Regeringen er kommet med sin udmelding om fordelingen af de første 15 mia. kr. af kvalitetsfondens i alt 25 mia. kr. til ny sygehusstruktur. Regeringen har i sin udmelding valgt at følge det rådgivende udvalgs anbefalinger. Det indstilles, at det videre arbejdsgrundlag omkring hospitalsinvesteringer i Region Midtjylland tiltrædes.

Forretningsudvalget anbefaler nedenstående beslutningsforslag som Regionsrådets videre arbejdsgrundlag omkring hospitalsinvesteringer i Region Midtjylland:

Det videre arbejdsgrundlag i forlængelse af regeringens udmelding vedrørende fordeling af midler fra Kvalitetsfonden

Regeringen anerkender Region Midtjyllands akutforlig, som betyder, at der skal være fælles akutmodtagelser på fem hospitaler i regionen. I regeringens tilbagemelding til Region Midtjylland er der anført akuthospitaler i Århus, Viborg, Horsens, Randers og Herning.

Regionsrådet finder, at der er behov for en afklaring og drøftelse med regeringen vedrørende Det rådgivende udvalgs forudsætninger omkring patientgrundlag, arealstandarder m.v.

Det Nye Universitetshospital i Århus

De foreløbige beregninger viser, at det ikke er muligt indenfor den afsatte anlægsramme at gennemføre projektet i den nuværende form med de hidtidige forudsætninger. Planlægningen fortsætter som forudsat af Regionsrådet. I den helhedsplan, som Regionsrådet senere vil få forelagt, vil regionens planforudsætninger blive vurderet i forhold til de forudsætninger, som regeringen har i sit foreløbige tilsagn. Det noteres i den forbindelse, at regeringens ”foreløbige tilsagn afgives med de forudsætninger og anbefalinger i forhold til et senere, endeligt tilsagn, som fremgår af ekspertpanelets indstilling.”

Nyt hospital i Vest

Regeringen tager udgangspunkt i Det rådgivende udvalgs anbefaling om, at det nye hospital i Vestjylland formentlig kan etableres ved en tilbygning til Regionshospitalet Herning – dette står i modsætning til Regionsrådets beslutning om at bygge et nyt hospital. Regionsrådet har allerede besluttet at få udarbejdet en analyse af rationalerne ved nybyggeri kontra udbygning af Regionshospitalet Herning.

Analysen skal foretages i samarbejde med Herning kommune og med anvendelse af eksterne rådgivere.

Kommissoriet for undersøgelsen er at opstille et sammenligningsgrundlag for nyt byggeri i Gødstrup og udbygning af Regionshospitalet Herning. Undersøgelsen skal belyse lokalplanforudsætninger, økonomi i de to byggeprojekter, tidsmæssige aspekter, gevinster ved de to byggerier i form af overvejelser om blandt andet effektiviseringsmuligheder, arbejdsmiljøforhold og patientforhold, herunder tilgængelighed samt forhold for de indlagte patienter. Undersøgelsen søges afsluttet medio 2009. Rapporten forelægges Regionsrådet.

Regionshospitalet Viborg

Planlægningen af ombygning og udbygning fortsætter som forudsat af Regionsrådet. Der foretages en nærmere beskrivelse og analyse af hvilke konsekvenser, det vil have at tilpasse projektet til regeringens forudsætninger. Det noteres i den forbindelse, at regeringens ”foreløbige tilsagn afgives med de forudsætninger og anbefalinger i forhold til et senere, endeligt tilsagn, som fremgår af ekspertpanelets indstilling.”

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens

De to hospitaler er en del af den akutte grundstruktur i Region Midtjylland. Det er afgørende for hospitalerne og regionens akutte varetagelse, at der kan etableres fælles akutte modtagelser på de to hospitaler. Planlægningsarbejdet omkring etableringen af disse fortsætter med henblik på at opnå et tilsagn fra regeringen. Allerede nu er de to hospitaler under massivt pres som følge af omlægningerne på det akutte område. Der skal derfor meget snart ske bygningsmæssige forbedringer. Regionsrådet vil derfor få forelagt ajourførte anlægsplaner for de to hospitaler.

Psykiatrien

Der er behov for større integration mellem psykiatrien og somatikken, og der skal skabes de nødvendige fysiske rammer for dette arbejde. For så vidt angår flytningen af psykiatrien fra Risskov til Det Nye Universitetshospital i Århus, fortsætter planlægningen med henblik på at få dannet det nødvendige grundlag for de videre beslutninger.

Herudover konstaterer Regionsrådet:

• at en udbygning af Regionshospitalet Herning ikke er indeholdt i Akutforliget i Region Midtjylland

• at erstatningen af de to nuværende hospitaler i Herning og Holstebro i Akutforliget forudsætter et nyt ambitiøst og attraktivt hospital opført mellem Herning og Holstebro

• at der foreligger en ny situation, såfremt det planlagte hospital ikke kan realiseres

• at finansieringen af et nyt hospital i Vest jf. Regionsrådets Akutforligs tekst om et ambitiøst og attraktivt hospital skal kunne præstere en fornuftig tilbagebetalingstid i form af opnåede rationaliseringsgevinster via bedre logistik, bedre arbejdsgange, ny teknologi, tilgængelighed, kvalitet m.v.

• at det præhospitale område udvikles i hele regionen jf. Akutforliget

Anna Marie Touborg tog forbehold.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringens rådgivende udvalg har vurderet regionernes indsendte anlægsprojekter og afgivet sin indstilling til regeringen. Efterfølgende har Regionsrådet afgivet et høringssvar med bemærkninger til det rådgivende udvalgs rapport.

På den baggrund er regeringen kommet med sin udmelding om fordelingen af de første 15 mia. kr. af kvalitetsfondens i alt 25 mia. kr. til ny sygehusstruktur. Regeringen har i sin udmelding valgt at følge det rådgivende udvalgs anbefalinger. Regeringens udmelding til Region Midtjylland er vedlagt.

Region Midtjylland fortsætter planlægningen af de indsendte anlægsprojekter. For de to prioriterede projekter, Det Nye Universitetshospital i Århus og Regionshospitalet Viborg, sker det videre arbejde med henblik på at opnå et endeligt tilsagn fra regeringen. Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at opnå et endeligt statsligt tilsagn:

• at der for de prioriterede projekter udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser mv. inden for de fastlagte samlede investeringsrammer

• at der realiseres en besparelse på driften, som ligger ud over de almindelige løbende produktivitetsforbedringer

• at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitale indsats udvikles

For anlægsprojekterne ved Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og nyt hospital i Vest skal der udarbejdes nye ansøgninger til det rådgivende udvalg med henblik på at få del i midlerne i næste udlodningsrunde.

Vedrørende udflytningen af Risskov skal beslutningsgrundlaget afklares.

Indstillingen blev vedtaget.

Socialistisk Folkeparti bemærkede, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne godkende arbejdsgrundlaget, idet Socialistisk Folkeparti ønskede tilføjet i forlængelse af det første afsnit vedrørende nyt hospital i Vest: ”Der vil ligeledes blive udarbejdet en analyse af en udbygning af Regionshospitalet i Holstebro”.

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget anmodede om, at der aflægges et særskilt revideret regnskab for pilotprojektet: ”Rekruttering af indiske læger”, hvor der redegøres for afholdte udgifter og foreliggende dokumentation herfor.

KPMG har nu gennemført den ønskede revision.

Der omdeltes notaterne: ”Spørgsmål om antal indiske lægefamilier med børn” og ”Udgifter til indenrigsrejser i Indien for ægtefæller og børn til de indiske læger i forbindelse med familiesammenføringen i Danmark, jf. fakturaen fra Travels & Vacations”.

Forretningsudvalget indstillede på mødet den 24. februar 2009 følgende:

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne og Gunhild Husum indstiller:

”At KPMG’s særskilte revision af regnskabet for pilotprojektet: ”Rekruttering af indiske læger” tages til efterretning, idet Regionsrådet tilslutter sig revisionens vurderinger, herunder følgende afsnit:

De projektansvarlige har valgt at betragte det ifølge aftalen afsatte maksimumsbeløb på 45.000 kr. pr. familie, svarende til 1.260.000 kr. ved rekruttering af 28 læger, som en samlet rammebevilling, jf. de projektansvarliges redegørelse til kontrakten af 20. januar 2009. Dette kan henføres til, at kontrakten på dette punkt har været formuleret uhensigtsmæssigt, idet det - efter det oplyste - i praksis ikke har været muligt at opgøre udgifterne pr. familie (s. 3).

Under hensyn til udlæggenes samlede størrelse er det vores opfattelse, at Regionen burde have indhentet yderligere underliggende dokumentation for de væsentligste af de afholdte udlæg. Vi har i forbindelse med gennemgangen af de afholdte udgifter foretaget en sandsynlighedsvurdering af udgifternes afholdelse og størrelse under hensyntagen til antallet af deltagere, varigheden af opholdet m.v. Vi er ikke ved vores gennemgang stødt på udgifter, hvis afholdelse og størrelse ikke har kunnet sandsynliggøres ud fra en vurdering af deltagerantal, varighed af ophold m.v. (s. 9).”

