Efter indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner den 12. juni 2010 vedtog regionsrådet en ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010”.

Administrationen har med udgangspunkt i denne aftale udarbejdet det vedlagte budgetforslag. Budgetforslaget adresserer tidligere beskrevne økonomiske ubalancer og budgetpres i regionens økonomi, men afspejler også de vanskelige økonomiske udfordringer for regionen. Budgetforslaget forudsætter blandt andet en meget stram økonomistyring i hele regionen samt en betydelig dæmpning af udgiftsstigningen inden for ny, dyr medicin og nye behandlinger. Det er endvidere kun helt uafviselige udgiftspresfelter, der tilgodeses.

at de her opdaterede budgetrammer for driftsbudget 2011 for somatik, behandlingspsykiatri, regional udvikling og fælles formål og administration godkendes som forslag til Budget 2011, 

at forslag om uændrede (dog p/l-regulerede) satser for kommunale grund- og udviklingsbidrag lægges til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne,

at forslag til revideret investeringsramme for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til Budget 2011, inklusiv den forudsatte finansiering fra Kvalitetsfonden og låneoptag (De enkelte anlægsprojekter vil blive fremlagt i henhold til regionens bevillingsregler), og

at forslag til investeringsramme for socialområdet godkendes som forslag til Budget 2011.

Venstre og Det Konservative Folkeparti tog et foreløbigt forbehold vedrørende 1. og 3. at.

Den 12. juni 2010 blev der indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner, hvorved der blev dannet grundlag for den videre politiske behandling af budgettet for 2011. Den 21. juni 2010 indgik Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010”.
 
På regionsrådets møde den 23. juni 2010 vedtog regionsrådet, at denne aftale danner grundlag for udarbejdelsen af forslag til budget 2011, og at budgetrammerne tilpasses i overensstemmelse hermed.
 
Efterfølgende har regionen modtaget den endelige bloktilskudsudmelding med specifikation af regionens indtægter samt det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke med de endelige reguleringer i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-reguleringer).

Det skal bemærkes, at der lægges uændrede (dog p/l-regulerede) satser for de kommunale grund- og udviklingsbidrag til grund for den videre budgetlægning og dialogen med kommunerne. Størrelsen af de kommunale grundbidrag på henholdsvis sundheds- og udviklingsområdet fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i Kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidragene i forhold til niveauet fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale repræsentanter i Kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. Der vurderes ikke at være grundlag for forhøjelse af de kommunale grundbidrag.  

I det efterfølgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland” for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget for 2011 samt dets bagvedliggende forudsætninger.
 
Udover dette notat skal det bemærkes, at det her fremlagte forslag til Budget 2011 hænger tæt sammen med flere af de øvrige punkter til dette mødes dagsorden, især sagsfremstillingerne vedrørende:
 

• Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2010 og 2011 (DUT)

• Forslag til besparelser på administration og puljer 2010-2012

• Oplæg til principper for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011

 
Udkast til budgetbemærkninger for 2011 vil blive udsendt som bilag til førstebehandlingen af Budget 2011 i regionsrådet den 25. august 2010. Udkast til budgetbemærkninger bind 1 og 2 er vedlagt det øvrige bilagsmateriale.
 
Som forberedelse til det her fremlagte forslag til budget for 2011 har der været gennemført flere budgetseminarer i regionsrådet.
 
Forretningsudvalget andenbehandler budget 2011 den 14. september 2010, mens regionsrådet andenbehandler budget 2011 den 29. september 2010.
 
Sundhedsområdet 
Region Midtjyllands drifts- og anlægsudgifter i 2011 budgetteres til i alt 21.400,8 mio. kr. Af disse udgifter er 20.712,8 mio. kr. driftsudgifter, mens der er anlægsudgifter for i alt 688,0 mio. kr. Indtægterne udgør i alt 21.400,8 mio. kr.  

Forslag til budgetrammer for sundhedsområdet fremgår af tabellen side 10 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland”.
 
Der er i budgetforslaget reserveret, men ikke udmøntet, 10 mio. kr. til at indføre de nye retningslinjer vedrørende modtagelse af 112-opkald i regionen i henhold til de rammer, der er fastsat i regi af Danske Regioner.
 
Jævnfør ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010” af 21. juni 2010 er der også reserveret 11 mio. kr. til budgetforligsdrøftelserne.
 
Med det her fremlagte budgetforslag adresseres såvel ubalancer i budgettet for 2010 og forskellige merudgifter i 2011, jævnfør som beskrevet i afsnit 2 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland”.

Budgetforslaget for 2011 er baseret på en række forudsætninger. De væsentligste er :
 

• Det forudsættes, at der opretholdes en meget stram økonomistyring i 2011. Det vil sige, at alle bevillingsansvarlige holder tildelte budgetter, og at uforudsete merudgifter på vanskeligt styrbare udgiftsområder bliver håndteret ved kompenserende besparelser. Regionsrådet drøfter forslag til principper for økonomi- og aktivitetsstyring som selvstændigt punkt på dagsordenen.

• I foråret er der indmeldt en række udgiftspresfelter. På det præhospitale område er en del af det indmeldte udgiftspres vurderet at være uafviseligt og derfor indarbejdet i budgetforslaget. Herudover er det forudsat, at det opgjorte udgiftspres ikke kan imødekommes.

• Det forudsættes, at udgiftspresset på det psykiatriske område i vidt omfang løses ved de forestående forhandlinger mellem partierne i satspuljeforliget i efteråret 2010.

• Regionsrådet har i forskellige sammenhænge fremsat politiske ønsker til Budget 2011. Nogle af disse ønsker har kunnet adressseres i det fremlagte budgetforslag. Andre emner er der ikke med det foreliggende budgetforslag fundet endelige løsninger på. Der har blandt andet været fremsat ønsker om en øget anvendelse af lægebemandede akutbiler. Der er ikke i det fremsatte forslag afsat øgede budgetmidler til flere lægebemandede akutbiler. Der arbejdes dog med at implementere en lægebemandet akutbil i Horsens indenfor det allerede afsatte budget til den præhospitale lægelige indsats i området.

• Det er forudsat, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet imødekommer Region Midtjyllands ansøgning om refinansiering af afdrag på 198,6 mio. kr. Ministeriet godkendte en tilsvarende ansøgning om refinansiering af afdrag i 2010. Det forventes, at den afsatte pulje i økonomiaftalen på 350 mio. kr. i lighed med 2010 prioriteres til regioner med alvorlige likviditetsproblemer.

• Det er forudsat, at den gennemsnitlige variable rente i 2011 ikke stiger med mere end ét procentpoint over niveauet i maj 2010.

• Det er forudsat, at aktivitetsstigningen på det somatiske område fra 2010 til 2011 ikke overstiger 3 %, hvoraf de 2 procentpoint findes ved stigende produktivitet.

• Det er forudsat, at udgiftsudviklingen for ny dyr medicin og nye behandlinger dæmpes, så de samlede merudgifter ikke overstiger de midler, som er tilført området via økonomiaftalen.

• I henhold til ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010” er det muligt for hospitalerne at afbetale gæld over flere år. I det foreliggende budgetforslag er følgende indarbejdet :

 
Socialområdet  
Socialområdet er specialiseret i en indsats for voksne og en indsats for børn og unge. Området er organiseret i et Center for Voksensocialområdet og et Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centrene varetager administration af egne områder bortset fra den overordnede administration og tilsyn.
 
Regionens leverandøransvar overfor kommunerne fastsættes i den årlige rammeaftale. I aftalen fastsættes omfanget af regionens tilbud samt de takster, kommunerne skal betale for brug af tilbuddene.
 
Rammeaftalen behandles af Kontaktudvalget den 27. august 2010. Kontaktudvalget består af de kommunale borgmestre og regionsrådsformanden i Region Midtjylland.
 
Der er indmeldingsfrist for takster den 15. oktober 2010. Der vil derfor frem til 15. oktober 2010 kunne ske mindre justeringer af taksterne, som vil give ændringer i brutto-omkostningerne, men netto vil der ikke være ændringer, idet omkostningerne vil være 100 % kommunalt finansieret.
 
I arbejdet med Rammeaftale 2011 indgår overvejelser blandt kommunerne om, at taksterne eller nettodriftsbudgetterne på det specialiserede socialområde skal reduceres med 5 %. Såfremt regionsrådet godkender dette, vil reduktionen blive indarbejdet i budgetforslaget til regionsrådets 2. behandling. Ligeledes vil forslag fra de sociale centre om konvertering af overbelægning og individuelle projektpladser samt øvrige ændringer i pladsantal blive medtaget i budgettet til 2. behandlingen, såfremt det godkendes i Kontaktudvalget.  

Det udgiftsbaserede budgetforslag for 2011 for socialområdet indeholder en samlet udgiftsramme på 1.068 mio. kr.
 
Regional udvikling 
Den økonomiske ramme for Regional Udvikling er med økonomiaftalen fastsat til 585,1 mio. kr. i 2011. Heraf kommer 432,6 mio. kr. fra bloktilskud, mens 152,6 mio. kr. kommer fra det kommunale udviklingsbidrag.
 
Rammen for Regional Udvikling stiger fra 2010 til 2011 med 18,2 mio. kr. (2011-p/l). Denne stigning består dels i virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet, hvorefter Regional Udvikling tilføres 15,2 mio. kr. til tjenestemandspensioner inden for privatbanerne, dels i større andel af bloktilskuddet.
 
Det fremgår af økonomiaftalen for 2011, at der over de næste 3 år omprioriteres midler til sundhedsområdet. Jævnfør ”Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010” indgået den 21. juni er det som konsekvens heraf vedtaget at reducere rammen for Regional Udvikling med 2,5 mio. kr. i 2011, 5,3 mio. kr. i 2012 og 10,6 mio. kr. i 2013.
 
Som det fremgår af afsnit 4 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland”, er der nogle udestående sager, der ikke har kunnet afklares endeligt. Det kan medføre ændringer i udgiftsniveauet for den kollektive trafik og skabe behov for omprioriteringer inden for Regional Udviklings budget.
 
Fælles formål og administration  
Den samlede ramme i budgetforslaget for 2011 for fælles formål og administration udgør i alt 447,1 mio. kr. Baggrunden for denne budgetramme er nærmere beskrevet i afsnit 5 i det vedlagte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland”.

Til det omtalte notat ”Forslag til Budget 2011 for Region Midtjylland” er der knyttet tre uddybende bilag (A-C) foruden medarbejdernes bemærkninger til forslag til Budget 2011.

Herudover findes udkast til budgetbemærkninger bind 1 og 2 som bilag.

Indstillingen blev vedtaget, idet regionsrådet hermed godkendte, at forslag til budget 2011 overgår til 2. behandling.
 
Det Konservative Folkeparti undlod at stemme vedrørende 1. og 3. at, da ”Det Konservative Folkeparti vil give formanden mulighed for frem til 2. behandlingen af budgettet at præcisere, hvordan han vil garantere, at budgettet i 2011 holder, og hvilke redskaber han vil anvende for at sikre, at en sådan garanti kan opfyldes.”
 
Fælleslisten stemte imod, idet Fælleslisten anførte, at de fandt, at beslutningen ikke var lovmedholdelig.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 21. juni 2010 blev der i regionsrådet indgået aftale om budgetrammer for 2011 samt om fremrykning af besparelser til 2010. Den oprindelige forudsatte besparelse på 24,5 mio. kr. på sundhedsområdet i 2010 er forøget til 75,7 mio. kr. Regionsrådet besluttede endvidere, at de hospitaler, der afvikler gammel gæld, vil få mulighed for at udskyde afviklingen til senere år. Af de enkelte enheders overvejelser om fremrykning og mulige engangsbesparelser peges der generelt på, at det er vanskeligt at fremrykke besparelser, så de kan nå at få effekt i 2010. Nogle enheder vil derfor gennemføre engangsbesparelse eller reduktion af afdelingernes budgetrammer i 2010. Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Regionshospitalet Randers og Grenaa, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg, Skive er i en økonomisk situation, der gør, at de anmoder om at udnytte muligheden for at udskyde afviklingen af gæld til senere år. De budgetmæssige konsekvenser tages op i forbindelse med kvartalsrapporten for 2. kvartal 2010.

at de bevillingsmæssige konsekvenser af de enkelte enheders forslag i forbindelse med fremrykning af besparelser og mulige engangsbesparelser indgår i 2. kvartalsrapport for 2010, som præsenteres for forretningsudvalget den 14. september 2010 og regionsrådet den 29. september 2010.

Regionsrådet besluttede den 24. februar 2010, at der udarbejdes et sparekatalog på netto 250 mio. kr., hvoraf 25 mio. kr. fremrykkes til 2010. Af den forudsatte besparelse i 2010 vedrørte de 24,5 mio. kr. sundhedsområdet.

Den 21. juni 2010 blev der i regionsrådet indgået "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010". Aftalen forudsætter en fremrykning af besparelser til 2010, idet der er behov for, at der gennemføres yderligere besparelser i 2010 for at opnå den nødvendige økonomiske balance.

Af aftalen om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010 fremgår det, at regionsrådet i forbindelse med 1. behandling af budget 2011 skal have fremlagt de enkelte enheders overvejelser om fremrykning og mulige engangsbesparelser. I aftalen bemærkes det endvidere, at de fremrykkede besparelser og engangsbesparelser i 2010 er særligt vanskelige at gennemføre for de hospitaler, der afvikler gammel gæld. Det drejer sig om Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Vest og Regionshospitalet Viborg. Det vil her være muligt at udskyde afviklingen af gæld til senere år.

 
Den oprindeligt forudsatte besparelse på 24,5 mio. kr. på sundhedsområdet i 2010 er forøget til 75,7 mio. kr. inkl. Hospice, Friklinikken Brædstrup og behandlingspsykiatrien.
 
Fordelingen af sundhedsområdets besparelser på enheder i 2010 fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af besparelser på sundhedsområdet i 2010

Administrationen har forelagt beslutningen om de fremrykkede besparelser for de enkelte enheder og har anmodet om en kort beskrivelse af deres overvejelser i relation til at gennemføre den aftalte fremrykning af besparelserne. Enhedernes overvejelser fremgår af det vedlagte "Notat om sundhedsområdets overvejelser vedrørende fremrykning af besparelser i budget 2010".

Enhederne peger generelt på, at det er vanskeligt at fremrykke besparelser, så de kan nå at få effekt i 2010. Det skyldes bl.a. opsigelsesvarsler for personale.

Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Regionshospitalet Randers og Grenaa, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg, Skive er i en økonomisk situation, der gør, at de anmoder om at udnytte muligheden for at udskyde afviklingen af gæld til senere år. De budgetmæssige konsekvenser tages op i forbindelse med kvartalsrapporten for 2. kvartal 2010, som præsenteres for forretningsudvalget den 14. september 2010 og regionsrådet den 29. september 2010.

 
Andre hospitaler vil gennemføre besparelserne i 2010 gennem engangsbesparelse eller reduktion af afdelingernes budgetrammer.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I den politiske "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010", er der besluttet forskellige besparelser på administration og puljer for at bidrage til at bringe balance i regionens økonomi. Hermed forelægges forslag til fremrykning af besparelser i 2010 på i alt 27,3 mio. kr. på administration og centrale puljer. Derudover forelægges forslag til udmøntning af besparelser i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2011 og budgetoverslagsårene på administration og personalepolitiske puljer på i alt 13,8 mio. kr. i 2011. Herudover stiller direktionen forslag om en yderligere besparelse på 5 mio. kr. det vil sige i alt 18,8 mio. kr. i 2012 og fremover.

Besparelse vedrørende personalepolitiske puljer på i alt 5 mio. kr. indarbejdes i budgetforslag 2011. Besparelserne vedrørende indtægtsdækket virksomhed og effektivisering af administration indarbejdes i budgetforslag 2010 som uudmøntede rammebesparelser til senere beslutning. Efter høring i MED-systemet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet forslag til konkret udmøntning af besparelser på indtægtsdækket virksomhed og effektivisering af administrationen i december 2010.

at der i 2010 fremrykkes besparelser på administration og centrale puljer for i alt 27,3 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. kr. fordeles på de administrative enheder og en engangsbesparelse på 25 mio. kr. på centrale puljer,

at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2011 udmøntes besparelser på administration og centrale puljer for 2011, 2012 og fremover (jf. tabel 2), og

at forretningsudvalget og regionsrådet i december 2010 forelægges forslag til effektivisering af administrationen og endelig udmøntning af besparelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed.

I den politiske "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010" er der besluttet forskellige besparelser på administration og puljer for at bidrage til at bringe balance i regionens økonomi.

Administrationen har på baggrund af aftalen udarbejdet vedlagte notat. I notatet beskrives principperne og den videre proces for gennemførelse af besparelserne på administration og puljer.

I aftalen om foreløbige budgetrammer fremrykkes til 2010 besparelser på administration og centrale puljer på i alt 27,3 mio. kr. Der foreslås på den baggrund gennemført besparelser på administrationen på 2,3 mio. kr. som fordeles ud fra budgetandele på de administrative enheder. Der foreslås ligeledes gennemført en engangsbesparelse på forskellige centrale puljer for i alt 25 mio. kr. Det samlede budget for de berørte centrale puljer udgør i alt 130,7 mio. kr.

Fordelingen af engangsbesparelsen samt en nærmere beskrivelse af puljerne fremgår af tabel 2 i det vedlagte notat.

Den samlede besparelse i 2010 effektueres i forbindelse med en kommende kvartalsrapport.

I aftalen om foreløbige budgetrammer gennemføres der i 2011 og fremover besparelser på administrationen på 3,8 mio. kr., som fordeles ud fra budgetandele på de administrative enheder. Herudover blev det aftalt i aftalen om foreløbige budgetrammer, at der skulle gennemføres en ekstra besparelse på administration og personalepolitiske puljer på alt 10 mio. kr. fra 2011.

Administrationen foreslår, at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2011 og overslagsårene indarbejdes følgende ekstra besparelser på administration og personalepolitiske puljer. Den konkrete udmøntning vedrørende effektiviseringen af administrationen og fordelingen af besparelsen vedrørende indtægtsdækket virksomhed på de relevante budgetansvarlige enheder, vil ske i slutningen af 2010 jf. nedenfor.

Tabel 2: Forslag til udmøntning af ekstra besparelse på administration og personalepolitiske puljer 2011, 2012 og fremover

1) Fordeles med 4,7 mio. kr. på Somatikken og 0,3 mio. kr. på Psykiatrien.

Økonomiaftalen for 2011 forudsætter, at det er muligt ved omprioritering i det regionale sundhedsvæsen at frigøre ressourcer til en styrket sundhedsindsats, uden at kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats sænkes. Danske Regioner og regeringen er enige om, at der kan realiseres en gevinst på det administrative område i 2011, og at antallet af administrativt personale bør falde i forhold til det samlede antal ansatte. Regionerne skal udarbejde en redegørelse herfor ultimo 2010.
 
Med henblik på at imødekomme denne del af Økonomiaftalen og som aftalt i "Aftale om foreløbige budgetrammer for 2011 samt forudsatte besparelser i budget 2010" indarbejdes der på administration og puljer i 2011 en ekstra besparelse på 10 mio. kr.

Administrationen foreslår, at denne linje om at realisere rationaliseringsgevinster på det administrative område m.v. fortsættes i 2012 således, at den ekstra besparelse på det administrative område øges med 5 mio. kr. fra 10 mio. kr. i 2011 til 15 mio. kr. i 2012. Forslaget om i 2011 at lave engangsbesparelser og dermed udskyde varige besparelser vedrørende effektivisering af administrationen til 2012, er begrundet i behovet for at få tid og mulighed for en ordentlig proces omkring eventuel gennemførelse af strukturelle omlægninger med videre.

Der er i budget 2010 afsat personalepolitiske puljer på sundhedsområdet (somatik og psykiatri) på i alt 23,3 mio. kr. En del af puljerne er bundet af lovgivning, centrale aftaler eller lokale aftaler. Forudsætningerne for denne del af de personalepolitiske puljer videreføres uændret. Administrationen vil i forbindelse med budgetlægningen for 2011 og overslagsårene indarbejde den yderligere besparelse på 5 mio. kr. på personalepolitiske puljer under hensyntagen til de bundne midler i 2011 og 2012 og fremover.

Der er på flere administrative områder indtægtsdækket virksomhed, hvor aktiviteterne finansieres af ekstern eller intern køber. Det vurderes, at der er yderligere mulighed for at flytte udgifter fra basisbevilling til indtægtsdækket virksomhed. Det bliver dermed køberen af ydelsen, der i højere grad definerer omfanget af den service, administrationen stiller til rådighed for driftsområderne.

Administrationen udarbejder herudover et konkret forslag til effektivisering af administrationen på i alt 8,0 mio. kr. Det vurderes bl.a., om det er muligt at gennemføre besparelser ved sammenlægning af opgaver på tværs af regionshusene. Forslagene kan også indeholde reduktioner i den nuværende opgavevaretagelse. For at sikre den fornødne tid til udarbejdelse af forslagene, dialog i MED-systemet og den efterfølgende gennemførelse skal forslagene til effektiviseringer først have virkning fra og med 2012.
 
Forslagene vedrørende effektivisering af administrationen og fordeling af besparelsen vedrørende indtægtsdækket virksomhed udarbejdes senest oktober 2010. I 1. halvdel af november 2010 tilrettelægges høring i MEDsystemet inden politisk forelæggelse primo december 2010.

Besparelsen vedrørende personalepolitiske puljer på i alt 5 mio. kr. indarbejdes i budgetforslag 2011.

Forretningsudvalget og regionsrådet forelægges forslag til konkret udmøntning af besparelser på indtægtsdækket virksomhed og effektivisering af administrationen i december 2010. Den samlede proces fremgår af vedlagte notat.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 12. juni 2010 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2011 samt midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2010. Finansministeriet har herefter tiltrådt et aktstykke, der fastsætter reguleringerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) mv. For 2011 øges bloktilskuddet for sundhed til Region Midtjylland netto med 13,8 mio. kr. og for Regional Udvikling øges bloktilskuddet netto med 15,2 mio. kr. For 2010 reguleres bloktilskuddet for sundhed i Region Midtjylland netto med 74,9 mio. kr. og for Regional Udvikling med 0,02 mio. kr. Beløbene for sundhed er fordelt på sektorer.

at fordelingen af DUT-reguleringerne for 2010 og 2011 på sektorer tages til efterretning.

Den 12. juni 2010 indgik regeringen og Danske Regioner økonomiaftale om regionernes økonomi for 2011. I forlængelse af økonomiaftalen har Finansministeriet tiltrådt bloktilskudsaktstykke nr. 163 af 24. juni 2010. Aktstykket omfatter bl.a. en fastsættelse af bloktilskuddet for 2011 og midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2010.
 
Aktstykket fastsætter regionernes bloktilskud for 2011 på baggrund af det aftalte udgiftsniveau i økonomiaftalen for 2011, samt reguleringer i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for ændringer i regionernes opgaver. Hertil kommer en række særlige reguleringer.
 

Tabel 1. Regulering af bloktilskud til regionerne 2011 som følge af opgaveændringer.

For 2011 øges bloktilskuddet for sundhed netto med 65 mio. kr. (heraf 13,8 mio. kr. til Region Midtjylland) og for Regional Udvikling øges bloktilskuddet netto med 76,5 mio. kr. (heraf 15,2 mio. kr. til Region Midtjylland).

Andre reguleringer på -4,4 mio. kr. i 2011 vedrører Region Midtjyllands medfinansiering af de fælles regionale projekter, som er brugerrettighedsstyringsprojektet, borger.dk og Dokumentboksen. 

Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2010 foretages som følge af en række særlige reguleringer og DUT, hvor regionerne i 2010 kompenseres for de opgaveændringer i 2010, der er påført regionerne, efter aktstykket for 2009 blev tiltrådt.

Tabel 2. Midtvejsregulering af bloktilskud til regionerne 2010 som følge af opgaveændringer.

For 2010 reguleres bloktilskuddet for sundhed netto med 353,5 mio. kr. (heraf 74,9 mio. kr. til Region Midtjylland) og for Regional udvikling øges bloktilskuddet netto med 0,1 mio. kr. (heraf 0,02 mio. kr. til Region Midtjylland).

Fordelingen af DUT-reguleringerne på sektorer i 2010 og 2011 i Region Midtjylland er foretaget efter følgende principper:

• Reguleringer henføres direkte til den relevante sektors budgetramme, når den indeholdte aktivitet kun vedrører denne sektor.

• Reguleringer af tværgående art, som berører både somatik og psykiatri fordeles forholdsmæssigt med udgangspunkt i oprindeligt nettobudget 2010 for henholdsvis psykiatri og somatik. Fordelingsnøglen er beregnet til somatik 92,88 % og psykiatri 7,12 %.

Nogle af DUT-reguleringerne har endvidere en effekt på størrelsen af den kommunale medfinansiering.

DUT-reguleringerne i 2011 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 3 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Tabel 3. DUT-reguleringernes fordeling på sektorer 2011

De enkelte elementer i DUT-reguleringerne i 2011 er specificeret i "Notat vedrørende reguleringer af budgetrammer 2011 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for 2011 (DUT)". Reguleringerne er indarbejdet i det budgetforslag for 2011, som er fremlagt i et andet dagsordenspunkt.

