Region Midtjyllands årsregnskab 2010 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revision.
 
Årsregnskabet aflægges efter det omkostningsbaserede princip. Men økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner på sundhedsområdet er udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. På sundhedsområdet har Region Midtjylland fokus på det udgiftsbaserede regnskabsresultat jf. også regionsrådets bevilling.
 
Det udgiftsbaserede driftsresultat eksklusiv sygesikringsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 142 mio. kr. mere end den udgiftsramme, der ligger i økonomiaftalen for 2010, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 0,8 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet, når der ses bort fra sygesikringsmedicinen.
 
Med økonomiaftalen for 2011, er der aftalt en aktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 1,4 % i forhold til behandling af Region Midtjyllands borgere. Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 er opgjort til 4 %. 

Samlet set har regionen overholdt regionsrådets bevilling i 2010 til drift og anlæg på sundhedsområdet.
 
På driften har de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien og administrationen ydet en målrettet indsats for budgetoverholdelse. Væksten i udgifterne til ny dyr medicin har vist et markant fald siden sidste år og endvidere har væksten i antallet af ydelser i praksissektoren været stagnerende.  

På det regionale udviklingsområde er der et omkostningsbaseret overskud på 11,5 mio. kr.
 
På social- og specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 25,7 mio. kr.

I henhold til lov om regioner m.v. aflægger forretningsudvalget regionens årsregnskab til regionsrådet.
 
Der forelægges hermed Årsrapport 2010.
 
Årsrapport 2010 indeholder en samlet præsentation af regionens økonomi, aktivitet, politiske aktiviteter, planlægningsaktiviteter, organisatoriske ændringer med udgangspunkt i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Årsrapporten giver overblik over Region Midtjyllands økonomiske situation og præstationer i 2010. Herudover indeholder årsrapporten oplysninger og artikler, som på en kort og overskuelig måde giver indblik i regionens mange aktiviteter. 
 
Regnskabsbemærkninger 2010 kan ses på regionens hjemmeside. Regnskabsbemærkningerne indeholder en detaljeret gennemgang af bevillinger og regnskabsresultatet.
 
Regnskabsresultatet for alle 3 finansieringskredsløb skal opgøres efter det omkostningsbaserede princip og budgettet for alle 3 områder er lagt ud fra omkostningsbaserede principper. Det omkostningsbaserede regnskab fokuserer på periodens ressourceforbrug, dvs. omkostningerne periodiseres svarende til forbrugstidspunktet. Det betyder, at udgifter til investeringer og større anskaffelser periodiseres i resultatopgørelsen og fordeles over en årrække som afskrivninger, svarende til aktivets levetid. Tilsvarende registreres hensættelser til f.eks. feriepenge og tjenestemandspensioner, når disse optjenes.
 
Det omkostningsbaserede resultat er beskrevet i Årsrapport 2010.
 
Økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner på sundhedsområdet er udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. For Regional Udvikling er forskellen mellem det udgifts- og omkostningsbaserede regnskab begrænset.

Overholdelse af Økonomiaftale med regeringen
Økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner fastlægger udgiftsrammen for regionens økonomi.
 
Det økonomiske driftsresultat eksklusive sygesikringsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 142 mio. kr. mere end den udgiftsramme, der ligger i økonomiaftalen for 2010, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 0,8 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet, når der ses bort fra sygesikringsmedicinen.
 
Udgifterne til tilskud til sygesikringsmedicinen har været 60 mio. kr. højere end de forudsatte rammer. Samlet er der tale om en merudgift på 202 mio. kr. i forhold de forudsatte udgiftsrammer.
 
Resultatet er en markant forbedring i forhold til regnskabsresultatet for 2009.
 
Bevillingsoverholdelse på sundhed
Sundhedsområdet omfatter bl.a. hospitaler, praktiserende læger og speciallæger, ambulance og tilskud til medicin.
 
Budgettet er udgiftsbaseret, og økonomistyringen er tilrettelagt herefter.
 
Samlet set har regionen overholdt de afgivne bevillinger på drift og anlæg.
Driftsresultatet viser et samlet mindreforbrug på 389,0 mio. kr. i forhold til regionsrådets bevilling. Anlægsudgifterne er 408,0 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes forsinkelser på en række af anlægsbyggerier.
 
Til driften af sundhedsområdet er der ydet tillægsbevillinger på i alt 605 mio. kr. i 2010.
 
Tillægsbevillinger i 2010:

 
Der er afgivet tillægsbevillinger vedrørende:

• Midtvejsreguleringer og DUT – reguleringer vedrørende ny lovgivning m.v. på i alt netto 67 mio. kr. inkl. medicin 

• Overførsler fra 2009 til 2010 på driften på i alt 123 mio. kr.  

• I forbindelse med økonomidrøftelserne i regionsrådet medio 2010 blev der givet en tillægsbevilling på 200 mio. kr., som konsekvens af, at der ikke blev vedtaget en ændring af regionernes bloktilskudsfordelingsnøgle, som ville have tilført Region Midtjylland 200 mio. kr. fra 2011 og fremover. Derfor budgetteres der med et driftsunderskud i 2010.  

• Og endelig blev der i Økonomi- og aktivitetsrapporten i december 2010 forventet et merforbrug på i alt netto 215 mio. kr.

Resultatet svarer til regionsrådets forventninger i foråret 2010. Der var her forventet, at regionernes bloktilskud ville blive reguleret fra 2011, og således at Region Midtjyllands bloktilskud ville blive forøget med ca. 200 mio. kr. fra 2011. For at undgå ekstraordinære engangsbesparelser i 2010 blev der forudsat en tilsvarende merudgift på driften i 2010. Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte et ekstraordinært låneoptag på 200 mio. kr. i 2010 til finansiering heraf.
 
Regnskabsresultatet er bedre end forventet i december 2010.
 
Resultatet for 2010 er først og fremmest kommet i hus ved:

• At der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010 blev indarbejdet besparelser på 100 mio. kr., og at der ved budgetforliget for 2011 blev fremrykket besparelser til 2010 på 103 mio. kr.

• At de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien og administrationen samlet har haft et mindreforbrug i forhold til de tildelte budgetter, hvilket er resultatet af en målrettet indsats for at sikre budgetoverholdelse. Dette er blandt andet sket ved en markant reduktion i udgifter til vikarer på 74 mio. kr. samt ved reduktioner i personalet.

• At udgifterne til ny dyr medicin viser et markant fald i realvæksten fra 17 % i 2009 til 2 % i 2010.

• At der antallet af ydelser i 2010 i praksissektoren stort set er uændret i forhold til 2009, hvor der i tidligere år har været en realvækst på 1,8 %.

Bevillingsoverholdelse på social- og specialundervisning
Social- og specialundervisningsområdet omfatter forskellige sociale tilbud, specialundervisning samt kommunikationstilbud. Regionen har et regionalt leverandøransvar på de tilbud, Region Midtjylland driver. Kommunerne har myndighedsansvaret og de regionale sociale tilbud m.v. finansieres fuldt ud af kommunerne via takster.
 
Nettodriftsresultatet for 2010 viser et underskud 25,7 mio. kr. Underskuddet skyldes primært, regionsrådets beslutning om tilbagebetaling til kommunerne af akkumuleret overskud for perioden 2007 – 2009.
 
I forhold til kommunerne og takstafregningen for drift af sociale tilbud er der et underskud på 37,4 mio. kr. Hvis der ses bort fra den ekstraordinære tilbagebetaling af det akkumulerede overskud i perioden 2007 – 2009 er der et overskud på 2,6 mio. kr. i forhold til kommunerne.  

Bevillingsoverholdelse på Regional Udvikling
Regional udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration.
 
I 2010 er der brugt 11,5 mio. kr. mindre end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver årets omkostningsbaserede resultat. Der er et akkumuleret mindreforbrug på 208,2 mio. kr. Der er budgetteret med 196,7 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2009 til 2010.

Aktiviteten i 2010
Somatik: Med økonomiaftalen for 2011, er der aftalt en aktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 1,4 % i forhold til behandling af Region Midtjyllands borgere. Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 er opgjort til 4 %. Region Midtjylland har ligeledes opfyldt aktivitetskravet for at få udbetalt regionens andel af statens aktivitetsafhængige pulje, som for regionen er på 550 mio. kr.
 
Psykiatri: Der har været en stigning i ambulante besøg på ca. 7.200 svarende til en stigning på 4,6 %. Herudover har der været en mindre stigning i antallet af personer i behandling på 398 personer, svarende til 1,7 %.
 
Social og specialundervisning: Der har været en høj udnyttelse af de regionale sociale tilbud.
 
Regional Udvikling: En ny erhvervsudviklingsstrategi og en ny Regional Udviklings Plan er under udarbejdelse og regionen sikrer transport til uddannelsesinstitutionerne.
 
Likviditet
Ved udgangen af 2010 er regionens likvide midler på -215,3 mio. kr. Regionen har et tilgodehavende på 324,7 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter. Tilgodehavendet vil forbedre de likvide midler.
 
Regionens gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder er opgjort til 1.152 mio. kr.
I 2009 var gennemsnitslikviditeten på 1.491 mio. kr.
 
Den fortsatte høje gennemsnitlige likviditet ved udgangen af 2010 skal sammenholdes med forslag om overførsel af 797,6 mio. kr. Midlerne er bevilget af regionsrådet til drift og anlæg i 2010. Hvis midlerne havde været anvendt, ville likviditeten alt andet lige være tilsvarende lavere.

Den videre proces
For at styrke aktualiteten af Årsrapporten vil den efter regionsrådets behandling være tilgængelig i trykt form. Årsrapporten vil være at finde på hovedbibliotekerne samt på rådhusene. Herudover vil Årsrapporten være tilgængelig på regionens hjemmeside.
 
Regnskabets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 25 lokale ugeblade i starten af juni måned 2011.
 
Tidsplanen for den videre behandling af årsregnskab 2010:

• Behandling i regionsrådet den 25. maj 2011

• Offentliggørelse af Årsrapport 2010

• Afgivelse/fremsendelse til revisionen senest den 1. juni 2011

• Revisionen afleverer revisionsberetning senest den 15. august 2011

• Behandling i forretningsudvalget af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 6. september 2011

• Behandling i regionsrådet af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 28. september 2011.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2010 beskrives i denne indstilling et forslag til endelige budgetoverførsler fra 2010 til 2011 og budgetoverslagsårene 2012-2014. Endvidere beskrives regionsrådets fastsatte generelle principper for overførsler mellem budgetår.

De samlede overførsler beløber sig til 797,6 mio. kr. og er fordelt med:

• 134,8 mio. kr. på sundhedsområdet, hvoraf 117,3 mio. kr. overføres til driftsbudgettet for 2011 – 2014 og 17,5 mio. kr. overføres til anlægsbudgettet 2011,

• 46,6 mio. kr. på socialområdet inklusiv andel fælles formål og

• 208,2 mio. kr. for Regional Udvikling inklusiv andel fælles formål

• 408,1 mio. kr. overføres på anlægsbudgettet

 
Der sker i forbindelse med overførselssagen en endelig opgørelse af hospitalernes budgettilførsler til hjemtrækningsprojekter, nye behandlinger og ny dyr medicin i henhold til reglerne for styringsmodellen 2010.  

Merforbrugene for 3 af hospitalerne indstilles fordelt over en længere årrække. Dette er begrundet i størrelsen af merforbruget samtidig med, at der er store udfordringer med gennemførelse af omstillingsplanen.

Forslag til endelige overførsler for de enkelte drifts- og anlægsbevillinger beskrives nedenfor. Der vedlægges notat om budgetoverførsler 2010 til 2011 og følgende budgetår, som indeholder en uddybende beskrivelse.
 
Overførslerne er baseret på de nuværende regler for budgetoverførsler i Region Midtjylland. Positive budgetoverførsler fra 2010 til 2011 udvider alt andet lige forbrugsmulighederne i 2011. Betydningen af dette i forhold til overholdelse af økonomiaftalens udgiftsrammer og et forventet nyt lovinitiativ om udgiftslofter på sektorområder beskrives.

1. Principper om overførsel mellem budgetår

I forbindelse med de årlige budgetvedtagelser godkender regionsrådet reglerne for overførsler mellem budgetår. Principperne for budgetoverførslerne 2010 til 2011 tager udgangspunkt i følgende:

• at overførselssagen for sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fællesstabene tager udgangspunkt i de afgivne bevillinger for 2010.

• at overførselssagen for socialområdet tager udgangspunkt i regnskabsresultatet, således at mer-/mindreindtægter fra kommunale takstbetalinger i forhold til de faktiske omkostninger overføres.

 
Reglerne for overførsler mellem budgetår siger bl.a.:

• Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud til næste års bevilling.

• Overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne.

• Formålet skal kunne accepteres. Dvs. formålet skal være rimeligt i forhold til institutionens opgaver, planer med institutionen og lignende.

 
Der er i tabel 1 vist bevillingsafvigelsen på de enkelte områder. Bevillingsafvigelsen er defineret som forskellen mellem det korrigerede budget 2010 og regnskab 2010. Det korrigerede budget indeholder samtlige bevillinger, som regionsrådet har afgivet eksklusiv den særlige bevillingssag i december 2010. Der er her tale om en bevilling, hvor regionsrådet anerkender, at der kan forventes et merforbrug ud over det budgetlagte, men hvor regionsrådet samtidig beslutter, at et eventuelt merforbrug skal overføres til 2011.
 
I det omfang de materielle forudsætninger for bevillingerne ikke er opfyldte, bliver der korrigeret for dette i bevillingsafvigelsen.
 
Tabel 1 viser endvidere en samlet oversigt over de forventede overførsler fra 2010 til budget 2011 – 2014.

Tabel 1: Oversigt over overførslerne fra 2010 til 2011 og frem *)

*) Inklusiv ændringer i hospitalernes afdragsordninger, som beskrevet i tabel 2.
 
Som det fremgår af tabellen, så er der et samlet mindreforbrug på 820,3 mio. kr. Heraf indstilles 797,6 mio. kr. overført til budget 2011 – 2014. Der er et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. på sundhedsområdet, som ikke indstilles overført. Der er tale om mindreforbrug vedrørende primær sundhed, fællespuljer og administration.

Der er i vedlagte notat givet en detaljeret beskrivelse af forudsætningerne for de foreslåede overførsler.

For Sundhedsområdet foreslås overført 256,6 mio. kr. til driftsbudgettet i 2011, mens der for Regional Udvikling foreslås overført 208,2 mio. kr. For begge områder bliver forbrugsmuligheden udvidet med tilsvarende beløb. Dette kan betyde, at der kan opstå problemer med at sikre budgetoverholdelse på driftsbudgetterne i 2011 i forhold til de udgiftsrammer, der ligger til grund for økonomiaftalen for 2011. Der kan samtidig forventes en ny budgetlov, som lægger afgørende vægt på, at de fastsatte udgiftslofter for driftsbudgetterne for de enkelte sektorområder holdes.
 
Normalt kan det forventes, at overførsler ind i et budgetår modsvares af tilsvarende overførsler ud af budgetåret. Dette kan imidlertid ikke forventes for hverken Sundhedsområdet eller Regional Udvikling i 2011.
 