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti indstiller:

”At Regionsrådet konstaterer:

• at udgifter er afholdt i strid med den med konsulentfirmaet indgåede kontrakt,
• at udgifter i betydeligt omfang er afholdt uden dokumentation,
• at i mindst et tilfælde er der betalt for ydelser, som ikke er leveret, idet der er refunderet flybilletter for 27 ægtefæller til lægerne, selv om der alene er ankommet et mindre antal, og
• at Regionen har været vidende om ovennævnte.

Regionsrådet udtaler i den anledning sin alvorlige kritik.

Regionsrådet pålægger formanden dels at indhente dokumentation for afholdte udgifter og dels at fremkomme med en redegørelse for, hvilke muligheder der er for at tilbagesøge for meget udbetalte beløb.”

Regionsrådet besluttede:

At KPMG’s særskilte revision af regnskabet for pilotprojektet: ”Rekruttering af indiske læger” tages til efterretning, idet Regionsrådet tilslutter sig revisionens vurderinger, herunder følgende afsnit:

De projektansvarlige har valgt at betragte det ifølge aftalen afsatte maksimumsbeløb på 45.000 kr. pr. familie, svarende til 1.260.000 kr. ved rekruttering af 28 læger, som en samlet rammebevilling, jf. de projektansvarliges redegørelse til kontrakten af 20. januar 2009. Dette kan henføres til, at kontrakten på dette punkt har været formuleret uhensigtsmæssigt, idet det - efter det oplyste - i praksis ikke har været muligt at opgøre udgifterne pr. familie (s. 3).

Under hensyn til udlæggenes samlede størrelse er det vores opfattelse, at Regionen burde have indhentet yderligere underliggende dokumentation for de væsentligste af de afholdte udlæg. Vi har i forbindelse med gennemgangen af de afholdte udgifter foretaget en sandsynlighedsvurdering af udgifternes afholdelse og størrelse under hensyntagen til antallet af deltagere, varigheden af opholdet m.v. Vi er ikke ved vores gennemgang stødt på udgifter, hvis afholdelse og størrelse ikke har kunnet sandsynliggøres ud fra en vurdering af deltagerantal, varighed af ophold m.v. (s. 9).”

For beslutningen stemte 21 medlemmer (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne og Gunhild Husum).

19 medlemmer (Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti) stemte imod. Partierne bemærkede, at man foreslog følgende beslutning:

”At Regionsrådet konstaterer:

• at udgifter er afholdt i strid med den med konsulentfirmaet indgåede kontrakt,
• at udgifter i betydeligt omfang er afholdt uden dokumentation,
• at i mindst et tilfælde er der betalt for ydelser, som ikke er leveret, idet der er refunderet flybilletter for 27 ægtefæller til lægerne, selv om der alene er ankommet et mindre antal, og
• at Regionen har været vidende om ovennævnte.

Regionsrådet udtaler i den anledning sin alvorlige kritik.

Regionsrådet pålægger formanden dels at indhente dokumentation for afholdte udgifter og dels at fremkomme med en redegørelse for, hvilke muligheder der er for at tilbagesøge for meget udbetalte beløb.”

Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling har i november 2008 færdiggjort vedlagte evaluering af hvordan projektet med ansættelse af 26 indiske læger forløber nu ca. 9 måneder efter, at de indiske læger påbegyndte deres arbejde på regionens hospitaler den 1. februar 2008. Der er desuden vedlagte et tillægsnotat fra Sundhedsstaben.

En lignende evaluering blev foretaget i marts 2008, allerede efter godt 1 måneds ansættelse.

Evalueringsresultatet er blevet gennemgået på et møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum den 20. november 2008. Der er enighed om, at evalueringens resultater, set med ledelsesøjne, er tilfredsstillende fordi der på alle fronter synes at være fremgang i forhold til evalueringen fra marts 2008. Der er ikke alene fremgang men flere af evalueringens resultater må siges i sig selv at være tilfredsstillende.

Eksempelvis oplever alle indiske læger (bortset fra 1), at det går godt eller nogenlunde godt med forstå og tale dansk. Alle føler sig helt eller delvist fortrolige med arbejdsgangen på afdelingen og alle (bortset fra 2) vurderer, at kvalifikationer og erfaringer passer helt eller delvist til det arbejde man bestrider. Ligeledes må det vurderes overordentligt positivt, at halvdelen af de indiske læger nu planlægger at blive i Danmark i mere end 4 år og er tilfredse med, at de i sin tid besluttede at tage til Danmark for at arbejde.

Blandt mentorerne er der stor spredning i opfattelsen af hvordan det går. Lige fra en meget stor begejstring både hvad angår sprog, faglighed og social tilpasning, til enkelte der har manglende tiltro til, at det kommer til at fungere for de indiske læger, de er mentorer for.

Et stort flertal (ca. 75 %) af mentorerne siger, at det går godt eller nogenlunde godt med at forstå og tale dansk samt varetage selvstændige funktioner på afdelingen. Det er ligeledes et gennemgående træk, at de indiske lægeres samarbejde med kolleger, andre faggrupper og patienter ligger helt i top, ligesom de indiske læger fungerer meget fint socialt i afdelingerne.

Selvom man overordnet set må konstatere tilfredshed med udviklingen i projektet, er der dog stadigvæk områder, hvor en ekstra indsats er nødvendig:

• Det sproglige niveau er for fleres vedkommende ikke tilfredsstillende. Manglende sprogkundskaber kan i flere situationer forveksles med manglende faglige kundskaber.
• Der må gøres en ekstra indsats for at skaffe jobs til de ægtefæller, som stadig er jobsøgende.
• Der må fra centralt hold (landsniveau) gøres noget hurtigst muligt for at få vurderet relevansen af de eksamener og prøver de indiske læger, som 3. landslæger, skal bestå for at opnå varig autorisation. Fra flere sider udtrykkes der at reglerne findes både irrelevante og ydmygende.

Projektet med rekruttering af indiske læger, der fra starten er blevet understreget som et pilotprojekt, har indtil videre givet en række gode og nyttige erfaringer, der kan bruges ved tilsvarende fremadrettede internationale rekrutteringsprojekter.

Sundhedsledelseskredsen vil på kommende møder drøfte den fremtidige strategi for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft - læger og sygeplejersker. Herunder vil også behover/ønsket om at rekruttere flere speciallæger - herunder indiske læger - blive drøftet bl.a. i lyset af nærværende rapport. 

Forretningsudvalget indstillede på mødet den 24. februar 2009, at orienteringen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Henning Gjellerod, Birgit Jonassen og Bodil Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede 21. januar 2009 at udrulle Århus-EPJ på ét hospital i 2009. Der foreligger nu en plan for udrulning på Regionshospitalet Randers og Grenå og beskrivelse af forudsætningerne.

Hospitalet vurderer, at udrulningen kan ske i tre faser, henholdsvis 15. november 2009, 15. januar og 15. februar 2010, ud fra princippet om at ”planlægge grundigt og udrulle hurtigt”. Der vil ske en løbende evaluering af arbejdet, en foreløbig evaluering vil være klar umiddelbart efter at sidste afdeling er gået i drift. Den endelige evaluering kan afsluttes seks måneder senere.

Hospitalet har opgjort udgifterne til 15,4 mio kr. heraf anvendes 10,2 mio til personaleudgifter m.v.. Da det drejer sig om den første udrulning, søges særskilt finansiering hertil.

Det er nødvendigt, at hospitalet i implementeringsperioden frem til 1. april 2010 fritages for produktivitetskrav. Der skal bruges mange kliniske ressourcer på opgaven, også ud over de ca. 10 årsværk, som er afsat til udvikling af Sundhedsfagligt Indhold. Derfor er det usikkert, hvor meget projektet påvirker produktionen, uanset at der ledelsesmæssigt vil være uændret fokus på effektiviteten.

Der er enighed om at benytte lejligheden til at etablere et såkaldt spejlet driftsmiljø, så man kan skifte til en reserve-driftsinstallation i tilfælde af problemer i det primære driftsmiljø.

Regionsrådet godkendte 21. januar 2009 udrulning af Århus-EPJ til ét hospital. Det blev oplyst, at udrulning formentlig skulle ske på Regionshospitalet Randers.

Vedlagte notat af 22. januar 2009 om ”Indstilling til Regionsrådet om fuld epj i Randers og Grenaa” rummer en plan for denne udrulning. Hovedpunkterne i planen er følgende:

Udvikling af SFI

Udrulning forberedes grundigt i perioden frem til november 2009. I denne fase udvikles Sundhedsfagligt Indhold (SFI), som er beskrivelsen af klinisk indhold og struktur i journalen, herunder bl.a. design af skærmbilleder og udformning af standardplaner for patientforløb. Man regner med at skulle bruge ca. 10 årsværk over 6 måneder på SFI-udvikling. Planen understreger betydningen af, at SFI bliver struktureret, så registrering af data til kliniske databaser sker i journalen og indberettes automatisk.

