Regionsrådet 25. maj 2011 (Referat)
Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.
Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007
Regionsrådet
- Udvalg: Regionsrådet
- Mødedato: 25. maj, 2011 kl. 13:00
- Mødested: Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Pkt. tekst
- 1. Region Midtjyllands Årsregnskab 2010
- 2. Budgetoverførsler 2010 til 2011 og følgende budgetår 2012 - 2014
- 3. Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011
- 4. Drøftelse af borgertopmøde lørdag den 5. marts 2011
- 5. Svar til Statsforvaltningen vedrørende klage fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
- 6. Nye økonomiske styringsmodeller på sundhedsområdet
- 7. Bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag til Delprojekt Vareforsyning BYG, DNU
- 8. Udmøntning af puljer til indkøb af medicoteknisk udstyr 2011-2012
- 9. Realisering af Stråleplan for Region Midtjylland 2011
- 10. Tidsplan for revision af Region Midtjyllands Palliationsplan
- 11. Direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser
- 12. Sammenlægning af 4 sociale tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd
- 13. Udvikling i aktivitet og produktivitet i behandlingspsykiatrien 2008 - 2010
- 14. Orientering om Danske Regioners rapport om benchmarking af psykiatrien - herunder nøgletal for aktiviteten i 2009
- 15. Råstofplan 2012 - revision af Råstofplan 2008
- 16. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter
- 17. Forlængelse af rente- og afdragsfrihed på lån til Performers House Silkeborg
- 18. Likvidation af Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland
- 19. Høringssvar på henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende en Danmarksstrategi
- 20. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til medfinansiering af projekt Industry Smart Center MIDT
- 21. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet
- 22. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til tiltrækning og afvikling af større sportsevents og udnyttelse af erhvervspotentialet
- 23. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til turismemæssig udnyttelse af tv-serie
- 24. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til programmet Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland
- 25. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til medfinansiering af projekt Scandinavian Game Developers
- 26. Forslag til navngivning
- 27. Forvaltningsrevision - Analyse af vækst i personaleforbrug 2007-2010
- 28. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende "Det tredje øje", Det Nye Universitetshospital i Århus
- 29. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende besparelser besluttet på regionsrådsmødet den 23. februar 2011
- 30. Orientering om organisering af rådgiverydelser, herunder det "3. øje", i forbindelse med DNV-Gødstrup projektet
- 31. Endelig beretning fra Rigsrevisionen om elektroniske patientjournaler på hospitalerne
- 32. Orientering om status for kræftpakker januar 2011
- 33. Orientering om NIP-resultater for apopleksi 2010
- 34. Varetagelse af hepatitisbehandling af indsatte i statsfængslerne i Region Midtjylland
- 35. Orientering om Region Midtjyllands tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud i 2010
- 36. Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum
- 37. Orientering om notat om anvendelsesmuligheder for halm til energiformål
- 38. Orientering om arbejdet med hensigtserklæringerne i budget 2011
- 39. Orientering om udvendig vedligeholdelse af Region Midtjyllands bygninger
- 40. Valg af totalrådgiver til DNV-Gødstrup projektet
1. Region Midtjyllands Årsregnskab 2010
Resume
Region Midtjyllands årsregnskab 2010 forelægges til godkendelse med henblik på afgivelse til revision.
Årsregnskabet aflægges efter det omkostningsbaserede princip. Men økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner på sundhedsområdet er udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. På sundhedsområdet har Region Midtjylland fokus på det udgiftsbaserede regnskabsresultat jf. også regionsrådets bevilling.
Det udgiftsbaserede driftsresultat eksklusiv sygesikringsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 142 mio. kr. mere end den udgiftsramme, der ligger i økonomiaftalen for 2010, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 0,8 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet, når der ses bort fra sygesikringsmedicinen.
Med økonomiaftalen for 2011, er der aftalt en aktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 1,4 % i forhold til behandling af Region Midtjyllands borgere. Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 er opgjort til 4 %.
Samlet set har regionen overholdt regionsrådets bevilling i 2010 til drift og anlæg på sundhedsområdet.
På driften har de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien og administrationen ydet en målrettet indsats for budgetoverholdelse. Væksten i udgifterne til ny dyr medicin har vist et markant fald siden sidste år og endvidere har væksten i antallet af ydelser i praksissektoren været stagnerende.
På det regionale udviklingsområde er der et omkostningsbaseret overskud på 11,5 mio. kr.
På social- og specialundervisningsområdet er der et omkostningsbaseret underskud på 25,7 mio. kr.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Region Midtjyllands årsregnskab 2010 godkendes med henblik på afgivelse til revision, og |
at | revisionens påtegning af årsregnskab 2010 forelægges regionsrådet, når det foreligger i september 2011. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I henhold til lov om regioner m.v. aflægger forretningsudvalget regionens årsregnskab til regionsrådet.
Der forelægges hermed Årsrapport 2010.
Årsrapport 2010 indeholder en samlet præsentation af regionens økonomi, aktivitet, politiske aktiviteter, planlægningsaktiviteter, organisatoriske ændringer med udgangspunkt i regionens Ledelses- og Styringsgrundlag. Årsrapporten giver overblik over Region Midtjyllands økonomiske situation og præstationer i 2010. Herudover indeholder årsrapporten oplysninger og artikler, som på en kort og overskuelig måde giver indblik i regionens mange aktiviteter.
Regnskabsbemærkninger 2010 kan ses på regionens hjemmeside. Regnskabsbemærkningerne indeholder en detaljeret gennemgang af bevillinger og regnskabsresultatet.
Regnskabsresultatet for alle 3 finansieringskredsløb skal opgøres efter det omkostningsbaserede princip og budgettet for alle 3 områder er lagt ud fra omkostningsbaserede principper. Det omkostningsbaserede regnskab fokuserer på periodens ressourceforbrug, dvs. omkostningerne periodiseres svarende til forbrugstidspunktet. Det betyder, at udgifter til investeringer og større anskaffelser periodiseres i resultatopgørelsen og fordeles over en årrække som afskrivninger, svarende til aktivets levetid. Tilsvarende registreres hensættelser til f.eks. feriepenge og tjenestemandspensioner, når disse optjenes.
Det omkostningsbaserede resultat er beskrevet i Årsrapport 2010.
Økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner på sundhedsområdet er udgiftsbaseret. Økonomistyringen på sundhedsområdet er derfor også udgiftsbaseret. For Regional Udvikling er forskellen mellem det udgifts- og omkostningsbaserede regnskab begrænset.
Overholdelse af Økonomiaftale med regeringen
Økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner fastlægger udgiftsrammen for regionens økonomi.
Det økonomiske driftsresultat eksklusive sygesikringsmedicin viser, at der på sundhedsområdet er brugt 142 mio. kr. mere end den udgiftsramme, der ligger i økonomiaftalen for 2010, som er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Det svarer til ca. 0,8 % af den samlede udgiftsramme til drift af sundhedsområdet, når der ses bort fra sygesikringsmedicinen.
Udgifterne til tilskud til sygesikringsmedicinen har været 60 mio. kr. højere end de forudsatte rammer. Samlet er der tale om en merudgift på 202 mio. kr. i forhold de forudsatte udgiftsrammer.
Resultatet er en markant forbedring i forhold til regnskabsresultatet for 2009.
Bevillingsoverholdelse på sundhed
Sundhedsområdet omfatter bl.a. hospitaler, praktiserende læger og speciallæger, ambulance og tilskud til medicin.
Budgettet er udgiftsbaseret, og økonomistyringen er tilrettelagt herefter.
Samlet set har regionen overholdt de afgivne bevillinger på drift og anlæg.
Driftsresultatet viser et samlet mindreforbrug på 389,0 mio. kr. i forhold til regionsrådets bevilling. Anlægsudgifterne er 408,0 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes forsinkelser på en række af anlægsbyggerier.
Til driften af sundhedsområdet er der ydet tillægsbevillinger på i alt 605 mio. kr. i 2010.
Tillægsbevillinger i 2010:
Der er afgivet tillægsbevillinger vedrørende:
Midtvejsreguleringer og DUT – reguleringer vedrørende ny lovgivning m.v. på i alt netto 67 mio. kr. inkl. medicin
Overførsler fra 2009 til 2010 på driften på i alt 123 mio. kr.
I forbindelse med økonomidrøftelserne i regionsrådet medio 2010 blev der givet en tillægsbevilling på 200 mio. kr., som konsekvens af, at der ikke blev vedtaget en ændring af regionernes bloktilskudsfordelingsnøgle, som ville have tilført Region Midtjylland 200 mio. kr. fra 2011 og fremover. Derfor budgetteres der med et driftsunderskud i 2010.
Og endelig blev der i Økonomi- og aktivitetsrapporten i december 2010 forventet et merforbrug på i alt netto 215 mio. kr.
Resultatet svarer til regionsrådets forventninger i foråret 2010. Der var her forventet, at regionernes bloktilskud ville blive reguleret fra 2011, og således at Region Midtjyllands bloktilskud ville blive forøget med ca. 200 mio. kr. fra 2011. For at undgå ekstraordinære engangsbesparelser i 2010 blev der forudsat en tilsvarende merudgift på driften i 2010. Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte et ekstraordinært låneoptag på 200 mio. kr. i 2010 til finansiering heraf.
Regnskabsresultatet er bedre end forventet i december 2010.
Resultatet for 2010 er først og fremmest kommet i hus ved:
At der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010 blev indarbejdet besparelser på 100 mio. kr., og at der ved budgetforliget for 2011 blev fremrykket besparelser til 2010 på 103 mio. kr.
At de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien og administrationen samlet har haft et mindreforbrug i forhold til de tildelte budgetter, hvilket er resultatet af en målrettet indsats for at sikre budgetoverholdelse. Dette er blandt andet sket ved en markant reduktion i udgifter til vikarer på 74 mio. kr. samt ved reduktioner i personalet.
At udgifterne til ny dyr medicin viser et markant fald i realvæksten fra 17 % i 2009 til 2 % i 2010.
At der antallet af ydelser i 2010 i praksissektoren stort set er uændret i forhold til 2009, hvor der i tidligere år har været en realvækst på 1,8 %.
Bevillingsoverholdelse på social- og specialundervisning
Social- og specialundervisningsområdet omfatter forskellige sociale tilbud, specialundervisning samt kommunikationstilbud. Regionen har et regionalt leverandøransvar på de tilbud, Region Midtjylland driver. Kommunerne har myndighedsansvaret og de regionale sociale tilbud m.v. finansieres fuldt ud af kommunerne via takster.
Nettodriftsresultatet for 2010 viser et underskud 25,7 mio. kr. Underskuddet skyldes primært, regionsrådets beslutning om tilbagebetaling til kommunerne af akkumuleret overskud for perioden 2007 – 2009.
I forhold til kommunerne og takstafregningen for drift af sociale tilbud er der et underskud på 37,4 mio. kr. Hvis der ses bort fra den ekstraordinære tilbagebetaling af det akkumulerede overskud i perioden 2007 – 2009 er der et overskud på 2,6 mio. kr. i forhold til kommunerne.
Bevillingsoverholdelse på Regional Udvikling
Regional udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration.
I 2010 er der brugt 11,5 mio. kr. mindre end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver årets omkostningsbaserede resultat. Der er et akkumuleret mindreforbrug på 208,2 mio. kr. Der er budgetteret med 196,7 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2009 til 2010.
Aktiviteten i 2010
Somatik: Med økonomiaftalen for 2011, er der aftalt en aktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 1,4 % i forhold til behandling af Region Midtjyllands borgere. Aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 er opgjort til 4 %. Region Midtjylland har ligeledes opfyldt aktivitetskravet for at få udbetalt regionens andel af statens aktivitetsafhængige pulje, som for regionen er på 550 mio. kr.
Psykiatri: Der har været en stigning i ambulante besøg på ca. 7.200 svarende til en stigning på 4,6 %. Herudover har der været en mindre stigning i antallet af personer i behandling på 398 personer, svarende til 1,7 %.
Social og specialundervisning: Der har været en høj udnyttelse af de regionale sociale tilbud.
Regional Udvikling: En ny erhvervsudviklingsstrategi og en ny Regional Udviklings Plan er under udarbejdelse og regionen sikrer transport til uddannelsesinstitutionerne.
Likviditet
Ved udgangen af 2010 er regionens likvide midler på -215,3 mio. kr. Regionen har et tilgodehavende på 324,7 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter. Tilgodehavendet vil forbedre de likvide midler.
Regionens gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder er opgjort til 1.152 mio. kr.
I 2009 var gennemsnitslikviditeten på 1.491 mio. kr.
Den fortsatte høje gennemsnitlige likviditet ved udgangen af 2010 skal sammenholdes med forslag om overførsel af 797,6 mio. kr. Midlerne er bevilget af regionsrådet til drift og anlæg i 2010. Hvis midlerne havde været anvendt, ville likviditeten alt andet lige være tilsvarende lavere.
Den videre proces
For at styrke aktualiteten af Årsrapporten vil den efter regionsrådets behandling være tilgængelig i trykt form. Årsrapporten vil være at finde på hovedbibliotekerne samt på rådhusene. Herudover vil Årsrapporten være tilgængelig på regionens hjemmeside.
Regnskabets hovedtal præsenteres ligeledes i de regionale dagblade og 25 lokale ugeblade i starten af juni måned 2011.
Tidsplanen for den videre behandling af årsregnskab 2010:
Behandling i regionsrådet den 25. maj 2011
Offentliggørelse af Årsrapport 2010
Afgivelse/fremsendelse til revisionen senest den 1. juni 2011
Revisionen afleverer revisionsberetning senest den 15. august 2011
Behandling i forretningsudvalget af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 6. september 2011
Behandling i regionsrådet af revisionsberetningen samt administrationens svar herpå den 28. september 2011.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
2. Budgetoverførsler 2010 til 2011 og følgende budgetår 2012 - 2014
Resume
På baggrund af det korrigerede budget og regnskab for 2010 beskrives i denne indstilling et forslag til endelige budgetoverførsler fra 2010 til 2011 og budgetoverslagsårene 2012-2014. Endvidere beskrives regionsrådets fastsatte generelle principper for overførsler mellem budgetår.
De samlede overførsler beløber sig til 797,6 mio. kr. og er fordelt med:
134,8 mio. kr. på sundhedsområdet, hvoraf 117,3 mio. kr. overføres til driftsbudgettet for 2011 – 2014 og 17,5 mio. kr. overføres til anlægsbudgettet 2011,
46,6 mio. kr. på socialområdet inklusiv andel fælles formål og
208,2 mio. kr. for Regional Udvikling inklusiv andel fælles formål
408,1 mio. kr. overføres på anlægsbudgettet
Der sker i forbindelse med overførselssagen en endelig opgørelse af hospitalernes budgettilførsler til hjemtrækningsprojekter, nye behandlinger og ny dyr medicin i henhold til reglerne for styringsmodellen 2010.
Merforbrugene for 3 af hospitalerne indstilles fordelt over en længere årrække. Dette er begrundet i størrelsen af merforbruget samtidig med, at der er store udfordringer med gennemførelse af omstillingsplanen.
Forretningsudvalget indstiller,
at | de endelige budgetoverførsler fra 2010 til 2011-2014 på i alt 797,626 mio. kr. jf. tabel 1 godkendes og fordeles i henhold til skemaerne i vedlagte notat, |
at | afdragsordninger for 2009 for Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg ændres, og at hospitalernes samlede gæld vedrørende merforbrug for 2009 og 2010 afdrages over 4 år jf. tabel 2 i sagsfremstillingen, og |
at | bevillingsrammen til låneoptag på socialområdet øges med 52,171 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Der søges om dispensation til låneoptaget. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Forslag til endelige overførsler for de enkelte drifts- og anlægsbevillinger beskrives nedenfor. Der vedlægges notat om budgetoverførsler 2010 til 2011 og følgende budgetår, som indeholder en uddybende beskrivelse.
Overførslerne er baseret på de nuværende regler for budgetoverførsler i Region Midtjylland. Positive budgetoverførsler fra 2010 til 2011 udvider alt andet lige forbrugsmulighederne i 2011. Betydningen af dette i forhold til overholdelse af økonomiaftalens udgiftsrammer og et forventet nyt lovinitiativ om udgiftslofter på sektorområder beskrives.
1. Principper om overførsel mellem budgetår
I forbindelse med de årlige budgetvedtagelser godkender regionsrådet reglerne for overførsler mellem budgetår. Principperne for budgetoverførslerne 2010 til 2011 tager udgangspunkt i følgende:
at overførselssagen for sundhedsområdet, Regional Udvikling og Fællesstabene tager udgangspunkt i de afgivne bevillinger for 2010.
at overførselssagen for socialområdet tager udgangspunkt i regnskabsresultatet, således at mer-/mindreindtægter fra kommunale takstbetalinger i forhold til de faktiske omkostninger overføres.
Reglerne for overførsler mellem budgetår siger bl.a.:
Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud til næste års bevilling.
Overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale, herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne.
Formålet skal kunne accepteres. Dvs. formålet skal være rimeligt i forhold til institutionens opgaver, planer med institutionen og lignende.
Der er i tabel 1 vist bevillingsafvigelsen på de enkelte områder. Bevillingsafvigelsen er defineret som forskellen mellem det korrigerede budget 2010 og regnskab 2010. Det korrigerede budget indeholder samtlige bevillinger, som regionsrådet har afgivet eksklusiv den særlige bevillingssag i december 2010. Der er her tale om en bevilling, hvor regionsrådet anerkender, at der kan forventes et merforbrug ud over det budgetlagte, men hvor regionsrådet samtidig beslutter, at et eventuelt merforbrug skal overføres til 2011.
I det omfang de materielle forudsætninger for bevillingerne ikke er opfyldte, bliver der korrigeret for dette i bevillingsafvigelsen.
Tabel 1 viser endvidere en samlet oversigt over de forventede overførsler fra 2010 til budget 2011 – 2014.
Tabel 1: Oversigt over overførslerne fra 2010 til 2011 og frem *)
Mio. kr. |
Bevillings-
afvigelse |
Overførsler, drift 2011 |
Overførsel, drift 2012 – 2014 |
Overførsler, anlæg 2011 |
Overførsler i alt |
+=overskud/ -=underskud |
+=udgifter/ -=indtægter |
+=udgifter/ -=indtægter |
+=udgifter/ -=indtægter |
+=udgifter/ -=indtægter |
|
OVERFØRSLER: DRIFT |
|||||
Sundhedsområdet |
|||||
Hospitaler |
10,712 |
149,955 |
-139,243 |
0,000 |
10,712 |
Fælles udgifter og indtægter |
79,466 |
76,520 |
0,000 |
76,520 |
|
Primær Sundhed - medicin |
-49,486 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Øvrig Primær Sundhed |
49,945 |
15,769 |
0,000 |
15,769 |
|
Adm., Sundhed |
3,479 |
1,000 |
0,000 |
1,000 |
|
Behandlingspsykiatrien |
57,467 |
39,967 |
17,500 |
57,467 |
|
Andel fælles formål |
5,961 |
-26,634 |
0,000 |
-26,634 |
|
Sundhedsområdet i alt |
157,544 |
256,577 |
-139,243 |
17,500 |
134,834 |
Socialområdet |
|||||
Resultat |
46,567 |
46,884 |
0,000 |
46,884 |
|
Andel fælles formål |
0,000 |
-0,317 |
0,000 |
-0,317 |
|
Socialområdet i alt |
46,567 |
46,567 |
0,000 |
46,567 |
|
Regional Udvikling |
|||||
Omkostninger ekskl. fælles formål |
208,370 |
208,293 |
0,000 |
208,293 |
|
Andel fælles formål |
-0,196 |
-0,119 |
0,000 |
-0,119 |
|
Regional Udvikling i alt |
208,174 |
208,174 |
0,000 |
208,174 |
|
OVERFØRSLER: ANLÆG |
|||||
Sundhedsområdet i alt |
404,912 |
-1,523 |
406,435 |
404,912 |
|
Socialområdet i alt |
52,171 |
0,000 |
52,171 |
52,171 |
|
Låneoptag socialområdet |
-52,171 |
0,000 |
-52,171 |
-52,171 |
|
Kvalitetsfondsprojekter i alt |
3,139 |
0,000 |
3,139 |
3,139 |
|
Anlæg i alt |
408,051 |
-1,523 |
409,574 |
408,051 |
|
Likviditets påvirkning |
820,336 |
-797,626 |
*) Inklusiv ændringer i hospitalernes afdragsordninger, som beskrevet i tabel 2.
Som det fremgår af tabellen, så er der et samlet mindreforbrug på 820,3 mio. kr. Heraf indstilles 797,6 mio. kr. overført til budget 2011 – 2014. Der er et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. på sundhedsområdet, som ikke indstilles overført. Der er tale om mindreforbrug vedrørende primær sundhed, fællespuljer og administration.
Der er i vedlagte notat givet en detaljeret beskrivelse af forudsætningerne for de foreslåede overførsler.
For Sundhedsområdet foreslås overført 256,6 mio. kr. til driftsbudgettet i 2011, mens der for Regional Udvikling foreslås overført 208,2 mio. kr. For begge områder bliver forbrugsmuligheden udvidet med tilsvarende beløb. Dette kan betyde, at der kan opstå problemer med at sikre budgetoverholdelse på driftsbudgetterne i 2011 i forhold til de udgiftsrammer, der ligger til grund for økonomiaftalen for 2011. Der kan samtidig forventes en ny budgetlov, som lægger afgørende vægt på, at de fastsatte udgiftslofter for driftsbudgetterne for de enkelte sektorområder holdes.
Normalt kan det forventes, at overførsler ind i et budgetår modsvares af tilsvarende overførsler ud af budgetåret. Dette kan imidlertid ikke forventes for hverken Sundhedsområdet eller Regional Udvikling i 2011.
Der foreslås på sundhedsområdet ekstraordinært store overførsler fra 2010 til 2011, hvilket primært skyldes, at merforbrug på 3 hospitaler foreslås overført til budgetårene 2012 til 2014. Hertil kommer, at der i 2011 skal gennemføres en omfattende omstillingsplan, hvilket øger muligheden for at overførslerne også bliver brugt i 2011, og der kun bliver overført mindre beløb ud af 2011.
Der er på sundhedsområdet følgende muligheder for at sikre den nødvendige økonomiske balance i 2011:
Det vedtagne driftsbudget 2011 er ca. 34 mio. kr. mindre end de økonomiske rammer, der ligger til grund for økonomiaftalen 2011, hvilket reducerer problemets størrelse tilsvarende,
Der er i lighed med tidligere år mulighed for at overføre 100 – 125 mio. kr. vedrørende driftsmidler fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet er ikke omfattet af udgiftsloftet, og forventes heller ikke at blive det i budgetloven.
Det vil blive henstillet til de hospitaler med positive overførsler i 2011, at de skal sikre, at der opnås positive overførsler fra 2011 til 2012. I 2012 forventes ingen problemer i forhold til overholdelse af udgiftsrammerne, idet der her vil blive tale om en væsentlig budgetreduktion på de hospitaler, der skal afdrage gammel gæld.
Overførslerne på Regional Udvikling modsvares af tilsvarende mindreforbrug i tidligere driftsår, idet der på dette område aldrig har været tale om merforbrug i forhold til udgiftsrammerne i økonomiaftalerne. Der er blandt andet tale om midler, som er disponeret under erhvervsudvikling, men som endnu ikke er kommet til udbetaling. Det er derfor overvejende sandsynligt, at udgifterne i 2011 og de kommende år vil overstige de udgiftsrammer, der ligger i økonomiaftalen for 2011 og aftalerne for de følgende år. Det vides endnu ikke, hvordan den ny budgetlov bliver udformet, men det kan give betydelige problemer, hvis det forudsættes, at udgiftsrammen i økonomiaftalerne skal holdes inklusiv forbrug af overførsler. Hvis dette er tilfældet, skal der laves en plan for sikring af budgetoverholdelse på dette område.
2. Sundhedsområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
Somatiske hospitaler
De styringsmæssige forudsætninger for hospitalerne har været, at der ved udgangen af 2010 foretages en endelig opgørelse af de materielle forudsætninger for tildelte midler til hjemtrækningsprojekter, til nye behandlinger og ny dyr medicin.
Den generelle regel, om at mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling, følges for 5 ud af de 8 hospitaler.
Regionsrådet beslutter i september 2010 en fremrykning af besparelser til 2010 for at opnå den nødvendige økonomiske balance. Den oprindelige forudsatte besparelse på 22 mio. kr. på hospitalerne i 2010 blev forøget til 67,5 mio. kr. I beslutningen bemærkes det, at de fremrykkede besparelser og engangsbesparelser i 2010 er særligt vanskelige at gennemføre for de hospitaler, der afvikler gammel gæld. Det vil her være muligt at udskyde afviklingen af gæld til senere år.
For Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er merforbruget for 2009 og 2010 af en sådan størrelsesorden, at afviklingen indstilles fordelt jf. tabellen nedenfor. Bevillingsændringerne i medfør af de nye afdragsprofiler for 2009 og 2010 er uddybet i afsnit 2.1 i vedlagte notat.
Tabel 2: Oversigt over 3 hospitalers tilbagebetalingsordning
Mio. kr. |
Merforbrugs gæld i alt |
Tilbagebetaling i 2011 |
Tilbagebetaling i 2012 |
Tilbagebetaling i 2013 |
Tilbagebetaling i 2014 |
Regionshospitalet Randers |
-28,729 |
-9,576 |
-9,576 |
-9,577 |
0 |
Hospitalsenheden Vest |
-84,370 |
0 |
-37,185 |
-37,185 |
-10,000 |
Regionshospitalet Viborg |
-83,712 |
0 |
-36,856 |
-36,856 |
-10,000 |
De 3 hospitaler i alt |
-196,811 |
-9,576 |
-83,617 |
-83,618 |
-20,000 |
Alle hospitaler er midt i arbejdet med at implementere omstillingsplanen, hvilket gør det vanskeligt at afdrage gælden så hurtigt som tidligere besluttet. For Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er der særlige problemstillinger omkring udgifter til opsagt, men endnu ikke fratrådt personale. På den baggrund rækker deres afdragsprofil ud i 2014.
Fordelt over budgetårene 2011 – 2014 ser de foreslåede overførsler til hospitalerne således ud:
Tabel 3: Samlede overførsler for hospitalerne i 2011 - 2014
Mio. kr. |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
I alt |
Regionshospitalet Horsens |
20,843 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
20,843 |
Regionshospitalet Randers |
|||||
Oprindelig 2009 ordning (tilbageføres) |
2,108 |
2,108 |
0,000 |
0,000 |
4,216 |
Ny 2009 ordning |
-1,405 |
-1,405 |
-1,406 |
0,000 |
-4,216 |
2010 ordning |
-8,171 |
-8,171 |
-8,171 |
0,000 |
-24,513 |
Regionshospitalet Randers i alt |
-7,468 |
-7,468 |
-9,577 |
0,000 |
-24,513 |
Hospitalsenheden Vest |
|||||
Oprindelig 2009 ordning (tilbageføres) |
23,205 |
23,205 |
0,000 |
0,000 |
46,410 |
Ny 2009 ordning |
0,000 |
-18,205 |
-18,205 |
-10,000 |
-46,410 |
2010 ordning |
0,000 |
-18,980 |
-18,980 |
0,000 |
-37,960 |
Hospitalsenheden Vest i alt |
23,205 |
-13,980 |
-37,185 |
-10,000 |
-37,960 |
Hospitalsenheden Silkeborg |
-1,610 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
-1,610 |
Århus Universitetshospital |
8,580 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
8,580 |
Regionshospitalet Viborg |
|||||
Oprindelig 2009 ordning (tilbageføres) |
22,679 |
22,679 |
0,000 |
0,000 |
45,358 |
Ny 2009 ordning |
0,000 |
-17,679 |
-17,679 |
-10,000 |
-45,358 |
2010 ordning |
0,000 |
-19,177 |
-19,177 |
0,000 |
-38,354 |
Regionshospitalet Viborg i alt |
22,679 |
-14,177 |
-36,856 |
-10,000 |
-38,354 |
Århus Universitetshospital |
70,810 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
70,810 |
Friklinikken, Brædstrup |
12,916 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
12,916 |
I alt |
149,955 |
-35,625 |
-83,618 |
-20,000 |
10,712 |
Fælles udgifter/indtægter
Der overføres midler for i alt 61,951 mio. kr., hvor der er tale om særlige betingelser af kontraktlig eller overenskomstmæssig art eller indtægtsdækket virksomhed, hvor indtægter skal returneres til f.eks. staten, hvis de ikke anvendes efter dens formål.