Der er tale om en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. For somatikken er der blandt andet tale om udligning vedrørende behandling af bløderpatienter, ændring af patientskadeforsikring og bekendtgørelse om hjemtransport af døde patienter. For Primær Sundhed vedrører de største poster tilskud til psykologbehandling, og for behandlingspsykiatrien vedrører beløbet stort set videreførelse af pulje til ansættelse af mere personale i retspsykiatrien. For Regional Udvikling vedrører beløbet især kompensation for pensionsbidrag vedrørende privatbanerne.

Midtvejsreguleringerne (DUT) i 2010 i medfør af ovenstående samt de afledte effekter på den kommunale medfinansiering er i nedenstående tabel 4 fordelt på sektorer i Region Midtjylland.

Tabel 4. Fordeling af midtvejseguleringerne 2010 på sektorer

De enkelte elementer i midtvejsreguleringen af DUT i 2010 er specificeret i "Notat vedrørende midtvejsregulering af budgetrammer 2010 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT)". De enkelte elementer vil blive indarbejdet i budgettet for 2010 i forbindelse med 2. kvartalsrapport for 2010.

Midtvejsreguleringen vedrører også en række positive og negative reguleringer som følge af opgaveændringer. For somatikken er der blandt andet tale om kompensation for merudgifter som følge af den manglende statslige kontrolrumsleverance til det fælles radiokommunikationsnet SINE, efterregulering af kompensation for patientskadeforsikring for perioden 2007 til 2010 og hjemtransport af afdøde patienter. For Primær Sundhed er der især tale om tilskud til psykologbehandling og endelig regulering af medicingaranti 2009. For behandlingspsykiatrien vedrører beløbet først og fremmest videreførelse af pulje til ansættelse af mere personale i retspsykiatrien samt frit valg til private specialsygehuse for traumatiserede flygtninge. For Regional Udvikling er reguleringerne ganske små.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 23. juni 2010, at administrationen udarbejder et oplæg til drøftelse af principperne for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011.
 

Denne sagsfremstilling er et oplæg til drøftelse af principperne for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011.

at principper for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011 drøftes på regionsrådets budgetseminar 2. september 2010, og

at principperne herefter drøftes på forretningsudvalgets møde 14. september 2010 og regionsrådsmødet 29. september 2010.

Dette er et oplæg til de overordnede styringsprincipper, og er således ikke en fuldstændig opgørelse af alle de initiativer der arbejdes med i Region Midtjylland og på landsplan.
 
Det vedlagte notat ”Principper for økonomi- og aktivitetsstyring i 2011” angiver hovedtemaerne for udfordringerne i 2011. Notatet er en opsummering af den nuværende økonomistyring samt de temaer, der arbejdes med på de forskellige bevillingsområder.
 
Det er et oplæg til drøftelse ud fra den forståelsesramme, som er fra Økonomiaftalen for 2011 mellem Regeringen og Danske Regioner, samt de styringstemaer som Danske Regioner arbejder med.
 
I Økonomiaftalen for 2011 er følgende præciseret:  

”Regeringen og Danske Regioner er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2011 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for aftalens økonomiske rammer.”

Der vil blive mulighed for uddybning af principperne for økonomi- og aktivitetsstyring på budgetseminaret den 2. september 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets produktivitetsopgørelse for 2008 blev offentliggjort i starten af maj 2010.

Rapporten anvendes til at sætte fokus på at sikre en effektiv ressourceanvendelse på hospitalerne. Af rapporten fremgår det, at hospitalerne i Region Midtjylland stadig er blandt landets mest produktive. Det har været en særlig udfordring i undersøgelsen for 2008, at sundhedsområdet var underlagt en landsdækkende konflikt, der kan have haft forskellig indvirkning på de enkelte regioner og hospitaler.

Rapporten blev første gang sendt til møde i forretningsudvalget den 18. maj 2010. Forretningsudvalget anmodede her administrationen om, at der blev udarbejdet en nærmere redegørelse for årsagerne til, at Region Midtjylland har en højere vækst fra 2007 til 2008 i de udgifter, der indregnes i produktivitetsanalyserne, end det er tilfældet for de øvrige regioner.

De udgifter, der indregnes i produktivitetsanalyserne, er en delmængde af de regnskabsmæssige udgifter til sygehusdrift. Den nærmere redegørelse viser, at Region Midtjylland i 2008 har indberettet 87 % af den samlede regnskabsmæssige udgiftsstigning fra 2007 til 2008, mens Region Syddanmark har indberettet 33 %. Alt andet lige tyder dette på, at nogle regioner (Region Midtjylland) indberetter for mange udgifter til produktivitetsanalysen, og/eller andre regioner indberetter for få udgifter. Herudover har graden af budgetoverholdelse i de to regnskabsår og omfanget af budgetoverførsler mellem årene stor betydning for den relative udgiftsstigning fra 2007 til 2008. Disse to forhold kan forklare den atypiske udvikling, som beskrives i produktivitetsanalysen for Region Midtjylland. Sammenholdes de samlede regnskabsmæssige driftsudgifter i 2007 og 2008 i Region Midtjylland med de andre regioner, er udviklingen i Region Midtjylland ikke atypisk, men svarer helt til den forventede udvikling.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

Der er stærk fokus på ressourceanvendelse indenfor sundhedsvæsenet. Udgifterne stiger, men det samme gør kravene til hospitalerne om øget aktivitet. Produktivitetsopgørelsen, som blev offentliggjort primo maj 2010, har til formål at skabe fokus på, hvordan sundhedsvæsenets ressourcer anvendes. Den er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 
Rapportens resultater viser, jf. tabel 1 nedenfor, at hospitalerne i Region Midtjylland samlet har den næsthøjeste produktivitet. Region Syddanmark har et produktivitetsniveau på 105, mens Region Midtjylland har et produktivitetsniveau på 103.
 
Tabel 1. Regionernes produktivitetsniveau 2007 og 2008

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – fjerde og femte delrapport.  
 
Hospitalerne i Region Midtjylland ligger på et højt produktivitetsniveau også set på landsplan. 5 ud af de 10 hospitaler i landet, der har højest produktivitet i 2008, ligger således i Region Midtjylland. Det drejer sig om Friklinikken i Brædstrup, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Silkeborg samt Århus Universitetshospital, Skejby. Tabellen nedenfor viser produktivitetsniveauerne for hospitalerne i Region Midtjylland.
 
Tabel 2. Hospitalernes produktivitetsniveau i Region Midtjylland, 2007 og 2008

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – fjerde og femte delrapport.
   
Der er kun et enkelt hospital i Region Midtjylland, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvis produktivitet ligger under landsgennemsnittet. Hospitalet ligger meget tæt på den landsgennemsnitlige produktivitet, idet produktivitetsniveauet ligger på 99.

Der pågår en drøftelse af, om DRG-systemet i fuldt omfang afspejler de særlige aktiviteter, der foregår på universitetshospitalerne. I denne drøftelse påpeges bl.a., at universitetshospitalernes særlige forpligtelser inden for specialiserede vagtberedskaber og forskning ikke måles i rimeligt omfang.

Den usikkerhed, der måske ligger i dette forhold, kan i et vist omfang adresseres ved at fokusere særligt på de større universitetshospitaler i landet, jf. tabel 3 nedenfor.
 
Tabel 3. Produktivitet på større universitetshospitaler

Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – fjerde og femte delrapport.
 
Det fremgår af tabel 3, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, ligger i den øvre halvdel i forhold til produktivitet på større universitetshospitaler. Århus Universitetshospital, Skejby, har den næsthøjeste produktivitet blandt landets universitetshospitaler.
 
Ser man ind bag tallene for ovenstående produktivitetsindeks, har udviklingen fra 2007 til 2008 ikke været gunstig for Region Midtjylland. Det fremgår af tabel 4 nedenfor, at Region Midtjylland fra 2007 til 2008 har en lavere produktivitetsudvikling end de øvrige regioner.  

Tabel 4. Udvikling i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for regionernes hospitaler fra 2007 til 2008. 

Kilde: Bagvedliggende datamateriale til rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – femte delrapport. 
 

Produktionsværdien har været negativ med ca. -½ % for tre regioner: Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland, mens den har været positiv med 0,3 % i Region Syddanmark og 0,8 % i Region Nordjylland. Det vurderes, at disse forskelle primært er begrundet i, at omfanget af konflikten i 2008 har haft forskelligt omfang i regionerne.
 
Udviklingen i de udgifter, der indregnes i produktivitetsanalysen fra 2007 til 2008, er imidlertid markant anderledes i Region Midtjylland end i de øvrige regioner. I Region Midtjylland er der tale om en stigning på 5,6 %, hvor landsgennemsnittet er på 3,1 %. Det kan endvidere konstateres, at de øvrige regioner ligger omkring landsgennemsnittet.
 
Niveauet i Region Midtjylland ligger 2,4 % over landsgennemsnittet. Hvis udgiftsstigningen i Region Midtjylland skulle ligge på niveau med de øvrige 4 regioner, skulle udgiftsstigningen i regionen have været 288 mio. kr. lavere. Forretningsudvalget anmodede på mødet den 18. maj 2010 administrationen om en nærmere forklaring på denne forskel.
 
De udgifter, der indgår i disse beregninger, er en delmængde af de faktiske regnskabsmæssige udgifter i de pågældende regnskabsår.
 
Der er udviklet en metode, der skal sikre størst mulig sammenlignelighed mellem regionerne og sygehusene. Principielt skal kun medtages udgifter, der direkte bidrager til den somatiske patientbehandling. Der er her en række afgrænsningsproblemer blandt andet omkring udgifter til forskning, udgifter til medicin og udgifter til psykiatri samt den andel af de administrative udgifter, der indregnes i opgørelserne. Hertil kommer, at der er forskelle i konteringspraksis, som kan sløre billedet. Til trods for at der udføres et væsentlig koordinerende arbejde, vil opgørelserne altid kunne indeholde mindre usikkerheder.
 
Ud over vanskelighederne i de regnskabstekniske opgørelser så kan forskydninger af udgifter fra et år til et andet påvirke de udgiftstal, der indgår i opgørelserne. Mindreforbrug på hospitalernes driftsbudgetter i et år bliver ofte overført til næste år, hvilket i sig selv vil indebære en relativ større udgiftsstigning i andet år end, hvis det modsatte var tilfældet.
 
I det vedlagte notat ”Udgiftsstigningen fra 2007 til 2008 i Region Midtjylland set i forhold til udgiftsstigningen i andre regioner” er der givet en nærmere udredning af udviklingen i de udgifter, der indgår i produktivitetsudviklingen fra 2007 til 2008. Der er heri følgende hovedkonklusioner:
 

• De samlede driftsudgifter på sundhedsområdet er i Region Midtjylland steget fra 2007 til 2008 med 4,6 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet, og er i fuld overensstemmelse med forventningerne.

• Region Hovedstaden har på grund af overgangsordningen i bloktilskuddet behov for at gennemføre en vis reduktion i udgiftsbudgettet med uændret aktivitet.

• Hospitalerne i Region Midtjylland havde i regnskab 2007 et overskud på 41 mio. kr. For 2008 er der - set i forhold til, hvis der ikke havde været dette mindreforbrug – en dobbelt effekt svarende til 82 mio. kr., idet overførslen af mindreforbruget til 2008 forhøjer hospitalernes budget med 41 mio. kr. Hertil kommer et underskud på ca. 75 mio. kr. i 2008. For Region Midtjylland betyder det en samlet relativ stigning i de udgifter, der indregnes på (82 mio. kr. + 75 mio. kr. =) 157 mio. kr.

• Der er en meget stor forskel mellem den andel af udgiftsvæksten fra 2007 til 2008, som indberettes i de tilrettede driftsudgifter. Region Midtjylland indberetter 87 pct. af udgiftsvæksten, mens Region Syddanmark indberetter 33 pct. af udgiftsvæksten fra 2007 til 2008 i de tilrettede driftsudgifter. Det kan være udtryk for, at nogle regioner – som f.eks. Region Midtjylland - indberetter for meget, eller at andre regioner indberetter for lidt.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til akutplan og hospitalsplan for Region Midtjylland skal den akutte ortopædkirurgiske aktivitet flyttes fra Regionshospitalet Silkeborg og den nuværende skadestue konverteres til døgnåben akutklinik.

Der er med henblik på implementeringen af denne ændring pr. 1. september 2010 udarbejdet retningslinjer for visitation af akutte ortopædkirurgiske patienter til Regionshospitalet Silkeborg. Retningslinjerne forelægges til godkendelse.

at visitationsretningslinjerne for modtagelse af ortopædkirurgiske patienter på akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

I henhold til akutplan og hospitalsplan for Region Midtjylland skal den akutte ortopædkirurgiske aktivitet flyttes fra Regionshospitalet Silkeborg, og den nuværende skadestue konverteres til døgnåben akutklinik.

Pr. 1. september 2010 lukkes således for den uvisiterede modtagefunktion inden for det ortopædkirurgiske område på Regionshospitalet Silkeborg. Dette indebærer, når ændringen er fuldt implementeret:

• at den eksisterende skadestue på Regionshospitalet Silkeborg konverteres til en døgnåben akutklinik, hvor der alene modtages visiterede patienter, dvs. patienter hvor der er foretaget en faglig vurdering forud for modtagelsen, og

• at der ikke modtages patienter til akut indlæggelse på ortopædkirurgisk afdeling.

Visitation til akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg sker enten via egen læge, lægebemandet akutbil, nærmeste akutafdelings visitation eller via skadestuevisitationen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Akutklinikken forventes at kunne håndtere betydelige dele af den ambulante skadevirksomhed, som i dag varetages i skadestuen. Hospitalets akutklinik på ortopædkirurgisk afdeling har behandlersygeplejersker med mulighed for supervision af speciallæge eller læge med B-autorisation (ret til selvstændigt virke). Traumer og større skader modtages på hospitaler, hvor der er fælles akutmodtagelse.

Regionshospitalet Silkeborg har udarbejdet visitationsretningslinjer og visitationsinstrukser for akutte ortopædkirurgiske patienter til akutklinikken på Regionshospitalet Silkeborg. Visitationsretningslinjerne beskriver de overordnede principper for den fremadrettede visitation, herunder hvem der kan visitere til akutklinikken. Til brug for den konkrete visitation er der udarbejdet detaljerede visitationsinstrukser, hvoraf det fremgår hvilke diagnoser/patientgrupper, der kan modtages på akutklinikken i Silkeborg.

Visitationsretningslinjer og detaljerede visitationsinstrukser vedlægges som bilag.

Udarbejdelsen af visitationsretningslinjer for akutte ortopædkirurgiske patienter er en del af en proces med henblik på at sikre en hensigtsmæssig overgang fra akuthospital til elektivt hospital i Silkeborg. De forelagte visitationsretningslinjer vil således blive revurderet i henhold til blandt andet de erfaringer, som opnås efter implementeringen. Der kan således vise sig behov for justeringer og præciseringer, når retningslinjerne implementeres i praksis.  

De forelagte visitationsinstrukser indebærer blandt andet fortsat visitation af enkelte subakutte patientgrupper (lårbenshals-, ankel- og håndledsbrud) til Regionshospitalet Silkeborg, hvor det af hensyn til Regionshospitalet Viborgs kapacitet er vurderet hensigtsmæssigt, at der sker en gradvis overflytning af disse patientgrupper. Visitationen af disse patienter vil også blive revurderet.

Regionsrådet vil blive forelagt reviderede visitationsretningslinjer/visitationsinstrukser, når de foreligger. En tilsvarende proces har fundet sted for visitationsinstrukserne for de akutte medicinske patienter, jf. nedenfor.

Regionshospitalet Silkeborg har hidtil fungeret som akuthospital for ortopædkirurgiske patienter fra primært Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune. De forelagte visitationsretningslinjer vedrører patienter fra Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune hører til patientunderlaget for akutmodtagelsen på Regionshospitalet Viborg. Der er med visitationsretningslinjerne således også lagt op til et tæt samarbejde og en arbejdsdeling mellem de to hospitaler omkring varetagelsen af ortopædkirurgiske patienter, herunder de patientgrupper, der fortsat kan varetages i Silkeborg.

Lukning for modtagelse af akutte ortopædkirurgiske patienter i Silkeborg indebærer, at patientstrømmen fra Skanderborg Kommune vendes mod Regionshospitalet Horsens. Skanderborg Kommune hører således til patientunderlaget for akutmodtagelsen på Regionshospitalet Horsens.

Regionshospitalet Silkeborg skal udvikle sig til at blive specialhospital for sygdomme i bevægeapparatet. Der vil som følge heraf også fremover være betydelig planlagt ortopædkirurgisk aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg.

Præcisering af retningslinjerne for visitation af akutte medicinske patienter 

Regionsrådet godkendte d. 11. december 2009 de overordnede retningslinjer for visitation af akutte intern medicinske patienter til Regionshospitalet Silkeborg. Det fremgik af sagsfremstillingen, at de forelagte visitationsretningslinjer ville blive revideret, og at de ville blive forelagt til politisk behandling, når den uvisiterede modtagefunktion inden for det ortopædkirurgiske område lukker pr. 1. september 2010.

Der pågår - i forlængelse af implementeringen af de overordnede visitationsretningslinjer pr. 1. februar 2010 - et arbejde med henblik på præcisering af de tilhørende visitationsinstrukser. Præciseringen foretages på baggrund af de erfaringer, der har været med visitationen af patienter siden implementering af de overordnede retningslinjer.

De reviderede visitationsinstrukser for akutte medicinske patienter til Regionshospitalet Silkeborg forelægges regionsrådet på et kommende møde.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet traf på mødet den 21. maj 2008 beslutning vedrørende etablering af Molekylær medicinsk afdeling ved Århus Universitetshospital, Skejby. I den forbindelse blev der skabt mulighed for, at Klinisk Genetisk afdeling kunne flytte ud til samme adresse.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby er nu enige om såvel de organisatoriske som økonomiske betingelser for en flytning.

at regionsrådet godkender flytningen af Klinisk Genetisk afdeling fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby,

at der fra budget 2011 og årene frem flyttes udgiftsbudget fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby på 25,377 mio. kr. til dækning af driften af Klinisk Genetisk afdeling, og

at der fra budget 2011 og årene frem flyttes indtægtsbudget fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby på 31,308 mio. kr. i forbindelse med Klinisk Genetisk afdeling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

På regionsrådsmødet den 21. maj 2008 blev det besluttet at etablere Molekylær medicinsk afdeling (MOMA) ved Århus Universitetshospital, Skejby. I den forbindelse blev der skabt muligheder for, at andre enheder kunne flytte til samme adresse - eksempelvis Klinisk Genetisk afdeling.

Ved en flytning af Klinisk Genetisk afdeling til MOMA samles de molekylære diagnostiske specialer fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby på samme adresse. Der er de to afdelinger imellem faglige snitflader, og ved en samling styrkes det faglige miljø.

Det er planen, at den fysiske flytning af Klinisk Genetisk afdeling allerede skal ske den 17. august 2010, mens den organisatoriske og økonomiske flytning skal ske fra årsskiftet 2010/11. Dette er nærmere beskrevet i vedlagte notat fra AUH, Århus Sygehus og AUH, Skejby.

I forbindelse med flytningen af afdelingen er hospitalsledelserne fra de to hospitaler blevet enige om, at der skal ske en flytning af budgetmidler. Der skal flyttes et udgiftsbudget fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby på 25,232 mio. kr. til dækning af driften af Klinisk Genetisk afdeling og et indtægtsbudget fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus til Århus Universitetshospital, Skejby på 31,078 mio. kr. Dette er ligeledes beskrevet nærmere i vedlagte notat fra hospitalerne.

Planen om flytningen af Klinisk Genetisk afdeling har været til høring i begge hospitalernes MED-systemer i oktober-december 2009.

+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter

Klinisk Genetisk Afdeling er som udgangspunkt 100 % indtægtsfinansieret således, at der opkræves betaling for alle ydelser. Det har den konsekvens, at alle rekvirenter, også hospitalsafdelinger på Århus Sygehus, betaler en omkostningsbestemt pris for ydelserne. Afdelingen har i de seneste år været i stand til at levere en højere produktivitet, hvilket har betydet, at indtægterne er højere end udgifterne.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Flytningen af funktioner fra hospitalerne i Kjellerup og Skive til Regionshospitalet Viborg medfører en række omrokeringer og renoveringsprojekter i 2010. Hertil kommer, at Regionshospitalet Viborg skal påbegynde planlægningen af et nyt parkeringshus, der er næste skridt i kvalitetsfondsprojektet. Udgifterne til omrokeringer samt udarbejdelse af projektbeskrivelse for parkeringshuset udgør i alt 9,825 mio. kr. i 2010.
 
Det indstilles, at anlægsudgifterne i 2010 finansieres af et mindreforbrug på to tidligere fase 0-projekter. Alle projekterne indgår i det samlede kvalitetsfondsprojekt på 1,15 mia. kr., som Region Midtjylland har søgt om endeligt tilsagn til (regionsrådsmødet 16. juni 2010).

at der gives en anlægsbevilling og tilsvarende rådighedsbeløb på 9,825 mio. kr. i 2010 til de beskrevne anlægsprojekter jf. tabel 1, og

at rådighedsbeløbene i 2010 finansieres af et mindreforbrug på to fase 0-projekter og det resterende mindreforbrug på 1,175 mio. kr. tilbageføres til kassen jf. tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Den fremrykkede flytning af funktioner fra Regionshospitalet Kjellerup (som følge af hospitalets spareplan for 2010-11) samt den planlagte flytning af funktioner fra Regionshospitalet Skive (jf. Akutplanen og Hospitalsplanen) har medført flere delprojekter på Regionshospitalet Viborg, som ikke er indregnet i de tidligere bevillinger givet til fase 0-projekter. Disse er beskrevet nedenfor.
 
Hertil kommer, at Regionshospitalet Viborg som det næste skridt i kvalitetsfondsprojektet skal udarbejde en programbeskrivelse for et nyt parkeringshus, hvilket også er beskrevet nedenfor.

Flytning af funktioner fra Kjellerup og Skive (8,825 mio. kr. i 2010)
 

• Etablering af operationsstue på Øre-Næse-Halsafdelingen: Projektet omfatter etablering af en ny operationsstue ved sammenlægning af to lokaler, der i dag anvendes som depotrum. Regionshospitalet Viborg råder allerede i dag over det nødvendige medicotekniske udstyr til den nye operationsstue, idet udstyret findes på Regionshospitalet Kjellerup.

• Etablering af skopicenter: Der etableres et skopicenter i lokaler, der i dag rummer dermatologisk ambulatorium. Dermed forventes der at være tilstrækkelig kapacitet til de endoskopier, hvor der i juli 2010 – som følge af lange ventetider – er lavet en midlertidig aftale med en privatklinik i Århus.

• Flytning af dermatologisk ambulatorium og sårcenter: Søndersøparken 14 rummer i dag den regionale specialtandpleje og børneambulatoriet. Der er planlagt ændringer af funktionerne i bygningerne med indflytning af dermatologien og diabetesambulatoriet, ligesom renovering samt udskiftning af tagbelægning er nødvendigt. Dette giver samtidig en energi- og miljømæssig forbedring. Hertil kommer en flytning af sårcenteret, der er en del af indflytningen af aktiviteterne fra Kjellerup.

• Aktiviteterne på klinisk-biokemisk afdeling i Skive flyttes ind til Viborg, hvilket medfører en mindre rokade. Fremadrettet vil de tilbageværende aktiviteter i Skive være begrænset til at omfatte prøvetagning.

• Indrykning af funktionerne fra Skive og Kjellerup kræver en udvidelse og tiltrængt renovering af omklædningsfaciliteterne på Regionshospitalet Viborg.

Parkeringshus (1 mio. kr. i 2010)
Som en del af ansøgningen til kvalitetsfonden indgår etableringen af et nyt parkeringshus. Parkeringshuset skal have plads til 450 biler med mulighed for udvidelse op til 1.000 biler. Herfra vil der være forbindelse til behandlingsbygningen, hvor man får direkte adgang til hovedindgangen og trafikcenteret. Det eksisterende parkeringshus skal fremover benyttes til medarbejderparkering, og de ansatte vil herfra kunne gå direkte til garderober.
 
Finansieringen af parkeringshuset indgår i den samlede ansøgning til kvalitetsfonden. Det indstilles, at der gives en bevilling på 1 mio. kr. i 2010 til rådgivning og udarbejdelse af projektbeskrivelse.

Finansiering

Som en del af en række fase 0-projekter godkendte regionsrådet den 19. november 2008 en bevilling på 3,0 mio. kr. til flytning af høreklinikken fra hospitalsmatriklen til Søndersøparken. På grund af forskellige omstændigheder er flytningen sat i bero, idet det alligevel ikke er nødvendigt at flytte høreklinikken. Bevillingen er derfor ubrugt.

 
Regionsrådet godkendte den 21. oktober 2009 etableringen af en ny patologisk afdeling. Etableringen af patologisk afdeling er en del af udbygningen på hospitalet, der indgår i ansøgningen til regeringens rådgivende udvalg. Der er bevilget 48,1 mio. kr. til projektet, men i forbindelse med licitationen er der vurderet en forventet mindreudgift på 8,0 mio. kr.
 
