retspsykiatriske patienter, der er i de lukkede sengepladser. Udover ombygningen er det nødvendigt at udskifte vinduer til en tidssvarende sikkerhedsmæssig standard. De samlede anlægsudgifter forventes at beløbe sig til 8 mio. kr. De foreslåede ændringer i lokaleindretningen og fleksibiliteten er skitseret i vedlagte "Tegninger af det ungdomspsykiatriske afsnit i Risskov".

Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71 aflagde et anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov den 16. marts 2009. I den forbindelse bemærkede tilsynet, at de fysiske rammer var utilstrækkelige og utidssvarende i forhold til de mange unge, der var indlagt. Herudover fandt tilsynet, at der var larm på gangene og fra musikrummet, samt at patienter i de åbne pladser ikke havde umiddelbar adgang til værkstedet. Regionsrådet blev den 23. september 2009 orienteret om § 71-tilsynets besøg og rapport af 23. juni 2009. De nu foreslåede ændringer af de fysiske rammer forsøger at imødegå § 71-tilsynets bemærkninger om de fysiske rammer.

I Finansloven 2010 er afsat en pulje på 25 mio. kr. til finansiering af 80 % af anlægsudgifter til nye retspsykiatriske pladser i børne- og ungdomspsykiatrien. Der forudsættes en regional medfinansiering på 20 %. Hvis denne pulje kan finansiere 80 % af de 8 mio. kr., svarende til 6,4 mio. kr., skal Region Midtjylland finansiere 1,6 mio. kr. Denne del forventes finansieret inden for Psykiatri og Socials vedtagne drifts- og anlægsbudgetter. Det forventes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender ansøgningsmateriale i begyndelsen af maj 2010 med frist for ansøgning inden sommerferien 2010. Når svaret fra ministeriet foreligger, vil regionsrådet få forelagt en anlægssag.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2009 blev der afsat en anlægsbevilling på 10,7 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2009-2011 til permanent samling af patienter med spiseforstyrrelser i Børne- og Ungdomspsykiatrien, således at der skulle etableres ekstra senge i Århus på Center for Spiseforstyrrelser. Samlingen af patienter med spiseforstyrrelser er besluttet med vedtagelsen af psykiatriplanen.

Den 24. februar 2010 gav regionsrådet anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etablering af bygning til dagfunktion til spiseforstyrrelser. Der er hertil søgt et statstilskud på 1,5 mio. kr.
 
De to projekter omhandler begge Center for Spiseforstyrrelser og det har vist sig, at en sammenlægning af de 2 projekter samlet set vil give et mere hensigtsmæssigt byggeprojekt. Der er derfor valgt at udarbejde et projektforslag, som omfatter begge projekter.

Projektforslaget indstilles til godkendelse af regionsrådet, og der søges om en samling af anlægsbevillingerne til én anlægsbevilling, samtidig med at der søges overført 0,6 mio. kr. fra behandlingspsykiatriens drift til anlægsprojektet. Anlægsbevillingen til det samlede projekt vil herefter blive på 14,357 mio. kr.

at det samlede projektforslag for Center for Spiseforstyrrelser med tilhørende dagafsnit godkendes,

at der gives en samlet anlægsbevilling på 14,357 mio. kr. til om- og tilbygning af Center for Spiseforstyrrelser og nybygning af dagafsnit med rådighedsbeløb i 2010 på 8,403 mio. kr. (indeks 122) og 5,284 mio. kr. i 2011 (indeks 122), og

at bevilling og rådighedsbeløb finansieres ved samling af bevilling til Center for Spiseforstyrrelser og bevilling til etablering af dagfunktion til spiseforstyrrelser - herunder indtægt fra finanslovspuljen samt ved overførsel af 0,6 mio. kr. i 2010 fra anlægsreserven.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009 blev der afsat en anlægsbevilling på 10,7 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2009-2011 til samling af patienter med spiseforstyrrelser på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Samlingen af patienter med spiseforstyrrelser - uanset alder - er besluttet med vedtagelse af psykiatriplanen.

Den 24. februar 2010 gav regionsrådet en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etablering af bygning til dagfunktion til spiseforstyrrelser. Der er hertil søgt et statstilskud på 1,5 mio. kr.

De to projekter omhandler begge Center for Spiseforstyrrelser og en sammenlægning af de 2 projekter vil samlet set vil give et mere hensigtsmæssigt projekt. Der lægges derfor op til at udarbejde et projektforslag, som omfatter begge projekter.

I forbindelse med godkendelse af psykiatriplanen blev det besluttet at samle behandlingen af alle patienter med spiseforstyrrelser i Center for Spiseforstyrrelser. Projektforslaget indeholder en permanentgørelse af 6 midlertidige senge. Center for Spiseforstyrrelser har herefter 14 permanente sengepladser. I tilknytning til de varige sengepladser skal der endvidere etableres et dagafsnit, ligeledes for patienter med spiseforstyrrelser. 

Den nye afdeling (ombygning og tilbygning) skal i fremtiden kunne rumme:

• Indlæggelse af børn ledsaget af forældre

• Tvangsindlæggelser og behandling

• Andre frivillige indlæggelsesforløb

• Træningskøkken

• Patienter med spiseforstyrrelse uanset alder

Det nye dagafsnit (nybygning) skal kunne rumme:

• Daghospital for patienter, pårørende, behandlere og netværkspersoner

• Gruppebehandling

• Træningskøkken

De fysiske rammer vil i den fremtidige bygningsopdeling være fleksibel og kunne rumme alle aldersgrupper.

Målgruppen for byggeriet er patienter med spiseforstyrrelser i alle aldersgrupper. Målgruppen, i alt 14 patienter, er indlagt på afdelingen primært i længerevarende behandlingsforløb. I dagafsnittet vil der dagligt færdes op til 12 patienter samt 4-5 personaler. 

Afdelingen, som den forefindes i den nuværende bygning, er i 2009 blevet ombygget og indrettet som en midlertidig ramme for de 14 patienter. I denne midlertidige ramme er der lagt stor vægt på at skabe en afdeling med stort fokus på, at patienterne kan føle sig hjemme, idet patienterne kan være indlagt i op til 6 måneder. 

Ved et så langstrakt behandlingsforløb er det vigtigt at give optimale rammer for behandlingen, hvilket bygningens indretning, materiale og farvevalg kan bidrage positivt til. Både dagslys og kunstigt lys vægtes højt.

De 2 nye bygninger vil således helt og delvist fremstå som enkeltstående ”villaer”. Karakteren af ”villa” er tilstræbt for at opnå samhørighed med det omkringliggende øvrige boligområde. Bygningerne er disponeret efter at skabe enkle funktionelle rum, hvor dagslys og udsigt til omgivelserne spiller en stor rolle.

Beliggenhedsplan og plan over om- og nybygning vedlægges som bilag.

Projekterne har været udbudt i totalentreprise, og totalentreprenøren Dansk Boligbyg er valgt ud fra kriteriet økonomisk mest fordelagtige. Dagtilbuddet har været medtaget som en option under forudsætning af, at det statslige tilskud kommer.

Efter licitationen og modtagelse af tilbud har det vist sig, at opførelsen af dagafsnittet, hvortil der er søgt statsmidler, er dyrere end forudsat. Samtidig er om- og tilbygningen af sengeafsnittet billigere end forudsat. Samlet set vil projektet koste 14,3 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. mere end Regionsrådet har bevilget. Der søges derfor overført 0,6 mio. kr. til anlægsprojektet fra en pulje til vedligeholdelsesarbejde og mindre anlægsprojekter i BUC samtidig med, at de to anlægsbevillinger samles i en anlægsbevilling. Bevillingerne er vist i nedenstående skema:

 I projektet er der lagt stor vægt på at reducere energiforbruget. Ud over at alle krav i bygningsreglementet efterleves, selv hvor der er tale om ombygning af ældre bygninger, sker det ved, at ventilationsanlægget indrettes med styring via udetemperatur, CO2 – belastning og med bevægelsesfølere. Kunstlys udføres med lavenergiarmaturer og styring ved bevægelsesfølere, og endelig optimeres der mest muligt på varmeanlæg og brugsvandsanlæg.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vejle Amtsråd igangsatte på sit møde den 5. april 2005 planlægningen af 47 almene handicapboliger, som skulle opføres til erstatning for Bo Horsens eksisterende boliger. Planlægningsarbejdet blev påbegyndt, og grunden til byggeriet blev købt i Vejle Amt. Efter nedlæggelse af amterne og oprettelse af regionerne fortsatte Region Midtjylland arbejdet. Og på sit møde den 24. oktober 2007 gav regionsrådet anlægsbevilling til opførelse af 47 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer i Horsens, som erstatning for 3 eksisterende afdelinger.
 
Byggeriet blev påbegyndt i marts 2008 og afleveret 1. juli 2009.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab, som skal godkendes af regionsrådet, før den endelige skema C-indberetning kan foretages i Horsens Kommune.

at anlægsregnskabet for Bo Horsens godkendes.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Vejle Amtsråd igangsatte på sit møde den 5. april 2005 planlægningen af 47 almene handicapboliger, som skulle opføres til erstatning for Bo Horsens eksisterende boliger. Planlægningsarbejdet blev påbegyndt og grunden til byggeriet blev købt i Vejle Amt. Efter nedlæggelse af amterne og oprettelse af regionerne fortsatte Region Midtjylland arbejdet. Og på sit møde den 24. oktober 2007 gav regionsrådet anlægsbevilling til opførelse af 47 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer i Horsens, som erstatning for 3 eksisterende afdelinger.

Byggeriet blev påbegyndt i marts 2008 og afleveret 1. juli 2009. Der foreligger nu et anlægsregnskab med tilhørende skema C til godkendelse.
 
Bevillinger og regnskab fremgår af nedenstående tabel.
 

Regnskabet for de almene boliger udviser et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i forhold til bevillingen på 64,4 mio. kr. Byggeriet er bygget efter lov om almene boliger, hvor der er en maksimal ramme for, hvad byggeriet må koste pr. kvadratmeter. For Bo Horsens vedkommende er det maksimale rammebeløb på 18.820 kr. pr. kvm., hvilket giver et bindende maksimumsbeløb på 61,5 mio. kr. (jf. skema B). Der er imidlertid blevet søgt og givet en bevilling, som ligger væsentligt over dette maksimale rammebeløb. Mindreforbruget i forhold til det bindende maksimumsbeløb er på 0,8 mio. kr. og kan forklares ved væsentlig mindre indeksering af kontraktsummen end forventet.

Regnskabet for servicearealerne udviser et merforbrug i forhold til bevillingen på 3,2 mio. kr. I bevillingen er en del af finansieringen salg af Egebjergkollegiet, som skulle bidrage med 4,468 mio. kr. I forbindelse med overgangen af Bo Horsens til Horsens Kommune blev der indgået aftale om, at Horsens Kommune i en overgangsperiode frem til udgangen af 2010 kunne leje Egebjerg Kollegiet. Når lejemålet udløber vil ejendommen blive sat til salg. Sag herom vil særskilt blive forelagt regionsrådet.