De øvrige overførsler på i alt 14,569 mio. kr. følger den generelle regel, hvor mer- og mindreforbrug som udgangspunkt overføres fuldt ud til næste års bevilling. Dette princip er fulgt for hospicer, Medicoteknisk Afdeling og Midtlab.
Behandlingspsykiatrien
Behandlingspsykiatrien har bedt om overførsel af det faktiske mindreforbrug på i alt 57,467 mio. kr. Heraf vedrører 14,233 mio. kr. særlige overførsler med ekstern bevillingsgiver: satspuljemidler, trepartsinitiativer og statslige forskningsmidler.
Det resterende mindreforbrug på 43,234 mio. kr. søges overført til delvis at imødekomme ubalancer, besparelseskrav og til udsatte vedligeholdelsesprojekter og til implementeringen af EPJ. Det foreslås, at 17,5 mio. kr. afsættes på anlægsområdet til Masterplanen for de psykiatriske afdelinger i Århus Universitetshospital, Risskov inkl. et i henhold til Den Danske Kvalitets Model påkrævet nødstrømsanlæg.
Medicintilskud
I henhold til økonomiaftalen (medicingarantien) reguleres 75 % af regionernes samlede afvigelse over bloktilskuddet. Der overføres ikke midler til eventuel dækning heraf.
Øvrig Primær Sundhed
Der er for Primær Sundhed ansøgt særlige overførsler på 14,393 mio. kr. til bl.a. kvalitetsudviklingspuljen og regional efteruddannelsespulje. Derudover søges der om overførsel af 1,376 mio. kr. til Projekt- og udviklingspuljen.
Sundhedsadministrationen
Der søges om overførsel af 1,0 mio. kr. til den igangværende udvikling af et nyt afregningssystem.
3. Socialområdets budgetoverførsler af driftsbevillinger
Inden for socialområdet foreslås det samlede overskud på 13,7 mio. kr. overført. Dette har sammenhæng med, at nettoforbruget indenfor en periode skal balancere med kommunernes betalinger. Hvis der eksempelvis opstår et mindreforbrug som følge af flere indtægter end forudsat i budgettet, skal disse kunne anvendes i det efterfølgende år, så der kan leveres tilsvarende flere ydelser/ophold for de midler, som kommunerne eller andre har betalt.
4. Budgetoverførsler Regional Udvikling
På området for Regional Udvikling søges samtlige afvigelser på i alt 208,2 mio. kr. overført. Overskuddet skyldes primært tidsforskydninger i forhold til udbetalingerne til igangsatte projekter.
5. Fælles formål og administrationens budgetoverførsler af driftsbevillinger
Ved vurderingen af overførsler for fællesadministrationen er der lagt vægt på, at midler til indtægtsdækkede aktiviteter, bindende aftaler og presserende opgaver kan overføres. Der er nogle enkelte betalingsforskydninger, som ligeledes er ansøgt overført.
På det fællesadministrative område viser regnskabsresultatet på bevillingsniveau, at der i 2010 totalt set har været afholdt flere udgifter end budgetteret. Merforbruget på it-områdets driftsbudget overføres fuldt ud.
Fællesstabe med merforbrug får overført merforbruget fuldt ud. Fællesstabe med mindreforbrug, har i vedlagte notat begrundet de ønskede overførsler.
Der sondres i begrundelserne mellem særlige overførsler og almindelige overførsler. Særlige overførsler er der, hvor der er indgået formelle bindinger på afholdelse af udgifter i forhold til kommuner og leverandører. Der kan også være tale om lovmæssige bindinger, som f.eks. de personalepolitiske-puljer, der indgår i trepartsdrøftelserne. De almindelige overførsler er mer-/mindreforbrug, som for fællesstabene ligeledes skal begrundes.
Af de ansøgte overførsler på i alt -27,070 mio. kr. vedrører 9,131 mio. kr. særlige overførsler.
De øvrige overførsler på driften udgør -36,201 mio. kr. Begrundelserne for de enkelte overførsler fremgår af det vedlagte notat.
Fællesadministrationens overførsler foreslås fordelt i henhold til fordelingsprincipperne for budget 2011.
6. Anlægsoverførsler
I kvartalsrapporten pr. 30. september 2010 var det forventningen, at der skulle overføres ca. 535 mio. kr. Ændringen skyldes primært, at statens betaling af kvalitetsfondsindtægter på i alt 325 mio. kr. fortsat afventes. De største overførsler vedrører DNU projektet RCV og intensiv på 117,4 mio. kr., Medicotekniske puljer på i alt 91,5 mio. kr., som skyldes, at udbudsprojekterne tager lang tid at gennemføre og Århus Universitetshospital, Strålekapacitet med 49,7 mio. kr.
Anlægsoverførsler Sundhedsområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på i alt 406,435 mio. kr. fra 2010 til 2011 skyldes primært periodeforskydninger på en lang række anlægsprojekter.
Regionsrådsmødet 19. januar 2011 punkt 1 og 2
På regionsrådsmødet blev det besluttet at overføre i alt 35,344 mio. kr. til Projektering og renovering af det eksisterende Århus Universitetshospital og Tilbygning til behandlingsbygning Syd, Regionshospitalet Horsens. Beløbene blev finansieret af pulje til etablering af vagtcentral og puljen til større anlægsprojekter.
Reserven
Den samlede overførsel af reserven vil på baggrund af indstillingerne i vedlagte notat udgøre 20,664 mio. kr., som indstilles overført til 2011.
Afsluttede anlægsregnskaber
I henhold til Bevillings- og kompetencereglerne skal merforbrug på afsluttede anlægsarbejder overføres til bevillingshaverens driftsbudget. Mindreforbrug føres tilbage til reserven.
Merforbrug på i alt 1,523 mio. kr. indstilles overført til hospitalernes driftsbudgetter.
Anlægsoverførsler Socialområdet
De samlede overførsler af rådighedsbeløb på anlægsområdet på i alt 52,171 mio. kr. fra 2010 til 2011 skyldes tidsforskydninger på anlægsprojekter.
Anlægsoverførsler Kvalitetsfondsprojekter
Der overføres i alt uforbrugte rådighedsbeløb til udgifter på 327,877 mio. kr., samt uforbrugte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsindtægter på 324,738 mio. kr. Statens udbetaling af kvalitetsfondsindtægterne forventes igangsat i løbet af foråret 2011.
Regulering af Byggeomkostningsindekset for anlægsoverførslerne
Anlægsbudgettet er som et generelt princip tilknyttet byggeomkostningsindekset for boliger, 2. kvartal, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Rådighedsbeløbene for 2010 er afsat i indeks 121,2, som er byggeomkostningsindekset for 2. kvartal 2010. Indekset for Budget 2010 er foreløbigt fastsat til 121,0. Rådighedsbeløbene i vedlagte notat indstilles reguleret fra byggeomkostningsindeks 121,2 (regnskab 2010 niveau) til byggeomkostningsindeks 121,0 (budget 2010 niveau). Idet forskellen mellem de to indeks er mindre end +/- 0,5 % har indeksændringen ingen beløbsmæssige konsekvenser.
Låneoptag
Socialområdet
På baggrund af anlægsoverførslerne foreslås det, at bevillingen til låneoptag på socialområdet øges med 52,171 mio. kr. jf. overførslerne af uforbrugte anlægsmidler på socialområdet. Jf. Budget 2011 søges der om lånedispensation for de øvrige anlægsprojekter på socialområdet, idet kasseudlægget for anlægsprojekterne ikke dækkes af takstaftalen.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Fælleslisten undlod at stemme.
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
3. Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011
Resume
Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011 beskriver økonomien, aktiviteten og investeringerne på sundhedsområdet, socialområdet, det regionale udviklingsområde og det fællesadministrative område. Herudover vurderer rapporten likviditeten og finansieringen af regionens opgaver.
På sundhedsområdets driftsbudget vurderes der balance. De to væsentligste merudgiftsområder er Behandling over regionsgrænser med et forventet merforbrug på 26,8 mio. kr. og Bløderpatienter med et forventet merforbrug på 27,1 mio. kr.
Forretningsudvalget indstiller,
at | kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011 tages til efterretning, og |
at | bevillingsændringerne i skemaerne 1-25 godkendes. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Økonomien er opdelt i 3 finansielle kredsløb: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Udgifterne til fællesadministration deles mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, jævnfør fordelingsprincipperne i budgettet.
Vedlagte Økonomi- og aktivitetsrapport giver en uddybende gennemgang af økonomi og aktivitet for kredsløbene og de fællesadministrative områder. I første afsnit er der et resumé for de tre kredsløb og en opfølgning på økonomiaftalen.
Sundhedsområdet:
Mio. kr. |
Budget 2011 |
Korrigeret Budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse (+=overskud) |
Finansiering i alt |
-21.400,8 |
-21.400,8 |
-21.400,8 |
0,0 |
Driftsudgifter i alt |
20.667,6 |
20.632,8 |
20.633,3 |
-0,5 |
Renteudgifter i alt |
121,2 |
121,2 |
121,2 |
0,0 |
Anlægsudgifter i alt |
696,2 |
741,3 |
741,3 |
0,0 |
Udgiftsbaseret resultat |
84,2 |
94,4 |
94,9 |
-0,5 |
Låneoptag |
-327,9 |
-329,9 |
-329,9 |
0,0 |
Likvid påvirkning (+=tilgang) |
243,7 |
235,5 |
235,0 |
-0,5 |
Det samlede skøn for driftsbudgettet på sundhedsområdet viser balance. Det korrigerede budget er 34,8 mio. kr. under økonomiaftaleniveauet på 20.667,6 mio. kr. jævnfør bevillingssagen i forbindelse med omstillingsplanen, hvor der blev lagt 22 mio. kr. i kassen, Psykiatriens finansiering af anlægsprojekter for 12,8 mio. kr. Dertil kommer ovenstående bevillingsafvigelse på -0,5 mio. kr.
Der forventes balance for de somatiske hospitaler under et. For Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg er det forudsat, at den med overførselssagen indstillede afdragsordning for merforbruget i 2009/2010 vil blive godkendt.
Hospitalernes forventede aktivitet i 2011 er 1,6 % over basislinjen. Der er loft over Region Midtjyllands aktivitetspulje til hospitalerne. Loftet udgør 105 mio. kr., hvilket svarer til en samlet meraktivitet på 210 mio. kr. DRG-værdi. Hospitalerne kompenseres ikke for meraktivitet udover dette aktivitetsniveau. Der er dog mulighed for, at hospitalerne beskriver projekter omkring hjemtrækning fra andre regioner eller privathospitaler og derigennem får tilført midler til øget aktivitet.
Der forventes et aktivitetsniveau, som betyder, at Region Midtjylland opnår den samlede statslige aktivitetsafhængige pulje.
Ny dyr medicin og nye behandlinger: Der forventes et mindreforbrug til ny dyr medicin på 22,4 mio. kr. og til nye behandlinger på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget på ny dyr medicin skyldes formindskede medicinudgifter til Region Syddanmark som følge af hjemtrækning af onkologipatienter. Ved årsafslutningen for det enkelte regnskabsår reguleres hospitalernes budgetter for eventuelle afvigelser i forhold til tildelte budgetter og de faktisk afholdte udgifter. Ved f.eks. forsinket ibrugtagning af ny medicin og nye behandlinger vil der blive tilbageført budgetbeløb.
Patientforsikring: Der forventes balance på baggrund af udviklingen i udgiftsniveauet for 1. kvartal. Området er vanskeligt at forudsige, men for nuværende er der ikke indikationer for merforbrug på kontoen.
Behandling over regionsgrænser: Der forventes et samlet merforbrug på 26,8 mio. kr. udover den afsatte reservepulje til imødegåelse af udgiftspresset på området på 18 mio. kr. Merforbruget skyldes overvejende vigende indtægter på hovedfunktionsbehandling. Region Nordjyllands fortsatte hjemtrækning fra et bredt udsnit af Regionshospitalet Viborgs afdelinger betyder forventede mindreindtægter på 39 mio. kr. Administrationen er i dialog med Regionshospitalet Viborg om, hvilke tiltag der er behov for i forhold til at sikre den nødvendige kapacitetstilpasning på hospitalet.
Bløderpatienter: Der forventes en merudgift på 27,1 mio. kr. til bløderpatienter, et område der påvirkes af enkelte patienters behov for en særlig dyr behandling.
It-området: It forventer et underskud på 26 mio. kr. i 2011. It-afdelingen styrer mod at afdrage merforbruget for 2009/2010 med 7 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i både 2012 og 2013 (svarende til det forventede merforbrug på 26 mio. kr.).
Alle hospitaler inklusiv Præhospitalet og Behandlingspsykiatrien har udarbejdet en ledelsesberetning, som fremgår af bilaget Hospitalernes ledelsesberetninger.
Socialområdet:
Mio. kr. |
Budget 2011 |
Korrigeret Budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse (+=overskud) |
Finansiering i alt |
-1.147,9 |
-1.147,9 |
-1.281,9 |
134,0 |
Driftsudgifter i alt |
1.119,0 |
1.117,1 |
1.255,9 |
-138,8 |
Anlægsudgifter i alt |
57,7 |
49,3 |
49,3 |
0,0 |
Udgiftsbaseret resultat |
28,8 |
18,5 |
23,3 |
-4,8 |
Låneoptag |
-36,7 |
-28,3 |
-28,3 |
0,0 |
Likvid påvirkning (+=tilgang) |
7,9 |
9,8 |
5,0 |
-4,8 |
Samlet forventes nettomerudgifter på 4,8 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter fra kommunale betalinger på 134,0 mio. kr. og forventede driftsmeromkostninger på 138,8 mio. kr. Dette skyldes en række individuelt tilrettelagt projekter og en større efterspørgsel efter døgnpladser end budgetteret.
I 2010 lå indtægtsniveauet 289 mio. kr. over takstaftalen, der er derfor tale om en markant nedgang i forhold til 2010.
Udover nettomerudgifterne på 4,8 mio. kr. har Folketinget vedtaget et lovforslag, der overfører opgaver vedrørende takstaftalen til kommunerne. Det forventes, at opgaveflytningen vil medføre en nedgang i bloktilskuddet til Socialområdet på 3,4 mio. kr. Indtægtsnedgangen forventes udmøntet med lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) i juni 2011.
Regional Udvikling:
Mio. kr. |
Budget 2011 |
Korrigeret Budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse (+=overskud) |
Finansiering i alt |
-585,1 |
-585,1 |
-585,1 |
0,0 |
Driftsudgifter i alt |
583,1 |
583,1 |
583,1 |
0,0 |
Udgiftsbaseret resultat |
-2,1 |
-2,1 |
-2,1 |
0,0 |
Låneoptag |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Likvid påvirkning (+=tilgang) |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
0,0 |
Der forventes et merforbrug på 8,5 mio. kr. til kollektiv trafik, som især skyldes en nedskrivning af de forventede indtægter på uddannelseskort med 16,8 mio. kr. som følge af harmoniseringen af reglerne vedrørende befordring til ungdoms- og videregående uddannelser.
Der er indstillet overførsler til Regional Udvikling på 208 mio. kr., som er akkumuleret af uforbrugte midler fra 2007-2010. Inklusive overførsler forventes kredsløbet for Regional Udvikling at have balance.
Anlæg
I bilaget Anlægsinvesteringer er der en detaljeret beskrivelse af anlægsområdet. Der er særlig fokus på en række større anlægsprojekter, inklusive kvalitetsfondsprojekterne. De indstillede overførsler for anlægsområdet udgør i alt 460 mio. kr. Bevillingshaverne forventer på baggrund af indstillingen i overførselssagen et mindreforbrug på 173 mio. kr. Erfaringsmæssigt stiger forventningerne til overførsler i løbet af året. Derfor forventes overførslerne til 2012 at være på et lignende niveau, som fra 2011.
Gennemsnitslikviditeten
Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev gennemsnitslikviditeten vurderet til at udgøre 125 – 390 mio. kr. ved udgangen af 2011 under forudsætning af, at anlægsoverførslerne bruges.
Den nuværende vurdering er et niveau på omkring 1.000 mio. kr., der især afhænger af at Staten udbetaler 325 mio. kr. i skyldige Kvalitetsfondsindtægter og at anlægsoverførslerne af uforbrugte rådighedsbeløb vil være på samme niveau, som ind i budgetåret 2011 det vil sige på 460 mio. kr. Såfremt anlægsoverførslerne bruges i 2011 vil gennemsnitslikviditeten komme ned på 550 mio. kr.
Bevillingsændringer
I forbindelse med kvartalsrapporten indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag Bevillingsændringer er der beskrivelser af de i alt 25 bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:
Skema 8 Ny dyr medicin og skema 9 Nye behandlinger:
Udgiftsbehovet på området håndteres, jævnfør regionsrådets beslutning den 20. maj 2009, som en refusionsordning. I forbindelse med kvartalsrapporterne foretages således revurderinger af udgiftsbehovet til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2011, som grundlag for løbende korrektioner i hospitalernes budgetter for 2011.
Skema 23 og 25 Salg af bygninger:
Der arbejdes på at afhænde en række bygninger. I 2010 besluttede regionsrådet, at provenuet fra salget af bygninger i Brædstrup, Odder og Grenaa (skema 23) skal finansiere en række finanslovspuljeprojekter på anlægsområdet. Provenuet fra salget af Kjellerup vil tilgå Kvalitetsfondsprojektet Viborg jævnfør forudsætningerne for tilsagnsskrivelsen. Den øvrige del af nettoprovenuet på i alt 18,7 mio. kr. (skema 25) vil tilgå de likvide aktiver.
Skemaerne 1 – 7, 10 - 22 og 24:
Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
4. Drøftelse af borgertopmøde lørdag den 5. marts 2011
Resume
Lørdag den 5. marts 2011 holdt Region Midtjylland borgertopmøde i Silkeborg Hallerne med temaet: Sundhedsvæsenet - værdier og udfordringer.
Der er i marts 2011 offentliggjort en samlet rapport for alle fem regioner, der holdt borgertopmøde samtidig og efter samme koncept. Rapporten indeholder resultater fra afstemninger, borgernes anbefalinger og evalueringer af borgertopmødet.
De 230 deltagere på Region Midtjyllands borgertopmøde har i april 2011 fået tilsendt rapporten.
For at sikre en god opfølgning på borgertopmøderne, har Demokratiudvalget under Danske Regioner desuden udarbejdet en analyse af resultaterne.
Forretningsudvalget indstiller,
at | svarudkastet til Danske Regioners bestyrelse i forhold til hvilke initiativer, der kan iværksættes på landsplan, godkendes. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Lørdag den 5. marts 2011 holdt Region Midtjylland borgertopmøde i Silkeborg Hallerne. Temaet var: Sundhedsvæsenet - værdier og udfordringer.
I forbindelse med beslutningen om at holde borgertopmøder i de fem regioner har Demokratiudvalget under Danske Regioner, der har ansvaret for den overordnede planlægning af og opfølgning på borgertopmøderne, opfordret regionerne til at fastsætte regionale opfølgningsaktiviteter, der skal sikre, at borgernes input bliver brugt og indgår i det videre politiske arbejde.
En samlet rapport fra de fem borgertopmøder med omkring 1.100 deltagende borgeres synspunkter og anbefalinger samt resultater fra afstemninger er i april 2011 sendt til de 230 deltagere på borgertopmødet i Region Midtjylland. I rapporten indgår også uddrag af deltagernes evaluering af borgertopmødet. Rapporten vedlægges som bilag.
For at sikre en god opfølgning på borgertopmøderne, har Demokratiudvalget under Danske Regioner desuden udarbejdet en analyse af resultaterne, som vedlægges som bilag.
Proces
Sagen behandles i de tre rådgivende udvalg, der har leveret input til temaer på borgertopmødet, nemlig det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde, det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler samt det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet.
Drøftelserne i udvalgene danner grundlag for svarudkast til Danske Regioners bestyrelse i forhold til hvilke initiativer, der kan iværksættes på landsplan. Svarudkastet eftersendes til forretningsudvalget.
Demokratiudvalget
Demokratiudvalget under Danske Regioner vil efterfølgende evaluere borgertopmødet og vurdere hvilke anbefalinger, der kan gives til opfølgende aktiviteter på landsplan. Region Midtjylland er i udvalget repræsenteret ved Anders Vistisen (DF) og Bente Nielsen (SF).
Danske Regioner har i et notat beskrevet evalueringstiltag i forbindelse med borgertopmøderne. Notatet vedlægges som bilag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
5. Svar til Statsforvaltningen vedrørende klage fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
Resume
Statsforvaltningen har, på baggrund af henvendelse fra gruppeformændene Anne V. Kristensen, Jette Skive og Poul Müller på vegne af henholdsvis Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende en klage over regionsrådsformand Bent Hansen og regionsrådet for overtrædelse af regionsloven og en række forvaltningsretlige grundsætninger. Der forelægges udkast til redegørelse til statsforvaltningen.
Forretningsudvalget indstiller,
at | redegørelsen til statsforvaltningen godkendes. |
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tog forbehold.
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Statsforvaltningen har i brev af 22. marts 2011 anmodet regionsrådet om en redegørelse vedrørende klage over regionsrådsformand Bent Hansen og regionsrådet for overtrædelse af regionsloven og en række forvaltningsretlige grundsætninger. Anledningen er henvendelse af 17. marts 2011 til statsforvaltningen fra gruppeformændene Anne V. Kristensen, Jette Skive og Poul Müller på vegne af henholdsvis Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Henvendelsen af 17. marts 2011 vedlægges som bilag. I henvendelsen anføres det, at en række handlinger, udført i forbindelse med beslutning om budgetændringer for 455 mio. kr. i regionen, er i strid med en række bestemmelser i regionsloven og grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Udkast til redegørelse fra regionsrådet til statsforvaltningen vedlægges. Af de i redegørelsen tilknyttede bilag vedlægges i papirform til regionsrådet alene "Bilag A. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen - 75/25 % reglen", som er en del af notatet om "Spørgsmål vedrørende omstillingsplan - del 2", og notatet "Bemærkninger til indkomne henvendelser vedrørende forslagene på laboratorieområdet i Koncernledelsens "Omstillingsplan for fremtidens Sundhedsvæsen"". Samtlige bilag er tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Poul A. Christensen undlod at stemme.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten stemte imod og bad i den forbindelse om, at der i besvarelsen til Statsforvaltningen vedlægges notat fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti: "Vedr.: Supplerende bemærkninger fra klagerne til det af regionsrådets flertal indsendte høringssvar".
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
6. Nye økonomiske styringsmodeller på sundhedsområdet
Resume
En væsentlig del af økonomien i Region Midtjylland afholdes i dag på udgiftskonti, hvor budgetansvaret er placeret centralt. I budgetforliget for 2011 er det besluttet, at fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering til de somatiske hospitaler vurderes.
I denne sagsfremstilling præsenteres udgiftsområderne med centralt budgetansvar, og konkrete områder til decentralisering udpeges. Overvejelser omkring nye styringsmodeller samt nogle overordnede modeller for decentralisering præsenteres.
Administrationen vil arbejde videre med at evaluere og konkretisere nye økonomistyringsmodeller for de udpegede områder. Resultatet af arbejdet vil blive fremlagt på regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at | der arbejdes videre med beskrivelse af fordele og ulemper ved øget decentralisering af budgetansvaret på det somatiske område på 11 udvalgte områder, og |
at | overvejelser om nye økonomistyringsmodeller fremlægges til drøftelse og eventuel beslutning på regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011. |
Conny Jensen og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage sagens behandling.
Sagsfremstilling
Den 8. september 2010 blev der indgået budgetforlig vedrørende budget 2011. Det fremgår af dette budgetforlig; ”Aftale om budget 2011 for Region Midtjylland”, at:
”De nuværende principper for økonomi- og aktivitetsstyringen i Region Midtjylland skal vurderes. Budgettet til en række vanskeligt styrbare udgifter til ny dyr medicin, nye behandlinger, udvidet frit valg, behandling over regionsgrænser og patientskadeerstatninger samt en række udgifter til efteruddannelse, medicoteknisk udstyr mv. er placeret på sundhedsområdets fælleskonti (somatikken). Fordele og ulemper ved en højere grad af decentralisering til de somatiske hospitaler skal vurderes. Regionsrådet forelægges ved udgangen af 1. kvartal 2011 en nærmere udredning heraf."
I det vedlagte notat fremgår det, at totaløkonomien inden for områder med centralt budgetansvar er på mere end 4 mia. kr. Dette er ganske betydelige budgetbevægelser. Til sammenligning har regionens største hospital (før 1. april 2011), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, i 2011 vedtagne bruttodriftsudgifter på 3,9 mia. kr.
De områder, hvor der er centralt budgetansvar, omfatter i alt ca. 70 forskellige emner, der hver især har egne formål og rationaler, der ofte er af faglig-teknisk art eller hvor der er et ønske om fælles prioritering på tværs af hospitaler.
For at prioritere er der udvalgt 11 områder, som undersøges nærmere med henblik på decentralisering. Disse 11 områder omfatter 75 % af den ovennævnte totaløkonomi på godt 4 mia. kr. i det vedtagne budget 2011.
Områderne er:
Takststyringspulje
Pulje til strålebehandling
Pulje til ny dyr medicin
Medicin til særlige patientgrupper
Bløderpatienter
Fællespulje til nye behandlinger
Patientforsikring
Respiratorbehandling i eget hjem
Behandling over regionsgrænser/selvejende institutioner
Udvidet frit sygehusvalg
Kommunal indtægt for ambulant genoptræning
Frem til regionsrådets budgetseminar den 10. august 2011 arbejder administrationen på at lave oplæg, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af mulighederne for at decentralisere budgetansvaret inden for disse områder.
Det vedlagte notat præsenterer de indledende overvejelser omkring placeringen af budgetansvaret.
Hvis det godkendes, at der arbejdes på at udarbejde nye modeller for økonomistyring for de ovennævnte områder, vil regionsrådet på budgetseminaret den 10. august 2011 få forelagt diskussionsoplæg, der belyser fordele og ulemper ved at decentralisere budgetansvar samt metoder til at følge op på decentraliserede budgetansvar inden for disse områder.
Hvis regionen ved etablering af egentlige, formaliserede optageområder for hospitalerne kan tildele hvert enkelt hospital et ansvar for hovedfunktions-behandlingen af en defineret gruppe af patienter, vil det også være muligt at decentralisere væsentlige dele af de i dag centralt placerede udgiftsområder til hospitalerne.
Det foreslås derfor, at der arbejdes efter, at der for hospitalerne i Region Midtjylland etableres optageområder for behandling på hovedfunktionsniveau.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
7. Bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag til Delprojekt Vareforsyning BYG, DNU
Resume
I forbindelse med nedskaleringen af DNU-projektet besluttede regionsrådet, at den planlagte forsyningsby bestående af apotek, sterilcentral, køkken, vaskeri, centraldepot og affaldscentral udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Der skulle tænkes i alternative forsyningsløsninger.
På regionsrådsmødet den 23. marts 2011 blev det dog vedtaget, at der etableres en varemodtagelse og affaldscentral på DNU finansieret af projektets risikopulje. Vareforsyning og affaldscentral indarbejdes i projektet, idet funktionerne på det eksisterende hospital ikke vurderes at kunne dække kapacitetsbehovet i DNU, og fordi det er nødvendige funktioner.