På baggrund heraf foreslås udgifterne på 9,825 mio. kr. finansieret af det samlede mindreforbrug på 11,0 mio. kr. fra de to ovennævnte fase 0-projekter. Det indstilles, at det tilbageværende mindreforbrug på 1,175 mio. kr. tilbageføres til Region Midtjyllands kassebeholdning, jf. tabel 1 nedenfor.
 
Den endelige finansiering af alle projekterne indgår i det samlede kvalitetsfondsprojekt på 1,15 mia. kr., som Region Midtjylland har søgt om endeligt tilsagn til (regionsrådsmødet 16. juni 2010).  

Tabel 1. Finansiering af anlægsprojekter på RH Viborg 2010 

Udbudsform
Valg af entreprenør til renoveringsprojekterne vil ske efter indbudt licitation, mens den gennemgående rådgiver til kvalitetsfondsprojektet vil varetage rådgivningen vedrørende parkeringshuset.

Indstillingen blev vedtaget. 

Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I finansloven for 2010 blev der afsat en pulje til vedligeholdelsesprojekter på sygehusområdet. Den 24. februar 2010 godkendte regionsrådet 27 anlægsprojekter, som efterfølgende blev sendt til godkendelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er projekter, som endnu ikke er godkendt af ministeriet, og hvor ministeriet har bedt om yderligere oplysninger eller alternativt et andet projekt. Et af de finanslovsprojekter, som endnu ikke er blevet godkendt af ministeriet, omhandler en udvidelse af ambulatoriefunktioner på Regionshospitalet Randers med en samlet anlægssum på 12,35 mio. kr.

Da regionerne meldte ind til finanslovspuljen, var der meget kort sagsbehandlingstid. Regionshospitalet Randers har derfor i samarbejde med administrationen i mellemtiden revurderet anlægsprojektet og det foreslås nu, at regionsrådet godkender en omprioritering af de bevilgede 12,35 mio. kr. til fire nye anlægsprojekter på Regionshospitalet Randers. Alle fire projekter ligger inden for finanslovspuljens formål om støtte til anlægsprojekter, der vedrører energibesparelse samt understøttelse og forbedring af interne arbejdsgange.

at omprioriteringen af de 12,35 mio. kr. til fire nye anlægsprojekter godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet det tilføjes sagsfremstillingen, hvilket tidligere godkendt anlægsprojekt det ønskes omprioriteret. 

I finansloven for 2010 blev der afsat en pulje til vedligeholdelsesprojekter på sygehusområdet på i alt 500 mio. kr., hvor den statslige andel og den regionale andel hver andrager 50 %. Region Midtjyllands andel af de 500 mio. kr. er 106 mio. kr., hvor regionens egenfinansiering er på 53 mio. kr. Regionerne blev i december 2009 bedt om at indsende projekter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den 24. februar 2010 godkendte regionsrådet 27 anlægsprojekter, som efterfølgende blev sendt til godkendelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet har indtil videre godkendt 14 ud af de 27 projekter. Der er projekter, som endnu ikke er godkendt af ministeriet, og hvor ministeriet har bedt om yderligere oplysninger eller alternativt et andet projekt. Et af de finanslovsprojekter, som endnu ikke er blevet godkendt af ministeriet, omhandler en udvidelse af ambulatoriefunktioner på Regionshospitalet Randers med en samlet anlægssum på 12,35 mio. kr.

Da regionerne meldte ind til finanslovspuljen, var der meget kort sagsbehandlingstid. Regionshospitalet Randers og administrationen har derfor i mellemtiden revurderet anlægsprojektet, der oprindeligt omhandlede en ombygning af administrationsbygningen til ambulatoriefunktioner. Det foreslås nu, at der i stedet for ambulatoriefunktioner etableres kontorlokaler til samling af personale, der arbejder med klinisk udvikling (eksempelvis kvalitetssikring og LEAN-projekter). I første omgang omfatter projektet hospitalets udviklingssygeplejersker og uddannelsesansvarlige sygeplejersker, som dermed vil få en tættere tilknytning til hospitalets forsknings- og kvalitetsafdeling, der er placeret i samme bygning. 

Herudover foreslås det, at ombygningen af administrationsbygningen nedskaleres, blandt andet til fordel for påtrængende reparationer af tag og murkroner samt til ombygning af apopleksiafsnit med henblik på optimering af patientbehandling. Endelig foreslås, at en del af midlerne anvendes til ombygning af to sengeafsnit, med henblik på effektivisering af sekretærernes arbejdsgange og arbejdsmiljø.

Alle fire projekter ligger inden for finanslovspuljens formål om støtte til anlægsprojekter, der vedrører energibesparelse samt understøttelse og forbedring af interne arbejdsgange. For en nærmere uddybning af projekternes henvises til vedlagte bilag. Bilaget specificerer også det oprindelige projekt på Regionshospitalet Randers.

På den baggrund foreslår administrationen, at det oprindelige anlægsprojekt på 12,35 mio. kr. erstattes af fire nye anlægsprojekter, der samlet vil have en tilsvarende anlægssum. Der vil dermed ikke være tale om en ny bevilling, men en omprioritering af allerede bevilgede midler. Hvis regionsrådet godkender omprioriteringen af anlægsmidlerne skal de fire projekter efterfølgende sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til godkendelse, før de nye projekter på Regionshospitalet Randers kan påbegyndes.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsenheden Vest har opgjort udgifterne til udrulning af EPJ til 39,9 mio kr. Der søges om en leasingramme på et tilsvarende beløb. Leasingydelserne finansieres efterfølgende over hospitalsenhedens drift og gennem besparelser ved lukning af ældre systemer.

at der godkendes en leasingramme til Hospitalsenheden Vest på 39,9 mio kr,

at der til Hospitalsenheden Vest tilbageføres en forholdsmæssig andel af halvdelen af Region Midtjyllands besparelse ved lukning af EPJ- og PAS-systemer i årene 2012-2016 til delvis dækning af leasingudgifterne,

at leasingrammen i øvrigt finansieres over Hospitalsenheden Vests driftsbudget, og

at der efter udløbet af leasingaftalen tages stilling til den fremtidige anvendelse af de midler, der spares på lukning af gamle EPJ- og PAS-systemer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet regionsrådet i løbet af efteråret 2010 forelægges et forslag til en samlet leasingramme.

Regionsrådet vedtog den 16. juni 2010 at udrulle en fælles EPJ på alle hospitalerne og i Psykiatrien inden udgangen af 2011.

Det blev i den forbindelse forudsat, at forbedringer af hospitalernes it-infrastruktur og andre udgifter i forbindelse med udrulningen skulle leasingfinansieres, og at der i løbet af efteråret 2010 ville blive forelagt regionsrådet forslag til en samlet leasingramme. Regionsrådet forhåndsgodkendte dog en leasingramme på 13,3 mio kr til Regionshospitalet Silkeborg, som er det hospital, som går i gang med udrulningen hurtigst.

Efterfølgende er Hospitalsenheden Vest blevet anmodet om at forcere sit udrulnings-projekt, bl.a. for at opnå en jævn belastning på de centrale projektressourcer over hele perioden. Hospitalsenheden Vest har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat om "Plan for implementering af Elektronisk Patient Journal i Hospitalsenheden Vest" af 9. juli 2010.

Det fremgår, at man i vid udstrækning planlægger udrulningsprocessen ligesom på Regionshospitalet Randers. Det betyder bl.a., at der bliver opbygget et centralt EPJ-kontor med medarbejdere fra afdelingerne. Kontoret fungerer i udrulningsperioden, hvorefter det nedtrappes. Desuden planlægges massiv support under selve udrulningen. Man planlægger at gennemføre udrulningen, så den er afsluttet i juni 2011.

Hospitalet har opgjort de samlede udgifter til 39,9 mio kr. og anmoder om at få godkendt en leasingramme nu, så man kan komme i gang med bl.a. anskaffelse af it-hardware. 

Der foreligger på nuværende tidspunkt oplysning om implementeringsbudgettet på tre hospitaler. Tallene er samlet i nedenstående tabel:

Som det fremgår er implementeringsudgifterne på de tre hospitaler budgetteret til omkring 2 % af bruttobudgettet for 2010. Det er dog ikke givet, at udgiftsniveauet på de resterende hospitaler og i Psykiatrien vil ligge på samme niveau. Udgifterne vil variere mellem sygehusene. Blandt de forhold, som bestemmer udgiftbehovet, er

• det it-tekniske niveau på hospitalerne herunder hvor meget hospitalet har investeret i it i de senere år,

• hospitalets vurdering af det samlede behov for pc-arbejdspladser,

• hvor stor en del af EPJ's moduler som hospitalet mangler at udrulle, f.eks. om EPJ's bookingmodul er implementeret eller ej,

• hospitalets vurdering af behovet for frikøb af klinikere til forberedelse af udrulning   

Udgifterne skal afholdes i 2010-11, men kan ikke finansieres af hospitalernes driftsbudget i disse år. Derfor foreslås det, at der stilles leasingrammer til rådighed for hospitalerne på tilsvarende beløb, så de kan frigøre de nødvendige midler til at dække EPJ-udgifterne. Leasingrammen finansieres i de efterfølgende år, dels over hospitalernes driftsbudgetter, dels ved besparelse på it-systemer, som kan lukkes i takt med at EPJ rulles ud.

Der kan spares 50 mio. kr. pr. år på lukning af gamle EPJ- og PAS-systemer. Besparelsen i de enkelte år afhænger af, hvor hurtigt EPJ rulles ud. Det er planen at tilbageføre halvdelen af det beløb, som spares på lukning af EPJ- og PAS-systemer i 2012-2016, til hospitalerne og Psykiatrien. Den nærmere fordeling aftales med hospitalerne og Psykiatrien. Hvis det tilbageførte beløb ikke er tilstrækkeligt til at finansiere udrulningen, må den finansieres over hospitalernes drift, herunder af de interne gevinster, som EPJ giver.

Såfremt leasingrammen på de 39,9 mio. kr. udnyttes fuldt ud, vil Hospitalsenheden Vest få en årlig udgift til leasing på omkring 8,5 mio. kr. de næste 5 år. Af de 8,5 mio. kr. kan 4,2 mio. kr. finansieres via Hospitalsenheden Vests andel af midlerne fra lukning af EPJ- og PAS-systemerne (16,9 % af 25 mio. kr.), mens de resterende 4,3 mio. kr. skal findes på driften hos Hospitalsenheden Vest, hvilket svarer til 0,2 % af deres bruttodriftsbudget, som er på godt 2 mia. kr.

Den anden halvdel af besparelsen ved lukning af gamle systemer anvendes til fortsat udvikling af EPJ og til styrkelse af EPJ-driftsinstallationen.

En leasingramme til Hospitalsenheden Vest på 39,9 mio. kr. skal i EU-udbud, da de samlede renteomkostninger vedrørende leasingaftalen må forventes at overskride EU-tærskelværdien for tjenesteydelser på 1,4 mio. kr. De øvrige leasingaftaler vedr. EPJ i 2010 skal ligeledes i EU-udbud, da leasingaftalerne vedr. EPJ i 2010 skal ses i en sammenhæng. Det forventes, at der laves et samlet EU-udbud på en leasingramme til EPJ i løbet af efteråret 2010. Regionsrådet vil som nævnt få forelagt forslag til en samlet leasingramme i løbet af efteråret.

På mødet blev omdelt en supplerende bemærkning til sagen.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus har modtaget en bevilling fra ABT-Fonden på 2,1 mio. kr. til projektet "Etablering af modificeret Just-In-Time koncept for DNU". Projektet har til formål at teste det arbejdskraftsbesparende potentiale for det kliniske personale, i form af sampakkede leverancer til to kliniske afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og/eller Århus Universitetshospital, Skejby.

at det godkendes, at projekt "Modificeret Just-In-Time-koncept for Det Nye Universitetshospital i Århus" iværksættes som beskrevet med en bevilling fra ABT-Fonden på 2,1 mio. kr. og en egenfinansiering fra DNU på 0,7 mio. kr., og

at bevilling og rådighedsbeløbene for DNU’s udgifter for 2010 og 2011 forhøjes med 1,0 mio. kr. i 2010 og 1,1 mio. kr. i 2011 som følge af indtægten fra ABT-fonden.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Baggrund
På Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) forventes etableret et effektivt vareleveringssystem baseret på et Just-In-Time-koncept (JIT), som kan defineres som ”varer til tiden”. Leveringssystemet omfatter samtlige forbrugsvarer til klinikken. Ved det forventede leveringssystem åbnes muligheden for at intensivere brugen af sampakkede leverancer. Målet er hermed at frigøre den tid, det kliniske personale i dag bruger på logistikrelaterede opgaver.
 
For at afprøve brugen af sampakkede leverancer ansøgte DNU ABT-Fonden om støtte til et projekt vedr. etablering af et modificeret Just-In-Time-koncept. DNU har modtaget en bevilling fra ABT-Fonden på 2,1 mio. kr. til projektet, mod at Region Midtjylland selv bidrager med 0,7 mio. kr. til projektet. Tilskudsbrevet kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

ABT-Fonden

ABT-Fonden - Anvendt Borgernær Teknologi blev oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 som led i en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Partierne aftalte, at der skal bruges 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden 2009-2015.

Projekt Etablering af modificeret Just-In-Time-koncept for Det Nye Universitetshospital i Århus

Projektet har til formål at teste det arbejdskraftsbesparende potentiale for det kliniske personale ved sampakkede leverancer til to kliniske afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og/eller Århus Universitetshospital, Skejby. Hermed er det muligt, forud for implementeringen af det nye logistiksystem i DNU, at teste det formodede arbejdskraftsbesparende potentiale, som ligger til grund for beslutningen om at indføre logistiksystemet.  

Projektet er inddelt i fire faser:

Fase 1 - Planlægningsfasen: Etablering af projektorganisation, udvælgelse og aftaler med kliniske testafdelinger. Forberedende arbejde sampakkede leverancer.

Fase 2 - Kortlægning I og planlægning af indsats (simulering). Før-måling af anvendt tid i klinikken til logistikrelaterede opgaver. Videre arbejde med sampakkede leverancer.

Fase 3 - Igangsætning af indsats (simulering) og kortlægning II Simulering af kommende logistiksystem og test af sampakkede leverancer. Efter-måling af anvendt tid til klinikken til logistikrelaterede opgaver.

Fase 4 - Evalueringsfasen Evaluering og aflevering af færdigrapport til involverede afdelinger, projektets styregruppe og ABT-Fonden.  

Projektorganisation

Der etableres en projektorganisation for projektet. Projektets styregruppe udgøres af Forretningsudvalget for DNU suppleret med for projektet relevante aktører, herunder repræsentation fra ABT-Fonden.

Projektets projektledelsesgruppe består af projektleder for projektet fra Center for Kvalitetsudvikling, repræsentanter fra Projektafdelingen for DNU og de involverede afdelinger fra enten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus eller Århus Universitetshospital, Skejby og eventuelt Rådgivergruppen for DNU. 

Tid og økonomi

Projektets tidsramme er 1 år fra medio 2010 til medio 2011. Projektets samlede udgifter er på 2,8 mio. kr., hvoraf DNU’s egenbetaling udgør 0,7 mio. kr. Egenbetalingen finansieres af den allerede afsatte bevilling til driften af projektafdelingen for DNU i 2010. Indtægten fra ABT-fonden på 2,1 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Indtægter fra ABT-fonden til projekt på DNU

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med behandlingen af planen for akutberedskabet i Nordvestjylland på Regionsrådets møde den 26. maj 2010 blev det besluttet at oversende Dansk Folkepartis ændringsforslag til Forretningsudvalget med henblik på at foretage økonomiske konsekvensberegninger.

at konsekvensberegningerne tages til orientering.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

På Regionsrådets møde den 26. maj 2010 blev planen for akutberedskabet i Nordvestjylland vedtaget, og er efterfølgende fremsendt til henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet.

I forbindelse med behandlingen af ovennævnte punkt blev det samtidig besluttet at oversende et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til Forretningsudvalget med henblik på at foretage økonomiske konsekvensberegninger af forslaget.

I det vedlagte notat gennemgås de enkelte dele i Dansk Folkepartis ændringsforslag til planen for akutberedskabet i Nordvestjylland med henblik på at afdække de økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Beslutningen om hjemtagelse af AMK-vagtcentralen rummer flere faser. Første fase blev iværksat den 1. december 2009, hvorefter sundhedsfagligt personale hastegraduerer og prioriterer på baggrund af den elektroniske melding fra Politiets Alarmcentral - uden direkte kontakt til borgeren, der har foretaget 112-opkaldet. Nu forestår næste fase, hvor det sundhedsfaglige personale på AMK-vagtcentralen får direkte kontakt med borgeren, der har foretaget 112-opkaldet, med henblik på hastegradsvurdering, visitation og rådgivning.

Der foreligger anbefaling fra Præhospitalet til bemandingsmodel m.v. samt udgiftsberegning. Der er i forslaget til budget 2011 reserveret 10 mio. kr. til etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald.
 

at etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald iværksættes,

at der arbejdes videre mod en bemandingsmodel med udgangspunkt i model 2, jf. det vedlagte notat, inden for en økonomisk ramme på 10 mio. kr. i 2011 og frem,

at opstartsudgifter i 2010 ialt ca. 1,13 mio. kr. afholdes inden for budgetrammen for Præhospitalet og de administrative midler på sundhedsområdet, og

at der vil blive forelagt regionsrådet en status og foretaget en evaluering af den sundhedsfaglige visitation 6 måneder efter opstarten.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet der vil blive forelagt regionsrådet en status og foretages en evaluering af den sundhedsfaglige visitation 6 måneder efter opstarten. 

Beslutningen om hjemtagelse af AMK-vagtcentralen rummer flere faser. Første fase blev iværksat den 1. december 2009, hvorefter sundhedsfagligt personale hastegraduerer og prioriterer på baggrund af den elektroniske melding fra Politiets Alarmcentral - uden direkte kontakt til borgeren, der har foretaget 112-opkaldet. Nu forestår næste fase, hvor det sundhedsfaglige personale på AMK-vagtcentralen får direkte kontakt med borgeren, der har foretaget 112-opkaldet, med henblik på hastegradsvurdering, visitation og rådgivning.

På møde 17. december 2009 vedtog Danske Regioners bestyrelse et oplæg til det fremtidige sammenhængende akutsystem, herunder etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald via konferencekald mellem regionernes AMK-vagtcentraler og 112-alarmcentralerne. Formålet med etableringen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald er at sikre, at akut syge eller tilskadekomne borgere får den rette hjælp på det rette tidspunkt, og at de præhospitale ressourcer udnyttes bedst muligt. På baggrund af beslutningen i Danske Regioners bestyrelse er der primo 2010 nedsat en fælles styregruppe for projektet med repræsentation fra Rigspolitiet, Danske Regioner og regionerne. Styregruppen har arbejdet siden og har juni 2010 afleveret den endelige rapport. Heri fastlægger styregruppen en række principper for etableringen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald:

• Regionerne forpligter sig ved etablering af samarbejde/overlevering af 112-opkald til at besvare alle opkald til 112, der har et sundhedsfagligt indhold

• Alle opkald skal besvares uden forsinkelse

• Ordningen skal træde i kraft i alle regioner samtidig

I arbejdsgruppen har Danske Regioner, regionerne og Rigspolitiet aftalt, at der etableres en ensartet landsdækkende ordning, hvor alle regioner indgår. Dette er en helt afgørende og ufravigelig forudsætning, fordi alarmopkald til en region skal kunne betjenes fra en vilkårlig af politiets 112-alarmcentraler.
 
Det er ligeledes af afgørende betydning, at regionerne kan modtage alle sundhedsrelaterede alarmopkald også under de største spidsbelastningssituationer. Målingen af responstiden vil fremover blive målt ligesom i dag, det vil sige fra det tidspunkt, hvor opgaven modtages til disponering (udsendelse af ambulance og eventuel akutbil).

Samarbejdet mellem regionernes AMK-vagtcentraler og politiets 112-alarmcentraler omkring sundhedsfaglige hændelser vil fremover ske på en sådan måde, at så snart et 112-opkald er stedfæstet og identificeret som et opkald vedrørende sygdom eller tilskadekomst, skal 112-operatøren koble den relevante AMK-vagtcentrals sundhedsfaglige personale ind på samtalen. Den sundhedsfaglige medarbejder taler herefter direkte med borgeren og foretager den relevante sundhedsfaglige visitering og rådgivning.

På baggrund af den nuværende viden om sundhedsfaglig visitation af 112-opkald, statistiske beregninger sammenholdt med det antal opkald der skal besvares samt drøftelser om, hvordan man sikrer, at alle opkald besvares, er der enighed om følgende principper regionerne imellem: 

• Da der er krav om et fælles starttidspunkt for alle regioner, er der enighed om, at regionerne vil kunne være klar til at starte sundhedsfaglig visitation af 112-opkald pr 1. februar 2011, forudsat at de nødvendige politiske beslutninger er på plads sommeren 2010 (regionerne behøver 6 måneder til forberedelse, ansættelse og uddannelse).

• På baggrund af regionernes nuværende erfaringer vurderes det, at hver sundhedsfaglig medarbejder (årsværk) på årsbasis kan modtage (hastegradsvurdere, visitere, give sundhedsfaglig rådgivning og sikre al sagsbehandling, koordinering mv.) omkring 2.500 opkald, der kommer fra 112. Hertil kommer visitation af øvrige mindre hastende sundhedsfaglige opgaver, som vil afhænge af de lokale forhold i de enkelte regioner.

• Der gennemføres et fælles uddannelsesforløb for de sundhedsfaglige medarbejdere på 6-8 uger med henblik på start 1. februar 2011. Regionerne udvikler uddannelsen i fællesskab for at sikre ensartede principper og ensartet inddragelse af 112-alarmcentralerne i uddannelsen omkring overgangen.

• Regionerne anbefaler, at der hurtigst muligt startes med pilotprojekt i Region Nordjylland. Region Nordjylland har allerede ansat det nødvendige sundhedsfaglige personale og vil derfor kunne være pilotregion i august/september/oktober 2010.

 
Præhospitalet har med bistand fra et eksternt konsulentfirma beregnet sammenhængen mellem antallet af sundhedsfaglige medarbejdere og sandsynligheden for straksbesvarelse samt sandsynligheden for, at en eventuel ventetid overstiger forskellige værdier. På den baggrund anbefaler Præhospitalet valg af model 2 jf. notat som grundlag for bemandingen:

Der henvises til vedlagte notat: Sundhedsfaglig visitation af 112-opkald.

Borgere, der ikke oplever en straksbesvarelse fra en sundhedsfaglig medarbejder, vil få besked om, at en ambulance er afsendt. Denne vil så senere kunne aflyses eller omprioriteres efter hastegradsvurdering, hvis det efter sundhedsfaglig vurdering viser sig hensigtsmæssigt, og hvis det kan nås, inden ambulancen er fremme ved borgeren.

Der forventes ved model 2 en årlig udgift på ca. 10 mio. kr. samt udgifter i 2010 på ca. 1.130.000 kr. til opstart af etablering af arbejdspladser, rekruttering og uddannelse. Hertil kommer udgiften til etablering af den tekniske løsning, som afventer arbejdet i den nationale styregruppe.

Der er i forslaget til budget 2011 reserveret 10 mio. kr. til etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres vedrørende servicemålsoverholdelse for C- og D-patientkørsler fra den 1. december 2009 til og med den 10. maj 2010.

at redegørelsen tages til efterretning og

at servicemålsoverholdelse for C- og D-patientkørsler fremover indgår i den kvartalsvise status for den præhospitale drift.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 21. juni 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Der er i løbet af 1. halvår 2010 fremlagt sager vedrørende aktiviteten på AMK-vagtcentralen siden 1. december 2009. De har imidlertid haft fokus på A og B ambulancekørsler (situationen livstruende henholdsvis hastende).

Der er nu udarbejdet en redegørelse vedrørende servicemålsoverholdelse for C- og D-patientkørsler fra den 1. december 2009 til og med den 10. maj 2010. Notat vedlægges.

Ved C-kørsler forstås transport af ikke-akutte patienter, som har brug for observation eller behandling under transporten. Det drejer sig eksempelvis om dialysepatienter, nogle onkologiske patienter samt visse indlæggelser fra praktiserende læger og lægevagt.
 
Ved D-kørsler forstås transport af ikke-akutte patienter, der ikke har behov for observation eller behandling under transporten, men som skal ligge ned og ikke kan transporteres i taxa. Det kan være hjemtransport af udskrevne patienter eller patienter, der skal til ambulant behandling.
 
I forbindelse med de nye kontrakter for liggende sygetransport og ambulancetjenesten er følgende servicemål blevet vedtaget:

Servicemål for opgavekategori C og D

Servicemålet for afhentning angiver, at ved samtlige C- og D-kørsler skal afhentning af patienten ske senest halvanden time efter det ønskede afhentningstidspunkt.  
Servicemålet for aflevering indebærer, at ved samtlige C- og D-kørsler skal aflevering ske indenfor en time før det ønskede afleveringstidspunkt.

• Hovedparten af både C- og D-kørslerne overholder servicemålene for afhentning og aflevering.

• En række faktorer begrænser servicemålsoverholdelsen:

1. Hovedparten af både afhentnings- og afleveringsturene ønskes kørt midt på dagen.

2. En del kørsler bestilles kort tid inden, de ønskes kørt. Dette påvirker muligheden for planlægning og optimering på AMK-vagtcentralen og kan medføre tomkørsel.