Hvis der ses bort fra det manglende salg af ejendommen er der således reelt et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., som for en væsentlig del kan forklares ved mindre indeksering af kontraktsummen end forventet.

KPMG har den 28. april 2010 fremsendt revisorerklæringer til anlægsregnskaberne vedrørende servicearealerne og vedrørende de almene boliger uden bemærkninger. KPMG har endvidere godkendt det tilhørende skema C, som skal udfyldes ved byggeri efter lov om almene boliger. Begge revisorerklæringer er vedlagt som bilag, og skema C kan rekvireres ved henvendelse til administrationen. 

Bo Horsens overgik pr. 1. januar 2010 til Horsens Kommune.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der har som opfølgning på psykiatriplanen været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til den fremtidige organisering af oligofreni-psykiatri-indsatsen i Region Midtjylland. Oligofrenipsykiatri er et relativt lille speciale og omfatter psykiatrisk behandling af mennesker med både udviklingshæmning og psykisk sygdom. På nuværende tidspunkt er situationen på oligofrenipsykiatri-området alvorlig både i Region Midtjylland, men også på landsplan, da stort set alle psykiatere med erfaring inden for området, om få år går på pension.

Oligofrenopsykiatriindsatsen har tidligere været meget forskelligt organiseret i de forskellige områder af Region Midtjylland. Dette har betydet, at tilbuddet lige nu ser meget forskelligt ud, og at der er visse områder i regionen, hvor der stort set ikke er noget tilbud. Der er derfor brug for en hurtig oprustning af tilbuddet, hvis specialet skal fastholdes, og der skal sikres et ensartet tilbud for patienter med udviklingshæmning og psykisk sygdom i regionen. Det foreslås derfor, at oligofri-psykiatri-funktionen i Region Midtjylland styrkes ved, at der sker en samling og en udvidelse af funktionen samt implementering af en række faglige anbefalinger.

at oligofreniområdet styrkes med implementering af de faglige anbefalinger og den foreslåede udvidelse af indsatsen, og 

at der tages kontakt til Sundhedsministeriet med henblik på en ansøgning om forlængelse af den statslige finansiering af det nationale Videnscenter for Oligofrenipsykiatri.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Der har som opfølgning på psykiatriplanen været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til den fremtidige organisering af oligofreni-psykiatri-indsatsen i Region Midtjylland. Deltagerne i arbejdsgruppen har været regionale repræsentanter fra både behandlingspsykiatrien og socialområdet, kommunale repræsentanter udpeget af kommunekontaktrådet og praksiskoordinator. Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport: Den fremtidige organisering af den psykiatriske behandling af patienter med udviklingshæmning og psykiske lidelser i Region Midtjylland. Rapporten er vedlagt som bilag.

Oligofrenipsykiatri er et relativt lille speciale og omfatter psykiatrisk behandling af mennesker med både udviklingshæmning og psykisk sygdom.

På nuværende tidspunkt er situationen på oligofrenipsykiatri-området alvorlig både i Region Midtjylland, men også på landsplan, hvor der ikke er mere end 5 - 6 psykiatere med erfaring inden for oligofreni-psykiatri-området, og hovedparten af disse nærmer sig pensionsalderen. I regionspsykiatrien i Region Midtjylland er der for nuværende kun ansat én psykiater på fuld tid og én på 3 timer pr. uge med erfaring indenfor oligofrenipsykiatrien. Begge går på pension inden for en kortere årrække.

Oligofreni-psykiatri-indsatsen har tidligere været meget forskelligt organiseret i de forskellige områder af Region Midtjylland, hvilke har betydet, at tilbuddet lige nu ser meget forskelligt ud, og at der visse steder stort set ikke er noget tilbud. Der er derfor brug for en hurtig oprustning af funktionen, hvis specialet skal fastholdes, og der skal være et ensartet tilbud for patienter med udviklingshæmning og psykisk sygdom i Region Midtjylland.

Dette er baggrunden for arbejdsgruppens forslag til den fremtidige organisering:

• at der kun er én funktion, som varetager oligofreni-psykiatri-behandlingen i Region Midtjylland

• at funktionen fortsat er placeret ved Århus Universitetshospital i Risskov. Oligofreni-teamet ved Regionspsykiatrien Herning skal fremadrettet være en satellit til Oligofreni-klinikken i Risskov

• at funktionen, med den nuværende bemanding på en overlæge og to sygeplejersker, tilføres yderligere ressourcer i form af en læge, to sygeplejersker og en psykolog.

Overlægestillingen er på nuværende tidspunkt delvist finansieret af det nationale Videnscenter for Oligofrenipsykiatri på en bevilling fra Sundhedsministeriet. Ministeriets bevilling udløber pr. 31. december 2010 og skal derfor genforhandles.

Rapportens øvrige anbefalinger koncentrerer sig om:

• Udvikling af samarbejdet med de almen praktiserende læger og kommuner (shared care og sundhedsaftale)

• Opkvalificering af medarbejdere både i behandlingen og den sociale indsats

• Forsknings- og udviklingsinitiativer.

Der er udarbejdet en oversigt over, i hvilken rækkefølge anbefalingerne kan implementeres. Oversigten er vedlagt som bilag.
 
Implementeringsplanen
Implementeringen af rapportens anbefalinger skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens tilbagemelding på Region Midtjyllands specialeansøgning, hvor Sundhedsstyrelsen har godkendt, at Århus Universitetshospital, Risskov skal varetage både regionsfunktionen for hele regionen (1 ud af 8 regionsfunktioner på landsplan) og den højtspecialiserede funktion (1 ud ad 2 højtspecialiserede funktioner på landsplan) på oligofreniområdet. Sundhedsstyrelsen har i april 2010 modtaget en tilkendegivelse fra Region Midtjylland om, at Region Midtjylland fortsat ønsker at varetage de godkendte specialfunktioner under de angivne forudsætninger, samt at implementeringen vil være gennemført 1. januar 2011.

Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt den specialviden, som skal til for at kunne varetage funktionen, som højtspecialiseret enhed, men det er vigtigt, som tidligere nævnt, at der snarest iværksættes initiativer, som kan sikre, at den specialiserede viden fastholdes og forankres hos nye medarbejdere.  

Da det kan blive vanskeligt at gennemføre forslaget på grund af rekrutteringsvanskeligheder, foreslås en faseopdelt etableringen af den udvidede oligofrenifunktion.
 
Fase 1:

• Med virkning fra 4. kvartal opslås en lægestilling, samt de 2 nye sygeplejerskestillinger. Lægestillingen kan være enten en speciallæge/afdelingslæge, en læge i uddannelsesstilling i et hovedforløb eller evt. en uspecificeret stilling. Det prioriterede mål er at få en kvalificeret lægelig ansøger, som vil være interesseret i på sigt at overtage den ledende overlæges funktion. En udvidelse med 2 erfarne psykiatriske sygeplejerske vil hurtigt kunne medvirke til en forankring af den eksisterende viden og en udvikling af shared care-samarbejdet med de almen praktiserende læger på området.  

 
Fase 2:

• Under forudsætning af, at fase 2 kan gennemføres, ansættes en psykolog til funktionen (i løbet af 2011). Hvis det ikke lykkes at rekruttere en læge til funktionen, skal den fremtidige organisering af funktionen genovervejes. Dette kan ske i forbindelse med etablering af Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse ved Århus Universitetshospital, Risskov, som oligofreni-funktionen foreslås at være en del af, jf. forslaget til masterplan for det fremtidige Århus Universitetshospital, Risskov.

 
Finansieringen af den fremtidige oligofreni-psykiatri-funktion
Det nuværende samlede budget for oligofreni-funktionen er i 2010 kr. 2,1 mio. Den foreslåede udvidelse vil koste kr. 3,134 mio i 2010 P/L-niveau. Udvidelsen finansieres af de tilførte midler via lov og cirkulæreprogrammet til brug for udvidet behandlingsret for voksne med i alt kr. 0,44 mio. i 2010 og i alt kr. 3,134 mio. i 2011 og varigt, jf. regionsrådets beslutning den 17. marts 2010 om anvendelse af pulje på kr. 21,7 mio. kr. til den udvidede behandlingsret.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 24. februar 2010 en aftale om samarbejde om udvikling af tilbudsviften på det specialiserede sociale område indgået mellem Region Midtjylland og Århus Kommune. Som en del af denne samarbejdsaftale skal der etableres et innovations- og metodeudviklingscenter. Aftalegrundlag og udkast til vedtægter for Center for innovation og metodeudvikling foreligger nu.

at udkast til vedtægter for Center for innovation og metodeudvikling godkendes.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Århus Kommunes Magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse sendte i december 2009 en byrådsindstilling om sikring af balance mellem budget og forbrug i høring hos bl.a. Region Midtjylland. I kataloget over redskaber til styrket økonomistyring indgik forslag om, at Århus Kommune pr. 1. januar 2011 overtog de regionalt drevne tilbud Høskoven og Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Århus).

Århus Kommune og Region Midtjylland drøftede som led i høringsfasen forslaget, og indgik på baggrund heraf en samarbejdsaftale om udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde. Aftalen indebærer, at der i stedet for en overdragelse af de to tilbud til Århus Kommune indgås et partnerskab mellem Region Midtjylland og Århus Kommune om iværksættelse af et fælles udviklingsarbejde. Partnerskabet sigter målrettet mod at drive og videreudvikle faglige løsninger, der imødegår udfordringerne på det specialiserede socialområde på en bedre og billigere måde.

Samarbejdsaftalen blev den 24. februar 2010 godkendt af henholdsvis regionsrådet og Århus Byråd.

Som en del af aftalen etableres et fælles udviklingscenter, der offensivt og målrettet skal arbejde med innovation og metodeudvikling på det specialiserede socialområde. Centret skal i de kommende år udvikle og nytænke ydelser til personer med specialiserede sociale behov. Centret skal tillige drive en række sociale metode- og dokumentationsprogrammer. Centret skal bidrage til, at tilbud og ydelser på den ene side bygger på en fortsat solid social og socialpædagogisk platform baseret på den særlige viden, erfaring og ekspertise, der er på feltet og på den anden side må udviklingen og fornyelsen også ske inden for nye rammer, metoder og indsatstyper, der samlet set holder sig inden for de afsatte ressourcer.

Der blev den 22. marts 2010 afholdt informationsmøde for kommunerne om innovations- og metodecentret. Region Midtjylland og Århus Kommune inviterer kommuner først og fremmest i Region Midtjylland og Region Nordjylland, samt Region Nordjylland til at indgå aktivt i etableringen af centret. Orientering om centret samt udkast til vedtægter er sendt ud til samtlige kommuner i Region Midtjylland og Region Nordjylland samt Region Nordjylland. Bilag er vedlagt. Ved deltagelse binder kommunerne sig for indeværende valgperiode.