Projektafdelingen for DNU ønsker nu at udarbejde projektforslag for Delprojekt Vareforsyning BYG, som omfatter etablering af varemodtagelse, affaldscentral, logistikbro, overbygning C-gang og rørpostsystem.
Det foreslås, at der gives projektafdelingen på DNU en anlægsbevilling på 9,9 mio. kr. til dette arbejde.
Forretningsudvalget indstiller,
at | der udarbejdes dispositions- og projektforslag samt igangsættes for- og hovedprojekt for Delprojekt Vareforsyning BYG, DNU, |
at | Projektafdelingen DNU meddeles anlægsbevillinger og rådighedsbeløb jf. tabel 2, og |
at | rådighedsbeløb og bevilling finansieres, som anvist i tabel 2. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Baggrund
I forbindelse med nedskaleringen af DNU-projektet besluttede regionsrådet, at den planlagte forsyningsby bestående af apotek, sterilcentral, køkken, vaskeri, centraldepot og affaldscentral udgik af det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Der skulle tænkes i alternative forsyningsløsninger. På regionsrådsmødet den 23. marts 2011 blev det dog vedtaget, at der etableres en varemodtagelse og affaldscentral på DNU finansieret af projektets risikopulje. Vareforsyning og affaldscentral indarbejdes i projektet, idet funktionerne på det eksisterende hospital ikke vurderes at kunne dække kapacitetsbehovet i DNU, og fordi det er nødvendige funktioner.
I det reviderede projekt, der nu ansøges om, placeres varemodtagelsen og affaldscentralen, hvor forsyningsbyen var planlagt etableret, dvs. umiddelbart udenfor ringvejen, der omgiver hospitalet. Dermed er der fortsat en betydelig gevinst at hente ved at transportere varer herfra ud til de enkelte afdelinger via logistiktracéet (gennemgående gangareal på 4. etage), der udgår fra varemodtagelsen/affaldscentralen og via logistikbroen over ringvejen gennemløber hele DNU. Endelig indeholder konceptet for den samlede vareforsyning et rørpostsystem, som hurtigt kan levere blodprøver, medicin mv. til alle afdelinger i DNU. Projektafdelingen for DNU ønsker nu at igangsætte Delprojekt Vareforsyning BYG, som omfatter etablering af varemodtagelse, affaldscentral, logistikbro, overbygning C-gang og rørpostsystem.
Det foreslås, at projektafdelingen DNU bevilges 9,9 mio. kr. til igangsætning af udarbejdelsen af dispositions- og projektforslag, samt en del af for- og hovedprojekt for Delprojekt Vareforsyning BYG. Årsagen til at projektet hedder Vareforsyning "BYG" er, at det er et delprojekt omhandlende logistikrelateret byggeri, og ikke et egentligt logistikprojekt.
Beskrivelse af delopgaver samt tidsplan
Delprojekt Vareforsyning BYG indeholder 5 elementer. De beskrives nærmere i det følgende:
Varemodtagelse: Umiddelbart udenfor ringvejen etableres en fælles varemodtagelse for DNU, hvor eksterne leverandører afleverer varer (vasketøj, mad, forbrugsvarer mv.) Herfra vil varerne via logistikbroen og logistiktracéet blive transporteret ud på de enkelte afdelinger. Varemodtagelsen vil ligeledes fungere som opsamlingssted for returvarer fra afdelingerne (urent linned, tomme madvogne mv.). Varemodtagelsen forventes at stå færdig i januar 2015. Der er således ikke tale om en varecentral til opbevaring, men en egentlig modtagelse.
Affaldscentral: På DNU vil affald blive opsamlet i affaldsrum på afdelingerne, hvorfra det vil blive transporteret til affaldscentralen via logistiktracéet. Efter tømning bringes de tomme og rengjorte affaldsvogne tilbage til afdelingerne. Det planlægges, at affaldscentralen vil stå færdig i januar 2015.
Logistikbro: Med henblik på at få transportvognene fra varemodtagelsen til logistiktracéet er der planlagt etablering af en logistikbro over ringvejen. Det planlægges, at logistikbroen står færdig i februar 2014.
Overbygning C-gang: For at kunne etablere logistiktracéet er det nødvendigt at lave en overbygning på C-gangen på det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Eftersom overbygningen vil få samme bygningsbredde som det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby, bliver der skabt et areal, hvor der vil blive placeret et decentralt servicecenter samt kontorfaciliteter. Det forventes, at overbygningen vil stå færdig i januar 2014.
Rørpost: Rørpostsystemet er en væsentlig del af vareforsyningskonceptet for DNU og er beregnet til forsendelse af blodprøver, undersøgelsespræparater, medicin, blodprodukter og andet materiale, der kræver en hurtig levering. Kombineret med automatiseringer i apotek, laboratorier mv. er der et stort rationaliseringspotentiale i rørpostsystemet. Der er allerede udarbejdet dispositionsforslag for rørpost, og en del af udgifterne er allerede afholdt via planlægningsbevillingen. Der ansøges nu om bevilling til udarbejdelse af projektforslag for rørpost (en del af de 5,6 mio. kr. i tabel 1 nedenfor). Rørpost tages i brug i takt med færdiggørelsen af de enkelte bygninger i DNU.
Økonomi og finansiering
Det samlede Delprojekt Vareforsyning BYG inkl. rådgiverhonorar, uforudsete udgifter og omkostninger andrager 191,2 mio. kr. (indeks 121).
Udgifterne til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og hovedprojekt for Delprojekt Vareforsyning BYG udgør i alt 9,9 mio. kr. Tabel 1 viser budgettet.
Tabel 1. Rådgiverhonorar. Mio. kr., ekskl. moms.
Dispositionsforslag* |
2,8 |
Projektforslag |
5,6 |
Start af for- og hovedprojekt |
1,1 |
Rådgiverhonorar i alt |
9,5 |
Omkostninger |
0,4 |
I alt |
9,9 |
*Udgifterne til udarbejdelse af dispositionsforslag for rørpost er afholdt af planlægningsbevillingen, og er således ikke en del af de 2,8 mio. kr.
Det foreslås, at der gives bevilling til Delprojekt Vareforsyning BYG på 9,9 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag, samt igangsætning af for- og hovedprojekt, og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb fordelt på årene 2011-2012. Det samlede rådighedsbeløb i årene 2011-2012 foreslås finansieret af henholdsvis Pulje til det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup i 2011, og af hensættelser til kvalitetsfondsprojekter i 2012.
Tabel 2 præsenterer i oversigtsform, bevilling og finansiering.
Tabel 2, Bevilling og rådighedsbeløb, P/L, index 121, mio. kr., excl. moms. |
Bevillinger |
Rådigheds-beløb, 2011 |
Rådigheds-beløb, 2012 |
Rådighedsbeløb, i alt |
|
Bevillingsændringer: |
||||
Delprojekt Vareforsyning BYG, rådgivning |
9,9 |
7,7 |
2,2 |
9,9 |
Bevillingsændringer i alt |
9,9 |
7,7 |
2,2 |
9,9 |
Finansiering |
||||
Pulje til det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup |
-7,7 |
-7,7 |
||
Hensættelser til kvalitetsfondsprojekter |
-2,2 |
-2,2 |
||
Forøgelse af anlægsbevilling |
-9,9 |
|||
Finansiering i alt |
-9,9 |
-7,7 |
-2,2 |
-9,9 |
Balance |
0 |
0 |
0 |
0 |
Hermed resterer der 88,78 mio. kr. på "pulje til det Nye Universitetshospital i Århus, Viborg og Gødstrup" i 2011, og 86,04 mio. kr. på "hensættelser til kvalitetsfondsprojekter" i 2012.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
8. Udmøntning af puljer til indkøb af medicoteknisk udstyr 2011-2012
Resume
Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling indstilles det, at der prioriteres indkøb for i alt 181,2 mio. kr. i 2011-2012. Årsagen til, at der allerede nu prioriteres midler i 2012 er, at det for en del af indkøbene tager lang tid at gennemføre udbud og indkøbe udstyret. Midlerne skal bl.a. bruges til indkøb af CT-scannere, MR-scannere, dialysemaskiner og ultralydsapparater.
Regionsrådet vil efter sommerferien blive præsenteret for en samlet plan for finansiering af medicoteknisk udstyr til kvalitetsfondsprojekterne.
Forretningsudvalget indstiller,
at | der gives en bevilling på 181,2 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2011-2012 jævnfør tabel 1 og 2 i sagsfremstillingen og det vedlagte bilag, |
at | direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt (f.eks. nedbrud), og |
at | eventuelle overskydende midler fra tidligere afsatte puljer til det nuklearmedicinske område og til omstillingsplanen anvendes til fællesindkøb af dialysemaskiner og ultralydsapparater. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.
I 2011 var der oprindeligt afsat 230 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. En stor del af disse midler (147 mio. kr.) blev dog allerede bevilget på mødet i regionsrådet den 24. februar 2010. Årsagen til, at der allerede i 2010 blev prioriteret midler for 2011 er, at mange af de planlagte indkøb og gennemførelse af udbud strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først falder i det efterfølgende år. Tilsvarende foreslås det, at regionsrådet med denne sagsfremstilling tager stilling til prioritering af en del af budgettet for indkøb af medicoteknisk udstyr i 2012.
I forbindelse med omstillingsplanen blev der afsat 50 mio. kr. i 2011 til de udgifter, der må opstå i forbindelse med sammenlægninger af afdelinger og flytning af funktioner. Principperne for udmøntning af de 50 mio. kr. blev godkendt i regionsrådet den 23. marts 2011. Der resterer således 33 mio. kr. til prioritering i 2011. I 2012 er der afsat 260 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. Heraf forslås det, at der prioriteres 117 mio. kr. for 2012.
Fordeling i puljer
Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer. Det enkelte hospital er fremkommet med ønsker til pulje 1 og 3 svarende til deres forventede andel af puljerne. For pulje 2 er der udarbejdet et samlet forslag til udmøntning på baggrund af de indkomne ønsker fra hospitalerne.
Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres typisk 75 % af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.
Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2011 foreslås en pulje på i alt 70 mio. kr. I det vedlagte bilag ses en oversigt over administrationens forslag til fordeling af puljen. De største udgifter i 2011 vedrører udstyr til avancerede hjerteoperationer på hjerteafdelingen i Skejby (en såkaldt hybridstue til 14 mio. kr.), en hjerte-CT-scanner til Hospitalsenheden Vest (11,5 mio. kr.), en CT-scanner til Kræftcenteret på Århus Universitetshospital (10,9 mio. kr.), samt en CT-scanner og en MR-scanner (i alt 19,7 mio. kr.) til Neurocenteret på Århus Universitetshospital.
Pulje 3 er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.
Tabel 1 viser forslaget til fordeling af de tre puljer. Samlet set er der afsat 101,2 mio. kr. til pulje 1 og 3, og 70 mio. kr. til pulje 2. Til uforudsete udgifter er der afsat 10 mio. kr., hvilket giver en samlet sum på 181,2 mio. kr. Indkøb og Medicoteknik står for indkøbene til pulje 1 og 2, mens hospitalerne selv varetager indkøbene fra pulje 3.
Finansiering
Det samlede finansieringsbehov er på 181,2 mio. kr. Hospitalernes egenbetaling til puljerne udgør 31,2 mio. kr., som finansieres via driften, jf. tabel 2.
Den resterende del på 150 mio. kr. forslås afsat som en anlægsbevilling. Det forslås, at anlægsbevillingen finansieres med det resterende rådighedsbeløb på 33,0 mio. kr. i 2011, og med 117 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på 260 mio. kr. Der resterer herefter 143 mio. kr. til senere prioritering i 2012.
Fælles indkøb af dialysemaskiner og ultralydsmaskiner
I forbindelse med gennemgang af ønskerne til 2011 har flere hospitaler haft vanskeligt ved at opretholde et tilfredsstillende niveau på dialysemaskiner og ultralydsudstyr indenfor de afsatte rammer til pulje 1.
Det indstilles derfor, at der afsættes en pulje til dialysemaskiner på 10 mio. kr. i 2011. På sigt vurderes dog at være et yderligere behov på ca. 15 mio. kr. til dialyseområdet.
I forbindelse med prioriteringen af midler i 2010-2011 (regionsrådet den 24. februar 2010) blev der afsat 70 mio. kr. til investeringer på det nuklearmedicinske område. Fra denne pulje forventes et mindreforbrug på 15 mio. kr. Det indstilles, at disse midler anvendes på en generel opgradering af ultralydsudstyr på tværs af hospitalerne.
Herudover foreslås det, at eventuelle overskydende midler fra den afsatte pulje på 50 mio. kr. til omstillingsplanen anvendes til dialyse- og ultralydsområdet. I det omfang det ikke dækker behovet forslås det, at der afsættes yderligere midler til dette i forbindelse med udmøntningen af puljerne for 2012.
Særligt om udflytning af Århus Sygehus til DNU
Anlægsrammen for det nedskalerede DNU-projekt indeholder samlet set en ramme på 0,8 mia. kr. til anskaffelser indenfor logistik, IT, medicoteknik, løst inventar, fast teknisk udstyr og kunst og akustik. Dette beløb forventes ikke at kunne dække de faktiske omkostninger, hvorfor regionsrådet i september 2009 i forbindelse med godkendelse af anlægsrammen til det samlede DNU besluttede, at en stor del af finansieringen af anskaffelserne skal tilvejebringes via driftsmidler, puljer, leasing og genanvendelse mv.
For i videst mulig omfang at undgå at flytte større udstyr, og for at opspare midler til investeringer i forbindelse med udflytningen til det nye hospital, skal der fremover ske en vurdering af, hvorvidt investeringer i større udstyr kan afvente udflytningen, eller om der kan findes andre midlertidige løsninger. Det forventes derfor, at investeringerne i 2011-2012 på Århus Sygehus er nogle af de sidste større investeringer inden udflytningen til DNU.
En samlet plan for anskaffelse af udstyr til kvalitetsfondsprojekterne vil blive forelagt regionsrådet efter sommerferien.
Energi og miljø
Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm - pga. ny teknologi. Der vil derfor til en vis grad være et energimæssigt sigte med investeringerne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
9. Realisering af Stråleplan for Region Midtjylland 2011
Resume
Region Midtjyllands Stråleplan løber frem til og med 2015. Styregruppen til udrulning af Stråleplanen gør i Strålerapport V status over stråleproduktionen i 2010 og udbygningsplanerne for 2011.
Århus Universitetshospital tilbagefører 4 mio. kr. af strålebevillingen for 2010 i forbindelse med budgetoverførslerne 2010 til 2011. Det skyldes en lavere aktivitet end forventet i 2010 på grund af et lidt reduceret behandlingsbehov, og fordi alle strålebehandlinger foretaget i andre regioner endnu ikke er trukket hjem.
I rapporten beskrives udbygningsbehovet inklusive bufferkapacitet for 2011 og 2012. Administrationen foreslår, at der først tages stilling til behovet for bufferkapacitet, når de resterende strålebehandlinger er trukket hjem fra Region Syddanmark. Det foreslås således, at der i 2011 bevilges 9,1 mio. kr. i øgede driftsudgifter til Århus Universitetshospital til udrulning af Stråleplanen for 2011. Merudgiften foreslås finansieret af den under fælles udgifter afsatte pulje til udbygning af Stråleplanen på 9,2 mio. kr.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Region Midtjylland fortsætter udrulningen af Stråleplanen i 2011 med henblik på at blive selvforsynende inden for stråleterapi, og |
at | driftsbudgettet på Århus Universitetshospital i 2011 og frem tilføres 9,1 mio. kr. til udrulning af Stråleplanen med den i tabel 2 anviste finansiering. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Region Midtjyllands Plan for Udskiftning og Implementering for Strålebehandlingsområdet (Stråleplan) løber til og med 2015. Siden 2007 har regionsrådet en gang årligt fået forelagt forslag til udrulning af Stråleplanen for det pågældende år. Hermed forelægges forslaget for 2011.
Forslaget er beskrevet i vedlagte Strålerapport V udarbejdet af Styregruppen vedrørende realisering af Stråleplanen, som direktionen har nedsat. Ligesom de fire første rapporter indeholder Strålerapport V en status over realiseringen af planerne for det forløbne år (2010), forslag til udrulning for det igangværende år (2011) og en skitse for den forventede udvikling for det kommende år (2012).
Status 2010
Der er som planlagt i Strålerapport IV i 2010 etableret en behandlingskapacitet svarende til 58.000 behandlinger. Det er opnået ved fortsat uddannelse af stråleterapeuter, et lavt niveau for afgang af stråleterapeuter og ved udbygning af antallet af behandlingstyper på acceleratorerne i Herning. Samtidig er den sidste accelerator af ældre dato udskiftet, således at der nu er 10 moderne acceleratorer til rådighed.
Det er stort set lykkedes at hjemtrække behandlingen af borgere fra Region Midtjylland fra strålecentrene i Odense, Aalborg og Rigshospitalet svarende til godt 2.000 behandlinger, ligesom der fortsat ikke sendes patienter til strålebehandling i udlandet.
Århus Universitetshospital har i 2010 i samarbejde med de praktiserende læger i den sydlige del af regionen og med Regionshospital Horsens arbejdet på at hjemtrække strålebehandlingerne fra Strålecentret på Vejle Sygehus. I 2009 leverede Vejle Sygehus 6.900 strålebehandlinger til borgere fra Region Midtjylland. I 2010 er det lykkedes at reducere dette med 3.100 behandlinger til 3.800 behandlinger.
Den ikke fuldt gennemførte hjemtrækning fra Vejle Sygehus er den væsentligste årsag til, at kapaciteten på 58.000 behandlinger i 2010 ikke blev fuldt udnyttet. Produktionen på acceleratorerne i Region Midtjylland nåede i alt op på 51.915 behandlinger. Men behandlingsbehovet har også vist sig at være ca. 3.000 behandlinger mindre end forudsagt i de tidligere strålerapporter.
Der har således været en uudnyttet kapacitet på ca. 6.000 behandlinger - svarende til ca. 10 %. Behovet for bufferkapacitet som følge af kræftpakkernes krav om accelererede patientforløb har været bredt drøftet i faglige kredse. I Strålerapport IV blev det i relation til vurdering af behovet for bufferkapacitet på stråleområdet anbefalet at afvente erfaringerne fra driftsåret 2010 og de kommende anbefalinger fra Den Vestdanske Planlægningsgruppe på stråleområdet.
Ventetiderne for at få strålebehandling udgjorde i følge Stråleplan IV i 2009 mellem 2 og 16 uger. Strålerapport V viser, at ventetiden i 2010 med den nævnte 10 % bufferkapacitet har ligget på 2 uger bortset fra enkelte eksempler på lidt længere ventetider i sommerferieperioden.
Det er derfor Styregruppens foreløbige konklusion, at erfaringerne fra 2010 angiver, at en bufferkapacitet på 10 % giver mulighed for at tilbyde alle behandling inden for Strålecentrets servicemål om maksimum to ugers ventetid. Servicemålet er fastsat på grundlag af kræftpakkernes forskellige tidsterminer for strålebehandling som enten primær eller sekundær behandling.
Den Vestdanske Planlægningsgruppe på Stråleområdet anbefaler i rapport fra april måned 2010, at der indtil videre planlægges ud fra et behov for en bufferkapacitet på 10 %.
Driftssituationen i de kommende år vil udbygge erfaringsgrundlaget for en endelig fastlæggelse af behovet for bufferkapacitet med henblik på, at Strålecentret kan overholde kræftpakkernes tidsmæssige normer for at begynde strålebehandling.
Plan 2011
Behandlingsbehovet er på baggrund af erfaringerne fra 2010 reduceret med 3.000 behandlinger. Der forventes fortsat en årlig stigning i behandlingsbehovet på 5 %. Herudover vil behovet for 2011 blive påvirket af hastigheden for hjemtrækningen af de sidste knap 4.000 behandlinger fra Strålecentret i Vejle. Der forventes på denne baggrund et samlet behandlingsbehov på ca. 59.000 behandlinger.
Behandlingskapaciteten vil stige til 62.500 behandlinger på grund af helårseffekten af de stråleterapeuter, der afsluttede uddannelsen i løbet af 2010 - samt på grund af indfasningen af accelerator 11 og 12 ved strålefunktionen i Skejby.
Der vil i 2011 således kun blive etableret en bufferkapacitet på ca. 6 %. Med en buffer på 6 % kan der periodevis opstå problemer med at overholde servicemålsætningen om 2 ugers ventetid.
Med henblik på at opnå en større bufferkapacitet i 2012 foreslår Styregruppen, at der optages et hold stråleterapeuter til uddannelse i efteråret 2011. Administrationen anbefaler imidlertid at afvente hjemtrækningen af de sidste strålebehandlinger fra Vejle Sygehus, før der evt. i løbet af 2011 træffes beslutning om at tilføre Århus Universitetshospital midler til at udvide kapaciteten gennem uddannelse af flere stråleterapeuter.
Skitse 2012
Behandlingsbehovet for 2012 fremskrives til ca. 62.000 behandlinger. I kraft af det foreslåede uddannelseshold fra efteråret 2011 vil behandlingskapaciteten stige til 67.800 behandlinger. Med det foreslåede uddannelseshold i efteråret 2011 vil der i løbet af 2012 kunne etableres en bufferkapacitet ca. 10 %. Ved beslutning om senere optag af nyt uddannelseshold vil bufferkapaciteten i 2012 blive reduceret.
Økonomi
Århus Universitetshospital tilbagefører i forbindelse med budgetoverførsler fra 2010 til 2011 4,0 mio. kr. af bevillingen for 2010 til udrulning af Stråleplanen for 2010, jf. den opståede, men ikke planlagte bufferkapacitet i 2010 omtalt ovenfor. Beløbet indgår til at styrke kassebeholdningen.
Tabel 1. Udgiftsprofil 2011 og 2012 i henhold til Strålerapport IV og Strålerapport V - mio. kr. 2009 p/l
Udgiftsart
|
2011 -
Rapport IV |
2011-
Rapport V |
2012 -
Rapport IV |
2012 -
Rapport V |
Løn |
41,9 |
41,9 |
43,6 |
46,8 |
Løn - personale under uddannelse |
0,0 |
1,2 |
0,0 |
0,0 |
Øvrig drift |
5,2 |
5,2 |
5,9 |
5,9 |
Udvidet åbningstid |
3,5 |
3,5 |
3,0 |
3,0 |
Radiologi |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
Patologi |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
Patienthotel |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
Strålefunktionen v. Skejby |
5,82 |
5,8 |
12,98 |
13,0 |
Total |
58,72 |
59,9 |
67,78 |
71,0 |
Driftsudgifterne til udrulning af Stråleplanen udgjorde i 2010 49,6 mio. kr. Driftsudgifterne for 2011 udgør i følge forslaget fra Styregruppen i Rapport V 59,9 mio. kr., dvs. en stigning på 10,3 mio. kr.
I denne stigning indgår 1,2 mio. kr. til optag af nyt hold stråleterapeuter i efteråret 2011. Med administrationens forslag om at udsætte beslutningen om at optage flere stråleterapeuter til senere, jævnfør ovenfor, vil udgiftsniveauet i 2011 kunne reduceres til 58,7 mio. kr. svarende til en stigning på 9,1 mio. kr. og dermed holdes inden for den i Budget 2011 under Fælles puljer afsatte pulje på 9,2 mio. kr. til udbygning af Stråleplanen.
Fra 2011 til 2012 skitseres et løft i driftsudgifterne på 11,1 mio. kr. fra 59,9 mio. kr. til 71,0 mio. kr. Det foreslås, at finansieringen fastlægges i forbindelse med arbejdet med Budget 2012 og overslagsårene.
Tabel 2 - bevillingsskema
Tillægsbevillinger, 1.000 kr., drift, 2011-P/L |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Bevillingsændring |
|||||
Århus Universitetshospital |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
Bevillingsændringer alt |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
9.100 |
Finansiering |
|||||
Fælles udgifter - Pulje til udbygning af stråleplan |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
Finansiering i alt |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
-9.100 |
Total |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
10. Tidsplan for revision af Region Midtjyllands Palliationsplan
Resume
Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2010 at revidere Region Midtjyllands Palliationsplan med henblik på forberedelse af Budget 2011. I lyset af Statens initiativer til udarbejdelse af en Kræftplan III besluttede regionsrådet i maj 2010 at udsætte revisionen til 2011. Administrationen foreslår en tidsplan for revisionen, der sigter mod at forelægge regionsrådet et forslag til revideret Palliationsplan i forsommeren 2012.
Administrationen gør samtidig opmærksom på, at der i mellemtiden kan blive behov for at forelægge regionsrådet beslutningsforslag om del-initiativer inden for det palliative område. Eksempelvis forslag til udmøntning af de midler, som regionsrådet fra Budget 2011 og frem har afsat til at styrke den palliative indsats, og forslag til udmøntning af midler som en del af Kræftplan III.
Forretningsudvalget indstiller,
at | tidsplan for revision af Region Midtjyllands nuværende Palliationsplan godkendes med henblik på, at regionsrådet i forsommeren 2012 får forelagt forslag til ny Palliationsplan for Region Midtjylland. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet vedtog i september 2007 den gældende Palliationsplan for Region Midtjylland.
I Budgetforliget for 2010 indgår følgende hensigtserklæring: "Med henblik på forberedelse af Budget 2011 udarbejdes der en beskrivelse af den palliative indsats med henblik på styrkelse af indsatsen i form af f.eks. udadgående funktioner fra palliative team, således at indsatsen over for alvorligt syge og døende i eget hjem styrkes."
Regionsrådet besluttede den 26. maj 2010 at udsætte denne revision af Region Midtjyllands Palliationsplan til 2011. Udsættelsen var begrundet med, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at påbegynde en revision af Palliationsplanen, før udfaldet af Kræftplan III var kendt, idet det var forventningen, at der i forlængelse af Kræftplan III ville blive udarbejdet nye nationale retningslinjer for det palliative område.
Administrationen har den 23. februar 2011 afleveret status til regionsrådet for førnævnte hensigtserklæring. Det fremgår af status, at administrationen i forlængelse af den politiske aftale om Kræftplan III, og med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om at afsætte 2 mio. kr. i Budget 2011 til at styrke de palliative team 2011 forelægger regionsrådet en ny tidsplan for revision af Region Midtjyllands Palliationsplan.
Der blev i november måned 2010 indgået politisk forlig om Kræftplan III. Forliget indeholder flere initiativer på det palliative område:
Der skal udvikles et national tværfagligt og tværsektorielt forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation. Regioner og kommuner skal forankre forløbsprogrammet i sundhedsaftalerne. Der blev afsat 1 mio. kr. til i 2011 at udvikle forløbsprogrammet og 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. i 2013 til at understøtte forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation.
Der skal ske en styrkelse af det regionale, specialiserede palliative tilbud, som skal sikre døgndækkende adgang til specialiseret palliativ behandling og specialiseret rådgivning til det basale niveau (kommuner, praktiserende læger og almindelige sygeafdelinger). Der blev afsat 8 mio. kr. til dette initiativ fra 2011. Ministeriet forventes i maj måned 2011 at orientere regionerne om udmøntningen af disse midler.
Der skal ske en udbygning af hospicekapaciteten fra 208 pladser i 2010 til 250 pladser ved udgangen af 2014. Til etablering af disse pladser afsættes der 6 mio. kr. i 2011 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2014. Til drift af de 42 nye pladser afsættes der 6 mio. kr. i 2011, 15 mio. kr. i 2012, 22 mio. kr. i 2013 og 29 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.
Der afsættes 1 mio. kr. i 2011 til at opdatere Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for den palliative indsats, som dækker hele det palliative område inklusiv kræft. Opdateringen skal koordineres med det førnævnte forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation. Sundhedsstyrelsen har i marts måned 2011 nedsat arbejdsgruppe og baggrundsgruppe til at forestå arbejdet, der planlægges afsluttet i september måned 2011.
Der skal udarbejdes et katalog over bedste praksis for den palliative indsats i primærsektoren, herunder i almen praksis. Sundhedsstyrelsen forventer dette arbejde afsluttet ved udgangen af 2012.