3. Kontraktmæssige begrænsninger i dels nogle ambulancers kørsel af C- og D-opgaver og dels samarbejdet med de øvrige regioner.

4. Kapaciteten i form af antallet af sygetransporter påvirker i et vist omfang servicemålsoverholdelsen.

• Størstedelen af de C- og D-kørsler, der ikke overholder servicemålene, afvikles dog indenfor den følgende ½ time. Ganske få kørsler har derfor store overskridelser.

Der arbejdes løbende på at sikre størst mulig grad af målopfyldelse.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland står overfor store udfordringer på praksisområdet. De konstante udgiftsstigninger skal bremses samtidig med, at der skal ske en integration af praksissektoren i et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen.

For at kunne møde disse udfordringer er det nødvendigt med en solid forskningsmæssig ballast i form af et tæt samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Samarbejdet forventes at tage udgangspunkt i Region Midtjyllands medfinansiering af et professorat over en 5-årig periode og udbygges med oprettelse af en forskningsfond for praksissektoren.

at Region Midtjylland medfinansierer et professorat ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Almen Medicin, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet med maksimalt 0,5 mio. kr. pr. år over en 5-årig periode, og at udgifterne finansieres over Projekt- og Udviklingspuljen, og

at Region Midtjylland udarbejder forslag til oprettelse af en forskningsfond for praksissektoren.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 11. august 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Region Midtjylland står overfor store udfordringer på praksisområdet. Der har de senere år været udgiftsstigninger udover budgetaftalerne samtidig med, at der skal og bør ske en større integration af praksissektoren i et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen.

Praksissektorens udfordringer medfører behov for, at analyse og forskning omkring praksissektoren styrkes. For at imødekomme dette foreslår administrationen bl.a. et tættere og formaliseret samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed.

Formålet er at sikre:

• Anvendt praksisforskning, herunder fokus på overgange og snitflader mellem praksissektor, region og kommuner med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb

• Analyse af hvad der foregår i almen praksis (kvalitet, diagnoser, henvisninger og overgange til det øvrige sundhedsvæsen)

• Analyse af hvorledes efterspørgslen efter sundhedsydelser påvirkes med henblik på sigt bedre at kunne styre udgiftsudviklingen

• Effektvurderinger i praksissektoren med muligheder for bedre drift, styring og udvikling

• Adgang til et udbygget datagrundlag der er fremskaffet, valideret og analyseret på baggrund af forskning

Samarbejdet forventes at tage udgangspunkt i, at Region Midtjylland, Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet samfinansierer et professorat over en 5-årig periode. Perspektiverne for samarbejdet er beskrevet nærmere i "Notat vedrørende formaliseret samarbejde om forskning i praksissektoren mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet".

Region Midtjyllands medfinansiering til professoratet er maksimalt 0,5 mio. kr. årligt og foreslås finansieret af projekt- og udviklingspuljen i Primær Sundhed. I 2010 vil der efter bevillingen og efter realisering af foreslåede engangsbesparelser være 2,5 mio. kr. i projekt- og udviklingspuljen. I 2011 vil der efter bevillingen være ca. 10 mio. kr. i projekt- og udviklingspuljen.

Det foreslås desuden, at der udarbejdes forslag til en egentlig forskningsfond for praksissektoren – både almen praksis og øvrige praksisområder. De nærmere økonomiske konsekvenser ved etablering af en forskningsfond vil blive forelagt Regionsrådet til godkendelse på et senere tidspunkt, når drøftelserne herom er færdiggjort.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I henhold til beslutning ved Regionsrådets møde den 21. maj 2008 er der udarbejdet en årsberetning, som beskriver Regions Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfonds virksomhed i 2009.

at årsberetningen tages til efterretning.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede ved mødet den 21. maj 2008, at der en gang årligt skal udarbejdes en beretning til Regionsrådet om Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfonds virksomhed.
 
Forskningsfonden startede i 2007, og dens formål er, gennem økonomisk støtte til forskning at bidrage til, at sundhedsområdet i Region Midtjylland udvikles på et højt internationalt niveau.
 
Forskningsfondens virksomhed retter sig imod forskning, der har udgangspunkt i sundhedsområdet i Region Midtjylland og som gennemføres på, eller i samarbejde med et eller flere af Region Midtjyllands somatiske hospitaler. Ved prioritering af ansøgninger om forskningsstøtte indgår altid en vurdering af forskningsprojekternes videnskabelige kvalitet, deres relevans for sundhedsområdet i Region Midtjylland samt forskningsprojekternes mulighed for at blive gennemført.
 
I 2009 var Forskningsfondens budget på 22,2 mio. kr. Forskningsfonden har i 2009 haft nettoudgifter på 21,3 mio. kr., som er fordelt til forskellige forskningsprojekter, der er nærmere beskrevet i årsberetningen.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther og Mette Valbjørn var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har siden 2007, med bistand fra et nedsat ekspertpanel, arbejdet med at vurdere og udvælge ”internationale oplevelsesfyrtårne,” der kan styrke Midtjyllands tiltrækningskraft. Regionsrådet har bevilget midler til bl.a. afdækning af markedspotentialer, konceptafklaring, finansieringsmuligheder og lokaliseringsanalyser mv., herunder til ”Hedens Colosseum.” Konsortiet bag ”Hedens Colosseum” (Herning Kommune og MCH Messecenter Herning) har fremsendt en uddybet ansøgning, der forholder sig til de opstillede krav fra Vækstforum til projektet.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1 mio. kr. i 2010, 3,5 mio. kr. i 2011, 3,5 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. i 2013, i alt op til 10 mio. kr. og maksimalt 50 % af de samlede udgifter, til Herning Kommune, på vegne af et konsortium, til ”MCH Time World,”

at bevillingen gives under forudsætning af, at der i resultatkontrakten mellem Region Midtjylland og Herning Kommune opstilles resultatkrav der sikrer, at oplevelseskoncept, indhold, teknologi og udstillingsmetoder bliver udviklet af eksterne eksperter med international erfaring, og

at der udformes en meget præcis resultatkontrakt, opdelt i fire faser, som muliggør en tæt opfølgning på projektet, og som kan sikre, at projektet får en tilstrækkelig effekt eller alternativt, at bevillingen kan standses, hvis projektet ikke udvikler sig som beskrevet. 

Jette Skive tog et foreløbigt forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget med den bemærkning, at projektets tilsyneladende svage udviklingsmæssige tyngde giver anledning til at overveje, om projektet bør revurderes i Vækstforum på baggrund af en udbygget redegørelse fra ansøger vedrørende de i sagsfremstillingen anførte forbehold.
 
Hvis forretningsudvalget følger den foreliggende indstilling, bør der udformes en meget præcis resultatkontrakt, der kan sikre, at projektet får en tilstrækkelig effekt og således, at bevillingen kan standses, hvis projektet ikke udvikler sig som beskrevet.
 
Poul A. Christensen og Leif Lund bemærkede, at de på det foreliggende grundlag ikke kunne anbefale bevilling til projektet. 

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en samlet økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger følges.
 
Vækstforum har siden 2007, med bistand fra et nedsat ekspertpanel, arbejdet med at vurdere og udvælge ”internationale oplevelsesfyrtårne.” Et oplevelsesfyrtårn skal have internationalt potentiale og bygge på et stærkt offentligt-privat samspil. Arbejdet med oplevelsesfyrtårnene er bl.a. beskrevet i en sag på mødet i regionsrådet den 21. april 2010 om bevillinger til oplevelsesfyrtårne.

Om nærværende sag bemærkes, at regionsrådet på sit møde den 20. februar 2008, efter indstilling fra Vækstforum, vedtog at bevilge 1 mio. kr. til projektet "Hedens Colosseum" til analyse og forprojekt med det formål at undersøge og kortlægge potentialerne for at blive et internationalt oplevelsesfyrtårn. Efter indstilling fra Vækstforum vedtog regionsrådet på sit møde den 25. februar 2009 at bevilge yderligere 1 mio. kr. til "Hedens Colosseum" til videre bearbejdning af projektet, herunder vurdering af bemærkninger fra det nedsatte ekspertpanel.

Vækstforum besluttede på sit møde den 23. juni 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges op til 10 mio. kr., og maksimalt 50 % af de samlede udgifter, af de regionale erhvervsudviklingsmidler, fordelt med 1 mio. kr. i 2010, 3,5 mio. kr. i 2011, 3,5 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. i 2013, og at bevillingen gives under forudsætning af, at der i resultatkontrakten mellem Region Midtjylland og Herning Kommune opstilles resultatkrav, der sikrer at oplevelseskoncept, indhold, teknologi og udstillingsmetoder bliver udviklet af eksterne eksperter med international erfaring. Vækstforum besluttede endvidere at indstille, at projektet i resultatkontrakten skal opdeles i 4 naturlige faser, som muliggør en tæt opfølgning på projektet. 
 
Vækstforum har på et tidligere møde, den 3. marts 2010, behandlet en ansøgning om bevilling til projektet. Vækstforum fandt, at projektet ikke fuldt ud levede op til kriterierne for et internationalt oplevelsesfyrtårn og opstillede 6 krav, som en ny ansøgning skulle imødekomme med henblik på fornyet behandling i Vækstforum den 23. juni 2010. Regionsrådet blev orienteret herom på mødet den 21. april 2010.
 
De seks krav var:

• Holdbart koncept og markedsmæssig nyskabelse: Det skal specificeres, hvordan de indholdsbaserede oplevelser i oplevelsescenteret konceptuelt skal spille sammen med de eksisterende aktiviteter i MCH.

• International tiltrækningskraft: Den eksterne ekspertise, der tilknyttes udviklingen af oplevelseskonceptet, skal have dokumenteret international erfaring.

• Solidt forretningsmæssigt grundlag: Der skal udarbejdes en realistisk strategi og opstilles principper for samdrift af oplevelsescenteret og MCH's allerede eksisterende aktiviteter.

• International, regional og lokal forankring og opbakning: De etablerede samarbejder skal være helt konkrete og koblet til helt konkrete forskere/erhvervsfolk mv., der dokumenteret vil indgå i projektet.

• Effekter på kort og langt sigt: Ansøgningen skal beskrive konkrete nye muligheder for skabelse af arbejdspladser, overnatninger, tiltrækning af turister til andre af regionens attraktioner, samt spill-over af viden og erfaring.

• Medfinansiering og fremtidige finansieringsmuligheder: Ansøgningen skal præsentere en strategi for finansiering, herunder en tidsplan og evt. oversigt over offentlige og private finansieringsmuligheder, fonde og investorer.

 
Region Midtjylland har modtaget uddybende materiale fra ansøger, som forholder sig til de opstillede krav fra Vækstforum, og som supplerer den tidligere fremsendte ansøgning, hvorfor ansøgningen blev behandlet på ny på vækstforums møde den 23. juni 2010.
 
Projektet MCH Time World 
MCH Time World er en oplevelsesattraktion, der rummer et bredt spektrum af aktiviteter inden for temaet tid. Af det uddybende materiale fremgår det, at visionen for MCH Time World er at være stedet hvor:

• Alle uanset alder og indgangsvinkel kan få unikke, tankevækkende og sjove oplevelser med begrebet tid som omdrejningspunkt.

• Aktiv leg går hånd i hånd med revolutionerende teknologi og både nye og kendte måder at lære på.

• Man bliver klogere på tiden som mysterium, begreb og ressource via aktiviteter og oplevelser på højt internationalt og forskningsmæssigt niveau.

• Virksomheder og brancher kan mødes i unikke rammer, som inspirerer og medvirker til innovation og udvikling.

• Den enkelte og gruppen kan få oplevelser, der er bundet sammen med MCH's øvrige faciliteter, events og aktiviteter i en attraktiv helhed.

 
Oplevelsesattraktionen vil udgøre ca. 10.000 m2 af en større bygning på ca. 37.000 m2 (med bl.a. hotel og restauranter og en 8.000 m2 stor foyer) samt ca. 9.000 m2 udendørsareal på taget af noget af byggeriet. Anlægsbudgettet for MCH Time World er på 310 mio. kr. Ansøger søger ikke om støtte til anlæg af attraktionen, men om støtte til videreudvikling af projektet. Det samlede budget for denne fase er 20 mio. kr., hvoraf man søger om støtte på 15 mio. kr. fra regionsrådet og har en egenfinansiering fra konsortiet på i alt 5 mio. kr., jf. nedenstående:
 
Ansøgningens Budget 

 
 
Ansøgningens Finansieringsplan 

Administrationen har i vedlagte notat: "De væsentligste krav" opsummeret essensen af det uddybende materiale fra ansøger i forhold til de krav, som Vækstforum formulerede på mødet den 3. marts 2010. Overordnet er konklusionen, at:

1. Ansøger har illustreret samspillet mellem MCH Time World og MCH's eksisterende faciliteter og aktiviteter ved hjælp af en række cases. Men det fremgår stadig ikke detaljeret, hvordan teknologier og udstillingsmetoder vil blive udviklet og anvendt i projektet.

2. Såfremt projektet bliver bevilget støtte fra Region Midtjylland, bør det derfor ske under forudsætning af, at der findes en kompetent indholdsleverandør af kvalitativ oplevelsesindhold. De internationale samarbejdspartnere, som er beskrevet i det uddybende materiale, kan efter administrationens vurdering ikke bidrage med den kompetence. Det er således administrationens vurdering, at ansøger ikke lever op til kravet fra Vækstforum på dette punkt.

3. Det er administrationens vurdering, at ansøger har skitseret en strategi for samdrift mellem MCH Time World og de allerede eksisterende aktiviteter i MCH, som lever op til kravet fra Vækstforum.

4. Det er administrationens vurdering, at der ikke er etableret flere samarbejder end ved ansøgningen i januar. Det er dog heller ikke realistisk at forvente, at der på nuværende tidspunkt i processen og på det nuværende grundlag vil foreligge konkrete aftaler.

5. I det uddybende materiale er de samfundsøkonomiske effekter ved projektet tydeliggjort. Her fremgår det, at effekten vil være ca. 95 flere beskæftigede inden for regionen og ca. 32 flere beskæftigede nationalt. Ligeledes vil værditilvæksten regionalt være 32.5 mio. kr. og nationalt være 11,7 mio. kr. (beregningerne tager udgangspunkt i 150.000 danske besøgende og 60.000 udenlandske besøgende). Det er således administrationens vurdering, at ansøger på dette punkt lever op til kravet fra Vækstforum.

6. Det er administrationens vurdering, at ansøger har præsenteret en fornuftig strategi for finansiering af projektet. Det vil imidlertid i stor grad være de samme fonde, som alle oplevelsesfyrtårnene (tidligere har Region Midtjylland bevilget støtte til ”Havets Hus”, ”Planet Randers” og ”KRAFT – Powered By Nature”) vil søge om støtte, og derfor kan man diskutere, om det er hensigtsmæssigt at støtte udviklingen af endnu et oplevelsesfyrtårn, idet regionen måske derved forringer alle projekternes mulighed for at opnå den nødvendige filantropiske støtte.

 
Det er administrationens vurdering, at projektet samlet set er svagest i forhold til det oplevelsesmæssige indhold og hvordan teknologier og udstillingsmetoder vil blive udviklet og anvendt i projektet. En styrket indholdsdel vil gøre det mere sandsynligt, at projektet kan opnå støtte fra fonde. Ansøgning af januar 2010 samt uddybende materiale vedrørende MCH Time World er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget. 

Dansk Folkeparti og Fælleslisten stemte imod.

 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den konkurrenceudsatte strukturfondspulje er en national pulje af EU’s strukturfondsmidler, der udgør 10 % af de danske strukturfondsmidler, svarende til ca. 49 mio. kr. pr. år. Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om tildeling af midler fra puljen efter høring i Danmarks Vækstråd.

De fem regioner og Servicestyrelsen har udarbejdet en ansøgning til puljen under temaet "Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi." Projektet har titlen "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi" og har et budget på 55 mio. kr. Projektet har som hovedformål at få udarbejdet brugbare og effektive modeller for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI). Ansøgningen baserer sig på de gjorte erfaringer, blandt andet fra Region Midtjyllands OPI-pulje. Ansøgningen kan ligeledes være et led i en mulig kommende strategisk erhvervsudviklingsindsats inden for velfærdsinnovation i Region Midtjylland.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 387.000 kr. i 2011, 937.000 kr. i 2012 og 740.000 kr. i 2013, i alt 2.064.000 kr., til Innovationscenter for Brugerinddragelse til gennemførelse af projektet "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi," under forudsætning af, at ansøgningen til den konkurrenceudsatte pulje imødekommes.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 23. juni 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,1 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme til Innovationscenter for Brugerinddragelse til gennemførelse af projektet "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi," betinget af at ansøgningen til den konkurrenceudsatte pulje imødekommes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vækstforum anmodede endvidere administrationen om at undersøge mulighederne for at fremsende en ansøgning til temaet Etablering af et videncenter for øget produktivitet i byggeriet.
 
De fem regioner og Servicestyrelsen har under temaet "Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi" udformet en ansøgning til de konkurrenceudsatte strukturfondsmidler med titlen "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi." De konkurrenceudsatte strukturfondsmidler (”den konkurrenceudsatte pulje”) er en national pulje af EU’s strukturfondsmidler, der udgør 10 % af de samlede strukturfondsmidler i Danmark, svarende til ca. 49 mio. kr. pr. år.

Ansøgningen er baseret på et konsortium, som består af ca. 50 parter fra hele landet - virksomheder, kommuner, sygehuse m.fl., og har fokus på at skabe brugbare og effektive modeller for offentlig-privat innovation (OPI). Konsortiet samler OPI-ressourcer i et nationalt initiativ med en fælles mission om at overvinde juridiske, strukturelle og økonomiske barrierer for succesrige samarbejder mellem private og offentlige aktører, f. eks. spørgsmål om habilitet og udbud, kulturforskelle og tillid, markedsfokus og forretningsforståelse. Projektet skal gøre det mere attraktivt og lettere for private virksomheder at indgå i samarbejder med det offentlige og samtidig sænke omkostningerne og øge udbyttet ved OPI-samarbejde for den enkelte region, kommune og virksomhed.

Projektet har et samlet budget på 55 mio. kr. Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilger midler fra den konkurrenceudsatte pulje efter høring i Danmarks Vækstråd. Der vil være en regional medfinansiering i størrelsesorden 1,4 - 3,5 mio. kr. fra de 5 regionsråds midler til erhvervsudvikling.

Projektsekretariatet tænkes placeret i det netop indviede Innovationscenter for Brugerinddragelse, Odense. Centret skal være udstillingsvindue og testcenter for sundhedspersonale til afprøvning af f.eks. ny teknologi, nye arbejdsprocesser eller nye former for operationsstuer. Centret, der bliver det første af sin art i Europa, skal fungere som nationalt center, der kan komme alle landets regioner til gode. Centret er inspireret af det amerikanske Garfield Innovation Center i Californien. Her kan sundhedspersonale teste størrelsen af sengestuer, operationsbelysning eller om arbejdsprocesser udføres på den mest hensigtsmæssige måde.

Projektet er bygget op om kravene i udbuddet, og vil indeholde følgende hovedaktiviteter:

• Fem demonstrationsprojekter med sigte på kommunale, regionale og tværsektorielle OPI-udfordringer der er forankret i kommuner og regioner spredt over hele landet. I Region Midtjylland er demonstrationsprojektet placeret ved Regionshospitalet Silkeborg med inddragelse af Århus, Silkeborg, Skanderborg og Ikast-Brande kommuner samt en række private virksomheder.

• En OPI taskforce, der i samarbejde med kommuner og regioner skal finde operationelle løsninger på de barrierer og udfordringer, der knytter sig til offentlig-privat samarbejde og innovation på velfærdsområdet. Her vil den regionale innovationsenhed Midtlab have en udførende rolle.

• En videnservicefunktion som skal opsamle fælles læring og erfaringer, dokumentere effekt af OPI, tilrettelægge og formidle modeller for samarbejde mellem private og offentlige parter, drive en OPI-hotlinefunktion og fælles projekthjemmeside med erfaringsopsamling og ”spørg eksperten” funktion.

• Udviklingen af et koncept for en OPI pris, med en årlig kåring af årets bedste OPI-samarbejde. Denne pris vil basere sig på udvikling af effektmåling af OPI samarbejder, der har fokus på effekten hos den private og offentlige aktør. Region Midtjylland vil skulle udvikle modellen for effektmåling på dette område.

 
Konsortiet vil have en række netværksdeltagere, som har udvist interesse for projektet og som vil følge det. En række midtjyske aktører er involveret, herunder de to hospitalsbyggerier i Skejby og Gødstrup, It-forum Midtjylland, MedTech Innovation Center, Innovation Lab og det nye innovationsnetværk Service Platform placeret hos ved Alexandra Instituttet.

Ansøgningen er en videreudvikling af den indsats, Region Midtjylland har haft på området med blandt andet OPI-puljen (jf. anden sag på dagsordenen) og de erfaringer, der er opsamlet i rapporten "OPI-projekter - udfordringer og anbefalinger." Disse erfaringer vil blive bragt ind i det nationale konsortium, og udgøre en del af den platform, der skal føre OPI ind i en fase, hvor der er fokus på praksisorienteret udarbejdelse af modeller og videnopsamling, der kan benyttes bredt inden for velfærdsområdet og skabe bedre rammer for udviklingen af innovative produkter og services.

Ansøgningen til den konkurrenceudsatte pulje kan endvidere ses som led i en mulig kommende satsning på velfærdsområdet, der har sit udspring i Region Midtjyllands megasatsning Erhverv-sundhed. Velfærdsinnovation udgør et nationalt vækstpotentiale, og Region Midtjylland har stor interesse i at kunne optimere og accelerere de forretningsmuligheder, området byder på og skabe erhvervsmæssig vækst ved at koble sig på det nationale og internationale marked, hvor velfærdsinvesteringer er hastigt voksende. Ansøgningen og rapporten "OPI-projekter - udfordringer og anbefalinger" er tilgængelige på region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget. 

Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Projektet "It som innovativ drivkraft" (iKraft) skal fremme innovativ anvendelse af it. En del af projektet er en innovationspulje på 6,3 mio. kr. Puljen har som formål at understøtte eksperimenter og innovationssamspil, for derigennem at fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv. Vækstforum indstiller to ansøgninger til bevilling efter anbefaling fra It-rådet, der er vækstforums ekspertråd på området.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til innovationspuljen, bevilges 400.000 kr. i 2010 og 600.000 kr. i 2011, i alt 1 mio. kr., til Alexandra Instituttet til gennemførelse af projekt MAFIR: Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering, og

at der af reservationen til innovationspuljen bevilges 289.000 kr. i 2010 og 414.000 kr. i 2011, i alt 703.000 kr. til AgroTech til gennemførelse af projekt Interaktiv prioritering og planlægning af el-forbrug.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 12. december 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 39,5 mio. kr., fordelt med 8 mio. kr. årligt i årene 2008 - 2011 og 7,5 mio. kr. i 2012 til aktiviteter i projektet It som innovativ drivkraft. It som innovativ drivkraft (iKraft) har som formål at fremme den innovative anvendelse af it for herved at skabe yderligere vækst og udvikling i Region Midtjylland. En del af projektet er en innovationspulje, der i de første tre år (1.6.2008 -30.5.2011) råder over 6,3 mio. kr. Puljen understøtter eksperimenter og innovationssamspil, der kan fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv.
 
Vækstforum besluttede på sit møde den 23. juni 2010 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 999.600 kr. fra innovationspuljen til Alexandra Instituttet til gennemførelse af projekt MAFIR: Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering, og at der bevilges 702.685 kr. fra puljen til AgroTech til gennemførelse af projekt Interaktiv prioritering og planlægning af el-forbrug. Vækstforum besluttede endvidere at give afslag til projekt Intelligent og automatisk mårhund-fælde.

Det af Vækstforum nedsatte It-råd fungerer som ekspertpanel for iKraft, og rådet skal i den forbindelse give en faglig vurdering af indkomne projektforslag til Innovationspuljen. Der er udarbejdet en række kriterier, som skal opfyldes for at komme i betragtning til puljen. Der lægges vægt på, at samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner kan føre til kommercialisering af nye produkter, processer, serviceydelser eller på anden måde skabe forretningsmæssig værdi. Der skal som minimum være én videninstitution og én privat virksomhed med i hvert projekt, og ansøgerne forpligter sig desuden til at formidle resultaterne af udviklingsarbejdet, så det kan få værdi for andre parter. Der er indtil nu bevilget i alt 2,54 mio. kr. til tre projekter.
 
Puljens eksistens annonceres løbende og er derfor offentligt tilgængelig. iKrafts operatør (et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, It-forum og InnovationLab) har som opgave at foretage opsøgende arbejde og yde rådgivning i forbindelse med ansøgninger til puljen. Ved fristens udløb sender konsortiet ansøgningerne til It-rådet. It-rådet foretager en faglig vurdering af ansøgningerne.
   
I denne ansøgningsrunde indstilles to ansøgninger til bevilling på i alt 1.702.285 kr. af de resterende 3.760.000 kr. 
 