Denne SFI-opgave er omfattende, men resultatet kan til sin tid genbruges på de andre hospitaler. Derfor skal Sundhedsfagligt Indhold i videst muligt omfang udvikles i samarbejde med de andre hospitaler. Dette samarbejde vil blive organiseret, så der bliver taget hensyn både til genbrug af SFI og til, at SFI til brug i Randers skal udvikles indenfor ca. 6 måneder. Finansieringen af SFI-udviklingen sker efter aftale med de øvrige hospitaler, fordi der er tale om en opgave, som de øvrige hospitaler undgår at løse selv, når EPJ efterfølgende rulles ud i den øvrige del af regionen.

Teknisk udvikling

Der er enighed om etablering af et såkaldt spejlet driftsmiljø, hvor reserve-servere tager over, hvis den primære driftinstallation fejler. Det har længe været et behov, og projektet i Randers er en god anledning til at føre det ud i livet.

Et spejlet server-miljø kan opbygges på mange måder. Kompleksiteten i løsningen - og dermed udgifterne - afhænger af, hvor hurtigt der skal kunne skiftes fra det normale driftsmiljø til reserve-miljøet. Det mest ideelle er, at der skiftes umiddelbart, så ingen brugere mærker noget. Det er også den mest komplekse løsning, bl.a. fordi man risikerer, at den tekniske fejl, som udløser skift til reserve-miljøet, også er spejlet i reservemiljøet. Det er ikke besluttet, hvordan den tekniske løsning udformes, men der er enighed om, at den er en forudsætning for fuld EPJ-drift i Randers.

Samtidig med etablering af et robust driftsmiljø, skal it-infrastrukturen gennemanalyseres, i Randers og på de øvrige hospitaler. Der er ligeledes behov for bl.a. at afhjælpe spidsbelastnings-problemer, som optræder specielt omkring middagstid.

Endelig har hospitalet konstateret behov for anskaffelse af et større antal nye PC-arbejdsstationer, delvis til udskiftning af ældre PC'ere. Der er tale om en anskaffelse, som ligger ud over den normale udskiftning af PC'ere, og derfor er der enighed om at indstille dette finansieret via leasing.

Sikkerhed

Der er stor fokus på at sikre patientsikkerhed i forbindelse med projektet. Sikkerhed betyder i denne forbindelse flere ting:

For det første skal patientens elektroniske journal være til rådighed, når og hvor klinikeren har brug for det. Allerede på nuværende tidspunkt er der opbygget systemer til sikring af dette ved driftsproblemer. Der er etableret en såkaldt "opslags-epj", hvor klinikerne kan se data, selvom driftssystemet ikke er tilgængeligt. Der kan ikke registreres nye data i "opslags-epj". Derfor skal der etableres et spejlet driftmiljø, som rummer den fulde epj-funktionalitet.

For det andet skal der være sikkerhed for, at registrerede data ikke forsvinder. Derfor tages løbende sikkerhedskopi af alle data, som lagres i særlige backup-systemer. Det sikrer, at alle data kan genskabes, selvom både drift-server og reserve-server bliver ødelagt på én gang - dog med det lille forbehold, at sikkerhedskopien ikke rummer de senest registrerede data.

Det skal understreges, at udrulnings-projektet i Randers ikke omfatter en ny epj, men udvidelse af et EPJ-system, som har været i drift i en årrække. Det betyder, at udrulningsprojektet er forankret i den eksisterende organisation og trækker på mange års driftserfaringer.

Dobbeltregistrering

Det har været nævnt, at der er behov for dobbelt-registrering i Randers, så patientdata både registreres i det gamle system (Grønt System, papirjournal) og i EPJ. Det er den klare vurdering, både i Randers og i administrationen, at der ikke er behov for dobbeltregistrering, og at det vil være både kompliceret og meget ressourcekrævende. Dobbelt-registrering blev anvendt i forbindelse med pilot-driften i efteråret, først og fremmest fordi EPJ blev brugt midlertidigt til testformål. Efter testen skulle de gamle systemer fortsat bruges. Dobbeltregistrering var nødvendig for at have komplette data til rådighed. Det behov eksisterer ikke i Randers, hvor målet er at fortsætte med EPJ. Og udrulning vil overhovedet ikke blive startet, hvis man ikke er sikker på, at EPJ er bæredygtig.

Det har været nævnt, at der ligger et særligt sikkerhedsproblem i det forhold, at udrulning af EPJ i Randers indebærer, at man lukker gamle systemer. Udrulning af EPJ betyder dog ikke, at Regionshospitalet Randers og Grenå brænder alle broer. Udrulning indebærer, at afdelingerne i Randers ophører med at bruge Grønt System. Grønt System bliver dog ikke lukket, men drives videre af hensyn til de øvrige hospitaler. Hvis det mod al forventning og sandsynlighed bliver konklusionen på projektet, at Århus EPJ ikke skal udrulles, vil man kunne genetablere Grønt System.

Det skal tilføjes, at der vil blive indberettet data fra EPJ til Sundhedsdatabanken i samme omfang som nu. Derfor bliver muligheden for adgang til journaldata på tværs af hospitalerne ikke påvirket af projektet.

Tidsplan

Randers planlægger at udrulle i tre faser, henholdsvis medio november 2009 og januar og februar 2010. Hver fase vil omfatte afdelinger som patientforløbsmæssigt hører sammen. Randers fremhæver behovet for, at udrulningen bliver så komprimeret som muligt, fordi det er meget problematisk at arbejde med flere PAS-systemer samtidigt på ét hospital. På den anden side kan man ikke rulle ud på hele hospitalet på en gang, bl.a. fordi det ikke er muligt at uddanne så mange brugere på en gang. Hertil kommer, at man arbejder med en efterfølgende evaluering, som der afsættes mindst 6 måneder til.

Med denne tidsplan vil det ikke være muligt at tage stilling til videre udrulning før i efteråret 2010. Det er senere end tidligere oplyst. Det er dog administrationens vurdering, at man skal tage dette til efterretning, fordi det ikke er hensigtsmæssigt at forcere projektet i Randers. På den anden side er administrationen åben for justeringer af tidsplanen undervejs, hvis der viser sig muligheder og behov for det, f.eks. hvis der opstår behov for udrulning af dele af EPJ andre steder i regionen. Det vil i givet fald blive forelagt Regionsrådet til beslutning.

Økonomi 

Som nævnt er det tanken, at hospitalerne i fællesskab finansierer det forbrug af klinikertid m.v. i Randers, som medgår til udvikling af Sundhedsfagligt Indhold, ialt 10,2 mio.

Hospitalet har desuden bedt om, at der ikke stilles produktivitetskrav i udrulningsperioden frem til 1. april 2010. Det skyldes, at man ikke kan udelukke, at projektet påvirker produktionen, ud over det frikøb af klinikere, som bliver finansieret eksternt. Hospitalsledelsen vil fortsat have fokus på produktiviteten. Fritagelsen betyder blot, at det ikke har økonomiske konsekvenser for hospitalet efterfølgende, hvis det ikke lykkes at følge den generelle produktivitetsudvikling.

Vedlagte notat af 16. februar 2009 om Produktivitetsudvikling og finansiering af udrulning af Århus EPJ redegør nærmere for, hvorledes fritagelse for produktivitetskrav håndteres i praksis.

Der foreligger endnu ikke økonomiske vurderinger af udgiften til etablering af spejlet driftsmiljø. Det er som nævnt besluttet i forbindelse med Randers-projektet, men har været et generelt ønske gennem længere tid. Finansieringen betragtes derfor ikke som en del af Randers-projektet.

Ifølge § 5A, stk. 3 i overenskomst om psykologhjælp skal samarbejdsudvalget på psykologområdet udarbejde en samlet udviklingsplan for psykologpraksis i regionen.

Ifølge overenskomsten skal udviklingsplanen godkendes af Regionsrådet. Udviklingsplanen indgår som en del af Regionsrådets samlede plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

I henhold til overenskomsten skal der i udviklingsplanen blandt andet indgå en behovsanalyse, geografisk placering af praksis, etablering af samarbejdspraksis, herunder lokalefællesskab med andre behandlere i sundhedsvæsenet og prioritering af særlige indsatsområder.

Arbejdet med udviklingsplanen er foregået i regi af samarbejdsudvalget på psykologområdet. Rammerne for arbejdet med udviklingsplanen har således været de samme, som er gældende for samarbejdsudvalgets øvrige arbejde. Det vil sige, at samarbejdsudvalgets parter har skullet opnå enighed om planen.

Et af hovedområderne i udviklingsplanen har været, hvordan borgerne sikres lige adgang til psykologhjælp. Heri indgår rekruttering/fastholdelse, en analyse af om den geografiske fordeling af psykologer matcher den geografiske fordeling af patienter samt en ventetidsundersøgelse foretaget primo 2008. Derudover er der set på muligheder for, hvordan samarbejdet mellem psykologer og andre faggrupper kan etableres/styrkes.