Der afsættes 4 mio. kr. årligt fra 2012 til Palliativt Videnscenter, og der skal tages stilling til finansiering af aktiviteterne på RehabiliteringsCenter Dallund i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012. Aktiviteterne på Rehabiliteringscenter Dallund og Palliativt Videnscenter skal sammentænkes fra 2012 i et nyt Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.
På baggrund af disse initiativer i Kræftplan III og tidsplanen for disse foreslår administrationen, at arbejdet med at revidere Region Midtjyllands Palliationsplan påbegyndes i forsommeren 2011 og afsluttes i forsommeren 2012.
Samtidig ønsker administrationen at gøre opmærksom på, at der i denne periode kan blive behov for at forelægge regionsrådet del-initiativer inden for det palliative område. Der kan f.eks. være tale om initiativer som følge af udmøntning af midler fra Kræftplan III i løbet af 2011/2012.
Der kan også være tale om initiativer til realisering af regionsrådets beslutning i Budget 2011 om at styrke den palliative indsats med 2,0 mio. kr. årligt. Regionsrådet vedtog således den 15. december 2010 at udmønte en del af disse midler til at etablere regionens sjette palliative team ved Regionshospitalet Horsens fra den 1. juli 2011. Nettoudgiften andrager i 2011 0,42 mio. kr. og fra 2012 og frem 0,85 mio. kr. årligt.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
11. Direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser
Resume
Administrationen har, i samarbejde med repræsentanter fra hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger samt repræsentanter for de alment praktiserende læger og kiropraktorerne, udarbejdet et forslag til udvidet adgang til direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til flere billeddiagnostiske undersøgelser.
Formålet er at lette adgang for praktiserende læger og kiropraktorer til diagnostiske faciliteter på hospitalerne, at sikre bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet og harmonisere eksisterende ordninger i regionen.
Forretningsudvalget indstiller,
at | forretningsudvalget godkender muligheden for direkte henvisning fra de praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser, jf. anbefalingerne i afrapporteringen. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde har på sit møde 10. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I en række sammenhænge er det blevet anbefalet at give praktiserende læger og kiropraktorer lettere adgang til diagnostiske faciliteter på hospitaler, bl.a. i anbefalingerne fra en tænketank med medlemmer fra Dansk Selskab for Intern Medicin og Danske Regioner, Region Midtjyllands visionsplan for almen praksis, Region Midtjyllands praksisplan for kiropraktorområdet mv.
Administrationen besluttede i foråret 2009 at igangsætte en række initiativer på det radiologiske område i Region Midtjylland. Et af initiativerne var at undersøge mulighederne for ensartet henvisnings- og visitationspraksis samt undersøge om fri henvisningsret giver anledning til øget aktivitet.
Der blev i efteråret 2009 nedsat en arbejdsgruppe med cheflæge Christian Møller-Nielsen, repræsentanter fra alle hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger samt repræsentanter for de alment praktiserende læger og kiropraktorer. Arbejdsgruppen har udarbejdet vejledninger for direkte henvisninger fra almen praksis og praktiserende kiropraktorer til billeddiagnostiske afdelinger på Region Midtjyllands hospitaler på følgende områder:
MR-scanning af patienter med ryglidelser.
Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i knæ.
Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i skulderleddet.
Billeddiagnostisk udredning af patienter med lidelser i albueleddet.
Billeddiagnostisk udredning af patienter med urologiske symptomer.
Direkte henvisning til billeddiagnostik kan bidrage til at optimere patientforløb og sikre bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet. Yderligere vil en sådan ordning medføre en udligning af praksis i regionen, idet der allerede i varierende omfang findes ordninger, der giver læger og kiropraktorer i nogle områder mulighed for at booke tider til undersøgelser på nogle hospitaler.
Retningslinjerne har været drøftet i Samarbejdsudvalg for alment praktiserende læger, og været sendt i høring i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet.
Vejledningerne foreslås implementeret på alle billeddiagnostiske afdelinger i Region Midtjylland med virkning fra 1. juni 2011.
Med henblik på at sikre, at løsningen ikke bliver udgiftsdrivende, og at der ikke foretages unødvendige undersøgelser, evalueres ordningen efter ca. 1 år.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
12. Sammenlægning af 4 sociale tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd
Resume
Det foreslås, at Region Midtjyllands fire sociale tilbud til borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd: Nørholm Kollegiet, Granbakken Bo- og aktivitetscenter, Bo- og aktivitetscentret Elbæk Højskole og Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft fra 1. januar 2012 sammenlægges til én organisation. Det vurderes, at der med sammenlægningen vil kunne opnås faglige og økonomiske fordele, som vil styrke tilbuddenes muligheder for at løfte stærkt specialiserede opgaver til konkurrencedygtige takster. Den nye organisation vil i kraft af sin størrelse kunne gøre sig gældende som leverandør af højt specialiserede sociale ydelser på landsplan og være rustet til hurtig omstilling ved ændringer i den kommunale efterspørgsel.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Bo- og behandlingstilbuddet Nørholm Kollegiet, Granbakken Bo- og Aktivitetscenter, Bo- og aktivitetscentret Elbæk Højskole og Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft fra 1. januar 2012 sammenlægges til én organisation. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling, idet udvalget udbad sig en orientering, når den nærmere organisering m.v. er afklaret for det fusionerede tilbud.
Region Midtjylland driver fire sociale tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd, som løser stærkt specialiserede opgaver på området. De fire tilbud er Bo- og behandlingstilbuddet Nørholm Kollegiet i Herning Kommune, Granbakken Bo- og aktivitetscenter i Norddjurs Kommune, Bo- og aktivitetscentret Elbæk Højskole i Horsens Kommune og Bo- og aktivitetstilbuddet Mosetoft i Viborg kommune.
Tilsammen er tilbuddene i 2011 normeret med 132 døgnpladser og 100 dagpladser (heraf 1 akutplads i Herning).
Tilbuddene har bl.a. ansvaret for specialmiljøer for udviklingshæmmede personer med dom, voksne personer med ADHD, udviklingshæmmede personer med Praeder-Willi Syndrom og udviklingshæmmede personer med psykiatrisk diagnose. Herudover løser Nørholm Kollegiet og Mosetoft en række særlige opgaver i midlertidige projekter. Endeligt løser tilbuddene opgaver vedrørende varetægtsanbragte personer (surrogat).
Der er aktuelt indskrevet borgere fra 28 kommuner – heraf 19 kommuner uden for Region Midtjylland. De fire tilbud har i 2011 et samlet budget på 143 mio. kr., hvortil kommer salg af projektpladser for ca. 31 mio. kr. Der er aktuelt ansat 372 medarbejdere på de fire tilbud (opgjort i fuldtidsansatte).
Der er efter dannelsen af Region Midtjylland opbygget et netværkssamarbejde mellem de fire tilbud for borgere med udviklingshæmning og særlige problematikker i forhold til adfærd omkring matchning og konkrete udviklingsopgaver. Samarbejdet har betydet mulighed for at inddrage flere specialer i opgaveløsningen og en hurtig opgaveløsning i flere komplicerede sager, hvor en kommune har efterspurgt en akut løsning.
Det vurderes, at der ved gennemførelse af en sammenlægning af de fire tilbud i én organisation med fælles ledelse og tværgående funktioner vil kunne opnås yderligere faglige og økonomiske fordele, som vil styrke tilbuddenes muligheder for at løfte stærkt specialiserede opgaver indenfor området til konkurrencedygtige takster.
Den nye organisation vil i kraft af sin størrelse kunne gøre sig gældende som leverandør af højt specialiserede ydelser på landsplan og være rustet til hurtig omstilling ved ændringer i den kommunale efterspørgsel og f.eks. etablere udredningsforløb og midlertidige projektpladser, når kommunerne efterspørger dette.
Volumenmæssigt vil den nye organisation både kunne samle dyre projektpladser i fagligt og økonomisk mere robuste enheder til lavere takster og realisere stordriftsfordele på områderne ledelse og administration. Sammenlægningen vil også væsentligt forbedre mulighederne for at udvikle den faglige kvalitet og dokumentation. For medarbejderne forventes det, at sammenlægningen vil give mulighed for mere attraktive og udviklende arbejdspladser.
På ovenstående baggrund foreslås de fire sociale tilbud sammenlagt til én organisation pr. 1. januar 2012. I forberedelsesfasen frem til sammenlægningen den 1. januar 2012 vil der blive etableret et midlertidigt projektsekretariat, som får til opgave at forberede fælles administration, MED-struktur, arbejdsmiljøorganisation mv. Der skal endvidere fastlægges en fremtidig ledelsesstruktur for den samlede organisation. Regionsrådet vil senere blive forelagt en indstilling om navngivning af det nye tilbud.
De fire tilbuds MED-udvalg har drøftet fusionsplanerne på et dialogmøde i januar 2011, hvor forslaget til organisatorisk sammenlægning af de fire tilbud blev drøftet. Efterfølgende er der foretaget en høringsrunde blandt de fire tilbuds MED-udvalg i forhold til indarbejdede ændringer og endelig indstilling til politisk behandling vedrørende sammenlægning af de fire tilbud med virkning pr. 1. januar 2012. Der er opbakning til forslaget, som vil blive gennemført under tæt inddragelse af MED-udvalgene. Sammenlægningen vil endvidere blive forelagt Center-MEDudvalget i Center for Voksensocial på førstkommende møde.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard og Jørgen Nørby var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
13. Udvikling i aktivitet og produktivitet i behandlingspsykiatrien 2008 - 2010
Resume
Regionsrådet har i forbindelse med budgetforligene i 2010 og 2011 haft fokus på produktivitetsudviklingen i psykiatrien. Forretningsudvalget har den 11. januar 2011 besluttet, at regionsrådet skal forelægges en beskrivelse af udviklingen i aktivitet og produktivitet i behandlingspsykiatrien.
Redegørelsen viser, at behandlingspsykiatrien har haft en stigende ambulant aktivitet, og behandler 10 % flere patienter i 2010 end i 2008.
Redegørelsen viser endvidere, at udgifter pr. patient er faldet med 5,2 % fra 2008 til 2010, og at antallet af patienter pr. ansat sundhedspersonale er steget fra 12 til 13.
Endelig har der været en positiv udvikling af kvaliteten i behandlingen af skizofreni.
Forretningsudvalget indstiller,
at | redegørelsen vedrørende produktivitetsudviklingen i behandlingspsykiatrien fra 2008 til 2010 tages til orientering, og |
at | fremtidige redegørelser for produktivitetsudviklingen i behandlingspsykiatrien følger Danske Regioners definitioner, og fremlægges for regionsrådet første gang i august 2011. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet har gennem de seneste to budgetforlig udtrykt forventning om en øget produktivitet i psykiatrien.
I forbindelse med budgetforlig 2010 blev det besluttet, at den direkte patienttid skal hæves fra 43 % til 50 %. Dette skete med baggrund i en undersøgelse af anvendelse af arbejdstiden i psykiatrien. Undersøgelsen var udarbejdet af KPMG og viste, at 43 % af arbejdstiden i psykiatrien anvendes til patientrettede aktiviteter.
Af budgetforlig 2011 fremgår det, at ”forligsparterne afventer tilbagemelding på sidste års hensigtserklæring vedrørende forøgelse af den direkte patienttid i psykiatrien, og ønsker i den sammenhæng aktivitets- og produktivitetsudvikling i psykiatrien inddraget i tilbagemeldingen".
Forretningsudvalget har den 11. januar 2011 besluttet, at der i foråret 2011 skal fremlægges en beskrivelse af udviklingen i aktivitet og produktivitet fra 2008 til 2010, samt at vedtagne produktivitets- og kvalitetsmål erstatter en ny måling svarende til KPMG’s undersøgelse af arbejdstiden i psykiatrien.
Forretningsudvalget har besluttet:
At beskrivelsen af produktivitetsudviklingen skal følge to måltal:
Udgifter pr. patient.
Antal patienter pr. ansat.
2. At produktivitetsudviklingen suppleres af et måltal for kvaliteten:
Samlet målopfyldelse for det nationale indikator projekt vedrørende skizofreni.
3. At produktivitetsmålene erstatter en ny måling svarende til KPMG’s undersøgelse af arbejdstiden i psykiatrien.
De to måltal for produktiviteten i psykiatrien i Region Midtjylland indgår som centrale nøgletal i den benchmarkinganalyse af psykiatrien, som Danske Regioner har offentliggjort i marts 2011.
Definitionen af måltallene i Region Midtjylland følger så vidt muligt Danske Regioners definitioner, men afviger på et enkelt punkt. Danske Regioner anvender ”de tilrettede nettodriftsudgifter” til beregning af måltallet for udgifter pr. patient. ”De tilrettede nettodriftsudgifter” for 2010 opgøres i april/maj 2011, og er først tilgængelige medio maj 2011. Det anbefales, at fremtidige redegørelser for produktivitetsudviklingen i behandlingspsykiatrien behandles på et regionsrådsmøde i august. Første gang i august 2011. Det vil give mulighed for at følge Danske Regioners definitioner af måltal for produktivitet.
I stedet for ”de tilrettede nettodriftsudgifter” anvender vedlagte notat behandlingspsykiatriens nettodriftsudgifter tillagt bruttoudgifterne til sats-pulje projekter.
Notatet viser udviklingen i behandlingspsykiatriens aktiviteter fra 2008 til 2010:
Antallet af sengedage er faldet fra 167.920 i 2008 til 167.527 i 2010. Det er et fald på 0,2 %.
Antallet af ambulante besøg og hjemmebesøg er steget fra 141.078 besøg i 2008 til 162.647 besøg i 2010. Det er en stigning på 15 %.
Antallet af patienter i kontakt (unikke cpr.numre) er steget fra 21.116 patienter i 2008 til 23.297 patienter i 2010. Det er en stigning på 10 %.
Driftsudgifterne i faste priser er steget fra 1.312,9 mio. kr. til 1.369,7 mio. kr. Det er en stigning på 4,3 %.
Notatet viser udviklingen i behandlingspsykiatriens produktivitet fra 2008 til 2010:
Udgifter pr. patient (2010 P/L) er faldet fra 62.029 kr. i 2008 til 58.793 kr. i 2010. Det er et fald i udgifter pr. patient på 5,2 %.
Antal patienter pr. ansat er steget fra 12 patienter i 2008 til 13 patienter i 2010. Det er en stigning på 5,8 %.
Endelig viser notatet udviklingen i den samlede målopfyldelse for det nationale indikator projekt vedrørende skizofreni:
Voksenpsykiatri: I 2008 opfyldte 62 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikator projekts krav til behandling. I 2010 er det steget til 72 %, hvilket er 4 % over landsgennemsnittet.
Børne- ungdomspsykiatri: I 2008 opfyldte 95 % af patientforløbene fuldt ud det nationale indikator projekts krav til behandling. I 2010 opfyldte 94 % af patientforløbene det nationale indikator projekts krav til behandling.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
14. Orientering om Danske Regioners rapport om benchmarking af psykiatrien - herunder nøgletal for aktiviteten i 2009
Resume
Danske Regioner har i januar 2011 udgivet en rapport om benchmarking af psykiatrien. Rapporten indeholder ligeledes nøgletal for aktiviteten for 2009.
Rapporten viser, at Region Midtjylland inden for voksenpsykiatri har den korteste gennemsnitlige indlæggelsestid og det laveste antal ambulante besøg pr. patient. Samtidig havde voksenpsykiatrien de næstlaveste tilrettede driftsudgifter pr. 1.000 indbyggere i 2009. Inden for børne- og ungdomspsykiatri har Region Midtjylland den laveste antal ambulante besøg pr. patient.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Danske Regioners rapport om benchmarking af psykiatrien tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Danske Regioner har i januar 2011 udgivet en rapport om benchmarking af psykiatrien i de fem regioner. Rapporten indeholder også nøgletal for aktiviteten i 2009 og erstatter dermed Danske Regioners nøgletalsrapport for psykiatrien i 2009.
Rapportens hovedresultater kan opdeles i 4 emner.
1. Organisering, kapacitet og søgning til psykiatrien
Personaleforbruget i voksenpsykiatrien varierer betydeligt mellem regionerne. I Region Midtjylland var der 60 patienter pr. læge eller psykolog i 2009 mod et landsgennemsnit på 63. I børne- og ungdomspsykiatrien var der 35 patienter pr. læge eller psykolog i 2009. Her var landsgennemsnittet 40 patienter pr. læge eller psykolog.
Antallet af normerede sengepladser er relativt ens på tværs af regionerne i forhold til befolkningsstørrelsen. Region Midtjylland har det laveste antal senge pr. 1.000 indbyggere af de fem regioner med 0,48 sengepladser pr. 1.000 indbyggere. på landsplan var der gennemsnitligt 0,69 sengepladser pr. 1.000 indbyggere.
Antallet og håndteringen af henvisninger til psykiatrien er forskelligt regionerne imellem. Således varierer antallet af henvisninger, der modtages og henvisninger, der afvises. Region Syddanmark modtager flest henvisninger inden for såvel voksen- som børne- og ungdomspsykiatri, men er samtidig den region, som afviser færrest henvisninger. Region Midtjylland modtager ca. 4.000 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Heraf afvises ca. 34 %.
2. Patientprofil
Det er ofte dokumenteret, at forbrug af både psykiatriske og somatiske sygehusydelser hænger sammen med befolkningens socioøkonomiske status. Ligeledes har diagnoseprofilen i en given region betydning for forbruget af behandlingsydelser.
Der er relativt store forskelle i diagnosefordelingen på tværs af regionerne. Region Hovedstaden har ca. 30-50 % flere patienter med skizofreni pr. indbygger end de øvrige regioner. Region Syddanmark og Region Midtjylland har ligeledes ca. 30 % flere patienter med affektive lidelser pr. indbygger end de øvrige regioner.
3. Aktivitet
Region Midtjylland havde samlet set en lidt mindre andel af patienter i psykiatrisk behandling end regionens andel af befolkningen. I børne- og ungdomspsykiatrien havde Region Midtjylland 23,6 % af patienterne i behandling. I voksenpsykiatrien var andelen af patienter i behandling 20,5 %.
I voksenpsykiatrien i Region Midtjylland blev ca. 25 % af patienterne indlagt, hvilket er den næstlaveste andel på landsplan. Heraf var ca. 22 % i både ambulant og stationær behandling. I børne- og ungdomspsykiatrien blev ca. 8 % af patienterne indlagt, og ca. 6 % af disse var i både ambulant og stationær behandling.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid i voksenpsykiatrien var den laveste på landsplan, ca. 18 dage. Samtidig var kun 71 % indlagt i mere end én dag, hvilket var den laveste andel sammenlignet med de andre regioner. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i børne- og ungdomspsykiatrien var ca. 24 dage, og heraf var 69 % indlagt i mere end 2 dage. Belægningsprocenten i Region Midtjylland var i 2009 henholdsvis 95 % for voksenpsykiatrien og 91 % for børne- og ungdomspsykiatrien.
Der var i 2009 150 ambulante besøg pr. 1.000 indbyggere i voksenpsykiatrien i Region Midtjylland. Antallet af ambulante besøg pr. patient var lige under 8, hvilket er under landsgennemsnittet. Godt 25 % af patienterne havde kun 1 besøg. I børne- og ungdomspsykiatrien var der ca. 65 besøg pr. 1.000 indbyggere. Hver patient havde lidt mere end 4 besøg, det laveste på landsplan, og ca. 39 % af patienterne havde kun 1 besøg.
I 2009 var der en tendens til, at regionerne i den østlige del af landet havde et markant større forbrug af psykiatrisk behandling privatpraktiserende speciallæger end regionerne i den vestlige del. Region Midtjylland var den region, der havde det næstlaveste forbrug af ydelser hos privatpraktiserende speciallæger i psykiatrien.
4. Økonomi
De tilrettede driftsudgifter i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland var i 2009 963 kr. pr. indbygger, hvilket var det højeste udgiftsniveau på landsplan i 2009. Samtidig havde børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland en vækst på 5 % i de tilrettede driftsudgifter, hvilket var klart lavest på landsplan. I voksenpsykiatrien var udgiftsniveauet 1.177 kr. pr. indbygger, en udgiftsniveau der lå under landsgennemsnittet. Generelt er der på tværs af regionerne en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og andelen af patienter, som behandles under indlæggelse.
I rapporten er der opstillet et produktivitetsmål for psykiatrien, hvor aktiviteten værdisættes og sammenholdes med de tilrettede driftsudgifter. Region Midtjylland havde den næsthøjeste produktivitet af de fem regioner. Produktivitetsmålet siger dog intet om kvaliteten af behandlingerne og hvor velfungerende de psykiatriske behandlingstilbud er.
Det bør afslutningsvis bemærkes, at Region Midtjylland på baggrund af rapporten er gået i dialog med Region Syddanmark i forhold til, hvordan Region Syddanmark tilrettelægger deres praksis.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
15. Råstofplan 2012 - revision af Råstofplan 2008
Resume
Regionsrådet gennemgår hvert fjerde år den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen har regionen i første kvartal 2011 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionsrådet haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.
Høringerne har resulteret i godt 100 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene, som samlet betyder, at der er peget på at udlægge 27 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Råstofplan 2008 revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012, og at ”Forslag til Råstofplan 2012” forelægges regionsrådet i 4. kvartal 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at | Råstofplan 2008 revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012, og |
at | "Forslag til Råstofplan 2012" forelægges regionsrådet til godkendelse i 4. kvartal 2011, hvorefter der gennemføres en 8 ugers høringsfase. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Såfremt regionsrådet finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010, at regionsrådet i 2. kvartal 2011, efter en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg, træffer beslutning om, hvorvidt råstofplan 2008 skal revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2012.
De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget godt 100 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene, som samlet betyder, at der er peget på at udlægge 27 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Råstofplan 2008 revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2012. Et resumé af de indkomne bidrag kan ses på regionens hjemmeside på adressen www. raastofplan-midt.dk under "Bemærkninger til Debatoplæg."
For de 27 nye forslag til eventuelle kommende råstofgraveområder er der lavet en indledende miljøvurdering, som sendes i en 8 ugers høringsperiode i maj-juni hos naboer og øvrige berørte parter.
Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2012, vil administrationen afholde møder med råstof- og planlægningsafdelinger i de kommuner, hvor der kan forventes ændringer i forhold til den gældende Råstofplan 2008. På disse møder vil idéer/forslag/indsigelser blive drøftet, og administrationen vil i drøftelserne søge at skabe enighed mellem kommuner og region om beslutningsgrundlaget.
På baggrund heraf vil administrationen udarbejde et "Forslag til Råstofplan 2012," der forelægges regionsrådet til godkendelse i 4. kvartal 2011. Herefter skal "Forslag til Råstofplan 2012" sendes i mindst 8 ugers offentlig høring, der forventes at kunne foregå i 1. kvartal 2012.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
16. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter
Resume
Regionsrådet yder tilskud til kulturelle aktiviteter. Til ansøgningsfristen den 1. marts 2011 er indkommet 65 ansøgninger om tilskud. Der forelægges indstillinger, hvor ansøgningerne er opdelt i 3 kategorier, hvor prioritet 1 klart falder inden for Regions Midtjyllands kulturpolitik, prioritet 2 i et vist omfang falder inden for retningslinjerne, og prioritet 3 falder uden for kulturpuljens retningslinjer. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til de to ansøgningsrunder i 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at | der af Region Midtjyllands midler til kulturelle aktiviteter (kulturpuljen) bevilges i alt 1.061.000 kr. til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 1: Ansøgning nr. 19 (200.000 kr.), nr. 20 (120.000 kr.), nr. 31 (100.000 kr.), nr. 44 (200.000 kr.), nr. 48 (150.000 kr.), nr. 49 (61.000 kr.) og nr. 60 (230.000 kr.), |
at | der til ansøgninger med prioritet 2 bevilges i alt 730.300 kr., der fordeles således: Ansøgning nr. 23: 44.300 kr. (ansøgt 44.300 kr.), nr. 24: 150.000 kr. (ansøgt 200.000 kr.), nr. 35: 100.000 kr. (ansøgt: 150.000 kr.), nr. 38: 100.000 kr. (ansøgt 100.000 kr.), nr. 40: 20.000 kr. (ansøgt 20.000 kr.), nr. 43: 200.000 kr. (ansøgt 250.000 kr.) nr. 55: 116.000 kr. (ansøgt 116.000 kr.), og |
at | der meddeles afslag til de i sagsfremstillingen beskrevne ansøgninger med prioritet 3: 1, 2, 3, 5, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 21, 25, 26, 27, 28, 29,30, 32, 33, 34, 36, 37, 39, 41, 42, 45, 46, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 58, 59, 61, 62, 63, 64, 65. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I henhold til den af regionsrådet vedtagne kulturpolitik for Region Midtjylland er kulturmidlerne delt i to: "Kulturudviklingsmidlerne" og "Kulturpuljen". Kulturudviklingsmidlerne er afsat til strategiske indsatser på kulturområdet, og kulturpuljen er afsat til ansøgninger. Den strategiske del anvendes i forhold til særlige indsatsområder. Regionen kan selv tage initiativ til satsninger, ligesom projekter og aktiviteter kan sættes i værk i form af udbud til en bred kreds af aktører.
For kulturpuljen gælder følgende retningslinjer for tilskud fra puljen:
Projekter, der bidrager til at synliggøre særlige regionale ressourcer og styrkepositioner.
Projekter, der medvirker til at fremme kendskabet til regionens natur- og kulturarv.
Projekter, der bidrager til at synliggøre regionens kulturliv nationalt og internationalt.
Projekter, der styrker internationalt samarbejde.
Projekter, der styrker talentudvikling i regionen.
Kulturpuljen har to ansøgningsfrister: 1. marts og 1. september. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til de to ansøgningsrunder. Der er til ansøgningsfristen 1. marts 2011 indkommet 65 ansøgninger. Der vedlægges et samlet notat af 12. april 2011 med beskrivelse af de 65 ansøgninger. De enkelte ansøgninger kan rekvireres i administrationen. Ansøgningerne er delt i tre kategorier: 1., 2. og 3., hvor
1. prioritet er ansøgninger, som klart falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik.
2. prioritet er ansøgninger, som i et vist omfang falder inden for Region Midtjyllands kulturpolitik, men hvor det er vanskeligt for administrationen at prioritere inden for gruppen.
3. prioritet er ansøgninger, som falder uden for kulturpuljens retningslinjer.
De 65 ansøgninger er på i alt 7.087.765 kr., idet én ansøgning på 250.000 kr. er overført til udviklingsmidlerne, mens 3 ansøgninger på i alt 1.110.000 kr. er trukket tilbage. Der er i alt 3 mio. kr. til rådighed til anvendelse i de to ansøgningsrunder i 2011. Administrationen vurderer, at
7 ansøgninger falder i gruppen prioritet 1 med et samlet ansøgt beløb på 1.061.000 kr.
7 ansøgninger falder i gruppen prioritet 2 med et samlet ansøgt beløb på 880.300 kr.
51 ansøgninger falder i gruppen prioritet 3, som ikke vurderes at opfylde vilkårene for tilskud.
Administrationen foreslår, at de 7 ansøgninger i prioritet 1 bevilges de ansøgte beløb, at ansøgninger i prioritet 2 bevilges i alt 730.300 kr. og at der gives afslag på alle ansøgninger i gruppe 3. Samlet betyder dette et forbrug af kulturpuljen på 1.791.300 kr.