Der foreslås på sundhedsområdet ekstraordinært store overførsler fra 2010 til 2011, hvilket primært skyldes, at merforbrug på 3 hospitaler foreslås overført til budgetårene 2012 til 2014. Hertil kommer, at der i 2011 skal gennemføres en omfattende omstillingsplan, hvilket øger muligheden for at overførslerne også bliver brugt i 2011, og der kun bliver overført mindre beløb ud af 2011.
 
Der er på sundhedsområdet følgende muligheder for at sikre den nødvendige økonomiske balance i 2011:

• Det vedtagne driftsbudget 2011 er ca. 34 mio. kr. mindre end de økonomiske rammer, der ligger til grund for økonomiaftalen 2011, hvilket reducerer problemets størrelse tilsvarende,

• Der er i lighed med tidligere år mulighed for at overføre 100 – 125 mio. kr. vedrørende driftsmidler fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet er ikke omfattet af udgiftsloftet, og forventes heller ikke at blive det i budgetloven.

• Det vil blive henstillet til de hospitaler med positive overførsler i 2011, at de skal sikre, at der opnås positive overførsler fra 2011 til 2012. I 2012 forventes ingen problemer i forhold til overholdelse af udgiftsrammerne, idet der her vil blive tale om en væsentlig budgetreduktion på de hospitaler, der skal afdrage gammel gæld.

Overførslerne på Regional Udvikling modsvares af tilsvarende mindreforbrug i tidligere driftsår, idet der på dette område aldrig har været tale om merforbrug i forhold til udgiftsrammerne i økonomiaftalerne. Der er blandt andet tale om midler, som er disponeret under erhvervsudvikling, men som endnu ikke er kommet til udbetaling. Det er derfor overvejende sandsynligt, at udgifterne i 2011 og de kommende år vil overstige de udgiftsrammer, der ligger i økonomiaftalen for 2011 og aftalerne for de følgende år. Det vides endnu ikke, hvordan den ny budgetlov bliver udformet, men det kan give betydelige problemer, hvis det forudsættes, at udgiftsrammen i økonomiaftalerne skal holdes inklusiv forbrug af overførsler. Hvis dette er tilfældet, skal der laves en plan for sikring af budgetoverholdelse på dette område.  
 
2. Sundhedsområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger  

Somatiske hospitaler

De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2010 foretages en endelig opgørelse af de materielle forudsætninger for tildelte midler til hjemtrækningsprojekter, til nye behandlinger og ny dyr medicin.
 

Den generelle regel, om at mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling, følges for 5 ud af de 8 hospitaler.

Regionsrådet beslutter i september 2010 en fremrykning af besparelser til 2010 for at opnå den nødvendige økonomiske balance. Den oprindelige forudsatte besparelse på 22 mio. kr. på hospitalerne i 2010 blev forøget til 67,5 mio. kr. I beslutningen bemærkes det, at de fremrykkede besparelser og engangsbesparelser i 2010 er særligt vanskelige at gennemføre for de hospitaler, der afvikler gammel gæld. Det vil her være muligt at udskyde afviklingen af gæld til senere år.
 

For Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er merforbruget for 2009 og 2010 af en sådan størrelsesorden, at afviklingen indstilles fordelt jf. tabellen nedenfor. Bevillingsændringerne i medfør af de nye afdragsprofiler for 2009 og 2010 er uddybet i afsnit 2.1 i vedlagte notat.
 

Tabel 2: Oversigt over 3 hospitalers tilbagebetalingsordning

Alle hospitaler er midt i arbejdet med at implementere omstillingsplanen, hvilket gør det vanskeligt at afdrage gælden så hurtigt som tidligere besluttet. For Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er der særlige problemstillinger omkring udgifter til opsagt, men endnu ikke fratrådt personale. På den baggrund rækker deres afdragsprofil ud i 2014.
 
Fordelt over budgetårene 2011 – 2014 ser de foreslåede overførsler til hospitalerne således ud:
 
Tabel 3: Samlede overførsler for hospitalerne i 2011 - 2014

Fælles udgifter/indtægter

Der overføres midler for i alt 61,951 mio. kr., hvor der er tale om særlige betingelser af kontraktlig eller overenskomstmæssig art eller indtægtsdækket virksomhed, hvor indtægter skal returneres til f.eks. staten, hvis de ikke anvendes efter dens formål.  

De øvrige overførsler på i alt 14,569 mio. kr. følger den generelle regel, hvor mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling. Dette princip er fulgt for hospicer, Medicoteknisk Afdeling og Midtlab.

Behandlingspsykiatrien

Behandlingspsykiatrien har bedt om overførsel af det faktiske mindreforbrug på i alt 57,467 mio. kr. Heraf vedrører 14,233 mio. kr. særlige overførsler med ekstern bevillingsgiver: satspuljemidler, trepartsinitiativer og statslige forskningsmidler.  

Det resterende mindreforbrug på 43,234 mio. kr. søges overført til delvis at imødekomme ubalancer, besparelseskrav og til udsatte vedligeholdelsesprojekter og til implementeringen af EPJ. Det foreslås, at 17,5 mio. kr. afsættes på anlægsområdet til Masterplanen for de psykiatriske afdelinger i Århus Universitetshospital, Risskov inkl. et i henhold til Den Danske Kvalitets Model påkrævet nødstrømsanlæg.

Medicintilskud

I henhold til økonomiaftalen (medicingarantien) reguleres 75 % af regionernes samlede afvigelse over bloktilskuddet. Der overføres ikke midler til eventuel dækning heraf.

Øvrig Primær Sundhed 

Der er for Primær Sundhed ansøgt særlige overførsler på 14,393 mio. kr. til bl.a. kvalitetsudviklingspuljen og regional efteruddannelsespulje. Derudover søges der om overførsel af 1,376 mio. kr. til Projekt- og udviklingspuljen.

Sundhedsadministrationen

Der søges om overførsel af 1,0 mio. kr. til den igangværende udvikling af et nyt afregningssystem.

3. Socialområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger  

Inden for socialområdet foreslås det samlede overskud på 13,7 mio. kr. overført. Dette har sammenhæng med, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.   
 
4. Budgetoverførsler Regional Udvikling

På området for Regional Udvikling søges samtlige afvigelser på i alt 208,2 mio. kr. overført. Overskuddet skyldes primært tidsforskydninger i forhold til udbetalingerne til igangsatte projekter.  

5. Fælles formål og administrationens budgetoverførsler af driftsbevillinger  

Ved vurderingen af overførsler for fællesadministrationen er der lagt vægt på, at midler til indtægtsdækkede aktiviteter, bindende aftaler og presserende opgaver kan overføres. Der er nogle enkelte betalingsforskydninger, som ligeledes er ansøgt overført.  

På det fællesadministrative område viser regnskabsresultatet på bevillingsniveau, at der i 2010 totalt set har været afholdt flere udgifter end budgetteret. Merforbruget på it-områdets driftsbudget overføres fuldt ud.  

Fællesstabe med merforbrug får overført merforbruget fuldt ud. Fællesstabe med mindreforbrug, har i vedlagte notat begrundet de ønskede overførsler.  

Der sondres i begrundelserne mellem særlige overførsler og almindelige overførsler. Særlige overførsler er der, hvor der er indgået formelle bindinger på afholdelse af udgifter i forhold til kommuner og leverandører. Der kan også være tale om lovmæssige bindinger, som f.eks. de personalepolitiske-puljer, der indgår i trepartsdrøftelserne. De almindelige overførsler er mer-/mindreforbrug, som for fællesstabene ligeledes skal begrundes.  

Af de ansøgte overførsler på i alt -27,070 mio. kr. vedrører 9,131 mio. kr. særlige overførsler.

De øvrige overførsler på driften udgør -36,201 mio. kr. Begrundelserne for de enkelte overførsler fremgår af det vedlagte notat.  

Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2011.   
 
6. Anlægsoverførsler  

I kvartalsrapporten pr. 30. september 2010 var det forventningen, at der skulle overføres ca. 535 mio. kr. Ændringen skyldes primært, at statens betaling af kvalitetsfondsindtægter på i alt 325 mio. kr. fortsat afventes. De største overførsler vedrører DNU projektet RCV og intensiv på 117,4 mio. kr., Medicotekniske puljer på i alt 91,5 mio. kr., som skyldes, at udbudsprojekterne tager lang tid at gennemføre og Århus Universitetshospital, Strålekapacitet med 49,7 mio. kr.
  
Anlægsoverførsler Sundhedsområdet

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på i alt 406,435 mio. kr. fra 2010 til 2011 skyldes primært periodeforskydninger på en lang række anlægsprojekter.

Regionsrådsmødet 19. januar 2011 punkt 1 og 2
På regionsrådsmødet blev det besluttet at overføre i alt 35,344 mio. kr. til Projektering og renovering af det eksisterende Århus Universitetshospital og Tilbygning til behandlingsbygning Syd, Regionshospitalet Horsens. Beløbene blev finansieret af pulje til etablering af vagtcentral og puljen til større anlægsprojekter.
 
Reserven
Den samlede overførsel af reserven vil på baggrund af indstillingerne i vedlagte notat udgøre 20,664 mio. kr., som indstilles overført til 2011.  

Afsluttede anlægsregnskaber

I henhold til Bevillings- og kompetencereglerne skal merforbrug på afsluttede anlægsarbejder overføres til bevillingshaverens driftsbudget. Mindreforbrug føres tilbage til reserven.  

Merforbrug på i alt 1,523 mio. kr. indstilles overført til hospitalernes driftsbudgetter.  

Anlægsoverførsler Socialområdet

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på anlægsområdet på i alt 52,171 mio. kr. fra 2010 til 2011 skyldes tidsforskydninger på anlægsprojekter.
 
Anlægsoverførsler Kvalitetsfondsprojekter

Der overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb til udgifter på 327,877 mio. kr., samt uforbrugte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter på 324,738 mio. kr. Statens udbetaling af kvalitetsfondsindtægterne forventes igangsat i løbet af foråret 2011.

Regulering af Byggeomkostningsindekset for anlægsoverførslerne

Anlægsbudgettet er som et generelt princip tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Rådighedsbeløbene for 2010 er afsat i indeks 121,2, som er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2010. Indekset for Budget 2010 er foreløbigt fastsat til 121,0. Rådighedsbeløbene i vedlagte notat indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 121,2 (regnskab 2010 niveau) til byggeomkostningsindeks 121,0 (budget 2010 niveau). Idet forskellen mellem de to indeks er mindre end +/- 0,5 % har indeksændringen ingen beløbsmæssige konsekvenser.

Låneoptag  

Socialområdet

På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen til låneoptag på socialområdet øges med 52,171 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Jf. Budget 2011 søges der om lånedispensation for de øvrige anlægsprojekter på socialområdet, idet kasseudlægget for anlægsprojekterne ikke dækkes af takstaftalen.

Indstillingen blev vedtaget.

Fælleslisten undlod at stemme.

John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.
 
På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der balance. De to væsentligste merudgiftsområder er Behandling over regionsgrænser med et forventet merforbrug på 26,8 mio. kr. og Bløderpatienter med et forventet merforbrug på 27,1 mio. kr.  

Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jævnfør fordelingsprincipperne i budgettet.  

Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.  

Sundhedsområdet:

Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser balance. Det korrigerede budget er 34,8 mio. kr. under økonomiaftaleniveauet på 20.667,6 mio. kr. jævnfør bevillingssagen i forbindelse med omstillingsplanen, hvor der blev lagt 22 mio. kr. i kassen, Psykiatriens finansiering af anlægsprojekter for 12,8 mio. kr. Dertil kommer ovenstående bevillingsafvigelse på -0,5 mio. kr.
  
Der forventes balance for de somatiske hospitaler under et. For Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er det forudsat, at den med overførselssagen indstillede afdragsordning for merforbruget i 2009/2010 vil blive godkendt.
 
Hospitalernes forventede aktivitet i 2011 er 1,6 % over basislinjen. Der er loft over Region Midtjyllands aktivitetspulje til hospitalerne. Loftet udgør 105 mio. kr., hvilket svarer til en samlet meraktivitet på 210 mio. kr. DRG-værdi. Hospitalerne kompenseres ikke for meraktivitet udover dette aktivitetsniveau. Der er dog mulighed for, at hospitalerne beskriver projekter omkring hjemtrækning fra andre regioner eller privathospitaler og derigennem får tilført midler til øget aktivitet.
 
Der forventes et aktivitetsniveau, som betyder, at Region Midtjylland opnår den samlede statslige aktivitetsafhængige pulje.
 
Ny dyr medicin og nye behandlinger: Der forventes et mindreforbrug til ny dyr medicin på 22,4 mio. kr. og til nye behandlinger på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget på ny dyr medicin skyldes formindskede medicinudgifter til Region Syddanmark som følge af hjemtrækning af onkologipatienter. Ved årsafslutningen for det enkelte regnskabsår reguleres hospitalernes budgetter for eventuelle afvigelser i forhold til tildelte budgetter og de faktisk afholdte udgifter. Ved f.eks. forsinket ibrugtagning af ny medicin og nye behandlinger vil der blive tilbageført budgetbeløb.
 
Patientforsikring: Der forventes balance på baggrund af udviklingen i udgiftsniveauet for 1. kvartal. Området er vanskeligt at forudsige, men for nuværende er der ikke indikationer for merforbrug på kontoen.
 
Behandling over regionsgrænser: Der forventes et samlet merforbrug på 26,8 mio. kr. udover den afsatte reservepulje til imødegåelse af udgiftspresset på området på 18 mio. kr. Merforbruget skyldes overvejende vigende indtægter på hovedfunktionsbehandling. Region Nordjyllands fortsatte hjemtrækning fra et bredt udsnit af Regionshospitalet Viborgs afdelinger betyder forventede mindreindtægter på 39 mio. kr. Administrationen er i dialog med Regionshospitalet Viborg om, hvilke tiltag der er behov for i forhold til at sikre den nødvendige kapacitetstilpasning på hospitalet.
 
Bløderpatienter: Der forventes en merudgift på 27,1 mio. kr. til bløderpatienter, et område der påvirkes af enkelte patienters behov for en særlig dyr behandling.
 
It-området: It forventer et underskud på 26 mio. kr. i 2011. It-afdelingen styrer mod at afdrage merforbruget for 2009/2010 med 7 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i både 2012 og 2013 (svarende til det forventede merforbrug på 26 mio. kr.). 
 
Alle hospitaler inklusiv Præhospitalet og Behandlingspsykiatrien har udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger.

Socialområdet:

Samlet forventes nettomerudgifter på 4,8 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 134,0 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 138,8 mio. kr. Dette skyldes en række individuelt tilrettelagt projekter og en større efterspørgsel efter døgnpladser end budgetteret.
 
I 2010 lå indtægtsniveauet 289 mio. kr. over takstaftalen, der er derfor tale om en markant nedgang i forhold til 2010.
 
Udover nettomerudgifterne på 4,8 mio. kr. har Folketinget vedtaget et lovforslag, der overfører opgaver vedrørende takstaftalen til kommunerne. Det forventes, at opgaveflytningen vil medføre en nedgang i bloktilskuddet til Socialområdet på 3,4 mio. kr. Indtægtsnedgangen forventes udmøntet med lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) i juni 2011.

Regional Udvikling:

Der forventes et merforbrug på 8,5 mio. kr. til kollektiv trafik, som især skyldes en nedskrivning af de forventede indtægter på uddannelseskort med 16,8 mio. kr. som følge af harmoniseringen af reglerne vedrørende befordring til ungdoms- og videregående uddannelser.
 