Projekt MAFIR: Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering.
Projektets formål er at udvikle avanceret, interaktiv software, der kan lave realistiske lysgengivelser i forhold til genstande i bevægelse. Det er vigtigt for at få et realistisk udseende af animationer i film, på hjemmesider, i reklamer osv. Det er f.eks. relevant i designprogrammer, hvor man vil kunne eksperimentere med placeringer af vinduer i et hus og med det samme se, hvordan lysindfaldet vil påvirke rummene i huset (med refleksioner i lakerede trægulve osv.).

Der skal bygges videre på en særlig teknologi, som en af parterne bag Luxion har udviklet. Teknologien er anvendt i den Oscarbelønnede film Ringenes Herre. Som det er nu, kræver teknologien for meget computerkraft til, at den kan anvendes bredt. Derfor skal der udvikles nye, effektive processer ved hjælp af grafikkort.
 
Ansøgning og It-rådets evaluering er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Forbeholdene, som It-rådet havde i sin evaluering, er frafaldet efter ansøgers redegørelse, der ligeledes er på hjemmesiden.

Hovedansøger: Alexandra Instituttet A/S.

Partnere: Luxion ApS
Ansøgningsbeløb: 999.600 kr.

Projektets løbetid: 6 måneder.   

Budget:

 
Finansiering:

Projekt Interaktiv prioritering og planlægning af el-forbrug.
Projektets formål er at udvikle en prototype til innovativ styring af landbrugets el-forbrug, hvor den enkelte landmand meddeler sine el-forbrugspræferencer til el-leverandøren, som derpå kan optimere sin leverance til navnlig spidsbelastning på el-nettet. Prototypen vil bygge på teknologier, som i nogen grad er udviklet, men som dels videreudvikles og dels tilpasses til landbrugssektoren. Innovationen fordeler sig dermed på både teknologiske og forretningsmæssige aspekter.

Forretningsmæssigt forventes projektet at bidrage til både landbrugets og el-leverandørernes indtjening. Sidstnævnte på grund af forbedrede muligheder for produktions- og netværksoptimering og førstnævnte på grund af gennemsnitlige lavere priser på el-forbruget. En vellykket prototype forventes endvidere at skabe positive forretningsmuligheder for projektets parter i form af en webapplikation, der kan markedsføres – dels i forhold til landbrugssektoren og dels i forhold til lignende scenarier i andre brancher i ind- og udland.

Ansøgning, revideret budget samt It-rådets evaluering er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. Forbeholdene, som It-rådet havde i sin evaluering, er frafaldet efter ansøgers redegørelse.

Hovedansøger: AgroTech A/S.

Partnere: Nabto A/S, Innater Aps, DONG Energy.

Ansøgningsbeløb: 702.685 kr.  
Projektets løbetid: 19 måneder. 

Budget:

Finansiering:

Bilagene er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 21. maj 2008 en råstofplan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer i Region Midtjylland. Naturklagenævnet har i juni 2009 krævet partshøring og fornyet realitetsbehandling af Råstofgraveområde Jeksen i Skanderborg Kommune. I marts 2010 blev et "Forslag til Råstofgraveområde Jeksen" sendt i høring hos berørte parter i form af nabolodsejere. Regionen har modtaget 6 høringssvar.
 
Regionsrådet skal beslutte, om der skal udfærdiges et endeligt råstofgraveområde ved Jeksen, der skal vedtages af regionsrådet. Vedtagelsen kan indbringes for Naturklagenævnet. Administrationen vurderer, at det vil være miljømæssigt forsvarligt at udlægge det foreslåede område ved Jeksen som råstofgraveområde.

at administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar vedrørende Forslag til råstofgraveområde Jeksen tiltrædes,

at redegørelse vedrørende eventuelle miljøpåvirkninger fra planforslaget tiltrædes, og

at der med baggrund i Forslag til Råstofgraveområde Jeksen udarbejdes et endeligt råstofgraveområde Jeksen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog den 21. maj 2008 en råstofplan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer i Region Midtjylland for perioden 2008 til 2020. Den vedtagne råstofplan blev – bl.a. af naboer til arealet ved Jeksen - påklaget til Naturklagenævnet med opsættende virkning.

Naturklagenævnet meddelte den 26. juni 2009, at råstofplanen opretholdes som gyldig vedtaget bortset fra Råstofgraveområde Jeksen i Skanderborg Kommune. Denne del af planen blev af Naturklagenævnet hjemvist med henblik på partshøring og fornyet realitetsbehandling, idet manglende partshøring udgjorde en væsentlig mangel.
 
På møde den 24. september 2009 i det af regionsrådet nedsatte Udvalg for Miljø og Råstoffer blev administrationens forslag til procedure for genfremsendelse af Forslag til råstofgraveområde Jeksen taget til efterretning.
 
Den 4. marts 2010 blev forslaget til udlæg af råstofgraveområde Jeksen sendt i partshøring hos lodsejere, der har ejendomme indenfor det planlagte råstofgraveområde og beboere i boliger beliggende indenfor 500 meter fra området. Med forslaget fulgte brev med bilag om baggrundsinformation, miljøvurdering og kortbilag. Den 10. marts blev den nye høring af forslaget offentliggjort i Uge-Bladet Skanderborg, ligesom forslag med bilag blev lagt på regionens hjemmeside. Materialet kan ses på hjemmesiden under Regional Udvikling, råstoffer og råstofplan.
  
Ved høringsfristens udløb den 10. maj 2010 var der indkommet 5 klager/høringssvar fra 7 adresser i området. Derudover havde Skanderborg Kommune afgivet et høringssvar.
 
De indkomne høringssvar kan ses i vedlagte "Hvidbog for Råstofgraveområde Jeksen." Bilaget rummer desuden et resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger. Endvidere fremgår, hvorledes de indkomne bemærkninger er taget i betragtning, ligesom der er forslag til afbødende foranstaltninger. Endvidere vedlægges som bilag administrationens redegørelse vedrørende miljøpåvirkninger samt kortbilag og foto.
 
Administrationen foreslår, efter forhandlinger med bl.a. Skanderborg Kommune i 2008, at den sydlige del af området udtages af planen, idet kommunen ønsker at anvende dette område til industri.
 
Der er et ønske fra pågældende råstofudvinder om at kunne fortsætte grusgravning i området, hvor der findes brugbare sand og grusforekomster. Råstofressourcemæssigt er området velbeliggende, dels på grund af beliggenheden ved den østjyske motorvej, og dermed nærheden til bl.a. Århus, dels på grund af råstoffernes kvalitet. Med de mulige afbødende foranstaltninger er det administrationens vurdering, at det foreslåede Råstofgraveområde Jeksen vil være miljømæssigt forsvarligt, når det skal vurderes over hele miljøspektret.  
 
Der skal efter høringsperioden udfærdiges et endeligt råstofgraveområde ved Jeksen, som i dette tilfælde vil være uforandret i forhold til forslaget. Herefter skal Miljøministeren (v/ Miljøcenter Århus) have mulighed for at vurdere råstofgraveområdet, inden Regionsrådet kan beslutte, at det kan annonceres. Råstofgraveområdet træder i kraft efter annonceringen og den efterfølgende klageperiode, hvor vedtagelsen kan indbringes for Naturklagenævnet.

Bilagene til sagen er tidligere udsendt til regionsrådets medlemmer og vedlægges ikke denne sagsfremstilling.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Struer Statsgymnasium har anmodet regionsrådet om en udtalelse i forbindelse med skolens ansøgning om ret til udbud af HTX-uddannelsen. Administrationen anbefaler, at regionsrådet støtter Struer Statsgymnasiums ansøgning om ret til at udbyde HTX-uddannelsen. Uddannelsescenter Holstebro og Skive Tekniske Skole tilbyder et samarbejde med Struer Statsgymnasium om etablering af et HTX-udbud.

at regionsrådet støtter Struer Statsgymnasiums ansøgning om ret til at udbyde HTX-uddannelsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Struer Statsgymnasium har anmodet om en udtalelse fra regionsrådet, da bestyrelsen har besluttet at søge Undervisningsministeriet om ret til at udbyde HTX-uddannelsen. I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for bl.a. højere teknisk eksamen (HTX).
 
Struer Statsgymnasium har haft udbud af studentereksamen (STX), højere forberedelseseksamen (HF), og international gymnasial uddannelse (IB). Efter fusion med Struer Erhvervsskole i 2008 har det nye Struer Statsgymnasium også kunnet udbyde højere handelseksamen (HHX) og handels-grunduddannelse (HG). Struer Erhvervsskoles udbudsret til HTX-uddannelsen overgik til Holstebro Tekniske Skole. 
 
Struer Statsgymnasium ønsker nu også tilladelse til at udbyde HTX-udannelsen, da man så vil have en institution med alle gymnasiale uddannelser samlet i ét hus, men hvor hver uddannelse profileres særskilt. Der er flere grunde til, at man ønsker udbudsret til HTX-uddannelsen. Nedlæggelsen af Struer Erhvervsskole i 2008 betyder, at unge fra Struer og omegn skal rejse til andre byer for at gå på HTX-uddannelse eller måske helt fravælger HTX som en uddannelsesmulighed.
 
I ansøgningen anføres det, at HTXs fagrække med bl.a. innovation, teknologi, teknikfag og kommunikation vil være et spændende supplement til gymnasiets øvrige uddannelsestilbud, samt at flere valgfag vil kunne tilbydes eleverne på tværs af uddannelserne i STX, HHX, HF og HTX.

Den tidligere uddannelseschef for HTX-uddannelsen på Struer Erhvervsskole er nu ansat ved Struer Statsgymnasium, ligesom man har ansat flere undervisere med lang erfaring med undervisning i HTX-uddannelsen. Gymnasiet har sikret sig væsentlige dele af den tidligere erhvervsskoles værkstedsfaciliteter, ligesom man også har lokaler til disse aktiviteter.
 
Sammen med ansøgningen fra Struer Statsgymnasium er medsendt støtteskrivelser fra henholdsvis Struer Kommune og Bang & Olufsen a/s. Struer Kommune anfører bl.a., at kommunens attraktivitet som bosætningssted er afhængig af en bred palet af uddannelsestilbud. Derfor vil oprettelsen af en HTX-uddannelse være et positivt signal i forhold til borgere og potentielle tilflyttere. Samtidig vil HTX-uddannelsen være med til at understøtte erhvervslivets position inden for teknologi, kreativitet og innovation.
 
I erklæringen fra Bang & Olufsen a/s anføres bl.a., at det er meget væsentligt for virksomheden, at der i Struer som lokalområde findes én eller flere ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det har stor betydning i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, da det giver sikkerhed for, at deres børn har adgang til at tage den ønskede ungdomsuddannelse i byen.
 
Det er helt generelt erfaringen, at nærhed har stor betydning, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. Derfor må det også antages, at det har betydning for søgningen til HTX-uddannelsen i Struer-området, at udbuddet blev nedlagt i 2008.
 
Data fra en ny analyse af søgemønstre og uddannelsesfrekvenser til bl.a. HTX-uddannelsen i Region Midtjylland, som netop er ved at være færdig, ser ud til at underbygge denne antagelse i forhold til Struer-området. Ser man på andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse, udgør den 44 % i Holstebro Kommune, mens det i Struer Kommune er 33 %, der påbegynder en gymnasial uddannelse.
 
Antallet af elever, der har påbegyndt en HTX-uddannelse, har udviklet sig forskelligt i de seneste år afhængig af bopælskommune:

• For HTX-elever bosiddende i Holstebro Kommune er der tale om en stigning fra 40 HTX-elever i år 2000 til 103 HTX-elever i 2009.

• For HTX-elever bosiddende i Lemvig Kommune er der tale om et lille fald fra 15 HTX-elever i år 2000 til 12 HTX-elever i 2009.

• For HTX-elever bosiddende i Skive Kommune er der tale om en stigning fra 31 HTX-elever i år 2000 til 87 HTX-elever i 2009.

• For elever bosiddende i Struer Kommune er der tale om et fald fra 27 HTX-elever i 2000 til 16 HTX-elever i 2009.

 
Tallene fra analysen viser således:

• at en mindre procentdel af en ungdomsårgang i Struer Kommune påbegynder en gymnasial uddannelse

• at søgningen til HTX-uddannelsen er næsten tredoblet i Holstebro Kommune og Skive Kommune fra 2000 til 2009

• at søgningen til HTX-uddannelsen er uændret i Lemvig Kommune fra 2000 til 2009

• at søgningen til HTX-uddannelsen er næsten halveret i Struer Kommune fra 2000 til 2009.

 
Resultatet af analysen tyder på, at afstand til et uddannelsesudbud kan have betydning for søgefrekvensen til en uddannelse.

Ønsket om at udbyde alle fire gymnasiale uddannelser på én institution er i øvrigt i overensstemmelse med de aktuelle drøftelser om campusdannelser, som f.eks. i den rapport om fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne, som blev offentliggjort i januar 2010. Af rapporten fremgår det bl.a., at etablering af campuslignende miljøer især kan have relevans for yderområderne og medvirke til at sikre et bredt udsnit af uddannelser.

Som nævnt overgik udbudsretten til HTX-uddannelsen i 2008 til Holstebro Tekniske Skole. Analysen viser, at der i 2008 på Holstebro Tekniske Skole var 17 HTX-elever med bopæl i Lemvig Kommune og 24 HTX-elever med bopæl i Struer Kommune. I 2009 var de tilsvarende tal 12 HTX-elever fra Lemvig Kommune og 15 HTX-elever fra Struer Kommune. Hvis disse elever vælger en HTX-uddannelse i Struer, vil der være basis for at oprette 1-2 HTX-klasser. Spørgsmålet er derudover, om et udbud af HTX i Struer vil få flere til at søge optagelse på denne uddannelse, ligesom det har været tilfældet i de omkringliggende byer.
 
Det må antages, at oprettelse af et nyt udbud af HTX-uddannelse vil indebære en øget søgning til uddannelsen. På den baggrund er det administrationens vurdering, at et udbud af HTX-uddannelse i Struer vil øge den samlede søgefrekvens til HTX-uddannelsen og vil ikke have afgørende negativ indflydelse på de eksisterende udbud i Skive og Holstebro.

Uddannelsescenter Holstebro og Skive Tekniske Skole er orienteret om sagsfremstillingen og administrationens indstilling, og bemærkningerne fra Uddannelsescenter Holstebro og Skive Tekniske Skole er vedlagt som bilag. Hverken Uddannelsescenter Holstebro eller Skive Tekniske Skole har indvendinger mod, at Struer Statsgymnasium får mulighed for at udbyde HTX-uddannelsen. Begge foreslår et tæt samarbejde med Struer Statsgymnasium, hvis Undervisningsministeriet godkender etablering af HTX i Struer. Samarbejdet kan dreje sig om etablering af udbud, drift, udmøntning af profil, erfaringsudveksling, samarbejde om lærerkræfter, udvikling af faglige miljøer m.m.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som led i det strategiske udviklingsarbejde inden for kulturområdet er der etableret et netværk mellem musikskolerne i Region Midtjylland. Med udgangspunkt i netværket er dannet "Musisk Videnscenter," der bl.a. skal udvikle projekter til gavn for arbejdet på musikskolerne. To eksempler herpå er "Udviklingsprojekt inden for computerstøttet musikundervisning," der bl.a. skal undersøge mulighederne for at bruge IT i elevens øvning og "Brobygningskursus," der skal kvalificere indvandrede musikere til optagelse på musikkonservatorium, universitet eller professionshøjskole. Projekterne ønskes delvis finansieret via Region Midtjyllands strategiske kulturudviklingsmidler.

at der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter, kulturudviklingsmidlerne bevilges 215.000 kr. i 2010 til Det Jyske Musikkonservatorium til udviklingsprojekt "Computerstøttet musikundervisning,” og 

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges 330.120 kr. pr. år i 2010 og 2011 til Det Jyske Musikkonservatorium til udviklingsprojekt "Brobygningskursus - inklusionsprojekt for indvandrede musikere."

Jørgen Winther og Harry Jensen tog forbehold.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I henhold til regionsrådets kulturpolitik er Region Midtjyllands kulturmidler delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen." Kulturudviklingsmidlerne er afsat til særlige strategiske indsatser på kulturområdet. På mødet i regionsrådet den 21. april 2010 blev der redegjort for de gældende retningslinjer for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne (sag nr. 6).
 
Musikskolerne i Region Midtjylland har etableret et netværkssamarbejde. Med udgangspunkt i netværkssamarbejdet er der i 2009 etableret et ”Musisk Videnscenter.” Musisk Videnscenter skaber samarbejde mellem musikskolerne, Musikinstituttet på Århus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium og Læreruddannelsen på VIA University College.

Formålet med Musisk Videnscenter er at 

• Skabe stærke netværk mellem musikskoler og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

• Efterspørge ny viden og specificere behov for viden og forskning

• Samle og formidle eksisterende viden på området

• Koordinere efteruddannelse og kurser

• Afholde konferencer og seminarer

 
Som led i den strategiske udvikling på kulturområdet har Region Midtjylland ydet administrativ bistand til igangsætning af netværksarbejdet og dermed til Musisk Videnscenter. Musisk Videnscenter arbejder med at udvikle projekter, der medvirker til at udvikle musikskoleundervisningen og til at styrke musikskolesamarbejdet i regionen.
 
Nedenfor er beskrevet to udviklingsprojekter, som søges gennemført i Musisk Videnscenters regi. Projektbeskrivelserne er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside. 

Udviklingsprojekt inden for computerstøttet musikundervisning
På trods af at computeren er blevet en fast del af elevers og studerendes hverdag, er den computerstøttede musikundervisning begrænset til et forholdsvis lille udpluk af programmer til hørelære og til en vis grad teori og nodeskrivning. Der ønskes derfor iværksat et udviklingsprojekt for computerstøttet musikundervisning.
 
Projektet vedrørende computerstøttet musikundervisning handler om

• at afsøge det internationale udbud af software og hardware og undersøge hvilke erfaringer, der er gjort på området og for hvilke tilgængelige projekter, der eventuelt vil være relevante at inddrage i musikundervisningen på dansk grund

• at undersøge hvordan sådan teknologi vil kunne indgå i selve undervisningen, når lærer og elev(er) mødes

• at undersøge mulige forhindringer for digital formidling (KODA/Gramex/Copy Dan m.v.)

• at få kendskab til mulige samarbejdspartnere inden for spilbranchen med henblik på at forsøge at påvirke udviklere inden for området

• at afdække mulighederne for at bruge IT i elevens øvning og forberedelse imellem undervisningsgangene som et undervisningsforløb, hvor Det Jyske Musikkonservatorium og to udvalgte musikskoler gør sig vigtige erfaringer med brug af IT-baserede hjælpemidler i tilknytning til instrumentalundervisningen

• at gennemføre et konkret undervisningsforløb hvor undervisere fra Det Jyske Musikkonservatorium og to udvalgte musikskoler fra regionen gør sig vigtige erfaringer med brug af it-baserede hjælpemidler i tilknytning til instrumentalundervisning

 
Projektet har en forløbsperiode på 1½ år. Projektet forankres på Det Jyske Musikkonservatorium. Der ansættes en projektleder til at varetage den daglige projektstyring igennem hele projektperioden. Vedkommende vil få det overordnede ansvar for projektets gennemførelse og den efterfølgende afrapportering og vidensdeling. Projektet udføres i samarbejde med to musikskoler, der udvælges efter udbud blandt musikskolerne i Region Midtjylland.

 
Projektet har et samlet udgiftsbudget på 350.000 kr., der finansieres ved bidrag fra de to deltagende musikskoler, 90.000 kr. samt midler fra Det Jyske Musikkonservatorium, 45.000 kr. Region Midtjylland søges om det resterende beløb på 215.000 kr.  

Brobygningskursus – inklusionsprojekt for indvandrede musikere
En voksende andel af danskerne har udenlandsk baggrund, og mange praktiserer aktivt musik og dans fra deres respektive oprindelseslande. På trods heraf har det ikke sat nævneværdigt præg på ansøgerskaren til musikuddannelserne ved konservatorierne, professionshøjskolerne og universiteterne her i landet. Resultatet heraf er, at der ikke uddannes musiklærere til folkeskoler, musikskoler og højere uddannelsesinstitutioner, der i tilstrækkelig grad kan formidle musikken som kulturfænomen i kontekst af det flerkulturelle samfund.
 
For at kvalificere indvandrede musikere til optagelse på konservatoriet ønsker samarbejdet Musisk Videnscenter at etablere et ”Musikalsk Brobygningskursus”.
 
Forsøgets hovedformål vil være:

• At bibringe indvandrede musikere de grundlæggende praktiske og teoretiske færdigheder inden for bl.a. musikteori, hørelære, it, sammenspil og klaver, som er nødvendige for at opfylde optagelseskravene samt kunne bestå en optagelsesprøve til en musikuddannelse på bachelorniveau ved musikkonservatorierne, professionshøjskolerne eller universiteterne herhjemme.

• At give øgede kompetencer i formidling samt styrke kursisternes forståelse af deres egen musikkultur i kontekst af det flerkulturelle samfund.

 
Projektet tænkes gennemført i en to-årig forsøgsperiode og vil blive evalueret på baggrund af følgende succeskriterier:

• Det regionale kulturliv styrkes ved at bringe uudnyttede musikalske ressourcer i spil

• Flere studerende med indvandrerbaggrund optages på sigt på en bacheloruddannelse.

 
Projektet afvikles på et østjysk Musikalsk Grundkursus i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, der er projektansvarlig. Projektet, der gennemføres over en to-årig forsøgsperiode, har et samlet udgiftsbudget på 660.240 kr. Det bemærkes, at Musikkonservatoriet ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at udbyde undervisning uden for det etablerede system af ordinære uddannelser (bachelor, kandidat, diplom og master), og at det foreslåede kursus sigter efter at etablere færdigheder, der ligger forud for optagelse på et bachelorstudium. Det Jyske Musikkonservatorium bidrager med bl.a. ledelsestimer til udvikling af kursuskoncept og praktisk tilrettelæggelse.

Bilagene er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget. 

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I samarbejde med Region Nordjylland, Region Syddanmark og Bornholms Regionskommune undersøges det, om Region Midtjylland kan afholde CPMR generalforsamlingen i september/oktober 2011. Udgifterne forudsættes fordelt forholdsmæssigt mellem de danske medlemsregioner ud fra befolkningstallene. Region Midtjyllands andel forventes at blive ca. 660.000 kr.

at Region Midtjylland som medlem af CPMR påtager sig ansvaret for værtskabet for generalforsamlingen i 2011, og

at Region Midtjylland afholder en forholdsmæssig andel af udgifterne til generalforsamlingen, svarende til kr. ca. 660.000, der afholdes af midlerne til Regional Udvikling, under forudsætning af, at Region Nordjylland, Region Syddanmark og Bornholms Regionskommune afholder en forholdsmæssig andel af udgifterne.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I forbindelse med et bestyrelsesmøde i CPMR i juni 2010 har de danske medlemmer drøftet, om de danske medlemsregioner samlet skal byde på afholdelsen af CPMR’s generalforsamling i 2011.

CPMR’s generalforsamlinger afholdes i én af de 161 medlemsregioner. Da CPMR’s generalforsamling endnu ikke har været afholdt i Danmark, står de danske regioner for tur til at afholde denne. På opfordring fra de øvrige danske medlemsregioner er udgangspunktet at afholde generalforsamlingen i Region Midtjylland, forventeligt i Århus.

Arrangementet omkring generalforsamlingen strækker sig normalt over fire dage. Onsdag ankommer deltagerne, og vil selv være ansvarlig for forplejning og indkvartering. Torsdag morgen åbnes selve generalforsamlingen, der slutter fredag eftermiddag. Torsdag aften afholdes officiel middag for deltagerne. Lørdag arrangeres der normalt en eller to studieture, hvorfor der fredag aften normalt vil blive afholdt en middag for de gæster, der deltager i lørdagens studieture.

Et foreløbigt skøn over omkostningerne viser, at med et deltagerantal på 300-350 personer vil værtskabet medføre udgifter for ca. 1.625.000 kr., hvorved Region Midtjyllands andel bliver ca. 660.000 kr. Regionernes økonomiske bidrag er beregnet ud fra de respektive indbyggertal.

De samlede udgifter på ca. 1.625.000 kr. forventes - på baggrund af erfaringer fra tidligere afholdte generalforsamlinger og møder i CPMR – at fordele sig således:

 
De anførte to konferencedage dækker: 2 X dagsmødepakker á 650,- kr. for 350 deltagere på Radisson Blu/Scandinavian Congress Center i Århus ( en pakke består af leje af mødelokale, trådløst internet, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe). Århus Kommune har givet tilsagn om at være vært ved en velkomstreception på Rådhuset aftenen før generalforsamlingen starter.

Med udgangspunkt i befolkningstallene fordeler udgifterne til de respektive regioner/regionskommune på følgende måde:
 

Et arrangement af denne størrelse må forventes at have en branding-effekt for Region Midtjylland og giver mulighed for at vise nogle af de styrkepositioner, regionen har – f.eks. vedrørende vedvarende energi og på IT-området.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard og Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Patienter anbragt i varetægtssurrogat samles i ét afsnit i retspsykiatrien. For at få plads til denne ændring flyttes de retspsykiatriske patienter med den mindste rømningsrisiko til et almenpsykiatrisk afsnit, som personalemæssigt sikres som et retspsykiatrisk afsnit. Samtidig vil afdelingen fysisk blive sikret med nye vinduer, døre og sluser. Det forventes hermed, at at antallet af episoder, hvor patienter med retslig foranstaltninger rømmer fra de to almenpsykiatriske afdelinger i Risskov, vil blive reduceret betydeligt. En teknisk gennemgang viser, at skal der foretages en række nødvendige forbedringer af den fysiske sikkerhed. Den beskrevne samling og omflytning og de afledte omkostninger hermed er igangsat administrativt. 