I forbindelse med etablering af Center for innovation og metodeudvikling er der udarbejdet aftalegrundlag samt udkast til vedtægter. Parterne agter at etablere Center for innovation og metodeudvikling som en selvejende institution, og centret forventes etableret den 1. juni 2010. Centret placeres organisatorisk som et selvstændigt center i Region Midtjyllands Center for Kvalitetsudvikling i Århus.

Vedtægterne giver Region Midtjylland og Århus Kommune hver to pladser i bestyrelsen og sikrer, at øvrige tilsluttende parter også får indflydelse i bestyrelsen.

Etableringsomkostningerne udgør 250.000 kr. og finansieres af henholdsvis Region Midtjylland og Århus Kommune. Hver part, der deltager i centrets bestyrelse, skal bidrage med 300.000 kr. årligt til driften af centret. Det er desuden aftalt, at Århus Kommune og Region Midtjylland hver yder for minimum 750.000 kr. årligt til aktiviteter i centret.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De unge, der er indskrevet på den sikrede institution Koglens åbne afdeling Koglely, kan ofte ikke rummes i kommunale skoletilbud. Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune bedt Region Midtjylland om at drive en intern skole på institutionen. Den Administrative Styregruppe har på møde den 14. april 2010 taget udkast til driftsoverenskomst til efterretning.

at driftsoverenskomsten mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland om driften af en intern skole på den sikrede institution Koglens åbne afdeling Koglely godkendes og underskrives.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Den sikrede institution Koglens åbne afdeling Koglely har plads til 5 unge i alderen 15-18 år. Afdelingen er primært tiltænkt unge, der er idømt en ungdomssanktion efter straffelovens § 74.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune har bedt Region Midtjylland om at drive en intern skole på den sikrede institution Koglens åbne afdeling Koglely. 

Når der er tale om anbragte børn har sagsbehandleren i den anbringende kommune forpligtelsen til at sørge for, at der er taget stilling til barnets skolegang. I henhold til Folkeskolelovens § 20 har opholdskommunen dog forpligtelsen til at sørge for undervisning til de børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i kommunen.
 
Hvis et barn af den ene eller den anden grund ikke kan rummes i kommunens egne tilbud, kan kommunen henvise til specialundervisning på et anbringelsessted, såfremt dette er beliggende i kommunen og oprettet efter eller godkendt efter lov om social service, jf. Folkeskolelovens § 22 stk. 5. Denne mulighed er betinget af en driftsoverenskomst mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen. På de institutioner, Region Midtjylland driver, kan beliggenhedskommunen i den forbindelse indgå driftsoverenskomst med regionen i medfør af Folkeskolelovens § 20 stk. 4.

Vedlagte Driftsoverenskomst for intern skole på den sikrede institution Koglens afdeling Koglely indstilles til godkendelse og underskrift af regionsrådet med henblik på efterfølgende fremsendelse til og godkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune samt orientering i Kommunernes Kontaktudvalg. 

Den Administrative Styregruppe tog på møde den 14. april 2010 udkastet til driftsoverenskomsten til efterretning.

Vedlagt til orientering er også foreløbigt budget for intern skole på den sikrede institution Koglens afdeling Koglely 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Norddjurs Kommune har anmodet Region Midtjylland om ændring af driftsoverenskomsten for den interne skole som følge af, at Norddjurs Kommune selv ønsker at varetage PPR-funktionen. Ændringerne medfører, at taksten på den interne skole på Grenen nedsættes.

Den Administrative Styregruppe tog på møde den 14. april 2010 den reviderede driftsoverenskomst til efterretning.

at den reviderede driftsoverenskomst mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland om driften af intern skole på den sikrede institution Grenen godkendes og underskrives.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Norddjurs Kommune har pr. brev den 26. oktober 2009 anmodet Region Midtjylland om ændring af driftsoverenskomsten for den interne skole som følge af, at Norddjurs Kommune selv ønsker at varetage PPR-funktionen. Den reviderede driftsoverenskomst er vedlagt som bilag.
 

Ændringen i driftsoverenskomsten betyder, at Region Midtjyllands takst på den interne skole nedsættes, fordi Norddjurs Kommune fremover selv varetager PPR-opgaven og opkræver særskilt takst herfor. Orientering om den nye takst er vedlagt som bilag.
   
I samme forbindelse har Region Midtjylland foreslået Norddjurs Kommune at få revideret overenskomsten, således at den bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning. Blandt andet er der kommet ny magtanvendelsesbekendtgørelse, siden overenskomsten blev indgået.
 
Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har den 2. marts 2010 forhåndsgodkendt den reviderede driftsoverenskomst.

Driftsoverenskomsten er på møde den 14. april 2010 taget til efterretning af den administrative styregruppe.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Viborg Kommune og Region Midtjylland indgik i 2008 en aftale vedrørende de i Viborg Kommune beliggende regionalt drevne sociale tilbud. Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om at tage aftalen op til genforhandling i begyndelsen af den nye valgperiode. 

Job & Velfærd i Viborg Kommune fremlagde i foråret 2010 et sparekatalog, hvori indgik forslag om overtagelse af de regionalt drevne tilbud Sct. Mikkel, Blåkærgård, Gårdhaven samt Mosetoft pr. 1. januar 2011. I sparekataloget indgik også forslag om opsigelse af fungerende aftale om abonnement hos Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Viborg) med virkning fra 1. januar 2011.

Der har på regionsrådsformands- og borgmesterniveau fundet drøftelser sted imellem parterne, som har udmøntet sig i et forslag til ny aftale. Aftalen indebærer, at de regionalt drevne tilbud i Viborg Kommune fortsætter med at være regionalt drevne i indeværende valgperiode.

Aftalen indebærer, at der i stedet for en overdragelse af de fire tilbud til Viborg Kommune etableres et tæt samarbejde mellem parterne. Parterne skal arbejde tæt sammen i forbindelse med omstilling og udvikling af den kommunale og regionale tilbudsvifte, herunder den kommunale myndighedsudøvelse, samt i forbindelse med udarbejdelse af fælles faglige udviklingsprojekter og udvikling af nye takstmodeller.

at samarbejdsaftalen med Viborg Kommune om udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde godkendes.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Viborg Kommune og Region Midtjylland indgik i 2008 en aftale vedrørende de i Viborg Kommune beliggende regionalt drevne sociale tilbud. Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om at tage aftalen op til genforhandling i begyndelsen af den nye valgperiode. Aftalen fra 2008 er vedlagt som bilag.

Job & Velfærd i Viborg Kommune fremlagde i foråret 2010 et sparekatalog, hvori indgik forslag om overtagelse af de regionalt drevne tilbud Sct. Mikkel, Blåkærgård, Gårdhaven samt Mosetoft pr. 1. januar 2011. I sparekataloget indgik også forslag om opsigelse af fungerende aftale om abonnement hos Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Viborg) med virkning fra 1. januar 2011. Der har efterfølgende på regionsrådsformands-/borgmesterniveau fundet drøftelser sted imellem parterne, som har udmøntet sig i et forslag til aftale. Aftalen behandles i Byrådet i Viborg Kommune den 26. maj. Efter tiltrædelse af aftalen i henholdsvis regionsrådet og Viborg Byråd vil aftalen blive underskrevet. Forslaget til aftale er vedlagt som bilag.

Aftalen indebærer, at der i stedet for en overdragelse af de fire tilbud til Viborg Kommune etableres et tæt samarbejde mellem parterne. Parterne skal arbejde tæt sammen i forbindelse med omstilling og udvikling af den kommunale og regionale tilbudsvifte, herunder den kommunale myndighedsudøvelse, samt i forbindelse med udarbejdelse af fælles faglige udviklingsprojekter og udvikling af nye takstmodeller.

For at sikre bedst mulige vilkår for det tætte samarbejde indebærer aftalen, at den organisatoriske forankring af de regionale sociale tilbud i Viborg Kommune er afklaret for indeværende valgperiode. Det betyder, at Gårdhaven, Sct. Mikkel, Mosetoft og Blåkærgård vil forblive drevet af Region Midtjylland sammen med Ulriksdal, Hald Ege samt Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Viborg). Aftalen indgås for indeværende valgperiode.

Som en del af aftalen forudsættes det, at der i forbindelse med fremtidig regional drift arbejdes for omkostningseffektive løsninger. Det indgår i aftalen, at parterne indtil udgangen af 2011 skal arbejde tæt sammen om udflytning af borgere fra Viborg Kommune, boende på de regionalt drevne tilbud Gårdhaven og Sct. Mikkel, til kommunalt drevne tilbud. Det indgår endvidere i aftalen, at parterne skal arbejde tæt sammen i forbindelse med den forventede afvikling af Døgntjenesten Viborg samt den forestående etablering af et kommunalt akuttilbud i Viborg kommune.

Som en del af aftalen indgås der ydermere mellem parterne på administrativt niveau en tæt dialog i forhold til Viborg Kommunes eventuelle opsigelse af abonnement hos Børn og Unge Centret, Rehabilitering (afdeling Viborg).

Aftalen suppleres med en administrativ aftale med det sigte at reducere Viborg Kommunes udgifter til køb af ydelser på regionalt drevne tilbud målrettet voksne.

Aftalen indebærer en forventet besparelse for Viborg Kommune på anslået 4 mio. kr. netto årligt med helårsvirkning senest fra 2012. Beløbet forventes primært realiseret ved udflytning af borgere fra Viborg Kommune, boende på Sct. Mikkel og Gårdhaven, til kommunalt drevne tilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af regeringens lovforslag af 17. marts 2010 om sænkelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år har bestyrelsen i Danske Regioner i overensstemmelse med de danske regioners koordineringsforpligtelse for de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anbefalet, at Region Midtjylland etablerer 4 af de i alt 26 nye sikrede pladser.

Administrationen foreslår derfor, at der etableres 4 nye sikrede pladser på Grenens afdeling i Dalstrup. Derudover har det midlertidige udvalg vedrørende sikrede institutioner i deres betænkning fra 2009 anbefalet en flytning af de 5 sikrede pladser fra afdeling Grenen i Grenaa til afdeling Grenen i Dalstrup.

Regionsrådet ansøges på denne baggrund om godkendelse af ombygning og udvidelse af afdeling Grenen i Dalstrup med i alt 9 sikrede pladser. Der søges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til projektering. Ombygningen og nybygningerne vil under forudsætning af de nødvendige godkendelser i Norddjurs Kommune kunne opføres i 2011.

at der oprettes 4 nye sikrede pladser på Grenens afdeling i Dalstrup fra 1. januar 2011 (i første omgang som midlertidige pladser - indtil de nye lokaler står klar),

at der flyttes 5 sikrede pladser fra Grenens afdeling i Grenaa til Grenens afdeling i Dalstrup,

at der etableres fælles undervisningsfaciliteter på Grenens afdeling i Dalstrup,

at der gives en anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb i 2010 på 1 mio. kr. (indeks 122,0) til projektering af indretningen af sydfløjen i Dalstrup samt projektering af to nye bygninger i tilknytning til de eksisterende i Dalstrup,

at rådighedsbeløbet finansieres af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud,

at projektforslaget senere forelægges regionsrådet med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af projektet,

at projektet udbydes som totalentreprise, og

at der tilknyttes en ekstern rådgiver ved annoncering i henhold til tilbudsloven. 