Endvidere er der i udviklingsplanen set på muligheder for, hvordan samarbejdet mellem psykologer og andre faggrupper kan etableres/styrkes. Endeligt er beskrevet, hvordan kvaliteten i psykologpraksis kan sikres og udvikles.

Udkast til udviklingsplanen er godkendt på samarbejdsudvalgets møde den 6. oktober 2008 med henblik på udsendelse i høring.

Under forudsætning af Regionsrådets godkendelse udsendes udkast til udviklingsplan herefter i høring til Sundhedsstyrelsen og kommunerne i Region Midtjylland.

Der vil være frist for høringssvar ultimo marts med henblik på efterfølgende behandling i samarbejdsudvalget på psykologområdet den 15. april 2009 og derefter endelig godkendelse i Regionsrådet den 20. maj 2009.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I delingsaftalen af 9. marts 2006 for Århus Amt blev det aftalt, at Marselisborgcentret i Århus deles mellem Århus Kommune og Region Midtjylland. Det blev desuden aftalt, at delingen sker efter en ejerlejlighedsmodel, hvor Århus Kommune og Region Midtjylland ejer egne lokaler i Marselisborgcentret, og at de to parter i fællesskab ejer en ideel andel af grund og fællesarealer.

I delingsaftalen blev det ligeledes fastsat, at der skulle etableres en ejerforeningskonstruktion for Marselisborgcentret. På denne baggrund er Ejerforeningen MarselisborgCentret etableret. Ejerforeningen skal varetage medlemmernes fælles anliggender, rettigheder og forpligtelser og i den sammenhæng danne ramme for og bidrage til at skabe ny viden og erfaring, så der opnås en mere sammenhængende og optimal rehabilitering for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse.

Ejerforeningen ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne udpeges af Århus Kommune og af Region Midtjylland.

Ejerforeningens nuværende vedtægter har været gældende siden 28. marts 2007, hvor de blev tiltrådt af Regionsrådet.

Ejerforeningens bestyrelse har på baggrund af erfaringerne fra Ejerforeningens hidtidige funktionsperiode samt på baggrund af en ekstern juridisk gennemgang vurderet, at der er behov for en række justeringer af de nuværende vedtægter.

Vedtægterne foreslås bl.a. ændret, så de i højere grad afspejler parternes intentioner ved at etablere en fælles administration, og det præciseres, at administrationen tillige omfatter udlejning af bygninger til realisering af foreningens formål om etablering af drift af et center indenfor rehabiliteringsområdet.

Ligeledes søges der gennem vedtægtsændringerne opnået bedre instrumenter til at styre den fælles drift af bygningerne.

Desuden præciseres proceduren ved eventuel opløsning af Ejerforeningen, således at forslaget til de nye vedtægter rummer adgang for begge parter til med et vist varsel helt eller delvist at opsige medlemskabet af Ejerforeningen.

Vedlagte oversigt over vedtægter for MarselisborgCentrets Ejerforening viser de nuværende vedtægter, forslag til ændringer af vedtægternes enkelte dele samt begrundelse for forslagene til ændringerne.

Ejerforeningen har udarbejdet forslaget i samarbejde med forvaltningerne i Århus Kommune og Region Midtjylland.

Forslaget til vedtægter skal godkendes af såvel Regionsrådet som Århus Byråd. Århus Byråd forventes at behandle forslaget i marts 2009.

I budgetforliget for 2009 er det aftalt at udbrede erfaringerne fra friklinikken i Brædstrup til de dagkirugiske enheder i Region Midtjylland. I en anden del af budgetforliget fastsættes det, at de dagkirurgiske funktioner i Ringkøbing og Grenaa opretholdes, idet kapaciteten udnyttes primært til sikring af lokale behov. Herudover skal kapaciteten udnyttes efter nærmere aftale i overensstemmelse med friklinikprincipperne.

På regionsrådsmøde den 19. november 2008 blev der beskrevet tre mulige modeller for organiseringen af den dagkirurgiske aktivitet i Ringkøbing og Grenaa efter friklinikprincipperne. Det blev besluttet, at administrationen konkretiserer og iværksætter model 2 indenfor de beskrevne rammer med henblik på størst mulig fastholdelse af nødvendigt personale. 

I den valgte model (model 2) tilbydes speciallæger på de stedlige hospitaler en aftale om at kunne præstere og blive honoreret særskilt for friklinikaktivitet. Modellen adskiller sig primært fra modellen i Brædstrup ved, at aftalerne retter sig mod speciallæger, der i forvejen er ansat på de pågældende hospitaler (Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers). Modellen er således baseret på, at hospitalsledelserne står for drift og økonomi. I Brædstrup benyttes primært eksterne konsulenter/vikarer.

Efter dialog med administrationen har hospitalsenhederne i Vest og Randers udarbejdet konkretiserede beskrivelser for organiseringen af aktiviteten. Nedenfor sammenfattes den planlagte organisering i henholdsvis Ringkøbing og Grenaa, for en uddybning se vedlagte Model for friklinik i Ringkøbing og Model for friklinik i Grenaa.

Typer af aktivitet

Friklinikkernes aktivitet vil primært rette sig mod behandlingsområder, der ofte oplever ventetid på behandling eller omvisiteres til den private sektor. I den nuværende situation med prioritering af patienter visiteres patienterne til gruppe 3, og tilbydes derfor ikke muligheden for behandling på privat aftalesygehus. Det vurderes derfor, at der er tilstrækkeligt af denne type patienter på venteliste, der - hvis de ikke tilbydes behandling - vil være berettiget til behandling i privat regi, når det udvidede frie sygehusvalg genindføres den 1. juli 2009.    

På begge friklinikker vil aktiviteten være en kombination af forundersøgelses-dage og operationsdage. Forundersøgelser er et velegnet indsatsområde, da udredningen af patienter ofte udgør en flaskehals i systemet for såvel patienter som hospitalsafdelingerne. Efter en forundersøgelses-dag vil et givent antal patienter få anvist en tid til operation, såfremt det er påkrævet. 

Friklinikken i Ringkøbing vil i første omgang fokusere på at gennemføre undersøgelser på ortopædkirurgiske patienter. Forundersøgelserne vil typisk føre til mindre operative indgreb, der kan udføres i lokalbedøvelse, som fx springfinger, håndledskirurgi og kikkertundersøgelser. Det forventes, at der kan gennemføres ca. 10 indgreb om dagen afhængig af diagnosetypen.

Friklinikken i Grenaa vil primært fokusere på kikkertundersøgelser samt forundersøgelser og operationer af mindre kirurgiske indgreb som fx åreknuder og brok. På grund af karakteren af de operative indgreb, tilknyttes en anæstesilæge på operationsdagene. Det forventes, at der kan gennemføres 4-5 operationer dagligt.

Bemanding, rekruttering og aflønning 

Bemandingen på de to friklinikker vil som udgangspunkt bestå af 1 speciallæge, 2 sygeplejersker og 1 lægesekretær. I Grenaa kommer der hertil hjælpepersonale i forbindelse med anæstesi på operationsdage (1 anæstesilæge og 1 anæstesisygeplejerske).

Lægerne vil så vidt muligt blive rekrutteret fra Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Randers, dernæst fra de øvrige hospitaler i regionen. De tilknyttede læger aflønnes med udgangspunkt i FEA-taksten (Frivilligt Ekstra Arbejde) på både forundersøgelsesdage og operationsdage. Hertil knyttes en dagsnorm/produktionsmål, der tilskynder en effektiv drift. Produktionsmålet fastsættes med udgangspunkt i, hvad man kan nå på en effektiv arbejdsdag.

Det vil kunne indgå som et krav, at den enkelte læge ikke har privat bibeskæftigelse i den periode, hvor de er tilknyttet friklinikken.

I Ringkøbing tilknyttes hjælpepersonalet på samme vilkår som lægerne, dvs. som en bibeskæftigelse. Det faste støttepersonale på Regionshospitalet Ringkøbing vil have fortrinsret til at arbejde på friklinikken, dernæst rekrutteres fra Hospitalsenheden Vest. I Grenaa tilknyttes personalet inden for den almindelige ugentlige arbejdstid. Aflønningen foregår på almindelige månedsløns vilkår + en bonus efter de samme principper som de tilknyttede læger.

Forskellen mellem de to modeller for ansættelse af hjælpepersonale (bibeskæftigelse/inden for arbejdstiden) skyldes, at man i Grenaa i forvejen har personale ansat, der kan udføre de relevante arbejdsopgaver, mens man i Ringkøbing ønsker at give det faste støttepersonale et tilbud om ekstra beskæftigelse i friklinikken. For begge modeller gælder dog, at der inden for de givne rammer fokuseres på størst mulig fastholdelse af nødvendigt personale.

Visitation af patienter

Det forudsættes, at visitation til friklinikkerne sker via afdelingerne på de pågældende hospitaler eller via Patientkontoret efter reglerne om det frie sygehusvalg.