Der søges om anlægsbevilling til sikring af sengeafsnit i bygning 24F til patienter med retslig foranstaltning på i alt 2 mio. kr. samt om et rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr.

at orienteringen tages til efterretning,

at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. med rådighedsbeløb på 2 mio. kr. (indeks 122) i 2010, og

at anlægsbevillingen finansieres af anlægsreserven. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det bemærkes, at sagen ikke har været behandlet i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet, men at udvalget udenfor dagsorden den 10. august 2010 er blevet orienteret om sagen.

Der har siden årsskiftet været en række episoder, hvor patienter med retslig foranstaltning er rømmet fra almenpsykiatrien og den specialiserede retspsykiatri i Region Midtjylland. Rømningerne førte i første omgang til en række forbedringer af sikkerheden i den specialiserede retspsykiatri. Rømningerne i den seneste periode har imidlertid udelukkende været fra almenpsykiatrien, hvor de fysiske rammer og sikkerhed ikke er hensigtsmæssige i forhold til udadreagerende patienter med retslig foranstaltning, herunder særligt patienter anbragt i varetægtssurrogat. Der er derfor behov for, at der iværksættes midlertidige tiltag her og nu for at forebygge yderligere rømninger, indtil der kan etableres en permanent løsning.

Administrationen har derfor besluttet, at patienter anbragt i varetægtssurrogat skal samles i ét afsnit i retspsykiatrien. For at få plads til denne ændring flyttes de retspsykiatriske patienter med den mindste rømningsrisiko til et almenpsykiatrisk afsnit, som personalemæssigt sikres som et retspsykiatrisk afsnit. Samtidig vil afdelingen fysisk blive sikret med nye vinduer, døre og sluser. Det forventes hermed, at antallet af episoder, hvor patienter med retslig foranstaltninger rømmer fra de to almenpsykiatriske afdelinger i Risskov, vil blive reduceret betydeligt. En teknisk gennemgang viser, at der skal foretages en række nødvendige forbedringer af den fysiske sikkerhed. Den beskrevne samling og omflytning og de afledte omkostninger hermed, er igangsat administrativt.

De fysiske ændringer i forbindelse med den nødvendige sikring af bygning 24F i Risskov andrager 2 mio. kr. Alle udgifter til sikring afholdes i 2010.

Der søges om anlægsbevilling til sikring af bygning 24F på 2 mio. kr samt om rådighedsbeløb i 2010 på 2 mio. kr. (indeks 122). Anlægsbevillingen søges finansieret via den fælles anlægsreserve, hvor der pr. 16. juni 2010 er 7,6 mio. kr. tilbage. Der vil herefter restere 5,6 mio. kr. i reserven til andre anlægsprojekter.

Indstillingen blev vedtaget. 
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at der etableres en friklinik i Psykiatri og Social snarest. Formålet er at udbygge udrednings- og behandlingsaktiviteten og nedbringe ventelisten. Friklinikken skal varetage ambulante udrednings- og behandlingsopgaver for børn og unge. Det drejer sig om børn og unge, der er visiteret til et børne- og ungdomspsykiatrisk tilbud, og som ikke kan starte udredningsforløb inden for 2 måneder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Friklinikken modtager ikke akutte patienter og patienter, der skal i daghospital eller skal døgnindlægges.

I budget 2010 er der i Psykiatri og Socials budget for fælles puljer afsat 3,0 mio. kr. til etablering af friklinik/udbud af behandlinger af børn og unge. Friklinikkens årlige driftsbudget er på 3,0 mio. kr. Det afsatte budget for 2010 og fremover på årligt 3 mio. kr. udmøntes hermed. Friklinikken forventes at kunne tage 125 – 150 patienter ind i 2011

at den beskrevne friklinik i Psykiatri og Social etableres snarest, hvorved det afsatte budget for 2010 og fremover på årligt 3 mio. kr. hermed er udmøntet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I budget 2010 er der i Psykiatri og Socials budget for fælles puljer afsat 3,0 mio. kr. til etablering af friklinik/udbud af behandlinger af børn og unge. Beløbet skal anvendes til at udbygge udrednings- og behandlingsaktiviteten for at øge aktiviteten og nedbringe ventelisten.

Der er på nuværende tidspunkt ikke relevante leverandører vest for Storebælt, der kan give tilbud i en udbudsforretning. Administrationen er heller ikke bekendt med, at nogen er på vej til at etablere sig. Det vil senere blive overvejet at gennemføre en udbudsforretning, hvis denne situation ændres. Formålet med at gennemføre en udbudsforretning vil være at undersøge muligheden for at opnå en fordelagtig pris. Det vil sige en lavere pris end den, der allerede er aftalt for udredning og behandling mellem Danske Regioner og brancheforeningen for privathospitaler og privatklinikker.

Der arbejdes nu på at etablere en friklinik. Det foreslås, at friklinikken etableres snarest. Den foreslåede friklinik vil blive organiseret med direkte reference til psykiatri- og socialledelsen. Principperne for friklinikken svarer til principperne for de allerede etablerede friklinikker indenfor somatikken i Region Midtjylland. 

Friklinikken skal varetage ambulante udrednings- og behandlingsopgaver for børn og unge. Det drejer sig om børn og unge, der er visiteret til et børne- og ungdomspsykiatrisk tilbud, og som ikke kan starte udredningsforløb inden for 2 måneder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Friklinikken modtager ikke akutte patienter og patienter, der skal i daghospital eller skal døgnindlægges. Det omfatter ydelser, som er af begrænset kompleksitet. Friklinikken forventes at kunne tage 125 – 150 patienter ind i 2011 

Friklinikken vil dels have en fast stab af medarbejdere, dels have ad hoc medarbejdere, der tilknyttes efter behov.

Udredningen og behandlingen skal foregå i friklinikkens lokaler. Lokalerne bør være adskilt fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for at understrege den organisatoriske og faglige adskillelse. Det er samtidig væsentligt at have lokalerne placeret, så det bliver muligt at tiltrække kvalificerede medarbejdere på ad hoc basis. Friklinikken vil blive placeret i Århus i en regional bygning/lejemål.

De 3,0 mio. kr., som er afsat i Psykiatri og Socials budget for fælles puljer, forudsættes i 2010 at dække såvel etablering som drift. Fra og med 2011 forudsættes de samlede driftsudgifter at beløbe sig til 3,0 mio. kr. Det årlige driftsbudget på 3 mio. kr. er således afsat under Psykiatri og Socials bevillingsområde, men regionsrådets stillingtagen er forudsat inden endelig udmøntning af midlerne.

Der vil blive fastlagt et aktivitetsmål for friklinikken fra og med 2011. Når friklinikken er etableret, skal det vurderes, om aktiviteterne i friklinikken skal udvides. Dette vil forudsætte, at der tilføres yderligere budget til friklinikken. Disse midler kan i givet fald finansieres af Psykiatri og Socials budget til behandlingspsykiatri. Fra 2011 forventes bloktilskuddet til børne- og ungdomspsykiatrien forøget.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioners bestyrelse har vedtaget et oplæg om mindre tvang i psykiatrien. Oplægget omfatter tre målsætninger på tvangsområdet, som indstilles til godkendelse. Oplægget rummer for det første en ambitiøs målsætning om, at det nuværende niveau for anvendelse af fiksering og fastholdelse reduceres med 20 % over tre år, for det andet at patientoplevelsen i forbindelse med tvang forbedres og for det tredje, at forskningen inden for tvangsområdet styrkes.

Derudover vedlægges til orientering en status for anvendelsen af tvang på nationalt såvel som på regionalt niveau.

at Danske Regioners forslag vedrørende mindre tvang i psykiatrien implementeres i psykiatrien i Region Midtjylland, og

at orienteringen om udviklingen i anvendelsen af tvang i perioden 2007-2009 tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget bemærkede, at der er tale om meget ambitiøse mål.

Den 4. juni 2010 tiltrådte Danske Regioners bestyrelse en række anbefalinger indstillet fra regionernes psykiatridirektørkreds i oplægget "Mindre tvang i psykiatrien". Anbefalingerne, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra de landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekter om tvang i psykiatrien, udmøntes i notatet i følgende tre målsætninger:

• Reduktion af det nuværende niveau for anvendelse af fiksering og fastholdelse i psykiatrien med 20 % over tre år

• Forbedring af patientoplevelsen i forbindelse med tvang

• Styrkelse af forskning med fokus på tvang med to mio. kr. årligt.

De tre målsætninger uddybes i det følgende.

Mål 1: Reduktion af det nuværende niveau for anvendelse af fiksering og fastholdelse i psykiatrien med 20 % over tre år

Med den første målsætning sættes fokus på reduktion af anvendelsen af fysiske tvangsforanstaltninger. Målsætningen er, at anvendelsen af fastholdelse og fiksering med bælte og remme samt varighed af fiksering skal reduceres med 20 % over tre år. Reduktionen skal ske uden, at dette medfører en stigning i anvendelsen af beroligende medicin. Målsætningen gælder både nationalt, regionalt og på afdelingsniveau. At netop fikseringer og fastholdelse er valgt som indsatsområde skyldes, at der er tale om tvangsforanstaltninger, som på den ene side er meget indgribende overfor den enkelte patient, og som der på den anden side mangler gode og acceptable alternativer til. 

Målet om at reducere niveauet for anvendelse af fastholdelse og fiksering med bælte og remme samt varighed af fiksering med 20 % over tre år er ambitiøst. Region Midtjylland ligger allerede på et forholdsvis lavt niveau. Dette er en følge af deltagelsen i to nationale bølger af gennembrud i forbindelse med kvalitetsprojekterne med fokus på tvang. Det vil kunne vise sig at være vanskeligt at nedbringe antallet af fikseringer og varigheden af fikseringerne samtidig, da anvendelsen af kortere fikseringer forventelig vil kunne resultere i hyppigere anvendte foranstaltninger.

Det nuværende niveau for Region Midtjyllands anvendelse af fastholdelse og fikseringer præsenteres i "Statusnotat vedrørende fastholdelse og fiksering med bælte og remme i psykiatrien i 2009" af 21. juni 2010. Statusnotatet viser, at antallet af fastholdelser samt fikseringer med bælte og remme har befundet sig på et forholdsvis stabilt niveau de seneste to år. Endvidere viser statusnotatet, at op mod 80 % af alle fikseringer finder sted under aften- og nattevagten, knap 25 % af alle bæltefikseringerne er foretaget mellem kl. 22 og 01.

Mål 2: Forbedre patientoplevelsen i forbindelse med tvang

Målsætningen anerkender, at tvang kan være en nødvendig forudsætning for at yde en kompetent og omsorgsfuld behandling. Psykiatrien skal samtidig gøre sit yderste for at tage patienten med på råd både før og efter iværksættelsen af tvangsforanstaltninger med henblik på at kunne gennemføre tvangen så skånsomt som muligt.

Målsætningen om at forbedre patienternes oplevelser af tvang handler bl.a. om, gennem en styrket dialog, at inddrage patienternes præferencer i forhold til tvang samt løbende følge op på den enkelte tvangssituation. Det vil bidrage til både at forebygge ny tvang samt forbedre både patienters og personalets oplevelse af den anvendte tvang.

Mål 3: Styrket forskning med fokus på tvang med to millioner kr. årligt

Målsætningen om at styrket forskning med fokus på tvang afspejler, at der reelt mangler viden om effekten af tvang, herunder ikke mindst effekten af og mulighederne for alternativer til tvang. Med målsætningen forpligter regionerne sig til i fællesskab at reservere to mio. kr. årligt til forskning i tvang. Det skal bemærkes, at midlerne til forskning prioriteres indenfor de allerede eksisterende regionale forskningsmidler på psykiatriområdet.

Orientering om udviklingen i anvendelsen af tvang

Til orientering vedlægges en status på den seneste udvikling på tvangsområdet. Sundhedsstyrelsen modtager løbende indberetning af anvendt tvang på landets psykiatriske afdelinger. På baggrund af disse indberetninger udgiver Sundhedsstyrelsen en årsrapport over anvendt tvang.

Sundhedsstyrelsen har udgivet årsrapporten "Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008". Den viser, at anvendelsen af tvang på landets psykiatriske afdelinger er forholdsvis stabil med mindre udsving fra år til år. Fra 2007 til 2008 kan dog nationalt konstateres en mindre stigning, idet antal personer berørt af tvang i 2008 var 5.324 mod 5.125 i 2007, mens antal foranstaltninger i 2008 var 27.192 mod 24.629 i 2007. Årsrapportens bilag viser, at denne stigning gør sig gældende for både antal berørte personer og antal iværksatte foranstaltninger indenfor alle fire hovedtvangskategorier.

Da årsrapporten som noget nyt kun indeholder opgørelser på nationalt niveau, har Sundhedsstyrelsen som et ekstraordinært supplement fremsendt opgørelser over anvendt tvang i Region Midtjylland i 2008. I notatet "Anvendelsen af tvang i Region Midtjylland i 2007 og 2008" af 19. april 2010 foretages en sammenligning af anvendt tvang i 2007 og 2008. Notatet viser, at antallet af personer omfattet af tvang i Region Midtjylland ligger relativt stabilt uden større udsving fra år til år. Dette afspejler sig i, at det samlede antal personer underlagt en eller flere tvangsforanstaltninger i 2007 udgjorde 1.138 personer, mens det i 2008 omfattede 1.172 personer.

Der foreligger endnu ikke nationale tal for 2009, men via egne udtræk fra Sundhedsstyrelsens tvangsdatabase fremgår det af notatet "Anvendelsen af tvang i Region Midtjylland i 2008 og 2009" af 21. juni 2010, at antallet af såvel foranstaltninger som antallet af personer berørt heraf er faldet i forhold til året før. Tallene for 2009 er ikke endeligt valideret af Sundhedsstyrelsen og skal derfor tolkes med et vist forbehold.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse, der omhandler voksnes adgang til psykiatrisk behandling og omfatter både ambulant behandling og indlæggelse. Beretningen omhandler endvidere regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område.

Rigsrevisionen har iværksat undersøgelsen i januar 2009. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 24. juni 2010 fremsendt Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og anmodet om regionsrådenes udtalelse senest den 16. august 2010 til såvel beretningens indhold som til Statsrevisorernes bemærkninger. Administrationen har udarbejdet et udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

at udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren til Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om voksnes adgang til psykiatrisk behandling godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse, der handler om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og omfatter både ambulant behandling og indlæggelse. Beretningen handler endvidere om regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område. Rigsrevisionen har iværksat undersøgelsen i januar 2009.
 
Det overordnede formål med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere voksnes adgang til psykiatrisk behandling og regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område.
 
Formålet er undersøgt ved at besvare 4 spørgsmål:

• Har voksne psykiatriske patienter adgang til ambulant psykiatrisk behandling i regionerne?

• Har voksne psykiatriske patienter adgang til psykiatrisk indlæggelse i regionerne?

• Har regionerne et relevant grundlag for at kunne planlægge behandlingskapaciteten i psykiatrien?

• Har regionerne taget initiativer til at nedbringe ventetider og overbelægning i psykiatrien?
   

Undersøgelsen vedrører perioden, fra regionerne blev etableret, det vil sige 1. januar 2007 til ultimo 2009. Talmateriale for 2009 har kun for 1. kvartals vedkommende kunnet medtages i dele af undersøgelsen.
 
Undersøgelsens hovedkonklusioner:

• For en væsentlig del af de voksne psykiatriske patienter begrænses adgangen til ambulant psykiatrisk behandling af ventetid til første fremmøde, hvor patienten starter enten udredning eller behandling. Data fra 2 regioner viser, at de psykiatriske patienter også kan opleve betydelig ventetid undervejs i behandlingsforløbet. Ministeriet forventer i løbet af 2011 at følge ventetiden til psykiatrisk behandling via Landspatientregisteret.

• Psykiatriske patienter indlægges som hovedregel akut. Patienterne har adgang til psykiatrisk indlæggelse, men det er dog ofte under forhold, hvor der er overbelægning og således flere patienter indlagt, end hospitalet er normeret til at behandle. Færdigbehandlede patienter der optager senge, og ikke-disponible sengepladser har bidraget til overbelægningen.

• Regionerne har et relevant grundlag for at planlægge behandlingskapaciteten i psykiatrien, og det er fortsat væsentligt, at regionerne løbende tilpasser deres planlægning af psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbehovet.

• Regionerne har taget flere initiativer til at nedbringe ventetid og overbelægning i psykiatrien.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 24. juni 2010 fremsendt Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og anmodet om regionsrådenes udtalelse senest den 16. august 2010 til såvel beretningens indhold som til Statsrevisorernes bemærkninger. Beretningen og statsrevisorernes bemærkninger kan ses på hjemmesiden.
 
Administrationen har udarbejdet et udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Administrationen vil for at overholde tidsfristen den 16. august fremsende udtalelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet under forbehold af regionsrådets godkendelse.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland driver, under Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, to institutioner på abonnementsvilkår, henholdsvis Børn og Unge Centret, Rehabilitering og Tale & Høre Instituttet. Med henblik på at styrke de to institutioner såvel fagligt som økonomisk foreslås der en sammenlægning med ikrafttrædelse 1. januar 2011. Forslag til institutionens nye navn forelægges regionsrådet i løbet af efteråret.

at adskillelsen af Børn og Unge Centret, Engvejen og Børn og Unge Centret, Rehabilitering godkendes,

at fastholdelse af navnet Børn og Unge Centret, Engvejen tages til efterretning, og

at sammenlægningen af Børn og Unge Centret, Rehabilitering og Tale & Høre Instituttet godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget bemærkede, at eventuelle overskydende lokaler som følge af sammenlægningen skal indtænkes i udnyttelsen af lokaleressourcer generelt på psykiatri- og socialområdet.

Region Midtjylland driver under Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, to institutioner på abonnementsvilkår, henholdsvis Tale & Høre Instituttet og Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Institutionerne er beliggende i Århus Kommune. De senere år har institutionerne oplevet en væsentlig reduktion i abonnementerne. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning har analyseret området for at imødekomme udfordringerne og udviklingen på området. En sammenlægning af Tale & Høre Instituttet og Børn og Unge Centret, Rehabilitering vil styrke de to institutioner såvel fagligt som økonomisk. Derudover følger en sammenlægning den generelle tendens inden for sundhedsvæsenet, hvor man samler specialer.

Børn og Unge Centret, Rehabilitering udgår fra Børn og Unge Centret, Engvejen, beliggende i Juelsminde i Hedensted Kommune. Disse to institutioner vil blive adskilt i forbindelse med sammenlægningen af Børn og Unge Centret, Rehabilitering og Tale & Høre Instituttet.

Tale & Høre Instituttets bestyrelse og de lokale medarbejderudvalg er blevet hørt og har haft mulighed for at udtale sig. Såvel bestyrelse som de lokale medarbejderudvalg forholder sig positivt til organisationsændringen og forventer at opnå såvel faglige som økonomiske fordele herved.

Børn og Unge Centret, Engvejen vil efter adskillelsen fortsat hedde Børn og Unge Centret, Engvejen. Børn og Unge Centret, Rehabilitering og Tale & Høre Instituttet vil efterfølgende arbejde videre med et nyt navn til institutionen efter sammenlægningen. Dette vil blive forelagt regionsrådet på et senere tidspunkt.

Sammenlægningen af Tale & Høre Instituttet og Børn og Unge Centret, Rehabilitering vil med godkendelsen træde i kraft den 1. januar 2011.

I vedlagte bilag er der mere detaljerede oplysninger om overvejelserne i forbindelse med forslaget om den ændrede organisering.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Stormly i Hedensted Kommune er et bo- og aktivitetstilbud, som ejes af den selvejende institution Filadelfia, og drives ifølge en driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Målgruppen er borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på grund af udviklingshæmning og hjerneskader samt komplicerende problematikker – herunder epilepsi.
 
Stormlys bygningsstandard er problematisk i forhold til opretholdelse af tilbuddet på længere sigt. På den baggrund er der aftalt en samlet plan for bygningsmæssig opgradering af Stormly til tidssvarende standard med opførelse af otte nye handicapegnede boliger til erstatning for otte utidssvarende boliger på Stormly. Der er i den sammenhæng udarbejdet et forslag til ny driftsoverenskomst.

at driftsoverenskomst mellem regionsrådet i Region Midtjylland og Bestyrelsen for Filadelfia om driften af Stormly godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Stormly er et bo- og aktivitetstilbud, som ejes af Filadelfia, og drives i henhold til driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Målgruppen er borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på grund af udviklingshæmning og hjerneskader samt komplicerende problematikker – herunder epilepsi. Stormly er normeret med 24 døgnpladser (servicelovens § 108) og 40 dagtilbudspladser (servicelovens § 103 og 104).
 
Der har i 2009 været ført drøftelser med Filadelfias direktør og Stormlys forstander om en stærkt påkrævet forbedring af Stormlys bygningsmæssige rammer. Stormlys bygningsstandard er problematisk i forhold til opretholdelsen af tilbuddet på længere sigt. På den baggrund er der aftalt en samlet plan for bygningsmæssig opgradering af Stormly til tidssvarende standard ved opførelse af 8 nye handicapegnede boliger til erstatning for 8 utidssvarende boliger på Stormly.
 
Planen indebærer følgende:

• Filadelfia opfører 8 fuldt handicapegnede to-rumsboliger (servicelovens § 108) med eget bad og toilet med et minimumsareal på 40 kvm. samt tilhørende fælles- og servicearealer til erstatning for 8 utidssvarende boliger.

• Der indgås en ny driftsoverenskomst mellem regionsrådet og Filadelfia med en uopsigelighedsperiode på 5 år som sikkerhed for begge parter. Tidligste dato for ophør er 1. januar 2015. I driftsoverenskomsten er der efter ønske fra administrationen i Region Midtjylland fastsat som vilkår, at Stormly fremover omfattes af Region Midtjyllands kasse- og regnskabsregulativ og økonomiske tilsyn. Der er herudover indarbejdet en række mindre sproglige præciseringer i driftsoverenskomsten.

• Ombygningen finansieres delvist af Filadelfia og delvist via Stormlys huslejebetaling. Der er ingen anlægsmæssige udgifter fra regionens side. Planen har ingen takstmæssige konsekvenser.

 
Driftsoverenskomsten er godkendt af Filadelfias bestyrelse.
 
Da der alene er tale om en bygningsmæssig opgradering af Stormly, og der ikke gennemføres pladsændringer eller takstændringer, er planen ikke forelagt den administrative styregruppe, men Hedensted Kommune har som beliggenhedskommune fået mulighed for at kommentere forslaget om opførelse af erstatningsboliger og en forlænget opsigelsesfrist i driftsoverenskomsten. Hedensted Kommune har den 7. maj 2010 meddelt, at kommunen ikke har nogen bemærkninger til forslaget.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav på sit møde den 17. juni 2009 anlægsbevilling til opførelse af 4 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer til voksne med autismespektrumforstyrrelser på Mentors afdeling på Gefionsvej i Skive. De 4 boliger er en udbygning af et eksisterende botilbud, som hermed er udvidet fra 8 til 12 boliger.

Byggeriet blev påbegyndt i august 2009 og afleveret 23. marts 2010.

Der foreligger nu et revisorgodkendt byggeregnskab til godkendelse i regionsrådet.

at anlægsregnskabet for 4 boliger og servicearealer til Mentor, Gefionsvej i Skive godkendes.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet gav på sit møde den 17. juni 2009 anlægsbevilling til opførelse af 4 almene handicapboliger med tilhørende servicearealer til voksne med autismespektrumforstyrrelser på Mentors afdeling på Gefionsvej i Skive. De 4 boliger er en udbygning af et eksisterende botilbud, som hermed er udvidet fra 8 til 12 boliger.
 

Skive byråd besluttede den 29. april 2008 at overtage driften af Mentor fra 1. januar 2010. Det blev i forlængelse heraf aftalt med Skive Kommune, at Region Midtjylland skulle opføre yderligere 4 boliger på Gefionsvej i 2009. Den kommunale overtagelse ville således ikke komme til at stå i vejen for udvidelsen.

Byggeriet blev påbegyndt i august 2009 og afleveret 23. marts 2010. Der foreligger nu et anlægsregnskab til godkendelse. Da boliger og servicearealer er opført efter lov om almene boliger, skal både revisionen og regionsrådet godkende byggeregnskabet, selvom anlægssummen er under de 10 mio. kr., der normalt er grænsen for selvstændig godkendelse af anlægsregnskab i regionsrådet.

Bevillinger og regnskab fremgår af nedenstående tabel.  

 
Regnskabet for de almene boliger udviser et mindreforbrug på 322.697 kr., og regnskabet for servicearealerne udviser et mindreforbrug på 33.920 kr. Årsagen hertil er en god licitation og minimalt forbrug af midler afsat til uforudseelige udgifter. I forbindelse med overdragelsesforretningen til Skive Kommune vil de afholdte udgifter til anlægget blive tilbageført til Region Midtjylland.