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget tilføjer, at der oprettes 4 midlertidige pladser i Dalstrup fra 1. januar 2011 (midlertidige pladser - indtil de nye lokaler står klar). 

Regionsrådet nedsatte i slutningen af 2008 et midlertidigt udvalg, der skulle udarbejde en betænkning om de sikrede institutioner for børn og unge. Udvalget, der bestod af 7 medlemmer fra regionsrådet, fremlagde den 23. september 2009 for regionsrådet et udkast til betænkning om de sikrede institutioner, hvori det midlertidige udvalg vedrørende sikrede institutioner for børn og unge fremkom med flere anbefalinger.

To af anbefalingerne vedrører udarbejdelse af en plan for at etablere bedre fysiske rammer til Grenens afdeling i Grenaa samt oprettelse af et undervisningshus i Dalstrup. Regionsrådet godkendte udkastet til betænkningen som grundlag for det videre arbejde i de sikrede institutioner på regionsrådsmødet den 23. september 2009.
 
Den 17. marts 2010 blev der fremsat et lovforslag om sænkelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. På baggrund heraf godkendte bestyrelsen i Danske Regioner på deres møde den 9. april 2010, at Region Midtjylland etablerer 4 nye sikrede pladser. Det er administrationens vurdering, at det ud fra et langsigtet driftsøkonomisk synspunkt er mest hensigtsmæssigt at etablere bygningsmæssige rammer til en afdeling med 5 sikrede pladser. Dette er på sigt den optimale størrelse på en afdeling. Da der kun sættes 4 sikrede pladser i drift, kan den ekstra bygningsmæssige kapacitet til 1 plads betragtes som en fremtidssikring.
 
Etableringen af 4 nye sikrede pladser samt flytning af yderligere 5 sikrede pladser til Grenen - Dalstrup betyder, at administrationen anmoder regionsrådet om godkendelse til:

1. Ombygning og tilbygning af Grenens afdeling i Dalstrup med henblik på oprettelse af 4 nye sikrede pladser samt flytning af de 5 sikrede pladser fra afdeling Grenen i Grenaa til afdeling Grenen i Dalstrup samt

2. Opførelse af et undervisningshus til brug for de sikrede afdelinger i Dalstrup

Antallet af sikrede pladser fastlægges i rammeaftalerne mellem Region Midtjylland og kommunerne, og en udvidelse forudsættes derfor godkendt i rammeaftale 2011. Godkendelsen af Rammeaftalen for 2011 sker senest 15. oktober 2010. Den Administrative Styregruppe har på mødet den 14. april 2010 godkendt, at de 4 sikrede pladser optages i Rammeaftalen for 2011. Endvidere forventes det, at sagen fremlægges for Kontaktudvalget for kommunerne i region Midtjylland på deres møde den 24. juni 2010.

Tilbygning og ombygning af afdeling Grenen i Dalstrup
Arresthuset, hvor Grenens afdeling i Grenaa pt. er placeret i, er lejet af Norddjurs Kommune. Der er i lejekontrakten et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Den årlige leje eksklusiv renovation, el, vand og varme udgjorde i 2009 264.350 kr. eksklusiv moms.
 
Bygningerne i Dalstrup (tidligere Dalstrupcentret) er pt. udnyttet til brug for Grenens to særligt sikrede afdelinger – Nord og Syd. Derudover er den sikrede afdeling Kronen med 5 pladser taget i brug marts 2010 i nordfløjen af bygningerne (1 plads blev taget i brug i december 2009).
 
Det vil være muligt at ombygge sydfløjen, således at f.eks. de 5 sikrede pladser fra afdeling Grenen i Grenaa vil kunne rummes her. En sådan ombygning vil i store træk svare til den ombygning, som netop er gennemført i nordfløjen dog uden storkøkken og mødefaciliteter. Ombygningen forventes derfor at være billigere end den netop gennemførte ombygning. Ombygningen vil betyde, at eksisterende undervisningsfaciliteter nedlægges til fordel for døgnafdelingen.
 
Nybygningerne i Dalstrup foreslås som to separate, men identiske bygninger, som placeres symmetrisk i forhold til de eksisterende bygninger. Den ene bygning skal indeholde en afdeling med bygningsmæssig kapacitet til 5 sikrede pladser, og den anden bygning skal indeholde de nødvendige undervisningsfaciliteter. Begge nybygninger foreslås at være på 400 kvadratmeter fordelt på 2 plan. Af hensyn til terrænet omkring de eksisterende bygninger vil det være nødvendigt at bygge begge nybygninger ind i en skrænt. Mellem nybygningerne og de eksisterende bygninger vil det være muligt at etablere de nødvendige udefaciliteter.

Ved at anlægge et fælles undervisningshus opnås flere fordele. For det første vil de eksisterende bygninger ikke kunne rumme de nødvendige undervisningsfaciliteter efter en ombygning. For det andet vil en fysisk adskillelse mellem botilbuddet og undervisningstilbuddet markere et regulært miljøskifte, hvor den frihedsberøvede unge også har mulighed for at omgås andre unge end blot dem, som de normalt er på afdeling med. For det tredje vil det i langt flere tilfælde være muligt at lave holdundervisning og differentieret undervisning frem for ene-undervisning. Derfor vil både den faglige og sociale kvalitet af undervisningen blive styrket for de unge. På sigt vil der eventuelt være mulighed for at opnå økonomiske fordele ved den øgede brug af holdundervisning.

Bygningerne i Dalstrup er klassificeret som bevaringsværdige, hvorfor der skal tages arkitektoniske hensyn. Dette aspekt forventes dog ikke at fordyre anlægsprojektet væsentligt.
 
Afdeling Grenen i Dalstrup er placeret i et område, hvor lokalplanen ikke tillader nybyggeri. Norddjurs Kommune har meddelt, at der skal laves en ny lokalplan, såfremt der skal ske yderligere byggeri i området.
  

Økonomisk overslag og finansieringsplan
Det økonomiske overslag estimerer, at ombygningen af sydfløjen, to nybygninger samt inventar vil koste 24,8 mio. kr. eksklusiv moms (indeks 122,0) fordelt på 1 mio. kr. i 2010 og 23,8 mio. kr. i 2011. Anlægsprojektet foreslås udbudt som totalentreprise grundet projektets størrelse, kompleksitet og tidsmæssige horisont. Til sammenligning var det billigste licitationsresultat ved den i februar 2010 afsluttede ombygning af nordfløjen til de nye sikrede pladser på 14,2 mio. kr. (indeks 121,5). Udgifterne til projekteringen søges finansieret af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud, hvor der herefter vil restere 7,2 mio. kr. i 2010.
 
Der er givet penge med fra regeringen til kommuner og regioner på i alt 52,8 mio. kr. i 2010 og 26,4 mio. kr. i 2011 til oprettelse og drift af sikrede pladser. KL, Socialministeriet og Danske Regioner har alle anbefalet, at udgifterne til både drift og anlæg lægges i taksten, og at kommunerne får de afsatte penge over bloktilskuddet. Der afventes endelig udmelding fra Socialministeriet omkring dette.

Tidsplan
Om- og tilbygningerne vil kunne ske i henhold til nedenstående tidsplan: 

*Dato for regionsrådsmøde er afhængig af Norddjurs Kommunes behandling og godkendelse af lokalplan.

I forbindelse med fremlæggelse af projektforslaget for regionsrådet vil der blive redegjort for, hvorledes miljø- og bæredygtighedsaspektet vil indgå i projektet.
 
Endvidere skal der under projekteringen foretages en høring af institutionens MED-udvalg, ligesom Norddjurs Kommune skal give tilladelse til udvidelse af institutionen med 10 pladser.

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse af anlægssagen vil der på opfordring fra Danske Regioner blive etableret et antal midlertidige pladser på Grenens afdeling i Glesborg. De midlertidige pladser forventes at være klar januar 2011, og de nedlægges igen, når bygningerne står klar til ibrugtagning december 2011.
 

Takst
Taksterne for de i alt 9 sikrede pladser samt skoletakster kan først endeligt beregnes, når det færdige resultat fremligger for om- og tilbygningerne.

Taksten på Grenen-Grenaa udgør i 2010 6.024 kr. pr. døgn. En flytning af Grenaa-pladserne til Dalstrup vil sandsynligvis medføre en takstændring, ligesom den også vil kunne påvirke skoletaksten for disse pladser. 

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet får hvert år en status på regionens tilsyn med de regionalt drevne tilbud. 

Det fremgår af status for 2009, at tilsynet har gennemført de i regionsrådets vejledning vedtagne antal tilsynsbesøg. Det konkluderes endvidere, at der på de sociale tilbud arbejdes engageret og seriøst, og at brugerne på de regionalt drevne tilbud generelt har det godt i tilbuddene i Region Midtjylland.
 

at orienteringen om status for Region Midtjyllands tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud tages til efterretning, og

at Region Midtjyllands vejledning for tilsyn ændres således, at der gives mulighed for ikke at udføre både et anmeldt og et uanmeldt tilsyn på alle tilbud hvert år. Det er således ikke hensigten, at tilsynsaktiviteten skal reduceres, men at der sikres et mere målrettet tilsyn. 

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget pointerede, at det ikke er hensigten, at tilsynsaktiviteten skal reduceres. Det er tværtimod hensigten at sikre et mere målrettet tilsyn.  

Det fremgår af serviceloven, at regionerne skal føre det institutionelle tilsyn med egne tilbud på det sociale område. Regionsrådet tager stilling til, hvordan tilsynet konkret skal tilrettelægges.
 
På møde den 27. februar 2007 godkendte Regionsrådet "Vejledning til tilsyn på det sociale område". Regionsrådet har blandt andet i vejledningen lagt vægt på, at der i tilsynet indgår tre aspekter, nemlig kontrol, udvikling og dokumentation, og alle tilbud skal have mindst ét anmeldt og ét uanmeldt besøg om året. Vejledningen vedlægges som bilag.

Tilsynskonsulenterne skal være uafhængige af driftsområdet. I forbindelse med ændringen af organisationen på psykiatri- og socialområdet pr. 1. januar 2009 blev tilsynsfunktionen derfor placeret i regionssekretariatet. Tilsynsfunktionen er derved sikret uafhængighed af driftsorganisationen.  

Der er i 2009 foretaget de foreskrevne tilsynsbesøg. Der er ikke fundet særlige problemområder, som har været af generel karakter, og hvor der med fordel kunne iværksættes en samlet indsats. Der arbejdes engageret og seriøst på tilbuddene, og generelt har brugerne på de regionalt drevne sociale tilbud det godt i Region Midtjylland.

Tilsynet har fundet en række opmærksomhedspunkter, der efterfølgende følges op på i centeradministrationen og på tilbuddene via udarbejdelse af handleplaner.

I vedlagte "Status for Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud" redegøres der nærmere for indsatsen i 2009.