Der er indstillet overførsler til Regional Udvikling på 208 mio. kr., som er akkumuleret af uforbrugte midler fra 2007-2010. Inklusive overførsler forventes kredsløbet for Regional Udvikling at have balance.

Anlæg

I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. De indstillede overførsler for anlægsområdet udgør i alt 460 mio. kr. Bevillingshaverne forventer på baggrund af indstillingen i overførselssagen et mindreforbrug på 173 mio. kr. Erfaringsmæssigt stiger forventningerne til overførsler i løbet af året. Derfor forventes overførslerne til 2012 at være på et lignende niveau, som fra 2011.

Gennemsnitslikviditeten

Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011 under forudsætning af, at anlægsoverførslerne bruges.
 
Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.000 mio. kr., der især afhænger af at Staten udbetaler 325 mio. kr. i skyldige Kvalitetsfondsindtægter og at anlægsoverførslerne af uforbrugte rådighedsbeløb vil være på samme niveau, som ind i budgetåret 2011 det vil sige på 460 mio. kr. Såfremt anlægsoverførslerne bruges i 2011 vil gennemsnitslikviditeten komme ned på 550 mio. kr.

Bevillingsændringer

I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af de i alt 25 bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:
 
Skema 8 Ny dyr medicin og skema 9 Nye behandlinger:
Udgiftsbehovet på området håndteres, jævnfør regionsrådets beslutning den 20. maj 2009, som en refusionsordning. I forbindelse med kvartalsrapporterne foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2011, som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter for 2011.
 
Skema 23 og 25 Salg af bygninger:
Der arbejdes på at afhænde en række bygninger. I 2010 besluttede regionsrådet, at provenuet fra salget af bygninger i Brædstrup, Odder og Grenaa (skema 23) skal finansiere en række finanslovspuljeprojekter på anlægsområdet. Provenuet fra salget af Kjellerup vil tilgå Kvalitetsfondsprojektet Viborg jævnfør forudsætningerne for tilsagnsskrivelsen. Den øvrige del af nettoprovenuet på i alt 18,7 mio. kr. (skema 25) vil tilgå de likvide aktiver. 
 
Skemaerne 1 – 7, 10 - 22 og 24:
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Lørdag den 5. marts 2011 holdt Region Midtjylland borgertopmøde i Silkeborg Hallerne med temaet: Sundhedsvæsenet - værdier og udfordringer.

Der er i marts 2011 offentliggjort en samlet rapport for alle fem regioner, der holdt borgertopmøde samtidig og efter samme koncept. Rapporten indeholder resultater fra afstemninger, borgernes anbefalinger og evalueringer af borgertopmødet.

De 230 deltagere på Region Midtjyllands borgertopmøde har i april 2011 fået tilsendt rapporten.

For at sikre en god opfølgning på borgertopmøderne, har Demokratiudvalget under Danske Regioner desuden udarbejdet en analyse af resultaterne.

Lørdag den 5. marts 2011 holdt Region Midtjylland borgertopmøde i Silkeborg Hallerne. Temaet var: Sundhedsvæsenet - værdier og udfordringer.

I forbindelse med beslutningen om at holde borgertopmøder i de fem regioner har Demokratiudvalget under Danske Regioner, der har ansvaret for den overordnede planlægning af og opfølgning på borgertopmøderne, opfordret regionerne til at fastsætte regionale opfølgningsaktiviteter, der skal sikre, at borgernes input bliver brugt og indgår i det videre politiske arbejde.
 
En samlet rapport fra de fem borgertopmøder med omkring 1.100 deltagende borgeres synspunkter og anbefalinger samt resultater fra afstemninger er i april 2011 sendt til de 230 deltagere på borgertopmødet i Region Midtjylland. I rapporten indgår også uddrag af deltagernes evaluering af borgertopmødet. Rapporten vedlægges som bilag.

For at sikre en god opfølgning på borgertopmøderne, har Demokratiudvalget under Danske Regioner desuden udarbejdet en analyse af resultaterne, som vedlægges som bilag.

Proces

Sagen behandles i de tre rådgivende udvalg, der har leveret input til temaer på borgertopmødet, nemlig det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde, det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler samt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet.

Drøftelserne i udvalgene danner grundlag for svarudkast til Danske Regioners bestyrelse i forhold til hvilke initiativer, der kan iværksættes på landsplan. Svarudkastet eftersendes til forretningsudvalget.

Demokratiudvalget
Demokratiudvalget under Danske Regioner vil efterfølgende evaluere borgertopmødet og vurdere hvilke anbefalinger, der kan gives til opfølgende aktiviteter på landsplan. Region Midtjylland er i udvalget repræsenteret ved Anders Vistisen (DF) og Bente Nielsen (SF).
 
Danske Regioner har i et notat beskrevet evalueringstiltag i forbindelse med borgertopmøderne. Notatet vedlægges som bilag.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra gruppeformændene Anne V. Kristensen, Jette Skive og Poul Müller på vegne af henholdsvis Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende en klage over regionsrådsformand Bent Hansen og regionsrådet for overtrædelse af regionsloven og en række forvaltningsretlige grundsætninger. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.

Statsforvaltningen har i brev af 22. marts 2011 anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende klage over regionsrådsformand Bent Hansen og regionsrådet for overtrædelse af regionsloven og en række forvaltningsretlige grundsætninger. Anledningen er henvendelse af 17. marts 2011 til statsforvaltningen fra gruppeformændene Anne V. Kristensen, Jette Skive og Poul Müller på vegne af henholdsvis Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Henvendelsen af 17. marts 2011 vedlægges som bilag. I henvendelsen anføres det, at en række handlinger, udført i forbindelse med beslutning om budgetændringer for 455 mio. kr. i regionen, er i strid med en række bestemmelser i regionsloven og grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Udkast til redegørelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges. Af de i redegørelsen tilknyttede bilag vedlægges i papirform til regionsrådet alene "Bilag A. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen - 75/25 % reglen", som er en del af notatet om "Spørgsmål vedrørende omstillingsplan - del 2", og notatet "Bemærkninger til indkomne henvendelser vedrørende forslagene på laboratorieområdet i Koncernledelsens "Omstillingsplan for fremtidens Sundhedsvæsen"". Samtlige bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.

Poul A. Christensen undlod at stemme.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten stemte imod og bad i den forbindelse om, at der i besvarelsen til Statsforvaltningen vedlægges notat fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti: "Vedr.: Supplerende bemærkninger fra klagerne til det af regionsrådets flertal indsendte høringssvar".

John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

En væsentlig del af økonomien i Region Midtjylland afholdes i dag på udgiftskonti, hvor budgetansvaret er placeret centralt. I budgetforliget for 2011 er det besluttet, at fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering til de somatiske hospitaler vurderes.
 
I denne sagsfremstilling præsenteres udgiftsområderne med centralt budgetansvar, og konkrete områder til decentralisering udpeges. Overvejelser omkring nye styringsmodeller samt nogle overordnede modeller for decentralisering præsenteres.
 
Administrationen vil arbejde videre med at evaluere og konkretisere nye økonomistyringsmodeller for de udpegede områder. Resultatet af arbejdet vil blive fremlagt på regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011.

Den 8. september 2010 blev der indgået budgetforlig vedrørende budget 2011. Det fremgår af dette budgetforlig; ”Aftale om budget 2011 for Region Midtjylland”, at:
 
”De nuværende principper for økonomi- og aktivitetsstyringen i Region Midtjylland skal vurderes. Budgettet til en række vanskeligt styrbare udgifter til ny dyr medicin, nye behandlinger, udvidet frit valg, behandling over regionsgrænser og patientskadeerstatninger samt en række udgifter til efteruddannelse, medicoteknisk udstyr mv. er placeret på sundhedsområdets fælleskonti (somatikken). Fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering til de somatiske hospitaler skal vurderes. Regionsrådet forelægges ved udgangen af 1. kvartal 2011 en nærmere udredning heraf."

 
I det vedlagte notat fremgår det, at totaløkonomien inden for områder med centralt budgetansvar er på mere end 4 mia. kr. Dette er ganske betydelige budgetbevægelser. Til sammenligning har regionens største hospital (før 1. april 2011), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, i 2011 vedtagne bruttodriftsudgifter på 3,9 mia. kr.

De områder, hvor der er centralt budgetansvar, omfatter i alt ca. 70 forskellige emner, der hver især har egne formål og rationaler, der ofte er af faglig-teknisk art eller hvor der er et ønske om fælles prioritering på tværs af hospitaler.
 
For at prioritere er der udvalgt 11 områder, som undersøges nærmere med henblik på decentralisering. Disse 11 områder omfatter 75 % af den ovennævnte totaløkonomi på godt 4 mia. kr. i det vedtagne budget 2011.
 
Områderne er:
 

• Takststyringspulje

• Pulje til strålebehandling

• Pulje til ny dyr medicin

• Medicin til særlige patientgrupper

• Bløderpatienter

• Fællespulje til nye behandlinger

• Patientforsikring

• Respiratorbehandling i eget hjem

• Behandling over regionsgrænser/selvejende institutioner

• Udvidet frit sygehusvalg

• Kommunal indtægt for ambulant genoptræning

 
Frem til regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011 arbejder administrationen på at lave oplæg, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af mulighederne for at decentralisere budgetansvaret inden for disse områder.
 
Det vedlagte notat præsenterer de indledende overvejelser omkring placeringen af budgetansvaret.
  
Hvis det godkendes, at der arbejdes på at udarbejde nye modeller for økonomistyring for de ovennævnte områder, vil regionsrådet på budgetseminaret den 10. august 2011 få forelagt diskussionsoplæg, der belyser fordele og ulemper ved at decentralisere budgetansvar samt metoder til at følge op på decentraliserede budgetansvar inden for disse områder.
 
Hvis regionen ved etablering af egentlige, formaliserede optageområder for hospitalerne kan tildele hvert enkelt hospital et ansvar for hovedfunktions-behandlingen af en defineret gruppe af patienter, vil det også være muligt at decentralisere væsentlige dele af de i dag centralt placerede udgiftsområder til hospitalerne.
 
Det foreslås derfor, at der arbejdes efter, at der for hospitalerne i Region Midtjylland etableres optageområder for behandling på hovedfunktionsniveau.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med nedskaleringen af DNU-projektet besluttede regionsrådet, at den planlagte forsyningsby bestående af apotek, sterilcentral, køkken, vaskeri, centraldepot og affaldscentral udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Der skulle tænkes i alternative forsyningsløsninger.

På regionsrådsmødet den 23. marts 2011 blev det dog vedtaget, at der etableres en varemodtagelse og affaldscentral på DNU finansieret af projektets risikopulje. Vareforsyning og affaldscentral indarbejdes i projektet, idet funktionerne på det eksisterende hospital ikke vurderes at kunne dække kapacitetsbehovet i DNU, og fordi det er nødvendige funktioner.

Projektafdelingen for DNU ønsker nu at udarbejde projektforslag for Delprojekt Vareforsyning BYG, som omfatter etablering af varemodtagelse, affaldscentral, logistikbro, overbygning C-gang og rørpostsystem.  

Det foreslås, at der gives projektafdelingen på DNU en anlægsbevilling på 9,9 mio. kr. til dette arbejde.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Baggrund

I forbindelse med nedskaleringen af DNU-projektet besluttede regionsrådet, at den planlagte forsyningsby bestående af apotek, sterilcentral, køkken, vaskeri, centraldepot og affaldscentral udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Der skulle tænkes i alternative forsyningsløsninger. På regionsrådsmødet den 23. marts 2011 blev det dog vedtaget, at der etableres en varemodtagelse og affaldscentral på DNU finansieret af projektets risikopulje. Vareforsyning og affaldscentral indarbejdes i projektet, idet funktionerne på det eksisterende hospital ikke vurderes at kunne dække kapacitetsbehovet i DNU, og fordi det er nødvendige funktioner.

I det reviderede projekt, der nu ansøges om, placeres varemodtagelsen og affaldscentralen, hvor forsyningsbyen var planlagt etableret, dvs. umiddelbart udenfor ringvejen, der omgiver hospitalet. Dermed er der fortsat en betydelig gevinst at hente ved at transportere varer herfra ud til de enkelte afdelinger via logistiktracéet (gennemgående gangareal på 4. etage), der udgår fra varemodtagelsen/affaldscentralen og via logistikbroen over ringvejen gennemløber hele DNU. Endelig indeholder konceptet for den samlede vareforsyning et rørpostsystem, som hurtigt kan levere blodprøver, medicin mv. til alle afdelinger i DNU. Projektafdelingen for DNU ønsker nu at igangsætte Delprojekt Vareforsyning BYG, som omfatter etablering af varemodtagelse, affaldscentral, logistikbro, overbygning C-gang og rørpostsystem.
 
Det foreslås, at projektafdelingen DNU bevilges 9,9 mio. kr. til igangsætning af udarbejdelsen af dispositions- og projektforslag, samt en del af for- og hovedprojekt for Delprojekt Vareforsyning BYG. Årsagen til at projektet hedder Vareforsyning "BYG" er, at det er et delprojekt omhandlende logistikrelateret byggeri, og ikke et egentligt logistikprojekt.

Beskrivelse af delopgaver samt tidsplan
Delprojekt Vareforsyning BYG indeholder 5 elementer. De beskrives nærmere i det følgende: 

Varemodtagelse: Umiddelbart udenfor ringvejen etableres en fælles varemodtagelse for DNU, hvor eksterne leverandører afleverer varer (vasketøj, mad, forbrugsvarer mv.) Herfra vil varerne via logistikbroen og logistiktracéet blive transporteret ud på de enkelte afdelinger. Varemodtagelsen vil ligeledes fungere som opsamlingssted for returvarer fra afdelingerne (urent linned, tomme madvogne mv.). Varemodtagelsen forventes at stå færdig i januar 2015. Der er således ikke tale om en varecentral til opbevaring, men en egentlig modtagelse.

 
Affaldscentral: På DNU vil affald blive opsamlet i affaldsrum på afdelingerne, hvorfra det vil blive transporteret til affaldscentralen via logistiktracéet. Efter tømning bringes de tomme og rengjorte affaldsvogne tilbage til afdelingerne. Det planlægges, at affaldscentralen vil stå færdig i januar 2015.

Logistikbro: Med henblik på at få transportvognene fra varemodtagelsen til logistiktracéet er der planlagt etablering af en logistikbro over ringvejen. Det planlægges, at logistikbroen står færdig i februar 2014.
 
Overbygning C-gang: For at kunne etablere logistiktracéet er det nødvendigt at lave en overbygning på C-gangen på det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Eftersom overbygningen vil få samme bygningsbredde som det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, bliver der skabt et areal, hvor der vil blive placeret et decentralt servicecenter samt kontorfaciliteter. Det forventes, at overbygningen vil stå færdig i januar 2014.
 