KPMG har den 28. april 2010 fremsendt revisorerklæringer uden bemærkninger til byggeregnskabet, som kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav den 19. november 2008 anlægsbevilling til etablering af 5 sikrede pladser på Grenen, Dalstrup.

Der foreligger nu et revisorgodkendt anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet.

at anlægsregnskabet for Grenen, Dalstrup godkendes, og 

at merforbruget finansieres ved en tilsvarende reduktion i tilbuddets driftsbudget.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet gav den 19. november 2008 anlægsbevilling til etablering af 5 sikrede pladser på Grenen, Dalstrup. I finansloven for 2008 var der afsat en pulje til etablering af nye sikrede pladser, hvorfra Region Midtjylland har modtaget 1,7 mio. kr.

Byggeriet i forbindelse med de 5 sikrede pladser blev igangsat i august 2009 og afleveret den 8. marts 2010.

Der foreligger nu et anlægsregnskab til godkendelse i regionsrådet. Bevilling og regnskabsresultat fremgår af nedenstående tabel.

Som det ses udviser anlægsregnskabet et merforbrug på 268.931 kr., som skyldes nye opståede myndighedskrav til ekstra flugtvej samt asbestsanering. Merforbruget finansieres ved en tilsvarende reduktion af tilbuddets driftsbudget.

KPMG har den 28. maj 2010 fremsendt revisorerklæring til anlægsregnskabet uden bemærkninger. Revisorerklæring vedrørende anlægsregnskabet for "Grenen, Dalstrup - 5 sikrede pladser" er tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal senest 1. september 2010 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2009.

at redegørelsen vedrørende aktivitetsbestemt tilskud for 2009 godkendes.

Ifølge reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering skal regionsrådet senest 1. september 2010 afgive en redegørelse til kommunalbestyrelserne og Ministeriet for sundhed og forebyggelse vedrørende indberettet aktivitet for 2009.

Regionen modtager tilskud fra kommunerne for den aktivitet, som borgerne modtager. Det betyder, at der er aktivitetsafhængige indtægter fra ydelser leveret i somatikken, psykiatrien og i primær sundhed. Region Midtjylland modtager ligeledes statsligt tilskud baseret på Regionens meraktivitet. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud for 2010 vedlægges.

Redegørelsen beskriver de kontrolforanstaltninger, der er med til at kvalitetssikre indberetning af og kontrol af aktiviteten.

De beskrevne kontrolforanstaltninger omhandler bl.a. en registreringsaudit. Denne viser, at en række registreringer ikke er korrekt beskrevet i de patientadministrative systemer. Der er tale om mindre formelle registreringsfejl og disse er ikke udtryk for behandlingsfejl. Samtidig kan konstateres, at fejlene kun har marginal betydning for den samlede aktivitetsværdi og ingen betydning for den kommunale medfinansiering.

Redegørelsen viser, at der ikke er konstateret fejl i grundlaget for den aktivitetsafhængige finansiering.

Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Revisionens bemærkninger og påtegning til redegørelsen skal ikke godkendes af regionsrådet. Det er således ikke en forudsætning, at revisionens bemærkninger godkendes af regionsrådet inden redegørelsen fremsendes til ministeriet og kommunal bestyrelser. Regionsrådet vil blive orienteret om revisionens påtegning, så snart denne foreligger.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis planlægger en 2 dages studietur til Holland i oktober 2010 med henblik på at hente inspiration til udviklingen af almen praksis i Region Midtjylland. Fire medlemmer af regionsrådet, som er udpegede som medlemmer af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis, foreslås at deltage i studieturen.

at fire regionsrådsmedlemmers deltagelse i studieturen til Holland 26. - 28. oktober 2010 for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis godkendes.

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU) besluttede på sit møde den 9. juni 2010 at hente inspiration til det fortsatte arbejde med udvikling af almen praksis i Region Midtjylland ved en studietur til Holland. Studieturen er fastlagt til perioden 26. - 28. oktober 2010.
 
Det foreslås, at der fra regionsrådet deltager de 4 regionsrådsmedlemmer, som er regionale repræsentanter i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis.

Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende alle studierejser og efterfølgende have forelagt et regnskab for studieturen til godkendelse.

Formålet med studieturen er at hente inspiration til den fortsatte udvikling af kvalitet og effektivitet i almen praksis og i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Almen praksis i Holland er sammenlignelig med almen praksis i Danmark, men er meget langt med kvalitetsudvikling af almen praksis, ligesom almen praksis er undergivet en akkreditering. Tilrettelæggelsen af almen praksis er anderledes med væsentligt flere tilmeldte borgere pr. læge og dele af praksisopgaverne, som i dag løses i almen praksis i Danmark, udføres af andre sundhedsprofessionelle i Holland.
 
Udgiften til studieturen for de 4 regionsrådsmedlemmer udgør ca. 7.600 kr. pr. person og dækker udgifter til fly, transport til og fra lufthavn, hotelophold og udgifter til fortæring.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet og Vækstforum udpeger i forening et medlem til bestyrelsen for LAG Odder.

at der udpeges et medlem til bestyrelsen for LAG Odder, idet regionsrådsformanden bemyndiges til at aftale endelig udpegning med Vækstforums formandskab.

Efter bekendtgørelserne om de Lokale AktionsGrupper (LAG) udpeger regionsrådet og Vækstforum i forening et medlem til bestyrelsen for hver aktionsgruppe. Ved den første udpegning i 2007 aftaltes det, at regionsrådet indstiller medlemmer til bestyrelserne og at endelig udpegning finder sted efter aftale mellem regionsrådets og vækstforums formandskaber.

17 kommuner i Region Midtjylland har mulighed for at få tilskud til projekter efter Landdistriktsprogrammet. 16 kommuner har været med fra starten i 2007 og har dannet aktionsgrupper. Odder danner nu også en LAG med henblik på at udnytte muligheden for tilskud fra programmet, der udløber med udgangen af 2013.

Landdistriktsprogrammet er 1. januar 2010 en del af Regeringens aftale om Grøn Vækst.

 
LAG'erne varetager prioritering af EU-midler og statsmidler til udvikling i lokalområder og indstiller til FødevareErhverv om tilskud til de enkelte projekter.

Regionsrådet udpegede xx (S) til bestyrelsen for LAG Odder, idet regionsrådsformanden bemyndiges til at aftale endelig udpegning med Vækstforums formandskab.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Rønde Gymnasium har i henvendelse af 14. juni 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til skolens bestyrelse.

at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Rønde Gymnasium.

Rønde Gymnasium har i henvendelse af 14. juni 2010 anmodet om, at der udpeges et medlem til bestyrelsen.

Rønde Gymnasium er oprettet den 1. august 2010 ved gymnasiedelen af det tidligere Rønde Gymnasiums overgang fra at være en del af en institution omfattet af Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) til en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Regionsrådet udpegede Vagn Larsen (V) til bestyrelsen for Rønde Gymnasium.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VEU-Center Østjylland har anmodet regionsrådet om at udpege en tilforordnet til centerrådet.

at der udpeges en tilforordnet til Centerrådet for VEU-Center Østjylland.

VEU-Center Østjylland har anmodet regionsrådet om at udpege en tilforordnet til centerrådet.
 
VEU-Centrene – i alt 13 centre inden for et tilsvarende antal geografiske områder i landet – er etableret pr. 1. januar 2010. Centrene er et formaliseret samarbejde mellem alle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og voksenuddannelsescentre i det pågældende geografiske område. VEU-Centrenes opgave er at skabe større fokus på kvaliteten og effekten af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats og at rådgive virksomheder og deres ansatte. VEU-Center Østjylland, der er etableret som en særlig funktion på Aarhus Tech, dækker kommunerne Hedensted, Horsens, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Århus.
 
Et bestyrelsesmedlem fra hver af de uddannelsesinstitutioner, der deltager i VEU-Centret, udgør centrets centerråd. Centerrådet rådgiver bestyrelsen for den uddannelsesinstitution, der varetager VEU-centerfunktionen, og skal sikre, at alle de deltagende uddannelsesinstitutioner bidrager til at løse centrets opgaver. Centerrådet kan udpege tilforordnede uden stemmeret.

Regionsrådet udpegede Steen Rønnow (SF) til Centerrådet for VEU-Center Østjylland.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende behandlingen i regionsrådet af et forslag fra Fælleslisten, optaget på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.

at forslag til redegørelse til statsforvaltningen om behandlingen af forslag fra Fælleslisten på mødet i regionsrådet den 24. februar 2010 godkendes.

Statsforvaltningen har i brev af 2. juni 2010 anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende behandlingen i regionsrådet af et forslag fra Fælleslisten, der var optaget på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 24. februar 2010 som sag nr. 36: Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende regionens økonomi samt besparelser mv. Anledningen er henvendelser af 2., 7. og 9. maj 2010 til statsforvaltningen fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen.
 
Udskrift af protokol fra mødet i regionsrådet den 24. februar 2010 samt henvendelser af 2., 7. og 9. maj 2010 fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen til statsforvaltningen vedlægges som bilag.

Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen tilkendegiver i nævnte henvendelse af 2. maj 2010, at 39 medlemmer af regionsrådet, ved ikke at stemme for Fælleslistens forslag, ”.. ikke har varetaget deres opgaver på ret vis, idet det må være pålagt regionsrådets medlemmer at arbejde for regionens økonomiske interesser.” I henvendelsen af 9. maj gøres endvidere gældende, at regionsrådets beslutningsprotokol er ufuldstændig, idet afstemningsresultatet ikke er anført. Administrationen bemærker, at der ikke blev foretaget afstemning i sagen.
 
Administrationen vurderer, at der ikke forelå en retlig forpligtelse for regionsrådets medlemmer til at stemme for Fælleslistens forslag, samt at en formel afstemning i sagen ikke var påkrævet. Det bemærkes, at nævnte henvendelse af 7. maj 2010 om afstemningsproceduren efter administrationens vurdering vedrører en afstemning i regionsrådet den 21. april 2010, som regionsrådsmedlem Poul A. Christensen har indbragt for statsforvaltningen, og som behandles i en anden sag på dagsordenen.
 
Udkast til redegørelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende en afstemning i regionsrådet om Regionshospitalet Viborg. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.

at forslag til redegørelse til statsforvaltningen om afstemning i regionsrådet den 21. april 2010 om Regionshospitalet Viborg godkendes.

Statsforvaltningen har i brev af 2. juni 2010 anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende den gennemførte afstemning i regionsrådet i sag nr. 26 på dagsordenen til mødet i regionsrådet den 21. april 2010: Henvendelse fra Fælleslisten vedrørende Regionshospitalet Viborg. Anledningen er henvendelse af 24. april 2010 til statsforvaltningen fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen.
 
Udskrift af protokol fra mødet i regionsrådet den 21. april 2010 samt henvendelse af 24. april 2010 fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen til statsforvaltningen vedlægges som bilag. Endvidere vedlægges henvendelse af 7. maj 2010 fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen til statsforvaltningen om afstemningsproceduren.
 
Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen tilkendegiver i henvendelsen af 24. april 2010, at afstemningen i regionsrådet i den førnævnte sag ikke blev gennemført korrekt, idet regionsrådsformanden ikke først spurgte, hvem der stemte for, dernæst hvem der stemte imod og til sidst eventuelt, hvem der hverken stemte for eller imod. Endvidere gøres gældende, at statsforvaltningen skal pålægge regionsrådsformanden at optage sagen til fornyet behandling i regionsrådet.
 
Administrationen vurderer, at gældende bestemmelser om afstemning i regionsrådet er efterlevet. Udkast til redegørelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen, anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende regionsrådets godkendelse af revideret driftsbudget, opkøb af jord og arkæologiundersøgelser i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.

at forslag til redegørelse til statsforvaltningen om beslutningen i regionsrådet den 16. juni 2010 om Det nye hospital i Gødstrup godkendes.

Statsforvaltningen har i brev af 22. juni 2010 anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende regionsrådets beslutning i sag nr. 5 på mødet i regionsrådet den 16. juni 2010: Bevillingssag: Godkendelse af revideret driftsbudget, opkøb af jord og arkæologiundersøgelse i forbindelse med Det nye hospital i Gødstrup. Anledningen er henvendelse af 16. juni 2010 til statsforvaltningen fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen.
 
Udskrift af protokol fra mødet i regionsrådet den 16. juni 2010 samt henvendelse af 16. juni 2010 fra regionsrådsmedlem Poul A. Christensen til statsforvaltningen vedlægges som bilag.
 
Regionsrådsmedlem Poul A. Christensen spørger i henvendelsen af 16. juni 2010 statsforvaltningen, om det er lovligt at igangsætte det omhandlede projekt og afholde udgifter hertil, før endelig godkendelse heraf foreligger fra besluttende myndigheder.
 
Administrationen vurderer, at regionen har såvel hjemmel som kompetence til at træffe beslutning om at igangsætte det pågældende projekt samt til at afholde de påfølgende udgifter. Udkast til redegørelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om en status på byggeriet ved Regionshospitalet Viborg.

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Status for byggeri - Viborg sygehus.

Der ønskes en redegørelse for, hvor langt byggeriet/udbygningen ved/af Viborg sygehus er kommet." 

Administrationens redegørelse vedrørende status for byggeriet på Regionshospitalet Viborg vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om af få sag om nyrecancerkirurgien på dagsordenen.

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Nyrecancerkirurgien.

Regionen har modtaget afslag fra Sundhedsstyrelsen på ansøgningen om at lade Nyrecancerkirurgien fortsætte på Holstebro sygehus.

Fælleslisten foreslår, at der på ny fremsendes en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om, at nyrecancerkirurgien fortsat kan udføres af urologisk afdeling på Holstebro sygehus, der er regionens største specialafdeling af sin slags i vest - efter Skejby sygehus.

I ansøgningen henvises til teksten i regionens sygehusplan, hvoraf det fremgår, at den omtalte funktion er tænkt som en spydspidsfunktion på det nye sygehus i Vest, hvilket endvidere er anbefalet af det urologiske specialeråd for regionens sygehuse.

I øvrigt må Sundhedsstyrelsen være bekendt med Region Midtjyllands sygehusplan, som det ikke er kendt, at Sundhedsstyrelsen har haft indvendinger til. Endvidere skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsens afgørelse ikke er i overensstemmelse med aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, hvorefter der ikke må flyttes opgaver fra Holstebro sygehus."

Fælleslisten begærede afstemning om følgende forslag:

”Vil regionsrådets medlemmer følge formuleringerne i sygehusplanen og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti?”
 
Formanden stillede et ændringsforslag om følgende tilføjelse til forslaget: ”idet gældende lovgivning respekteres”.
 
Ændringsforslaget blev sat til afstemning. For ændringsforslaget stemte alle medlemmer undtagen Fælleslisten, hvorfor ændringsforslaget (Regionsrådets medlemmer følger formuleringerne i sygehusplanen og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, idet gældende lovgivning respekteres) blev vedtaget.

Fælleslisten fastholdt, at de ønskede afstemning om deres oprindelige forslag. Forslaget blev på den baggrund sat til afstemning.
For Fælleslistens oprindelige forslag stemte Fælleslisten, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget var hermed forkastet.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få sag om aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om en pulje på 600 mio. kr. til akutberedskabet i udkantsområder på dagsordenen.

at administrationens redegørelse tages til orientering.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om en pulje på 600 millioner kroner til akutberedskabet m.v. i udkantsområder.

1. Det bedes oplyst, i hvilket omfang Region Midtjylland kan få glæde af denne pulje, samt hvor og hvorledes midlerne forventes anvendt af regionen.

2. Hvorledes vil regionens andel af puljen skulle indgå ved kommende års budgetlægning, hvor regionen selv skal afholde udgiften.

3. Hvilken indflydelse vil aftalen have på de fremtidige funktioner på Holstebro sygehus, idet aftalen bestemmer, at der ikke må flyttes opgaver fra Holstebro sygehus. Endvidere bedes det oplyst, hvilken indflydelse aftalen i givet fald vil have på andre af regionens sygehuse."

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få sag om balance i regionens udgifter til sygehusvæsenet på dagsordenen.

at sagen drøftes.

Fælleslisten har i henvendelse af 9. august 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: "Balance i regionens udgifter til sygehusvæsenet

Fælleslisten har udarbejdet et notat af 4. august 2010. Notatet er vedhæftet.

Det fremgår af notatet, at Fælleslisten ser følgende handlemuligheder for at bringe balance i regionens økonomi på sygehusområdet:

1. nedprioritering af regionsrådets ønsker til sygehusinvesteringer.

2. Anmodning til staten om retfærdighed i fordelingen af de statslige tilskud til regionerne, således at Region Midtjylland modtager det konstaterede manglende tilskud på over 800 millioner kroner.

3. Strukturændringer - fornyet behandling af regionsrådets sygehusplan m.v."

Fælleslisten begærede afstemning om følgende forslag:
”For at bringe balance i regionens økonomi på sygehusområdet gennemføres følgende tiltag:

1. Nedprioritering af regionsrådets ønsker til sygehusinvesteringer.

2. Anmodning til staten om retfærdighed i fordelingen af de statslige tilskud til regionerne, således at Region Midtjylland modtager det konstaterede manglende tilskud på over 800 mio. kr.

3. Strukturændringer – fornyet behandling af regionsrådets sygehusplan m.v.”

 
For forslaget stemte Fælleslisten, mens de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev hermed ikke vedtaget.

Fælleslisten stemte imod.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Fælleslisten har i henvendelse af 13. august 2010 anmodet om, at kronik bragt i Jyllandsposten den 12. august 2010 "De ældre patienter svigtes" sættes på dagsordenen til regionsrådets møde den 25. august.

at sagen drøftes.

Fælleslisten har i henvendelse af 13. august 2010 anmodet om at få følgende sag på dagsordenen: Kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, den 12. august 2010, side 24. "De ældre patienter svigtes"

"Jeg skal anmode om, at kronikken bliver gjort bekendt for regionsrådets medlemmer i forbindelse med, at den medtages som et punkt på dagsordenen til ovennævnte møde med henblik på en drøftelse af indholdet i kronikken. Der findes således en række beskrevne forhold i kronikken, der må være særdeles relevant for regionsrådets medlemmer at drøfte i forbindelse med tilrettelæggelsen af regionens sygehusvæsen."

Kronik "De ældre patienter svigtes" bragt i Jyllandsposten den 12. august 2010 vedlægges som bilag.

Sagen blev drøftet.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forliget om budget 2010, som blev indgået den 23. september 2009, indeholder en række hensigtserklæringer. Her orienteres om planerne for det videre arbejde med de 14 hensigtserklæringer - herunder opfølgningsmetode og tidsplan.

at orienteringen tages til efterretning. 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er i budgetforliget for 2010 besluttet 14 hensigtserklæringer, hvori forligspartierne udtrykker enighed om en nærmere belysning af og/eller indsats over for forskellige problematikker.

Der er i maj 2010 udarbejdet en status for alle hensigtserklæringerne. På den baggrund redegør det vedlagte notat for de enkelte hensigtserklæringer, hvori bl.a. beskrives baggrund/kontekst, opfølgningsmetode og tidsplan for arbejdet og afrapporteringen.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

HSMR, som står for HospitalsStandardiserede MortalitetsRater, er faldet støt i perioden 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2010 i Region Midtjylland.

Et hospitals HSMR er et udtryk for, hvordan dødeligheden er i forhold til det nationale niveau. HSMR er et internationalt anvendt mål for kvaliteten af hospitalsvæsenets samlede indsats, og Region Midtjyllands udvikling er overensstemmende med de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med, såsom England, Sverige og Canada.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Beregningen og offentliggørelsen af danske HSMR tal overgik i 3. kvartal 2009 fra at være et led i ”Operation Life” kampagnen til at være et led i måling af den sundhedsfaglige kvalitet i Danmark finansieret af Danske Regioner.

I forbindelse med denne overgang skete der desuden en videreudvikling af den danske HSMR model – blandt andet bliver der som noget nyt taget højde for konkurrerende sygdomme (komorbiditet), alder og køn. For at kunne sammenligne resultaterne tilbage i tiden er alle de foregående opgørelser efterfølgende blevet beregnet efter denne model - dette er den første opgørelse af slagsen.

HSMR er et overordnet mål for dødeligheden under og op til 30 dage efter indlæggelse og opgøres hvert kvartal. HSMR-tallet for det enkelte hospital sammenlignes med en ’’tærskelværdi’’ på 100, som er udtryk for det nationale niveau for HSMR i 2008. Hvis HSMR er 100, er der således ingen forskel i forhold til det nationale niveau. Og hvis HSMR er højere end 100, er antallet af dødsfald højere end landsgennemsnittet.

Af vedlagte HSMR-opgørelse ses resultaterne for Region Midtjylland på regions- og hospitalsniveau fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2010. Desuden fremgår en samlet opgørelse for hele landet samt de øvrige regioners HSMR-tal på regionsniveau. Som det ses, har hospitalerne i Region Midtjylland en samlet HSMR på eller under 100 siden 4. kvartal 2008. Af de øvrige regioner er det kun Region Hovedstaden, der ligger på et tilsvarende niveau.

Med enkelte undtagelser har alle hospitalerne i Region Midtjylland også ligget på dette niveau i perioden.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i 1. halvår af 2010 henvist i alt 5.804 patienter til privathospital, hvilket er et fald på knap 8 % sammenlignet med 2. halvår 2009. Det forventede årsresultat for forbruget på privathospitaler er på 210 mio. kr., hvilket er ca. 80 mio. kr. mere end det korrigerede budget. Det forventede merforbrug er uændret siden økonomirapporten pr. 30. april 2010.

Udover en status for patienter henvist til privathospital orienteres der i sagsfremstillingen om tiltag for at sikre bedst mulig udnyttelse af regionens egen kapacitet, ligesom der gøres status på regionens udbudsaftaler.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Nærværende dagsordenspunkt indeholder en status over patienter henvist til privathospital i 1. halvår af 2010. Endvidere orienteres om tiltag for at sikre bedst mulig udnyttelse af regionens egen kapacitet, ligesom der gøres status på regionens udbudsaftaler. Endeligt orienteres om prognose for forbruget på privathospitaler i 2010.  

Patienter henvist til privathospital

I første halvår af 2010 er der i alt henvist 5.804 patienter til privathospitaler (eksklusiv patienter henvist til MR-scanning via regionens udbudsaftale). I forhold til 2. halvår af 2009 er det et fald på knap 8 %. Ser man på fordelingen mellem henholdsvis udvidet frit valg og udbudsaftaler, er antallet af patienter henvist via udvidet frit valg faldet med knap 12 %, mens antallet af patienter henvist til regionens udbudsaftaler (ekskl. MR-aftale) er steget med 26 % i samme periode. Til udbudsaftaler om MR-scanning er der henvist ca. 4.200 patienter.

Tabel 1. Antal patienter henvist til privathospital i 2. halvår 2009 og 1. halvår 2010 

En stor del af henvisningerne (29 %) er indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Der er iværksat forskellige initiativer på området, jf. nedenstående om Elektivt Visitationscenter og udbud.

Til fedmekirurgi er der henvist færre patienter i 1. halvår af 2010 (678 henvisninger) i forhold til 2. halvår af 2009 (935 henvisninger). Det højere antal henvisninger i 2009 skyldes sandsynligvis "pukkeleffekten" efter suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Der er udarbejdet en model for udvidelse af regionens egen kapacitet indenfor fedmekirurgi, som blev godkendt på regionsrådsmødet den 26. maj 2010.

Pr. 1. januar 2010 blev det udvidede frie valg udvidet til også at gælde diagnostiske undersøgelser. Der forventes derfor en vækst på det diagnostiske område i 2010. Ses der bort fra regionens udbudsaftaler på MR-området, er der sket en vækst i antallet af henvisninger fra 280 i 2. halvår af 2009 til 604 henvisninger i 1. halvår 2010.  

Tiltag for at sikre bedst mulig udnyttelse af regionens egen kapacitet

I forlængelse af regionsrådets godkendelse af en forsøgsordning (16. juni 2010) samt budgetforliget for 2011 skal der etableres et Elektivt Visitationscenter (EVC) på Regionshospitalet i Silkeborg. Det forventes, at Ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus er koblet til EVC inden udgangen af 2010. Det betyder, at afdelingen skal henvise patienter til EVC, hvis de ikke selv kan tilbyde en tid til behandling indenfor 1 måned. I 2011 starter indslusningen af regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger.

Administrationen har endvidere udvalgt enkelte specialer med henblik på at undersøge mulighederne for at begrænse forbruget på disse områder. De udvalgte specialer er gynækologi, kirurgi (ekskl. fedmekirurgi), urologi og Øre-Næse-Hals (ekskl. søvnapnø). Det samlede forbrug til det udvidede frie sygehusvalg på disse områder ligger i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt. Det er forventningen, at forbruget kan elimineres eller reduceres til et mindre beløb ved tilvejebringelse af et forpligtende samarbejde baseret på en hurtig og effektiv visitationsproces med fokus på udnyttelse af den interne kapacitet ved regionens hospitaler.