Som eksempel på tilsynsrapporternes udformning vedlægges desuden en tilsynsrapport fra et uanmeldt tilsynsbesøg. Det bemærkes, at alle tilsynsrapporter offentliggøres på regionens hjemmeside.

En rapport fra KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) ”Evaluering af det nye tilsyn i Region Syddanmark" har ført til, at Danske Regioners bestyrelse på et møde i januar 2010 har besluttet at ændre sine tilsynsprincipper således, at der som minimum skal afholdes et tilsynsbesøg hvert år, og at der bør følges op på uhensigtsmæssigheder i en hyppigere kadence. Godkendelse af denne modificering af de regionale tilsynsprincipper i Region Midtjylland vil betyde, at tilsynet i Region Midtjylland fremadrettet vil kunne undlade enten et anmeldt eller et uanmeldt tilsyn på nogle af tilbuddene et år ud fra en konkret vurdering af behovet.

Administrationen indstiller på denne baggrund, at Region Midtjyllands vejledning for tilsyn modificeres således, at der gives mulighed for ikke at udføre både et anmeldt og et uanmeldt tilsyn på alle tilbud hvert år. Det bemærkes, at denne modificering ikke har betydning for tilsynets samlede aktivitet, men alene vil betyde en mere målrettet indsats. Der vil således blive afholdt det samme antal tilsynsbesøg samlet set, men tilsynet vil have mulighed for en større grad af konkret prioritering ved f.eks. kun at afholde tilsynsbesøg én gang på nogle tilbud og at afholde tre tilsynsbesøg på andre tilbud. 

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing Amt besluttede den 5. januar 2005 at overtage eksisterende bygninger fra foreningen LEV og renovere om- og tilbygning for at indrette passende boliger. Projektet blev igangsat primo 2005 med tilsagn om satspuljemidler fra Socialministeriet på 5,7 mio. kr. til forbedring og udbygning af botilbud til personer med handicap.

Der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet.

at anlægsregnskabet for Nørholmkollegiet, Herning, renovering af A1, A2 og A3 godkendes.

Det rådgivende udvalg vedr. psykiatri- og socialområdet anbefalede på sit møde den 12. maj 2010 direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Ringkøbing Amt besluttede den 5. januar 2005 at overtage eksisterende bygninger fra foreningen LEV og renovere om- og tilbygning og gav den endelig 1. februar 2005 den endelige anlægsbevilling. De eksisterende bygninger var utidssvarende med små værelser og meget små bad/toiletter, som på ingen måde var handicapegnede. 20 boliger er fordelt i 3 grupper med hver sit fælleskøkken og fælles opholdsareal, hvoraf de 19 boliger er 2-rums boliger. Projektet blev igangsat primo 2005 og indflytningen skete 2006.

Ringkøbing Amt fik i april 2004 tilsagn om reservation af satspuljemidler fra Socialministeriet på 5.700.000 kr til forbedring og udbygning af botilbud til personer med handicap.

Ringkøbing Amt fik aldrig afsluttet regnskabet, der foreligger nu et revisionsgodkendt anlægsregnskab efter bearbejdning i regionsregi til godkendelse i Regionsrådet.

Anlægsregnskaber udviser et mindreforbrug på 1.157.050 kr, som er tilgået kassen i afslutningsåret i Ringkøbing Amt.

Bevillings og regnskabsresultatet fremgår af tabellen:

KPMG har den 29. marts 2010 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæringen vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet indstillede den 24. februar 2010, at Skive Gymnasium og HF samt Rosborg Gymnasium i Vejle blev pålagt et midlertig kapacitetsloft for skoleåret 2010 - 2011. Undervisningsministeren har truffet afgørelse om, at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidigt loft svarende til den nuværende kapacitet i et år, mens ministeren har meddelt, at Rosborg Gymnasium ikke længere pålægges et kapacitetsloft.

at regionsrådet retter henvendelse til Undervisningsministeren og folketingets uddannelsesudvalg omen præcisering af den aktuelle fortolkning af lovgrundlaget og de efterfølgende konsekvenser for elever på gymnasier i yderområder og periferien af større byer, og

at udkast til henvendelse (efter en enkelt justering) godkendes.

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 anbefalet den foreliggende indstilling.

Det lovmæssige grundlag

I henhold til bekendtgørelse nr. 694 af 25. juni 2009 om optagelse i de gymnasiale uddannelser og bekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionen indsamle kapacitetstal fra de forpligtende samarbejder for uddannelserne til STX og HF og herefter indberette disse tal til Undervisningsministeren. Hvis ikke der er enighed i de forpligtende samarbejder, har den enkelte skoles bestyrelse mulighed for at indberette den kapacitet, som de mener, deres institution skal have for det kommende skoleår.

Regionsrådet har i den forbindelse mulighed for at indstille til ministeren, at de enkelte institutioner pålægges et midlertidig kapacitetesloft med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen samt at sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område.

Regionsrådets indstilling til Undervisningsministeren 

I forbindelse med regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen for skoleåret 2010 - 2011 den 24. februar 2010 indstillede regionsrådet følgende til Undervisningsministeren: 

• at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft svarende til den nuværende optagekapacitet på 9 klasser, og

• at Rosborg Gymnasium og HF's studentereksamen-kapacitet fastholdes på samme niveau som sidste år.  

Regionsrådets indstilling til Undervisningsministeren om et midlertidigt kapacitetsloft for henholdsvis Skive Gymnasium og HF og Rosborg Gymnasium byggede på:

1. Beslutninger fra de forpligtende samarbejder, hvor de øvrige skoler i de pågældende forpligtende samarbejder mente, at der er tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at alle ansøgere kan optages. Både Skive Gymnasium og HF og Rosborg Gymnasium angav i deres indstilling, at de ønskede at sikre, at alle ansøgere kan optages på den skole, hvor de søger, således at ingen ansøgere skal flyttes.

2. Analysen om behovet for kapacitet til STX-uddannelserne i Region Midtjylland og tilstødende optageområder. Analysen viste, at der er tilstrækkelig kapacitet i de pågældende optageområder.

Samtidig peger analysen på, at en kapacitetsudvidelse på et større gymnasium kan få som konsekvens, at de mindre gymnasier i yderområder eller periferien af de større byer vil miste så mange elever, at de ikke længere vil kunne opretholde et kvalificeret fagligt udbud og et attraktivt studiemiljø. Analysen viser endvidere, at de mindre gymnasier rekrutterer ca. 80 % af deres elever fra nærområdet, mens 20 % af eleverne kommer fra optageområder, der deles med større gymnasier. Hvis disse 20 % vælger at søge mod større nabogymnasier kan det i værste fald resultere i en lukning af gymnasiet med den konsekvens, at de 80 % af eleverne vil få langt til et alternativt gymnasium.

Undervisningsministerens afgørelse

Undervisningsministeriet har i brev af 25. marts 2010, meddelt, at Skive Gymnasium og HF pålægges et midlertidig kapacitetsloft af et års varighed. Brevet vedlægges som bilag. Ministeriet begrunder afgørelsen således:

• "at flest muligt skal have frit skolevalg

• at det enkelte gymnasiums bestyrelse så vidt muligt bør kunne disponere frit som konsekvens af det nye selveje

• at der bliver taget særligt hensyn til de helt små gymnasier, hvis faglige kvalitet kan blive truet at et meget lille volumen."

Med afgørelsen tilkendegiver ministeriet, at der er taget et særlig hensyn til Morsø Gymnasium.

For Rosborg Gymnasiums vedkommende anfører ministeriet, at skolen "...allerede har været underlagt et kapacitetsloft i to år, og at forudsætningerne for den gældende lovbestemmelse er, at et midlertidigt kapacitetsloft kun kan have virkning i op til to år".

En konsekvens af denne udlægning af loven vil være, at alle bestyrelser blot kan søge om udvidelse af kapaciteten i to år for derefter at have fri kapacitetsfastsættelse.

Ministeriets afgørelse er en klar ændring i forhold til afgørelsen i 2009, som vedlægges. I forbindelse med fastsættelsen af kapaciteten for skoleåret 2009 - 2010 fik Rosborg Gymnasium afslag på sit ønske om kapacitetsudvidelse med begrundelsen "...at den udvikling, som et permanent optag på 9 1.g-klasser på Rosborg Gymnasium med de foreliggende elevprognoser vil initiere, må forventes at medføre en mindre hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, som blandt andet indebærer merudgifter for staten til skyggeelever på Tørring Gymnasium".

Der er ikke sket ændringer i elevprognoserne i området, som ikke kan rummes inden for den eksisterende kapacitet.

Konsekvenser ved manglende regulering af kapacitet og elevfordeling

Hvis Undervisningsministeriet fastholder udlægningen af lovgivningen, kan det på længere sigt få vidtrækkende konsekvenser:

• Øget konkurrence mellem gymnasierne om at tiltrække elever. Det vil medføre en ukoordineret og uhensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende bygningskapacitet, og flere penge vil blive brugt på markedsføring og bygninger frem for undervisning.

• Vigende elevtilgang til en række gymnasier i udkantsområder og i periferien af større byer, hvilket vil medføre, at de små gymnasier ikke kan opretholde de samme studieretnings- og valgfagstilbud grundet en begrænset økonomi og manglende faglige udfordringer. Dette vil på sigt kunne betyde lukning af en række mindre gymnasier med deraf følgende længere afstand til en ungdomsuddannelse. Afstanden vil betyde, at færre unge i yderområderne får en ungdomsuddannelse, hvilket er meget problematisk i forhold til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

• Gymnasierne er i færd med at overtage deres bygninger. Prisen for bygningerne er fastsat efter bestemte elevprognoser, så en fri kapacitetsfastsættelse kan også blive en økonomisk trussel mod de mindre gymnasier.

I forlængelse af regionsrådets hidtidige årlige indstillinger til undervisningsministeriet foreslås det, at regionsrådet retter henvendelse til undervisningsministeren med henblik på en præcisering af den aktuelle fortolkning af lovgrundlaget og ministerens vurdering af de efterfølgende konsekvenser for elever på gymnasier i yderområder og periferien af større byer. Udkast til henvendelse til undervisningsministeren vedlægges som bilag. Forslaget er justeret i overensstemmelse med forretningsudvalgets indstilling.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen 1. marts 2010 er indkommet 87 ansøgninger om tilskud. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er delt i tre kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer. Der er i alt 1 mio. kr. til rådighed i forbindelse med ansøgningsfristen 1. marts 2010.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter (kulturpuljen) bevilges i alt 450.000 kr. til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Ansøgning nr. 31 (100.000 kr.), nr. 43 (200.000 kr.) og nr. 72 (150.000 kr.),

at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 2 bevilges midler til følgende projekter: Ansøgning nr. 12 (25.000 kr.), nr. 23 (65.000 kr.), nr. 32 (15.000 kr.), nr. 46 (75.000 kr.), nr. 55 (100.000 kr.), nr. 64 (80.000 kr.), nr. 83 (75.000 kr.) og nr. 87 (100.000 kr.), og

at der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 44, 45, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 67, 68, 69, 70, 71, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 85, 86.