Ansøgning nr. |
Ansøger |
Kontaktperson |
Titel |
Ansøgt beløb |
Prioritet |
Indstillet beløb, adm. forslag |
19 |
Foreningen Kulturremisen |
Birgit Vinge |
Kunsten i bevægelse… |
200.000 |
1 |
200.000 |
20 |
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder |
Karen Marie Demuth |
Arkitektur, landskab og medborgerskab - en opdagelsesrejse for børn og unge i landdistrikterne |
120.000 |
1 |
120.000 |
31 |
ILT Sekretariatet |
Niels Andersen |
ILT 11 - Internationalt Levende Teater |
100.000 |
1 |
100.000 |
44 |
DSI Swinging Europe |
Per Bech Jensen |
UnderGround - Swinging Europe |
200.000 |
1 |
200.000 |
48 |
Museumsarbejdsgruppen Kulturring Østjylland |
Kirsten Helby |
Historiemaskinen |
150.000 |
1 |
150.000 |
49 |
Art Hvide Sande |
Anne-Marie Hjelm |
Art Hvide Sande 2011 |
61.000 |
1 |
61.000 |
60 |
Entré Scenen |
Sigrid Aakvik |
ID Festival - Inter Disciplin |
230.000 |
1 |
230.000 |
23 |
Hjerls Eventur |
Charlotte Kristine Kristensen |
Hjerls Eventur - På jagt efter Kulturarv! |
44.300 |
2 |
44.300 |
24 |
Skanderborg Museum |
Henrik Bredmose Simonsen |
Grundtvig på prærien - om danske indvandrerkolonier i USA |
200.000 |
2 |
150.000 |
35 |
Århus Kunstbygning |
Charlotte Sprogøe |
Sigrids stue |
150.000 |
2 |
100.000 |
38 |
PromoXon |
Bo Johansen |
WorldNordicXchange Festival 2011 |
100.000 |
2 |
100.000 |
40 |
KUNSTPAKHUSET |
Bente Jensen |
Udstillingen Centre Choc |
20.000 |
2 |
20.000 |
43 |
Randers Kammerorkester |
David Riddell |
CARMINA BURANA - musik på tværs |
250.000 |
2 |
200.000 |
55 |
Foreningen Vestjyske Fortællespor |
Ingrid Hvass |
Fortællespor - grunduddannelse i fortællekunst |
116.000 |
2 |
116.000 |
1 |
LystrupKoret |
Flemming Larsen |
Kendte operatoner i festlige rammer |
20.000 |
3 |
0 |
2 |
Holstebro Musikskoles støtteforening |
Bent Johansen |
Afholdelse af koncerter og workshops i 2011 |
15.000 |
3 |
0
|
3 |
Viborg Kammerkor |
Rikke Ellekilde |
Requiem |
21.500 |
3 |
0 |
5 |
Odin Teatret |
Svenning Hoffmann Sørensen |
Først danser du med lysten - så danser lysten med dig |
92.500 |
3 |
0 |
6 |
Woodlyd |
Lars Vedsø |
Danish Folk, Blues & Ragtime Guitar Festival 2011 |
50.000 |
3 |
0 |
8 |
Ebeltoft Kunstforening |
Hertzwall Herold |
SKULP/TUR udstilling ved Ebeltoft Vig |
? |
3 |
0 |
10 |
Teatergruppen MUZAK |
Kirsten Aastrup |
Drama i Gullestrup |
15.000 |
3 |
0 |
11 |
Handicapcentret Kronjylland |
Lars Pedersen |
Handicapminifestival |
10.000 |
3 |
0 |
12 |
Vestjysk Koncertkor |
Eva Grauenkjær |
Opførelser af Bach’s H-mol messe |
20.000 |
3 |
0 |
13 |
Holmsland Klit Turistforening |
Dorthe Frydendahl |
Bunkevis Kunst |
300.000 |
3 |
0 |
14 |
Ringkøbing Biograf |
Lene Pedersen |
Reetablering af biografen |
? |
3 |
0 |
15 |
Idrætsfritidsordningen Randers |
Carlo R. Mains |
Idrætsbørnehave ved Dronningborghallen i Randers |
200.000 |
3 |
0 |
16 |
Kunst- og kulturcentret Tuskjær |
Elin Nilsson |
Projekt BØRN OG MUSIK / BØRNEVÆRKSTED |
34.000 |
3 |
0 |
17 |
HUSET |
Ruth Morell |
Aarhus II. Designkonkurrence |
120.000 |
3 |
0 |
18 |
DOXBIO |
Josephine Michau |
DOXBIO |
150.000 |
3 |
0 |
21 |
Resonance.dk |
Hans Sudow |
Sagnsymfoni |
1.006.500 |
3 |
0 |
25 |
Klassiske Dage/Koncertsamvirket i Holstebro |
Irma Fjordside |
Carl Nielsen - den store danske komponist |
150.500 |
3 |
0 |
26 |
Rose Lejren |
Jan Vestentoft |
Projekt Østbørn 2011 |
? |
3 |
0 |
27 |
Kunstnergruppen Silkaden |
Leif Dræby |
Vi hader julen! |
10.900 |
3 |
0 |
28 |
Foreningen Nojazz |
Sanne Grothe Wive |
1:1 Teater |
50.000 |
3 |
0 |
30 |
Foreningen KiC |
Tchai Munch |
Kunthåndværk i Centrum |
50.000 |
3 |
0 |
29 |
OrkesterEfterskolen |
Mikkel Lundkvist |
Oprettelse af Jysk GradeCenter - et treårigt forsøgsprojekt |
220.000 |
3 |
0 |
32 |
Foreningen Mongolernes Venner |
Mongolier er også et folkeslag |
15.000 |
3 |
0 |
|
33 |
Rasmus Sjøgren |
Doors Of Perception |
35.000 |
3 |
0 |
|
34 |
Theatret Thalias Tjenere |
Stephan Vernier |
Fyrst Drakulya |
75.000 |
3 |
0 |
36 |
Stadil-Vedersø Sogneforeningen |
Aase Christiansen |
Egnsspil ved Kaj Munks Præstegård |
20.000 |
3 |
0 |
37 |
Foreningen Ars Moriendi |
Line Tjørnhøj |
The Score |
100.000 |
3 |
0 |
39 |
Opgang 2 |
Lise Ørskov |
Andre Horisonter |
350.000 |
3 |
0 |
41 |
Institut for (X) |
Rakel Nåvik |
Formidling og synliggørelse af Bureau Detours og Inst. For (X) |
74.000 |
3 |
0 |
42 |
Kultur- og Kontaktsted Kragelund |
Svend Hamann Petersen |
Kulturhøjskole for sindslidende |
22.500 |
3 |
0 |
45 |
Jysk Akademisk Kor |
Ellen Margrethe Bang |
Koncertrejse til Belgien |
20.000 |
3 |
0 |
46 |
Foreningen Fodfæste |
Pernille Overø |
At skabe med det der er |
170.000 |
3 |
0 |
50 |
Danish Design Museum |
Preben Buchhave |
Elerten - som satte Randers på det grønne Danmarkskort |
25.000 |
3 |
0 |
51 |
Den Selvejende Inst. Fiskeriets Hus |
Jonna Larsen |
Digitalisering af natur- og kulturformidling |
100.000 |
3 |
0 |
52 |
Foreningen Vild med ORD |
Maria Drakidis |
Vild med ORD, Aarhus litteraturfestival 2011 |
100.000 |
3 |
0 |
53 |
Skovgaard Museet |
Anne-Mette Villumsen |
GOLDdigger |
254.875 |
3 |
0 |
54 |
Blood Sweat Drum and Bass Big Band |
Jens Chr. Jensen |
On the Road to Damascus |
120.000 |
3 |
0 |
56 |
Randers Kommune |
Karen Kornerup |
Demokrati til tiden |
37.000 |
3 |
0 |
57 |
Papirmuseet Bikuben |
Bent Schmidt Nielsen |
Formidling af arbejder- og industrikultur |
300.000 |
3 |
0 |
58 |
Musikforeningen MONO |
Lene Ethelberg Jensen |
Mer' Monitor |
58.790 |
3 |
0 |
59 |
Christian Dietrichsen |
AquaSonic |
200.000 |
3 |
0 |
|
61 |
BørneJazzKlubben |
Mads Maaløe |
Børnejazz i Århus og Ebeltoft |
86.000 |
3 |
0 |
62 |
Folkeuniversitet i Aarhus |
Trine Bang |
Herregårdskultur i Region Midtjylland |
342.400 |
3 |
0 |
63 |
Danseværket |
Charlotte Mors |
Dansefestival |
200.000 |
3 |
0 |
64 |
Skulpturlandskab-Syddjurs |
Jørgen Ulrik Jensen |
Danmarks Internationale Skulpturenter |
75.000 |
3 |
0 |
65 |
KaosPiloterne |
Bo Blaabjerg |
Northside - en Festival baseret på brugerinvolvering & oplevelsesdesign |
150.000 |
3 |
0 |
4 |
Charlotte K. Kristensen |
Hjerls Eventur |
- |
anden sag |
- |
|
9 |
Holstebro Museum |
Helle Henningsen |
Middelalderborge i Region Midtjylland |
- |
anden sag |
- |
7 |
Dansk Plakatmuseum |
Peder Stougaard |
International Plakat Festival 2012 |
- |
tilbage-
kaldt |
- |
22 |
DGI Karpenhøj |
Jannie Heegaard |
Mytologisk skulpturpark som formidler af kultur, kunst, natur- og friluftsliv |
- |
tilbage-
kaldt |
- |
47 |
Klaus Hansen |
Hall of Fame - in new LIVE |
- |
tilbage-
kaldt |
- |
|
7.087.765 |
1.791.300 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
17. Forlængelse af rente- og afdragsfrihed på lån til Performers House Silkeborg
Resume
Performers House Silkeborg anmoder om 5 års forlængelse af rente- og afdragsfrihed på lån, der oprindeligt er ydet af Århus Amts Udviklingsfond. Region Midtjylland overtog i forbindelse med strukturreformen tre lån på i alt 8 mio. kr. til Performers house Silkeborg. Som et led i en rekonstruktion anmoder Performers House Silkeborg om 5 års forlængelse af rente- og afdragsfriheden på lånene således, at ydelser på i alt 2.753.000 kr., der påløber i forlængelsen, afvikles efter 2035. Silkeborg Kommune har kautioneret for de tre lån.
Forretningsudvalget indstiller,
at | rente- og afdragsfriheden på tre lån, ydet til Performers House Silkeborg, forlænges med yderligere 5 år, og indtil 1. april 2016, idet det forudsættes, at Silkeborg kommune som kautionist godkender forlængelsen. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I forbindelse med delingen af Århus Amts aktiver og passiver overtog Region Midtjylland lån ydet af Århus Amts Udviklingsfond. Herunder tre lån ydet til Performers House Silkeborg på i alt 8 mio. kr. Lånene er ydet i perioden 2004 til 2008, alle med en løbetid på 30 år og med rentefrihed i 5 år og afdragsfrihed i 8 år.
Som et led i en rekonstruktionsplan, hvor Real Dania låner skolen 12 mio. kr. rente- og afdragsfrit, anmoder Performers House Silkeborg om, at rente- og afdragsfriheden på lånene fra Region Midtjylland forlænges med yderligere 5 år, til 1. april 2016. I rekonstruktionsplanen indgår desuden, at lån ydet af Silkeborg Kommune gøres tilsvarende rente- og afdragsfrit. Desuden anmodes der om, at Region Midtjyllands pant i ejendom yderligere respekterer 1,76 mio. kr. til Real Dania.
Lånene fra Århus Amts Udviklingsfond var primært begrundet med et kultur- og uddannelsespolitisk formål: Oprettelsen af Performers House Silkeborg skulle skabe uddannelsestilbud til kreative unge, således at disse kunne udgøre en positiv og fremadrettet kraft på det kulturelle område. Endvidere indgik, at dette på længere sigt også vil være til gavn for erhvervslivet.
Det må vurderes, at der kan være risiko for, at formålet, som lånene blev givet til – oprettelse af en højskole med de nævnte tilbud – fortabes, hvis Region Midtjylland inddriver gælden, og skolen må lukke. Det kan konstateres, at der gennem drøftelser med Performers House og Silkeborg Kommune er skabt et fundament for interesse hos investorer, og at der er lagt en økonomisk redningsplan, bl.a. med deltagelse af Real Dania.
En forlængelse af rente- og afdragsfriheden på lånene indtil 1. april 2016 vil indebære en udskydelse af ydelser på i alt 2.753.000 kr. til perioden 2035 – 2042. Heraf udgør afdrag 663.000 kr. og renteindtægter 2.089.000 kr., jf. nedenstående tabel:
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2035 - 2042 |
|
Rente |
180 |
326 |
461 |
457 |
448 |
216 |
- 2.089 |
Afdrag |
45 |
91 |
345 |
182 |
- 663 |
||
Likviditetsvirkning i alt |
180 |
326 |
506 |
548 |
793 |
398 |
- 2.753 |
Silkeborg Kommune har kautioneret for de tre lån, og Region Midtjylland vil efter gældsbrevenes ordlyd kunne anmode kommunen om indfrielse af lånenes restgæld, såfremt Performers House ikke betaler renter eller afdrag.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
18. Likvidation af Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland
Resume
Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland er etableret af Ringkøbing Amtsråd i 2005. Forskningsfonden, der etableredes med egen bestyrelse, skulle skabe videnudvikling gennem støtte til aktiviteter på bl.a. Handels- og Ingeniørhøjskolen - i dag Aarhus Universitet-Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU-HIH) - og Center for Applied Market Science (CAMS), der er en underafdeling af Copenhagen Business School (CBS) i Herning. I forbindelse med strukturreformen overtog Region Midtjylland administrationen af forskningsfonden.
Forskningsfondens bestyrelse besluttede i 2008, da fondens midler var ved at være opbrugte, at opløse fonden. Bestyrelsen besluttede i samme forbindelse, at overskydende midler skulle fordeles ligeligt mellem AU-HIH og CAMS til nye projektaktiviteter
Forretningsudvalget indstiller,
at | den resterende kapital i Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland uddeles til Aarhus Universitet-Handels- og Ingeniørhøjskolen og Center for Applied Market Science, der hver modtager 50 % af midlerne til gennemførelse af de i sagsfremstillingen beskrevne projekter. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland er etableret af Ringkøbing Amtsråd, som i 2004 afsatte midler til erhvervsforskning i Midt- og Vestjylland. I forlængelse heraf etablerede amtsrådet i 2005 en forskningsfond med egen bestyrelse. Formålet med Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland var:
Udbygning af den erhvervsrettede forskning i Midt - og Vestjylland med henblik på at styrke vækst, erhvervsudvikling og konkurrenceevne i regionen.
Den erhvervsrettede forskning bør tage udgangspunkt i problemfelter i relation til regionens virksomheder eller brancher og omfatte emner som:
Globalisering i erhvervslivet: Muligheder og konsekvenser
Industrielle netværk og sourcing
Innovationsstrategier
Teknologi og organisering
Internationale markedsføringsstrategier
Udbygge og fremme innovation vedrørende fremtidig energiforsyning.
Det var fondens opgave at skabe vidensudvikling gennem støtte til aktiviteter på bl.a. Handels- og Ingeniørhøjskolen - i dag Aarhus Universitet-Handels- og Ingeniørhøjskolen (AU-HIH) - og Center for Applied Market Science (CAMS), der er en underafdeling af Copenhagen Business School (CBS) i Herning.
I forbindelse med strukturreformen overtog Region Midtjylland administrationen af forskningsfonden. Et notat om fondens historik og baggrund, dens aktuelle status samt planerne for fondens afvikling vedlægges som bilag.
Ultimo 2008 besluttede forskningsfondens bestyrelse at nedlægge sig selv og at opløse fonden. Ved samme lejlighed blev der truffet beslutning om, at indestående grundkapital skulle udbetales i overensstemmelse med fondens formål og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Forskningsfonden modtog civilstyrelsens tilladelse til likvidation og besluttede at anvende en del af de resterende midler i fonden til allerede bevilgede projekter og at fordele overskydende midler ligeligt mellem AU-HIH og CAMS til nye projektaktiviteter.
Administrationen har indhentet projektbeskrivelser for nye projektaktiviteter fra AU-HIH og CAMS. Projektbeskrivelserne vedlægges som bilag.
AU-HIH agter at anvende restmidlerne fra Forskningsfonden til forskning, der sigter på at fremme erhvervsudviklingen i Midt- og Vestjylland og som samtidig understøtter forskningsbaseringen af de to kandidatuddannelser på AU-HIH. Der er tre primære indsatsområder for forskningen:
Innovation i private virksomheder.
Erhvervsklynger og turisme.
Cleantech innovation, forretningsudvikling og vedvarende energiteknologier.
CAMS planlægger at anvende deres andel af fondens restbeløb til følgende tre projekter:
Mellemmandens bidrag til værdiskabelse i det globale leverandørnetværk.
Konsulenters rolle i innovationsprojekter.
Videndeling mellem kunder og leverandører i produktudviklingsprojekter.
Det er administrationens vurdering, at projektbeskrivelserne
er forenelige med forskningsfondens overordnede formål om erhvervsrettet forskning i Midt - og Vestjylland,
er i overensstemmelse med den gældende regionale erhvervsudviklingsstrategi, og
sikrer størst mulig effekt.
Økonomisk er den aktuelle status for Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland:
Tabel 1: Restmidler, Forskningsfonden for Midt- og Vestjylland
Rest på forskningsfondens konto pr. 01.04.11 |
5.369.508 |
- heraf hensættelser til senere udbetaling |
3.167.758 |
- pulje til ikke-disponerede projekter |
2.201.750 |
Når administrationen har modtaget afrapporteringer og afsluttende regnskaber fra beløbsmodtagerne, indsendes endeligt regnskab for fonden til Civilstyrelsen, hvorefter fonden vil være afviklet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
19. Høringssvar på henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende en Danmarksstrategi
Resume
Region Midtjylland har sammen med de øvrige danske regioner modtaget henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende delstatens vedtagelse af en Danmarksstrategi om tættere samarbejde mellem Slesvig-Holsten og de danske regioner.
Der er udarbejdet et fælles vestdansk høringssvar, som på grund af tidsfristen er tiltrådt af regionsrådets formand, jf. § 5 i regionsrådets styrelsesvedtægt.
Forretningsudvalget indstiller,
at | høringssvar på henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende en Danmarksstrategi tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vedrørende udarbejdelse af en Danmarksstrategi, som delstatsregeringen forventes at vedtage i løbet af sommeren. Delstatsregeringen opfordrede de danske regioner til at afgive bemærkninger til strategien inden 1. april 2011, og der var fra delstatsregeringen udarbejdet et såkaldt konceptuelt papir med forslag til samarbejdsområder.
Baggrunden for henvendelsen er, at delstatsregeringen i november 2010, på baggrund af vedtagelsen af EU’s 2020-strategi og Østersøstrategien, har besluttet at søge etableret et tættere dansk-tysk samarbejde gennem en Danmarksstrategi, som i sommeren 2011 skal vedtages af delstatsregeringen. Danmark er Slesvig-Holstens vigtigste partner i Skandinavien og Østersøområdet, og med etableringen af Femern-forbindelsen bliver forbindelsen til Danmark endnu tættere.
Slesvig-Holsten har i mange år samarbejdet med de syddanske kommuner og amter, og efterfølgende med Region Syddanmark, og man ønsker nu at overføre de positive erfaringer til et samarbejde med regionerne i hele Danmark, herunder Region Midtjylland.
Delstatsregeringen foreslår følgende strategiske samarbejdsområder:
Trafikinfrastruktur på Jyllands- og Femernruten (f.eks. udvikling af et regionaløkonomisk koncept til Femernruten)
Grænseoverskridende arbejdsmarked og sprogkompetence (f.eks. nedsættelse af en ny dansk-tysk arbejdsmarkedskommission)
Sundhed og sundhedsøkonomi (intensivering af sundhedssamarbejdet med hele Danmark)
Energi- og klimabeskyttelse (f.eks. udbygning af samarbejdet inden for vindenergi, biomasse m.v.)
Turisme (udbygningen af turismen mellem Slesvig-Holsten og Danmark ved hjælp af flere og bedre tilbud)
Fødevareøkonomi (f.eks. opbygning af et strategisk partnerskab inden for fødevareøkonomien, især inden for forskning og udvikling samt viden og uddannelse)
EU-støttestrukturer (udvikling af en fælles holdning til de europæiske støttestrukturer efter 2014).
Der er i henvendelsen lagt vægt på, at landsdelen Slesvig og regionen Ostholstein/Lübeck ikke spilles ud mod hinanden, især i forhold til trafikinfrastrukturen, hvor landsdelen Slesvig er bekymret for, at delstatsregeringen vil fjerne midler fra Jyllandsruten og i stedet anvende dem til udvikling af Femernruten. Delstatsregeringen slår dog fast, at der er brug for begge korridorer til at udvikle Slesvig-Holsten, hvorfor dette vil ikke komme på tale.
Der er udarbejdet et fælles vestdansk høringssvar fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Region Syddanmark og de syddanske kommuner har endvidere udarbejdet et selvstændigt høringssvar på baggrund af det omfattende samarbejde med Slesvig-Holsten. Sagen har været politisk behandlet i Region Syddanmark i forbindelse med en temadrøftelse af det dansk-tyske samarbejde i regionsrådet, mens det fælles vestdanske høringssvar endnu ikke har været politisk behandlet i Region Nordjylland og i Region Midtjylland, da teksten til det fælles vestdanske høringssvar først forelå den 29. marts 2011. Regionsrådets formand har i medfør af bestemmelsen i § 5 i regionsrådets styrelsesvedtægt tiltrådt høringssvaret.
Høringssvaret fokuserer især på udviklingen af Jyllandsruten, med henblik på at afstemme trafikpolitiske tiltag, og lægger op til, at et øget regionalt samarbejde med Hamborg kan styrke denne udvikling. Jyllandsruten er af afgørende trafik- og erhvervsmæssig betydning og vil i fremtiden spille en stigende rolle for udviklingen af både Vestdanmark og Nordtyskland i den globale konkurrence. Bl.a. vil hurtigere og mere direkte tog fra Ålborg til Hamborg være af stor betydning, og der argumenteres for, at der arbejdes på at få Jyllandsruten indføjet som en del af EU's overordnede transportnet TEN-T.
Endvidere fokuseres der på, at samarbejdet mellem Slesvig-Holsten og de vestdanske regioner også kan bruges til at fremme fælles interesser på nationalt og europæisk plan, især med hensyn til transport og infrastruktur.
Endelig lægges der vægt på, at der fremover sker viden- og strategiudvikling vedrørende kystturisme, eventuelt med henblik på at Vestdanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg positionerer sig samlet på det internationale marked.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
20. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til medfinansiering af projekt Industry Smart Center MIDT
Resume
Randers Kommune ansøger om 1,9 mio. kr. til medfinansiering af projektet ”Industry Smart Center MIDT” (ISC MIDT), der ønskes gennemført i perioden 2011-2014. Projektet har fået tilsagn om støtte på 7.685.700 kr. fra Fornyelsesfonden. Det samlede budget er 12,9 mio. kr. Projekt ISC MIDT har som mål at udvikle et best practice eksempel på, hvordan industriel produktion kan fastholdes og udbygges i et højtlønsområde.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 270.000 kr. i 2011, 813.150 kr. i 2012, 771.900 kr. i 2013 og 86.250 kr. i 2014, i alt 1.941.300 kr., til Randers Kommune til medfinansiering af projekt ”Industry Smart Center MIDT.” |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Indledningsvis bemærkes, at der som bilag vedlægges en økonomioversigt vedrørende anvendelsen af regionsrådets midler til erhvervsudvikling. Oversigten viser dels de erhvervsudviklingsmidler, der er til rådighed, dels vækstforums indstillinger til dette møde og endelig hvad der vil være til disposition, hvis vækstforums indstillinger om anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerne følges.
Om den foreliggende sag bemærkes, at Vækstforum på sit møde den 2. marts 2011 besluttede at indstille til regionsrådet at bevilge 1.941.300 kr. til ”Industry Smart Center MIDT”(ISC MIDT) med forbehold for, at projektet opnåede støtte fra Fornyelsesfonden.
Randers Kommune har ansøgt Fornyelsesfonden og Region Midtjylland om medfinansiering af projekt Industry Smart Center MIDT, der ønskes gennemført i perioden 2011-2014. Region Midtjylland ansøges om 1.941.300 kr. til projektet, der har et samlet budget på 12,9 mio. kr.
Projektet har fået tilsagn om støtte på 7.685.700 kr. fra Fornyelsesfonden. Fornyelsesfonden udspringer af den politiske aftale i Folketinget om fordelingen af globaliseringsmidlerne. Fondens formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder i hårdt ramte områder. Der kræves 15 % medfinansiering med regionale midler.
Om baggrunden for ansøgningen kan anføres, at fremstillingsindustrien i Region midtjylland har gennemført en betydelig outsourcing gennem de seneste 10 år. I særlig grad presses lønsomheden i den traditionelle fremstillingsindustris store serier, hvor lønniveauet ikke kan konkurrere med lavlønslandenes. Derimod er fremstillingsindustrien i Region Midtjylland fortsat konkurrencedygtig i form af de kompetencer, der ligger i viden og knowhow forbundet med at omsætte udviklingsafdelingers visioner og kravspecifikationer til konkrete produkter. Et benchmark, hvor Randers sammenlignes med andre europæiske storbyer, viser, at Randers har et stærkt udgangspunkt.
Visionen med projekt Industry Smart Center MIDT er, at den viden og de særlige styrkepositioner, der eksisterer i Randers og i Region Midtjylland, kan udvikles og medføre yderligere innovation ved målrettet at fokusere på den del af fremstillingsindustrien, hvor produkterne har en livscyklus på maksimalt 5 år, og hvor der generelt er tale om et lavt stykantal. Dette forventes at bidrage til at hæve fremstillingsindustriens placering i værdikæden fra at være underleverandør til at være aktiv sparringspartner i udviklingsarbejdet, med afgørende merværdiskabelse i relation til produktudvikling og logistik. Denne transformationsproces er af afgørende betydning for fremstillingsindustriens fremtid i Danmark.
Det er projektets mål, at Industry Smart Center MIDT skal være et internationalt, forretningsdrevet og innovativt center for fremstillingsvirksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder, der sammen arbejder for at fastholde og udvikle attraktive industrielle arbejdspladser med særlig fokus på energi- og miljøområdet. Det overordnede mål er, at Industry Smart Center MIDT skal udvikle et best practice eksempel på, hvordan industriel produktion kan fastholdes og udbygges i et højtlønsområde.
Industry Smart Center MIDT etableres som et partnerskab med virksomheder indenfor maskinbearbejdning, overfladebehandling, intelligente teknologiløsninger, ingeniørservices, smedevirksomheder samt uddannelses- og videninstitutioner, således at centret fremstår som bindeleddet mellem kundernes udviklingsafdelinger og fysiske funktionsduelige produkter.
Projektet forventes at kunne medvirke til at realisere en række mål i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder medvirke til at øge internationalisering, innovation og produktivitet i midtjyske virksomheder. Region Midtjyllands erhvervsfremmeprogrammer som KLYNGEmidt, VÆKSTmidt Accelerator og CleanTEKmidt forventes ligeledes at kunne understøtte og udvikle Industry Smart Center MIDT projektet.
Ansøger har bl.a. opstillet følgende mål for projektet:
Forventede antal nye fuldtidsstillinger skabt som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 550.
Forventede antal nyetablerede virksomheder skabt som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 15
Forventet øgning af omsætningen i det hårdt ramte områdes erhvervsliv som følge af projektet de næste 5 år fra projektets start: 660 mio. kr.
Progressiv vækst og transformation af fremstillingsindustriens opgaver og merværdiskabelse.
Etablering af Industry Smart Center MIDT som globalt best practice center.
Konkrete nye samarbejder mellem fremstillingsvirksomheder og vidensinstitutioner.
Nye partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder.
Aktiviteter
Opstart og primo markedsføring
Etablering af centret, indgåelse af etableringsaftaler med virksomheder og rammer for mødet mellem virksomheder, erhvervsfremmeaktører og vidensinstitutioner.
Udvikling af markedsføringsmateriale og markedsføring af centret.