Økonomi

Der er i budgetforliget for 2009 under Fælles Puljer afsat 3,0 mio. kr. til finansiering af aktiviteten. Der er enighed mellem de pågældende hospitalsenheder om at fordele midler ligeligt med 1,5 mio. kr. til hver.

På friklinikken i Ringkøbing forventer man for de afsatte midler at kunne opretholde friklinikaktivitet i 45 forundersøgelsesdage og 25 operationsdage, svarende til 8-9 måneders aktivitet (ved to dages aktivitet/ugen). Ud fra de givne forudsætninger vil aktiviteten resultere i ca. 1.125 forundersøgelser og 250 operationer.

I Grenaa er der tale om et "tungere" set-up, fordi man i forvejen har personalet ansat, og derfor ikke er så fleksible som i Ringkøbing. For de afsatte midler forventer hospitalsledelsen således ikke at kunne opretholde friklinikaktivitet året ud. Såfremt aktiviteten skal fastholdes hele 2009, vurderer hospitalsledelsen, at der kræves en bevilling på i alt 2,7 mio. kr (jf. vedlagte Model for friklinik i Grenaa). 

Det forventes, at det vil tage op til tre måneder fra beslutning og forhandlinger med de faglige organisationer til friklinikkerne i praksis er etableret og kan behandle de første patienter.

Der har siden efteråret 2007 været et voksende nationalt fokus på ventetiderne til udredning og behandling af kardiologisk sygdom. Senest er det indskrevet i regeringsgrundlaget, at der skal indføres optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling af patienter med livstruende hjertesygdomme.

Patientgruppen, som projekterne er målrettet, består hovedsagligt af ambulante hjertepatienter, der står på venteliste til undersøgelse af diverse hjertesygdomme. Der er således ikke tale om kritisk syge hjertepatienter.

Der er med finansloven for 2008 afsat 150 mio. kr. for regionerne under ét (fordelt med 100 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. i 2009) til midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementering af pakkeforløbene. Der er tale om en engangsbevilling, som netop retter sig mod afvikling af en ventetidspukkel forud for indførelsen af pakkeforløb på hjerteområdet. Region Midtjylland er i den forbindelse blevet bevilliget henholdsvis 18,941 mio. kr. i 2008 og 11,000 mio. kr. i 2009 til afvikling af ventelisterne.

Der har i efteråret 2008 været drøftelser med hospitalerne i Region Midtjylland vedrørende udformningen af en række ventelisteprojekter med henblik på afvikling af ventelisterne på hjerteområdet. De fleste hospitaler har indmeldt ventelisteprojekter, som vedrører nedbringelse af ventetiden til forundersøgelse, ekkokardiografi og KAG. Disse projekter vil blive igangsat pr. 1. februar 2009.

Det skal bemærkes, at Regionshospitalet Silkeborg har tilkendegivet at have ledig kapacitet til at afhjælpe ventelister på andre hospitaler. I første omgang er der indgået aftale om, at Regionshospitalet Silkeborg afhjælper kapacitetsproblemerne på Regionshospitalet Randers. I praksis betyder dette, at Regionshospitalet Randers henviser ca. 250 nyhenviste patienter til udredning på Regionshospitalet Silkeborg. Der er desuden dialog med Hospitalsenheden Vest vedrørende en eventuel visitering af patienter til Regionshospitalet Silkeborg. Det er en forudsætning for disse patientudvekslinger, at Regionshospitalet Silkeborg tilbyder et ”færdigt” udredningsforløb, så patientforløbene stadig vil blive opfattet som hensigtsmæssige.

Afregningen til hospitalerne sker til 50% af DRG-taksten. På baggrund af tilbagemeldingerne fra hospitalerne er forventningen, at den samlede afregning beløber sig til 17,919 mio. kr. Fordelingen af udgifterne på de enkelte hospitaler ser ud som følger:

• Regionshospitalet Viborg:                                   5.445.000 kr.
• Regionshospitalet Horsens:                                    560.000 kr.
• Århus Universitetshospital, Århus Sygehus:              739.260 kr.
• Regionshospitalet Randers:                                 1.720.201 kr.
• Hospitalsenheden Vest:                                      5.323.000 kr.
• Århus Universitetshospital, Skejby:                       1.855.328 kr.
• Regionshospitalet Silkeborg:                                2.276.600 kr.

Beløbene vil blive reguleret i forhold til den faktiske aktivitet.

Ventelisteprojekterne forventes afsluttet omkring sommerferien 2009, hvorefter implementeringen af selve hjertepakkerne vil finde sted trinvist. Nedbringelse af ventelisterne er en væsentlig forudsætning for at skabe rammerne for en succesfuld implementering af hjertepakkerne.

Af det samlede regulerede budget 2009 på 29,941 mio. kr. udmøntes 17,919 mio. kr. til ovenstående projekter. Restbeløbet på 12,022 mio. kr. afsættes til implementering af pakkeforløb på hjerteområdet.

Implementeringen af hjertepakker vil følge samme organisatoriske model, som regionen har anvendt ved implementering af kræftpakker.

Der er således blevet nedsat en regional styregruppe på hjerteområdet, der har til formål at varetage en koordinerende funktion i forbindelse med indførelsen af hjertepakkerne. Styregruppens opgave skal ses i sammenhæng med, at det er de enkelte hospitaler, som har ansvaret for at implementere hjertepakkerne, og det er afdelingen for Kvalitet og Sundhedsdata, der har ansvaret for at udarbejde de regionale retningslinjer for hvert af pakkeområderne.

En smidig implementering af hjertepakkerne i Region Midtjylland har en tæt sammenhæng med ventetidssituationen. Styregruppen har derfor som sekundær opgave at følge udviklingen i ventetid på de kardiologiske afdelinger i regionen, de enkelte tiltag for nedbringelse af ventetiden samt tage initiativ til de nødvendige visitationsmæssige ændringer, som følger heraf.

De nationale aftaler vedrørende den nærmere implementeringsplan for hjertepakkerne er ikke på nuværende tidspunkt fastsat. Det forventes dog, at implementeringen påbegyndes sommer/efterår 2009.

Regionsrådet vil løbende blive holdt orienteret om implementeringen af hjertepakker.

Regionsrådet vedtog på mødet den 20. august 2008, at der skulle udarbejdes et projektforslag til etablering af nye bygninger til det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven i Viborg. Det blev endvidere vedtaget, at administrationen undersøger mulighederne for en egnet placering, og at projektet udbydes i totalentreprise.

Administrationen har efterfølgende konkretiseret et projektforslag for etablering af et nyt bosted med 21 almene boliger og 2-3 midlertidige boliger i det tilknyttede serviceareal. Nybyggeriet placeres på en grund, som ejes af Region Midtjylland, ved Møgelkærvej i udkanten af Viborg.

Projektet udbydes i totalentreprise efter en forudgående prækvalifikation af totalentreprenør. Projektet forelægges Regionsrådet forinden igangsætning.  

at det godkendes, at etableringsprocessen iværksættes på de i dagsordenen angivne vilkår,

at der finansieret af anlægsrammen for udvikling af nye sociale tilbud meddeles en anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2009 til honorering af ekstern rådgiver og tilbudsgivere,

at der afsættes rådighedsbeløb på anlægsrammen for udvikling af nye sociale tilbud med 8,86 mio kr. i 2010 og 5 mio. kr. i 2011 til etablering af servicearealer, 

at der afsættes rådighedsbeløb på 20,1 mio. kr. i 2010 og 10 mio. kr. i 2011 til etableringen af de almene boliger, 

at rådighedsbeløbene til almene boliger finansieres ved optagelse af byggekredit, og

at det valgte projektforslag med en samlet anlægssum på 45 mio. kr. forelægges Regionsrådet til endelig godkendelse og frigivelse af anlægsbevilling, jf. den forelagte tidsplan.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 20. august 2008, at der skulle udarbejdes et projektforslag til etablering af nye bygninger til bostedet Gårdhaven i Viborg. Det blev endvidere vedtaget, at administrationen undersøger mulighederne for en egnet placering, og at projektet udbydes i totalentreprise.

Bostedet Gårdhaven er et af to regionale socialpsykiatriske tilbud for ældre med sindslidelser, herunder demenslidelser.

Regionsrådets beslutning var begrundet i, at de fysiske rammer for beboere og personale ikke er tidssvarende, hvilket blandt andet har givet sig udslag i flere påbud fra Arbejdstilsynet.

Den administrative styregruppe har på mødet den 23. juni 2008 tilsluttet sig en anbefaling om etablering af et nyt Gårdhaven.

Administrationen har efterfølgende konkretiseret et projektforslag for etablering af et nyt bosted til erstatning for det nuværende Gårdhaven med følgende indhold:

Placering

I sagsfremstillingen til Regionsrådets møde den 20. august 2008 var det oplyst, at der anbefales en egnet placering i tæt samarbejde med Viborg Kommune, gerne i periferien af Viborg by for at sikre tilstrækkeligt udenomsareal.