Jette Skive anmodede om, at ansøgning nr. 37 revurderes ved næste ansøgningsrunde.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. Bjarne Schmidt Nielsen tilkendegav, at også ansøgning nr. 65 bør bevilges støtte.

I henhold til den af regionsrådet vedtagne kulturpolitik for Region Midtjylland er kulturmidlerne delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne er afsat til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører. På mødet i regionsrådet den 21. april 2010 blev der redegjort for de gældende retningslinjer for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne (sag nr. 6).

I henhold til kulturpolitikken afsættes 75 % af kulturbudgettet til kulturudviklingsmidlerne, mens de resterende 25 % anvendes til kulturpuljen.

For kulturpuljen gælder følgende retningslinjer for tilskud fra puljen:

• Projekter, der bidrager til at synliggøre særlige regionale ressourcer og styrkepositioner.

• Projekter, der medvirker til at fremme kendskabet til regionens natur- og kulturarv.

• Projekter, der bidrager til at synliggøre regionens kulturliv nationalt og internationalt.

• Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

• Projekter, der styrker talentudvikling i regionen. 

Kulturpuljen har to ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september, og der er til ansøgningsfristen 1. marts 2010 indkommet 87 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 21. april 2010 med beskrivelse af de 87 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen   Ansøgningerne er delt i tre kategorier: 1., 2. og 3., hvor:

• 1. prioritet er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik

• 2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen

• 3. prioritet er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

De 87 ansøgninger er på i alt 14.029.184 kr. I 7 ansøgninger er der ikke anført et ansøgt beløb. To ansøgninger er overført til udviklingsmidler. Der er 1 mio. kr. til rådighed for ansøgningsfristen 1. marts 2010.   Administrationen vurderer, at

• 3 ansøgninger falder i gruppen prioritet 1 til et samlet tilskudsbeløb på 450.000 kr.

• 14 ansøgninger falder i gruppen prioritet 2 til et samlet tilskudsbeløb på 1.065.000 kr.

• 70 ansøgninger falder i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud

Såfremt ansøgningerne med prioritet 1 tildeles de anbefalede 450.000 kr., vil der være 550.000 kr. til fordeling blandt ansøgninger med prioritet 2. Det vil således være nødvendigt med en prioritering inden for det anbefalede tilskudsbeløb på 1.065.000 kr. og de 550.000 kr., der er til rådighed.
 
 

Regionsrådet vedtog,

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter (kulturpuljen) bevilges i alt 450.000 kr. til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Ansøgning nr. 31 (100.000 kr.), nr. 43 (200.000 kr.) og nr. 72 (150.000 kr.),
 
at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 2 bevilges midler til følgende projekter: Ansøgning nr. 12 (25.000 kr.), nr. 23 (65.000 kr.), nr. 32 (15.000 kr.), nr. 46 (75.000 kr.), nr. 55 (100.000 kr.), nr. 64 (80.000 kr.), nr. 83 (75.000 kr.) og nr. 87 (100.000 kr.), og

at der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 44, 45, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 67, 68, 69, 70, 71, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 85, 86.

at der til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 2 meddeles afslag til ansøgning nr. 9, 24, 57, 65, 66 og 84.

 
Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Ringkøbing–Skjern Museum og Moesgård Museum ansøger Region Midtjylland om tilskud til et fælles udviklingsprojekt om levendegørelse af vikingetiden. Projektet har titlen ”Vikinger på Tværs” og er berammet til to år med start i september 2010. Der søges om 2.980.000 kr. af kulturudviklingsmidlerne.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne, bevilges 620.000 kr. i 2010, 1.360.000 kr. i 2011 og 1.000.000 i 2012, i alt 2.980.000 kr., til Ringkøbing–Skjern Museum og Moesgård Museum til et fælles udviklingsprojekt om levendegørelse af vikingetiden.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I henhold til regionsrådets kulturpolitik er Region Midtjyllands kulturmidler delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne er afsat til særlige strategiske indsatser på kulturområdet. På mødet i regionsrådet den 21. april 2010 blev der redegjort for de gældende retningslinjer for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne (sag nr. 6).

Ringkøbing–Skjern Museum og Moesgård Museum ansøger Region Midtjylland om tilskud til et fælles udviklingsprojekt om levendegørelse af vikingetiden. Projektet, der har titlen ”Vikinger på Tværs”, har som mål at udvikle de to museers formidling og levendegørelse af vikingetiden. Ansøgning fra Ringkøbing–Skjern Museum og Moesgård Museum vedlægges som bilag.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et perspektivrigt samarbejde mellem to museer, der allerede nu fungerer som vigtige videncentre og attraktioner. Begge museer har adskillige års erfaring med formidling og levendegørelse, og det fælles projekt, der handler om både opkvalificering af levendegørelse og institutionalisering af erfaringerne omkring den, har bred interesse og strategisk betydning for hele museumsområdet.

 
Projektets langsigtede mål er at udvikle den nuværende museumsform, så den bliver i stand til at imødekomme publikums forventninger til historisk formidling både nu og i fremtiden. Dette indebærer bl.a. en stærkere sammenhæng mellem forskning og formidling. Samtidig er det projektets mål i højere grad at udnytte det oplevelsesøkonomiske potentiale, der ligger i vikingetidens kulturarv, bl.a. gennem udvikling af økonomisk bæredygtige tilbud til regionens erhvervsliv og til erhvervsturister.
 
De konkrete projektmål er

• At udvikle to konkrete formidlingsprojekter ved hhv. Bork Vikingehavn og Moesgård Museum.

• At skabe en fælles opkvalificering af medarbejdere (formidlere og forskere) via koordinerede uddannelsesaktiviteter i forbindelse med de to projekter, via workshops og seminarer for de involverede, og via åbne netværksseminarer, der også henvender sig til regionens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og øvrige museumsverden.

• Vidensdeling/deling af know how omkring formidling og levendegørelse.

• Etablering af regionalt, nationalt og internationalt netværk om levendegørelse som formidlingsform.

• Etablering af et permanent ”vikingeakademi” – dvs. et udviklingsorienteret forum for forskningsbaseret levendegørelse.

 
 
Moesgård Museum: Storfyrstens Landsby
Moesgård Museums nye udstillingsbygning forventes færdig i 2013. I tilknytning til udstillingsbygningen planlægges en rekonstruktion af stormandssæde udgravet ved Lisbjerg nord for Århus. Der er tale om et anlæg på ca. 2 hektarer. Ved udgravningen er der fundet spor af en pragthal, en stavkirke, 4 langhuse og en række mindre håndværkerhuse. Landsbyen var endvidere indhegnet af et palisadehegn.

Det er tanken, at museets gæster både vil få mulighed for at se de originale genstande i museets nye udstilling og for at opleve vikingetiden på egen krop i den levendegjorte landsby. Det er en særlig pointe, at gæsterne skal være med, når ny viden skabes i det eksperimenterede miljø, og deltage i den videnskabelige proces som en del af oplevelsen.
  
 
Ringkøbing-Skjern Museum: Til havs, til højbords og i kirke i Vikingetiden
Bork Vikingehavn, der er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, åbnede i år 2000. Bork Vikingehavn består i dag af en række rekonstruerede bygninger, et havneanlæg, vikingeskibe, voldanlæg samt biograf, butik og udstillingsbygninger. Formidlingen her har fra starten været baseret på levendegørelse, og man ønsker nu at give formidlingen et kvalitetsløft ved i særlig grad at satse på tre temaer: (1)Til højbords i Vikingetiden – dvs. mad og festtraditioner, (2)

Til havs i Vikingetiden og (3) Kult og Kirke – fra hedenskab til kristendom.

I tilknytning til museets generelle formidlingsaktiviteter har Ringkøbing-Skjern Museum i 2009-2011 iværksat et Ph.d. projekt i kulturarvspædagogik, som bl.a. andet tager udgangspunkt i den formidling, de personlige formidlere gennemfører på Bork. Resultaterne fra forskningsprojektet vil indgå i det fælles udviklingsprojekt med Moesgård Museum.
 
Fælles aktiviteter 
Der ansættes en projektleder på hvert museum, som dels skal varetage opgaver i forbindelse med de konkrete formidlingsprojekter, og dels i et tæt samarbejde med hinanden gennemføre uddannelsesaktiviteter m.m. for de personlige formidlere på de to museer.
 
Projektets kerne vil være en række workshops og seminarer, hvor museernes formidlere uddannes og opkvalificeres.
 
Programmet ser i kort form således ud:
 
Første år: praktik og eksperimenter

• Vikingemad. 3 dage i Bork. Madlavning, hygiejne og firmabesøg hos lokale fødevareproducenter.

• Bebyggelse, eksperimentel arkæologi. 3 dage på Moesgaard. Rekonstruktioner af huselementer.

 
Andet år: Formidling

• Hvordan får vi stedet til at leve? Dramatisering, levendegørelse af husholdning, ritualer og kamphandlinger.

• Hvordan møder vi gæsten bedst? Service, markedsføring og formidling.

 
De praktisk orienterede workshops vil blive fulgt op af to interne seminarer, hvor erfaringerne behandles, og hvor der knyttes an til erfaringer fra lignende aktiviteter andre steder. Disse seminarer vil blive gennemført med ekstern konsulentbistand.
 
Endelig vil der blive arrangeret to åbne netværksseminarer. Det ene primært rettet mod undervisningsinstitutioner, som tænkes at indgå i et samarbejde med museerne om levendegørelse og rekonstruktion. Der tænkes f.eks. på tekniske skoler og fælles praktikforløb. Det andet vil fokusere på et kommende internationalt netværkssamarbejde.
 
Økonomi:
Der budgetteres med udgifter på i alt 3.986.400 kr.

 
Finansiering sker via et tilskud fra regionens kulturmidler på 2.980.00.000 kr. I finansieringen indgår endvidere et tilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune på 200.000 kr. og museernes egenfinansiering på 806.400 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af prækvalifikation til megasatsningen på energi og miljø er der udvalgt to projekter, hvortil der søges støtte fra de regionale erhvervsfremmemidler: (1) Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien og (2) Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland.
 
I projekterne får en række regionale og danske virksomheder mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi inden for vedvarende energi og miljø. Projekterne vil ligeledes være væsentlige bidragydere til at øge produktionen af vedvarende energi i regionen. Aktiviteterne har et samlet budget på 29 mio. kr.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsningen på energi og miljø, bevilges 550.000 kr. i 2010, 750.000 kr. i 2011 og 200.000 i 2012, i alt 1.500.000 kr., til Center for Bioenergi- og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) til igangsætning af projektet "Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien," og

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til megasatsningen på energi og miljø, bevilges 420.000 kr. i 2010 og 600.000 i 2011, i alt 1.020.000 kr., til AgroTech til igangsætning af projektet "Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland."

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Regionsrådet har i alt reserveret 86 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til megasatsningen på energi- og miljø i perioden 2007-2012. Heraf er der tidligere bevilget 37 mio. kr. til projekter. Der resterer således 49 mio. kr. af reservationerne.  
 