Viden og knowhow i spil
Skabe konkrete forandringer i centrets deltagervirksomheder gennem følgende aktiviteter: A) Deltagervirksomhederne mødes, udveksler, konkretiserer tiltag og inspirerer hinanden. B) Tværnationale aktiviteter med lignende miljøer i Norden med henblik på at videnoverdrage og erfaringsudveksle. C) Konkrete aktiviteter tilrettelægges og gennemføres af centret for at sikre de egentlige transformationsprocesser i virksomhederne.
Værktøjs- og konceptudvikling
Udvikling af de koncepter der kan sikre, at centret har aktuelle og konkrete værktøjer til virksomhederne, herunder it-bårne administrative styresystemer.
Den anden bølge af nye virksomheder i Industry Smart Center MIDT
Tiltrækning af nye iværksættere/virksomheder. Tilrettelægge iværksætter- og transformationsforløb for nye iværksættere/virksomheder med afsæt i de regionale kendte rammer for erhvervsfremme i Region Midtjylland.
Forskning on location
Etablering af procedurer for forskningssamarbejde mellem centrets virksomheder og forskningsinstitutionerne. Indgåelse af samarbejdsaftaler mellem virksomheder og forskningsinstitutionerne og gennemførelse af udviklingsforløb mellem disse parter.
Tabel 1: Økonomioversigt
Udgiftsbudget (1.000 kr.) |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Total |
|
Opstart og primo markedsføring |
1.800 |
1.800 |
||||
Viden og knowhow i spil |
3.436 |
3.736 |
100 |
7.272 |
||
Værkstøjs- og konceptudvikling |
140 |
140 |
||||
Den anden bølge af nye virksomheder i ISC MIDT |
1.095 |
860 |
1.955 |
|||
Forskning on location |
750 |
550 |
475 |
1.775 |
||
Total |
1.800 |
5.421 |
5.146 |
575 |
12.942 |
|
Finansiering (1.000 kr.) |
||||||
Finansieringsandel (%) |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Total |
|
Virksomhedernes egenbetaling |
19,43 |
349,79 |
1.053,46 |
1.000,01 |
111,74 |
2.515,00 |
Randers Kommune |
6,18 |
111,27 |
335,10 |
318,10 |
35,54 |
800,00 |
Region Midtjylland |
15,00 |
270,00 |
813,15 |
771,90 |
86,25 |
1.941,30 |
Fornyelsesfonden |
59,39 |
1.068,94 |
3.219,30 |
3.055,99 |
341,47 |
7.685,70 |
Total |
100 |
1.800 |
5.421 |
5.146 |
575 |
12.942 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
21. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet
Resume
Kontaktmæglerinitiativet indgår i initiativet "Markedsplads for højtuddannede,” som regionsrådet har bevilget midler til. En evaluering af initiativet viser, at især ét af de fire delinitiativer, de lokale kontaktmæglere, har skabt et perspektivrigt udgangspunkt for en holdningsændring til ansættelse af højtuddannede medarbejdere i regionens små og mellemstore virksomheder. På denne baggrund indstilles det, at der bevilges midler til at videreføre dette delinitiativ i yderligere 2 år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller fortsætter uden regional medfinansiering.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1.312.500 kr. i 2011, 1.812.500 kr. i 2012 og 625.000 kr. i 2013, i alt 3.750.000 kr., til Aarhus Universitet i Herning til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Kontaktmæglerinitiativet indgår i initiativet "Markedsplads for højtuddannede,” som regionsrådet har bevilget 9,1 mio. kr. til gennemførelsen af. Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2010, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere 3,75 mio. kr. til videreførelse af Kontaktmæglerinitiativet. Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,25 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i 2012 til videreførelse af initiativet.
Initiativet "Markedsplads for højtuddannede" blev igangsat i 2007. Initiativet har omfattet følgende aktiviteter:
Career Campus i Ringkøbing
Karriereværksted/kursus for studerende ved videregående uddannelser
Lokale karrieremesser
Udstationering af kontaktmæglere ved lokale erhvervsråd
"Markedsplads for højtuddannede" er evalueret af Oxford Reseach i juni 2010, ligesom projektet har været genstand for følgeforskning fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. For en nærmere beskrivelse af projektet og de to evalueringsrapporter henvises til sagsfremstillingen til regionsrådets møde den 15. december 2010.
På baggrund af de eksterne evalueringer og administrationens vurdering af "Markedsplads for højtuddannede," foreslås det, at delinitiativet kontaktmæglerne videreføres i to år, mens de øvrige delinitiativer afsluttes eller videreføres uden regional medfinansiering. Det er forventningen, at en videreførelse af kontaktmæglerinitiativet i en 2-årig periode kan skabe den nødvendige tid og rum til at udfolde potentialerne i initiativet, herunder at videreudvikle og implementere nye metoder, og især skabe et solidt fundament for en permanentgørelse af kontaktmægleropgaverne i kommunalt regi, uden regional medfinansiering, efter 2012.
Det er Vækstforums vurdering, at Aarhus Universitet i Herning, i kraft af sin organisation og sit netværk til kommuner, andre videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsråd og det øvrige erhvervsservicesystem, har gode muligheder for at løfte opgaven som operatør og at få flere højtuddannede medarbejdere ansat i regionens små og mellemstore virksomheder. Herunder også, i samarbejde med andre interessenter, at udvikle og implementere nye metoder og værktøjer til kontakt og samarbejde mellem virksomhederne og de videregående uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet i Herning har været operatør på Kontaktmæglerinitiativ 2008-2010.
Initiativet bidrager bl.a. til at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder i regionens landdistrikter og yderområder. Initiativet er særligt attraktivt for virksomheder i kommuner i regionens vestlige del, hvor det er vanskeligst at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Pt. har Horsens, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Holstebro, Struer, Lemvig og Viborg Kommuner besluttet at deltage i initiativet, mens Skive Kommune overvejer sin deltagelse.
Der vil blive indgået en resultatkontrakt med Aarhus Universitet i Herning. Hovedelementerne i resultatkontrakten er:
Effekter
Videreførelsen af Kontaktmæglerinitiativet skal bidrage til, at der kommer flere højtuddannede medarbejdere i regionens små og mellemstore virksomheder.
Videreførelsen skal desuden bidrage til, at der sker en fortsat udvikling af nye metoder og værktøjer til kontakt og samarbejde med SMV'er. Der vil blive lagt stor vægt på, at de nye metoder og værktøjer efterfølgende implementeres i erhvervsservicesystemet og i de videregående uddannelsesinstitutioner.
Videreførelsen skal sikre, at der sker en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter sommeren 2013.
Videreførelsen skal bidrage til, at der skabes et større out-come i de deltagende virksomheder i form af nye innovative produkter, processer eller forretningsmetoder. De opnåede effekter dokumenteres via oplysninger fra virksomhederne.
Der skal etableres min. 300 forpligtende samarbejdsaftaler mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner. Heraf skal min. 50 omfatte ordinære ansættelser af højtuddannede i et tilsvarende antal virksomheder, mens de øvrige omfatter projektarbejder og ansættelser af studerende og praktikanter.
Operatøren skal inden udgangen af 1. halvår 2012 udarbejde et konkret forslag til en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter 2013. Forslaget skal udarbejdes i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner som de primære samarbejdspartnere.
Organisering:
Operatøren skal etablere en projektorganisation og et netværkssamarbejde med en række lokalt forankrede Kontaktmæglere som udførende part.
Operatøren skal ved opstarten af initiativet etablere et tæt samarbejde med især de deltagende kommuner. Der skal indgås aftaler om fordeling af kontaktmæglerfunktionerne og om rollefordelingen i forbindelse med varetagelsen af initiativets udviklingsopgaver.
Der skal etableres et tæt samarbejde med Aarhus Universitet OutReach, der er operatør for Vækstforums initiativ, "Program for Vidensamarbejde" og lignende initiativer, der retter sig mod at øge samarbejdet mellem virksomheder og uddannelses- og vidensmiljøer, for at opnå den størst mulige synergi mellem initiativerne.
Der skal ved opstarten af initiativet etableres et tæt samarbejde med AC, Akademikernes Centralorganisation, der er operatør på et nationalt initiativ, der specifikt retter sig mod virksomheder i landets yderområder. Parterne skal koordinere indsatsen i de berørte kommuner i regionen, og skabe synergi mellem initiativerne.
Aktiviteter:
Operatøren skal etablere og drive en projektorganisation for kontaktmæglerfunktionen, herunder etablere netværksaktiviteter for kontaktmæglerne.
Kontaktmæglerne skal gennemføre det antal nye og opfølgende kontakter til små og mellemstore virksomheder, der er nødvendigt, for at opnå de fastsatte effekter.
Operatøren skal synliggøre initiativet gennem en effektiv markedsføringsindsats overfor virksomhederne i målgruppen.
Der skal etableres mindst 300 forpligtende samarbejdsaftaler mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner. Heraf skal mindst 50 omfatte ordinære ansættelser af højtuddannede i et tilsvarende antal virksomheder, mens de øvrige omfatter projektarbejder og ansættelser af studerende og praktikanter.
Operatøren skal inden udgangen af 1. halvår 2012 udarbejde et konkret forslag til en forankring af kontaktmægleropgaverne i erhvervsservicesystemet eller hos en anden aktør efter 2013. Forslaget skal udarbejdes i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner som de primære samarbejdspartnere.
Operatøren skal gennemføre en omfattende dokumentation, vurdering og formidling af initiativets metoder og værktøjer til erhvervsservicesystemet og øvrige interessenter.
Tabel 1: Budget 2011-13 Kontaktmæglere
2011 2012 2013 i alt
Løn til kontaktmæglere |
1.166.000 |
2.000.000 |
834.000 |
4.000.000 |
Lokaler, transport |
292.000 |
500.000 |
208.000 |
1.000.000 |
Projektledelse, mv. |
292.000 |
500.000 |
208.000 |
1.000.000 |
I alt |
1.750.000 |
3.000.000 |
1.250.000 |
6.000.000 |
Tabel 2: Finansiering 2011-13 Kontaktmæglere
2011 2012 2013 i alt
Kommuner |
437.500 |
1.187.500 |
625.000 |
2.250.000 |
Region Midtjylland |
1.312.500 |
1.812.500 |
625.000 |
3.750.000 |
I alt |
1.750.000 |
3.000.000 |
1.250.000 |
6.000.000 |
Det til sagen hørende bilag er tilgængeligt på Region Midtjyllands hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby og Aleksander Aagaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
22. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til tiltrækning og afvikling af større sportsevents og udnyttelse af erhvervspotentialet
Resume
Region Midtjylland ansøges om støtte til afviklingen af aktiviteter i tilknytning til to store sportsevents i regionen, og til et projekt, der kan styrke tiltræknings- og afviklingskompetencer i forbindelse med større events og udnytte det erhvervs- og profileringsmæssige potentiale i forbindelse hermed. Det drejer sig om cykelløbet
Giro d'ltalia, hvor de tre første etaper i 2012 køres i Region Midtjylland,
gastronomi- og fødevareevent i forbindelse med U21 EM i fodbold og samarbejde mellem Oslo, Gøteborg og Region Midtjylland om udvikling af tiltræknings- og afviklingskompetencer i forbindelse med større events.
Samlet er sigtet med projekterne at bidrage til sammenhæng og synergi mellem større sportsevents og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i denne sammenhæng samt at opbygge ny viden og kompetencer i krydsfeltet mellem større events og erhvervsudvikling.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 2,5 mio. kr. i 2012 til Herning og Horsens kommuner til aktiviteter i forbindelse med afviklingen af etaper af cykelløbet Giro d'ltalia, |
at | der bevilges 560.000 kr. i 2011 til et samarbejde med Food Organisation of Denmark (F.O.O.D.) om en gastronomi- og fødevareevent i forbindelse med EM-slutrunden i fodbold for U21 landshold, og |
at | der bevilges 410.000 kr. i 2011, 260.000 kr. i 2012 og 2013 og 70.000 kr. i 2014, i alt 1 mio. kr., til Institut for Idræt, Aarhus Universitet, til et internationalt samarbejde om videreudvikling af kompetencer og organisatoriske setup for at optimere udnyttelsen af erhvervspotentialet ved større events. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2008, efter indstilling fra Vækstforum, at reservere en økonomisk ramme på 5 mio. kr. til at støtte initiativer, der kan tiltrække internationale sportsbegivenheder til Region Midtjylland og udnytte det erhvervsøkonomiske potentiale i den forbindelse. Hidtil har Region Midtjylland bidraget til at tiltrække U21 EM-slutrunden i fodbold, der afvikles i regionen i sommeren 2011.
Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 2,5 mio. kr. til tiltrækning af Giro d'ltalia, 0,56 mio. kr. til en gastronomi- og fødevareevent i forbindelse med EM-slutrunden i fodbold for U21 landshold og 1 mio. kr. til et internationalt samarbejde om at udnytte erhvervspotentialet ved større events.
Aktiviteterne har bl.a. som mål at skabe synergi mellem de enkelte aktiviteter og få indhøstet erfaringer, der kan anvendes ved fremtidige forsøg på at tiltrække sportsevents til regionen og skabe erhvervsudvikling i forbindelse hermed. Det drejer sig om følgende aktiviteter:
Giro d'ltalia 2012.
De tre første etaper af cykelløbet Giro d'ltalia gennemføres i 2012 i Region Midtjylland. Giro d'ltalia er en mega-event, der løber over 21 dage. De første to etaper køres henholdsvis som en enkeltstart i Herning by og en landevejsetape med Herning som start- og målby. Det forventes, at etapen kommer igennem Holstebro, Lemvig, Søndervig og Ringkøbing.
Horsens er start- og målby for 3. etape, der er en landevejsetape. Den endelige rute er endnu ikke fastlagt, men den forventes at blive på 180 km., hvor man passerer igennem en række midtjyske byer.
Giro d'ltalia er en international profileringsmulighed for Region Midtjylland, kommuner og byer. Over 350 millioner TV-seere vil følge løbet, størsteparten til de afgørende bjergetaper samt netop starten på Giro'en. 22 TV-broadcastere formidler TV til 160 lande, heraf live i 123 lande, ligesom en række øvrige medier vil bringe reportager fra Giro'en.
Der vil endvidere blive gennemført en række sideevents, der er planlagt til gennemførelse i perioden op til selve eventen, og som vil indeholde motionscykelløb og skolecykleprojekter med fokus på folkesundhed og færdselssikkerhed.
Internationale fødevareevents i forbindelse med U21 EM i fodbold
Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Food Organisation of Denmark (F.O.O.D.) om at koble internationale fødevareevents på U21 EM i juni måned 2011. Formålet er dels at profilere regionens kvalitetsfødevarer og fødevareoplevelser, og dels at brande Danmark (og Region Midtjylland) som gastronomi- og fødevareland.
Der planlægges gennemført følgende fire aktiviteter:
Startarrangement – En minifestival (2 dage ultimo maj) med Malling og Schmidt i Aarhus som det kreative omdrejningspunkt, hvor udenlandske og danske topkokke skaber oplevelser med de jyske fødevarer og den jyske natur. Festivalen arrangeres i samarbejde med den internationale organisation Omnivore.
Nations Cup for ungdomskokkelandshold: Konkret afholdes der 3 ungdomslandskampe mellem nationale kokkehold fra Danmark, England og Spanien. I Spanien og England er der meget stor interesse for både fodbold og gastronomi. Kokkelandskampene forventes afholdt i Viborg, Silkeborg og Aarhus i forbindelse med landenes fodboldkampe og den afsluttende finale den 25. juni. Lokale ressourcer, eksempelvis tekniske skoler og fødevareleverandører/-netværk vil blive inddraget. Øvrige aktører: Udenrigsministeriet, DBU m.fl. F.O.O.D. forestår i samarbejde med SOP & Co. detailplanlægning, projektledelse, markedsføring og internationale kontakter.
Gadeevents – Klog hverdagsmad: Der afholdes lokale fødevarefestivaler i tilknytning til kokkelandskampene i Herning, Viborg og Aarhus. Det bliver de lokale turist- og handelsstandsforeninger, der sammen med lokale fødevarenetværk, som eksempelvis Vestjyske fødevarer og oplevelser og Viborgegnens fødevarenetværk, skal stå for planlægningen af disse. Udover markedsaktiviteter, kan fødevarefestivalen danne rammen om workshops, lokale kokkekonkurrencer, livetransmissioner fra ungdomskokkelandsholdenes konkurrencer etc. F.O.O.D, Region Midtjylland og eventuelt sponsorer medfinansierer de fysiske faciliteter i forbindelse med festivalerne (telte, boder, mobile køkkener mv.). Lokale tovholdere indgår i en koordineringsgruppe.
Fødevareture for udenlandske journalister: I forbindelse med de lokale fødevarefestivaler og kokkelandskampe arrangeres busture for udvalgte udenlandske journalister med henblik på at give dem noget andet ”at skrive hjem om” end blot fodboldkampene. Turene (1-2 pr. by) skal fremvise og fortælle den gode historie om de regionale kvalitetsfødevarer og nordisk madkultur med rod i den vilde natur, bæredygtighed, egenart og håndværkstraditioner. Til turene tilknyttes en spændende og farverig guide (en kok, madskribent eller lign.), ligesom journalisterne vil møde engagerede ”fødevarefortællere” og blive budt på smagsoplevelser på de forskellige lokaliteter.
Den forventede effekt er synergi og synlighed ved at koble U21 EM i fodbold med en international profilering af regionale fødevareerhverv via en international gastronomi- og fødevareevent. Markedsføringsmæssigt sikrer F.O.O.D, at topjournalister og madskribenter fra internationale A-medier deltager i hele arrangementet med henblik på at skabe omtale af fødevarerne og Midtjylland som gastronomisk destination i verdensklasse.
Fødevarerådet er orienteret om arrangementerne og støtter initiativet.
Internationalt samarbejde om eventbaseret innovation
Der er tale om et internationalt samarbejde i Kattegat-Skagerrak regionen om eventbaseret innovation med fokus på at øge afkastet og økonomisk vækst af de investeringer som stat, regioner og kommuner skyder i konkrete større sportsarrangementer. Projektet gennemføres som et EU-KASK (Kattegat-Skagerrak) projekt med deltagere fra Oslo, Gøteborg og Region Midtjylland, hvor Aarhus Universitet, Institut for Idræt, er Lead Partner.
Indsamling af viden og kompetencer i forbindelse med udnyttelse af de erhvervsmæssige og innovative muligheder ved større events, har vist sig at være påtrængende. Der er opbygget gode nationale, regionale og lokale kompetencer i forbindelse med tiltrækning og afvikling af større events, men at skabe synergi og sammenhæng til egentlig erhvervsinnovation er fortsat en udfordring. Erfaringerne fra Oslo og Gøteborg skal gennem dette projekt bidrage i forhold til denne udfordring.
Den forventede effekt er udvikling af kompetencer, kvalitetsforbedring og nye teknologier, der kan bidrage til at skabe bedre synergi mellem større events og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i den forbindelse. For at fastholde og videreudvikle erfaringerne etableres et kompetenceforum, der skal sikre videndeling og kompetenceudvikling i forbindelse med større events og udnyttelse af erhvervspotentialet.
Tabel 1: Budget (1.000 kr.)
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
I alt |
|
Giro d’Italia |
5.475 |
26.220 |
31.695 |
|||
Kokkeevent U 21* |
1.000 |
1.000 |
||||
Eventbaseret innovation (KASK)** |
5.200 |
10.400 |
10.400 |
5.200 |
31.200 |
|
Budget i alt |
11.675 |
36.620 |
10.400 |
5.200 |
63.895 |
Tabel 2: Finansiering (1.000 kr.)
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
I alt |
|
Region Midtjylland |
970 |
2.760 |
260 |
70 |
4.060 |
|
Herning, Horsens m.fl. (Giro d’Italia) |
5.475 |
23.720 |
29.195 |
|||
Kokkeevent U 21* |
440 |
440 |
||||
Eventbaseret innovation (KASK)** |
4.790 |
10.140 |
10.140 |
5.130 |
30.200 |
|
Finansiering i alt |
11.675 |
36.620 |
10.400 |
5.200 |
63.895 |
* Medfinansiering fra lokale offentlige og private aktører indgår ikke i budget og finansiering.
** EU’s Kattegat Skagerrak program.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
23. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til turismemæssig udnyttelse af tv-serie
Resume
Aarhus Kommune søger midler til udnyttelse af de turismemæssige potentialer i forbindelse med filmatiseringen af en ny krimi tv-serie, baseret på Elsebeth Egholms romanserie med journalisten Dicte i hovedrollen. Serien sendes på dansk TV2, i Skandinavien og forventes endvidere vist på en række andre turismemarkeder i 2012. Serien forventes at kunne bidrage til at tiltrække flere turister og dermed skabe øget omsætning. Serien har endvidere potentiale til at medvirke til at give Aarhus det rette image som Europas kulturhovedstad i 2017.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges 1 mio. kr. i 2011 til Aarhus Kommune til udnyttelse af de turismemæssige potentialer i forbindelse med krimi tv-serie ”DICTE,” idet midlerne bevilges under forudsætning af, at den øvrige lokale og regionale finansiering tilvejebringes. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1 mio. kr. til udnyttelse af de turismemæssige potentialer i forbindelse med en krimi tv-serie ”DICTE” i Aarhus. Midlerne forudsætter, at den samlede finansiering tilvejebringes.
Aarhus Kommune søger om 1 mio. kr. til udnyttelse af de turismemæssige potentialer i forbindelse med filmatiseringen af en ny krimi tv-serie ”DICTE” i Aarhus. Serien er baseret på Elsebeth Egholms romanserie med journalisten Dicte i hovedrollen.
Producenterne og TV2 forventer, at serien første gang vises på dansk TV2 fra efteråret 2012 og frem til udgangen af 2013. Serien er en skandinavisk co-produktion, og visning i Skandinavien er dermed garanteret. Endvidere er der et betydeligt potentiale med hensyn til salg til andre nærmarkeder på turismeområdet, først og fremmest Tyskland.
TV-serien vises enten som 6 afsnit à 90 minutter eller 12 episoder à 45 minutter og forventes sendt i prime-time søndage kl. 20.00. Forventet seertal er 1,2-1,5 mio. seere pr. afsnit.
Den forventede regionale omsætning i forbindelse med "DICTE" vurderes til 30-35 mio. kr. af et samlet budget på 70 mio. kr. Omsætningen er primært forbundet med lokale lønninger, leje af udstyr, overnatninger etc. Hertil kommer de effekter, der udspringer af de PR- og kommunikationsindsatser, der vil omkranse serien, og som skal bringe seere, borgere, turister, gæster og erhvervsfolk tættere på Aarhus og regionen før, under og efter serien. Endelig vil der være cross media spin-off muligheder, som bl.a. kan udnyttes af aktører i det regionale produktionsmiljø, herunder aktører med tilknytning til Filmby Aarhus.
Projektet 'DICTE' har tre naturlige faser, der griber ind i hinanden - før, under og efter tv-serien - og i alle tre faser vil tværfaglig organisering og samarbejde om de strategiske målsætninger være nødvendig. Netop initiativer, der følger op på eksponeringen, er vigtige for tiltrækningen af turister. De skaber genkendelse og er med til at udvikle turister og andre målgruppers associationer og oplevelser af byens centrale ikoner. Det er muligt at planlægge en række oplevelser og iscenesættelser rundt omkring i byen, som støtter op om den overordnede by-branding og forlænger effekten af 'DICTE'. Disse aktiviteter tænkes ind i forlængelse af den kommende satsning på erhvervsturisme i bl.a. Aarhus og passer strategisk ind i denne.
Organisering og økonomi
Organiseringen og ledelsen af projektet samles i Filmby Aarhus’ regi. Det er Miso Film ApS der filmatiserer tv-serien med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje (DVF), North Sea Screen Partners (NSSP), TV2/Danmark, og SF Film.
Det samlede budget for tv krimiserien er på 70 mio. kr. Heraf er 6 mio. kr. regional/lokal medfinansiering fra Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Den Vestdanske Filmpulje. Aarhus Kommune har ansøgt Region Midtjylland om 1 mio. kr. ud af i alt 6 mio. kr. i regional/lokal medfinansiering for at realisere projektet.
Tabel 1: Samlet finansieringsplan (mio. kr.) |
Regional/lokal medfinansiering: |
|
Region Midtjylland |
1,0 |
Aarhus Kommune |
1,0 |
Den Vestdanske Filmpulje |
3,0 |
Lokale sponsorer |
1,0 |
Anden finansiering: |
|
DFI |
20,0 |
Nordisk Film & TV fond |
2,4 |
Miso Film |
2,2 |
TV2 DK (invest) |
4,5 |
TV2 DK (visning) |
26,5 |
TV4 SVE (visning) |
3,0 |
TV2 NO (visning) |
2,4 |
SF Film Distributør (min gar.) |
3,0 |
Finansiering i alt |
70,0 |
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
Jørgen Winther undlod at stemme.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
24. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til programmet Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland
Resume
Regionsrådet har tidligere bevilget 4,46 mio. kr. til programmet Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland under forudsætning af en medfinansiering på 7,49 mio. kr. fra Fornyelsesfonden, idet regionsrådet bevilgede 1 mio. kr. uanset medfinansieringen. Fornyelsesfonden har givet afslag på ansøgningen fra Vindmølleindustrien om medfinansiering. Vindmølleindustrien har på den baggrund reduceret programmet og det samlede budget fra 19,925 mio. kr. til 13,585 mio. kr. og søger den nu gældende bevilling på 1 mio. kr. fra Regionsrådet forøget med 5,71 mio. kr. til i alt 6,71 mio. kr.
Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således
at | der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling bevilges yderligere 5,71 mio. kr. til brancheforeningen Vindmølleindustrien til udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland, idet de i alt bevilgede 6,71 mio. kr. fordeles med 1,07 mio. kr. i 2011, 2,745 mio. kr. i 2012, 1,91 mio. kr. i 2013 og 985.000 kr. i 2014. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Regionsrådet vedtog på sit møde den 23. marts 2011, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 4,46 mio. kr., til brancheforeningen Vindmølleindustrien til udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland. Bevillingen forudsatte en medfinansiering på 7,49 mio. kr. fra Fornyelsesfonden, idet 1 mio. kr. kunne anvendes uanset medfinansiering fra Fornyelsesfonden.
Vækstforum besluttede på sit møde den 26. april 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6,71 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme til projektet, idet Fornyelsesfonden har meddelt afslag på Vindmølleindustriens ansøgning om støtte. Fornyelsesfonden har ikke taget stilling til projektets indhold. Afslaget begrundes med, at ansøgningen er målrettet vindmøllesektoren i hele Region Midtjylland og tager udgangspunkt i omstillingsbehovet i en lang række virksomheder, som ikke alle er placeret i hårdt ramte kommuner. Ved hårdt ramte kommuner forstås kommuner, hvor ledigheden og/eller stigningen i ledigheden ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det fremgår af afslaget, at projekter, for at opnå støtte, entydigt skal være målrettet et hårdt ramt område i form af en eller flere kommuner.
Vindmølleindustrien har på baggrund af afslaget reduceret programmet og budgettet herfor fra 19,925 mio. kr. til 13,585 mio. kr., idet formål og mål med programmet fastholdes.
Det overordnede formål med programmet er at skabe øget omsætning og beskæftigelse i Vindmøllesektoren i Region Midtjylland. Målet er, at der i perioden 2011-2014 sker en styrkelse og udvikling af Region Midtjylland som ”Wind power Hub” samt en styrkelse af de regionale vindvirksomheders konkurrenceevne med særligt fokus på underleverandørerne.
Den forventede effekt er, at programmet skaber 300 fuldtidsstillinger i vindmøllesektoren i Region Midtjylland i projektperioden og 500 fuldtidsstillinger 5 år fra projektets start. Projektets forventede effekt er herudover, at det skaber en øget omsætning på 300 mio. kr. i vindmøllesektoren i Region Midtjylland i projektperioden samt en øget omsætning på 500 mio. kr. 5 år fra projektets start.
Vindmølleindustrien vil årligt fremsende opgørelse over udviklingen i antal fuldtidsstillinger og omsætningen hos vindmølleindustrien i Region Midtjylland fordelt på kommuner.