Rørpost: Rørpostsystemet er en væsentlig del af vareforsyningskonceptet for DNU og er beregnet til forsendelse af blodprøver, undersøgelsespræparater, medicin, blodprodukter og andet materiale, der kræver en hurtig levering. Kombineret med automatiseringer i apotek, laboratorier mv. er der et stort rationaliseringspotentiale i rørpostsystemet. Der er allerede udarbejdet dispositionsforslag for rørpost, og en del af udgifterne er allerede afholdt via planlægningsbevillingen. Der ansøges nu om bevilling til udarbejdelse af projektforslag for rørpost (en del af de 5,6 mio. kr. i tabel 1 nedenfor). Rørpost tages i brug i takt med færdiggørelsen af de enkelte bygninger i DNU.  

Økonomi og finansiering
Det samlede Delprojekt Vareforsyning BYG inkl. rådgiverhonorar, uforudsete udgifter og omkostninger andrager 191,2 mio. kr. (indeks 121).

Udgifterne til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og hovedprojekt for Delprojekt Vareforsyning BYG udgør i alt 9,9 mio. kr. Tabel 1 viser budgettet.
 
Tabel 1. Rådgiverhonorar. Mio. kr., ekskl. moms.

*Udgifterne til udarbejdelse af dispositionsforslag for rørpost er afholdt af planlægningsbevillingen, og er således ikke en del af de 2,8 mio. kr.

Det foreslås, at der gives bevilling til Delprojekt Vareforsyning BYG på 9,9 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag, samt igangsætning af for- og hovedprojekt, og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb fordelt på årene 2011-2012. Det samlede rådighedsbeløb i årene 2011-2012 foreslås finansieret af henholdsvis Pulje til det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup i 2011, og af hensættelser til kvalitetsfondsprojekter i 2012.

Tabel 2 præsenterer i oversigtsform, bevilling og finansiering.

Hermed resterer der 88,78 mio. kr. på "pulje til det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup" i 2011, og 86,04 mio. kr. på "hensættelser til kvalitetsfondsprojekter" i 2012.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling indstilles det, at der prioriteres indkøb for i alt 181,2 mio. kr. i 2011-2012. Årsagen til, at der allerede nu prioriteres midler i 2012 er, at det for en del af indkøbene tager lang tid at gennemføre udbud og indkøbe udstyret. Midlerne skal bl.a. bruges til indkøb af CT-scannere, MR-scannere, dialysemaskiner og ultralydsapparater.

Regionsrådet vil efter sommerferien blive præsenteret for en samlet plan for finansiering af medicoteknisk udstyr til kvalitetsfondsprojekterne.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.
 
I 2011 var der oprindeligt afsat 230 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. En stor del af disse midler (147 mio. kr.) blev dog allerede bevilget på mødet i regionsrådet den 24. februar 2010. Årsagen til, at der allerede i 2010 blev prioriteret midler for 2011 er, at mange af de planlagte indkøb og gennemførelse af udbud strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først falder i det efterfølgende år. Tilsvarende foreslås det, at regionsrådet med denne sagsfremstilling tager stilling til prioritering af en del af budgettet for indkøb af medicoteknisk udstyr i 2012.
 
I forbindelse med omstillingsplanen blev der afsat 50 mio. kr. i 2011 til de udgifter, der må opstå i forbindelse med sammenlægninger af afdelinger og flytning af funktioner. Principperne for udmøntning af de 50 mio. kr. blev godkendt i regionsrådet den 23. marts 2011. Der resterer således 33 mio. kr. til prioritering i 2011. I 2012 er der afsat 260 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. Heraf forslås det, at der prioriteres 117 mio. kr. for 2012.

Fordeling i puljer
Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer. Det enkelte hospital er fremkommet med ønsker til pulje 1 og 3 svarende til deres forventede andel af puljerne. For pulje 2 er der udarbejdet et samlet forslag til udmøntning på baggrund af de indkomne ønsker fra hospitalerne.

• Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres typisk 75 % af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

• Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2011 foreslås en pulje på i alt 70 mio. kr. I det vedlagte bilag ses en oversigt over administrationens forslag til fordeling af puljen. De største udgifter i 2011 vedrører udstyr til avancerede hjerteoperationer på hjerteafdelingen i Skejby (en såkaldt hybridstue til 14 mio. kr.), en hjerte-CT-scanner til Hospitalsenheden Vest (11,5 mio. kr.), en CT-scanner til Kræftcenteret på Århus Universitetshospital (10,9 mio. kr.), samt en CT-scanner og en MR-scanner (i alt 19,7 mio. kr.) til Neurocenteret på Århus Universitetshospital.

• Pulje 3 er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

 
Tabel 1 viser forslaget til fordeling af de tre puljer. Samlet set er der afsat 101,2 mio. kr. til pulje 1 og 3, og 70 mio. kr. til pulje 2. Til uforudsete udgifter er der afsat 10 mio. kr., hvilket giver en samlet sum på 181,2 mio. kr. Indkøb og Medicoteknik står for indkøbene til pulje 1 og 2, mens hospitalerne selv varetager indkøbene fra pulje 3.

Finansiering
Det samlede finansieringsbehov er på 181,2 mio. kr. Hospitalernes egenbetaling til puljerne udgør 31,2 mio. kr., som finansieres via driften, jf. tabel 2.
 
Den resterende del på 150 mio. kr. forslås afsat som en anlægsbevilling. Det forslås, at anlægsbevillingen finansieres med det resterende rådighedsbeløb på 33,0 mio. kr. i 2011, og med 117 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på 260 mio. kr. Der resterer herefter 143 mio. kr. til senere prioritering i 2012.

Fælles indkøb af dialysemaskiner og ultralydsmaskiner
I forbindelse med gennemgang af ønskerne til 2011 har flere hospitaler haft vanskeligt ved at opretholde et tilfredsstillende niveau på dialysemaskiner og ultralydsudstyr indenfor de afsatte rammer til pulje 1.
 
Det indstilles derfor, at der afsættes en pulje til dialysemaskiner på 10 mio. kr. i 2011. På sigt vurderes dog at være et yderligere behov på ca. 15 mio. kr. til dialyseområdet.
 
I forbindelse med prioriteringen af midler i 2010-2011 (regionsrådet den 24. februar 2010) blev der afsat 70 mio. kr. til investeringer på det nuklearmedicinske område. Fra denne pulje forventes et mindreforbrug på 15 mio. kr. Det indstilles, at disse midler anvendes på en generel opgradering af ultralydsudstyr på tværs af hospitalerne.
 
Herudover foreslås det, at eventuelle overskydende midler fra den afsatte pulje på 50 mio. kr. til omstillingsplanen anvendes til dialyse- og ultralydsområdet. I det omfang det ikke dækker behovet forslås det, at der afsættes yderligere midler til dette i forbindelse med udmøntningen af puljerne for 2012.
 
Særligt om udflytning af Århus Sygehus til DNU
Anlægsrammen for det nedskalerede DNU-projekt indeholder samlet set en ramme på 0,8 mia. kr. til anskaffelser indenfor logistik, IT, medicoteknik, løst inventar, fast teknisk udstyr og kunst og akustik. Dette beløb forventes ikke at kunne dække de faktiske omkostninger, hvorfor regionsrådet i september 2009 i forbindelse med godkendelse af anlægsrammen til det samlede DNU besluttede, at en stor del af finansieringen af anskaffelserne skal tilvejebringes via driftsmidler, puljer, leasing og genanvendelse mv.
 
For i videst mulig omfang at undgå at flytte større udstyr, og for at opspare midler til investeringer i forbindelse med udflytningen til det nye hospital, skal der fremover ske en vurdering af, hvorvidt investeringer i større udstyr kan afvente udflytningen, eller om der kan findes andre midlertidige løsninger. Det forventes derfor, at investeringerne i 2011-2012 på Århus Sygehus er nogle af de sidste større investeringer inden udflytningen til DNU.
 
En samlet plan for anskaffelse af udstyr til kvalitetsfondsprojekterne vil blive forelagt regionsrådet efter sommerferien. 

Energi og miljø

Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm - pga. ny teknologi. Der vil derfor til en vis grad være et energimæssigt sigte med investeringerne.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands Stråleplan løber frem til og med 2015. Styregruppen til udrulning af Stråleplanen gør i Strålerapport V status over stråleproduktionen i 2010 og udbygningsplanerne for 2011.

Århus Universitetshospital tilbagefører 4 mio. kr. af strålebevillingen for 2010 i forbindelse med budgetoverførslerne 2010 til 2011. Det skyldes en lavere aktivitet end forventet i 2010 på grund af et lidt reduceret behandlingsbehov, og fordi alle strålebehandlinger foretaget i andre regioner endnu ikke er trukket hjem.  

I rapporten beskrives udbygningsbehovet inklusive bufferkapacitet for 2011 og 2012. Administrationen foreslår, at der først tages stilling til behovet for bufferkapacitet, når de resterende strålebehandlinger er trukket hjem fra Region Syddanmark. Det foreslås således, at der i 2011 bevilges 9,1 mio. kr. i øgede driftsudgifter til Århus Universitetshospital til udrulning af Stråleplanen for 2011. Merudgiften foreslås finansieret af den under fælles udgifter afsatte pulje til udbygning af Stråleplanen på 9,2 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjyllands Plan for Udskiftning og Implementering for Strålebehandlingsområdet (Stråleplan) løber til og med 2015. Siden 2007 har regionsrådet en gang årligt fået forelagt forslag til udrulning af Stråleplanen for det pågældende år. Hermed forelægges forslaget for 2011.

Forslaget er beskrevet i vedlagte Strålerapport V udarbejdet af Styregruppen vedrørende realisering af Stråleplanen, som direktionen har nedsat. Ligesom de fire første rapporter indeholder Strålerapport V en status over realiseringen af planerne for det forløbne år (2010), forslag til udrulning for det igangværende år (2011) og en skitse for den forventede udvikling for det kommende år (2012).

Status 2010

Der er som planlagt i Strålerapport IV i 2010 etableret en behandlingskapacitet svarende til 58.000 behandlinger. Det er opnået ved fortsat uddannelse af stråleterapeuter, et lavt niveau for afgang af stråleterapeuter og ved udbygning af antallet af behandlingstyper på acceleratorerne i Herning. Samtidig er den sidste accelerator af ældre dato udskiftet, således at der nu er 10 moderne acceleratorer til rådighed.

Det er stort set lykkedes at hjemtrække behandlingen af borgere fra Region Midtjylland fra strålecentrene i Odense, Aalborg og Rigshospitalet svarende til godt 2.000 behandlinger, ligesom der fortsat ikke sendes patienter til strålebehandling i udlandet.

Århus Universitetshospital har i 2010 i samarbejde med de praktiserende læger i den sydlige del af regionen og med Regionshospital Horsens arbejdet på at hjemtrække strålebehandlingerne fra Strålecentret på Vejle Sygehus. I 2009 leverede Vejle Sygehus 6.900 strålebehandlinger til borgere fra Region Midtjylland. I 2010 er det lykkedes at reducere dette med 3.100 behandlinger til 3.800 behandlinger.

Den ikke fuldt gennemførte hjemtrækning fra Vejle Sygehus er den væsentligste årsag til, at kapaciteten på 58.000 behandlinger i 2010 ikke blev fuldt udnyttet. Produktionen på acceleratorerne i Region Midtjylland nåede i alt op på 51.915 behandlinger. Men behandlingsbehovet har også vist sig at være ca. 3.000 behandlinger mindre end forudsagt i de tidligere strålerapporter.

Der har således været en uudnyttet kapacitet på ca. 6.000 behandlinger - svarende til ca. 10 %. Behovet for bufferkapacitet som følge af kræftpakkernes krav om accelererede patientforløb har været bredt drøftet i faglige kredse. I Strålerapport IV blev det i relation til vurdering af behovet for bufferkapacitet på stråleområdet anbefalet at afvente  erfaringerne fra driftsåret 2010 og de kommende anbefalinger fra Den Vestdanske Planlægningsgruppe på stråleområdet.

Ventetiderne for at få strålebehandling udgjorde i følge Stråleplan IV i 2009 mellem 2 og 16 uger. Strålerapport V viser, at ventetiden i 2010 med den nævnte 10 % bufferkapacitet har ligget på 2 uger bortset fra enkelte eksempler på lidt længere ventetider i sommerferieperioden.

Det er derfor Styregruppens foreløbige konklusion, at erfaringerne fra 2010 angiver, at en bufferkapacitet på 10 % giver mulighed for at tilbyde alle behandling inden for Strålecentrets servicemål om maksimum to ugers ventetid. Servicemålet er fastsat på grundlag af kræftpakkernes forskellige tidsterminer for strålebehandling som enten primær eller sekundær behandling.

Den Vestdanske Planlægningsgruppe på Stråleområdet anbefaler i rapport fra april måned 2010, at der indtil videre planlægges ud fra et behov for en bufferkapacitet på 10 %.

Driftssituationen i de kommende år vil udbygge erfaringsgrundlaget for en endelig fastlæggelse af behovet for bufferkapacitet med henblik på, at Strålecentret kan overholde kræftpakkernes tidsmæssige normer for at begynde strålebehandling.

Plan 2011 

Behandlingsbehovet er på baggrund af erfaringerne fra 2010 reduceret med 3.000 behandlinger. Der forventes fortsat en årlig stigning i behandlingsbehovet på 5 %. Herudover vil behovet for 2011 blive påvirket af hastigheden for hjemtrækningen af de sidste knap 4.000 behandlinger fra Strålecentret i Vejle. Der forventes på denne baggrund et samlet behandlingsbehov på ca. 59.000 behandlinger.

Behandlingskapaciteten vil stige til 62.500 behandlinger på grund af helårseffekten af de stråleterapeuter, der afsluttede uddannelsen i løbet af 2010 - samt på grund af indfasningen af accelerator 11 og 12 ved strålefunktionen i Skejby.

Der vil i 2011 således kun blive etableret en bufferkapacitet på ca. 6 %. Med en buffer på 6 % kan der periodevis opstå problemer med at overholde servicemålsætningen om 2 ugers ventetid.  

Med henblik på at opnå en større bufferkapacitet i 2012 foreslår Styregruppen, at der optages et hold stråleterapeuter til uddannelse i efteråret 2011. Administrationen anbefaler imidlertid at afvente hjemtrækningen af de sidste strålebehandlinger fra Vejle Sygehus, før der evt. i løbet af 2011 træffes beslutning om at tilføre Århus Universitetshospital midler til at udvide kapaciteten gennem uddannelse af flere stråleterapeuter.

Skitse 2012

Behandlingsbehovet for 2012 fremskrives til ca. 62.000 behandlinger. I kraft af det foreslåede uddannelseshold fra efteråret 2011 vil behandlingskapaciteten stige til 67.800 behandlinger. Med det foreslåede uddannelseshold i efteråret 2011 vil der i løbet af 2012 kunne etableres en bufferkapacitet ca. 10 %. Ved beslutning om senere optag af nyt uddannelseshold vil bufferkapaciteten i 2012 blive reduceret.

Økonomi

Århus Universitetshospital tilbagefører i forbindelse med budgetoverførsler fra 2010 til 2011 4,0 mio. kr. af bevillingen for 2010 til udrulning af Stråleplanen for 2010, jf. den opståede, men ikke planlagte bufferkapacitet i 2010 omtalt ovenfor. Beløbet indgår til at styrke kassebeholdningen.  

Tabel 1. Udgiftsprofil 2011 og 2012 i henhold til Strålerapport IV og Strålerapport V - mio. kr. 2009 p/l

Driftsudgifterne til udrulning af Stråleplanen udgjorde i 2010 49,6 mio. kr. Driftsudgifterne for 2011 udgør i følge forslaget fra Styregruppen i Rapport V 59,9 mio. kr., dvs. en stigning på 10,3 mio. kr.  