Efter kontakt til Viborg kommunes socialområde samt Viborg Kommunes plan- og udviklingsafdeling er der beskrevet følgende placeringsmuligheder:

1. I udkanten af Stoholm. Med to alternative muligheder.

2. På en grund, som ejes af Region Midtjylland, på Møgelkærvej i Viborgs vestlige del.

Fordelen ved en placering i Stoholm er, at projektet kan påbegyndes umiddelbart efter en beslutning, idet de planmæssige forhold for etablering af det nye bosted er på plads.

Fordelen ved placering på Møgelkærvej er, at det i højere grad lever op til den foreliggende anbefaling om en placering i periferien af Viborg by samt at regionens ejerskab af grunden kan medvirke i finansieringen af projektet. 

Samlet set anbefales det, at nybyggeriet placeres på grunden ved Møgelkærvej. Viborg Kommunes Udviklings- og planafdeling har oplyst, at man forventer at have kommuneplanrammen for området på plads medio 2009, og at der kan foreligge en lokalplan for området primo 2010. Viborg Kommunes Udviklings- og planafdeling har tilkendegivet, at placeringen af nybyggeriet på den omhandlede grund i givet fald kan indpasses i lokalplanen.

På grunden på Møgelkærvej driver Region Midtjylland et bo & aktivitetstilbud, der er et tilbud til voksne med problemskabende adfærd og domfældte. Grunden er i alt på ca. 86.500 m2. Arealbehovet for det nye bosted er anslået til ca. 10.000 m2., og det vurderes, at det nye bosted kan placeres på grunden, uden at der opstår gener de to tilbud imellem.

I Viborg Kommunes planlægning af arealet indgår, at der i løbet af forholdsvis kort tid skal etableres en omfartsvej syd om byen. Denne vej vil give gode og tilgængelige adgangsveje for nybyggeriet. Forslag til grundplacering fremgår af oversigtskort, som er medsendt som bilag.

Boligform

Det foreligger nu afklaret, at regionerne kan tilvejebringe indskudskapitalen til almene boliger, således at dette ikke er et problem i forhold til beliggenhedskommunen. Under henvisning til den målgruppe, som tilbuddet retter sig mod, anbefales det derfor ud fra en samlet betragtning, at de nye boliger i alt overvejende grad etableres som almene boliger.

Anlægsomfang

På grundlag af tilkendegivelser fra de involverede kommuner har Gårdhavens ledelse og medarbejdere i samarbejde med regionens bygningskontor og administrationen udarbejdet et forslag til lokaleprogram for 21 almen to-rumsboliger med tilhørende fællesareal og serviceareal. I servicearealer er der efter ønske fra kommunerne indarbejdet areal til 2-3 midlertidige pladser.

Det samlede bruttoareal for projektet er opgjort til ca. 2550 m2, hvoraf boligarealet udgør ca. 1600 m2. Med en forventet bebyggelsesprocent på 25 er grundarealet beregnet til ca. 10.000 m2.

Bruttoarealet for den enkelte bolig er planlagt til 76 m2. Der henvises i øvrigt til medsendte bilag for lokaleprogram for Gårdhaven af 15. oktober 2008.

Økonomi

På baggrund af gældende regelgrundlag for almene boliger herunder anvendelse af den maksimale anskaffelsessum på 18.820 kr. pr. m2, er de samlede anlægsudgifter for projektet beregnet til 45,8 mio. kr. Beløbet er fordelt med 30,1 mio. kr. (inkl. moms) til boligdelen og 15,7 mio. kr. (ekskl. moms) til serviceareal og inventar.

Ud fra gældende regelsæt for almene boliger er den månedlige husleje for boligerne beregnet til 6.381 kr. pr. måned før fradrag af boligydelse, som beregnes individuelt for hver beboer. Ud fra generelle regneeksempler vil boligydelsen være omkring 5.000 kr. for enlige pensionister uden formue og ca. 3.700 kr. for førtidspensionister uden formue. Huslejen i de nuværende boliger (et-rumsboliger uden eget toilet og køkken) er på ca. 1.500 kr. pr. måned. Nybyggeriet vil således ikke medføre væsentlige huslejestigninger for nuværende beboere.

Kommunebetaling

Den kommunale takst for benyttelse af det nye Gårdhaven vil i tilfælde af, at erstatningsbyggeriet etableres som almene ældreboliger alene betyde en minimal forøgelse af taksten. I forhold til den nugældende dagstakst på 1.907 kr. (pris- og lønniveau 2008) er den nye takst med gældende regelsæt og inkl. en forrentning af indskudskapitalen beregnet til 1.980 kr. svarende til en forøgelse på 3,8 %.

Såfremt nybyggeriet alternativt blev etableret som institutionsbyggeri, ville dagstaksten alt andet lige udgøre 2.255 kr. svarende til en forøgelse på 18,2 %.

Det bemærkes, at såvel beboerhusleje som opholdsbetaling er beregnet ud fra den maksimale anskaffelsessum. Den endelige takst kan først beregnes, når det konkrete projektforslag foreligger.

Finansiering

Finansieringen af erstatningsbyggeriet for Gårdhaven er følgende:

Udgift til servicearealer fratrukket servicearealtilskud på 840.000 kr. bliver 14,86 mio. kr. Udgiften til servicearealer afholdes af regionen, og udgiften bliver over taksterne forrentet og afdraget af kommunerne.

Anskaffelsessummen på 30,1 mio. kr. til de almene boliger finansieres med 84 % realkreditlån, 14 % regional grundkapital og 2 % beboerindskud. I de foregående år har der været meddelt en forhøjelse af realkreditlånet til 91 % og en nedsættelse af den regionale grundkapital til 7 %, hvilket ikke kan udelukkes også kan ske i 2009. Med de nugældende regler for finansiering er grundkapitalen beregnet til 4,2 mio. kr. Såfremt de hidtidige regler for grundkapital videreføres, reduceres den regionale grundkapital med 2,1 mio. kr.

Grundkapitalen vil i givet fald kunne finansieres indenfor budgetrammen på psykiatri- og socialområdet. Alternativt vil værdien af grunden, som ejes af Region Midtjylland, kunne indskydes som en del af grundkapitalen - eventuelt som hele grundkapitalen. Der er imidlertid principielle regnskabs- og budgettekniske problemstillinger, hvorfor administrationen i samarbejde med kommunerne retter henvendelse til Velfærdsministeriet vedrørende mulighederne for finansiering af den regionale grundkapital, herunder om grundkapitalen kan indregnes i taksterne.

Det skal endvidere bemærkes, at når Gårdhaven flytter ud af de eksisterende bygninger på Søndermarken i Viborg, vil dette område kunne afhændes, og Region Midtjylland vil få frigjort likviditet ved salg.

Der vedlægges notat af 21. november 2008, hvor der er foretaget en økonomisk og juridisk gennemgang af lov- og økonomigrundlag for almene boliger, herunder grundlag for tilvejebringelse af grundkapital.

Finansieringen kan sammenfattes således (1.000 kr.):

I byggeperioden reduceres trækket på de likvide aktiver ved optagelse af byggekredit.

Anlægspuljen for nye sociale tilbud er i regionens budget for 2009 og budgtoverslag 2010-2012 i investeringsoversigten optaget med 28,188 mio kr. i hvert af årerne. På indeværende tidspunkt er der alene truffet beslutning om at anvende 12 mio. kr. i 2009 til etablering af ekstra pladser på Grenen, og de resterende beløb er således udisponerede.  

Den videre proces

Regionsrådet vedtog på mødet den 20. august 2008, at projektet udbydes i totalentreprise. Da udgifterne til gennemførelse af udbud og kontraktindgåelse med totalentreprenør ikke overstiger tilbudslovens tærskelværdi, tilknyttes der ekstern rådgiver uden udbud. Projektets fremdrift er skitseret i vedlagte tids- og aktivitetsplan for projektet.

Den beregnede samlede anlægssum for projektet overskrider ikke tærskelværdien for EU-udbud. Det er derfor hensigten, at der efter en offentlig annoncering prækvalificeres 4-5 totalentreprenører til at fremlægge forslag til løsning af opgaven. Et dertil nedsat bedømmelsesudvalg vælger efterfølgende det forslag, som teknisk og økonomisk bedst lever op til de stillede krav, hvorefter dette forslag forelægges Regionsrådet til endelig godkendelse.

Indstillingen blev vedtaget, idet Regionsrådet dog beder om, at Forretningsudvalget får en belysning af betydningen af muligheden for i stedet at udbyde projektet i fagentrepriser.

Aleksander Aagaard, Henning Gjellerod, Birgit Jonassen, Bodil Jensen, Laila Munk Sørensen og Martin Merrild var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med fastsættelsen af dimensioneringen af uddannelsespladser på pædagogområdet i 2008 blev det besluttet, at kommunerne og regionen skulle iværksætte en analyse af udbud af og efterspørgsel efter folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland. Analysen forventes færdig i marts 2009.

Praktikpladsforum har på sit møde den 14. januar 2009 besluttet at anbefale en uændret dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland i 2009/2010 i forhold til de seneste års dimensionering. Administrationen indstiller, at Regionsrådet følger anbefalingen fra Praktikpladsforum.