Nye udbudsaftaler
Den 1. juni 2010 udløb de tidligere udbudsaftaler med privathospitaler vedrørende skulder- og rygkirurgi. Der har derfor været gennemført et nyt udbud på området, der nu også omfatter operationer af knæ, fod/ankel og hånd. Aftalerne omfatter ca. 800–1.300 operationer årligt, og afhængig af forbruget forventes aftalerne at give en årlig besparelse på 8-12 millioner kroner i forhold til behandling via det udvidede frie sygehusvalg. Aftalerne skal alene bruges til de patienter, som alternativt ville have benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, hvor taksten for behandling er betydeligt højere.
 
Foruden prisen er der i gennemførelsen af udbuddet lagt vægt på kvaliteten, der er vægtet 50/50 i forhold til prisen. I det omfang aftalerne kan omfatte specialiserede behandlinger, er aftalerne indgået under forudsætning for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Der vedlægges en oversigt over de aktuelle udbudsaftaler i Region Midtjylland.

En strategi for udbud af behandlingsydelser vil indgå i oplægget til Regionsrådets drøftelse til en samlet udbudsstrategi, der forventes forelagt for Regionsrådet i oktober 2010.

Prognose for 2010

Det korrigerede budget for 2010 vedrørende privathospitaler er på 129,1 mio. kr. Heri er indregnet en besparelse på 25 mio. kr. gennem øget brug af udbud og forhandling, som blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for 2010. Status på dette mål er følgende:

• Generel takstnedsættelse på nationalt niveau (gennem Danske Regioner): 13 mio. kr.

• Takstnedsættelse på MR-scanninger gennem regionalt udbud: 4-5 mio. kr.

• Takstnedsættelse på ortopædkirurgi via udbud (½-års effekt): 4-6 mio. kr.

På baggrund af en prognose, der bygger på antallet af henvisninger til privathospitaler i 1. halvår af 2010, og som tager højde for besparelser i forbindelse med udbud, giver dette et forventet årsresultat på 210 mio. kr., dvs. et merforbrug på ca. 80 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 129,1 mio. kr. Det forventede merforbrug er uændret siden seneste vurdering i økonomirapporten pr. 30. april 2010.

Indstillingen blev vedtaget.

Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er i samarbejde mellem Midttrafik og Præhospitalet gennemført en tilfredshedsundersøgelse af den siddende patientbefordring. Overordnet set er de opgjorte tilfredshedsprocenter for de enkelte delspørgsmål i undersøgelsen tilfredsstillende. På nogle områder tages der initiativer til forbedring. Servicemålene på området opfyldes stort set fuldt ud.

at tilfredshedsundersøgelsen tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Denne sagsfremstilling vedrører den siddende patientbefordring. Servicemålsopfyldelse og status vedrørende den liggende patientbefordring har været fremlagt på tidligere dagsordener i 2010.

Det blev den 2. maj 2007 vedtaget, at regionens siddende patientbefordring skulle overgå til Midttrafik.

Siden den 1. oktober 2009 har der været etableret ensartede servicemål og ensartede bestillingsprocedurer i hele regionen. Herudover er der ét Bestillings- og kørselskontor med ét telefonnummer, som håndterer alle henvendelser om siddende befordring internt i Region Midtjylland.

Som en opfølgning på omorganiseringen af den siddende befordring blev det aftalt med Midttrafik, at der skulle laves en tilfredshedsundersøgelse blandt patienter og sygehuspersonale. Formålet med undersøgelsen var at få en vurdering af de serviceydelser, der leveres af henholdsvis Midttrafik, Bestillings- og kørselskontoret i Holstebro samt af de vognmænd, der er tilknyttet den siddende befordring. Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført i april 2010.

Undersøgelsen er todelt, idet der har været en del, der rettede sig mod patienter og en del, der rettede sig mod sygehuspersonale. Der henvises til vedlagte notat Tilfredshedsundersøgelse - den siddende patientbefordring 2010.

Overordnet set er de opgjorte tilfredshedsprocenter for de enkelte delspørgsmål i undersøgelsen tilfredsstillende. Den samlede tilfredshed er således også på et højt niveau.

* "Hvor tilfreds er du alt i alt med den siddende patientbefordring?" 

Der er tale om et vist sammenfald på områder, hvor personalet og patienterne er mindre tilfredse. Det knytter sig til ventetid - hos Midttrafik ved telefonisk henvendelse samt Midttrafiks kontakt til patienter og personale, når en bil er forsinket. Tilfredshedsundersøgelsen indeholder bl.a. to spørgsmål, der knytter sig til de vedtagne servicemål for den siddende patientbefordring.

De vedtagne servicemål for den siddende patientbefordring er anført i nedenstående oversigt:

Servicemålene på disse områder opfyldes stort set fuldt ud. Dette gælder både ved afhentning på hjemadressen samt ved afhentninger og afleveringer på hospitalet, idet servicemålsopfyldelsen i alle tilfælde er på over 95 %. Jf. tilfredshedsundersøgelsen er der på trods af den høje målopfyldelsesgrad alligevel et tema her, og Præhospitalet vil tage initiativ til sammen med Midttrafik at undersøge muligheden for indenfor den givne budgetramme at tilbyde særligt udsatte patientgrupper en kortere ventetid efter endt behandling.

Midttrafik har desuden iværksat et arbejde med at optimere telefonbemandingen, så ventetiden i telefonen reduceres. Der er forslag om at anvende kundens mobilnummer ved bestilling. Og der er forslag om udarbejdelse af bedre procedurer for, hvordan Midttrafik kan kontakte de enkelte hospitalsafdelinger.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Hospitalerne har analyseret resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2009, og igangsat et opfølgningsarbejde, der inkluderer udpegning af en række indsatsområder. Der er fire områder, der indgår som indsatsområder for de fleste af hospitalerne. En del af initiativerne vil der også blive fulgt op på som en del af arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på møde den 16. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I 2009 blev der foretaget en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter både indlagte og ambulante patienter. Regionsrådet fik forelagt undersøgelsen og dens resultater til temamødet den 22. februar 2010.
 
Undersøgelsen viste, at patienterne i høj grad er tilfredse med deres oplevelser på landets hospitaler. Det gælder særligt i Region Midtjylland, idet patienterne her har givet de mest positive vurderinger sammenlignet med de øvrige regioner. Alle hospitalerne i Region Midtjylland ligger flot.
 
Der er dog stadig potentiale for forbedring dels på konkrete afdelinger og dels generelt specielt på fire områder. Disse områder er valgt med baggrund i, at over 30 % af patienterne havde svaret negativt på spørgsmålet. Det drejer sig om områderne: ventetid ved modtagelsen/i ambulatoriet, information om ventetiden, personalets håndtering af fejl og om patienten har modtaget skriftlig information.
 
Som et led i opfølgningen på arbejdet med LUP 2009 har hospitalerne beskrevet, hvilken proces de har igangsat lokalt, hvilke specifikke indsatsområder de arbejder med, og hvilke kvalitetsforbedrende initiativer de har igangsat. De enkelte hospitalers opfølgning beskrives i bilagene. 

Alle hospitalerne har de fleste eller alle fire ovennævnte områder med forbedringspotentiale, som en del af indsatsområderne i deres lokale opfølgningsarbejde. Derudover arbejder alle hospitalerne med en lang række af undersøgelsens resultater i en struktureret og fortsat kadence, da mange af undersøgelsens spørgsmål også er en del af Den Danske Kvalitetsmodel.
 
Alle hospitalerne har lagt en del af opfølgningen ud på afdelings-/centerniveau, og nogle har derudover også en del af opfølgningen forankret centralt i hospitalets administration. Desuden har nogle af hospitalerne sat arbejdet med opfølgningen på undersøgelsens resultater på dagsordenen til afdelingsledelsernes dialogmøder med hospitalsledelserne. 

Undersøgelsen gennemføres fremover årligt med planlagt offentliggørelse af næste rundes resultater i uge 24 i 2011.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der orienteres om et lejemål indgået af Århus Universitetshospital, Skejby. Lejemålet skal rumme jordemoderkonsultationer og familieambulatorium.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde den 11. august 2010 anbefalet direktionens indstilling til forretningsudvalget.

I forbindelse med etableringen af det regionale familieambulatorium ved Århus Universitetshospital, Skejby er det fundet hensigtsmæssigt at samle og placere de almindelige jordemoderkonsultationer i samme bygning som familieambulatoriet. Dette sker med henblik på bedre ressourceudnyttelse og mere hensigtsmæssig drift. Århus Universitetshospital, Skejby har på denne baggrund fundet et egnet lejemål beliggende 500 meter fra Århus Universitetshospital, Skejby.
 
Forretningsudvalget tog på møde den 22. juni 2010 til efterretning, at det af tidsmæssige årsager ville være nødvendigt, at regionsrådsformanden i henhold til sin bemyndigelse i styrelsesloven godkendte den endelige aftale for et lejemål for Århus Universitetshospital, Skejbys jordemoderkonsultationer og familieambulatorium. Regionsrådsformanden har efterfølgende godkendt indgåelse af lejemålet.
 
Lejemålet vil rumme en samling af jordemoderkonsultationerne og familieambulatoriet. De nuværende lejemål for jordemoderkonsultationer beliggende i Arosgården (Århus Centrum), Vejlby Centervej (Århus Nord), Holmevej (Århus Syd) og City Vest (Århus Vest) er blevet opsagt. Jordemoderkonsultationerne i Community Center i Gellerup vil blive opretholdt med henblik på at løse de særlige opgaver, der ligger her. Endvidere vil jordemoderkonsultationerne i Hinnerup blive opretholdt, idet disse fungerer efter aftale med Favrskov Kommune. 
 
Regionsrådet besluttede på møde den 20. januar 2010, at der i forbindelse med etableringen af familieambulatoriet skulle opføres en pavillon. Lejemålet erstatter opførelsen af en pavillon. 

Lejemålet rummer ca. 1.665 brutto kvadratmeter i ejendommen Science Center Skejby med adressen Olof Palmes Allé 49, 8200 Århus N. Lejemålet begynder 1. januar 2011 og kan af lejer tidligst opsiges pr. 30. juni 2019. Lejemålet er fra udlejers side uopsigeligt indtil 1. maj 2026. Den årlige leje er 1.494.300 kr. ekskl. moms. Lejer indbetaler en tilskudsbetaling på 1. mio. kr. Tilskudsbetalingen medfører en årlig lejerabat på 200.000 kr. frem til 31. december 2018. Udgifterne til den del af lejemålet, der omfatter jordemoderkonsultationerne, finansieres af Århus Universitetshospital, Skejby. Den del af lejemålet som omfatter familieambulatoriet finansieres af satspuljemidler til drift og etablering af familieambulatoriet.  

Værdien af lejemålet er anslået til en værdi over 5 mio. kr., og reglerne for deponering træder derfor i kraft. I beregningen af deponering kan opsagte lejemål fratrækkes værdien af det nye lejemål. Da Århus Universitetshospital, Skejby samtidig opsiger lejemålene i Århus Centrum, Århus Nord, Århus Syd og Århus Vest, vil det nye lejemål ikke give anledning til deponering.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I hensigtserklæring nummer 10 i budgetforliget for 2010 står, at der skal udarbejdes en status på forskningsindsatsen i psykiatrien. Statusrapporten beskriver hovedforskningsområderne inden for psykiatrien og de økonomiske rammer for forskningen.

at statusrapporten tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I hensigtserklæring nummer 10 fra budgetforliget for 2010 står, at der skal udarbejdes en status på forskningsindsatsen i psykiatrien. I vedlagte statusrapport beskrives, hvorledes psykiatrien arbejder med at formidle forskningsresultater både til medarbejderne i psykiatrien og til offentligheden.

I rapporten er forskningen beskrevet indenfor 4 hovedområder: grundforskning, klinisk forskning, translationel forskning og sundhedstjenesteforskning.

I grundforskningen tages der bl.a. udgangspunkt i dyreforsøg og i den store samling af hjerner der findes i Risskov. Grundforskningen har bidraget til en bedre behandling af svært deprimerede patienter.

Den kliniske forskning har betydet konkrete ændringer i tilrettelæggelsen af behandlingen af patienter med ADHD og med skizofreni.

Den translationelle forskning, hvor den kliniske forskning og grundforskningen forbindes, har både betydet ændrede behandlingsmetoder og bidraget til udvikling af ny medicin.

I sundhedstjenesteforskningen har der været fokus på tidlig opsporing af psykisk sygdom hos ledige med henblik på at igangsætte en indsats, der kan forebygge, at de bliver kronisk ledige.

Staten bidrager med ca. 20 mio. kr. primært til grundforskning inkl. drift af dyrestalde. Regionen bidrager med ca. 6,6 mio. kr. plus drift af bygningerne. Derudover bruger medarbejdere i psykiatrien arbejdstid svarende til 8 - 10 årsværk pr. år til forskning. Regionens bidrag har udgangspunkt i Sundhedslovens § 194, der forpligtiger regionerne til at sikre udviklings- og forskningsarbejde inden for sundhedsområdet.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har udarbejdet en opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2009 på Region Midtjyllands sociale tilbud. Samtidig er arbejdet omkring magtanvendelser beskrevet.

at orienteringen tages til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det fremgår af servicelovens regler om magtanvendelse, at regionsrådet årligt skal orienteres om arbejdet med magtanvendelser.
 
Udgangspunktet er, at magtanvendelse skal begrænses mest muligt og aldrig må erstatte omsorg og pleje eller pædagogisk bistand. Ved brug af magt skal der anvendes den mindst indgribende foranstaltning i kortest mulig tid, ligesom magtanvendelsen skal afvejes overfor det, der søges opnået. Al magtanvendelse skal registreres og indberettes. Hovedformålet med dette er en synliggørelse af brug af magt, herunder at drage læring af magtanvendelserne med henblik på færrest mulige.

Vedlagte orientering om magtanvendelser indeholder dels et talmateriale om magtanvendelser, dels en beskrivelse af arbejdet med magtanvendelser. I talmaterialet sammenlignes tallene fra 2009 med tallene fra 2007 og 2008. Der er generelt ikke de store ændringer i antal magtanvendelser, og det skal understreges, at det er svært at konkludere entydigt ud fra talmateriale om magtanvendelse. Der er mange faktorer, der kan have indflydelse på antal magtanvendelser, eksempelvis til- eller fraflytning af en enkelt meget vanskelig beboer.

Beskrivelsen af arbejdet med magtanvendelser forklarer dette nærmere. Samlet beskrives også det vedvarende fokus på arbejdet med magtanvendelser, der blandt andet kommer til udtryk via intern læring i fortløbende undervisning omkring magtanvendelse på det enkelte tilbud samt gennem erfaringsudveksling mellem tilbud og mellem tilbud og administration.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende skizofreni viser forbedring af kvaliteten af behandlingen af skizofreni i Region Midtjylland, ligesom regionen fortsat er på niveau med resten af landet. Med henblik på at styrke indsatsen yderligere er der udvalgt tre tværgående indsatsområder for 2010. En status efter 1. kvartal 2010 viser, at Region Midtjylland opretholder fremgangen i resultaterne fra 2009.

at orienteringen om resultater for 2009, indsatsområder for 2010 og resultater for 1. kvartal 2010 vedrørende skizofreni fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 10. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet har bedt om løbende at blive orienteret om udviklingen i Region Midtjyllands resultater for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). For psykiatriens vedkommende gælder det sygdomsområdet skizofreni. En kort introduktion til Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) findes i afsnit 1 i vedlagte statusnotat om NIP skizofreni.

Resultater for 2009

Den 6. maj 2010 blev der afholdt regional audit for NIP skizofreni, hvor kvaliteten af regionens skizofrenibehandling blev drøftet og vurderet. Det blev konkluderet, at resultaterne for 2009 er positive og udtryk for en forbedring af kvaliteten af behandlingen af skizofreni i Region Midtjylland. Fremgangen i resultaterne blev især tilskrevet de seneste års arbejde med målrettede indsatser på udvalgte områder, samt et kontinuerligt lokalt og regionalt ledelsesmæssigt fokus på området.

Sammenfattende viser resultaterne for 2009, at Region Midtjylland opfylder 9 af projektets 16 standarder. Heraf er 3 opfyldt for første gang. Der er desuden fremgang i størstedelen af resultaterne for de 7 indikatorer, hvor standarden fortsat ikke er opfyldt. Kvaliteten af Region Midtjyllands udredning og behandling af patienter med skizofreni kan desuden konstateres at være på niveau med resten af landet.

En uddybende gennemgang af resultaterne for 2009 samt en oversigt over resultaterne i tabelform findes i afsnit 2 i vedlagte statusnotat.

Auditrapporten er offentliggjort i en sundhedsfaglig version og en borgerversion på www.sundhed.dk

Indsatsområdet 2010

For at understøtte arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni i Region Midtjylland er følgende indsatsområder udvalgt for 2010:

• Udredning og behandling af ikke-dansksprogede patienter

• Styrkelse af bivirkningsmonitoreringen

• Nedbringelse af patienters varighed af ubehandlet psykose

Udover disse tværgående indsatsområder fortsættes arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på alle indikatorområder lokalt på afdelingerne. En uddybning af indsatsområderne kan ses i afsnit 3 i vedlagte statusnotat.

Resultater af 1. kvartal 2010

Forretningsudvalget besluttede på møde den 6. oktober 2009, at regionsrådet i andet kvartal af 2010 skulle orienteres om resultater og indsatsområder vedrørende skizofreni i Region Midtjylland. Dette skyldes, at resultaterne fra 2008 ikke viste de forbedringer på indsatsområderne, som forretningsudvalget havde forventet. Som beskrevet ovenfor har arbejdet på indsatsområderne forbedret resultaterne i 2009. Resultaterne fra 1. kvartal for de tidligere indsatsområder viser, at psykiatrien i 1. kvartal 2010 viderefører resultaterne fra 2009.

Resultaterne for første kvartal for 2010 kan ses i afsnit 4 i vedlagte statusnotat.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har udsendt et strategioplæg "Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder." Udspillet peger på behovet for at skabe regional udvikling, hvor lokale og regionale ressourcer og potentialer udnyttes således, at der skabes vækst i hele Danmark. Vækststrategien rummer en række konkrete anbefalinger til forskellige aktører, herunder også til regionerne.

at orienteringen om vækststrategien "Vækst i hele Danmark" tages til orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 9. august 2010 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Danske Regioner lægger i en ny vækststrategi "Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder" op til, at en ny strategisk vækstpolitik skal sikre vækst i hele Danmark, og således også i yderområderne. Strategisk vækstpolitik bør se på fysisk planlægning, trafikpolitik, erhvervspolitik og uddannelsespolitik i sammenhæng.
 
Det anbefales således regeringen at koordinere på tværs af ressortområder og lade sig inspirere af anbefalingerne fra Danske Regioner, når regeringen efter sommerferien vil præsentere sit bud på et Danmark i balance.
 
Udspillet peger på at skabe regional udvikling, hvor lokale og regionale ressourcer og potentialer udnyttes således, at der skabes vækst i hele Danmark. Vækstplanen rummer en række konkrete anbefalinger til de forskellige aktører, herunder også til regionerne. 

I det følgende gennemgås et udsnit af beskrivelser og anbefalinger fra rapporten, der er vedlagt som bilag:

Det er især partnerskaber mellem offentlige myndigheder, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner, der spiller en vigtig rolle for at skabe regionale vækstmuligheder. Det gælder både de regionale vækstfora og de regionale samarbejder om f. eks. infrastruktur og klima. Det anbefales derfor regionerne at sikre, at de regionale partnerskaber styrkes og videreudvikles gennem et stadigt tættere samarbejde med erhvervsliv, kommuner, organisationer samt videns- og uddannelsesinstitutioner i såvel det strategiske som det operationelle niveau med vækst og fremtidige arbejdspladser. Staten anbefales gennem de regionale partnerskaber at bakke op om udbygning af de regionale styrkepositioner, der skal være med til at sikre fremtidens job.

Der peges på fire særlige drivkræfter for udviklingen i yderområderne, nemlig erhvervsudvikling, uddannelsesmuligheder, mellemstore byer og det lokale engagement. Det anbefales, at der skabes sammenhængende strategisk planlægning for de mellemstore byer via de kommunale planstrategier, den regionale udviklingsplan og landsplanlægningen. Ved aktivt at fokusere på at udvikle de mellemstore byer vil deres funktioner som vækstmotorer styrkes, og de vil kunne trække udviklingen i et stort opland. Yderligere anbefales, at EU's landdistriktsprogram i højere grad anvendes til indsatser, der skaber vækst og udvikling til gavn for alle dem, der lever, uddanner sig og arbejder i yderområderne.

Indenfor turisme, klima/energi og fødevarer er der særlige erhvervsmæssige potentialer i yderområderne. Det anbefales, at regioner og kommuner skal samarbejde med erhvervslivet om at skabe innovation i produktudvikling i turismen. Der skal udvikles nye fyrtårne, som skal bygges på regionale partnerskaber med både offentlige og private aktører. Det vurderes, at der er behov for differentieret planlægning i kystområderne, så der i udvalgte geografisk afgrænsede områder fremover kan sikres bedre muligheder for udvikling.

Klimaudfordringerne og regeringens vision om, at Danmark på sigt bliver uafhængig af fossile brændstoffer betyder, at energiforbruget fremover i langt højere grad skal baseres på vedvarende energikilder. I yderområderne og landdistrikterne findes en lang række af de naturressourcer, som fremtidens grønne energiproduktion vil skulle basere sig på. Det anbefales, at det grønne guld graves op i alle regioner. Det gælder fra landbrugets produktion af biomasse til universiteternes udvikling af solceller. Det betyder eksempelvis også, at Klimakommissionen i sine kommende anbefalinger bør adressere, hvordan Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for grøn energi kan optimeres ved at udnytte ressourcer, viden og potentialet i alle regioner understøttet af et stærkt og strategisk offentligt samspil.

Den traditionelle fødevareproduktion i Danmark er presset i den globale konkurrence, og der er behov for større satsninger og synergi, når det gælder innovation i produktion og afsætning. Det anbefales bl. a., at regioner, kommuner og landbrugsorganisationer samarbejder for at skabe gode match mellem lokale fødevareproducenter og afsætningsled.

Når det gælder folkeskolen og ungdomsuddannelserne har det stor betydning for bosætningen, at tilbuddene findes i nærområdet. Der er tendens til, at frafaldet er højere for elever, der pendler langt til en ungdomsuddannelse end for elever der har kort pendlingsafstand. For mange unge er det nærliggende at vælge den uddannelse, der ligger tættest på bopælen. Det er derfor til gavn for de unge og erhvervslivet, at der er flere uddannelsesmuligheder i et område. Det anbefales bl. a., at der bør sikres et geografisk spredt og varieret udbud af alle gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler.

I store dele af landet er uddannelsesniveauet for lavt. Det gælder især i landkommuner. Det er typisk personer med ingen eller lav uddannelse, der bliver afskediget når virksomheder skal reducere driftsomkostningerne ved reduktion eller outsourcing. Samtidigt er der fra virksomhedernes side stigende krav til kompetenceniveauet hos medarbejderne, bl. a. for at fremme innovation og konkurrenceevne. Derfor har store dele af arbejdsstyrken behov for nye kvalifikationer, hvilket øger kravet om effektiv voksen- og efteruddannelse. Det anbefales, at der etableres en massiv videreuddannelses- og omskolingsstrategi.

De videregående uddannelser har en vigtig regional funktion, da de uddanner regionens unge på et højt fagligt niveau, de forsker og udvikler til gavn for udviklingen i erhverv og samfund og samarbejder med erhvervslivet om forskning, udvikling og innovation. 70 % af de der tager en videregående uddannelse bliver boende i den region, hvor de er uddannet. Det anbefales derfor, at der arbejdes for flere stærke specialiserede uddannelsesmiljøer på tværs af ungdoms- og videregående uddannelser, der støtter op om erhvervsudviklingen.

Det er lettere for virksomhederne at omstile sig, hvis der er et fagligt miljø, hvor medarbejderne kan indhente ny viden. Stærke faglige miljøer gør det nemmere at tiltrække nye virksomheder og medarbejdere. Det anbefales derfor, at skabe et tættere samarbejde mellem vidensinstitutionerne og erhvervslivet.

Infrastruktur (incl. den digitale) og kollektiv trafik er væsentlige for bosætning, uddannelse og virksomheders lokalisering. Befolkningen pendler stadig længere, og bil- og kørselsafgifter kan anvendes til regulering af pendlingen. Det er vigtigt at forbedre mulighederne for at pendle langt med kollektiv trafik. Mobiliteten i yderområderne må ikke forringes. Det er i den forbindelse en anbefaling, at der i højere grad anvendes flextrafik og bedre koordinering af den offentligt finansierede kørsel.

Når regionerne gennemfører ny sygehusstruktur har det væsentlig regional effekt. Så når akut- og specialfunktioner samles skal man sørge for at etablere tæt samspil med andre regionale og kommunale sundhedstilbud, der samlet skal sikre kvalitet, tryghed og sammenhæng for patienterne, uanset hvor i landet man bor.

Rapportens mange anskuelser og anbefalinger anvendes som inspiration til arbejdet med revision af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland.

Rapporten er tidligere udsendt til regionsrådets medlemmer og vedlægges ikke denne sagsfremstilling.

Indstillingen blev vedtaget.
 
Jørgen Winther, Mette Valbjørn, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.