I denne stigning indgår 1,2 mio. kr. til optag af nyt hold stråleterapeuter i efteråret 2011. Med administrationens forslag om at udsætte beslutningen om at optage flere stråleterapeuter til senere, jævnfør ovenfor, vil udgiftsniveauet i 2011 kunne reduceres til 58,7 mio. kr. svarende til en stigning på 9,1 mio. kr. og dermed holdes inden for den i Budget 2011 under Fælles puljer afsatte pulje på 9,2 mio. kr. til udbygning af Stråleplanen.

Fra 2011 til 2012 skitseres et løft i driftsudgifterne på 11,1 mio. kr. fra 59,9 mio. kr. til 71,0 mio. kr. Det foreslås, at finansieringen fastlægges i forbindelse med arbejdet med Budget 2012 og overslagsårene.

Tabel 2 - bevillingsskema

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2010 at revidere Region Midtjyllands Palliationsplan med henblik på forberedelse af Budget 2011. I lyset af Statens initiativer til udarbejdelse af en Kræftplan III besluttede regionsrådet i maj 2010 at udsætte revisionen til 2011. Administrationen foreslår en tidsplan for revisionen, der sigter mod at forelægge regionsrådet et forslag til revideret Palliationsplan i forsommeren 2012.

Administrationen gør samtidig opmærksom på, at der i mellemtiden kan blive behov for at forelægge regionsrådet beslutningsforslag om del-initiativer inden for det palliative område. Eksempelvis forslag til udmøntning af de midler, som regionsrådet fra Budget 2011 og frem har afsat til at styrke den palliative indsats, og forslag til udmøntning af midler som en del af Kræftplan III.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog i september 2007 den gældende Palliationsplan for Region Midtjylland.

I Budgetforliget for 2010 indgår følgende hensigtserklæring: "Med henblik på forberedelse af Budget 2011 udarbejdes der en beskrivelse af den palliative indsats med henblik på styrkelse af indsatsen i form af f.eks. udadgående funktioner fra palliative team, således at indsatsen over for alvorligt syge og døende i eget hjem styrkes."

Regionsrådet besluttede den 26. maj 2010 at udsætte denne revision af Region Midtjyllands Palliationsplan til 2011. Udsættelsen var begrundet med, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at påbegynde en revision af Palliationsplanen, før udfaldet af Kræftplan III var kendt, idet det var forventningen, at der i forlængelse af Kræftplan III ville blive udarbejdet nye nationale retningslinjer for det palliative område.

Administrationen har den 23. februar 2011 afleveret status til regionsrådet for førnævnte hensigtserklæring. Det fremgår af status, at administrationen i forlængelse af den politiske aftale om Kræftplan III, og med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om at afsætte 2 mio. kr. i Budget 2011 til at styrke de palliative team 2011 forelægger regionsrådet en ny tidsplan for revision af Region Midtjyllands Palliationsplan.

Der blev i november måned 2010 indgået politisk forlig om Kræftplan III. Forliget indeholder flere initiativer på det palliative område:

• Der skal udvikles et national tværfagligt og tværsektorielt forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation. Regioner og kommuner skal forankre forløbsprogrammet i sundhedsaftalerne. Der blev afsat 1 mio. kr. til i 2011 at udvikle forløbsprogrammet og 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. i 2013 til at understøtte forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation.

• Der skal ske en styrkelse af det regionale, specialiserede palliative tilbud, som skal sikre døgndækkende adgang til specialiseret palliativ behandling og specialiseret rådgivning til det basale niveau (kommuner, praktiserende læger og almindelige sygeafdelinger). Der blev afsat 8 mio. kr. til dette initiativ fra 2011. Ministeriet forventes i maj måned 2011 at orientere regionerne om udmøntningen af disse midler.

• Der skal ske en udbygning af hospicekapaciteten fra 208 pladser i 2010 til 250 pladser ved udgangen af 2014. Til etablering af disse pladser afsættes der 6 mio. kr. i 2011 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2014. Til drift af de 42 nye pladser afsættes der 6 mio. kr. i 2011, 15 mio. kr. i 2012, 22 mio. kr. i 2013 og 29 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.

• Der afsættes 1 mio. kr. i 2011 til at opdatere Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for den palliative indsats, som dækker hele det palliative område inklusiv kræft. Opdateringen skal koordineres med det førnævnte forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation. Sundhedsstyrelsen har i marts måned 2011 nedsat arbejdsgruppe og baggrundsgruppe til at forestå arbejdet, der planlægges afsluttet i september måned 2011.

• Der skal udarbejdes et katalog over bedste praksis for den palliative indsats i primærsektoren, herunder i almen praksis. Sundhedsstyrelsen forventer dette arbejde afsluttet ved udgangen af 2012.

• Der afsættes 4 mio. kr. årligt fra 2012 til Palliativt Videnscenter, og der skal tages stilling til finansiering af aktiviteterne på RehabiliteringsCenter Dallund i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012. Aktiviteterne på Rehabiliteringscenter Dallund og Palliativt Videnscenter skal sammentænkes fra 2012 i et nyt Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.

På baggrund af disse initiativer i Kræftplan III og tidsplanen for disse foreslår administrationen, at arbejdet med at revidere Region Midtjyllands Palliationsplan påbegyndes i forsommeren 2011 og afsluttes i forsommeren 2012.

Samtidig ønsker administrationen at gøre opmærksom på, at der i denne periode kan blive behov for at forelægge regionsrådet del-initiativer inden for det palliative område. Der kan f.eks. være tale om initiativer som følge af udmøntning af midler fra Kræftplan III i løbet af 2011/2012.

Der kan også være tale om initiativer til realisering af regionsrådets beslutning i Budget 2011 om at styrke den palliative indsats med 2,0 mio. kr. årligt. Regionsrådet vedtog således den 15. december 2010 at udmønte en del af disse midler til at etablere regionens sjette palliative team ved Regionshospitalet Horsens fra den 1. juli 2011. Nettoudgiften andrager i 2011 0,42 mio. kr. og fra 2012 og frem 0,85 mio. kr. årligt.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administrationen har, i samarbejde med repræsentanter fra hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger samt repræsentanter for de alment praktiserende læger og kiropraktorerne, udarbejdet et forslag til udvidet adgang til direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til flere billeddiagnostiske undersøgelser.
 
Formålet er at lette adgang for praktiserende læger og kiropraktorer til diagnostiske faciliteter på hospitalerne, at sikre bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet og harmonisere eksisterende ordninger i regionen.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 10. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.  

I en række sammenhænge er det blevet anbefalet at give praktiserende læger og kiropraktorer lettere adgang til diagnostiske faciliteter på hospitaler, bl.a. i anbefalingerne fra en tænketank med medlemmer fra Dansk Selskab for Intern Medicin og Danske Regioner, Region Midtjyllands visionsplan for almen praksis, Region Midtjyllands praksisplan for kiropraktorområdet mv.

Administrationen besluttede i foråret 2009 at igangsætte en række initiativer på det radiologiske område i Region Midtjylland. Et af initiativerne var at undersøge mulighederne for ensartet henvisnings- og visitationspraksis samt undersøge om fri henvisningsret giver anledning til øget aktivitet.
 
Der blev i efteråret 2009 nedsat en arbejdsgruppe med cheflæge Christian Møller-Nielsen, repræsentanter fra alle hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger samt repræsentanter for de alment praktiserende læger og kiropraktorer. Arbejdsgruppen har udarbejdet vejledninger for direkte henvisninger fra almen praksis og praktiserende kiropraktorer til billeddiagnostiske afdelinger på Region Midtjyllands hospitaler på følgende områder:

• MR-scanning af patienter med ryglidelser.

• Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i knæ.

• Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i skulderleddet.

• Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i albueleddet.

• Billeddiagnostisk udredning af patienter med urologiske symptomer.

 
Direkte henvisning til billeddiagnostik kan bidrage til at optimere patientforløb og sikre bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet. Yderligere vil en sådan ordning medføre en udligning af praksis i regionen, idet der allerede i varierende omfang findes ordninger, der giver læger og kiropraktorer i nogle områder mulighed for at booke tider til undersøgelser på nogle hospitaler.
 
Retningslinjerne har været drøftet i Samarbejdsudvalg for alment praktiserende læger, og været sendt i høring i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet.
 
Vejledningerne foreslås implementeret på alle billeddiagnostiske afdelinger i Region Midtjylland med virkning fra 1. juni 2011.
 
Med henblik på at sikre, at løsningen ikke bliver udgiftsdrivende, og at der ikke foretages unødvendige undersøgelser, evalueres ordningen efter ca. 1 år.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det foreslås, at Region Midtjyllands fire sociale tilbud til borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd: Nørholm Kollegiet, Granbakken Bo- og aktivitetscenter, Bo- og aktivitetscentret Elbæk Højskole og Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft fra 1. januar 2012 sammenlægges til én organisation. Det vurderes, at der med sammenlægningen vil kunne opnås faglige og økonomiske fordele, som vil styrke tilbuddenes muligheder for at løfte stærkt specialiserede opgaver til konkurrencedygtige takster. Den nye organisation vil i kraft af sin størrelse kunne gøre sig gældende som leverandør af højt specialiserede sociale ydelser på landsplan og være rustet til hurtig omstilling ved ændringer i den kommunale efterspørgsel.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget udbad sig en orientering, når den nærmere organisering m.v. er afklaret for det fusionerede tilbud. 

Region Midtjylland driver fire sociale tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd, som løser stærkt specialiserede opgaver på området. De fire tilbud er Bo- og behandlingstilbuddet Nørholm Kollegiet i Herning Kommune, Granbakken Bo- og aktivitetscenter i Norddjurs Kommune, Bo- og aktivitetscentret Elbæk Højskole i Horsens Kommune og Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft i Viborg kommune.

Tilsammen er tilbuddene i 2011 normeret med 132 døgnpladser og 100 dagpladser (heraf 1 akutplads i Herning).
 
Tilbuddene har bl.a. ansvaret for specialmiljøer for udviklingshæmmede personer med dom, voksne personer med ADHD, udviklingshæmmede personer med Praeder-Willi Syndrom og udviklingshæmmede personer med psykiatrisk diagnose. Herudover løser Nørholm Kollegiet og Mosetoft en række særlige opgaver i midlertidige projekter. Endeligt løser tilbuddene opgaver vedrørende varetægtsanbragte personer (surrogat).

Der er aktuelt indskrevet borgere fra 28 kommuner – heraf 19 kommuner uden for Region Midtjylland. De fire tilbud har i 2011 et samlet budget på 143 mio. kr., hvortil kommer salg af projektpladser for ca. 31 mio. kr. Der er aktuelt ansat 372 medarbejdere på de fire tilbud (opgjort i fuldtidsansatte).
 
Der er efter dannelsen af Region Midtjylland opbygget et netværkssamarbejde mellem de fire tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd omkring matchning og konkrete udviklingsopgaver. Samarbejdet har betydet mulighed for at inddrage flere specialer i opgaveløsningen og en hurtig opgaveløsning i flere komplicerede sager, hvor en kommune har efterspurgt en akut løsning.

Det vurderes, at der ved gennemførelse af en sammenlægning af de fire tilbud i én organisation med fælles ledelse og tværgående funktioner vil kunne opnås yderligere faglige og økonomiske fordele, som vil styrke tilbuddenes muligheder for at løfte stærkt specialiserede opgaver indenfor området til konkurrencedygtige takster.

Den nye organisation vil i kraft af sin størrelse kunne gøre sig gældende som leverandør af højt specialiserede ydelser på landsplan og være rustet til hurtig omstilling ved ændringer i den kommunale efterspørgsel og f.eks. etablere udredningsforløb og midlertidige projektpladser, når kommunerne efterspørger dette.

Volumenmæssigt vil den nye organisation både kunne samle dyre projektpladser i fagligt og økonomisk mere robuste enheder til lavere takster og realisere stordriftsfordele på områderne ledelse og administration. Sammenlægningen vil også væsentligt forbedre mulighederne for at udvikle den faglige kvalitet og dokumentation. For medarbejderne forventes det, at sammenlægningen vil give mulighed for mere attraktive og udviklende arbejdspladser.
 
På ovenstående baggrund foreslås de fire sociale tilbud sammenlagt til én organisation pr. 1. januar 2012. I forberedelsesfasen frem til sammenlægningen den 1. januar 2012 vil der blive etableret et midlertidigt projektsekretariat, som får til opgave at forberede fælles administration, MED-struktur, arbejdsmiljøorganisation mv. Der skal endvidere fastlægges en fremtidig ledelsesstruktur for den samlede organisation. Regionsrådet vil senere blive forelagt en indstilling om navngivning af det nye tilbud.
 
De fire tilbuds MED-udvalg har drøftet fusionsplanerne på et dialogmøde i januar 2011, hvor forslaget til organisatorisk sammenlægning af de fire tilbud blev drøftet. Efterfølgende er der foretaget en høringsrunde blandt de fire tilbuds MED-udvalg i forhold til indarbejdede ændringer og endelig indstilling til politisk behandling vedrørende sammenlægning af de fire tilbud med virkning pr. 1. januar 2012. Der er opbakning til forslaget, som vil blive gennemført under tæt inddragelse af MED-udvalgene. Sammenlægningen vil endvidere blive forelagt Center-MEDudvalget i Center for Voksensocial på førstkommende møde.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforligene i 2010 og 2011 haft fokus på produktivitetsudviklingen i psykiatrien. Forretningsudvalget har den 11. januar 2011 besluttet, at regionsrådet skal forelægges en beskrivelse af udviklingen i aktivitet og produktivitet i behandlingspsykiatrien.
 
Redegørelsen viser, at behandlingspsykiatrien har haft en stigende ambulant aktivitet, og behandler 10 % flere patienter i 2010 end i 2008.
 
Redegørelsen viser endvidere, at udgifter pr. patient er faldet med 5,2 % fra 2008 til 2010, og at antallet af patienter pr. ansat sundhedspersonale er steget fra 12 til 13.
 
Endelig har der været en positiv udvikling af kvaliteten i behandlingen af skizofreni.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet har gennem de seneste to budgetforlig udtrykt forventning om en øget produktivitet i psykiatrien.
 
I forbindelse med budgetforlig 2010 blev det besluttet, at den direkte patienttid skal hæves fra 43 % til 50 %. Dette skete med baggrund i en undersøgelse af anvendelse af arbejdstiden i psykiatrien. Undersøgelsen var udarbejdet af KPMG og viste, at 43 % af arbejdstiden i psykiatrien anvendes til patientrettede aktiviteter.
 
Af budgetforlig 2011 fremgår det, at ”forligsparterne afventer tilbagemelding på sidste års hensigtserklæring vedrørende forøgelse af den direkte patienttid i psykiatrien, og ønsker i den sammenhæng aktivitets- og produktivitetsudvikling i psykiatrien inddraget i tilbagemeldingen".
 
Forretningsudvalget har den 11. januar 2011 besluttet, at der i foråret 2011 skal fremlægges en beskrivelse af udviklingen i aktivitet og produktivitet fra 2008 til 2010, samt at vedtagne produktivitets- og kvalitetsmål erstatter en ny måling svarende til KPMG’s undersøgelse af arbejdstiden i psykiatrien.
 