Opgaven med at afgive indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen er siden den 1. januar 2007 forankret i såvel Regionsrådet som Kommunekontaktrådet (KKR). Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis Regionsrådet og Kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af Regionsrådet (regionsrådsmedlem Henrik Qvist), ét medlem fra henholdsvis BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Århus Kommune er tovholderkommune og varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.

I forbindelse med fastsættelsen af dimensioneringen i 2008 blev det besluttet, at kommunerne og regionen i løbet af året skulle iværksætte en analyse, der skal tilvejebringe et samlet billede af udbud af og efterspørgsel efter folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland. I analysen indgår en kvantitativ afdækning af den aktuelle udbuds- og efterspørgselssituation, en kvalitativ analyse med afdækning og vurdering af forhold, der i de kommende år vil påvirke efterspørgslen, en analyse af tilgang og afgang inden for fagene i de kommende år, samt en vurdering af rekrutteringssituationen på sigt. Analysen gennemføres i samarbejde med Capacent Epinion. 

Ovennævnte analyse skal sammenholdes med en tilsvarende analyse af sundhedsuddannelserne, som Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemfører i fællesskab. Sundhedsanalysen omfatter de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (sygeplejerske, radiograf, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut og bioanalytiker) og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent). Analysen gennemføres i samarbejde med Rambøll Management.

Det var hensigten, at begge analyser skulle være afsluttede i 2008. De er imidlertid begge blevet forsinkede. Sundhedsanalysen har involveret en lang række ledere og medarbejdere i kommunerne og på regionens institutioner og har været påvirket af forårets strejker i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, dernæst ferieafvikling og endelig Region Midtjyllands besparelsesrunde i august/september 2008. Der har i begge analysers styregrupper været enighed om, at det var vigtigere at satse på grundigt gennemarbejdede og troværdige analyser frem for at overholde en planlagt tidsfrist, da rapporterne skal danne baggrund for politiske beslutninger om bl.a. dimensionering flere år frem i tiden.

Rapporterne forventes at være endeligt færdige i marts 2009, og det er planen at præsentere begge analyser ved en fælles konference i løbet af foråret 2009. På denne konference vil analyseresultaterne blive præsenteret og sammenholdt, ligesom der bliver mulighed for politiske drøftelser om dimensioneringen af velfærdsuddannelserne på længere sigt, samt kommunernes og regionens rolle som praktikværter og aftagere m.m.

De foreløbige resultater i analysen af udbud af og efterspørgsel efter folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere peger på følgende i forhold til pædagogerne:

• Den aktuelle ledighed blandt pædagoger i regionen betegnes som lav (2,2 pct. i efteråret 2008)
• Manglen på pædagoger - ubesatte pædagogstillinger eller stillinger besat af andre faggrupper - udgør ca. 90 personer i Region Midtjylland (ca. 25.000 uddannede pædagoger med bopæl i Region Midtjylland i 2007)
• Der forventes et "overskud" af pædagoger frem til år 2013-2015
• Efter år 2017 ændres situationen hurtigt til en udpræget mangel på pædagoger, med mindre optaget på uddannelsen på sigt øges.

Praktikpladsforum har på sit møde den 14. januar 2009 besluttet at anbefale en uændret dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland i 2009/2010 i forhold til de seneste års dimensionering.

I vedlagte  indstillingen fra Praktikpladsforum argumenteres der med, at dimensioneringen af optaget i september 2009 og februar 2010 vil have betydning for antallet af nyuddannede pædagoger fra 2013 og fremefter. Analysen fra Capacent Epinion af udbud og efterspørgsel blandt pædagoger i den midtjyske region viser, at antallet af pædagoger, der hvert år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, forventes at stige markant fra netop 2013 og fremefter.

Det vil efter Praktikpladsforums opfattelse være uhensigtsmæssigt at reducere optaget på nuværende tidspunkt, når man véd, at der på lidt længere sigt vil opstå en alvorlig mangelsituation. Også set i forhold til uddannelsesinstitutionernes planlægningsmuligheder og udnyttelse af kapaciteten vil det være uhensigtsmæssigt at reducere dimensioneringen i år blot for at øge dimensioneringen igen om få år.

Praktikpladsforum bemærker endvidere, at dimensioneringen af pædagoguddannelserne også omfatter VIA University College’ afdeling i Thisted. Dimensioneringen skal altså ikke kun dække det fremtidige behov for pædagoger i Region Midtjylland, men også dele af behovet i Region Nordjylland.

I øvrigt har Praktikpladsforum diskuteret mulighederne for, at forsøg med forlagt undervisning eller etablering af nye afdelinger i områder langt fra eksisterende uddannelsessteder skal undersøges nærmere, hvis det ikke er muligt at besætte alle studiepladser.

På den baggrund indstiller administrationen, at Regionsrådet følger anbefalingen fra Praktikpladsforum om en uændret dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland i 2009/2010.

Endvidere indstilles det, at der i slutningen af april måned 2009 afholdes en konference i samarbejde mellem Region Midtjylland, KKR, Beskæftigelsesregion Midtjylland og FTF. Ved konferencen vil begge analysers resultater blive præsenteret, ligesom der bliver mulighed for politisk at drøfte den fremtidige dimensionering af de berørte uddannelser på længere sigt, regionens og kommunernes rolle som praktikværter og aftagere, forslag til rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer m.m.

Det kan oplyses, at Kommunekontaktrådet på sit møde den 28. januar 2009 besluttede at følge indstillingen fra Praktikpladsforum om uændret dimensionering af pædagoguddannelsen i 2009/2010. Kommunekontaktrådet anbefaler desuden, at der i foråret afholdes en konference, hvor de iværksatte analyser inden for velfærdsuddannelserne præsenteres og diskuteres med henblik på den langsigtede dimensionering af disse uddannelser.

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig søger om tilskud til en udstilling med hendes Majestæt Dronning Margrethes malerier og tekstiler. Udstillingen, der foreløbigt har titlen "Naturen og Tanken", åbnes den 25. marts 2009 og løber indtil den 31. maj 2009. Ansøgning og budget er vedlagt som bilag.

Det er museets ønske at sammensætte en udstilling, hvis kerne består af de af dronningens malerier, der forestiller naturen og dens luner.

I forbindelse med udstillingen vil der blive udfærdiget et katalog med mindre artikler, som hver især udforsker udstillingens fokus og den eksistentielle dimension i maleriet. Dronningens kurator Elisabeth Buchwald vil skrive katalogets forord.

Udstillingen vil blandt andet vise bispekåberne til Viborg, Ålborg og Haderslevs stifter, samt skitserne hertil.

Udstillingen har et budget på 306.000 kr. hvoraf der er afsat 125.000 kr. til transport, forsikring og fernisering, 145.000 kr. til katalog samt 46.000 kr. til markedsføring og tryksager. Lemvig Kommune er ansøgt om 56.000 kr. og lokale virksomheder om 50.000 kr. Region Midtjylland ansøges om 200.000 kr.

Administrationen bemærker, at ansøgninger til den del af kulturpuljen, der er åben for ansøgninger, kan søges forår og efterår, hvor der således bliver mulighed for at prioritere ansøgningerne indbyrdes. Der er her tale om en ansøgning om tilskud til en enkeltudstilling, og vil som sådan formentlig ikke blive indstillet til tilskud ud fra de opstillede kriterier. Administrationen finder imidlertid, at der er tale om et projekt, der i kraft af sin særlige karakter vil være med til at synliggøre en af regionens styrkepositioner. Derfor foreslåes det, at der ydes et tilskud på 150.000 kr., idet ansøger forudsættes at hente restfinansieringen fra andre kilder.

På baggrund af et omfattende udrednings- og udviklingssamarbejde foreligger der nu et udkast til en samlet strategi og en tre-årig handlingsplan for iværksættelse af en megasatsning på fødevareområdet. Handlingsplanen beskriver tre overordnede initiativer: INNOVATION, DIFFERENTIERING og KOMPETENCE. Initiativerne skal samlet medvirke til at øge innovationskraften inden for fødevareerhvervet, øge fødevarevirksomheders værditilvækst og konkurrenceevne samt sikre, at viden omsættes til nye forretningskoncepter og produkter. Der nedsættes et fødevareråd, der skal bistå Vækstforum med faglig sparring i forhold til udmøntningen af strategien og handlingsplanen.

Handlingsplanen 2009-2011 har et bruttobudget på 122 mio. kr. over en tre-årig periode, hvoraf der er budgetteret med 31,24 mio. kr. af Regionsrådets midler til erhvervsudvikling og 41,79 mio. kr. fra EU's Regionalfond.

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling reserveres 5,41 mio. kr. i 2009, 12,64 mio. kr. 2010 og 13,19 mio. kr. i 2011, i alt 31,24 mio. kr., til udmøntning af den udarbejdede strategi og handlingsplan 2009 - 2011 for en megasatsning på fødevareområdet.