Vækstforum har på sit møde den 12. maj 2010 besluttet at indstille til regionsrådet, at der bevilges et tilskud på 1.500.000 kr. til igangsætning af projektet "Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien" under megasatsningen på energi og miljø, og at der bevilges et tilskud på 1.020.000 kr. til igangsætning af projektet "Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland" under megasatsningen på energi og miljø.
 
Projekterne, der er udvalgt på baggrund af prækvalifikation, understøtter vækstforums handlingsplan for energi og miljø og anbefales af vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi.

Ansøgningerne er vedlagt som bilag, og der gives i det følgende et kort resumé.

1. Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien 

Ansøger: Center for Bioenergi- og Miljøteknologisk Innovation (CBMI)

Mål og effekter:

• Kortlægning af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien i Region Midtjylland og deres anvendelsesmuligheder til energiformål.

• Udvikling og afprøvning af teknologi til produktion af biogas på basis af restprodukter.

• Etablering af et fuldskala demonstrationsanlæg på Karup Kartoffelmelsfabrik.

• Involvering af regionale og andre virksomheder med henblik på erhvervsmæssig vækst.

• Øget produktion af vedvarende energi.

Aktiviteter

Region Midtjylland har en betydelig fødevareindustri. Restprodukterne vil ofte med fordel kunne omsættes til biogas og anvendes til produktion af el og varme og miljøvenlig gødning.

I det konkrete projekt vil der dels ske en kortlægning og en potentialevurdering af energien i affald fra fødevareindustrien i Region Midtjylland generelt. Derudover vil projektet vurdere potentialet for og forberede en etablering af et special-biogasanlæg, som en del af et egentligt bioraffinaderi baseret på midt- og vestjysk kartoffelproduktion.

Projektet vil indkredse og afprøve den optimale teknologi i laboratorium og pilotforsøg, før der tages beslutning om investering i et fuld-skala demonstrationsanlæg på Kartoffelmelsfabrikken i Karup, som vil være det første af sin art i Danmark. Desuden vil projektet arbejde med mulighederne for at afsætte gassen til hhv. naturgasnettet eller til Karup Varmeværk.

Karup Kartoffelmelsfabrik A.m.b.A. er Danmarks største producent af stivelse på basis af kartofler. I Region Midtjylland er der ud over fabrikken i Karup en fabrik i Brande. De to fabrikker har tilsammen en række restprodukter, svarende til ca. 20.000 tons organisk tørstof årligt. Alene på fabrikken i Karup er der ca. 13.000 tons restprodukter med et energipotentiale på minimum 10 mio. m3 naturgasækvivalenter. Potentielt vil 50-75 % heraf kunne anvendes til virksomhedens egenproduktion af el og varme og til opvarmning af Karup by (ca. 2000 indbyggere), mens de resterende 25-50 % vil kunne oprenses og sælges til naturgasnettet.

Karup Kartoffelmelsfabrik A.m.b.A. har tradition for at udvikle nye teknologiske løsninger i samarbejde med andre virksomheder, entreprenører, leverandører, rådgivere, universiteter m.fl. Det er således intentionen, at projektet skal være primus motor og inspirator for levnedsmiddelindustrien i regionen. Den viden, som genereres i projektet, vil blive stillet til rådighed for hele branchen.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem CBMI, Karup Kartoffelmelsfabrik, Danmarks Tekniske Universitet, Karup Fjernvarme, Naturgas Midt-Nord, rådgivere m.fl. En række lokale og regionale virksomheder vil blive inddraget i projektet. Virksomhederne vil gennem projektet få udviklet, afprøvet og demonstreret ny teknologi, som vil kunne afsættes på det globale marked.

2. Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland

Ansøger: AgroTech

Mål og effekter:

• Udvikling af højværdigt proteinfoder til svin og fisk på basis af biprodukter fra bioethanolproduktion.

• Udvikling af forretningsgrundlaget og øget bæredygtighed i produktion af bioethanol på basis af foderhvede.

• Involvering af regionale virksomheder med henblik på at skabe erhvervsudvikling og nye arbejdspladser i forlængelse af Danish Biofuels bioethanolprojekt i Grenå.

• Øget produktion af biobrændstoffer til transportsektoren.

Aktiviteter 

Danish Biofuel planlægger at etablere en fabrik i Grenå til produktion af 200 mio. l. bioethanol årligt. Der er tale om en såkaldt 1. generationsteknologi, hvor produktionen sker på basis af 600.000 tons foderhvede. Den forventede produktion svarer til ca. 8 % af det nuværende danske benzinforbrug. Det er endvidere planen, at de 155.000 tons CO2, som produceres ved forgæringen skal opsamles og anvendes i industrien.

Ethanolfabrikken er allerede langt fremme i planlægningen: Der er købt arealer, lavet havneudvidelse, der foreligger en godkendt VVM-redegørelse, og der er lavet aftaler om levering af gær, proces damp m.m. En række regionale virksomheder forventes at blive leverandører til anlægget.

Tilskuddet fra Region Midtjylland indgår ikke i finansieringen af ethanolfabrikken, men anvendes til et selvstændigt projekt, hvor en gruppe af virksomheder og vidensinstitutioner vil arbejde med mulighederne for at udvikle højværdige fodermidler til svin og fisk på basis af de proteinrige biprodukter, der dannes ved forgæring af korn til ethanol.

Det aktuelle projekt vil, via en optimal udnyttelse af biprodukterne, både kunne bidrage til at øge bæredygtigheden ved produktion af 1. generations bioethanol og til at skabe erhvervsudvikling i forlængelse af Danish Biofuels bioethanolprojekt.

Energistyrelsen anerkender, at den tiltænkte produktion vil reducere udledningen af CO2 med 69 % i forhold til benzin. Dertil forventes yderligere 10 % fortrængning via produktion af proteinholdigt foder, hvilket samlet giver en pæn høj effektivitet. Ethanolfabrikken vil være den første af sin art i Danmark, og det aktuelle projekt vil være det første af sin art i verden.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Agro Tech, Danish Biofuel Holding A/S, DJF Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret, Cimbria A/S, Hamlet Protein A/S, Biomar Group A/S, Crocus I/S. Som en del af projektet gennemføres en åben innovationsworkshop, hvor alle virksomheder med interesse i udvikling og afsætning af foderprodukter inviteres til samarbejde. 

Projekternes økonomi (1.000 kr.) 

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet koordinerer den geografiske placering og kapaciteten af den forberedende voksenundervisning i regionen for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Ved koordineringen anvendes den plan for udbud af forberedende voksenundervisning, som voksenuddannelsescentrene udarbejder sammen med deres driftsoverenskomstparter. Administrationen vurderer, at det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning i 2010 er tilstrækkeligt til at dække behovet.

at regionsrådet meddeler voksenuddannelsescentrene, at det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning i 2010 lever op til de regionale mål, og

at notat om den hidtidige indsats inden for den forberedende voksenundervisning tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på møde den 12. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene (VUC) og andre udbydere indsatsen af forberedende voksenundervisning (FVU) i regionen. Koordineringen vedrører både den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle berettigede. FVU omfatter undervisning i dansk trin 1-4 og matematik trin 1-2.

VUC skal sammen med driftsoverenskomstparter sikre, at alle berettigede kan modtage forberedende voksenundervisning inden for en rimelig geografisk afstand. Ved rimelig geografisk afstand forstås tilbud om FVU inden for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige transportmiddel fra deltagerens bopæl, med mindre tilbuddet ligger inden for en afstand på 30 km. ad offentlig vej.  

Mindst fire gange om året udbydes FVU i alle fag og på alle trin af mindst to udbydere inden for det naturlige geografiske område. Derfor skal alle VUC'er indgå driftsoverenskomst med mindst én ekstern partner, som kan være et oplysningsforbund, en erhvervsskole eller lignende.

Region Midtjylland er inddelt i 10 VUC-dækningsområder, hvor der udbydes FVU. Der er vedlagt et bilag med en oversigt over udbud af forberedende voksenundervisning fra voksenudannelsescentrene og deres driftsoverenskomstpartnere, gældende for 2010. Af oversigten fremgår det, at alle VUC'er lever op til kravet om driftsoverenskomst med mindst én ekstern partner, ligesom alle fag udbydes på alle trin fire gange i 2010. Det er derfor administrationens vurdering, at der med de indgåede driftsoverenskomster er et tilstrækkeligt udbud af forberedende voksenundervisning i Region Midtjylland i 2010.

Én af regeringens målsætninger på området er, at der i 2015 årligt skal være 40.000 FVU-kursister på landsplan. I forhold til befolkningsandel betyder det, at 9.000 skal deltage i FVU-kurser i Region Midtjylland i 2015.

I efteråret 2008 udkom en rapport med en opgørelse over FVU-data fra undervisningsårene 2002/03 - 2006/07 i Region Midtjylland. Rapporten er nu opdateret med tallene fra 2007/08 og 2008/09 og er vedlagt som bilag. Den opdaterede rapport viser, at antallet af FVU-kursister i regionen har været stigende i det sidste år: Fra 5.791 kursister i 2007/08 til 6.374 kursister i 2008/09, men der er stadig behov for en målrettet indsats, før målet om 9.000 årlige kursister er nået i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Årsrapport for 2009 for Amgros I/S indeholdende regnskab forelægges til godkendelse. Årets resultat for Amgros I/S viser et overskud på 38,419 mio. kr. For Region Midtjylland giver dette et afkast på 8.280.226 kr.
 
Der er budgetteret med en indtægt på Fælles puljer, Amgros – afregning af overskud for fællesindkøb på -6,8 mio. kr. Indtægtsbevillingen indstilles forhøjet til -8,3 mio. kr. og merindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

at Amgros I/S' årsregnskab for 2009 godkendes,

at indtægtsbevillingen på Fælles puljer, Amgros – afregning af overskud for fællesindkøb på Sundhedsområdet forhøjes med 1,5 mio. kr. fra -6,8 mio. kr. til -8,3 mio. kr., og

at forhøjelsen af indtægtsbevillingen på 1,5 mio. kr. tilgår regionens kassebeholdning.

Jørgen Winther, Harry Jensen og Anders Kühnau var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 26. april 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Amgros I/S har fremsendt vedlagte Årsrapport for 2009 indeholdende årsregnskab samt oversigt over udlodning til regionerne i 2009. Regnskabet skal godkendes af samtlige interessenter, før overskudsudlodningen fra Amgros I/S kan finde sted.

Amgros er et politisk ledet interessentskab, der er ejet af de fem regioner, og har hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3. Amgros' formål er at drive indkøbsvirksomhed inden for sundhedsområdet med henblik på videresalg til dets interessenter og andre offentlige myndigheder eller offentlige organer.