Forretningsudvalget har besluttet:
 

1. At beskrivelsen af produktivitetsudviklingen skal følge to måltal:

• Udgifter pr. patient.

• Antal patienter pr. ansat.

 
2.  At produktivitetsudviklingen suppleres af et måltal for kvaliteten:  

• Samlet målopfyldelse for det nationale indikator projekt vedrørende skizofreni.

 
3. At produktivitetsmålene erstatter en ny måling svarende til KPMG’s undersøgelse af arbejdstiden i psykiatrien.

 
De to måltal for produktiviteten i psykiatrien i Region Midtjylland indgår som centrale nøgletal i den benchmarkinganalyse af psykiatrien, som Danske Regioner har offentliggjort i marts 2011.
 
Definitionen af måltallene i Region Midtjylland følger så vidt muligt Danske Regioners definitioner, men afviger på et enkelt punkt. Danske Regioner anvender ”de tilrettede nettodriftsudgifter” til beregning af måltallet for udgifter pr. patient. ”De tilrettede nettodriftsudgifter” for 2010 opgøres i april/maj 2011, og er først tilgængelige medio maj 2011. Det anbefales, at fremtidige redegørelser for produktivitetsudviklingen i behandlingspsykiatrien behandles på et regionsrådsmøde i august. Første gang i august 2011. Det vil give mulighed for at følge Danske Regioners definitioner af måltal for produktivitet.
 
I stedet for ”de tilrettede nettodriftsudgifter” anvender vedlagte notat behandlingspsykiatriens nettodriftsudgifter tillagt bruttoudgifterne til sats-pulje projekter.
 
Notatet viser udviklingen i behandlingspsykiatriens aktiviteter fra 2008 til 2010:

• Antallet af sengedage er faldet fra 167.920 i 2008 til 167.527 i 2010. Det er et fald på 0,2 %.

• Antallet af ambulante besøg og hjemmebesøg er steget fra 141.078 besøg i 2008 til 162.647 besøg i 2010. Det er en stigning på 15 %.

• Antallet af patienter i kontakt (unikke cpr.numre) er steget fra 21.116 patienter i 2008 til 23.297 patienter i 2010. Det er en stigning på 10 %.

• Driftsudgifterne i faste priser er steget fra 1.312,9 mio. kr. til 1.369,7 mio. kr. Det er en stigning på 4,3 %.

 
Notatet viser udviklingen i behandlingspsykiatriens produktivitet fra 2008 til 2010: 

• Udgifter pr. patient (2010 P/L) er faldet fra 62.029 kr. i 2008 til 58.793 kr. i 2010. Det er et fald i udgifter pr. patient på 5,2 %.

• Antal patienter pr. ansat er steget fra 12 patienter i 2008 til 13 patienter i 2010. Det er en stigning på 5,8 %.

Endelig viser notatet udviklingen i den samlede målopfyldelse for det nationale indikator projekt vedrørende skizofreni: 

• Voksenpsykiatri: I 2008 opfyldte 62 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikator projekts krav til behandling. I 2010 er det steget til 72 %, hvilket er 4 % over landsgennemsnittet.

• Børne- ungdomspsykiatri: I 2008 opfyldte 95 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikator projekts krav til behandling. I 2010 opfyldte 94 % af patientforløbene det nationale indikator projekts krav til behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har i januar 2011 udgivet en rapport om benchmarking af psykiatrien. Rapporten indeholder ligeledes nøgletal for aktiviteten for 2009.

Rapporten viser, at Region Midtjylland inden for voksenpsykiatri har den korteste gennemsnitlige indlæggelsestid og det laveste antal ambulante besøg pr. patient. Samtidig havde voksenpsykiatrien de næstlaveste tilrettede driftsudgifter pr. 1.000 indbyggere i 2009. Inden for børne- og ungdomspsykiatri har Region Midtjylland den laveste antal ambulante besøg pr. patient.  

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.

Danske Regioner har i januar 2011 udgivet en rapport om benchmarking af psykiatrien i de fem regioner. Rapporten indeholder også nøgletal for aktiviteten i 2009 og erstatter dermed Danske Regioners nøgletalsrapport for psykiatrien i 2009.

Rapportens hovedresultater kan opdeles i 4 emner.

1. Organisering, kapacitet og søgning til psykiatrien

Personaleforbruget i voksenpsykiatrien varierer betydeligt mellem regionerne. I Region Midtjylland var der 60 patienter pr. læge eller psykolog i 2009 mod et landsgennemsnit på 63. I børne- og ungdomspsykiatrien var der 35 patienter pr. læge eller psykolog i 2009. Her var landsgennemsnittet 40 patienter pr. læge eller psykolog.

Antallet af normerede sengepladser er relativt ens på tværs af regionerne i forhold til befolkningsstørrelsen. Region Midtjylland har det laveste antal senge pr. 1.000 indbyggere af de fem regioner med 0,48 sengepladser pr. 1.000 indbyggere. på landsplan var der gennemsnitligt 0,69 sengepladser pr. 1.000 indbyggere.  

Antallet og håndteringen af henvisninger til psykiatrien er forskelligt regionerne imellem. Således varierer antallet af henvisninger, der modtages og henvisninger, der afvises. Region Syddanmark modtager flest henvisninger inden for såvel voksen- som børne- og ungdomspsykiatri, men er samtidig den region, som afviser færrest henvisninger. Region Midtjylland modtager ca. 4.000 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Heraf afvises ca. 34 %.      

2. Patientprofil

Det er ofte dokumenteret, at forbrug af både psykiatriske og somatiske sygehusydelser hænger sammen med befolkningens socioøkonomiske status. Ligeledes har diagnoseprofilen i en given region betydning for forbruget af behandlingsydelser.

Der er relativt store forskelle i diagnosefordelingen på tværs af regionerne. Region Hovedstaden har ca. 30-50 % flere patienter med skizofreni pr. indbygger end de øvrige regioner. Region Syddanmark og Region Midtjylland har ligeledes ca. 30 % flere patienter med affektive lidelser pr. indbygger end de øvrige regioner.

3. Aktivitet

Region Midtjylland havde samlet set en lidt mindre andel af patienter i psykiatrisk behandling end regionens andel af befolkningen. I børne- og ungdomspsykiatrien havde Region Midtjylland 23,6 % af patienterne i behandling. I voksenpsykiatrien var andelen af patienter i behandling 20,5 %.

I voksenpsykiatrien i Region Midtjylland blev ca. 25 % af patienterne indlagt, hvilket er den næstlaveste andel på landsplan. Heraf var ca. 22 % i både ambulant og stationær behandling. I børne- og ungdomspsykiatrien blev ca. 8 % af patienterne indlagt, og ca. 6 % af disse var i både ambulant og stationær behandling.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid i voksenpsykiatrien var den laveste på landsplan, ca. 18 dage. Samtidig var kun 71 % indlagt i mere end én dag, hvilket var den laveste andel sammenlignet med de andre regioner. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i børne- og ungdomspsykiatrien var ca. 24 dage, og heraf var 69 % indlagt i mere end 2 dage. Belægningsprocenten i Region Midtjylland var i 2009 henholdsvis 95 % for voksenpsykiatrien og 91 % for børne- og ungdomspsykiatrien.

Der var i 2009 150 ambulante besøg pr. 1.000 indbyggere i voksenpsykiatrien i Region Midtjylland. Antallet af ambulante besøg pr. patient var lige under 8, hvilket er under landsgennemsnittet. Godt 25 % af patienterne havde kun 1 besøg. I børne- og ungdomspsykiatrien var der ca. 65 besøg pr. 1.000 indbyggere. Hver patient havde lidt mere end 4 besøg, det laveste på landsplan, og ca. 39 % af patienterne havde kun 1 besøg.

I 2009 var der en tendens til, at regionerne i den østlige del af landet havde et markant større forbrug af psykiatrisk behandling privatpraktiserende speciallæger end regionerne i den vestlige del. Region Midtjylland var den region, der havde det næstlaveste forbrug af ydelser hos privatpraktiserende speciallæger i psykiatrien.

4. Økonomi

De tilrettede driftsudgifter i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland var i 2009 963 kr. pr. indbygger, hvilket var det højeste udgiftsniveau på landsplan i 2009. Samtidig havde børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland en vækst på 5 % i de tilrettede driftsudgifter, hvilket var klart lavest på landsplan. I voksenpsykiatrien var udgiftsniveauet 1.177 kr. pr. indbygger, en udgiftsniveau der lå under landsgennemsnittet. Generelt er der på tværs af regionerne en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og andelen af patienter, som behandles under indlæggelse.

I rapporten er der opstillet et produktivitetsmål for psykiatrien, hvor aktiviteten værdisættes og sammenholdes med de tilrettede driftsudgifter. Region Midtjylland havde den næsthøjeste produktivitet af de fem regioner. Produktivitetsmålet siger dog intet om kvaliteten af behandlingerne og hvor velfungerende de psykiatriske behandlingstilbud er.

Det bør afslutningsvis bemærkes, at Region Midtjylland på baggrund af rapporten er gået i dialog med Region Syddanmark i forhold til, hvordan Region Syddanmark tilrettelægger deres praksis.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gennemgår hvert fjerde år den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen har regionen i første kvartal 2011 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionsrådet haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.
 
Høringerne har resulteret i godt 100 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene, som samlet betyder, at der er peget på at udlægge 27 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Råstofplan 2008 revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012, og at ”Forslag til Råstofplan 2012” forelægges regionsrådet i 4. kvartal 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Såfremt regionsrådet finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg.
 
Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010, at regionsrådet i 2. kvartal 2011, efter en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg, træffer beslutning om, hvorvidt råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2012.
 
De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget godt 100 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene, som samlet betyder, at der er peget på at udlægge 27 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Råstofplan 2008 revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012. Et resumé af de indkomne bidrag kan ses på regionens hjemmeside på adressen www. raastofplan-midt.dk under "Bemærkninger til Debatoplæg."
 
For de 27 nye forslag til eventuelle kommende råstofgraveområder er der lavet en indledende miljøvurdering, som sendes i en 8 ugers høringsperiode i maj-juni hos naboer og øvrige berørte parter.
 
Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2012, vil administrationen afholde møder med råstof- og planlægningsafdelinger i de kommuner, hvor der kan forventes ændringer i forhold til den gældende Råstofplan 2008. På disse møder vil idéer/forslag/indsigelser blive drøftet, og administrationen vil i drøftelserne søge at skabe enighed mellem kommuner og region om beslutningsgrundlaget.
 
På baggrund heraf vil administrationen udarbejde et "Forslag til Råstofplan 2012," der forelægges regionsrådet til godkendelse i 4. kvartal 2011. Herefter skal "Forslag til Råstofplan 2012" sendes i mindst 8 ugers offentlig høring, der forventes at kunne foregå i 1. kvartal 2012.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen den 1. marts 2011 er indkommet 65 ansøgninger om tilskud. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i 3 kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Regions Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til de to ansøgningsrunder i 2011.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I henhold til den af regionsrådet vedtagne kulturpolitik for Region Midtjylland er kulturmidlerne delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen". Kulturudviklingsmidlerne er afsat til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører.

For kulturpuljen gælder følgende retningslinjer for tilskud fra puljen:

• Projekter, der bidrager til at synliggøre særlige regionale ressourcer og styrkepositioner.

• Projekter, der medvirker til at fremme kendskabet til regionens natur- og kulturarv.

• Projekter, der bidrager til at synliggøre regionens kulturliv nationalt og internationalt.

• Projekter, der styrker internationalt samarbejde.

• Projekter, der styrker talentudvikling i regionen.

Kulturpuljen har to ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til de to ansøgningsrunder. Der er til ansøgningsfristen 1. marts 2011 indkommet 65 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 12. april 2011 med beskrivelse af de 65 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen. Ansøgningerne er delt i tre kategorier: 1., 2. og 3., hvor

• 1. prioritet er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik.

• 2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen.

• 3. prioritet er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.

De 65 ansøgninger er på i alt 7.087.765 kr., idet én ansøgning på 250.000 kr. er overført til udviklingsmidlerne, mens 3 ansøgninger på i alt 1.110.000 kr. er trukket tilbage. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til anvendelse i de to ansøgningsrunder i 2011. Administrationen vurderer, at

• 7 ansøgninger falder i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 1.061.000 kr.

• 7 ansøgninger falder i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 880.300 kr.

• 51 ansøgninger falder i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.

Administrationen foreslår, at de 7 ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 730.300 kr. og at der gives afslag på alle ansøgninger i gruppe 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1.791.300 kr.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Performers House Silkeborg anmoder om 5 års forlængelse af rente- og afdragsfrihed på lån, der oprindeligt er ydet af Århus Amts Udviklingsfond. Region Midtjylland overtog i forbindelse med strukturreformen tre lån på i alt 8 mio. kr. til Performers house Silkeborg. Som et led i en rekonstruktion anmoder Performers House Silkeborg om 5 års forlængelse af rente- og afdragsfriheden på lånene således, at ydelser på i alt 2.753.000 kr., der påløber i forlængelsen, afvikles efter 2035. Silkeborg Kommune har kautioneret for de tre lån.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

I forbindelse med delingen af Århus Amts aktiver og passiver overtog Region Midtjylland lån ydet af Århus Amts Udviklingsfond. Herunder tre lån ydet til Performers House Silkeborg på i alt 8 mio. kr. Lånene er ydet i perioden 2004 til 2008, alle med en løbetid på 30 år og med rentefrihed i 5 år og afdragsfrihed i 8 år.

Som et led i en rekonstruktionsplan, hvor Real Dania låner skolen 12 mio. kr. rente- og afdragsfrit, anmoder Performers House Silkeborg om, at rente- og afdragsfriheden på lånene fra Region Midtjylland forlænges med yderligere 5 år, til 1. april 2016. I rekonstruktionsplanen indgår desuden, at lån ydet af Silkeborg Kommune gøres tilsvarende rente- og afdragsfrit. Desuden anmodes der om, at Region Midtjyllands pant i ejendom yderligere respekterer 1,76 mio. kr. til Real Dania.

Lånene fra Århus Amts Udviklingsfond var primært begrundet med et kultur- og uddannelsespolitisk formål: Oprettelsen af Performers House Silkeborg skulle skabe uddannelsestilbud til kreative unge, således at disse kunne udgøre en positiv og fremadrettet kraft på det kulturelle område. Endvidere indgik, at dette på længere sigt også vil være til gavn for erhvervslivet.

Det må vurderes, at der kan være risiko for, at formålet, som lånene blev givet til – oprettelse af en højskole med de nævnte tilbud – fortabes, hvis Region Midtjylland inddriver gælden, og skolen må lukke. Det kan konstateres, at der gennem drøftelser med Performers House og Silkeborg Kommune er skabt et fundament for interesse hos investorer, og at der er lagt en økonomisk redningsplan, bl.a. med deltagelse af Real Dania.