Bent Hansen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet tiltrådte på sit møde den 10. januar 2007 Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007 – 2009 og tog i samme forbindelse den tilknyttede handlingsplan for 2007 – 2008 til efterretning. Det fremgår af handlingsplanen, at der vil blive iværksat en megasatsning, der tager udgangspunkt i styrkepositioner og udviklingspotentialer på fødevareområdet i Region Midtjylland. Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. juni 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at bevilge 1,5 mio. kr. til forberedelsen af megasatsningen. Den 12. marts 2008 vedtog Regionsrådet en tillægsbevilling til megasatsningens forprojekt på 500.000 kr. til udarbejdelse af en analyse af erhvervspotentialet i fødevarer til storkøkkener.

Vækstforum besluttede på sit møde den 26. januar 2009 at indstille til Regionsrådet, at der til udmøntningen af den i forprojektet udarbejdede Strategi og handlingsplan 2009-2011 for megasatsningen reserveres 31,24 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling.

Med ca. 11.500 fødevarerelaterede virksomheder, heraf flere af landets største, og en overrepræsentation af videnmiljøer inden for fødevareområdet set i forhold til resten af landet, er den regionale fødevaresektor godt rustet til imødegå de mange udfordringer og drage nytte af de mange muligheder, som kendetegner det globale fødevaremarked i disse år. En stigende international konkurrence på traditionelle basisfødevarer rejser dog behovet for en højere grad af innovation og produktdifferentiering i den danske fødevareproduktion. En central erhvervspolitisk udfordring er således at udbygge vidensamarbejdet mellem aktørerne i fødevaresektoren, ikke mindst mellem og på tværs af videninstitutioner og virksomheder. Det kræver, at virksomhederne er innovationsparate, og at de har de rette kompetencer til at indgå i sådanne samarbejder.

Strategi og handlingsplan

I forbindelse med igangsættelsen af forprojektet for megasatsningen blev der nedsat en arbejdsgruppe med eksperter på området. Ekspertarbejdsgruppen beskrev i forprojektets første del (2. halvår 2007) en vision: "Klog hverdagsmad som sund forretning" og fire overordnede indsatsområder for megasatsningen på fødevareområdet. I forprojektets anden del (første halvår 2008) blev der i fire faglige udviklingsgrupper udarbejdet forslag til konkrete initiativer under megasatsningen på fødevareområdet. Ekspertarbejdsgruppen fungerede i forprojektets anden del som styregruppe for udviklingsgruppernes arbejde og udarbejdelsen af en strategi og handlingsplan.

Ud over deltagerne i ekspertarbejdsgruppen og udviklingsgrupperne har en lang række eksperter fra hele landet været involveret i forprojektet, bl.a. i et ekspertpanel, som har bistået ekspertarbejdsgruppens/styregruppens udviklingsarbejde. I alt har ca. 100 fødevareeksperter bidraget aktivt til udviklingen af den strategi og handlingsplan for megasatsningen på fødevareområdet, som blev godkendt af Vækstforum på mødet den 24. november 2008. Det strategiske mål for megasatsningen er, at "Region Midtjylland skal være et førende internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad".

Strategi og Handlingsplan 2009 - 2011 for megasatsningen på fødevareområdet beskriver initiativer i 2009, der vil være omfattet af Vækstforums Handlingsplan for 2009. Megasatsningsinitiativerne i 2010 - 2011 vil være omfattet af Vækstforums fremtidige handlingsplaner efter 2009. Strategi og Handlingsplan 2009 - 2011 er vedlagt som bilag.

Handlingsplanen beskriver regionale erhvervsudviklingsinitiativer, der skal medvirke til at styrke det regionale fødevareerhvervs innovationsevne og øge værditilvæksten i virksomhederne. Strategien og handlingsplanen har primært fokus på fødevareinnovation og forudsætningerne herfor. Det handler således om:

Udvikling af viden og koncepter for fødevareinnovation

• Udvikling af nye produktioner af højværdi fødevareprodukter

• Udvikling af fødevarevirksomheders innovationskompetence

Langsigtede mål:

• At opbygge en tradition for samarbejde mellem regionens fødevarevirksomheder og det internationale videnmiljø.

• At udvikle innovationskraften i Region Midtjyllands fødevaresektor til en international spidskompetence.

• At øge innovationskompetencerne i de midtjyske fødevarevirksomheder.

• At sikre en kompetent arbejdskraft til regionens fødevareerhverv.

Mål for 2009-11:

• At der etableres mindst tre nye, innovative samarbejdsalliancer med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner. F.eks. i form af innovationsnetværk, forretningsbaserede netværk, klyngesamarbejder eller innovationskonsortier.

• At 40 fødevarevirksomheder indgår i nye udviklings- eller forskningssamarbejder med videninstitutioner, f.eks. i form af PhD-projekter.

• At der udvikles 3 nye metoder til fødevareinnovation.

• At der udvikles 20 nye produkter, processer eller forretningskoncepter gennem innovative samarbejder.

• At der udvikles et nyt rådgivningskoncept med fokus på værdikæder.

• At der skabes overblik over udbud og efterspørgsel for fødevareuddannelserne.

Handlingsplanen bygger på megasatsningens vision: ”Klog hverdagsmad som sund forretning”. Visionen udfoldes i det strategiske mål: "Region Midtjylland skal være et førende internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad" og tre overordnede initiativer: INNOVATION, DIFFERENTIERING og KOMPETENCE.

INNOVATION

Formålet med initiativet er at skabe øget innovation i fødevarebranchen ved at udvikle, afprøve og dokumentere nye metoder og samarbejdsrelationer. Under initiativet skal der udvikles og etableres en udviklingsplatform for fødevareinnovation i Region Midtjylland med deltagelse af videninstitutioner, fødevarevirksomheder, brugere og kreative kræfter. Initiativet gennemføres af et bredt sammensat konsortium, hvis primære opgaver bliver:

• Udvikling og gennemførelse af eksperimenterende innovationsprojekter

• Deltagelse i og formidling af internationale samarbejder og udviklingsprojekter med fokus på fødevareinnovation

• Iværksættelse af PhD-projekter (samfinansierede og/eller erhervs-PhD)

• Dokumentation og videnopsamling

• Formidling og kommunikation

• Kurser og workshops om fødevareinnovation for fødevarevirksomheder

Med initiativet vil der blive skabt en række konkrete innovationer inden for fødevaresektoren samt et solidt erfarings- og beslutningsgrundlag for, hvordan der fremadrettet kan skabes et internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad i Region Midtjylland.

DIFFERENTIERING

Med initiativet iværksættes en udviklingspulje, der skal understøtte virksomhedsbaserede udviklingsprojekter, som kan medvirke til at bane vejen for produktion og afsætning af nye højkvalitets- og højværdiprodukter fra de regionale fødevarevirksomheder. Projekterne skal arbejde med specifikke udfordringer og problemstillinger i processen fra jord/hav til bord, eksempelvis:

• Konceptudvikling for produktion af differentierede fødevareprodukter

• Råvareselektion/optimering

• Udvikling af produktionsteknologi og procesudstyr

• Emballering

• Sporbarhed og dokumentation

• Logistik og distribution

• Afsætning

Der forventes igangsat 4-8 udviklingsprojekter pr. år via udviklingspuljen. Initiativet retter sig mod samarbejder mellem flere små og mellemstore fødevarevirksomheder og videninstitutioner.

KOMPETENCE

Formålet med initiativet er at understøtte udviklingen af små og mellemstore fødevarevirksomheders innovationskompetencer. Initiativet skal videreudvikle og supplere de eksisterende regionale erhvervsfremmeinitiativer med henblik på de specielle udfordringer, som fødevarebranchens virksomheder møder. KOMPETENCE består af tre delinitiativer:

• Etablering af nye innovative samarbejdsalliancer med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner.

• Specialiseret vejledning og rådgivning til små og mellemstore fødevarevirksomheder.

• Afdækning af fødevarevirksomheders kompetencebehov og udbuddet af fødevareuddannelser. På baggrund af analysen vil der som pilotprojekt blive iværksat aktiviteter, der skal medvirke til at skabe en mere sammenhængende uddannelsesstruktur for den økologiske sektor.

Initiativerne under KOMPETENCE vil i videst muligt omfang gøre brug af og blive koordineret med Vækstforums øvrige erhvervsudviklingsinitiativer, eksempelvis VÆKSTmidt og KLYNGEmidt.

Handlingsplanens initiativer gennemføres af eksterne aktører. Den samlede indsats sendes i udbud til et eller flere konsortier.

Der vil i forbindelse med iværksættelsen af megasatsningen blive nedsat et fødevareråd, der skal bistå Vækstforum med faglig sparring. Kommissoriet for fødevarerådet, vedtaget af Vækstforum den 26. januar 2009, er vedlagt som bilag.

Økonomi

Indstillingen blev vedtaget.

Aleksander Aagaard, Henning Gjellerod, Birgit Johanassen, Bodil Jensen, Laila Munk Sørensen, Martin Merrild og Kate Runge var forhindret i at deltage i sagens behandling.