Indhold
Programmet indeholder fortsat de oprindelige elementer:
Analyse: Hvordan sikrer vi omstilling?
Strategiforløb for virksomhedsledere.
Virksomhedsudvikling i netværk.
Introduktionsforløb til vindmøllemarkedet.
Vind i kompetencegivende uddannelser.
Markedsføring af regionen som Wind Power Hub.
1. Analyse: Hvordan sikrer vi omstilling?
Virksomhederne i hele værdikæden er i gang med at omdefinere roller og ansvarsfordeling mellem sig og kigger efter inspiration til denne nye organisering i en række andre brancher. Analysen vil beskrive, hvad der sker netop i disse år og perspektivere denne bevægelse i forhold til den danske leverandørbase. Analysen skal således danne grundlag for at træffe mere kvalificerede beslutninger på alle niveauer. Analysen vil endvidere afdække Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske vindvirksomheder.
2. Strategiforløb for virksomhedsledere
Projektet har til formål at understøtte de regionale underleverandørers evne og mulighed for at navigere på et globalt marked under hastig forandring og vil indeholde følgende elementer:
2 større strategi workshops med oplægsholdere fra mere modne industrier, som f.eks. fly- og/eller bilindustrien.
Målrettede fabrikant workshops med både danske og udenlandske vindmøllefabrikanter
Henvise virksomheder til Væksthus Midtjyllands Accelerator rådgivningspakker.
3. Virksomhedsudvikling i netværk
Netværket har til formål at øge de deltagende virksomheders globale konkurrenceevne samt inspirere andre virksomheder til at indgå i lignende netværk. Der er tale om en videreudvikling af det nuværende virksomhedssamarbejde i MidtVind (samarbejde mellem 14 underleverandørvirksomheder). Netværket vil være åbent for deltagelse af andre virksomheder, og deltagelse kan ske på forskellige niveauer. Samarbejdet vil bl.a. omfatte følgende indsatsområder:
Produktudvikling i samarbejde med forsknings- og udviklingsinstitutioner.
Markedsføring og faciliteter på udenlandske markeder.
Kvalitetsstyring og produktionsoptimering.
Miljø og samfundsansvar (CSR).
Systematisk indsamling, kvalificering og bearbejdning af markedsinformation.
4. Introduktionsforløb til vindmøllemarkedet
Formålet med introduktionsforløbet er at give såvel nye som eksisterende virksomheder adgang til det globale vindmøllemarked i vækst. Nye aktører vil desuden kunne tilføre vindbranchen nye kompetencer. Projektet vil blive gennemført i et partnerskab mellem Væksthus Midtjylland og Vindmølleindustrien og vil aktivere de eksisterende erhvervsstøtteordninger over for de relevante virksomheder.
5. Vind i kompetencegivende uddannelser
Projektet skal øge vindvirksomhedernes globale konkurrenceevne gennem målrettet og effektiv kompetenceudvikling og uddannelse.
I første del af projektet kortlægges vindmølleindustriens behov i et tæt samarbejde med vindmøllebranchen og relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
De identificerede kompetenceudviklingsbehov søges dækket ved udvikling af særlige forløb (kurser, uddannelser, kompetenceudviklingsforløb mv.), der tilgodeser udviklingsbehovene hos branchens aktører. De udviklede forløb testes i pilotforløb. Der søges iværksat et samarbejde med Region Syddanmark og Region Nordjylland om projektet.
6. Markedsføring af regionen som Wind Power Hub
Formålet er at få internationale vindvirksomheder til at etablere sig i regionen samt for at markedsføre de eksisterende vindvirksomheder over for det globale marked.
Den europæiske vindorganisation EWEA holder konference i København i 2012. I forbindelse hermed, og i samarbejde med Invest in Denmark, vil der blive arrangeret events og delegationsbesøg hos virksomheder i regionen. Følgende kommuner deltager: Ikast-Brande, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Aarhus.
Økonomi
Tabel 1:
Udgiftsbudget
(1000 kr.) |
2011/8 |
2012 |
2013 |
2014/7 |
Total |
Total
oprindelig |
1. Analyse: Hvordan sikrer vi omstilling? |
600 |
500 |
0 |
0 |
1.100 |
1.600 |
2. Strategiforløb for virksomhedsledere |
300 |
600 |
500 |
300 |
1.700 |
3.500 |
3. Virksomhedsudvikling i netværk |
560 |
1.120 |
1.120 |
560 |
3.360 |
4.200 |
4. Introduktionsforløb til vindmøllemarkedet* |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3.200 |
5. Vind i kompetencegivende uddannelse |
1.325 |
2.775 |
1.925 |
700 |
6.725 |
6.725 |
6. Markedsføring af Regionen som Wind Power Hub |
165 |
455 |
80 |
0 |
700 |
700 |
Total |
2.950 |
5.450 |
3.625 |
1.560 |
13.585 |
19.925 |
*Søges gennemført via eksisterende virksomhedsprogrammer under Væksthus Midtjylland.
Tabel 2:
Finansieringsbudget
(1000 kr.) |
Total |
Total
oprindelig |
Fornyelsesfonden |
0 |
7.490 |
Region Midtjylland |
6.710 |
4.460* |
Kommuner |
350 |
350 |
Invest in Denmark |
250 |
250 |
Vindmølleindustrien |
600 |
200 |
Deltagende virksomheder |
1.700 |
3.100 |
Vestas og Siemens |
1.050 |
1.050 |
Uddannelsesinstitutioner |
2.925 |
3.025 |
Total |
13.585 |
19.925 |
*Denne oprindelige bevilling fra regionsrådet forudsatte medfinansiering fra Fornyelsesfonden. Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. marts 2011 at bevilge 1 mio. kr. uanset bevilling fra Fornyelsesfonden.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
27. Forvaltningsrevision - Analyse af vækst i personaleforbrug 2007-2010
Resume
Der er efter ønske fra forretningsudvalget gennemført en forvaltningsrevisionsundersøgelse af udviklingen i personaleomsætningen i perioden 2007 til 2010 på sundhedsområdet - herunder administrationen. Undersøgelsen viser, at Region Midtjylland er steget med 2.050 fuldtidsansatte i perioden. Stigningen i personaleforbruget kan primært forklares ved en generel stigning i aktiviteten på de somatiske hospitaler. Revisionen vurderer endvidere, at administrationen og Aarhus Universitetshospital med relevante og valide data har belyst problemstillingen og anbefaler, at den overordnede analyse mellem personaleforbrug, økonomi og aktivitet fremadrettet laves med fast interval.
Forretningsudvalget indstiller,
at | forvaltningsrevisionsundersøgelsen tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Forretningsudvalget besluttede den 17. august 2010 at gennemføre en forvaltningsrevisionsundersøgelse af udviklingen i personaleomsætningen fra 2007 til 2010 på sundhedsområdet herunder administrationen. Revisionen har udarbejdet vedlagte forvaltningsrevisionsundersøgelse på baggrund af datamateriale og tabeller udarbejdet i samarbejde med administrationen og Aarhus Universitetshospital.
Revisionens rolle har i den forbindelse været at vurdere grundlag og metoder for udarbejdelse af opgørelser over personaleforbrug samt vurdere forskellige forklaringsfaktorer i forhold til stigningen i personaleforbruget. Revisionen har desuden udvalgt et område til en selvstændig caseanalyse. Caseanalysen er lavet med det formål at se på sammenhængen mellem centrale og decentrale data med henblik på forklaringer på udviklingen samt metodiske udfordringer og usikkerhed ved anvendelse af tallene på hospitalniveau.
Forvaltningsrevisionsundersøgelsen viser udviklingen i antal fuldtidsansatte, og sammenholder udviklingen med udviklingen i økonomien og for de somatiske hospitaler med udviklingen i aktiviteten.
Hovedkonklusionerne er:
Region Midtjylland havde i 2007 et personaleforbrug på 22.135 fuldtidsansatte på sundhedsområdet og i administrationen. Dette er frem til 2010 vokset til 24.185 fuldtidsansatte. Stigningen på 2.050 fuldtidsansatte fordeler sig således på områder:
Driftsfunktioner (hospitaler, psykiatri og præhospitalet) er steget med 1.669 fuldtidsansatte
Fællesfunktioner er steget med 187 fuldtidsansatte
Stabsfunktioner er steget med 44 fuldtidsansatte
Øvrige funktioner (DNU og Sosu elever) er steget med 151 fuldtidsansatte
Som det fremgår, er størstedelen af stigningen i personaleforbruget fundet sted i driftsfunktionerne. Fordeles stigningen på personalegrupper, er de følgende 5 grupper steget mest:
sygeplejersker er steget med 660 fuldtidsansatte
læger er steget med 358 fuldtidsansatte
lægesekretærer er steget med 250 fuldtidsansatte
administrativt kontor og it personale er steget med 221 fuldtidsansatte
administrativt personale akademikere er steget med 164 fuldtidsansatte
Stigningen i antal fuldtidsansatte er i perioden 2007 til 2010 lavere end den generelle udgiftsvækst i regionen. Ses der isoleret på de somatiske hospitaler, er stigningen i antal fuldtidsansatte tilsvarende lavere end den generelle udgiftsvækst og aktivitetsvæksten.
Det ses af undersøgelsen, at administration har oplevet en relativ større stigning end de øvrige områder. Stigningen i de centrale administrative afdelinger (stabs- og fællesfunktioner) er velbegrundet, og er hovedsagelig forårsaget af vakante stillinger i 2007 (hvilket betød et lavt udgangspunkt), opgaveforskydninger mellem decentralt og centralt niveau (særligt indflytningen af mere end 100 it medarbejdere fra hospitalerne til den centrale it afdeling) og vækst i indtægtsdækket virksomhed.
Den generelle stigning i administrative personalegrupper er derudover forårsaget af, dels at flere driftsfunktioner har ansat administrative medarbejdere til at forbedre styringen af driften og dels aflaste de kliniske medarbejdere. Endvidere har administrationen fået flere nye administrative opgaver, som konsekvens af øgede registrerings- og styringskrav, et eksempel herpå er indførelsen af den danske kvalitetsmodel.
Regionsrådet besluttede i forbindelsen med omstillingsplanen for 2011-2012 at reducere de centrale administrative funktioner med 20 mio. kr. i 2011 og 47,5 mio. kr. i 2012. Hertil kommer besparelser i hospitalernes administration bl.a. som konsekvens af de to hospitalsfusioner. Konsekvenserne heraf kan endnu ikke ses i personaleforbrugstallene.
Danske Regioner offentliggjorde den 3. maj 2011 analysen "Benchmarking af regionernes fællesfunktioner". Dette benchmark viser, at Region Midtjylland i oktober 2010 lå på niveau med de øvrige regioner i forhold til administrationernes samlede størrelse. Flere regioner har på linje med Region Midtjylland efterfølgende besluttet administrative besparelser i 2011-2012.
Revisionens vurderinger:
Revisionen vurderer på baggrund af datamaterialet, at stigningen i personaleforbruget primært kan forklares ved en generel stigning i aktiviteten på de somatiske hospitaler. Endvidere vurderer revisionen, at Region Midtjylland med relevante og valide data har været i stand til at belyse den problemstilling, som satte analysen i gang.
Revisionen har følgende anbefalinger:
at den overordnede analyse af sammenhænge mellem aktivitet, økonomi og personaleforbrug fremadrettet laves med et fast interval og indgår i regionsrådets samlede overblik over udviklingen på udvalgte nøgletal.
at metoden for beregning af personaleforbruget fremadrettet udarbejdes i tråd med de erfaringer og anbefalinger, som er udviklet i denne analyse. Bl.a. at der ved analyse på sygehusniveau korrigeres for betydningen af tværregionale funktioner placeret på de enkelte sygehuse i regionen.
Metoderne og erfaringerne fra forvaltningsrevisionsrapporten og Danske Regioners ”Benchmarking af regionernes fællesfunktioner" vil blive indarbejdet i de fremtidige analyser/redegørelser til regionsrådet vedrørende personaleforbrug.
Revisionen vurderer samtidig, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Region Midtjylland fremadrettet søger at sikre tydeligere afgrænsning af personaletyper (stillingskategorier) og fokuserer på at udbrede en mere ensartet og standardiseret registreringspraksis på tværs af enheder, når nye medarbejdere oprettes i lønsystemet. Dette er for at kunne udvikle og løbende producere en retvisende analyse af personaleforbrug.
Sideløbende med forvaltningsrevisionens analyse er der i forbindelse med omstillingsplanens hospitalsfusioner truffet beslutning om oprettelse af et regionalt stillingskartotek, hvilket er i tråd med revisionens anbefalinger.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
28. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende "Det tredje øje", Det Nye Universitetshospital i Århus
Resume
Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 27. april 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende Niras' opgave som "Det tredje øje" vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus.
Forretningsudvalget indstiller,
at | regionsrådet orienteres om referaterne fra de kvartårlige møder mellem Niras og direktionen. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 27. april 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende Niras' opgave som "Det tredje øje" vedrørende Det Nye Universitetshospital i Århus.
"Vi vil gerne bede om at få en ny vurdering af DNU fra Niras i august, når resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger. Derudover vil vi foreslå en afrapportering hvert halve år og en løbende økonomiopfølgning på DNU".
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive og Gert Schou var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
29. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen vedrørende besparelser besluttet på regionsrådsmødet den 23. februar 2011
Resume
Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen ønsker sag på dagsordenen vedrørende besparelser på 170 mio. kr. besluttet på regionsrådets møde den 23. februar 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at | sagen drøftes. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen har i henvendelse af 27. april 2011 anmodet om at få sag på dagsordenen vedrørende besparelser på 170 mio. kr. besluttet på regionsrådets møde den 23. februar 2011.
"Vi vil gerne bede om en løbende afrapportering om, hvordan besparelserne på 170 mio. kr. besluttet den 23. februar, som hospitalerne selv skal finde, bliver udmøntet. Vi har f.eks. netop kunnet læse, at de 12 mio. kr., der skulle spares i Silkeborg, har betydet strukturændringer for 2.500 hjertepatienter. Det er tidligere besluttet, at alle strukturændringer skal besluttes i regionsrådet."
Beslutning
Regionsrådet konstaterede, at der sker en løbende afrapportering gennem den månedlige økonomiopfølgning, kvartalsrapporter mv.
Regionsrådet konstaterede endvidere, at de 20 senge på Neurologisk Afsnit N3, Regionshospitalet Lemvig bliver stående samtidig med, at det er op til hospitalsledelsen at tilpasse personalenormeringen i forhold til at løse aktiviteten på stedet.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
30. Orientering om organisering af rådgiverydelser, herunder det "3. øje", i forbindelse med DNV-Gødstrup projektet
Resume
DNV-Gødstrup projektet er nu i det stadie, hvor der skal tilknyttes en totalrådgiver for 1. etape og til udarbejdelse af helhedsplanen, en bygherrerådgiver og et "3. øje" til projektet. I denne sag gives der en orientering om proces og status for valg af de to rådgivere og det 3. øje. Samtidig gives en kort beskrivelse af de opgaver og kontraktforhold, som vil være gældende for forskellige aktører.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
DNV-Gødstrup projektet er nu i det stadie, hvor der skal tilknyttes 1) en totalrådgiver for 1. etape og til udarbejdelse af helhedsplanen, 2) en bygherrerådgiver og 3) et 3. øje til projektet. I denne sag gives der en orientering om proces og status for valg af de to rådgivere og det 3. øje. Samtidig gives en kort beskrivelse af de opgaver og kontraktforhold, som vil være gældende for forskellige aktører.
Totalrådgiver for etape 1 og til udarbejdelse af helhedsplan
I efteråret 2010 blev fem konsortier udvalgt gennem en prækvalifikation til at deltage i projektkonkurrencen om at blive totalrådgiver for 1. etape og udarbejdelse af helhedsplanen for projektet. Der er bud fra alle fem prækvalificerede konsortier. De indkomne bud bliver i løbet af foråret vurderet med henblik på endelig offentliggørelse af vinderen i forbindelse med regionsrådsmødet den 22. juni 2011.
Når den kommende totalrådgiver for etape 1 og for udarbejdelse af helhedsplan er fundet, ultimo juni 2011, vil der blive udarbejdet en endelig kontrakt mellem parterne. Kontrakten vil omfatte hele totalrådgivningsydelsen for etape 1 (ca. 78.000 kvadratmeter forventet afsluttet 2016/2017) samt helhedsplanen og opfølgningen herpå i perioden frem til 2020. Endvidere vil kontrakten indebære en aftale om fagtilsyn i byggeperioden samt medvirken ved det efterfølgende totalrådgiverudbud af kommende etaper. Der påtænkes tilknyttet byggeledelse ved særskilt udbud gældende for hele projektet.
Kontrakten er opdelt således, at totalrådgiverens arbejde udføres i regning efter medgået tid i faserne byggeprogram og dispositionsforslag. Det gælder ligeledes arbejdet med sikring af helhedsplanens intentioner i de efterfølgende faser og udarbejdelse af byggeprogrammer for øvrige totalrådgiver udbud. Der aftales et overslag for arbejdsopgaven. I udarbejdelsen af projektforslaget og i de efterfølgende faser fastlåses kontrakten med en fast procentsats af de honorarbærende byggeudgifter.
Bygherrerådgiver
I foråret og sommeren 2011 pågår der ligeledes et bygherrerådgiverudbud. Bygherrerådgiveren får til opgave at understøtte bygherrens funktioner og opgaver i forhold til de kommende totalrådgivere og andre tilknyttede rådgivere, både for etape 1 og efterfølgende etaper, samt medvirke til koordinering i byggeriets mange faser. Bygherrerådgiveropgaven forventes at gælde hele tidsperioden frem til endelig aflevering i 2020.
På nuværende tidspunkt er prækvalifikationsannoncen udsendt med henblik på at finde prækvalificerede, som efterfølgende kan byde ind på opgaven. Udsendelse af udbudsmaterialet forventes foretaget ultimo juni 2011, umiddelbart efter at der er offentliggjort en vinder af projektkonkurrencen for valg af totalrådgiver. Det forventes, at der er fundet en bygherrerådgiver, der kan skrives kontrakt med i løbet af september 2011.
Bygherrerådgiverens opgaver vil blandt andet være risikostyring, kvalitetssikring, udbudsstrategi og håndtering af udbud-, tids- og økonomiplanlægning.
Bygherrerådgiverens ydelser vil blive håndteret i regning efter medgået tid og styret af et budget. Kontrakten indgås for hele forløbet frem mod 2020. Som kontrakten med totalrådgiveren vil der også her være indarbejdet en opsigelsesmulighed således, at den kan opsiges med et vist varsel.
Det 3. øje
Regionsrådet og Region Midtjyllands direktion får tilknyttet et uvildigt konsulentfirma til at foretage en kvalitets- og risikovurdering af projektet – et ”3. øje”.
Det 3. øjes opgaver følger grundlæggende de fokusområder, der indgår i ledelses- og styringsgrundlaget for Region Midtjylland. Fokusområderne er Omdømme, Effekt, Ydelser, Organisation og Ressourcer. Dette udmøntes i følgende opgaver for det 3. øje:
Vurdere at der i projektorganisationen for DNV-Gødstrup er tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til udførelse af projektet (Organisation og Ressourcer)
Vurdere de fastlagte samarbejdsstrukturer mellem byggeprojektets aktører og hvorledes samarbejdet mellem disse fungerer (Organisation og Omdømme)
Foretage en vurdering af, om den af Bygherrerådgiveren udarbejdede risikovurdering er retvisende i forhold til projektets kvalitet, driftsforhold, tidsplan, anlægsbudget og omdømme, samt om Projektsekretariatet håndterer de fundne risici hensigtsmæssigt (Effekt og Ydelser)
Foretage en vurdering af projektets status i forhold til overholdelse af budget, tidsplan og kvalitet. (Effekt og Ydelser)
Foretage en løbende rapportering til direktionen, som repræsentant for regionsrådet, og årligt udarbejde en rapport, som forelægges regionsrådet.
Bidrage med forbedringsforslag til projektet ud fra de forhold som det 3. øje identificerer.
Årlig rapportering til regionsrådet
I den årlige rapport vil der være et bredt fokus på projektets organisering, projektorganisationens ressourcer og kompetencer, samarbejde, overholdelse af budget og tidsplan og risici. Den årlige rapport kan anses som en generel sammenfatning af den løbende rapportering, som det 3. øje har givet til direktionen i løbet af året.
Direktionen vil inden fremlæggelse af den årlige rapport for regionsrådet bede Projektledelsen og rådgiverne om deres bemærkninger til rapporten. Projektledelsen og rådgiverne har i den forbindelse mulighed for at udtrykke, hvorvidt de deler det 3. øjes vurdering, og de kan samtidig beskrive de eventuelle tiltag, som vil blive sat i gang på baggrund af rapporten fra det 3. øje.
Løbende rapportering til direktionen
Det 3. øje har mulighed for at påpege forhold i projektet, som direktionen kan tage med til dialog hos Projektledelsen. Direktionen har således mulighed for på en mere kvalificeret måde at indgå i en konstruktiv dialog i forbindelse med styregruppemøder og i den løbende dialog med projektets bygherre. Det 3. øje mødes med direktionen hvert kvartal.
Administrationen er i øjeblikket ved at igangsætte et EU-udbud for opgaven som det 3. øje, og det forventes, at det 3. øje kan blive valgt i september 2011. Det 3. øje vil blive engageret i hele projektforløbet. De kontraktlige forhold vedrørende det 3. øje er der endnu ikke taget stilling til.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
31. Endelig beretning fra Rigsrevisionen om elektroniske patientjournaler på hospitalerne
Resume
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet om regionsrådets kommentarer til Rigsrevisionens beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene fra februar 2011.
Beretningen rummer en række betragtninger om regionernes EPJ-strategier, blandt andet det synspunkt, at regionerne skal formulere mere præcise mål for anvendelsen af elektronisk patientjournal.
Forretningsudvalget indstiller,
at | beretningen tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Rigsrevisionen igangsatte i januar 2010 en undersøgelse af regionernes planer for udrulning af elektroniske patientjournaler og resultaterne af den nationale koordinering på området.
Resultatet foreligger nu og er tilgængeligt på Rigsrevisionens hjemmeside på http://www.rigsrevisionen.dk/media(1768,1030)/04-2010.pdf
Rigsrevisionen anerkender regionernes arbejde med at nedbringe antallet af EPJ-systemer. Det vil efter de foreliggende planer betyde, at der senest i 2013 er ét EPJ-system i hver region.
Rigsrevisionen kritiserer på den anden side, at der ikke er opstillet konkrete mål for udbredelse af EPJ. Man hæfter sig f.eks. ved, at der ikke er konkrete mål for afskaffelse af papirjournalen, eller for hvornår lægerne ophører med at diktere til sekretær og i stedet dokumenterer direkte i EPJ.
I den forbindelse har Region Midtjylland under arbejdet med beretningen fremført, at afskaffelse af papirjournalen sker, når den elektronisk journal bliver taget i brug. Det er allerede sket på de hospitaler, som har udrullet MidtEPJ, selvom det ikke er besluttet eksplicit.
Der er ikke truffet princip-beslutning om, at lægerne selv skriver i den elektroniske journal. Det er i nogle arbejdssituationer mest rationalt, at lægerne dikterer til sekretær og bruger tiden på at tale med patienterne. I andre situationer er det mest rationelt, at de skriver selv. Det vil blive understøttet teknisk i MidtEPJ, idet diktaterne som lyd vil blive tilgængelige, indtil de er skrevet ind.
Elektroniske patientjournaler er led i den teknologiske udvikling og i digitaliseringen af de kliniske arbejdsgange. Det er ledelsernes opgave at anvende de teknologiske muligheder bedst muligt. Der vil nødvendigvis være forskel på, hvad der er bedst i forskellige situationer. Det er ikke hensigtsmæssigt at fastlægge detaljerede, regionale forskrifter for anvendelsen af den elektroniske patientjournal.
Rigsrevisionens analyse af status på EPJ i regionerne er baseret på et konkret datamateriale fra en række af EPJ-systemerne, som dokumenterer, hvor meget EPJ faktisk bliver brugt. Tallene er fra foråret 2010 og regionshospitalerne i Randers, Viborg og Horsens ligger i front med hensyn til anvendelse af EPJ. En tilsvarende analyse i dag ville utvivlsomt vise, at Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Silkeborg er oppe på samme niveau. Ikke alle regioner har kunnet levere de nødvendige data, men det er positivt, at Rigsrevisionen baserer sin analyse på konkrete data og dermed sætter en ny standard for nationale EPJ-analyser.
Rigsrevisionen er temmelig kritisk i forhold til Sundhedsministeriets indsats. Det kritiseres, at udviklingen af EPJ er overladt til regionerne, og at ministeriet ikke har taget konkrete initiativer til at koordinere udviklingen.
Der er - både på statsligt niveau og i regionerne - et klart ønske om at koordinere it-udviklingen. Men samtidigt er der en vis erkendelse af, at grænsen mellem at koordinere udviklingen og at sætte den i stå, kan være hårfin. Både Region Midtjylland og de øvrige regioner har ambitiøse målsætninger for udrulning af fælles EPJ-systemer indenfor meget kort tid. Disse planer kan nemt blive bremset, hvis staten i den nuværende udviklingsfase tager skridt til at koordinere.
Rigsrevisionens beretning giver ikke anledning til at forslå ændringer i de foreliggende planer for udrulning af MidtEPJ.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
32. Orientering om status for kræftpakker januar 2011
Resume
Danske Regioner har den 16. april 2011 offentliggjort den sidste af en række spørgeskemabaserede overvågninger af kræftpakkerne. Overvågningen beskriver situationen i januar måned 2011. Fremover monitoreres kræftpakkerne af de regionale monitoreringssystemer. I Region Midtjylland i ledelsesinformationssystemet InfoRM.
Status fra januar 2011 viser overordnet et positivt billede af udviklingen, idet forløbstiderne for de fleste kræftpakker overholdes eller blot overskrides med få dage. Pakkerne vedrørende kræft i blære og nyre samt mandlige kønsorganer volder dog regionerne problemer på grund af en stor patienttilstrømning. Det overordnede billede går igen i Region Midtjyllands andel af den samlede status.
Sammen med denne status over kræftpakkerne har Danske Regioner beskrevet, hvordan dansk kræftbehandling har udviklet sig meget positivt i de senere år. Der er således fald i dødeligheden, fald i forløbstider og stigende aktivitet. Danske Regioner beskriver også igangværende initiativer med henblik på at forbedre kvaliteten for patienter, der ikke "passer ind" i pakkeforløbene, f.eks. patienter uden klare symptomer og patienter med anden samtidig sygdom.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Danske Regioner har siden kræftpakkernes indførelse med jævnlige mellemrum offentliggjort en regional status for disse. Danske Regioner har den 16. april 2011 offentliggjort vedlagte status for pakkeforløbene pr. januar 2011.
Status er baseret på en spørgeskemabaseret rundspørge til de fem regioner og er udtryk for et øjebliksbillede.
Overordnet viser status et positivt billede af udviklingen, idet forløbstiderne for de fleste kræftpakker overholdes eller overskrides med få dage. Det er dog gennemgående, at der er vanskeligheder med at overholde forløbstiderne i pakkerne vedrørende kræft i blære, nyre samt mandlige kønsorganer. Der er en meget voldsom tilgang af patienter, der skal udredes, kontrolleres og behandles for prostatakræft, hvilket medfører, at tiderne for udredning og behandling ikke kan overholdes.
Billedet går igen i Region Midtjyllands andel af denne samlede status. Denne viser også overordnet et positivt billede af situationen i begyndelsen af året, hvor tiderne for udredning, behandling og efterbehandling overholdes for langt de fleste kræftpakker. Undtagelsen fra denne hovedregel er som ved tidligere opgørelser hoved-halskræft, hvor det ikke er muligt for Århus Universitetshospital at overholde forløbstiden for udredning. Hoved-halskræftpakken har meget snævre tidsterminer, som det i forbindelse med Sundhedsstyrelsens igangværende revision af kræftpakkerne overvejes at justere.