En forlængelse af rente- og afdragsfriheden på lånene indtil 1. april 2016 vil indebære en udskydelse af ydelser på i alt 2.753.000 kr. til perioden 2035 – 2042. Heraf udgør afdrag 663.000 kr. og renteindtægter 2.089.000 kr., jf. nedenstående tabel: 

Silkeborg Kommune har kautioneret for de tre lån, og Region Midtjylland vil efter gældsbrevenes ordlyd kunne anmode kommunen om indfrielse af lånenes restgæld, såfremt Performers House ikke betaler renter eller afdrag.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland er etableret af Ringkøbing Amtsråd i 2005. Forskningsfonden, der etableredes med egen bestyrelse, skulle skabe videnudvikling gennem støtte til aktiviteter på bl.a. Handels- og Ingeniørhøjskolen - i dag Aarhus Universitet-Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU-HIH) - og Center for Applied Market Science (CAMS), der er en underafdeling af Copenhagen Business School (CBS) i Herning. I forbindelse med strukturreformen overtog Region Midtjylland administrationen af forskningsfonden.

Forskningsfondens bestyrelse besluttede i 2008, da fondens midler var ved at være opbrugte, at opløse fonden. Bestyrelsen besluttede i samme forbindelse, at overskydende midler skulle fordeles ligeligt mellem AU-HIH og CAMS til nye projektaktiviteter

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland er etableret af Ringkøbing Amtsråd, som i 2004 afsatte midler til erhvervsforskning i Midt- og Vestjylland. I forlængelse heraf etablerede amtsrådet i 2005 en forskningsfond med egen bestyrelse. Formålet med Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland var:

• Udbygning af den erhvervsrettede forskning i Midt - og Vestjylland med henblik på at styrke vækst, erhvervsudvikling og konkurrenceevne i regionen.  

• Den erhvervsrettede forskning bør tage udgangspunkt i problemfelter i relation til regionens virksomheder eller brancher og omfatte emner som:

• Globalisering i erhvervslivet: Muligheder og konsekvenser

• Industrielle netværk og sourcing

• Innovationsstrategier

• Teknologi og organisering

• Internationale markedsføringsstrategier

• Udbygge og fremme innovation vedrørende fremtidig energiforsyning.  

Det var fondens opgave at skabe vidensudvikling gennem støtte til aktiviteter på bl.a. Handels- og Ingeniørhøjskolen - i dag Aarhus Universitet-Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU-HIH) - og Center for Applied Market Science (CAMS), der er en underafdeling af Copenhagen Business School (CBS) i Herning.
 
I forbindelse med strukturreformen overtog Region Midtjylland administrationen af forskningsfonden. Et notat om fondens historik og baggrund, dens aktuelle status samt planerne for fondens afvikling vedlægges som bilag.
 
Ultimo 2008 besluttede forskningsfondens bestyrelse at nedlægge sig selv og at opløse fonden. Ved samme lejlighed blev der truffet beslutning om, at indestående grundkapital skulle udbetales i overensstemmelse med fondens formål og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Forskningsfonden modtog civilstyrelsens tilladelse til likvidation og besluttede at anvende en del af de resterende midler i fonden til allerede bevilgede projekter og at fordele overskydende midler ligeligt mellem AU-HIH og CAMS til nye projektaktiviteter.
 
Administrationen har indhentet projektbeskrivelser for nye projektaktiviteter fra AU-HIH og CAMS. Projektbeskrivelserne vedlægges som bilag.

AU-HIH agter at anvende restmidlerne fra Forskningsfonden til forskning, der sigter på at fremme erhvervsudviklingen i Midt- og Vestjylland og som samtidig understøtter forskningsbaseringen af de to kandidatuddannelser på AU-HIH. Der er tre primære indsatsområder for forskningen:

• Innovation i private virksomheder.

• Erhvervsklynger og turisme.

• Cleantech innovation, forretningsudvikling og vedvarende energiteknologier.  

CAMS planlægger at anvende deres andel af fondens restbeløb til følgende tre projekter: 

• Mellemmandens bidrag til værdiskabelse i det globale leverandørnetværk.

• Konsulenters rolle i innovationsprojekter.

• Videndeling mellem kunder og leverandører i produktudviklingsprojekter. 

Det er administrationens vurdering, at projektbeskrivelserne

• er forenelige med forskningsfondens overordnede formål om erhvervsrettet forskning i Midt - og Vestjylland,

• er i overensstemmelse med den gældende regionale erhvervsudviklingsstrategi, og

• sikrer størst mulig effekt.    

Økonomisk er den aktuelle status for Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland:

Tabel 1: Restmidler, Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland  

Når administrationen har modtaget afrapporteringer og afsluttende regnskaber fra beløbsmodtagerne, indsendes endeligt regnskab for fonden til Civilstyrelsen, hvorefter fonden vil være afviklet.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har sammen med de øvrige danske regioner modtaget henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende delstatens vedtagelse af en Danmarksstrategi om tættere samarbejde mellem Slesvig-Holsten og de danske regioner.

Der er udarbejdet et fælles vestdansk høringssvar, som på grund af tidsfristen er tiltrådt af regionsrådets formand, jf. § 5 i regionsrådets styrelsesvedtægt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende udarbejdelse af en Danmarksstrategi, som delstatsregeringen forventes at vedtage i løbet af sommeren. Delstatsregeringen opfordrede de danske regioner til at afgive bemærkninger til strategien inden 1. april 2011, og der var fra delstatsregeringen udarbejdet et såkaldt konceptuelt papir med forslag til samarbejdsområder. 
 
Baggrunden for henvendelsen er, at delstatsregeringen i november 2010, på baggrund af vedtagelsen af EU’s 2020-strategi og Østersøstrategien, har besluttet at søge etableret et tættere dansk-tysk samarbejde gennem en Danmarksstrategi, som i sommeren 2011 skal vedtages af delstatsregeringen. Danmark er Slesvig-Holstens vigtigste partner i Skandinavien og Østersøområdet, og med etableringen af Femern-forbindelsen bliver forbindelsen til Danmark endnu tættere.

Slesvig-Holsten har i mange år samarbejdet med de syddanske kommuner og amter, og efterfølgende med Region Syddanmark, og man ønsker nu at overføre de positive erfaringer til et samarbejde med regionerne i hele Danmark, herunder Region Midtjylland.  

Delstatsregeringen foreslår følgende strategiske samarbejdsområder:

• Trafikinfrastruktur på Jyllands- og Femernruten (f.eks. udvikling af et regionaløkonomisk koncept til Femernruten)

• Grænseoverskridende arbejdsmarked og sprogkompetence (f.eks. nedsættelse af en ny dansk-tysk arbejdsmarkedskommission)

• Sundhed og sundhedsøkonomi (intensivering af sundhedssamarbejdet med hele Danmark)

• Energi- og klimabeskyttelse (f.eks. udbygning af samarbejdet inden for vindenergi, biomasse m.v.)

• Turisme (udbygningen af turismen mellem Slesvig-Holsten og Danmark ved hjælp af flere og bedre tilbud)

• Fødevareøkonomi (f.eks. opbygning af et strategisk partnerskab inden for fødevareøkonomien, især inden for forskning og udvikling samt viden og uddannelse)

• EU-støttestrukturer (udvikling af en fælles holdning til de europæiske støttestrukturer efter 2014).

Der er i henvendelsen lagt vægt på, at landsdelen Slesvig og regionen Ostholstein/Lübeck ikke spilles ud mod hinanden, især i forhold til trafikinfrastrukturen, hvor landsdelen Slesvig er bekymret for, at delstatsregeringen vil fjerne midler fra Jyllandsruten og i stedet anvende dem til udvikling af Femernruten. Delstatsregeringen slår dog fast, at der er brug for begge korridorer til at udvikle Slesvig-Holsten, hvorfor dette vil ikke komme på tale.

Der er udarbejdet et fælles vestdansk høringssvar fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Region Syddanmark og de syddanske kommuner har endvidere udarbejdet et selvstændigt høringssvar på baggrund af det omfattende samarbejde med Slesvig-Holsten. Sagen har været politisk behandlet i Region Syddanmark i forbindelse med en temadrøftelse af det dansk-tyske samarbejde i regionsrådet, mens det fælles vestdanske høringssvar endnu ikke har været politisk behandlet i Region Nordjylland og i Region Midtjylland, da teksten til det fælles vestdanske høringssvar først forelå den 29. marts 2011. Regionsrådets formand har i medfør af bestemmelsen i § 5 i regionsrådets styrelsesvedtægt tiltrådt høringssvaret.

Høringssvaret fokuserer især på udviklingen af Jyllandsruten, med henblik på at afstemme trafikpolitiske tiltag, og lægger op til, at et øget regionalt samarbejde med Hamborg kan styrke denne udvikling. Jyllandsruten er af afgørende trafik- og erhvervsmæssig betydning og vil i fremtiden spille en stigende rolle for udviklingen af både Vestdanmark og Nordtyskland i den globale konkurrence. Bl.a. vil hurtigere og mere direkte tog fra Ålborg til Hamborg være af stor betydning, og der argumenteres for, at der arbejdes på at få Jyllandsruten indføjet som en del af EU's overordnede transportnet TEN-T.
 
Endvidere fokuseres der på, at samarbejdet mellem Slesvig-Holsten og de vestdanske regioner også kan bruges til at fremme fælles interesser på nationalt og europæisk plan, især med hensyn til transport og infrastruktur.
 
Endelig lægges der vægt på, at der fremover sker viden- og strategiudvikling vedrørende kystturisme, eventuelt med henblik på at Vestdanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg positionerer sig samlet på det internationale marked.

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Randers Kommune ansøger om 1,9 mio. kr. til medfinansiering af projektet ”Industry Smart Center MIDT” (ISC MIDT), der ønskes gennemført i perioden 2011-2014. Projektet har fået tilsagn om støtte på 7.685.700 kr. fra Fornyelsesfonden. Det samlede budget er 12,9 mio. kr. Projekt ISC MIDT har som mål at udvikle et best practice eksempel på, hvordan industriel produktion kan fastholdes og udbygges i et højtlønsområde.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.

Om den foreliggende sag bemærkes, at Vækstforum på sit møde den 2. marts 2011 besluttede at indstille til regionsrådet at bevilge 1.941.300 kr. til ”Industry Smart Center MIDT”(ISC MIDT) med forbehold for, at projektet opnåede støtte fra Fornyelsesfonden.  

Randers Kommune har ansøgt Fornyelsesfonden og Region Midtjylland om medfinansiering af projekt Industry Smart Center MIDT, der ønskes gennemført i perioden 2011-2014. Region Midtjylland ansøges om 1.941.300 kr. til projektet, der har et samlet budget på 12,9 mio. kr.

Projektet har fået tilsagn om støtte på 7.685.700 kr. fra Fornyelsesfonden. Fornyelsesfonden udspringer af den politiske aftale i Folketinget om fordelingen af globaliseringsmidlerne. Fondens formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder i hårdt ramte områder. Der kræves 15 % medfinansiering med regionale midler.

Om baggrunden for ansøgningen kan anføres, at fremstillingsindustrien i Region midtjylland har gennemført en betydelig outsourcing gennem de seneste 10 år. I særlig grad presses lønsomheden i den traditionelle fremstillingsindustris store serier, hvor lønniveauet ikke kan konkurrere med lavlønslandenes. Derimod er fremstillingsindustrien i Region Midtjylland fortsat konkurrencedygtig i form af de kompetencer, der ligger i viden og knowhow forbundet med at omsætte udviklingsafdelingers visioner og kravspecifikationer til konkrete produkter. Et benchmark, hvor Randers sammenlignes med andre europæiske storbyer, viser, at Randers har et stærkt udgangspunkt.   

Visionen med projekt Industry Smart Center MIDT er, at den viden og de særlige styrkepositioner, der eksisterer i Randers og i Region Midtjylland, kan udvikles og medføre yderligere innovation ved målrettet at fokusere på den del af fremstillingsindustrien, hvor produkterne har en livscyklus på maksimalt 5 år, og hvor der generelt er tale om et lavt stykantal. Dette forventes at bidrage til at hæve fremstillingsindustriens placering i værdikæden fra at være underleverandør til at være aktiv sparringspartner i udviklingsarbejdet, med afgørende merværdiskabelse i relation til produktudvikling og logistik. Denne transformationsproces er af afgørende betydning for fremstillingsindustriens fremtid i Danmark.

Det er projektets mål, at Industry Smart Center MIDT skal være et internationalt, forretningsdrevet og innovativt center for fremstillingsvirksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder, der sammen arbejder for at fastholde og udvikle attraktive industrielle arbejdspladser med særlig fokus på energi- og miljøområdet. Det overordnede mål er, at Industry Smart Center MIDT skal udvikle et best practice eksempel på, hvordan industriel produktion kan fastholdes og udbygges i et højtlønsområde.

Industry Smart Center MIDT etableres som et partnerskab med virksomheder indenfor maskinbearbejdning, overfladebehandling, intelligente teknologiløsninger, ingeniørservices, smedevirksomheder samt uddannelses- og videninstitutioner, således at centret fremstår som bindeleddet mellem kundernes udviklingsafdelinger og fysiske funktionsduelige produkter.

Projektet forventes at kunne medvirke til at realisere en række mål i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder medvirke til at øge internationalisering, innovation og produktivitet i midtjyske virksomheder. Region Midtjyllands erhvervsfremmeprogrammer som KLYNGEmidt, VÆKSTmidt Accelerator og CleanTEKmidt forventes ligeledes at kunne understøtte og udvikle Industry Smart Center MIDT projektet.

Ansøger har bl.a. opstillet følgende mål for projektet:

• Forventede antal nye fuldtidsstillinger skabt som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 550.

• Forventede antal nyetablerede virksomheder skabt som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 15

• Forventet øgning af omsætningen i det hårdt ramte områdes erhvervsliv som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 660 mio. kr.

• Progressiv vækst og transformation af fremstillingsindustriens opgaver og merværdiskabelse.

• Etablering af Industry Smart Center MIDT som globalt best practice center.

• Konkrete nye samarbejder mellem fremstillingsvirksomheder og vidensinstitutioner.

• Nye partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder.

 
Aktiviteter

1. Opstart og primo markedsføring

• Etablering af centret, indgåelse af etableringsaftaler med virksomheder og rammer for mødet mellem virksomheder, erhvervsfremmeaktører og vidensinstitutioner.

• Udvikling af markedsføringsmateriale og markedsføring af centret.

2. Viden og knowhow i spil

• Skabe konkrete forandringer i centrets deltagervirksomheder gennem følgende aktiviteter: A) Deltagervirksomhederne mødes, udveksler, konkretiserer tiltag og inspirerer hinanden. B) Tværnationale aktiviteter med lignende miljøer i Norden med henblik på at videnoverdrage og erfaringsudveksle. C) Konkrete aktiviteter tilrettelægges og gennemføres af centret for at sikre de egentlige transformationsprocesser i virksomhederne.

3. Værktøjs- og konceptudvikling

• Udvikling af de koncepter der kan sikre, at centret har aktuelle og konkrete værktøjer til virksomhederne, herunder it-bårne administrative styresystemer.

4. Den anden bølge af nye virksomheder i Industry Smart Center MIDT

• Tiltrækning af nye iværksættere/virksomheder. Tilrettelægge iværksætter- og transformationsforløb for nye iværksættere/virksomheder med afsæt i de regionale kendte rammer for erhvervsfremme i Region Midtjylland.

5. Forskning on location

• Etablering af procedurer for forskningssamarbejde mellem centrets virksomheder og forskningsinstitutionerne. Indgåelse af samarbejdsaftaler mellem virksomheder og forskningsinstitutionerne og gennemførelse af udviklingsforløb mellem disse parter.