 
Året der gik

I 2009 fortsatte væksten i omsætningen af lægemidler i hospitalssektoren. Forventningerne til Amgros om til stadighed at maksimere konkurrencesituationen på hospitalslægemidler med henblik på at opnå bedre indkøbspriser, er vokset i samme takt. Situationen har endvidere skabt et ønske om, at Amgros påtager sig flere og mere fagligt specialiserede opgaver. Med denne udvikling er fulgt et behov for bl.a. at få flere medarbejdere med farmaceutiske kompetencer samt flere medarbejdere i støttefunktioner som f.eks. analyse, it, administration og juridisk support. Samtidig har det været vigtigt, at Amgros har fastholdt arbejdet med at videreudvikle de etablerede forretningsområder, ved at styrke kompetencerne inden for bl.a. projektledelse, rådgivning, råvareindkøb, produktion, kunderelationer, samt gennem etablering af en tværorganisatorisk markedsanalysefunktion, der skal sikre koordinering og kvalitetssikring af interne og eksterne analyseaktiviteter.

I 2009 gennemførte Amgros en strategiproces med henblik på at fastlægge retningen for virksomhedens drifts- og udviklingsområder i perioden frem til 2014.

Amgros' 3 strategiske ambitioner for perioden 2009-2014:

1. At tage ansvar for ressourceoptimering og skabe dokumenterbar værdi.

2. Være på forkant, se nye tendenser, og tage initiativ til fremme af kvalitet og sikkerhed i lægemiddelbehandlingen.

3. At varetage fælles interesser for regioner, sygehusapoteker og sygehuse.

Konsulentfirmaet McKinsey gennemførte i begyndelsen af 2009 en specifik analyse af virksomhedens udbudsforretning med det formål, at komme med forbedringsforslag og give inspiration til, hvordan regionernes købermagt kunne styrkes yderligere, med henblik på at opnå bedre tilbudspriser på sygehusmedicin på længere sigt. Resultaterne af analysen har udmøntet sig i en række strategiske mål og initiativer, som skal løftes enten i Amgros alene eller i samarbejde med Danske Regioner. Flere af initiativerne har for Amgros' vedkommende kunne løses inden for de eksisterende rammer og af de nuværende medarbejdere, mens andre initiativer har krævet en yderligere rekruttering af nye medarbejdere med specifikke kompetencer.

Årets resultat

Virksomhedens resultatopgørelse for 2009 viser et overskud på 38,4 mio. kr. For Region Midtjylland betyder det et afkast på 8.280.226 kr.

Virksomheden har en egenkapital på 52,3 mio. kr.  

Amgros omsatte i 2009 for i alt 5.602 mio. kr. Heraf udgjorde omsætningen af lægemidler 5.335 mio. kr., hvilket er 565 mio. kr. mindre end budgetteret, men 565 mio. kr. mere end i 2008. Virksomheden opnåede en stigning i dækningsbidraget på lægemidler, hvilket skyldes bedre indkøbspriser og større indkøb af præparater med rabat.  

På høreapparatområdet solgte Amgros for 267 mio. kr., svarende til 27 mio. kr. mere end budgetteret i 2009.  

Som det fremgår af regnskabet for 2009, bærer Amgros' renteindtægter tydeligt præg af den generelle finansielle situation, og renteindtægterne er trods stram styring af debitorer og kreditorer faldet væsentligt i forhold til 2008.  

Amgros har gennem 2009 fortsat fokuseret på den økonomiske styring. Det gælder specielt budgettering og budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse i henhold til årsregnskabsloven, samt debitor-, kreditor og likviditetsstyring.

Væsentlige begivenheder med indflydelse på årsregnskabet

I 2009 gennemførte Amgros 64 forskellige udbud på lægemiddelområdet med over 1.000 tilhørende udbudsnumre. Amgros havde i 2009 over 100 forskellige leverandører på lægemiddelområdet.

Den øgende konkurrence på hospitalsmarkedet får virksomhederne til i stigende grad at benytte muligheden for at klage over udfaldet af et udbud. Dette øger omkostningerne til såvel personale som til juridisk bistand og evt. tab/erstatning. I 2010 indføres et nyt cirkulære, som vil kunne medføre, at Amgros kan blive afkrævet større erstatninger end tidligere. 

Økonomi 
Som det fremgår ovenfor giver Amgros’ regnskab 2009 et afkast til Region Midtjylland på i alt 8.280.226 kr.
 
På Fælles puljer, Amgros – afregning af overskud for fællesindkøb på Sundhedsområdet er der budgetteret med en indtægt på -6,8 mio. kr. Indtægtsbevillingen forhøjes med 1,5 mio. kr. fra -6,8 mio. kr. til -8,3 mio. kr. svarende til den merindtægt Amgros giver i 2009. Merindtægten tilgår regionens kassebeholdning.

Indstillingen blev vedtaget.

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med planlægningen af Det nye hospital i Gødstrup skal der i forbindelse med valg af rådgivere vælges en konkurrenceform. Administrationen foreslår på baggrund af udredningsarbejdet, at der for Det nye hospital i Gødstrup gennemføres etapevise projektkonkurrencer.

at der vælges en etapevis projektkonkurrenceform for det nye hospital i Gødstrup.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I forbindelse med planlægningen af Det nye hospital i Gødstrup skal der i forbindelse med valget af rådgivere vælges en konkurrenceform. Projektkonkurrencer kan have forskellige former, og de forskellige konkurrenceformer har hver deres fordele og ulemper. Administrationen foreslår på baggrund af udredningsarbejdet, at der for det nye hospital i Gødstrup gennemføres etapevise projektkonkurrencer. Nedenfor gives der kort et oprids af, hvad der ligger til grund for indstillingen af denne konkurrenceform. Der vedlægges et uddybende notat vedrørende valg af konkurrenceform.

Konkurrenceform generelt

Det foreslås, at projektkonkurrencen gennemføres som en begrænset konkurrence, hvor de firmaer, som må deltage i konkurrencen, udvælges efter prækvalifikation.

Etapevise projektkonkurrencer - proces og tidsplan

Det foreslås, at der gennemføres en trinvis proces, hvor udarbejdelse af helhedsplan og 1. etape udbydes i den første konkurrence. Herefter udbydes de efterfølgende etaper.

Denne konkurrenceform kombinerer muligheden for en ”idékonkurrence” om en overordnet helhedsplan for det samlede hospitalsprojekt med en mere detaljeret konkurrence om udformningen af første etape. Vinderen af konkurrencen får tildelt en aftale om at færdiggøre/tilrette/ ajourføre helhedsplanerne for det samlede byggeri samt om at varetage totalrådgivningen ved første etape af projektet. For efterfølgende etaper vil der være tale om én eller flere projektkonkurrencer, og grundlaget for disse konkurrencer vil blandt andet være den tilrettede helhedsplan.

Det vurderes, at det tidsmæssige forløb fra påbegyndelse af den første projektkonkurrence og til aftaleindgåelse med den udvalgte totalrådgiver vil være på ca. 9 måneder. Konkurrencerne for de efterfølgende etaper vil nogenlunde have tilsvarende tidsforbrug. Etaperne kan godt tidsmæssigt foregå parallelt, således at konkurrencen for etape 2 påbegyndes, mens der foregår projektering eller udførelse af etape 1.

Baggrund for valg af konkurrenceform

Hensyntagen til udviklingen af behandlingsformer og teknologi tilgodeses af, at konkurrencen omfatter en helhedsplan på alene overordnet niveau for det samlede byggeri samt en konkretisering af alene første etape af byggeriet. Ændringer i udviklingen frem til igangsættelse af anden eller efterfølgende etaper kan håndteres i forbindelse med udarbejdelse af det reviderede konkurrencegrundlag for efterfølgende etaper.

Samtidig vurderes det, at konkurrencerne for de enkelte etaper bliver mere overskuelige, end hvis det samlede byggeri var omfattet af projekteringsopgaven. Det giver mulighed for, at flere firmaer vil kunne være interesserede. Samtidig vil der være mulighed for en bredere kreds af bydere. F.eks. vil en etape indeholdende ikke-kliniske funktioner kunne projekteres af flere firmaer, idet disse opgaver ikke fordrer specifik viden og erfaring om hospitalsbyggeri. Der vil i løbet af etaperne og deraf følgende udbud være mulighed for at tilpasse opgave og forløb til de eventuelle ændrede markedssituationer.

Der vil i udformningen af de enkelte etaper være mulighed for opnå de individuelle præg, som forskellige arkitektfirmaer vil kunne bidrage til projektet. De overordnede rammer for byggeriet vil dog fremgå af helhedsplanen, der sikrer, at det samlede byggeri vil fremtræde som en harmonisk helhed.

DR byen i København er gennemført på baggrund af en tilsvarende konkurrenceform, og DR har positive erfaringer hermed. Det skal påpeges, at styringen af DR-projektets økonomi, tid mv. ikke har relationer til konkurrenceformen. Indenfor hospitalsområdet er hospitalsprojektet i Trondheim (Skt. Olav´s Hospital) gennemført efter en lignende konkurrenceform.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Fælleslisten bemærkede, at de ikke kunne tiltræde indstillingen, "idet der ikke er meddelt godkendelse af projektet fra ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer og fra regeringen".

Henning Gjellerod, Anne V. Kristensen, Vagn Larsen, Jette Skive, Ove Nørholm, Carl Johan Rasmussen, Aleksander Aagaard og Jørgen Nørby var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med hospitalsplanen og akutplanen blev Regionshospitalet Silkeborg udpeget til Center of Excellence. I budget 2010 blev det besluttet, at der skulle afsættes 10 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. i 2011 til Center of Excellence i Silkeborg. Der fremlægges nu et programoplæg indeholdende 7 selvstændige anlægsprojekter, der tilsammen er en forudsætning for gennemførelse af de første faser af Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg.

at programoplægget for de første faser af etablering af Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg godkendes,

at der gives Regionshospitalet Silkeborg anlægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 1,

at finansieringen af de afsatte rådighedsbeløb i 2010 og i 2011 jf. tabel 1 godkendes, og

at den foreslåede projekterings-, udbuds- og entrepriseform godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 17. maj 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Indledning

I forbindelse med hospitalsplanen og akutplanen blev Regionshospitalet Silkeborg udpeget til Center of Excellence, hvor der bl.a. skal arbejdes innovativt med at skabe hurtige og tværfaglige ambulante forløb. Med baggrund i beslutningen udarbejdede Regionshospitalet Silkeborg i sommeren 2008 en Dispositionsplan, hvor der planlægges for en udbygning af positionen på det medicinske område som Center of Excellence. Dispositionsplanen blev runddelt til regionsrådet. Målet er at udvikle metoder til omstilling fra akutte medicinske forløb til elektive, subakutte og ambulante forløb. Der planlægges endvidere med en fortsættelse af udbygningen af positionen inden for behandling i bevægeapparatet, primært ledudskiftning, rygkirurgi og reumatologi.

I budgetforliget for 2010 blev der besluttet følgende i forhold til etablering af Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg: "Endvidere påbegyndes investeringen i Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg med afsættelse af 10 mio. kr. i 2010. I 2011 afsættes yderligere 20 mio. kr. til Center of Excellence på Regionshospitalet Silkeborg.".