Hvad angår pakken vedrørende kræft i blære og nyre overholdes forløbstiderne ikke på Århus Universitetshospital, og det samme er tilfældet for pakken vedrørende kræft i prostata. Trods hospitalets udvidelse af kapaciteten er det ikke lykkedes at skabe overensstemmelse mellem behov for kapacitet. Der er udarbejdet et samtaleværktøj til praktiserende læger, som har til formål at støtte disse i en præcis anvendelse af PSA-testen (for undersøgelse af tegn på prostatakræft), og der er igangsat et projekt "shared care", der har til formål at udvikle en samarbejdsmodel mellem de tre urinvejskirurgiske afdelinger (Skejby, Viborg og Holstebro) og almen praksis. Samarbejdsmodellen har flyttet en del af kontrol- og efterbehandlingsfunktionerne i forbindelse med prostatakræft fra hospitalsafdelingerne til almen praksis.
Regionshospitalet Randers havde i begyndelsen af året midlertidige vanskeligheder med at overholde tiden fra henvisning til indkaldelse af kvinder med begrundet mistanke om brystkræft, men hospitalet regner med, at en fordobling af tiderne til forundersøgelser af brystkræft i Billeddiagnostisk Afdeling kan reducere ventetiden.
Denne status er den sidste i rækken af statusopgørelser fra Danske Regioner, idet regionerne fremover monitorerer kræftpakkerne ud fra egne monitoreringssystemer - således i Region Midtjylland i ledelsesinformationssystemet InfoRM. Systemet blev demonstreret for regionsrådet på temamøde den 15. november 2010.
Sammen med status over kræftpakkerne har Danske Regioner beskrevet, hvordan dansk kræftbehandling har været inde i en positiv udvikling i de senere år. Danske Regioner henviser i vedlagte dokument således til et fald i dødeligheden, et fald i forløbstiderne og en stigning i antallet af operationer, strålebehandlinger og antal kemoterapibehandlinger.
Danske Regioner har nu fokus på de kræftpatienter, som fortsat oplever for lange forløbstider og har bedt Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (grupper af kræftspecialister) om at analysere, hvilke patienttyper, der har for lange forløb. Der er en forventning om, at det drejer sig om patienter, der ikke umiddelbart "passer ind" i et pakkeforløb på grund af uklare symptomer eller patienter med anden samtidig sygdom.
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at Center of Excellence her i regionen har et regionsdækkende tilbud om udredning af patienter med uklare symptomer og med mistanke om alvorlig sygdom. Erfaringerne fra blandt andet tilbuddet i Silkeborg vil danne grundlag for en kommende national kræftpakke for patienter med uklare symptomer og mistanke om alvorlig sygdom, der udvikles som led i Kræftplan III.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
33. Orientering om NIP-resultater for apopleksi 2010
Resume
Den seneste årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende apopleksi viser, at der samlet set var standardopfyldelse på 2 ud af 10 indikatorer i Region Midtjylland i 2010. Knap halvdelen af patienterne fik den komplette behandlingspakke. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt syv indikatorer i Region Midtjylland, hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området.
Der kan dertil nævnes, at resultatet for dødeligheden i Region Midtjylland er bedre end i resten af landet. Der er således 29 % mindre risiko for at dø af apopleksi, hvis man indlægges på et hospital i Region Midtjylland i forhold til landsgennemsnittet.
På den nyligt afholdte regionale audit den 31. marts 2011 blev det overordnet konkluderet, at Region Midtjylland til næste årsopgørelse forventes at være i mål med langt de fleste af indikatorerne. De seneste data for 1. kvartal 2011, der blev trukket på InfoRM 19. april 2011, tyder således også på en fremgang i målopfyldelsen, idet der her sås opfyldelse af syv indikatorer ud af ti, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til orientering. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
De årlige resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende apopleksi blev offentliggjort på www.sundhed.dk den 29. april 2011. Resultaterne dækker perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010.
Resultaterne for 2010 viser, at regionen som helhed har standardopfyldelse på to ud af ti indikatorer, mens der på landsplan er opfyldt tre ud af ti indikatorer. Siden sidste årsopgørelse har der været fremgang på målopfyldelsen på i alt syv indikatorer i Region Midtjylland hvilket indikerer, at afdelingerne er inde i en positiv udvikling på området. Knap halvdelen af patienterne i regionen fik den komplette behandlingspakke.
Resultatet for dødeligheden i Region Midtjylland er bedre end i resten af landet. Der er således 29 % mindre risiko for at dø af apopleksi, hvis man indlægges på et hospital i Region Midtjylland i forhold til landsgennemsnittet (udregnet ved hjælp af justeret odds-ratio, det vil sige, at der også er taget højde for prognostiske faktorer).
På den afholdte regionale audit den 31. marts 2011 blev det overordnet konkluderet, at Region Midtjylland af følgende grunde kan forventes snart at være i mål med standarderne, således at der ved næste årsopgørelse ses opfyldelse af langt de fleste af indikatorerne:
Standarden vedrørende indlæggelse på apopleksienhed er tæt på målopfyldelse og opfyldelse af denne indikator vil sikre, at de øvrige tidsfrister bedre kan overholdes.
Indikatorerne vedrørende medicinsk behandling kan forbedres alene ved et øget fokus på korrekt registrering.
Der er indført weekendbemanding i terapien flere steder med henblik på overholdelse af tidsfristerne for terapeutvurderingerne.
Indikatoren vedrørende ernæringsvurdering er i fremgang, og indgår desuden i Den Danske Kvalitetsmodel og dermed i hospitalernes akkreditering.
Målopfyldelse vedrørende vandtest bringes indenfor rækkevidde med en ny definition af indikatoren samt en nedsættelse af standarden til 80 %.
Vedrørende indikatoren for ultralyd/CT af halskar arbejdes der i samarbejde med røntgenafdelingerne på at løse problemerne vedrørende ventetid på undersøgelsen.
Databasekompletheden for 2010 er på 90 % både i Region Midtjylland og nationalt.
I vedlagte bilag vises indikatorerne for apopleksi for seneste og foregående årsrapport samt de seneste resultater trukket fra InfoRM.
På den nyligt afholdte regionale audit fremlagde afdelingerne egne resultater. Afdelingerne orienterede om særlige problemområder samt om planlagte/allerede iværksatte forbedringstiltag. Denne orientering fremgår ligeledes af bilaget.
Seneste data for 1. kvartal 2011 for Region Midtjylland, der blev trukket på InfoRM den 19. april 2011, tyder på fremgang i indikatoropfyldelsen, idet der her sås målopfyldelse for yderligere fem indikatorer, således at Region Midtjylland samlet set opfyldte syv ud af ti indikatorer i 1. kvartal 2011, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.
Der skal ved vurderingen af dette resultat tages højde for, at der på dette tidspunkt knap tre uger efter afslutning af perioden dog manglede at blive indberettet nogle af patienterne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
34. Varetagelse af hepatitisbehandling af indsatte i statsfængslerne i Region Midtjylland
Resume
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitetshospital, Skejby har startet behandling af indsatte i statsfængslerne i Region Midtjylland for hepatitis C virus pr. 1. april 2011. Ordningen er den første af sin art i Danmark. Hidtil har kun et fåtal af indsatte med hepatitis modtaget behandling for deres sygdom.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen om igangsætning af projekt vedrørende hepatitisbehandlingen af indsatte i statsfængslerne tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler har på sit møde den 9. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitetshospital, Skejby har i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen igangsat behandling af indsatte i statsfængslerne i Region Midtjylland for hepatitis C virus pr. 1. april 2011. Ordningen er den første af sin art i Danmark. Region Midtjylland er forpligtet til at tilbyde behandling til denne patientgruppe, men hidtil har de indsatte kun i meget begrænset omfang henvendt sig til Århus Universitetshospital, Skejby for at få behandlet deres sygdom.
Karakteristisk for hepatitis C virus udbredelsen er, at 80 % af patienterne er blevet smittet gennem intravenøs stofmisbrug. Dette misbrug er ofte knyttet til kriminel adfærd, og på den baggrund er der en hyppig forekomst af kronisk hepatitis C virus infektion blandt fængselsindsatte.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Århus Universitetshospital, Skejby og administrationen ser store perspektiver i samarbejdet og organiseringen af behandlingen ud fra patienthensyn og etiske grunde. Hvis projektet opnår succes, vil Kriminalforsorgen anvende behandlingsmodellen som udgangspunkt for udbredelse til de andre regioner. Internationale studier af lignende behandlingsmodeller af indsatte i fængsler har påvist en på sigt betydelig samfundsøkonomisk besparelse.
Kronisk leverbetændelse (hepatitis) forårsaget af hepatitis C virus medfører over en årrække risiko for leverforandring og udvikling af leverskader såsom skrumpelever og leverkræft. Ved at give behandling for hepatitis C har man mulighed for at fjerne virus og dermed reducere risikoen betydeligt for alvorlige følgesygdomme senere i livet. Varigheden af behandlingen er enten 24 eller 48 uger.
Behandling og kontrol af de indsatte skal foregå i statsfængslerne. Der forventes at blive behandlet ca. 14 patienter årligt. Der planlægges etableret en udetjeneste bestående af én læge (afdelingslæge) samt én sygeplejerske. Det vurderes, at der er behov for, at de to personer én dag hver 14. dag er på besøg i fængslerne.
De samlede udgifter til behandling er ved fuld implementering i 2012 ca. 1.009.000 kr., heraf er særligt medicinen omkostningsfuld, og udgør 638.795 kr. i 2011, og 851.726 kr. i 2012. En tredjedel af medicinudgifterne skal finansieres af Region Midtjylland, hvilket udgør 213.000 kr. i 2011 og 284.000 kr. i 2012, og to tredjedele kan viderefaktureres til de andre regioner, idet 2/3 af patienterne er udenregionale.
Behandling af hepatitispatienter foregår allerede i dag på Århus Universitetshospital, Skejby og der vil med dette projekt ske en udvidelse af den gruppe patienter, der tilbydes behandling. Medicinudgiften vedrørende Region Midtjyllands patienter finansieres i dag via refusionsordningen for ny/dyr medicin og nye behandlinger. Med projektet vil refusionsordningen komme til at omfatte en lidt større patientgruppe og udgift. Den øgede udgift kan afholdes inden for rammen til ny/dyr medicin og nye behandlinger i 2011.
Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet medvirker til finansiering af lønudgiften til behandlingen svarende til den reduktion i omkostninger til transport og ledsagelse, som Kriminalforsorgen sparer ved, at behandlingen udføres i fængslerne frem for på hospitalet. Dette beløb udgør i 2011-priser 1.000 kr. pr. kontrol pr. patient. I 2012, hvor aftalen får helårseffekt, forventes 204 kontrolbesøg og dermed et finansieringsbidrag på 204.000 kr. Dette bidrag svarer til den ekstraudgift til løn, som Infektionsmedicinsk Afdeling får som følge af projektet.
Afdelingen vil evaluere på resultaterne og erfaringerne i januar 2013.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
35. Orientering om Region Midtjyllands tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud i 2010
Resume
Regionsrådet får hvert år en status på regionens tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud.
Det fremgår af status for 2010, at Tilsynet har gennemført de i regionsrådets vejledning vedtagne antal tilsynsbesøg, samt at det overordnet set er Tilsynets vurdering, at der arbejdes fagligt kvalificeret i forhold til opgaveløsningen på tilbuddene, og at brugerne generelt er tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager på de regionalt drevne sociale tilbud.
Herudover oplyses om en række af Tilsynets andre aktiviteter i 2010.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen om Region Midtjyllands tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud for 2010 tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
Det fremgår af serviceloven, at regionerne fører det institutionelle tilsyn med egne tilbud på det sociale område, og at regionsrådet tager stilling til, hvordan tilsynet konkret skal tilrettelægges.
Regionsrådet har i den forbindelse godkendt en "Vejledning til tilsyn på det sociale område", som løbende revideres. Seneste udgave af vejledningen vedlægges som bilag til sagen.
I Tilsynets statussag for 2009 redegjordes i detaljer for Tilsynets organisation, formål og arbejdsmetoder, herunder hvordan tilsynsbesøgene konkret udføres og følges op. For yderligere information herom henvises til "Status for Region Midtjyllands tilsyn med de regionalt drevne sociale tilbud 2009", som er vedlagt som bilag til sagen.
Det bemærkes, at alle tilsynsrapporter offentliggøres på det enkelte tilbuds hjemmeside, på regionens hjemmeside og på Tilbudsportalen.
Konklusioner vedrørende tilsynsbesøgene i 2010
På baggrund af de i 2010 udarbejdede tilsynsrapporter er det overordnet set Tilsynets vurdering, at der arbejdes fagligt kvalificeret i forhold til opgaveløsningen på tilbuddene, og at brugerne generelt er tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager på de regionalt drevne sociale tilbud.
Regionsrådet besluttede den 26. maj 2010 at give mulighed for ikke at udføre både et anmeldt og et uanmeldt tilsyn på alle tilbud hvert år. Modificeringen skulle ikke have betydning for tilsynets samlede aktivitet, men alene betyde et mere målrettet tilsynskoncept og mulighed for at prioritere i tilsynsindsatsen.
Nogle tilbud har således kun fået ét tilsynsbesøg, mens andre på baggrund af Tilsynets konkrete vurdering, har haft tre tilsynsbesøg. Samlet set har Tilsynet afholdt de 66 tilsynsbesøg, som var målet for 2010. For detaljeret information om fordelingen af tilsynsbesøgene i 2010 henvises til vedlagte Oversigt over tilsynsbesøg i 2010.
I vedlagte "Region Midtjyllands tilsyn med de sociale tilbud for 2010" redegøres nærmere for Tilsynets konklusioner vedrørende tilsynsbesøgene i 2010 samt for en række af Tilsynets andre aktiviteter i 2010.
Tilsynets andre aktiviteter i 2010
Tilsynet har i 2010 igangsat et pilotprojekt, hvor værdien af andre former for dataindsamlingsmetoder end traditionelle interviews er blevet undersøgt på tre tilbud. Pilotprojektet vil blive evalueret inden sommerferien 2011.
Tilsynet har i 2010 deltaget som evaluatorer i forbindelse med evalueringen af implementeringen af fase 1 og 2 af Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet.
Tilsynet har sammen med tilsynskonsulenter fra de øvrige regioner arrangeret den årlige tilsynskonference. Konferencen havde stor tilslutning fra både regional og kommunal side og havde temaet "Tilsyn set som en evalueringsform, henholdsvis som en styringsform". Det forventes, at der også afholdes en tilsynskonference ultimo 2011.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
36. Opfølgning på regionale erhvervsudviklingsaktiviteter finansieret af regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum
Resume
Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling. Disse aktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter, om gennemførelsen. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet. Status pr. 1. marts 2011 er sammenfattet i to statusrapporter, der rummer henholdsvis en aktivitetsopfølgning og en økonomiopfølgning. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. marts 2011 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser, for hvilke operatørerne har redegjort.
Forretningsudvalget indstiller,
at | opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. marts 2011 tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på sit møde den 11. maj 2011 overfor forretningsudvalget anbefalet den foreliggende indstilling.
I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Disse aktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, med hvem regionsrådet indgår kontrakter, herunder resultatkontrakter, om gennemførelsen.
De resultatkontrakter, der anvendes til styring af de regionale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland, specificerer hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet. Regionsrådet orienterer Vækstforum om resultaterne af opfølgningen.
Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2011 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag:
Status 1. marts 2011: Aktivitetsopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan, og
Status 1. marts 2011: Økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan.
Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside, ligesom der er links til dem i den elektroniske version af statusopfølgningen.
Statusrapporterne er struktureret i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan og handlingsplanens ni indsatsområder:
Megasatsningen Energi og Miljø, herunder initiativerne, - Strategisk lederskab - Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi – Biomasse, samspil mellem energi og miljø - Teknologiudvikling i virksomheder.
Megasatsningen Erhverv-Sundhed, herunder initiativerne - Nyudvikling inden for sundheds-it - Øget kommercialisering af sundhedsinvesteringer.
Megasatsningen Fødevarer, herunder initiativerne - Innovation – Specialiseret rådgivning - Kompetence.
Uddannelse og Kompetenceudvikling, herunder initiativerne - Mere Uddannelse - Efteruddannelse - Udvidelse af arbejdsstyrken - Ledelsesudvikling.
Innovation og it, herunder initiativerne - It som innovativ drivkraft - Vidensamarbejde - Brugerdreven Innovation (BDI) - Offentlig-Privat Innovation (OPI).
Iværksætteri og Virksomhedsudvikling, herunder initiativerne - Iværksætteri i uddannelser - Iværksætterrådgivning - Kapitalformidling – Virksomhedsrådgivning og netværk.
Oplevelsesøkonomi, herunder initiativerne - Internationale oplevelsesfyrtårne - Regionale oplevelsesprojekter - Oplevelsesbaseret erhvervsudvikling - Turismeudvikling.
Landdistriktsudvikling, herunder initiativerne – Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter – Udvikling af erhvervs-styrkepositioner i landdistrikter - Profilering af landdistrikterne som attraktive for bosætning og erhverv.
Internationalisering, herunder initiativerne - Strategiske samarbejdsregioner - EU - Virksomhedsrettede initiativer.
Statusrapporterne vil fra og med den næste opfølgning pr. september 2011 blive struktureret på samme måde som vækstforums nye handlingsplan med otte indsatsområder og to tværgående dimensioner i form af internationalisering og regional balance.
Statusrapporterne er baseret på de erhvervsfremmeaktiviteter, hvor der er indgået kontrakter. Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.
For en del projekters vedkommende har opstartsperioden dog været længere end forventet, hvilket har givet problemer med at gennemføre de planlagte aktiviteter inden for den oprindelige tidsplan. For at sikre kontrol, dels over projekterne og dels over afløbet af regionsrådets bevillinger, er det indskærpet, at projektforlængelser kræver regionens godkendelse.
Status for økonomiopfølgning vedrørende Vækstforums handlingsplan:
Pr. 1. marts 2011 har regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum
bevilget 607,6 mio. kr. til erhvervsfremme. Hvis samtlige finansieringskilder medtages, udgør de ni indsatsområders samlede økonomi i alt 1,8 mia. kr.
For en mere udførlig gennemgang af økonomien henvises til bilaget "Økonomiopfølgning," hvor de enkelte indsatsområders økonomi er beskrevet på initiativniveau.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
37. Orientering om notat om anvendelsesmuligheder for halm til energiformål
Resume
Administrationen har på baggrund af DONG Energy's planer om at reducere mængden af halm som brændsel på kraftværkerne fået udarbejdet et notat, der belyser anvendelsesmulighederne for halm til energiformål. Baggrunden er regionsrådets drøftelse af problemstillingen, foranlediget af en henvendelse herom fra regionsrådsmedlem Harry Jensen. Notatet viser, at halm er en betydende energiressource, som på såvel kort som lang sigt kan udnyttes.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen om notat om anvendelse af halm til energiformål tages til orientering. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede notatet om anvendelse af halm til energiformål på sit møde den 7. april 2011, hvor udvalget tog notatet til orientering.
Baggrunden for udarbejdelsen af notatet er, at DONG Energy i august 2010 meddelte, at man vil aftage 25 % mindre halm på kraftværkerne og erstatte halmen med importerede træpiller.
På foranledning af regionsmedlem Harry Jensen drøftede regionsrådet problemstillingen på sit møde den 13. oktober 2010. Regionsrådet vedtog at rette henvendelse til Klima- og Energiministeren med opfordring til at tage initiativ til udarbejdelse af en plan for udnyttelse af de indenlandske biomasseressourcer.
Klima- og Energiministeren henviser i sit svar af 9. november 2010 til regeringens "Energistrategi 2050," som på daværende tidspunkt var under udarbejdelse, og til de kommende energiforhandlinger i Folketinget.
Efter anmodning fra administrationen har førende videninstitutioner på området udarbejdet vedlagte notat om anvendelsesmulighederne for halm. Notatet viser, at der er en overskudsmængde af halm i Danmark på ca. 1 mio. tons pr. år, som i dag ikke anvendes, men som kunne anvendes til energiformål. Dette svarer til 1,8 % af landets energiforbrug.
Erstatning af naturgas med halm i naturgasfyrede kraftvarmeværker er et samfundsøkonomisk gunstigt CO2 reducerende tiltag, som også har en positiv effekt på beskæftigelsen.
På længere sigt vil der formentligt blive færdigudviklet andre anvendelsesmuligheder for halm, herunder evt. storskala produktion af ethanol efter det princip, som DONG anvender på pilotanlægget Inbicon i Kalundborg.
Vedlagte notat blev offentliggjort den 22. marts 2011 i forbindelse med Danske Halmleverandørers årsmøde, hvor regionsrådsformand Bent Hansen havde et indlæg om udnyttelse af halm til energiformål, set ud fra Region Midtjyllands satsning på energi- og miljøområdet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
38. Orientering om arbejdet med hensigtserklæringerne i budget 2011
Resume
Forliget om budget 2011, som blev indgået den 8. september 2011, indeholder en række hensigtserklæringer. Her orienteres om status for arbejdet med de 9 hensigtserklæringer - herunder opfølgningsmetode og tidsplan.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Flemming Knudsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Der er i budgetforliget for 2011 besluttet 9 hensigtserklæringer, hvori forligspartierne udtrykker enighed om en nærmere belysning af og/eller indsats over for forskellige problematikker.
Der er i april 2011 udarbejdet en status for alle hensigtserklæringerne.
Nedenfor ses en oversigt med en kort beskrivelse af status for de 9 hensigtserklæringer.
Emne |
Status |
|
a. |
Praktikpladser i forbindelse med udbud |
Arbejdsgruppe udarbejder de administrative retningslinjer på området. Endelig afrapportering forelægges regionsrådet inden sommerferien.
|
b. |
Fremrykning af planlægningsarbejde |
Ifølge tidsplanen afleveres et færdigt produkt til direktionen den 1. juni 2011, således at forslaget kan indgå i budgetdrøftelserne for 2012.
|
c. |
Yderligere hjemtrækninger fra Region Syddanmark
|
De enkelte hjemtrækningsprojekter er under konkretisering (fuld effekt i år 3) og iværksættelse. |
d. |
Center for energiteknologier |
Sagen om etablering af center for energiteknologier blev behandlet på regionsrådets møde den 27. april 2011 og forventes igangsat snarest.
|
e. |
Det præhospitale område |
Inden august 2011 fremlægges en midlertidig afrapportering til regionsrådet.
|
f. |
Turisme |
Vækstforum har godkendt ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020” og ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”.
|
g. |
Den regionale udviklingsplan |
Til belysning af de forskellige vilkår for vækst er gennemført en række analyser.
|
h. |
Produktivitet i psykiatrien |
Redegørelse vedrørende produktiviteten i behandlingspsykiatrien 2008-2010 bliver forelagt regionsrådet den 25. maj 2011.
|
i. |
Politiske temadrøftelser |
Der er i første halvår 2011 planlagt fire temadrøftelser på åbne møder. |
I vedlagte notat redegøres for de enkelte hensigtserklæringer, hvori bl.a. beskrives baggrund/kontekst, opfølgningsmetode og tidsplan for arbejdet og afrapporteringen.
Efter drøftelserne i forretningsudvalget den 17. maj 2011 er der i bilaget sket en tilføjelse under emne b vedrørende fremrykning af anlægsarbejde.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
39. Orientering om udvendig vedligeholdelse af Region Midtjyllands bygninger
Resume
I forbindelse med budgetforliget for 2008 vedtog regionsrådet en hensigtserklæring om synliggørelse af regionens afholdte udgifter til bygningsvedligeholdelse. I vedlagte sagsfremstilling er udgifterne hertil opgjort for regnskabsåret 2009 og 2010. Herudover er redegjort for, hvorledes planlægning af bygningsvedligeholdelse vil blive tilrettelagt i fremtiden.
Redegørelsen for de afholdte udgifter for 2008 blev behandlet af regionsrådet på mødet den 17. juni 2009.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Conny Jensen og Anne V. Kristensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetforliget for 2008 vedtog regionsrådet en hensigtserklæring om synliggørelse af regionens afholdte udgifter til bygningsvedligeholdelse.
Nedenfor er redegjort for hvor mange ressourcer, der er anvendt på udvendig vedligeholdelse af regionens bygninger i 2009 og 2010. Der redegøres ligeledes for, hvorledes planlægning af udvendig vedligeholdelse af regionens bygninger og arealer vil blive håndteret i fremtiden.
Der henvises til vedlagte notat vedrørende udvendig bygningsvedligeholdelse 2009 – 2010.
Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse
Udvendig vedligeholdelse defineres i denne sammenhæng som vedligeholdelse af klimaskærm (vægge, tage, døre og vinduer m.v.) og gråt terræn (parkeringspladser, veje, fortove m.v.).
Region Midtjyllands driftsområder har i 2009 anvendt ca. 40 mio. kr. og i 2010 ca. 44 mio. kr. på udvendig vedligeholdelse. Den samlede bygningsmasse udgør ca. 1,2 mio. kvadratmeter og målt pr. kvadratmeter svarer det til, at der samlet er anvendt ca. 33 og 37 kr. pr. kvadratmeter i henholdsvis 2009 og 2010.
I henhold til standarder for udgifter til udvendig vedligeholdelse, anses vedligeholdelsesniveauet for at være lavt, når der bruges ca. 20 kr. pr. kvadratmeter og højt, når der bruges ca. 50-56 kr. pr. kvadratmeter. Ca. 26 kr. pr. kvadratmeter anses for at være et middelniveau.
Region Midtjyllands udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse ligger i 2009 og 2010 på et niveau lidt over middel.
Udover de bogførte udgifter til ydelser leveret af eksterne leverandører gennemfører driftsområdernes egne ansatte (håndværkere, pedeller m.v.) udvendig vedligeholdelse i mindre grad.
Den fremtidige planlægning af arbejdet med udvendig vedligeholdelse
Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2009 vedtaget, at der skal foretages bygningssyn hvert 3. år. Bygningstilsynet, der foretages af en ekstern rådgiver i samarbejde med bygningskontoret og hospitalernes tekniske afdelinger, gennemføres for at skaffe et overblik over bygningernes vedligeholdelsesmæssige stand til brug for den fremtidige planlægning af bygningsvedligeholdelsen.
Resultatet af synet samles i et elektronisk vedligeholdelsesmodul, der ligeledes skal danne grundlag for de kommende redegørelser til regionsrådet.
Tilsvarende er der igangsat en lovpligtig energimærkning af regionens bygninger. Regionen er forpligtet til at iværksætte energibesparende tiltag for forslag, der har en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år. Bygningskontoret udarbejder en plan for disse initiativer, og planen forelægges regionsrådet.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
Bilag
40. Valg af totalrådgiver til DNV-Gødstrup projektet
Resume
Orientering om proces for valg af totalrådgiver til DNV-Gødstrup. Bedømmelsesudvalget har sidste møde den 24. maj 2011. Forretningsudvalget vil efter mødet i bedømmelsesudvalget få tilsendt en orientering om bedømmelsesudvalgets arbejde til behandling til møde i forretningsudvalget den 25. maj 2011.
Forretningsudvalget indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
I forbindelse med den igangsatte proces for at finde en totalrådgiver til udarbejdelse af helhedsplan og projektering af 1. fase af DNV-Gødstrup har 5 konsortier afgivet et bud.
Et bedømmelsesudvalg har i løbet af foråret 2011 vurderet de indkomne forslag.
Bedømmelsesudvalget har sidste møde den 24. maj 2011. Forretningsudvalget vil efter mødet i bedømmelsesudvalget få tilsendt en orientering om bedømmelsesudvalgets arbejde til behandling til møde i forretningsudvalget den 25. maj 2011.
Beslutning
Forretningsudvalget indstillede, at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen blev vedtaget.
John Thorsø, Torben Nørregaard, Jørgen Nørby, Aleksander Aagaard, Jette Skive, Gert Schou, Anne V. Kristensen og Andreas Steenberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.