Tabel 1: Økonomioversigt 

Indstillingen blev vedtaget.

John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kontaktmæglerinitiativet indgår i initiativet "Markedsplads for højtuddannede,” som regionsrådet har bevilget midler til. En evaluering af initiativet viser, at især ét af de fire delinitiativer, de lokale kontaktmæglere, har skabt et perspektivrigt udgangspunkt for en holdningsændring til ansættelse af højtuddannede medarbejdere i regionens små og mellemstore virksomheder. På denne baggrund indstilles det, at der bevilges midler til at videreføre dette delinitiativ i yderligere 2 år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller fortsætter uden regional medfinansiering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Kontaktmæglerinitiativet indgår i initiativet "Markedsplads for højtuddannede,” som regionsrådet har bevilget 9,1 mio. kr. til gennemførelsen af. Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 3,75 mio. kr. til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet. Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,25 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i 2012 til videreførelse af initiativet.
 
Initiativet "Markedsplads for højtuddannede" blev igangsat i 2007. Initiativet har omfattet følgende aktiviteter:

• Career Campus i Ringkøbing

• Karriereværksted/kursus for studerende ved videregående uddannelser

• Lokale karrieremesser

• Udstationering af kontaktmæglere ved lokale erhvervsråd

 
"Markedsplads for højtuddannede" er evalueret af Oxford Reseach i juni 2010, ligesom projektet har været genstand for følgeforskning fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. For en nærmere beskrivelse af projektet og de to evalueringsrapporter henvises til sagsfremstillingen til regionsrådets møde den 15. december 2010.

På baggrund af de eksterne evalueringer og administrationens vurdering af "Markedsplads for højtuddannede," foreslås det, at delinitiativet kontaktmæglerne videreføres i to år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller videreføres uden regional medfinansiering. Det er forventningen, at en videreførelse af kontaktmæglerinitiativet i en 2-årig periode kan skabe den nødvendige tid og rum til at udfolde potentialerne i initiativet, herunder at videreudvikle og implementere nye metoder, og især skabe et solidt fundament for en permanentgørelse af kontaktmægleropgaverne i kommunalt regi, uden regional medfinansiering, efter 2012.
 
Det er Vækstforums vurdering, at Aarhus Universitet i Herning, i kraft af sin organisation og sit netværk til kommuner, andre videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsråd og det øvrige erhvervsservicesystem, har gode muligheder for at løfte opgaven som operatør og at få flere højtuddannede medarbejdere ansat i regionens små og mellemstore virksomheder. Herunder også, i samarbejde med andre interessenter, at udvikle og implementere nye metoder og værktøjer til kontakt og samarbejde mellem virksomhederne og de videregående uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet i Herning har været operatør på Kontaktmæglerinitiativ 2008-2010.
 
Initiativet bidrager bl.a. til at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder i regionens landdistrikter og yderområder. Initiativet er særligt attraktivt for virksomheder i kommuner i regionens vestlige del, hvor det er vanskeligst at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Pt. har Horsens, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Holstebro, Struer, Lemvig og Viborg Kommuner besluttet at deltage i initiativet, mens Skive Kommune overvejer sin deltagelse. 
 
Der vil blive indgået en resultatkontrakt med Aarhus Universitet i Herning. Hovedelementerne i resultatkontrakten er: 

Effekter

• Videreførelsen af Kontaktmæglerinitiativet skal bidrage til, at der kommer flere højtuddannede medarbejdere i regionens små og mellemstore virksomheder.

• Videreførelsen skal desuden bidrage til, at der sker en fortsat udvikling af nye metoder og værktøjer til kontakt og samarbejde med SMV'er. Der vil blive lagt stor vægt på, at de nye metoder og værktøjer efterfølgende implementeres i erhvervsservicesystemet og i de videregående uddannelsesinstitutioner.

• Videreførelsen skal sikre, at der sker en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter sommeren 2013.

• Videreførelsen skal bidrage til, at der skabes et større out-come i de deltagende virksomheder i form af nye innovative produkter, processer eller forretningsmetoder. De opnåede effekter dokumenteres via oplysninger fra virksomhederne.

• Der skal etableres min. 300 forpligtende samarbejdsaftaler mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner. Heraf skal min. 50 omfatte ordinære ansættelser af højtuddannede i et tilsvarende antal virksomheder, mens de øvrige omfatter projektarbejder og ansættelser af studerende og praktikanter.

• Operatøren skal inden udgangen af 1. halvår 2012 udarbejde et konkret forslag til en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter 2013. Forslaget skal udarbejdes i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner som de primære samarbejdspartnere.

Organisering:

• Operatøren skal etablere en projektorganisation og et netværkssamarbejde med en række lokalt forankrede Kontaktmæglere som udførende part.

• Operatøren skal ved opstarten af initiativet etablere et tæt samarbejde med især de deltagende kommuner. Der skal indgås aftaler om fordeling af kontaktmæglerfunktionerne og om rollefordelingen i forbindelse med varetagelsen af initiativets udviklingsopgaver.

• Der skal etableres et tæt samarbejde med Aarhus Universitet OutReach, der er operatør for Vækstforums initiativ, "Program for Vidensamarbejde" og lignende initiativer, der retter sig mod at øge samarbejdet mellem virksomheder og uddannelses- og vidensmiljøer, for at opnå den størst mulige synergi mellem initiativerne.

• Der skal ved opstarten af initiativet etableres et tæt samarbejde med AC, Akademikernes Centralorganisation, der er operatør på et nationalt initiativ, der specifikt retter sig mod virksomheder i landets yderområder. Parterne skal koordinere indsatsen i de berørte kommuner i regionen, og skabe synergi mellem initiativerne.

Aktiviteter:

• Operatøren skal etablere og drive en projektorganisation for kontaktmæglerfunktionen, herunder etablere netværksaktiviteter for kontaktmæglerne.

• Kontaktmæglerne skal gennemføre det antal nye og opfølgende kontakter til små og mellemstore virksomheder, der er nødvendigt, for at opnå de fastsatte effekter.

• Operatøren skal synliggøre initiativet gennem en effektiv markedsføringsindsats overfor virksomhederne i målgruppen.

• Der skal etableres mindst 300 forpligtende samarbejdsaftaler mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner. Heraf skal mindst 50 omfatte ordinære ansættelser af højtuddannede i et tilsvarende antal virksomheder, mens de øvrige omfatter projektarbejder og ansættelser af studerende og praktikanter.

• Operatøren skal inden udgangen af 1. halvår 2012 udarbejde et konkret forslag til en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter 2013. Forslaget skal udarbejdes i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner som de primære samarbejdspartnere.

• Operatøren skal gennemføre en omfattende dokumentation, vurdering og formidling af initiativets metoder og værktøjer til erhvervsservicesystemet og øvrige interessenter.

Tabel 1: Budget 2011-13 Kontaktmæglere           

                                          2011            2012             2013              i alt

 
Tabel 2: Finansiering 2011-13 Kontaktmæglere          

                                          2011              2012             2013             i alt

Det til sagen hørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland ansøges om støtte til afviklingen af aktiviteter i tilknytning til to store sportsevents i regionen, og til et projekt, der kan styrke tiltræknings- og afviklingskompetencer i forbindelse med større events og udnytte det erhvervs- og profileringsmæssige potentiale i forbindelse hermed. Det drejer sig om cykelløbet
Giro d'ltalia, hvor de tre første etaper i 2012 køres i Region Midtjylland,
gastronomi- og fødevareevent i forbindelse med U21 EM i fodbold og samarbejde mellem Oslo, Gøteborg og Region Midtjylland om udvikling af tiltræknings- og afviklingskompetencer i forbindelse med større events.
 
Samlet er sigtet med projekterne at bidrage til sammenhæng og synergi mellem større sportsevents og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i denne sammenhæng samt at opbygge ny viden og kompetencer i krydsfeltet mellem større events og erhvervsudvikling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling. 

Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomisk ramme på 5 mio. kr. til at støtte initiativer, der kan tiltrække internationale sportsbegivenheder til Region Midtjylland og udnytte det erhvervsøkonomiske potentiale i den forbindelse. Hidtil har Region Midtjylland bidraget til at tiltrække U21 EM-slutrunden i fodbold, der afvikles i regionen i sommeren 2011. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,5 mio. kr. til tiltrækning af Giro d'ltalia, 0,56 mio. kr. til en gastronomi- og fødevareevent i forbindelse med EM-slutrunden i fodbold for U21 landshold og 1 mio. kr. til et internationalt samarbejde om at udnytte erhvervspotentialet ved større events.
 
Aktiviteterne har bl.a. som mål at skabe synergi mellem de enkelte aktiviteter og få indhøstet erfaringer, der kan anvendes ved fremtidige forsøg på at tiltrække sportsevents til regionen og skabe erhvervsudvikling i forbindelse hermed. Det drejer sig om følgende aktiviteter:
 
Giro d'ltalia 2012.
De tre første etaper af cykelløbet Giro d'ltalia gennemføres i 2012 i Region Midtjylland. Giro d'ltalia er en mega-event, der løber over 21 dage. De første to etaper køres henholdsvis som en enkeltstart i Herning by og en landevejsetape med Herning som start- og målby. Det forventes, at etapen kommer igennem Holstebro, Lemvig, Søndervig og Ringkøbing.
 
Horsens er start- og målby for 3. etape, der er en landevejsetape. Den endelige rute er endnu ikke fastlagt, men den forventes at blive på 180 km., hvor man passerer igennem en række midtjyske byer.  
 
Giro d'ltalia er en international profileringsmulighed for Region Midtjylland, kommuner og byer. Over 350 millioner TV-seere vil følge løbet, størsteparten til de afgørende bjergetaper samt netop starten på Giro'en. 22 TV-broadcastere formidler TV til 160 lande, heraf live i 123 lande, ligesom en række øvrige medier vil bringe reportager fra Giro'en.
 
Der vil endvidere blive gennemført en række sideevents, der er planlagt til gennemførelse i perioden op til selve eventen, og som vil indeholde motionscykelløb og skolecykleprojekter med fokus på folkesundhed og færdselssikkerhed.
 
Internationale fødevareevents i forbindelse med U21 EM i fodbold
Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Food Organisation of Denmark (F.O.O.D.) om at koble internationale fødevareevents på U21 EM i juni måned 2011. Formålet er dels at profilere regionens kvalitetsfødevarer og fødevareoplevelser, og dels at brande Danmark (og Region Midtjylland) som gastronomi- og fødevareland.
 
Der planlægges gennemført følgende fire aktiviteter:

• Startarrangement – En minifestival (2 dage ultimo maj) med Malling og Schmidt i Aarhus som det kreative omdrejningspunkt, hvor udenlandske og danske topkokke skaber oplevelser med de jyske fødevarer og den jyske natur. Festivalen arrangeres i samarbejde med den internationale organisation Omnivore.

• Nations Cup for ungdomskokkelandshold: Konkret afholdes der 3 ungdomslandskampe mellem nationale kokkehold fra Danmark, England og Spanien. I Spanien og England er der meget stor interesse for både fodbold og gastronomi. Kokkelandskampene forventes afholdt i Viborg, Silkeborg og Aarhus i forbindelse med landenes fodboldkampe og den afsluttende finale den 25. juni. Lokale ressourcer, eksempelvis tekniske skoler og fødevareleverandører/-netværk vil blive inddraget. Øvrige aktører: Udenrigsministeriet, DBU m.fl. F.O.O.D. forestår i samarbejde med SOP & Co. detailplanlægning, projektledelse, markedsføring og internationale kontakter.

• Gadeevents – Klog hverdagsmad: Der afholdes lokale fødevarefestivaler i tilknytning til kokkelandskampene i Herning, Viborg og Aarhus. Det bliver de lokale turist- og handelsstandsforeninger, der sammen med lokale fødevarenetværk, som eksempelvis Vestjyske fødevarer og oplevelser og Viborgegnens fødevarenetværk, skal stå for planlægningen af disse. Udover markedsaktiviteter, kan fødevarefestivalen danne rammen om workshops, lokale kokkekonkurrencer, livetransmissioner fra ungdomskokkelandsholdenes konkurrencer etc. F.O.O.D, Region Midtjylland og eventuelt sponsorer medfinansierer de fysiske faciliteter i forbindelse med festivalerne (telte, boder, mobile køkkener mv.). Lokale tovholdere indgår i en koordineringsgruppe.

• Fødevareture for udenlandske journalister: I forbindelse med de lokale fødevarefestivaler og kokkelandskampe arrangeres busture for udvalgte udenlandske journalister med henblik på at give dem noget andet ”at skrive hjem om” end blot fodboldkampene. Turene (1-2 pr. by) skal fremvise og fortælle den gode historie om de regionale kvalitetsfødevarer og nordisk madkultur med rod i den vilde natur, bæredygtighed, egenart og håndværkstraditioner. Til turene tilknyttes en spændende og farverig guide (en kok, madskribent eller lign.), ligesom journalisterne vil møde engagerede ”fødevarefortællere” og blive budt på smagsoplevelser på de forskellige lokaliteter.

 
Den forventede effekt er synergi og synlighed ved at koble U21 EM i fodbold med en international profilering af regionale fødevareerhverv via en international gastronomi- og fødevareevent. Markedsføringsmæssigt sikrer F.O.O.D, at topjournalister og madskribenter fra internationale A-medier deltager i hele arrangementet med henblik på at skabe omtale af fødevarerne og Midtjylland som gastronomisk destination i verdensklasse. 
 
Fødevarerådet er orienteret om arrangementerne og støtter initiativet.
 
Internationalt samarbejde om eventbaseret innovation
Der er tale om et internationalt samarbejde i Kattegat-Skagerrak regionen om eventbaseret innovation med fokus på at øge afkastet og økonomisk vækst af de investeringer som stat, regioner og kommuner skyder i konkrete større sportsarrangementer. Projektet gennemføres som et EU-KASK (Kattegat-Skagerrak) projekt med deltagere fra Oslo, Gøteborg og Region Midtjylland, hvor Aarhus Universitet, Institut for Idræt, er Lead Partner.
 
Indsamling af viden og kompetencer i forbindelse med udnyttelse af de erhvervsmæssige og innovative muligheder ved større events, har vist sig at være påtrængende. Der er opbygget gode nationale, regionale og lokale kompetencer i forbindelse med tiltrækning og afvikling af større events, men at skabe synergi og sammenhæng til egentlig erhvervsinnovation er fortsat en udfordring. Erfaringerne fra Oslo og Gøteborg skal gennem dette projekt bidrage i forhold til denne udfordring.
 
Den forventede effekt er udvikling af kompetencer, kvalitetsforbedring og nye teknologier, der kan bidrage til at skabe bedre synergi mellem større events og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i den forbindelse. For at fastholde og videreudvikle erfaringerne etableres et kompetenceforum, der skal sikre videndeling og kompetenceudvikling i forbindelse med større events og udnyttelse af erhvervspotentialet. 

Tabel 1: Budget (1.000 kr.) 

 
Tabel 2: Finansiering (1.000 kr.)

* Medfinansiering fra lokale offentlige og private aktører indgår ikke i budget og finansiering.
** EU’s Kattegat Skagerrak program.

Indstillingen blev vedtaget.
 
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.